Tirsdag, 1. maj, 2018 – Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas. Det er den nye militære struktur, som den ukrainske regering siger, involverer »drastiske ændringer« med hensyn til at bevæge sig væk fra en anti-terror-holdning og til »at give Ukraines hær yderligere beføjelser og kontrol over enheder af Nationalgarden, Sikkerhedstjenesterne og det Nationale Politi«, som TASS beskriver det, med Sergei Nayev som operationens øverstkommanderende.

Samme dag bekræftede Porosjenko på sin Facebook-side, og USA’s Udenrigsministerium, i en udtalelse til Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL), at U.S. Javelin antitank-missilsystemer var ankommet til Ukraine. Porosjenko skrev, at disse våben er nødvendige »for at slå russisk aggression tilbage«. Den ukrainske forsvarsminister Stepan Poltorak meddelte, at ukrainske tropper ville begynde at træne med dem den 2. maj.

Med sin rapport om missilernes ankomst indrømmede RFE/RL, at »en ladning dødbringende våben ville synes at intensivere USA’s involvering i den ulmende konflikt«, og at det Hvide Hus’ beslutning om at godkende salget sidste december, efter måneders ophedet debat, efter sigende blev truffet »med stor uvilje fra den amerikanske præsident Donald Trumps side«.

Med hensyn til Porosjenkos transformerede militærapparat, sagde den russiske udsending til Kontaktgruppen for Ukraine, Boris Gryzlov, til TASS i dag, at faren ikke kommer fra formatet med, at Ukraines myndigheder bruger de væbnede styrker eller andre grupperinger, men derimod omhandler regeringens annoncering af »en militær løsning på konflikten i landets sydøstlige del. Det store problem er fraværet af skridt til en politisk løsning fra Ukraines side.« Han anvendte betegnelsen »retorik« for at referere til ændringen med Operation Fælles Styrker, men sagde, Rusland »ser denne retorik som destruktiv og som, at den ikke tilskynder til fred«.

Han gentog behovet for at vende tilbage til den såkaldte »Steinmeier-formel«, der blev vedtaget af Normandiet-gruppen bestående af Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland, og ifølge hvilken der bør afholdes valg i Donbas-regionen samtidig med introduktionen af en lov, der anerkender Donbas’ særlige status.

Foto: Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas.   

Leder fra LaRouchePAC, 30. april, 2018 – For at præsident Donald Trumps præsidentskab skal overleve og opnå noget som helst af betydning for Amerikas fremtid, må de britiske angreb mod hans administration blive besejret.

Disse angreb har gentagne gange haft til formål at tvinge præsidenten ind i en konfrontation med Rusland »på britisk side«, eller også blive drevet ud af embedet af en »Russiagate«-skandale, der er opfundet af britisk efterretning.

Og britisk, geopolitisk tankegang internt i Trumps administration skubber ham væk fra enhver politik for at »gøre Amerika stort igen«, som han lovede under sin valgkampagne.

Britiske krav om en krigskonfrontation med Rusland har skabt kriser for præsidenten og den politik, han har i sinde, for samarbejde mellem stormagter for fred og økonomisk fremskridt. Men når dette samarbejde har frembragt afgørende fremskridt hen imod fred og genopbygning af Koreahalvøen, bliver Trump skubbet til at angribe Iran: igen, så er det Rusland, der er målet.

Storbritanniens »Skripal-forgiftningsaffære« og »kemiske angreb i Douma« – der forårsagede masseudvisninger af russiske diplomater og krig mod Syrien – ser nu i stigende grad ud til at have været krigs-svindelnumre, ligesom Tony Blairs »irakiske masseødelæggelsesvåben«. Så nu har den israelske premierminister »Bibi« Netanyahu pludselig hævdet, at han har »100.000 hemmelige filer«, han ikke kan afsløre, om »Projekt Amad«, hvor atomvåben fremstilles af Iran, og som USA må hjælpe Israel med at ødelægge. Fra et Israel, der i hemmelighed anskaffede og udviklede snesevis af leveringsdygtige atomvåben, og stadig lyver om dem, er dette en uhyrlighed. Men dets mål er indlysende: Trump må vælge krig, vælge briternes side imod Rusland, opgive sin politik for stormagtssamarbejde.

Amerikas økonomi får samme behandling.

Præsident Trump bliver skubbet bort fra sine erklærede hensigter – at bryde Wall Streets »gigantboble«, bygge ny, højteknologisk infrastruktur, udvide rumprogrammet og atter sætte »vore fodaftryk i fjerne verdner« – for i stedet at vedtage britiske alternativer. Disse alternativer blev udtrykt af finansminister Mnuchin på Fox Tv mandag morgen, mens han kom med totalt falske påstande om den amerikanske økonomis reelt set særdeles magre resultat. »Skattelettelser«, sagde Mnuchin; den politik for skattelettelser til styrkelse af konkurrenceevnen blandt transatlantiske nationer, som blev lanceret af Storbritannien under Margaret Thatchers regeringer i 1979-90. »Afregulering af bankerne«, lød Mnuchins slagord, og som blev opfundet af en britisk afregulering af bankerne i 1986, der var så gennemgribende, at den blev kaldt »Big Bang« og drev Amerika til at opgive Glass/Steagall-loven og dernæst til at opleve et finanskrak præcis et år senere.

Og »privatisering«, en politik, der blev udviklet i 1970’erne og 1980’erne i UK og i de britiske kolonier New Zealand, Australien og Canada, bliver nu brugt til at ødelægge det amerikanske rumprogram og Trumps forpligtelse til at bygge en ny, økonomisk infrastruktur.

Den 27. april afsværgede lederen af National Space Council, skabt af præsidenten, internationalt samarbejde om rumforskning, alt imens en anden embedsmand sagde, NASA ikke skulle udvikle noget nyt rumsystem, hvis det kunne købe et allerede eksisterende, privat system. Den amerikanske transportminister udelukkede bogstavelig talt under et besøg i Beijing samarbejde med Kina om nye infrastrukturprojekter.

Kinas globale netværk med store infrastrukturprojekter, Bælte & Vej Initiativet, udgør den største mulighed for stormagtssamarbejde – USA med Kina, Indien og Rusland – der nogen sinde har eksisteret.

Hvis USA forsætter med denne stupiditet, vil Kina, Indien, Rusland og Japan snart anføre menneskets udforskning af rummet, mens Amerika kigger frem af mudderet af økonomisk stagnation og omsiggribende narkoafhængighed.

I sit forslag fra 2014, »Fire Nye Love«, specificerede Lyndon LaRouche en »omgående genindførelse af Glass/Steagall-loven, der blev indført af USA’s præsident Franklin D. Roosevelt, [og] en tilbagevenden til et system af et topstyret og gennemgribende defineret, statsligt nationalbanksystem« med det formål at investere i produktivitet gennem højteknologisk infrastruktur, et udvidet NASA og et forceret program for opnåelse af fusionskraft.

Dét repræsenterer »det Amerikanske System«, som de britiske geopolitikere altid har søgt at ødelægge – og som kan besejre dem.

Foto: På sidelinjerne af det 25. APEC-møde for økonomiske ledere. Med USA’s præsident Donald Trump og den russiske præsident, Vladimir Putin. 11. nov., 2017. (en.kremlin.ru)               

30. april, 2018 – Siden den russiske præsident Vladimir Putin den 1. marts på nationalt Tv viste, at NATO’s »antimissil« missilinddæmning af Rusland (og Kina) var slået fejl pga. en ny generation hypersoniske våben, og i stedet opfordrede til forhandlinger, er de, der er hengivne over for britisk geopolitik, blevet sindsforstyrrede. I USA har nogle neokonservative krævet, at man overvejer at fremprovokere en krig med Kina nu, fordi en sådan krig ellers, om ti år, ikke vil kunne vindes. I UK har Royal Institute for International Affairs (Chatham House) krævet en ny, Commonwealth-centreret militær alliance bestående af »de villige« imod Rusland, til at afløse NATO.

Og siden 1. marts er to successive, britiske konfrontationer med Rusland – først over Skripal-affæren med »forgiftning på britisk jord«, og dernæst det »syriske angreb med kemiske våben« i Douma – kommet til at se mere og mere ud som krigs-svindelnumre, der atter fremkalder mindet om Tony Blairs »uvederhæftige dossier«, som udløste invasionen af Irak i 2003.

I den forgangne weekend optrappede den israelske premierminister Benjamin Netanyahu med en tredje konfrontation. Mens han på dramatisk vis aflyste en ferietale på israelsk Tv, annoncerede Netanyahu i stedet for verden, at israelsk efterretning havde stjålet »100.000 hemmelige filer, et halvt ton filer,« fra Iran. Disse beviste, sagde han, at Iran havde et program for atomvåben og løj om det, før landet underskrev Joint Comprehensive Plan of Action i 2015 (JCPOA) (Fælles omfattende handleplan 2015) med fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd plus Tyskland, og som blokerede Iran fra at udvikle atomvåben.

Israel havde, sagde Netanyahu, på overraskende vis netop fået denne information inden for de seneste 10 dage, og hvor der kun er 10 dage tilbage til, at præsident Donald Trump må beslutte sig for, om han vil trække sig ud af denne aftale! Han (Netanyahu) havde briefet Trump den 28. april, udenrigsminister Mike Pompeo den 29. april og europæiske regeringsfolk den 30. april; nu befandt de »belastende dokumenter, kort, præsentationer, planer og fotografier« sig på et »meget sikkert sted«.

Netanyahu syntes ikke at hævde, at Iran overtrådte JCPOA, med sit krav om at opgive aftalen. Han sagde snarere, at han beviste, at Iran havde løjet forud for JCPOA – ja, man kunne vel sige, ligesom Israel i årevis løj, og stadig lyver, om de mange leveringsdygtige atomvåben, det er i besiddelse af.

Men hans formål var tydeligvis at skabe en atmosfære for krig mod Iran, især i Syrien, og samtidig ødelægge JCPOA. Blot få timer tidligere havde ni missiler af fortsat ukendt oprindelse ramt to baser i det centrale Syrien, som Israel siger, bliver benyttet af iranske irregulære styrker.

Truslen om en stedfortræderkrig, som i realiteten sætter Storbritannien og Frankrig op imod Rusland og trækker Trumps USA med ind, er nu blevet rejst.

Foto: Den britiske premierminister Theresa May og den israelske premierminister Benjamin Netanyahu giver hinanden hånden efter Netanyahu ankom til et møde i nr. 10, Downing Street, 6. februar, 2017.

Leder fra LaRouchePAC, 25. april, 2018 – Hvis man troede på, at præsident Trump accepterede den franske præsident Emmanuel Macrons fantasmer for den samlede amerikanske Kongres i dag, så ville man acceptere, at Trump skulle være rede til at underkaste nationen Det britiske Imperiums kollapsende, gamle paradigme. Macron, der tydeligvis talte for Imperiet (som franskmændene plejer at gøre) opførte sig, som om Trump havde aftalt med ham, at USA skulle forblive i Syrien som en besættelsesmagt; at Trump snart ville vende USA tilbage til den fascistiske, grønne Paris-aftale om afindustrialisering af verden for at »redde planeten«[1] og at, når Trump taler om »fake news«, mener han russerne.

Pardon, Monsieur, men det britiske kupforsøg mod vores præsident er endnu ikke lykkedes; faktisk er det i store vanskeligheder, med MI6-agent Christopher Steele og hans amerikanske medskyldige i Obamas efterretningssamfund og i Obamas Udenrigsministerium, der selv står over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger. Medlem af Repræsentanternes Hus for Californien, Devin Nunes, har, med sit formandsskab for Husets Efterretningskomites efterforskning af anklagerne bag Russiagate-fupnummeret, fastslået, at »der ikke var nogen officiel efterretning, der blev brugt til at indlede denne efterforskning«. Det var snarere alt sammen britiske løgne, der blev bragt til torvs i massemedierne som »fake news« – som Trump korrekt har fremført og gentagent fordømt.

Monsieur Macron fik, desværre, en heltemodtagelse af de korrupte medlemmer af USA’s Kongres, der stod op og applauderede og højlydt jublede, da Macron sagde, at menneskeheden var i færd med at ødelægge denne planet; at CO2 ødelagde ethvert håb for vore børnebørn; at »der er ikke nogen Planet B«, og at »vi må arbejde sammen for at gøre planeten stor igen«. Prins Philip kunne ikke have sagt det mere diabolsk.

[1] Se Introduktion til EIR’s Rapport: »Skræmmekampagne om global opvarmning er befolkningsreduktion – ikke videnskab!« Inkl. oversigt og links til de artikler, der er oversat til dansk. En forhåndsvisning som pdf er tilgængelig.

Men Trump har hidtil ikke kapituleret over for dem, der truer ham, og som forlanger, at han opgiver sine løfter til det amerikanske folk, der skaffede ham valgsejren. Trump lægger skylden for »fake news« på USA’s og UK’s pressehorer, ikke Rusland. Han hævder, at udvikling er vigtigere end klimaforandringens falske videnskab. Han insisterer på, at USA må blive venner med Rusland. Han annoncerede ligeledes tirsdag, at han sender sit økonomiske team til Kina, hvor »vi har en virkelig god mulighed for at indgå en aftale« med Xi Jinping, som er »en fantastisk fyr og én af mine venner«.

Det er præcis dette, som briterne og deres aktiver i USA, såvel som i Frankrig, er desperate for at forhindre. Der er et potentiale for, at der i USA og Europa skabes en massebevægelse imod den imperiale krigspolitik, der drives frem af britiske løgne. Folk reflekterer nu over Tony Blairs eventyr for børn om masseødelæggelsesvåben i Irak, som lancerede de seneste 15 års blodbad og ødelæggelser i hele Mellemøsten, og som atter drev skabelsen af udstrakte terroristnetværk med grobund i de befolkninger, der var mål for denne destruktion, og ligeledes var det, der drev millioner af desperate flygtninge, som således bragte kaos i Europa. En tysk, parlamentarisk komite fastslog 20. april, at det britiskanstiftede missilangreb mod Syrien var »en overtrædelse af folkeretten«, selv om den ynkelige kansler Angela Merkel kaldte det for »nødvendigt og passende«. Verden må i sandhed sige »aldrig mere« til det britiske imperie-krigsparti.

Verden må ligeledes sige »ja« til den Nye Silkevej som det eneste alternativ til diktater fra ’the lords’ fra finanscentrene i City of London og Wall Street, som ikke vil sky noget middel for at redde deres bankerotte system for storstilet spekulation og ditto svindel. De er helt villige til at løbe risikoen for en global krig for at forhindre USA i at gå sammen med Kina og 140 andre nationer, der nu ser en vej ud af nedskæringer og krig gennem det Nye Paradigme, der udtrykkes gennem Kinas Bælte & Vej Initiativ. Den indiske premierminister Narendra Modi rejser til Kina i denne uge med den hensigt at bringe Indien ind i et samarbejde med Kina og Rusland i det globale udviklingsalternativ. Hvis præsident Trump bringer USA ind i et fuldt og helt samarbejde i den Nye Silkevej, ville dette komplettere »firemagtsalliancen«, som Lyndon LaRouche længe har promoveret som den kraft, der er nødvendig for at gøre en ende på Det britiske Imperium.

Ved at forene Øst og Vest, kan vi for altid afskaffe imperiepolitikken med sin »del og hersk«, og menneskeracen kan gå fremefter med opbygningen af en fremtid for menneskehedens fælles mål. Der er intet valg, og dette er et dyrebart mulighedens øjeblik, vi ikke må forpasse.

Foto: Præsident Trump og præsident Macron fra Frankrig,. 24. april, 2018.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouchePAC, 23. april, 2018 – Med den britiske May-regerings udbrud om tvivlsomme anklager om kemiske våben og krav om krig og konfrontation med Rusland, står lederne af de nationer, der er mest afgørende for fremtidigt, menneskeligt fremskridt, over for at skulle træffe et valg.

Briterne kræver en ny Kold Krig, eller det, der er værre, med ikke alene Rusland, men også Kina. De nationer, vi længe har identificeret som nøglen til en bedre fremtid for menneskeheden, hvis de går i samarbejde – USA, Kina, Rusland og Indien – har fået det nye paradigme for dette samarbejde i form af Kinas Bælte & Vej Initiativ, et potentielt globalt program for store projekter for ny infrastruktur.

Præsident Donald Trump er under trussel om at blive tvunget ud af embedet af angreb, oprindeligt sat i værk af britisk efterretning, pga. hvert eneste træk, han udfører hen imod samarbejde, eller blot forhandling, med præsident Vladimir Putins Rusland. Og Indiens premierminister Narendra Modi for hvert træk, han udfører, for at vende tilbage til et samarbejde med Kina.

Briterne har, tilskyndet af deres saudiske allierede og af Frankrig, været drivkraften bag hver eneste af de katastrofale og evindelige krige for »regimeskifte«, der har ødelagt Sydvestasien, fra Irak til Libyen til Syrien og Yemen. EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche udtalte efter mordet på Muammar Gaddafi i 2011, at det var briternes mål at få USA ind i en konfrontation med Rusland; og dette står nu klart for alle.

For at træffe dette valg – og for at vælge det nye paradigme for fremskridt, som Bælte & Vej repræsenterer – må disse nationers lederskab virkelig vende sig mod LaRouches forslag. Søndag sagde den yemenitiske regering i Sana’as udenrigsminister, Hisham Sharaf, »Jeg vil gerne personligt gøre honnør for fr. Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, og som gør en stor indsats i sin kampagne for solidaritet med os her i Sana’a, og som kræver en standsning af den militære aggression, genopbygning af Yemen og at gøre Yemen til en perle i den Nye Silkevejs og Verdenslandbroens perlekæde«.

I USA udgøres LaRouches foreslåede »Fire økonomiske love for at redde nationen« af 1) en opbrydning af Wall Street-bankerne; 2) dannelse af en national kreditinstitution; 3) investering af denne kredit i den mest produktive, højteknologiske, nye infrastruktur; og 4) programmer som under »Apollo-projektet«, for at genoplive rumforskning og udvikling af fusionskraft.

Vi må vende os mod disse handlinger for at afslutte et årtis stagnation, der begyndte med G20-mødet i 2009 i London, hvor en politik for centralbankernes ubegrænsede bail-out af storbankerne i London og på Wall Street blev vedtaget af Barack Obama, arm i arm med premierminister Gordon Brown.

Dette forår har gjort det klart, at den alternative politik, som endda truer med atomkrig med Rusland og Kina, kommer fra London. Det er briterne, dumme!

Foto: Den britiske premierminister Theresa May deltog i en middag på Buckingham Palace med ’Hendes Majestæt’ dronningen. 1. april, 2018. (flickr / Number 10)

Det er ganske forbløffende, men der er flere og flere lande, regeringer og også politiske kræfter, der taler offentligt imod det faktum, at mange af disse britiske operationer var orkestreret. For blot at nævne den seneste af disse: den britiske regerings og MI6’s rolle i Russiagate er helt fremme i rampelyset; dernæst stilles der nu også spørgsmål om hele Skripal-affæren mht. hvem, det var, der virkelig udførte angrebet; og dernæst, selvfølgelig, de seneste militære angreb på baggrund af Assad-regeringens angivelige brug af kemiske våben, og som nu også falder fra hinanden. Jeg mener, der er en voksende bevidsthed om, at der i realiteten kun er ét land, der er på krigsstien imod Rusland og, på trods af ’søde’ ord, følgelig også imod Kina. Det er en meget vigtig vending i sagen.

Download (PDF, Unknown)

Vært Matthew Ogden: Som I ser her på skærmen, er titlen på aftenens udsendelse »Storbritanniens forbrydelser er afsløret!«. Som Helga Zepp-LaRouche forudsagde for et par uger siden, så er, med hele litaniet af svindelnumre, der nu er afsløret som totale løgne, fra det ubekræftede og slibrige Christopher Steele-dossier, som er så centralt for Russiagate-operationen her i USA, til den angivelige Skripal-forgiftning i England og frem til Assads såkaldte angreb på sit eget syriske folk med »kemiske våben«, briterne kommet i front og centrum. Som Helga Zepp-LaRouche sagde, »briterne er gået for vidt, og maskerne vil snart falde«. Det var, hvad hun forudsagde. Hun forudsagde, at bagslaget fra disse operationer ville være så stort, at Det britiske Imperiums perfiditet snart ville stå afsløret, for hele verden at beskue.

Vi er nu her i dag, og vi har nu nået dette punkt. Husk, at, på præcis den samme aften for Donald Trumps ukloge beslutning om at foretage luftangrebene, de missilangreb, han lancerede mod de syriske militære installationer, skrev det Russiske Udenrigsministerium kæmpe avisoverskrifter. Dette var for en uge siden sidste fredag. De hævdede offentligt, at de var i besiddelse af beviser, som viste, at det angivelige angreb med kemiske våben mod den syriske civilbefolkning fandt sted under falsk flag; at det var iscenesat og styret af britisk efterretning via deres frontorganisation, kendt som de Hvide Hjelme. Her ser vi hovedoverskriften i New York Post: »Rusland hævder, Storbritannien iscenesatte kemisk angreb i Syrien«. De gik virkelig i detaljer og hævdede, at britisk efterretning havde beordret – lagt pres på – de Hvide Hjelme til at iscenesætte disse videos og bruge dem som provokation for, som det lød, »at få Donald Trump til at gå i musefælden og gå ind i en krig i Syrien«.

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

Vasly Vereshchagin: ‘The Devil’s Wind’

Then, a week prior to that, the Russian Foreign Ministry had
issued a statement calling into question whether British
intelligence had actually been responsible for orchestrating the
nerve agent attack on the Skripals — the father and his daughter
— as a provocation to attempt to start a war with Russia.
Here’s what Sergey Lavrov had to say.  He said, “There are other
explanations besides those that were put forward by our Western
colleagues, who declare that it can only be the Russians who are
responsible.”  He said, “Experts say that it would be highly
advantageous to the British security services as well, who are
well known for their capacity to act with a ‘license to kill’.
It could also be advantageous to the British government, who
clearly find themselves in a difficult situation, having failed
to fulfill their promises to voters over Brexit.  In the times of
the Cold War, there were some rules.  But now, Britain and the
United States have dropped all propriety.”  Then the Russian
Foreign Ministry put out a statement demanding that the burden of
proof lay on the British, not the Russians, to prove that they,
in fact, were not responsible for poisoning the Skripals.  What
the Russian Foreign Minister said is that they demanded that
London prove that British secret intelligence agents weren’t
responsible for poisoning the Skripals.  Here’s the text of a
statement [Fig. 2] that was put out by the Russian Foreign
Ministry.  They said:
“An analysis of all the circumstances, leads us to think of
the possible involvement in the Skripal poisoning by the British
intelligence services.  If convincing evidence to the contrary is
not presented to the Russian side, we will consider that we are
dealing with an attempt on the lives of our citizens as a result
of a massive political provocation.”
So, that was March 28th.  It’s clear.  The Russians are not
pulling any punches when it comes to calling out the British and
identifying the methods that British intelligence is notorious
for using to stage provocations; what they called “massive
political provocations” intended to pull the world into a World
War.  And it has to be understood as such; there is nothing short
of that as the intended goal.  As Theresa May herself declared,
her ambition is to re-establish the British as what she called “a
global Britain”; to re-establish the global power of the British
Empire.
It’s clear that the Russians have made a decision at the
very highest levels of their government, to openly go after the
British Empire by name.  It doesn’t seem that they intend to
retreat from that strategy.
A major development occurred yesterday afternoon, where, in
an extensive press briefing, the spokeswoman for the Russian
Foreign Ministry, Maria Zakharova, waged a full frontal attack on
the British Empire by name, and its record of genocide, coups
d’état around the world, and targeted political assassinations.
She presented a 17-page dossier that went through a litany of
British crimes and British killing.  It was a no-holds barred
presentation.  Now, because you’re guaranteed not to see coverage
of this presentation on your local cable news network, or in the
Washington Post or the New York Times, we’re going to share
with you an extensive selection from this press briefing.  Not
everything, because we definitely would not have time.  But I
just want to give you a taste of what Foreign Ministry
spokeswoman Maria Zakharova when through in this press briefing.
Under the subhead “Political Crimes Committed by the UK”,
this is what she had to say:
“And now I am asking everyone to fasten their belts. During
a briefing on the OPCW report held for the international
diplomatic community on April 13, UK Ambassador to Russia Laurie
Bristow said that ‘the Russian state has a record in
state-sponsored assassinations including in the UK.’ It is not
the first Russophobic statement made by a UK official, or, for
that matter, not the first UK statement that is an offense to
law, standards of decency or any morals. But it’s not the main
point. Let’s put aside morals and the law and talk about something
different. Maybe the UK Ambassador does not know his own country’s
history, role and involvement in processes that took place in
other countries over the past centuries. I don’t think Mr. Bristow
is to blame for absence of law in the UK. He probably just doesn’t
know his country’s history. I think now is the time to fill this
cognitive vacuum and tell the world something about Britain’s
history and its international activities and their consequences.
Let us talk about state contracts, assassinations and Britain’s
reputation.
“Let’s start with modern history. It is not a common subject,
but Britain was one of the most ruthless metropolises in terms of
the repressive actions it took in its colonies and dependent
territories. On November 22, 2017, British journalist and writer
Afua Hirsch wrote in the Guardian that ‘from the Norman
conquest of Ireland in the 12th century, the English began
imagining themselves as the new Romans, persuading themselves
they were as duty-bound to civilize “backward” tribes as they
were destined to exploit their resources, land and labour.’
“This accepted view of Britain’s history completely
overshadows some inconvenient facts. If the motive is what
matters most of all, nobody wants to know the details. But today
we will be speaking about details. The establishment of
concentration camps in the Boer War that later inspired the Nazis
death camps, the cultural annihilation of kingdoms and palaces
from Ashanti to Beijing, British army massacres in Ireland and
the devastation of Bengal, the industrial-scale exploitation of
natural resources and the slave trade. These are only the most
glaring facts.
“The impact of colonial rule in India was extremely
devastating. In 1930, American historian Will Durant published a
book about the history and life in India, The Case for India.
His study of India brought him to the following conclusion: ‘The
more I read the more I was filled with astonishment and
indignation at the apparently conscious and deliberate bleeding
of India by England throughout a hundred and fifty years. I began
to feel that I had come upon the greatest crime in all history.’
“Britain has left fault lines across the globe, which is
most acutely felt in the South Asian subcontinent, where a single
nation was forcibly split into two in 1947. Today each of these
parts is overcoming the consequences of the British colonial
‘legacy’ on its own. Member of Parliament, former UN
Under-Secretary General Shashi Tharoor, an astute statesman who
once ran for UN Secretary-General and deservedly enjoys respect
the world over has repeatedly stated that the British authorities
suffer from ‘historical amnesia’ as regards their imperial
atrocities. One has to agree.  Speaking at Oxford on July 22,
2015, he said: ‘India’s share of the world economy when Britain
arrived on its shores was 23%. By the time the British left it
was down to below 4%. Why? Simply, because India had been governed
for the benefit of Britain. Britain’s rise for 200 years was
financed by its depredations in India.’  According to Dr.
Tharoor, in fact, Britain’s industrial revolution was actually
premised upon the de-industrialization of India. Britain
repeatedly provoked famine in India, which killed between 15
million and 29 million people. The best known famine was that in
Bengal in 1943, when four million Indians died. You could think
this to be just journalistic speculations. But no. Addressing the
Speakers Research Initiative on July 24, 2015, Indian Prime
Minister Narendra Modi stressed that the discourse by Dr. Shashi
Tharoor met the aspirations of his country’s citizens. I am saying
this to you, Mr. Bristow.
“In his book Inglorious Empire released in 2017, Dr.
Tharoor cited the atrocities of the British Empire, stating that
the former British Prime Minister, Winston Churchill, should be
regarded as one of the cruelest dictators of the 20th century.
This is what Churchill said in a conversation with Secretary of
State for India and Burma Leopold Amery: ‘I hate Indians. They
are a beastly people with a beastly religion. The famine was
their own fault for breeding like rabbits.’ This is not what we
are saying, nor are these our inventions. It’s a fact.
“The Russian artist Vasily Vereshchagin has a famous
picture, ‘The Devils Wind.’ This is not a symbolic comparison.
The canvas shows a type of execution invented by the British to
crush the 19th Century Sepoy Mutiny in India (1884) … A victim was tied
to a gun with his back to the muzzle and blown to pieces by a
gunshot. This was one of the most barbaric punishments in the
history of civilizations; aimed not so much at physical
extermination, but intimidation. Even without it, the British had
so many infernal instruments of torture and execution that this
option doesn’t seem so original and, honestly, was rather costly
for the Brits. But from the religious and caste point of view,
this method of putting to death is absolutely unacceptable for
Indians. Their bodies were blown to pieces and the dead were
buried together regardless of caste, which is radically at
variance with the Indian tradition.
“Yet another episode of the same kind occurred in Amritsar,
Punjab, on April 13, 1919, when 50 British troops under
Brigadier-General Reginald Dyer fired their rifles without
warning at pilgrims celebrating Baishakhi, the Punjabi harvest
and New Year festival, at the centrally located Jallianwala Bagh
public garden. The gathering was mostly made up of women and
children. I would like to draw your attention to the fact that
these British subjects were acting on direct orders of the
British authorities. According to the British government, 379
people were killed and over 1,000 wounded. The Indian National
Congress said 1,000 people were killed and 1,500 wounded.
Regrettably, millions of Indians were to fall victim to the acts
committed by the British authorities, including mass executions
by a firing squad, during at least several decades after these
sad events.
“Africa has also suffered its share of British abuses. Some
13 million Africans have been removed from the continent as
slaves. The number of Africans who died in that period is three
or four times larger than the number of those who were removed
from the continent. In other words, the overall number of victims
runs into tens of millions of people. It is notable that English
philosopher John Locke, who advanced the theory of civil society
and whose works influenced those who wrote the US Constitution,
was a major investor in Britain’s slave trade. It is a fact.
“The number of Africans who died in that period is three or
four times larger than the number of those who were removed from
the continent. In other words, the overall number of victims runs
into tens of millions of people. It is notable that English
philosopher John Locke, who advanced the theory of civil society
and whose works influenced those who wrote the US Constitution,
was a major investor in Britain’s slave trade. It is a fact.
“The British were among the first to invent concentration
camps for civilians in the Boer War of 1899-1902. These camps
were created for the civilians who were suspected of sympathizing
with the rebels or who could help them. The British torched their
farms and fields and slaughtered their cattle. Women and children
were separated from men. All this happened long before World War
II. The men were taken to outlying regions or Britain’s other
colonies, such as India or Ceylon.
“When the world learned about this horrible invention of
British military commander, Lord Kitchener, the British
government published an official statement saying that the camps
had been created to keep the peaceful population of the Boer
Republics safe from harm’s way, and the camps were renamed
‘refugee camps.’ This is remindful of the story of the White
Helmets: take militants, extremists and terrorists, put white
helmets on them with ‘Peace’ written on these helmets, and then
use them to stage provocations and present mobile phone footage
of their crimes as evidence of the plight of the civilians who
must be saved. Centuries have passed, yet nothing has changed.
Overall, 200,000 people or half of the white Boer population was
herded into the British camps, where about 30,000 of them died
from disease and hunger.
“Historians believe that Britain is the world’s leader when
it comes to genocide, given the millions of innocent civilians
that have been killed in British colonies.
“According to different estimates, between 90% and 95% of
aborigines were exterminated during the colonization of
Australia. Indigenous Australians were not only killed but also
used for experiments. The British deliberately infected them with
various diseases, primarily pox.
“Remembering the notorious Opium Wars would not come amiss.
London was poisoning Chinese people with drugs for decades.
Britain organized a supply of opium to China making fabulous
profits. The operation also pursued the military-strategic aim of
demoralizing the Chinese army and people, and depriving them of
the will to resist. In a bid to save his country, the Chinese
Emperor in 1839 launched a massive operation to confiscate and
destroy opium stocks in Canton. London retaliated by unleashing
the Opium Wars. China was defeated and had to sign a crippling
peace with Britain.
“|’As long as China remains a nation of opium-smokers there
is not the least reason to fear that she will become a military
power of any importance, as the habit saps the energies and
vitality of the nation.’ This was how Richard Hurst, the British
Consul in China, ended his speech to the Royal Opium Commission
in 1895.   It was not until 1905 that the Chinese authorities
managed to adopt and start implementing a program to gradually
ban opium.
“One more interesting fact: According to the British
national archives declassified in 2014, the British authorities
made wide use of chemical weapons to put down the Arab rebellion
in Mesopotamia (present-day Iraq) in the spring of 1920. Winston
Churchill as Britain’s Secretary of State for War supported ‘the
use of gas against uncivilized tribes.’ According to archives,
Churchill ordered the use of thousands of mustard gas shells
against the rebels. The anti-British rebellion in Iraq claimed
between 6,000 and 10,000 lives, according to various sources, a
negligible number from London’s point of view compared to other
regions.
“Now let’s move on to espionage operations and pinpoint
sabotage and subversive acts. From time immemorial,
representatives of Great Britain have been avid fans of various
kinds of covert operations and targeted subversive acts against
specific individuals as a way to secure political benefits for
Great Britain. This predisposition is richly represented in their
art, things like the James Bond gold collection. This may sound
ridiculous unless you know that the author of the series, Ian
Fleming, had searched through the archives, so Agent 007 in fact
has real prototypes. This anthology of crime, artfully described
by writer and part-time naval intelligence officer Fleming is a
light version for those who are not interested in historiography
“Indeed, the Bondiana is a very symptomatic example of the
British government’s love of such things. Fleming died in 1964,
but what he described lives and thrives. New James Bond episodes
are regularly released, as everyone is used to the superhero.
Times change, the actors and sets change, but the idea remains
unchanged — a British agent, in the service of the Kingdom, gets
nothing less than license to kill. Once again I repeat, this is
not a fictional invention, but a result of work with archival
materials. What we see in the Bondiana is actually taking place
under the cover of MI5 and MI6.
“Thanks to the films, people have a basic understanding of
the license to kill concept — a term denoting the permission
granted by the official government or a state agency to a secret
agent who serves this authority to independently make a decision
on the necessity and expediency of murder to achieve a certain
goal. Once the mission is completed, the agent always returns to
the base.
“It is a pity that in normal life, things are not so
beautiful and dignified.
“And now getting back to reality. The following historical
episodes are not fiction; they are facts. Some of them are
proven, whereas others are highly likely hypotheses put forward
by historians.
“Scotland Yard historians also maintained the British
authorities’ complicity in the murder of Grigory Rasputin.
” [T]here are similar versions regarding the murder of
Russian Emperor Paul I
“Historians also write about the so-called Lockhart
Conspiracy organized in 1918 by the heads of the diplomatic
missions of Britain, France and the USA to Soviet Russia in order
to overthrow the Bolsheviks.
“In 2013, information was made public indicating that the
MI6 intelligence service was the mastermind of the assassination
of Patrice Lumumba, the first democratically elected prime
minister of Congo.
“As time went by, official London and its diplomatic
missions continued to actively meddle in the domestic affairs of
other states and to influence their political regimes. Suffice it
to recall 20th Century events when British secret services ‘took
part’ in staging a coup d’état in Iran in 1953.
“British diplomats working in Moscow are probably listening
and recording all this. They will have to send their report to
London today. I have done my best, and this statement is 17 pages
long. I have one question: Are you proud of your history? Then
you need to make a choice: either you advocate human rights,
international law and democracy, or you are proud of what you did
in the past and continue to do today.
“In August 1953, the CIA and the British Secret Intelligence
Service staged their joint Operation Ajax to overthrow the
government of Mossadegh.
“Although we were members of the Anti-Hitler Coalition, the
UKs behavior during World War II can also hardly be called
equivocal, due to a number of factors. Some historical episodes
give rise to major questions about the essence of the UKs
policies on the international scene. This includes, for example,
Rudolf Hess mysterious flight to the UK on the eve of the German
invasion of the Soviet Union. The history of every country has
some unpleasant facts, for which future generations will have to
pay the price and assume moral responsibility. But the British
secret services have classified all the documents on this case
for 100 years, and this deadline is being extended.
“Another example of subversive operations can be found in
Kim Philby’s book My Silent War, which contains some interesting
evidence. In April 1951, London hosted a meeting of
representatives of the British and US intelligence services
regarding both countries use of Ukrainian nationalist
organizations. Again, everything ties up.  By that time, the
secret services had supported Stepan Bandera’s Organization of
Ukrainian Nationalists (OUN) for many years and used them to
recruit agents and obtain intelligence on the USSR. Cooperation
between OUN and the Intelligence Service grew steadily. In 1949
and 1950, several OUN saboteur squads were para-dropped to
Ukraine. In the early hours of May 15, 1951, British secret
services para-dropped three reconnaissance-saboteur squads.
Everyone knows about the atrocities committed by Banderas
supporters, including mass executions of civilians, hundreds of
thousands of men and women, old people and children, Russians,
Ukrainians, Belarusians, Jews, Poles, Czechs, Slovaks and
Yugoslavs, the Volhynia massacre, the murder of Polish
professors, the Katyn tragedy, punitive operations in Slovakia,
Warsaw, and Prague.
“The British authorities actively recruited professional
criminals during their subversive operations. Remember, they told
us that Russia is a criminal state with which there should be no
cooperation? But the British authorities cooperate nicely with
criminals. We are not even talking about White Helmets and people
recruited into this organization who are supported all the same.
Lets talk about ‘mundane’ things. In 1973, Her Majesty’s
Government officially admitted that Kenneth Littlejohn and his
brother Keith had robbed banks in the Republic of Ireland for
over 12 months in order to discredit the Official Irish
Republican Army (IRA). This amounts to classic tactics. Kenneth
Littlejohn claims that he was instructed to kill Sean Mac
Stíofáin, the former chief of staff of the IRA.
“And here is another example: Howard Marx, an Oxford
graduate who became a drug dealer, was recruited for the purpose
of obtaining information about the IRAs weapons supply chain. In
return, the authorities promised not to prosecute him for
drug-related crimes. These are isolated examples.
“By the way, the British government is known to have created
comfortable conditions in the UK for criminals from other
countries. According to the UK Home Offices information for a
period between 2005 and 2012, there were over 700 war crime
perpetrators living in Britain.
“The British authorities also like to use prohibited methods
for treating prisoners, especially when they need to get
information from them. And, of course, nobody has called off the
license to kill.
“We also remember how Qaddafi was removed and that London
applauded the execution of the head of a sovereign state.
“God knows in how many other such cases the UK government is
involved.
“In conclusion, I will provide the ‘deadly list’ of the
prominent and talented people who died a strange death in the UK
in the early 21st Century.”
And among many others, she includes the following case:
“July 2003: a UK authority on biological warfare, David
Kelly, was found dead in Oxfordshire. The inquiry concluded that
he had committed suicide. I would like to remind you that David
Kelly criticized the Tony Blair government and claimed that the
invasion of Iraq in 2003 was based on falsified data. A decade
later, the UK government admitted that the data was indeed
falsified.”
So, in the immortal words of Hans Christian Andersen: “The
Emperor, indeed, has no clothes.”  The crimes of Britain stand
exposed, and, as Helga Zepp-LaRouche said, they have completely
over-extended themselves.  Now, it is up to us to just rip the
mask away, and let the truth stand on its own.  I guarantee you,
just as the American people have never forgiven Tony Blair and
George W Bush for dragging us into war in Iraq on the basis of
damned British lies and a British intelligence hoax, future
civilization will never forgive us for allowing ourselves to be
duped again; this time into starting World War III on the basis
of these same British lies.  It’s time for all of us to, once and
for all, reject the agenda of the failed British Empire, and to
instead embrace the vision of a New Paradigm of great powers’
relationship for the planet, built as Franklin Roosevelt
intended, following the defeat of Hitler in World War II; that
this partnership would be built on the pillars of a relationship
of the United States, Russia, and China.  That this partnership,
this alliance of great powers, would have the power to end the
reign of the British Empire once and for all, by bringing peace
through economic development, and great projects such as the New
Silk Road to the entire planet.
This is the subject of this pamphlet [holds up Four Laws
pamphlet]; this has been in circulation now for almost a year.
This is “America’s Future on the New Silk Road”.  It goes
extensively into the physical economic principles which could be
applied to bring about this kind of great projects, international
development perspective and finally end the legacy of British
colonialism, enforced backwardness, and genocide. This pamphlet
is now going into a second updated printing.  It is incumbent
upon all of us to use this window of opportunity to go into a
mobilization like we never have before.  It’s clear that there is
still a war waging for the soul of this Presidency in the United
States.  Indications are very clear that President Trump himself
is very reluctant to abandon his inclination towards just such a
great powers relationship; a relationship between the United
States and Russia, and the United States and China, to create a
new strategic economic order for the planet.  Despite the
ill-advised attacks under the influence of war-mongers and
neo-cons and British intelligence fellow travelers inside his own
administration, since then he has made it very clear — despite
Nikki Haley’s declaration that there will be another round of
sanctions on Russia.  Trump has contradicted that, and despite
Nikki Haley’s declaration that no, in fact, we will not be
withdrawing our troops from Syria; Trump has contradicted that,
and accused Nikki Haley of being “confused”.
There is a war waging for the soul of this Presidency, and
the stakes could never be higher.  It is our role here in the
United States to make very clear what the positive vision of the
future can be, now that these British lies stand exposed.
What I would like, is to conclude with a clip from a webcast
which Helga Zepp-LaRouche broadcast yesterday, where she
documents exactly this exposure of British crimes, British
hoaxes, and British lies.  She says that now is the time to act
to usher in a New Paradigm for civilization.  So, here’s Helga
Zepp-LaRouche:

  HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Well, there is right now, in
certain European political layers, a big debate:  Has the “deep
state” in the United States won already, or is there still some
options that Trump could stick to his announced policies?
Well, obviously the “deep state” is, or what people call the
“deep state,” which is this what President Eisenhower already
pointed to as the “military industrial complex” combined with the
intelligence services belonging to the British Empire faction —
obviously, they’re still very strong.
But on the other side, I think they have never been so
exposed, and at a time when ordinary people have the feeling that
everything is falling apart, — the trust in government is
collapsing, pensions are not seen as secure, there is fear of a
new financial crisis much worse than 2008 — people have a sense
that there really is no institution, I mean, in the West, people
have the sense there is no place they can turn to in terms of
trust.  And in such a moment, when people realize who are the
war-mongers, and that they’re pushing war against Russia using
lies, I think this can completely backfire and once these lies
are being dismantled and ostracized; and the people pushing the
lies are being ostracized, I think there can be a real return to
an international relation among nations, not only reviving the UN
Charter, reviving international law.  But also, I think sometimes
you need a shock like this present experience, to move to a New
Paradigm of international relations.  And I think that is
absolutely something on the horizon.
I mean, you see a dynamic where more and more countries are
not going along any more.  The East European countries, the
Central European countries, the Balkans, the South European
countries, Switzerland, Austria — they all want to have a
different kind of relation, and the more countries have that kind
of determination, and the more countries which are not yet there,
like Germany, France, Great Britain, the more people mobilize and
speak out to stick to the truth — you know, there are many
people in motion right now, there are many appeals being
circulated among people who say “we have to return to reason”; we
have to have to have a good relationship with Russia and China.
Without these two countries, no problem on this planet can be
solved.
And the more people start to engage in such a discourse and
get active; I’m in one sense a Leibnizian, believing that a great
evil always generates the potential for an even greater good,
because that’s the laws of the universe.  I think the universe is
made in such a way that there is this tremendous ability to
improve, to become better; to have higher forms of existence.
And it does require the individual action — it’s not a
dialectical materialism, or historical materialism, which goes by
itself. But there is such a thing as the combination of
objective conditions and subjective intervention. And the
objective conditions do exist.  They exist in the form of a New
Paradigm promoted by all the countries participating in the Belt
and Road Initiative; and if you add to that the subjective
factor, which is the courage of the world-historical individual
acting on the basis of his or her knowledge, I think there is all
the chances that we can move humanity into a more safe historical
period.
So therefore, I can only appeal to you:  Join us.  That’s
the best thing you can do.

  OGDEN:  So, as Helga LaRouche said, with these British
crimes now exposed for the world to see, now is the time to move
decisively into a New Paradigm for civilization.  So, with that
call to action, we conclude tonight’s broadcast.  Please stay
tuned to larouchepac.com; the world is changing rapidly, and we
have a lot of work to do.  Thank you very much.    

Jeg ville ønske, at fornuft ville indtræde i hovedet på nogle af de europæiske regeringer, og at de simpelt hen ville gå sammen i fællesskabet. Jeg har ikke set noget tegn på dette. Faktisk har den tyske EU-kommissær for budget og menneskelige resurser, Günter Öttinger, netop sagt, at Europa ikke bør være »fort Europa«, men at vi bør bringe udvikling til Afrika. Men så sagde han, at vi bør gøre dette for ikke at overlade det afrikanske kontinent til kineserne, som blot ville forfølge deres egne, egoistiske mål. Og så længe denne idiotiske tankegang er fremherskende, tror jeg ikke, der findes nogen løsning.

Folk bør indse, hvad det er, Kina gør, og holde op med at have disse fordomme. For, hvis man sammenligner den moralske kvalitet af det, Kina gør for sit eget folk og for andre nationer, så er det himmelvidt overlegent i forhold til det, Vesten foretager sig.

Download (PDF, Unknown)

Paris, 18. april, 2018 – (Nouvelle Solidarité) – I forbindelse med Skripal-forgiftningen og det angivelige »kemiske angreb« i Douma, Syrien, fik Jacques Cheminade, præsident for Solidarité & Progrés (LaRouche-bevægelsen i Frankrig, –red.) en masse dækning i RT France. Den 9. april blev han interviewet om Skripal-affæren i en halv time, og den 14. april, den dag, angrebene blev udført om natten mellem 13. og 14. april, var han inviteret som gæst på et timelangt Tv-nyhedsprogram. Her er et par uddrag, vi kan bruge fra dette vigtige interview:

Bedt om at kommentere angrebet, svarede Cheminade,

»Hvis man ser isoleret på tingene, kan man kalde dette for et ’engangsangreb’, som den amerikanske forsvarsminister James Mattis gjorde, eller et ’begrænset mål’, eller sige, at russerne var varslet på forhånd, som [den franske forsvarsminister] Florence Parly gjorde. Man kan sige så meget, en symbolsk gestus, eller en gestikuleren. Det er imidlertid ikke virkeligheden; virkeligheden er den strategiske eskalering, der ligger bag, og for at se dette, skal vi ikke se på den isolerede handling, men må i stedet se på den globale, internationale situation. Vi står med en situation, hvor de angloamerikanske kræfter arbejder hen imod en storbrand, en krig, og det arbejder de på, fordi deres monetære system truer med at kollapse hvert øjeblik, det skal være. For dem er krig et våben, der kan bruges som en trussel, og i denne strategiske optrapning leger de med ilden hvert sekund, og det er meget alvorligt.«

»Det, der er alvorligt«, fortsatte Cheminade, »er beviser, som regeringen baserede sig på for at træffe en sådan beslutning: Information, leveret af de Hvide Hjelme; en organisation, stiftet af James Le Mesurier, en direkte britisk agent, som alle ved«, og på »kilder såsom det Syrisk Amerikanske Selskab, et amerikansk selskab, der køres af tidligere associerede til USAID, og Unionen af Læge- og Nødhjælpsorganisationer, der køres af saudierne og muligvis af det Muslimske Broderskab«; vores regering baserede sig »på beviser, der kom fra den ene side i konflikten, og ikke den anden … Præsident Macron måtte på et tidspunkt indrømme, at Frankrig ikke havde en prøve på den kemiske substans, der var brugt, og som ville gøre det muligt for regeringen at vurdere; alligevel fandt disse angreb sted, mens OPCW var ved at ankomme til Syrien, og vi angreb før de kom!«

»Lad os klart fastslå, at Syrien aldrig har truet vores territorium. Vi bruger altså her det angloamerikanske princip, der hedder ’ansvar for at beskytte’ (R2P), hvilket vil sige, beskytte deres egne interesser og bruge humanitære bekymringer som påskud. Der er nogen, der har sagt, at man kan komme militære angreb ind i handsker af humanitær hjælp. Det er, hvad vi står overfor.

For det andet, hvornår fandt dette angreb sted? Efter Skripal-affæren, ud fa alle beviser en iscenesat hændelse, en montage, brugt af dem, der ønsker at skabe en situation med provokationer og krig, og Sergei Lavrov sagde det selv, da han beskyldte britiske interesser for at stå bag det; han sagde ikke amerikanske interesser, når det drejede sig om Skripal-affæren, hvilket er meget vigtigt i denne sag. Nogle siger, britisk hjerne og amerikansk råstyrke.«

Er det ikke det samme, spurgte RT?

»Tja, det er en britisk hjerne, der forsøger at skabe en situation, hvor de kan drage fordel af amerikansk råstyrke. Det var, hvad Lavrov afslørede. Præsident Trump har sine egne grunde til at ønske at berolige tingene med Xi Jinping og Putin, men krigsmagerne skubber ham i denne retning, de samme, der tidligere skubbede Hillary Clinton. Nu har vi alle disse neokonservative, der lægger pres på Trump, gennem Russiagate [imod Trump], som blev iscenesat af en britisk agent, Christopher Steele.«

Så vi finder altså briterne på alle hovedpunkter i denne situation, sagde Cheminade.

Foto: Jacques Cheminade interviewes til RT France.  

17. april, 2018 – Et kig på Theresa Mays retorik, siden hun tiltrådte embedet, og på de militærpersoner, hun har valgt til at lede landets forsvarsindsats, er særdeles afslørende mht. de igangværende bestræbelser fra Det britiske Imperiums side på at bruge den aktuelle globale krise – som også, vel at mærke, er en periode med et stort potentiale for forandring – til at gøre et komplet comeback på den globale scene.

Theresa Mays tale den 13. november, 2017 ved Lord Mayor’s Banket er totalt gennemskuelig i denne forbindelse. Hun annoncerede en ny rolle for et »Globalt Storbritannien« i den aktuelle verden »med store forandringer og udfordringer«. Hun proklamerede, »Vi er den femtestørste økonomi i verden … vi har det næststørste forsvarsbudget i NATO … Vi har … det intellektuelle lederskab på vore fremragende universiteter, og det globale finanscentrum i denne storslåede City of London«.

I denne verden »er det globale Storbritanniens opgave klar … at forsvare den internationale orden, baseret på regler, imod uansvarlige stater, der søger at udhule den …« »De fremmeste blandt disse i dag, er naturligvis Rusland«, som hun beskyldte for illegal annektering af Krim, skabelse af konflikt i Donbass i Østukraine, krænkelse af europæiske landes nationale luftrum, cyber-spionage, og at gøre information til et våben.

»Så jeg har et meget enkelt budskab til Rusland«, sagde hun: »Vi ved, hvad det er, I laver; og det vil ikke lykkes jer. For I undervurderer vore demokratiers modstandskraft, den holdbare tiltrækning af frie og åbne samfund og de vestlige nationers forpligtelse over for de alliancer, der binder os.«

Blandt disse alliancer troede May i november, hun måske kunne smiske sig ind hos Kina imod Rusland: »Jeg er forpligtet over for bevarelse af den Gyldne Æra for vore relationer med Kina – ikke blot som en vital handelspartner, men også som en kollega som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, hvis afgørelser sammen med vore vil forme verden omkring os.«

May lancerede en sluttelig salgstale til The City, Storbritanniens »bløde magt«. (Bemærk: Værten for begivenheden, »Lord Mayor«, refererer til borgmesteren af den kvadratmil, som udgør City of London, og som er adm. dir. for City of London Corp., dvs. vores oligarkiske verdensfjende.) »I er bærere af en vis idé om økonomisk orden, på hvilken det seneste århundredes vækst er baseret: ekspertise … juridiske tjenesteydelser … regnskabsvæsen og finans, inden for hvilke områder denne storslåede City of London leder verden. Så, Lord Mayor, dette er tider med udfordringer. Men jeg er overbevist om, at et globalt Storbritannien har evnen til og ligeledes forpligtelsen til at leve op til øjeblikket.«

(Dette er uddrag fra en komplet CBI-rapport, udlagt på Slack, med titlen, » Global Britain, a Revival of the Empire?«)

Hele Mays tale kan læses her: https://www.gov.uk/government/speeches/pm-speech-to-the-lord-mayors-banquet-2017

Foto: PM Theresa May taler om ‘Global Britain’ ved middagen ved Lord Mayor’s Banquet, 13. Nov., 2017.

»Vi lever i en fantastisk tid, hvor der sker tektoniske forandringer i verden. Og én ting er, denne fantastiske udvikling, vi har set, hvor vi har, en ’stormagt’ er en underdrivelse; vi har et Kina, som er på vej til at blive den største, økonomiske faktor i verden, som har en femtedel af jordens befolkning, som bevæger sig i ekspresfart i en retning, hvor de vil udvikle sig, hvor de vil være og på alle områder vil sørge for at komme ikke bare resten af verden i kap, det er de i gang med; men de vil også sørge for at komme videre og blive den ledende, intellektuelle, videnskabelige magt i verden, koblet til, at de allerede er blevet den ledende produktionskapacitet i verden. Og det fantastiske er selvfølgelig, at Kina i den proces har taget Schiller Instituttets program til sig; at det, som vi som organisation har kæmpet for, allerede inden Schiller Instituttets grundlæggelse i 1982 i form af LaRouche-bevægelsen, men også som Schiller Instituttet fra 1982, nemlig, en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, hvor alle nationer, alle folkeslag, alle mennesker får ret til udvikling og får mulighed for udvikling. Jamen, det er nøjagtig det program, som Xi Jinping satte i gang i form af Bælte & Vej Initiativet fra Kinas side; det er, hvad det drejer sig om, det er så at sige ikke, som man render rundt og snakker om i de vestlige forskellige seminarer og kredse, at det her er geopolitik fra Kinas side; at de bare vil forsøge at dominere og overtage USA’s rolle. Nej, det Kina har gang i, det er eksplicit det, som vi hele tiden har ment, vores del af verden skulle have gang i; det er at erstatte den gamle geopolitik med en ny form for politik, hvor det ikke går ud på at få indflydelse for sig selv, på bekostning af de andre; men hvor det drejer sig om at samarbejde nationerne imellem, til alles fælles fordel … «

Mellem del I og II mangler der omkring 1 minuts optagelse.

Leder fra LaRouchePAC, 18. april, 2018 – På alle fronter kan UK nu ikke længere dække over dets panikslagne bestræbelser på at stoppe præsident Trumps plan om at bringe USA ind i venligtsindede relationer med Rusland og Kina. Dette er sandt for svindelnummeret med Russiagate, lanceret af MI6-agenten Christopher Steele; Skripal-svindelnummeret kørt af den samme MI6-kreds; og svindelnummeret med det kemiske angreb i Douma, skabt af de britiskfinansierede og -kontrollerede Hvide Hjelme-terrorister. I USA, Europa og i hele verden fortæller ledende personer og regeringer det blodige Britiske Imperium, at det går rundt i den bare skjorte.

Selv i selve UK kan stanken af imperieløgnene ikke længere tolereres. Den tidligere britiske ambassadør til Syrien Peter Ford, der har været uforbeholden modstander af krigen mod Syrien, har nu på Fox News i USA med Tucker Carlson rapporteret, at det kemiske angreb i Douma aldrig har fundet sted, og at præsident Trumps rådgivere »har tjent ham ekstremt dårligt« ved ikke at informere ham om, at de Hvide Hjelme simpelt hen er en del af terroristoperationen. Hjemme i London har Imperiets The Times til sin rædsel opdaget, at den tidligere chef for Special Air Services (SAS), gen. maj. John Holmes, der var leder for SAS under den første Golfkrig, nu har tilsluttet sig det British Syria Society, der ledes af ambassadør Ford, og kræver dialog med Assad. I mandags gik Lord West, tidligere First Sea Lord (øverstkommanderende i Royal Navy), admiral og chef for britisk forsvarsefterretning, på BBC for at pille den idé, at Assad brugte kemiske våben, ned og påpegede det absurde i en sådan handling ud fra rent militære grunde, eftersom han var ved at vinde, og handlingen blot ville tjene terroristernes interesse.

Kinas mest fremtrædende journalist, Yang Rui, gik i går ud over de sædvanligvis tilbageholdende kinesiske kommentarer om globale, strategiske anliggender, til at sammenligne påstanden om et kemisk angreb for at retfærdiggøre de allieredes bombning af Syrien med nazisternes stuntfiduser, der blev brugt til at lancere invasioner og grusomheder, og han understregede, at de Hvide Hjelme er dræbere, og at Kina og Rusland vil stå standhaftigt sammen imod dette og alle fremtidige krigsforbrydelser. Han advarede om, at den menneskelige race må vende kollapset ind i en »verden efter sandhed«.

I hele Europa er EU ved at falde fra hinanden, konfronteret med britiske løgne. Mandag mislykkedes det ynkeligt EU’s udenrigsministre at vedtage en resolution til støtte for det britisk-fransk-amerikanske angreb mod Syrien, med otte lande, der nægtede at støtte den, inkl. Italien, Belgien og Østrig.

I USA har elleve Republikanske kongresmedlemmer sendt en anklage om kriminelle handlinger til Justitsministeriet til »efterforskning af mulige krænkelser af føderale vedtægter« af de primære operatører for det britiske MI6-kupforsøg mod Trump: den vanærede, tidligere FBI-chef James Comey og hans ligeledes vanærede vicechef, Andrew McCabe; Hillary Clinton (for at tilsløre sin finansiering af det berygtede Steele-dossier); Obamas justitsminister Loretta Lynch; og to nuværende FBI-agenter, Strzok og Page, der konspirerede for at bringe de britiske løgne om Trump til torvs.

Imperiet er hårdt såret, men endnu ikke ødelagt. Mulighedens øjeblik for at knuse det, én gang for alle, er for hånden – men deres desperation kan ikke ignoreres. Verdensordenen efter Anden Verdenskrig, etableret gennem De forenede Nationer for at forhindre en ny krig, skal ophæves i en ny, »Øst vs. Vest«-konfrontation under britisk kontrol. Premierminister Theresa May krævede sidste november et nyt »Globalt Storbritannien«, og sagde, uden at overlade noget som helst til fantasien, »opgaven for Globalt Storbritannien er klar … At forsvare den internationale orden, baseret på regler, imod uansvarlige stater, der søger at udhule den …, fremmest blandt disse … er, selvfølgelig, Rusland … Jeg har et meget enkelt budskab til Rusland; vi ved, hvad det er, I laver. Og I vil ikke lykkes med det.«

General Sir Nick Carter, som May i marts måned udpegede til den ny chef for forsvarsstaben, har erklæret, at Rusland er »ærkeeksponenten« for »udnyttelse af linjerne mellem fred og krig … [og praktiserer] korrupte forretningsmetoder, cyber-angreb, mord, ’fake news’, propaganda og sågar militær intimidering«.

Men det døende Britiske Imperium paraderer i sandhed rundt i den bare skjorte, uden USA, der fungerer som den »dumme kæmpe«, som tilfældet var med Obama og Bush i Det Hvide Hus, og som førte masseødelæggelseskrige i hele Mellemøsten og drev det vestlige finanssystem til fallit gennem spekulation og krige.

Amerikas fremtid på den Nye Silkevej – brochure; pdf 44 sider

Trump kan og må overtales til at handle ud fra sine bedste indskydelser – at blive venner med Rusland og fuldt og helt tilslutte sig Kinas Nye Silkevej. Til dette formål vil LaRouche Political Action Committee i denne uge genoptrykke en opdateret version af den massecirkulerede brochure, »Amerikas fremtid på den Nye Silkevej – LaRouches Fire Love: De fysisk-økonomiske principper for USA’s økonomiske genrejsning« (Online).

Som Helga Zepp-LaRouche i dag sagde: »Dette er det vigtigste øjeblik i historien. Hvis Det britiske Imperium bliver ødelagt, kan menneskeheden atter trække vejret og skabe et nyt samfund.«

Foto: UK’s premierminister Theresa may besøgte Salisbury, stedet, hvor Skripal og hans datter blev fundet. 16. marts, 2018.  (flickr / Number 10)

Sendes live torsdag den 19. april kl. 19.15 via Schiller Instituttets Venners’ Facebook side.

Trump er blevet fanget i en britisk musefælde.
Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg holder et møde om de britiske løgne om Syrien og Skripal-sagen i London, som er blevet brugt til at forgifte forholdet mellem USA og Rusland, som Trump ønskede at forbedre.

Leder fra LaRouchePAC, 17. april, 2018 – Den britiske hånd bag den Store Løgn, som hævder, at den syriske regering gassede sin egen befolkning den 7. april, står nu åbenlyst mere og mere afsløret for hver dag, der går, endnu før Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) overhovedet har påbegyndt sit arbejde på åstedet (forventes påbegyndt 18. april). Denne afsløring skaber favorable betingelser for, én gang for alle, at vælte de londoncentrerede, geopolitiske kræfter bag sådanne afskyelige handlinger, inkl. deres rænkespil for, at det amerikanske præsidentskab skal gå i fælden og deltage i disse løgne og militære angreb.

De første rapporter i dag siger, at LaRouchePAC’s nye erklæring, »Fjern krigens tåger: Løgne, forbandede løgne; forbandede britiske løgne«, i takt med, at den går ud på de sociale medier og uddeles på gaderne omkring De forenede Nationer, bliver forstået og har effekt.

I løbet af de seneste 24 timer er der fremkommet nye rapporter fra flere førstehåndskilder i Douma, som er udlagt på video og på tryk, og som alle rapporterer, at de ikke har set beviser på anvendelse af giftgas i det angivelige angreb med kemiske våben den 7. april. Disse indbyrdes forskellige rapporteringer passer ind i et billede, der viser et scenarie, med folk, der, midt i et bombeangreb, søger tilflugt i et rum under jorden og bliver ramt af støv, røg og vragstumper. Nogle døde på stedet; for andre lykkedes det at flygte. Nogle nåede frem til hospitalet, hvor lægepersonale begyndte at behandle dem for åndedrætsbesvær og andre former for nødsituationer. Pludselig ankom der folk med kameraer og råbte »giftgasangreb«. Nogle begyndte at overspule børn og andre med vand, som alt sammen blev optaget på video. Dernæst forlod filmholdet stedet, og lægepersonalet fortsatte med at behandle folk. Der er kommet rapporteringer fra Pearson Sharp (One America News, 16. april), fra CGTN og andre.

For eksempel interviewede Robert Fisk, der skriver i den britiske avis Independent (16. april), dr. Assim Rahaibani, en syrisk seniorlæge, der talte om den pågældende nat. »Der var en masse beskydning [fra regeringsstyrker], og fly var hele tiden over Douma om natten – men på denne nat var der vind, og enorme støvskyer begyndte at trænge ind i kældre, hvor folk boede. Folk begyndte at ankomme her, som led af delvis iltmangel og iltmangel. Så var der én henne ved døren, en af de ’Hvide Hjelme’, der råbte, ’Gas!’, og der opstod panik. Folk begyndte at smide vand på hinanden. Jo, videoen blev optaget her; den er ægte, men det, man ser, er folk, der lider af delvis iltmangel – ikke forgiftning med gas.«

I Haag i går blev informationer om alt dette, inkl. de Hvide Hjelmes rolle og historie, uddelt på OPCW-mødet til alle deltagerne af den russiske ambassadør Alexander Shulgin. Han sagde bagefter, »Vi uddelte materiale, der viser, at det, der fandt sted i Douma i april, var vel iscenesat. Det Russiske Udenrigsministerium kom med en meget vigtig erklæring. Der blev fremlagt fakta, der viser, hvordan de Hvide Hjelme, denne pseudo-humanitære, ikke-statslige organisation, arbejder på baggrund af penge, de modtager fra vestlige sponsorer, først og fremmest fra USA og Storbritannien, for at iscenesætte diverse former for provokationer.« På deres side kom den britiske udsending og den amerikanske ambassadør til OPCW, Kenneth Ward, med anklager for deres nye, Store Løgn om, at russerne måske manipulerer beviserne på stedet i Douma.

Men, jo større løgn, desto mere afsløring. Ikke alene de russiske, men også kinesiske kilder nævner navne. Den kinesiske, engelsksprogede Tv-kanal CGTN sendte et specialprogram, der afslørede de Hvide Hjelme, af deres fremtrædende Tv-vært, Yang Rui. I dennes program, »Rui mener«, i dag, udtaler han, at de Hvide Hjelme er kendt for om dagen at udføre lægehjælp, og om natten at udføre terrorangreb. Han siger, at, at tro på det, de Hvide Hjelme siger, placerer dig i »post-sandhedens« land.«

I dag bemærkede Helga Zepp-LaRouche, at vi befinder os i en situation, hvor løgnene totalt kan give bagslag. Hvis den rolle, briterne spiller, afsløres – og russerne og kineserne fokusere nu på det – så kan det alt sammen give bagslag. Hun pointerede: »Agenter (og spøgelser) kan godt lide at operere i mørke. Men, rampelyset falder nu på agenterne!«

Det, der nu behøves blandt nationer i stedet for disse løgne, angreb og ødelæggelser, er at handle, i lysets og sandhedens land, til gensidig fordel for alle. Denne mulighed bliver i denne weekend fremmet mellem Kina og Japan, med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi, der har vigtige møder i Tokyo. I dag er præsident Donald Trump vært for Japans premierminister Shinzo Abe i Florida. Det er på høje tid, at Trump mødes med præsident Vladimir Putin.

Helga Zepp-LaRouches krav om dette blev sendt den 13. april af det russiske Satellite News Agency, med hjemsted i Moskva, og blev også udsendt i Kina. Med et citat af Zepp-LaRouche fra et tidligere interview, rapporterer nyheden, »’Som Trump sagde på Twitter, er forværringen af de amerikansk-russiske relationer i det store og hele resultatet af handlinger internt i USA imod ham. De særlige efterforskninger, af Mueller og diverse komiteer i landet i løbet af det seneste år, har ikke fundet nogen beviser på »russiske spor«’. LaRouche konkluderer, ’Jo før, Trump mødes med Putin, desto større mulighed har de for at stoppe provokationen.’«

Foto: Første redningsmandskab på stedet, det Syriske Civilforsvar – bedre kendt som de Hvide Hjelme – bærer liget af et barn ud af en bygning efter et angiveligt angreb med kemiske våben i Douma, Østghouta, 7. april, 2018. (@SyriaCivilDef/Twitter)

16. april, 2018 – Efter at Kina stemte for den russiske FN Sikkerhedsrådets resolution, der fordømte NATO’s angreb mod Syrien, udgav Kinas Global Times den 15. april en lederartikel, som advarede om verdenskrig gennem en aggressiv fejlberegning af Rusland, fra NATO’s og USA’s side. Lederen fastlog ligeledes bestemt, at angrebet med kemiske våben mod byen Douma i Syrien var et bedrageri.

»Det er ikke blevet bekræftet, om angrebet med kemiske våben fandt sted«, skrev avisen, »eller, hvis det gjorde, om det da blev lanceret af regeringsstyrker eller oppositionsstyrker. Internationale organisationer har ikke udført nogen autoritative efterforskninger. Den syriske regering har gentagent understreget, at den ikke havde brug for at bruge kemiske våben for at indtage den oppositionskontrollerede by Douma, og at anvendelsen af kemiske våben har givet et påskud til vestlig intervention. Den syriske regerings argument, eller Trumps anklager mod det ’onde’ Assad-regime; hvilken af disse forklaringer stemmer overens med elementær logik? Svaret er ganske indlysende.

USA har en historie for at lancere krige på bedrageriske grundlag«, erklærede Global Times med en hentydning til eksemplet med Irakkrigen.

Artiklen bliver herefter stadig mere alvorlig. »Washingtons angreb mod Syrien, hvor russiske tropper er udstationeret, udgør alvorlig foragt for Ruslands militære kapaciteter og politiske værdighed … Det er foruroligende, at Washington synes at være blevet afhængig af at håne Rusland på denne måde. Rusland er i stand til at lancere et ødelæggende gengældelsesangreb mod Vesten. Ruslands svage økonomi plages af vestlige sanktioner og af at klemme Ruslands strategiske rum. At Vesten på denne måde provokerer Rusland, er uansvarligt over for verdensfreden.

Situationen bliver stadig mere ophidset. Trump-administrationen sagde, den vil opretholde angrebene. Men hvor længe denne militære aktion vil vare, og hvorvidt, Rusland vil slå tilbage, som det tidligere har proklameret, er fortsat uvist. Vestlige lande fortsætter med at tyrannisere Rusland, men er tilsyneladende ikke bange for Ruslands mulige modangreb. Deres arrogance avler risici og fare.«

Lederartikel; Flyveblad, fra LaRouchePAC, 16. april, 2018 – Mandag, den 16. april, portrætterer Washington Post præsident Donald Trump som værende omgivet af et forræderisk udenrigspolitisk team, der konstant og konsekvent lyver for ham om Rusland og om skridt, dette team har taget i præsidentens, og i jeres, navn, imod Rusland og Kina. WP forsøger at hævde, at Trumps nationale sikkerhedsstab iscenesatte et paladskup imod ham med hensyn til Rusland og Syrien, og at Trump tabte denne kamp. 

Men præsidenten handlede omgående imod forræderne omkring ham. Han forkastede udnævnelsen af Nikki Haleys assistent, aldrig-Trumperen Jon Lemer, til en national sikkerhedspost, for Mike Pence. Det Hvide Hus annoncerede, at nye sanktioner mod Rusland, baseret på Ruslands støtte til Syrien, og som Nikki Haley promoverede blot i går, blev kaldt tilbage. Det blev offentligt meddelt, at præsident Trump stadig ønsker at mødes med Vladimir Putin, men en dato er endnu ikke fastlagt.

Samtidig pralede den franske præsident over for hele verden med, at det var ham, der narrede præsident Trump til at udføre et missilangreb mod Syrien, som herved genoplivede selve Hillary Clinton/Obama-doktrinerne for regimeskifte, som det amerikanske folk, helt rigtigt, afviste i valgene i 2016. Dette sætter blot scenen for et voldsomt, politisk bagslag for Frankrigs præsident.

Med tågen fra sidste uges handlinger, der nu letter, bliver flere aspekter af vores nuværende situation meget, meget klarere. Alt imens angloamerikanerne er ved at falde over deres egne fødder for på tåbelig vis at erklære, at de har fået Trump manøvreret ind i et bur, så står det meget klart, at deres proklamerede sejr er en Pyrrhussejr, som udgør arrogante vrangforestillinger og kun er midlertidige. De opførte sig ansvarsløst, og muligheden for et bagslag er enormt og revolutionerende for verden, hvis det amerikanske folk nu går sammen med Lyndon LaRouches krav om at »annullere Det britiske Imperium«. På intet tidspunkt, siden Franklin Roosevelt erklærede sin plan om at gøre en ende på britisk kolonialisme, har det anglo-hollandske imperium været så sårbart og eksponeret. Her er de relevante træk af vores nuværende situation:

1. Svindelnummeret med det kemiske angreb i Syrien; svindelnummeret med Skripal-forgiftningen i Storbritannien, samt det britiskinspirerede kup mod vores præsident, er alle en del af én og samme, britiske, strategiske pakke. Storbritannien er nu, sammen med sin mangeårige puddel Frankrig, ude efter at anføre den vestlige verden i at udfordre Rusland og Kina, der påstås at praktisere noget, der skulle hedde »totalitær kapitalisme«. Her er, hvordan den britiske imperieskriverkarl Allister Heath beskrev det britiske motiv for forgiftnings-svindelnumrene i Salisbury og i Syrien, i londonavisen Sunday Telegraph den 14. marts:

»Vi har brug for en ny verdensorden, der kan gå op imod totalitære kapitalister i Rusland og Kina … En sådan alliance … ville på dramatisk vis ændre den globale magtbalance og gøre det muligt for de liberale demokratier, endelig at kæmpe tilbage. Det ville give verden den form for robuste institutioner, der kræves for at holde Rusland og Kina tilbage … Storbritannien må have en ny rolle i verden: at opbygge et sådant netværk ville være vores perfekte mission.«

På den anden side af vandpytten, som de siger, udkom der, nøjagtig samtidigt, en tilsvarende, stiftende erklæring fra 68 tidligere embedsmænd i Obama-administrationen, der har dannet en gruppe ved navn National Security Action, og som tilsigter at sikre Donald Trumps afsættelse og angreb mod Rusland og Kina.

2. Russerne siger nu, at de har uigendrivelige beviser for, at de Hvide Hjelme, en hjælpeorganisation, der er associeret til al-Qaeda og modtager finansiel støtte i millionklassen af den britiske regering og U.S. AID, iscenesatte det kemiske angreb i Douma, Syrien, på direkte tilskyndelse fra London. Beviserne omfatter fotografier og aflytninger. Samtidig har et uafhængigt, schweizisk laboratorium, der samarbejder med OPCW, fastslået, at den gift, der blev brugt på Skripal og datter, var noget, der hedder BZ, et stof, der aldrig blev udviklet i Rusland, men som i stedet har hjemme i både USA’s og UK’s programmer for kemiske våben. Disse påstande er helt i overensstemmelse med uafhængige analyser, som LaRouchePAC har fremskaffet i løbet af de seneste 10 dage. (Se: ’Der var intet kemisk angreb i Syrien’  og ’Assads kemiske våben: Endnu et britisk eventyr for børn’ ).
3. Der er allerede i Storbritannien en enorm, folkelig reaktion, som kommer fra Labour-partiet og Brexit-bevægelsen, mod disse løgne. De sammenligner meget passende de »klassificerede« beviser for forgiftningssvindelnumrene med de løgne, der førte til den katastrofale Irakkrig. På samme måde gik de glemte amerikanere her i USA, der valgte Trump til at afslutte dette nonsens, sammen med LaRouchePAC og protesterede højlydt imod det syriske angreb hele sidste uge. Denne protest trak efter alt at dømme verden væk fra en balanceren og poseren på kanten af atomkrig, anstiftet af Storbritannien, Frankrig og deres kolleger i det Demokratiske Parti og blandt de neokonservative i USA.
4. En hoveddrivkraft bag denne situation er det forestående finanskollaps af finanscentrene på Wall Street og i City of London. Langt fra at praktisere ’totalitær kapitalisme’ er Kina, sammen med Rusland, midt i et projekt for massivt byggeri af infrastruktur og økonomisk udvikling, der har vundet tilslutning fra over 100 andre nationer i verden. Det udgør det største infrastrukturbyggeprojekt, menneskeheden nogensinde har påtaget sig, og det har det udtrykkelige formål at gøre en ende på fattigdom og hæve levestandarden på hele planeten. Kina og Rusland afsætter også betydelige andele af deres budget til rumforskning og fundamentale, videnskabelige opdagelser. Dette er den form for »at tænke stort«, som vi i USA plejede at praktisere. Det giver genlyd af det Amerikanske System for Politisk Økonomi. »Totalitær kapitalisme« er det ikke. Hvis præsident Trump accepterer Kinas invitation til at slutte USA til Bælte & Vej Initiativet, vil det snarere blive det Anglo-hollandske Imperium, og ikke Donald Trump, der henvises til historiens skraldespand.
5. Situationen er fortsat fuld af farer. Nikki Haley og John Bolton har forpligtet USA over for en militær respons, når som helst, en terrorist i Syrien kan iscenesætte endnu et falsk kemisk angreb. Ukraine er et andet muligt trigger point, der kunne bruges af dem, der er involveret i forræderi mod vort land og vor præsident. Det står nu ligeledes klart, at en desperat Robert Mueller er ude på at gøre Donald Trumps advokat til statens bevis imod hans egen klient, en taktik, den beskidte Mueller gentagne gange har anvendt. Muellers taktik har måske denne gang fjernet det Sjette Tillæg til den Amerikanske Forfatning. Mueller er desperat, fordi Russiagate er sprængt i stykker, Comey er en fiasko og hele afdelinger af Obamas Justitsministerium nu konkurrerer om at afsløre hinandens forbrydelser.

Så med tågen, der letter, finder vi faktisk os selv på randen af en sejr. Spørgsmålet vil blive afgjort af den amerikanske befolknings mod til at kræve, og handle for, en afslutning af dette kup, en afsløring af de perfide, britiske løgne og en insisteren på at komme videre med genopbygningen af landet, og af planeten. Lyndon LaRouche har gentagne gange advaret imod pragmatisme i netop denne situation. Med et citat af apostlen Paulus, minder LaRouche os om, at »Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.«[1] (Paulus’ brev til efeserne, kap. 6, v. 12.) Vær en kraft for retfærdigheden og det gode.

(Det engelske Flyveblad kan downloades her)

Foto: Den syriske præsident Assad og den russiske præsident Putin i Syrien, december, 2017. Photo: Kremlin.ru

[1] Den danske oversættelse iflg. Bibelselskabet.

Download (PDF, Unknown)

13. april, 2018 – Lederen af det ukrainske, politiske parti, Ukraines Progressive Socialistparti, Natalia Vitrenko, sammenligner i sin videoappel provokationerne mod Syrien med branden i den tyske Reichstag (1933), samt med de noget senere provokationer i Irak. Hun genkalder, hvordan den irakiske regeringsminister Tariq Aziz under hendes besøg til Irak tiggede hende om at forsøge at få daværende præsident Kuchma (1994-2005) til at bruge sin indflydelse til at afsløre historien med de irakiske masseødelæggelsesvåben. Vitrenko, der på videoen står oven over Maidan og med Kreshchatyk, Kievs største hovedstrøg, i baggrunden, genkalder, hvordan dette hovedstrøg, sammen med det meste af Kiev, blev smadret til en pandekage under den sidste Verdenskrig. Og truslen er nu den, at vi vil blive kanonføde i dette sindssyge fremstød for et nyt, globalt opgør.

(Man kan få en grov oversættelse af Natalias videoappel, der er på ukrainsk, til dansk ved at bruge indstillingerne for ’automatisk oversættelse’. Er der nogen derude, der kan oversætte fra ukrainsk til dansk, (behøver ikke være perfekt dansk retskrivning), kan de skrive til si@schillerinstitut.dk, attention Anne Stjernstrøm.)

Leder fra LaRouchePAC, 16. april, 2018 – I et nationalt tv-interview søndag pralede Frankrigs præsident på tåbelig vis med, at han, sammen med den britiske premierminister Theresa May, overbeviste præsident Trump om at trække sig fra sin egen politik og bevare de amerikanske styrker i Syrien »for en længerevarende periode«. Denne uhyrlige udtalelse betyder, at UK og Frankrig kræver, ikke alene endnu en endeløs krig i Mellemøsten fra USA’s side, men også en støt eskalerende konfrontation med Rusland, og med Kina.

Som en af Storbritanniens egne, tidligere diplomater i går sagde i London, »Det er vejen til galskab«. Hamlet talte med foragt om nationer, der fører krig over et stykke land, der er for lille til at rumme ét af deres slag. Her trækkes nationer mod global atomkrig over begivenheder, der ikke fandt sted.

Beviset: Skylden for forgiftningen, eller påvirkningen af kemikalier, i marts måned af den tidligere russiske dobbeltagent Sergei Skripal i Salisbury, England, blev rasende lagt på Rusland af Mays regering; men de britiske fabrikationer om denne hændelse er nu ved at kollapse.

I en enorm konfrontation krævede og fik »fr. Mayhem« udvisning af hundreder af russiske diplomater fra USA og EU-lande.

Men Spiez Laboratoriet, det statslige, schweiziske institut for beskyttelse mod NBC (nuclear, biological, chemical), fandt, at Skripal far og datter blev forgiftet af et ikke-dødeligt stof, der blev udviklet i UK og USA til NATO-militærstyrker for 50 år siden. Det forklarer, hvorfor de kom sig! Men det forklarer ikke, hvorfor prøver, som den britiske regering gav OPCW, også indeholdt en dødbringende nervegift af en type, der blev udviklet i det gamle Sovjetunionen – i en koncentration, der ville have dræbt de to Skripals meget hurtigt.

London må forklare dette; og det må svare på, om det presser OPCW til ikke at offentliggøre resultaterne fra et af dets fem mest betroede laboratorier.

Et kemisk angreb i Douma fra den syriske regerings side fandt ikke sted, som kampveteran fra Marinen og senere advokat i Army Judge Advocate General, senator fra staten Virginia, Richard Black, forklarede i et interview til LaRouchePAC den 11. april, som er udbredt via Internettet (nu 98.000 views!).

Barzeh-forskningslaboratoriet, der netop er blevet ødelagt af amerikansk/britisk/franske missiler, var to gange sidste år – og så sent som i november 2017 – blevet fundet totalt frit for aktivitet omkring kemiske våben iflg. OPCW-rapporter for en måned siden, og igen for to uger siden!

Britisk efterretning, premierminister Theresa May og udenrigsminister Boris Johnson må forklare dette.

I dag sagde Helga Zepp-LaRouche, at USA’s Kongres og parlamenter i Europa må kræve svar; det er en potentiel verdenskrig, der står på spil. Briterne giver nu med det samme jihadisterne og terroristgrupperne i Syrien overtaget, som de kan bruge til at beordre nye angreb med krydsermissiler mod Syrien ved at iscenesætte disse »kemiske angreb«.

»Steele-dossieret«, fremstillet af senioragenter fra det britiske MI6, også kendt som den Hemmelige Efterretningstjeneste, har udgjort det svindelagtige grundlag for et intenst fremstød for at tvinge præsident Trump til at acceptere britisk, geopolitisk politik og konfrontere Putin og Kina – og dernæst afsætte ham ved en rigsretssag (impeachment).

Dette er alt sammen svindelnumre, den form for løgnagtig efterretning, gennem hvilken Tony Blairs britiske regering puffede USA ind i Irakkrigen, og ved hjælp af hvilken britisk efterretning for et århundrede siden banede vejen for Første Verdenskrig.

May og Macron har overeksponeret sig selv. USA behøver ikke være en evig tåbe, der går i krig på vegne af britiske løgne. De fleste veteraner fra Golfkrigene, f.eks., ved eller har stærk mistanke om, at Trump bliver narret af angreb under »falsk flag«. Han er ved at blive narret ind i krig af de samme kredse, der ønsker ham afsat.

Det var Trumps plan at trække de amerikanske styrker ud af Syrien; Amerikas nationaløkonomi har et presserende behov for udvikling, ny infrastruktur, nye teknologier. Og USA har brug for en forbindelse til projekterne i Kinas Bælte & Vej Initiativ, og en forbindelse til Kinas kapital.

Matthew Ogden: Som I ser af vores titelbillede her, trådte USA’s præsident Donald Trump fra og med sidste fredag, med sine angreb, som han beordrede mod Syrien, direkte ind i en fælde; en fælde, der var blevet lagt for ham af ingen andre end briterne. Tænk over, hvordan verden så ud for to uger siden. På trods af det raseri, som den britiske premierminister Theresa ’Mayhem’ på dette tidspunkt fremkaldte omkring den angivelige Novichok-forgiftning af Skripal og datter i Salisbury, England, en sag, der nu er faldet totalt fra hinanden; på trods af trommehvirvlerne for krig og konfrontation med Rusland, så ringede Trump på dette tidspunkt til Putin, lykønskede ham med hans valgsejr og, som det senere blev rapporteret, inviterede ham dernæst til USA til et statsbesøg, et besøg, som ville blive det første møde af sin art efter indbydelse fra den amerikanske præsident, siden Kennebunkport-topmødet fandt sted mellem præsident Putin, præsident Bush og Bush senior for over 10 år siden. Samtidig annoncerede Trump sin plan om at trække alle tropper i Syrien tilbage, med hans ord, ’sådan meget snart’, som han sagde i en tale om infrastruktur, som han holdt i Ohio på det tidspunkt. Han fordømte politikken med evindelig krig i Mellemøsten, som både Bush og Obama havde forfulgt, og som ikke alene spildte amerikanske skatteborgeres penge, men som også var i færd med at ødelægge en hel generation af amerikanske liv og destabiliserede et helt område og således skabte en grobund for terror, og, som han erklærede, ’vi vil ikke længere forfølge krige for regimeskifte i Mellemøsten; jeg trækker vore tropper tilbage fra Syrien, meget snart’.

Video:

Leder fra LaRouchePAC, 15. april, 2018 – Hvor kom dette raketangreb mod Syrien fra? Gå tilbage til Allister Heath, redaktør af londonavisen Sunday Telegraph. Husk hans artikel i Daily Telegraph fra 14. marts, kort tid efter nyheden om Skripal-sagen, med overskriften, »Glem NATO. Vi må have en ny, global alliance til at bekæmpe totalitære kapitalister i Rusland og Kina«. Han sluttede:

»En sådan alliance ville være det største skift i geopolitik, siden skabelsen af FN. Det ville på dramatisk vis ændre den globale magtbalance og gøre det muligt for de liberale demokratier, endelig at kæmpe tilbage. Det ville give verden den form for robuste institutioner, der kræves for at holde Rusland og Kina tilbage … Storbritannien må have en ny rolle i verden: at opbygge et sådant netværk ville være vores perfekte mission.«

Husk, at han bogstavelig talt skrev dette den selv samme dag, hvor 68 tidligere embedsmænd i Obama-administrationen offentliggjorde deres aktionskomite, ved navn National Security Action, der har to formål – at sikre Trumps impeachment, og at angribe Rusland og Kina.

Vi må konstant sætte i perspektiv, hvor dette kommer fra. På dette punkt – hvor det kommer fra – står det faktisk meget svagt. For, det er ikke alment accepteret blandt befolkningen, på trods af mediernes hjernevask, 24 timer i døgnet – hvilket virkelig er bemærkelsesværdigt. En dyb splittelse har vist sig i den såkaldte Trump-koalition omkring opgivelse af ideen om, at vi ikke længere skal gennemføre krige for regimeskifte. Og beviserne, med hensyn til det, man har fremlagt som grundlaget for disse angreb, er rene, britiske svindelnumre. Vi har et job at udføre, for i dybden at oplyse den brede befolkning om, at briterne har gjort dette før, som med Irakkrigen – som virkelig giver resonans hos præsidenten. Vi må sørge for, at den opposition, der er opstået internt i kredsen omkring Trump, bliver større. Vi fører ikke et juridisk angreb mod den forfatningsmæssige ret til at føre krig, men derimod et angreb mod briternes mål her og mod det faktum, at dette er et angreb mod det, som Rusland og Kina sluttelig repræsenterer med hensyn til en ny måde at have relationer i verden på – og mod ikkeeksistensen af beviser. De synes midlertidigt at have indfanget præsidenten – selv om: hvordan kan han være vidende om, at kuppet imod ham er britisk, og alligevel ikke se, at den udenrigspolitiske ende af dette ligeledes er britiskkontrolleret og ligeledes tilsigter at drive ham ind i en fælde? – For, målet er præcis det, som Allister Heath forklarede: at genetablere Det britiske Imperium imod Rusland og Kina og samtidig smide Donald Trump på historiens askebunke.

Vi må benytte alle midler for at forklare dette til folk, så de forstår det, samtidig med, at vi identificerer, hvor koalitionen, som støtter denne ondskab, ikke holder sammen. I mellemtiden må vi bruge situationen til at virkeliggøre 2018-kampagnen for at sikre fremtiden for LaRouches Fire Love, fordi der ikke findes nogen på den aktuelle, amerikanske scene, der har den fjerneste idé om, hvad man skal gøre for fremtiden. De to partier, som sådan, står for krig og FBI. Vi må gå tilbage til LaRouches erklæring på hans 90-års fødselsdag, hvor han viser, at vi er de mennesker, som kan samle folk omkring det, der virkelig behøves, uden at referere til disse forældede, politiske partier.

Krigen er nu her i USA, såvel som i Frankrig og Storbritannien. Vi må intervenere i denne polariserede situation for at styrke de folk, der har en fornemmelse af aspekterne i dette. Vi ønsker at få en intelligent debat om de britiske løgne og andre vigtige aspekter af dette. Der foregår en kamp omkring fortolkningen af, hvad der foregår. Jo mere, vi taler med folk, der allerede er vidende, og får dem oplyst og får dem til højt at udtale, hvad det er, der er nødvendigt, desto bedre – dette er ekstremt vigtigt.

En ny erklæring fra LaRouchePAC vil blive udgivet i løbet af mandagen, den 16. april.

Foto: Himlen over Damaskus tidligt lørdag, 14. april, med affyring af jord-til-luft missiler som svar på USA’s lancering af et angreb mod Syrien med forskellige mål i den syriske hovedstad.   

14. april, 2018 – Kun få timer før angrebet med krydsermissiler den 13. april mod Syrien, gav talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, gen. Igor Konashenkov, en briefing i Moskva, hvor han, for anden gang i lige så mange dage, naglede briternes rolle i den totale fabrikering af den angivelige hændelse med kemiske våben i det østlige Ghouta, der blev brugt, som en fabrikeret casus belli, til at retfærdiggøre angrebet fra USA’s, UK’s og Frankrigs side. »I dag råder det russiske militærdepartement over flere beviser, der er vidnesbyrd om Storbritanniens direkte deltagelse i at organisere denne provokation i det østlige Ghouta«, sagde gen. Konashenkov. »Det russiske parti ved med sikkerhed, at, fra 3. til 6. april, blev repræsentanter for de såkaldte Hvide Hjelme influeret af London til den omgående gennemførelse af provokationen, der var forberedt på forhånd. De Hvide Hjelme fik informationer om, at militante kæmpere fra Jaish al-Islam skulle udføre en række voldsomme artilleribombardementer af Damaskus, 3. – 6. april. Bombardementet fra Jaish al-Islam havde til hensigt at fremprovokere en respons fra de syriske regeringsstyrker, rapporterede talsmanden, og således sætte scenen for provokationen. En dag tidligere havde Konashenkov beskrevet, hvordan jihadisterne havde iscenesat videoerne af de angivelige ofre for et kemisk angreb, iflg. øjenvidneberetninger, givet til det russiske militær. Et par dage tidligere havde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov advaret om, at »efterretningstjenester fra en stat, der nu stræber efter at være spydspids for en russofobisk kampagne, var involveret i denne fabrikation … [Moskva har] uigendrivelige informationer om, at det var endnu en fabrikation«. På det tidspunkt tilbageholdt Lavrov de mere detaljerede efterretninger, som Konashenkov efterfølgende oplyste om. De russiske afsløringer, samt en voksende trommehvirvel af relaterede spørgsmål i hele verden, har tvunget briterne og deres allierede til at komme frem fra skyggerne og ihærdigt benægte de russiske anklager. På et temmelig voldsomt møde i FN’s Sikkerhedsråd den 13. april, før luftangrebene blev lanceret, var Storbritanniens ambassadør Karen Pierce nødsaget til at fordømme Ruslands påstande, der blev fremlagt af general Konashenkov og her gentaget af Ruslands FN-ambassadør, Vassily Nebenzia, som »groteske, bizarre og direkte løgn. Jeg vil gerne kategorisk erklære, at Storbritannien ikke har, og aldrig ville have, nogen som helst involvering i anvendelsen af kemiske våben«. Pierce blev forudsigeligt nok sekunderet af USA’s FN-ambassadør, Nikki Haley, der foregav at være »i ærefrygt« over, at Nebenzia kunne komme med sådanne påstande »og holde masken«. Heksen Haley fløj atter i aktion på mødet den 14. april i FN’s Sikkerhedsråd, der var indkaldt af Rusland for at fordømme aggressionen mod Syrien, og hun insisterede på, at disse videoer ikke var ’fake’, og at en totalt optrappet, russisk misinformationskampagne nu var i gang. På lignende måde fremførte en lang artikel i den britiske avis Guardian, som blev udgivet sent om aftenen den 13. april, også benægtelser af Ruslands anklager i artiklens allerførste sætning, der citerede talskvinde fra Det Hvide Hus Sarah Sanders, der afviste den russiske påstand, og Heather Nauert fra Udenrigsministeriet, der gjorde det samme.

Foto: UK’s FN-ambassadør Karen Pierce, UNSC 14. april.

… den store leder, som Martin, stiger til et højere niveau. De tænker på deres liv, som evangeliet fremlægger det, som en talent (mønt); livet er en talent, man har fået givet. Man fødes, og man dør. Det er ens talent; hvad man har i denne tidsperiode. Spørgsmålet er, man vil under alle omstændigheder give den ud; hvordan vil man give den ud? Hvad vil man bruge den til at sikre, i al evighed? Hvad vil man gøre, som en mission, som vil gøre én fortjent til den plads, man ønsker at have i evigheden?

Martin havde en klar fornemmelse af dette. Denne ’bjergtopstale’ for mig, slog mig ligesom en klar forståelse af, hvad han sagde, hvad han sagde til andre.[1]

Livet er en talent. Det er ikke, hvad man ’får ud af’ livet. Det er, hvad man lægger ind i det, der tæller. Martin havde dette.

»Vi har, mener jeg, to problemer, som bør være grundlag for at reflektere over Martins liv i dag. 1) Vi har en national krise. Jeg vil ikke lægge fingrene imellem eller tale ud fra det politiske partiapparat (Demokraterne); men kendsgerningerne skal frem: Denne nationaløkonomi er ved at kollapse. Situationen, med hensyn til USA’s grundlæggende økonomiske infrastruktur i dag, er relativt set værre end i 1933, hvor Roosevelt i marts måned kom ind i Det Hvide Hus. Det vil sige, hvis man undersøger infrastruktur, energi osv., livsbetingelserne for vort folk og i hele verden – lad være med at se på de store byer, hvor de går rundt med en facade og siger, alt går godt; men se på lokalsamfundene; Detroit, f.eks., har nu halvdelen af det indbyggertal, byen plejede at have. En industriby er forsvundet. Se på Birmingham, man ser det samme rapporteret; det var aldrig rigt, men deres oplevelse af tab, tab, tab; det er situationen i USA. Og der er en ligegyldighed over for USA’s problemer. Mindst 48 af de 50 stater er bankerot, håbløst bankerot; dvs., at staterne umuligt kan øge skatteindtægterne uden at sænke økonomien yderligere, for at imødekomme regeringens essentielle forpligtelser. Det er karakteristisk for mindst 48 stater, og det bliver værre. Hvis man ser på leveomkostningerne, stigningen i leveomkostningerne i forhold til det, der officielt rapporteres, se på priserne for mad hos købmanden hen over de seneste 6 måneder i USA. Se på det faktum, at den amerikanske dollar, som for ikke så længe siden kunne købe en euro for 83 cents; i dag koster det 1 dollar 26-28 cents at købe en euro. Den amerikanske dollar er ved at kollapse i værdi; det, der stiger, er den pengemængde, der associeres til hasardspil, og den mest omfangsrige form for hasardspil finder sted på Wall Street. Pengene går, for rent spekulative formål, til at drive separate hasardspilsindsatser på sidelinjen i økonomien i vejret, for at drive værdien at aktiepriserne op for visse selskaber; og så snart et eller andet selskab bliver rigt, kommer lederne af selskaberne i fængsel, ligesom i Enron; for vi er gået fra ’stålindustrien’ til ’stjæle-industrien’! Det er arten af nationaløkonomien.

Vi er i vanskeligheder. Vi er i vanskeligheder på global skala. Siden januar 2002, da den nuværende præsident holdt en uheldig tale, i sin ’State of the Union’-tale. Holdningen over for USA er faldet hastigt, til det laveste niveau, jeg nogensinde har set; fra nationer i hele verden. I hele Eurasien; i de amerikanske lande, er USA nu foragtet, hvor det i det mindste var respekteret, eller endda elsket, før. Vi er i vanskeligheder. Og se på verden. Verden konfronteres med en stor krise; USA konfronteres med en stor krise, med den måde, det behandler verden på. De største befolkningskoncentrationer i verden, i Kina, f.eks., 1,3 mia. eller mere; Indien, Pakistan, Bangladesh og landene i Sydøstasien; dette er den største befolkningskoncentration på planeten. Det er en fremvoksende del af verden; spørgsmålet er, hvad er USA’s relation til disse asiatiske folkeslag, der i det store og hele repræsenterer forskellige kulturelle baggrunde i forhold til USA og Vesteuropa. Hvordan skal vi finde fred i en urolig verden; hvordan skal vi finde forsoning i en verden i vanskeligheder med lande, der har vendt sig mod os pga. Cheneys og et par andres krigspolitikker?

Vi står altså over for en situation. Lad os gå lidt tilbage til det tidspunkt, hvor Bill Clintons blev indsat som præsident. Tænk nu over noget, nogle af jer ved noget om; tænk på den sorte vælgerskares status, den lovgivende, sorte forsamling … i 1993, da Bill Clinton kom ind i Det Hvide Hus. Gå nu igennem listen over navnene; hvor er disse mennesker, og deres erstatninger, i dag? Der har været en udvælgelse af de politiske præstationer i hele landet af de sorte vælgerkredse/folkevalgte. Det er dette problem, jeg konstant konfronteres med, og fra 1996 blev det værre, accelererede brutalt.

Så vi konfronteres altså ikke med et nyt problem i dag, men med det samme problem, principielt, som Martin med succes konfronterede, og jeg vil fremføre, at, i arven efter Martin Luther King og hans liv, er der noget, vi kan lære i dag, som bringer ham tilbage i live, som om han stod her i dag, i live. Der er noget særligt ved hans liv, hans udvikling, som vi i dag bør indfange, ikke alene med hensyn til at adressere vor nations problemer, som er ved at blive forfærdelige, men problemerne med vore relationer med verden som helhed. Hvordan skal vi agere over for disse kulturer, der er forskellige fra vore egne? Med asiatiske kulturer, der er forskellige fra vore egne; med muslimske kulturer, der er over 1 mia. muslimer i hele verden; med Kinas kultur, der er forskellig fra vores; med kulturen i Sydøstasien, der er forskellig fra vores? De er alle mennesker, der har alle de samme krav og behov, men de er forskellige kulturer, de tænker anderledes, de responderer til andre (kan ikke høres) end vi gør. Men vi må have fredeligt samarbejde med disse mennesker, for at løse globale problemer. Så begynder man at tænke over en person som Martin, og jeg vil indikere, i denne sammenhæng, hvad Martins betydning er i dag.

Vi havde ingen erstatning for Martin. Første lektie. Martin var en enestående person; han var ikke en talentfuld person, der tilfældigvis snublede over lederskab og let kunne erstattes af andre ledere, der havde lært jobbet og kunne tage over bagefter. Han havde ingen efterfølger; der var ingen, som befandt sig i en position til at efterfølge ham. Mange ønskede det; de havde det ikke.

Hvad var det, Martin havde? Hvad var essensen af Martin, der gjorde ham til noget specielt?

Lad os sammenligne tre tilfælde for forstå dette. Et tilfælde, Martin selv. Det andet er tilfældet med Frankrigs berømte heltinde Jeanne d’Arc, og jeg er godt bekendt med den faktiske historie af Jeanne d’Arcs tilfælde, som på en måde er sammenligneligt, på en særlig måde, med Martins tilfælde. Og så også med et fiktivt tilfælde, som peger på det problem, vi står overfor, tilfældet med Shakespeares Hamlet; især Hamlets monolog i 3. akt.

Hvad handlede det om? Martin var en sand Guds mand, på en måde, som meget få mennesker kan virkeliggøre i deres livstid. Det var ikke alene det, at han var en Guds mand, men at han voksede op til fuldstændigt at forstå, hvad det ville sige. Hans billede var selvfølgelig Kristus og Kristi korsfæstelsespassion. Det var hans kilde til styrke. Han levede det. Han havde besteget bjergets top, på et tidspunkt, hvor han vidste, hans liv var truet af magtfulde kræfter internt i USA. Og han sagde, ’jeg vil ikke vige tilbage fra denne mission, om de så dræber mig’; præcis som Kristus sagde, og jeg er sikker på, Martin tænkte på dette, på dette tidspunkt. Kristi korsfæstelsespassion er det billede, der er essensen af kristendom. Det er et billede i f.eks. Tyskland og andre steder, hvor Bachs Mattæus-passion opføres, en ca. to timer lang forestilling. Og i disse to timer genlever publikum, menigheden, sangerne, musikerne på en kraftfuld måde Kristi korsfæstelsespassion. Dette har altid været vigtigt, at genleve dette; at indfange essensen af, hvad Kristus betyder for alle kristne, og Martin viste dette.

Forskellen er det følgende; og jeg vil vende tilbage til Jeanne d’Arc; de fleste mennesker er tilbøjelige til at tro, jo, jeg vil gerne i himmelen, eller noget i den retning. Eller også er de ikke, de er ligeglade. Men de leder efter svar inden for rammerne af deres dødelige liv. De tænker på kødets tilfredsstillelse, den sikkerhed, de vil nyde godt af, mellem grænserne for fødsel og død; hvorimod den store leder, som Martin, stiger til et højere niveau. De tænker på deres liv, som evangeliet fremlægger det, som en talent (mønt); livet er en talent, man har fået givet. Man fødes, og man dør. Det er ens talent; hvad man har i denne tidsperiode. Spørgsmålet er, man vil under alle omstændigheder give den ud; hvordan vil man give den ud? Hvad vil man bruge den til at sikre, i al evighed? Hvad vil man gøre, som en mission, som vil gøre én fortjent til den plads, man ønsker at have i evigheden?

Martin havde en klar fornemmelse af dette. Denne ’bjergtopstale’ for mig, slog mig ligesom en klar forståelse af, hvad han sagde, hvad han sagde til andre.[1]

Livet er en talent. Det er ikke, hvad man ’får ud af’ livet. Det er, hvad man lægger ind i det, der tæller. Martin havde dette. Der er derfor, han var en leder, og jeg har kendt de andre ledere, der var med ham i denne periode. De havde ikke helt den samme gnist. De accepterede måske ideen, de troede måske på den, men det greb dem ikke på samme måde, som det greb Martin. Og det greb ham mere og mere, er jeg sikker på, i takt med, at han påtog sig større og større ansvar; som en leder føler man dette, man ser sit folk, man ser, hvad man må håndtere, man ser lidelserne, man ser farerne, og man må finde i sig selv styrken til ikke at vige tilbage, ikke gå på kompromis.

Lad os tage tilfældet Jeanne d’Arc, til sammenligning. Dette er den sande historie; hun var en så signifikant person i det 15. århundrede, historien blev grundigt dokumenteret dengang og er blevet krydstjekket osv. Hun var en person i hele kristendommen; hun er en hovedperson i Frankrigs historie. Her er hun så, en ung kvinde (17), der kom fra bondestanden, og som havde forhåbninger om, at Frankrig måtte befries fra de normanniske ridderes forfærdelige besættelse; at Frankrig måtte blive en sand nation, og at det måtte løftes ud af sin tilstand og blive en nation for at tage sig af disse problemer; at Gud ønskede, dette skulle ske. Så, gennem flere hændelser, henvendte hun sig til en prins, som var den nominelle arving til Frankrigs trone, og hun sagde til denne prins – jeg har glemt, der var diverse akkreditiver – ’Gud ønsker, at du skal blive konge’. Og han så på hende og sagde, ’Hvad ønsker du af mig?’ Hun svarede, ’jeg ønsker ingenting af dig; Gud ønsker, at du skal være konge’. Og, på grund af hendes kraftfulde personlighed og hendes mission, gav kongen hende kommando over nogle soldater til en meget alvorlig kamp på det tidspunkt, idet han formodede, hun ville blive dræbt som leder af disse soldater, og det ville løse problemet. Men hun blev ikke dræbt, hun vandt slaget, som hun personligt anførte. Og Frankrig blev mobiliseret til sin uafhængighed; ideen var dets uafhængighed i det store og hele som et resultat. Så kom tidspunktet, hvor kongen blev kronet, prinsen blev kronet til konge: men så forrådte kongen hende, til Frankrigs fjender, til briterne, normannerne. Og hun blev retsforfulgt af inkvisitionen, som var en rædselsfuld ting, den værste form for uretfærdighed man kan forestille sig. Og under retssagen blev hun tilbudt lokkemad; hvis du trækker dig lidt, vil vi ikke brænde dig levende på bålet. Hun sagde nej; hun veg tilbage; måske skulle jeg gå på kompromis, hun havde præster, der forsøgte at få hende til at gå på kompromis. Hun sagde, ’jeg vil ikke gå på kompromis. Jeg kan ikke forråde min mission’. Hun havde besteget bjergets top; jeg vil ikke forråde min mission; jeg vil fastholde min kurs. Så de tog hende og bandt hende til en pæl; de stablede brændet op om pælen; de satte ild til bålet, mens hun var i live og kogte hende ihjel. Så åbnede de brændestakken for at se, om hun var i live eller ej og fandt, at hun var død, og så fortsatte de processen og genantændte bålet og brændte hende til aske (hun var da 19, -red.)

Men ud af dette skete der to ting: Frankrig blev genoplivet og fik sin uafhængighed og fik senere den første, moderne nationalstat, under Louis 11 af Frankrig.

Betydningen af dette for os i dag, er, at pga. denne sejr, pga. det, der skete med Louis 11 af Frankrig, fik vi den første europæiske stat, i hvilken hele regeringen var ansvarlig for hele folkets almene vel. Det almene vel betyder præcis det, det betyder i 1. korintherbrev, kap. 13, hvor Paulus skriver om agápe, undertiden kaldet kærlighed eller godgørenhed. Det er denne egenskab; det er ikke loven, det er ikke lovbogen, der tæller; det er ens kærlighed til menneskeheden, der tæller; at man altid må leve for ens kærlighed til menneskeheden. Og derfor er en regering ikke legitim, undtagen som en regering, der officielt er forpligtet over for ikke alene det almene velfærd for hele folket, men også over for forbedringen af livsbetingelserne for deres efterkommere. Og for første gang i Frankrig, i denne stat, [fik man] princippet om forfatningsmæssig lov; at en regering ikke kan behandle nogle blandt befolkningen som menneskeligt kvæg. Det er ikke lovligt, det er ikke en nation, hvis den behandler nogle blandt sin befolkning som menneskeligt kvæg. Man skal tænke på hele befolkningens almene velfærd; det må være indfanget i forpligtelse over for hele folket, og over for deres efterkommere. For vi er alle dødelige, og for at vække i os selv de passioner, mens vi er i live, som vil tilskynde os til at gøre det gode, må vi have en følelse af, at forbruget af vort liv, brugen af vor talent, vil betyde noget for de kommende generationer. De bedste mennesker ser efter ting, ligesom Moses, som vil finde sted, når han ikke længere selv er der til at nyde dem! Denne fornemmelse for udødelighed er det, som de bedste forældre opofrer for deres børn; det er det, som lokalsamfund opofrer for uddannelse til deres børn, for deres børns muligheder. Man gennemgår pinen ved lidelser og mangel, men man har en følelse af, at man er på vej fremad, at ens liv vil betyde noget, at man kan dø med et smil på læben; man har overvundet døden, man har brugt sin talent vist, hvorfor livet vil betyde noget bedre for de kommende generationer. Det var princippet. Det princip inspirerede den mand, der blev kong Henrik 7 af England, til at gøre det samme imod den onde kong Richard 3, og til at etablere England på det tidspunkt som den anden, moderne nationalstat. Det var på en måde, hvad Martin gjorde. Samme form for proces.

Men lad os nu tage den anden side af sagen. Lad os tage tilfældet Hamlet. Hamlet siger, vi har muligheden for at kæmpe og befri os selv fra forfærdelige tilstande, men, men – hvad sker der, når vi dør? Hvad sker der efter døden? Det er frygten for, hvad der sker efter døden, som gør folk til krystere. Og det er vores problem i USA i dag. Det er problemet med vores lederskab i det Demokratiske Parti; det er problemet med det Republikanske Parti, for det er ikke alle i det Republikanske Parti, der er dårlige, nogle af dem er meget gode, og jeg har til hensigt at inkorporere nogle af dem i min regering; jeg er ikke særlig partisk, når det drejer sig om regeringen. Jeg er partisk med hensyn til at få den etableret.

Det er pointen. Problemet her er det følgende: Tror vi rent faktisk på, at mennesket er forskelligt fra dyrene? Tror I på, at, i skolerne i dag, i aviserne i dag; tror I på, at amerikanere tror på, på nogen som helst signifikant måde, at mennesket er forskelligt fra dyret? Det er ikke det, vi underviser; se på vores standardpensum. Mange af jer ved noget om uddannelse. Vores uddannelsespolitik er en national forbrydelse. Man lærer ingenting; man lærer at bestå en prøve. Man spørger sig selv, om de, der udarbejder prøven, ved, hvad de taler om. Man har prøver at bestå i forskellige steder i landet, ikke for at teste, hvad man har gjort ved eleverne med hensyn til, hvad de ved; undertiden kommer eleverne og siger, ’jeg ved ingenting, i mine skoleår lærte jeg ingenting’. Sådan, som man underviser nu. Det, man tester, er elevernes lydighedstræning i dette skoledistrikt eller den del af landet, målt ud fra underlødighed. Distrikterne konkurrerer om penge! Og præstationerne, som skoleelevernes hundetræning, bliver en standard for, hvor mange penge, og hvor mange udmærkelser, dette distrikt vil modtage det følgende år. Vi er ikke længere interesseret … Vi tror som nation ikke længere på at udvikle mennesker! Vi er, ligesom det gamle Rom, blevet et samfund for ’brød og cirkus’; få din krumme, og lad dig underholde! Og underholdningen bliver mere og mere ond, som det skrider frem. F.eks., arbejder folk i dag; er deres mentalitet, at de skal arbejde? Tror de på arbejde, tror de på, at samfundet giver dem mulighed for at arbejde? Nej, det gør det ikke. Det giver dem mulighed for at få fat i nogle penge. Hvad er den største vækstindustri i USA? Hasardspil! Hvad er Wall Street? Hasardspil. Hvad er Enron? Hasardspil. Hvad er disse fyre, der kommer i fængsel i New York? Hasardspillere. Mentaliteten i landet er, at, hvis du sidder i held og vinder i lotteriet og vinder på væddeløbsbanen, så går det fremad for dig. Til trods for, at ens industri er ved at kollapse, ens landbrug er væk, byrådet ikke længere har råd til at sørge for centrale behov; vi er blevet et hasardspilssamfund. Vi er afhængige af hvad? Masseunderholdning. Hvilken form for masseunderholdning? Er dette noget, man i realteten bør skamme sig over?

Vi anser ikke længere mennesker for at være mennesker. Vi forstår ikke længere, hvad menneskeligt er.

Jeg startede en ungdomsbevægelse for henved 4 år siden, der fokuserer på unge mennesker, 18-25 årige, dvs. aldersgruppen for universitetsstuderende. Som I ved, når folk bliver omkring 18 til 25 år, under normale betingelser, er de gået videre end til at tænke på sig selv som unge mennesker, halvt voksne, halvt børn, og til at blive voksne mennesker. De har den voksnes selvtillid, den voksnes impulser osv. De er klar til at påtage sig ansvar i samfundet. I et velordnet samfund, ville alle have adgang til en kvalitetsuniversitetsuddannelse, for at udvikle den enkeltes talenter for at finde ud af, hvad deres mission i livet skal være, hvilken form for karriere, de skal satse på, og man giver dem muligheden for at gennemarbejde dette, finde ud af dette, finde ud af, hvem, de virkelig er som voksen, og at vælge deres fremtidige profession i livet på denne basis. Det, jeg understreger med denne træning, er, forstå forskellen mellem menneske og dyr.

Jeg bliver lidt teknisk omkring dette, for det er et vigtigt punkt. Hvad er forskellen mellem menneske og dyr? Kan man bevise, at mennesket ikke blot er et dyr? Og hvordan kan man bevise det? Hvis mennesket var en abe, f.eks., ville det menneskelige befolkningstal på denne planet aldrig have oversteget et par millioner individer. Så lad være med at gøre mennesket til en abekat (et fjols). Vi har nu over 6 mia. mennesker, vi skal sørge for, på denne planet, og tallet vokser. Pointen er, at mennesket har været i stand til at opdage, hvad intet dyr kan gøre, at opdage universelle, fysiske principper i universet, og at anvende disse opdagede principper til at frembringe forbedringer i samfundet, som øger menneskets magt over naturen; præcis, som man kan læse i Skabelsesberetningen i 1. Mosebog: mand og kvinde skabt i Skaberens billede, efter hans lignelse; og ansvarlige for denne funktion. Det er, hvad vi er. Når vi underviser i fysisk videnskab; når vi underviser i klassisk kunst og den slags ting, når vi underviser i historie ud fra dette standpunkt, formidler vi i realiteten en fornemmelse af deres menneskelighed. De er i stand til at genopføre fortidens store principper, det være sig inden for kunst eller inden for fysisk videnskab. Når de kender dette, kender de forskellen på sig selv og dyret; de bryster sig af dette og siger, vi er menneskelige. Og de kan se på hinanden med kærlighed, en form for kærlighed, der kommer til udtryk inden for uddannelse med den rigtige form for undervisning, hvor eleverne er delagtige i processen med at kæmpe sig igennem handlingen for sig selv at opdage et princip, der præsenteres for dem som en udfordring og et paradoks. Det vil sige, en kærlig relation, en klasse med typisk 15-25 universitets- eller skoleelever, hvor eleverne gives ansvaret for, gives en udfordring med at kæmpe sig igennem det for sig selv, og den gode lærer forsøger at fremkalde denne form for respons blandt eleverne; finde to til tre i klassen, der kan starte diskussionen og få hele klassen involveret i diskussionen, så det, der kommer ud af det, ikke er udenadslære fra en lærebog, men at det, der kommer ud af det, er en proces, hvor man i en social oplevelse opdager betydningen af et princip, som om de selv havde gjort den oprindelige opdagelse. Dette gøres, ikke ved at undervise den enkelte elev, selv om det nogen gange virker, men ved at få eleverne til at interagere i diskussionsprocessen. Det er derfor, man helst skal have en klassestørrelse på mellem 15-25 elever. Ikke for mange, som kan udelukke muligheden for, at alle kan deltage. Og ikke for få, så man ikke får stimulering til at starte diskussionen. Det er denne sociale proces med en relation mellem mennesker, der elsker hinanden i en højere forstand, fordi de har været fælles om processen med at opdage et princip. Eller … noget om historie; men de var fælles om det, og ideen om at være fælles om menneskelig viden, som menneskelig viden, er den essentielle kærlighedshandling. Man elsker menneskeheden og er tilfreds med menneskeheden, når man har arbejdet sammen for at gøre en opdagelse sammen. Og man indser, man kan regne med dem til denne form for metode – har man et problem med dem? Gå tilbage til metoden. Tal med dem på samme måde, som man gør i klasseværelset. Og man kæmper sammen igennem det, disse unge mennesker kæmper til kl.3-4 om morgenen. Når jeg holder foredrag for disse fyre, er de over mig i henved fire timer. Jeg holder en præsentation på en times tid, de er over mig konstant. Men det er smukt, det er vidunderligt. Jeg tror, at alle, der har arbejdet med undervisning, ved, hvad jeg taler om. Det er smukt; det er vidunderligt.

Så problemet er dette: Vi har en befolkning, vi har en verden, der har en mangel på mennesker, der rent faktisk fuldt ud forstår forskellen mellem menneske og dyr; at mennesket, som det defineres i Skabelsesberetningen i 1. Mosebog, er et væsen, der er skabt i universets Skabers billede. Det er os. Fordi vi overfører disse ideer, fordi vi overfører dette arbejde, som intet dyr kan, elsker vi hinanden; vi elsker de mennesker, der var før os; vi elsker dem, der kommer efter. Vi kerer os om dem, på en meget selvisk måde, for, idet vi bruger vores talent her i livet, vores skønhedssans beror på, hvad der kommer ud af vores liv, i de kommende generationer. Vi elsker børn af denne grund. Der er børn; vi elsker børnebørn endnu mere end børnene, undertiden, fordi vore børn var i stand til at producere disse børn, det er fantastisk! Man elsker dem især, for dem, der bliver bedsteforældre, de elsker specielt disse børnebørn af denne grund.

Men denne form for kærlighed mangler generelt i befolkningen, hos ledere.

Martin havde selvfølgelig dette. Martin var ét af de sjældne mennesker, på hans tid, som havde en dybtgående følelse af, hvad det vil sige at være et menneske; som havde en dybtgående forståelse af læren fra Kristi passion på korset. Han var i stand til at bringe dette ind i politik – han kom ikke ind i det som politik som sådan – han var en naturlig leder. En naturlig leder er ikke én, der kommer ud af den politiske proces som sådan, men ud af folket. Martin opnåede aldrig et politisk hverv. Og alligevel var han sandsynligvis en lige så betydningsfuld person i USA som nogen moderne præsident var. Det opnåede han. Hans myndighed som en leder kom fra folket. Han kæmpede mod folket og med folket for at befri dem. Han var en leder i ordets sande betydning. Hans indflydelse som en politisk kraft i nationen og i verden kom fra hans forhold til folket.

Og det er vores situation i dag, og grunden til, at jeg er så glad for denne lejlighed til at være sammen med jer, for I typificerer dem, der kæmper med vanskeligheder, i dette land og uden for dette land, for den såkaldte ’glemte mand’; som Franklin Roosevelt, der i 1933 blev indkaldt til at være præsident. 80 % af befolkningen i USA i særdeleshed, og mange i hele verden, er den glemte mand og kvinde. Der er ikke rigtig nogen, der kerer sig om dem. Tag eksemplet med historien om sundhedssektoren; tag eksemplet med alle mulige ting. Den eneste måde, hvorpå man kan forny en nation, som Martin ydede et stort bidrag til en fornyelse af USA, er, at man må gå til den glemte mand og kvinde; især til de ubemidlede, og hvis man kan udtrykke en kærlig holdning over for problemet med de ubemidlede, dem, der befinder sig på den laveste side i livet, så er man i stand til at repræsentere det princip, på hvilket moderne regeringsførelse bør baseres; det samme princip, som Jeanne d’Arc på sin vis muliggjorde gennem sit bidrag til Frankrig som den første, moderne nationalstat, der var helliget det almene velfærd. His man vil være en ægte politiker, må man være forpligtet over for det almene velfærd. Man må være forpligtet over for menneskeheden, og for at være forpligtet over for menneskeheden, må man se på det menneske, der befinder sig i de værste omstændigheder, generelt, og løfte dem op. Så har man virkelig bevist, at man kerer sig om det almene velfærd. Hvis man ikke går til disse mennesker, er man ikke med det almene velfærd. Hvis man ikke har sine rødder i kampen for det almene velfærd, er man ikke i stand til at lede vores nation, som er en nation, der forfatningsmæssigt er forpligtet over for det almene velfærd. Martin havde dette. Alle de store ledere i historien er som regel kommet fra denne form for baggrund; de fødtes ikke til at være ledere, de blev ikke valgt som ledere; nogle blev valgt i løbet af livet, men de startede ikke med at etablere deres lederskab ved at blive valgt. De etablerede deres lederskab ved at finde deres rødder i kampen for menneskehedens velfærd. De blev repræsentanter for en eller anden gruppe, der kæmpede for deres rettigheder, eller de blev fortalere for denne gruppe, der kæmpede for sine rettigheder. Og de kom frem til en lederposition, fordi de havde en indbygget, moralsk karakter, i billedet af Kristi passion og korsfæstelse. Og jo mere, de kommer ind i det, og jo farligere, det bliver, i takt med, at de vinder mere indflydelse – livet bliver farligere i takt med, at man vinder mere indflydelse – så indser de, at de sætter deres liv på spil, og de må spørge sig selv: hvad er det, jeg vil risikere mit liv for; hvad er det for en sag, jeg ikke vil forråde, selv, hvis prisen er, at det koster mig mit liv? Og han kastes direkte tilbage til Kristi korsfæstelse og passion. Og dér er vi i dag. Martin havde dette; og problemet med USA og bevægelsen i dag, er, at bevægelsen er blevet, skal vi sige, for ’civiliseret’ med hensyn til at bøje af for at komme ud af det med det politiske establishment, og hvor den tenderer mod at tro på, at vejen til succes er at bøje af for at komme ud af det med dem. Man fortaber passionen, som bør motivere den sande, politiske leder. Og passionen er denne helligelse; man har en talent, man har en fornemmelse af, hvad ens liv betyder, man har en fornemmelse af forpligtelse, af en mission i livet, for at opløfte nationen ved at løfte en bestemt del af befolkningen, eller hele befolkningen. Og man vil ikke gøre noget som helst for at forråde dette. Det giver én kraft. Det giver én kraft til at være et menneske, der er skabt i den levende Skabers billede. Man tapper ind i det. Martin tappede ind i det. Han var en Guds mand, ikke kun af Gud, men en Guds mand. Han var en mand, som, i løbet af livet, af skæbnen fik givet missionen at være en Guds mand. Og han havde styrken til at gøre det. Han havde styrken til at gå i Kristi fodspor; til at gennemleve Gethsemane; til at gennemgå korsfæstelsen. Han havde denne styrke. Som Jeanne havde på sin måde.

Og det er den lektie, jeg mener, må undervises, må blive forstået, hvis vi skal redde denne nation. Vi må tappe ind i denne kraft. Og som jeg siger, blandt alle de billeder af nylige, politiske ledere i USA, er Martin, både som en national leder og som en global leder, hvilket han også var med hensyn til sin indflydelse, det bedste eksempel på den form for personlighed, vi må have og må udvikle for at komme ud at det forfærdelige, frygtindgydende rod, der i dag truer os.

Mange tak.«       

[1] Hør hele Martin Luther Kings sidste tale, ’I have been to the mountain top’, her https://www.youtube.com/watch?v=ixfwGLxRJU8

12. april, 2018 – Følgende budskab fra Schiller Instituttets stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche blev oplæst den 9. april i anledning af en mindebegivenhed i New York for Martin Luther Kings berømte »Jeg har været på bjergets top«-tale.

»Præcis på det tidspunkt, hvor, takket være Kinas Nye Silkevejsinitiativ, i hvilket 140 nationer deltager, og hvor i særdeleshed udviklingslandene har håb om at overvinde fattigdom og underudvikling, som Martin Luther King kæmpede for mod slutningen af sit liv, har fortalerne for det oligarkiske system lanceret en række provokationer, som kunne få uberegnelige konsekvenser.

Samtidig med, at I samles her i aften, er faren for en krig, endda en atomkrig, i løbet af de seneste timer vokset. FN har mødtes for at diskutere Syrien. Selve eksistensen af verdens civilisation afhænger nu af, om verdens ledere i Kina, Rusland og USA i særdeleshed, nu sammen finder en vej ud af det gamle paradigme for krig og geopolitik.

Der er en igangværende bestræbelse på vegne af fortalerne for det gamle paradigme for at optrappe en konfrontation med Rusland og Kina for at skabe et klima, hvor det angiveligt skulle blive umuligt for USA at arbejde sammen med Rusland og Kina for at adressere menneskehedens eksistentielle spørgsmål.

Og dog, i den Kolde Krigs mørkeste dage, i 1963, fandt præsident John F. Kennedy, som netop med nød og næppe havde undgået en atomkrig over missilkrisen på Cuba, en udvej. Sovjetunionen og USA skulle i fællesskab udforske rummet. Han sagde: menneskeheden må gøre en ende på krig, eller også vil krig gøre en ende på menneskeheden.

For halvtreds år siden sagde en stor mand, pave Poul 6, at økonomisk udvikling er det nye navn for fred. Den eneste måde at højtideligholde 50-året for mordet på Martin Luther King er ved at erkende kampen mellem det gamle paradigme, hvis fortalere dræbte dr. King, og det nye paradigme. Og dernæst gøre alt, der står i vores magt, for, at dette dyrebare øjeblik, hvor alle hans drømme kunne gå i opfyldelse, ikke forpasses.«

Foto: Martin Luther King holdt sin sidste tale den 3. april, 1968, den berømte ’I have been to the mountain top’. Hør hele talen her: https://www.youtube.com/watch?v=ixfwGLxRJU8

Martin Luther King blev myrdet den 4. april, 1968.  Æret være hans minde.

14. april, 2018: Will Wertz: Vi befinder os netop nu på et punkt, som den tyske skuespilforfatter Friedrich Schiller kaldte for et ’punctum saliens’, dvs. et punkt, hvor en tragedie potentielt kunne ske, hvor der, hvis der ikke træffes afgørende beslutninger, kommer en tragisk afsløring af handlingsforløbet. Dér står vi lige nu. Som folk ved, så annoncerede præsident Trump i går aftes bombningen af Syrien, som blev gennemført i løbet af aftenen eller rettere om morgenen, syrisk tid. Dette truer med at abortere hele fredsproceselementet i Syrien. Det er en overtrædelse af FN’s charter, af folkeretten og truer med at komme fuldstændig ud af kontrol under visse omstændigheder …

Vært Matthew Ogden: Det er 13. april. Som seere af vores webside vil vide, og som LaRouchePAC-aktivister vil vide, så gik verden i mandags ind i et alarmberedskab, svarende til Rød Alarm. LaRouchePAC og LaRouche-organisationen gik ind i en generel mobilisering for at stoppe det, det ville være en katastrofal, ødelæggende og meget farlig beslutning om at lancere et angreb mod Syrien. Et angreb, der meget vel omgående kunne kaste os ud i begyndelsen til Tredje Verdenskrig. Denne mobilisering har haft en enorm effekt. LaRouchePAC gik omgående i offensiven og udgav et flyveblad, som I ser her på skærmen. Flyvebladet kan downloades via linket, I ser her.  (Dansk: http://schillerinstitut.dk/si/?p=24629)

Dette flyveblad omdeles nu overalt og er også blevet omdelt til hvert eneste kontor i Repræsentanternes Hus og USA’s Senat.

Her følger engelsk udskrift af webcastet:

Let me just read you a little bit from this leaflet.  This
is not all of it, but these are some relevant excerpts.  It
begins by saying the following:
“We, the United States, are about to launch an attack on
Syria and, possibly, the Russian troops therein, based on
perfidious British lies; based on what may turn out to be
history’s final and blackest intelligence hoax, the one that
eliminated the human race. At the same time, President Trump’s
personal lawyer’s office was raided today, April 9, 2018, based
on a referral from Special Counsel Robert Mueller. These two
outrageous events are completely related. Unless you rise up with
us right now to stop it, this country is in grave, graver peril.
The outright attempt to blackmail this President into the war he
was elected to stop has been escalated beyond anyone’s
imagination.
“In 2016, millions of Americans voted for Donald Trump
because he said he would end useless, perpetual wars on behalf of
an intellectually dead and financially bankrupt Anglo-American
system, the imperium which dates to the immediate aftermath of
World War II. Donald Trump sought better relations with China,
now emerging as the world’s most powerful economy, and Putin’s
Russia. Trump’s determination to establish decent relations with
Russia and China and that determination alone, set into motion
the hellish coup against the President, led by the British and
those many useful idiots in our elites who are in their thrall.
“That coup, whose manifesto was the fake “dirty dossier” on
Donald Trump authored by MI6’s Christopher Steele and paid for by
Hillary Clinton, was on its last legs when Britain began its
present offensive. Senators Charles Grassley and Lindsay Graham
had referred Christopher Steele to the United States Department
of Justice for criminal prosecution and patriots in Congress were
pursuing a genuine effort to identify and prosecute those
responsible for the coup against our President. Then, on March 4,
2018, a Russian who spied for Britain, Sergei Skripal, and his
daughter were allegedly poisoned in Salisbury, England. Skripal
runs in the same British espionage circles associated with
Christopher Steele. Prime Minister Teresa May immediately
pronounced to the world that Russia was behind the attack but has
never ever produced any proof for any of her bellicose
statements. President Trump was bum rushed by his traitorous
advisors, including H.R. McMaster, who throughout his military
career was a captive of Britain’s International Institute of
Strategic Affairs, into supporting Britain’s completely unfounded
claims. The message to the President from our traitors is clear,
join us in the march to war and maybe, maybe, we will let up with
the coup.
“Ultimately, Britain’s own chemical weapons experts at
Porton Downs refused to say that the agent used on the Skripals
was manufactured in Russia, despite the evidence-free claims of
Teresa May and her insane Foreign Minister, Boris Johnson”.
“Despite voicing support for Teresa May, Donald Trump still
sought to make good on his promise to the American people. He
congratulated Putin on his election and invited him to the White
House for early talks, citing the escalating and dangerous arms
race between the United States and Russia. The British and their
American friends completely lost it in response. A hammer needed
to be dropped on this President who now was even talking of
pulling American troops out of Syria and rebuilding the United
States.
“Enter a second British authored poisoning hoax, this one in
Syria. The Russians, Iranians, and Syrians not only assisted in
the defeat of ISIS, but were mopping up the last remnants of
remaining jihadis, such as Jayish Al Islam, a rebranded Salafist
Jihadi group controlled by the Saudis, and the Al Nusra front or
Al-Qaeda. The final military operations consolidating victory
were concluded in the last days in Gouta, a suburb of Damascus.
Having achieved victory, under the narrative our war mongering
media would have us believe, Assad launched a chemical weapons
attack to celebrate that victory, knowing he would bring down
holy hell upon himself from the West.
“The pictures of dying children which President Trump
reacted to so emotionally a year ago, when he launched missile
strikes on Syria, have been presented to him again. There is
every reason to believe they are fake. Russia and Syria had been
warning about just such a false flag attack involving chlorine
gas for over a month as they closed in on victory in Gouta. The
only information claiming such an attack occurred is coming from
the White Helmets, an aid organization founded by the British,
implicated as being militarily involved with Al-Qaeda, and deeply
implicated in past hoaxes concerning Assad’s alleged use of
chemical weapons.
“The White Helmets are jointly funded by British and
American intelligence components dedicated to regime change in
Syria. They have received millions upon millions of dollars for
this purpose. They are critical components of the interventionist
and regime change foreign policy Donald Trump was elected to
eradicate.
“In 2013, when Obama threatened war with Russia over
Syria, the American people intervened, raised the roof of
Congress, and stopped it. This is what is needed now. Russia sees
an unrelenting information warfare offensive coming from the
British and their dupes in the U.S.  They correctly see this as
the first steps toward war. We need to reverse this starting right
now. Call your Congressional Representative or Senator, tell them
to stop the drive to War and Shut Down Robert Mueller, Now.
“[The] Capitol Switchboard is (202)224- 3121. Raise the
roof! Call the White House and tell the President not to step in
a British trap.  [And the White House switchboard number is]
(202)456-1111.”
Now, that leaflet is available in the description of this
video.  As we’ve received reports, calls have been inundating
Congress, and we’ve received word that the White House
switchboard has also been overwhelmed with calls over the last
several days from American citizens responding to this call.  The
call, that LaRouche PAC issued to immediately go into an all-out
mobilization to stop this war.  As I mentioned, this leaflet is
being circulated around the country.  Rallies are being held in
cities around the country by members and activists with the
LaRouche Political Action Committee.  Here, I’m going to show you
a couple of pictures.  This is a picture from the streets of
Manhattan, and that graphic there — “No Strike on Syria” —
which had listed the White House phone number and the
Congressional phone number.  The next there, you see “Chemical
Weapons Hoax Is another British Lie”.  There is somebody signing
up, leaving their information to become a volunteer and an
activist with LaRouche PAC.  The next one here, you see a banner
“Fire Mueller, Not Missiles! Poison Gas, My Ass!  Stop World War
III! larouchepac.com“. Here you can see a similar banner which
was being deployed in the streets of Houston, Texas.  This one,
you can see, was accompanied by Kesha Rogers, who is an
independent candidate for US Congress there in Texas.  This one:
“Syrian Chemical Weapons Hoax!  British False-Flag for Nuclear
War!”  And then one more, here you can see Kesha Rogers herself,
“Poison Gas My Ass!  It’s All British Lies!”
This is being similarly alluded to by experts here in the
United States and abroad who are very clear that there have been
previous instances of false-flag types of attacks being staged in
Syria to try to provoke US involvement and to try to provoke
these US strikes against the Syrian government.  In fact,
spokesmen for the Russian Foreign Ministry are tracing this
directly back to the British, and are naming the British by name.
So, as we said on Monday, the mask is now falling away, and the
British have over-extended themselves and are now being
identified as the perfidious actors that they are.  Including in
an interview that Will Wertz of Executive Intelligence Review
conducted on behalf of LaRouche PAC on Wednesday of this week,
with Senator Richard Black.  Richard Black is a very vocal
Senator here in the Virginia State Senate.  This video has
already gained over 23,000 views as of just a few minutes ago,
last time I checked.  In that interview, what Senator Black does
is, he spares no words in warning that any strike on Syria with
Russian troops present on the ground, could lead directly to a
thermonuclear war which would threaten the existence of human
civilization itself.  Let me play you a clip from that video, and
I should just note that the full video is available.  The link is
available in the description below this video in YouTube
[https://www.youtube.com/watch?v=kTtAm0OHW24].
So, here’s a clip from this interview with Senator Richard
Black.

SEN. RICHARD BLACK

:  we have maneuvered ourselves to
a point, where the degree of risk I think is as high as it was
when the Archduke of Austria was assassinated, causing an
explosion into the First World War — enormous bloodshed,
suffering, destruction.  And the First World War, of course, was
sort of just a prelude and laid the groundwork for the Second
World War, and the vast destruction that took place.
Now: what makes this worse than the First World War
situation, is that while Russia — you know, we outspend Russia
11:1; our defense budget is so big, that it equals the combined
total of the next 14 largest nations in terms of defense
spending: Russia, China, Germany, Korea, France; it just goes on
and on.  We have a {gargantuan} defense budget, and so we are
more than a match for the Russians.  The Russians, while they
have a fine army, and fine military, it’s much smaller.  It just
can’t compare.
However, where we do have equality is with nuclear power.
Both sides apparently have roughly 1,500 nuclear weapons that are
set to go, like that. There are roughly 7,000 on either side,
which are capable of being used in short order.  That is enough
probably to destroys two-thirds of humanity. And certainly the
Western world as we know it, would be practically annihilated:
All of our major cities.  Right here in Virginia, Norfolk, the
biggest naval base on Earth, would simply be gone.  This Loudoun
County which has huge internet traffic would be gone.  The
Pentagon would be gone.  New York City totally gone!  It would
totally be erased from the Earth!
And we have people like John Bolton, who are sufficiently
reckless, to where, for their self-interest, they are willing to
risk the death of perhaps 2 billion people, to just simply
purging them from the face of the Earth. And it is incumbent on
the President to recognize the extraordinary danger that we face.
We have been building up to this, and many of us elected
Donald Trump on a promise that he was going to sort of normalize
our relations with Russia; he was going to stop trying to
overthrow President Assad, and work with the Syrians; he was
going to downgrade the importance of NATO, and he was going to
give up regime change.  Now, Trump has done a lot of the things
he promised to do, but he has not done one thing that he
promised to do in foreign affairs — well, you could take the
exception — he was always very hostile towards the Iranian deal
and so he was honest about that.  That’s probably the one thing
that he’s focused on most.  But you know, when Gen. Michael
Flynn was planned to be the National Security Advisor, Michael
Flynn would have been a godsend for this nation.  He knew where
the skeletons buried, he understood what was going on, and I
think he recognized the importance of drawing back from nuclear
war.
And so, we have come to a point, probably more dangerous
than any time in my lifetime — and I’m counting the time, when
as kids we used to have air raid drills, and we’d get under
desks, and they tell you, you cover your eyes, so you won’t be
blinded by the blast, and the back of your neck, so something
won’t hit you and break your neck.  And people understood nuclear
war, because we had dropped the atomic bombs on Japan, and they
understood what it could do.  Today, it’s sort of vague, it’s
very distant.
But the nuclear weapons that we have today, make the ones we
used on Japan look like firecrackers.  They’re nothing!  So we
are at a fantastically perilous juncture in our history, and
someone needs to take control of it, and say, let’s pull back
from the precipice.

OGDEN:  So, a very clear call.  Somebody needs to take
control of this situation and say, “We’re pulling back from the
precipice.”  And as Senator Richard Black said there, he sees
that we’re in a more perilous and more dangerous time than at any
point in his lifetime; including at the height of the Cold War
during the so-called “duck and cover” drills.  Now, Senator Black
immediately after delivering this interview to LaRouche PAC,
travelled to Richmond, to the State House in Virginia, and used
his privilege as a leading State Senator to stand up, claim the
floor, and deliver an extraordinary speech to the entire General
Assembly, which followed very heavily along the same lines as
what he went through in this interview that you just saw an
excerpt from.  This speech had such an impact that even the
Washington Post was compelled to give it thorough coverage.
Here’s some of the coverage that was included in the Washington
Post.  Let me just read you the beginning of their article.
They said:
“A state legislator who once flew to Damascus for a two-hour
sit-down with Bashar al-Assad took to the floor of the Virginia
Senate this week to say the Syrian president might have been
framed with a suspected chemical attack — if the attack happened
at all.
“|’It is not entirely clear that there was an attack,’ Sen.
Richard H. Black (R-Loudoun) said in a 20-minute speech on the
floor of Virginia Senate on Wednesday. ‘There was a doctor, from
the hospital â from the main hospital in Douma â who has said,
“We haven’t received any casualties. Nobody has been sent in.”|’
“The Organization for the Prohibition of Chemical Weapons
[the OCPW], a global watchdog, has sent inspectors to Syria to
try to confirm whether it was a chemical attack that killed
dozens in Damascus on Saturday.”
Then it went on to say, “As nearly two hours of strictly
perfunctory, procedural business wrapped up, Black asked to
address the body.
“He expressed concern that President Trump — whom Black
largely supports — will launch a military strike against Assad
‘regardless of whether there was an actual attack and without
regard to who may have staged it.’
“He went on to say the United States has been at war in the
Middle East for 17 years with no end in sight. That former Rep.
Charles B. Rangel (D-N.Y.) had been right when he said that
without a military draft, Americans are more careless about
sending troops into battle. That national leaders who make the
call, such as former Vice President and Defense Secretary Richard
B. Cheney, never went to war themselves.”
Now, the article went on to report that, while there were
several Democrats who were quite flabbergasted that Senator Black
would have the gall and the guts to stand up and say what he said
there on the floor of the Virginia State Senate, there were
several of his colleagues who stood behind him 100%.  And knowing
his background as a military veteran with medals of valor that he
has received from going into combat, receiving wounds, and also
his history as a JAG [Judge Advocate General] and very high-level
prosecutor associated with the US Army, they know that these
words from Senator Richard Black are not words that he delivers
lightly.
Another elected official who, like Senator Black has
travelled to Syria in order to see what actually the conditions
are on the ground, and to get the truth of the matter and to get
the facts for herself, is US Representative Tulsi Gabbard,
Congresswoman from Hawaii — a Democrat.  This week, Tulsi
Gabbard, like many other members of the US Congress — Democrats
and Republicans included — went into an all-out mobilization.
Several of her colleagues have been calling on President Trump to
at least come to Congress and follow the US Constitution and the
War Powers Act.  But Tulsi Gabbard went much further, and she
issued a very strong series of tweets, which I would just like to
go through for you here.  She said:  “Our unfortunate and brutal
history of waging regime-change wars has failed.  Interventions
in Iraq and Libya caused death, destruction, and human suffering.
We have neglected our own communities.  Military action should be
the last resort, not our first.  The people of Syria want peace
more than anything in the world.  Dropping bombs on Syria will
not bring their war-torn country any closer to peace.  It will
escalate and prolong the war, resulting in more senseless death,
destruction, suffering, and refugees.”  She says, “By launching a
US military attack against Syria, terrorist groups like al-Qaeda,
ISIS, Jayish al-Islam, etc. will be reinvigorated and resurrected
in their quest to topple the government and establish a
caliphate.  This creates a greater threat to America and Hell for
the Syrian people.”  She says, “Bottom line: If our desire is for
peace and stability in Syria so that refugees can return home and
they can begin to rebuild their homes and lives, then we should
work for peace rather than expanding and escalating the war
through a US military attack against Syria. #peace for Syria.  As
a soldier, I know that the most basic requirement before taking
military action is that you must have a clear achievable
objective, and a strategy to achieve it.  You must analyze the
situation, know what the risks are, and what the cost and
consequences of your actions will be.  Our actions in Syria must
be based on strategy which is based on what our mission actually
is.  What are we trying to achieve?  The neo-cons and
neo-liberals calling on Trump to attack Syria either don’t know
what the mission is, or are pursuing a mission that is contrary
to US interests.  Actions that weaken or cripple the Syrian
military result in greater instability, more suffering of the
Syrian people, and strengthen terrorist groups like al-Qaeda and
ISIS, Army of Islam, etc. who are trying to topple the
government.  Is that our mission?  Does this help Syrian or
American people?”  Then, she concludes, “US military action in
Syria could escalate into a war with Russia and Iran.  Russia has
already stated that they will respond to any US military attack
against Syria.  Is this our mission?  How does going to war with
Russia over Syria serve the interests of the American people?”
That final tweet goes directly to the point.  Any attack on
Syria would risk wounding or killing a Russian service member or
Russian military assets which are deployed heavily in that
region.  Any attack on a Russian military asset or a Russian
soldier, would result in a direct response from Russia, which
means World War III.  So, those warnings are very clear.  Now,
Tulsi Gabbard also confronted US Defense Secretary James Mattis
during a hearing that was held in the US House of Representatives
just yesterday.  She begins by bringing up the War Powers Act and
the Constitutional right of Congress to declare war, not the
President; but then she pursued a similar line of questioning as
what she covered in that series of tweets.  You’ll hear Jim
Mattis say, “We haven’t yet actually decided whether there will
be a military strike against Syria,” although President Trump in
the beginning of the week has set himself a 24-48-hour time line
on that.  There are questions surrounding what is actually the
discussion and the push-back inside the White House, and what is
Jim Mattis’ role on this, and an acknowledgement that, at least
if a military attack were launched, what is the strategy to
follow up on that?  And then an acknowledgement that any military
attack would precipitate a much higher escalation in the
conflict, and could lead to a war with Russia.  So, you’ll see
Tulsi Gabbard say that explicitly.  So, here’s this video clip
from the Congressional hearing yesterday.

REP. TULSI GABBARD

:  Thank you, gentlemen, for your
service.  The President indicated recently his intention to
launch US military attacks against Syria.  Article I of the
Constitution gives Congress the sole power to declare war.
Congress has not done so against the Syrian government.  Syria
has not declared war against the US, or threatened the US.  The
launch of 59 missiles against Syria by Trump last year was
illegal and did not meet any of those criteria in the War Powers
Resolution.  The Consolidated Appropriations Act of 2018, which
was signed into law by President Trump, states that none of the
funds made available by this Act may be used with respect to
Syria in contravention of the War Powers Resolution; including
for the introduction of US armed military forces into hostilities
in Syria.
My question is:  Will the President uphold the Constitution,
the War Powers Resolution, and comply with the law that he
signed, by obtaining authorization from Congress before launching
US military attacks against Syria?

DEFENSE SECRETARY JAMES MATTIS:  Congresswoman, we have not
yet made any decision to launch military attacks into Syria.

GABBARD:  It is simple, however, what the Constitution
requires, so while you are correct in saying the President has
not yet made a decision, my question is:  Will he abide by the
Constitution and comply with the law?

MATTIS:  I believe that the President will carry out his
duties under the Constitution to protect the country.

GABBARD:  What would the objective of an attack on Syria be,
and how does that serve the interests of the American people?

MATTIS:  I don’t want to talk about a specific attack that
is not yet in the offing, knowing that this would be
pre-decisional.  Again, the President has not made that decision.
However, looking at the Chemical Warfare Convention, I think it’s
by far in the best interests of civilization, certainly the best
interests of America, that that Convention be obeyed by the
nations that have signed it.  What has happened in Salisbury,
England and now has happened in Syria again, shows that this is
not an idle concern.

GABBARD:  So, if the decision is made, as you have stated
publicly, you are laying out all the options on the table for the
President.  If the decision is made to launch a military attack
against Syria, Russia has already responded that they would
respond to our US strike.  As this action is considered, can you
justify for the American people how going to war with Russia over
Syria serves the interests of the American people?

MATTIS:  No, Congresswoman, I can’t answer that question.
I’m not ready to speculate that that would happen.

GABBARD:  Would you not say that it is a highly likely
occurrence, given what Russia has stated directly that they will
respond?

MATTIS:  No, Congresswoman, I would not.  There’s a lot of
ways to respond to the violation of the Chemical Weapons
Convention diplomatically, economically, militarily, that taken
in total would represent I think what we have to do in this world
if

in accordance with international norms and
international law.

OGDEN:  So, as I said, numerous members of Congress are
insisting that the War Powers Act and Article I of the
Constitution — the Constitutional privilege of the US Congress
to declare war and not the President; that this be observed.
Both Democrats and Republicans.  This is also being brought up in
the UK by Jeremy Corbyn, saying Theresa May cannot be allowed to
just launch a unilateral attack on Syria without coming to the
Parliament first.  So, there is huge push back; but I would
insist that this comes, this was catalyzed by the mobilization
that LaRouche PAC and the LaRouche organization internationally
launched at the beginning of this week.  The actions by activists
such as you who are viewing this webcast, and other people who
have been mobilizing in an all-out mobilization over the course
of this week, has had a very significant impact, and may be the
reason why we are not at war in Syria already, and have not
escalated this into some sort of an attack, a missile launch in
Syria at this point.  Now, we remain in the danger zone.  By no
means is anything decided.  We have to continue this mobilization
in a way which goes beyond even what has been done thus far this
week.
What I would like to do, just to conclude this broadcast, is
to bring you an excerpt of a webcast that Helga Zepp-LaRouche
delivered just yesterday.  Helga Zepp-LaRouche has been receiving
a lot of traction in what she’s been saying.  A webcast which was
delivered last week, which she delivered in German on a website
in Germany, has already received over 60,000 views.  This is
really catalyzing a major interest in the leadership that the
LaRouche movement is providing on this issue.  So, you’ll hear
Helga Zepp-LaRouche say here in this webcast is that we are in a
very dangerous situation that could get out of control in no
time.  This is, indeed, a British trap that President Trump is
walking right into, and we have to prevent him from walking into
this kind of British intelligence trap.  So, here’s what Helga
Zepp-LaRouche had to say:

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  Yeah, we are indeed in a very
dangerous situation, which could get out of control in no time.
And just to underline that point, this tweet by President Trump
which made the headlines internationally everywhere, namely,
Russia, the missiles are coming.  That turns out to be a reaction
to a fake news! The background of this story is that about a week
ago, the Russian ambassador to Lebanon, gave an interview where
he supposedly said that any attack on Syria would be answered by
a full military reaction by Russia.
Now, it turns out that that interview which appeared on
Hezbollah TV [Al Manar] and was translated into Arabic was
mistranslated, and obviously referred to an earlier remark which
General Valery Gerasimov, the Chief of Staff of the Russian
military had made, where he said, that if there is an attack on a
Russian soldier in Syria, that Russia would react.  So, it was
not that any attack on Syria would be met with a Russian
retaliation, but if the lives of Russian soldiers would be
attacked, which is a huge difference.
But obviously, that was the trigger point for Trump to send
out this tweet.  But it also shows you that in this environment
of complete orchestration of fake news, false flag attacks,
secret service manipulation of all kinds, how easy it is to stage
an incident and how things can get out of control.
We are right now not off the war danger.  It’s still unclear
what will happen.  Yesterday at the White House briefing,
apparently it was said that “all options are on the table.”
Theresa May meets with her cabinet  — supposedly according to
media reports, which are not very reliable, but it’s the only
source we have on that  — to decide if the British would
participate in a US military attack.  Now, the US warship USS
Donald Cook is 100 km from Tartus, which is the Russian military
port in Syria, and another US warship has left Norfolk, and is on
the way already since several days.
Now, since Russia has full air control over Syria, and Syria
has also extremely effective missile defense systems, if there is
a US missile attack on Syria, it could be right in a
confrontation between the two nuclear powers, the United States
and Russia.  So I can only urge you, all of you who are watching
this program, you should join our mobilization.  In every
parliament in the world where you are, get your congressman, get
your deputy to intervene and make sure the respective governments
are completely distancing themselves, that there is a public
debate and investigation.  And we must really have a total
mobilization against this war danger.

OGDEN:  So, that is a call to action from Helga
Zepp-LaRouche.  We remain in a red alert.  We need a total
mobilization against this war danger; not only here in the United
States, but across the entire planet.  The resistance to this
must be vocal, loud, clear, and it must be made clear that this
is exactly the kind of provocation which could directly lead to
World War III.  So, don’t let President Trump walk into a trap.
That’s the subject of the leaflet that we are circulating —
“Enough!  Call Congress and Your Senator and Tell Them To Shut
Down Robert Mueller and Stop the British Drive to War”.  So, we
implore you:  If you haven’t yet, do this; do it again.  Get all
of your friends and neighbors to inundate Congress with these
calls.  And to call the White House switchboard as well.  We must
continue in this all-out mobilization and respond to the call to
action that you just heard Helga Zepp-LaRouche deliver.
So, thank you very much for viewing this webcast here today.
Please stay tuned to larouchepac.com.