7. september 2015 – Sahra Wagenknecht og Dietmar Bartsch, ledere i parlamentsgruppen for Tysklands hovedoppositionsparti (venstrefløjen) Die Linke, har beskyldt e vestlige lande for at være hovedårsagen til den aktuelle flygtningekrise, som Europa i øjeblikket tager livtag med – den største udfordring med flygtninge, siden Anden Verdenskrig.

»Vestlige lande, under USA’s anførsel, har destabiliseret hele regioner ved at muliggøre terrororganisationer, blandt andre ting, og udnytte dem … Enhver, der forvandler Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien til et brændpunkt, med krige, droneterror, våbenleverancer og overlagt destabilisering, har skylden for, at millioner af mennesker må forlade deres hjemland.«

De sagde,

»bander af mordere, såsom Islamisk Stat (IS), blev indirekte støttet og forsynet med penge og våben af lande, der er allieret med Tyskland, hvilket har bragt millioner af mennesker ind i brutale krige og borgerkrige«.

Wagenknecht og Bartsch kritiserede kansler Merkel for sin opførsel og sagde, at

»hvis Forbundsregeringen havde bare et minimum af mod, ville de forlange, at USA, der er hovedårsagen til flygtningetragedien, bør i det mindste lægge ryg til en del af omkostningerne«.

Herudover kræver de to politikere et omgående stop for tysk våbeneksport og for en forhøjelse af Tysklands udviklingshjælp og dets bidrag til FN’s Verdensfødevareprogram – der har advaret om, at det må nedskære hjælpen til flygtningelejre pga. manglende midler til at købe mad og medicin for. Med de aktuelle flygtningestrømme som baggrund er Verdensfødevareprogrammet kritisk underfinansieret, som relaterede FN-programmer generelt er det.

I Østrig har oppositionspartiet Frihedspartiet, fra den yderste højrefløj, givet USA og NATO-militæralliancen skylden for at udløse flygtningekrisen.

»USA og NATO har ødelagt Irak og Libyen med deres militære intervention, bomber og missiler; med at yde finansiel, logistisk og militær støtte til oppositionen imod præsident Assad i Syrien, og således muliggjort ødelæggelsen, kaosset, lidelserne og den radikale islamisme (IS) i regionen«,

Sagde Hans-Christian Strache på sin Facebook-side.

»USA har i årtier anstiftet brande i Mellemøsten, og har den frækhed at hævde, at ansvaret for den flygtningestrøm, der er udløst, ligger hos Europa. Det er geostrategisk af-tribalisering, når det er bedst«,

Skrev han.

 Foto: Sahra Wagenknecht og Dietmar Bartsch

Fra LaRouche-bevægelsen, 7. september 2015 – Vi befinder os på randen af en virkelig krise, på national (USA) og international skala – Putins Rusland har foretaget sit træk, og Obama er ved at gå amok. Vi har endnu ikke set, at han flipper helt ud, men det er undervejs.

Vi må være forberedt: især os, for vi så alt dette komme, da andre nægtede at tro det. Vi forstod f.eks. betydningen af sejrsmarchen på jubilæumsdagen i Beijing, den 3. september. Nu, da Putin er i færd med at tage forholdsregler til at beskytte Syrien og knuse ISIS, vil Obama enten blive nødt til at trække følehornene til sig, eller også skabe den hedeste konflikt nogen sinde.

Obama har insisteret på, at han ville kontrollere Syrien, at ISIS ikke måtte elimineres, men at præsident Assad i stedet skulle fjernes. Putin sagde »Nej«. Han nøjedes ikke med at sige det – han handlede på det. Det er spørgsmålet: der finder et opgør sted mellem Putin og Obama. Og Putin kommer ikke med indrømmelser: indrømmelsen må komme fra Obama.

Tysklands sindelagsskift i flygtningespørgsmålet, deres beslutning om at acceptere hundreder af tusinder af flygtninge, byder også Obama trods. Og de vil heller ikke trække sig.

Fra og med mandag morgen har dette nået et kritisk stadium. Det, Putin har krævet, er fuldstændig rimeligt. Vil Obama give op? Vil han trække sig? For, hvis han ikke vil, så er vi tæt på en tilstand med Tredje Verdenskrig. Hvad vil der ske? Det er svært at sige. Folk må tage et standpunkt. Det bedste udfald vil være, at Obama skrottes. Alle ved, at dette er det store opgør. Hvad vil de gøre?

Obama bluffer, men det er et farligt bluffnummer, fordi han er en galning og en massemorder. Han siger, »Jeg vil dræbe … dræbe! Jeg gav ordre til drab«. Vi har oplevet to embedsperiode under Cheney med dette, og nu næsten to endnu værre embedsperioder under Obama. Hvor er legaliteten i dette? Vil Kongressen handle som idioter? Eller vil de sige, »Obama er gået for vidt«.

Obama må smides ud af embedet under det 25. forfatningstillæg, i betragtning af beviserne for, at han ønsker at beskytte den nazi-lignende ISIS-organisation og vælte den legitime, syriske præsident. Alt, hvad Obama gør, er svindel; det meste af verden vil være mere end lykkelig ved at komme af med ham. Obama må smides ud af embedet, punktum. Det er den eneste løsning for menneskeheden, og det eneste, folk behøver at sige, er dette.

De Forenede Nationers Generalforsamling står for at forsamles i New York. Vil de læne sig tilbage og se på, at en atomkrig lanceres? Vi befinder os i en kompleks situation, hvor der ikke gives klare svar, men de tilnærmelsesvise konklusioner er klare. Obama er ikke den aktive person her; det er Putin, som man ser stå ved siden af den kinesiske præsident Xi Jinping under paraden i Beijing den 3. september. Som næste skridt er Putin parat til at sparke ISIS ud af Syrien, og han har fuldstændig ret. Hvis han tillod Obama og ISIS at vinde, ville der blive en kædereaktionsagtig degeneration i hele området. Den bedste løsning er at smide Obama ud nu.

Støt os, så vi kan fortsætte kampen! 

Kontakt os, og se, hvad du kan hjælpe med 

Foto: Sejrsstatue på Triumfbuen på Palads Pladsen i Skt. Petersborg, Rusland, for sejren over Napoleon.

Progress – or die

LPac Video

Med dansk udskrift

På grund af emnets aktualitet udlægger vi denne LaRouchePAC-video, som er fra 13. april, 2012:  

… den første atombombe blev kastet over Hiroshima, en militærbase … Vi vil fortsætte med at bruge den, indtil vi fuldstændig har ødelagt Japans evne til at …

Kennedy 1963: » … i Berlin eller på Cuba vil en krig i dag eller i morgen, hvis den blev en atomkrig, ville den ikke være som nogen anden krig i historien. En fuldt optrappet udveksling af atomvåben, der varede under 60 minutter, kunne, med de våben, der nu findes, udslette mere end 300 millioner amerikanere, europæere og russere, såvel som utalte millioner andre steder, og de overlevende, som formand Khrusjtjov advarede det kommunistiske Kina om, de overlevende ville misunde de døde. Hvis blot én termonuklear bombe blev kastet på en amerikansk, russisk eller anden by, hvad enten den blev udløst ved et uheld eller med overlæg, af en galning eller af en fjende, af en større nation eller af en mindre, fra et hvilket som helst hjørne af verden, kunne denne ene bombe udløse mere destruktiv kraft over denne ene, hjælpeløse by end alle de bomber, der blev kastet under Anden Verdenskrig.«

 2012: I dag, næsten halvtreds år efter disse ord af præsident Kennedy, hænger den termonukleare krigs sky stadig over vore hoveder. Konfronteret med sammenbruddet af verdens monetaristiske system er Det britiske Imperiums fremstød for generel krig allerede i gang. Fra mordet på Gaddafi i Libyen til fremstødet for en militær intervention i Syrien, og til Israels fremstød for et angreb på Iran, skubbes verden frem mod randen af generel krig. I en æra med termonukleare våben betyder generel krig en termonuklear krig. Det betyder ikke blot utænkelige mængder af død og ødelæggelse; det er en trussel mod vor arts blotte eksistens. Men denne aktuelle, dødbringende tingenes tilstand behøver ikke at eksistere.

 (Ronald Reagan) »… lad os vende os mod videnskab og teknologi, der har frembragt vor storslåede industribasis og givet os den livskvalitet, som vi i dag nyder. Hvad, om frie mennesker kunne leve trygt i visheden om, at deres tryghed ikke hvilede på truslen om amerikanernes evne til at levere et omgående gengældelsesangreb for at afskrække et sovjetisk angreb, hvis vi kunne opfange og ødelægge strategiske ballistiske missiler, før de nåede frem til vor eller vore allieredes jord? Jeg ved, at dette er en formidabel teknisk opgave, en opgave, som ikke ville blive fuldført før ved slutningen af dette århundrede, men er det ikke enhver investering værd at befri verden fra truslen om atomkrig? Det ved vi, at det er. Jeg opfordrer vort lands videnskabelige samfund, som gav os atomvåben, til nu at anvende deres storslåede talenter i verdensfredens tjeneste, til at give os midlerne til at gøre disse atomvåben impotente og overflødige.«

 Lyndon LaRouche: »Den fremgangsmåde, vi må anvende, hedder ’trinvis strategisk ballistisk missilforsvar’. Den første forsvarslinje er laservåben, hvis opgave er at ødelægge sovjetiske missiler i samme øjeblik, disse missiler udløses …« Det strategiske Forsvarsinitiativ, udviklet af Lyndon LaRouche og vedtaget af Ronald Reagan, var på randen af at blive til virkelighed, et fælles amerikansk-sovjetisk, rumbaseret, ballistisk missilforsvarssystem, der tog nye fysiske principper i anvendelse, såsom de sovjetiske stråle-partikel-lasere, samt andre, endnu ikke opfundne teknologier, der ville gøre våbnene overflødige. Men SDI blev ikke til noget. Det britiske Imperiums hånd greb ind for at standse menneskets fremskridt. Gennem Det britiske Imperiums sovjetiske marionetter, Yuri Andropov og Mikael Gorbatjov, sammen med de britiske marionetter i USA, blev SDI-forslaget lukket ned, og i stedet for et program uden fortilfælde med videnskab som drivkraft, fik vi London-Wall Street svindelnummeret, et svindelnummer, som nu har bragt hele det transatlantiske område på denne planet til en elendig tilstand af fysisk-økonomisk sammenbrud, et svindelnummer, der har bragt os til randen af termonuklear krig.

»Skønsmæssigt 30.000 mennesker marcherede gennem Athen i torsdags i den anden protestbølge mod … Molotov-cocktails, to tønder med gas, og sten flyver gennem luften«

Lyndon LaRouche: »Hvis SDI ikke var blevet droppet, ville vi ikke befinde os i dette rod i dag. Vi havde ret; jeg havde især ret, og de, der ikke lyttede til mit budskab, mislykkedes, og var fiaskoer, og alle de ting, som de ikke gjorde, og som de skulle have gjort, var det, der muliggjorde den aktuelle trussel om den omgående udslettelse af den menneskelige art.«

Der findes mere end 20.000 atomsprænghoveder. Hvad, hvis de blev taget i anvendelse? Vore ubåde af Ohio-klassen symboliserer USA’s ødelæggelseskapacitet. Hver af disse ubåde kan rumme op til 24 Trident-missiler, missiler, der kan flyve med en hastighed af over 13.000 mil i timen og ramme mål 7.000 mil borte. Hvert missil er udstyret med 4-8 atomsprænghoveder; enten W-76 sprænghovedet med en ladning på 100 kiloton, eller den mere destruktive W-88 med en ladning på 475 kiloton. Til sammenligning havde Littleboy, atombomben, der blev kastet over Hiroshima, en ladning på 14 kt, og Fatman, der blev kastet over Nagasaki, 23 kt. De var atombomber. I dag har vi at gøre med termonukleare bomber, der hver er 8-40 gange kraftigere end Hiroshima. Med 4 W-88 sprænghoveder i hver Trident-missil, og med 24 missiler på hver ubåd, og med 14 amerikanske ubåde, der er bevæbnet med disse, bliver det til næsten 400 sprænghoveder med hver en ladning på 475 kt – en kolossal ødelæggelsesevne.

I Rusland har deres interkontinentale missil, SS-27, en rækkevidde på 6.500 mil og bærer en ladning på 550 kt. Eller tag Ruslands SS-18, med kælenavnet ’Satan’, af hvilke man har kendskab til 6 eksisterende, og som har en rækkevidde på 10.000 mil og kan levere et enkelt sprænghoved med en ladning på 8.000 kt! Hvis ’Satan’ blev udløst over New York City, ville storbrandens radius, inden for hvilken alle mennesker ville dø inden for 24 timer, være omtrent 4 mil.

I Kina har de DF 5A, der kan udstyres med et enkelt sprænghoved med en ladning på 4.000 kt eller med 4-6 sprænghoveder med hver sit mål, og hver med en ladning på mellem 150 og 300 kt; dette interkontinentale ballistiske missils rækkevidde er på 8.000 mil, hvilket gør USA’s vestkyst til et meget let mål.

Hvis vi kom ind i en global, termonuklear konflikt, ville vi på få minutter gøre en ende på civilisationen, som vi kender den. Storbyer over hele kloden ville forsvinde fra landkortet; milliarder af mennesker vil være døde, og som Kennedy citerede, ville ’de levende misunde de døde’. Men betyder dette udslettelse? Ud over død og ødelæggelse på jordens overflade har en termonuklear krig evnen til at transformere Jordens klima. Ligesom eksplosionen fra en stor vulkan, som Tamboras udbrud i 1815 i Indonesien, der lukkede sollyset ude og frembragte ’året uden sommer’, således kan også eksplosionerne fra termonukleare våben forårsage globale klimaforandringer. Man skønner, at udveksling af blot 15 bomber af Hiroshima-størrelse mellem Pakistan og Indien, hvilket udgør langt mindre end 1 % af verdens atomarsenal, ville skabe klimaforandringer uden fortilfælde i menneskehedens historie, hvis de blev kastet over kæmpebyer i hvert af disse lande. 5 mio. tons sort kulstofrøg ville blive sluppet ud i den øverste troposfære, og ville dernæst, når den først blev opvarmet af Solen, blive løftet endnu højere op, i stratosfæren. Man skønner, at denne røg ville sprede sig i løbet af 49 dage og lægge en dyne over hele Jorden og lukke tilstrækkeligt af for sollyset til at skabe et klima som i den lille istid. Hvis verden kom ind i en global konflikt, hvor man brugte en tredjedel af verdens atomarsenal, ville der dannes så meget røg, at Solens stråler ville blive udelukket fra at nå Jordens overflade og få temperaturerne til at falde under frysepunktet i månedsvis over hele kloden og dræbe praktisk talt alle fotosyntese-processer, og dermed alt liv, der er afhængig af dem. Hvor svovlpartiklerne fra et vulkanudbrud forbliver luftbårne i omtrent 2 år, kunne røgen fra atom-eksplosioner vare i et årti. Oven i død og ødelæggelse af storbyer over hele kloden, ville selve Jordens biosfære, den skrøbelige indpakning, som det har taget milliarder af år at udvikle frem til det stadie, hvor menneskeligt liv kunne eksistere, blive ødelagt. Vi taler virkelig om masseudslettelse af den menneskelige art.

Men det behøver ikke ske.

Alt imens de monetaristiske nationer smuldrer, bevæger nationer som Rusland og Kina sig væk fra en monetaristisk økonomi og satser på en politik med skabelse af fysisk rigdom, storstilet økonomisk udvikling og pionerprojekter inden for den arktiske udviklings og menneskets kolonisering af rummets nye, fremskudte grænser. Rusland har inviteret USA til at gå sammen med sig i eventyret om denne nye, fremskudte grænse. Rusland har ikke alene foreslået et fælles program til udvikling af Beringstrædet, men Rusland har tilbudt principperne om 1980’ernes SDI tilbage til USA i form af Det strategiske forsvar af Jorden. Foreløbig har USA valgt at klamre sig til sine fantasier om Wall Street og City og London.

 (Den britiske dronning) »… i dag er USA fortsat vor vigtigste allierede … «

I stedet for at tage imod Ruslands tilbud om fælles økonomisk udvikling, spiller USA rollen som syndebuk for det smuldrende, Britiske Imperium. Alt imens Rusland og Kina nægter at underkaste sig imperiesystemet, bruger Det britiske Imperium USA’s våbenarsenal til at forsøge at true dem til underkastelse. Det er dette sammenstød mellem imperiesystemet og kampen om den menneskelige arts overtagelse af styringen af planeten, som driver os frem mod krig.

Hvis vi fjerner Barack Obama fra Det hvide Hus, fjerner vi USA’s våbenarsenal fra briternes kontrol og vælter skakbrættet. Ved at fjerne Barack Obama åbner man op for, at USA kan arbejde seriøst med både Rusland og Kina, og for, at Amerikas pionerånd, som gav verden ’et frihedens tempel og et håbets fyrtårn’, atter kan blive udløst.

(JFK) »Verden har før været tæt på krig, men nu har mennesket, som har overlevet alle tidligere trusler mod sin eksistens, taget evnen til at udslette sin egen art mere end syv gange i sine dødelige hænder. I aften står jeg her, med ansigtet mod vest, på det sted, der engang var den store, fremskudte grænsepost; fra det land, der strakte sig 3000 mil bag os, opgav pionererne deres sikkerhed, deres tryghed og undertiden deres liv for at bygge vort nye Vesten. De holdtes ikke tilbage af deres egne tvivl, eller var fanger af en gevinst for sig selv. De var fast besluttet på at skabe den nye verden, stærk og fri, et eksempel for verden, på at overvinde dens farer og dens vanskeligheder, og besejre de fjender, der truede indefra og udefra. Nogle ville sige, at denne kamp er forbi, at alle horisonterne er udforsket, at alle kampene er blevet vundet, at der ikke længere er nogen fremskudt, amerikansk grænse, men jeg er sikker på, at ingen ville erklære sig enig i denne stemning, for alle problemerne er ikke løst, og alle kampene er ikke vundet, og vi står i dag på randen af en ny, fremskudt grænse, 1960’ernes fremskudte grænse, med ukendte muligheder og farer, uopfyldte håb og uopfyldte veje; den nye, fremskudte grænse er her, hvad enten vi søger den eller ej; denne nye, fremskudte grænse er de områder i rummet, der ikke er kortlagt, uløste spørgsmål om fred og krig, uvidenhedens og fordommenes ubesejrede provinser, ubesvarede spørgsmål om fattigdom og overskud. Men jeg er overbevist om, at tiden kræver forestillingsevne og mod og vedholdenhed. Jeg beder hver af Jer om at være pioner i denne nye, fremskudte grænse. Min opfordring er til de unge af hjertet, uanset alder, til de stærke i ånden, uanset parti, til alle, der imødegår skriftens opfordring: ’Vær stærk og modig, vær ikke bange, lad dig ikke skræmme’. Hvis vi har modet og viljen, kan vi komme igennem en tid, hvor vi ikke alene vil blive vidne til nye gennembrud inden for ødelæggelsesvåben, men også et kapløb om herredømmet over himlen og regnen, havene og tidevandet, den fjerne side af rummet og menneskets egen ånd, det er spørgsmålet om den nye, fremskudte grænse, det er det valg, som vor nation må træffe, hele menneskeheden afventer vor beslutning, en hel verden ser hen til, hvad vi vil gøre, og vi kan ikke svigte denne tillid, og vi kan ikke undlade at forsøge.« (Bifald)

Den nye, fremskudte grænse er ikke en række løfter, det er en række udfordringer. Det appellerer til vor stolthed, ikke til vor tryghed. Det kræver forestillingsevne og mod og vedholdenhed. Se, hvad menneskeheden er i stand til. Vi er en mægtig, geologisk kraft. Hvordan kan det være, at termonuklear fusion kun er blevet anvendt til at skabe masseødelæggelsesvåben? Hvorfor har vi ikke anvendt den som middel til at drive et bemandet rumfartøj til Mars? Hvorfor er vi aldrig vendt tilbage til Månen? Hvorfor opgav vi Kennedys drømme om den nye, fremskudte grænse? For da briterne myrdede Kennedy-brødrene, underkastede vi os de regler, som oligarkiet fastlagde. I dag står vi på randen af en ny, fremskudt grænse; men for at opnå den må vi tilintetgøre det oligarkiske princip. Det holder os ikke alene tilbage; det truer med at udslette vor art.

Det er nu, vi må vælge enten at gøre videnskabelige fremskridt – eller dø.

6. september 2015 – I et arbejdsdokument fra 4. sept. med titlen, »En politik for Europa: Krigsforbrydelser«, lægger Spaniens Ekai-center, en tænketank, ansvaret for de massive tabstal, der især påføres flygtninge fra Nordafrika og Mellemøsten, på en krigspolitik, der forfølges af medskyldige regeringer, med Washington i spidsen, der følger »Wall Streets strategi«. Dokumentet argumenterer:

»Under det ene påskud efter det andet, med den ene løgn efter den anden, er Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og Yemen blevet destabiliseret, invaderet og nådesløst bombarderet i løbet af de seneste 15 år.« Resultatet er ikke blot liget af dette ene, syriske barn, der druknede på en europæisk strand, men dødsrater, der rangerer mellem en og tre millioner mennesker, »alt sammen baseret på beslutninger fra Washington og dets vestlige allierede, der, og lad os klart slå det fast, ikke har været andet end en uafbrudt række af krigsforbrydelser«. Tony Blair er et almindeligt kendt tilfælde, men der er et stort antal politikere, samt europæiske og amerikanske medier, som har del i forbrydelsen.

»En krigsforbrydelse er en krigsforbrydelse. Og en uafbrudt række af krigsforbrydelser med en eller flere millioner dødsfald som konsekvens er en så oprørende grusomhed, at den kan ødelægge Europas fremtid som en førende civilisation på planeten. Glem græsk civilisation, klassisk kunst, Renæssancen og demokrati. I løbet af disse år nedriver vi selv mange århundreders europæisk civilisations civiliserende arv.

Problemet er således ikke, hvordan vi skal sørge for disse tusinder af flygtninge, der ankommer til vore kyster. Mange flere vil ankomme, hvis vi ikke stopper alt dette. Problemet er, hvordan vi bringer disse vestlige regeringer, der er ansvarlige for disse krigsforbrydelser, til fald. Og hvordan vi skal forsøge at fængsle de politiske ledere og medier, der er ansvarlige for krigsforbrydelserne.«

6. september 2015 – Tysklands venstrefløjs-oppositionsparti Die Linke har angrebet USA hårdt for dets indirekte støtte og finansiering af »morderiske bander, såsom Islamisk Stat«, og kalder det for hovedårsagen til flygtningekrisen. Anklagerne blev fremført i Forbundsdagen og er indeholdt i et forslag, der skal fremstilles på mandag, iflg. Der Spiegel. (http://www.spiegel.de/thema/die_linke/)

Partiet siger, at »Vestlige lande med USA i spidsen har destabiliseret hele regioner«, fordi de gjorde terrororganisationerne til instrumenter, og således udsatte millioner af mennesker for brutale krige og borgerkrige.

Die Linke opfordrer Tyskland til at have modet til at bede USA selv give adgang til de flygtninge, der flygter fra kaosset. Udlægget på SpiegelOnline følges op af over et hundrede kommentarer, hvoraf de fleste støtter, hvad Die Linkes erklæring siger.

5. september 2015 – Nogle europæiske personer er begyndt at påpege det indlysende: de millioner af flygtninge i Mellemøsten, af hvilke kun 2 % er på vej til Europa – for indeværende – er resultatet af krige, der aldrig burde have fundet sted.

Den finske præsident Sauli Niinsitö påpegede, i et interview med det finske Nykypäiväja Verkkouutiset, at årsagen til flygtningekrisen var krigen i Syrien. Han refererede til rapporter om forhandlinger mellem Rusland og USA og sagde, at dette er en god udvikling, der må finde sted. Niinistö støttede fuldstændigt sin forgænger, præsident Maarti Ahtisaari, der i 2014 udtalte, at Rusland i 2012 foreslog at samarbejde om Syrien, men at briterne og amerikanerne ikke var interesseret i noget som helst andet end at få Assad ud. Niinistö sagde, at Ahtisaari havde ret, og at USA, Rusland og EU nu måtte finde et fælles grundlag for samarbejde imod ISIS.

Den tjekkiske præsident Milos Zeman, den eneste, europæiske regeringsperson til at deltage i Sejrsparaden for Anden Verdenskrig i Beijing på trods af pres fra EU, talte, iflg. flere tjekkiske presserapporter, med præsident Putin om behovet for, at Vesten samarbejder med Rusland om anti-ISIS-operationer. Han refererede til latterlige handlinger, der havde ført til denne situation, uden at nævne navne.

Chefredaktøren for Mainzer Allgemeine Zeitung, Friedrich Roeingh, skrev en kommentar, hvor han sagde, at Ruslands involvering i Syrien er det første glimt af håb og roste Putins indsats sammen med Saudi Arabien og Iran for at finde en løsning i Syrien.

De flygtninge-skabende krige, fra Afghanistan, til Irak-2003, Libyen-2011, samt Obamas dækning over ISIS siden, er resulteret i det følgende:

Antallet af flygtninge i regionen rager i øjeblikket højt op over det antal, der er på vej til Europa (2 %); her følger dimensionerne:

SYRIEN: 7,8 mio. mennesker er internt fordrevet, og yderligere 4 mio. syriske flygtninge huses af lande i regionen, Tyrkiet, Libanon, Jordan, Egypten, Irak, plus de flygtninge, der forsøger at nå til Europa – i alt mere end halvdelen af en befolkning på 20 mio.

LIBYEN: den tunesiske præsident Marzouki erklærede i august, at 2 mio. libyere er flygtninge i Tunesien, en tredjedel af den libyske befolkning før NATO-angrebet i 2011.

IRAK: som følge af ISIS-offensiven, som Obamaregeringen tillod, er der nu 2 mio. interne flygtning i Irak; dette ud over de 250.000 syriske flygtninge i landet.

AFGHANISTAN: den procentdel af afghanere, der er nået frem til Europas porte, er blot en lille del af de 3-4 mio. afghanere, der nu er flygtninge i regionen.

Foto: Flygtning. Her: Libyske flygtninge på vej til Tunesien, feb. 2011.

Med formand Tom Gillesberg

5. september 2015 – Endnu et vigtigt spørgsmål, der blev rejst under den russiske præsident Vladimir Putins pressekonference den 4. sept. ved det Østlige Økonomiske Forum (ØØF) i Vladivostok, drejede sig om flygtningekrisen i Europa. Udskrift af hele pressekonferencen er nu tilgængeligt på engelsk på Kremls webside.

Putin begyndte med at sige, at dette er »en krise, der absolut var at forvente«, som han og andre i Rusland havde advaret om, »vore såkaldte vestlige partnere fortsætter med deres vildledte udenrigspolitik, som jeg altid refererede til den, især i de muslimske områder, i Mellemøsten, Nordafrika; den politik, de faktisk stadig fører«.

Denne politik med at påtvinge »deres standarder«, uden at forstå historien, religionen eller kulturen i de lande, de intervenerer i, har været katastrofal – og Europa betaler en højere pris end USA pga. af dets nærhed til området.

Han sagde ironisk, at han ikke sagde dette for at vise, »hvor intelligente vi er … eller for at drille nogen«, men for at se, hvad det næste er, vi skal gøre, og »svaret er meget enkelt«.

For det første, sagde han, er det »umuligt at gøre nogen fremskridt »i regioner, der kontrolleres af Islamisk Stat … folk flygter fra disse regioner, de dræber hundreder af tusinder, sprænger kulturelle monumenter i luften, brænder folk levende eller drukner dem, skærer hovedet af levende mennesker. Hvordan kan folk leve dér? Selvfølgelig flygter folk«.

»For det andet, så må vi genrejse disse landes økonomi … Kun på denne måde, ved at vise respekt for disse folkeslags og landes historie, traditioner og religion, kan vi genoprette deres nationalstater og yde storstilet økonomisk og politisk støtte.«

Han sluttede dette svar med at sige, »Jeg sætter mit håb til en positiv udvikling og til en fælles indsats med alle vore partnere.«

3. september 2015 – »Oplevelsen af krig får folk til at værdsætte fred så meget desto mere. Formålet med, at vi højtideligholder 70-året for sejren i det Kinesiske Folks Modstandskrig imod Japansk Aggression og den Anti-fascistiske Verdenskrig, er at komme historien i hu, ære alle dem, der gav deres liv, værne om freden og åbne op for fremtiden.

Idet den drog hærgende igennem Asien, Europa, Afrika og Oceanien, kostede denne krig over 100 millioner tab, militære og civile. Kina led over 35 millioner tab, og Sovjetunionen mistede flere end 27 millioner liv. Den bedste måde, hvorpå vi kan ære de helte, der gav deres liv for at opretholde frihed, retfærdighed og fred, og sørge over tabet af uskyldige liv, der brutalt blev taget under krigen, er at sikre, at denne historiske tragedie aldrig gentager sig.

Krig er som et spejl. At se i det hjælper os til bedre at påskønne værdien af fred. I dag er fred og udvikling blevet den herskende tendens, men verden er langt fra fredelig. Krig er det Damoklessværd, der stadig hænger over menneskeheden. Vi må lære af historien og dedikere os til freden.

For fredens skyld må vi nære en klar opfattelse af et globalt fællesskab for en fælles fremtid. Fordomme, diskriminering, had og krig kan kun forårsage katastrofe og lidelse, alt imens gensidig respekt, lighed, fredelig udvikling og fælles rigdom repræsenterer den rette vej at tage. Alle lande bør i fællesskab opretholde den internationale orden og det internationale system, der understøttes af formålene og principperne i FN’s Charter,[1] opbygge en ny type internationale relationer med win-win-samarbejde og fremme den ædle sag for global fred og udvikling.

For fredens skyld vil Kina fortsat være forpligtende engageret i fredelig udvikling. Vi kinesere elsker fred. Uanset, hvor meget stærkere, Kina bliver, så vil det aldrig søge verdensherredømme eller ekspansion. Det vil aldrig påføre en anden nation sine egne, fortidige lidelser. Det kinesiske folk er fast besluttet på at forfølge venskabelige relationer med alle andre lande, opretholde udfaldet af det Kinesiske Folks Modstandskrig imod Japansk Aggression og den Anti-fascistiske Verdenskrig, og yde større bidrag til menneskeheden.«

[1] Se: »Kina og Rusland søger at genoplive ånden fra FN’s grundlæggelse«

3. september 2015 – Nyhedsoplæseren for »Nyheder i Kina«, der dækkede den historiske Sejrsparade på Tiananmen-pladsen i dag, kom med flere interessante bemærkninger.

Æresgarden, der hejste flaget, tog 121 skridt hen til flagstangen, hvor hvert skridt markerede et år siden den japanske krig i 1894 mod Kina over kontrollen over Korea. Den indforståede betydning var, at dette var den faktiske begyndelse på Krig med Japan, i Vesten kendt som Anden Verdenskrig.

Det blev også understreget, at veteraner, der kæmpede med KMT, den nationalistiske, kinesiske regering under Chang Kai-Shek (Kuomintang), ligeledes blev æret – veteraner fra KMT og den Røde Hær red sammen i paraden. Desuden, at de militære enheder, der marcherede i paraden, blev identificeret af de slag, de havde udkæmpet i krigen mod Japan, ude at skelne mellem, om de havde været KMT eller CPC. Kommentatoren priste også de amerikanske Flying Tigers under Claire Lee Chennault, der kæmpede sammen med KMT.

Franklin Roosevelt blev citeret for at prise Kinas indsats i krigen og for at sige, at havde den kinesiske modstandsbevægelse ikke bundet hovedparten af de japanske militærstyrker, kunne Japan meget vel have været i stand til at indtage Australien og Indien.

I Xi Jinpings tale erklærede han, at krigens afslutning ikke alene var en sejr over Japan, men at den også »gjorde en ende på Kinas nationale ydmygelse over at have lidt successive nederlag for hånden af udenlandske aggressorer i moderne tid«.

Xi advarede også om, at »verden var langt fra rolig. Krig er det Damoklessværd, der stadig hænger over menneskeheden«. Han lovede højtideligt, at »Uanset hvor meget stærkere, Kina måtte blive, så ville det aldrig søge verdensherredømme eller ekspansion. Det vil aldrig påføre sin egen, fortidige lidelse over en anden nation. Det kinesiske folk er fast besluttet på at forfølge fredelige relationer med alle andre lande, opretholde udfaldet af det Kinesiske Folks Modstandskrig mod Japansk Aggression og den Anti-fascistiske Verdenskrig, samt yde større bidrag til menneskeheden«.

3. september 2015 – Kina fremviste en imponerende opvisning af sit tunge militærudstyr i anledning af 70-året for sejren over Japan. Dette var den første militærparade, som Kina afholdt i anledning af dette jubilæum, og den havde tydeligvis til hensigt at sende et budskab om tilstanden i verden i dag. For første gang fremviste kineserne det meste af deres moderne udstyr, inklusive dele af deres atomvåbenarsenal. Samtidig – og igen, for første gang, – inviterede de enheder af andre nationer til at sende deres egne militære enheder for at marchere i paraden. Seksten nationer havde sendt enheder, der skulle deltage i marchen, og flere end 20 nationer var repræsenteret af deres statsoverhoveder. Disse statsoverhoveder inkluderede præsidenterne fra Serbien, Sydafrika, Venezuela, Usbekistan, Tadsjikistan, Papua-Ny Guinea, Myanmar, Vietnam, Sydkorea, Mongoliet, Laos, Kirgisistan, Kasakhstan, Egypten, Republikken Congo, Den tjekkiske Republik, Cambodja, Bosnien-Herzegovina, Belarus, Rusland og Sudan.

På tribunen stod den russiske præsident Putin ved siden af den kinesiske præsident Xi, og på forskellige tidspunkter under paraden udvekslede de kommentarer. Da Putin rejste sig for at gøre honnør for det russiske kontingent, da disse passerede forbi, klappede tilskuerne også og indikerede hermed betydningen af den russiske tilstedeværelse ved denne begivenhed. Den sydkoreanske præsident Park Geun-hye stod ved siden af Putin. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon var også til stede på en tribune.

Veteraner fra Anden Verdenskrig, alle i 90’erne, paraderede forbi tribunerne i særligt designede busser. De omfattede både veteraner fra KMT-hærene (nationale revolutionshære), såvel som fra CPC-hærene (Kinas kommunistiske partis hære). Deltager var også general Mahmoud Gareev, en veteran fra Kinas front i Manchuriet og en betydningsfuld militærteoretiker under Sovjettiden. Forud for begivenheden havde præsident Xi udstedt amnesti til folk i fængsel, der havde tjent i Anden Verdenskrig.

Præsident Xi talte til tilskuerne før paraden begyndte, med et budskab om fred og udvikling. Med henvisning til de politiske arrangementer, der kom i stand efter den sidste store verdenskrig, sagde Xi, »Vi må lære af historien og dedikere os selv til fred. Gensidig respekt, lighed og fredelig udvikling er den vej, vi må tage.« Verden må »opretholde den internationale orden og overholde principperne i FN’s Charter,«[1] sagde han. »Kina er fast besluttet på at etablere venskabelige relationer med alle folkeslag.« Med dette budskab meddelte han, at Kina ville reducere sin militærstyrke med 300.000. »Den kinesiske nation vil indvarsle en endnu lysere fremtid«, sagde Xi. »Retfærdighed vil sejre. Fred vil sejre. Folket vil sejre.« Han foretog dernæst en mønstring af tropperne i en åben bil i hele paradeformationernes længde og hilste hver enhed på sin vej, og disse hilste tilbage. Han vendte dernæst tilbage til tribunen, og tropperne og udstyret passerede forbi. I alt var der 12.000 involveret i paraden, inkl. enheder af kvindelige militærfolk. Paraden omfattede 11 formationer af fodfolk, 27 formationer af våben, 10 flyeskadrer, der overfløj paraden, og 500 stykker udstyr. Ved paradens afslutning blev 70.000 duer opsendt over Tiananmen-pladsen, (Den Himmelske Fredsplads), og dette efterfulgtes af opsendelsen af tusinder af kulørte balloner.

video fra parade:

[1] Se: »Kina og Rusland søger at genoplive ånden fra FN’s grundlæggelse« 

Tiden er inde til, at Tyskland og de andre nationer i Europa går ind på perspektivet om et win-win-samarbejde mellem suveræne stater på denne planet og holder op med at være en viljeløs skødehund for Washington-regeringen, der hverken repræsenterer den amerikanske befolknings interesser, og som heller ikke i mindste måde har vore interesser i tankerne. Hvis vi vil løse flygtningekrisen, må vi opfatte denne krise som en chance til at give Tyskland og Europa en helt ny kurs.  

Download (PDF, Unknown)

Foto: Syriske flygtninge i sultestrejke foran det græske parlament, nov. 2014.

3. september 2015 – Flygtningekrisen fortsætter med at være en tragedie i Grækenland. Alternativ minister for skibstransport i forretningsministeriet, Christos Zois, afholdt en pressekonference i går for at rapportere om de forholdsregler, som regeringen er ved at tage, og som inkluderer en fremskyndelse af dokumentationsprocessen, så flygtninge kan komme videre til andre lande. På en pressekonference sagde Zois, at flere end 230.000 migranter var ankommet til Grækenland i årets første otte måneder, sammenlignet med 17.500 i de samme otte måneder sidste år; 80 % var flygtninge. Der ankom flere end 157.000 blot i juli og august, sagde han. Zois sagde også, at regeringen har modtaget information, der siger, at der kunne være yderligere millioner af flygtninge, der venter på at krydse over til Europa via Grækenland.

Grækenland har ikke set en sådan tilstrømning af flygtninge, siden 1923 under krigen mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor 1,5 mio. grækere blev overført fra Tyrkiet og 500.000 tyrkere blev overført fra Grækenland, som en del af krigens afgørelse.

På øen Lesbos, der er blevet særlig hårdt ramt, døde, den 2. september, en græsk-ortodoks præst, Fader Efstratios Dimou, eller Papa Stratis, der havde etableret en ikkestatslig organisation i 2009 for at hjælpe flygtninge. Han havde været aktiv under den aktuelle krise. For to år siden sagde han til Amnesty International:

»Det, jeg ser, er mennesker. Mennesker i nød. Jeg kan ikke afvise dem, og heller ikke sparke dem ud, og heller ikke fængsle dem. Jeg kan ikke sende dem tilbage, hvor de kom fra. Jeg kan heller ikke kaste dem ud i havet for at drukne.«

Ifølge EU-grænsetjenesten Frontex ankom 23.000 migranter i mellemtiden på den græske ø over havet i sidste uge, hvilket er 50 % højere end ugen før.

Borgmesteren på Lesbos sagde, at der kunne være flere end 20.000 flygtninge på øen, og at henved 10.000 havde samlet sig omkring havnen.

»I løbet af de seneste to måneder har antallet af flygtninge, der er passeret gennem øen, oversteget øens permanente befolkning på 85.000«,

sagde han og tilføjede, at den jævnlige indsats for at færge folk til Piræus har meget lidt effekt pga. det store antal flygtninge, der ankommer i gummibåde.

Foto: Fra øen Lesbos: Flugten til Europa.

4. september 2015 – Kendsgerningen er, at Rusland er ved at positionere sig for at udelukke Obamas ISIS-mulighed. Der foregår en virkelig russisk mobilisering for at forsvare Syrien; nægtelserne heraf er løgne. Putin må foretage en intervention. Et luftangreb ville være det meste effektive; en kirurgisk militæroperation. Han må knuse ISIS.

Putin er parat til at gøre dette, og spørgsmålet er der.

Man skal ikke lade sig forvirre. Obama er udmanøvreret, og hans venner i ISIS vil blive jagtet og jaget ud; der er intet, han kan gøre. Det skal ingen sætte spørgsmålstegn ved.

Nu er den tyrkiske regering også i vanskeligheder. Hele den saudisk-tyrkiske akse er i vanskeligheder. Russerne har fortalt tyrkerne, at Erdogans årelange indsats (sammen med Obama) for at vælte Assad var en direkte, strategisk provokation imod Rusland. Kræfter i Tyrkiet bliver nu nødt til at indlede tiltag imod Erdogan.

Putin ved udmærket, hvad det er, man forbereder i Ukraine. Han ved alt om Obamas fremstød for konfrontation med Rusland; han har taget alt dette i betragtning. Man kan ikke vurdere ud fra deduktioner. Lige nu har Putin bevæget sig i en retning, der må gennemføres. Det er i færd med at blive gennemført; hvordan og hvornår står ikke klart; det kunne være umiddelbart forestående.

Det er en flankeoperation for et afgørende forsvar for den legitime, syriske regering og den syriske stats integritet.

Samtidig med, at man i Beijing i går fejrede 70-året for sejren i Anden Verdenskrig, med en militæropvisning, der var så imponerende som ingensinde før, gjorde man det hermed klart, at Kina er klar over Obamas planer for krig mod dem, og de står fast sammen med Putin.

I tæt relation til disse overvejelser bør man fremstille den igangværende, såkaldte flygtningekrise på en anden måde, som Lyndon LaRouche gjorde det sidste lørdag på Manhattan: som et generelt massemord. Det er i gang netop nu, det er med overlæg, og det vokser. De folk, der tillader det at ske, er dem, der ikke vil tage Obamas drab på Gaddafi op, og dernæst Obamas mørklægning af det mord, han begik på den amerikanske ambassadør til Libyen og tre andre, amerikanske embedsmænd. Det er spørgsmålet.

På det tidspunkt sagde Lyndon LaRouche, at Obamas mord på Gaddafi i oktober 2011 var en markør for Det britiske Imperiums plan om at indlede generel krig. Nu kan det ikke benægtes.

Det nuværende massemord finder sted i forskellige områder. Direkte over Middelhavet; sidelæns, fra Tyrkiet og ind i Grækenland; det er i Europa; det er i Afrika. Og Obama er hovedsponsor af dette – det er pointen.

Planen om massemord ligger implicit i hele Obamas handling. Der, hvor nogen gør sådan noget, som han gør, er der selvfølgelig en plan eller hensigt involveret. Og han holder sig til sin plan. Han er en utrolig ond sjover.

Obamas handlinger har massemord som sine virkninger. Det er Obamas mønster; det er ikke bare virkningen. Obama gjorde, hvad han gjorde. Han var skyldig i en forbrydelse i Nordafrika, og denne kriminalitet foregår stadig. Det foregår, og det fortsætter. Det kommer nu op til overfladen. Hans løgne og hans forbrydelser med mordene på vore regeringsfolk. Han er en morder af amerikanske embedsmænd. Det er, hvad der er viklet om halsen på Hillary.

3. september 2015 – Det Syriske Netværk for Menneskerettigheder har dokumenteret mindst fire nylige tilfælde, hvor kæmpere fra Islamisk Stat (ISIS) har brugt kemiske våben under kampe i både Syrien og Irak. Som Daily Telegraph i dag rapporterer, har ISIS-kæmpere to gange brugt sennepsgas i nylige angreb på den vigtige by, Marea, i det nordlige Syrien, nord for Aleppo. I de seneste flere dage har ISIS affyret raketter fyldt med kemiske våben nord for Mosul i Irak. Et tidligere angreb imod Peshmerga-styrker (kurdiske) i Iraks kurdiske region involverede også anvendelsen af kemiske våben, iflg. eksperter, der overvågede området og interviewede øjenvidner og hospitalspersonale.

I en relateret udvikling, der indikerer intensiteten af ISIS’ fremgang, rapporterede Al Jazeera om intense kampe mellem Islamisk Stat og rivaliserende oprørsgrupper i det sydlige distrikt i Damaskus, blot tre mil fra byens centrum.

De intense kampe i udkanten af Damaskus og ISIS’ brug af kemiske våben gør de rapporter mere troværdige, der handler om, at Rusland overvejer at levere direkte militærstøtte til Assad-regeringen, som tillæg til de diplomatiske initiativer, der er taget i de seneste måneder, for at genoplive Genève-fredsforhandlingerne.

Foto: Offer for sennepsgas. Arkivbillede.

Med næstformand Michelle Rasmussen

Se den oprindelige video: Andreas Mogensen, dansk astronaut til ISS – se EIR’s interview fra 10. okt. 2014

2. del (3 min.)

Lydfilen:

3. september 2015 – I løbet af de seneste 36 timer har israelske og amerikanske medier rapporteret, at den russiske præsident Vladimir Putin forbereder udsendelse af russiske militærstyrker til Syrien for at støtte Bashar Assad-regeringen og gennemføre nye militæroperationer imod Islamisk Stat og andre jihadist-oprørere. Den oprindelige rapport om den planlagte russiske udsendelse af kampfly, piloter og supportpersonel kom fra de israelske websider Ynet og Debka, der begge normalt kan anses for at være upålidelige. Men amerikanske efterretningskilder påpegede, at russiske regeringsfolk i hemmelighed har ført forhandlinger med Israel om »de-konfliktionsprotokoller« og adgang til overflyvning i tilfælde af russiske operationer med luftvåbnet. Den samme amerikanske kilde indikerede, at russiske og iranske regeringsfolk har holdt møder om situationen i Syrien, der forværres. Ifølge disse redegørelser har Rusland været kritisk over for Irans fremgangsmåde i den syriske situation, der har været koncentreret om at beskytte de syriske områder nær den libanesiske grænse, som er vitale for Hezbollahs sikkerhed, snarere end at forsvare landets suverænitet som helhed og behovet for at bevare en forenet, syrisk stat under den retmæssigt valgte Assad-regering.

Den amerikanske kilde skønnede, at Rusland ville skulle udsende mindst 2.000 flyfolk og supportpersonel. Beslutningen om direkte at udsende militærstyrker til Syrien imod ISIS reflekterer, hvis det bekræftes, Putins og Kremls toprådgiveres konklusion om, at diplomatiske initiativer alene ikke vil bringe konflikten til en afslutning og besejre ISIS. Putin er klar over, at det amerikanske militær anser besejringen af ISIS for at være førsteprioriteten i både Syrien og Irak.

De israelske nyhedsrapporter om den forestående russiske udsendelse blev støttet i går af en lang artikel i Daily Beast af Michael Weiss, en velkendt Ruslandshader. Under overskriften, »Rusland sætter fod på jorden i Syrien«, citerede Weiss nylige presseredegørelser om russisk udsendelse af landtropper i Syrien og tilføjer,

»En rapport har endda angivet, at russiske piloter gearer op til at flyve missioner sammen med det syriske luftvåben og nedkaste bomber ikke blot over ISIS, men også over anti-Assad-oprørere, der måske, måske ikke, er allieret med USA eller dets regionale allierede.«

Weiss citerede Ynet-artiklen af Alex Fishman, der citerede vestlige diplomatiske kilder, der siger

»tusinder af russisk militærpersonel [sic] er klar til at lande i Syrien, inklusive: Rådgivere, instruktører, logistisk personel, teknisk personel, medlemmer af luftbeskyttelsesdivisionen og piloterne, der skal operere flyene.«

Weiss måtte indrømme, at den russiske intervention ikke ville være chokerende i betragtning af de hidtidige, amerikansk-ledede operationers fiasko. Han citerede også den syriske regeringstilknyttede Al Watan-avis, der den 26. aug. rapporterede, at Rusland planlægger at bygge en sekundær flådefacilitet i Jableh på Middelhavskysten, 15 mil syd for Latakia. Avisen rapporterede, at Rusland afvejer direkte militærintervention eller, som alternativ, en FN-sponsoreret, international, fredsbevarende styrke.

3. september 2015 – Midt i udbredte rapporter om, at den russiske præsident Vladimir Putin står for at intervenere militært i Syrien for at forsvare præsident Bashar Assads suveræne regering mod Islamisk Stats (ISIS) folkemorderiske galninge, har Lyndon LaRouche bakket op om Putin. En russisk militærintervention på dette tidspunkt ville være en »faktor, der ændrer spillet«, der på afgørende vis ville forhindre præsident Barack Obamas planer om en militær konfrontation med Moskva i at lykkes.

I løbet af de seneste 48 timer har nyhedsrapporter fra et bredt udvalg af medier alle indikeret, at Putin står over for at sende russiske kampfly og så mange som 2.000 russiske piloter og supportpersonel til Syrien for at forsvare landet imod det igangværende ISIS-angreb. En syrisk avis, der står Assad-regeringen nær, rapporterede, at Rusland er i færd med at planlægge bygningen af nye flådefaciliteter på Middelhavskysten nær byen Latakia, og at personale fra det russiske luftvåben er ved at flytte ind på baser i udkanten af Damaskus og snart vil lancere luftoperationer imod ISIS og andre jihadistoprørere i samarbejde med det syriske luftvåben. Ifølge en amerikansk efterretningskilde har Rusland ligget i hemmelige forhandlinger med Israel for at undgå en konfrontation og har også ført rådslagninger med Iran om koordinering af støtten til Assad-regeringen. I løbet af de seneste dage har Daily Telegraph bekræftet, at ISIS har anvendt sennepsgas og andre kemiske våben under angreb på byer i både det nordlige Syrien og i Iraks kurdiske region.

LaRouche bemærkede i dag, at

»Putin er den eneste, der har autoritet til at støtte Syrien militært. Det er en faktor, der omgående kan ændre spillet, som nu er på bordet.«

LaRouche tilføjede, at en sådan handling fra Putins side ville være som respons på den kendsgerning, at Obama har taget skridt til handlinger, der

»optrapper et træk hen imod at knuse Syrien. Hvis Putin handler nu for at give militærstøtte, bliver Obama trængt op i en krog. Hele hans politik med krigsprovokation imod Rusland vil falde fra hinanden«.

LaRouche bemærkede yderligere, at Putin tidligere har fremvist den form for lederskabskvaliteter, hvor han kan handle beslutsomt, konfronteret med en eksistentiel trussel.

»Det så jeg personligt i perioden 1998-99, da Putin konfronteredes med en betydelig destabilisering fra tjetjenske terrorister.«

Bedrageriet med interventionerne i Irak og Syrien fra amerikansk, saudisk, tyrkisk og katarisk side er blevet afsløret af den kendsgerning, at, efter to års kontinuerlige militæroperationer, har ISIS og andre jihadist-fronter som Nusra Front fortsat bredt sig og grebet mere territorium og trukket udenlandske kæmpere, der meget belejligt slipper over grænsen fra Tyrkiet ind i Syrien og Irak, ind. General Michael Flynn, tidl. chef for Defense Intelligence Agency (DIA), har, i et interview fra 29. juli 2015 med Al Jazeera TV, gjort det klart, at præsident Obama med overlæg gav sin støtte til jihadisterne, på trods af direkte og detaljerede advarsler om konsekvenserne fra DIA og andre amerikanske efterretningstjenester. Yderligere en tidligere topembedsmand fra DIA påpegede, at, da NATO, på anmodning fra den tyrkiske regering, etablerede Patriot-missilbatterier langs den tyrkiske grænse med Syrien, skabte de rent faktisk en flyveforbudszone, i hvilken Nusra Front og ISIS frit kunne operere uden trussel om bombning fra det syriske luftvåben.

Putin befinder sig i en position, hvor han fundamentalt kan ændre den strategiske balance, globalt, ved at foretage denne forebyggende handling til støtte for Assad-regeringen. Putin er udmærket klar over præsident Obamas forpligtende engagement for at fremprovokere en generel krig med Rusland.

LaRouche konkluderede:

»Det er ikke længere muligt at undgå en konflikt. Under disse omstændigheder er den eneste til rådighed stående mulighed den passende, forebyggende flankeoperation. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at Putin vil gennemføre interventionen i Syrien. Jeg anser det for højst sandsynligt, at han vil handle og vil levere et dødeligt slag mod ISIS og ændre det hele.«

31. august 2015 – Advarslen fra tidligere embedsmand i Det amerikanske Udenrigsministerium, William R. Polk, fra 28. aug., »Nærmere randen af atomkrig«, har sat alarmklokkerne i gang over den ekstreme fare, der ligger i USA’s og NATO’s bevægelse frem mod konfrontation med Rusland over Ukraine, når der ikke er nogen JFK i Det Hvide Hus til at sikre, at der ikke kommer en atomkrig. Først fremkommet i Consortium News udlægges advarslen mange andre steder, med start på Antiwar.com, der er meget læst, den næste dag. Den var udlagt som hovedtema her til morgen på den respekterede, pensionerede DIA-oberst Patrick Langs blog »Sic Semper Tyrannis«. Med den barske titel, »Polk om faren for atomkrig«, og med Polks udtalelse om, at »Jeg frygter, at vi atter går farlige tider i møde« som indledning, gjorde Polk sine aktive læsere, bestående af amerikanske militære officerer, både pensionerede og i aktiv tjeneste, opmærksom på den umiddelbare fare for atomkrig.

Sputniks historie i dag om Polks artikel, med titlen »Nedtælling til Dommedag: Amerikanske høge presser verden til randen af atomkrig«, skabte en hel ny runde af dækning på amerikanske og internationale websider. Den russiske webside har denne barske indledning: »Amerikanske neokonservative forværrer med overlæg spændinger med atombevæbnede Rusland og presser tankeløst verden til randen af en generel atomkrig, advarer veteran i rådgivning om udenrigspolitik, dr. William R. Polk. Washington er i færd med at gå tilbage til konfrontation med Moskva i koldkrigsstil over Ukraine og glemmer tilsyneladende, at Rusland stadig har et atomvåbenarsenal, der er lige så stort og anvendeligt som USA’s.«

Pensionerede oberstløjtnant Lawrence Wilkerson, udenrigsminister Colin Powells stabschef, istemte de voksende advarsler om, at verden befinder sig på randen af en ny, global konflikt, i et interview for nylig med den lettiske radiostation, Radio Baltkom. Sputnik har en historie om dette interview den 30. aug., »Rusland har ingen planer om at angribe noget NATO-medlem«, på mange sprog, og som også blev samlet op af andre. Sputnik rapporterede:

»De vestlige regeringsfolk, i både nutid og fortid, der giver Rusland skylden for den ukrainske borgerkrig, fremstiller ofte Moskva som en umiddelbar fare for NATO-medlemsstater, især de baltiske nationer. Der er intet hold i disse bekymringer, fastholder Lawrence B. Wilkerson. Rusland har ingen planer om at angribe Letland, Litauen og Estland, eller noget andet medlem af den Nordatlantiske Alliance for den sags skyld, sagde den tidligere, højtplacerede embedsmand til Radio Baltkom …

Alligevel er Wilkerson bekymret over, at der kunne vokse en storkonflikt ud af en hændelse eller en misforståelse. The Republican advarede ledere i Washington, Paris, Berlin, London og Moskva og andre steder imod at antænde gnisten til en krig og bad dem indtrængende om at anvende diplomati. En ny, global konflikt ville være en katastrofe for hele verden, inklusive for dem, der fremprovokerede den.«

2. sept. 2015 – I denne uge begyndte den nye NATO Sydøstlige Multinationale Division at operere i Bukarest, det første af fem regionale NATO-centre, der vil være operationelle ved årets slutning. Den rumænske facilitet, der åbnede den 31. august, skal være kommando- og kontrolcenter. Den næste bliver Litauen og Polen (tungt udstyr), efterfulgt af yderligere to. Ifølge nyhedsrapporteringer fra Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung, har NATO skruet tempoet i vejret mht. at omringe Rusland med militærbaser – som er krigsprovokerende.

Den tyske avis giver detaljer fra Baltic News Network. En artikel fra BNN i går rapporterer, at NATO har planlagt baser i Letland, Litauen, Estland, Rumænien og Polen.

»NATO har planlagt at diskutere dette initiativ mere detaljeret under NATO-topmødet i Wales den 5. og 6. september. Disse baser vil blive brugt til logistik, rekognoscering og planlægning af missioner, og vil have permanente, multinationale stabe på mellem 300 og 600 ansatte pr. base«,

Sagde Rumæniens Business Review, idet de citerede en unavngiven kilde. For desuden at prale med, hvordan USA beskytter sine allierede,

»har Pentagon deployeret to MQ-I Predator langtrækkende, ubemandede overvågningsdroner og 70 flyfolk til Letland på en uddannelsesmission, sagde det amerikanske Forsvarsministerium«,

rapporterede Russia Today i går.

BNN-artiklen fortsatte med at bemærke, at ud over baser, har NATO også

»planlagt at etablere en hurtig reaktionsstyrke på omkring 4.000 soldater. Disse styrker ville blive sendt til en kriseregion inden for syv dage, som det rapporteres af kilden.«

Avisen rapporterede også, at NATO-medlemsstater er nået til enighed mht. et hemmeligt program.

»I dette 20-sider lange dokument nævnes Rusland som ’en trussel til euro-atlantisk sikkerhed’.«

NATO’s nye Sydøstlige Multinationale Division i Bukarest vil koordinere med NATO’s operationer i Rumænien og Bulgarien, iflg. dagens Rumania-Insider.com

»Henved 280 stabsmedlemmer vil arbejde i dette center, inkl. 75 fra andre NATO-medlemsstater. Rumæniens Dacica 1. Infanteridivision har overgivet kommandoen til den Sydøstlige Multinationale Division«

den 31. august.

Spørgsmålet er, emnet er, bliver folk, måske, dræbt? Ja! Dårligt! Ja, uden tvivl. Men! Folk vil overleve, fordi de skabte videnskabelige og relaterede former for fremskridt i menneskets rolle. Det har været menneskehedens historie. Det er princippet; det er det religiøse princip, det eneste, anstændige, religiøse princip vedr. menneskeheden, er præcis dette.

Download (PDF, Unknown)

2. september 2015 – Aktivister fra LaRouchePAC var på Manhattan i går for at mobilisere for respons til den virkelighed, der hedder faren for tilintetgørelse – gennem atomkrig og/eller ’grøn’ død. Helga Zepp-LaRouches dokument, »Indtrængende appel til regeringschefer om at gribe til handling. FN-Generalforsamling er sidste chance for verden«, blev uddelt sammen med kravet om at mobilisere for at få Obama smidt ud af embedet. Manhattan-projektet er fokuspunk for mobiliseringen, midt i en situation med fare for krig og kaos, der hastigt forværres.

I Europa fortsætter NATO’s fremskudte deployeringer i denne uge, hvor den seneste er åbningen af det første af seks regionale NATO-underhovedkvarterer i Rumænien. I Bukarest begyndte NATO’s Sydøstlige Multinationale Division at operere den 31. august som et kommando- og kontrolcenter. Om kort tid åbner underdivisioner i Polen (for tungt udstyr) og Letland, hvor yderligere tre NATO-centrer efter planen skal aktiveres ved årets afslutning. Truslen om krig er aktiv.

Dette erklærede Lyndon LaRouche på LaRouchePAC-TV, Komite for Politisk Strategi, den 31. august:

»Vi må erkende, at vi befinder os på randen af en atomkrig, et atomangreb. Det er, hvad vi står overfor. Obama er det instrument, der, i det mindste implicit, definerer problemet; og vi står på randen af en atomkrig …

Gå tilbage til det, der skete med Cubakrisen. Cubakrisen var i realiteten en virkelig atomkrig. Men! Der skete det, at præsidenten, sammen med russerne, i realiteten aflyste den.

Det, der nu er sket, er, at Obama har sat den i kraft. Og den er aktiv nu. Det er nu en trussel mod hele menneskeheden. Det kunne endda blive hele menneskehedens udslettelse, når man ser på, hvilke kapaciteter, man har; USA’s styrker; de europæiske styrker; og Rusland; også Kina, hvilket ikke er irrelevant, men ligesom er til den skæve side i forhold til denne operation. Så vi er altså på randen af en form for krigsførelse, der kunne ske, hvad dag eller uge, det skal være.«

Obama selv har været i Alaska i de seneste tre dage for at gennemføre en se-mig-kampagne i Arktis, for at USA og nationer skal opfylde det royale Grønne dekret om økonomisk dræberpolitik under navn af at forhindre, at Jorden dør af varme. Dette er en del af nedtællingen til nationernes COP21-møde i Paris i december.

»Stil Obama for en rigsret!« brød den tilsigtede fortryllelse på førstedagen af Obamas offentligt betalte banket i det Høje Nord. En LaRouchePAC-aktivist med et højtaleranlæg på en fladvogn kørte rundt i downtown Anchorage og distribuerede flyveblade og udstedte en advarsel – der kunne høres over flere husblokke – »Stil Obama for en rigsret, før det er for sent!« Og også, »Han er en narcissist!«, rapporterede Anchorage Dispatch News.

Vi vil gerne have, at I tilslutter jer vores kamp for at fjerne truslen om krig i verden og den grønne fasismes ondskab. Yderligere materiale kan findes i den nye EIR-rapport, Global Warming Scare is Population Reduction, Not Science. (Global opvarmnings-alarm er befolkningsreduktion, ikke videnskab),  der nu kan købes digitalt.

29. aug. 2015 – Jürgen Todenhöfer, tidligere medlem af den tyske Forbundsdag (1972-1990), har udgivet et fordømmende »Åbent Brev til Verdens Krigspolitikere«. Han erklærer:

»Igennem årtier med en politik for krig og udnyttelse har I skubbet millioner af mennesker i Mellemøsten og Afrika ud i elendighed. På grund af jer flygter mennesker over hele verden.«

Hele brevet kan læses i oversættelse nedenfor.

Todenhöfer udsendte brevet dagen efter sin optræden på det populære TV-talkshow »Maischberger« den 25. aug., hvor han uden omsvøb erklærede, at kaosset i regionen

»var en del af USA’s strategi, som de indledte med deres bombning af Afghanistan, imod Irak, Libyen … og resultatet kunne ikke være værre«.

Han sagde på TV: »Vi ved i mellemtiden, at dette er en del af en amerikansk strategi for del og hersk«: Irak blev bevidst opdelt, Syrien falder fra hinanden i flere stater. Han rapporterede dernæst om tidl. chef for det amerikanske Forsvarets Efterretningstjeneste, general Michael Flynns erklæring der, hvor han siger, at »det var en bevidst beslutning«.

Dernæst opstod der kaos i selve udsendelsen, efter at en gæst i studiet, tidl. mellemøstekspert for ARD-TV Ulrich Kienzle protesterede, »Det er en konspirationsteori, … amerikanerne kunne ikke være så dumme«. Kienzle synes uvidende om den offentlige skandale omkring Benghazi og Hillary Clinton og hendes rolle i opfyldelsen af præsident Obamas optrapning af denne krigspolitik.

Todenhöfers Åbent Brev kom med anklagen om, at ledere ikke ændrer deres politik og

»kun tager sig af symptomerne. Og på grund af dette bliver sikkerhedssituationen mere farlig og kaotisk for hver dag, der går. Flere og flere krige, bølger af terror og flygtningekriser vil afgøre vores planets fremtid«.

Han krævede, at »krigspolitikerne« blev stillet for Den internationale Straffedomstol, »og hver eneste af jeres politiske tilhængere bør rent faktisk sørge for mindst 100 flygtningefamilier«. Han opfordrede til en massebevægelse imod denne politik:

»Som Gandhi engang gjorde – med ikke-vold, med civil ulydighed. Vi bør skabe nye bevægelser og partier. Bevægelser for retfærdighed og menneskelighed.«

RT Deutsch har dækket hans Åbent Brev. Han får massiv respons på sin Facebook-side.

Mens spændingerne stiger over de forventede 800.000 flygtninge, der vil komme til Tyskland i år, og med ekstremister og neo-nazistiske agents provocateurs, der forsøger at fremprovokere voldelige episoder, har Todenhöfer krævet beslutsom handling imod ekstremister.

Her følger en oversættelse fra tysk af Todenhöfers brev, et ledsagebudskab og en kort biografi, som det er udlagt på Coop News’ Coop Anti-Krig Berlin:

Åbent Brev til Verdens Krigspolitikere

Af Jürgen Todenhöfer, tysk journalist, tidl. mediemanager og politiker.

»Kære Præsidenter og Statsoverhoveder!«

»Igennem årtier med en politik for krig og udnyttelse har I skubbet millioner af mennesker i Mellemøsten og Afrika ud i elendighed. På grund af jer flygter mennesker i hele verden. En ud af tre flygtninge i Tyskland kommer fra Syrien, Irak og Afghanistan. En ud af fem flygtninge kommer fra Afrika.

Jeres krige er også årsagen til den globale terrorisme. I stedet for et par 100 internationale terrorister, som for 15 år siden, står vi nu over for flere end 100.000 terrorister. Jeres kyniske hensynsløshed slår nu tilbage mod os som en boomerang.

Som sædvanlig overvejer I ikke engang virkeligt at ændre jeres politik. I helbreder blot symptomerne. Sikkerhedssituationen bliver mere farlig og kaotisk for hver dag, der går. Flere og flere krige, bølger af terror og flygtningekriser vil afgøre planetens fremtid.

Selv i Europa vil krigen en dag atter banke på Europas dør. Enhver forretningsmand, der handlede som jer, ville blive fyret eller være i fængsel. I er totale fiaskoer.

Folkeslagene i Mellemøsten og Afrika, hvis lande I har ødelagt og udplyndret, og Europas folk, der nu huser de talløse, desperate flygtninge, må betale en høj pris for jeres politik. Men I vasker jeres hænder for ansvaret. I bør anklages for Den internationale Straffedomstol. Og hver eneste af jeres politiske tilhængere bør rent faktisk sørge for mindst 100 flygtningefamilier.

Verdens folkeslag bør, i bund og grund, rejse sig og gøre modstand mod jeres krigsmager- og udbyttervirksomhed.  Som Gandhi engang gjorde – med ikke-vold, med ’civil ulydighed’. Vi bør grundlægge nye bevægelser og partier. Bevægelser for retfærdighed og menneskelighed. Bevægelser, der gør krige i andre lande lige så strafbart, som mord og manddrab i ens eget land. Og som jager jer, der er ansvarlige for krig og udnyttelse, ad Helvede til for evigt. Nu er det nok! Forsvind! Verden ville være et meget rarere sted, uden jer.«

– Jürgen Todenhöfer«

»Kære vener, jeg ved, at man aldrig bør skrive breve i vrede. Men livet er alt for kort til, at man altid kan gå rundt som katten om den varme grød. Er jeres vrede ikke så stor, at I ønsker at skrige om så megen ansvarsløshed? Om den uendelige lidelse, som disse politikere har forårsaget? Om de millioner af døde mennesker? Troede krigsmager-politikerne virkelig, at de i årtier ustraffet kunne fortsætte med at smadre andre folkeslag og få en fed fortjeneste på samme tid? Vi bør ikke længere acceptere dette! I menneskelighedens navn, opfordrer jeg jer: Forsvar jer!« Jeres, JT.

Jürgen Todenhöfer er en tysk journalist, tidl. mediemanager og politiker. Fra 1972 til 1990 var han medlem af Forbundsdagen for Kristendemokraterne (CDU). Han var en af Tysklands mest ihærdige støtter af det amerikansksponsorerede Mujaheddin og deres guerillakrig imod den sovjetiske intervention i Afghanistan. Han har flere gange rejst i kampzonerne sammen med afghanske Mujaheddin-grupper. Fra 1987 til 2008 sad han i bestyrelsen for mediegruppen Burda. Efter 2001 blev Todenhöfer en åbenhjertig kritiker af den amerikanske intervention i Afghanistan og Irak. Han har udgivet flere bøger om besøg, han har gennemført til krigszoner. I de senere år har han gennemført to interviews med Syriens præsident Assad, og i 2015 var han den første tyske journalist, der besøgte »Islamisk Stat«.

Foto: Flygtninge ankommer til den græske ø Lesbos.

Hvor findes den instans, der – ganske vist i sidste øjeblik – endnu kan gribe ind? Hvor er den verdensdomstol, for hvilken den store skyld kan blive sonet? Er vi som menneskehed kollektivt i stand til at afvige fra en kurs, der truer med at føre til vores egen undergang?

Hvis der overhovedet findes en sådan instans, så er det De forenede Nationers kommende generalforsamling i New York. Fra den 24. september og frem til den 1. oktober vil et stort antal stats- og regeringschefer deltage i dette møde. I dette tidsrum bliver Manhattan det sted, hvor menneskehedens skæbne, for øjnene af hele verden, bliver forhandlet, og hvor der kan indgås aftale om en vision for en bedre fremtid – eller sagt på en anden måde: Hvor grundlaget for, om vi overhovedet skal have en fremtid, kan lægges.

Download (PDF, Unknown)

Vi har en virkelig mission; vi har en mission med at få folk til at gennemgå en vækkelse af sig selv og erkende, at dette er omstændighederne. Og hvis menneskelig vilje, vore borgeres vilje kunne mønstre en tilstrækkelig stor del af dem selv til at se sandheden i denne sag i øjnene, så garanterer jeg for, at mange folk, som i New York, ville sige, »Nej! Nej! Det kommer ikke til at ske«.

Download (PDF, Unknown)