Storbritannien hylder “Geopolitikkens (militariserede) genkomst

Den 28. april 2022 (EIRNS) – Den multinationale militære sammenkomst den 26. april på den amerikanske Ramstein Air Base i Tyskland og dens opfølgning rækker langt ud over det globale NATO. Det er et direkte Globalt Imperium af de selvudnævnte, “regelbaserede”, vordende verdensherrer. Vært var den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin, med det angivelige formål at koordinere militære våben til Ukraine mod Rusland, og deltagerne kom fra de fleste af de 40 inviterede nationer, herunder fra Afrika og Sydvestasien, foruden NATO- og ikke-NATO-medlemmer fra Europa [herunder Danmark – red.] Sådanne møder skal nu afholdes hver måned, og der blev således allerede i marts oprettet et ledelsesorgan i den amerikanske hærs faciliteter i Stuttgart, kaldet ECCU – European Control Center Ukraine.

Ramstein som sådan, der længe har været et center for logistik og drone-opstilling, er nu yderligere udbygget. Det optager et område på 1.400 hektar (næsten 5,5 kvadratkilometer) og tjener som hovedkvarter for de amerikanske luftvåben i Europa, Afrika og NATO’s allierede kommando. Der er et medicinsk center med 4.400 sengepladser og et omfattende traume- og kirurgisk personale, som kan anvendes i krigssituationer. I Stuttgart, i hovedkvarteret for den amerikanske europæiske kommando, er ECCU-personalet blevet øget med personale fra 15 nationer.

Tyskland er en besat nation. I dag ratificerede Forbundsdagen den nye beslutning om, at Tyskland nu vil sende tunge våben til Ukraine, en forpligtelse, som den tyske regering havde nægtet at påtage sig. Efter et voldsomt pres på kansler Olaf Sholz gav han dog sit samtykke i denne uge. Canada meddelte også i denne uge, at landet nu vil sende tunge våben til Ukraine.

I USA bebudede præsident Biden i dag en vidtrækkende forpligtelse til at levere våben, og opfordrede til en megapakke på 33 milliarder dollars (over fem måneder) til støtte for Ukraine: 20 milliarder dollars i militær bistand, 8,5 milliarder dollars i økonomisk støtte og 3 milliarder dollars i humanitær bistand.

Den britiske udenrigsminister, Liz Truss, satte ord på hele denne militære fremturen, The Return of Geopolitics, titlen på en tale hun holdt den 27. april ved Londons overborgmesters påskebanket. Hun sagde, at der skal være en ny “sikkerhedsarkitektur” til erstatning for FN, og hun leverede en vild svada om bl.a. nødvendigheden af et “frihedens netværk”, der involverer AUKUS – Australiens, Storbritanniens og USA’s forsvarsblok – Indo-Stillehavets QUAD (USA, Australien, Japan, og Indien,) og et G7 omdannet til et “Økonomisk NATO”.  Med hensyn til Kina sagde hun, at de der siger, at vi skal affinde os med “Kinas fremgang”, tager fejl i alle henseender. Kinas fremgang er ikke uafvendelig!…

Præsident Putin advarede: “Lad mig endnu en gang understrege: Hvis nogen har til hensigt at gribe ind udefra og skabe en strategisk trussel mod Rusland, som er uacceptabel for os, skal de vide, at vores gengældelsesangreb vil være lynhurtige.” Han udtrykte sig i en tale i Sankt Petersborg til et lovgivende råd på den nationale parlamentsdag.

Denne uges optrapning af konfrontationen markerer et nyt niveau af risiko. Det gør også Schiller Instituttets betydning for at fremme aktivering af dialog og handling, i retning af en ny arkitektur for fred og udvikling endnu vigtigere.

Der er imidlertid nye fornuftige stemmer, som bryder igennem krigskampagnen,. I Sverige og Finland lyder der modstand mod at tiltræde NATO. I dag sagde lederen af Venstrepartiet i svensk radio “nej” til at tilslutte sig NATO og nævnte truslen om et atomopgør. Hun sagde, at der må være en folkeafstemning. I Italien har præsident Sergio Mattarella opfordret til en ny Helsinki-konference i samme ånd som det oprindelige møde i 1975, hvor man drøftede fælles grundlag for fred og sikkerhed i hele Europa.

Tåbelig orden

Lige så ond som den militære geopolitik er, lige så forfærdelige er illusionerne om økonomien. Økonomierne i det transatlantiske område er ved at forfalde under en ” tåbelig orden”. Selv de officielle regeringsstatistikker, der udkommer i dag, rapporterer, at USA’s økonomi faldt med 1,4 % i løbet af de 12 uger fra januar-marts, på årsbasis af BNP. Der skete dog en bemærkelsesværdig vækst i den amerikanske import. Se på det fysiske sammenbrud! De amerikanske jernbaner er f.eks. så dårligt fungerende, at de ikke længere kan transportere varer efter planen. Siden 2016 er 45.000 job inden for jernbanesektoren blevet nedlagt, såvel som lokomotiver, rangerbanegårde osv., for midlertidigt at støtte Wall Street-aktionærernes værdier. Som følge heraf vil f.eks. gødning, selv om der er gødning på centrallageret, ikke nå frem til landmændene i tide til den nuværende afgrødesæson.

I Europa er der hysteri med krav om at stoppe importen af brændstof fra Rusland, selv om det vil få den konsekvens, at industrien, landbruget og alle vitale sektorer vil blive lukket ned. EU drøfter nu en sjette runde af sanktioner mod Rusland, da de fem andre ikke har virket, og en olie- og gasembargo er blandt forslagene.

Alt imens har verden desperat brug for foranstaltninger til at engagere al mulig og potentiel produktivitet til nødproduktion, så fødevarekrisen, behovet for sundhedspleje i forbindelse med en pandemi og meget andet kan imødegås.

Vejen ud af dette vanvid er beskrevet i Schiller Instituttets igangværende internationale underskriftsindsamling og i Schiller Instituttets politiske forslag af 28. marts, “LaRouche-planen for en ny international økonomisk arkitektur”. Især vil de involverede principper blive diskuteret på en international dialog for unge den 7. maj, i erkendelse af at, som det hedder i invitationen, “verden desperat har brug for en ny generations politiske og moralske lederskab for at udstikke en ny kurs for menneskeheden”. Kom i kontakt med os. Bliv i kontakt. Bliv aktiv.

 




Behovet for et nyt paradigme. Åbningstale af Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets grundlægger
og international præsident, ved Schiller Instituttets videokonfernece
For at etablere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur for alle nationer den 9. april 2022

Kære konferencedeltagere fra hele verden! Det der bringer os sammen her i dag, med deltagere fra over 60 lande fra fire kontinenter, er vores dybeste bekymring over, at selve menneskehedens eksistens er i alvorlig fare. Formålet med vores konference er at gøre de stadig mere omfattende samfundsmæssige kræfter i verden opmærksom på, at der på grund af faren ved den nuværende eskalerende strategiske konfrontation snart kunne opstå en fuld militær konfrontation mellem NATO og Rusland, som kunne føre til en verdenskrig, der efter al sandsynlighed ville betyde menneskehedens udslettelse i en efterfølgende atomvinter. Formålet med vores konference er derfor at demonstrere på den mest kraftfulde måde, at der findes et umiddelbart tilgængeligt alternativ, et nyt paradigme, som kan lægge denne dødelige trussel bag os og indlede en ny æra i menneskehedens historie i overensstemmelse med menneskehedens sande natur som den eneste hidtil kendte art, der er i stand til at ræsonnere.

Denne fare for nævnte store krigsfare begyndte ikke den 24. februar i år. Som min afdøde mand Lyndon LaRouche forudsagde med forudseenhed i august 1971, efter at Nixon havde erstattet Bretton Woods-systemets faste valutakurser med flydende valutakurser, at en fortsættelse af denne pengepolitik – hvis den ikke korrigeres – uundgåeligt ville føre til en ny fascisme og en ny verdenskrig. Og 50 år senere er det præcis, hvor vi befinder os lige nu. Den akutte fare for krig, den større krig, skyldes at det transatlantiske neoliberale finanssystem allerede var på et fremskredent stadium af sammenbrud, meden hyperinflatorisk eksplosion af et håbløst bankerot system, før krigen i Ukraine begyndte.

For at forstå de virkelige årsager til krisen i Ukraine må man gå tilbage til årsagerne til, at den store historiske chance, der eksisterede efter Sovjetunionens opløsning for at etablere en ægte fredsordning, som vi foreslog med programmet for den eurasiske landbro dengang, blev forpasset. Et godt udgangspunkt, et vindue til at få et indblik, er et dokument, der oprindeligt blev lækket til New York Times af en whistleblower i marts 1992, og som blev kendt som Wolfowitz-doktrinen, der blev skrevet i ånden fra det tidligere Project for a New American Century. Dokumentet fastslog, at en del af den amerikanske mission ville være at sikre USA’s rolle som den eneste supermagt i den post-sovjetiske verden, der ville have tilstrækkelig militær magt til at afskrække enhver nation eller gruppe af nationer fra at udfordre USA’s forrang. Den 8. marts 1992 skrev New York Times: “[D]et er Pentagons hidtil klareste afvisning af kollektiv internationalisme, den strategi, der opstod efter Anden Verdenskrig, da de fem sejrsmagter søgte at danne et FN, der kunne mægle i konflikter og overvåge voldsudbrud.”

Wolfowitz-doktrinen var den egentlige årsag til, at det løfte, som udenrigsminister James Baker ved tre forskellige lejligheder i februar 1990 gav Gorbatjov om, at NATO ikke ville udvide “en tomme mod øst”, ikke blev holdt. Wolfowitz-doktrinen, der var baseret på det angloamerikanske særlige forhold, var det grundlæggende aksiom for en hel række politikker der fulgte, begyndende med den såkaldte “chokterapi” til de IMF-støttede liberale reformer i Rusland i 1990’erne, som i lyset af Ruslands rigdom på råstoffer og videnskabelige ekspertise udtrykkeligt havde til formål at eliminere en potentiel fremtidig konkurrent på verdensmarkedet, og som reducerede Ruslands industrielle kapacitet fra 1991-1994 til kun 30 %. Det var grundlaget for de forskellige interventionskrige i Irak, bombningerne mod Jugoslavien, krigene mod Afghanistan, Libyen og Syrien samt de fem NATO-ekspansioner mod øst.

Putins tale på sikkerhedskonferencen i München i 2007 var en dramatisk protest mod indførelsen af den unipolære verden, som i det væsentlige forblev lige så ubesvaret som de forskellige definitioner af “røde linjer” vedrørende Ruslands centrale sikkerhedsinteresser, indtil den seneste til USA og NATO, som Putin fremsatte den 17. december. Konflikten mellem påstanden om at opretholde en i det væsentlige unipolær verden og fremkomsten af en multipolær verden, som var det naturlige resultat af Kinas økonomiske fremgang, BRI’s tiltrækningskraft for over hundrede lande, det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina og senest mange lande, såsom Indien, Pakistan, Brasilien, Sydafrika og andre lande, der nægter at blive inddraget i den geopolitiske konfrontation mellem Vesten og Rusland og Kina. Denne konflikt er kernen i den nuværende fare.

Det er forfærdeligt, at vi har en krig midt i Europa, men det var krigene i Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien, Yemen osv. også, men de fandtes næsten ikke i nyhederne. Og var der nogen der troede, at det russiske militær kunne have draget andre konklusioner, da de så indførelsen af stadig hårdere sanktioner, gennemførelsen af diverse Rand-tænketanksscenarier og koret af vestlige politikere om at “knuse” den russiske økonomi, “knuse” Putin, “knuse” det russiske system, den største atommagt på planeten? Og nu, efter at forhandlingerne mellem de russiske og ukrainske delegationer i Tyrkiet havde nået et første håbefuldt skridt, bruges billeder af krigens grusomheder, uden blot et minut af princippet om uskyldsformodning indtil det modsatte er bevist, til at indføre yderligere sanktioner, udvisning af diplomater og en åbenlys trussel om at ruinere Rusland.

Politikken er åbent rettet mod et regimeskifte i et forsøg på at gøre ikke blot Putin, men også hele Rusland til en paria blandt nationerne i en ubestemt fremtid, udelukke landet fra FN’s Sikkerhedsråd, ja, endog FN og G20, hvilket vil ødelægge disse institutioner. Det vil medføre en fuldstændig politisk og økonomisk afkobling mellem Vesten og Rusland og Kina. Denne politik har allerede gjort og gør ødelæggende skade på den fysiske økonomi på verdensplan, de såkaldte forsyningskæder, og den bringer antallet af potentielle ofre for en global hungersnød op på 1 milliard mennesker, dvs. en ottendedel af hele menneskeheden! Der er allerede hungerprotester i mange lande i Mellemøsten, Afrika og Latinamerika! I mellemtiden truer inflationen i priserne på fødevarer, energi og råvarer med at halvere industriproduktionen i mange lande. Der truer massearbejdsløshed og et totalt sammenbrud i kaos.

Et nyt system er allerede ved at opstå, centreret omkring Kina og BRI, Rusland, Indien og andre. Der er mange nye strategiske tilpasninger på vej; SCO, BRICS, OIC, Kina-forbindelserne, de mange forbindelser mellem det globale syd. Men selv opfattelsen af en multipolær verden løser ikke problemet, fordi den stadig indebærer faren for en geopolitisk konfrontation: Vi har brug for en markant og pludselig ændring i den måde, vi organiserer vores anliggender på. Den må starte med en ærlig, entydig erkendelse af, at en fortsættelse af den nuværende politik risikerer en konflikt, hvor der ikke ville være nogen vinder. Derfor er der behov for en ny fredskonference i traditionen fra den Westfalske Fred.

Erkendelsen af at den eneste mulighed, der var tilbage, var at føre fredsforhandlinger, gik op for de stridende parter efter 150 års religionskrig i Europa, hvoraf Trediveårskrigen kun var kulminationen; da de indså, at ingen ville være tilbage i live til at nyde sejren, hvis krigen fortsatte. I dag, hvor mange byer i en atomkrig ville være døde i løbet af få timer, ville resten af menneskeheden lide og sygne hen i en atomforurenet verden, indtil enten alt liv ophører, eller de få ulykkelige overlevende ville overveje, hvorfor menneskeheden ikke var i stand til at forhindre sin egen ødelæggelse.

Derfor må der straks indkaldes til en krisekonference i den Westfalske Freds ånd, hvor “For fredens skyld skal alle forbrydelser begået af den ene eller den anden side tilgives og glemmes”, og “For fredens skyld skal al politik tage hensyn til den andens interesser”.

Der må være en hensigt om at skabe en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til sikkerhedsinteresserne for hvert enkelt land på planeten. Der skal øjeblikkeligt indføres en våbenhvile. Og der skal skabes et nyt kreditsystem til erstatning for det bankerotte finansielle system, som er den egentlige årsag til krigsfaren. Det skal være baseret på principperne i det oprindelige Bretton Woods-system, som det var tiltænkt af FDR, men som på grund af hans tidlige død aldrig blev gennemført.

Disse principper, som Lyndon LaRouche skitserede i et “Udkast til aftalememorandum mellem USA og U.S.S.R.”, der blev offentliggjort den 30. marts 1984, efter at Sovjetunionen havde afvist præsident Reagans tilbud om at samarbejde om at gøre atomvåben forældede ved hjælp af teknologiske midler, er stadig absolut gyldige i dag. I dette memorandum hedder det:

“Artikel 1: Generelle betingelser for fred

“Det politiske grundlag for varig fred må være: a) Den ubetingede suverænitet for hver enkelt og alle nationalstater, og b) Samarbejde mellem suveræne nationalstater med henblik på at fremme ubegrænsede muligheder for at deltage i fordelene ved teknologiske fremskridt til gensidig fordel for alle og enhver.

“Det mest afgørende træk ved den nuværende gennemførelse af en sådan politik for varig fred er en dybtgående ændring i de monetære, økonomiske og politiske relationer mellem de dominerende magter og de relativt underordnede nationer, der ofte klassificeres som “udviklingslande”. Medmindre de uretfærdigheder, der hænger tilbage i kølvandet på den moderne kolonialisme, gradvist afhjælpes, kan der ikke blive nogen varig fred på denne planet. For så vidt som USA og Sovjetunionen” – i dag Den Russiske Føderation og Folkerepublikken Kina – “anerkender, at fremskridt i den produktive arbejdskraft på hele planeten er i deres og begges vitale strategiske interesser, er de to magter i denne grad og på denne måde bundet af en fælles interesse. Dette er kernen i den politiske og økonomiske politik, som er uundværlig for at fremme en varig fred mellem disse to magter.”

Forpligtelsen til at engagere sig i et globalt program til udryddelse af fattigdom, som det f.eks. er skitseret i Schiller Instituttets rapport “The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge” eller Kinas forslag om et samarbejde mellem Bælte- og Vej-Initiativet, USA’s Build Back Better-program og EU’s Global Gateway-program, kan blive det egentlige udviklingsmæssige grundlag for en global sikkerhedsarkitektur. Ukraine kan i stedet for at være kanonføde i en geopolitisk konfrontation udgøre en bro mellem Europa og de andre eurasiske nationer.

I lyset af den nuværende og den fremtidige fare for pandemier må der opbygges et moderne sundhedsvæsen i alle lande. I betragtning af den hungersnød, der truer 1 milliard mennesker på livet, og den forventede befolkningstilvækst skal regeringerne træffe hasteforanstaltninger for at fordoble verdens fødevareproduktion for at sikre en sund kost for alle mennesker.

Folkeretten, som den udviklede sig på baggrund af den Westfalske Fred og blev fastlagt i FN-pagten, skal genindføres uden begrænsninger. De fem principper for fredelig sameksistens skal være retningslinjerne for samarbejdet mellem alle nationer.

Den nuværende eksistentielle krise har vist, at menneskeheden har en fælles fremtid eller ingen, og at vi må sætte den fælles menneskeheds interesse før alle nationale interesser, og at alle nationale interesser fra nu af må være i samhørighed med hele menneskehedens interesse.

Det er et udtryk for vores menneskelige civilisations rigdom, at den har skabt forskellige kulturer. Vi må fremme dialogen mellem de bedste traditioner fra disse kulturer, de smukkeste frembringelser inden for videnskab og kunst, som et bevis på menneskets unikke kreativitet og på den måde skabe en ny renæssance, der vil indlede en ny æra for menneskeheden.

Vi vil erstatte had og fordomme mod andre kulturer, som kun eksisterer, hvis vi ikke kender dem, med en nænsom kærlighed til hele menneskeheden, fordi den er det mest værdifulde gode i det kendte univers.

 




Zepp-LaRouche: “Ukraine en bro – frem for et redskab

Den 1. april – Der er et nyt system på vej frem i hele verden. Det er faktisk ikke en reaktion på “Ukraine/Rusland-konflikten eller andre” aktuelle begivenheder.” Det vil, hvis det lykkes, hverken have karakter af “multipolaritet” eller “unipolaritet”.

Denne forhåbningsfulde udsigt til et nyt system er en reaktion på det, som Lyndon LaRouche ofte, i midten af 1990’erne, betegnede som “afslutningen på en 650-årig historisk cyklus”. Dette var en 100-årig overgang, der begyndte med, at Englands Edward III i 1343 afviste sin gæld til finanshusene Bardi og Peruzzi (for at redde deres sjæle fra åger og beslægtet skændig praksis), til Europas død og genfødsel efter 100 år med ødelæggende pest i storbyerne, elendighed, overtro og krig, ved hjælp af Firenze-koncilets renæssance i 1439, hvis ekstraordinære og kreative virkning på menneskeheden, bragte menneskehedens fremskridt videre, med mange tilbageslag, frem til i dag.

Firenze-koncilet og den nye måde at organisere samfundet på, som det var udtryk for, blev i vid udstrækning gennemført takket være kardinal Nikolaj af Cusas arbejde. Cusa var ikke blot grundlæggeren af den moderne europæiske videnskabelige metode; hans metode til at tænke og udøve diplomati, kaldet “Modsætningernes sammenfald”, som er beskrevet i hans værk “Om den lærde uvidenhed”, er den samme metode, som Helga Zepp-LaRouche anvender i dag til at skabe grupperinger på vegne af definitionen af en virkelig menneskelig fremtid.

Modsætningernes sammentræf er faktisk et højere princip for verdensordenen og er hverken “unipolær” eller “multipolær”. Den store opgave, som civilisationen står over for i dag, er at sikre den umistelige ret og udføre en nations pligt til at øge den materielle velstand for hvert enkelt individ og den stadig større menneskelige befolkning ved hjælp af universel tilgang til teknologiske fremskridt og universel uddannelse uden ondskabsfulde, affolkende sanktioner mod de fattige. Det er skillelinjen mellem vores retmæssige fremtid og udslettelse, sandsynligvis termonuklear udslettelse.

Helga Zepp-LaRouches optræden i dag i CGTN’s program ” Dialog Weekend “, på tærsklen til topmødet mellem Kina og EU, definerede i løbet af tre minutter skitsen af en alternativ politisk mulighed og faktisk en afvisning af geopolitikken – en ny global handlingsplan til overvejelse for alle topmødedeltagerne og underforstået, for befolkningerne i deres respektive nationer.

Som svar på det første spørgsmål, der blev stillet hende, erklærede fru Zepp-LaRouche: “EU skrev på forhånd på sin webside … at de ønskede, at Ukraine-spørgsmålet (skulle være) praktisk talt det eneste spørgsmål (på topmødet), og at de ønsker, at Kina skal mægle og påvirke Rusland. Men jeg mener, at det er meget klart, at Kina ikke ønskede at tage parti. Men i betragtning af at EU’s økonomi er i frit fald, faktisk med akkumuleringen af Covid og nu sanktionerne, er Europa slet ikke i en stærk position.

“Og jeg tror, Kina har en opfattelse, som jeg mener, egner sig til en mæglerrolle, og det er præsident Xi Jinpings idé om en fælles fremtid for den samlede menneskehed. Jeg mener, at dét er det vigtigste budskab lige nu, da vi befinder os i en situation, der strategisk set er farligere end under Cubakrisen, og derfor er det, vi virkelig har brug for, og jeg tænker, at Kina ville være i en enestående position til at opnå dette, nemlig at foreslå en ny international sikkerhedsarkitektur, som vil tage hensyn til alle verdens landes interesser.

For årsagen til, at vi har Ukraine-krisen, er på grund af NATO’s ekspansion mod øst i 30 år, som Vesten ikke engang ønsker at diskutere længere, men spørgsmålet er, hvordan vi kommer ud af det.

“Vi har brug for en ny sikkerhedsarkitektur, og jeg har foreslået, at den skal være i traditionen fra den Westfalske Fred, som afsluttede 150 års religionskrig i Europa. Og situationen i dag, i lyset af faren for atomkrig, er langt farligere end dengang. Og jeg tænker at europæerne fuldstændig ignorerer den kendsgerning, at der er ved at opstå et nyt system baseret på Shanghai-samarbejdsorganisationen (SCO), BRICS, kombinationen Rusland-Indien-Kina.

Indien har nægtet at lade sig trække ind i USA’s lejr, men ønsker også at forblive neutralt. Og jeg tror, at den eneste måde, hvorpå vi kan komme ud af dette, er, hvis europæerne, og endelig også USA, vil forstå, at det er i deres egen interesse at samarbejde med Bælte- og Vej-Initiativet om at løse de virkelige problemer, som vedrører hele menneskeheden, nemlig at pandemien ikke er overstået.

“Vi har en fødevarekrise. Jeg mindes, at en kinesisk økonom for nylig sagde, at som følge af sanktionerne mod Rusland risikerer en milliard mennesker at dø af sult i år. Hvis Kina ville spille en mæglerrolle og sige, at alle disse problemstillinger skal adresseres samtidig, så kan Ukraine blive en bro i stedet for at være et geopolitisk redskab mellem EU og Rusland, det kunne blive en bro i samarbejdet på det eurasiske kontinent.”

I dialogen med Zepp-LaRouche, deltog professor John Gong fra “University of International Business and Economics”, som er velkendt af medlemmerne af Schiller Instituttet. Han påpegede, efter at have diskuteret, hvad han troede, at EU’s ledere ville ønske at diskutere vedrørende Ukraine, at “vi er nødt til at tale om en principiel neutralitetsholdning. Det betyder, at jeg f.eks. vil foreslå (at Kina) afholder sig fra at sælge våben og fra at bidrage med noget som helst til militæret i kampen mod Ukraine. Det er det første princip. Det andet er, at Kina bør spille en mere proaktiv rolle som mægler i forbindelse med en våbenhvile, som mægler i en politisk løsning i Ukraine. Og for det tredje vil jeg stadig holde fast i opretholdelsen af almindelige handelspositioner. Fordi – dette er meget vigtigt. Historisk set dræber sanktioner på lang sigt faktisk flere mennesker end krig … i dette tilfælde kan vi se udsigten til, at mennesker vil dø, ikke kun i Ukraine.

Jeg har den hypotese, at hvis det internationale samfund undlader at gribe ind, vil det største antal mennesker i denne krig sandsynligvis være mennesker uden for Ukraine. Med andre ord, hvis vi ser på priserne på korn, priserne på fødevarer, priserne på fødevarer i Mellemøsten, f.eks. i Nordafrika og (andre) afrikanske lande, har disse høje priser som følge af krigen tydeligvis konsekvenser og følgevirkninger for en stor del af udviklingslandene. Så jeg mener, at det er meget vigtigt at opretholde disse normale handelsforbindelser….”

I modsætning til dette perspektiv fra Firenze og dets opfattelse af menneskeheden står “Det nye Venedig” af den store affolkning, som fejlagtigt kaldes (Great Reset) “Den store Nulstilling”. “Økonomiske lejemordere”, som f.eks. den stedfortrædende nationale sikkerhedsrådgiver for international økonomi Daleep Singh, som er blevet udsendt for at true Indien. Ifølge Pakistans premierminister Imran Khan er de også på vej efter ham.

Victoria Nuland, Ukraines kagemonster, var også i gang med at lave noget skidt i Sri Lanka, alt sammen inden for de sidste 72 timer. Ifølge premierminister Khan, der står over for en mistillidsafstemning i weekenden, har USA gjort det klart, at han skal forlade sit embede, eller hans nation endnu en gang vil blive udsat for “Bhutto-behandlingen”. Dette henviser til den begivenhed i 1976, hvor Henry Kissinger lod den daværende premierminister Zuflikar Ali Bhutto vide, at hvis Pakistan ikke ville opgive deres fuldt udbyggede atomenergiprogram, hvilket Bhutto faktisk nægtede at gøre, ville han som gengældelse “statuere et forfærdeligt eksempel med ham”.

Med Bhuttos egne ord, smuglet ud af hans dødscelle: “Dr. Henry Kissinger, USA’s udenrigsminister, har et brilliant intellekt. Han sagde til mig, at jeg ikke skulle fornærme USA’s efterretninger ved at sige, at Pakistan havde brug for oparbejdningsanlægget til sine energibehov. Som svar sagde jeg til ham, at jeg ikke vil fornærme USA’s efterretninger ved at diskutere Pakistans energibehov, men at han på samme måde ikke bør fornærme Pakistans suverænitet og selvrespekt ved at diskutere dette anlæg i det hele taget….” Kissingers trussel blev faktisk ført ud i livet, og Bhutto blev henrettet – men ikke besejret.

Atomprogrammet blev stående. Men i dag, i en mere kompleks verden og over for en muterende global pandemi, der potentielt er lige så dødelig som byldepest, må der dannes en højere enhed mellem Pakistan, Indien, Kina, Rusland og andre nationer, herunder et USA, der er befriet fra City of London, gennem den form for dialog, som Helga Zepp-LaRouche fører på CGTN.

Denne dialog, der er opdelt i tre emner, sikkerhed, økonomi og udvikling, vil blive foretaget på Schiller Instituttets konference om at udarbejde en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur for alle nationer den 9. april i år. Den avancerede praksis for medborgerskab i en verdenskrisetid begynder med deltagelse i og organisering af denne begivenhed, der finder sted om tre dage, og som starter nu.




Kina fremmer paradigme for udvikling i Centralasien;
NATO-blok beordrer yderligere sanktioner og mere krig

Den 24. marts 2021 (EIRNS) – Tidligt i dag i Kabul aflagde Kinas udenrigsminister, Wang Yi, et overraskende besøg for at mødes med Taliban-regeringsledere og diskutere Bælte- og Vej-Initiativet, navnlig forbindelsen mellem Afghanistan og CPEC (China Pakistan Economic Corridor). I næste uge vil Beijing være vært for Afghanistan og dets nabolande på et tredje regionalt møde om fremme af mulighederne for at skabe forbindelser, med henblik på stabilitet i Afghanistan og udvikling i hele Centralasien. Det indebærer en økonomisk aktivitet til gensidig fordel for alle nationer, hvilket er det princip, der nu er et desperat behov for på verdensplan.

I modsætning hertil mødtes adskillige af statslederne fra de store vestlige nationer i dag personligt i Bruxelles på en række af tre hastemøder – NATO med 30 nationer, landene i G7 og EU med 27 nationer – og fremkom udelukkende med tilsagn om mere oprustning i Østeuropa, flere beskyldninger mod Rusland, trusler mod Kina om at afstå fra at alliere sig med Rusland samt vrangforestillinger om den europæiske økonomi og verdensøkonomien.

“Hvad foregår der i deres hoveder?” var reaktionen fra Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, i dag, da hun indledte den ugentlige webcast. Hun henviste specifikt til den farligste af alle de vrangforestillinger, der indgik i dagens mislykkede krisemøder, nemlig at en atomkrig nu er på dagsordenen som en mulig “eventualitet” ifølge topledere i Vesten.

At stoppe dette og gøre plads til en ny verdensarkitektur for sikkerhed og udvikling er fokus for Schiller Instituttets internationale konference den 9. april, ligeledes en global underskriftsindsamling.

[https://schillerinstitute.nationbuilder.com/convoke_an_international_conference_to_establish_a_new_security_and_development_architecture_for_all_nations

[https://schillerinstitute.nationbuilder.com/for_a_conference_to_establish_a_new_security_and_development_architecture_for_all_nations]

Selv uden atomar udslettelse er der risiko for, at vi vil blive ramt af hungersnød i verden, hvis vi lader de fremprovokerede stridigheder og det økonomiske sammenbrud udvikle sig til mere kaos og lidelse. Allerede før pandemien manglede mere end 800 millioner mennesker i 2019 tilstrækkelig ernæring, og 125 millioner af dem var i ekstreme sultfaser. Siden da, med hyperinflationen og nu konsekvenserne af den fremprovokerede Ukraine-krise og sanktioner, er fødevarekrisen og forstyrrelser i landbruget blevet forværret til den realistiske udsigt til en milliard mennesker, der lider af mangel på fødevarer, og 400 millioner i ekstrem nød.

Denne katastrofe er udelukkende en menneskeskabt katastrofe, og mange nationer er parate til at sætte sig op imod den afpresning og tyrannisering, som tvang dem til at følge de aksiomer, der i første omgang forårsagede det økonomiske sammenbrud. Hvem ønsker at lade sit folk sulte for “friheden” i NATO’s “regelbaserede” verdensorden?

I dag fandt der en afstemning sted i FN’s Generalforsamling om støtte til humanitær bistand i Ukraine, men især om at fordømme Rusland. Endnu en gang, som det skete den 2. marts i en afstemning i FN’s Generalforsamling, undlod et betydeligt antal nationer at stemme – 38 denne gang (35 den 2. marts) – i stedet for at indordne sig under det globale NATO’s kommandoer.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov sagde i går i en tale til Moskvas Center for internationalt Diplomati, hvor han kommenterede de hidtil usete sanktioner mod Rusland og NATO’s deployering: “Det handler om at fjerne forhindringen i form af Rusland på vejen til opbygningen af en unipolær verden…. Det handler ikke om Ukraine, det handler om en verdensorden, hvor USA ønsker at være den eneste suveræne og dominerende….”

Mobilisér for Schiller Instituttets underskriftsindsamling og konference for at skabe en ny verdensorden for fred og udvikling for alle.

 




NATO og EU er ved at “selv-sanktionere” et økonomisk sammenbrud

Den 21. marts (EIRNS)-Støttet af mange tusinder verden over, vil Schiller Instituttets opfordring til en konference for at designe en ny strategisk og økonomisk udviklingsarkitektur mod denne krise, sætte instituttet i stand til at organisere en international konference den 9. april på det fornødne niveau. Den alvorlige krise, åbner for første gang i årtier, øjnene hos mange mennesker i verden for principperne i Lyndon LaRouches “Fire økonomiske love” og hans design for et nyt Bretton Woods-kreditsystem; det er den eneste vej tilbage til varig fred gennem økonomisk udvikling af alle nationer.

NATO-landenes uhørte monstrøse økonomiske sanktioner og finansielle konfiskationer, tvinger forsætligt verden mod to blokke; medierne i de nævnte lande, fremstiller Rusland som værende økonomisk, permanent tilintetgjort, uden at Kina og Indien er i stand til at hjælpe det tilstrækkeligt. De hævder, at de eurasiske udviklingskorridorer i Bælte- og Vej-Initiativet er blevet undermineret.

Men det voksende antal tænkende mennesker, der har lært eller fulgt Lyndon LaRouches økonomiske principper, ved, at denne fjernelse fra dollar-euro-finansieringen kan katalysere et nyt kreditsystem baseret på guldreserver. Det vil, hvis det opstår, være centreret i disse eurasiske magter, men åbent for USA og Europa, ligesom Bælte- og Vej udviklingsprojekterne har været det. Det kunne anvende disse magters store produktive kræfter, som NATO-landene nu forsøger at ” afskærme” og ødelægge med sanktioner, til at lede et globalt økonomisk opsving. Fra denne frygtelige krig kunne der komme en fred, der er rodfæstet i de fremtidige fordele, som denne kredit- og valuta aftale, der vil bringe alle nationer økonomisk udvikling. Dette er formålet med Schiller Instituttets underskriftindsamling og konference.

En artikel fra i dag i “Markets Insider’s Oil & Commodities News”, rapporterer at den russiske olieeksport er faldet med ca. 1 mio. tønder pr. dag siden slutningen af februar, på grund af et større fald i eksporten til Europa på ca. 1,5 mio. tønder pr. dag. Det betyder, at omkring en tredjedel af den europæiske import fra Rusland er stoppet; situationen med Europas naturgas import er tilsvarende. “Oil & Commodities News” citerer en ” ledende råvarestrateg” fra Morgan Stanley for, at selv om olieeksport fra Rusland formelt set ikke er omfattet af NATO-landenes økonomiske krigssanktioner, så “selv-sanktionerer” et stort antal europæiske virksomheder og afstår fra at købe olie eller naturgas fra Rusland – da USA har udstedt et forbud mod det.

Denne ekspert forudser, at prisen pr. tønde olie vil forblive på 120 $ “eller den kan øges” i 12-18 måneder. Knap en måned med olie, gas, metaller, gødning og fødevarer, der er steget i pris, oven i den galopperende inflation, der var i gang forinden, har været tilstrækkeligt til at sænke transporten, presse landbrugets udbytter ned, udløse strejker, trække al likviditet ud af råvaremarkederne og udløse mangelsituationer af alle slags. Bloomberg News bragte overskriften den 18. marts: “Verdens største råvaremarkeder er begyndt at bryde sammen”.

Der findes endda en makaber Wall Street-eufemisme for denne dybe sparepolitik:  ”ødelæggelse af efterspørgsel”. Men det er millioner af menneskers arbejdsliv i Europa, USA og mange udviklingslande, der bliver ødelagt.

Et typisk eksempel: Det Internationale Energiagentur (IEA) udsendte et skøn den 18. marts, at olie markederne ville falde med 3 millioner tønder pr. dag i 2022, efter at de allerede har reduceret deres produktion med 9 millioner tønder pr. dag i de sidste to år. Men sammen med denne vurdering kom IEA’s liste over anbefalede nedskæringer i bilkørsel, opvarmning, flyvning, fortæring osv., som angiveligt kunne “spare” lige præcis 3 millioner tønder pr. dag året rundt, overvejende i USA og Europa. Denne dybe nedskæring – “selv-sanktionering” – er netop det, der hele tiden var hensigten med den grønne New Deal. Wall Street og City of Londons Great Reset /store nulstilling –  har altid anset det for nødvendigt at “knuse” modstandernationerne Rusland og Kina for at gennemtvinge denne nedskæringspolitik.

Det utilsigtede resultat kan blive, at de store eurasiske nationer, uanset de er blevet sat tilbage af krigen og NATO-landenes altomfattende finansielle krigsførelse, bliver enige om et nyt penge- og kreditsystem og restitueres markant – mens de transatlantiske nationers økonomier kollapser i hyperinflation og et finansielt krak, samtidig med at deres militærbudgetter vokser i vejret!

At undgå dette, er ligeledes opgaven for Schiller Instituttets unikke internationale andragende og dets kommende konference, som anviser en ny strategisk og økonomisk arkitektur til gavn for alle nationers strategiske interesser og økonomiske udvikling.

Indsat billede: Pexels




FN-agenturer advarer om, at Yemen står over for en ” decideret katastrofe”
med hungersnød og sult

Den 15. marts 2022 (EIRNS) – Som svar på den netop offentliggjorte “Integrated Phase Classification” (IPC)-rapport om Yemen, advarede en gruppe FN-agenturer – blandt andet Verdensfødevareprogrammet, Fødevare- og Landbrugsorganisationen og UNICEF – i en pressemeddelelse den 14. marts om, at: “i dag befinder mere end 17,4 millioner yemenitter sig i mindst fase 3, ‘alvorligt’ akut trin, for underernæring; yderligere 1,6 millioner forventes at opleve akut sult i de kommende måneder, hvilket vil bringe det samlede antal personer med akutte behov op på 7,3 millioner ved årets udgang.”

Artiklen, der har overskriften “Yemen står over for en decideret katastrofe på grund af tiltagende sult”, advarer om, at humanitære organisationer er yderst bekymrede over sandsynligheden for, at antallet af mennesker, der oplever “katastrofal” sult – eller hungersnød – vil femdobles fra 31.000 nu til 161.000 den 31. december. I en artikel i “Common Dreams” den 14. marts tilføjes det, at der er 2,2 millioner børn, der er akut underernærede, hvoraf 538.000 er alvorligt underernærede. Desuden lider 1,3 millioner gravide og ammende kvinder også af akut underernæring.

David Beasley, administrerende direktør for FN´s Verdensfødevareprogram, udtalte, at “disse rystende tal bekræfter, at vi er på vej mod en katastrofe i Yemen, og vi har næsten ikke mere tid til at undgå den. Medmindre vi straks modtager nye betydelige midler, vil der opstå omfattende sult og hungersnød. Men hvis vi handler nu, er der stadig en chance for at afværge den overhængende katastrofe og redde millioner af mennesker.” Han har påpeget, at det stærkt fødevareimportafhængige Yemen importerer 30 % af sin hvede fra Ukraine, og at krigen i dette land vil påvirke landets evne til at eksportere til Yemen og kan bringe den globale sultkrise “til et niveau, der overgår alt, hvad vi har set før”. Han udtrykte frygt for, at de underernærede børn i Yemen “er blevet glemt af verden”.

Den 16. marts afholder FN et møde på højt niveau om den humanitære krise i Yemen, som Sverige og Schweiz er medsponsorer af.

https://news.un.org/en/story/2022/03/1113852

Udvalgt bilede: Mohammad Hadi, Pexels

 




Nu er det tid til LaRouches planer for en ny økonomisk arkitektur

Den 13. marts (EIRNS) – Udviklingen i 2022 til dato har gjort det helt klart, at Lyndon LaRouches forudsigelser gennem det sidste halve århundrede om det uundgåelige sammenbrud af det finansielle system med flydende valutakurser efter Bretton Woods var overvældende præcise. Verdens produktion af fysiske økonomiske nødvendigheder er styrtdykket; hyperinflation af finansielle enheder, har udløst kraftigt stigende priser på forbrugs- og produktionsvarer, hvilket har gjort dem utilgængelige for de fleste; handelskrig under dække af sanktioner er brudt ud på verdensplan; og pandemier af hedengangne og nye sygdomme har allerede taget livet, direkte og indirekte, af mellem 6 og 18 millioner mennesker.

De politiske ledere og massemedierne i Vesten giver Vladimir Putin skylden for alt dette – og mere til. Men den egentlige, underliggende årsag er det årtier lange styrtdyk i menneskehedens potentielle relative befolkningstæthed, som helhed, som en konsekvens af den nedskæringspolitik, som City of London og Wall Street har dikteret. Den mekanisme, hvormed denne politik i dag føres til sin fuldbyrdelse, er en radikal afkobling af verdensøkonomien i to blokke – en militariseret NATO-$-blok og Bælte- og Vej-blokken – der begge forventes at blive tvunget ud i et inferno af affolkning og krig.

Det er nu på tide, at Lyndon LaRouches målrettede løsning på denne krise også bliver indlysende klar, og at der handles derefter, over hele jorden, mens der stadig er tid til det. I modsætning til Londons malthusianske afkobling af verdens fysiske økonomi, skal verdens nationer i stedet samles om et program for økonomisk vækst og sikkerhed for alle og enhver….

Vi fremsætter forslaget med følgende uddrag fra Lyndon LaRouches essay af 12. januar 2004, “On the Subject of Tariffs and Trade”, og tilbyder det, som en rettesnor for den bredest mulige internationale diskussion, som opfølgning på Schiller Instituttets opfordring til en kommende konference om en ny international arkitektur for sikkerhed og udvikling:

“I dag er verdens nuværende finansielle system med flydende valutakurser håbløst bankerot. Det må sættes under regeringskontrolleret konkursbehandling, med henblik på de nødvendige former for administration og reorganisering. Stort set alle de førende pengeinstitutter i Vesteuropa og Amerika (blandt andre tilfælde) er implicit konkurs i øjeblikket. Derfor må det første og mest umiddelbare mål for suveræne regeringers indgriben være stabilitet i samfundets regulære funktioner; det andet mål på kort til mellemlangt sigt må være en stigning i den produktive beskæftigelse til et niveau, der er tilstrækkeligt til at bringe nationernes løbende regnskaber i balance; det tredje mål må være forhandling af en række langsigtede beskyttende overenskomster om kredit, told og handel mellem en række førende nationer. Sidstnævnte aftaler bør strække sig over en til to generationer, hvilket svarer til kapitaldannelser på 25-50 år.

“Muligheden for en genopretning fra den tilstand, som vi i øjeblikket er blevet overdraget, af kombinationen af IMF-systemet med flydende valutakurser og den vildt afvigende adfærd i nationernes centralbanksystemer, afhænger af et massivt supplement af langsigtet kredit til kapitalopbygning, med indledende vægt på skabelse af kapital i den grundlæggende økonomiske infrastruktur. For at opretholde et sådant udviklingsprogram over to generationer, som er nødvendigt, kræves der et system, hvor de grundlæggende låneomkostninger ikke må være højere end 1-2% i simpel rente. Dette kan kun opnås under betingelser, der er defineret af et valuta-finanssystem med faste valutakurser. Det betyder derfor et “guld-reservebaseret system”, men ikke en tilbagevenden til et guldbaseret system i stil med det britiske (eller den skøre Ezra Pounds) “ærlige penge”-system. Det betyder også et system af langsigtede handels- og toldaftaler mellem nationer, med en virkning der er i overensstemmelse med målsætninger om langsigtet vækst i kapitaldannelsen.” 

Se artiklen

Udvalgt billede: Karolina Grabowska

 




Den oprindelige Vestfalske Fred omfattede en
global finansiel omlægning

PARIS, den 9. marts (EIRNS) – Enhver opmærksom læser af teksterne til Westfalens fredstraktater vil opdage, at dens dybe filosofiske forpligtelse til at favorisere “den andens fordel” som ens egen fordel også omsættes til konkrete handlinger, der lægger grunden til en ny international finansiel og økonomisk struktur. (https://avalon.law.yale.edu/17th_century/westphal.asp)

Artikel 1 angiver den centrale filosofi: “At der skal være en kristen og universel fred og et evigt, sandt og oprigtigt venskab mellem (liste over alle parter, der opgiver at kæmpe)” og “at denne fred og dette venskab skal overholdes og fremmes med en sådan oprigtighed og iver, at hver part skal bestræbe sig på at skaffe den anden part fordel, ære og gavn; at de således fra alle sider, kan se denne fred og dette venskab i Romerriget og Kongeriget Frankrig blomstre, ved at opretholde et godt og trofast naboskab.”

Artikel 2 skitserer derefter den særlige “nulstilling”, som vi har et presserende behov for i dag: “Der skal på den ene side og den anden side, være en evig glemsel, amnesti eller eftergivelse af alt, hvad der er blevet begået siden disse stridigheder begyndte, på hvilket sted eller på hvilken måde fjendtlighederne er blevet udøvet, på en sådan vis, at ingen af dem under noget som helst påskud skal udøve fjendtlige handlinger, nære fjendskab eller forårsage nogen problemer for hinanden; . … alt, hvad der er sket på den ene og den anden side, såvel før som under krigen, i ord, skrifter og uhyrlige handlinger, i vold, fjendtligheder, skader og udgifter, uden nogen respekt for personer eller ting, skal helt og holdent afskaffes på en sådan måde, at alt, hvad der kan kræves af eller påberåbes af hinanden på den måde, skal begraves i evig glemsel.”

Da samtlige aktørere i årtier havde slagtet hinanden for at betale deres gæld i form af imperial bytte til bankfolk, der låner ud til alle sider for at holde krigen i gang, omfatter sætningen kategorien “Udgifter”, der skal “begraves i evig glemsel”.

Derefter følger traktaten, som tager mange særlige krav op, og før afvikling af territoriale krav koncentrerer sig om at tage fat på den finansielle ruin, som alle var på vej ned i. Misligholdt og ulovlig gæld og finansielle fordringer, der udtrykkeligt er identificeret som potentielle årsager, der kan give næring til den evige krigsdynamik, bliver sorteret og afviklet, hovedsagelig ved gældseftergivelse (artikel 13 og 35, 37, 38 og 39) eller ved forhandlet omlægning (artikel 48). Artikel 40 præciserer udtrykkeligt, at ærlige lån, der er ydet under krigen “med en god hensigt, som bidrag, for at forhindre større ondskab hos bidragyderne, ikke er omfattet af denne artikel” (og derfor skal indfries).

En artikel om freden i Vestfalien vil blive bragt i næste nummer af Executive Intelligence Review, som vi vil offentliggøre på vores hjemmeside.




LaRouche-Organisationens pamflet: “Stop ’Globalbritanniens’ grønne krigsfremstød”

Den 3. marts 2022 (EIRNS) – LaRouche-Organisationen har i dag udgivet en 64-siders pamflet med titlen: “Stop ’Globalbritanniens’ grønne krigsfremstød”. Der er en ironi i titlen, som er væsentlig for alle borgere af alle nationer, at forstå, for at blive det som Friedrich Schiller kaldte en “patriot for sin nation og en verdensborger”.

Der er også en krig, der føres mod alle nationer. Beviserne er ikke skjulte – de bliver bogstaveligt talt proppet i ansigtet på dig hver dag, hver time, i form af økonomisk forfald og hyperinflation, drevet af kravet om at menneskeheden begår folkedrab mod sig selv, ved at lukke for fossile brændstoffer, lukke for atomkraftværker, nægte moderne teknologi til de allerede forarmede og sultende tidligere kolonilande – alt sammen for at “redde planeten” fra kulstof.

Uanset den let påviste videnskabelige kendsgerning, at kulstof stort set ikke har noget med klimaet at gøre, er den grønne New Deal den nye religion for de kongelige og milliardærernes bankfolk og spekulanter, der hvert år samles i Davos World Economic Forum, for at fejre deres djævelske magt til at påtvinge verdens befolkning malthusiansk folkedrab gennem kontrol med kreditgivningen. Mark Carney, den tidligere chef for både Bank of Canada og Bank of England, og en økonomisk lejemorder for prins Charles og de kongelige, beskrev stolt deres plan for folkedrab i en artikel i Guardian den 13. november 2021: “I april [2021] lancerede vi Glasgow Financial Alliance for Net Zero (GFANZ), som nu dækker hele finansverdenen: banker, forsikringsselskaber, pensionsfonde, eksportkreditagenturer og kapitalforvaltere.

Den omfatter mere end 450 førende finansielle institutioner fra 45 lande. Medlemmerne har forpligtet sig til at forvalte deres aktiver, som i alt udgør mere end 130 mia. dollars, i overensstemmelse med målet om at opnå 1,5 C (grader Celsius)…. Nye lån og investeringer fra GFANZ-medlemmer vil ikke kun finansiere grønne projekter som f.eks. vedvarende energi, men vil også søge derhen, hvor udledningerne er – i sektorer som bilindustrien, stålindustrien og cementindustrien – og støtte de virksomheder, der har planer om at nedbringe kulstofudledningerne, mens de trækker kapital tilbage fra de virksomheder, der ikke handler hurtigt nok.” [understregning tilføjet]

Denne plan om at ødelægge udviklingen internationalt blev afvist af bl.a. Rusland, Kina og Indien, der ved, at deres, såvel som alle udviklingslandenes økonomiske fremskridt, afhænger af fossile brændstoffer (og mere avancerede energiformer, såsom atomar fission og i sidste ende fusion). Dette var dråben, der fik Charles og herrerne i City of London til at slå til: “Af med deres hoveder!”

Det er tydeligvis det, som Lyndon H. LaRouche har advaret om i de sidste halvtreds år. Det finansielle oligarki styrer verdensøkonomien og regeringerne i den vestlige verden. Beslutningerne om krig og fred træffes af bankeliten, mens det militærindustrielle kompleks kun er en del af denne imperiale struktur.

Det er grunden til, at briterne og USA så hensynsløst drev NATO’s militære styrker op til Ruslands grænse, mens en lignende proces finder sted i Stillehavet mod Kina. De ville foretrække, at der ikke var nogen verdenskrig, som der ikke ville være nogen vinder af, og som meget sandsynligt kunne føre til menneskelig udslettelse (men hellere krig end bankerot!). Den økonomiske krigsførelse er ikke desto mindre krig, det som de besynderligt nok beskriver som “den finansielle nukleare løsningsmulighed” eller “alle sanktioners moder”. Helt åbenlyst har Det Hvide Hus og andre europæiske ledere erklæret deres hensigt om at ødelægge den russiske økonomi, mens de planlægger det samme for Kina….

 




Helga Zepp-LaRouches hovedtale: Den humanitære krise i Afghanistan:
På vej til en langsigtet løsning:
Rådet for internationale anliggender i Rusland og Schiller Instituttets videokonference

Den 10. februar 2022 — Goddag Harley; goddag Andrey.

Jeg har en lidt anderledes opfattelse: Jeg mener, at uanset hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af sanktionerne rettet mod Afghanistan og for indefrysningen af afghanske aktiver i USA og i Europa efter Talebans magtovertagelse i august, også bærer ansvaret for følgende: Ifølge den tyske UNICEF-chef, Christian Schneider, er 1 million børn under fem år akut underernærede i Afghanistan, og deres tilstand er af en sådan beskaffenhed, at de i Tyskland ville skulle behandles på en intensivafdeling, hvilket betyder, at de under de nuværende omstændigheder sandsynligvis vil dø. Ifølge FN befinder 8,7 millioner mennesker sig i en fremskreden tilstand af sult; 24,4 millioner eller 55 % af befolkningen befinder sig i en nødsituation, hvilket betyder, at de mangler alle de basale livsfornødenheder, mens 98 % ikke har nok at spise. Flere og flere familier sælger nogle af deres børn i håb om, at de andre vil overleve, og folk sælger deres organer.

Også massemedierne i USA og Europa har efter en kortvarig medieomtale i august og begyndelsen af september, næsten intet rapporteret om denne værste humanitære krisesituation på kloden. Lederne af de NATO-lande, som trak sig så hastigt tilbage fra Afghanistan i august, vidste naturligvis, at 80 % af landets budget kom fra bistand fra donorlandene, og at kombinationen af annulleringen af disse midler, indefrysning af afghansk kapital og sanktionerne ville kvæle Afghanistans økonomi fra den ene dag til den anden.

Efter seks måneders tragedie og utallige forgæves appeller, bortset fra et par små indrømmelser for nylig, må man spørge sig selv, hvad hensigten med denne politik er? Argumentet om at Taleban først skal anerkende kvindernes rettigheder osv. synes at være absurd, når disse kvinder og deres børn er døde. Er det hensigten at sabotere Talebans evne til at opretholde en fungerende stat i et sådant omfang, at oppositionen, herunder ISIS, al-Qaeda, narkotikasmuglere, krigsherrer osv. får herredømmet?

Konsekvensen ville være en ny og blodig borgerkrig, et helvede, hvor civilbefolkningen – mellem sult, frostgrader, COVID, epidemier, osv. som polio, mæslinger, dengue-feber og diarré – vil blive knust, og millioner af flygtninge vil forsøge at søge sikkerhed i nabolandene og i Europa. Det ville være en fortsættelse af det britiske imperiums store spil af Bernard Lewis og Zbigniew Brzezinski, som har til formål at sikre den geopolitiske destabilisering af Rusland og Kina, og at forhindre den økonomiske integration af Eurasien gennem Bælte- og Vej-Initiativet ved hjælp af de gamle virkemidler som terrorisme, opiumskrige og etniske konflikter. Hvis denne politik “lykkes”, vil den blot være endnu et element i den store afsluttende akt i menneskehedens tragedie, som udspiller sig på verdenshistoriens scene, mellem Vestens modstandere og Rusland og Kina, og som nu har nået et punkt, der beskrives af {Bulletin of the Atomic Scientists} som 100 sekunder før midnat på dommedags-uret.

Der findes et modtræk til at redde Afghanistan, som jeg har kaldt “Operation Ibn Sina”. Ibn Sina, som levede for ca. 1.000 år siden, var en af de største læger i verdenshistorien, hvis {Canon of Medicine} forblev en delvis reference indtil det 18. århundrede. Ibn Sina blev født i det nuværende Usbekistan; hans far stammede fra Balkh i Afghanistan. I tider med corona-pandemien er det yderst vigtigt at huske, at det var ham, der bl.a. erkendte karantænens enorme betydning for bekæmpelsen af epidemier. Ud over at være et fremragende renæssancemenneske kan han udgøre en symbolsk figur for redningen af Afghanistan.

Operation Ibn Sina kan skabe en forandring til det bedre på to måder. For det første kan den blive et synonym for internationalt samarbejde om at opbygge et moderne sundhedsvæsen og tilvejebringelse af mad til det afghanske folk. Hvis alle nabolande, såvel som USA og de europæiske nationer, der kæmpede i Afghanistan i 20 år som en del af NATO, og som derfor har en himmelråbende moralsk forpligtelse, hjælper befolkningen ud af denne ufortjente akutte nød og samarbejder om et lynprogram for bistandshjælp, kan det værste stadig afværges.

Ud over det humanitære aspekt vil Operation Ibn Sina også have en militærstrategisk dimension. Hvis Rusland, Kina, USA og Indien, de fire nationer med den største militære og økonomiske betydning eller befolkningsstørrelse, kunne samarbejde, kunne det udvikle sig til en tillidsskabende foranstaltning til løsning af de store strategiske konflikter. Afghanistan er i modsætning til Ukraine eller Taiwan, der har strategisk betydning, ikke en af Ruslands og Kinas kerneinteresser. Det ligger mange tusinde kilometer væk fra USA, mens Indien på den anden side har en central interesse i stabiliteten i egne geografiske omgivelser. Samarbejdet mellem disse fire magter, foruden mobiliseringen af andre eksisterende formater, såsom “Troika-plus”, SCO og OIC [Organisationen for islamisk Samarbejde], med det formål at redde Afghanistan, kan være et skridt i retning af det nye paradigme i internationale relationer, uden hvilket det ikke vil være muligt at sikre menneskehedens fortsatte overlevelse.

Der er intet sted på denne jord – og det omfatter det strategisk eksplosive potentiale i de destabiliserende operationer omkring Ukraine og Taiwan – hvor menneskehedens moralske egnethed til at overleve, afprøves hårdere end i Afghanistan. Det er ikke vores sikkerhed, som vi skal forsvare i Hindu Kush, som den daværende tyske forsvarsminister Peter Struck havde hævdet den 11. marts 2004 for at motivere Tysklands deltagelse i krigen i Afghanistan, men det er vores medmenneskelighed.

Militære strateger, opfordres til at tage højde for et måske ukendt domæne for strategisk tænkning: Befolkningens moralske habitus – både deres egen befolkning og deres modstanders. Da den Franske Revolution mislykkedes på grund af den jakobinske terror, konstaterede Friedrich Schiller, at “et stort øjeblik havde fundet et lille folk”, at selv om den objektive mulighed var til stede, var den subjektive moralske kapacitet utilstrækkelig. Han skrev derefter {De æstetiske Breve} i den overbevisning, at fra nu af ville enhver forbedring på det politiske område, udelukkende være mulig gennem en forædling af den enkeltes karakter. Han mente, at “uddannelsen af evnen for ‘{Empfindungsvermögen}’, empati, er tidens mest presserende behov”, fordi det “vækker forbedringen af forståelsen”.

Ud fra dette perspektiv er overvindelsen af den “fordærvede ligegyldighed” hos dele af befolkningen, som gør dem lige så ufølsomme over for andre folks lidelser som for virkningerne af deres geopolitisk motiverede dæmonisering af den formodede fjende, en strategisk faktor af højeste betydning. “Operation Ibn Sina” bør derfor blive det flag, under hvilket alle kræfter, der ønsker at redde det afghanske folk, samles, af barmhjertighed, agapē, som ønsker at skabe et nyt paradigme i de strategiske relationer, som middel til endelig at overvinde truslen om krig, og som ønsker at forsvare vores arts menneskelighed.

 




Videokonference på treårsdagen for Lyndon LaRouches død:
Hvorfor verden har brug for LaRouches opdagelsesmetode, lørdag den 12. februar kl. 20

Lyndon LaRouches revolutionære ideer om fysisk økonomi, ideen om de nødvendige konstante opjusteringer af den verdensøkonomiske platform, er baseret på den universelle nødvendighed af kreative opdagelser. Man kan nærme sig denne idé ved at se på LaRouches arbejde med at fremme idéerne fra især tre videnskabsmænd: Leibniz, Bernard Riemann og Vladimir Vernadskij. Anvendelserne af LaRouches arbejde blev til idéen om udviklingskorridoren i 1980’erne, og er det aktive program, der nu er kendt som “Operation Ibn Sina”, som i høj grad er en del af Schiller Instituttets Komité for Modsætningers Sammenfald.

Blandt talerne vil være Harley Schlanger og medlemmer af LaRouche-organisationen.

(Komitéen blev grundlagt af Helga Zepp-LaRouche, den tidligere amerikanske chefmilitærlæge i USA Joycelyn Elders, da COVID-pandemien brød ud, og der var behov for et moderne globalt sundhedssystem. Denne omfattende platform kræver, at der skabes 1,5 milliarder produktive arbejdspladser for at skaffe vand, elektricitet og anden infrastruktur til at skabe et moderne sundhedsvæsen i alle nationer på planeten.)




Rusland og Kina udsender en fælles erklæring om en “ny æra” for udvikling

Den 4. februar (EIRNS)- I anledning af åbningen af de XXIV (24) olympiske vinterlege i Kina i dag, deltog præsident Xi Jinping og præsident Vladimir Putin i åbningsceremonien, afholdt omfattende drøftelser, offentliggjorde 15 økonomiske og politiske aftaler og udsendte en “fælles erklæring fra Den Russiske Føderation og Folkerepublikken Kina om de internationale forbindelser, der går ind i en ny æra og den globale, bæredygtige udvikling”. Læs dokumentet her.

Det 16 sider lange dokument indledes med en vurdering af verdenssituationen – kriser og potentialer – og fortsætter derefter med en gennemgang af fire områder af strategisk betydning med specifikke oplysninger. Erklæringen er en opfordring til lederskab, til at handle for menneskeheden, ikke en opfordring til at “tage parti” i dødsensfarlige geopolitiske spil. Det er først og fremmest baseret på et engagement i økonomisk fremgang, som grundlag for sikkerhed.

Det sted, hvor der er et akut behov for en øjeblikkelig, koordineret indsats fra verdens side, er Afghanistan. Dødstallet stiger time for time blandt børnene på grund af underernæring, kulde og sygdom, som alt sammen kan forebygges. Den 2. februar gjorde den afghanske ambassadør i Indien, Farid Mamunzay, opmærksom på, at mange nationer har “vendt Afghanistan ryggen” på et tidspunkt, hvor behovet er så desperat. Derudover fremhævede han Indien med stor anerkendelse, for at have sendt seks tons medicin og andre forsyninger og nye midler, samt for den indiske donation af hvede, som vil blive transporteret med lastbiler gennem Pakistan til Afghanistan fra den 10. til 12. februar. Hele 50.000 tons skulle blive leveret inden for en måned. Der kommer andre individuelle donationer ind, men der mangler udbygning og mobilisering.

Desuden er der et grundlæggende krav til USA og Europa om at frigøre den afghanske regerings 9,5 milliarder dollars i midler,- som de uretmæssigt har indefrosset,- så landet kan fungere. I går blev der i det amerikanske Repræsentanternes Hus, stillet et ændringsforslag om dette emne, men det blev ikke vedtaget. Som Schiller Instituttet tweetede på det tidspunkt, hvor ændringsforslaget blev behandlet: “Gør ikke med Afghanistan, hvad det Britiske Imperium gjorde med irerne, idet det lod dem sulte eller emigrere! BREAKING: Progressive [i Kongressen] vil fremtvinge afstemning om Bidens politik, om vilkårligt at udsulte Afghanistan til døde. MEN: Repræsentanternes Hus stemte det ned! Skam jer!”

I Kina-Rusland-dokumentets indledende afsnit noteres det – uden at nævne navne – at der er nationer og personer, der “anvender ensidige fremgangsmåder til at løse internationale problemer og griber til magt; de griber ind i andre staters interne anliggender, krænker deres rettigheder og interesser og fremkalder modsætninger, forskelle og konfrontationer, hvilket hæmmer menneskehedens udvikling og fremskridt…”

Det første af de fire områder, der drøftes indgående i erklæringen, er, at “demokrati er en universel menneskelig værdi og ikke et privilegium for et begrænset antal stater…” Det er forkert, at “visse stater” forsøger at påtvinge “deres egne ‘demokratiske standarder’ på andre lande” og handler for at “etablere blokke”, der går imod ægte demokrati.

For det andet er “udvikling den vigtigste drivkraft, for at sikre nationernes velstand” og dermed sikkerhed. “Det er afgørende at styrke partnerskab forbindelserne” for at fremme udviklingen. Kina og Rusland forpligter sig til yderligere samarbejde mellem Bælte- og Vej-Initiativet og EAEU (Eurasisk Økonomisk Union). Rusland vil deltage i “gruppen af venner af det globale udviklingssamarbejde (foreslået af Kina) under FN’s ledelse”.

For det tredje indeholder det længste afsnit, som omhandler “alvorlige internationale sikkerhedsudfordringer”, den eftertrykkelige erklæring, at “De to parter (den betegnelse, der i erklæringen anvendes for Rusland og Kina) er imod, yderligere udvidelse af NATO og opfordrer den Nordatlantiske Alliance, til at opgive sine ideologiserende koldkrigs tilgange…”. Desuden: “Den kinesiske side har sympati for, og støtter de forslag, som Den Russiske Føderation har fremsat, om at skabe langsigtede, juridisk bindende sikkerhedsgarantier i Europa.” De to parter “er også imod dannelsen af lukkede blokstrukturer og modsatrettede lejre i Asien-Stillehavsområdet …” Og: “Den russiske side bekræfter på ny sin støtte til princippet om ét Kina, og stadfæster, at Taiwan er en umistelig del af Kina, og er imod enhver form for uafhængighed af Taiwan.”

Det fjerde afsnit identificerer FN som havende en “central koordinerende rolle i internationale anliggender” og opfordrer til samarbejde, ikke konfrontation mellem verdensmagterne. G20, BRICS, APEC, ASEAN og WTO (der skal “reformeres”) diskuteres indgående. De to parter “går ind for en udvidet anvendelse af SCO’s regionale struktur for antiterrorisme “. Den nylige “fælles erklæring fra lederne af de fem atomvåben stater om forebyggelse af atomkrig og undgåelse af våbenkapløb” bekræftes, og der drøftes skridt til nedtrapning af atomvåben og risici.

Dette er kun udvalgte punkter i den fælles erklæring, men betydningen er tydelig. Dette er et velkomment initiativ, der sætter den farlige geopolitik, der er i spil i forbindelse med Ukraine, i skarp kontrast til USA’s, UK´s og NATO’s planer og deres fordærvede, forsætlige passivitet, som dræber mennesker i Afghanistan.

Schiller Instituttets rolle, som en aktiv platform, for at få sandheden frem og fremme dialogen om de nødvendige politikker er afgørende. En international konference er planlagt til senere i denne måned.

Fornemmelsen af, hvad der kan gøres, var indeholdt i en erklæring, som blev udsendt i dag af senator kandidaten for New York, Diane Sare, på førstedagen af gademøder den 5. februar i New York City og flere dusin andre byer rundt om i landet, for at protestere mod krigshandlingerne fra Washington/UK/NATO. Sare skrev: “Lyndon LaRouches enke og grundlægger af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, har fremlagt et alternativ til denne vej mod udslettelse, og omdrejningspunktet er det afghanske folks skæbne, som i øjeblikket er dømt til en pinefuld død af sult og sygdom, på grund af sanktioner og USA’s og de europæiske bankers beslutning om, at indefryse deres midler i kølvandet på USA’s pludselige exit. Lige nu sulter over 7 millioner børn, hvoraf en million er tæt på at dø.

“USA, Rusland og Kina kunne i fællesskab stå i spidsen for en indsats, der involverer de omkringliggende nationer,  ikke blot for at levere den desperat, fornødne humanitære bistand, men også for at opbygge et fuldt funktionsdygtigt, moderne sundhedssystem i dette krigshærgede land. Dette ville kræve en ny infrastruktur til at levere vand og elektricitet, samt moderne transportsystemer. Taliban skal naturligvis være i centrum for forhandlingerne, men de har allerede indledt forhandlinger med mange af disse nationer og har intet at vinde ved at lade deres folk lide.

“Dette initiativ, som Zepp-LaRouche kalder “Operation Ibn Sina (Avicenna)”, efter den geniale islamiske lærde og læge, der blev født i denne region for over 1200 år siden, er en mulighed for at opbygge tillid mellem stormagterne, der nu er faretruende tæt på krig, og samtidig forhindre den forestående sultedød for så mange som 23 millioner mennesker.

Ved at tilslutte sig “Operation Ibn Sina”, kan USA afværge en atomkrig og redde millioner af menneskers liv i Afghanistan. Der er et presserende behov for handling nu. Som digtere har forstået bedre end politikere, dikterer den universelle lov, at disse sultende børns skæbne sandsynligvis bliver din egen, hurtigere end du måske kan forestille dig.”

Udvalgt billede: Irina Iriser




Putin redefinerer krigsskuepladsen: Det skyldes økonomien!

Den 2. februar (EIRNS) – Den 17. december 2021 fremlagde Rusland offentligt to traktatudkast til hurtig vedtagelse – et med USA og et med NATO – som omhandler Ruslands eksistentielle betænkeligheder, med hensyn til Ruslands eksistentielle sikkerhed i forbindelse med NATO’s ubønhørlige ekspansion mod øst, og placeringen af truende våbensystemer ved landets grænser. Rusland krævede omgående skriftlige svar på deres indtrængende forslag til at bremse det stormløb mod krig, der udgår fra Vesten. (https://www.mid.ru/en/foreign_policy/news/1790809/)

Den 26. januar fremlagde USA og NATO fortrolige, skriftlige svar til Rusland. Men den 1. februar udtalte den russiske præsident Vladimir Putin på en pressekonference: “Lad mig understrege, at vi nøje analyserer de skriftlige svar, som vi modtog fra USA og NATO den 26. januar. Det står dog allerede klart … at de grundlæggende, russiske betænkeligheder, blev ignoreret.”

Putin satte dernæst tingene på spidsen: Han fortalte pressen, at USA og NATO i virkeligheden ikke var bekymret for Ukraines sikkerhed, men brugte dette anliggende som en slags bjørnefælde, som en undskyldning for at indlede en total økonomisk krigsførelse mod Rusland for at ødelægge dets økonomi og forhindre landets industrialisering”. Hovedopgaven er at hæmme Ruslands udvikling…. Ukraine tjener blot som et middel til at nå dette mål … ved at trække os ind i en slags væbnet konflikt.”

Dagen efter meddelte Kremls rådgiver, Juri Ushakov, at Putin skal mødes med den kinesiske præsident Xi Jinping i Beijing den 4. februar, hvilket tydeliggør, at de to lande er dybt allierede, i både økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. De to præsidenter vil afgive “en fælles erklæring om internationale relationer i den nye æra, samt global bæredygtig udvikling … [som] vil afspejle Ruslands og Kinas fælles synspunkter om de vigtigste globale udfordringer, herunder sikkerhedsspørgsmål”, oplyste Ushakov.

Helga Zepp-LaRouche glædede sig i dag over, at der lægges vægt på den underliggende økonomiske krise bag krigsfaren og også på den nødvendige totale internationale økonomiske omstilling, der er nødvendig for at skabe en varig fred. De seneste trusler fra amerikanske og især britiske embedsmænd om, at de har til hensigt helt at udslette Ruslands evne til at industrialisere og udvikle sig, er endelig ved at vække folk til den virkelighed, som Lyndon LaRouche har advaret om i årtier.

Zepp-LaRouche udtalte i sin ugentlige webcast den 28. januar: “Sproget i dette er så brutalt, at det i bund og grund udtrykker: Se – vi formåede med chokterapien i 1990’erne, med Jeffrey Sachs i Jeltsin-perioden, at forvandle en tidligere supermagt til et råstofproducerende tredjeverdensland, og nu vil vi nægte Rusland retten til at industrialisere ved at anvende sådanne foranstaltninger. Det er allerede en form for krigserklæring! Hvordan kan man nægte et land at udvikle sig industrielt?… Hvis man læser sproget, hvordan det er skrevet, viser det en tankegang, som er den tankegang, der kendetegner et parti, der allerede erklærer krig.”

Zepp-LaRouche fortsatte: “Vi sidder på en krudttønde: Årsagen til al krigsfaren er, at det finansielle system er ved at sprænge i luften. Der er mange rapporter om, at de såkaldte ’emerging markets’, som er et synonym for udviklingslandene, kan få en enorm gældskrise, hvis der sker den mindste ’tilspidsning’ af renteniveauet fra Federal Reserve, den amerikanske centralbank. Så nødvendigheden af at følge LaRouches fire love og for alvor bevæge sig i en helt anden retning og genopbygge verdensøkonomien ved at have en egentlig udvikling, begyndende med et globalt sundhedssystem, er af største vigtighed.”

Zepp-LaRouche noterede sig, at der i mange lande rundt om i verden er en begyndende og betydelig modstand mod krigskampagnen og endda mod den økonomiske politik, der er årsag til den: nogle mennesker er ved at blive konfliktramte og urolige, og det med rette. “Dette er et oplagt øjeblik til at fokusere den voksende krigsangst i mange nationer rundt om i verden mod briterne”, udtalte Zepp-LaRouche, “som trods alt er de politiske ophavsmænd til det globale fremstød mod krigsførelse blandt supermagter. Dette kunne ødelægge deres evner for altid.”

Zepp-LaRouche henledte igen opmærksomheden på det ubeskrivelige folkemord, der er i gang i Afghanistan, hvor halvdelen af befolkningen er i fare for at sulte ihjel i løbet af vinteren, hvilket i høj grad skyldes den ulovlige indefrysning af landets aktiver i udlandet, og de nådesløse økonomiske sanktioner, der er pålagt landet. Blandt de mest umiddelbart truede er 1 million børn, der er så underernærede, at de, hvis de befandt sig i et udviklet land, ville høre hjemme på hospitalets intensivafdelinger. Dette er en forbrydelse mod menneskeheden, som er ved at ske for øjnene af os, og den begås af de samme britiske og amerikanske finansielle interesser, som står bag krigshandlingerne mod Rusland og Kina.

Udvalgt billede: IanLavrinovich,Pexels

 


 




POLITISK ORIENTERING den 1. november 2021:
Lad ikke klimahysteri dræbe de fattiges ret til et godt og værdigt liv.
Klik her for lydfilen.

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

 




Den malthusianske grønne nulstilling (’Green Reset’) nedbryder de avancerede økonomier

27. september (EIRNS) — Den amerikanske og de europæiske regeringers politik siden ”repokrisen” i september 2019 og udbredelsen af COVID-pandemien i marts 2020 blev blevet dikteret af de største centralbanker og af bank- og investeringsfonde i London City, på Wall Street og i Frankfurt. Politikken har været at kombinere hyperinflatorisk pengetrykning for disse banker og ny statsgæld til programmer for "lindring af pandemien", med incitamenter og pres for et "skifte til billioner" imod "grønne penge" i en sol- og vind-investeringsboble. På trods af økonomisk sammenbrud og stor arbejdsløshed har dette udelukket investeringer i ny produktiv infrastruktur og produktiv beskæftigelse, samtidig med at betegnelsen "infrastruktur" alene er blevet anvendt til at erstatte pålidelige energiteknologier baseret på atom- og fossilt brændstof med upålidelige tilbagestående "vedvarende energikilder".

Denne "netto-nul kulstof"-politik er grundlæggende malthusiansk. Efter at den igennem to år er blevet presset igennem "fra toppen af", udløser den nu fysisk-økonomisk sammenbrud i netop de økonomier, der er nødvendige for at skaffe kapitalgoder til at genopbygge de ødelagte økonomier i Afghanistan efter krigen og i Haiti efter forsømmelser og naturkatastrofer.

De europæiske økonomier er i denne sommer og tidlige efterår blevet ramt af en fordobling af prisen på naturgas, som stadig stiger hurtigt trods forøget indkøb hos Ruslands Gazprom. Prisen passerede 26 $ pr. million Btu ('British thermal unit', en angivelse af varmemængde –red) i Amsterdam den 27. september og steg yderligere 11% på dagen. Den stigende pris lukker ned for forsyningerne af CO2-kvoter, som blandt andet slagterier og fødevarefabrikker benytter sig af; og lukker ned for kunstgødningsfabrikker. Naturgasprisen i Asien for LNG (flydende naturgas –red) er endnu højere. I Storbritannien er naturgasprisen firedoblet i 2021. Detailleverandørerne af strøm og energi lukker ned. Engroshandel og detailhandel med benzin/tankstationer lukker ned; BP erkendte for eksempel, at 370 af dets 1.200 stationer i Storbritannien har lukket, fordi de er løbet tør for brændstof i løbet af denne weekend. Storbritannien og visse andre europæiske lande, der har lukket ned for kulkraftværker, forsøger nu at genåbne dem.

Men prisen på kul – der er blevet beordret indstillet, "efterladt i jorden" og glemt af de grønne finansfolk under ledelse af Mark Carney og Sir Mike Bloomberg – er steget med 65-100% i Europa og Asien i år. Således har Kina, hvis industriproduktion og eksport er vokset hurtigt, pludselig været nødt til at beordre afbrydelser af strømmen til elektricitetsintensive virksomheder inden for aluminium, kemiske fibre, tekstiler osv.; samt i denne uge, også til husholdninger.

I USA bryder den landsdækkende godstransport sammen. Vel over 100 containerskibe, i størrelsesordenen fra de store til de enorme, har nu ventet ved havnene på vestkysten i op til en måned uden at kunne losse. Når de endelig kommer til kaj, er 'turn-around-tiden' (samlet tid for lastning/losning –red) for et af disse skibe nu i gennemsnit seks dage. Den tredje flaskehals er på banegårdene omkring havnene, hvor den gennemsnitlige opbevaringstid for containere, der er losset fra skibene, varierer fra 6-16 dage alt efter hvilken havn, der er tale om. Dette er sædvanligvis alene forsinkelsen inden en kortdistance-transport til et "jernbaneknudepunkt" eller en transporthub for lastning af lastbiler, eftersom størstedelen af langdistance-godset stadig fragtes med lastbil.

På grund af hektisk pengetrykning hos Federal Reserve og låntagning fra statskassen er forbrugsvarer, der enten er produceret eller færdigmonteret i Kina, blevet købt i enorme mængder af amerikanere, hvis disponible indkomst faktisk er steget under det fortsatte økonomiske sammenbrud. Dette har overbelastet den utilstrækkelige jernbane- og havneinfrastruktur og forårsaget sammenbrud, som igen har givet mangel på alt fra tømmer, reservedele til biler og værktøjsmaskiner og forbrugsvarer og dermed yderligere inflation. Bloomberg citerede den 26. september en shippingchef hos Hapag-Lloyd for at sige, at denne tingenes tilstand vil fortsætte "i det mindste indtil årets udgang".

Den internationale mangel på halvlederchips forventes mindst at vare indtil slutningen af næste år, 2022, og forværres stadig. Det tydeligste tegn er, at det amerikanske salg af nye biler er faldet fra den seneste normal på 16-17 millioner/år til de projekterede 12 millioner, der forventes i 2021 på grund af manglen på salgsklare nye biler og kraftig inflation i prisen på brugte biler.

Det hyperinflatoriske pres og mangler vil fortsætte og forværres, indtil tilstrækkeligt mange borgere i disse "avancerede" nationer vågner op til sandheden om, at "grøn" politik fremskynder en malthusiansk reduktion af den menneskelige befolkning. Løsningen, der er blevet benægtet så længe, er nye missioner for produktiv beskæftigelse, infrastrukturel og økonomisk udvikling af underudviklede nationer. Afghanistan skal genopbygges; Haiti skal udvikles hurtigt. Det er Schiller Instituttets strategi.




Malthusiansk folkemord vokser på verdensplan –
LaRouche-Organisationen tilvejebringer politisk og intellektuel ammunition

Den 23. september (EIRNS) – Et hurtigt blik på verden af i dag kan kun få enhver samvittighedsfuld person til at græde – og forpligte sig til at kæmpe:
 
Scener med farvede mennesker, der blev omringet ved den sydlige amerikanske grænse, gennet ind i biler med lænkede hænder og ben og transporteret til udlandet uden at få oplyst deres destination, fik i dag den amerikanske særlige udsending til Haiti, Daniel Foote, til at træde tilbage og udtale i en erklæring: "Jeg vil ikke forbindes med USA’s umenneskelige, kontraproduktive beslutning om at deportere tusinder af haitiske flygtninge og illegale immigranter til Haiti, et land, hvor amerikanske embedsmænd er henvist til at opholde sig i sikrede omgivelser på grund af faren fra væbnede bander, der kontrollerer dagligdagen. [Haiti] kan simpelthen ikke understøtte den tvungne indstrømning af tusinder af hjemvendte migranter, der mangler mad, husly og penge, uden yderligere menneskelig tragedie, hvilket kunne undgås. Voksende skarer af migranter til vores grænser vil kun forøges, jo mere vi føjer til Haitis uacceptable elendighed”.
 
I Libanon meddelte det nationale elselskab, at det har nået bunden af sine sidste resterende lagre, og at det kan producere under 500 megawatt elektricitet med olie sikret fra Irak. Meddelelsen lød: "Netværket har allerede erfaret totalt blackout i hele landet syv gange, og hvis dette fortsætter, er der stor risiko for at nå total og fuldstændig blackout i slutningen af september".
 
I Syrien udtalte udenrigsminister Faisal Mekdad til pressen: ”Sanktionerne fra USA er ved at kvæle det syriske folk. Fattigdomsniveauet er steget, manglen på medicin er steget. Bemærkelsesværdigt nok har vi ikke engang adgang til den vigtigste medicin til behandling af mennesker, der lider af kræft, andre sygdomme, endog coronavirus”.
 
I Yemen advarede David Beasley, lederen af Verdens Fødevareprogram, om at "16 millioner yemenitter er tæt på at sulte", og at rationerne vil blive reduceret yderligere i oktober, hvis der ikke kommer nødhjælp. “Vi har for det første behov for at krigen slutter”, sagde han, “så hvis donorerne bliver udmattede, ja, så afslut krigen! De har ikke flere penge tilbage til at købe noget for. Det er hjerteskærende, det er det virkeligt”.
 
Da den amerikanske statskasse af påståede "humanitære" årsager nægter at frigive 8 milliarder dollars, der tilhører det afghanske folk, har Beasley advaret om, at 28 millioner mennesker – ud af de 37 millioner mennesker i Afghanistan – er stillet over for sult, i en nation, der er ødelagt af 20 års NATO-besættelse og krig.
 
I hele Europa er gas- og elpriserne steget katastrofalt på grund af de grønne fanatikere, der lukker atom-, kul- og gasdrevne anlæg, således at næsten tre millioner arbejdende familier ikke engang har råd til at opvarme deres hjem.
 
Der lægges ikke skjul på galskaben. Uden for Asien er det overalt – både i fattige nationer og i industrialiserede lande – umuligt ikke at erkende, at vi i stigende grad lever i en mørk tidsalder, hvor børn får at vide, at de kan tage sindsødelæggende stoffer og ændre deres køn, som det passer deres manipulerede luner, men er nægtet enhver følelse af en fremtid som et produktivt og lykkeligt menneske. Økonomier bliver mast af den falske videnskab, der faldbydes som menneskeskabte klimaforandringer og af en voksende hyperinflationær eksplosion i det vestlige finanssystem, samt manglen på inddæmning af coronavirus. På trods af visdommen i at afslutte den "endeløse krig" i Afghanistan, planlægges der åbent nye krige mod supermagterne Rusland og Kina af det angloamerikanske militærindustrielle kompleks og deres finansfolk på Wall Street og i London. Klassisk skønhed er blevet kasseret til fordel for forherliget grimhed.
 
Og alligevel ser Schiller Instituttet og LaRouche-Organisationen dette som et optimistisk øjeblik, i hvilket – som den engelske digter Percy Shelley sagde i sit politiske skrift ”A Defense of Poetry” – den ekstreme fare tvinger folk til at afstå fra deres ligegyldighed over for resten af menneskeheden, og i højere grad blive i stand til at forstå "intense og lidenskabelige begreber angående mennesket og naturen". Dette er et revolutionerende øjeblik.
 
LaRouche-Organisationen udgav i dag en pamflet på 56 sider til massedistribution med det formål at opruste befolkningen intellektuelt til denne revolution. Den har titlen: "The Coming U.S. Economic Miracle on the New Silk Road" (Det kommende amerikanske økonomiske mirakel på den Nye Silkevej) – indholdsfortegnelsen og pamfletten kan ses på vores hjemmeside. Om den menneskelige race vil nedsynke i Ragnarok eller skabe en ny global renæssance afhænger af, hvorledes du vælger at handle i dette skæbnesvangre øjeblik i historien.

Billede: Abdul Majeed Goraya / IRIN | www.irinnews.org




Frigivelse af IPCC-rapport driver FN’s generalsekretær til magtsyge

9. Aug.  (EIRNS) — Reaktionen fra FN's generalsekretær Antonio Guterres på den seneste rapport fra FN's klimapanel er et angreb mod økonomier og levebrød for de fleste nationer i verden; et forsøg på at udstede ordrer til disse nationer, hvilket ikke er del af FN's myndighed og ikke kan tolereres. Denne embedsmand, der er valgt til at søge forsoning af nationer og ikke-indblanding i deres interne anliggender, har i stedet overbragt de brutale ordrer fra finanseliter og regeringer i nogle få udviklede nationer, som gældende for alle andre, især udviklingslandene for hvem disse ordrer påtvinger økonomisk tilbageståenhed, dødsfald og befolkningsreduktion.

"Denne rapport må være dødsstødet for kul og fossile brændstoffer, før de ødelægger vores planet", beordrede Guterres i dag. "Lande bør også afslutte al ny efterforskning og produktion af fossilt brændsel og overføre tilskud fra fossilt brændsel til vedvarende energi" – derfor kræver han også, at atomkraftinvesteringer forbydes. "Som dagens rapport gør det klart, er der ikke tid til forsinkelse og ikke plads til undskyldninger" udtaler denne generalsekretær for, tilsyneladende, BlackRock, Inc., Davos-milliardærerne og prins Charles.

I selve rapporten fra IPCC (Det mellemstatslige panel for klimaændringer), det forhastede arbejde af omkring 200 klimatologer, der har studeret andre forskeres undersøgelser, fremføres nogle forbløffende påstande. Al opvarmning i mere end 2.000 år hævdes at have fundet sted efter 1. Verdenskrig – en "hockeystav-kurve", der allerede blev diskrediteret for 15 år siden. Al denne opvarmning hævdes eftertrykkeligt at være forårsaget af menneskelig aktivitet alene med fossile brændstoffer; ingen naturlig faktor spiller nogen rolle. Fordi opvarmningen er forbundet med højere atmosfæriske CO₂-niveauer, skyldes det disse niveauer. Og klimaændringerne er "irreversible", uoprettelige, og vil – som længe frygtet af IPCC og alle miljøaktivister, overstige temperaturniveauet i 1850 med 1,5° Celsius allerede inden 2030, uanset hvad landene gør. Bare tre eller fire år herefter vil planeten, ifølge Guterres’ tirade, være blevet "ødelagt", medmindre produktionen og industriel brug af fossilt brændsel er blevet elimineret i alle lande, herunder udviklingslandene, for hvem dette vil betyde en ende på håbet om udvikling og en trussel om affolkning.

Denne rapport er et forsøg på, fra kræfter i City of London, Wall Street, Davos og visse centralbankers side, at slå oppositionen til et stort økonomisk tilbageskridt ned, især oppositionen i Kina og Indien, der føler sig ansvarlige for at forsvare behovet for udvikling hos mange andre nationer, men også modstanden fra økonomiske organisationer og lokale samfund i hele USA. De er nødt til at slå ned på modstanden mod det "store spring tilbage", før deres COP26 -miljøtopmøde i Glasgow. Og det står langt fra klart, om Wall Street, London, de kongelige og milliardærerne har evnen til at gøre dette.

Helga Zepp-LaRouches Schiller Institut har holdt internationale konferencer med forskere, der virkelig ved noget om energi, fysisk økonomi og klima. Disse videnskabsfolk ved, at ny og forbedret økonomisk infrastruktur er måden at svare på ændringer i klima og vejr. De forstår, som professor Augustinus Berkhout fra Climate Intelligence (CLINTEL) udtrykker det, at menneskeheden bør forberede sig på en optimistisk fremtid med atomkraft og avancerede atomteknologier, ikke til affolkning og fortvivlelse.

Økonomisk udvikling er en rettighed for nationer og befolkninger og den eneste vej til fred. Schiller Instituttet agter at besejre denne 'Green Deal' fra Davos, som FN’s Guterres så arrogant forsøgte at bringe på banen i dag. Dette ville være et passende næste skridt til videreførelse af Lyndon LaRouches 50-årige kamp mod det finansielle oligarki og for store udviklingsprojekter.

Billede: Antonio Guterres. Kilde: Flickr – CC BY-ND 2.0




Under trussel om krig organiserer Schiller Instituttet en moralsk renæssance

3. og 4. maj (EIRNS) – I over et halvt århundrede er menneskeheden blevet truet af den meget reelle mulighed for selvpålagt udryddelse gennem atomkrigsførelse, igangsat enten forsætligt eller ved et uheld. Denne trussel er tiltaget og aftaget under perioder med næsten overhængende krigsførelse, nogle kendte (den cubanske missilkrise) og nogle ukendte (alarmen fra september 1983, der indikerede en amerikansk affyring af fem missiler, som en sovjetisk oberstløjtnant på egen hånd besluttede, var en falsk alarm).

I dag er truslen ekstrem, men kun få har kendskab dertil, på trods af at admiral Charles Richards, lederen af den amerikanske strategiske kommando, siger, at der er en "reel mulighed" for nuklear konflikt med Rusland eller Kina, og kræver at det "amerikanske militær skal ændre dets vigtigste præmis fra 'atomar deployering er ikke mulig' til 'atomar deployering er en meget reel mulighed".

Henry Kissinger – generelt ingen ven af menneskeheden – advarede den 30. april meget præcist om, at spændingerne mellem USA og Kina truer med at opsluge hele verden og kunne føre til et Harmageddon-lignende sammenstød mellem de to militære og teknologiske giganter. "For første gang i menneskehedens historie har menneskeheden kapacitet til at udslette sig selv indenfor en afgrænset tidsperiode".

USA's og NATO's beføjelser til at indføre et "regelbaseret internationalt system", som det konstant gentages af Biden-administrationen og de britiske "imperialistiske" talerør, består nu i at beordre alle nationer til at slutte sig til USA og Europa for at opgive fossil brændselsenergi, højteknologisk landbrug og husdyrbrug samt energiintensiv industriel teknologi, uanset konsekvenserne for deres befolkninger. Desuden skal de være med til at tæske Rusland og Kina, indtil disse teknologiske stormagter falder til patten. NATO-eliter mener, at det at fremprovokere en atomkrig er en risiko, der er værd at tage for at tvinge deres modstandere til at "dekarbonisere" og skrue tiden tilbage for industri og energi.

Canada angribes nu af amerikanske embedsmænd som en strategisk modstander for at have olierørledninger under Mackinac-strædet. Tyskland straffes med sanktioner indtil det opgiver en gasrørledning fra Rusland. New Zealand skal udvises fra efterretningspartnerskabet "Five Eyes" for ikke at erklære Kina for sin fjende. Østeuropæiske regeringsledere skal bøje sig for NATO/britisk geopolitisk konfrontation med Rusland eller få påtvunget "regimeskifte".

Den dystre virkelighed af denne "store nulstilling" – for dette er "den faktiske karakter af den store nulstilling – er, at NATO vil dynge sanktioner og trusler på og udæske Rusland og Kina til stormagtskrig, en krig som menneskeheden ikke vil overleve, snarere end at lade dem fortsætte med den teknologiske og industrielle udvikling, som de transatlantiske nationer selv er i færd med at opgive. Og Kina og Rusland vil ikke acceptere tilbagegang til ”nul kulstof”.

For drivkraften bag denne trussel skal man dog se på City of London og Wall Street, de største finansielle giganter og centralbanker – og der finder man den store svaghed ved 'the Great Reset'. Disse finansielle kræfter kigger lige ind i et globalt finansielt sammenbrud af en boble af virksomhedsobligationsgæld og kapitalfinansiering; en boble på titusindvis af billioner dollars og yderligere titusinder af billioner i udestående derivater. En dyster milepæl på vej til dette nedbrud er netop blevet nået, med sammenbruddet af en meget stor hedgefond ved navn Archegos, hvilket forårsagede store tab i store europæiske banker; de ved, at enden er nær, mindre end om et år.

Derfor føler storfinansen i London og Wall Street det presserende behov for at undslippe krakket med en ny, gigantisk boble af "grøn finansiering" – vindmølleparker, solcelleanlæg, kulstofkompensationer og kreditter for spekulation, landmænds "kulstofopdræt", kulstofderivater… Og du kommer til at betale for det. Hvis du ikke vil det, kommer deres svaghed for dagen.

Hvis tilstrækkeligt mange borgere og organisationer nægter og i stedet kræver industriel udvikling for alle nationer, kan 'the Green New Deal' knuses.

Men mange borgere og ledere i USA og Europa har ikke længere moral til at efterstræbe industriel udvikling for udviklingslande, i Afrika og Sydvestasien. De er ligeglade, eller gjort ligeglade med den hungersnød, udløst af pandemien, der truer 300 millioner mennesker i år i Sydasien og Afrika. Ligeglade med folk, hvis folkesundhed og hospitalsvæsener er bukket under trykket af COVID-19, fordi deres nationer mangler den moderne sundhedskapacitet, som enhver nation bør og skal have. De er selvoptagede nok til at ignorere en forværret social konflikt, og utroligt nok, den voksende trussel om global, skæbnesvanger krig.

Schiller Instituttets konference, der afholdes lørdag den 8. maj, på 76-årsdagen for fascismens nederlag i Europa, er udtænkt til at samle lederskabet for at afværge katastroferne og indlede et nyt paradigme for relationer mellem suveræne nationer til gensidig gavn for alle.

Tilmeld dig videokonferencen, der starter kl. 15:00 dansk tid: “Den transatlantiske verdens moralske kollaps skriger på et nyt paradigme.” Se programmet og tilmeld dig på https://schillerinstitute.nationbuilder.com/20210508-conference




Schiller Institut internationale videokonference lørdag den 8. maj kl. 15.
Det vestlige systems moralske sammenbrud råber på et nyt paradigme

Panel 1:

 

Panel 2:

 

Tilmeld dig her i dag.

Ellers kan du bare se den på vores danske eller amerikanske hjemmesider.

Se invitationen nedenunder:

Speakers list in English:

Panel 1 — Lørdag den 8, maj 15:00 dansk tid

The March of Folly: Can Mankind Still Extinguish the Now-Lit Fuse of Thermonuclear War?

1. Keynote Speech: Helga Zepp-LaRouche, Founder and Chairman, Schiller Institute: "Is Mankind the Immortal Species or More Stupid than Animals?"

2. Dr. Bouthaina Shaaban, Political and Media Advisor to the Syrian Presidency: “Restore International Law: Respect Syria’s Perfect Sovereignty”

3. Col. Richard H. Black (US), former State Senator (Virginia), former head of the US Army’s Criminal Law Division, US Pentagon: “The Immorality of Sanctions: The Case of Syria”

4. Dr. Hans Koechler (Austria), University Professor of Philosophy, Vienna; President, International Progress Organization: “Unilateral Economic Sanctions: “Immorality and Arrogance of Great Powers”

5. Professor Dr. Wilfried Schreiber (Germany), Senior Research Fellow, World Trends Institute for International Politics, Potsdam, Germany: “Global Governance – An Answer from China and Russia”

6. Minister-Counsellor Sayed Mujtaba Ahmadi, Deputy Chief of Mission, Embassy of Afghanistan, Canada: “A Perspective for the Economic Development of Afghanistan in the Setting of the New Silk Road”

7. Prof. Eric Denece (France), Director, French Center for Intelligence Research: “Reflections for a New Foreign Policy”

8. Daisuke Kotegawa (Japan), former Ministry of Finance official, former Director for Japan at the IMF: “The Obama Sanctions Sabotaged Japan-Russia Development”

9. Caleb Maupin (US), Journalist and Political Analyst; Founder, Center for Political Innovation: “Sanctions Against Syria, Conflict with China: Who Benefits?”

Panel 2: Lørdag den 8. maj kl. 19 dansk tid

The Method of the Coincidence of Opposites: Only A United Worldwide Health Effort, Without Sanctions, Can Reverse A Worldwide Pandemic

1. Helga Zepp-LaRouche, President, The Schiller Institute: Introduction

2. Dr. Joycelyn Elders, former Surgeon General of the United States: "Join or Die: Why A World Health Platform Protects Each of Us”

3. Dr. Walter Faggett (US), Former Chief Medical Officer, Washington D.C. Dept of Health, co-chair DC Ward 8 Health Council, and Ms.Genita Finley (US), Medical Student, Howard University: “Report: The Coincidence of Opposites Committee in Washington, D.C.

4. Pastor Robert Smith (US), Pastor of New Bethel Missionary Baptist Church, Detroit, Michigan; Chairman Foreign Mission Board of the National Baptist Convention, USA INC., "'Physician, Heal Thy Self': Saving a Nation in Crisis Through Love"

5. Dr. Khadijah Lang (US), Chairman, National Medical Association (NMA) Council on International Affairs; President, Golden State Medical Association, and Marcia Baker (US), Editorial Board, Executive Intelligence Review: “Report on Mozambique Pilot Aid Project—Toward World-Scale Mobilization”

6. Alf Schmidt (Germany), Independent farmer: “German Farm Protest Leaders: ‘Green Deal‘ Cuts Farmers, Food & People! – video exerpt of an interview in Berlin, March 23 2021

7. Rainer Seidl (Germany) Land Creates Connection (Land schafft Verbindung, LsV): “German Farm Protest Leaders: ‘Green Deal‘ Cuts Farmers, Food & People!” – video excerpt of an interview in Munich, February 7, 2021

8. Luis Vasquez (Peru), The Schiller Institute, ”Do Not Forget: The Global Concentration Camp Oven Is Now Nuclear”

9. Antonio Sanchez (Venezuela/Chile), Int’l. LaRouche Youth Movement: “They Knew or Should Have Known: the Cases of Venezuela and Chile”

_____________

Invitation:

Og selvom en mand tror,​​ at han virkelig ved noget, oplever han alligevel let, at det som han tror ​​han ved, kan erkendes mere sandfærdigt.

—Kardinal Nikolaus fra Kues (Cusanus), arrangør af kirkerådet i Firenze, 1439

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche understregede i en webcast den 28. april, den påtrængende nødvendighed af Schiller Instituttets kommende international videokonference den 8. maj: 

"Jeg synes, at det faktisk er forfærdeligt, hvor få mennesker der er opmærksomme på den akutte fare, som civilisationen befinder sig i. Der er kun få stemmer, der advarer om atomkrig. En af dem, Tulsi Gabbard (tidligere kongreskvinde fra Hawaii, fhv. kampsoldat og præsidentkandidat), påpegede, for omkring to uger siden i et fjernsynsprogram med Tucker Carlson, det faktum, at hvis en krig ville bryde ud, ville den blive atomar, den ville nå USA’s territorium… og ingen ville overleve.” 

Stigende spændinger mellem Rusland og USA, og Kina og USA, alle atommagter, kan fremprovokere "det utænkelige". Dårskaben ved at lege "atomart kyllingespil”, som er blevet diskuteret i amerikanske militærdoktriner som "Prompt Global Strike", kan sammenlignes med at tænde en tændstik i en lejlighed fyldt med gas. De første øjeblikke af en sådan konflikt vil også være de sidste øjeblikke af konflikten.

”En lignende advarsel kommer fra en analytiker fra USA’s Flådeakademi (Naval War College), Lyle Goldstein, der sagde, at en atomkrig med Kina kunne afslutte livet på Jorden. 

Og der er også en graverjournalist, Caitlin Johnstone, der netop har publiceret flere artikler om, at faren for atomkrig er fuldstændig undervurderet. Jeg kan kun sige, at når man studerer hele det strategiske billede, hvordan disse forskellige scenarier udfolder sig, er det på høje tid at vågne op!” 

Helga Zepp-LaRouche beskrev konferencen således:

"Vi vil have to paneler: Det ene vil være om den strategiske situation, hvor vi allerede har arrangeret yderst højtstående talere fra mange lande, på tværs af Atlanterhavet og også Asien. Det andet panel vil dreje sig om Komitéen for modsætningernes Sammenfald. Dette er vores bestræbelse på at sammensætte en anti-malthusiansk maskine af mennesker, der kæmper for at få et moderne sundhedssystem i hvert eneste land på planeten, noget vi har sagt fra starten.

"Så hvad vi blandt andet vil diskutere er, hvad vi må gøre for at standse pandemien, ved at skabe et globalt sundhedssystem for at stoppe verdens hungersnød, som er omfattende, især i lande som Syrien, Yemen, men også Haiti og mange andre lande ramt af sanktioner. Vi kræver, at alle sanktioner ophæves. Sanktioner er en brutal form for krigsførelse mod de fattigste! Børnene, de gamle, dem der ikke rigtig kan hjælpe sig selv. Dette er en opfordring til handling for at ændre hele situationen og få flere mennesker til at forstå, at vi har brug for at ændre politikken, fordi vi er på vej mod en katastrofe. Og folk er nødt til at forstå det, og så er de nødt til at bevæge sig, og bevæge sig hurtigt sammen med os." 

Panel 1 – lørdag 8. maj, kl. 15 dansk tid 

Dårskabens march: Kan menneskeheden stadig slukke den nu antændte lunte med atomkrig?

Hovedtale: Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og internationale formand 

Panel 2: lørdag 8. maj, kl. 19 dansk tid 

Metoden bag Modsætningernes Sammenfald: Kun en samlet verdensomspændende sundhedsindsats, uden sanktioner, kan vende en global pandemi 

Tilmeld dig her i dag.

Ellers kan du bare se den på vores danske eller amerikanske hjemmesider.

—————-

Den første invitation:

21. april (EIRNS) – Det Internationale Schiller Institut holder en international videokonference lørdag den 8. maj om dette emne, såvel som Komitéen for modsætningernes Sammenfalds arbejde for at tackle den humanitære nødsituation i Syrien og Yemen.

”Dette må stoppe, og Cæsarsanktionerne [imod Syrien og andre nationer, som handler med Syrien] skal ophæves. Og alle medlemmer af den amerikanske kongres, der ikke ophæver disse sanktioner, gør sig selv medskyldige i enhver død, der sker i regionen. Dette har nået et punkt, hvor verden enten vågner op og begynder at afhjælpe dette, eller ikke vil overleve på grund af vores egen moralske fiasko som menneskelig art. Jeg opfordrer jer: Arbejd med Schiller Instituttet. Arbejd med instituttets Komité for modsætningernes Sammenfald, der arbejder med hjælpeprogrammer og genopbygning. Jeg appellerer til jer: Kom i forbindelse med Schiller Instituttet, og reagér på opfordringen fra kardinal Zenari”. — Helga Zepp-LaRouche

Our upcoming international conference on Saturday, May 8 will, in part, focus on the almost unthinkable horror of an exchange of nuclear weapons between the United States and Russia that now seems possible in the growing provocations against Russia in Ukraine, Belarus, and the Czech Republic. We can face, and reverse, such insanity.

Lørdag den 8. maj 2021
Panel 1: kl. 15 dansk tid
Panel 2: 19 dansk tid

Tilmeld dig for at modtage talerlisten og opdateringer.

Ellers kan du bare se den på vores danske eller amerikanske hjemmesider.




Krig kan true, men sandheden vil ændre klimaet

23. april (EIRNS) — Lad os ikke besnæres af ståhejen der slår om ørerne på de godtroende, der falder for tossestregerne i forbindelse med Bidens klimatopmøde. Bag denne uforsonlige buldren kan krigens lave trommeslag høres. Tag bemærkningerne fra den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin på topmødet i går: ”I dag vil ingen nation kunne finde varig sikkerhed uden at tackle klimakrisen… Klimaændringer gør verden mere usikker, og vi er nødt til at handle… Klimakrisen er en dybt destabiliserende kraft for vores verden. Når Arktis smelter, øges konkurrencen om ressourcer og indflydelse i regionen. Tættere på ækvator truer stigende temperaturer og hyppigere og intense, ekstreme vejrhændelser millioner i Afrika og Mellemamerika med tørke, sult og fordrivelse”. Dette er en omformulering af politikken fra 1974 i 'National Security Study Memorandum-200', kaldet "Konsekvenserne for USA's sikkerhed og oversøiske interesser af verdensomspændende befolkningstilvækst".

Den indiske minister for energi og ny og vedvarende energi, Raj Kumar Singh, udformede den 31. marts modargumentet, da han sagde: ”Der er 800 millioner afrikanske mennesker, der ikke har adgang til elektricitet. Vi (Indien) vil opnå hvad end der må opnås, fordi vi får investeringer. Hvad med disse (afrikanske) lande?”

Omend der blev underskrevet et forståelsespapir mellem USA og Indien, der støtter Bidens klimadagsorden, er sandheden om den ”store nulstillings” dagsorden for affolkning kendt af Indien. Når man ser modstanden mod russisk og kinesisk tilstedeværelse i Centralafrika fra franskmændene, briterne og USA, brugen af islamiske terrornetværk til at lukke Totals LNG-projekt til 20 milliarder dollars i Mozambique og mordet på præsident Idriss Déby af Chad, en stærk tilhænger af Transaqua-vandforvaltningsprojektet, ved man, at udsigterne til ægte økonomiske fremskridt og en afslutning på de langsigtede virkninger af kolonialisme på det afrikanske kontinent er det reelle mål for de økonomiske lejemordere som Mike Bloomberg, hvilket var så tydeligt ved Bidens fiasko.

I Tyskland, bemærkede Helga Zepp-LaRouche, har vi en syntetisk skabelse kaldet Annalena Baerbock, kanslerkandidat for Det Grønne Parti. Hendes politik, herunder "ambitiøs klimabeskyttelse" fra NATO, et "transatlantisk klimapartnerskab" med USA og en ændring af den tyske industri for at skabe "klimaneutralt stål" i modsætning til det "autoritære Kina", kan meget vel vise sig at blive den næste tyske regerings politik. Baerbock har tilbragt tid ved London School of Economics, hvilket ikke burde komme som nogen overraskelse. Er hun skåret over den samme læst med det britiske flag som Hans Joachim (“Sir John”) Schellnhuber? Naturligvis er hun også anti-"russisk autoritarisme". Hun er imidlertid ikke et tysk, men et europæisk projekt, beregnet på at give affolkningspolitikken "et lyst, nyt, ungt ansigt". Dette er Hjalmar Schacht med grønt ansigt.

Ruslands nylige militære aktioner i Sortehavet har midlertidigt forhindret yderligere optrapning af denne situation. Putin har gjort det klart for Zelensky, at der ikke vil blive tolereret noget vrøvl med hensyn til Krim. I mellemtiden har den amerikanske kongres bevilget penge til at føre 'krig med offentligt diplomati' mod Bælte- og Vejinitiativet. Og vi skal holde øje med situationen i Centralafrika, hvor blandt andet Rusland, Frankrig, Storbritannien, Kina og USA er involveret under dække af skiftende prioriteter i klimaændringernes æra.

Arbejdet i Komitéen for modsætningernes Sammenfald, som det blev udtrykt i Harley Schlangers interview med oberst Richard Black i dag, og processen med rekruttering af andre, herunder fra det amerikanske militær, til at stille sig solidarisk med oberst Blacks politik, udfordrer militære og andre institutioner til at tilkendegive over for verden, at amerikanerne ikke tror på tortur af fanger eller civile, ikke tror på mishandling eller drab på civile befolkninger under krig, ikke tror på at tage nationers madforsyninger eller tilbageholde medicin og vacciner. Et verdensomspændende sundhedsprogram med tilstrækkeligt med vand, strøm, transport, hospitaler, vacciner og medicin, medicinsk personale og skoler er den eneste løsning på kort sigt. Dette vil fungere, ikke alene for at forhindre verdenskrig, ikke alene for at opretholde vores fortsatte eksistens som en art fri for forestående, endnu mere dødbringende pandemier. Denne forpligtelse til en ny global sundhedsplatform kan være den eneste måde at befri den transatlantiske verden fra sin nuværende tilstand af moralsk sammenbrud. Helga Zepp-LaRouches interview om oprindelsen og formålet med Schiller Instituttet, som vil blive gjort tilgængeligt i weekenden, er en perfekt introduktion til dem der ønsker at vide, hvorfor vi gør hvad vi gør, og hvad vi kæmper for.

Billede credits: Garry Knight CC0 1.0 Universal (CC0 1.0) Public Domain Dedication




Drop selvmordsklubben for at skabe en reel fremtid

22. april (EIRNS) – Biden og Det hvide Hus fejrede ”Jordens Dag" ved at hive verdenslederne sammen til en fælles diskussion om at begå selvmord, ved at tvinge verden til at deltage i en 'kuldioxid-sultestrejke'. Alt imens EU, Storbritannien og USA forsøgte at overgå hinanden ved muntert at bekendtgøre endnu tidligere datoer for at nå forskellige mål om reduktion af kuldioxidemissioner, insisterede John Kerry på, at selv kulstofneutralitet var for begrænset et mål. Vi bliver nødt til at "suge kuldioxid ud af atmosfæren," informerede han alvorligt sit publikum, der kedede sig.

Mens der kom generelle udsagn om at elske naturen og leve i harmoni med den fra alle deltagere, hvoraf nogle repræsenterer lande, der har ægte forureningsproblemer, med meget reelle sundhedsmæssige virkninger, var der mange der nærede betænkeligheder, da det kom til at sluge den bitre pille. Xi Jinping påpegede, at ansvarsområderne for verdens nationer er "fælles, men differentierede", og fortsatte med temaet for BRICS-nationerne og det 'globale syden', og insisterede på at deres vækst ikke skal ofres for at opfylde klimamål, der er sat op af de transatlantiske nationer.

Xi Jinping talte poetisk om harmonien og balancen mellem mennesket og naturen, men tilføjede at den må følge en tilgang med "folket i centrum", og med fokus på dem der "længes efter et bedre liv". Vi skal følge multinationalisme med udgangspunkt i FN (dvs. ikke i den kunstige "regelbaserede orden", der udgøres af de imperialistiske magter). Vigtigst af alt understregede han, og mange andre med ham, det "fælles, men differentierede ansvar" mellem den avancerede sektor og udviklingssektoren, og han insisterede på, at udviklingslandenes bekymringer skulle imødekommes. Det bemærkes, at 'klimazar' John Kerry, der talte onsdag, opfordrede Kina til at opgive sin hensigt om alene at tillade kulfyret energiproduktion at toppe i 2030'erne. Xi adlød ikke, og sagde at de ville fortsætte med at producere kulfyrede anlæg, som præsenteret i den 14. femårsplan. Denne plan gjorde det klart, at bevægelsen væk fra kul afhænger af udvidelse af atom- og fusionskraft.

Men den egentlig trussel mod fremtiden for befolkningen på denne planet er ikke klimaændringer. Det er atomkrig.

Den ukrainske præsident Zelensky, der sidste år mødtes i timevis med lederen af MI6, insisterer på, at hans nation er parat til at stå op mod Rusland og blive medlem af NATO. Galninge fra amerikanske tænketanke insisterer på at sende yderligere tropper til Ukraine for at imødegå den påståede russiske trussel. Et forpurret kupforsøg i Hviderusland følges op af den amerikanske ambassadørs møde med oppositionslederen i denne nation. En græsk diplomat beder præsident Biden om at forhindre en ny krig ved at deltage i et topmøde med de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd.

Situationen med Taiwan er fortsat intens, med adskillige krigshøge der presser på for yderligere støtte til taiwanesisk uafhængighed, en umulig vej, og langt værre for Taiwan end at bevæge sig hen imod forhandlinger om løsning af forbindelserne på tværs af strædet for at skabe et forenet Kina med stor autonomi til Taiwan.

Hvad der er bestemmende for nødvendigheden af disse militære provokationer, selvmorderiske klimaforanstaltninger og indenlandsk amerikansk fascisme, der er pålagt den kontrollerede pøbel, er det eksploderende transatlantiske finanssystem, hvis udbrud, understøttet af endeløs pengepumpning, behandles euforisk som en periode med enorm vækst. Men da den øverste del af eksplosionen driver finansiering opad, ødelægger detonationen den fysiske økonomi, som virkelige liv afhænger af.

For at vende udviklingen på nuværende tidspunkt må magten tages fra Wall Street, som må sættes under streng kontrol og tillades et helsebringende besøg i konkursretten. National kredit til produktive (læs "anti-grønne") investeringer i videnskab, infrastruktur og produktion kan føre USA – og verden – mod den form for økonomisk paradigme, der stort set gennemføres af Kina for øjeblikket, præget både af det amerikanske systems tidligere succes og den igangværende organisering af Lyndon LaRouche, Helga Zepp-LaRouche og LaRouche-organisationen.

Schiller Instituttets konference den 8. maj vil sætte rammerne for en inspirerende og aktiv diskussion om udstikning af en kurs mod en renæssance for at undslippe krigen, banaliteten og grimheden i en kultur, der, selvom den har opgivet det menneskesyn, som ledte den til fortidens herlighed, insisterer på at opretholde et nu ufortjent overherredømme ved at knuse fremkomsten af andre.

Vi må arbejde på sammen at vokse ud af denne infantile identitet.

Picture credits: Terry Ballard from Merrick, New York, USA, CC BY 2.0, via Wikimedia Commons

 




Video: Menneskehedens valg: Selvdestruktion er ikke uundgåelig.
Inkl. rapport om Syrien, Yemen og Egypten

Inkl. Hussein Askarys (Irak/Sverige) tale (som begynder 41.38 min inde i programmet) om den katastrofale situation in Syrien og Yemen, samt et optimistisk syn på Egyptens infrastruktur initiativer. 

I




POLITISK ORIENTERING den 16. april 2021:
Vestens civilisationskrise: krig eller fred gennem udvikling

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

Schiller Instituttet · Vestens civilisationskrise: krig eller fred gennem udvikling



Befri Tyskland fra kleptomanernes kløer!
Af Helga Zepp-LaRouche, spidskandidat
for BüSo’s landsliste til Bundestag i Berlin

Utilfredsheden i befolkningen vokser, og dette med rette. Vi er nu, i marts 2021, på grund af EU’s elendige ”statusresultat” for Tyskland, konfronteret med den tredje bølge af COVID-19-pandemien. Som et resultat af årtiers privatisering af sundhedssystemet var vi derfor ikke velforberedte på udbruddet, i modsætning til Jens Spahns påstand i februar 2020 – en fejlbedømmelse som vi kan takke for, at regeringen dermed alt for sent begyndte at bestille medicinske hjælpemidler, som mundbind. Derefter, i stedet for først og fremmest at tage højde for deres egen befolknings sundhed, ved bestillingen af vacciner, så pro-EU-ideologerne denne krise som en kærkommen mulighed for yderligere at integrere EU, og at afgive ansvaret til et fuldkomment inkompetent EU-bureaokrati. Frem for i det almene vels ånd at investere i at maksimere produktionskapaciteterne for vacciner, overlod man alt til det ”frie marked”.

Dette inkompetencens regnskab: Mens Kina, et land med 1,4 milliarder mennesker, indtil nu kun har haft 4636 dødsfald som følge af pandemien, og hertil kunne konstatere en økonomisk vækst på over 2 %, var der i Tyskland indtil nu 73.120 dødsfald, og i Europa 880.644 dødsfald, mens økonomierne i alle Europas lande skrumpede med flere procent, og mange mennesker mistede deres arbejde og eksistensgrundlag.

Nu hersker der en stor utilfredshed over, at enkelte parlamentsmedlemmer har tjent sekscifrede beløb på leveringen af mundbind, og Wolfgang Schäuble svinger sig op til at være den vigtigste moralske apostel og udråber denne personlige berigelse til at være en skændsel. Men er det ikke en endnu større skændsel at bedrage den samlede europæiske befolkning med en ”Green Deal”, der vil ramme Europas industrilande som en nedrivningskugle og bringe dem til fald, ruinere landbruget, ødelægge arbejdspladser, kraftigt sænke levestandarden for langt den største del af befolkningen, og kun berige de rigeste og spekulanterne? For det er lige præcis denne politik, som Schäble, Merkel, Altmeier, Scholz, Draghi, Macron, von der Leyen & Co. står for!

Denne ”Green Deal”, en politik hvor alle investeringer, fra EU og nedefter gennem medlemslandene og bankerne, kun skal gives til ”grønne” teknologier og industrisektorer, vil ende med en brutal udslettelse af industri og landbrug, og som konsekvens føre til en reduktion af befolkningen. For der findes en direkte sammenhæng mellem energigennemstrømningstætheden i produktionsprocessen, produktiviteten og det antal mennesker, som disse kapaciteter kan understøtte. Den ”store omstilling gennem afkarboniseringen af verdensøkonomien”, som Schellnhuber og WBGU (Det videnskabelige råd for globale Klimaforandringer) allerede har agiteret for i næsten to årtier, og som nu omsættes fra von der Leyens side, betyder intet andet end at vende tilbage til et førindustrielt niveau. Den største profit går dog til spekulanterne, ankerne og kapitalfondene, dvs. finansoligarkiet, som investerer i denne moderne afladshandel – for det er hvad forretningen med CO2-certifikater er. En koalition af tolv amerikanske stater under ledelse af Missouris justitsminister, Eric Schmitt, klagede d. 8. marts over denne omfattende skade på det almene vel.  De bestrider Præsident Bidens udstedte ”forordning 13.990” med titlen: ”Beskyttelse af den offentlige sundhed og miljøet og genoprettelsen af videnskaben til overvindelse af klimakrisen”. Denne forordning befaler principielt det samme som EU’s ”Green Deal” eller de amerikanske demokraters ”Green New Deal”: En massiv reduktion af industri- og landbrugsproduktion, energiproduktion og -forbrug, eller en hvilken som helst anden aktivitet, som har udledning af såkaldte drivhusgasser til følge.

I et af klagens afsnit peges på det som det handler om, både i USA selv og globalt: ”Hvis dette dekret gøres gældende, vil det i mange årtier ud i fremtiden forårsage skader for hundrede af milliarder eller billioner dollars. Det vil ødelægge arbejdspladser, kvæle energiproduktionen, strangulere amerikansk energiuafhængighed, undertrykke landbruget, forhindre innovation og gøre familievirksomhederne fattige…” I klagen bemærkes det yderligere, at Biden-forordningen, ved udregningen af de ”sociale omkostninger”, fuldstændig ignorerer de indirekte følger, som reduktionen af drivhusgasserne ville have for hele verden. Selvom de tolv delstatsregeringer som klager – Kansas, Nebraska, Oklahoma, Arkansas, Montana, Ohio, Indiana, Arizona, South Carolina, Tennessee, Utah und Missouri – er republikanske, handler det på ingen måde om partipolitisk opposition mod den demokratiske Biden-administration. Disse stater er kernen i det amerikanske landbrugsbælte, og de arbejdende landmænd her, hvoraf mange kæmper en overlevelseskamp mod kartellernes profitgrådighed, er ganske klar over verdens sultkatastrofe, der truer omkring 300 millioner mennesker verden over, og som chefen for FN’s Verdensfødevareprogram, David Beasley, igen og igen har advaret om. For Beasley var tidligere guvernør for South Carolina og er den dag i dag tæt forbundet med disse landmænd.

David Beasley berettede d. 9. marts i en video-telefonkonference med Associated Press fra Addis Abeba om de himmelskrigende omstændigheder, som han fandt på sin netop afsluttede tur i Yemen: ”Det er helvede – det skrækkeligste sted på Jorden”, den værste humanitære krise i verden som fuldkommen er forårsaget af menneskelige handlinger. I et hospital i Sana’a så han børn sulte lige foran sig, simpelthen fordi der ingen mad var. Mange er på dødens rand, selvom de sygdomme og svagheder ville være nemme at behandle, hvis midlerne var til stede. Normalt hører man gråd, larm og latter fra børneafdelingen. Men i Yemen hører man ingen gråd, ingen latter; der herskede en dødelig stilhed. Andre rapporterer berettede, at mange børn har hud som pergament og er afmagrede helt ind til knoglerne, før de dør. Yemen er helt bestemt det skrækkeligste sted på Jorden, men desværre er ret mange stater og regioner ikke langt fra en sådan situation. Syrien, Eritrea, Niger, Mozambique, Haiti, Nicaragua, Bolivia – listen over stater i den såkaldte udviklingssektor, som er ramt skrækkeligt hårdt af pandemien, af hungersnød og følgerne af den såkaldte uformelle økonomi, er lang.

Verdens fødevaremyndigheder har i år brug for 815 millioner dollars blot til Yemen for at redde millioner af mennesker fra sultedød, men lykkedes kun med at få skaffet 300 millioner. Hvad er disse latterlige 500 millioner i forhold til de 30 til 50 billioner (50.000.000.000.000), som centralbankerne ønsker at investere i EU’s Green Deal og USA’s Green New Deal over de næste 10 år, der kraftigt vil reducere industriens og landbrugets produktive kræfter? Verdensfødevareprogrammet har igen og igen advaret om, at alene i dette år trues 270 millioner mennesker akut med sultedøden. I betragtning af denne hidtil usete humanitære katastrofe er programmet ”Fra Jord til Bord” og EU’s biodiversitetsstrategi absolut skandaløse, fordi de vil reducere landbrugsproduktionen massivt pga. rent ideologisk motiverede nødtiltag. Her er grunden til, at de tyske landmænd med deres traktor-optog i flere måneder har gjort opmærksom på den truende udslettelse af landbrugets familiebrug. Den videnskabelige afdeling i USA’s landbrugsministerium har i sit økonomiske brev, nr. 30 fra november 2020, offentliggjort konklusionen af en prognose, hvor i følgerne fra EU’s landbrugspolitik indtil 2030 bliver vurderet, hvis de blev gennemført enten (a) blot indenfor EU, (b) gennem EU’s handelsregler i andre lande eller (c) globalt. I følge denne ville landbrugsproduktionen i EU skrumpe med 7-12%, verdens fødevarepriser ville stige med 9% (kun EU) og op til 89% (ved global indførelse), det samfundsmæssige udbytte ville blive reduceret med mellem 96 milliarder og 1,1 billioner dollars, og antallet af mennesker uden fødevaresikkerhed ville stige med mellem 22 og 185 millioner.

Konklusion: EU’s politik er ikke blot inkompetent, hvilket er blevet tilstrækkeligt demonstreret under corona-krisen; dens grønne ideologi ødelægger også grundlaget for vores landbrug, og er i lyset af hungerkatastrofen sågar absolut uansvarlig, for at sige det mildt.

BüSo kræver i stedet:

1. Den øjeblikkelige opbygning af et moderne sundhedssystem i hvert land på denne Jord, på et niveau som Tyskland var på før privatiseringen.

2. En fordobling af den globale landbrugsproduktion, således at, i betragtning af den voksende verdensbefolkning, sult og fattigdom kunne elimineres for alle mennesker.

3. At gøre en ende på kasinoøkonomien gennem en global Glass/Steagall-lovgivning.

4. Et nyt Bretton Woods-kreditsystem, som kan stille produktive kreditter til rådighed for investeringer i den reelle økonomi.

5. Skabelsen af 1,5 milliarder nye, produktive arbejdspladser for at genopbygge verdensøkonomien efter pandemien og seriøst begynde at overvinde underudviklingen i de såkaldte udviklingslande.

6. Samarbejde med Rusland og Kina ved udbygningen af Den nye Silkevej i Sydvestasien og Afrika, for dermed at fjerne årsagen til flygtningekrisen, og samtidig skabe en varig fredsorden.




NYHEDSORIENTERING JANUAR 2021:
Rigsdagsbrand i USA // Stop finansverdens grønne New Deal

Download (PDF, Unknown)