12. december 2015 – Den 31 sider lange »Pariseraftale« blev i dag vedtaget af repræsentanter fra henved 196 nationer, der deltog i det to uger lange COP21 Klimaforandrings-tamtam i det nordlige Paris, hvor tusinder af mennesker var forsamlet og millioner af dollars givet ud i den hensigt at blåstemple en politik, der er anti-videnskab og som, hvis gennemført, ville bevirke milliarder af menneskers død i en ikke så fjern fremtid. Dokumentet kræver handling for at begrænse temperaturstigning i verden med et pænt stykke under 2 grader Celsius ved slutningen af århundredet i forhold til den førindustrielle periode.

Efter at have gjort sig selv til grin ved åbningen af COP21, tog præsident Obama i dag triumferende æren for afstemningsresultatet. Få minutter efter vedtagelsen tweetede Obama, »Det her er stort. Næsten hvert eneste land i verden har netop underskrevet ’Pariseraftalen om Klimaforandring’ – takket være det amerikanske lederskab.« Ak, alt for sandt. I dag udgav Det Hvide Hus også et faktablad om pagten.

I mellemtiden siger formanden for Senatets Komite for Miljø og Offentlige Arbejder, Jim Inhofe (R-OK.), at klimaforandrings-overenskomsten i Paris i dag ikke vil forandre status quo ret meget. Han sagde, at overenskomsten ikke adskiller sig fra Kyotoprotokollen om klimaforandring, som blev vedtaget for 18 år siden. »Det er samme nyhed. Denne overenskomst er ikke mere bindende end nogen af de andre ’overenskomster’ fra nogen anden konference, som parterne har afholdt i løbet af de seneste 21 år«, sagde Inhofe i en erklæring i dag, som Washington, D.C.-avisen The Hill i dag rapporterer.

»Senatets lederskab har allerede udtalt sig ganske klart om sine holdninger, nemlig, at USA ikke er juridisk bundet til nogen som helst aftale, der sætter mål for udledninger, eller til nogen som helst finansiel forpligtelse til en sådan aftale, uden Kongressen godkendelse.« Inhofe, der er en skarp kritiker af denne absurde, anti-videnskabsholdning, som indtages af ’de grønne’ og deres med-globetrottere blandt anti-mennesker-økonomer og ditto politikere, nemlig, at menneskelig aktivitet er årsagen til klimaforandringerne, har i de seneste måneder arbejdet på at underminere overenskomsten og kræve, at denne forelægges Senatet til godkendelse, som den ikke ville få, skrev The Hill i dag.

Men hverken menneskehedens udslettelse i et termonukleart Armageddon eller ofringen af menneskeliv til fordel for finansoligarkiet er uundgåelig. At forhindre dette kræver først og fremmest, at man overvinder partianskuelser eller geopolitiske anskuelser og i stedet erstatter dem med et upartisk samarbejde på alle niveauer, for menneskehedens fælles interesser. Ikke overraskende viser EU, der siden Maastrichttraktaten har udviklet sig til et monstrum, i lyset af flygtningekrisen og det forestående finanskrak, sig ikke alene at være en mislykket model, men EU er yderligere nu ved at gennemføre en åbenlyst fascistisk politik. Det seneste fremstød i denne retning er Bruxelles meddelelse om, at den under alle omstændigheder allerede afskyelige EU-grænsekontrol-organisation Frontex skal erstattes af en ny organisation, der kontrolleres fra Bruxelles, og som deporterer flygtninge med egne grænsevagter, opererer i ikke-EU-medlemsstater og kan sætte sig ud over indvendinger fra medlemsstater. Dermed ville det i flygtningespørgsmålet komme til den største overførsel af suverænitet til Bruxelles, siden euroens indførelse.

Download (PDF, Unknown)

5. december, 2015 – Den kinesiske præsident Xi Jinping, der nu afslutter sit højt priste Afrika-besøg, har i betydelig grad opgraderet det kinesisk-afrikanske forhold til at være ”en vidtgående strategisk forbindelse” og fremlagt en omfattende strategi for afrikansk industrialisering. ’Hvirvelvinden’ af en rundrejse, som den kinesiske præsident har foretaget – hans andet præsidentbesøg i Afrika – huer næppe iagttagerne i det Hvide Hus’ Afrikakontor. I sin tale til det Kinesisk-Afrikanske Samarbejdsforum (FOCAC) d. 4. december understregede Xi den fundamentale betydning af at reducere fattigdom. ”Fattigdom er den underliggende årsag til kaos”, sagde han.

“Og udvikling er nøglen til at løse alle problemer.” Han bemærkede, at den nuværende situation åbner for enorme muligheder for udvikling, men også farer, der må konfronteres, inklusiv terrorisme, miljøforringelser og hegemonisme.

Besøget har skabt en kolossal følelse af optimisme blandt afrikaeksperter. ”Kinas strategier for udvikling og samarbejde har hjulpet det afrikanske kontinent med at skabe en ganske hurtig, synlig og betydelig økonomisk og social omstilling”, sagde professor Gerishon Ikiara, meddirektør ved Nairobi Universitetets Institut for Diplomati og Internationale Studier i Kenya. ”For tyve år siden indgik Kinas samarbejde med Afrika om industriel kapacitet dårligt nok i internationale diskussioner. I og med, at afrikanske lande nu betragter Kina som den mest velegnede partner i deres nationale industrialisering og andre udviklingsprogrammer, har denne situation imidlertid ændret sig radikalt”, sagde Ikiara.

“Det er mislykkedes for Afrika opnå en meningsfuld udvikling inden for vareproduktion i de seneste årtier”, sagde Fay Chung, en afrikansk lærd i Zimbabwe af kinesisk herkomst”, men nu er der kæmpestore muligheder for et industrielt samarbejde mellem de to parter, såvel som tilstrækkeligt rum for yderligere udvikling.”

Da Forum for Kinesisk-Afrikansk Samarbejde blev etableret i år 2000, var handelsvolumenet mellem Kina og Afrika $10 mia. Nu er Kina blevet kontinentets største handelspartner, med et tovejs handelsvolumen, der i henhold til Kinas Handelsministerium forventes at nå $300 mia. i 2015. Men kursen fokuserer nu klart på infrastruktur, i særdeleshed transport og ”kapacitetsopbygning”. Kina vil uddanne 200.000 afrikanere til kvalificeret teknisk personale i Afrika og vil give teknisk uddannelse til 40.000 afrikanere, der bringes til Kina for oplæring.

Alt imens præsident Xi, og senest udenrigsminister Wang Yi, har fremhævet behovet for skabelsen af et stærkt grundlag for Afrikas industrialisering, så vil kinesiske investeringer også blive rettet mod en stigende landbrugsproduktion og -produktivitet, med fokus på storlandbrug, oplagring og forarbejdning af korn og dyrehold. Kina vil starte landbrugsprojekter i 100 afrikanske landsbyer og vil sende 30 hold kinesiske landbrugseksperter til at hjælpe med programmerne.

For at fremme den kulturelle udveksling – en af de fem vigtige ”grundpiller”, som den kinesiske præsident har anført som grundlæggende for det forstærkede forhold – vil Kina bygge fem kulturcentre, introducere TV-udsendelser via satellit i landsbyer og bringe 900 afrikanske, akademiske lærde til Kina. Kina vil også udvide antallet af direkte flyforbindelser mellem Kina og afrikanske byer, for at forøge kulturel udveksling og turisme.

30. november 2015 – Kinas øverste lederskab mødtes i Beijing den 27.-28. nov. for at udarbejde konkrete planer for sit mål om at udrydde fattigdom i år 2020. Med Kinas indsats over de seneste 30 år, hvor de har løftet 700 millioner mennesker ud af fattigdom (det er det tal, som Xinhua giver den 29. nov. – en stigning fra de 600 mio., der ofte nævnes), så er der stadig70 mio. kinesere, der lever i fattigdom.

Xi Jinping understregede, at det ikke blot er indkomsten, men den generelle levestandard, der må adresseres. Dette omfatter tilstrækkelig mad og beklædning, tvungen skolegang, sundhedsydelser og husly.

Xi sagde til konferencen, at, alt imens det er »en krævende opgave«, så vil »ingen enkeltstående, fattig region eller noget individ, der lever i fattigdom, blive ladt tilbage«, når landet opnår sit mål med »at bygge et moderat fremgangsrigt samfund« i 2020. Han sagde, at den disponible indkomst pr. person hos landmænd i fattige områder bør vokse med en hurtigere rate end det nationale gennemsnit, og basale offentlige tjenesteydelser for områderne bør være næsten oppe på niveauet for det gennemsnitlige nationale kriterium, iflg. Xinhua.

»Industriel udvikling er afgørende for at lette fattigdom«, sagde Xi og opfordrede til, at lokale ressourcer skulle anvendes godt for at udvikle industrier og sikre beskæftigelse til de arbejdsløse bønder.

Premierminister Li Keqiang talte også ved konferencen og sagde, forbedringen af infrastrukturen på landet må have prioritet, inklusive veje, adgang til ferskvand, elektricitet og Internet. Han sagde, at omkring 10 mio. mennesker vil blive løftet ud af fattigdom gennem flytning.

29. november 2015 – En artikel i dag af Gal Luft i Kinas statslige, engelsksprogede avis, Global Times, rapporterer, at morgendagens COP21 i Paris vil blive den største samling af statsoverhoveder nogen sinde – hele 147 af slagsen – uden for FN’s Generalforsamling. Men, hvorfor kommer de? »Mange af disse ledere vil ikke deltage i topmødet pga. bekymring for verdens klimaforandring, men snarere for at sikre, at deres lande, der for det meste er under udvikling, ikke ender som offerlam på ’klimatismens’, dvs. den grønne kults globale opvarmnings-credos, alter.«

Den indiske regering brugte sin officielle twitter-funktion for Topmødet til i dag at udstede en erklæring, forud for premierminister Narendra Modis afrejse til Paris. Erklæringen sagde, »resultatet af Topmødet må understøtte tilpasning til og udvikling af billige teknologier til at afbalancere periodisk forsyning af sol- og vindenergi«, rapporterede ANI.

Blandt disse billige eller prisbevidste teknologier er kul i dag stadig den førende. Artiklen i Global Times påpeger, at »kul er den brændselsform, der bruges i næsten 80 % af Kinas energisektor. Indien, hvor antallet af energi-berøvede mennesker tæller flere end den totale amerikanske befolkning, bruger kul i 60 % af sin energiproduktion. De sammenlagt 600 mio. mennesker i de 10 sydøst-asiatiske lande er også dybt afhængige af kul.« Artiklen opsummerer ved at sige, at arbejdshesten i Asien under udvikling, hvor de fleste af denne verdens fattige mennesker lever, altid har været, og fortsat er, kul.

Forfatteren udpeger korrekt den intention om folkemord, der ligger i COP21, selv om han desværre kun gør det implicit. Det er en fejltagelse ikke at pege på kernekraft og fusionskraft[1] som menneskehedens fremtid,[2] og det er en fejltagelse ikke at anklage de samme britiske imperialister,[3] der har arrangeret COP21, for at nægte adgang til disse højere teknologier.

[1] Se Specialrapport: En Prometheus-tilgang til nye former for ild: Udvinding af helium-3 på Månen, for en menneskehed med fusionskraft 

[2] Se video: En vision for fremtiden 

[3] Se specialartikel: Klimaforandring som middel til oprettelse af et globalt miljødiktatur, af Helga Zepp-LaRouche 

29. november 2015 – I kølvandet på Tyrkiets ensidige brud på NATO’s uskrevne regler for kamphandlinger med sin nedskydning af det russiske SU-24-fly, går EU nu frem med en belønning til Tyrkiet på 3 mia. euro og tilskynder Ankara til at forhindre sine syriske flygtninge i at gå ombord i plimsollere med kurs mod de nærliggende græske øer, rapporterer Reuters i dag og citerer et udkast, der er udfærdiget i kølvandet på dagens topmøde mellem EU og Tyrkiet i Bruxelles. Uden at nævne aftalen sagde EU-rådets præsident, Donald Tusk, til journalister, at hovedformålet for topmødet var at stemme op for strømmen af migranter til Europa. »Vi er nået frem til en aftale, som jeg håber, vil blive vedtaget af alle parter i dag«, sagde han.

Reuters bemærkede tidligere, at den tyske kansler Angela Merkel før mødet til reportere sagde, at »en væsentlig del af denne handleplan for EU og Tyrkiet vil dreje sig om, hvordan vi kan erstatte illegal migration med legal migration, hvordan vi kan forbedre situationen for flygtninge i Tyrkiet. Tyrkiet giver husly til godt og vel 2 millioner flygtninge, og har kun modtaget minimal international støtte, så Tyrkiet har en retmæssig forventning om, at EU og dens medlemsstater vil hjælpe Tyrkiet med at klare denne byrde.«

Den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu, der den 28. nov. i tre timer havde møde med statsledere i EU, sagde ved sin ankomst til drøftelserne i Bruxelles, at det var »en ny begyndelse« for Tyrkiets forsøg på at blive medlem af EU, der har været sat i stå i 10 år. »I dag er en historisk dag i vores optagelsesproces til EU«, sagde Davutoglu til reportere. »Jeg er taknemlig over for alle europæiske ledere for denne nye begyndelse«, sagde han iflg. Reuters.

Foto: Tyrkisk flygtningelejr i grænsebyen Suruc, med 35.000 flygtninge. Lejren har to hospitaler, syv sundhedsklinikker og klasseværelser til 10.000 børn.    

Lyndon LaRouche har hele vejen utvetydigt sagt, at med mindre, og indtil, Obama smides ud, står verden på en knivsæg til atomkrig. Spøgelset af denne fare sås skarpt i tirsdags med Tyrkiets nedskydning af et russisk fly, der var engageret i bombetogt nær den tyrkisk-syriske grænse. LaRouche kom omgående med en offentlig erklæring, der sagde, »Obama har organiseret en krigshandling, og således sat USA, såvel som resten af menneskeheden, i fare«. Han sagde, at det »var et overlagt forsøg fra Obamas side på at fremtvinge generel krig«. Engelsk udskrift.

MEGAN BEETS: Good evening. It’s November 27, 2015. My name
is Megan Beets, and I’d like to welcome all of you to our regular
Friday evening broadcast here at LaRouche PAC. I’m joined in the
studio tonight by Jason Ross and I’m also joined, via video, by
Jeffrey Steinberg.
Now in discussions earlier this week, Mr. LaRouche made it
very, very clear that the key issue facing all of us, is whether
the people of the United States, in particular, both the people
in positions of leadership, such as the Congress, but also the
population in general, have the guts to stop compromising with
Obama, to tell the truth, and to throw him out. Now, what we’ve
seen shaping up over the past weeks is a very dramatically and a
very rapidly shifting world strategic situation, including
ongoing Russian military intervention into Syria; also including
the recent wave of terrorist attacks, such as the bombing of the
Russian plane over Egypt, and of course, the terrorist attacks
which occurred just two weeks ago in Paris, which was followed by
a shift in dynamic among world leaders, away from the failed
Obama policy, and toward a broader collaboration with the
Russians to defeat ISIS.
However, throughout all of this, Mr. LaRouche has been
unequivocal that unless, and until you get Obama out of the U.S.
presidency, the world stands on a razor’s edge of thermonuclear
war.
Now the spectre of that danger arose sharply this Tuesday,
with the Turkish shooting down of a Russian plane which was
involved in operations near the Turkish-Syria border. And Mr.
LaRouche immediately issued a statement, a public statement,
which said that “Obama has organized an act of war, and thus
endangered the United States, as well as all humanity.” He said
that it “was a deliberate attempt by Obama to force general
warfare.”
Now, this act by Turkey and by Obama, and the aftermath, has
catalyzed a very significant change in the world global dynamic,
which we’re seeing manifest, for example, in Europe, among other
places. This shift is also the subject of tonight’s institutional
question, which makes reference to the ongoing talks in Vienna,
which are aimed at resolving the situation in Syria. The question
reads as follows:
“Mr. LaRouche, please give us your view of how Russia and
Turkey can move once again to collaborate to save Syria under the
Vienna process?” So now I’m going to turn it over to Jeff to give
Mr. LaRouche’s response to that question, as well as an
elaboration of the general strategic picture.
JEFFREY STEINBERG: Thank you, Megan. Can you hear me there?
Well I think that the starting point must be to tell the truth as
we know it about the events of last Tuesday. It was immediately
understood by leading political and military circles in the
United States, in Europe, and most emphatically in Russia, that
the action that was undertaken by the Turkish in shooting down
that Russian SU-24 over a border area on the Turkey-Syria border
right along the Mediterranean coast, that this was something that
1) was order top down in Turkey from President Erdogan, and 2)
Erdogan would never have undertaken such an action if he did not
have advance approval from Obama and the British.
So, for the Russians, this represented a major act of war,
and I can tell you that within the U.S. governing institutions,
there was a deep and profound split that reflected immediately in
actions that were diametrically opposite. Secretary of State John
Kerry, leading circles within the Pentagon all the way up to the
Joint Chiefs of Staff, immediately activated channels with
Russia, knowing full well that there was a very real prospect
that Russia would retaliate immediately after this unwarranted
military provocation. And so, you have one element of the U.S.
command that is not under British control, that moved immediately
to at least temporarily forestall a situation that was
potentially moments away from a general war between NATO and
Russia. And as we’ve been saying, as Mr. LaRouche has been
warning since virtually the beginning of the Obama presidency,
any such war between NATO and Russia would very rapidly devolve
into a thermonuclear war, in which the overwhelming majority of
humankind would likely not survive.
So you had actions. There was red phone line communications
activated immediately, between those elements in the U.S. Command
that were not on the British line, and top Russian officials. And
the first objective was simply to secure a commitment that the
situation would not immediately go to a hot war. In other words,
this was the most dangerous situation since, and probably more
so, than even the Cuban Missile crisis. Because in the Cuban
missile crisis, there was no shoot down of an American or a
Soviet ship or a plane.
On the other hand, President Obama, who was closer to
Erdogan than virtually any foreign leader, perhaps with the sole
exception of David Cameron in Britain, immediately got on the
phone with Erdogan and then issued public statements certifying
that, in his mind, Turkey acted perfectly within their sovereign
rights to shoot down a plane flying over its territory.
Now, never mind the fact that there are serious questions
and disputes of whether that plane, that Russian plane, actually
ever even entered Turkish airspace. The fact is that, if it
passed through Turkish air space at all, number one, there was
never any intent–and nobody in Turkey even claimed there was any
intent on the part of the Russians–to carry out any kind of
military action or provocation against Turkey. And secondly, even
after the first 24 hours following the shoot-down, the Turks were
even acknowledging that that plane, if it ever in fact crossed
into Turkish territory, was there only for a matter of brief
seconds, and no longer.
Now that also tells you that to shoot down that plane, was a
premeditated, pre-determined decision. There was not enough time
for the Turkish air force to consult up the chain of command all
the way to President Erdogan, and to then get response orders
back, and to fire at the Russian plane — all within a matter of
a timeframe that at most has been characterized as 17 seconds.
So, again, it was a premeditated act of war; and Erdogan on his
own never would have undertaken that. It was done in conjunction
with both Obama and the British; and therefore, the
responsibility lies there.
Now, let’s again visit what the immediate context was of
this incident. It occurred last Tuesday at a point that French
President Hollande was in Washington to attempt to organize
President Obama to join a trilateral military alliance of France,
Russia, and the United States, to wipe out the threat of ISIS and
Nusra, and all allied organizations inside Syria and inside Iraq
primarily. And so, the events that took place just as Obama and
Hollande were sitting down, hijacked the agenda of that
discussion. All you have to do is read the transcript, or even
better, watch the video of the press conference that took place
later that same day between Obama and Hollande; and you’ll see
towards the end, Obama launching into a typical Obama tirade
against Putin and against Russia. Obama was lying pathologically
in saying that the United States is leading a coalition of over
60 countries, and that Russia, when it comes to fighting against
the Islamic State is “the outlier”; and it went on from there.
So, statements soon after that, again from the White House, fully
endorsed and adopted the Turkish line on what happened.
So, here you’ve got a situation where an act of war, an act
of military aggression took place, carried out by Turkey — a
NATO member — and was done with the full at least tacit backing
of the President of the United States, with the full support of
the British. How close do you have to get to provoking
thermonuclear war before enough people in Congress and in the
American population wake up and recognize that Lyndon LaRouche
has been right for years in warning about the menace that
President Obama represents if he’s allowed to continue to remain
in office? We’re down to the final 14 or so months of his
Presidency, but you can see the kind of developments that can
occur on literally a moment’s notice. And so, there is no option
any longer other than removing the President from office by
Constitutional means immediately. That means that the leading
members of Congress and at least leading elements within the
American population have got to finally wake up to strategic
reality.
Now, to put an added punctuation mark on the situation,
let’s not forget that there was another major series of
provocations directed against Russia over the same recent
timeframe of the last week. You had the Right Sector, the
neo-Nazi apparatus in Ukraine, that is openly backed and promoted
by the Obama administration principally through Victoria Nuland,
the Assistant Secretary of State for European and Eurasian
Affairs, who carried out a bombing campaign against the power
grid of Crimea; and has effectively shut off almost all power to
the entire Crimean peninsula. When Russian repair units attempted
to get to the sites to re-establish the power links, they were
fired on by Right Sector militias; and to make matters even
worse, at the end of last week, it was announced by Nuland’s pet
prime minister, Yatsenyuk, that henceforth all Russian flights
over Ukrainian airspace were cancelled. Now, that’s tantamount to
a threat of yet a second country, a major ally of the US and the
British, threatening to carry out unprovoked strikes against
Russian aircraft flying over Ukrainian airspace.
So, you’ve got a clear pattern here. You have — as Megan
indicated — a phase shift with the series of ISIS terrorist
attacks over the last several weeks, that began with the bombing
of the Russian Metro Jet over the Sinai; followed with a series
of suicide bombings on the southern portions of Beirut in
Lebanon, targetting the Shi’ite area of that city. And then the
Paris attacks. The world was energized to finally launch an
all-out serious campaign against the Islamic State. Russia
escalated the bombing campaign against the Islamic State and
knocked out an estimated 1000 of the tanker trucks that have been
smuggling oil from the ISIS-controlled areas of northern Syria
into Turkey, where they’ve been sold on the black market; and
these funds have been fueling the operations of the Islamic
State.
At the G-20 summit meeting that ironically took place in
Turkey just days before the Turkish air force shot down the
Russian SU-24, President Putin made very clear that Russia has
aerial photographs showing lengthy caravans of these oil tanker
trucks crossing the border into Turkey from northern Syria; and
furthermore, he said he has the names of financial agents in 40
countries, including a number of the G-20 member countries, that
are involved in financing the Islamic State through black market
cooperation. So, the case is unambiguous. If you wanted to
attribute narrow motives, you could say that Erdogan was furious
at the Russians for bombing these Turkish smuggling trucks, since
we know that the funds generated on the Turkish side from this
black market activity largely go into the coffers of the ruling
AKP Party. We know that the son of President Erdogan is himself
one of the major people involved in this black market operation.
But in a very real sense, that’s a much too narrow
understanding of what happened here. It eliminates the crucial
question, which is that Obama and the British were behind this,
and it was an attempt on a much grander scale to not just simply
sabotage the Vienna initiatives; but it was an attempt to trigger
a potential world war. And for that crime alone, despite the fact
that there is a long list of Constitutional violations and other
crimes committed by this President, for that reason alone he must
be immediately removed from office. And therefore, every person
listening to this broadcast, all of your friends, all of your
neighbors, all of your political associates, your co-workers, are
going to have to do some serious soul searching; because we came
inches away from world war last Tuesday morning, with the Turkish
actions. And it was only a matter of intervention, but
particularly restraint on the part of Russian President Putin and
the Russian military that averted that. There is still clearly an
option, and lessons to be learned from this provocation, that
could and must lead to reaching an agreement in Vienna to end the
five-year war and tragedy in Syria. But that must start with the
kind of blunt truth which we have been discussing here over the
last few minutes; and it cannot go forward so long as President
Obama remains in office. So, there are urgent issues that must be
taken up by the Congress and by the American people, if we are
going to avert a war; because I can assure you, if those critical
actions are not taken in the immediate days ahead, then the
chances that there will be {another} incident; {another}
provocation, whether by Ukraine, whether by Erdogan and the
Turks, whether by ISIS, and if actions aren’t taken to solve the
problem at its roots, we will be staring at the prospect of world
war in the immediate days, perhaps hours ahead.

BEETS: Okay, thank you very much, Jeff. Now, upcoming this
Monday, November 30th, we have the beginning of a two-week long
genocidal COP21 depopulation climate conference, which is
occurring in Paris, and despite the actual danger to humanity
which Jeff just outlined in detail, and especially in the wake of
the terrorist attacks in Paris just two weeks ago, this
absolutely insane conference is going ahead as scheduled, to be
attended by approximately 140 heads of state, along with
thousands of other government, NGO, and other officials, notably
Britain’s Prince Charles, the dysfunctional and inbred son of
Queen Elizabeth and her walking-dead husband, Prince Philip, will
be one of the keynote speakers.
Now, as we addressed in this webcast last week, if anyone
involved had any morality, we would completely change the nature
of the conference, to address the actual dangers and threats to
humanity, such as the refugee crisis, the conditions of poverty
around the world, and the lack of development that are actually
threatening billions of people. So what I’d like to do now, is
ask Jason to come to the podium to address this upcoming
conference in the context of what Jeff just presented.

JASON ROSS: This is almost like the worst joke you could
imagine, holding this conference in Paris. This conference which,
starting in a few days — we’ve been opposing this, and we’ve got
a leaflet, a resolution that we’ve been getting out on this,
called, “We Say No to the Paris COP21 CO2 Reduction Scheme.” I
want to read the bookmarks of this, the bookends. It opens, “The
conditions for life of billions of people depend upon rejecting
the agenda being presented at the 2015 climate change conference
to be held in Paris this December. The COP21 Paris initiative to
adopt a legally-binding agreement to reduce CO2 emissions must be
rejected on two grounds: the scientific reality, that mankind’s
activity, is {not} going to cause catastrophic climate change,
and the very real lethal consequences of the CO2 reduction
programs being demanded.” It ends, that “Energy-intensive
scientific, technological, and economic growth is essential to
human existence. This can be measured by transitions to higher
levels of energy-flux density per-capita and per-area. Such
progress, growth, and development, is the universal right of man,
and CO2 emissions are presently a vital part of that process for
the overwhelming majority of the world’s population. The adoption
of a legally-binding CO2 reduction scheme at the COP21 conference
in Paris will condemn billions of people to a lower quality of
life, with higher death-rates, greater poverty, and no ability to
exercise their inherent human right to participate in the
creation of a better condition for society as a whole. This is
deeply immoral. For these reasons, the CO2 reduction scheme of
the COP21 conference in Paris must be rejected.”
So on the grounds of the fakery of the science, and the
very, very real human costs of trying to meet the CO2 reduction
goals, this can’t go forward. However, obviously the push is
there, the conference is going ahead despite the state of
emergency currently in France, the terrorized population of
Paris, changes in some of the agenda, but it’s going ahead, and
as a matter of fact, this conference is getting a kick-start over
the weekend — today and the rest of the weekend — the
Commonwealth Heads of Government meeting is taking place in
Malta. So this is where all the members of the former British
Empire, now called the British Commonwealth, get together to —
as in this case — hear speeches from the Queen and others about
why they need to reduce CO2.
Prince Charles — who has been basically waiting for his
mother to die for a half century to get a job — he said that the
terrorism that we’re seeing, the conflicts that we’re seeing, are
not because of conflict, not because of ISIS, not because of the
Brits and Saudi Arabia helping ISIS, instead, Prince Charles
said, “In fact, there is very good evidence indeed that one of
the major reasons for this horror in Syria was a drought that
lasted for about 5 or 6 years, which meant that huge numbers of
people in the end had to leave the land.” This is the guy that
they’re asking to give the keynote address at the COP21
conference — a man whose understanding of Syria seems to be that
all of the conflict is because of a drought which was caused by
climate change. It’s insane, and it’s knowingly evil on his part.
So, what should be done instead, is re-purposing the
conference would be a good thing, you know, recycling what’s
going to be done there. As Megan said, of course, addressing the
refugee crisis, which is all over Europe at present, and beyond
— that’s worth discussing. Really, what’s worth discussing is a
solution to this whole problem, which would be excellent if the
Congress were to release the 28 pages, put them in the record, as
Senator Gravel did with the Pentagon Papers, to be able to attack
the cause of this conflict at its source, which as Jeff went
through, as LaRouche has been stressing, is Obama, who by his
nature as a killer personality, has qualified himself to be
inserted into his role as President. That that is the cause of
the conflicts. Releasing the 28 pages, discussing how to actually
shut down terrorism in the region, working {with} Russia on this
— you know, Russia is serious about this — you know, that would
be worth discussing.
And really, what would it mean to develop the world into the
Silk Road? You know, EIR released, about a year ago now, “The New
Silk Road Becomes the World Landbridge.” It’s a 300 and — almost
400 page report. It goes through in incredible detail, with maps
and everything, what it would mean for China’s One Belt One Road
project, its New Silk Road project, to continue its extension
into a worldwide paradigm of development. What would those
projects look like? And this is a policy that the LaRouches have
been promoting for decades, and Helga LaRouche in her visits to
China is acknowledged as “the Silk Road Lady,” for her role in
bringing this outlook into the current fruition that it’s
finding. So what would it mean for the U.S. to join the Silk
Road? What would it mean for us to get our act together?
Well, we’ve been working on a report on this, in terms of
what a U.S. recovery would look like, and there’s a lot of
aspects to this. I mean, if you think about the kinds of projects
that have, many, been on the books, and the kinds of projects
that will drive us into the future, you recognize that it would
not be very difficult to create millions of jobs in a very short
period of time — meaningful, productive jobs — that lay the
groundwork for a durable new, more productive economy for the
future. Doing that will require eliminating Wall Street, getting
Glass-Steagall re-implemented, having those provisions back in
place, shutting down Wall Street which we do not need. Gambling
is not an essential part of economy. The productive process,
science, creativity, the development of human beings and
infrastructure — that is essential. Gambling is not.
So with Wall Street out of the way, with federal financing,
with federal credit made available, some of the projects are
things that we’ve discussed quite a bit. Take, for example, the
Bering Strait. Crossing the Bering Strait with a tunnel or a
bridge, as engineers decide, would be a very key role, a very key
project, to put the U.S. on the Silk Road, literally, making it
possible to get from the West Coast of the U.S., into Eurasia,
much more quickly than by sending a ship across the ocean, with
the added benefit that rail, or transportation corridors on land
overall, allow for the ability to develop regions along the
way. Something that a ship crossing the ocean doesn’t do. Ships
don’t create wealth, or the potential to create it, as they cross
the waters. Land connections do.
So the Bering Strait tunnel — that would be a key project.
Overall, transportation has a tremendous way to go in the U.S.
You know, China, which is a nation very similar in size to the
United States, currently has 11,000 miles of high-speed rail,
with plans to have 30,000 by 2020, and they’ll do it — they do
what they say. In contrast, we have under 500 miles of high-speed
rail, and that’s being very generous in counting the Acela
service as high-speed. What we should have is 42,000 miles of
electrified, decent rail in the United States, bringing down the
costs of transportation, and of production throughout the nation,
making it more possible to move intermediate goods from place to
place, to move people, to move products in a way that will have a
tremendous savings in time, and in energy costs.
Currently over half of rail-freight in the U.S. is coal. You
know, in a nuclear economy we obviously wouldn’t need so much
coal, but it also goes to show how little else is being done with
the system as it is, and maybe some idea of what it could be like
in the future.
Along with the development of the basics which we naturally
think of — things like transportation, rail, repairing roadways,
power plants, water systems, which I’ll get into in a moment —
the other aspect is cities. Now, India has committed itself to
building scores of new cities across the country. Russia has
created science cities. The United States — imagine the
potential, not to keep adding more and more sprawl to the
outsides of our current cities, but developing legitimately new
cities, actual cities, planned in a sensible way, with part of a
transportation backbone underlying it, with infrastructure that’s
needed, canals and aqueducts as necessary, water, power, that
sort of thing. But then also where the cities and where life is
oriented around the most key of economic processes — the
creation of wealth by improving the productive powers of labor,
by the cultural role that can be played by a city.
So in addition to the ability to move goods and people
easily, the density you find in a real city, where different
members of the household can do their various things that anyone
having an hour and a half commute can’t, you also have the other
role of the city itself as a social institution.
So, in a very interesting article that LaRouche wrote some
decades ago, in a program for the development of Africa, he
discusses the central role of the city, and the presence of a
research and educational complex, a pedagogical museum where
people, kids, their parents, etc. would be able to step
themselves through how discoveries had been made in the past in a
hands-on way, doing experiments, themselves witnessing and
understanding very directly how humanity has gotten where it is,
making it possible to have workers able to master new
technologies, and scientists able to reflect on what science has
done in the past, to create the new discoveries needed in the
future.
This sort of educational center of the city will be more
than a museum retailing the past; it will be more than looking
backwards. LaRouche wrote that to give vitality and direction to
the process, the educational zone of a new city must be engaged
in some aspect of scientific research which is itself of world
importance. He says that “a modern nation has achieved true
sovereignty in spirit, only if it achieves excellence in some
important aspect of advancement of human knowledge generally. A
people which can point to several institutions of its own nation,
and can identify several important contributions to human
knowledge associated with such institutions, is a people which
knows that its children are capable of equalling in importance to
humanity, the children of any other nation. To teach science is
to teach the principles of discovery.”
So, with cities, with this as an included basis, cities of
finite size ( no more than one or two million people), with the
development made potential by rail, by water, by developing
fusion power on a crash basis, and implementing the
already-discovered abilities which have been improved on building
nuclear fission plants, we’ll be able to dramatically increase
the power, electrical power, available in the nation; to power
transportation; to power manufacturing. And to do all of this,
we’re also going to need revival of machine tools themselves.
Now, machine tools — now not everyone’s actually seen one
of these in person. These are things like lathes, like mills,
shapers — these are the devices that make everything that’s
required, that create metal, that shape metal to do machining. To
the extent that you are able to innovate in this area, as has
been done with new technologies over the decades — like electric
discharge machining around the time of the Apollo program, or
electron-beam welding; or the more recent developments of laser
and plasma cutting, and the ability for these computer-controlled
machine tools to create things that would have taken ten times
longer in earlier eras: to the extent that this technology
improves, and to the extent that purchases are made, and as part
of an industrialization, the capital stock is increasingly of
newer, and more productive machine tools, the entire economy sees
the benefits from them, by making easier, reducing the cost, of
all other production.
So, this machine tool principle is, in the small, an image
of what it means to take discoveries and then implement them into
an economy, for new thought, new engineering, or scientific idea,
to become manifest in the economy. And this is a field that needs
motion on. As I said earlier, power; fusion research, which has
been starved of funding deliberately for decades, preventing the
kind of breakthroughs that would make power, as has been said,
too cheap to meter — or even if not that cheap, remarkably
abundant power able to bring the next generation of production
technologies into play. To transform our relationship with raw
materials, and with reshaping those materials. Things like the
plasma torch.
So, in this kind of economy, we can then re-approach such
subjects as water. California is in what’s called a water crisis,
despite being right next to the Pacific Ocean. Why do we not have
the power and the plants in place to be able to desalinate? To at
least provide for much of the needs in California? Why have we
not done more research on how weather actually functions?
You know, one of the ironies of the global warming
alarmists, hysterics, whatever you want to call them, is that
this supposedly scientific outlook is actually stifling science.
Hypotheses about what’s causing climate change over time,
hypotheses about how cosmic radiation coming from our Galaxy, or
even beyond, plays a role in creating the cloud condensation
nuclei to form clouds, to effect precipitation, to change the
albedo, the reflectants of the Earth, and therefore its
temperature — that’s real science that’s being held back by the
global warming mafia, who reject this kind of approach because it
doesn’t come to the conclusion that they want: namely, that
human-made CO2 is {the} determining factor in global climate.
It’s just not true.
So, as was said in that resolution I read at the beginning,
and as is covered in this other EIR special report, “Global
Warming Scare is Population Reduction, Not Science,” the science
is clear. We are not causing catastrophic warming of the planet.
Mankind is not a virus destroying the Earth. What is destroying
the planet is oligarchism; the outlook that human beings are a
disease, the anti-growth and enforced poverty promoted by the
City of London, by Wall Street, by that system which has to be
removed. In its place, as far as an actual concept of humanity,
let me read another quote from LaRouche here. He says, “Every
infant born in any part of the world has the potential for
development of his or her mental powers to the level sufficient
for adult competence in use of modern technology.” And this also
means real technology, not iPhones. “That child can achieve at
least an approximation for practice of the highest levels of
productive powers of labor in the world generally today. It is
that potential development which is the only source of wealth.”
Let’s remember that; the source of wealth, the increasing of the
productive powers of labor, as Hamilton put it, lies in that
ability for human beings creatively to develop new understandings
about nature, and thereby reform the economy in an entire way.
That’s real economic science, and with that approach, the
programs that are needed, the development projects which we can
implement, the jobs that will create; this can all follow from an
outlook of what economics truly is, and breaking free from the
false ideas about it which have been promoted by Wall Street and
which have affected, unfortunately, a very great number of our
fellow citizens.

BEETS: Thanks, Jason. Two days ago, on Wednesday of this
week, we celebrated the 100th anniversary of Einstein’s
publication of his paper on general relativity. Now, LaRouche has
reiterated many times in the recent period that Einstein was the
only true scientist in the 20th Century; someone who held out
against the corruption in thinking that was ushered in 1900 by
Bertrand Russell. And someone who was attacked and isolated for
his commitment to the paradigm of thinking which represents the
actual human mind; the paradigm which was responsible for all of
human progress up to this point. So, what I’d like to do is ask
Jason to come back to the podium and ask him this question: Given
the task ahead of us today to rebuild society, rebuild
civilization, and to create a new paradigm for mankind, I’d like
to ask Jason to give us a sense of the importance of Einstein’s
work and his commitment.

ROSS: Sure. I think what Einstein accomplished represents a
key concept under which science can be understood; that of
metaphor. LaRouche has repeatedly stressed the importance of
metaphor as the key to science; meaning the development of
language in such a way that you express a new scientific truth in
a way that could not even have been stated in the preceding
language. It’s not something mathematical; it’s not a formula or
an expression. Discoveries in their true form can’t be. After the
fact, you might be able to write them down; but what makes them a
discovery is an overthrowing of the past, the development of a
new basis for thinking incompatible with what came before. That’s
the kernel of what a discovery is. None of these thoughts are
really eternal; what is, is that process of developing new ones.
Which is the incredible error in science education today, based
upon understanding how to apply the fruits of discovery to
specific problems; but not going through how they were developed.
So, 100 years ago, 1915, Einstein successfully expanded his
special theory of relativity, which he had developed in 1905,
into a more general form; making it the general theory of
relativity. So, I do want to say a bit about what Einstein did; I
think it would be wrong not to; and then get into what it would
mean for us today, what’s the relevance. Einstein’s not just
someone to idolize, or say, “Wow, he was a real genius.” Figure
out what he did.
So, going back ten years earlier to 1905 — 110 years ago —
Einstein, in his what’s now called special theory of relativity,
changed the basis on which scientific thought was based. At that
time, the prevailing view was of a Newtonian outlook to space and
time. Isaac Newton had said that space and time were independent
of things within them; space is space, within it, things exist
and take place, or occur in different relations to each other.
According to Newton, time flows on its own, without reference to
the things in it; they take place over time, but time is an
independent existence.
Well, Einstein tore that apart in 1905; in some ways with
rather simple thoughts. For example, he demonstrated that the
concept of simultaneity does not exist; that depending on who it
is that you ask, and their motion with respect to two events that
are occurring, that observer might say yes they occurred at the
same time. Meaning the light from those two events reaching them,
to make a determination which one occurred first, or second, or
whether they occurred simultaneously, depending on the motion of
an observer, they might appear to occur at the same time or not.
He gave the example of someone on a train witnessing two
lightning bolts, versus someone on the ground witnessing two
lightning bolts.  To someone on the ground, two lightning bolts
occurring at equal distances in either direction, the light will
come and reach the person at the same time. To someone on a
train, who is at the middle of that platform right when the bolts
occur, at the same time according to the person on the platform,
because of the train’s motion, they’re going to see this bolt
before the other one. Who’s right? What does it really mean to
say “at the same time”? Because all the laws of nature work the
same, whether you’re standing still supposedly, or you’re in
constant motion, there’s no way to say who’s right; what the
right time should be. And the idea of having a universality of
simultaneity, to say “at this moment in the universe” disappears,
and it becomes relative to the observer.
What does that mean? It means that time itself no longer
exists as a basis for thought in the way that it had before.
There’s still time, but it’s no longer an untouchable permanence;
the same thing is the case for space. Where space and time are
skewed, and distances have to take place or be considered in
space-time, rather than in only one or the other. So, by then, by
1905 in his special theory of relativity, Einstein had replaced
the concepts of space and time as a basis for physics with
something physical; light’s motion. In this way, he was
implementing the revolutions in physics that Riemann said would
take place; that our understanding of geometry would take place
not by looking at geometry, but by an understanding of those
binding forces of nature which give rise to what is then
observed. A bent space; a curved space; a skewed space.
With his general theory of relativity in 1915, Einstein went
beyond frames of reference which are either at rest with respect
to each other or in uniform motion; and he considered
acceleration. He considered the fact that there is a relativistic
equivalence between somebody in a room where they feel the floor
pushing up against their feet, or their feet pushing down against
the floor, that without reference to what’s outside that room,
they might be sitting on the Earth, or they might be out in
space, where the top of the building is attached to a rope which
is being pulled at an accelerating rate, constantly pulling the
building up against their feet. No experiment, nothing you could
do inside the room, would be able to distinguish the one from the
other. From this equivalence then, Einstein derived his general
theory of relativity, by which not only motion, but gravitation
changes the shape of space and time.
This was a very, and still is, a very wild shocking idea.
Space and time were considered to be such fundamental things that
the possibility of them even being curved was rejected out of
hand by people like Immanuel Kant, Isaac Newton, Bertrand
Russell.
So, what Einstein was able to do, though, is demonstrate
that he was right. Two quick examples. One was the orbit of
Mercury. Every orbit, every planet, has a place that’s farthest
from the Sun, and one where it’s closest to the Sun. You draw the
line through them. That line for the orbit doesn’t stay
stationary. It actually moves over time. For Mercury that line
moves a degree and a half every century. And based on
calculations and gravity, as it was understood, people were able
to explain almost all of that change. There remained a very, very
small — about .01 degree per century — change in Mercury’s
orbit that no one had explained, but which Einstein was able to
explain with his theory.
Also his prediction about how light would bend going around
large objects, was borne out in the experiments around the
eclipse of 1919, in which photographs taken of stars near the
eclipsed Sun — since the Sun was covered, you could actually see
stars near the Sun, which you can’t ordinarily do in the daytime,
because you can’t see anything — and comparing those same stars
when the Sun was not in the sky near them, showed again that
Einstein was right; that the path of light coming from the stars
towards us was deformed, was shaped, by the presence of the Sun
in the way.
So, these are the things that people are most familiar with
about Einstein, things that are indisputably advances that he
made. But there’s more to him than that. I think that the great
importance that LaRouche attributes to him in what Megan was
bringing up about calling him the only scientist we had here in
the Twentieth Century, the only one who stuck to science, lies
elsewhere as well.
The other great work that Einstein had done was on the
quantum. So in 1905, in addition to Special Relativity, he also
wrote a paper to explain the photo-electric effect, and it was
actually this that got him his Nobel Prize later. This expanded
the theories of Planck in showing how light itself must come in
pieces: that it’s not purely a wave phenomenon; that there’s
something particle-like about it. Experiments, however, required
light to also have wave-like properties, making it impossible to
in a simple way decide on this question. Is light a particle, or
is light a wave? This is one of the difficulties of quantum
physics.
What Einstein held out against was the interpretation by
scientists in his day, led by Bohr, mainly, Neils Bohr the Dane,
to say that science had reached a limit; that to ask why was
really no longer admissible, and that in the quantum world,
physics, instead of saying what nature is, is limited to
describing how nature appears. Against that Einstein — Einstein
would not accept that. Einstein never accepted the idea that we
had reached an end to the ability to know things, and that
quantum theory as it was known at that time, was final, complete.
Something that’s never been true of, really, any theory in
history.
This is seen now with the ongoing difficulties around
completing quantum theory, and also the anomalies in the fields
of life and the potential for a higher understanding of these
quantum processes in the fields of cognition. It’s also seen in
his own work, with the theory of gravitation; with the
difficulties — I hope you’ve been watching the series of
presentations our colleague Ben Deniston has been doing on the
Galaxy on this website every other Wednesday — it’s also seen in
the difficulty in understanding the speed of rotation of
galaxies. The basis for hypotheses that people make about dark
matter now. A lot of what this can indicate is that we have
simply reached the limits to the applicability of our physical
theories, and need to go beyond them.
That’s not done mathematically by positing ways to keep our
old laws, to explain the new phenomena, but it can require going
beyond it.
So, we don’t have answers to these questions. We shouldn’t
fool ourselves into thinking that we do already have the answers
to these questions. And the importance of Einstein for us today,
is that of a successful discoverer who overthrew what had been
thought, developed a higher theory to explain things, and was
guided by an understanding of the role of the human mind in
developing new, successful concepts about nature. With that as a
basis for how we relate to other human beings, with that as a
basis for social relations, we can forge a much higher level of
cooperation on this planet, and develop a culture that’s really
suitable for human beings that participate in it.
MEGAN BEETS: Thank you very much, Jason. With that, I’m
going to bring our broadcast to a close. I would like to thank
Jason for joining me, and Jeff for joining us via video, and I’d
like to thank all of you for watching tonight. Please stay tuned
to larouchepac.com. Good night.

Klimakonferencen i Paris må fokusere på de reelle og umiddelbare farer for menneskeheden: denne hastigt voksende flygtningekrise, de afgrundsdybe EU-økonomier og tab af arbejdspladser, samt de milliarder af mennesker over hele verden, der stadig lider under manglen på tilstrækkelig, stabil og billig energi, som er nødvendig for at gøre en ende på deres knusende fattigdom, fejlernæring, sygdom og tidlige død ved at sikre rent vand, ordentlige sanitære forhold, moderne hospitaler, lys, køleskabe og rigelig mad. Klimakonferencedeltagerne må adressere de følgende, langt mere presserende nødvendige spørgsmål.

Download (PDF, Unknown)

Helga Zepp-LaRouche, formand for det tyske, politiske parti BüSo (Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet), er den eneste, tyske leder, der har fremlagt løsningen: Tyskland må omgående trække sig ud af briternes og Obamas politik med regimeskift og krig og droppe den grønne dagsorden, til fordel for en total accept af den kinesisk anførte bevægelse for global opbygning gennem en Ny Silkevej. I denne ånd har Zepp-LaRouche helhjertet støttet opfordringen fra videnskabsfolkene Paul Dreissen og Joe D’Aleo om at forvandle topmødet i Paris til en begivenhed til mobilisering til fordel for at redde flygtningene med en reel, økonomisk genopbygningsplan.

Download (PDF, Unknown)

26. november 2015 – Verdensbanken annoncerede den 24. nov. en Klimaforretningsplan til 16 milliard dollar, der skal hjælpe Afrika håndtere »presserende klimaudfordringer«. Planen, der skal fremlægges den 30. nov. på COP21-folkemordskonferencen, vil yde minimal finansiering for at hjælpe Afrika opbygge, hvad den kalder »modstandsdygtighed over for klimachok«, i stedet for at fremme den vækst i infrastruktur, som Afrika har brug for at udvikle.

Præsidenten for Verdensbankgruppen Jim Yong Kim sagde, at »Sub-Sahara Afrika er yderst sårbart over for klimachok«. Det er planen at yde hjælp til at håndtere malaria, tørke og fødevaremangel – der alle angiveligt skyldes klimaforandring, og ikke manglende udvikling. Planen foreslår at hjælpe Afrika med at tilpasse sig klimaforandringer samtidig med en reduktion af udledning af ’drivhusgasser’ ved at opgradere energikilder med lavt kulstofindhold.

Et af planens mål for handling er at »muliggøre modstandsdygtighed ved at yde afgørende data, information og redskaber til politisk beslutningstagning om klima-modstandsdygtig udvikling«.

Verdensbanken påstår, at denne anti-udviklingsplan vil »levere klima-smart udvikling«.

Forslag til fordybelse:

“Klimaforandring som middel til oprettelse af et globalt miljødiktatur”, af Helga Zepp-LaRouche

“Et økonomisk mirakel for Sydeuropa, Middelhavsområdet og Det afrikanske Kontinent”, Schiller Institut Specialrapport

“Skræmmekampagnen om global opvarmning handler om befolkningsreduktion – ikke videnskab”

af Ulf Sandmark, økonom, EIR, 25. november 2015.

Et forslag om en Bank for Genopbygning i Syrien tog et stort skridt fremad, da en delegation på 15 personer, der inkluderede denne forfatter, fra den svenske Syrisk Støtte-komité for Demokrati, aflagde et 9-dages besøg i Damaskus. Delegationen mødtes med mange topfolk, der alle fik den arabiske version af artiklen ’Phoenix Projekt Syrien: Diskussionspunkter om Syriens genopbygning’[1], og som blev modtaget, som det mindste, med stor interesse, og for det meste med entusiasme fra de embedsfolk og journalister, som man mødtes med.

Den svenske organisation Syrisk Støtte-komité for Demokrati er en af de mest velkendte eksil-organisationer, der hjælper i Syrien i dag, og blev derfor modtaget med stor åbenhed hele vejen igennem det meget travle besøgsprogram. Medierne var også meget åbne, og møderne blev dækket fem dage i træk på TV, inklusive tre længere interviews på arabisk, hvor medlemmer af delegationen rapporterede om de aktiviteter til gavn for Syrien, der foregår i Sverige, men tillige om ideen om en Genopbygnings-bank og politikken for den Nye Silkevej. Ideen om en Genopbygnings-bank blev taget op mere og mere, også i mange aviser.

Det vigtigste møde var med dr. Bouthania Shaaban, der er politisk rådgiver og medierådgiver til den syriske præsident dr. Bashar Assad. Hun er en mangeårig, næsten legendarisk, syrisk politiker, der også, igennem 10 år, har taget del i internationale forhandlinger om Palæstina. Der blev holdt et separat møde med premierminister Wael Al-Halqi og repræsentanter for hans instans, der er ansvarlig for genopbygning, Syrisk Investeringsagentur. Ulf gav en præsentation af forslaget til en syrisk Genopbygnings-bank og muligheden for herigennem at koble sig på projekterne i den Nye Silkevej. En sådan Hamilton-Bank (dvs. i traditionen efter Alexander Hamilton, USA’s første finansminister, -red.) er Syriens eneste chance for at samle landet. En fortsættelse af den nuværende monetaristiske, økonomiske politik ville ruinere Syrien og skabe risiko for disintegration. Et kreditsystem kunne løse det presserende behov for at sætte den disponible, ledige arbejdskraft i arbejde med genopbygning og udvikling. Af særlig vigtighed er det, at der dermed skabes mulighed for at bringe de tidligere, nu forsonede, oprørere ind i en fælles indsats for landet, og også tilbage-rekruttere den ’fortabte ungdom’, der er draget til udlandet som flygtninge. Det ville også være et værktøj til bekæmpelse af korruption, da det kunne sætte alle produktive virksomheder i arbejde, således at ingen bliver ’ladt tilbage’. Det ville fremme en ’Mittelstand’ (middelklasse), der kunne blive en stærk samfundsmæssig kraft for demokrati og udvikling.

Konceptet om en Noas Ark for at få Europa ud af sin økonomiske krise[2] blev også taget op ved de fleste af møderne. Dette fik en speciel betydning, da terrorangrebet i Paris viste, at Europa nu ikke længere kan kontrollere terrorisme. Med Syrien og dets hær i frontlinjen imod terroristerne, er det Syrien og dets allierede – Rusland, Kina og BRIKS, der ligeledes tilbyder en Noas Ark imod terrorisme. Europa har derfor behov for en Noas Ark til både at overvinde sin økonomiske krise og terrorismen, der er ude af kontrol. Betydningen af Noas Ark er, at forhandlingssituationen er vendt rundt, så det nu er Europa, der har behov for hjælp.

Sammenfattende mødtes delegationen med fire andre ministerier, tre religiøse topledere og fem nationale hjælpeorganisationer, og den besøgte to militære rehabiliterings-hospitaler og et privathospital.

Generelt er situationen langt mere optimistisk efter at russerne kom ind, selv på trods af, at krigen slider på samfundet. Damaskus er stadig en travl by fuld af trafik, hvor man kan færdes i bil uden at se spor af krigen, med undtagelse at et hav af militære checkpoints, der kontrollerer alle forbipasserende. Krigen kunne høres fra tid til anden med nogle eksplosioner på afstand, specielt i morgentimerne. Hver gang en granat eksploderede i byen, blev sporene fjernet, og gader og huse repareret. Sammenlignet med sidste år er der mange flere folk på gaderne om aftenen, og det er muligt at bevæge sig rundt i flere områder. Kun i forstæderne så man områder med beskadigelser, men selv her er arbejdet med reparationer allerede begyndt.

Syrien er på vej tilbage og mobiliserer på hjemmefronten med en hovedstad, der fungerer..
[1] Se forslaget: http://schillerinstitut.dk/si/?p=9128

[2] Se lederartikel, Helga Zepp-LaRouche: Den Nye Silkevej i Sydvestasien og Afrika må blive til en Noas Ark for flygtningene, http://schillerinstitut.dk/si/?p=9194

Hvor den russiske præsident Putin lancerede en flanke, der kunne føre til den totale ødelæggelse af ISIS og al-Qaeda-terroristers base i Syrien og Irak, så har briterne nu aggressivt interveneret imod denne flanke, som hele planeten så desperat har brug for.

Den britiske premierminister Camerons aktuelle, hektiske deployering har til formål at forstærke den krigspolitik, der nu er modstand imod – Tony Blairs, George W. Bush’ og Barack Obamas katastrofale politik – britiske agenter og marionetter. Cameron insisterer: Nej, ødelæg ikke baserne for de terrorister, der nu myrder løs i Mellemøsten og Europa. Assad må først væltes som Syriens præsident.

Og marionetten Obama har i hele den forgangne uge gentaget: Intet samarbejde imod ISIS; forudsætningen er, at Rusland må gå med til, at Assad først må smides ud.

Det britiske monarki og finansielle imperium insisterer: Gå ikke efter ISIS’ finansierer og våbenleverandører i Saudi Arabien; gå ikke efter dets hjælper i den tyrkiske regering. Og frem for alt, gå ikke imod den britisk-saudiske politik for regimeskift-krige, der føres af Bush og Obama, og som bevidst har skabt og udbredt ISIS og drevet hundrede tusinder af desperate flygtninge ind i Europa.

Til Frankrig og andre nationer lyder ordren: Gå ikke i partnerskab med Rusland eller opfordr USA til at gå med Rusland for at knuse ISIS; men kræv, at Assad først må gå af. Grib ikke den chance, som tilbydes gennem Putins nylige, åbenlyst globale rolle, bakket op af Kinas tilbud om at forlænge udviklingen med den Nye Silkevej ind i Mellemøsten.

Samtidig forbereder de britiske kongelige sig på at åbne COP21-klimakonferencen om »global opvarmning« i Paris og styre den i henhold til deres besættelse – at reducere den menneskelige befolkning. Prins Charles, der er udvalgt til at holde åbningstalen til konferencen, påstod i et interview den 21. nov., at klimaforandring var årsagen til de folkemorderiske krige i Mellemøsten og Nordafrika – ikke Tony Blair, ikke George W. Bush og Barack Obama, men klimaforandringen forårsagede disse krige.

Og den britiske marionet Obama gentog i en tale den 21. nov., at »klimaforandring er USA’s sikkerhedstrussel nummer ét«.

Er han sindssyg? Nej, han er en marionet for det britiske monarki og det britiske finansimperium, og af Wall Street.

Lyndon LaRouche har insisteret på dette. Obama er en britisk marionet og en præsident for evindelige krige og dronedrab. Han må fjernes fra embedet. For dernæst at skabe en økonomisk genrejsning, »må alt, hvad vi gør i USA, følge de principper, som præsident Franklin Roosevelt stod for, imod Wall Street«.

»Der kan ikke blive nogen fred, før det britiske monarki er fjernet«, sagde LaRouche den 22. nov. Vær opmærksom på LaRouches insisteren på dette; det betyder menneskehedens fremtid.

20. november 2015 – Fire veteraner fra det amerikanske luftvåben med sammenlagt mere end 20 års erfaring med drone-operationer, tre af dem som ’sensor-operatører’ og den fjerde som kommunikations-tekniker, har skrevet til præsident Obama og opfordret ham til at genoverveje politikken med målrettede drone-drab, fordi, som de siger, det er en drivkraft bag ISIS og andre jihadistiske grupper. I et passioneret brev stilet til Obama, forsvarsminister Ash Carter og CIA direktør John Brennan skriver de, at taktikken har ”leveret brændstof til de hadefulde følelser, der har opildnet terrorismen og grupper som ISIS og samtidig tjent som et grundlæggende rekrutterings-værktøj i lighed med Guantánamo Bay”.

Den ældste af de fire, Brandon Bryant, der gjorde tjeneste i drone-eskadroner fra 2005 til 2011, fortalte til Guardian, at han var en del af det hold, der opsporede Anwar al-Awlaki med droner gennem 10 måneder kort tid før han blev dræbt. Bryant sagde, at iflg. hans mening er han blevet tvunget til at bryde sin militære ed ved at blive tildelt en mission, der dræbte en amerikansk landsmand. ”Vi fik at vide, at al-Awlaki fortjente at dø, at han fortjente at blive dræbt som en forræder, men artikel 3 af sektion 2 i den amerikanske forfatning siger, at selv en forræder har fortjent en retfærdig retssag foran en jury af ligemænd.”

De betegnede drone-strategien som selvødelæggende, fordi de civile tab skaber had rettet mod USA. ”Lige nu ser det ud til at være politisk hensigtsmæssigt,” sagde Cian Westmoreland, kommunikations-teknikeren. ”Men i det lange løb vil det kun være den negative side af Hellfire-missilerne og de brummende drone-overflyvninger, som mange af disse mennesker kender til USA og Storbritannien.

Her følger ordlyden af deres brev:

”Vi er forhenværende militærfolk i luftvåbnet. Vi gik ind i luftvåbnet for at beskytte amerikanske liv og vores forfatning. Vi kom til erkendelse af, at de uskyldige civile, vi dræbte, kun leverede brændstof til de følelser af had, der antændte terrorismen og grupper som ISIS, og som samtidig tjente som et grundlæggende rekrutterings-værktøj i lighed med Guantánamo Bay.” Denne regering og dens forgængere har opbygget et drone-program, der er en af de mest ødelæggende drivkræfter bag terrorisme og destabilisering i hele verden.

“Da skyldfølelsen over vores rolle i at fremme dette systematiske tab af uskyldige liv blev for meget, bukkede vi alle under for PTSD (post-traumatisk stress-syndrom). Vi blev afskrevet af den selvsamme regering, som vi havde givet så meget, og sendt ud i verden uden tilstrækkelig lægebehandling, hjælp fra det offentlige sundhedssystem eller nødvendig understøttelse. Nogle af os er nu hjemløse. Andre af os kan kun lige klare dagen og vejen.”

”Vi var vidner til groft spild, inkompetent ledelse, magtmisbrug samt, at vort lands ledere løj i fuld offentlighed om effektiviteten af drone-programmet. Vi kan ikke se tavst til og være vidner til tragedier som angrebene i Paris, vel vidende om drone-programmets ødelæggende effekt i udlandet og hjemme. En sådan tavshed ville krænke selve den ed, vi aflagde, om at støtte og forsvare forfatningen.”

”Vi anmoder Dem om at tage vores perspektiv i betragtning, selv om, i betragtning af den uhørte forfølgelse af sandhedsvidner, der kom før os, såsom Chelsea Manning, Julian Assange og Edward Snowden, denne opfordring muligvis er forgæves. For dette lands skyld håber vi dog, at det forholder sig anderledes.”

Brevet er undertegnet af Brandon Bryant, sensor-operatør; Cian Westmoreland, RF transmissions-systemtekniker; Stephen Lewis, sensor-operatør; og Michael Haas, sensor-operatør.

19. november 2015 – Ifølge opinionsundersøgelser er det fremmedfjendske parti, Alternativ for Tyskland, AfD, allerede blevet det tredjestørste parti i Tyskland. Støtte til AfD er hastigt steget i de seneste måneder og uger, først som en reaktion på flygtningekrisen, og nu efter terrorangrebene i Paris og den politiske debat, der er domineret af panik.

Krisen og den politiske debat »er som et program, der er skræddersyet til at fremme AfD«, sagde prof. Jürgen Falter, der har hjemme i Mainz, på tysk Tv i dag. AfD »nærmer sig tocifrede tal nationalt – i de østlige stater nåede de derop for længe siden. Med andre ord, så har vi her en politisk magt, der er ved at komme ind i delstatsparlamenterne og sluttelig i det nationale parlament (Forbundsdagen), og som vil styre det politiske spil i en totalt anden retning. Denne magt vil af de andre parter blive anset som værende uegnet til at indgå koalition med.«

20. november 2015 – Hvis klimaforandrings-alarmisterne ønsker at diskutere den virkelige klimakrise i horisonten ved den forestående FN-COP21 Paris klimaforandrings-extravaganza, bør de formulere en plan til at forhindre, at ti tusinder af flygtninge fryser ihjel i Europa. Dette er temaet i en ny erklæring, »Terrorisme og Flygtningekrise i en Kold Vinter«, der blev udlagt den 19. november af videnskabsfolkene Paul Dreissen og Joe D’Aleo, med Allan MacRae og Madhav Khandekar, på icecap.us og nu også på mange andre websider.

Som de forklarer, så er ti tusinder af europæiske borgere frosset ihjel i vintre med ekstremt koldt vejr, hvilket er, hvad Europa har oplevet i en stor del af det forgangne årti. Disse dramatiske udsving i temperaturen er i realiteten fremkaldt, ikke af menneskelig aktivitet, men af Solen og andre relaterede kræfter. Men det er de handlinger, som de politiske beslutningstagere skrider til, der vil udgøre forskellen mellem liv og død.

Forfatterne påpeger, at, i ekstremt kolde år kan USA opleve omkring 100.000 ekstraordinære dødsfald. De rapporterer, at der generelt forekommer mere end 20 gange så mange dødsfald som følge af ekstrem kulde end ekstrem varme. For flygtningene, der lever i »ekstrem fattigdom, med dårlig ernæring, utilstrækkelig beklædning og tæpper, og som i forvejen er syge og har improviseret husly«, kunne tallet for ekstraordinære vinterdødsfald blive svimlende; endda højere end de ekstraordinære vinterdødsfald på 50.000 mennesker i Storbritannien.

»Når en million flygtninge fryser under forringede omgivelser med utilstrækkeligt husly, mad, varme, beklædning og lægehjælp, og når 1,3 milliard mennesker stadig ikke har elektricitet – hvorfor i alverden skulle verden så indgå et forpligtende engagement om at bruge milliarder på angivelige, fremtidige katastrofer som følge af global opvarmning?«, spørger de. »Vi må anerkende, at rædselsfulde scenarier, fremkommet i computermodeller, ikke er en refleksion af virkeligheden på planeten … «

»Det ville være en samvittighedsløs forbrydelse imod menneskeheden, hvis de nationer, der mødes i Paris, gennemtvinger politiske tiltag for at beskytte vores planets energi-berøvede masser fra hypotetiske, menneskeskabte klimakatastrofer, der skulle optræde årtier frem i tiden, ved at forevige fattigdom og sygdom, der dræber millioner af flere mennesker i morgen. Dette er de virkelige grunde til, at klimaforandring er et afgørende, moralsk spørgsmål, understreger de. »Dette er, hvad vi må erkende, og holde op med at lege med menneskers liv.«

Paul Dreissen er analytiker for Komiteen for et Kontruktivt I morgen (CFACT). Jason Ross fra LPAC’s Videnskabsteam interviewede for nylig Paul Dreissen, forfatter af ’Miljø-imperialisme: Grøn magt, Sort død’, til EIR’s seneste Specialrapport, »Skræmmekampagne mod Global Opvarmning er Befolkningsreduktion – ikke Videnskab« (Se interviewet på dansk). Joe D’Aleo, akademisk seniorstabsmedlem ved American Meteorological Society, er medstifter af The Weather Channel.

13. november 2015 – Det forlyder, at der er en aftale på vej mellem Den europæiske Union og Tyrkiet om flygtningespørgsmålet, der, som forventet, er fuldstændig utilstrækkelig i forhold til opgaven. The Guardian rapporterer, at det blev besluttet, under et EU-hastetopmøde på Malta på sidelinjen af EU-Afrika-topmødet, at tilbyde Tyrkiet 3 mia. euro til gengæld for at systematisere flygtningestrømmen til Europa, og som ville omfatte registrering af flygtninge i Tyrkiet og med Europa, der indvilliger i at tage et vist antal hvert år. Tyrkiet skal så acceptere ikke-syriske flygtninge, der forlod Tyrkiet for Europa, men som ikke kvalificerer til flygtningestatus. Pengene skal gå til flygtningenes underhold i Tyrkiet. Der skal være et topmøde senere på måneden eller i december med Tyrkiet for en endelig aftale.

Den tyrkiske avis Hurriyet rapporterer ligeledes, at der har været forhandlinger mellem EU-kommissionsvicepræsident Frans Timmermans og højtrangerende tyrkiske regeringsfolk den 11. nov. i Ankara, hvor en flygtningeaftale, der er parallel med den, Guardian rapporterer om, blev udarbejdet i udkast. Udkastet kræver også en genoplivelse af forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU, ved at åbne for flere kapitler og bestemmelser om tyrkiske borgeres rejse uden visum til Schengen-zonen. Til gengæld vil Tyrkiet begynde at gennemføre en aftale om, at migranter igen kan komme ind i landet. Aftalen skal ratificeres af regeringslederne. Timmermans vil fremlægge aftalen for EU-rådet i december, hvor man vil søge enstemmig godkendelse.

I mellemtiden vil præsident for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker afholde diskussioner med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, den 15.-16. nov.

Det er interessant, at, alt imens Tyrkiet tilbydes 3 mia. euro, så har EU-medlemmet Grækenland, hvor henved 600.000 flygtninge er ankommet til siden januar i år, modtaget sølle 8 mio. euro.

EU-Afrika-topmødet den 10. nov. domineredes også af flygtningespørgsmålet, hvor europæerne krævede, at de afrikanske lande tager såkaldte økonomiske flygtninge tilbage til gengæld for blot 2 mia. euro. De afrikanske ledere siges at have været rasende over EU’s holdning.

12. november 2015 – Den amerikanske udenrigsminister John Kerry sagde onsdag til Financial Times mht. COP21-klimakonferencen for global opvarmning i Paris: »Der bliver ganske bestemt ikke nogen traktat … Der bliver ikke nogen juridisk bindende mål for nedbringelse som i Kyoto, eller sådan noget.«

Den franske præsident Hollande fik bersærkergang. »Hvis aftalen ikke er juridisk bindende, bliver der ingen aftale«, sagde han til international presse på Malta på sidelinjen af EU-Afrika-migrationskonferencen. »Jeg ved, hvor vanskeligt, det er«, sagde Hollande, med henvisning til modstanden mod en bindende aftale i USA’s Kongres. »Men vi må give Paris-aftalen, hvis der er en, en bindende karakter i den forstand, at de forpligtelser, der indgås, må overholdes og respekteres.«

Guardian rapporterede, at en global opinionsundersøgelse fandt, at indbyggere i Kina og USA var blandt de mindst bekymrede for klimaforandringen.

Talsmanden for EU’s Klimakommission, Miquel Arias Canete, sagde som svar på Kerrys kommentar: »Paris-aftalen må være en internationalt juridisk bindende aftale.« Den franske udenrigsminister Laurent Fabius havde sagt, at det var indlysende, at enhver aftale i Paris ville indeholde elementer, der var juridisk bindende, og foreslog, at Kerry var »forvirret« på det punkt.

Det er selvfølgelig ikke kun den amerikanske Kongres, men også Indien og Kina, der ikke vil underkaste sig bindende selvmord i Paris, som de også nægtede at gøre det i København i 2009 (COP15).

Der er hidtil ikke kommet nogen kommentar fra Det Hvide Hus.

10. november 2015 – USA kan ophøre med at dræbe og dø, og begynde at bygge igen.

Den 2. november bragte nyheder for dagen, der var et forfærdende chok for USA: Dødsraten for hvide amerikanere i alderen 45-54 – henved 44 millioner mennesker – er steget støt siden 1999, og er steget med mindst 15 % i denne periode, der dækker George W. Bush’ og Barack Obamas samlede præsidentskaber. Intet tilsvarende fandt sted under 1930’ernes Store Depression, ej heller på noget andet tidspunkt i det 20. århundrede; og intet tilsvarende har fundet sted i noget andet industrialiseret land siden Anden Verdenskrig.

Årsagerne er i en overvældende grad forgiftning gennem indtagelse af narkotika og alkohol, selvmord og leversygdomme med tilknytning til stofmisbrug. Denne »håbløshedens sygdom«, for at citere en borgmester i ’Rustbæltet’[1], er en sygdom forårsaget af afindustrialisering og konstant krig. Forfatterne til undersøgelsen, der afslørede denne chokerende kendsgerning, siger, at »disse amerikanske borgere vil være den første generation, der, som midaldrende, finder, at de ikke vil have bedre kår end deres forældre«.

Alle nationer har en mission for menneskeheden; og alle nationers mission for sig selv er at give hver generation mulighed for at overlade pladsen til en ny generation, der stiger højere og er til større gavn for den fremtidige menneskehed.

USA’s mission, for at redde sig selv, stirrer os direkte i ansigtet. Vi må standse George W. Bush og Barack Obamas illegale drab i USA’s navn af mindst hundreder af tusinder af mennesker i krige og dronekrige. Det er ulovligt og forfatningsstridigt, og det optrappes fortsat af Obama. Han må fjernes fra embedet for at stoppe det.

Vi bør lukke Wall Streets spekulation ved at genindføre Glass/Steagall-bankopdelingsloven. Dernæst må vi begynde at bygge igen ved at koble os til det mest magtfulde initiativ, der bygger moderne infrastruktur for at udvikle verdensøkonomien: Projekterne under ’Den nye Silkevej’, initieret af Kina, i hele Eurasien over land og vand. Vi bør få dette ind i USA gennem højhastigheds-jernbaner over Beringstrædet og ned langs den amerikanske vestkyst; og udbygge et højhastigheds-jernbanenetværk, der kan stå mål med Kinas 11.000 miles netværk, der allerede er i drift.

Amerika bør påtage sig ansvaret for den enorme flygtningekrise i Europa, som blev skabt gennem Obamas og Bush’ krige i Libyen, Syrien, Irak og Afghanistan – ved at tage føringen med at bygge Den nye Silkevej ind i Mellemøsten. Som en artikel af en tysk forfatter i går udtrykte det:

»Blot en hensigtserklæring fra EU om at gå med i dette projekt, eller blot en erklæring fra EU’s medlemsstater, ville ændre det politiske klima. Når de første aktiviteter med projektering og konstruktion først begynder at vise sig på mobile skærme, vil mange skimte den første gryende, længe savnede blå himmel bag de sorte skyer ude i horisonten. En sådan strategi ville forbedre situationen i Sydvestasien og på afgørende vis svække Islamisk Stat: Når folk er grebet af håb og optimisme, vil fundamentalisme ophøre med at finde næring.«

På samme måde vil »håbløshedens sygdom» ophøre i USA.

[1] ’Rustbæltet’ er et udryk for området, der strækker sig fra den øvre del af det nordøstlige USA, de store søer og staterne i Midtvesten, og det refererer til den økonomiske nedgang, befolkningsnedgangen og byernes forfald pga., at områdets engang så magtfulde industrisektor er skrumpet ind. Udtrykket blev populært i USA i 1980’erne.

Den russiske præsident Vladimir Putin talte ved åbningen af en konference med ledere fra Forsvarsministeriet og militærindustrien i Sotji, Rusland, tirsdag, hvor han i skarpe vendinger advarede om, at præsident Barack Obamas politik er i færd med at drive verden mod en termonuklear udslettelse i en meget nær fremtid. I realiteten fremkom Putin med det mest vandtætte argument for, hvorfor USA’s præsident må fjernes fra embedet nu.

Putin gjorde det klart, at USA har løjet om grundene til, at det bygger et globalt missilforsvarssystem, eftersom Iran nu har underskrevet P5+1-aftalen og afstået fra atomvåben. Målet for USA’s og dets allieredes globale ABM har hele tiden været at ændre den globale, militære balance til fordel for USA’s Prompt Global Strike-doktrin, dvs. evnen til at kunne lancere et atomart førsteangreb imod Rusland (og som angiveligt skulle ødelægge modpartens evne til et gengældelsesangreb, -red.). Rusland for sin del vil ikke finde sig i dette; og Rusland bygger nye våbensystemer, af hvilke nogle allerede er i felten, og som kan modgå enhver ABM-fordel, som USA måtte opnå.

Dette er den samme Barack Obama, hvis mærke for udenrigspolitisk »succes« har været massedrabs-droneprogrammet, under hvilket et ukendt antal uskyldige civile er blevet dræbt for blot posthumt at blive klassificeret som »fjender dræbt under kamp«, eller, mere enkelt, »offer for krigen«. Under diskussion med sine medarbejdere fra LaRouches Politiske Komite onsdag trak Lyndon LaRouche en klar linje mellem menneskelige væsener og uhyrer, som Obama, der ikke har nogen evne til agape, næstekærlighed, og således mangler de menneskelige, følelsesmæssige egenskaber, der adskiller mennesket fra dyret.

LaRouche bemærkede, at Californiens guvernør Jerry Brown har samme karakter som Obama, totalt distanceret fra ethvert begreb om agape.

Selv, hvis et termonukleart Armageddon kan undgås i den umiddelbare fremtid, så har Obamas syv år i embedet, der fulgte efter otte år med Bush-Cheney, haft en total disintegration af livsvilkårene for det store flertal af amerikanere til følge. Den seneste grusomhed er den massive stigning af kokainproduktionen i Colombia, der uundgåeligt meget snart vil antage form af en strøm af billig kokain, der kommer ind i USA. Dette kommer oveni det allerede epidemiske spring i heroinafhængighed og afhængighed af smertestillende medicin. Det amerikanske folk er udset som målskive for en ny og ondsindet, britisk Opiumskrig. Tilfældet med Colombia eksemplificerer dette; med præsident Santos, en protege af Tony Blair og Obama-allieret, der åbenlyst har promoveret legalisering af narkotika, har nedlukket coca-udryddelsesprogrammerne og nu er i den endelige fase for forhandlinger om en narko-fred med den berygtede narko-terrorist FARC.

Præsidenten for Boston Federal Reserve Bank er også kommet ud i denne uge med svare advarsler om en nedsmeltning af den kommercielle ejendomsboble og bemærkede, at situationen er mere alvorlig end i september 2007, hvor bolig- og erhvervsejendomsmarkedet først nedsmeltede; dette førte til nedsmeltningen i 2008 og den efterfølgende kvantitative lempelse (’pengetrykning’).

Hvis vi ser bort fra faren for atomkrig, så er de reelle livsbetingelser for det store flertal af amerikanere blevet ødelagt i løbet af de seneste 15 år med Bush og Obama. Europa er i en endnu værre tilstand med førende nationer som Tyskland og Frankrig, der er håbløst kollapset, og med Storbritannien allerede i et totalt økonomisk sammenbrud. Alt imens det transatlantiske område går fra ondt til værre, og førende britiske kredse pønser på krig som en vej ud af deres dilemma, så er situationen i Asien og Eurasien en kvalitativt anden, med Kina, Rusland og Indien, der fører an i indsatsen for at afstikke en ny kurs for virkeligt, globalt samarbejde og en videnskabelig revolution, der vil blive til gavn for hele menneskeheden.

Muligheden for at lancere et sådant »nyt paradigme for menneskeheden«[1] er forhånden, og det første, altafgørende skridt er afsættelsen af Obama og nedlukning af Wall Street, så processen med økonomisk genrejsning og heling i USA kan påbegyndes.

[1] Se video med Helga Zepp-LaRouche m.fl., »Et nyt paradigme for civilisationen«, engelsk, med dansk udskrift.

Supplerende dokumentation:

Vladimir Putin advarer igen USA mod at bryde den strategiske atomvåbenbalance

12. november 2015: Den russiske præsident Vladimir Putin kom med skarpe åbningsbemærkninger inden mødet med topforsvarsfolk fra regeringen og repræsentanter for det russiske militære/industrielle kompleks under det årlige revisionsmøde. Mødet, der fandt sted tirsdag i Sotji, faldt sammen med meddelelsen om, at det russiske forsvarsbudget for næste år vil være 49 mia. dollar, hvor de 35 mia. er direkte øremærkede til de russiske bevæbnede styrker. Til sammenligning er det amerikanske forsvarsbudget 10-15 gange STØRRE: og to nye, amerikanske våbenprogrammer – det nye F-35 stealth kampfly og udskiftningen af ubåde, der medfører ballistiske missiler – er hver for sig mere kostbare end hele det russiske forsvarsbudget.

Putin fokuserede sine indledende bemærkninger omkring den trussel mod Rusland, som udgøres af USA’s og dets allieredes globale missilforsvarsprogram. Putin sagde i begyndelsen af sine bemærkninger:

»Som vi alle ved opbygger USA og dets allierede uophørligt deres globale missileforsvarssystem. Desværre tager man hverken vore bekymringer eller vore samarbejdsforslag i betragtning. Vi har ved flere lejligheder indikeret, at vi anser sådanne handlinger for at være et forsøg på at underminere den eksisterende atomvåbenbalance, og på faktisk at destabilisere hele systemet med regional og global stabilitet.«

Putin bemærkede, at Washington vedvarende har hævdet, at ABM-deployeringerne relaterede til faren fra Iran, men deployeringerne fortsætter, selv efter P5+1-aftalen. Han sluttede:

»Derfor«, konkluderede han, »er henvisninger til de iranske og nordkoreanske atommissiltrusler et dække for de sande intentioner, der i realiteten drejer sig om at neutralisere andre atomstaters strategiske atompotentiale, ud over USA og deres allierede; primært vedr. Rusland, selvfølgelig, og om at opnå en afgørende militær overlegenhed med alle de heraf følgende konsekvenser.«

Det faktum, at Putin ikke uddybede »de heraf følgende konsekvenser«, udvandede på ingen måde hans direkte budskab: Obama, lige som Bush og Cheney før ham, er hastigt i færd med at drive verden mod en atomar konfrontation. Putin gjorde det klart, at Rusland allerede forbereder sig til en sådan konfrontation gennem netop det arbejde, der var emnet for dette særlige, årlige møde, som han talte til.

Putin forklarede:

»Vi har gentagne gange sagt, at Rusland vil tage de nødvendige, tilsvarende forholdsregler for at styrke sit atompotentiale. Vi vil ligeledes også arbejde på anti-missilforsvarssystemer, men i det første stadium, som vi gentagent har sagt, vil vi fokusere også på offensive systemer, der kan overvinde ethvert anti-missilforsvarssystem.«

Putin bemærkede i sine slutbemærkninger, at Rusland i de seneste tre år har arbejdet på at udvikle

»flere lovende våbensystemer, der kan udføre kampmissioner i dybden under betingelser med et anti-missilforsvarssystem«,

og bemærkede, at kampenhederne er begyndt at modtage sådanne nye våbensystemer allerede i år.

Det er ikke alle, der i USA og Vesten ikke har opfattet pointen. Stephen Blank, senior-stabsmedlem ved USA’s Udenrigspolitiske Råd, skrev for nylig en artikel med overskriften, »The West Underestimates Putin at its Peril« (’Vesten undervurderer Putin, til sit eget fordærv’). Han begynder,

 “For den store, britiske militæranalytiker Basil Liddell-Hart var det aksiomatisk, at formålet med krige var en bedre fred. Med andre ord, så, for at være succesfulde, må de sættes i forbindelse med politiske resultater og strategiske landvindinger.« Efter en bemærkning om, at Obamaregeringen har vist sig at være ude af stand til strategisk tænkning, skrev Blank, »Hvilke fejl, Rusland og dets bevæbnede styrker så end måtte have, så er foragt for strategi ikke en af dem. Washingtons eliter, med få undtagelser, kan ikke acceptere, at den russiske præsident Vladimir Putin tænker og handler strategisk.« Dernæst demonstrerer Blank, at, i det aktuelle tilfælde med Syrien, er det præcis, hvad Putin gør. Han konkluderer, at »Putin kunne måske sluttelig tabe spillet i Syrien, for intet er så uforudsigeligt som krig. Men denne mulighed kan ikke retfærdiggøre den selvbehagelighed, arrogance og intellektuelle dovenskab, der truer USA’s interesser og dets allierede.«

I Guardian den 10. nov. bragte Julian Borger spørgsmålet direkte tilbage til USA’s atomvåbenprovokationer mod Moskva. Borger rapporterede om nylige advarsler fra tidl. viceformand for Generalstabscheferne, gen. James Cartwright, der udtalte, at moderniseringen af USA’s taktiske atomvåben i Europa, B-61 12, gør dem »brugbare«, og dette udgør en alvorlig fare for at glide ind i en atomkrig. Cartwright sagde til PBS, »Hvis jeg, med bevarelse af samme sprængkraft, kan nedbringe sprængstofmængden, og derfor det sandsynlige atomnedfald, osv., gør dette det så mere anvendeligt i en præsidents eller national sikkerhedsbeslutningstagers øjne? Og svaret er, at det sandsynligvis kunne være mere anvendeligt.« Borger bemærkede, »Det store ved atomvåben var, at deres anvendelse angiveligt var utænkelig, og de var derfor et afskrækkelsesmiddel mod overvejelser om en ny verdenskrig. Når de først bliver ’tænkelige’, befinder vi os i et andet, og langt farligere, univers.        

10. november 2015 – Tidligere filippinsk senator Kit Tatad har udgivet en artikel, hvor han gennemgår og roser Executive Intelligence Reviews rapport, »Skræmmekampagne om Global Opvarmning er Befolkningsreduktion – ikke Videnskab«. Artiklen udgives i hans sædvanlig spalte i Manila Times.

Senator Tatad, en fremtrædende politisk skikkelse, så vel som også journalist og forfatter som katolsk lægmand, identificerer først Pavens seneste Encyklika, ’Laudato Si’, som et, der »er blevet lovprist af mange, der lovpriser hvad som helst, Paven siger«, og siger dernæst, at mange »hengivne katolikker« mener, at det, at kalde »Moder Jord som oprindelsen til alt liv er poesi, ikke teologi eller videnskab, og en mulig glidebane hen imod hedenskab«.

Han henviser dernæst til EIR’s rapport, der tilsigter at forhindre COP21-konferencen mod global opvarmning, der skal finde sted i Paris i slutningen af november, i at tvinge en politik, der medfører en dødbringende befolkningsreduktion, ned over verden, baseret på falsk videnskab. Han citerer Helga Zepp-LaRouche, nævner de hovedskyldige (Prins Philip af England og Kommandør af Det britiske Imperium, Martin Schellnhuber, Tyskland), deres plan om at reducere befolkningen til en milliard og opfordrer folk til at underskrive EIR’s (Schiller Instituttets) »RESOLUTION: Nej til COP21-klimakonference for befolkningsreduktion«, med en gengivelse af resolutionen i sin helhed.

(Kit Tatads artikel vil i sin helhed snarest komme på dansk på vores hjemmeside. )  

8. november, 2015 – I en skarpt formuleret udtalelse publiceret 5. november advarede Læger uden Grænser/Medicins Sans Frontieres (MSF) om, at aftalen om Trans-Pacific Partnership (TPP), hvis ordlyd netop er blevet offentliggjort, ”er en dårlig aftale for lægehjælp; den er dårlig for dem, der yder humanitær lægehjælp, som MSF, og den er dårlig for mennesker, der har brug for billig medicin i heleverden, inklusive i USA.” Erklæringen blev udsendt i Judit Rius Sanjuans navn, amerikansk chef og juridisk rådgiver for MSF’s Kampagne for Adgang til Vigtig Medicin.

Med en skarp henvisning til Obamaregeringen advarer erklæringen om, at ”bestemmelserne i TPP-aftalen vil ikke alene hæve prisen på medicin og forårsage unødvendig lidelse, men de vil også repræsentere en fuldstændig afslutning på den amerikanske regerings tidligere forpligtende engagement over for den globale sundhed, inklusive garantier, der er omfattet af USA’s ’Nye Handelspolitik’ fra 2007.”

”MSF er fortsat alvorligt bekymret over den effekt, som TPP- handelsaftalen vil få for millioner af menneskers adgang til billig medicin, hvis den sættes i kraft,” udtaler MSF. TPP-aftalens ordlyd ”bekræfter, at aftalen yderligere vil forsinke generel, prissænkende konkurrence ved at udvide og styrke farmaceutiske virksomheders beskyttede monopolmarkeder … Det er meget foruroligende at se, at det er lykkedes den amerikanske regering og farmaceutiske virksomheder at indsluse regler, der vil fastholde høje medicinpriser i længere tid og begrænse de værktøjer, som regeringer og civilsamfundet har til at forsøge at forøge generel konkurrence …”

Hvis TPP-aftalen træder i kraft, advarer MSF, vil den ikke tillade nationale reguleringsmyndigheder at benytte eksisterende data, der viser et biologisk produkts sikkerhed og virkeevne, til at bemyndige salget af konkurrerende produkter, selv, når der ikke foreligger patenter. TPP ville også tvinge regeringer til at forlænge eksisterende patentmonopoler udover den nuværende 20 års-periode, hvis de farmaceutiske virksomheder kræver det …”

MSF opfordrer alle lovgivere eller parlamenter i de nationer, der har underskrevet TPP, ”til nøje at overveje, hvorvidt den aftalte TPP-tekst reflekterer den retning, de ønsker at gå, med hensyn til adgang til prisbillig medicin og fremme af biomedicinsk innovation; hvis ikke, bør TPP-aftalen modificeres eller forkastes”.

9. november 2015 – Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier var på officielt besøg i Athen den 29. okt. for drøftelser med græske regeringsfolk, inkl. udenrigsminister Nikos Kotzias. Højt på dagsordenen for begge parter stod flygtningekrisen og krigen i Syrien. Den 30. okt. udgav det græske Udenrigsministerium et udskrift på engelsk af deres pressekonference den 29. okt., under hvilken de begge kom med vigtige erklæringer.

Med hensyn til flygtningekrisen understregede udenrigsminister Kotzias, som også andre græske regeringsfolk har gjort, at hovedspørgsmålet er at løse krigen i Syrien, samt den kendsgerning, at FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er blevet ribbet for finansiering.

Kotzias sagde, at han tilbage i februar i tyske medier advarede om, at nedskæringerne i finansieringen af FN’s hjælpeoperationer for flygtninge ville føre til en massiv stigning i flygtningestrømmen. Han advarede igen under pressekonferencen, at han har informationer om, at henved 300.000 flygtninge er en route fra lejre i Jordan og Libanon, og at flygtninge i tyrkiske lejre er ved at sælge alle deres ejendele for at kunne foretage den lange rejse.

Kozias siger, at disse mennesker kun er en del af 3 millioner mennesker, der lever i flygtningelejrene, og som nu rejser, fordi de bogstavelig talt sulter i lejrene. Han uddybede nedskæringerne i finansieringen, der er faldet fra 150 dollar pr. familie i lejrene til nu 13 dollar, dvs. ca. 0,43 dollar om dagen. Steinmeier var enig og sagde, at Tyskland havde sammenkaldt et G7-møde på sidelinjen af FN’s Generalforsamling, som havde rejst 1,7 mia. dollar blot til at finansiere mad i lejrene, men at det ikke var nær nok.

Kotzias kom også med en magtfuld intervention til støtte for den ægyptiske regering og sagde: »Der er ingen, der bør lege med ilden og destabilisere andre lande i regionen. Nogle kan godt lide at mødes med det Muslimske Broderskab i Egypten. Det forstår jeg. Jeg har aldrig været tilhænger af militærregimer. Min generation sad i militærjuntaens fængsler. Stabilitet og sikkerhed i regionen kommer først. Har nogen overvejet, hvad der ville ske i tilfælde af et kaotisk kollaps af det egyptiske regime, med 96 mio. mennesker, af hvilke 62 mio. er unge og uden identitet, fremtid, jobs? Og bag disse titals millioner er der 45 mio., der nu er ved at komme frem fra borgerkrigen i Sudan, så vel som også den fejlslagne stat Somalia. Efter min mening må vi afvende destabiliseringen i denne region fra toppen og ned, for ellers vil flygtningesituationen i Middelhavet virkelig komme ud af kontrol. Som følge heraf må vi træffe mange, mange flere forholdsregler.«

Steinmeier pointerede også, at der ikke kan findes en løsning og afslutning på krigen i Syrien uden at involvere præsident Bashar al-Assad.

Foto: Tyrkiet: De sælger, pakker og rejser. For at overleve.    

8. november 2015 – Efter Sovjetunionens kollaps og under Det britiske Imperiums udplyndringspolitik, gennemgik Rusland et chokerende, befolkningsmæssigt sammenbrud, ikke ulig det, der nu rapporteres at finde sted i USA under Bush- og Obamapræsidentskaberne. Som den russiske økonom, tidl. medlem af Dumaen og nuværende rådgiver til præsident Putin, Sergei Glazyev, skrev i sin bog fra 1999 ’Folkemord’: »Den årlige rate af nedgang i befolkningstallet [i Rusland i 1990’erne] har været mere end det dobbelte af nedgangen under perioden af Stalinistisk undertrykkelse og massehungersnød i første halvdel af 1930’erne … Intet tilsvarende dette er forekommet i Ruslands tusindårige historie.«

Lyndon LaRouche havde, i en historisk vidneberetning, han aflagde den 29. juni 2001for den russiske Statsdumas Økonomiske Komite, som Glazyev dengang var formand for, advaret:

»I øjeblikket er verden som helhed domineret af den kendsgerning, at vi befinder os i IMF-systemets slutfase, i hvert fald i den form, det udviklede i kølvandet på den amerikanske præsident Nixons introduktion af den monetære orden med den såkaldte ’flydende vekselkurs’ medio august 1971. I modstrid med den hysteriske propaganda, der kommer fra Bushregeringen, der nu er i store vanskeligheder, så er der intet, der kan redde det nuværende globale finanssystem og monetære system i sin nuværende form.

Den fortsatte afvisning af at acceptere visse nødvendige, omfattende reformer i disse systemer ville frembringe ikke alene en økonomisk katastrofe værre end den værste periode i 1930’ernes økonomiske depression. Den aktuelle krise vil også, med mindre den stoppes af nødvendige, drastiske reformer, udvikle sig til en demografisk katastrofe, som mere eller mindre kan sammenlignes med det, historikere kalder ’den Nye Mørke Tidsalder’, der dominerede over Europa i kølvandet på det såkaldte Lombard-banksystems bankerot i det fjortende århundrede. At tale om en økonomisk politik, der ikke inkluderer en snarlig og omfattende reform af IMF-systemet, er derfor værre end tidsspilde.

Vi kan besejre dette kollaps, men kun, hvis vi er i stand til at frembringe en vis grad af internationalt samarbejde», erklærede LaRouche.

Foretag nu en sammenligning mellem den totale vending, der finder sted i Rusland under præsident Putins politik, og i hans BRIKS-allierede lande mere alment, og så det accelererende, demografiske sammenbrud og den Nye Mørke Tidsalder i Amerika under Bush og nu Obama.

Hvorfor sidder Obama stadig i Det Hvide Hus?

De fleste mennesker er så bebyrdet med at sørge for deres elementære livsfornødenheder, at de ikke ønsker, og ikke kan klare den yderligere byrde, det er, at tænke. De er derfor tilbøjelige til at overtage deres meninger fra en eller anden gruppe, som de tilhører, det være sig kirke, præst, klub, deres samfundsklasse, medier eller en hvilken som helst anden gruppe. For at være i besiddelse af visdom, være klog, og for at elske visdom, må man allerede være i besiddelse af visdom for at påskønne den.

4. november 2015 – Det var ikke med droner, men med en ligeså dødelig politik på det sociale og økonomiske område under Bush- og Obamaregeringerne, under direkte ordre fra Wall Street, at dødeligheden for hvide, ikke-latinamerikanske amerikanere mellem 45-54 steg med en chokerende voldsomhed. Dette viser en undersøgelse, der blev offentliggjort i en rapport, som nu nyder udbredt mediebevågenhed. Rapporten blev offentliggjort midt i september af to økonomer fra Princetons universitet, Anne Case og nobelpriskandidat i 2015 for økonomi, Angus Deaton.

Case og Deaton viste yderligere, at, hvis dødeligheden ”fortsat var faldet med samme hastighed som fra 1979-1998, ville en halv million dødsfald have været undgået i perioden fra 1999-2013”. En halv million dødsfald, som Obama, Bush og deres Wall Street-politik må stå direkte til ansvar for.

Disse afsløringer understreger, hvad Lyndon LaRouche gentagende gange har fastholdt: at Obamas politik fører til en drastisk stigning i antallet af dødsfald i den amerikanske befolkning. LaRouche havde følgende kommentar: ”Hvorfor greb vi som nation ikke ind for mange år siden, for at forhindre, at dette skulle ske? Hvordan blev folk narret til at godtage en økonomisk politik, der ødelagde videnskab og industri og samtidig førte til ubegrænsede redningspakker til Wall Street? Hvordan blev vi forført til at gøre dette mod os selv?”

LaRouche forklarede, at der må handles straks for at få Obama afsat ved forfatningsmæssige midler. Ellers vil den sataniske Obama fortsætte med at dræbe med sin økonomiske politik, med sine droneangreb, med flere ulovlige krige og de deraf følgende strømme af desperate flygtninge. Og han vil dræbe med truslen om en atomar konfrontation mod Rusland og Kina. Obama er ikke et geni, forklarede LaRouche; han er bare satanisk og har sat folk i en tilstand af angst, inklusiv det meste af USA’s kongres. Men hvis man ikke går op imod Obama og ændrer hans politik, er man inkompetent – og snart en død sild.

Rapporten fra Case og Deaton viser, at, fra 1999-2014 – årene under Obama og Bush – steg dødeligheden blandt hvide, ikke-latinamerikanske amerikanere mellem 45-54 år med mere end 10 %. Blandt den fattigere, mindre veluddannede del af denne aldersgruppe steg antallet af dødsfald med 22 % i denne periode. Ifølge rapportens forfattere ”har denne ændring sat en stopper for flere årtiers fremgang. Og dette kun i USA: Ingen anden rig nation oplevede en lignende ændring.” Faktisk oplevede mange lande som f.eks. Tyskland og Frankrig i samme periode et fald i dødeligheden på 25-30 % blandt de tilsvarende befolkningsgrupper.

Årsagerne til stigningen i dødelighed er ligeså chokerende som selve stigningen:
”Denne stigning hos hvide var primært forårsaget af en øget dødelighed som resultat af narko- og alkoholforgiftninger, selvmord og kroniske leversygdomme samt skrumpelever”, skrev forfatterne og bemærkede især himmelflugten i brugen af opium- og heroinnarkotika i denne aldersgruppe. De nåede frem til følgende, isnende konklusion:

”Folk, der aktuelt befinder sig som midaldrende, kunne være en ’fortabt generation’, hvis fremtid ser mindre lys ud end deres forgængeres.”

Dette er et tegn på den nye, mørke tidsalder, der nu skyller ind over USA. Overskriften i New York Times’ artikel fra 2. nov., der dækkede denne rapport, var ”Dødsfald blandt midaldrende.” Den kunne ligeså godt have været ”Dødsfald i Middelalderen.”