Kast nyt lys på planeten Jorden

Den 6. januar (EIRNS) – NASA’s administrerende direktør, Jim Bridenstine, bekræftede i weekenden, at NASA’s invitation til den russiske generaldirektør for Roscosmos, Dmitry Rogozin, om at besøge USA er blevet aflyst på grund af pres fra amerikanske senatorer, der er involveret i vedholdende konfrontation med Rusland. Denne beslutning er ikke alene  en yderligere provokation fra det amerikanske “krigsparti”, der befinder sig i et tæt omløb omkring det Britiske Imperiums politiske etablissement. Det kommer på et afgørende tidspunkt for et potentielt samarbejde mellem fire stormagter – Rusland, Kina, Indien og USA – om det mest betydningsfulde af de forhold som menneskeheden står over: Videnskabeligt samarbejde om rumforskning, den næste store ’grænse’ for menneskehedens voksende herredømme over vores univers. Bestræbelser på at forpurre et sådant nødvendigt samarbejde er virkelig en forbrydelse mod menneskeheden.

Som Wu Weiren, chef for Kinas måneprogram, så veltalende udtalte umiddelbart efter den spektakulære Chang’e-4 månelanding: “At udforske det ukendte er menneskets natur. Månen er en mystisk verden for os. Vi har et ansvar for at udforske og forstå den. Månens udforskning vil også uddybe vores forståelse af Jorden og os selv.”

Det pres, der i dette tilfælde anvendes af amerikanske senatorer, er kun en del af det Britiske Imperiums strategi om at bruge den nye amerikanske Kongres – herunder dens medie-forstærkede kampagne for at afsætte præsident Donald Trump ved en rigsretssag; den igangværende heksejagt i form af Muellers undersøgelse; og internationalt pres fra “fremmede magter” (dvs. briterne) for at lægge præsident Trump i en spændetrøje. Disse tiltag er taget i anvendelse for – på den ene eller anden måde – simpelthen at forhindre ham i at regere som præsident, baseret på den politik, som han blev valgt på.

Hvad der også er sigende er indsatsen i den 11. time for at sabotere Trumps tilbagetrækningspolitik for Syrien, eftersom de frygter potentialet for en fuldstændig omorganisering af Sydvestasien, væk fra årtier (eller ligefrem århundreder) med det Britiske Imperiums blodige geopolitiske ‘Great Game’.

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, tilrådede i dag: Ignorer distraktionerne. Hold nationens opmærksomhed fokuseret på de virkelige problemer, som verden står overfor: Firemagts-samarbejdet om at skabe et nyt paradigme i retning af den kurs, der er udlagt med Kinas Bælte og Vej-initiativ; afslutning af britisk geopolitik og dens tilhørende krige; og overvindelse af det foruroligende transatlantiske finansielle sammenbrud med LaRouches Fire Love, der begynder med en Glass-Steagall ‘brandvæg’ – som også er den eneste effektive ‘væg’, der faktisk kan stoppe A/S Narkotikas (imperiets organiserede narkotika-kriminalitet, red.) nye opiumskrig mod USA og andre, hvilket Lyndon LaRouche har sagt længe.

Menneskehedens nylige tilstedeværelse på Månens såkaldte ‘bagside’ og den nye æra for win-win samarbejde for menneskeheden, som der dermed er blevet åbnet for, kan kaste nyt lys på løsningen af disse centrale spørgsmål nede på planeten Jorden.

 

 




Hvad verden behøver nu

Den 3. januar (EIRNS) – Som hele verden nu ved, landede Chang’e-4 i dag på den anden side af månen, menneskehedens første landing dér nogensinde. Som EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche korrekt havde forudsagt, selv før Chang’e-4-missionen formelt blev annonceret i december 2015, er en ny æra begyndt for menneskeheden. Ouyang Ziyuan, fader til og leder af Kinas program for udforskning af Månen, gav i dag et interview til CGTN-TV, hvor han diskuterede sin opdagelse af, at Månens Helium-3 vil forsyne menneskeheden med fusionskraft som energi i de næste 10.000 år. På samme tid blev den store mulighed, som månens bagside tilbyder for lavfrekvent radio-astronomi – flere gange beskrevet af LaRouche PAC’s forskerhold – udnyttet allerede i går, da det kinesiske månefartøj blev koblet sammen med missionens Queqiao-relæstation, hvorved man dannede et sammensat lavfrekvent radioteleskop, der rækker langt ud over vores galakse, idet månens masse beskytter det mod jordens interferens.

Samtidig måler månefartøjet den lokale vandkoncentration med henblik på en fremtidig bemandet landing. Men endnu vigtigere er Chang’e-4’s rolle i vores arts historiske fremskridt fra jorden og ud i solsystemet, galaksen og hinsides, der blev indledt mod enorme odds af heroiske tyskere, russere og amerikanere i det 20. århundrede. Men det blev brutalt lukket ned af Storbritannien efter de amerikanske bemandede månelandinger i 1969-72. Endeligt, efter to tabte generationer, er denne menneskehedens store kamp atter genoptaget. Vi erindrer ordene fra den store sovjetiske rumforsker Sergei Pavlovich Korolyov til hans hold på Baikonur den 4. oktober 1957, da Sputnik blev opsendt med succes: »Menneskehedens bedste sønners drømme er blevet til virkelighed – stormen mod rummet er begyndt.«

En ny æra er begyndt, hvis… – hvis, og kun hvis, vi drager klar fordel af den. Hvis vi i stedet går glip af denne sidste chance, kan menneskeheden falde tilbage til forrige århundredes mørke eller værre. På samme dag som månelandingen, den 2. januar (EST – red.), drev præsident Donald Trump den britiske fjende til raseri i et halvanden times TV-transmitteret kabinetmøde, hvor han placerede ansvaret for fred i både Afghanistan og Syrien på disse lande samt deres naboer, herunder Indien, Pakistan og Rusland for Afghanistans vedkommende, Tyrkiet og Rusland, måske også Iran, for Syriens. Præsidenten sagde, at Sovjetunionen i 1979 var i sin gode ret til at intervenere militært i Afghanistan, hvorfra terrorisme oversvømmede unionen. Som Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche har bemærket, åbner præsident Trump døren til en Westfalsk fredsløsning for Sydvestasien – en løsning som Kissinger, der taler for sine britiske herrer, udelukker. Disse britiske herrer vil aldrig tilgive Donald Trump for dette, så længe han lever. Den fuldstændige afskrift af præsidentens udveksling med sit kabinet er offentliggjort på det Hvide Hus’ hjemmeside. Men endnu engang er det, der er yderst vigtigt om denne store forandring, ikke de faktiske omstændigheder i sig selv (endnu mindre kommentarer om dem), men snarere hvad vi, menneskeheden, gør med dem – eller undlader at gøre.

Den udgave af EIR, der udkommer 4. januar, indeholder en tale af Lyndon LaRouche fra marts 1998 med titlen »Mod et Nyt Bretton Woods.« Han talte blandt andet til embedsmænd og rådgivere for daværende præsident Bill Clinton og dermed indirekte til præsidenten selv. Efter at have tegnet et samlet levende billede af ideén om det Nye Bretton Woods-system ud fra dets bestanddele , herunder komponenter som maskinværktøjernes rolle og Den Eurasiske Landbro, var LaRouches ord, når man sætter dem på spidsen: »I siger, at det er alle gode forslag. I indrømmer, at idéerne er smukke. Men I siger, at det ‘ikke ligger i kortene’. Lad mig sige jer noget: Tag lederskab eller kom af vejen!« I en artikel i samme udgave af EIR skriver Dennis Speed fra LaRouchePAC’s ledergruppe med et kinesisk ordsprog, der peger i samme retning: »De, der siger, at det er umuligt, bør ikke forstyrre dem, der gør det.«

I den nævnte tale fortæller LaRouche den usminkede sandhed om, hvad lederskab er, og hvad det ikke er. Er lederen den, der omhyggeligt analyserer og genanalyserer midlerne (eller tabene) for minutiøst at kunne veje oddsene for succes og fiasko mod hinanden? Vil Trump blive sat for rigsretsdomstolen? Vil denne eller hine forfærdelige ting ske? Eller markerer han dristigt den hidtil usynlige, kritiske vej og sætter alt på spil for sejr, som Tysklands general Alfred von Schlieffen gjorde det i første verdenskrig? Kæmp utrætteligt for at vende flanken, spar ingenting, selvom – som det ofte er tilfældet – slagets fremtidige udvikling endnu ikke kan forudsiges. Dette er den måde, kampen skal føres, på mange fronter, for LaRouches Nye Bretton Woods.




Det store »hvis…«

Den 25. december (EIRNS) – Efter juleferien befinder vi os midt i en verdensomspændende krise, der giver den bedste mulighed for et grundlæggende gennembrud for menneskeheden siden Franklin Roosevelts sidste indsats for tre fjerdedele af et århundrede siden. Dette enestående øjeblik, der ingen fortilfælde har, byder sandsynligvis på endnu større muligheder end dem, som Douglas MacArthur hyllede ved slutningen af Anden Verdenskrig – før Churchill og Truman ødelagde dem. Selvom det er sandt, at frygtelige farer truer os, kan Lyndon LaRouches metoder dog give inspiration til målrettet og vidtrækkende lederskab, der kan sætte nationer i stand til at overvinde dem.

Lad os forsøge at illustrere dette: Præsident Trumps beslutsomme indsats for at trække sig tilbage fra Syrien og derefter, formodentligt, fra Afghanistan, har selvfølgelig mindet det amerikanske folk om årsagerne til, at de valgte ham som præsident. Efter ødelæggelserne under Bush- og Obama-årene har det genoplivet deres vision om, hvad landet kunne være. Men det har gjort mere, som flere rapporter forsigtigt indikerer. Den amerikanske afvisning af »de evige krige«, der blev pranget USA på af Det Britiske Imperium, udløser samtidig en begyndende forhandlingsproces mellem de fire magter USA, Rusland, Kina og Indien, sammen med andre såsom Tyrkiet, Syrien og Pakistan, om en fremtrædende fredsorden for Syd- og Sydvestasien. Dette passer ikke kun sammen med Kinas Bælte og Vej Initiativ, men det bringer os tættere på forhandlingerne om et nyt Bretton Woods-system – hvis vi gennemtvinger disse forhandlinger. Samtidig vil Kinas Chang’e-4, der nu kredser om månen, snart udføre den første bløde landing på månens bagside – måske allerede i den første uge af januar. Ligesom vi nu går ind i en periode uden fortilfælde i hele menneskehedens historie, så vil alt, hvad det kinesiske landingsfartøj finder, være nyopdaget; ingen har nogensinde været der før, så intet er rigtigt kendt.

Selvom »fake-news« medierne nøjeregnende ignorerer Chang’e-4 nu, vil det snart være umuligt selv for dem, og nyheden om denne store rummission for menneskeheden vil blive kendt midt i den igangværende massestrejkeproces. Lederen af LaRouchePAC Texas Kesha Rogers har spurgt, om vi vil se et »Chang’e-4 chok« ligesom Sputnik-chokket den 4. oktober 1957 – et rimeligt spørgsmål. Sputnik, menneskets første skridt ud i rummet, forandrede verden for evigt. Faktisk blev USA under Eisenhowers anden administration ændret som over natten. Genoplivelsen af landet og New Deal-ånden, som vi forbinder med Kennedy-årene, begyndte faktisk under Eisenhower med Sputniks »bip-bip«. Sammen med Chang’e-4 har vi fejret 50-års dagen for Apollo 8-missionen, hvor mennesker første gang kredsede om månen. Dette var første gang nogensinde, at mennesker havde forladt indflydelsen fra jordens tyngdefelt og mærket et andet himmellegemes tyngdefelt. Årtier tidligere havde den russiske rumpioner Konstantin Tsiolkovsky kaldt det »at bryde tyngdekraftens slavekæder.«

Apollo 8 var ikke kun en triumf for menneskeheden og videnskaberne, det var også en lederskabets triumf. Tre astronauter var blevet dræbt i 1967, og det amerikanske måneprogram havde problemer. Derefter, i august 1968, kun 16 uger før Apollo 8 skulle opsendes, indkaldte en Nasa-leder på mellemniveau i Houston to ligesindede til et hemmeligt møde for at foreslå at ændre det, der ville have været en overflødig kredsende mission om jorden, til den første bemandede mission til en bane om månen. Efter at Houston i hemmelighed havde fastslået, at missionen virkelig var gennemførlig, ringede de til Nasa-administrator Jim Webb i Europa for at komme i gang. Webb var rasende på dem, men han måtte give sig, og resten er historie. Videnskab, historie, lederskab – i sidste ende et og det samme.

I sin selvbiografi fra år 2000, »Failure is Not an Option« (At fejle kan ikke komme på tale – red.), skrev den banebrydende flyveleder Gene Kranz: »For at holde denne mission klart adskilt fra de nuværende planer, udpegede jeg Apollo 8 som X-missionen. Indtil missionen blev godkendt, måtte vi bevare alle missionens data for den oprindeligt planlagte E-mission. X-missionen trådte nu ind i rækken sammen med Gemini 4’s vandring i rummet, Gemini 6/7’s rendezvous og [George] Muellers »all-up« test-koncept for Saturn V raketten (dvs. at teste alle tre trin i første hug, frem for først at teste første trin, så andet og til sidst tredje – red.) af eksempler på den risikovillige og højtydende ledelse vi havde i 1960’erne. Beslutningen om at tage til Månen med Apollo 8 blev truffet, før vi nogensinde havde fløjet et bemandet Apollo-rumfartøj.«




Helga Zepp-LaRouches tale på konference i Moskva om Kina:
Et fællesskab med fælles fremtid for menneskeheden:
Kinas strategiske perspektiv indtil 2050

Det Russiske Videnskabsakademis Institut for Fjernøstlige Studier
Akademisk Råd for Omfattende Studier af det moderne Kina
23. internationale akademiske konference:  

“Kina, kinesisk civilisation og verden: Fortid, Nutid og Fremtid” 

Moskva, 24.-25. oktober, 2018 

Helga Zepp-LaRouches tale

“Et fællesskab med fælles fremtid for menneskeheden: – Kinas strategiske perspektiv indtil 2050” 

Det store spørgsmål, som burde optage alle tænkende mennesker på denne planet, er i det væsentlige det samme som blev diskuteret intensivt i den unge amerikanske republik, som rapporteret i “de Føderalistiske Papirer”: Er det menneskelige samfund i stand til en effektiv form for selvstyre? Men denne gang er det ikke et spørgsmål om en nation, det vedrører hele menneskeheden: Behovet for et nyt paradigme i verdensordenen. 

Spændinger i en verden plaget af adskillige kriser ser ud til at styre mod en kulmination: faren for et nyt, denne gang systemisk finansielt nedbrud i det transatlantiske finanssystem, en hidtil uset polarisering i USA omkring det igangværende kupforsøg mod landets præsident, operationer under falske flag, Goebbels-lignende bedrageriske operationer mod hele befolkningsgrupper, narkoepidemier, der er en ny form for opiumskrige, den globale migrationskrise, terrorisme og nazisme, en øgning af de centrifugale kræfter i EU, genopblomstringen af aggressive, geopolitisk motiverede bestræbelser på at forsvare en orden, som ikke længere eksisterer – bare for at nævne nogle af udfordringerne. Verden er i uorden. 

I lyset af en sådan kompliceret og tilsyneladende fuldstændig splittet verden, hvor realistisk er så det perspektiv, der blev fremlagt på Kinas Kommunistiske Partis 19. partikongres af den kinesiske præsident Xi Jinping, hvor han satte Kinas mål til inden år 2050 at blive et “stærkt, demokratisk, kulturelt avanceret, harmonisk, og smukt ‘fuldt moderniseret land'”, og endda omtalte nogle aspekter af skabelsen af en “smuk verden” hvor alle nationer kan deltage? Hvis man ser på de kriser og udfordringer, der er anført ovenfor, som uafhængige individuelle problemer, ender man i en “dårlig uendelighed”, hvor løsningen for mange af disse virker umulig. Men hvis man erkender, at alle disse problemer har fælles ophav, idet de er afledt af det gamle paradigme, af en epoke der går under, kan man finde løsningen ved at blive informeret om principperne for den nye epoke. 

Der er to emner, der sætter dagsordenen for den nærmeste fremtid, som vil skabe helt forskellige udfald for fremtiden. Den første vedrører den nuværende kamp, som udkæmpes på dette tidspunkt i USA, hvor kupforsøget mod præsident Trump enten vil lykkes, og han vil blive drevet fra embedet på den ene eller anden måde, eller, hvis det aftalte spil mellem cheferne for Obama-administrationens efterretningstjenester og briternes efterretnings-tjenester GCHQ og MI6 om iscenesættelsen af “Russiagate” mod Trump for at forhindre ham i at realisere sin intention om at lede forholdet mellem USA og Rusland på et godt grundlag, vil føre til en strafferetlig forfølgelse af bagmændene. Hvis demokraterne vinder Repræsen-tanternes Hus i midtvejsvalget, vil de forsøge at begrave den igangværende undersøgelse i Kongressen og konfrontationspolitikken, som vi har set i sanktionerne mod Rusland og handelskrigen mod Kina og vicepræsident Pences nylige tale, vil omgående eskalere. Hvis Trump kan konsolidere sin position, på trods af de mange høgeagtige ytringer der kommer fra USA nu, er det muligt, at han, i anden halvdel af sin første periode, vil være i stand til at forbedre forholdet til Rusland og vende tilbage til sin oprindelige positive holdning til Kina. 

Den anden relaterede mulighed for ændring er et perspektiv, hvormed “Thucydids fælde” kan overvindes, den tilsyneladende konflikt mellem den magt, som dominerer verden indtil nu, USA, og den opstigende magt, Kina, ved at definere en løsning, der går langt ud over den bilaterale situation for de to, og som adresserer eksistentielle farer for samtlige nationer og dermed en forskydning af niveauet af diskussion og tænkning til et højere niveau. 

Hvad min mand, Lyndon LaRouche, allerede har foreslået for mange år siden, er stadig gyldigt: De fire mest magtfulde nationer i verden, USA, Rusland, Kina og Indien – støttet af andre som Japan, Sydkorea og flere – skal på kort sigt oprette et nyt Bretton Woods system, for at undgå potentielle ødelæggende konsekvenser af et ukontrolleret finansielt sammenbrud. Dette nye internationale kreditsystem skal rette fejlen i det gamle Bretton Woods-system, som ikke blev realiseret sådan som præsident Franklin Delano Roosevelt havde til hensigt, men blev ødelagt af indflydelsen fra Churchill og Truman. Det skal garantere ubetinget suverænitet, for hver og en, af alle nationalstater som deltager i det, og det skal fremme deres ubegrænsede muligheder for at deltage i fordelene af videnskabelige og teknologiske fremskridt, til gensidig fordel for hver enkelt og for alle.
 

Dette Nye Bretton Woods-system skal som det vigtigste indeholde en dybtgående ændring af de valutamæssige, økonomiske og politiske forhold mellem de dominerende kræfter og de såkaldte udviklingslande. Medmindre de uligheder, som skyldes eftervirkningerne af den moderne kolonialisme, gradvist afhjælpes, kan der heller ikke skabes fred; og udfordringer så som migrationskrisen eller terrorisme kan ikke overvindes. 

Den grundlæggende forestilling om et sådant nyt kredit- og økonomisk system findes i princippet allerede i præsident Xi Jinpings Bælte og Vej politik. I de fem år, det har eksisteret, har det skabt en hidtil uset dynamik af håb og optimisme blandt de cirka 100 lande, der deltager i det, og med de fremskridt det har haft på så kort tid, er det indlysende, at målet defineret af præsident Xi Jinping, om en “smuk verden” i2050 for hele menneskeheden er absolut opnåelig. 

Det nye sæt af internationale relationer, som kræves til det Nye Paradigme, er allerede i færd med at blive bygget. Den stigende integration af Bælte og Vej Initiativet, Shanghai Samarbejds Organisationen, Eurasiske Økonomiske Union og de Globale sydlige organisationer udvikler sig succesfuldt og skaber allerede helt nye strategiske alliancer til gensidig gavn for alle, der deltager i dem. “Ånden i Den Nye Silkevej har fænget i de fleste lande i Asien og Latinamerika, og har for første gang i århundreder givet håb til Afrika, som præsident Xi har kaldt kontinentet med det største udviklingspotentiale, og som præsident Putin har lovet at ‘lyse op, ved at give det atomteknologi.'” Mange taler nu om “Afrika, det nye Kina med Afrikanske karakteristika”! Og på trods af modvilje fra den Europæiske Union og den nuværende regering i Berlin er der et stigende antal af mennesker i Europa, som ønsker at blive fuldt integreret i Den Nye Silkevej, som 16 + 1 landene, Spanien, Portugal,
Schweiz, Holland, Belgien, men især Østrig og Italien. 

Den største og uundgåelige udfordring vil imidlertid være at finde en løsning, som inkluderer USA. I betragtning af det reelle niveau af militarisering af USA, både hvad angår de væbnede styrker såvel som den indenlandske bevæbning af befolkningen, er chancen for at USA vil gå i opløsning, eller acceptere at blive udelukket fra et alternativt verdenssystem, lige så fredeligt som det skete med Sovjetunionen, sandsynligvis tæt på nul. Præsident Putins militære politik, som blev annonceret den 1. marts, vedrørende russisk militærvidenskab og den strategiske alliance mellem Rusland og Kina, viser russisk og kinesisk klarhed om dette. Så hvis Thukydids fælde skal undgås, skal der være et udkast til en løsning, som giver USA en høj plads i verdensordenen. 

Den fælles politiske platform, der tilbydes, skal være formet ud fra synspunktet om, hvad Nikolaus von Kues definerede som en helt ny form for tænkning, hans berømte {“Coincidentia oppositorum,”}. Den ene, som har en højere orden af virkeligheden end de mange. Dette er allerede implicit i præsident Xi Jinpings opfattelse af menneskeheden som et “Fællesskab med fælles fremtid.” 

I stedet for at nærme sig spørgsmålet om det nye sæt af relationer blandt verdens nationer ud fra et synspunkt af at bevare status quo vil visionen om hvorledes den menneskelige art er modnet til voksenlivet 50 eller 100 år fra nu give et sæt af konkrete politiske samarbejdsaftaler. Ifølge den videnskabelige teori fra Vladimir Vernadsky vil Noosfæren til den tid have avanceret sin dominans over biosfæren kvalitativt, og nye generationer af forskere og klassiske kunstnere vil kommunikere med hinanden baseret på en søgen efter nye fysiske og kunstneriske principper. 

Som den tyske raketforsker og rumvisionær Krafft Ehricke fremlagde det, er udbygningen af infrastruktur, først i det nærtliggende rum, som en forudsætning for interstellar rumrejse, en nødvendighed for næste niveau af den menneskelige artsudvikling. Som samarbejdet på den Internationale Rumstation og som Hubble-rumteleskopets øjenåbnende resultater har
demonstreret, ændrer fokuset på menneskeheden som en rumfarende art følelsen af identitet hos alle de involverede astronauter, ingeniører og forskere. Det har også helt ændret forestillingen om, at vi lever i et jordbundet system, hvor modstridende geopolitiske interesser skal strides om begrænsede ressourcer med den idé, at menneskeheden lige er begyndt at tage de allerførste babyskridt ind i et univers, hvor der er anslået to billioner galakser. 

Det kinesiske rumprogram vil snart ændre spillereglerne på en hidtil uset vis ved at lede verden til en ny videnskabelig og industriel revolution. De igangværende Chang’e månemissioner omfatter et ambitiøst program om at bringe helium-3 tilbage fra månen som brændstof til kontrolleret fusionskraft på jorden. Når den menneskelige art kan styre fusionskraft, vil vi have energi- og råmaterialesikkerhed for hele den menneskelige art i al overskuelig fremtid. 

I samme retning går Indiens Chandrayaan-2 mission ledt an af Indian Space Research Organization (ISRO), som vil analyse månens overflade for spor af vand og helium-3. Præsident Trump har erklæret, at bemandede rumrejser, tilbagevenden til månen og missioner til Mars og “verdener langt væk” er en national prioritet igen. Disse og relaterede missioner fra de andre rumnationer vil ikke kun gavne de involverede lande, men hele menneskeheden. Rumforskning vil transformere alle aspekter af livet på jorden idet de samme generelle teknologier og metoder, hvormed man vil skabe landsbyer på månen, kan bruges til at skabe beboelige forhold i “ørkenområder” på jorden, som med “Umka”, den russiske by planlagt på Aktis. Rumteknologi vil fuldstændigt revolutionere tilgangen til avanceret lægehjælp alle steder på Jorden, landbruget vil drage fordel af mange aspekter af rumforskning. Kombinationen af fusionsøkonomi og månens industrialisering som det næste trin i en ubegrænset proces af menneskehedens fortsatte mestring af universets love vil betyde en helt ny økonomisk platform i den forstand, der er defineret af Lyndon LaRouche. 

Hvis de mange mennesker i nød i verden – om det er som flygtning fra fattigdom og krigens hærgen eller som tilskuer til et samfund, der falder fra hinanden med en stigning i vold, alkoholisme, stofmisbrug og depression, eller ethvert andet udtryk for desperation – kendte til de umiddelbare muligheder for et gennembrud til en ny æra for menneskeheden, ville den nye silkevejsånd fænge an og blive et håbets fyrtårn for alle. 

Det ordnende princip for en splittet verden i dag kan blive grundlaget for et fælles lederskab i form af præsidenterne i Kina, Rusland, Indien og USA. 




Det kommende valg: En kamp imod Wall Street og London

Leder fra LaRouchePAC den 15. oktober 2018 — Dagen for det amerikanske midtvejsvalg nærmer sig hastigt, med den amerikanske befolkning kraftigt opildnet over forsvaret af Donald Trumps præsidentskab imod “Russiagate” og relaterede angreb. Det er afgjort demokratiske angreb, men det er nu blevet klart for mange, at de blev lanceret af britisk efterretningstjeneste. Organisatorer i LaRouches Politiske Aktionskomité har mødt stor interesse ved de store valgmøder, afholdt af og for præsidenten, med uddelte skrifter, der ‘nagler’ det britiske kupforsøg og forklarer LaRouches “Fire Love ” for at redde økonomien fra endnu et økonomisk nedbrud.

Denne interesse går ud over partihensyn. Der er også gæring i mange mere eller mindre partiuafhængige kongreskampagner. Vigtigst er den uafhængige Kesha Rogers’ kampagne i Texas’ 9. distrikt, hvor repræsentant Al ‘Afsæt Trump’ Green – der sidder på den hidtil sikreste af de demokratiske pladser – ser til, og bekymrer sig over hver eneste bevægelse, som Rogers gør, og alle nye vigtige anbefalinger, hun modtager.

Den underliggende sandhed – uanset hvor mange der forstår det – er, at en økonomisk krise, lige så stor eller større end den store finansielle krise 2007-08, truer på den anden side af valgdagen; og derfor er det reelle mål for de mange millioner vælgere, der forsvarer præsidenten, Wall Street og City of London. Denne gang er årsagen det enorme ocean af ny virksomhedsgæld, som er skabt gennem centralbankernes trykning af penge efter den sidste krise – senest også forbrugslån – og den måde, de er blevet ‘pakket’ på, med sikkerhed, og forklædt med en langt større masse af afledte finansielle instrumenter – derivater. En lille ‘forsmag’ på dette sammenbrud finder nu sted i Indien, hvor kollapset og nationaliseringen af et selskab på 13 mia. $, der er garanteret af regeringen, forårsager ‘smitte’ i form af tab på tværs af landets finansielle system. Kursfaldet på nationale valutaer i nogle af de største udviklingsøkonomier skubber hen imod det større sammenbrud, der kommer.

Det, der i virkeligheden er nødvendigt for at forsvare præsidentskabet, er at møde og overvinde den finansielle krise og derved slå Wall Street og London.

Det betyder at få præsident Trump til at gennemføre de afgørende løfter, som han endnu ikke er rykket på: Glass/Steagall-Lov for det 21. århundrede; den ‘funklende’ nye højteknologiske økonomiske infrastruktur, der kræver billioner i investeringer fra et nationalt kreditinstitut. (Dette er, hvad der takket være Kina, har trukket verden ud af den såkaldte ‘Great Recession’ fra nedbruddet i 2008). Og lanceringen af en ny æra for rumforskning, som lovet i den smukke video fra 25. marts 2017, der var præsidentens “ugentlige tale” den lørdag. “Hvis vi kan opnå disse ting i rummet”, konkluderede han, “er der ikke det problem, som vi ikke kan løse”.

Det omfatter ‘handelskrigen’ mellem USA og Kina. USA og Kina kan sammen med de store rumfartsnationer Indien og Rusland oprette et nyt monetært system, slippe for IMF og WTO, og bruge det nye system til at skabe fælles investeringer i store infrastrukturprojekter i mange lande, og i rumrejser.

LaRouches “fire økonomiske love” skitserer retningen for de aktioner, som den indeværende politiske gæring i den amerikanske befolkning kræver.

Faktisk er situationen i Europa, med fremgangen for “nationalister” og tilbagegangen for de traditionelle partier, en meget tilsvarende kamp imod Bruxelles og London, og afgrænset af det samme igangværende økonomiske sammenbrud. Således også vigtigheden af det kommende valg til Europa-Parlamentet den 23.-26. maj, 2019.

 




Ny rapport kan bestilles: 2. bind, Den Nye Silkevej Bliver til Verdenslandbroen;
En fælles fremtid for menneskeheden

English: See below

Bestil vores nye rapport på engelsk!: 500 kr. for den trykte rapport, 374 sider

Forsendelse: porto 50 kr. pr. rapport.

Rapporten kan også hentes på vores kontor: Sankt Knuds Vej 11, kld. t.v., Frederiksberg

Rapporten kan bestilles fra Schiller Instituttet i Danmark: tlf. 53 57 00 51 eller 35 43 00 33 eller e-mail si@schillerinstitut.dk

Homebanking: 1551-5648408; Giro: 564-8408

Dankort/Paypal: via vores butik

 

LaRouche-bevægelsen har spillet en enestående rolle i udviklingen af forslag til international økonomisk udvikling og sat retningslinjer for politiske beslutninger, som nu i stigende grad er udbredte i verden. Ved slutningen af Den kolde Krig, og den deraf følgende mulighed for internationalt samarbejde om menneskehedens fælles mål, foreslog Lyndon og Helga LaRouche i 1997 “Den Eurasiske Landbro” som en “Ny Silkevej … for Global Økonomisk Udvikling”. Efter bekendtgørelsen af Bælt- og Vejinitiativet fra den kinesiske præsident Xi Jinping i 2013 (et forslag i samklang med LaRouche-forslaget) offentliggjorde LaRouche-bevægelsen det første bind af “Den Nye Silkevej bliver til Verdens-Landbroen”, en 374-siders rapport der indbefatter store udviklingsprojekter fra hele verden under rammerne af den økonomiske tilgang, som er grundlagt af Lyndon LaRouche.

            Vi er glade for at annoncere udgivelsen af dette andet bind, “Den nye Silkevej bliver til Verdens-Landbroen: En fælles fremtid for menneskeheden”, hvor vi giver dig et opdateret billede af fremskridtene i Kinas Bælt- og Vejinitiativ, herunder detaljerede analyser region for region og nyligt opdaterede kort. Vi fremhæver også principperne for fysisk økonomi og økonomiske metrikker opdaget af Lyndon LaRouche; metrikker, på hvilke muligheden for at hæve levestandarden for menneskeheden afhænger. Vi undersøger de vestlige nationers strategiske forhold til det nye paradigme, og hvilke udfordringer der skal imødegås for at overvinde det gamle paradigmes tilgang med britisk geopolitik, og erstatte det med LaRouches overordnede program for at overvinde det truende økonomiske kollaps i Vesten.

Som Schiller Instituttets grundlægger og præsident Helga Zepp-LaRouche har sagt: “Jeg tror, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en ide, hvis tid er kommet; og når en idé på den måde bliver til en materiel realitet, manifesterer det en fysisk kraft i universet.

“Udnyt dette kraftfulde værktøj til politisk beslutningstagning og politisk organisering!

Helga Zepp-LaRouches introduktion til rapporten:

 

Download (PDF, Unknown)

 

English:

Table of Contents and Helga Zepp-LaRouches introduction to the report:

Download (PDF, Unknown)




Det iboende strategiske skifte i Putins
»Sputnik-chok«. Helga Zepp-LaRouche
i Nyt Paradigme Webcast, 9. marts, 2018

Jeg vil gerne opfordre vore læsere til … at læse følgende artikel af min mand, som blev udgivet 30. marts, 1984 … : »Draft Memorandum of Agreement between the United States and the U.S.S.R.« Jeg har altid ment, at dette særlige dokument var et af de mest fremsynede og visionære artikler af de mange, mange skønne artikler, min mand har skrevet i årtiernes løb, for dette var et år efter, at SDI blev foreslået af præsident Reagan. Som vi ved, så var modreaktionen mod dette forslag utroligt. Det kom fra kredsene omkring Bush i Reagan-administrationen, men det kom også fra Ogarkov-lejren i det sovjetiske militær. Så efter et år fremsatte min mand et meget fremsynet forslag, som var ideen om at grundlæggende set at opløse NATO- og Warszawapagt-blokkene; og bruge samarbejdet mellem NATO og Warszawapagten – men i særdeleshed USA og Sovjetunionen – til at udvikle våben baseret på nye, fysiske principper; anvende dem i civilsektoren til at forårsage en videnskabsdrevet virkning; og dernæst bruge den øgede produktivitet i begge økonomier – men især også i den sovjetiske økonomi – til at gennemføre en betydningsfuld overførsel af teknologi til udviklingslandene og overvinde disses underudvikling og ophøre med at bruge udviklingslande til stedfortræderkrige mellem supermagterne. Principperne, der blev fremlagt i denne artikel, for det politiske grundlag for en varig fred, må være alle nationers absolutte, betingelsesløse suverænitet; samarbejde mellem suveræne nationalstater; ubegrænsede muligheder for at deltage i fordelene ved teknologisk fremskridt, til alle og enhvers gensidige fordel; og så fremdeles.

 

Download (PDF, Unknown)

 

 




EIR-interviews om videnskab og industri, inkl. fusionskraft, fra
Big Science Business Forum 2018 i København.
EIR interviews about science and industry, incl. fusion energy, etc. from
Big Science Business Forum 2018 in Copenhagen

København, 1. marts, 2018 – I forbindelse med det første europæiske Big Science Forum 2018 i København den 27.-28. feb., fik EIR’s kontor i København mulighed for at få flere betydningsfulde interviews om forskellige facetter af ITER’s tokamak fusionsenergi-projekt (ITER: International Thermonuclear Experimental Reactor), der er under opførelse i Frankrig. ITER-samarbejdet omfatter EU, USA, Rusland, Kina, Indien, Korea og Japan – hvilket svarer til mere end halvdelen af verdens befolkning.

ITER’s mål er at bygge en eksperimental reaktor, der kan opnå Q=10, dvs., at selve reaktoren vil producere ti gange så meget energi som output, i forhold til input-energien, i 2025 (eksklusiv energiforbrug uden for reaktoren), selv om det ikke vil blive forbundet til elektricitetsnettet. Det er det næste skridt i demonstrations-kraftværket, eller DEMO. En vigtig ting, som ITER-tokamakken vil blive brugt til, er at studere en »brændende plasma« – selve plasmas egen evne til at være med til at opvarme reaktionen i tillæg til udefrakommende varmekilder.

Tre af EIR’s interviews er på engelsk: med kommunikationsdirektøren for Fusion for Energy, EU’s gren af projektet; med dr. Luo Delong, generaldirektør for ITER, Kina; og så med en fransk industriel højteknologileverandør af ITER-komponenter.

Big Science Business Forum 2018 var et stort initiativ, som Danmarks Uddannelses- og Forskningsministerium har taget, med det formål at skabe det, LaRouche har kaldt en »videnskabelig drivkraft«; dvs., den videnskabelige forsknings evne til at skabe økonomisk vækst i den overordnede økonomi. Forummet samlede for første gang folk fra hele Europa. Under denne konference blev det muligt for de syv Big Science-institutioner, såsom Fusion for Energy, den Europæiske Rumorganisation (ESA), CERN-acceleratoren, et par andre neutron- og røntgen-acceleratorer, det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium, det Sydeuropæiske Observatorium, mindre, tilknyttede institutioner i Europa og de high-tech-industrier, som i øjeblikket leverer, eller har potentiale til at kunne levere, komponenter eller ideer, at mødes og udveksle ideer om deres fremtidige investeringsplaner og indgå konkrete aftaler med industrien. Alle var overraskede, da flere end 1.000 mennesker tilmeldte sig arrangementet.

Flere af talerne, der repræsenterede de syv store forskningsinstitutioner, understregede, at menneskelig nysgerrighed, fascination, inspiration og motivering var afgørende for at forfølge stor videnskab og bekræftede således LaRouches centrale idé om, at menneskelig kreativitet er udgangspunktet for videnskab, teknologi, økonomi og vores civilisation som helhed.

Den danske forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind indledte sin tale med at sige, at denne konference var »et kig ind i fremtiden«. Portugals Carlos Moedas, EU-kommissær for forskning, videnskab og innovation, sagde, at de tilstedeværende også måtte være politiske – og tale for politikere og vælgere om, hvorfor, det er vigtigt at investere i ’Stor Videnskab’ (Big Science). Som et negativt eksempel nævnte han eksemplet om en accelerator, der skulle have været bygget i Houston, USA, men som fik sit budget beskåret af USA’s Kongres. Fordi den nødvendige politiske vilje ikke eksisterede i USA, blev ekspertisen centreret omkring Europa.

En anden interessant, politisk pointe, som blev rejst af flere af talerne på konferencen, var betydningen af at fortsætte det videnskabelige samarbejde med lande som Rusland, på trods af politiske spændinger.

Ud over de engelsksprogede interviews lavede EIR fire korte, dansksprogede interviews med Big Science Denmark og tre high-tech industrileverandører om den effekt, Big Science har haft på at øge deres teknologiske niveau.

EIR-Danmarks YouTube-kanals Big Science interviews er udlagt på det danske Schiller Instituts website: http://schillerinstitut.dk/si/?p=23977

Efterfølgende vil nogle af talerne på Big Science Business Forum 2018’s plenarmøde også blive udlagt samme sted.

Foto: EIR’s korrespondent i København Michelle Rasmussen interviewer dr. Luo Delong, generaldirektør for ITER, Kina.   

English:

EIR Interviews European and Chinese Fusion Energy Spokesmen in
Copenhagen

COPENHAGEN, March 1 (EIRNS) — In connection with the first
European-wide Big Science Business Forum 2018 in Copenhagen on
Feb. 27-28, {EIR}’s Copenhagen bureau was able to get several
important interviews on different facets of the International
Thermonuclear Experimental Reactor (ITER) tokamak fusion energy
project, under construction in southern France. The ITER
cooperation includes the EU, U.S., Russia, China, India, Korea
and Japan — more than half of the world’s population.
ITER’s goal is to build an experimental reactor which will
achieve Q=10, that is, that the reactor itself will produce 10
times the output of energy input in 2025 (not including energy
use outside of the reactor), though it will not be connected to
the electricity grid. That is the next step in the demonstration
power plant, or DEMO. One important thing the ITER tokamak will
be used for, is to study a “burning plasma,” — the ability of
the plasma itself to help heat the reaction, in addition to
outside heat sources.
Three of the {EIR} interviews are in English: with the
communications director for Fusion for Energy, the EU arm of the
project; with Dr. Luo Delong, the director general for ITER
China; and also with a very high-technology French industrial
supplier of ITER components.
Big Science Business Forum 2018 was a great initiative taken
by the Danish Ministry for Science and Education, to create what
LaRouche has called a “science-driver,” the ability of scientific
research to generate economic growth in the general economy. It
gathered people, for the first time, on a European-wide basis.
During this conference, the seven Big Science institutions, such
as Fusion for Energy, the European Space Agency, the CERN
accelerator, a couple of other neutron and x-ray accelerators,
the European Molecular Biology Laboratory, the European Southern
Observatory, smaller affiliated institutions in Europe, and the
high-tech industries which either currently, or potentially,
supply components or ideas, were able to meet to exchange ideas
about their future investment plans, and make concrete agreements
with industry. Everyone was surprised when over 1,000 people
registered for the event.
Several of the speakers representing the seven big science institutions underlined that human curiosity, fascination, inspiration and motivation were essential for the pursuit of big science, confirming LaRouche’s central idea that human creativity is the starting point for science, technology, economy and our civilization as a whole.
Danish Minister for Science and Education Søren Pind
prefaced his speech by saying that this conference was a “peek
into the future.” Portugal’s Carlos Moedas, EU Commissioner for
Research, Science and Innovation, said that the people in the
room also had to be political — to address politicians and
voters on why it is important to invest in Big Science. As a
negative example, he used the example of an accelerator that was
supposed to have been built in Houston, but which had its funding
cut by the U.S. Congress. Because the necessary political will
did not exist in the United States, the expertise became centered
in Europe.
Another interesting political point brought up by several
speakers during the conference was the importance of continuing
the scientific cooperation with countries such as Russia, despite
the political tensions.
In addition to the English-language interviews, {EIR}
conducted four short Danish-language interviews with Big Science
Denmark, and three high-tech industrial suppliers, about the
effect Big Science has had on raising their technological levels.
All of the EIRDanmark YouTube channel’s Big Science
interviews are also posted to the website of the Schiller
Institute in Denmark: http://schillerinstitut.dk/si/?p=23977
Some speeches during the Big Science Business Forum 2018’s
plenary session will also be posted there.

 

EIR (Executive Intelligence Review, Michelle Rasmussen) lavede følgende interviews den 27. februar 2018:

In English:
På engelsk

Fusion for Energy, Stavros Chatzipanagiotou

Fusion and China, ITER China, Luo Delong

Fusion and Industry, CNIM, Jean-Claude Cercassi, French ITER component supplier

På dansk
In Danish:

Big Science Danmark og tre firmaer

Nogle taler fra Plenary Session I:

Fusion for Energy
Richard Cobben, Head of ITER’s Delivery Department




LaRouche-bevægelsens
kandidater til USA’s Midtvejsvalg
2018: Kesha Rogers, Texas

Kesha Rogers annoncerer, at hun stiller op som uafhængig kandidat til Texas’ 9. Kongresdistrikt.

 

Den 7. december annoncerede Kesha Rogers, medlem af LaRouche Political Action Committee, LPAC, sit kandidatur som uafhængig for Texas’ 9. kongresdistrikt, der i øjeblikket holdes af kongresmedlem Al Green. I en videoerklæring, hvor hun annoncerer sin kampagne, udfordrer Rogers kongresmedlem Greens nylige resolution for Trumps impeachment som spil for galleriet, der intet gør for at adressere de sande behov eller interesser hos befolkningen i det 9. distrikt. I et interview i dag skitserede Rogers hovedelementerne i sin kampagne, som følger:

»Der har ikke været nogen økonomisk opgang i mange af indbyggerne i det 9. distrikts liv, siden finanskrakket i 2008, og mange i distriktet er fortsat fanget i brutal fattigdom, bandevold og narko. På det nationale plan har Wall Street fortsat de samme politikker, der førte til kollapset i 2008, og i hele verden hvisker de informerede bag lukkede døre, at et nyt kollaps er umiddelbart forestående. Vi lider fortsat under, at man forsømmer den nødvendige infrastruktur, der skabte den tragedie, der kendes som Orkanen Harvey. Der er ingen overbevisende vision for fremtiden og de nødvendige videnskabelige og andre former for uddannelse, der må ledsage dette, for vores ungdom.

På den anden side af verden i Kina bliver et helt andet perspektiv for fremtiden virkeliggjort af det store Ét Bælte, én Vej-projekt, det største infrastrukturprojekt, mennesket nogensinde har bygget. Hele nye byer bliver udtænkt og bygget. Højhastighedstog bringer borgerne over store afstande på minimal tid. Vareproduktion finder sted på en moderne platform. Rumforskning er blevet en national prioritet. Og hvad der er vigtigst, så er befolkningen optimistisk med hensyn til fremtiden; nye ideer er genstand for passioneret debat og diskussion. Lyndon og Helga LaRouche har længe forudset dette projekt og ført kampagne for det. Præsident Trump, som kongresmedlem Greene ønsker at afsætte ved en rigsret, udforsker, hvordan USA kan opnå fordel af dette storslåede projekt. For eksempel har Vest Virginia netop fået en investeringspakke på $83,7 mia. som resultat af præsident Trumps forhandlinger med sin ven, præsident Xi Jinping. Houstons borgmester har for nylig også været i Kina for at søge lignende former for investering.

Jeg annoncerer mit kandidatur for Texas’ 9. kongresdistrikt for at bringe lederskab og adressere nødvendige løsninger til de problemer, som ikke alene dette distrikts borgere, men nationen som helhed, står overfor. Mange af jer ved, at dette har været begrundelsen for mine tidligere kampagner og grunden til, at jeg opnåede et betydeligt stemmetal og vandt to primærvalg til Kongressen og fremtvang en 2. valgrunde i en kampagne til USA’s Senat. Jeg stod for det rumprogram, som Obama opgav. Jeg stod for fundamental investering i at bygge fremtidens byer og infrastruktur. Jeg stod for at genintroducere videnskab, klassiske former for musik og kultur og at gøre opdagelser, i vore unge menneskers uddannelse. Jeg stod for at regne ud, hvordan vi skaber en ny, menneskelig renæssance og for at sikre, at alle borgere havde produktive jobs. Der er aktuelt ingen i Washington, der udtaler noget, der tilnærmelsesvis er de løsninger, vi har brug for eller, hvad værre er, de fortsætter med de samme, fejlslagne politikker med endeløse krige, økonomiske bailouts og partiske hårdknuder. Ingen i USA’s Kongres fra nogen af partierne udtaler en positiv vision for USA i verden.

Tiden er kommet til, at nogen træder frem og erklærer, at USA må tilslutte sig det internationale Bælte & Vej Initiativ, der anføres af Kina, og lancere en dristig, ny æra for hurtigt videnskabeligt og kulturelt fremskridt, der atter sætter vort folk i arbejde og opbygger en fremtid, vi kan være stolte af, lige her. Som kongresmedlem vil jeg være placeret til på enestående vis at tage denne kamp til Washington, D.C., og til at sikre, at mine vælgere atter kan være optimistiske og skabe en bedre fremtid. Det er grunden til, at jeg annoncerer mit kandidatur som uafhængig for 9. kongresdistrikt – for at være en fornuftens og optimismens stemme for fremtiden, over de politiske partipamperes skrig og hyl i deres svigt af det amerikanske folk, som der ikke findes noget forsvar for.«

Følg Kesha Rogers her: https://larouchepac.com/kesha-rogers




Regn ikke med Wall Street!
Hvad præsident Trump har
brug for at forstå om økonomi.
pdf og video

Den fremgangsmåde, der er nødvendig, er at opgive denne idé om økonomi; at sige, glem ’tilføjet værdi’, glem ’penge’. Ægte rigdom kommer af at forøge vores magt over naturen, af at forbedre vores levestandard og at opdage mere om universet og om os selv, gennem udvikling af videnskab og udvikling af en skøn kultur. Vi kan få en sådan økonomisk genrejsning; vi kan gå med i dette nye paradigme for økonomisk tankegang, som, baseret på årtiers organisering af LaRouche-parret, nu i vid udstrækning er Kinas politik gennem dets Bælte & Vej Initiativ. Vi kan gå med i dette. Vi kan få en økonomisk genrejsning; men vi bliver nødt til at fortælle præsident Trump: Se ikke hen til Wall Street for en økonomisk genrejsning. Forvent ikke, at $200 mia. i statslig finansiering vil blive imødekommet af en entusiastisk strøm af $1 bio., der strømmer ud fra Wall Street for at genopbygge vandsystemet i Flint, Michigan, blandt andet, eller til oversvømmelseskontrol efter orkaner i Texas; det vil ikke ske. Den eneste måde, vi kan gøre det på, er som en national prioritet, og det er ikke muligt at opnå nogen af disse LaRouches fire politikker uafhængigt af hinanden. De følges ad: Glass-Steagall; statslig bankpraksis; teknologiske snarere end monetære målemetoder til at udfordre økonomisk vækst; og forcerede programmer for at skabe dette næste niveau, som er det sande nettoresultat, den sande, økonomiske aktivitet. Vi har brug for det som et samlet hele, som et nyt koncept for, hvordan økonomi fungerer; i modsat fald vil vi ikke få en økonomisk genrejsning i USA.

Download (PDF, Unknown)

 

 




NASA er opstemt og Kina er glad over, at USA
vender tilbage til bemandet udforskning af Månen

13. dec., 2017 – »Vi er temmelig opstemte«, sagde fungerende NASA-administrator, Robert Lightfoot, i går, dagen efter Trumps udgivelse af sit Direktiv 1 for Rumfartspolitik, der er centreret omkring bemandet tilbagevenden til Månen. Han talte for Sammenslutningen af Rumtransport på Capitol Hill. Alle NASA-ansatte var grundlæggende set imod Obamas distraherende og ødsle projekt for at sende astronauter til en asteroide, og NASA fortsatte igennem Obama-årene med en indsats på lavt niveau for udvikling af teknologi til et måneprogram. Lightfoot sagde, at detaljer om, hvordan den nye politik skal gennemføres, vil komme, når præsidenten forelægger NASA’s FY2019 budgetanmodning for Kongressen i februar, som så er i kraft med begyndelse i oktober, 2018.

Lightfoot satte også den nye politik i kontrast til Constellation-programmet, hvor selve Månen var fokus, og sagde, at, i den nye politik var Mars fortsat »målet ude i horisonten«.

Talsmand for det Kinesiske Udenrigsministerium Lu Kang responderede til et spørgsmål om den amerikanske præsident Trumps nye rumfartspolitik under en rutinemæssig pressebriefing i går og sagde, at Kina er villig til af fremme internationalt samarbejde. »Kina er glad over at se lande gøre fremskridt inden for udforskningen og anvendelsen af det ydre rum til fredelige formål«, sagde Lu.

Åbenheden i den kinesiske respons modsiger den udbredte misrepræsentation i medierne, der siger, at USA’s politik for at vende tilbage til Månen vil starte et »Månevæddeløb« med Kina. Det er muligvis tilfældet for de anti-kinesiske neokonservative, men ikke efter kinesernes mening. Denne respons indikerer Kinas beredvillighed til at samarbejde med USA, hvilket nu også må blive USA’s politik.

Månen, sommeren 1969.




Trump annoncerer, USA vil vende tilbage til Månen;
Han får brug for LaRouches Fire Love for at opnå det.
Helga Zepp-LaRouche i Schiller Institut
Nyt Paradigme Webcast, 14. dec., 2017 kl. 18.

http://newparadigm.schillerinstitute.com

12. dec., 2017 – Den 11. dec. underskrev præsident Donald Trump et nyt direktiv for rumfart, som åbner døren for en udvidet vision for USA’s bemandede rumfart. I sin meddelelse sagde han, »Denne gang vil vi ikke blot plante vores flag og afsætte vore fodspor. Vi vil etablere et grundlag for en eventuel mission til Mars, og måske en dag mange verdener hinsides Mars.« Samtidig med, at præsidenten kom med denne meddelelse, fandt et møde sted i den Kinesisk-Amerikanske Civile Rumfartsdialog, der bragte kinesiske og amerikanske regeringsfolk sammen i Beijing for at drøfte en genåbning af samarbejde om rumfart. Frygten blandt imperiefortalerne for en unipolær verden er, at denne form for initiativ fra Trump-administrationens side ville bevæge USA ud af de dødbringende, endeløse konflikter, som de, igennem Bush- og Obamaadministrationerne, og som står bag den nu fejlende Mueller-efterforskning med det formål at fjerne Trump for enhver pris, har gennemtvunget.

For at realisere et sådant løfterigt samarbejde – som er på linje med det nye paradigme for internationale relationer, som nu vokser frem omkring Bælte & Vej Initiativet, lanceret af Kinas præsident Xi Jinping – er det afgørende, at Amerika mobiliseres til at lukke det britiskorkestrerede kup imod præsident Trump ned. Samtidig er det nødvendigt, at Lyndon LaRouches Fire Love bliver grundlaget for Trump-administrationens økonomiske politik. Disse Fire Love leverer på enestående vis fundamentet for en genoplivelse af det Amerikanske [Økonomiske] System, som er forudsætningen for de videnskabelige og teknologiske fremskridt, der er nødvendige for at genoplive en amerikansk rolle i rumforskning. Ved at bringe den Nye Silkevejsånd til et bredere publikum, der består af aktive borgere i hele verden, er sådanne mål nu inden for vores rækkevidde.

I sin ugentlige, strategiske webcast vil dette være blandt de spørgsmål, Helga Zepp-LaRouche kommer ind på.




Tiden er inde til at forsvare præsidenten, overvinde kuppet,
overvinde Det britiske Imperium og gå ind i en totalt ny og fremgangsrig, skøn fremtid.
LaRouche PAC Internationale Webcast, 8. dec., 2017.

»Tiden er inde til at forsvare præsidenten, overvinde kuppet, overvinde Det britiske Imperium og gå ind i en totalt ny og fremgangsrig, skøn fremtid. Jeg mener, dette er et vidunderligt perspektiv.« (Citat af Helga Zepp-LaRouche.)

Vært Matthew Ogden: God aften. Det er 8. december, 2017; jeg er Matthew Ogden, og dette er vores fredags-webcast med en strategisk oversigt fra larouchepac.com.

Jeg vil straks lægge ud med en meddelelse, som nogle af vore seere måske så i går, fra Kesha Rogers; nemlig, at hun opstiller som uafhængig kandidat til USA’s Kongres, for en plads i Texas’ 9. Kongresdistrikt. Mange af jer kender Kesha fra hendes tidligere kampagner for føderalt embede. Hun har to gange tidligere stillet op som demokratisk kandidat, både i 2010 og i 2012, hvor hun stillede op til USA’s Repræsentanternes Hus. Dernæst stillede hun op som kandidat til USA’s Senat i 2014. I denne kampagne fik hun stemmer nok til at fremtvinge en anden valgrunde (mellem de to kandidater, der får flest stemmer). Alle disse tre kampagner for føderalt embede tiltrak national, og faktisk international, opmærksomhed, pga. den valgplatform, på baggrund af hvilken Kesha dristigt kørte sin kampagne.

For nylig har Kesha været omtalt i en video fra New York Times, om orkanen Harveys ødelæggelse i Houston, Texas, og som på tragisk vis kostede Keshas far og stedmor livet. Hun har nu registreret som kandidat til USA’s Repræsentanternes Hus, hvor hun igen opstiller i Texas’ 9. Kongresdistrikt som uafhængig kandidat. Jeg vil nu afspille Keshas video, som hun optog ved Udenrigsministeriet, efter at have indgivet sit kandidatur med det nødvendige papirarbejde. Kesha Rogers:

(Video)

Her følger engelsk udskrift af Keshas video og resten af webcastet:

KESHA ROGERS:  Good afternoon everyone.  This is
Kesha Rogers, and I’m here to announce some very exciting news to
you.  I have just filed here in Austin, Texas with the Secretary
of State for an independent candidacy for the House of
Representatives District 9 for the US House of Representatives.
I look forward to bringing more news and information concerning
this campaign that I’m launching at a very timely and needed
circumstance as we find ourselves with a void of leadership in
the country.  Where the discussion of real economic policies,
real solutions for the country are being avoided and you have
much grandstanding going on by political media [inaud; 02:57] and
Congressional representatives.
But what is clear is that there is a shift going on in the
world that’s ready for economic development and cooperation, and
I’m ready to lead the fight in the United States.  Many of your
recognize my campaigns from before, of providing real solutions
to the American people.  So, as I said, I wanted to just bring
that information, that bit of news to you, that I will be running
an independent candidacy for the 9th Congressional District from
the state of Texas for the US House of Representatives.  So, look
forward to more breaking developments around the campaign.  Thank
you.

OGDEN:  Kesha Rogers said in that video announcement, and what
has in fact been the reality over the last few months, is that
there is, indeed, a shift going on in the world in the direction
of economic development.  Of course, led by the initiatives from
China, the Belt and Road Initiative and the New Silk Road.  That
is absolutely the paradigm shift which the United States must
join, and we need leadership that will bring us into that
paradigm.
Now, there’s one thing to note about this announcement by
Kesha Rogers, who made saving NASA and the US manned space
program, the restoration of the US space program, a central
feature of all of her Federal election campaigns.  This
announcement by Kesha Rogers came on the 45th anniversary of the
Apollo Moon landing; that occurred December 7, 1972.  This was
the last time that human beings walked on the surface of the
Moon.  The last living astronaut of that Apollo 17 mission,
Harrison Schmitt, gave an interview which was published also
yesterday, to the {Albuquerque Journal}, in which he outlined the
tragedy of the decision that was taken in the aftermath of the
assassination of John F Kennedy to abandon the US commitment to
the manned space program.  To make the next step after the hugely
Apollo missions to the Moon, the logical next step would have
been a permanent settlement on the Moon and manned missions to
Mars.  What Harrison Schmitt said is that the decision that was
made by the Johnson administration to cut NASA’s budget, and
especially to cut back on the Saturn V class program, the Saturn
V rocket program, the heavy lift rockets; in effect killing the
US space program and preventing us from taking those next steps.
The permanent settlement on the Moon, and the landing of a man or
a woman on Mars; both of which, he said, could have already been
accomplished in the last 45 years.  So, the article in the
{Albuquerque Journal} began by saying the following, and I think
this was right to the point.  It said, “A settlement on the Moon;
mankind well on its way to Mars.  A potential clean power source
so powerful that about 200 pounds could provide electricity to a
major city for a year.  New Mexico astronaut Harrison Jack
Schmitt says that these are a few of the possibilities that might
well have been a reality by now, had the administration of
President Lyndon Johnson not decided to limit production of the
massive Saturn V rockets that carried Apollo astronauts —
including Schmitt — to the Moon.”  The article quotes Harrison
Schmitt, and I’d like to put that quote on the screen [Fig. 1]
here.  He says, “We really gave up on deep space exploration.
Had things gone differently, we could be much farther along now
than we are today.  No question, we would have had a settlement
on the Moon, and would seriously have a program going to Mars if
not already there.”
Then, Harrison Schmitt pointed out in the interview the
importance of mining resources on the Moon which are not readily
available here on Earth; most notably, Helium-3.  He said, “Those
are resources derived from the solar wind and particles of the
Sun.  One of those, Helium-3, isn’t readily available on Earth,
but is embedded in the lunar soil.  It is a nearly ideal fuel for
fusion power.  If we had it here on Earth, I’m convinced we would
be using it right now.”  He went on to say, “It doesn’t produce
neutrons, but it does produce alpha particles and protons; and
those can be converted directly to electricity without any waste
products.  We would have a plentiful, clean power source.  It’s
still there, and it’s not going anywhere.  Two hundred and twenty
pounds of Helium-3 would provide the power necessary to serve
Dallas for a year.”
Then later, the article actually points out that China is
already working on plans to mine Helium-3 on the lunar surface.
Then it concludes by saying the following:  “Schmitt believes
that the current administration” — the Trump administration —
“is committed to continuing construction of a large rocket for a
space launch system.  He said that this new spacecraft, which is
larger and much more powerful than the original Apollo capsules,
is ‘built to take humans farther than they’ve ever gone
before.’|”  Then it ends by quoting Harrison Schmitt, saying that
another benefit of America having this large rocket system is,
“Settlements off the Earth can be very important philosophically
into the future.  It is one way in which the human species can
perpetuate itself against the very remote possibility of a very
large asteroid impact on the Earth.”
So, this is an extraordinary interview with Harrison
Schmitt, talking about the kinds of manned missions to the Moon,
lunar settlements, manned missions to Mars, Helium-3 mining on
the Moon, fusion power here on Earth, and the idea that we have
to protect mankind against the possibility of an asteroid impact
here on planet Earth.  So, I think that’s a very clear statement
of exactly the sort of vision which is needed right now.  And it
really requires the type of political leadership that you heard
from Kesha Rogers to make that happen.  Absolutely, those are a
number of the things that the LaRouche Movement has been focusing
on and calling for, really for decades; going all the way back to
Lyndon LaRouche’s initiative back in the 1980s around his
nationally televised video “A Woman on Mars”, and all of the
crash programs for fusion and space exploration that the LaRouche
Movement has led for decades.
With everything else that we reported on in the recent
period in terms of the New Silk Road and the mega-projects which
have been initiated by China, the same really is true of space.
In that article, they did point out that China has already taken
the initiative to begin a program for exploring the mining of
Helium-3 on the Moon, and really some breakthrough projects in
terms of lunar exploration.  The article that I pointed out, that
article cites the fact that the future is being led by China.
And you can really look at space exploration, I think, as the
fourth facet of this Belt and Road Initiative.  We focus mainly
on the aspects here on Earth.  We can look at the rail
connections over land, that’s the One Belt, One Road.  We can
look at the Maritime Silk Road via sea, we’ve even discussed the
idea of the Silk Road on Ice for the development and exploration
of the Arctic.  But look at the fourth aspect here, and you can
see that China is also leading the way.  The Interplanetary Silk
Road in Space you could call it, for the development of cislunar
space — that’s the space between the Earth and the Moon — not
just low-Earth orbit where the ISS [International Space Station]
is right now, but the other aspects of this cislunar space.  The
settlement and development of the lunar surface, which includes
this Helium-3 mining; and the manned exploration of Mars and
beyond.
In fact, this was said really beautifully in an interview
with a former astronaut from Romania, which was published in
Xinhua this week.  This is Dumitru-Dorin Prunariu; he was the
first man in space from that country, from Romania.  He said the
following.  This is the interview [Fig. 2] “China Values
Cooperation in the Aerospace Industry”.  This is the quote:
“After the Belt and Road Initiative, I think China has a Galactic
Initiative in mind.  China has invited all developing countries
to conduct experiments on its space station, planned to operate
in orbit in 2022.  In 2022, China will have its own space
station, and it is currently encouraging the developing countries
to take part in space programs for the benefit of mankind.”
So, that’s a beautiful quotation.  He says, “After the Belt
and Road Initiative, I think China has a Galactic Initiative in
mind.”  And indeed, the Chinese have just announced that they are
actively planning the next steps of their lunar exploration
program.  This will follow the robotic missions to the Moon that
are being launched over the next two years.  There are various
possibilities that are being discussed in terms of a permanent
lunar research station to be built by the Chinese.  Either
unmanned with robots carrying out scientific research and
technical experiments on the surface of the Moon, or a manned
permanent research station there on the lunar surface.
A Chinese space science professor by the name of Joao
Weixing from Beijing University was quoted in an article by the
{Global Times} saying the following:  “By constructing lunar
research stations, we can carry out lunar explorations which
would be much larger in scale and richer in content than are
possible with short-term forays.  Such a station could slash the
cost of returning rock samples to the Earth.  It would enhance
lunar geology studies,” he said, “and would have better energy
efficiency than lunar rovers, as the station can deploy a much
bigger solar power generator.”  So, in other words, the lunar
rovers could be stationed at that station, and could go out on
exploration missions, but then come back to recharge; leading to
a much more permanent presence there for research purposes and
exploration on the surface of the Moon.  So, with the
construction of that lunar station, obviously that would require
a heavy lift rocket, similar to those Saturn V class heavy lift
rockets which carried the Apollo astronauts to the Moon almost 50
years ago.  But indeed, China already has a rocket of that
magnitude under development.  In the meantime, China is moving
right along with its other lunar programs, the Chang’e V mission,
which would bring back lunar samples from the Moon, from the
Earth-facing side of the Moon.  And also, a Chang’e 4 mission
which is still in operation and on board, which will land on the
completely unexplored far side of the Moon, which has never been
done before.
So, those two missions by China are already in motion, and
may be launched as soon as next year.  Then close on the heels of
those two missions, there are reports that there a number of
other very significant missions by China that are on the books,
to investigate the geological structure and the mineral
composition of the Moon’s South Pole which has never been
explored before; and to return samples from the Moon’s polar
region.  So, extremely ambitious and extremely important lunar
research missions.  That’s exactly what we would have already
been doing over the last 45 years, Harrison Schmitt said, if we
had not abandoned the commitments that the United States had
under the Apollo Project.
Now, not coincidentally, the LaRouche Political Action
Committee has just announced the pending publication of a new
pamphlet, which is a revival and a further exploration of the
immediate necessity of the implementation of Lyndon LaRouche’s
Four Economic Laws.  And the final of those four economic laws is
to adopt a fusion-driver crash program; which really encapsulates
the subsuming principle from which the other three of those four
laws flow:  1.  Reorganizing this bankrupt financial system with
an immediate Glass-Steagall reform.  2.  The creation of a
Hamiltonian national bank.  3.  The issuance of massive amounts
of Federal credit to swiftly upshift the productive powers of the
US labor force.
But all of those are towards the goal of achieving a giant
leap in the technological platform of our economy as a whole, by
means of this fusion-driver crash program.  That’s the fourth law
as Lyndon LaRouche stipulated it in those Four Laws in his
original 2014 document.  As he states in the conclusion of that
document, and I’m going to put the quote right here up on the
screen [Fig. 3].  This is Lyndon LaRouche’s description of what
the ultimate goal of this program is.
“Man is mankind’s only true measure of the history of our
Solar System and what reposes within it.  That is the same thing
as the most honored meaning and endless achievement of the human
species now within nearby solar space, heading upwards to mastery
over the Sun and its Solar System; the one discovered uniquely as
a matter of fact, by Johannes Kepler.  A fusion economy is the
presently urgent next step and standard for man’s gains of power
within the Solar System and later, beyond.”
So again, that’s Lyndon LaRouche in his June 10, 2014
document, “Four Laws To Save the United States Now”.  And that is
the subsuming principle behind the entirety of that integral
document, that Four Laws vision in terms of what must be done to
immediately mobilize an economic recovery and a dramatic
transformation in the economy of the United States.  Now, since
LaRouche published that document, there have been extraordinary
breakthroughs in terms of the commitment to exactly that kind of
vision that’s coming out of China.  That is this New Paradigm
that we continue to discuss, with these mega projects and the
development of these completely undeveloped parts of the planet.
That’s coupled together with what I just demonstrated as China’s
commitment to a lunar and extra-terrestrial exploration for their
space program there.
Now, what Kesha Rogers stated in that video announcement,
and what she has consistently stood for in her campaigns for
Federal office, is exactly that kind of vision.  We see the
continued campaign to bring the United States into this New Silk
Road; and there have been major advancements along those lines
just even over the last few weeks.  Including with President
Trump’s recent “state visit-plus” to meet with President Xi
Jinping, and their very important personal relationship and this
new era of cooperation in US-China relations.
Now, I should state that 50 days from now, President Trump
will be delivering his first State of the Union address to the
Joint Session of Congress.  It’s been announced that this State
of the Union will take place on January 30th; this will be
President Trump addressing both the House of Representatives and
the US Senate, in addition to the other representatives of the
branches of government — the Supreme Court and the Cabinet.
This will be his first speech to this full Congressional body
since his Joint Address which he delivered in February of this
year.
Now, I think it’s worthwhile to go back and recall a few
aspects of that speech that President Trump made.  Both in terms
of demonstrating what his commitment was when he first came into
office, which he in large measure has retained this commitment,
despite the kind of ongoing, 24-hour around-the-clock attacks on
his Presidency.  But also as sort of a measuring rod against
which we should hold up this next 50 days, as we now initiate
this countdown to the first State of the Union address on January
30th, and recommit ourselves to the implementation of this Four
Laws, Hamiltonian economic program that the LaRouche Political
Action Committee has been leading the fight on over the last
year.
So, let’s recall a few aspects of President Trump’s speech
in February of this year to the Joint Session of Congress.  In
that speech, he said the following — and I’ll put the quotes up
on the screen here [Fig. 4]:  “In nine years, the United States
will celebrate the 250th anniversary of our founding.  250 years
since the day we declared our independence.  It will be one of
the great milestones in the history of the world.  But what will
America look like as we reach our 250th year?  What kind of
country will we leave for our children?  I will not allow the
mistakes of recent decades past to define the course of our
future.”  Then he listed a series of promises [Fig. 5].  He said,
“Dying industries will come roaring back to life.  Crumbling
infrastructure will be replaced with new roads, bridges, tunnels,
airports, and railways gleaming across our very, very beautiful
land.  Our terrible drug epidemic will slow down and ultimately
stop.  And our neglected inner cities will see a rebirth of hope,
safety, and opportunity.”
Now, to accomplish these goals, President Trump referenced a
few key aspects of what he would later identify, correctly, as
the American System of economics.  He quoted Abraham Lincoln,
stating the following.  President Trump said [Fig. 6] “I believe
strongly in free trade.  But it also has to be fair trade.  It’s
been a long time since we had fair trade.  The first Republican
President, Abraham Lincoln, warned that ‘The abandonment of the
protective policy by the American government will produce want
and ruin among our people.’  Lincoln was right, and it’s time we
heeded his advice and his words.”  Then later in the speech,
President Trump cited Dwight D Eisenhower [Fig. 7]. He said,
“Another Republican President, Dwight D Eisenhower, initiated the
last truly great national infrastructure program — the building
the interstate highway system.  The time has come for a new
program of national rebuilding.  America has spent approximately
$6 trillion in the Middle East.  All the while, our
infrastructure at home is crumbling.  With this $6 trillion, we
could have rebuilt our country twice, and maybe even three times.
To launch our national rebuilding, I will be asking Congress to
approve legislation that produces a $1 trillion investment in
infrastructure of the United States, creating millions of new
jobs.”
Then later in the speech, he returned to his theme of the
coming 250th anniversary of the founding of our country with the
Declaration of Independence [Fig. 8].  He said, “On our 100th
anniversary in 1876, citizens from across our nation came to
Philadelphia to celebrate America’s Centennial.  At that
celebration, the country’s builders and artists and inventors
showed off their wonderful creations.  Imagine the wonders our
country could know in America’s 250th year.  Think of the marvels
we can achieve if we simply set free the dreams of our people.
Cures to the illnesses that have always plagued us are not too
much to hope.  American footprints on distant worlds are not too
big a dream.  This is our vision.  This is our mission.
“But we can only get there together.  We are one people with
one destiny.  The time for small thinking is over.  The time for
trivial fights is behind us.  We just need the courage to share
the dreams that fill our hearts.  The bravery to express the
hopes that stir our souls.  And the confidence to turn those
hopes and those dreams into action.  I am asking all members of
Congress to join me in dreaming big and bold and daring things
for our country.  I am asking everyone watching tonight to seize
this moment.  Believe in yourselves, believe in your future, and
believe once more in America.”
Now, that was February of this year.  Again, we have 50 days
until the State of the Union address.  But I think that for any
{honest} member of Congress, or political-minded citizen of this
country, this is the yardstick according to which President Trump
and President Trump’s actions should be measured.  Has he
accomplished these stated objectives for the good of the people
of the United States?  Granted, those are very ambitious and
beautifully stated visions for what the United States could
accomplish over the coming eight, nine years until our 250th
anniversary celebration.  Indeed, over the last several months,
President Trump has repeatedly returned to some of those stated
missions and has clearly retained his commitment to that kind of
bold vision for the United States.  But indeed, we have yet to
see an significant action along the lines of the central core
aspect of what he called for in that speech to Congress, which
was the $1 trillion infrastructure investment.
Now, this must come not in the form of public-private
partnerships or PPPs, or any of those kinds of ill-conceived
concepts; but must come in the form — as we’ve repeatedly made
clear — of a Hamiltonian national infrastructure bank.  This was
stipulated as such in Lyndon LaRouche’s Four Economic Laws.  The
necessary precursor to that is absolutely the restoration of
Glass-Steagall.  We are on the cusp of what could possibly be
another massive trans-Atlantic financial crisis.  So in
anticipation of that, we must immediately erect that kind of
Glass-Steagall firewall.  But, an infrastructure bank, or a
national bank of the form that Alexander Hamilton created, could
then secure these massive amounts of Federal credit flows for the
rapid increase of the productive powers of our labor force;
exactly what is spelled out there in Lyndon LaRouche’s Four Laws
document.
That’s not to say that the kinds of joint investments that
President Trump secured from China, as in the case of the $87
billion in investment in the state of West Virginia; that’s not
to say that that’s not significant.  Of course, that very much is
significant.  But that comes nowhere near the $1 trillion plus
that’s necessary in terms of this massive Hamiltonian Federal
credit investment in the infrastructure of the United States.
But what should be said, and this directly goes to the core of
what we must be telling members of Congress, including those
Democrats such as Al Green from the 9th District of Texas who
would rather spend their time introducing completely unfounded
articles of impeachment against this President.  These articles
of impeachment, by the way, failed miserably; notably the day
right before Kesha Rogers announced her candidacy to run in Al
Green’s district.  These members of Congress should be ashamed
that instead of getting to work, accomplishing jointly in
collaboration — Republicans, Democrats beyond these party
factions.  Instead of getting to work accomplishing these goals
that were set out by President Trump in this speech 10 months
ago, they have spent the majority of their time engaged in
partisan politics and getting swept up in this political hit-job
or witch hunt against President Trump around the so-called
“Russia-gate” collusion.
We have a 50-day countdown, and we should seek to make very
rapid progress in securing these very specific goals that are
contained in the Four Economic Laws of Lyndon LaRouche, between
now and the State of the Union address on January 30th.  And
indeed, this is the context for Kesha Rogers’ announcement for
her candidacy for the US Congress.
Now, this is what should be being discussed on the morning
talk shows, in the editorial pages of the leading national
newspapers and magazine covers. But rather, what are you hearing,
day in and day out?  Russia-gate, collusion, Mueller
investigation, etc., etc.  How much coverage did this ill-fated
impeachment resolution receive, despite the fact that the
majority of the House of Representatives voted against it,
including two-thirds of the Democratic Caucus.  And in spite of
the fact that a CBS poll has just put out that nearly 50% of all
Americans are very clear that this Russia-gate investigation is
100% politically motivated; it has nothing to do with justice.
But what are you hearing about?  Al Green’s grandstanding speech
was played over and over again on Wednesday.  That’s what you’re
hearing about.
What are you not hearing about?  Well, what’s not being
reported is the fact that the entire Mueller apparatus is coming
apart at the seams.  This entire thing is taking on water; and as
the {Wall Street Journal} rightly but uniquely stated in a signed
editorial earlier this week titled “Mueller’s Credibility
Problem; the Special Prosecutor Is Stonewalling Congress and
Protecting the FBI”.  This editorial is the notable exception to
the rest of the propaganda and hype out there from these national
news outlets.  But this is the quote from the {Wall Street
Journal} [Fig. 7].  It says, “The public has a right to know
whether the Steele dossier inspired the Comey probe, and whether
it led to intrusive government eavesdropping.”  Then they say
that they doubt “that Mr. Mueller’s ability to conduct a fair and
credible probe of the FBI’s considerable part in the Russia-Trump
drama.”  This of course is with regards to the bombshell
revelation that has come out about the now-fired FBI agent Peter
Strzok; who was not only responsible for changing the language in
the Clinton prosecution announcement, which led to her being
taken completely off the hook.  But also was central in the
operation to set up General Flynn.  It’s come out through his
text messages and his emails to his mistress, that he was 100%
virulently politically biased against President Trump and in
favor of Hillary Clinton.  But also, it’s not only him; it’s the
entirety practically of this Mueller team, which is hopelessly
biased and conflicted when it comes to their anti-Trump politics.
This was elaborated in detail by Representative Justin Amash
during the hearings yesterday in Congress; also by Representative
Jim Jordan.
Then, as the {Wall Street Journal} goes on to say, “The
latest news supports our view that Mr. Mueller is too conflicted
to investigate the FBI, and should step down in favor of someone
more credible.  The investigation would surely continue, though
perhaps with someone who doesn’t think his job includes
protecting the FBI and Mr. Comey from answering questions about
their role in the 2016 elections.”  So, this should really serve
to demonstrate, along with all the other initiatives that are not
being reported but are steadily proceeding in the US Congress by
Senator Chuck Grassley and others, this should serve to
demonstrate how effective the LaRouche PAC campaign to expose
this entire coup network has been.  With the special
investigation dossier, the “Robert Mueller Is an Amoral Legal
Assassin”, that special report which came out from LaRouche PAC;
this is now going into its second printing.  This has penetrated
the very highest levels of the US Congress and those who are
involved in this investigation on both sides.
So, this is the fight of our lives in terms of the battle
which is now raging over the heart and soul of the US Presidency
and what policy the United States will adopt.  I think if we
juxtapose these two channels, in terms of on the one side, this
ongoing daily ghost of Russia-gate McCarthyism-style propaganda
that you’re being inundated with.  But then on the other side,
this clearly inspired commitment of this reinvigoration of the
vision of the United States.  What Kesha Rogers stands for, and
what she has now initiated in terms of her campaign for US
Congress once again; and then also what is coming from abroad in
terms of the initiatives from China and elsewhere, in terms of
this One Belt, One Road initiative.  And then, as was
characterized, a Galactic Initiative that China has now
undertaken.  This is what Harrison Schmitt is calling for us to
rejoin now 45 years after the shutting down of the Apollo
mission.  The last man to walk on the Moon, 45 years ago today.
So, let me end this broadcast with the words of Helga
Zepp-LaRouche.  She said, during a discussion earlier this week
with associates the following:  “Countries which do not cooperate
with the Belt and Road Initiative are going to be sidelined to
the detriment of their populations.”  She said that this tectonic
shift which is now underway globally with the collapse of the old
trans-Atlantic financial system of speculation and short-term
profit, she said the collapse of that system and then the
tectonic shift which is occurring with the rapid rise of the new
system, this Belt and Road Initiative, we’re seeing an
unbelievable dynamic which is now going on.  She said, as we
covered extensively, “There are conferences every single day from
all across the world; be it South America, Africa, Europe, Asia.
There are more countries, more forces, more businesses and
industries now joining this New Paradigm.  The recent statement
by Japanese Prime Minister Shinzo Abe,” she said, “that Japan
will cooperate with the Belt and Road Initiative is extremely
important.”  She said, “Countries which do not cooperate, indeed,
are going to be sidelined and left in the dust of history.”  She
said that “The Chinese policy, contrary to what you’re being fed
in the Western media, is not a policy geopolitically against any
nation.  Nor is it somehow a conflict between the United States
and other countries.”  She said “This is a question of joining
the future, joining this vision for an absolutely fantastic
perspective of ‘win-win’ cooperation and development for the
entire world.”
So, she said, “Our campaign must be focused on Lyndon
LaRouche’s Four Economic Laws; on LaRouche’s economics.  On the
United States joining the New Silk Road; on US space cooperation
with other countries.  And I think,” she said, “this is a perfect
moment to turn all of the United States towards an optimistic
campaign.  This can become the absolutely decisive turning force
for the whole United States.  Now is the time to defend the
President, to defeat the coup, to defeat the British Empire, and
go into a completely new and prosperous, beautiful future.  I
think this is a wonderful perspective,” she said.
So, with that as our final word, I’d like to thank you for
joining us here in our broadcast today.  There are going to be
rapid developments that occur over the coming days and weeks, and
we implore you to continue to stay tuned to larouchepac.com.  To
keep your eyes out for the second printing of this dossier on the
Mueller coup apparatus, and to also keep your eyes out for the
coming publication of a new pamphlet on Lyndon LaRouche’s Four
Economic Laws.   We enter now a 50-day countdown between now and
the State of the Union address, and I think we have our work cut
out for us.  So, thank you again for tuning in, and please stay
tuned to larouchepac.com.




Direktør for FN’s Afdeling for Rumfartsanliggender
opfordrer til samarbejde mellem FN og Kina
gennem Bælte & Vej Initiativet

7. okt. 2017 – Kina promoverer aktivt den fredelige anvendelse af rummet og åbner sine egne rumfartsmissioner for andre lande, sagde Simonetta Di Pippo, direktør for FN’s Afdeling for Rumfartsanliggender (UNOOSA). Di Pippo kom med disse bemærkninger i et interview med Xinhua under den 68. Internationale Rumfartskongres (IAC) i Adelaide, South Australia. Di Pippo sagde, at Kina, som et aktivt medlem af komiteen, havde deltaget med meget solide delegationer, og ligeledes – mht. teknologisk ekspertise – havde »præsenteret mange nye initiativer og ideer«.

Et af de nye initiativer er Bælte & Vej Initiativet, som Kina foreslog i 2013, og som tilsigter at opbygge handels- og infrastrukturnetværk, der forbinder Asien med Europa og Afrika langs med, og hinsides, den gamle Silkevejs ruter. Det omfatter det Økonomiske Silkevejsbælte og det 21. Århundredes Maritime Silkevej.

»Vi forsøger at forhandle bilateralt mellem UNOOSA og den kinesiske regering om, hvordan vi kan blive en del af Bælte & Vej Initiativet, et vigtigt initiativ, som Kina foreslår. Vi fokuserer naturligvis på rumforskningsdelen, rumfartsdelen, rumelementerne af Bælte & Vej Initiativet«, sagde Di Pippo.

»Vi har underskrevet flere aftaler med diverse kinesiske institutioner, der strækker sig fra katastrofemanagement og nødrespons, anvendelsen af rumbaserede data og infrastruktur til katastrofemanagement og nødrespons, og til spørgsmål relateret til at åbne de videnskabelige data for alle i verden og samarbejde om udforskning og innovation«, sagde Di Pippo.

Di Pippo er særligt imponeret over Kinas indsats for at forsøge at åbne sine rumfartsmissioner for alle, især for udviklingslandene, gennem samarbejde med UNOOSA. »Vi har siden sidste år haft en meget interessant aftale med China Manned Space inden for området for bemandet rumfart. Gennem vores aftale åbner China Manned Space Kinas fremtidige rumstation for alle i verden, især for udviklingslandene og de fremvoksende lande.«

En annoncering af det forestående eksperiment for udviklingslande, der benytter den kinesiske rumstation, forventes senere i år. Di Pippo sagde, hun forventede, at Kina ville blive en stor spiller inden for udforskning af Solsystemet og hinsides, inklusive at sende automatiserede rumfartøjer og rumskibe mod andre legemer i Solsystemet, og på et givent tidspunkt, at sende mennesker.

»Kinas fortsatte og øgede engagement i den fremtidige udforskning af solsystemet vil hjælpe landet med yderligere at udvikle sig, og vil med sikkerhed hjælpe os gennem de stærke aftaler, vi har med den kinesiske regering om at hjælpe udviklingslande«, sagde hun.

»Det er en virkelig god, global fremgangsmåde. Vore diskussioner i Komiteen for den Fredelige Anvendelse af Rummet er altid meget konstruktive fra den kinesiske delegations side, for den globale udforskning af Solsystemet kan selvfølgelig kun være global. Så alle hovedaktørerne må arbejde sammen.«

Foto: Simonetta Di Pippo, italiensk astrofysiker og nuværende direktør for UNOOSA.




Valg i Tyskland:
Tysklands fremtid er den Nye Silkevej.
Uddrag af BüSo’s valgprogram

Kære Vælger,

Mener du, at ideer er vigtige? Så er BüSo det rigtige parti for dig! For BüSo adskiller sig frem for alt fra andre partier derved, at vi forandrer verdenshistorien ved hjælp af ideer og ikke, gennem ’de små skridts politik’, pragmatisk forsøger at opretholde en verdensorden, der muliggør en udvidelse af privilegier for en lille elite og til gengæld berøver flertallet af menneskeheden et fremtidsperspektiv. Det program, som vi i 1991 foreslog som respons på Sovjetunionens opløsning, nemlig den økonomiske integration af Eurasien gennem den Eurasiske Landbro – en Ny Silkevej – som kernen i en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, er nu i færd med at blive virkeliggjort af Kina og yderligere 110 nationer, altså flertallet af menneskeheden. Det, vi dengang udviklede som et udkast til en fredsorden for det 21. århundrede, og som vi i de 26. år, der er gået siden da, har præsenteret på hundreder af konferencer og seminarer i hele verden, er nu, i de seneste fire år, siden den kinesiske præsident Xi Jinping i september 2013 satte den Nye Silkevej på dagsordenen, med en fantastisk dynamik vokset til at blive en helt ny model for verdensøkonomien.

Download (PDF, Unknown)




Lyndon LaRouches forudsigelser er nu gået i opfyldelse

Leder fra LaRouche PAC, 14. sept., 2017 – Det faktum, at præsident Trump er begyndt at arbejde med top-Demokrater i Kongressen, siden orkanerne Harvey og Irma, for i fællesskab at opnå de presserende nødvendige resultater for det amerikanske folk, har overrasket mange – men ikke os. Lyndon LaRouche forudsagde, i anledning af sin 90-års fødselsdag, for blot fem år siden, at »topartisystemet«, som var en vederstyggelighed for vor Forfatnings grundlæggere, var i færd med at blive fjernet. En række hidtil usete begivenheder, som har været totalt uventet af andre, men som i princippet blev forudsagt af LaRouche, har bragt os tættere på dette resultat i dag, end nogen andre havde forventet, selv på så sent et tidspunkt som for blot et par uger siden!

Et umiddelbart resultat af denne forandring er, at det må hjælpe i kampen for Lyndon LaRouches Fire Love, med start i genindførelsen af den oprindelige Glass/Steagall-lov, under omstændigheder, hvor præsidentens kampagne for embedet lovede at genindføre loven, alt imens også mange Demokrater offentligt er gået ind for det. Og det sker på et tidspunkt, hvor selv Storbritanniens ekstremt liberale Adam Smith Institute, som vi bemærkede i går, advarer om en nært forestående nedsmeltning af finanssystemet. Sagen kunne ikke haste mere.

Men briterne har ikke tænkt sig at opgive at sænke dette præsidentskab, ligesom de heller aldrig opgav at sænke Franklin Roosevelt. Vi må fortsætte vores kampagne for VIPS-rapporten, der afslører svindelnummeret med Russiagate. Langs retningslinjerne af de kampagner, der blev drøftet på EIR’s Manhattan-konference den 9. sept., bør VIPS-rapporten læses ind i Kongressens optegnelser (Congressional Record). Præsident Trump bør tvinge sin CIA-direktør, Mike Pompeo, til at fremstille den relevante, sandfærdige dokumentation.

En smuk illustration af betydningen af den indre konsekvens af Lyndon LaRouches Fire Nye Love fra juni 2014, kom frem under en højtideligholdelse den 12. sept. i det oversvømmelseshærgede Houston, og som medlem af LaRouche PAC Policy Committee, Kesha Rogers, rapporterer om i dag. Som hun skriver, så samledes en overraskende stor flok, 1000 mennesker, på Rice Universitet for at fejre præsident Kennedys berømte »Månetale« præcis 55 år tidligere, og for at høre Apollo 13-astronaut Fred Haise. Blandt andre sigende bemærkninger, genkaldte oberst Haise, hvordan Apollo-programmet havde genopfundet sig selv efter det tragiske tab af tre Apollo 1-astronauter i en brand i rumfartøjet på jorden i 1967. Jeg ville tilføje her, at deres genlancering af sig selv var så succesfuld, at, i alle de efterfølgende rummissioner, mistede man ikke ét eneste menneskeliv frem til katastrofen med rumfærgen Challenger i 1986.

I deres monografi om »Apollotraditionen« sagde Seamans og Mueller, to Apollo-topadministratorer, at det program, der blev gennemført efter Apollo 1-tragedien, krævede, at alle i programmet – omkring 30-40.000 mennesker – gentagne gange afkrævedes at genopfinde sig selv, som nye, bedre og mere kapable mennesker, inden for rammerne af et tværfagligt team.

For at sige dette på en anden måde – de var, i det mindste i en periode, i stand til at besejre middelmådighed. Middelmådighed dræber. Heri finder traditionen efter John Kennedy, Apollo-traditionen, sin plads inden for Lyndon LaRouches Fire Nye Love.

Foto: Helga og Lyndon LaRouche, ved sidstnævntes 95-års fødselsdag, september, 2017.




Efter Houston-oversvømmelsen møder 1000 mennesker op
for at fejre Kennedys ‘Månetale’ for 55 år siden

Af Kesha Rogers, Houston; medlem af LaRouche PAC Policy Committee.

»Vi vælger at tage til Månen. Vi vælger at tage til Månen i dette årti og at gøre de andre ting, ikke, fordi det er let, men fordi det er svært …«

Tirsdag, den 12. september markerede 55-års dagen for præsident John F. Kennedys »Månetale« på Rice Stadium.

For at højtideligholde denne historiske begivenhed, der har inspireret så mange, stuvede næsten 1000 mennesker sig sammen i Stude Concert Hall på Rice Universitetet. Begivenheden, der skulle markere denne historiske dato, havde titlen, »Fiasko er ikke en mulighed: Legemliggørelsen af credoet, ’Vi gør dette, ikke, fordi det er let, men fordi det er svært’«. Gæstetaler var Apollo 13-astronaut Fred Haise. Ellen Ochoa, direktør for Johnson Space Center, talte ligeledes under en kort, ledet spørgsmål-og-svar-session, sammen med Haise.

Præsidenten for Rice Universitet, David Lebron, citerede i sine åbningsbemærkninger de samme ord, som præsident John F. Kennedy udtalte i sit første foredrag på Rice Universitet den 12. sept., 1962:

»Vi mødes på et universitet, der er kendt for sin viden, i en by, kendt for fremskridt, i en stat, kendt for styrke, og vi har brug for alle tre ting, for vi mødes på et tidspunkt for forandring og udfordring, i et årti for håb og frygt, i en tidsalder for både viden og uvidenhed. Jo mere, vor viden øges, desto mere udfoldes vor uvidenhed.« Hr. Lebron forklarede, at, i kølvandet på orkanen Harvey, der har hærget Texas-området – som Irma nu har hærget Floridas kyster – er disse ord af John F. Kennedy lige så relevante i dag, som de var, da de først hørtes for 55 år siden.

Fred Haise, der er 84 år gammel, holdt en ærefrygtindgydende tale for den tætpakkede forsamling, hvis antal overgik alles forventninger. Han talte om USA’s bemandede rumfartshistorie og den rystende historie om Apollo 13-missionen i 1970. Haise var Apollo 13’s pilot i månemodulet. Apollos 13’s mission var at lande i Fra Mauro-området på Månen, men en eksplosion om bord på rumfartøjet tvang besætningen til i stedet at gå i kredsløb om Månen uden at lande, og Fra Mauro-målet blev flyttet til Apollo 14. Da Haise talte om sin oplevelse om bord på Apollo 13, fortalte han om det tragiske tab af liv i Apollo 1 i 1967, efter en ildebrand brød ud i cockpittet, mens rumfartøjet endnu befandt sig i affyringsrampen, og alle tre astronauter omkom. Læren af denne tragiske begivenhed, og den forpligtelse, der blev indgået dengang, at »fiasko er ikke en mulighed«, reddede Haises og hans besætningsmedlemmers liv senere, som han forklarede. De, hvis liv tidligere var blevet ofret, kan meget vel have reddet livet for dem, der fulgte efter.

Jeg mener, dette er en bemærkelsesværdig lære for nutiden. Vil vi tage ved lære af Harvey? Vil vi bygge den infrastruktur, vi behøver for at sikre, at ikke ét eneste yderligere liv vil gå tabt pga. menneskeskabte fejl og forsømmelse? Så meget er blevet tabt, så mange har ydet ofre – hvordan vil vi rette op på uretten og gøre de nye opdagelser, der vil sikre en bedre fremtid foran os?

Jeg spurgte oberst Haise om den lære, man kunne uddrage af rumprogrammet og Apollo, som kunne være med til at lede nationen i denne kriseperiode, i kølvandet på orkanerne. Han svarede ved at understrege betydningen af at have den rette leder, nødvendigheden af teamwork for genopbygning og infrastruktur, og behovet for at indsprøjte tilstrækkelige resurser i denne genopbygning – som kun kan komme fra en føderal mission af den art, som Kennedy forstod, var nødvendig for at gøre Apollo til en succes. Under spørgsmål-og-svar, hvor Ochoa syntes at indordne sig under den linje, hvor NASA i stigende grad skifter over til at bero på privatiseret rumflyvning, påpegede oberst Haise ligefremt, at disse private selskaber kun eksisterer pga. NASA, og at, i modsætning til NASA, hvis de ikke tjener profit, ophører de med at have en mission.

Oberst Haise konkluderede med at sætte fokus på menneskets enestående evne til at gøre opdagelser, som intet dyr er i stand til. Hverken gris eller delfin kan bygge et rumfartøj, sagde han, men det kan vi. Han fik stående ovation for sin tale, og tilhørerne forlod meget inspireret lokalet, med store forhåbninger til fremtiden.

Foto: JFK holder den berømte ’Månetale’ på Rice Stadium, 12. sept., 1962.  




Kina skaber en »Mars-landsby« i Tibet til at undervise og tiltrække unge mennesker

28. juli, 2017 – Det Kinesiske Videnskabsakademi meddelte den 26. juli, at en »Mars-simuleringsbase« vil blive bygget i det tibetanske, autonome, administrative område, i »baglandet« af Qinghai-Tibet-plateauet. Mange træk i det 95.000 kvadratkilometer store område, såsom Gobiørkenen, kan fungere som brugbare analogier til Mars. Andre lande har brugt andre områder, inkl. de meget kolde, antarktiske, tørre søbunde, og Chiles Atacama-ørken, verdens tørreste, til samme formål. Området, der er udvalgt til at simulere Mars i Kina, beskrives som også værende »beliggende ved siden af mange turistattraktioner langs Haixi-korridoren, en del af Silkevejen i Gansu-provinsen.«

Basen vil have to funktionsområder: et Mars-samfund og en Mars-lejr. Liu Xiaoqun, Videnskabsakademiets direktør for udforskning af Månen og det dybe rum, forklarer, at basen vil udfylde hullet i videnskab og uddannelse og kombinere områderne rummet, astronomi, geologi, meteorologi og ny energi. Kinesiske medier tilføjer, at basen muligvis vil omfatte et studie til at optage film til uddannelsesformål og Tv-shows.

Kina har planlagt at lancere sin første robotmission til Mars i sommeren 2020. Det er et meget ambitiøst første skridt, der vil omfatte et kredsløbsfartøj, et landingsfartøj og et overfladekøretøj. Dette ville være det første forsøg på at gennemføre en sådan tregrenet mission under et lands første rumfærd til Mars.




Amerikas fjende nummer Ét er Wall Street

Leder fra LaRouche PAC, 24. juli, 2017 – USA befinder sig nu i sit ottende år med en årlig økonomisk vækst på under 2 %, med en økonomisk infrastruktur, der er ved at falde fra hinanden, og ødelagt af dødsfald relateret til narkotikamisbrug blandt en befolkning i sin bedste alder, med faldende skatteindtægter og med enorme gældsbobler med udeblevne betalinger og på vej mod et finanskrak. Hvor tåbeligt er det så, at formanden for generalstabscheferne, general Dunford, ikke kan blive enig med sig selv, om nationens topfjende og top-nationale sikkerhedstrussel er Rusland, Kina eller Nordkorea!

Denne fjende er Wall Street og finansmagten i London, som det er allieret med. Der er en hel del, der beviser, at det amerikanske folk indser dette. Men deres valgte repræsentanter vil ikke give dem et lederskab for at bryde Wall Streets kasinoer op og standse et »nyt 2008-krak« således, at økonomien faktisk kan blive genopbygget.

De fleste amerikanere er klart ikke enige i »Russia-gate«, det hektiske forsøg på at feje befolkningen ind i en ny McCarthy-isme imod præsident Trump, og som blev indledt af personer fra britisk efterretning for mere end et år siden og stadig dominerer de nationale medier. De vil have, at det stopper. De støttede, at Glass-Steagall kom med i begge partiers nationale valgprogram. En nylig opinionsundersøgelse viser, at flertallet af alle vælgere ønsker skat på benzin sat op og anvendt til at bygge ny infrastruktur. De ønsker en genopbygning af nationens industrikapacitet, og rumforskning vækker større interesse hos potentielle astronauter end nogen sinde før.

Men på samme måde, som Wall Street indfangede ’tea party’-bevægelsen fra 2009, med dens modstand mod bail-out og Wall Street, og forvandlede den til »nul-regerings-partibestyrelsen« i det nuværende Repræsentanternes Hus; så er præsident Trump nu omgivet af en regulær Wall Street-liga, der er modstander af Glass-Steagall, af enhver intervention for at genoplive den industrielle økonomi og enhver indblanding i Wall Streets fremstormen mod endnu en nedsmeltning af lån, der er omdannet til finansielle instrumenter. Et medlem af denne liga, finansminister Mnuchin, er så bestikkelig, at han pålagde udenrigsminister Tillerson finansielle sanktioner for ikke at være tilstrækkelig anti-russisk.

Det er grunden til, at LaRouche Politiske Aktionskomite – LPAC – nu har mobiliseret for at bekæmpe Wall Street – og City of London – og forhindre et transatlantisk finanssammenbrud, værre end i 2008. Præsidentens vitale fredspolitik i samarbejde med Rusland og Kina, der på beundringsværdig vis fastholdes imod krigsslagordenen i medierne, Kongressen og efterretningstjenesterne, vil blive fejet bort, hvis vi tillader dette sammenbrud at slå til.

Handlingerne under denne mobilisering er en Glass/Steagall-reorganisering af bankpraksis og kredit, finansiering af nye, fysiske infrastrukturprojekter over hele kontinentet, en accelereret tilbagevenden til rumforskning og et forceret program for udvikling af fusionskraft. I alle disse spørgsmål vil samarbejde med Kinas Bælte & Vej infrastrukturinitiativ være af afgørende betydning.

Fjenden er Wall Street; den må brydes op.

(photo Alex Proimos / Flickr / CC BY-NC 2.0)




Tidligere administrator i NASA tilråder Trump
at vende tilbage til samarbejde med Kina omkring Månen
og bevilge et NASA-budget til at gøre det

19. juli, 2017 – Efter en tale i Huntsville, Alabama, den 14. juli, blev tidligere NASA-administrator, Charlie Bolden, interviewet af Lee Roop fra al.com Han kom med en særdeles interessant pointe angående Månen, hvor Bolden kastede sine år, hvor han måtte forsvare Obamas rumprogram, til side, og som havde fjernet bemandede månemissioner fra fremtiden, og i stedet havde han (Bolden) foreslået, at en sådan mission burde gennemføres, og i samarbejde med Kina: »Vi har ikke brug for dem til at komme til Mars lige nu«, sagde han. »Men vi har brug for dem til at hjælpe os med at få mennesker tilbage til Månens overflade inden for et årti, 2020’erne, hvor vi virkelig har brug for at sikre, at teknologien til at bringe os til Mars vil virke.«

Mod slutningen af sine år i NASA, der strakte sig over begge Obamas embedsperioder, så Bolden alle andre rumfartsnationer i verden begynde at planlægge bemandede månemissioner. Med hensyn til samarbejde med Kina blev han i årenes løb mere og mere frustreret over Kongressens forbud mod samarbejde, en frustration, han gav offentligt udtryk for uden at have mulighed for at gøre noget ved det.

Boldens råd til præsidenten var direkte.

»Alle synes om rummet«, sagde han, men »pengene skal følge ordene. Hvis man vil vide, hvad der er vigtigt for én, så kig på budgettet.« Han rådede også til, at tidligere direktør for Marshall Space Flight Center i Huntsville, Robert Lightfoot, der har været fungerende administrator, blev udnævnt til posten, således, at NASA har det lederskab, det har brug for, for at udføre opgaven.

Foto: Tidligere NASA-administrator Charles Bolden jr. diskuterer rumagenturets fremtid med AL.com under et interview 14. juli, 2017 på U.S. Space & Rocket Center (photo by Pat Ammons).




Xi-Putin topmøde udvikler spændende perspektiver
for kinesisk-russisk økonomisk samarbejde

5. juli, 2017 – Gid andre møder mellem internationale ledere var lige så lovende for deres nationers befolkninger, som det netop afsluttede topmøde mellem Xi Jinping og Putin!

De 40 bilaterale aftaler, der blev underskrevet, drejede sig om alt fra landbrug til samarbejde inden for Bælte & Vejs globale udviklingsinitiativ, med et par private kontrakter, der også blev underskrevet på sidelinjerne af topmødet. For at støtte disse økonomiske udviklingsinitiativer, gav præsidenterne deres støtte til aftalen mellem den Russiske Direkte Investeringsfond og Kinas Udviklingsbank, for at skabe en fælles investeringsfond på næsten $10 mia. (65 mia. yuan). Præsident Putin rapporterede, at de også havde aftalt »at fortsætte med konsultationer om den udvidede anvendelse af vore nationale valutaer i gensidige transaktioner og i investering«, og at de havde »sat sig den opgave mere aktivt at udvikle kreditsfæren og den finansielle sfære, samt samarbejdet i dette felt«.

Højteknologi og videnskabeligt samarbejde stod højt på deres dagsorden. Under deres pressekonference bagefter, nævnte Putin den succesfulde konstruktion af den første enhed af Tianwan-kernekraftværket (den største i drift i Kina, bygget med russisk teknologi) og sagde, at endnu to enheder ville komme i drift i 2018. De to præsidenter instruerede ligeledes det russiske atomenergiagentur Rosatom »om at underskrive en pakke af dokumenter om fire projekter for kernekraftværker i Kina før udgangen af 2017«, rapporterer Sputnik.

»I dag har vi særligt fokuseret på højteknologiske industrier – primært fælles rumforskning. Vi arbejder på det næste rumprogram for 2018-2022«, rapporterede Putin ligeledes.

Idet han nævnte Moskva-Kazan-højhastighedsjernbaneprojektet som blandt de fælles hovedprojekter, sagde Putin ligeledes, at de to havde drøftet »lokaliteten for rullende materielfremstilling i Rusland«.

Han rejse også spørgsmål om voksende videnskabelige og uddannelsesmæssige bånd mellem Rusland og Kina, og der er 17.000 russiske studenter i Kina, som præsidenten ser vokse til 100.000 studenterudvekslinger frem til 2020. For eksempel vil det første russisk-kinesiske universitet begynde at optage sine første studerende i september måned.

Under deres fælles pressebriefing understregede Putin atter engang, at deres fælles, økonomiske projekter udgør en del af deres bestræbelser for at »forbinde aktiviteterne i den Eurasiske Økonomiske Union med det kinesiske initiativ for det Økonomiske Silkevejsbælte«, som de diskuterede »i dybden … i overensstemmelse med vores idé om at danne et bredt, eurasisk partnerskab«.

Putin forklarede:

»Vi se et stort potentiale i den fælles anvendelse af den Nordlige Søfartsrute og den Transsibiriske Jernbane og Baikal-Amur-jernbanen. Dette er i vid udstrækning i overensstemmelse med vore kinesiske partneres initiativer, der blev drøftet under det nylige Bælte & Vej Internationale Forum i Kina. Den kinesiske leders initiativ fortjener omhyggelig opmærksomhed og vil blive støttet af Rusland på enhver måde.

Jeg er overbevist om, at disse storstilede projekter vil resultere i intensiv handel, moderne produktion og jobs og den hastige udvikling af russiske og kinesiske områder.«




Menneskeheden på en ny kurs:
Rusland og Kina udvikler Arktis
– Vil USA tilslutte sig?

Rusland og Kina er i færd med at optrappe deres indsats for at udvikle en af Jordens sidste, fremskudte grænser for menneskeheden – Arktis’ udstrakte vidder med et rigt resursegrundlag. … Vil USA, under præsident Trump, gå med i denne proces? Svaret på dette spørgsmål vil spille en afgørende rolle i det større spørgsmål, der i betydelig grad vil afgøre menneskehedens skæbne – nemlig, om Trump fuldt ud vil integrere USA i Bælte & Vej Initiativet (BVI); den Nye Silkevejsproces, der først blev fremmet af Lyndon og Helga LaRouche i 1990’erne, og som nu er blevet fuldt ud vedtaget og implementeret af Kinas præsident Xi Jinping, på vegne af alle Jordens nationer.

Af Mike Billington, EIR. 

12. juni, 2017 – Rusland og Kina er i færd med at optrappe deres indsats for at udvikle en af Jordens sidste, fremskudte grænser for menneskeheden – Arktis’ udstrakte vidder med et rigt resursegrundlag. Alt imens Ruslands enorme kystlinje langs det Arktiske Hav er den primære base for deres operationer, så er Kina stærkt engageret i byggeriet af den infrastruktur, der er nødvendig for at gøre udnyttelsen af disse resurser mulig.

Vil USA, under præsident Trump, gå med i denne proces? Svaret på dette spørgsmål vil spille en afgørende rolle i det større spørgsmål, der i betydelig grad vil afgøre menneskehedens skæbne – nemlig, om Trump fuldt ud vil integrere USA i Bælte & Vej Initiativet (BVI); den Nye Silkevejsproces, der først blev fremmet af Lyndon og Helga LaRouche i 1990’erne, og som nu er blevet fuldt ud vedtaget og implementeret af Kinas præsident Xi Jinping, på vegne af alle Jordens nationer.

En betydelig, fysisk drivkraft bag dette initiativ er den kendsgerning, at Nordøstpassagen – ruten fra Asien til Europa via det Arktiske Hav – i stigende grad er blevet sejlbar på grund af den arktiske iskappes tilbagetrækning. Alt imens den ’grønne’ bevægelse er hurtig til at proklamere, at (ikkeeksisterende) menneskeskabt klimaforandring er ansvarlig for denne, de arktiske iskappes vigen, så har den russiske regering og russiske videnskabsfolk (blandt andre) bevist, at dette er et cyklisk fænomen uden forbindelse til kulstof – og som faktisk er til stor fordel for menneskeheden. Ikke alene fremmes handel af iskappens tilbagetrækning, men resurserne i Arktis gøres også mere tilgængelige – hvis verden vælger at drage fordel af de nye omstændigheder.

 

Ét Bælte; én Vej; én Cirkel

Hu Angang, en førende, kinesisk økonom ved Tsinghua Universitet, opfandt begrebet, »Én Cirkel« – hvorved refereres til indkredsningen af hele den eurasiske landmasse gennem at fuldstændiggøre Nordøstpassagen – som føjes til politikken med »Ét Bælte, én Vej, som initieredes af præsident Xi Jinping i 2013. Det Nye, Økonomiske Silkevejsbælte, der forbinder Asien, Europa og Afrika over land, og det 21. Århundredes Maritime Silkevej, der forbinder Eurasien, Afrika og de amerikanske kontinenter over hav, kan nu få tilslutning af »Én Cirkel«, den arktiske rute, der reducerer sejltiden fra Østasien til Europa med mere end 30 %.

Ud over sejltiden, så omfatter de resurser, der venter på at blive udnyttet – blot venter på, at menneskeracen skal udvikler teknologierne, der skal til for at muliggøre denne udnyttelse i et barsk miljø, på en måde, der er acceptabel for menneskelig beboelse – enorme aflejringer af guld og andre mineraler, så vel som også skønsmæssigt 30 % af verdens endnu ikke-opdaget naturgas og 13 % af ikke-opdaget olie, iflg. U.S. Geological Survey.

Alt imens spørgsmålene om suverænitet er relevante for resurserne nær grænserne af de arktiske nationer (Rusland, USA, Norge, Finland, Sverige og Danmark), så er det udstrakte, arktiske territorium uden for territoriale farvande og er således udelukkende underkastet FN’s Havretskonvention (UNCLOS), der kun giver mulighed for fælles udvikling af resurserne under konsensusaftaler. Arktisk Råd med de seks arktiske nationer, og med andre til stede som observatører, inkl. Kina, styrer denne proces. Kina anser sig selv for at være en »nær-arktisk« stat og påpeger, at området har »den af hele menneskeheden arvede rigdom«. Det seneste topmøde i Arktisk Råd, som finder sted hvert andet år, var i Juneau, Alaska, i marts, hvor Finland overtog formandsskabet for den nuværende toårs-periode.

På vejen til at besøge præsident Trump i Florida i april stoppede præsident Xi Jinping op i Finland for at diskutere Finlands rolle i Bælte & Vej, men han arrangerede også, at Finland repræsenterede Kina i Arktisk Råds møder.

Alt imens Rådets overvejelser hidtil har undgået bestræbelser på at introducere geopolitiske konflikter, så har nogle medlemmer af USA’s Kongres brugt den kendsgerning, at Rusland har sikkerhedsinteresser langs sin udstrakte arktiske grænse, til at kræve, at USA udarbejder militære kapaciteter til at udfordre russisk dominans i området. Dette er absurd i betragtning af, at USA alt i alt har én fungerende isbryder, mens Rusland har 40 og er i færd med at bygge eller bestille (primært fra Sydkorea) byggeriet af yderligere flere dusin.

Netop i denne uge overværede præsident Putin navngivningen af verdens største isbryder-fragtskib til flydende naturgas (LNG) i Skt. Petersborg, bygget til Rusland af Sydkoreas Daewoo Skibsbygger- og Havingeniørselskab. Tydeligvis ikke tiltænkt militære formål, vil skibet blive anvendt i Yamal-projektet på den arktiske Yamal-halvø, ved Uralbjergenes nordlige ende. Dette område har enorme naturgasdepoter, der udvindes af et konsortium, som omfatter Ruslands Novatek, Frankrigs Total og Kinas Nationale Olieselskab. Skibet er det mest moderne af højklasse-isbrydere (dvs. forstærket) og vil blive flagskibet i en flåde af 15 lignende skibe. Yamal-projektet tilsigter at producere 16,5 million tons LNG om året.

Ved skibsdåben sagde Putin:

»Yamal-projektet banede vejen for den arktiske rute. Det vil bidrage til udviklingen af energiindustrien i hele verden, udover Rusland og Europa … Yamal-LNG spiller en vigtig rolle i udviklingen af den Nordlige Sejlrute og i den yderligere undersøgelse og udforskning af Arktis. Jeg regner med den succesfulde lancering af nye, lovende, storstilede projekter sammen med vore franske, kinesiske og udenlandske partnere, så vel som også vores voksende samarbejde i det ekstremt rige, arktiske område.«

Rusland er også i færd med at bygge en Nordlig Breddegrads-jernbane, der forbinder Yamal med Ural-områderne mod syd og nationens transportårer, der vil sikre, at områdets mineralresurser kan transporteres hele året rundt.

I en anden, stor udviklingszone, nemlig Arkhangelsk-regionen syd for Murmansk nær ved den norske og finske grænse, planlægger Kinas Poly Group Corp. et udviklingsprojekt til $5,5 mia., og som omfatter en ny dybvandshavn og en jernbaneforbindelse mod syd. Det er planen at udskibe kul, gødning, olie og andre råvarer fra Sibirien og Ural-området via Arktis, og dernæst mod syd via jernbane. Igor Orlov, Arkhangelsks guvernør, skønner, at projektet vil skabe 40.000 jobs, når det står færdigt i 2023.

En langfristet plan for den russiske udvikling af arktiske faciliteter er at afprøve strukturer, der kræves for menneskelige forposter på Månen og Mars.

 

Amerikansk samarbejde

Et møde på ministerplan i Arktisk Råd i Fairbanks, Alaska, den 11. maj, forudsås at blive omstridt af dem, der forsøger at sabotere præsident Trumps bestræbelser på at etablere samarbejdende og venligtsindede relationer med Rusland. Disse forudsigelser viste sig at være forgæves. Blandt resultaterne af mødet, som USA præsiderede, var underskrivelsen af en bindende aftale om at fremme samarbejde omkring videnskabelig forskning i området, og som vil sikre, at videnskabsfolk og deres udstyr og data kan strømme mere frit hen over internationale grænser inden for Arktis. En Arktisk Skibstrafik Database er blevet oprettet, mens et nyt Arktisk Økonomisk Råd og en Specialstyrke for Forbedret Forbundethed er i færd med at blive operationelle.

David Balton, USA’s viceassisterende udenrigsminister for hav og fiskeri, og som repræsenterede USA ved mødet, modgik de neokonservatives drømme om konfrontation med Rusland og sagde, at Arktis forbliver stabilt og fredeligt.

»I Arktisk Råd har vi et mødested, der har gjort det godt mht. at promovere internationalt samarbejde blandt alle otte nationer, inklusive Rusland«, sagde Balton og tilføjede, at »Uanset, hvilke andre vanskeligheder, der måtte eksistere mellem USA, Rusland og andre medlemmer af Arktisk Råd, og mellem Rusland i relation til andre dele af verden, så manifesterer de sig ikke i Arktisk Råds verden. Det er fortsat en meget samarbejdende organisation.«

Wilson-centrets Arktisk Cirkel Forum er vært for en konference i Washington 21.-22. juni, med titlen, »USA og Rusland i Arktis«. Balton vil være taler sammen med mange andre fra USA, Rusland og andre nationer i Arktisk Råd. Det er netop denne form for samarbejde – hvor vi forcerer udviklingens fremskudte grænser og den menneskelige videns fremskudte grænser – der, ligesom den Nye Silkevej, er i færd med at bevæge verden ind i et nyt paradigme for fred gennem udvikling.

Denne artikel publiceredes første gang i EIR, 16. juni, 2017. Artiklen er ikke tidligere udgivet på dansk.




Og foråret gik over i sommer …

Lyndon H. LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, november, 2013.

Leder fra LaRouche PAC, 18. juni, 2017 – Fremtidige generationer vil se tilbage på disse dage i midten af 2017 som en hovedkorsvej i hele menneskets historie frem til i dag. De grundlæggende kendsgerninger, der stadig er stort set ukendte for de fleste amerikanere i dag, vil være velkendte for dem. Den måde, hvorpå Lyndon og Helga LaRouche i årtier, og på trods af intens forfølgelse, havde udarbejdet et Nyt Paradigme for en global civilisation, hvor mennesket endelig ville blive fuldt ud menneskeligt, og som var knyttet til et udstrakt program for en Verdenslandbro og for udvikling af fusionskraft og en genlancering af udforskning af rummet som et globalt rumprogram.

At dette LaRouche-program for Verdenslandbroen blev officielt vedtaget som kinesisk statslig politik i 2013 og i løbet af fire år fik tilslutning fra flere end 100 nationer, der repræsenterede flertallet af menneskeheden. At, takket være dette program, begyndte håb atter at indfinde sig i Afrika, efter årtiers fortvivlelse. Vejen var åbnet for en afslutning af Det britiske Imperium og det oldgamle imperiesystem, der havde forkrøblet menneskers sind, siden mindst begyndelsen af den optegnede historie.

At det var inden for en sådan sammenhæng, om end de amerikanske vælgere blev holdt uvidende om det, at de afviste Det britiske Imperiums præsidentkandidat, Hillary Clinton, og i stedet valgte den kandidat, der lovede venskab med Rusland og Kina, afslutningen af udenlandske aggressionskrige og genindførelsen af Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov – Donald Trump.

USA bevægede sig mod det Nye Paradigme.

Det britiske Imperium kæmpede indædt for at skaffe sig af med præsident Trump gennem et FBI-kup, eller gennem ethvert andet middel, de kunne udtænke. De fleste amerikanere hældede til at støtte deres valgte præsident og udviste ikke alene støtte, men også entusiasme, når de blev vist tillid. Men, for faktisk at kunne handle på dette, havde de brug for et virkeligt begreb om den globale proces og LaRouche-parrets mission, som var blevet dem nægtet.

Og her står sagerne i øjeblikket. Som en digter har sagt, »det sidste kapitel er endnu ikke skrevet«.

Foto: LaRouche-parret: Lyndon H. LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, november, 2013.




Våbnene er trukket for Trump
– Han må handle hurtigt for at tilslutte sig
Silkevejen og genindføre Glass-Steagall

Leder fra LaRouche PAC, 14. juni, 2017 – I de seneste par uger har en teater/nyhedskommentator holdt et billede frem af præsident Trumps blodige, afskårne hoved; »Shakespeare in the Park«-teaterkompagniets opsætning af Julius Cæsar i New Yorks Central Park portrætterede Cæsar som Donald Trump, som dernæst blev udsat for en langvarig, brutal og blodig mordscene; og i dag åbnede en 66-årig mand fra Illinois ild mod et baseball-træningshold fra det Republikanske Parti i Alexandria, Virginia, efter en bekræftelse af, at de var Republikanere, og skød fire personer (inklusive det tredjehøjest rangerende medlem af det Republikanske Part i Repræsentanternes Hus), før han blev dræbt af politiet. Skyttens Facebook-side inkluderede: »Trump er en forræder. Trump har ødelagt vores demokrati. Tiden er inde til at ødelægge Trump & Co.«

Sindssyg handling, begået af en galning? Måske, men politiske mord bliver altid fremstillet som »enlige mordere«, og efterforskningerne bliver altid omhyggeligt kontrolleret for at opretholde sådanne dækhistorier – med JFK-mordet som blot det mest berømte, og mest åbenlyse, eksempel. I 2008 udgav EIR en brochure med titlen, »Hvorfor briterne myrder amerikanske præsidenter«,[1] og som rapporterede om briternes rolle og motivering bag mordene på præsidenterne Abraham Lincoln, James Garfield, William McKinley[2] og John F. Kennedy.

Husk, at det aktuelle McCarthy-hysteri, der forsøger at male præsident Trump som en naiv tåbe eller agent for russerne, medskyldig i angivelig underminering af amerikansk demokrati, osv., blev indledt af den britiske MI6-agent Christopher Steeles kompendium af vilde fabrikationer om Trump og russerne. Dette »uærlige og upålidelige dossier« blev dernæst brugt af den nu miskrediterede, tidligere FBI-chef, James Comey, i et selvudnævnt »J. Edgar Hoover-moment«, hvor han viste Trump Steele-dossieret og angiveligt antydede, at det ville blive offentliggjort, hvis Trump ikke bøjede sig mht. at stoppe oprettelsen af venligtsindede relationer mellem USA og Rusland. Dernæst lækkede han næsten sikkert dossieret, eller sørgede for, at det blev lækket, dagen efter.

De korrupte efterretningsfolk fra Obama-administrationens tid – James Clapper, John Brennan og James Comey – havde, selv før, de blev afskediget fra embedet, ført et korstog for at portrættere Rusland (og Kina) som fjender af Amerika; som militære aggressorer, og som en alvorligere trussel mod den vestlige verden, end ISIS! Disse løgne tjente som dækhistorie for, at præsident Obama og hans klon, Hillary Clinton, kunne bringe verden på randen af atomkrig og forsikre de bankerotte, vestlige finansoligarker, at USA aldrig ville gå sammen med Rusland og Kina i byggeriet af den Nye Silkevej og opbygning af en ny, global finansarkitektur. Sådanne revolutionerende skridt ville, til [City of] Londons og Wall Streets rædsel, give infrastruktur og industri til den Tredje Verden, og endda til de vestlige nationer, snarere end gæld og nedskæringer, påtvunget dem af Londons og Wall Streets spekulanter.

Men, oligarkerne havde ikke forudset, at det amerikanske folk havde fået nok af permanent krigsførelse, økonomisk disintegration, narkotika- eller opiatepidemien, der rammer stort set hver eneste familie i nationen, og massemedier, der vedholdende løj om stort set alt. Valget af Trump blev resultatet.

Foreløbig har Trump lovet at gøre mange af de ting, som Lyndon H. LaRouche længe har foreslået, som det fremlægges i LaRouches Fire Love , men han har ikke taget de fundamentale skridt, der er nødvendige for at gennemføre disse løfter. Han har aflagt løfte om at genopbygge den forfaldne, amerikanske infrastruktur, men har ikke handlet på sit løfte om at genindføre Glass-Steagall – det absolut nødvendige, første skridt til at skabe den nødvendige kredit til opfyldelse af sit løfte om infrastruktur og gen-industrialisering. Han har etableret samarbejdsrelationer med Kina, men har ikke fuldt ud tilsluttet sig Bælte & Vej Initiativet for atter at få gang i amerikansk industri omkring opbygning af verdens nationer, inklusive vores egen. Han har krævet en genopretning af amerikansk førerskab inden for rumforskning og -fart, og inden for videnskabelige opdagelser, men, igen, finansieringen af disse projekter kræver, at han omgående lukker den spekulative boble ned og genindfører statskredit i Hamiltons tradition.

Det er, fordi præsident Trump offentligt har forpligtet sig til disse ting, og til at gøre en ende på britisk imperieopsplitning af verden i »Øst vs. Vest«, at skydevåbnene nu trækkes for at fjerne ham fra embedet – eller, som det antydes gennem dagens skudepisode, fjerne ham fra Jordens overflade. Han må handle meget hurtigt for at sætte gang i den økonomiske genrejsning gennem statslig kredit; for at tilslutte sig den Nye Silkevej og for fuldt ud at samarbejde med Rusland og Putin om at knuse terrorist-svøben.

Jo flere amerikanere, der følger med i serien af Oliver Stones fire timelange interviews med præsident Vladimir Putin desto hurtigere vil dæmoniseringen af Putin blive grinet ind i historiebøgerne og gøre den sorte historie med J. Edgar Hoovers beskidte tricks med den »røde skræk« og politiske mord, selskab.

Foto: Justitsministeren og FBI’s direktør på visit. Præsident John F. Kennedy, J. Edgar Hoover og Robert F. Kennedy. Det Hvide Hus, det ovale kontor, 23. februar, 1961.

[1] Se (engelsk): »Why the British Kill American Presidents«

[2] Se (dansk): »Londons mord på McKinley lancerede et århundrede med politiske mord«




Hvordan amerikanere bør fejre Infrastruktur-uge:
Gå med i den Nye Silkevej!
Gennemfør Glass-Steagall!
LaRouche PAC Internationale Webcast,
9. juni, 2017

Matthew Ogden: Jeg vil kort gennemgå, hvad der sker i verden og de udviklinger, der har været i ugens løb. Der foregår virkelig meget i verden; se bare på det tempo, udviklinger finder sted i: fra Kinas Bælte & Vej Forum i midten af maj til Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum, der fandt sted i sidste uge i Skt. Petersborg, Rusland. Vi er nu midt Shanghai Samarbejdsorganisationens (SCO) møde, der finder sted i Astana, Kasakhstan. Både Xi Jinping, Vladimir Putin og Narendra Modi er til stede ved dette SCO-møde, der finder sted netop nu. Der finder bilaterale møder sted på sidelinjen af dette meget vigtige topmøde, mellem præsident Xi og Modi, Xi og præsident Putin, og Xi og præsident Nazarbajev fra Kasakhstan.

Det, vi er vidne til i hele denne række af verdenshistoriske topmøder, er i realiteten en konsolidering af det, som Helga Zepp-LaRouche, under sin deltagelse i Bælte & Vej Forum i Beijing, kaldte »dannelsen af en Ny Økonomisk Verdensorden«. Hun sagde:

»Med Bælte & Vej Forum etablerede vi dannelsen af en Ny Økonomisk Verdensorden. Det var et i sandhed historisk øjeblik; en ny æra for civilisationen. Dette er et faseskifte for menneskeheden.«

Det, vi ser, er en reel konsolidering af dette faseskifte for menneskeheden.

Præsident Xi Jinpings artikel, som han offentliggjorde aftenen før SCO-forummet i Astana, gav genlyd af denne karakteristik. Han erklærede, at den Nye Silkevej var blevet en succes i løbet af de fire år, der var gået, siden han oprindeligt annoncerede dette initiativ på præcis samme sted – Astana, Kasakhstan – i 2013. Han sagde, initiativet i løbet af disse fire år med held var gået fra idé til handling; og at dette initiativ nu fungerer som et »globalt offentligt gode«. Jeg mener, at denne karakteristik understreger det faktum, at denne nye, internationale orden ikke alene omfatter de økonomiske, diplomatiske og sikkerhedsmæssige relationer, der nu bliver konsolideret; men også, grundlæggende set, et fælles forpligtende engagement til fundamentalt fremskridt for den menneskelige art. Det, som Xi Jinping kalder for »menneskehedens fælles skæbne«.

Hvis vi ser på de spændende budskaber, der netop er kommet fra det kinesiske rumprogram, mener jeg, dette er en absolut korrekt karakteristik. Det bekræftes nu, at Kina, med deres Chang’e-mission, følger planen for at sende en mission til Månen for at returnere med prøver, få prøver af månejord og vende hjem til Jorden med dem; dette vil ske i november i år. Chang’e IV-missionen til Månens bagside, som man har store forventninger til, vil finde sted til næste år.

Lad os se på, hvad der finder sted her i USA. I denne uge så vi, at der virkelig blev lagt ved på bålet i kampen for Glass-Steagall. Marcy Kaptur og Walter Jones er begge i offensiven i denne uge i forbindelse med den såkaldte »Financial Choice Act«. De fremlagde begge en fremragende begrundelse for Rules Committee tidligere på ugen, for deres lovtillæg til Financial Choice Act, nemlig Prudent Banking Law (loven om ’klog of forsigtig’ bankpraksis), som ville genindføre Glass-Steagall. Selv om dette desværre blev nedstemt i Rules Committee (dvs. komiteen vil ikke lade dette alternative lovforslag komme til afstemning i salen, -red.), så har begge fået mulighed for at tale i Repræsentanternes Hus’ sal imod Henserling-lovforslaget. Walter Jones var den eneste Republikaner, der stemte imod Financial Choice Act og til støtte for Glass-Steagall, sammen med Tulsi Gabbard, der også er medsponsor af Glass/Steagall-loven.

Jeg vil afspille først Marcy Kapturs tale, efterfulgt af Tulsi Gabbards tale:

Her følger videoklippene og resten af webcastet på engelsk:     

MARCY KAPTUR:  Mr. Speaker, I rise today to oppose the
Financial Choice Act, which abandons the American people, as well
as safety and soundness in favor of Wall Street. Six mega-banks
now control two-thirds of the financial sector in our country,
and reap record profits of over $170 billion in 2016.  That’s too
much power in too few hands.  Current law has made progress in
protecting consumers from predatory practices.  Repeal of these
consumer protections is not what the American want.  This week,
Congressman Jones and I proposed to table the current legislation
and replace it with our bipartisan bill, the Prudent Banking Act;
which reinstates Glass-Steagall protections by separating prudent
banking from risky Wall Street speculation that tanked our
economy in 2008.  The Rules Committee refused to allow our bill a
vote; nevertheless, we remain resolute.  Glass-Steagall is
something President Trump ran on, as did Bernie Sanders.  In
2016, both the Republican and Democratic platforms enshrined
policies to restore Glass-Steagall protections.  Americans should
know there is a growing bipartisan consensus fighting to protect
the progress we have made, rein in Wall Street, and keep the
wolves at bay and out of your pocketbook.  I will be voting “no”
on this bill and urge my colleagues to do the same.  I yield back
my remaining time.

TULSI GABBARD:  Thank you, Mr. Speaker.  Rolling back
financial regulations that are in place to protect the American
people will put them and our country’s economic security at risk.
However, the Financial Choice Act that is being considered by
Congress today does just that.  It erodes protections against
dishonest, big bank practices that rob people of their
hard-earned salaries.  The bill repeals the Volcker Rule, it
dismantles the Consumer Financial Protection Bureau, strips
regulations in place to protect the American people’s savings,
and actually lets the big banks maintain even less capital that
they need to absorb catastrophic losses; making it so that
they’re relying once again on the American taxpayer to bail them
out.  We don’t need to remind the families who have suffered so
much about the pain caused by the Great Recession.  In my own
home state of Hawaii, from 2008 to 2010, our unemployment rate
more than doubled; and 11 million people in America lost their
homes.  The big banks of 2008 are even bigger and more powerful
today.  I urge my colleagues to reject this dangerous bill and
instead pass HR790, the Return to Prudent Banking Act, which
would reinstate a 21st Century Glass-Steagall Act.  I yield back.

OGDEN:  So, along with Glass-Steagall, the rest of the
debate around what constitutes the core of Mr. Lyndon LaRouche’s
Four Economic Laws, is also beginning to open up.  While you have
President Trump touring the country as part of his so-called
“National Infrastructure Week”, this has really been put on the
table in a very real way.  The credit for this infrastructure.
How do you increase the productivity of the American workforce?
How do you increase the productivity of the American territory,
and how do you apply the American System — the Hamiltonian
system — to make this happen?
Just to give you flavor of what Mr. Trump has been saying on
the subject over the past week — and we will get into this a lot
more — I’m going to play for you a clip of his speech that he
gave in Cincinnati.  I think you’ll find the setting very
appropriate; right against the backdrop of the Ohio River, with
barge traffic going back and forth behind him as he speaks.  So,
here’s President Trump:

DONALD TRUMP:  [as heard] Thank you all very much.  It is
great to be back in Ohio.  We love Ohio.  You remember Ohio, oh
boy.  It was supposed to be close; it wasn’t close.  So wonderful
to speak on the shores of the very magnificent Ohio River.  We’re
here today to talk about rebuilding our nation’s infrastructure.
Isn’t it about time?  Spending money all over the world, except
here.  We don’t spend our money here, we spend it all over.  And
we’ll do it using American labor, American energy, American iron,
aluminum, and steel.
The American people deserve the best infrastructure anywhere
in the world.  We are a nation that created the Panama Canal, the
Transcontinental Railroad, and if you think about this, the great
highway system — the Interstate highway system.  We don’t do
that anymore, we really don’t.  We don’t even fix the old
highways anymore.  We’ll take even fixing them, but we’re going
to get them going again like they’ve never been before.  These
projects not only open new lanes of commerce, but inspired the
immigration and the dreams of millions and millions of people.
We crafted monuments to the American spirit; it’s time to
recapture our legacy as a nation of builders and to create new
lanes of travel, commerce, and discovery.  We’re going to see all
the way into the future; and the future’s going to be beautiful.
And the future is going to be bright.
In my campaign for President, I travelled all across the
nation.  I saw the crumbling infrastructure.  I met with
communities that were desperate for new roads and new bridges.
The bridges were so dangerous, they couldn’t use them; they were
worried they would fall down.  You’ve seen that happen.  I heard
the pleas from the voters who wanted to know why we could rebuild
foreign countries?  My big thing.  We build in foreign countries,
we spend trillions and trillions of dollars outside of our
nation; but we can’t build a road, a highway, a tunnel, a bridge
in our own nation.  We watch everything falling into disrepair.
It’s time to rebuild {our} country, to bring back {our} jobs, to
restore {our} dreams.  And yes, it’s time — finally — to put
American first; and that’s what I’ve been doing, if you haven’t
noticed.
We’re going to restore America’s industrial might; creating
the jobs and tax base to put new infrastructure all over our
country.  That’s what’s happening.  I’m calling on all Democrats
and Republicans to join together — if that’s possible — in the
great rebuilding of America.  Countless American industries,
businesses, and jobs depend on rivers, runways, roads, and rails
that are in dire and even desperate condition.  Millions of
American families rely on their water and pipes and pumps that
are on the verge of total failure and collapse.
We are pleased to be joined today by representatives from
many, many industries that depend on a truly critical component
of our nation’s infrastructure.  These citizens know firsthand
that the rivers, like the beautiful Ohio River, carry the
lifeblood of our heartland.  Roughly 60% of United States grain
exports travel down these waterways to the Gulf.  More than half
of all the American steel is produced within 250 miles of where
we’re standing right now, and its production depends on the
inland waterway system.  Up to 25% of the nation’s energy cargo
relies on these channels, and the refineries along their shores.
But these critical guarders of commerce depend on a dilapidated
system of locks and dams that is more than half a century old.
And their condition, as you know better than anybody, is in very
bad shape.  It continues to decay.
Capital improvements of this system which is so important,
have been massively underfunded.  There is an $8.7 billion
maintenance backlog that is only getting bigger and getting
worse.  Last December, up the Ohio River near Pittsburgh, one
lock built more than 50 years ago had to be shut down for five
days due to hydraulic failure.  You know what that means.  Five
days means everything comes to a halt.  We simply cannot tolerate
a five-day shutdown on a major thoroughfare for American coal,
American oil, and American steel which is going to get more and
bigger.  America must have the best, fastest, and most reliable
infrastructure anywhere in the world.  We cannot accept these
conditions any longer.
A few years ago, a gate broke from its hinges at the
Markland Locks on the Ohio River in Kentucky.  It took nearly
five months to repair.  Any of you know about that?  Wasn’t a
pretty picture, was it?  I don’t think so.  In 2011, a massive
section of canal wall collapsed near Chicago, delaying
everything; and it seemed like forever.
America built the Golden Gate Bridge in just four years, and
the Hoover Dam in five years.  Think of that.  It shouldn’t take
ten years to get approvals for a very small little piece of
infrastructure; and it won’t.  Because under my administration,
it’s not going to happen like that anymore.
So, I want to thank all of the great workers for being here
today.  I want to thank all of the great business leaders; you
have some business leaders who are legendary people in the
audience.  Running massive, massive companies.  And being slowed
down, but now they’ll be able to speed it up.
Not only are we going to repair much of the depleted
infrastructure, but we’re going to create brand new projects that
excite and inspire.  Because that is what a great country does;
that is what a great country has to do.  America wants to build.
Across the nation, our amazing construction workers, steel
workers, iron workers, fitters, electricians, and so many others
are just waiting to get back to work.  With the talent and skill
they represent — which believe me, I grew up in the building
business.  I know the talent and the skill and the courage and
everything else that they have.  There is no limit to what we can
achieve.  All it takes is a bold and daring vision and the will
to make it happen.
Nearly two centuries ago, one American governor had just
such a vision and a will.  His name was Governor DeWitt Clinton.
As the governor of New York State, he dreamed of a canal
stretching nearly 400 miles to connect the Atlantic Ocean in the
east with the Great Lakes in the west.  He predicted that its
construction would place New York City at the very center of
worldwide commerce.  He took the idea to Washington, but
President Thomas Jefferson — great President — didn’t agree
with him; and he dismissed that concept as total madness.  I’d
like to thank all of the people that helped so much in that
incredible event, and I think that Jefferson simply understood
who he was and who he was dealing with.  If you want a New Yorker
to do something, just tell them — like our great past governor
— that it’s impossible to do.  The governor didn’t give up, and
New York State achieved what they thought was the impossible.
When the Erie Canal opened in 1825, he was on the first boat.  He
personally deposited a bucket of water from the Great Lakes into
the New York Harbor.  The new canal exceeded even the governor’s
bold vision.  It dramatically reduced the time and cost to
transport goods from the heartland.  As a result, new settlers
rushed into the Midwest, including to right smack here.  Probably
some of you indirectly, right?  Definitely some of you.
Just as the daring dreams of our ancestors opened new paths
across our land, today we will build the dreams that open new
paths to a better tomorrow.  We, too, will see jobs and wealth
flood into the heartland, and see new products and new produce
made and grown right here in the U.S.A.  You don’t hear that much
anymore.  We will buy American, and we will hire American.  We
will not — so importantly — be content to let our nation become
a museum of former glories.  We will construct incredible new
monuments to American grit that inspire wonder for generations
and generations to come.  We will build because our people want
to build, and because we need them to build.  We will build
because our prosperity demands it.  And above all, we will build
because that is how we make America great again.
Thank you.  God bless you.  Go out there and work.  You’re
going to see some amazing things happen over the next long period
of time.  Thank you, everyone.  It’s a great honor to be with
you.  Thank you.

OGDEN:  So, to address some of what President Trump covered
in that frankly inspiring speech, I want to hand it over to
Jason.  I know we have some other things to cover, but we’ll get
to those later in the show.  I think this is a good point to let
Jason tell us how we’re going to get to work.

JASON ROSS:  OK, this article that Matt referred to earlier,
that I wrote about New York City’s infrastructure — New York’s a
case-study, but it really says something about the nation as a
whole, namely, that if the biggest, greatest city in the United
States is an infrastructure disaster, what does that say about
our economic thinking, about the way we think about
infrastructure?  How did we let ourselves get into a situation
that’s this bad?
First, from a national perspective, just some of the
numbers, briefly.  The American Society of Civil Engineers every
few years does a report card on American infrastructure.  We got
a D+.  Now, they say that there’s $4.5 trillion of infrastructure
that’s needed and of that, only about half of it actually is
funded.  That over the next decade, there is a little over $2
trillion in infrastructure needs that currently are not provided
for, that won’t happen, that aren’t scheduled to take place:
Things like the locks and dams on our inland waterway system that
President Trump mentioned, which are in terrible shape!  Where
the failure — take one example — the failure of the Soo locks
on the Great Lakes, if that were to go, for the shipping season
during the warmer months, the estimates from the Department of
Homeland Security are that {11 million jobs} would be lost by the
failure of that one piece of infrastructure because it’s so
critical to so much of manufacturing:  Of bringing ore from one
place to another, bringing products from one place to another.
Without it, there’s no alternative way of moving these goods.
You’re not going to ship it by truck.  It won’t happen.  It’s
just going to dramatically collapse our productive abilities.
Now, these estimates are a little low.  The head of China
Investment Corp.  Ding Xuedong estimated U.S. infrastructure
needs at $8 trillion!  What  this really all comes down to,
though is what we consider our needs to be.  Do we think of what
we need to do in the future, in terms of repairing what we’ve
already got, which we certainly should repair locks and dams that
are threatening failure.  But is that what our needs are?
It isn’t.  You’ve got to say what is going to make us proud
a century from now.  What is going to be the groundwork that 100
years from now, we will say, “Oh, this was the basis for the
prosperity that we had over this century; this is what made it
possible.”  And if you look at the past, at things like the canal
that President Trump mentioned, if you look at what Eisenhower
did 51 years ago in setting up the Highway Trust Fund and the
ability to go out and build the Interstate Highway System, which
was a pretty phenomenal thing in its time: 40,000 miles of
expressway were built in a decade and a half.  That’s pretty
fast.  It was a large project.  Every year, 15,000 families were
relocated, 40,000 miles built altogether, at a cost in today’s
terms of about $500 billion —  a big project.  A big project.
Now, for what we need to do today, to make the groundwork
for what we’re going to need over the next century, we’ve got to
think about leapfrogging.  What’s the next level of technology?
Improving Amtrak trains?–ugh.  Instead, think about how are we
going to have a high-speed rail network?  Where will these
high-speed rail stations be?  There’s just no way, for example,
on the route that goes from New York to Boston, it can’t be
upgraded — forget it!  It won’t happen; we’re not going to build
a maglev line that runs along the current Northeast Corridor from
New York to Boston.  Not going to happen.  Too crooked, too
curved, goes through too many downtowns and narrow types of
passageways — not going to happen.  We’re going to build an
entirely new rail network in the United States, new high-speed
rail network.
We should build maglev rail, magnetic levitation is the
leapfrog.  That’s the next level of technology.  It’s more
efficient, it’s safer, it’s quieter, less vibration, less
disruption to people nearby.  Fast, safe, efficient — this is
what would be the next generation of technology, that would be a
basis for a higher potential of our country as a whole.
Think about the history of the United States; think about
the history of any country.  What makes it possible to achieve a
certain level of wealth of economic activity, of development?
Well, there’s a lot of aspects to it, but the primary one that
makes everything else possible, is your infrastructure platform.
Do you have a network of roads?  Do you have availability of
power?  How about water?  Think about where cities are located in
the country, or in other countries — where do cities locate
themselves?  They don’t wind up in the middle of the desert or on
the top of a mountain peak or someplace like that.  It’s based on
the, you might say “natural,” infrastructure.  Is it near a
river?  Why is New York where it is?  The Hudson River isn’t just
an inconvenience to traffic because you have to build bridges and
tunnels above it or below it.  It’s the Hudson River!  This is a
major aspect of shipping that goes into the country.  That’s why
New York is where it is.
Other cities, they are where they are due in large part to
rivers for our older cities; and then when you think about what
the potential is in building rail networks and building road
networks, you create a synthetic environment of infrastructure,
that says, OK, this is a place where we should build a new city;
this is a place where it makes sense to have production.  We can
get materials easily, we can work on them, we can ship them out;
we’ve got water, we’ve got power, we’ve got transportation, that
increases the potential of every bit of land that is developed in
that way.
So when you string electric lines out, as Roosevelt did with
the Rural Electrification Act, with the help from the Federal
government for rural residents to get electricity to their towns,
to their farms, this dramatically increased their productivity.
The building of the Transcontinental Railroad; it didn’t just
mean it as cheaper to ship some thing you ordered from a
manufacturer in New York to San Francisco.  Yes, it was cheaper
and quicker than going by boat, all the way around; but what did
it make possible in the entire rest of the country?  You build a
rail line, all the places along it are now increased in their
potential, increased in their value.
So what we need to do, is take advantage of the incredible
renaissance in infrastructure that’s occurring all around the
world — it’s led by China.  And I’ve got to say, the incredible
success that China’s having with its own domestic infrastructure,
with the building of 22,000 km of high-speed rail over the past
decade.  And let’s think about this:  China is a country, where a
decade ago there was zero high-speed rail in China.  What you see
here [{{Figure 1}}] is a map of a future 8 by 8 grid of
high-speed rail planned by China.  It’s double the length of
current high-speed rail, 45,000 km.  They’re going to have that
in place in 2035.
Where do these lines go?  Does it go to currently existing
cities?  Yes.  It would be silly not to link up currently
existing cities.  Where are the stations? Are they in the
downtowns?  Not necessarily.  Maybe it’s difficult to get there;
there’s already a lot of buildings there.  So new areas are
opening up for development in China, as a result of these
high-speed rail lines.  They’re tremendously successful.  Most of
the trips made along this network, are new trips, ones that would
not have been made if the network did not exist.  So it’s not
just people getting somewhere they were already going more
quickly, it’s actually increasing the transportation throughput
in the country.
That’s what it would be like in the United States as well,
as we develop a national network of high-speed rail [{{Figure
2}}]; this will change the productivity throughout the country.
And another aspect of this, I want to show one more thing we
can learn from China, which is the increase in energy, to take
another metric.  I had mentioned transportation.  Here’s a chart
[{{Figure 3}}]: In blue, you see total per-capita energy use in
China, from 1972-2012, so, 40 years.  Look at that difference:
Total energy use per capita in China is more than four times as
big, almost five times as big.  Now, look especially at the red
line:  That’s the amount of {electricity} used per person in
China.  Now, I know, in this chart the red line goes above the
blue line, because they’re different units, so don’t worry about
that.  The relative change is what’s important:  {Per-capital}
electricity use in China, has gone up {by 25 times}, in past four
decades — 25 times. Think about what that means.  Look at the
percentage of energy use in China, that comes from electricity,
that’s in the form of electricity:  It’s gone from 3% to
15%–that’s a {wonderful} accomplishment!  Because electricity is
a higher form of power than energy in general.  There’s things
that you can do with energy, such as burning fuels for cooking,
let’s say, or heat to power a diesel train engine, or steam
engine or something like this.  Electricity is the next level of
technology.  You can do much more with it:  You can power motors
that are controlled by computer equipment; you can have laser
manufacturing technologies, electric-discharge machining,
electron beam welding.  The next level of productivity is made
possible through the use of electricity as a higher platform.
I think we can definitely learn some lessons from China.
And the speed at which they have been doing this, I think
absolutely — I wouldn’t want to say “vindicates” but it’s a
successful experiment that shows that the method of Lyndon
LaRouche is right!
This proposal that China has made of the Belt and Road
Initiative, whereby China is engaged with multilateral financing
institutions and with its own domestic financial institutions,
like its state banks, its Export-Import Bank, etc., it’s been
involved in {major} infrastructure deals with its neighbors along
the Belt and Road, and even in more distant locations, such as
Africa, where the incredibly new rail opening in Kenya that
reduces travel time from Mombasa to Nairobi from 10 hours down to
4 hours, with the building of the Standard Gauge Railway there,
this is the type of project that is just going to dramatically
improve the productivity of Kenya.  A Chinese-financed project,
by the Chinese Export-Import Bank.
These kinds of deals are wonderful.  It’s a “win-win”
approach where China is able to export its technology, export its
know-how, the train sets that it builds, and the nations in which
the infrastructure is being built, of course, benefit from having
a great new set of infrastructure.  So everybody benefits from
this.  And the speed that this is being done with, the way that
it’s being financed, I think it says, “Hey, we could be doing
this here.”
This isn’t some sort of distant plan.  We should take the
outlook that President Trump expressed in that speech that we
just heard him make and say, we’re going to do this right now.
We can start building these things right now.  The whole
Interstate system was built in 15 years, that’s pretty fast, when
you think about the size of the thing.  What does it look like to
build a high-speed rail network in the United States?  Who’s
going to build the train sets?  Where’s the rail going to come
from? We can gear up to build the rail, but as far as high-speed
trains go, we don’t produce those!  We actually don’t have the
know-how among American domestic manufacturers.  We’re going to
be looking to China, as contractors, to build these kinds of
train sets, and also to assist with the financing.  China has
huge foreign reserves right now, and the head of China Investment
Corp. Ding Xuedong, the guy I had mentioned earlier, he said that
he’d be interested in investing some of the tens of billions of
dollars in U.S. Treasuries that China Investment Corp. holds,
happy to invest that in U.S. infrastructure.
I think from that standpoint, when we look at New York, for
example, and New York is a disaster — it’s on such a thin
thread, the ability for the over 1 million who come into
Manhattan every day for work, the ability for them to get to
work, it is incredibly precarious!  This summer, for two months,
two of the four tunnels heading east from Manhattan are going to
be closed for maintenance.  That’s going to really upset the Long
Island Railroad.  The two tunnels coming into Manhattan from the
west, the rail tunnels going into Penn Station, — which is
operating at over 100% capacity; as many trains as could possibly
fit through that tunnel are already making the trip.  New Jersey
transit commuters going into New York has tripled over the past
couple of decades.  It’s just  — you can’t fit any more people
through that tunnel!  It’s not possible.
These tunnels, the ones that I’d mentioned, these are 100
years old, or older!  {1910}, the Hudson tunnels were opened up!
These are in {desperate} need of repair — but it’s impossible to
close them to do any maintenance, because so many people are
riding on them all the time.
The only way that this can be fixed is to build an entirely
new set of tunnels, to build a new train station — here we go,
[{{Figure 4}}] this is the Gateway Project from Amtrak, where
additional lines would be built so you could have four tracks
going all the way from Penn Station, Newark; there’d be a new
loop built at Secaucus — my apologies if you’re not familiar
with the area, I know this is going fast. You’re going to have
more than double the flow of people and trains that could be
brought into New York.
This is a major and essential project.  Some work was
actually begun on it in 2009, before New Jersey Gov. Chris
Christie killed it in 2010.  But, it’s not enough.  Yes, this
should happen, but this isn’t the real outlook we ought to have.
We need to think, how is New York going to fit in a broader,
regional scheme of things?  What’s the high-speed rail going to
look like in the area?  How can we totally transform the region’s
rail stations so that instead of New Jersey Transit trains coming
into Penn Station and then turning around, they keep going to the
east? [{{Figure 5}}] To Sunnyside, Queens, to a new terminal at
Port Morris, the Bronx; this is a proposal by ReThink New York
City, a public advocacy group up there.  We need entirely new
subway lines, and a national high-speed rail network.
I just want to say one more thing about the Interstate
system here [{{Figure 6}}] which you see on the screen.  This is
the original 1955 plan.  And I’d like to talk a little bit about
how Eisenhower made this reality.  First off, in terms of where
the demand for roads came from: The real push for an improvement
in public roads came in 1880 and it was promoted by bicycle
riders, who  thought rail was great for trains, but people wanted
a smooth way to ride a bike without being quite so bumpy. By the
1930s, trucks only hauled about 10% of freight in the United
States; 75% of freight moved by rail in ’20s, with trucking doing
a small amount at that time, and then inland waterways, the
infrastructure that President Trump mentioned in that clip.
By 1958, when the highway system was starting to get built,
rail was 50% of freight, highways 20%, inland waterways 16%,
pipelines 16%; and the ability to build up a broader expressway
system was hampered by the fact of how are you going to pay for
it? So the Bureau of Public Roads had been getting
appropriations: Congress would vote up some appropriations to the
Bureau of Public Roads to give grants to help build up the U.S.
highway system. It was unreliable, you didn’t know how Congress
was going to vote every year; it made it very difficult to do
long-term planning.
What Eisenhower did was he set up the — and this is lessons
for today for national banking for how to finance these projects
— Eisenhower set up the Highway Trust Fund in 1956.  It was a
separate fund, it wasn’t part of the annual budget.  Congress
wasn’t going to vote on it every year, to say, “gee should we
build the highway system or not?” and re-debate it every single
year.  Forget it!  Eisenhower set up this special fund that had a
dedicated tax system where the money would go straight into it,
as a separate capital budget, not part of the annual operating
budget.  A tax on gasoline — by the way the current gas tax
right now, it’s too low.  It hasn’t been increased in a couple of
decades.  It should be higher.  That’s why the Highway Trust Fund
doesn’t have enough money; the gas tax hasn’t been increased to
keep pace.  What else? Tire taxes, for trucks.  Trucks have big
wear on the roads; a tax for the sale of large trucks, and also a
tax for the yearly registration of large trucks.  So these kind
of indirect taxes ended up sending the money into the Highway
Trust Fund, so that it was able to build out this whole road
system and not be repaid directly.  The emphasis was {not} toll
roads! That was actually a condition for some of the turnpikes to
get Interstate Highway System funding, was they had to get rid of
their tolls. So, along Interstate-95, I-95, a lot of these roads
used to be tollways; in Connecticut that used to be a tollway.
In ’80s, after paying off bonds for repair and upgrade of a
bridge, the tolls had to be taken down, that was in keeping with
the interstate system.
That’s the way we’ve got to think about it.  Not a
public-private partnership, where you say, “I’m going to directly
pay for this project and I’ll make the money back through tolls,”
forget it.  That’ll work for an airport upgrade or something like
that.  But for a national high-speed rail network, for these
other things, what we need is national banking, so that we can
have long-term, low-interest loans, and we can get it away from
the annual squabbles about appropriations; have the ability to
have separate capital budgeting to finance this long-term
outlook.  And of course, none of that is going to happen without
Glass-Steagall.

OGDEN:  I think that’s the vision that people are looking
for, and you even heard President Trump say, “this is the kind of
bold vision.” People are ready to work!  People are ready to
build and it is true, that if you look at the history of the
American System, what is it that conquered the West?  It was the
spirit of building; this is a nation of builders.  This is the
kind of spirit that Gov. DeWitt Clinton, a strong advocate of the
American System was a believer in.
This article that you wrote, Jason, it’s available in the
current issue of {Executive Intelligence Review}
[http://www.larouchepub.com/eiw/private/2017/2017_20-29/2017-23/
pdf/12-28_4423.pdf]
and we’ll make a link available.  But I want to ask our viewers
at this point, what have you been reading in the press this week?
What have you been seeing on television?  Have you been seeing
coverage of National Infrastructure Week?  Did you see coverage
of this inspiring speech by President Trump in Cincinnati?  Did
you see coverage, unless you’re a C-Span wonk, [laughter] did you
see the speeches that Marcy Kaptur [D-OH] and Tulsi Gabbard
[D-HI] made on the floor of the House for Glass-Steagall?  This
is one of the most historic fights in present history:  Did you
see the coverage of this fight in the Rules Committee, which was
very dramatic, over their proposal to repeal the “Financial
CHOICE Act,” a Dodd-Frank, and replace it immediately with
Glass-Steagall?  That’s a {real} repeal and replace!
Did you hear coverage of this new international order that’s
being consolidated in Eurasia?  These three back-to-back summits
with world leaders: The Belt and Road Forum, the St. Petersburg
International Economic Forum, and the Shanghai Cooperation
Organization summit that’s happening now?  Have you see coverage
of these unprecedented missions that China is sending to the
Moon? The same return mission, lunar sample return? The mission
to the far side of the Moon?
Or even, did you see coverage of this absolutely historic
election, general election that happened just last night in Great
Britain, when Theresa May got completely trounced and Jeremy
Corbyn shocked everybody, and gained unprecedented seats for
Labour Party and consolidated his control over Labour, despite
all of the opposition from within his own party.  Did you see
coverage of that?  No!
What have you been seeing?  Twenty-four hours a day, around
the clock, you’ve been seeing Comey, Comey, Comey, Comey.  This
is the sideshow, — it really reminded me of an episode from the
“People’s Court” or something. [laughter]

ROSS:  Or, “Twilight Zone.”

OGDEN:  Right.  I actually want to point your attention to
an article which is available as the lead of the LaRouche PAC
website today, called “LaRouche: Stop the FBI Fraud, Stop the
Coup against the President — What the Lying Media Is Not Telling
You”
[https://larouchepac.com/20170609/larouche-stop-fbi-fraud-stop-
coup-against-president-what-lying-media-not-telling-you].
And that’s a screenshot there from the LaRouche PAC website; this
is the lead for today. And it begins as follows:  “Lyndon
LaRouche called upon the American people to shut down the coup
underway against President Trump which was fed Thursday by the
lying testimony of fired FBI Director James Comey before the
Senate Select Committee on Intelligence. LaRouche said that the
coup is an FBI-type operation attempting to destroy the United
States, and if it is not stopped, the world will face general
warfare.”
And then it goes on to say the following: “On June 7, former
Director of National Intelligence Clapper revealed the actual
motivation for the coup against Trump in remarks in Australia. He
said that Trump’s openness to peace with Russia–the platform
upon which Trump was elected by the American people–was itself
wholly against U.S. national security interests, in effect,
equivalent to treason.”  And then the article goes on to say: “It
was already known in official Washington well before the
election, that President Obama, in collusion with the British,
candidate Clinton, DNI head Clapper, CIA head Brennan, and FBI
head Comey, had steered the U.S. on a war course with Russia and
China, which was meant to be fully activated with Clinton’s
election. Trump was elected instead, triggering the coup which
has followed.”  And then it makes the very clear point:
“President Trump has kept his promise and established better
relations with both Russia and China, who are seeking cooperation
with the United States in developing the world based on great
infrastructure projects. That is the only issue here.”
Again, that’s the beginning of the article, “LaRouche: Stop
the FBI Fraud, Stop the Coup against the President — What the
Lying Media Is Not Telling You” which is available on the
LaRouche PAC website.  And then it goes on from there, and goes
through a very detailed examination of what this process really
has been ever since Inauguration Day; so we encourage you to read
that article. And let me put on the screen again, the link to the
petition: http://action.larouchepac.com/lets_rebuild_the_country.
It’s called “Congress, Suck It Up and Move On — It’s Time To
Rebuild the Country.”  And the url is http://lpac.co/rebuild ,
that’s where you can sign this petition online.  And we also have
a mobile phone app that you can text the word REBUILD to
2025248709.
And that petition continues to accumulate signatures, and
it’s your opportunity to get involved.
I just want to let Jason say a little more in terms of the
process that’s ongoing.  The opportunity that we have ahead of
us, — Helga LaRouche’s attendance at the Belt and Road Forum
that occurred in Beijing, the campaign which we’ve been running
for the United States to join this Silk Road — what better
opportunity do we have than now, when you actually have your
President, whatever you want to say about him, is strongly
advocating a modernization of U.S.  infrastructure and an
exciting program to give Americans the opportunity to build a new
era of U.S. infrastructure.

ROSS:  Well, Trump’s initiative is right.  His direction on
this is right.  He likes to build things;  you’ve heard that
speech, this is a good direction for this country.  What is
really not very present is how to finance it.  And that’s the big
weakness and that’s what we are responsible for correcting.
That’s what Lyndon LaRouche has been working on for decades, is a
real science of economics and doing that in opposition to what
has taken over United States policy: monetarism.
The Trump idea is that $200 billion in Federal financing is
going to be leveraged to create a total of $1 trillion over a
decade for U.S. infrastructure. That’s the Trump outlook. That’s
grossly insufficient.  The idea that you’re going to leverage
$200 billion into a total of $1 trillion is a difficult thing if
you don’t have the ability to capture the indirect value of
infrastructure.  Because, look, think about the value of building
up a platform.  The value of building up an infrastructure
platform, isn’t to make money by charging people to use it.  Now
you open up some business where you’re making cookies, well sure,
you sell your cookies; people pay to eat your cookies or
whatever, that’s fine, that’s how a business works.
That’s now how an infrastructure platform works:  The return
is indirect, the return isn’t local to the place where the
infrastructure is built.  It changes the nation as a whole.  And
when we think about linking in to the full World Land-Bridge
proposal, crossing the Bering Straits, not only will we be able
to ship things from the Americas over to Asia more quickly than
you can by ship, but you’re opening up the Arctic.  There’s tons
of resources in the Arctic!  There’s petroleum, we know about
that; but mineral resources, all sorts of potential up there.
It’s not worth anything if you can’t get to it.  So building up
that whole network, as Dr. Hal Cooper has put forward in his
engineering proposals on this, tremendous change.  To the south,
bridging the Darién Gap, connecting North, Central and South
America as one: These are tremendous potentials.
The value of infrastructure, it’s indirect, it’s not local;
{and}, it’s not commensurable.  A dollar into infrastructure,
maybe has, you might calculate $2.5  of benefit or something like
this.  It’s not the same dollars.  That chart I had showed
earlier about China’s use of electricity as a percentage of its
total power, this represents a transformation of the economy.
The fact that total power went up five times, but electrical
power went up 25 times, China’s not doing five times more of what
it used to do, or leaving the lights on longer, or something like
this.  This represents {a change in the structure of the economy
as a whole.}  And it’s made possible by building out a network of
power. China needs {much} more power into the future; China is
building nuclear power plants into the future, and this is really
the next level of platform of energy, just as high-speed and
maglev rail is the future of transportation, nuclear power,
developing fusion power, that’s the next level of electricity.
So we’ve got to think of those leapfrogging type steps.  And
our message to Trump is:  Good direction, we’ve got some very
serious proposals for you about how to make it all possible;
Glass-Steagall is absolutely essential, as you, Mr. President,
promised in your campaign.  And then, we need national banking,
as a way of indirectly financing these projects that just won’t
give money back to a private investor, it’s not how they work.
{And} finance fusion, so we get that next level, the next
platform will be possible

OGDEN:  Yeah, absolutely.  OK.  I think that’s an exciting
and very direct message.  We’ve got a lot going on, clearly.
This has been a very, very eventful week! And I think we can just
expect the pace of the things to continue to increase.
So thank you very much for watching today, and please
encourage other people to watch this broadcast; there is a lot of
material, and it’s a lot to absorb and a lot to teach others
about.
Thank you very much, Jason.  I know you’re going to be up in
New York City next week, and presenting some of this, for our
friends who are up there, I encourage you to directly participate
in that discussion with Jason. And please read Jason’s article,
“Case Study New York City: A Future Platform of U.S.
Infrastructure.”  We’re making that available in the description
for today’s broadcast.
Thank you Jason, and thank you for watching.  Please stay
tuned to larouchepac.com.  Good night.