To systemer foreligger for verden. Det ene, det transatlantiske, City of London/Wall Street-finansimperium, har befundet sig i en tilstand af »frit fald« siden krakket i 2007-2008, et finanskrak, som Lyndon LaRouche forudsagde i et webcast, 25. juli, 2007:

»Det, der er optegnet som aktieværdier og markedsværdier internationalt på finansmarkederne, er vrøvl! Dette er rent fiktive trosobjekter. Der er intet sandt i det; falskneriet er enormt. Der er ingen mulighed for et ikkekollaps af det nuværende finanssystem – ingen! Det er færdigt, nu! Det nuværende finanssystem kan ikke forsætte med at eksistere under nogen omstændigheder, under noget præsidentskab, under noget lederskab eller noget lederskab af nationer. Udelukkende kun en fundamental og pludselig ændring af det globale, monetære finanssystem vil forhindre et generelt, kædereaktionslignende kollaps. I hvilket tempo, ved vi ikke, men det vil fortsætte, og det vil være ustoppeligt! Og jo længere, det står på, før det stopper, desto værre bliver tingene.« 

Hvordan kunne LaRouche forudsige dette?

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 13. maj, 2018 – En japansk avis har rejst den mulighed, at præsident Donald Trumps afgørende topmøde den 12. juni med lederen af D.P.R.K., Kim Jong-un, måske får tilslutning fra Kinas præsident Xi Jinping. Denne rapport, med en unavngiven amerikansk embedsmand som kilde, er slet ikke blevet bekræftet. Men muligheden for, at lederne af de tre våbenhvilelande i Koreakrigen vil mødes, med det inkluderede mål at afslutte krigen med en traktat, er meget betydningsfuld for, at dette topmøde vil fremme fred og økonomisk fremskridt i verden.

Det er imidlertid vigtigere, at præsident Trump træffer beslutningen om at følge sin egen kampagne for Alexander Hamiltons »Amerikanske System« for at »gøre Amerika stort igen«, eller han i stedet følger det britiske system for store profitter fra handel og billig arbejdskraft, som hans parti og rådgivere påtvinger ham.

Hvorfor? Fordi en beslutning til fordel for det Amerikanske System betyder at gå ind i et samarbejde med Kinas fremragende Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturprojekter, som i sig selv er en kulmination af årtier, og atter årtier, af, at kineserne har lært og vedtaget Hamiltons økonomi med kinesiske karaktertræk. Og det vil gøre præsident Trumps Korea-»aftale« til en succes.

Præsident Moon Jae-in fra Sydkorea har allerede fremlagt en fredsplan til den nordkoreanske leder, der omfatter byggeri af ny infrastruktur for at integrere Koreahalvøen i Bælte & Vej Initiativet; så selv om den tredje leder, der er bragt på bane for topmødet den 12. juni i Singapore, skulle vise sig at være præsident Moon, så vil det afgørende spørgsmål fortsat være det samme.

Udenrigsminister Pompeos diskussion i dag på »Fox News Sunday« om forberedelsen til dette topmøde viste det store problem med indflydelsen, der kommer fra britisk imperieøkonomi. »Private amerikanske firmaer – og ikke amerikanske skatteborgerpenge – vil gå ind og hjælpe Nordkorea med at udvikle en økonomi for det 21. århundrede«, hvis landet opgiver sine programmer for atomvåben og ballistiske missiler, sagde Pompeo.

Disse selskabers visioner om profit vil støde samme med det integrerede projekt for atomafrustning og fred: At bringe Koreahalvøen ind i hele udviklingen med den Eurasiske Landbro, hele omfanget af ny konnektivitet fra Japan til Paris og Madrid.

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche sagde til Kinas Weixing Satellite Communications, at, hvis Trump vælger den britiske model, vil det føre til en dybtgående, økonomisk krise for USA og verden. »Under sådanne omstændigheder vil hele det transatlantiske system synke ned i kaos. Hvis han går … med Bælte & Vej Initiativet, vil dette nye, økonomiske fællesskab i Eurasien få den direkte modsatte virkning.«

Præsident Trump har fortsat med at have denne impuls, selv med konfliktspørgsmålet om handel med Kina. Den 13. maj tweetede han, »præsident Xi fra Kina og jeg arbejder sammen for at give et massivt, kinesiske telefonselskab, ZTE, en måde, hvorpå det kan komme tilbage i erhvervslivet, hurtigt. For mange jobs i Kina tabt. Handelsministeriet instrueret i at få det gjort!«

Bælte & Vej kan entydigt få Trumps Korea-»aftale« til at fungere.

Præsidenten ønsker tydeligvis en omfattende Mellemøsten-»aftale« med Iran og mener, at intensivt økonomisk pres – bedre kaldet finanskrigsførelse – vil skaffe aftalen. Men han har retning direkte mod den britiske, geopolitiske fælde. Britiske efterretningsaktiver i Israel og Saudi-Arabien ønsker ikke en ny Iran-»aftale«, men en Iran-krig, endnu et trin på nedstigningen i krigene fra Irak til Libyen, Syrien og Yemen, der fører til krigshelvedet med atommagten Rusland.

Trump kan intet opnå i Sydvestasien uden topmødet med Putin, som han tydeligvis ønsker, og som britisk og amerikansk efterretning er rasende for at forhindre ham i at få.

Igen, fra Weixing Satellite Communications 13. april, »I et interview med nærværende nyhedstjeneste, sagde Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, at, jo hurtigere, præsident Trump og den russiske præsident kan mødes, desto hurtigere kan de gøre en ende på faren for en konflikt. ’På præcis det tidspunkt, hvor præsident Trump gav udtryk for dette ønske, blev mange operationer i USA sat i gang for at forhindre dette i at finde sted’.«

Helga Zepp-LaRouches forudsigelse her involverer ligeledes, at Trumps USA selv vender tilbage til det »Amerikanske Økonomiske System« i Hamiltons tradition, som det specificeres i de »fire nye love«, som hendes mand, Lyndon LaRouche, foreslog i 2014. Disse forholdsregler begynder med genindførelsen af Glass/Steagall-loven, der vil bryde de største Wall Street-banker og Londoncentrerede banker op, uden hvilket det finanskrak, hun advarede om, kan bortfeje alle »aftaler«.

Foto: Præsident Trumps rejse til Tyskland og G20-topmødet. Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping. 8. juli, 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouchePAC, 4. april, 2018 – De britiske, imperiale Lords befinder sig i choktilstand. Deres hektiske forsøg på at redde Imperiet brasede sammen tirsdag, da forskerne på Porton Down nægtede at lyve for Imperiet – nægtede at sige, at nervegiften i Skripal-sagen kom fra Rusland. Husk, at det var David Kelly, chefen for Afdelingen for Mikrobiologi til Forsvarsformål i Porton Down og medlem af inspektionsteamet i Irak, som afslørede Tony Blairs »udmajede« dossier, der hævdede, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. Som videnskabsmand nægtede han at lyve. Kelly blev »bragt til selvmord« som resultat, og den ulovlige folkemordskrig fortsatte.

Denne gang er hverken George W. Bush eller Barack Obama til stede for at yde tilsløring af Imperiets løgne. Præsident Trump har, til de britiske og amerikanske oligarkers og pressehorers forfærdelse, nægtet at sige (eller tweete) ét ord om russernes rolle i Skripal-sagen. Han talte med Putin efter hændelsen uden at nævne den og sagde så sent som i går, at, at »komme godt ud af det med Rusland er en god ting, ikke en dårlig ting«.

Imperiet er afsløret og alvorligt såret – men endnu ikke dødt og derfor i stand til hvad som helst for at redde sit skind. I halvtreds år har Lyndon LaRouche advaret amerikanerne og andre om, at Det britiske Imperium ikke er et fænomen fra fortiden, men derimod er centrum i den finansielle udplyndring og spekulation, der har drevet det vestlige finanssystem til randen af ruin, mens det samtidigt manipulerer den »dumme kæmpe« i Washington til at udkæmpe kolonikrige på Imperiets vegne, først i Indokina og dernæst i Mellemøsten. Han har ligeledes advaret om, at Imperiet ville foretrække en global krig, selv en atomkrig, snarere end de ville se deres Imperium forsvinde.

I dag fokuserede Helga Zepp-LaRouche opmærksomheden på denne dødbringende kendsgerning. Russiagate-kampagnen kollapsede, og dens gerningsmænd i MI6 og i Obamas efterretningsteam står nu over for anklager om forbrydelser, for deres forræderiske handlinger. Dernæst lancerede Theresa Mays controllers Skripal-hændelsen og krævede, at de vestlige nationer skulle gå med i beskyldningerne mod Rusland, uden noget som helst bevis. Kun halvdelen af de europæiske nationer gik med til det, og, alt imens Trump gav sin administration lov til at udvise russiske diplomater, så lagde han ikke selv nogen skyld på russerne og annoncerede, at Moskva kunne erstatte deres diplomater.

Men nu har UK’s egne eksperter i kemiske våben afsløret de onde og farlige løgne, der kommer fra premierminister May og hendes klovn af en udenrigsminister Boris Johnson. I dag hersker der hysteri i London. Vil Imperiet ty til endnu mere desperate handlinger ved at starte en krig? Vil de bruge det forestående kollaps af den multi-billiondollar store boble i det vestlige finanssystem, som de har skabt, til at gøre dette?

LaRouches politiske platform – for en genindførsel af metoderne i det Amerikanske Økonomiske System og for videnskabeligt fremskridt i USA, og for USA’s tilslutning til den Nye Silkevej, hvor det arbejder sammen med Kina og Rusland i opbygningen af nationer i hele verden, som USA engang erklærede – må vedtages og kæmpes for nu, i dag, af alle mennesker af god vilje. Imperiet er tæt på at lide nederlag, men er farligere end nogensinde før.

Foto: Dr. David Kelly. »Begik selvmord« efter at have aflagt forklaring imod Blairs »udmajede« dossier, som førte til Irakkrigen.

Jason Ross: Ingen forstår briterne bedre end Lyndon LaRouche. Alt imens Storbritannien ikke længere hersker over havene eller verden med skibe, fly og imperiehære, så inficerer deres måde at tænke på kulturer i hele verden og former den måde, hvorpå folk analyserer og opfatter virkeligheden. Storbritannien udøver også magtfuld kontrol over verdens finanssystem gennem City of London og deres indflydelse over Wall Street. De har haft utrolig succes med at bondefange vore eliter til at være overbevist om, at amerikansk råstyrke med britisk hjerne bør kontrollere verden.

Men, hvor mange flere amerikanske liv skal ofres, og hvor mange flere ofre for unødvendige, geopolitiske krige skal dø og lide i hele verden på vegne af britiske, geopolitiske strategier, før vi udrydder dette barbariske system?

Lad os lytte til LaRouche:

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 25. marts, 2018 – I det aktuelle, globale miljø, med undertiden hektiske diskussioner om geopolitiske forholdsregler og modforholdsregler, om handelssanktioner og gengældelse, om udskiftninger af personer og personel i ledende regeringer i verden – side om side med det klare potentiale for dramatiske ændringer, som præsident Trumps nylige, improviserede opringning til præsident Putin var et bevis på – er det nyttigt at træde et skridt tilbage og vende tilbage til nogle grundlæggende spørgsmål, som begynder med et halvt århundredes fundamentale opdagelser af Lyndon LaRouche, især inden for videnskaben om fysisk økonomi.

Denne eneste måde, hvorpå vi kan gøre en ende på det nuværende, geopolitiske mareridt, som er Det britiske Imperiums system, og etablere det politiske fundament for en varig fred, skrev Lyndon LaRouche tilbage i marts 1984 (»LaRouche-doktrinen: Udkast til aftalememorandum mellem USA og U.S.S.R.«), er ved at sikre: »a) Alle nationalstaters ubetingede suverænitet, og b) Samarbejde mellem suveræne nationalstater med henblik på promovering af ubegrænsede muligheder for at blive delagtig i fordelene ved teknologisk fremskridt, til gensidig fordel for hver enkelt nationalstat, og alle nationalstater.«

Et afgørende spejlbillede af et sådant fremskridt er udryddelse af fattigdom og inkludering af voksende befolkningslag i teknologisk progressive former for produktion. Her har Kina i løbet af de seneste 35 år været ledende i verden og har reduceret sin fattige befolkning fra 875 million i 1981 til i dag 30 million. Tilbage i 1981 husede Kina 46 % af verdens fattige inden for landets grænser; i dag er denne procentsats mangefold reduceret, til 5 %.

Denne udvikling accelererede med begyndelse i 2008, da politikken med at bygge et netværk af højhastigheds-jernbanekorridorer blev sat i gang i Kina og bragte industrialisering og teknologisk fremskridt til alle hjørner af landet. Et resultat har været, at fattigdom i Kina blev reduceret med ikke mindre end 85 % mellem 2008 og 2017 – under et årti.

Med præsident Xi Jinpings lancering i 2013 af Bælte & Vej Initiativet, er denne samme drivkraft for udvikling begyndt at stråle ud over hele planeten – spredningen af den Nye Silkevejsånd, som Helga Zepp-LaRouche så ofte refererer til.

Lad os overveje Kinas præstationer i lyset af de indledende bemærkninger i Lyndon LaRouches artikel, »Om LaRouches opdagelse«, fra 21. november, 1993 (genudgivet i EIR, 11. aug., 2017):

»Det afgørende indhold af mit originale bidrag til Leibniz’ videnskab om fysisk økonomi, er skabelsen af en metode til at behandle det kausale forhold mellem, på den ene side, enkeltpersoners bidrag til aksiomatisk revolutionerende fremskridt inden for videnskabelige og analoge former for viden og, på den anden side, de heraf følgende forøgelser af den potentielle befolkningstæthed i de tilsvarende samfund.«

En lignende fremgangsmåde – om end uden den dybtgående, videnskabelige og filosofiske stringens, LaRouche har skabt – er i realiteten grundlaget for Kinas præstationer. Som præsident Xi Jinping præsenterede sine marchordrer for økonomien i en tale 9. juni, 2009:

»Udløs i størst mulig grad videnskabens og teknologiens enorme potentiale som den primære kraft for produktion … og udvikling, støttet af videnskab og teknologi, og som er rettet mod fremtiden, og fremskynd tempoet for opbygning af et innovativt land.«

Man kunne således udmærket karakterisere Kinas fremgangsmåde i dag som anvendelsen af det Amerikanske Økonomiske System med kinesiske karaktertræk, en fremgangsmåde, der har ført til en succes uden sidestykke i udviklingen af Kinas relative befolkningstæthed, og på det seneste, med Bælte & Vej Initiativet, hele verdens.

Tiden er inde til, at USA atter vedtager denne politik som sin egen og herved omsider gør en ende på fattigdom over hele planeten, og samtidig driver en pæl i hjertet på britisk geopolitik.

Foto: Kinesiske børn hilser præsident Trump med flag under hans besøg i Kina, november, 2017. 

23. marts, 2018 – Med Federal Reserves hævelse af Federal funds-renten til 1,75 % onsdag, og med yderligere to planlagte rentestigninger, har man regnet ud, at Fed vil udbetale $37 mia. i 2018 i renter på overskydende reserver (IOER) til banker, der fortsat har overskydende reserver i Fed. Det drejer sig i overvældende grad om storbankerne på Wall Street og i City og London og andre europæiske storbanker, samt de store, amerikanske, regionale institutioner; og de har stadig næsten $20 billion i overskydende reserver i Fed, i form af amerikanske statsobligationer.

Fed vil således udbetale dem $37 mia. i år, for ikke at udlåne disse overskydende reserver, men til fortsat at bruge dem som instrumenter for sikkerhedsstillelse til spekulative handler.

$37 mia. ville finansiere både hele Gateway Projektet og udskiftningen af Poe Locks, helt til deres færdiggørelse; eller, en ny jernbanetunnel i Baltimores havn og hele Texas kystbeskyttelse mod oversvømmelse og plan for vandmanagement, der har ventet på finansiering, siden 1968.

Federal Reserve anlagde første gang i historien IOER under finanskrakket i 2008. Selv de to Republikanske ledere af Husets Komite for finanstjenesteydelser, Jeb Hensarling og Patrick McHenry, truede gentagne gange Fed-formænd på komiteen med, at, hvis Fed ikke standser denne praksis, vil Kongressen tvinge dem til det. Men Fed ignorerer dem; Wall Street behøver stadig denne »støtte«; og de har ikke forsøgt at handle på disse trusler.

Den gennemsnitlige rente, der tilbydes sparere, som køber CD’er (Credit Default Swaps), er stadig ikke engang oppe på 1 % og ligger på 0,91 %, iflg. American Banker.

Foto: Houston, Texas, august 2017. Det er påkrævende nødvendigt at finde finansiering til at gå i gang med moderne infrastruktur til beskyttelse mod oversvømmelser, der jævnligt forekommer i området som følge af orkaner og koster menneskeliv og enorme ødelæggelser.

Leder fra LaRouchePAC, 20. marts, 2018 – Præsident Trump har netop trukket tæppet væk under den skøre lady, Theresa May, og den endnu mere skøre udenrigsminister Boris Johnson. Alt imens disse afdankede forsvarere af det døende, britiske imperium beskylder Rusland for krigshandlinger, beskyldninger, der typisk ikke er baseret på nogen beviser, ringede Trump i dag og talte med den netop genvalgte præsident Vladimir Putin. Trump ikke alene lykønskede Putin for hans valgsejr, men annoncerede til den amerikanske presse, at han og Putin »sandsynligvis vil mødes i en ikke så fjern fremtid« for at diskutere forholdsregler for at forhindre et våbenkapløb og finde fredelige løsninger på kriserne i Ukraine, Syrien og Nordkorea. Kremls udskrift af samtalen lød, at de to ledere »talte for at udvikle praktisk samarbejde inden for forskellige felter, inkl. bestræbelser for at sikre strategisk stabilitet og bekæmpe internatonal terrorisme, med særlig vægt på betydningen af koordinerede bestræbelser på at begrænse et våbenkapløb.« Kreml tilføjede: »Samtalen om økonomisk samarbejde afslørede en interesse i at styrke det. Energi blev diskuteret særskilt.«

Her til aften vil briterne bide i gulvtæppet. Ikke alene har Trump ødelagt deres kneb med at beskylde Rusland for et kemisk krigsangreb på britisk jord; men også svindelnummeret med »Russiagate« i USA, som køres direkte af MI6-agenten Christopher Steele og hans agenter internt i USA, er kollapset. Nu står aktørerne i dette kupforsøg mod den amerikanske regering – inkl. John Brennan, James Clapper, Barack Obama, Hillary Clinton og flere nyligt fyrede FBI-operatører – over for mulige anklager om kriminelle handlinger for det mest åbenlyse forræderi i moderne amerikansk historie, alt sammen på vegne af Det britiske Imperium.

For at gøre det hele værre for den ynkelige, håbefulde »M« og hendes kohorte, har »BoJo«-Labour-leder Jeremy Corbyn, der efter al sandsynlighed ville vinde et valg mod May, hvis det blev afholdt nu, krævet, at May fremlægger beviser (hvis der eksisterer nogen) for den nervegift, der blev brugt i Skripal-angrebet, over for russerne og (ligesom præsident Trump) insisteret på, at forhandlinger med russerne er absolut nødvendigt. I et BBC-interview her til morgen mindede han også landet om de katastrofale resultater af Tony Blairs tidligere forfalskede efterretninger om Iraks masseødelæggelsesvåben.

Og, for lige at banke sømmet dybere ind, så bekræftede talsperson for Det Hvide Hus Sarah Sanders, at nervegiftangrebet i UK slet ikke blev nævnt i telefonsamtalen mellem Trump og Putin!

Det nye paradigme er ved at komme i fokus på globalt plan: ikke alene lykønskede Trump Putin med at vinde seks år mere på posten, men sagde også, at det var godt, at Kina har ophævet begrænsninger af embedsperioder – for, sagde han, Xi Jinping er en storslået leder.

I dag talte Xi Jinping for den afsluttende forsamling i den 13. Nationale Folkekongres og udtrykte tillid til, at den kinesiske foryngelse vil fortsætte og ekspandere, med Kina, der bidrager endnu mere til global regeringsførelse og global udvikling gennem den Nye Silkevej. »Lad solskinnet fra et fællesskab for en fælles fremtid for menneskeheden oplyse verden«, sluttede han.

Helga Zepp-LaRouche sagde i dag, at præsidenterne Trump, Putin og Xi viser sandt lederskab for verden, alt imens Det britiske Imperiums desperate handlinger er begyndt at give bagslag. Tidligere har britiske imperieintriger været støttet af svage, amerikanske ledere, der endda stillede sig i spidsen for håndhævelse af britisk politik, som i krigen i Indokina, Irakkrigen og krigen i Libyen, samt i de radikale politikker for det ’frie marked’, som holdt de tidligere koloninationer økonomisk tilbagestående samtidig med at ødelægge de industrialiserede nationer i Europa og Nordamerika.

Men Trump har nægtet at lade sig udnytte af den »særlige relation« og har i stedet fremført, at imperieopdelingen i Øst og Vest skal være forbi. I sin besejring af kupmagerne kan han også gennemføre sit løfte om at vende USA tilbage til det Amerikanske System for fysisk økonomi og opgive den fejlslagne, britiske »frie markedsmodel« til fordel for en dirigeret kreditpolitik i Hamiltons tradition til genopbygning af Amerikas industrielle infrastruktur. Situationen er stadig ekstremt farlig, men aldrig har vi været så tæt på at afslutte selve eksistensen af Imperium, én gang for alle.

Foto: Trump og Putin hilser på hinanden på APEC-topmødets første dag. 10. nov., 2017, De Nang, Vietnam. 

Der var de fortsatte provokationer i Mellemøsten, provokationer i Asien, Koreakrigen, Vietnamkrigen – dette var geopolitik med det formål at bevare Det britiske Imperium. Og desværre, med mordet på Kennedy, blev USA en partner i det, man kunne kalde et »anglo-amerikansk geopolitisk imperium«.

Og hvad gik politikkerne ud på? Frihandel, neoliberal økonomi, nedskæringspolitik. Svækkelse af regeringer, svækkelse af ideen om national suverænitet og etablering af institutioner som den Europæiske Union, der ønsker ikkevalgte bureaukrater til at bestemme politikker for det, der plejede at være nationalstater.

Det så ud, som om alt dette kunne ændre sig i 1989, med den kommunistiske verdens fald, med det østtyske regimes kollaps og Berlinmurens fald. På dette tidspunkt intervenerede LaRouche-organisationen meget direkte, for et alternativ til geopolitik. Lyndon LaRouche var blevet fængslet af George Bush, med assistance fra den daværende vicestatsanklager i Boston, Robert Mueller. Men Helga Zepp-LaRouche anførte kampen for det, vi dengang kaldte den Produktive Trekant Paris-Berlin-Wien, og dernæst, så tidligt som i slutningen af 1990, det, der blev kaldt den »Nye Silkevej« eller den Eurasiske Landbro, som et middel til at bringe nationer sammen og overvinde disse kunstige opdelinger, skabt af Det britiske Imperium.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 4. dec., 2017 – Selv om ’fake news’-pressen og de anti-russiske, politiske kræfter i begge partier fortsætter den daglige polemik imod præsident Trump, så konfronteres heksejagten, anført af den »juridiske morder«, Robert Mueller, for at afsætte præsidenten og bringe den amerikanske regering til fald, med afsløring og eskalerende modangreb fra patriotiske kræfter. Det første, 10.000 eksemplar store oplag af EIR’s undersøgende rapport, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, har gennemtrængt Kongressen og andre nationale, politiske kredse og har en stærk virkning. Den trykkes nu i andet oplag.

I løbet af weekenden truede Husets Efterretningskomite under kongresmedlem Devin Nunes med at bringe anklager om foragt for Kongressen mod både Justitsministeriet og FBI, hvis de ikke fremlagde de længe krævede dokumenter om FBI’s rolle i det miskrediterede dossier, der blev udarbejdet af MI6-agent Christopher Steele, og FBI’s brug af dette falske dokument til at lancere det juridiske angreb mod præsident Trump.

Mandag morgen forsøgte Justitsministeriet at berolige Nunes ved at annoncere, at de vil give flere af de FBI-agenter, der er involveret i alvorlige forbrydelser med deres kupforsøg mod Trump, lov til at aflægge forklaring for Husets Efterretningskomite. Mens dette skrives, står det ikke klart, om Nunes vil gå frem med sagsanlæg for foragt og forlange fuld overholdelse fra de slyngelagtige efterretningsfolks side, under Kongressens forfatningsmæssige mandat til at føre tilsyn.

Bestræbelsen på at give russisk indblanding i valget skylden for Trumps valgsejr er blevet udslettet: af Trump selv, der holdt fast ved nødvendigheden af at arbejde sammen med Rusland på venskabelig basis for at bekæmpe terrorisme i Syrien og andre steder; af førende eksperter i forfatningen, som Alan Dershowitz, der har vist, at Trump har handlet fuldstændigt inden for rammerne af præsidentskabets forfatningsmæssige myndighed; og af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), der beviste, at der ikke fandt nogen hacking sted af det Demokratiske Partis computere, hverken fra Ruslands eller nogen andens side.

Men, der ligger en sårbarhed i præsident Trumps vision. Selv om han er forpligtende engageret over for en genopbygning af amerikansk infrastruktur og industrielle kapacitet, og over for at arbejde sammen med Kina og andre om global udvikling, så har han hidtil accepteret myten om de tårnhøje aktiemarkedsværdier som et tegn på fremskridt snarere end en farlig, spekulativ boble, der ikke kan opretholdes, og hvis kollaps er uundgåelig. I hele Europa og Amerika ringer bankerne selv med alarmklokkerne i panik (se advarslerne fra Bundesbank og Den internatonale Betalingsbank, BIS), men har ingen idé om, hvordan de skal løse problemet.

Der er kun én redningsbåd – genindførelsen af politikker i Hamiltons tradition (det Amerikanske Økonomiske System) i USA og Europa, som det fremlægges i LaRouches Fire Love, samtidig med, at Øst og Vest bringes sammen i ånden fra den Nye Silkevej, der anføres af Kina.

Helga Zepp-LaRouche talte på Forum for det 21. Århundredes Maritime Silkevej i Zhuhai, Guangdong-provinsen, den 2. nov., og kaldte sin tale, »Bælte & Vej Initiativet og en dialog mellem kulturer, baseret på deres højere udtryk«. I dette uddrag indfanger hun arten af den nuværende fare og dens nødvendige løsning:

»Geopolitik, ideen om, at en nation eller gruppe af nationer har ret til at forfølge deres interesse imod en anden gruppe af nationer, har ført til to verdenskrige i det 20. århundrede. Det turde være indlysende for enhver, at, i atomvåbenalderen, kan krig ikke længere være en metode til at løse konflikter, hvis vi som menneskelig art ikke skal frembringe vores egen udslettelse. Menneskeheden adskiller sig fra alle andre, hidtil kendte arter i universet derved, at vi har evnen til skabende fornuft. Dette betyder at vi, til forskel fra dyrene, bevidst kan forandre måden, vi eksisterer på; uophørligt kan opdage nye, universelle principper inden for videnskab og kultur og udvikle en dybere og mere intens kundskab om det fysiske univers, som vi udgør den vigtigste del af. Så det er på en vis måde iflg. lovmæssighed, at menneskeheden ville få ideen om, hvordan man overvinder geopolitik og etablerer et system for selvstyre, der vil garantere menneskehedens langsigtede overlevelse.

Ideen om et »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«, som blev fremlagt af præsident Xi Jinping, udgør netop denne idé. Ved at anbringe begrebet om den ene menneskehed, defineret ud fra standpunktet om vores fælles fremtid, som referencepunkt for, hvordan vi skal tænke på politiske, økonomiske, sociale og kulturelle spørgsmål, har præsident Xi etableret et højere fornuftsgrundlag, en idémæssig basis for en fredsorden for hele planeten.«

Hun understregede, at den amerikanske præsident Donald Trump har taget et lille, men afgørende skridt i denne retning gennem sin historiske Asienrejse. Alt imens han må forsvares mod det britiskstyrede kupforsøg, så må han også af inspirerede borgere blive bevæget til fuldt og helt at gå med i det Nye Paradigme, der nu er inden for rækkevidde.

Foto: Vagtparaden foran Buckingham Palace. 

Leder fra LaRouchePAC, USA, 9. okt., 2017 – Antifas og lignende anarkistiske gruppers mobilisering mod Columbus Dag, der i dag fejres i USA, har intet at gøre med at forsvare oprindelige folkeslag, som mange byråd og delstatsregeringer vil have jer til at tro, da de ændrede Columbus Dag til Oprindelige Folkeslags Dag. Det har snarere til hensigt at ødelægge renæssancen, der fødte ideen om at forbinde Europa med Kina ved at sejle mod vest og således undgå imperiekontrollen over sejlruterne mod øst. Det har til formål at ødelægge konceptet med den Nye Verden som En By på Bjerget[1], som John Winthrop sagde til kolonisterne i Massachusetts-bugten, som flygtede fra det dekadente Europas oligarkiske monarkier.[2] Det har til formål at ødelægge selve USA, og har helt bestemt til formål at fremme statskup-forsøget mod USA’s præsident.

Et »Åbent Brev til præsident Donald Trump til Forsvar for Columbus« skrevet af Liliana Gorini, forkvinde for Movisol, den LaRouche-tilknyttede bevægelse i Italien, og som fremlægger renæssancebevægelsens bredere, historiske sammenhæng med Columbus’ rejse, er blevet cirkuleret i Kongressen, i hele nationen og til de mange deltagere i Columbus Day-festlighederne i dag. Sammen med dette brev uddeles ligeledes EIR’s 26 sider lange dossier om Robert Muellers forbrydelser, som leverer den nødvendige ammunition til at gøre en ende på Muellers »Få ram på Trump-specialstyrkes« forræderiske, juridiske mord på vores præsident på samme måde, som Mueller kørte »Få ram på LaRouche-specialstyrkerne« i 1980’erne. Begge disse forbrydelser blev begået af samme grund – at forhindre, at der blev bygget broer mellem USA, Rusland og Kina, som det rent historisk er blevet promoveret af LaRouche, og som det i dag advokeres af præsident Trump, og som er den nødvendige forudsætning for at genrejse vore forfædres, og vore største præsidenters, fra John Quincy Adams til Lincoln, FDR og JFK, Amerikanske System.

Lyndon LaRouche har længe identificeret den kendsgerning, at konceptet om nationalstaten, der kom til verden i Nicolaus Cusanus’ intellekt som grundlæggelsen af renæssancen, altid har været en fjende af Imperium, alt imens vor nations sande mission altid har været en koalition af suveræne nationalstater, der arbejder sammen hen imod menneskehedens fælles mål. Om mindre end en måned rejser præsident Trump til Asien, inklusive besøg til Kina, Japan, Sydkorea, Vietnam og Filippinerne. Hans møde med Kinas præsident Xi Jinping har mulighed for at blive en verdenshistorisk begivenhed og bringe disse to nationer sammen i den Nye Silkevejsånd for at bygge moderne industrinationer i hele verden, hvor Europas kolonimagter engang gennemtvang tilbageståenhed, og som frem til i dag fortsat holdes i finansielle lænker, der kontrolleres i London og New York.

Præsident Trump har responderet til ødelæggelsen i Texas, Florida og Puerto Rico i dyb erkendelse af, at det netop var sammenbruddet af infrastruktur i hele landet, der skabte den ødelæggelse, som stormene forårsagede, og han har erklæret, at vi ikke længere kan acceptere den løgn, at den private sektor ville, eller kunne, gøre noget for at rette op på dette forfald. Han har, til Wall Streets rædsel, sagt, at Puerto Ricos gæld ikke kan betales – en selvindlysende kendsgerning – og at gælden ganske enkelt må afskrives.

Dette fremkalder dernæst spørgsmålet om LaRouches Nødhandleplan. At genindføre systemet med statskredit, i Hamiltons tradition, er, bogstavelig talt, det eneste middel til skabelse af de billioner af dollar, der behøves for både at udbedre nationens smuldrende infrastruktur og for at genrejse nationens historiske, videnskabelige og industrielle styrke. Hver eneste hvid, der blev spildt på at give bail-out, dvs. redde ved hjælp af skatteborgerpenge, det vestlige finanssystems hasardspilsgæld, gennem kvantitativ lempelse (’pengetrykning’, nulrente m.v.) til en værdi af henved $14 billioner, drev ganske enkelt systemet endnu dybere ud i bankerot, og hvor ingen af pengene gik til realøkonomien.

Tiden er kommet til, én gang for alle, at gøre en ende på Det britiske Imperium. Tiden er kommet til, én gang for alle, at gøre en ende på deres operationer for »regimeskifte«, og mest udtrykkeligt deres regimeskifte mod vor nation. Det Nye Paradigme er allerede i færd med at blive bygget under Kinas lederskab og venter blot på, at USA skal genindføre det Amerikanske System og etablere samarbejdsrelationer med Rusland og Kina. Det må blive det passionerede engagement for vor nation og vort folk, som vort lands patrioter og verdensborgere.

Foto: Medlemmer af LaRouche PAC NYC deltager i Columbus Dag Paraden i Bronx. 8. okt., 2017.

[1] Fra Bjergprædikenen: »I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.«

[2]  Se LPAC History video: »The Two Massachusetts« og »1620«.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 26. sept., 2017 – Excutive Intelligence Review News Service vil torsdag, i denne uges udgave af EIR, udgive et dossier med titlen, »Robert Mueller er en umoralsk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«. Dossieret demonstrerer, at det igangværende kupforsøg mod præsident Donald Trump køres af de samme personer, der satte Lyndon LaRouche i fængsel i 1980’erne, og som forhindrede afsløringen af saudiernes og deres britiske controlers’ rolle i terrorangrebet mod USA den 11. sept., 2001. Hensigten med alle disse tre kriminelle og forræderiske handlinger var at forhindre, at USA brød væk fra Det britiske Imperium, at USA vendte tilbage til det Amerikanske System for politisk økonomi og at USA gik sammen med Rusland og Kina – vore allierede i bekæmpelsen af fascisme under Anden Verdenskrig – for at besejre nutidens internationale terrorapparat, og med det formål at arbejde sammen om at opbygge verden gennem den Nye Silkevejsproces, som nu er ved at blive gennemført under Kinas lederskab.

EIR og dets stifter, Lyndon LaRouche, opfordrer alle verdens borgere til at cirkulere dette dossier bredt, som det nødvendige middel til at forhindre et yderligere styrt ned i kaos og krig.

Den amerikanske befolkning har demonstreret deres afsky for det mislykkede forsøg på at påstå, at Rusland stjal valget fra de godtroende amerikanere, og det ligeledes mislykkede forsøg på at portrættere Trump som både en russisk marionet og tilhænger at hvidt overherredømme. Det eneste, der er tilbage, er det britiske ’Stjernekammer’ (latin: Camera Stellata), der køres af Robert Swan Mueller III, baseret på hans svigagtige udnævnelse til særlig anklager, og det svigagtige dokument, udfærdiget af den britiske MI6-agent Christopher Steele, om Trumps angivelige underdanighed over for russisk afpresning.

FBI forhindrer nu åbenlyst retfærdighedens gang ved at nægte at overgive til USA’s Kongres de dokumenter, der har relation til deres samarbejde med agent Steele fra britisk efterretning.

I valget i Tyskland i søndags kollapsede de to partier, der har ledet Tyskland siden Anden Verdenskrig, og således efterladt Tyskland – den hidtil eneste stabile nation i Europa – i en tilstand af kaos, hvor landet ikke kan regeres. Helga Zepp-LaRouche, hvis kandidatur til kanslerposten blev udelukket af den europæiske presse (selv, da hun på fremtrædende vis blev interviewet i den kinesiske presse!), bemærkede, at dette var endnu en demonstration af, at nedskæringspolitikken og de økonomiske vanskeligheder, påtvunget dem af det bankerotte, angloamerikanske finanssystem, havde vendt borgerne i Europa og USA imod alle former for det mislykkede lederskab efter krigen. Dette bevistes af Brexit, af valget af Trump, af oprør mod EU i det sydlige Europa og nu, af sammenbruddet i Tyskland.

Alternativet står klart for os alle, som det fremlægges gennem LaRouches Nødplan for at genindføre det Amerikanske System i Vesten, og gennem USA’s fulde engagement i den Nye Silkevejsproces for global win-win-udvikling. Det er netop, fordi præsident Trump har indikeret en hensigt om at gøre begge dele, at briterne og deres hit-men på Wall Street og oversidderne i Obamas efterretningssamfund febrilsk forsøger at afsætte ham.

Schiller Instituttet, stiftet og præsideret af Helga Zepp-LaRouche, vil optrappe sin kampagne i USA i de kommende dage. En ugentlig tale af fr. LaRouche på engelsk vil udgøre spydspidsen for et fremstød, der skal rekruttere og uddanne den vrede, amerikanske befolkning, så den ikke alene gør modstand, men også trækker på de kreative tænkere, der gav os moderne civilisation – dvs., Platon, Konfucius, Nikolaus von Kues, Leibniz, Kepler, Bach, Beethoven, Schiller, Vernadskij, Benjamin Franklin, Alexander Hamilton – for at gennemføre det nødvendige program for menneskehedens fremtid, og baseret på menneskets værdighed. LaRouche Political Action Committee (LaRouche PAC) vil ligeledes lancere en række undervisningsklasser, åbne for hele verden, om Lyndon LaRouches økonomiske og videnskabelige metode, som den nødvendige ammunition for de forestående kampe. Helga Zepp-LaRouches råd: »Kæmp som kriger-engle!«

Foto: FBI-direktør Robert Mueller modtager applaus under præsident Barack Obamas bemærkninger i Det Hvide Hus’ Rosenhave, 21. juni, 2013. Her annoncerede præsidenten James Comey som sin nominerede til at efterfølge Mueller. (Official White House Photo)

Will Wertz: For mange år siden, faktisk for 2.500 år siden, skrev Platon to dialoger, blandt andre; Timaios og Kritias. Det, han diskuterede i begge disse dialoger, er en oversvømmelse, der udslettede en hel civilisation. I Timaios beretter Platon, at en præst sagde til Solon,

»I hellenere er ikke andet end børn. Der er ikke én eneste gammel mand iblandt jer. Der har været, og vil igen komme, mange ødelæggelser af menneskeheden, der fremkommer af mange årsager. De største er blevet frembragt gennem ild og vand.«

Han påpeger, at grunden til, at disse civilisationer ikke kunne håndtere sådanne naturkatastrofer, er, at

»Gudernes overbærenhed begyndte at svækkes, og de begyndte at opføre sig upassende. De blev inficeret af ondt begær og magtens arrogance«.

Vi har nu heldigvis i USA nogle ’gamle mænd’ – i særdeleshed Lyndon LaRouche; som faktisk er yngre end de fleste mennesker mht. til hans intellekt.

Jeg vil fremlægge præcis, hvad det er, Lyndon LaRouche har kæmpet for, i en kort gennemgang, for jeg har ikke tid nok til at gå i dybden. Men Lyndon LaRouche har, som Dennis antydede, kæmpet imod Det britiske Imperium, en kamp, der mindst går tilbage til hans tid i Anden Verdenskrig på det indiske subkontinent i Burma – som det hed dengang – og Indien. Han så på første hånd briternes folkemordspolitik mod den indiske befolkning. På dette tidspunkt udviklede han et livslangt forpligtende engagement for at besejre Det britiske Imperium, og til at gøre det, Franklin Roosevelt under krigen sagde til Winston Churchill, at han var forpligtet over for at gøre. Roosevelt sagde, vi udkæmper ikke Anden Verdenskrig for at bevare Det britiske Imperium. Efter Anden Verdenskrig vil vi bruge det Amerikanske Systems metoder for økonomisk udvikling til at udvikle resten af verden. Desværre blev denne Roosevelts mission saboteret efter hans død af Winston Churchill og af Harry S. Truman; sidstnævnte var en meget smålig mand. Man fik den første mobilisering mod Rusland, og mere specifikt mod den alliance, som Roosevelt var forpligtet overfor; og som var en alliance mellem USA, Rusland, Kina og andre nationer for at udvikle planeten ved hjælp af det Amerikanske Systems metoder.

Download (PDF, Unknown)

Se hele konferencevideoen her: https://www.youtube.com/watch?v=hzJCl1xnvvU

Foto: Den britiske geopolitiker, Harold Mackinders kort. Den grundlæggende idé er, at man ser på Europa, Afrika og Asien, og det er verdens-øen. Den britiske politik var at omringe det, de kaldte omdrejnings-området eller hjertelandet, som er Rusland, med en intern halvmåne. Mackinders grundtema var, at »den, der hersker over Østeuropa, kontrollerer hjertelandet. Den, der hersker over hjertelandet, kontrollerer verdens-øen. Den, der hersker over verdens-øen, kontrollerer verden«. Grundelementet i Det britiske Imperiums geopolitik, og i deres to ‘Verdenskrige’.

Leder fra LaRouche PAC, 27. august, 2017 – I dag sagde Helga Zepp-LaRouche, at Trumps tilhængere må mobilisere for, at præsidenten bringer Amerika ind i det af Kina initierede Bælte & Vej Initiativ for byggeri af infrastruktur i hele verden. Spørgsmålet om dette »win-win«-initiativ og om, hvorvidt USA går med i dets globale projekter og ligeledes bygger sin egen infrastruktur på basis af ny teknologi, er afgørende for fred mellem USA og Rusland og Kina; det er afgørende for, at Trump kan overleve det igangværende kup imod ham; og for genoplivelsen af USA som en industrimagt.

Den 20. aug. havde både China Daily og People’s Daily store artikler, der satte fokus på Lyndon og Helga LaRouches rolle, både i udarbejdelsen af konceptet med politikken for den Nye Silkevej, eller Verdenslandbroen, for flere årtier siden, og også i at bringe denne politik til USA og Europa i og med, at den blev vedtaget af Kina. Deres bevægelse er den magt, der kan bringe Trump-præsidentskabet til at vedtage den. Helga LaRouche sagde, at denne bevægelse nu må mobilisere Trump-tilhængere til at få Trump ind i Bælte & Vej. Bestræbelser, med briterne som drivkraften, fra f.eks. Steven Bannons side på at forgifte Trumps bagland imod Bælte & Vej Initiativet, må modgås af denne bevægelse.

Den 26. aug. talte Helga Zepp-LaRouche på en Manhatan-konference med temaet, »En genoplivelse af Alexander Hamiltons Amerikanske System gennem LaRouches Fire Love«, en konference, der bragte kredse med sammenfaldende interesser, bestående af Trump-aktivister og kinesisk-amerikanske aktivister, tillige med ingeniører og borgere, der mobiliserer for at genopbygge New York-områdets smuldrende transportsystem, sammen.

»Forestil jer engang, hvilket enormt potentiale, der åbner sig, hvis USA samarbejder med Bælte & Vej Initiativet«, sagde Helga til konferencen. »Det kunne genopbygge USA’s egen industri på mellemniveau. USA kunne investere i alle projekterne i Latinamerika, Afrika og langs den Eurasiske Landbro. Det ville simpelt hen fuldstændig ændre situationen og også genopbygge USA. Man kunne få en total forandring i USA. Man kunne få 50 nye byer. Hvorfor ikke bygge 50 nye byer? Fra kyst til kyst er der mange stater, der er meget tyndt befolket og næsten ikke har nogen byer; man kunne forbinde disse byer med dem på kysten gennem højhastigheds-togsystemet; man kunne få videnskabsbyer …

Jeg mener, det er meget vigtigt at forestille sig et helt andet system. Hvis USA nu ville gøre, hvad Franklin D. Roosevelt gjorde – en New Deal, Glass-Steagall og samarbejde med Kina – kunne USA opleve en industriel revolution større end noget, landet nogensinde tidligere har oplevet. Folk må simpelt hen forstå, at vi nu befinder os ved afslutningen af et system, der ikke kan reddes. Vi må erstatte det med et fuldstændig nyt system, og det har de fleste mennesker simpelt hen svært ved at forestille sig, men der findes eksempler på sådanne forandringer. Marshall-planen for Europa var f.eks. et sådant eksempel, og Meiji-restaurationen i Japan var et andet – og det, som Roosevelt gjorde med New Deal; så folk må simpelt hen forstå, at et sådant dramatisk skifte absolut er muligt i dag.«

De virkelige problemer, som præsidenten må tackle – det være sig svøben med afhængighed af opiater, eller netop nu, den værste storm over den Mexicanske Golf, der nogensinde har ramt Texas, og som kræver mange tusinde redningsfolk og vidtstrakt genopbygning af hjem og infrastruktur – fordrer princippet om det almene vel, om fælles velfærd for hele menneskeheden. Trump kan ikke gøre dette alene, og under angreb. Amerikanere må mobilisere, så »dramatiske forandringer absolut er mulige i dag«.

Foto: Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping på G20-topmøde, 8. juli, 2017.

(Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouche PAC, 24. juli, 2017 – USA befinder sig nu i sit ottende år med en årlig økonomisk vækst på under 2 %, med en økonomisk infrastruktur, der er ved at falde fra hinanden, og ødelagt af dødsfald relateret til narkotikamisbrug blandt en befolkning i sin bedste alder, med faldende skatteindtægter og med enorme gældsbobler med udeblevne betalinger og på vej mod et finanskrak. Hvor tåbeligt er det så, at formanden for generalstabscheferne, general Dunford, ikke kan blive enig med sig selv, om nationens topfjende og top-nationale sikkerhedstrussel er Rusland, Kina eller Nordkorea!

Denne fjende er Wall Street og finansmagten i London, som det er allieret med. Der er en hel del, der beviser, at det amerikanske folk indser dette. Men deres valgte repræsentanter vil ikke give dem et lederskab for at bryde Wall Streets kasinoer op og standse et »nyt 2008-krak« således, at økonomien faktisk kan blive genopbygget.

De fleste amerikanere er klart ikke enige i »Russia-gate«, det hektiske forsøg på at feje befolkningen ind i en ny McCarthy-isme imod præsident Trump, og som blev indledt af personer fra britisk efterretning for mere end et år siden og stadig dominerer de nationale medier. De vil have, at det stopper. De støttede, at Glass-Steagall kom med i begge partiers nationale valgprogram. En nylig opinionsundersøgelse viser, at flertallet af alle vælgere ønsker skat på benzin sat op og anvendt til at bygge ny infrastruktur. De ønsker en genopbygning af nationens industrikapacitet, og rumforskning vækker større interesse hos potentielle astronauter end nogen sinde før.

Men på samme måde, som Wall Street indfangede ’tea party’-bevægelsen fra 2009, med dens modstand mod bail-out og Wall Street, og forvandlede den til »nul-regerings-partibestyrelsen« i det nuværende Repræsentanternes Hus; så er præsident Trump nu omgivet af en regulær Wall Street-liga, der er modstander af Glass-Steagall, af enhver intervention for at genoplive den industrielle økonomi og enhver indblanding i Wall Streets fremstormen mod endnu en nedsmeltning af lån, der er omdannet til finansielle instrumenter. Et medlem af denne liga, finansminister Mnuchin, er så bestikkelig, at han pålagde udenrigsminister Tillerson finansielle sanktioner for ikke at være tilstrækkelig anti-russisk.

Det er grunden til, at LaRouche Politiske Aktionskomite – LPAC – nu har mobiliseret for at bekæmpe Wall Street – og City of London – og forhindre et transatlantisk finanssammenbrud, værre end i 2008. Præsidentens vitale fredspolitik i samarbejde med Rusland og Kina, der på beundringsværdig vis fastholdes imod krigsslagordenen i medierne, Kongressen og efterretningstjenesterne, vil blive fejet bort, hvis vi tillader dette sammenbrud at slå til.

Handlingerne under denne mobilisering er en Glass/Steagall-reorganisering af bankpraksis og kredit, finansiering af nye, fysiske infrastrukturprojekter over hele kontinentet, en accelereret tilbagevenden til rumforskning og et forceret program for udvikling af fusionskraft. I alle disse spørgsmål vil samarbejde med Kinas Bælte & Vej infrastrukturinitiativ være af afgørende betydning.

Fjenden er Wall Street; den må brydes op.

(photo Alex Proimos / Flickr / CC BY-NC 2.0)

Leder fra LaRouche PAC, 17. juli, 2017 – Hvis der er ’forrædere’, der forråder USA’s overlevelse, ville det være de politikere og medier, der fortsat promoverer et vanvittigt »Russia-gate«-kupforsøg imod præsident Trump for hans politik for samarbejde med Rusland og Kina.

Hvis denne præsidentens strategiske politik for fred ødelægges, vil resultatet blive en spredning af krige og en potentiel krig mellem atommagter. Selv, hvis vi undgår det absolut værste, så er kendsgerningen den, at, i Bush/Obama-æraen med krige for regimeskifte – permanent krig – har USA undergået økonomisk, social og kulturel ødelæggelse. Trump forsøger at afslutte denne katastrofale æra gennem samarbejde med præsidenterne Putin og Xi, og han følger en kurs, der er klart succesrig. Han er desuden fast besluttet på at fortsætte med denne kurs, på trods af, at der skriges »impeachment« (afsættelse ved en rigsretssag), og på trods af trusler fra efterretningstjenesterne og deres britiske efterretningsmentorer.

Men, USA kunne også blive ødelagt af det nu truende finanskrak og økonomiske kollaps, med bobler, samlet set større end dem i 2007, der er i færd med at kollapse. USA’s økonomi er i færd med at synke, og det skyldes først og fremmest, at landets forfaldne, økonomiske infrastruktur er ved at falde fra hinanden, med reparationer, der ikke udføres, for slet ikke at tale om udskiftning på et højere, teknologisk niveau.

I denne situation, hvad betyder det da, når visse politiske ledere siger, »Kom ikke her med en alternativ politik for det amerikanske folk; bare ’afsæt’ – og retsforfølg! – præsidenten for at mødes med russere!« Dette er en opskrift på kaos.

Det er økonomien, dumme, og tilstanden i den amerikanske økonomi – omkring arbejdsløshed, produktivitet, livskvalitet – forringes hastigt.

Det amerikanske folk må her »overtage« præsident Trumps planer, som man har afsporet, om at »gøre Amerika stort igen«. Det er op til os at overvinde Wall Street-banker, der har skubbet ham ud af førersædet.

»Det Amerikanske Økonomiske System« er, hvad han er fortaler for. Han har ikke gennemført det. Det er, hvad vi har brug for, for at redde denne nation, så vi må få præsidenten til at gennemføre det.

EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, har fastslået dette Amerikanske System i fire, politiske tiltag, der må gennemføres nu, med begyndelse i en genindførelse af Glass/Steagall-loven for at »uddrive vekselererne fra vor civilisations tempel«, som Franklin Roosevelt udtrykte det. Det, vi lærte i Apolloprojektet, må anvendes til at udvide rumforskning og til fornyelse og genopbygning af Amerikas økonomiske infrastruktur på nye, teknologiske niveauer. Vi må skabe det forcerede program, der aldrig blev skabt, for at opnå målet med at udvikle fusionskraft.

Det Amerikanske System kan få os tilbage til »USA’s produktive guldalder«, der begyndte med FDR og sluttede kort tid efter mordet på JFK; og som fremkom gennem den næsten uafbrudte fornyelse af amerikansk, økonomisk infrastruktur på stadigt avancerende niveauer.

Eller, vi kunne stå over for strategisk krise og krig, hvis vi lader økonomien kollapse. Ignorér dem, der promoverer »Russia-gate«; det er, hvad det drejer sig om.

Foto: Et møde mellem den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump fandt sted på sidelinjen af G20-topmødet i Berlin, 7. juli, 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 6. juli, 2017 – Med det planlagte topmøde fredag, der nærmer sig, mellem præsidenterne Trump og Putin, er der et stort potentiale for et brud, væk fra det britiskorkestrerede fremstød for at sabotere samarbejde mellem Rusland og USA. Men, som Helga Zepp-LaRouche i dag advarede om, så er der imidlertid ingen tid at spilde på selvtilfredshed –

»Alt kan falde på plads, eller kunne falde fra hinanden«.

Situationen i Nordkorea drives helt ud på randen, og skylden lægges på Kina, alt imens briterne fabrikerer fake-news om et kemisk angreb i Syrien, hvor skylden lægges på russerne! Vi har spørgsmålet om krig eller fred liggende lige foran os!

Briterne og de neokonservative i både det Republikanske og Demokratiske parti i USA, med de løgnagtige medier som heppekor, ønsker at bringe USA tilbage til Obamas kurs mod krig med Rusland og Kina. Niveauet af kampagnehysteri og desperation for at bringe præsidenten til fald blev i dag udstillet under pressekonferencen mellem præsident Trump og den polske præsident Andrzej Duda, der fandt sted efter deres møde i Warszawa, og hvor en reporter forsøgte at lægge en fælde for Trump og sagde: »Svar ja eller nej; blandede Rusland sig i det amerikanske valg?« Trump levede op til situationen og sagde, i parafrase: »Det kunne have været Rusland, og det kunne have været andre lande. Jeg mener, det har fundet sted i mange år.«

Trump nævnte ikke eksplicit briterne, men han er selvfølgelig helt bekendt med det platte dossier, fuld af løgn, som blev udarbejdet af den britiske MI6-agent, Christopher Steele (på lønningslisten over britiske aktiver hos både det Republikanske og Demokratiske parti, og måske også hr. Comeys FBI), og som fremstiller Trump som russernes naive tåbe, der bliver afpresset og kontrolleret af Putin.

Presset af den afsporede journalist, der sagde, at det amerikanske efterretningssamfund direkte placerede det på russerne, svarede Trump, helt korrekt, at efterretningssamfundet og journalistens reporter-kolleger for nylig var blevet afsløret i at bringe falske nyheder til torvs med deres påstand om, at »alle 17 amerikanske efterretningstjenester var enige i«, at det var russerne; og at medierne var blevet tvunget til at indrømme, at de havde taget fejl med hensyn til denne og flere andre falske nyhedshistorier om Rusland. »Husker I Irak?«, spurgte Trump. »Alle var enige om, at Irak besad masseødelæggelsesvåben, 100 % enige, og det var forkert, og vi endte i ét eneste stort rod.«

Udenrigsminister Tillerson, på vej til G20-mødet, der begynder fredag, sagde til pressen, at det vigtigste på topmødet mellem Trump og Putin fredag »er at få en god diskussion mellem præsident Trump og præsident Putin om det, de begge ser som arten af denne relation mellem vore to lande«. Han bemærkede, at, i Syrien, »påbegyndte vi en indsats … for at genopbygge tillid mellem os selv og Rusland på det militære niveau, men også det diplomatiske niveau. Jeg mener, at denne indsats tjener begge vore interesser, såvel som også det internationale samfunds generelle interesser«.

Trump vil også mødes med Xi Jinping fredag. Han har allerede offentligt erklæret, at han ønsker, at Amerika skal samarbejde med Kina om Bælte & Vej Initiativet; den Nye Silkevej. Samtidig vil en stor gruppe ledende, kinesiske landbrugseksperter tale ved et arrangement i Manhattan fredag, med Schiller Instituttet som medsponsor, sammen med også Helga Zepp-LaRouche og flere ledende, amerikanske landmænd og landbrugsfolk, om det presserene nødvendige i globalt samarbejde for at imødekomme den voksende hungersnødkrise i verden. FAO rapporterede i denne uge, at antallet af underernærede mennesker i verden atter var voksende og demonstrerede behovet for samarbejde for at udvide den videnskab og teknologi, der er nødvendig for at brødføde hver eneste borger i verden.

Trump har forpligtet sig til at afslutte krige for »regimeskifte«, arbejde sammen med Rusland om bekæmpelse af terrorisme og arbejde sammen med Kina om den Nye Silkevej. Han har også forpligtet sig til at gennemføre Glass-Steagall for at gøre en ende på Wall Streets hasardspilsoperationer og vende tilbage til Hamitons tradition med det Amerikanske Systems dirigerede kredit til den fysiske økonomi og Det almene Vel. Vil han gøre det? De kommende dages historiske begivenheder vil på afgørende vis besvare dette spørgsmål.

Leder fra LaRouche PAC, 2. juli, 2017 – Netop, som ugen for Amerikas Uafhængighedsdag begyndte, fejrede kineserne i Hongkong velsignelserne ved 20 års reel uafhængighed fra Det britiske Imperium.

I løbet af disse 20 år, siden briterne modstræbende opgav Hongkong, er det blevet en blot åbenlys konstatering at sige, at Kina har gjort det mest forbløffende fremskridt blandt alle nationer ved at vedtage de politikker for kredit, infrastruktur og produktivitet, der plejede at blive benævnt »det Amerikanske Økonomiske System«.

Spørgsmålet i denne uge handler om, hvorvidt USA under præsident Trump vil gå med i denne udvikling. Vil vi atter vedtage Alexander Hamiltons, George Washingtons, Abraham Lincolns og Franklin D. Roosevelts Amerikanske System, imod det, der stadig er det britiske imperiesystem – globalisering af frihandel, miljøbevægelse, post-industrialisme og krige med det formål at fjerne, hhv. installere, statsoverhoveder?

Trump bekæmper fortsat forsøget på at tvinge ham ud af embedet, som for femten måneder siden blev indledt af visse britiske efterretnings-’dossierer’ mod Rusland. Mere generelt, så er spørgsmålet i denne uge op til G20-nationernes topmøde den 7. – 8. juli den samme politik for frihandel / miljøbevægelse (læs: »Grøn kult«), der stadig kan spores tilbage til britiske, royale personer, og som den Europæiske Union vil arbejde for på G20-mødet. Alternativet hertil er USA’s, Kinas, Ruslands og Indiens samarbejde om videnskabelig og økonomisk fremskridt, og fred.

Søndag aften talte præsident Trump over telefon med premierminister Abe fra Japan og med præsident Xi fra Kina, med sidstnævnte, der mandag skal mødes med Ruslands præsident Putin i Moskva. De næste skridt i den progressive reduktion af krig i Syrien, hvis flygtninge er begyndt at vende hjem, vil blive taget ved møder den 4. og 5. juli, med repræsentanter for Rusland, USA og FN. Og præsident Trump bør have bilaterale »topmøder« med Xi, Abe og Putin ved G20-møderne, der finder sted i dagene 7. og 8. juli.

En ny æra for økonomisk fremskridt begyndte med topmødet, omfattende 130 nationer, for Bælte & Vej Initiativet i Beijing i midten af maj måned, et fremskridt, for hvilket Lyndon og Helga LaRouche har arbejdet og organiseret i fire årtier. Denne nye, økonomiske orden øger i enorm grad muligheden for Trumps USA at vende tilbage til det Amerikanske System og »gøre Amerika stort igen«.

Dette politiske skifte, og det Amerikanske System, er indlejret i LaRouches »Fire Love«, omfattende bankopdeling (Glass-Steagall), statslig bankkredit, samt udvidelse af udforskning af rummet og den fremskudte, videnskabelige grænse, som repræsenteres af fusionskraft.

Schiller Instituttet, Kinas Energifondskomite og Fonden for Genoplivelse af Klassisk Kultur vil holde en afgørende konference, »Mad for Fred: Det nye navn for fred er økonomisk udvikling«, i New York den 7. juli og i de to dage, hvor G20-mødet samtidig finder sted i Hamborg, Tyskland.

Der er store muligheder i denne uge, men også en betydelig fare, der kommer fra strategiske konfrontationer og endda nye krigshandlinger. Enhver indsats og støtte må kastes ind på vægtskålen for reel uafhængighed, og for det Amerikanske Økonomiske System.

Foto: En ceremoni, hvor Hongkongs og Kinas flag hejses, markerer 20-året for byens tilbagelevering til Kina fra Storbritannien. 20. juli, 2017. (Youtube Screen Grab/AFP)

De nylige trusler mod præsident Trumps liv, der kommer fra mange kendte personer, New York City Public Theatre Company, samt nedskydningen af kongresmedlem Scalise, bør ikke ses som isolerede tilfælde; som forbrydelser, begået af enkeltindivider, der handler af egen vilje. Vi bør snarere af USA’s egen historie lære, at der ikke findes nogen ’enlig skytte’. Det er briterne, der myrder vore præsidenter, af en særlig grund.

Lad os se på de af vore præsidenter, der blev myrdet; hvad er mønstret? Lincoln, Garfield, McKinley, JFK og, endskønt han ikke var præsident, men er relevant for os i dag, Alexander Hamilton. Hvad fortæller mordet på disse præsidenter os om vor nations unikke rolle i historien? Hvis man ser på deres handlinger, så anvendte de, eller havde tydeligvis til hensigt at anvende, det Amerikanske Økonomiske System, for at fremme vor nation, og de kæmpede udtrykkeligt mod Det britiske Imperiums gennemførelse af ’frihandel’ i USA. Disse præsidenter vidste, til forskel fra de fleste amerikanere i dag, at Det britiske Imperium er vores fjende, og de vidste, at det var deres job at beskytte vore borgere mod den elendighed, vi ville stå overfor, hvis britisk imperie-frihandel blev praktiseret. Og, hvad der var allervigtigst, så indså de, at britisk frihandel ville kvæle vores mest dyrebare resurse; det amerikanske folks kreative gnist i en naturlig hældning mod at bidrage med vore evner hen imod en positiv og varig virkning på vore efterlevende. Det Amerikanske System opmuntrer udtrykkeligt denne gnist og bruger den til udvikling af gennembrud inden for varefremstilling, landbrug, videnskab og kultur.

I dag henviser præsident Trump udtrykkeligt til Det Amerikanske Økonomiske System som sin politiske programerklæring. Bortset fra Lyndon LaRouche og hans bevægelse, så er der ingen i det 20. århundrede, der har identificeret det Amerikanske Økonomiske System som værende dét princip i vores historie, der fuldstændig adskiller os fra Det britiske Imperium. Trumps plan om at genoplive den produktivitet, vi har mistet i de seneste 50 år, siden mordet på JFK, og hans beredvillighed til at samarbejde med Kina og Rusland om skabelsen af en ny, økonomisk orden, vækker rædsel i briterne. Trumps præsidentskab udgør en trussel mod selve Det britiske Imperiums eksistens. De ved, der ikke er plads til deres Imperium i en ny, international, økonomisk orden på denne planet, og de vil ikke dø uden kamp.

Lær om Lyndon LaRouches fremsættelse af det Amerikanske System, kendt som de Fire Love til USA’s omgående redning, gennem viste videolink, (dansk tekst her) og gå med i LaRouche PAC (Schiller Instituttet, DK!) for at skabe en ny æra for menneskeheden, uden Det britiske Imperium.

Offentliggjort den 24. jun. 2017.     

Leder fra LaRouche PAC, 12. juni, 2017 – I seks måneder har amerikanske vælgere ventet på, at præsident Donald Trump og Demokraterne skulle handle: Nu skal statskredit udstedes til fornyelse af nationens infrastruktur på et højere niveau. Der har været løfter, men ingen kredit, og ingen plan for, hvordan den skal anvendes.

Meget af Amerikas økonomiske infrastruktur fra begyndelsen af det 20. århundrede er ikke blot i færd med stille og roligt at »smuldre«; den er livstruende. Det farligste tilfælde er sammenbrudskrisen i transport, der rammer flere end 20 million mennesker i New Yorks storbyområde. »Helvedessommeren«, der er indledt i New Yorks transportårer, truer i realiteten hele den amerikanske nationaløkonomi.

EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, har bebudet pause i al »snakken« om infrastruktur:

»Staten må nu omgående udstede finansiering til bygning af ny infrastruktur i New York City«, sagde LaRouche. »Regeringen må gå ind og overtage denne krise; staten er den eneste kilde til en lovmæssig form for kredit for dette problem. Dette er en betydelig national krise, og USA’s nationaløkonomi er afhængig af, at den løses. Vi har haft nok snak uden konkrete detaljer, uden opfølgning af direkte handling.

Det skal på bordet – både finansieringen og en plan for dens anvendelse – nu.«

I mellemtiden har Demokraterne taget regeringens tid med »Russia-gate«, sammensværgelsen om at drive præsidenten ud af embedet for at ville have samarbejdsrelationer med Rusland. Den fyrede FBI-mand James Comeys vidneforklaring har gjort det meget klart, hvad dette gik ud på: et indstuderet forsøg fra efterretningssamfundets side på at opstille en fælde for præsidenten, og afsætte ham; med en politisk veterans ord, en »ynkelig, død sild« for en vildt distraheret Kongres.

Drop »Russia-gate«. Det Hvide Hus og Kongressen må komme i omdrejninger for at forhindre økonomien i at kollapse, og forhindre, at amerikanerne yderligere forarmes og dør. Genindfør Glass/Steagall-loven, så bankerne udlåner penge. Opret en statslig kreditinstitution til byggeri af det, der skal bygges; det være sig en nationalbank i Hamiltons tradition, til infrastruktur og vareproduktion; et nyt ’Reconstruction Finance Corporation, RFC’ – Finansieringsselskab til Genopbygning – baseret på Franklin Roosevelts oprindelige RFC; eller et bevillingskontor for statslig finansiering af projekter. Inviter til samarbejde med verdensmestrene i nye infrastrukturplatforme, Kinas »Bælte & Vej Initiativ«.

Uden at gennemføre disse skridt, sagde LaRouche, »er alle drømme om at genopbygge nationen døde«.

Foto: NTSB (National Styrelse for Transportsikkerhed) undersøger en bil, der var involveret i dødelig Metro North togulykke ved Valhalla, New York, 4. februar, 2015.

Leder fra LaRouche PAC, 11. juni, 2017 – Da Franklin Roosevelt døde før krigens slutning, var Lyndon LaRouche fortvivlet over, at en stor mand var gået bort og advarede om, at en meget lille mand tog over.

Indser amerikanere, med et tilbageblik på 1945 fra nutidens perspektiv, at USA vandt krigen baseret på FDR’s besejring af de britiske bankierer på Wall Street gennem at genindføre det Amerikanske System for kredit til udvikling, ikke spekulation, gennem Glass/Steagall-loven? Indser de, at »demokratiets arsenal«, der besejrede fascismen, udelukkende var muligt, fordi FDR havde skabt historiens største infrastruktur-boom på ganske få år og herved gav USA en overvældende førerposition inden for produktion og logistik? Indser de, at Roosevelts samarbejde med Kina og Rusland (det daværende USSR) var uundværligt for at redde verden fra fascisme? Eller tror de på myten om, at krigen blev vundet gennem Trumans forbrænding af japanske civile, og at den Kolde Krig var nødvendig for at redde verden fra »Gudløs kommunisme«?

Disse spørgsmål er af afgørende betydning for nutiden. Efter 16 års nedskæringspolitik, permanent kolonialistisk krigsførelse (»regimeskifte«) og kulturel degeneration under Bush, Cheney og Obama, truedes amerikanerne af død gennem pessimisme og fortvivlelse, gennem økonomisk forfald og deres menneskelige værdigheds kulturelle nedgørelse.

Men verden har nu forandret sig. Den Nye Silkevej har, siden den blev annonceret af Xi Jinping i 2013, på ganske få år, ligesom FDR gjorde det med USA, sat hele verden på en kurs for menneskelig produktivitet i hele verden og demonstreret, at fattigdom virkelig kan fjernes, over hele planeten, sådan, som kineserne næsten har gjort det med deres egen nation. Kina og Rusland forener Eurasiens nationer bag dette store foretagende og rækker hånden frem til hele Asien, Afrika og de amerikanske kontinenter om at tilslutte sig.

Der er nu i USA en præsident, der afviser hele denne imperieopsplitning af verden; der afviser regimeskifte og promoverer venskab og samarbejde med Rusland og Kina, både for at besejre terrorisme og for at samarbejde om Bælte & Vej Initiativet med det formål at imødekomme menneskehedens fælles mål.

Imperiet har svaret tilbage med gengældelse. Med anvendelse af alle til rådighed stående resurser – krigsliderlige neokonservative fra både det Republikanske og Demokratiske parti, de rådne horer fra mainsteam-medierne og de britiske operatører i Bush- og Obama-efterretningssamfundene – har man forsøgt at dæmonisere Putin, påstå, at Rusland stjal valget og at Trump var et redskab for Moskva. Trump skulle ødelægges for enhver pris – en »farvet revolution« mod vor egen nation. Anførerne af denne indsats var de velkendte løgnere og forrædere, der var ledere af Obamas efterretningstjenester: John Brennan, James Clapper og James Comey.

Som Michael Goodwin fra New York Post påpegede i lørdags: »J. Edgar Hoover beholdt sit job, fordi fem præsidenter var bange for at fyre ham. Hans forsikring var det smuds, han i hemmelighed indsamlede om dem. Comey er en alen af samme stykke, men Trump var ikke bange for at fyre ham.«

Nu slår sandheden igennem i det amerikanske folk. Comeys løgne står afsløret. Trump nægter at bøje sig for krigsmagernes løgne om Rusland og/eller Kina.

Det spørgsmål står tilbage: Vil det amerikanske folk genoplive det standpunkt, som var vore Grundlæggende Fædres, Franklin Roosevelts og John F. Kennedys, ved at se tilbage på nutiden ud fra et standpunkt om fremtiden? Vil New Yorkere vedtage en vision for byen med højhastigheds-jernbaneforbindelser, med svævetog (maglev) til erstatning for den svedfyldte, støjende undergrundsbane, der nu er ved at bryde sammen? Vover amerikanerne at tro på, at nationen kan transformeres på nogle ganske få år, som FDR gjorde; som kineserne har gjort i dag?

Hen over de næste par uger vil LaRouche PAC’s Manhattan-projekt sponsorere en række begivenheder, der leverer den kreative ammunition, der er nødvendig for at besvare dette spørgsmål bekræftende. Vores bulletin over kommende begivenheder omfatter invitationen til arrangementet i Carnegie Hall den 29. juni til ære for Sylvia Olden Lee,[1] som efterfølges af et seminar om det klassiske toneleje og stemmeplacering. Der følger snarest yderligere begivenheder med Schiller Instituttet og vore kinesiske venner og andre fra hele verden, som fortsat vil angive retningen for de revolutionære forandringer, der fejer hen over nationen og verden.

Foto: Præsident Donald Trump annoncerer sit initiativ for infrastruktur. 7. juni, 2017.

[1] Se: In Praise of Sylvia Olden Lee,  og biografi.

Leder fra LaRouche PAC, 24. april, 2017 – Med endnu en telefondiskussion søndag om fred på Koreahalvøen, er dialogen mellem præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping ved at få afgørende betydning som lederskab for verden, hvilket forstås af førende, kinesiske personer, men i det atlantiske område fordunkles af britske krav om krigskonfrontationer.

Xi har foreslået, og Trump givet tilsagn til, samtaler mellem de to på fast basis, samt Trumps snarlige besøg til Kina til endnu et topmøde.

Dette er et afgørende samarbejde for den første, amerikanske præsident i hundrede år, der taler om en tilbagevenden til Alexander Hamiltons og Lincolns »Amerikanske Økonomiske System«, som trodsede Det britiske Imperium og gjorde USA til verdens førende industrination.

Kinas »Økonomiske Bælt & Vej-initiativ« er drivkraften i den verdensøkonomiske vækst og er til reel fordel for de øvrige 60 nationer, der deltager, og tilfører deres økonomier infrastruktur og skaber produktiv beskæftigelse. Dette er, hvad Trump ønsker at gøre.

Trump genopliver ånden fra John F. Kennedys Apolloprogram, med videoer om rummet fra præsidenten og hans opkald i dag til rumstationen, hvor tusinder af amerikanske elever så med, og han foreslår at forcere en tilbagevenden til Månen og Mars. Kinas rumprogram fører an i udforskning af Månen, inklusive dennes bagside, hvilket aldrig tidligere er forsøgt, og med udsigt til Mars.

Trump og Xi ønsker begge en fredelig løsning i Korea. Londons ledere og medier forsøger nu, efter at have anført et slag à la McCarthy-epoken imod Trumps samarbejdsrelation med Rusland, ihærdigt at få krisen over Nordkorea til at eksplodere i en verdenskrig. Den britiske forsvarsminister Michael Fallons udtalelse i går om, at »premierminister May er rede til at tage atomvåben i brug i et førsteslagsangreb«, som en britisk overskrift korrekt rapporterede, var krigsvanvid, især i en fabrikeret atomvåbenkrise. Storbritanniens statsanklager har netop erklæret, at aggressionskrig ikke er forbudt under britisk lov!

Briternes handlinger for at sværte og begå ’kup’ imod Trump-præsidentskabet må standses.

Hvis det amerikansk-kinesiske og det amerikansk-russiske samarbejde er godt, er der intet problem i verden, der ikke kan løses.

Som den seneste, 1-minut lange video fra EIR erklærer:

»Præsident Donald Trump har ofte talt om sin plan om at bruge $1 billion til USA’s infrastruktur for at styrke produktiviteten og udvide økonomien. Næste måned har han en fantastisk mulighed for at diskutere denne vision med andre verdensledere, inklusive dem i Asien, som bruger 30 gange så meget som USA på infrastruktur, i forhold til deres BNP.

Den 14. og 15. maj afholdes der et enormt topmøde i Beijing, for at udarbejde en detaljeret plan for udførelsen af Bælt & Vej-initiativet. Dette er et internationalt samarbejdsprojekt, initieret af Kina, som involverer: samarbejde mellem flere end 60 lande; byggeriet af det, der vil blive infrastruktur for henved $20 billioner; det vil berøre mere end 4 mia. mennesker.

Topmødet i maj vil inkludere: 110 nationer, af hvilke 28 bliver repræsenteret af deres statsoverhoveder. Det er en stor mulighed for infrastruktur.

Præsident Trump, gå ikke glip af denne mulighed. Deltag i topmødet i Beijing!«

Foto: From @RealDonaldTrump, April 7, 2017, Mar-a-Lago, Florida: “”@FLOTUS & I are honored to welcome the President of the People’s Republic of China, Xi Jinping, & Madame Peng Liyuan to the United States.”

Leder fra LaRouche PAC, 19. april, 2017 – Den britiske udenrigsminister Boris Johnson opfordrede tirsdag til en fælles, amerikansk-britisk bombekampagne for at »hugge hovedet af Assads monsterregime« i Syrien. Johnsons interview med Londonavisen Independant kom tre dage efter, at Londonavisen Times den 19. april forudsagde et amerikansk angreb for fuld styrke med krydsermissiler mod Nordkorea; og det faldt sammen med Londonavisen Guardians rapport af i dag, den 19. april, der siger, at USA planlægger at skyde nordkoreanske missil-prøveaffyringer ned.

Storbritanniens minister Johnson understregede nødvendigheden af at »hugge hovedet af monsteret«, selv, da den mulige erstatning af Assad gennem et islamistisk pro-terroristregime blev rejst.

Både Times og Guardian gjorde det klart, at de handlinger fra Trump-administrationens side, som de »forecastede«, sandsynligvis ville føre til angreb fra Nordkoreas side og til »ødelæggende konsekvenser for USA’s allierede Sydkorea og Japan« og »kunne komme ud af kontrol« – dvs., kunne udløse en termonuklear verdenskrig.

Dette sker samtidig med, at regeringsfolk fra Trump-administrationen fortsat understreger »ikke-militære muligheder« og at »arbejde tæt sammen med Kina« for at fjerne truslen om krig på Koreahalvøen.

Dette er ikke det første forslag fra Boris Johnson side, om amerikansk-britisk bombning af Assads regering; dét fandt sted sidste september, og det britiske Underhus har nægtet at bemyndige det. Han hævder nu, at en sådan bemyndigelse ikke ville være nødvendig. Johnson blev igen afvist af USA’s udenrigsminister Rex Tillerson og de andre G7-medlemslande ved mødet i Rom, den 10. april. Han krævede her, at Tillerson tilsluttede sig hans trusler om at indføre nye sanktioner imod Rusland som straf for at støtte den syriske regering.

Men, den britiske regerings og de britiske mediers konstante forslag og »forecasts« af amerikansk-britiske krige for regimeskifte, der rammer Rusland og Kina, er rettet mod præsident Donald Trumps potentielle nye samarbejdsrelationer med disse to afgørende nationer. På samme måde, som britisk efterretning har overvåget Trumps team i to år og lanceret de »russiske skandaler« i et forsøg på at tvinge ham bort fra embedet, således forsøger Det britiske Kongerige også at ødelægge enhver mulighed for, at Trump vil samarbejde med Rusland og Kina om sikkerhed og økonomisk udvikling.

Dette er et kup imod præsident Trump, og briterne vil endda løbe risikoen for en verdenskrig for at ødelægge hans politik for det »Amerikanske System«. Det må stoppes.

Foto: Udenrigsminister Boris Johnson taler i Chatham House i London, 2. december, 2016.  [flickr/gov.uk/CC BY 2.0]

Leder fra LaRouche PAC, 10. april, 2017 – Kinas præsident stod bogstavelig talt ved præsident Donald Trumps side i et nyt paradigme, der hastigt udvikler sig, med produktiv, økonomisk vækst, videnskabeligt fremskridt og optimisme for fremtiden, som den deprimerede amerikanske befolkning har desperat brug for. I stedet lod præsident Donald Trump sig narre af den britiske imperieillusion om en »unipolær verden« og med briterne, der er besat af ideen om at få Amerika til at gå i krig.

Præsident Trumps chokerende, totale kovending, inden for en enkelt uge, i forhold til sin årelange, stærke opposition mod de katastrofale Bush-Obama-krige for regimeskifte, blev frembragt af britiske svindelnumre. De falske påstande om russisk kontrol over Trump kommer alle sammen fra britisk efterretnings-»rapporter« og »-dossierer« og har bevirket, at han har mistet kontrollen over sit eget Nationale Sikkerhedsråd og fået hans få allierede i Kongressen til at kapitulere. Under hele Trumps kortvarige præsidentskab har britiske regeringsfolk uophørligt krævet »alliancens« militærangreb mod Syrien og nye sanktioner mod Rusland. Med præsidentens meddelelser af 30. marts om, at hans politik ikke gik ud på at »regime-udskifte« Assad i Syrien, gik de britiske og amerikanske allierede, såsom senatorerne McCain og Rubio, amok og kastede sig over »bombningen i Idlib med kemiske våben« i Syrien. Denne kunne i sig selv meget vel have været et svindelnummer, hvis ENESTE kilde til bevis er de af britiske intelligens skabte og finansierede »Hvide Hjelme«, der opererer i syriske territorier, som kontrolleres af jihadistiske ekstremister.

EIR’stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, har, lige siden den dag, da den libyske præsident Gaddafi blev væltet og myrdet af et britisk/fransk/Obama-kup i 2011, advaret om, at disse krige for regimeskifte var en march hen imod et mål, der hedder global krigskonfrontation med Rusland i særdeleshed, og også med Kina. Trump var fast besluttet på at standse denne trussel; nu er den, med denne britiske manipulation, vendt hævnende tilbage.

Som LaRouche bemærkede, så må præsident Trump nu afholde et topmøde med den russiske præsident Putin for at omstøde denne britiske march mod verdenskrig. Kreml har sagt, at Putin ikke vil mødes med den amerikanske udenrigsminister Tillerson i Moskva på onsdag, til trods for, at Tillerson har holdt stand mod den katastrofale politik for regimeskifte. Der må komme et Trump-Putin topmøde.

Det, vi ser her, er, at USA’s præsident lod sig narre af britisk imperialisme, den imperialisme, mod hvilken vi amerikanere udkæmpede vores Revolution, og det angloamerikanske dogme »verdens politibetjent«, som præsident Franklin Roosevelt forkastede.

Det amerikanske folk må nu komme sammen imod krige for regimeskifte – som de gjorde i 2013, da de forhindrede Obama i at bombe Syrien. Men mere endnu: de må komme sammen for den idé, som præsident Trump er begyndt at forsvare: det »Amerikanske Økonomiske System«, der går tilbage til Alexander Hamilton; til Clay og Lincoln; og som i dag betyder et partnerskab med Kinas Nye Silkevej og en gennemførelse af LaRouches »Fire Love til nationens redning«. 

Det er formålet med Schiller Instituttets todages konference i New York City kommende torsdag og fredag; og formålet med vore aktivisters landsdækkende mobilisering for at lægge pres på Det Hvide Hus. Trump må rydde ud i sit hus for fortalere, der er agenter for briternes krigskonfrontation med Rusland; og vende tilbage til kampagnen for det Amerikanske System.

… jeg mener, at, siden Kina i 2013 lagde politikken med den Nye Silkevej, eller Bælt & Vej-initiativet, som det nu kaldes, på bordet, og har været i gang med at bygge denne Nye Silkevej, med en idé om, at også USA skulle tilslutte sig den, skulle det slet ikke forbavse mig, hvis noget i denne retning blev diskuteret, til manges store overraskelse.

5. april, 2017 – Dette er et udskrift af et interview, Sputnik førte med Helga Zepp-LaRouche i dag, mht. det forestående topmøde mellem præsidenterne Xi Jinping og Donald Trump:

Spørgsmål: Hvad vil tonen i mødet være?

Helga Zepp-LaRouche: Jeg tror, det vil være venskabeligt. De vestlige medier, der som regel ikke har ret, forsøger at reducere hele dette spørgsmål til en eller anden geopolitisk konflikt, men jeg mener, at begge parter har forberedt dette møde meget grundigt. Jeg mener, at, da udenrigsminister Rex Tillerson i sidste måned var i Beijing for at forberede mødet, sagde han, at de amerikansk-kinesiske relationer under Trump-administrationen ville blive en meget positiv relation, der bygger på nul konfrontation, nul konflikt, gensidig respekt og altid i søgen efter en »win-win«-løsning. Dette var nøjagtig den formulering, som Xi Jinping brugte i 2012, da han opfordrede til opbygningen af en ny type af relationer mellem store nationer, mellem Kina og USA.

Det blev dengang afvist af præsident Obama. Men det faktum, at Tillerson nu bruger nøjagtig den samme formulering, er et meget positivt signal. Og jeg mener, at, siden Kina i 2013 lagde politikken med den Nye Silkevej, eller Bælt & Vej-initiativet, som det nu kaldes, på bordet, og har været i gang med at bygge denne Nye Silkevej, med en idé om, at også USA skulle tilslutte sig den, skulle det slet ikke forbavse mig, hvis noget i denne retning blev diskuteret, til manges store overraskelse.

SP: Javel. Tidligere har Trump beskyldt Kina for at voldtage den amerikanske økonomi. Han kaldte landet for en valuta-manipulator og truede endda med at gennemføre høj told på kinesisk import; men, når dette er sagt, hvilken reaktion bør vi forvente fra den kinesiske leder? Hvilke standpunkter vil de indtage?

Zepp-LaRouche: Jeg tror ikke, Xi Jinping vil reagere på den tone, som kandidaten Trump havde under sin kampagne. Og jeg tror, hvis de frem på bordet lægger den idé, at Kina ville investere i USA’s infrastruktur – Trump har jo selv bebudet behovet for et $1 billion stort program til genopbygning af den amerikanske infrastruktur. Der var for nylig en konference i Hongkong, hvor kinesiske økonomer skønnede, at det virkelige behov var på $8 billion. Se, den måde, hvorpå man kan nedbringe underskuddet på handelsbalancen, er, hvis der kommer direkte kinesisk investering i infrastruktur, måske ikke lige med det samme, med indirekte; man kunne måske få en infrastrukturbank, hvor Kina kunne indsætte sine investeringer, eller en lignende løsning.

Men jeg er overbevist om, at de absolut vil komme ud af dette topmøde med resultater, der er til fordel for begge lande.

SP: Det er interessant, at De taler om en positiv løsning på handelsunderskuddet, som De netop nævnte, med Kina, der muligvis kunne skabe en særlig investeringsbank; men er der noget andet, som Trump kunne gøre for på en eller anden måde at nedbringe dette handelsunderskud? Eller findes der en måde, hvorpå præsident Trump kunne forbedre relationerne mellem landene og forbedre handlen mellem landene?

Zepp-LaRouche: Trump har på det seneste flere gange nævnt, at han ønsker at vende tilbage til det Amerikanske Økonomiske System, som er Alexander Hamiltons, Lincolns og Henry Clays system, og det er i realiteten det system, der gjorde USA stort i kølvandet på Uafhængighedskrigen. Det var et yderst protektionistisk system. Alexander Hamilton skabte USA ved at skabe en Nationalbank, et statsligt kreditsystem, og f.eks. påpegede den tyske økonom Friedrich List forskellen mellem det Amerikanske Økonomiske System og det Britiske Økonomiske System, hvilket vil sige, at det Amerikanske System, som blev skabt af Hamilton, grundlæggende set siger, at den eneste kilde til rigdom er arbejdskraftens kreativitet og produktivitet; i sammenligning med det Britiske System, der siger, at man må opkøbe billigt og sælge dyrt, have kontrol over handelen og holde udgifterne til arbejdskraften så lave som muligt.

Hvis man rent faktisk ser på det, Kina har gjort med det kinesiske økonomiske mirakel i de seneste 30 år, så er det meget tættere på Alexander Hamiltons filosofi, end det ville være på systemet med globalisering og såkaldt »frihandel«. For jeg mener ikke, at det kinesiske frihandelssystem er helt det samme frihandelssystem, som briterne og amerikanerne under Obama- og Bush-administrationerne tænkte på.

Hvis Trump derfor siger, OK, globalisering førte til en outsourcing af produktive jobs, og jeg ønsker at genskabe den amerikanske økonomi, ja, så er det måden, hvorpå handelsunderskuddet nedbringes, for grunden til, at der er et handelsunderskud, er, at mange produkter i løbet af de seneste 16 år under Bush- og Obama-administrationerne i stigende grad blev mindre konkurrencedygtige, som i bilindustrien, f.eks. Grunden til, at der importeres flere biler fra Japan, Korea og Tyskland, end den anden vej rundt, er, at disse biler er bedre end de amerikanske biler.

Det, som Amerika må gøre, hvad præsident Trump må gøre – og jeg tror, det er, hvad han har til hensigt at gøre – er at genopbygge den amerikanske økonomi på det højeste, produktive niveau. Infrastrukturen er blot forstadiet, men så er der andre områder, som kernefission, men i særdeleshed kernefusionsteknologi, samarbejde om rummet med andre lande, så der er mange områder, hvor man kan foretage ’frøspring’ ind i de mest produktive områder af økonomien, og jeg mener, det er, hvad Trump har til hensigt at gøre.

SP: Det er interessant, at De nævner dette, og jeg synes virkelig om, at De nævner dette spørgsmål. Det må vi desværre tage på et andet tidspunkt. Bortset fra disse spørgsmål, vi har diskuteret, er der så andre spørgsmål, som vil komme på bordet mellem den kinesiske leder og USA’s præsident?

Zepp-LaRouche: Spørgsmålet om Nordkorea vil selvfølgelig stå højt på dagsordenen i betragtning af Nordkoreas nylige prøveaffyringer af missiler. Men her må man forstå, at Nordkorea ikke gør dette, fordi de planlægger en aggression mod Sydkorea eller Japan, eller USA. De gør dette som en reaktion mod deployeringen af THAAD-missiler, som både Kina og Rusland har sagt, udgør sikkerhedstrusler imod deres egen nationale sikkerhed; og, Nordkorea reagerer på de meget store [militære] øvelser, som omfatter USA, Japan og Sydkorea, og som finder sted i øjeblikket.

Måden at reducere dette på – det ville være mit gæt, at de vil indgå en aftale om at genforeslå sekspartsforhandlingerne, for at forsøge at finde en løsning, eller måske endda fempartsforhandlinger, for at forsøge at gennemarbejde en reel løsning, som kunne tilbydes Nordkorea. Men det er min overbevisning, at den eneste måde, hvorpå denne konflikt kan løses for altid, er at forlænge den Nye Silkevej ind i Korea, få en forening af Syd- og Nordkorea, og dernæst sammen udvikle, Nordkorea, selvfølgelig med at tage Nordkoreas suverænitet i betragtning; men jeg mener ideen om at overvinde de forfærdelige, økonomiske vanskeligheder og bruge den højtuddannede arbejdskraft, man har i Nordkorea! Folk er ikke klar over, at der faktisk er en højt udviklet arbejdskraft i Nordkorea.

Jeg mener, at den Nye Silkevej / Bælt & Vej-initiativet, selv på kort eller mellemlang sigt, er den ramme, inden for hvilken det nordkoreanske problem kan løses for altid.

SP: OK. Med dette spørgsmål vil jeg gerne takke Dem for at være med os i dag, Helga. Det var en fornøjelse at have Dem her, og jeg ser frem til at have Dem her i fremtiden.

Zepp-LaRouche: OK, mange tak.

Leder fra LaRouche PAC, 29. marts, 2017 – Britisk Efterretning er drivkraften bag den fortsatte optrapning af en ekstraordinær kampagne fra efterretningstjenester, der har streng kontrol over de store medier, for at drive præsident Trump ud af embedet på en fantasianklage om, at han skulle være kontrolleret af Putins Rusland.

I USA og Europa kæmper to narrativer mod hinanden, som Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter, opsummerede her til morgen. Den første narrativ er, at Putin stjal det amerikanske valg, at Trump er illegitim og må fjernes. Den modsatte narrativ er, at »deep state« – »staten i staten« – efterretningskræfterne i London, NATO, NSA og CIA udfører et angreb mod præsident Trump i et forsøg på at tvinge ham til at træde tilbage eller blive stillet for en rigsret.

Én af disse narrativer bliver den fremherskende inden for de kommende uger; og, for den Amerikanske Forfatningsmæssige Republiks skyld, og for den internationale freds skyld, må vi hellere sørge for, at det er Trump-præsidentskabet, der overlever, og det bliver de Fem Øjnes efterretningstjenesters »deep state«, der afsløres i sine kriminelle handlinger.

Valget af Trump var ikke et simpelt resultat i et nationalt valg. Det var en del af en verdensomspændende bølge af vælgere, der afviser »globaliseringens« og frihandelens økonomiske fiasko, som er centreret omkring City of Londons politikker; og de afviser konstante amerikanske krige for regimeskifte og provokationer for krig med Rusland og Kina. Det er en bølge, som London, Bruxelles og NATO raser for at stoppe gennem dæmonisering af Rusland og Kina. Desuden er Trump blevet den første præsident i et århundrede, der holder taler om »det Amerikanske Økonomiske System« – det system, der gik til modstand mod og bekæmpede det britiske frihandelssystem, fra Alexander Hamilton og hele vejen til præsident Franklin Roosevelt.

Britisk efterretning lancerede »Trump-Rusland-skandalen« sidste år, med MI6-agenter, der udførte »politisk oppositionsresearch« i det amerikanske valg. Denne oprindelige, britiske skabelse, FBI – som aldrig var god til at fange forbrydere, men dygtige til at skaffe sig af med uønskede politiske ledere og samfundsledere – betalte for deres beskidte arbejde, og forsøger i øjeblikket at torpedere den ubelejlige formand for Husets Efterretningskomite, Devin Nunes fra Californien, der har opdaget en bombe af en afsløring af efterretningssamfundets »deep state«.

Præsident Trump skal afholde et topmøde med Kinas præsident Xi inden for 10 dage om økonomisk udvikling og handel; dernæst ønsker han at gå videre til et tilsvarende møde med præsident Putin, ligesom han allerede har mødt Japans præsident Abe, om de samme spørgsmål. Britisk efterretning er fast besluttet på, at præsidenten skal tvinges ud nu, før han kan realisere disse møder.

Hvis det lykkes for efterretningstjenester og pressen og Demokrater, som de har pisket til en hob i McCarthy-stil, og de bringer denne præsident til fald, så vil ikke kun den Amerikanske Republik befinde sig i alvorlig fare for et kup, grundlæggende set. Truslen om Tredje Verdenskrig med Rusland og Kina være tilbage på niveauet for Bush’ krigskatastrofer og Obamas direkte krigsprovokationer imod de eurasiske magter.

Meget afhænger nu af Trumps, og Nunes’, faste beslutning om at kæmpe. Det afhænger af Lyndon LaRouches bevægelse – der selv blev udset og angrebet af disse netværk, af de samme grunde, i 1980’erne, og overlevede og blev fremherskende – for at gennemtvinge den politik, der faktisk repræsenterer det Amerikanske System i dag.

Foto: Præsident Donald J. Trump og vicepræsident Mike Pence møder modtagere af Æresmedaljen, 24. marts, 2017. Medaljen er den højeste æresbevisning for mod over for fjendtlige styrker, skabt af en lov, der blev underskrevet af Abraham Lincoln.