Fra arkivet: Video: Grønland og udviklingen af Arktis

Fra 2010

2. del:

3. del:

 




Kina og Rusland bør sammen skabe en ’Silkevej over isen’,
sagde Xi til besøgende Dmitrij Medvedev

2017; 1. nov. – Den russiske premierminister Dimitrij Medvedev er i Beijing til regelmæssigt planlagte møder med den kinesiske premierminister Li Keqiang, og han mødtes ligeledes med præsident Xi Jinping. Xi sagde til Medvedev, at Kina og Rusland bør skabe en »Silkevej over isen« og fuldt og helt »integrere Bælte & Vej Initiativet med den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU)«. Ifølge en nyhed fra Xinhua, »opfordrede Xi begge sider til at øge indholdet af teknologisk innovation i deres samarbejde og integrere Bælte & Vej Initiativet med den Eurasiske Økonomiske Union. Kina og Rusland bør samarbejde i udviklingen og udnyttelsen af de arktiske kanaler til sejlads for at skabe en ’Silkevej over isen’, sagde Xi.

Xinhua skriver: »Xi sagde, at Kina er parat til at arbejde sammen med Rusland for at udvide samarbejde inden for forskellige områder, bevare en tæt koordinering i internationale anliggender og fremme byggeriet af et fællesskab for en fælles fremtid … Xi påpegede, at Kina og Rusland bør udvikle premierministrenes regelmæssige møde fuldt ud og styrke samarbejdet om energi, fremstilling af udstyr, landbrug og rumfart.« EAEU er en international organisation for regional, økonomisk integration, og som består af Armenien, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan og Rusland.

Medvedev på sin side overbragte den russiske præsident Vladimir Putins hilsener til Xi og hans lykønskninger med den nyligt afsluttede KKP’s Kongres og Xis genvalg som KKP’s Centralkomites generalsekretær. Kongressen, sagde Medvedev, »indebærer stor betydning for både Kina og verden«.

Under Medvedevs diskussion med Kinas premierminister Li Keqiang sagde Li, at »Medvedev er den første udenlandske leder, der besøger Kina efter KKP’s 19. Nationalkongres«, rapporterer Xinhua. »Dette har vist, hvor tætte og på hvor højt et niveau, de kinesisk-russiske bånd er«, udtalte Li. Han understregede ligeledes, at, som det blev bekræftet på KKP’s 19. Kongres, Kina vil »dele udviklingsmuligheder med lande i hele verden«, rapporterer Xinhua.

Forud for Medvedevs afrejse til Kina, havde Ruslands vicepremierminister Sergei Prikhodko til pressen sagt, at, »I øjeblikket arbejder finanstilsynsfolk i begge lande på at udvide den bilaterale aftale om valutaswap for de næste tre år«. Han sagde, at nogle russiske banker har tilsluttet sig Kinas Internationale Betalingssystem (CIPS), og at det Russiske Nationale Kortbetalingssystem (NSPK) og Kinas UnionPay har aftalt at behandle hjemlige russiske transaktioner ved at bruge UnionPay-kort i NSPK, rapporterede Sputnik.

Selv sagde Medvedev til pressen i Beijing, at, »I øjeblikket diskuterer man, om Karta Mir [Ruslands eget betalingssystem, der er under udvikling] bør knyttes til kinesiske betalingssystemer«. Han sagde også, at det globale finanssystem ville være mere stabilt, hvis det ikke var domineret af dollarenhedsbetalingssystemet.

Foto: Ruslands premierminister Dmitrij Medvedev (venstre) ses her sammen med Kinas premierminister, Li Keqiang, under førstnævntes aktuelle besøg til Kina.




Ruslands udenrigsminister Lavrov bekræfter,
Arktis er et område for samarbejde

12. maj, 2017 – Rusland har gentaget sit engagement for at løse alle problemer gennem politiske forhandlinger, under et møde i det Arktiske Råd, sagde den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, til reportere i Fairbanks, Alaska, den 11. maj. »Vi gentog vores forpligtende engagement til at løse alle problemer, som kan opstå i det Arktiske Område, gennem politiske forhandlinger, i fuld overensstemmelse med FN’s Havretskonvention 1982. Den indeholder alle nødvendige bestemmelser, der bør anvendes, når man skal tackle et spørgsmål i det Arktiske Område«, understregede ministeren. »Vi ser selvfølgelig ingen spørgsmål her, der kræver anvendelse af magt, og det er vore partnere enige i.«

»Samlingen, der afholdes hvert 2. år, var i år dedikeret diskussion om flere udkast til dokumenter«, fortsatte Lavrov. »Vi vedtog nærmere bestemt en deklaration fra ministrene fra alle 8 arktiske lande, der bekræfter vores forpligtende engagement til den fredelige udvikling af Arktis og gensidigt fordelagtigt samarbejde med vægt på miljøaktiviteter. Deklarationen understreger ligeledes betydningen af fælles skridt til tilpasning til klimaforandring.«

Det Arktiske Råds ministerkonference så deltagelse af udenrigsministrene fra medlemslandene Danmark, Island, Canada, Norge, Rusland, USA, Finland og Sverige, så vel som også repræsentanter for de nordlige, oprindelige folkeslag.

Udenrigsministrene vedtog under mødet den endelige Fairbanks-deklaration, som understreger det forpligtende engagement »til at opretholde fred, stabilitet og konstruktivt samarbejde i Arktis«, fremme de oprindelige folkeslags økonomiske udvikling i området og tage skridt til at beskytte det arktiske miljø.

Foto: Lavrov deltog 10.-11. maj i ministermøde i det Arktiske Råd i Fairbanks, Alaska.




Kina advokerer samarbejde med Danmark under Bælt & Vej-initiativ

Nedenstående er uddrag af Xinhuas artikel efter mødet mellem Xi Jinping og Lars Løkke Rasmussen. Kilde: Xinhua, 8. maj. 2017 Online Edition.

Torsdag (4. maj) opfordrede den kinesisk præsident Xi Jinping til at udforske felter for og måder til samarbejde med Danmark under Bælt & Vej-initiativet.

Xi mødtes med den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen, der var i Kina på et firedages officielt besøg, i Folkets Store Hal i Beijing.

Han opfordrede til lancering af en ny type samarbejde med højteknologi og høj merværdi, med fokus på den cykliske økonomi, energibesparelse og miljøbeskyttelse, sikkerhed for fødevareforsyning, landbrugsteknologi, bæredygtig energi og urbanisering.

Xi var fortaler for, at begge lande planlagde samarbejde på et strategisk niveau og ud fra et langtidsperspektiv, respekt for hinandens kerneinteresser og hovedinteresser, styrkelse af udveksling af personel på alle niveauer og fremme af samarbejde mellem de to regeringer, lovgivende institutioner, politiske partier, steder og folk …

Kina forventer at se styrket samarbejde inden for multilaterale rammer, såsom FN og det Arktiske Råd, sagde præsidenten og lovede at udvide det arktiske samarbejde med Danmark.

Det er ikke alene i overensstemmelse med hvert af de to landes interesser, men er ligeledes befordrende for samarbejde mellem Kina og Nordeuropa og relationer mellem Kina og EU at udvikle et solidt, støt og vedvarende, omfattende strategisk partnerskab mellem Kina og Danmark, sagde Xi til Rasmussen.

Xi sagde, han håbede, de to lande kan gøre 2017 til »et høstår« for de bilaterale bånd.

Kina støtter europæisk integration og er villig til at smede Kina-EU-partnerskaberne for fred, vækst, reform og civilisation, sagde Xi og tilføjede, at Kina vil styrke kommunikation med Danmark og andre nordiske lande …