19. september (EIRNS) – Der er et begreb i amerikansk lov kendt som "moralsk anløben ligegyldighed". Det refererer til princippet om, at en person er ansvarlig, strafferetligt, hvis de ser passivt til, imens en uskyldig, sårbar person rammes af en forfærdelig skade. Tilfælde af domsfældelse involverer sædvanligvis en eller nogle få mennesker, der er ligeglade med, om en anden person lever eller dør. Men i dag ser vi moralsk anløben ligegyldighed over for lidelse og død af en massiv størrelsesorden, hvilket kunne forhindres.

På den "humanitære" side ser vi for eksempel de dødelige konsekvenser af at fortsætte de økonomiske sanktioner, som USA nu har over for mere end 30 lande, de fleste i længere perioder, herunder Yemen, Syrien, Venezuela, Cuba med flere. Og den overlagte mangel på økonomisk udvikling fortsætter, mens kredsene inden for City of London/Wall Street regerer.

I Afghanistan betyder et afslag fra amerikanske finansinstitutioner på at ophæve deres indefrysning af landets aktiver en ordre om at lukke landet ned, og forårsager massedød midt i kaosset fra pandemien og hungersnøden.

På den "militære" side ser vi oprettelsen af AUKUS – Australiens, Storbritanniens og USA’s militærblok, en del af bestræbelserne for "Global Britain", som også indvarsler farlige konsekvenser gennem konfrontation mod Kina og Rusland og dødelig oprustning.

Som eksempel på krisen har vi det aktuelle forfærdelige drama med haitianerne og deres land. I dag begyndte de amerikanske myndigheder en omfattende udvisning af haitiske flygtninge fra Texas, og at flyve dem tilbage til Haiti. I weekenden var der mere end 12.000 flygtninge, hovedsageligt haitianere, der slog lejr under og nær den internationale bro i Del Rio, Texas, under elendige forhold, efter at de krydsede Rio Grande fra Ciudad Acuna, Mexico. I dag fløj tre fly 320 migranter tilbage til Port-au-Prince; den 21. september forventes yderligere seks fly at ankomme dertil. Alt i alt er der siden fredag den 17. september blevet flyttet 3.300 migranter fra Del Rio med fly hjem eller til amerikanske flygtningelejre. Om en dag forventes yderligere 3.000 at blive bortvist, og alle migranter fjernet inden næste weekend. Mexico har også til hensigt at begynde deportationer.

Disse migranter er ikke fordrevet alene på grund af jordskælvet, der ramte Haiti den 14. august, men mange af dem flygtede for år tilbage, efter jordskælvet i januar 2010 og i de hårde år siden, uden at deres nation blev opbygget. Cirka 4 millioner mennesker i Haiti ud af deres 10 millioner har brug for mad bare for at overleve, og der er flere nødlidende på andre af øerne og områderne for de 44 millioner mennesker i det caribiske øhav. Læg dertil fordrivelsen og nøden i de kystnære områder fra Venezuela til Mellemamerika. I dag var David Beasley, leder af Verdens Fødevareprogram (VFP), i Falcon State, Venezuela, for at sørge for VFP’s skolemadprojekt for børn, en livline for tusinder her og millioner rundt om i verden. Beasley appellerer om nødfinansiering til VFP i Haiti, Venezuela, Afghanistan og for at lindre og derefter stoppe sult overalt. Det betyder grundlæggende at starte økonomisk udvikling.

Det er moralsk anløben ligegyldighed ikke at forstå dette. "Kan 'Vesten' tage ved lære?" er det relevante spørgsmål, der ligger til grund for erklæringen den 5. september fra Schiller Instituttets formand, Helga Zepp-LaRouche, der har fokus på Afghanistan, og opfordrer til at tage ved lære af den dødbringende fejltagelse med den langvarige krig i Afghanistan. ("Kan 'Vesten' tage ved lære? Hvad Afghanistan har brug for nu! Https://larouchepub.com/pr/2021/20210906_lead-editorial.html") Men hendes spørgsmål gælder generelt. Kan Vesten tage ved lære? Udvikling er navnet på fred. Det er også navnet på stabilitet, retfærdighed, sikkerhed, overlevelse og fremtiden.

I sidste uge, den 14. september, begyndte FN's generalforsamling sin 76. session i New York City, og den generelle debatperiode for diskussioner på højt plan mellem stats- eller regeringschefer eller udenrigsministre løber fra 21.-25. september og den 27. september. Erklæringen fra Zepp-LaRouche vil blive cirkuleret, og endvidere er endnu en erklæring fra Schiller Instituttet på vej. Derudover vil et udkast til et udviklingsprogram for Haiti blive udgivet om 10 dage. Nu er tiden inde til at deltage i mobiliseringen.,

Billede af: Lowlova, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons

17. september (EIRNS) – Den strategiske aftale offentliggjort af Australien, Storbritannien og USA (AUKUS), som både involverer atomdrevne ubåde og atomteknologi til Australien (der i øvrigt fortsætter med at afvise den fredelige brug af kernekraft til trods for deres rige forekomster af uran), samt anden højteknologisk samarbejde, er dødsstødet for NATO – som allerede lå på sit dødsleje efter USA’s tilbagetrækning fra Afghanistan uden at have fået ”tilladelse” fra Storbritannien eller EU. Helga Zepp-LaRouche, som i dag talte på sit strategiske interforum for Schiller Instituttet, havde følgende at sige: ”De påstår, at det ikke er rettet imod et bestemt land, men det er ikke særligt troværdigt, da det tydeligvis er mod Kina. De påstår, at dette har til hensigt at forøge fred og stabilitet i regionen omkring det Indiske Ocean og Stillehavet. Kinesernes svar på dette var, at det vil skabe større ustabilitet. Og med dette fulgte, at den australske regering annullerede en aftale, som de forhandlede med Frankrig, hvorunder de ville få tolv konventionelt drevne ubåde.

”Så dette er tydeligvis ingen god aftale. Ingen allieret, intet medlemsland af NATO blev informeret. Det var meningen, at aftalen [om ubådene] mellem Australien og Frankrig skulle underskrives i slutningen af denne måned. Uden varsel blev aftalen annulleret, og det skabte fuldstændigt postyr i forholdet mellem Frankrig og Australien, USA og Storbritannien”. Den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, bekendtgjorde her til aften, at Frankrig ville tilbagekalde deres ambassadører fra Australien og USA, og udelod Storbritannien uden grund, på trods af det faktum, at Boris Johnson, Scott Morrison og Joe Biden havde offentliggjort dette i fællesskab. Underkaster franskmændene sig igen britisk herredømme?

En planlagt fejring af den franske flådes sejr over den britiske flåde i Chesapeake Bay i 1781 – en sejr som gav General George Washington spillerummet til at besejre Cornwallis ved Yorktown og opnå en sejr over det Britiske Imperium i den Amerikanske Frihedskrig – skulle have fundet sted her til aften, men blev aflyst.

Zepp-LaRouche fortsatte: ”For at sige det igen, man har skabelsen af en ny sikkerhedsaftale, som involverer USA og Storbritannien, der begge er NATO-medlemmer, med et tredje land, Australien, og de informerer ikke deres NATO-allierede! Dette er nu anden gang, at sådan noget er sket. Det skete med den pludselige tilbagetrækning af USA fra Afghanistan, hvor USA trak sig ud i løbet af natten uden at fortælle deres afghanske allierede, for ikke at nævne deres NATO-allierede. Så, dette tegner ikke godt for samhørigheden og tilliden i NATO, og jeg tror, at dette er endnu et slag. Og konsekvensen er, at NATO-alliancen hører fortiden til. Man skulle have ophævet den da Sovjetunionen brød sammen; eller man skulle have tilbudt Rusland at blive en del af den, hvilket Rusland ville have accepteret på det tidspunkt.”

Zepp-LaRouche bemærkede at faren er, at denne skrækkelige aftale ”hælder mod at bekræfte det som mange eksperter har overvejet og var urolige for, nemlig at ét af aspekterne af Bidens afslutning af endeløse krige, ved at trække sig ud af Afghanistan, var at skifte opmærksomheden over på at begrænse Kina til det Indiske Ocean og Stillehavsområdet, og dette kunne meget vel være en refleksion af det.”

I det fælles kommuniké, offentliggjort efter ”to-plus-to”-mødet i dag mellem USA’s og Australiens udenrigs- og forsvarsministre, udstedte de en direkte trussel mod Kina ved at opfordre begge nationer til at forbedre relationerne til Taiwan, som et ”førende demokrati” og en ”kritisk partner” og hævdede sågar, at ”status som selvstændig stat ikke var en forudsætning” for sådanne relationer. Dette er selvfølgelig en rød linje for Kina, et angreb på sin suverænitet, baseret på Et-Kina-politikken som har defineret de amerikanske relationer med Kina siden oprettelsen af officielle relationer. Zepp-LaRouche rapporterede videre: ”Den kinesiske presse har haft to scenarier, hvor kineserne ville vinde i hvert tilfælde, hvis det kom til krig mellem USA og Kina, enten pga. det Sydkinesiske Hav eller pga. Taiwan. Og der var flere whistleblowere, herunder Daniel Ellsberg, som for flere måneder siden insisterede på, at der burde være en ny whistleblower, som ville afsløre den meget foruroligende diskussion i Pentagon om, at hvis en sådan krig mellem Kina og USA ville finde sted, en konventionel krig, og at kineserne vandt, ville USA så overveje at bruge atomvåben?

Og igen, disse spørgsmål får ens hår til at rejse sig, fordi, som jeg har sagt mange gange, jeg tror helt og holdent på at hvis atomvåben bruges, da er det atomkrigens logik, at alle våben ville blive brugt, og at sandsynligheden for at dette ville blive enden på vores civilisation er meget stor. Og i lyset af dette, hvis man betragter det faktum, at kommandøren for den Strategiske Kommando, admiral Charles Richard, allerede sidste februar ændrede vurderingen af brugen af atomvåben fra ’ikke sandsynlig’ til ’meget sandsynlig’ – og det er stadig tilfældet!

Så jeg kan kun sige, at vi hurtigst muligt har brug for at gå i en anden retning, for hvis ikke man forlader den geopolitiske tankegang, er det kun et spørgsmål om tid, hvornår, gennem hensigt eller uheld, at det går galt. Så det er derfor, at vi bliver nødt til at mobilisere for erstatningen af geopolitik med et nyt paradigme for samarbejde blandt nationer for menneskehedens fælles mål. Hvis vi som menneskehed ikke er i stand til at gøre dette, overlever vi måske ikke.”

Det vigtigste område, hvor dette nye paradigme kan og må realiseres, er spørgsmålet om Afghanistans skæbne. Zepp-LaRouche understregede den fuldstændige ødelæggelse af den afghanske befolknings levebetingelser i 20 år, forårsaget af USA’s og NATO’s besættelse. ”Og alligevel siger Vesten grundlæggende set, at så længe Taliban er ved magten, vil vi afskære alt finansielt samarbejde. Det amerikanske finansministerium har indefrosset 9 milliarder dollars, som tilhører den afghanske befolkning. Den Internationale Valutafond indefrøs 400 millioner dollars af deres Særlige afskrivningsrettigheder (Special Drawing Rights). Så resultatet er, at der absolut ingen penge er i Afghanistan. Banker har ingen penge, folk kan ikke hæve penge i banken; derfor kan de ikke købe mad, de kan ikke købe medicin, de kan ikke importere noget. Som et resultat er der nu – og dette var åbenlyst tilfældet tidligere, fordi NATO trak sig kun tilbage for en måned siden – fødevareusikkerhed for 14 millioner mennesker, og 14 millioner yderligere har kun en lille smule mad. Dette er advarslen fra chefen for Verdens Fødevareprogram, David Beasley. Så, befolkningen er ved at sulte ihjel.

Derudover er der en sundhedskrise, fordi donor-landene har afskåret deres tidligere hjælp, og som et resultat er mere end 90% af befolkningen uden medicinsk forsørgelse. Omkring 4.000 medicinske faciliteter lukkes ned, fordi de ikke har nogen brændsel, ikke har nogen elektricitet, de kan ikke engang opbevare COVID-19-vaccinerne nedfrosset, fordi køleskabene ingen strøm har. Det truer gravide kvinders liv og underernærede børn. Og jeg kan kun sige, at hvis du hører dette, og så hører folks hykleri: ’Vi er så bekymret for kvinders rettigheder, Taliban respekterer ikke kvinders rettigheder, og disse folk dræber gravide kvinder’! Har man hørt mage? Jeg synes at hykleriet, hvad dette spørgsmål angår, er ubegribeligt – men hvad vi fra Schiller Instituttet, og Komiteen for modsætningernes Sammenfald gør, er at forsøge at mobilisere verdens samvittighed for at dette må stoppes!

Så, jeg mener at de vestlige lande, USA og de andre NATO-lande, som har trukket sig tilbage, fuldt ud har et ansvar for at samarbejde med Afghanistans naboer, med Rusland, med de centralasiatiske republikker, med Pakistan, Iran, Indien og Kina for at hjælpe i denne humanitære krise og skabe reel udvikling. Jeg tror at dette er vor tids absolutte nødvendighed.”

I dag talte den russiske præsident, Vladimir Putin, ved Shanghai Cooperation Organisationens topmøde i Dushanbe og påpegede den kritisk nødvendige løsning på krisen i Afghanistan, og sagde at den optimale tilgang er ”gennem den Udvidede Trojka i forbindelse med Afghanistan”. Denne gruppe af fire består af Rusland, Kina, Pakistan og, særligt vigtigt, USA. Det er også vigtigt at Putin sagde, at ”dette arbejde allerede er i gang”.

Dette er spørgsmålet: Vil de lande, som udførte en masseødelæggelse gennem ”endeløse krige” blot trække sig tilbage, eller vil de deltage med resten af menneskeheden i at opbygge et nyt paradigme, begyndende med udviklingen af Afghanistan? Dette er spørgsmålet, som konfronterer, ikke blot visse verdensledere, men alle nationer og alle verdens borgere.

Se webcastet her