1

Går du glip af den revolution, som er i gang i verden?

Den 2. februar 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttet afholder en international konference på lørdag, som du er inviteret til. Emnerne for de to paneler angiver, hvor omfattende drøftelserne vil være: “Hvordan man kan undgå en tredje verdenskrig med atomvåben”, og “Fredens navn: En ny arkitektur for sikkerhed og økonomisk udvikling”.

Dette er din mulighed for at være sammen med andre reflekterende mennesker fra hele verden for at drøfte, i tide, hvordan menneskeheden kan erstatte denne forhadte gamle orden, som har ført verden til randen af atomkrig. Du vil finde ud af, at du ikke er alene om at erkende, at denne kollapsende gamle orden, som beskytter milliardærernes rettigheder, men negligerer de milliarder af mennesker, der lider under knaphed, må erstattes. Du vil opleve den særlige lykke og optimisme, der følger af at deltage i en seriøs diskussion med mennesker fra andre lande og kulturer om, hvordan vores natur som kreative mennesker giver os mulighed for at ændre historiens gang, når det er tiltrængt.

De fleste mennesker vil så konstatere, at de ikke rigtig har kendskab til, hvad der foregår “derude”, hvilket du er nødt til at vide for at kunne hjælpe med at skabe de ændringer, vi har brug for. Tag følgende eksempler:

Vidste du eller din nabo, at mens medierne fortæller dig, at du ikke skal bekymre dig om atomkrig, fordi Rusland og dets militær er ved at bryde sammen, fejrede præsident Putin og det russiske folk i dag 80-årsdagen for deres sejr over de nazistiske invasionsstyrker ved Stalingrad som “det evige symbol på folkets uovervindelige styrke”?

Og at den russiske præsident ved den højtidelige fejring af denne sejr udstedte en påmindelse: “De, der forsøger at besejre Rusland på slagmarken, er tilsyneladende ikke klar over, at en moderne krig mod Rusland ville forløbe helt anderledes for dem. Vi sender ikke vores kampvogne til deres grænser. Alligevel har vi noget at svare med, og det ville ikke være begrænset til udelukkende at anvende kampvogne, det må alle indse.”

Det ville faktisk være yderst tilrådeligt, at du er bekendt med, at den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og den russiske ambassadør i USA, Anatolij Antonov, i denne uge udsendte meget enslydende advarsler om, at russerne erkender, at det strategiske mål med USA’s og NATO’s krig i Ukraine, er Ruslands “strategiske nederlag”, “at fjerne Ruslands navn fra det politiske verdenskort”, og på det grundlag er der intet, som kan diskuteres. Men de samme højtstående embedsmænd gentog over for USA: Hvis I opgiver jeres “ambitioner om at besejre eller tildele Den Russiske Føderation et strategisk nederlag … så vil vi være indstillet på at se konstruktivt på USA’s forslag”.

Hvad med det faktum, at Pentagon forbereder planer om at føre krig mod Kina, en nation med 1,4 milliarder indbyggere, som er den hurtigst voksende teknologiske magt i verden, samtidig med at man fører krig mod atommagten Rusland? Er det mon ikke noget man snarest burde undersøge? Kinas Folkebefrielseshær offentliggjorde i denne uge en artikel på sin hjemmeside med det budskab, at Kina ikke ønsker krig med USA! Men skulle USA i øvrigt fremprovokere en sådan kamp, oplyste PLA andetsteds, har Kina et nyt hypersonisk antiskibs-missil, som kan nå en hastighed på Mach 10, når det rammer sit angrebsmål.

Der er imidlertid allerede kræfter i bevægelse over hele verden for at stoppe dette vanvid. Vidste du eller din nabo, at næsten tre millioner mænd og kvinder gik på gaden i ca. 250 byer i Frankrig i tirsdags i protest mod regeringens politik, som skærer ned på deres levestandard for at redde spekulanterne og give næring til en krig i Ukraine, som truer med at udvikle sig til en atomkrig? At den næste dag fandt den største strejke i et årti sted i Storbritannien af stort set de samme grunde?

Hvad med det faktum, at 16 nationer i det sydlige Afrika, selv om de fleste af dem er fattige og har det svært, havde modet til at udstede en erklæring til den amerikanske regering om, at de ikke støtter og ikke vil støtte NATO’s krig mod Rusland, på trods af alle NATO’s trusler?

Er der nogen af dine naboer, der diskuterer den kendsgerning, at Brasiliens præsident, Lula da Silva, i mandags foreslog, at Brasilien, Kina, Indien og Indonesien går sammen for at hjælpe med at forhandle en fredelig afslutning på konflikten mellem Ukraine og Rusland, i stedet for at give konflikten næring ved at sende flere og flere våben ind? Lulas initiativ er ikke en gestus, som han har taget ud af den blå luft. Det understøtter pave Frans’ tilbud om Vatikanet som et sted for fredsforhandlinger vedrørende konflikten. Begge initiativer øger presset for at opgive bestræbelserne på at knuse Rusland og Kina.

Vær med til at “konspirere” i denne weekend om, hvordan vi kan omdanne dette potentiale til en kraft, der er stærk nok til at vælte dette rådne system og skabe fred gennem udvikling!

Foto: Pexels CCO

 




Mange advarer nu om atomkrig, men kun få tilbyder en løsning

Den 1. februar 2023 (EIRNS) – Det, der anses for at være strategisk tænkning i det transatlantiske politiske etablissement, rummer omtrent lige så meget værdi og moral som den narkotikapolitik, der netop er vedtaget af Hans Majestæt Kong Charles’ regering i British Columbia, Canada: simpelthen legalisere “personlige doser” af alle stoffer – heroin, fentanyl, kokain, hvad som helst – og så er det overstået. Carolyn Bennett, Canadas føderale minister for mental sundhed og misbrug, roste tiltaget som “et monumentalt skift i narkotikapolitikken, der favoriserer fremme af tillidsfulde og støttende relationer i sundheds- og socialvæsenet, frem for yderligere kriminalisering”.

Dette kommer til at betyde, at i stedet for at 1 ud af 100 personer dør af overdoser af ulovlige stoffer, vil det være 10 ud af 100 personer, der dør af overdoser forårsaget af lovlige stoffer. Et fremskridt – for så vidt angår de britiske malthusianere.

Lad os nu anskue det større strategiske billede. Det vi hører fra den britiske regering og talrige i Washington om, hvordan vi skal håndtere Rusland og den truende fare for atomkrig, er en variant af den gamle fortælling om, hvordan man koger en frø: Hvis man forsøger at putte den i kogende vand, springer den ud. Læg den i koldt vand og øg derefter gradvist temperaturen, indtil vandet koger, og frøen vil tøve, indtil den er kogt. Så replikken fra London lyder sådan her: “Rusland hævder altid, at Vesten overskrider deres røde linjer, men de handler aldrig på det – det er alt sammen bluff. Vi sendte Abrams og Leopard-kampvogne, og de undlod at reagere. Næste gang sender vi F-16 jagerfly, og de vil ikke reagere. Så vil vi opfordre Ukraine til at angribe Krim, og man vil opleve, at de stadig undlader at reagere. Der ér ingen reel risiko for en atomkrig.”

Og så har vi den tidligere britiske premierminister Boris Johnson, der i dag fortalte et publikum fra Atlantic Council: “Vi bør levere de våben, som de (Ukraine) har brug for, herunder kampfly, missiler osv. … Der er ingen overbevisende grunde til at forsinke det.” Chefen for den ukrainske militære efterretningstjeneste, generalmajor Kyrylo Budanov, afviste tanken om, at Rusland ville anvende atomvåben, selv hvis deres territorium (Krim) bliver angrebet, og udtalte, at “det er en skræmmekampagne…. Beklager, men det kommer ikke til at ske. At gennemføre et atomangreb vil ikke blot resultere i et militært nederlag for Rusland, men i Ruslands sammenbrud.”  Christoph Heusgen, den tidligere sikkerheds- og udenrigspolitiske rådgiver for den daværende tyske kansler Angela Merkel og den nuværende leder af Sikkerhedskonferencen i München, opfordrede ligeledes indtrængende til at sende kampfly til Kiev, idet han argumenterede for, at der ikke er nogen risiko, fordi Rusland aldrig vil bruge atomvåben.

Nogle i det britiske politiske etablissement er endda parat til åbent at erklære Rusland krig, i den overbevisning, at de ikke vil turde svare igen. Lederen af det britiske forsvarsudvalg i Underhuset, Tobias Ellwood, udtalte den 30. januar: “Vi er nu i krig i Europa, vi er nødt til at omstilles til et militariseret beredskab…. Vi er tvunget til at forholde os direkte til Rusland i stedet for at lade Ukraine gøre alt arbejdet.”

Psykosen er måske nok udbredt i Vesten, men heldigvis er den ikke universel. Betænk de seneste betragtninger fra Pierre de Gaulle, barnebarn af Frankrigs berømte tidligere præsident, general Charles de Gaulle, som advarede om, at det at sende “stadig kraftigere våben og våben med større rækkevidde” til Ukraine har øget risikoen for tredje verdenskrig. “Dette er den afgrund, vi står på kanten af”, erklærede de Gaulle; “tiden er moden til at slutte fred, til at tale med amerikanerne og til at opnå en stabil, fast og varig fred med Rusland … (hvortil) det er nødvendigt at tilbyde Rusland seriøse garantier.”

Det globale lederskab udvises også fra den brasilianske præsident Lula, som har opfordret til, at en “klub” af nationer – som Kina, Indien, Indonesien og Brasilien – kan bistå med at mægle en fredsaftale i Ukraine. Dette er et forslag, understregede Schiller Instituttets stifter Helga Zepp-LaRouche i dag, som fuldt ud understøtter tilbuddet fra pave Frans om, at Vatikanet kan fungere som mødested for forhandlinger, uden nogen forhåndsbetingelser. “Alle de kræfter, der kæmper for en fredelig løsning”, fastslog Zepp-LaRouche i sin ugentlige webcast, “burde mødes. Der bør ikke være indbyrdes konkurrence, for mellem præsident Lulas og pavens initiativ, og tillige det som præsident Erdoğan gør fra Tyrkiet, de burde alle sammen samles i én laser-fokuseret fælles bestræbelse på at forsøge at stoppe denne krig.”

Zepp-LaRouche pegede også på betydningen af pave Frans’ aktuelle rejse til Den demokratiske republik Congo (D.R.C.) – i øjeblikket nr. 1 i verden for antallet af mennesker (24 millioner), der lider under fattigdom – hvor han fordømte “det glemte folkemord”, der har fundet sted i landet i løbet af de sidste 30 år, og “forfærdelige former for udnyttelse, der er menneskeheden uværdig”. Paven advarede derefter de moderne neokoloniale udplyndrere: “Fingrene væk fra Den demokratiske republik Congo! Fingrene væk fra Afrika! Hold op med at kvæle Afrika: Det er ikke en mine, der skal udpines, eller et område, der skal plyndres.” I stedet sagde han til befolkningen i D.R.C.: “I, alle sammen, er uendeligt meget mere værdifulde end nogen skat, der findes i denne frugtbare jord.”

Zepp-LaRouche præsenterede den vidtrækkende betydning af denne udvikling i sin ugentlige webcast: “Der er en epokegørende forandring i gang, og den består i, at landene i det Globale Syd kæmper mod den gamle kolonialisme, og de har ikke til hensigt at deltage i de gamle spil, som de geopolitiske kræfter i Vesten foretager.” Hun tilføjede: “Hvis man ikke tager fat på det større billede, hvad der er galt med vores nuværende internationale orden, tror jeg ikke, at man kan løse det grundlæggende problem. Derfor har jeg foreslået en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur og 10 underliggende principper, som den må baseres på,” som en nødvendig løsning. Dette vil udgøre den centrale dagsorden for Schiller Instituttets internationale konference den 4. februar. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204 

Foto: Arthur Brognoli. Pexels CCO




Imødegå en ond opmarch mod den tredje verdenskrig med utrættelig optimisme

Den 26. januar 2023 (EIRNS) – Gårsdagens “Tanks to Ukraine”-parade, et fjollet og farligt teaterstykke, der primært havde til hensigt at tvinge Europa ind i en evig konflikttilstand, ansporede i dag ikke så få kræfter rundt om i verden til at fordybe sig grundigere i deres egne principper. I Gottfried Leibniz’ “den bedste af alle mulige verdener” er ondskab bestemt mulig, men den bedre engel i menneskehedens natur har altid evnen til at tage kampen op og skabe et større gode, end det ellers ville have været muligt. I dag har vi haft adskillige eksempler herpå.

Schweiz’ præsident, Alain Berset, udelukkede ikke blot enhver medvirken til at sende våben til Ukraine, men forklarede på tv, at Schweiz besidder en unik kvalifikation ved at være “neutralt”. Deres rolle, som den afspejles i Genève-konventionerne, er så meget vigtigere end at deltage i en samling af våbenleverandører. “I dag er ikke det rette tidspunkt at ændre reglerne” mod eksport af våben. “Det er heller ikke tid til at ændre reglerne for neutralitet. Tværtimod er det tid til at minde om vores grundlæggende principper, til at forblive forpligtet til dem og finde den rette vej for landet i denne situation.” Schweiz spiller “en anderledes rolle end andre stater”.

Det var deres pligt at opretholde en anstændig del af den vestlige civilisation. På et tidspunkt, hvor Japan er ved at blive omringet af offensive former for krigsførende kapaciteter, og Tyskland har tilsidesat sin “aldrig mere”-forpligtelse om aldrig at sende våben ind i et åbent fjendtligt område – hvor årtiers lange højtidelige forpligtelser, der er født ud af et brændende ønske om ikke at gentage fortidens tragedier, bør Schweiz’ genbekræftelse af et konkret princip ikke gå ubemærket hen.

I den tyske Forbundsdag blev kansler Olaf Scholz åbent konfronteret af AfD-parlamentarikeren Petr Bystron for at have svigtet Tysklands “aldrig mere”-princip, idet han erklærede, at Scholz stod i skarp kontrast til arven fra SPD-forgængerne Willy Brandt og Helmut Schmidt, der havde “udrettet et stort stykke arbejde for fred og forsoning”. (Scholz indrømmede, at han havde forladt disse SPD-principper, men Rusland var årsag til, at han gjorde det). En anden parlamentariker, Sevim Dagdelen fra Linke-partiet, gav USA, men endnu vigtigere Tysklands “neo-konservative”, De Grønne og De Liberale, ansvaret for at tvinge Tyskland ud på denne ildevarslende vej. Han mindede derefter behændigt om “Brzezinskis bøger … om mange tænketanke i USA”, hvor “det altid har været et mål” for sådanne “eliter at ødelægge forholdet mellem Tyskland og Rusland”, hvilket blot tjener til at anskueliggøre den aktuelle udvikling i lyset af 1930’ernes geopolitik. Tyskland burde kunne drage fordel af flere overvejelser af denne art.

Et kor af stemmer sang i Rusland, der indskærpede en fuldstændig overset reaktion, som venter Vesten, når billedet af tyske kampvogne, der ruller gennem Ukraine, genudsendes. Ruslands indenrigsminister oplyste, at det vækkede den “historiske erindring” blandt russerne til live “om de forbrydelser, som Hitlers styrker og deres håndlangere – Banderitterne – begik i Ukraine”. Nikolaj Mezhevich fra det Russiske Videnskabsakademis Institut for Europa foreslog: “Vores modstandere forstår ikke rigtig, at fremkomsten af tyske kampvogne i det post-sovjetiske område vil betyde et vendepunkt i den russiske offentligheds bevidsthed. Tyskerne vil blive tvunget til at mærke konsekvenserne af deres beslutning.” Andrej Kortunov, generaldirektør for Russian International Affairs Council, forklarede, at det også får konsekvenser for tyskerne, da Vesten “ikke lader tyskerne høre deres indre stemme”. Der er “en tung byrde af politisk symbolik for det tyske folk, som atter vil se tyske kampvogne i Donbass … det vækker også forskellige ubehagelige associationer for tyskerne.”

I en kommentar i USA, “Bidens uforsvarlige beslutning om at optrappe krigen og sende kampvogne til Ukraine”,anråbte kongresmedlem Paul Gosar Bidens “farlige og uforsvarlige optrapning, der matches af en historisk optrapning fra Tysklands side, som nu har overtrådt sin politik om ikke-indblanding efter Anden Verdenskrig… Denne krig må bringes til ophør, og USA bør være en fredsskaber, ikke en krigsmager.” Tidligere præsident Donald Trump var kortfattet, målrettet og fri for enhver løssluppen populisme: “FIRST COME THE TANKS, THEN COME THE NUKES. Få afsluttet denne vanvittige krig nu. Det er meget let!”

CodePinks Medea Benjamins “What Can the United States Bring to the Peace Table for Ukraine?”, mindede læserne om en tid, hvor selv præsident Zelenskyj holdt op med at spille tegneseriehelt, og den 27. marts 2022 talte til sit land om, at Ukraine skulle acceptere en neutralitetsstatus og indgå forlig med Rusland. Hun foreslog, at USA lige nu blot kan bringe et eller andet med til forhandlingsbordet ved at godkende “ukrainsk neutralitet” og acceptere “at indvilge i den form for sikkerhedsgarantier, som Ukraine og Rusland blev enige om i marts [2022], men som USA og Storbritannien afviste”.

Endelig præsenterede “Veterans of Intelligence Professionals for Sanity” (VIPS) et “Emergency Memorandum” til præsident Biden, som klarlægger den hensynsløse inkompetence bag det, som Biden modtager som efterretninger, og som uden omsvøb fortæller ham, at han har tabt sin krig i Ukraine og i processen har drevet Rusland og Kina så tæt sammen, at USA nu står over for to sammenbragte atommagter i ethvert indbyrdes opgør. Endvidere “har Putin hørt fra den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin: ‘Et af USA’s mål i Ukraine er at se et svækket Rusland. … USA er klar til at bevæge himmel og jord for at hjælpe Ukraine med at vinde krigen mod Rusland’.” Putin og Rusland ser det som en eksistentiel trussel. “Kan USA nå Austins mål? Ikke uden at bruge atomvåben.”

VIPS konkluderer: Derfor er der behov for en udvej for USA’s og Ukraines vedkommende. Tag imod Putins antydning om at Moskva “måske vil gå med til at gøre holdt før indtagelsen af Odessa, til gengæld for indrømmelser fra USA/NATO/Ukraine… En slags demilitariseret zone fra Odessa nordpå omtrent langs Dnepr-floden. Dette ville give Ukraine adgang til havet… Det er meget let for dem at løse dette problem: at sende det passende signal til Kiev om, at de bør ændre deres standpunkt og søge en fredelig løsning på disse problemstillinger. Det vil være tilstrækkeligt.” Deres memorandum er på:

https://original.antiwar.com/Veteran-Intelligence-Professionals-for-Sanity2/2023/01/25/leopards-vs-the-russian-bear/

Ingen ønsker mere ondskab i verden. Men når det forekommer, må vi tage kampen op.

Husk på, at vi den 27. januar fejrer den politiske fange Lyndon H. LaRouches løsladelse og geniet Wolfgang Amadeus Mozarts fødselsdag, begge udtryk for utrættelig optimisme.

Foto: Kostiantyn Stupak, Pexels CCO




Gå med i det internationale kor af mennesker, der siger nej til tredje verdenskrig:
Forhandlinger og økonomisk udvikling nu!

Den 25. jan. 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttets leder, Helga Zepp-LaRouche, kaldte dagens dobbelte bekendtgørelser fra Tyskland og USA angående NATO’s kampvognsbataljoner, der leveres til Ukraine, for et “katastrofalt skridt”, som bringer verden et gigantisk skridt nærmere risikoen for en generel atomkrig mellem NATO og verdens mest avancerede atommagt, Rusland. Folk må vågne op, slutte sig til os og kræve, at der straks indledes ubetingede fredsforhandlinger, og gøre deres medborgere opmærksomme på denne utrolige fare for deres liv, som medierne bevidst mørklægger, så folk ikke gør modstand.

Her er, hvad der skete:

Præsident Joe Biden bekendtgjorde i dag officielt, at USA vil levere M1 Abrams-kampvogne til Ukraine og vil påbegynde at uddanne ukrainske tropper til at håndtere dem hurtigst muligt. Biden hævdede skamløst, at disse amerikanske kampvogne af højeste kvalitet ikke er offensive, men defensive forsvarsmidler!

Hans meddelelse fulgte efter den tyske kansler Olaf Scholz’ formelle tale til Forbundsdagen, hvor han redegjorde for, hvordan Tyskland og andre europæiske nationer omgående vil indlede arbejdet med at sammensætte en bataljon Leopard 2-kampvogne. Læg dertil Storbritanniens tidligere tilsagn om at sende 14 af sine Challenger-kampvogne, hvorefter NATO har forpligtet sig til at sende 89 af sine førsteklasses kampvogne – til at begynde med.

Scholz forsikrede i dag et medlem af den tyske Forbundsdag om, at der aldrig vil blive sendt kampfly og landtropper til Ukraine – ligesom han tidligere havde forsikret tyskerne om, at der aldrig ville blive sendt offensive våben, og især ingen kampvogne. Allerede dagen før, tirsdag, fortalte en talsmand for det ukrainske luftvåben til ukrainsk nationalt tv, at NATO faktisk havde truffet beslutninger om, hvilke typer jetfly Ukraine vil modtage, sammen med de træningspakker, der skal ledsage dem.

Londons “The Economist” var ikke bekymret over det (relativt) begrænsede antal kampvogne, der er godkendt for øjeblikket. Den fejrede, at “USA og dets allierede er overgået fra at levere våben stykkevist til at træne og udstyre hele pansrede enheder til manøvre-krigsførelse. Målet er at hjælpe Ukraine til ikke blot at afvise det næste russiske fremstød, men også til at generobre tabte områder”, hævdede The Economist og fremhævede især tilbageerobringen af Krim.

Dette britiske imperialistiske magasin hånede atter Rusland og hævdede i realiteten: “Vi gør som det passer os, for I tør ikke bruge atomvåben, vel?” For anden gang på en uge, i Daily Mail den 24. januar, tiggede den tidligere premierminister Boris Johnson praktisk talt Rusland om at smide en atombombe i Ukraine, fordi det, savlede han, omsider ville splitte det Globale Syd – Asien, Latinamerika, Afrika – fra Rusland.

Men efterhånden som faren bliver så åbenlys, begynder folk over hele verden at mobilisere sig. Over 210 VIP’er har nu underskrevet Schiller Instituttets anmodning om støtte til pave Frans’ forslag om Vatikanet som et mulig neutralt mødested for fredsforhandlinger – uden nogen forhåndsbetingelser – mellem Rusland og Ukraine. I dag har over 500 borgere fra 57 nationer underskrevet brevet, fordi de også “mener, at det haster med at forene alle sådanne bestræbelser i en verdensomspændende bevægelse for at finde en løsning på denne konflikt under hensyntagen til alle parters gyldige sikkerhedsinteresser”.

Fra Italien henledte den tidligere premierminister Silvio Berlusconi i dag opmærksomheden på det presserende behov for en fredelig løsning, som paven opfordrer til, ved at beklage over for Corriere della Sera, at “ingen andre end paven og Den Hellige Stol synes at have løsninger, der går i retning af en fredelig løsning på en konflikt, som vi betaler for med et uacceptabelt [antal] liv, lidelser samt økonomisk skade for hele verden.”

Fra Tyskland i dag reagerede Sahra Wagenknecht, der betragtes som den mest populære person i oppositionen i landet, på Scholz’ meddelelse med en opfordring til sammenhold: “Mod dette vanvid, som kan ende i en katastrofe, har vi behov for en stor sammenslutning af alle besindige kræfter!”

Fra Mexico i dag fordømte præsident Andrés Manuel López Obrador på sin pressekonference tidligt om morgenen den tyske beslutning om at sende yderligere oprustning til Ukraine. Han gjorde medierne ansvarlige for denne beslutning, som han erklærede blev truffet imod flertallets af det tyske folks vilje: “Mediernes magt udnyttes af oligarkiet i hele verden til at undertrykke regeringer”, som f.eks. den tyske, “der ikke ønskede at involveres væsentligt i krigen i Ukraine. Og dette gentages overalt.”

Zepp-LaRouche udsendte en opfordring til handling i sin ugentlige webcast i dag og tilskyndede alle til at engagere sig, til at underskrive Schiller Instituttets brev til støtte for pavens tilbud om Vatikanet som mødested for forhandlinger, for “jo flere lande og jo flere institutioner og jo flere mennesker, der støtter paven og giver ham opbakning til denne idé om, at … dødsfaldene må ophøre, de unødvendige lidelser skal stoppe, des bedre.” (https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/05/open-letter-to-pope-francis-from-political-and-social-leaders-support-call-for-immediate-peace-negotiations/)

Løsningen ligger i at skabe en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, insisterede hun, og at etablere en international massebevægelse for at sikre, at det bliver gjort, vil være det aktuelle emne på Schiller Instituttets internationale konference den 4. februar. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204) Der vil være “live aktører” til at tale på konferencen, udtalte hun. “Tidligere præsidenter, tidligere ministre, diplomater og andre mennesker, der repræsenterer det virkelige liv, f.eks. repræsentanter for  gejstligheden, repræsentanter for industrien og fagforeningerne,” som vil drøfte, hvad verden rent faktisk har brug for. Hun opfordrede alle til at deltage og tilskynde andre til også at deltage i opbygningen af en bevægelse af verdensborgere, der tager ansvar for menneskehedens sag. (https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/25/webcast-flight-forward-commitment-to-send-tanks-to-ukraine-must-be-countered-by-a-movement-of-world-citizens/ )

Foto: Michael Block, Pexels CCO




Forhandl som gjaldt det livet

Den 24. januar 2023 (EIRNS) – Under enormt pres fra USA og andre NATO-medlemmer har Tyskland truffet en beslutning, der dramatisk øger faren for en hurtig og uigenkaldelig udvidelse af den konflikt, som i øjeblikket er geografisk centreret i Ukraine. Forbundskansler Olaf Scholz meddelte, at Tyskland har givet efter for kravene og vil sende sine Leopard 2-kampvogne til Ukraine og tilmed tillade andre nationer at eksportere Leopard 2-kampvogne, der er i deres besiddelse. Ved at levere disse kampvogne til et regime, der søger at erobre Krim, taber Tyskland endnu en gang sine kampvogne i Rusland. Er der mulighed for, at Rusland kan undlade at reagere?

Fyodor Lukyanov, forskningschef for Valdai International Discussion Club, oplyste til TASS, at Rusland ikke kun vil true med at gengælde, men rent faktisk vil gøre det. “Der vil blive gennemført angreb på forsyningsruter og lagerhuse. Hvis vi fortsætter med at tolerere sådanne tilførsler, så vil den sidste frygt i Vesten fordufte: Hvad nytter det at være forsigtig, hvis Rusland undlader at gøre gengæld?”

Boris Johnson var netop i Kiev, hvor han sørgede for at holde de lokale på rette kurs og udbredte fortællingen om, at Rusland vil tøve, at det ikke vil bruge sit atomvåbenarsenal til at forsvare sig mod en opdeling af sit suveræne territorium. Husk på RUSI’s politiske forslag om at udnytte et truende opgør om Krim til at tvinge Rusland til at trække sig tilbage og overgive sig.

Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, gentog tirsdag, at “NATO bør undlade at blive en part i krigen”. Det er ved at være for sent.

Idet han ikke er tilfreds med en verden, hvor USA udelukkende konfronterer én stor atommagt, planlægger formanden for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, angiveligt at besøge Taiwan til foråret, og Pentagon er allerede i gang med forberedelserne vedrørende den fornødne logistik. Et sådant besøg vil blive modsvaret af en mindst lige så kraftig kinesisk reaktion, som den der fulgte efter Nancy Pelosis besøg i august 2022, hvor Kina indledte omfattende militærmanøvrer, herunder i det område, der ville udgøre Taiwans territorialfarvand, hvis det ellers var en suveræn nation, og indførte et forbud mod import af bestemte produkter fra Taiwan.

Det er i denne sammenhæng, at Bulletin of Atomic Scientists opdaterede sit dommedagsur for 2023, og nu indstillede det ved 90 sekunder til midnat – 10 sekunder tættere på end sidste års 100 sekunder – og efter eget udsagn “det tætteste på en global katastrofe, det nogensinde har stået”.

I lyset af 2022-meddelelsen havde Helga Zepp-LaRouche udsendt en erklæring den 6. februar med titlen: “100 sekunder til midnat på dommedags-uret: Vi har brug for en ny sikkerhedsarkitektur!” Zepp-LaRouche indledte med at påpege, at de fem atommagter og permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd netop havde bekræftet, at “en atomkrig ikke kan vindes og aldrig må udkæmpes” i en erklæring, der blev udsendt i begyndelsen af 2022. Hun påpegede derefter, at USA’s strategiske kommando ikke desto mindre lancerede deres Global Lightning-øvelse, der har til formål at teste beredskabet i de amerikanske atomstyrker, kun få uger efter denne fælles erklæring i FN. Øvelsen skulle simulere en “udvidet” atomkrig, hvilket fik Helga Zepp-LaRouche til at spørge:

“Hvem ville være i stand til at overleve en sådan forlænget atomkrig? De få mennesker der kan søge tilflugt i dybe underjordiske bunkere? Det får de morbide fantasier fra Dr. Strangelove til at ligne en børnefødselsdag.”

I sin erklæring påpegede Zepp-LaRouche, at disse atomøvelser ikke kun var rettet mod Rusland, men også mod Kina. Hun henviste til, at Vladmir Putin og Xi Jinping netop havde udsendt deres 16-siders dokument med titlen: “Fælles erklæring fra Den russiske Føderation og Folkerepublikken Kina om de internationale forbindelser, der går ind i en ny æra og den globale, bæredygtige udvikling”, som hun beskrev som en opfordring til at “erstatte geopolitisk konfrontation med økonomisk samarbejde som grundlag for en fælles sikkerhedspolitik”.

Zepp-LaRouche afsluttede sin 2022-erklæring med at opfordre til oprettelsen af “en international sikkerhedsarkitektur, der omfatter sikkerhedsinteresser for alle stater på jorden”, baseret på “principperne i den Westfalske Fred”.

Selv om gruppen bag dommedagsuret placerer ansvaret for konflikten næsten udelukkende hos Rusland, opfordrer den til forhandlinger: “At finde en vej til seriøse fredsforhandlinger kunne i høj grad bidrage til at mindske risikoen for en optrapning. I denne tid med en global fare uden fortilfælde er det nødvendigt med en samordnet indsats, og hvert sekund tæller.”

Ja, hvert sekund tæller, men den eneste vej fremad nu er vedtagelsen af Helga Zepp-LaRouches 10 principper.

Deltag i Schiller Instituttets konference den 4. februar, “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?”, og gennemlæs Zepp-LaRouches 2022-erklæring:

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204

https://schillerinstitute.com/blog/2022/02/07/100-seconds-to-midnight-on-the-nuclear-war-clock-we-need-a-new-security-architecture/

Foto: Emil Tim, Pexels CCO




At erkende fejl som nøglen til genoprettelse

Den 22. jan. 2023 (EIRNS) – Har det amerikansk-britiske NATO-system fejlet? Mon dets kontrollører ville opdage det?

Det engang så stolte USA, der blev dannet i en revolution mod det, som på daværende tidspunkt var verdens ondeste imperium, ser sin økonomiske magt smuldre, sin valuta miste den fremtrædende plads, den forventede levealder falde, og dets bestræbelser på at samarbejde med Storbritannien og NATO for at knuse Rusland og inddæmme Kina vakle. Den finansielle slimskimmel, der er mest udbredt i City of London og Wall Street, nægter at slippe sit snyltende greb om den fysiske økonomi og kræver uophørlig pengetrykning og eksploderende gældsniveauer for at tilfredsstille sine krav.

Alliancen mellem USA og Storbritannien er nu som en galning, der truer Rusland: “Jeg er skør nok til at indlede direkte krigsførelse mod jeres territorium, og jeg tror I vil bøje jer. I kommer ikke “rigtig” til at bruge atomvåben!”

Har galningen ret? Bluffer Rusland?

Hvad vigtigere er: Skal hele verden holdes som gidsel i en strid om, hvem der administrerer den lille del af kloden, som det drejer sig om her? Hvem skal bestemme udfaldet? Er befolkningerne i NATO-landene parate til at tage udfordringen op?

Nogle giver udtryk for et dybfølt engagement i at overvinde sexisme, hvidt overherredømme, transfobi osv., men hvor er opstanden mod en atomkrig, der vil kunne udrydde alt menneskeliv på planeten og det meste andet liv i øvrigt?

I nogle områder er sugerør og plastikposer og gaskomfurer ulovlige, mens marihuana er OK. Man må måske ikke have lov til at bruge sine penge på mentolcigaretter, men 45 milliarder dollars sendes uden videre til Ukraine.

Der kan ikke gøres noget for at afhjælpe de katastrofale transportproblemer, og forskningen i kernefusion er sørgeligt underfinansieret, men vi har alle pengene i verden (eller som vi kan trykke) til at modarbejde Kina, som er den førende motor for økonomisk vækst på verdensplan, samtidig med at vi er på vej mod en atomudveksling med Rusland.

Der er masser af simple sammenligninger fra Anden Verdenskrig – skal vi igen høre om ” eftergivenhed” og “München” – men den mest dramatiske parallel, nemlig at tyske kampvogne bevæger sig ind på russisk territorium (som i et vanvittigt forsøg på at indtage Krim), er tilsyneladende blevet forbigået af kommentatorerne.

I visse situationer må man fastholde sine principper og droppe alle praktiske hensyn! Men spørgsmålet om, hvem der skal varetage forvaltningen af Krim-halvøen, er ikke et sådant tilfælde.

Dette vanvid – hvis det forbliver upåagtet, uanfægtet og uændret – vil betyde den frygtelige død for alle mennesker på jorden samt at intet nyt menneske nogensinde vil blive født igen.

Men sådan er vores fælles fremtid, såfremt magthaverne – som nægter at overveje en verden, som de ikke regerer, som nægter at acceptere, at verdensøkonomiens tyngdepunkt er flyttet til Asien og det Globale Syd, som lukker af for den sandhed, der indhyller dem, at deres system, deres herredømme er ophørt – hvis disse mennesker ikke bliver stoppet. Det vil udelukkende være muligt gennem en massiv og lidenskabelig indsats for en verden, der er engageret i fred gennem udvikling, i erkendelse af at alle mennesker er skabt lige og er udstyret med de kreative åndsevner, der adskiller vores art fra alt andet kendt liv, i vores evne til at ændre vores forhold til naturen, til hinanden og til fremtiden.

Se LaRouche-Organisationens interview med Steven Starr om dybden af det ragnarok, vi står over for, og det kommende interview med Paul Gallagher om den epokegørende transformation af økonomien, som vil udspringe af fusionskraft. (https://laroucheorganization.com/article/2023/01/21/interview-nuclear-expert-steven-starr-could-we-win-nuclear-war )

Den 4. februar bør du sørge for sammen med dine venner at deltage i Schiller Instituttets konference “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?” (Fornuftens tidsalder eller menneskehedens udslettelse). (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204 )




Er der nogen som ønsker atomkrig? “Nej Tank.”

Den 20. jan. 2023 (EIRNS) – Den kendsgerning, der ikke vil blive italesat på fredagens Ramstein-møde, er, at Rusland har mobiliseret en betydelig militærstyrke, har sikret deres positioner over hele linjen og dermed har mulighed for at foretage en rydning af de resterende besatte dele af Donetsk-regionen i selvvalgt tempo. Den “vestlige alliance” kan råbe op om Ukraine militært besejrer Rusland, eller endog blot forsøger at skubbe Rusland tilbage, i håb om at opnå en forhandlingsfordel i en fremtidig forhandling, der vil sætte Rusland på plads i det “regelbaserede” civiliserede Vesten – men de spiller med blottede hænder, i et moralsk og økonomisk bankerot system.

Måske fremstår sidstnævnte mulighed, at risikere en atomkrig for at få en forhandlingsfordel, kun småskørt sammenlignet med de vanvittige tosser – dem, der efter at have spillet for mange videospil, blev opslugt af for mange Wagner-operaer eller fantaserede om, at Gud belønner dem for at foranledige ragnarok, ikke tillader, at noget kan forstyrre deres fantasier, medmindre atomsprænghoveder afgør sagen.

Så, i Ramstein har 10 eller 100 kampvogne ingen militær relevans for en såkaldt Kiev-offensiv. Spillet går ud på at holde Europa som gidsel en smule længere, idet det er vigtigt ikke at engagere sig i reelle spørgsmål om energi, økonomi, levestandard og, ja, sikkerhedsordninger, der anerkender suveræne nationers ret til at eksistere.

Den evigt nærværende fare er, at de virkelige galninge blandt dem i Kiev, i London og i Washington, ikke har fået fjernet hænderne fra knapperne, når deres bluffnummer afsløres.

Undersøg to konkrete sager, der bekymrer slænget for “evig krig”. Tysklands kansler Scholz har udnævnt Boris Pistorius som sin nye forsvarsminister, og Scholz skulle efter sigende have stillet som betingelse, at Tyskland ikke vil sende sine kampvogne til Ukraine, medmindre USA sender sine Abrams-kampvogne. Så mobiliseringen af Europa til at forene sig i den symbolske “tank-koalition” kan blive sløjfet. Og alle ved, at de amerikanske kampvogne, med massive logistiske problemer med brændstofforbrug og omfattende træningsproblemer, ikke har nogen praktisk anvendelse i Ukraine. I det sidste døgn har man iagttaget et pres på Tyskland for at få landet til at indordne sig, især fra briterne, USA og Polen.

I selve Kiev skabte præsident Zelenskyjs egen officielle rådgiver, Oleksej Arestovytj, først en brandstorm, da han ikke føjede fortællingen om, at “Rusland bombede Dnipro-lejlighedskomplekset”, den seneste udløser for en vestlig våbenlavine.  Han lod ved et uheld eller med vilje det indlysende slippe ud, nemlig at Ukraine havde skudt et russisk missil ned, som derved blev omdirigeret bort fra sit mål og ind i beboelsesbygningen. Efter at han trådte tilbage for to dage siden, gav han et interview, hvor han med vilje gjorde det indlysende klart, at Kiev var tåbeligt ondskabsfuld over for sin egen befolkning, gjorde sine egne borgere til fjender og aldrig kunne fastholde loyaliteten hos afgørende dele af landet med en så tåbelig tilgang. Ingen bør gøre Arestovytj til en helt, men når den lille dreng blot spørger, hvorfor kejseren ikke har noget tøj på, opstår der mulighed for et gennembrud af offentlig besindighed. Selvfølgelig satte Mirotvorets-banden straks Arestovytj på deres hitliste.

Endelig kan man overveje reaktionen på Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, idet han ramte hovedet på sømmet, da han erklærede, at ideologien bag den nazistiske “Endlösung” ikke er anderledes end ideologien bag Vestens nuværende “Ultimative Løsning”, der går ud på at nedbryde Rusland og udslette det fra jordens overflade. Det er bevidst, det er grimt, og før man gør op med tallene, bør man erindre, at omkring 26-27 millioner russere døde i deres kamp mod Hitler. Men som forventet viser reaktionerne fra USA, Canada og Israel, at nogle finder det uhyrligt at forsøge at forstå en sådan idé. Sådanne strategiske fejlvurderinger er årsag til folkedrab og yderligere folkedrab.

Det er bedre at overveje noget hensigtsmæssigt, noget der kan sætte en stopper for sådanne rædselshistorier: https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/

Og i dag hvor den amerikanske digter, patriot og efterretningsofficer, Edgar Allan Poe, har fødselsdag, kan vi sætte pris på det ironiske glimt: Hvis man foretrækker, at vi ikke deltager i en atomkrig, så sig blot: “Nej Tank”.

Foto: Pixabay, CCO




Schiller Instituttets konference, 4. februar kl 16 eller senere.
Fornuftens tidsalder eller menneskehedens tilintetgørelse? Nu med opdateret program!
Se også 2. panel her.

Panel 2:

Den 17. januar 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttet offentliggjorde i dag invitationen til en international (online) konference den 4. februar:

The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?

Schiller Instituttets konference

Den 4. februar 2023

To paneler, live kl. 16-19 og kl. 20-23 dansk tid eller senere.

Vi befinder os midt i en epokegørende forandring, men meget forskellig fra den som den tyske kansler Scholz har omtalt. Vi befinder os i slutningen af den koloniale undertrykkelses æra. Landene i det Globale Syd kræver nu deres medfødte ret til udvikling.

Den gamle orden, som hverken overholder regler eller er i orden, forsøger at forhindre en ændring af status quo, som beskytter milliardærernes rettigheder, men ignorerer de milliarder af mennesker, der lider under armodet.

Der er nu et forsøg på at etablere et Globalt NATO gennem et sammenkoblet netværk af militære traktater, NATO-EU-aftalen, AUKUS (Australien-UK- US-partnerskabet), den britisk-japanske “aftale om gensidig tilgængelighed”, som mere og mere ligner en march mod et globalt opgør med Rusland og Kina, hvis fremgang ses som en eksistentiel trussel. Ifølge folk som Evan Ellis, der er USA’s War College’s førende ekspert i forholdet mellem Latinamerika og Kina, vil der senest i år 2027 opstå en uundgåelig krig mod Kina om Taiwan, og denne krig vil have global karakter. Ellis hævder derfor, at de latinamerikanske lande ikke kan tillades at samarbejde med Kina, fordi de mange infrastrukturprojekter i regionen vil blive udnyttet af Kina i den forventede globale konflikt som “mellemliggende stationeringsbaser” for angreb på USA’s forsyning af fødevarer og vigtige mineraler eller måske direkte “mod USA’s kerneland”.

Det burde stå klart for ethvert fornuftigt menneske at: Den globale krig vil blive en atomkrig, og det vil medføre civilisationens afslutning. Så det er fuldstændig vanvittigt at planlægge en sådan. Og at nægte landene i det Globale Syd adgang til samarbejde med BRI (“Bælte- og Vej-Initiativet”), som for første gang indgyder håb til udviklingssektoren om at overvinde fattigdom og underudvikling, er decideret ondskabsfuldt.

Det er derfor mere presserende end nogensinde før at samle de fredelige kræfter i alle verdens lande, som forstår, at vi er nødt til at skifte til et nyt paradigme i internationale forbindelser. Vi er absolut nødsaget til at overvinde geopolitikken, som førte til to verdenskrige i det 20. århundrede. Vi må gennemføre en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til sikkerhedsinteresser for hvert enkelt land på planeten – en lektie, vi burde have lært af den Westfalske Fred – og vi må indse, at der ikke kan være fred uden udvikling.

Vi må drøfte de principper, som menneskehedens fremtidige orden kan bygges på, så vi kan blive i stand til at forvalte vores samfund. Den fremtidige verdensorden bør garantere liv og kreativt afsæt for alle mennesker på planeten og skal derfor gøre op med sult, fattigdom og underudvikling. Vi er nødt til at udtænke og skabe institutioner, der kan realisere disse mål. Der findes mange nyttige historiske referencepunkter for opbygningen af en ny orden, f.eks. FDR’s oprindelige intentioner med Bretton Woods-systemet, der skulle øge levestandarden markant i landene i det Globale Syd, såvel som FN-pagten. Der er forslagene fra Kina om GSI, det Globale Sikkerhedsinitiativ, og GDI, det Globale Udviklingsinitiativ.

Vi er helt klart nået til en korsvej i menneskehedens historie, hvor vi enten udsletter os selv i en global atomkrig, eller også indser vi vores potentiale som den eneste hidtil kendte kreative art i universet og derfor søger en løsning, der overvinder de nuværende konflikter ved at etablere et højere niveau af fornuft. Et godt eksempel på denne tankegang blev skænket verden af Nikolaus af Cusa med hans “Coincidentia Oppositorum”, Modsætningernes Sammenfald, som går ud fra en forståelse af, at den Ene har en højere magt end de Mange. Dette er grunden til, at Pave Frans’  tilbud om at stille Vatikanets lokaliteter til rådighed for omgående fredsforhandlinger uden forhandsbetingelser mellem Rusland og Ukraine må støttes.

Det er på høje tid, at vi bringer den politiske, økonomiske og sociale orden på jorden i overensstemmelse med universets sande fysiske love, hvilket også vil give anledning til en ubegrænset optimisme med hensyn til den kreative lovmæssighed, der ligger til grund for skabelsen. Hvis vi ændrer vores tankegang på dette område, kan vi forme vores fremtid i en grad, som kun få mennesker i dag har en anelse om. Vi kan snart anvende kernefusionskraft kommercielt og løse energiknapheden; vi kan samarbejde om at gøre Afrika til fremtidens lovende kontinent; vi kan samarbejde om international rumforskning og –rejser; vi kan forøge levealderen ved at opdage helbredelsesmetoder for mange sygdomme, og vi kan skabe en ny kulturel renæssance for at fejre vores arts kreativitet, for blot at nævne nogle få af de mange vidunderlige ting, som vi vil kunne udrette.

For at drøfte disse forskellige muligheder, der byder sig til på dette brydningspunkt i historien, opfordres du til at deltage i vor forestående konference!

Nedenstående er et foreløbigt program for Schiller Instituttets konference “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?”, der finder sted den 4. februar.

Panel 1: How Nuclear World War III Can Be Avoided

Saturday, 10:00 am EST; 4:00 pm CET

Music

Moderator: Dennis Speed, The Schiller Institute

Helga Zepp-LaRouche (Germany), Founder, The Schiller Institute: “How to Avoid Nuclear War: The Nature of Man”

H. E. Donald Ramotar (Guyana), former President of Guyana: “Russia/Ukraine and its Importance for the Global South”

Amb. Chas Freeman (United States), former Ambassador to Saudi Arabia, former Deputy Chief of Mission to China: “We Must Change America to Avert War”

Dr. Jur. Wolfgang Bittner (Germany), Jurist, Author: “We Are in War Mode”

Sam Pitroda (U.S./India), Telecom and IT Innovator; “Potential for Peace in a Hyperconnected World”

Diane Sare (United States), candidate for U.S. Senate (New York); Nick Brana (United States), National Chairman, People’s Party; Angela McArdle (United States), Chairwoman, Libertarian National Committee: “Can Americans Put Aside Their Divisions to Stop Nuclear War?”

Religious Leaders (United States)

Question and Answer Session

Panel 2: The Name of Peace: A New Security and Economic Development Architecture

Saturday, February 4, 2023, 2:00 pm EST; 8:00 pm CET

Moderator: Dennis Small, The Schiller Institute and Executive Intelligence Review (EIR)

Jacques Cheminade (France), President of Solidarité et Progrès party, former Presidential candidate: “LaRouche’s Design for the New Paradigm”

Shakeel Ahmad Ramay (Pakistan), CEO, Asian Institute of Eco-Civilization Research and Development: “Sustainable Peace through Inclusive Development: A Case Study of GDI and GSI”

Prof. Liu Haifang (China), Beijing University: “EU-China-Africa Relations and the New Architecture”

Dr. Fred M’membe, (Zambia), President of the Socialist Party of Zambia; former editor, Zambia Post; former Presidential candidate

Elison Karuhanga (Uganda), Attorney; Expert in Energy Law; former State Attorney, Directorate of Civil Litigation, Attorney General’s Chambers.

Prof. Yoro Diallo, (Mali/China), Executive Director, Center for Francophone Studies, Director, African Museum, Institute of African Studies, Zhejiang Normal University, China: “Sino-Africa Cooperation: Building a Community of Peace and Shared Development”

Marcelo Muñoz (Spain), Founder and President Emeritus of Cátedra China think tank, “If Europe Decouples from China, It Will Sink into Poverty”

Julio De Vido (Argentina), former Minister of Planning and Public Investment, former member of Congress: “BRICS-Plus: Bringing the Belt and Road Initiative into the Americas”

Pedro Pinho (Brazil), President, Association of Petrobras Engineers (AEPET): “Brazil Must Back its BRICS Partners to End the Unipolar World Order”

Celeste Sáenz de Miera (Mexico), Secretary General, Mexico Journalists Club

Question and Answer Session

Tilmelding: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204

Foto: Pixabay, CCO




Kina reagerer skarpt på møderne mellem USA og Japan

Den 16. jan. 2023 (EIRNS) – Når man anmodede Kina om at svare på to spørgsmål, det første var den “fælles erklæring fra den amerikanske og japanske sikkerhedsrådgivende komité (‘2+2’)” under USA’s og Japans forsvars- og udenrigsministre, om “Kinas igangværende og accelererende udvidelse af sit atomarsenal”, var udenrigsministeriets talsmand, Wang Wenbin, direkte: “Kina er fast besluttet på at føre en defensiv atomstrategi. Vi har overholdt vores løfte om ‘afståelse fra første anvendelse’ af atomvåben til enhver tid og under alle omstændigheder og betingelsesløst, ikke at anvende eller true med at anvende atomvåben mod ikke-kernevåbenstater eller atomvåbenfri zoner. Kina er den eneste af de fem atomvåbenstater, der har fremsat disse løfter…. Så længe et land ikke anvender atomvåben mod Kina, har det intet at frygte med hensyn til at blive truet af Kinas atomvåben. Dette er den mest meningsfyldte gennemsigtighed, et land kan tilbyde.”

Wang havde yderligere kommentarer om Japan i forbindelse med den fælles erklæring fra præsident Biden og premierminister Kishida: “Japans militaristiske fortid, der er præget af ødelæggende angrebskrige og brutale forbrydelser mod menneskeheden, har bragt ubeskrivelig lidelse over dette område og andre steder. I stedet for at drage seriøse erfaringer fra sin fortid har Japan udvist en farlig tendens til at opruste igen, med kraftige forøgelser af de årlige forsvarsudgifter for 11. år i træk og konstante justeringer af sin forsvarspolitik med henblik på en militær fremdrift. For at retfærdiggøre sin aggressive militære opbygning har Japan fejlagtigt opildnet de regionale spændinger. Det forsøger tilmed at inddrage NATO i Asien og Stillehavsområdet. Alt dette får folk til at spekulere på, om Japan er ved at løsrive sig fra efterkrigstidens fredelige udvikling og frygte den voksende fare for, at historien gentager sig. Vores budskab til Japan: Enhver, der forsøger at risikere og sætte sikkerheden og stabiliteten i Asien-Stillehavsområdet på spil, vil blive forkastet og trængt tilbage af lande i hele regionen.

“USA prædiker den såkaldte ‘regelbaserede orden'”, fortsatte han, “men er uovertruffen, når det kommer til at underminere disse internationale regler og vilkår. Fra uberettiget invasion af andre lande, til vilkårlige, ensidige sanktioner, fra store restancer til FN’s løbende budget til bevidst at forhindre udnævnelsen af nye dommere til WTO’s appelinstans, fra tvangsdiplomati til at sammensætte ekskluderende blokke, gennem demonstration af magt i Asien og Stillehavet ved at indsætte krigsskibe og militærfly til at åbne Pandoras æske med hensyn til spredning af atomvåben, beviser kendsgerningerne gang på gang, at USA i virkeligheden er ligeglad med regler og orden. De bekymrer sig kun om én ting – nemlig at fastholde USA’s overherredømme. Enhver eksisterende regel, der står i vejen for USA’s interesser, vil blive ignoreret, erstattet eller endog smidt ud af vinduet, selv om den er foreslået og udarbejdet af USA selv.” (https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/xwfw_665399/s2510_665401/2511_665403/202301/t20230116_11009085.html)

Foto: Karolina Grabowska, Pexels, CCO




Schiller Instituttets konference:
Ær Martin Luther King, afvikl det “internationale attentatbureau

Ikke korrekturlæst.

Den 14. jan. -Sponsoreret af Schiller Instituttet, en online konference med titlen “Genopliv JFK og Martin Luther King Jr.’s sande mission”: Stop NATO’s World War and Dismantmant the ‘International Assassination Bureau'”, præsenterede forskellige facetter af den proces, der begyndte i det 19. århundrede og nåede et crescendo af vold i perioden efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Et internationalt oligarki, der stod over for en trussel mod sin magt som følge af fremkomsten af faktiske og potentielle suveræne stater, gennemførte en “spændingsstrategi” for at skræmme politiske ledere rundt om i verden til underkastelse.

Konferencen blev åbnet med et kort uddrag af Lyndon LaRouches tale den 19. januar. 2004 i Talladega, Alabama, om Dr. Martin Luther King Jr.’s udødelighed. Derefter gav Harley Schlanger, næstformand for Schiller Institute U.S.A. og tidligere national talsmand for Lyndon LaRouche, et kortfattet og stærkt resumé af det aktuelle strategiske billede, hvilket dannede rammen om de næste fire timers taler og diskussioner. Schlanger advarede om, at vi er oppe imod en angloamerikansk tilgang til “udenrigspolitik gennem krigsførelse”. Derefter fulgte en grundig gennemgang af de mekanismer, der er blevet brugt til at undertrykke politiske ledere og bevægelser, som har tilbudt et alternativ til denne fordærvede politik.

Denne proces blev analyseret fra forskellige perspektiver, der gik tilbage til det 19. århundrede. Dr. Clifford A. Kiracofe, formand for Washington Institute for Peace and Development og tidligere højtstående fagligt medlem af det amerikanske senatsudvalg for udenrigsanliggender, beskrev den synarkistiske bevægelses fremkomst i denne periode, idet “synarkisme” selv defineres som anarkismens modsætning. Han karakteriserede den som et internationalt broderskab af finansfolk og industrialister, en “oververden”, der placerede sig selv over suveræne nationalstater, men samarbejdede med den organiserede kriminalitets “underverden”. Denne tendens gik ind for et “kontrolleret samfund” som beskrevet i George Orwells 1984 og var central for de intellektuelle netværk, som gav anledning til fascismen. Efter Anden Verdenskrig reorganiserede disse netværk sig selv, og deres arvinger mødes i næste uge på den årlige konference i Davos i Schweiz, World Economic Forum, som Kiracofe kaldte en “konsensusskabende mekanisme for de globale eliter”. Som Schlanger påpegede i diskussionsperioden, spillede disse netværk en central rolle i udformningen af de anglo-amerikanske efterretningstjenester efter krigen.

De forskellige elementer i disse overnationale eliter, der blev konfronteret med den dobbelte fare fra anti-koloniale bevægelser i den tredje verden og nationale ledere, der forsøgte at hævde deres nationers suverænitet, samarbejdede for at danne et “mordbureau”. Som Schiller Instituttets grundlægger og formand Helga Zepp-LaRouche bemærkede, er det, der fulgte, blevet kaldt en “spændingsstrategi”, der havde til formål at indgyde frygt til de politiske ledere, så de ikke ville overveje tanken om en afgang fra det system, der var domineret af City of London-Wall Street.

Der fandt en bølge af mord sted, der begyndte i 1960’erne med mordet i 1961 på den congolesiske premierminister Patrice Lumumba. Lumumbas betydning blev udviklet af journalisten Norbert Mbu-Mputu fra Den Demokratiske Republik Congo, forfatter til L’Autre Lumumba. Peuple du Congo: Histoire, résistances, assassinats et victoire sur le front de la Guerre froide. Han henviste til andre afrikanske ledere, som blev mål for attentater, herunder Kwame Nkrumah, Laurent Kabila og Thomas Sankara. I løbet af diskussionsperioden tilføjede Schlanger navnet Muammar Qaddafi til denne liste.

Mordet på Lumumba blev i 1962 fulgt op af mordet på den italienske leder Enrico Mattei, der var medlem af parlamentet og administrator af den nationale brændselsfond (ENI, italiensk for “Ente Nazionale Idrocarburi”). Den italienske EIR-journalist Claudio Celani gennemgik de seneste beviser for, at Matteis død i et flystyrt var et mord, i modsætning til den oprindelige statslige konklusion, og beskrev motivet: Mattei havde undermineret oliekartellet “De syv søstres” dominans og havde tilbudt reel udviklingsbistand til de olieproducerende lande i det globale syd foruden gunstigere vilkår (en 25-75%-ordning for deling af overskuddet i modsætning til den 50%-50%-aftale, som de syv søstre foretrak). Celani fortsatte med at analysere andre episoder af “spændingsstrategien” i Italien, som f.eks. kidnapningen og mordet på den tidligere premierminister Aldo Moro i 1978.

Et år efter mordet på Enrico Mattei fulgte mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy, efterfulgt af mordet på Malcolm X, Martin Luther King og Robert Kennedy. LaRouche-organisationens leder Dennis Speed tog et grundigt kig på disse begivenheder. (JFK-mordet har været i nyhederne for nylig på grund af Bidens beslutning om at afklassificere nogle af de relevante dokumenter som krævet ved lov, men fortsat at tilbageholde andre). Speed gennemgik noget af det, der er kendt om de forskellige komponenter i “mordbureauet”, herunder Clay Shaws og Permindex’ (Permanent Industrial Expositions) rolle og den seneste tilføjelse til dette apparat, det ukrainske Center for Bekæmpelse af Desinformation (CCD). Sidstnævnte har udarbejdet den berygtede online-hitliste, som har været rettet mod flere af dagens konferencierer.

Speed udviklede også betydningen af Dr. Martin Luther King Jr., hvis nationale helligdag vi fejrer i denne weekend. Han afspillede uddrag af Lyndon LaRouches tale på Martin Luther King-dagen i Talladega, Alabama, i 2004, hvor LaRouche beskrev King som en “Guds mand”, der bevidst accepterede de fulde implikationer af denne farlige rolle.

Ray McGovern, tidligere CIA-analytiker, whistleblower og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), tilføjede yderligere indsigt vedrørende King og andre ledere af borgerrettighedsbevægelsen, navnlig James Lawson. Han citerede Fannie Lou Hamer for at sige: “Nogle gange virker det som om, at det at sige sandheden i dag er at løbe risikoen for at blive dræbt. Men hvis jeg falder, så falder jeg fem fod og fire tommer fremad i kampen for frihed.”

Helga Zepp-LaRouche fremlagde en intensiv analyse af “spændingsstrategien” ved hjælp af eksemplerne i Tyskland med mordet på Deutsche Bank-formand Alfred Herrhausen og Treuhand-administrator Detlev Rohwedder i henholdsvis 1989 og 1991. Begge var ansvarlige for den økonomiske politik under den tyske genforening. Hun sagde, at disse mord skabte et klima af frygt i Tyskland, og at dette forklarer, hvorfor de tyske ledere i dag omfavner en krigspolitik, der er så direkte i modstrid med deres nations interesser. Hun rapporterede, at oberst L. Fletcher Prouty – den tidligere chef for specialoperationer for de fælles stabschefer under præsident John F. Kennedy (og den virkelige “Mr. X” i Oliver Stones “JFK”-film) – havde fortalt repræsentanter for LaRouche-organisationen, at Herrhausen blev dræbt, fordi han ville præsentere en alternativ vej til den vej, som de angloamerikanske eliter ønskede for verden efter Comecon, og at hans drab var lige så vigtigt som mordet på JFK. Hun sagde, at Herrhausens voksende støtte til gældslettelse i den tredje verden var “den kardinalsynd, som ville koste ham livet”, og at hans død sendte et budskab til den daværende tyske kansler Helmut Kohl: “Vov ikke at gå ind for et suverænt program”.

Radio-talkshowvært og politisk analytiker Garland Nixon tilføjede sin indsigt og beskrev, hvordan U.S.S.S.R. efter Anden Verdenskrig hævdede sit herredømme over nationerne i Østeuropa gennem Rådet for Gensidig Økonomisk Bistand (Comecon). NATO gjorde det samme, men havde brug for illusionen om national uafhængighed, suverænitet og demokrati. Krigen i Ukraine har fjernet denne illusion, har “løftet sløret”. De transatlantiske eliter har et syn på borgerne, der ikke er anderledes end den måde, prins Harry betragtede sine afghanske ofre på, gennem sigtekornet på sit helikopterskyts – de betragtes ikke som mennesker. Disse eliter føler nu, at de er nødt til at kvæle uenighed i medierne og de sociale medier; men det er et grundlag for optimisme, for det viser, at de er bange. “Det amerikanske imperium er i krig med moderniteten”, sagde Nixon. “Det er som whack-a-mole…. USA er også i krig med sig selv.”

Jacques Cheminade, Schiller Instituttets stiftende medlem og leder og tidligere præsidentkandidat for partiet Solidarité et Progrès i Frankrig, foretog en omfattende gennemgang af oligarkiets forsøg på at styre efterkrigstidens verden. Han undersøgte teorien om, at topmødet i Paris i 1960 mellem USA, Sovjetunionen, Det Forenede Kongerige og Frankrig blev saboteret med vilje af efterretningstjenesterne, som muligvis lækkede oplysninger til USSR, der gjorde det muligt for dem at opdage og nedskyde U-2-højdeovervågningsflyet. Han sagde, at disse efterretningstjenester fungerede som en integreret del af det militærindustrielle kompleks (MIC), som præsident Dwight Eisenhower havde advaret om i sin afskedstale. (Paneldeltager Ray McGovern har efterfølgende udvidet dette begreb til MICIMATT, Military-Industrial-Counter-Intelligence-Media-Academia-Think Tank-komplekset). Cheminade opsummerede betydningen af de mange politiske mord i efterkrigstiden og sagde, at sporet af mord “tydeligvis ikke var en tilfældighed”, men en aktion mod “nationalstaternes princip”. Han beskrev det mislykkede attentatforsøg på den franske præsident Charles de Gaulle, som blev udført af OAS (Secret Army Organization på engelsk), en anden tentakle af mordbureauet. Cheminade konkluderede med at sige, at “de Gaulle og Kennedy, trods deres fejl, var giganter” sammenlignet med vore nuværende statsoverhoveder.

Den velkendte politiske konsulent, kampagnerådgiver og Trump-trofast Roger Stone kom med sine egne betragtninger om et bredt spektrum af emner, herunder den nylige afsløring i Politico af en båndoptaget samtale mellem præsident Richard Nixon og den daværende CIA-direktør Richard Helms, hvor Nixon forsøger at få indflydelse under Watergate-skandalen ved at true med at afsløre, hvem der rent faktisk havde dræbt John Kennedy. Ifølge Stone var flere af Watergate-indbrudstyvene stadig på CIA’s lønningsliste, og nogle havde været til stede på Daley Plaza på tidspunktet for JFK-mordet.

Under diskussionsafsnittet blev mordbureauets betydning opsummeret på forskellige måder. Claudio Celani sagde, at der er en rød tråd, der går mellem sagerne med Mattei, Moro, King, JFK og andre: Disse personer havde alle en politik, der var i konflikt med oligarkiet. Helga Zepp-LaRouche sagde, at mordene havde til formål at skabe en “aura af terror…. Hvis man myrder nogle få mennesker, så vil de andre måske blive bange og opføre sig ordentligt.” Clifford Kiracofe tilføjede, at globalisternes mål er at forhindre USA i at have gode forbindelser med Rusland og Kina.

Der blev sendt mange spørgsmål ind via internettet. Et spørgsmål af særlig interesse var, om der var en sammenhæng mellem det nylige mord på den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe og den efterfølgende bekendtgørelse af Japans remilitarisering.

Ved konferencens afslutning løftede Helga Zepp-LaRouche konferencen ved at henvise til ideerne fra instituttets navnebror, Friedrich Schiller. Hun sagde, at vores modstandere, oligarkerne og racisterne, er som de forkrøblede planter i Schillers metafor, fordi de er følelsesmæssigt uudviklede. Sand lykke kommer ikke af at have milliarder af dollars, kaviar og Porscher, men af kreativitet, af kærlighed, af at bidrage til menneskeheden – “Hvad man hader, mister man, hvad man elsker, vinder man”.




Luftbasen i Ramstein skal være vært for et globalt NATO-planlægningsmøde
om tredje verdenskrig

Den 15. januar 2023 (EIRNS) – Fredag den 20. januar træder det globale NATO-apparat, der allerede har bragt verden på randen af en atomkrig, sammen på luftbasen i Ramstein i Tyskland for at drøfte, hvordan de kan komme videre med deres planer om at føre en to-plus-fronts krig mod Rusland og Kina. De benævner sig selv “Ukraine Defense Contact Group”, og dette vil være deres tredje møde siden deres indledende møde den 26. april 2022, som åbnede sluserne for en massiv opbygning af NATO-våben og aktiviteter, der er indsat mod Rusland i Ukraine.

Nu har City of London og Wall Streets finansielle etablissement beordret åbningen af en yderligere front i denne krig, idet EU og Japan i sidste uge meddelte, at de reelt havde tilsluttet sig NATO. Efter et møde med præsident Joe Biden i Det Hvide Hus fredag den 13. januar, holdt den japanske premierminister, Kishida Fumio, en tale på Johns Hopkins University i Baltimore, hvor han uddybede sine planer om at omdanne Japans forsvarsstyrker fra et “skjold” til et “spyd” og at indsætte disse for at bistå NATO med at “inddæmme” både Rusland og Kina.

Se på Ukraine, hvis man vil forstå hvad det betyder.

Igennem de ni måneder siden det første Ramstein-møde er det af USA’s udenrigsministerie finansierede “Center for Countering Disinformation of Ukraine” blevet indsat for at true, terrorisere og i nogle tilfælde angive navne til Ukraines SBU og Myrotvorets lejemordere til at myrde politiske modstandere i håb om at terrorisere alle modstandere til tavshed – i det mindste indtil den strategiske terning er kastet.

Det har ikke fungeret, som de havde håbet. Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet slog alarm internationalt og advarede om faren for fremadstormende atomar krigsførelse – på trods af at Zepp-LaRouche har stået helt øverst på CCD’s hitliste, siden den blev offentliggjort første gang den 14. juli 2022. Dette lederskab har været med til at indgyde andre mod, i mange lande rundt om i verden.

Nu har et amerikansk kongresmedlem endelig udvist modet til at stå frem og kalde tingene ved deres rette navn. Repræsentant Paul Gosar (R-AZ) sendte i weekenden en e-mail til sin liste af tilhængere, hvori han bramfrit fastslog følgende: “Ukraine har en stor militærstyrke bestående af nazister, der har svoret troskab over for Hitlerismen”, og “Zelinskyj er ikke en legitim præsident”. Han blev indsat via et CIA-ledet kup i 2014 under Obama-regimets og agitatoren Victoria Nulands kriminelle handlinger, ved hjælp af George Soros’ penge og skattemidler.”

Gosar truede derefter med at stoppe den massive militære og øvrige bistand til Ukraine, alt imens amerikanske byer og folk synker dybere og dybere ned i depression: “Denne slyngelstat fortjener ikke en eneste øre fra os.”

Korrekt: Det er en god start. Men hvad er vejen ud af denne dødeligste af alle kriser?

Det fyldestgørende svar kan findes ved at studere hele rækken af de 14 internationale konferencer, som Schiller Instituttet har gennemført i løbet af det sidste år, herunder det seneste symposium den 14. januar: “Genopliv JFK’s og Martin Luther King Jr.’s sande mission – Stop NATO’s verdenskrig, opløs ‘Det internationale snigmordsbureau’.” Helga Zepp-LaRouche afsluttede sin indledende tale ved dette arrangement med følgende betragtning:

“Grunden til at vi er nødt til at tænke tilbage på denne periode [under diskussion], og ligeledes erindre hvad FDR sagde, at vi ikke har andet at frygte end frygten selv, er, at vi lige nu står på randen af atomkrig. Men vi kunne også stå på tærsklen til en helt ny økonomisk verdensorden, hvor mange lande i det Globale Syd allerede nu fører en politik i Mahatma Gandhis, de alliancefrie Landes bevægelses og Martin Luther Kings tradition for ikke-vold og for et win-win samarbejde mellem suveræne stater. Jeg mener, at hvis vi ønsker at ære mindet om folk som Mahatma Gandhi, der også blev dræbt; om folk, der har kæmpet for en ny økonomisk verdensorden, der fjerner fattigdommen i udviklingslandene, som [den myrdede tyske bankdirektør Alfred] Herrhausen havde til hensigt at gøre, og som min afdøde mand [Lyndon LaRouche] helt sikkert var den mest fremtrædende kæmper i for sin levetid; så bør vi virkelig tage ved lære af dette, og gøre alt hvad vi formår for at etablere en retfærdig, ny økonomisk verdensorden.”

Foto: Stanislav Kondratiev, Pexels CCO

 




Stemte du for den nuværende krig mod Rusland og den efterfølgende krig mod Kina?
Hvem gav NATO og EU tilladelse til at organisere tredje verdenskrig?

Jan. 12, 2023 (EIRNS) – Stemte du for den nuværende krig mod Rusland og den efterfølgende krig mod Kina? Hvem gav NATO og EU tilladelse til at organisere tredje verdenskrig?

BEGIVENHED: Genopliv Dr. Martin Luther Kings sande mission: Stop NATO’s verdenskrig og afmonter det internationale attentatbureau.

DATO: Lørdag den 14. januar

TID:Kl. 16

Uanset hvad du eventuelt har fået at vide, mener Rusland, muligvis den nu førende atomare våbenmagt i verden, at det bekriger USA, Storbritannien og NATO i en stedfortræderkrig, en krig, som kun tåbelige, uvidende mennesker i “Vesten” omtaler som “krigen mellem Ukraine og Rusland”. I betragtning af, at USA på et år har sendt våben og materiel for 112 milliarder dollars til Ukraine, et beløb der er større end hele Ruslands årlige militærbudget, og at al anden militær, logistisk og finansiel støtte fra NATO er kommet oveni, forekommer denne antagelse mere end berettiget.

Med Japans og Storbritanniens indgåelse  af den gensidige aftale om tilgængelighed i denne uge, der fremhæves som den mest betydningsfulde militæraftale mellem disse to lande siden 1902, og tilsvarende aftaler i USA ved de amerikansk-japanske “to plus to”-forhandlinger, er scenen nu sat for en konflikt med Kina, der skal påbegyndes så hurtigt som muligt, som den næste udvidelse af “Global NATO”. De “gamle, onde drømme”, der blev begravet af FDR og de allierede – som omfattede Rusland – i 1945, er ved at genopstå. Er Global NATO et nyt “Allgemeine SS” med atomvåben?

Hvem giver tilladelse til disse krige, der føres i USA’s og Europas befolkningers navn? Eftersom disse befolkninger bliver forarmet, ikke beriget, af krigene, hvad er da deres egentlige formål? Lederen af det russiske Sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev, kaldte i et interview den 10. januar med den russiske ugeavis Argumenti i Fakti, den ukrainske stedfortræderkrig for et “dække for et konglomerat af store selskaber, der regerer landet og forsøger at dominere verden…. De amerikanske myndigheder, der er allierede med storkapitalen, tjener de transnationale selskabers interesser, herunder det militærindustrielle kompleks. Det Hvide Hus’ selvhævdende politik, NATO’s uhæmmede aggressivitet, fremkomsten af AUKUS-militærblokken (Australien/Storbritannien/USA) og andre – er ligeledes en konsekvens af virksomhedernes indflydelse”, erklærede Patrusjev.

Uden en tillidsfuld atmosfære mellem modstandere, hvad enten de er indbildte eller reelle, i en verden domineret af den ultimative, endegyldige atomare krigsførelse – en klippe, hvis kant vi kommer stadig tættere på – kunne blot én enkelt fejltagelse være tilstrækkelig til at vælte menneskeheden ud over afgrunden. Vi vil ikke kunne omgøre denne fejl, når først den er begået. Den stadigt stigende risiko for, at en atomkrig kunne blive udløst på grund af en fejlvurdering eller på grund af en enkeltpersons, en nations eller endog et “konglomerats” galskab eller tåbelighed, betyder, at et ekstraordinært lederskab af højeste format – et betroet og troværdigt lederskab – må blive tilgængeligt for at rådføre sig blandt nationer, som ellers er indstillet på at føre krig.

Patrushev uddybede: “Midt i de grundlæggende forandringer i verden har selskaberne ét mål – at bevare systemet med global udbytning. Det ledes af en elite af forretningsmænd, som ikke er tilknyttet nogen stater. Under denne står de såkaldte udviklede lande og den “gyldne milliard”. Og længere nede befinder resten af menneskeheden sig, som foragteligt omtales ‘Den tredje Verden’.”

Befolkningsreduktion, herunder den dramatiske reduktion af den potentielle befolkningstæthed i hele regioner på Jorden, har utvivlsomt været resultatet af krigene i Irak, Afghanistan, Syrien, Libyen og forskellige områder i Afrika i de sidste 30 år eller mere. Det er indlysende, at Storbritanniens afdøde prins Phillip samt andre medlemmer af institutioner tilknyttet den britiske kongefamilie i forskellige dokumenter og formater gennem årene har foreslået, at det var hensigtsmæssigt, at Jordens befolkning ikke overstiger 1-2 milliarder mennesker. At fremme denne politik ville imidlertid i sig selv føre til en atomkrig, længe før denne politik blev gennemført.

“Stater og folkeslag er nødsaget til at forhandle om deres fremtid og skæbne, og for at gøre dette, har de behov for at lytte til ord fra internationale ledere og referencer, såsom paven, intellektuelle og lokale aktører, civilsamfundet, diplomater og alle fredsaktører”, har en person anbefalet. I denne uge optræder Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af det internationale Schiller-institut, på tre forskellige symposier med to formål: for det første som led i en international oplysningskampagne, der har til formål at foreslå en løsning, der kan vende udviklingen fra en ellers uundgåelig krig med “artsudryddelse”, og for det andet for at etablere en højere global freds- og udviklingsarkitektur, der ikke blot giver mulighed for permanent menneskelig overlevelse, men også for varig velstand.

Zepp-LaRouche berettede, at på hendes tirsdagssymposium på Schiller Instituttet: “Først og fremmest diskuterede vi konsekvenserne af [den tidligere tyske kansler Angela] Merkels løgn, enten at hun løj i begyndelsen, i den periode, hvor de lod som om de stadig forsøgte at gennemføre Minsk-aftalen; eller at hun lyver nu og siger, at hun aldrig mente det, og at det hele udelukkende var for at skaffe tid til, at Ukraine kunne genopbygge eller iværksætte oprustningen. Så vi diskuterede dette, og i den forbindelse gjorde jeg opmærksom på, at vi som følge af dette og mange andre aspekter nu befinder os på et ekstremt farligt stadie, fordi russerne har mistet al tillid til Vesten, om at man kan forhandle. Zelinskyj ønsker naturligvis heller ikke at forhandle, og angiveligt forefindes der endog en lov, som forbyder ukrainerne at forhandle, så længe Putin er ved magten. Under alle omstændigheder fremkom der mange argumenter, også fra Scott Ritter, fra den franske general Delawarde (pensioneret), fra den franske oberst Corvez (pensioneret), om at tiden til forhandlinger i bund og grund ikke er til stede, og at russerne vil fremtvinge en militær løsning på slagmarken. Og de var af den opfattelse, at Rusland er i stand til at vinde denne kamp.

“Jeg gjorde opmærksom på, at i betragtning af at NATO påstår, at Rusland absolut ikke kan vinde, at Ukraine nødvendigvis må vinde, at dette indebærer for mange farer, og at vi afgjort er nødsaget til at iværksætte en international mobilisering for at imødekomme tilbuddet fra pave Frans, der tilbød Vatikanet som mødested for ubetingede forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.” (Du kan se hele Helga Zepp-LaRouches præsentation og den omtalte konference her https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/06/live-conference-what-about-international-law-mrs-merkel/.

På grund af sin indsats er Helga Zepp-LaRouche i seks måneder blevet sat øverst på en “dræberliste”, der er udstedt af det ukrainske Center for Countering Disinformation (CCD). Denne liste er imidlertid ikke et produkt af Ukraine, men af det “internationale attentatkontor”, som, i hvert fald siden mordet på præsident John F. Kennedy, har elimineret eller neutraliseret personer, herunder Enrico Mattei og Aldo Moro fra Italien, Patrice Lumumba fra Congo, Malcolm X, Robert Kennedy og Martin Luther King fra USA, Jurgen Ponto, Hans-Martin Schleyer, Albert Herrhausen og Detlev Rohwedder fra Tyskland. Dette apparat gennemførte over 30 attentatforsøg mod den franske præsident Charles de Gaulle. Dette apparat forsøger nu at intimidere enhver, der har den moralske styrke til at påpege uretfærdigheden i den “globale NATO”-plan for tredje verdenskrig mod Kina, Rusland og enhver, der ikke anses for at være medlem af “anglosfæren”.

Derfor bør dette “bureau” for snigmord og intimidering nu ikke blot afsløres, men også afvikles. Nationernes fortsatte eksistens, og måske selve planeten, kunne afhænge af det. Det kræver blot, at man hidkalder den sande ånd af frihed og uafhængighed, som Dr. Martin Luther King eksemplificerede, idet han så på menneskeheden “fra bjergtoppen, for at gå væk fra krig ved at gå væk fra frygt”.

På lørdag deltager Ray McGovern, Garland Nixon, Cliff Kiracofe, Helga Zepp-LaRouche og andre i Schiller Instituttets symposium “Resurrect the True Mission of Dr. Martin Luther King”: Stop NATO’s Worldwar and Dismantle “JFK International Assassination Bureau”, lørdag den 14. januar kl. 16:00.

Foto: Ünsal Demirbaş, Pexels, CCO




Ud med det gamle, ind med den nye sikkerheds-/udviklingsarkitektur

Den 31. dec. 2022 (EIRNS) – “Der er ordsprog placeret rundt omkring i Kennedy Centeret, indhugget over marmoret over søjlegangene, når man går ind. På bagsiden mod Potomac står der et; det er et citat fra præsident Kennedy, der lyder: “Jeg ser frem til den dag, hvor Amerika ikke længere er bange for ynde og skønhed”. Og jeg tænkte straks, da han blev skudt, at det var derfor, han blev skudt. Vi er bange for ynde og skønhed.” – Ramsey Clark, forhenværende justitsminister i USA, citeret i dokumentarfilmen “Citizen Clark”

Hvordan kan vi ved årets udgang finde de virkemidler, hvormed vi kan inspirere folk i anglosfæren til at forsvare principper for statskunst, som de har glemt, aldrig lært eller endog aldrig hørt? At tvinge sandheden om Kennedy-mordet og ødelæggelsen af det amerikanske præsidentembede frem, for at lade anglo-amerikanske institutioner og ikke enkeltstående mordere ødelægge sagen, ville være en klar lektion i statskunst og et stærkt våben mod dem, der i dag vil føre os ind i en atomkrig med Rusland, således som de også forsøgte at gøre i 1962. En sådan sandhed er frygtelig, men også smuk. Den er befriende. Det er også den kvalitet af sandhed, som udtrykkeligt er indeholdt i de ti principper for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Disse principper fastslår, at vi og verden ikke behøver at være tragiske. Vi kan være mere end blot karakterer i et skuespil, som vi ikke har skrevet, som vi ikke har opført, og som vi ikke instruerer.

Kennedy-mordet var et mord på præsidentskabet, ikke blot på præsidenten. Senere skulle præsidentkandidat Robert Kennedy og “den mand, der var mest kvalificeret til at blive præsident”, pastor dr. Martin Luther King Jr. blive yderligere ofre for den blodige, hemmelige forbrydelse. 60 år senere har den næsten taget livet af den amerikanske republik. Den har dræbt andre nationer. Det er den forbrydelse, der ligger til grund for mordet på Libyen og dets leder, mordet på Irak og dets leder, det 42 år lange (1979) overgreb på Afghanistan, det igangværende mord på Syrien og mordet på amerikanske borgere i forbindelse med de uerkendte, men sande begivenheder den 11. september 2001. (Vladimir Putin og andre ledende personer i verden kender til de indgående detaljer om meget af dette). Nu må det kriminelle foretagende endegyldigt nedlægges, på Wall Street, i Washington D.C. og London, fordi dette snigmorderiske apparat taler om “halshugning af Moskva” og lignende forhold, der ville være blevet betragtet som vanvittige på højdepunktet af Den kolde Krig i 1950’erne og 1960’erne.

For at afsløre denne forbrydelse må folk, især amerikanere, tænke internationalt. De må tænke på at gennemføre Zepp-LaRouche’s ti principper, fordi modstanden mod dem kommer fra denne internationale og interne “hemmelige regering” og dens snigmorderiske bureau. Det er derfor, at Helga Zepp-LaRouche stadig står øverst på den ukrainske drabsliste. Det er de samme mennesker, der er imod Vatikanets initiativ til at søge en fredelig løsning på den allerede påbegyndte stykvise verdenskrig . Der er altid en højere magt end tyranni, herunder tyranni ved mord. Denne autoritet er sandheden, uanset hvor og af hvem den bliver fremsat. (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/ )

De ti principper for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur er på sin vis en aktuel omskrivning af Schiller Instituttets oprindelige mission. For 40 år siden, da idéen om instituttet første gang blev foreslået af grundlæggeren, Helga Zepp-LaRouche, håbede man, at et sådant institut ville blive hilst velkommen af amerikanske regeringsfolk og institutionelle aktører. Med udgangspunkt i Friedrich Schillers idé om, at “det er gennem skønhed, at man kan bevæge sig frem til sand frihed”, kunne det blive katalysator for en kulturel og strategisk dialog og en transformation af USA, hvorigennem de kulturelle forudsætninger og afgørende faktorer for en ny vestlig alliance kunne være blevet dannet i kølvandet på præsident Ronald Reagans vedtagelse den 23. marts 1983 af Det strategiske Forsvarsinitiativ (SDI). Dette “Nikolaj af Cusa”-forslag, der var uforståeligt for bl.a. USA’s udenrigsministerium, blev afvist, og Schiller Instituttet blev et uafhængigt projekt baseret på at rette op på netop det problem, som Ramsey Clark angav som den “højere årsag” til, at USA’s 35. præsident John F. Kennedy blev myrdet.

Schiller Instituttet har derefter under ledelse af sin grundlægger ført en række økonomiske, kulturelle og videnskabelige politikker gennem de fire årtier, hvor det har haft kontakt med mange regeringer og har fremmet dette arbejde på måder, som i dag giver det et udsigtspunkt fra “bjergtoppen”. Vi ved at nu, hvor dette år afsluttes, er tiden også løbet fra os; USA’s borgere står nu over for et valg. Hvad består dette valg i?

Videokonference-“mini-topmødet” ved årets afslutning den 29. december mellem Kinas præsident Xi Jinping og Ruslands præsident Vladimir Putin var alt andet end “mini” i sine konsekvenser. Blandt de to præsidenters gensidige henvisninger til hinanden som “min gode ven” blev det klart, at mindst lige så meget af betydning ikke blev udtalt, som der blev udtrykt offentligt. En ting, som dog ikke blev overset af flere af de venlige og fjendtlige kommentatorer, var, at præsident Putin henviste til, at der ville blive et øget militært samarbejde mellem de to nationer. Der vil med andre ord ikke opstå nogen splittelse mellem Kina og Rusland i strategiske spørgsmål. Mens CNN, Bezos Washington Post og britiske nyhedskilder magtesløst skildrede et billede af “to trængte ledere med massive problemer på hjemmefronten”, var andre mere skarpsindige. Alexander Mercouris og Alex Christoforou fra The Duran udtalte:

Mercouris: “Det var et meget, meget langt opkald. De talte om rigtig mange emner…. Putin nævnte, at der nu er et meget intenst militært samarbejde mellem de to…. Xi Jinping talte om, at deres partnerskab nu kommer til at få en global indvirkning … på alle dele af verden…. Og jeg tror, at enhver, der ser på den måde som disse to ledere taler, på interaktionen mellem de to lande, kan jeg ikke selv se dette som andet end en egentlig alliance….

Christoforou: “Hele denne konflikt har efter min vurdering … faktisk også sikret Kina større indflydelse på situationen i Taiwan, hvilket er noget, som USA ikke ønskede, men som er sket…. USA troede, at det modsatte ville ske. De troede, at Rusland ville blive svækket, og at det så ville tvinge Kina til at give mere efter for at opnå en slags forlig med Taiwan eller noget i den retning. Det modsatte er sket. Vesten er blevet svagere, Rusland er blevet stærkere, og det har hjulpet Kina.

Mercouris: “Absolut. Det er jeg enig i.”

For ti år siden i september i år, annoncerede en dengang ny præsident, Xi Jinping, Kinas Bælte- og Vej-Initiativ, og anmodede USA såvel som andre nationer om at tilslutte sig denne nye fremadrettede vej. Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche havde beskæftiget sig med Kina fra 1993 til 2013, tyve år før annonceringen af BVI, i en gensidigt nytænkende og frugtbar dialog om skabelsen af en ny platform for menneskelige fremskridt gennem “udviklingskorridorer”. Dette var en metode til at udvikle det indre af planetens kontinenter, i stedet for blot kystlinjer og floder, for første gang i menneskehedens historie. Et aspekt af disse udviklingskorridorer var en ny opfattelse af den integrerede produktionsproces, som f.eks. kommer til udtryk ved fabrikkens samlebånd, som et stadigt voksende sæt af transformationer “undervejs” i produktionen, herunder selve produktionslinjen. Mindre værktøjsmaskiner og mindre industrier til samling af dele langs udviklingskorridoren ville udgøre en integreret del af processen med at producere alt det, som var nødvendigt. Man kunne starte med komponenterne på oprindelsesstedet og slutte med færdige produkter ved ankomsten. På denne måde ville transportomkostningerne falde til under nul. Korridoren tjener ikke kun til at betale sig selv, men også til sin egen vedligeholdelse og omstilling. Højhastighedstog og magnetiske svævetog er derfor, set fra dette synspunkt, ikke, som den fysiske økonom Lyndon LaRouche understregede, blot jernbaner eller silkeveje. Kommunikationslinjer og rørledninger langs disse ruter, avancerede produktions- agrikulturelle knudepunkter, der forgrener sig fra hovedlinjerne, og de snesevis eller endog hundreder af byer, der vil blive skabt af sådanne linjer, ville indledningsvist blive drevet af fjerde og femte generation af kernefissionsanlæg og lidt senere af de allerførste hybridanlæg med kernefission og fusion. Det er et “win-win”-perspektiv for de næste halvtreds år på Jorden.

Husk at Vladimir Putin og Xi Jinping, kort før iværksættelsen af den særlige militære operation i Ukraine den 24. februar, mødtes i Beijing, og udsendte den 4. februar en “fælles erklæring fra Den Russiske Føderation og Folkerepublikken Kina om de internationale forbindelser ved indgangen til en ny æra og den globale bæredygtige udvikling”. (http://en.kremlin.ru/supplement/5770 ) I dette dokument erklærede de to ledere følgende:

“Parterne søger at fremme deres arbejde med at sammenkæde udviklingsplanerne for Den eurasiske økonomiske Union og Bælte- og Vej-Initiativet med henblik på at intensivere det praktiske samarbejde mellem EAEU og Kina på forskellige områder og fremme øget sammenkobling mellem Asien-Stillehavsregionen og den eurasiske region. Parterne bekræfter på ny deres fokus på at opbygge det større eurasiske partnerskab parallelt med og i koordination med Bælte- og Vej-opbygningen for at fremme udviklingen af regionale sammenslutninger samt bilaterale og multilaterale integrationsprocesser til gavn for befolkningerne på det eurasiske kontinent.”

Nogle i anglosfæren, som f.eks. journalisten Patrick Lawrence, erkendte den reelle betydning af det, der her blev fremført. “Det er altid vanskeligt at forstå nutiden som historie af den simple grund, at vi lever i den og ikke kan iagttage den historisk uden store anstrengelser. Men vi gennemlever en overgang i det 21. århundrede, hvis langsigtede betydning er svær at overvurdere. Fremtiden er på vej, for at sige det på en anden måde…. Dette er overordentlig positivt.

“Vi fortolker Den fælles erklæring om de internationale forbindelser ved indgangen til en ny Tidsalder”, for at forkorte dens lange titel, som et dokument af historisk betydning. To nationer har underskrevet denne, og det er for tidligt at foregribe, hvordan den vil blive modtaget af andre, især af indflydelsesrige ikke-vestlige nationer som Indien og Iran. Teksten til erklæringen, som den er oversat af Kreml, findes her og er særdeles læseværdig. Med hensyn til de følelser, de principper, den hylder, og dens potentielle betydning, kan vi sidestille den med den erklæring, der kom ud af Bandung-konferencen for de alliancefri nationer, som Sukarno var vært for i et indonesisk bjergområde i foråret 1955.

“Dette bør gøre det klart, hvad vi mener med historisk.”

Xi Jinpings internationale forslag – ” Sundheds-Silkevejen” den 16. marts 2020 for globalt samarbejde i kampen mod nye pandemier; det Globale Udviklingsinitiativ fra september 2021; og hans Globale Sikkerhedsinitiativ efter den særlige militære operation den 21. april 2022, Globalt Udviklingsinitiativ (september 2021) – kredser alle om den samarbejdsvillige intention, som den fælles erklæring fra 4. februar om internationale relationer fremmer. Hvordan får Schiller Instituttet og LaRouche-organisationen den transatlantiske sektor “med om bord”?

De ti principper er det “cusanske” værktøj, der kan anvendes til dette formål. Groft sagt: For at diskutere Xi’s Sundheds-Silkevej med dem, der erklærer sig “anti-Kina”, skal man bruge det tredje princip: “Den forventede levetid for alle levende mennesker skal forlænges til det fulde potentiale ved at skabe moderne sundhedssystemer i alle lande på planeten. Dette er også den eneste måde, hvorpå de nuværende og fremtidige potentielle pandemier kan overvindes eller forhindres.”

For at diskutere det Globale Sikkerhedsinitiativ, se på det syvende: “Den nye verdensomspændende sikkerhedsarkitektur skal gøre op med begrebet geopolitik ved at bringe opdelingen af verden i blokke til ophør. Der tages hensyn til samtlige suveræne nationers sikkerhedshensyn. Atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben skal straks forbydes. Gennem internationalt samarbejde kan der udvikles midler til at gøre atomvåben teknologisk forældede, sådan som det oprindeligt var hensigten med det forslag, der blev kendt som SDI, foreslået af LaRouche og fremsat som et tilbud til Sovjetunionen af præsident Reagan.”

For at diskutere det Globale Udviklingsinitiativ anvendes det femte princip: “Femte: Det internationale finansielle system skal reorganiseres, så det kan yde produktive kreditter til at opnå disse mål. Et referencepunkt kan være det oprindelige Bretton Woods-system, som Franklin D. Roosevelt havde tænkt sig, men som aldrig blev gennemført på grund af hans alt for tidlige død, og de Fire Love foreslået af Lyndon LaRouche. Det primære mål med et sådant nyt kreditsystem må være at øge levestandarden markant for især nationerne i det Globale Syd og for de fattige i det Globale Nord.”

Uanset hvilke åbenlyst fremmedfjendske – eller værre – ideer folk ønsker at ytre om Kina, Rusland eller andre nationer, må vi gøre tingene fuldstændig klart for dem. Overalt, hvor man praktiserer statskunst som en kunst inden for fysisk økonomi og forædling af menneskeheden, og hvor dette udmøntes i en voksende befolknings stigende levestandard, forventet levealder, læse- og skrivefærdigheder og faglige kvalifikationer, udgør denne praksis den relative standard, der skal forsvares for hele menneskeheden, uanset hvilken form den tilsyneladende ideologiske, religiøse eller praktiske udformning antager. Engang var dette et stolt særkende for den amerikanske mentalitet, når den var bedst.

Det var denne optimistiske amerikanske indstilling, der lå til grund for JFK’s taler på American University og i FN i 1963, hvor han bestræbte sig på at skabe et principielt fællesskab med det, der forekom at være USA’s værste fjende, snarere end en fraktion for militære fordele i en evig krig, som ej kunne vindes, og som en dag ville udslette planeten. Hans idé var smuk, men der var dem, som var bange for ham og myrdede ham.

Man kan imidlertid ikke myrde en idé, så længe der er nogen, der er modige nok til at overveje den. Den tilstand – “frygt for nåde og skønhed” – som blev beskrevet af den afdøde amerikanske justitsminister Ramsey Clark (som først var advokat og senere ven af Lyndon LaRouche), behøver ikke, ja, bør faktisk ikke længere være, den nuværende tilstand i USA. De ti principper er, når de anvendes som et våben mod krigens mestre, nøglen til at frigøre det amerikanske folks indre bedre engle, ikke for deres egen skyld, men for verdens skyld. De gamle onde drømme om imperiet bør begraves med udgangen af dette år. I det næste år, hvor vi taler om mordet på den amerikanske stat, der er blevet begået af præsidentens internationale institutionelle mordere, kan vi gøre os fortjent til den tillid, der kræves fra andre nationer for at navigere i de farligste farvande, som menneskeheden nogensinde har navigeret i. Vi har sandhedens autoritet og den ” storslåede skønhed ” i de ti principper for en ny arkitektur, og vi behøver ikke mere. Det ligger i vore hænder.




De vestlige økonomier synker ind i malstrømmen,
nægter redningskrans fra samarbejde med Kina og Rusland

Den 28. dec. 2022 (EIRNS) – Strategisk dumhed har sine konsekvenser. Ved ubarmhjertigt at presse på for et opgør med Rusland om NATO’s udvidelse i Ukraine og med Kina om Taiwans uafhængighed, afkobler det finansielle etablissement, der holder tøjlerne i USA, Storbritannien og EU, Vesten fra dets eneste håb om langsigtet overlevelse: en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der kan overvinde den nuværende sammenbrudskrise i det transatlantiske finanssystem.

Den russiske regering forholder sig til den virkelighed, den står over for. Udenrigsminister Sergey Lavrov gav i går et omfattende interview til TASS, hvor han uden omsvøb udtalte: “Det er ganske enkelt en umulighed at føre en normal samtale med Bidens regering, som erklærer et strategisk nederlag for vores land som et af sine mål”. Han tilføjede, at “EU’s Bruxelles fulgte i USA’s og NATO’s fodspor for at udkæmpe en hybridkrig mod os”, og at “der naturligvis ikke længere vil være ‘business as usual’ med sådanne modparter”. Lavrov uddybede konklusionen: “Gudskelov er verden ikke kun Den Europæiske Union for os, og vi har adskillige venner og ligesindede nationer andre steder.” (https://mid.ru/en/foreign_policy/news/1845618/ )

Russerne lader pengene følge deres ord. Minister for naturressourcer og miljø, Alexander Kozlov, meddelte, at fremtidig efterforskning af naturgas hovedsageligt vil finde sted i landets østlige del for at fokusere på eksport til Kina og andre asiatiske lande. “Der er ikke én, men flere rørledninger på vej i østlig retning”, sagde han. Handelsminister Denis Manturov meddelte ligeledes, at Ruslands verdensompændende metalproduktion og eksportkapacitet nu vil blive omdirigeret til Kina, Tyrkiet, Sydøstasien, Latinamerika og Afrika.

I mellemtiden er det eneste, der vokser i den transatlantiske sektor, finansspekulation, hvor de samlede finansielle aggregater på verdensplan – hvoraf 80 % er afledte væddemål, der er understøttet af nul reel økonomisk aktivitet – hurtigt nærmer sig 2 billiarder dollars. Dette kan umuligt betales tilbage, men for at holde denne finansielle boble i gang er den reelle fysiske økonomi i de sidste 50 år blevet plyndret til bristepunktet. Resultatet har, som Lyndon LaRouche advarede om i årtier, været et fald i den potentielle relative befolkningstæthed, med forudsigelige konsekvenser: krige, faldende levestandard, pandemier, ødelæggelse af narkotika og i sidste ende direkte befolkningsreduktion.

Se blot på USA i dag, hvor den gennemsnitlige forventede levealder er faldet på blot to år fra 78,8 år til 76,4 år. Et sådant sammenbrud er ikke sket i 100 år i dette land.

Som Lyndon LaRouche advarede for næsten 40 år siden i sit mesterværk fra juni 1983, “There Are No Limits to Growth” (Der er ingen grænser for vækst):

“På det tidspunkt, hvor samfundets potentielle relative befolkningstæthed falder til under den eksisterende befolknings befolkningstæthed, træder dommedagens fire ryttere ind. Hungersnød fremmer desperate stridigheder. Krig og blodige civile uroligheder forværrer hungersnødens vilkår. Den hungersnødramte befolkning bliver en kilde til sygdomme, der udvikler sig til epidemier og pandemier, som det var tilfældet i Europa i begyndelsen af det 14. århundrede. Nedbrydningen af landbruget og de hygiejnisk/sanitære institutioner fremmer udbrud af smitsomme sygdomme. Samfundet overvældes, kollapser eller ændrer pludselig adfærd.”

Denne påkrævede drastiske ændring er ved at blive kortlagt af LaRouche-bevægelsen, der ledes af Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche. Som en del af Schiller Instituttets kampagne for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, har Zepp-LaRouche sammen med snesevis af andre politiske og sociale ledere fra hele verden rettet et åbent brev til pave Frans til støtte for dennes tilbud om, at Vatikanet skal fungere som mødested for forhandlinger mellem alle parter i Ukraine-konflikten uden nogen forhåndsbetingelser. I brevet hedder det bl.a:

“Vi har til hensigt at indkalde til et fjerde seminar for politiske og sociale ledere i verden, med henblik på at stoppe faren for atomkrig, i begyndelsen af 2023 for at fremme dette fremstød for fred og forhindre faren for atomkrig, og opfordrer en repræsentant fra Vatikanet til at deltage.”

Læs, rundsend og støt denne opfordring, og få andre til at gøre det samme. https://schillerinstitute.com/blog/2022/12/20/open-letter-to-pope-francis-from-political-and-social-leaders-support-call-for-immediate-peace-negotiations/




Webcast med Helga Zepp-LaRouche: Vi kan få en uventet overraskelse inden årets udgang

Den 2. dec. 2022 (EIRNS) – Webcast med Helga Zepp-LaRouche

HARLEY SCHLANGER: Goddag, jeg er Harley Schlanger, og velkommen til vores ugentlige webcast med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og formand for Schiller Instituttet. I dag er det den 1. december 2022.

Som vi har rapporteret for nylig, vokser faren fortsat for at snuble eller fumle sig ind i en atomkrig med aldeles ukontrollerede udtalelser fra forskellige NATO-embedsmænd, amerikanske embedsmænd, som briterne støtter: Så vi vil starte med en gennemgang af dette, fordi det generelt ikke bliver afdækket på en fyldestgørende måde for det vestlige publikum. Helga, du nævnte tidligere udtalelsen fra Ryabkov: Russerne tager situationen meget alvorligt, ikke sandt?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Viceudenrigsminister Ryabkov udtalte, at han er ganske bekymret over, hvor afslappet folk taler om en begrænset atomkrig i Europa, at det er meget farligt, og det er præcis det, jeg har understreget ved de seneste taler og konferencer. Hvis man begynder at tro, at det er naturligt at bruge et atomvåben, så overskrider man virkelig grænsen. Vi har flere videoer på vores hjemmeside – og se dem venligst – hvor vi meget tydeligt viser, hvad der sker i en atomkrig [https://www.youtube.com/watch?v=X0zlyfhz7hk]. Det er civilisationens undergang, og det er det som disse mennesker er i færd med at lege med.

Det er altså ikke folk, der er sådan, det er regeringerne: Det er NATO-regeringerne, det er den amerikanske, den britiske og den tyske regering (og vi kommer til det om lidt), men det er ikke befolkningerne. Vi har i mange diskussioner, i Europa, i Tyskland – især dér, fordi jeg tror, at der er større bevidsthed om hvad krig er, end det er tilfældet i USA – folk er ved at blive ret desperate, fordi de ser hvordan flere våben sendes til Ukraine, som blev nævnt igen på NATO’s udenrigsministermøde den 29.-30. november, eller ideen om, at der ikke er nogen grænse for støtten til Ukraine, hvad det så end betyder. General Kujat (pensioneret) har dybest set ment, at hvis man påstår det, overdrager man en del af sin statsmagt til den ukrainske regering, for det er op til dem at afgøre, hvornår det er nok. Dette er ved at bevæge sig ind i en meget farlig retning.

Derefter følger disse usaglige udtalelser fra Ursula von der Leyen om, at EU vil konfiskere de russiske aktiver, som europæiske banker på en eller anden måde har fået fat i, hvilket blev imødegået meget skarpt af Maria Zakharova, talskvinde for det russiske udenrigsministerium. Hun erklærede, at de vil reagere, det er endnu ikke klart hvordan, men hvis det sker, vil de træffe lignende foranstaltninger: De kan konfiskere europæiske virksomheders ejendom: Dette er en spiral med optrapning, som helt og aldeles er imod Europas interesser.

For ganske kort tid siden så jeg yderligere en video af Scott Ritter fra en tysk platform ved navn “Counterpole” – Gegenpol – og jeg kan kun anbefale jer alle at se den, fordi han udfordrer nu den tyske befolkning for anden gang [https://www.youtube.com/watch?v=RL6Su8YARJg] eller tredje gang på en meget direkte facon, hvor han udtaler: Hvad er denne regering? Har de været medskyldige i sabotagen af Minsk-processen? Tyskland og Frankrig havde ansvaret for at sikre, at Minsk-aftalen ville blive gennemført, og de foretog sig tydeligvis ikke noget i flere år. I mellemtiden har Ukraines tidligere præsident Porosjenko meget åbent tilkendegivet, at “de udelukkende lod som om, at de ville gå med i Minsk-aftalen, som alligevel aldrig rigtig blev gennemført, for at have yderligere fire og et halvt års tid til at træne de ukrainske tropper op til NATO-standard”.

Så Scott Ritter påpeger på en meget polemisk facon: “Hvad er der galt med den tyske regering? Vidste de noget om det? Vidste de, at hele Minsk-arrangementet var en fuser for at forberede de ukrainske tropper på kampen mod Rusland? Eller, hvis de ikke vidste det, er de så en del af NATO?  Han siger i bund og grund, hvilket desværre er ret indlysende, at denne tyske regering bare tumler af sted, at de ikke tager initiativ til noget, at de reagerer; i mellemtiden er den tyske økonomi ved at blive skudt i sænk. Amerikanske LNG- [gas-] og andre virksomheder opnår en gigantisk fortjeneste, mens de europæiske økonomier bryder sammen. Vi er på vej ind i det største sammenbrud af industrien i den tyske økonomi, men derefter vil det på grund af den tyske økonomis størrelse og betydning for hele Europa føre til en gigantisk økonomisk nedtur for Europa! Ritter spørger altså ganske polemisk: Er det jeres venner? Er det jeres allierede?

Jeg mener, at det er en utrolig situation. Han siger endda i endnu skarpere toner, at disse embedsmænd, der accepterer denne politik, begår forræderi mod det tyske folk.

Det er stærke ord, men hvis man tænker på, hvad der er på spil, og hvilken utrolig propagandakrig der udkæmpes, hvor NATO-landene og de såkaldte vestlige demokratier lader som om, at de er de gode, og Rusland og Kina og alle disse “autokratiske regimer” er de onde, ser virkeligheden helt anderledes ud; befolkningen bliver imidlertid tilpasset til at følge med, men de går med til deres egen undergang. Så på en måde er det bedre, hvis folk polemisk rejser disse spørgsmål, før det er for sent, men det er en meget, meget farlig situation.

Resten på engelsk:

SCHLANGER: You mentioned von der Leyen, and one of her statements was on making Russia and its oligarchs pay to compensate Ukraine. She said, “We have the means to make Russia pay,” which sounds a lot like Biden, when he promised that the Nord Stream pipeline would not be brought online. Now, at the same time, the European Union issued a call for a special court for a war crimes tribunal to prosecute Russian senior officials. I don’t think they ever did that for the U.S. policy of Cheney and others to destroy Iraq, Afghanistan—Hillary Clinton and others in Libya—this is the height of arrogance coming from the European Commission and von der Leyen, isn’t it?

ZEPP-LAROUCHE: And hypocrisy. You know, it is that an Iraqi court right now has indicted Trump and Pompeo for the assassination of Iranian General Qasem Soleimani on Iraqi soil. So, at least, there is some reaction of this sort. But you are absolutely right, the blatant hypocrisy and double standard of accusing Russia and China for everything, but the West is condoning these things and covering it up, and this is definitely something we have to raise.

SCHLANGER: You had mentioned some of the problems coming out of Germany from the German government. German President Steinmeier had made some comments. There just seems to be no end to the piling on, to make it seem as though Germany is the most loyal member of NATO.

ZEPP-LAROUCHE: Yeah. Steinmeier is now so concerned about human rights in China, and the protests against the COVID measures. On that, I should just note, if you calculate how many people died in China, 5,700; and if you extrapolate the number of people living in China, which is more than three times, almost four times as much as the United States—if China would have had the same death ratio as the United States, they would have had 4.7 million deaths, and compare that to the 5,700. So, it is quite possible that some people are annoyed by the continued measures China is taking for its zero COVID policy, but these are a few thousand people as compared to 1.4 billion in the whole country.

And the idea that Steinmeier is so concerned about their freedom of expression, I can only laugh about that: Because one German court, and I think the Bundestag as well had made a legislation, confirmed a change in paragraph 130 of the Criminal Code, article 5, which was an attachment to other legislation, and it means a tremendous sharpening of the law against so-called “incitement.” According to that, if you cover up any war crimes, or if you say something which could lead to an increase in hatred, but, as several legal experts have noted, this is such a rubble paragraph, that it gives room for the courts and police, it opens up the floodgate to completely suppress any opinion! If you take that together with another atrocity, namely an EU guideline for teachers, whereby they’re supposed to “pre-bunk” pupils, that is, children, against Russian propaganda. Now, “debunking” means if somebody says something bad, you can always debunk it: You say this is not true, and say what you think is the truth. But “pre-bunking” means that you inoculate people in such a way that they don’t even get the idea to ask questions. So they have made a whole list of things you are not allowed to say, for example, “NATO expansion is hurting the interest of Russia”; “NATO is aggressive”; and there’s a whole list of things, or there is even a pre-history to the war in Ukraine, all of these things are supposed to be forbidden. And pupils, that is, children, are supposed to be psychologically vaccinated against any such interpretation.

Now, in my view, this is not “freedom of expression” Mr. Steinmeier, this is a dictatorship. This is mind control. And we are now doing an investigation into the various, many, many efforts to completely manipulate the debate. Many people complain about the fact that there is no more discourse, you cannot have different opinions; and I’m afraid this does not mean we are living in a democracy, it means we are living, increasingly, in an authoritarian regime.

SCHLANGER: On this note, an interesting development this last week, Nina Jankowicz, who was run out as the attempted disinformation czar in the United States, has now returned as a registered British agent. So it makes it clear where these narratives are coming from.

I’d like to bring up, on this question, the proliferation of discussion from the Pentagon and leading officials, of the threat from China. One of the topics taken up at the NATO foreign ministers’ meeting, with Blinken and [NATO head] Stoltenberg joining arms on this, was the need to have a global NATO, to confront China. You have all sorts of developments around this. Helga, what do you have on that?

ZEPP-LAROUCHE: The Pentagon must put out their annual global “China Military Power Report,” where they characterize China as a pacing threat, and they say that the idea of China that they want to have a “rejuvenation” of the Chinese nation by 2049 is a pacing threat, an existential threat to the United States. [https://www.defense.gov/CMPR/] Now, that shows you how absolutely ideological these people are. I’m familiar with the effort of China, or the programmatic intention to have this rebirth of the Chinese nation. Now what is wrong with that? China has been in history for millennia—and I emphasize, for millennia—the leading scientific and cultural nation in the world. That only stopped basically around the 15th century; and then they had the “century of humiliation,” which was the 19th century, and then they had the struggle which led to the formation of the People’s Republic of China, in 1949. And they have now defined as a goal that they want to have the rejuvenation of China by the 100th anniversary of the founding of the People’s Republic of China, by reviving the 5,000 years of history, by creating a modern socialist, culturally advanced, democratic country which is supposed to create happiness for the people.

Now, from everything I know, and I’m in contact with China experts from Western countries—from Germany, from Spain, from Italy, from Denmark, from other places. And people who are China experts, that is, not that you are blind to what is happening in China, but that you know something about Chinese history, Chinese economics, Chinese policies, that all the things that are being said about China, in terms that they want to change the world order to replace the American empire with a Chinese empire, it’s just completely wrong! It does not go along with what Chinese history is. And in a certain sense, it is their absolute sovereign right if they want to revive their tradition of being a great cultural, civilizational nation. And I think this is completely crazy, and it really something people should not fall for.

So I really think that the idea of the United States and China being in an adversarial relationship, who can it help? Not the United States, not the American people, but the British. And the British have put out another report: They have a Council on Geostrategy, it’s called. They have just put out a report, about being concerned about the Himalaya, and that has been a British Empire concern since way back, when, because of their manipulation at the point of Indian Independence, they split what are today Bangladesh and Pakistan from India; and they defined certain areas in the Himalayas as contested areas between India and China, for only one purpose—to keep stirring it up for future conflict. And in this report, they define the Himalayas as the “northern front of the Indo-Pacific” scenario. (https://www.geostrategy.org.uk/research/geopolitics-in-the-himalayas-towards-a-british-strategy/ )

This is ridiculous! The countries of Asia do not want to be pulled into this geopolitical confrontation, having to choose between the United States and China. And it is quite interesting that the Japanese representatives at the recent meeting of the Trilateral Commission, they invited the press for the first time to participate, and then, these Japanese participants said—warning from the Trilateral Commission of all places—they warned the U.S. not to force the countries of Asia to choose, because if they would be forced to choose, they would choose China.

So the sentiment of Asia is not to be pulled into this confrontation, but they want to cooperate in the BRICS-Plus, the Shanghai Cooperation Organization, and the Eurasian Economic Union (EAEU), in all of these countries are moving under the pressure of the sanctions, with the exclusion of Russia from the SWIFT agreement, they’re now moving to create their own financial system; and the West is pursuing policies which are contrary to the interest of the nations of Europe and the United States. So we should really not fall into this trap.

SCHLANGER: I think it’s interesting: This Council on Geostrategy is essentially putting forward the old arguments from the Great Game, as you mentioned, from the mid-19th century, as part of this pivot to Asia, and we see Adm. Charles Richard, who can’t seem to keep his mouth shut on these things, once again surfacing, talking about China as the “big one,” it’s coming up soon. But at the same time, we just had this very interesting vote in Taiwan elections, where it appears as though the people of Taiwan don’t want the United States to force them to choose independence. What’s your assessment of this?

ZEPP-LAROUCHE: This is very interesting, because the DPP, the party of President Tsai Ing-wen, they just lost in a local elections in 21 jurisdictions, they only won 5 and Kuomintang (KMT) won 13. President Tsai resigned as the party leader of the DPP (she’s still Taiwan President), but it is very clear this was an overwhelming vote by the Taiwanese people for peace, they don’t want this confrontation. And the interesting thing is, this was not reported by the Western media at all. If you didn’t know about it, you would not find this information except as maybe a tiny note in one or two papers—but at the same time, there were massive reports about the “huge” demonstrations in China of maybe a couple of hundred people, with the white piece of paper, and it has all the signs that it was exactly like it happened in 1984 with the Tiananmen Square demonstration, that a lot of these people have been paid by foreign intelligence services. Some of them have confirmed that, already.

So you see how the manipulation occurs. But that does not change the fact that China is moving ahead. They just have sent three taikonauts to their Chinese space station, where they will be there for a short period of time with the three taikonauts who were already there. Then those three will return and new taikonauts will take over the post. Now, this is incredible, you know, and that is not reported as a great accomplishment.

And what’s even bigger, in my view, is the fact that the thermonuclear fusion research facility in Hefei just announced that they are confident that they will be able to have a continuous plasma fusion process by 2028 and that they will be able to put fusion-generated electricity directly into the grid by 2035! Now, that is an accomplishment for all of mankind, because once we have thermonuclear fusion, we have energy security on Earth, and that will mean that one major reason for war and conflict will be gone—but that is not newsworthy to these geopolitical warhawks. But that does not mean that China is not moving ahead on that, for the benefit—and they just have basically donated a tokamak fusion reactor to Thailand, for which they manufactured all the parts in China, and then is shipping it to Thailand. And that is what’s newsworthy, but that’s not being reported.

SCHLANGER: It’s mind-boggling when you look at the media, trying to find out what’s going on, and it’s nothing but a City of London/Wall Street continuing narrative.

You brought up the question earlier of mind control and the use of narratives, and censorship, and threats, open threats: that’s what the Committee to Counter Disinformation (CCD) of Ukraine is being used for by NATO to silence opposition. What do you make of the possibility that the situation around NATO unity is in grave danger. There was a former Reagan administration official, Bruce Fein, who came out this last week saying the United States should leave NATO. Do you see more of that tendency developing?

ZEPP-LAROUCHE: I think so. Obviously, there are these demonstrations in all of Europe, in Italy, in France, in Belgium, in Germany, where people demand a stop in sending weapons to Ukraine, a stop to the sanctions, a stop to the inflation of the energy prices. So there is a lot of motion, and there is a big divide between the populations and the governments, that’s one thing. Then, there is obviously rifts in the trans-Atlantic unity. Politico for example, has an article in which they quote an unnamed EU official expressing anger about the fact that the American energy firms are becoming mega-rich, while Europe is going into a deep depression because LNG gas is being sold to Europe; it is four times as the energy prices were before, or even more.

So there are these tensions, and naturally, von der Leyen is on a rampage against Hungary. If they keep doing that, you may have Hungary exit—Hungexit, you would call it. And the EU is in general not in such a unity, whatsoever.

I think there are lone voices which make it into the news, like Oskar Lafontaine has made very sharp statements. [https://www.nachdenkseiten.de/?p=90778] He has a new book out, in which he also demands that Europe should take its own self-interest. And there are some people who recognize that. But I think it’s far below what would be necessary. Because we are, right now, with this government—Chancellor Olaf Scholz is one thing; he has a mixed character; but I think Economy Minister Robert Habeck is completely ruining the Germany economy! If people are freezing to death in the winter, they can thank Habeck! If we get into a war with Russia, thank Baerbock: This woman, who is supposedly the foreign minister, she has no knowledge, she’s the most uninformed, most inadequate foreign minister Germany ever had! She has no knowledge of Russia, she has no knowledge of culture. She’s just a NATO tool, and the sooner people wake up to that, the better.

SCHLANGER: And then, in terms of shaping the opposition, you released this document of the 10 fundamental principles for achieving peace and security. (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/) Last week, when we talked about this, we asked people to engage with us in a dialogue, circulate it, become involved in promoting it. We’re seeing some motion on that, but how do you see this moving? It seems to be somewhat slow, but starting to move.

ZEPP-LAROUCHE: I think many of the participants in the conferences are quite active. [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/21/conference-stop-the-danger-of-nuclear-war-now/] That may not show every day, because it takes time. We have the call by Mexican Congressman Robles, calling on elected officials all over the world. (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/16/letter-to-current-and-former-legislators-of-the-world/ ) That is moving. Then, the former President of Guyana Donald Ramotar just wrote a very biting article, which I find actually useful, because he says, the former colonial powers of Europe, are now the colonies. And he basically says the same thing as Scott Ritter, but he says it from the standpoint as a former President of a developing country.

So a lot of things are happening, and I can only say, it’s important to discuss these principles, because there’s also a discussion, are these 10 principles a programmatic statement? No, they are not. They are not a program: There’s a difference between a program, where you say we want to have certain projects economically, or Glass-Steagall or whatever. These are supposed to be principles which define the orientation of the effort: Like the Peace of Westphalia accomplished the very important principle that if you want to have a peace order, you need to take into account the interest of the other. That’s a principle, that’s not a program. And the idea to eliminate poverty, to absolutely have sovereignty, and the partnership of sovereign countries, these are principles, and not a program.

So, I can really only encourage people to engage in a discussion, because, it is the question, in light of the danger of nuclear extinction and a collapsing Western system, an emerging new system coming mainly from the BRICS countries and the Global South, can we give ourselves a political order which allows the long-term survivability of humanity? And that is something everybody should be concerned with, because if you’re not concerned with it, the oligarchy, for sure, is, and you’re just leaving them the room to make the rules.

SCHLANGER: So I think the point is, the discussion goes into the philosophical realm, not the pragmatic realm, and your husband, Lyndon LaRouche, was always insisting that one of the weaknesses of people engaging in politics is that they’re looking for short-term pragmatic solutions, when, in fact, the solutions exist on a higher level.

ZEPP-LAROUCHE: Yes, this is why we not only have the effort to build a world movement of world citizens, in line with Friedrich Schiller, who stated there is no contradiction between a patriot and a world citizen. And the idea that people have to start thinking about the one humanity first, to think as a world citizen, is really a very important question, because you will not be able to solve this incredible conflict if you are thinking only in terms of national or regional considerations. And that is why the adjunct campaign, if you want, is very important: Namely, we have started to have our own Schiller choruses in many corners of the world, to perform this beautiful canon “Dona Nobis Pacem”—Give Us Peace—which is not only an expression of the desire to have world peace, it’s appeals to the higher nature of human beings. And we have now choruses singing in France, in Denmark, in Germany, in the United States, and we want to encourage any choir, church choir, other choirs, to join with us and sing this canon, as an expression of wanting to have world peace and avoid the annihilation of the human species. [https://www.youtube.com/watch?v=UXMhxZ2KBlw] So, go to our website, look at some examples, and become inspired, because that is bringing in this higher quality of humanity which is needed right now.

SCHLANGER: And also, in the Schiller Institute website, while you’re there, download Helga’s 10 principles for peace that she drafted as part of the followup to the meeting on Nov. 22 (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/). And you can also watch that video, because it’s very relevant for this discussion

Get involved in the discussion, send us your thoughts! You can always contact us through https://schillerinstitute.com.

Helga, anything else?

ZEPP-LAROUCHE: No. But I think we’re going now into Advent, the Christmas period, where people are distracted by a lot of running around, shopping. And I am afraid that we are in for a surprise: There are now reports, both from Col. Douglas Macgregor (ret.) who said that he sees signs for a coming Russian offensive. Then there are Western reports about satellite pictures that 500,000 troops are amassing and a lot of activity is indicating that a new Russian offensive may be in the works. Various Ukrainian officials have said that they want to “take back” Crimea; British think tanks have said it should happen this year. So, I’m not so sure that we will have a peaceful Christmas, but that we may go into a period of heightened danger to civilization. And that’s why the idea to have an end to this war, to have negotiated solutions, diplomacy, is more urgent than ever. And obviously, the catalogue of a new security architecture is really what is required.

SCHLANGER: You can join us in building that new security architecture. And again, if you’re not a member, become a member of the Schiller Institute! (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/membership)

So, Helga, thanks for joining us again this week. And if all things work out, we’ll see you again next week.

ZEPP-LAROUCHE: Till next week.




Panel 1: At standse dommedagsuret – det fælles gode for hele menneskeheden
Helgas tale

Den 22 november, 2022. [delvis udskrift af panel 1-talerne]

DENNIS SMALL: Den første taler i dag er Helga Zepp-LaRouche. Hun er stifter af Schiller Instituttet.  Hun er den ledende kraft i Schiller Instituttet og i LaRouche-bevægelsen internationalt, og hun er naturligvis hustru og enke efter Lyndon H. LaRouche samt hans nærmeste politiske samarbejdspartner i over 50 år.

Hun vil holde dagens hovedtale under overskriften “Principper for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur”.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg hilser jer velkommen, hvor end i måtte befinde jer.

Det, der har bragt folk fra hele verden sammen til denne konference, er erkendelsen af, at menneskeheden står ved en skillevej.  Der er helt klart en fare for, at den nuværende geopolitiske konfrontation mellem de kræfter, der ønsker at hævde, at den vestlige liberale demokratimodel bør være den eneste “gode” og accepterede model, og de kræfter, der insisterer på, at idéen om en unipolær verden uigenkaldeligt er fortid og allerede er blevet erstattet af en multipolær verdensorden, kan medføre en atomkrig. En sådan krig kunne blive udløst, med vilje eller ved et uheld, i nær fremtid som følge af stedfortræder-krigen i Ukraine. En sådan krise kunne bryde ud inden årets udgang, hvis de forslag, der blev fremsat tidligere i år af folk som Malcolm Chalmers, vicegeneralsekretær for Royal United Service Institute (RUSI), om at “koge den russiske frø” ved at fremprovokere en “Cuba-krise på steroider”, som han siger, gennemføres som følge af et ukrainsk forsøg på at generobre Krim. Rusland kunne opfatte dette som en eksistentiel trussel og aktivere sit atomarsenal på højeste alarmberedskab og true med at anvende det, siger Chalmers. “Det ville være et øjeblik med ekstrem fare”, siger han, men på grund af den ekstreme overhængende fare i en sådan situation kunne det gøres “enklere” for alle parter at finde kompromiser.

At foreslå en politik, der har til formål at drive den strategiske konflikt til randen af menneskehedens udryddelse, afføder ikke engang en kommentar fra regeringerne i den regelbaserede ordens åh-så-gode regeringer, men at argumentere med fakta om, at den russiske intervention i Ukraine har en forhistorie, kan i værste fald give en fængselsstraf i henhold til en ny lov, der blev vedtaget af det tyske parlament den 20. oktober, med en ændring af straffelovens artikel 130, stk. 5.

I tråd med dette britiske perspektiv er tilsyneladende Ukraines viceforsvarsminister Havrylov, som netop i et interview med Sky News har udtalt: “Vi kan trænge ind i Krim inden udgangen af december”, og understregede om generobringen af Krim: “Det er kun et spørgsmål om tid. Selvfølgelig vil vi gerne gennemføre det hurtigst muligt.”

Briterne er tilsyneladende villige til at udmærke sig ved at skabe verdenskrige, da det var Boris Johnson, der i april personligt sørgede for, at løftet om at afslutte krigen gennem forhandlinger blev saboteret. Desværre ser det ud til at hovedparten af det transatlantiske sikkerhedsetablissement, hvoraf mange netop har mødtes til den internationale sikkerhedskonference i Halifax, er enige: “Måden at beskytte det globale demokrati på nuværende tidspunkt er med våben og støtte til Ukraines kamp mod Rusland, ikke gennem forhandlinger”, og de afviser ligefrem forslaget fra general Mark Milley, chef for USA’s forsvarskommando, om at det nu måske er tidspunktet for diplomati.

Det er denne kriminelle politik for atomar balancegang, som indeholder faren for udslettelse af hele menneskeheden i en global atomkrig og den efterfølgende atomvinter, som automatisk gør hvert enkelt menneske på Jorden til verdensborger, der må tage ansvar for resultatet af denne nuværende fase af menneskehedens historie. Vi ønsker derfor at katalysere en international bevægelse af verdensborgere, som er engageret i at foreslå en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der vil tage hensyn til de enkelte landes interesser på planeten. Dette begreb, at tage hensyn til alle landes interesser, var princippet i den Westfalske Fred, som dannede grundlaget for fred efter 150 års religionskrig i Europa, og som var begyndelsen på Folkeretten og grundlaget for FN-pagten, som vi skal opretholde og bekræfte.

Hvad er de grundlæggende principper, som en sådan ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur skal baseres på?

Det ufravigelige udgangspunkt for en sådan ny arkitektur må være et menneskesyn, som alle nationer kan blive enige om. Mennesket adskiller sig fra alle andre arter ved at være begavet med kreativ fornuft, at det er det eneste væsen, der igen og igen kan opdage nye gyldige principper i det fysiske univers, og kan, gennem anvendelse af disse videnskabelige og teknologiske fremskridt i produktionsprocessen, øge livskvaliteten, levetiden og antallet af levende mennesker. Det er dette kreative potentiale, som kendetegner mennesket som værende helligt.

Den epoke, der er ved at nærme sig sin afslutning, består af de sidste ca. 600 år, som begyndte med fremkomsten af den suveræne nationalstat, der er baseret på Nikolaj af Cusas’ skrifter og den første suveræne nationalstat under Ludvig XI i Frankrig i det 15. århundrede, som for første gang var optaget af befolkningens fælles bedste, og modstanden mod denne idé fra det venetianske imperiums side. I 600 år har der været en uafbrudt kamp mellem disse to styreformer, mellem den suveræne nationalstat og den oligarkiske samfundsform, der har svinget frem og tilbage og til tider har vægtet den ene eller den anden tendens i en højere grad.

Alle imperier baseret på den oligarkiske model var orienteret mod at beskytte den herskende elites privilegier, mens de forsøgte at holde befolkningsmasserne så tilbagestående som muligt, fordi de som “får” er lettere at kontrollere (og det skal vi høre noget om lidt senere). Det blev anset for “normalt” at holde en vis andel af befolkningen som slaver, eller “helotter”, som Schiller beskriver det i sit skrift om “Solons og Lycurgus’ love”, der kan slås ihjel, hvis de bliver for mange. Det var den samme oligarkiske anskuelse, som var grundlaget for Malthus’ ideologi og den underliggende forudsætning for al kolonialpolitik, også i de moderne former for kolonialisme, som præsident Sukarno havde advaret imod i sin tale på den første Bandung-konference i 1955.

Det er modstand mod denne moderne kolonialisme, der nu er en kraftig renæssance for i den alliancefri bevægelse, som arbejder på et nyt økonomisk system, der omfatter BRICS-Plus, som flere og flere lande ønsker at tilslutte sig, Shanghai-samarbejdsorganisationen (SCO), den eurasiske økonomiske union (EAEU) og andre organisationer i det globale syd.

Kristendommen opstod allerede under Romerriget, og for første gang i den europæiske civilisation indfandt sig ideen om, at det enkelte menneske er helligt som et billede af Skaberen og begunstiget med den skabende kraft, “{vis creativa}”, som Cusa kalder det, der udgår fra hans eller hendes lighed med Skaberen. Den samme idé forekommer også i de to andre monoteistiske religioner, jødedommen og islam, samt i den sekulære humanisme, konfucianismen og den indiske filosofi og religion i traditionen fra de vediske skrifter, og der findes genklang af denne idé i andre kulturer. Hver gang der opstod strømninger i disse religioner, som afveg fra ideen om, at alle mennesker er hellige, som i korstogene eller inkvisitionen, betød det, at de blev redskaber for de oligarkiske eliter til deres formål.

Det nye paradigme, som vil være karakteristisk for den nye epoke, og som den nye globale sikkerheds- og udviklingsarkitektur skal rettes mod, skal derfor fjerne begrebet oligarkisme for altid og videreføre organiseringen af den politiske orden på en sådan måde, at menneskehedens sande karakter som den skabende art kan realiseres.

Derfor foreslår jeg, at følgende principper skal drøftes og, hvis der opnås enighed, realiseres. Disse ideer er tænkt som stof til eftertanke og som en dialog mellem alle mennesker, der er interesseret i at finde et grundlag for en verdensorden, der garanterer menneskeartens varige eksistens.

For det første: Den nye internationale sikkerheds- og udviklingsarkitektur skal være et partnerskab mellem fuldstændig suveræne nationalstater, som er baseret på de fem principper for fredelig sameksistens og FN-pagten.

For det andet: Den absolutte prioritet skal være at afhjælpe fattigdommen i alle nationer på planeten, hvilket er fuldt ud muligt, hvis de eksisterende teknologier anvendes til gavn for det fælles bedste.

For det tredje: Den forventede levetid for alle levende mennesker skal forlænges til det fulde potentiale ved at skabe moderne sundhedssystemer i alle lande på planeten. Dette er også den eneste måde, hvorpå de nuværende og fremtidige potentielle pandemier kan overvindes eller forhindres.

For det fjerde: Da menneskeheden er den eneste kreative art, der hidtil har været kendt i universet, og da menneskelig kreativitet er den eneste kilde til rigdom gennem den potentielt ubegrænsede opdagelse af nye universelle principper, skal et af hovedmålene i den nye internationale sikkerheds- og udviklingsarkitektur være at sikre adgang til universel uddannelse for alle nulevende børn og voksne mennesker. Menneskets sande natur består i at blive en smuk sjæl, som Friedrich Schiller omtaler det, og den eneste person, der kan indfri denne betingelse, er geniet.

For det femte: Det internationale finanssystem må omorganiseres, så det kan tilvejebringe produktive kreditter til opfyldelse af disse mål. Et referencepunkt kan være det oprindelige Bretton Woods-system, som Franklin D. Roosevelt havde tænkt sig, men som aldrig blev gennemført på grund af hans alt for tidlige død, og de Fire Love som foreslået af Lyndon LaRouche. Det primære mål med et sådant nyt kreditsystem skal være at øge levestandarden betydeligt, især for nationerne i det Globale Syd og for de fattige i det Globale Nord.

For det sjette: Den nye økonomiske orden skal fokusere på at skabe betingelserne for moderne industrier og landbrug, begyndende med infrastrukturudvikling af alle kontinenter, der på sigt skal forbindes med tunneller og broer for at blive til en verdenslandbro.

For det syvende: Den nye globale sikkerhedsarkitektur skal afskaffe begrebet geopolitik ved at afskaffe opdelingen af verden i blokke. Der må tages hensyn til alle suveræne nationers sikkerhedshensyn. Atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben skal straks forbydes. Gennem internationalt samarbejde skal der udvikles metoder til at gøre atomvåben teknologisk forældede, sådan som det oprindeligt var hensigten med det forslag, der blev kendt som SDI, som LaRouche foreslog, og som præsident Reagan tilbød Sovjetunionen.

For det ottende: Tidligere kunne en civilisation i et hjørne af verden gå til grunde, og resten af verden ville først opdage det flere år senere på grund af afstanden og den tid, der var nødvendig for at rejse. Nu sidder menneskeheden for første gang i samme båd på grund af atomvåben, pandemier og andre globale virkninger. Derfor kan en løsning på den eksistentielle trussel mod menneskeheden ikke opnås ved hjælp af sekundære eller delvise ordninger, men løsningen skal opnås på niveauet af den højere Ene, som er mere magtfuld end de mange. Det kræver tænkning i retning af {Coincidentia Oppositorum}, Modsætningernes Sammenfald, af Nikolaj af Cusa.

Niende: For at overvinde de konflikter, der opstår som følge af indbyrdes stridende opfattelser, som er den måde, imperier har bevaret kontrollen over de underordnede, må den økonomiske, sociale og politiske orden bringes i sammenhæng med lovmæssigheden i det fysiske univers. I europæisk filosofi blev dette diskuteret som væren i karakter med naturloven, i indisk filosofi som kosmologi, og i andre kulturer kan man finde tilsvarende begreber. Moderne videnskaber som rumvidenskab, biofysik og termonuklear fusionsvidenskab vil løbende øge menneskehedens viden om denne lovmæssighed. En lignende sammenhæng finder man i de store værker af klassisk kunst i forskellige kulturer.

Tiende: Den bærende antagelse for det nye paradigme er, at mennesket grundlæggende er godt og i stand til uendeligt at perfektionere sit sinds kreativitet og sin sjæls skønhed, og at det er den mest avancerede geologiske kraft i universet, hvilket beviser, at sindets lovmæssighed og det fysiske univers er i overensstemmelse og sammenhæng, og at alt ondt er resultatet af manglende udvikling og derfor kan overvindes.

En ny økonomisk verdensorden er ved at opstå, som omfatter langt størstedelen af landene i det Globale Syd. De europæiske nationer og USA skal ikke bekæmpe denne indsats, men ved at gå sammen med udviklingslandene samarbejde om at præge den næste epoke i menneskehedens udvikling, så den bliver en renæssance af de højeste og mest ædle udtryk for kreativitet!

Lad os derfor skabe en international bevægelse af verdensborgere, som i fællesskab arbejder for at forme den næste fase i menneskehedens udvikling, den nye epoke! Verdensborgere fra alle lande, foren jer!

 

 




Det Globale Syd vendte op og ned på COP27-topmødet

Den 21. november (EIRNS) – Årets topmøde i FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) var “FLOP27”, men dog på en anden facon. Udviklingslandene og især BRICS-landene ser ud til at have vendt op og ned på World Economic Forum’s “Green Deal”. Det udtryk, som formanden for COP26 i år, det britiske Tory-parlamentsmedlem Alok Sharma, der græd ved afslutningen af COP26 forrige år i Glasgow, som han var formand for, var den bitre skuffelse fra en oligarkisk agent, der var blevet pisket.

Den 15. november på COP27 udsendte de fem BRICS-landes ministre med ansvar for “klima” en erklæring, citeret af Sydafrikas branchesite Engineering News, som indledtes således:

“[Ministrene] forpligtede sig til at give deres fulde støtte til det egyptiske COP27-formandskab for at opnå en vellykket konference, som bør sikre et ambitiøst, retfærdigt og afbalanceret resultat, herunder væsentlige fremskridt i retning af etablering af en finansiel mekanisme for tab og skader, den Nye kollektive kvantitative Finansieringsmodel og operationalisering af det globale mål om tilpasning samt færdiggørelse af arbejdsprogrammet for afbødning. Initiativet om indførelsen af et særligt punkt på dagsordenen om en finansieringsordning for tab og skader i udviklingslandene er en glædelig udvikling.”

Denne “glædelige udvikling” er tilsyneladende essensen af det, der kom ud af COP27. Som Sharma fnyste: “Udledninger skal toppe før 2025, som videnskaben siger er nødvendigt? Ikke i denne tekst. En klar opfølgning på udfasningen af kul? Ikke i denne tekst. En klar forpligtelse til at udfase alle fossile brændstoffer? Ikke i denne tekst. Teksten om energi? Svækket i de sidste minutter.”

Fonden for tab og skader, uanset hvad der måtte blive af dens gennemførelse i betragtning af de “avancerede” landes tidligere præstationer, blev vedtaget på grund af en kovending fra Biden-regeringens delegation under COP27 i Egypten, som opgav sin tidligere modstand mod industrilandenes såkaldte “ubegrænsede ansvar for udviklingslandenes omkostninger til tilpasning og “afbødning”. Denne vending blev sandsynligvis fremtvunget af det Globale Syds bevægelse mod BRICS efter årtiers fuldstændigt hykleri med fossile brændstoffer fra de transatlantiske landes side, der kulminerede i den destruktive skændsel i form af deres nuværende krigssanktioner. Og det er meget muligt, at London og Washington har til hensigt at udnytte finansieringen af tab og skader, som er til rådighed, i deres famlende forsøg på at imødegå Kinas Bælte- og Vej-Initiativ.

Ugandas præsident Yoweri Museveni havde tweetet: “Det er moralsk uholdbart for europæerne at forvente at udnytte Afrikas fossile brændstoffer til anvendelse i deres egen energiproduktion, og samtidig nægte at acceptere Afrikas anvendelse af de samme brændstoffer til deres egen energiproduktion”. EU blev på topmødet enig om naturgas som et ” midlertidigt brændstof ” for Afrika. EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, blev citeret af Bloomberg News den 16. november på en pressekonference: “Vedvarende energi skal spille en nøglerolle, men jeg mener også, at gas kan spille en overgangsrolle. [Afrikanske nationer] ser de reserver, de har i kulbrinter, som en del af denne løsning. Det er ikke Europa, der forsøger at bruge Afrika som en tankstation.”

{Global Times}, i en artikel den 20. november, “COP27 Yields Historical Deal on Climate Loss and Damage”, havde en underrubrik, der betvivlede, at vestlige nationer ville honorere den nye “mekanisme”, men rapporterede, at “Kina, en stærk tilhænger af at etablere en mekanisme for tab og skader, aktivt har hjulpet udviklingslandene med at tackle klimaproblemer via Syd-Syd-samarbejdet.”

 Atlantic Council brød sig bestemt ikke om resultatet. “Det Globale Syd vandt, men gjorde klimaet det?” var indledningen til deres “ekspert”-diskussion. “Fuldstændig fiasko” siger en af dem, “ødelæggende for planerne om at holde den globale opvarmning på højst 1,5° C”. De store udledere – Kina, Indien, Brasilien og Indonesien – slap af sted med det, siger en anden. Det var selvfølgelig Putins skyld, og “de ikke-statslige aktører” må dominere næste år.

Foto: Pexels CCO




Zepp-LaRouche udtaler sig om “Den alliancefrie Bevægelses rolle i et nyt paradigme
for de internationale relationer” I har magten til at forhindre atomkrig; brug den

Den 11. november 2022 (EIRNS) – Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, udsendte i dag en klar opfordring til de førende nationer i Den alliancefrie Bevægelse om at træde frem for at afværge faren for atomkrig, som i øjeblikket truer med at udslette menneskeheden. Den alliancefri Bevægelse er sandsynligvis den vigtigste kraft på planeten til at overvinde geopolitik på nuværende tidspunkt, og det er ved at gøre op med geopolitik, at vi kan undgå Tredje Verdenskrig, erklærede hun på en international konference i Indonesien om Den alliancefri Bevægelses rolle i den fortidige og fremtidige historie.

Følgende artikel af Helga Zepp-LaRouche blev offentliggjort i bogen, der blev udgivet på Bandung Spirit-konferencen med titlen “Bandung-Belgrade-Havana in Global History and Perspective: Drømmene, udfordringerne og projekterne for en global fremtid?”, der fandt sted den 7.-14. november i Indonesien. (Konferencen afsluttes kun en dag før G20-topmødet på Bali i Indonesien den 15.-16. november, hvor præsident Biden og Xi også vil mødes).

Hendes artikel havde titlen “Den alliancefrie Bevægelses betydning for et nyt paradigme i de internationale relationer”.

Helga Zepp-LaRouche talte også på konferencen online den 11. november, hvor hun gav et resumé af sin artikel under plenarmøde 6: Asiens fremmarch og omstruktureringen af den globale politiske økonomi.

Resumé:  

Menneskeheden står over for den alvorligste krise i sin historie, nemlig risikoen for en global atomkrig. Den afgørende drivkraft bag krigsfaren er den forestående opløsning af det neoliberale finanssystem, som nu er gået ind i en hyperinflationær fase. Det er denne historiske fare, som gør det så meget desto mere presserende at genoplive “Bandung-ånden”. På Bandung-konferencen og de efterfølgende konferencer blev der fastlagt de principper, som skal danne grundlag for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur for verden i dag.

Er det en overdrivelse at påstå, at menneskeheden står over for den alvorligste krise i historien, når potentialet for en global atomkrig og dermed den sandsynlige udslettelse af menneskearten accelererer fra dag til dag, og når førende eksperter advarer om, at situationen er farligere end på højdepunktet af Cuba-krisen, og dette alligevel ikke får lederne i visse vestlige lande til at opgive deres politik for konfrontation mellem de såkaldte “demokratier og autokratier”?

Drivkraften bag denne krigsfare er den forestående opløsning af det neoliberale finanssystem, som nu er gået ind i en hyperinflationær fase som følge af flere års likviditetsindsprøjtninger i det monetære system og af “Great Reset”-politikken, som den tidligere tjekkiske præsident Vaclav Klaus kalder “det grønne delirium”. Fødevarer og energi bliver i stigende grad utilgængelige, hvilket ifølge Verdensfødevareprogrammet truer 1,7 milliarder mennesker med hungersnød i den nærmeste fremtid. Desuden har pandemien yderligere udvidet kløften mellem de få, som tæller deres formuer i milliarder af dollars, og de milliarder, som konfronteres med sygdom og sult uden et sundhedssystem, uden energi, rent vand eller tilstrækkeligt med mad.

Så, 67 lange år efter Bandung-konferencen, må vi igen, som præsident Sukarno gjorde i sin åbningstale den 18. april 1955, konkludere, at kolonialismen ikke er død, selv om den formelt set og angiveligt ikke længere eksisterer. Formelt set blev der tildelt uafhængighed, men mange nationers suverænitet er forhindret af pengepolitiske strukturer, handelsbetingelser og manglende adgang til ressourcer, som ville muliggøre selvbestemmelse i forbindelse med den økonomiske udvikling. Sanktioner, der af geopolitiske årsager indføres over for tredjelande, fremmer “humanitære kriser”, som er udformet med henblik på at øge den smerte, der pålægges befolkningerne, i en sådan grad, at de vil gøre oprør mod deres regering og skabe betingelserne for et regimeskifte.

Den virkelige konfrontation er derfor ikke mellem “demokratier” og “autokratier”, men mellem de kræfter, der ønsker at opretholde det koloniale system i nutidig forklædning, og de lande, der stadig kæmper for deres ret til økonomisk udvikling.

I lyset af de konsekvenser, som en yderligere optrapning mellem atomvåbenmagterne ville medføre, og som ville føre til historiens egentlige “afslutning”, nemlig en tredje, denne gang en atomar verdenskrig, efterfulgt af en atomvinter, udgør Den alliancefrie Bevægelses nuværende renæssance den væsentligste og afgørende faktor, som kan anvise vejen til et nyt paradigme. For at overvinde den geopolitiske blokdannelse og den fejlagtige tænkning i form af et nulsumsspil, er det nødvendigt at begrebsliggøre det højere Ene, som må være af en helt anden kvalitet og højere magt end de Mange.

Det er et gennemprøvet princip i historien, at fredstraktater udelukkende fungerer, hvis de tager hensyn til hver enkelt parts interesser, som det var tilfældet med den Westfalske Fred. Hvis man ikke gør det, som med Versailles-traktaten, medfører det nye krige. I betragtning af de mange sammenvævede regionale konflikter og den globale dimension af den nuværende konfrontation mellem atommagter, er den lære, der kan drages af dette historiske princip, at der er et presserende behov for en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til alle landenes interesser på planeten.

Muligheden for et velfungerende europæisk sikkerhedssystem eller et “fælles europæisk hus”, som Gorbatjov fremmanede ved Sovjetunionens afslutning, eksisterer tydeligvis ikke længere i betragtning af NATO’s sjette udvidelse mod øst. Hensigten om at skabe et “globalt NATO”, som proklameret på alliancens seneste topmøde i Madrid, herunder oprettelsen af et hovedkvarter i Indo-Stillehavsområdet et sted i Asien, truer med at forstærke konfrontationen mellem de lande, der tilhører en sådan militær alliance, og de lande, som ønsker at opretholde politiske, økonomiske eller militære forbindelser med Rusland og Kina.

Den kinesiske præsident Xi Jinping har allerede fremsat et forslag til at overvinde den geopolitiske konfrontation med sit Globale Sikkerhedsinitiativ, som sammen med det Globale Udviklingsinitiativ udgør konceptet for den fornødne tilgang. Men da nogle lande i Vesten fremstiller Kina som den største trussel mod deres interesser, forekommer det usandsynligt, at de vil reagere positivt på denne idé.

Det er denne geopolitiske og historiske katastrofe, der gør det så meget desto mere presserende at genoplive “Bandung-ånden”. Mange af de lande, der kommer fra Den alliancefrie Bevægelses tradition, har for nylig givet udtryk for deres afvisning af at lade sig trække ind i en geometri af blok-tænkning. Det faktum, at det næste G20-topmøde finder sted i Indonesien, kan være en historisk mulighed for at tilføje en indholdsmæssig ingrediens til den politiske dagsorden, som kan være afgørende for forskellen mellem faren for civilisationens udslettelse og en lys og smuk fremtid for menneskeheden.

Det er traditionen fra Bandung-konferencen og de efterfølgende konferencer i Den alliancefri Bevægelse (DAB), hvor de fem principper for fredelig sameksistens og DAB’s ti principper fastlagde rammerne for at etablere en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur for verden i dag. De 120 medlemslande i DAB plus 17 observatørlande repræsenterer langt størstedelen af menneskeheden, nemlig 4,511 milliarder mennesker i NAM og 2,061 milliarder som observatører, dvs. 6,571 ud af 8 milliarder mennesker. Som præsident Sukarno påpegede i sin åbningstale på Bandung-konferencen i 1955, vil havene og oceanerne, som adskiller udviklingslandene fra dem, der kan føre en ny verdenskrig, ikke beskytte de lande, der ikke er part på en af siderne, og som ikke har nogen interesse i konflikten. Han blev bekræftet af premierminister Nehru, som var bekymret for, at nogle af de store nationers militære styrke kunne få dem til at tænke i militær magt og få dem til at afvige fra det rette spor: “Hvis hele verden blev delt mellem disse to store blokke, hvad ville resultatet så blive? Det uundgåelige resultat ville blive krig.”

Det er derfor helt legitimt og hensigtsmæssigt, at DAB-landene taler med én stemme ved næste lejlighed, på G20-konferencen i Indonesien i november (eller på en ekstraordinær samling i FN’s Generalforsamling, hvis den sammenkaldes i en hastesituation), og at de kræver en ny sikkerhedsmæssig og økonomisk arkitektur, som tager hensyn til alle landes interesser.

DAB’s bemyndigelse til at påtage sig en mere aktiv rolle i udformningen af verdensordenen stammer fra erfaringerne fra dets historie. På Bandung-konferencen blev Pancheel-principperne, de fem principper for fredelig sameksistens, fastlagt, og på de efterfølgende konferencer blev der gjort forsøg på at opretholde denne ophøjede ånd. Men det var på konferencen i Colombo, Sri Lanka, i 1976, at DAB kom tættest på at formulere, hvordan denne nye orden økonomisk set skulle udformes. Fru Indira Gandhi fremlagde de krav, som derefter blev indarbejdet i den endelige resolution, nemlig:

  1. Ophør af gældsbetalinger for de fattigste lande,
  2. et nyt universelt valutasystem, der skal erstatte Verdensbanken og Den Internationale Valutafond,
  3. oprettelse af et nyt kreditsystem, som skulle være knyttet til den globale udvikling,
  4. Trepartsaftaler mellem udviklingslandene, de socialistiske stater og OECD-landene.

Denne resolution var næsten identisk med det forslag om en international udviklingsbank, IDB, som den amerikanske statsmand og økonom Lyndon LaRouche havde fremsat et år tidligere, dvs. at erstatte IMF med et nyt kreditsystem for at fremme den globale udvikling.

Mange i udviklingssektoren vil huske den voldsomhed, hvormed dette krav, der repræsenterede ønsket fra dengang 75 lande og størstedelen af verdens befolkning, blev mødt med. Zulfikar Ali Bhutto blev dræbt kort efter, fru Gandhi blev fjernet fra magten, fru Bandaranaike fra Sri Lanka blev destabiliseret, Den alliancefrie Bevægelses (NAM’s) sammenhængskraft blev svækket, og naturligvis blev kravet om en ny retfærdig økonomisk verdensorden aldrig indfriet. Man kunne tilføje en lang liste over andre tab blandt ledere i det, der kaldes det Globale Syd. Og nu er vi nået frem til den ovennævnte krise, hidtil uden fortilfælde i verdenshistorien.

Det er meget klart, at hvis man ærligt og objektivt præsenterede verdens befolkninger for de farer, der ville være resultatet af en atomkrig, nemlig en udslettelse i en sådan grad, at der ikke ville være noget minde tilbage om alle menneskehedens enorme kampe for fremskridt og frihed, om alle de smukke skabelser inden for videnskab og kunst overalt på jorden, så ville mere end 99 % af dem være imod denne krig.

Jeg er ligeledes overbevist om, at hvis almindelige mennesker havde mulighed for virkelig at forstå årsagerne til uretfærdighederne i verden, og betragte situationen i hvert enkelt land både ud fra den pågældende nations bedste tradition og ud fra det potentiale, som den og menneskeheden som helhed repræsenterer, ville mere end 99 % af dem være helhjertet enige i perspektivet om en retfærdig ny økonomisk verdensorden. Begge disse indsigter er i øjeblikket nægtet “almindelige mennesker”, fordi de fleste af dem mangler historisk viden om andre kulturer eller en personlig erfaring fra rejser, og fordi massemedierne i mange lande har en tendens til at nære fordomme om andre kulturer, der passer til de respektive etablissementers geopolitiske intentioner.

Det er derfor presserende og nødvendigt, at NAM’s ledelse snarest muligt finder en anledning til at træde ind på verdenshistoriens scene ved på det skarpeste at påpege de farer, der følger af geopolitisk blokdannelse, som premierminister Nehru gjorde det i sin tale i Bandung, idet han viste, at “det uundgåelige resultat ville medføre krig”. Disse ledere bør også vække verdensbefolkningens bevidsthed ved at gøre den bevidst om den svære situation, som befolkningerne i udviklingslandene befinder sig i, og ved at illustrere de lidelser, der følger af sultedøden, som Jean Ziegler, FN’s tidligere særlige rapportør for Retten til Fødevarer, beskriver som den mest grusomme og smertefulde form for død. I sin bog fra 2012 “We Let Them Starve: The Mass Destruction in the Third World”, taler Ziegler om en kannibalistisk verdensorden, hvor 10 globale karteller, der kontrollerer 85 % af fødevareproduktionen på verdensplan, bestemmer hvem der spiser, lever, sulter og dør.

Som følge af fødevarespekulation, beslaglæggelse af jord, overdreven gældsætning og biobrændstoffer, dør et barn under 10 år hvert femte sekund, 57 000 mennesker dør hver dag af sult, og det i en verden hvor det globale landbrug ifølge FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) sagtens kunne producere mad til 12 milliarder mennesker. I dag, 10 år senere, er 1,7 milliarder mennesker i fare for at sulte, men EU og andre vestlige regeringer insisterer stadig på at braklægge op til 30 % af landbrugsjorden og begrænse brugen af gødning og pesticider, hvilket vil føre til en 50 % nedgang i høstudbyttet. Bag dette ligger politikernes malthusianske synspunkt, som gør Malthus til en selvopfyldende profeti ved at indføre en sådan menneskefjendsk politik – endnu en gang på grund af “grønt delirium” og profitmaksimering.

I lyset af disse uhyrlige uretfærdigheder har lederne af NAM al legitimitet og endda pligt til at vække verdensbefolkningens bevidsthed om, at denne tilstand af sult, fattigdom og underudvikling i verden ikke er et resultat af uundgåelige naturbetingelser, men af gennemførelsen af et finansielt og økonomisk system, der begunstiger de rige og øger kløften til de fattige, indtil det punkt hvor der begås folkedrab.

Dette system er imidlertid ved at have nået sin afslutning, hvilket blev gjort klart af formanden for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, på det årlige Jackson Hole Economic Policy Symposium den 26. august i år. Her bekendtgjorde han en politik med brutale stramninger, der forårsager “en vis smerte” for at bekæmpe inflationen. “At reducere inflationen vil sandsynligvis kræve en vedvarende periode med vækst under gennemsnittet”, fastholdt han, og proklamerede en politik med høje renter i en længere periode fremover ved at henvise til “den vellykkede Volcker-disinflation i begyndelsen af 1980’erne”, år hvor renterne steg til over 20 %. Disse bemærkninger udløste straks en livsfarlig kapitalflugt fra markederne i udviklingssektoren og retur til dollaren. Generaldirektøren for Bank for International Settlements (BIS), Agustín Carstens, advarede om, at for meget “smerte” for hurtigt kan få hele systemet til at bryde sammen i processen, og sammenlignede det med det sted, der kaldes ” the coffin corner”, hvor et fly bremser ned til under sin stilstandshastighed og ikke er i stand til at generere tilstrækkelig opdrift til at holde sin højde.

I samme retning henviste den franske præsident Macron, som beklagede, at “tiderne med overflod” er forbi, og den belgiske premierminister Alexander De Croo, som sagde, at “de næste 5-10 vintre vil blive vanskelige”. Mens en tilbagevenden til schachtiansk økonomi – den politik som Hitlers finansminister, Hjalmar Schacht, førte – kan være “vanskelig” for det, man næsten må kalde de “tidligere industrialiserede lande”, ville den være altødelæggende for udviklingslandene, hvilket ville udmønte sig i en befolkningsreduktion i milliardvis.

Det er derfor tvingende nødvendigt at finde en passende platform til at reorganisere det nuværende fejlslagne finansielle system. Det kan være inden for G20-formatet, eller, hvis det ikke kan lade sig gøre, inden for en anden passende ramme, f.eks. BRICS-landene, SCO eller en anden institution i det Globale Syd. Der bør etableres et nyt Bretton Woods-system med de retningslinjer, som præsident Franklin D. Roosevelt oprindeligt havde til hensigt at indføre, men som aldrig blev gennemført på grund af hans alt for tidlige død. Det primære og uangribelige mål for dette nye system skal være en kvalitativ og kvantitativ forøgelse af levestandarden for befolkningerne i udviklingssektoren og for de fattige i verden generelt.

Det nye kreditsystem må yde langsigtede, lavt forrentede lån, som skal anvendes til investeringer i grundlæggende infrastruktur, landbrug og industri med det formål at øge produktiviteten i den fysiske økonomi i hvert enkelt land. Hvad der udgør en sådan produktiv investering, og hvad der ikke gør det, bør bestemmes ud fra de videnskabelige principper for fysisk økonomi, som de blev udviklet af den amerikanske økonom Lyndon LaRouche, dvs. at de skal sigte mod en forøgelse af energi-gennemstrømningstætheden  i produktionsprocessen, hvilket fører til en forøgelse af den potentielle relative befolkningstæthed i hvert land.

Overalt hvor dette økonomiske system blev anvendt, førte det til en vellykket industrialisering af landet. Det var tilfældet med Alexander Hamiltons Amerikanske økonomiske System, den tyske kansler Otto von Bismarcks anvendelse af Hamiltons og Friedrich Lists teorier, Meiji-restaurationen i Japan, grev Wittes industrialisering af Rusland, Roosevelts New Deal, det tyske økonomiske mirakel i forbindelse med genopbygningen efter Anden Verdenskrig, de sydøstasiatiske landes økonomiske mirakel og sidst, men ikke mindst, Kinas økonomiske mirakel, som løftede 850 millioner mennesker ud af fattigdom.

Det vigtigste træk ved dette system er, at staten har den suveræne beføjelse til at skabe kredit, og så længe denne kredit er strengt rettet mod produktive investeringer, er den ikke inflationær, men derimod vil skabelsen af reel fysisk rigdom altid være større end det oprindeligt udlånte beløb på grund af arbejdskraftens evne til at skabe værditilvækst. Da den eneste kilde til samfundsmæssig værdi hverken er besiddelsen af naturressourcer eller evnen til at købe billigt og sælge dyrt, men udelukkende individets kreativitet, er det statens pligt at fremme alle borgeres kreative potentiale i videst muligt omfang. Investeringer i et moderne sundhedssystem og et fremragende universelt uddannelsessystem har derfor høj prioritet. Naturligvis skal alle tilgængelige ressourcer, f.eks. naturressourcerne, og en international arbejdsdeling, der tager hensyn til geografiske og klimatiske forhold, mobiliseres for at sikre en optimal udvidet reproduktion af økonomien. Målet med økonomien er ikke at berige nogle få, men at sikre velfærd og lykke for alle.

Der foregår på nuværende tidspunkt allerede mange udviklinger i retning af skabelsen af en multipolær verden, hvor landene vælger økonomiske modeller i overensstemmelse med deres egne kulturer og traditioner. Men det er NAM’s enestående kald at forsøge at overvinde den farlige blokdannelse, der fremmer krig, ved at tilbyde et nyt Bretton Woods-system, der omfatter alle. I traditionen fra præsident Sukarnos tale på Bandung-konferencen i 1955 kunne de tage udgangspunkt i hans henvisning til den “første vellykkede antikoloniale krig i historien”, dvs. Den amerikanske Uafhængighedskrig, og hans citater af digteren Longfellow og hans digt om Paul Reveres berømte ridetur.

Hvis man kan finde en måde at minde USA og de europæiske nationer om deres bedre traditioner, om Benjamin Franklins eller John Quincy Adams’ politik, om Enrico Mattei, Charles de Gaulle eller det tysk-indiske samarbejde om opførelsen af stålværket i Rourkela, kan der skabes et nyt paradigme for et verdensomspændende samarbejde baseret på Pancheel, de fem principper for fredelig sameksistens.

Hvorfra skulle man hente den optimisme, at Bandung-ånden vil bidrage til at overvinde denne alvorligste krise i menneskehedens historie? Måske hvis vi husker på det, som den tyske raketforsker Krafft Ehricke, “faderen til Centaur-raketten” i Apollo-programmet, opfandt som den første lov i rumfartens videnskab: “Ingen og intet under universets naturlove sætter nogen begrænsninger for mennesket, undtagen mennesket selv.” I denne ånd kan vi skabe et nyt kapitel i menneskehedens historie.




Vælg at ændre verdens nedsynken i krig

Den 8. november 2022 (EIRNS) – De i USA, der i dag har det privilegium og mulighed for at stemme på de uafhængige kandidater Diane Sare (USA’s Senat i New York) og Joel De Jean (U.S. Congress 38th CD,Texas), eller på dem, der har arbejdet sammen med dem på trods af politiske forskelle, såsom Geoff Young (6th CD,Kentucky), genopliver det, som mange amerikanere ikke engang er klar over er blevet stjålet – ikke “amerikanske valg”, men selve den amerikanske valgproces. Dagens valgproces er kun vigtig, fordi den indgår i den globale kamp for at føre verden tilbage fra randen af en atomkrig og til en holdbar ny strategisk og økonomisk arkitektur baseret på en tilbagevenden til det nyligt forsømte ideal og den praksis, som den Westfalske Fred i 1648 indebar.

Det princip, der ligger til grund for denne fredstraktat, er, at hver part i en konflikt skal forhandle om fred ud fra et synspunkt om at prioritere “den andens fordel” frem for sine egne misforhold eller fordele. Den Westfalske Fred, også kendt som Münster-traktaten, som Tysklands grønne udenrigsminister Annalena Baerbock, en “dum og dummere” udgave af Tony Blair, har angrebet ( samt angrebet sin egen kansler Olaf Scholz for hans rejse til Kina), foranledigede hende til i mødesalen i Münster, hvor traktaten blev underskrevet, og hvor G7-udenrigsministermødet fandt sted, tilsyneladende endog at få fjernet det kristne kors, der hænger der….

I dag henleder vi opmærksomheden på to anliggender, som måske ikke ville få den rette opmærksomhed, hvis de blev beskrevet fra andre kilder. For det første havde Dmitry Polyanskij, Ruslands første stedfortrædende faste repræsentant ved De Forenede Nationer, et budskab til amerikanerne, som han formidlede torsdag aften, den 3. november, i Terra Reades “Politics of Survival”-show. Han erklærede bl.a., at “ingen i Rusland ønsker en atomkrig, uanset om det er en “begrænset” atomkrig eller en “ikke-begrænset” atomkrig. Vi forstår, hvor det kan føre hen. Vi har ingen illusioner med hensyn til, at det ville være ødelæggende for alle. Så hvis nogen starter det, vil det ikke være Rusland. Men hvis nogen starter en sådan krig mod Rusland, vil vi naturligvis i henhold til vores atomdoktrin være nødt til at gengælde…. Men igen, hvad er der på spil? Jeg mener, at det er vores fælles fremtid, der står på spil. USA’s fremtid er også på spil. Ingen ønsker, at USA skal smuldre, ingen ønsker, at USA skal forsvinde….”

For det andet er der gennembruddet med beretninger i den brede tyske presse om eksistensen af det ukrainske Center for bekæmpelse af Desinformations “kill list”, herunder navnet på en allieret af den tyske kansler Olaf Scholz, Rolf Mützenich, formand for de tyske socialdemokraters (SPD) parlamentsgruppe. Selv om man har vidst, at dræberlisten har eksisteret siden juli, blev den ikke omtalt, bl.a. fordi den indeholdt navnet på Schiller Instituttets grundlægger og leder, Helga Zepp-LaRouche, et navn som NATO-styrker har forbudt at udtale uden bagvaskelse i langt over 40 år i Tyskland. Den tyske hjemmeside NachDenkSeiten tog dette skridt i august og dækkede senere Executive Intelligence Reviews pressekonference, der afslørede drabslisten i september.

Det tyske gennembrud kommer på et tidspunkt, hvor nogle, bl.a. i USA og London, truer med at føre krig mod Tyskland, hvis det skulle overveje at trække sig bare et skridt tilbage fra det selvmord, der er planlagt for landet i form af dets forestående afindustrialisering, som Morgenthau og andre engang ønskede. Det vil nu blive gennemført under påskud af den store grønne omstilling. De tyske industrifolk, landmænd og dem der mener, at de er frie borgere, som ikke er underlagt den angloamerikanske besættelse, er uenige.

Helga Zepp-LaRouches bemærkninger i en China Plus “World Today”-podcast, fredag den 4. november – at man ikke behøver at se Kina som en systemisk rival; at 150 lande ikke ser det på den måde, men snarere ser Kina som en partner til at overvinde kolonialismen; og at hvis de tyske medier ville rapportere om de faktiske enorme fremskridt, der er sket i Kina, ville folk have et helt andet syn på landet – afspejler det løsningskoncept, som Schiller Instituttet atter vil præsentere på den kommende konference, “Stop faren for atomkrig nu”. Konferencen finder sted tirsdag den 22. november, som er 59-årsdagen for mordet på præsident John F. Kennedy.

Som i USA’s aktuelle historie er mord blevet brugt i Tyskland til at hjælpe med at gennemføre den politik, som NATO’s første generalsekretær (1952), Lord Hastings Lionel Ismay, Winston Churchills øverste militære assistent, engang udtrykte som NATO’s formål – “at holde russerne ude, amerikanerne inde og tyskerne nede”. Der var mordene på Jürgen Ponto og Hanns Martin Schleyer i 1977. (Lyndon LaRouche var nr. 2 på den samme “drabsliste”.) Der var mordene på Alfred Herrhausen (november 1989) og Detlev Rohwedder (april 1991) efter Berlin-murens fald. Og man må ikke glemme virkningen af mordet på den tyske udenrigsminister Walter Rathenau for 100 år siden i 1922 i kølvandet på underskrivelsen af Rapallo-traktaten med Sovjetunionen, et mord, hvis egentlige planlæggere og gerningsmænd fik Tyskland til at tage en anden retning, som manifesterede sig i en ølhal i München et år senere.

Men denne anglofile imperialistiske ordens dage er hastigt ved at være forbi. I går sagde Zhao Lijian, talsmand for det kinesiske udenrigsministerium: “Vi opfordrer G7-landene til at opgive koldkrigsmentaliteten og ideologiske fordomme, ophøre med at blande sig i andre landes indenrigspolitik, gentage usandheder og fremprovokere regionale konflikter.” Det er trods alt i Tysklands og dets befolknings interesse, især dets kvalificerede arbejdsstyrke, at forsikre Kina om, at Tyskland ikke blot vil overholde stående kontrakter, men at det fortsat vil fortsætte med at forfølge og forbedre et forhold til Kina, selv om det er blevet helt klart, at anglosfæren er i færd med at erklære krig mod Kina, uanset hvad det vil koste dets egen befolkning. Tyske industrifolk og kansleren rejste til Kina mod anglosfærens ønske.

Dette er i strid med den uskrevne “Rule of Law”, som allerede har besluttet sig for krig mod Kina, og som vil skabe et påskud for at retfærdiggøre denne krig, hvilket analytikeren Ray McGovern antydede i sine bemærkninger på EIR’s pressemøde i lørdags.

Søndag den 6. november udfordrede arrangørerne for Diane Sares kampagne til det amerikanske senat præsident Joe Biden til at reagere på Ruslands nylige gentagelse af deres “no first use”-politik for atomvåben. Dette skete på en valgforsamling på Sarah Lawrence College. (Præsident Biden reagerede ikke.) Arrangørerne henviste til pavens forslag om, at Vatikanet kunne være mødested for øjeblikkelige fredsforhandlinger for at få krigen i Ukraine bragt til ophør. Pave Frans havde rammende sammenlignet den nuværende krig med krigene i 1914-1918 og 1939-1945, idet han sagde, at den nuværende krig, ligesom disse krige, er en verdenskrig. (https://twitter.com/JosBtrigga/status/1589488558716616704)

Paven har ret; dette er allerede en verdenskrig. Der hersker et vanvid blandt nogle af de nuværende misdædere i den transatlantiske verden, der insisterer på, at dette ikke er tilfældet. Andre sammenligner USA’s placering af “trænere” og “inspektører” i Ukraine, der måske er tusind eller flere, med den måde hvorpå USA “pludselig blev inddraget” i et dødsdømt regime i Sydvietnam, et regime, hvis ledere den anglo-amerikanske efterretningstjeneste også myrdede, da det blev belejligt….

Den samme tåbelighed er undervejs i dag… [som] Prompt Global Strikes “vi kan vinde en atomkrig”-galskab, der så effektivt blev modbevist af Steven Starr og Scott Ritter på  konferencen i lørdags: “A Nuclear War Cannot Be Won and Must Never Be Fought” (En atomkrig kan ikke vindes og må aldrig udkæmpes). (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/03/press-conference-a-nuclear-war-cannot-be-won-and-must-never-be-fought/) ….

De kulturelle aksiomer, de gamle, onde drømme om kolonialisme, som i realiteten ligger til grund for den “New Malthusian” “Save The Planet, Kill The People”-globalistiske bevægelse, vil flyve ind i Sharm el-Sheikh af egen kraft, sandsynligvis uden brug af fly. Måske vil Bandungs ånd, som i Francisco Goyas berømte tavler 79 og 80, der afslutter hans serie Krigens katastrofer – Sandheden er død/ Vil hun leve igen – være der for at konfrontere dem. Hvem der vinder denne kamp, vil blive afgjort af, hvad vi og dem vi rekrutterer, trods forskelligheder, gør i den nærmeste fremtid. (https://www.museodelprado.es/en/the-collection/art-work/truth-has-died/8c3b0257-606f-4d0b-af9e-73f05de59697 ; https://www.museodelprado.es/en/the-collection/art-work/disaster-80-will-she-live-again/b6ce7420-7ce6-4f74-a199-9d024bf19083?searchid=8f7e6842-90a1-adf6-ebb0-7516135050e9 )

Foto: Ben Mack, Pexels




Helga Zepp-LaRouche: Tyskland er i eksistentiel fare! Vi har brug for et kursskifte!

Den 5. november (Neue Solidarität) — Tyskland befinder sig i en dobbelt akut fare: Vi er ved at miste næsten alt, hvad vi har opbygget økonomisk i årtierne efter Anden Verdenskrig, og for det andet er der en akut fare for, at vi bliver en krigsskueplads i en global atomkrig. Landet er langt fra at have en regering, der tager sin ed om at forhindre skade på det tyske folk alvorligt, idet den har mindst to ministre, der fuldt ud støtter denne politik, som tydeligvis er diametralt modsat vores lands grundlæggende interesser.

I de kommende uger og måneder trues millioner af mennesker i Tyskland af forarmelse, og hundredtusindvis af virksomheder trues af konkurs. Det er ikke Putins skyld, som massemedierne forsøger at få os til at tro i en kontinuerlig mediespærreild, men det er den kendsgerning, at Tyskland truer med at blive det land, der kan lide den største samlede skade i den geopolitiske konfrontation mellem USA og Storbritannien på den ene side og Rusland og Kina på den anden side. I denne sammenhæng er Ukraine også kun en bonde, der kan ofres.

Det virkelige problem er, at Kina har realiseret en hidtil uset økonomisk fremgang i løbet af de sidste 40 år og har løftet 850 millioner (!) af sine borgere ud af fattigdom – ti gange så mange mennesker som i Tyskland! – og har skabt en velhavende middelklasse på omkring 400 millioner, som er ved at vokse til 600 millioner og vil have dobbelt så mange medlemmer som USA’s borgere. Kinas fremgang har været en inspiration for hele Asien og i alt 150 udviklingslande, der samarbejder med Kina om Silkevejsinitiativet – ikke fordi Kina har imperiale hensigter, men fordi det er første gang, de har haft en chance for at bryde ud af arven fra kolonialisme, fattigdom og underudvikling.

“Vesten” brugte derimod ikke den systemiske krise i 2008 til netop at tage fat på de underliggende årsager – kasinoøkonomien – men tændte for seddelpressen og har siden pumpet mange billioner ind i systemet ved at lade seddelpressen køre, hvilket sammen med andre faktorer såsom boomerangeffekten af sanktionerne mod Rusland nu manifesterer sig som hyperinflation.

Med andre ord er det neoliberale system håbløst bankerot, og det er netop derfor, at Kinas og BRI’s system, der er baseret på reel økonomisk vækst, betragtes som en “systemisk rival”.

Tysklands velstand i de seneste årtier har i høj grad været baseret på billig energi fra Rusland og et voksende eksportmarked i Kina. Hvis Tyskland efter en fuldstændig afbrydelse af forbindelserne med Rusland nu skulle afkoble sig fra Kina, sådan som USA, Storbritannien og deres fortalere i Tyskland presser på, vil det være ensbetydende med en de-industrialisering af Tyskland.

Bortset fra at man i dette land nu næppe kan sige, selv under trussel om fængselsstraf, at historien ikke begyndte den 24. februar, er det ikke Putin, der truer med at bruge atomvåben. Putin og den russiske regering har blot bekræftet den officielle russiske atomdoktrin, som giver mulighed for at anvende atomvåben i tilfælde af, at Ruslands territoriale eksistens er truet.

Ifølge US Arms Control Association er det derimod Biden-administrationen, der ikke har levet op til Bidens løfte fra 2020 om at præcisere, at atomvåben udelukkende har til formål at afskrække et atomangreb på USA eller dets allierede. I stedet støttede det Obama-administrationens version af atomdoktrinen, som lader det stå åbent, at atomvåben ikke kun kan anvendes som svar på et atomangreb, men også som svar på ikke-atomare trusler.

Som følge af denne tvetydighed er den løse snak om den første brug af atomvåben, som f.eks. fra den amerikanske senator Wicker fra Mississippi eller artiklen i tidsskriftet Foreign Affairs fra Council on Foreign Relations den 27. oktober, steget enormt. Under overskriften “Kan USA vinde en ny verdenskrig? Hvad der skal til for at besejre Kina og Rusland”, går den ind for en massiv oprustning, så USA kan føre krig i Europa og Stillehavet på samme tid.1

Samme dag offentliggjorde Biden-administrationen den nationale forsvarsstrategi, som for første gang også omfatter Nuclear Posture Review (NPR) og Missile Defense Review. Denne doktrin repræsenterer en betydelig ændring i USA’s politik vedrørende den første brug af atomvåben og lader bevidst spørgsmålet om, hvornår USA vil bruge atomvåben præventivt, selv som svar på en ikke-atomar trussel, stå åbent, hvilket ifølge atomnedrustningsekspert Scott Ritter sænker tærsklen for atomkrig betydeligt.

Et typisk eksempel på mediernes konstante manipulation: Dagen efter Scholz’ besøg i Beijing har FAZ en forside med overskriften: “Xi taler imod brugen af atomvåben” (som om det var en nyhed, der var værd at rapportere) og derefter som en mindre overskrift: “Scholz i Beijing: Udøver indflydelse på Rusland”, hvilket giver indtryk af, at Xis udtalelse var rettet mod Rusland på Scholz’ foranledning.

Faktum er imidlertid, at Rusland ikke har nogen doktrin for forebyggende brug af atomvåben, Xi ser bestemt ikke Rusland som en trussel, og Scholz nægtede at sende tunge våben til Ukraine selv før den fremmanede “tidsrevolution”, fordi han med rette frygtede en eskalering til tredje verdenskrig. Og i mellemtiden bliver næsten alle nyheder i medierne forsynet med et sådant “spin”.

Så er der spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for sabotagen af Nord Stream-rørledningerne. Husk, at da Scholz besøgte Washington i februar, erklærede Biden eftertrykkeligt, at USA havde midler til at fjerne disse rørledninger, et mantra, der blev gentaget utallige gange af Victoria Nuland og forskellige amerikanske senatorer.

Nu har lederen af det russiske nationale sikkerhedsråd, Nikolai Patrushev, peget på briternes ansvar for denne sabotagehandling og sagt, at beviserne herfor er blevet overdraget til FN’s Sikkerhedsråd. Den britiske ambassadør i Moskva, Deborah Bronnert, blev også indkaldt med samme formål.

På samme måde fremlagde den russiske regering en erklæring, der skitserede det britiske militærs rolle – med nøjagtige oplysninger om tid og sted – i uddannelsen af ukrainske marinesoldater til droneangrebet på den russiske Sortehavsflåde i Sevastopol og understregede, at disse britiske handlinger betød en optrapning af situationen, der vil føre til uforudsigelige og farlige konsekvenser.

Og hvor er opråbet i vores ensrettede medier? Hvor er kravene fra politikerne om en fuldstændig afklaring af, om vores britiske “allierede” er ansvarlig for, at socialt udsatte mennesker i Tyskland vil fryse og sulte ihjel i efteråret og vinteren, at Tyskland vil blive ødelagt som erhvervsland, og at vi snart vil nå et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage med hensyn til krigsfaren?

I stedet er vi overladt til en regering, hvor mindst to ministre samt den amerikanske udenrigsminister Blinken ser denne situation som en kærkommen lejlighed til at påtvinge Tyskland fire gange så dyr amerikansk LNG-gas, hvilket vil ruinere forbrugere og virksomheder. Men De Grønne har altid ønsket at tvinge folk til at undvære ved at gøre energipriserne dyrere.

Den nuværende strategiske konfrontation handler ikke om en konfrontation mellem “demokratier” og “autokratier”. Det handler udelukkende om, at USA og Storbritannien ønsker at hævde deres ret til at være den eneste verdensmagt og med henblik herpå har sat gang i en konfrontation mod Rusland og Kina, hvor Tyskland og hele Europa er i højeste fare for at blive pulveriseret.

Den virkelige konflikt er mellem de kræfter i verden, der ønsker at holde fast i det gamle koncept om en unipolær, imperial og kolonialistisk verdensorden, og det absolutte flertal af verdens nationer, der er fast besluttet på at overvinde denne kolonialisme for altid og lægge fattigdom og underudvikling bag sig. Disse lande er i færd med at opbygge et helt nyt økonomisk system med BRICS, SCO, Den Eurasiske Økonomiske Union og andre organisationer i det Globale Syd, som vil gøre det muligt for befolkningerne at overleve og skabe bedre levevilkår.

Det er i Tysklands interesse at holde op med at begå økonomisk selvmord som vasaller under et system, der ikke har nogen skrupler med at ødelægge vores rørledninger. I stedet bør vi orientere os mod et produktivt samarbejde med landene i det Globale Syd, hvor Tyskland kan spille en positiv rolle i udviklingen og dermed sikre sig selv en fremtid. Det er på høje tid at huske, at vi fik vores suverænitet i 1990 med den fredelige genforening.

Vi oplever ikke en “tidsomvæltning”, hvor militarismen igen sejrer i Tyskland, men et verdensomspændende epokeskift, hvor udviklingslandene igen husker deres traditioner fra den Alliancefrie Bevægelse og sammen med Rusland og Kina skaber en ny retfærdig økonomisk verdensorden. Heri ligger Tysklands fremtid.

Zepp-larouche@eir.de

Annotation:

1. “Kan USA vinde en ny verdenskrig? Hvad det ville kræve at besejre både Kina og Rusland”, https://www.foreignaffairs.com/united-states/could-america-win-new-world-war




Pave Frans insisterer: Afslut denne verdenskrig om Ukraine, forhandlinger må påbegyndes

Den 7. nov. 2022 (EIRNS) Pave Frans blev stillet et spørgsmål om Ukraine-konflikten på sin hjemrejse fra Bahrain i weekenden, og han svarede nøgternt: “Jeg vil gerne begræde, idet jeg benytter mig af denne forespørgsel: tre verdenskrige i et enkelt århundrede! Den fra 1914-1918, den fra 1939-1945 og så denne her! Denne krig er en verdenskrig, for det er rigtigt, at når imperier, enten fra den ene eller den anden part, svækkes, er de nødt til at føre krig for at føle sig stærke – og desuden for at sælge våben! Jeg mener, at den største katastrofe i verden i dag er våbenindustrien. Hør nu her! Jeg har fået at vide, men jeg ved ikke, om det er sandt eller ej, at hvis der ikke blev fremstillet våben i et år, kunne vi afhjælpe sulten i verden. Våbenindustrien er forfærdelig.”

Derefter fortsatte han yderligere med, hvor forfærdelig krig er, fra Yemen, til Etiopien/Tigray, til Syrien og Libanon. Selv om det blev efterladt tvetydigt, hvad han mente med “imperier, der svækkes”, var de krige, han nævnte, bestemt ikke Ruslands skyld.

Desuden tweetede Frans et par dage forinden, den 4. november: “I menneskehedens have leger vi med ild, missiler og bomber, med våben, der bringer sorg og død, og som dækker vores fælles hjem med aske og had. Jeg retter min inderlige appel til alle om, at krigen i Ukraine bringes til ophør, og at seriøse fredsforhandlinger indledes.” (https://twitter.com/Pontifex/status/1588493765722841093?ref_src=twsrc%5Etfw)




Vores opgave er at opbygge en verdensomspændende borgerbevægelse for fred og udvikling.
Schiller Instituttets ugentlige webcast med Helga Zepp-LaRouche den 6. November 2022

Søndag den 6. november 2022, Afskrift: Med Helga Zepp-LaRouche og Harley Schlanger

Resumé: Helga Zepp-LaRouche præsenterede i dag et klart og kortfattet resumé af de seneste strategiske begivenheder og Schiller Instituttets konferencer for at samle folkevalgte og andre ledende embedsmænd for at imødegå den krigskampagne, som kommer fra London og dets NATO-krigshøge.  Pressemødet den 5. november med titlen: “En atomkrig kan ikke vindes og må ikke udkæmpes”, sagde hun, krydsede den voksende bevidsthed om den risiko for atomkrig, der udgår fra de lande, som er i opløsning efter sammenbruddet af deres unipolære finansielle system.  

” Åbenmundede, kendte personligheder” har sluttet sig til os for at udtale sig, mens demonstrationerne mod krigen vokser i hele Europa.  I USA har modige unge aktivister fra Schiller Instituttet konfronteret krigshøgene, og vist at der er politisk modstand i USA, at “der ikke er nogen ensidig støtte” til de provokationer, der, såfremt de ikke modarbejdes, vil føre til tredje verdenskrig.  

Hun tilføjede, at det korte besøg [i Kina] af den tyske kansler Scholz repræsenterer en lignende proces.  Tyske industrifolk er begyndt at modsætte sig afkobling fra Kina, mens grønne partiideologer i hans koalition støtter afkobling sammen med afindustrialisering og fuld opbakning til krigen mod Rusland i Ukraine.  Scholz synes i det mindste at erkende, at den tyske økonomi ikke kan overleve afkoblingen fra Rusland, som allerede er ved at ske, med en afkobling fra Kina.

Hun opfordrede seerne til at se videoen fra pressemødet og til at slutte sig til borgernes ikke-voldelige bevægelse for endegyldigt at afskaffe faren ved atomvåben og geopolitik.

HARLEY SCHLANGER: Goddag, jeg er Harley Schlanger. Det er den 6. november 2022, og jeg vil gerne byde jer velkommen til en særlig webcast med grundlæggeren og formanden for Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche.

Det er et stykke tid siden vores sidste samtale, da Helga har haft ekstraordinært travlt, så vi vil opdatere jer om, hvad der er sket, og det er en del. Især har vi gjort meget for at gribe ind i denne ekstremt farlige strategiske situation. I går var der et {EIR} pressemøde, det er {Executive Intelligence Review} og Schiller Instituttet, med det formål at katalysere en verdensomspændende bevægelse for en ikke-voldelig mobilisering mod faren for atomkrig. Det var med overskriften: “En atomkrig kan ikke vindes og må aldrig blive udkæmpet”. (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/03/press-conference-a-nuclear-war-cannot-be-won-and-must-never-be-fought/ )

Helga, du deltog i dette. Det var noget af en begivenhed. Kan du hjælpe os med din fornemmelse af betydningen af dette, og hvad der blev sagt.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Grunden til at vi besluttede at gennemføre en sådan begivenhed var til dels, at der er en voksende bevidsthed hos stadig flere mennesker i verden, i mange lande, om, at vi er faretruende tæt på den tredje verdenskrig. I den seneste periode, helt og aldeles ubemærket i de europæiske medier eller ikke dækket af dem, har der faktisk i USA været talrige interventioner i valgkampen mod senatorer og kongresmedlemmer, som er kendt for at være anstiftere af denne konfrontationspolitik, og allerede nu har en hel hær af hovedsagelig unge aktivister konfronteret disse mennesker og sagt: “Hvorfor billiger og støtter I en politik, som indebærer en risiko for civilisationens ødelæggelse?

Der er en hel del røre om det, for en af de vigtigste af disse mennesker var Diane Sare, som er den eneste uafhængige kandidat, der trods et meget ugunstigt arbejdsmiljø i New York, hvor de har udformet deres famøse valgregeler således, at det næsten er umuligt at komme på stemmesedlen, og ingen anden kandidat end hende formåede at indsamle 66.000 vælgerunderskrifter.

Men på trods af at hun har et mandat fra disse vælgere, som ønsker, at hun skal være med i valgkampen, er hun alligevel blevet udelukket fra den eneste debat, som Schumer, senator i New York, og hans udfordrer fra det republikanske parti, Pinion, har haft, og hvis man lytter til deres debat, var den ret så kedelig og indeholdt intet væsentligt. Sare ville have været den eneste, der havde bragt faren for atomkrig på banen, og de formoder, at det er hovedårsagen til, at de absolut ikke ønskede, at hun skulle deltage.

Men fordi hun har en stor skare af tilhængere, besluttede mange af disse mennesker at afholde en pressekonference med kort varsel og bringe de spørgsmål på banen, som medierne og politikerne forsøger at undertrykke. Så det, der blev samlet ved arrangementet i går, var nogle meget åbenmundede og internationalt kendte personligheder, som talte om faren for atomkrig, og jeg vil blot gennemgå listen: Den ene var Steven Starr, som er en førsteklasses atomekspert fra University of Missouri; dernæst Scott Ritter, som er meget berømt, fordi han er en af de mest åbenmundede kritikere af den nuværende amerikanske politik; dernæst tidligere oberst og senator i Virginia Richard H. Black, som er meget berømt og i forvejen har en stor fanskare rundt om i verden; tidligere CIA senioranalytiker Ray McGovern; dernæst også andre personer, såsom Cliff Kiracofe, tidligere topmedarbejder i Senatets udenrigsudvalg.

Der deltog flere personer fra Frankrig: General Dominique Delawarde (pensioneret), oberst Alain Corvez (pensioneret), Jacques Cheminade og undertegnede. Det var en virkelig vigtig begivenhed, og jeg vil absolut opfordre jer til at se videoen og især det indslag, som blev præsenteret af Steven Starr (https://youtu.be/i54Xo81SFcI?t=418 ), en kort video om, hvordan en atomkrig rent faktisk vil foregå. Jeg kan love dig, at hvis du ser den video, vil du ikke få en god nats søvn, for det vil gå op for dig, at vi sidder på en atomar krudttønde, som, hvis det går galt, vil føre til civilisationens udslettelse inden for ganske kort tid. Det han demonstrerer med animationer, hvor både USA og Rusland har omkring 1.000 ICBM’er, og hvis der på skærmen fra den ene eller den anden side kommer et tegn på, at et missil er affyret, så er der ca. to minutter til at orientere præsidenten om situationen. Præsidenten har derefter ca. 30 sekunder til at beslutte, hvad han skal gøre. Derefter tager det yderligere to minutter for missilerne at komme i affyringsposition og derefter en flyvetid på mellem fem og syv minutter: Så maksimalt tager det hele fra den første advarsel til selve nedslaget mellem 10 og 15 minutter!

Nu kan man forestille sig, at det i sig selv indebærer den størst mulige risiko, fordi fejlvurdering, falsk alarm, en ulykke, alle disse faktorer kan forekomme, og naturligvis er et af de stærkeste budskaber, som blev fremsat af alle – af Ray McGovern, Scott Ritter og Steven Starr – og det er det, jeg har sagt i meget lang tid, at selve tanken om at man kan føre en begrænset atomkrig ved hjælp af nogle få taktiske atommissiler, og derefter standse op og tænke over, hvad man ellers vil gøre, {det er ikke muligt}. Når man først benytter et enkelt atomvåben, vil hele arsenalet blive indsat, og som det bliver meget klart i denne video, så vil der opstå en atomvinter i omkring 5, 7 eller 10 år, hvor der ikke længere vil være nogen fødevareproduktion, ikke mere planteliv muligt, og som følge heraf vil de mennesker, der ikke er døde i de første atomsprængninger, dø i det følgende år af sult og rædselsscenarier, man ikke rigtig kan forestille sig – bare have en anelse.

Så dette er, hvad nogle mennesker leger med, og I bør bemærke, at chefen for USA’s Strategiske Kommando, Stratcom, adm. Charles Richard, på en konference den 1.-2. november erklærede: “Denne Ukraine-krise, som vi befinder os i lige nu, er kun opvarmningen. Den store er på vej. Der vil ikke gå ret lang tid, før vi bliver testet på måder, som vi ikke er blevet testet på i lang tid”. Det var den samme admiral Charles Richard, der i februar fortalte Pentagon, at sandsynligheden for anvendelse af atomvåben var på vej op fra “ikke sandsynligt” til “meget sandsynligt”. Så et af de diskussionspunkter, der blev rejst, var, om Pentagon ikke er klar over, at resultatet af dette vil være en atomvinter.

Jeg tror personligt, at de ikke er klar over det, fordi de stadig hvert år har en manøvre kaldet “Global Lightning”, som indebærer idéen om at bruge et par taktiske atomvåben, derefter en smule cyberkrig, derefter konventionel krig, men det hele skal være en langvarig krig på flere uger; alt imens en sådan mulighed ikke eksisterer. Så illusionen om, at man kan føre en begrænset atomkrig eller vinde en atomkrig, blev bestemt udfordret af alle disse eksperter, og alle, der er bekymrede over krigsfaren, bedes se denne video og følge hele diskussionen, for det er nogle af de mest åbenmundede og mest kompetente personer, man kan finde. Det var ganske bemærkelsesværdigt, at denne vurdering fra amerikanske specialister blev fuldstændig delt af de to militærfolk fra Frankrig, general Delawarde og oberst Corvez, som også fortalte, at samtlige videoer af oberst Black og Scott Ritter og Ray McGovern bliver fulgt af alle militærfolk i Frankrig, og jeg ved, at det samme gælder for i hvert fald nogle folk i Tyskland.

Så det er meget vigtigt. Hvis man ikke ser disse videoer, ved man ikke, hvad der sker på dette område. Derefter var der en lang diskussion om, at vi er nødt til at gøre folk opmærksomme. Til forskel fra begyndelsen af 1980’erne, hvor både Scott Ritter og Ray McGovern var i aktiv militærtjeneste under krisen med mellemdistancemissiler i begyndelsen af 1980’erne, så de har førstehåndsviden om, hvordan det var at være i Cuba-krisen, hvordan det var at være i en situation med “affyring-efter-advarsel” i 1980’erne med SS-20 og Pershing II-opstillingerne. De siger, og det er indlysende, at der dengang var hundredtusindvis af mennesker på gaderne, der protesterede og advarede mod Tredje Verdenskrig, mens der nu, hvor situationen er så meget farligere, er meget lidt opmærksomhed.

Det er begyndt at ændre sig nu. Der er nu demonstrationer mod krig i Italien, som er ret betydelige; i Frankrig, Belgien, Holland; i Tyskland er det helt klart ved at tage fart. Men hvis man sammenligner, hvad der kan ske med menneskeheden, nemlig den fuldstændige udslettelse, og man sætter det i kontrast til den viden, som folk har, er det nærmest ingenting.

Desværre må man sige, og det blev også diskuteret, at de regeringer, der fremmer denne politik, tydeligvis også er uvidende om hvad det er, de er i færd med.

Så dette er absolut nødvendigt at se: Gå ind på Schiller Instituttets websted og se det

Her er resten på engelsk:

SCHLANGER: You can see it on https://schillerinstitute.com and I think one of the most exciting things, in the sense that you’re saying, in the sense of a wakeup call, was the dialogue, the discussion that took place among the panelists and also with media in the last half of the press availability [https://youtu.be/i54Xo81SFcI?t=4903].

And again, outside of what we’re doing, we see very little attempt to confront the warhawks, with the reality of what they’re doing. Now in that context, we mentioned Diane Sare’s campaign: Some of her campaign workers, especially in the last weeks, confronted the warhawks at town meetings, and left them either speechless or just raving. The confrontation with Alexandria Ocasio-Cortez, which has been seen now by tens of millions of people across the world; Ilham Omar, Elizabeth Warren, the senator from Massachusetts, exposing these so-called peaceniks and progressives, as really being a front group for the warhawks.

Now, most importantly, Obama was confronted by Stewart and Anastasia Battle; and then Mike Pompeo. So Helga, this is the exemplary kind of action that should be taken by people, nonviolent confrontation of the warhawks, don’t you think?

ZEPP-LAROUCHE: Yes. I think this is a very important sign that there {is} a political opposition within the United States, to the war. I think this is very important for other people around the world to know, because when you look at the media, you think that is a monolithic policy, but it is not. And the fact that these young activists have the courage to take on these establishment figures and confront them in this way, it has changed the landscape in the United States already, because many of the so-called “alternative media,” some of them with quite large followings, also comedians, such as the Jimmy Dore Show, and similar programs, they all have interviewed Diane Sare, so she has started actually to break out the effort to contain her campaign, and there is actually a growing awareness. And I think it’s very important that we have a similar thing in Europe and other parts of the world, because when we are threatened with the extinction of civilization, this is a matter which should concern every person on this planet, so it’s very, very important.

SCHLANGER: As you mentioned Germany, it’s really clear that Germany is the major victim, or one of the major victims, besides of course the Ukrainian people, of this war drive. And what we’re seeing is the potential for a split in the coalition government around the visit to China by Chancellor Olaf Scholz. What’s your impression of the importance of this, and is this in fact, part of the potential for an anti-war sentiment to grow in Germany?

ZEPP-LAROUCHE: Well, this is very interesting, because I think, you have at least two ministers in the Germany government coalition who are completely in support of the provocative policies coming from the U.S. and the British. That is incredible, because it means that these ministers, who are supposed to have sworn an oath that they will prevent injury to the German people, forget about it! These Greens are the biggest—what Economic Minister Robert Habeck is doing in his economic policies is threatening to crash the German economy completely against the wall; and what Foreign Minister Annalena Baerbock is doing, calling China a “systemic rival,” and pushing all the heavy weapons for Ukraine, saying she will “defend” Ukraine even if the German voters don’t agree with it—and she is, after all, supposedly a democratically elected official, so the voters can draw their own conclusion from that.

But there is clearly a situation where Scholz realized, and being obviously instructed by the top level of German industry, both the CEOs of the major corporations and also the leaders of machine-tool, craftsmen, the SMEs, that Germany will not survive this policy! So Scholz decided to go on this short trip to China. This was also on the 50th anniversary of German-China relations, which is very important, because if you look at that, 50 years ago, then Foreign Minister Walter Scheel went to China and he met with Mao Zedong, with Zhou Enlai, with then Foreign Minister Ji Pengfei, and these were no less Communist then than the Communists are Communists today. But if you look at the civilized attitude the high art of diplomacy which was portrayed by Scheel, and also by Helmut Schmidt, and even later by Foreign Minister Guido Westerwelle [2009-2013], who absolutely had respect for a different culture, and had no such hysteria like you see with Baerbock and company.

So Scholz went; it was a very short visit, just flying in, having 10-11 hours of meetings with Xi Jinping, with Premier Li Keqiang, and then flying back: But nevertheless it was extremely important, because Germany right now has already cut off Russia completely and that means we will have huge energy crisis over the coming weeks and months; but if Germany were cut off from its largest trade partner, China, too, which is what these Greens in the government and also some FDP ministers, too, are pushing for, that would be the end of Germany as an industrial nation, and that is sinking into the consciousness of many people. I think it’s very important, because if you look at the figures, how the trade between China and Germany has increased, I think 1,000 times since the beginning of diplomatic relations in 1972, from about $275 million to €245 billion, which is a huge increase. Then 1,000 jobs in Germany depend on exports to China; then you have large investments, import relations. In the rise of China, one of the countries that has profited a lot has been Germany.

So the entire living standard in Germany has been based on cheap energy imports from Russia and a growing export market in China, and these hooligans—the Greens—are threatening both. So it’s very important that Scholz decided to go with a large delegation with German industrialists to China and hopefully, they have been able to remedy some of the damage that has been done—not entirely because if you look at what Xi Jinping said, he quoted Helmut Schmidt, which is quite something to quote a former Chancellor from the same SPD party as Scholz’s, and he said, quoting Schmidt he said, “it’s very easy to lose trust quickly, and it’s very difficult to regain it.” Obviously, this is a big problem because if the Chinese, who are always looking at what is happening with Russia; they looked at the collapse of the Soviet Union in 1991, and they said they will do everything to ensure that would never happen to China, and in the same way, they look at who is now behaving toward Russia, with the sanctions. They say, if Germany can do that to Russia under blackmail from the British and EU, and U.S., what is preventing them from doing the same to China?

So in that sense, it’s very important that Scholz made his visit, and obviously, we are in an extremely fluid situation: Who knows what happens on Tuesday [Nov. 8], with the midterm elections in the United States. If that leads to a significant weakening of the Democrats, maybe in a slightly different geometry, it’s very important that Scholz made that visit, and hopefully this can be carried, because if the German industry would put their foot down, and really recognize what a danger these Greens represent, there may be some hope. But it is quite dangerous.

SCHLANGER: And Helga, I know you’ve written an article this week on the need for a change in course in German government policy. That will be published by {Executive Intelligence Review}; people can look for it on our websites. And also you’ve been interviewed repeatedly by Chinese networks for the discussion of what it meant to have this meeting, which is significant. (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/06/helga-zepp-larouche-on-china-plus-world-today-program-on-scholzs-beijing-visit/ )

The other side of this is the attack on Germany, was the explosion of the Nord Stream 1 and 2 pipelines. This became a subject of controversy, especially directed against the British, when the Russian Foreign Ministry called in the British Ambassador to Moscow to present a “severe demarche” as they said, over evidence that they presented to the UN Security Council that of the British hand in the Nord Stream pipeline explosion, but also the attack on the Russian Black Sea Fleet in Sevastopol harbor. (https://www.mid.ru/en/foreign_policy/news/1836726/ ) Has there been any coverage of this in West? Is anyone talking about it? Because this was clearly aimed at the British hand in the whole NATO operation against Russia.

ZEPP-LAROUCHE: Compared to the importance of it, there is very little coverage, and what there is, they are trying to ridicule it, and play it down as just some typical Russian fake news. But as many experts in Europe and in the United States have expressed, they do not believe that Russia would make such an accusation if they do not have the facts to back it up. At the UN Security Council, the Russian Ambassador Vassily Nebenzia presented behind closed doors evidence that the British did have a role in the drone attack on the Russian Black Sea Fleet in Sevastopol, which the Russians were able to deflect and defeat. But also that the British were involved in the sabotage of Nord Stream 1 and 2. Obviously, this needs to be substantiated with proof and facts, but we had before, all kinds of military experts who basically said that the only {cui bono}, the only one with the capability, who has the motive, who was on site at the right moment, all speaks to either the United States or one of their allies; and the British definitely have the capacity to do these kinds of things. And I think this is really important: I would expect the Bundestag, for example, to make a really big investigation about that. The government should make an investigation, they should demand all information—they probably have it already.

Because the other thing is that Liz Truss, the short-lived Prime Minister of Great Britain: Somebody hacked her smartphone, there is now evidence that one minute after the sabotage of Nord Stream, she texted U.S. Secretary of State Blinken, reading, “It’s done.” One minute after the attack! Now, for that to be coincidence if very unlikely. How was this phone being hacked? That’s not so difficult, because she used her personal phone, and any data which is collected by anybody, like the NSA or the GCHQ, and collected and stored, is immediately available to all other big players, the Chinese, the Russians, so there is no longer any secret in this way. So I’m quite certain that the evidence will come out. And then, if it is really proven, then the implications of this are enormous.

I think for Germany to stay in an alliance with countries that are trying to ruin them economically is obviously an impossibility. So I think this British story is extremely relevant, and we should be following it, with extreme attention, because that may be one of the things which can turn the course of history to go in a completely different direction.

SCHLANGER: Speaking of creating a different direction for mankind, you’ve sponsored a number of conferences with present and former elected officials, primarily from Ibero-America, but now it’s being expanded, and the discussion process that you’ve initiated is, how do we create a global citizen’s movement, to achieve the just new security and financial architecture? The next conference of this is Nov. 22, 2022, and I’d like you to give a sense to our viewers of what we’ve done with this, and what you intend at this upcoming conference?

ZEPP-LAROUCHE: Well, we had on Oct. 7 and Oct. 27, two conferences which were mainly Latin American members of parliament and former elected legislators, who all expressed extreme concern about the war danger. Then out of that came the idea that naturally it should also concern other elected officials, both active and former ones, and also their constituents; and out of this came the idea that when humanity is threatened with World War III that concerns everybody, and that automatically catapults every citizen to become a world citizen. And Friedrich Schiller, after whom the Schiller Institute is named, was of the opinion that there must not be a contradiction of being a patriot of your own country and being a world citizen, and therefore, the slogan of this is therefore, “World Citizens of All Countries Unite.” Now, some of you may recognize that to be a variation of another call that also comes from a person from Trier, my hometown, so there is a certain historical irony in that. But otherwise, it is really a very important issue, because, I think we must make sure that this video that I mentioned in the beginning, by Steven Starr, everybody on the planet should see that!

We have to get rid of nuclear weapons! I have been of that conviction for a long time. We are also aware of the fact that it’s very difficult, because despite some progress in the disarmament negotiations, nuclear weapons constitutes the power of those who have power, so it is very unlikely to get a deliberate agreement to ban nuclear weapons. So, despite the fact that it would make complete sense. Therefore, there are only two ways: One is the way which my late husband, Lyndon LaRouche, had proposed which became the SDI, which President Reagan adopted on March 23, 1983: Which was basically the idea that the superpowers should work together and develop new technologies that would make nuclear weapons technologically obsolete. I think that is still something on the table: That requires more research, more expertise, because a lot of the weapons systems have changed in the meantime, quite significantly. But it’s still definitely one approach. The other approach is to make sure that there is a world public demanding that, and that is what we are trying to do in the short term. And when Mahatma Gandhi, who was the creator of the nonviolent method of resistance, when Jawaharlal Nehru, his closest associate was asked, in the face of nuclear weapons, do you think nonviolent methods are sufficient? And Nehru replied, given the fact that nuclear weapons are the most violent form of violence, it must especially be nonviolent methods to fight against that.

So we invite you to participate in that, and get the message out to as many of your friends and colleagues as you can, because we definitely are in an extremely dangerous moment, because as long as we have the danger of a blowout of the financial system, the hyperinflation, the collapse of the neoliberal system, and people in the West thinking that the new, emerging countries of the Global South, of the BRICS, the Shanghai Cooperation Organization (SCO), which are all working on a new economic system, that they regard that as a systemic rival and enemy which must be contained—rather than taking up the offer to join it!—the war danger will remain.

So we will fight to get people in Europe and in the United States to understand that geopolitics must stop, that Europe and the United States must join with the countries of the Global South and respond to their demand that colonialism should end.

So we are at a very, very important moment in world history and there is every reason to become active. As Ray McGovern said yesterday: Get off your derriere, get off your butt, and start to become activists with us.

SCHLANGER: Well, Helga, thanks for joining us today. I think it’s absolutely crucial that people take your urging that they watch this video from the event yesterday, at https://www.schillerinstitute.com under the title: “A Nuclear Cannot Be Won and Must Never Be Fought.” (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/03/press-conference-a-nuclear-war-cannot-be-won-and-must-never-be-fought/) And at the same website, you’ll be able to register for the conference on Nov. 22, “Stop the Danger of Nuclear War Now” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20221122 ) which will continue, and in fact expanding the dialogue to bring people together around the world on this perspective which we just heard from Helga.

Until next week, you have your homework for you. Join us, and use the inspiration from the young people to confront the so-called “powerful,” and force them to acknowledge that they nothing to offer but war and chaos, and let’s break their power.




At styre verden udenom atomkrig: Husk Videokonference torsdag den 27. oktober kl. 16-19 eller senere:

Anden seminar af nuværende og forhåndværende internationale politikere. 

Online deltagelse live: Tilmeld dig her.

Der kommer også en video senere på denne side.

Den 25. oktober 2022 (EIRNS) – Om to dage indkalder Schiller Instituttet til en konference med titlen: “For verdensfred, stop faren for atomkrig”. Med undertitlen: “Andet seminar for nuværende og tidligere valgte embedsmænd fra hele verden”, griber denne særlige konference ind midt i 60-årsdagen for Cuba-krisen i 1962 for at trække verden væk fra randen af atomar selvdestruktion. Den eneste kraft, vi besidder, er idéernes kraft – men det er, som den russisk-ukrainske fysiker Vladimir Vernadskij grundigt beviste, den største kraft, geologisk eller på anden vis, på (og måske uden for) planeten.

Instituttets treårige mødeforløb, hvoraf denne torsdag er den seneste, har trodset formodningen om et uundgåeligt tragisk udfald af et halvt århundrede med fejlslagen transatlantisk, civilisatorisk politisk fiasko fra de “vestlige” såkaldte “indre eliters side”. Mordene på ledere som Patrice Lumumba, Kennedy-familien og pastor Martin Luther King og nederlaget og tilsidesættelsen af andre som Frankrigs Charles de Gaulle har gennem årtier bragt menneskeheden på tærsklen til den ultimative krig med selvudslettelse. Når først døren er åbnet, vil den aldrig blive lukket igen. Vi står nu ved døren. Hvem vil bestemme, hvornår midnat indtræffer, og hvornår vi åbner den?

På en Schiller Institut-konference i februar 1996 i Reston, Virginia, beskrev økonomen og statsmanden Lyndon LaRouche i en tale med titlen: “If You Passed Economics 101, You Are Probably a Member of an Endangered Species”, det kulturelle princip, der ligger til grund for det system af konferencer og kongresser, som instituttet har sammensat: “Emnet, det egentlige emne … er emnet historie som tragedie; for vi lever i en virkelig tragedie. Når en person siger til mig: “Hvorfor giver du ikke svar i små doser, ligesom de andre politikere? Hvorfor foretager du ikke en meningsmåling og finder ud af, hvad folk ønsker at høre, og fremsætter dit forslag ud fra de fordomme, som de allerede har, som meningsmålingerne fortæller dig?”, ville mit svar være: “Jeg er ikke et fjols”….

“Vi har nu en civilisation, en verdensomspændende civilisation, som er dømt til undergang i sin nuværende form. I løbet af de næste måneder eller år vil denne civilisation, som folk omtaler – deres meninger, deres kultur, deres fordomme, deres livsform, deres traditioner – alt sammen være forsvundet! Intet kan redde den. Det er som at klamre sig til en kahyt på {Titanic}: Hvis du klamrer dig til disse traditioner, vil du gå ned og drukne med dem. Vi er nødsaget til at få folk på {Titanic}, væk fra traditionerne, ind i redningsbådene, så de kan blive frelst.”

Isbjerget truer med at dukke op foran det “tåbelige skib”, som er anglosfæren, mens denne dag gryr. I dag har Ruslands repræsentanter i FN til hensigt at fremlægge beviser for, at Ukraine med bistand fra Storbritannien, har sat sig for at forberede og detonere en “beskidt bombe”, en radioaktiv anordning, i Ukraine. En sådan handling ville af Rusland blive betragtet som “atomterrorisme”. Efter at Ruslands forsvarsminister Sergej Shoigu søndag den 23. oktober kontaktede sine kolleger i USA, Frankrig, Storbritannien og Tyrkiet for at informere dem om dette, og USA, Storbritannien, Frankrig og NATO’s generalsekretær, Stoltenberg, reagerede ved at afvise Ruslands påstande, svarede Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, på deres benægtelser. “Deres mistillid til de oplysninger, der er blevet videregivet fra russisk side, betyder ikke, at truslen om anvendelse af en sådan “beskidt bombe” ophører med at eksistere. Truslen er påviselig.” Det er “deres sag, om de vil tro på det eller ej.”

Der er på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at Rusland har ændret sin atomare forsvarsposition, opjusteret niveauet for angrebsberedskabet i sine strategiske raketstyrker eller truffet nogen som helst foranstaltninger til at indlede et angreb, enten på Ukraine eller på NATO med atomvåben. Lad dig ikke narre: Selv om de ukrainske styrker inviterer IAEA-inspektørerne til at se på deres atomkraftværker, “fordi vi ikke har noget at skjule”, oplyser Rusland, at fremstillingen af den beskidte bombe ikke finder sted på et atomkraftværk, men i stedet på Eastern Mining and Processing Plant, der ligger i byen Zhovti Vody i Dnepropetrovsk-regionen.

Det skal endvidere erindres, at USA’s officielle politik for termonukleare atomvåben, der har været gældende siden 2002 og ikke er blevet ændret af nogen præsidentiel administration siden da, {ikke} udelukker første anvendelse af sådanne våben. Som det fremgår af Congressional Research Service Report, “U.S. Nuclear Weapons Policy: Considering ‘No First Use'”, som blev revideret i marts i år, fremgår det: “Siden afslutningen af Den kolde Krig har USA ændret sin erklærede politik for at reducere atomvåbenets tilsyneladende rolle i USA’s nationale sikkerhed, men har ikke erklæret, at det afstår fra at anvende dem først…. I 2010 Nuclear Posture Review Report erklærede Obama-administrationen, at USA ‘kun ville overveje at anvende atomvåben under ekstreme omstændigheder’ … (men) administrationen var ikke parat til at erklære, at det ‘eneste formål’ med amerikanske atomvåben var at afskrække fra atomangreb {fordi den kunne forestille sig ‘en begrænset række af eventualiteter’, hvor atomvåben kunne spille en rolle i afskrækkelsen af konventionelle, kemiske eller biologiske angreb.}” [Understregning tilføjet.] [https://sgp.fas.org/crs/nuke/IN10553.pdf ]

Flere amerikanske observatører, der hidtil har været alt for tavse, har undret sig højlydt over vanviddets indflydelse i amerikansk og angloamerikansk politik. Noam Chomsky, med hensyn til Nancy Pelosis provokationer i Kina, og Jeffrey Sachs, med hensyn til Ukraine, har for nylig omtalt USA’s politik som “vanvittig”. Den tidligere ambassadør og særlige udsending til Haiti Daniel Foote kaldte for nylig USA’s politik med militær intervention for vanvittig. “Deportationerne (af haitianere) var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Men den vigtigste grund til, at jeg trådte tilbage, er, at jeg så USA’s politik bevæge sig i præcis denne retning, mod intervention, hvilket er, som Einstein sagde – og jeg vil parafrasere – “at forsøge det samme igen og igen og forvente et andet resultat er vanvid.”

Historikeren Barbara Tuchman stillede spørgsmålet i sin bog {The March of Folly: From Troja to Vietnam}: “Et fænomen, der er tydeligt i hele historien, uanset sted og periode, er regeringers forfølgelse af politikker, der er i modstrid med deres egne interesser. Det ser ud til, at menneskeheden udøver en dårligere regeringsforvaltning end næsten enhver anden menneskelig aktivitet…. Hvorfor handler indehavere af høje embeder så ofte i modstrid til den vej, som fornuften påpeger og den oplyste egeninteresse antyder? Hvorfor forekommer intelligente mentale processer så ofte ikke at fungere?”

Lyndon LaRouche har givet det ubehagelige svar mange gange, mange steder. I et af dem, {Saudi Arabia in the Year 2023}, skrevet i 1983 – for fyrre år siden – udtalte han: “Pionererne i ”postindustriel” selvdestruktion har primært været Storbritannien og dernæst USA. …

Ved at ramme en “grænsebetingelse” forårsaget af afvigelsen af hyper-spekulative og ubetalelige finansielle instrumenter, herunder valutaer, fra den reelle, fysiske økonomi, opstår der en pludselig, tidligere utænkelig “chokbølge” af malthusiansk sammenbrud, som eliminerer hele befolkninger fra den ene dag til den anden. Enten dette eller en avanceret industriel udvikling, som den foreslået i Bælte- og Vej-Initiativet, eller udvidelsen af BRICS-landene, den fortsatte opadgående kurs for Kinas økonomiske vækst og fiaskoen for den “finansielle atomkrig” mod Rusland, tegner sig for fremtiden. Selv om LaRouches prognoser ofte var brutalt sandfærdige, blev de aldrig præsenteret som de eneste politiske muligheder, der var tilgængelige for dem, der ville vælge varig overlevelse frem for øjeblikkelig overlevelse. {Saudi Arabia in the Year 2023} var et næsten 100 sider langt forslag, en skitse og et program opdelt i tre afsnit. For det første, “Overvindelse af 1000 års plyndring og underkastelse af den arabiske verden”; for det andet, “LaRouche/Riemann-metoden”; og for det tredje, “Udviklingens sociale sammensætning”. Afsnittenes undertitler omfattede “National Income Accounting”, “Den arabiske verden/Saudi Arabien”: Matematik”, “Arbejdsdeling” og “Hvad vi mener med ‘potentiel funktion'”.

Der er ingen måde hvorpå de ” tilfangetagne nationer” i anglosfæren kan engageres i løsningskonceptet Fred gennem Udvikling, ej heller på kort sigt, hvis ikke Lyndon LaRouches navn og arbejde sættes i centrum i disse kommende timer, dage og uger. Alternativet vil før eller senere være atomkrig. Det bliver os, ikke troen eller skæbnen, som skal afgøre, at menneskehedens midnat med total krig aldrig indtræffer.

 




Helga Zepp-LaRouche orienterer EIR om det presserende behov for at gennemføre et nyt paradigme
i lyset af truslen om verdenskrig og økonomisk nedbrud

Lørdag, den 22. oktober 2022

PAUL GALLAGHER: I dag er det lørdag den 22. oktober 2022, og det er 60-årsdagen for den dag, hvor USA’s præsident John F. Kennedy holdt en tale, som oplyste verden om, at den befandt sig i en atomar krigskrise, en nedtælling til en atomkrig, som muligvis kunne ødelægge civilisationen. Kennedy meddelte, at USA havde fundet beviser for, at Sovjetunionen havde leveret atommissiler til Cuba, og sagde, at USA under ingen omstændigheder ville tolerere dette, absolut ikke, og at en krise var i gang, som tiltrak sig verdens opmærksomhed og fastholdt folk i frygt for den i mere end to uger. [https://www.jfklibrary.org/learn/about-jfk/historic-speeches/address-during-the-cuban-missile-crisis]

Her er Paul Gallagher fra EIR. Jeg taler med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet og en hyppig spidskandidat for det politiske parti BüSo i Tyskland, om den ekstraordinære situation, som udvikler sig der og internationalt.

Så, Helga, god eftermiddag til dig.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Goddag.

GALLAGHER: Lad mig starte med at fastslå, at Nord Stream-naturgasledningen er et undersøisk rørledningsprojekt mellem Rusland og Tyskland under Østersøen, som de har udarbejdet i fællesskab i mere end 15 år. Rørledningen blev suspenderet i 2022 efter pres fra USA, og den 26. september blev den saboteret af kraftige eksplosioner, som havde til formål at ødelægge den fuldstændigt. Det ser ud til, at dette har haft en indvirkning på det tyske politiske liv, på trods af at det bliver mørklagt.

Helga, kan du analysere for EIR, hvad der er sket her, og hvad dette betyder for Tyskland og truslen om krig mellem NATO og Rusland?

ZEPP-LAROUCHE: Altså, det første man kan sige er, at de officielle medier og kanaler tydeligvis forsøger at omtale det så lidt som muligt, hvilket allerede er yderst ildevarslende, i betragtning af at dette forværrer Tysklands energisituation i et stykke tid fremover. Militære eksperter har erklæret, at sabotagen var af en sådan art, at den udelukkende kan være udført af en stat. Den kan ikke være udført af private dykkere, og det begrænser naturligvis antallet af stater, der har haft tilgang. Nu kan man spørge sig selv, hvem der havde kapacitet, hvem der havde mulighed og hvem der havde motivet? Nogle militære eksperter påpeger, at hvis det havde været Rusland, ville det have betydet, at Rusland skulle sejle med ubåde og andet udstyr 300 km gennem Østersøen under NATO’s totale overvågning og kontrol, og hvis det havde været Rusland, ville det derfor bevise, at de havde en betydelig overlegenhed inden for undervandskrigsførelse for at kunne gennemføre dette praktisk talt lige for næsen af NATO’s omfattende overvågning. Hvis det var tilfældet, ville det have helt andre konsekvenser for den militære balance.

Men der er nu også adskillige mennesker, som påpeger, at hvis der var beviser for, at det var Rusland, ville NATO, EU og regeringerne have afholdt en lang række pressekonferencer, og alle dagblade ville have været spækket med sagen. Men da der ikke er hændt noget af den karakter, ser det ikke ud til, at det var Rusland.

I stedet har den tyske regering i et svar på et spørgsmål fra en parlamentariker udsendt et officielt svar, som også er yderst mærkværdigt: De erklærede, at de ved, at det var sabotage – hvordan kunne de vide det, hvis der ikke var nogen officiel undersøgelse? Sverige trak sig i øvrigt ud, og så var der en eller anden besynderlig undersøgelse, som kun involverede Tyskland og Danmark, men de tyske dykkere havde ikke udstyr til at gå ned til 70 og 80 meters dybde, så det hele fremstår meget ildevarslende. Desuden fastslår erklæringen fra den tyske regering, at man af hensyn til statens sikkerhed ikke vil offentliggøre yderligere oplysninger.

Det forekommer meget besynderligt: For en sabotage med så enorme økonomiske og dermed sociale og politiske konsekvenser. at lade det blive ved det, giver naturligvis anledning til den mistanke, som mange mennesker nærer, at det er en fremmed stat, som ikke er venligsindet over for den tyske regering, der har udført det. I betragtning af at de eneste stater, der kunne have udført det, ville have været USA, Storbritannien, Polen og måske Litauen, men alle antyder – og ved også – at intet i dette stærkt overvågede område af Østersøen kunne være blevet udført uden USA’s kontrol og samtykke.

Så hvorfor undlader den tyske regering at nævne noget? Folk har mere og mere en fornemmelse af, at den nuværende tyske regering ikke forsvarer det tyske folks interesser, og det på trods af, at den tyske økonomi vil bryde sammen i efteråret og vinteren på dramatisk vis, hvor sabotagen af disse rørledninger vil have spillet en afgørende rolle.

GALLAGHER: Er der nogen i Tyskland, der i betragtning af den enorme forøgelse af priserne og sabotagen af den tyske økonomi som følge af tabet af naturgasforsyninger og olieforsyninger – men især naturgas – er der nogen, der hævder, at Rusland og Tyskland bør reparere denne rørledning? Eller er der overhovedet nogen aktioner mod denne NATO-politik med henblik på fuldstændig krigsførelse mod Rusland?

ZEPP-LAROUCHE: Det vil jeg mene! Netop i dag er der adskillige demonstrationer, og der har været talrige demonstrationer i de sidste dage og uger, ikke kun i det østlige Tyskland, men især der, men også i dag i mange vesttyske byer. Hvad folk ytrede i disse demonstrationer var, at det er nøjagtig som i 1989: Det var de demonstrationer, hvor Berlinmuren faldt som følge heraf. Man kræver, at sanktionerne mod Rusland skal ophøre, at våbensalget til Ukraine skal indstilles, at dette ikke er vores krig, vi kræver en diplomatisk løsning. Mest interessant er aktionerne i byen Stralsund, hvor de kristelige demokrater (CDU), de frie demokrater (FPD), Linke (Venstrepartiet) og socialdemokraterne (SPD) samt en alliance af borgere kaldet “Borgere for Stralsund” alle har underskrevet et initiativ, hvor man tilbyder, at byen Stralsund skal være værtsby for fredsforhandlinger med Ukraine. Man erklærer, at der ikke er noget vigtigere end fred på vores jord, og refererer til den storslåede historie om at skabe Freden i Stralsund, som er en henvisning til konfliktløsningen fra 1370, hvor en krig mellem Danmark og Hansestæderne (herunder Stralsund) endte med den såkaldte Fred i Stralsund. Så mere end 650 år senere ønsker de at skabe en ny Fred i Stralsund, hvilket er en meget imponerende intervention, som efter min mening tydeligt genopliver ånden fra 1989 i disse demonstrationer. De forlanger også, at den nuværende tyske regering skal træde tilbage.

GALLAGHER: Så, ånden fra 1989 er helt sikkert til stede! Der er en kendt blogger og strategisk ekspert, Alexander Mercouris, som i en video argumenterede for, at denne mørklægning af situationen med rørledningerne, på trods af nogle meget klare indikationer på, hvad der skete, at det betyder, at den tyske regering er under kontrol af en fremmed magt, som er fjendtlig over for Tyskland – det var således han udtrykte det. Hvad er dit syn på dette ræsonnement? Har det betydning for de demonstrationer, der er på vej, og for regeringens ageren?

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Der er utallige opfordringer til, at denne regering skal gå af, som mange mennesker mener, er den værste regering, Tyskland har haft i hele efterkrigstiden. Det gælder helt sikkert for De Grønne – det er en såkaldt “gadelygtekoalition” med De Grønne, de liberale [FDP] og Socialdemokraterne, hvoraf De Grønne i virkeligheden er krigspartiet, NATO-partiet, med den mest høgeagtige, krigeriske politik, og man kan ikke skelne det de repræsenterer, fra Stoltenberg eller Blinken. Den såkaldte økonomiminister, Robert Habeck, som tidligere var temmelig populær i meningsmålingerne, styrtdykker nu og er blevet genstand for offentlig foragt, fordi han helt klart fører en politik, der betyder en afindustrialisering af Tyskland. Således befinder vi os midt i en enorm social eksplosion i Tyskland.

GALLAGHER: Interessant. Vi har set dette for nylig i Storbritannien, hvor Liz Truss, som var klar til at trykke på atomknappen og en rigtig fighter, ankom som et helvede på hjul til premierministerposten, derefter faldt hjulene meget hurtigt af, nu er hun trådt tilbage, og de befinder sig i en regeringskrise såvel som i en finanskrise. Så vi oplever disse ting i hele Europa.

Lad mig spørge dig: Du bliver ofte omtalt og interviewet i medierne i Kina, senest i går i CGTN’s udsendelse “Dialogue”. I et af interviewene [https://chinaplus.cri.cn/podcast/detail/1/2706897] fokuserede de på din vurdering af situationen i Frankrig og Tyskland. Hvad kan du fortælle kineserne om situationen i Europa? Hvad finder du er vigtigst, at de bør forstå?

ZEPP-LAROUCHE: De ser særligt på Tyskland, med fuldstændig forbløffelse: Et engang stolt folk af digtere og tænkere, som beundres for sin videnskabelige og teknologiske ekspertise i hele verden, begår økonomisk selvmord for øjnene af den øvrige verden. Det er meget svært for folk i Asien generelt at forstå, hvorfor Europa er på en så selvdestruktiv kurs.

Det, de foretager sig som konsekvens heraf, er at fremskynde opbygningen af et nyt økonomisk system, som består af landene i BRICS, SCO, CICA [Conference on Interaction and Confidence Building Measures in Asia] og andre organisationer i det Globale Syd, hvor de opbygger et økonomisk system, som er fokuseret på at mindske fattigdommen i hele udviklingssektoren; samarbejde til gensidig fordel; og det skal anføres til Kinas gunst, eller til (der er et ord, jeg mangler) at de løbende tilbyder USA og de europæiske lande, at de bør samarbejde i stedet for at forsøge at slås. Men lige nu ser det ikke ud til, at folk i Vesten har den fornødne visdom til at reagere på dette tilbud.

GALLAGHER: Hvis det tyske erhvervsliv og de tyske husholdningers adgang til naturgas fra Rusland er blevet ødelagt, som følge af denne økonomiske krigsførelse mod Rusland, er Biden-regeringens økonomiske foranstaltninger mod Kina da af samme omfang, som den totale økonomiske krigsførelse mod Rusland? Og hvad tror du, at Kinas reaktion hertil vil være?

ZEPP-LAROUCHE: Hvis man ser på Biden-regeringens politik og folk som den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, der mange gange har sagt, at de ønsker at (citat) “ruinere Rusland” eller (citat) “forhindre Rusland i at diversificere sig fra olie og gas” – dette blev allerede erklæret den 25. januar af en unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus – så er det ikke lykkedes særlig godt. [https://www.whitehouse.gov/briefing-room/statements-releases/2022/01/25/background-press-call-by-senior-administration-officials-on-russia-ukraine-economic-deterrence-measures/]

Effekten af dette var, at Rusland vendte sig mod Asien og klarede sig relativt bedre end Tyskland, hvor man nu oplever et komplet tilbageslag, og landet er i umiddelbar fare for afindustrialisering, og i betragtning af den tyske økonomis størrelse vil dette medføre en ødelæggende påvirkning for hele Europa.

Derfor tror jeg, at truslen om at gentage det samme mod Kina, som man allerede har gjort mod Rusland, udelukkende medfører en total afindustrialisering af Vesten, i det mindste den europæiske del heraf. Desuden samarbejder Kina med ca. 150 lande i forbindelse med Bælte- og Vej-Initiativet (BRI), Det Globale Udviklingsinitiativ, og netop på den igangværende 20. partikongres for Kinas Kommunistiske Parti (KKP), som er i gang, blev det i den rapport, som blev fremlagt på konferencen, stolt fastslået, at den kinesiske økonomiske politik er fokuseret på kontinuerlig innovation, videnskabelig og teknologisk udvikling og fremme af borgernes kreativitet. Resultaterne har været en vedvarende fremgangsrig økonomi. Så hvis Vesten ønsker at afkoble sig fra Kina, vil de gøre det på deres egen bekostning, hvilket vil føre til selvdestruktion: Så forhåbentlig vil de vågne op, inden det er for sent.

Resten på engelsk:

GALLAGHER: Well, that was the last thing I wanted to ask you about: That the Schiller Institute is obviously mobilizing a large number of leading people around the world, and also young people around the world, to stop this nuclear war threat. And you’re the one that has launched these mobilizations: What do you think can make it possible to reach a situation of peace, and perhaps even development, before we are in an unsurvivable nuclear war?

ZEPP-LAROUCHE: Well, if you look around the world and ask normal people, like normal parliamentarians, elected officials, trade unionists, industrialists, farmers, fishermen, and so forth, nobody wants World War III! It’s a very small apparatus which is pushing this geopolitical confrontation which threatens the annihilation of the human species. So, this initiative you’re referring to comes out of meeting with Latin American parliamentarians and ex-parliamentarians, and we recognized that a similar desire for world peace and against this confrontation is prevalent all over the world. [https://schillerinstitute.com/blog/2022/10/06/live-event-stop-the-war-before-it-is-too-late-eliminate-the-causes-of-the-war-danger/] So the fact that what is at stake is the possible destruction of mankind, that makes, automatically, every citizen on the planet, to be a world citizen who has the right to speak out for the interest of humanity as a whole. And given the fact that the Schiller Institute is named after the poet Friedrich Schiller, who argued that there is no contradiction between a patriot and a world citizen—or that there doesn’t have to be—basically, we are now appealing to world citizens from all over the world to stand up against this war, and make sure that people understand that we have to make a jump in the thinking, to think in terms of a new paradigm, where everybody learns to think as a world citizen; which doesn’t mean you’re not a patriot, it just means you have to make one more step, you have to take the interest of humanity as a whole into account, and make sure that your understanding of your national interest is not in contradiction to that larger interest of humanity as a whole.

Because only if we all start thinking about the fact that we are sitting in one boat, and that if there is a nuclear war, nobody will live, and that we have, and that we have to find a new model of international relations as the precondition to get out of this crisis, that we will actually make it. And the response so far has been tremendous, because I think everybody who is concerned about world peace and the danger of war, is responding very well about this initiative, once they know about it. So help to spread the knowledge about it. [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20221027]

GALLAGHER: OK, so five days from now, on Oct. 27, there is a second conference of those present and former elected officials whose deliberations you’ve been describing, and of course, at the same time, there are other meetings and discussions of potentially a new money system, a new credit system internationally, which are going on within the BRICS and elsewhere. Do you think that this can lead to an actual formation of development, an actual economic architecture, which can make development possible in the developing sector?

ZEPP-LAROUCHE: I think the need to implement that could arrive very suddenly: Because if you look at the panicky reactions in Great Britain, the desperate action to go for quantitative easing, jump to quantitative tightening, go back to quantitative easing—there’s a rapidity like that of Liz Truss going into 10 Downing Street, out of 10 Downing Street, and now they’re talking about Boris Johnson—“BoJo”—to come back, which is the farce of the century: I think the system of the City of London, and by implication the entire trans-Atlantic financial system, is teetering on the verge of dissolution. So the need to put a New Bretton Woods system, a new credit system on the international agenda may erupt more quickly than people think.

GALLAGHER: Great! OK, for EIR, I’ve been talking with Helga Zepp-LaRouche, head of the Schiller Institute, about those prospects and about this extremely complicated and dangerous situation around Europe, and Germany in particular. With that, I think we’ll wrap up our interview. Helga, thank you very much for your answers, and for taking the time with us for today.

Foto: Wikimedia Commons




Briterne trækker USA og Europa ind i en selvmorderisk atomar konfrontation med Rusland

Den 19. okt. 2022 (EIRNS) — I dag mødtes det samlede russiske nationale sikkerhedsråd for første gang siden maj. På nuværende tidspunkt er næsten ingen detaljer om deres drøftelser blevet offentliggjort.

I dag fortsatte NATO’s militærøvelser “Steadfast Noon”, samtidig med Ruslands parallelle militærmanøvrer – begge øvelser træner atomar krigsførelse mod den anden part.

Endnu mere ildevarslende er imidlertid, at den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, i går ankom til Washington D.C. på et besøg, arrangeret i hast for at mødes med embedsmænd fra Biden-administrationen, herunder forsvarsminister Lloyd Austin og den nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, under offentligt dække af at drøfte Ruslands anvendelse af droner (angiveligt leveret af Iran) på det ukrainske territorium.

Man må antage, at droner {ikke} er det vigtigste emne, der drøftes; det er atomkrig.

Storbritanniens minister for de væbnede styrker, James Heappey, ville kun sige til Sky News, at Wallaces drøftelser i Washington “var særligt alvorlige”, og at “det er virkelig ufatteligt, at vi befinder os i en tid, hvor denne form for samtaler er påkrævede”. Udenrigsminister James Cleverly understregede situationens “presserende karakter”, og sagde at samtalerne på højt niveau ikke kunne gennemføres telefonisk. Da pressen spurgte Cleverly, om det uplanlagte besøg var for at drøfte atomtruslen, afviste han spørgsmålet: “Det vi gør er at drøfte en lang række spørgsmål om, hvordan vi kan bistå ukrainerne med at forsvare sig selv.”

Hvordan fortolker Rusland alt dette? Topdiplomat Konstantin Vorontsov fortalte i går FN’s Generalforsamlings Første Komité, at Kiev offentligt havde erklæret, at de ville “forsøge at erhverve atomvåben”, og at de også havde fremsat “erklæringer om behovet for forebyggende atomangreb fra NATO-landenes side rettet mod Rusland”. Dette, fastslog Vorontsov, “er både uacceptabelt og kategorisk utilladeligt”.

Husk på, at det var Storbritanniens daværende premierminister, Boris Johnson, der i april sidste år rejste til Kiev for at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, og beordrede ham til at trække stikket ud af enhver mulig forhandlingsløsning mellem Ukraine og Rusland, som på det tidspunkt var umiddelbart forestående.

Husk på, at det var den samme Boris Johnson, der drog til Sverige og Finland i maj, {forinden} NATO tog spørgsmålet om deres optagelse i alliancen op, for at underskrive bilaterale gensidige militære forsvarspakker med begge lande, hvilket de facto satte dem under NATO’s artikel 5-paraply.

Husk på, at det har været britiske tænketanke som RUSI, der har argumenteret for, at en “Krim-missilkrise” ville være den bedste måde at få Rusland til at kapitulere på, og medier som {The Economist}, der har insisteret på at spille et atomart konfrontationsspil med Putin for at få det russiske “problem” af vejen, inden de retter deres opmærksomhed mod den større “trussel” fra Kina.

Husk på, at det var kong Charles – som den gode malthusianer han er – der, da han endnu var en simpel prins, krævede, at der skulle træffes “krigslignende foranstaltninger” for at afindustrialisere og affolke hele planeten, hvilket eftertrykkeligt inkluderede USA.

Og frem for alt må man aldrig glemme, at det er det i City of London centrerede finanssystem, sprængfyldt med 2 billiarder dollars i ubetalelige derivater og andre spekulative aktiver, der kræver Vestens fulde økonomiske “afkobling” fra Kina, Rusland og Indien. Denne politik fører allerede nu til en tilsigtet fysisk-økonomisk dræning af det europæiske fastland, og USA følger umiddelbart efter.

Scott Ritter, den åbenmundede tidligere FN-våbeninspektør og militære ekspert, ramte hovedet på sømmet i et interview, som Cynthia Pooler gennemførte med ham og LaRouche-kandidaten til Senatet fra New York, Diane Sare, som indtil videre er blevet holdt udenfor den planlagte debat den 30. oktober mellem de to andre kandidater til Senatet fra New York:

“Det eneste emne, som hun (Sare) rejste for at komme på denne liste (stemmesedlen), det eneste emne, som motiverede 66.000 New Yorkere til at skrive under på en vælgererklæring, var faren for atomkrig”, insisterede Ritter. “Og her står vi i dag på randen af en atomkonflikt…. Lige nu afholdes der en NATO-øvelse med atomvåben, hvor man bogstaveligt talt øver sig i at nedkaste bomber over Rusland. Nu har Rusland reageret med sin egen atomvåbenøvelse, hvor man bogstaveligt talt øver sig i at kaste bomber mod NATO. Forskellen her er, at Rusland ikke har en doktrin om forebyggende foranstaltninger; det har USA…. Det er bydende nødvendigt, at vi får folk som Diane placeret i ledende embeder, hvor de kan bringe dette anliggende frem i lyset.”

Ritter henvendte sig direkte til Sare: “Jeg vil sige dig følgende: Jeg støtter din tilstedeværelse på (debat)scenen. Jeg støtter dit budskab. Jeg støtter det faktum, at du alene synes at forstå, hvad der er vigtigt for denne verden, og det er at have en fremtid for vores børn, for vores børnebørn og deres børn og de generationer der følger efter, i den fremtid, som alle vil blive nægtet, hvis vi får en atomkonflikt.” https://www.youtube.com/watch?v=oHaMP9HVK9I 

Foto: Pexels, CCO