Dennis Small

På engelsk:

Resumé:
Oct. 3, 2024 (EIRNS)–The optimism was almost palpable in the audience of over 500 students, professors, diplomats and others who gathered in the auditorium of the Central Library of San Marcos University in Lima, Peru, to discuss the role of the BRICS in “Development Strategies and Mechanisms for Cooperation in the Multipolar World.” The event, one of the nearly 200 official BRICS events organized internationally under Russia’s rotating presidency of the BRICS in 2024, was sponsored by the Russian embassy in Peru, San Marcos University, and the Schiller Institute-Peru. It was addressed in person by the ambassadors in Peru of BRICS nations Russia, Brazil, China, Egypt and India, and remotely by South Africa’s ambassador in Chile. And it featured remarks by the President of San Marcos University (the oldest university of the Americas, founded in 1551), Jeri Ruffner; Russia’s BRICS sous-sherpa, Pavel Knyazev; Viktoria Panova, the head of the BRICS Russian Expert Council; Helga Zepp-LaRouche, the founder of the Schiller Institute; and many other international experts from India, Egypt, Brazil, Italy, and Peru.

The event was a {statement}: The BRICS, which is growing in numbers of members, represents the aspirations of the Global Majority. The disorder, instability, poverty and war in the world today must be ended, and replaced with new institutions that meet the needs of our people. We represent different cultures and civilizations—but that is not a weakness; it is our strength. We are optimistic about the potential to change the world!

This was the underlying message of nearly every speech delivered at the Lima event.

“The BRICS has really become the core of the changing world order,” Dr. Panova stated. “We are doing things nobody expected us to do.” She directly addressed the hundreds of students present in the Lima auditorium, and those listening online in Spanish and in English simultaneous interpretation: “I’m speaking to you now from our ongoing [BRICS International School] that has been happening since 2017. In fact, I hope that your students, your youth will be participating in the next ones. This school now encompasses not just BRICS members, but 36 countries altogether.… There is certainly a group of countries that is very much supportive of a fair international system, and that could work together” to make that goal a reality.

China’s ambassador to Peru H.E. Song Yang also suggested there was room in the BRICS for Peru and many other countries, noting with a smile that the BRICS does not yet have a Spanish-speaking member. He emphasized that, in a world of growing disorder and conflict, the BRICS is playing a stabilizing and positive role. And he said that the needed changes include a reform of the international financial architecture, and establishing a system of security for all nations, because “security is indivisible, and no one nation has the right to seek security at others’ expense.”

Two of the Peruvian speakers—Luis Vásquez, representing Lyndon LaRouche’s {EIR} magazine; and Walter Heredia, Peru representative to the BRICS Municipal Forum—called explicitly for Peru to join the BRICS. Vásquez elaborated on the kinds of great infrastructure projects that are needed to pull nations out of poverty, such as linking Peru’s massive Chancay port project, now nearing completion with Chinese help, to other South American nations through a bi-oceanic high-speed rail corridor, connecting the Atlantic and Pacific coasts of the continent. Vásquez also emphasized that a global financial reorganization is required to rid the world of the $2.1 quadrillion speculative bubble, and identified Lyndon LaRouche’s 1975 [International Development Bank] proposal as a model to be studied.

India’s Ambassador H.E. Vishvas Vidu Sapkal emphasized that the BRICS New Development Bank is the best example of the successes the group has already achieved, with more to come. The Indian expert who later addressed the event, Nilanjan Ghosh, Director of the Center for New Economic Diplomacy, placed particular emphasis on the way India’s scientific and R&D capabilities can be of use to all the BRICS nations, at a time when innovation and technological advance is central to development.

Italy’s Michele Geraci, former Undersecretary of State at the Ministry of Economic Development and the architect of his country’s 2019 agreement to join China’s Belt and Road Initiative (which was subsequently abandoned by the current Meloni government), focused the audience’s attention on the way China’s development strategy is playing a major role in helping lift African nations out of poverty, by helping build infrastructure and investing in job-creating manufacturing enterprises there. Geraci made a sharp political point directed to European nations as well. “Instead of having poor migrants that come to our European countries and become marginalized … the role of China, and the Belt and Road in Africa, is to create those economic development opportunities so that people no longer migrate.”

But it was left to Schiller Institute founder Helga Zepp-LaRouche to present the broadest strategic challenge to the audience in Peru and beyond (Read her full speech below):

“The tension in the world affairs has never been stronger in human history,” she began. “On the one side, the genocide happening in front of the eyes of the world public and the terrifying threat of the possible extinction of mankind in a global nuclear war; and on the other side, the concrete perspective for the creation of a new economic system, where the aspiration of the Global South nations for development, prosperity and a fulfilled life for all of its citizens is about to come true. This tension characterizes the end of the epoch of colonialism, which started about 500 years ago, and is now about to end—one way or another.”

Zepp-LaRouche noted that “the effort by the BRICS and nations aspiring to become BRICS members has already evoked the `Spirit of Bandung,’ meaning a tremendous sense of optimism that economic independence can finally be accomplished.” She then quoted from Indonesian President Sukarno’s historic speech at the Bandung Conference in 1955:

“What can we do? We can do much! We can inject the voice of reason into world affairs. We can mobilize all the spiritual, all the moral, all the political strength of Asia and Africa on the side of peace. Yes, we! We, the people of Asia and Africa, 1.4 billion strong, far more than half the human population of the world, we can mobilize what I have called the Moral Violence of Nations in favor of peace. We can demonstrate to the minority of the world which lives on the other continents that we, the majority, are for peace, not for war, and that whatever strength we have will always be thrown onto the side of peace.”

Other distinguished speakers at the Peru conference included: Igor Romanchenko, Russia’s ambassador to Peru; Clemente Baena Soares, Brazil’s ambassador to Peru; Ahmed Bakr, Egypt’s ambassador to Peru; George Monyemangene, South Africa’s ambassador to Chile; Marta Fernández, head of Brazil’s BRICS Policy Center; and Carlos Aquino, the Director of the Center for Asian Studies at San Marcos University.
———————————————————–

Helga Zepp-LaRouche Addresses Conference on the BRICS in Peru 

Oct. 3, 2024 (EIRNS)–“The BRICS: Development Strategies and Cooperation Mechanisms in a Multipolar World”; Conference, Lima, Peru, October 3, 2024

Helga Zepp-LaRouche: Dear conference participants, Ladies and Gentlemen:

The tension in the world affairs has never been stronger in human history: On the one side the genocide happening in front of the eyes of the world public and the terrifying threat of the possible extinction of mankind in a global nuclear war, and on the other side the concrete perspective for the creation of a new economic system, where the aspiration of the Global South nations for development, prosperity and a fulfilled life for all of its citizens is about to come true. This tension characterizes the end of the epoch of colonialism, which started about 500 years ago, and is now about to end—one way or another.

As Russian Foreign Minister Lavrov recently said: The level of conflict on Occupied Palestinian Territory and in the Lebanese-Israeli border region is unprecedented, destabilizing the entire Southwest Asia and North Africa. According to two American surgeons who just returned from Gaza, Dr. Mark Perlmutter and Dr. Feroze Sidhwa, the level of suffering surpasses that of any other war zone they have ever worked in. The defiance of the powers that be to respect the rulings of the highest courts of this world, is encouraging a war drive, aimed to engage Iran and even the U.S. into the conflict, which would rapidly expand into a world war.

Equally at the cusp of global conflict is the situation between NATO and Russia, where President Putin just announced a proposed change in the Russian nuclear doctrine, stating for the first time, that Russia could respond with nuclear weapons to an overwhelming conventional military attack coming from a non-nuclear country, if that attacking country was backed by a nuclear power. This is the Russian reaction to a long line of provocations from the West, starting with the broken promises to President Gorbachev at the end of the Cold War, never to expand NATO one inch to the East, through the Western-backed Maidan coup in 2014, and the delivery of ever-more powerful weapons to Ukraine, until the very recent threat to allow Ukraine to use these weapons for strikes “deep into the territory of Russia.” The announcement of the new Russian nuclear doctrine is literally the last warning, before the apocalypse could descend on humanity.

The effort by the BRICS and nations aspiring to become BRICS-members has already evoked the “Spirit of Bandung,” meaning a tremendous sense of optimism that economic independence can finally be accomplished. But at the same time it is more than appropriate to also remind ourselves of the warnings of President Sukarno in his historic speech at the Bandung Conference in 1955, which sounds totally prophetic for the crisis we face today:

Sukarno said: “Today the picture is more black. War would not only mean a threat to our independence, it may mean the end of civilization and even of human life. There is a force loose in the world whose potentialities for evil no man truly knows. Even in practice and rehearsal for war the effects may well be building up into something of unknown horror.

“Not so long ago it was possible to take some little comfort from the idea that the clash, if it came, could perhaps be settled by what we called ‘conventional weapons’—bombs, tanks, cannon and men. Today that little grain of comfort is denied for us. It has been made clear that the weapons of ultimate horror will certainly be used, and the military planning of nations is on that basis. The unconventional has become conventional, and who knows what other examples of misguided and diabolical scientific skills have been discovered as a plague on humanity.

“And do not think that the oceans and the seas will protect us. The food that we eat, the water that we drink, yes, even the very air that we breathe can be contaminated by poisons originating from thousands of miles away. And it could be that, even if we ourselves escaped lightly, the unborn generations of our children would bear on their distorted bodies the marks of our failure to control the forces which have been released on the world.

“No task is more urgent than that of preserving peace. Without peace our independence means little. The rehabilitation and upbuilding of our countries will have little meaning. Our revolutions will not be allowed to run their course.

“What can we do? The peoples of Asia and Africa wield little physical power. Even their economic strength is dispersed and slight. We cannot indulge in power politics. Diplomacy for us is not a matter of the big stick. Our statesmen, by and large, are not backed up with serried ranks of jet bombers. What can we do? We can do much! We can inject the voice of reason into world affairs. We can mobilize all the spiritual, all the moral, all the political strength of Asia and Africa on the side of peace. Yes, we! We, the people of Asia and Africa, 1.4 billion strong, far more than half the human population of the world, we can mobilize what I have called the Moral Violence of Nations in favor of peace. We can demonstrate to the minority of the world which lives on the other continents that we, the majority, are for peace, not for war, and that whatever strength we have will always be thrown onto the side of peace.”

These were the words of President Sukarno. That is exactly the most urgent thing you, the peoples of the Global South, who have long become the Global Majority of 7.2 billion people, which according to Chatham House represent 88% of the human population, absolutely must do: You must make your voice unmistakenly made clear, so that the populations of the collective West, who are still condoning the policies of their governments can not help but being woken up to the immediate danger we all are in.

Fortunately the way out of this present existential danger is also right in front of us. President Sukarno had warned in the same speech: “Colonialism has also its modern dress, in the form of economic control, intellectual control, actual physical control by a small, but alien community in a nation.” The BRICS nations are working to make the New Development Bank, headquartered in Shanghai, the “great development of the Global South,” as President Lula da Silva of Brazil had put it. That bank has the potential of becoming the basis for a new credit system, which eventually will be the coordination center for a system of national banks of all sovereign countries of the Global South, issuing vast, long-term credit lines and low interest rates, which can finance the development of all countries of the developing sector into modern industrial and agricultural states.

There is a major effort underway, to shape the design of the New Development Bank according to the original first proposal to replace the IMF/World Bank system with an “International Development Bank,” first proposed by the American economist and statesman Lyndon LaRouche, in 1975. After meeting a significant number of leaders of the developing sector in Bagdad, he issued this document “[How the International Development Bank Will Work](https://larouchepub.com/eiw/public/2022/eirv49n20-20220520/eirv49n20-20220520_026-how_the_international_developmen-lar.pdf),” which subsequently was studied by all governments of the Non-Aligned Movement and whose demands were expressed in the final communiqué in the summit in Colombo, Sri Lanka, in the following year. LaRouche wrote in this proposal:

“To this end, we have already identified—in consultation with some of the world’s leading professionals and relevant governmental agencies—several major specific development projects which can readily (over a five- to ten-year period of development) yield a massive increase in the output and social-productivity of world agriculture, and thereupon premise the infrastructural basis for massive industrial development. We have similarly determined the feasibility of controlled thermonuclear fusion reaction technology within the horizon of such development programs, such that no long-term `energy crisis’ could exist except through massive incompetence by leading agencies.”

At that time, there was a major backlash against the leaders of the Non-Aligned Movement, several of whom were destabilized and driven out of office. But today the existence of the BRICS and a growing number of nations aspiring to become members have the historic momentum on their side, to indeed end colonialism for good and establish a just new world economic order, which enables every country on the planet to flourish.

The effort to create a new economic system must go hand-in-hand to establish [a new global security and development architecture](https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/), which takes the interest of every single country into account, in order to overcome the poison of geopolitical thinking once and for all. The historic model for this is the Peace of Westphalia, which ended 150 years of religious warfare in Europe, and which brought the warfighting parties together, who realized that nobody would enjoy a victory, because they all would be dead if they continued the fighting. And how much more this is true today in the era of thermonuclear weapons! Out of Westphalia came the principle, that peace is only possible, if one considers the interest of “the other,” and emphatically all “others”!

In order to overcome all forms of geopolitics all international relations must be based from now on, on the Five Principles of Peaceful Coexistence and the UN Charter, as well as a dialogue of civilizations aimed at the renaissance of the best traditions all of mankind has produced so far. By unleashing the creative potential of every human being on the planet, we will be able to overcome oligarchism and colonialism forever and bring forth the innate good of human nature through the development of all potentialities of all people.

We are at the ultimate crossroad of humanity. Never before have we been tested for our moral fitness to survive as just now. Let us uphold the principle of non-violence in the tradition of Mahatma Gandhi and Martin Luther King, but let us mobilize the “Moral Violence for Peace” of President Sukarno!

Let us all bring out the best in us and create a true community of the shared future of humanity!

2. del:


Invitation til deling:

Den 10. juni 2023 (EIRNS)-En 15-minutters dialog til offentlig omtale fandt sted i går mellem H.E. Hina Rabbani Khar, Pakistans viceudenrigsminister (Minister of State for Foreign Affairs) (siden april 2020), og Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og international formand af Schiller Instituttet, i anledning af minister Khars besøg i Danmark. Pakistans ambassade i Danmark havde inviteret Schiller Instituttet til en drøftelse med hende, hvori Helga Zepp-LaRouche deltog via Zoom. Til stede var også Tom Gillesberg, formand, og Michelle Rasmussen, viceformand for Schiller Instituttet i Danmark.

YouTube-videoen er tilgængelig her: https://youtu.be/4GtJMFd-T0c

Følgende blev inkluderet i pressemeddelelsen udsendt af Pakistans udenrigsministerium:

“Viceudenrigsministeren talte med den danske afdeling af Schiller Instituttet om Pakistans tilgang til vigtige regionale og internationale forhold. Den internationale præsident for Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, deltog i samtalen via Zoom.”

Pressedækning: Pressemeddelelsen fra Pakistans udenrigsministerium vedrørende minister Khars rejse til Danmark og Finland, herunder hendes møde med Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet i Danmark, blev offentliggjort af pakistanske medier, herunder The International News og The Nation, Dispatch News Desk, samt dækning i Radio Pakistan, The Business Reporter og Urdu Point, som udelukkende nævnte Schiller Instituttet i Danmark. Den blev også inkluderet i ministeriets RSS-feed og vist på Pakistans ambassades hjemmeside i Danmark og sandsynligvis på de andre ambassader rundt om i verden. 

H.E. Hina Rabbani Khar er en ledende politiker i Pakistan, som har været udenrigsminister (2011-2013), finansminister (2008-2011) og økonomiminister (2003-2007) samt medlem af parlamentet. Hun repræsenterer Pakistan People’s Party. Minister Khar fungerer som viceminister i udenrigsministeriet næst efter udenrigsministeren.

På udenrigsministeriets hjemmeside står der: “Hendes periode som udenrigsminister huskes bedst for det “regionale omdrejningspunkt” i Pakistans udenrigspolitik, hvor hun koncentrerede sig om at opbygge bånd til Pakistans nærmeste nabolande. Dette omfattede normaliseringen af handelsforbindelserne med Indien, og en politik der rakte ud til alle politiske partier og etniciteter i Afghanistan. Hendes tid inden for finans og økonomiske anliggender omfattede Pakistans bilaterale og multilaterale økonomiske diplomati.

“Hina Rabbani Khar dimitterede fra det prestigefyldte Lahore University of Management and Sciences med en kandidatgrad i økonomi og tog senere en mastergrad i ledelse fra University of Massachusetts i Amherst.” (https://mofa.gov.pk/minister-of-state/ )

Referat af mødet:

Dialogen i går begyndte med en kort introduktion af Helga Zepp-LaRouche, fremført af Michelle Rasmussen fra Schiller Instituttet i Danmark.

Minister Khar beskrev derefter nogle af de udfordringer, Pakistan står overfor midt i den nuværende verdenskrise. Her følger en sammenfatning af nogle vigtige punkter.

Ministeren fortalte, at hun gerne ville beskrive, hvordan “resten”, som ikke er en del af “Vesten”, anskuer situationen. “Hvordan er vi endt i en verden, hvor suveræne lande bliver adspurgt: “Hvilken side er du på?”” Vi er på vores egen pakistanske banehalvdel, hvor vi allierer os med det ene eller det andet land eller den ene eller den anden gruppe af lande i overensstemmelse med vores interesser og værdier. Det, der truer os nu, er, at vi siden 1945 har fået at vide, at vi skal have frihandel, fri bevægelighed for varer, investeringer, mennesker og information, og nu får vi besked på, at vi skal opføre barrierer.

Hvert land har lært sin egen lektie af, hvordan verdens beslutninger er blevet truffet. De to interventioner, som inkluderer den der har været i Afghanistan i 40 år, har været meget bekostelige. Kameraerne bevæger sig væk, men kaos er stadig til stede. Nogle lande udtalte på FN’s Doha Afghanistan Forum, at de ikke havde fejlet – de havde haft succes med at indføre sanktioner og sikre, at de ikke havde adgang til deres reserver. Det betyder kvælning af en økonomi. Skal piger, der ikke kan gå i skole, heller ikke have mad? Er det vores reaktion på et regime, vi ikke kan lide?

Pakistan er udfordret med hensyn til at brødføde og uddanne egne børn, øge BNP og håndtere de katastrofale hændelser, som klimaforandringerne fører med sig. COVID og klimaforandringerne afslørede, at vi ikke kan sikre os selv inden for vores grænser. Det er trist og en smule umodent, at vi på et tidspunkt, hvor vi burde forberede regler for kunstig intelligens og klimaforandringer, har meget travlt med at opdele verden i stadig flere stykker.

Helga Zepp-LaRouche (omskrevet): Helga takkede indledningsvist ministeren for muligheden for at tale med hende. Jeg er dybt bekymret over faren for verdenskrig, som er meget overhængende med kombinationen af Ukraine-krisen og forsøget på at etablere et Globalt NATO. Men jeg ønsker ikke udelukkende at fokusere på det.

Samtidig har vi et utroligt potentiale, fordi Den alliancefrie Bevægelse, som var mere eller mindre ude af drift – jeg kan nævne, at min mand, Lyndon LaRouche, udviklede Den Internationale Udviklingsbank i 1976, og vi førte samtaler med disse lande, som praktisk talt vedtog forslaget på deres konference i Colombo, Sri Lanka. Det fungerede ikke på det tidspunkt, på trods af at størstedelen af verden ønskede en ny økonomisk orden. Lande blev destabiliseret – Indira Gandhi (Indien), fru Bandaranaike (Sri Lanka), Ali Bhuttos tragiske historie i Pakistan.

I de senere år, primært på grund af Bælte- og Vej-Initiativet (fra Kina) og potentialet for ægte økonomisk udvikling, som China-Pakistan Economic Corredor (CPEC) i Pakistan, er der sket en genoplivning af Den alliancefrie Bevægelse og Bandung-ånden (byen i Indonesien, hvor bevægelsen blev stiftet) – at det er muligt at gøre en ende på kolonialismen én gang for alle.

Det er et enormt potentiale, for hvis man udelukkende ser på verden fra det Globale Nord og konflikten med Rusland og Kina, ser det næsten håbløst ud. Hvis verden falder i to helt adskilte blokke, er jeg enig med Dr. Mahathir fra Malaysia i, at det udgør faren for Tredje Verdenskrig.

Det Globale Syd, som repræsenterer størstedelen af menneskeheden, og hvor stemningen er optimistisk, hvilket ses af, at 30 lande har ansøgt om at blive medlemmer af BRICS, må fremstå med en meget tydeligere stemme. Som præsident Sukarno (Indonesien) og Nehru (Indien) sagde i Bandung, hvis der kommer en verdenskrig, vil den påvirke det Globale Syd lige så meget som Nord. Det giver det Globale Syd ret til at lade deres stemme høre.

Det er derfor, jeg har foreslået en global sikkerheds- og udviklingsarkitektur med ti principper, som jeg gerne vil gøre jer opmærksomme på, fordi det skal diskuteres.

På randen af tredje verdenskrig og sammenbruddet af den atlantiske verdens finansielle system er spørgsmålet, om vi, som den eneste kreative art vi kender, er i stand til at skabe en verdensorden for alle nationers overlevelse og udvikling?

Minister Khar: Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg har lige talt ved European Council on Foreign Relations, og jeg fik at vide, at min tale var meget forfriskende, selv om den bare skulle have været ganske almindelig. Mens du talte, skrev jeg ned, hvad jeg vil skrive en artikel om: Syd er det nye Nord. Vi minder resten af verden om de ting, vi har lært, og som vi ikke kommer til at glemme.

Jeg betragter det som konkurrence, der ændrer sig til konfrontation og derefter måske til konflikt. Og vi mangler samarbejde, som er fuldstændig udeladt. Det er næsten, som om man ikke kan samarbejde i verden, at den splittes i to.

Jeg vil læse de ti principper, og det vil virkelig være umagen værd for os at tilegne det, og sætte det ind i vores tænkning, og introducere det til Udenrigsministeriet. Og så er der “Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen (Schiller Instituttets og EIR’s specielrapporter)”. Lad os holde kontakten. Det, vi potentielt kan se på, er måske en lektion til vores udenrigstjenestes akademi, så vi er i stand til at formidle dette til en bredere kreds.

Afslutningsvis takkede Michelle Rasmussen minister Khar for at give os mulighed for at præsentere vores synspunkter og overrakte hende tre specialrapporter, The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge bind 1 og 2 og Extending the New Silk Road to the West Asia and Africa, som hun satte stor pris på. Minister Khar takkede derefter Helga Zepp-LaRouche og de to medlemmer af Schiller Instituttet fra Danmark.

Den 13. april 2023 (EIRNS) – Den folkevalgte leder af et meget stort land med mange ressourcer stillede i dag et enkelt spørgsmål: “Hver aften spørger jeg mig selv, hvorfor alle lande er nødsaget til at basere deres handel på dollaren. Hvorfor kan vi ikke drive handel baseret på vores egne valutaer? Hvem var det der besluttede, at dollaren skulle være hovedvalutaen efter guldstandardens afskaffelse [i 1971]?”

Taleren var Lula da Silva, Brasiliens præsident. Han talte til et stort rundbordsmøde i Shanghai med embedsmænd fra BRICS New Development Bank (NBD). Han havde netop talt ved den officielle ceremoni, der markerede, at hans kollega, Brasiliens tidligere præsident Dilma Rousseff, overtog ledelsen af NDB. Da han spurgte: “Hvorfor kan vi ikke handle på basis af vores egne valutaer”, blev han afbrudt af et rungende bifald fra de tilstedeværende brasilianske og kinesiske dignitarer.

I dag var en dag, hvor Den nye Udviklingsbank genopdagede sit oprindelige formål, nemlig at yde betydelige udviklingskreditter uafhængigt af IMF’s betingelser, så fattigdom kan udryddes, folk kan få mad, og lande kan udvikle sig i hele verden. Lula havde forklaret ved NDB-ceremonien: “Beslutningen om at oprette denne bank” af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – BRICS – “var en milepæl i de nye vækstlandes fælles bestræbelser”. Derefter, i en kraftig underdrivelse, men en som var nødvendig at fremsætte, forklarede Lula følgende: “I betragtning af deres omfang, deres befolkningers antal, deres økonomiers tyngde, og den indflydelse de udøver i deres regioner og i verden”, kunne de fem lande “ikke forblive upåagtede af vigtige internationale anliggender”.

Han konkluderede, at “Den nye Udviklingsbank opfylder alle forudsætningerne for at blive den vigtigste bank for det Globale Syd”.

Hvis disse tiltag ikke var nok til at få den finansielle spekulationsverden i London og Washington til at gå amok, så sørgede Lula også for at tage en rundvisning i Huaweis faciliteter og tale med kineserne om 6G-udviklingen.

I sidste uge var der en rettidig præsentation på Det økonomiske Forum i Moskva af den fysiske økonom Sergey Glazyev, der tog fat på hemmeligheden bag Kinas formel til at udrydde fattigdom, med henblik på at andre lande, især hans Rusland, kan kopiere denne succes. Han forklarede udførligt, at der ikke er nogen erstatning for et samfund, som undersøger de mest frugtbare idéer for at opnå de bedste videnskabelige gennembrud, der er centrale for den politiske beslutningstagning, med en lovgivning af markedsvilkår, som udnytter og drager fordel af individuelle initiativer til disse centrale samfundsmæssige mål.

Glazyev, der er en seriøs elev af Lyndon LaRouches fysisk-økonomiske tilgang

(https://larouchepub.com/pr/2022/20220916_glazyev_praises_larouche_on_centenary.html),

fremviste sin nye bog, “Det kinesiske økonomiske mirakel: Læren for Rusland og verden”. Bogens beskrivelse på ” løbesedlen” lyder således: “I det halve århundrede siden Deng Xiaopings reform- og åbningspolitik har Kina taget et hidtil uset spring fra dyb tilbageståenhed til at være førende i verden med hensyn til produktion og økonomisk udvikling. Befolkningen er flyttet fra barakker til de bedste byer i verden med hensyn til kvaliteten af levevilkårene. Landeveje er blevet erstattet af højhastighedstog og motorveje. Fra at være et overvejende landbrugsland med hovedsageligt manuelt arbejde, er Kina blevet førende i verden inden for området intellektualisering og robotisering af produktionen … Kina er ved at blive førende i dannelsen af en ny økonomisk verdensorden.”

Så hvad skal du lave den 15. og 16. april? Bliv en ledende aktør i dannelsen af en ny økonomisk verdensorden, én som du kan være stolt af, én som du kan fortælle dine børnebørn om … én hvor du kan få børnebørn. Fordi: “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke være nogen varig fred på planeten.”

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 11. april 2023 (EIRNS) – I sin artikel “Toward a Second Treaty of Westphalia” fra 2004, skriver Lyndon LaRouche, at “ofte, som nu, bliver en bølge af udvikling, der har været i gang, men undervurderet, ja, som regel endda ubemærket, og som har været i gang i størstedelen af et årtusind, eller endog meget længere, pludselig … det insisterende, næsten afgørende, globale politiske anliggende i det aktuelle øjeblik. Det var som om guldfiskekummen var blevet smadret af ydre kræfter.”

Forandringerne på den internationale arena foregår ekstremt hurtigt, og markante ændringer indtræffer i løbet af måneder, uger og endog dage.

Syrien, efter at have overlevet de årelange operationer med henblik på regimeskift, er igen ved at blive en aktør på den internationale scene med sin forventede genindtræden i Den arabiske Liga og et møde mellem Syriens, Ruslands, Tyrkiets og Irans udenrigsministre, som begge er planlagt til at finde sted i næste måned.

Krigen i Yemen, der har varet næsten et årti, ser ud til at nærme sig sin afslutning, nu hvor den angloamerikanske indblanding, der opretholdt den, bliver sat i baggrunden i forhold til regionale bestræbelser på udvikling og integration.

I Schweiz har parlamentet taget fat på den endeløse udsigt til redningspakker, der muliggjorde UBS’ statsstøttede overtagelse af Credit Suisse, ved at samles til et ekstraordinært møde for at kræve omlægninger fremadrettet.

Af-dollariseringen fortsætter med stor hast. Amerikanske statsobligationer sælges af store udenlandske ejere. Forestillingen om at Ukraine vil besejre Rusland er ved at forsvinde. Hykleriet hos de såkaldte forsvarere af en “regelbaseret orden” – de samme mennesker, der dræber Julian Assange, besætter Syrien og forsøger at starte en krig om Taiwan – er så tydeligt, og potentialet til at danne et nyt system er så håndgribeligt, at den gamle verdensorden er ved at miste grebet.

Efter offentliggørelsen af en skrivelse underskrevet af dusinvis af australske føderale lovgivere, der opfordrer USA til at opgive sine bestræbelser på at få Julian Assange udleveret til retsforfølgelse (det angivelige grundlag for hans fortsatte barbariske fængsling i London), har næsten et dusin amerikanske kongresmedlemmer underskrevet en tilsvarende skrivelse.

Tempoet accelererer; afslutningen nærmer sig.

Hvilken vej, verden? Deltag sammen med LaRouche-bevægelsens Schiller Institut i denne weekend for at skabe et nyt paradigme. Hvor mange af dine venner og politiske kontakter har du tænkt dig at organisere for at deltage?

Den 10. april 2023 (EIRNS) – En særlig begivenhed ved Moscow Economic Forum omfattede Sergey Glazyev, minister for integration og makroøkonomi i den Eurasiske Økonomiske Kommission, som direkte tog fat på spørgsmålet om, hvorvidt Rusland kan afdække hemmeligheden bag Kinas økonomiske mirakel og anvende denne metode på Rusland. Den særlige forsamling forekom at være tilrettelagt omkring Glazyevs nye bog, “Chinese Economic Miracle. Lessons for Russia and the World.”

Det centrale i hans rolige og afmålte præsentation var den kendsgerning, at regeringerne, før penge begynder at gøre sig gældende, kan overveje at udpege prioriteter for deres befolkningers generelle velfærd. De kan udforme kreditudstedelse baseret på den fornødne produktion, opfindsomhed, sundhed og uddannelse, der er nødvendig for at opfylde disse prioriteter. De anvender markederne til at tilskynde til iværksætteri, men regulerer markederne for at forhindre ukontrollerede finansielle konstruktioner og svindelnumre. Markederne tilskynder den enkelte til at anvende sine talenter til at opnå de sociale mål, der er fastsat i de valgte prioriteter. Vinderne opnår meget godt for sig selv og for deres samfund. De, der aldrig har tæmmet deres begær efter ekstreme profitter, kommer ingen vegne.

Glazyev genkendte dette som dét, kineserne kalder “socialisme med kinesiske særpræg”, men en rose med et andet navn ville dufte lige så sødt. Pointen er, at Kina i udgangspunktet prioriterede de offentlige interesser.

USA’s grundlæggere kaldte det for “det generelle velfærdsprincip”. Alexander Hamilton forklarede dette anliggende om regeringsprioriteter og skabelse af kredit i sin “Report on Public Credit” og i sin “On the Subject of Manufactures”. Franklin D. Roosevelts TVA-program var et klart eksempel på det, som kinesiske kommunister og ikke-kommunister studerede og anvendte. Efter at have udryddet den ekstreme fattigdom blandt 800 millioner kinesere i løbet af de sidste 30 år besluttede Kinas præsident, Xi Jinping, at eksportere denne succesfulde model for afskaffelse af fattigdom til resten af verden.

Det finansielle dynasti af derivater i City of London og deres kompagnoner på Wall Street burde bekymre sig mindre om, hvorvidt Kina nogensinde beslutter at sende et stykke militært udstyr til Rusland, og gemme deres ophidselse til Ruslands import af Kinas økonomiske mirakel.

Glazyev har identificeret Ruslands problem – den russiske centralbanks vedvarende mentale slavebinding af finansielle manipulationer. Men hvorfor blive ved med at gennemføre sådanne dumsmarte finansielle spil i en verden, hvor ens valutareserver simpelthen bliver beslaglagt, og hvor reglerne ændres vilkårligt? Hvad sker der, når præsident Putin, der ikke er uvant med at træffe dristige beslutninger, når hans nations eksistens er på spil, retter opmærksomheden på sin egen centralbank?

Frankrigs præsident Macron giver i denne uge antydninger af, at han mener, at overlevelse kan indebære at bryde med ordrerne om at isolere Kina og knytte sin økonomiske vogn til handelsaftaler med Kina. Selv om Macron helt sikkert er tilbøjelig til at lave numre, virker han i øjeblikket som en “Gibraltar-klippe” sammenlignet med Tysklands forpligtelse til slavisk at underkaste sig London-Washingtons krigspolitik. Selv Cypern havde ingen problemer med at trodse USA’s plan om at få dem til at sende deres missiler til Ukraine, og fortalte Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov, at han skulle rejse hjem tomhændet. Men Tyskland går skridtet videre og afvikler rent fysisk deres verdensberømte, energiintensive industrielle produktivitet. I næste uge planlægger de at nedlukke de sidste tre af deres atomkraftværker. Landene har altså klare valg at træffe.

Mexicos præsident, López Obrador, er på grund af inflation og fødevaremangel gået i offensiven og har indkaldt statsoverhovederne fra nabolandene til en videokonference. I løbet af den næste måned vil de mødes direkte i Mexico og inviterer resten af Central- og Sydamerika til at deltage. I USA har det tidligere kongresmedlem Dennis Kucinich udformet en ” vejledende manual ” til den nuværende forkludrede kongres for at gøre op med krigsfeberen og løgnene. Det er et simpelt redskab til undersøgelse af Kongressen, der skal tage de beviser, som Seymour Hersh har fremlagt, om at præsident Biden og hans hold planlagde bombningen af Nord Stream-rørledningerne, og omdanne dem til en kompetent undersøgelse af Kongressen. Det omfatter indledningsvist et eksempel på en stævning til flådeministeren, for at undersøge de dykkere og sprængstoffer, der blev anvendt ved bombningen i september sidste år. Det er en slags grundlæggende advarsel. Med et fornuftigt og indlysende skridt kan Kongressen måske tage det næste skridt, og erkende at det, som Rusland lærer af Kinas økonomiske mirakel, er noget, som USA ærligt kan påstå, at vi opfandt først.

Mens I læser dette, er der ca. 96 timer tilbage til at organisere jeres egne sociale sammenkomster med henblik på en passende opfølgning på Glazyev-arrangementet – Schiller Instituttets forum den 15.-16. april med titlen: “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke opnås nogen varig fred på planeten”. https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Ikke korrekturlæst

Den 6. april 2023 (EIRNS)-Hvad enten det er påskens fejring af menneskehedens sejr over slaveriet, den åndelige refleksion i ramadanen, eller påskens begejstring for sjælens sejr over døden, er der noget vigtigt, sandfærdigt og smukt, som kunne og burde være drivkraften i tankerne og handlingerne hos en stor del af menneskeheden i denne uge. Og ikke kun det, men man skulle tro, at enhver jøde, muslim eller kristen, der er behørigt bevæget og inspireret af det bedste i sin religion, ville være i stand til at opdage denne kvalitet blandt deres monoteistiske naboer, og at det ville forstærke deres sans for undren over den rigdom, som Skaberens verden rummer.

Men den nuværende virkelighed omfatter et monstrøst, kolossalt bjerg af synder i form af den 2.000.000.000.000.000.000.000 dollars store boble af finansielle derivater. Rystelserne og skælvene fra det dollarbaserede, vestlige finanssystem vil ikke forsvinde. Enhver fornuftig stat ville indkalde til en strategisk krisekonference, herunder ethvert land, der havde en interesse i at komme levende ud på den anden side af den finansielle boble, der er ved at implodere.

Der er ganske vist ikke mangel på usædvanlige sindsstemninger, der kan give næring til den nagende stemme, der påstår, at det ikke er muligt at komme ud af denne kulturelle og finansielle slingrekurs. Israels premierminister Netanyahu er i færd med at udløse religiøse stridigheder og et dybtliggende raseri mod palæstinenserne – og det i en af jødedommens helligste uger. Præsident Zelenskys øverste rådgiver, Podolyak, forklarede til Radio Free Europe: “Vi må udrydde alt russisk på Krim.” Han var meget tydelig om, at den russisktalende befolkning dér,  ikke skal have bøger eller film på russisk. Der skal være juridiske straffe for enhver fra Krim med russisk statsborgerskab – hvilket praktisk talt gælder for hele halvøen. Hvor grimt det end er, så blegner det i sammenligning med den abnorme sindstilstand hos en person, der åbenlyst praler med sådanne fantasier om sin overtagelse af Krim.

Dertil kommer det bizarre skuespil, hvor Ruslands minister for børns rettigheder i FN’s Sikkerhedsråd forklarer, hvordan hun arbejdede for at redde de 2.000 forældreløse børn (blandt de 700.000 børn, som deres forældre bragte til Rusland som flygtninge sidste år), som blev reddet fra ukrainsk artilleri, der skød ind i Donbas – mens Storbritanniens og USA’s ambassadører fordømmer hende som en krigsforbryder for at have kidnappet ukrainske børn! (Det var forældreløse børn fra det tidligere område i Ukraine, som Kiev ved at dræbe tusindvis af Donbas-boere i løbet af de sidste ni år havde en vis andel i at gøre til forældreløse børn). Storbritanniens og USA’s ambassadører havde den uforskammede frækhed at gå i spidsen for en udvandring (efterfulgt af Albanien og Malta) fra Sikkerhedsrådets møde – og derefter blokere for den sædvanlige webcast af sådanne vidneudsagn. Alt sammen grimme ting, men også den slags tankeløst vanvid, der kan underminere tilliden til, at der stadig findes en grundlæggende normal tankegang i verden.

Prøv at tage et eksempel fra den fremtrædende russiske økonom Sergei Glazyev. Han sendte hele nummeret af den seneste ugentlige udgave af EIR’s Strategic Alert til sin omfattende og meget engagerede læserskare på Telegram og inkluderede budskabet: “En opdateret gennemgang af aktuelle begivenheder om dette og andre emner… i et tidsskrift, der er grundlagt af den berømte tænker Lyndon LaRouche, som forudsagde det amerikansk-europæiske finanssystems sammenbrud for et kvart århundrede siden.” https://t.me/glazieview/3162

Ikke for at forklejne resten af Strategic Alert-nummeret (om finansboblen og beslægtede emner), men Glazyevs indlæg indledes med annonceringen og linket til Schiller Instituttets konference den 15.-16. april med titlen “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke være nogen varig fred på planeten”. Ikke alene omhandler denne titel, hvorfor der mangler en varig fred i denne verden, men den er faktisk også et fint eksempel på sund tænkning.

Denne konference er afgørende for at fremme den fornødne krisekonference for nationer, der skal begrave boblen af finansielle derivater, lægge denne fare til side og beskæftige sig med det langt mere interessante arbejde med at udvikle hver eneste nation. Hvis det ikke var nødvendigt at få det gjort, ville det sandsynligvis ikke have en chance for at blive gennemført.

Man behøver ikke at være en eminent russisk økonom for at organisere sine venner og sin familie, sine naboer og netværk, nu – da tre store vestlige religioner henleder opmærksomheden på den menneskelige sjæls mirakuløse natur og kraft – men det kræver en vis indsats. Begynd her:

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 3. april 2023 (EIRNS) – Det er blevet så indlysende, at selv de selvbedrageriske bankfolk i City of London og Wall Street må indrømme det: De kan ikke længere beordre alle nationer på planeten til at adlyde deres ordrer, og forvente at de bøjer sig og skraber og lydigt begår selvmord. “Det er ikke længere en unipolær verden”, bemærkede en ledende finansstrateg i den globale investeringsbank RBC Capital Market (Royal Bank of Canada) i dag med beklagelse over for Financial Times.

Den spekulative bankmand henviste tilsyneladende til Saudi-Arabiens overraskende meddelelse i dag om, at landet og et halvt dusin andre olieproducerende nationer havde besluttet at reducere olieproduktionen for at fastholde priserne, og i den forbindelse arbejde sammen med Rusland – mens briterne og Biden-administrationen havde krævet, at de skulle gøre det stik modsatte. Men bankmandens kommentar kunne lige så godt være blevet fremsat om et halvt dusin tilsvarende tendenser i den seneste periode.

Saudierne og kineserne er blevet enige om at handle olie med yuan ved hjælp af en clearingcentrals ordning uden for dollarens kontrol, der omgår det dollarbaserede SWIFT-interbank afviklingssystem og i stedet anvender Kinas CIPS-system. De to lande matcher disse finansielle ordninger med opførelsen af et stort olieraffinaderi i Panjin, Kina til 12 mia. dollar, der skal håndtere ca. 210.000 tønder af saudisk råolie pr. dag .

Brasilien og Kina er ligeledes blevet enige om at gennemføre deres voksende handel og investeringer i yuan og reais, og også her vil CIPS fungere som clearingcentral og ikke SWIFT. Dette marked er vokset så hurtigt, at yuanen netop har afløst euroen som den næststørste valuta, som Brasiliens centralbank har i sin besiddelse. Også her drøftes der store fysisk-økonomiske udviklingsprojekter, herunder opførelsen af en bi-oceansk jernbanekorridor, der forbinder Sydamerikas Atlanterhavs- og Stillehavskyst, og det er sandsynligt, at Brasiliens præsident Lula vil underskrive et aftalememorandum om at deltage i Bælte- og Vej-Initiativet, når han mødes med Kinas præsident Xi Jinping i Beijing den 14. april. Lula vil også tale med Xi om det presserende behov for en forhandlingsløsning på krigen i Ukraine, som når som helst truer med at optrappes til en decideret atomkrig mellem supermagterne. Begge ledere har fremlagt fredsforslag med henblik herpå.

På samme måde har Sydafrikas udenrigsminister fremlagt et forslag om, at Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika – som sammen med Rusland udgør BRICS-landene – tager initiativ til at være værter for forhandlinger om at afslutte krigen i Ukraine. Sydafrika forbereder sig desuden aktivt på at være vært for det kommende BRICS-topmøde i august, hvor der vil ske en markant udvidelse af denne gruppe i form af BRICS-Plus.

Saudi-Arabien, Brasilien og Sydafrika – tre store nationer og vigtige regionale magter i Mellemøsten, Sydamerika og Afrika – agerer alle ud fra den simple erkendelse af, at det ikke længere er en unipolær verden. De er også i stigende grad bevidste – ligesom befolkningerne i USA og Europa – om, at fred og udvikling går hånd i hånd.

Som det fremgår af titlen på Schiller Instituttets konference den 15.-16. april: “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke være nogen varig fred på planeten”.

Guyanas tidligere præsident Donald Ramotar vil være en af konferencens hovedtalere, og han har skrevet en artikel, der med rette kan ses som et diskussionsoplæg til de overvejelser, der vil finde sted på konferencen. Under overskriften “On the Precipice of Nuclear War: Russia/Ukraine Conflict” skriver Ramotar:

“I øjeblikket er der nogle vigtige forslag på bordet, som fortjener en seriøs overvejelse. I første omgang har vi pavens forslag om at bruge Vatikanet som mødested for fredsforhandlinger. Dette må støttes.

“Der er forslag fra Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet. Hun har foreslået ti punkter, som også forbinder fred med udvikling. Disse bør også overvejes meget alvorligt.

“For nylig har Brasiliens præsident Lula fremsat forslag, som har til formål at få landene til at engagere sig i at bringe denne farlige situation til ophør.

“Forslaget fra Kinas præsident Xi er velgennemtænkt og kan yde et vigtigt bidrag til genoprettelsen af freden i Europa og i verden.

“Alle de forslag, der er på bordet enkeltvis og kollektivt, kan danne grundlag for begyndelsen af processen mod fred. Alle disse forslag er værdifulde og har mange fælles standpunkter, som bør belyses.”

Tilmeld dig Schiller Instituttets konference her: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 2. april 2023 (EIRNS) – Mens Kina og Brasilien netop har indgået en aftale om at afvikle deres handel i Kinas yuan-valuta og gøre den til en kredit- og udlånsvaluta i Brasiliens økonomi, har de to lande hastigt solgt ud af deres centralbankers store beholdninger af amerikanske statsobligationer, ligesom den russiske centralbank gjorde tidligere, da den øgede sine beholdninger af guld og yuan. I løbet af 2022 solgte Brasilien for 22 mia. dollar – næsten 10 % af sine amerikanske statspapirer – og derefter yderligere 21 mia. dollar alene i marts 2023. Kina solgte for 175 mia. dollar i statsobligationer i 2022 og har reduceret sin engang enorme beholdning af dem med mere end en fjerdedel. Amerikanske dollaraktiver udgør stadig 80 % – men en stærkt faldende andel af den brasilianske centralbanks valutareserver, kinesiske yuan-aktiver udgør kun 5,4 %, men de stiger kraftigt og er ved at blive Brasiliens vigtigste handelsvaluta. Yuanens andel af Ruslands centralbanks reserver nærmer sig 30 %.

Men den kendsgerning, at Bank of Japan solgte 189 mia. dollars af selskabets statsobligationer i 2022, antyder, at der er mere til dollarens problem end BRICS-landenes planer om nye pengepolitiske ordninger og mere end det amerikanske finansministeriums beslaglæggelse af andre landes dollarreserver for at sanktionere dem; selv om disse er dele af den dynamik, der tiltrækker det ” Globale Syd” (“Globale Majoritet”) omkring BRICS-landene.

Den tredje, underliggende faktor er selvforskyldt, og det er den samme faktor, som har berøvet især den amerikanske økonomi produktive investeringer og produktivitetsvækst, og drevet mængden af ubetalelig spekulativ gæld – den såkaldte “alt-boble” – gennem samtlige lofter. Det er den amerikanske centralbanks politik med næsten nulrenter og massiv udstedning af penge i snart 15 år. Dette har forandret verdens største marked – det offentlige marked for amerikanske statsobligationer på 25 billioner dollars – fra at være et middel til opsparing og kreditgivning til et vildt ustabilt og spekulativt kasino, der spilles af de største banker, hedgefonde og andre skyggebanker, og bruges som sikkerhed for hundredvis af billioner i derivatvæddemål. Netop disse spekulative finansbutikker og FED selv kommer til at besidde alle statsobligationer!

Den amerikanske centralbanks forsøg siden foråret 2022 på pludselig at ændre sig selv og skrue renten op, har resulteret i en vigende økonomi, starten på en “kreditklemme” og en faldende dollar. Dette fald er på ca. 8 % i de seneste fem måneder i forhold til andre betydende valutaer, herunder 7 % i forhold til den kinesiske yuan. Den gigantiske London-bank HSBC advarede den 29. marts om, at dollaren vil falde i mindst seks måneder endnu. Hvad de store banker og andre økonomer, der fremsætter disse advarsler, ikke har en anelse om, er den hastighed, hvormed dollaren kan falde, i betragtning af de store centralbankers ødelæggende politik, som nu har skabt en transatlantisk kreditkrise, der benævnes “bankkrisen”.

Lyndon LaRouche, i sin artikel fra 2000, “On a Basket of Hard Commodities:Trade without Currency”, viste at grundlaget for den amerikanske dollars status som international reservevaluta i 1940’erne-1960’erne var høj produktivitet og hurtige investeringer i teknologi og produktion af de hårde råvarer. [https://larouchepub.com/eiw/public/2000/eirv27n30-20000804/eirv27n30-20000804_004-on_a_basket_of_hard_commodities-lar.pdf].

Dette råder Kinas økonomi nu over. Vejen er banet for nye internationale kreditaftaler mellem de store BRICS-økonomier og opbygningen af BRICS New Development Bank, f.eks. til en egentlig international udviklingsbank for industrialisering og store infrastrukturprojekter i udviklingslandene.

Desuden ville vejen være åben for USA til at tilslutte sig disse nye kreditaftaler, og sætte dollaren i arbejde ved at skabe produktiv beskæftigelse for det amerikanske folk i forbindelse med genopbygningen af verden.

NATO’s krigspolitik og dens tænketanke i London og Bruxelles risikerer en atomkrig i verden, selv om vi har grundlaget for fredsaftaler. Biden-regeringens og Kongressens politik for krig mod Rusland og Kina og “sanktioner over for verden” for ikke at deltage i denne krig er ødelæggende for hele verden og tilmed for USA og dets befolkning.

Schiller Instituttet har mobiliseret stadigt større sociale og politiske kredse for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur baseret på alle nationers interesser. Det næste og største møde om en sådan politik er Schiller Instituttets online konference den 15.-16. april: ” Verdensborgere foren jer! Uden udvikling af alle nationer kan der ikke skabes varig fred på planeten”. Tilmelding: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 30. marts 2023 (EIRNS) – De dyrebare tegn på fornuft er ved at springe ud ligesom tidlige forårsblomster. De ti ASEAN-lande, der mødtes i Indonesien på niveau af finansministre og nationalbankdirektører, intensiverede deres ordninger for handel i lokale valutaer – og løsrev sig fra dollaren, pundet, euroen og yen. Den indonesiske præsident, Joko Widodo, var meget tydelig omkring den helt enkle konstatering, at den geopolitiske galskab, der har beslaglagt Ruslands valutareserver, ikke skal have mulighed for at plyndre deres ASEAN-lande.

Kinas vicehandelsminister meddelte i dag: “Der er blevet underskrevet en aftale om afvikling af betalinger i yuan med Brasilien, hvilket i høj grad letter vores samhandel.” Specifikt blev nævnt udvidelsen af udvinding af mineraler og fødevareproduktion samt den øgede mulighed for at fremme hinandens industrielle eksport.

Indien og Rusland har indledt forhandlinger om en mere systematisk anvendelse af deres nationale valutaer i handelstransaktioner. Den administrerende direktør for den russiske energigigant Rosneft, Igor Sechin, mødtes med lederne af Indiens største olie- og gasselskaber for at udarbejde et bredere samarbejde om Indiens forarbejdning af russiske energiressourcer. Sechin indgik en aftale med Det indiske Olieselskab om at “øge Ruslands salg af råolie til Indien betydeligt”.

Som den kinesiske premierminister, Li Qiang, forklarede det på dagens Boao Forum for Asien: “I denne usikre verden er den sikkerhed, som Kina tilbyder, et anker for verdens fred og udvikling. Dette var tilfældet i fortiden og vil fortsat være gældende i fremtiden.” Ved samme begivenhed advarede Zhao Chenxin, vicechef for Kinas nationale udviklings- og reformkommission, om usikkerheden i forbindelse med de store vestlige økonomiers evner til at kontrollere inflationen og det generelt skrøbelige finanssystem. Han anførte, at den hensigtsmæssige fremgangsmåde indebærer en ny bølge af teknologiske og industrielle fremskridt. Kina vil samarbejde med andre økonomier for at yde større bidrag til den globale økonomiske genopretning. Der er umiskendelige globale udfordringer, og en sådan global indsats er påkrævet for at håndtere dem.

Sydafrika afholdt et økonomisk BRICS-topmøde, hvor de tilkendegav deres klare hensigt om at gøre op med den koloniale rolle som “råstofeksportør” og understregede behovet for et industrialiseret Afrika. Tyrkiets præsident Erdoğan bekendtgjorde, at åbningen af Tyrkiets første kernekraftværk, der er bygget i samarbejde med Rusland, skulle fejres i slutningen af april.

I mellemtiden foregår der intet så avanceret i Vesten. Alligevel dukker finansspekulanternes tilbagevendende mareridt, Franklin D. Roosevelts “Glass/Steagall”- norm, der på kirurgisk vis fjerner de spekulative investeringsbanker fra de normale banker, i stigende grad op i diskussionerne. I USA og Italien er Glass/Steagall-lovforslagene netop blevet genoplivet. Store aviser i Schweiz og Tyskland inddrager “Glass-Steagall” som en mulighed i deres dækning af, hvad der kan gøres for at stoppe forblødningen. Et hurtigt overblik her til morgen viser, at Glass-Steagall dukker op i Cato Institute, Credit Union Times, Sri Lanka Guardian, Daily Kos, The Conversation og andre steder. Det er det der sker, når regeringer spekulerer på, om de kan sparke de snyltende “Too big to fail”-bumser ud af døren. Når de banker, der rent faktisk har til hensigt at være til gavn for produktionen – landbrug, industri, videnskab – er befriet for “penge, penge, penge”-virussen, kan regeringerne yde behørig støtte, forsikringsgarantier osv. til de institutioner, der skal bevares, og ikke dem, der gør landet til genstand for afpresning og løsepenge.

Men mens Vesten er langt bagud i forhold til det Globale Syd – eller den Globale Majoritet – er der en antydning af, hvad der er muligt i det udbrud af fornuft, som fandt sted i Berlin mandag den 27. marts. Konferencen: “Dialog i stedet for våben – upartisk handling mod krigen”, havde potentialet til at forene alle mulige forskellige grupper på et passende højt niveau. Det blev understreget, at det ikke er nok at opfordre til “fred” – populært, men ineffektivt. Man må kræve “fred med Rusland”, hvilket betyder “at afslutte USA’s/NATO-krig i Ukraine og dennes potentielle udvidelse til resten af Europa, men også at forhindre USA’s afindustrialisering af Tyskland”. Den fælles resolution udvander ikke tingene: “I den store fare, som vores folk i øjeblikket befinder sig i, har vi ikke længere tid til at diskutere partipolitiske forskelle og forskellige samfundspolitiske orienteringer. I stedet må vi fokusere på det, der forener os! … USA og NATO står med deres militære magt ved Ruslands grænser, bevæbner Taiwan mod Kina og truer dermed Den Russiske Føderations og Folkerepublikken Kinas sikkerhed. Denne politik ledsages af økonomiske og finansielle samt mediernes krige, sanktioner i strid med folkeretten og misinformation, kombineret med afvikling af demokratiet og ytringsfriheden.”

Den “imperialistiske krigspolitik” betyder, at “folket betaler blodtold og mister de hårdt tilkæmpede sociale landvindinger”. “Krigsspiralen” må stoppes. Erklæringen kræver “en afslutning på dette krigsforløb gennem en retfærdig fred, der garanterer Ruslands sikkerhed og et fredeligt antifascistisk Ukraine uden NATO”. Helga Zepp-LaRouches tale, et mesterværk i statskunst, vil være tilgængelig om kort tid. En sådan opblomstring af Vesten er på høje tid.

Den 29. marts 2023 (EIRNS) – Kloge nationer og befolkninger ved, at når USA begynder at belære andre om “demokrati”, så er det mest høflige at finde et toilet, inden det går helt galt. Denne uges “topmøde for demokrati” er netop en sådan begivenhed. Faktisk er det så hyklerisk, at selv helt igennem fordærvede medier som Washington Post og Financial Times krummede tæer blot ved tanken. Et medlem af Council on Foreign Relations gik så langt som til at påstå, at “topmødet for demokrati er en dårlig idé, som [ikke] vil forsvinde”.

Man behøver dog ikke være en højt betalt akademiker for at konstatere dette. Den “liberale” vestlige verdens degeneration og sammenbrud er tydelig for alle at se, med fattigdom, narkotikamisbrug, moralsk ligegyldighed og omsiggribende vold. Protestbevægelser vokser fortsat i Europa i modstand mod nye forsøg på at privatisere og presse befolkningen. “Grøn” lovgivning truer med at forhøje de allerede dræbende energipriser, hvilket selv nogle af de mest indædte troende – i Tysklands tilfælde – er begyndt at afvise. Storbritanniens kong Charles besøger Tyskland den 29.-31. marts – vil han i betragtning af den gryende uro i Tyskland selv blive kastet på møddingen?

Hykleri er en underdrivelse. En bedre beskrivelse ville være villige meddelagtige – eller gerningsmænd – i forbrydelser med massedrab i hele verden. Efterhånden som modstanden vokser mod Vestens stedfortræderkrig i Ukraine mod Rusland, midt i den stadig mere indlysende umulighed at vinde over Rusland “på slagmarken” – en kendsgerning, som selv Zelenskij åbenlyst bekymrer sig om – optrapper USA yderligere i retning af en potentiel atomar konfrontation mod Rusland. Hvad mere er, USA intimiderer og afpresser dem der ikke følger trop, og kræver nu af Argentina, at landet skal stoppe alt samarbejde med Kina, og er forfærdet over at Honduras har valgt at bryde forbindelserne med Taiwan. Måske er dette “Demokrati med angloamerikansk særpræg”.

Til sammenligning vil mange påpege, at det nye paradigme i relationerne, der vokser ud af venskabet mellem Kina og Rusland sammen med BRICS-Plus og SCO, er det sande demokrati, mens det imperialistiske Vesten udgør autokratierne. Dette synes bestemt at være tilfældet, hvis man ser på de igangværende afledte konsekvenser, som aftalen mellem Saudi-Arabien og Iran den 10. marts har for hele den Sydvestasiatiske region – man kan bestemt ikke diktere fredelige relationer. Den iranske udenrigsminister er i øjeblikket i Moskva, hvor han fremmer denne proces og underskriver vidtrækkende økonomiske og udviklingsmæssige aftaler med Rusland. Saudi-Arabien har også formelt godkendt et såkaldt MOU (aftalememorandum) om at blive en dialogpartner i SCO. I september underskrev Iran dokumentation for sin ansøgning om at blive permanent medlem af SCO, og nu er de to lande i stigende grad i dialog.

Desuden er Kina vært for Boao Forum for Asien den 28.-31. marts, en bemærkelsesværdig samling af forretningsfolk og andre ledere fra alle hjørner af verden, der mødes for at drøfte de enorme investeringsmuligheder, der ligger forude, da vækstraterne i Asien sigter mod at overgå det globale gennemsnit med en faktor tre. Dette fulgte efter sidste uges Rusland-Afrika-konference i Moskva, hvor 40 nationer var repræsenteret for at drøfte økonomiske muligheder i modsætning til påstandene om, at Rusland er “isoleret” og “desperat”. Endvidere indviede præsident Hakainde Hichilema i Zambia en ny dæmning med vandkraft (bygget i samarbejde med Kina), som vil øge landets strømkapacitet med hele 27 %.

På trods af disse eksempler på ægte demokratiske fordele i modsætning til autokratisk styre og dominans afspejler det faktisk ikke den virkelige verden. Selv de, der er mest engageret i “demokratiske” værdier og i at afvise “autoritære” værdier, vil fejle. Dette er faktisk ikke det princip, der ligger til grund for et nyt paradigme for relationer. Et perfekt demokrati vil ikke bane vejen til en bedre fremtid – det kan det ikke.

I stedet for en sådan mislykket målestok kan man overveje, hvad Helga Zepp-LaRouche påpegede i sit dokument “Ti principper” fra november sidste år. I sit forslag til principper for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur beskrev hun følgende: 

“For at overvinde de konflikter, der opstår på grund af stridende meninger, som er den måde, imperier har bevaret kontrollen over undersåtterne, må den økonomiske, sociale og politiske orden bringes i samklang med det fysiske univers’ lovmæssighed. I europæisk filosofi blev dette diskuteret som væren i karakter med naturloven, i indisk filosofi som kosmologi, og i andre kulturer kan man finde passende begreber. Moderne videnskaber som rumvidenskab, biofysik og termonuklear fusionsvidenskab vil løbende øge menneskehedens viden om denne lovmæssighed. En lignende sammenhæng kan findes i de store værker af klassisk kunst i forskellige kulturer.” (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/)

Med andre ord er der en lovmæssighed i universet, og det er forskellen, om vi vælger at handle i overensstemmelse med denne lovmæssighed eller ej – ikke den særlige form eller smag, vi bruger for at nå dertil. I den henseende er eksplosionen af et nyt system af relationer i verden, som finder sted omkring BRICS-Plus og andre, præcis dette. Kinas løft af over 800 millioner mennesker ud af fattigdom og dets forpligtelse til at fortsætte sådanne fremskridt i alle andre lande i verden er i overensstemmelse med naturretten, og ikke blot med den demokratiske lov. At modsætte sig dette er at modsætte sig et universelt princip.

Vesten må vågne op og se virkeligheden i øjnene. Mulighederne for samarbejde omkring denne form for fælles mål er uendelige, og det er måske den eneste måde, hvorpå man kan redde sit liv.

Ikke korrekturlæst

25. marts 2023 (EIRNS)-Den Globale Majoritet er undervejs. Dette udtryk henviser til de nationer og milliarder af mennesker, der er engageret i en respektfuld og gensidigt fordelagtig udvikling, og som afviser den globale NATO’s konfrontationspolitik. I denne nye ånd finder der talrige konkrete aktioner – projekter, konferencer og tilsagn – sted.

Sergey Lavrov, Ruslands udenrigsminister, som for nylig tog udtrykket Global Majority i brug, skrev en artikel, der blev offentliggjort i denne uge, og som omhandler det faktum, at verden lever i en tid med “historiske geopolitiske skift”. Han skrev, at denne proces “sætter objektive faktorer på plads for fremkomsten af en ny multipolær verdensorden – en mere modstandsdygtig, retfærdig og demokratisk ramme, der afspejler den naturlige og umistelige ret for hver nation til at bestemme sin fremtid samt vælge sine egne interne og socioøkonomiske udviklingsmodeller”. (https://www.mid.ru/en/foreign_policy/news/1859498/)

Se på initiativerne i Egypten, som er til gavn for landets 104 millioner indbyggere, men også for det afrikanske kontinent og det spændte, krigshærgede Sydvestasien. Den 22. marts blev det annonceret, at Egypten er blevet medlem af New Development Bank, der blev grundlagt af BRICS i 2014, en konkret handling i overensstemmelse med et kommende BRICS-medlemskab, måske, og også et signal til andre nationer. Samme dag annoncerede myndighederne for Suezkanalen en aftale, hvorefter et kinesisk firma vil etablere et jern- og stålkompleks i Suez Development Zone til fremstilling af støbejernsrør, en grundlæggende industriel kapacitet for alle former for infrastruktur og fremstilling. Der er tale om en aftale på 2 mia. dollars.

Med henblik på den eurasiske udvikling sendte den kinesiske præsident Xi Jinping i sidste uge invitationer ud til det første topmøde mellem Kina og Centralasien, der skal finde sted i maj. Han skrev til lederne af de fem nationer i regionen – Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan – og talte om at sætte en “stor plan” for samarbejde i gang. Tanken er at matche Bælte- og Vej-Initiativet med de specifikke udviklingsvisioner i hvert af landene. For eksempel hedder Turkmenistans udviklingsplan ” Genoplivning af den Store Silkevej”.

I retning af udvikling i Stillehavsområdet fandt der møder sted i Beijing den 22.-25. marts mellem New Zealands udenrigsminister Nanala Mahuta og den kinesiske udenrigsminister Qin Gang og topdiplomat Wang Yi, herunder planer om øget økonomisk aktivitet og drøftelser om stabilitet på øerne i Det Sydkinesiske Hav.

Honduras’ udenrigsminister Eduardo Enrique Reina er i Beijing til møder med henblik på etablering af diplomatiske forbindelser. “Honduras kan ikke forblive på sidelinjen af de fordele, som den nye verdensorden kan medføre”, kommenterede Honduras’ minister for gennemsigtighed Edmundo Orellana om etableringen af forbindelser med Kina, idet han afsluttede anerkendelsen af Taiwan, snarere end Kina. I en tale til Proceso Digital i denne uge påpegede han, at der er ved at blive opbygget en ny verdensorden, hvor Kina spiller en ledende rolle. “Denne beslutning burde have været truffet i begyndelsen af dette århundrede, men muligheden er altid til stede, og forhåbentlig er vi i tide til at tilslutte os denne nye verdensorden”, sagde Orellana til netavisen.

Det møde mellem Brasiliens præsident Lula Inazio de Silva og præsident Xi Jinping, der er planlagt til Beijing den 28. marts, er strategisk yderst vigtigt. Drøftelsen skal bl.a. omfatte Lulas forslag om en ” Fredsklub” af nationer, der skal arbejde for at finde en løsning på Ukraine-konflikten. Dette blev udtrykkeligt taget op i et interview i Londons Financial Times i går med den brasilianske udenrigsminister Mauro Vieira, som sagde: “Vi er meget interesserede i at fremme eller hjælpe med at skabe en form for møde, der kan føre til en fredsproces. Præsidenten har sagt det så mange gange, at han hører meget om krig, men meget få ord om fred. Han er interesseret i fredssamtaler.”

Det blev imidlertid i dag meddelt, at præsident Lula har måttet udsætte sin rejse, fordi han har fået lungebetændelse. Brasilia bekræftede, at hans rejseplaner og møder vil blive omlagt, selv om nogle af de oprindeligt planlagte møder med forretningsfolk og nogle brasilianske embedsmænd vil blive gennemført.

Samtidig forværres den fortsatte blodsudgydelse i Ukraine, faren for en total 3. verdenskrig og risikoen for økonomisk kaos. I Europa fortsætter protestaktionerne mod de forringede leve- og arbejdsvilkår og mod den åbenlyse inkompetence og listighed hos de regerende personer ved magten. I Berlin er der i morgen en usædvanlig skammelig begivenhed: Der vil blive afholdt en folkeafstemning om, hvorvidt man skal godkende, at Tysklands hovedstad skal underlægges det grønne mandat om at være “klimaneutral” inden 2030. Det er en industrifjendtlig, transportfjendtlig og befolkningsfjendtlig politik. Dette trick blev iværksat og kraftigt finansieret af de grønne banksters “specialops”-tænketanke (Sir Michael “no coal” Bloomberg, Mark Carney, World Economic Forum-folket m.fl.). Det er endnu en markering af forsøget på at udslette Tyskland som en suveræn nation, ligesom den terroristiske sprængning af Nord Stream-rørledningen, som Tyskland og Rusland ejer i fællesskab.

Schiller Instituttets internationale konference den 15. april er en vigtig lejlighed til at samle kræfterne for at imødegå og standse disse farlige tiltag ved at udbrede begreberne og dialogen om, hvilke nye foranstaltninger og rammer der er behov for for at fremme økonomisk opbygning og sikkerhed. Konferencen har titlen “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke skabes varig fred på planeten”. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415)

Underskriv og rundsend opfordringen til en “International krisekonference for at reorganisere det bankerotte finansielle system”. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/reorganize_the_bankrupt_financial_system )

Global Majority on the Move
March 25, 2023 (EIRNS)—The Global Majority is on the move. This term refers to those nations and billions of people committed to respectful and mutually beneficial development, and who reject the confrontationism of Global NATO. In this new spirit, numbers of concrete actions—projects, conferences and commitments—are taking place.

Sergey Lavrov, Foreign Minister of Russia, who put the term Global Majority into use recently, wrote an article published this week, addressing the fact that the world lives at a time of “historic geopolitical shifts.” He wrote that this process “puts in place objective factors for the emergence of a new multipolar world order—a more resilient, just, and democratic framework reflecting the natural and inalienable right of every nation to determine its future, as well as choose its own internal and socioeconomic development models.” (https://www.mid.ru/en/foreign_policy/news/1859498/)

Look at initiatives of the nation of Egypt, benefitting its own 104 million people, and as well, the continent of Africa, and the fraught, war-torn Southwest Asia. On March 22 it was announced that Egypt has joined the New Development Bank founded by the BRICS in 2014, a concrete action consistent with BRICS membership to come, perhaps, and also a signal to other nations. The same day, the Suez Canal Authority announced a deal in which a Chinese firm will set up an iron and steel complex in the Suez Development Zone, to manufacture cast iron pipe, a basic industrial capacity for all kinds of infrastructure and manufacturing. It is a $2 billion deal.

Towards Eurasian development, Chinese President Xi Jinping this past week sent invitations out for the first China-Central Asia Summit, to take place in May. He wrote to the leaders of the five nations of the region—Kazakhstan, Kyrgyzstan, Tajikistan, Turkmenistan and Uzbekistan—speaking in terms of putting a “grand plan” for cooperation in motion. The idea is to match the Belt and Road Initiative with the specific development visions of each of the nations. For example, the Turkmenistan development plan is called, “Revival of the Great Silk Road.”

In the direction of development in the Pacific Rim, meetings took place in Beijing March 22-25 between New Zealand Foreign Minister Nanala Mahuta and Chinese Foreign Minister Qin Gang and top diplomat Wang Yi, including plans for increasing economic activity, and discussions of stability in the South China Sea islands.

The Honduras Foreign Minister Eduardo Enrique Reina is in Beijing for meetings to set up diplomatic relations. “Honduras cannot remain on the sidelines of the benefits which the new world order could bring,” commented Honduran Minister of Transparency Edmundo Orellana on the establishment of relations with China, ending the recognition of Taiwan, rather than China. Speaking to Proceso Digital this week, he pointed out that a new world order is being built in which China plays a leading role. “This decision should have been taken at the beginning of this century, but the opportunity is always there, and hopefully we are in time to join that new world order,” Orellana told the internet daily.

The meeting of Brazilian President Lula Inazio de Silva set for Beijing March 28 with President Xi Jinping is strategically extremely important. The discussion is to include Lula’s proposal for a “peace club” of nations to work to bring about a resolution of the Ukraine conflict. This was addressed explicitly in an interview in London’s Financial Times yesterday, with Brazilian Foreign Minister Mauro Vieira, who said, “We are very interested in promoting or helping generate some kind of meeting that would lead to a peace process. The President has said so many times; he hears a lot about war but very few words about peace. He is interested in peace conversations.”

However, it was announced today that President Lula has had to postpone his trip because he has pneumonia. Brasilia confirmed that his travel plans and meetings will be rescheduled, although some of the meetings originally scheduled with businessmen and some Brazilian officials will go ahead.

At the same time, the continuation of bloodshed in Ukraine, the danger of all-out World War III, and the specter of economic chaos are worsening. In Europe, protest actions continue against the deteriorating conditions for living and working, and against the clear incompetence and venality of government figures in power. In Berlin tomorrow is an exceptionally shameful event: There will be a ballot referendum on whether to approve putting the capital of Germany under the green mandate to be “climate neutral” by 2030. This amounts to an anti-industry, anti-transportation, anti-population policy. This ploy was pushed and heavily financed by “special ops” think tanks of the green banksters (Sir Michael “no coal” Bloomberg, Mark Carney, the World Economic Forum crowd, et al.) It is another marker of attempting to obliterate Germany as a sovereign nation, like the terrorist exploding of the Nord Stream pipeline, co-owned by Germany and Russia.

The April 15 international conference of the Schiller Institute is a key occasion of gathering forces to counter and end these dangerous moves, by spreading the concepts and dialogue for what kind of new measures and frameworks are needed to serve economy-building and security. The conference is titled, “Without the Development of All Nations, There Can Be No Lasting Peace for the Planet.” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415)

Sign and circulate the call for an “Emergency International Conference To Reorganize the Bankrupt Financial System.” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/reorganize_the_bankrupt_financial_system )

Den 22. marts 2023 (EIRNS) – Den russiske præsident Vladimir Putin og den kinesiske præsident Xi Jinping afsluttede to dages intense topmøder i Moskva onsdag den 22. marts og bebudede en frugtbar styrkelse af deres bilaterale forhold på samtlige områder samt en opfordring til det internationale samfund om at anerkende, at “for at løse krisen i Ukraine er det nødvendigt at respektere alle landes legitime sikkerhedshensyn”, som det blev fastslået i deres fælles erklæring om strategiske anliggender. De to ledere erklærede, at det var nødvendigt at “opdatere og forbedre den internationale sikkerhedsarkitektur”, og de opfordrede udtrykkeligt til hurtigst muligt at overveje Kinas 12-punkts fredsforslag for Ukraine. (https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/wjdt_665385/2649_665393/202302/t20230224_11030713.html)

De advarede nøgternt om risikoen for en atomar konflikt, gentog deres tilsagn om, “at der ikke kan være nogen vindere i en atomkrig, og at den aldrig må udløses”, samt opfordrede de andre fem atomvåbenstater, der har underskrevet denne offentlige bekræftelse – USA, Frankrig og Storbritannien – til at “følge aftalens vigtigste retningslinjer i praksis, herunder en effektiv reduktion af risikoen for en atomkrig og enhver væbnet konflikt mellem stater, der besidder atomvåben”.

At sige, at Kinas 12-punkts fredsplan for Ukraine faldt for døve ører i Washington, ville være en alt for positiv udlægning. Inden den overhovedet blev offentliggjort, havde udenrigsminister Blinken afvist forslaget på forhånd. I kommentarer om Xis besøg i Rusland sagde Blinken, at den kinesiske leder udelukkende ydede politisk rygdækning til en miskrediteret og isoleret Putin, og at det eneste Xi burde have sagt til Putin var, at han skulle trække sig ud af Ukraine. Talsmand for det nationale sikkerhedsråd, John Kirby, sagde, at Xi bare “bliver ved med at gentage den russiske propaganda om, at dette på en eller anden måde er en krig fra Vestens side mod Rusland”.

USA og Storbritannien skærpede deres krigsophidsende reaktion ved at meddele, at briterne ville sende Ukraine “ammunition, herunder panserbrydende granater, som indeholder forarmet uran”, mens fire medlemmer af den amerikanske kongres begyndte at agitere for, at Biden-administrationen skulle sende klyngeammunition til Kiev-regimet.

Denne desperate trang til at fortsætte krigen fra NATO’s side kan kun forklares ved, at der er en tændt lunte på hele det transatlantiske finanssystem. Som Lyndon LaRouche ofte forklarede, er det sammenbruddet af det vestlige finanssystem, der er drivkraften i retning af krig.

I Europa har redningsplanen for den schweiziske Credit Suisse i weekenden ikke formået at dæmme op for den afsmittende effekt i banksystemet, og CS’s derivatbeholdninger er uløseligt forbundet med ” modparterne” blandt de store banker på den amerikanske side. I USA følger First Republic Bank i Silicon Valley Banks fodspor og vakler på randen af bankerot, mens finansministeriet og FDIC igen er klar til at redde hele det fallerede banksystem – på skatteydernes regning, ligesom i 2008, bare langt værre.

Som Helga Zepp-LaRouche udtalte i sin ugentlige webcast og i opfølgende diskussioner med samarbejdspartnere, må ødelæggelsen af hele nationers fysiske økonomier i udviklingssektorerne; fordrivelsen af utallige millioner af amerikanere ud i armod, narkotika og fortvivlelse; de endeløse aggressive krige, der ligesom Irak-krigen har været baseret på løgn og bedrag, simpelthen høre op nu. “Det er slut nu; så er det nok!” insisterede Zepp-LaRouche. “Enten handler vi, eller også ender vi alle sammen som Haiti, Afghanistan og Syrien.”

Nationerne i det Globale Syd må sammen med vrede borgere i USA og Europa insistere på, at Kinas fredsplan for Ukraine straks skal på verdens dagsorden, og at svaret på den finansielle nedsmeltning må være indkaldelse til en international krisekonference for at gennemføre Lyndon LaRouches fire love, og ikke endnu en dødbringende redningsplan.

Den 21. marts 2023 (EIRNS) – For at få en fornemmelse af hvor hurtigt verden ændrer sig, og hvordan ideen om en verden uden geopolitik gør sig gældende, kig på udviklingen i løbet af den seneste måned.

For præcis en måned siden, den 21. februar, offentliggjorde Kina sit idéoplæg til et Globalt Sikkerhedsinitiativ. Dette fulgte efter Kinas usædvanligt skarpe kritik af USA’s udenrigspolitik, som blev offentliggjort dagen før med titlen “US Hegemony and Its Perils”. Tre dage efter dette, den 24. februar, offentliggjorde Kina sit 12-punkts fredsforslag for Ukraine.

Kort efter blev det diplomatiske gennembrud for forbindelserne mellem Saudi-Arabien og Iran bekendtgjort i en aftale, som Kina havde formidlet, og som var et tydeligt udtryk for det Globale Sikkerhedsinitiativ.

Få dage efter besøgte den syriske præsident, Bashar al-Assad, Moskva til to dages møder med præsident Putin og stadfæstede dermed sit engagement i genopbygningen af den belejrede nation. Assad fortsatte derefter til De forenede arabiske Emirater, hvor han deltog i drøftelser om øget økonomisk samarbejde samt den forestående overordnede tilbagevenden til det arabiske samfund af nationer – eller, som en ekspert i De forenede arabiske Emirater sagde: at tage “fortidens fjender og omdanne dem til morgendagens venner”. Alt dette skete til stor ærgrelse for dem i Vesten, der havde stræbt efter Syriens fuldstændige udslettelse i løbet af det foregående årti.

Så sent som i sidste weekend inviterede den saudiarabiske kong Salman den iranske præsident Raisi til Riyadh i et yderligere skridt af god vilje mellem de to tidligere rivaler. Søndag rejste en højtstående iransk repræsentant til Irak for at underskrive nye sikkerhedsaftaler i håb om at løse de årelange grænsespændinger mellem de to lande. Desuden er Saudi-Arabien og Yemens Houthi-fraktion blevet enige om en fangeudveksling, hvilket er endnu en potentiel gevinst af det nye paradigme, der finder sted i denne krigshærgede region.

Og dette i den uge, hvor det er 20 år siden, at den katastrofale Irak-krig blev indledt – begyndelsen på det der har været hele to årtier med ødelæggelse, forårsaget af amerikanske og britiske imperialistiske interesser.

I mandags ankom den kinesiske præsident Xi Jinping til Moskva til et tre-dages statsbesøg med præsident Putin med den udtrykkelige hensigt at etablere en fredsproces i Ukraine og øge “Koordineringen for den nye æra”, som en af deres fælles erklæringer er betitlet. Er der nogen tvivl om, at verden er gået ind i en ny æra – som i stigende grad er uden for det globale NATO’s diktat?

Ud fra dette synspunkt kan man betænke den nylige erklæring fra USA’s udenrigsministerium om, at enhver opfordring til våbenhvile fra Rusland og Kina er “uacceptabel”. Det er tydeligt, at den fordærvede ledelse i Vesten slet ikke ønsker fred, men noget ganske andet og langt grimmere. Hvem ved sine fulde fem ville acceptere denne form for farligt nonsens?

Resten af verden, den såkaldte Globale Majoritet, betragter disse begivenheder, der udfolder sig, på en helt anden måde end dem i det afsondrede og propagandistiske Vesten. Det får nogle til at se stadig klarere igennem de seneste årtiers løgne og falske løfter. Ikke alene har den højt besungne regelbaserede orden ikke formået at skabe en reel økonomisk udvikling for alle andre end de mest privilegerede vestlige lande, men selv borgerne i de vestlige landes “haver” kan ikke selv mærke fordelene. De går i stigende grad på gaden for at kræve overkommelige og menneskelige forhold, eller også mister de nu deres søvn over udsigten til, at deres opsparinger (for dem, der stadig har nogle) fordamper i den blå luft.

Det er denne nye virkelighed og dens potentielle løsning i en verden med vitterlig suveræne nationer, der er forenet omkring menneskehedens fælles mål, som Lyndon og Helga LaRouche har kæmpet for at skabe grundlaget for gennem de sidste mere end 50 år. I disse tumultariske dage må patrioter og verdensborgere holde dette som et laserfokus i deres sind, og arbejde og organisere sig for at bringe denne uforløste verden i samhørighed med et anderledes organisationsprincip, et princip, der respekterer alle nationers rettigheder og interesser. Det transatlantiske finansielle sammenbrud, der udfolder sig nu, giver en mulighed i denne henseende, en gunstig lejlighed til at indkalde til en international konference for at reorganisere det bankerotte system og etablere en ny arkitektur for sikkerhed og udvikling på verdensplan.

De i Vesten, der tror at de kontrollerer verden, vil måske blive oprørte og skære tænder – men hvad så? Det vil blive et stort marked for fremtidens tandlæger!

Den 20. marts 2023 (EIRNS) – Vil USA’s tidligere præsident Donald Trump blive arresteret i dag? Vil det lykkes præsident Xi og præsident Putin at opnå en fredsforhandling i Ukraine? Vil det amerikanske, britiske og NATO’s geopolitiske establishment, der foreslår at ødelægge Taiwans økonomi, hvis Beijing overtager kontrollen med øen, blive fordrevet fra magtens korridorer?

Det vigtigste spørgsmål: Hvad vil du foretage dig i dag og kvalificere dig til at udrette i morgen?

Lyndon LaRouche indledte sin tale til en konference i Schiller Instituttet den 21. marts 2003, morgenen efter at USA’s og Storbritanniens morderiske krig mod Irak begyndte: “Der er en kombination af farce og tragedie i gang i Washington, D.C. Det er en slags Shakespeare-farce, hvor præsidenten spiller rollen som Kong Lear og vicepræsidenten rollen som Lady Macbeth. Men dette er en meget alvorlig sag. Nogle gange vil tåber gøre, hvad andre ikke vil gøre, og nogle gange finder den, der ønsker at få begået en stor forbrydelse, en tåbe til at gøre det, fordi han ikke vil vige tilbage for det, fordi han ikke véd bedre. Som denne stakkels præsident, der oprigtigt set ikke aner, hvad han gør. Har ingen idé om, hvad den virkelighed er, som han opererer i.

“Det vi må forstå er, at i denne tragedie, som i alle klassiske tragedier, i samtlige sande tragedier i historien, så er roden til katastrofen ikke folkets ledere. Den er ikke ledende institutioner. Det er folket selv, som bringer katastrofen over sig selv ved at vælge ledere eller ved at støtte ledere, som er årsagerne til denne katastrofe. Det er det, som den græske tragedie belærer os om. Det er, hvad Shakespeare underviser i. Det er det, som Schiller belyser. Det er sandheden.”

Han advarede om, at konflikten ikke var lokal:

“Nu er der nogle mennesker, der mener, at krigen mod Irak er en krig mod Irak. Det er ikke en krig mod Irak. Det er en krig mod Irak som påskud for at starte en verdenskrig. Formålet bag dette er en verdenskrig, ikke en Irak-krig….

“Derfor må vi stoppe det. Denne krig er ikke uundgåelig. Dens fortsættelse er ikke uundgåelig. Vi må stoppe den. De der siger, lad os acceptere en uundgåelig krig og forsøge at rydde op bagefter, er fjolser. Der er nemlig ikke noget bagefter. Der er kun en kontinuerlig krig….

“Kina er en af de nationer, som denne krig er rettet mod, hvilket giver dig en fornemmelse af, hvilke dimensioner det drejer sig om, hvad vi er oppe imod.

“Vi må stoppe denne krig.” (https://archive.schillerinstitute.com/conf-iclc/2003/bd_schw/lar_key.html)

I dag truer krigen hele kloden gennem muligheden for atomkrig med Rusland, Kina eller begge dele!

Men sammenbruddet af det transatlantiske finansielle og intellektuelle system, som driver risikoen for atomkrig i dag, ligesom det driver implosionen af finanssystemet, har også været med til at katalysere skabelsen af et nyt system. Helga Zepp-LaRouche forklarede den 21. marts 2003: “Den eneste gode nyhed i alt dette er, at alternativet til det gamle system, der er ved at bryde sammen, allerede er ved at komme på plads. Den nye alliance mellem … Rusland, Kina, Indien, Iran og mange andre lande, som forenes via den Eurasiske Landbro, er ved at finde sammen. Og vi ser nu et meget fremskredent stadium af noget, som Lyn forudsagde….” (https://archive.schillerinstitute.com/conf-iclc/2003/bd_schw/helga_key-2.html )

Som det fremgår af en række tidligere og fremtidige diplomatiske succeser – fra Saudi-Arabien og Iran til Syrien og U.A.E., Brasilien og Kina, D.R. Congo og Rusland – er et nyt paradigme ved at sprede sig over hele kloden. Vil “Vesten” tilslutte sig det?

Den 19. marts 2023 (EIRNS)- For at sige det mildt, er bankernes åbningstider de sidste to weekender blevet udvidet. “Alting-boblen” er nu udbredt overalt. Den fatale frygt blandt centralbankfolkene er, at de asiatiske markeder mandag morgen i Tokyo ikke længere vil gøre det foreskrevne, at parterne på begge sider af derivatkontrakter til en nominel værdi af 2 billiarder dollars vil dukke op. Fra markedernes lukketid fredag eftermiddag begyndte en maraton af intense forhandlinger i disse dage. I weekenden handlede det om, hvordan man kan forhindre en implosion i Credit Suisse i at sprede sig og udløse et sammenbrud i det indviklede net af derivatvæsenets væv af derivatvæddemål, afviklet lige så hurtigt som en nuklear kædereaktion.

Tidligt søndag aften i Zürich havde Bank of London, den amerikanske centralbank, Federal Reserve, de finansielle tilsynsmyndigheder og formodede reguleringsmyndigheder i Storbritannien og USA, indgået aftaler med den schweiziske nationalbank om den seneste nødløsning. I sidste uge blev der kastet et historisk beløb på 54 mia. dollars efter Credit Suisse. I dag blegner det i forhold til de nye 225,6 mia. dollars, som den schweiziske regering har forpligtet sig til i forbindelse med aftalen om at lade UBS opsluge Credit Suisse.

Tidligt søndag aften i Washington meddelte den amerikanske centralbank i al stilhed, at de og fem andre store centralbanker i verden mandag morgen ville kaste sig ud i en ny syndflod af udstedelse af dollars – en gentagelse af “swap-aftalerne” fra den 7. marts 2020, uden at der er nogen chance for, at det der dengang var et betagende, historisk niveau af “varm luft”-udstedelse, kan købe ret meget tid længere. Den amerikanske centralbank skal stille “nye løbende amerikanske dollar-swap-linjer” til rådighed for 7-dages-lån af dollars til centralbankerne i Storbritannien, Japan, Schweiz, den Europæiske Centralbank og Canada. Det fantasifulde forsøg på at udtørre inflationen med mekanismen med konstante renteforhøjelser er løbet lige ind i de systemiske svagheder fra de tidligere redningspakker fra 2008, svagheder, der gennem årene er blevet skjult med gratis penge, flere og mere eksotiske finansielle instrumenter og stadig ringere og mindre regulering. Alle skal lade som om, at dagen, hvor de faktiske aktiver skal afregnes, kan udskydes uendeligt langt væk – og den berygtede prærieulv i tegneserien “Roadrunner” kan trænes til aldrig at kigge nedad.

Umiddelbart før Zürichs offentliggørelse af 225,6 mia. dollars-hjælpepakken, gav Helga Zepp-LaRouche og EIR’s økonomiske strateg Dennis Small en timelang effektiv, fremsynet analyse af rodet og vejen ud af det https://twitter.com/ZeppLaRouche/status/1636817130908729357?s=20. Udviklingen resten af dagen understregede kun nøjagtigheden af den fremlagte overbliksanalyse.

På tærsklen til Kinas præsident Xi Jinpings ankomst til Moskva til tre dages samarbejdsdrøftelser med Ruslands præsident Vladimir Putin, gjorde Kinas nyhedsbureau Xinhua det krystalklart, at Xis Bælte- og Vej-pakke af store infrastrukturprojekter har været grundlaget for det voksende strategiske forhold til Rusland. Desuden forhindrer sådanne “win-win”-tilgange på det fysisk-økonomiske område ikke kun kræftfremkaldende finansielle bobler, men giver også mulighed for diplomatiske foranstaltninger, som f.eks. Kinas overraskende succes med en tilnærmelse mellem de bitre fjender Saudi-Arabien og Iran. I dag inviterede den saudiarabiske kong Salman faktisk Irans præsident Ebrahim Raisi til Riyadh for at udforme deres fælles fremtid. Salman omtalte deres to lande som “brødre”. Det er det nedværdigede, imperiale “hund-æder-hund”-syn på mennesker, der låser det nuværende Vesten fast i disse finansielle umuligheder, og ikke mindst militære umuligheder.

Biden-administrationens talsmand for Det Nationale Sikkerhedsråd, John Kirby, advarede Xi-Putin-mødet om, at hvis de fik den ubehagelige idé at arrangere et forslag om våbenhvile, så afviser USA det på stående fod. Den samme type frygt for det næste niveau af den strategiske udvikling mellem Kina og Rusland og den samme type ynkeligt klynkeri bliver i øjeblikket kastet efter Putin af den såkaldte “Internationale Domstol” – som dog ikke har nogen juridisk gyldighed for Rusland, USA, Kina, Indien eller mange andre lande. Deres PR-stunt med at udstede en “arrestordre” mod Putin for at redde de forældreløse børn i Donbass, børn, hvis forældre blev dræbt af Kiev-regimet selv, lige før Xi-Putin-topmødet er ikke bare “vand på en gås” for Putin, men endnu et tegn til det Globale Syd og verden om, at “kejseren er nøgen”.

Hold øje med denne side de næste 24-72 timer, som om dit liv, ligesom dine venners og din families liv, er på spil, og foretag en kølig, rolig og hurtig organisering. Både topmødet i Moskva og centralbankernes panik sker i realtid.

Panel 1:


Tilmelding her. 

Konferencen kan også ses live eller senere på denne side.

PANEL 1- lørdag 15. april, kl. 15:00-18:00: Den voksende fare for 3. Verdenskrig understreger nødvendigheden af en ny sikkerhedsarkitektur 

Der er en voksende og ekstrem bekymring for, at den nuværende geopolitiske konfrontation mellem USA, Storbritannien og NATO på den ene side og Rusland og Kina på den anden side kan føre til en optrapning og en global, muligvis atomkrig. Dette kommer til udtryk i en række fredsplaner vedrørende krigen i Ukraine fra Kinas Xi Jinping, Brasiliens Lula da Silva, Tyrkiets Recep Erdogan og pave Frans. Det, der er nødvendigt nu, er hurtigt at overvinde geopolitikken og indføre en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til alle verdens landes interesser.

Moderator: Dennis Speed, The Schiller Institute (U.S.)

1. Helga Zepp-LaRouche (Germany), Founder, The Schiller Institute, Keynote Address: “Great Prospects for the Development of the Global Majority”
2. Connie Rahakundini Bakri (Indonesia), Lecturer, strategic analyst, “Quadruple Foundations Towards Building the World Anew” 
3. Charles Liu (China), Founder, HAO Capital; Senior Fellow at Taihe Institute, “The Secret of the Chinese Economic Success”Brief Q&A Session 
4. Amb. Igor Romanchenko (Russia), Ambassador of the Russian Federation to Peru; Greetings to the Conference 
5. Dr. Alexander Bobrov (Russia), Acting Dean of the School of Government and International Affairs, MGIMO University (Moscow State Institute of International Relations): “New Security Architecture in the Mirror of Russia’s Foreign Policy Concept 2023.”  
6. Scott Ritter (US), former UN Weapons Inspector in Iraq
7. Wolfgang Effenberger (Germany), Author, “The Foundations of International Law”
8. Michael von der Schulenburg (Germany), former UN/OSCE Diplomat; “The Absolute Importance of the U.N. Charter”
9. Lt. Col. (ret.) Ralph Bosshard (Switzerland), Swiss Armed Forces; consultant, military-strategic affairs; “The War in Ukraine is an Indicator and Accelerator of the Decline of the West” 

PANEL 2 – lørdag 15. april, kl. 19:00-22:00: Den ” Globale Majoritet ” og den internationale fredsbevægelse kæmper for det samme formål

Nationerne i det såkaldte “Globale Syd”, som for nylig blev beskrevet præcist som den “Globale Majoritet”, sætter en stopper for den såkaldte “Regelbaserede Ordens” yderligere plyndring af deres nationer og ødelæggelse af deres suverænitet. De er fast besluttet på at gøre en ende på kolonialismen en gang for alle. Den fremvoksende fredsbevægelse i Europa og USA, som tilsidesætter splittende ideologier, tager fat på det samme underliggende problem: at det transatlantiske finanssystems sammenbrud er drivkraften i retning af krig.

Moderator: Stephan Ossenkopp, The Schiller Institute (Germany)

1. Diane Sare (US), LaRouche Candidate for United States Senate, 2024; Keynote Address
2. H.E. Donald Ramotar (Guyana), Former President of Guyana 
3. Prof. Georgy Toloraya (Russia), Deputy Director, Russian National Committee on BRICS Research “The Expanding Role of the BRICS+ in Shaping a Better World” 
4. Herman (Mentong) Tiu Laurel (Philippines), Political commentator, Organizer of the Philippine BRICS Strategic Studies think tank; “The LaRouche Movement Combatting the Remilitarization of the Philippines” 
5. Mutalemwa George (Tanzania), Africa Peace and Development Network
6. Nick Brana (US), National Chair, People’s Party 
7. US Peace activist 
8. Jack Gilroy (US), Organizer, Pax Christi, NY State/ Pax Christi International; Board Member, New York Veterans for Peace 
9. Michel Cibot (France), Mayors for Peace

Q&A Discussion Period

PANEL 3 – søn. 16. april, kl. 15:00-17:30: Stop kasinoøkonomien, før det er for sent

Det transatlantiske finanssystems systemiske sammenbrud ødelægger hele nationers fysiske økonomi og driver verden i retning af krig. Der er en fornyet diskussion om behovet for en Glass/Steagall-konkursbehandling af det internationale finanssystem for at gøre en ende på kasinoøkonomien, samt om behovet for Lyndon LaRouches Fire Love. Verden, og alle nationer i den, må gå tilbage til fysisk økonomi i stedet for pengepolitiske værdier. Et vigtigt eksempel herpå er landbrugssektoren, som skal kunne dække verdensbefolkningens internationale fødevarebehov. Et manifest fra landmænd fra hele verden er under udarbejdelse og vil blive drøftet under dette panel.

1. Moderator: Claudio Celani, EIR Strategic Alert (Italy)

   1. Video of Lyndon and Helga LaRouche at Moscow press conference on the eve of their testimony at Russian State Duma hearings (2001): “The Policy Changes Needed to Overcome the Collapse”
   2. Dennis Small (US), Executive Intelligence Review (US); Keynote Address: “The Missing Ingredient: LaRouche’s Principles of Physical Economy” 
   3. Cong. Benjamin Robles (Mexico); “The Fight for Food, the Fight for a New World Order” 
   4. Robert “Bob” Baker (USA) Schiller Institute Agriculture Commission—”Three Principles”; Dr. Jaap Hanekamp (The Netherlands) Chemist, Professor, University College Roosevelt; “End the Nitrogen ‘Scientism’ Scare; Produce Food”; Philippe Grégoire (France) President of the National Movement of Cattle Breeders from Our Regions: “Cooperation, Not Competition for the Development of Each Country”; Bill Bullard (USA) CEO of R-CALF USA “We Food Producers Stand Together”; James “Jim” Moore (USA) Former President Alaska Trollers Association: “Anti-Monopoly Collaboration, Plus Science and Morality Mean Food for All”
   5. Julio De Vido (Argentina), former Minister of Economics and Public Works, former member of Congress: “The Future Challenges Us: Resilience or True Transformation”  
   6. Marcos de Oliveira (Brazil), Publisher, Monitor Mercantil: “Brazil Is Back” 
   7. Pedro Páez (Ecuador); former Minister for Economic Policy (2007-2008), “Three Pillars of the Alternative to the Bankrupt System of Financial Speculation”
   8. Diogene Senny (DR Congo); Secretary General of the Pan-African League – UMOJA; “Debt Cancellation to Generate an African Renaissance” 
   9. Dr. Mohammad A. Toor (Pakistan-US), Chairman of the Board of the Pakistan-American Congress; “The World Needs the New Model of Development of the BRI”  
   10. Simon Miller (US); LaRouche Youth Movement: “Belarus’s Great Stone Industrial Park in the New Silk Road”

   Q&A Discussion Period

PANEL 4 – søn. 16. april, kl. 18:30-21:00: Det nødvendige filosofiske grundlag for det nye paradigme 

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, foreslog i november sidste år ti principper som grundlag for at skabe en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Disse omfatter behovet for at bringe menneskets fysisk-økonomiske praksis, der er centreret om videnskabelig og kulturel kreativitet, i overensstemmelse med det fysiske univers’ love, og de underliggende filosofiske spørgsmål om menneskesynet, herunder bekræftelsen af at mennesket er karakteristisk godt, og at alt ondt er et resultat af manglende udvikling – og derfor kan bringes til ophør.

KONCERT – søndag den 16. april kl. 22:00: De fire paneler på konferencen vil blive fulgt op af en koncert med Schiller Instituttets kor: “Lad os have fred: Händels Messias”; Online & St Paul & St Andrew.

1. Moderator: Helga Zepp-LaRouche, Schiller Institute (Germany)

   1. Jacques Cheminade (France), President, Solidarité et Progrès, former French Presidential Candidate 
   2. Dr. Chandra Muzaffar (Malaysia), Founder and President, JUST International; “The Importance of the Chinese and Russian Engagement in Southwest Asia and the World” 
   3. Amb. Chas Freeman (US), former US Ambassador to Saudi Arabia, former Deputy Chief of Mission to China; “Chinese Diplomacy Replaces U.S. Militarism in the Mideast” 
   4. Prof. Cord Eberspaecher (Germany), “The Amazing Lack of China Competency in the West.” 
   5. Graham Fuller (US), former U.S. diplomat, former Vice Chairman of the CIA’s National Intelligence Council; “China Supersedes U.S. ‘Weaponization’ of Diplomacy With Development”  
   6. Shakeel Ahmad Ramay (Pakistan), CEO, Asian Institute of Eco-Civilization Research and Development; “A Contribution to the Discussion of Principles”

   Tilmelding her.

CONCERT—Sun., April 16, 4:00 p.m., ET.: The four panels of the conference will be followed by a concert by the Schiller Institute Chorus: “Let Us Have Peace: Handel Messiah”; Online & St Paul & St Andrew

Get concert tickets to view online

Lidt mere end et år efter at krigen i Ukraine, som i virkeligheden allerede var begyndt i 2014, eskalerede med den russiske militære operation, er det meget tydeligt, at det virkelige problem ikke er Ukraine. Det er en stedfortræderkrig mellem USA, Storbritannien og NATO på den ene side og Rusland på den anden side – samtidig med at en konflikt med Kina også truer. Det egentlige anliggende er, at nationerne i det Globale Syd forsøger at slippe af med den koloniale orden, denne gang for altid, og at de nu er blevet den Globale Majoritet.

Schiller Instituttet har fra starten på en række konferencer, der begyndte den 9. april 2022, insisteret på, at den eneste løsning på denne krise ville være oprettelsen af en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til sikkerhedsinteresserne for hvert enkelt land på planeten. Dette synspunkt deles af flere og flere kræfter i verden. Det seneste eksempel herpå er det kinesiske 12-punkts-forslag for Fred i Ukraine.

For fem måneder siden lancerede Schiller Instituttet den igangværende runde af internationale konferencer for “Verdens politiske og sociale ledere”: Stop faren for atomkrig nu” den 7. oktober 2022, og verden har ændret sig dramatisk. Der er et “tektonisk skift” i gang i verdenspolitikken, hvor nationerne i det Globale Syd sætter sig op imod den unipolære verdensorden med krige og dødbringende finansielle plyndringer fra Wall Streets og City of Londons finansinteresser.

Tyngdepunktet i verdensudviklingen har nu flyttet sig til den Globale Majoritet. I modsætning til propagandaen i de vestlige massemedier er det ikke Rusland og Kina, der er isoleret. Det er Vestens politik, som ikke længere accepteres af flertallet af verdens befolkning. Kinas 12-punkts-fredsforslag for Ukraine er i øjeblikket genstand for en bred diskussion. Dette falder i tråd med pavens tilbud om, at Vatikanet kan fungere som mødested for forhandlinger uden forhåndsbetingelser, med den brasilianske præsident Lulas forslag om en “fredsklub” bestående af en række nationer i Syd, der skal hjælpe med at finde en forhandlingsløsning på krigen, og med talrige andre forslag på internationalt plan.

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, har hilst det kinesiske forslag velkomment og har tilbudt sin egen udarbejdelse af ti principper, der bør ligge til grund for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som et forhandlingsoplæg i samme retning. 

Den kendsgerning at de Globale NATO-nationer, anført af Storbritannien og USA, afviste Kinas fredsforslag uden videre, næsten før de havde læst det færdigt, afslører, at deres faktiske politik, som de selv har erklæret offentligt, er at splitte og inddæmme Rusland og Kina – helt frem til og inklusive et atomopgør med disse atommagter.

Ethvert land, der ikke vil tilslutte sig denne unipolære politik, trues nu med “Nord Stream”-behandlingen. Tilsløringen af ansvaret i denne sag betyder, at faktiske militære angreb på civil infrastruktur nu er en legitim mulighed overalt i verden.

Den drivende kraft bag al denne krigsfare udspringer af den systemiske sammenbrudskrise i det transatlantiske system med dets 2 billioner dollars i ubetalelige finansielle aktiver. Politikken med dramatiske renteforhøjelser, som den amerikanske centralbank er ved at presse igennem, betyder en nært forestående bankerot og økonomisk og social opløsning i de sydlige lande.

Derfor er kampen for at stoppe faren for atomkrig og kampen for at gøre en ende på kolonialismen én gang for alle den samme kamp. Den vil enten blive vundet sammen eller tabt sammen. Og hvis de vestlige magter fastholder deres nuværende kurs, bliver atomkrig mere og mere sandsynlig. Hvis vi ikke ændrer os, vil vi høste det, vi har sået, og vi vil sandsynligvis ikke engang være til stede til at fortælle den sørgelige historie til vores børn og børnebørn.

I dag står det indlysende klart, at Ruslands og Ukraines sikkerhed er uløseligt forbundet med hinanden. Kun Rusland kan garantere Ukraines sikkerhed, og Ukraine kan bidrage til at garantere Ruslands sikkerhed, bl.a. ved at etablere sin neutralitet som led i en forhandlingsløsning på konflikten.

Den 17. november 2022 udsendte arrangørerne af konferencerne “Stop faren for atomkrig nu” en erklæring og en opfordring til handling, som vi stadfæster på nuværende tidspunkt:

“Vi anerkender og understreger, at Rusland, ligesom USA, NATO, Ukraine og alle andre lande, har legitime sikkerhedshensyn, som skal tages i betragtning og blive en af hjørnestenene i den nye sikkerhedsarkitektur. En tilbagevenden til de vellykkede principper fra den Vestfalske Fred i 1648 – respekt for suverænitet, engagement i modpartens bedste og eftergivelse af gæld, der umuliggør ægte økonomisk udvikling, er den slags arkitektur, vi efterstræber i dag.

“Det fælles bedste for den ene menneskehed er den obligatoriske forudsætning for det gode for hver enkelt nation. Således vil vi blandt alle verdens nationer være i stand til at bidrage til at opbygge en organisation af borgere med fælles global indsats og på den måde etablere os som en drivkraft, der kan påvirke den internationale politiske debat.

“Vi opfordrer mennesker af god vilje i hele verden – uanset vores mangfoldige og naturlige forskelle – til at deltage i denne proces med overvejelser og søgen efter fredelige løsninger, herunder en grundig undersøgelse af den alternative økonomiske politik med henblik på at erstatte spekulation, som har skabt så megen fattigdom og lidelse, med et system baseret på produktion og fremskridt, der kan opfylde behovene hos en voksende verdensbefolkning.”

Verden har et påtrængende behov for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som repræsenterer alle verdens landes interesser. Helga Zepp-LaRouche har foreslået ti principper som et grundlag for en sådan arkitektur. Præsident Xi Jinpings tre initiativer, det Globale Sikkerhedsinitiativ (GSI), det Globale Udviklingsinitiativ (GDI) og det Globale Civilisationsinitiativ (GCI), er en klar repræsentation af dette koncept.

HVOR: schillerinstitute.com

Tilmelding her.

Skriv under herpå Schiller Instituttest amerikanske hjemmeside.

Den 14 marts (EIRNS)

Af Helga Zepp-LaRouche

De rystelser i det finansielle system, der kunne mærkes rundt om i verden, og som blev udløst af stormløbet mod Silicon Valley Bank (SVB) i USA, dens efterfølgende lukning og anbringelse under konkursbehandling, er et klart signal til alle regeringer i verden om at handle hurtigt for at forhindre en gentagelse af krisen i 2008 i større skala – større og mere dødbringende, fordi alle centralbankernes såkaldte ” instrumenter” er blevet udtømt.

I betragtning af det finansielle systems ekstreme gældsætning kombineret med en derivateksponering på to billioner dollars, er ” Altingboblen” truet af den skæbne, som Wall Street-guruen Bill Gross sammenlignede med en supernova – en klart lysende stjerne, der pludselig brænder ud. Der er ingen løsning inden for systemet mellem Skylla, i form af en finansiel stramning, der udløser voksende margin calls og et run på bankerne, som det skete før SVB’s problemer, og Charybdis, i form af en tilbagevenden til QE, kvantitative lettelser – og en hyperinflation, der æder gælden op – der findes ingen løsning inden for systemet. I begge tilfælde, hvad enten det er et pludseligt sammenbrud af hele systemet eller en hyperinflationær devaluering, der ødelægger folks livsværk, er den potentielle skade for milliarder af mennesker og den sandsynlige død af millioner af mennesker uacceptabel.

Den manglende håndtering af de grundlæggende årsager til den systemiske krise i det finansielle system i 2008, og de 15 år der siden er gået med uforsvarlig likviditetsskabelse ved hjælp af kvantitative lempelser (QE) – nul, og endog negative renter på bekostning af økonomiens fysiske kapacitet – kombineret med geopolitisk motiveret økonomisk vanvid, såsom sanktioner, der rammer de vestlige økonomier i et gigantisk tilbageslag, resulterer i et sammenbrud af systemet. Hverken Schachtiansk sparepolitik eller redningspakker, “bailouts” eller “bail-ins”, vil afhjælpe situationen. Kun en afslutning på kasinoøkonomien og en tilbagevenden til sunde investeringer i den reelle, fysiske økonomi, der sigter mod at øge økonomiens produktivitet gennem kapitalintensiv og energirigtig økonomisk produktion, vil være tilstrækkeligt.

Hvis FDR var i live, ville han erklære en ferie for bankerne, gennemføre en Glass/Steagall-bankadskillelse, en New Deal og tilbyde amerikansk deltagelse i et nyt Bretton Woods-system i overensstemmelse med sin oprindelige hensigt om at yde massiv kredit for at øge levestandarden for befolkningen i det Globale Syd. Desværre kan man ikke forvente, at den nuværende amerikanske kongres har formatet eller visdommen til at gøre det samme.

Selv om bestræbelserne fra EAEU (Eurasisk Økonomisk Union), SCO (Shanghai Samarbejdsorganisation) og BRICS-Plus på at skabe en ny råvarebaseret valuta og et nyt finansielt system måske endnu ikke er nået tilstrækkeligt langt, på grund af alle mulige restriktioner og levn fra tidligere fremgangsmåder, kan begivenhedernes dramatik tvinge til at fremskynde realiseringen af de nuværende intentioner. Da den meget reelle mulighed for et ukontrolleret sammenbrud af det finansielle system kan forstærke faren for, at den nuværende stedfortræderkrig mellem NATO og Rusland, med Kina i baggrunden, eskalerer ved et uheld eller en fejlvurdering, er det nødvendigt at handle omgående.

Der må straks afholdes en krisekonference, hvor regeringerne signalerer til verden, at de vil samarbejde med god vilje om at gå over til en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til samtlige nationers interesser på planeten. Det indledende skridt i en sådan ny arkitektur bør være gennemførelsen af de Fire Love, som Lyndon Larouche foreslog: et globalt Glass/Steagall-system, et system af nationale banker, et nyt kreditsystem og internationalt samarbejde om den næste generation af videnskabelige og teknologiske investeringer, f.eks. i kernefusion og rumforskning.

Denne krisekonference skal finde sted enten som en konference i FN’s Generalforsamling eller i G20-regi. Hvis disse institutioner ikke er i stand til at reagere, må der findes andre initiativtagere, f.eks. BRICS-Plus, SCO eller en kombination af forskellige repræsentative institutioner. Når menneskehedens velfærd og muligvis dens eksistens er på spil, må alle ideologiske hindringer overvindes.

Skriv under herpå Schiller Instituttest amerikanske hjemmeside.

Ikke korrekturlæst (den originale tekst er inkluderet)

Den 4. marts 2023 (EIRNS) – Den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov havde fat i noget, da han i sidste uge erklærede, at en del af den “tektoniske proces”, der er i gang i verdenspolitikken, er, at “de lande, der føler sig uafhængige og styres af nationale interesser” i modsætning til Wall Streets og City of Londons diktater, nu udgør “den globale majoritet … [som] omfatter giganter som Kina og Indien og mange af vores andre internationale partnere”.

Denne fremvoksende virkelighed blev udstillet på G20-udenrigsministermødet den 1.-2. marts i Indien, som ikke engang var i stand til at udsende et fælles kommuniké, fordi USA og andre G7-nationer insisterede på, at det skulle indeholde et angreb på Rusland og et forsvar af Ukraine – hvilket en række nationer nægtede at gå med på. Noget lignende skete næste dag på det såkaldte QUAD-møde mellem USA, Japan, Australien og Indien, fordi den indiske regering også nægtede at skrive under på en erklæring, der angreb Rusland. Og på den prestigefyldte Raisina-dialog om global politik, der også blev afholdt i New Delhi den 3. marts, kritiserede den russiske udenrigsminister Lavrov det dobbelte i Vestens angreb på Rusland, samtidig med at man drev NATO’s ekspansion mod øst i over 20 år, helt op til Ruslands grænse til Ukraine – og derefter lod som om man var “overrasket” over, at man havde tvunget Rusland til at reagere.

“Du mener, at USA har ret til at erklære en trussel mod dets nationale interesser et hvilket som helst sted på jorden, ligesom de gjorde i Jugoslavien, i Irak, i Libyen og i Syrien – 10.000 miles på tværs af Atlanterhavet – de har ret til at gøre det, og man stiller dem ingen spørgsmål,” svarede en temperamentsfuld Lavrov på et provokerende spørgsmål fra værten. Men på den anden side, fortsatte han, “Rusland advarede dem – ikke bare fra den ene dag til den anden, som de gjorde i Irak og andre steder, men i mere end 10 år – I gør noget, som vil være meget slemt. Og det var ikke på den anden side af havet, men lige ved vores grænser, på de områder, hvor russerne har boet i århundreder og århundreder og århundreder. Hvis det ikke er dobbeltmoral, så er jeg ikke minister.”

Publikum bestående af politiske og erhvervsledere på højt niveau klappede og jublede bifaldende.

Rusland “isoleret” fra verden? Langt fra. Det er snarere USA, EU og NATO, som har lagt en kurs, der isolerer Rusland fra to tredjedele af menneskeheden.

Sammen med denne stigende rolle i verdenspolitikken for det globale syd – eller den globale majoritet, som Lavrov kalder det – skal man overveje tre yderligere strategiske faktorer: 1) fremkomsten af en betydelig, velovervejet antikrigsbevægelse i USA og Europa; 2) et militært dødvande på jorden i Ukraine, som NATO ikke kan vinde uden at eskalere til atomkrig; og 3) den fremadskridende opløsning af det transatlantiske finanssystem under byrden af de Fed-inducerede kraftigt stigende rentesatser internationalt.

Kort sagt, det globale NATO er strategisk set på bagbenene, idet det har mistet initiativet. Men netop derfor er dette det farligste øjeblik, for det er den slags situation, hvor briterne typisk langer ud med terrorisme, krige, destabiliseringer og andre store provokationer – herunder atomare. Det er det øjeblik, hvor Den Ene Menneskehed må presse igennem for en grundlæggende løsning på hele den globale krise med en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur af den slags, som Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche har skitseret i sine Ti Principper.

I en diskussion med samarbejdspartnere i dag understregede Zepp-LaRouche, at det haster med at organisere den amerikanske befolkning for at kræve, at USA slutter sig til det globale syd, den globale majoritet, i en ny økonomisk orden med højteknologisk udvikling. Hvis USA tilbød et sådant samarbejde – i stedet for krig – over for Rusland og Kina, er jeg 100 % sikker på, at de ville hilse dette initiativ velkommen, erklærede hun.

Hvis USA på den anden side fortsætter ad den nuværende vej med at kræve ødelæggelse og opsplitning af Rusland som nation; med at insistere på at beslaglægge Krim til Ukraine (på trods af at 90 % af befolkningen stemte for at blive en del af Rusland); med at planlægge et muligt første atomangreb mod Rusland for at forsøge at udslette 65-70 % af deres atomsprænghoveder; med at true Kina med økonomiske sanktioner og krigsførelse i stil med Rusland – hvis vi holder fast i denne kurs, så vil vi høste, hvad vi har sået, og vi vil sandsynligvis ikke engang være til stede til at fortælle den sørgelige historie til vores børn og børnebørn.

Global NATO Is on Its Back Foot; But How Do We Avoid Nuclear War?
March 4, 2023 (EIRNS)—Russian Foreign Minister Sergey Lavrov was on to something when he stated last week that part of the “tectonic process” underway in world politics is that “the countries which feel independent and are guided by national interests,” as opposed to the diktats of Wall Street and the City of London, now constitute “the Global Majority … [which] include giants such as China and India and many of our other international partners.”

That emerging reality was on display at the G20 Foreign Ministers meeting on March 1-2 in India, which was unable to even issue a joint communiqué because the U.S. and other G7 nations insisted that it had to contain an attack on Russia and a defense of Ukraine—which a number of nations refused to go along with. Something similar happened the next day at the so-called QUAD meeting of the U.S., Japan, Australia and India, because the Indian government also refused to sign on to a statement attacking Russia. And at the prestigious Raisina Dialogue on global politics held in New Delhi also on March 3, Russian Foreign Minister Lavrov tore into the duplicity of the West’s attacks on Russia, while driving NATO’s eastward expansion for over 20 years, up to Russia’s very border with Ukraine—and then feigning “surprise” that they had forced Russia to respond.

“You believe that the United States has the right to declare a threat to its national interests any place on Earth, like they did in Yugoslavia, in Iraq, in Libya, and in Syria—10,000 miles across the Atlantic Ocean—it has the right to do so, and you do not ask them any questions,” a feisty Lavrov answered a provocative question from the host. But on the other hand, he continued, “Russia was warning them—not just overnight like they did in Iraq and elsewhere, but for more than 10 years—you are doing something which is going to be very bad. And it was not across the ocean, but just on our borders, on the territories where the Russians have lived for centuries and centuries and centuries. If that is not a double standard, then I am not a minister.”

The audience of high-level political and business leaders applauded and cheered in approval.

Russia “isolated” from the world? Far from it. Rather it is the United States, and the EU and NATO, which has charted a course that is isolating it from two-thirds of humanity.

Along with this rising role in world politics of the Global South—or the Global Majority, as Lavrov calls it—consider three additional strategic factors: 1) the emergence of a significant, thoughtful anti-war movement in the United States and Europe; 2) a military stalemate on the ground in Ukraine which NATO cannot win without escalating to nuclear war; and 3) the onrushing disintegration of the trans-Atlantic financial system under the burden of Fed-induced soaring interest rates internationally.

In a word, Global NATO is on its back foot, strategically, having lost the initiative. But for that very reason, this is the most dangerous of moments, because it’s the kind of situation in which the British typically lash out with terrorism, wars, destabilizations, and other major provocations—including nuclear ones. It is the moment the One Humanity must push through for a fundamental solution to the entire global crisis, with a new international security and development architecture of the sort Schiller Institute founder Helga Zepp-LaRouche has sketched out in her Ten Principles.

In a discussion with associates today, Zepp-LaRouche stressed the urgency of organizing the American population to demand that the U.S. join with the Global South, the Global Majority, in a new economic order of high-tech development. If the U.S. were to offer such cooperation—rather than war—to Russia and China, I’m 100% sure they would welcome that initiative, she stated.

If, on the other hand, the U.S. continues down the current path of demanding the destruction and dismemberment of Russia as a nation; of insisting on seizing Crimea for Ukraine (despite the vote of 90% of its population to be part of Russia); of planning a possible first nuclear strike against Russia to try to wipe out 65-70% of their nuclear warheads; of threatening China with Russia-style economic sanctions and warfare—if we stay this course, then we shall reap what we have sown, and will probably not even be around to tell the sorry tale to our children and grandchildren.

Den 27. februar 2023 (EIRNS) – Ruslands udenrigsminister Sergey Lavrov mødtes mandag den 27. februar med lederne af udenrigsministeriets afdelinger i Ruslands regioner, og han rapporterede til dem, at der er en “geopolitisk tektonisk proces” i gang på verdensplan, hvor omkring 20 nationer har udtrykt interesse for at slutte sig til BRICS og Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO). Dette er ikke blot et spørgsmål om organisatorisk tilhørsforhold, bemærkede Lavrov, men et globalt oprør mod kolonial udplyndring og den unipolære “regelbaserede orden”:

“De lande, der føler sig uafhængige og lader sig lede af nationale interesser frem for af andres luner, tolker den igangværende udvikling som en geopolitisk tektonisk proces, hvilket i realiteten tilskynder dem til at alliere sig med de lande, som de betragter som deres ligesindede partnere. I den henseende har vi et vidtstrakt potentiale for interaktion med vores kollegaer.” Lavrov tilføjede, at “vi nu omtaler [disse lande] som den Globale Majoritet … [som] omfatter giganter som Kina og Indien og flere af vores andre internationale partnere.” (https://www.mid.ru/en/foreign_policy/news/1855657/)

Ugen med anti-krigsdemonstrationer i USA og Europa, der indledtes i Washington den 19. februar og fortsatte helt frem til luftbasen Ramstein i Tyskland den 26. februar, udgør en særlig afspejling af den nævnte globale proces. Antallet af deltagere var større eller mindre, afhængigt af stedet, men det der kendetegnede samtlige demonstrationer, er den åbenhed, som det store flertal af deltagerne udviste i forhold til at overveje idéer, som de ikke tidligere var villige til at overveje. Der var en følelse i luften, som var vanskelig at beskrive, og som mange deltagere omtalte, og som de ofte tilskrev det nye ved at “venstre” og “højre” forenede sig om et fælles mål om at stoppe atomkrig.

Men hvad der er undervejs udgør mere end dette. Folk er i stigende grad klar over, at krisen er langt værre end hvad de tidligere havde forestillet sig, og at de har brug for nye idéer, nye løsninger og nye tilgange, hvis en katastrofe skal undgås.

Derfor lyttede folk til Lyndon LaRouches repræsentanter – fra Washington til Ramstein – på en måde, som de selv fandt overvældende.

Det, der driver denne “tektoniske proces” over hele planeten, er sammenbrudskrisen i hele det transatlantiske økonomiske system, og det er løsningen på dette underliggende forhold, som er LaRouches afgørende og enestående rolle.

Se på de vestlige finanscentre. Markederne er trængt ind i en “dødszone”, ifølge en topanalytiker for Morgan Stanley, en af de “fire store investeringsbanker” (JPMorgan Chase, Goldman Sachs, Citigroup og Morgan Stanley). Siden oktober har der været et “spekulationsvanvid”, rapporterede han, baseret på den satsning, at den amerikanske centralbank snart ville afslutte den “kvantitative stramning” og igen oversvømme markederne med gratis kontanter. Men Fed fortsætter med at hæve renterne.

Se på udviklingssektoren. Stigende renter forårsager langt større skade der, da de betyder fallitter og økonomisk og socialt sammenbrud for mange lande. Argentinas centralbankrente er mere end fordoblet på et år og ligger nu på 75 %; inflationen er ude af kontrol med 99 %. Nigerias rentesats er steget med over 50 % på et år og ligger nu på 17,5 %, mens inflationen er på 22 %. Iran har indført en stabil rentesats på 18 %, men sanktioner og finansiel krigsførelse har været med til at udløse en inflation på 53 %, og massiv kapitalflugt er blevet igangsat. Værdien af valutaen rial er faldet fra 32.000 for en dollar i 2015 til 600.000 for en dollar i dag – en devaluering på 95 %.

Europa er ikke meget bedre. Ifølge en nylig undersøgelse fra Bloomberg vil energikrisen koste Tyskland 1 billion dollars i 2030 – som følge af afbrydelsen af billig russisk naturgas og den vanvittige energi-“omstillingspolitik” med afskaffelse af atomkraft og kul. For at nå deres mål skal de installere solpaneler, svarende til 54 fodboldbaner hver dag, og bygge 27 vindmølleparker på land og 4 havvindmølleparker til havs om ugen!

Syrien er et eksempel på, hvordan dette system har omdannet en hel nation til en slagmark. Efter 12 års krigsførelse og sanktioner, der drev 90 % af befolkningen ud i fattigdom, opretholder USA sine kriminelle Caesar-sanktioner, selv efter at jordskælvene har hærget Syrien og Tyrkiet. Den administrerende direktør for Verdensfødevareprogrammet, David Beasley, besøgte Tyrkiet og beskrev situationen i begge lande: “Der er kun én måde at beskrive det jeg så i dag: apokalyptisk.” Han opfordrede indtrængende til, at fødevareleverancer til Syrien skal foregå “ad alle veje – uden nogen begrænsninger”.

Vi støtter Beasleys opfordring, men der er behov for mere end det. Caesar-sanktionerne må straks ophæves; de amerikanske tropper skal omgående trækkes ud af landet, som krævet i en resolution fra Repræsentanternes Hus, der blev fremlagt af det amerikanske kongresmedlem Matt Gaetz (R-FL) den 22. februar; og de amerikanske besættelsesstyrkers ulovlige tyveri af syrisk olie og korn skal bringes til ophør nu.

Mere generelt må den voksende krigsmodstand, der er begyndt at gøre sig gældende i Vesten, omdefinere sin egen mission. Som Helga Zepp-LaRouche formulerede det kortfattet i sidste uge: “Det er ikke godt nok bare at være imod krigen. Det store spørgsmål er: Hvordan kan vi som menneskelig art skabe en orden, der muliggør samarbejde og sameksistens mellem alle nationer på denne planet, til gavn for alle?”

Den 26. februar 2023 (EIRNS) – Den seneste uge har været en uge med forandringer, både i NATO-land og i verdens nye eurasiske magtcentrum. Anti-krigsdemonstrationer i USA og Europa markerede ugens afslutning. LaRouche-bevægelsens indlæg i den amerikanske kongres, spørgsmålet om sanktioner mod Syrien og ødelæggelsen af Nord Stream-rørledningen gav ekstra kraft og retning til kampagnen for et nyt paradigme i verden. Kina fordømte med fornyet skarphed det, som landet betragter som USA’s overherredømme, og fremlagde samtidig sin egen vision for et omfattende nyt paradigme – det Globale Sikkerhedsinitiativ – med specifik anvendelighed på den antirussiske konflikt, der udfolder sig på Ukraines nuværende (og tidligere?) territorium.

Hvilken yderligere udvikling er der i vente? Det amerikansk-britiske NATO-apparatet gør alt, hvad de kan, for at forhindre enhver modstand mod deres foretrukne “regelbaserede orden”, men de er ved at tabe.

Ved afstemningen i FN’s Generalforsamling, hvor man krævede, at Rusland skulle trække sig ud af Ukraine, undlod flere lande, der omfatter halvdelen af menneskeheden, herunder Rusland, Kina, Indien og Pakistan, at stemme hverken for eller imod. Det Globale Syd har gentagne gange gjort det klart, at de ikke vil lade sig trække med ind i en krig mod Rusland.

Og nu, med de millioner af mennesker der har deltaget i demonstrationer i NATO-landene i de seneste uger, er oligarkiet også ved at miste deres egne befolkninger. Hvad skal man gøre? I Tyskland er politikere som Habeck, der går ind for krig, i gang med at kræve undersøgelser af lederne af de demonstrationer der går ind for fred, som om kun forbryderiske motiver kunne få nogen til at støtte en afslutning på krigen. Dette går hånd i hånd med fremme af en politik og love, der angiveligt er rettet mod desinformation, og som uanset hensigten hos dem der støtter dem, ville have den virkning, at regeringerne kunne erklære, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.

Hvis befolkningen i NATO-land kan overvinde krigslysten, er der en chance for en fredelig fremtid med hurtig udvikling og vækst. Udenrigsministrene fra Rusland, Syrien, Tyrkiet og Iran forbereder sig på at mødes. En stor vandkraftdæmning i Pakistan har rundet en vigtig milepæl i sin opførelse. Næsten ti års arbejde med Jing-Jin-Jis udvikling i området omkring Kinas hovedstad Beijing blomstrer i form af forbindelser, økonomisk vækst og renere luft. Vi har så meget at udrette!

Den 21. februar 2023 (EIRNS) – Hvis det amerikanske folk kunne begribe den rædsel, der overgår Syrien i dag, en rædsel der ikke er forårsaget af den syriske regering, men skabt af den amerikanske regering med forsætlig ondsindethed, “ville denne regering falde,” erklærede den pensionerede oberst Richard Black i dag indtrængende.

Han erklærede dette under en tale på online-seminaret “The Syrian Sanctions Must Be Lifted”, organiseret af Schiller Instituttet og ledet af dets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche.

Hvis tilstrækkeligt mange amerikanere ser dette seminar, vil regeringen falde.

Her beskrev oberst Black og fire øvrige talere, der alle har direkte erfaring med NATO-magternes ødelæggelse af den syriske suverænitet, velstand og territoriale integritet siden 2007, i detaljer de samvittighedsløse handlinger, som disse magter har iværksat mod Syrien, og som de medskyldige vestlige medier nægter at tillade, at man beretter om.

Selv efter de ødelæggende jordskælv fortsætter USA, Storbritannien og EU med at anvende deres ensidige økonomiske og finansielle sanktioner for at blokere ikke blot støtte til genopbygning, men også humanitær hjælp til denne nation. Alle talere insisterede på, at de kriminelle sanktioner straks må ophæves, og at USA’s ulovlige besættelse af Syrien skal bringes til ophør.

Zepp-LaRouche understregede under seminaret, at denne historie skal fremlægges for verdenssamfundet. Syrien, udtalte hun, er ansigtet på det system, som har bragt menneskeheden til randen af udryddelse ved atomkrig – en barsk virkelighed, som blev indskærpet for hele verden i den russiske præsident Putins årlige præsidentielle tale, som han holdt foran den føderale forsamling den 21. februar.

Zepp-LaRouche anbefalede at folk ikke går i panik over alle de individuelle problemer, der hober sig op, et efter et, men i stedet tolker dem, som hendes mand Lyndon LaRouche gjorde, da han for 52 år siden, i 1971, forudsagde, at vi ville komme til dette punkt, efter at Richard Nixon havde vedtaget “denne monetaristiske politik, der kun går ud på profitmaksimering, ved at opgive det gamle Bretton Woods-system”.

Han advarede dengang, tilføjede hun: ’at hvis vi fortsatte på denne vej, ville vi uundgåeligt komme til en ny fascisme, en ny depression, en ny fare for en verdenskrig; eller vi går i retning af et helt anderledes system.’

“Vi er præcis på det punkt nu … Vi befinder os i en utrolig situation. Den er ekstremt farlig, det er der ingen tvivl om. Vi kunne blive sprængt i luften, og hele menneskeheden kunne forsvinde inden for få timer og uger, med en efterfølgende atomvinter, som ville udrydde alt liv på Jorden. Så faren er så alvorlig som aldrig før. Men på den anden side er det også uhyrligheden af situationen under det nuværende system, som bringer folk sammen.”

Hun pegede på nationer, der arbejder sammen om at skabe et nyt økonomisk system omkring BRICS, den Eurasiske Økonomiske Union og Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), et system, hvis styrke allerede overstiger den forfaldne, vestlige liberale model.

Hun påpegede også den begyndende enhed, der blev set i USA på anti-krigsdemonstrationen den 19. februar foran Lincoln Memorial i Washington, D.C., som ” ligeledes en meget vigtig ny faktor”. Mennesker fra hele det politiske spektrum samledes imod faren for atomkrig for at kræve en ende på USA’s opildning af konflikten mellem Ukraine og Rusland, en ende på strategien for permanente krige, på det militærindustrielle kompleks, som profiterer af disse krige, mens det amerikanske folks behov bliver tilsidesat.

Oplevelsen af enhed var en glædelig fornemmelse – og den stoppede ikke med et enkelt møde. I dag har 35-40 personer, der deltog aktivt i demonstrationen, bragt kampen mod systemet ind i Kongressens lokaler. Forskellige hold mødtes med højtstående assistenter for senatorer og repræsentanter og krævede, at Kongressen skrider til handling for at standse bevillingerne til krigen i Ukraine, insisterede på forhandlinger for at afslutte denne konflikt, og undersøgelse af Sy Hershs dokumentation for, at den amerikanske regering har sprængt Nord Stream-rørledningerne i luften.

Schiller Instituttets gruppe, der blev ledet af Diane Sare, der er senatskandidat i New York, omfattede mange unge mennesker, der insisterede på, at det kun er under et nyt system, hvor USA samarbejder med Rusland og Kina om at genopbygge verden – herunder USA – at de har en fremtid.

Veteranorganisatorer fandt en fornyet imødekommenhed hos nogle af Kongressens repræsentanter for at tage affære og for at nå ud til repræsentanter på “den anden side af midtergangen”, da de, der deltog i demonstrationen, havde overvundet deres uenighed for at forene deres kræfter for at stoppe atomkrig.

Samme dag vidnede to fremtrædende amerikanere, også med forskellig baggrunde og synspunkter, økonomen og universitetsprofessoren Jeffrey Sachs og den tidligere ledende CIA-analytiker, nu politisk aktivist, Ray McGovern, ved en høring i FN’s Sikkerhedsråd, hvor de opfordrede FN’s generalsekretær til at acceptere den russiske anmodning om, at der oprettes en uafhængig international kommission til at undersøge, hvilken statslig aktør der har sprængt Nord Stream-rørledningen i luften, i lyset af afsløringerne fra den Pulitzer-prisvindende journalist Sy Hersh.

På randen af en atomkrig er det på tide, at alle verdens borgere slutter sig til denne kamp og går sammen om at hjælpe med at skabe et nyt system, der er menneskeværdigt.

“Der er grund til optimisme på trods af al smerten og problemerne. Og det er, at vi er mennesker, og det betyder, at vi alle er begavet med kreativ fornuft. Det er hvad der adskiller os fra alle andre levende arter; i det mindste dem vi kender på planeten Jorden”, udtalte Zepp-LaRouche som afslutning på dagens seminar om Syrien-sanktionerne.

Foto: Ahmed Akacha, Pexels CCO

Den 19. februar 2023 (EIRNS) – Denne uge markerer en vending i verdenssituationen, hvor folk i de “fangne transatlantiske nationer” bevæger sig for at afvise den tåbelige march mod atomar ødelæggelse. Har menneskeheden brug for krig? Menneskeheden har hverken brug for eller råd til krig. Krige er blevet sværere at vinde, selv om de er blevet lettere at føre. Nu er krigens umenneskelighed i det større perspektiv blevet den daglige oplevelse af umenneskelighed i det mindre perspektiv i form af masseskyderier, mord og selvmord i USA, herunder nedskydningen af en katolsk biskop i Los Angeles i går.

Det våben vi må anvende er ikke krig eller vold, men sandheden, som kan “jage løgnens ondskab ud sindet”. Og vi skal bruge det uafladeligt. I denne uge har Schiller Instituttet iværksat en række “eksperimenter med sandheden”, en kombination af symposier, publikationer og gadeorganisering, hvorved først tusinder og siden titusinder inddrages i en folkeoplysende masseuddannelse på det højest mulige niveau, under de for nogle måske mest usandsynlige omstændigheder.

Et eksempel: I Washington, D.C., ved afslutningen af søndagens “Rage Against the War Machine”-møde, blev en samtale mellem en arrangør fra Schiller Instituttet og en tilsyneladende mangeårig modstander af LaRouche vendt på hovedet via en diskussion om, hvorfor Gottfried Leibniz, og ikke den tidlige Karl Marx, var kilden til den revolution i videnskaben om fysisk økonomi, som var det rette grundlag for at fremme menneskehedens udvikling. “Modstanderen” havde netop skrevet en bog indeholdende en diskussion om Leibniz og hans Theodicy, som organisatoren, uden at vide det, havde bragt på bane over for ham et øjeblik forinden. “Ingen har nogensinde diskuteret Leibniz i denne økonomiske kontekst med mig før”. Ved at fastslå denne uerkendte betydning af Leibniz, som også var den vigtigste filosofiske indflydelse på Den amerikanske Frihedskrig, blev de tilsyneladende “forskelle” med LaRouche, der “går næsten fem årtier tilbage”, pludselig omsat til en helt ny sammenhæng.

Denne “coincidentia oppositorum” – “sammenfald af modsætninger”, som blev løst på et højere plan – var det optimistiske syn og ønske hos de fleste af deltagerne blandt de over 3.500 mennesker, der deltog i søndagens demonstration. Den nationale, alders- og generationsoverskridende og politisk mangfoldige begivenhed var enestående. Ingen havde deltaget i noget lignende før. Det begejstrede og opløftede flere af talerne ved demonstrationen. Selve arrangementets særlige karakter neutraliserede de skrøbelige forsøg på at forstyrre, gav mange af talernes indhold en følelse af ikke blot lettelse og begejstring, men også af “noget bedre”, som forsamlingen både bebudede og repræsenterede. Der er et nyt potentielt reservoir af god vilje og solidaritet blandt amerikanerne, hvis vi ønsker det, med resten af verden.

Blandt de festlige bannere, som blev fremvist under hele livestreamingen af demonstrationen, var der et banner med et verdenskort. Det proklamerede: “Peace Through Development-Schiller Institute” med illustrationer af World Land-Bridge, North American Water And Power Alliance Project (NAWAPA), Transaqua Project for Africa osv. Et andet banner proklamerede: “Join the Chorus for Peace-Dona Nobis Pacem” med billeder af pave Frans og Brasiliens præsident Lula. Et tredje viste billeder af lederne af BRICS-landene, herunder Vladimir Putin og Xi Jinping, med overskriften: “Helga Zepp-LaRouche siger: For at stoppe 3. verdenskrig må USA tilslutte sig det nye paradigme-Schiller Instituttet.” Under livestreamet var det sidste banner særligt fremtrædende i baggrunden bag hver taler, og alle tre bannere blev fremvist under hele forløbet.

“Dona Nobis Pacem”, som blev sunget af omkring 30 medlemmer af den 70-personer store Schiller-delegation, gav genlyd, da omkring 700 mennesker marcherede fra Lincoln Memorial til Det Hvide Hus. Dette var overraskende nyttigt til at afværge i hvert fald et delvist organiseret forsøg på at forstyrre. Da andre demonstranter hørte sangen, kommenterede de til de øvrige, herunder medlemmer af Schiller Instituttet: “Det er præcis, hvad vi skal gøre”. Skab et glædeligt postyr, ja, men med et optimistisk indhold og i bel canto-form. Så giver det genlyd og udstråler derfor den optimisme, uden hvilken det ikke er tænkeligt, endsige muligt at stoppe krigen.

Selve tanken om at de ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der bygger på ideer fra Nikolaus af Cusa fra det 15. århundrede, bliver grundlaget for en folkelig massebevægelse for social forandring, er så dristig og så indlysende rigtig, at den kan og vil kunne fungere.

NATO’s terrorbombning af Nord Stream imod Tyskland og Rusland; opretholdelsen af dødbringende “Caesar-sanktioner” mod syriske børn og familier, der går så vidt som til at bruge de nylige jordskælv som våben mod dem; den ufølsomme indrømmelse fra flere fejlagtige ledere om, at “vi aldrig har haft til hensigt at forhandle fred med Rusland, selv om vi fortalte både russerne og offentligheden det modsatte”; og den bevidste affolkning af Ukraine ved fortsat britisk/amerikansk støtte til en krig, som de ikke kan vinde, hvilket gør dem til en militær stedfortræder i en total finansiel krig mod Bælte- og Vej-Initiativet og den nye globale udviklings-, sundheds- og sikkerhedsarkitektur, der er ved at blive omfavnet i Sydamerika, Afrika og Asien i en genopstået “Bandung-ånd” – alt dette afslører, at de nuværende regeringer i alle de transatlantiske nationer, hver og en, er “blevet kontrolleret på vægten og fundet utilstrækkelige”. Det råber på det nye lederskab, der dukkede op som en spirende kim ved søndagens Lincoln Memorial-møde.

I denne uge, startende med gårsdagens Washington-møde; tirsdagens (21. februar) Schiller-symposium: “Syriens sanktioner må ophæves!”; torsdagens (23. februar) “Undersøg Nord Stream afsløringerne”: Stop Nuclear World War Three!” og lørdagens kulminerende serie af verdensomspændende demonstrationer, herunder måske op til 200 demonstrationer i de næste dage alene i Tyskland, udgør samlet set et forslag til en måde at ændre hele den nuværende banale “aktivistiske politik”.

Vi kan sige farvel, hvis vi vælger det, til den mediedrevne “mangel på identitets”-politik, til venstre-højre-stilstand, til FBI’s orkestrerede “vold er din ven”-ungdomsstunts. Den tidligere præsidentkandidat Tulsi Gabbards skarpe karakteristik af realiteten af atomkrig og Helga Zepp-LaRouches overraskende præsentation på skærmen i slutningen af atomvåbeneksperten Steve Starrs skarpe videopræsentation viste både situationens alvor samt de omhyggelige foranstaltninger for at komme væk fra ragnarok. “Der kan være noget, der er for sent”, formanede Martin Luther King Amerika. Måske vil tiden i denne uge begynde at ændre sig, når vi nu skynder os at bevæge det moralske univers i retning af retfærdighed.