Er nogle af eliterne ved at komme til fornuft?

Den 10. december (EIRNS) – Måske er det tydeligste bevis på, at Præsident Biden rent faktisk forsøger at stoppe 3. verdenskrig en overskrift i dag i Londons førende avis, Daily Telegraph: »Joe Bidens tilbud om NATO-forhandlinger for at undgå en russiske invasion af Ukraine er en stor sejr for Vladimir Putin.«

Bidens meddelelse, efter topmødet med Putin den 7. december, at et møde snart ville finde sted mellem USA, Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien, sammen med Rusland, for at diskutere Putins opfordring til lovbundne garantier om, at NATO hverken ville bevæge sig tættere på den russiske grænse eller opstille store våbensystemer på dets grænse, har sendt kuldegysninger gennem de angloamerikanske, imperiale institutioner. Den russiske Telegraph-korrespondent, Roland Oliphant, havde følgende at sige: »Russiske diplomater/embedsmænd/hvem som helst fortæller mig, at de har ønsket at have denne samtale bogstavelig talt i årevis. Jeg troede aldrig, at de ville få den, men nu sker det.«

Flere russiske embedsmænd har udtrykt »forsigtig optimisme« om, at den ekstremt farlige fremstormen mod militærkonfrontation kan vendes rundt. Som udtrykt af Senator Vladimir Dzhabarov, viceformand for den Russiske Føderations  Udenrigskomité: »Det der er betryggende er, at Biden i sidste ende er en politiker fra den gamle skole… Vi håber, at den kloge Biden vil forhindre, at den røde linje bliver overskredet.«

Fareniveauet kan ikke overdrives. Sergej Ryabkov, Ruslands viceudenrigsminister, fortalte føderationsrådet den 9. december: »Uheldigvis oplever vi, at vores advarsler bliver ignoreret, og NATO’s militære infrastruktur rykker så tæt på os som muligt.« Spurgt om dette kunne nå samme niveau som Cuba-krisen i 1962, sagde Ryabkov, at det fuldt ud var muligt, »hvis kammeraterne på den anden side ikke forstår det og fortsætter med at gøre hvad de gør… Det ville være diplomatiets komplette fiasko, en udenrigspolitisk fiasko, men der er stadig tid til at forsøge at nå en aftale baseret på fornuft… Folk indser, at det ikke kan fortsætte længere i den retning.«

I 1962 undgik Præsident John Kennedy og sin bror, Robert, den daværende justitsminister og præsidentens tætteste rådgiver, med nød og næppe krig mod Sovjetunionen gennem klogt, og stille, diplomati, som gjorde en ende på et atomart opgør, gennem kompromis. Oliver Stone, der har udgivet filmen med titlen: »Gensyn med JFK, en dokumentar« (»JFK Revisited, A Documentary«), 30 år efter sin berømte film, »JFK«, fra 1991, påpegede den 6. december, at »efter Kennedy blev dræbt har ingen amerikansk præsident, ikke én – tænk over det – været i stand til at røre det militære kompleks, eller dette efterretningskompleks«. Om »politikeren fra den gamle skole«, Joe Biden, vil være i stand til at gentage Kennedys diplomati i det nuværende atomare opgør – denne gang både med Rusland og Kina – vil afhænge af niveauet af internationalt pres, dels fra en oprørt amerikansk befolkning, som nu begynder at vågne op på grund af det sammenbrud, der finder sted i næsten alle dele af livets facetter i USA selv, samt fra et internationalt samfund, der i stigende grad er blevet klar over, at USA er på vej mod en krig, som kunne gøre en ende på civilisationen, som vi kender den.

Indenfor de sidste to uger har en førende, amerikansk diplomat og en forhenværende ledende CIA-medarbejder ladet sig interviewe af EIR, og begge har sendt advarsler gennem denne platform om, at der er galninge i magtpositioner, som forsøger at få landet i krig mod Rusland, Kina og Iran.

Ambassadør Chas Freeman, der spillede en vigtig rolle i påbegyndelsen af relationer med Kina i 1970’erne og i at formulere de amerikanske relationer med både Kina og Taiwan på det tidspunkt, fortalte EIR den 29. november, at Trump- og Biden-administrationerne er trådt over den »røde linje«, hvilket kunne fremprovokere en krig mod Kina: »Hvad det ømfindtlige spørgsmål om Taiwan i de amerikansk-kinesiske relationer angår, accepterede USA grundlæggende set tre betingelser: ét, at vi ville afslutte relationerne med Taipei; to, at vi ville tilbagetrække alt militærpersonel og anlæg på øen; og tre, at vi ville opgive vores forsvarsforpligtelser til øen. Vi er nu trådt tilbage fra hver eneste af de forpligtelser.«

Graham Fuller, en specialist i Islam, som tjente 20 år i CIA, herunder fire år i Hongkong, fortalte EIR den 9. december (et interview der snart vil blive udgivet), at USA’s eliter er blevet ude af stand til at acceptere, at nationen ikke længere er den eneste, herskende magt i verden, og at Kina er opstået som »næsten ligeværdig« konkurrent indenfor næsten hvert eneste område. Hvis USA ikke formår at »dæmpe sin retorik«, advarede han, så kunne konsekvensen blive en katastrofe. Han tilføjede, at det at kalde Iran for en »terrorstat« er grotesk, mens det at anklage Kina for folkemord mod uighurerne var latterligt.

Både Chas Freeman og Graham Fuller tror ikke, at Præsident Biden ønsker en krig, men ingen af dem har tiltro til, at han kan overvinde afhængigheden af krig blandt USA’s eliter og det militære industrielle kompleks. Faren er stor, og i sådanne historiske situationer er hvert individs potentielle magt langt større, eftersom en bekymret og skræmt befolkning leder efter sandheden bag løgnene, der kommer fra politikerne og medierne. Det er på tide at lytte til Lyndon LaRouches vise ord.

Picture: NATO Headquarters, Public picture




En militariseret nation, eller et inkluderende globalt nyt paradigme

Den 19. januar 2021 (EIRNS) – Det skue der finder sted den 20. januar i nationens hovedstad, når den 46. præsident for USA indsættes for et ”publikum” på 26.000 væbnede soldater, stiller nationens og verdens borgere over for et eksistentielt spørgsmål: Vil USA bevare sin suverænitet – som Ben Franklin sagde, "en republik, hvis I kan beholde den" – eller vil briterne endelig være i stand til at realisere deres 245-årige intention om at knuse den oprindelige republik og returnere den "nye verden" til imperiets gamle verden?

Briterne er afhængige af tilskyndelsen til massekaos inden for republikken, svarende til en borgerkrig mellem hyperdemokraterne og de hyperkonservative, der begge definerer frihed og demokrati som at enhver autonom person har den ’demokratiske’ ret til at ødelægge samfundet, hvad enten det er anarkistiske oprørere, der plyndrer og brænder byer over hele nationen for at protestere mod "institutionel racisme" eller et angreb på landets kongres-bygning for at protestere mod et stjålent valg. Hvad der historisk er kendt som 'gang-countergang' imperialistiske metoder til at dele og herske, ses for fuld udblæsning i nationen i dag. Mens denne tragiske afledning finder sted, har City of London og Wall Street allerede påbegyndt indførelsen af ​​et nyt fascistisk diktatur, der erstatter en valgt regerings beslutninger om økonomisk politik baseret på samtykke fra de styrede, sådan som forfatningen definerer, med et netværk af centralbankfolk og finansinstitutioner, 'too big to fail', med absolutte beføjelser til helt at omgå regeringen og lede kredit væk fra realøkonomien og over i en ny 'grøn boble'. Alt hvad der kræves er, at den falske præsident bekendtgør den grønne nye plan, 'the Green New Deal', og at bankfolkene simpelthen tager over.

Det Verdensøkonomiske Forum har planlagt en kæmpestor konference den 25.-29. januar kaldet "The Davos Agenda" for at udrulle ”Initiativet for den store Nulstilling”, "The Great Reset Initiative", og for at fejre den grønne finans' overtagelse af den amerikanske økonomi og den vestlige verden, som det er blevet forberedt igennem de sidste årtier af prins Charles, Mark Carney, tidligere nationalbankchef for Bank of England, BlackRocks administrerende direktør, Larry Fink, Michael Bloomberg og deres oligarkiske venner. BlackRock, der styrer næsten 8 billioner $ af rige folks penge, har allerede påbegyndt processen og beordret energivirksomheder i Sydkorea, Australien, Sydafrika, Filippinerne med flere til at ophøre med at fremstille kulfyrede kraftværker eller gå konkurs ved en pludselig tilbagetrækning af deres investorers egenkapital.

Er dette for at "redde planeten", som de britiske baroner og baronesser insisterer på, som de falske nyhedsmedier fastholder, som Joe Bidens kontrollører insisterer på? Eventyr for de godtroende! Blev vores borgere ikke berøvet skønhed, udsat for Lady Gaga snarere end Marion Anderson, for rockmusik og rap snarere end Beethoven og Schiller, ville de ikke så nemt blive narret af falsk videnskab. De ville heller ikke tolerere, at nogle få teknologivirksomheder, der er underlagt "overvågningsstaten" under NSA og CIA, til bogstavelig talt at erklære sig for ’herrer over information', at de 88 millioner amerikanere, der ønsker at vide hvad præsidenten for USA har at sige, kan rende og hoppe – eller, som Hillary Clinton fortalte Nancy Pelosi i dag, at præsident Trumps "kultiske følgere" burde undersøges af en ny '11. september-kommission'. Blot at diskutere stemmesvindel er nu blevet erklæret verboten af Big Brother.

Fascisme – ikke alene i denne politiske censur eller i truslen om en politistat eller i den militariserede nation, som vi ser i Washington i dag. Dette er de sociale strukturer, der kræves for at håndhæve fascisme, som i det væsentlige er fascistisk økonomi, som i Great Reset, Green Finance.

Nationen og verden vil nu blive udsat for denne nye fascisme. Men den vil snart afsløre sig selv. Helga Zepp-LaRouche bemærkede i dag, at ideologi i sidste ende rammer ind i virkeligheden. I det han talte om en kombination af kriser som vi oplever i dag, sagde digteren Percy Shelley: "I sådanne perioder er der en ophobning af evner til at modtage og formidle dybe og lidenskabelige forestillinger om mennesket og naturen". Verden er chokeret over denne udvikling i USA. Det er et øjeblik, hvor sjæle må opløftes med skønhed, håb og mod til at bryde splittelserne, skabe enhed om menneskets kreative ånd, forene de store nationer i verden for visionen om et nyt paradigme, sådan som Lyndon LaRouche præsenterede denne idé og midlerne til at opnå det.

Billede: Joe Biden – Rights: Eric Haynes, CC BY-NC-ND 3.0




“Hvert træ i skoven vil falde”

Den 7. oktober 2020 (EIRNS) – Den 27. juli 2017 udgav LaRouche en rapport med titlen “Hvert træ i skoven vil falde”. Bill Binney, fhv. teknisk chef for USA’s NSA (Det Nationale Sikkerhedsagentur), havde da netop frigivet det kriminaltekniske bevis for, at historien om ‘russisk hacking’ af e-mails tilhørende det demokratiske partis nationale komite (DNC) og leveringen af disse e-mails til Julian Assanges Wikileaks var et svindelnummer.

Binney beviste der slet ikke havde været et hack, men at det rent faktisk var en læk fra en insider, sandsynligvis en demokrat, der var rasende over, at DNC havde saboteret en af sine egne kandidaters (Bernie Sanders) præsidentkampagne, for at sikre nomineringen af en anden (Hillary Clinton).

Rapporten citerede Schiller-Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche: “Vi er nået et punkt, hvor vi kan tilintetgøre hele Trump-Russiagate svindelnummeret på begge sider af Atlanterhavet og skifte den strategiske dynamik fra defensiv til offensiv. Denne offensiv vil sige at begrave Wall Street og Londons morderiske spekulative system og bringe USA og Europa ind i et samarbejde med Kina og Rusland i Bælt og Vej-initiativet”.

Nu, mere end tre år senere, er disse træer endelig klar til at falde takket være indsatsen fra præsident Donald Trump og hans nye direktør for den nationale efterretningstjeneste John Ratcliffe, der er begyndt at frigive dokumenterne der beviser forbrydelsen. Det vigtigste i blandt de der blev frigivet tirsdag er den håndskrevne note skrevet af den korrupte John Brennan, Obamas CIA chef, blev skrevet efter at Brennan havde orienteret Obama om, at Hillary Clinton (i Brennans ord) havde godkendt “et forslag fra en af hendes udenrigspolitiske rådgivere, om at bagvaske Donald Trump ved at vække en skandale med den påstand, at Ruslands sikkerhedstjeneste var indblandet”.

Et andet frigivet memo, adresseret til tidl. FBI direktør James Comey og FBI agent Peter Strzok, to ledere af Russiagate kupforsøget, var fra en leder i en CIA indsatsrapport, som sagde, at Hillary Clinton havde godkendt en plan “vedrørende præsidentkandidat Donald Trump og russiske hackeres underminering af valget, som en måde at distrahere offentligheden fra hendes brug af en privat e-mail server”. Obama var medvidende lige fra starten.

Som Trump tweetede i går “Kan ikke forstå, at disse svindlere endnu ikke er blevet retsforfulgt. Ynkeligt!”. Men Trump skrev også i et tweet “Jeg har for længst frigivet al information om Russia-fup skandalen. Desværre for vores land har folk handlet meget langsomt, især fordi det måske er den største politiske forbrydelse i vores nations historie. Agér nu!!”
Det er bemærkelsesværdigt at LaRouchePAC udstedte en underskriftindsamling i juni 2018 med titlen “Præsident Trump: Offentliggør alle dokumenter og al information om britisk undergravning af din kampagne”.

Her har vi ikke blot med forbrydelser begået af Obama og hans efterretningstjenester at gøre, men med de vedblivende forbrydelser af folk i efterretningstjenesterne i dag.

På den ene side har vi tidl. CIA direktør og nuværende Udenrigsminister Michael Pompeo og hans kammerat forsvarsminister Mark Esper såvel som FBI direktør Christopher Wray, som sammen har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at forpurre præsident Trumps forsøg på at afslutte de “uendelige krige” og oprette venskabelige forhold med Rusland og Kina.
Da Pompeo var CIA direktør blev han, på Trumps opfordring, informeret af Bill Binney om svindelnummeret bag DNCs “hacking historie”, men Pompeo sørgede for at Binneys bevismateriale hverken nåede præsidenten eller massemedierne (som Præsident Trump kalder “the lamestream media”).

Så er der den nuværende CIA direktør, Gina Haspel, som var chef for CIA-basen i London fra 2014 til 2017, hvor hun hjalp til med at fremstille løgnene om Trumps “hemmelige samarbejde” med Rusland. Chris Farrell fra Judicial Watch, og en tidligere militær efterretningsagent, udgav en rapport den 6. oktober ved navn “Analyse: CIA direktor Gina Haspel og den britiske rolle i anti-Trump plottet” (https://worldisraelnews.com/analysis-cia-director-gina-haspel-and-the-british-role-in-the-anti-trump-plot/). Haspel mistænkes nu for at være nøglepersonen, der blokerer for Trumps gentagne krav om at frigive alle Russiagate-dokumenterne “uden ændringer!” (som Trump understregede).

Trump er klar over sabotagen fra hans administration. Han har allerede åbent fordømt det “militærindustrielle kompleks” og identificeret lederskabet af Pentagon som værende ansvarlig for ikke at adlyde hans ordrer om at bringe en ende på de “uendelige krige”.

Han ser ud til at tøve med at smide dem og skurkene fra efterretningstjenesten ud inden valget. Men ligesom LaRouchePAC brød igennem med Bill Binneys afsløring af Russia-fupnummeret, bryder vi nu igennem med historien om militærkupplanerne, udklækket af det demokratiske partis lederskab og de generaler, som gav os de sidste to årtiers morderiske regimeskifte krige – bogstavelig talt har hundredetusindvis af folk over hele verden hørt forhenværende Oberst Richard Black dokumentere de kriminelle forberedelser til at fjerne præsidenten ved brug af magt.
Se “En stærk advarsel om et forestående kup; opspor og arrester de sammensvorne!” https://larouchepac.com/20200916/stark-warning-impending-coup-track-and-arrest-conspirators
Faren for en global krig øges dagligt, så længe den “femte kolonne” har frie hænder til at spille deres dødelige spil. Trump arbejder på det, men som vi har set det før både på udenrigs- og indenrigsområdet bliver hans instrukser ofte ignoreret.

Nu da hele den kriminelle kabale og deres britiske partnere i stigende grad er afsløret af præsidenten for verdenen – som de også de sidste mange år er blevet udpeget og afsløret af LaRouche bevægelsen – er det op til den amerikanske befolkning, og folk med god vilje i resten af verden, at demonstrere over for præsidenten, at han har fuld opbakning til at “vælte alle træerne i skoven”.