Den malthusianske grønne nulstilling (’Green Reset’) nedbryder de avancerede økonomier

27. september (EIRNS) — Den amerikanske og de europæiske regeringers politik siden ”repokrisen” i september 2019 og udbredelsen af COVID-pandemien i marts 2020 blev blevet dikteret af de største centralbanker og af bank- og investeringsfonde i London City, på Wall Street og i Frankfurt. Politikken har været at kombinere hyperinflatorisk pengetrykning for disse banker og ny statsgæld til programmer for "lindring af pandemien", med incitamenter og pres for et "skifte til billioner" imod "grønne penge" i en sol- og vind-investeringsboble. På trods af økonomisk sammenbrud og stor arbejdsløshed har dette udelukket investeringer i ny produktiv infrastruktur og produktiv beskæftigelse, samtidig med at betegnelsen "infrastruktur" alene er blevet anvendt til at erstatte pålidelige energiteknologier baseret på atom- og fossilt brændstof med upålidelige tilbagestående "vedvarende energikilder".

Denne "netto-nul kulstof"-politik er grundlæggende malthusiansk. Efter at den igennem to år er blevet presset igennem "fra toppen af", udløser den nu fysisk-økonomisk sammenbrud i netop de økonomier, der er nødvendige for at skaffe kapitalgoder til at genopbygge de ødelagte økonomier i Afghanistan efter krigen og i Haiti efter forsømmelser og naturkatastrofer.

De europæiske økonomier er i denne sommer og tidlige efterår blevet ramt af en fordobling af prisen på naturgas, som stadig stiger hurtigt trods forøget indkøb hos Ruslands Gazprom. Prisen passerede 26 $ pr. million Btu ('British thermal unit', en angivelse af varmemængde –red) i Amsterdam den 27. september og steg yderligere 11% på dagen. Den stigende pris lukker ned for forsyningerne af CO2-kvoter, som blandt andet slagterier og fødevarefabrikker benytter sig af; og lukker ned for kunstgødningsfabrikker. Naturgasprisen i Asien for LNG (flydende naturgas –red) er endnu højere. I Storbritannien er naturgasprisen firedoblet i 2021. Detailleverandørerne af strøm og energi lukker ned. Engroshandel og detailhandel med benzin/tankstationer lukker ned; BP erkendte for eksempel, at 370 af dets 1.200 stationer i Storbritannien har lukket, fordi de er løbet tør for brændstof i løbet af denne weekend. Storbritannien og visse andre europæiske lande, der har lukket ned for kulkraftværker, forsøger nu at genåbne dem.

Men prisen på kul – der er blevet beordret indstillet, "efterladt i jorden" og glemt af de grønne finansfolk under ledelse af Mark Carney og Sir Mike Bloomberg – er steget med 65-100% i Europa og Asien i år. Således har Kina, hvis industriproduktion og eksport er vokset hurtigt, pludselig været nødt til at beordre afbrydelser af strømmen til elektricitetsintensive virksomheder inden for aluminium, kemiske fibre, tekstiler osv.; samt i denne uge, også til husholdninger.

I USA bryder den landsdækkende godstransport sammen. Vel over 100 containerskibe, i størrelsesordenen fra de store til de enorme, har nu ventet ved havnene på vestkysten i op til en måned uden at kunne losse. Når de endelig kommer til kaj, er 'turn-around-tiden' (samlet tid for lastning/losning –red) for et af disse skibe nu i gennemsnit seks dage. Den tredje flaskehals er på banegårdene omkring havnene, hvor den gennemsnitlige opbevaringstid for containere, der er losset fra skibene, varierer fra 6-16 dage alt efter hvilken havn, der er tale om. Dette er sædvanligvis alene forsinkelsen inden en kortdistance-transport til et "jernbaneknudepunkt" eller en transporthub for lastning af lastbiler, eftersom størstedelen af langdistance-godset stadig fragtes med lastbil.

På grund af hektisk pengetrykning hos Federal Reserve og låntagning fra statskassen er forbrugsvarer, der enten er produceret eller færdigmonteret i Kina, blevet købt i enorme mængder af amerikanere, hvis disponible indkomst faktisk er steget under det fortsatte økonomiske sammenbrud. Dette har overbelastet den utilstrækkelige jernbane- og havneinfrastruktur og forårsaget sammenbrud, som igen har givet mangel på alt fra tømmer, reservedele til biler og værktøjsmaskiner og forbrugsvarer og dermed yderligere inflation. Bloomberg citerede den 26. september en shippingchef hos Hapag-Lloyd for at sige, at denne tingenes tilstand vil fortsætte "i det mindste indtil årets udgang".

Den internationale mangel på halvlederchips forventes mindst at vare indtil slutningen af næste år, 2022, og forværres stadig. Det tydeligste tegn er, at det amerikanske salg af nye biler er faldet fra den seneste normal på 16-17 millioner/år til de projekterede 12 millioner, der forventes i 2021 på grund af manglen på salgsklare nye biler og kraftig inflation i prisen på brugte biler.

Det hyperinflatoriske pres og mangler vil fortsætte og forværres, indtil tilstrækkeligt mange borgere i disse "avancerede" nationer vågner op til sandheden om, at "grøn" politik fremskynder en malthusiansk reduktion af den menneskelige befolkning. Løsningen, der er blevet benægtet så længe, er nye missioner for produktiv beskæftigelse, infrastrukturel og økonomisk udvikling af underudviklede nationer. Afghanistan skal genopbygges; Haiti skal udvikles hurtigt. Det er Schiller Instituttets strategi.




Verdensledere diskuterer at forlade den amerikanske dollar — Glass-Steagall behøves hurtigst muligt

D. 3. juni (EIRNS) — Økonomer og politiske ledere fra hele verden mødes i Rusland denne uge til det årlige Skt. Petersborg Economic Forum. Et fremherskende diskussionsemne i adskillige af de mange paneler er det faktum, at den ulovlige anvendelse af ensidige sanktioner fra USA, Storbritannien og EU har nået et punkt, hvor flere førende lande, og især Rusland og Kina, er dybt inde i diskussioner om at bryde ud af det amerikanske dollardominerede internationale finanssystem. I et panel, ledet af 'Valdai Discussion Club', med titlen: ”Den risiko som sanktionerne udgør for det globale finansielle system og den internationale forretningsverden”, lyder indledningen: “Transformationen af dollaren til et våben indebærer truslen om uforudsete chok… Intensiteten og den vilkårlige karakter, hvormed sanktionerne anvendes, antyder, at et målrettet politisk værktøj nu bliver altomfattende”.

Vladimir Kolychev, Ruslands vicefinansminister, sagde, at ”et nyt globalt finanssystem bliver til som et resultat af disse ulovlige sanktioner. Det sker ikke natten over, men det er uundgåeligt. De sanktionerede lande vil gøre det”. Der er en fortsat tilbagetrækning fra de eksisterende strukturer, sagde han, da det ikke er sikkert at bruge amerikanske dollars (Washingtons påstand om at have ret til at indføre sanktioner mod lande, virksomheder og enkeltpersoner, er simpelthen baseret på det faktum, at næsten alle globale handelstransaktioner går igennem det amerikanske dollarsystem, selv når handlen ikke har noget med USA at gøre). Ruslands handel var for 80% vedkommende i dollars så sent som i 2019, bemærkede Kolychev, men er nu mindre end 50%. Kun 20% af reserverne i Rusland er nu i amerikanske dollars.

Alt imens sanktionerne er grund nok til at tage sådanne nødforanstaltninger, er en anden truende katastrofe, at udstedelsen af dollars i årevis for at redde finansielle bobler i det transatlantiske banksystem, uden at udvide den produktive base, nu truer med hyperinflation i dollarzonen. Den 31. maj begyndte lederen i Kinas Global Times: ”Selv om det er usikkert, om Biden-administrationens politik med helikopterpenge vil anspore til en ny runde med økonomisk vækst, er det allerede klart, at forbrugsfesten først vil trække den amerikanske økonomi ned i en bundløs inflationær brønd". Hermed er der endnu en grund til at afkoble nationale valutaer fra dollaren, handle i nationale valutaer eller, som nogle antyder, i nye digitale valutaer.

Men er det klogt? Det kan ikke betvivles, at de snesevis af sanktionerede lande har ret i ønsket om at slippe for de dødbringende og ulovlige ensidige sanktioner. Men, burde verden opdeles i separate handelszoner, især på et tidspunkt hvor det amerikanske etablissement og NATO mobiliserer til krig mod både Rusland og Kina, uden anden grund end for at bibeholde de billioner af dollars, der strømmer ind i det militærindustrielle kompleks og dets ejere i Wall Street/City of London? Vil ikke yderligere finansiel opdeling opmuntre dette krigsparti?

Og selvom størstedelen af verdens lande trak sig ud af dollarens dominans og deltog i store udviklingsprojekter gennem Bælte- og Vej-Initiativet… såfremt USA, Storbritannien og EU overlades til at gå i opløsning, ville dette kun føre til global opløsning og krig.

Det er her, hvor begrebet om 'modsætningers sammenfald, fra Nikolaus fra Kues, og komitéen med samme navn, der blev lanceret af Helga Zepp-LaRouche og den tidligere cheflæge for USA's militærkorps, Joycelyn Elders, i 2020, tager fat på den nødvendige løsning af en tilsyneladende uløselig krise. Hverken de vestlige økonomier eller udviklingsøkonomierne kan acceptere den grønne New Deal, som nu bliver tvunget ned over verden af det transatlantiske bankoligarki, da det ville ødelægge industrilandenes økonomier og bogstaveligt talt affolke udviklingslandene. Hverken de østlige nationer eller de vestlige nationer kan modstå et sammenbrud i stil med det i 1929, endsige en hyperinflationær katastrofe som i Tyskland i 1923. Og helt bestemt ønsker ingen normal person atomkrig. Løsningen, så vanskelig som den kan virke i det nuværende kaos, ligger i at tage fat på menneskehedens fælles mål: at forene nationer i et Nyt Bretton Woods-kreditsystem ved hjælp af den gennemprøvede metode til Glass/Steagall-reorganisering for at genoprette en sund kreditpolitik; bruge den opløftende og vellykkede model for internationalt samarbejde inden for rumforskning, og at realisere det på kort sigt opnåelige mål om ubegrænset energi gennem fusionskraft; fremme uddannelsessystemer, der underviser i både ens egen historie og kultur, men også andre kulturer, der er meget forskellige fra ens egen. Det er kendt som en renæssance. Vi er alle mennesker med kreative åndsevner, imago viva dei (skabt i Guds billede, red.). Vi har et ansvar over for Skaberen for at bruge disse evner til at fremme det menneskelige mirakel.

Dette vil være emnet for Schiller Instituttets konference den 26.-27. juni: "For det fælles bedste for alle mennesker, ikke regler til gavn for de færreste".




Helga Zepp-LaRouche: ’Vælg i stedet holdbar menneskelig overlevelse’

21. februar (EIRNS) – For tiden, under så dramatiske, historiske begivenheder i gang som det andet år af en pandemi med en virus der muterer; og i Nordamerika, med omfattende skader fra energisystemer, som på forhånd var mangelfulde, fortæller fornuften os, at vi burde samarbejde som bare fanden, hjemme og i udlandet, for at rette tingene op. Se på hvad vi gør på Mars! De nødvendige tiltag er blevet formuleret i årtier i form af en udviklingspolitik af økonomen og statsmanden Lyndon H. LaRouche, Jr., der sammen med sin hustru, Helga Zepp-LaRouche, også viste vejen vej for de diplomatiske initiativer, som kan gøre udviklingen til en realitet. Tiden er inde nu.

Modstanden mod dette udsyn fra de fallerede politisk-finansielle netværk centreret i City of London/Wall Street presser rasende på med mere og hurtigere afindustrialisering, der i første omgang har forårsaget flere kriser. Der slås nu på tromme for det internationale topmøde på 'Jordens Dag', den 22. april, til bekæmpelse af klimaforandringer, hvor Det Hvide Hus er vært. Både præsident Joe Biden og John Kerry, 'Særlig udsending for Klimaet' (National Security Council Special Presidential Envoy for Climate), gentog dette den 18. februar, på dagen hvor USA officielt genindtrådte i Paris-klimaaftalerne. De understreger, at Biden fra nu af og indtil topmødet den 22. april vil udstede de nødvendige foranstaltninger for at opnå større amerikansk reduktion af CO2 inden udgangen af ​​dette årti. En sådan politik vil faktisk indebære ni år med flere blackouts, madmangel, oversvømmelser, brande og et hurtigt fald i forventet levealder. Kerry understregede i fredags, hvor han talte med FN’s generaldirektør Antonio Guterres, at det haster med at handle på CO2-reduktion: "Det der betyder noget er, hvad folk vil gøre i de næste 10 år".

Naturligvis tilslutter de folkemorderiske milliardærer sig. Sir Michael-'anti-kul' Bloomberg var på et konferencekald med journalister den 18. februar for at understrege, at flere kulkraftværker må nedlægges – netop på et tidspunkt, hvor det er elproduktion fra kul- og kernekraftværker, der har afholdt de centrale stater fra at gå fuldstændig i sort. Bill Gates, manden hvis speciale det er at opretholde mangler inden for sundhed, uddannelse og landbrug vha. "filantropi", har ligeledes understreget denne 10-årige tidsramme. Han sagde i et interview i dagens Washington Post Magazine, at "vi skal have gennembrud i det næste årti", så vi kan bruge de følgende to årtier til 2050 "til at erstatte hele den industrielle økonomi". Hvad angår det videnskabelige spørgsmål, der er involveret i den tilsyneladende modsætning mellem kølige storme og global opvarmning, hævdede Gates standardbedrageriet i morges på Fox News, at "det sandsynligvis vil påvirke vejret at udlede yderligere kulstof i atmosfæren". Det er der "superhårde beviser for".

Den nye rapport, der er udkommet i denne måned, piller disse onde klaphatte fra hinanden – EIR’s specialrapport: “Det store spring bagud: LaRouche afslører the 'New Green Deal". Helga Zepp-LaRouche skriver i sin indledning: ”The New Deal for menneskeheden er ikke 'grøn', men menneskelig!", Et afsluttende afsnit har undertitlen: "Vælg i stedet holdbar menneskelig overlevelse". Hun opfordrer til handling og siger:" Selvom mange institutioner synes at have lagt sig fast på den kurs, der er skitseret her [grøn økonomisk katastrofe, geopolitik og krigsfare], er det ikke for sent at vælge alternativet. COVID-19-pandemien har vist, hvor ekstremt sårbare vi i virkeligheden er som menneskelig art, og at vi realistisk set kun har en chance for at sikre vores langsigtede overlevelse ved at finde sammen i et nyt paradigme for samarbejde mellem alle nationer i denne verden for at vie os til menneskehedens reelle fælles opgaver.

"Nøglen til at overvinde krisen ligger i et menneskesyn, der ikke ser menneskeheden som en parasit på naturen, hvis aktiviteter forurener og ødelægger stakkels Moder Jord, så det ville være godt at reducere antallet af mennesker så meget som muligt (bare ikke så meget som til at efterlade oligarkiet uden tilstrækkeligt tjenestefolk!). Mennesket er simpelthen ikke et manipulerbart væsen, der kan holdes under kontrol med den moderne form for 'brød og cirkus' og degradering fra underholdningsindustrien.

"Menneskeheden er den eneste art, hvis kreative fornuft er i overensstemmelse med universets love, og er endog en udviklet, integreret del deraf. Det er netop denne evne, der gør det muligt for menneskeheden igen og igen at opdage nye revolutionerende hypoteser om universets fysiske love, som derefter bruges i produktionsprocessen til at definere helt nye platforme for den menneskelige levestandard, forventet levetid, forståelse af de klimaforandringer, der har fundet sted i millioner af år, og yderligere perspektiv for at skabe forudsætningerne for fremtidig interstellar rumflyvning gennem koloniseringen af det nære rum".

For menneskehedens overlevelse, gør god brug af den nye rapport, og nyd de smukke billeder, der nu stråler til Jorden fra Mars takket være Percy. 




Opfordring til en verdensomspændende modstand mod global fascisme: Stop centralbankernes magtovertagelse

Schiller Instituttet, den 19. november — Femoghalvfjerds år efter afslutningen af 2. Verdenskrig trues verden af et nyt fascistisk diktatur. Denne gang kommer det i form af de førende centralbanker, City of London og Wall Streets forsøg på at konsolidere total kontrol over alle finansielle investeringer til fordel for de superrige på bekostning af middelklassen og de fattige over hele verden. ‘Overgangen til økologi’, som de presser på med, indebærer en destruktiv økonomisk overtagelse af økonomierne, hvor den “grønne” farve blot er et ‘banner’ for deres egentlige hensigt om at plyndre.

De kalder det for den ‘store nulstilling’ (“Great Reset”). Under påskud af genopbygning af verdensøkonomien efter COVID-19-pandemien, har toppen af de private bankfolk og milliardærer til hensigt at gennemføre et ”regimeskifte”, hvorved monetære og finanspolitiske beslutninger ikke længere skal træffes af valgte regeringer, men direkte af de private centralbanker og førende finansielle aktører. I denne sidste fase af den årtier lange neomalthusianske politik til fordel for spekulanter ville de få den endelige kontrol over alle investeringer og helt og aldeles kanalisere dem til “grønne teknologier” og dermed afskære alle investeringer i de produktive sektorer af højteknologisk energi, industri, landbrug og infrastruktur.

Hvis denne plan, der fremmes af World Economic Forum med en række “Great Reset”-konferencer, går igennem, vil det betyde afslutningen på de industrialiserede nationer i den såkaldte avancerede sektor, og døden for bogstaveligt talt millioner og derefter milliarder af mennesker i udviklingslandene, fordi der er en direkte sammenhæng mellem produktiviteten af en økonomi, den ‘energigennemstrømningstæthed’ der anvendes i den produktive proces, og antallet af mennesker, hvis eksistens kan opretholdes. Hvis hele verdensøkonomien bliver “kulstoffri” – i det Hans Joachim Schellnhuber (Potsdam Institute for Climate Impact Research) og hans medarbejdere allerede for mange år siden kaldte for “den store transformation af verdensøkonomien”, inklusive afskaffelse af atomenergi og -forskning – vil antallet af mennesker, der kan opretholde eksistensen, næppe være højere end en milliard. Hvad med de andre syv milliarder? Hvis ikke denne tilgang til tingene vendes, kan det kun føre til kaos og en ny verdenskrig.

En integreret del af “Great Reset” er planen om at indføre kryptopenge og digitalisering af betalingsmidler. Dette vil muliggøre den samlede overvågning af alle personoplysninger inden for ethvert felt af økonomisk aktivitet, og fuldføre det der allerede er i gang med den fysiske overvågning fra NSA og den britiske efterretningstjenestes GCHQ. Hvis retningen i samfundets udvikling forbliver til fordel for en privilegeret finanselite, vil dette blive brugt til at devaluere den akkumulerede ubetalte gæld gennem nedskrivninger og inflation, som det skete i Tyskland i 1923, og både folket og den produktive økonomi vil blive udplyndret. Digitaliseringen af betalingsmidler kan kun finde nyttige anvendelser, hvis samfundet er orienteret til gavn for det fælles bedste.

Den nuværende indsats for at etablere total kontrol over penge- og finanspolitikken ved at give kontrollen til centralbankerne inden for rammerne af den “store nulstilling” og indførelsen en ‘Green New Deal’, er baseret på de samme fascistiske principper som Hitlers præsident for ‘der Reichsbank’, Hjalmar Schachts politik, og må absolut afvises.

Vi forlanger:

  • En global Glass/Steagall-bankopdeling, afslutningen på al støtte til den spekulative sektor indenfor investeringsbankerne og nedlukning af skyggeøkonomien;
  • Genoprettelse af suverænitet over de nationale valutaer;
  • Oprettelse af en nationalbank i hvert land og tilbagevenden til kreditudstedelse af de suveræne regeringer;
  • Oprettelsen af et nyt kreditsystem i tradition med Franklin Delano Roosevelts oprindelige hensigt med Bretton Woods-systemet og De alliancefrie landes Bevægelse på Colombo-konferencen i 1976. Det primære mål er at øge levestandarden for hvert enkelt menneske på planeten, som en forudsætning for fred, og for at overvinde alle aktuelle udfordringer, såsom pandemi, global sult og fattigdom.
  • En massiv stigning i produktiviteten ved at flytte til nye økonomiske platforme baseret på kommerciel brug af termonuklear fusionskraft og internationalt samarbejde inden for rumforskning og -rejser.

Den grundlæggende modsætning, der bestemmer vores og de kommende generationers fremtid, er valget mellem et masseovervågningssamfund under kontrol af grøn fascistisk finansiering på den ene side, og på den anden en verden af ‘detente’, ‘entente’, afspænding, venskabelig forståelse og samarbejde mellem alle folk og nationer på den måde, som alle humanister tidligere har foreslået, og foreslår den dag i dag. Det har vi forpligtet os til at kæmpe for.

Denne tekst cirkuleres internationalt, og folk opfordres til at underskrive den. I 1945 sagde alle de der netop havde gennemlevet fascisme og verdenskrig klart: ”Aldrig mere!” Vi er nu ved afgørelsens time, hvor vi skal beslutte:

Har vi lært af historien, eller er vores moral ringere end vores forfædre?

For at skrive under, kontakt Schiller Instituttet: 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk