Leder fra LaRouchePAC, 6. maj, 2018 – Den fremvoksende løsning på den længe betændte Koreakrise frembyder en positiv model: uanset, hvor umedgørlig, en situation synes at være; hvis verdens store magter kan arbejde sammen, kan ethvert problem overvindes. Donald Trump, Xi Xinping og Vladimir Putin arbejdede sammen hen mod et fælles mål, der giver alle sider, inklusive Kim Jong-un, mulighed for at have tillid til processen som helhed. Med den Nye Silkevejs udviklingsproces, der ligger bag den politiske dialog, kan win-win-resultatet klart ses af alle partier.

Hvorfor kan denne proces ikke anvendes på de andre krisepunkter? Det britiske Imperium har altid været beroende på sådanne regionale kriser, som i de fleste tilfælde oprindeligt blev skabt af briterne selv, for at tvinge de globale magter til at stille op på modsatte sider – arabere versus jøder; sunni versus shia; Øst versus Vest. Hvis USA ophørte med at spille håndhæver for disse britiskkontrollerede konflikter og i stedet gik sammen med Kina og Rusland i den Nye Silkevejsånd, kunne alle disse konflikter relativt hurtigt blive løst, som i Korea.

Trump har insisteret på, at USA må ophøre med sin rolle som »verdens politibetjent« på vegne af Imperiet – og alligevel skriger krigspartiet i USA nu på krig mod Iran, krig mod Rusland over Ukraine og på en permanent kolonialistisk besættelse og opsplitning af Syrien. USA’s flåde har netop gendannet den Anden Flåde til at afpatruljere Nordatlanten – flåden var blevet de-aktiveret i 2011 – baseret på det vanvittige forslag, at Rusland og Kina pludselig er blevet »stormagtstrusler« mod USA, som den nye Nationale Forsvarsstrategi erklærer. Det samme krigsparti giver også troværdighed til de svindelagtige påstande, som Bibi Netanyahu har præsenteret, nemlig, at Iran »stadig« fremstiller atomvåben, på trods af IAEA’s offentlige tilbagevisning af denne løgn.

Alt imens Kinas Bælte & Vej danner grundlaget for det store potentiale for et nyt paradigme for menneskeheden, baseret på udvikling og fælles fremskridt, så er det vestlige banksystems risikable system det, der danner grundlaget for briternes og deres aktiver i USA’s fremstød for krig. Økonom og historiker Nomi Prins skrev i sidste uge: »I dag står vi meget tæt – hvor tæt, ved vi endnu ikke – ved randen af en farlig, finansiel afgrund. De risici, som de største af de private banker udgør, eksisterer stadig, men nu er de endnu større, end de var i 2007-08 [henved 40 % større, -red.], og opererer nu i en arena af endnu mere gæld.« Uden en gennemførelse af det totale LaRouche-program – med en genoprettelse af et videnskabsdrevet program for fusionskraft og udforskning af rummet, skabelse af statslig bankpraksis for at skabe statslig kredit til realøkonomien, samt en Glass/Steagall-reform af det bankerotte finanssystem – er der ingen mulighed for, at denne boble ikke snart brister. Imperiets finansherrer ville foretrække krig – ikke blot en lokal krig, men en krig med Rusland og Kina, hvis samarbejde i Bælte & Vej truer deres plyndringsrettigheder i udviklingslandene.

Den største fare for Imperiet er, at Trump vil leve op til sin plan om at etablere venskabelige relationer med både Rusland og Kina og således bryde denne imperieopsplitning. Russiagate-kupforsøget mod Trump er britisk efterretnings respons til denne fare. I den forgangne uge tildelte den amerikanske føderale dommer T.S. Elliott III dette kupforsøg et slag og sagde til Muellers heksejagt-team, at de langt havde overskredet deres mandat og havde anklaget Trump-medarbejdere, der overhovedet intet som helst havde at gøre med nogen som helst forbindelse til Rusland, udelukkende for at tvinge dem til at »synge« eller »komponere« information, der »ville reflektere tilbage til hr. Trump og føre til hans retsforfølgelse eller afsættelse, eller hvad som helst«.

Retssystemet i USA er blevet undergravet, med begyndelse i George Bush’ Patriot Act, NSA’s masseudspionering af befolkningen og efterretningssamfundets korruption under både Bush og Obama. Dette korrupte system er nu selv på anklagebænken.

Spørgsmålet om krig eller fred vil ikke blive afgjort på baggrund af nogen af disse krisesituationer, men derimod af, om det amerikanske folk i sig finder viljen til at adressere dem alle på én gang, for at skabe det Nye Paradigme, med LaRouches Fire Love og USA’s deltagelse i den Nye Silkevej, på globalt plan. Den reviderede LaRouchePAC-brochure om denne nødvendighed, LaRouche’s Four Laws – America’s Future on the New Silk Road (LaRouches Fire Love – Amerikas Fremtid på den Nye Silkevej), er nu udgivet og tilgængelig for distribution. Gå til den som død og helvede.

Foto: Præsident Moon Jae-in og formand for Kommissionen for Statsanliggender Kim Jong-un inspicerer æresgarden under den officielle velkomstceremoni foran Fredshuset, Panmunjeom. 27. april, 2018. (Inter-Korean Summit Press Corps)

Engelsk udskrift: 

Schiller Institute New Paradigm Webcast, May 3, 2018
With Helga Zepp-LaRouche

The Empire Based in London Won’t Give Up:
They Must, and Can Be Defeated

HARLEY SCHLANGER:  Hello, I’m Harley Schlanger from the
Schiller Institute. Welcome to this week’s Schiller Institute
international webcast, featuring our President and founder Helga
Zepp-LaRouche.
There’s been an incredible density of events over these last
days, both with the motion toward the New Paradigm and the New
Silk Road, but also another one of a string of war provocations,
this one coming from Israel’s Prime Minister Benjamin Netanyahu,
with threats to Iran.  Helga, why don’t we start there, because
this is an extremely dangerous development, what Netanyahu did.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  It’s quite significant that even a
German politician, Mr. Rötgen, who is otherwise quite a hawk,
accused Netanyahu of having committed a conscious fraud and
effort to fool the international community by claiming that Iran
would still be involved in a secret nuclear program.  Now, in the
meantime, the International Atomic Energy Agency has come out and
said that there is absolutely no truth to it, that they conducted
ten different reports, that Iran is fully compliant with the Iran
agreement on nuclear weapons, and that there is absolutely
nothing new in the material presented.
This was said even by a whole series of former security
officials from Israel itself.  So the question is, what is the
purpose of this? Which is clearly a provocation.  And there were
these missile attacks in Syria, where it’s not yet entirely clear
where they came from, but it’s not to be excluded that they did
come from Israel.  And obviously, Netanyahu now has a bill in the
Knesset which in the first reading got an absolute majority,
which would empower Netanyahu to go to war.  There is opposition
in the Knesset against that, because the term “extreme
circumstances” is not specified, and therefore, it’s a sort of
{carte blanches} because he can always declare “extreme
circumstances.”
This is very, very dangerous.  This is obviously a power
game, not really regarding the Middle East as such.  Naturally,
Iran is the thorn in the flesh of Netanyahu, but I think the way
to look at the situation is that the Middle East is once again
the theater for a proxy war, where the real issue is the
confrontation against Russia and China.  Because, rather than
getting caught up in every single provocation, I would encourage
you, our viewers, to think about the strategic long arc of
developments.  I could take it back all the way to the collapse
of the Soviet Union, but let’s start with the election of
President Trump, who, in the election campaign had promised that
he would improve the relationship with Russia, and then
subsequently, he did not stay with the anti-China line, which he
had had in the election campaign, but started to develop a very
good relationship with Xi Jinping, with China.  And from the
standpoint of the geopolitical faction of the Western world,
basically situated in the City of London and their junior partner
in Wall Street, this idea that you would have a good
understanding between the United States President, and the
governments of Russia and China, is a nightmare, because it would
absolutely eliminate the possibility of their divide and conquer,
and playing geopolitical games.
I would say, the origin of all of these developments,
starting with the Russiagate against Trump, which is now
completely out of the window because there was no Russiagate.
Then at the point when the British origin was in the center of
attention in the Congress and various investigative committees,
they looked at the role of the British collusion in the coup
attempt against Trump, then you had the Skripal affair; which, by
the way, now has completely died out, it has disappeared from the
British media, as Russian Foreign Ministry spokeswoman Zakharova
pointed out yesterday, that there is more mention about the
Skripal affair in the British media.  Then, when that fell apart,
you had the so-called chemical weapons attack by the Assad
government, which then turned out didn’t even take place — it
was a complete smokescreen by the British-controlled White
Helmets organization, that fell apart.  Now, you have the
supposed Iranian nuclear program, which also is a fraud. And then
you have, naturally, the developments in Ukraine, where
Poroshenko yesterday announced a military solution for the
liberation of the Donbas.  And there, you have the same group of
organizations involved, which we have pinned down and published
in the past many times.
The whole thing is really one long arc, aimed at the
containment of Russia, the containment of China, and it is quite
interesting that Foreign Minister Lavrov just gave a long, very
important interview to the Italian media, where he said that
every time President Trump impulse to improve the relationship
with Russia, the Russophobia mafia inside the United States is
creating some kind of a provocation again, and that many of the
problems of the world remain unresolved because they would
require a positive cooperation between the United States and
Russia.
People have to really understand, all of these things, while
they have some merit in themselves, some logic, some historical
or ethnic causality, they’re nevertheless being played on the big
chessboard in the larger game, the containment of Russia and
China.  And that obviously, is an impossibility, and therefore,
you have these tensions and very dangerous developments, almost
on a daily basis.

SCHLANGER:  That review is very useful for people, because
you can look at each individual event, but the connection is
what’s important.  And of course, it’s broader than just a
regional war in the Middle East:  If something happens against
the Iranian agreement, that’ll have an implication for what
otherwise looks so positive in terms of the Korean situation,
doesn’t it?

ZEPP-LAROUCHE: Oh, yes.  I think that the North Korea/South
Korea process is one of the most joyful things which are
happening right now.  Many of the details are not so well known,
so let me just mention, that in the meeting between Kim Jong-un
and Moon Jae-in, the latter, the South Korean President brought a
brochure and also gave a memory drive to Kim Jong-un with a
full-fledge development plan for North Korea, which apparently
involves, among other things, two railway lines to be built in
the southern and northern coasts of North Korea, connecting both
with the ancient Silk Road, but also with the Trans-Siberian
Railway through Russia.
This is very positive.  There has been a CIA team in North
Korea for a week, inspecting various sites, and [National
Security Advisor] Bolton commented and said these are all signs
of good will.  And also that three Americans will be released by
North Korea.  President Trump has expressed he is looking forward
to meeting Kim Jong-un very soon; Kim Jong-un, on the other side,
also wants to meet with [Japanese Prime Minister] Abe, and
President Moon of South Korea offered to broker such a meeting.
And then, [Chinese Foreign Minister] Wang Yi is today in North
Korea.  So these are all very, very good developments, because if
the North Korean situation comes towards a peace treaty and
potential unification under Korean sovereignty, this would a
very, very important milestone for all of humanity.
But naturally, as you say there is a danger, because
Netanyahu, among other reasons — namely that he wants to push
the Iranian influence out of Syria — timed his statement
obviously with the deadline of May 12th, which is when the
decision in the United States will be taken to either renegotiate
or cancel the Iranian nuclear agreement, or extend it.  And
obviously, Netanyahu wanted to create a hype so that the United
States would insist on renegotiation, which from the standpoint
of the Iranians is a cancellation and would throw the whole
situation immediately into a very dangerous destabilization; and
may actually lead to the desire of the Iranians to then scrap the
whole deal and go back to building nuclear weapons.
Obviously, if that happens, this could have the danger of
threatening the North Korean situation, because, remember, Kim
Jong-un went into this absolutely intense nuclear testing and
missile testing, because he looked at the Middle East and came to
the conclusion that the only way for him to prevent from
happening to him what happened to Saddam Hussein and Qaddafi,
would be that North Korea is a full-fledged nuclear power and
therefore, there would be a defense against such things.
If he would think it doesn’t matter, even if you have an
agreement with the United States, they can throw it out at the
next occasion, I think this is a very, very dangerous thing.  So
I hope that President Trump is not overlooking that, because
there is very clearly an effort to play on that, to also ruin the
North Korea/South Korea agreement again.
These things hang altogether.  And I can only say, the
International Atomic Energy Agency did say that there is absolute
compliance on the side of Iran, and even [Federica] Mogherini,
the foreign minister of the European Union basically reiterated
that, and said that the International Atomic Energy Agency is the
only institution which should be consulted concerning these
questions, and if there are problems they should be brought to
them, because they are equipped to deal with it, and not some
wild, independent action.
So this is the field of tension in which all of this is
taking place.

SCHLANGER:  And there’s a kind of self-fulfilling prophecy
here that the neo-conservatives play on, which is, once you cut
off negotiations and diplomatic discussion, you create what they
call a “rogue state.” And they say the “rogue state” is dangerous
because it doesn’t adhere to principles, when, in fact, the West
is the one forcing the fear, producing the fear that leads to
backing away and developing weapons.
Now, I think this is also important in the broader context,
where you’ve been pointing out the importance of the meeting
between [Indian] Prime Minister Modi  and President Xi Jinping of
China.  This has extraordinary implications, not just for those
two countries, but going into another part of the Mideast, where
there’s been wars, namely Afghanistan.  What can you tell us
about the progress on that front?

ZEPP-LAROUCHE:  This is really, maybe as important as the
Korea development, because there was the effort to play India in
the so-called Indo-Pacific combination, meaning Japan, Australia,
New Zealand, India, against the New Silk Road and against China.
And for historical reasons, there is a strong British
geopolitical influence in parts of the establishment in India,
which has been susceptible, and it was played upon by the
neo-cons and the British, to say India is the largest democracy,
therefore, they don’t believe in communist China, they believe in
the Western world, and should work with them.
And in a certain sense, it looked for a while as if this
would function; but after the border incident in Doklam, where
both India and China realized how devastating it would be for the
two largest countries in the world if they would get again into
some kind of a military conflict, there obviously was a
rethinking in India, where most people around Modi are now moving
in a direction of working with China.
That does not yet mean that India is supporting the New Silk
Road, because of the issue of Pakistan is really a sticky one for
India; and China is building this very important economic
corridor, from China to the Arabian Sea coast of Pakistan, which
Indian is completely objecting to. And therefore, at the Shanghai
Cooperation Organization (SCO) meeting, the Indian Foreign
Minister did not sign the New Silk Road resolution.  But they now
work together on the China-Nepal-India corridor, which is also
part of the New Silk Road, in reality.
Therefore, now you this meeting between President Xi Jinping
and Prime Minister Narendra Modi in Wuhan, and the two leaders
had six discussions over two days.  And just to realize, India
and China are not only the two population-richest countries —
they have together 2.6 {billion} people, that’s 40% of the entire
human population of the world — but they also have the longest
continuous cultures, more than 5,000 years old, who have, over
the course of universal history, contributed an enormous amount
of knowledge, of poetry, of art, and are both sort of creators of
the human civilization.
What is very exciting is that they agreed in this context,
to have a joint development between India and China, in
Afghanistan.  They will build a railroad from Afghanistan to
Tajikistan, Kyrgyzstan, Iran, China and therefore tie Afghanistan
into the Belt and Road Initiative, which is obviously very
important for Afghanistan.  The President of Afghanistan Ashraf
Ghani had requested several months ago, that the only way to
solve Afghanistan’s problems would be as part of the New Silk
Road, but it also is a way of bridging, so to speak, the
India-Pakistan conflict, because there are obviously close
relations between Afghanistan and Pakistan; China has a better
relationship to Pakistan; and if they now develop Afghanistan
together, it touches on this higher level of reason, what we
always have said the New Silk Road establishes:  that you need a
concept where everybody benefits, where you have a higher level
of cooperation, which is capable of overcoming ethnic and
historical and other conflicts.
So if India and China can work together in Afghanistan for
the improvement of the situation there, this is a typical example
of how the New Silk Road is also a peace initiative which can
solve all kinds of problems.  So I think this is a very, very
good development also.

SCHLANGER:  The Pentagon just released a report on
Afghanistan which said after 16 years, the situation is worse
with the continuous war, and the U.S. deployment, the NATO
deployment. And so, this is the only alternative.
Now, this brings up to me a very important point:  We’ve
just been reviewing in the last couple days, the role that your
husband has played in bringing forward this idea of the Four
Powers.  And it’s interesting, his first actual formulation of
the idea of a Four Power agreement — Russia, India, China, and
the United States  — was in December 2008, right after the crash
in September 2008.  And Helga, I know you’ve been to India,
you’ve been to China repeatedly,  you’re now seeing this
potential becoming real.

ZEPP-LAROUCHE:  Yeah.  I think it’s really very good,
because I remember when my husband, Lyndon LaRouche, first said
these ideas, like a Four Power agreement, everybody was quite
full of disbelief, how could this ever be.  But Lyn, at that
point, said that given the fact that we are dealing with an
empire, which we say the British Empire, which historically is
correct, because as my husband also has developed many times this
empire, the idea that there is an empire with an oligarchical
elite ruling over a preferably backward mass of people, is not
something new.  It’s something that goes way back, even to the
Roman Empire, the Byzantine Empire; then it moved to Venice, and
then it moved to the Dutch-British. And in a certain sense, it’s
like a chameleon:  it remains the same, or a slime mold, which
remains the same in character, but the colors are different
So, people nowadays say, “oh, the British Empire no longer
exists,” but if you look at it from the standpoint of the
geopolitical politics of the financial architecture which rules
the world, which has tried in the past to keep parts of the
developing sector backward and underdeveloped, and which,
especially in the last 20 years, made sure that the rich would
become richer, and the middle class would die out, and the poor
would become poorer, you can see clearly that this is an empire
in a modern form.  It’s quite powerful,  it used the IMF, it used
the World Bank, it keep development in the Third World down. And
only after China emerged and offered cheap credit and actually
donations and infrastructure, did this dynamic start to change.
But my husband basically at that time said, given the fact
that this financial oligarchy is really running so much of the
world, and if you look at the private security services which are
a sort of modern mercenary forces, defending this financial
structure, then he said that you need the four most powerful
sovereign nation-states in the world to ally together to defeat
it.
As I said, people were full of disbelief when he said it,
but if you look at it now, Russia and China have a strategic
partnership which is absolutely solid, and I think there to be
forever — I don’t think it can ever go away.  Then, with the
recent development between China and India, India is moving
closer; India has a very good relationship to Russia, anyway.
And with the potential of President Trump, despite the present
trade negotiations, he just put out a tweet saying he looks
forward to seeing President Xi Jinping in the near future and
that he always  will remain his friend; and also the prospective
of an early meeting between Trump and Putin — I think we are
very close to this combination, where we could really move the
world in a completely different way, in a New Paradigm, where
geopolitics stops!
I mean, in any case, let me just say this, because it’s
obvious that behind all of these affairs which we named — the
Russiagate, the Skripal case, the chemical weapons, now the
Netanyahu case — is obviously an effort to keep the status quo,
to prevent the emergence of China as the rising power, to keep
the illusion that you can contain or regime-change Russia.  But
anybody who thinks that you can keep the status quo, when the
whole world is already moving in the direction of cooperation,
win-win, working together, this is just completely impossible.
So those people in the West who are pushing these
provocations, and also ordinary citizens, you should think:  Can
you imagine how the future should look like, let’s say, in 10, 20
years from now?  Either we have World War III, or will have had
it already, or, we will move into a completely new set of
relations among nations, where the common interest, or as Xi
Jinping always calls it, the “shared community for the future of
humanity” comes first, and then after that you have national
interest.
It is an existential question for humanity that more and
more people start to think, how should the world look like in 10
years, in 20 years, and if you are of the opinion that we must
develop a new face in the evolution of mankind, where we stop
geopolitics, we stop war, and have a New Paradigm, you should
become active.  You should join the Schiller Institute, because
we are trying to cause such a change in the thinking of the
people, and we need many people to help us in this effort:  So,
I’m really appealing to you, join the Schiller Institute and work
with us, because the potential has never been so great, to move
to much, much, much more beautiful period in human history.

SCHLANGER:  And we’ve been talking about the Four Power
proposal of your husband, Lyndon LaRouche.  He also has the four
basic laws which address the economic crisis.  People should not
take their eye off the economy!  There are some new reports
coming out, former FDIC vice chairman Thomas Hoenig, Sheila Bair,
very prominent in her fight against derivatives, and now Nomi
Prins has a new book out:  Obviously, Helga, you ignore this
financial side of things to your own detriment, because this is a
crucial aspect of the strategic situation.

ZEPP-LAROUCHE:  I think we have mentioned this already in
this webcast, but I want to say it again, because Nomi Prins has
this book out, {Collusion:  How the Central Bankers Rigged the
World} — I have not read the book yet, but I have an initial
report about it — where she describes how the quantitative
easing of the central banks, to the advantage of the speculators
in the last 10 years, has created a situation where we are in a
bubble 40% worse than in 2008, which could explode at any moment.
We have talked to some well-placed people in the financial
community who are quite worried that what could happen — and I
think people should take this warning very seriously — that if
the proponents of the old, collapsing financial Western system
realize that this is end-game, that they can’t really prevent
this from happening; that China is rising, that the other
countries are rising with China, that they may actually
deliberately trigger a financial crash, to pull the rug out from
underneath President Trump, destabilize him, blame him, in order
to bring the neo-cons back into power in Washington.
I think that is for sure one of the biggest hidden dangers.
And therefore, the only solution how you can prevent that is the
immediate implementation of Glass-Steagall, but also the whole
package of Lyn’s Four Laws:  a National Bank in the tradition of
Alexander Hamilton; a credit system; a crash program to increase
the productivity of production and the labor force through
fusion, for space cooperation; but also join the New Silk Road,
join the Belt and Road Initiative, and participate with China in
the buildup of infrastructure in the United States, have joint
ventures in third countries.  You need the full package.  Only
Glass-Steagall is not enough.  We need the absolute return to a
sound financial and economic system based on the tradition of
Alexander Hamilton.  And whenever that was applied, as in the
postwar reconstruction of Germany, you had economic miracles, and
this can be replicated any time.
I would again urge you, this is the Damocles Sword which is
hanging over the world, so join our efforts to have a global
Glass-Steagall, because we don’t need speculation.  If we put all
our resources into real production, productive jobs, education,
there are so many important things to be done, that everybody can
have a benefit, and I don’t think we need mega-billionaires,
because I think people should have a decent income, but they
shouldn’t be excessively rich and the majority of the people
poor, and we really need to change that.

SCHLANGER:  Especially when they become rich by creating
things that nobody needs.
Just to conclude, I think it’s important to give people a
sense of the broader scope of what’s happening around the New
Silk Road.  We’re almost the only ones who are reporting on some
of these things, but maybe you have something you’d like to add
— the developments now from the Dominican Republic, on top of
what Panama is doing, which is in our own hemisphere in the West.
Peru has just moved ahead with some agreements with China, and
now Portugal, with the Maritime Silk Road:  The Chinese are
definitely on the move.
So, what do you have from the U.S. Congress?  The Senator
from Florida, whom Donald Trump calls “little Marco Rubio” threw
a fit, saying that China’s about to take over the Western
Hemisphere.
Instead of embracing these initiatives, you see the
hysteria.  But I think, Helga, I think it’s important for you to
emphasize the scope of this development, how it is, as you said,
“unstoppable.”

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  I’m very convinced that this genie is
out of the bottle, never to return. Because it is simply
appealing to the best inspiration and aspiration of the people.
If you look at the world map, the majority of the countries are
already onboard: That’s why I think it’s unstoppable.  And if you
look at Europe, for example, it’s Eastern and Central European
countries who are working with the Silk Road, the Balkan
countries; Italy, Spain, Portugal, all want to be hubs of
development, not only on the Eurasian connections, but also to
the Spanish- and Portuguese-speaking countries in Asia and Africa
and Latin America.  Then Switzerland is onboard.  And Austria,
where the new government has adopted a clause to cooperate
strategically with the New Silk Road, and now, they announced
that they want to take leadership in Europe, to bring the
European Union into connection with the Chinese New Silk Road.
And even Holland and Belgium, the Scandinavian countries — so if
you look at the map, it is really the majority of countries which
are not part of it.
That’s why I’m absolutely optimistic that if you help us to
spread the news that there is a new era of civilization which is
not based on war, subversion, regime-change, coups, but to the
advantage of the other in the spirit of the Peace of Westphalia,
I think the Spirit of the Silk Road is contagious, and it will
catch on:  So, help us to spread this word.

SCHLANGER:  And one of the ways you can help us is to go on
the New Paradigm Schiller Institute website, and we should have
there a box for people to sign up to become members, at whatever
monthly rate you can afford.
[http://newparadigm.schillerinstitute.com/sign-up/] But this is

the most important organization in the world right now, informing
people about these developments, and as Helga keeps emphasizing:
We need your support!  We need your involvement.  So go there,
and sign up and become a part of this.
Helga, is there anything else you want to cover today?

ZEPP-LAROUCHE:  I think people should really have the sense
that we are on the verge of a new hot war, and I would not
underestimate that danger.  The Ukrainian development is
extremely dangerous.  If there is a war between Israel and Iran,
it does have the potential to immediately escalate — so don’t be
complacent.
But, on the other side, I think we have never been so close
to putting all of this behind us, because once the Four Power
agreement comes into being, there is no problem on the planet
which cannot be solved.  So, don’t sit on the fence:  Become
active, and help us to turn this into a winning direction.

SCHLANGER:  Thank you Helga, and we’ll see you again next
week.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, I hope so.  See you then.

Leder fra LaRouchePAC, 25. april, 2018 – Hvis man troede på, at præsident Trump accepterede den franske præsident Emmanuel Macrons fantasmer for den samlede amerikanske Kongres i dag, så ville man acceptere, at Trump skulle være rede til at underkaste nationen Det britiske Imperiums kollapsende, gamle paradigme. Macron, der tydeligvis talte for Imperiet (som franskmændene plejer at gøre) opførte sig, som om Trump havde aftalt med ham, at USA skulle forblive i Syrien som en besættelsesmagt; at Trump snart ville vende USA tilbage til den fascistiske, grønne Paris-aftale om afindustrialisering af verden for at »redde planeten«[1] og at, når Trump taler om »fake news«, mener han russerne.

Pardon, Monsieur, men det britiske kupforsøg mod vores præsident er endnu ikke lykkedes; faktisk er det i store vanskeligheder, med MI6-agent Christopher Steele og hans amerikanske medskyldige i Obamas efterretningssamfund og i Obamas Udenrigsministerium, der selv står over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger. Medlem af Repræsentanternes Hus for Californien, Devin Nunes, har, med sit formandsskab for Husets Efterretningskomites efterforskning af anklagerne bag Russiagate-fupnummeret, fastslået, at »der ikke var nogen officiel efterretning, der blev brugt til at indlede denne efterforskning«. Det var snarere alt sammen britiske løgne, der blev bragt til torvs i massemedierne som »fake news« – som Trump korrekt har fremført og gentagent fordømt.

Monsieur Macron fik, desværre, en heltemodtagelse af de korrupte medlemmer af USA’s Kongres, der stod op og applauderede og højlydt jublede, da Macron sagde, at menneskeheden var i færd med at ødelægge denne planet; at CO2 ødelagde ethvert håb for vore børnebørn; at »der er ikke nogen Planet B«, og at »vi må arbejde sammen for at gøre planeten stor igen«. Prins Philip kunne ikke have sagt det mere diabolsk.

[1] Se Introduktion til EIR’s Rapport: »Skræmmekampagne om global opvarmning er befolkningsreduktion – ikke videnskab!« Inkl. oversigt og links til de artikler, der er oversat til dansk. En forhåndsvisning som pdf er tilgængelig.

Men Trump har hidtil ikke kapituleret over for dem, der truer ham, og som forlanger, at han opgiver sine løfter til det amerikanske folk, der skaffede ham valgsejren. Trump lægger skylden for »fake news« på USA’s og UK’s pressehorer, ikke Rusland. Han hævder, at udvikling er vigtigere end klimaforandringens falske videnskab. Han insisterer på, at USA må blive venner med Rusland. Han annoncerede ligeledes tirsdag, at han sender sit økonomiske team til Kina, hvor »vi har en virkelig god mulighed for at indgå en aftale« med Xi Jinping, som er »en fantastisk fyr og én af mine venner«.

Det er præcis dette, som briterne og deres aktiver i USA, såvel som i Frankrig, er desperate for at forhindre. Der er et potentiale for, at der i USA og Europa skabes en massebevægelse imod den imperiale krigspolitik, der drives frem af britiske løgne. Folk reflekterer nu over Tony Blairs eventyr for børn om masseødelæggelsesvåben i Irak, som lancerede de seneste 15 års blodbad og ødelæggelser i hele Mellemøsten, og som atter drev skabelsen af udstrakte terroristnetværk med grobund i de befolkninger, der var mål for denne destruktion, og ligeledes var det, der drev millioner af desperate flygtninge, som således bragte kaos i Europa. En tysk, parlamentarisk komite fastslog 20. april, at det britiskanstiftede missilangreb mod Syrien var »en overtrædelse af folkeretten«, selv om den ynkelige kansler Angela Merkel kaldte det for »nødvendigt og passende«. Verden må i sandhed sige »aldrig mere« til det britiske imperie-krigsparti.

Verden må ligeledes sige »ja« til den Nye Silkevej som det eneste alternativ til diktater fra ’the lords’ fra finanscentrene i City of London og Wall Street, som ikke vil sky noget middel for at redde deres bankerotte system for storstilet spekulation og ditto svindel. De er helt villige til at løbe risikoen for en global krig for at forhindre USA i at gå sammen med Kina og 140 andre nationer, der nu ser en vej ud af nedskæringer og krig gennem det Nye Paradigme, der udtrykkes gennem Kinas Bælte & Vej Initiativ. Den indiske premierminister Narendra Modi rejser til Kina i denne uge med den hensigt at bringe Indien ind i et samarbejde med Kina og Rusland i det globale udviklingsalternativ. Hvis præsident Trump bringer USA ind i et fuldt og helt samarbejde i den Nye Silkevej, ville dette komplettere »firemagtsalliancen«, som Lyndon LaRouche længe har promoveret som den kraft, der er nødvendig for at gøre en ende på Det britiske Imperium.

Ved at forene Øst og Vest, kan vi for altid afskaffe imperiepolitikken med sin »del og hersk«, og menneskeracen kan gå fremefter med opbygningen af en fremtid for menneskehedens fælles mål. Der er intet valg, og dette er et dyrebart mulighedens øjeblik, vi ikke må forpasse.

Foto: Præsident Trump og præsident Macron fra Frankrig,. 24. april, 2018.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouchePAC, 23. april, 2018 – Med den britiske May-regerings udbrud om tvivlsomme anklager om kemiske våben og krav om krig og konfrontation med Rusland, står lederne af de nationer, der er mest afgørende for fremtidigt, menneskeligt fremskridt, over for at skulle træffe et valg.

Briterne kræver en ny Kold Krig, eller det, der er værre, med ikke alene Rusland, men også Kina. De nationer, vi længe har identificeret som nøglen til en bedre fremtid for menneskeheden, hvis de går i samarbejde – USA, Kina, Rusland og Indien – har fået det nye paradigme for dette samarbejde i form af Kinas Bælte & Vej Initiativ, et potentielt globalt program for store projekter for ny infrastruktur.

Præsident Donald Trump er under trussel om at blive tvunget ud af embedet af angreb, oprindeligt sat i værk af britisk efterretning, pga. hvert eneste træk, han udfører hen imod samarbejde, eller blot forhandling, med præsident Vladimir Putins Rusland. Og Indiens premierminister Narendra Modi for hvert træk, han udfører, for at vende tilbage til et samarbejde med Kina.

Briterne har, tilskyndet af deres saudiske allierede og af Frankrig, været drivkraften bag hver eneste af de katastrofale og evindelige krige for »regimeskifte«, der har ødelagt Sydvestasien, fra Irak til Libyen til Syrien og Yemen. EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche udtalte efter mordet på Muammar Gaddafi i 2011, at det var briternes mål at få USA ind i en konfrontation med Rusland; og dette står nu klart for alle.

For at træffe dette valg – og for at vælge det nye paradigme for fremskridt, som Bælte & Vej repræsenterer – må disse nationers lederskab virkelig vende sig mod LaRouches forslag. Søndag sagde den yemenitiske regering i Sana’as udenrigsminister, Hisham Sharaf, »Jeg vil gerne personligt gøre honnør for fr. Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, og som gør en stor indsats i sin kampagne for solidaritet med os her i Sana’a, og som kræver en standsning af den militære aggression, genopbygning af Yemen og at gøre Yemen til en perle i den Nye Silkevejs og Verdenslandbroens perlekæde«.

I USA udgøres LaRouches foreslåede »Fire økonomiske love for at redde nationen« af 1) en opbrydning af Wall Street-bankerne; 2) dannelse af en national kreditinstitution; 3) investering af denne kredit i den mest produktive, højteknologiske, nye infrastruktur; og 4) programmer som under »Apollo-projektet«, for at genoplive rumforskning og udvikling af fusionskraft.

Vi må vende os mod disse handlinger for at afslutte et årtis stagnation, der begyndte med G20-mødet i 2009 i London, hvor en politik for centralbankernes ubegrænsede bail-out af storbankerne i London og på Wall Street blev vedtaget af Barack Obama, arm i arm med premierminister Gordon Brown.

Dette forår har gjort det klart, at den alternative politik, som endda truer med atomkrig med Rusland og Kina, kommer fra London. Det er briterne, dumme!

Foto: Den britiske premierminister Theresa May deltog i en middag på Buckingham Palace med ’Hendes Majestæt’ dronningen. 1. april, 2018. (flickr / Number 10)

Lederartikel; Flyveblad, fra LaRouchePAC, 16. april, 2018 – Mandag, den 16. april, portrætterer Washington Post præsident Donald Trump som værende omgivet af et forræderisk udenrigspolitisk team, der konstant og konsekvent lyver for ham om Rusland og om skridt, dette team har taget i præsidentens, og i jeres, navn, imod Rusland og Kina. WP forsøger at hævde, at Trumps nationale sikkerhedsstab iscenesatte et paladskup imod ham med hensyn til Rusland og Syrien, og at Trump tabte denne kamp. 

Men præsidenten handlede omgående imod forræderne omkring ham. Han forkastede udnævnelsen af Nikki Haleys assistent, aldrig-Trumperen Jon Lemer, til en national sikkerhedspost, for Mike Pence. Det Hvide Hus annoncerede, at nye sanktioner mod Rusland, baseret på Ruslands støtte til Syrien, og som Nikki Haley promoverede blot i går, blev kaldt tilbage. Det blev offentligt meddelt, at præsident Trump stadig ønsker at mødes med Vladimir Putin, men en dato er endnu ikke fastlagt.

Samtidig pralede den franske præsident over for hele verden med, at det var ham, der narrede præsident Trump til at udføre et missilangreb mod Syrien, som herved genoplivede selve Hillary Clinton/Obama-doktrinerne for regimeskifte, som det amerikanske folk, helt rigtigt, afviste i valgene i 2016. Dette sætter blot scenen for et voldsomt, politisk bagslag for Frankrigs præsident.

Med tågen fra sidste uges handlinger, der nu letter, bliver flere aspekter af vores nuværende situation meget, meget klarere. Alt imens angloamerikanerne er ved at falde over deres egne fødder for på tåbelig vis at erklære, at de har fået Trump manøvreret ind i et bur, så står det meget klart, at deres proklamerede sejr er en Pyrrhussejr, som udgør arrogante vrangforestillinger og kun er midlertidige. De opførte sig ansvarsløst, og muligheden for et bagslag er enormt og revolutionerende for verden, hvis det amerikanske folk nu går sammen med Lyndon LaRouches krav om at »annullere Det britiske Imperium«. På intet tidspunkt, siden Franklin Roosevelt erklærede sin plan om at gøre en ende på britisk kolonialisme, har det anglo-hollandske imperium været så sårbart og eksponeret. Her er de relevante træk af vores nuværende situation:

1. Svindelnummeret med det kemiske angreb i Syrien; svindelnummeret med Skripal-forgiftningen i Storbritannien, samt det britiskinspirerede kup mod vores præsident, er alle en del af én og samme, britiske, strategiske pakke. Storbritannien er nu, sammen med sin mangeårige puddel Frankrig, ude efter at anføre den vestlige verden i at udfordre Rusland og Kina, der påstås at praktisere noget, der skulle hedde »totalitær kapitalisme«. Her er, hvordan den britiske imperieskriverkarl Allister Heath beskrev det britiske motiv for forgiftnings-svindelnumrene i Salisbury og i Syrien, i londonavisen Sunday Telegraph den 14. marts:

»Vi har brug for en ny verdensorden, der kan gå op imod totalitære kapitalister i Rusland og Kina … En sådan alliance … ville på dramatisk vis ændre den globale magtbalance og gøre det muligt for de liberale demokratier, endelig at kæmpe tilbage. Det ville give verden den form for robuste institutioner, der kræves for at holde Rusland og Kina tilbage … Storbritannien må have en ny rolle i verden: at opbygge et sådant netværk ville være vores perfekte mission.«

På den anden side af vandpytten, som de siger, udkom der, nøjagtig samtidigt, en tilsvarende, stiftende erklæring fra 68 tidligere embedsmænd i Obama-administrationen, der har dannet en gruppe ved navn National Security Action, og som tilsigter at sikre Donald Trumps afsættelse og angreb mod Rusland og Kina.

2. Russerne siger nu, at de har uigendrivelige beviser for, at de Hvide Hjelme, en hjælpeorganisation, der er associeret til al-Qaeda og modtager finansiel støtte i millionklassen af den britiske regering og U.S. AID, iscenesatte det kemiske angreb i Douma, Syrien, på direkte tilskyndelse fra London. Beviserne omfatter fotografier og aflytninger. Samtidig har et uafhængigt, schweizisk laboratorium, der samarbejder med OPCW, fastslået, at den gift, der blev brugt på Skripal og datter, var noget, der hedder BZ, et stof, der aldrig blev udviklet i Rusland, men som i stedet har hjemme i både USA’s og UK’s programmer for kemiske våben. Disse påstande er helt i overensstemmelse med uafhængige analyser, som LaRouchePAC har fremskaffet i løbet af de seneste 10 dage. (Se: ’Der var intet kemisk angreb i Syrien’  og ’Assads kemiske våben: Endnu et britisk eventyr for børn’ ).
3. Der er allerede i Storbritannien en enorm, folkelig reaktion, som kommer fra Labour-partiet og Brexit-bevægelsen, mod disse løgne. De sammenligner meget passende de »klassificerede« beviser for forgiftningssvindelnumrene med de løgne, der førte til den katastrofale Irakkrig. På samme måde gik de glemte amerikanere her i USA, der valgte Trump til at afslutte dette nonsens, sammen med LaRouchePAC og protesterede højlydt imod det syriske angreb hele sidste uge. Denne protest trak efter alt at dømme verden væk fra en balanceren og poseren på kanten af atomkrig, anstiftet af Storbritannien, Frankrig og deres kolleger i det Demokratiske Parti og blandt de neokonservative i USA.
4. En hoveddrivkraft bag denne situation er det forestående finanskollaps af finanscentrene på Wall Street og i City of London. Langt fra at praktisere ’totalitær kapitalisme’ er Kina, sammen med Rusland, midt i et projekt for massivt byggeri af infrastruktur og økonomisk udvikling, der har vundet tilslutning fra over 100 andre nationer i verden. Det udgør det største infrastrukturbyggeprojekt, menneskeheden nogensinde har påtaget sig, og det har det udtrykkelige formål at gøre en ende på fattigdom og hæve levestandarden på hele planeten. Kina og Rusland afsætter også betydelige andele af deres budget til rumforskning og fundamentale, videnskabelige opdagelser. Dette er den form for »at tænke stort«, som vi i USA plejede at praktisere. Det giver genlyd af det Amerikanske System for Politisk Økonomi. »Totalitær kapitalisme« er det ikke. Hvis præsident Trump accepterer Kinas invitation til at slutte USA til Bælte & Vej Initiativet, vil det snarere blive det Anglo-hollandske Imperium, og ikke Donald Trump, der henvises til historiens skraldespand.
5. Situationen er fortsat fuld af farer. Nikki Haley og John Bolton har forpligtet USA over for en militær respons, når som helst, en terrorist i Syrien kan iscenesætte endnu et falsk kemisk angreb. Ukraine er et andet muligt trigger point, der kunne bruges af dem, der er involveret i forræderi mod vort land og vor præsident. Det står nu ligeledes klart, at en desperat Robert Mueller er ude på at gøre Donald Trumps advokat til statens bevis imod hans egen klient, en taktik, den beskidte Mueller gentagne gange har anvendt. Muellers taktik har måske denne gang fjernet det Sjette Tillæg til den Amerikanske Forfatning. Mueller er desperat, fordi Russiagate er sprængt i stykker, Comey er en fiasko og hele afdelinger af Obamas Justitsministerium nu konkurrerer om at afsløre hinandens forbrydelser.

Så med tågen, der letter, finder vi faktisk os selv på randen af en sejr. Spørgsmålet vil blive afgjort af den amerikanske befolknings mod til at kræve, og handle for, en afslutning af dette kup, en afsløring af de perfide, britiske løgne og en insisteren på at komme videre med genopbygningen af landet, og af planeten. Lyndon LaRouche har gentagne gange advaret imod pragmatisme i netop denne situation. Med et citat af apostlen Paulus, minder LaRouche os om, at »Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.«[1] (Paulus’ brev til efeserne, kap. 6, v. 12.) Vær en kraft for retfærdigheden og det gode.

(Det engelske Flyveblad kan downloades her)

Foto: Den syriske præsident Assad og den russiske præsident Putin i Syrien, december, 2017. Photo: Kremlin.ru

[1] Den danske oversættelse iflg. Bibelselskabet.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 15. april, 2018 – Hvor kom dette raketangreb mod Syrien fra? Gå tilbage til Allister Heath, redaktør af londonavisen Sunday Telegraph. Husk hans artikel i Daily Telegraph fra 14. marts, kort tid efter nyheden om Skripal-sagen, med overskriften, »Glem NATO. Vi må have en ny, global alliance til at bekæmpe totalitære kapitalister i Rusland og Kina«. Han sluttede:

»En sådan alliance ville være det største skift i geopolitik, siden skabelsen af FN. Det ville på dramatisk vis ændre den globale magtbalance og gøre det muligt for de liberale demokratier, endelig at kæmpe tilbage. Det ville give verden den form for robuste institutioner, der kræves for at holde Rusland og Kina tilbage … Storbritannien må have en ny rolle i verden: at opbygge et sådant netværk ville være vores perfekte mission.«

Husk, at han bogstavelig talt skrev dette den selv samme dag, hvor 68 tidligere embedsmænd i Obama-administrationen offentliggjorde deres aktionskomite, ved navn National Security Action, der har to formål – at sikre Trumps impeachment, og at angribe Rusland og Kina.

Vi må konstant sætte i perspektiv, hvor dette kommer fra. På dette punkt – hvor det kommer fra – står det faktisk meget svagt. For, det er ikke alment accepteret blandt befolkningen, på trods af mediernes hjernevask, 24 timer i døgnet – hvilket virkelig er bemærkelsesværdigt. En dyb splittelse har vist sig i den såkaldte Trump-koalition omkring opgivelse af ideen om, at vi ikke længere skal gennemføre krige for regimeskifte. Og beviserne, med hensyn til det, man har fremlagt som grundlaget for disse angreb, er rene, britiske svindelnumre. Vi har et job at udføre, for i dybden at oplyse den brede befolkning om, at briterne har gjort dette før, som med Irakkrigen – som virkelig giver resonans hos præsidenten. Vi må sørge for, at den opposition, der er opstået internt i kredsen omkring Trump, bliver større. Vi fører ikke et juridisk angreb mod den forfatningsmæssige ret til at føre krig, men derimod et angreb mod briternes mål her og mod det faktum, at dette er et angreb mod det, som Rusland og Kina sluttelig repræsenterer med hensyn til en ny måde at have relationer i verden på – og mod ikkeeksistensen af beviser. De synes midlertidigt at have indfanget præsidenten – selv om: hvordan kan han være vidende om, at kuppet imod ham er britisk, og alligevel ikke se, at den udenrigspolitiske ende af dette ligeledes er britiskkontrolleret og ligeledes tilsigter at drive ham ind i en fælde? – For, målet er præcis det, som Allister Heath forklarede: at genetablere Det britiske Imperium imod Rusland og Kina og samtidig smide Donald Trump på historiens askebunke.

Vi må benytte alle midler for at forklare dette til folk, så de forstår det, samtidig med, at vi identificerer, hvor koalitionen, som støtter denne ondskab, ikke holder sammen. I mellemtiden må vi bruge situationen til at virkeliggøre 2018-kampagnen for at sikre fremtiden for LaRouches Fire Love, fordi der ikke findes nogen på den aktuelle, amerikanske scene, der har den fjerneste idé om, hvad man skal gøre for fremtiden. De to partier, som sådan, står for krig og FBI. Vi må gå tilbage til LaRouches erklæring på hans 90-års fødselsdag, hvor han viser, at vi er de mennesker, som kan samle folk omkring det, der virkelig behøves, uden at referere til disse forældede, politiske partier.

Krigen er nu her i USA, såvel som i Frankrig og Storbritannien. Vi må intervenere i denne polariserede situation for at styrke de folk, der har en fornemmelse af aspekterne i dette. Vi ønsker at få en intelligent debat om de britiske løgne og andre vigtige aspekter af dette. Der foregår en kamp omkring fortolkningen af, hvad der foregår. Jo mere, vi taler med folk, der allerede er vidende, og får dem oplyst og får dem til højt at udtale, hvad det er, der er nødvendigt, desto bedre – dette er ekstremt vigtigt.

En ny erklæring fra LaRouchePAC vil blive udgivet i løbet af mandagen, den 16. april.

Foto: Himlen over Damaskus tidligt lørdag, 14. april, med affyring af jord-til-luft missiler som svar på USA’s lancering af et angreb mod Syrien med forskellige mål i den syriske hovedstad.   

Leder fra LaRouchePAC, 11. april, 2018 – Ti tusinder af eksemplarer af LaRouchePAC’s hasteerklæring, »Nu er det nok; Ring til Kongressen og din senator og sig til dem, at de skal lukke Robert Mueller ned, STOP BRITERNES FREMSTØD FOR KRIG« er blevet uddelt og e-mailet i hele landet i de seneste 48 timer. Kredse omkring præsident Trump i særdeleshed bliver advaret om faren. Den totalt gennemskuelige fabrikering af en falsk historie om kemiske våben i Syrien fra de britiske aktiver inden for de jihadistiske netværk, de »Hvide Hjelme«, og som savner ethvert bevis eller endda motiv på vegne af Syrien og Rusland, er blevet brugt til at drive præsident Trump væk fra at udføre sine erklærede planer: at blive venner med Rusland og Kina og trække de amerikanske styrker ud af Syrien og afslutte de sindssyge og folkemorderiske krige for »regimeskifte«, én gang for alle.

Den indflydelse, som LaRouchePAC’s intervention har haft, bør ikke undervurderes. Erklæringen påpeger krigshysteriet og det åbenlyse FBI-raid mod Trumps personlige advokat, under direktion af Robert Mueller, og understreger: »Disse to uhyrlige begivenheder er totalt relateret. Med mindre I nu rejser jer sammen med os, er dette land i alvorlig, alvorlig fare. Det direkte forsøg på at afpresse denne præsident ind i den krig, han blev valgt til at stoppe, er blevet optrappet ud over enhver forstand.«

Præsident Trump har tilsyneladende forstået budskabet – at krigsprovokationerne styres af de samme britiske aktiver, der styrer Russiagate-kuppet imod ham. Selv om han skrev et krigerisk tweet her til morgen, der sagde, at missilerne snart ville flyve, og som fordømte Rusland og Assad for det angivelige angreb med kemiske våben, så fulgte han hurtigt derefter op med endnu to tweets, der sagde, at der »ikke er nogen grund til« den aktuelle alvorlige krise mellem USA og Rusland, og at de to nationer må arbejde sammen om både økonomiske og strategiske spørgsmål. Trump konkluderer: »Meget af det onde blod med Rusland skyldes den Falske & Korrupte Ruslands-efterforskning, under anførsel af de totalt Demokratiske loyalister, eller folk, der arbejdede for Obama. Mueller er den mest inhabile (undtagen Rosenstein, der underskrev FISA & Comey brevet). Intet ’aftalt spil’, så de går amok!«

Præsident Putin talte besindigt med nye udenlandske ambassadører, der ankom til Moskva i dag, og sagde: »Tilstanden i verden giver grund til bekymring. Situationen i verden bliver mere kaotisk, men vi håber ikke desto mindre, at sund fornuft sluttelig vil sejre, og at internationale relationer vil komme ind på en konstruktiv kurs, og at hele det globale system vil blive mere stabilt og forudsigeligt … Med hensyn til Rusland, så vil vi fortsætte med konsekvent at tale for en styrkelse af global og regional sikkerhed og stabilitet og fortsætte med strengt at overholde vore internationale forpligtelser og opbygge et samarbejde med vore partnere på en konstruktiv og respektfuld måde, vejledt af internationale juridiske standarder og FN’s charter. Vi vil fremme verdens positive, fremadskuende dagsorden og arbejde for at sikre menneskehedens vedvarende udvikling, fremgang og velfærd.«

Denne »fremadskuende dagsorden« er nu blevet vedtaget af flertallet af verdens nationer i form af deltagelse i den Nye Silkevej, der er initieret af Kina, og i forsvaret af suverænitet over udenlandsk sponsorerede terrorister – det være sig fra saudierne eller briterne eller de britiske aktiver i USA. At forene verden i den Nye Silkevejsånd, for at afslutte fattigdom og krig, er ikke længere en drøm – det nye paradigme er inden for rækkevidde, hvis Det britiske Imperiums døende uhyre, samt dets finansmagter, endelig kan stedes til hvile og således befri verdens befolkning til at arbejde i harmoni. Det britiske folk er selv i stigende grad klar over denne kendsgerning, med befolkningen, og endda MP’er fra både Labour og Tory’erne, der fordømmer Tony Blairs og Theresa Mays løgnagtige fremstød for krig, baseret på de samme løgne om masseødelæggelsesvåben, som Blair brugte til at lancere Irakkrigen, moder til den nuværende elendighed og det nuværende kaos i hele Sydvestasien.

Spred LaRouchePAC’s erklæring overalt, og mobilisér folk af god vilje i hele verden til at gå sammen med os i dette beslutningens øjeblik, for hele menneskehedens fremtid.

10. april, 2018 – Den tidligere britiske premierminister og anstifter af præsident George W. Bush’ krig mod Irak, Tony Blair, optrådte på BBC, hvor han krævede, at Theresa Mays regering »støttede præsident Donald Trump« med bombninger og missilangreb mod Syrien. Med rapporteringen af Blairs krav, forudsagde Londons tabloidaviser selvsikkert »et missilangreb mod Syrien inden for få timer«. Alt dette, mens det var tydeligt, at Trump-administrationen endnu ikke havde truffet beslutning om angreb mod Syrien.

Blair svarede interviewerens spørgsmål om parlamentets godkendelse af et britisk luftangreb ved at hævde, at dette ikke ville være nødvendigt »blot for et bombardement fra luften«; da han blev udfordret, forklarede han blot dette ved at tilføje, at »folk føler, der er en forskel«.

Lederartiklen i londonavisen Times fra 10. april opfandt en endnu mere kunstfærdig »alliancedækning« for sit krav om krig. »Theresa May var under pres fra ministre og allierede for at gå med i et amerikanskledet militærangreb mod Assad-regimet, med Frankrig, der satte tempoet for gengældelse for det mistænkte kemiske angreb«, lød lederen og placerede således krigsfremstødet alle mulige andre steder undtagen dér, hvor det faktisk ligger, nemlig i London. Med hensyn til Mays »ministre«, så anbefalede én af dem, udenrigsminister Boris Johnson, afgjort britiske luftangreb mod Syrien. Johnson skulle angiveligt have ringet til fungerende amerikanske udenrigsminister John J. Sullivan den 10. april for at briefe ham om nødvendigheden af krig.

Times gik endnu videre for at sløre sit krigshyl: »Med Storbritannien, der forbereder muligheder, inklusive anvendelsen af Tomahawk-missiler, advarede seniorfolk om, at det løb risikoen for at miste indflydelse i Washington til Frankrig, hvis det afviste en anmodning fra præsident Trump om at deltage i et gengældelsesangreb.«

Foto: Tidligere britiske PM Tony Blair optrådte 10. april på BBC og forklarede, at det ikke var nødvendigt med parlamentets godkendelse af et luftangreb mod Syrien til forskel fra ’folk på jorden’, da folk følte »der var en forskel«.

Leder fra LaRouchePAC, 10. april, 2018 – Det betyder ingenting, om så 10 Rod Rosenstein’er i Justitsministeriet »godkendte« de ekstensive FBI-raids mod præsident Trumps personlige advokat; beskyttelsen fra det fjerde og femte tillæg til USA’s Forfatning bliver fjernet fra den amerikanske præsident. Målet er at fjerne præsidenten fra embedet; og det umiddelbare mål, og den umiddelbare fare, er krig med Syrien og Rusland.

USA’s Forfatning bliver tilsidesat med det formål at tage magten over udenrigspolitikken, og selve det Ovale Kontor, fra præsident Trump og føre USA tilbage til Bush’ og Obamas status for »evindelig krig« og »krig for regimeskifte«. De amerikanske vælgere overlades til hjælpeløst at se til – med mindre de handler nu, i stort antal.

Hele optrapningen af dette »juridiske mord« på præsident Trump er den særlige anklager, og korrupte, tidligere FBI-direktør, Robert Muellers værk. Mueller har nu langt, langt overskredet sit mandat til at efterforske valget i 2016, fordi denne »Russiagate-efterforskning« er mislykkedes. Hans mål er nu at anklage præsidenten for hvad som helst for at bringe ham til fald. Mueller overgav ganske enkelt opgaven med at udføre disse raids mod Trumps advokat Michael Cohen til New Yorks distriktsanklager. Denne distriktsanklager, udnævnt af Trump, er allerede blevet tvunget til at redde sig selv – retsforfølgelsen af Cohen er returneret til Mueller, der vil forsøge at tvinge præsidentens personlige anklager gennem 25 år til at vende sig mod Trump.

Hvis Donald Trump var en saudisk prins, ville Robert Mueller nu beskytte ham. Hvis han var administrerende direktør for banken Wells Fargo, ville Mueller nu forhandle en aftale om ikke at retsforfølge igennem med ham. Men Donald Trump er præsident for USA og er imod de britiske geopolitikeres politikker for konstant krig.

Dette nye angreb på præsidenten og Forfatningen fulgte efter Trumps forsøg på, for 10 dage siden, at beordre det Nationale Sikkerhedsråd og Generalstabscheferne til at trække USA’s militær tilbage fra Syrien. Muellers angreb er direkte knyttet til svindelnummeret med angrebet med kemiske våben i Syrien, et svindelnummer udført af den britiskdirigerede, såkaldte organisation for først responderende redningsfolk, de »Hvide Hjelme«, der samarbejder med jihadi-terroristerne i Syrien.

Da præsident Trump, i marts 2017, sagde, at »regimeskifte i Syrien er ikke vores mission«, fandt det iscenesatte angreb med kemiske våben mod børn i byen Khan Sheikoun sted, for at få ham til at skifte mening, og den britiske forsvarsminister overbeviste USA’s forsvarsminister James Mattis om at angribe Syrien med krydsermissiler. Mattis har for nylig indrømmet, at der ikke fandtes nogen beviser. Nu, da præsident Trump siger, »Vi forlader snart Syrien«, iscenesætter de Hvide Hjelme endnu et angreb med kemiske våben, og Storbritannien og Frankrig kræver krig mod Syrien.

Enhver kan se, at dette – fuldstændig grundløst – kunne føre til en ny verdenskrig, som ingen kan overleve.

Denne krigspolitik er det mål, til hvilket den »juridiske lejemorder« Mueller er blevet hvervet, imod præsidenten og Forfatningen. Ledere i Kongressen, såsom senatorerne Chuck Schumer og Mitch McConnell, har reageret ved at forsvare Muellers handlinger. Ethvert medlem at Kongressen, der gør dette, bør smides ud.

LaRouche Political Action Committee mobiliserer for at stoppe Mueller, og stoppe krigsfremstødet, med en presserende national bredside, »NU ER DET NOK! Ring til Kongressen og din senator og sig til dem, at de skal lukke Robert Mueller ned og stoppe briternes krigsfremstød«. Den siger, »I 2013, da Obama truede med krig med Rusland over Syrien, intervenerede det amerikanske folk og løftede taget på Kongressen, og stoppede det. Det er, hvad vi nu har brug for … Stop fremstødet for krig, og luk Robert Mueller ned, NU!«

En af disse amerikanere, der intervenerede højlydt i 2013 for at stoppe krig med Rusland over Syrien, var Donald J. Trump.

Foto: Præsident Donald J. Trump og regeringslederne fra de Baltiske Stater. 3. april, 2018. (Official White House Photo by Joyce N. Boghosian)

Leder fra LaRouchePAC, 9. april, 2018 – Vi befinder os i en situation med rød alarm, i betragtning af mønstret for provokationer fra den britiske, geopolitiske floks side, for at optrappe konfrontationen til et punkt, hvor det udløser generel krig. Mandagens tre timer lange møde i FN’s Sikkerhedsråd reflekterer faren. Det var et frontalt sammenstød mellem UK, USA og Frankrig på den ene side, og hvis talspersoner udspyede løgne, fornærmelser og spydigheder, og Rusland og Kina på den anden. Kina talte for en diplomatisk og politisk løsning. Rusland havde anmodet om mødet, der havde titlen, »Trusler mod international fred og sikkerhed«, og truslerne lå i de vilde anklager fra ambassadørerne Karen Pierce (UK), Nikki Haley (USA) og François DeLattre (Frankrig).

Det umiddelbart foreliggende spørgsmål er den falske påstand om den syriske regerings brug af kemiske våben i Douma, 7. april. Der eksisterer ingen beviser; iscenesatte videoer, udsendt af de berygtede aktører for britisk efterretning De Hvide Hjelme, kører konstant på de store medier. På mødet i FN’s Sikkerhedsråd fordømte Haley Syrien som et »monster« for at udføre dette (fantom)-angreb med kemiske våben; hun fordømte Rusland som et »regime, der ikke kan føle skam«.

Præsident Donald Trump, der er mål for alt dette, talte til sit kabinet her til morgen og sagde, at angrebet i Douma var »grusomt«, og »hvis de [Syrien, Rusland] er uskyldige«, hvorfor vil de så ikke give folk lov til at gå ind og bevise det«. Faktisk sagde både den russiske og den syriske ambassadør til Sikkerhedsrådet: send efterforskningsteams ind omgående. Lige med det samme. Kom i morgen.

Men, som i Skripal-sagen, og som med tidligere, ubegrundede anklager imod den syriske regering om kemisk krigsførelse, så er sandheden irrelevant for dem, der anklager.

Det er pointen. Dette aktuelle svindelnummer er ikke nogen separat begivenhed, men er en begivenhed i et mønster af provokationer i en sindssyg, igangværende strategi for konfrontation, der sætter hele planeten i fare. Er tankegangen den, at det ville være bedre at føre krig nu, snarere end senere, fordi det ville være mindre »kostbart«? Der har for ikke længe siden været en RAND-undersøgelse, som præcist hævdede dette vanvid. Der er galninge, der er tilbøjelige til at tænke på denne måde, især efter den russiske præsident Putins annoncering den 1. marts af nye våbentyper, og som, i stedet for at blive set som begrundelse for nødvendigheden af ægte forhandlinger om international sikkerhed, ses som en slutspilsmanøvre.

Den russiske ambassadør Vasilij Nebenzia talte strengt til sine modparter i FN’s Sikkerhedsråd, »Jeg vil stille det retoriske spørgsmål: Forstår I den farlige tærskel, I bringer verden til?«

Helga Zepp-LaRouche opsummerede det mandag: vi sidder på en krudttønde. Hvis Trump går i fælden og går med i dette her, og, f.eks., en russisk soldat i Syrien bliver dræbt på en eller anden måde, befinder verden sig i akut fare for en generel krig.

Tidlig mandag morgen affyrede to israelske kampfly otte missiler mod et mål i Syrien, en flyvebase i Homs, som indtil for nylig blev brugt af russiske styrker. Det syriske luftforsvar skød fem missiler ned, men tre ramte målet og dræbte 14 mennesker, inkl. tre iranere. Ingen russere blev ramt. Israel gav ikke Rusland noget forhåndsvarsel; Israel informerede imidlertid Det Hvide Hus. Hvad sker der nu?

Præsident Trump, der mandag nat skulle mødes med militærrådgivere, gentog om morgenen, at han er 24 til 48 timer fra at beslutte, hvad han vil gøre mht. anklagerne om syrisk giftgas. Han og den franske præsident Emmanuel Macron talte i telefon søndag og sagde, de ville koordinere deres respons, sammenholdt med det, der sker i FN’s Sikkerhedsråd mandag, og udstede deres handleplaner dagen efter, eller kort tid derefter.

Samtidig med, at alt dette finder sted, rykkede FBI mandag ud med endnu et træk mod Trump, på vegne af den britiske Trumpgate-operation, med et raid om morgenen mod Michael Cohens kontor i New York City; Michael Cohen, der er mangeårig personlig advokat for præsident Trump.

I USA kommer der nu nogle responser, inkl. et åbent brev i dag til forsvarsminister James Mattis fra pensionerede oberst i hæren, Pat Lang, der kræver en kompetent efterforskning af, hvad det var, der skete i Douma, med det formål, ikke at blive offer for »et omhyggelig konstrueret propaganda-svindelnummer«. Blandt kongresmedlemmer advarede Thomas Massie (R-KY) om, at kun Kongressen har retten til at beslutte en militæraktion, såsom i Syrien. Han angreb hårdt ideen om »evindelig krig«.

Vær i højeste alarmberedskab; rød alarm. Dette er meget alvorligt. Kontakt alle med sandheden.

Se den nye Erklæring fra LaRouchePAC: »Nu er det Nok!«  

Leder fra LaRouchePAC, 8. april, 2018 – Londonmedierne og de britiskskabte »Hvide Hjelme« har i løbet af de seneste 24 timer lanceret et nyt, groft svindelnummer, et »angreb med kemiske våben mod et hospital i Douma«, Syrien, som krigspropaganda rettet mod den amerikanske præsident Donald Trump. Selv om militære efterretningseksperter gennemskuede svindelen, og russiske regeringsfolk havde forudsagt det nøjagtigt, var dagens overskrift i Sunday Telegraph typisk for den britiske fest, »Donald Trump fordømmer Vladimir Putin, efter syriske kemiske angreb dræber dusinvis«. Samtidig indrømmede Reuters og BBC, som var kilden til den opflammende historie, at de ikke havde nogen beviser på, at et kemisk angreb havde fundet sted, bortset fra rapporter og (særdeles tvivlsomme) videoer, der var sendt af den jihadisktiske gruppe, Jaish al-Islam, og de pro-terroristiske »Hvide Hjelme«.

Helga Zepp-LaRouche sagde her til morgen, at dette nye svindelnummer, der følger umiddelbart efter den svigtende, britiske krigspropaganda over sagen med Skripal-forgiftningen, er ekstremt farlig for verden – men kan slås tilbage.

Hun bemærkede ligeledes, at denne propaganda ligger nøjagtig på linje med den åbenlyse opstand, der nu anstiftes mod præsident Trumps offentlige ordre til en snarlig afslutning af amerikanske militæroperationer i Syrien, som det står at læse i Washington Posts lederartikel for søndag, forsiden.

»Storbritannien gennemfører ikke den ene førkrigs-propagandaoperation [Skripal forgiftningsanklagerne], for dernæst at stoppe, når dette svigter og ikke frembringer fuld og hel konfrontation«, sagde Zepp-LaRouche. »Nej, det optrapper den selv samme mobilisering for førkrigs-propaganda. Hvis dette ikke stoppes omgående, kan det få meget alvorlige konsekvenser, inklusive en sluttelig verdenskrig.«

Hun påpegede advarslen fra det Russiske Udenrigsministerium: »Militær intervention [dvs., et nyt missilangreb fra NATO] i Syrien under falske og fabrikerede påskud, hvor russiske militærfolk er stationeret efter anmodning fra den legitime regering, er absolut uacceptabelt og kan udløse meget alvorlige konsekvenser« – og hun påpegede ligeledes udtalelsen fra gen. Evgeny Buzhinsky (pensioneret), nu i Russisk Center for Politiske Studier (PIR-center), der på BBC anklagede Storbritannien for at lyve, som kunne føre til »virkelig krig – den sidste krig i menneskehedens historie«.

Hun pegede også på den amerikanske veteran fra amerikansk forsvarsefterretning, oberst Pat Lang (pensioneret), der kaldte disse kemiske angreb for svindelagtige »nyheder fra rebellernes propagandaapparat, af hvilket meget støttes finansielt af den britiske regerings udenrigsministerium og leveres via MI6. Hvad i alverden motiverer UK til denne djævelskhed?«

Helga Zepp-LaRouche har netop, den 7. april, talt for en Schiller Institut-konference og for udenlandsk presse i New York, hvor hun direkte placerede truslen om et nyt krak i det Londoncentrerede finanssystem som baggrunden for Londons eskalerende krigspropaganda. »Hvorfor«, spurgte hun, »er der denne dæmonisering af præsident Putin, som kommer fra samme hold som også dæmoniserer præsident Trump og præsident Xi Jinping? Dette er den samme form for tåbelighed, der førte til Anden Verdenskrig, og som meget let kunne udløse en Tredje Verdenskrig … Det, der ligger bag, er … desperation, fordi finansmagterne i City of London og hos deres kollaboratører på Wall Street klart ser, at deres system er ved at gå ned …«

»Forestil jer«, sagde hun, »hvis vi kunne mobilisere det amerikanske folk til at udøve pres på præsident Trump … og han accepterede Xi Jinpings tilbud om at samarbejde med den Nye Silkevej … og de europæiske lande ligeledes sluttelig ville indse – de fleste af dem gør det allerede – men selv de tilbageværende lande ville indse, at samarbejde med Rusland, med Kina og de andre nationer, der allerede er gået med i Bælte & Vej Initiativet – at dette ville være langt mere i deres interesse end den aktuelle kurs med britisk konfrontation med Rusland og med Kina.«

Foto:  De syriske ‘Hvide Hjelme’ under arbejdet i Arbin City. 6. feb., 2018. (Qasioun News Agency / Screen Grab)

8. april, 2018 – De store amerikanske medier og Londonmedierne er her søndag morgen fulde af den hidtil mest utrolige påstand om et massivt kemisk angreb i Syrien, som påskud for britiske, franske og/eller amerikanske angreb på Syrien, som det er Theresa Mays britiske regerings ønske, og som således truer med verdenskrig.

Da den manipulerede video med ofre og overlevende fra dette falske angreb først vistes på BBC lørdag aften, kunne man undre på, om Saddam Hussein var stået op af graven med sine masseødelæggelsesvåben, eller endda undre på, om »polske styrker har overskredet den tyske grænse« igen. Militære efterretningseksperter, ikke kun i Rusland og Syrien, men også i USA, proklamerede omgående, at det »kemiske angreb« var et svindelnummer. Ruslands Forsvarsministerium havde, så langt tilbage som 17. marts, mindst, nøjagtigt forudsagt, at en sådan operation under falsk flag ville finde sted.

Den første »rapport« om denne angivelige grusomhed – og skam ikke kun mod byen Douma, men på et hospital, selvfølgelig – kom fra den jihadistiske gruppe Jaish al-Islam, som bekæmper den Syriske Arabiske Hærs styrker og har haft kontrol over det relevante område (og hospitalet) i nogen tid. Rapporten blev udbredt af den britiskkørte, pro-terroristiske redningsorganisation »Hvide Hjelme«, der nu er blevet omdøbt til Syrisk Civilforsvar, og det besynderligt navngivne Syrisk-Amerikanske Lægeselskab i Washington, D.C. Den påstod, at et konstant stigende antal mennesker var blevet dræbt og 500 såret af et bombeangreb med kemiske våben.

Én video på BBC viste »redningsmandskab«, de fleste uden masker, der bevægede sig rundt i en korridor og videregav børn til hinanden, spulede andre med vand, osv. En anden video viste folk i alle aldre i en bunke, nogle med fråde om munden. Reuters og det Londonbaserede Syriske Observatorium tog historien op samtidig med, at de rapporterede, at de ikke kunne bekræfte noget kemisk angreb.

Rusland, som er det egentlige mål for denne teaterforestilling, havde i ugevis advaret om, at desperate jihadistiske grupper var i besiddelse af kemiske stoffer, både i et østlige Ghouta og i det nordlige Syrien, og var i færd med at planlægge hændelser med kemiske våben under falsk flag, med det formål at fremtvinge NATO-angreb mod Syrien, og mod russiske militære lokaliteter.

Præsident Donald Trump er det næste mål for briterne pga. sit ønske om at samarbejde mod terrorisme med Vladimir Putins Rusland. Søndag morgen tweetede Trump: »Mange døde, inkl. kvinder og børn, i sanseløst KEMISK angreb i Syrien. Området for grusomhederne er lukket ned og omringet af den Syriske Hær, hvilket gør det fuldstændig utilgængeligt for omverden. Præsident Putin, Rusland og Iran er ansvarlige for at støtte Dyret Assad. Stor pris at betale. Åbn omgående området op for lægehjælp og bekræftelse. Endnu en humanitær katastrofe uden nogen som helst grund. SYGT! Donald J. Trump«.

Mays britiske regering er den virkeligt mest partiske over for rapporten. Dens krav om total konfrontation med Rusland fik langt mindre end total støtte fra europæiske allierede og præsident Trump, da den anklagede Rusland for mordforsøg via nervegas på britisk jord. Storbritanniens eget laboratorium for kemiske forsvarsvåben (!) bakkede ikke op om fr. Mayhem (‘fr. Kaos’) og udenrigsminister Boris Johnson.

Det Russiske Forsvarsministerium responderede til det britiske Festspil for Mageløse Ting på følgende vis: »Svindelnumre med angreb, hvor den syriske regering angiveligt skulle anvende kloringas eller andre giftige substanser, fortsætter med at komme frem. Endnu et sådant svindelnummer, der angiveligt skulle have fundet sted, er det påståede kemiske angreb i Douma i går. Samtidig har man refereret til de berygtede NGO’er, de ’Hvide Hjelme’, der gentagne gange er taget i at handle sammen med terrorister, såvel som også andre såkaldte humanitære organisationer, baseret i Det forenede Kongerige og USA«, iflg. Sputnik i dag. Forsvarsministeriet understregede, at det gentagne gange havde advaret om mulige provokationer, der ville omfatte brugen af kemiske våben i Syrien. Disse provokationers hovedformål er at anklage de syriske regeringsstyrker for at bruge kemiske våben og retfærdiggøre en mulig militær intervention i Syrien fra udlandet, iflg. ministeriets erklæring, skrev Sputnik her til morgen under overskriften, »Moskva advarer mod udenlandsk angreb i syriske områder, hvor russiske tropper befinder sig«.

Foto: Røgskyer stiger op over Douma efter det angivelige luftangreb med kemisk gift fra den Syriske Arabiske Hær 7. april.

Leder fra LaRouchePAC, 4. april, 2018 – De britiske, imperiale Lords befinder sig i choktilstand. Deres hektiske forsøg på at redde Imperiet brasede sammen tirsdag, da forskerne på Porton Down nægtede at lyve for Imperiet – nægtede at sige, at nervegiften i Skripal-sagen kom fra Rusland. Husk, at det var David Kelly, chefen for Afdelingen for Mikrobiologi til Forsvarsformål i Porton Down og medlem af inspektionsteamet i Irak, som afslørede Tony Blairs »udmajede« dossier, der hævdede, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. Som videnskabsmand nægtede han at lyve. Kelly blev »bragt til selvmord« som resultat, og den ulovlige folkemordskrig fortsatte.

Denne gang er hverken George W. Bush eller Barack Obama til stede for at yde tilsløring af Imperiets løgne. Præsident Trump har, til de britiske og amerikanske oligarkers og pressehorers forfærdelse, nægtet at sige (eller tweete) ét ord om russernes rolle i Skripal-sagen. Han talte med Putin efter hændelsen uden at nævne den og sagde så sent som i går, at, at »komme godt ud af det med Rusland er en god ting, ikke en dårlig ting«.

Imperiet er afsløret og alvorligt såret – men endnu ikke dødt og derfor i stand til hvad som helst for at redde sit skind. I halvtreds år har Lyndon LaRouche advaret amerikanerne og andre om, at Det britiske Imperium ikke er et fænomen fra fortiden, men derimod er centrum i den finansielle udplyndring og spekulation, der har drevet det vestlige finanssystem til randen af ruin, mens det samtidigt manipulerer den »dumme kæmpe« i Washington til at udkæmpe kolonikrige på Imperiets vegne, først i Indokina og dernæst i Mellemøsten. Han har ligeledes advaret om, at Imperiet ville foretrække en global krig, selv en atomkrig, snarere end de ville se deres Imperium forsvinde.

I dag fokuserede Helga Zepp-LaRouche opmærksomheden på denne dødbringende kendsgerning. Russiagate-kampagnen kollapsede, og dens gerningsmænd i MI6 og i Obamas efterretningsteam står nu over for anklager om forbrydelser, for deres forræderiske handlinger. Dernæst lancerede Theresa Mays controllers Skripal-hændelsen og krævede, at de vestlige nationer skulle gå med i beskyldningerne mod Rusland, uden noget som helst bevis. Kun halvdelen af de europæiske nationer gik med til det, og, alt imens Trump gav sin administration lov til at udvise russiske diplomater, så lagde han ikke selv nogen skyld på russerne og annoncerede, at Moskva kunne erstatte deres diplomater.

Men nu har UK’s egne eksperter i kemiske våben afsløret de onde og farlige løgne, der kommer fra premierminister May og hendes klovn af en udenrigsminister Boris Johnson. I dag hersker der hysteri i London. Vil Imperiet ty til endnu mere desperate handlinger ved at starte en krig? Vil de bruge det forestående kollaps af den multi-billiondollar store boble i det vestlige finanssystem, som de har skabt, til at gøre dette?

LaRouches politiske platform – for en genindførsel af metoderne i det Amerikanske Økonomiske System og for videnskabeligt fremskridt i USA, og for USA’s tilslutning til den Nye Silkevej, hvor det arbejder sammen med Kina og Rusland i opbygningen af nationer i hele verden, som USA engang erklærede – må vedtages og kæmpes for nu, i dag, af alle mennesker af god vilje. Imperiet er tæt på at lide nederlag, men er farligere end nogensinde før.

Foto: Dr. David Kelly. »Begik selvmord« efter at have aflagt forklaring imod Blairs »udmajede« dossier, som førte til Irakkrigen.

Jason Ross: Ingen forstår briterne bedre end Lyndon LaRouche. Alt imens Storbritannien ikke længere hersker over havene eller verden med skibe, fly og imperiehære, så inficerer deres måde at tænke på kulturer i hele verden og former den måde, hvorpå folk analyserer og opfatter virkeligheden. Storbritannien udøver også magtfuld kontrol over verdens finanssystem gennem City of London og deres indflydelse over Wall Street. De har haft utrolig succes med at bondefange vore eliter til at være overbevist om, at amerikansk råstyrke med britisk hjerne bør kontrollere verden.

Men, hvor mange flere amerikanske liv skal ofres, og hvor mange flere ofre for unødvendige, geopolitiske krige skal dø og lide i hele verden på vegne af britiske, geopolitiske strategier, før vi udrydder dette barbariske system?

Lad os lytte til LaRouche:

Download (PDF, Unknown)

Xi Jinping har, i alle sine skrifter, i alle sine taler, understreget, at dette »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid« er baseret på total respekt for det andets lands suverænitet, total respekt for den andens samfundssystem, og der kommer ingen bestræbelse på at påtvinge noget andet land den kinesiske model. Det er ganske enkelt, at Kina har tilbudt især udviklingslandene at hjælpe dem til at overvinde deres underudvikling. Det er et win-win-samarbejde, hvilket er grunden til, at 140 lande i mellemtiden samarbejder med dette, for det er naturligvis i Kinas interesse – for det er en stor befolkning, et stort land, en meget rig kultur, 5.000 års meget rig kulturtradition, så det er et af verdens store lande, og måske endda det vigtigste, i betragtning af dets befolknings størrelse.

Men de påtvinger ikke nogen det, de anser for at være »kinesiske karaktertræk« – helt forskelligt fra de neokonservative og de neoliberale, der havde regimeskifte, ’farvede revolutioner’, eksport af ’demokrati’ og det, de kalder »menneskerettigheder«. Folk bør virkelig ikke være fordomsfulde, men bør se på det med friske øjne, selv læse Xi Jinpings taler. …

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 26. marts, 2018 – Lyndon og Helga LaRouche har hen over de seneste 35 år spillet en hovedrolle i udformningen af relationer mellem nationer til det bedre: gennem LaRouches idé til præsident Reagans Strategiske Forsvarsinitiativ (SDI) fra 1983, og gennem »LaRouche-doktrinen« for stormagtsrelationer, som ledsagede denne idé; og gennem deres kampagne fra 1989 for den »Eurasiske Landbro«, som sluttelig bidrog til Kinas Bælte & Vej Initiativ, der nu udvikler mange nationer i hele verden. Hele vejen igennem var fjenderne af disse tiltag hen mod et nyt paradigme for udvikling, City of Londons finansimperium og britisk geopolitik.[1]

Denne tidligere, hyppigt skjulte virkelighed er pludselig, på dramatisk vis, blevet åbenlys. Den britiske premierminister Theresa May og udenrigsminister Boris »bondske« Johnson har tyranniseret USA og 14 europæiske nationer ind i en eskalerende konfrontation med Rusland, der tilsigter at ødelægge stormagtssamarbejde for fremskridt gennem projekterne i Bælte & Vej, og som meget hurtigt kan føre til verdenskrig.

I går understregede Helga Zepp-LaRouche, at London har gjort dette som en reaktion på miskrediteringen af det af britisk efterretning styrede Russiagate-kupforsøg mod præsident Donald Trump. Hun sprængte den udokumenterede sag om »russisk nervegift« som værende intet andet end Russiagate fortsat, genopfundet og genoplivet. Denne sags foreløbige succes, efter at Russiagate mod Trump var slået fejl, er ekstremt farlig, sagde hun. Både Kina og Rusland vil reagere på denne ændrede, transatlantiske dagsorden.

Kina har, gennem sin præsident Xi Jinping og sine partiorganer som Global Times, indset, at Kinas fredelige opkomst, konfronteret med et sandt stormløb af britisk geopolitisk og økonomisk krigsførelse, måske ikke vil få lov at blive let eller fredelig.

Men Kina har udløst en udviklingsdynamik og hæver produktivitet og levestandarder i mange nationer, såvel som i sin egen, og bruger et nyt koncept, som Lyndon LaRouche for 30 år siden kaldte »Verdenslandbro-udviklingen«. Kinas Bælte & Vej Initiativ tiltrækker nu også nationer fra selv Vesteuropa. Dets lederskab vil ikke lade sig standse af toldkrig eller investeringsembargo; i stedet anvender det dette nye paradigme for at stoppe dem.

Som Helga LaRouche udtrykte det, så er Kina omsider i færd med at feje Londons århundredelange Malthus-politik og nulsums-geopolitik til side; og Kina erstatter det med et Nyt Paradigme for gensidig fordel for nationer, for udryddelse af fattigdom, videnskabeligt fremskridt og for »et fællesskab for en fælles skæbne«. Lyndon LaRouche har i 50 år insisteret på nødvendigheden af denne udskiftning. Hans LaRouche-bevægelse har fremlagt ammunitionen til overvindelse af angrebene mod præsident Trump, som kommer fra britisk efterretning, og for de tiltag for en økonomisk politik, der kan virkeliggøre Amerikas fremtid på den »Nye Silkevej«.

[1] Se Harley Schlangers præsentation af geopolitikken historie, fra serien, ’Hvad er det Nye Paradigme’ (video; dansk pdf.)

Foto: Præsident Donald Trump i samtale med britiske PM Theresa May under et bilateralt møde i det ovale kontor, 27. januar, 2017. Premierminister May var det første statsoverhoved, der aflagde statsbesøg i Det Hvide Hus. (Official White House Photo)

Vært Matthew Ogden: Det er i dag den 23. marts, 2018, en meget gunstig dato: Det er nemlig 35 års dagen for en meget vigtig dato, som var 23. marts, 1983, hvor præsident Ronald Reagan annoncerede vedtagelsen af det Strategiske Forsvarsinitiativ  (SDI; Strategic Defense Initiative). I dag er det et meget passende tidspunkt for at bedømme den stadigt mere presserene nødvendige vedtagelse af en ny sikkerhedsarkitektur for planeten, og den samtidige nye økonomiske arkitektur, som må ledsage den.

Vi befinder os i et meget dramatisk øjeblik i verdenshistorien, og jeg mener, at, hvis vi træder et skridt tilbage og ser på det store billede, så står det klart, at verdensordenen, som vi har kendt den i de seneste 70 år, er i færd med at undergå en total transformation. Og udfaldet af de strategiske kampe, der raser netop nu, både på den nationale scene her i USA, men især på den globale scene; udfaldet af disse strategiske kampe vil afgøre menneskehedes historie i mange generationer fremover.

Med de begivenheder, der har fundet sted i løbet af de seneste tre uger, siden den russiske præsident Vladimir Putin den 1. marts annoncerede, at Rusland havde udviklet en helt ny generation af strategiske våben, baseret på avancerede fysiske [principper], og som er i stand til at gennemtrænge alle kendte forsvarssystemer, har vi set, hvor dramatisk nødvendigt det er, med det presserende i en sådan ny sikkerhedsarkitektur. Ikke én, der bygger på Mutually Assured Destruction (MAD; garanteret gensidig ødelæggelse), men derimod én, der bygger på win-win-overlevelse og økonomisk fremskridt for alle nationer på denne planet; nødvendigheden heraf bliver i stigende grad mere presserende. Jeg vil gerne fremhæve, hvad præsident Putin selv sagde i denne tale 1. marts til den føderale forsamling:

Han sagde:

» … lad os sætte os ved forhandlingsbordet og sammen udtænke et nyt og relevant system for international sikkerhed og bæredygtig udvikling for menneskelig civilisation. … Dette er et vendepunkt for hele verden og for dem, der er villige til, og i stand til, at forandre sig; de, der handler og går fremad, vil tage føringen.«

http://en.kremlin.ru/events/president/news/56957

Men, snarere end klart og nøgternt at vurdere denne ændrede, strategiske virkelighed, med denne game-changing tale af Ruslands præsident, og besvare dette tilbud for at forhandle, med hans ord, »et nyt og relevant system for international sikkerhed og bæredygtig udvikling for menneskelig civilisation«, for endelig at bringe denne nihilistiske dødsspiral med stadigt mere dødbringende masseudslettelsesvåben til en afslutning; snarere end at gøre dette, har briterne og deres såkaldte »partnere« i Europa forsøgt at oppiske en generel støtte til en krigskonfrontation mod Rusland ved anvendelse af det, Labour-partiets leder, Jeremy Corbyn, meget korrekt karakteriserede som det, han kaldte »fejlbehæftet efterretning« og »uvederhæftige dossiers« af den type, som blev brugt til at retfærdiggøre invasionen af Irak. Og som Jeremy Corbyn advarede om, så bør vi ikke »affinde os med en ny Kold Krig … og en intolerance over for dissens som under McCarthy-perioden«.

Som Helga Zepp-LaRouche i går understregede i sin internationale webcast, så har briterne og Theresa May, i deres forsøg på at gennemtvinge en sådan krigsprovokation, overspillet deres hånd. Deres metoder og deres mål står nu afsløret for hele verden at se. På trods af Theresa Mays bestræbelser på at presse præsident Trump over i et hjørne, hvor han ikke ville vove at forsøge at tage skridt, der ville gøre det muligt for ham at honorere sin forpligtelse til at forbedre relationerne med Rusland; snarere end at lade sig blive bakket ind i et hjørne, som Helga Zepp-LaRouche sagde, så udmanøvrerede præsident Trump imidlertid hele operationen ved at tage telefonen og ringe til præsident Putin og lykønske ham med genvalget og hans næste periode som Ruslands præsident, og fortsatte med en meget sober diskussion mellem de to statsoverhoveder om nogle af de meget vigtige, fælles bestræbelser og fælles udfordringer, som disse to nationer, USA og Rusland, sammen konfronteres med; og som, hvis vi fik lov at gøre det, vi kunne arbejde sammen om at løse, såsom krisen i Syrien; såsom muligheden for et totalt gennembrud for fred på Koreahalvøen; såsom den igangværende situation i Ukraine; og meget signifikant, såsom at forhindre et nyt våbenkapløb.

Umiddelbart efter denne telefonsamtale, blev pressen, som I kan tænke jer, hysterisk, og Det Hvide Hus’ pressesekretær Sarah Sanders holdt en pressekonference i briefing-værelset i Det Hvide Hus, hvor hun ikke mindre end et halvt dusin gange understregede den absolutte betydning af at opretholde en dialog mellem USA og Rusland på lederskabsniveau, omkring fælles interesser og fælles udfordringer.

Jeg vil afspille nogle eksempler på nogle at disse gentagne udtalelser fra Sarah Sanders på denne pressebriefing i Det Hvide Hus.

Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet:

SARAH SANDERS:  We want to continue to have a dialogue with
Russia, and continue to talk about some of the shared interests
we have, whether it’s North Korea, Iran, and particularly as the
President noted today, slowing the tensions when it comes to an
arms race, something that is clearly important to both
leaders….
We want to continue to have dialogue so that we can work on
some of the issues that concern both countries, and we’re going
to continue to do that, while also continuing to be tough on a
number of things….
The President once again has maintained that it’s important
for us to have a dialogue with Russia so that we can focus on
some areas of shared interests…
These are conversations that sometimes take place, and
certainly the President finds there to be an importance in having
that dialogue with Russia so that we can talk about some of the
big problems that face the world….
We disagree with the fact that we shouldn’t have
conversations with Russia.  There are important topics that we
should be able to discuss, and that is why the President’s going
to continue to have that dialogue.
Again the focus was to talk about areas of shared interests.
We know that we need to continue a dialogue.  It’s important for
a lot of the safety and security of people across the globe.  We
would like to be able to work with them on things like North
Korea, on Iran, and also both countries shared interest in
lowering the tensions when it comes to an arms race, recognizing
that that’s not the best thing for either country, and so we want
to be able to have those conversations and that was the point of
today’s call…. [end video]

OGDEN:  So, that’s a very clear message, obviously.  Now, on
the same day, President Trump himself reiterated exactly the same
points in a couple of tweets that he posted, and I would like to
just read you those tweets.  He said:
“I called President Putin of Russia to congratulate him on
his election victory (in past, Obama called him also).  The Fake
News Media is crazed because they wanted me to excoriate him.
They are wrong!  Getting along with Russia (and others) is a good
thing, not a bad thing.”
“They can help solve problems with North Korea, Syria,
Ukraine, ISIS, Iran, and even the coming Arms Race.  Bush tried
to get along, but didn’t have the ‘smarts.’  Obama and Clinton
tried, but didn’t have the energy or chemistry (remember RESET).
PEACE THROUGH STRENGTH!” he concludes.
Now of course that final phrase is a quotation directly from
President Ronald Reagan.   And this direct reference is a very
timely one, and perhaps is not merely a coincidental one:  As I
said, today, March 23rd, is the 35th anniversary of one of the
groundbreaking moments in modern history, and it’s one which
completely reshaped the global, strategic geometry at that time,
and which remains immediately relevant all the way up to the
present day.
That moment, March 23rd, 1983 was representative of a
complete shock, a shock wave which was felt around the world.
This was the surprise announcement by President Ronald Reagan at
the conclusion of a live, national television broadcast which was
an address to the nation, nominally on national security.  But
what President Reagan did at the conclusion of that broadcast, to
the surprise of almost all of his leading advisors in the White
House even, was to announce what came to be known as the
Strategic Defense Initiative, or SDI, what President Reagan
called a “vision of the future, which offers hope.”
In the speech, what President Reagan did was that he
committed the United States to a crash program, a crash
scientific program for the development of advanced technologies
which would be based on new physical principles to
(quote/unquote) “free the world from the threat of nuclear war.”
And so, in so doing, President Reagan completely overthrew the
ideology of retaliatory nuclear deterrence through the threat of
instantaneous, total nuclear response in the event of the
detection of a nuclear attack against the territory of the United
States.  This was what was so-called Mutually Assured Destruction
(MAD).
President Reagan completely rejected the very premise of
Mutually Assured Destruction and in so doing, Reagan shocked the
world, and truly did change the course of world history.  So,
right now, why don’t we wind the clock back 35 years, and listen
to what the world heard on that night, March 23rd, 1983:

My fellow Americans, thank you for sharing your time with me
tonight.
The subject I want to discuss with you, peace and national
security, is both timely and important. Timely, because I’ve
reached a decision which offers a new hope for our children in
the 21st century…
The defense policy of the United States is based on a simple
premise: The United States does not start fights. We will never
be an aggressor. We maintain our strength in order to deter and
defend against aggression — to preserve freedom and peace.
Since the dawn of the atomic age, we’ve sought to reduce the
risk of war by maintaining a strong deterrent and by seeking
genuine arms control. “Deterrence” means simply this: making
sure any adversary who thinks about attacking the United States,
or our allies, or our vital interests, concludes that the risks
to him outweigh any potential gains. Once he understands that, he
won’t attack. We maintain the peace through our strength;
weakness only invites aggression.
This strategy of deterrence has not changed. It still works.
But what it takes to maintain deterrence has changed. It took one
kind of military force to deter an attack when we had far more
nuclear weapons than any other power; it takes another kind now
that the Soviets, for example, have enough accurate and powerful
nuclear weapons to destroy virtually all of our missiles on the
ground. Now, this is not to say that the Soviet Union is planning
to make war on us. Nor do I believe a war is inevitable — quite
the contrary. But what must be recognized is that our security is
based on being prepared to meet all threats.
There was a time when we depended on coastal forts and
artillery batteries, because, with the weaponry of that day, any
attack would have had to come by sea. Well, this is a different
world, and our defenses must be based on recognition and
awareness of the weaponry possessed by other nations in the
nuclear age….
Now, thus far tonight I’ve shared with you my thoughts on
the problems of national security we must face together. My
predecessors in the Oval Office have appeared before you on other
occasions to describe the threat posed by Soviet power and have
proposed steps to address that threat. But since the advent of
nuclear weapons, those steps have been increasingly directed
toward deterrence of aggression through the promise of
retaliation.
This approach to stability through offensive threat has
worked. We and our allies have succeeded in preventing nuclear
war for more than three decades. In recent months, however, my
advisors, including in particular the Joint Chiefs of Staff, have
underscored the necessity to break out of a future that relies
solely on offensive retaliation for our security.
Over the course of these discussions, I’ve become more and
more deeply convinced that the human spirit must be capable of
rising above dealing with other nations and human beings by
threatening their existence. Feeling this way, I believe we must
thoroughly examine every opportunity for reducing tensions and
for introducing greater stability into the strategic calculus on
both sides….
Wouldn’t it be better to save lives than to avenge them? Are
we not capable of demonstrating our peaceful intentions by
applying all our abilities and our ingenuity to achieving a truly
lasting stability? I think we are. Indeed, we must.
After careful consultation with my advisors, including the
Joint Chiefs of Staff, I believe there is a way. Let me share
with you a vision of the future which offers hope. It is that we
embark on a program to counter the awesome Soviet missile threat
with measures that are defensive. Let us turn to the very
strengths in technology that spawned our great industrial base
and that have given us the quality of life we enjoy today.
What if free people could live secure in the knowledge that
their security did not rest upon the threat of instant U.S.
retaliation to deter a Soviet attack, that we could intercept and
destroy strategic ballistic missiles before they reached our own
soil or that of our allies?
I know this is a formidable, technical task, one that may
not be accomplished before the end of this century. Yet, current
technology has attained a level of sophistication where it’s
reasonable for us to begin this effort….
I clearly recognize that defensive systems have limitations
and raise certain problems and ambiguities. If paired with
offensive systems, they can be viewed as fostering an aggressive
policy, and no one wants that. But with these considerations
firmly in mind, I call upon the scientific community in our
country, those who gave us nuclear weapons, to turn their great
talents now to the cause of mankind and world peace, to give us
the means of rendering these nuclear weapons impotent and
obsolete.
Tonight, consistent with our obligations of the ABM treaty
and recognizing the need for closer consultation with our allies,
I’m taking an important first step. I am directing a
comprehensive and intensive effort to define a long-term research
and development program to begin to achieve our ultimate goal of
eliminating the threat posed by strategic nuclear missiles. This
could pave the way for arms control measures to eliminate the
weapons themselves. We seek neither military superiority nor
political advantage. Our only purpose — one all people share —
is to search for ways to reduce the danger of nuclear war.
My fellow Americans, tonight we’re launching an effort which
holds the promise of changing the course of human history. There
will be risks, and results take time. But I believe we can do it.
As we cross this threshold, I ask for your prayers and your
support.
Thank you, good night, and God bless you. [end video]

OGDEN:  That was 35 years ago today.
Now, just as a side note, incidentally, President Trump is
not ignorant of this history.  In 1999, far before he ever was a
candidate for President, in a an interview with none other than
Wolf Blitzer on CNN, President Trump actually addressed what he
thought of as the necessity for the Strategic Defense Initiative,
but also the necessity for sitting down and having talks to work
out the tensions between the United States and Russia.  Here’s
just a quick quote from President Trump.  He said:
“As far as nuclear is concerned, this country, us, we need a
shield….”
Wolf Blitzer said, “A Strategic Defense Initiative?”
And Trump affirmed that, saying, “Because Russia is
unstable. We need a missile defense shield.  People used to
criticize Reagan, but now it’s very developable.  We need a
shield…. We need a change.  The ABM Treaty was 1972.  Who knew
what technology would develop?  We have to sit down with the
Russians and many others.”
So, that was just a side note.  That was Nov. 28, 1999.  But
as I think you can see, now-President Trump remains committed to
that inclination to sit down with the Russians and many others —
North Korea, for example; and to resolve these nuclear threats.
If you just go back again to that date in 1983, this was 35
years ago.  In President Reagan’s own words, he said that what he
announced that night would, indeed, change the course of world
history; and it did.  And, it took most of the world completely
by surprise.  But, it didn’t come out of nowhere, and this
history is very important for viewers to understand.
Let me just read you a portion of what Lyndon LaRouche had
to say at that time.  This is a statement that he issued the
morning following that historic speech, so this is from March 24,
1983.  What Mr. LaRouche had to say was the following:
“Only high-level officials of government, or a private
citizen as intimately knowledgeable of details of the
international political and strategic situation as I am
privileged to be, can even begin to foresee the Earth-shaking
impact the President’s television address last night will have
throughout the world…. [T]he words the President spoke last
night can never be put back into the bottle. Most of the world
will soon know, and will never forget that policy announcement.
With those words, the President has changed the course of modern
history.
“Today I am prouder to be an American than I have been since
the first manned landing on the Moon. For the first time in 20
years, a President of the United States has contributed a public
action of great leadership, to give a new basis for hope for
humanity’s future to an agonized and demoralized world. True
greatness in an American President touched President Ronald
Reagan last night; it is a moment of greatness never to be
forgotten.”
So that was Lyndon LaRouche, March 24, 1983.  Now, as
LaRouche alluded to in that statement, he was no bystander or
casual observer of the events of that night President Reagan
announced the SDI.  In fact, the grand idea behind what Reagan
announced that night, came directly from none other than Lyndon
LaRouche himself.  I would like to play for you a brief excerpt
of Mr. LaRouche, in his own words, speaking about the background
to what had shocked the world that night — March 23, 1983.  This
is taken from a video that LaRouche PAC published about ten years
ago, back in 2008, on the 25th anniversary of the SDI speech.
The video was titled “A Brief History of Lyndon LaRouche’s SDI.”
So, let’s listen to what Mr. LaRouche had to say in that video.

LYNDON LAROUCHE

:  I had been organizing the SDI
operation, including initially from 1977, long before it was
called an SDI.  I was the one who said, “We’re going to make a
project of this thing.”  So, I adopted this and stated this as my
program in 1979, when I was running as a Presidential candidate.
Then, I had this conservation with Reagan, and then as a
follow-up after he was President, we had a follow-up with various
people in the Reagan circle; including his National Security
Council.  I was working with the head of the National Security
Council on this operation, and with people from the CIA and this
and that.  I was sworn to this and sworn to that, so I was doing
the whole thing.  The SDI was my work, which they liked.  And
there was a faction, including the President, who liked it.  He
liked it because he was against, he always hated Henry Kissinger;
and he hated Henry Kissinger particularly because of the
so-called “revenge weapons.”  The idea that you build super
weapons, and if somebody throws a bomb at you, you obliterate the
planet.  That is not considered a good defense, and he was
against that.  When he saw from experts that what I was saying
was accepted experts — military and others — and this was
French intelligence, the leadership of the Gaullist faction in
France; this was the leadership of the German military; this was
the leadership of the Italian military, and all over the world.
So, I was the creator of the SDI.  Reagan liked it, he adopted
it.  I was creating the thing in direct cooperation during the
entire period, with the cooperation of the National Security
Council and the heads of the CIA.  People recognized that I was
right; I had the scientific capability and knowledge to do it,
and we were doing it.

OGDEN:  So, that’s the story in Lyndon LaRouche’s own words.
That is merely the tip of a very fascinating iceberg.  We
encourage you to watch that full video that I cited that that
excerpt was taken from.  But also, to visit the page on the
LaRouche PAC website which gives you the full background of this
story.  As you can see there, the link is larouchepac.com/sdi.
That gives you this full, historic background.  But as you heard
Mr. LaRouche say there in that video clip, this effort on his
part to craft the idea of what then became adopted by the
President of the United States in the form of the SDI, this
effort went all the way back to the mid-1970s.  Here’s an image
of a campaign pamphlet which was commissioned by Lyndon LaRouche,
titled “Sputnik of the ’70s: The Science behind the Soviets’ Beam
Weapon.”  In this pamphlet, Lyndon LaRouche called for an
international crash program to develop a space-based missile
defense system based on new physical principles.  A Manhattan
project-style mission which would provide the economic driver to
fuel global development.  The pamphlet proposed .”.. Long-range
economic and scientific collaboration with the Soviet Union,
among other nations, which would eliminate the danger of world
obliteration,” and it emphasized .”.. Tremendous revolutionary
industrial implications available to this nation and the world if
the political will of the United States forces a recommitment to
technological progress in the form of an International
Development Bank and its national concomitant Third National
Bank.”
So, as you can see, Lyndon LaRouche’s idea of this missile
defense system, was always framed around the idea of not
unilateral defense systems, but rather, a joint missile defense
and joint scientific and economic collaboration between the
United States and the Soviet Union.  To do so, would be to
unleash the revolutionary industrial and economic implications of
such technological breakthroughs as the basis for a new
international, economic order; something which he had been
involved in all the way back to at least 1971 when he first
issued the proposal for a new International Development Bank —
the so-called IDB.  So you can see in LaRouche’s idea, the kernel
of what became the SDI, always had with it a new international
security architecture, overthrowing this entire reign of terror
of Mutually Assured Destruction and revenge weapons.  But
concomitantly, a new international economic order, which would be
driven by the revolutionary, unprecedented economic boom that
would come out of the progress associated with such technological
breakthroughs around these new physical principles in the
collaboration of US and Soviet scientists to develop this joint
missile defense to make International Ballistic Missile and
nuclear war impotent and obsolete.
The history is as fascinating as it is extensive.  Here is
not the time or the place to go through every single aspect of
this history; but the full background, again as I said is
available on that webpage — larouchepac.com/sdi.  But if you
fast forward from that pamphlet “Sputnik of the ’70s” all the way
to the lead-up into the 1980 Presidential campaign in which
Lyndon LaRouche himself was a candidate for President of the
United States.  Let’s take a look at a picture here of Lyndon
LaRouche meeting face-to-face with then-candidate Ronald Reagan
at a candidates’ forum that took place in Concord, New Hampshire.
During this face-to-face meeting and in several other
opportunities to interface with the Reagan campaign team, Lyndon
LaRouche presented this idea, in principle and in detail.
Following Reagan’s victory and his election, Lyndon LaRouche and
representatives of his organization, were brought in for meetings
with first the Reagan Presidential transition team, and then with
leading members of the National Security Council and Reagan’s
intelligence community.  They discussed LaRouche’s idea for this
new strategic doctrine, and the related scientific and energy
policies that would go along with it.  So, Lyndon LaRouche
commissioned numerous reports and campaign pamphlets promoting
this idea.  As you can see here, this is from {Fusion}; this is a
special report titled “Directed Energy Beams; A Weapon for
Peace.”  Here’s the next one; this is an edition of the
{Executive Intelligence Review} magazine from November 30, 1982.
Again, before the March 23, 1983 announcement of the SDI.  This
was titled “Beam Weapons: The Science to Prevent Nuclear War.”
Here’s another one; this is a pamphlet.  “How Beam Weapon
Technologies Can Reverse the Depression.”  So, all along, this
was always an economic idea from Lyndon LaRouche’s standpoint.
As you can see, being an American at this point, in the years
preceding the 1980 Presidential election and then coming out of
Reagan’s victory, 1980, ’81, ’82, the idea of this Beam Defense
system which would be based on new physical principles, was
associated — including in the popular mind — it was associated
with Lyndon LaRouche.  And it had been associated with Lyndon
LaRouche for at least half a decade prior to Reagan’s historic,
groundbreaking speech.
The morning after Reagan’s March 23rd address, the media was
scrambling to try to find experts to interview to explain what it
was that Reagan had presented the night before.  Naturally, they
had to turn to representatives of the LaRouche organization.
Here’s a photograph of Paul Gallagher, who was at that time
Executive Director of the Fusion Energy Foundation, appearing on
CBS’ Evening News program on March 24, 1983 — the day following
Reagan’s address — to explain the science behind Reagan’s policy
that had been announced the evening before.
Immediately following Reagan’s address to the nation, Lyndon
LaRouche launched a mass educational campaign to educate the
American people as to what their President had just presented.
He published and commissioned the publication of numerous mass
circulation reports to inform the American people and also
policymakers on the details of how such a program would work.
This image here is an array of different publications that were
issued by the LaRouche movement, supporting Reagan’s announcement
of the Strategic Defense Initiative and detailing the scientific,
the economic, and the military-strategic implications of the
policy.  There you can see one pamphlet — “Support the
President’s Strategic Defense Initiative; Kill Missiles, Not
People.”
As should be very clear, Lyndon LaRouche was in a leading
position of authority following this groundbreaking announcement,
and the influence that his ideas had come to wield put him in a
position of real power inside the political structure of the
Presidency of the United States.  He used that influence to
launch and to escalate on his campaign to completely reorganize
the entire international economic and strategic architecture of
the planet.  Let’s take a look at a document that Lyndon LaRouche
released exactly one year following Reagan’s March 23, 1983
announcement of the SDI program.  This was called “The LaRouche
Doctrine:  Draft Memorandum of Agreement between the United
States and the USSR.”  This was published March 30, 1984.  Let me
read you some excerpts from what Lyndon LaRouche published under
this title “The LaRouche Doctrine.”  He begins by saying:
“The political foundation for durable peace must be: a) The
unconditional sovereignty of each and all nation-states, and b)
Cooperation among sovereign nation-states to the effect of
promoting unlimited opportunities to participate in the benefits
of technological progress, to the mutual benefit of each and all.
“The most crucial feature of present implementation of such
a policy of durable peace is a profound change in the monetary,
economic, and political relations between the dominant powers and
those relatively subordinated nations often classed as
‘developing nations.’ Unless the inequities lingering in the
aftermath of modern colonialism are progressively remedied, there
can be no durable peace on this planet.
“Insofar as the United States and Soviet Union acknowledge
the progress of the productive powers of labor throughout the
planet to be in the vital strategic interests of each and both,
the two powers are bound to that degree and in that way by a
common interest. This is the kernel of the political and economic
policies of practice indispensable to the fostering of durable
peace between those two powers.
.”.. [T]he general advancement of the productive powers of
labor in all sovereign states, most emphatically so-called
developing nations, requires global emphasis on: a) increasing
globally the percentiles of the labor force employed in
scientific research and related functions of research and
development … b) increasing the absolute and relative scales of
capital-goods production and also
the rate of turnover in capital-goods production; and c)
combining these two factors to accelerate technological progress
in capital-goods outputs.
“Therefore, high rates of export of such capital-goods
output to meet the needs of developing nations are indispensable
for the general development of so-called developing nations: Our
common goal, and our common interest, is promoting both the
general welfare and promoting preconditions of durable peace
between our two powers….
“By supplying increased amounts of high-technology capital
goods to developing nations, the exporting economies foster
increased rates of turnover in their own most advanced
capital-goods sectors of production….
“The importer of such advanced capital goods increases the
productive powers of labor in the economy of the importing
nation. This enables the importing nation to produce its goods at
a lower average social cost, and enables it to provide
better-quality and cheaper goods as goods of payment to the
nations exporting capital goods.
“Not only are the causes of simple humanity and general
peace served by such policies of practice; the arrangement is
equally beneficial to exporting and importing nations….
.”.. [T]he general rate of advancement of the productive
powers of labor is most efficiently promoted by no other policy
of practice.”
Then a little later in the report, he reviews the situation
of strategic tensions between the USSR and the United States.  He
says:
“Since the rupture of the wartime alliance between the two
powers, U.S. military policy toward the Soviet Union has passed
through two phases. The first, from the close of the war until a
point beyond the death of Joseph Stalin, was preparation for the
contingency of what was sometimes named ‘preventive nuclear war.’
The second, emerging over the period from the death of Stalin
into the early period of the administration of President John F.
Kennedy, was based on the doctrines of Nuclear Deterrence and
Flexible Response …
“From approximately 1963 until approximately 1977, it might
have appeared, as it appeared to many, that the doctrines of
Nuclear Deterrence and Flexible Response had succeeded in
preserving a state of restive peace, something called ‘détente,’
between the two powers. This appearance was deceptive; during the
period 1977-83, there was an accelerating deterioration in the
military relationships between the two powers….
“Beginning shortly after the inauguration of President Jimmy
Carter, the deterioration of the military situation
accelerated….
“In response to this direction of developments, the U.S.
public figure Lyndon H. LaRouche, Jr. proposed that both powers
develop, deploy, and agree to develop and deploy ‘strategic’
defensive, anti-ballistic-missile defense based on ‘new physical
principles.’ This proposal was issued publicly by LaRouche
beginning February 1982; he proposed to U.S.A., Western European,
and Soviet representatives that the development and deployment of
such strategic defensive systems be adopted policy, as a means
for escaping from the ‘logic’ of Nuclear Deterrence….
.”.. The true solution must be found in the domain of
politics and economics, and the further shaping of military
relations between the powers must produce military policies by
each coherent with the direction of development of the needed
political and economic solutions….
“On the part of the United States of America, the government
is committed to avoiding all colonial, imperial, or kindred
endeavors in foreign policy, and to establish, instead, a growing
community of principle among fully sovereign nation-states of
this planet. This shall become a community of principle coherent
with the policies of the articles of this draft memorandum. If
any force should endeavor to destroy that community of principle,
or any member of that community of sovereign nations, the United
States will be prepared to defend that community and its members
by means of warfare, should other means prove insufficient. With
respect to the Soviet Union, the government of the United States
offers the Soviet Union cooperation with itself in service of
these principles, and desires that the Soviet Union might enter
fully into participation within that community of principle….
“Under these conditions, provided that all nations share in
development of the frontiers of scientific research, in
laboratories, and in educational institutions, all nations will
be made capable of assimilating efficiently the technological
by-product benefits of the military expenditures on systems
derived from application of ‘new physical principles.’
“To lend force to this policy, the powers agree to establish
new institutions of cooperation between themselves and other
nations in development of these new areas of scientific
breakthrough for application to exploration of space.
“To this purpose, the powers agree to establish at the
earliest possible time institutions for cooperation in scientific
exploration of space, and to also co-sponsor treaty-agreements
protecting national and multinational programs for colonization
of the Moon and Mars.
“At some early time, the powers shall enter into
deliberations, selecting dates for initial manned colonization of
the Moon and Mars, and the establishment of international space
stations on the Moon and in the orbits of Moon and Mars, stations
to be maintained by and in the common interest and use of space
parties of all nations.
“The powers jointly agree upon the adoption of two tasks as
the common interest of mankind, as well as the specific interest
of each of the two powers: 1) The establishment of full economic
equity respecting the conditions of individual life in all
nations of this planet during a period of not more than 50 years;
2) Man’s exploration and colonization of nearby space as the
continuing common objective and interest of mankind during and
beyond the completion of the first task. The adoption of these
two working-goals as the common task and respective interest in
common of the two powers and other cooperating nations,
constitutes the central point of reference for erosion of the
potential political and economic causes of warfare between the
powers.”
That was known as the “LaRouche Doctrine,” published March
30, 1984.  As you can see, what Lyndon LaRouche outlined in that
document was the basis for exactly what we’re calling now a new
international economic and strategic architecture.  In fact, the
one requires the other.  You cannot have a new strategic
architecture without resolving what Lyndon LaRouche characterized
as the root causes behind the conflict between these nations; the
persisting inequalities between nations.  And you cannot have the
kind of cooperation needed for the common, mutual economic
development and the application of these groundbreaking new
physical principles and the technologies that are derived from
those, without the establishment of a new international economic
order.  Elsewhere in that document, Mr. LaRouche described
exactly how such an economic order must take place; with fixed
exchange rates between currencies, massive credits — both
domestically within countries for the upgrading of the
technological and infrastructure platforms within those nations
— but also, international credit treaty agreements in the form
of what he originally described in 1971 as the International
Development Bank, or the IDB.
As you can see, and I think any astute reader of that
document now, almost 35 years later, that document laid the basis
for what we now see as the so-called “win-win” new economic
paradigm.  This idea of the common benefit of all; mutual
cooperation for joint development; the upgrading of the so-called
“developing” nations, which were still suffering under the
effects of colonialism and post-colonial policy.  So, when
President Xi Jinping of China speaks about “win-win” economic
development and a new community of nations with a shared destiny,
I think that the echoes couldn’t be more clear of what Lyndon
LaRouche himself was describing at that time in the middle of the
1980s, almost 35 years ago today.  When Xi Jinping offers the
United States to join this new “win-win” system, the Belt and
Road Initiative, which is already resolving these persisting
inequalities that the world has been suffering, such as in Africa
or Central and South America.  Or, when President Putin offers to
“sit down at the negotiating table and devise together a new and
relevant system of international security and sustainable
development for human civilization,” we should reflect on what
was laid in that document.  That LaRouche Doctrine now almost 35
years ago today, in the wake of that history-changing
announcement by President Ronald Reagan, at which he called a
spade a spade.  The world could no longer survive under the
dictatorship of Mutually Assured Destruction; that reign of
terror that President Kennedy characterized as the Sword of
Damocles hanging by the slenderest of threads over every man,
woman, and child on this planet, threatening nuclear
annihilation.  What Lyndon LaRouche characterized at that moment
as the “LaRouche Doctrine” is the principle behind the new
economic and new security architecture which must be adopted on
this planet today.  Not as a recipe, not taking everything
exactly as it was said, because clearly of course, the world has
changed; and we must apply the principles that lay at the root of
exactly what Lyndon LaRouche had in mind when he proposed the
Strategic Defense Initiative and when he proposed the subsequent
LaRouche Doctrine, and apply those to evolve necessarily to fit
the specific conditions of today.
One thing that Lyndon LaRouche alluded to explicitly in that
document, was the need for joint cooperation in the colonization
and exploration of space.  In fact, that is the form that the
idea of a revived SDI has actually been taken.  The proposal for
not an SDI, but what’s now called an SDE — the Strategic Defense
of Earth — to literally re-tool the strategic nuclear weapons
with these massive payloads that have been accumulated by the
United States, Russia, also other nations — China and India and
other nations.  To re-tool those nuclear weapons and also the
delivery systems, these high-power intercontinental ballistic
missiles, and also the new technologies that Russia has just
announced.  To re-tool these technologies and have what were
offensive weapons become defensive tools against asteroids and
other threats to planet Earth which we may encounter from outer
space.  While this was proposed under that name, the SDE, by
certain individuals inside Russia about five years ago,
coinciding with the 30th anniversary of the original SDI speech.
What this originally actually came out of, had its origins in the
late 1980s and the early 1990s with the scientist Dr. Edward
Teller.  Teller was actually one of the leading scientific
advisors of President Reagan in the 1980s around the SDI
initiative, but following the collapse of the Soviet Union, Dr.
Edward Teller travelled to Russia and visited some of the leading
science cities that had been involved in developing nuclear
weapons and their delivery systems.  He met with some of the
leading former Soviet scientists, the Russian scientists, and
proposed exactly this.  He proposed the idea of the United States
and Russia saying the Cold War is over; let’s now cease this
policy of aiming our nuclear missiles one against the other, and
let’s now aim them against the common threats that mankind as a
whole faces.  Especially with the latest news of an asteroid
which poses a credible threat — what’s called a “non-zero
threat” — to the Earth in the foreseeable future, which was
just discussed in the  media over the past week, this proposal is
all the more timely and all the more relevant today.
So, what I’d like is to just play an excerpt from Helga
Zepp-LaRouche’s international webcast that she delivered
yesterday.  She takes up exactly this idea, so here’s an excerpt
from Helga Zepp-LaRouche.

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  I think that the SDI proposal,
which was absolutely not what the media made out of it, calling
it “Star Wars,” and things like that, the SDI proposal of my
husband, Lyndon LaRouche was an absolutely farsighted vision of a
New Paradigm!  And if you read the relevant papers about it,
especially the proposed draft for a dialogue among the
superpowers, which was published one year later, which you can
find in the archives or in the newer {EIR}s. This was a vision
where both superpowers would develop together, new physical
principles which would make nuclear weapons obsolete.  And I
think what Putin announced on March 1st in terms of new physical
principles applied for new weapons systems, is absolutely is in
this tradition. And Putin also asked, now they have to sit down
and we have to negotiate and put together a new security
architecture, including Russia, the United States, China, and the
Europeans.
This was all envisioned by my husband in this famous SDI
proposal, and it was a very far-reaching to dissolve the blocs,
NATO and the Warsaw Pact,  to cooperate instead among sovereign
republics, which is exactly what the New Silk Road dynamic today
represents. And it was also the idea to use a science-driver in
the economy to use the increased productivity of the real economy
for a gigantic technology transfer to the developing sector, in
order to overcome their underdevelopment and poverty.
And this is what we’re seeing today, also, in the
collaboration between China, Russia, and the countries that are
participating in the Belt and Road Initiative.
So I think, in a certain sense, part of this danger of peace
breaking out, that there is right now the very vivid tradition
and actualization of that tradition of the SDI, and I think we
should circulate this proposal by my husband again.  I think we
should enlarge it to become the SDE, the Strategic Defense of the
Earth, because it was just discovered that very soon, another big
asteroid is already taking course on the planet Earth. So we need
to move quickly to the common aims of mankind, and all countries
should cooperate and be a shared community for the one future of
humanity.
This is the New Paradigm which I think is so obvious.  I
mean, if you look at the long arc of history, we {have} to
overcome geopolitics and we have to move to a kind of cooperation
where we put all our forces together to solve those questions
which are a challenge to all of humanity — nuclear weapons,
poverty, asteroids — there are so many areas where we could
fruitfully cooperate — space exploration is one of them.  And I
think we are in a very fascinating moment in history, but we need
more active citizens.  So please contact us, work with us, and
let’s together make a better world.

OGDEN:  So, that was Helga LaRouche’s call to action, and I
think that’s a perfect concluding point for our webcast today, as
we observe this very auspicious date — March 23rd — the 35th
anniversary of President Reagan’s groundbreaking speech
announcing the Strategic Defense Initiative.  Let’s take that
kind of sense of victory and the optimism that indeed, ideas can
change the course of history, and consolidate this New Paradigm;
this new security architecture and new economic architecture for
the planet.  The opportunity is greater than it ever has been
before; but the need is ever more dire.
Thank you for joining me, and please stay tuned to larouchepac.com.

Leder fra LaRouchePAC, 21. marts, 2018 – Det britiske Imperium har, med truslen om sin endelige død, udløst et desperat kneb i denne måned og uden nogen beviser hævdet, at Rusland havde brugt nervegas til at angribe Sergei og Yulia Skripal på britisk jord. London opfordrede sine betroede allierede – og først og fremmest, USA – til at støtte op omkring dets onde, geopolitiske planer for krig mod Rusland, og sandsynligvis også Kina, og hvis formål er at bevare deres imperieopdeling af verden i Øst og Vest. Dette kneb har trods alt virket så ofte i fortiden. Som the Lord’s elsker at sige: Britisk hjerne og amerikansk råstyrke kan bevare Imperiet, selv om den tid, hvor Britannia herskede over bølgerne, for længst er forbi.

Men, verden har ændret sig. Snarere end pligtskyldigt at følge den »særlige relation« med Moderlandet, ringede præsident Donald Trump i stedet tirsdag, 20. marts, til præsident Vladimir Putin. Lederne af USA og Rusland holdt en værdig, langvarig diskussion om nødvendigheden af, at disse to store nationer, sammen med Kina under Xi Jinpings kompetente lederskab, kan og må gå i gang med at løse de mange eksistentielle kriser, som menneskeheden står overfor. Voksne mennesker, der diskuterer den virkelige verden og præsterer reelt lederskab for en verden, der er bragt ud på randen af et atomart holocaust og globalt, økonomisk kaos af det fejlagtige lederskab, der præsteres af Londons Lord’s og deres satrapper i Europa og Amerika.

Sammen har præsidenterne Trump, Putin og Xi allerede demonstreret, at terrorisme kan besejres, og at verdensøkonomien, gennem økonomisksamarbejde i den Nye Silkevejsånd, kan bringe alle folkeslag ind i et fremgangsrigt og harmonisk paradigme for menneskelig udvikling.

For en gangs skyld må Perfide Albion stå alene, og det bliver i stigende grad åbenlyst for hele verden, at de intet ståsted har. I halvtreds år har Lyndon LaRouche advaret amerikanerne om, at britisk geopolitik og britiske monetære politikker var i færd med at drive USA og verden mod økonomisk ødelæggelse, alt imens USA fører kolonikrige på vegne af Imperiet. Den kendsgerning, at præsident Trump har helliget sig genindførelsen af det Amerikanske System, som Lyndon LaRouche (stort set alene) har været fortaler for i det forgangne halve århundrede samtidig med, at han erklærer, at stormagterne Rusland, Kina og USA må være venner, betyder, at Det britiske Imperium står over for den endelige død.

Dette er selvfølgelig grunden til, at britisk efterretning lancerede Russiagate-kupforsøget mod præsident Trump. Denne kampagne kollapser nu, og dens gerningsmænd afsløres som forrædere, sammen med de korrupte medieselskaber, der har fået et apoplektisk anfald over Trumps opringning til Putin. Med et stærkt svækket Russiagate har præsident Trump vundet styrken til at gennemføre sine oprindelige, diplomatiske planer, som verden så det tirsdag, 20. marts, en dag, som vil gå over i historien. Gennemførelsen af det Amerikanske Systems økonomiske politikker, som fremlægges i LaRouches Fire Love, haster ligeledes, med det forestående kollaps af finansboblen, som kan underminere det nye paradigme.

Tiden er inde til at handle. Verden ser nu Det britiske Imperium for det, det er, og ligeledes alternativet til det, i form af den Nye Silkevej, som skaber en fælles bestemmelse for fremskridt og samarbejde for alle nationer. Fokusér alle bestræbelser på dette strategiske mål. Tillad ingen afledninger. Sejren er for hånden.

Foto: US Marines øver dekontamineringsprocedurer, april 2013. (arkivfoto, US DoD)

http://newparadigm.schillerinstitute.com/

Facaden, der har dækket for de århundredlange metoder, som de britiske imperieeliter har brugt for at opretholde deres kontrol, er i færd med at blive revet i stumper og stykker, og deres desperation er blevet særdeles synlig nu, hvor de agerer åbenlyst, i deres eget navn! Dette er en kæmpebrøler, idet selv de, der fornægter eksistensen af Det britiske Imperium, nu kan se, at London åbenlyst står i spidsen for et fremstød for krig. I de seneste par dage er de irrationelle tirader mod Rusland fra Theresa May og Boris Johnson blevet mere og mere skingre og demonstrerer klart deres frygt for, at de er ved at miste kontrollen.

Konsolideringen af lederskabet i Rusland og Kina omkring præsidenterne Putin og Xi står i grel kontrast til sammenbruddet af de regerende partier i det transatlantiske område, med begyndelse i Brexit. De fortsatte indikationer på, at præsident Trump går ind for samarbejde med Rusland og Kina snarere end geopolitisk konfrontation, forhøjer hysteriet i London. Alt imens en krig fortsat er en reel mulighed pga. britiske provokationer, så er det også højst tænkeligt, at det, vi hører, er et kollapsende imperiums dødsrallen.

Som Helga Zepp-LaRouche gentagent har understreget, så er det Nye Paradigmes »win-win«-fremgangsmåde, centreret omkring Kinas Nye Silkevejspolitik, ustoppelig. Hør med på torsdag, når Helga fremlægger sin enestående analyse af, hvad der nu må til, stedt over for Londons optrappede fremstød for krig, for at høste fordelene for menneskeheden af et Nyt Paradigme, baseret på økonomisk samarbejde på den største skala i menneskets historie.

Leder fra LaRouchePAC, 19. marts, 2018 – Den britiske regerings nu dagligt eskalerende konfrontation med Rusland er drevet af de mest korrupte motiver og tilsigter frem for alt at trække USA ind i – det, der kunne blive krig, endda en »krig uden overlevende«.

I løbet af de seneste 48 timer er tre nye »narrativer« om angivelige russiske angreb mod Storbritannien blevet sendt ud af London, som konstant optrapper og forandrer den oprindelige, udokumenterede anklage om, at Rusland – og dernæst, russere efter præsident Putins personlige ordre – forsøgte at myrde en MI6-dobbeltagent i England. Og de britiske medier har gjort en dristig »militær udfordring af Rusland« ud af en øvelse med britiske ubåde, læsset med amerikanske atommissiler, sammen med amerikanske atomubåde under polarisen.

Hvilke motiver har den britiske udenrigsminister Boris Johnson, der ser ud, og agerer, som »Col. Blimp« fra tegneserien fra Første Verdenskrig, og Theresa May, der blev premierminister ved et tilfælde, og som har den stilling, Johnson troede, ville blive hans? De er imperialister af en finansiel og geopolitisk London-orden, som, forventer de, vil blive håndhævet militært af USA.

De ser denne geopolitiske orden blive erstattet af Kinas nye paradigme for samarbejde mellem stormagter for alle nationers fremskridt og deres befolkningers produktivitet: Bælte & Vej Initiativet med nye infrastrukturprojekter og udryddelse af fattigdom. De ønsker Kina holdt tilbage, Bælte & Vej sat under City of Londons regler; men de kan ikke få det til at ske. De ønsker Kinas allierede Rusland konfronteret og endda udfordret til kamp.

De konfronteres selv med utilfredse britiske befolkninger og en determineret og bredt støttet leder i Labours Jeremy Corbyn, som bekæmper deres geopolitiske politikker og City of Londons finansielle, imperiale bankcentrums finansielle forbrydelser. De ønsker Corbyn tjæret som en »håndlanger for Kreml« af tabloidpressen, og drevet ud.

De ser fortsat stærk modstand mod Londons geopolitik fra præsident Donald Trump. Efter 18 måneders nonstop angreb på Trump, der har deres udspring i britiske efterretningstjenester, som sigter på at knække ham eller fjerne ham, går han stadig ind for samarbejde mellem stormagterne og vinder støtte i den amerikanske befolkning.

De står meget snart over for endnu et krak i London-Wall Street-kabalen, værre end i 2007-08. Det britiske Imperiums svar på denne trussel har altid været krig.

På trods af hysterisk støtte i de store medier, så har de »nye Churchills« fra London ikke det momentum, de forestiller sig, for krigskonfrontation. Ikke engang i UK – men, for dem er det, at køre USA, altid det, der tæller mest.

Det, der nu er afgørende, er, at præsident Trump og USA vælger tilbuddet fra Kina, Bælte & Vej Initiativet, og lader dets paradigme for produktiv, økonomisk fremskridt dryppe lidt på os.

Skattelettelser og afregulering af Wall Street har ikke genoplivet, og vil ikke genoplive, amerikansk vækst fra dens lange stagnation, og heller ikke udfylde USA’s enorme infrastrukturunderskud. Det vil derimod de tiltag, som stifter af EIR, Lyndon LaRouche, har foreslået, med begyndelse i Glass/Steagall-loven til at bryde Wall Street op. Disse tiltag, som omfatter den første, statslige kreditinstitution, USA har haft siden Franklin Roosevelts Reconstruction Finance Corp., har til formål at slutte USA til et globalt samarbejde mellem suveræne nationer for »menneskehedens fælles mål«.

Det betyder at vælge Kinas fremskridt til, og Storbritanniens krig fra.

Foto: Vladimir Putin og Theresa May diskuterede spørgsmål af fælles interesse for Rusland og Storbritannien. Hangzhou, Kina, 4. september, 2016 (Kreml).  

Leder fra LaRouchePAC, 18. marts, 2018 – I sin artikel den 17. marts, skrevet til den tyske avis Neue Solidarität, der udkommer ugentligt, advarede Schiller Instituttets stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche om, at vestlige lederes kapitulation til Det britiske Imperiums sindssyge provokationer mod Rusland har forværret den strategiske krise og forhøjet faren for krig. Vi citerer uddrag af hendes artikel her:

»Blot en enkelt dag efter, at kansler Merkel i sit embedsløfte svor at ’beskytte det tyske folk mod ondt’, støttede hun fuldt og helt den britiske regerings uansvarlige provokation mod Rusland i en fælles erklæring fra den franske, amerikanske, britiske og tyske regering. Macron, Trump, May og Merkel enedes om, at der ’ikke var nogen troværdig, alternativ forklaring’ på giftangrebet mod den tidligere dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter Yulia ud over, at Rusland var ansvarligt for det. Men denne operation er så åbenlys, at der kun er én troværdig forklaring på den: Det britiske Imperium ønsker at trække hele Vesten ind i en optrapning af en ny Kold Krig, og muligvis mere. Og fr. Merkel er med til at støtte det, uden tøven.

I mellemtiden har en række kendte eksperter påpeget, at ultimatummet på blot én dag, som Theresa May gav den russiske regering til at forklare, hvordan nervegiften ’Novichok’ kom fra Rusland til Storbritannien, er et klart brud på reglerne i OPCW [Organisationen for forbud mod kemiske våben], som også UK er medlem af. Det ville have været nødvendigt, bemærker de, at udlevere en prøve på giften til OPCW for en uafhængig efterforskning, og den anklagede part, i dette tilfælde Rusland, skulle have fået ti dage til at svare på anklagerne. Den tidligere britiske ambassadør til Usbekistan, Craig Murray, karakteriserede ’Novichok’-historien, for hvilken den britiske regering ikke har præsenteret den mindste smule bevis, som et svindelnummer i samme tradition som anklagerne om Iraks angivelige masseødelæggelsesvåben. 

(Man vil huske, at et memo fra den britiske efterretningstjeneste MI6 fremlagde dette forslag).

Murray udtalte, at chefen for UK’s eneste facilitet for kemiske våben, dr. Robin Black, i et prestigiøst videnskabeligt magasin i 2016 havde understreget, at beviserne for eksistensen af denne gift var sparsomme, og at dets kemiske sammensætning var ukendt. Ikke desto mindre påstod Theresa May, selv om Storbritannien selvsagt ikke havde nogen prøver, dvs., at de ikke havde noget, med hvilket de kunne have sammenlignet den giftige substans, som blev brugt i angrebet på Skripal, at Rusland alene bar ansvaret for det. Storbritanniens facilitet for kemiske våben ligger tilfældigvis i Porton Down, som interessant nok blot er 12 km fra Salisbury, hvor angrebet fandt sted. I betragtning af den tvivlsomme karakter af Novichoks eksistens, besluttede OPCW ikke at føje det til listen over kemiske våben.

Tingene bliver endnu mere interessante, når det kommer til Christopher Steeles rolle i denne affære. Sergei Skripal, der dengang arbejdede for den russiske militære efterretningstjeneste, blev angiveligt ’vendt’ i 1995 af en MI6-agent ved navn Pablo Miller i en operation, som blev koordineret af Steele, der dengang arbejdede i Moskva under diplomatisk dække. Da Steele ’forlod’ MI6 i 2009, stiftede han det private sikkerhedsfirma Orbis Business International, hvis varemærke er at markedsføre anklager imod Rusland i PR-stil. Et af firmaets operationer var ’Operation Charlemagne’, om den såkaldte russiske indblanding i valgene i Frankrig, Italien, Storbritannien og Tyskland, såvel som også den angivelige finansiering af Marine Le Pen, Silvio Berlusconi og partiet Alternativ for Tyskland (AfD) og en russisk kampagne for at ødelæge EU.

Men hans absolutte mesterværk som spion er kupforsøget mod Donald Trump via det aftalte spil mellem Obama-administrationens efterretningschefer, DNC [Democratic National Committee], Hillary Clintons kampagne og de britiske efterretningstjenester, og som udelukkende var baseret på det ’slibrige dossier’ om Trump, som Steele et Orbis havde fremstillet. USA’s Repræsentanternes Hus’ efterretningskomite har netop udgivet resultaterne af sin ét år lange efterforskning, som fandt, at der ikke fandt noget ’aftalt spil’ sted mellem den russiske regering og Trump-teamet.«

Senere i sin artikel nævner Zepp-LaRouche, at en anden aktør i Orbis-operationen var Andrew Wood, den tidligere britiske ambassadør til Moskva på netop det tidspunkt, hvor Skripal blev rekrutteret af Miller i en operation, der blev koordineret af Steele. Desuden var Steele selv den ansvarlige MI6-officer for anklagerne mod Rusland i sagen om den tidligere KGB-, FSB-agent Alexander Litvinenko, der døde i London i 2006.

Med andre ord, den samme kreds af ’tidligere’ MI6-agenter, der står for propagandaoperationen om angiveligt ’aftalt spil’ mellem Trump og Rusland, som nu er blevet miskrediteret som ’fake news’, var og er i centrum for Skripal-angrebet. Hvis det går som en and, rapper som en and og ser ud som en and, så er det efter al sandsynlighed at dømme, en and; dvs., en operation på vegne af britisk efterretning.

Helga Zepp-LaRouche opfordrer indtrængende Tyskland til at nægte at gå med på den hysteriske kampagne mod Rusland, og ligeledes mod Kina, og til i stedet at slutte sig til det Nye Paradigme. Hun konkluderer, at, hvis premierminister Theresa nu forestiller sig, at hun må imitere den britiske skuespillerinde Judi Dench, der spillede rollen som ’M’ i James Bond-film – den chef, som Bond rapporterede til – så er det et tilfælde af ekstremt dårlig smag. »At tillade sig selv at blive trukket ind i en konfrontation med Rusland af en sådan rollemodel, er uansvarligt.«

Foto: Genvalgte kansler Angela Merkel (højre) og britiske PM Theresa May (midten) enedes tirsdag 13. marts om, at allierede burde handle samstemmigt for at imødegå »Ruslands aggressive adfærdsmønster« efter giftangrebet på UK’s territorium af en tidligere russisk dobbeltagent, Sergei Skripal. Frankrigs præsident Emmanuel Macron (venstre), såvel som også USA’s præsident Donald Trump, har ligeledes givet deres støtte til briternes udlægning af sagen; at Rusland er den ansvarlige. (Arkivfoto).

Leder fra LaRouchePAC, 14. marts, 2018 – Først var det Tony Blairs »uvederhæftige dossier« om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, som udløste, at den ynkelige George W. Bush forvandlede hele Mellemøsten (med Obamas hjælp) til et helvedeshul af terrorister. Dernæst kom påstande om Bashar Assads brug af kemiske våben, som narrede Trump til at gennemføre et missilangreb mod en syrisk flyvebase. Så kom britisk efterretningsagent Christopher Steeles eget »uvederhæftige dossier«, der lancerede et forsøg på regimeskifte mod USA’s regering, baseret på eventyrfortællinger om Trump og Rusland. Nu erklærer Theresa May, typisk uden beviser, at der »ikke er nogen alternativ konklusion«, men at den »russiske stat« er ansvarlig for angrebet med nervegift i London-området Salisbury, »en ulovlig magtanvendelse mod Det forenede Kongerige«. Vi må alle forenes mod de onde russere, hyler May og hendes kontrollers.

Det er alt sammen selvindlysende nonsens, men der er desperation i Det britiske Imperium. I 50 år har Lyndon LaRouche dokumenteret Det britiske Imperiums historiske had mod De forenede Stater og den systemiske overtagelse af den amerikanske regerings politik gennem Wall Street og andre aktiver, i kølvandet på FDR’s død og mordet på JFK. Få lyttede. »Det britiske Imperium er dødt«, lod man os ofte vide, efterfulgt af en påstand om, at det eneste imperium i dag er Det russiske Imperium, eller Det amerikanske Imperium, afhængigt af, hvilket af Det britiske Imperiums kontrollerede miljøer, man valgte at bo i.

Men det fungerer ikke så nemt denne gang. Londonavisen Guardian viste i dag graden af panik i Imperiet. Lederartiklen lyder: »UK arbejdede hårdt hele dagen i Washington for at overtale Trump til at skubbe sit ønske om et forhold til Putin til side og indse, at Rusland var det eneste land, der havde midlerne og motivet til at søge at dræbe Skripal«, den russiske dobbeltagent for MI6, som sammen med sin datter i sidste uge blev ramt af et angreb med nervegift. Men, klynker de, »Trump tilbød kun en modstræbende accept af det britiske tilfælde, men tilskrev ikke direkte Rusland ansvaret … Det ville være et slag mod de angloamerikanske relationer, hvis Trump nægtede at acceptere den britiske efterretningsvurdering, men siden sit valg har han følt sig under belejring pga. beskyldninger om, at han havde indgået et aftalt spil med Rusland for at vinde præsidentskabet, og han mener, at tidligere, britiske efterretningsofficerer har næret disse beskyldninger.«

Det gør han så sandelig, og denne bestræbelse på at bruge løgne, brygget sammen af MI6, for at bringe hans præsidentskab til fald, er nu blevet godt og grundigt miskrediteret. De tidligere efterretningsfolk fra Obamas tid, som bragte disse britiske løgne til torvs, er blevet taget på fersk gerning i at køre et forræderisk angreb mod den amerikanske regering, og de kunne (og burde) snart havne i fængsel.

Premierminister May har heller ikke bare frit løb internt i UK. Det bliver i stigende grad sandsynligt, at leder af Labour-partiet Jeremy Corbyn ville vinde et valg, hvis det kommer dertil, som det kunne, og Torierne sakker bagud i meningsmålingerne over de forestående lokalvalg. I dag udfordrede Corbyn direkte Mays handlinger mod Rusland i parlamentet og spurgte, om hun ville følge reglerne i Organisationen for forbud mod kemiske våben, OPCW, og give Rusland prøver på den nervegift og vente de krævede ti dage. May råbte op om, at hun havde givet russerne tid nok, og at der var konsensus fra alle menige i parlamentet om, at Corbyn trådte ved siden af, og at hun ville udvise 23 russiske diplomater. Med en manøvre, der nok skal jage russerne en skræk i livet, annoncerede hun ligeledes, at kongefamilien ikke ville deltage i World Cup i Rusland.

Men de britiske oligarkers frygt er legitim. Imperiet vil ikke overleve, at USA, Rusland, Kina, Afrika, Latinamerika – og endda befolkningerne i Europa og UK – kommer sammen i det nye paradigme, repræsenteret af den Nye Silkevejsånd. Disse oligarker er villige til at løbe risikoen for en atomkrig for at forhindre dette nye paradigme, men deres tid er ved at være forbi. Dette er et øjeblik med et stort potentiale, hvis den menneskelige race lever op til lejligheden.

Foto: George W. Bush og Tony Blair udveksler håndtryk efter at have modtaget besked om, at Coalition Provisional Authority havde genetableret fuld suverænitet i Irak og overført kontrol over nationen til den midlertidige irakiske regering, 28. juni, 2004. 

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. feb., 2018 – Mandag intervenerede det britiske Udenrigsministerium i en høring i Højesteret i London i sagen om tidligere MI6-medarbejder, Christopher Steele. Steeles advokat forsøger at omstøde en tidligere retskendelse om, at Steele skal fremstille sig til afhøring i forbindelse med en af de mange løgne i det nu berømte dossier, han udarbejdede med det formål at bringe USA’s præsident til fald. Sagen er blevet anlagt af en russisk borger, Aleksej Gubarev, hvem Steele løgnagtigt har anklaget for at have hacket ind i det amerikanske Demokratiske Partis computere (hvilket, som tidligere tekniske ekspert i NSA, Bill Binney, har vist, aldrig fandt sted). Detaljerne kan læses nedenstående – men det afgørende er, at Udenrigsministeriet, der fører tilsyn med MI6, sendte en advokat til retten »for det tilfældes skyld, at regeringen fandt det nødvendigt at kræve, at Steeles vidneforklaring blev begrænset, for at beskytte statshemmeligheder«, som det rapporteredes af BBC.

Hvorfor er briterne så interesseret i at forhindre sandheden om Steeles rolle, og briternes rolle generelt, i kupforsøget mod præsident Trump, i at komme frem? Kendsgerningen er, at hele »Russiagate«-sagen mod Trump er ved at nedsmelte, alt imens senator Chuck Grassley og kongresmedlem David Nunes har fokuseret på den primære rolle, som den britiske efterretningsagent Steele har spillet som den kriminelle hovedmedsammensvorne. Briternes desperate bestræbelse for at genvinde kontrollen over deres tidligere koloni, er i alvorlig fare.

Og dette er ikke en isoleret udvikling. Verden er gået ind i en kombineret krise, som ikke kan opretholdes i ret mange måneder, eller endda dage. Finanssystemet er oppustet og står ikke til at redde, med udstedelse af fiktiv gæld for at dække over spekulationsboblen med endnu flere spekulative ’værdi’-papirer. De krav, der kommer fra Wall Streets og City of Londons herrer, om, at verdens nationer skal acceptere nedskæringspolitikker og følge IMF’s diktater, finder nu kun døve øren, med næsten hele verdens udviklingssektor, der nu tilslutter sig det nye paradigme, som Kina tilbyder dem gennem den Nye Silkevej, og som bringer jernbaner, vandprojekter, industri og – håb – til verdens tidligere koloninationer.

Og i USA har præsident Trump forsvaret sig mod de korrupte efterretningschefer fra Obamatiden, fordømt denne heksejagt og endda inviteret de russiske efterretningschefer til Washington (til regimeskifte-slængets absolutte rædsel), med det formål at samarbejde om at løse de vigtige spørgsmål i reelle, globale problemer.

Dette er et gunstigt øjeblik for præsidenten. I løbet af de seneste to uger har han ikke alene arrangeret de russiske efterretningschefers besøg, på trods af de sanktioner, som Kongressen har påtvunget dem, men han har også afvist Kongressens krav om nye sanktioner mod Rusland. Han godkendte offentliggørelsen af »Nunes-memoet«, der afslører de forbrydelser, der er begået af Steele og oversidderne fra Obama-tiden i FBI og Justitsministeriet. Han holdt en State of the Union-tale, der fik 70 % eller mere støtte fra det amerikanske folk, netop, fordi han har inspireret til håb om en genrejsning af den forfaldne, amerikanske økonomi, en afslutning af epidemien med opiater og andre narkotiske stoffer, samt en genrejsning af Amerikas tidligere storhed.

Præsident Trump befinder sig således i en relativ favorabel situation til at konfrontere det overhængende kollaps af finansboblen i aktie- og lånemarkederne. Der findes kun én måde, hvorpå de vestlige økonomier kan reddes fra dette uundgåelige sammenbrud – en proces, der har sit fortilfælde i de politikker, som Franklin D. Roosevelt gennemførte i 1930’erne, og som reddede USA fra depressionen og verden fra fascisme. De fiktive kapitaler må fjernes gennem en Glass/Steagall-reform af banksystemet således, at regeringen kan bruge den magt, den er givet af USA’s Forfatning, til at etablere en nationalbank, som kan udstede kredit, der dirigeres ind i realøkonomien og igangsætte en proces for massiv videnskabelig forskning og udvikling, for at udforme en optimistisk fremtid for menneskeheden.

Det er dette, LaRouche har kaldt de Fire Love. Resolutioner til støtte for de Fire Love bliver nu introduceret i de lovgivende grene (delstatskongresser) over hele landet. Præsident Trump, der tidligere officielt har krævet en tilbagevenden til en politik for dette »Amerikanske Økonomiske System« i Hamitons tradition, befinder sig nu i en position, hvor han kan gennemføre det, til trods for den kendsgerning, at han er omgivet af agenter for Wall Street, som er modstandere af det, og som kræver nationens underkastelse under den værdiløse spekulationsgæld selv, hvis det betyder økonomisk kaos og global krig. Den aktuelle ustabilitet på aktiemarkedet er blot en antydning af, at et krak i denne boble er overhængende.

Men, hvis gode mennesker i USA og Europa mobiliserer sig selv, og andre, til at gå sammen med LaRouche for at gennemføre de Fire Love og gå med i den Nye Silkevej, som LaRouche har været fortaler for og har promoveret i de seneste halvtreds år, så er et Nyt Paradigme for Menneskeheden inden for rækkevidde.

Foto: SIS-bygningen, eller MI6-bygningen, eller ’Legoland’, eller ’Babylon-ved-Themsen’; den britiske hemmelige efterretningstjenestes hovedkvarter ved Vauxhall Cross på Themsens sydlige bred. Designet af Terry Farrell og færdigbygget i 1994. (Photo flickr.com/photos/duncanh1/)

6. feb., 2018 – Det britiske Udenrigsministerium sendte mandag en advokat af sted til Londons Højesteret, hvor den »tidligere« MI6-efterretningsgent Christopher Steeles advokat, Gavin Miller, procederede for en omstødelse af rettens afgørelse fra november om, at Steele skal fremstille sig til afhøring i de sager, der er anlagt imod ham og BuzzFeed af russeren Aleksej Gubarev. I Steeles dossier er Gubarev blevet anklaget for at hacke Demokraterne, angiveligt på vegne af Kreml.

Advokat Miller har fremført, at afhøringen potentielt set kunne »kræve en afsløring af følsom efterretningsinformation, som ville udgøre en fare for Det forenede Kongeriges sikkerhedsinteresser og personel«.

Men det er ikke alene Steeles advokat. Det Britiske Udenrigsministerium tager tydeligvis ingen chancer med hensyn til, at hele det britiske kupforsøg – for at genvinde magten over deres tabte koloni hinsides Atlanten – ville blive ødelagt af en sådan afsløring af Steeles rolle. Reuters rapporterer i dag: »Miller sagde, at en advokat fra det Britiske Udenrigsministerium, der fører tilsyn med Storbritanniens udenrigs-efterretningstjeneste, hvor Steele arbejdede frem til 2009, var til stede under mandagens afhøring, for det tilfældes skyld, at regeringen skulle finde det påkrævet at beskytte statshemmeligheder. Regeringens advokat sagde imidlertid, at han ikke ville rejse nogen specifikke indvendinger på det nuværende trin af afhøringen.«

Sidste november kendte en britisk domstol, at Steele skulle underkaste sig en afhøring. Miller sagde mandag til Højesteret, at »sagen vær næsten unik« på grund af den enorme indvirkning, som Steeles dossier havde haft på amerikansk politik, rapporterer Reuters. Han sagde, at påbuddet om afhøring ville blive en »officiel mini-efterforskning« og en »opportunistisk fiskeudflugt«, som kunne udgøre en forhøjet fare for Steeles kilder. »Det er ekstremt bekymrende for en person i hr. Steeles position.«

Indsigelserne på vegne af Steele fremfører, at »kendelsen sandsynligvis vil kræve, at hr. Steele besvarer spørgsmål, hvor hans svar ville … kræve afsløring af følsom efterretningsinformation, som ville udgøre en fare for Det forenede Kongeriges sikkerhedsinteresser og personel«.

Gubarevs advokater har allerede indgået aftale om at begrænse spørgsmål om Steeles baggrund og de 3 linjer i dossieret, der relaterer til deres klient, »tre meget diskrete emner«.

Det står ikke klart, hvornår en afgørelse vil falde, men det er sikkert, at Dronningen og hendes undersåtter følger nøje med og er parat til at angribe.

Foto: To centrale personer i »Russiagate«-kupforsøget mod præsident Trump; den britiske ’tidligere’ MI6-agent, Christopher Steele (venstre), der udarbejdede det uvederhæftige dossier om Donald Trump, og den amerikanske, særlige anklager, Robert Mueller, der står i spidsen for den korrupte sammensværgelse mod præsident Trump på vegne af Det britiske Imperium og dets neokonservative allierede i USA, med det formål at gennemføre et regimeskifte i USA og gennemføre den farlige linje for konfrontation med især Rusland, men også Kina, og som bringer hele verden på randen af en ny, denne gang atomar, verdenskrig.

Will Wertz: For mange år siden, faktisk for 2.500 år siden, skrev Platon to dialoger, blandt andre; Timaios og Kritias. Det, han diskuterede i begge disse dialoger, er en oversvømmelse, der udslettede en hel civilisation. I Timaios beretter Platon, at en præst sagde til Solon,

»I hellenere er ikke andet end børn. Der er ikke én eneste gammel mand iblandt jer. Der har været, og vil igen komme, mange ødelæggelser af menneskeheden, der fremkommer af mange årsager. De største er blevet frembragt gennem ild og vand.«

Han påpeger, at grunden til, at disse civilisationer ikke kunne håndtere sådanne naturkatastrofer, er, at

»Gudernes overbærenhed begyndte at svækkes, og de begyndte at opføre sig upassende. De blev inficeret af ondt begær og magtens arrogance«.

Vi har nu heldigvis i USA nogle ’gamle mænd’ – i særdeleshed Lyndon LaRouche; som faktisk er yngre end de fleste mennesker mht. til hans intellekt.

Jeg vil fremlægge præcis, hvad det er, Lyndon LaRouche har kæmpet for, i en kort gennemgang, for jeg har ikke tid nok til at gå i dybden. Men Lyndon LaRouche har, som Dennis antydede, kæmpet imod Det britiske Imperium, en kamp, der mindst går tilbage til hans tid i Anden Verdenskrig på det indiske subkontinent i Burma – som det hed dengang – og Indien. Han så på første hånd briternes folkemordspolitik mod den indiske befolkning. På dette tidspunkt udviklede han et livslangt forpligtende engagement for at besejre Det britiske Imperium, og til at gøre det, Franklin Roosevelt under krigen sagde til Winston Churchill, at han var forpligtet over for at gøre. Roosevelt sagde, vi udkæmper ikke Anden Verdenskrig for at bevare Det britiske Imperium. Efter Anden Verdenskrig vil vi bruge det Amerikanske Systems metoder for økonomisk udvikling til at udvikle resten af verden. Desværre blev denne Roosevelts mission saboteret efter hans død af Winston Churchill og af Harry S. Truman; sidstnævnte var en meget smålig mand. Man fik den første mobilisering mod Rusland, og mere specifikt mod den alliance, som Roosevelt var forpligtet overfor; og som var en alliance mellem USA, Rusland, Kina og andre nationer for at udvikle planeten ved hjælp af det Amerikanske Systems metoder.

Download (PDF, Unknown)

Se hele konferencevideoen her: https://www.youtube.com/watch?v=hzJCl1xnvvU

Foto: Den britiske geopolitiker, Harold Mackinders kort. Den grundlæggende idé er, at man ser på Europa, Afrika og Asien, og det er verdens-øen. Den britiske politik var at omringe det, de kaldte omdrejnings-området eller hjertelandet, som er Rusland, med en intern halvmåne. Mackinders grundtema var, at »den, der hersker over Østeuropa, kontrollerer hjertelandet. Den, der hersker over hjertelandet, kontrollerer verdens-øen. Den, der hersker over verdens-øen, kontrollerer verden«. Grundelementet i Det britiske Imperiums geopolitik, og i deres to ‘Verdenskrige’.