Leder fra LaRouchePAC den 11. oktober (EIRNS) – Verden er ved et vendepunkt, med et finansielt sammenbrud der tegner sig så tydeligt, at selv Den Internationale Valutafond advarer om en sandsynlig ny “stor depression”. Sammenholdt med den netop udgivne rapport fra IPPC (Internationale Panel for Klimaændringer), der kræver en folkemorderisk afindustrialisering og affolkning af planeten, så kunne behovet for en hastig forandring til et helt nyt paradigme ikke være mere tydelig, som Schiller Instituttets grundlægger og præsident Helga Zepp-LaRouche understregede i sin internationale webcast i dag.

“Der er brug for et nyt Bretton Woods-system; der er brug for Glass-Steagall; vi er nødt til at slippe af med kasino-økonomien; vi skal have kredit til finansiering af realøkonomien, og vi skal grundlæggende have et nyt kreditsystem til at finansiere investeringer på multinationalt plan blandt alle verdens lande for at bringe verden ud af denne fare for en økonomisk depression” erklærede Zepp-LaRouche. Og tiden for handling er inde nu, på grund af det truende økonomiske sammenbrud og de samtidige bestræbelser fra det britiske imperiums side på at så økonomisk og politisk kaos, især i USA, hvor ‘pøbelens’ vold, finansieret af George Soros, i de seneste uger har haft til formål at udløse en “farverevolution” imod præsident Donald Trump for at sikre, at han ikke kan følge op på sit løfte om at have gode forbindelser til Rusland og Kina samt genindustrialisere USA.

Trump har korrekt sagt, at demokraterne er blevet “vanvittige og skøre”, hvortil Zepp-LaRouche tilføjede, at de voldelige drengestreger omkring bekræftelsen af dommer Brett Kavanaugh for Højesteret viser, at demokraterne har “mistet enhver sans for grænser! Dette er en helt hysterisk situation og meget farlig … det geopolitiske etablissement gik helt amok. Faktisk optrappede de deres kampagne, både mod Rusland og Kina, på hidtil usete måder. Og dette er et spørgsmål om krig eller fred. Folk bør forstå, at demokraterne virkelig er blevet vanvittige i spørgsmålet om Rusland og også Kina, og at de ikke bør falde i denne fælde, fordi “det ville betyde tredje verdenskrig.”

Zepp-LaRouche påpegede, at de finansielle eliter selv efter sammenbruddet i 2008 ikke drog nogle konsekvenser af deres egne fejltagelser og fortsatte med den samme vanvittige politik, hvilket har skabt betingelserne for et nyt, værre, nedbrud, som bekymrer selv IMF’s administrerende direktør Christine Lagarde. Men chancen for at IMF “reformerer” sig selv er nul, advarede Zepp-LaRouche. “IMF er virkelig en bankerot organisation”, og det blev udtalt af min mand, Lyndon H. LaRouche, Jr., i 1975, da han foreslog at erstatte denne IMF med en international udviklingsbank, som ville give langsigtet kredit med lav rente til udviklingsprojekter i udviklingssektoren. “Hvis det var blevet gjort, ville vi ikke have et flygtningeproblem”, bemærkede Zepp-LaRouche. “Vi ville have velstående lande over hele kloden; men nu med Den Nye Silkevej går politikken i den rigtige retning.”

I stedet fortsatte de imperialistiske bankfolk med “bare at pumpe penge ud – kvantitative lempelser. Og nu har centralbankerne grundlæggende opbrugt og udtømt alle disse instrumenter.” Deres forsøg på at tæske lande til underkastelse, som det gøres med Italien, vil komme til at give bagslag. “Jeg tror ikke man bør glemme, at begge den italienske regerings koalitionspartier, Lega og Five Star Movement-partiet, har Glass-Steagall – ikke kun på deres partiprogram – men også i koalitionsaftalen …. Hvis nogen udefra skubber dem ind i et sammenbrud, vil jeg ikke udelukke muligheden for … eller rettere sagt er det ganske sandsynligt, at de vil indføre Glass-Steagall som selvforsvar … der er brug for Glass-Steagall; vi er nødt til at slippe af med kasinoøkonomien ”

Virkeligheden er, at der “lige nu finder et oprør sted i hele verden … imod denne forfejlede neoliberale politik” observerede Zepp-LaRouche. Opstanden er af en sådan karakter, at et politisk “jordskælv” er sandsynligt, når næste valg til Europa-Parlamentet finder sted til april. Men Zepp-LaRouche advarede om, at vi ikke kan vente til april, fordi “krisen er over os nu”.

Den netop offentliggjorte IPCC-rapport om at fjerne kul som brændstof fra planeten, er til dels en reaktion på dette oprør, men især “en desperat indsats fra imperiets styrker mod Trump … især rettet imod Den Nye Silkevej, imod Bælt- og Vejinitiativet …. Og det er en indsats for virkelig at stikke en kæp i hjulet på denne dynamik,” forklarede Zepp-LaRouche. “Hele diskussionen om hvorvidt menneskets CO2-udledning forårsager klimaforandringer er fuldstændig absurd, men også meget farlig, for, som man kan se, er befolkningen hjernevasket.” Pointen er, understregede hun, “at dette intet har at gøre med reelle problemer. Dette er en massepsykose, og det drives af hedgefondene, af Wall Street, fordi handlen med CO2-udledningskvoter er kvaksalveri.”

Og “at pålægge en global kulstofafgift , som der også bliver presset på for, vil betyde, at de (globalisterne, red.) atter har et godt instrument imod national suverænitet, for når man engang er enig om, at de nationale økonomier skal underkaste sig krav med hensyn til deres CO2-udledning, går man igen i retning af globalistisk øko-fascisme. Det er ikke videnskabeligt. Jeg synes det er det modsatte: Det er oligarkisk, og det er en indsats, der virkelig – efter min mening – primært er rettet mod Den Nye Silkevej, men naturligvis også mod Trump, imod Tyskland og mange andre lande.”

Og Zepp-LaRouche konkluderede: “Vi må have den modsatte tilgang: Vi skal være optimistiske om menneskets evne til at overgå til fusionskraft, at udvikle helt nye videnskabelige metoder til energi, sikkerhed for råvarer og rumrejser.”

         

 

Leder fra LaRouchePAC den 8. oktober: Mindre end to år efter vedtagelsen af Paris-Klimaaftalen trak præsident Donald Trump USA ud af den, idet han korrekt anfører, at den ville medføre store økonomiske omkostninger og eliminere beskæftigelse uden at nå sine angivne hensigter om forbedring af miljøet.

Nu har IPCC (FN’s Internationale Panel om Klimaforandringer) i realiteten omstødt Paris-aftalen for ikke at føre tilstrækkeligt store økonomiske omkostninger med sig. Panelet truer med skræmmende konsekvenser for planeten, hvis ikke alle nationer “foretager hurtige, vidtrækkende og hidtil usete ændringer i alle aspekter af samfundet.” At holde den ‘globale opvarmning’ under 2 grader celsius i det 21. århundrede er ikke nok, siger IPCC i sin nye rapport udgivet den 7. oktober.

Løfterne om reduktion af kulstof-udledning fra alle landene bag Paris-aftalen “er ikke nok.” I stedet skal der nu tages store skridt (tilbage) i menneskelig produktivitet og industriel aktivitet samt i den menneskelige kost. Nedskæring af industriel aktivitet, husdyravl og kødproduktion og nedskæring af CO2-udledning med 1 mio. tons hvert år skal starte straks, og forfølges indtil der ikke er nogen CO2-udledning mere – dvs. ingen kulbrinte-brændstoffer og heller ingen kernekraft – i år 2050 eller tidligere.

Dette er et angreb på Trumps politik for vækst. Desuden er det et angreb på Kinas politik for at sprede sin økonomiske vækst og fattigdomsreduktion til Afrika; et angreb på dets Bælte og Vej-Initiativ som helhed, og især den entusiastiske accept af initiativet i Afrika. IPCC-rapporten udtrykker Barack Obamas modbydelige, absurde og dødelige trussel på et “ledelsesmøde” i Afrika for flere år siden, om at “hvis I alle vil have klimaanlæg og en vestlig kost, vil I få planeten til at koge over.”

IPCC angriber i høj grad fundamentet for selv videnskaben om den menneskelige økonomiske udvikling, en videnskab der stammer fra universalgeniet Gottfried Leibniz for tre århundreder siden, og som siden er genoplivet af Lyndon LaRouche og hans politiske bevægelse som et modtræk til det Britiske Imperiums efterkrigstids neo-malthusianisme.

Centralt for den videnskab er, hvad LaRouche kalder stigningen i potentiel relativ befolkningstæthed, målt på fremskridt for både den menneskelige art og for Jordens biosfære, som mennesket, som noget enestående blandt de levende væsener, er i stand til bevidst at forbedre.

Stigende energi-gennemstrømningstæthed i menneskelige energikilder – hvilket fører opad fra omdannelse af sol og biomasse gennem vind og skovdrift, videre gennem petrokemikalier til nuklear fission, og nu i retning mod nuklear fusion og plasma teknologier – betyder højere potentiel befolkningstæthed hos menneskeslægten under en stigende levestandard. Denne “fremskriden opad fra ilden” betyder også højere teknologisk industri og større potentiale for at forbedre miljøet, jordens vandforsyning, dets landbrugsproduktivitet og bæredygtighed – og dermed stadigt stigende potentiel befolkningstæthed.

Det er dette der er nødvendigt i Afrika, hvor fattigdomsreduktion endelig er begyndt at finde sted sammen med stigende kinesiske investeringer i energi, sammen med jernbaner, veje, vandoverførsler, havne – og samtidigt i Mellemøsten og Sydamerika. Det er grunden til, at Asien går efter atomkraftteknologier, mens det miljøaktivistiske paradigme i Europa opgiver atomkraft.

Amerika er heldige med, at præsident Trump har vendt mere af det amerikanske folk imod IPCC’s miljø-terrorkampagner. Hvis “Russiagate”-kuppet imod ham kan vendes afgørende ved dette midtvejsvalg og efterfølgende, kan han blive i stand til at arbejde med de andre stormagter, som fremmer industrielt fremskridt (på et højere niveau).

Disse lande, USA, Kina, Rusland og Indien, kunne lancere et nyt internationalt monetært system designet direkte til udenlandske investeringer i højteknologi. Så kunne de i fællesskab – med deres rumfarts- og kernekraftskapacitet – koncentrere sig om den afgørende udvikling af små, sikre, modulære atomkraftreaktorer, nøglen til at alle mennesker endelig kan få elektricitet.

Og mens de forbedrer denne planet, kunne de sammen arbejde på menneskeslægtens evne til hurtigt at rejse andetsteds hen i solsystemet.

Lyndon LaRouche udarbejdede “fire love” for disse økonomiske handlinger. De udtrykker potentialet for virkelig at vinde kampen om det amerikanske midtvejsvalg.

 

Leder fra LaRouchePAC d. 3. oktober (EIRNS) – Siden det chokerende nederlag til Hillary Clinton – den udkårne efterfølger til briternes mand, Barack Obama, ved USA’s præsidentvalg i november 2016 – har det Britiske Imperium forsøgt at omskrive historien for at gøre resultatet mere spiseligt efter deres egen smag. De nægter simpelthen at acceptere realiteterne, og hyler i stedet op om at Donald Trump vandt i valgkollegiet med snyd; russerne er ansvarlige for resultatet; Trump samarbejdede med Rusland som bevist af Steele-dossieret; Trump er et seksuelt rovdyr; hans tilhængere er seksuelle rovdyr; han er “uegnet” til embedet, fordi vi ikke kan lide ham og bør derfor fjernes ved brug af den 25. ændring. Og så videre til kvalmegrænsen.

Nu slås de for at overbevise amerikanerne om, at de bør vælge et demokratisk flertal til Repræsentanternes Hus i næste måned for at fortsætte med Trumps afsættelse ved en rigsretssag. Og de opfordrer åbenlyst til jakobinsk vold mod alle og enhver af Trumps tilhængere eller valgte embedsmænd (Jakobinere: indflydelsesrig politisk klub under den franske revolution, red.)

Det bemærkes, at den britiske imperialistiske hob også nægter at acceptere virkeligheden i selv Storbritannien, hvor den britiske befolkning i 2016 stemte for Brexit og dermed for at forlade Den Europæiske Union og dens destruktive politik. Først nægtede hoben i City of London at acceptere afstemningen og ønskede en ny folkeafstemning; så sagde de, at afstemningen blot skulle ignoreres; og nu foreslår deres lakaj, premierminister Theresa May, at gennemføre en version af Brexit, som efterlader landet aldeles underdanigt i forhold til Bruxelles, til gengæld for at beholde City of Londons kontrol over verdens derivathandel.

Det Britiske Imperium ved bare ikke, hvordan man tager nej for et svar.

Og dog holdes den globale tidevandsbølge af vred afvisning af imperiets forfejlede politikker og institutioner i løbet af det sidste halve århundrede – en tidevandsbølge, der er udtrykt i Brexit-afstemningen, Trumps valgsejr, det italienske valg, det mexicanske valg osv. – ikke tilbage af disse britiske udtalelser. Den er derimod voksende, både i Storbritannien og i USA, som det ses i det eksplosive fremmøde til præsident Trumps ‘MAGA’-valgmøder og i den hidtil uhørte åbenhed i befolkningen overfor Lyndon LaRouches ideer og politiske forslag. På samme måde med Den Nye Silkevej, hvis ånd, uanset det britiske hysteri, vokser dagligt.

Det er her, at gennemførelsen af Lyndon LaRouches ideer og politik haster for at sikre, at raseriet hos etablissementet og dets bankerotte institutioner vil lykkes med at virkeliggøre et levedygtigt nyt paradigme.

Denne proces blev forudset og udtalt offentligt af Lyndon LaRouche, bogstaveligt talt dagen efter Trumps valgsejr den 8. november 2016. LaRouche understregede derefter, at de kræfter, der var i spil i forbindelse med det amerikanske valg, ikke på kompetent vis kunne forstås som værende inden for USA som sådan.

“Valget var ikke nationalt, det var internationalt i hele sin karakter,” udtalte LaRouche. “Så det er mønsteret. Det er ikke mønsteret for lokale grupper i USA, selvom de har betydning. Men de er ikke noget man kan dele op i kategorier. Man skal se på det større samlede gode. Og det vil blive tydeligt, når vi begynder at behandle økonomien seriøst. Med andre ord, i stedet for at forsøge at finde ud af hvordan man får det pågældende produkt ud på en bestemt måde og så videre, er sagen den, at man skal starte med et globalt udgangspunkt. Vi har at gøre med et globalt grundlag.

“Se, dette har været den egentlige tilstand i nogen tid. Men det er ikke fremgået tydeligt, fordi folk ikke har kategoriseret disse ting på den rigtige måde. Hvad de har gjort er, at de præcist har søgt efter ting, som de mente var vigtige, og de er vigtige; men det styrende princip her er internationalt, det er globalt.”

LaRouche understregede: “Hvad vi ser her, er et sammenbrud af tidligere eksisterende livsbetingelser i verden. Og når man indser det, så får man hele billedet …. Og derfor må man betragte alt dette fra standpunktet – ikke om hvilken person der er vigtig i dette område eller ej; men man må se på det overordnede billede, ellers får man ikke det rigtige svar.”

 

 

LaRouchePAC den 9. september 2018 — Senator Richard Black fra Virginia rapporterer om hans netop afsluttede 6-dages tur til Syrien, herunder hans møde med præsident Bashar al Assad. Black siger, at hvis USA, Storbritannien og Frankrig afstår fra deres position, hvor de hjælper og bevæbner al-Qaida-terroristerne i deres forsøg på at vælte Assad, kunne krigen i Syrien bringes til ophør inden årets udgang.

Mødet om Syrien i FN’s sikkerhedsråd den 28. august blev en udstillingsplatform for hele verden, der viste endnu en runde løgne fra britiske talsmænd for at dække over deres verserende ‘false-flag’ angreb med kemiske våben i Syrien, med det formål at fremprovokere et modangreb fra USA, Frankrig, og Storbritannien. Dette indebærer ikke blot en ødelæggelse af potentielt positive relationer mellem USA og Rusland og andre stormagter, men risikoen for en altomfattende atomkrig.
            Hele denne åbenlyse operation – en gentagelse af to andre iscenesatte ‘false-flag’ hændelser med kemiske våben og modangreb i Syrien – er nu blotlagt, og er en opfordring til at mobilisere imod gerningsmændene, kernen i det døende britiske geopolitiske system. De ansvarlige kredse er de samme, som også står bag “Russiagate”-kuppet mod det amerikanske præsidentskab og den amerikanske nation. Deres undergravende virksomhed bliver mere åbenlys for hver dag der går.
            I går i FN gik den britiske ambassadør Karen Pierce bersærk som reaktion på de oplysninger, der blev offentliggjort i denne uge af russiske myndigheder, som identificerede britiske hemmelige tjenester og de Hvide Hjelme som involveret i fordækte forberedelser af, hvad der skal være en ny hændelse med kemisk krigsførelse, som Damaskus skal beskyldes for; forberedelser, der omfatter klor, video og andre elementer. Pierce afviste de russiske afsløringer som en “lind strøm af falske nyheder”, og fordømte Rusland for at være “længere ude” end nogensinde før for at driste sig til at rette sådanne specifikke anklager. Hun sagde: “Vi har ingen oplysninger om, at der er ved at blive leveret klor, og derfor hvis det russiske ministerium har sådanne oplysninger, er den mest sandsynlige forklaring, at det er et forebyggende forsøg på at sætte dagsordenen og diskursen for et kommende angreb.” Hun gentog på et andet tidspunkt, at russiske oplysninger er “et røgslør for et eventuelt forestående angreb fra det syriske regime, endnu engang mod dets eget folk i Idlib.”
            Dette er ond galskab. Det er en yderligere opfordring til at borgerne handler for at stoppe løgnene og drabene. Da det er et globalt opgør og risikoen for atomkrig, der står på spil, er der ikke plads til, at man tænker “nogen andre vil gøre jobbet” og redde dagen. Som altid er det ikke mere “information”, der er udslagsgivende, men mere mod.
            I går udsendte den uafhængige kandidat til Kongressen for Texas (CD 9), Kesha Rogers, udtalelsen: “Verden må forene sig for at standse det britiske ’false-flag’ kemiske angreb i Syrien,” og “alle borgere opfordres til at handle nu for at kræve en ende på briternes løgne. Præsident Trump må ikke falde i den fælde, der er lagt for ham.” Med et link til hendes videoerklæring fra april i år, der afslører det ”fupnummer med kemiske våben der blev brugt sidste gang for at presse præsident Trump til en hovedløs konflikt med Rusland i Syrien”, opfordrer Rogers folk: “Ikke flere løgne! Ring til Det Hvide Hus og fortæl præsidenten, at det er en fælde! Stop den britiske kampagne for krig en gang for alle. Ring til omstillingen i Det Hvide Hus …”
            På ‘Russiagate’-fronten er tingene ved at falde fra hinanden. To sager er iøjnefaldende fra gårsdagens lukkede høring i den fælles kongreskomité, med vidnesbyrd fra Bruce Ohr, den højtstående embedsmand i justitsministeriet, som ulovligt samarbejdede direkte med den britiske efterretningsoperatør Christopher Steele imod præsidenten. For det første rapporteredes det (af den sædvanligvis kompetente undersøgende journalist John Solomon), at kongresmedlemmerne blev informeret om, at specialanklager Robert Mueller mærkværdigvis aldrig har stillet spørgsmål til Ohr eller hans medsammensvorne hustru, Nellie! For det andet påpeger Rep. John Ratcliffe (R-Texas) nu ihærdigt, at det næste skridt efter gårsdagens Bruce Ohr-vidneudsagn er, at han skal henvende sig til Utahs amerikanske advokat John Huber, som samarbejder med inspektør Michael Horowitz om at undersøge justitsministeriets og FBI’s misbrug af overvågning. Ratcliffe selv er en tidligere føderal anklager og juraprofessor. Budskabet fra gårsdagens høring er klart: De retshåndhævende myndigheder blev lovbrydere. Sæt dem i fængsel!
            I dramatisk modsætning til dette farlige rod opbygges der momentum for store resultater på det kommende Forum for Kinesisk-Afrikansk Samarbejde (FOCAC.) Hver dag ankommer mange afrikanske statsoverhoveder til Beijing for at deltage i aktiviteter forud for de formelle møder den 3.-4. september. Kun to uger efter vil FN’s generalforsamling på Manhattan derefter indkaldes sammen med snesevis af verdensledere, som nu aktivt vil indgå i et nyt verdensprospekt for udvikling. Den kinesiske ambassadør for FOCAC-anliggender, Zhou Yuxiao, sagde i denne uge, at et vigtigt aspekt at se på er den kombinerede virkning af Bælt- og Vejinitiativet sammen med FN’s Agenda2030 og Africa2063 (den 50-årige udviklingsplan for kontinentet der blev annonceret i 2013). Zhou sammenlignede betydningen af resultatet af FOCAC-forsamlingen med en “totaktsmotors” drivkraft: BVI og FOCAC. Den fælles fremtid for menneskeheden ser lys ud.

Leder fra LaRouchePAC den 10. august 2018 — Det amerikanske midtvejsvalg er mindre end 90 dage væk. I disse 90 dage kan det nuværende britiske kup mod præsidenten blive godt og grundigt besejret, og grundlaget for en Ny Bretton Woods-aftale mellem præsidenterne for USA, Rusland og Kina, og Indiens regering, blive bragt på plads – medicinen foreslået af Lyndon LaRouche til at udrydde det Britiske Imperium en gang for alle.

Hvis det nuværende Demokratiske Parti imidlertid sejrer i valget, så vil Kongressens indsats for at bekæmpe kuppets agenter blive afsluttet, og i stedet blive erstattet af en rigsretssag for at afsætte Donald Trump. Historien vil tage en anden bane.

Disse er de skarpe alternativer vi står over for sammen med befolkningerne for de fire nationer, der kunne gennemføre LaRouches forslag. Vi har en enestående mulighed for at vende denne kamp i den rigtige retning, men uret tikker, og virkeligt lederskab, formet efter Lyndon LaRouches, er hvad vi nu må opbyde.

Aldrig før i menneskehedens historie har briterne stået så eksponeret, og de seneste afsløringer vedrørende Christopher Steeles betalte rolle i forhold til FBI i begyndelsen af februar 2016, og hans forhold til Bruce Ohr og hierarkiet i Obamas justitsministerium er blevet åbenbaret i de seneste dage. Det er nu helt afsløret, hvordan deres mål har været at vælte denne præsident. Som Rudy Giuliani sagde onsdag, vil Mueller-undersøgelsen eksplodere, og fokus for retshåndhævelsen vil vende sig mod dem, der har tordnet løs med denne korrupte heksejagt. Det er vores job at påpege, at alle veje fører til den kendsgerning, at dette har været en fuldstændig britisk undergravende operation mod USA.

Leder fra LaRouchePAC den 9. august 2018 — Det britiske Imperium ville have dig til at tro, at de har helt kontrol med den nuværende strategiske situation og fuldt ud overbevist om, at deres imperium vil vare yderligere tusind år. Er det derfor, at de har fundet det nødvendigt at:

* Forsøge at afskære al kommunikation mellem præsidenterne Trump og Putin?
* Forsøge at fremkalde en altomfattende handels- og finansiel krig mod Kina og dets Bælt- og Vej-initiativ?
* Søge at sætte en fascistisk præcedens ved at lukke alle hjemmesider og Twitter konti, som de finder anstødelige, for derved at bringe al oppositionen til tavshed?
* Vælte regeringer og kaste præsidenter i fængsel på opfundne ‘korruptionsanklager fremmet af afpresning i stil med J. Edgar Hoover ”studehandler” om delvis tiltalefrafald til gengæld for tilståelser.
* Snigmyrde ingeniører og forskere som er i centrum af deres nationers udviklingsindsats?
* Og, vigtigst af alt, opretholde deres desperate fupnummer for at vælte Trump-regeringen med de endeløse, konstruerede vendinger og drejninger af ’Russiagate’?

Men dette er ikke tegn på styrke. Det er tegn på overdrivelse, og blottelse for offentlighedens granskning. Det britiske Imperium er sårbart.

De er særligt sårbare over for udbredelsen over hele verden af ånden fra Den Nye Silkevej, og den optimistiske klarhed i tanke og formål, som den er tilbøjelig til at anspore. Til dette skal lægges LaRouches videnskab om fysisk økonomi, som illustreret af hans fire-lovs politik fra 2014. Hver kultur skal vende tilbage til sine egne bedste traditioner; hver nations befolkning må hæve deres tanker op på dette niveau.

Både Rusland og Kina reagerer på udfordringerne og kriserne, som de står over for, med en dybere strategisk planlægning af alternativer til det nuværende, døende imperialistiske system; planer der klart tager deres differentierede læsning af den politiske situation i USA med i betragtning, herunder – i særdeleshed – den kamp, som Trump fører for at etablere gensidigt fordelagtige forbindelser med deres lande. Således forbliver Putin og Trump med breve og andre kommunikationskanaler i dialog om konkrete samarbejdsområder. Og Kina fortsætter med at gøre det klart, at politikken for handel- og finanskrigsførelse mod Kina ikke kun vil fejle, men faktisk vil give bagslag og også være skadelig for amerikanske nationale interesser.

Princippet der er i spil her om ‘en fælles fremtid for menneskeheden’, er, hvad Lyndon LaRouche har præsenteret i form af hans fire-magts forslag, en alliance mellem USA, Kina, Rusland og Indien, såvel som andre nationer, til at besejre det bankerotte Britiske Imperium og dets pessimistiske (og uvidenskabelige) opfattelse af mennesket, universet og Gud.

“Storbritannien har advaret Bruxelles om, at tusindvis af europæiske investeringsfonde vil blive truet, hvis Bruxelles nægter at bøje sig for kravet om en omfattende handelsaftale med City of London efter Brexit”, rapporterede The Times of London den 30. juli. “Den britiske ‘lige for lige’ advarselsstrategi er designet til at fremhæve den skade der kan opstå, hvis Storbritannien ikke får en særlig aftale for the City.”
 
            ‘Lige for lige’ truslen fra Storbritannien går ud på, at hvis firmaerne i City of London ikke får lov til at sælge derivatkontrakter i EU, vil EU-firmaer blive udelukket fra Storbritannien.  En unavngivet britisk regeringsembedsmand hævdede næsvist, at “dette ikke var ment som en trussel. Vi ønskede snarere at angive, hvad begge sider kunne tabe, hvis vi ikke får en god aftale, og det blev også modtaget i den ånd.”
 
            Realiteten bag Londons mafia-lignende trussel blev sagt ligeud tilbage i juli 2017 af Jeremy Browne, som tidligere var City of Londons særlige repræsentant i EU, tilknyttet udenrigsministeriet og ‘Colonial Office’, og medlem af parlamentet fra London. “London er Europas finansielle adgang til verdensmarkederne. Det er uden tvivl det vigtigste finansielle center i verden overhovedet. Hvis Europa ikke har London som dets indgang til globale finansielle markeder, vil det ikke have adgang til globale finansmarkeder.”
 
            City of London er også kendt som ‘the Square Mile’, Londons finansielle distrikt og det historiske centrum med sin egen borgmester og regering. Teknisk set er City of London et af de 33 lokale myndighedsområder, som London er delt op i.

City of London, som hele tiden har modsat sig Brexit, reagerer med alarm på rapporten om, at Deutsche Bank vil flytte dets handel med derivater fra City of London til Frankfurt, det europæiske fastlands finanscenter og hovedkvarter for den europæiske Centralbank. Det tyske finansielle dagblad Handelsblatt citerer en talsmand for Deutsche Bank, der siger: “I fremtiden vil vi lave flere handler med Euro-derivater på Eurex,” den Frankfurt-baserede clearing-platform. Finansminister for Hessen, Thomas Schäfer, har hilst beslutningen velkommen, og ønsker at andre banker følger med.
 
            Lord Alan Sugar fra Storbritannien, milliardær med tilknytning til ‘New Labour’, hylede op om, at “dette er begyndelsen på enden for London som udbyder af finansielle ydelser.” Clearing (afregning) domineres af City of London, hvor finansielle transaktioner for omkring 1 billion $ (6,4 billioner kr.) cleares hver dag, rapporterer Guardian. London-børsen, der ejer det i London baserede LCH clearinghus, har advaret om, at tabet af clearing af euroen i forbindelse med Brexit, kan koste ‘the City’ op mod 100.000 jobs.
 
            Er City of Londons dage som centrum for den finansielle kræft virkelig talte? Hvis det er tilfældet, bør tyske statsborgere håbe på, at boblen brister før den metastaserer til Frankfurt.

Leder fra LaRouchePAC den 2. august 2018 — City of London kæmper for at beholde sin kontrol intakt over den globale derivatboble på $ 1.5 billard, under betingelser som i stigende grad indikerer dens tidlige død. Hvad der står på spil, er det Britiske Imperiums kvælertag på det transatlantiske finanssystem og dets økonomier under omstændigheder med et frembrusende alternativ i form af Bælte- og Vejinitiativet.
 
            Et umiddelbart brændpunkt er Storbritanniens Brexit, og City of Londons afpresningskrav om, at de beholder deres fremtrædende kontrol over verdenshandlen med derivater, til trods for at de formodentlig ‘træder ud’ af EU. Men det Britiske Imperiums eksistentielle problemer rækker langt, langt ud over Brexit i sig selv. De er truet af halvdelen af menneskehedens ‘udtræden’ fra deres udplyndrings-mekanismer. De er truet af præsident Trumps skridt til ‘udtræden’ af de geopolitiske konfrontationer med Rusland og Kina. De er også truet af denne uges spirende alliance mellem Trump og Conte-regeringen i Italien, en alliance som kunne vælte hele EU-strukturen indefra.
 
Og selvfølgelig er de truet af deres egen overhængende konkurs, og det dilemma at selvom de opretholder eller øger de kvantitative lempelser, vil den spekulative boble af finansielle aktiver indsnævres og falde sammen; og hvis de sænker de kvantitative lempelser og hæver renten, kunne sammenbruddet udløses øjeblikkeligt. Som administrerende direktør for JPMorgan Chase, Jamie Dimon, jamrede i går, står vi over for en truende finansiel katastrofe: “Jeg vil ikke skræmme offentligheden, men vi har aldrig før haft kvantitative lempelser. Vi har aldrig før skullet omstyre … og folk kan gå panik, når tingene ændrer sig.”
 
I betragtning af denne elefant i lokalet, advarede Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche i dag endnu en gang imod den skingre anti-Kina-kampagne i Vesten. “Hvert skridt i retning af konfrontation er det modsatte af det nye paradigmes ‘win-win’ samarbejde, som formuleret i Lyndon LaRouches ‘Fire-magts’ forslag, hvilket er den nødvendige erstatning for det bankerotte transatlantiske finanssystem og dets fallerede, gamle geopolitiske paradigme.

Leder fra LaRouchePAC den 31. juli 2018 — Betydningen af BRICS-nationernes 10. årlige topmøde i Sydafrika i sidste uge er, at fremkomsten af en ny verdensøkonomisk orden nu finder sted. Dette var tydeligt i udtalelser og handlinger fra statsoverhovederne for Kina, Rusland, Indien og andre, men blev også afspejlet i ‘BRICS-Plus’ gæstenationernes engagement i den opsøgende indsats rettet mod “det Globale Syd”; BRICS-Plus gæstenationerne repræsenterede systematisk alle de større regionale økonomiske fællesskaber på den sydlige halvkugle, fra Fællesmarkedet (Mercosur) i Sydamerika, til den Afrikanske Union (AU), til Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC), og videre til Sydøstasien. Allerede inden BRICS-topmødet trådte sammen, havde Præsident Xi Jinping og premierminister Narendra Modi hver især besøgt Rwanda, som præsiderer for den Afrikanske Union i 2018.
 
            Processen bevæger sig hurtigt. Millioner af mennesker ønsker at udvikle sig og bevæge sig fremad. For eksempel sagde præsident Recep Tayyip Erdogan i Johannesburg, at hans nation, Tyrkiet, burde tilslutte sig BRICS, og gøre det til “BRICST.” Bemærk at Tyrkiet i 2018 har formandskabet i Organisationen for Islamisk Samarbejde, som har 57 medlemsstater, heraf 47 der har et muslimsk flertal, og kollektivt repræsenterende 1,3 mia. mennesker. Erdogans økonomiske rådgiver, Cemil Ertem, forklarede den 25. juli, at en “ny politik” begynder at blomstre i østlige lande i modsætning til krisen i Vesten. Ertem sagde, at det udvidede BRICS kan være den økonomiske “ækvivalent” til ‘Archimedes løftestang’, der flyttede verden. “Opfølgningsplaner fra BRICS-topmødet omfatter for eksempel åbninger af nye filialer af kreditbanker til udvikling. En ny filial af BRICS’s Ny Udviklingsbank åbnes snart i Sao Paolo, Brasilien og derefter i Brasilia.
           
            Ved afslutningen af BRICS-topmødet, udsendte Helga Zepp-LaRouche en artikel, “BRICS-landene er i centrum af en ny, retfærdig verdensøkonomisk orden! eller hidtil uset i historien: Hvordan Kina forandrer af verden!” Hun sagde, at topmødet var “formet af den Nye Silkevejs ånd. Det betyder intet mindre, end at en ny æra for menneskeheden er påbegyndt, en æra, hvor alle nationer i verden har ret til udvikling på grundlag af videnskabelige og teknologiske fremskridt.”
 
            I direkte modsætning til denne fremgang, kom så den ulykkelige handling med mordet på den øverste ingeniør for ‘Den Store Etiopiske Renæssance-Dæmning’ på den Blå Nil, Simegnew Bekele den 27. juli. Dette er et morderisk signal til ingeniører og forskere overalt om at holde sig væk fra udvikling. Give op Skjule sig.
 
            Indtil videre har politiet ikke udsendt nogen endelig udtalelse om, hvem der er ansvarlig.  Men – cui bono – poteaftrykket af en britisk operation er tydelig. Selv om der er modsætninger internt i Etiopien, forklarer det ikke målrettede snigmord. For fem uger siden var der også mordforsøget på Etiopiens nyvalgte premierminister Abiy Ahmed, som arbejder aktivt for samarbejde, for fred og udvikling overalt på Afrikas Horn.
 
            Disse målrettede drab og mordforsøg bringer mindelser om lignende tilfælde, foretaget af den britiske geopolitiske flok på et andet kritisk tidspunkt i nyere tid. I Tyskland var der mordene på fortalerne for udvikling, Buback (1977), Herrhausen (1989), Rohwedder(1991) og andre – tilskrevet ‘Rote Arme Fraktion’, en britisk løgnehistorie – og lignende operationer.
 
            Tiden er nu inde til at gøre alt for at sætte en stopper for denne neo-imperialistiske ondskab, én gang for alle. Vi må stoppe kupforsøget af britisk herkomst mod præsidentskabet for USA. Dette gør det muligt for den transatlantiske blok at slutte sig til den historiske revolutionerende globale udvikling, der nu dukker frem. For hver dag som kupforsøget fortsætter, blokeres der for strategiske muligheder, kritiske møder forsinkes og faren for en total krig og kaos forøges.
 
            I dag var der nye signaler af den form for positive udenlandske relationer, som burde finde sted mellem lederne af USA, Kina, Rusland og andre. På den fælles pressekonference i Det Hvide Hus med præsident Trump, sagde den besøgende italienske premierminister Giuseppe Conte, at “forholdet mellem de Forenede Stater og Rusland er grundlæggende … [for] stabilitet og sikkerhed.” Præsident Trump, der gik med til at mødes med præsident Putin, sagde, at han også er parat til at mødes med Iran, hvor som helst og når som helst. Trump sagde: “Jeg tror på møder.”

I august 1971 lykkedes det endelig oligarkiet at ødelægge Bretton Woods-pengesystemet, skabt af Franklin Roosevelt, korrumperet af Harry Truman, men ikke desto mindre en basis for en stabil handel mellem nationalstater. Hvad der kom i dets kølvand var frihandelssystemet favoriseret af City of London, hvor prisen ikke har nogen relation til de faktiske produktionsomkostninger. I stedet for udvikler priserne sig, som Milton Friedman hævdede, fra det sorte marked eller narkotikamarkedet. Prisen er hvad som helst bankapparatets usynlige hånd i City of London kan trække ud. Råvarer kan så “værdisættes” ved manipulation af den offentlige mening og kultur, frem for deres rolle i at fremme og opretholde liv.

Efterhånden som verden søger at vende tilbage til den form for økonomi, som LaRouche har været talsmand for, er det nu på tide at skabe et stabilt grundlag for handel, hvor handelsvilkårene er fastsat på grundlag af LaRouches metrik for potentiel relativ befolkningstæthed – den klare implikation af den westfalske model for internationale relationer. At gøre LaRouches tredje og fjerde lov til forudsætningen for et nyt system nu, vil gøre det muligt for USA og verden at overleve overgangen fra det nu fallerede City of London/Wall Street-system, til den nye økonomiske aktivitetsplatform, med konstant progressiv forandring imod højere orden af aktivitet. Kom med os til aftenens diskussion.

17. april, 2018 – Et kig på Theresa Mays retorik, siden hun tiltrådte embedet, og på de militærpersoner, hun har valgt til at lede landets forsvarsindsats, er særdeles afslørende mht. de igangværende bestræbelser fra Det britiske Imperiums side på at bruge den aktuelle globale krise – som også, vel at mærke, er en periode med et stort potentiale for forandring – til at gøre et komplet comeback på den globale scene.

Theresa Mays tale den 13. november, 2017 ved Lord Mayor’s Banket er totalt gennemskuelig i denne forbindelse. Hun annoncerede en ny rolle for et »Globalt Storbritannien« i den aktuelle verden »med store forandringer og udfordringer«. Hun proklamerede, »Vi er den femtestørste økonomi i verden … vi har det næststørste forsvarsbudget i NATO … Vi har … det intellektuelle lederskab på vore fremragende universiteter, og det globale finanscentrum i denne storslåede City of London«.

I denne verden »er det globale Storbritanniens opgave klar … at forsvare den internationale orden, baseret på regler, imod uansvarlige stater, der søger at udhule den …« »De fremmeste blandt disse i dag, er naturligvis Rusland«, som hun beskyldte for illegal annektering af Krim, skabelse af konflikt i Donbass i Østukraine, krænkelse af europæiske landes nationale luftrum, cyber-spionage, og at gøre information til et våben.

»Så jeg har et meget enkelt budskab til Rusland«, sagde hun: »Vi ved, hvad det er, I laver; og det vil ikke lykkes jer. For I undervurderer vore demokratiers modstandskraft, den holdbare tiltrækning af frie og åbne samfund og de vestlige nationers forpligtelse over for de alliancer, der binder os.«

Blandt disse alliancer troede May i november, hun måske kunne smiske sig ind hos Kina imod Rusland: »Jeg er forpligtet over for bevarelse af den Gyldne Æra for vore relationer med Kina – ikke blot som en vital handelspartner, men også som en kollega som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, hvis afgørelser sammen med vore vil forme verden omkring os.«

May lancerede en sluttelig salgstale til The City, Storbritanniens »bløde magt«. (Bemærk: Værten for begivenheden, »Lord Mayor«, refererer til borgmesteren af den kvadratmil, som udgør City of London, og som er adm. dir. for City of London Corp., dvs. vores oligarkiske verdensfjende.) »I er bærere af en vis idé om økonomisk orden, på hvilken det seneste århundredes vækst er baseret: ekspertise … juridiske tjenesteydelser … regnskabsvæsen og finans, inden for hvilke områder denne storslåede City of London leder verden. Så, Lord Mayor, dette er tider med udfordringer. Men jeg er overbevist om, at et globalt Storbritannien har evnen til og ligeledes forpligtelsen til at leve op til øjeblikket.«

(Dette er uddrag fra en komplet CBI-rapport, udlagt på Slack, med titlen, » Global Britain, a Revival of the Empire?«)

Hele Mays tale kan læses her: https://www.gov.uk/government/speeches/pm-speech-to-the-lord-mayors-banquet-2017

Foto: PM Theresa May taler om ‘Global Britain’ ved middagen ved Lord Mayor’s Banquet, 13. Nov., 2017.

Introduktion: Den hysteriske og bidende retorik mod Rusland, der kommer fra Storbritanniens imperiale oligarker og deres efterretningstjenester og kanaliseres gennem Theresa May og Boris ’BoJo’ Johnson, narrer ingen. Alt imens nogle regeringer underdanigt er gået med i de farlige provokationer, så er andre, inklusive USA, blot kommet med symbolske handlinger. Mange nationer synes at ligge mere på linje med tankegangen hos den russiske udenrigsminister Lavrov, der om May-regeringens ubegrundede beskyldninger i Skripal-affæren sagde, at det er »kun alt for åbenlyst, at vore britiske kolleger har mistet deres realitetssans«.

De ledere, som derimod ikke har mistet deres realitetssans, har i stedet været engageret i et imponerende opbud af diplomatisk og økonomisk aktivitet og har indgået aftaler om at deltage i Kinas Bælte & Vej Initiativ (BVI). Parallelt med disse bestræbelser er et russisk initiativ for at bringe fred i Syrien og arbejde sammen med Syriens naboer. De britiskdirigerede geopolitikere har uden tvivl bemærket, at, i takt med, at dette initiativ går fremad, har præsident Trump gentaget sit kampagneløfte om at afslutte al amerikansk militær involvering i Syrien og har gentaget sit ønske om et topmøde med Putin i den nærmeste fremtid.

Det, der ligger bag de britiske angreb mod Putin og Rusland, er ikke den svindelagtige påstand, at Putin beordrede forgiftningen af en tidligere russisk efterretningsofficer, lige så vel som at Mueller-efterforskningen intet har at gøre med »russisk indblanding« i det amerikanske valg. Målet for disse provokationer er det Nye Paradigme, der er knyttet til BVI, som City of London og dets Wall Street allierede korrekt har identificeret som efterfølgeren til deres fallerede system. Hvis USA tilsluttede sig Rusland, Kina og Indien sådan, som Lyndon LaRouche opfordrede det til i kølvandet på krakket i 2008, ville det være umuligt at forhindre fremvæksten af det Nye Paradigme.

 Her følger engelsk udskrift:

 

 

HARLEY SCHLANGER:  Hello, I’m Harley Schlanger

from the Schiller Institute. Welcome to this week’s Schiller Institute

webcast for April 5, 2018, featuring our founder and President

Helga Zepp-LaRouche.

In the last couple of weeks, Helga has spoken about the

potential for a backfire as a result of the Skripal affair, that

Theresa May and her somewhat unhinged Foreign Secretary Boris

Johnson have been using as a way of attacking both Russia and the

United States.  Now, we’ve seen this play out in a very big way

in the last couple of days:  The fact that they came out in their

own name, and the name of their intelligence services and their

government, to attack Russia, has in fact, put “egg on their

faces” as some have said.  So, Helga, why don’t you catch us up

on what’s happened in the last days, because this is quite

significant, in terms of shaping the strategic relationships?

 

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Yeah.  I think it is incredibly

serious, because now you have a situation where I think the whole

group of nations which committed themselves to sort of

unprincipled solidarity with May and Johnson, they really have to

reflect on what has actually happened.  Just to mention some of

the recent developments:  The head of the research lab Porton

Down, Gary Aitkenhead, came out actually and said they could not

find any proof that the origin of this nerve agent was Russia;

that they could establish that it was Novichok, or belonging to

the group of Novichoks, but that they could not say that it came

from Russia.

This has led to quite a series of events.  One was that the

Foreign Office removed the tweet in which they had said very

clearly that there was no doubt that the origin was Russia, and I

think they even mentioned that the scientists of the Porton Down

lab had said so.  So, they were obliged to remove the tweet,

because that also is evidence that Boris Johnson was lying,

because he had said that he had heard from the scientists that

there was absolutely unrefutable proof that this came from

Russia.  This is the first thing.

Then the London {Times} had a comment about this, where they

say that the statement by Aitkenhead is threatening to bring down

the international coalition against Russia.  Well, that’s indeed

the case, because now naturally everybody is reviewing this, and

I think in the case of the German government, for example, they

gave a  press conference afterwards, in which journalists were

asking, did this statement mean that you’ve changed your

perspective?  And they basically refused to do so, which shows

you really the absolute grip in which these people are in, namely

the grip of the British Empire.

So, I think this is now backfiring very clearly.  The role

of the British government and the British Empire, for that

matter, is completely exposed, but they are not stopping the

confrontation with Russia, so that some of the Russian responses,

for example, people speaking at the Seventh Moscow Conference on

International Security which is now taking place in Moscow,

[Sergei] Naryshkin, who is the head of Russia’s foreign

intelligence [SVR], he said that this is basically as serious as

the Cuban Missile Crisis in 1962.  Others were saying, this time

these idiots went way beyond any line, and that is clearly the

case.  But you also have a whole series of people who are saying,

look, we cannot continue like that, we have to resume a dialogue

with Russia; we have to go back to straighten out the relations.

And I want to really point to the fact that, despite the

fact that naturally the United States expelled 60 Russian

diplomats, which is clearly part of this escalation, that

President Trump himself, who did not at any point use this

incident to attack Russia as the origin.  And I think this stands

clearly out.  And people who are always totally freaked out about

Trump, they should really review this and ask if their

perspective and their optical approach actually the correct one?

Because in many cases, it turns out that Trump is actually the

one who is not going for confrontation, and some of the people

who are so much for “democracy and human rights” that they can’t

even walk straight, because they’re so heavily burdened with

their responsibilities, that they are the actual warmongers.  So

I think this is really something to reflect about.

But I think the kind of procedure that NATO, however, the

European Union, the German and French government, they were all

immediately jumping on this, without evidence, condemning Russia.

And I think if you look at this, when the dust settles down, it

{is} a blow to the whole Western system, because if there is not

an establishment of scientific fact, first, and the condemnation

first so that basically Russia is declared guilty, and then maybe

you find the evidence sometime down the road, or not, I think

this does big damage to the Western system, because if you play

with these things lightly, it is contributing to the

discreditation of the governments that did that, and that is not

a good thing.

 

SCHLANGER:  Well, minimally, we could say this is a rush to

judgment, but more importantly, this is part of an established

pattern of British intelligence.  We’ve seen it with the repeated

charges, without evidence, that the Assad government was using

chemical weapons against his population; and of course, the

famous case of Tony Blair and Iraq’s weapons of mass destruction,

which turned out to be another fabrication of the highest levels

of British intelligence.

But there’s another aspect of this which I think you may

want to comment on, which is the case of David Kelly, because

this also hits at home, where there was opposition from within

the scientific community in the United Kingdom against the

actions of the government and the intelligence community.

 

ZEPP-LAROUCHE:  Yeah.  This is clearly a pattern.  And

before the statement by the head of the Porton Down lab came out,

the former British ambassador to Uzbekistan, Craig Murray, had

actually said that he had from high-level sources in the

intelligence community or the science community, that the

scientists would not basically produce the evidence — and they

didn’t.  And [Porton Down weapons inspector] David Kelly, at the

time of the Iraq war, had basically blown the whistle, saying

there were no weapons of mass destruction, and then he found an

early death under extremely dubious circumstances which were said

to be a suicide, but nobody really believes that.

So, I think this is really something — if you think the

Iraq War was based on lies, and I think Willy Wimmer, the former

vice president of the OSCE and former state secretary to the

minister of defense, pointed to the fact that the Iraq war, after

all, has caused hundreds of thousands of deaths in Europe, in the

Middle East, in North Africa, and that the Chilcot Commission,

which from our standpoint was a relative cover-up, but

nevertheless, pointed to the fact that Tony Blair had willfully,

intentionally exaggerated the danger coming from Iraq and Saddam

Hussein at the time. And then [Bush Secretary of State] Colin

Powell used the MI6 “dodgy dossier” [on Iraq’s alleged WMD] from

that period, to argue in the UN for the U.S. joining the Iraq

War.

I mean, the fact that governments can do these things which

cost — really — if you look at the totality of these wars,

millions of people’s lives, and then, it just goes by and there

is no accountability.  And it’s a complete hypocrisy and

duplicity, when the people who are saying that they are the

defenders of human rights and democracy, then go around and make

these interventions into sovereign countries, which have these

horrible results.  And then they are self-righteous and pretend

that they are the good ones, and the Russians and the Chinese are

the bad ones.

I think we need to have, really, a review of this, because

this cannot continue.  It is very dangerous to world peace.

 

SCHLANGER:  And another aspect of this is that this was a

major feature of President Trump’s election campaign in 2016,

where he, at a very important debate in South Carolina, openly

accused George W. Bush of lying to create the Iraq War, and he

said that his administration would oppose these kinds of wars.

Now, this week the President announced that he’s preparing

to remove U.S. troops from Syria, despite demands from some in

the military, and the CIA, that the U.S. remain in Syria.

Helga, this is a fairly significant departure from the

standard Bush/Obama policy of pursuing these wars, isn’t it?

 

ZEPP-LAROUCHE:  Oh, yes!  And, again, you can see certain

representatives of the U.S. military and others, who say, “no,

no, we still have a lot of fighting to do against ISIS,” but

Trump I think is clearly sticking to guns, and he has promised to

stop the interventionist wars, and I think he is going very far

to do so.  Especially, if you consider that in in this middle of

this whole hysteria, he telephoned President Putin, and has

reiterated that he wants to have a summit with Putin in the near

future.  And he was also meeting with the three Presidents of the

Baltic countries, who as everybody knows are extremely

anti-Russians, and he reiterated that to have a good relationship

with Russia “is a good thing and not a bad thing.”

So I think people should really review their slanders, or

their believing the slanders against both Trump, Putin and Xi

Jinping because it comes from the same circles:  it comes from

the neo-con/neo-liberal geopolitical faction who are seeing that

their system is clearly in bad shape and who are obviously

stopping short of nothing, if you look at this recent affair.

 

SCHLANGER:  You mentioned earlier the Moscow International

Security Conference.  Clearly, there’s a discussion going on

there, about something that your husband Lyndon LaRouche brought

up many, many years ago, and that you’ve been calling for, which

is the establishment of a new security architecture.  How is this

proceeding in Moscow?  Do you have some reports on what the

discussion process has been, there?

 

ZEPP-LAROUCHE:  I think it’s an extremely important event.

There are 95 countries represented, 840 guests, 700 media; and

obviously, this  alone speaks to the fact that Russia is very far

from being isolated, as some people in the West are trying to

portray.

The discussions were very focussed on the need to have an

international alliance to combat terrorism.  There was a warning

by the head of the FSB [Alexander Bortnikov], that there are

signs that ISIS and al-Qaeda are merging, and he basically said

this means you will have sleepers and cells in every country

around the globe, and the only way you can defend against that,

is to work together internationally.

Now, another very important aspect of this conference, is

that the Defense Minister of China went to this conference and

made a statement that this was meant as a signal to the West that

the Russian and the Chinese military are in an extremely close

strategic partnership, and that this is meant as a signal to the

West.

So there were many warnings, as I mentioned already, that

the present confrontation is approaching the danger of a Cuban

Missile Crisis, so people are obviously extremely attuned to what

is coming there from the British and their allies.  But on the

other side, it also shows who is talking in favor of

international solidarity, cooperation;  who is addressing the

real dangers of the world:  It is clearly not the West, but it is

clearly Russia, China and the countries that are participating in

this conference.

And again, this is really something people should reflect

about, rather than believing the propaganda.  If you read

{Bildzeitung}, this morning on page 2, they have a picture of

Putin, Erdogan, and Rouhani, and they say this is the “axis of

evil.”  This is ridiculous!  These three countries [Russia,

Turkey, Iran] have collaborated to bring about a solution to the

terrible crisis in Syria, and this is a very good thing.  Now,

not all aspects of the policies of these countries I would

always subscribe to, — I mean, there’s the unresolved tensions

between the Kurds and Erdogan, between Turkey and Greece —  so

not everything is perfect.

But I think on the larger picture, if you think that the

misery of the Syrian people who have had war for seven years [is

being addressed] because of the intervention of these countries,

and not to forget the cooperation between the U.S. and Russian

military under the leadership of Trump and Putin; I think people

should not just fall for these propaganda lines.  Because there

are some people who have suffered with their lives and their

livelihoods and their happiness, as a result of these

[geopolitical] policies, and for Syria, this [intervention] is a

good thing.

 

SCHLANGER:  Especially, this should have meaning for people

in Europe, because in 2015-2016, there was the explosion of the

refugee crisis, and with all the hand-wringing and crocodile

tears that were shed, nothing was done to support the Russian

intervention to stop the war in Syria.  And the fact that the

Russians, the Iranians and the Turkish government were meeting to

discuss this, is something that should be welcomed, as opposed to

a source for criticism.

Now, on the Russia-Turkey cooperation, there was another

aspect to it, because when you deal with these problems in the

real world, there’s always an economic element, and there was

just an agreement between Putin and [Turkish President Recep

Tayyip] Erdogan to move ahead with nuclear energy development.

Helga, this is part of the broader package of the New Silk Road

and economic cooperation that you’ve been talking about, isn’t

it?

 

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  I think the remarks of President

Putin, who was at the opening ceremony of this [Akkuyu] nuclear

plant was to emphasize the extreme importance of nuclear energy,

giving a country cheap and secure energy, and leading to an

increase in the productivity of the entire economy; which is

absolutely the case.  And you have many, many projects, Russia,

China, India, having with developing countries the building of

nuclear energy in Africa, in Latin America, and in Asia.

So, soon, countries like Germany will be the only ones that

will not have nuclear energy, and if they keep this course, they

will be sidelined at the disadvantage of the population.  So, I

think this is really something we should change.

 

SCHLANGER:  The other story that’s getting a lot of coverage

internationally, and I think it’s being covered typically by the

media as a way of trying to drum up war, is this whole argument

that the discussion and the negotiations under way between the

U.S. and China on tariff policy is nothing but a trade war.  Now,

there’s a danger to this, as the Chinese have pointed out, but I

think it’s important for people to hear your perspective on this:

Because obviously, there are problems in the U.S.-China

relationship, a huge trade imbalance, but it’s not just a trade

war, there’s actually a much broader discussion under way.  How

do you see this evolving, from what you’ve seen over the last few

days?

 

ZEPP-LAROUCHE:  There are negotiations going on, and it must

not necessarily come to the execution of these tariffs, which

both sides have now drawn up, up to the value of $60 billion in

terms of products.  One thing is that the Prime Minister Li

Keqiang has pointed out that there is another way to overcome the

trade imbalance: namely by increasing trade, by especially

investments in joint ventures in third countries, that there are

many ways how you can get rid of this trade imbalance.

And there is a renewed discussion, something which we have

brought into the discussion early on, namely, that you have the

possibility of Chinese investments in the infrastructure in the

United States.  And that would also be a way to completely change

this dynamic.  If the Chinese investment in American

infrastructure would create many, many productive jobs for

Americans, it would create the infrastructure precondition for a

real industrial revolution: for the building of new cities,

science cities, connecting all American cities with fast trains

systems.

There are so many ways of changing this dynamic for the

better, and I’m absolutely convinced that China is having this

mind.  There was a program on the Chinese TV channel CGTN,

proposing exactly that, that there should be a dialogue on

infrastructure.  Then you have some Americans, a Trump supporter

who had already made such a proposal early on, also.  So I think

there is a discussion.  And I would imagine that President Xi

Jinping, who will give a very important speech at the “Asian

Davos” as they call it, the Boao Forum for Asia, which will start

in three days, where he is expected to make a major speech on the

continuation on international reforms, and opening up.  So I

think you can expect something important to come from there.

And I think the Chinese are also extremely aware of the fact

that we are sitting on a powder keg in terms the financial

system.  Xi Jinping has defined three priorities:  One, to

overcome the risks of the financial system; to alleviate poverty;

and to get rid of air pollution.  So I think the Chinese are very

much aware of the dangers of this present Western financial

system.  And you know, you had several articles warning that with

the outbreak of a new 2008 could happen at any moment, one of the

many new aspects which were mentioned is the difference between

the LIBOR rate and the Fed rate; and that was exactly the

beginning sign of the 2008 crisis.

So that really requires that the discussion which we and our

colleagues in the United States and in Europe have formulated, to

implement the Four Laws of Lyndon LaRouche — Glass-Steagall,

national bank, a credit system, and then cooperation of the

Western countries, with the financial systems of the New Silk

Road, the AIIB, the New Silk Road Fund; all of these things need

to be urgently discussed.  Because one danger which is clearly

there, that if you had now a financial crash, and some people are

even speculating that the same people who are making these

provocations against Russia, could also trigger, deliberately,

such a financial crash, to pull the rug out from underneath

President Trump, to bring the neo-cons back in, and just get rid

of this phenomenon of Trump.

So anybody who thinks this is conspiracy theory, or this is

totally over the top, well, look at the Skripal case, and learn

the lesson from that, how things can be manipulated and

orchestrated.

So I think the urgency is really to draw the lesson out from

all of this, and end this system of looting, which is only for

the privilege of the very few rich; it’s destroying the middle

class, it’s making the poor, more poor.  And we need really a

return to Hamiltonian economics.  This is what is the basis of

the Chinese economic miracle, as I have said many times: The

Chinese economic miracle, or Chinese economic model, is much,

much closer to the economic policies of the young republic of the

United States than people think.  It’s no coincidence that the

distinction which Friedrich List, for example, made between the

American System and the British System, that that is exactly what

is playing out today, and we need {clearly} a return to the

American System of economy.

 

SCHLANGER:  It’s also important to keep in mind that

President Trump has repeatedly referred to his great friendship

with Xi Jinping, and the strategic importance of a China-U.S.

relationship is also clear when it comes to the question of the

collaboration to bring a peaceful solution to the Korean

Peninsula. There’s a lot of diplomacy coming up:  The Trump-Putin

meeting; Trump meeting with Prime Minister Abe of Japan; and also

the coming meeting with Kim Jong-un.  So there’s a lot more at

stake here than just the question of a few dollars off the trade

imbalance.

And Helga, just to go back to one final note on the Belt and

Road Initiative:  I’m sure you took note of the importance of the

visit recently of the Swiss government to China and also a very

large delegation heading to China from Austria.  Maybe there’s a

lesson here for Germany, huh?

 

ZEPP-LAROUCHE:  Well, one would hope so!

I mean, I’m very happy, because all the neighbors of Germany

are clearly joining the Silk Road, it increases the pressure on

those who are obviously too stupid or too arrogant to see the

potential for German industry which lies in this initiative.

Now, the Swiss Foreign Minister was just in China and he and

his Chinese counterpart, both [Foreign Minister] Wang Yi and also

[former Foreign Minister] Yang Jiechi, they declared that the

collaboration of China and Switzerland in the New Silk Road is at

the best historical level ever, and both emphasized the

importance of Xi Jinping’s visit last year to Switzerland, where

he addressed Davos as a keynote speaker, and then went to Geneva,

emphasizing the importance of Switzerland.  So they’re deepening

the relationship between China and Switzerland.

And the Austrian government, they have a huge delegation,

the largest ever:  It is President Van der Bellen, Chancellor

Sebastian Kurz; four cabinet ministers, and 170 CEOs from large

corporations, spending five days in China.  And what Kurz said

is, there is no ceiling to improve the relationship between

Austria and China on the New Silk Road.  The same, by the way, is

happening with Zimbabwe, where the new President [Emmerson

Mnangagwa] is going with a large delegation of 12 ministers and

also many, many CEOs.  So, you can see almost every day, a little

breaking development.  And as I have said many times, the Spirit

of the New Silk Road is, in my view, absolutely unstoppable,

except if we have World War III, which obviously some people are

risking.

But nevertheless, the idea of a new relationship among

nations, of respect for the sovereignty of the other nation,

respect for the difference of the social system, the ending of

internationalist wars, the idea of a win-win cooperation, this is

just a new model of international relations and a New Paradigm.

And the biggest problem is that because of the Western media

being so much in control of this geopolitical faction that most

people don’t know enough about it.

So, please, I would appeal to you:  Join the Schiller

Institute, help us to spread the knowledge about the New Silk

Road, and also the options to solve the present financial crisis

and many other crises around the world with such an approach.  I

would really appeal to you:  Don’t sit on the fence.  This is an

incredibly important historic moment, and the British have just

suffered a terrible defeat, which freaks them out, but it’s

visible for everybody and so therefore, it’s a good moment to

move forward and establish a completely different political,

social, and economic system on this planet.

 

SCHLANGER:  And we will be launching a new membership drive

for the Schiller Institute, and if you want to increase the

misery of the British intelligence establishment and the City of

London, become a member of the Schiller Institute, and help us

build the audience for these webcasts, so people have an

alternative to the lying media that otherwise is the only option

they have to allegedly find out about the world.

So Helga, I think that covers quite a bit.  Thank you for

joining us again, and we’ll see you next week.

 

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  Till next week.

 

 

17. marts, 2018 – I dagene efter, at den britiske premierminister Theresa May udløste hysteri over den angivelige forgiftning af den britiske dobbeltagent Sergei Skripal, sættes der fornyet fokus på Det britiske Imperiums egen historie for arbejde med kemiske og biologiske krigsvåben. Dette omfatter at trække artikler frem fra arkiverne om disse emner.

Den første af disse artikler fra arkiverne, som vi er blevet opmærksomme på, blev udgivet i avisen Guardian den 6. maj, 2004, og som rapporterer om daværende ny research af eksperimenter, udført på britiske soldater, med reel nervegift i 1950’erne og 1960’erne. »Ud fra et rent videnskabeligt synspunkt, producerede de en enorm mængde data om virkningerne af nervegas på den menneskelige krop«, skrev Rob Evans, forfatter af Gassed: British Chemical Warfare Experiments on Humans at Porton Down. (Porton Down er Storbritanniens hemmelighedsfulde videnskabelige og teknologiske forsvarslaboratorie, som angiveligt identificerede Novichok-nervegiften i Skripal-sagen.) »Disse data har igen gjort det muligt for Porton at udvikle nogle af de mest sofistikerede forsvar i verden for at beskytte Storbritanniens bevæbnede styrker mod kemiske angreb«. Evans rapporterede yderligere, at disse nazistisk-lignende eksperimenter (vores betegnelse, ikke hans) på mennesker har været en integreret del af arbejdet på Porton Down, siden det blev oprettet i 1916.

Endnu en sådan rapport fremkom i Independent den 8. juli, 2015, og som afslørede ny research af britiske regeringseksperimenter med både kemiske og biologiske gifte på den almindelige befolkning, uden dennes vidende. »I flere end 70 hemmelige operationer, blev hundrede tusinder af almindelige briter udsat for ’fingerede’ biologiske og kemiske krigsangreb, lanceret fra fly, skibe og automobiler«, rapporterede Independent. Research udført at Ulf Schmidt, professor i moderne historie ved Universitetet i Kent, afslørede, at britiske militærfly kastede tusindvis af kilo af et kemikalie af ’stort set ukendt giftigt potentiale’ på britiske, civile befolkninger i og omkring Salisbury i Wiltshire, Cardington i Bedfordshire og Norwich i Norfolk. Det anvendte kemikalie, zink cadmiumsulfid, mentes at være harmløst, men er siden blevet anset for at være kræftfremkaldende.

I maj 1964 gennemførte forskere fra Porton Down også et eksperiment i Londons undergrundsbanesystem, hvor de spredte en bakterie ved navn Bacillus globigii. På det tidspunkt, rapporterede Independent, »mente regeringen, at Bacillus globigii var harmløse – men i dag anses de for at være en årsag til fødevareforgiftning, øjeninfektioner og endda blodforgiftning«.

I 1950’erne tilbragte britiske forskere 15 måneder i Nigeria – som dengang stadig var en britisk koloni – med at udføre nervegaseksperimenter, selv om omfanget af virkningen på den lokale befolkning tilsyneladende ikke kendes.

Billede: Studie af kunstneren John Singer Sargent til hans oliemaleri, ’Gassed’, fra 1918-1919. Maleriet, der måler 231 cm x 611 cm, hænger på Imperial War Museum og blev kommissioneret af British War Memorials Committee for at dokumentere krigen. Maleriet blev i 1919 vedtaget som ’årets billede’ af Royal Academy of Arts.

Med formand Tom Gillesberg

Leder fra LaRouche PAC, 23. april, 2017 – I denne uge gjorde den russiske og kinesiske presse det til en sag at dække LaRouche-bevægelsens kampagner for at formå Trump-præsidentskabet til at bringe USA ind i det Nye Silkevejsparadigme med Xi Jinpings Bælt & Vej-initiativ, alt imens de samtidig i stigende grad identificerer briternes rolle i at undergrave Trumps bestræbelser for at bringe USA, Rusland og Kina ind i et samarbejde, til menneskehedens gode. Samtidig foregår der en bevægelse, hvor politiske institutioner i USA går i retning af et samarbejde med LaRouche-organisationer – Schiller Instituttet, Executive Intelligence Review og LaRouche Politiske Aktionskomite (LaRouche PAC).

Lørdag gik repræsentanter fra Schiller Instituttet og medlemmer af en Tea Party-organisation fra New Jersey sammen foran New York Times – eller, som præsident Trump korrekt identificerer det, det »mislykkede New York Times«. Plancher ved protesten inkluderede: »New York Times ønsker krig med Rusland, amerikanere ønsker fred«; »New York Times – få alle de falske nyheder på tryk«; og en plakat med et portræt af en rødmende Göbbels, med ordene: »New York Times får Göbbels til at rødme«.

En artikel i TASS samme aften lød: »’Hele verden griner ad New York Times’, sagde Daniel Burke, talsmand for Schiller Instituttet, i et interview til TASS’ korrespondent. ’De er blevet smålige tjenere for dem, der søger krig og kaos.’ Efter hans mening ’spreder denne udgivelse løgne om Syrien, ligesom den løj om tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben i Irak. Dette er en del af en kynisk og falsk kampagne for at udskifte regimet i Syrien – dette kan let føre til en Tredje Verdenskrig’, sagde Burke.« Ruptly, RT’s Tv- og videotjeneste, udlagde en video af demonstrationen.

Ligeledes lørdag, udgav China Daily en lang artikel, inkl. billeder, som rapporterede om Schiller Instituttets konference i New York City med titlen, »Bælt & Vej-initiativ ’Ny Platform’ for kinesisk-amerikansk samarbejde«, som rapporterede om præsentationerne af dr. Patrick Ho, stifter af China Energy Fund Committee, vice-generalkonsul for Folkerepublikken Kina i New York, Zhang Meifang, og vice-chargé d’affaires ved Ruslands permanente mission til FN, Petr Iliichev, som alle talte med Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche.

EIR har nu indledt en daglig, kort (1-2 minutter) lang video på EIR YouTube kanal, der er totalt helliget afsløringen af den direkte britiske rolle i både at undergrave ethvert samarbejde mellem USA, Rusland og Kina, og i at bruge enhver tænkelig løgn for at manipulere USA ind i en krig med Rusland og Kina – en krig, som omgående kunne afslutte civilisationen, som vi kender den. Vi opfordrer alle til at abonnere på denne daglige video.

Præsident Trump accepterede, under sit møde med præsident Xi Jinping den 6.-7. april i Florida, Xis invitation til at besøge Kina, men uden at fastsætte en dato for besøget. Alt imens et sådant besøg er af den yderste vigtighed for menneskehedens fremtid, når som helst, det måtte finde sted, så har Lyndon og Helga LaRouche kraftigt opfordret præsidenten til at deltage i »Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde«, som afholdes i Beijing den 14.-14. maj. Hvis han deltager, ville Trump kunne mødes med både Xi Jinping og Vladimir Putin, sammen med 26 andre statsoverhoveder og regeringschefer, der har planlagt at deltage i forummet, i omgivelser, der tilsigter at skabe samarbejde for udvikling mellem nationerne på vores fælles planet. Verden må skride til handling nu for at opnå et sådant nyt paradigme for verdens udvikling, som den nødvendige basis for at gøre en ende på det britiske system med geopolitisk, militær konfrontation, én gang for alle, og i stedet skabe en ny renæssance, der er helliget menneskehedens fælles mål.

Foto: Lørdag den 22. april, 2017, holdt medlemmer af Schiller Instituttet og en Tea Party-organisation fra New Jersey en demonstration uden for New York Times. (photo: Daniel Burke/LaRouchePAC)

Med formand Tom Gillesberg.

 

Lyd:

17. april, 2017 – Den kendsgerning, at »aggressionskrig« ikke er en forbrydelse under britisk lov, samt risikoen for afsløring af »Statshemmeligheder«, bruges i et forsøg på at beskytte tidligere premierminister Tony Blair, Jack Straw og Lord Goldsmith mod retsforfølgelse for krigsforbrydelser i Irakkrigen i 2003, i en sag, der er anlagt mod disse krigsforbrydere af ofre for Irakkrigen, rapporterede The Guardian i går.

Baseret på Chilcot-kommissionens fældende rapport i juli 2016, står Blair nu over for nye, private sagsanlæg for Irakkrigen, der søger at få Blair dømt for den forbrydelse at lyve om Saddam Husseins angivelige masseødelæggelsesvåben, og for at lancere en aggressionskrig.

Sagen er blevet afvist med den afgørelse, at Blair er immun over for retsforfølgelse, med det formål at beskytte statshemmeligheder.

Men denne afgørelse bliver nu anket. Nu går Dronningens advokat (Storbritanniens statsanklager) Jeremy Wright ind i sagen, hvor han fremfører, at ikke alene må Blair gives immunitet, men at, til trods for, at aggressionskrige er en forbrydelse under Folkeretten, så er de lovlige under britisk lov!

En moderne demonstration af Friedrich Schillers »Ibykus-princip« har imidlertid leveret visse afgørende beviser: I sit memo fra 2003 om lovligheden af Irakkrigen syntes daværende statsanklager Lord Goldsmith at give medhold til hovedpointen hos dem, der søger hans (og Blairs) retsforfølgelse: Goldsmith skrev, »Aggression er en forbrydelse under den sædvanlige Folkeret, der automatisk danner en del af den nationale lov«.

Advokat for sagsøgerne Imran Khan sagde til The Guardian den 16. april, at min klient »er forvirret over, hvordan det kan være, at, på trods af Chilcot-rapporten, der gør det ganske klart, at krigen var ulovlig, gøres der nu forsøg på at forhindre, at de ansvarlige stilles for en domstol, for slet ikke at tale om, at de bliver retsforfulgt for, hvad de har gjort. Alle, inklusive statsanklageren [Goldsmith], bør hilse dette sagsanlæg velkomment. Det er en mulighed for mange millioner mennesker for at få juridisk retfærdighed for noget, der forårsagede umålelige skader, ikke alene for det irakiske folk, men for alle dem, der blev berørt af disse begivenheder i hele verden«.

Foto: Jeremy Wright, UK’s statsanklager.            

Leder fra LaRouche PAC, 10. april, 2017 – Kinas præsident stod bogstavelig talt ved præsident Donald Trumps side i et nyt paradigme, der hastigt udvikler sig, med produktiv, økonomisk vækst, videnskabeligt fremskridt og optimisme for fremtiden, som den deprimerede amerikanske befolkning har desperat brug for. I stedet lod præsident Donald Trump sig narre af den britiske imperieillusion om en »unipolær verden« og med briterne, der er besat af ideen om at få Amerika til at gå i krig.

Præsident Trumps chokerende, totale kovending, inden for en enkelt uge, i forhold til sin årelange, stærke opposition mod de katastrofale Bush-Obama-krige for regimeskifte, blev frembragt af britiske svindelnumre. De falske påstande om russisk kontrol over Trump kommer alle sammen fra britisk efterretnings-»rapporter« og »-dossierer« og har bevirket, at han har mistet kontrollen over sit eget Nationale Sikkerhedsråd og fået hans få allierede i Kongressen til at kapitulere. Under hele Trumps kortvarige præsidentskab har britiske regeringsfolk uophørligt krævet »alliancens« militærangreb mod Syrien og nye sanktioner mod Rusland. Med præsidentens meddelelser af 30. marts om, at hans politik ikke gik ud på at »regime-udskifte« Assad i Syrien, gik de britiske og amerikanske allierede, såsom senatorerne McCain og Rubio, amok og kastede sig over »bombningen i Idlib med kemiske våben« i Syrien. Denne kunne i sig selv meget vel have været et svindelnummer, hvis ENESTE kilde til bevis er de af britiske intelligens skabte og finansierede »Hvide Hjelme«, der opererer i syriske territorier, som kontrolleres af jihadistiske ekstremister.

EIR’stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, har, lige siden den dag, da den libyske præsident Gaddafi blev væltet og myrdet af et britisk/fransk/Obama-kup i 2011, advaret om, at disse krige for regimeskifte var en march hen imod et mål, der hedder global krigskonfrontation med Rusland i særdeleshed, og også med Kina. Trump var fast besluttet på at standse denne trussel; nu er den, med denne britiske manipulation, vendt hævnende tilbage.

Som LaRouche bemærkede, så må præsident Trump nu afholde et topmøde med den russiske præsident Putin for at omstøde denne britiske march mod verdenskrig. Kreml har sagt, at Putin ikke vil mødes med den amerikanske udenrigsminister Tillerson i Moskva på onsdag, til trods for, at Tillerson har holdt stand mod den katastrofale politik for regimeskifte. Der må komme et Trump-Putin topmøde.

Det, vi ser her, er, at USA’s præsident lod sig narre af britisk imperialisme, den imperialisme, mod hvilken vi amerikanere udkæmpede vores Revolution, og det angloamerikanske dogme »verdens politibetjent«, som præsident Franklin Roosevelt forkastede.

Det amerikanske folk må nu komme sammen imod krige for regimeskifte – som de gjorde i 2013, da de forhindrede Obama i at bombe Syrien. Men mere endnu: de må komme sammen for den idé, som præsident Trump er begyndt at forsvare: det »Amerikanske Økonomiske System«, der går tilbage til Alexander Hamilton; til Clay og Lincoln; og som i dag betyder et partnerskab med Kinas Nye Silkevej og en gennemførelse af LaRouches »Fire Love til nationens redning«. 

Det er formålet med Schiller Instituttets todages konference i New York City kommende torsdag og fredag; og formålet med vore aktivisters landsdækkende mobilisering for at lægge pres på Det Hvide Hus. Trump må rydde ud i sit hus for fortalere, der er agenter for briternes krigskonfrontation med Rusland; og vende tilbage til kampagnen for det Amerikanske System.

Med formand Tom Gillesberg

»Det er den 10. april, og vi befinder os i en meget dramatisk, meget uhyggelig, eskalerende situation internationalt: På baggrund af denne dybt uansvarlige og britisk fremprovokerede Trump-aktion, hvor Donald Trump torsdag aften amerikansk tid, fredag morgen europæisk tid, giver besked om, at amerikanske missiler skulle ramme mål, denne flybase i Syrien. Det skete på baggrund af, hvad der helt klart er ’fake news’: beskeden om, at syriske fly skulle have brugt kemiske våben, sarin, i et angreb i Syrien; og der er ikke nogen tvivl om – og det er der i efterretningsverden meget stor diskussion om – at det syriske luftvåben ikke brugte kemiske våben til dette angreb. Ikke desto mindre, så, i vanlig stil, som vi har set det, hver gang, man ønsker at skabe krig, så har man ellers lanceret historien med fuld musik i medierne; der er ingen snak om sagen, det her er Assad, Assad har gjort det her; hvad er russernes ansvar; vi må gøre noget; Trump som repræsentant for den frie verden har gjort det rigtige, han går ind og trækker en streg i sandet, gør det, Obama aldrig turde gøre, nemlig … og så stilles Assad til ansvar … og de går ind og bomber. Og det her er jo totalt i modstrid med alt det, Donald Trump blev valgt på; hvorfor valgte den amerikanske befolkning Donald Trump …?«            

Leder fra LaRouche PAC, 9. april, 2017 – Lyndon LaRouche advarede i dag om, at der i USA i øjeblikket er en proces i gang, der køres af briterne, for et statskup imod Trump-administrationen, et statskup, der truer med at forvandle det dumme og farlige luftangreb mod Syrien den 6. april til en fuldt optrappet, termonuklear konfrontation med Rusland og Kina.

Det er de britiske skiderikker, der, med deres løgne og falske efterretninger, fik præsident Trump til at angribe Syrien, hævdede LaRouche. Vi må ødelægge det britiske system og alle deres interesser i USA, udtalte han. Vi må nu samle USA om at komme tilbage til den kurs, som Trump var begyndt at udstikke for landet, med samarbejde med Rusland og Kina omkring det Amerikanske Systems økonomiske politik, inklusive en tilbagevenden til FDR’s Glass/Steagall-princip fra 1933.

Trump og Putin bør omgående afholde et topmøde for at adressere krisen, sagde LaRouche, og dermed kortslutte hele den britiske operation. LaRouche støttede stærkt kommentarerne i denne weekend fra den tyske veteranstatsmand, Willy Wimmer, tidligere statssekretær for det Tyske Forsvarsministerium, som advarede om, at »folk er bange for en global krig, en Tredje Verdenskrig« og fremførte, at »den aktuelle dramatiske situation er en mulighed for, at de russiske og amerikanske statsoverhoveder mødes så snart som muligt«.

Der kan ikke herske tvivl om, at briterne står bag sidste uges chokerende kovending i Trumps politik. Britiske topregeringsfolk kroer sig åbenlyst over deres præstation til dato. For eksempel udgav den britiske forsvarsminister Michael Fallon en kronik i Londonavisen Sunday Times den 9. april, hvor han storpralede med, at »den britiske og amerikanske regering har været i tæt kontakt på alle niveauer før og efter angrebene … USA’s forsvarsminister Jim Mattis ringede til mig for at delagtiggøre mig i deres vurdering af regimets skyld. Sammen gennemgik vi de muligheder, som de overvejede.«

Den 8. april hævdede den britiske udenrigsminister Boris Johnson ligeledes, at han koordinerede alt med sin amerikanske modpart, udenrigsminister Rex Tillerson, inklusive Johnsons teatralske aflysning af sit planlagte besøg i Moskva. »Jeg har detaljeret diskuteret disse planer med udenrigsminister Tillerson«, pralede Johnson.  »Han vil besøge Moskva som planlagt og, efter G7-mødet [i Lucca, Italien, den 10.-11. april], vil være i stand til at levere dette klare og koordinerede budskab til russerne.«

En artikel i dag i Sunday Times, der ledsager Fallons kronik, forklarer, hvad dette budskab vil blive: »Storbritannien og Amerika vil i denne uge direkte anklage Rusland for medskyldighed i krigsforbrydelser i Syrien og kræve, at Vladimir Putin trækker tæppet væk under Bashar al-Assads blodgennemvædede regime.« Fallon skrev desuden: »Rusland har et stedfortræder-ansvar for hvert eneste, civile dødsfald i sidste uge« og tilføjede, at Putin nu må overholde programmet ved at indvilge i at vælte Assad-regeringen.

Chancerne for, at Putin går med til dette britiske krav, er lig nul. Chancerne for, at situationen nu vil gå ind i en opadgående spiral, mod en termonuklear konfrontation – enten i Mellemøsten eller omkring den Koreanske Halvø – er betydeligt større end nul, så længe briterne står ved roret.

Efter at have fået Trump til at angribe Syrien, baseret på deres løgne, er briterne nu også i færd med at orkestrere en oppositionsstorm mod præsident Trump i det Demokratiske Partis Obama-fløj, som kræver, at Trump stilles for en rigsret pga. sin fremfærd i Syrien. Trumps handlinger i denne uge har også svækket ham politisk blandt sit eget, politiske støttegrundlag, både i USA og internationalt, som er chokerede og bestyrtede over, hvad han gjorde – hvilket er vand på briternes mølle.

Den aktuelle situation er ekstremet farlig, understregede LaRouche, og kan føre til krig på kort sigt. Og det skabes udelukkende af briterne, og intet andet. Vi må ødelægge det britiske imperiesystem. USA’s borgere må komme sammen imod dette britiske kup. Intet intelligent menneske vil acceptere det, briterne er ude på; de eneste mennesker i USA, der vil støtte briterne, sagde LaRouche, er hjernedøde mennesker, der er forrædere over for USA.

Vi må slå meget hårdt ned på dette for at standse det britiske kup, der vil overtage Trump-administrationen, og det hermed forbundne fremstød for krig. Schiller Instituttets forestående todages konference [i USA] den 13.-14. april, »Amerikansk-kinesisk samarbejde om Bælt & Vej-initiativet og overensstemmelse mellem kinesisk og vestlig filosofi«, vil fremlægge det politiske alternativ, der kan ødelægge Det britiske Imperium, permanent.

Leder fra LaRouche PAC, 5. april, 2017 – Præsident Donald Trump vil torsdag og fredag holde møde med præsident Xi Jinping i Florida, og det er nu blevet meddelt, at udenrigsminister Rex Tillerson vil besøge Moskva i næste uge, 11.-12. april. Aldrig har potentialet for et historisk skifte i civilisationens orden – med en afslutning af imperiegeopolitik og begyndelsen til et nyt paradigme for fred gennem udvikling og hele menneskehedens forædling – været så stort, som det er i dette historiske øjeblik.

Det bør derfor ikke komme som en overraskelse, at Det britiske Imperium har lanceret desperate forholdsregler, med det formål at trække USA ind i en ny kolonikrig, ligesom de gjorde i tilfældene med Vietnam, Irak, Libyen – og nu Syrien. Hensigten er ikke kun den, at ødelægge endnu en sydvestasiatisk nation, men derimod at forhindre deres tidligere koloni, og nu opkomling, USA i at indgå i et partnerskab med Rusland og Kina og gøre en ende på den fundamentale imperieopdeling af verden i Øst og Vest, og således gøre en ende på den fundamentale forudsætning for Imperium.

Til dette formål skabtes en grusomhed i Syrien i denne uge, med kemiske våben, der blev udløst over byen Khan Sheikhoun, en Idlibprovins, enten af terrorister, eller, som russiske beviser indikerer, af et legitimt, syrisk luftangreb på et al-Qaeda våbenlager, som ved et uheld afslørede og ødelagde en kemisk våbenfabrik, som bruges af al-Qaedas syriske grene, og herved udløste et dødbringende, kemisk stof, der rapporteres at have dræbt dusinvis af mennesker, inklusive børn. Denne analyse af begivenhederne blev over for EIR bekræftet af et vidende, amerikansk militært efterretningsnetværk på jorden i Syrien.

Briterne, franskmændene og amerikanerne, desværre, udstedte omgående en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, som erklærede, at den syriske regering havde det fulde ansvar og krævede en ny række nye krav og sanktioner. Som sædvanlig blev der ikke fremlagt nogen beviser. Man bør erindre sig, at, i 2013, blev skylden for et angreb med kemiske våben på Ghouta, en forstad til Damaskus, der var besat af oprørsstyrker, omgående lagt på præsident Assad og blev af Obama brugt til at forberede et fuldt optrappet angreb for »regimeskifte« mod Syrien, som ville have efterladt Syrien i den samme, ødelagte tilstand som Irak og Libyen, under krigsførende terroristfraktioners kontrol. Udelukkende kun, fordi daværende formand for de amerikanske generalstabschefer, general Martin Dempsey, intervenerede for at stoppe det, undgik verden endnu en krig, der meget vel kunne have ført til en global krig med Rusland. På samme tid trådte Putin til for at arrangere ødelæggelsen af Syriens kemiske våbenlagre, hvilket blev opnået. Det blev sluttelig demonstreret, af FN’s Organisation for Forhindring af Kemiske Våben, at al-Qaeda- og ISIS-styrkerne virkelig har kemiske våben og midlerne til at producere dem, og at de virkelig har brugt dem.

Skulle det lykkes briterne at trække præsident Trump ind i en krig i dag, på trods af Trumps gentagne løfter om, at der ikke kommer flere krige for regimeskifte, og at USA vil arbejde sammen med Rusland om at adressere den faktiske fare – nemlig terrorisme – så hersker der ingen tvivl om, at det hurtigt ville føre til Tredje Verdenskrig, og en termonuklear krig tilligemed.

Under mødet i dag i FN’s Sikkerhedsråd nedlagde både Rusland og Kina, denne gang støttet af Bolivia, ikke alene veto mod den sindssyge resolution fra USA/UK/Frankrig, men adresserede direkte den britiske ambassadør til FN som en løgner og en krigsmager. På typisk britisk vis havde ambassadøren, fordi Rusland og Kina havde vetoet tidligere bestræbelser på at lancere en krig mod Assads Syrien, givet dem skylden for at være årsag til, at disse nye, kemiske angreb havde fundet sted, idet han løj og sagde, at det var indlysende, at denne nye grusomhed blev udført af Assad.

»Deres udtalelser kan ikke tolereres«, sagde den kinesiske ambassadør. »De må holde op med at misbruge FN’s Sikkerhedsråd og afholde Dem fra sådanne handlinger.« Den russiske repræsentant anklagede briterne for at »introducere provokationer, hinsides diplomatiske normer. I ønsker, at FN’s Sikkerhedsråd skal låne legitimitet til jeres illegitime planer«.

Vil Tony Blairs/George Bush’ løgne, der i 2003 lancerede det evige Helvede i Mellemøsten med deres illegale krig mod Irak, blive gentaget i dag? Vil det enorme potentiale for fred og udvikling gennem globalt samarbejde med den Nye Silkevej blive dræbt af endnu en britisk grusomhed, med amerikansk dobbeltspil i »perfide Albions« ondskab?[1]

Vi står ved et afgørende vendepunkt i historien. Det er præcist alle bevidste menneskers vilje til at handle i dette beslutningens øjeblik, som vil afgøre, om vi får krig eller fred, ødelæggelse eller udvikling, civilisation eller en ny Mørk Tidsalder.

Foto: Syriens præsident Assad møder Ruslands præsident Putin i Moskva, oktober, 2015. (Photo: Kremlin.ru)