1

Ukraine bevæbnes til krig for
at skifte Trumps samarbejdsmulighed
med Rusland og Kina til krig.
Politisk Orientering 25. jan., 2018

Formand Tom Gillesberg: Godaften og velkommen til disse spændende tider, hvor vi på den ene side har dette utrolige momentum, som Kina har formået at skabe globalt for økonomisk udvikling, for opbygning, for industrialisering, for infrastrukturprojekter, der, i lighed med, at det er lykkedes med at løfte 700 millioner kinesere ud af fattigdom, gør det muligt inden for en overskuelig årrække at flytte alle mennesker, der lever på Jorden i fattigdom i dag, ud af den.

Det perspektiv har nu, som dem, der har fulgt med, vil vide, fået en utrolig vigtig opbakning i form af, at Emmanuel Macron, den franske præsident, har besluttet sig for, at det projekt, som kan skrive ham ind i historiebøgerne – og tro mig, det er, hvad det drejer sig om for Macron som præsident; han skal lave noget ’stort’, han skal blive en stor personlighed – det er at gå med i det kinesiske Silkevejsprojekt, i Bælte & Vej Initiativet …

… Nu er Donald Trump på vej, eller er måske ankommet, til det Økonomiske Verdensforum i Davos i Schweiz, som har fundet sted her fra den 23. jan. og slutter i morgen (26. jan.), og så må Trump jo så give afskedssalutten …

Men der er en meget stor delegation fra Kina, inkl. hans [Xi Jinpings] vigtigste økonomiske rådgiver, Liu He, som netop er blevet valgt ind i Politbureauet i forbindelse med den sidste partikongres, men som allerede i en årrække har været en meget tæt rådgiver til Xi Jinping i økonomiske spørgsmål og i en omlægning af den kinesiske økonomi, hvor man dels sagde meget direkte, at, man har et korttidsmål for den kinesiske økonomi, som er at øge pr. capita-indkomsten fra $8.000 til $10.000 inden 2020, og gerne mere. Jeg vil bare sige, at lige dér, i en nation med 1,4 mia. mennesker, hvor ambitionen er at hæve den gennemsnitlige indkomst med 25 % i løbet af to år; det er ret vildt! I Danmark er man glad, hvis man har en reallønsfremgang på 1-2 % – 25 % på to år, wow! Men det sagde han faktisk. Og så fortsætter man derfra, men på længere sigt, så drejer det sig om at få den kinesiske økonomi fra at være meget statsstyret til at være meget selvkørende i form af udbud og efterspørgsel. …

Men, siger han, så er der tre kampe, der skal kæmpes på vejen: For det første, så skal man forhindre eller stå imod de risici, der er netop nu, frem for alt økonomiske risici; så skal man reducere fattigdommen, og så skal man have udryddet forureningen. Det er det, det drejer sig om for det kinesiske lederskab.

Og som sagt, centralt i det her er risikoen, den finansielle risiko, risikoen på den økonomiske front, som man i Vesten ikke vil tale om! Men som er helt centralt i det, Kina gerne vil diskutere, inkl. nu, i Davos. Chefen for den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og en hel masse andre kinesere, der også er til stede; man vil forsøge at sætte på den økonomiske dagsorden: Hvad gør vi ved disse systemrisici, der er netop nu? Hvordan forhindrer vi, at det går helt amok? Fordi, som bl.a. White, der nu sidder i OECD, men som tidligere også var i Bank of International Settlements (BIS), og som har været ude mange gange med kritik – han er cheføkonom hos OECD nu – jamen, man har et problem. Man er fanget, fra de vestlige regeringers side, fra centralbankernes side, i en meget uheldig situation. Man har, siden 2008, lavet alle disse kvantitative lempelser; man har pumpet penge ud og pumpet penge ud og pumpet penge ud. Nu, med en stigning i inflationen rundt omkring, er der ingen snak; man skal til at trække nogle af de penge hjem igen. Man skal til at have mere normal, økonomisk aktivitet; man skal til at have stigende renter. Problemet er bare, at man har skabt en kronisk afhængighed i store dele af den økonomiske verden af gratis kapital. Man snakker åbent, i Bank of International Settlements eller andre steder om, at disse ’zombie-banker’ eller snarere ’zombie-firmaer’; dvs., at måske 10-20 % af de store firmaer rundt omkring ikke kan overleve, den dag, de ikke kan låne pengene gratis. Det er ligesom danske landmænd, for den sags skyld, de har et kæmpe gældsbjerg, men det er ikke noget problem, så længe renten er lav; skal du så til at betale 1 %, 2 %, 3 %, det samme, som nogle danske husejere kan få grå hår i hovedet over; det gør en mega forskel. Der er stor forskel på at køre rente- og afdragsfrit, og så til bare at skulle til at betale renterne. Når du går fra nul til noget, er det rigtig hårdt. Om det er 10 eller 20 %, det er et enormt højt tal, som står til, at de store virksomheder – allerede nu er der General Electric og en række store firmaer, der allerede nu går ned med flaget, fordi bankerne ikke vil blive ved at låne dem penge. Men det er toppen af isbjerget. Det her venter på at ske …

 

Hør hele Tom Gillesbergs analyse af de seneste politiske begivenheder: Video og lydfil.

 

Lyd:




NYHEDSORIENTERING JANUAR 2018:
Macron tilslutter Frankrig den Nye Silkevej

Nu må Danmark på banen af formand Tom Gillesberg:
Den franske præsident Emmanuel Macrons besøg i Kina 8.-10. januar, hvor han annoncerede, at Frankrig vil samarbejde tæt med Kina om Xi Jinpings Bælte og Vej-Initiativ, er et glædeligt og dramatisk skifte i international politik. For første gang markerede en vestlig stormagt, tilmed et af de fem permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, at man vil forlade det fejlslagne, gamle, vestlige paradigme, hvor man har insisteret på en unipolær verdensorden med USA som verdens politibetjent, der sikrer, at private finansielle interesser med centrum i London og New York kan diktere, hvad der foregår i verdensøkonomien. Hvem, der kan få udvikling og hvem, der skal leve på tredje klasse. Kina har de seneste årtier formået at løfte 700 mio. kinesere ud af dyb fattigdom og ønsker med Bælte & Vej-Initiativet at gøre det samme muligt for resten af verdens nationer. Det anerkendte Macron og erklærede, at Frankrig vil deltage i denne proces, særligt i Afrika, hvor Kina er i gang med at udvirke infrastrukturelle mirakler, og hvor Frankrig har en lang kolonihistorie og (mener Macron) en forståelse for, hvad der rører sig blandt afrikanerne. Han fremhævede, at man ikke må gentage kolonialismens fejltagelser, som han mente, at Frankrig har sin del af ansvaret for, men have en inkluderende investeringspolitik, hvor alle kan være med. …

 

Download (PDF, Unknown)




»Tiden er inde til at lukke britiske
imperieoperationer ned«
Helga Zepp-LaRouche i ugentlig
international webcast. pdf og video

Så vil jeg gerne sige noget om de subjektive grunde til, at jeg, på trods af alle disse farer, er fundamentalt meget optimistisk: Og der er ikke er nogen pointe i at være bekymret. Man må have en vision for, hvor man med sit liv vil bidrage til forbedringen af den menneskelige race. Jeg har en vision, der ikke er helt identisk med Xi Jinpings, men min vision er også meget lig min mands, med hvem jeg i 40 år har arbejdet på dette, at vi har en verden, hvor hvert enkelt menneske på denne planet kan få et anstændigt liv, kan opnå at opfylde hele det potentiale, som det enkelte menneske har, og at menneskeheden kan blive voksen! Vi kan gå tilbage til de værdier, der er karakteristiske for den Amerikanske Revolution, for den Tyske Klassik, for den Italienske Renæssance og andre af kulturens højdepunkter. Jeg er forhåbningsfuld mht., at vi kan få en kulturel renæssance for klassisk musik, klassisk poesi, og eftersom Kina allerede er på denne kurs ved at genoplive den konfutsianske tradition og lægger stor vægt på klassisk kultur og videnskabelige gennembrud, mener jeg, at Vesten virkelig bør gentænke, hvad vore bidrag til universalhistoriens fremme var, og dernæst genoplive dem og få en dialog mellem kulturer med alle landes bedste traditioner.

Jeg mener, at dette er menneskets natur.

 

Download (PDF, Unknown)

 

 




Er EU i færd med at udarbejde sin egen politik for Bælte & Vej?

11. jan., 2018 – Under pres er den Europæiske Union i færd med at udarbejde sit eget »udkast for det eurasiske kontinents sammenkobling«, som efter planen skal flettes sammen med Bælte & Vej Initiativet. Dette udtalte EU’s ambassadør til Kina, Hans Dietmar Schweisgut, på en pressekonference i går, iflg. Xinhua. Alt imens meget lidt vides om denne pressekonference, så blev den holdt få timer efter, at den franske præsident Emmanuel Macron afsluttede sit statsbesøg til Kina, hvor han opfordrede Europa til at omfavne Bælte & Vej Initiativet.

Som svar på et spørgsmål om denne meddelelse om et EU-»udkast«, sagde talsmand for det Kinesiske Udenrigsministerium Lu Kang på sin faste nyhedsbriefing: »Den europæiske side er velkommen til at deltage i Bælte & Vej Initiativet, og vi er rede til at arbejde sammen med dem om win-win-samarbejde inden for sammenkobling og andre områder.«

Baseret på princippet om at opnå fælles vækst gennem diskussion og samarbejde, vil Kina gå sammen med EU i fremme af velstand og stabilitet på det eurasiske kontinent og i opbygning af et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid, sagde Lu.

Dette »udkast« stammer fra et møde mellem lederne af Kina og EU i Bruxelles i 2015, hvor det blev aftalt at styrke samarbejde på infrastrukturområdet og etablere en »platform for sammenkobling og samarbejde«. EU og Kina formulerede i fællesskab retningslinjer, inklusive »at åbne op, gennemskuelighed og finans- og miljøbæredygtighed«, under Bælte & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i maj, 2017. Dette udkast vil blive udgivet i de kommende måneder.

EU vil have en god ramme for at fremme sit samarbejde med Kina og andre europæiske og asiatiske partnere, og for at tilpasse sig Bælte & Vej, skal Schweisgut have sagt.

Foto: EU’s ambassadør til Kina, Hans Dietmar Schweisgut.




Kina og Italien diskuterer Bælte & Vej i Milano

11. jan., 2018 – Samtidig med, at ledere fra EU’s ’Mediterranean Seven’, ’de syv fra middelhavsområdet’, ankom til Rom i går, fandt en stor konference: »Bælte & Vej: Opbygning af en konkret køreplan for Italiens og Kinas Fælles Vækst«, sted i Milano, sponsoreret af det Italienske Industriministerium og det Kinesiske Handelsministerium, samt af Lombardiets Industriselskab (Assolombarda), og arrangeret af det Italiensk-Kinesiske Erhvervsforum.

Med en rapport om begivenheden skrev Formiche, at »konferencen viste, at BVI, der skal forbinde Europa og Kina og skarpt reducere transporttiden for fragt, allerede i 2014-2016 har skabt 180.000 jobs inden for infrastruktur«.

»Den Nye Silkevejsplan vil være til fordel for samarbejde mellem flere end 60 lande, der tilsammen udgør 63 % af verdens befolkning, 30 % af BNP og 35 % af internationale handelsudvekslinger«, sagde Carlo Bonomi, formand for Assolombardo. Bonomi påpegede den kendsgerning, at Lombardiet alene har et handelsvolumen med Kina på over €15 mia.; næsten halvdelen af hele den italiensk-kinesiske handel (€38 mia.).

Zhou Xiaoyan, generaldirektør for den europæiske afdeling af det Kinesiske Ministerium for Økonomisk Udvikling, bemærkede, at den italienske og kinesiske økonomi kan komplementere hinanden. Faktisk er handelen, i de første ti måneder af 2017, steget med 13,9 %, mens Kinas import fra Italien er steget med 22 %. Kinesiske firmaer har investeret over €11 mia. i Italien i løbet af de seneste år.

Fabrizio Lucentini, en direktør for det Italienske Ministerium for Økonomisk Udvikling (industri), sagde, at italienske firmaer bør øge kontakterne med alle lande, der er en del af BVI. Medformand for Pirelli, Marco Trinchetti Provera, opfordrede til, at man ændrede sine standpunkter om Kina, der ikke udgør nogen trussel for den europæiske økonomi. Formand for Bank of China Chen Siqing understregede, at, i de næste år, vil 46 % af væksten komme fra områder, der er involveret i BVI.

Der var tre paneler: én om finansiering, med deltagelse af Italiens Cassa Deposita e Prestiti, Silkevejsfonden og Bank of China Holdings; og to om infrastruktur.

Foto: Duomo di Milan, Milanos domkirke, er næsten blevet vartegn for byen. Domkirken er den største i Italien (idet Peterskirken ligger i Vatikanstaten) og den tredjestørste i verden, og tog næsten 600 år at færdigbygge! Det er ligeledes i Milano, i kirken Santa Maria delle Grazie, at man finder Leonardo da Vincis berømte freske, den sidste nadver. Igennem det meste af 1900-tallet var Milano desuden en vigtig industriby og har siden Italiens samling været landets finansielle centrum.




Kinas Silkevejsånd inspirerer Frankrigs Macron;
Hvornår vil den nå Berlin og Bruxelles?
Helga Zepp-LaRouche i
Nyt Paradigme Webcast, 11. jan., 2018.
pdf og video

Mange gange er denne form for pessimisme blot en ’comfort zone’, for når folk først har boret hælene i jorden med deres pessimisme, betyder det, at de ikke behøver gøre noget, for verden er alligevel håbløs, og derfor behøver man ikke ændre den.

Det er min holdning, at, når tingene udvikler sig i en positiv retning, har alle – næsten alle på denne planet – mulighed for at forbedre ting og ændre ting til det bedre, hvis muligheden skabes. Jeg vil derfor appellere til folk om at have et kulturelt optimistisk livssyn på disse spørgsmål, for at sidde på hænderne og intet foretage sig i et historisk øjeblik som det aktuelle, er næsten en forbrydelse.

 

 

Download (PDF, Unknown)




Frankrigs præsident besøger Kina og går
med i Silkevejen og fælles projekter i Afrika.
Politisk Orientering med formand
Tom Gillesberg, 11. jan., 2018

Tom Gillesberg:

Velkommen til disse meget dramatiske tider, men også tider, hvor, selv om man ikke rigtig kan føle det gennem den dækning, vi ser i den danske presse og i det hele taget i pressen her i den vestlige verden, så sker der ufatteligt meget. Der er i løbet af Emmanuel Macrons besøg til Kina den 8.-10. januar; så har de tektoniske plader under verden simpelt hen flyttet sig. Og de, der kender noget til den slags, ved, at når det sker, så er det ikke bare et jordskælv, der udløses, så er det mange jordskælv, der udløses; måske kommer der ét lige bagefter, men når de store plader flytter sig, så skal de store jordmasser ovenover på et eller andet tidspunkt også til at have udløst de spændinger, der nu er kommet i jordskorpen. Det giver så efterfølgende meget store konsekvenser. Det kan godt være, det tager lidt tid; det sker ikke øjeblikkeligt, men det kommer til at ske.

Derfor vil jeg, bare for, at vi kan få dette nye ind, denne meget store udvikling, der er sket, begynde med at dække lidt af den tale, som Frankrigs præsident holdt i Xi’an i Kina her 8. januar, da han indledte sit tredages besøg, fordi det også er en tale, der er ekstremt unormal i disse tider; for det første er det et af de permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, den franske præsident, der holder det; samtidig er det også en refleksion over, hvad der har været galt i den franske politik, i EU’s politik, i Vestens politik, og som ellers er noget vi ikke ser …

Hør hele Tom Gillesbergs analyse:

 

Hør diskussionen her:

lydfil:

 




Du vil ikke tro på, hvad der netop er sket i verden

Leder fra LaRouche PAC, USA, 10. jan., 2018 – Hvis du bor i USA eller Europa, vil du ikke tro på, hvad der netop er sket i verden! – For du kan ikke læse eller høre noget om det.

Den franske præsident Emmanuel Macron har, under sit besøg til Kina, netop indgået en forpligtelse: Frankrig vil samarbejde med Kinas Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturplaner i hele Eurasien og Afrika. Han og den kinesiske præsident Xi vil især fokusere på fransk-kinesisk samarbejde omkring udvikling af nukleare teknologier for at levere energi til verdens økonomier.

Det er den samme, store, kinesiske »Marshallplan«, du har hørt om; hvordan den »ikke spiller efter vore vestlige regler« for gennemskuelige projekter – det er bare Kina, der prøver at dominere asiatiske og afrikanske nationer, og skinne på Vesten.

Ikke alene er 16 lande i Øst- og Centraleuropa allerede entusiastiske for at deltage i denne kinesiske «Nye Silkevej«; nu er det samme tilfældet for en af Vesteuropas betydelige magter – Frankrig, et permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd.

Og invitationen til USA om at gå med i Bælte & Vej Initiativet er vidt åben.

Et initiativ for infrastruktur er lige præcis det, USA har ventet på, lige siden Donald Trump fokuserede sin præsidentkampagne på dette. Det er lige til at plukke: Bælte & Vej Initiativet. Bare spørg Vest Virginias guvernør.

Mens vi taler om præsident Trump: Du ville ikke tro på, at Sydkoreas præsident netop i går gav ham kredit for at muliggøre de nye forhandlinger mellem Nord- og Sydkorea – en bekræftelse af præsident Trumps egen påstand.

Den samme præsident Trump, der, ved du nok, udveksler barnlige fornærmelser med Nordkoreas Kim og bringer os alle til randen af atomkrig, mens gode mennesker alle sammen ønsker forhandlinger? Han fik tilsyneladende sat fredsforhandlingerne mellem de to Korea’er i gang, og den sydkoreanske præsident Moon Jae-in sagde, »Jeg ønsker at vise min taknemmelighed« for det over for Trump. Præsident Trump blev trods alt valgt, fordi han sagde, han ønskede at afslutte Amerikas evindelige oversøiske krige, såvel som også at genindustrialisere Amerikas økonomi. Heraf kommer det, at man nu i et helt år har forsøgt at drive ham ud af embedet.

Du ville ikke tro på noget af dette, hvis det er din sædvane at konsultere nyhedsmedierne i Europa eller USA. Du ville ikke tro på, at det var EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche og hans hustru, Helga Zepp-LaRouche, der for 30 år siden fremlagde konceptet for denne Eurasiske Landbro for stor infrastruktur, og som for 20 år siden kaldte det den »Nye Silkevej«; at LaRouche indledte fremstødet for at genindføre Glass-Steagall og bryde Wall Street op, tilbage i 2007, før krakket; at disse handlinger er blevet forklaret i LaRouches »Fire Nye Love til nationens redning« fra juni 2014.

Det er LaRouche-parret, som »ingen lytter til«. Deres oprindelige koncept for den Eurasiske Landbro fra 1989 tilbydes nu USA i form af Kinas Bælte & Vej Initiativ. Schiller Instituttet og LaRouche Political Action Committee har været i gang med at mobilisere med et »Mueller Dossier«, for at forsvare præsident Trump mod kupforsøget med »Russiagate«.

Nu mobiliserer de med massecirkuleringen af brochuren for LaRouches »Fire Love: Amerikas fremtid på den Nye Silkevej«, der netop er uddelt til hvert enkelt medlem af USA’s Kongres. Hvis der skal være tale om et »infrastrukturinitiativ« fra præsident Trumps State of the Union-tale, så er dette den eneste måde, det vil ske på.

Gå med i denne mobilisering; støt den. Du vil ikke tro på, hvad der kan ske.

Foto: Frankrigs præsident Emmanuel Macron besøgte terrakottahæren , der er begravet sammen med kejser Qin, i Xi’an, en af Kinas ældste byer og udgangspunkt for den antikke Silkevej. 




Kinas præsident Xi: Den franske præsident Macrons besøg
hæver relationer op på et nyt udgangspunkt

10. jan., 2018 – Den kinesiske præsident Xi Jinping og den franske præsident Emmanuel Macron aftalte at opgradere deres omfattende strategiske partnerskab under den franske præsident Macrons besøg til Kina, 8.-10. jan.

Xi opfordrede Frankrig og Kina til at intensivere samarbejdet inden for traditionelle områder, såsom kernekraft og rumfart; at dyrke nye vækstområder for samarbejde og at samarbejde omkring landbrug og fødevarer, sundhed og mere endnu, rapporterer Xinhua i dag.

Xi erklærede, »De bilaterale relationer står nu ved et nyt udgangspunkt. Kina er parat til at fremme udvekslinger og fremme gensidig tillid og samarbejde med Frankrig, med det formål at indsprøjte en ny impuls i udviklingen af det kinesisk-franske, omfattende strategiske partnerskab«.

Xinhua rapporterede, »Xi understregede, at de to lande fuldt og helt bør udvikle den ledende, politiske rolle, som spilles af diplomati mellem statsoverhoveder, samt promovere kommunikation mellem regeringer, lovgivende organer, politiske partier og militæret i de to lande«. Xi forklarede yderligere, »De to lande bør gribe de muligheder, der er skabt af Bælte & Vej Initiativet og gennemføre praktisk samarbejde inden for rammerne af Bælte & Vej, med det formål at promovere velstanden i Eurasien«.

Han fremhævede ligeledes fordelen af tættere, kinesisk-franske relationer for den strategiske stabilitet og sagde, »Vi to lande bærer, som permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, et stort ansvar for global sikkerhed«.

Præsident Xi gentog, at Kina er en fast tilhænger af europæisk integration og vil fortsætte med at tilpasse sin strategi med den europæiske side, samt intensivere et gensidigt fordelagtigt samarbejde for yderligere udvikling af Kina-EU-partnerskaber for fred, vækst, reform og civilisation. Efter forhandlingerne overværede de to statsoverhoveder underskrivelsen af dokumenter for bilateralt samarbejde inden for kernekraft, miljøbeskyttelse og finanssektor.

Om mellemfolkelige udvekslinger sagde præsident Xi, at begge lande bør bruge Beijing Vinter-OL 2022 og Paris Sommer-OL 2024 som muligheder for at intensivere sportssamarbejdet og fremme turisme og udvekslinger mellem ungdommen.

Efter sit møde med præsident Xi, mødte den franske præsident den kinesiske premierminister Li Keqiang og toplovgiver, formand for den Nationale Folkekongres’ Stående Komite, Zhang Dejiang, tirsdag eftermiddag. Efter mødet sagde premierminister Li, »Kina vil fortsætte med at intensivere reformer og åbning, samt yderligere lempe adgangen til markeder«. Macron sagde til Li, at Frankrig er parat til at samarbejde med Kina omkring videnskab og teknologi, kunstig intelligens, luftfart, kernekraft og landbrug.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping, venstre, og den franske præsident Emmanuel Macron inspicerer en kinesisk æresgarde under en velkomstceremoni i Folkets Store Hal, Beijing, tirsdag, 9. jan., 2018.




Frankrigs præsident Emmanuel Macrons officielle besøg til Kina: Tale i Xi’an

Den franske præsident Emmanuel Macron valgte at indlede sit tredags officielle besøg til Kina i byen Xi’an, en af Kinas ældste byer og udgangspunktet for oldtidens Silkevej; han holdt her en fem kvarter lang tale med titlen: Kinas Nye Silkeveje, en ny betydning og en ny grammatik hen imod en fornyet verdensorden og en drøm for menneskeheden.

Her følger en ikke-officiel, uredigeret engelsk oversættelse, vi har fået fra vores søsterorganisation i Paris:

(Foto: Emmanuel Macron (midt) og hustru Brigitte Macron besøger byen Xi’an i det nordlige Kina, 8. jan., 2018.)

Macron DOCUMENTATION:
Macron Speech in Xian: The New Silk Roads of China, a New Meaning
and a New Grammar towards a Renewed World Order and Dream for
Humanity.
PARIS, Jan. 9 — Macron started his presentation at
Daminggong Palace by describing beautifully the special quality
reached by relations between France and China at some points in
history. (The translations are not official–ed.) “For a long
time, the French nation has contemplated itself in the mirror of
China, a China which brought together thought, poetry, art,
reflections on war, on power, on human life, as well as a world
of imagination around adventures and trips of extraordinary
merchandises and singular discoveries.” The China of merchants
discovering with Marco Polo the treasures of a mysterious and
poorly understood civilization, travelling on those Silk Roads, to
which you give today a new meaning and a new grammar. Imagine
those caravans arriving at the oasis of Dunhuang, treasure of
your civilization, in the midst of sand dunes echoing.  Among the
merchandise exchanged also came certain thoughts, words, customs
which rapidly would take over the globe, faster than marching
legions.  They brought objects and products which France and
other countries loved. Not the ephemeral time of a fad, but with
the intensity of a discovery that integrated our own historical
patrimony.  There is not a royal chateau today that doesn’t have
a Chinese salon, no artists, artisans or engineers who have not
been fascinated by the styles and techniques from China … to
this day because China is a country of inventors and engineers
which is always inventing the future.”
He then attacked the theory that China would be a
“inscrutable continent.” “We need humility, and a long but
respectful and reciprocal dialogue, and friendly curiosity. We
find beautiful what you find beautiful and have a common
attachment to historical sites.” We share a common sense of the
history of the world and of the people. General de Gaulle in
reestablishing relations with China in 1964 made “a choice of
reason,” but also a “choice of evidence.” France and China are
not only two nations, he said, but two civilizations, because
both share a certain conception of man.
Humanity is today at a crossroads, and its future is at
stake, and in this context, China and France “have a common
destiny.”
The key notions around which this relationship must be built
are three: intelligence, justice, and balance.
INTELLIGENCE: We need shared intelligence, he said, to
create a better world and to fight all forms of obscurantism:
Islamic terrorism, blind nationalism which lead to war,
isolationism, a vain attempt to protect oneself from the world.
Intelligence to overcome fears “which exist in Europe
against China. In one generation you had the energy to become one
of the main world powers and now you have the ambition to go
beyond. The rapidity of that change can provoke fears…. The
only way to overcome is to work to understand what the word
‘power’ means for each of us.”
By intelligence, he means more education for all the
citizens, but also a joint partnership on digital technologies
and artificial intelligence.  China has 37 million university
students, the Confucius Institutes, artists, massive investment
in new, digital technologies and artificial intelligence. France
is also moving in that direction.  “Even though we are known here
for our art of living, gastronomy, and romanticism, we are also a
digital power, energy transition, artificial intelligence,
innovation, research, industry, a financial industry,” stressed
Macron.
We will be stronger if we lead this fight for “intelligence”
together, he stressed, proposing first to multiply cultural
projects such as the permanent exhibit on the Han Dynasty at the
Paris Asian museum, Musée Guimet. Macron proposed also to create
“a great European Sinology institute,” and to found new
partnerships on innovation, digital, and technologies. For this
we need creative individuals, numerous, and free innovation. The
strength of your country, is that you have millions of people who
are creative individuals.  Also partnerships on energy
transition, medical innovation, innovation in agriculture and
food industries, to ensure our food sovereignty. Encourage also
the teachings of languages, in particular French.
JUSTICE in the crisis of global capitalism.
The 2nd pillar, is the fight for justice, and first of all,
social justice, said Macron recognizing that China has succeeded
in pulling some 700 million out of poverty in the last decades.
This is a challenge for France, confronted to mass unemployment
but also to the whole world is undergoing a crisis of globalized
capitalism which has led to an explosion inequalities and to the
concentration of wealth, over the last ten years.
JOINT DEVELOPMENT IN AFRICA, overcoming the “unilateral
imperialism France once experienced.”
Macron argued for France and China to work together in
Africa, where China has invested a lot in recent years in
infrastructure, on raw materials with a strong financial strike
force that European nations don’t have. But France has a
historical and cultural knowledge of Africa which are important
for the future. He called on launching projects together there
which are really useful to the growth of the continent,
sustainable financially and not to reproduce the errors of the
past, i.e., creating financial and political dependency under the
pretext of development. Tomorrow the Agence Française de
Développement, and the China Development Bank will sign a
contract on this basis. “France has experienced a unilateral
imperialism which sometimes lead to the worst” and today as these
New Silk Roads are being launched, the partnership between France
and China can avoid those errors.
Macron invited China to join the conference on partnership
in education France is organizing next February in Dakar, Senegal
so to give another face to those Silk Roads where immense work
has been done in infrastructures and economic development.
BALANCE: a new world equilibrium from which China will not
be excluded.
Finally, the last pillar Macron called for is one of
reaching a balance, a kind of new world order from which China
will no longer be excluded.
The histories of both countries have been sometimes made of
“tensions,” of “periods of hegemony,” and of “imperial wills,
each in its own manner, maritime or continental,” he recognized,
stating, however that what unites France and China is their
connection to the world, their claim to universality.
“We live in a world where the equilibrium was thought more
than 60 years ago, at the end of one of the world conflicts we
have undergone, where barbarianism struck at the heart of Europe.
We structured globalization with a notion of international law,
and international structures of which China is at the heart of,
like we, as a permanent members of the Security Council, but
where, I know, China sometimes has the feeling of having been
left outside,” a feeling that “this postwar order is a Western
order not really made for us. And sometimes the Western powers
have contributed to develop that sentiment.”
“We are living today through a crisis of this contemporary
world order which has been weakened by the emergence of
authoritarian powers, because nuclear proliferation has reemerged
and grasping its outlines, and that contemporary capitalism is
being overwhelmed by its own excess and is producing the social
inequalities, I alluded earlier, or the climate inequalities we’re
experiencing.”
In this context, Macron raised the geopolitical problems in
the world, North Korea, international terrorism, the Middle East.
On the Korean crisis, he praised China’s contribution to
help solve the problem and that it has more leverage, but
committing France to a negotiated solution to the crisis. In the
fight against terrorism, he said that he expects terrorism to
rebound in Asia, after having been eliminated in the Middle East.
On these questions, Macron made a {mea culpa} for France and
the West’s role in the destabilizations Libya and Iraq, and
committed himself never to use force against people’s
sovereignties.
“From Central Asia to Southern Asia, there are numerous
threats which can weaken the while continent. It is therefore our
responsibility to fight together against them, building also
political solutions to the conflicts and drawing the lessons of
past errors. I want to say this very clearly: I think there must
be a community of views concerning how to solve those conflicts.
In each country where divisions exist, where authoritarian
regimes are deployed, where sometimes the worst is on hand,
France will not defend military solutions which will act against
people’s sovereignty. We will do everything to work with civilian
societies and with our friends to bring about pluralist political
solutions that will allow all people at the same time to respect
one another, to eradicate terrorism, and also to build durable
political solutions.
“We must draw the lessons of past errors. Every time
we tried to impose the truth or the law against the people
themselves, we were wrong and sometimes even produced
worse situations. Such was Iraq, or Libya today. We need to work
together to develop the respect of sovereignty of the
peoples….” He expressed the wish in this respect that both can
work together toward “inclusive” political situations in Libya or
in Syria in the coming months, and called to jointly fight
against the sources of terrorist financing. This is the aim of a
conference which will occur in Paris in April which is open to
China as well.
Macron called for China and France to define themselves as
powers “for multilateralism,” a notion defied today by a “more
and more straightforward demands for a unilateralism which puts
into question the intangibility of borders, such as in the
annexation of Crimea, or the principle of international law as
was the case in the question of Jerusalem,” i.e., Russia and the
U.S.
“Multilateralism must thus be profoundly reinvented on the
basis of this notion of equilibrium that we have. Some say in
China that the rules presiding over international relations have
been written thus far by the West. To that I respond very soberly
that history sets a frame but does not necessarily impose it upon
us. Our two millenary nations have survived because they were
always able to reinvent themselves, suffer history sometimes,
invent often, accept difficult periods but seize the
opportunities to grow and radiate.”

Against Geopolitics, Harmony

“With the more important place a country occupies, comes
also greater responsibilities. The multilateralism which must be
redefined implies finding balanced cooperation to be invented for
this new opening century. There should be neither a disguised
supremacy, nor a conflict between competing supremacies. All our
art, if I can use that word, will not be an art of war but an art
of balanced cooperation in order to ensure in the geostrategic,
political and economic, level the harmony our world needs.
“If the multilateralism that we have is challenged and if
China wants to engage in this battle, the conclusion is for me
very clear. It is up to Europe and Asia, up to France and China,
to define and propose together the rules of a game in which we
will all win, or we will all lose.  I have come thus to tell
China my determination to have the Euro-Chinese partnership enter
into the 21st century with this new grammar we must all define
together. Europe will engage resolutely in this strategy because
it is conscious of its role in the century to come.”

Europe and the Silk Roads

“Europe is back,” claimed Macron, and saying that it is so
“because some of us want to give it a perspective of medium term,
10 to 15 years to rebuild a sovereign, united, democratic Europe
which will be an economic, social environmental, and scientific
power able to dialogue with China and the U.S.” He continued, “We
are working with the German Chancellor, and number of other
European leaders for a project aimed at providing the heart of
Europe with the elements of sovereignty and the year 2018 will be
a turning point in this respect. …
“I want you to understand something today: France is here,
becoming transformed in depth and wants to be that country of
dialogue and construction of a new partnership for the 21st
century with China. With it, Europe is back and wants, through
the building of its own power, to build a balanced cooperation
with China in the coming century.
“It is through honest, loyal and readable dialogue that we
will be able to progress. … It is a trust build by trial and
error methods. It is to decide to make a step, then another and
that we decide together, and that there is no lasting friendship
if it doesn’t follow this road. … It is in this same spirit
that I wish for us to advance on those Silk Roads. Indeed, One
Belt, One Road is the perspective that China gave itself and that
it has proposed to the world. And when a proposal is on the
table, it is not my habit not to discuss it. I understand the
opportunities for China, on the economic level for finding new
markets internationally; on the political level in order to open
up regions hit by underdevelopment; on the diplomatic level, to
stabilize trade in fragile regions where there are states in
difficulty…; on the cultural level since it’s a matter of
exerting a leadership with the force of new ideas.”

The Silk Roads Must Be Shared Roads

“I think that the initiative of the New Silk Roads can meet
our interests, those of France and of Europe, if we give
ourselves the means to really work together. After all, the Silk
Roads, were never purely Chinese, If I’m honest. When we talk
about the Maritime Silk Roads they were first Portuguese. On
land, they went through Central Asia, Iran, Iraq, Tyr, and
Antioch and in so doing they were Sino-European. The genius of
the first Silk Roads was to have reinvented often the European
routes to make the Chinese. … I’m trying to say that those
roads are simply consubstantial, those roads are always shared.
And if they are routes, they cannot be only one sided. They must
go back and forth.”

I Am Ready To Work with the New Silk Road

“I am thus ready to work to the announced objectives. The
programs of road, railway, airports, maritime, technological
along the Silk Roads can bring elements of response to the
deficit in infrastructure, especially in Asia, and to create
perspectives in sectors such as transport, water management,
wastes, durable cities, green economy. The bringing in common of
our financial resources, public and private, for trans-border
projects can reinforce the connectivity between Europe and Asia
and beyond the Middle East and Africa, contribute to better
integrate, structure, open up by trade and growth.
“They will do even better and the city of Xian is the living
example. Those first Silk Roads brought here Buddhism, Islam and
Christianity. Those roads will lead to cultural, educational
exchanges and to profound transformations in the countries they
are crossing. It is a matter of giving ourselves a perspective at
a moment when then shared epical stories, are so cruelly absent
in the world. I must say, it is one of the great merits of those
Silk Roads proposed by Xi Jinping. Those Silk Roads reactivate
the imagination of a new civilization, of fruitful exchanges of
shared wealth and they show to all those who thought that we were
in a tired, post-modern world, where the great epics were
forbidden, that those who decide to live great epics can make the
others dream as well. I believe profoundly on great epical
stories. It is up to France, and with it, to Europe to contribute
its own part of imagination to this proposal and to work at it in
the months and years to come. …
To create balanced cooperation, “I believe that to progress
towards those objectives that we share, we must give ourselves
also the good rules. … They must respond to objectives, that
assign ourselves as common goods. … They cannot be the routes
of a new hegemonism, which would make vassals of the countries
they cross. They must contribute to the intelligence of the 21st
century.” Among the new rules:  those of “transparency,
interoperability, opening of public markets, respect of
competition, intellectual property, sharing of risks, that we
deal with already together in the framework of the G20. The
respect for those principles is obviously essential, simply
because they allow for a mutually beneficial partnership, and an
increased financial sustainability and therefore success of the
projects engaged. …
“This will be the object of my exchanges with President Xi
Jinping to define the trust agenda that I want that we put
together.
“I know some will say that this trust agenda must be one to
create an equilibrium between a developed country and a
developing one. But China is no longer a developing country; it
is a country, which is bypassing that largely. And therefore, we
must reinvent here also the terms of a new relationship, and the
Silk Roads are the expression of that new relationship of China
to the world.
“I propose to identify very concretely the political
framework in which we can build that partnership, that
cooperation and common strategy … I am convinced profoundly
that if Europe and China know how to establish that goal
together, … this initiative could be the occasion of
relaunching very pragmatically the multilateralism which is today
lacking in concrete realizations.
“I am ready to play a key role in this direction making sure
that the European countries progress in unity, because China
needs to have a solid interlocutor to exchange and build its own
initiative. I want the Silk Roads to not limit themselves to
economic questions but be enlightened in Europe by a deep
comprehension of China. All the resources must be used to this
end, from the editing world to the world of theater and cinema;
from the French Sinology school, pioneer and recognized, to the
world of arts. You have understood it, my will is indeed, in that
framework, that France and Europe take full responsibility and
meet the proposal offered by China.”
Macron continued that a few days ago he visited the panda
offered by China to Mrs. Macron and other than pleasure he and
his family got from this, he looked closer to see if something
there could inspire his trip to China and he didn’t have to look
for a long time, he says: “His very name enlightened me. The
little panda’s name is indeed Yuang Meng, ‘the realization of a
dream.’ We live in a world where France and China can allow
themselves to dream together.”

Macron: I Will Come to China at Least Once a Year

“Trust is built progressively. I know that also the word for
wisdom in Chinese is ‘to listen.’ Therefore I have decided to
adopt a method: To say things as I said them to you today, to try
define an objective as we will try to do with President Xi
Jinping, and in trust, with method, to listen, to propose, to
progress and build trust.
“At the heart of our two nations, the élan grows, which will
make the world of tomorrow a world at the level of the challenges
of humanity. It is this élan that I want to share with you, tie
with you, build with you. Our grand past gives us an insatiable
taste for the future and this future awaits us. It needs France,
Europe, it needs a China respected and listened to. We are the
memory of the world, it is up to us to decide to be the future.”




Amerikanere skal vide, hvad Macron har gjort

Leder fra LaRouche PAC, USA, 9. jan., 2018 – Den franske præsident Emmanuel Macron har med sin tale, som han holdt i byen Xi’an på første etape af sit besøg i Kina, udløst en særdeles signifikant intervention i det næsten universelle idioti, som dominerer den Europæiske Union. For at skabe en transformation af denne art kræves der, for det første, en erkendelse af den rædsel, der nu dominerer de politiske og økonomiske omstændigheder i Vesten, samt ligeledes den degenererede tankegang hos eliten, medierne og en stor del af befolkningen i Europa og USA. For det andet, så kræves der en erkendelse af det historiske Nye Paradigme, som Kinas Nye Silkevej har udløst. For det tredje, så kræves der en vision for at se, at, at få Europa og USA til fuldt og helt at tilslutte sig Kinas Bælte & Vej Initiativ sådan, som næsten hele resten af verden har gjort, giver det nødvendige grundlag for at skabe den nye verdensorden, baseret på fred og udvikling.

Og Macron har taget et betydningsfuldt skridt til at opnå disse tre forholdsregler – selv om man bestemt ikke ville vide noget om det ved at læse den vestlige presse.

Med hensyn til det første punkt, så bemærkede Macron, at Kina »har lykkedes med at løfte 700 million mennesker ud af fattigdom i de seneste årtier. Dette gælder også for Frankrig, hvor vi konfronteres med massearbejdsløshed med den bydende nødvendighed af at give et fremtidsperspektiv til en hel sektion af vores befolkning; men det er en udfordring for hele verden, der i dag lever i en krise som følge af globaliseret kapitalisme, der, i de seneste årtier, har fået sociale uligheder og koncentrationen af rigdom til at eksplodere«.

På den strategiske side sagde Macron, at Vesten må overvinde den »ensidige imperialisme«, som Frankrig og andre europæiske magter fører i Afrika og andre steder, og tilføjede: »Vi må lære af fortiden. Hver gang, vi forsøgte at gennemtvinge ’sandheden’ eller ’loven’ imod selve befolkningen, var det forkert, og vi har undertiden frembragt en endnu værre situation – som i Irak, eller Libyen i dag. Vi må samarbejde for at udvikle respekt for folkets suverænitet.«

Han talte direkte imod det geopolitiske paradigme, der dominerer vestlig tankegang: »Der bør hverken være en overhøjhed i forklædning eller en konflikt mellem konkurrerende overhøjheder. Al vores kunst, hvis jeg må bruge dette ord, vil ikke være krigens kunst, men en samarbejdets kunst, der er afbalanceret med det formål, på det geostrategiske, politiske og økonomiske niveau, at sikre den harmoni, vores verden har brug for.«

Han refererede til Vesten som en »træt, postmoderne verden, hvor de store heltedigte blev forbudt«.

Og det vigtigste af alt: Macron identificerede den Nye Silkevej som den forbindelse, der er nødvendig mellem alle folkeslag for at opnå denne nye verdensorden. »Jeg mener, at initiativet med de Nye Silkeveje«, sagde han, »kan imødekomme vore interesser, Frankrigs og Europas, hvis vi giver os selv midlerne til virkelig at arbejde sammen … Det er op til Europa og Asien, op til Frankrig og Kina, at definere og foreslå reglerne for et spil, i hvilket vi alle vil vinde, eller alle vil tabe. Jeg er således kommet for at meddele Kina min faste beslutning om, at det euro-kinesiske partnerskab skal entrere det 21. århundrede med denne nye grammatik, vi alle i fællesskab må definere.«

Han hyldede Kina for dets arbejde i Afrika, hvor »Kina i de senere år har investeret kraftigt i infrastruktur og råmaterialer med en finansiel styrke, de europæiske lande ikke har.« Han opfordrede til fransk-kinesisk samarbejde i Afrika, for at »udføre projekter, der virkelig er nyttige for kontinentet og finansielt bæredygtige – for det er dér, fremtiden ligger, for vi må ikke reproducere fortidens fejltagelser, der skabte politisk og finansiel afhængighed, under påskud af udvikling.«

Det meste af den vestlige presse fremstiller på tåbelig vis dette som »anti-Trump«, eller som et foredrag for Kina om at åbne sine markeder, hvis pressen da overhovedet dækker besøget. Dette demonstrerer så igen, at vestlige ledere og deres medietalspersoner ikke er villige til, eller i stand til, at lægge deres geopolitiske briller, og deres mentalitet med darwinistisk nulsumsspil, væk.

Med en refleksion over Macrons ekstraordinære besøg bemærkede Helga Zepp-LaRouche, at de nationer, der ikke tilslutter sig den Nye Silkevej, vil blive ladt tilbage i historien. Og dog blæser der en vind af historisk forandring i retning af dette nye paradigme. Præsident Trump har omfavnet Kinas afgørende rolle i historien og for fremtiden; den japanske premierminister Shinzo Abe har forpligtet sig til at finansiere projekter i fællesskab med Kina langs den Nye Silkevej; og nu bryder Frankrig ud af modstanden mod den Nye Silkevej, som kommer fra EU, og fra Tyskland i særdeleshed.

Vi bringer i dag ligeledes en national erklæring fra LaRouche PAC: LAROUCHE PAC’s INTERVENTION I USA’s VALG 2018 – KAMPAGNEN FOR AT VINDE FREMTIDEN, som vil blive præsenteret til institutioner i hele landet, med det formål at samle valgkredsenes organisationer bag LaRouches Fire Love som basis for at genoplive den amerikanske økonomi, og for at gå med i den Nye Silkevejsproces for global udvikling.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (højre) mødes med sin franske modpart, Emmanuel Macron, i Hamburg, Tyskland, 8. juli, 2017.  (Xinhua/Li Xueren)




Macron i Kina: Europa må arbejde sammen med Kinas Silkevej

Paris, 9. jan., 2018 – Den franske præsident Emmanuel Macron valgte at begynde sit officielle tredagesbesøg til Kina i Xi’an, meget symbolsk, som han har for vane, fordi Xi’an er den by, fra hvilken Silkevejene udgår med kurs mod vest. Efter at have besøgt den berømte terrakottahær, der er begravet sammen med kejser Qin (tredje århundrede f.Kr.), holdt han en stærk, fem kvarter lang tale i Daminggongpaladset for dem, der ledsagede ham, inklusive Kinas vicepræsident og andre dignitarer, samt hele den franske, 100 mand store delegation.

På en meget poetisk, men præcis måde, definerede præsident Macron sit syn på omridsene, reglerne og indholdet af et fransk-kinesisk samarbejde i det Nye Silkevejsprojekt, men også for et europæisk-kinesisk samarbejde med det Nye Silkevejsprojekt, eftersom han gjorde sig selv til samtalepartner på Europas vegne i denne henseende.

De væsentligste udtryk, der indikerer en positiv retning og forandring, er: Macrons afvisning af krigsparadigmet og for en udtrykkelig win-win-verden; hans mea culpa (’min skyld’) for Vesten mht. Irak og Libyen; hans mea culpa mht. fransk imperialisme; hans hyldest til kineserne for at have bidraget til en »ny, episk fortælling« for den »trætte« vestlige verden om at forudse en ny drøm.

General de Gaulle havde denne sætning mht. dem, der havde sluttet sig til ham i London efter besættelsen af Frankrig: »Jeg forventede katedralerne (dvs., katolikkerne), og jeg fik synagogerne (dvs., jøderne)! I dag kunne vi også sige: Vi forventede, at de europæiske tilhængere af suverænitet tilsluttede sig den Nye Silkevej, og vi fik tilhængere af Europa, der benyttede muligheden!« Med et klart, anti-geopolitisk standpunkt, gjorde Macron sig selv til talsmand for et Europa, der sammen med Kina søger at finde en løsning til at få verden tilbage til en win-win-multilateralisme, og som hermed implicit kritiserede USA’s »unilateralisme« (Jerusalem) og Rusland (Ukraine). Men bemærk imidlertid, at, for Macron, er EU og euroen ikke et dogme. Under præsidentkampagnen erklærede han, at, hvis hans europæiske indsats ikke virkede, ville han droppe det.

Det andet element, der er allestedsnærværende i hans intervention, er kampen imod klimaforandring og for en verden, der respekterer miljøet. Dette går imidlertid ikke imod investeringer i infrastruktur, industrier og teknologier. Både kineserne, der har indledt en fuld mobilisering mod luft-, jord- og vandforurening, og Macron, er for kernekraft. Dette er mere et udtryk for at snakke Weltgeist efter munden, og ikke en ’grøn’ ideologi i Malthus-traditionen som sådan.

Hvis Frankrig og Europa fuldt og helt går ind for perspektiverne i den Nye Silkevej, vil de tydeligvis snart løbe ind i en modsigelse: Behovet for en finansiel reform, og etableringen af nationalbanker for at udstede statskredit til investeringer i infrastruktur, industrier og nye teknologier.

Foto: Frankrigs præsident Emmanel Macron indledte sit tredages besøg til Kina med at holde en tale i byen Xi’an, der var udgangspunktet for den gamle Silkevej mod vest.   




Frankrigs Macron i Xi’an: Kina har ’gjort en
drøm til virkelighed!’ Verden må tilslutte sig

Leder fra LaRouche PAC, USA, 8. jan., 2018 – Den franske præsident Emmanuel Macron indledte i dag sit tredages besøg i Kina, i Xi’an, en port til den gamle Silkevej, hvor han hyldede nutidens Bælte & Vej Initiativ (BVI) og sagde, at Kina »har gjort en drøm til virkelighed«. Han omtalte den gamle Silkevej som en skat for civilisationen og roste Kina for at genopfinde den. Kina har genaktiveret forestillingsevnens domæne, sagde han. Frankrig og Kina må begge arbejde sammen om fremtiden; og det samme bør Europa gøre.

Med hensyn til økonomi sagde Macron, at, midt i den unipolære, kapitalistiske verdens krise, bør Kina og Frankrig samarbejde. Han talte om, hvordan Kina har løftet 700 mio. mennesker ud af fattigdom, og nu kan Kina komme til Europa og være med til at gøre det samme dér.

Macrons standpunkt lægger pres på hele den transatlantiske verden, hjemsted for den døende og dødelige Wall Street- og City of London-operation for monetarisme og geopolitik. Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche kommenterede, at Macrons handling spænder den tyske regering ind; Berlins og Bruxelles’ anti-Kina, anti-BVI-holdning bliver mere og mere isoleret. Se på den omstrukturering af alliancer, der er i gang, for at søge win-win-udvikling med Kina og BVI: Schweiz, Balkanlandene, Østeuropa, Middelhavsområdet og nu, Frankrig. Lokaliteter stiller op på række og kappes om at blive et knudepunkt for den Nye Silkevej, fra Valencia, Spanien, og til Minsk, Belarus, og med mange kandidatbyer imellem.

Den 11. januar vil Macron være i Rom, en route på vej hjem fra Kina, til et todages topmøde for »Med-Seven«, en gruppe nationer i Middelhavsbækkenet, der alle har voksende relationer med Kina og BVI-udviklingsprojekter – Portugal, Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Cypern og Malta.

Husk, understregede Macron, at BVI virker begge veje: »De gamle Silkeveje var aldrig blot kinesiske. Disse veje kan pr. definition kun være fælles. Hvis de er veje, kan de ikke være ’ensrettede’.«

Macron lagde særlig vægt på Frankrigs forpligtende engagement til at arbejde sammen med Kina i Afrika, på BVI-projekter for jernbaner, havne og anden infrastruktur med forbindelse til Europa og Asien.

Silkevejs-fremgangsmåden er presserende nødvendig i USA, hvor præsidenten, der har forpligtet sig over for den »glemte mand«, som han i dag gentog det for Farm Bureau-konventet i Tennessee, fortsat applauderer aktiemarkedsboblen, alt imens tog forulykker, broer kollapser og selve den forventede, gennemsnitlige levealder i USA falder. Men dette er ikke et håbløst fortvivlelsens hul; det er et tomrum, der kan fyldes af en viden og ånd for »hvad der må gøres«, som det forklares i LaRouche PAC’s nye rapport, »LaRouches Fire Love: De fysisk-økonomiske principper for USA’s økonomiske genrejsning – Amerikas fremtid på den Nye Silkevej«. Aktivistteams er i denne uge linet op for at udlevere eksemplarer af denne rapport i Washington, D.C., til alle 435 kontorer i Repræsentanternes Hus, der atter samledes i dag. Delstatskongresser åbner igen, og andre muligheder for intervention er i fuldt sving for 2018. Der er tre uger til præsident Trump holder sin State of the Union-tale til nationen.

Macrons budskab vil sende chokbølger gennem hele verden på mange fronter, understregede Zepp-LaRouche i dag. Det er en vending af politikken. Brug det til at ruske op i systemet og installere et andet.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (nr. 2 til højre) og hustru, Peng Liyuan (nr. 1 til højre) tager opstilling til gruppefotografering med den franske præsident Emmanuel Macron (nr. 2 til venstre) og hustru, Brigitte Macron, ved Diaoyutai Statsligt Gæstehus i Beijing, 8. jan., 2018. (Xinhua/Li Xueren) 




Danmarks førende pressebureau sætter fokus på Macrons udtalelser om,
at Silkevejen bør være et fælles kinesisk-europæisk projekt

København, 8. jan., 2018 – Med en understregning af Helga Zepp-LaRouches udtalelse om, at Macrons besøg til Kina vil forårsage et positivt, internationalt chok, udgav det danske Ritzaus Bureau en historie, der er blevet gengivet i den danske presse, med titlen, »Frankrigs præsident: Kinas nye silkevej går begge veje«. Indledningen lyder: »Under sit besøg i Kina hylder Frankrigs leder et gigantisk projekt, der vil forbinde Kina, Europa og Afrika.« Artiklen er for det meste entusiastisk og skæmmes kun af to reminiscenser af en geopolitisk analyse.

(Danske/svenske læsere kan læse den oprindelige artikel ved at Google på titlen, »Frankrigs præsident: Kinas nye silkevej går begge veje«.)




Afslut geopolitik, vedtag LaRouches Fire Love
for fred – mellem Rusland, Kina og USA.
Helga Zepp-LaRouche i
Nyt Paradigme Webcast, 4. jan., 2018

Folk må ændre deres tankegang! Det er ikke et nulsumsspil. Det er ideen om, kan vi definere mål for menneskeheden; kan vi gøre det, der blev diskuteret i Federalist Papers allerede i det unge Amerika? Kan vi finde en måde at regere os selv på, der er for det langsigtede perspektiv for vort samfunds overlevelse? Jeg mener, vi kan. Jeg mener, at menneskeslægten er i stand til fornuft; jeg mener endda, vi er i stand til kærlighed – og folk tror, kærlighed intet har med politik at gøre, men det er ikke sandt! Udfaldet af Trediveårskrigen var en forfærdelig ødelæggelse i Europa, men ud af det kom den Westfalske Fred. Ser man på principperne i den Westfalske Fred, så var de to vigtigste træk, at, for fredens skyld, glem alt ondt, der blev begået af den ene eller den anden side, og koncentrer om fælles udvikling; og det andet princip var, for fredens skyld, så må udenrigspolitik fra nu af være baseret på »den andens interesse, i kærlighed«.

Jeg mener, dette er, hvad Kina gør: Det er i overensstemmelse med ideen om en harmonisk udvikling af alle nationer, og det var John Quincy Adams’ politik, så det er ikke fremmed for amerikansk historie. Det var også associeret med humanisme i Europa, med ideerne hos Leibniz, Cusanus og mange andre store personer, der tænkte i forhold til udvikling som historiens mål.

Så vi befinder os alle sammen i en afgørende forandring af æraen, hvor vi må lade geopolitikkens æra bag os og bevæge os til en helt ny fase i civilisationens historie.

Download (PDF, Unknown)




Europa og USA har et valg:
Gå med i Kinas Bælte & Vej, eller også
bliv henvist til sidelinjen

3. jan., 2018 – Med et tilbageblik på 2017 og et blik fremad på 2018 skriver Brian Caplen, redaktør for The Banker, et månedsmagasin, der ejes af Financial Times, at det giver god mening for vestlige foretagender at gå med i Kinas Bælte & Vej, en »massiv investering i infrastruktur, som kræver $1,3 billion fra lånere såsom Kinas fire store, statsejede [sic] banker, der udlånte $90 mia. til forbundne projekter i 2017; China Development Bank, der har afsat $900 mia.; Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank; og den Ny Udviklingsbank. Kina har ligeledes oprettet en $40 mia. stor Silkevejsfond.

Vestlige institutioner og selskaber står over for det sædvanlige dilemma, når de overvejer kinesiskledede fællesprojekter. Vil de indgå i et forehavende, som de er betænkelige ved, eller vil de træde ud på sidelinjen?«, spørger Caplen.

»… Men hvad så siden, vestlige foretagender måtte have af reservationer, så går OBOR fremad og er epokegørende. Den eneste fornuftige holdning er at blive involveret, insistere på høje standarder og tjene de profitter, der er tilgængelige …

Kinesiske selskaber udnytter situationen fuldt ud ved at anskaffe sig logistikcentre og havne i OBOR-lande. Forretningsforbindelser skabes, selv inden for felter, der ikke er knyttet til infrastruktur og byggeri, såsom digital annoncering. Vestlige erhvervsledere bør lægge deres bekymringer til side og få mest muligt ud af denne mulighed. De kunne endda forbedre dens gennemførelse i processen.«




Helga Zepp-LaRouches Nytårsbudskab og et
nyt potentiale for menneskehedens fremtid

31. dec., 2017 – Schiller Instituttets stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche optog følgende Nytårsbudskab til LaRouche PAC Action Committee (LPAC):

Kære borgere i verden,

Lad mig først ønske jer et Godt og Fredeligt Nytår 2018. Som det vigtigste mål for 2018 ønsker jeg at definere overvindelse af geopolitik. Geopolitik har været årsag til to verdenskrige i det 20. århundrede, og det turde stå enhver klart, at, i atomvåbenalderen, kan krig ikke længere være et middel til konfliktløsning. Geopolitik er ligeledes baseret på den forældede koldkrigstankegang og tankegangen med nulsumsspil, altså den idé, at, hvis ét land vinder, må de andre tabe. Det er den fejlagtige idé om, at det er legitimt at forfølge en nations eller gruppe af nationers interesse, på bekostning af andres interesse.

Heldigvis har Kina sat det nye koncept for udenrigsrelationer, for relationer mellem nationer, et win-win-samarbejde til alles fordel, på dagsordenen. Reaktionen på dette har været blandet: Kina har tilbudt USA, og ligeledes de europæiske lande, at samarbejde. Nogle har reageret med entusiasme, fordi de ser fordelene ved samarbejde inden for infrastrukturområdet og andre områder. For eksempel har Central- og Sydeuropa reageret meget positivt; mange udviklingslande er med om bord. Alt i alt er flere end 70 lande allerede en del af dette nye paradigme.

Men andre har reageret med et hysteri, der netop nu tager til, fordi de ser Kinas fremkomst, og de ved, at dette er en mere succesfuld model, som er mere attraktiv for mange lande i verden. De hævder, at den kinesiske model er en trussel mod deres demokratier.

Men måske gør kineserne noget mere korrekt, end disse vestlige demokratier. Kina har trods alt bevæget 700 mio. mennesker ud af fattigdom, og de har erklæret, at de ligeledes ønsker at bringe de resterende 42 mio. mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Kina har endda aflagt løfte om at fjerne fattigdom på verdensplan frem til år 2050.

Dette ville selvsagt betyde, at Europa må overvinde fattigdom for 90 mio. borgere, der lever i denne tilstand, og USA har henved 42 mio.: Dette er absolut muligt, hvis de samarbejder med den Nye Silkevej.

En af de største, geopolitiske udfordringer, der skal overvindes, er udfaldet af den kamp, der finder sted i USA, hvor man netop nu har høringer i Kongressen, hvor det utrolige, aftalte spil, der har fundet sted mellem Obama-administrationen, Hillary Clintons valgkampagne, det Demokratiske lederskab, cheferne for efterretningstjenesterne, og så britisk efterretning helt klart har forsøgt at stjæle valgsejren fra Trump i 2016, og, hvis alt dette kommer frem, og Trump lykkes med sine bestræbelser for at genetablere en anstændig relation med Rusland og Kina, hvilket var den første årsag til Russiagate; så kan en ny æra for civilisationen virkelig begynde.

Samarbejdet mellem alle nationer i den Nye Silkevej er ligeledes den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre, at finanssystemet krakker i 2018; hvilket, hvis det skete, ville blive meget værre end i 2008. Dette ville kræve, at vi gør en ende på kasinoøkonomien i Vesten, vedtager en Glass/Steagall-bankopdeling, etablerer et kreditsystem og dernæst samarbejder med banker som AIIB, den Nye Silkevejsfond og andre banker, for at genopbygge realøkonomien.

Dette er ikke alene vigtigt for USA og Europa, men er i særdeleshed vigtigt, hvis vi ønsker at genopbygge Mellemøsten efter mange års forfærdelige krige, som var resultatet af interventionskrige, regimeskifte og ’farvede revolutioner’; så må vi samarbejde med Kina omkring den Nye Silkevej, for at forlænge dette koncept ind i Mellemøsten.

Den eneste måde, hvorpå vi kan løse flygtningekrisen på en human måde, på en menneskelig måde, er at samarbejde med Kina omkring den økonomiske udvikling af hele Afrika. Hvis vi gør dette i det kommende år, har vi mulighed for utrolige gennembrud for verdensfreden, men også inden for området af videnskab og teknologi, hvor, f.eks., reelle gennembrud mht. at opnå termonuklear fusionskraft skues i horisonten. Hvis vi lykkes med dette, kan vi få sikkerhed for energiforsyning og for forsyning af råmaterialer.

Hvis vi kombinerer alt dette med en dialog mellem kulturer, hvor hver nation repræsenterer sine bedste traditioner, så andre kan lære dem at kende, er jeg fuldstændig overbevist om, at dette vil resultere i en større kærlighed til menneskeheden.

Så der er al mulig grund til optimisme for de kommende år, for der findes løsninger. Lad os simpelt hen gennemføre dem på en beslutsom måde.

Godt Nytår.

 

 




Den Nye Silkevej forandrer nu verden:
USA må tilslutte sig i 2018.
Helga Zepp-LaRouche i Schiller Institut
Nyt Paradigme Webcast, 28. dec., 2017

Kan vi i tide, før et nyt finanskrak kommer ned over os – det hænger jo over vores hoved som et Damoklessværd – kan vi i tide skabe denne form for forandring i USA i særdeleshed, men også i Vesteuropa, hvor vi tilslutter os dette nye paradigme, eller vil denne kamp for civilisationen blive tabt? Jeg er meget optimistisk mht., at den kan vindes, men det kræver aktivitet: Vi oplever ikke dialektisk materialisme, eller historisk materialisme, hvor positive begivenheder får deres eget liv; for, det er altid den subjektive faktor, der spiller en meget stor rolle, og et sted, hvor dette ses meget tydeligt, er med Xi Jinping, der virkelig har frembragt en positiv kinesisk udvikling, en total opgradering og en total transformation ind i et nyt paradigme. Og vi har brug for sådanne mennesker i Vesten til at gøre ligeså.

Schiller Instituttet har absolut indgået en forpligtelse til at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at få USA og Europa til at samarbejde med den Nye Silkevej, for det vil blive den afgørende kamp i det nye år.

 

Download (PDF, Unknown)

 

 




Muellers efterforskning er kriminalitet for
åbent tæppe: Tiden er kommet til at gøre en
ende på geopolitik.
Helga Zepp-LaRouche i Schiller Institut
Nyt Paradigme Webcast, 21. dec., 2017.
Dansk Udskrift.

Jeg mener, dette simpelt hen kræver en fortsættelse af vores mobilisering. Jeg ved, vore kolleger i USA fra LaRouche PAC har produceret en ny brochure med krav om at gennemføre min mand, Lyndon LaRouches Fire Love, og om, hvorfor USA må gå sammen med Kina om opbygning af den Nye Silkevej, både hjemme og internationalt. Brochuren [»LaRouche’s Four Laws & America’s Future on the New Silk Road«] [1] er udgivet. Jeg vil opfordre vore seere og lyttere til at få fat i dette dokument: Læs det, for det indeholder alle løsningerne, de korrekte økonomiske koncepter for USA og resten af verden for at komme ud af den nuværende krise.

Dette er en presserende hastesag, for vi kunne få en nedsmeltning af systemet, hvornår, det skal være. For lige at nævne det ganske kort, så minder denne bitcoin-mani, der nu finder sted, virkelig om tulipanboblen [i 1637] før den brast. Kina har erkendt denne fare og forbyder grundlæggende set spekulation i bitcoins. Alle disse tossestreger gør det klart, at det er presserende nødvendigt at gennemføre Glass-Steagall, og alle hr. LaRouches Fire Love, der især omfatter en massiv forøgelse af arbejdsstyrkens produktivitet gennem et forceret program for fusionsteknologi, samarbejde om rumforskning og højteknologiske investeringer generelt; og med mindre, man gør dette, inkl. højteknologisk infrastruktur – og den nylige Amtrak-ulykke i staten Washington understreger blot, at dette er absolut nødvendigt – med mindre man gør dette som en samlet pakke, tror jeg ikke, verden vil komme ud af denne krise.

[1] https://larouchepac.com/20170225/four-laws-pamphlet

Download (PDF, Unknown)

 

 




Polen skal være vært for Silkevejs-topmøde om jernbaner i marts

18. dec., 2017 – Magasinet Rail Freight rapporterer, at Polen til næste år skal være vært for det første topmøde om jernbanefragt i det vestlige Polens største by, Wroclaw. Nylige udviklinger har, skriver Rail Freight, skubbet den Nye Silkevej – eller Bælte & Vej Initiativet – helt frem i forreste linje af de europæisk-asiatiske, logistiske korridorer, og hvad de betyder for Polen og de andre lande langs det voksende antal ruter, såvel som også for selve Kina, der lancerede dette koncept for fire år siden.

Som en del af denne udvikling er Polen blevet et i stigende grad vitalt knudepunkt for godstogstrafik, ofte som en vekslen med containertogstrafik fra øst, via Rusland og Belarus, som drives af dusinvis af operatører. Topmødet vil gennemgå de hidtidige udviklinger og se på de fremtidige fordele, der kan realiseres for alle, der har en andel, inklusive jernbaneoperatører, logistikfirmaer og folk, der er involveret i forsyningskæden.

Topmødet finder sted den 20.-21. marts, og den første dag vil begynde med et teknisk besøg, der gør det muligt for gæsterne at møde nogle af folkene bag de logistiske kæder i Polen. Anden halvdel af dagen vil indeholde hovedtaler om betydningen af Silkevejen og Polen, og implikationerne af Bælte & Vej-projektet for Østeuropa. Dag to begynder med at fokusere på Kinas ambitioner, efterfulgt af sessioner om, hvordan man forbinder Silkevejens ruter og stop, og erhvervsområdet for Polen og længere endnu. Fælles værter for topmødet er Rail Freight og Nieuwsblad Transport, og det sponsoreres af Nunner Logistics.




Ny østrigsk regering forpligter sig til den Nye Silkevej

18. dec., 2017 – I sammenligning med andre, lange passager er de passager, der refererer til den Nye Silkevej, relativt korte, men Østrigs nye koalitionsregerings forpligtende engagement til landets aktive rolle i realiseringen af ruten erklæres udtrykkeligt: I »køreplanen« for udenrigspolitiske mål erklærer regeringens program: »Særlig opmærksomhed på nye, geopolitiske situationer med et fokus på Kina i formuleringen af en udenrigspolitisk strategi for Østrig.«

Senere siger programmet: »Østrig ligger i midten af Europa og repræsenterer således alene ved sin geografiske beliggenhed et vigtigt knudepunkt. Denne position kan få yderligere stor fordel af en stærkere udvikling af de trans-europæiske net. Vi må sikre os, at store, over-regionale og geostrategiske infrastrukturprojekter, som f.eks. det planlagte Silkevejsprojekt og ligeledes bredsporsprojektet, ikke går uden om Østrig, men at vi er en del af det, som et knudepunkt.«

Dette afsnit af programmet omfatter en »forpligtelse til, og del i, den ’Nye Silkevejs’ jernbaneprojekt, en håndtering, der er forenelig med miljøet, af råvarestrømmen fra Østeuropa og Asien via jernbane; skabelse af reelle værdier, der ikke går uden om Østrig, (men) realisering af projektet for konstruktion af en bredsporet jernbane til Wien«. Desuden tilføjer programmet Østrigs plan om at gøre fragttransporten på Donau mere effektiv.

Østrig er hermed den første regering i Europa, der hidtil har en erklæret forpligtelse til den Nye Silkevej i et regeringsprogram. En mere detaljeret reference og definition af prioriteringer forventes at blive offentliggjort snart af Transportministeriet, hvis nye chef, Norbert Hofer, allerede offentligt har tilkendegivet, at han anser den Nye Silkevej for én af prioriteringerne.

Foto: Norbert Hofer fra Østrigs Frihedsparti (FPÖ) har været Østrigs minister for infrastruktur siden 18. dec., 2017.




Trump annoncerer USA’s tilbagevenden til Månen:
Vi har brug for LaRouches Fire Love for at gøre det.
Helga Zepp-LaRouche i Schiller Institut
Nyt Paradigme Webcast, 14. dec., 2017

Jeg mener, der også er en aftale mellem USA og Rusland om sammen at bygge en rumstation på Månen. Og Trumps beslutning – jeg mener, man kan virkelig se, hvem, der er hvem, når man ser, hvordan folk reagerer til dette. ESA, det Europæiske Rumagentur, var fuldstændig entusiastisk og hilste dette velkomment; den kinesiske regering udtrykte glæde over denne beslutning. Alt imens de europæiske medier dækkede dette, som om Trump var fuldstændig sindssyg for at ville tage tilbage til Månen – dette er virkelig utroligt! Alle mennesker, der har været i rummet, astronauterne, de kommer altid tilbage og siger, dette er en utrolig oplevelse, for i rummet betyder det ingen ting, hvilken nationalitet, man har, for man må stole på hinanden, ellers kan man ikke gennemføre en så ekstremt udfordrende mission. En russisk kosmonaut har netop sagt: Vi bør udvikle en holdning til at løse problemer på Jorden i samme ånd, med hvilken vi samarbejder i rummet.

Download (PDF, Unknown)




Hvad Europa bør yde af bidrag til det globale paradigme.
Af Jacques Cheminade; tale på Schiller
Instituttets konference i Frankfurt, Tyskland

Det bør stå helt klart, at den nuværende Europæiske Union er baseret på et forræderi af de bedste historiske og kulturelle kilder i Europa – og jeg mener kilder, ikke rødder, der klamrer sig til jorden. Men det bør ligeledes stå helt klart, at de europæiske nationer og deres ledere, og ligeledes deres såkaldte populistiske opponenter, også har skænket deres sjæl bort. Hvor ligger håbet så? Hvad kunne vore europæiske bidrag være? Det ligger selvfølgelig i en fornemmelse af at forstå, hvad en nationalstat er, noget, der er latent, om end skjult, i alle sande europæeres hjerte. Det er vores opgave at inspirere til, at den sovende fornuft vågner.

En nationalstat er meget mere end et territorium eller en befolknings givne tilstand, eller endda en religion eller en tradition. Det er en idés dynamik, som udvikler sig og vokser i magt og omfang i historiens løb.

Download (PDF, Unknown)




»Med det voksende tempo mod
Verdenslandbroen, må særlige anklager
Mueller gå!« Dansk Udskrift.
Schiller Institut Nyt Paradigme Webcast,
7. dec., 2017, med Helga Zepp-LaRouche

I Europa ser det endnu mere dystert ud, for de europæiske nationer befinder sig i en totalt kaotisk tilstand. Der er de øst- og sydeuropæiske nationer, der ønsker at gå sammen med Kina i Bælte & Vej Initiativet; der er et totalt hysteri fra EU’s side og også i vid udstrækning fra den tyske regerings side – hvad der så er tilbage af den – og som siger, »Kina opsplitter Europa«. Hvilket ikke er sandt! Kinesernes svar på denne anklage var, at Kina ikke behøver opsplitte Europa, det har det allerede selv gjort. Men der finder ingen diskussion sted i Europa om bankopdeling. Faktisk traf EU for blot et par uger siden beslutning om nye retningslinjer, der forbyder bankopdeling. De europæiske nationers overlevelse og disse EU-politikker er således uforenelige.

Vi må have en offentlig diskussion i Tyskland om f.eks., at vi må vende tilbage til den form for kreditpolitik, vi havde i perioden efter krigen med Kreditanstalt für Wiederaufbau (Kreditanstalt for genopbygning); men, vi må have finansiering af realøkonomien, og hele denne kasinoøkonomi må lukkes ned.

Jeg mener, at den største fare lige nu består i et ukontrolleret kollaps. Disse advarsler fra Bundesbank og BIS er virkelig en advarsel om, at folk må se at vågne op og ændre politik, før det er for sent: Så gå sammen med os i kampen for at få Glass-Steagall på dagsordenen, også i de europæiske lande.

Download (PDF, Unknown)




»Den Nye Silkevej er en ny model
for internationale relationer«
Hovedtale af Helga Zepp-LaRouche
på Schiller Institut konference,
25.-26. nov., 2017, Frankfurt, Tyskland:
»At opfylde menneskehedens drøm«

»Jeg mener, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en idé, hvis tid er kommet; og når en idé på denne måde først er ved at blive en materialistisk virkelighed, bliver den til en fysisk kraft i universet. Jeg har personligt haft mulighed for at se udviklingen af denne idé, der på mange måder reelt set begyndte med dette store menneske – min ægtemand, Lyndon LaRouche; der, for mange årtier siden – for næsten et halvt århundrede siden – fik ideen om en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Dette blev dernæst mere manifest i 1970’erne, ’80erne og især i 1991, da Sovjetunionen opløstes, og hvor denne idé om at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden blev meget fremtrædende.«

Download (PDF, Unknown)