Tom Gillesberg:

Velkommen til disse meget dramatiske tider, men også tider, hvor, selv om man ikke rigtig kan føle det gennem den dækning, vi ser i den danske presse og i det hele taget i pressen her i den vestlige verden, så sker der ufatteligt meget. Der er i løbet af Emmanuel Macrons besøg til Kina den 8.-10. januar; så har de tektoniske plader under verden simpelt hen flyttet sig. Og de, der kender noget til den slags, ved, at når det sker, så er det ikke bare et jordskælv, der udløses, så er det mange jordskælv, der udløses; måske kommer der ét lige bagefter, men når de store plader flytter sig, så skal de store jordmasser ovenover på et eller andet tidspunkt også til at have udløst de spændinger, der nu er kommet i jordskorpen. Det giver så efterfølgende meget store konsekvenser. Det kan godt være, det tager lidt tid; det sker ikke øjeblikkeligt, men det kommer til at ske.

Derfor vil jeg, bare for, at vi kan få dette nye ind, denne meget store udvikling, der er sket, begynde med at dække lidt af den tale, som Frankrigs præsident holdt i Xi’an i Kina her 8. januar, da han indledte sit tredages besøg, fordi det også er en tale, der er ekstremt unormal i disse tider; for det første er det et af de permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, den franske præsident, der holder det; samtidig er det også en refleksion over, hvad der har været galt i den franske politik, i EU’s politik, i Vestens politik, og som ellers er noget vi ikke ser …

Hør hele Tom Gillesbergs analyse:

Hør diskussionen her:

lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/frankrigs-praesident-besoger-kina-og-gar-med-i-silkevejen-og-faelles-projekter-i-afrika

Leder fra LaRouche PAC, USA, 10. jan., 2018 – Hvis du bor i USA eller Europa, vil du ikke tro på, hvad der netop er sket i verden! – For du kan ikke læse eller høre noget om det.

Den franske præsident Emmanuel Macron har, under sit besøg til Kina, netop indgået en forpligtelse: Frankrig vil samarbejde med Kinas Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturplaner i hele Eurasien og Afrika. Han og den kinesiske præsident Xi vil især fokusere på fransk-kinesisk samarbejde omkring udvikling af nukleare teknologier for at levere energi til verdens økonomier.

Det er den samme, store, kinesiske »Marshallplan«, du har hørt om; hvordan den »ikke spiller efter vore vestlige regler« for gennemskuelige projekter – det er bare Kina, der prøver at dominere asiatiske og afrikanske nationer, og skinne på Vesten.

Ikke alene er 16 lande i Øst- og Centraleuropa allerede entusiastiske for at deltage i denne kinesiske «Nye Silkevej«; nu er det samme tilfældet for en af Vesteuropas betydelige magter – Frankrig, et permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd.

Og invitationen til USA om at gå med i Bælte & Vej Initiativet er vidt åben.

Et initiativ for infrastruktur er lige præcis det, USA har ventet på, lige siden Donald Trump fokuserede sin præsidentkampagne på dette. Det er lige til at plukke: Bælte & Vej Initiativet. Bare spørg Vest Virginias guvernør.

Mens vi taler om præsident Trump: Du ville ikke tro på, at Sydkoreas præsident netop i går gav ham kredit for at muliggøre de nye forhandlinger mellem Nord- og Sydkorea – en bekræftelse af præsident Trumps egen påstand.

Den samme præsident Trump, der, ved du nok, udveksler barnlige fornærmelser med Nordkoreas Kim og bringer os alle til randen af atomkrig, mens gode mennesker alle sammen ønsker forhandlinger? Han fik tilsyneladende sat fredsforhandlingerne mellem de to Korea’er i gang, og den sydkoreanske præsident Moon Jae-in sagde, »Jeg ønsker at vise min taknemmelighed« for det over for Trump. Præsident Trump blev trods alt valgt, fordi han sagde, han ønskede at afslutte Amerikas evindelige oversøiske krige, såvel som også at genindustrialisere Amerikas økonomi. Heraf kommer det, at man nu i et helt år har forsøgt at drive ham ud af embedet.

Du ville ikke tro på noget af dette, hvis det er din sædvane at konsultere nyhedsmedierne i Europa eller USA. Du ville ikke tro på, at det var EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche og hans hustru, Helga Zepp-LaRouche, der for 30 år siden fremlagde konceptet for denne Eurasiske Landbro for stor infrastruktur, og som for 20 år siden kaldte det den »Nye Silkevej«; at LaRouche indledte fremstødet for at genindføre Glass-Steagall og bryde Wall Street op, tilbage i 2007, før krakket; at disse handlinger er blevet forklaret i LaRouches »Fire Nye Love til nationens redning« fra juni 2014.

Det er LaRouche-parret, som »ingen lytter til«. Deres oprindelige koncept for den Eurasiske Landbro fra 1989 tilbydes nu USA i form af Kinas Bælte & Vej Initiativ. Schiller Instituttet og LaRouche Political Action Committee har været i gang med at mobilisere med et »Mueller Dossier«, for at forsvare præsident Trump mod kupforsøget med »Russiagate«.

Nu mobiliserer de med massecirkuleringen af brochuren for LaRouches »Fire Love: Amerikas fremtid på den Nye Silkevej«, der netop er uddelt til hvert enkelt medlem af USA’s Kongres. Hvis der skal være tale om et »infrastrukturinitiativ« fra præsident Trumps State of the Union-tale, så er dette den eneste måde, det vil ske på.

Gå med i denne mobilisering; støt den. Du vil ikke tro på, hvad der kan ske.

Foto: Frankrigs præsident Emmanuel Macron besøgte terrakottahæren , der er begravet sammen med kejser Qin, i Xi’an, en af Kinas ældste byer og udgangspunkt for den antikke Silkevej. 

10. jan., 2018 – Den kinesiske præsident Xi Jinping og den franske præsident Emmanuel Macron aftalte at opgradere deres omfattende strategiske partnerskab under den franske præsident Macrons besøg til Kina, 8.-10. jan.

Xi opfordrede Frankrig og Kina til at intensivere samarbejdet inden for traditionelle områder, såsom kernekraft og rumfart; at dyrke nye vækstområder for samarbejde og at samarbejde omkring landbrug og fødevarer, sundhed og mere endnu, rapporterer Xinhua i dag.

Xi erklærede, »De bilaterale relationer står nu ved et nyt udgangspunkt. Kina er parat til at fremme udvekslinger og fremme gensidig tillid og samarbejde med Frankrig, med det formål at indsprøjte en ny impuls i udviklingen af det kinesisk-franske, omfattende strategiske partnerskab«.

Xinhua rapporterede, »Xi understregede, at de to lande fuldt og helt bør udvikle den ledende, politiske rolle, som spilles af diplomati mellem statsoverhoveder, samt promovere kommunikation mellem regeringer, lovgivende organer, politiske partier og militæret i de to lande«. Xi forklarede yderligere, »De to lande bør gribe de muligheder, der er skabt af Bælte & Vej Initiativet og gennemføre praktisk samarbejde inden for rammerne af Bælte & Vej, med det formål at promovere velstanden i Eurasien«.

Han fremhævede ligeledes fordelen af tættere, kinesisk-franske relationer for den strategiske stabilitet og sagde, »Vi to lande bærer, som permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, et stort ansvar for global sikkerhed«.

Præsident Xi gentog, at Kina er en fast tilhænger af europæisk integration og vil fortsætte med at tilpasse sin strategi med den europæiske side, samt intensivere et gensidigt fordelagtigt samarbejde for yderligere udvikling af Kina-EU-partnerskaber for fred, vækst, reform og civilisation. Efter forhandlingerne overværede de to statsoverhoveder underskrivelsen af dokumenter for bilateralt samarbejde inden for kernekraft, miljøbeskyttelse og finanssektor.

Om mellemfolkelige udvekslinger sagde præsident Xi, at begge lande bør bruge Beijing Vinter-OL 2022 og Paris Sommer-OL 2024 som muligheder for at intensivere sportssamarbejdet og fremme turisme og udvekslinger mellem ungdommen.

Efter sit møde med præsident Xi, mødte den franske præsident den kinesiske premierminister Li Keqiang og toplovgiver, formand for den Nationale Folkekongres’ Stående Komite, Zhang Dejiang, tirsdag eftermiddag. Efter mødet sagde premierminister Li, »Kina vil fortsætte med at intensivere reformer og åbning, samt yderligere lempe adgangen til markeder«. Macron sagde til Li, at Frankrig er parat til at samarbejde med Kina omkring videnskab og teknologi, kunstig intelligens, luftfart, kernekraft og landbrug.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping, venstre, og den franske præsident Emmanuel Macron inspicerer en kinesisk æresgarde under en velkomstceremoni i Folkets Store Hal, Beijing, tirsdag, 9. jan., 2018.

Den franske præsident Emmanuel Macron valgte at indlede sit tredags officielle besøg til Kina i byen Xi’an, en af Kinas ældste byer og udgangspunktet for oldtidens Silkevej; han holdt her en fem kvarter lang tale med titlen: Kinas Nye Silkeveje, en ny betydning og en ny grammatik hen imod en fornyet verdensorden og en drøm for menneskeheden.

Her følger en ikke-officiel, uredigeret engelsk oversættelse, vi har fået fra vores søsterorganisation i Paris:

(Foto: Emmanuel Macron (midt) og hustru Brigitte Macron besøger byen Xi’an i det nordlige Kina, 8. jan., 2018.)

Macron DOCUMENTATION:
Macron Speech in Xian: The New Silk Roads of China, a New Meaning
and a New Grammar towards a Renewed World Order and Dream for
Humanity.
PARIS, Jan. 9 — Macron started his presentation at
Daminggong Palace by describing beautifully the special quality
reached by relations between France and China at some points in
history. (The translations are not official–ed.) “For a long
time, the French nation has contemplated itself in the mirror of
China, a China which brought together thought, poetry, art,
reflections on war, on power, on human life, as well as a world
of imagination around adventures and trips of extraordinary
merchandises and singular discoveries.” The China of merchants
discovering with Marco Polo the treasures of a mysterious and
poorly understood civilization, travelling on those Silk Roads, to
which you give today a new meaning and a new grammar. Imagine
those caravans arriving at the oasis of Dunhuang, treasure of
your civilization, in the midst of sand dunes echoing.  Among the
merchandise exchanged also came certain thoughts, words, customs
which rapidly would take over the globe, faster than marching
legions.  They brought objects and products which France and
other countries loved. Not the ephemeral time of a fad, but with
the intensity of a discovery that integrated our own historical
patrimony.  There is not a royal chateau today that doesn’t have
a Chinese salon, no artists, artisans or engineers who have not
been fascinated by the styles and techniques from China … to
this day because China is a country of inventors and engineers
which is always inventing the future.”
He then attacked the theory that China would be a
“inscrutable continent.” “We need humility, and a long but
respectful and reciprocal dialogue, and friendly curiosity. We
find beautiful what you find beautiful and have a common
attachment to historical sites.” We share a common sense of the
history of the world and of the people. General de Gaulle in
reestablishing relations with China in 1964 made “a choice of
reason,” but also a “choice of evidence.” France and China are
not only two nations, he said, but two civilizations, because
both share a certain conception of man.
Humanity is today at a crossroads, and its future is at
stake, and in this context, China and France “have a common
destiny.”
The key notions around which this relationship must be built
are three: intelligence, justice, and balance.
INTELLIGENCE: We need shared intelligence, he said, to
create a better world and to fight all forms of obscurantism:
Islamic terrorism, blind nationalism which lead to war,
isolationism, a vain attempt to protect oneself from the world.
Intelligence to overcome fears “which exist in Europe
against China. In one generation you had the energy to become one
of the main world powers and now you have the ambition to go
beyond. The rapidity of that change can provoke fears…. The
only way to overcome is to work to understand what the word
‘power’ means for each of us.”
By intelligence, he means more education for all the
citizens, but also a joint partnership on digital technologies
and artificial intelligence.  China has 37 million university
students, the Confucius Institutes, artists, massive investment
in new, digital technologies and artificial intelligence. France
is also moving in that direction.  “Even though we are known here
for our art of living, gastronomy, and romanticism, we are also a
digital power, energy transition, artificial intelligence,
innovation, research, industry, a financial industry,” stressed
Macron.
We will be stronger if we lead this fight for “intelligence”
together, he stressed, proposing first to multiply cultural
projects such as the permanent exhibit on the Han Dynasty at the
Paris Asian museum, Musée Guimet. Macron proposed also to create
“a great European Sinology institute,” and to found new
partnerships on innovation, digital, and technologies. For this
we need creative individuals, numerous, and free innovation. The
strength of your country, is that you have millions of people who
are creative individuals.  Also partnerships on energy
transition, medical innovation, innovation in agriculture and
food industries, to ensure our food sovereignty. Encourage also
the teachings of languages, in particular French.
JUSTICE in the crisis of global capitalism.
The 2nd pillar, is the fight for justice, and first of all,
social justice, said Macron recognizing that China has succeeded
in pulling some 700 million out of poverty in the last decades.
This is a challenge for France, confronted to mass unemployment
but also to the whole world is undergoing a crisis of globalized
capitalism which has led to an explosion inequalities and to the
concentration of wealth, over the last ten years.
JOINT DEVELOPMENT IN AFRICA, overcoming the “unilateral
imperialism France once experienced.”
Macron argued for France and China to work together in
Africa, where China has invested a lot in recent years in
infrastructure, on raw materials with a strong financial strike
force that European nations don’t have. But France has a
historical and cultural knowledge of Africa which are important
for the future. He called on launching projects together there
which are really useful to the growth of the continent,
sustainable financially and not to reproduce the errors of the
past, i.e., creating financial and political dependency under the
pretext of development. Tomorrow the Agence Française de
Développement, and the China Development Bank will sign a
contract on this basis. “France has experienced a unilateral
imperialism which sometimes lead to the worst” and today as these
New Silk Roads are being launched, the partnership between France
and China can avoid those errors.
Macron invited China to join the conference on partnership
in education France is organizing next February in Dakar, Senegal
so to give another face to those Silk Roads where immense work
has been done in infrastructures and economic development.
BALANCE: a new world equilibrium from which China will not
be excluded.
Finally, the last pillar Macron called for is one of
reaching a balance, a kind of new world order from which China
will no longer be excluded.
The histories of both countries have been sometimes made of
“tensions,” of “periods of hegemony,” and of “imperial wills,
each in its own manner, maritime or continental,” he recognized,
stating, however that what unites France and China is their
connection to the world, their claim to universality.
“We live in a world where the equilibrium was thought more
than 60 years ago, at the end of one of the world conflicts we
have undergone, where barbarianism struck at the heart of Europe.
We structured globalization with a notion of international law,
and international structures of which China is at the heart of,
like we, as a permanent members of the Security Council, but
where, I know, China sometimes has the feeling of having been
left outside,” a feeling that “this postwar order is a Western
order not really made for us. And sometimes the Western powers
have contributed to develop that sentiment.”
“We are living today through a crisis of this contemporary
world order which has been weakened by the emergence of
authoritarian powers, because nuclear proliferation has reemerged
and grasping its outlines, and that contemporary capitalism is
being overwhelmed by its own excess and is producing the social
inequalities, I alluded earlier, or the climate inequalities we’re
experiencing.”
In this context, Macron raised the geopolitical problems in
the world, North Korea, international terrorism, the Middle East.
On the Korean crisis, he praised China’s contribution to
help solve the problem and that it has more leverage, but
committing France to a negotiated solution to the crisis. In the
fight against terrorism, he said that he expects terrorism to
rebound in Asia, after having been eliminated in the Middle East.
On these questions, Macron made a {mea culpa} for France and
the West’s role in the destabilizations Libya and Iraq, and
committed himself never to use force against people’s
sovereignties.
“From Central Asia to Southern Asia, there are numerous
threats which can weaken the while continent. It is therefore our
responsibility to fight together against them, building also
political solutions to the conflicts and drawing the lessons of
past errors. I want to say this very clearly: I think there must
be a community of views concerning how to solve those conflicts.
In each country where divisions exist, where authoritarian
regimes are deployed, where sometimes the worst is on hand,
France will not defend military solutions which will act against
people’s sovereignty. We will do everything to work with civilian
societies and with our friends to bring about pluralist political
solutions that will allow all people at the same time to respect
one another, to eradicate terrorism, and also to build durable
political solutions.
“We must draw the lessons of past errors. Every time
we tried to impose the truth or the law against the people
themselves, we were wrong and sometimes even produced
worse situations. Such was Iraq, or Libya today. We need to work
together to develop the respect of sovereignty of the
peoples….” He expressed the wish in this respect that both can
work together toward “inclusive” political situations in Libya or
in Syria in the coming months, and called to jointly fight
against the sources of terrorist financing. This is the aim of a
conference which will occur in Paris in April which is open to
China as well.
Macron called for China and France to define themselves as
powers “for multilateralism,” a notion defied today by a “more
and more straightforward demands for a unilateralism which puts
into question the intangibility of borders, such as in the
annexation of Crimea, or the principle of international law as
was the case in the question of Jerusalem,” i.e., Russia and the
U.S.
“Multilateralism must thus be profoundly reinvented on the
basis of this notion of equilibrium that we have. Some say in
China that the rules presiding over international relations have
been written thus far by the West. To that I respond very soberly
that history sets a frame but does not necessarily impose it upon
us. Our two millenary nations have survived because they were
always able to reinvent themselves, suffer history sometimes,
invent often, accept difficult periods but seize the
opportunities to grow and radiate.”

Against Geopolitics, Harmony

“With the more important place a country occupies, comes
also greater responsibilities. The multilateralism which must be
redefined implies finding balanced cooperation to be invented for
this new opening century. There should be neither a disguised
supremacy, nor a conflict between competing supremacies. All our
art, if I can use that word, will not be an art of war but an art
of balanced cooperation in order to ensure in the geostrategic,
political and economic, level the harmony our world needs.
“If the multilateralism that we have is challenged and if
China wants to engage in this battle, the conclusion is for me
very clear. It is up to Europe and Asia, up to France and China,
to define and propose together the rules of a game in which we
will all win, or we will all lose.  I have come thus to tell
China my determination to have the Euro-Chinese partnership enter
into the 21st century with this new grammar we must all define
together. Europe will engage resolutely in this strategy because
it is conscious of its role in the century to come.”

Europe and the Silk Roads

“Europe is back,” claimed Macron, and saying that it is so
“because some of us want to give it a perspective of medium term,
10 to 15 years to rebuild a sovereign, united, democratic Europe
which will be an economic, social environmental, and scientific
power able to dialogue with China and the U.S.” He continued, “We
are working with the German Chancellor, and number of other
European leaders for a project aimed at providing the heart of
Europe with the elements of sovereignty and the year 2018 will be
a turning point in this respect. …
“I want you to understand something today: France is here,
becoming transformed in depth and wants to be that country of
dialogue and construction of a new partnership for the 21st
century with China. With it, Europe is back and wants, through
the building of its own power, to build a balanced cooperation
with China in the coming century.
“It is through honest, loyal and readable dialogue that we
will be able to progress. … It is a trust build by trial and
error methods. It is to decide to make a step, then another and
that we decide together, and that there is no lasting friendship
if it doesn’t follow this road. … It is in this same spirit
that I wish for us to advance on those Silk Roads. Indeed, One
Belt, One Road is the perspective that China gave itself and that
it has proposed to the world. And when a proposal is on the
table, it is not my habit not to discuss it. I understand the
opportunities for China, on the economic level for finding new
markets internationally; on the political level in order to open
up regions hit by underdevelopment; on the diplomatic level, to
stabilize trade in fragile regions where there are states in
difficulty…; on the cultural level since it’s a matter of
exerting a leadership with the force of new ideas.”

The Silk Roads Must Be Shared Roads

“I think that the initiative of the New Silk Roads can meet
our interests, those of France and of Europe, if we give
ourselves the means to really work together. After all, the Silk
Roads, were never purely Chinese, If I’m honest. When we talk
about the Maritime Silk Roads they were first Portuguese. On
land, they went through Central Asia, Iran, Iraq, Tyr, and
Antioch and in so doing they were Sino-European. The genius of
the first Silk Roads was to have reinvented often the European
routes to make the Chinese. … I’m trying to say that those
roads are simply consubstantial, those roads are always shared.
And if they are routes, they cannot be only one sided. They must
go back and forth.”

I Am Ready To Work with the New Silk Road

“I am thus ready to work to the announced objectives. The
programs of road, railway, airports, maritime, technological
along the Silk Roads can bring elements of response to the
deficit in infrastructure, especially in Asia, and to create
perspectives in sectors such as transport, water management,
wastes, durable cities, green economy. The bringing in common of
our financial resources, public and private, for trans-border
projects can reinforce the connectivity between Europe and Asia
and beyond the Middle East and Africa, contribute to better
integrate, structure, open up by trade and growth.
“They will do even better and the city of Xian is the living
example. Those first Silk Roads brought here Buddhism, Islam and
Christianity. Those roads will lead to cultural, educational
exchanges and to profound transformations in the countries they
are crossing. It is a matter of giving ourselves a perspective at
a moment when then shared epical stories, are so cruelly absent
in the world. I must say, it is one of the great merits of those
Silk Roads proposed by Xi Jinping. Those Silk Roads reactivate
the imagination of a new civilization, of fruitful exchanges of
shared wealth and they show to all those who thought that we were
in a tired, post-modern world, where the great epics were
forbidden, that those who decide to live great epics can make the
others dream as well. I believe profoundly on great epical
stories. It is up to France, and with it, to Europe to contribute
its own part of imagination to this proposal and to work at it in
the months and years to come. …
To create balanced cooperation, “I believe that to progress
towards those objectives that we share, we must give ourselves
also the good rules. … They must respond to objectives, that
assign ourselves as common goods. … They cannot be the routes
of a new hegemonism, which would make vassals of the countries
they cross. They must contribute to the intelligence of the 21st
century.” Among the new rules:  those of “transparency,
interoperability, opening of public markets, respect of
competition, intellectual property, sharing of risks, that we
deal with already together in the framework of the G20. The
respect for those principles is obviously essential, simply
because they allow for a mutually beneficial partnership, and an
increased financial sustainability and therefore success of the
projects engaged. …
“This will be the object of my exchanges with President Xi
Jinping to define the trust agenda that I want that we put
together.
“I know some will say that this trust agenda must be one to
create an equilibrium between a developed country and a
developing one. But China is no longer a developing country; it
is a country, which is bypassing that largely. And therefore, we
must reinvent here also the terms of a new relationship, and the
Silk Roads are the expression of that new relationship of China
to the world.
“I propose to identify very concretely the political
framework in which we can build that partnership, that
cooperation and common strategy … I am convinced profoundly
that if Europe and China know how to establish that goal
together, … this initiative could be the occasion of
relaunching very pragmatically the multilateralism which is today
lacking in concrete realizations.
“I am ready to play a key role in this direction making sure
that the European countries progress in unity, because China
needs to have a solid interlocutor to exchange and build its own
initiative. I want the Silk Roads to not limit themselves to
economic questions but be enlightened in Europe by a deep
comprehension of China. All the resources must be used to this
end, from the editing world to the world of theater and cinema;
from the French Sinology school, pioneer and recognized, to the
world of arts. You have understood it, my will is indeed, in that
framework, that France and Europe take full responsibility and
meet the proposal offered by China.”
Macron continued that a few days ago he visited the panda
offered by China to Mrs. Macron and other than pleasure he and
his family got from this, he looked closer to see if something
there could inspire his trip to China and he didn’t have to look
for a long time, he says: “His very name enlightened me. The
little panda’s name is indeed Yuang Meng, ‘the realization of a
dream.’ We live in a world where France and China can allow
themselves to dream together.”

Macron: I Will Come to China at Least Once a Year

“Trust is built progressively. I know that also the word for
wisdom in Chinese is ‘to listen.’ Therefore I have decided to
adopt a method: To say things as I said them to you today, to try
define an objective as we will try to do with President Xi
Jinping, and in trust, with method, to listen, to propose, to
progress and build trust.
“At the heart of our two nations, the élan grows, which will
make the world of tomorrow a world at the level of the challenges
of humanity. It is this élan that I want to share with you, tie
with you, build with you. Our grand past gives us an insatiable
taste for the future and this future awaits us. It needs France,
Europe, it needs a China respected and listened to. We are the
memory of the world, it is up to us to decide to be the future.”

Leder fra LaRouche PAC, USA, 9. jan., 2018 – Den franske præsident Emmanuel Macron har med sin tale, som han holdt i byen Xi’an på første etape af sit besøg i Kina, udløst en særdeles signifikant intervention i det næsten universelle idioti, som dominerer den Europæiske Union. For at skabe en transformation af denne art kræves der, for det første, en erkendelse af den rædsel, der nu dominerer de politiske og økonomiske omstændigheder i Vesten, samt ligeledes den degenererede tankegang hos eliten, medierne og en stor del af befolkningen i Europa og USA. For det andet, så kræves der en erkendelse af det historiske Nye Paradigme, som Kinas Nye Silkevej har udløst. For det tredje, så kræves der en vision for at se, at, at få Europa og USA til fuldt og helt at tilslutte sig Kinas Bælte & Vej Initiativ sådan, som næsten hele resten af verden har gjort, giver det nødvendige grundlag for at skabe den nye verdensorden, baseret på fred og udvikling.

Og Macron har taget et betydningsfuldt skridt til at opnå disse tre forholdsregler – selv om man bestemt ikke ville vide noget om det ved at læse den vestlige presse.

Med hensyn til det første punkt, så bemærkede Macron, at Kina »har lykkedes med at løfte 700 million mennesker ud af fattigdom i de seneste årtier. Dette gælder også for Frankrig, hvor vi konfronteres med massearbejdsløshed med den bydende nødvendighed af at give et fremtidsperspektiv til en hel sektion af vores befolkning; men det er en udfordring for hele verden, der i dag lever i en krise som følge af globaliseret kapitalisme, der, i de seneste årtier, har fået sociale uligheder og koncentrationen af rigdom til at eksplodere«.

På den strategiske side sagde Macron, at Vesten må overvinde den »ensidige imperialisme«, som Frankrig og andre europæiske magter fører i Afrika og andre steder, og tilføjede: »Vi må lære af fortiden. Hver gang, vi forsøgte at gennemtvinge ’sandheden’ eller ’loven’ imod selve befolkningen, var det forkert, og vi har undertiden frembragt en endnu værre situation – som i Irak, eller Libyen i dag. Vi må samarbejde for at udvikle respekt for folkets suverænitet.«

Han talte direkte imod det geopolitiske paradigme, der dominerer vestlig tankegang: »Der bør hverken være en overhøjhed i forklædning eller en konflikt mellem konkurrerende overhøjheder. Al vores kunst, hvis jeg må bruge dette ord, vil ikke være krigens kunst, men en samarbejdets kunst, der er afbalanceret med det formål, på det geostrategiske, politiske og økonomiske niveau, at sikre den harmoni, vores verden har brug for.«

Han refererede til Vesten som en »træt, postmoderne verden, hvor de store heltedigte blev forbudt«.

Og det vigtigste af alt: Macron identificerede den Nye Silkevej som den forbindelse, der er nødvendig mellem alle folkeslag for at opnå denne nye verdensorden. »Jeg mener, at initiativet med de Nye Silkeveje«, sagde han, »kan imødekomme vore interesser, Frankrigs og Europas, hvis vi giver os selv midlerne til virkelig at arbejde sammen … Det er op til Europa og Asien, op til Frankrig og Kina, at definere og foreslå reglerne for et spil, i hvilket vi alle vil vinde, eller alle vil tabe. Jeg er således kommet for at meddele Kina min faste beslutning om, at det euro-kinesiske partnerskab skal entrere det 21. århundrede med denne nye grammatik, vi alle i fællesskab må definere.«

Han hyldede Kina for dets arbejde i Afrika, hvor »Kina i de senere år har investeret kraftigt i infrastruktur og råmaterialer med en finansiel styrke, de europæiske lande ikke har.« Han opfordrede til fransk-kinesisk samarbejde i Afrika, for at »udføre projekter, der virkelig er nyttige for kontinentet og finansielt bæredygtige – for det er dér, fremtiden ligger, for vi må ikke reproducere fortidens fejltagelser, der skabte politisk og finansiel afhængighed, under påskud af udvikling.«

Det meste af den vestlige presse fremstiller på tåbelig vis dette som »anti-Trump«, eller som et foredrag for Kina om at åbne sine markeder, hvis pressen da overhovedet dækker besøget. Dette demonstrerer så igen, at vestlige ledere og deres medietalspersoner ikke er villige til, eller i stand til, at lægge deres geopolitiske briller, og deres mentalitet med darwinistisk nulsumsspil, væk.

Med en refleksion over Macrons ekstraordinære besøg bemærkede Helga Zepp-LaRouche, at de nationer, der ikke tilslutter sig den Nye Silkevej, vil blive ladt tilbage i historien. Og dog blæser der en vind af historisk forandring i retning af dette nye paradigme. Præsident Trump har omfavnet Kinas afgørende rolle i historien og for fremtiden; den japanske premierminister Shinzo Abe har forpligtet sig til at finansiere projekter i fællesskab med Kina langs den Nye Silkevej; og nu bryder Frankrig ud af modstanden mod den Nye Silkevej, som kommer fra EU, og fra Tyskland i særdeleshed.

Vi bringer i dag ligeledes en national erklæring fra LaRouche PAC: LAROUCHE PAC’s INTERVENTION I USA’s VALG 2018 – KAMPAGNEN FOR AT VINDE FREMTIDEN, som vil blive præsenteret til institutioner i hele landet, med det formål at samle valgkredsenes organisationer bag LaRouches Fire Love som basis for at genoplive den amerikanske økonomi, og for at gå med i den Nye Silkevejsproces for global udvikling.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (højre) mødes med sin franske modpart, Emmanuel Macron, i Hamburg, Tyskland, 8. juli, 2017.  (Xinhua/Li Xueren)

Paris, 9. jan., 2018 – Den franske præsident Emmanuel Macron valgte at begynde sit officielle tredagesbesøg til Kina i Xi’an, meget symbolsk, som han har for vane, fordi Xi’an er den by, fra hvilken Silkevejene udgår med kurs mod vest. Efter at have besøgt den berømte terrakottahær, der er begravet sammen med kejser Qin (tredje århundrede f.Kr.), holdt han en stærk, fem kvarter lang tale i Daminggongpaladset for dem, der ledsagede ham, inklusive Kinas vicepræsident og andre dignitarer, samt hele den franske, 100 mand store delegation.

På en meget poetisk, men præcis måde, definerede præsident Macron sit syn på omridsene, reglerne og indholdet af et fransk-kinesisk samarbejde i det Nye Silkevejsprojekt, men også for et europæisk-kinesisk samarbejde med det Nye Silkevejsprojekt, eftersom han gjorde sig selv til samtalepartner på Europas vegne i denne henseende.

De væsentligste udtryk, der indikerer en positiv retning og forandring, er: Macrons afvisning af krigsparadigmet og for en udtrykkelig win-win-verden; hans mea culpa (’min skyld’) for Vesten mht. Irak og Libyen; hans mea culpa mht. fransk imperialisme; hans hyldest til kineserne for at have bidraget til en »ny, episk fortælling« for den »trætte« vestlige verden om at forudse en ny drøm.

General de Gaulle havde denne sætning mht. dem, der havde sluttet sig til ham i London efter besættelsen af Frankrig: »Jeg forventede katedralerne (dvs., katolikkerne), og jeg fik synagogerne (dvs., jøderne)! I dag kunne vi også sige: Vi forventede, at de europæiske tilhængere af suverænitet tilsluttede sig den Nye Silkevej, og vi fik tilhængere af Europa, der benyttede muligheden!« Med et klart, anti-geopolitisk standpunkt, gjorde Macron sig selv til talsmand for et Europa, der sammen med Kina søger at finde en løsning til at få verden tilbage til en win-win-multilateralisme, og som hermed implicit kritiserede USA’s »unilateralisme« (Jerusalem) og Rusland (Ukraine). Men bemærk imidlertid, at, for Macron, er EU og euroen ikke et dogme. Under præsidentkampagnen erklærede han, at, hvis hans europæiske indsats ikke virkede, ville han droppe det.

Det andet element, der er allestedsnærværende i hans intervention, er kampen imod klimaforandring og for en verden, der respekterer miljøet. Dette går imidlertid ikke imod investeringer i infrastruktur, industrier og teknologier. Både kineserne, der har indledt en fuld mobilisering mod luft-, jord- og vandforurening, og Macron, er for kernekraft. Dette er mere et udtryk for at snakke Weltgeist efter munden, og ikke en ’grøn’ ideologi i Malthus-traditionen som sådan.

Hvis Frankrig og Europa fuldt og helt går ind for perspektiverne i den Nye Silkevej, vil de tydeligvis snart løbe ind i en modsigelse: Behovet for en finansiel reform, og etableringen af nationalbanker for at udstede statskredit til investeringer i infrastruktur, industrier og nye teknologier.

Foto: Frankrigs præsident Emmanel Macron indledte sit tredages besøg til Kina med at holde en tale i byen Xi’an, der var udgangspunktet for den gamle Silkevej mod vest.   

Leder fra LaRouche PAC, USA, 8. jan., 2018 – Den franske præsident Emmanuel Macron indledte i dag sit tredages besøg i Kina, i Xi’an, en port til den gamle Silkevej, hvor han hyldede nutidens Bælte & Vej Initiativ (BVI) og sagde, at Kina »har gjort en drøm til virkelighed«. Han omtalte den gamle Silkevej som en skat for civilisationen og roste Kina for at genopfinde den. Kina har genaktiveret forestillingsevnens domæne, sagde han. Frankrig og Kina må begge arbejde sammen om fremtiden; og det samme bør Europa gøre.

Med hensyn til økonomi sagde Macron, at, midt i den unipolære, kapitalistiske verdens krise, bør Kina og Frankrig samarbejde. Han talte om, hvordan Kina har løftet 700 mio. mennesker ud af fattigdom, og nu kan Kina komme til Europa og være med til at gøre det samme dér.

Macrons standpunkt lægger pres på hele den transatlantiske verden, hjemsted for den døende og dødelige Wall Street- og City of London-operation for monetarisme og geopolitik. Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche kommenterede, at Macrons handling spænder den tyske regering ind; Berlins og Bruxelles’ anti-Kina, anti-BVI-holdning bliver mere og mere isoleret. Se på den omstrukturering af alliancer, der er i gang, for at søge win-win-udvikling med Kina og BVI: Schweiz, Balkanlandene, Østeuropa, Middelhavsområdet og nu, Frankrig. Lokaliteter stiller op på række og kappes om at blive et knudepunkt for den Nye Silkevej, fra Valencia, Spanien, og til Minsk, Belarus, og med mange kandidatbyer imellem.

Den 11. januar vil Macron være i Rom, en route på vej hjem fra Kina, til et todages topmøde for »Med-Seven«, en gruppe nationer i Middelhavsbækkenet, der alle har voksende relationer med Kina og BVI-udviklingsprojekter – Portugal, Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Cypern og Malta.

Husk, understregede Macron, at BVI virker begge veje: »De gamle Silkeveje var aldrig blot kinesiske. Disse veje kan pr. definition kun være fælles. Hvis de er veje, kan de ikke være ’ensrettede’.«

Macron lagde særlig vægt på Frankrigs forpligtende engagement til at arbejde sammen med Kina i Afrika, på BVI-projekter for jernbaner, havne og anden infrastruktur med forbindelse til Europa og Asien.

Silkevejs-fremgangsmåden er presserende nødvendig i USA, hvor præsidenten, der har forpligtet sig over for den »glemte mand«, som han i dag gentog det for Farm Bureau-konventet i Tennessee, fortsat applauderer aktiemarkedsboblen, alt imens tog forulykker, broer kollapser og selve den forventede, gennemsnitlige levealder i USA falder. Men dette er ikke et håbløst fortvivlelsens hul; det er et tomrum, der kan fyldes af en viden og ånd for »hvad der må gøres«, som det forklares i LaRouche PAC’s nye rapport, »LaRouches Fire Love: De fysisk-økonomiske principper for USA’s økonomiske genrejsning – Amerikas fremtid på den Nye Silkevej«. Aktivistteams er i denne uge linet op for at udlevere eksemplarer af denne rapport i Washington, D.C., til alle 435 kontorer i Repræsentanternes Hus, der atter samledes i dag. Delstatskongresser åbner igen, og andre muligheder for intervention er i fuldt sving for 2018. Der er tre uger til præsident Trump holder sin State of the Union-tale til nationen.

Macrons budskab vil sende chokbølger gennem hele verden på mange fronter, understregede Zepp-LaRouche i dag. Det er en vending af politikken. Brug det til at ruske op i systemet og installere et andet.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (nr. 2 til højre) og hustru, Peng Liyuan (nr. 1 til højre) tager opstilling til gruppefotografering med den franske præsident Emmanuel Macron (nr. 2 til venstre) og hustru, Brigitte Macron, ved Diaoyutai Statsligt Gæstehus i Beijing, 8. jan., 2018. (Xinhua/Li Xueren) 

København, 8. jan., 2018 – Med en understregning af Helga Zepp-LaRouches udtalelse om, at Macrons besøg til Kina vil forårsage et positivt, internationalt chok, udgav det danske Ritzaus Bureau en historie, der er blevet gengivet i den danske presse, med titlen, »Frankrigs præsident: Kinas nye silkevej går begge veje«. Indledningen lyder: »Under sit besøg i Kina hylder Frankrigs leder et gigantisk projekt, der vil forbinde Kina, Europa og Afrika.« Artiklen er for det meste entusiastisk og skæmmes kun af to reminiscenser af en geopolitisk analyse.

(Danske/svenske læsere kan læse den oprindelige artikel ved at Google på titlen, »Frankrigs præsident: Kinas nye silkevej går begge veje«.)

Folk må ændre deres tankegang! Det er ikke et nulsumsspil. Det er ideen om, kan vi definere mål for menneskeheden; kan vi gøre det, der blev diskuteret i Federalist Papers allerede i det unge Amerika? Kan vi finde en måde at regere os selv på, der er for det langsigtede perspektiv for vort samfunds overlevelse? Jeg mener, vi kan. Jeg mener, at menneskeslægten er i stand til fornuft; jeg mener endda, vi er i stand til kærlighed – og folk tror, kærlighed intet har med politik at gøre, men det er ikke sandt! Udfaldet af Trediveårskrigen var en forfærdelig ødelæggelse i Europa, men ud af det kom den Westfalske Fred. Ser man på principperne i den Westfalske Fred, så var de to vigtigste træk, at, for fredens skyld, glem alt ondt, der blev begået af den ene eller den anden side, og koncentrer om fælles udvikling; og det andet princip var, for fredens skyld, så må udenrigspolitik fra nu af være baseret på »den andens interesse, i kærlighed«.

Jeg mener, dette er, hvad Kina gør: Det er i overensstemmelse med ideen om en harmonisk udvikling af alle nationer, og det var John Quincy Adams’ politik, så det er ikke fremmed for amerikansk historie. Det var også associeret med humanisme i Europa, med ideerne hos Leibniz, Cusanus og mange andre store personer, der tænkte i forhold til udvikling som historiens mål.

Så vi befinder os alle sammen i en afgørende forandring af æraen, hvor vi må lade geopolitikkens æra bag os og bevæge os til en helt ny fase i civilisationens historie.

Download (PDF, Unknown)

3. jan., 2018 – Med et tilbageblik på 2017 og et blik fremad på 2018 skriver Brian Caplen, redaktør for The Banker, et månedsmagasin, der ejes af Financial Times, at det giver god mening for vestlige foretagender at gå med i Kinas Bælte & Vej, en »massiv investering i infrastruktur, som kræver $1,3 billion fra lånere såsom Kinas fire store, statsejede [sic] banker, der udlånte $90 mia. til forbundne projekter i 2017; China Development Bank, der har afsat $900 mia.; Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank; og den Ny Udviklingsbank. Kina har ligeledes oprettet en $40 mia. stor Silkevejsfond.

Vestlige institutioner og selskaber står over for det sædvanlige dilemma, når de overvejer kinesiskledede fællesprojekter. Vil de indgå i et forehavende, som de er betænkelige ved, eller vil de træde ud på sidelinjen?«, spørger Caplen.

»… Men hvad så siden, vestlige foretagender måtte have af reservationer, så går OBOR fremad og er epokegørende. Den eneste fornuftige holdning er at blive involveret, insistere på høje standarder og tjene de profitter, der er tilgængelige …

Kinesiske selskaber udnytter situationen fuldt ud ved at anskaffe sig logistikcentre og havne i OBOR-lande. Forretningsforbindelser skabes, selv inden for felter, der ikke er knyttet til infrastruktur og byggeri, såsom digital annoncering. Vestlige erhvervsledere bør lægge deres bekymringer til side og få mest muligt ud af denne mulighed. De kunne endda forbedre dens gennemførelse i processen.«

31. dec., 2017 – Schiller Instituttets stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche optog følgende Nytårsbudskab til LaRouche PAC Action Committee (LPAC):

Kære borgere i verden,

Lad mig først ønske jer et Godt og Fredeligt Nytår 2018. Som det vigtigste mål for 2018 ønsker jeg at definere overvindelse af geopolitik. Geopolitik har været årsag til to verdenskrige i det 20. århundrede, og det turde stå enhver klart, at, i atomvåbenalderen, kan krig ikke længere være et middel til konfliktløsning. Geopolitik er ligeledes baseret på den forældede koldkrigstankegang og tankegangen med nulsumsspil, altså den idé, at, hvis ét land vinder, må de andre tabe. Det er den fejlagtige idé om, at det er legitimt at forfølge en nations eller gruppe af nationers interesse, på bekostning af andres interesse.

Heldigvis har Kina sat det nye koncept for udenrigsrelationer, for relationer mellem nationer, et win-win-samarbejde til alles fordel, på dagsordenen. Reaktionen på dette har været blandet: Kina har tilbudt USA, og ligeledes de europæiske lande, at samarbejde. Nogle har reageret med entusiasme, fordi de ser fordelene ved samarbejde inden for infrastrukturområdet og andre områder. For eksempel har Central- og Sydeuropa reageret meget positivt; mange udviklingslande er med om bord. Alt i alt er flere end 70 lande allerede en del af dette nye paradigme.

Men andre har reageret med et hysteri, der netop nu tager til, fordi de ser Kinas fremkomst, og de ved, at dette er en mere succesfuld model, som er mere attraktiv for mange lande i verden. De hævder, at den kinesiske model er en trussel mod deres demokratier.

Men måske gør kineserne noget mere korrekt, end disse vestlige demokratier. Kina har trods alt bevæget 700 mio. mennesker ud af fattigdom, og de har erklæret, at de ligeledes ønsker at bringe de resterende 42 mio. mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Kina har endda aflagt løfte om at fjerne fattigdom på verdensplan frem til år 2050.

Dette ville selvsagt betyde, at Europa må overvinde fattigdom for 90 mio. borgere, der lever i denne tilstand, og USA har henved 42 mio.: Dette er absolut muligt, hvis de samarbejder med den Nye Silkevej.

En af de største, geopolitiske udfordringer, der skal overvindes, er udfaldet af den kamp, der finder sted i USA, hvor man netop nu har høringer i Kongressen, hvor det utrolige, aftalte spil, der har fundet sted mellem Obama-administrationen, Hillary Clintons valgkampagne, det Demokratiske lederskab, cheferne for efterretningstjenesterne, og så britisk efterretning helt klart har forsøgt at stjæle valgsejren fra Trump i 2016, og, hvis alt dette kommer frem, og Trump lykkes med sine bestræbelser for at genetablere en anstændig relation med Rusland og Kina, hvilket var den første årsag til Russiagate; så kan en ny æra for civilisationen virkelig begynde.

Samarbejdet mellem alle nationer i den Nye Silkevej er ligeledes den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre, at finanssystemet krakker i 2018; hvilket, hvis det skete, ville blive meget værre end i 2008. Dette ville kræve, at vi gør en ende på kasinoøkonomien i Vesten, vedtager en Glass/Steagall-bankopdeling, etablerer et kreditsystem og dernæst samarbejder med banker som AIIB, den Nye Silkevejsfond og andre banker, for at genopbygge realøkonomien.

Dette er ikke alene vigtigt for USA og Europa, men er i særdeleshed vigtigt, hvis vi ønsker at genopbygge Mellemøsten efter mange års forfærdelige krige, som var resultatet af interventionskrige, regimeskifte og ’farvede revolutioner’; så må vi samarbejde med Kina omkring den Nye Silkevej, for at forlænge dette koncept ind i Mellemøsten.

Den eneste måde, hvorpå vi kan løse flygtningekrisen på en human måde, på en menneskelig måde, er at samarbejde med Kina omkring den økonomiske udvikling af hele Afrika. Hvis vi gør dette i det kommende år, har vi mulighed for utrolige gennembrud for verdensfreden, men også inden for området af videnskab og teknologi, hvor, f.eks., reelle gennembrud mht. at opnå termonuklear fusionskraft skues i horisonten. Hvis vi lykkes med dette, kan vi få sikkerhed for energiforsyning og for forsyning af råmaterialer.

Hvis vi kombinerer alt dette med en dialog mellem kulturer, hvor hver nation repræsenterer sine bedste traditioner, så andre kan lære dem at kende, er jeg fuldstændig overbevist om, at dette vil resultere i en større kærlighed til menneskeheden.

Så der er al mulig grund til optimisme for de kommende år, for der findes løsninger. Lad os simpelt hen gennemføre dem på en beslutsom måde.

Godt Nytår.

Kan vi i tide, før et nyt finanskrak kommer ned over os – det hænger jo over vores hoved som et Damoklessværd – kan vi i tide skabe denne form for forandring i USA i særdeleshed, men også i Vesteuropa, hvor vi tilslutter os dette nye paradigme, eller vil denne kamp for civilisationen blive tabt? Jeg er meget optimistisk mht., at den kan vindes, men det kræver aktivitet: Vi oplever ikke dialektisk materialisme, eller historisk materialisme, hvor positive begivenheder får deres eget liv; for, det er altid den subjektive faktor, der spiller en meget stor rolle, og et sted, hvor dette ses meget tydeligt, er med Xi Jinping, der virkelig har frembragt en positiv kinesisk udvikling, en total opgradering og en total transformation ind i et nyt paradigme. Og vi har brug for sådanne mennesker i Vesten til at gøre ligeså.

Schiller Instituttet har absolut indgået en forpligtelse til at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at få USA og Europa til at samarbejde med den Nye Silkevej, for det vil blive den afgørende kamp i det nye år.

Download (PDF, Unknown)

Jeg mener, dette simpelt hen kræver en fortsættelse af vores mobilisering. Jeg ved, vore kolleger i USA fra LaRouche PAC har produceret en ny brochure med krav om at gennemføre min mand, Lyndon LaRouches Fire Love, og om, hvorfor USA må gå sammen med Kina om opbygning af den Nye Silkevej, både hjemme og internationalt. Brochuren [»LaRouche’s Four Laws & America’s Future on the New Silk Road«] [1] er udgivet. Jeg vil opfordre vore seere og lyttere til at få fat i dette dokument: Læs det, for det indeholder alle løsningerne, de korrekte økonomiske koncepter for USA og resten af verden for at komme ud af den nuværende krise.

Dette er en presserende hastesag, for vi kunne få en nedsmeltning af systemet, hvornår, det skal være. For lige at nævne det ganske kort, så minder denne bitcoin-mani, der nu finder sted, virkelig om tulipanboblen [i 1637] før den brast. Kina har erkendt denne fare og forbyder grundlæggende set spekulation i bitcoins. Alle disse tossestreger gør det klart, at det er presserende nødvendigt at gennemføre Glass-Steagall, og alle hr. LaRouches Fire Love, der især omfatter en massiv forøgelse af arbejdsstyrkens produktivitet gennem et forceret program for fusionsteknologi, samarbejde om rumforskning og højteknologiske investeringer generelt; og med mindre, man gør dette, inkl. højteknologisk infrastruktur – og den nylige Amtrak-ulykke i staten Washington understreger blot, at dette er absolut nødvendigt – med mindre man gør dette som en samlet pakke, tror jeg ikke, verden vil komme ud af denne krise.

[1] https://larouchepac.com/20170225/four-laws-pamphlet

Download (PDF, Unknown)

18. dec., 2017 – Magasinet Rail Freight rapporterer, at Polen til næste år skal være vært for det første topmøde om jernbanefragt i det vestlige Polens største by, Wroclaw. Nylige udviklinger har, skriver Rail Freight, skubbet den Nye Silkevej – eller Bælte & Vej Initiativet – helt frem i forreste linje af de europæisk-asiatiske, logistiske korridorer, og hvad de betyder for Polen og de andre lande langs det voksende antal ruter, såvel som også for selve Kina, der lancerede dette koncept for fire år siden.

Som en del af denne udvikling er Polen blevet et i stigende grad vitalt knudepunkt for godstogstrafik, ofte som en vekslen med containertogstrafik fra øst, via Rusland og Belarus, som drives af dusinvis af operatører. Topmødet vil gennemgå de hidtidige udviklinger og se på de fremtidige fordele, der kan realiseres for alle, der har en andel, inklusive jernbaneoperatører, logistikfirmaer og folk, der er involveret i forsyningskæden.

Topmødet finder sted den 20.-21. marts, og den første dag vil begynde med et teknisk besøg, der gør det muligt for gæsterne at møde nogle af folkene bag de logistiske kæder i Polen. Anden halvdel af dagen vil indeholde hovedtaler om betydningen af Silkevejen og Polen, og implikationerne af Bælte & Vej-projektet for Østeuropa. Dag to begynder med at fokusere på Kinas ambitioner, efterfulgt af sessioner om, hvordan man forbinder Silkevejens ruter og stop, og erhvervsområdet for Polen og længere endnu. Fælles værter for topmødet er Rail Freight og Nieuwsblad Transport, og det sponsoreres af Nunner Logistics.

18. dec., 2017 – I sammenligning med andre, lange passager er de passager, der refererer til den Nye Silkevej, relativt korte, men Østrigs nye koalitionsregerings forpligtende engagement til landets aktive rolle i realiseringen af ruten erklæres udtrykkeligt: I »køreplanen« for udenrigspolitiske mål erklærer regeringens program: »Særlig opmærksomhed på nye, geopolitiske situationer med et fokus på Kina i formuleringen af en udenrigspolitisk strategi for Østrig.«

Senere siger programmet: »Østrig ligger i midten af Europa og repræsenterer således alene ved sin geografiske beliggenhed et vigtigt knudepunkt. Denne position kan få yderligere stor fordel af en stærkere udvikling af de trans-europæiske net. Vi må sikre os, at store, over-regionale og geostrategiske infrastrukturprojekter, som f.eks. det planlagte Silkevejsprojekt og ligeledes bredsporsprojektet, ikke går uden om Østrig, men at vi er en del af det, som et knudepunkt.«

Dette afsnit af programmet omfatter en »forpligtelse til, og del i, den ’Nye Silkevejs’ jernbaneprojekt, en håndtering, der er forenelig med miljøet, af råvarestrømmen fra Østeuropa og Asien via jernbane; skabelse af reelle værdier, der ikke går uden om Østrig, (men) realisering af projektet for konstruktion af en bredsporet jernbane til Wien«. Desuden tilføjer programmet Østrigs plan om at gøre fragttransporten på Donau mere effektiv.

Østrig er hermed den første regering i Europa, der hidtil har en erklæret forpligtelse til den Nye Silkevej i et regeringsprogram. En mere detaljeret reference og definition af prioriteringer forventes at blive offentliggjort snart af Transportministeriet, hvis nye chef, Norbert Hofer, allerede offentligt har tilkendegivet, at han anser den Nye Silkevej for én af prioriteringerne.

Foto: Norbert Hofer fra Østrigs Frihedsparti (FPÖ) har været Østrigs minister for infrastruktur siden 18. dec., 2017.

Jeg mener, der også er en aftale mellem USA og Rusland om sammen at bygge en rumstation på Månen. Og Trumps beslutning – jeg mener, man kan virkelig se, hvem, der er hvem, når man ser, hvordan folk reagerer til dette. ESA, det Europæiske Rumagentur, var fuldstændig entusiastisk og hilste dette velkomment; den kinesiske regering udtrykte glæde over denne beslutning. Alt imens de europæiske medier dækkede dette, som om Trump var fuldstændig sindssyg for at ville tage tilbage til Månen – dette er virkelig utroligt! Alle mennesker, der har været i rummet, astronauterne, de kommer altid tilbage og siger, dette er en utrolig oplevelse, for i rummet betyder det ingen ting, hvilken nationalitet, man har, for man må stole på hinanden, ellers kan man ikke gennemføre en så ekstremt udfordrende mission. En russisk kosmonaut har netop sagt: Vi bør udvikle en holdning til at løse problemer på Jorden i samme ånd, med hvilken vi samarbejder i rummet.

Download (PDF, Unknown)

Det bør stå helt klart, at den nuværende Europæiske Union er baseret på et forræderi af de bedste historiske og kulturelle kilder i Europa – og jeg mener kilder, ikke rødder, der klamrer sig til jorden. Men det bør ligeledes stå helt klart, at de europæiske nationer og deres ledere, og ligeledes deres såkaldte populistiske opponenter, også har skænket deres sjæl bort. Hvor ligger håbet så? Hvad kunne vore europæiske bidrag være? Det ligger selvfølgelig i en fornemmelse af at forstå, hvad en nationalstat er, noget, der er latent, om end skjult, i alle sande europæeres hjerte. Det er vores opgave at inspirere til, at den sovende fornuft vågner.

En nationalstat er meget mere end et territorium eller en befolknings givne tilstand, eller endda en religion eller en tradition. Det er en idés dynamik, som udvikler sig og vokser i magt og omfang i historiens løb.

Download (PDF, Unknown)

I Europa ser det endnu mere dystert ud, for de europæiske nationer befinder sig i en totalt kaotisk tilstand. Der er de øst- og sydeuropæiske nationer, der ønsker at gå sammen med Kina i Bælte & Vej Initiativet; der er et totalt hysteri fra EU’s side og også i vid udstrækning fra den tyske regerings side – hvad der så er tilbage af den – og som siger, »Kina opsplitter Europa«. Hvilket ikke er sandt! Kinesernes svar på denne anklage var, at Kina ikke behøver opsplitte Europa, det har det allerede selv gjort. Men der finder ingen diskussion sted i Europa om bankopdeling. Faktisk traf EU for blot et par uger siden beslutning om nye retningslinjer, der forbyder bankopdeling. De europæiske nationers overlevelse og disse EU-politikker er således uforenelige.

Vi må have en offentlig diskussion i Tyskland om f.eks., at vi må vende tilbage til den form for kreditpolitik, vi havde i perioden efter krigen med Kreditanstalt für Wiederaufbau (Kreditanstalt for genopbygning); men, vi må have finansiering af realøkonomien, og hele denne kasinoøkonomi må lukkes ned.

Jeg mener, at den største fare lige nu består i et ukontrolleret kollaps. Disse advarsler fra Bundesbank og BIS er virkelig en advarsel om, at folk må se at vågne op og ændre politik, før det er for sent: Så gå sammen med os i kampen for at få Glass-Steagall på dagsordenen, også i de europæiske lande.

Download (PDF, Unknown)

»Jeg mener, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en idé, hvis tid er kommet; og når en idé på denne måde først er ved at blive en materialistisk virkelighed, bliver den til en fysisk kraft i universet. Jeg har personligt haft mulighed for at se udviklingen af denne idé, der på mange måder reelt set begyndte med dette store menneske – min ægtemand, Lyndon LaRouche; der, for mange årtier siden – for næsten et halvt århundrede siden – fik ideen om en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Dette blev dernæst mere manifest i 1970’erne, ’80erne og især i 1991, da Sovjetunionen opløstes, og hvor denne idé om at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden blev meget fremtrædende.«

Download (PDF, Unknown)

Vært Matthew Ogden: Godaften; det er 1. dec., og dette er vores strategiske fredags-webcast fra larouchepac.com.

Vi har meget stof at gennemgå i aften, for vi bliver i øjeblikket vidne til indvielsen af en helt ny æra på denne planet. Det, vi bliver vidne til, især i løbet af den seneste uge, siden afslutningen af den ekstraordinært historiske Schiller Institut-konference, der fandt sted nær Frankfurt, Tyskland, i sidste weekend, er den kendsgerning, at den Nye Silkevejsdynamik – denne dynamik med store projekter og »win-win«-samarbejde, der er blevet initieret af Kina – denne Nye Silkevejsdynamik er nu den dominerende og virkelig uimodståelige dynamik på denne planet. Dette er noget, der fuldstændig er i færd med at omforme alle nationers politik på denne planet. Og tyngdecentret er skiftet væk fra det gamle paradigme, som vi har set i det transatlantiske system, og til dette Nye Paradigme, der nu har fået overtaget pga. de initiativer, som frem for alt Kina har taget.

Jeg vil gerne lægge ud med at afspille et kort uddrag af Helga Zepp-LaRouches ekstraordinære hovedtale, som hun holdt på denne konference, der var sponsoreret af Schiller Instituttet nær Frankfurt, Tyskland, i sidste weekend. Konferencens titel var »At opfylde menneskehedens drøm«, og titlen på Helga Zepp-LaRouches hovedtale var »Den Nye Silkevej; Den nye model for internationale relationer«. Her er et kort uddrag af Helgas tale:

(Se hele Helgas video og tale i dansk oversættelse her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=22734)

(Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet)

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  So, let me start with an idea
of Gottfried Wilhelm Leibniz.  He said that we are actually
living in the best of all possible worlds.  This is a very
fundamental ontological conception.  It’s the idea that we are
living in a developing universe; that what makes the universe the
best of all possible ones is its tremendous potential for
development.  It is in such a way created, that every great evil
challenges an even greater good to come into being.  I think when
we are talking about the New Silk Road and the tremendous changes
which have occurred in the world, especially in the last four
years, it is actually exactly that principle working.  Because it
was the absolute manifest lack of development of the old world
order which caused the impulse of China and the spirit of the New
Silk Road having caught on that now many nations of the world are
absolutely determined to have a development giving a better life
to all of their people.
Now, I think that the New Silk Road is a typical example of
an idea whose time had come; and once an idea is in that way
becoming a material reality, it becomes a physical force in the
universe.
Now the Chinese Ambassador to Washington, Cui Tiankai,
recently made the point, that there were 16 times in world history,
when a rising country would surpass the dominant country up to
that point.  In twelve cases it led to a war, and in four cases
the rising country just peacefully took over.  He said that China
wants neither, but we want to have a completely different system
of a “win-win” relationship of equality and respect for each
other.
Obviously, the most important question strategically, if you
think about it, is that we can avoid the so-called Thucydides
trap.  That was the rivalry between Athens and Sparta in the 5th
Century BC, which led to the Peloponnesian War and the demise of
ancient Greece.  If this were to occur today between the United
States and China in the age of thermonuclear weapons, I think
nobody in their right mind could wish that; and therefore, we
should all be extremely happy that Trump and Xi Jinping have
developed this very important relationship.  I stuck my neck out
in the United States in February of this year by saying, if
President Trump manages to get a good relationship between the
United States and China, and between the United States and Russia, he
will go down in history as one of the greatest Presidents of the
United States.  Naturally, everybody was completely freaked out
because that is not the picture people are supposed to have about
Trump.  But I think if you look at what is happening, you will
see that Trump is on a very good way to accomplish exactly that.
So, he came back from this Asia trip with $253 billion worth
of deals with China.  I watched the press conference of the
Governor of West Virginia, Jim Justice, where he said that now,
because of China, there is hope in West Virginia.  West Virginia
is a totally depressed state; they have unemployment and a drug
epidemic.  But he said now we can have value-added production, we
will have a bright future.  So, the spirit of the New Silk Road
has even caught on in West Virginia.  Obviously the United States
has an enormous demand for infrastructure, especially now after
the destruction of all these hurricanes; which just to restore
what has been destroyed requires $200 billion, not even talking
about disaster prevention.  So, this is all on a good way that
China will invest in the infrastructure in the United States, and
vice versa; US firms will cooperate in projects of the Belt and
Road Initiative.
So, just think about it, because almost everything I’m
saying goes against everything you hear in the Western media.
But think:  From whom comes the motion for peace and development?
Is it coming from those who attack Putin, Xi, and Trump?  And
those who side with Obama?  It’s obviously time for people to
rethink how the Western viewpoint is on all of these matters.  Or
change the glasses which they have to look at the world.

OGDEN:  So, as you heard from Helga Zepp-LaRouche, that was
just a short excerpt from her speech, but she said we have to
change the glasses through which we look at the world.  That’s
what she did really with the entirety of her keynote address;
which was an hour long.  It is available on the
newparadigm.schillerinstitute.org website right now; but she
really did change the glasses, through which people should see the
world; both by reviewing what the strategic breakthroughs have
been in terms of the New Silk Road dynamic which has been
sweeping the planet and supplanting this outmoded and failed
geopolitical world order which has brought the world really to
the edge of what she said; this Thucydides trap and the danger of
thermonuclear war.  But she also did some very extraordinary; she
took the audience back through the history of the relationship
between the Confucianism of China and the Leibnizian philosophy
of Europe.  This was the best of European culture, and really the
consolidation of the Renaissance culture of Europe.  What
Gottfried Leibniz was able to do in his time, recognizing the
failures of European culture due to the kinds of rivalries
between these warring empires and what had really turned into a
corruption and a rot at the core of the European system at that
time; he said the future can be secured if we recognize the best
of European culture — the Christianity and the heritage of the
Greek philosophy which built European culture; but put this
together with the aspects of Chinese Confucianism which are in
fact harmonious with the best of the ideas of European
philosophy.  He pointed out, that the idea of an understanding of

the pre-established harmony between man’s creative mind and the
created universe is something, which indeed is recognized in
Leibnizian European philosophy; but is also at the core of
Confucian philosophy.
Helga Zepp-LaRouche said that in a very real way, Xi Jinping
has reflected a profound understanding of this kind of harmonious
relationship between man and the created world, and also between
the nations of this planet, and has given it a substance;
actualized this idea through the form of the New Silk Road.  She
also reviewed the history of her husband’s — Lyndon LaRouche’s
— role in creating the basis of the ideas that are now taking
their form in this New Paradigm of development coming out of
China and the Belt and Road Initiative.  She traced it all the
way back to a paper that Lyndon LaRouche had written in the 1970s
about the development of Africa, and the fact that his ideas —
which were at the core of that vision — are now what are
actually taking place in Africa and other nations that are being
touched by the Belt and Road Initiative.  Again, this is an
extraordinary keynote address, and we would encourage you to
watch the speech in its entirety.
But after Helga LaRouche’s keynote, the conference — which
was a two-day conference — unfolded; and it was a series of
extraordinary panel after extraordinary panel.  The first panel
was titled “The Earth’s Next Fifty Years”; obviously taking that
from the title of a wonderful book that was published by Lyndon
LaRouche over a decade ago.  But this panel began with a keynote
by Professor He Wenping, who’s the Director of African Studies at
the Chinese Academy of Social Sciences in Beijing.  The speech
was “President Xi’s Perspective for the Year 2050 and the
Perspective of African Development”.  That was followed by the
former Transport Minister of Egypt, who gave a speech called
“Integration of Egypt’s Transportation Plans 2030 with the New
Silk Road Project”.  Then, there was a statement from George
Lombardi, who is the former social media consultant to President
Donald Trump; and his speech was titled “The Trump
Administration: Impending Economic Policies and Media Discord”.
Then that panel concluded with a speech by Marco Zanni, who is a
member of the European Parliament from Italy.  His speech was
titled “A Future for Europe after the Euro”.
Panel I was followed by Panel II, which was the second panel
of the first day, which was titled “The Need for Europe To
Cooperate with China in the Industrialization of Africa and the
Middle East; Transaqua as the Rosetta Stone of the Continent’s
Transformation”.  This began with an extensive speech by Hussein
Askary, who is the Southwest Asia coordinator for the Schiller
Institute.  This was on “Extending the Silk Road into Southwest
Asia and Africa; A Vision of an Economic Renaissance”.  The bulk
of this is also actually included in a new Special Report that is
just been published by the Schiller Institute, that was jointly
written by Hussein Askary and Jason Ross.  He was followed by the
Foreign Director of the Bonifaca S.p.A., Italy, company, which is
actually involved with China in building this Transaqua project.
It’s called the Italy-China Alliance for Transaqua.  Then, the
General Consul to Frankfurt from Ethiopia spoke — Mehreteab
Mulugeta Haile.  The title of his speech was “The Need for Europe
to Cooperate with China in the Industrialization of Africa”.
Then that panel concluded with a speech by the Executive Manager
of Pyramids International called “Egypt’s 2030 Mega Projects:
Investment Opportunities for Intermodal and Multimodal
Connectivity”.
The third panel took place on the second day of the
conference, and that panel was titled “Europe As the Continent of
Poets, Thinkers, and Inventors: An Optimistic Vision for the
Future of Europe”.  It was keynoted by Jacques Cheminade, who’s
the former Presidential candidate in France.  His speech was
titled “What Europe Should Contribute to the New World Paradigm”.
Then, Dr. Natalia Vitrenko, who’s the chairwoman of the
Progressive Socialist Party of Ukraine, gave a speech — “China’s
Initiative from the Doom of Self-Destruction, to Prosperity and
Progress; A View from Ukraine”.  Then, a speech from a
representative from Serbia; an author and journalist named Dr.
Jasminka Simic.  Her speech was titled “One Belt, One Road — An
Opportunity for Development in the Western Balkans”.  Then that
panel concluded with a speech from Bulgarian Academy of Sciences
Professor Mariana Tian — “Bulgaria’s Contribution to the Belt
and Road Initiative”.
There were also two other speeches; the chair of the
Anglo-Hellenic and Cypriot Law Association, and the founding
Director of the China Africa Advisory.
Then, the concluding panel of the entire conference, Panel
IV; “The System We Live in Is Not Earthbound — Future
Technologies and Scientific Breakthroughs”.  This was keynoted by
Jason Ross, scientific advisor to the Schiller Institute.  His
speech was titled “The Scientific Method of LaRouche”.  He was
followed by Prof. Dr. Helmut Alt, from the University of Applied
Sciences in Aachen; who gave a speech — “Energy Transition; From
Bad to Worse”.  Then that concluded with Dr. Wentao Guo, from
Switzerland — “Current Situation of High Temperature Gas-Cooled
Reactors in China”.
Then there was an extensive Q&A period after that, in which
there was very important input from the audience.  The attendees
at this event — which you could see just from the speaker’s list
alone — represented countries from Western Eurasia, from Central
Europe, from Africa, from the United States, from Western Europe,
from Scandinavia, from really literally all over the world.  This
was an extraordinary conference.
There was a resolution that was adopted at the concluding of
the conference that I’d like to put on the screen here [Fig. 1].
The resolution is taking a note from what China has committed
itself to — eliminating poverty by the year 2020 in China.  So,
this is the resolution adopted by the Schiller Institute
conference in Bad Soden, Germany:

“At this conference, with the title ‘Fulfilling the Dream of
Mankind,’ we discussed the incredible transformation of the world
catalyzed by the Chinese initiative of the New Silk Road. The
Belt and Road Initiative, which is creating optimism in Asia,
Africa, Latin America, more and more states in Europe, and after
the state visit of President Trump in China, in several states
within the United States.
“The Belt and Road Initiative has the concrete perspective
on how poverty and underdevelopment can be overcome through
investment in infrastructure, industry and agriculture, based on
scientific and technological progress. The Chinese government
which uplifted 700 million out of poverty in the last 30 years,
has now proclaimed the goal to lift the remaining 42 million
people living in poverty out of their condition, and create a
decent living standard for the entire Chinese population by the
year 2020.
“Within the European Union, there are living approximately
120 million people below the poverty line, according to our own
criteria characterizing the costs of life. Given the fact that
Europe is still an economic powerhouse, there is no plausible
reason why Europe cannot uplift these 120 million people out of
poverty by the year 2020, as well. The best way to accomplish
this is for the EU, all European nations, to accept the offer by
China to cooperate with China in the Belt and Road Initiative on
a ‘win-win’ basis.
“We, the participants of the Schiller Institute conference,
call on all elected officials to join this appeal to the European
governments. Should we in Europe not be proud enough to say, if
the Chinese can do this, we can do it, too?”

As you can see here, newparadigm.schillerinstitute.com, that
is the location of the proceedings of this conference which will
be published as they’re prepared; but also, that resolution that
I just read to you, is available on that website
—newparadigm.schillerinstitute.com — and it’s collecting
signatures.  It’s something that you can add your name to and you
can circulate that.  Obviously, it applies not only to Europe,
but applies to the United States as well; this goal of
eliminating poverty by building infrastructure and high
technology projects to increase the living standards and the
productivity of our populations; as China is doing through the
Belt and Road Initiative.  This is what can be accomplished in
the United States.  We’ll review a little bit of that.
I do want to note that Helga Zepp-LaRouche made a special
notice of the statement by West Virginia Governor Jim Justice
after he secured $87 billion in joint investment into the state
of West Virginia; which is greater than the entire GDP of that
state.  This accomplishment is really the spirit of the New Silk
Road, which is now sweeping through the world and has even taken
hold in our very own state of West Virginia here in the United
States.
Now, let’s look at the extraordinary rate of developments
that have occurred since this conference happened in Frankfurt,
Germany last weekend.  This is part of putting on those new
glasses that Helga LaRouche talked about in order to see the
world as it really is; not to see the world through the kind of
spin and propaganda that you’re inundated with on a daily basis
by the media.  If you were following the media, you would think,
that the only issue on the table, are the series of sex scandals
that are coming out from celebrities and news anchors and so
forth and so on.  And you would miss the fact that we are
literally living in the absolute epicenter right now in history
of a total paradigm shift in the history of mankind.
So, let’s look at this extraordinary rate of developments.
This conference, obviously, in Europe — the Schiller Institute
conference — took place right on the heels of President Trump’s
extraordinarily successful trip to Asia; where he had his state
visit-plus visit with President Xi Jinping in China.  And the
$250 billion worth of deals that were signed there for joint
investments, the fact that President Xi Jinping put directly on
the table the idea of the United States and US businesses
collaborating with the Belt and Road Initiative, and the fact
that President Xi Jinping and President Trump solidified a very
close personal relationship and really ushered in a new era of
US-China collaboration.  After that, just during the course of
the last five days, you’ve seen what was just mentioned there in
the resolution from the Frankfurt conference; that nations of
Europe are now beginning to reach out and reciprocate the hand of
friendship that’s coming from China to participate in the Belt
and Road Initiative.
This is taking place most significantly in the more
impoverished countries of Eastern and Central Europe.  We have
the just-concluded 16+1 talks, which occurred in Budapest,
Hungary.  This is the meeting of the so-called CEEC, or the
Central and Eastern European Countries — those are the 16; and
then the +1 is China.  So, this is the 16+1, the Central and
Eastern European Countries plus China.  What was discussed at
this conference was the further coordination between these
countries of Eastern Europe and the Chinese, especially on the
idea of the Belt and Road Initiative; the New Eurasian
Land-Bridge as it was termed by Helga and Lyndon LaRouche back in
the 1980s.  The core feature of that proposal back in the end of
the 1980s, which gave birth to this idea of the Eurasian
Land-Bridge, was the idea of taking these Eastern European
countries — what had been formerly part of the Soviet Union or
the Soviet space — and taking what was an under-developed area
of Europe and developing it through bridging Western Europe with
Russia and then beyond through these kinds of transportation
corridors and high technology development grids.  That’s exactly
what China was discussing with these countries in Eastern Europe
during the 16+1 conference.  These are mainly countries such as
Hungary, Serbia, Poland, which really this is their conception of
themselves; they serve as Europe’s front door onto the New Silk
Road.  As the New Silk Road comes westward across Eurasia, the
front door to Europe are these Eastern European countries.  They
have gone from being on the margins of Europe with
under-development and poverty and prolonged unemployment and
these other crises, they’ve gone from being on the margins to
being at the very center of this new dynamic which is sweeping
from the East.
This is referred to in Hungary as their “eastward opening”;
that Hungary’s future is to orient towards this new era of
development which is coming from Eurasia, rather than orienting
towards the collapsing system of Western Europe and the failed
EU.  Zhang Ming, who’s China’s ambassador to the European Union,
published an article that was published immediately prior to the
16+1 meeting on November 27th, in which he emphasized the central
role of the Belt and Road Initiative in China’s policy towards
Europe.  He said, “As China and Europe work together to synergize
the Belt and Road Initiative, the 16 CEEC countries will play a
more prominent role as a hub which connects Asia and Europe.
Faster development in CEEC countries contributes to a more
balanced development across Europe and European integration.”
So, in other words, the faster development of these impoverished
countries in Central and Eastern Europe will be a “win-win” for
everybody involved.  He used these words, that these countries
will serve a “prominent role as a hub which connects Asia and
Europe.”
Then as Hungarian Prime Minister Viktor Orban stated a few
weeks ago — and he was the host of this meeting in Budapest,
Hungary obviously — but this was a statement that he made back
in October.  This is absolutely to the point of what we’re
discussing on this webcast today; this idea that the Belt and
Road Initiative is now the irresistible and dominant dynamic on
this planet.  This is a quote from Prime Minister Orban:  “The
world’s center of gravity is shifting from West to East.  While
there is still some denial of this in the Western world, that
denial does not seem to be reasonable.  We see the world
economy’s center of gravity shifting from the Atlantic region to
the Pacific region.  This is not my opinion, this is a fact.”
Now incidentally, that quote, that statement by Prime
Minister Orban, is exactly the point that Lyndon LaRouche made in
this book; this very prescient book that he published over a
decade ago called {Earth’s Next Fifty Years; The Coming Eurasian
World}.  In that book, Mr. LaRouche said the dominant dynamic of
the world is going to be the rising countries of Asia; these are
where the most concentrations of population are, this is the
fastest rates of growth.  And this is where the world’s center of
gravity is shifting economically; the coming Eurasian world, or
the Pacific-centered world.  So, this is a direct echo of exactly
what Lyndon LaRouche said way back when before any of this
economic miracle took place.  But Mr. LaRouche was very prescient
on that fact.
Now, while a number of leading European press outlets have
been doing exactly what Viktor Orban said — denying this fact;
trying to deny this inevitable fact that the center of gravity
has shifted from West to East.  You had, for example, the
{Financial Times} ran an extensive article headlined “Brussels
Rattled As China Reaches Out to Eastern Europe”; obviously just
hysterical that these Eastern European countries are now oriented
towards the Belt and Road Initiative.  Despite that fact, there
are some leading circles in Europe who are, indeed, recognizing
that Europe’s future lies in joining this New Paradigm.
Obviously, that could be seen from this extensive speaker’s list
at the Schiller Institute conference in Frankfurt; but there was
another very significant conference that occurred just a few days
later this week in Paris.  This was the first annual Paris Forum
on the Belt and Road Initiative; so it’s going to take place very
year.  This is the first annual event.  It was co-organized by
the Chinese embassy and the French Institute for International
and Strategic Affairs — IRIS is their acronym.  This is the
third largest think tank in Paris.  The founding director is
Pascal Boniface, who is very positive in terms of his attitude
towards this idea of France and Europe as a whole joining with
the Belt and Road Initiative.  There were some 400 people in
participation at this very important event.  There were think
tanks, there were civil servants, people from the French
government, there were heads of different French companies —
CEOs — retired military, there were cultural figures, and there
were media who attended.  Among them, the forum was addressed by
the Chinese Ambassador to France, Zhai Jun.  He put directly on
the table, France, Europe should join this new emerging paradigm,
this Belt and Road Initiative.  This goes directly along with the
attendance by Raffarin, the former Prime Minister of France to
the Belt and Road Forum that occurred this past Spring in
Beijing.  There have been other prominent figures inside France
who have done exactly what these people have done at this very
significant event, and said “Look, this is the future of the
world economy.  The center of gravity has shifted, and we better
get on board.”  This was also the subject, by the way, of Jacques
Cheminade’s speech at the Schiller Institute conference; and this
is something that he’s been in extensive conversation with, with
numerous leading figures inside France as part of his
Presidential campaign.  He even met with the former President of
France, Francois Hollande, while he was President at the Elysée
Palace and discussed exactly this idea.
So, as you can see, the movers and shakers behind this, the
ideas which are driving history, are really the leaders and the
collaborators of the LaRouche Movement worldwide.
Let me shift focus now.  We’re continuing to catalog the
extraordinary rate of developments that have occurred just over
the last five days since this extraordinary conference in
Frankfurt.  Let’s shift focus now to Latin America.  We had the
11th China-Latin America-Caribbean Business Summit, which
happened in Uruguay; actually it’s still happening.  It started
yesterday, and it’s going through this Sunday, so it’s a four-day
conference.  This was to discuss the idea of how Western
Hemisphere countries, especially countries in South and Central
America, can participate in China’s One Belt, One Road
Initiative.  Whereas this is the 11th annual conference between
the Central and South American countries and China, this was by
far the largest of these conferences to have taken place.  There
were over 2500 people in attendance, which included high-level
businessmen, government officials, and policymakers from all over
Latin America.  One of the plenary sessions which took place at
this conference was titled, “A New Vision of Collaboration Among
China, Latin America, and the Caribbean in the Framework of the
One Belt, One Road Strategy”.  So, that’s explicit; this is the
idea of Latin American joining the New Silk Road.
Just because we’re discussing Latin America, there was a
wonderful sentiment which was voiced by Chilean President
Michelle Bachelet.  This was a speech that she gave on November
23rd at the celebration of the 10th anniversary of the founding
of the Confucius Institute in Chile.  She said, “The world is
orienting more than ever towards China and the Pacific Basin.
Therefore, we know very well that our relationship with China and
the Asia-Pacific in particular, is crucial for us to fulfill our
destiny.”  She said, “Chile’s relationship with China goes well
beyond trade ties.  It is one of our primary political partners
on the path to opening integration and cooperation for progress.”
Then Michelle Bachelet said after she retires as the President of
Chile, she intends to study the Chinese language in depth.  So,
that’s a commitment that perhaps all heads of state should make,
as we recognize that the center of gravity of the world’s
strategic and economic reality is shifting towards China.  We did
see that from President Trump’s granddaughter, Arabella Kushner
— that’s Ivanka’s daughter — where she recorded the song in
Mandarin Chinese.  A video of her singing a song in Mandarin
Chinese, and sent that as a goodwill offering to President Xi
Jinping in China.
And one more item I should just note.  This is a
yet-unconfirmed report, but it’s very credible, that Japan — now
we’ve shifted from Europe to Central and South America, and now
we’re in the Asia Pacific.  Japan is actively considering joint
projects with Chinese companies on building the One Belt, One
Road.  This is hugely significant, judging by the historic
conflicts between Japan and China, which have been played on by
these Western geopoliticians for decades; to try to keep these
two extraordinarily significant countries from collaborating.  If
Japan and China collaborate on the Belt and Road Initiative, this
is a dynamic which is absolutely unstoppable.  There was an
article in a Japanese paper titled “Government To Help Japan,
China Firms in Belt and Road”.  It reports that the Abe
government is considering supporting companies to carry out joint
projects with Chinese companies along the Belt and Road.  I think
underscoring this fact, as I stated in the beginning of today’s
broadcast, that the Belt and Road is an absolutely unstoppable
and irresistible dynamic; which has now become dominant and is
something which cannot be ignored.  Underscoring that fact that,
indeed, this New Silk Road is the dominant irresistible dynamic
on this planet, here’s a statement from the {Global Times} which
is absolutely to the point.  It says “Generally speaking, Japan’s
economy has been always greatly dependent on overseas markets.
So, for the sustainable development of its economy, Japan needs
access to the business opportunities offered by the vast
infrastructure projects along the Belt and Road route.”
So, this is the sentiment that’s being expressed by
everybody.  We go from the hosts of this first annual conference
on the Belt and Road Initiative in Paris.  Look at what Viktor
Orban said at the 16+1 conference in Budapest, Hungary.  Look at
what Michelle Bachelet said in Chile at the Confucius Institute.
Look at the statements that were made at this Central and South
American-China Business Forum.  Look at what’s now being said in
Japan.  Look at the statements that were made at the Schiller
Institute conference in Frankfurt.  And look at what was done by
President Trump during his trip to China, and the summit that he
had with President Xi Jinping.  Everything is being shaped by
this initiative, by the New Silk Road; by this initiative which
is coming out of China for “win-win” mutually beneficial
cooperation on great project development for the entire planet.
This is the dominant of the future.
As Helga Zepp-LaRouche said, you need to put on the new set
of glasses to be able to see reality as it really is; not through
the skewed mirrors and the propaganda which is coming out of the
Western media.  I think that perhaps the best statement, and the
most candid statement of all — of all of these statements about
the reality of this future dynamic — and why the United States
and Europe and South America and Asia need to jump on board with
the New Silk Road, need to join with this new dynamic and catch
this spirit of the New Silk Road; probably the best and most
candid of those statements came out of Governor Jim Justice from
West Virginia during his press conference that he gave there at
the state capital, announcing this extraordinary $87 billion deal
between China and the state of West Virginia.  Here’s what
Governor Jim Justice had to say:

GOVERNOR JIM JUSTICE

:  And I would say to all of you
all that may be doubters that this could become a reality, “Don’t
get on the wrong side of it.”  Because, really and truly, it’s a
comin’.  It’s a comin’.”

OGDEN:  “It’s a comin’.”  I would say to all the doubters,
“this could become a reality, ‘Don’t get on the wrong side of
it.’  Because it’s a comin’,” he said.  “It’s a comin’.”   So,
that was actually from the conclusion of a really wonderful and
important video that was just put on the LaRouche PAC website
this week, all about West Virginia.  West Virginia, which as
Helga LaRouche said, is known across the country right now as the
epicenter of poverty, unemployment, drug epidemic overdoses, and
just general backward economic conditions.  West Virginia could
now become the cutting edge and the economic driver of the entire
Appalachian region here in the United States because of this
“win-win” investment that came from China.  So, I would encourage
you to watch that video in full on the LaRouche PAC website.
But let me just say, this is an extraordinary rate of
development of events that have occurred over the past five days.
I think that anybody who is looking at the reality soberly and
with clarity will see that, indeed, the efforts of the LaRouche
Movement over the past several years to put this question on the
table; to put this idea of a New Paradigm of economic cooperation
and “win-win” development, this New Silk Road — this Eurasian
Land-Bridge, this World Land-Bridge idea.  Put that on the table
and to shape all of the discussions that are occurring at the
highest levels of policymaking worldwide around that idea.  I
think that truly is becoming the dominant dynamic, and it’s a
testament to the fact that a small handful of people with very
powerful ideas, can indeed be very successful in shaping the
course of world history.
Now, I would say that what Helga LaRouche began, those
remarks that I played at the beginning of the show; this idea of
the greatest, the best of all possible worlds — what Gottfried
Leibniz had to say.  This is an understanding of how the universe
corresponds to the creative will of mankind.  That there is a
principle of good that is behind the creation, the creation of
the universe; and that principle of good corresponds with the
creative nature of mankind.  And when mankind acts on that
creative quality, and acts for the benefit of the greatest number
of possible people, the greatest possible General Welfare; acts
on the basis of this principle of good, that the universe
corresponds and, indeed, responds.  Because of this harmony, this
pre-established harmony which Leibniz discussed.  That was at the
core of his understanding of the best of all possible worlds.
So, with that axiomatic understanding of the philosophical
nature of what this effort is all about — to bring about a New
Paradigm of human relations on this planet — let’s conclude with
the concluding quote from Helga Zepp-LaRouche during her keynote
at that Schiller Institute conference in Germany.  Helga
Zepp-LaRouche said the following:  “If we revive the Classical
culture of all nations, and enter a beautiful dialogue among
them, mankind will experience a new renaissance and unleash an
enormous creativity of the human species like never before.
“So, it is very good to live at this moment in history and
contribute to make the world a better place.  And it can be done,
because the New Paradigm corresponds to the lawfulness of the
physical universe in science, Classical art, and these
principles.  What will be asserted is the identity of the human
species as {the} creative species in the universe.”
So, as Helga Zepp-LaRouche said, it is very good to live at
this moment, and to contribute to this New Paradigm which is now
emerging on this planet, and to contribute to the good of
mankind.
So, thank you very much for joining us here today.  We
strongly encourage you to not only watch Helga Zepp-LaRouche’s
keynote address in its entirety, but to stay tuned to that
Schiller Institute channel as all of these panels, all of these
videos, all of these presentations are produced and put up on the
website for you to watch in their entirety.  So, thank you for
joining in, and let’s continue to spread the spirit of the New
Silk Road.  Thank you and good night.

Tom Gillesberg: »Velkommen til vores første offentlige møde – i Danmark, vel at mærke – efter valget fandt sted. Vi kan jo begynde med at nyde synet af vore plakater her bagved, for de er desværre nu alle blevet taget ned; de hænger ikke længere i lygtepælene; København og de andre byer, hvor vi stillede op, er blevet lidt mere kedelige igen. Men vi kan begynde med at sige tak til alle dem, der stemte på os. Og jeg tror, jeg kan garantere, og de kan føle sig lidt som nogle små profeter, for de var i stand til at se det, som de fleste tilsyneladende ikke var i stand til at se; nemlig, at der er en ny, ustoppelig forandring i gang i verden, der også kommer til at svømme hen over Danmark, bare vent og se.

Nogle af os var privilegerede og fik en ekstra smag på det, i form af den konference, Schiller Instituttet netop har afholdt i Frankfurt, Tyskland, hvor vi havde en lang række talere – det vil jeg komme tilbage til – som faktisk befandt sig mere eller mindre inde i denne proces med at udbrede Bælte & Vej Initiativet til Asien, til Afrika; gøre det her til det Nye Paradigme, der regerer her på kloden…«

Hør hele Toms fremlæggelse:

https://soundcloud.com/si_dk/schiller-instituttets-konference-i-tyskland-realiser-menneskehedens-drom-med-den-nye-silkevej

Jeg mener, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en idé, hvis tid er kommet; og når en idé på denne måde først er ved at blive en materialistisk virkelighed, bliver den til en fysisk kraft i universet. Jeg har personligt haft mulighed for at se udviklingen af denne idé, der på mange måder reelt set begyndte med dette store menneske – min ægtemand, Lyndon LaRouche; der, for mange årtier siden – for næsten et halvt århundrede siden – fik ideen om en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Dette blev dernæst mere manifest i 1970’erne, ’80erne og især i 1991, da Sovjetunionen opløstes, og hvor denne idé om at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden blev meget fremtrædende.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 27. nov., 2017 – Det er ikke muligt at se på udviklingen af menneskelige samfund i dag, nogetsteds i verden, uden at anerkende den centrale rolle, som Kinas Bælte & Vej Initiativ spiller. Det Britiske Imperiums dinosaurer kæmper desperat for at bevare deres plyndringsrettigheder i udviklingslandene i Asien, Afrika og Latinamerika, og endda i deres egne lande, men det bliver i stigende grad klart, at Bælte & Vej har givet nationer modet til at rejse sig og erklære, at de ikke længere behøver acceptere kravene om nedskæringspolitikker og »tilpasset teknologi« fra imperieherrerne i London og på Wall Street. Som Konfutse sagde, »Da jeg var tredive, rejste jeg mig op«. Den såkaldte »tredje verden« er klar til at afskaffe denne nedgørende titel og blive en del af et samfund af moderne industrinationer, som Kina har gjort, med den Nye Silkevej som drivkraften.

Dette gælder i særlig grad for Afrika. Schiller Instituttet udgav en 250 sider lang rapport om udviklingen af Afrika på en Schiller Institut konference, »At opfylde menneskehedens drøm«, som blev afholdt i Tyskland i forgangne weekend. Talere fra Afrika, Europa, USA og Kina beskrev den brede vifte af Kinas hundreder af projekter for infrastruktur, industri og landbrug i hele Afrika i løbet af det seneste årti, og i forhøjet tempo i 2017. Rapporten fremlægger den skønne fremtid og det håb, som denne udvikling har givet Afrikas befolkning.

I dag, i Østeuropa, finder »16+1«-forummet sted i Ungarn, mellem Kina og 16 østeuropæiske nationer, med 11 af disse, der er medlem af EU. Premierminister Li Keqiang holdt åbningstalen og sagde, at det Nye Silkevejsinitiativ kan være med til at bringe udvikling til de tidligere medlemmer af sovjetblokken og vil være et »nyttigt supplement« til Kinas relationer med Europa. »Vores mål«, sagde han, »er at se et fremgangsrigt Europa«.

Den ungarske premierminister Viktor Orban talte også til åbningssessionen og bemærkede, at »hvis Europa lukker sig inde, mister det muligheden for vækst … europæiske resurser alene er ikke tilstrækkelige. Af denne grund byder vi den kendsgerning velkommen, at Kina, som en del af den nye, økonomiske verdensorden, ser dette område som ét område, i hvis fremskridt og udvikling det ønsker at være til stede«.

Men, hvad er EU’s respons til dette potentiale for gensidigt fremskridt og gensidig udvikling? De forsøgte at forhindre Ungarn i at kontrahere med Kina om byggeri af en jernbaneforbindelse mellem Budapest og Beograd i Serbien og brugte Ungarns medlemskab af EU til at hævde, at de måtte have åben licitation på projektet – som om nogen regering eller noget privat selskab i Europa pludselig ville beslutte at gøre noget, de aldrig har gjort, alt imens de gennemfører nedskæringspolitik over for deres egne EU-medlemmer.

Typisk for denne EU-reaktion til det nye paradigme var en artikel i dag fra Mercator Institute for China Studies i Berlin, og som rapporterede om 16+1-konferencen. Titlen lød: »Kinas charmeoffensiv i Østeuropa udfordrer EU-samhørighed« og erklærer: »Europæisk integration synes i høj grad at stå på spil, når østeuropæiske regeringer bruger deres relationer med Kina til at vinde indflydelse over Bruxelles.« Tænk engang – udvikling er en trussel mod Europa!

Helga Zepp-LaRouche henviste til den grimme ironi, der er indeholdt i denne geopolitiske tankegang, i form af en resolution, hun foreslog for Schiller-konferencen. I betragtning af, at Kina har løftet 700 millioner mennesker ud af fattigdom i løbet af de forgangne 30 år, erklærer resolutionen, og med Xi Jinping, der er forpligtet over for at løfte de tilbageværende 42 millioner fattige kinesere ud af fattigdom frem til år 2020, beslutter vi, at Europa også bør hellige sig til at løfte sine egne, 120 millioner-plus forarmede mennesker op til en anstændig levestandard frem til 2020. Resolutionen blev enstemmigt vedtaget.

Er der andre i Europa, der så meget som tænker i disse baner for et så ædelt mål i takt med, at EU-diktater for nedskæringspolitik er i færd med at skabe nye, forarmede mennesker, i et forfærdende tempo, hver eneste dag?

Men, de britiske imperiekræfter er endnu mere rædselsslagne over, at de er ved at miste deres primære »håndhæver« – USA. Donald Trump har nægtet at følge Bush/Obama-krigspartiets kurs, der i løbet af de seneste 16 år har tjent Imperiet med evindelig krigsførelse og militær inddæmning af Rusland og Kina, som er i færd med at drive verden til randen af atomkrig. Imperiet et forfærdet over Trumps historiske besøg til Kina i denne måned, hvor han og Xi Jinping dedikerede deres to nationer til at løse verdens problemer sammen gennem samarbejde og diplomati og økonomisk udvikling. De er ligeledes forfærdede over Trumps lange diskussioner med Vladimir Putin, både i personlige samtaler i Vietnam og via telefon efter Trumps tilbagevenden til Washington, for at samarbejde om at afslutte terrorisme i Syrien, og hinsides Syrien. Sammenlagt truer præsidentens samarbejde med Rusland og Kina med at gøre en ende på Imperiet, én gang for alle. Forsøget på, gennem »Russiagate fake-news«, at fjerne Trump fra embedet, er hastigt i færd med at kollapse, i meget vid udstrækning takket være EIR’s arbejde og her, især afsløringen af Robert Muellers mange forbrydelser og forræderiske plan.

Krisen er langt fra ovre, og finansboblen i hele det vestlige banksystem kunne eksplodere, hvad øjeblik, det skal være. Men vejen til en løsning går nu tydeligvis fremad, med den Nye Silkevej, der berører hver eneste del af verden, inklusive USA. Denne vej er tilgængelig under forudsætning af, at verdens borgere responderer til dette historiske øjeblik ved at handle, som Abraham Lincoln sagde, i overensstemmelse med »de bedre engle i vor natur«.

Foto: Deltagerne i det 25. APEC økonomiske ledertopmøde i Da Nang, Vietnam, nov., 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 26. nov., 2017 – Det nye, økonomiske paradigme, der anføres af Kinas Bælte & Vej, er en åben invitation til nationer til at samarbejde om økonomisk udvikling og genopbygning, om at bygge nye, store infrastrukturprojekter og om at øge menneskelig produktivitet gennem investeringer i ny videnskab for energi og rumforskning. Putins Rusland samarbejder fuldt og helt om det, og det har afgjort engageret USA’s præsident Donald Trump og således trukket ild fra talsmænd for de gamle, geopolitiske krige og den »eneste supermagt«.

Dette nye paradigme tog et stærkt skridt fremad i denne weekend i Tyskland, i Bad Soden am Taunus i nærheden af Frankfurt, hvor Lyndon og Helga LaRouches Schiller Institut, mht. indvirkning, arrangerede sin hidtil mest betydningsfulde konference for fuldt og helt at bringe Bælte & Vej ind i Europa, og for at genopbygge Mellemøsten og Afrika. Flere end 200 deltagere hørte ledende talere fra Øst- og Vesteuropa, Kina, USA, Afrika og Mellemøsten beskrive det nye paradigmes økonomiske og kulturelle potentialer, og at de indgår et forpligtende engagement til at fremme det. Helga Zepp-LaRouche leverede Friedrich Schillers kriterium, nemlig begrebet om, at patrioter elsker deres nationer, men elsker menneskeheden mere. Det er især sandt med så mange kriser med krig og mulig krig, der stadig koger fra æraen med britisk geopolitisk, som nu er i færd med at kollapse.

Konferencen fik en fuld og detaljeret, ny rapport fra Hussein Askary (Schiller Instituttet, Sverige) og Jason Ross (LaRouchePAC, USA) om den forestående genopbygning af krigszoner i Mellemøsten og byggeriet af en ny region i Egypten og Sahel. Talere, der repræsenterede Syrien og Egypten, støttede dette. Ledende talsmand fra Syrien, dr. Bouthaina Shaaban, blev i sidste øjeblik omdirigeret til at rejse til Beijing, hvor hun drøftede et kinesisk engagement for netop denne genopbygning efter borgerkrigen i Syrien.

Det italienske medlem af EU-parlamentet, Marco Zanni, beskrev i modsætning hertil den fejlfungerende, såkaldte Eurozone, hvor afstivningen af storbanker har ødelagt nationer. Det har tvunget dem til at vende sig mod Kina for økonomisk genoplivning, som Grækenland og Balkan er et typisk eksempel på.

Helga Zepp-LaRouche fremlagde dernæst en resolution, der blev vedtaget af helheden, om, at Europa må løfte sine 120 millioner officielt forarmede borgere ud af fattigdom gennem at samarbejde med Kinas Bælte & Vej Initiativ, der i løbet af én generation har løftet 700 millioner kinesere ud af fattigdom!

En resolution imod den saudiske »koalitions« gruopvækkende krig mod Yemen, og som ligeledes blev enstemmigt tvedtaget, krævede en omgående våbenstilstand, en ophævelse af saudiernes morderiske blokade af Yemen og forhandlinger om forsoning uden udefrakommende indblanding.

Men, som Helga Zepp-LaRouche understregede, så er det USA, der må tilslutte sig det nye paradigme for at bringe verden sikkert ind i det og ud af truslen om sågar en atomkrig. Præsident Trumps synspunkt blev repræsenteret i Bad Soden af talere, der kender ham, Roger Stone og George Lombardi. Trump er klart engageret med præsidenterne Xi og Putin og har til hensigt at forsætte hermed på en produktiv måde, uanset, at der hyles op om rigsretssag eller anklageskrifter. Ironisk nok har Trump, uden endnu at have tilsluttet sig det, bragt Bælte & Vej Initiativet direkte ind i én stat, det depressionsramte Vest Virginia, hvis økonomi kan blive fuldstændig tranformeret af det og vise Amerika et eksempel.

Men, ligesom i Tyskland i denne weekend, er initiativet op til LaRouches politiske bevægelse, der har en politik for økonomisk transformation i form af Lyndon LaRouches »Fire Love til Nationens Redning«. I begyndelsen af 2018 vil bevægelsen udgive en ny, opdateret specialrapport, »USA tilslutter sig den Nye Silkevej«, der fremlægger disse handlinger, fra genindførelsen af Glass/Steagall-bankopdelingsloven og til et forceret program for fusionskraft og plasmateknologier.

Præsidenten er helt bestemt kampberedt til at bevæge sig i denne retning, og det republikanske lederskab i Kongressen er værre end håbløst. Men, den juridiske morder Robert Mueller har været i gang med at forsøge at fjerne LaRouche og hans bevægelse i mere end 30 år, uden held; og LaRouche er fast besluttet på, at det også vil mislykkes Robert Mueller at bringe Trump til fald. Et sejrrigt udfald for det nye paradigme afhænger af det.

Foto: USA’s præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin på APEC økonomiske topledermøde, Da Nang, Vietnam, 10.-11. nov., 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 20. nov., 2017 – De aktuelle begivenheder udviser store muligheder – der er knyttet til det nye paradigme med den nye, globale Silkevej, men udviser samtidig stor ustabilitet og store farer, knyttet til den vedvarende monetarisme, geopolitik og det vedvarende forsøg på at opretholde imperiedominans.

I dag fortsatte præsident Donald Trump med at understrege betydningen af sin Asientur i åbningsbemærkninger til et møde i sin regering. Han talte om handel.

»Vi er netop vendt hjem fra en historisk, 12 dage lang rejse til Asien. Overalt, hvor vi kom, blev den amerikanske delegation modtaget med enorm gæstfrihed og respekt … Med os tilbage bragte vi for $300 mia. i aftaler, der meget vel kunne nå op på $1 billion i den allernærmeste fremtid. Det betyder jobs for USA på et meget højt niveau … «

Derefter mødtes Trump med udenrigsminister Rex Tillerson og USA’s FN-ambassadør Nikki Haley, midt i flere situationer, der udgør stor fare, og som ikke kan løses, med mindre USA og det transatlantiske område tilslutter sig det fremstød for fred og udvikling, som Bælte & Vej Initiativet tilbyder.

Saudi-Arabien, sammen med Det forenede Kongerige (U.K.), slår på krigstrommer for handling mod Iran og Hezbollah. I søndags blev der, efter anmodning fra saudierne, afholdt et møde i Kairo for udenrigsministre fra den Arabiske Liga. Efter at mange talere fordømte Iran, meddeltes det, at man ville briefe FN’s Sikkerhedsråd om anklager imod Iran og måske kræve fremtidig handling. I mellemtiden fortsætter grusomhederne, der begås af Saudi-Arabien med assistance fra USA, i Yemen.

Denne forfærdelige situation bør ses i kontrast til den modsatrettede dynamik i Asien. Rusland, Tyrkiet og Iran samarbejder i den syriske krise om at besejre ISIL i alle dets former. Den 22. nov. vil den russiske præsident Putin, den tyrkiske præsident Erdogan og den iranske præsident Rouhani mødes i Sotji, Rusland, for at drøfte, hvordan man skal bringe yderligere stabilitet til Syrien og bevæge sig hen imod det russiske forslag for en Kongres for National Dialog. I søndags faldt en af de sidste ISIL-enklaver, byen Abu Kamal, til den syriske regering.

I Sydasien er der nye initiativer i gang for at finde en løsning på den desperate situation, hvor 600.000 rohingya-flygtninge nu er i Bangladesh, hvortil de er flygtet fra fortsatte stridigheder i Myanmar. I weekendens løb mødtes den kinesiske udenrigsminister Wang Yi med ledere fra Myanmar og meddelte, at man ville fordoble indsatsen for Bælte & Vej Initiativets Kina-Myanmar Økonomiske Korridor, og man drøftede en trepunkts-handleplan, som Kina har foreslået, for at tackle nødssituationen med flygtningene: 1) en våbenstilstand; 2) betingelser, der fastsættes af Bangladesh og Myanmar, for, at flygtningene kan vende hjem; og 3) afhjælpning af fattigdom i Myanmar.

Disse to eksempler – Syrien og Myanmar – viser, hvordan betydningsfulde magter konfronterer kriser og konfererer med det specifikke forsæt at udarbejde løsninger. De markerer en fremgangsmåde over for virkeligheden, der enten er fraværende eller også i øjeblikket bliver forsætligt modgået af de fleste af eliterne i Europa og USA, der har forskanset sig i det gamle, døde, geopolitiske paradigme.

I dag påpegede Helga Zepp-LaRouche den igangværende regeringskrise i Tyskland. I går aftes brød forhandlingerne om at danne en koalitionsregering sammen, da de Frie Demokrater trak sig ud. Den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier opfordrede efter et møde med den midlertidige kansler Angela Merkel alle sider til at genoverveje og sagde, »Vi står over for en situation, der ikke har eksisteret i Forbundsrepublikkens historie … i næsten 70 år.« Zepp-LaRouche kaldte situationen »forfærdelig, men ikke overraskende« og påpegede det underliggende problem: lederne og partilederne i Tyskland og i hele Europa har ingen vision for fremtiden. Hvordan skal de genoverveje? De er »totalt idéforladte«. De lever i et domæne, der udgør en parallelvirkelighed, så de har ingen impuls til at genoverveje og ændre deres aksiomer og få en diskussion om handlinger.

Dette lægger vejen vidt åben for det, vi gør, for at støtte en ny æra til menneskehedens fordel, men, formaner Zepp-LaRouche, »Vi er endnu ikke i smult vande«.

Foto: Præsident Donald J. Trump besøger Vietnam, 11. nov., 2017. (Official White House Photo by Shealah Craighead)