Schiller Instituttet intervenerer med opfordring til topmøde mellem Trump, Putin og Xi Jinping
på DIIS seminar om Kina og Europa

6. februar 2020 – I går blev et seminar med titlen ”Hvad er det næste skridt for Kina og Europa?” afholdt af det Danske Institut for Internationale Studier (DIIS). Talerne var fra DIIS (”Danmarks Kina-udfordring”); det tyske Mercator Institut for Kina-studier (”Søgen efter Europas Kina-strategi”); det tyske Globale Offentlige Politiske Institut (”Tyskland og Huawei-debatten”) angående 5G; og det britiske Internationale Institut for Strategiske Studier (”Kina, EU’s forsvar og sikkerhed, og nyopstående teknologier”). Seminarets hovedindhold handlede om Kinas (angivelige) trussel mod Europa, og de europæiske politikeres modvilje mod at udfordre dette af frygt for at miste deres handel med kineserne.

I løbet af spørgerunden intervenerede en repræsentant for Schiller Instituttet. Efter at have tilkendegivet hvor hun kom fra, sagde hun, at talerne havde modstillet økonomisk samarbejde på den ene side, og geopolitik og strategiske interesser på den anden, men vi har en anden forestilling. Efter mordet på den iranske general opfordrede Schiller Instituttets leder til et omgående topmøde mellem Xi Jinping, Trump og Putin, hvorefter Putin havde udvidet dette til at inkludere Storbritannien og Frankrig for at forhindre en geopolitisk konfrontation. Økonomisk udvikling må være en del af dette, inklusive mere europæisk samarbejde med Bælte- og Vejinitiativet samt økonomisk udvikling i Mellemøsten og Afrika. Hvad med økonomisk udvikling som en måde at mindske strategiske konflikter på, og dermed skabe en håbefuld fremtid gennem økonomisk samarbejde?

Taleren fra MERICS, som har spillet en negativ rolle i Kina-debatten i Tyskland, indledte sine bemærkninger med at sige, at hun gerne ville vide mere om Schiller Instituttets arbejde om og med Kina. Men selvom handelsrelationer vil fortsætte, hvilket vi ønsker, så begyndte vi i 2016 at se de geopolitiske konsekvenser af Kinas investeringer i Europa, da Grækenland og Ungarn udvandede EU’s kritiske erklæring om Kinas opførsel i det Sydkinesiske Hav, fordi de ikke ønskede at ophidse Kina; og visse Bælte- og Vejprojekter her havde ikke overholdt EU’s spilleregler.

Seminaret blev sendt live, og en video kan ses på: https://www.diis.dk/node/15207, så flere personer end dem tilstede i lokalet har hørt udvekslingen. Schiller Instituttets spørgsmål begynder efter 2 timer og 35 minutter.

Schiller Instituttets danske nyhedsbrev, som indeholder Helga Zepp-LaRouches opfordring til topmødet, blev uddelt, og en række kontakter blev etableret.




Falsk flag; ’fake news’; regimeskifte i
Washington: Afsløret som ’Made in London’
Helga Zepp-LaRouche i Schiller Institut
Strategiske Webcast, 19. april, 2018; pdf

Jeg ville ønske, at fornuft ville indtræde i hovedet på nogle af de europæiske regeringer, og at de simpelt hen ville gå sammen i fællesskabet. Jeg har ikke set noget tegn på dette. Faktisk har den tyske EU-kommissær for budget og menneskelige resurser, Günter Öttinger, netop sagt, at Europa ikke bør være »fort Europa«, men at vi bør bringe udvikling til Afrika. Men så sagde han, at vi bør gøre dette for ikke at overlade det afrikanske kontinent til kineserne, som blot ville forfølge deres egne, egoistiske mål. Og så længe denne idiotiske tankegang er fremherskende, tror jeg ikke, der findes nogen løsning.

Folk bør indse, hvad det er, Kina gør, og holde op med at have disse fordomme. For, hvis man sammenligner den moralske kvalitet af det, Kina gør for sit eget folk og for andre nationer, så er det himmelvidt overlegent i forhold til det, Vesten foretager sig.

 

Download (PDF, Unknown)

 

 




»Hvordan man udmanøvrerer gale Theresa
Mays march mod Tredje Verdenskrig«
Helga Zepp-LaRouche i
internationalt webcast; 29. marts, 2018

Xi Jinping har, i alle sine skrifter, i alle sine taler, understreget, at dette »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid« er baseret på total respekt for det andets lands suverænitet, total respekt for den andens samfundssystem, og der kommer ingen bestræbelse på at påtvinge noget andet land den kinesiske model. Det er ganske enkelt, at Kina har tilbudt især udviklingslandene at hjælpe dem til at overvinde deres underudvikling. Det er et win-win-samarbejde, hvilket er grunden til, at 140 lande i mellemtiden samarbejder med dette, for det er naturligvis i Kinas interesse – for det er en stor befolkning, et stort land, en meget rig kultur, 5.000 års meget rig kulturtradition, så det er et af verdens store lande, og måske endda det vigtigste, i betragtning af dets befolknings størrelse.

Men de påtvinger ikke nogen det, de anser for at være »kinesiske karaktertræk« – helt forskelligt fra de neokonservative og de neoliberale, der havde regimeskifte, ’farvede revolutioner’, eksport af ’demokrati’ og det, de kalder »menneskerettigheder«. Folk bør virkelig ikke være fordomsfulde, men bør se på det med friske øjne, selv læse Xi Jinpings taler. …

 

Download (PDF, Unknown)

 

 




Baltica Jernbanerute vedtaget; forbinder de tre baltiske stater

22. feb., 2018 – Den 14. feb. godkendte Estlands Ministerium for Offentlig Administration planen for Rail Baltica (RB) højhastigheds-jernbanelinjen, som vil fuldføre den endelige rute og det foreløbige design for hele jernbanen i de tre baltiske stater, rapporterede International Railway Journal den 16. feb.

Rail Baltica-projektet omfatter byggeriet af 870 km elektrisk normalsporsjernbane, der forbinder de tre baltiske hovedstæder Tallinn, Estland; Riga, Letland og Vilnius, Litauen, med en forbindelse til det europæiske normalsporsnetværk i Polen. Jernbanen designes til at operere med 240 km/t for passagertog og 120 km/t for fragttog, og vil udgøre en del af EU’s Nordsøen/Baltikum TEN-T-korridor (Transeuropæiske Transportnetværk ).

Fr. Baiba Rubesa, adm. dir. og forkvinde for RB Rail, sagde til International Railway Journal, at »Vi har nu færdiggjort planlægningsstadiet for Rail Baltica. Næste skridt er at fokusere på det konsoliderede foreløbige tekniske design og detaljerede tekniske design for Rail Baltica infrastrukturen i alle tre lande.«

Billede: Rail Baltica vækstkorridor, som en del af Nordsøen/Baltikum-korridoren.




USA gennemfører sin anden test af B61-12 atombombe

29. aug., 2017 – I går meddelte USA’s National Nuclear Security Administration (NNSA), at det havde gennemført sin anden flyvetest af B61-12 atom-tyngdekraftbombe. Testen, hvor to komplette bomber – minus den fysiske atompakke, der får bomben til at eksplodere – blev nedkastet fra et F-15E angrebsfly, »evaluerede våbnets ikke-atomare funktioner og flyets evne til at kaste våbnet«, iflg. NNSA’s pressemeddelelse.

Ud over at erstatte forældet elektronik, tilføjer B61-12 en Præcision Guidance Kit (PGK) til forbedret nøjagtighed, samt en funktion, der kaldes »dial-a-yield« (hvilket vil sige, at man kan tilpasse sprængstofmængden til f.eks. et mindre mål – som f.eks. ikke er en millionby), og som kritikere siger sænker tærsklen for anvendelse af atomvåben.

»Den kendsgerning, at man gennemfører test af denne modifikation af atombomben, indikerer, at USA fortsætter et accelereret oprustningsprogram af sit taktiske atomarsenal i Europa, såvel som også, at både Washington og Bruxelles overvejer et scenario med begrænset atomkrig i Europa«, sagde den russiske militæranalytiker Igor Korotchenko til RIA Novosti.

Mikhail Ulyanov, direktør for det Russiske Udenrigsministeriums Afdeling for Ikke-spredning og Våbenkontrol, sagde til RT: »Amerikanske militærspecialister hævder, at denne bombe vil være mere etisk og mere anvendelig, fordi den har en større nøjagtighed og resulterer i mindre katastrofale følger for civile, hvis den bruges over store områder. Dette afstedkommer den konklusion, at, når de anvendes operationelt, så kan sådanne bomber objektivt set sænke tærsklen for anvendelse af atomvåben. Vi ser dette som en negativ hovedeffekt af det igangværende opgraderingsarbejde.«

Ulyanov påpegede ligeledes, »De seneste variationer af B61-12 bomberne er også designet til deployering til territorier i flere NATO-lande i Europa, til brug for en del af de såkaldte atommissioner, der involverer piloter fra alliancens atomvåbenfri medlemslande. Ifølge vores vurdering, så er dette i modstrid med forpligtelserne i Traktaten om ikke-spredning af kernevåben.«

Produktion af B61-12 forventes at begynde i marts 2020.

Foto: B61-træningsenhed, beregnet til jordbesætning. Den kopierer nøjagtigt formen og størrelsen af en »live« B61 (sammen med dens sikkerheds-/væskemekanismer), men indeholder kun inerte materialer.




Paul Craig Roberts fordømmer deployering af THAAD i Sydkorea
som værende forberedelse til førsteslags-atomangreb mod Rusland og Kina

7. maj, 2017 – Paul Craig Roberts (økonom, journalist; tidl. vicefinansminister under præsident Reagan) fordømte i en artikel på sin webside den 3. maj, »Hvad ’krisen’ over Nordkorea virkelig handler om«, deployeringen af THAAD ballistisk missilforsvarssystem i Sydkorea, som værende en forberedelse fra USA’s side til et førsteslags-atomangreb mod Rusland og Kina. Han afviste den officielle retfærdiggørelse, der går ud på, at dets formål er at beskytte Sydkorea fra Nordkorea, som et »røgslør«, som russerne og kineseren er sig udmærket bevidst.

Roberts sammenlignede dette med det, man gjorde mod Iran, for at retfærdiggøre et ballistisk missilforsvarssystem i Europa, der er rettet mod Rusland. »Washington hævdede, at anti-ABM-baser ikke var rettet mod Rusland, men var for Europas beskyttelse mod Irans interkontinentale ballistiske atommissiler. Amerikanere, der ikke mistænkte noget, troede muligvis på dette, men det gjorde russerne ganske bestemt ikke, eftersom Iran hverken har interkontinentale ballistiske missiler eller atomvåben.«

På samme måde »har THAAD intet som helst at gøre med Nordkorea, der deler grænse med Sydkorea, hvilket gør det fuldstændig meningsløst for Nordkorea at angribe Sydkorea med ICBM’er«. Roberts tilføjede: »Med andre ord, så er Washington i færd med at skabe et skjold mod atomgengældelse fra både Rusland og Kina, mod et amerikansk [førsteslags] atomangreb mod begge disse lande.«

Roberts konkluderede: »THAAD i Sydkorea er rettet mod Kinas gengældelsesstyrker. Det er en del af Washingtons forberedelser til at ’nuke’ både Rusland og Kina, med minimale konsekvenser for USA, selv om Europa med sikkerhed ville blive totalt ødelagt, da THAAD eller anti-ABM’er er nytteløse imod russiske atomkrydsermissiler og det russiske luftvåben. Spørgsmålet er nu: Nu, da Rusland og Kina har forstået, at Washington forbereder et førsteslags-atomangreb imod dem, med det formål at fjerne de to begrænsninger for Washingtons ensidige adfærd, vil de to lande sætte sig ned og vente på angrebet?«

Desværre stopper Roberts’ artikel ved dette spørgsmål, og (som det er hans vane) undlader at tage i betragtning, både det britiske ophav til faren, og den skiftende strategiske relation mellem Trump-administrationen, Kina og Rusland, der har potentialet til at slukke lunten i det scenarie, han i øvrigt korrekt afbilder.

Foto: THAAD, Sydkorea.       




Repræsentant for det danske Schiller Institut
på LaRouchePAC Manhattan-møde:
Hvordan ser I virkningen af dette skifte
i USA’s politik på resten af verden,
der endnu ikke er i det nye paradigme?

… Men i Europa har vi et politisk lederskab, som man kunne sige ligesom sidder fast i en tidslomme. I denne tidslomme går resten af verden fremad, og de sidder fast i denne tidslomme, denne glasklokke, som de bliver ved med at støde hovedet imod. Og derfor spiller vores organisation, Schiller Instituttet og vore allierede organisationer i Europa, en nøglerolle som lederskab for at bringe Europa ind i dette nye paradigme.

Næstformand Michelle Rasmussen havde følgende indlæg og spørgsmål på LaRouche PAC’s borgermøde på Manhattan, New York, lørdag, 1. april:

Jeg er Michelle Rasmussen, og jeg arbejder for Schiller Instituttet i Danmark og er her på besøg. Jeg vil gerne give et øjebliksbillede af, hvordan tingene ser ud fra Europa, for det er ligesom folk i Europa står på usikker grund: På den ene side har man, mod øst, det nye paradigme, der anføres af Kina med Rusland og de andre centraleurasiske lande, der er involveret i Bælt & Vej-politikken. Og på den anden side, mod vest, har man potentialet for, at USA rent faktisk ændrer sin politik. Mod øst har vi en konkret transformation. Mod vest ville jeg sige, at der mest er et potentiale for en transformation, med tale om det Amerikanske System, infrastruktur, Glass-Steagall, med ideen om at få et nyt forhold til Rusland; samt de meget spændende udsigter med topmødet mellem Xi Jinping og præsident Trump; Trumps NASA-tale, osv.

Men i Europa har vi et politisk lederskab, som man kunne sige ligesom sidder fast i en tidslomme. I denne tidslomme går resten af verden fremad, og de sidder fast i denne tidslomme, denne glasklokke, som de bliver ved med at støde hovedet imod. Og derfor spiller vores organisation, Schiller Instituttet og vore allierede organisationer i Europa, en nøglerolle som lederskab for at bringe Europa ind i dette nye paradigme. For vi har en lille organisation i nogle af landene, og vores politik har altid været, at vi ikke nødvendigvis forventer, at de europæiske lande vil vise vejen, men at vi måtte så frøene for LaRouche-programmets politik for den dag, hvor USA tager skridt til det. Så måtte vi have sået frøene, så de europæiske lande kunne komme med.

Det er, hvad vi gør. Vi har, f.eks., ganske kort, i Italien haft omkring 12 forskellige lovforslag for Glass/Steagall-bankopdeling i løbet af de seneste tre år. Alle partierne, undtagen det førende parti, er for Glass/Steagall-bankopdeling, og for blot to uger siden begyndte man omsider at drøfte det i parlamentsudvalget.

I Frankrig har vi en enorm chance i de næste fire uger, med Jacques Cheminades kampagne, der er i færd med at opbygge en national bevægelse. De har kontaktet 30.000 borgmestre for at skaffe 500, der ville støtte Jacques. Han vil få massiv lejlighed til at komme i medierne. Hans program vil blive uddelt til hver eneste husstand i Frankrig. Dette sker inden for de næste fire uger.

I Tyskland har vi netop haft en vellykket Krafft Ehricke-konference om udforskning af rummet. I Berlin har vi en valgkampagne.

I Sverige er Glass-Steagall netop blevet diskuteret i det svenske parlament, for en eller to uger siden; forslaget blev nedstemt, men det blev diskuteret. Og vore folk i Sverige lavede en indsats for at forsøge at standse krigen mod Yemen, og vi har Hussein, vores leder i Sverige, der arbejder med den arabiske version af vores Verdenslandbro-rapport.

Og i Danmark, som I hørte for et par uger siden, havde vi et vidunderligt gennembrud med koncerten for en dialog mellem kulturer, hvor folk hang oppe under loftet, så mange mennesker kom; og den vidunderlige udveksling af traditionel musik fra hele verden, inkl. fra Rusland og Kina, og også med europæisk opera og klassisk musik.

I parentes bemærket, så blev Alexander Hamilton født i Vestindien; han blev født på en britisk ø og voksede op på Sankt Croix, som var en dansk ø. Den danske statsminister, der netop har mødt Trump, besøgte i denne uge Jomfruøerne, fordi det er 100 år siden, danskerne solgte Jomfruøerne til USA. Alexander Hamilton voksede op på Skt. Croix [USVI], der dengang var en dansk koloni, og det har en vigtig indflydelse i amerikansk historie, for Alexander Hamilton var ikke fra nogen delstat! Alle de andre kæmpede for deres egen del, vores stat først, vores stat først. Men Alexander Hamilton stod over dette, han opererede ud fra standpunktet om principperne for frihed, og hans bestræbelser på at etablere en centralregering har forbindelse til dette: han var ikke bundet til en bestemt delstat. Det var blot en parentes.

Men, hvordan ser I virkningen af dette skifte i USA’s politik på resten af verden, der endnu ikke er i det nye paradigme?

Diane Sare: Jeg tror, det bliver meget ulige fordelt, for steder synes at have en masse fraktioner, som vi ser det i Tyskland, hvor der er folk, der virkelig gerne vil arbejde sammen med Rusland, især industrifirmaer osv. – og så er der Merkel. Så jeg tror, det bliver et chok, hvis vi får USA til at skifte politik, det bliver et virkeligt chok. Og jeg tror, det vil styrke folk, der ved, hvad der er rigtigt. Som ikke ønsker krig, som mener, de bør orientere sig mod Rusland, som ikke har haft mod til at sige det. Jeg tænker – da jeg var i Sverige sidste efterår, talte vi om, at hjernevasken imod Rusland var spektakulær! Man tror, det er slemt her, og det er slemt her, men jeg havde en nær ven, der boede på Gotland, denne ø mellem Sverige og de baltiske lande, og hun var fuldstændig overbevist om, at der er russiske spioner overalt på øen! Og det svenske militær må opruste for at forberede sig på en russisk invasion.

Jeg mener, at et skifte i USA sluttelig kunne give en masse optimisme. Men det bliver interessant; jeg tror, det bliver meget ulige fordelt, og jeg tror, det vil forårsage nogle uventede resultater.

https://larouchepac.com/20170401/manhtattan-town-hall-event-diane-sare

Michelle start på 46 min.