5. september 2015 – Endnu et vigtigt spørgsmål, der blev rejst under den russiske præsident Vladimir Putins pressekonference den 4. sept. ved det Østlige Økonomiske Forum (ØØF) i Vladivostok, drejede sig om flygtningekrisen i Europa. Udskrift af hele pressekonferencen er nu tilgængeligt på engelsk på Kremls webside.

Putin begyndte med at sige, at dette er »en krise, der absolut var at forvente«, som han og andre i Rusland havde advaret om, »vore såkaldte vestlige partnere fortsætter med deres vildledte udenrigspolitik, som jeg altid refererede til den, især i de muslimske områder, i Mellemøsten, Nordafrika; den politik, de faktisk stadig fører«.

Denne politik med at påtvinge »deres standarder«, uden at forstå historien, religionen eller kulturen i de lande, de intervenerer i, har været katastrofal – og Europa betaler en højere pris end USA pga. af dets nærhed til området.

Han sagde ironisk, at han ikke sagde dette for at vise, »hvor intelligente vi er … eller for at drille nogen«, men for at se, hvad det næste er, vi skal gøre, og »svaret er meget enkelt«.

For det første, sagde han, er det »umuligt at gøre nogen fremskridt »i regioner, der kontrolleres af Islamisk Stat … folk flygter fra disse regioner, de dræber hundreder af tusinder, sprænger kulturelle monumenter i luften, brænder folk levende eller drukner dem, skærer hovedet af levende mennesker. Hvordan kan folk leve dér? Selvfølgelig flygter folk«.

»For det andet, så må vi genrejse disse landes økonomi … Kun på denne måde, ved at vise respekt for disse folkeslags og landes historie, traditioner og religion, kan vi genoprette deres nationalstater og yde storstilet økonomisk og politisk støtte.«

Han sluttede dette svar med at sige, »Jeg sætter mit håb til en positiv udvikling og til en fælles indsats med alle vore partnere.«

Tiden er inde til, at Tyskland og de andre nationer i Europa går ind på perspektivet om et win-win-samarbejde mellem suveræne stater på denne planet og holder op med at være en viljeløs skødehund for Washington-regeringen, der hverken repræsenterer den amerikanske befolknings interesser, og som heller ikke i mindste måde har vore interesser i tankerne. Hvis vi vil løse flygtningekrisen, må vi opfatte denne krise som en chance til at give Tyskland og Europa en helt ny kurs.  

Download (PDF, Unknown)

Foto: Syriske flygtninge i sultestrejke foran det græske parlament, nov. 2014.

3. september 2015 – Flygtningekrisen fortsætter med at være en tragedie i Grækenland. Alternativ minister for skibstransport i forretningsministeriet, Christos Zois, afholdt en pressekonference i går for at rapportere om de forholdsregler, som regeringen er ved at tage, og som inkluderer en fremskyndelse af dokumentationsprocessen, så flygtninge kan komme videre til andre lande. På en pressekonference sagde Zois, at flere end 230.000 migranter var ankommet til Grækenland i årets første otte måneder, sammenlignet med 17.500 i de samme otte måneder sidste år; 80 % var flygtninge. Der ankom flere end 157.000 blot i juli og august, sagde han. Zois sagde også, at regeringen har modtaget information, der siger, at der kunne være yderligere millioner af flygtninge, der venter på at krydse over til Europa via Grækenland.

Grækenland har ikke set en sådan tilstrømning af flygtninge, siden 1923 under krigen mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor 1,5 mio. grækere blev overført fra Tyrkiet og 500.000 tyrkere blev overført fra Grækenland, som en del af krigens afgørelse.

På øen Lesbos, der er blevet særlig hårdt ramt, døde, den 2. september, en græsk-ortodoks præst, Fader Efstratios Dimou, eller Papa Stratis, der havde etableret en ikkestatslig organisation i 2009 for at hjælpe flygtninge. Han havde været aktiv under den aktuelle krise. For to år siden sagde han til Amnesty International:

»Det, jeg ser, er mennesker. Mennesker i nød. Jeg kan ikke afvise dem, og heller ikke sparke dem ud, og heller ikke fængsle dem. Jeg kan ikke sende dem tilbage, hvor de kom fra. Jeg kan heller ikke kaste dem ud i havet for at drukne.«

Ifølge EU-grænsetjenesten Frontex ankom 23.000 migranter i mellemtiden på den græske ø over havet i sidste uge, hvilket er 50 % højere end ugen før.

Borgmesteren på Lesbos sagde, at der kunne være flere end 20.000 flygtninge på øen, og at henved 10.000 havde samlet sig omkring havnen.

»I løbet af de seneste to måneder har antallet af flygtninge, der er passeret gennem øen, oversteget øens permanente befolkning på 85.000«,

sagde han og tilføjede, at den jævnlige indsats for at færge folk til Piræus har meget lidt effekt pga. det store antal flygtninge, der ankommer i gummibåde.

Foto: Fra øen Lesbos: Flugten til Europa.

29. aug. 2015 – Jürgen Todenhöfer, tidligere medlem af den tyske Forbundsdag (1972-1990), har udgivet et fordømmende »Åbent Brev til Verdens Krigspolitikere«. Han erklærer:

»Igennem årtier med en politik for krig og udnyttelse har I skubbet millioner af mennesker i Mellemøsten og Afrika ud i elendighed. På grund af jer flygter mennesker over hele verden.«

Hele brevet kan læses i oversættelse nedenfor.

Todenhöfer udsendte brevet dagen efter sin optræden på det populære TV-talkshow »Maischberger« den 25. aug., hvor han uden omsvøb erklærede, at kaosset i regionen

»var en del af USA’s strategi, som de indledte med deres bombning af Afghanistan, imod Irak, Libyen … og resultatet kunne ikke være værre«.

Han sagde på TV: »Vi ved i mellemtiden, at dette er en del af en amerikansk strategi for del og hersk«: Irak blev bevidst opdelt, Syrien falder fra hinanden i flere stater. Han rapporterede dernæst om tidl. chef for det amerikanske Forsvarets Efterretningstjeneste, general Michael Flynns erklæring der, hvor han siger, at »det var en bevidst beslutning«.

Dernæst opstod der kaos i selve udsendelsen, efter at en gæst i studiet, tidl. mellemøstekspert for ARD-TV Ulrich Kienzle protesterede, »Det er en konspirationsteori, … amerikanerne kunne ikke være så dumme«. Kienzle synes uvidende om den offentlige skandale omkring Benghazi og Hillary Clinton og hendes rolle i opfyldelsen af præsident Obamas optrapning af denne krigspolitik.

Todenhöfers Åbent Brev kom med anklagen om, at ledere ikke ændrer deres politik og

»kun tager sig af symptomerne. Og på grund af dette bliver sikkerhedssituationen mere farlig og kaotisk for hver dag, der går. Flere og flere krige, bølger af terror og flygtningekriser vil afgøre vores planets fremtid«.

Han krævede, at »krigspolitikerne« blev stillet for Den internationale Straffedomstol, »og hver eneste af jeres politiske tilhængere bør rent faktisk sørge for mindst 100 flygtningefamilier«. Han opfordrede til en massebevægelse imod denne politik:

»Som Gandhi engang gjorde – med ikke-vold, med civil ulydighed. Vi bør skabe nye bevægelser og partier. Bevægelser for retfærdighed og menneskelighed.«

RT Deutsch har dækket hans Åbent Brev. Han får massiv respons på sin Facebook-side.

Mens spændingerne stiger over de forventede 800.000 flygtninge, der vil komme til Tyskland i år, og med ekstremister og neo-nazistiske agents provocateurs, der forsøger at fremprovokere voldelige episoder, har Todenhöfer krævet beslutsom handling imod ekstremister.

Her følger en oversættelse fra tysk af Todenhöfers brev, et ledsagebudskab og en kort biografi, som det er udlagt på Coop News’ Coop Anti-Krig Berlin:

Åbent Brev til Verdens Krigspolitikere

Af Jürgen Todenhöfer, tysk journalist, tidl. mediemanager og politiker.

»Kære Præsidenter og Statsoverhoveder!«

»Igennem årtier med en politik for krig og udnyttelse har I skubbet millioner af mennesker i Mellemøsten og Afrika ud i elendighed. På grund af jer flygter mennesker i hele verden. En ud af tre flygtninge i Tyskland kommer fra Syrien, Irak og Afghanistan. En ud af fem flygtninge kommer fra Afrika.

Jeres krige er også årsagen til den globale terrorisme. I stedet for et par 100 internationale terrorister, som for 15 år siden, står vi nu over for flere end 100.000 terrorister. Jeres kyniske hensynsløshed slår nu tilbage mod os som en boomerang.

Som sædvanlig overvejer I ikke engang virkeligt at ændre jeres politik. I helbreder blot symptomerne. Sikkerhedssituationen bliver mere farlig og kaotisk for hver dag, der går. Flere og flere krige, bølger af terror og flygtningekriser vil afgøre planetens fremtid.

Selv i Europa vil krigen en dag atter banke på Europas dør. Enhver forretningsmand, der handlede som jer, ville blive fyret eller være i fængsel. I er totale fiaskoer.

Folkeslagene i Mellemøsten og Afrika, hvis lande I har ødelagt og udplyndret, og Europas folk, der nu huser de talløse, desperate flygtninge, må betale en høj pris for jeres politik. Men I vasker jeres hænder for ansvaret. I bør anklages for Den internationale Straffedomstol. Og hver eneste af jeres politiske tilhængere bør rent faktisk sørge for mindst 100 flygtningefamilier.

Verdens folkeslag bør, i bund og grund, rejse sig og gøre modstand mod jeres krigsmager- og udbyttervirksomhed.  Som Gandhi engang gjorde – med ikke-vold, med ’civil ulydighed’. Vi bør grundlægge nye bevægelser og partier. Bevægelser for retfærdighed og menneskelighed. Bevægelser, der gør krige i andre lande lige så strafbart, som mord og manddrab i ens eget land. Og som jager jer, der er ansvarlige for krig og udnyttelse, ad Helvede til for evigt. Nu er det nok! Forsvind! Verden ville være et meget rarere sted, uden jer.«

– Jürgen Todenhöfer«

»Kære vener, jeg ved, at man aldrig bør skrive breve i vrede. Men livet er alt for kort til, at man altid kan gå rundt som katten om den varme grød. Er jeres vrede ikke så stor, at I ønsker at skrige om så megen ansvarsløshed? Om den uendelige lidelse, som disse politikere har forårsaget? Om de millioner af døde mennesker? Troede krigsmager-politikerne virkelig, at de i årtier ustraffet kunne fortsætte med at smadre andre folkeslag og få en fed fortjeneste på samme tid? Vi bør ikke længere acceptere dette! I menneskelighedens navn, opfordrer jeg jer: Forsvar jer!« Jeres, JT.

Jürgen Todenhöfer er en tysk journalist, tidl. mediemanager og politiker. Fra 1972 til 1990 var han medlem af Forbundsdagen for Kristendemokraterne (CDU). Han var en af Tysklands mest ihærdige støtter af det amerikansksponsorerede Mujaheddin og deres guerillakrig imod den sovjetiske intervention i Afghanistan. Han har flere gange rejst i kampzonerne sammen med afghanske Mujaheddin-grupper. Fra 1987 til 2008 sad han i bestyrelsen for mediegruppen Burda. Efter 2001 blev Todenhöfer en åbenhjertig kritiker af den amerikanske intervention i Afghanistan og Irak. Han har udgivet flere bøger om besøg, han har gennemført til krigszoner. I de senere år har han gennemført to interviews med Syriens præsident Assad, og i 2015 var han den første tyske journalist, der besøgte »Islamisk Stat«.

Foto: Flygtninge ankommer til den græske ø Lesbos.

31. august 2015 – Enhver positiv chance for, at verden vil vende sig fra krig, og fra randen af atomkrig, og til økonomisk udvikling og videnskabeligt fremskridt, afhænger primært af én ting: at få Obama tvunget ud af embedet, før det er for sent.

Sådan lyder atter engang advarslen fra EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, i løbet af en uge, hvor advarsler om den kommende fare for en atomar Tredje Verdenskrig kom fra meget erfarne politiske og militære ledere.

LaRouche er meget klar med at forlange denne politiske handling: Obama er instrumentet for den atomare krigsfare, som vel som også ophavsmanden til krige i hele Mellemøsten og Nordafrika siden 2011; krige, som der stadig bliver flere af, og som forårsager folkemord. Han og den britiske premierminister David Cameron er skyldige i drab, med den enorme strøm af flygtninge, der ny flygter fra disse regioner, og hvor mange dør under forsøget.

De europæiske nationer kan ikke konfrontere denne alvorlige krise uden at gå efter dens hovedophavsmand, Obama, og kræve, at han betaler for det politisk.

»Hvor mange mennesker har Obama beordret dræbt?«, spurgte LaRouche lørdag morgen. »Hvor mange uskyldiges død er han direkte ansvarlig for? Hvad har nogen som helst international institution gjort ved det? Hvordan kan han fortsætte med at være USA’s præsident?«

Og et umiddelbart spørgsmål: »Hvad har Hillary Clinton gjort ved det?« Hun må simpelt hen handle for at fortælle sandheden om Benghazi og den løgn, som Obama beordrede hende til at fortælle, om dette angreb, der dræbte fire af USA’s repræsentanter. Det ville udløse afslutningen på Obamas præsidentskab på kort sigt.

Det ville også være afslutningen på Hillary Clintons kampagne for præsidentembedet; men hun er allerede i store vanskeligheder, selvpåførte, og påført af Obama. Det Hvide Hus lækker selvfølgelig historier, der har til hensigt at gøre skandalen med Clintons ’e-mails’ større. Selvfølgelig forsøger Det Hvide Hus at få Joe Biden til at stille op, og at få Clinton-fundraiserne til at skifte over til Biden. Obama er en dræber i enhver henseende.

Hillary Clinton må åbne op for dette. At hun indvilliger i Obamas afpresning, kunne betyde afslutningen på den menneskelige art.

»Jeg kender denne mand; Jeg har længe vidst, hvad han er«, sagde LaRouche. Få måneder efter Obamas tiltrædelse som præsident, i april 2009, erklærede LaRouche offentligt, at Obama var en narcissistisk, Nero-lignende karakter, og uskikket til at være præsident.

Så er der Wall Street-elementet. Obama er Wall Streets præsident, og Wall Street er håbløst bankerot, og kan ikke reddes. Dette giver Wall Street og City of London ønsket om at bruge Obama til krig, inklusive en atomar konfrontation med Rusland og Kina, en krig, der truer med at afslutte civilisationen.

I vores nationale telefonkonference søndag eftermiddag annoncerede Elliot Greenspan et møde på Manhattan på VJ-dag, den dag, der markerer slutningen af Anden Verdenskrig i Stillehavet, samt udstedelsen af en ny kanon om det 25. Forfatningstillæg, der slutter med »Obama er gal, gal, gal«. Lyn har opmuntret til den slags ’halløj’ for at ’vække folk’, men understregede, at det ikke må blive ved det, at folk må uddannes, må lære at tænke videnskabeligt, at vi må »gå direkte i flæsket på folk, til det, der får deres hjerner til at fungere«, hvis vi skal lykkes med den revolutionære forandring, der kræves i de kommende dage.

15. maj 2015 – I et interview med magasinet Focus kritiserede Dagmar Wöhrl (Kristelig-Social Union, CSU, Bayern), en tidligere assisterende minister i Tysklands Udviklingsministerium, den kendsgerning, at hele debatten om, hvordan man skal håndtere flygtningestrømmen over Middelhavet, domineres af udenrigspolitik og interne sikkerhedspolitikere. Hendes argumentering gik ud på, at eftersom det er nødvendigt at organisere et effektivt program til at redde flygtningene, og i betragtning af, at de virkelige årsager til problemet er økonomiske, sociale og politiske, er det presserende nødvendigt med et program for Middelhavsområdet for at forbedre vilkårene for de mennesker, der lever der.

Med hensyn til det nødvendige nødprogram sagde Wöhrl, at hun meget beklagede, at Italiens »Mare Nostrum«-program er blevet nedlagt og opfordrede til dets genindførelse, fordi det var et godt program, som EU burde give finansiel støtte til Italien for. I stedet for at bygge en mur op omkring Europa, burde EU lancere en Marshallplan, især i lande som Syrien og Libyen – en million flygtninge venter på at blive overført til Europa alene i Libyen. De har behov for et økonomisk perspektiv, som Europa bør tilbyde, sagde Wöhrl, hvilket også ville være på linje med idéer i FN, der er en gentagelse af visse forslag, som LaRouche-bevægelsen præsenterede for tre år siden, i sin Marshallplan for Middelhavsområdet.

Et andet aspekt af udviklingspolitikken, understregede hun, ville være at yde direkte hjælp til lande i Afrika, hvorfra de fleste flygtninge kommer fra – Nigeria, Somalia, Eritrea og Sudan. Der ligger også en udfordring for den Afrikanske Union, tilføjede hun og understregede, at det ville være fornuftigt at afholde et EU-Afrika-topmøde nu. Europa har ikke den valgmulighed, ikke at handle på flygtningeproblemet på en konstruktiv måde, konkluderede Wöhrl, fordi flygtningespørgsmålet er blevet et spørgsmål om Europas skæbne.

Foto: Et ukendt antal flygtninge er druknet i Middelhavet i forsøg på at komme til Europa.

Læs også: Schiller Instituttets Specialrapport: Et økonomisk mirakel for Sydeuropa, Middelhavsområdet og det afrikanske kontinent 

28. apr. 2015 – Ifølge Amnesty International er der nu henved 57 millioner mennesker, der er blevet gjort til flygtninge i det mellemøstlige og nordafrikanske område (kaldet MENA i Det amerikanske Udenrigsministeriums sprogbrug), »den største flygtningekatastrofe siden Anden Verdenskrig«. To analytiske artikler, udgivet af Ruslands Sputnik nyhedstjeneste, hamrer løs på katastrofen, og begge artikler peger den anklagende finger mod de kombinerede Obama/britiske/EU-krige i området som de ansvarlige.

Pepe Escobars artikel, »Hvordan NATO dræber afrikanere i Club Med«, angriber »humanitær imperialisme« under Obama som værende ansvarlig, især den blodige afsættelse af Gaddafi i Libyen i 2011, men også krigene mod Syrien, Irak og Yemen. Disse imperiekræfter, skriver Escobar, »er stadig på færde og dræber nu – ved stedfortræder – hen over vandene i Middelhavet, efter at de ødelagde en levedygtig stat – Libyen, en sekulær, arabisk republik, og dernæst installerede et kaos, der trænger frem over alt i en stor del af Magreb og Vestafrika, og som har udløst en massiv, humanitær krise.«

Finian Cunningham peger også fingeren mod krigene i Libyen, Irak, Syrien og nu også Yemen for at have skabt »den katastrofale og moralsk frastødende situation i Middelhavet, der er forurenet af tusindvis af lig i opløsning … De fleste af de mennesker, der migrerer til Nordafrika og derfra videre til Europa, flygter fra krig og konflikt, med, iflg. FN, en overvægt af syrere, irakere og afghanere«. Henved 10 millioner syrere, eller halvdelen af befolkningen, »er flygtet internt eller i eksil som vandrende flygtninge«, skriver Cunningham. »Det, som de europæiske regeringer har gjort i Libyen, sammen med deres amerikanske allierede, er intet mindre end en krigsforbrydelse« og har gjort Libyen til et »springbræt for millioner af migranter, der smugles til Europa«.

Foto: Zaartari flygtningelejren i Jordan, for syriske flygtninge.

23. apr. 2015 – Embedsfolk i FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har kritiseret, at EU har nægtet at forlade sin politik med et politi til beskyttelse af grænserne, »Triton«, og i stedet erstatte det med en bred operation til redning af bådflygtninge, lige som Italiens tidligere »Mare Nostrum«-politik. Sidstnævnte tiltag, der blev vedtaget af Italien på højdepunktet af flygtningestrømmen over Middelhavet for et år siden, finansieret med blot 9 million euro om måneden, blev droppet efter anmodning fra resten af EU, der genfortolkede flygtningeproblemet som en potentiel sikkerhedstrussel mod Europa og hævdede, at terrorister ville snige sig ind under dække af at være flygtninge.

Under »Triton«-politikken holder havpatruljeringen sig for langt væk fra de nordafrikanske kyster til kunne stå til rådighed de steder, hvor bådene synker, og flygtninge kan derfor ikke længere reddes i tide. I løbet af det seneste år har 220.000 klaret turen til Europa, mens flere end 20.000 er druknet – og dette tal stiger hastigt, med ulykken den 17. april på havet ud for Libyens kyst, hvor 900 druknede, og kun 24 blev reddet.

Ruth Schoeffl fra UNHCR’s afdeling i Wien fordømte i går den tyske indenrigsminister Thomas de Maiziere som kynisk for hans synspunkt, at redning af flere flygtninge også ville gøre det muligt for flere terrorister at komme ind i Europa: »Antyder det, at vi hellere skal lade folk drukne?«  Den idé, der også er blevet drøftet i EU, at man skal skabe interneringslejre til flygtninge i Nordafrika, blev afvist af Schoeffl som absolut ikke levedygtig i den nærmeste fremtid i et ustabilt land som Libyen, og som en dårlig politik med at låse flygtningene inde et eller andet sted for at holde dem ude af Europa. Antallet af flygtninge er endda vokset under »Triton« i forhold til »Mare Nostrum« tidligere, hvilket viser, at EU ikke har taget hensyn til det voksende antal konflikter, der oprindeligt skaber disse flygtningestrømme, tilføjede Schoeffl.

Sarah Kahn fra UNHCR’s Libyen-afdeling i Tunis, som var nødsaget til at flytte dertil fra Tripoli pga. den ukontrollerbare situation i Libyen, krævede også en udvidet politik for redning af flygtninge og advarede om, at antallet af flygtninge, der vil forsøge at komme over Middelhavet, vil vokse betydeligt hen over sommeren, hvor havet er roligere end nu.

Foto: Skyllet op på tilfældighedens strande?

20. apr. 2015 – Blandt de umiddelbare nødforanstaltninger er et forslag i den tyske avis Tagesspiegel i dag konstruktivt: Den tyske marine, såvel som andre NATO-staters marine, der i øjeblikket opererer i Middelhavet, kunne beordres til at udføre effektive redningsaktioner for at redde bådflygtninge. Tyskland har to fregatter, Hessen og Karlsruhe, der kunne rumme hundreder af flygtninge, og som ledsager har de specialfartøjet Berlin, der er et hospitalsskib. Denne tyske marineenhed opererer for tiden frem til juni måned i sammenhæng med NATO-øvelsen »Aktiv Indsats«, der oprindeligt blev anvist til at overvåge og kontrollere for terrorister – dette mandat går tilbage til 11. september 2001og har, iflg. mange eksperter, mistet sin mening; derfor kunne missionen med lethed omdirigeres til noget nyttigt, som at redde flygtninge på havet.

I mellemtiden overvejer EU at lancere en operation til havs for at ødelægge flygtningesmuglernes værk i Libyen, i den hensigt, at flygtningene kan forblive »i sikkerhed« på nordafrikansk jord, og så give dem nødhjælp der. Internationale hjælpeorganisationer skønner, at op imod 1 million flygtninge, overvejende afrikanere, nu kommer til de libyske kyster hvert år. Henved 220.000 siges at have klaret turen til det sydlige Europa over Middelhavet, mens andre 20.000 er druknet, eller i realiteten er blevet druknet, i mange tilfælde. Denne menneskesmugling over Middelhavet siges at indbringe de umenneskelige forbrydere, der er involveret i den, en høst på 10 mia. dollar om året. Der er ingen forlydender om de banker, hvor de indsætter deres blodpenge.

Titelfoto: Redningsaktion i Middelhavet for 3 dage siden.