5. februar 2016 – Som sædvanlig skjuler Frankrig de store rotter i sit banksystem. Denne gang drejer det sig om deres eksponering til olie- og gasmarkederne, der konfronteres med et kollaps i priserne. Bloombergs faste skribent Lionel Laurent har et indlæg, hvor han jamrer over de »uigennemsigtige« data, som de franske banker hidtil har afsløret.

Han skriver, »Frankrigs banker, der længe har brugt deres profitable operationer inden for forbrugerbankvirksomhed til at finansiere udvidelse af lån til selskaber, er blandt de mest eksponerede til olie- og gasindustrien.«

Han citerer Jonathan Tyce fra Bloomberg Intelligence, der anslår eksponeringen i de franske topbanker, inklusive Crédit Agricole, BNP Paribas, Société Générale og Natixis til mere end 100 mia. euro, hvor disse banker er blandt de syv europæiske toplångivere med eksponering til energiselskaber, og blandt de øverste fem mht. metal- og mineselskaber, iflg. analytikere hos Nomura.

Procentdelen af lån i energisektoren fra disse banker i forhold til den totale långivning er som følger: Crédit Agricole, 10 %; Société Générale, 6 %; BNP Paribas, 5 %; og Natixis, 7 %.

Det andet problem er, at bankerne ikke har henlagt ekstra kapital til at dække tab og ikke ligefrem er åbne omkring deres eksponering, arten af deres låntageres sikkerhedsstillelse eller om de risici, som de selskaber, der låner ud til, udgør.

Et andet sort hul i dette spørgsmål om energilån findes i Holland, der er centrum for oliespotmarkedet. Laurent rapporterer, at alene ING Bank har en portefølje af energilån til 29 mia. euro, der udgør omkring 14 % af bankens totale udlån til selskaber. Den 4. feb. udsendte ING en erklæring, der sagde, at banken forventede at træffe bestemmelser om lån til 3,8 mia. euro, hvis oliepriserne forblev på samme, aktuelle lave niveau. Banken sagde, at de andre dele af udlånene er »noget eksponeret« til risikable oliepriser. Laurent jamrer også over, at ING også opfører sig »uigennemsigtigt« omkring hele situationen.

Crédit Suisse sagde i går, at dets nettoudlån til olie- og gasindustrien i alt var 9,1 mia. dollar, men signalerede samtidig, at der ikke er grund til bekymring. Med hensyn til Deutsche Bank, så nægter den af afsløre sin eksponering til energiindustrien og ville kun sige, at den var »undervægtig« i forhold til sektoren.

Paris, 9. december 2015 (Nouvelle Solidarité) – Det tyrkiske luftvåbens nedskydning af Ruslands Su-24 bombefly over Syrien har blot fortsat udviklingen af den franske situation, siden Hollandes møde med Putin i kølvandet på angrebene i Paris 13. november. En indikation for tendensen er de erklæringer, som den franske ambassadør til Rusland, Jean Maurice Ripert, kom med den 7. dec. på en videnskabskonference i Moskva. Ambassadør Ripert talte om samarbejde mellem Rusland og Frankrig, især omkring spørgsmål om terrorisme, rapporterer Sputnik. »Inden for terrorisme har samarbejde mellem de russiske og franske tjenester aldrig været afbrudt … Vi har samme interesser.« »Inden for disse områder«, understregede han, »sparer Putin og Hollande ingen midler for at få håndgribelige resultater. Præsident Hollande og præsident Putin har talt med hinanden 22 gange siden årets begyndelse. Tror I, der er nogen anden statschef, der har talt så tit med præsident Putin?«, spurgte han.

»Det er i nøden, at man kender sine venner. Angrebene den 13. november ramte Frankrig og hensatte landet i sorg … Og jeg behøver ikke understrege, hvor meget, de russiske myndigheders, og også befolkningen i Moskvas, tilkendegivelser af solidaritet har rørt os.« Han nævnte de lange køer af moskovitter, der kom for at lægge blomster og tænde lys foran den franske ambassade i kølvandet på angrebene i Paris.

Ord er en ting, men kendsgerningerne er undertiden noget barskere. Den franske deployering i Mellemøsten har, alt imens den er en del af den amerikanske koalition, en vis grad af autonomi. Franskmændene deployerer fra deres egne baser – hangarskibet Charles de Gaulle og militærbasen i Abu Dhabi, De forenede arabiske Emirater – og ikke fra Incirlik i Tyrkiet. Siden begyndelsen af deres engagement der, har franskmændene sagt, at, alt imens de er en del af koalitionen, så ville de forlade sig på deres egne efterretninger og selv afgøre, hvad deres mål skal være. Militære kilder her siger, at, på trods af, at de aktuelle efterretninger på jorden i Syrien lider under, at franskmændene totalt har brudt med præsident Assad og Syrien, så har de deres egne efterretninger via satellitter og andre midler.

For at gå yderligere frem med alliancen med Rusland, må Frankrig imidlertid bryde med den amerikanske koalition. Problemet er, at, pga. Frankrigs tab af industri og landets genintegrering i NATO, så er det afhængigt af amerikansk udstyr til hovedoperationer derovre. Og alt imens udenrigsminister Laurent Fabius sagde til Le Progrès de Lyon den 5. dec., at han ikke stillede krav om, at Assad skulle gå, før en politisk overgang finder sted – et skridt fremad vis-à-vis hans tidligere holdninger – så har Frankrig endnu ikke besluttet at genoprette samarbejde med Assad, hvilket er, hvad landet burde gøre.

Alt imens det er vigtigt for Frankrig at begynde at bevæge sig væk fra den angloamerikansk dominerede koalition og hen imod Rusland, så kan løsningen tydeligvis kun komme fra afsættelsen af Obama i USA.

Foto: Moskovitter udtrykker deres solidaritet med Frankrig foran den franske ambassade.

Paris, 8. december 2015 (Nouvelle Solidarité) – Som det forventedes var resultatet af de franske regionalvalg, at Front National (FN) kom ind på en førsteplads i seks af de tretten regioner i Frankrig, med høje stemmetal for Marine Le Pen og hendes niece, Marion Maréchal Le Pen – over 40 % – og stemmetal i størrelsesordenen 32-36 % for fire af deres løjtnanter. Front National fik 400.000 flere stemmer i præsidentvalget i 2012, end de fik i denne runde.

Lov-og-orden-partiets stemmetal blev betydeligt styrket af effekten af terrorangrebene i Paris den 13. november. Den klassiske højrefløj, en alliance mellem Sarkozys ’Republikanere’ og to centrumspartier, kom ind som nummer ét i fire andre regioner, og Socialisterne kom ind som nummer tre med tre regioner på hånden. De nationale stemmetal svarer således til 28 % for FN, 27 % for den traditionelle højrefløj og 22 % for Socialisterne (PS).

Dette er alt sammen temmelig relativt, eftersom det største »parti« er dem, der ikke har ladet sig registrere som vælgere, eller som ikke stemte – i alt 58 % af den totale vælgerskare. Det betyder, at Le Pen i virkeligheden fik 12 % af alle stemmer, højrefløjen 11 % og PS 10 %.

I et forsøg på at blokere Le Pens parti fra at komme yderligere frem, bad Socialistpartiet sine egne kandidater om at droppe ud, hvis de var med i en trevejs-opløb – LR, SP og FN – og hvis den traditionelle højrefløj var bedre positioneret til at vinde over Front National end SP. For den traditionelle højrefløj erklærede Sarkozy i et interview, at han ikke ønskede at hverken trække sine egne kandidater tilbage, hvis Socialisterne var bedre positioneret til at vinde imod FN, eller gå sammen med anti-FN-listen. Han sagde, at det franske folk ikke ville billige en sådan taktik. Som et resultat af disse beslutninger kunne de endelige resultater af den anden runde i næste weekend vise overraskelser. FN vil efter al sandsynlighed kun beholde fire regioner, Socialistpartiet kunne komme op på seks og det traditionelle højre tre.

De to Le Pen-kvinder har forskellige strategier: Marine, der er den nationale leder, forsøger at vinde ved at ride på en mere »social« politik; hendes niece, Marion, ligger på en slags katolsk højrefløjskonservativ og liberal linje, der er mere i overensstemmelse med stifteren af Front National Jean-Marie Le Pen. I kølvandet på uoverensstemmelsen denne sommer mellem Marine og hendes fader, mødtes de for at forhandle en politik, der fuldt ud genintegrerede Marine i partilinjen i overbevisning om, at det netop nu er det rette tidspunkt til virkelig at være om bord med en anti-immigrantpolitik; Marine gik også med til at droppe sin politik for en exit af euroen, som de mener, folket endnu ikke er klar til at støtte. Generelt stiller de to gange Le Pen op efter en mere stilfærdig anti-immigrations- og stærkt lov-og-ordenspræget, politisk linje.

Selv om dette ser slemt ud, så er krisen så alvorlig, med de mest åbne tænkere, der temmelig klart forstår faren for krig, at der er mange åbninger med folk, der ikke er enige med Le Pen-politikken, og som ønsker noget andet. Der er mange muligheder for andre kræfter, der virkelig ønsker at kæmpe for at komme til. Og det er, hvad Jacques Cheminade (lederen af Solidarité & Progrès (S&P), den franske LaRouche-bevægelse, -red.) på det seneste har gjort, hvor han har rejst rundt i landet og mødt mange mennesker, generelt med fremragende resultater. Folk opfatter dem, der er med i opløbet, som den perfide trekant med SP, LR og FN, og ser S&P som noget radikalt anderledes, der går i den rigtige retning.

Foto: Jacques Cheminade, lederen af S&P, under et direkte webcast, ‘Dialog med nationen’, den 25. november.

28. november 2015 – Præsidenten for det franske parti Solidarité et Progrès, Jacques Cheminade, mangeårig ven til Lyndon LaRouche, sagde til Sputnik, at Frankrig ikke kan forblive i NATO-alliancen, hvis Tyrkiet får lov til at blive, efter Ankaras kompromisløse nedskydning af et russisk bombefly over Syrien, hvor russerne har været engageret i kampen mod ISIS på invitation af den syriske præsident.

Her følger teksten fra den engelsksprogede nyhed fra Sputnik, der blev udlagt i går med titlen, »Frankrig bør forlade NATO, hvis Tyrkiet bevarer sit medlemskab i alliancen efter nedskydningen af et russisk Su-24 fly.« http://sputniknews.com/europe/20151127/1030888909/nato-france-downing-turkey.html

Moskva (Sputnik) – Frankrig bør forlade NATO, hvis Tyrkiet bevarer sit medlemskab i alliancen efter nedskydningen af et russisk Su-24 fly, sagde lederen af det franske parti Solidaritet & Fremskridt til Sputnik Frankrig fredag.

»Enten bør Frankrig forlade NATO på dette tidspunkt, eller forlange suspension eller eksklusion af Tyrkiet [fra alliancemedlemmerne] som en del af NATO«, sagde Jacques Cheminade.

SU-24 bombeflyet styrtede tirsdag ned i Syrien. Den russiske præsident Vladimir Putin sagde, at flyet blev nedskudt af et luft-til-luft-missil, affyret af et tyrkisk F-16 fly over syriske territorium, og faldt ned 4 kilometer fra den tyrkiske grænse. Putin beskrev det tyrkiske angreb som »et knivstik i ryggen« udført af »terroristernes medskyldige«.

Efter hændelsen gav NATO udtryk for solidaritet med Tyrkiet og tilbød støtte til Ankara og sagde, at alliancens vurdering af hændelsen var i overensstemmelse med information, den havde fået fra landet, der hævdede, at det russiske fly kortvarigt havde krænket tyrkisk luftrum.

Franske myndigheder har ændret deres syn på Syriens rolle i kampen imod Islamisk Stats militante gruppe, sagde Jacques Cheminade.

Tidligere på dagen sagde den franske udenrigsminister Laurent Fabius til RTL radio, at tropper, der var loyale over for den syriske præsident Bashar Assad, sammen med den Frie Syriske Hær og kurderne, kunne bruges til at bekæmpe ISIL på jorden.

»En ændring af Frankrigs holdning er åbenlys. Selv Fabius foreslog, at den syriske hær kunne deltage i kampen imod IS«, sagde Jacques Cheminade.

Han tilføjede, at den franske præsident François Hollande formodede, at den syriske hær ville tilslutte sig koalitionen imod ISIL-gruppen, på trods af Hollandes negative holdning til Assads regering.

Den syriske hær og nogle lokale militser bekæmper ISIL i Syrien på jorden.

Tidligere på måneden annoncerede Hollande sine planer om at skabe en bred antiterror-koalition til at bekæmpe ISIL-jihadister.

Foto: Jacques Cheminade interviewes af Sputnik.

27. november 2015 – Den Obama-assisterede, tyrkiske nedskydning af et russisk bombefly med det formål at skabe en geopolitisk krise og underminere den russiske indsats for at eliminere ISIS-terroristerne fik et solidt grundstød af mødet i Kreml mellem den russiske præsident Putin og hans franske modpart, præsident Hollande, den 26. nov., sagde nogle russiske sikkerhedseksperter.

Præsidenten for Akademiet for Geopolitiske Spørgsmål, Konstantin Sivkov, der har base i Moskva, sagde i dag til Sputnik: »For første gang i lang tid gik en politiker, der er kontrolleret af USA, op imod amerikansk geopolitik … Hollande er skrap og tilsidesætter amerikanske interesser i processen. Ved at promovere bånd med Rusland skaber den franske præsident ’sprækker i NATO’s ånd’ og opsplitter grundlæggende set den amerikansk ledede koalition. Dette er et alvorligt slag mod amerikansk geopolitik.« Sivkov sagde, at han mener, at mødet kunne føre til reel militær og teknologisk samarbejde mellem Rusland og de vestlige styrker, der er engageret i kampen mod ISIL, rapporterer Sputnik.

Under en rundbordsdiskussion, der afholdtes af Rossiya Segodnya Internationale Informationsagentur i Moskva i dag, beskrev en anden sikkerhedsekspert, Dmitry Suslov, vicedirektør for forskningspolitik, politik for udenrigsråd og forsvarspolitik, aftalen mellem Putin og Hollande som et »kolossalt gennembrud og en kolossal succes«, rapporterede Sputnik. »Det lykkedes os at nå frem til en aftale med Hollande inden for de områder, hvor det ikke lykkedes os med Obama«, bemærkede den politiske analytiker, iflg. Sputnik. Ifølge samme Sputnik-rapportering sagde Suslov, at Hollandes besøg i Moskva også »har gjort en ende på forsøg på at konsolidere den amerikansk ledede koalition imod Rusland og på at ekskludere enhver kontakt mellem Rusland og den vestlige koalition omkring aktiviteter i Syrien«.

27. november 2015 – Den franske præsident François Hollande og den russiske præsident Vladimir Putin mødtes i Moskva i går, efter Hollandes møde med sine tyske, italienske og amerikanske modparter de foregående dage. For Hollande er det en dramatisk kontrast til hans besøg i Det Hvide Hus den 24. nov. – den dag, tyrkerne nedskød det russiske bombefly – med Obama, der fordømte Rusland som en isoleret taber, og så Hollandes møde med Putin i går, hvor de sammen indgik en fælles forpligtelse om at nedkæmpe terrorisme.

Husk Obamas nøjagtige vilde ord den 24. nov. under Obama-Hollande pressebriefingen: »Rusland er netop nu en koalition for to – Iran og Rusland – der støtter Assad … Rusland er marginaliseret.«

I går kom Putin og Hollande med erklæringer efter deres møde og tog dernæst imod journalisternes spørgsmål.

Putin sagde, at de var »enedes om at optrappe vores fælles indsats inden for antiterrorismen, at forbedre udvekslingen af operationelle informationer i kampen mod terrorisme og etablere konstruktivt arbejde mellem vore militæreksperter for at undgå overlappende hændelser og for at fokusere vores indsats på at sikre, at vores arbejde med at bekæmpe terrorisme er mere effektivt og undgå alle luftangreb imod territorier og bevæbnede styrker, der selv bekæmper terrorister.« Han gav også udtryk for sin overbevisning om, at en politisk afgørelse i Syrien kunne findes, efter at terrorismen var udslettet.

Hollande understregede, at enhed er afgørende, men ikke nok. Der må også være handling. Nationer må tage ansvar, som Frankrig gør med udstationeringen af Charles de Gaulle hangarskibet. Han understregede også betydningen af en overgangsproces i Syrien, og denne understregning er stort set på linje med Wien-dokumentet, men han tilføjede, at »det er unødvendigt at sige, at Assad ikke har nogen rolle at spille i sit lands fremtid«. På trods af dette er det, for at overgangen kan lykkes, »bydende nødvendigt, at Rusland spiller hovedrollen, en af hovedrollerne, i denne proces.« Med hensyn til detaljerne i det fransk-russiske samarbejde sagde Hollande, at de var enedes om tre punkter: 1) optrappet efterretningssamarbejde; 2) koordinering af intensiverede angreb mod ISIS; og 3) at koncentrere disse angreb mod ISIS og terroristgrupper.

Som svar på spørgsmål langede Putin igen hårdt ud efter oliesmuglingen fra ISIS-kontrolleret territorium og ind i Tyrkiet. Han påpegede, at, under G20-topmødet i Tyrkiet kun få dage før nedskydningen, havde han vist de andre G20-ledere fotos taget fra russiske fly af kolonner af olielastbiler, der strakte sig ud i horisonten.

»Olie leveres fra territorier, der kontrolleres af terrorister i Syrien, på industriel skala. Det kommer fra disse territorier, ikke andre steder fra«, sagde Putin. »Vi kan oppefra se, hvor disse lastbiler er på vej hen. De kører mod Tyrkiet, dag og nat. Jeg kan formode, at Tyrkiets topledere ikke er klar over dette. Det ville være vanskeligt at tro på, men det er teoretisk muligt. Det betyder imidlertid ikke, at de tyrkiske myndigheder ikke bør afskære disse illegale transaktioner.« Og hvis Tyrkiet destruerer al denne olie, som den tyrkiske præsident RecepTayyip Erdogan påstår, »så kan vi ikke se nogen røg eller flammer« fra det.

Putin rejste også spørgsmålet: hvilket formål tjener Forståelsesmemoet fra 20. oktober mellem Rusland og USA, hvis USA ikke udelukker sådanne hændelser som angrebet på det russiske fly den 24. nov.?

»Vi udveksler information med dem, men nu er vi meget bekymrede for arten af denne udveksling og resultaterne af dette samarbejde«, sagde han. »Hør her, vi informerede vore amerikanske partnere i forvejen om, hvornår vore piloter skulle i aktion og hvor, og i hvilke luftkorridorer. Den amerikanske side, der leder koalitionen, som Tyrkiet er en del af, kendte til sted og tid for vores operation. Og dette er præcist, hvor vi blev angrebet.« Det spørgsmål, der opstår, er derfor, »hvorfor gav vi amerikanerne denne information? Enten har de ikke kontrol med, hvad deres allierede foretager sig, eller også giver de denne information ud kritikløst, uden at forstå implikationerne.«

Med formand Tom Gillesberg

21. november 2015 – (Nouvelle Solidarité) – En fransk og mellemøstlig kilde, der har gode forbindelser, sagde i dag til EIR’s kontor i Paris, at han er bange for, at tingene kunne, og også vil, blive værre i Europa pga. karakteren af terrorist-monstret, der er blevet skabt. Med andre ord, så vil der komme flere angreb.

Han sagde, at Hollandes beslutning om at arbejde med Rusland er det bedste initiativ, han kunne have taget. »Forandring« er ved at finde sted i fransk udenrigspolitik, og en del af de mere positive effekter efter angrebene er de mere og mere vedvarende rygter om, at den franske udenrigsminister Fabius er på vej ud af Quai d’Orsay. Han kunne blive erstattet af Elisabeth Guigou, en tidligere Mitterandist, der på det seneste har gennemgået en interessant udvikling, hvor hun har nærmet sig tidl. premierminister Raffarin og er venligtsindet over for Kina og Rusland.

Desuden er Guigou forbundet med interesser med handelsforbindelser og økonomiske forbindelser til Marokko og Middelhavsområdet gennem Institut Prospective Economique Monde Mediterranée, som hendes ægtemand Jean-Louis, et medlem af tidl. premierminister Michel Rocards regering, er chef for.

For at fuldstændiggøre det aktuelle billede af den igangværende »forandring«, der diskuteredes med denne kilde, har en delegation af højtplacerede Houthis-personer fra Yemen været i Paris nu, og den blev for allerførste gang modtaget af Udenrigsministeriet. »Forandring« pga. denne regering i Paris’ hidtidige totale alliance med Saudi Arabien.

Med hensyn til de eventuelle fremtidige angreb bør man bemærke, at muligheden for et kemisk angreb seriøst er blevet nævnt af premierministeren. Nogle mennesker har anklaget ham for at føre skræmmekampagne af politiske grunde. Men i dag rapporterer Le Parisien, at »Daesh [ISIS] ved, hvordan man fremstiller sennepsgas«. Informationen, som premierministeren kom med, kommer fra franske efterretningskilder. ISIL’s anvendelse af sennepsgas har været bekræftet siden sidste sommer. Den blev brugt den 21. august i kamp mod »oprørsgrupper«, der var fjendtlige over for regimet og Daesh. Kurderne har også fordømt ISIL’s anvendelse af denne gas.

Det er øjensynligt nu bekræftet, at de kan fremstille det, og at de fremstiller det i Mosul-området. Og minsandten, om ikke 10 NBC-dragter (Nuclear, Biological, Chemical) og 30 par specialstøvler, handsker og anti-bakteriemasker »forsvandt« i sidste uge fra Necker Hospitalet (i Paris).

Det bør også bemærkes mht. »forandringen« i Hollandes politik over for Syrien og Bashar al-Assad i kølvandet på angrebene, at Hollandes og Fabius’ »hverken/eller«-politik (hverken Assad eller ISIL) er blevet voldsomt angrebet fra stort set alle partierne. Blandt disse det tidligere UMP, der nu hedder Les Républicains, hvor mange af toplederne: Sarkozy, François Fillon, Thierry Mariani, Jacques Myard, blandt andre, står Moskva nær og har bedt Hollande om at droppe denne politik. For ikke at nævne Marine Le Pen. På det yderste venstre er Mélenchon fra Venstrepartiet også på denne linje. Alle disse strømninger siger nu højlydt, hvad vi har fordømt i årevis.

Hollande balancerer på en line i sit forsøg på at gennemføre et politisk skift uden at skabe alt for mange fjender i USA og Storbritannien, samt deres allierede i Frankrig.

19. november 2015 – I en tale til en forsamling af Frankrigs borgmestre den 18. nov. sagde præsident François Hollande, at begivenhederne i Saint-Denis bekræftede, at Frankrig var »i krig … det, som er disse terroristers mål, er det, som Frankrig repræsenterer. Det var det, der blev angrebet den 13. nov. Disse barbarers mål var at ramme Frankrig i sin forskelligartethed. Det er Frankrigs ungdom, der var målet, simpelt hen fordi den repræsenterer livet.«

Premierminister Manuel Valls har bekræftet, at Abdelhamid Abaaoud, den angivelige planlægger bag angrebene den 13. nov., blev dræbt under en politirazzia i Saint-Denis. Indenrigsministeriet sagde, at politiet havde ransaget yderligere 118 adresser i hele landet natten mellem den 17. og 18. november og havde foretaget 25 arrestationer og beslaglagt 34 våben. Der er foretaget razzia mod flere end 400 huse, og 60 mennesker er blevet tilbageholdt, siden Frankrig erklærede undtagelsestilstand fredag, den 13. nov.

Efter planen skal Hollande besøge den amerikanske præsident Barack Obama for at vise den bydende nødvendighed af kampen mod Islamisk Stat, når de mødes i Washington i næste uge. Den britiske avis Guardian citerede en unavngiven diplomatisk kilde, der beskrev, hvad det er, Hollande vil klargøre for Obama.

»Det budskab, vi ønsker at sende USA, er simplet hen, at krisen er i færd med at destabilisere Europa. Problemet er, at angrebene i Paris og flygtningekrisen viser, at vi ikke har tid. Der er en nødsituation«, sagde kilden til Guardian. Han tilføjede: »Det er de udenlandske krigere, men det er også migranterne, der splitter europæerne og destabiliserer kontinentet, så vi må handle hurtigt og fortælle USA’s regering, at kerneinteresser for europæerne, jeres bedste allierede, står på spil.« Pointen er, at Obama efter Frankrigs mening nægter at handle hurtigt nok. »Det er grunden til, at den franske præsident vil være i Washington på tirsdag, før han flyver videre til Moskva for at mødes med præsident Putin.«

I sin tale til Nationalforsamlingen for at forlænge undtagelsestilstanden advarede den franske premierminister Manuel Valls om, at terrorister i fremtiden kunne benytte kemiske og biologiske våben.

Ansøgninger til den franske hær er steget voldsomt, fra 135 om dagen til 500 om dagen, siden regeringen meddelte, at den vil rekruttere yderligere 15.000 personel i år og yderligere 16.000 i 2016. Den franske hær består i øjeblikket af 115.000 mænd og kvinder.

Foto: Soldater på Champs Elysées, Paris, med Triumfbuen i baggrunden. Undtagelsestilstanden er efter premierminister Manuel Valls begæring til Nationalforsamlingen blevet forlænget med 3 måneder.

Med formand Tom Gillesberg

19. november 2015 – Rusland har genoplivet et udkast til en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, som det tidligere havde foreslået, men som ikke blev taget i betragtning, fordi det opfordrede alle andre nationer til at koordinere med de regeringer, hvor de opererede, og som selvfølgelig inkluderede Syrien, et koncept, som især USA og Storbritannien afviste.

Ruslands ambassadør til FN, Vitaly Churkin, sagde til TASS, at resolutionen er revideret i overensstemmelse med erklæringen om terrorisme fra G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet. Churkin sagde, at det reviderede dokument fokuserer på »behovet for at forene indsatsen« i kampen mod Islamisk Stat. Det tager også den franske indsats i betragtning. »Vi har forsøgt at revidere vores udkast således, at vore franske samarbejdspartneres følelser ville blive taget i betragtning, men vi mente, det var urimeligt at vente på et nyt udkast. Så meget desto mere, fordi vores udkast var ’på bordet’«, sagde den russiske udsending.

Det »nye udkast« var en henvisning til det faktum, at Frankrig er i færd med at udarbejde sit eget udkast til en resolution til Sikkerhedsrådet, der ville bemyndige militæraktion imod ISIS. Den franske FN-ambassadør François Delattre beskrev det som »kort, stærkt og fokuseret på kampen mod vores fælles fjende«.

Delattre sagde, at det russiske forslag »er et bidrag, som vi omhyggeligt vil studere«, hvilket iflg. Reuters indikerer, at Frankrig ikke er parat til at gå i partnerskab med Rusland om et fælles forslag.

18. november 2015 – Russiske luftangreb mod ISIS fortsatte i højt gear i dag, inkl. yderligere angreb med krydsermissiler. Generaloberst Andrei Kartapolov, chef for de russiske bevæbnede styrkers generalstabs operationelle hovedafdeling, sagde til Pentagon-reportere i dag, at Su-34 bombeflyene havde ødelagt henved 500 olietankbiler i en kampagne imod ISIS’ oliesmugling. I alt blev 140 ISIS-mål ramt under 59 sortier. Tu-160 bombefly affyrede yderligere 12 krydsermissiler imod mål i provinserne Idlib og Aleppo.

I kontrast hertil rapporterede den amerikanske centralkommando om 13 luftangreb imod mål i Abu Kamal, Al Hasakah, Al Hawl og Raqqa. Ud over at give luftstøtte til de såkaldte syriske demokratiske styrker og det kurdiske YPG, angriber den amerikanskledede koalition også mål for ISIS’ oliesmugling gennem luftangreb. De franske kampfly ramte ISIS-mål i Syrien for tredje nat i træk, natten mellem 17. og 18. nov., og disse angreb er inkluderet i de amerikanske tal.

Alt imens russerne forstærker deres luftkampagner ved at bruge baser i det sydlige Rusland, så vil den amerikanskledede koalition snart få forstærkning fra ankomsten af to hangarskibe, det franske Charles de Gaulle, med 24 angrebsfly, og USS Harry S Truman, der har ca. 50. Der er i øjeblikket intet amerikansk hangarskib i den Persiske Golf, og Truman skulle iflg. planen oprindeligt være sejlet dertil, men iflg. en rapport i Defense News, så overvejer Pentagonfolk nu at påbegynde operationer, når hangarskibet ankommer til det østlige Middelhav. Samtidig forlyder det, at franskmændene muligvis vil gøre det samme med deres hangarskib, og de to skibe vil muligvis operere sammen. Eftersom den russiske præsident Putin har beordret den russiske flådes specialstyrker, anført af den ledsagede missilkrydser Moskva, til at arbejde sammen med franskmændene på enhver tænkelig måde, så rejser dette atter spørgsmålet om de facto-koordination mellem de amerikanske og russiske militæroperationer.

Hangarskibet de Gaulle skulle afsejle fra Toulon i det sydlige Frankrig i dag, mens Truman, med sine fem escort-skibe, afsejlede fra Norfolk (Virginia, USA) den 16. nov., og forventes at ankomme til regionen midt i december.

Foto: Det russiske hangarskib Moskva.

18. november 2015 – En historie i Sputnik News, datereret i Washington, havde titlen: »Eksperter hævder, at USA og Frankrig må arbejde sammen med Rusland og den aktuelle, syriske regering for at nedkæmpe og knuse ISIL og afskrække terrorangreb«.

Sputnik indleder historien med et citat af Jeff Steinberg (EIR’s efterretningsekspert): »’[Terrorangrebene i] Paris betyder, at Vesten må samarbejde med Rusland for at udslette Islamisk Stat’, siger EIR-redaktør Jeff Steinberg til Sputnik.’

’Steinberg sagde, at russisk samarbejde var væsentligt for at levere afgørende, yderligere menneskelige efterretningskilder (eller ’humint’), som Vesten har brug for, for at udvide sin evne til at forhindre flere terrorangreb.’

’Det virkelige spørgsmål er: Hvad nu? Skal vi droppe tåbelighederne med anti-russiske/anti-kinesiske fjendebilleder og samarbejde?’ spurgte Steinberg. ’Nøglen her er gode humint, bakket op af tekniske midler.’

’Den amerikanske præsident Barack Obama og den franske præsident François Hollande må også erkende, at fuldt samarbejde med Rusland er afgørende for at udøve pres på Saudi Arabien om at ophøre med sin massive finansielle støtte til radikal islam i Europa og USA’, tilføjede Steinberg.

’Adviser saudierne om, at deres støtte til salafist-fundamentalisme er færdig, med mindre de ønsker at befinde sig for enden af en kanon fra en koalition under anførsel af USA og Rusland’, udtalte han.«

Foto: Jeffrey Steinberg, EIR.    

17. november 2015 – Det Russiske Udenrigsministerium meddelte i dag, at, i overensstemmelse med artikel 51 i FN’s Charter, der indeholder bestemmelser om en stats ret til selvforsvar, opfordrede det til en global respons på terrorbølgen som den, vi har set i Paris, samt angrebet på den russiske Airbus fra selskabet Metro.

»Rusland anmoder alle stater, organisationer og individuelle personer, alle sine venner og partnere, om at stille assistance til rådighed i denne indsats for at sikre, at gerningsmændene bliver behørigt straffet.« Erklæringen slutter: »Vi opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til ikke at spilde tiden og gøre udkastet til en resolution om at danne en bred, antiterror-front på basis af normerne og principperne i international lov og FN’s Charter, og som Rusland initierede den 30. september, færdigt.«

Den russiske Duma har udstedt en lignende erklæring, der opfordrer alle parlamentariske kolleger i Europa, Nordamerika, Mellemøsten og andetsteds »til ikke at spare nogen indsats for at danne en international antiterror-koalition … med anti-Hitler-koalitionen som et model for foreningen af mange lande og nationer imod en fælles fjende«. Duma-erklæringen påminder også om »Ruslands uophørlige advarsel om, at en permanent destabilisering i Mellemøsten udført af dem, der gør krav på global dominans, primært USA, kunne føre til en udbredelse af den blodige kaoszone og medføre utallige menneskelige tragedier. Frankrig og andre europæiske stater høster nu i realiteten konsekvenserne af Washingtons kortsynede og selviske politik.«

Den stærkt formulerede Duma-erklæring tilføjer: »Det er åbenlyst, at Vestens uansvarlige og fejlagtige politik, der forfølges under sloganet ’eksport af demokrati’, har resulteret i fremvæksten og styrkelsen af den såkaldte Islamiske Stat. Forsøg på at bruge radikale grupper som rambuk for at vælte uønskede regimer er fyldt med yderligere negative scenarier.«

Foto: Plenarmøde i den russiske Statsduma 

Vi kan måske ikke forhindre alle terrorangreb, der nu er på vej, men vi har nu en unik chance for at få etableret det internationale samarbejde, der på sigt kan få nedkæmpet IS og andre terrorbevægelser og fjerne grobunden for, at andre kan komme i deres sted. Følgende fem indsatspunkter er afgørende:

Download (PDF, Unknown)

Tiden er nu inde til at stille det anglo-saudiske apparat, der har kontrolleret væksten af det globale jihadist-apparat gennem årtiers finansiering og logistisk støtte, til regnskab.

Tiden er inde til at frigive de 28 sider af Kongressens Fælles Undersøgelsesrapport over 11. september-angrebene i USA. Frigivelsen af disse 28 sider bør være starten på en gennemgribende undersøgelse fra toppen og ned af det saudiske monarkis rolle i promoveringen af terrorisme, at begynde med den fulde afsløring af saudiernes rolle i angrebene på World Trade Center og Pentagon den 11. september, 2001.

Den 7. januar 2015, blot få timer efter terrorister havde iscenesat et angreb mod det satiriske blad Charlie Hebdos kontor i Paris og dræbt et dusin mennesker, tilsluttede tidligere senator Bob Graham (D-Fla.) sig medlemmer af Repræsentanternes Hus Walter Jones (R-N.C.), Steven Lynch (D-Mass.) og Thomas Massie (R-Ky.), samt repræsentanter for de pårørende til ofre for 11. september i en pressekonference på Capitol Hill, der var sammenkaldt for at kræve den omgående frigivelse af det 28 sider lange kapitel fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, og som detaljeret beskrev den Saudiske Kongefamilies rolle i finansieringen af de 19 flykaprere.

Senator Grahams ord er endnu mere alvorlige og bydende nødvendige i dag, i kølvandet på massakren i Paris den 13. nov., udført af slagtere, allieret med Islamisk Stat. Graham sagde til de, pga. antallet af fremmødte, stående forsamlede personer:

»Saudierne ved, hvad de gjorde. De er ikke personer, der er ubevidste om konsekvenserne af deres regerings handlinger. For det andet, så ved saudierne, at vi ved, hvad de gjorde! Der er nogen i USA’s regering, der har læst disse 28 sider, nogen i regeringen har læst alle de andre dokumenter, der hidtil har været mørklagt. Og det ved saudierne.

Hvad tror man, saudiernes standpunkt ville være, hvis de vidste, hvad de havde gjort, vidste, at USA vidste, hvad de havde gjort, og dernæst så, at USA havde indtaget et standpunkt af enten passivitet, eller ligefrem fjendtlighed over for at lade disse kendsgerninger blive kendt? Hvad ville den saudiske regering gøre under sådanne omstændigheder, som netop er, hvor de har befundet sig i mere end et årti?

Al-Qaeda var Saudi Arabiens skabelse; de regionale grupper så som al-Shabab, har for størstedelens vedkommende været Saudi Arabiens skabelser; og nu er ISIS den seneste skabelse!

Så konsekvensen af vores passivitet over for Saudi Arabien har været, at vi har tolereret denne serie af organisationer; voldelige, ekstreme, ekstremt skadelige for Mellemøsten, og en trussel mod verden, som vi så det i Paris i morges.«

(Hele Bob Grahams tale under pressekonferencen kan læses her på dansk:http://schillerinstitut.dk/si/?p=4671)

Senator Graham havde absolut ret den 7. januar. Hans ord får nu en endnu større betydning, mens hele verden stadig er i chok over fredagens hændelser i Paris, og udsigten til, at det kan ske igen.

Det kan ske igen

ISIS har allerede udstedt en ny trussel om lignende, blinde terrorangreb, denne gang med Washington, D.C. og andre amerikanske byer som mål. Den russiske regering har, efter en omhyggelig undersøgelse, den 17. nov. konkluderet, at Metro-ruteflyet, der eksploderede over Sharm el-Sheikh, Egypten, havde en terrorbombe om bord. ISIS har taget ansvaret for denne grusomhed, hvor 224 mennesker blev dræbt. ISIS har også taget ansvaret for to selvmordsbomber i det sydlige Beirut den 12. nov., der dræbte og sårede hundreder af uskyldige mennesker.

Senator Graham har absolut ret. ISIS er en følge af Saudi-Arabiens promovering af wahabisme og voldelig, jihadistisk terror. For at være mere præcis, så er al-Qaeda, Islamisk Stat, Nusra Front og andre terrorgrupper produkter af en anglo-saudisk alliance, som særdeles offentligt er associeret med Al Yamamah-byttehandelen våben-for-olie mellem London og Riyadh. Al Yamamah skabte en udenlandsk, hemmelig konto til terrorisme, som direkte fodrede al-Qaeda, fra begyndelsen af denne dystre handel i 1980’erne.

Chokket efter angrebene i Paris har tvunget Obamaregeringen til, i det mindste for indeværende, at fravige sin hadekampagne imod Rusland og præsident Putin, og i det mindste formelt acceptere det bydende nødvendige samarbejde med Moskva for at knuse Islamisk Stat.

Tiden er nu inde til at stille det anglo-saudiske apparat, der har kontrolleret væksten af det globale jihadist-apparat gennem årtiers finansiering og logistisk støtte, til regnskab.

Tiden er inde til at frigive de 28 sider af Kongressens Fælles Undersøgelsesrapport over 11. september-angrebene i USA. Frigivelsen af disse 28 sider bør være starten på en gennemgribende undersøgelse fra toppen og ned af det saudiske monarkis rolle i promoveringen af terrorisme, at begynde med den fulde afsløring af saudiernes rolle i angrebene på World Trade Center og Pentagon den 11. september, 2001.

Regnskabets time

Kongressen må ikke tolerere et eneste minut mere af Det Hvide Hus’ mørklægning af disse 28 sider. Fællesundersøgelsen var en undersøgelse, iværksat af den lovgivende gren, og Kongressen har total myndighed til at frigive de 28 sider, hvad enten Det Hvide Hus er enig eller ej. Den Amerikanske Højesterets enstemmige dom fra 1971 i sagen om daværende senator Mike Gravel (D-Alaska), der indlæste Pentagon-papirerne i Kongressens journal under Forfatningens »tale- og debatklausul«, gør det klart, at Kongressen har den forfatningsmæssige myndighed til omgående at ophæve hemmeligstemplingen af disse sider.

Alt imens det er kendt, at disse sider giver detaljer om, hvordan det Saudiske Almene Efterretningsdirektorat støttede mindst to af 11. september-flykaprerne ved deres ankomst til Californien, og hvordan daværende saudiske ambassadør til USA, Prins Bandar bin-Sultan, finansierede de to flykaprere, så indeholder siderne tydeligvis andre vitale detaljer om og spor til det fulde omfang af det saudiske regimes støtte til drabsmændene fra 11. september.

Hvis det fulde omfang af det saudiske monarkis blodige hænder bag 11. september var kommet frem dengang, kunne ingen amerikansk præsident være sluppet godt fra den forkælelse af saudierne, der har været både Bush- og Obamaregeringens varemærke, efter 11. september. Selv i dag roser præsident Obama åbenlyst saudierne for deres rolle i »koalitionen«, der bekæmper ISIS. Selv, hvis denne præsident ikke havde begået andre handlinger, der berettiger til en rigsretssag, så udgør hans skamløse mørklægning af saudiernes hånd bag global, jihadistisk terrorisme »store forbrydelser og forseelser«, der kræver omgående iværksættelse af en rigsretssag.

Hvis der skal ydes nogen retfærdighed til dem, der døde 11. september, der omkom om bord på Metro-ruteflyet og som blev brutalt myrdet i Paris og i det sydlige Beirut, så må saudiernes fulde medskyldighed afsløres offentligt, nu.

I modsat fald, som senator Graham så forudseende advarede om, vil al-Qaeda og ISIS muligvis formelt blive knust, men den underliggende sygdom vil atter blusse op i en ny og mere virulent form på slet ingen tid.

Frigiv de 28 sider nu!

17. november 2015 – I går eftermiddag talte den franske præsident François Hollande til begge de to, samlede parlamenter i Versailles. Præsidenten valgte denne meget sjældne procedure, der kun er forekommet to gange tidligere, for at markere det betydningsfulde øjeblik. De fleste af de meddelte forholdsregler har fået de vigtigste politiske partiers godkendelse; med undtagelse af ændringer i Forfatningen (se nedenfor), som nogle fornuftige personer stiller spørgsmålstegn ved, på grund af sagens mulige rækkevidde. Alle kommenterer de pro-russiske skift.

I en meget højspændt situation, hvor hele den nationale, politiske repræsentation ved, at Republikkens overlevelse står på spil, meddelte Hollande de hovedforholdsregler, som han har til hensigt at tage, for at bekæmpe denne terrorisme. Dette er ikke en »krig mellem civilisationer«, sagde han, fordi feje personer, der skød ind i en ubevæbnet forsamling af mennesker, »ikke repræsenterer en sådan«. »Det er en krig imod jihadistisk terrorisme.«

Hollande sagde, at han havde bedt FN’s Sikkerhedsråd om at træde sammen for at vedtage en resolution, der markerer den fælles vilje til at bekæmpe terrorisme, eftersom dette er et internationalt spørgsmål. Siden årets begyndelse har ISIS/ISIL/Daesh slået til i Paris, Danmark, Tunesien, Egypten, Libanon, Kuwait, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Libyen.

Franske deployeringer vil øges i Syrien, sagde Hollande og rapporterede, at søndag aften, den 15. nov., blev der gennemført en massiv bombekampagne imod ISIS’ hovedkvarter i Raqqa med støtte fra USA. På et spørgsmål om, hvorvidt den syriske præsident Bashar al-Assad kunne forblive i embedet efter en politisk overgangsperiode, gentog Hollande, at Frankrig søger »en politisk løsning, en, der ikke inkluderer Bashar al-Assad«. Han understregede imidlertid hurtigt to gange, »men vores fjende, vores fjende er Daesh«.

I et markant skift i Vestens krigsdoktrin i området sagde han, »Der kan ikke være tale om at begrænse det. Denne organisation må knuses.«

Hollande sagde, at »vi har brug for, at alle de, der virkelig kan bekæmpe denne terroristhær, går i forening som del af en eneste, stor koalition. Det er, hvad vi tilstræber. I løbet af de næste par dage vil jeg derfor mødes med præsident Obama og præsident Putin for at forene vore styrker og opnå et resultat, som, på dette tidspunkt, alt for længe er blevet udsat.«

Idet han fremførte den kendsgerning, at konsekvenserne af situationen i Mellemøsten rammer alle EU-lande som en bølge af migranter, sagde Hollande, at han havde bedt Forsvarsministeriet om at mødes med andre EU-forsvarsministre under artikel 42-7 i EU-traktaten, der garanterer europæisk solidaritet med et medlemsland, der er blevet angrebet.

På aftenen for angrebet meddelte Hollande, at han havde beordret den omgående genetablering af grænsekontrol og udråbte en undtagelsestilstand, som nu er i kraft i hele det franske territorium. Det blev udvidet til muligheden for at gennemføre eftersøgningsoperationer i hele Frankrig.

Hollande meddelte, at, den 18. nov., vil et lovforslag blive fremstillet i parlamentet for at forlænge undtagelsestilstanden til tre måneder, den periode ud over de indledende 12 dage, der ikke kræver en parlamentsvedtagelse.

Hollande sagde, at han vil benytte lejligheden til at foreslå en forfatningsreform mht. to højst delikate paragraffer, der i den franske forfatning drejer sig om forholdsregler, der tages under exceptionelle omstændigheder. Det drejer sig om artikel 16 og 36. I artikel 16, sagde han, »specificeres det, at den ordinære funktion af offentlige myndigheder kan suspenderes. Præsidenten vil derefter tage sådanne forholdsregler, som omstændighederne måtte kræve, og som tager forrang over den forfatningsmæssige magtfordeling.« I artikel 36, fortsatte han, »erklæres en undtagelsestilstand (opr. belejringstilstand) i situationer med umiddelbar fare som resultat af en udenlandsk krig eller en bevæbnet opstand. I denne situation overføres diverse magtbeføjelser fra de civile til de militære myndigheder.« Han sagde, at ingen af disse to planer er tilpasset til kampen imod jihadistisk terrorisme.

Der vil blive introduceret love, der giver Frankrig mulighed for at fratage et individ dobbelt nationalitet, hvis individet er blevet dømt for at krænke nationens fundamentale interesser eller for terrorisme, også selv om personen er født fransk. En fransk person med dobbelt nationalitet, der vender hjem fra en krigsskueplads, kan kun vende hjem, hvis han eller hun underkaster sig streng overvågning.

Undersøgelsestjenester og anti-terror-dommere må have adgang til de mest moderne efterretningsteknikker. De må især have alle midlerne til at bekæmpe »våbenhandel«, og »domme vil blive væsentligt strengere«, sagde han.

Henved 5.000 jobs i politiet og gendarmeriet vil blive skabt for at udvide sikkerhedsstyrkerne til 10.000 frem til 2017. Dette vil blot genetablere denne organisations størrelse til det, den var før nedskæringerne i 2007.

Henved 2.500 jobs vil blive skabt i Justitsministeriet og 1.000 jobs i grænsepolitiet.

Der kommer ikke flere indskrænkninger i hærens personel fra nu og frem til 2019, og disse styrker vil indgå i efterretning, operationer og cyber-forsvar.

Hollande krævede, at man undersøgte den mulighed, om reservister »i fremtiden kunne danne en nationalgarde, der er trænet og til rådighed.«

Alt dette kræver finansiering, sagde Hollande, og »jeg mener, at sikkerhedspagten vil tage forrang over stabilitetspagten«, idet han refererede til EU’s forholdsregler for budgetnedskæring.

Citaterne stammer fra den officielle oversættelse (til engelsk, og herfra til dansk, –red.): http://www.franceonu.org/Francois-Hollande-s-Speech-Before-a-Joint-Session-of-Parliament

Foto: Det exceptionelle sammentræde af begge de franske parlamentshuse tirsdag aften i Versailles, Frankrig.   

Aktivister fra LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) mødtes uden for De forenede Nationer i New York med dette budskab i går, hvor de fik kraftig, »rå« respons på deres mobilisering, fra diplomater, New Yorkere såvel som udenlandske besøgende. Deres mobilisering: Frigiv de hemmeligstemplede 28 sider, afslør gerningsmændene bag angrebene i USA den 11. september, 2001. Stop »Londonistan«, rekrutteringsbasen for terrorister, og Riyadh, deres financier og wahabisme-»opdrager«, før de kan slå til igen.

Beviserne kom frem internationalt i mandags, med »alt er i færd med at ændre sig« som resultat af den russiske præsident Putins resolutte aktion i Syrien, og nu med chokket efter de nye mord i Paris. Putin meddelte, at han personligt briefede G20-ledere i Ankara om Ruslands efterretninger om dem, der finansierer terrorister »i G20-landene«; Indiens premierminister Modi krævede, at man angreb terrorismen der, hvor den finansieres; fordømmelse af saudiernes førende rolle kom fra den britiske labourleder, Jeremy Corbyn, fra de italienske katolske biskoppers publikation Famiglia Cristiana og fra amerikanske journalister, der er modstandere af Bush-Obama-regeringernes ’evindelige krige’.

Obama, som mente, at ISIS »var holdt tilbage«, var under intenst pres i Antalya, Tyrkiet, for at indvillige i en krig mod jihadist-terrorisme anført af Putin og chokerede europæiske ledere. Den franske præsident Hollande sagde til den franske parlamentssamling: »Vi må eliminere, ikke begrænse, Daesh (ISIS).«

Frigiv de 28 sider nu! Denne del af rapporten fra 2002, »Kongressens fælles undersøgelsesrapport om terrorangrebene den 11. september, 2001«, der fremlægger saudiernes ansvar for 11. september-angrebene iflg. den daværende formand for Senatets Efterretningskomite, senator Bob Graham, er blevet holdt skjult af George W. Bush og Barack Obama i 13 år. Alene dens offentliggørelse vil ændre USA’s politik, iflg. kongresmedlemmer, der har set den.

Mobiliser for at frigive dette bevis nu, der viser, at Obamas og Camerons »regimeskift-krige« er i åben alliance med terroristerne.

Den 7. januar 2015, blot få timer efter terrorister havde iscenesat et angreb mod det satiriske blad Charlie Hebdos kontor i Paris og dræbt et dusin mennesker, tilsluttede tidligere senator Bob Graham (D-Fla.) sig medlemmer af Repræsentanternes Hus Walter Jones (R-N.C.), Steven Lynch (D-Mass.) og Thomas Massie (R-Ky.), samt repræsentanter for de pårørende til ofre for 11. september i en pressekonference på Capitol Hill, der var sammenkaldt for at kræve den omgående frigivelse af det 28 sider lange kapitel fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, og som detaljeret beskrev den Saudiske Kongefamilies rolle i finansieringen af de 19 flykaprere.

Senator Grahams ord er endnu mere alvorlige og bydende nødvendige i dag, i kølvandet på massakren i Paris den 13. nov., udført af slagtere, allieret med Islamisk Stat. Graham sagde til de, pga. antallet af fremmødte, stående forsamlede personer:

»Saudierne ved, hvad de gjorde. De er ikke personer, der er ubevidste om konsekvenserne af deres regerings handlinger. For det andet, så ved saudierne, at vi ved, hvad de gjorde! Der er nogen i USA’s regering, der har læst disse 28 sider, nogen i regeringen har læst alle de andre dokumenter, der hidtil har været mørklagt. Og det ved saudierne.

Hvad tror man, saudiernes standpunkt ville være, hvis de vidste, hvad de havde gjort, vidste, at USA vidste, hvad de havde gjort, og dernæst så, at USA havde indtaget et standpunkt af enten passivitet, eller ligefrem fjendtlighed over for at lade disse kendsgerninger blive kendt? Hvad ville den saudiske regering gøre under sådanne omstændigheder, som netop er, hvor de har befundet sig i mere end et årti?

Al-Qaeda var Saudi Arabiens skabelse; de regionale grupper så som al-Shabab, har for størstedelens vedkommende været Saudi Arabiens skabelser; og nu er ISIS den seneste skabelse!

Så konsekvensen af vores passivitet over for Saudi Arabien har været, at vi har tolereret denne serie af organisationer; voldelige, ekstreme, ekstremt skadelige for Mellemøsten, og en trussel mod verden, som vi så det i Paris i morges.«

(Hele Bob Grahams tale under pressekonferencen kan læses her på dansk: http://schillerinstitut.dk/si/?p=4671)

Senator Graham havde absolut ret den 7. januar. Hans ord får nu en endnu større betydning, mens hele verden stadig er i chok over fredagens hændelser i Paris, og udsigten til, at det kan ske igen.

16. november 2015 – Franske kampfly lancerede et »massivt« angreb på Raqqa, Islamisk Stats de facto hovedstad, sent den 15. nov. som gengældelse for angrebene i Paris den 13. nov. Ifølge det Franske Forsvarsministerium ødelagde de et kommandocenter og en træningslejr for oprørere med 20 bomber. Frankrig udførte missionen i samarbejde med amerikanske styrker, og de trak på informationer, der var indsamlet under tidligere rekognosceringsmissioner, sagde ministeriet, rapporterer Defense News. Det første mål tjente som kommandocenter, rekruttering og lagerfacilitet for våben og ammunition, mens det andet mål var en træningspost.

Talsmand for Pentagon, flådekaptajn Jeff Davis, sagde under en briefing til reportere i Pentagon i dag, at franskmændene havde udvalgt målene på baggrund af amerikanskleverede efterretninger, og at de franske angreb havde koalitionens »fulde vægt« bag sig. Han fortalte også, at, som et resultat af to telefonsamtaler i løbet af weekenden mellem forsvarsministrene for hhv. USA og Frankrig, Ash Carter og Jean-Yves Le Drian, vil USA og Frankrig gøre deres samarbejde omkring efterretninger tættere i kampen mod ISIS. Carter og direktør for den nationale efterretningstjeneste James Clapper har udstedt nye instruktioner, sagde Davis, der »vil gøre det lettere for amerikansk militærpersonel at dele information om planlagte operationer og efterretninger med vore franske modparter vedr. en hel række af fælles udfordringer, til den yderste grænse af, hvad der er tilladt iht. eksisterende lov og politik«.

Mens det franske angreb på Raqqa fandt sted, ødelagde amerikanske A-10 angrebsfly og AC-130 ’gunships’ 116 olielastbiler i byen Abu Kamal, på bredden af floden Eufrat nær grænsen til Irak. Angrebet var det seneste i kampagnen med navnet »Operation Tidal Wave II« (Operation Tidevandsbølge II) for at eliminere ISIS’ olieindtægter. »Denne del skulle angribe distributionsdelen af ISIS’ oliesmuglingsoperation«, sagde Davis, »samt nedgradere deres evne til at finansiere militære operationer«. Davis rapporterede, at det amerikanske Finansministerium sidste år vurderede, at ISIS’ illegale olieindtægter beløb sig til næsten 1 mio. dollar om dagen.

Davis var imidlertid i lidt af en kattepine, da han skulle forklare, hvorfor kampagnen imod ISIS’ oliehandel nu intensiveres, når det har været åbenlyst kendt siden kampagnens begyndelse, at oliesmugling fra territorier, som ISIS kontrollerer i Irak og Syrien, har fremskaffet en væsentlig del af ISIS’ indtægter. Davis sagde, at, indtil for nylig havde balancen tilgodeset beskyttelsen af syrisk og irakisk olieinfrastruktur, til brug for disse lande efter besejringen af ISIS, men at denne balance nu har ændret sig.

15. november 2015 – Med den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, der spiller en ledende rolle i at bringe Rusland og USA sammen ved drøftelserne om Syrien og G20, og på trods af chokket ang. terrormassakren i Paris, måtte pensionerede, tyske general Harald Kujat, under en ZDF TV-specialudsendelse om angrebene sent lørdag, meget eftertrykkeligt holde fast ved at fokusere diskussionen på årsagerne og de mulige løsninger på ISIS-terroren, i særdeleshed om det nødvendige i, at Frankrig og Vesten samarbejder militært og politisk med Rusland og den syriske hær. Først sent i udsendelsens løb bragte spørgsmålet om en NATO-mulighed spørgsmålet om samarbejde med Putin og Syrien frem.

Den tyske justitsminister Heiko Maas, der var gæst i studiet, reagerede på en gavnlig måde på, at general Kujat bragte spørgsmålet om en NATO-mulighed på bane, idet han selv bragte samarbejde med Rusland, og ikke kun en militær løsning, på bane. General Kujat brugte Maas’ bekymringer om NATO og USA til at komme med den afgørende pointe om Putins flanke i Syrien: »Med hensyn til Ruslands intervention, den russiske intervention, den militære intervention, så har det transformeret situationen, militært og politisk. Det faktum, at vi i dag kan tale om, at der forhandles om en politisk løsning, er en konsekvens af den russiske intervention i Syrien, og hvis Frankrig ønsker at engagere sig militært i Syrien, inklusive med landtropper, så må de tale med russerne, hvilket amerikanerne for resten også gør, og som har gjort det lettere at sætte sig sammen ved forhandlingsbordet [i Wien] for at drøfte en politisk løsning.«

General Kujat sagde, på et spørgsmål om, hvad han foreslog: »Det, vi ser nu, er, at Rusland har grebet initiativet og går fremefter militært. Alle stater, der kunne udøve militær indflydelse på situationen, har hidtil afvist at sende landtroper dertil, også Rusland, europæerne under alle omstændigheder, og også USA. Rusland bruger nu Assads hær som landtropper og støtter dem med luftangreb. Og det, vi ser, er fremskridt på den russiske side, selv om dette ikke behandles på en fremtrædende plads i de tyske medier. I Irak ser vi fremskridt deri, at kurderne har styrket deres offensiv. Det har alt sammen naturligvis ført til den kendsgerning, at IS på andre måder [angrebene i Paris, -red.] forsøger at tiltrække sig opmærksomhed. Det har brug for støtte og indstrømning af kæmpere.

Foto: Som udtryk for deltagelse i sorgen var Brandenburger Tor i Berlin lørdag og søndag dækket i de franske farver.   

USA og Europa har fået et alarmsignal til at vågne op gennem det barbariske terroristangreb i Paris. Mange ledende personer kræver nu, at Obamas vanvittige politik for regimeskift i Syrien – som, ligesom tidligere i Irak og Libyen, er i færd med at udløse kaos i hele verden – omgående må afsluttes, så verden kan gå sammen imod ISIS-svøben.

Lørdag sagde præsident Putin:

»Det er klart, at, for effektivt at bekæmpe dette onde, har vi brug for en reel, fælles indsats fra hele det internationale samfund.«

Tidligere NATO-øverstbefalende admiral James Stavridis sagde til Foreign Policy, at Frankrig kunne forvente, at NATO anråbte artikel 5, der bemyndiger en NATO-respons på angrebet, med det »fundamentale formål« fra NATO-missionens side at »besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, den dér har skabt«. Hvad der er vigtigere, så tilføjede admiralen: »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

I Wien lørdag anførte den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov en bred koalition af nationer med et krav om en våbenhvile i Syrien, med en tidsramme på 18 måneder til almene valg. Præsident Assad er ikke ekskluderet fra denne proces.

Søndag talte præsidenterne Obama og Putin på sidelinjen af G20-topmødet i Tyrkiet, hvor en regeringsperson fra Det Hvide Hus til Reuters sagde, at

»Præsident Obama og præsident Putin enedes om behovet for en syrisk ledet og syrisk ejet politisk overgang, forud for hvilken ville være FN-formidlede forhandlinger mellem den syriske opposition og det syriske regime, så vel som en våbenhvile.«    

Helga Zepp-LaRouche sagde søndag fra Tyskland, at amerikanerne må forstå, at »intet vil være det samme i Europa efter dette«. Det overlagte angreb mod hverdagslivet – koncerter, sportsbegivenheder, restauranter – viser, at alle er sårbare, ikke blot i Frankrig, men i hele Europa. Hun rapporterede, at højtplacerede europæiske kilder ved, at amerikanske og britiske efterretningskræfter åbenlyst har støttet terroristerne, både gennem saudierne og direkte, som tidligere chef for den amerikanske Forsvarsintelligenstjeneste (DIA), general Michael Flynn, allerede har afsløret.

Hun påpegede den kendsgerning, at i januar, den dag, da angrebet mod Charlie Hebdo fandt sted i Paris, sagde den tidligere amerikanske senator Bob Graham ved en pressekonference, at, hvis de hemmeligstemplede 28 sider af Kongressens undersøgelsesrapport om angrebet mod USA den 11. september var blevet frigivet, ville angrebet i Paris ikke have fundet sted. Vi må nu, sagde fr. LaRouche, atter fokusere på vores indsats for at få dette ødelæggende bevis frigivet, der viser, at Obama er i en åben alliance med terroristerne med det formål at opnå sin kriminelle politik med regimeskifte.

Lyndon LaRouches ven, den amerikanske, tidl. senator Mike Gravel, har udstedt et følgebrev til et juridisk dokument, der viser, at hans sejr i Højesteret i 1971 – da retten dømte, at hans offentliggørelse af de hemmeligstemplede Pentagon-papirer i Kongressens arbejdsprocedure, var legal under Forfatningen – også gjaldt for de 28 sider, og at ethvert medlem af Kongressen kunne indlæse dem i Kongressens journal. Lyndon LaRouche har pålagt en fuld mobilisering af sin organisation over de næste par dage for at frigive dette dokument til alle kongresmedlemmer, pressen og alle borgere.

LaRouche understregede, at Obama nu er den mest hadede person i verden, og at der ikke er, og ikke vil være, nogen tillid til USA, så længe han forbliver i præsidentembedet.

Supplerende dokumentation:

Amerikansk admiral: Aktiver NATO imod ISIS og inviter Rusland til at være med

15. november 2015 – Det er nu et åbent spørgsmål, hvorvidt Frankrig vil anmode om aktiveringen af NATO, under bestemmelserne om kollektivt forsvar i NATO’s artikel 5, i kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13. november. Pensionerede admiral James Stavridis, en tidligere NATO-øverstbefalende og et nuværende seniorstabsmedlem af Fletcherskolen for Jura og Diplomati ved Tufts Universitet, skriver i en artikel 14. nov. på avisen Foreign Journals webside, at Frankrig bør anråbe artikel 5, og at NATO nu må gå ind i kampen mod ISIS.

»Paris ville være i sin gode ret til at forvente, at NATO spiller en betydningsfuld rolle i at organisere en afgørende, militær respons på angrebene«, skriver admiral Staviridis. »Det fundamentale formål med NATO’s mission bør være at besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, som de dér har skabt.« Dernæst forklarer Stavridis de skridt, som NATO bør tage, inklusive at gå til FN’s Sikkerhedsråd.

Stavridis går imidlertid et skridt videre og kræver, at man inviterer Rusland til at deltage i denne NATO-mission. »NATO bør lægge vægt på, at det opbygger en »åben koalition«, en koalition, der ikke kun kan omfatte de traditionelle allieredes styrker, men også styrker fra NATO’s traditionelle modstander, Rusland«, skriver Stavridis. »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

Paris, 14. november 2015 – Rædsel har slået Paris. Massakrer er blevet begået i blinde for at sætte vores land i en tilstand af chok. Med det samme barbari og de samme metoder som i Mellemøsten, Libanon, Irak og Israel, eller i Syrien. Seks samtidige angreb i hjertet af vores hovedstad og ved Stade de France-sportsstadion, med det formål at mangfoldiggøre ofrene, bunkerne af lig i gaderne, restauranter, der er forvandlet til lighuse, udrykningskøretøjer for hylende sirener: en strategi af frygt, omhyggeligt planlagt, for at levere det budskab, at det værste kan ske overalt og for alle mennesker.

Vores reaktion må modsvare udfordringen. Vi må kun frygte selve frygten, for frygten inspirerer til vanvittige reaktioner, der kommer oven i det første vanvid. At beherske den kan ikke lade sig gøre i passivitet eller fornægtelse, men ved at se tingene i øjnene, i sandhedens navn. Kun kampen for sandheden gør det muligt at undfly angstens kvælertag.

Erklæringen af undtagelsestilstand og lukningen af grænserne, som Republikkens præsident har annonceret, så vel som også deployeringen af politi- og militærstyrker, er de umiddelbart nødvendige forholdsregler, for vi er i krig. At forblive forenet og gøre fælles front i de værdiers navn, der er indskrevet i Republikkens Forfatning, er umiddelbart uundværligt.

Man må imidlertid gå til de første årsager, uden hvilket rædslen vil gentage sig og endda optrappes. Hvilket vil sige skabe en verden, i hvilken de nationale og internationale omgivelser ikke længere skaber kriminalitet, som de gør i dag. For man kan ikke undfly det onde ved simpelt hen at undertrykke det, men ved at virkeliggøre vilkår, under hvilke det gode overlader det onde mindre og mindre plads.

Det er NATO’s krige, de økonomiske uretfærdigheder og ødelæggelsen af værdige livsvilkår, der har skabt betingelserne for terrorisme. Det samme gælder for den kyniske og forbryderiske politik med del og hersk i traditionen efter Det britiske Imperium, og imod hvilket intet i realiteten har modsat sig i vores transatlantiske univers.

At sætte en stopper for rædslen indebærer således en absolut politisk kursændring. Med lanceringen af gensidig udvikling, »win-win«, der sikrer, at vores børn og børnebørn lever bedre end vi selv, er denne lancering, der er annonceret af de kinesiske og indiske ledere, den eneste, virkelige kilde til fred. Samtidig med, at vi i Mellemøsten bekæmper alle terroristgrupper, Islamisk Stat såvel som al-Nusra-Front og Erobringshæren.

Denne lørdag, den 14. november, i Wien, bør Frankrig spille en aktiv rolle i forhandlingerne, der tilsigter at lancere en fredsproces i Syrien, idet vi koordinerer vores indsats med det russiske diplomati, og ikke spiller i hænderne på dem, der tager friheden som gidsel.

I Mellemøsten må Islamisk Stat slås i hjertet af sine økonomiske ressourcer, med bombardementer af deres olieledninger og ved at slå de banker, der hvidvasker deres ressourcer, hvilket hidtil ikke er sket.

Der må sættes en stopper for medskyldigheden i terrorismen hos Qatar, Saudi-Arabien og Emiraterne, uden at vise dette klientel nogen forekommenhed. Og sluttelig må man samtidig genskabe økonomiske udviklingsbetingelser i alle regionens lande, for at migranterne dér kan genfinde værdige livsbetingelser, hvilket Kina tilbyder os ved at udstrække sit koncept med Den nye Silkevej. I mellemtiden må man, i alle regionens flygtningelejre, og i samarbejde med de internationale, humanitære organisationer, skabe disse værdige vilkår ved at sikre tilstrækkelige fødevarer, lægebehandling, anstændige, midlertidige beboelser og uddannelse til børnene.

Dette koncept er ikke russisk, kinesisk, amerikansk eller fransk, det er det koncept, der retfærdiggør nationalstatens eksistens: at tjene menneskehedens sag. Frankrig bør indtage en prominent plads i dette afgørende engagement, og ikke underkaste sig barbarer i djellaba, kameez eller jakkesæt.  

Jacques Cheminade, leder af Solidarité et Progrès.

Ovenstående leder af Jacques Cheminade er oversat fra fransk. Vore fransktalende læsere kan følge med i situationen i Frankrig på Solidarité & Progrès’ hjemmeside: http://www.solidariteetprogres.org/

2. nov. 2015 – En hektisk fransk præsident François Hollande har optrappet sin internationale lobbyvirksomhed, der tilsigter at sikre en bindende international klimaaftale på den internationale COP21-konference, der åbner i Paris ved udgangen af denne måned. I dag bearbejdede han Xi Jinping i Beijing, d. 10. november er det de afrikanske statsoverhoveder i Malta, d. 15. november er det G20-topmødet i Tyrkiet, så ø-Nationernes statsoverhoveder; og endelig, d. 27. nov. slutter han sig til den engelske Dronning, hendes gemal Prins Philip og deres skøre kugle af en søn Prins Charles, i en paradeopstilling af Mødet af Det britiske Statssamfunds Statsoverhoveder (CHOGM-2015) i Malta, til støtte for klimaforandringssvindlen til reduktion af verdens befolkning med seks milliarder mennesker eller mere.

Men som han satte ud på sin udenlandske lobbyvirksomhed, blev hans regerings fyring af den mest populære TV-meteorolog i Frankrig, fordi denne stejlede imod COP21’s klimaforandringsløgne, til en celeber sag derhjemme. Philippe Verdier blev midt i måneden suspenderet som chef-meteorolog for det statsdrevne ’France Télévisions’, efter han publicerede en bog, ’Klimaundersøgelser’, der flår klimaskræmmekampagnen fra hinanden og beskylder statsstøttede klimaforandrings-forskere for at være ”manipulerede” og ”politiserede”.

Verdier fortalte RTL-radio i oktober, at han havde ”lagt sig  i vejen for COP21, der er en bulldozer, og at dette var resultatet”. Han fortalte en anden fransk journalist, at han skrev bogen efter at være blevet ”forfærdet”, da Hollandes udenrigsminister Laurent Fabius indkaldte TV-meteorologer til et møde for at beordre dem til at fremhæve klimaforandrings-problemerne i deres udsendelser.

Verdier optrappede i den forgangne weekend, idet han opslog en kort online video, hvor han rapporterer, at han er blevet bandlyst fra TV, siden han publicerede sin bog, ’Klimaundersøgelser’ og derefter tavst ”foran Dem, i ytrings- og oplysningsfrihedens navn for os alle”, åbner konvolutten indeholdende den officielle meddelelse om, at han er blevet fyret af France Télévisions, en måned før COP21.”

En underskriftsindsamling lanceret til forsvar af Verdier af Frankrigs energiske minoritet af ”klimaskeptikere”, havde allerede 15.000 underskrifter d. 1. nov., inklusive underskrifter fra 10 parlamentarikere, rapporterede RTL-radio. Frankrigs videnskabelige modstand mod den store løgn, inklusive videnskabsfolk, der arbejder sammen med  Schiller Instituttet imod denne folkemorderiske svindel, kalder sig for ”klimaoptimister.” De mobiliserer, og de får en vis mediedækning.

En undersøgelse, udført i kølvandet på Verdiers suspendering, foretaget af den dybdeborende website Arretsurimages, afslørede, at mindst halvdelen af Frankrigs meteorologer er enige med Verdier og “optimist”-forskerne.

Klima-“optimister” i USA er i færd med at se på, hvad de kan mobilisere for at stikke en kæp i hjulet på præsident Obamas plan om at bruge Paris COP21-konferencen til at gøre det af med den amerikanske økonomi. November-udgaven af Heartland Institute’s ’Nyhedsbrev for Miljø og Klima’ citerer forslag af jurist Chris Horner fra ’Competitive Enterprise Institute’ om,  at det amerikanske Senat før pariserkonferencen skal vedtage en resolution, kaldet ’Senatets mening’ (Sense of Senate), der erklærer, at enhver aftale, der forhandles i Paris, skal ratificeres af Senatet for at træde i kraft. ”Den altafgørende pointe er at sikre, at der ikke findes nogen rimelig påstand om, at ’Verden’ med rimelighed kunne have troet på, at Obamaregeringen binder USA til noget som helst i Paris.” Resolutionen kunne udstedes ved en simpel flertalsafstemning.
Obamaregeringen forhindrer ethvert forsøg på at kræve ansvarlighed og afviste at tillade embedsfolk at vidne for høringen om internationale klimaforhandlinger, der blev afholdt d. 20. oktober af Senatets Komite for Miljø og Offentlige Arbejder, med senator James Inhofe som formand.

Paris, Nouvelle Solidarité, 25. mrs. 2015 – Le Figaro bragte en højst interessant leder, dateret 20. mrs., om implikationerne af, at fire store europæiske nationer tilslutter sig den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB, på trods af USA’s forsøg på at standse dem. Alt imens visse elementer i artiklen ikke er korrekte mht. de kinesiske hensigter, så rammer artiklen plet mht. det jordskælv, det repræsenterer over for Obamas politik.

»Aldrig er forræderiet så stort, som når det begås af ens venner. Med beslutningen om at tilslutte sig AIIB, kastede Storbritannien en sten i dammen, der lavede krusninger … For præsident Obama, der gjorde Det asiatiske Stillehavsområde til omdrejningspunktet for sin politik, svarer dette til en krigserklæring. Set fra Det Hvide Hus er AIIB en Beijing-manøvre for at svække amerikansk indflydelse og forstærke sin egen, regionale overhøjhed.  Den kendsgerning, at en historisk, amerikansk allieret, medlem af G7 og NATO-grundpille har besluttet at tilslutte sig denne rivaliserende klub, er et slag i ansigtet … først og fremmest, fordi det understreger fremvæksten af yuan som en reserve- og vekselvaluta. Og også, fordi det forårsagede en implosion af den vestlige blok: Opmuntret af briternes frimodighed var Australien og Sydkorea, der oprindeligt var de første til at misbillige initiativet, de første til at erklære deres potentielle interesse, der i denne uge blev efterfulgt af Italien, Tyskland og Frankrig! Endnu andre har stillet sig op i køen. Et lille Pearl Harbor for Washington.«

Den 24. marts blev den samme diskussion ført i bedste morgensendetid på BFM Radio, Frankrigs førende business-kanal, på en meget fremtrædende måde. BFM Radio rapporterede om spørgsmålene, og bemærkede så USA’s modstand mod de allieredes tilslutning. »Og hvad så«, sagde hovedkommentatoren Stéphane Soumier. »Frankrig har, med sine svage, finansielle kapaciteter, ikke råd til at afvise sådanne muligheder.« Dækningen inkluderede et interview med en indisk ekspert, der sagde, at problemet med Verdensbanken og den Asiatiske Udviklingsbank (ADB) er, at de kun finansierer små og bæredygtige vækstprojekter. Vi har store infrastrukturprojekter og atomkraft, der skal udvikles, sagde han og tilføjede, at Indien er lykkelig over at have en bank, der kan betjene landets behov.

Den anden begivenhed, der skaber krusninger på vandet her i Frankrig, er de fremskredne forhandlinger mellem det franske oliekompagni Total, det russiske Novatek og CNPC [China National Petroleum Corporation] om en 15 mia. dollar stor investering i Yamal LNG [Liquified Natural Gas]-projektet i Sibirien. Målet er at have investeringen på plads inden årets udgang.

Wall Street er urolig over projektet iflg. dækningen i Wall Street Journal, der bemærker, at Totals direktør Patrick Pouyanné tog jobbet efter at »Totals forrige chef, Christophe de Margerie, blev dræbt i et flystyrt i Rusland. Ligesom hr. de Margerie byder hr. Pouyanné investeringer inden for politisk risikable områder velkommen«, skriver Wall Street Journal ildevarslende, »for mange af hans konkurrenter har også satset stort på Rusland og befinder sig nu i en knibe.«