Video:

Lyd: 1. del:

Lyd: 2. del:

LaRouchePAC den 9. september 2018 — Senator Richard Black fra Virginia rapporterer om hans netop afsluttede 6-dages tur til Syrien, herunder hans møde med præsident Bashar al Assad. Black siger, at hvis USA, Storbritannien og Frankrig afstår fra deres position, hvor de hjælper og bevæbner al-Qaida-terroristerne i deres forsøg på at vælte Assad, kunne krigen i Syrien bringes til ophør inden årets udgang.

14. maj, 2018 – I den 9. runde af forhandlingerne om fred i Syrien, der finder sted i Astana, Kasakhstan, 14.-15. maj, har den amerikanske beslutning om ikke at deltage som observatører påpeget et dybereliggende problem. Russiske deltagere har advaret om, at Astana-processen bliver undermineret af handlinger, som overvejer den faktiske deling af Syrien, til trods for, at alle deltagere i både Astana- og Genève-forhandlingerne har forpligtet sig til syrisk territorial integritet og suverænitet.

Den russiske generalløjtnant Yuri Netkachev sagde 13. maj til Nezavisimaya Gazeta, at hovedmotiverne hos de væsentlige spillere, der deltager i forhandlingerne, nu ikke fokuserer på terrorister, men derimod på deres geopolitiske og militær-økonomiske mål i afgørelsen af krigen i Syrien.

»Astana-processen sidder fast lige nu«, sagde general Netkachev til avisen, »fordi Damaskus og Moskva, med deltagelse af Tyrkiet og Iran, kun kontrollerer omkring 60 % af det syriske territorium«, rapporterer TASS. »Det økonomisk vigtige område, med mange olie- og gasfelter, kontrolleres nu af USA og dets allierede«, sagde han. Rusland, Iran og Tyrkiet er de tre garanter for Astana-fredsprocessen for Syrien.

Syrien og Rusland er parat til at arbejde på en ny forfatning med oppositionen, og til at forhandle i både Astana og Genève. Nezavisimaya Gazeta siger imidlertid, at den amerikanske koalition muligvis har sine egne planer, for den amerikanske koalition har, i overtrædelse af internationale normer, skabt 14 militære baser i Syrien – mange beliggende på territorier, hvor der er olie- og gasfelter.

»Det bliver således indlysende, at Assad-regimet og dets allierede sandsynligvis ikke vil lykkes politisk med at kontrollere de syriske områder omkring Eufrat, hvor der findes infrastruktur for olie og gas«, skriver Gazeta iflg. TASS. »Magtspillet om disse områder kunne true med at ændre form og blive til en reel krig.«

Det rapporterer ligeledes, at israelske handlinger under påskud af at bekæmpe shia-formationer i Syrien, antyder, at truslen om en krig i stor skala eksisterer.

31. jan., 2018 – De officielle dokumenter og erklæringer, der er blevet offentliggjort natten over, indikerer, at Konferencen for en Syrisk National Dialog i Sotji, Rusland, virkelig var en betydningsfuld bedrift, på trods af regimeskifte-tilhængernes utilfredshed. For det første var der selve kongressens sluterklæring, som blev udgivet af det Russiske Udenrigsministerium, og som fremlægger de 12 principper for en politisk afgørelse af konflikten i Syrien, og som inkluderer, men ikke er begrænset til: »Respekt for og fuld forpligtelse over for [den Syriske Arabiske Republik/syriske stats] suverænitet, uafhængighed, territoriale integritet og enhed som et land og et folk …; respekt for og fuld forpligtelse over for Syriens nationale, suveræne ligeværdighed og rettigheder med hensyn til ikke-indblanding …; Alene det syriske folk skal afgøre dets lands fremtid gennem demokratiske midler, gennem stemmeboksen, og skal have eksklusiv ret til at vælge sit eget politiske, økonomiske og sociale system, uden eksternt pres eller ekstern indblanding.«

For det andet var der den rungende opbakning til dokumentet fra FN’s særlige udsending, Staffan de Mistura, der til kongressen sagde, at han havde taget til efterretning de 12 principper, som var »udviklet under den politiske proces i Genève, og som beskriver en vision for Syrien, som alle syrere burde kunne være enige om«. Han tog ligeledes til efterretning, dannelsen af en forfatningskomite, »sammensat af den Syriske Arabiske Republiks regering sammen med en bredt repræsenteret delegation for oppositionen, med det formål at udarbejde et udkast til en forfatningsreform, og at jeres samtykke har til formål at udgøre et bidrag – jeg takker igen – til den politiske afgørelse under FN’s regi, i overensstemmelse med Sikkerhedsrådets resolution 2254 …«

»Og I har konkluderet, at denne slutaftale skal opnås i den under FN’s ledelse Genève-proces under mandatet for, referencerammer, bemyndigelser, procedureregler og udvælgelseskriterier for sammensætning af Forfatningskomiteen«, sagde han.

De Mistura sagde til kongressen, at han så snart som muligt vil indikere, »hvordan jeg har til hensigt at gå frem med min pålagte opgave under resolution 2254. Hvilket i praksis vil sige at etablere en tidsplan og en proces i Genève for at udarbejde et udkast til en forfatning. På denne måde kan en Forfatningskomite virkelig og rent konkret blive oprettet og begynde at arbejde«.

Der ligger stadig meget arbejde forude for fredsprocessen, i særdeleshed om, hvordan forfatningskomiteen rent faktisk skal fungere, men det blotte faktum, at kongressen, der blev bredt rakket ned i Vesten, før den forsamledes, har gjort sådant fremskridt, skaber nu misfornøjelse i de vestlige medier. Reuters klagede for eksempel over, at sluterklæringen »ikke nævnte Assad«.

Foto: FN’s særlige udsending for Syrien, Staffan de Mistura, holder pressekonference i Sotji.

11. dec., 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin mødtes med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan i Ankara i dag, til deres ottende møde i år.

»Fokus lå selvfølgelig på situationen omkring afgørelsen i Mellemøsten, som er dramatisk forværret, samt på syriske spørgsmål, hvor vore lande arbejder tæt sammen«, sagde Putin til journalister efter drøftelserne, rapporter TASS. »Vi arbejder sammen for at forberede og sammenkalde til Kongressen for National Syrisk Dialog i begyndelsen af næste år«, sagde han. »Det er ingen hemmelighed, at jeg talte om dette med præsident Assad under mit besøg i Syrien i dag.«

Putin rapporterede ligeledes, at både han og Erdogan var enige om, at den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad har en destabiliserende virkning på regionen. Både Rusland og Tyrkiet mener, at denne beslutning »på ingen måde fremmer afgørelsen af situationen i Mellemøsten. Tværtimod, så destabiliserer den situationen i regionen, som allerede er spændt«, sagde han. Erdogan på sin side sagde, at de havde »aftalt fortsat at holde kontakt i denne henseende«.

Erdogan rapporterede ligeledes, at Tyrkiets køb af det russiske S-400 luftforsvarssystem skal afsluttes »i denne uge«, at handelssamarbejde mellem de to lande bliver stærkere »dag for dag«, og at »vi har et harmonisk arbejdsmiljø på det politiske plan«, rapporterede det officielle Anadolu Nyhedsagentur. Erdogan annoncerede ligeledes, at han, Putin og den iranske præsident Hassan Rouhani snart ville afholde et trilateralt topmøde om Syrien, for at følge op på det topmøde, der blev afholdt i Sotji, Rusland, i sidste uge. De tre lande er garanter for »Astana-processen«, for fred i Syrien.

Foto: Medlemmer af den russiske delegation, under ledelse af Vladimir Putin (midten), mødes med den tyrkiske delegation i Ankara, Tyrkiet, 11. december, 2017.

11. dec. 2017 – På første stop på en hvirvelvind af en rejse til Mellemøsten, der også vil bringe ham til Egypten og Tyrkiet, annoncerede den russiske præsident Putin, at han har udstedt ordrer til det Russiske Forsvarsministerium om at indlede en delvis tilbagetrækning af russiske militærstyrker i Syrien. Meddelelsen kom fra Hmeymim-flybasen, hvor russiske styrker har hovedkvarter, og hvor han mødtes med den syriske præsident Bashar al-Assad.

»Jeg beordrer Forsvarsministeriet og generalstabschefen til at påbegynde tilbagetrækningen af den russiske militærgruppe til permanente lokaliteter«, sagde Putin til en tilhørerskare af militært personel. »Hen over lidt mere end to år har de russiske militærstyrker, sammen med den syriske hær, givet den mest kampdygtige gruppering af internationale terrorister deres marchordrer. På denne baggrund har jeg truffet en beslutning: Det meste af det russiske militærkontingent, der er i den Syriske Arabiske Republik, vil vende hjem til Rusland. I vender sejrrige hjem til jeres slægtninge, forældre, hustruer, børn og venner. Jeres fædreland venter på jer, mine venner. God rejse hjem, og tak for jeres tjeneste«, sagde Putin og advarede dernæst: »Hvis terrorister igen skulle løfte hovedet, vil vi levere dem et sådant slag, som de endnu ikke har set.

Vi vil aldrig glemme de dødsfald og tab, vi har lidt i anti-terrorkampen, både her i Syrien og i Rusland. Men det vil ikke tvinge os til at folde hænderne og trække os. Det er ikke vores nationale karaktertræk. Tværtimod, så vil disse minder give os yderligere styrke til at udrydde denne absolutte ondskab – international terrorisme – uanset, under hvilken forklædning, den måtte skjule sig …

Dette er, hvad militærtjeneste handler om; dette er førsteprioritet for dem, der har helliget deres liv til at tjene deres folk«, sagde præsidenten. »Ved at hjælpe det syriske folk bevare deres statsdannelse og modgå terrorangreb, har I leveret et knusende slag til dem, der åbenlyst og frækt truede vores land.«

Den syriske præsident Assad sagde, idet han takkede Putin for at hjælpe Syrien, »De resultater, vi har fået, er meget signifikante og betydningsfulde for os. Mødets spørgsmål – ødelæggelsen af militante kæmpere fra ISIS – er afgørende for hele verden. Vi tacklede det«, sagde Assad.

Generalløjtnant Sergei Surovikin, øverstbefalende for den russiske styrke i Syrien, rapporterede, at det militære kontingent allerede er begyndt at trække styrker tilbage, inklusive 25 fly og militærpersonel fra militærpolitiet, kommandoenheden, felthospitalet og minerydningscentret. »Den resterende styrke vil kunne tackle sine opgaver lige så effektivt.«

Foto: Den russiske præsident Vladimir Putin (midten) sammen med den syriske præsident, Bashar al-Assad (venstre) og den russiske forsvarsminister, Sergei Shoigu (højre).

8. dec., 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson mødtes på sidelinjen af et møde i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde (OSCE) i det Europæiske Ministerråd i Wien. De diskuterede Syrien, Nordkorea og Ukraine.

Lavrov informerede Tillerson om, at Rusland er rede til at hjælpe Nordkorea og USA med at etablere en direkte dialog om sikkerhedsgarantier for Pyongyang. »Vi ved, at Nordkorea først og fremmest ønsker at tale med USA om sikkerhedsgarantier. Vi er rede til at støtte det. Vi er rede til at promovere sådanne forhandlinger«, understregede Lavrov. Det Russiske Udenrigsministerium sagde, »De russiske og amerikanske topdiplomater gav ligeledes udtryk for det fælles standpunkt, at Nordkorea strengt må overholde FN’s Sikkerhedsråds resolutioner.«

Om Syrien lød udtalelsen fra Ministeriet, »De to sider diskuterede yderligere skridt for at afslutte den civile konflikt i Syrien via en etablering af en holdbar forhandlingsproces, der involverer alle syriske, politiske kræfter, inklusive inden for rammerne af Genève-processen og i den forestående Kongres for National Dialogs regi i Sotji (Rusland), med den samtidige fuldførelse af besejringen af internationale terroristgrupper.«

Tillerson sagde, at Ukraine var hovedforhindringen i de amerikansk-russiske bånd, men at den amerikanske præsident altid har søgt at etablere gode relationer med Rusland. »Vi kan være uenige i andre arenaer, i Syrien. Vi kan være uenige inden for andre områder«, sagde Tillerson. »Men det spørgsmål, der står i vejen, er Ukraine.«

I et separat møde med medlemmer af OSCE’s særlige overvågningsmission til Ukraine sagde Tillerson, at USA arbejder sammen med Rusland om FN’s fredsbevarende forslag iht. Voice of America. »Det gør vi. Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvad vi får, men vi får fremskridt«, sagde Tillerson. »Vi får dialog, vi får samarbejde. Vi har det ikke løst. Man løser det ikke i et enkelt møde.« Alt imens begge sider har krævet en fredsbevarende styrke i det østlige Ukraine, så er de uenige om betingelserne for dens deployering.

De to topdiplomater diskuterede ligeledes Afghanistan.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov og USA’s udenrigsminister Rex Tillerson. Arkivfoto.

21. nov., 2017 – Der skrives historie i Sotji, hvor den russiske præsident Vladimir Putin holdt et ikke-annonceret møde med den syriske præsident Bashar al-Assad den 20. nov. og dernæst introducerede ham til det russiske militære lederskab, der »var med til at redde Syrien«. I dag briefede Putin præsident Donald Trump om sine drøftelser med Assad. I morgen, 22. nov., vil Putin være formand for Astana-forhandlingerne sammen med de to andre garantlande, Iran og Tyrkiet, og vil konsultere med Assad under forhandlingsforløbet. Ligeledes i går talte Putin over telefon med Qatars emir.

Fokus for drøftelserne mellem Putin og Assad var, at sejren over ISIS var begyndelsen på en politisk proces for at bringe fred og forsoning til Syrien. Kreml har udlagt lange uddrag af drøftelserne mellem de to ledere, der giver en fornemmelse af den historiske betydning af forhandlingerne. Her følger uddrag af disse drøftelser:

Putin begyndte: »Velkommen til Sotji. Lad mig først lykønske Dem med Syriens resultater med at bekæmpe terroristgrupper, såvel som med den kendsgerning, at det syriske folk, på trods af meget vanskelige prøvelser, gradvist bevæger sig mod den endelige og uundgåelige besejring af terroristerne.

Hr. præsident, som De ved, skal jeg mødes med mine kolleger – præsidenterne fra Tyrkiet og Iran – her i Sotji i overmorgen. Vi har aftalt at afholde yderligere konsultationer med Dem under vores møde. Hovedemnet på dagsordenen er selvfølgelig en fredelig og varig, politisk afgørelse i Syrien, efter fordrivelsen af terroristerne.

Som De ved, så, ud over de partnere, jeg har nævnt, arbejder vi også tæt sammen med andre lande, som Irak, USA, Egypten, Saudi-Arabien og Jordan. Vi opretholder konstant kontakt med disse partnere.

Jeg vil gerne diskutere med Dem, de basale principper for den politiske proces og den Syriske Nationale Dialog-Kongres, hvis idé De har støttet. Jeg vil gerne høre Deres synspunkter om den aktuelle situation og udviklingsperspektiver og Deres synspunkter vedr. den politiske proces, som sluttelig bør implementeres under FN’s regi. Vi håber ligeledes, at FN vil gå med i [den politiske] proces i sit slutstadium.«

Assad svarede, idet han anerkendte Ruslands rolle i at hjælpe Syrien med at vinde krigen mod terror: »I denne periode har vi opnået stor succes både på slagmarken og på den politiske side. Mange regioner i Syrien er blevet befriet for terroristerne, og de syrere, der måtte flygte fra disse regioner, kan nu vende tilbage.

Det bør anerkendes, at operationen bragte fremskridt til den politiske afgørelse i Syrien. Og processen, som blev igangsat, og som Rusland promoverede med forskellige bestræbelser, fortsætter, frem for alt, baseret på respekt for FN’s charter, statens suverænitet og uafhængighed. Denne holdning er blevet forsvaret på forskellige internationale platforme, inklusive i Astana-forhandlingerne. Det samme gælder planerne om at afholde den Syriske Nationale Dialog-Konference om et par dage. I dag har vi en fremragende mulighed for at drøfte både den forestående konference og det forestående topmøde, og til at koordinere vore synspunkter om de næste skridt.

Først vil jeg gerne benytte anledningen til at overbringe det syriske folks lykønskninger og taknemmelighed over for Dem, hr. præsident, for vores fælles succes i forsvaret af Syriens territoriale integritet og uafhængighed. Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed over for de institutioner i den russiske stat, der ydede hjælp – primært det Russiske Forsvarsministerium, der har støttet os under hele denne operation. Jeg vil også gerne overbringe vores taknemmelighed over for det russiske folk, der fortsat er en venligtsindet nation for os. De har støttet os hele vejen.«

Putin responderede ved at bemærke, at, takket være Astana-forhandlingerne, kunne deeskaleringszoner bygges, og forudsætninger for den politiske proces blev etableret. »Baseret på resultatet af dette møde [med Assad], vil jeg yderligere konsultere med lederne af de lande, jeg netop nævnte. En samtale med emiren af Qatar er planlagt for i dag. I morgen taler jeg med den amerikanske præsident Donald Trump. Derefter taler jeg med lederne af landene i området.«

Assad responderede: »På dette stadium, og især efter vores sejr over terroristerne, er vi interesseret i at fremme den politiske proces. Vi mener, at den politiske situation, der har udviklet sig i regionerne, tilbyder en mulighed for fremskridt i den politiske proces. Vi håber, Rusland vil støtte os ved at sikre de eksterne aktørers ikke-indblanding i den politiske proces, så de kun støtter den proces, der føres af syrerne selv. Vi ønsker ikke at se tilbage. Vi vil acceptere og forhandle med alle, der er virkelig interesseret i en politisk afgørelse.«

Putin sagde, han er »glad for, at De er rede til at arbejde sammen med alle, der ønsker fred og konfliktløsning«.

Foto: Syriens præsident Bashar al-Assad (venstre for bordenden) mødtes 20. nov. med Ruslands præsident Vladimir Putin (i midten) i Sotji, og blev dernæst præsenteret for det russiske, militære lederskab. Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu står på Putins venstre side.         

Leder fra LaRouche PAC, USA, 21. nov., 2017 – Mens City of London og Wall Street er travlt beskæftiget med et sidste, desperat forsøg på at genanvende deres finanssystem, der ikke kan genanvendes, ved hjælp af en ECB-plan for bail-in, der er udarbejdet for at gribe alle finansielle aktiver for sig selv – deres tidligere »Cypern-model« i stort format – så orkestrerer Rusland, Kina og allierede nationer i stedet en overordnet handleplan for Mellemøsten og for global stabilisering og fred, som det indikeres i det, man kunne kalde en »Syrien-model«.

Vi refererer til drøftelserne den 21. november i Sotji, Rusland, mellem den besøgende syriske præsident Bashar al-Assad og den russiske præsident Vladimir Putin, samt Ruslands militære topkommando, og hvor de diskuterede deres succesfulde samarbejde for at bringe Syrien tilbage fra afgrunden. Helga Zepp-LaRouche beskrev i dag dette bevægende møde med sine kommentarer:

»Dette er en utrolig idé, for på to år er en fuldstændig håbløs situation blevet vendt omkring. Det syriske folk har gennemlevet utrolige, menneskelige lidelser og har været udsat for enorme prøvelser, men er kommet sejrrigt ud af det.«

Hvis dette kan opnås i Syrien, et mikrokosmos af de værste rædsler, som er blevet skabt af en døende verdensorden for geopolitik og udplyndring, er der intet til hinder for, at en tilsvarende total vending ikke skulle kunne opnås på globalt plan, hvor vi opbygger et nyt paradigme omkring Kinas Bælte & Vej Initiativ som hovedhjørnesten. Helga Zepp-LaRouche opsummerede den strategiske situation som følger:

»Hoveddynamikken for forandring må komme fra USA. En opfølgning af Trumps besøg i Kina er det, der vil afgøre situationen. Dette er et enestående øjeblik i menneskehedens, og ikke blot USA’s, historie. Det er denne opfattelse, vi skal have igennem til befolkningen.

Der er et enormt potentiale. Man ser det i den dynamik, der demonstreredes mellem Xi Jinping og Donald Trump, som var et historisk møde. Man ser det i det faktum, at Panama nu tilslutter sig Kina med Bælte & Vej Initiativet og med Panamas præsident, der udtaler, at dette er den vej, hele Latinamerika vil gå. Det findes i tilnærmelsen mellem Japan og Kina; i Astana-Putin-processen for konsolidering af situationen i Syrien og videre endnu; og i de dybtgående forandringer, der er i gang i Afrika gennem Kinas investeringer dér.

Alle disse elementer bevæger sig i en meget positiv retning. Men, Damoklessværdet, i form af et muligt finanskrak, hænger stadig over verden. Instrumenterne for at bevæge USA i retning af Lyndon LaRouches Fire Love eksisterer, men de er endnu slet ikke tilstrækkelige. Potentialet er helt klart til stede og har aldrig været større end nu. Men det ville også være en stor fejltagelse at tro, at vi allerede har vundet, blot fordi vi har været med til at skabe dette potentiale. Og før, vi har opnået en total sejr for det Nye Paradigme, bør vi ikke have et roligt øjeblik«,

erklærede Zepp-LaRouche.

Hun konkluderede:

»Vi bør heller ikke give efter for ideen om, at vi har brug for et eller andet ’nationalt udtryk’ for sund interesse. Vi må virkelig kæmpe med folk for, at det, vi har brug for, er et Nyt Paradigme; en fuldstændig ny ramme for relationer, hvor geopolitik slet og ret smides ud af vinduet. For, vi bør definere menneskeheden ud fra fremtiden, fra 10.000 år fra i dag, med et tilbageblik på nutiden: Hvordan ønsker vi at leve om 10.000 år fra i dag? Vil vi da stadig være barbarer, eller vil vi være mennesker?«

Se Nyt Paradigme Webcast live, med Helga Zepp-LaRouche, torsdag, 23. november, kl. 18 dansk tid:

http://newparadigm.schillerinstitute.com/

Foto: International Mine Action Center i Aleppo, Syrien, 23. dec., 2016. (Photo: Russian Ministry of Defense, mil.ru)

8. aug., 2017 – På sin pressekonference i Manila, blev USA’s udenrigsminister Tillerson, på typisk ’fake-news’ manér, spurgt: »Hvordan responderer De til kritikere, der siger, at De formilder russerne, og at, på trods af deres tidligere angreb og igangværende angreb på vestligt demokrati, så søger De samarbejde i stedet for at afskrække disse angreb?«

Tillerson eftersnakkede indledningsvis »russerne blandede sig i valget« og sagde, han drøftede det med udenrigsminister Sergei Lavrov, men sagde så:

»Men når dette er sagt, så har vi også meget vigtige, nationale sikkerhedsinteresser i Mellemøsten, i Syrien. Vi har en vigtig, national sikkerhedsinteresse i Afghanistan og denne del af verden. Og vi har tungvejende behov for at begynde at adressere situationen i Ukraine. Russerne har antydet, at de er villige til at begynde at forhandle med os om en vej frem mht. Ukraine. Som I ved, så har vi udnævnt en særlig repræsentant til forhandlinger med Rusland, men også koordinering med alle parterne således, at det er fuldt synligt for alle parter, at vi ikke forsøger at indgå en eller anden aftale på sidelinjen, der på nogen måde ekskluderer deres interesse.«

Foto: USA’s udenrigsminister Rex Tillerson under ASEAN-topmødet i Manila, Filippinerne, søndag, 6. aug., 2017.

7. aug., 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, mødtes i går på sidelinjen af ASEAN-topmødet i Manila. Iflg. telegrammer fra TASS, drøftede de flere betydningsfulde spørgsmål.

Et spørgsmål var Ruslands vedtagelse af modsanktioner mod de nye, kongresforordnede sanktioner mod Rusland. Lavrov sagde: »Vi havde et langt møde med Rex Tillerson. Han ønskede først og fremmest, og lagde ud med dette, at kende detaljerne i de beslutninger, vi var nødsaget til at træffe i respons til loven om anti-russiske sanktioner, der blev vedtaget i den amerikanske Kongres. Vi gav disse forklaringer. Sådanne handlinger [de amerikanske sanktioner], inkl. den ulovlige beslaglæggelse af vores diplomatiske ejendom siden december sidste år, kunne ikke forblive ubesvaret … Samtidig er vi parat til at normalisere dialogen.«

Et vigtigt, nyt initiativ var etableringen af en dialog om spørgsmålet om traktaten om mellemdistanceraketter (INF). »Vi talte om behovet for at organisere en professionel, afpolitiseret og pragmatisk dialog om spørgsmålene om mellemdistancemissiler«, sagde Lavrov. »Det forekom mig, at vi fandt frem til en forståelse med den amerikanske udenrigsminister, og der vil blive givet instruktioner til vore eksperter.«

Udkast i Kongressen til en ny Lov om Nationalt Forsvarsbudget syntes at have til formål at tvinge Trump-administrationen til at krænke, eller opgive, INF ved at udvikle et nyt mellemdistance-ballistisk missil (IRBM), som krænker traktaten. Det er en handling, der på dramatisk vis ville øge den strategiske spænding med Rusland, og en handling, som Det hvide Hus er imod.

Lavrov bekræftede ligeledes, at »Kontakter om en afgørelse i Syrien mellem vore repræsentanter fortsætter, inklusive som del af aftaler, der er indgået af Rusland, USA og Jordan om etablering af den sydlige deeskaleringszone i Syrien. Vi forventer, at vore kontakter med USA om andre aspekter af en afgørelse i Syrien, både militært og politisk, vil fortsættes. Faktisk har de aldrig været afbrudt.«

Foto: USA’s udenrigsminister Rex Tillerson og Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov under et møde på sidelinjen af ASEAN-topmødet for regional sikkerhed, i Manila, Filippinerne.

2. august, 2017 – På trods af Kongressens vedtagelse af sanktioner og andre stressfaktorer, skitserede den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson Trump-administrationens forpligtende engagement til at fortsætte samarbejde, hvor det er muligt, og arbejde for at forebygge konflikter, hvor det er nødvendigt, sammen med Rusland og Kina i takt med, at landene konfronterer et »omdrejningspunkt« i historien.

Tillerson mødtes med journalister i Udenrigsministeriet i går aftes for at opdatere og forklare Trump-administrationens udenrigspolitik. Han sagde, at, ser man 50 år tilbage i tiden, så har der fundet et betydningsfuldt skifte sted på det tidspunkt, hvor den europæiske kommunisme kollapsede, og at vi nu står over for et »omdrejningspunkt« som følge af den dramatiske ekspansion af Kinas rolle i verden. Han bekræftede administrationens forpligtelse over for »at gøre Amerika stort igen«, men understregede, at, når Trump siger »Amerika først«, så mener han ikke »kun Amerika«. Tillerson understregede, at, på trods af vanskeligheder og uenigheder, så er administrationen forpligtet over for gensidigt fordelagtige og fredelige løsninger af disse vanskeligheder.

Tillerson sagde, at kampen mod terrorisme er »et område af gensidig interesse« og sagde til reportere, »Vi er forpligtet over for stabilitet i Syrien i kølvandet på kampen for at besejre ISIS« og tilføjede, at USA var for »et forenet, ikke delt, Syrien«, såvel som udarbejdelsen af en ny forfatning, frie og fair valg og et nyt, politisk lederskab.

Han sagde, at både USA og Rusland er forpligtet over for at bekæmpe ISIS og dets allierede og over for den fremtidige stabilitet i Syrien. Han sagde, at administrationen finder Ruslands støtte til en fortsættelse på ubestemt tid af Bashar Assads syriske regering »uacceptabel«, og at iranske styrker skal forlade syrisk territorium, »og det er fortsat vores holdning, at Assad-regimet ikke har nogen rolle at spille i den fremtidige regering af Syrien«. Han forklarede, »Vi er åbne over for denne rækkefølge, så længe dette er, hvad slutresultatet bliver«. »Igen, så arbejder vi sammen med Rusland og andre parter for at se, om vi kan komme overens om en vej frem for, hvordan Syrien kan stabiliseres, i verden efter ISIS, skabe zoner med stabilitet og linjer for dekonfliktion, der vil holde, og dernæst skabe betingelser for, at den politiske proces kan udvikle sig i Genève.« Han sagde, at skabelsen af en deeskaleringszone i den sydvestlige del af Syrien, skabt af Rusland, USA og Jordan, var »en lille målestok for succes«, der bør kopieres i hele Syrien.

Om Kina sagde Tillerson: »Hvordan skal vi definere denne relation [med Kina], og hvordan sikrer vi, at økonomisk fremgang til begge landes, og verdens, fordel kan fortsætte, og at dér, hvor vi er uenige – for vi vil være uenige, vi er uenige – at vi vil tackle disse uoverensstemmelser på en måde, der ikke fører til åben konflikt?

Vi afprøver denne relation gennem ting som situationen i Nordkorea«, sagde han. »Kan vi arbejde sammen for at adressere denne globale trussel, hvor vi har et fælles mål? Og dér, hvor vi er uenige – i det Sydkinesiske Hav, og vi har nogle handelsuoverensstemmelser, der må adresseres – kan vi da arbejde os igennem disse uoverensstemmelser på en måde, der ikke fører til åben konflikt og finde de nødvendige løsninger, der tjener os begge?«

Tillerson gik videre med at diskutere det spændte forhold med Rusland over Ukraine, forpligtelser over for NATO, Mellemøsten, cyber-sikkerhed, Iran, uenigheden mellem de Forenede Arabiske Emirater og Qatar, narkokartellerne og de interne vanskeligheder i Trump-administrationen. I hvert tilfælde understregede han at arbejde hen imod samarbejde om vore fælles mål og at forhindre konflikt, både med vore »allierede og partnere« og »vore modstandere«.

Foto: USA’s udenrigsminister Rex Tillerson taler til reportere i Udenrigsministeriets Presseafdeling i Washington, D.C., 1. august, 2017

Som mange deltagere i og iagttagere af verdensbegivenhederne for længst har opdaget, så er størstedelen af de gængse nyheder »fake news«, der primært har til formål at aflede opmærksomheden fra de store problemer, som verden står overfor, og frem for alt de løsninger, der findes til dem: Det nye paradigme, som LaRouche-bevægelsen og Schiller Instituttet har kæmpet for i næsten et halvt århundrede, og som Kina med russisk og international opbakning har præsenteret som Bælte & Vej Initiativet. Med Trumps succesrige møde med Putin ved G20-topmødet i Hamborg er muligheden for en aktiv amerikansk deltagelse i dette russisk-kinesiske samarbejde for fred ved at blive en reel mulighed. Den manglende dækning af disse revolutionerende begivenheder kan dette nyhedsbrev forhåbentlig være med til at råde bod på – inklusiv nyheden om den danske støtte til Bælte & Vej Initiativet, som Karen Ellemann udtrykte på statsministerens vegne (se bagsiden) ved den historiske konference i Beijing den 14.- 15. maj, og som de danske medier har forbigået i tavshed.

Download (PDF, Unknown)

25. juni, 2017 – Netop ankommet fra sit 12. besøg i Afrika, besøgte den kinesiske udenrigsminister Wang Yi Jordan og Libanon den 22.-23. juni for at diskutere med begge landes ledere midler til endelig at sikre fred for deres område, med særlig fokus på en løsning af krisen i Palæstina og Syrien.

Kina har klart gjort sig til en vigtig »spiller« i området og tilbyder samarbejde om økonomisk udvikling og tilføjer sin vægt til bestræbelser for at afslutte krige og terrorisme, der har skabt elendighed og umenneskelig flygtningekrise.

Eksterne interventioner og modstridende, geopolitiske interesser optrapper spændinger; det internationale samfund må dedikere mere opmærksomhed og bestræbelser til at støtte udvikling i Mellemøsten for mere effektivt at adressere truslen om terrorisme, sagde Wang ved en pressekonference i Jordan efter sine møder med Kong Abdullah II og andre regeringsfolk den 22. juni, rapporterede Jordan Times.

Blandt de mest interessante områder for øget økonomisk samarbejde med Jordan, der rapporteres, er etableringen af et jordansk-kinesisk, teknisk universitet.

I Libanon, hvor Wang mødtes med præsident Michel Aoun, premierminister Saad Hariri, udenrigsminister Gebran Bassil, samt andre, var det store Bælte & Vej Initiativ diskussionens centrum. Xinhua rapporterer, at Aoun roste Kinas Bælte & Vej Initiativ og sagde, at Libanon var parat til at deltage aktivt. Aoun takkede Kina for, hvad det har gjort for stabiliteten i Libanon og Mellemøsten, og hilste mere investering i området fra Kina velkommen. Wang på sin side kaldte Libanon for »en vigtig station på den gamle Silkevej« og sagde, »vi hilser Libanons støtte og deltagelse i Bælte & Vej Initiativet velkommen«. Wang påpegede Libanons politik for at bevare national enhed og for at bevare sikkerhed og stabilitet gennem dialog og forhandlinger, som »at give nyttige erfaringer i, hvordan forskellige civilisationer kan have fredelig sameksistens«.

I sin Beirut-pressekonference sammen med Libanons udenrigsminister Bassil adresserede Wang flygtningekrisen for både palæstinensere og syrere.

»I takt med, at situationen i Syrien gradvist bliver stabil, bør syriske flygtninge, der var tvunget til at flygte til forskellige steder, tage tilbage til deres hjemland, hvilket er alle flygtninges dybeste ønske … Kina vil arbejde hårdt sammen med Libanon og alle lande for at spille en konstruktiv rolle i denne retning«, citerer CGTN, Kinas Tv-netværk, Wang for at sige. »En gennemgribende løsning af flygtningekrisen kræver udvikling og forbedring af folks levebrød, for at skabe de nødvendige omstændigheder for, at flygtningene kan komme af med fattigdom«, fremførte han.

Foto: Kinas udenrigsminister Wang Yi (bagest) lytter til sin libanesiske modpart Gibran Bassil under en briefing i Beirut, 23. juni, 2017. Wang var i Libanon for at mødes med libanesiske regeringsfolk som en del af sit besøg i Mellemøsten.

14. juni, 2017 – Det Russiske Forsvarsministerium rapporterede i går, at situationen i deeskaleringszonerne i det vestlige Syrien er stabil, med kun fem tilfælde af krænkelse af våbenstilstanden i løbet af de seneste 24 timer. Ministeriet rapporterede ligeledes, at 47 bosættelser, alle beliggende i Idlib-provinsen, havde tilsluttet sig våbenstilstanden i samme tidsrum.

FN er enig i, at deeskaleringszonerne virkelig fungerer.

»Deeskaleringszonerne, der blev aftalt af Rusland, Iran og Tyrkiet, garanterne under den seneste runde af Astana-forhandlingerne, har resulteret i en mærkbar reduktion i graden af vold i zonerne omkring Idlib og det vestlige Aleppo«, sagde Paulo Sergio Pinheiro, formand for den Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission af den Syriske Arabiske Republik, til FN’s Menneskerettighedsråd i går, selv om han tilføjede, at fjendtligheder fortsætter i zonerne omkring Homs, Damaskus og det sydlige Daraa. »Oprettelsen af deeskaleringszoner er et skridt i den rigtige retning. De er potentielt med til at støtte de nødvendige betingelser for mere omfattende, politiske diskussioner inden for rammen af Genève-forhandlingerne, der ledes af [FN’s] Særlige Udsending, [Staffan] de Mistura«, bemærkede Pinheiro.

Foto: Aleppo, 30. jan. 2017. De syriske deeskaleringszoner har ført til ’mærkbar reduktion i graden af vold’ – FN.

27. maj, 2017 – G7’s rolle som Det britiske Imperiums stemme under de to foregående amerikanske præsidenter, blev drastisk transformeret af Donald Trump:

Om Rusland: Selv om Trump tillod, at den falske karakterisering af Ukraine-krisen (hvor Rusland får skylden), bestod, og sanktionerne fortsatte, så erklærer slutkommunikeet mht. Syrien: »Vi håber, at Astana-aftalen faktisk kan bidrage til deeskalering af volden. Hvis Rusland er rede til at bruge sin indflydelse positivt, så er vi rede til at arbejde med dem for at løse konflikten i Syrien og forfølge en politisk afgørelse.«

Om Syrien og terrorisme: »Man bør ikke spare nogen indsats for at bringe en ende på konflikten gennem en inkluderende, syriskledet, politisk proces under FN-regi for at implementere en reel, troværdig transition i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds Resolution 2254 og Genève-kommunikeet. Vi er fast besluttet på at øge vore bestræbelser for at besejre international terrorisme i Syrien, især ISIS/ISIL/Daesh og al-Qaeda. Dette krav om primært at gå efter ISIS/ISIL/Daesh og al-Qaeda gentages med hensyn til Libyen og Irak.

Med hensyn til Paris-aftalen om klimaforandringer, lyder kommunikeet: »Amerikas Forenede Stater er i færd med at gennemgå sin politik om klimaforandring og Paris-aftalen og kan således ikke gå med i en konsensus om disse spørgsmål.« Trump sagde, at han snart vil træffe sin beslutning. Stakkels tankeløse Angela Merkel sagde: »Hele diskussionen om klima var meget vanskelig, for ikke at sige meget utilfredsstillende. Der er ingen indikationer på, om USA bliver i Paris-aftalen eller ej.«

Om handel: Trump tillod kommunikeet at indeholde tekst, der gik imod alle former for protektionisme, men tweetede bagefter, at han var tilfreds med, at det inkluderede et krav om »fjernelse af alle handelsforvrængende praksisser«.

Foto: Tre ledere af G7: Canadas Justin Trudeau, Tysklands Angela Merkel, USA’s Donald Trump.

Bælt & Vej Forum i Beijing den 14.-15. maj, hvor 130 lande havde takket ja til præsident Xi Jinpings invitation, Ruslands Putin var æresgæst, men hvor også USA sendte en vigtig delegation, kan meget vel være starten på en sådan ny, retfærdig økonomisk verdensorden, hvor alle nationer får adgang til udvikling. Trump taler stadig godt med Xi Jinping og forbereder at løse krisen med Nordkorea. USA og Rusland samarbejder i Syrien. Krigsfraktionen i Vesten fortsætter heksejagten på Trump, og medierne skriger »Watergate« uden, at der er substans. Kan medierne sammen med efterretningstjenesterne få afsat Trump? Eller vil Trump rense op i overvågningssamfundet? Trump skal have gang i infrastrukturprojekter, men pengene vil ikke komme fra Wall Street. Vil vi se Glass/Steagall og LaRouches tre andre love blive gennemført, så USA kan overleve det bankerotte finanssystem og blive stort igen? Vil USA og Europa gå med i dette nye, globale paradigme? Præsident Trumps afvisning, ved NATO-topmødet i Bruxelles den 25. maj, og ved det efterfølgende G7-topmøde i Italien, af at lade USA under hans ledelse fortsætte den gamle, vestlige politik, kan være startskuddet til en helt ny verdensorden, hvor USA samarbejder tæt med de tidligere fjendebilleder Kina og Rusland.

Dette er en redigeret udgave af en tale, Tom Gillesberg, Schiller Instituttets formand i Danmark, holdt den 17. maj 2017. Se og hør talen inklusive den efterfølgende diskussion på www.schillerinstitut.dk.

Download (PDF, Unknown)

24. maj, 2017 – I en tale for et publikum på mellem 100 og 200 mennesker i forlaget Phoenix Press Publishing Groups hovedkvarter i Nanjing, Kina, gav Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets præsident, en tilbagemelding om sin deltagelse i Bælt & Vej Forum i Beijing.

»Bælt & Vej har indsprøjtet optimisme i mange lande«, sagde Zepp-LaRouche, »og dette momentum kan ikke standses«, men at bringe det til at bære den fulde frugt »bliver ikke let«. Umiddelbart efter topmødet, fortsatte hun, optrappedes angrebene mod Bælt & Vej, kombineret med angreb mod præsident Trump, der havde sendt en delegation på højt niveau til BV-topmødet. »Angrebene var baseret på de absurde anklager om aftalt spil med Rusland i valget«, sagde hun.

»Efter den Kolde Krig, ønskede briterne og deres amerikanske allierede at skabe en unipolær verden«, sagde hun. »Og i deres bestræbelser herpå, har de ødelagt Mellemøsten og efterladt det i ruiner.« Dette fremskyndede flygtningekrisen, den generelle reaktion imod »globalisering« og fremvæksten af højrefløjsbevægelser. »Bælt & Vej«, sagde hun, »vil virkeliggøre skabelsen af Verdenslandbroen, som vil forbinde alle kontinenter. Dette er noget, vi har kæmpet for i over 40 år«, sagde hun.

Dernæst beskrev hun den kamp, som hun og hendes mand, Lyndon H. LaRouche, jr., har ført for at bygge en ny, økonomisk verdensorden: LaRouches forslag om en International Udviklingsbank, kampen for den afrikanske udviklingsplan og det latinamerikanske initiativ med samme formål, med samarbejdet med den mexicanske præsident, José López Portillo [1976-82], samt de hundredevis af seminarer på fem kontinenter, som Schiller Instituttet har afholdt, med krav om en Bælt & Vej-udvikling.

»Transformeringen af Bælt & Vej til at blive til en Verdenslandbro vil for første gang rent politisk virkeliggøre en reel fremtid for alle mennesker, der lever på denne planet, og vil etablere former for regeringsførelse for verden.« Men, for fuldt ud at realisere dette, sagde hun, »må man også studere min mands ideer med hensyn til spørgsmålet om økonomi«.

Fr. Zepp-LaRouche gennemgik dernæst de altafgørende kulturelle aspekter af Bælt & Vej og behovet for, at alle de forskellige kulturer bringer alle deres bedste præstationer frem, med det formål at bruge disse til at skabe en dialog mellem kulturer blandt nationerne i Bælt & Vej. Dernæst gennemgik hun betydningen af Friedrich Schiller i tysk og vestlig kultur, og betydningen af Konfucius i kinesisk kultur, idet hun foretog en konkret sammenligning mellem Schillers og Konfucius’ værker, hvor hun viste den nære lighed i disse to, store tænkeres ideer, der var skilt af næsten 2000 år.

Efter fr. Zepp-LaRouche havde Bill Jones, chef for EIR’s Washington-kontor, en fremlæggelse, hvor han viste en power point-præsentation, der beskrev LaRouche-organisationens kamp fra tidspunktet for Nixons ophævelse af Bretton Woods-systemet. Han beskrev Romklubbens angreb i 1970’erne og udgivelsen af bogen »Grænser for vækst«, der havde til hensigt at transformere en fremskridtskultur til en dødskultur, med den internationale indsats for Økonomisk Nulvækst og Befolknings-nulvækst. Han skitserede Lyndon LaRouches og LaRouche-organisationens reaktion på Nulvækst-bevægelsen, LaRouches krav om den Internationale Udviklingsbank (IUB) og det efterfølgende krav om IUB og en Ny, økonomisk Verdensorden ved den Alliancefri Bevægelses Colombo-møde i 1976, og gennem Guyanas udenrigsminister, Fred Willis, i FN’s Generalforsamling.

Jones beskrev den kamp, som LaRouche førte for at bringe præsident Ronald Reagan, der havde vedtaget LaRouches idé om Strategic Defense Initiative, SDI (Det strategiske Forsvarsinitiativ) som et fredsforslag sammen med Sovjetunionen, ind i en arbejdsrelation med de progressive ledere i udviklingssektoren, såsom den mexicanske præsident López Portillo og den indiske premierminister Indira Gandhi. Disse bestræbelser førte dernæst til en reaktion fra vicepræsident George H.W. Bush, der intrigerede for at få LaRouche og flere af hans medarbejdere fængslet på falske anklager. Valget af præsident Bill Clinton bragte LaRouche ud af fængsel og tilbage i en rådgivende rolle, med præsident Clintons forsøg, om end mislykket, på at gå i retning af en ny finansarkitektur. Skabelsen af Bælt & Vej-initiativet (BVI) og Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) repræsenterer således den type strukturer, som LaRouche og hans bevægelse har forsøgt at frembringe i over fire årtier, forklarede Jones.

Dernæst fulgte professor Bao Shixiu, professor i militærvidenskab, der skitserede Bælt & Vejs strategiske betydning for Kina og viste, hvordan det vil gøre det muligt for landet at overvinde de traditionelle vanskeligheder, det har haft med andre lande, inklusive Indien og Japan. Professor Bao understregede LaRouche-parrets skelsættende rolle med at bringe dette initiativ frem i forreste front, og Lyndon og Helga LaRouches fortsatte kamp for at overvinde modstanden mod det, fra finanseliten i London og New York. Professor Bao fremlagde også både Bælt & Vejs økonomiske og strategiske implikationer for Kina, som ville være med til at sikre et harmonisk klima i området og i verden, der igen ville gøre det muligt for Kina og alle andre lande at fortsat udvikle sig.

Tilhørerne viste stor interesse, især for Helga Zepp-LaRouches forslag om en dialog mellem kulturer og en større grad af interesse i Friedrich Schillers værker blandt personalet i Phoenix-forlaget, af hvilke nogle syntes at have fået et ret stort kendskab til den tyske kulturs værker.

Foto: Som præsident for Schiller Instituttet var Helga Zepp-LaRouche inviteret til at deltage i det netop afsluttede Bælt & Vej Forum i Beijing, den 14.-15. maj, hvor hun deltog i rundbordsdiskussioner mellem tænketanke. Her ses hun som tilhører under forummet.

Leder Fra LaRouche PAC, 24. maj, 2017 – Præsident Trumps historiske besøg til de hellige steder for de tre religioner af Bogen (Den jødiske Bibel, den kristne Bibel og Koranen, -red.), sluttede i dag i Vatikanet. Udskrifter fra både Vatikanet og Det Hvide Hus rapporterer, at samarbejde omkring fred i Mellemøsten var det centrale diskussionsemne – »fremme af fred i verden gennem politisk forhandling og dialog mellem religioner«, som Vatikanet udtrykte det.

Forskellen mellem den aktuelle situation og så alle de mislykkede bestræbelser under tidligere præsidenter er den kendsgerning, at den britiske opsplitning af verden i Øst og Vest, den »frie verden vs. gudløs kommunisme«, skabt af briterne efter præsident Franklin Roosevelts død, er i færd med at blive smadret af samarbejdet mellem Donald Trump, Vladimir Putin og Xi Jinping. Den israelsk-palæstinensiske konflikt har tjent som den primære styrekabine for denne opdeling af verden, og det samme har Nordkorea i Asien. I begge tilfælde ville briterne og deres naive fjolser i USA og Europa træffe alle tænkelige forholdsregler for at forhindre, at der kommer en løsning på disse betændte kriser, på trods af den kendsgerning, at deres eksistens var grobund for et terroristkaos og konstant truede med at blive gnisten til udbruddet af atomkrig.

Nu er en ny, økonomisk verdensorden på plads, hvilket demonstreredes af det succesrige Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing, den 14.-15. maj. Alt imens Kina og Rusland var hoveddrivkraft bag denne proces, så sendte præsident Trump en højtplaceret repræsentant, skabte en »Bælt & Vej Komite for USA« for at følge op på forummet samt inviterede Kina til at deltage i planlægning og byggeri af den desperat nødvendige genopbygning af den smuldrende, amerikanske infrastruktur.

Med præsident Trump, der har kurs mod Bruxelles på torsdag til et NATO-møde (de anti-russiske fanatikere holder vejret i forventning om, hvad Trump vil sige), så fremlagde den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu i dag et ekstremt positivt syn på det amerikansk-russiske samarbejde i krigen mod terror i Syrien.

»Vi taler med dem ’på alle tider af døgnet’«, sagde Shoigu om det amerikanske militær, »både nat og dag, og vi mødes ved forskellige lejligheder«. Chefen for den amerikanske generalstab, general Dunford, beskrev i sidste uge det tætte samarbejde med russerne og syrerne, selv om amerikansk lov forbyder egentlige fælles militære deployeringer.

Dette er det nye, globale miljø, baseret på samarbejde, i hvilket præsident Trump opfordrer Islam, Jødedom og Kristendom til at komme sammen for fred. Med hensyn til terrorisme sagde Trump søndag i Riyadh, ved et møde med ledere fra næsten 50 islamiske nationer, at det ikke er en konflikt mellem religioner, men mellem godt og ondt.

I samme ånd bryder muligheden for fred ud på Koreahalvøen. Den nyligt valgte præsident for Sydkorea, Moon Jae-in, promoverer åbenlyst en genindførelse af ’Solskinspolitikken’ for økonomisk samarbejde med Nordkorea, både for fælles udvikling og for at etablere den nødvendige tillid for en aftale for at afslutte Nordkoreas atomprogram, til gengæld for en fredsaftale og løfte om ikke-aggression fra USA.

Præsident Moons udsending til Rusland, Song Young-gil, holdt dybtgående diskussioner med Ruslands minister for udvikling i Fjernøsten, Alexander Galushka, i sidste uge. Song sagde til det sydkoreanske nyhedsbureau, Yonhap: »Minister Galushka foreslog, at det trilaterale samarbejde mellem Syd- og Nordkorea og Rusland, og som har befundet sig i et dødvande pga. atomspørgsmålene, nu fremsættes af hver nation, og det gik jeg ind på.« Dette har været kernen i Lyndon LaRouches forslag mht. Korea i de seneste tyve år. Ligesom tilfældet er i Mellemøsten, så er den Nye Silkevej også her den platform, på hvilken fred endelig kan etableres.

Kinas ambassadør til FN, Liu Jieyi, sagde ved Sikkerhedsrådets møde om Nordkorea tirsdag, at »der er intet til hinder for en dialog i den aktuelle situation – det kræver politisk vilje.«

»Alle skridt fremad i Koreakrisen er sket gennem dialog«, sagde han – og han kunne have tilføjet, at alle skridt fremad blev saboteret af krigspartierne i Vesten, først Bush og Cheney og dernæst Barack Obama.

Disse geopolitiske spil kan og må lægges i graven for evigt, og Imperiets ild må slukkes. Tiden er inde.

Foto: USA’s præsident Donald Trump havde udstrakte drøftelser med Pave Frans under en privat audiens i Vatikanet, 24. maj, 2017. Her beundrer han med fr. Trump Michelangelos store vægmaleri, Dommedag, i det Sixtinske Kapel i Vatikanet.

23. maj, 2017 – På et spørgsmål om præsident Donald Trumps bemærkninger om Iran, mens han var i Mellemøsten, svarede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, iflg. en rapport fra TASS-telegramtjeneste:

»At takle ethvert problem, inklusive dem, vi ser i Mellemøsten og Nordafrika, vil kun være muligt på en inkluderende basis. Det indebærer behovet for, at alle etniske, religiøse og politiske kræfter i ethvert berørt land, det være sig Syrien, Irak, Yemen eller Libyen, deltager i hvert enkelt tilfælde.

Det gælder også for behovet for involvering fra alle eksterne aktører, der på den ene eller anden måde influerer på situationen på stedet. Dette refererer i fuldt mål også til Iran og til, hvad der må gøres for at afgøre krisen i Syrien.

Den Internationale Syriske Støttegruppe (ISSG) fokuserer præcist på princippet om inklusion, princippet om at involvere alle eksterne aktører, og Iran er kernen i denne gruppe … Astana-processen er også baseret på princippet om inklusion, i betragtning af, at Rusland, Tyrkiet og Iran har skabt et initiativ med en direkte intern syrisk dialog med deltagelse af regeringen og den bevæbnede opposition.

I denne trio agerer Tyrkiet også som repræsentant for visse arabiske stater i den Persiske Golf, inklusive Saudi-Arabien og Qatar. Ministrene fra disse lande bekræftede under deres besøg i Moskva, at Tyrkiet også repræsenterer deres holdning ved Astana-begivenheden. Det faktum, at Astana-formatet og beslutningen om våbenstilstanden, der blev opnået sidste år, garanteret af Rusland, Tyrkiet og Iran, blev vedtaget i FN’s Sikkerhedsråd, demonstrerer ganske levende det internationale samfunds holdning til denne situation«, sagde Lavrov.

Foto: Udenrigsministrene Zarif, Lavrov og Cavasoglu, fra hhv. Iran, Rusland og Tyrkiet, under en fælles pressekonference i Moskva den 20. december, 2016.

20. maj, 2017 – Formand for generalstabscheferne, general Joseph Dunford, annoncerede fredag i Pentagon, at en ny, kontra-terror-politik for Syrien er blevet vedtaget af USA og Rusland, som vil muliggøre operationer i de samme områder.

»Vi havde et forslag, som vi i øjeblikket arbejder på sammen med russerne«, sagde Dunford. »Jeg vil ikke komme ind på detaljerne, men min fornemmelse er, at russerne er lige så entusiastiske, som vi er, for at de-konfliktere operationer og sikre, at vi kan fortsætte kampagnen mod ISIS og sikre vort personels sikkerhed.«

Med de syriske styrker, med støtte fra russerne, der nu rykker mod Raqqa, sagde general Dunford, rapporteret af CNN, er det amerikansk-russiske samarbejde fokuseret omkring Deir ez-Zur, hvor ISIS-styrkerne forventes at tage hen fra Raqqa. Disse planer er ud over den eksisterende hotline, der har til formål at forhindre utilsigtet nærkontakt mellem amerikansk og russisk luftvåben.

General Dunford bemærkede, at loven forbyder det amerikanske militær i direkte at koordinere med det russiske militær, men at de to er i færd med at oprette »dekonfliktions-zoner«, der gør koordinerede, men ikke fælles, operationer i udvalgte områder mulige.

Under de nye kommunikationskanaler taler den ansvarlige for planlægning af fremtidige operationer i generalstaben, generalløjtnant Kenneth F. McKenzie, jr., rutinemæssigt med sin russiske modpart, rapporterede Dunford. Han sagde, at han havde talt personligt med den russiske generalstabschef, general Valerij Gerasimov. »Vi taler sammen rutinemæssigt, når der er behov for det, for at samarbejde om dekonfliktion.«

Dunford og forsvarsminister James Mattis, der også var til stede ved pressekonferencen, sagde, at den nye strategi inkluderede en uddelegering af myndighed fra præsidenten til general Dunford, og fra Dunford til hans feltkommandører, hvilket gør det muligt for dem at indlede aktioner på egen hånd. Mattis sagde: »Vi vil ikke længere få forsinkelse af beslutninger, fordi Washington, D.C., skal autorisere taktiske bevægelser på jorden.« CNN beskrev dette som en »revselse af præsident Obamas administration, der af nogle militærfolk blev kritiseret for mikro-management af taktiske beslutninger i felten«.

General Mattis annoncerede ligeledes et skift til en politik for omringning af byer, der er besat af ISIS, snarere end at drive ISIS ud af disse byer. Mattis sagde: »De udenlandske kæmpere udgør en strategisk trussel, hvis de vender hjem til Tunis, Kuala Lumpur, Paris, Detroit, hvor de nu kommer fra. Vi gennemfører en tilintetgørelseskampagne, så vi ikke bare transplanterer dette problem fra et sted (til et andet).«

Foto: General Valerij Gerasimov, Rusland (venstre); general Joseph Dunford, USA.

Leder fra LaRouche PAC, 15. maj, 2017 – I dag sluttede »Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde« i Beijing, efter to dage med overvejelser og med repræsentation fra 130 nationer, i en proces, som værten, præsident Xi Jinping, beskrev som at arbejde sammen for en »fælles fremtid for menneskeheden«. Et fælles kommunike blev udstedt her til eftermiddag, efter Ledernes Rundbordssamtale ved Bælt & Vej Forum, hvor 29 statsoverhoveder deltog. Præsident Xi, såvel som også præsident Putin, æresgæsten, holdt bagefter en pressekonference. Xi meddelte, at det andet internationale forum bliver i 2019 i Kina.

»Dette er en vidunderlig ændring i historien«,

erklærede Lyndon LaRouche om konferencen. Han sagde, at

»Kina gør et godt stykke arbejde. Kina stiller sig selv i front for dynamikken for verdens udvikling.«

Han sagde, at

»vi er parat til at satse på den totale sejr i USA og andre steder«. Lad være med at »forklare« det. »Acceptér processen og aktualisér potentialet. Få hele verden indkapslet i denne proces. Kampen går ud på at arbejde på dens virkeliggørelse.«

Lyndon LaRouches hustru, Helga Zepp-LaRouche, befinder sig lige midt i handlingens centrum i Beijing. Dette kommer efter årtiers lederskab fra LaRouche-parret, for netop denne form for mobilisering for verdensomspændende udvikling. Siden 1990’erne og Helga Zepp-LaRouches første deltagelse i en international konference i Kina, hvor hun opfordrede til en »Eurasisk Landbro«, er hun i Kina blevet vidt kendt som ’Silkevejsladyen’.

Repræsenterende Schiller Instituttet, som hun stiftede og er præsident for, talte Helga Zepp-LaRouche søndag, den 14. maj, på konferencens første dag, på panelet, »Bælt & Vej for fremme af en stærk, afbalanceret, inkluderende og bæredygtig, global økonomi«. Hun sagde:

»Bælt & Vej-initiativet har det indlysende potentiale til hurtigt at blive til en Verdenslandbro, der forbinder alle kontinenter gennem infrastruktur, såsom tunneller og broer, og som forstærkes gennem den Maritime Silkevej. Som sådan repræsenterer initiativet en ny form for globalisering, der ikke bestemmes af kriteriet for profitmaksimering for finanssektoren, men derimod af kriteriet for den harmoniske udvikling af alle deltagende lande på basis af win-win-samarbejde.

Det er derfor vigtigt, at man ikke ser på Bælt & Vej-initiativet ud fra en bogholders synspunkt, som fremskriver sit statistiske cost-benefit-synspunkt ind i fremtiden, men at vi derimod tænker på det som en vision om et fællesskab for en fælles fremtid. Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda 1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landbyer på Månen, udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af termonuklear fusionskraft? Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.«

Helga Zepp-LaRouche adresserede især spørgsmålet om USA’s rolle – USA’s delegation i Beijing blev ledet af en særlig rådgiver til præsident Trump. Med en fremstilling af det mest positive, ’store billede’, forklarede Zepp-LaRouche:

»Når man ser på et verdenskort, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men at det kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der, via Central- og Sydamerika, forbinder Ibero-Amerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet … «

Som det kunne forudsiges, så er geopolitik-flokken, med centrum i London, ved at få et anfald. Londons The Economist kørte i dag en strøm af modvægt, med overskriften, »”The Economist explains, “What Is China’s Belt and Road Initiative?” (The Economist forklarer: Hvad er Bælt & Vej-initiativet?) De skriver, at forretningsfolk i Centralasien kalder det for »En vej, en fælde«, fordi B&V-projekter er upålidelige. Og »Bælt & Vej Forum har en uheldig forkortelse, opkast (BARF)«, osv.

Men tilbage i virkeligheden markerer Bælt & Vej Forum ikke alene udviklingen af et potentielt verdensøkonomisk og videnskabeligt lift-off, men der er også en proces i gang med overvejelser over spørgsmål om nuværende lidelse og mulig generel krig. Præsident Trumps udsending til Beijing, Matthew Pottinger, er nu i Sydkorea til konsultationer om spørgsmål i regionen. Med hensyn til Syrien, hvor fredsforhandlinger, under navnet »Genève 6«, begynder i morgen, er flere møder planlagt til denne uge med mellemøstlige ledere, der mødtes i Beijing med både Xi og Putin. I Washington, D.C., vil den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan mødes med præsident Trump den 16. maj. Den 17. maj vil den italienske premierminister Paolo Gentiloni mødes med præsident Putin i Sotji. Den græske premierminister Alexis Tsipras mødtes ligeledes med Xi og Putin i Beijing, og også med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov.

I dag opsummerede Helga Zepp-LaRouche det store potentiale – vores store udfordring – ved at beskrive åbningen af Bælt & Vej Forum den 14. maj:

»I går var et fantastisk, historisk øjeblik!«

Hun talte på China Global Television Network’s program, »Dialog med Yang Rui«, udsendt live, prime time.

Hun udbrød: »Vi befinder os i et faseskifte for menneskeheden!«

Foto: Slutscene fra Aftengallashow på forummet, med en smuk præsentation af kinesisk kultur. Videoen kan ses her. 

11. maj, 2017 – Både præsident Donald Trump og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov kommenterede, at de var meget tilfredse med deres møde. Bagefter, rapporterer TASS, sagde Trump til journalister, »Vi havde et meget, meget godt møde. Vi vil stoppe drab og død. Jeg tror, vi kommer til at få et meget godt resultat mht. Syrien. Jeg mener, at ting finder sted – de er virkelig meget, meget positive«.

TASS rapporterede betydningsfulde kommentarer fra Lavrov.

»Jeg havde et bilateralt møde med Rex Tillerson; dernæst blev vi begge modtaget af præsident Trump«, sagde Lavrov. »Vi drøftede først og fremmest vort samarbejde på den internationale scene.

Vores dialog i øjeblikket er ikke så politiseret, som den plejede at være under Obamas præsidentskab. Trump-administrationen, inklusive præsidenten selv og udenrigsministeren, er handlingsmennesker, der er indstillet på at forhandle.«

Lavrov beskrev baggrunden for deres relationer: »Grunden til, at vore relationer forværredes til dette stade, er ingen hemmelighed. Den foregående administration gjorde desværre alt, den kunne, for at underminere grundlaget for vore relationer, så vi må nu begynde fra et meget lavt udgangspunkt. Præsident Trump har forklaret sin interesse i at opbygge gensidigt fordelagtige og praktiske relationer, såvel som også at løse spørgsmål. Dette er meget vigtigt.«

Om Syrien sagde Lavrov, at han mente, USA kunne bidrage til operationen med deeskaleringszonerne. »Vi er rede til dette samarbejde og har i dag drøftet i detaljer de skridt og mekanismer, som vi kan håndtere i fællesskab. Vi har bekræftet vores interesse i, at USA er særdeles aktiv i disse spørgsmål. Jeg vil tro, at amerikanere også er interesseret i dette.

Vi vil gå frem ud fra den kendsgerning, at de vil acceptere initiativet«, sagde han. »Vi har drøftet det syriske spørgsmål grundigt, især ideerne, der relaterer til at etablere deeskaleringszonerne. Vi er enige i forståelsen af, at dette bør blive et fælles skridt, der tilsigter at afslutte volden i hele Syrien.

På det nuværende stadie er vi enige om konceptet, og endda praktiske skridt, mht. geografien for deeskaleringszonerne. Memorandaet, der blev underskrevet i Astana, skitserer yderligere skridt, der vil være med til, at de involverede parter kan komme overens om, hvem, der skal garantere for de sikkerhedsspørgsmål, der er omkring deeskaleringszonerne, og hvordan.

Præsident Trump har gentaget, at nedkæmpelse af terrorisme er USA’s førsteprioritet mht. Syrien. Her ligger vi helt på linje.

Vi har aftalt at arbejde sammen i Astana-forhandlingsformatet, som USA deltager i som en observatør. Vi har rost USA’s konstruktive bidrag under det seneste møde.

Vi vil samarbejde i Genève-formatet, som, iflg. (FN’s særlige udsending til Syrien) Staffan de Mistura vil blive genoptaget allerede i næste uge«, sagde han.

Med hensyn til anti-russiske sanktioner, sagde han: »Vi diskuterede ikke sanktionerne. Dette er ikke vores problem; dette er ensidige handlinger, som man tog imod os.«

Lavrov sagde, at deres forhandlinger adresserede spørgsmålet om en palæstinensisk-israelsk afgørelse, situationen i Afghanistan og ligeledes opfyldelsen af Minsk-aftalerne for en politisk afgørelse i Østukraine. »Vi aftalte at fortsætte arbejdskontakterne om disse spørgsmål og søge måder, hvorpå alle de involverede parters holdninger kan bringes til at nærme sig hinanden.«

8. maj, 2017 – USA’s og Ruslands udenrigsministre, hhv. Rex Tillerson og Sergei Lavrov, vil afholde et møde i Washington, onsdag, den 10. maj kl. 10, hvor Ukraine, Syrien og de amerikansk-russiske relationer vil stå øverst på dagsordenen, lyder det i en pressemeddelelse fra USA’s Udenrigsministerium i dag.

»De to sider vil, mht. Ukraine, drøfte behovet for at stoppe volden i det østlige Ukraine og løse konflikten gennem den fulde implementering af Minsk-aftalerne«, lyder erklæringen. »Mht. Syrien vil ministeren drøfte indsatser for at nedtrappe volden, yde humanitærhjælp til det syriske folk og sætte scenen for en politisk afgørelse af konflikten.«

Erklæringen fra det Russiske Udenrigsministerium lyder, »Under forhandlingerne vil [topdiplomaterne] udveksle synspunkter om aktuelle, globale spørgsmål og presserende spørgsmål om bilaterale relationer … Bagefter vil Sergei Lavrov deltage i det Arktiske Råds Ministermøde i Fairbanks, Alaska.«

I april måned nåede de amerikansk-russiske relationer et lavpunkt, efter at de britisk styrede Hvide Hjelme og OPCW havde afgjort, at saringas blev udløst ved Khan Sheikoun i Syrien den 4. april. Eksperter, såsom MIT’s professor Ted Postol, har offentliggjort undersøgelser, der viser, at OPCW’s version af angrebet ikke kunne være sand. Andre, såsom våbeninspektør for Irak, Scott Ritter, sagde, at OPCW’s afgørelse om »Masseødelæggelsesvåben« ikke var pålidelige i Khan Sheikoun – ligesom man ikke burde have stolet på USA’s [tidl.] udenrigsminister Colin Powell, Storbritanniens premierminister Tony Blair og andre, mht. sådanne våben i Irak.

Udenrigsminister Lavrov satte spørgsmålstegn ved det FN-udsendte OPCW’s afgørelse om, at der blev brugt saringas i Khan Sheikoun, da den blev udgivet, fordi FN-inspektører var britiske, og FN-aktioner skal være multilaterale.

Da Tillerson og Lavrov mødtes i Moskva den 11. april, meddeltes det, at udenrigsminister Tillerson mødtes med præsident Putin i to timer. Under en fælles pressekonference dengang sagde hr. Lavrov, at Rusland ikke var overbevist om, at hr. Assads regering havde udført et kemisk angreb i Idlib den 4. april, som dræbte mindste 85 mennesker, og som fik præsident Trump til at angribe en syrisk flyvebase. Syrien nægtede at have brugt kemiske våben.

Under en pressekonference med Lavrov den 12. april sagde Tillerson, »Vi har ingen sikre informationer, der indikerer, at Rusland eller russiske styrker skulle være involveret i dette angreb.«

Under sit besøg i Moskva havde Tillerson også forhandlinger om Nordkoreas atomprogram, situationen i Ukraine og beskyldningen om, at Rusland skulle have blandet sig i de amerikanske valg i 2016. Pressen rapporterede, at Tillerson mødtes med den russiske præsident Putin i to timer.

Under Tillersons besøg i Moskva kritiserede den russiske udenrigsminister Lavrov det, han beskrev som »en vestlig fiksering på at fjerne diktatorer og autoritære ledere«. Det er interessant, at udenrigsminister Tillerson talte for Udenrigsministeriets stab den 3. maj og her forklarede, at Amerikas værdier bør forblive vore værdier og danne grundlaget for vores politik; men vi bør ikke forsøge at påtvinge andre nationer dem, men i stedet søge acceptable aftaler om politiske spørgsmål, i overensstemmelse med vore værdier.

Leder fra LaRouche PAC, 8. maj, 2017 – Med den kommende weekends todages topmøde i Beijing omkring det globale udviklingsinitiativ, der allerede investerer i 65 nationer og er 20 gange større end Marshallplanen, vil spørgsmålet om, hvad man skal gøre ved de stagnerende amerikanske og europæiske nationaløkonomier, aldrig komme til at stå i så klart et lys igen. Helga Zepp-LaRouche har sagt, at, hvis Donald Trump tager til Beijing og allierer USA økonomisk med Bælt & Vej-initiativet, kunne han af historien blive set som en af Amerikas største præsidenter. På denne kurs ligger ikke alene en stor genoplivelse af produktivitet og produktiv beskæftigelse for amerikanere, men også den mulige løsning af den alvorlige trussel om krig i Asien, og endda – gennem samarbejde med Rusland – i Mellemøsten.

Og, med USA som deltager, vil selve Bælt & Vej-initiativet blive en langt stærkere økonomisk og teknologisk drivkraft for de mere end 100 nationer, der er repræsenteret i Beijing i denne weekend.

En betydningsfuld, asiatisk avis havde i dag en lederartikel, »Det er ikke for sent for præsident Trump at beslutte at tage til Beijing«. Det er for den sags skyld heller ikke for sent for den nyvalgte, franske præsident Emmanuel Macron at tage af sted. EU’s og Londons finanselite kan forsøge at forhindre og endda ødelægge Kinas Bælt & Vej, før det udvikler en ny, økonomisk infrastruktur i Europa, men alle de europæiske nationers udsigt til vækst afhænger af Bælt & Vej.

Med mindre den rigtige beslutning træffes nu, vil det meget snart være for sent for de transatlantiske økonomier. De kan ikke overleve endnu et finanskrak, værre end i 2008, og det er netop, hvad der truer dem nu. Tysklands førende finansavis, Handelsblatt, har udløst »høje advarselssignaler … En flodbølge af selskabslån, især i USA, kunne udløse en ny, global finanskrise. Konturerne af en gigantisk boble kommer mere og mere til syne i markedet for selskabsobligationer. Den kunne briste … på grund af hastigt stigende rentesatser og en faldende økonomi.«

En omgående ændring må ske, med vedtagelse af de »Fire Love til Nationens Redning«, som Lyndon LaRouche siden 2014 har foreslået. Genindfør Glass/Steagall-loven for at opdele Wall Street-bankerne, før de udløser en ødelæggende syndflod; skab dernæst statskredit-institutioner til opbygning af moderne infrastruktur, finansiering af rumforskning og fissions- og fusionsteknologier.

Hele indsatsen for at modgå dette transatlantiske, økonomiske kollaps kan kun lykkes med en sådan kurs for samarbejde med Kina, Indien og frem for alt Rusland.

City of London og Storbritannien forsøger at ødelægge muligheden, gennem Londons og Bruxelles’ angreb på Bælt & Vej, og gennem krig. Fra London kommer der nu rapporter om, at premierminister May vil bede sit nye parlament om at lade hende bombe Syriens regeringsstyrker, som hendes ministre bliver ved med offentligt at kræve. Dette omfatter endnu en fabrikeret hændelse med »kemisk bombeangreb« og ville kun blive udført af UK med det formål at trække præsident Trump ind i krigen igen. Og minsandten, om ikke BBC-udsendelser allerede begynder at hævde, at Syriens præsident vil udføre flere »kemiske bombeangreb«.

Det britiske incitament til konfrontation kommer netop på et tidspunkt, hvor den russiske og den amerikanske udenrigsminister skal afholde drøftelser i Washington i denne uge, med udsigten til at afslutte borgerkrigen og terrorismen i Syrien. Londons intervention må nedkæmpes – og præsident Trump må tage til Beijing.

Foto: Den forbudte By, Beijing. (Photo: flickr.com/romanboed (CC BY2.0))