18. sept., 2017 – I kølvandet på rapporten i sidste uge fra Adam Smith Institute, der har hjemsted i UK, om, at banker i City of London var mere overgearede end i 2007 og var en »ulykke, der blot venter på at ske«, kom der i dag endnu to advarsler om den endnu større trussel om sammenbrud fra de amerikanske og europæiske markeder for selskabslån.

Deutsche Banks chefstrateg for kredit efterfulgte CEO John Cryans bemærkninger i sidste uge om, at centralbankerne havde skabt »bobler overalt«, med en advarsel om, at »de globale værdipapirspriser er de højeste i historien«. Den involverede historie går tilbage til 1800, og fremgangsmåden er kompliceret. Men banken rapporterer klart, at kreditten, eller obligationsmarkedet, er nærmere end nogen sinde før til den højest mulige, globale, gennemsnitlige pris, hvilket vil sige, den lavest mulige, globale, gennemsnitlige rentesats. Deres rapport siger, »Så længe, de er så høje, er der altid risiko for en pludselig korrektion, der kunne virke destabiliserende for et finanssystem og en global økonomi, der synes at kræve sådanne forhøjede priser på værdipapirer.«

Rapporten påpeger ligeledes epidemien i Europa og USA med udstedelse af obligationer med »lite« eller ingen betingelser, hvilket vil sige, at selskabets evne til at tilbagebetale ikke kan vurderes. Et hjemligt eksempel kan findes i Jared Kushners familieejede ejendomsselskab, der skylder milliarder i lån uden, at firmaet har de fornødne indtægter til blot at betale renter på lånene.

Den seneste kvartalsrapport fra den Internationale Betalingsbank, BIS, indeholder en advarsel om en potentiel krise, eller et kollaps, for selskabslån. De vurderer, at 10 % af alle europæiske, ikke-finansielle firmaer er »zombie-selskaber«, der er blevet totalt afhængige af at låne til næsten nulrente og vil gå bankerot ved enhver signifikant rentestigning. De vurderer, at raten i den amerikanske selskabssektor er 16 % »zombier«. Husk, at IMF’s globale gennemgang for 2017 tre måneder tidligere vurderede, at 20 % eller mere af amerikanske, ikke-finansielle firmaer ville gå i »betalingsstandsning« på deres lån ved enhver signifikant rentestigning, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som at gå bankerot; så dette er også en alvorlig advarsel. »Ekstremt lave renter har gjort det muligt for disse selskaber fortsat at operere … I tilfælde af en nedgangsperiode eller en opjustering af rentesatserne, kunne høje betalinger af gældstjenesteydelser og risiko for udeblivelse af betaling på gæld udgøre udfordringer for selskaber, og herved skabe modvind for vækst i BNP.«

BIS siger, investorer stadig mener, centralbankerne vil vende tilbage til kvantitativ lempelse, så snart et marked begynder at ryste. »Dette understreger præcis, hvor meget værdipapirpriser synes at være afhængige af de meget lave afkast på lån, der har hersket så længe.«

I denne uge skal Federal Reserve beslutte, om den skal begynde at sælge aktiver, hvilket, hvis den meddeler dette, vil presse renterne op.

Foto: ‘Zombie’-selskaber …

Leder fra LaRouche PAC, 19. sept., 2017 – Det følgende er et let redigeret udskrift af Helga Zepp-LaRouches bemærkninger under en diskussion med europæiske kolleger den 19. sept.:

Verden er i meget hastig forandring, og jeg ville sige, at hovedkampen bliver: Vil det finansielle sammenbrud bringe det transatlantiske system ned først, og skabe kaos og uorden, eller vil vi være i stand til at skabe orden i det – med USA og Europas nationer, der går sammen med den Nye Silkevej i et fuldstændig nyt, økonomisk system? Det lyder måske vanskeligt for mange mennesker, men det er faktisk absolut inden for rækkevidde.

Først og fremmest, så er finanskrisen verserende og uafklaret. Der var advarslerne fra BIS, den Internationale Betalingsbank, fra Adam Smith Institute, fra Giulio Tremonti, Die Welt, Der Spiegel osv. De advarer alle om, at den kommende finanskrise er en »ulykke, der blot venter på at ske«. Det tiltager virkeligt i styrke; det står bare ikke klart, hvornår: Bliver det ved udgangen af det indeværende kvartal, dvs. ved slutningen af finansåret? Vil det blive udløst af en anden faktor?

Men hovedsagen er, at finanselitens manglende vilje, eller uvillighed, deres totale uvillighed til at gøre noget ved årsagerne til 2008-krisen, nu hævner sig. Det står langt værre til med alle parametre end i 2008. Hvis de sætter rentesatserne op blot en lille smule, vil »zombie-bankerne«, »zombie-firmaerne« brase sammen med et brag. Og dette er virkeligheden.

De nuværende politikere, der tilslører dette, er enormt ansvarlige, kriminelt ansvarlige, fordi de udsætter den almindelige befolkning for enorme trængsler, hvis dette skulle ske. Det sker allerede i form af, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Og især i Tyskland, hvor vi i øjeblikket har denne såkaldte »valgkampagne«, er mediernes medskyldighed med at holde alle relevante spørgsmål ude af debatten, det er – Goebbels ville skamme sig over at være en sådan amatør og ’nobody’, i sammenligning med, hvad disse massemedier gør i øjeblikket mht. at holde virkeligheden ude af dette: Både mht. faren for det nuværende system, men selvfølgelig også mht. potentialet i det nye system, den Nye Silkevej. Og hvis folk ikke har noget kendskab til det, har de så noget andet valg end at være pessimistiske?

Og det er i sig selv en forbrydelse. Hvis man berøver mennesker de muligheder, der er til rådighed, tvinger man dem til at være kulturelt pessimistiske, og så får man selvfølgelig fænomener som AfD (det højreorienterede parti, »Alternativ for Tyskland«); man får journalister som Jacob Augstein, der sagde, Merkel er AfD’s moder, men dernæst konkluderer, at man da ikke kan gøre noget, så lad være med at stemme, for det giver ingen mening.

Disse mennesker er virkeligt meget onde.

På den anden side har vi den Nye Silkevejsdynamik, som ikke kan standses, med mindre vi får Tredje Verdenskrig; men det skrider fremad. Jeg mener, at ét af de mest håbefulde tegn er det, den tidligere franske premierminister Jean-Pierre Raffarin sagde på den særlige konference mellem Boao Forum for Asien og nogle franske institutioner i Frankrig. Han sagde, at europæerne ikke bør spilde mere tid og se at komme om bord på den Nye Silkevej. De europæiske økonomier har presserende brug for økonomisk genrejsning, og derfor bør de omgående gå i samarbejde med den Nye Silkevej.

Dette er altså hoveddynamikken. Alt andet er en tilsløring og en afledning. Og hovedspørgsmålet for de europæiske nationer og for USA er: Går vi ned sammen med det transatlantiske finansielle ågersystem, der fører til Tredje Verdenskrig? Eller gå vi sammen med det nye system, som repræsenterer det Nye Paradigme for civilisationen?

Dette er altså den sammenhæng, i hvilken alt andet sker, inklusive sådanne virkeligt dramatiske begivenheder som FN’s Generalforsamling, der finder sted netop nu.

Foto: Deltagere i BRIKS-topmødet, Xiamen, Kina. 4. September, 2017. (en.kremlin.ru)

21. aug., 2017 – Die Welt har en artikel i dag, der er baseret på interviews med tre økonomer med hjemsted i USA, som advarer om en ny, transatlantisk finanskrise. De tre, Daniel McFadden fra Minnesota Universitet, Eric Maskin fra Harvard og Edward Prescott fra Minneapolis Federal Reserve Bank, blev interviewet af Die Welt, mens de deltog i en konference i Lindnau, Tyskland, som avisen karakteriserede som en slags »Nobelpris-topmøde«. I artiklen, »Nobelprisvindere advarer om ny finanskrise«, rapporteres det, at de advarer om, at der foreligger en stor risiko på kort sigt for et nyt finanskrak; og at det sløres af mediediskussioner om risikoen for en atomkonfrontation, terrorangreb og kampen om det amerikanske præsidentskab.

»De mest intelligente økonomiske hjerner«, siger Welt, »er klart uenige med formand for USA’s Federal Reserve Bank, Janet Yellen«, som i juni måned fremkom med den Neville Chamberlain-lignende erklæring om, at der »ikke ville komme endnu et finanskrak i vores levetid«. Prescott udtalte, »Det er mere sikkert, at et finanskrak vil finde sted i en ikke fjern fremtid«.

To af de tre økonomer så euroen som en medvirkende faktor til risikoen for en nedsmeltning. Men alle tre var meget langt fra at påpege løsningen, der kan forhindre dette.

Bloomberg rapporterede i dag, at researchers fra flere store banker med hjemsted i USA den 2. aug., igennem Treasury Borrowing Advisory Committee (TBAC, en gruppe af bankøkonomer, der rådgiver Finansministeriet), advarede om et overhængende, » finansteknisk chok«. Dette retter fingeren direkte mod en potentiel nedsmeltning af boblen i amerikanske selskabslån. »Financial engineering« er termen, der bruges til at beskrive selskaber, der akkumulerer store mængder lån fra banker og via obligationsmarkedet, og bruger pengene til at tilbagekøbe deres egne aktier, udbetale store dividender eller overtage andre selskaber. Det har været hoveddrivkraften bag den ekstraordinære fordobling af amerikansk, ikke-finansiel selskabsgæld, fra $7 billioner i 2010 til $14 billioner i 2017, med rentesatser nær nul, som ikke kan opretholdes.

TBAC blev advaret om, at selskaber havde lukreret på Federal Reserves enorme udstedelser af »kvantitativ lempelse« og havde lånt disse enorme summer stort set uden renter. Hvis kvantitativ lempelse nu langsomt køres tilbage, som Fed har planer om, »kunne selv meget små fald i prisen på statsobligationer … føre til et stort fald i priserne på selskabsaktier og obligationer«, sagde TBAC-formand Jason Cummins. Bloomberg tilføjer, »investorer undervurderer de vanskeligheder, som Feds planer kunne give selskabernes lånemarked«.

v/ formand Tom Gillesberg.

»Velkommen til det spændende drama om, hvordan menneskeheden forhåbentlig klarer sig igennem alle de strabadser, der ligger frem for os, og hvordan at det, at man forsøger at lave noget, som man egentlig har gjort mange gange før, nemlig regimeskifte og kaos på bestilling fra London, som vi har set det i rigtig mange lande rundt omkring i verden; at forhåbentligt, så bliver det sådan, at, når man så forsøgte at gøre det i USA; at man forsøgte at afsætte en amerikansk præsident, som man ikke ville acceptere, fordi han havde den forkerte politik; fordi han brød med imperiepolitikken – så må vi håbe, at det ender sådan, at det simpelt hen blev et skridt for langt, at, dér havde man simpelt hen overtrådt – ikke Rubicon, for det gik jo desværre alt for godt – men taget et skridt ud over klippekanten, som gjorde, at man kom i frit fald og fik en meget dramatisk kvadring af det britiske imperium, som gjorde, at det britiske imperium for godt er smadret. Og når jeg siger det på den måde, så er det fordi, at bag alt det her, bag denne utrolige kampagne, vi ser i medierne, og i de europæiske medier mere end noget andet, vil jeg næsten sige, det er værre i Europa end i USA, i form af den kampagne, man kører mod Donald Trump. Der var nogen, der faktisk begyndte at føre lidt statistik og kigge lidt på, det virkede lidt unormalt, den behandling, Trump havde fået i medierne, og så begyndte de at gå igennem, jamen, hvad har der egentlig været af rapportering om Donald Trump i de amerikanske medier og forskellige andre steder? Og i USA tror jeg, at det var noget i retning af 70 % af alle indslag, der var negative, 30 % positive, og hvis man så havde set på f.eks. Barack Obama, da han blev indsat, så havde det nok været minimum det omvendte. Men når man så f.eks. kiggede på tyske Tv-indslag, så var man faktisk oppe på, at det var 98 %, der var decideret negative over for Trump, altså ikke engang objektive; negative. Og det forklarer lidt af den meget massive hjernevask, vi har haft i Europa, at alle folk ligesom pludselig har fået en idé om, hvad de også har på New York Times og Washington Post og måske også lidt i jetsettet i New York og Hollywood, at det eneste problem, USA og verden har netop nu, det er Donald Trump, og hvis bare Donald Trump ikke var der, så ville alt pludselig være helt fantastisk godt. Og igen, hallo, hallo, hvordan er det så gået de sidste otte år med Obama som præsident, har verden været et godt sted, har USA ført en fornuftig politik? Og hvad under Bush og Cheney; var det så fantastisk? Er det virkelig Donald Trump, der er summen af alle de problemer, man har, eller er det, der i virkeligheden foregår, en gigantisk afledningsmanøvre, hvor man har forsøgt at sige, at Donald Trump er problemet, mens det, der i virkeligheden foregår, hvad Donald Trump så ellers er, med alle de fejl og mangler, han har, og de er rimelig mange, så er man i tvivl om, hvorvidt han vil fortsætte imperiets politik, den politik, det såkaldte ’specielle partnerskab’ mellem Storbritannien og USA, som i hvert fald siden man fik myrdet John F. Kennedy mere eller mindre har været USA’s og Vestens politik. …«  

Video og lydfil.

https://soundcloud.com/si_dk/russiagate-taet-pa-kollaps-forbereder-briterne-praesidentmord-hvad-med-okonomien

Leder fra LaRouche PAC, 14. august, 2017 – Verdenssituationen er meget alvorlig. Man kan sige, er der i øjeblikket kører tre scenarier, der hver har det samme formål: at afsætte USA’s valgte præsident. I den rækkefølge, de er kommet frem, hævder de, at Donald Trump bør forlade embedet: 1) fordi han indgik et ’aftalt spil’ med Rusland for at underminere de amerikanske valg; 2) fordi han er sindsforvirret og vil anstifte atomkrig over Nordkorea; eller 3) fordi han er racist. Eller sagt med andre ord: »Russia-gate«, »fingeren på atomknappen« og nu, »Charlottesville«.

Den af LaRouchePAC initierede mobilisering for at udbrede kendskabet til juli-rapporten, »Var det ’russiske hack’ et inside-job?«, udarbejdet af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), er slet ikke blot et træk for at »sætte tingene på plads« omkring en beskidt operation, men er derimod et fremstød, der har til formål at knuse hele den forræderiske kupoperation imod USA og besejre det britiske neo-imperialistiske slæng, der står bag.

Hvorfor gør de disse ting? Fordi der er så stort et potentiale for det stadig stærkere fremstød for, at USA – og sammen med det, de amerikanske lande – bliver involveret i den Nye Silkevej, og omsider, og endegyldigt, fordriver det rådne, monetaristiske system. Trump har givet udtryk for glæde ved at arbejde sammen med lederne af dette nye paradigme – præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin. Trump har offentligt udtalt sig til fordel for de involverede økonomiske hovedforholdsregler, nemlig Glass-Steagall og infrastruktur. Lyndon LaRouches »Fire Love« er udgivet for at levere anvisningen.

Men det er et farligt øjeblik. I anti-Trump scenarierne finder der nu åbenlys tale sted om mord som en plausibel eventualitet. Den seneste begivenhed i denne henseende kommer direkte fra London.

Den 9. og 11. august havde Londonavisen The Guardian indlæg af sin korrespondent Jonathan Freedland, hvor det første indlæg havde overskriften, »Trump har bragt os til randen af atomkrig. Kan han stoppes?« Forfatteren fremfører, at man ikke skal gøre sig håb om, at »Deep State vil afsætte en sindsforvirret amerikansk præsident, før der udbryder generel krig med Nordkorea«, og man bør heller ikke forlade sig på, at Trumps »tre generaler – Mattis, Kelly og McMaster«, vil være i stand til at »inddæmme« Trump. Freedland antyder, at man må håbe på, Bob Mueller (den særlige anklager) kan få ram på Trump. Hvis ikke, så …

Den mulighed, artiklen ikke nævner ved navn, er »mord«, men dette bliver derimod tydeligt forklaret i Freedlands nye bog, To Kill the President (At myrde præsidenten), der blev udgivet for blot en måned siden (under pseudonymet Sam Bourne). I bogens story-line udklækkes et mordkomplot mod en sindsforvirret præsident – for at forhindre ham i at starte en atomkrig mod Nordkorea – af hans forsvarsminister og stabschef, efter at de to har konkluderet, at det ikke vil gå hurtigt nok at bruge det 25. forfatningstillæg, eller afsætte præsidenten ved en rigsret – impeachment.

Dette er et opkog, som en »politisk thriller-fiktion«, af Londonavisen Spectators erklæring om mord, blot én dag efter Trumps indsættelse, i avisens artikel af 21. januar med overskriften, »Vil Donald Trump blive myrdet, afsat ved et kup eller blot ’impeached’?«

Dette må stoppes. Der er ingen tid til pauser, i betragtning af den hastighed, hvormed opløsningen af hele det transatlantisk-centrerede finanssystem nu finder sted, hvilket, uden de rette nødforholdsregler, betyder kaos. Der blev den 13. aug. atter slået alarm om finansboblen, der nu er på bristepunktet, af Giulio Tremonti, tidligere italiensk økonomiminister, i et interview til Corriere della Sera. Tremonti sagde: »Efter 2007 er årsagerne til krisen her stadig. Overfloden af likviditet, der forårsagede krisen for 10 år siden, er i dag eksponentielt større. Finanssektoren gennemgår for tiden en frygtindgydende genetisk mutation. Alle elementerne, der frembringer de famøse bobler, er alle til stede.« Folk ser ikke virkeligheden i øjnene. Han nævnte Tulipan-boblen, Louisiana-boblen og den Franske Revolution – hvor folk mistede hovedet, fordi de ikke så virkeligheden i øjnene.

14. aug., 2017 – Den tidligere italienske økonomiminister Giulio Tremonti advarede om en forestående brist af den globale finansboble i et interview til Corriere della Sera.[1]

Tremonti er netop vendt hjem fra en række konferencer i USA.

»Efter 2007 er årsagerne til krisen her stadig«, siger han. »Overfloden af likviditet, der forårsagede krisen for ti år siden, er i dag eksponentielt større. Finanssektoren gennemgår for tiden en frygtindgydende genetisk mutation. Alle elementerne, der frembringer de famøse bobler, er alle til stede.«

Folk tager af sted på ferie i en afslappet atmosfære, men, »der bør finde et minimum af refleksion over den nuværende situation sted«. Han fortsatte, »Konfronteret med Bastillen, spurgte Ludvig XVI, om der var en opstand; de sagde til ham, at det var en revolution, men han blev ved med at tro, det var en opstand, og vi ved, hvordan det endte …«

»Nutidens centralbanker minder mig om de franske generaler, der var fuld af selvtillid og tilfredse med Maginot-linjen og ignorerede forbrændingsmotorens politiske magt. Fra Tulipan-krisen og til Louisiana-krisen lærer historien os, at bobler og uro fremkommer, når virkeligheden ignoreres, eller opdigtes.«

Vil det hele ende som i 2009?

»Det ville være et mirakel, hvis der ikke var en boble. Churhill sagde, at der ikke var to verdenskrige, men kun én, med en lang våbenstilstand imellem. Efter min mening trues vi af en lignende situation i dag.«

Om bail-in: »I 2008 var banksystemerne i Tyskland, Frankrig og U.K. bankerot, og af denne grund kom statslige bail-outs omgående. Disse regeringer var ikke mere intelligente end vi er [i Italien]; vore banker havde vanskeligheder, men var ikke bankerot og blev ramt af krisen flere år senere. Interventioner var betinget af absurde regler for statslig hjælp. Bail-in fødtes mod bankers moralske faremoment, men i stedet for at forbyde moralske faremomenter, eller indføre fartgrænser, bremsede de op ved hjælp af krav til egenkapital og erstattede forsikringsselskabet. I tilfælde af defekter, betaler nu bankindskyderne i stedet for skatteborgerne.«

Foto: Italiens tidligere økonomiminister, professor Giulio Tremonti.

[1] http://www.corriere.it/economia/17_agosto_14/tremonti-dieci-anni-crisi-cause-problemi-sono-ancora-li-ddab09ae-8055-11e7-a3cb-7ec6cdeeea93.shtml

Leder fra LaRouche PAC, 13. august, 2017 – Den strategiske betydning af telefonsamtalen den 11. august mellem præsident Trump og Xi Jinping, som blev understreget af Helga Zepp-LaRouche, blev yderligere åbenlys i gårsdagens publikation i Xinhua af Kinas »udskrift« af denne samtale. Det indeholdt de samme, essentielle punkter, som var indeholdt i det tidligere udskrift fra Det Hvide Hus – inklusive behovet for en fredelig, forhandlet løsning på Koreakrisen – men tilføjede i sin konklusion, at, »mht. spørgsmålet om Koreas atomvåben sagde Trump, at USA fuldt ud forstår Kinas bestræbelser på at løse det og er villig til fortsat at holde en tæt kontakt med Beijing om vigtige internationale og regionale spørgsmål af fælles interesse«.

Så ikke alene spillede den »ekstremt nære« relation mellem de to ledere – som blev skabt på deres personlige møder på Mar-a-Lago og G20-topmødet – en rolle i at forsøge at køle den aktuelle Koreakrise ned og forhindre en britiskanstiftet krig i at eksplodere; men denne relation er ligeledes en erklæret, strategisk faktor for at adressere andre »vigtige internationale og regionale spørgsmål af fælles interesse« i takt med, at disse fremkommer.

Hvad ville der ske, hvis præsident Trump udviklede en lignende arbejdsrelation med Ruslands Vladimir Putin? Hvad om de Tre Store – Trump, Xi og Putin – i fællesskab arbejdede for globale infrastrukturprojekter, baseret på Bælte & Vej Initiativet, og for at bekæmpe menneskehedens fjender, såsom Londons terrorisme- og narkoapparat?

Det britiske Imperium og deres lakajer i Wall Street og Washington kender svaret på disse spørgsmål. Og den blotte tanke herom får dem til at frygte for deres blotte eksistens, og for eksistensen af deres system med finansiel udplyndring og folkemord.

Det er grunden til, at de ikke vil opgive deres korthus-fabrikation om Trumps ikkeeksisterende »aftalte spil«, og med den ikkeeksisterende, russiske »hacking« af DNC’s computere for at fremme russernes ikkeeksisterende indblanding i det seneste amerikanske præsidentvalg. Pyt med, at der aldrig har eksisteret det mindste bevis, der kan bevise nogen af disse anklager; pyt med, at der nu er en voksende lavine af beviser på Det britiske Imperiums styrende hånd bag alle disse løgne, og af komplottet for at vælte Trumps præsidentskab, enten gennem et kup, eller gennem mord.

LaRouche-bevægelsens rolle, der har resulteret i, at dækningen af VIPS-memoet er kommet ud, har været af central betydning i afsløringen af denne britiske plan, med hidtil positive resultater.

Til hvilket Det britiske Imperiums eneste svar har været »sølv eller bly« – Dope, Inc.’s kapoers gennemprøvede teknik for at fremtvinge lydighed. Hvordan skal man elleres forklare de totalt ensidige afstemninger i Huset og Senatet om loven om russiske sanktioner? Kun fem personer stemte i overensstemmelse med deres samvittighed: Resten stemte enten iflg. de »sølvpenge«, de blev tilbudt som støtte fra Wall Street til deres valgkampagner; eller også pga. »blyet«; afpresning fra FBI og skandaler, eller begge dele.

Kort sagt, så lever og organiserer vi midt i kampen mellem to paradigmer, to systemer for, hvad menneskeheden er, og skal blive til. Det gamle paradigme er ved at gå til grunde, og alle problemerne i verden stammer herfra, og fra deres desperate indsats, dømt til undergang, for at overleve.

Så bliv ikke indfanget af detaljerne. Fremlæg det store billede for folk – som er det eneste, der er værd at kæmpe for, i enhver sammenhæng.

Foto: Præsident Donald Trump og førstedame Melania Trump poserer for fotografen sammen med Kinas præsident Xi Jinping med frue, Peng Liyuan, torsdag, 6. april, 2017, ved indgangspartiet til Mar-a-Lago i Palm Beach, Florida. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

Leder fra LaRouche PAC, 8. august, 2017 – I dag svarede Lyndon LaRouche, efter en briefing om de seneste, dystre økonomiske overskrifter fra Tyskland, at det, vi ser, er et generelt »kollaps af den fysiske økonomi« i det transatlantiske område. Han talte om, hvad det betød mht. den politiske krise og understregede, at, selv om nogle mennesker har gode hensigter og kommer med specifikke forslag, så fungerer de ikke desto mindre i det samme, mislykkede system. LaRouche opsummerede: USA’s økonomi er ved at synke. Frankrig er i en tilstand, hvor det intet bidrager med. Tyskland er ikke meget bedre stillet. Og det bliver værre og værre. Hele paradigmet må udskiftes, og dét hurtigt.

Da det blev nævnt, at vi var heldige, at præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin ikke er brushoveder, erklærede LaRouche sig enig heri, men understregede, at vores problem er, »andre ønsker ikke at gøre det, som det er deres job at gøre«. Dette er vores »historiske udfordring«.

Vores umiddelbare opgave, især i USA, er at mobilisere kræfterne til at besejre kup-operationen, den »farvede revolution«, som er lanceret mod præsident Donald Trump, selve nationen, og ligeledes mod Rusland. Det kommer fra London, Inc., med det formål at aflive potentialet for gode relationer mellem USA og Rusland, og mellem USA og Kina, og venligtsindede relationer generelt mellem øst og vest til fordel for udvikling og fred for alle berørte. Hvis dette onde slæng lykkes, betyder det ikke alene afsavn, men fuldt optrappet krig. De må stoppes.

Vi er oppe imod en »hade-storm«, er sådan, som en ledende tysk, politisk person udtrykker det. Partiformand for de Frie Demokrater, Christian Lindner, opfordrede i sidste uge simpelt hen til en »konstruktiv dialog« med Rusland og, i særdeleshed, til at sætte det varme spørgsmål om Krim i bero (»in provisium«) under disse konsultationer. I går fortalte Lindner så, at han er blevet angrebet af en »hade-storm« af fordømmelser for sine forslag, som kommer fra Bildzeitung, en stor, tysk avis, og fra andet hold. Bild Zeitungs overskrift var, »Lindners hygge-kurs over for Putin«.

USA’s udenrigsminister Rex Tillerson kom ligeledes i går ud for en hade-storm af fordømmelse for den forbrydelse, man tillagde ham, ikke at aktivere en anti-russisk propagandaenhed i Udenrigsministeriet. Kongresmedlem Eliot Engel (D-NY) offentliggjorde et brev, han havde sendt til Tillerson den 4. august, hvor han anklagede udenrigsministeren for ikke at handle »for at bekæmpe Ruslands og ISIS’ propagandakampagner … Det er ikke acceptabelt for kongresmedlemmerne, at informationskrig fra Ruslands og ISIS’ side forbliver ubesvaret«. Engels brev blev sendt til Tillerson den 4. august, dagen før Tillerson mødtes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i Filippinerne, hvor de aftalte at fortsætte diplomatiske forhandlinger, uagtet uoverensstemmelser.

Disse to hysteriske hændelser, der er typiske for begivenheder, der nu er hverdagskost, er ikke en manifestation af fjendens styrke, men derimod af deres sindsforvirring. Som LaRouche PAC-rapporter fra vores organisering i hele USA viser, hvor som helst folk får grundlaget for at kende sandheden og hvad der kan gøres, så kommer deres humanitet frem. Senere på ugen vil LaRouche PAC udstede en ny appel om nødvendigheden af at handle nu.

Foto: Lyndon LaRouche, amerikansk statsmand, økonom og filosof; sammen med sin hustru, Helga Zepp-LaRouche, ophavsmand til ‘Verdenslandbroen’  – Den Nye Silkevej – som en politik for fred gennem udvikling, og som nu er officiel kinesisk politik i form af Kinas Ét Bælte, én Vej.

København, 7. aug., 2017 – »Ti år efter finanskrisen slog ned, kan vi nu forvente de første, ildevarslende sprækker, bobler i både ejendomssektoren og på aktiemarkedet«, lød de indledende linjer i en artikel, der havde overskriften, »Her ser eksperterne de første tegn på en ny finanskrise« på den danske TV2’s webside.

Den amerikanske direktør for Euro Pacific Bank, et investeringsselskab, Peter Schiff, der advarede om den sidste krise, siger nu, at »der er en endnu større krise på vej end den i 2008«, fordi den amerikanske centralbank udlåner penge for billigt, og, som før, især pga. ejendomsprisernes indvirkning på kreditværdighed. »Centralbanken så kun solskin og blå himmel, selv om der var optræk til et enormt uvejr. I dag har vi den samme situation, men den er større.«

Den danske investor Jeppe Christiansen er især nervøs for den uforholdsmæssige stigning på aktiemarkederne af de såkaldte disruption-virksomheder, som Netflix og Amazon, Tesla og kryptovalutaen Bitcoin, uden, at der finder noget stort sted i disse foretagender, i lighed med, da boblen i informationsteknologiselskaber bristede. Han advarede også om, at folk nu er villige til at løbe større risici mht. introduktion af risikable finansprodukter, samt faren for bobler på boligmarkedet, som i Canada.

TV2 siger, at den danske nationalbankdirektør Lars Rohde advarede om en boble på boligmarkedet allerede sidste september, og den Europæiske Centralbank advarede også om faren for en boble på det danske boligmarked. Og den danske økonom Jesper Rangvid siger, at væksten i den danske boligboble er lig den under den sidste krise. Christiansen siger også, at Kina og Japan har stor gæld, hvilket han ser som et problem.

(http://nyheder.tv2.dk/business/2017-08-04-her-ser-eksperterne-de-foerste-tegn-paa-en-ny-finanskrise) 

Lyndon LaRouche har understreget, at vi nu er ved et punkt, hvor denne sameksistens, denne symbiotiske relation, som man ser i den amerikansk-britiske »særlige relation«, må ødelægges. Menneskeheden må nå til et voksenstadie, hvor man ikke har denne imperiepolitik, der har ligeværdig status med menneskeheden. Zeus må ødelægges – Prometheus sættes fri.

Renée Sigerson (LaRouche-bevægelsen): I ånden af vor umistelige ret til stræben efter lykke, vil jeg blot tilføje et element til denne diskussion, og vi kan forhåbentlig diskutere dette mere fremover. Men det, jeg gerne vil bringe ind, er, at grunden til, at dette historiske øjeblik er så afgørende, er ikke, at der eksisterer atomvåben; men at atomvåben eksisterer, fordi Det britiske Imperium i løbet af det 20. århundrede, gennem folk som Bertrand Russel og H.G. Wells osv., indså, at, uden sådanne ødelæggende, verdensomspændende supervåben, ultimative masseødelæggelsesvåben, ville de (Det britiske Imperium) blive fjernet fra Jordens overflade; at menneskehedens udvikling var ved at nå et punkt, hvor deres pant var ved at udløbe.

Vi må konstant tale om dette, når vi mobiliserer folk til at gå med i organisationen, og i mine diskussioner med folk er mit mentale billede af Det britiske Imperium en brændende fakkel, hvor – til forskel fra Prometheus – ilden ikke organiseres for at hjælpe menneskehedens fremtid, men at de bliver brændt til sod. Det, de prøver at gøre, er at redde sig selv i tide, før det nye, økonomiske system, som Lyn har skabt, fjerner dem fra Jordens overflade.

Spørgsmålet om Lyns personlige rolle i at bringe historien til et punkt, hvor de, bogstavelig talt, må ødelægge menneskeheden for at de selv … I ved, digteren John Milton (1608-1674) sagde om dette, på tidspunktet for det fremvoksende, venetianske, britiske oligarki, han sagde, de ville »hellere herske i helvede end tjene i himlen«. Og de er virkelig så sataniske. Opiatepidemien, som de har opfundet, som HSBC har opfundet i USA[1] – som vi advarede mod; vi skrev en bog om HSBC i 1979, og vi sagde til folk, hvis I slipper disse svin ind i landet, så har vi inden for én generation en opiatepidemi her i USA. Dette er de folk, der kørte Opiumskrigene mod Kina. Og vi havde desværre fuldstændig ret i, at det skete.

Det fantastiske ved Lyn er, at her stod han i Indien, i 1945-46, og han så alt dette! Og jeg er virkelig overbevist om – han har aldrig sagt det præcist – at det var grunden til, at han besluttede, han måtte blive økonom, for disse unge indere kom hen til ham og sagde, »amerikanske soldat, amerikanske soldat? Efter krigen, vil du så gå ud og skaffe os maskiner? Vil du hjælpe os til at blive industrialiseret? Vil du hjælp os med at afkaste dette åg?« Og han holdt sit løfte til dem om, at han ville hjælpe, men han gjorde det ved at hellige sig opdagelsen af et princip, som er, at roden til økonomisk udvikling faktisk er menneskelig kreativitet. Det er noget ikke-fysisk, som er menneskelig kreativitet, som er den faktiske årsag og rod til økonomisk udvikling.

Og det er spredningen af denne idé i verden, inkl. i det folkerige Kina i dag, som nu er i færd med at bringe Det britiske Imperium, og imperieideen om menneskehedens slaveri, til et punkt, hvor det afgår ved døden.

Så de har intet andet valg end at sprænge os alle sammen i stykker, eller også fortsætte med at drive sig selv bankerot og selv brænde, ligesom denne her bygning, som de nedbrændte i London (Grenfell Tower). I ved, den britiske befolkning har nået enden af sit reb: for, man har disse sociale boligbyggerier, som de beklædte med brandfarlig isolering, så hvis man stryger en tændstik det forkerte sted, brænder bygningen ned på 20 minutter, og 100 mennesker dør. I har sikkert hørt om dette; det er en metafor for, hvor sindssyge, de er! De er fuldstændig sindssyge! Og derfor er de så farlige, men også sårbare.

Og jeg mener, at den ånd, Patrick (en tidligere spørger) eksemplificerer, og som vi alle har i os, er, at vi vil opnå vores stræben efter lykke og bringe disse fyre til fald og blive dem kvit, rent faktisk blive dem kvit, og derfor diskuterer vi dem for at indgyde os selv selvtillid mht., at vi kan formidle dette til folk. Det var, hvad jeg ville sige.

Diane Sare (mødeleder): Virkelig godt. Vil du, Will (Wertz), sige noget som afslutning?

Will Wertz (redaktionen, EIR): Det vil jeg blot støtte. Pointen er, at Det britiske Imperiums eksistens ikke er noget, der bør accepteres som »sådan er tingene«. I så fald har vi det, der hedder et manikæisk (sort-hvidt) univers, hvor godt og ondt sameksisterer. Og der er i realiteten et problem, som udviklede sig efter renæssancen, og som er, at man fik udviklingen af nationalstaten; på den anden side, så fik nationalstaten ikke overherredømmet i hele verden, og imperiesystemet blev ved at eksistere. Lyndon LaRouche har understreget, at vi nu er ved et punkt, hvor denne sameksistens, denne symbiotiske relation, som man ser i den amerikansk-britiske »særlige relation«, må ødelægges. Menneskeheden må nå til et voksenstadie, hvor man ikke har denne imperiepolitik, der har ligeværdig status med menneskeheden. Zeus må ødelægges – Prometheus sættes fri.

Hele videoen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=GjttaTmlA9g

Foto: Relief i marmor af ukendt, italiensk kunstner, 3. årh. e. Kr.: Prometheus skaber mennesket under Athenes ledelse. Athene var i græsk mytologi gudinde for visdom. (Louvre-museet).

[1] Se EIR-artikel, februar 2015: Vil HSBC-skandalen sænke Wall Streets Obama-præsidentskab? http://schillerinstitut.dk/si/?p=5202

28. juli, 2017 (Paris) – Jacques Attali, Frankrigs svar på et orakel, talte den 26. juli om det forestående finanskrak. Attali, der var præsident Mitterands grå eminence, men altid ved, hvad vej, vinden blæser, brugte sin onsdagsspalte i avisen L’Express til at minde læserne om, at krakket i 2007 ikke blev løst, og at alt tyder på, at tsunamien vender tilbage. Følgende uddrag er taget fra Attalis egen engelske oversættelse på hans webside.

Han talte om problemer, der ikke får megen opmærksomhed, »som om problemet ville forsvinde af sig selv som tiden går«. Blandt disse problemer inkluderer han problemerne med migration, »som må løses en dag, og et problem, der tales endnu mindre om i dag end om andre problemer: den næste, globale, økonomiske og finansielle krise.

Det virker virkelig, som om vi troede, der aldrig mere ville komme en økonomisk og finansiel krise. Og at risikoen for noget sådant endegyldigt kan udelukkes … Vækst synes at være kommet tilbage overalt. Arbejdsløshed mindskes … Forsigtighedslovgivning lærte lektien af tidligere kriser og skabte betingelserne for en yderligere styrkelse af de internationale bankers modstandskraft …

Og dog, hvor absurd er det at antage, at, i nutidens ubegrænsede og utæmmede globalisering, kunne man udelukke finanskrise for altid. Så meget desto mere, fordi tegnene på en forestående krise faktisk er til stede.

1. For det første er statsgæld og privat gæld højere end nogen sinde … Både statsgæld og privatgæld i de 44 mest indflydelsesrige lande har nået 235 % af BNP, sammenlignet med 190 % af BNP i 2007. Især er amerikanske lån til studerende og kinesiske bankers gæld vildt ude af kontrol. Uden at medregne at sikre betaling af de fremtidige pensioner, som pensionister en dag vil hævde deres ret til, og det er ikke medregnet.
2. Selskabernes aktieværdier er ude af proportion. Og hvad mere er, de seneste fusioner eller opkøb stiger i en eksponentiel rate ude af proportion med de profitter, som disse firmaer nogen sinde vil tjene. Og det er disse værdiansættelser, totalt kunstige, der har forårsaget fraværet af bekymringer over deres modparter: gældsmængden.
3. Bankregler i USA, der blev etableret i kølvandet på finanskrisen i 2007, vil blive nedgraderet og således give amerikanske institutioner en konkurrencefordel over deres konkurrenter og tvinge disse til at påtage sig nye risici i dette område og således gøre den generelle gældsbyrde større.
4. Hverken global vækst eller inflation vil betale regningen nu eller i fremtiden, for at sluge sådanne gældsposter. En måned fra i dag, eller et år eller ti år fra i dag, vil udlånere indse, at deres udlån intet er værd, og de vil begynde at gå i panik og blive bange. Det vil blive udløst af en mere eller mindre ubetydelig begivenhed i Italien, USA, Kina eller Mellemøsten. Centralbanker vil ophøre med at opføre sig som legale Madoff’er og reducere mængden af gratis penge, de nu giver bankerne. Regeringer og selskaber vil se en massiv stigning i låneomkostninger, og for nogles vedkommende vil man stille krav om massive opsparinger for ikke at gå bankerot. Krisen vil vende tilbage, og sammen med den, arbejdsløshed og forringet købekraft.«

Han tilbyder selvfølgelig ikke nogen løsning – kun at skære ned på gælden og gennemføre »finansiel lovgivning på internationalt plan«. En Glass/Steagall-reorganisering af det vestlige finanssystem eksisterer ikke i hans verdenssyn – men han ved helt bestemt, at kollapset kommer.

Leder fra LaRouche PAC, 26. juli, 2017 – Vi befinder os ved et punkt, hvor vi kan sænke hele svindlen med Trump/Russia-gate på begge sider Atlanten, og ændre den strategiske dynamik fra defensiven til offensiven, fremførte Helga Zepp-LaRouche i dag. Denne offensiv betyder at begrave Wall Streets og City of Londons morderiske spekulationssystem og bringe USA og Europa ind i fuldgyldigt samarbejde med det kinesisk-russiske Bælte & Vej Initiativ.

De eksplosive afsløringer, der kan bruges til at sænke Russia-gate farcen, er blevet leveret i det åbne memo, der er sendt til præsident Trump af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), og som rapporterer om professionelle kriminaltekniske undersøgelser, udført på den såkaldt »russiske hacking« af DNC-computere under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016. Disse tekniske undersøgelser viser, at operationen ikke var et »hacking-job«, men derimod et insider-»læk« – dvs., at det umuligt kunne have været udført af Rusland.

Samtidig med, at nyheden om VIPS-memoet begynder at komme ud – anført af aktivister og publikationer fra LaRouche-bevægelsen i hele verden, og på sådanne steder som den russiske nyhedstjeneste RT og i Zero Hedge – har Ray McGovern, en pensioneret CIA-analytiker og VIPS-leder, optrappet affæren ved at rette fingeren direkte mod tidligere FBI-direktør, James Comey, blandt andre. I et videointerview til RT, udgivet på deres website i dag, blev McGovern spurgt, hvorfor han mente, FBI ikke havde undersøgt DNC’s computere og udført nogen kriminaltekniske undersøgelser.

»Svaret på dette er noget, som Kongressen og præsidenten bør forfølge. Det er latterligt, at James Comey, tidligere FBI-direktør, skulle sige, ’Åh, Demokraternes Nationalkomite ville ikke lade os undersøge deres computere’. Vi taler om en krigshandling her, ikke sandt? … Det er embedsmisbrug! … Var han med i denne lille operation, der var mulig gennem CIA’s evne til at ’sløre’? Jeg kender ikke svaret på dette, men præsident Trump skulle kunne være i stand til at finde ud af svaret på det.«

Det er præcis, hvad Trump må gøre. Han må fastslå, hvem, der er ansvarlig; stille dem for retten; og sikre, at »ethvert træ i skoven vil falde« og nedtage alle aktiver internt i USA’s efterretningssamfund, som er i stald hos Det britiske Imperium – og ligeledes dem, der er forskanset i hans egen regering, og som giver ham råd om ikke at opfylde sit kampagneløfte om at genindføre Glass-Steagall og ikke gå fuldt og helt med i Bælte & Vej Initiativet.

Briternes satsning går ud på at sikre, at, når det transatlantiske system disintegrerer – hvilket kunne ske, hvornår, det skal være – så er der ingen stabile, fungerende regeringer, der er åbne over for at vedtage de nødvendige politikker, især, hvis de presses til det af deres vælgere. Dette er grunden til, at briterne er i færd med at destabilisere flere regeringer i hele Europa, og til, at de forsøger at gennemføre et statskup imod Trump-administrationen i USA. Og det er ligeledes grunden til, at vi må sørge for, at det mislykkes for dem.

Foto: Tidligere vicejustitsminister James Comey (venstre) sammen med præsident Barack Obama (midt) og afgående FBI-direktør Robert Mueller (højre) ved Comeys nominering til at blive den syvende direktør for FBI. 2013. (FBI photo)  

Leder fra LaRouche PAC, 24. juli, 2017 – Advarslen om endnu et ødelæggende bankkrak i Europa og USA inden årets udgang, som fremførtes af EIR i maj og på et møde mellem medlemmer af Europaparlamentet i begyndelsen af juli, er i færd med at blive en overhængende fare. Det kræver en mobilisering til handling for at stoppe det.

Det italienske banksystem, der netop har måttet igennem tre, store bank-bailouts i kombination med »bail-ins« (eksproprieringer) af uheldige bankkunder, forsøger at rejse kapital, det ikke kan rejse, for at forhindre et potentielt kollaps, der kunne trække Tysklands banker med i faldet. Banker med hjemsted i USA har en eksponering på $2 billion til dette truende kollaps af dårlige lån og endnu værre derivater, centreret omkring City of London.

Disse Wall Street-banker, ustraffet og givet bailouts siden 2008, har hurtigt opbygget bobler af selskabslån og kommercielle ejendomsderivater, der er større end de bobler af ejendomslån, der dengang nedsmeltede; raten af udeblevne betalinger på lån, og raten af bankerotter, stiger nu skarpt i disse bobler. En bange Federal Reserve har, endnu, ikke sat rentesatsen tilstrækkeligt op til at udløse det krak, som f.eks. IMF advarer om; men, ved at udsætte denne udløser af krakket, bliver det blot endnu mere økonomisk ødelæggende, når det kommer.

Præsident Trumps politik for samarbejde med Rusland og Kina, for fred og gensidig fordel, er rigtig og må forsvares imod alle de angreb, han af denne grund udsættes for. Men, denne politik vil ikke overleve et nyt transatlantisk finanskraks kaos. Og han har ikke de økonomiske genrejsningsplaner for Amerika, han sagde, han havde, til at afværge et sådant krak.

Der må meget hurtigt mobiliseres til handling, sluttelig fra det amerikanske folk og deres organisationer.

Det første, der må ske, er, at en Glass/Steagall-opdeling af kommerciel bankpraksis og investeringsbankpraksis må vedtages, med omgående ikrafttræden, for at bryde Wall Streets gigantiske spekulationskasinoer op.

Lige siden Glass/Steagall-loven begyndte at blive nedbrudt for 50 år siden, har Wall Streets banker og fonde – og altid med deres farligste operationer i London! – redet økonomien som en mare, en økonomi, der ikke kan vokse uden finanskrak, og som, siden 2008, ikke kan vokse i det hele taget. Glass/Steagall-opdelingen må begynde nu, for at forhindre det nye, truende bankkrak.

Dernæst må der udstedes kredit fra en national, statslig kreditinstitution – se artikel af EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, »The Lost Art of the Capital Budget«[1], der er genoptrykt i EIR af 21. juli – snarlig kredit i billionklassen, med en løbetid på 20-25 år og til lave renter.

Formålet er højteknologiske investeringer i ny, mere produktiv infrastruktur, der kan erstatte den amerikanske økonomis aldrende ledbånd, øge produktiviteten og atter skabe produktiv beskæftigelse. Det kan ikke, og vil ikke blive, gjort gennem privat investering. Præsident Trump må lære dette, og Wall Street-folk omkring ham, såsom finansministeren (Mnuchin), må gå.

En storstilet udvidelse af USA’s rumforskningsprogram vil være drivkraften bag denne genrejsning sådan, som præsidenten har erklæret i et budskab via fjernsyn i marts måned.

Men, at konfrontere dette truende finanskrak, og at imødegå denne nødsituation gennem handling, afhænger nu primært af, at det amerikanske folk faktisk stiller krav om disse handlinger, som om vi befandt os i de sidste uger af en præsidentvalgkamp.

Dernæst vil præsidentens plan om at samarbejde med Kina og Rusland blive en enorm fordel, der især vil udspringe af det storslåede »win-win«-byggeprojekt – Beijings Nye Silkevej i hele Eurasien og Afrika. Lad sådanne højhastigheds-jernbanekorridorer, f.eks., blive bygget i hele Nordamerika. USA er potentielt en fuldgyldig partner i Bælte & Vej Initiativet.

Foto: En statue på spiret af Duomo-katedralen i Milano, Italien, skuer ud over den indre by og finansdistrikt. (Photo:(Stefano Stabile / Wikimedia Commons / CC BY-SA 3.0)

[1] Førsteudgaven kan læses her: http://www.larouchepub.com/lar/2007/3402art_capital_bdgt.html

Vælgerne gør klogt i at anskueliggøre den brutalitet, med hvilken pensionerne i det amerikanske midtvesten bliver halveret, og de italienske bankkunder bliver eksproprieret. Hvis det kommer til et stort krak – og der bliver flere og flere tegn på dette – bliver befolkningens livsopsparinger, såvel som dens levebrød, skruppelløst ofret.

Der findes kun ét middel mod dette: Det transatlantiske finanssystem må, i hvert eneste land, fuldstændig reorganiseres gennem en Glass/Steagall-bankopdeling, før det kommer til et kollaps. De tyske vælgere, der skal beslutte sig den 24. september, bør nøje tænke over, at BüSo (Bürgerrechtsbewegung Solidarität; Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet, det tyske, politiske parti, som Helga Zepp-LaRouche er formand for, -red.) er det eneste parti, der overhovedet advarer om denne krise og har en løsning på denne krise parat.

Download (PDF, Unknown)

Benjamin Deniston: Vi har et par vigtige afsnit til jer i dag, inklusive annonceringen af en nødmobilisering, der i dag lanceres af LaRouchePAC, med et krav om forebyggende handlinger, der er nødvendige for at standse et nyt finanskollaps – et kollaps, der er værre end krisen i 2008. Det kommer vi til.

Vi vil også afspille en video med en appel fra fr. Helga Zepp-LaRouche, der taler direkte til det amerikanske folk; med en opfordring til, at det amerikanske folk rejser sig og forsvarer præsident Trump, især med hans løfter om at genopbygge den amerikanske økonomi gennem at vedtage Glass-Steagall og satse på det Amerikanske Økonomiske System. Videoen kommer lige om lidt.

Vi vil afslutte med nogle rapporter direkte fra gaden om LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) i hele landet. Så bliv her på kanalen, for dette får du med sikkerhed ikke i medierne i dag, og som er en ægte aflæsning af, hvad det faktisk almindelige, patriotiske, amerikanske folk ønsker; hvad de tænker nu, og hvad de ønsker at gøre.

Men før vi kommer til disse to sidstnævnte afsnit, har vi i dag en meddelelse om, at LaRouchePAC udsteder en nødmobilisering og kræver, at de relevante regeringer griber til forebyggende handlinger for at standse et nyt kollaps af det transatlantiske finanssystem. I løbet af de seneste 24 timer har både Lyndon og Helga LaRouche krævet denne nødmobilisering; der skal føres både i USA og i nationerne i hele Europa for at kræve, og gennemtvinge og forlange, at de relevante regeringer – inklusive præsident Trump – griber til de nødvendige, forebyggende handlinger for at reorganisere finanssystemet og reorganisere det økonomiske system. Og at gøre dette, før den nye sammenbrudskrise rammer. Alle, der følger os her på LaRouchePAC, ved, at de forebyggende handlinger, der må foretages omgående, er absolut krystalklare. Vi har LaRouches økonomiske genrejsningsprogram, Fire Love, der begynder med vedtagelse af Glass-Steagall som blot det første, indledende skridt.

Før vi kommer nærmere ind på dette, vil vi belyse den kendsgerning, at der er nye diskussioner og nye bekymringer om mange mulige udløserpunkter for denne nye finanskrise. Vi har f.eks. nye udviklinger i den såkaldte italienske bankkrise; der faktisk ikke er begrænset til Italien, men det er, hvad man diskuterer. I de seneste par dage har diverse finanseksperter advaret om, at 16 ud af 19 italienske banker – det er 85 % af bankerne i Italien, 16 ud af 19 – i øjeblikket ikke kan leve op til de europæiske standarder mht. misligholdte lån (Non-performing Loans; NPL)[1]. Det rapporteres, at disse banker skal rejse $32 milliard for at leve op til EU-standarder. Denne helt nye udvikling kommer i sammenhæng med en igangværende krise i eurozonen. For eksempel har Marco Zanni, både i sine egne interviews med andre publikationer og i interviews med LaRouchePAC, advaret om, at vi nu har kurs mod en ny bankkrise. Han har udtalt sig offentligt imod dette og har meget nøje overvåget situationen med de italienske banker og eurozone-bankerne. Under diskussionen i morges med fr. Helga Zepp-LaRouche, kom hun med en meget klar pointe. Hun sagde: »Hvis der er amerikanere, der tror, at dette er et italiensk spørgsmål, eller dette er et europæisk spørgsmål, så må I hellere tro om igen og indse, hvad situationen er.« Det er almindeligt kendt, at amerikanske banker har en derivateksponering på over $2 billioner over for europæiske banker. Det er ikke noget nyt; vi så det i 2007, 2008, 2009. Det transatlantiske banksystem er så indbyrdes sammenflettet og afhængigt, at en nedsmeltning i en hvilken som helst af disse regioner let kan sende hele systemet til tælling.

Det er den situation, vi ser på i Europa. I USA er der signaler over det hele. For eksempel situationen i Texas, hvor, den 11. juli, Houston Cronicle rapporterede, at selskabers misligholdelse af lån i hele staten Texas i dag allerede er højere, end den var under krisen i 2008-2009. Så selv om vi angiveligt ikke er i en krise – det er, hvad man fortæller os – så er graden af selskabers misligholdelse allerede højere i Texas i dag, end den var under krisens højdepunkt, da den sidst voksede frem. Dette omfatter visse helt enestående situationer. For eksempel, en situation, der beskrives som »uhørt«, en begivenhed uden fortilfælde; og det var sammenbruddet af en Houston-baseret, privat kapitalfond ved navn EnerVest, Limited, der vurderedes til $2 milliard. Men, efter dens kollaps, vurderedes den helt ned til nul. Før denne begivenhed ville typiske tab fra denne form for situation, hvor en privat kapitalfond går ned, ende med et tab på 25 %. Her har vi tab på 100 %. Dette bliver åbenlyst indrømmet som en begivenhed uden fortilfælde. Wall Street Journal interviewede under sin dækning af det eksperter, der advarede, »Flere andre energi-fokuserede fonde er i fare for en lignende situation«.

Ud over denne specifikke situation i Texas er det velkendt, at graden af selskabers misligholdelse i hele landet allerede var i støt stigning i hele 2016 og fortsættende i 2017. Der er endnu en situation omkring restancer i billån, der nu er på et niveau, der kan sammenlignes med restancerne i ejendomslån i 2006, umiddelbart inden kollapset af boblen i ejendomslån. Jeg håber, vore seere er klar over, at billån er blevet brugt til en lignende virkning med at skabe værdipapirer og andre bjerge af svindellån på basis af disse oprindelige lån. Man er bekymret for, at restancerne på billånene på samme måde kunne udløse en krise.

Og så har vi selvfølgelig den igangværende saga om de uophørlige bailouts med politikken for kvantitativ lempelse. I Europa sender enhver blot antydning eller diskussion om, at den Europæiske Centralbank skal nedskære deres QE – kvantitativ lempelse – bailout-program omgående markederne ud i uro. Så her otte, ni år inde i dette fortsatte bailout-program, sender den blotte nævnelse af at nedskære dette en lille smule markederne ud i krise; for blot at give jer en fornemmelse af, hvor følsom situationen er dér.

Vi bringer disse punkter frem, fordi de blot er nogle mulige punkter, der kunne udløse denne krise. Jeg vil gerne understrege, at Helga Zepp-LaRouche her til morgen specifikt satte fokus på den italienske banksituation som et kritisk område, man skulle overvåge. Men dette er blot mulige udløserpunkter; ikke ét af dem er i sig selv årsagen. Ethvert af disse punkter kunne gå af, de kunne udløse nedsmeltningen; eller, det kunne blive noget helt andet. Som vi drøftede det med Lyndon og Helga LaRouche, så er årsagen den samme, systemiske fallit i hele det transatlantiske system, der stod bag krisen i 2008, og som ikke blev løst på nogen som helst måde af bailout. Helga understregede her til morgen, at, ikke alene løste bailout ingenting; det førte faktisk systemet over i en fremgangsmåde med reel, accelereret udplyndring af befolkningen i USA og Europa. Udplyndring af det amerikanske og europæiske folk i et desperat forsøg på at opretholde og fortsætte denne boble. Vi har nu nået et nyt vendepunkt i denne krise.

Vi kunne nævne mange ting om dette, men blot et par udviklinger, der er sket i de seneste dage: Nye rapporter om de ødelæggende virkninger af nedskæringer af pensioner, som et resultat af Obamas politikker. Vi har især et tilfælde med Multi-employer Pension Fund Reform Act[2], som Obama underskrev og satte i kraft i 2014; hvilket angiveligt skulle have været et forsøg på at redde mange pensioner fra at gå ned, til trods for, at disse pensioner angiveligt skulle være garanteret til de mennesker, der indbetalte til dem og havde tjent dem. Vi hører nu, at nedskæringer på op til 63 % af disse pensioner er blevet annonceret over for medlemmerne af Cleveland Stålarbejdere Lokal 17. Dette er blot ét eksempel, og det første eksempel, på, hvad der kunne blive en hel bølge af massive nedskæringer af pensioner for denne form for arbejdere, som et resultat af disse politikker fra Obama-æraen. Det er sikkert overflødig at sige det, men det er altså en massiv nedskæring; man tager folk, der har planlagt en anstændig middelklasse pensionisttilværelse, og nu kastes de ud under fattigdomsgrænsen. Dette truer med hjemløshed for mange af disse mennesker.

Det er blot ét eksempel. Mere generelt er det også blevet annonceret, at 33 forskellige stater i hele nationen nu rapporterer om nedgang i deres forudsete indtægter. Hvilket betyder, at vi må være forberedt på fornyet diskussion om nedskæringspolitik i hele landet i diverse stater, som respons hertil. Og, som vore seere er udmærket klar over, så har vi selvfølgelig det igangværende, fysiske sammenbrud af USA; hvilket er et absolut indbyrdes forbundet og indbyrdes afhængigt spørgsmål. Den basale, nødvendige finansiering for blot en minimal, basal vedligeholdelse af vore infrastruktursystemer – de systemer, der holder vores økonomi i gang, der holder folk i live – er blevet nægtet; er blevet fjernet under dette sindssyge, Wall Street-kørte, spekulative system.

Pointen er, at dette system er mere råddent, end det var i 2008. Ethvert af det amerikanske folks fysiske vilkår er værre, end det var i 2008, som et resultat af Bush’ og Obamas politik. Vi er nu ved et punkt, hvor boblen igen er rede til at briste; der er mange mulige udløsere. Som respons til denne situation har Lyndon og Helga LaRouche understreget, at vi må kræve forebyggende handling. Vi kan ikke vente på, at krisen rammer og så respondere i sammenhæng med et krisescenarie. De relevante regeringer må gå ind og intervenere og forhindre et sammenbrud med LaRouches Fire Love-programmet. Hvis vi venter på et kaotisk kollaps, kunne det være for sent.

LaRouches Fire Love-program er ganske enkelt, det er meget klart. Man kan finde mere information på LaRouchePAC-websiden. Programmet begynder med 1) Glass-Steagall; en anerkendt, kraftigt støttet handling for at omstrukturere banksystemet ved at rejse en brandmur mellem legitim, standard, kommerciel bankpraksis og så de mere spekulative hasardspilspraksisser af den type, der praktiseres af investeringsbanker og Wall Street. Simplet hen adskille dem; det er alt, man behøver gøre som første skridt.

Hr. LaRouches trin 2 er at komme ind med et statsligt banksystem i Hamiltons tradition. Skab en ny nationalbank, der kan udstede kredit til disse kommercielle banker og andre banker til at finansiere et finanssystem, der er frit og uafhængigt af Wall Street, City of London og disse internationale finansoligarker. Det er, hvad vor nation har gjort på forskellige tidspunkter i hele vores historie; det er en politik, der er rodfæstet i den Amerikanske Forfatning og vor nations grundlæggelse, for at have statslig, national kontrol over det monetære system, over vores kreditpolitik. For at sikre, at vi kan kontrollere, hvordan vi bruger vores penge, hvorhen vi dirigerer vores kredit, og at vi ikke er prisgivet Wall Streets eller et internationalt finanskartels luner.

Men det bringer os frem til punkt 3, som virkelig er afgørende for hr. LaRouches enestående indsigt i realøkonomisk vækst og genrejsning; og det er at sikre, at vi ikke blot skaber kredit til jobs som sådan, men at kreditten må gå til produktive jobs, der øger arbejdskraftens fysiske produktivitet; der øger den fysiske nettoproduktion af de varer, der er nødvendige for at det amerikanske folk kan opretholde samfundet. Der må være en forståelse og en prioritering af kreditudstedelse til ting, der med garanti har denne fysiske væksteffekt, der vil skabe en anti-entropisk forøgelse af vækst i den amerikanske økonomi. En fremtrædende komponent i dette er infrastruktur; en genopbygning af infrastrukturen; opbygning af en ny infrastrukturplatform for vores land, på et højere niveau. Det er denne form for fysiske investeringer, der behøves. Som et nationalt, højhastigheds-jernbanenet, der helt vil forandre transport i hele landet. Nye vandsystemer, nye energisystemer; sådanne ting.

Det 4. punkt i LaRouches Fire Love er et forceret program for termonuklear fusionskraft; og dens anvendelse til at støtte en ny rummission, med videnskab som drivkraft, for udvikling af Månen og udvidelse af menneskehedens snarlige aktivitet i Solsystemet. Og igen; dette er rodfæstet i hr. LaRouches erkendelse af, at dette er en form for investeringer, der ikke bare koster penge. Men de fremmer og fremtvinger faktisk den form for teknologiske og videnskabelige revolutioner, der rykker hele samfundet opad. Apolloprogrammet, det forcerede Måneprogram, betalte mange gange den oprindelige investering tilbage gennem effekterne af de nye teknologier, der blev udviklet til denne mission, og som dernæst blev benyttet i hele økonomien. Det er basal, økonomisk vækst; og hele denne pakke er nødvendig, som et hele, som en totalitet, for at komme ud af denne krise.

Det er, hvad hr. LaRouche har sagt siden før nedsmeltningen i 2007-2008; og nu siger han det igen. Tiden er nu inde til, at folk lytter og griber til handling omgående, og ikke venter på, at dette her skal ske igen.

Vi ved alle – vi har diskuteret det– at præsident Trump viser en åbenhed over for at satse på dette program. Han har åbent udtalt sin støtte til Glass-Steagall. Han har åbent diskuteret det Amerikanske System for politisk økonomi; noget, der sandsynligvis ikke er blevet omtalt af nogen præsident i godt og vel 100 år. Spørgsmålet er sandsynligvis, om der overhovedet har været en præsident i dette tidsrum, der forstod, hvad det ville sige; vi skal nok tilbage til Franklin Roosevelt. Men Trump har lagt disse ting på bordet; han har opfordret til at støtte disse politikker. Men, det amerikanske folk må indse, at dette er en kamp. Han går op imod Wall Street; han går op imod City of London; han går op imod det britiske establishment med denne politik. Han har brug for den nødvendige støtte til at sikre, at han rent faktisk kan bringe dette program til at bære frugt.

Og vi er nu kommet til en særlig videotale, som Helga Zepp-LaRouche optog tidligere på ugen som en direkte appel til det amerikanske folk om ikke blot at læne sig tilbage og klage eller håbe. Men derimod at gribe til omgående handling for at sikre, at vores præsident har støtten til disse særlige spørgsmål og har mulighed for at gennemføre sit økonomiske revolutionsprogram. Det er ikke nogen let kamp; det er ikke en kamp, hvor hverken det ene eller andet udfald er garanteret. Lige nu er det en kamp, hvor udfaldet er åbent. Så vi afspiller nu Helga Zepp-LaRouches bemærkninger for jer.

(Se: Helga Zepp-LaRouches videotale, med dansk oversættelse: http://schillerinstitut.dk/si/?p=20761 )

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

DENISTON:  So I think that was a very clear and appropriate
message, and I think that transitions us directly to our
concluding brief segment on the show today; which is the response
that we’re getting from the American people when we take this
message to them.  As you hopefully know, LaRouche PAC is not a
news service; we’re not just here providing information.  We are
a political action committee; we are active all around the
country, online, social networks; but also in the streets around
the nation.  What we are getting is a very clear and strong
response when the proper leadership — as Helga just displayed —
is brought to the American people.  Despite all of this crazy
media bombardment and what Helga referenced in terms of the
top-down control of the political parties trying to maintain
these different narratives about Trump, about the election, about
Russia, etc., etc.  The reality is, the common American person
has a very clear and immediate response when the actual issues of
the economic breakdown, the fight against Wall Street, and the
need to rebuild the country along the lines of LaRouche’s Four
Laws are brought to them.  When these points are brought to them,
they respond.  Democrat, Republican, independent, Green,
whatever.  There is a unity in the American people that needs to
be mobilized, built upon, and rallied to support Trump on these
specific measures, so he can take on Wall Street; take on the
City of London; and preempt this crisis with the entire Four Laws
program.  So, with that, we have a very short additional video
report we want to bring to you, featuring LaRouche PAC organizer
Kevin Pearl from the Boston, Massachusetts area.  He has a report
on the activity and response he’s getting from his direct
activity with the American people.

KEVIN PEARL

:  Hi.  Kevin Pearl with the LaRouche
Political Action Committee in Raynham, Massachusetts.  I just
wanted to give people a quick report of the responses that we’ve
been getting out in the streets over the course of the last week;
which is very different from what you might expect from the media
reports.  The reality is, a huge number of Democrats —
particularly blue-collar Democrats — are thrilled to see us out
here defending Trump.  This is not a Republican-Democratic
question.  There’s a division between those who want to
reindustrialize and rebuild the country and are thrilled at the
idea of Trump investing $1 trillion or more in American
infrastructure, versus those who are willing to defend the Wall
Street financial casino at all costs.  People are disgusted by
the propaganda that Russia somehow stole the election.  Many
people sheepishly say, “Frankly, I like Putin.  I think he’s
doing more to stop terrorism than Obama did or Bush did.”  Many
people sheepishly admit that they themselves are Democrats;
because they think that only Republicans support the President,
because of the media brainwashing.  The reality is, Americans
want to rebuild the country along the lines of Republicans that
think like Lincoln and Eisenhower, and Democrats that think like
Franklin Roosevelt and John Kennedy. It’s time to cut the
partisan crap and do that.
So, that’s the sense that we’re getting in the streets out
here. That’s my quick report for today.  Keep in touch.

DENISTON:  So, as you saw there, that’s one taste of what
we’re getting.  We also had similar reports from around the
country.  I’ll just highlight very briefly a fun report we got
from the greater New York Manhattan area; where one of our
organizers was approached by a somewhat suspicious character who
was asking very probing questions and kind of trying to get under
our skin a little bit.  At a certain point, when provoked, she
said, “Well actually, I was told to come down here and harass you
guys, because you have some support of Trump as part of your
presentation here on our street corner.  I was alerted through my
Facebook group that we should go down here and harass you for
being Trump supporters.”  We got into a basic discussion with the
woman; she agreed with us on everything we were talking about.
She wants Glass-Steagall, she wants the Four Laws program, she
wants to rebuild the country.  So, it’s another example of how
thin this propaganda is that’s being put out by the media.  What
cuts through it is the economic reality of the situation and the
actions needed.  So, if we can mobilize the American people —
and that is your job out there as our audience, as our activists,
as our supporters.  One leading item we still have is our
petition, calling on the Congress to support this activity to
rebuild the country.  We need to continue to build support around
that; build support for the Four Laws program as a whole.
Again, just to reiterate, we are now launching an emergency
campaign to call for preemptive action.  There are new signs that
this system, which has been rotted to the core for many years
now, and is only being supported by the looting of the general
population; that this system is now coming to the point where it
is ready to blow out again.  It could be tomorrow; it could be
next week.  It’s not a mechanical scenario where one particular
event is going to trigger it; it could be any event.  The problem
is in the inherent nature of the system itself, not in any of
these particular scenarios we cited earlier — although those
should be watched as potential triggers.
So, that’s our situation now.  That’s our task before us.
We are happy to bring you this show this week, and we will
continue to bring you more information as things develop.  Thank
you for joining us at larouchepac.com.

[1] Et banklån regnes for misligholdt, når der går mere end 90 dage, uden at låneren betaler de aftalte afdrag og renter. Misligholdte lån – NLP’er – kaldes også »dårlige lån«.

[2] Multiemployer Pension Reform Act fra 2014 er en føderal lov, der havde til formål at tillade visse amerikanske pensionsordninger, der har utilstrækkelige midler og dermed risikerer insolvens, at reducere de udbetalinger, de skylder pensions-indbetalerne.

Følgende artikel forekommer som en lederartikel i seneste nummer af Executive Intelligence Review:

EIR, 13. juli, 2017 – Marco Zanni, uafhængigt medlem af Europaparlamentet fra Italien, blev i går interviewet af det anti-etablissement, USA-baserede website, Rogue Money, af sitets stifter »V, Guerilla-økonomen«, sammen med EIR’s Harley Schlanger. Zanni fokuserede på to punkter: EU-bankernes og EU-økonomiernes overordnede svaghed, der kræver bankreform, med begyndelse i en Glass/Steagall-bankopdeling, og betydningen af den amerikanske præsident Trumps G20-topmøde med den russiske præsident Vladimir Putin.

Med hensyn til EU og euroen, gennemgik Zanni Italiens kollapsende økonomi for at belyse det overordnede problem. Han sagde, det er ukorrekt at tale om økonomisk genrejsning i Eurozonen – man kan ikke stole på de erklæringer, der kommer fra den Europæiske Kommission eller den Europæiske Centralbank (ECB). Alt imens ECB’s udpumpning af likviditet midlertidigt kan have reddet nogle store banker fra fallit, så skete det på bekostning af realøkonomien samtidig med, at det ikke gjorde noget som helst for at adressere de systemiske problemer i Europas For-store-til-at-lade-gå-ned-banker (’TBTF-banker’).

I Italien og Spanien er den reelle arbejdsløshedsrate 20 %, og realindkomsten er på 1999-niveau. Den nylige bail-out/bail-in (hhv. ’statslig bankredning’ og ’ekspropriering af visse typer bankindskud’, -red.) af to venetianske banker og Monte dei Paschi-banken viser den svindelagtige natur af ECB’s politik og belyste den kendsgerning, at mange banker ligger inde med uerholdelige niveauer af gæld i form af insolvente lån og derivatobligationer. Der er en voksende vrede i befolkningen mod den Europæiske Kommission og ECB, såvel som også mod den italienske regering for at bøje sig for dem.

Zanni sagde, at der er tiltag i Europaparlamentet, og især i det italienske parlament, i retning af at vedtage en politik for bankreform, som omfatter en Glass/Steagall-bankopdeling, og som hans gruppe støtter. Hvis dette imidlertid ikke sker, forudsiger han en ny, mere alvorlig bankkrise ved udgangen af dette år eller i begyndelsen af 2018 og siger, at dette kunne føre til en italiensk exit af euroen.

Forespurgt om sit syn på Putin/Trump-mødet sagde Zanni, at han har fulgt Putin »med stor interesse«. Han har et »meget positivt syn« på Trump/Putin-mødet. »Det er ikke hele Europa, der er imod Trump, som medierne prøver at få det til at lyde.« Han sagde, at Europa har brug for stærke, økonomiske relationer med Rusland og Kina, og Trump handler i denne retning. Der er nu en stor mulighed for at skabe samarbejde mellem Europa og Rusland, med Trump som drivkraft, og for at forlænge dette også til Asien.

Zanni sluttede med at sige, at Europa må have fungerende, suveræne stater, i modsat fald vil det mislykkes.

Interviewet[1] vil blive opslået i morgen. Rogue Money-websitet følges stærkt af anti-etablissement-netværk, og dets interviews udlægges ofte af andre. Det har et ugentligt, 20 minutter langt interview med Schlanger og opslår hyppigt materiale fra LaRouchePAC, med links til siden.

[1] http://www.roguemoney.net/2017/07/13/exclusive-interview-with-marco-zanni-and-harley-schlanger/

https://www.youtube.com/watch?v=msiF-NVuJGE

(35 minutter).

Leder fra LaRouche PAC, 19. juli, 2017 – Det kaos og den panik, som kollapset i New York Citys infrastruktur fremkalder – den fremstormende »Helvedessommer«, som newyorkere er blevet lovet, og som nu er kommet – er et meget reelt, dagligt mareridt for områdets indbyggere. Brand i undergrundsbanen; lukkede broer og timelangt trafikkaos; lange forsinkelser på proppede, kvælende tog, hvor der rapporteres om mange tilfælde af panikanfald hos trafikanterne; ingen pålidelig måde, hvorpå man kan komme sikkert på arbejde eller i skole.

Men, New Yorks mareridt er også et mikrokosmos af det, hele den transatlantiske sektor konfronteres med, med mindre USA og de europæiske nationer omgående begraver Wall Street og City of London og tilslutter sig Kinas Bælte & Vej Initiativ – sådan, som Lyndon LaRouche, som den eneste, amerikanske statsmand, utrætteligt har argumenteret for.

Vi nærmer os regnskabsårets afslutning ved udgangen af tredje kvartal, og perioden september-oktober har, rent historisk, været en periode for ekstrem ustabilitet, bankerot og kriser i finanssystemet, advarede Helga Zepp-LaRouche i dag. Et umiddelbart sammenbrud i hele det transatlantiske banksystem hænger over vore hoveder som et Damoklessværd, med en $1,5 billiard stor derivatboble, der umuligt kan opretholdes, selv ikke, hvis Social Security (basal folkepension, sygedagpenge o. lign., iflg. lov af 1935, -red.), Medicare (offentlig sygesikring til borgere over 65 år, –red.) og Medicaid (sygesikring til den fattigste del af befolkningen, -red.), alle blev udslettet tre gange – hvilket synes at være mange af vore kongresmedlemmers og senatorers synspunkt.

Trump-administrationen har, til trods for sit fremragende arbejde med at gå op imod britisk geopolitik og genetablere arbejdsrelationer med Kina og Rusland, ikke leveret varen mht. sine løfter om at vedtage Glass-Steagall og genopbygge Amerikas infrastruktur. Finansminister Steve Mnuchin – bankernes dreng, om nogen – er stadig i regeringen. Det er ren dårskab at foregive, at vi på en eller anden måde kan fortsætte på bedste beskub, uden at investere i infrastruktur, der er 50, 75 og 100 år gammel. Hvis vi ikke erstatter det, vil det smuldre, hvad enten vi synes om det eller ej, og måske, når vi mindst forventer det. Det er én af de ting, vi kan lære af New Yorks »Helvedessommer«.

Men, det behøver ikke være sådan: løsningen ligger, i bogstavelig forstand, lige foran os i dag, i Washington, D.C. I dag finder mødet sted mellem kinesiske og amerikanske myndigheder i den Omfattende Økonomiske Dialog mellem de to nationer, der blev oprettet på mødet mellem Trump og Xi Jinping på Mar-a-Lago. Kineserne har gentagent tilbudt USA at gå med i Bælte & Vej Initiativet: USA kunne både deltage i globale infrastrukturprojekter i andre lande, og også få presserende nødvendig hjælp til at genopbygge vores egen, smuldrende infrastruktur herhjemme. Hvad venter vi på?

Denne fremgangsmåde bringer Kina til de mest ødelagte hjørner af planeten, med ubestridelig succes. Afrika begynder at se fremskridt i fattigdomsreduktion, for første gang i årtier, for ikke at sige århundreder – med kinesisk hjælp. Kina tilbyder sin »visdom« og ligeledes sit Bælte & Vej Initiativ for at være med til at løse de mange kriser i Mellemøsten.

Med en omskrivning af præsident Xis ord, så eksisterer der intet, der hedder »uafhjælpelig fattigdom«, eller uafhjælpelige krige, for den sags skyld. De kan begge overvindes, med de rette politikker.

At bygge et politisk bål under bagdelene af Kongressen og deres vælgere vil forbedre deres forståelse af disse nødvendige politikker. Og at øve indflydelse gennem de fremskridt, vi er ved at opnå i den internationale situation, kan være med til at gennemtvinge de nødvendige politikker i USA.

Foto: Myldretid på New Yorks undergrundsbane, L-toget, der betjener bydelene Manhattan og Brooklyn.

Leder fra LaRouche PAC, 17. juli, 2017 – Hvis der er ’forrædere’, der forråder USA’s overlevelse, ville det være de politikere og medier, der fortsat promoverer et vanvittigt »Russia-gate«-kupforsøg imod præsident Trump for hans politik for samarbejde med Rusland og Kina.

Hvis denne præsidentens strategiske politik for fred ødelægges, vil resultatet blive en spredning af krige og en potentiel krig mellem atommagter. Selv, hvis vi undgår det absolut værste, så er kendsgerningen den, at, i Bush/Obama-æraen med krige for regimeskifte – permanent krig – har USA undergået økonomisk, social og kulturel ødelæggelse. Trump forsøger at afslutte denne katastrofale æra gennem samarbejde med præsidenterne Putin og Xi, og han følger en kurs, der er klart succesrig. Han er desuden fast besluttet på at fortsætte med denne kurs, på trods af, at der skriges »impeachment« (afsættelse ved en rigsretssag), og på trods af trusler fra efterretningstjenesterne og deres britiske efterretningsmentorer.

Men, USA kunne også blive ødelagt af det nu truende finanskrak og økonomiske kollaps, med bobler, samlet set større end dem i 2007, der er i færd med at kollapse. USA’s økonomi er i færd med at synke, og det skyldes først og fremmest, at landets forfaldne, økonomiske infrastruktur er ved at falde fra hinanden, med reparationer, der ikke udføres, for slet ikke at tale om udskiftning på et højere, teknologisk niveau.

I denne situation, hvad betyder det da, når visse politiske ledere siger, »Kom ikke her med en alternativ politik for det amerikanske folk; bare ’afsæt’ – og retsforfølg! – præsidenten for at mødes med russere!« Dette er en opskrift på kaos.

Det er økonomien, dumme, og tilstanden i den amerikanske økonomi – omkring arbejdsløshed, produktivitet, livskvalitet – forringes hastigt.

Det amerikanske folk må her »overtage« præsident Trumps planer, som man har afsporet, om at »gøre Amerika stort igen«. Det er op til os at overvinde Wall Street-banker, der har skubbet ham ud af førersædet.

»Det Amerikanske Økonomiske System« er, hvad han er fortaler for. Han har ikke gennemført det. Det er, hvad vi har brug for, for at redde denne nation, så vi må få præsidenten til at gennemføre det.

EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, har fastslået dette Amerikanske System i fire, politiske tiltag, der må gennemføres nu, med begyndelse i en genindførelse af Glass/Steagall-loven for at »uddrive vekselererne fra vor civilisations tempel«, som Franklin Roosevelt udtrykte det. Det, vi lærte i Apolloprojektet, må anvendes til at udvide rumforskning og til fornyelse og genopbygning af Amerikas økonomiske infrastruktur på nye, teknologiske niveauer. Vi må skabe det forcerede program, der aldrig blev skabt, for at opnå målet med at udvikle fusionskraft.

Det Amerikanske System kan få os tilbage til »USA’s produktive guldalder«, der begyndte med FDR og sluttede kort tid efter mordet på JFK; og som fremkom gennem den næsten uafbrudte fornyelse af amerikansk, økonomisk infrastruktur på stadigt avancerende niveauer.

Eller, vi kunne stå over for strategisk krise og krig, hvis vi lader økonomien kollapse. Ignorér dem, der promoverer »Russia-gate«; det er, hvad det drejer sig om.

Foto: Et møde mellem den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump fandt sted på sidelinjen af G20-topmødet i Berlin, 7. juli, 2017. (en.kremlin.ru)

28. juni, 2017 – Direktør for Federal Reserve, USA’s centralbank, Janet Yellen, har meddelt, at der ikke kommer flere finanskriser »i vores levetid«, under en offentlig ordveksling den 27. juni i London med præsident for British Academy, Lord Nicholas Stern, en af verdens førende ’grønne’ folkemordstilhængere. Yellen pralede med, hvordan alle de store amerikanske banker havde bestået første del af deres stress-tests, hvilket førte til, at hun proklamerede: »Jeg mener, at systemet er langt mere sikkert og solidt« end i 2008.

Pam Martens beskrev, i sin Wall Street on Parade-klumme i dag, meget korrekt Yellens latterlige påstand som »en illusion, bygget på kviksand«. Han tilføjede, at »Yellen nu med faste skridt følger i præsident Barack Obamas fodspor med hensyn til at vildlede offentligheden om risiciene ved de derivater, der stadig eksisterer i Wall Street-storbankerne«.

Martens, der er tilhænger af Glass-Steagall, rettede fingeren direkte mod derivatboblen og spurgte, om det var muligt, at Yellen kunne være »uvidende om den systemiske risiko, der udgøres af derivaterne, der stadig er på USA’s største, garanterede indskudsbankers regnskaber. Deres derivat-modparter ville forsøge at få fat i kapital før sidemanden, hvilket ville få rygterne til at svirre og drive bankernes aktiepriser ned på børsen, hvilket yderligere ville forstærke panikken ved at udslette for milliarder af dollars i aktiekapital«.

Det er EIR’s vurdering, at der i øjeblikket er $1,5 billiard og opefter i totale, globale finansaktiver, af hvilke ca. 90 % er derivater – en totalt uerholdelig, kriminel, spekulativ boble, der ganske enkelt må udslettes med en Glass/Steagall-reorganisering af hele finanssystemet, hjemme og ude, sådan, som Lyndon LaRouche gentagent har forklaret.

Leder fra LaRouchePAC, 9. oktober, 2016 – Vi balancerer på spidsen af en dobbelt, dødbringende krise, der umiddelbart konfronterer menneskeheden. En total nedsmeltning af det derivatgennemblødte transatlantiske system kunne indtræffe på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af oktober måned, i løbet af denne uge, eller endda så tidligt som førstkommende mandag, den 10. oktober. Der skal ikke meget til, før det, der svarer til en termonuklear kædereaktion inden for det finansielle område udløses. Så langt ude er systemet – som enhver informeret bankier ved, men som stort set ingen er rede til at indrømme højt.

Og så er der fremstødet for at lancere krig – atomkrig – imod Rusland, som promoveres af en overvundet og desperat Barack Obama på vegne af hans britiske controllers. Højplacerede amerikanske efterretningsfolk fordømmer åbenlyst dette som værende »ekstraordinært provokerende og farligt« og advarer om, at »der er nærmest et kollektivt vanvid, der har grebet mange amerikanere … fra Barack Obama og nedefter.«

»Bliver det civilisationen, eller bliver det bankierernes kartel, der kommer ud af denne krise som sejrherre?«, spurgte Helga Zepp-LaRouche søndag under diskussionen med LaRouche-bevægelsens aktivister. »Vi må absolut sætte ind for Glass-Steagall, for, sammen med LaRouches Fire Love, er det den eneste kur imod faren for systemets nedsmeltning.«

Under samme diskussion understregede Lyndon LaRouche, at en sejr kan opnås. »Det nuværende system har nået sin udløbsdato. Men pointen er, at der også vil være reserver, der kunne udvikles, dvs., gennem et aggressivt udviklingsprogram.« LaRouche understregede fremgangsmåden efter Hamiltons principper, som LaRouches Fire Love leverer, og som alene kan standse og vende den sammenbrudskrise omkring, som truer planeten. Han understregede, at det enorme nederlag, som det amerikanske folk gav Obama, med Kongressens underkendelse af hans JASTA-veto, viser, hvad man kan gøre.

Helga Zepp-LaRouche forklarede:

»Denne situation er alvorligere end JASTA-loven, fordi der står meget, meget mere på spil. Så mobilisér de netværk, der gennemførte JASTA-loven, og, som ét af 11/9-familiemedlemmerne sagde: Denne mobiliserings formål er ikke blot det, der skete i fortiden, men derimod, at juridisk retfærdighed også må gennemføres for de fremtidige generationer.«

»Vi må fremkalde den samme, ophøjede ånd, som koncerterne fremkaldte; Mozarts Rekviem, de afroamerikanske spirituals og den kraft, der formåede at bevæge folk under vores mobilisering. For, hvis USA går hen og implementerer Glass-Steagall og Lyndon LaRouches Fire Love, så kan verden reddes. Og vi må lægge os denne mission på sinde.«

Foto: Helga Zepp-LaRouche taler om nødvendigheden af at gøre en ende på geopolitik og vedtage projektet om Verdenslandbroen, på Schiller Instituttets 30-års jubilæumskonference i Tyskland, oktober, 2014.

7. oktober, 2016 – Crème de la crème af den bankerotte, internationale finanselite samledes i dag i Washington, D.C., til åbningen af IMF/Verdensbankens efterårsmøde – med absolut ingen som helst idé om, hvad man skal gøre ved det fremstormende kollaps af hele det transatlantiske finanssystem, inklusive Deutsche Banks højt profilerede bankerot, der kunne blive udløsermekanisme for et generelt kollaps.

De aner ikke, hvad de foretager sig, var Lyndon LaRouches kommentar i dag. De har ingen forestilling om, hvordan man skal skabe de nødvendige institutioner, der hører til et sikkert, internationalt banksystem, og som udelukkende kun kan skabes gennem en implementering af LaRouches Fire Love, sammen med fremgangsmåden til skabelse af kredit efter Hamiltons principper, som er det underliggende fundament for disse Fire Love. En vedtagelse af denne politik, med start i den omgående genindførelse af FDR’s Glass-Steagall, ville sætte standarden for at definere produktiv kredit og nære en politik, der har videnskab, som f.eks. rumprogrammet, som sin drivkraft, og som ville øge arbejdskraftens produktive evne.

Det eneste spor af sund fornuft inden for en radius af en mil omkring IMF-mødet blev leveret af et hold af LaRouchePAC-aktivister, der uddelte 120 eksemplarer af det seneste nummer af LPAC-avisen The Hamiltonian – der som hovedskrift har »Ét minut over midnat … Krakket er begyndt!« – til konferencedeltagerne, og de fandt megen seriøs interesse for den globale krise og betydelig støtte til Glass-Steagall og den politik, som Alfred Herrhausen førte i Deutsche Bank.

Inde i selve begivenheden kaster, som Wall Street Journal udtrykker det, »bekymringerne over Deutsche Bank AG og andre potentielle europæiske banker, der er i vanskeligheder, et ligklæde over IMF’s og Verdensbankens efterårsmøder i denne uge«. På samme måde kørte New York Times en lang artikel, der bekymret siger, at »Deutsche Bank kunne blive den næste Lehman Brothers«. Artiklens hovedafsnit citerede flere eksperter, der på en ikkeoverbevisende måde argumenterede med, at det i virkeligheden ikke står så slemt til, og der ikke »kommer nogen kontaktsmitte« i forbindelse med Deutsche Bank. Men artiklen måtte i sin konklusion erkende:

»Skulle Deutsche Bank pludselig forårsage en finanskrise, er det uklart, hvordan denne ville blive løst. Det er en europæisk bank, så Federal Reserves (Centralbankens) magt ville være begrænset. ’Jeg håber, der findes en global plan for, hvordan man skal gå frem’, sagde [Harvard University juraprofessor Hal] Scott, ’for det er, hvad der ville være brug for. Hvis Deutsche Bank igangsætter en kontaktsmitte, så ville det begynde i Europa. Hvem ville blive den næste? Dette ville kræve global koordinering’.«

I mellemtiden foregår der en panikagtig aktivitet bag scenerne for at flikke en eller anden form for bailout (bankredning) sammen for Deutsche Bank. Den tyske avis Handelsblatt rapporterede, at flere »blåstemplede« tyske selskaber er rede til at tilbyde en kapitalindsprøjtning på et par milliard dollars. Og Bloomberg rapporterede, at »højtplacerede rådgivere i Wall Street-topfirmaer taler med repræsentanter for den tyske udlånsbank om ideer, inklusive et aktiesalg og afskrivning af værdipapirer«, til tonen af henved $5,6 mia.

Ingen af disse planer vil imidlertid virke, ej heller adresserer de den underliggende bankerot af hele det transatlantiske finanssystem, til tonen af en $1,5 billard stor spekulativ boble, der aldrig kan betales, og som må afskrives, og så må økonomien reorganiseres i overensstemmelse med LaRouches Fire Love.         

Vi befinder os midt i en forhøjet mobilisering, og jeg kan sige, at netop, mens vi taler, bliver eksemplarer af det allerseneste nummer af avisen The Hamiltonian, den ugentlige avis fra LaRouchePAC, uddelt i New York City; men også på gaderne i Washington, D.C., uden for det årlige IMF-møde. Hovedoverskriften i The Hamiltonian i denne uge er meget klar; den har titlen »Ét minut over midnat, krakket er begyndt!« Og det kunne dårligt opsummere vores diskussion her i aften bedre. De andre artikler er også apropos; hvis I endnu ikke har læst dem, opfordrer jeg jer til at gøre det. Vi har »Økonomi handler ikke om penge« af Jason Ross; »Finanskrise i oktober; Vedtag Glass-Steagall nu« af Rachel Brinkley; »Et lille skridt for Kongressen, Et kæmpespring for menneskeheden«, af Dennis Speed, om gennembruddet med underkendelsen af JASTA-vetoet; og »Nero-Obamas sidste dage: Fremstød for atomkrigs-folkemord«, af Carl Osgood.

Så avisen uddeles nu, mens vi taler; og vi har allerede sidste-minut-rapporter fra uden for IMF-mødet, hvor personer responderer meget ivrigt, inklusive nogle tyske økonomer, der kendte Alfred Herrhausen personligt, inden han blev myrdet, og som responderer til Alexander Hamiltons stemme via de forslag eller det politiske perspektiv, som Lyndon LaRouche fremlægger netop nu.

Engelsk udskrift.

Friday LaRouche PAC Webcast October 7, 2016

"ONE MINUTE AFTER MIDNIGHT!"

GET CONGRESS BACK IN WASHINGTON TO PASS GLASS-STEAGALL NOW!

MATTHEW OGDEN:  Good evening; it's October 7, 2016.  My name is Matthew Ogden and you're joining us for our Friday evening webcast from larouchepac.com. I'm joined in the studio tonight by a guest — Paul Gallagher from Executive Intelligence Review — and by two members of our Policy Committee via video; Bill Roberts joining us from Detroit, Michigan, and Kesha Rogers
joining us from Houston, Texas.
        We are in the midst of a heightened mobilization, and I can say that as we speak, copies of the very latest edition of the Hamiltonian, the weekly broadsheet from LaRouche PAC, are being distributed in New York City; but also on the streets of
Washington DC outside of the annual IMF meeting. The headline of the Hamiltonian this week is very clear; it's titled "One Minute after Midnight, the Crash Is On!"  And I think that couldn't summarize our discussion any better here right now.  The other articles are also apropos; and if you haven't read them yet, I'd encourage you to.  We have "Economics Isn't About Money" by Jason Ross; "Financial Crisis in October; Pass Glass-Steagall Now" by Rachel Brinkley; "One Small Step for Congress, One Giant Leap for Mankind" by Dennis Speed, about the breakthrough with the JASTA veto override; and "Nero Obama Pushes Nuclear Genocide in Final Days" by Carl Osgood.
        So, that is now being distributed as we speak; and we already have up-to-the-minute reports from outside of the IMF meeting, where individuals are responding very keenly, including some German economists who personally knew Alfred Herrhausen before his assassination and who are responding to the voice of Alexander Hamilton via the proposals or the policy perspective that is being laid out by Lyndon LaRouche right now.
        What I want to begin with is a very quick brief overview of the crash as it stands, and as it is unfolding over the coming few days and few hours.  We will also discuss a little bit of the mobilization that we're engaged in.  But we're going to move very quickly from that discussion to an elaboration of what Mr. LaRouche wished to convey as he communicated during the discussion that we had with him a few hours ago.  But before we get to that, Paul, let me just ask you to give us a very quick
overview of the crisis.

PAUL GALLAGHER:  The crash has been on since January 1, 2016.  That's when all the rules in Europe were changed so that banks could not be bailed out.  Supposedly they were going to be bailed-in; that has turned into meaning the depositors and
bondholders were going to have their money taken in order to make new capital for failing banks.  That has turned out to be a complete non-starter; it isn't working.  It was rejected by Italy, and has basically been thrown up into the air and into the
trash basket.  So, but nonetheless, they are facing no bail-out; especially Deutsche Bank recently has been facing no bail-out.
Once that occurred, and the price of oil fell into the thirties and around $40 from nearly 3.5 times that and all the other commodity prices collapsed, that plus the threat of not being bailed out, has meant that not just Deutsche Bank, but dozens of major banks in the countries of Europe, in the United Kingdom, have been at the abyss looking down since then.  Simply waiting to see where the trigger for actual loss of all liquidity in that banking system was going to occur; whether it would be in the
German banking system, in the Italian banking system, in the nationalized banks of the UK — which are in very bad shape.
That's where this entire banking system has sat since January 1st; tremendously over-leveraged.  Eight years, 7.5 years of quantitative easing, which has given them the opportunity to be tremendously over-leveraged; Deutsche Bank is leverage 37:1,
according to a report that just came out from the Federal Deposit Insurance Corporation.  That is worse than the leverage ratio of Lehman when it failed; not much worse, but worse.
        At the same time, they've been marinated for eight years in an environment of 0% interest rates; which means they are not profitable.  They cannot at the same time be prudent and sound commercial banks, and at the same time be profitable.  So, what have they done?  They have generally shoved aside their taking deposits and making loans — their commercial bank has gone wholly into the shark tank of various speculations; selling elaborate complex instruments which no one understands —
including the salesman.  Selling them to their retail depositors, selling them to cities, selling them to towns, selling them to agencies; and essentially trying to loot the deposits in their commercial banking units into their speculative operations, because they can't make money by commercial banking, having been marinated in 0 % interest rates for eight years with essentially an indefinite future of the same stretching ahead of them.  So, you reach the crash.
        What's being discussed around the IMF meeting, and I think we'll get to it because friends of ours are there; in addition to those of us who are getting out the Hamiltonian, there are other friends of ours around these meetings. What's being
discussed there is the potential and the fear of a real liquidity crash being triggered at any moment. What's not being discussed is the crimes that these banks are committing as a result of their speculative culture and as a result of the condition that
they are in after this 8-year marination. The crimes that they are committing now absolutely demand, as a matter of justice as well as sound banking, that they be immediately broken up.
        We don't have to look any further than Wells Fargo, which was supposedly the second-largest bank in the United States, which was supposedly the paragon of non-speculative commercial banking.  Look at what they have been doing.  Their investment banking and securities units have literally been stealing the money from their depositors by the hundreds of thousands in order to make fees and profits on elaborate instruments.  It's criminal.  We remember Detroit and all the other cities around the world — around Europe and the United States anyway – which were also sold very complex derivatives, interest rate swaps. Every time they wanted to issue a bond and borrow some money for the city or the town or the transit agency, whatever it was, they were sold these products.  It is as good as saying that they didn't know what they had; just like the depositors at Wells Fargo weren't aware of these things they had been sold.  So dim was the understanding of the city treasurers and the agency treasurers of these derivatives that the banks were making them buy in order to simply float a bond, that you might just as well say that they sold them those derivatives without the treasurers even knowing that they had them, until they found that they were losing millions and millions of dollars every year. And amazingly, in every single case in every city around the world, the same bet had gone wrong in exactly the same way; and they were running into — in some cases with large cities — into the hundreds of millions of dollars of fines, fees, and losses that they couldn't get out of.  This criminal activity can be ended in only one way. That is by enacting the Glass-Steagall Act. If anyone is telling you that by adding yet another specific little
regulation to the thousands of them that are in the Dodd-Frank Act and so forth, that this criminal activity will stop, they are blowing smoke. There is only one way to stop it. Without Glass-Steagall for the last nearly 20 years, you have had every major bank get much larger, and turn into a boat in the middle full of depositors with a large — in some cases hundreds and thousands of sharks, which are the speculative units of this
immense holding company — all those sharks swimming around the boat full of depositors, and trying in one way or another to get some blood, to get a limb, to get a whole body, to get blood out of there.
        The only way you can return even in an individual huge bank like that, to say give us back a bank which can do commercial banking, which can take in deposits and make loans and actually invest in industry and progress, give us that back. There's only one way to do it; and that is to get out your spear gun and kill
those sharks. The way to do that is enact the Glass-Steagall Act; put it back in effect. Essentially, you make such a fence around the deposits then that the sharks absolutely have no access, and you will find that those speculative units — many of them — will rapidly be bankrupt. We're very welcome to hear a proposal from a legislator in Hamburg in Germany yesterday, to do exactly that with Deutsche Bank. If it can be done with Deutsche Bank, as Lyndon and Helga LaRouche proposed a couple of months ago, then it can be done with any major bank in the world. If you can actually get back a real bank, a commercial bank, a lending bank out of that monstrosity, that mess which is Deutsche Bank today — in the process of failing; then the only way to do it was the proposal this legislator made. The same proposal, that Lyndon and Helga LaRouche had made two months ago known as the Herrhausen Proposal for Deutsche Bank. That legislator said, separate and in an orderly way, run down, eliminate all of these toxic, speculative units. Then the commercial bank may be
capitalized, even by the government, in such a way that it begins to invest seriously in the economy.
        So, that's what's not being discussed; is the crimes and how to stop them. That's a much more fundamental question than which of these banks is going to go first and be the trigger for the general liquidity explosion. We have to get the Congress to
return. What are they doing having left Washington for two months after saying they wanted to get tough with Wall Street in a series of hearings on Wells Fargo's crimes; then leave the city for two months.  Go into recess for a completely meaningless
no-choice election, when instead they should be getting tough with Wall Street; legislating. That's what we're here to discuss, is that mobilization which is now on to get them to go back and restore Glass-Steagall now, and then we'll go on.

OGDEN:  Well the smell of that 2008 crash is back in the air for sure; and I think people are beginning to recognize what time it is, as demonstrated in this. This is a headline from the New York Times yesterday: "Deutsche Bank as the Next Lehman Brothers". They say, "far-fetched, but not unthinkable"; but remember, that 2008 crash happened exactly during this campaign season, and the Congress came back into emergency session.  And at first, voted down the bail-out and then voted the bail-out up. It's that kind of environment; this is what we're seeing.  This is an October crisis; this is not something which is going to wait until after the elections.  This is not something that's going to wait until the lame duck; and that's the lead on the
LaRouche PAC website today.  "Send Congress Back To Enact Glass-Steagall Law; Lame Duck Is Too Late".
        I don't know Bill, if you want to say a little bit about what the status of that mobilization is, and what people have to be thinking about.

BILL ROBERTS:  Sure, Matt.  I can confirm that it was my experience when confronting two Congressmen yesterday here in Michigan, and I think some of our super activists have reported a very similar experience.  While these Congressmen are paying lip service and while their lips say "Yes, I'm for Glass-Steagall"; their actions say "No."  Because as Paul just pointed out, if they were in reality about the fact that Glass-Steagall is something that must be put in place preemptively, then they would
be rushing back to Washington to pass it.  The vote to override Obama's veto of the JASTA bill is quite fortuitous, because really if you think about all of the excuses that these members of Congress have: you can't get the two parties together; you can't take on these high-powered lobbyists.  In both of those cases, the defeat of JASTA — the justice for the families of the victims — the way that this happened, proves that in fact, it is possible.
        This mobilization has got to be accelerated and continued. What our activists are doing–and we are building up a full-scale mobilization on this–is to confront these Congressmen on the full reality of what Glass-Steagall actually is. As Mr. LaRouche
pointed out today, Glass-Steagall is just the first of four steps. I think that while many well-meaning people say they support Glass-Steagall, in fact their unwillingness to take leadership on this so far, reflects a lack of understanding of the reality of the situation, how dire it is, and, frankly, a lack of a sense of what Glass-Steagall is, in the sense that this was a real historical bill that was signed into law by Franklin
Roosevelt.
        When you hear some of these Congressmen, or Bernie Sanders talk about Glass-Steagall, it's just "break up the banks," and that's it. And then they start talking about the abuses of the pharmaceutical industry, as if it's just this sort of gimmick.
But, as Mr. LaRouche has pointed out, this is a strategy, frankly, for victory against genocide. With JASTA, Obama was confronted on his taking the side of an imperial authority to have arbitrary power over people's lives. This is the same exact question. It is even more deadly.
        I think it's on that sort of level that this mobilization has to upshift to, to get out of the domain of just a question of "Are you for, or are you against Glass-Steagall?," but "What is your commitment, now, Mr. Congressman to ensuring that the
government intervenes to save the American people, as Franklin Roosevelt did?"

OGDEN: Absolutely! Thank you very much. That, I think, brings us directly to the subject that we discussed with Mr. LaRouche earlier, and this is the subject of our "institutional question," which I'm just going to read. It says, "Mr. LaRouche,
you have said that it is absolutely urgent that Glass-Steagall is implemented immediately, and that this is the first step towards a whole series of actions that must be taken to save the economy. Can you please elaborate what the other steps are?" So, that's the question.
        Paul, I'm going to let you elaborate a little bit, and then we can also get to the Four Laws, as Mr. LaRouche specifically identifies them.

PAUL GALLAGHER: Well, maybe we'll get to them very quickly, because it brings us really to the question of these two extremely well-known, very fundamentally important figures in history, extremely controversial and very little understood,
namely, Alexander Hamilton and Lyndon LaRouche. Certainly the recent efforts to lampoon Hamilton on the stage in New York have not aided at all in people understanding what he really contributed to the human race, to this nation, how he built this nation, in an indispensable way.
        We were talking to Lyn LaRouche and Helga LaRouche earlier today about this subject. What Lyndon LaRouche said, repeatedly, actually, was that when he introduced what he called his "Four Cardinal Laws for the Economy" in 2014, he was modelling them directly on the Reports of Alexander Hamilton to the Congress of
the United States. Here is where those reports are found, in this book, The Reports of Alexander Hamilton, [edited by Jacob Ernest Cooke, II] which gives the four Reports that Hamilton made to the Congress, through which he established the legislative
actions– but they were really broad government actions, based on crucial legislation in each case â which made it possible for this country to survive the extreme bankruptcy which it came into during the course of the Revolution, and to rapidly, from that point on, expand and become the leading industrial and technological power in the world.
        What LaRouche was looking at, was four laws and obviously not meaning four traffic laws–four broad actions that must be taken in order to revive the economy from its present zero growth, zero productivity growth state, and nearly zero infrastructure investment, no infrastructure mission. To revive it from that state there are four broad actions which have to be taken, which can be represented and made possible, authorized by legislation, but are really very fundamental.
        Glass-Steagall is the first, and must be done right now, but it just opens the door. It's like taking out the garbage, as we say. It opens the door to the other actions, and it
corresponds very much to Hamilton's establishment on this continent–initially even before the Constitution was adopted, and before any of his Reports to the Congress were made and the institution of a commercial bank and something whose only purpose was to, as he put it, "gather the savings of the country, and place them in the hands of those who could make the most productive use of them."
        That idea of a "commercial bank," in the Bank of New York, which he founded; and, obviously, in the Bank of the United States, which he founded, was unique. Before that, you had merchant banks in Europe, which essentially took partnerships in trade ventures and financed trade; and then you had banks which were formed in order to lend to the government, and get control of government finances. The Hamiltonian bank had absolutely neither of those purposes, but rather the purpose which we'll get into, I think, in the course of this.

OGDEN: Let me just display on the screen, right now, the first slide. This [Slide #1] is the title screen: “The Four Laws, by Lyndon LaRouche.” On the next slide [Slide #2] you'll see the link to the actual document which was published by Mr. LaRouche
on June 8, 2014, which we encourage you to read in full. It's titled "The Four New Laws to Save the USA Now! Not an Option: an Immediate Necessity." [https://larouchepac.com/four-laws]  That's the website you can go to, to read the document in full, and that will also be included in the description to this video, so you'll have access to that as the broadcast continues.
        On the next slide [Slide #3] you'll see a very short quote which I've taken from the introduction to that document, in which Mr. LaRouche says the following: "The only location for the immediately necessary action which could prevent such an
immediate genocide throughout the trans-Atlantic sector of the planet, requires the U.S. Government's now immediate decision to institute four specific, cardinal measures: measures which must be fully consistent with the specific intent of the original U.S. Federal Constitution…."
        On the next slide [Slide #4] you'll see "No. 1: the immediate re-enactment of the Glass-Steagall law instituted by U.S. President Franklin D. Roosevelt, without modification, as to principle of action. No. 2: A return to a system of top-down, and
thoroughly defined as National Banking. The actually tested, successful model to be authorized is that which had been instituted, under the direction of the policies of national banking which had been actually, successfully installed under President Abraham Lincoln's superseding authority of a currency created by the Presidency of the United States (e.g., 'Greenbacks'), as conducted as a national banking-and-credit-system placed under the supervision of the Office of the Treasury Secretary of the United States". Mr. LaRouche elaborates after that, that this was the system that
Alexander Hamilton created. "No. 3: The purpose of the use of a Federal Credit-system, is to generate high-productivity trends in improvements of employment, with the accompanying intention, to increase the physical-economic productivity, and the standard of living of the persons and households of the United States. The creation of credit for the now urgently needed increase of the relative quality and quantity of productive employment, must be assured, this time, once more, as was done successfully under President Franklin D. Roosevelt, or by like standards of Federal
practice…" Next slide [Slide No. 5] "…used to create a general economic recovery of the nation, {per capita}, and for the rate of net effects in productivity, and by reliance on the essential human principle, which distinguishes the human personality from the systemic characteristics of the lower forms of life: the net rate of increase of the energy-flux density of effective practice. This means intrinsically, a thoroughly
scientific, rather than a merely mathematical one, and by the related increase of the effective energy-flus density per capita, and for the human population when considered as each and all as a whole." Following this, Mr. LaRouche said, "The
ceaseless increase of the physical-productivity of employment, accompanied by its benefits for the general welfare, are a principle of Federal law which must be a paramount standard achievement of the nation and the individual."
        And then "No. 4." Next Slide. [Slide No. 6] "'Adopt a Fusion-Driver 'Crash Program.' The essential distinction of man from all lower forms of life, hence, in practice, is that it presents the means for the perfection of the specifically
affirmative aims and needs of human individual and social life. Therefore: the subject of man in the process of creation, as an affirmative identification of an affirmative statement of an absolute state of nature, is a permitted form of expression.
Principles of nature are either only affirmations, or they could not be affirmatively stated among civilized human minds."
Following this, Mr. LaRouche elaborates the concept of Vladimir Vernadsky's idea of the noosphere, in which he places man as specifically distinct, and in a hierarchy, above other forms of life; and then elaborates the concept of "physical chemistry," as
the only yardstick in the science of economics.
        So, again, that document, in full, is available to you at https://larouchepac.com/four-laws. The link is available in the description to this video. We encourage to read that and study that, in full, along with these Four Reports that Paul mentioned–the Four Reports by Alexander Hamilton to the United
States Congress. With that said, I think we can open up, especially this fourth point, that I just named here, and I invite Kesha to say a little bit on this subject.

KESHA ROGERS:  Okay. Thank you Matt. I think we really have to start with the unstated-but-consuming principle that exists in all four of those Laws. Mr. LaRouche really captured this in recent discussions: that mankind has to re-discover the meaning of "mankind," and what is the purpose by which we, as the human
species, exist? What is our purpose, in terms of promoting the power of the creative potential that lies only in the human species, unlike any other species.
        When you think about the Fourth Law, people start to say, "Ah, Okay. Well, you know, LaRouche is promoting nuclear power and fusion power, and so forth." It's not just about that. It's a subsuming principle of all Four, that starts with, what I would
define as the principle of Agapé. How do you develop Glass-Steagall? How do you develop the credit system, in the way that Hamilton understood, in the way that LaRouche understands? It comes from the understanding of the benefit to all mankind, which exits in advancing the creative potential for all mankind.
        If you really look at how that has influenced our nation, under Presidents George Washington, and particularly in Roosevelt and John F Kennedy.  These Presidents didn't just look at Hamilton's conception of national credit, Hamilton's conception
of development of economics from the standpoint of just the law. It started with the understanding of a unique principle in the United States to advance the productive and creative powers of every living being in this nation and on this planet.  One thing
that we talk about is what you saw under President Franklin Roosevelt, who was a devout student of Alexander Hamilton, and really what expanded from the period of Franklin Roosevelt through the period of John F Kennedy, was what named as the
Golden Age of Productivity.  I think that what we need right now is a Golden Age of Productivity for the world.
        Where is the opposition coming to this?  Well, if you look at what has happened with the attacks on our US space program, which would be the defining principle, the defining process which would bring together new scientific discoveries for mankind;
revolutionizing science in the way that we should be doing, which is our human potential.  That's what Obama rejects.  When Obama said that we don't need any fancy fusion, and now you've seen not only the shutdown of our manned space program; but now the potential for advancements in new creative breakthroughs of
scientific and technological advancements that exist through programs such as the fusion research centers and development programs at MIT and Princeton.  That's being shut down because we didn't go with Glass-Steagall; we didn't go with the Hamiltonian credit system to actually put the necessary credit into these great scientific endeavors and large scale infrastructure projects.  This isn't just happening because somebody thinks the money should go elsewhere.  It's happening because of a rejection to this truly human identity that it is our human nature to advance to provide for the future; to bring about the creating of a future.  So, when you think about what we're up against here, when people say "Oh yeah, we need to break up the big banks and we need Glass-Steagall"; we need Glass-Steagall, we need to break
up the big banks, but we need it on Hamilton's terms.  We need it on LaRouche's terms from the standpoint of a higher conception.
We have to stop the death rate; we have to stop the mass killing in the United States and around the world.  The way we're going to do this, is that these programs have to be implemented from the standpoint of a higher definition and conception of what it
means to be human.
        I think that gets us to a fundamental point of why you look at what China is doing with the development of their space program — and LaRouche has really emphasized this very emphatically — that China has to be a model from the standpoint of the space program.  Not just because of a singularity of a program they're taking up, because China's now going to the far side of the Moon, unlike any other nation; doing something that no one else has yet to do.  What does this mean?  This is a breakthrough in a revolution in science; this is a breakthrough
in the benefit and the potential progress to all mankind.  I think that is where LaRouche's Four Laws have to start from; and what China is doing right now is what we in the United States, the foundation and the principle of this United States was
founded on.
        What our great visionaries and scientists understood was the unique principle of mankind that defies this oligarchy's rejection of that identity; and why we became a nation committed to this principle of the creative, productive powers of the human
species.  If you think about these visionaries from the standpoint of what China and nations around the world are doing to advance this creative potential, it can really be stated and defined in what the great space pioneer Krafft Ehricke again outlined as what our true extra-terrestrial imperative as a human species is.  One thing I wanted to point is — again, I've stated this on a number of occasions — we brought up Krafft Ehricke's three laws of astronautics and what this really represents to promoting that potential.  But I want to focus in very quickly on the third law, which is not always stated as clearly as it could be; but I think it really captures this idea that he says, "By
expanding through the universe, man fulfills his destiny as an element of life; endowed with the power of reason and the wisdom of the moral law within himself."  I guess the point is, where does this power of reason come from?  Where does this moral law and nature within the existence of mankind lie?  And it lies in
mankind's creative potential, the discovery that exists only in the human species to be able to introduce new scientific principles; to introduce new laws that no other animal species can do.  This is what we're losing sight of right now.
        But the thing is, if we allow for the human population to be killed off en masse, we take away that potential.  Look at what's happening right now:  the death rates; what's happening with the drug overdoses, the suicides.  What's happening with the fact that nations are dying because we don't have the scientific and technological advances to deal with threats that occur in terms of threats that come with natural disasters, that we could be saving lives.  Look at the numbers of people that are going to die in Haiti right now.  All of this could be stopped if we actually had a program in place immediately; a global Glass-Steagall.  So we can actually stop the death rate and organize people around saving human lives so that we can advance for the future; so that we can put forth a new meaning of what mankind and the future of mankind must be.  That's where the Four Laws lie; that's where we have to get Congress, as you said, back in Washington DC right now.  Because they have a responsibility
to this nation and a responsibility to mankind.  The fact that Obama rejected the offer by China for cooperation, rejected the offer by China to be a member of the Asia Infrastructure Investment Bank and to be a part of the New Silk Road Development
Plan, already tells you — once again — his commitment is not to the advancement of the people of this nation and the people of the world.  It is to this financial oligarchy, to this empire, and to the purpose of death that he has been promoting for far too long and cannot continue to get away with.

OGDEN:  Yeah, I'm actually glad you brought up the AIIB, the Asia Infrastructure Investment Bank, because one of the other elements that Mr. LaRouche raised in the discussion that we had with him this afternoon, was the necessity for international development bank banking types of activities.  That there has to be a commitment on the level of agreements among nations for these vast development projects, and a Hamiltonian banking system which will allow these to take place.  We see the emergence of this with what China is doing and some of the other collaborative
programs around the development of the New Silk Road.  This is the kind of vast surge in productivity and increased standards of living that we see in places of the world that have suffered almost no development.  The interior of Eurasia and elsewhere.
But it's something that the United States had originated over 200 years ago with what Hamilton conceived; and it's something which the United States is in no way participating in today.  In fact, it's rejecting and attempting to shut down — as you said Kesha. So, that's something that Mr. LaRouche also introduced into the
discussion.  Maybe it's something that we can also discuss a little bit more of.

GALLAGHER:  At this IMF meeting, the IMF introduced a report on the world economy, and they said the big problems are:  no growth, most especially including in the United States and of course in Europe; in Obama's recovery, no growth at all; and too much debt.  What did they propose as a solution?  To cut back credit all over the globe, and especially to insist that China and India — which are the only two engines of real economic and industrial growth in the world — should cut back their issuance of credit.  That tells you that there is functional insanity at the top of the IMF; they are completely unaware of the relationship between credit and debt.  It is in fact the case that what Alexander Hamilton did ⦠The United States now needs a
national investment bank; it needs a national infrastructure bank, whatever you want to call it, it needs a national bank with that purpose.  What Alexander Hamilton created, as LaRouche in the second of his Four Laws, was essentially a bank which he said was needed in order to be the liaison between the government and the private banks.  In the process, again remember that characterization of gathering the savings of the country and placing them in the hands of those who could make the most
productive use of them.  So that Hamilton was able to actually reorganize the debt of the United States and the states – which was largely unpayable at that time; provide a means of extinguishing it over a long period of time and redirect that reorganized debt through a bank into new credit, the purpose of which was to go into the key areas of the development of the productivity of the new American labor force.  It could have been coming to the third action LaRouche is talking about, Hamilton
was most controversial there, because the bank that he created to reorganize the unpayable debt of the United States and the states and make it into credit; that bank could have been a land bank, that was what was being done in Europe.  Alexander Hamilton had studied all those experiments of Turgot and all the other national land banks which had been set up, which had the effect of perpetuating agriculture as really the only economic activity in the country, and of enriching farmers.  But of course, it tended to enrich the monopolists who got control of the production of farmers.  It also potentially that effect.
Hamilton said, no, that is not what we want to be as a nation. We don't want a national bank to finance unchanged farming practices all the way to the Pacific Ocean; which is what Jefferson wanted, and other.  Rather, we want the farms to become the market for truly creative new manufacturing and industrial development — craftsmen, artisans, the founders of manufacturing businesses.  This is what our national bank, said Hamilton, has to bring about; not just the endless extension of farming, the basis of the government finances on a national land bank.
        What LaRouche specified — and again, as he was saying, he was thinking of Hamilton's Four Reports to the Congress in his Four Laws; what he specified is then the national bank's credit must be invested in truly productive infrastructure investment.
We're not going to get productive by investing in endless fields of solar mirrors out in the desert, or making a desert out of what was previously just a plain.  We're going to become more productive by investing in the most advanced infrastructure
investments and missions that the country could possibly have.

That brings us directly to Kesha's conceptual overview, particularly of the fourth critical action; what LaRouche called the Fourth Cardinal Law, that there are frontiers of science.  We know that the exploration of deep space, reviving that with everything that goes with in terms of the human experience and also in terms of developing new means of studying, measuring, and changing potentially, the laws of the universe; Einsteinian action in exploration of deep space.  That requires that we have a major effort such as that which collapsed in the late 1960s when NASA's budget essentially, virtually disappeared overnight just as we were landing on the Moon.  There was not a Hamiltonian credit institution backing that space exploration, that Apollo project, up; and its budget suddenly disappeared.
        We need, according to LaRouche's outline of these actions that have to be taken, to put that on the basis that we are going to go fully at the frontiers of science.  Go with China to the other side of the Moon, from which the universe can be studied
and observed in a way that it never has been before.  Take the Moon's long view of the universe and bring it back and share it with all the nations of the Earth; which is what the Chinese space administrator at the conference in Mexico last week was
committing China to.  So, we also have to make this international, as LaRouche specified.  It is a crime that whereas China has created the institutions of credit — the New Silk Road Fund, the AIIB that Kesha raised — the so-called policy banks which make trillions of dollars in infrastructure at home and abroad.  Where it has created, one hand reached out for an actually international credit and sound banking system, the United States has not responded.  It has no national banking institution; does not have, for the most part, sound and prudent banking going on in the private commercial banking system either.

Germany — the other critical economy in the trans-Atlantic region — same thing; no such national institution.  The Kreditanstalt fur Wiederaufbau which they built up after the war, has practically been eliminated; and therefore, no hands coming from the trans-Atlantic side, from the European economies join with that initiative of China, either in the exploration of space, or in the creation of the credit for it.  Therefore, this terrible predicament that our friends reported and are experiencing who are at the IMF meeting; that they are somehow trying to reduce the runaway indebtedness of the world by cutting off the new credit which could actually — if directed as Hamilton and LaRouche say — if directed into the frontiers of science and technology, could actually make that debt manageable; both by being written off and also by being made whole in the long term.
        This is where Glass-Steagall is intended to lead, is into these kinds of actions.  By first putting an end to the crime syndicate which has taken the place of major banks, and breaking it up and making the rest of these crucial actions possible.
But, as Bill said, we have a lot of members of Congress – why not name a few?  Maxine Waters, who in the hearing on Wells Fargo said, "I'm introducing legislation to break this bank up; and if it breaks the other banks up, so be it."  She's not a sponsor of the legislation which would break that bank up in the way that
would actually make for sound banking.  A whole bunch of Senators at the Democratic Convention, who were interviewed on the floor in a television video, and said they were absolutely for restoring Glass-Steagall; but haven't sponsored the legislation: Senator Stabenow; Senator Booker of New Jersey; Rep. Sherman of
California.  There are so many members of Congress, who are not putting their sponsorship and their action where their — they're like on Facebook.  They "like" Glass-Steagall, but that is the end of it; they haven't done what they have to do.
        So, get like-minded friends of yours and associates, people you know who, like you, support Glass-Steagall, and ambush these Congressmen with bunches of calls all at once to their offices demanding this.  Ambush them as Bill was talking about, at the many town meetings and public appearances that they'll make.
We've got to get them to go back to Washington and take the action against Wall Street before this crash wipes us out.

ROBERTS:  Let me make one more point, too, which is that Glass-Steagall has enjoyed popular support for years; it's in both party platforms.  Why hasn't there been a hearing on Glass-Steagall when you have 130 members of Congress that support
it?  Well, it's simple — because of Obama.  It's the same reason that Obama has sabotaged Glass-Steagall is the same reason that Obama sabotaged the space program.  Because the space program is the one area, as Kesha was developing, where it's completely transparent that the real nature of the human species and the
real nature of economics is the Hamiltonian conception of the increase of productive powers of labor and of real physical economic growth that's generated through the discovery of new principles.  You can't have a space program without that; you
can't send human beings out into space and conquer the Moon and other domains.  There's no pie to divide up; space is infinite. It just becomes utterly clear; it's like this experience that's been related by so many astronauts that go up to the Space Station.  They look down at the bright blue Earth, and they say, "Well, I don't see any borders.  I see these little land masses." And it becomes very clear to them that we are one unified humanity; and that is something that Obama had to kill.  So, just as in the case of the JASTA vote, Obama has to be confronted; there's no nice way about this.  He's the reason why this has not happened.  I just wanted to make that point clear.

OGDEN:  Absolutely!  He was rendered impotent over this historic defeat of his veto of the JASTA bill.  All of the so-called practical political arguments that people presented to you over years and years — "Oh, we're for Glass-Steagall, but it's just not — we can't politically make it happen."  All of those crumbled with this historic victory, secured by the activation of the American people to create the conditions in
which Congress had no choice but to override Obama's veto.  All of these arguments against the immediate re-enactment of Glass-Steagall have crumbled.  There's no better opportunity than in the wake of that victory with the restoration of the
confidence of the American people that in fact, you can force this kind of historic political change to happen through this kind of mass-based activation.  Coming off of that victory, it's the time to create the political climate in this country in which if Congress does not return to Washington to immediately re-enact Glass-Steagall; that that's a toxic environment.  And the American people know how to make that happen; we can do that, we can lead that.  It's the kind of climate in which if you were clear as to how close we are to a total disintegration of this trans-Atlantic system, you wouldn't think twice about doing that.
And any Congressman who's trying to escape from the reality of what it would mean for Deutsche Bank with all of the derivatives counterparties to go through the floor; that this would be far, far worse than the Hell that was experienced in 2008.  That would be a collapse from which you could not recover; you can't bail your way out of that kind of crisis.
        So, it's only through the immediate re-enactment of Glass-Steagall — but also, as you made the point, Bill, I think very clearly — knowing that Franklin Roosevelt created Glass-Steagall in the context of the entire program that he instituted with his Presidency.  The full weight of the FDR program has got to be present with the first step that's taken with re-enacting Glass-Steagall.

ROGERS:  It's important to bring out what we put out as a standard in the report we published — which people should go back to — "The United States Joins the New Silk Road; a Hamiltonian Vision for an Economic Renaissance" — because I think that captures the essence of what we have to seek to bring about.  Not just an economic recovery, not just putting a few people back to work; but we need a whole, complete breakthrough. A revolutionizing of science in the way that LaRouche is calling
for; a revolutionizing in the conception of the nature of mankind; what it means to be human; what we are as a species. And then how we bring together the conception of mankind for the benefit of all from the standpoint that we are now going to
advance and share in the greatest potentials for mankind that ever existed.  That's found in, as Krafft Ehricke said, "leaving the confines of one small planet" and going out into conquering and development of space.  I thought that Bill just said it well;
that that exists not from the standpoint of borders, or from the standpoint of competing for resources.  This is not about competing for resources or existence of borders; but it's that we have a unique potential as a species to come together and to act to create this economic renaissance as it's never been defined before.
        I think that is really what we have to get the emotional quality around, as we saw an emotional drive around this JASTA fight.  It wasn't just about the families of 9/11; but this was the question of the fight for human beings.  The fight that existed really took place in people starting to sing together. When people sang together, the power that they found within themselves with the development of what took place with the
Living Memorial concerts as one; but the principle that people started to really sing together and to realize that they had more power against this enemy than they ever thought existed.  And they acted on that power.  We have to do the same right now to
realize that this evil can be and must be defeated.

OGDEN:  Wonderful.  So, I think that with the title of this week's Hamiltonian — "One Minute After Midnight" — we can proceed with the correct sense of urgency; and everything that has been said today defines exactly what the mission is. So, again, if you can read the full document — LaRouche's Four Laws — which is provided in the link in the description to this video, that's available.  And secondly, the Four Reports by Alexander Hamilton; this is available as a book.  Jacob Cook is
the editor of this version; it can be made available as well.
And please read these in conjunction, and maybe that can be the subject of your Congressman's next town hall meeting.

        So, thank you very much for joining us.  And I would like to thank both Kesha and Bill, as well as Paul.

Please stay tuned at larouchepac.com, and Good Night.

Leder fra LaRouchePAC, 6. oktober, 2016 – Amerikanere bør ikke tolerere en Kongres, der afholdt høringer om at »gå hårdere frem mod Wall Street«, for dernæst i månedsvis at holde pause, mens Wall Street hver dag overfalder bankindskydere, små virksomheder, folk med realkreditlån og almindelige arbejdende mennesker.

Wall Street-giganterne er i færd med at plyndre deres indskyder- og udlånsbanker, oppuste deres spekulative kasinoafdelinger og har kurs mod en finansiel nedsmeltning, der udløses af de bankerotte europæiske bankgiganter. I dag dukkede der endnu en skandale op, der handlede om Wells Fargo, som snyder sine kunder fra små virksomheder i sine salgsafdelinger for almindelige banktjenesteydelser; og en ny afsløring af Deutsche Bank, der skaber mange derivatkontrakter, med det formål at få værdipapirer eller forpligtelser til at »forsvinde« fra bankens regnskab, på lignende vis som Enron. Deutsche Banks massive portefølje af derivater, den største i verden, klassificeres også som den farligste i verden, i stand til at trække snesevis af storbanker med sig i krakket.

Millioner af amerikanere indser nu – lige i tide – at en gen-vedtagelse af Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov er den eneste måde, hvorpå man kan standse den om sig gribende kriminelle aktivitet i banker som Deutsche Bank og Wells Fargo, samt genoprette et sundt banksystem, før det bliver for sent for den amerikanske økonomi.

Det er nu for sent for hundreder af kongresmedlemmer at give det vage indtryk af, at de »gerne ville« bryde Wall Street-bankerne op. Det amerikanske folk må tvinge dem til at vende tilbage til Capitol Hill og rent faktisk gøre det, ved at genindføre Glass-Steagall.

De, der mener, at kun endnu et krak à la 2008 endelig vil få nationens officielle, valgte folk til at genindføre FDR’s politik, må tænke om igen. Et krak vil i stedet presse dem til i panik at vedtage endnu en bankredning, denne gang endnu større, og som vil forarme økonomien og det amerikanske folk endnu dybere. De må formås at vedtage Glass-Steagall, før dette krak finder sted.    

Dette vil blot påbegynde arbejdet med at genoplive vækst, produktivitet og produktiv beskæftigelse i den amerikanske økonomi, efter Bush’ og Obamas 15 års fiasko. Men det vil skabe muligheden for en statslig kreditpolitik i tradition efter Roosevelt, ny infrastrukturudvikling, fremskyndet videnskabeligt fremskridt og et genoplivet rumforskningsprogram.

Men, Glass-Steagall og et nyt, økonomisk paradigme er nu et spørgsmål om liv eller død. Obamas mislykkede økonomiske vækst, hans nederlag mht. handelsaftaler samt Ruslands strategiske succes i Syrien driver nu Det Hvide Hus mod en direkte fremprovokering af krig med Rusland. Der er enorm opposition i Europa og Asien, men »planlægning« af det, der kunne blive til Tredje Verdenskrig, er i gang i Obamas Hvide Hus og Forsvarsministeriet.

Giv Kongressen – i deres distrikter for at føre en dyster, intet-valg valgkampagne – besked på at vende tilbage og vedtage den nødvendige lovgivning, der kan trække landet op af krisen, en lovgivning, som oplyste amerikanere kræver. Det er for sent for en Kongres, der er handlingslammet[1]; det skal gøres nu.

Foto: Wells Fargo er impliceret i endnu mere snyderi og løgn, denne gang over for sine små virksomhedskunder.  

Leder fra LaRouchePAC, 4. oktober, 2016 – Overskrifter i den førende presse i Europa og USA gør det meget klart, at Finansherrerne over Wall Street og City of London ikke længere kan skjule det umiddelbart forestående og uundgåelige kollaps af deres finansielle system. Tag dagens Die Welt: »Deutsche Bank truer den amerikanske regering med systemisk kollaps.« Eller Bloomberg: »Eksistentiel trussel imod den økonomiske verdenorden overskygger IMF-diskussioner.« Artiklen i Bloomberg omhandler IMF’s World Economic Outlook, den årlige gennemgang af verdensøkonomien, og som blev offentliggjort i dag forud for det årlige IMF-møde, der finder sted i denne weekend i Washington, D.C.
Det bedste ville være at henvise til den aktuelle krise som »Ét minut over Midnat«, snarere end ét minut før. »De kan ikke skjule det«, sagde Lyndon LaRouche i dag. »De er håbløst bankerot.«

Problemet med udtalelserne fra IMF om krisen er imidlertid, at deres forslag til, hvad man skal gøre ved det, simpelthen er mere af de samme politikker, som forårsagede sammenbruddet i første omgang. For at retfærdiggøre dette, er de nødt til at lyve om årsagen. Transformationen af ​​vestlige storbanker til uregulerede spillekasinoer gennem at ophæve Glass-Steagall i 1990'erne nævnes aldrig, alt imens den paniske gennemførelse af massiv pengetrykning og negative renter til at holde sammen på for-store-til-at-lade-gå-ned-bankerne i de seneste år, på bekostning af den virkelige økonomi, bliver ordineret som løsningen snarere end årsagen.
Ironisk nok bliver fremkomsten af ​​populisme i hele Europa og USA beskrevet som krisens årsag, snarere end dens resultat. "Næret af stagnerende lønninger og aftagende jobsikkerhed, truer det populistiske oprør med at svække en verdensøkonomi, som, iflg. IMF’s administrerende direktør Christine Lagarde, allerede er 'svag og skrøbelig'«, skriver Bloomberg.

IMF kræver løsninger i form af tre punkter: flere frigjorte penge (negative renter), flere offentlige udgifter (kvantitative lempelser), samt strukturreformer (en eufemisme for anti-arbejdsmarkedspolitik). Det er faktisk, hvad der allerede finder sted i det transatlantiske område. Financial Times erkendte tirsdag, at »I årets sidste tre måneder forventes Storbritannien, Japan og Europa sammenlagt at slå mønt (trykke penge) for $506 milliarder til opkøb af værdipapirer – det største kvartalsvise beløb, der er trykt siden starten af den amerikanske Centralbanks, Federal Reserves, program for kvantitativ lempelse i 2009.«
Lige så vel som, at kendsgerningen om sammenbruddet ikke kan skjules for offentligheden, således kan og må den eneste mulige løsning fremlægges for befolkningen og den lovgivende magt (parlamenterne) i hele USA og Europa – nemlig den, at gøre en ende på det nuværende, bankerotte system ved hjælp af den selv samme metode, som Franklin Roosevelt gennemførte, da han i 1933 tiltrådte sit embede som præsident. Den omgående genindførelse af Glass-Steagall er den eneste metode til at redde de vestlige nationers kommercielle banksystem. Det vil betyde afslutningen af ​​de fleste af Wall Streets og Londons TBTF-bankers eksistens – men den eneste måde, hvorpå de virkelige mennesker, der er indfanget i den massive boble, kan redde livet, er at sørge for, at boblens kollaps sker på en lovmæssig måde, der gør det muligt for banktilsynsmyndigheder at skelne mellem hasardspillerne og så dem, der blev narret til at betro deres opsparing og pensioner til de kriminelle institutioner.

Så begynder det virkelige arbejde – det glædelige arbejde med at opbygge en nation. Gennem en genoprettelse af »det Amerikanske System« for statslig bankpraksis, som det blev udviklet af Alexander Hamilton, og udstedelse af kreditter gennem dette system til at skabe produktiv beskæftigelse og en forøgelse af reel produktivitet gennem øget energigennemstrømning (i produktionsprocesserne, -red.), kan nationen genrejses økonomisk. At genoprette Amerikas tabte engagement mht. videnskabens fremskudte grænser, gennem udvikling af fusionskraft og en genoplivning af vores rumprogram, vil give vore børn den nødvendige fremtid, befriet fra Obamas narkotika-befængte modkultur, og genintroduceret til klassisk musik og klassisk kultur, både vores egen kultur og kulturen hos vore naturlige allierede i Kina, Rusland, Indien og Mellemøsten, så vel som også de nyligt fremgangsrige nationer i Afrika og Latinamerika.

Det faktum, at, hvis man ikke opnår disse udviklinger nu, før den vanvittige valgproces er afsluttet i USA, så vil det snart føre os til en global krig, må adresseres. Aldrig har verden været tættere på atomkrig i takt med, at Obama og hans forsvarsminister »Atom-Ash« Carter deployerer verdens mest avancerede militære våben helt frem til de russiske og kinesiske grænser, samtidig med, at de lancerer et program formedelst $1 billion til at genopbygge hele USA’s atomvåbenarsenal. Carter insisterer på, at USA må opretholde en atomar »førsteangrebs«-kapacitet til at imødegå truslen fra russisk side om en imaginær, konventionel invasion af NATO. Faktisk træffer Obama og hans krigsparti nu forberedelser til krig mod russiske og syriske styrker i Syrien; en krig, som omgående kunne fremprovokere en verdenskrig.
Denne galskab har intet med den ikkeeksisterende trussel om militær aggression fra Ruslands eller Kinas side at gøre, men derimod med den meget reelle »trussel« imod det anglo-amerikanske, finansielle imperium, som Rusland, Kina, Indien og deres BRIKS-partnere har skabt. Med støtte fra næsten alle udviklingslande på Jorden, er disse nationer ved at skabe et nyt paradigme for verden, centreret omkring Kinas udviklingspolitik med Den Nye Silkevej og samarbejde om at komme narkotika og terrorisme i hele verden til livs.
Afsløringen af ​​Obamas åbenlyse støtte til terrorister og deres sponsorer, med hans (underkendte) veto af JASTA-loven, åbner vejen for, at han kan fjernes fra embedet for «høje forbrydelser og forseelser« (»high crimes and misdemeanors«, –red.).

USA og Europa kan og må slutte vanviddet og tilslutte sig det nye paradigme.

Leder fra LaRouchePAC, 15. sept. 2016 – Præsident Barack Obamas fortsatte trussel om at nedlægge veto mod JASTA-lovforslaget er en klar påmindelse om, at USA’s præsident i realiteten er en agent for det britiske system, og han vil gøre præcis, hvad den britiske krone giver ham besked på – og give pokker i det amerikanske folk. Lyndon LaRouche advarede i dag om, at ingen bør forvente, at Obama vil gøre det rigtige ved at underskrive JASTA-lovforslaget og dermed gøre det til lov og lade retsvæsenet tage sig af det saudiske monarki, der muliggjorde angrebene den 11. sept., 2001.

»Obama vil vride sig og lave undvigemanøvrer om spørgsmålet, lige til det sidste – og så vil han nedlægge veto mod JASTA – med mindre der kommer en sådan udladning af pres fra det amerikanske folk, at han ikke har andet valg«, erklærede LaRouche. »Til syvende og sidste er Obama en britisk agent, og han vil handle i overensstemmelse hermed.«

LaRouche tilføjede, »Obama er et falsum og skal ryges ud«. Obama holdes kunstigt oppe ved hjælp af en række Store Løgne, der faldbydes af de amerikanske mainstreammedier, der gentager regeringens løgne, inklusive den sindssyge påstand om, at den amerikanske økonomi er forbedret, lønningerne på vej op, arbejdsløsheden på et lavpunkt, osv. Dette er løgn alt sammen, som enhver ærlig amerikaner, der kommer fra den 90 % store, laveste indkomstgruppe, ved. Henved 93,5 mio. amerikanere i den arbejdsføre alder er ikke engang medregnet i arbejdsstyrken. Den Store Løgne-kampagne, der holder Obama kunstigt oppe, kan smadres. USA er blevet et land med ubegrænset statistisk forfalskning.

Lige så vel som, at JASTA-lovforslaget må vedtages nu, hvad enten det sker ved at tvinge Obamas hånd, eller det sker gennem en overvældende vedtagelse i Senatet og Repræsentanternes Hus, der gør et veto fra Obama ugyldigt, således må også Glass-Steagall omgående vedtages som lov – inden den totale disintegration af det transatlantiske finanssystem finder sted, hvilket kan ske når som helst. Forlad jer ikke på Elizabeth Warren (demokratisk senator) til at føre an i denne kamp – hun er for kompromitteret af sine partiske ønsker om at forsvare Obama og Hillary Clinton. »Få det bare igennem!«, sagde LaRouche igen i dag.

De handlinger, som det britiske Underhus (House of Commons) traf beslutning om i denne uge, hvor de smed David Cameron ud af dennes plads i parlamentet pga. hans rolle i krigen i Libyen, baseret på løgne, er et signal om at vågne op og foretage en lignende handling, som den amerikanske Kongres skal gennemføre over for Barack Obama. Han skal sparkes ud af embedet nu.

Blandt Obamas mange forbrydelser er den brutale måde, hvorpå han terroriserede og dernæst brugte Hillary Clinton, især omkring invasionen i Libyen og mordet på Gaddafi. Denne handling, hvor Hillary Clinton fuldstændigt gav efter for Obama og herefter ikke mere blev den samme, var begyndelsen til Obamas krigsfremstød mod Rusland og Kina. LaRouche forudsagde dette, dengang Gaddafi blev myrdet, og alt, hvad der siden er sket efter disse begivenheder i 2011, har bevist, at han havde ret. Faren for en krig med Rusland og Kina har nu nået et punkt, hvor hele menneskeheden er i fare, hver eneste dag, hvor Obama fortsat sidder ved magten og kan starte en atomar verdenskrig. Og som begivenhederne i den seneste uge klart har demonstreret for offentligheden, så er Hillary Clinton nedbrudt, og hun må trække sig.

Det amerikanske folk har desperat brug for hjælp og for, at man tager i betragtning, hvilken dårlig forfatning, det befinder sig i. I stedet er Romklubben atter dukket frem med krav om et globalt folkemord, tilsløret af dens påstand om, at »en procents vækst« er alt, hvad verden behøver, og at det Ny Silkevejsprogram bør skrottes. Romklubben er stadig det samme redskab for folkemord, der lancerede den oprindelige Malthus-kampagne med Grænser for Vækst tilbage i 1972. Dengang førte Lyndon LaRouche og LaRouche-bevægelsen an i afsløringen af Romklubben som en bande morderiske løgnere, hvis sande dagsorden var at slå milliarder af mennesker ihjel – den præcis samme dagsorden som det britiske monarkis, og som klarest er blevet udtrykt af den royale gemal, Prins Philip.

Denne politik må nu endelig lægges i graven.

Foto: Kong Salman af Saudi-Arabien byder præsident Barack Obama farvel, Saudi-Arabien, den 27. januar, 2015. (Foto: Det Hvide Hus)

Anbefalet læsning (dansk):

»Skræmmekampagne om global opvarmning er befolkningsreduktion – ikke videnskab!« (EIR-rapport i forbindelse med COP 2015, Paris) 

»Det britiske Imperiums politik, der drejer sig om befolkningsreduktion … for at reducere verdens befolkning med milliarder af mennesker«, EIR-hovedartikel.