5. dec., 2016 – Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble talte med Bild am Sonntag, forud for eurozonens finansministermøde i Bruxelles, hvor han annoncerede, at, enten indvilliger Grækenland i at gennemtvinge flere drakoniske nedskæringer, eller også må landet forlade eurozonen. Glem alt om gældssanering, skreg han.

Statsmanden Lyndon Larouche bemærkede i dag, at dette er det samme som at stryge tændstikker lige efter, at der er spredt benzin gennem Italiens nej i folkeafstemningen. Den afsindige Schäuble er en pyroman.

»Athen må sluttelig implementere de nødvendige reformer«, krævede Schäuble. Hvis landet ønsker at forblive i eurozonen, »er der ingen vej udenom«, skummede han og erklærede, at landets gældsniveau er irrelevant. Et hovedpunkt i de krævede reformer, rapporterede Reuters, er arbejdsmarkedsreformer – som vil »liberalisere« arbejdsmarkedet således, at arbejdsgivere lettere kan fyre de ansatte. Dette er lig den IMF-reform, der blev påtvunget mange latinamerikanske lande, og i hvis centrum står ødelæggelsen af arbejdsmarkedsrettigheder, fagforeninger, osv.

Schäuble advarede om, at Grækenland ikke kan forvente nogen hjælp fra internationale kreditorer i øjeblikket, »da dette ikke vil hjælpe Grækenland«. Den tyske regering, sagde han, vil ikke bede sit parlament (Forbundsdagen) om mere finansiering til Grækenland, med mindre IMF skulle genoptage sin udlånsvirksomhed til Grækenland. På typisk vis har IMF sagt, at nye lån ikke er en mulighed, med mindre Grækenland kan vise, at dets gæld er »erholdelig«.

Guvernøren for Grækenlands centralbank, Yannis Stournaras, advarer om, at gældseftergivelse er en presserende nødvendighed. »Vi har gjort det klart, at det er udelukket, at vi skulle acceptere det, som IMF kræver i form af nedskæringspolitik og arbejdsmarkedsreformer«, sagde Tzanakopoulos [sic] (?), citeret af Reuters.

Ifølge en rapport her til eftermiddag fra Wall Street Journal, så enedes finansministre endelig om en lille pakke af kortfristede forholdsregler til gældseftergivelse for Grækenland, der forlænger visse forfaldsdatoer og fastlåser rentesatserne på visse nuværende og fremtidige lån. Disse er imidlertid meningsløse. Den »eftergivelse«, de tilbyder, går ud på at lette landets gældsbyrde med omkring en femtedel – i 2060!  

Foto: Wolfgang Schäuble.

28. nov. 2016 – I et interview med RIA Novosti sagde Dimitris Velanis, udenrigspolitisk rådgiver til den græske premierminister, Alexis Tsipras, at Grækenland ikke vil tilslutte sig en »kold krig« imod Rusland.

»Vi værdsætter den venligtsindede samarbejdspolitik, som Putin fører over for Grækenland … Det er grunden til, at Grækenland aldrig vil gå med til at spille ’kold krig’ mod Rusland«, sagde Velanis og forklarede yderligere, at ingen andre lande, især USA, havde gjort forsøg på at få Grækenland med i en anti-russisk politik, som medierne rapporterede i kølvandet på den amerikanske, ’lamme and’-præsident Barack Obamas besøg i Grækenland tidligere i november. »Med hensyn til græsk-russiske relationer og mht. disse ’forbud’ fra USA, som aktivt er blevet diskuteret i medierne … kan jeg helt ansvarligt sige, at der ikke har været nogen forsøg på at gennemføre et forbud … Der var intet pres, og desuden intet forbud, og det bliver der heller ikke.«

Velanis, der også rådgiver Tsipras om russiske anliggender, diskuterede Grækenlands relationer med Rusland: »Vi forbereder store projekter om fælles økonomisk samarbejde inden for området skibsbyggeri og skibsreparationer på græske og russiske værfter. De pågældende foretagender vil selv meddele detaljer om dette samarbejde.«

Velanis udtrykte støtte til russernes standpunkt med at sende olietankere til Syrien for at levere forsyninger til militære operationer og fremførte, at dette ikke udgjorde en krænkelse af sanktioner imod Syrien, som nogle vestlige lande har hævdet. Han sagde også, at Grækenland ikke overvejede et forbud mod, at sådanne skibe sejlede gennem græsk farvand eller græske havne. 

»Vi forstår, at Rusland, ved at anbringe sin flåde og sit luftvåben i Syrien, naturligvis skal levere brændstof til dem«, sagde Velanis. »De behørige græske myndigheder indtager en bestemt holdning. Jeg mener, at spørgsmålet om et forbud, slet ikke er oppe til diskussion.«    

Foto: Putin og Tsipras, under et nyligt møde. 

Indsat foto: Dimitris Velanis.

23. nov., 2016 – Grækernes elendighed under EU’s diktatur har ingen ende. Den europæiske rapport Forbruger Betaling 2016, baseret på en forbrugerundersøgelse, afslører, at tre ud af fire grækere ikke kan betale deres regninger til tiden, og 68 % kan ikke afdrage på deres gæld. En tredjedel af de adspurgte gav udryk for et ønske om at forlade Grækenland og søge en bedre fremtid andetsteds, hovedsagligt i Tyskland og Storbritannien.

Undersøgelsen, der dækker hele Europa og blev gennemført fra 12.-26. med 21.317 deltagende personer i 21 europæiske lande, fandt Grækenland på bunden af listen over en forværret situation i Europa. Flere end 50 % af grækerne sagde, de ikke længere har råd til en »anstændig tilværelse«, sammenlignet med gennemsnitligt 29 % i Europa (en stigning fra sidste års 26 %), alt imens 65 % sagde, de ikke har penge nok til at klare sig, når skatten er betalt, sammenlignet med det europæiske gennemsnit på 39 % (fra 35 % i 2015).

I Grækenland og Ungarn sagde 30 % af de adspurgte, at de overvejer at flytte til et andet land, sammenlignet med et europæiske gennemsnit på 16 %; faktisk er 500.000 grækere allerede emigreret siden 2010. 

Ikke flere end 20 % af europæere ser deres lands økonomi forbedres, hvorimod tallet i Grækenland er 5 %. Kun 30 % af europæere føler, at deres personlige, finansielle situation forbedres; i Grækenland medgiver kun 9 %, at de er håbefulde.

Inden for sundhedssektoren i Grækenland rapporterer Kathimerini, at man kan dø af at besøge et hospital, selv om man er rask, iflg. fagforeningen af statslige hospitalsansatte (POEDIN). POEDINs præsident Michalis Giannakos sagde til reportere, at patienter »taber kampen for livet hver eneste dag, fordi hospitaler er blevet bakterieinficerede sier. Over 4 millioner patienter skønnes at blive smittet med hospitalsinfektioner i EU hver dag, med et dødstal på 37.000 til følge«, sagde Giannakos. »Dødsfald som følge af hospitalsinfektioner i EU berører 5 % af de indlagte. I Grækenland får gennemsnitligt 15 % af de indlagte patienter infektioner, med en dødsrate på 30 % af disse, sammenlignet med 15 % i EU.«

Giannakos advarede om, at de faktiske tal kunne være værre, fordi der mangler omfattende data for landet som helhed. Han sagde, at, i gennemsnit har sygeplejersker på offentlige hospitaler ansvaret for op til 40 patienter på en vagt på almindelige afdelinger, og for 4 patienter på intensivafdelinger, hvilket giver dem meget lidt tid til at efterleve korrekte hygiejneforskrifter.

På grund af nedskæringerne får patienter senge, der ikke er blevet desinficerede, et problem, der også rapporteres at gælde for udstyr på intensivafdelinger og operationsstuer. Der er også mangel på rent sengelinned, antiseptiske midler, handsker, gaze og rengøringsmidler, som resulterer i, at læger og sygeplejersker ikke kan give den rigtige plejestandard. Han anklagede også private rengøringsselskaber, som hospitalerne hyrer, for at gør et sjusket arbejde.

Han kom med disse kommentarer under en pressekonference efter, at det tidligere parlamentsmedlem for højrefløjspartiet LAOS, Thanasis Plevsis, tilbragte flere dage i kritisk tilstand pga. en infektion, han fik under en rutineoperation. Det, som ikke blev rapporteret, er, at Plevris, hvis far er en ledende fascist, var en af arkitekterne bag de brutale nedskæringer i sundhedssektoren i den tidligere regering.  

24. okt., 2016 – Det er officielt: EU har drevet næsten det halve Grækenland ud i fattigdom. Grækenlands officielle statistikkontor, ELSTAT, som opererer efter EU-standarder, rapporterer, at 4.512.000 grækere ud af en befolkning på henved 10 million, nu konfronteres med fattigdom. Dette omfatter 230.774 børn, der konfronteres med ekstrem fattigdom, fordi de lever i husstande uden indkomst, alt imens praktisk talt 40 % (39,9) af landets befolkning lider afsavn mht. essentielle varer og tjenesteydelser.

Omkring 44,4 % af mennesker i alderen 0-17 år, lider afsavn mht. essentielle varer og tjenesteydelser.

Omkring én ud af seks husstande lever i en kondemneringsmoden bygning med læk, fugtighed og andre problemer.

Ifølge undersøgelsen kan denne store del af befolkningen ikke imødekomme finansielle behov inden for mindst tre af de ni følgende varer og tjenesteydelser: Betaling af månedlige regninger (såsom leje, afdrag på lån osv.); mad, hvilket inkluderer kød, fisk eller grøntsager med en tilsvarende værdi hver anden dag; varme; telekommunikation; farvefjernsyn; vaskemaskine; passagerbil; og en uges ferie.

Alt imens den græske arbejdsløshed stadig er over 25 %, så er mange ansatte arbejderes betingelser endnu værre end for dem, der får arbejdsløshedsunderstøttelse. Ifølge en undersøgelse, der blev dækket i Greek Reporter, arbejder 126.956 grækere i den private sektor for 100 euro om måneden, brutto, mens 343.760 ansatte får en månedsløn på mellem 100 og 400 euro. Arbejdsløshedsunderstøttelsen er 360 euro om måneden, men de ophører efter et år. Disse arbejder under deltidskontrakter eller roterende kontrakter, hvor de arbejder 2-3 dage om ugen.

Grækenlands højest uddannede sektorer får fattigdomslønninger, hvilket driver dem til at emigrere. Organisationen Endeavor Greece skønner, at 350.000 mennesker forlod landet mellem januar og juni 2016, alt imens Bank of Greece sætter tallet til 427.000. Begge tal er konservative, og nogle kilder sætter tallet til tæt på en million.

Tallet 427.000 er næsten lige så mange som det enorme antal grækere, der emigrerede til USA i de to første årtier af det 19. århundrede, skønsmæssigt 500.000. Men dengang var de fleste af disse emigranter fattige bønder, hvorimod de, der nu forlader landet, har et meget højt uddannelsesniveau. Det skønnes, at de bidrager 12,9 mia. euro årligt til BNP i værtslandene, hovedsagligt Tyskland og Storbritannien. De har også bidraget med 9,1 mia. euro i skat siden 2008. Disse penge er tabt for Grækenland, der brugte anslået 8 mia. euro til disse menneskers uddannelse. Disse tal gør »højspecialiserede arbejdere« til Grækenlands primære skatte-eksport.

»Som konklusion, og meget indlysende, så forbliver de skabte indtægter inden for vareeksport i Grækenland, mens grækeres erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet primært er en fordel for værtslandene, både på kort og lang sigt«, skrev avisen Naftermporiki.

Det eneste, der, udover fattigdommen, vokser i Grækenland, er landets statsgæld, der ved udgangen af andet kvartal 2016 nåede op på 315.290 mia. euro, en stigning fra 301.266 mia. euro i samme periode sidste år, ifølge ELSTAT.  

Foto: Mange fattige i Grækenland må leve af madrester.

21. sept. 2016 – Grækenlands relation til Kina er det eneste positive, der sker i den græske økonomi. Ifølge informerede kilder står Grækenland på tærsklen til at blive optaget som nyt medlem af Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB). Dette følger i kølvandet på underskrivelsen af en aftale, hvor Kina skal finansiere og bygge et EU700 mio. dyrt kraftværk, der skal anvende Grækenlands lokalt udvundne brunkul. Desuden købte Kina tidligere på året majoritetsaktier i Piræus Havnestyrelse.

I modsætning hertil søger Grækenlands kreditorer, den Europæiske Centralbank, EU-kommissionen og den Internationale Valutafond, samt deres agenter i Grækenland, at sabotere enhver indsats fra Athen for at støtte landets realøkonomi. Der finder nu en kamp sted om kontrollen over den lille Attica Bank, i hvilken Ingeniørernes Pensionsfond havde en flertalsaktiepost. Regeringen, der nu ejer et flertal i banken gennem bank-bailout-fonden, ønsker at reorganisere Attica Bank med en hensigt om at åbne kreditlinjer til små og mellemstore virksomheder, som de store, systemiske banker ikke udsteder kredit til.

Det bør bemærkes, at, under Den Fælles Tilsynsmekanisme, euro-regulatoren, er det chefen for centralbanken, der, som agent for den Europæiske Centralbank, bestemmer, hvor meget, en bank kan låne ud. Chefen for Bank of Greece, Yannis Stournaras, der nu, som finansminister i en tidligere regering, underskrev den katastrofale anden græske bailout (bankredning), er i færd med at intervenere for at stoppe regeringen i at føre sin plan ud i livet. Samtidig forsøger de neoliberale medier at skandalisere banken.

Med en understregning af denne pointe skrev den populære, græske nyheds-site Defencenet: »Långivere og nationale, økonomiske interesser ønsker ikke at have en bank i Grækenland, som de ikke kontrollerer. De fire største banker i Grækenland kontrolleres totalt af långivere, og således er det meste af den græske økonomi det også. Derfor ødelægger Attica Bank deres planer.«

Regeringen har udnævnt prof. Panagiotis Roumeliotis som ikke-eksekutiv formand for Attica Bank. Roumeliotis var Grækenlands officielle forhandler for dets medlemskab i AIIB. Han var Grækenlands repræsentant til IMF under den første bailout, men så snart, hans periode udløb i 2012, afslørede han, at der havde været udbredt opposition til denne bailout i IMF’s bestyrelse, hvilket forskaffede ham Grækenlands kreditorers had.

I en erklæring, der støtter regeringens handling, påpegede vicepremierminister Yannis Dragasakis, der er leder af regeringens økonomiske team, at Attica Banks egenkapitalniveau var signifikant højere end minimumsgrænsen og likviditetsbetingelserne, der kræves af eurosystemet.

Det står altså klart, at chef for centralbanken Stournaras ønsker at kollapse Attica. Desuden står Stournaras i skyggen af sin egen skandale, siden finanspolitiet for blot en uge siden gennemførte en razzia i hans hjem og ligeledes i hans hustrus pr-selskabs kontorer, i en anti-korruptionsundersøgelse.

Transportminister Christos Spirtzis påpegede, at, siden 2011, har der været to aktiekapitalforøgelser i Attica Bank, og hvor Bank of Greece har fået opgaven med at overvåge procedurer og lån. Ifølge Spirtzis, »hvis Attica Bank ikke gjorde sit arbejde ordentligt, så betyder det selvfølgelig, at Bank of Greece, der stod for inspektionen, heller ikke gjorde sit arbejde ordentligt«. Som sådan må Bank of Greece også undersøges, forklarede ministeren endvidere.

I en tale ved en generalforsamling for Attica Banks aktionærer i går erklærede den nye formand, Roumeliotis, at »absolut ingen kan, med kommentarer og offentlig konfrontation, underminere en bank som Attica Bank, der har en historisk rolle og samtidigt kan spille en signifikant rolle i udviklingen«. Med henvisning til de ubegrundede anklager, der slynges mod banken, sagde han, »Jeg er ikke villig til at spille noget politisk spil. Som teknokrat og professionel er mit mål en glat forsættelse af Attica Banks operation. Forvent ingen discounts eller kompromisser; vi er ikke under nogens indflydelse. Jeg er vis på, at vi vil vinde en kamp for landets og bankens bedste.«  

28. august 2016 – Den græske premierminister Alexis Tsipras sagde i dag, at Grækenland forventer en gældssanering ved udgangen af 2016, således, at landets økonomi kan komme sig.

Rapporteret af Reuters sagde Tsipras: »Grækenland har overholdt sin del af aftalen og forventer, at dets partnere gør det samme. Vi anmoder ikke blot, men kræver og forventer særlige forholdsregler, der vil gøre vores gæld erholdelig, som en del af den aftale, vi gennemfører.

Denne [gældssanering] vil blive fulgt op af et reduceret [budget] overskud efter 2018, hvilket vil åbne op for en økonomisk genrejsning.«

Hans bemærkninger faldt første gang i et interview i søndags med den lokale Athen-avis, Real News. 

Tsipras sagde til Real News, at den Europæiske Union »var en søvngænger, der havde kurs mod klippekanten«, siden Stabilitetspagtens budgetlove for nedskæringer havde skabt en dyb ulighed medlemslandene imellem.

Hvis den tyske finansminister Wolfgang Schäubles »dogme for et højhastigheds-Europa og økonomiske zoner for billig arbejdskraft ikke opgives, vil Europa blive bragt ud på randen af opløsning«, citerer Real News Tsipras.

Iflg. de officielle tal er Grækenlands økonomi skrumpet med en fjerdedel på seks år, og den officielle arbejdsløshedsrate ligger på 23,5 %, sagde Reuters.

Læs også: EIR-temaartikel: »Et græsk forslag: Sammenkald til en europæisk konference om statsgæld«

2. juli 2016 – I Grækenland er en rapport blevet offentliggjort, der indikerer, at næsten en halv million grækere, 5 % af befolkningen, har forladt landet siden 2008, iflg. dagens Kathimerini-avis. I 2008 forlod 100.000 landet, og tallet er steget hvert år siden.

Til forskel fra de store, græske emigrationsbølger i 1903-1917 og 1960-1972, hvor de fleste af dem, der rejste, var landbrugere eller ufaglærte arbejdere, så er de, der er rejst siden 2008, for det meste folk med en erhvervsuddannelse og nyuddannede unge.

”Det er intet tilfælde, at begge faser fandt sted i kølvandet på en periode med intense omvæltninger som følge af økonomisk tilbageslag, der gjorde svælget mellem vores land og udviklede nationer større og bar ved til bålet for masseudvandring af mennesker, mest unge, der søgte nye muligheder og udsigter til fremgang”, sagde Sofia Lazaretou, økonom ved Bank of Greece og rapportens forfatter, til avisen Kathimerini.

Under den første udvandring rejste grækere hovedsageligt til USA, Australien, Canada, Brasilien og Sydøstafrika, iflg. rapporten. Under den anden bølge fra 1960-72 rejste 60 % til Tyskland eller Belgien for at arbejde i fabrikker. I dag er udvandrerne unge med en erhvervsuddannelse, der emigrerer til Tyskland, Storbritannien og De Forenede Arabiske Emirater, siger rapporten.

Grækenland holder fjerdepladsen blandt EU-medlemslandene mht. masseudvandring, efter Cypern, Irland og Litauen. Landet holder en tredjeplads efter Cypern og Spanien mht. proportionen af unge mennesker, der forlader landet.

Dette bør anses for at være et konservativt tal, for, i 1990’erne, var mange grækere, der havde levet og var født i udlandet, flyttet tilbage til Grækenland fra lande som USA, Canada, Sydafrika osv. Tallet kan have vært så højt som 500.000. Mange af disse mennesker var de første til at vende tilbage til de lande, de havde forladt.

Foto: Demonstranter uden for det græske parlament under en demonstration mod regeringens finansielle politik. (Foto fra omkring januar 2015).

Med formand Tom Gillesberg:

<iframe width=”100%” height=”450″ scrolling=”no” frameborder=”no” src=”https://w.soundcloud.com/player/?url=https%3A//api.soundcloud.com/tracks/263241683&amp;auto_play=false&amp;hide_related=false&amp;show_comments=true&amp;show_user=true&amp;show_reposts=false&amp;visual=true”></iframe>

14. marts 2016 – EU’s totalt manglende indsats for rent faktisk at gøre noget som helst ved flygtningekrisen er i færd med at forvandle Grækenland til et katastrofeområde i lighed med den Tredje Verden.

14.000 flygtninge er nu strandet i og omkring den i forvejen overbefolkede Idomeni-lejr på Grækenlands grænse til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (F.Y.R.O.M.), siger en talsmand for FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

»Vi ser nu menneskelig elendighed, når det er værst, i Europa. Disse forhold her på stedet i Idomeni er ganske enkelt umulige at leve under«, sagde den regionale talsmand for UNHCR, Babar Baloch. »Man kan simpelt hen ikke forestille sig, hvor slemt, det kan blive, og hver dag kommer der mere regn, og folk lider. Vi i UNHCR håber, at de græske myndigheder handler hurtigt … for, at blive her bare et minut længere er ikke en mulighed. Disse mennesker kan ikke holdes her ret længe under disse inhumane omstændigheder. De har brug for, at man tilbyder dem en vej ud af det her, og de er desperate. Man ser børn, der ryster af kulde, der går barfodet rundt på vejen her, i denne elendighed. Det overgår simpelt hen enhver forestilling.«

Der er henved 12.000 mennesker i lejren. NGO’er siger, at yderligere 2.000 andre mennesker må overleve på marker uden for lejren. De sanitære forhold har nået et katastrofalt, uhygiejnisk niveau, hvor dusinvis af børn er kommet på hospitalet for vejrtrækningsproblemer og et udvalg af virusser.

Den græske regering, der er i pengenød, sagde, at den håber inden for en uge at kunne overføre flygtningene til de andre modtagelsescentre. Chefen for den græske centralbank, Yannis Stournaras, sagde i søndags, at regeringen har forudset at bruge 600 mio. euro på flygtningekrisen. Dette beløb kunne hurtigt blive større, hvis Grækenland ender med at være vært for alle de 41.000 flygtninge, der er strandet dér.

»Dette estimat var baseret på den antagelse, at Grækenland blot skulle være transitnation, men hvis vi nu i stedet skal huse et stort antal flygtninge, må dette estimat revideres«, sagde Stournaras i går til den italienske avis Il Sole 24 Ore.

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) sagde i sidste uge, at Grækenland ville behøve hjælp til at håndtere flygtningesituationen.

Alt imens Grækenland ikke modtager flere penge for at hjælpe med at klare flygtningekrisen, så kræver IMF, Den europæiske Union og ECB, at landet gennemfører flere nedskæringer, især af det græske pensionssystem, for at kunne betale sine kreditorer (bankerne). Selv Stournaras, der er kendt for at være en ’ja-mand’ for kreditorerne, klagede over, at kreditorerne ikke har holdt deres løfte om gældssanering. »Dette løfte er endnu ikke blevet opfyldt«, sagde centralbankieren. »Vi håber, at vore partnere og IMF vil være i stand til at opfylde løftet, for det var ikke blot et løfte, men en aftale.«

Foto/RT-Video: Flygtninge kæmper mod regnen i Idomeni-lejren, mens Makedonien fuldstændigt lukker grænsen, 9. marts.

2. februar 2016 – I en tale ved en festligholdelse af det kinesiske nytår den 31. januar meddelte Kinas ambassadør til Grækenland Zou Xiaoli Kinas prioriteringer for dets samarbejde med Grækenland for det nye år. Han påpegede, at, i år er 10-års jubilæet for etableringen af et omfattende strategisk partnerskab mellem Kina og Grækenland, som de vil højtideligholde »med en række besøg på højt niveau, som vil bringe den gensidige tillid og det gensidige samarbejde mellem de to lande til nye højder«, sagde Zou.

Zou fortsatte, »Kina vil ekspandere sine investeringer i Grækenland, især i havne, skibsbyggeri og skibsservicering, samt logistik, der vil skabe flere jobs for Grækenland. Vi vil arbejde sammen med Grækenland om at bygge Kina-Europa Land-Hav Ekspresruten, der vil forbinde den Maritime Silkevej med Silkevejen over land og således gøre Grækenland til et omdrejningspunkt for handel mellem Østasien og Vesteuropa.«

Ekspresruten blev allerede for mere end et år annonceret, og hermed forbundne projekter er nu under gennemførelse. Passagen strækker sig fra Grækenlands Piræushavn i syd til Budapest, Ungarn, i nord og krydser undervejs gennem Skopje i Makedonien og Beograd i Serbien. Højhastigheds-jernbaneprojektet mellem Budapest og Beograd er ved at blive gennemført som en del af Ekspresruten.

Det faktum, at Kinas Cosco skibsrederi faktisk har vundet buddet om at købe Piræus Havnemyndighed, vil fremme denne udvikling betydeligt.

En anden pointe, som Zou fremlagde, var, at »det kinesiske Kulturcenter i Athen vil åbne, hvilket vil føje endnu en vigtig platform til for de to, gamle civilisationers gennemførelse af kulturelle udvekslinger og styrkelse af venskabet mellem folkeslagene«. Centret vil huse den Asiatisk-europæiske Videnskabelige Innovations-konference senere på året.

Der vil også komme en markant stigning i de kulturelle udvekslinger, med flere kinesiske turister, der besøger Grækenland, og med udvidet samarbejde inden for regionale anliggender, i år. Kina og Grækenland vil fremme koordinering og samarbejde inden for regionale anliggender for i fællesskab at håndtere udfordringer og sikre regional fred og stabilitet.

Sluttelig sagde Zou: »Vi har hjulpet hinanden i vanskelige tider i fortiden, og Kina og Grækenland danner også et partnerskab mht. at forfølge fælles udvikling. Vore to gamle civilisationer har skabt strålende historie og vil marchere hånd i hånd. Ingen vanskelighed kan forhindre os. Jeg er overbevist om, at, i det nye år, vil det venskabelige samarbejde mellem Kina og Grækenland fortsat nyde energisk støtte og aktiv deltagelse fra begge lande og indvarsle frugtbare resultater.«

Foto: Ambassadør Zou Xiaoli og premierminister Alexis Tsipras. 

26. januar 2016 – I takt med de daglige rapporter om mænd, kvinder og børn, der drukner under turen fra Tyrkiet over Ægæerhavet til Grækenland, bliver det til overflod klart, at den Europæiske Union er ude af stand til at håndtere krisen. Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble gjorde ligeledes dette klart, da han opfordrede til en »koalition af villige« til gennemførelse af en Marshallplan for Mellemøsten – som EU er ude af stand til at gennemføre. Men kun en virkelig Marshallplan, der søger Afrikas og Mellemøstens integration i den Eurasiske Landbro (Verdenslandbroen), kan løse problemet.

EU-indenrigsministrenes uformelle møde om flygtningekrisen, der blev holdt i Bruxelles den 25. jan., demonstrerede endnu engang EU’s fiasko.

Grækenland, gennem hvilket de fleste af flygtningene kommer, blev genstand for absurd pres og krav. Som svar herpå fordømte den græske, stedfortrædende minister for indvandringspolitik, Yiannis Mouzalas, der er læge og stifter af Doctors of the World (Læger i Hele Verden), kravene og truslerne om at udstøde Grækenland af EU’s visa- og rejsefri Schengen-zone. Med kommentarer til Grækenlands private SKAI TV fordømte Mouzalas et belgisk forslag – at Grækenland skulle etablere en lejr til 300-400.000 flygtninge i Athen!

»Schengen er en del af et spil om at uddele ansvar: Hvis du ikke gør dette eller hint, så gør vi det her ved dig. Det er en straf«, sagde Mouzalas og tilføjede, at Grækenland ikke ønskede at deltage i en proces, der ikke ville føre nogen vegne hen. Han sagde, at europæiske lande uberettiget er »i panik« over spørgsmålet. Mouzalas har moralsk autoritet til at udligne denne kritik, eftersom Grækenland har været indstrømningspunkt for henved en million flygtninge alene i løbet af de seneste seks måneder samtidig med, at landet også må håndtere sin egen dystre, økonomiske krise. Landet har modtaget meget lidt hjælp fra EU. Han advarede ligeledes om, at flygtningekrisen i Grækenland ville blive en humanitær krise, hvis tusinder af flygtninge skulle blive indespærret i Grækenland.

I en artikel i Financial Times lancerer Gideon Rachman et forslag om flygtninge-for-gæld for Grækenland, hvorved Tyskland ville annullere en stor del af den græske gæld, og Grækenland ville være vært for flygtninge i lejre på græske øer, finansieret af Tyskland eller EU. Flygtningene ville dernæst blive sendt tilbage til Syrien, eller Irak, når krigen først stopper.

En sådan model har åbenlyse problemer, som Rachman indrømmer. Det første problem er den nødvendige ændring af asylreglerne; hvis krigen trækker ud, kunne flygtningene sidde fast i lejre i årevis. Det andet åbenlyse problem er, at Grækenland selv befinder sig midt i en katastrofal, økonomisk krise. Rachman medgiver, at »en ophobning af flygtninge i Grækenland lyder rystende …«

Rachman skriver, »Denne plan lyder, som om den er langt ude. Men den kunne allerede delvist være på vej, gennem forsøg og fejltagelse. Det vides, at EU-embedsmænd overvejer at ’afgrænse’ Grækenland ved at blokere grænsen mellem Grækenland og Makedonien, som er hovedruten mod nord. Ifølge en rapport i Financial Times menes denne plan ’at finde støttet i Berlin’.

Foto: Yiannis Mouzalas

12. januar 2016 – Det europæiske oligarki er stadig ikke tilfreds med den græske koalitionsregering med Syriza-partiet og de Uafhængige Grækere, selv om denne har kapituleret til alle krav. Det ser ud til, at oligarkiet ønsker at få partiet Nyt Demokrati, der var oligarkiets bedste »partner«, tilbage til magten, men med en regering, der er endnu mere liberal og fascistisk end den foregående, der blev ledet af Antonis Samaras.

Weekendens valg af Kyriakos Mitsotakis som leder for Nyt Demokrati blæses op som de neoliberales og pro-europæeres nye, store håb. Selv om han portrætteres som et nyt ansigt og en »reformator« af indgroede interesser, er Mitsotakis en ætling af en af de ældste, politiske dynastier i Grækenland. Hans far, Constantine, var en tidligere premierminister, og hans søster, Dora Bakoyannis, der er medlem af Nyt Demokrati, er en tidligere udenrigsminister og leder af partiets højrefløj. Mitsotakis selv er en Harvard-uddannet, tidligere bankier.

Han skylder sin valgsejr til den hårde kerne i partiets højrefløj. De to andre kandidater, der kom ind som nummer tre og fire, hhv. – Apostolos Tzitzikostas og Adonis Georgiadis – gav ham deres støtte. Hans ligeledes store sejr i Messina, en bastion for tidligere premierminister Antonis Samaras, antyder, at sidstnævnte også pegede på ham.

Samaras er sandsynligvis arkitekten bag Nyt Demokratis plan, fordi han bejlede til fascisterne, inklusive den ovennævnte Georgiadis, en hardcore ideologisk fascist og tidligere sundhedsminister, hvis nedskæring var, og er, ansvarlige for tusinder af dødsfald. En anden tilhænger af Mitsotakis, Makis Voridis, tidligere formand for parlamentet, da ND var i regering, er også fascist. Der findes et berømt billede af ham fra 1980’erne, hvor han bærer en økse på vej til at angribe en demonstration fra venstrefløjen.

17. december 2015 – Længe efter det brutale overgreb siger folkemordets teknikere fra Den internationale Valutafond (IMF), at de måske begik en fejl, og at der burde have været en gældsafskrivning for Grækenland i begyndelsen af krisen. Men de hævder, at de ikke havde noget andet valg end at forhindre »smitte« i hele Eurozonen. De siger naturligvis intet om den brutale nedskæringspolitik, der havde ødelagt økonomien, og om, at de stadig i dag kræver mere af denne ’nøjsomhedspolitik’.

Den såkaldte »Gennemgang af Kriseprogrammet«, der angiveligt skulle vurdere, om IMF har håndteret de forskellige finanskriser, inklusive Grækenlands og Eurozonens, udtaler: »Bekymring for smitte udgjorde en afgørende overvejelse i beslutningerne om gældsomstrukturering i programmerne for Euro-området. For Grækenlands vedkommende (2010) kunne Fonden ikke vurdere denne gæld til at være overvejende sandsynligt erholdelig, en vurdering, der normalt er nødvendig for at opnå exceptionel adgang til Fondens ressourcer.«

De indrømmer ikke desto mindre, at, når det drejer sig om at redde »systemet«, så kan alt, efter deres mening, retfærdiggøres: »Risikoen for en international, systemisk smitte, i betragtning af de manglende brandmure på det tidspunkt, til at isolere andre medlemmer af Euro-området, leverede imidlertid en retfærdiggørelse af ikke at kræve en direkte gældssanering som en betingelse for et arrangement med Fonden for at få exceptionel adgang.« Man tilføjede derfor en klausul om »systemisk undtagelse«, som muliggjorde den enorme bailout, som enhver ved sin fornufts fulde fem kunne se var uerholdelig, »til den exceptionelle adgangspolitik, og en sådan blev efterfølgende påkaldt også for Irland (2010), Portugal (2011) og igen i Grækenlands efterfølgende arrangement i 2012.«

Eftersom nogle er mere lige end andre, skriver de, at denne klausul ikke blev anvendt nogen steder uden for Eurozonen, fordi »smitte ikke sås at udgøre en tilstrækkelig stor bekymring«.

De indrømmer, at ’hårklipningen’ af den græske gæld i 2012 – det vil sige, at den gamle gæld stadig forfaldt – var »stor målt efter standarden for de andre tilfælde af umiddelbart forestående betalingsstandsning, selv om den var utilstrækkelig til at genoprette gældens erholdelighed med nogen grad af sandsynlighed.« Rapportens forfattere siger ikke, at denne hårklipning stort set blot drev de græske banker, samt statens sundhedssystem og pensionsfonde, bankerot, og ikke de udenlandske investorer, der havde en ’opsigelsesklausul’.

De fortsætter med at skrive, at »det at holde gældssaneringen tilbage« ved hjælp af den »systemiske undtagelse« i realiteten ikke genoprettede »tilliden til markedet«, men at dette først skete, efter at Mario Draghi, præsidenten for Den europæiske Centralbank, ECB, meddelte, at han ville gøre »hvad som helst« for at redde euroen.

De indrømmer også, at de bailout-programmer, der blev indført under regeringerne Papandreou (2010) og Papademos (2012), havde til formål at skabe en intern devaluering ved at nedskære lønningernes nominelle værdi, »reformere« det kollektive lønforhandlingssystem, fremme privatiseringer, reducere bureaukrati og opmuntre til konkurrence. De nævner selvfølgelig intetsteds, at dette fik økonomien til at kollapse med uhørte 30-35 % og skabte en officiel arbejdsløshed på over 27 %, mens den virkelige arbejdsløshed var på 40 % og ungdomsarbejdsløsheden 65 %.

Foto: Hele familier er stødt ud i den totale forarmelse, for en stor dels vedkommende som følge af arbejdsløshed. Her venter et barn i kø på uddeling af fødevarer, etableret af den græsk-ortodokse kirke i Athen.   

24. november 2015 – Lyndon LaRouches advarsel om, at der »bliver ingen fred, før det britiske monarki er afsat, og den britiske marionet og foragtelige person Obama fjernes fra embedet«, understreges af mønstret med global terrorisme og andre provokationer, som de har udløst, ud over Tyrkiets nedskydning af det russiske Su-24 kampfly.

* Ukraine: Krim-provokationen er i gang, med Victoria Nulands nazister, der afskærer al tilførsel af strøm til Krim og sprænger transmissionstårne i luften, som omdrejningspunkt. Russiske myndigheder er overbevist om, at de kan håndtere nødsituationen med de 35 % af strøm i Krim, der produceres af lokale generatorer, indtil Rusland kan færdiggøre konstruktionen af undervandsforbindelsen fra Rusland under Kerch-strædet inden årets udgang. I mellemtiden er den ny fase af det amerikanske militære uddannelsesprogram for Ukraine begyndt, med USA’s uddannelse af fem bataljoner af aktive, tjenestegørende tropper og en bataljon styrker til specialoperationer.

* Belgien: Landet er forsat i højeste alarmberedskab, med Bruxelles, der har lukket alt ned. Regeringen har arresteret 21 mistænkte personer, men løsladt de 17, og de indrømmer, at de ikke har nogen ledetråd til, hvad der er det næste, der vil ske, bortset fra, at de stadig forventer flere angreb på forskellige lokaliteter.

* ISIS: Storbritannien har udgivet sin årlige sikkerhedsrapport, der hævder, at ISIS forsøger at få fat i atomvåben og kemiske våben.

* Egypten: En selvmordsbombe eksploderede i det egyptiske Sinai og dræbte mindst tre personer og sårede et dusin andre.

* Grækenland: En bombe eksploderede sent i går aftes i nærheden af parlamentet på Syntagma-pladsen. Ingen kom til skade.

* USA’s udenrigsministerium har udstedt en rejseadvarsel, der vil være i kraft til 24. februar, uden et specifikt sted eller hændelse i tankerne, men som blot bemærker, at IS, Boko Haram og andre grupper »fortsat planlægger terrorangreb i mange regioner«.

Foto: Krim henligger i mørke, mens Krims myndigheder desperat kæmper for at genoprette vital strømforsyning til f.eks. hospitaler, ved hjælp af de 35 % strøm, der produceres af lokale generatorer. 

12. november 2015 – Samtidig med, at Den europæiske Centralbanks præsident, Mario Draghi, i dag gav meddelelse om en sandsynlig kvantitativ lempelse, blev han angrebet af den nye rapport, der er udgivet af Tysklands seks »vismænd«, det økonomiske panel, der rådgiver regeringen.[1]

I en tale ved indvielsen af det Akademiske År ved Milanos Katolske Universitet sagde Draghi, at inflationsdynamikken stadig er meget svag, og »når som helst, vi er overbeviste om«, at den aktuelle stimuleringsplan ikke er tilstrækkelig, »vil vi undersøge metoder til at intensivere den, for at opnå vores mål«.

Mens han talte, advarede vismændene i Berlin: »Monetær politik er i færd med at føre til en opbygning af risici for den finansielle stabilitet, der kunne bane vejen for en ny finanskrise.«

»Vedvarende lave rentesatser udhuler bankers og livsforsikringsselskabers indtægter og forøger lysten til at løbe risici. Det er vigtigt at undgå en udsættelse af afslutningen på betingelserne med lave rentesatser for længe.«

I stedet opfordrede de ECB til at meddele »en betimelig afslutning på tilpasninger af den monetære politik, hvilket i realiteten kunne forhindre en yderligere opbygning af risici i finanssystemet«.

Panelet afviste også en gældssanering for Grækenland, med den begrundelse, at det ville slå dørene op for en lignende sanering for Spanien.

Viseligt.

[1] Det tyske økonomiske ekspertråd eller Sachverständigenrat zur Begutachtung der gesamtwirtschaftlichen Entwicklung er en gruppe af økonomer, der blev oprettet i 1963 for at vurdere økonomisk politik i Tyskland. Rådet udfærdiger en årlig rapport, der udgives før eller senest 15. november. Forbundsregeringen skal offentligøre sine kommentarer og konklusioner inden for otte uger efter udgivelsen af den årlige rapport. I medierne refereres rådet ofte til som »vismændene«. (-red.)

9. november 2015 – EU’s Økonomiske Prognose 2015, der blev udgivet i starten af november af EU-kommissionen, spreder en falsk optimisme omkring en »økonomisk genrejsning«, der angiveligt skulle finde sted i Europa. Men et kig på detaljerne afslører, at rapporten selv viser et tydeligt svælg mellem medlemmer i Eurozonen og så de medlemslande, der har beholdt deres egen valuta og ikke er underkastet den af EU tvungne nedskæringspolitik (’nøjsomhedspolitik’). Svælget udtrykkes ikke kun i BNP-tal, der naturligvis er utilstrækkelige, men også i tal for vækst i beskæftigelse, forbrug, investeringer osv.

Alt imens den gennemsnitlige vækst i BNP for Eurozone-lande vurderes at være 1,6 % for 2015, så er væksten i ikke-Eurozonelande næsten det dobbelte, 2,7 %.

Tallene for de 19 medlemmer af Eurozonen ville være langt værre, hvis det ikke var for Irland, der topper med 6 % i BNP-stigning, og det lillebitte Malta, hvis økonomi er ubetydelig, med 4,3 %. Irland har været i stand til at demonstrere så gode præstationer til trods for sit medlemskab af Eurozonen, takket være en unikt lav selskabsskat, der tiltrækker outsourcer-selskaber fra andre lande – med andre ord, urimelig konkurrence over for sine partnere i EU. Irland har også haft et underskud på 3,9 % i 2014, hvilket de facto er blevet ignoreret af Bruxelles.

Hvis vi tager Irland og Malta ud af regnestykket, så falder den gennemsnitlige vækst i Eurozonen ned under 1,1 %. Dette tal er i overensstemmelse med data for de tre lande, der udgør to tredjedele af EU’s økonomi, Tyskland, Frankrig og Italien, hvis »vækst« lå på gennemsnitligt 1,2 %.

De andre, ikke-Eurozone-lande har draget nytte af en relativ uafhængighed mht. regeringsbeslutninger, inklusive vækst på hjemmemarkedet, budgetunderskud og offentlige investeringer. I tilfældet med den Tjekkiske Republik, der forventes at vokse fire gange så meget som Eurozonens kernelande, med vækstrater for BNP på 4,3 %, 1,4 % for beskæftigelse og med et fald i den officielle arbejdsløshed ned til 5 %, anerkender rapporten, at dette især skyldes »en særlig kraftig offentlig investering«, men kalder det en »midlertidig faktor«, idet EU-finansiering i fremtiden ikke vil være tilgængelig i samme omfang. Med andre ord; kort og godt, opskriften er god, men nu stopper vi med at finansiere den!

Andre ikke-Eurozone-lande, som Polen, Rumænien og Sverige, der havde over 3 % ’s vækst, viser ekspansion i hjemmemarkederne og en stigning i investeringer.

Grækenland repræsenterer et særligt tilfælde. Mordet på Grækenland, som blev gennemtvunget af EU i 2015, har resulteret i et dramatisk fald i BNP, eksport, import, privatforbrug og investeringer. I stedet for at indrømme dette, gør rapporten den græske regering ansvarlig, med »den mislykkede afslutning af det andet Tilpasningsprogram, folkeafstemningen, der blev udskrevet i juni 2015, den heraf følgende banklukning og introduktionen af begrænsning i kapitaloverførsler [ud af landet].« Rapporten spreder en falsk optimisme vedr. den græske regerings evne til at imødekomme det tredje Tilpasningsprograms budgetmål, men den tilstår, at dens fremskrivninger ikke inkluderer den forestående genkapitalisering af den græske banksektor.

9. november 2015 – Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier var på officielt besøg i Athen den 29. okt. for drøftelser med græske regeringsfolk, inkl. udenrigsminister Nikos Kotzias. Højt på dagsordenen for begge parter stod flygtningekrisen og krigen i Syrien. Den 30. okt. udgav det græske Udenrigsministerium et udskrift på engelsk af deres pressekonference den 29. okt., under hvilken de begge kom med vigtige erklæringer.

Med hensyn til flygtningekrisen understregede udenrigsminister Kotzias, som også andre græske regeringsfolk har gjort, at hovedspørgsmålet er at løse krigen i Syrien, samt den kendsgerning, at FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er blevet ribbet for finansiering.

Kotzias sagde, at han tilbage i februar i tyske medier advarede om, at nedskæringerne i finansieringen af FN’s hjælpeoperationer for flygtninge ville føre til en massiv stigning i flygtningestrømmen. Han advarede igen under pressekonferencen, at han har informationer om, at henved 300.000 flygtninge er en route fra lejre i Jordan og Libanon, og at flygtninge i tyrkiske lejre er ved at sælge alle deres ejendele for at kunne foretage den lange rejse.

Kozias siger, at disse mennesker kun er en del af 3 millioner mennesker, der lever i flygtningelejrene, og som nu rejser, fordi de bogstavelig talt sulter i lejrene. Han uddybede nedskæringerne i finansieringen, der er faldet fra 150 dollar pr. familie i lejrene til nu 13 dollar, dvs. ca. 0,43 dollar om dagen. Steinmeier var enig og sagde, at Tyskland havde sammenkaldt et G7-møde på sidelinjen af FN’s Generalforsamling, som havde rejst 1,7 mia. dollar blot til at finansiere mad i lejrene, men at det ikke var nær nok.

Kotzias kom også med en magtfuld intervention til støtte for den ægyptiske regering og sagde: »Der er ingen, der bør lege med ilden og destabilisere andre lande i regionen. Nogle kan godt lide at mødes med det Muslimske Broderskab i Egypten. Det forstår jeg. Jeg har aldrig været tilhænger af militærregimer. Min generation sad i militærjuntaens fængsler. Stabilitet og sikkerhed i regionen kommer først. Har nogen overvejet, hvad der ville ske i tilfælde af et kaotisk kollaps af det egyptiske regime, med 96 mio. mennesker, af hvilke 62 mio. er unge og uden identitet, fremtid, jobs? Og bag disse titals millioner er der 45 mio., der nu er ved at komme frem fra borgerkrigen i Sudan, så vel som også den fejlslagne stat Somalia. Efter min mening må vi afvende destabiliseringen i denne region fra toppen og ned, for ellers vil flygtningesituationen i Middelhavet virkelig komme ud af kontrol. Som følge heraf må vi træffe mange, mange flere forholdsregler.«

Steinmeier pointerede også, at der ikke kan findes en løsning og afslutning på krigen i Syrien uden at involvere præsident Bashar al-Assad.

Foto: Tyrkiet: De sælger, pakker og rejser. For at overleve.    

4. november 2015 – Den græske premierminister Alexis Tsipras og EU-parlamentets præsident Martin Schultz (Tyskland, SPD), holdt et to timer langt »produktivt og åbenhjertigt« møde, da Schulz var i Grækenland for at overvære overførslen af de første 30 flygtninge fra Grækenland til Luxembourg. Tsipras gjorde det klart, at, i den aktuelle flygtningekrise er den humanitære indsats, Grækenland præsterer, og som langt overstiger landets midler, samtidig med, at Grækenland skal imødekomme kravene fra kreditorerne, umulig og barbarisk.

»Vi må se de spørgsmål, der ligger ud over dette økonomiske barbari, og som falder inden for det etiske område. På et tidspunkt, hvor indbyggerne på de græske øer modtager bølgerne af flygtninge med åbne arme, er regeringen forpligtet til at hæve momsraten på øerne«, sagde han til pressekonferencen med Schultz i kølvandet på deres møde i premierministerens residens. »Hvis vi er tvunget til at tilbyde husly, selv kortvarigt, til flygtninge, så kan det ikke også være muligt for os at insistere på tvangsovertagelser af primære boliger i Grækenland«, sagde Tsipras. Sådanne krav er »uacceptable«, insisterede han og tilføjede, at den græske regering af europæere vil søge den samme solidaritet, som det kræves, at Grækenland udviser.

Spørgsmålene om tvangsovertagelser og forhøjelse af meromsætningsafgiften (moms) for øboerne har været blandt de mest presserende, økonomiske spørgsmål, som den græske befolkning er blevet konfronteret med, især taget i betragtning, at der alene i Athen er flere end 30.000 hjemløse mennesker.

»I løbet af de seneste måneder har vi båret byrden, men vi har den ære og stolthed, som grækerne udviser, især rundt det Ægæiske Hav, at redde ’Europas ære’«, sagde Tsipras.

Med en åbenlys henvisning til den tyske finansminister Wolfgang Schäuble og dennes kampagne for at sparke Grækenland ud af eurozonen, sagde Tsipras, at flygtningekrisen har vist, hvor tåbelige de mennesker er, der sidste sommer havde planer om den såkaldte Græxit; at fortsætte med sådanne planer ville ikke alene være »imbecilt«, men også »farligt«.

Tsipras sagde, at han og Schulz drøftede det bydende nødvendige behov for en fælles koordineringsstrategi og en fælles politik for at konfrontere den igangværende flygtningetragedie. Han meddelte også, at han, i anden halvdel af november, på vegne af EU vil rejse til Tyrkiet for at drøfte spørgsmålene mht. relationerne mellem EU og Tyrkiet om flygtningene med Ankara.

Schulz på sin side sagde, at Tsipras’ anmodninger var rimelige, og at han ville tage dem op i Bruxelles og under et topmøde, der finder sted på Malta den 12. nov. Han erklærede sig enig i, at det ikke er nok, at kun 8 af 28 EU-medlemsstater deltager i fordelingen af flygtninge.

»Som europæiske organisationer og som medlemsstater skylder vi at støtte flygtningekrisen på enhver måde«, sagde han. Men han fastholdt dog, at Grækenland må overholde memorandaet. Han kaldte spørgsmålene om moms og tvangsovertagelser (af hjem) for »symbolske« og sagde, at han ville formidle dette til institutionerne i et forsøg på at finde en løsning.

4. november 2015 – Den græske premierminister Alexis Tsipras overværede overførslen af de første 30 flygtninge fra Grækenland til Luxembourg og mindede europæerne om deres humanitære forpligtelser. Både Tsipras og EU-kommissær for migration, indenrigsanliggender og borgerskab, Dimitris Avramopoulos (Grækenland), fremkom med det argument, at flytning af flygtninge må blive systematisk, for, som den græske premier sagde, at give flygtningene »mulighed for at gøre deres drøm til virkelighed«.

»Tredive flygtninge i forhold til tusinder, der er flygtet fra deres hjem i Syrien og Irak, er en dråbe i havet«, sagde Tsipras. »Vi ønsker, at denne dråbe skal blive til en strøm, og sluttelig til en flod af humanisme, medansvarlighed og fælles ansvar, for dette er de principper, på hvilke Den europæiske Union blev grundlagt.

Vi glæder os over at se disse børn smile. Men samtidig har vi et stort ansvar for at sikre, at disse smil bliver til mange flere i de kommende måneder, og for at stoppe disse ofre i det Ægæiske Hav, der gør europæisk kultur til skamme. Det er vores fælles ansvar, og vi må arbejde hårdt for at gøre dette til virkelighed og stoppe dette drama.«

Han holdt sin tale foran et forstørret fotografi af tre ældre kvinder fra Mytilene på øen Lesbos, der madede et syrisk flygtninge-spædbarn, og roste gæstfriheden og den støtte, som det græske folk i disse dramatiske tider har udvist. »Dette foto viser Europas virkelige, gode ansigt, og det er det Europa, vi ønsker at leve i«, sagde Tsipras. »Ikke i et Europa, der bygger mure og rejser pigtrådshegn.«

Med en påmindelse til tilhørerne om, at også Grækenland lider under EU, erklærede han: »Så lad os ikke glemme, at Grækenland er et land, der selv befinder sig i en humanitær krise, for en meget stor del af befolkningen lever nu, pga. den politik, der har været ført i de senere år, i fattigdom, lever nu under meget svære betingelser. Men det græske folk har imidlertid åbnet sine arme til disse mennesker, og især har indbyggerne på øerne udstrakt en varm omfavnelse.« Han sagde, at flygtningene »takkede Grækenland og det græske folk, der, vel vidende, hvad det vil sige at være flygtning, har taget imod dem«.

Han fortsatte, »Hovedproblemet er krigen i Syrien – vi må forene vores indsats for at samarbejde om at stoppe krigen i Syrien og stoppe disse menneskers behov for at forlade deres hjem. Indtil da må vi se, hvordan vi bedst organiserer både disse menneskers gæstfrihed i værtslandene, og koordinerer omfordelingsprocessen, som begyndte i dag.«

Tsipras krævede, at man etablerer modtagelsescentre i Tyrkiet for at forhindre flygtningene i at tage den farlige tur over havet.

Seks familier fra Syrien og Irak blev omfordelt under en toårig plan, som EU finansierer med 780 millioner euro. Flere end 580.000 flygtninge er kommet ind i Grækenland hidtil i år. Fra årets begyndelse og frem til 29. okt. var mindst 435 mennesker døde, inkl. mange børn, under den farlige overfart fra Tyrkiet og til de græske øer. Denne fare kunne undgås, hvis flygtningene blev registreret og kom ind i en legal omfordelingsplan fra selve Tyrkiet, sagde Tsipras.

Videoen har engelsk voice-over.

3. november 2015 – Borgmesteren for den græske ø Lesbos, Spiros Galinos, sagde i går til Grækenlands Vima FM-radio, at hans ø var løbet tør for plads til at begrave det voksende antal mennesker, der dør under forsøget på at komme over Middelhavet for at nå frem til Europa. »I går holdt vi fem begravelser, men der er stadig 55 lig i lighuset«, sagde han. »Hvem kunne have forudset et sådant blodbad i det Ægæiske Hav?«

Lesbos er blot et mikro-kosmos i den eksistentielle krise, der fejer over Europa i dag. FN’s Flygtningekommissariat, UNHCR, rapporterede i går, at 218.394 migranter og flygtninge var kommet ind i Europa via havet i oktober måned, mere end det totale antal i hele 2014. UNHCR’s skøn for ankomster til Europa i år på 700.000 er allerede overskredet; det totale antal ankomster frem til i dag for 2015 er allerede nået op på 744.000.

Nogle i Europa har forsøgt at standse indstrømningen af flygtninge til, og endda igennem, deres lande, med barberbladsskarpe pigtrådshegn og militariserede grænser. Andre, som den tyske kansler Angela Merkel, der har afvist en sådan politik som værende af en sådan art, at den kunne føre til krige blandt Europas nationer, kæmper hårdt for at fastholde en human fremgangsmåde. For eksempel har Kroatiens indenrigsminister Ranko Ostajic, der har set flere end 300.000 migranter gå igennem sit land siden medio september, fordømt ideen om, at dette kunne løses gennem en militarisering: »Tror I virkelig, I kan standse disse mennesker uden at skyde? Man måtte bygge en mur omkring Europa, hvis man virkelig ville stoppe denne form for strøm.«

Den eneste, faktiske, alternative politik til barberblads-pigtråd og nedskydning af folk på grænserne, er at stoppe Obamas morderiske krige i regionen og i stedet bringe reel udvikling til dem, ved at forlænge Den nye Silkevej ind i Mellemøsten og Afrika.

Foto: De klarede den til Lesbos

31. oktober 2015 – Georgios Chatzimarkakis, et tidligere medlem af Europaparlamentet for det Tyske Frie Demokratiske Parti, erklærede, at flygtningekrisen har demonstreret, at enhver anden politik end en massiv afskrivning af den græske gæld er uholdbar og uacceptabel.

Chatzimarkakis, der er vendt tilbage til sin fødeø Kreta, sagde i et interview til Deutschland Funk, at flygtningekrisen har gjort gældssaneringen til en nødvendighed. »Dette spørgsmål ligger for vore fødder. Nu er ’det store skrald’ (’big bang’) kommet. Flygtningekrisen har overtaget alt«, sagde Chatzimarkakis til DLF.

Chatzimarkakis trak en parallel mellem EU’s passivitet mht. flygtningekrisen i de seneste år – hvor EU blokerede flygtninge, der landede på Italiens og Grækenlands kyster, i at forlade disse lande – og så EU’s passivitet mht. en nødvendig gældssanering for Grækenland. Nu bringer flygtningekrisen begge disse spørgsmål frem i forreste frontlinje. Han understreger, at dette ikke er afpresning, men en kendsgerning: Gælden må afskrives.

Den uholdbare realitet med den aktuelle EU-politik blev demonstreret i en rapport fra Grækenland, der sagde, at regeringen allerede har brugt fem gange så mange penge på at håndtere flygtningekrisen, som det beløb, de europæiske kreditorer kræver, skal skæres væk af Grækenland budgetunderskud.

Chatzimarkakis påpegede også, at problemet med en genkapitalisering af de græske banker kun kan løses gennem en gældssanering. Bankerne sidder inde med dårlige huslån på 300.000 græske boligejere, og premierminister Alexis Tsipras lovede, at primære boligejere ikke vil få deres ejendomme taget, og af denne grund blive lige så hjemløse som flygtningene.

Foto: Nyankomne syriske flygtninge på Kreta møder den første hjælp: et tæppe.

Den massive strøm af flygtninge til især Grækenland er en voldsom belastning for landets kriseramte økonomi, der i årevis har været præget af krav om nedskæringer i befolkningens almene vel for at tilgodese landets ’tilbagebetalingsevne’ til de grådige spekulations-banker …   

13. oktober 2015 – Sult hærger stadig klasseværelserne i græske skoler, bevist derved, at 2.032 skoler, 16 % af alle græske statslige skoler, og som repræsenterer 250.000 elever, har indsendt ansøgning om at blive tilsluttet et program for gratis måltider. Organiseret af Instituttet for Forebyggende Medicin, Miljø- og Erhvervssundhed (Prolepsis) i samarbejde med Niarchos Foundation, startede programmet op første gang i 2012, efter at der fremkom rapporter om elever, der besvimede af sult i klasseværelserne. I det forløbne år var halvdelen af de deltagende elever offer for en usikker fødevareforsyning og manglen på adgang til tilstrækkeligt med fødemidler til at sikre en sundt liv. I 6 ud af 10 tilfælde havde kun en person i husstanden en indtægt; i 15 % af tilfældene havde ingen af forældrene nogen indkomst.

Ifølge Kathimerini beskriver Prolepsis’ direktør Athina Linou situationen som »dramatisk«. Siden april 2012 har programmet udelt 11 millioner måltider i omkring 450 skoler til 75.000 elever i hele landet.

21. september 2015 – Med en klar valgsejr, som bragte koalitionen mellem Syriza og De Uafhængige Grækere tilbage til magten, vil kampen om landets gæld blive første punkt på den nye regerings dagsorden. ”Vi vil fortsætte forhandlingerne i den kommende periode, hvor kampen om gælden vil være den første og vigtigste opgave”, fortalte en Syriza-kilde til Reuters. ”Vi vil bede alle politiske kræfter om støtte til vore bestræbelser”.

Embedsmænd fra Eurozonen fortalte i sidste uge Reuters, at kreditorerne vil være villige til, på længere sigt, at lægge et loft på ”kun” 15% af det årlige BNP, som det maksimale, Grækenland skal afbetale.  Mens meningsmålinger, før valget, viste, at Syriza og Nyt Demokrati ville opnå et ens valgresultat, slog Syriza med 35,4% Ny Demokrati, som fik 28%. Meningsmålingerne viste, at De Uafhængige Grækere, ledet af Panos Kammenos, ikke ville opnå de 3%, som er nødvendige for at komme ind i parlamentet, men de fik 3,69%. Med Syrizas 145 pladser og De Uafhængige Grækeres 10 pladser vil koalitionen have 155 pladser af de i alt 300 pladser i parlamentet. Valgdeltagelsen var på 53%, fra 63% ved valget i januar, hvilket var historisk lavt. Alexis Tsipras blev indsat som statsminister den 21. september, og hans regering vil blive bekræftet den 22. september.

Hermed de øvrige valgresultater: det fascistiske Gylden Daggry blev nummer 3 med 18 pladser, fulgt af Demokratiske Venstre med 17 pladser, kommunisterne KKE fik 15 pladser; ”Floden”, et kunstigt parti, grundlagt for at tage pladser fra Syriza, fik 11 pladser, meget mindre end i januar, Centrumunionen, et nyt parti, fik 9 pladser. Populær Enhed, grundlagt af en venstreorienteret udbrydergruppe fra Syriza, var ikke i stand til at komme over spærregrænsen på 3%, og kom derfor ikke ind i parlamentet.

Partiets formand, Panagiotis Lafazanis sagde, at Populær Enhed havde gennemført en ”værdig og flot kamp” uden støtte fra de førende medier. Han refererede også til den tredje ”bail-out” aftale, som et ”finansielt dommedagsmemorandum”, som ligger foran grækerne.

Denne dommedag inkluderer omkring 50 tiltag og reformer, bl.a. reduktion af pensioner, der skal være gennemført til december, som foreskrevet af det redningspakke-program, som Athen, Troikaen – Europakommissionen, IMF, Europæisk Centralbank – og den Europæiske Stabilitets-Mekaniske underskrev i juli,  og som udbetaler redningspakken. Denne nye ”kvartet” er ikke blevet mindre dødelig af navneændringen.

Der vil komme hundrede tiltag mere, til implementering i 2016, som den græske regering har forpligtet sig til. Desuden skal den nye regering fremlægge 2016-budgettet for parlamentet den 5. oktober. Næste års budget skal inkludere de nye tiltag og reformer.

Igen, Grækenlands eneste håb er samarbejde med BRIKS. Den russiske præsident Vladimir Putin lykkeønskede i dag Alexis Tsipras med sejren. Ifølge en Kreml-udtalelse ”udtrykte Putin håb om  en fortsat konstruktiv dialog om og aktivt samarbejde for at styrke et fremtidigt russisk- græsk samarbejde til fælles fordel”.

Med formand Tom Gillesberg

3. september 2015 – Flygtningekrisen fortsætter med at være en tragedie i Grækenland. Alternativ minister for skibstransport i forretningsministeriet, Christos Zois, afholdt en pressekonference i går for at rapportere om de forholdsregler, som regeringen er ved at tage, og som inkluderer en fremskyndelse af dokumentationsprocessen, så flygtninge kan komme videre til andre lande. På en pressekonference sagde Zois, at flere end 230.000 migranter var ankommet til Grækenland i årets første otte måneder, sammenlignet med 17.500 i de samme otte måneder sidste år; 80 % var flygtninge. Der ankom flere end 157.000 blot i juli og august, sagde han. Zois sagde også, at regeringen har modtaget information, der siger, at der kunne være yderligere millioner af flygtninge, der venter på at krydse over til Europa via Grækenland.

Grækenland har ikke set en sådan tilstrømning af flygtninge, siden 1923 under krigen mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor 1,5 mio. grækere blev overført fra Tyrkiet og 500.000 tyrkere blev overført fra Grækenland, som en del af krigens afgørelse.

På øen Lesbos, der er blevet særlig hårdt ramt, døde, den 2. september, en græsk-ortodoks præst, Fader Efstratios Dimou, eller Papa Stratis, der havde etableret en ikkestatslig organisation i 2009 for at hjælpe flygtninge. Han havde været aktiv under den aktuelle krise. For to år siden sagde han til Amnesty International:

»Det, jeg ser, er mennesker. Mennesker i nød. Jeg kan ikke afvise dem, og heller ikke sparke dem ud, og heller ikke fængsle dem. Jeg kan ikke sende dem tilbage, hvor de kom fra. Jeg kan heller ikke kaste dem ud i havet for at drukne.«

Ifølge EU-grænsetjenesten Frontex ankom 23.000 migranter i mellemtiden på den græske ø over havet i sidste uge, hvilket er 50 % højere end ugen før.

Borgmesteren på Lesbos sagde, at der kunne være flere end 20.000 flygtninge på øen, og at henved 10.000 havde samlet sig omkring havnen.

»I løbet af de seneste to måneder har antallet af flygtninge, der er passeret gennem øen, oversteget øens permanente befolkning på 85.000«,

sagde han og tilføjede, at den jævnlige indsats for at færge folk til Piræus har meget lidt effekt pga. det store antal flygtninge, der ankommer i gummibåde.

Foto: Fra øen Lesbos: Flugten til Europa.