1

Nordisk Råds møde:
Interview med islandsk parlamentsmedlem Steingrímur J. Sigfússon:
for Glass/Steagall-bankopdeling;
tager afstand fra konfrontationspolitikken mod Rusland

Den 1. november, 2016, lavede EIR-Danmark det følgende interview (lydfil 2) med Steingrímur J. Sigfússon, medlem af det islandske Althingi – parlament – for Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe, som han har stiftet og er formand for; han er desuden tidligere finansminister og nuværende formand for Nordisk Råds Venstresocialistiske Grønne Gruppe. Interviewet fandt sted efter, at Nordisk Råd, der holder en samling i København, holdt en pressekonference med præsidenten og vicepræsidenten og alle gruppelederne. EIR stillede det første spørgsmål under pressekonferencen (lydfil 1), der blev besvaret af folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen (S), som er formand for samlingen.    

Spørgsmål og svar ved pressekonferencen med Nordisk Råds præsident Henrik Dam Kristensen, vicepræsidenten og partigruppeformænd (inkl. Steingrímur J. Sigfússon, formanden for Venstre-Grøn gruppen):

EIR-interview med Steingrímur J. Sigfússon lige efter pressekonferencen:  

 

 




Amerikansk og russisk militær har fokus på Arktis

21. okt., 2016 – Både Rusland og USA er i færd med at koncentrere militære planer om Det arktiske Område. Tidligere på ugen rapporterede det russiske Forsvarsministerium, at en øvelse var begyndt på Kolahalvøen, i Murmansk, med 5.000 tropper og 500 stk. udstyr. Soldaterne vil bruge deres organiske militærudstyr til at flytte til øvelsesområderne i Pechengsky-distriktet, hvor de driver angreb fra den fiktive fjendes undergravende grupper tilbage undervejs og øver luftforsvar og aktioner, der er nødvendige, når fjenden bruger masseødelæggelsesvåben, rapporterer pressekontoret for den Nordlige Flåde, iflg. en rapport fra TASS.

I mellemtiden giver Pentagon voksende opmærksomhed til området, men er også forsigtige med at omdirigere for mange resurser, som behøves andetsteds. USA må »sikre sig, at vi fortsat er i stand til at operere deroppe; vi er bevidste om, hvordan tingene ændrer sig og er klar til at respondere tilsvarende«, sagde chefen for flådeoperationer, admiral John Richardson på en nylig konference, rapporterer National Defense. Pentagon har planer om at bruge $6 mia. deroppe i finansåret 2017, inklusive $296 mio. på projekter, der skal støtte den fremtidige anvendelse af F-35A fællesangrebs-kampflyet på Eielson Flyvebasen i Alaska; $47 mio. til byggeriet af en ubemandet hangar til luftfartøjer på Fort Wainwright, Alaska; og $20 mio. til ombygning af hangarer og udstyr på Keflavik-basen, Island, som støtte til deployering af P-8A rekognosceringsfly, iflg. en rapport fra Forsvarsministeriet til Kongressen, »Resurser til Arktisk Strategi«, der også kræver $461 mio. til projekter til forbedring af overvågning, kommunikation og radarsystemer til polarområdet.

Foto: Nordlys over Islands hovedstad, Reykjavik. Den nuværende internationale lufthavn i Keflavik ligger godt 40 km fra hovedstaden, og rummede indtil 2006 en amerikansk flyvebase. Der er nu tale om at genåbne denne amerikanske, militære flyvebase.   




AIIB: Island tilslutter sig på sidste dag

Onsdag, 1. april 2015 – Med Island har alle de nordiske lande nu besluttet at ansøge om optagelse i Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB, som grundlæggende medlemmer, rapporterer vores kontakt på Island. Beslutningen blev truffet på et møde i regeringen på den sidste dag, 31. marts, for ansøgning. Både regeringens pressemeddelelse og de tre artikler om beslutningen er på islandsk. Ifølge en google-oversættelse siger regeringens pressemeddelelse: »Regeringen mener, at et medlemskab af Banken yderlige vil styrke relationerne mellem Island og de asiatiske lande.«

Betydningen af beslutningen er, at Island, med sin dybtgående republikanske ånd mht. modstand mod de globale bankinteresser, er Kinas tætteste allierede blandt de nordiske lande. Samarbejde mellem Kina og Island er etableret inden for felter som handel, geotermisk energi, økonomi, samfundsudvikling, videnskab og teknologi, samt arktisk forskning. Det kinesiske statslige olieselskab, CNOOC, har fået licens til at foretage udforskning af olie og gas i Dreki-regionen, der ligger mellem den nordatlantiske nation og øen Jan Mayen (Norge). Både Island og Norge er dedikeret til udviklingen af den Nordlige Søvej til Stillehavet. Det betyder, at dette projekt, der har fået tilnavnet Den nordlige Silkevej, har mulighed for at blive inkluderet i AIIB’s agenda.

 

http://www.visir.is/rikisstjornin-vill-ad-island-verdi-stofnadili-ad-fjarfestingabanka-fyrir-asiu/article/2015150339774

http://www.dv.is/frettir/2015/3/31/island-oskar-eftir-adild-ad-nyjum-fjarfestingabanka-asiu/

http://www.mbl.is/frettir/innlent/2015/03/31/gerist_stofnadili_ad_nyjum_banka/

 

 

 

 

 




Island dropper forsøg på optagelse i EU

12. mrs. 2015 – Island informerede i dag EU om, at landet trækker sin ansøgning om medlemsskab tilbage. Island havde ansøgt om EU-medlemskab i juli 2009, men forhandlingerne kom ind i et dødvande og blev dernæst frosset efter valgene i april 2013, der bragte Fremskridtspartiet og Uafhængighedspartiet til magten, rapporterer RT. Statsminister Sigmundur David Gunnlaugsson har talt om formelt at trække ansøgningen tilbage i januar. »Det er ikke rigtigt aktuelt længere at deltage i EU-forhandlinger«, sagde han dengang. »Både pga. ændringer i EU og fordi det ikke ligger på linje med den nuværende regerings politik at acceptere alt det, som den forrige regering var villig til at acceptere. På grund af dette er vi tilbage ved start.«

 

Foto: Islands statsminister Sigmundur David Gunlaugsson




Kina gentager sin forpligtelse over for udviklingen af Arktis

20. jan. 2015 – Sun Xiansheng, generaldirektør for China National Petroleum Corporation, gjorde det i går klart, at Kina er en polarmagt. På åbningsdagen for Arctic Frontiers internationale konference om klima og energi i Tromsø, Norge, sagde han, at »Kina er parat til at assistere« i udforskning af olie og gas i Arktis. Han tilføjede, at »Kina muligvis vil overveje anvendelsen af arktiske ressourcer for at fremme og sprede importen af olie og gas«, iflg. en rapport i Newsweek, der bemærker, at Tromsø, Norge, ligger 217 mil fra Polarcirklen.

Torontos Globe and Mail havde allerede for et år siden rapporteret, iflg. historien i Newsweek, at Kinas »selskaber udforsker olieressourcer, der kan udvindes, og dets diplomater får venner i de nordiske lande – med den bemærkelsesværdige undtagelse af Canada – og landets yuan betaler for forskningsprojekter i Polarområder i Antarktis og Norge.«

Som en indikation på Kinas mangeårige interesse i området, har landet en meget stor diplomatisk tilstedeværelse på Island. Personalestabens størrelse på Kinas ambassade her er dobbelt så stor, som alle andre udenlandske, diplomatiske missioner tilsammen på Island. Sun citeres for at sige, »Kinas samarbejde med arktiske lande udvides gradvist.«

EIR har tidligere rapporteret, at det amerikanske Udenrigsministerium den 16. jan. havde meddelt, at USA’s særlige repræsentant for Arktis, admiral Robert Papp, skulle besøge Moskva for at diskutere arktisk samarbejde, såvel som også de skandinaviske lande Sverige, Norge og Finland. Papp, en pensioneret kystvagtkommandør, har haft betydelig erfaring med Arktis under sin karriere i Kystvagten, før han blev valgt til denne post i Udenrigsministeriet. Papp besøger landene for konsultationer, forud for USA’s overtagelse af formandsskabet for Det arktiske Råd i april.

Med hensyn til Obamaregeringen vil Arktis være et område af interesse for russerne, mht. national sikkerhed, som Alexander Grushko, den russiske NATO-udsending, har gjort det klart. Kinesisk samarbejde med arktiske nationer af et andet BRIKS-medlem vil ikke have en sådan sikkerhedskomplikation.




Island: Forslag om genfremsættelse af et
Glass/Steagall-lovforslag i det islandske parlament

I sidste uge genfremsatte Álfheiður Ingadóttir sit forslag om et lovforlag med Glass-Steagall-loven som model til vedtagelse i det islandske parlament, Althingi. Siden sidste valg har Álfheiður været suppleant i parlamentet, og fik en mulighed for at genfremsætte forslaget, mens hun afløste i en periode på to uger. Her følger teksten til forslaget (der er også en 3-sides rapport, som begrunder forslaget, men som ikke er oversat til engelsk):

»Forslag til en parlamentsvedtagelse af opdelingen af kommercielle bankaktiviteter og investeringsbankaktiviteter.«

[Medstillere:]

Álfheiður Ingadóttir, Ögmundur Jónasson, Helgi Hjörvar, Birgitta Jónsdóttir, Óttarr Proppé, Sigriður Ingibjörg Ingadóttir, Helgi Hrafn Gunnarsson, Lilja Rafney Magnúsdóttir, Jón þór Ólafsson, Bjarkey Olsen Gunnarsdóttir.

 »Parlamentet har udpeget Finans- og Økonomiministeriet til at fremlægge et lovforslag, som garanterer adskillelsen af kommercielle bankaktiviteter og investeringsbankaktiviteter, med det formål at minimere risici for nationaløkonomien pga. bankaktiviteter, og reducere offentlighedens risiko for finansielle tab, forårsaget af bankkriser. Lovforslaget skal fremlægges for parlamentet i løbet af den 145. parlamentsforsamling.«

(Link til forslaget nedenfor.)

Denne ordlyd er stærkere end det forslag, som komiteen kom med under den forrige parlamentsforsamling. Dengang opfordrede forslaget ministeren til at oprette en komite, der skulle overveje, om man skulle vedtage en bankopdeling, idet man overvejede udviklingen i andre lande.

De ti PM’er, som er medstillere af forslaget, kommer fra fire forskellige partier. Regeringspartierne har 38 ud af 63 medlemmer i parlamentet, og finansminister Bjarni Benediktsson påstås at være imod en bankopdeling. Men i henhold til pålidelige kilder mener mindst tre af hans partifæller imidlertid noget andet, og i 2010-2012 var medlemmer fra Centerpartiet, af hvilke to nu er ministre (Eygló Harðardóttir og Sigurður Ingi Jóhannsson), medstillere af forslaget. Så forslaget kan måske blive vedtaget.

Fremsættelsen af forslaget blev dækket i Internetversionen af den største, islandske avis, Morgunbladid (se link nedenfor).

Link til forslaget på Althingis hjemmeside: http://www.althingi.is/altext/144/s/pdf/0410.pdf

Link til artiklen i Morgunbladid: http://www.mbl.is/frettir/innlent/2014/10/23/bankastarfsemi_verdi_adskilin/  

 

 

 

 

 




Island siger nej til EU, men ja til Kina

EAP Sverige, 23. februar 2014 – Et yderligere tegn på det synkende EU-skib er, at begge de islandske regeringspartier den 22. februar besluttede sig for at trække Islands ansøgning om EU-medlemskab tilbage, og dermed endegyldigt afbryde de fastfrosne forhandlinger med EU. Island gør det desuden umiddelbart efter, at man har indgået en historisk frihandelsaftale med Kina; mere herom senere.

EU-medlemsskabet har været en del af politikken med atter at stille landet under det internationale finanssystems kontrol, siden Island, under sin finanskrise i 2008, udfordrede hele den internationale finansordning ved at nægte at betale de udenlandske bankers fordringer til de krakkede islandske banker. Den enorme, økonomiske krigsførelse for atter at tvinge landet i knæ under det internationale finansdiktatur, som Island blev udsat for, omfattede:

– Alle islændinge blev stemplet som terrorister i 2008 af Storbritannien, for at antiterrorlove skulle kunne tages i anvendelse for at beslaglægge de islandske bankers indeståender der.

– Lange forhandlinger for at tvinge Island til at betale de britiske og hollandske kreditorers tab (til trods for, at de islandske datterbankselskaber der har været en del af det lokale banksystem) bruges til at blokere store islandske indeståender og muligheder for at tage vare på internationale finanstransaktioner.

– Gennem afpresning, anført af den svenske regering i forbindelse med det nordiske nødlån, blev Island tvunget til at underkaste sig Den internationale Valutafonds skadelige betingelser i fire år.

– En ansøgning om medlemskab i EU var tidligt med som et krav i finanssystemets kriseløsning for Island. Men sidste år besluttede Bankunionens system for krisehåndtering, at, selv for ikke-eurolande, EU fuldstændigt skulle kunne overtage kontrollen af krisehåndteringen af islandske banker, og dermed bestemme ejerskabet for både banker og deres erhvervskunder. Desuden skulle bankerne, ligesom på Cypern, gennem den såkaldte bail-in (konfiskering af bankindeståender) kunne inddrage virksomheders bankindeståender over 100.000 euro for, i tilfælde af krise, at dække bankernes spekulationstab.

 

Island ansøgte i 2010 om medlemskab i EU. Den nye regering, som tiltrådte efter valget i april sidste år, består af de to EU-skeptiske regeringspartier, Fremskridtspartiet og Selvstændighedspartiet. De besluttede at lægge EU-forhandlingerne på is straks efter regeringens tiltrædelse. Fredag den 21. februar i år trådte begge regeringspartiers Alltingsgrupper sammen, hver for sig, og besluttede at gå ind for en tilbagetrækning af nationens ansøgning om medlemskab af EU. Dermed bliver den lovede folkeafstemning, der skulle dreje sig om, hvorvidt forhandlingerne skulle genoptages, heller ikke til noget. Det er vigtigt, at spørgsmålet om EU-medlemskab er ryddet af vejen, eftersom spørgsmålet om bankopdeling netop er under behandling i Alltinget. EU’s Bankunion blokerer alle medlemslandes mulighed for at indføre en bankopdeling[1]. Denne EU-politik ville være særdeles mærkbar allerede under forhandlingerne om medlemskab og gøre det umuligt for Island, gennem en bankopdeling, at beskytte sin nation mod at betale banksystemets spekulationstab.

Forslaget i Alltinget, som omhandler en bankopdeling, bliver behandlet i Udvalget for økonomi og handel, hvor der i den seneste uge har været afholdt høringer om spørgsmålet. Under høringerne vidnede de nye storbanker, som blev skabt efter finanskrisen, og som var imod en bankopdeling. Samtidig vidnede repræsentanter for små banker og en investeringsbank, som støttede en bankopdeling. Det næste skridt bliver, at udvalget anmoder regeringen om at aflægge rapport til dem om undersøgelsesresultatet vedr. de to undersøgelser om bankstabilitet, som den gamle regering satte i gang. Udvalget forventes at komme frem til et resultat om en til to måneder, når regeringens undersøgelser er blevet præsenteret. Om der så bliver en bankopdeling er altså ikke klart, eftersom regeringspartierne, efter tidligere at have støtte en sådan, er blevet udsat for kraftigt pres fra storbankerne.

I og med, at forhandlingerne om EU-medlemskab ophører, mindskes i hvert fald et kraftigt pres mod, at Island selvstændigt forsøger at beskytte sine virksomheders bankkonti, sit statsbudget og sin nation imod bankernes nye spekulationstab.

Tilbagetrækningen af Islands ansøgning om EU-medlemsskab sker umiddelbart efter, at Alltinget den 5. februar endegyldigt vedtog den store frihandelsaftale med Kina. Med tanke herpå må de to beslutninger ses som en del af den internationale, ændrede orientering i retning af samarbejde med vækstlandene omkring Stillehavsområdet i stedet for med den synkende, transatlantiske blok.

Handelsattaché på Kinas ambassade i Reykjavik Xie Guoxiang sagde samme dag, at aftalen mellem Island og Kina var en »milepæl« i landenes indbyrdes relationer. Hvordan forholdet er mellem de to aftaler demonstreres derigennem, at netop disse forhandlinger om en frihandelsaftale, som indledtes i 2006, blev afbrudt, da Island i 2009 forsøgte at blive medlem af EU. De blev dog genoptaget i 2012, og efter seks forhandlingsrunder underskrev Islands tidligere statsminister Johanna Sigurdadottir aftalen under et officielt besøg i Kina i april måned sidste år.

Efter alle stridighederne om banksystemet, med nyvalg og folkeafstemninger, er Island nok meget mere forenet, og dermed bedre rustet, end Ukraine, til at ride den nye storm af, som disse beslutninger vil vække hos Det britiske Imperium og dets regimeskiftapparat.




Det islandske parlaments Komité for Økonomiske Anliggender og Handel
afholder høringer om bankopdeling

18. feb. 2014 – I sidste uge blev der afholdt lukkede høringer om det lovforslag, som er under diskussion i det islandske parlaments, Althingis, Komité for Økonomiske Anliggender og Handel. Ifølge et komitémedlem fra et oppositionsparti, som blev kontaktet i dag, blev der hørt vidneudsagn fra de store, nye banker, som blev dannet efter den islandske, finansielle nedsmeltning, og som var imod en bankopdeling; og fra små banker og en investeringsbank, som var for en bankopdeling. Næste skridt bliver, at komiteen vil anmode regeringens ministre om at rapportere til dem om fremskridtene for de to regeringskomitéer om bankreformer, som den gamle regering havde kommissioneret, mht. forslag til bankstabilitet, som kunne inkludere sådan noget som f.eks. EU’s Liikanen-forslag til en form for opdeling af insolvente banker.

Komitémedlemmet forventede en afstemning i komitéen om 1-2 måneder, idet komitéen sandsynligvis vil vente, indtil de to regeringskomitéers undersøgelser fremlægges, men han er ikke optimistisk mht. udfaldet, eftersom den nye regering ikke fremmer forslaget.




Paradigmeskifte: Fred gennem Udvikling

KAMPAGNEAVIS NR. 15, FORÅR 2013

 

Download (PDF, Unknown)