10. oktober (EIRNS) – Det ville være muligt at berette om en række diplomatiske tiltag undervejs i Biden-administrationen og konkludere, at et amerikansk skifte, hen mod fredsforhandlinger og udvikling, finder sted. Men det ville være lige så muligt at berette om en lignende række væsentlige tiltag, som tages af Biden-administrationen, der ville føre til den modsatte konklusion – at forberedelser til krig er undervejs og tæt på et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage.

Man behøver blot at huske på, at beslutningen om at afslutte den frugtesløse og blodige ”endeløse krig” i Afghanistan – et skridt i retningen af fornuft – blev efterfulgt af et britisk imperialt træk for at forene USA, Storbritannien og Australien i en militærpagt, et skridt mod et ”asiatisk NATO” for at forberede en krig mod Kina. Den 5. oktober udgav USA’s flådeminister, Carlos del Toro, en ”strategisk vejledning”, som udråbte Kina til at være den største, enkeltstående fare for USA. Det ”centrale, ledende koncept, den højeste prioritet”, siger han, er at ”udvide vores fordele indenfor krigsbekæmpelse i forhold til Kina” ved ”at udvide vores globale magtpositur” for at omringe og true både Kina og Rusland.

Kinas svar på denne provokation – særligt til Wall Street Journals påstand om at USA har militært personel på Taiwans fastland, som træner taiwansk militær – er ligeså alvorligt, som dette tydeliggøres i Global Times’ leder, at hvis dette er sandt, vil det blive betragtet som en ”invasion” af Kinas suveræne territorium, og at USA’s styrker ville være de første til at blive udslettet, hvis det kommer til krig.

Og i forhold til Rusland er modsætningerne indenfor USA’s politik ligeså absurde, hvor Biden-administrationen forfægter nødvendigheden af at forbedre det diplomatiske samarbejde med Moskva, umiddelbart efterfulgt af NATO’s bortvisning af 8 ud af 18 russiske repræsentanter til NATO. Kremls talsmand, Dmitry Peskov, konkluderede: ”NATO er ikke et instrument for samarbejde, ikke et instrument for interaktion; det er en blok, som overordnet set er af antirussisk natur”, og gør det umuligt at genoptage en dialog.

Og dog genoprettede administrationen i dag dialogen med Taliban i Doha, herunder en repræsentant fra Det internationale Udviklingsagentur, som skaber håb for, at USA vil gøre en ende på sanktionerne og tilbageholdelsen af afghanske betalingsmidler, hvilke er ansvarlige for den tilnærmelsesvise sultedød, der truer millioner af uskyldige. Administrationen afholdt også en runde af forhandlinger om handel med Kina her til morgen, som blev beskrevet af begge parter som ”ærlige, pragmatiske og konstruktive”.

Bag de modstridende tiltag i udenrigspolitikken findes en voksende anerkendelse af, at den globale økonomi nu går ind i en generel sammenbrudsfase. Dette er ikke blot et spørgsmål om, at spekulanter gør hvad de altid gør, når de sættes fri fra regulering – det er nærmere systemet selv, som falder fra hinanden. Forsyningskæder brydes, hvilket fører til nedlukningen af fabrikker og tomme hyller, imens energiproduktion, baseret på effektive, fossile brændstoffer og kernekraft, erstattes med ineffektive og utilregnelige energikilder, mere passende for det 17. århundrede, da der var mindre end en milliard mennesker på Jorden. Det er i sandhed en malthusiansk affolkningspolitik, der er intentionen.

Reaktioner kommer ind fra rundt om i verden på EIR Daily Alert Services afsløring af ordene fra Klaus Schwab, chefen for den internationale bankkonklave kendt som Verdens økonomiske Forum (World Economic Forum), som står i centrum for ”Den store Nulstilling” (Great Reset) og ”Den grønne new Deal”. Schwab skriver i sin bog, Stakeholder Capitalism, at udviklingen i Afrika og andre steder må stoppes med det samme, eftersom ”den samme kraft, som hjælper folk med at undslippe fattigdom og få et ordentligt liv, er den samme som ødelægger leveomstændighederne på vores planet”. Imens der er et voksende tilbageslag mod denne ondskab, som kunne – og må – forårsage at de folkemorderiske intentioner på COP26 klimatopmødet i Glasgow i næste måned slår fejl, må de tusinder af videnskabsfolk, som ved at CO2 ikke har nogen målbar indvirkning på klimaet, ikke desto mindre blive hørt, og dette malthusianske svindelnummer – fascisme med et grønt ansigt – stoppes omgående.

Det faktum, at arkitekterne bag dette morderiske angreb på menneskeheden i stigende grad er bange for at blive afsløret, blev yderligere demonstreret denne uge, da de instruerede deres ”tankepoliti” hos Google og YouTube i at forbyde alle reklamer, som udfordrer det falske dogme for klimaforandringer. Ligesom i den blodige franske revolution, da den store franske videnskabsmand, Antione Lavorier, blev halshugget, under opråbet: ”revolutionen har ikke brug for videnskab”, så udelukkes og latterliggøres de førende videnskabsfolk, der siger sandhed om CO2 i dag som ”klimabenægtere”. Der er en kampagne for at gøre ”økomord” til en forbrydelse, ligestillet med drab imod andre mennesker.

Modgiften til denne globale krise er præsenteret i den brochure, som nu cirkuleres af LaRouche-Organisationen: ”Det kommende økonomiske mirakel i USA på Den nye Silkevej”. Dette er det nødvendige og optimistiske program, som behøves for at iværksætte det store potentiale af amerikansk videnskab og teknologi for at genopbygge sig selv og opbygge de nationer, der blev ødelagt af de angloamerikanske ”endeløse krige”, og de mange andre der er blevet fastholdt i tilbageståenhed gennem de sidste 70 års kolonialistiske og neokolonialistiske politik.

HARLEY SCHLANGER: Hej jeg er Harley Schlanger. Velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og formand for Schiller Instituttet. Det er den 2. september 2021.

     Helga, du har i de seneste uger gentagne gange understreget, at vi nu befinder os på det punkt, hvor et faseskift finder sted i verden. Vi så noget af en anerkendelse heraf forleden dag i præsident Bidens kommentarer, at æraen med at indsætte militæret til regimeændringer er forbi. Hvor står tingene så, hvad angår dette spørgsmål om et skifte til en ny æra?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Tja, der er mange forskellige reaktioner – først og fremmest synes jeg at det er ganske bemærkelsesværdigt, at præsident Biden ikke alene erklærede, at Afghanistan-missionen var slut, men hele æraen med ”nationbuilding”. Nu skal det ord ses lidt nærmere efter, for det, som disse mennesker kalder “nationbuilding”, har intet at gøre med national opbygning eller opbygning af en nation. Det er en slags syllogisme for regimeskifte, humanitær intervention, at forsøge at omdanne fremmede lande efter en militær intervention i henhold til værdisystemet i det liberale Vesten, og det er meget klart, at den model er helt og aldeles mislykket. Der er faktisk en generel erkendelse af, at dette er tilfældet, 20 års krig for ingenting, eller faktisk med mange døde mennesker, mange mennesker fordrevet, men der er endnu ikke nogen reel erkendelse – jeg mener, der er forskellige reaktioner. For eksempel er det, som jeg lige nu er mest bekymret for, at selvom det er klart, at USA, briterne, NATO generelt, vil opgive disse intervenerende krige, som Afghanistan, Irak, muligvis endog Syrien, så er det desværre en ændring de foretager for at koncentrere sig om de virkelige konkurrenter, nemlig Rusland og Kina, og især Kina; og et skift til Stillehavet.

     Hvis det nu er den eneste lektie, vi har lært af denne katastrofe, er vi ikke meget bedre stillet, fordi målet eller tanken om, at Vesten kan dæmme op for Kinas fremgang, er en idé, der er lige så dømt til at mislykkes som Afghanistan-krigen, men med endnu større konsekvenser; for, som vi ser omkring konflikten med Taiwan, er potentialet for at en sådan konfrontation kan føre til en atomkrig desværre meget stort. Og adskillige militære ledere og også andre personer har for flere måneder siden advaret om, at denne fare er meget høj. Jeg synes absolut ikke vi burde have dette, men det er stadig på dagsordenen.

     Når man ser på situationen i Afghanistan som sådan, er der også meget, meget forskellige reaktioner. Briterne er fuldstændig hysteriske over, at Biden ikke rådførte sig med dem, og at han ikke informerede dem; der er nu artikler i {Financial Times} og i {New York Times}, der sidestiller Biden med Trump. Jeg finder dette meget – hvis situationen ikke var så alvorlig, ville jeg næsten grine og synes det var meget ironisk. De beskylder nu Biden nu for at være pro-irsk, anti-britisk. Så alt dette foregår. Så briterne er generelt hysteriske, fordi de ved, at det såkaldte “Global Britain” uden USA bare er to tomme ord uden noget bag.

    Så, naturligvis, det amerikanske militær, der er nogle mennesker i militæret, og der er faktisk en gruppe, som er dannet omkring Petraeus, tror jeg, der bebrejder Biden, at dette var den største fejl, at USA skulle være blevet der for evigt. Nu er det “betonhovederne”, som vi ville have kaldt dem i forbindelse med Berlinmurens fald, “{Betonköpfe}”: de mennesker, der ikke er villige til at lære noget uanset hvad. Men der er også, vil jeg sige, ærlige militærfolk, der deltog i dette, og de er fuldstændig rådvilde, fordi de ikke rigtigt forstår, hvad der gik galt og så videre.

    Så der er alle disse forskellige reaktioner, og jeg synes, at det, der stadig absolut mangler, er en grundlæggende erkendelse og analyse af, hvad der gik galt: Hvorfor er der denne vestlige indsats for at omdanne verden i henhold til “retten til at beskytte”, humanitær intervention, at pålægge lande, der har en helt anden kultur, såkaldt vestligt demokrati på. Briterne var for den sags skyld ikke i stand til at erobre Afghanistan i det i det 19. århundrede med tre forsøg; Sovjet var ikke i stand til at gøre det, og nu har NATO og den stærkeste militære magt på planeten, USA, heller ikke været i stand til at gøre det. Så måske burde man én gang for alle lære den lektie, at ideen om humanitære interventioner og forsøg på at pålægge vestlige værdier ikke virker. Det er den første lektion, men det er bare det første trin, og det andet trin må naturligvis være, hvad der skal sættes i stedet? USA brugte 2 billioner dollars på Afghanistan i 20 år. ‘Council on Foreign Relations’ hævder tilmed, at det var $ 2,3 billioner; Tyskland brugte i alt 18 mia. Euro, og resultatet er forfærdeligt.

   Hvad er resultatet? Afghanistan har nu 14 millioner mennesker, der er udsat for sult, ifølge David Beasley, lederen af Verdens Fødevareprogram, 500.000 fordrevne, 4 millioner er i fare for at dø i år, hvis der ikke sker en større ændring i politikken, herunder fødevarehjælp. Så dette er et forfærdeligt resultat. Disse penge var naturligvis meget dårligt givet ud.

     Så jeg mener, at hvad der virkelig kræves, og dette er en appel til vores seere om at hjælpe med at foranledige dette, hvad der virkelig kræves, er en grundlæggende analyse af, hvad der gik galt i Afghanistan, men også i Irak, Syrien, Libyen og alle de andre større indgreb, for medmindre man først har klarhed om det, kan man ikke rette fejlene….

SCHLANGER: Der er så mange ironier her, jeg vil bare pege på et par: Den ene er mennesker der siger, at vi skal beholde tropper derude, vi burde ikke have forladt landet, for ISIS og al-Qaeda kommer til at dukke op igen – ISIS og al-Qaeda har været der førhen; de er der stadig! Mens vi havde tropper, var de der stadig. Så tanken om, at flere tropper simpelthen betyder, at de klamrer sig til tanken om, at der kan være en militær løsning, og det har meget at gøre med de enorme mængder af penge, der ender med at gå i hænderne på ‘Beltway-konsulenterne’ og så videre.

     Den anden ting, jeg finder aldeles ironisk, er mennesker der siger: “Vi skulle have været blevet for at forsvare det afghanske folks rettigheder”. Altså, som du påpeger, er der millioner som trues af sult, og alligevel tilbageholder de samme mennesker, der siger at vi skal “forsvare” dem, økonomiske midler! Man har, tror jeg, en rapport om mængden af pengemidler, der tilbageholdes fra Afghanistan.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, jeg mener, at den amerikanske centralbank tilbageholder 9 milliarder dollars i aktiver tilhørende Afghanistan, og de hævder at de tilbageholder de disse penge, fordi de ikke anerkender Taliban som den legitime regering. IMF tilbageholder 400 millioner dollars i form af ‘special drawing rights’. Så dybest set kommer det ned til økonomisk krigsførelse. Og Taliban har på den anden side meget klart givet udtryk for, at de vil etablere et fuldgyldigt finanssystem. Og Taliban er muligvis ikke, hvad nogle ville ønske – tydeligvis ikke. Men på dette tidspunkt kommer den virkelige terrortrussel ikke fra Taliban, den kommer fra ISIS, al-Qaeda og andre terrorgrupper, som straks vil fremstå som en langt større trussel, hvis Taliban bliver kastet ud i kaos af denne økonomiske krigsførelse.

   Så Taliban har meget tydeligt givet udtryk for, at de er meget interesserede i økonomisk genopbygning af landet, og det er også den eneste måde: Vores holdning – og vi havde fremsynet til at afholde en meget omfattende begivenhed med Schiller Instituttet den 31. juli, der foreskrev præcis hvilken form for genopbygning og økonomisk program der er behov for, og det er stadig hovedtrækkene for, hvad der må gøres. Så jeg synes, det er meget godt og interessant, at den russiske ambassadør i Afghanistan, Zamir Kabulov, kræver at disse indefrosne aktiver frigives som det første skridt. Jeg tror, ​​at den tyske deltagelse i ikke alene den humanitære bistand, men også i det der kaldtes udviklingsbistand – som var visse projekter, der nu er afbrudt – skal fortsætte! Det er dumt: Det værste, man kan gøre lige nu, er at øge den økonomiske ustabilitet i et land, hvor halvdelen af ​​befolkningen går sulten i seng hver dag. Det kan kun føre til kaos, og terroristerne vil vinde, for den, der ønsker at destabilisere situationen, får meget lettere ved det, hvis folk er på sultegrænsen.

   Kabulov forlangte også, at der blev afholdt en øjeblikkelig international konference for at diskutere, hvilke former for udviklingsprojekter der vil være nødvendige for at vende den alvorlige økonomiske udvikling, og det kan jeg kun tilslutte mig: Vi har allerede grundlæggende i grove træk præciseret den slags projekter, korridorer, infrastruktur. Og frem for alt skal vi starte med at opbygge et moderne sundhedsvæsen, for bortset fra sulten er Afghanistan naturligvis – som alle andre lande – ramt af COVID-19-krisen. Og hvis man derfor fra vestlig side ville vise et tegn på god vilje, ville det bedste være, at vi tilbyder bygningen af ​​flere moderne hospitaler, uddannelsesprogrammer for læger, sygeplejersker, unge mennesker, der kan hjælpe med det; og at vi er villige til at samarbejde med Rusland, med Kina, Pakistan, Indien og de centralasiatiske nabolande i denne stabilisering og reelle opløftning af Afghanistans økonomi som det allerførste trin i henhold til princippet “fred er lig med udvikling”. Disse mennesker, der nu er så foruroligede over, at dette er Vestens største fiasko, burde, snarere end bare at fortsætte de geopolitiske manipulationer, virkelig ændre sig! Økonomisk samarbejde – og Ikke militære operationer – er det der vinder freden. Det vil være vores kraftfulde intervention i den kommende periode.

SCHLANGER: Bare for at gå lidt længere, har vi Blinken, der udtaler, at militæret har fejlet, og at vi nu er nødt til at gå over til diplomati. Det efterlader et meget åbent spørgsmål: CIA-direktør William Burns gjorde i bogen, The Back Channel: A Memoir of American Diplomacy and the Case for Its Renewal, faktisk opmærksom på, at diplomatiet er blevet ofret for idéen om at bruge militærmagt og udtalte en meget interessant erklæring om, at USA handlede mere som den britiske kolonitjeneste end den traditionelle amerikanske udenrigstjeneste. Men samtidig ser det ud til, at Blinken fortsætter med at presse på med ‘Omdrejningspunkt til Asien’, og i stedet for at arbejde med Kina, hvilket ville være den indlysende pointe som du efterlyste, ser det stadig ud til, at der er en militær opbygning i det Sydkinesiske Hav; idéen om et “asiatisk NATO” – hvad er din fornemmelse af, hvor tingene står med dette?

ZEPP-LAROUCHE: Som jeg sagde, hvis den eneste lektie man har lært er at lægge disse intervenerende krige i de såkaldt små lande bag sig, for at koncentrere sig om de store, nemlig Rusland og Kina, er der ikke opnået noget væsentligt. Og hvad jeg finder meget interessant, er erklæringen fra hr. Alexander Lomanov, chefforsker ved Primakov-instituttet i det russiske videnskabsakademi, der i forbindelse med Afghanistan grundlæggende diskuterer kollapset af USA’s såkaldt “bløde magt”. Jeg finder dette meget interessant, for der var tydeligvis i Den kolde Krig, umiddelbart i efterkrigstiden, Tyskland og Japan, de tidligere fjender – af geopolitiske årsager – et skifte på et bestemt tidspunkt for at muliggøre genopbygning af disse to tidligere fjender. Og Tyskland og Japan nød begge en relativ velstand som følge af dette skifte.

Ingen af de såkaldte småstater, der blev ødelagt af disse militære indgreb, er blevet genopbygget. Irak er stadig en katastrofe, Syrien befinder sig i en frygtelig situation, især på grund af de igangværende imperialistiske sanktioner; Libyen er stadig et totalt rod; Yemen sulter. I Afghanistan er halvdelen af befolkningen nu udsat for at sulte. Nu skal der være velstand!

     Og chefen for Primakov-Instituttet peger på, at manglen på, eller den manglende evne til at skaffe velstand til disse små lande er den egentlige flaskehals. Det er derfor, at Kina er så meget mere attraktiv for alle disse udviklingslande, for hvis man har valget mellem enten at være ‘USA’s hangarskib i Stillehavet’ eller at nyde infrastrukturudvikling, så er svaret meget klart: Alle disse lande vil hellere gå med til den kinesiske tilgang, end med USA, der bare lægger vægt på militæret.

    Så jeg mener, at Vesten må have en seriøs refleksion over hvorfor ideen om en unipolær verden, med EU som underordnet partner i det angloamerikanske ‘særlige forhold’, er slut. Og jeg synes at Burns-bogen, som du nævnte, har denne interessante idé; en indrømmelse af, at USA’s unipolære rolle var en kortsigtet, midlertidig rolle og i sagens natur ikke kan opretholdes.

   Og jeg synes, ​​Vesten for alvor må skifte gear, gå tilbage til ideen om udvikling – reel udvikling. For eksempel havde man i 1950’erne og 60’erne FN’s udviklingsårti, hvor tanken var, at man hvert tiende år ville gennemgå situationen med ideen om at overvinde underudvikling af udviklingslandene for altid, og det må tilbage på bordet. Og så skal vi have et nyt paradigme, hvor geopolitisk konfrontation skal erstattes med ideen om samarbejde. Verden er så fuld af problemer, at selvom der er økonomisk udvikling i Kina, i asiatiske lande, i europæiske lande, i USA, for at løfte verden ud af sin nuværende frygtelige tilstand, vil det tage mange, mange år med internationalt samarbejde, og forhåbentlig bliver menneskeheden voksen, og lærer at leve sammen med forskellige sociale systemer, respektere hinandens suverænitet og leve i fred! Vi er ikke dyr, du ved, vi er ikke bjørne eller ræve eller andre dyr, der bliver sultne og derefter bliver rovdyr på den andens bekostning. Vi er mennesker, og sammen kan vi befolke rummet, vi kan udrydde fattigdom, vi kan finde et svar på ethvert problem, hvis vi arbejder sammen til det fælles bedste! Og jeg tror, ​​at det skift skal finde sted.

   Jeg ved, at det ligger meget langt fra, hvad folk nu betragter som deres motivation, men det er artens fremskridt, så at sige, som må finde sted, hvis vi virkelig vil have en lys fremtid.

SCHLANGER: Et andet område, hvor geopolitikken igen har rejst sit grimme ansigt, er Ukraine, hvor Ukraines præsident har besøgt Washington. Der tales om, at et “aggressivt Rusland” skal lære dem en lektie. Dette vil fortsætte med at dukke op. Hvor står Europa med hensyn til dette? Vil Europa fortsætte med at gå sammen med NATO og USA om dette, eller vil der komme et brud?
 
ZEPP-LAROUCHE: Tja, der er visse udsagn, for eksempel fra Michel fra Det Europæiske Råd, andre der siger, at hele denne tilbagetrækning fra Afghanistan, den kaotiske tilbagetrækning uden at informere de allierede, at der er meget kritik af Biden, hvordan tilbagetrækningen blev udført. Og ganske vist var der nogle ting, der ikke ligefrem var heroiske, og nu siger nogle mennesker, at man ikke kan stole på USA mere, og at Europa derfor må hævde sig. Se, på den ene side tror jeg det er sandt, igen, at USA ikke ligefrem har været samarbejdsvillig med Europa som ligeværdige partnere, og man skal trække sine konsekvenser ud fra det. Men på den anden side er det ikke godt, hvis man erstatter unipolær domineret geopolitik med en multipolær geopolitik – man skal af med geopolitikken. Og jeg tror, ​​at det skridt stadig kræver noget arbejde, men det er præcist, hvad Schiller Instituttet forsøger at sætte på dagsordenen internationalt, at man skal have en anden opfattelse af, hvad udenrigspolitik handler om: nemlig at man skal arbejde i den andens interesse, hvis man vil tilgodese sin egen interesse.
 
SCHLANGER: Det er klart, at det du taler om som et program for global økonomisk udvikling især vil appellere til unge, der ser på, hvad de ønsker at gøre med resten af deres liv. Men der er en kæmpestor bestræbelse på at indfange de unge i Green New Deal og få dem til at vende sig imod den ældre generation, vende sig mod teknologi. Denne grønne sygdom er nu overalt. Hvad er de seneste indikationer på, hvor slemt det går?
 
ZEPP-LAROUCHE: Der er mange stemmer fremme om, at det berømte Glasgow COP26-møde den 1.-12. november i Skotland vil fejle, og det er grundlæggende fordi, det står meget klart, at EU og også Biden-administrationen brugte dette samarbejde om klimaændringer for på en eller anden måde at få Rusland og Kina og udviklingslandene ombord. Disse lande er ikke dumme. I betragtning af at der har været et sammenbrud af alt samarbejde, da John Kerry netop tog til Kina for med Wang Yi at diskutere kinesisk-russisk samarbejde om klimaforandringer, kom Wang Yi med et meget interessant svar. Han sagde, at samarbejdet om klimaforandringer ikke kan være en oase i ørkenen. Det betyder, at der skal samarbejdes på mange områder, ikke kun det der lokker Kina til sin egen selvdestruktion, hvilket klart er det, Green Deal ville medføre. Derefter sagde den nye kinesiske ambassadør i USA Qin Gang, at forholdet mellem USA og Kina befinder sig på et historisk tidspunkt, og at det absolut ikke må drives til en ny kold krig og derudover.

Russerne har heller aldrig sagt meget klart, at de uenige i hele denne IPCC-fortolkning af klimaændringer, men de facto bygger de atomkraftværker, de bygger kulværker, ligesom Kina. Indien har klart afvist COP26. Og altså, hvad unge mennesker hellere burde indse end at falde for denne propaganda, som tusinder af forskere modsætter sig; vi havde en meget god repræsentation på en af ​​Schiller Instituttets konferencer, den 26.-27. juni, med repræsentanter for forskere fra Italien, Schweiz, Holland, Tyskland, USA, Sydafrika, mange andre lande. Hvis jeg var en ung person, ville jeg virkelig tænke over, hvor vi står? Vi står foran afslutningen på et helt system. Fordi det vi ser, med hensyn til at Vesten ikke lykkes med at nå deres mål; hvis man dertil lægger kulturkrisen – er man ung, tror man måske ikke nødvendigvis, at det er en krise, men det er det. Det faktum, at den amerikanske levealder falder for fjerde år i træk, det er den stærkeste økonomiske indikator for et kollapsende system: selvmordsraterne, stofmisbruget, skoleskyderier, hele ideen om at du skal spørge små børn, om de vil være en dreng eller en pige: jeg mener, at disse børn er alt for små til at have ideen om konsekvenserne af, hvad det vil sige at have disse diskussioner; alene diskussionerne, endsige de medicinske konsekvenser. Så der er en hel masse ting, der går galt i vores nuværende samfund, og hvis man stiller det i modsætning til Kina; altså, nogle mennesker i Vesten vil flippe ud og sige, at dette er endnu et bevis på Kinas diktatur. Men efter hvad Kina støtter, og jeg tror, ​​det er Xi Jinping personligt, vil de begrænse den tid, som unge kan se eller spille spil på internettet til tre timer om ugen, med det argument, at børn og studerende bør koncentrere sig om deres uddannelse og ikke spilde deres tid med spil. Og de sammenligner spil med en åndelig afhængighed og sammenligner det direkte og bevidst med afhængigheden af ​​opium under opiumskrigene, da Kina var under angreb i 1800-tallet. Og de siger, at grunden til at de gør det er, at de ønsker at have et samfund med ingeniører, forskere, lærere, kunstnere og ikke spilmisbrugere.

Jeg synes, at dette er det absolut rigtige at gøre, for som hele legaliseringen af stoffer, der er i fuld gang i USA, har det en meget negativ effekt på sindets kognitive kræfter. Og hvis man bare ser på disse forskellige udviklinger, tror jeg, at det er meget klart, hvilket system der vil overleve, hvilket system der opløser sig selv. Så folk burde ikke blive oprørte over Kina, de skulle hellere rette op på det idioti, der begås i Vesten.
 
SCHLANGER: Jeg tror, at når Tony Blair taler om det “imbecile” ønske om at afslutte de endeløse krige, bør det være klart, hvem de egentlige tåber er, og de mennesker der fremmer denne politik, bør ikke have lov til at lave politik. Måske skulle vi have et spillelokale til folk som Blair og redde de unge fra det.
     Helga, et sidste spørgsmål melder sig så omkring spørgsmålet om, hvor denne ting begyndte? Hvorfra startede det nuværende engagement i Afghanistan? Og dette har at gøre med, at vi stadig ikke har fået den rigtige historie om, hvad der skete den 11.september. Schiller Instituttet sponsorerer en konference den næstkommende weekend, om en uge fra denne lørdag. Vil du sige noget om det?
 
ZEPP-LAROUCHE: Ja. Vi har udgivet en hvidbog om, hvorfor krigen i Afghanistan skulle afsluttes, dette var i 2010, fordi selve definitionen på hvorfor den krig blev startet i første omgang var baseret på en løgn. Løgnen var, at 11/9 blev begået af bin Laden; Taliban gav tilflugt til bin Laden i Afghanistan, og derfor var man nødt til at straffe Taliban for at have gjort det. Se, den historie var latterlig fra begyndelsen, for da 11/9 skete, traf det sig tilfældigt, at min afdøde mand, Lyndon LaRouche, gav et direkte transmitteret interview til et radioprogram i Utah med radiovært Jack Stockwell. Og jeg kan huske det, fordi da nyheden kom, var der nogen som lagde et stykke papir på Lyns skrivebord om, at World Trade Center lige var blevet angrebet, og uden nogen form for anden avis eller rapport sagde han: Se, dette kunne ikke have været gjort uden medvirken fra korrupte, kriminelle elementer i det amerikanske sikkerhedsapparat. For han vidste fra sit arbejde med SDI, at luftforsvaret i USA er sådan, at man aldrig kunne have gjort det fra en hule i Afghanistan, hvor en skægget bin Laden sad og ledede indsatsen. Det var en teknisk umulighed, medmindre man havde noget samarbejde. Og nu har vi den kommende 20-årsdag for 11. september, og der er sagen naturligvis den ufærdige undersøgelse af Saudi-Arabiens rolle, hemmeligholdelsen af ​​det fra ​​visse elementer i USA. Og jeg tror, ​​at det er noget der skal afsløres, fordi denne krig blev startet på et forkert grundlag og kunne derfor aldrig lykkes. Og hvis man virkelig vil have et paradigmeskift, så er det det der absolut må rettes op på. Der er de 3.000 familier til ofrene for World Trade Center, Pentagon og Flight 93, som stadig fører retssag mod den saudiske regering om det. Så det bliver emnet for vores næste konference på lørdag 8 dage.
 
SCHLANGER: Folk bør gå ind på Schiller Instituttets hjemmeside for at tilmelde og registrere sig for at deltage. Helga, jeg tror vi er løbet tør for tid, men jeg vil gerne takke dig for at være med i dag, og vi vender tilbage i næste uge.
 
ZEPP-LAROUCHE: Ja, på gensyn i næste uge, og deltag i vores indsats.
 

Med formand Tom Gillesberg

31. august (EIRNS) – ”Denne beslutning om Afghanistan er ikke blot en beslutning om Afghanistan. Det handler om afslutningen på en æra med større militære operationer for at omdanne andre nationer.” Det amerikanske præsidentskab, repræsenteret af Joe Biden, har den 31. august potentielt set lukket døren til mere end tre årtier med transatlantiske ”triumftog” siden 1989 under Projektet for et nyt amerikansk Århundrede (PNAC); gennem George H. W. Bush’s forsvarsminister, Dick Cheneys, neokonservative ”5/20-komité” fra 1990; gennem Margaret Thatchers og George Bushs golfkrig (”Desert Shield/Desert Storm”) i 1990-91; gennem Tony Blairs tale om ”Responsibility to protect” (”Ansvaret for at beskytte”) i Chicago i 1999; og gennem ”evighedskrigene” i perioden efter 11. september, 2001.

Hvad angår Afghanistan har talsmanden for det kinesiske udenrigsministerium leveret, ikke en formaning, men et velovervejet forslag: ”En hvilken som helst handling, besluttet af FN’s sikkerhedsråd, inklusive timingen, bør afhjælpe konflikten i stedet for at optrappe spændingerne, og hjælpe med en blød overgang frem for endnu et styrtdyk ned i kaos… Vi håber, at de relevante lande indser det faktum, at en tilbagetrækning ikke er enden på ansvaret, men begyndelsen på refleksion og korrektion… USA og nogle andre vestlige lande burde yde Afghanistan den støtte, som økonomien har så hårdt brug for, levevilkår og humanitære nødvendigheder, hjælpe det afghanske folk med at overvinde problemer så hurtigt som muligt og påbegynde en fredelig genopbygning på det tidligst mulige tidspunkt. Hvad de ikke bør gøre er blot at tage af sted og efterlade et rod…”

Afslutningen på geopolitik er her visdommens begyndelse, og ikke blot en ”geoøkonomisk” erstatning af geopolitik. En ny idé – idéen om at forøge den samlede potentielle, relative befolkningstæthed på hele planeten, ved strategisk at forøge befolkningen for at øge planetens fysiske værdi som helhed, inklusive biosfæren selv, gennem et entusiastisk samarbejde blandt suveræne, uafhængige nationalstater – er den ”skøre” idé, som den transatlantiske verden må overbevises om på vegne af hele menneskeheden. Det vil ikke være let. Men: ”Du kvaser disse ord ind i mine ører imod / min egen mavefornemmelse” er ikke nødvendigvis svaret fra alle fraktioner i USA og den transatlantiske verden. Det åndfulde livsværk indeholdt i Lyndon LaRouches økonomiske forslag, herunder løsningerne til de tilsyneladende uløselige problemer i hver del af en stormfuld verden fyldt med konflikter, en sygdomsbølge og underudvikling, må nu slippes løs for at genopbygge verden. Det er den egentlige mission for LaRouche Legacy Foundations arkiveringsprojekt – en mission, som i de kommende måneder, må gøre problemløsningsmetoden i hundrede af LaRouches værker tilgængelig i videoform, på skrift og i taleformat.

Imens andre nationer, specielt dem som har taget initiativ til og samarbejdet med Bælte- og Vejinititativet, tydeligvis har udtrykt deres ønske om og evne til at udvikle sig selv, er Lyndon LaRouches tilgang til fysisk økonomi, samt hans opfindelse af ”udviklingskorridoren”, som det fysiske grundlag for at opløfte biosfærens evolution som helhed, kvalitativt overlegen i forhold til alle andre eksisterende begreber om fremtidig udvikling. Formidlingen af LaRouches unikke bidrag til global erkendelse, så vel som genskabelsen af menneskelig kreativitet , er vores formål, specielt i de kommende dage og måneder. Afghanistan er på nuværende tidspunkt en enestående situation, området for et enormt transformationspotentiale, hvor igennem en flerdimensionel, forbundet proces for verdensøkonomisk udvikling kan igangsættes overalt på denne klode. På denne måde vil vi undgå den tilsyneladende uundgåelige påbegyndelse af denne største, stadigt forestående, men hurtigt kommende, menneskelige tragedie. Hvis dette synes at være nådesløst, er det det kun for dem, som mangler modet til at forandre deres aksiomer.

Selvom LaRouche ikke er fysisk til stede til at overvære dette, har ødelæggelsens vinde, ligesom i Shakespeares Stormen, som blæser den dødelige tredelte pandemi af sygdom, krig og hungersnød/fattigdom til den atlantiske verdens kyster, overdraget menneskehedens fjender til den nutidige histories dom. Denne nutidige historie vil ikke tolerere den fjollede selvødelæggende utopi kaldet den Grønne New Deal. På trods af at det Skotske Nationalparti bringer de Grønne ind i regeringen for først gang, og Angela Merkel giver sin hovedtale ved 50-årsjubilæet for stiftelsen af Greenpeace’s tyske aflægger, indser verden, at den grønne euforis intetsigende løfter er en opskrift på undergang. ”Ingen brug af metal, korn, eller vin, eller olie – ingen beskæftigelse; alle mænd er ledige, alle, og kvinderne ligeså.”

Nu må vi skabe, ikke en ende, men en ny begyndelse på en afghansk situation som bliver, om et ikke et convivencia (begreb om den tid da muslimer, jøder og kristne levede fredeligt sammen i Andalusien –red-), men i det mindste en dialog mellem civilisationerne. Statskunst – ikke ”kunsten at lave en handel” (Trumps ”The Art of the Deal”) – er den eneste vej som verden kan tage. I skriftet Latter, Musik og Kreativitet skriver Lyndon LaRouche: ”Kernen af det egentlige spørgsmål er princippet om frihed i forhold til nødvendighed. Sammenligningen mellem den kreative musiker og den kreative fysiker passer eftertrykkeligt her… Essensen af kreativitet er problemløsning. I sidste ende er menneskets beherskelse af naturen, beherskelse af det materielle univers’ implicit forståelige love, underlagt al kreativ problemløsning.”

Denne nye amerikanske æra for samarbejde, en tilbagevenden til den ”menneskelige udenrigspolitik” af den klassiske lærde, John Quincy Adams, den amerikanske udenrigsminister og senere amerikanske præsident, som senere succesfuldt forsvarede de kidnappede afrikanere på slaveskibet Amistad i retten, må tage de sande interesser af alle i hele verden i betragtning. Den verdensomspændende sundhedsplatform, som Helga Zepp-LaRouche har foreslået, inkluderer offentlige sanitære forhold, rent vand, medikamenter og fødevarer, ligesom chefen for Verdensfødevareprogram, David Beasley, for nyligt krævede dette for Afghanistan, er måden hvorpå det sorgers hav, som konfronterer verden, kan tæmmes og, ved at ændre ens aksiomer, overvindes.

Uddrag fra præsident Bidens tale efter tilbagetrækningen fra Afghanistan (på engelsk):

“Ending an Era”—Biden Gives Passionate Anti-War Speech

Aug. 31, 2021 (EIRNS)—President Joe Biden today did far more than announce the end of the 20 years of war in Afghanistan—he announced the “ending of an era”—his words—reflecting those of Helga Zepp-LaRouche, who has posed that the lesson of Afghanistan is the utter failure of the “regime change” era launched by Tony Blair in 1999, and called for a new paradigm for mankind. While Biden did not go that far, it was close.

“I was not going to extend this forever war, and I was not extending a forever exit,” he said. “This decision about Afghanistan is not just about Afghanistan. It’s about ending an era of major military operations to remake other countries.” Clearly, if the President means this—and he spoke with passion—it will require both the end of the other “forever wars” which still rage in Southwest Asia, and certainly means ending the drive for war with Russia and China being orchestrated by the British and their stooges in the U.S.

On war itself, Biden said: "After 20 years of war in Afghanistan, I refused to send another generation of America’s sons and daughters to fight a war that should have ended long ago. After more than $2 trillion spent in Afghanistan — a cost that researchers at Brown University estimated would be over $300 million a day for 20 years in Afghanistan — for two decades — yes, the American people should hear this: $300 million a day for two decades…. And most of all, after 800,000 Americans serving in Afghanistan — I’ve traveled that whole country — brave and honorable service; after 20,744 American servicemen and women injured, and the loss of 2,461 American personnel, including 13 lives lost just this week, I refused to open another decade of warfare in Afghanistan. We’ve been a nation too long at war. If you’re 20 years old today, you have never known an America at peace.

“So, when I hear that we could’ve, should’ve continued the so-called low-grade effort in Afghanistan, at low risk to our service members, at low cost, I don’t think enough people understand how much we have asked of the 1 percent of this country who put that uniform on, who are willing to put their lives on the line in defense of our nation. Maybe it’s because my deceased son, Beau, served in Iraq for a full year, before that. Well, maybe it’s because of what I’ve seen over the years as senator, vice president, and president traveling these countries. A lot of our veterans and their families have gone through hell — deployment after deployment, months and years away from their families; missed birthdays, anniversaries; empty chairs at holidays; financial struggles; divorces; loss of limbs; traumatic brain injury; post-traumatic stress. We see it in the struggles many have when they come home. We see it in the strain on their families and caregivers. We see it in the strain of their families when they’re not there. We see it in the grief borne by their survivors. The cost of war they will carry with them their whole lives. Most tragically, we see it in the shocking and stunning statistic that should give pause to anyone who thinks war can ever be low-grade, low-risk, or low-cost: 18 veterans, on average, who die by suicide every single day in America — not in a far-off place, but right here in America. There’s nothing low-grade or low-risk or low-cost about any war. It’s time to end the war in Afghanistan.”

He said the invasion of Afghanistan had been a counter-terror operation, but we saw it “morph into a counterinsurgency, nation building — trying to create a democratic, cohesive, and unified Afghanistan—- something that has never been done over the many centuries of Afghanistan history. Moving on from that mindset and those kinds of large-scale troop deployments will make us stronger and more effective and safer at home.”

He pledged continued support for the Afghan people, especially the women and girls in Afghanistan and elsewhere, adding: “But the way to do that is not through endless military deployments, but through diplomacy, economic tools, and rallying the rest of the world for support.” This was, unfortunately, his only reference to development.

He insisted that the evacuation was an “extraordinary success,” getting 120,000 people out in such a short time, and that it would have been chaotic whether it were done earlier or later. He said the process will continue with cooperation from the Taliban if they stick to their word, and assured his audience that the terrorists, in Afghanistan or anywhere else, could be fought “over the horizon,” with few or no troops on the ground.

He concluded:

“As we close 20 years of war and strife and pain and sacrifice, it’s time to look to the future, not the past — to a future that’s safer, to a future that’s more secure, to a future that honors those who served and all those who gave what President Lincoln called their”last full measure of devotion." I give you my word: With all of my heart, I believe this is the right decision, a wise decision, and the best decision for America."

Hele talen kan læses her.

Billede: video grab: The White House's YouTube channel

24. august (EIRNS) – Da præsident Joe Biden under sine eftermiddagsudtalelser til pressen, efter sit virtuelle møde med G7-nationerne, gjorde det klart, at han holder sig til tidsfristen for tilbagetrækning i Afghanistan den 31. august, sænkede der sig en mørk sky over Downing Street 10, Porton Down og Gee Street i Clerkenwell, hjemsted for Tavistock Instituttet. Den misfornøjede Nigel Kim Darroch, Baron Darroch fra Kew, sagde: "Det kommer til at tage ret lang tid for Vesten som helhed – fordi dette er en vestlig fiasko, en vestlig katastrofe, ikke kun for Storbritannien og USA – at komme sig efter alt dette, at genoprette vores ry". Han, som blev berygtet for sin "oversvømmelse af Trump-zonen" må se den hårde sandhed i øjnene, at de mange forsøg på at stoppe Biden fra at gennemføre den lovede tilbagetrækning fra Afghanistan ikke har virket, og at PR-tricket, kendt som "Global Britain", netop er blevet afsløret i at være et "Windsor-sandslot".
 
Pensioneret admiral Mike Mullen, tidligere chef for forsvarskommandoen fra oktober 2007 til september 2011 – det vil sige under både Bush 43 og "Bush 44" (Barack Obama) – tilstod, at han, Obama, og hele hans administrationen havde taget fejl, og at Joe Biden havde ret i, hvorvidt indsatsen i Afghanistan skulle forøges med 40.000 tropper i 2009. Biden havde modsat sig forøgelsen, og foreslået 10.000 tropper, der ville bekæmpe terrorisme ved grænsen mellem Pakistan og Afghanistan og ellers træne det afghanske militær. Biden "fik det tilbage på sporet dengang… jeg giver ham æren for det", sagde Mullen. Han er den første til at udføre muligheden for, hvad Ray McGovern har kaldt "metanoia." Når Metanoia ("omvendelse") blev personificeret, var det ofte som en gudinde, tildækket og sorgfuld, der inspirerede til både beklagelse og refleksion, hvilket førte til afvisning af usund dømmekraft.
 
Dem der har været ramt af kronisk fejlvurdering af den aktuelle historie i de sidste mange år på grund af den utålelige partipolitik, især efter Lyndon LaRouches konstateringer i september 2012 af det politiske partisystems død i Amerika efter Cheney/Obama-"Bush 43/44", er forvirrede over den nuværende tid. Caitlin Johnstone bemærkede i en artikel den 22. august med titlen "Bush-Era War Criminals Louder Than Ever because They've Lost the Argument", at: "Efter at de amerikanske troppers tilbagetrækning endegyldigt fastslog, at den afghanske 'regering', som de har brugt tyve år på at foregive at opbygge nationen sammen med, i det væsentlige var en skrøne, hvilket beviste for verden, at de hele tiden har løjet for os om fakta i Afghanistan, skulle man forvente, at de, der hjalp med at bane vejen for denne katastrofale besættelse, ville være meget tavse på dette tidspunkt i historien. Men langt fra at være tavse og krybe ind under en sten for at vente på dødens søde omfavnelse, har disse skabninger i stedet været højrøstede og skamløst artikulerede.
 
“Tony Blair Institute for Global Change har udsendt et langt essay af den tidligere premierminister, der førte Storbritannien ind i to af de mest uoverskuelige militære indgreb som kan ihukommes. Blair kritiserer tilbagetrækningen som værende sket ud fra ”troskab mod et tåbeligt politisk slogan om at afslutte ’de evige krige’”. Blair har længe, gennem 'Responsibility to Protect' troet og praktiseret ideen om, at Det globale Storbritannien skal forsvares ihærdigt ned til den sidste amerikaner. Men de, der afviser at forstå det britiske "babylonske præstedømmes særlige forhold" til USA, "kan ikke begribe dette" og er forblevet bevidst uoplyste.
 
En erklæring skrevet af Shanghai Cooperation Organization om situationen udtalte: ”SCO -medlemslandene bekræfter deres intention om at hjælpe Afghanistan med at blive et fredeligt, stabilt og velstående land, fri for terrorisme, krig eller narkotika, og er parate til at deltage i internationale bestræbelser på at stabilisere og udvikle Afghanistan med FN i en central og koordinerende rolle”. Afghanistan, der tilslutter sig Bælte og Vejinitiativet, er vejen frem, og USA, der med udgangspunkt i det helt reelle behov for en verdenssundheds-platform, kan rette opmærksomheden mod at slutte sig til disse nationer, samtidig med at de genopbygger og ruster sin egen nation til denne kamp.
 
Over to tredjedele af det amerikanske folk ønsker, at krigen skal slutte. Præsidentskabet har taget skridt til at honorere dette ønske og for at fuldføre denne politik i Afghanistan. Hvad angår kaosset i forbindelse med evakueringen: har nogen overvejet, at det faktum at fraktioner i USA afslog tilbuddet om at koordinere indsatsen i Afghanistan, herunder evakueringsindsatsen, med russerne og muligvis andre, har bidraget til ustabiliteten? Eller at bekendtgørelse og gennemførelse af et verdenssundhedsmæssigt anti-Covid-19-initiativ, for måneder siden, i retning af hvad Helga Zepp-LaRouche har foreslået på den ene konference efter den anden siden juni 2020, også ville have været med til at forhåndsstabilisere forholdene for tilbagetrækning i Afghanistan før evakuering? Selv nu, og for en lille procentdel af de 2 billioner $, der vides at være brugt i krigen igennem de sidste 20 år, kunne USA hjælpe med at vinde freden i Afghanistan gennem et udviklingsprogram for en verdenssundheds-platform, der involverer alle nationerne i området.
 
Lyndon LaRouche sagde fra fængslet i et interview fra 1991: ”Om jeg forbliver i fængsel eller ej, er i det væsentlige op til præsidenten eller præsidentembedet. De juridiske grunde til at fjerne mig fra fængslet – ved at ophæve dommen, eksisterer… beviserne findes. Om dette bevis og denne procedure vil blive efterlevet, vil være op til det politiske pres, der påvirker præsidentskabet. Jeg er her, fordi præsidenten ønsker mig her, og ikke nogen anden grund. Hvis præsidenten skulle ændre opfattelse, så ville jeg sikkert… lovgivningen ville tillade at løslade mig fra fængslet”. [Dette skete – LaRouche blev fængslet under den ældre George Bush, og løsladt da Clinton blev præsident.] LaRouche, der førte valgkampagne som præsidentkandidat mere end nogen anden person, indså, at det amerikanske præsidentskabs institutionelle beføjelser var af en anden karakter end de kompromitterede kapaciteter af en statsminister. Når USA's præsidentskabs magt indsættes for det gode, er det enormt, det største i verden. Bidens fuldførelse af tilbagetrækningen, som Trump startede, på trods af pres fra det britisk inspirerede Pentagon og udenrigsministeriets til at gøre det modsatte, er, såfremt den fuldføres, et eksempel på dette.
 

16. august (EIRNS) – I modsætning til Præsident Joe Bidens selvretfærdiggørelse i dag – ”Vores mission var aldrig national opbygning” i Afghanistan – er der ingen begribelig grund til, at en kæmpe nations militær og ingeniørtropper opholder sig i et underudviklet land i så lang tid, medmindre deres mission er den at hjælpe med at opbygge denne nation, hjælpe den med industrialisering og infrastruktur for varig økonomisk udvikling. Hvad udrettede USA’s militærstyrker i halvandet årti under General MacArthur i Japan efter 2. verdenskrig, hvis ikke i det mindste at hjælpe med, at genstarte det lands moderne industrialisering ud af krigens katastrofe? Hvad med hjælpen til Sydkoreas selvudvikling til at blive en industriel magt efter krigen?

Den tid er længst forbi, hvor USA var næsten alene om at være i stand til at tilvejebringe en sådan hjælp. Nu må det gøres i samarbejde med andre økonomiske og teknologiske stormagter; og en eurasisk bestræbelse er allerede i gang – Kinas Bælte- og Vejinitiativ med projekter i mange lande.

Og USA har, indtil nu, tydeligvis ikke været i Afghanistan for at hjælpe med at opbygge en nation. USA’s tilbagetrækning er ikke nederlaget for en kampagne ”i demokratiets navn”, hvilket NATO-besættelsen aldrig handlede om. Nej, det er en chance der må gribes sammen med hvilken som helst regering, som har befolkningens opbakning, for at fremme opbygning af energiproduktion, et moderne sundhedssystem, vandressourcer, transportkorridorer – i stil med USA’s Tennessee Valley Authority – i et land, hvis sammenfaldne økonomi afholder en hel region fra at forbindes og udvikles.

Schiller Instituttet, anført af Helga Zepp-LaRouche, organiserede en endags-konference for blot to uger siden med præcis dette tema – ”Afghanistan: Et Vendepunkt i Historien efter den forfejlede æra med Regimeskift ” – med paneler med egentlige eksperter og repræsentanter for andre asiatiske nationer, som kendte landet. Det vigtigste fra dette blev gennemgået i et særligt optryk af rapporten fra Executive Intelligence Review: ”Vil Afghanistan udløse et Paradigmeskifte?” (https://larouchepub.com/eiw/public/2021/eirv48n29-20210723/eirv48n29-20210723_afghanistan-offprint.pdf). Schiller Instituttet vil bringe mange af disse eksperter og repræsentanter sammen igen for at opdatere deres diskussion om økonomisk udvikling i lyset af disse nye omstændigheder. En af dem, Hussein Askary, sagde i dag på sin Twitter-konto: ”Det er fuldt ud muligt at opnå fred og stabilitet i Afghanistan ved at integrere det med Bælte og Vejinitiativet. Den regionale og globale baggrund er anderledes end i 1994”, da Taliban sidste gang overtog magten.

Dette er allerede præcis den tilgang, som Kina og de centralasiatiske nationer rundt om Afghanistan tager, og den tilgang som Rusland vil tage.

Briterne vil muligvis te sig hysterisk, som nogle af deres konservative ledere i parlamentet gjorde i dag, om egenhændigt at sende Hendes Majestæts meget kolonialistiske styrker tilbage til Afghanistan for at bringe tingene i orden! Det kan godt være at den britiske FN-ambassadør beklager, som han gjorde i dag i FN’s Sikkerhedsråds specialforsamling, at ”det som sker i Afghanistan er en tragedie.” Rystede europæiske ambassadører fra Irland til Danmark har muligvis gentaget dette , men de klamrer sig alle, desværre, til de slagne rester af en geopolitik med britisk ophav, som har været en katastrofe for USA og for resten af verden.

Det er en god ting, at krigene for regimeskifte nu ender. Det er kun denne politik som har slået fejl, og den var aldrig i USA’s interesse. Som Helga Zepp-LaRouche understregede i dag, det som er i USA’s interesse er at ”samarbejde og påbegynde genopbygning.”

NATO’s tilbagetrækning fra Afghanistan skaber en situation fyldt med håb for at gøre præcis dette. Schiller Instituttets konference den 31. juli om fred gennem udvikling i den centralasiatiske region er nu midlet til at organisere denne udvikling gennem et fælles tilbud fra nationer, som er i stand til at eksportere højteknologiske kapitalgoder og udskifte Afghanistans opiumhandel. Og Instituttet vil nu ajourføre dette middel til den gunstigere lejlighed, som nu eksisterer.

Med formand Tom Gillesberg

Video:

Lyd:

18. marts (EIRNS) — Den ekstreme fare forbundet med at vælge en præsident, som hele verden vidste led af senilitet, muligvis de tidlige stadier af demens, er nu blevet bevist, idet præsident Joe Biden af George Stephanopoulos fra CNN onsdag blev guidet til at svare positivt på spørgsmålet, "Tror du, at Putin er en morder?"

Da den provokerende interviewer George Stephanopoulos spurgte: ”Så du kender Vladimir Putin. Mener du, han er en morder?”, svarede Biden: "Mmm-øhmm, det gør jeg". Han gentog: ”Man vil snart… [Putin] kommer til at betale”.

Reaktionen fra Moskva kom øjeblikkeligt Den russiske ambassadør i USA, Anatoly Antonov, blev tilbagekaldt til Moskva på ubestemt tid med en erklæring fra ambassaden om, at "visse hensynsløse udsagn fra amerikanske højtstående embedsmænd udgør en trussel om et fuldstændigt sammenbrud af de bilaterale forbindelser". Konstantin Kosachev, formand for Udvalget for Udenrigsanliggender i Forbundsrådet, sagde: "Sådanne bemærkninger kan under ingen omstændigheder tolereres," og opfordrede til en øjeblikkelig "forklaring og undskyldning." Han tilføjede, at disse "grove bemærkninger har kvalt alle forventninger om, at den nye amerikanske regering vil føre en ny politik over for Rusland", idet han noterer, at dette kommer fra præsidenten for et land, som "smider en bombe et eller andet sted i verden hvert 12. minut", og har været ansvarlig for mere end 500.000 dødsfald i ulovlige krige siden 2001.

Denne forestående katastrofe er ikke 'hugget i granit'. Putin selv talte spøgefuldt og sagde, at Biden ”så i spejlet”, og reflekterede over hvordan børn på legepladsen siger: ”det man siger [om andre] er man selv”. Han tilføjede den sarkastiske hilsen: "Jeg ønsker ham god bedring". Faktisk bemærkede den tidligere præsident Dmitry Medvedev, at han gennem årene havde haft flere møder med Biden: ”Han gav da indtryk af en fornuftig person. Det ser imidlertid ud til, at tiden ikke har været ham nådig”.

Dette kommer netop som udenrigsminister Antony Blinken og forsvarsminister Lloyd Austin tilbragte de sidste to dage med at holde møde med deres kolleger i Japan og Sydkorea og åbent opfordrede til fælles forberedelse til militær konfrontation med Kina. Selv da han forberedte sig på dagens møde i Anchorage med Kinas førende udenrigspolitiske embedsmænd, bekendtgjorde Blinken 24 nye sanktioner imod kinesiske borgere for formodede menneskerettighedsovertrædelser i Hongkong.

Blinken og den nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, holder to dages møder med Yang Jiechi, direktøren for Det kinesiske Kommunistpartis centrale udenrigsudvalg, og udenrigsminister Wang Yi. Disse afgørende møder kunne tjene som udgangspunkt for at vende den hurtige nedstigning til militær konfrontation, eller det kunne være en virtuel krigserklæring. Det vil snart gå den ene eller den anden vej.

Der er ingen grund til et sådant krigsophidsende diplomati. Der er ingen trussel fra Kina. Der er ingen trussel fra Rusland. Truslen kommer fra det hyperinflationære vanvid, hvor billioner af dollars er blevet trykt for at redde de bankerotte banker i den transatlantiske region, hvor de reale økonomier kollapser. Faren stammer fra vanviddet med den "store nulstilling", vanviddet fra 'Green Finance' under centralbankernes diktatur og fra de 'for store-til-at-gå-ned' finansielle institutioner, hvis ledere tager magten fra folkevalgte regeringer og afskærer kredit til fossile brændstoffer, industrier, og landbrug, under det falske videnskabelige argument om, at kulstof vil svide verden af. Faren kommer fra det kulturelle forfald, der har gjort vestlig civilisation til en ødemark af grimhed, vold, pornografi og stoffer, blottet for enhver klassisk æstetik eller skønhed.

Det haster med at mobilisere størst mulig deltagelse til Schiller Instituttets konference i weekenden, 'Verden ved en skillevej – to måneder inde i Biden-administrationen', som vil tage fat på denne kulturelle krise, den økonomiske krise, den strategiske krise og pandemi/hungernød-krisen. Konferencen er en opfordring til enighed om formål, at genoprette fornuft gennem det videnskabelige samarbejde mellem alle nationer, at møde denne krise med det krævede nye paradigme, der er baseret på menneskehedens fælles mål. Alternativet er utænkeligt.

6. marts (EIRNS) — Hundredvis af Amerikas førende forskere, herunder seks nobelprismodtagere inden for kemi, fysik og medicin, har udsendt to kraftige fordømmelser af FBI's strafferetslige forfølgelse af hundredvis af kinesiske forskere i USA, herunder Kina-kritiske amerikanske borgere, samt amerikanere der har samarbejdet med kinesiske institutioner for at fremme menneskelig viden. Disse angreb, iscenesat af FBI-direktør Christopher Wray, i kombination med de psykotiske angreb på Kina fra præsident Trumps udenrigsminister Mike Pompeo, blev afsløret i EIR-specialrapporten den ​​22. november 2019: “Stop McCarthy-heksejagten mod Kina og præsident Trump”. Nu har professorer fra førende amerikanske universiteter udsendt to offentlige skrivelser, der forsvarer ofrene for disse overgreb – en fra Harvard, en fra MIT – som gør det klart, at anklagerne er falske, er politisk motiverede og rækker langt ud over forfølgelsen af ​​disse forskere og undervisere; og er faktisk direkte angreb på selve videnskaben og på Amerikas lederskab inden for international videnskabelig forskning.

De aktuelle mål for FBI er professor Charles Lieber, formand for kemiafdelingen ved Harvard, og globalt førende inden for nanoteknologisk forskning, samt professor Gang Chen, formand for maskinteknikafdelingen ved MIT (Massachusetts Institute of Technology, red.), også en førende skikkelse inden for nanoteknologi. Lieber, der i brevet den 1. marts blev beskrevet af de 42 underskrivere som "en af ​​de store forskere i sin generation", blev arresteret i januar 2020 for overtrædelser vedrørende hans føderale rapportering om hans deltagelse i Kinas "Thousand Talents"-program, der sigter mod at rekruttere forskere fra hele verden til at arbejde i Kina eller i samarbejde med kinesiske videnskabelige forskningscentre. Der var ingen hemmeligheder involveret, kun tekniske overtrædelser, der under normale omstændigheder blot bliver korrigeret, men nu bliver kriminaliseret gennem en "tragisk vildledt regeringskampagne", som "afspejler en grundlæggende misforståelse af moderne videnskab", skriver Liebers forsvarere. Denne kampagne, tilføjer de, "truer ikke kun USA's position som verdensleder inden for akademisk forskning, men også videnskaben". Mens Lieber er den "mest bemærkelsesværdige" videnskabsmand, der er blevet angrebet, erklærede de, at "disse retsforfølgelser er udbredte". Se https://beta.documentcloud.org/documents/20493785-read-the-full-letter-from-harvard-scientists-calling-to-save-professor-charles-lieber-and-scientific-collaboration

Over 170 medlemmer af fakultetet ved MIT underskrev et lignende brev, der forsvarer prof. Gang Chen, der blev arresteret den 14. januar 2021. Han er på samme måde stillet overfor falske anklager, som kan dømme ham til 30 års fængsel og en kæmpestor bøde. "Vi er urolige over, at klagerne mod professor Chen ødelægger, hvad der ville blive betragtet som normale akademiske forskningsaktiviteter, herunder fremme af MIT's globale mission", lyder brevet. Det fortsætter: ”Fordi Amerikas konkurrenceevne afhænger så stærkt af videnskabeligt og teknologisk talent fra udlandet, skades dets nationale sikkerhed af budskabet om, at den amerikanske regering vil sætte spørgsmålstegn ved udenlandske forskeres loyalitet”.

Den 5. januar 2021 skrev over 100 enkeltpersoner og institutioner, der repræsenterer asiatiske amerikanere, til den kommende præsident Joe Biden og opfordrede ham til at tage skridt til at bekæmpe det, de beskrev som "gennemgribende raceforskelsbehandling og diskrimination af asiatiske amerikanere og asiatiske indvandrervidenskabsfolk, forskere og studerende, ”og udtalte at FBI-kampagnen presser universiteter og forskningsinstitutioner til at deltage i profilering af race, etnisk og national oprindelse. Se https://www.chemistryworld.com/news/mit-faculty-rally-around-colleague-arrested-for-chinese-government-links/4013126.article; https://fnl.mit.edu/wp-content/uploads/2021/01/Letter-to-Reif-in-support-of-Gang-Chen-2021-01-27.pdf

Alt imens præsident Biden har fremsat erklæringer, der modsætter sig en tilbagevenden til den kolde krigs blokke og raceprofilering, er kendsgerningen, at hans udenrigsministerium og det nationale sikkerhedsagentur fortsætter og endda udvider Pompeos/Wrays skydeskive mod alt, der har med Kina at gøre, og på lignende måde med Rusland, som dokumenteret nedenfor. USA's moralske, fysiske og økonomiske forfald under den malthusianske Green New Deal og den fremmedfjendske mobilisering til krig med Rusland og Kina må hurtigt vendes, hvis civilisationen ikke skal falde ned i en ny mørk tidsalder.

For at tage hånd om denne globale eksistentielle krise afholder Schiller Instituttet en virtuel konference med talere fra hele verden, der informerer borgerne om farerne, mens de formulerer de løsninger, der er udviklet af LaRouche-organisationen i løbet af de seneste 50 år – gendannelsen af det Amerikanske Systems forpligtelse til internationalt samarbejde for at skubbe grænserne for menneskelig erkendelse, og søsætte en ny renæssance til at genoprette skønheden i nutidens kulturelle udørk.

Billede: FBI direktør Christopher Wray, (fbi.gov)

27. februar (EIRNS) – Den amerikanske bombning af en efter sigende iransk støttet millits-stilling i Syrien torsdag aften, hvor man hævdede, at det var et defensivt angreb for at beskytte amerikanske styrker i Irak, er blevet fordømt af en lang række politiske og professionelle kilder i mange lande som en alvorlig overtrædelse af folkeretten og den amerikanske forfatning. Kongresmedlemmer fra begge partier har afvist det dødbringende angreb for overtrædelse af såvel den amerikanske forfatning, som kræver kongresgodkendelse for krigshandlinger undtagen når nationen er under direkte angreb, som FN-pagten.

Spørgsmålet der trænger sig på: Vil Biden regeringen lede USA tilbage til sporet med "regimeskifte-krige?" Præsident Donald Trump var ude af stand til at gennemføre sin hensigt om at afslutte de "endeløse krige", der blev søsat af Bush og Obama, eftersom det militærindustrielle kompleks (som Trump direkte beskyldte for at kræve nye krige på vegne af våbenproducenterne) tilbagekaldte hans ordrer om at trække sig ud af Irak og Afghanistan. Trump havde succes med ikke at tillade nye krige, men nu har præsident Biden Antony Blinken som sin udenrigsminister. Det var Blinken, der som Obamas vice-nationale sikkerhedsrådgiver og viceudenrigsminister, førte kampagnen for at gennemføre et regimeskifte mod den syriske præsident Bashar Al-Assad og fejlagtigt beskyldte Assad for at bruge kemiske våben mod sin egen befolkning, en løgn frembragt af britisk efterretningstjeneste. Var angrebet i Syrien torsdag aften en prøveballon for krigspartiet i forhold til at gå tilbage til at tjene som den militære snigmorder for britiske kolonikrige?

Der er samtidig bestræbelser fra verdens ledere for at overbevise Biden-administrationen om at afværge den voksende fare for krig mod Iran, en krig, der helt sikkert vil optrappe potentialet for en generel krig med Rusland og Kina. Demokraterne under Obama forhandlede den oprindelige JCPOA-aftale med Iran, en aftale, som selv førende israelske militær- og efterretningsembedsmænd mener var yderst gavnlig for at forhindre atomar spredning (på trods af Bibi Netanyahus gale rablen imod den). Men bombning af Iran-støttede styrker, der direkte samarbejder med den irakiske regering om at bekæmpe resterne af terrorist-ISIS-netværk, kan underminere enhver ny samtale med Teheran – hvilket måske er, hvad krigspartiet havde til hensigt med dette luftangreb i Syrien…

Vi fortsætter her med et uddrag fra lederen den 28. februar: Som et 'casestudie' af spændingen mellem udviklings-destruerende geopolitik og det nye paradigme for økonomisk vækst, betragt tilfældet Irak.

I et kommende interview udført søndag satte Schiller Instituttets koordinator for Sydvestasien, Hussein Askary, Biden-bombningen den 25. februar i sammenhæng med Bælte- og Vejinitiativets potentiale for at omforme Sydvestasien, såvel som hans egen indsats for at skabe en folkebevægelse, der er i stand til at forstå og kræve den økonomiske politik, der kan give dem en lys fremtid. I 2019 besøgte den irakiske premierminister, Adel Abdel-Mahdi, Kina med en stor delegation, og udarbejdede aftaler, hvorved en lille del af Iraks olieeksport kunne bruges til at sikre kredit fra Kina til produktive investeringer i projekter som havne og anden større infrastruktur, der så desperat behøves for at skabe en fuld, voksende økonomi. Men udbruddet af en "farverevolution" i Irak efter Abdel-Mahdis tilbagevenden, og mordet på den iranske general Qassem Soleimani i januar 2020 samt den irakiske militærleder Abu Mahdi Al-Muhandis, bragte en ny regering ind og satte midlertidigt en stopper for muligheden for en aftale mellem Irak og Kina.

Men Askary har lagt grundlaget for en folkelig mobilisering. I november 2019 søsatte han den arabiske 'LaRouche School of Physical Economics'. Han hjalp en irakisk Facebook-gruppe for infrastruktur til at vokse fra 30.000 til 280.000 medlemmer, før den blev slettet af Facebook i november 2020. Han er fortsat med at organisere sig gennem adskillige online-communities, regeringskontakter og gennem de irakiske medier, og har bidraget til at katalysere populære demonstrationer til støtte for Irak-Kina aftalen. "Vil irakiske unge være militsfolk eller ingeniører?" spørger Askary udfordrende.

Udviklingen af en veluddannet og aktiv borgerbevægelse er i dén grad nødvendig i USA (og alle andre nationer), hvor de nuværende ledelsesstrukturer ikke har de nødvendige svar.

Download (PDF, Unknown)

Se Helgas Webcast på Schiller instituittets Youtube kanal her

I en vidtrækkende og meget provokerende dialog med Helga Zepp-LaRouche indledte hun med at bemærke, at hvis Joe Biden virkelig er fast besluttet på at skabe "enhed", som han sagde i sin indvielsestale, skulle han vedtage pave Paul VI’s rundskrivelse, "Udvikling er det nye navn for fred ", som sin politik. Dette ville kræve, at "identitetspolitik" droppes, samt den grønne New Deal – som han ikke viser tegn på at gøre – til fordel for LaRouche-bevægelsens plan for at skabe 1,5 milliarder produktive arbejdspladser, herunder udvikling af et moderne sundhedssystem i enhver nation for at håndtere COVID-pandemien.

Hun spurgte også, om den paranoia, som Hillary Clinton og flertalsleder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, viste over for Rusland og Trump-vælgerne, gør dem til "QAnon"-tvillingerne [QAnon er en højreekstremistisk konspirationsbevægelse]. På en indsigtsfuld måde forklarede hun, at QAnon er en operation for psykologisk krigsførelse. Hun beskrev, hvordan QAnon har fælles træk med den romantiske bevægelse, som blev skabt af oligarkiet efter Napoleonskrigene, for at ødelægge klassiske tænkemåder til fordel for dissociative følelser.

Helga Zepp-LaRouche berettede, hvorfor hun mener, at EU’s splittelse over den grønne New Deal, og de katastrofale virkninger det vil have på industrien, åbner døren til at besejre den.

Hun diskuterede også konsekvenserne af opdagelsen af ​​nye varianter af COVID 19.

Uddrag:

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg overværede selvfølgelig indsættelsen og hans tale. Først og fremmest er jeg ikke imponeret over hans kunstneriske smag. Jeg fandt, at Lady Gaga var temmelig forfærdelig; Hvis man sammenligner Marian Andersons smukke fremførelse af nationalhymnen ved indsættelsen af John F. Kennedy [og Dwight Eisenhower i 1957] og så Lady Gagas, så får man en fornemmelse af, hvad der er galt med kulturen.

Lad os nu sige, at vi giver Biden kredit for, at han mener, hvad han sagde, at han ønsker forsoning. Nuvel, så har jeg et ganske godt råd til ham – han er katolik, og så burde han læse pave Paul VI’s Encyclical (rundskrivelse -red,), som han skrev i 1967, under titlen ‘Populorum Progressio’ – eller ‘om folks udvikling’ – og hvori han sagde, at “det nye navn for fred er udvikling”. Og på samme måde kan man sige, at det “nye navn for enighed er udvikling”. Den eneste måde man kan håbe på at have enighed inden for USA ville være at sætte et økonomisk program på dagsordenen, der giver produktive jobs til alle amerikanere, hvilket ville annullere de økonomiske uretfærdigheder, der trods alt er grunden til, at Trump blev valgt i 2016, og til at alle Trump-vælgerne stadig holder fast ved ham. Så hvis han ønsker at have forsoning, må han gøre udvikling til det nye navn for enighed, og så vil det gå i samme retning internationalt.
 
Nu ved jeg ikke – men hvis han mener det alvorligt, er han nødt til at slippe af med identitetspolitik. Fordi så længe man deler folk op efter deres etnicitet eller deres seksuelle eller anden overbevisning eller forskel, er dette polariserende. Dette er nøjagtigt det modsatte af, hvad Martin Luther King sagde, nemlig at alt skal være inkluderende. Lad os nu se, hvad Biden gør; virkeligheden vil vise sig meget hurtigt ved hans gerninger og ikke ved ordene.
 Meget mere kunne siges, men han er ny præsident, så lad os se hvad der sker. Hvis man ser på det hold han har valgt – tja, altså, mange kommer fra den gamle Obama-administration; mange har allerede udtrykt enighed med Pompeo, eksempelvis om holdningen til anti-Kina, anti-Rusland. Tony Blinken sagde, at han er enig med Pompeo mht. Kina, så det tegner ikke så godt… 
Så jeg tror, at mange ting skal ændres, og som jeg sagde, den eneste måde hvorpå Biden muligvis kunne forene USA ville være at bryde fuldstændigt med den politik, han har kæmpet for i valgkampen: ‘the Green New Deal’, fordi ‘Green New Deal’ betyder, at opgaven med at skaffe et produktivt job til enhver amerikaner er helt umulig. Så med mindre han ændrer politik, hvilket naturligvis ikke er sandsynligt, tror jeg ikke, at nogen af de ord han sagde, vil betyde meget.
 
Så lad os se. Mit råd til Biden ville være at støtte pavens rundskrivelse, ‘Populorum Progressio’, det “nye navn for enighed er udvikling”. 
 
SCHLANGER: To interessante aspekter ved præsident Trumps afgang: Den ene er, at vi endelig fik offentliggørelsen af noget af dokumentationen omkring Russiagate med frigivelsen af FBI-interviewet med Christopher Steele, hvor Steele indrømmer, at han fremlagde dossieret, fordi han var bekymret over det britiske forhold til USA, og forhåbentlig kommer der mere. Det er lidt sent. Men jeg var ret skuffet over Trumps beslutning om at give en benådning til den korrupte Steve Bannon og ikke gøre noget i forhold til Julian Assange. Har du nogen tanker om det, Helga?
 
ZEPP-LAROUCHE: Jo, ‘skuffende’ er et mildt ord – jeg synes, at undlade at benåde Assange kan virkelig ikke forsvares; der er ingen tvivl om, at Assange sidder i fængsel i Storbritannien for at have afdækket nogle virkelige forbrydelser. Han er en ‘whistleblower’, der skal have beskyttelse i ethvert samfund, der respekterer dets egne love. Så det er en trussel mod Assanges liv, og nu bliver det meget sværere at redde ham, så jeg mener, at dette absolut er uforsvarligt…
 

Engelsk afskrift:

Webcast With Helga Zepp-LaRouche: Call for ‘Unity’ Is Not Enough: Development Is the New Name of Unity!
January 21 (EIRNS)—Schiller Institute Weekly Webcast with Helga Zepp-LaRouche

Thursday, January 21, 2021

HARLEY SCHLANGER: Hello, I’m Harley Schlanger with our weekly update with Helga Zepp-LaRouche, the founder and President of the Schiller Institute. It’s Jan. 21st, 2021.

Well, we’re three weeks into the New Year, and already it’s been a year of surprises and tumult, chaos. We had yesterday the inauguration of Joe Biden, and I find it a bit ironic that Biden’s main theme was unity, when I guess he intends to enforce unity through censorship, through a new Patriot Act—what did you make of his speech, Helga?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: I watched the inauguration and his speech, naturally. First of all, I’m not impressed by his artists tastes. I thought that Lady Gaga was quite horrible; if you compare the beautiful singing of Marian Anderson of the National Anthem at the inauguration of I think if was John F. Kennedy [and Dwight Eisenhower in 1957] and Lady Gaga, then you get a sense of what is wrong with the culture. [https://www.gettyimages.com/detail/video/marian-johnson-sings-the-national-anthem-as-john-f-news-footage/173704298]

Now, let’s say we would give Biden the credit that he means what he said, that he wants to have unity. And well, then I have very good advice for him—he’s a Catholic, and then he should read the Encyclical of Pope Paul VI that he wrote in 1967, which was called Populorum Progressio, or On the Development of Peoples, and in which he said that the “the new name for peace is development.” And in the same way, one can say that the “new name for unity is development.” The only way one can hope to have unity inside the United States would be to put on the agenda an economic program which would give productive jobs to every American, which would undo the economic injustices which are, after all, the reason why Trump was elected in 2016, and why all the Trump voters are still sticking to Trump. So, if he wants to have unity, he should make development the new name for unity, and internationally it would go in the same direction.

Now, I don’t know—if he means it seriously, he has to get rid of identity politics. Because, as long as you divide people by their ethnic or sexual or other conviction or distinction, this is polarizing. This is exactly the opposite of what Martin Luther King said, that everything has to be inclusive. Now, let’s see what Biden does, if the reality will show itself very quickly by its deeds and not by the words.

A lot more could be said, but he’s a new President, so let’s see what will happen. If you look at the team he has selected, well, many of those are from the old Obama Administration; many have come out already agreeing with Pompeo, for example, on the anti-China, anti-Russia stance. Tony Blinken said he agrees with Pompeo on China, so that does not forebode very good. And one cannot forget that the shadow which is hanging over the Biden Administration is exactly what was done in the five years of the Trump candidacy in 2016, the four years of Trump’s Presidency when we had Russiagate, we had the Mueller report, we had impeachment 1, impeachment 2; we had the collusion of the heads of intelligence with British intelligence against Trump for this entire period. So that is the heritage, and now, basically, if everybody who voted for Trump is potentially a domestic terrorist—well, if somebody is a white male and voted for Trump, if he is labeled a domestic terrorist, that makes about, at minimum, something like 40 million Americans domestic terrorists—I don’t think that that will work for unity.

So, I think a lot of things have to be changed and as I said, the only way how Biden could possibly unify the United States, would be to completely break with the policy he has campaigned on in the election campaign: the Green New Deal, because the Green New Deal means that the task to have a productive job for every American is absolutely impossible. So if he doesn’t change policy, which is not likely, obviously, I don’t think any of the words that he said will mean much.

So, let’s see. My advice to Biden would be to go with encyclical Populorum Progressio, the “new name for unity is development.” [http://www.vatican.va/content/paul-vi/en/encyclicals/documents/hf_p-vi_enc_26031967_populorum.html]

SCHLANGER: Two interesting aspects of the departure of President Trump: One is that finally we got the declassification of some of the documentation around the Russiagate, with the release of the FBI interview of Christopher Steele, in which Steele admitted that he produced the dossier because he was worried about the British relationship with the United States, and hopefully there’ll be more coming. It’s a little late. But, I was quite disappointed in Trump’s decision to issue a pardon to sleazy Steve Bannon and not to do something with Julian Assange. Do you have some thoughts on that, Helga?

ZEPP-LAROUCHE: Yeah, “disappointing” is a mild word, I think, not to pardon Assange is really not defensible, because there’s no question that Assange is sitting in jail in Great Britain for having uncovered some real crimes. He’s a whistleblower which should be protected in any society which respects the laws it has given itself. So it’s a threat to Assange’s life, and now it will be much more difficult to save him, so I think this is absolutely indefensible.

Concerning Bannon, this unfortunately is not a surprise, because it was clear for the better part of 2020, that Trump, who had distanced himself from Bannon, which was a good thing, had moved back into the influence domain of Bannon starting in April, when he started to say this line that the COVID virus was deliberately spread by China, which is scientifically ridiculous. Nobody in the world who has any knowledge about pandemics would argue like that, and it was also wrong. It is a matter of act that China has done an enormous job to contain the virus, and to then immediately help a lot of other countries, first with masks, then with medical supplies, now with the vaccine.

So, it is wrong, and to say something like that is also dangerous, because it is creating an enemy-image, which in line with what the military-industrial complex is saying and doing against China, is creating an enemy-image for a potential future military conflict, which is really inexcusable.

I think this is really bad. And Trump also stuck to his line that the U.S. economy is doing great because the stock markets are going up, or are up—I mean, all of these are the weak points, and I don’t think that that was a very good departure at all.

SCHLANGER: You mentioned the strategic continuity between people like Blinken, the new Secretary of State, or would be Secretary of State, with Pompeo. We saw something that was quite hideous with Hillary Clinton and Pelosi conspiring to criminalize all 75 million Trump voters, but also continuing the targetting of Russia. If this continues, this is extremely dangerous.

ZEPP-LAROUCHE: I mean, sometimes one wonders if either Hillary Clinton and Nancy Pelosi are the Democratic version of QAnon, or, maybe the two ladies have a severe attack of paranoia. Because the idea, what Clinton actually said, that she thinks it’s possible that Trump was on the telephone with Putin during the attack on the Capitol on Jan. 6—it’s a world full of conspiracies, of insinuations; it’s just completely, I think, deranged.

SCHLANGER: [laughs] I like that. The twin “Q Sisters.”

Now, the other thing that’s happening is we’re seeing a kickoff in a couple of days of the Green New Deal with the World Economic Forum, the Davos group, pushing their Green policy based on the Great Reset. There’s resistance developing to that. This really is no solution, but what do you think is going to come of this meeting, in the next few days?

ZEPP-LAROUCHE: It will be interesting, because, it’s a virtual meeting; it will be addressed by many heads of state. Not all of them are on this Green Deal line. You have President Alberto Fernández from Argentina, President Xi from China, Prime Minister Modi from India, Merkel, Macron; so I think we will hear quite different accentuations from these different leaders. But it is very clear that the Davos crowd—this is the top 2,000-3,000 CEOs of the top financial institutions and multinational corporations, they are pushing for the Green New Deal, the Great Reset, the idea of implementing a “stakeholder capitalism,” as they say. There will be a tremendous push to brainwash the whole world into accepting the idea that everything has to be Green, all investment must go into only Green technology. But the reality is there are now the first voices realizing, or speaking out, that this will be a catastrophe. For example, of a place where you would not necessarily expect it from—namely, an economist from Deutsche Bank, Eric Heymann—he put out a quite interesting article saying that the policy of the EU, which naturally also for the Green Deal, is very dishonest, because they’re not telling people that this will only go through with a massive reduction in the living standards. And that, in turn, can only be implemented through massive eco-dictatorship, in other words, a complete bending of all legality and constitutionality by implementing dictatorial measures.

Now, that is slowly dawning on some people. For example, when the EU just recently tried to implement the infamous “taxonomy,” as they’re naming it, which means that all the firms have to give their CO₂ footprint, ten countries refused to do that, and the EU was forced to postpone this whole affair, because they couldn’t get the unity—it was mostly East European and South European countries, that obviously have already been on the losing end in terms of the EU austerity policy, so their enthusiasm for the EU policy is very limited to say the least in the first place.

So, I think that this whole Green Deal is absolutely crazy. For example, the head of Toyota in Japan, Akio Toyoda, he calculated and said that if you want to put Japan entirely on e-cars, electric cars, it would cost investments in infrastructure of over $1 trillion. Now, we took the figures given by the Toyota study and tried to calculate a similar cost for the EU: Germany alone is already scheduled to lose 400,000 jobs in the auto sector if there is a transition to e-cars, because they have much less components for the motors, so the supply industry becomes shrunk. But it’s much, much worse: First of all, you would need an investment in infrastructure for e-cars in Europe of over €1 trillion, probably €1.2 trillion, and then naturally you have no electricity because we already had several almost blackouts for the entire European energy grid, last week! Now, if you try to put all these cars on electric fuel, the electricity is by far not sufficient. So this whole thing is economically very stupid. It would destroy the industrial countries of Europe, the United States and Asia if they would go with it. So I can imagine that there will be a lot more resistance once people start to realize what the effect is: it will drive energy prices even higher, it will cause mass unemployment; it will drive prices in general much higher.

So I think that if there is an effort to implement that in earnest, what we have seen in terms of the Brexit vote, the Trump vote, riots in the streets, Yellow Vests, all of that will increase, because you cannot destroy the livelihood of millions and millions of people without their starting to go to the street in protest, when they realize that their livelihood is in danger.

So I can only say, people should abandon this idea. There is climate change—obviously—but what it is exactly is not so clear. There are big debates in the scientific community; there are many studies which attribute the climate change to very different phenomena, such as galactic cycles. We have introduced on the Schiller Institute website a page, which is called “Science—Stop Green Fascism” [https://schillerinstitute.com/stop-green-fascism/]. And there we will institute an international debate, where we already have many scientific papers, by many scientists. And I invite you to go to this page—we will have many more coming in the next days and weeks, so that is a place where you can inform yourself about what is really behind this Green Deal, and get a more scientific approach.

SCHLANGER: And while we’re talking about this question about the loss of energy production that’s planned with the Green New Deal, we have an attack from Pompeo in the United States against the Nord Stream 2 [pipeline] which is crucial for Germany. But we’re also seeing something interesting: The choice for the new chairman for the Christian Democrats in Germany is someone who’s considered to be anti-Green. How significant is this?

ZEPP-LAROUCHE: First of all, it is not so clear that the German industry and politicians will capitulate to the U.S. sanctions [against firms working with Gazprom to build the Nord Stream 2 pipeline from Russia]. I mean obviously, the danger of being hit with such sanctions is a deterrent, so one of the industries involved, Bilfinger, already withdrew. Even Gazprom said it’s questionable if it can be brought into completion, but there is also massive resistance, because people know that what’s behind that is an effort, on the one side, to treat Germany and the other 12 European countries that participate in Nord Stream 2 as a colony, and people don’t like that so much any more. And secondly, everybody knows the U.S. wants to sell their liquefied natural gas and that is also pretty obvious; it’s more expensive, it’s more environmentally unfriendly (to say the least), so I think there is still resistance.

Concerning Mr. Armin Laschet [new Christian Democratic Union chairman], he has already been attacked that he is “soft” on Putin, that he did not agree with the Skripal interpretation; that he didn’t make enough fuss about the Navalny case—I think all of that speaks for Laschet, because all of these cases were efforts to manipulate an anti-Russian hysteria. That’s all I can say on that point for now.

SCHLANGER: Going to the more crazy side of U.S. politics, we have this movement called QAnon, which was predicting a military coup, that Biden would be arrested, Hillary Clinton arrested, Trump would be brought back in—this has many people wrapped up in it, and it’s turning out, from the research we’re starting to do, that this was a military psy-ops from the beginning, using the military side of artificial intelligence and so on. This is also emerging in Europe, as well. What do you make of this, Helga?

ZEPP-LAROUCHE: Well, it is a psychological warfare operation against the population, to try to confuse them: As you say, we are looking into the connections to the military right now, but there is also another interesting observations which intrigued me. It’s written by a designer of games, Reed Berkowitz, and he basically says that looking at the way the QAnon operation works, he said it’s exactly like the games he is designing, that it leads to something which he called “apophenia,” which is a notion coming from psychology which means that people have a sort of free association, where they connect things and put them together in a pattern which looks logical but these things are not connected, or at least not in the way they’re being put together. For example, you have this really crazy interpretation of people who say that the entire COVID-19 is just a conspiracy to implement military or dictatorial means. This is a mental disorder, because the pandemic is quite real, which we should talk about a little bit later. But I think this idea of game theory, or designing games is actually quite accurate. [https://medium.com/curiouserinstitute/a-game-designers-analysis-of-qanon-580972548be5]

And when I read the article by Berkowitz, I was immediately reminded of my research into the Romantic movement. Now, this is extremely important. Because how do people judge things, like reality? How do they know that their judgment is truthful or at least trying to be truthful? Well, you have to think like a scientist, or you have to think like a Classical artist, because these are the only two groups of people who think in terms of universal principles. A universal principle is something which you can verify everywhere, no matter if you are in Africa, or in the United States, or in Europe, because it’s a universal principle because it’s universal; therefore, you have a test of reality.

The last time there was a culture which was based on such universal principles, was the German Classical period, which produced such giants as Bach and Beethoven, Haydn, Schubert, Schumann, Mozart; but in poetry, Schiller; Shakespeare would another, from another period, proponent of such universal thinking; and this was extremely important, because it established a high standard of morality, a high standard of intelligence, of creativity, and it would have liberated the population to be truly free if that would have been the dominant culture. And it was on a good way in Germany, because one of the closest collaborators and friends of Schiller for example, Wilhelm von Humboldt, had designed the Humboldt education system, and when he was Education Minister he started to implement it. And it would have meant that the entire population would have been rational creative, the potential of everybody would have been brought out, so it was on a very good way.

But then, a counter-movement developed, which started maybe innocently as a Romantic, just slightly confused form of thinking in the person of Novalis. But then, soon there were some others, like August Wilhelm and Friedrich Schlegel, Tieck, and these people were quickly taken over by Metternich, by the Restoration, and they became the political Romantics. Now, what is the difference between Classical thinking and Romantic thinking? In Classical thinking it’s what I said before: you have an absolute ability to find the truth by the method of exhaustion, by establishing principles which can be found, and established and proven again and again, because they are principles which are pertaining to the real universe.

What the Romantics started to do, they started to consciously take the poetical stringent form of the Classical culture apart, by saying there should be no beginning, there should be no end, day and night, and waking and dream should all be interwoven; you should have free association follow diffused emotions, and this became a real Schwärmerei and it turned the absolute optimism of the German Classical period into the pessimism which now, in the end—and I’m leaving out many steps in between—it ended with the horrible 12 years of the National Socialism in Germany, which was sort of the end form, or in the modern deconstruction of all modern art.

So, when you see something like that, and you see a method being applied which consciously confuses people, as it is clearly the case in the QAnon movement (or whatever), it is psychological warfare of people, because it goes against science, it makes people deliberately believe things which they are no longer able to think through, and I think it’s a real dangerous thing, and we will do some more work on it, to discover what it really is.

SCHLANGER: Good, that was very important, what you just went through. We’re down to just a couple minutes, so I’m going to jump ahead to the one question that you referred to earlier, which is the importance of addressing the new variants of coronavirus. This is now out of control in Germany, in the United Kingdom; the situation seems to be getting worse, the vaccines are not ready. Where is this headed?

ZEPP-LAROUCHE: Well, just today there was an EU meeting, and Merkel, who is not my favorite politician, but she said something which is extremely truthful, unfortunately, and she seems to have a little bit better grasp on COVID than most politicians have shown; and she is warning of something which many medical experts have express extreme concern about in the recent days: Namely that these new variants, which emerged in Great Britain, in South Africa, and Brazil—each of them being different—are rapid variations, and there is a danger that soon these variants will be vaccine resistant. Now, if that would happen, then we would look into a completely different kind of catastrophe, because up to now, for example, in the United States, most of the bets, at least in the previous administration were put on quickly developing a vaccine, and if that goes out of the window, then you are really in trouble.

I think the only possible answer to that, is, we have to have a world health system: This is what we have been saying since the beginning of this pandemic, that unless you have a modern health system in every single country—in Haiti, in Mali, in Ecuador, in India—just simply every single country, you are not going to protect your country. The idea that American, or Germany, or any one of these so-called advanced countries can be protected when the pandemic is raging in the developing countries, is simply an illusion. And since the medical experts already have been warning that new viruses are already waiting to spread new variants of MERS and SARS, that this question of really changing the attitude towards the developing sector is becoming a question of the moral fitness to survive for the entire human species. That means, we have to build modern health systems in every country, and that is only possible if you have infrastructure! If you don’t have clean water, electricity, means of transport and communications, you can’t do it.

So we are at the crossroads where we in earnest have to go to the policy of Franklin D. Roosevelt, what he intended with the Bretton Woods system, which was never realized because he died too early; but he wanted to increase the living standard of the entire population of the world, and that, he said, is the precondition for peace. I think we are at that point, where we either correct that failure of the entire post-war period, or we will go into an endless series of catastrophes.

That is the program which we have been putting forward, 1.5 billion productive jobs have to be created anew, and the whole drive has to start with this idea of a world health system. And I would appeal to all of you who are listening to this, that if you agree with that, then you should join our efforts. We have a Committee for the Coincidence of Opposites, which is trying to get an approach to all the aspects of this problem, meaning to double food production worldwide to deal with the famine of “biblical dimensions,” and at the same time train young people to be helpers for medical personnel, partnerships of the developing countries—all of this is still in the works.

But I think we really have to start with a change in the attitude: You cannot this pandemic in one country, and you cannot, for sure, solve it with the Green Deal. If you go for the Green Deal, there is no way how the necessary science and technology can be available, or the industrial capacities to implement such a world health system. So, we are at a crossroads, and you should join the Schiller Institute and work with us to give this whole thing a different direction.

SCHLANGER: For updates on this story of the coronavirus, as well as everything we were discussing today, you can get them at The LaRouche Organization website [www.laroucheorganization.com] as well as the Schiller Institute [https://schillerinstitute.com]

So Helga, thank you for joining us today, and we’ll see you again next week.

ZEPP-LAROUCHE: Till next week.

Den 19. januar 2021 (EIRNS) – Det skue der finder sted den 20. januar i nationens hovedstad, når den 46. præsident for USA indsættes for et ”publikum” på 26.000 væbnede soldater, stiller nationens og verdens borgere over for et eksistentielt spørgsmål: Vil USA bevare sin suverænitet – som Ben Franklin sagde, "en republik, hvis I kan beholde den" – eller vil briterne endelig være i stand til at realisere deres 245-årige intention om at knuse den oprindelige republik og returnere den "nye verden" til imperiets gamle verden?

Briterne er afhængige af tilskyndelsen til massekaos inden for republikken, svarende til en borgerkrig mellem hyperdemokraterne og de hyperkonservative, der begge definerer frihed og demokrati som at enhver autonom person har den ’demokratiske’ ret til at ødelægge samfundet, hvad enten det er anarkistiske oprørere, der plyndrer og brænder byer over hele nationen for at protestere mod "institutionel racisme" eller et angreb på landets kongres-bygning for at protestere mod et stjålent valg. Hvad der historisk er kendt som 'gang-countergang' imperialistiske metoder til at dele og herske, ses for fuld udblæsning i nationen i dag. Mens denne tragiske afledning finder sted, har City of London og Wall Street allerede påbegyndt indførelsen af ​​et nyt fascistisk diktatur, der erstatter en valgt regerings beslutninger om økonomisk politik baseret på samtykke fra de styrede, sådan som forfatningen definerer, med et netværk af centralbankfolk og finansinstitutioner, 'too big to fail', med absolutte beføjelser til helt at omgå regeringen og lede kredit væk fra realøkonomien og over i en ny 'grøn boble'. Alt hvad der kræves er, at den falske præsident bekendtgør den grønne nye plan, 'the Green New Deal', og at bankfolkene simpelthen tager over.

Det Verdensøkonomiske Forum har planlagt en kæmpestor konference den 25.-29. januar kaldet "The Davos Agenda" for at udrulle ”Initiativet for den store Nulstilling”, "The Great Reset Initiative", og for at fejre den grønne finans' overtagelse af den amerikanske økonomi og den vestlige verden, som det er blevet forberedt igennem de sidste årtier af prins Charles, Mark Carney, tidligere nationalbankchef for Bank of England, BlackRocks administrerende direktør, Larry Fink, Michael Bloomberg og deres oligarkiske venner. BlackRock, der styrer næsten 8 billioner $ af rige folks penge, har allerede påbegyndt processen og beordret energivirksomheder i Sydkorea, Australien, Sydafrika, Filippinerne med flere til at ophøre med at fremstille kulfyrede kraftværker eller gå konkurs ved en pludselig tilbagetrækning af deres investorers egenkapital.

Er dette for at "redde planeten", som de britiske baroner og baronesser insisterer på, som de falske nyhedsmedier fastholder, som Joe Bidens kontrollører insisterer på? Eventyr for de godtroende! Blev vores borgere ikke berøvet skønhed, udsat for Lady Gaga snarere end Marion Anderson, for rockmusik og rap snarere end Beethoven og Schiller, ville de ikke så nemt blive narret af falsk videnskab. De ville heller ikke tolerere, at nogle få teknologivirksomheder, der er underlagt "overvågningsstaten" under NSA og CIA, til bogstavelig talt at erklære sig for ’herrer over information', at de 88 millioner amerikanere, der ønsker at vide hvad præsidenten for USA har at sige, kan rende og hoppe – eller, som Hillary Clinton fortalte Nancy Pelosi i dag, at præsident Trumps "kultiske følgere" burde undersøges af en ny '11. september-kommission'. Blot at diskutere stemmesvindel er nu blevet erklæret verboten af Big Brother.

Fascisme – ikke alene i denne politiske censur eller i truslen om en politistat eller i den militariserede nation, som vi ser i Washington i dag. Dette er de sociale strukturer, der kræves for at håndhæve fascisme, som i det væsentlige er fascistisk økonomi, som i Great Reset, Green Finance.

Nationen og verden vil nu blive udsat for denne nye fascisme. Men den vil snart afsløre sig selv. Helga Zepp-LaRouche bemærkede i dag, at ideologi i sidste ende rammer ind i virkeligheden. I det han talte om en kombination af kriser som vi oplever i dag, sagde digteren Percy Shelley: "I sådanne perioder er der en ophobning af evner til at modtage og formidle dybe og lidenskabelige forestillinger om mennesket og naturen". Verden er chokeret over denne udvikling i USA. Det er et øjeblik, hvor sjæle må opløftes med skønhed, håb og mod til at bryde splittelserne, skabe enhed om menneskets kreative ånd, forene de store nationer i verden for visionen om et nyt paradigme, sådan som Lyndon LaRouche præsenterede denne idé og midlerne til at opnå det.

Billede: Joe Biden – Rights: Eric Haynes, CC BY-NC-ND 3.0

3. november (EIRNS) – Her på eftermiddagen for præsidentvalget – tidspunktet for frigivelsen af denne opdatering – opfattes og udtrykkes følelsen af valgets betydning dramatisk af millioner af amerikanere. Det hidtil usete antal stemmeafgivelser før valget, per mail og personligt, i alt næsten 100 millioner, er ikke alene en afspejling af at undgå virusset, men reflekterer ønsket om involvering, hvilket i dag modsvares af det massive fremmøde ved valgstederne.

Billedet indtil videre er, at vælgerne møder op i flok. For eksempel rapporterede en mand fra landet i det centrale Pennsylvania – en stat, der er afgørende for udfaldet – at stemningen ved hans valgsted i Susquehanna-dalen i morges var “dyster – som at gå til messe”. Han sagde, at han aldrig før har oplevet denne atmosfære ved valgstederne. I de store byer dukkede tusinder af mennesker op før daggry, i mørke, langt før afstemningerne blev åbnet kl. 6 i morges. Der er en grund til folks frygt for valgets betydning, selvom de ikke er fuldt informeret om, hvad der følger af valget, på grund af løgne og manipulationer for at stjæle valget af netværk, der er fjender af nationen.
For det første, se på hvordan tingene står; derefter hvad der står på spil.

Mens der endnu er mange timer tilbage, baseret på lukketiden for staterne på Stillehavskysten, er situationen fortsat på højkant i de forskellige svingstater, hvis forskellige konfigurationer kan løbe op i de nødvendige 270 valgstemmer, der giver vinderen sejren. Der er forskellige sammensætninger af ‘Sunbelt’ og ‘Great Lakes’ og et par andre stater, der kan frembringe dette resultat for begge deltagere. Alt imens meget vil være kendt efter optællingen i aften, kan optællingen af brevstemmer trække udfaldet ud.

Alt dette er inden for det objektive domæne. Hvad der også er i spil i ekstrem grad, er uforudsete eventualiteter – for præsident Donald Trumps vedkommende, ved at forsinke stemmeoptællingen, ulovlig manøvrering i Kongressen og vold på gaden – ligefrem et ‘regimeskifte’- scenario. I de sidste 36 timer har der været mange utilslørede henvisninger til aspekter heraf. Husets formand Nancy Pelosi, understregede over for NPR den 2. november, at hun er klar til, at Kongressen, “og i særdeleshed Repræsentanternes Hus, agerer, når det kommer til optælling af stemmerne”. Jennifer O’Malley Dillon, leder af Bidens kampagne, meddelte i går aftes, at Donald Trump “under ingen omstændigheder vil kunne erklære sejr på valgaften”. I Washington, DC og andre byer er der til aften afholdt velfinansierede protestaktioner under sloganet om at fortsætte på ubestemt tid ”indtil retfærdigheden er sket fyldest”, som defineret af manipulatorerne bag pøbelen.
Som tilfældet har været i mange måneder, er den specifikke linje: Hvis Trump vinder afstemningen på valgdagen, så lad ham ikke tage sejren. Kald det for en “rød illusion” og indled helt vildt retssager og gadeaktioner. Trump-kampagnen udsendte en erklæring i går aftes, der specifikt advarer om dette scenarie med “rød illusion”.

I tilfælde af uregelmæssigheder i Bidens stemmetal og Trump-kampagnen tager juridiske skridt, siger anti-Trump-scenariet: beskyld Trump for at have foretaget et kup. Udsend røg. Gå i medierne. Indled retssager og gadeaktioner. Sæt militæret ind imod Trump. Dette blev specifikt diskuteret i august i en artikel i The Atlantic, der opfordrede til et militært beredskab for at afsætte Trump i november. Sidenhen kørte det samme tidsskrift en artikel med overskriften: ”Hvordan Trump muligvis vil forsøge et kup; Biden-teamet forbereder sig på det værste”; artiklen understreger beredskabet for et juridisk angreb på en eventuel sejr til Trump. The Atlantic ejes af Lauren Powell Jobs, enken efter milliardæren Steve Jobs, grundlægger af Apple. Disse højtstående personer fra Silicon Valley og andre forræderiske kredse er dokumenteret af LaRouchePAC, f.eks. i udgivelsen den 2. november, “Et memo vedrørende apparatet bag valgsvindel, identificeret af Roger Stone – Lad lyset falde på dem”. Disse mennesker har dybe forbindelser ind i hjertet af det neo-britiske imperiums cirkler, hvis finansielle aspekter de tjener til at opretholde.

Dette leder frem til, hvad der står på spil. Trumps massebevægelse har potentialet til succesfuldt at bryde med denne fjende. Folk reagerer som bare fanden på denne udsigt. Ved den nylige runde af Trumps lufthavnsmøder var mange af folkemængderne for store til selv flyvepladserne. Lørdag aften var der næsten 15.000 mennesker i lufthavnen i Butler County i den tidligere industrialiserede Ohio-dal vest for Pittsburgh, og de jublede, da Trump sagde, at han elsker dem, taler deres sag, og forsvarer dem mod den elitære klasse. Han forpligtede sig til at gå fuldt ind for økonomisk udvikling.

Trump henviste til denne voksende følelse af, hvad der kan gøres, ved et personligt besøg i dag, for at se og takke kampagnearbejdere ved den Republikanske nationale Komité i Arlington, Virginia. Han sagde, at de samlede effekter af den sidste præsidentdebat og de mange vælgermøder danner en ny kollektiv følelse af enighed, om at få tingene gjort.
Der er ingen tid at spilde. Det finansielle system må omgående reorganiseres for at støtte dannelsen af en fungerende økonomi med henblik på at gøre en ende på COVID-19, sultpandemien og det igangværende sociale sammenbrud. Dette kræver opmærksomhed overfor USA og samarbejde mellem nationer. Se eksempelvis på USA og Rusland. I sidste uge tilføjede præsident Putin yderligere – efter at han diplomatisk sagde, at han “slapper af” i forhold til det amerikanske valg – at USA og Rusland har arbejdet sammen om nogle spørgsmål, og at præsident Trump personligt deltog i denne proces “aktivt og effektivt”. Han sagde, at “i de situationer, hvor vi kan forene vore kræfter, handler vi temmelig effektivt, og der er områder, herunder økonomien, der er af fælles interesse for vores lande”.

Sent i går aftes sluttede præsident Trump sit sidste vælgermøde i 2020-kampagnen i Grand Rapids, Michigan, ved igen og igen at gentage, at “karrierepolitikerne bryder sig ikke om jer”. Han udtalte, ”Jeg er jeres stemme. Sammen vil vi besejre det korrupte etablissement”.

Billeder: Donald Trump. License: Gage Skidmore from Surprise, AZ, United States of America, CC BY-SA 2.0

1. november (EIRNS) — Et større historisk vendepunkt finder sted i denne uge. Men det er usandsynligt, at det amerikanske valg vil blive afgjort den 3. november. På grund af de millioner af brevstemmer, der flyder rundt i landet, og strid om hvilke der skal tælles med, kan vi forvente dage, uger eller endda måneder med, at retslige indsigelser kommer gennem domstolene, muligvis endda til Højesteret. Hvis Trump kommer ud som ‘nummer 1’, hvilket det kunne se ud til at han gør, vil de erfaringer, der er opnået igennem det månedlange træningsprogram med BLM-protester (black lives matter), blive bragt ud på gaden for direkte og sandsynligvis voldelige handlinger. Online-censurregimet vil blive intensiveret, mens forsøg på at foretage vurderinger af resultatet af valget vil blive blokeret på forskellig vis, eller tilladt ifølge dårligt definerede regler, der er oprettet for at etablere kontrol over den frie diskussion.

Præsident Donald Trump, der benyttede sociale medier med stor succes i 2016 (en del af årsagen til at der slås ned på den frie diskussion på disse platforme), omgår disse former for censur ved at henvende sig utroligt direkte til vælgerne, med fire vælgermøder lørdag, fem om søndagen og fem mere planlagt til mandag. Hans tilhængere deltager med autocampere, bådparader og marcher over hele landet.

Angreb på Trump finder sted fra de etablerede institutioner – det britiske etablissement, medierne, efterretningstjenesterne (for netværk såsom MSNBC er disse i stigende grad det samme) – fordi han har potentialet til fuldstændig at ændre USA’s kurs og vælte det transatlantiske militær-finansielle paradigme for de sidste årtier.

Kuppet mod ham kan kun overvindes ved at afsløre, retsforfølge og straffe dets gerningsmænd. Ved at gøre dette åbnes døren for en mere generel afvisning af det britiske imperiums interesser og dets verdenssyn: finanspolitiske og geopolitiske tilgange til økonomierne og andre nationer, anti-menneskelig miljøpolitik og synspunktet om, at ”andres gevinst er mit tab”. Den optimistiske amerikanske opfattelse af at opnå store ting og bidrage til verden er modgiften imod den pessimistiske dødskult, repræsenteret ved miljøbevægelsens Green New Deal og den ”store racemæssige opvågningskulturelle revolution”.

Idet vi fejrer 20 årsdagen for Den internationale Rumstation, og dens løfte om fredeligt samarbejde i videnskabens yderste grænseland, må vi søge at overvinde unødvendige barrierer for samarbejde; barrierer, der kan resultere i militær konflikt snarere end samarbejde. To af de største barrierer er dæmoniseringen af Kina, som nåede et nyt niveau i de falske påstande om landets skyld i spredningen af Covid-19 og det vedvarende refræn om “Rusland, Rusland, Rusland”! At overvinde disse forhindringer kræver en vidtrækkende stræben efter videnskabelig opdagelse og udforskning af rummet. Og det kræver et knusende nederlag for Russiagates ophavsmænd i efterretningsmiljøet.

Billede: Jnn13, CC BY-SA 3.0