Helga Zepp-LaRouche: Goddag! Jeg tror, at efter næsten to år med pandemi, siden COVID-19 blev opdaget, er det på tide at gennemgå, hvad vi har lært og hvilke fejl blev begået, og hvilke tiltag omgående må tages for at få pandemien under kontrol – for den er ikke under kontrol. I Tyskland har vi nu den fjerde bølge, som nok, i en vis forstand, kunne være undgået, eller det kunne have været en mindre fjerde bølge, eftersom alle advarselslamperne allerede lyste i sommers. Biologer, epidemiologer fortalte politikerne, at uden visse tiltag kunne dette ske. Vi er nu kommet til det punkt i Tyskland, hvor prioriteringer af patienter diskuteres i flere stater. Prioriteringer er noget, som kun burde ske i tilfælde af uundgåelige naturkatastrofer eller i krigstid; ikke i den fjerde største økonomi i verden. I Frankrig handler det sågar om en femte bølge, og det er tydeligt, at det kunne komme til et sammenbrud af sundhedsvæsenet, fordi dette er, hvad nogle folk fra sundhedssektoren advarer om. Efter højdepunktet sidste år er der nu omkring 5000 færre hospitalssenge; der er en tredjedel af sundhedspersonalet, som enten er trådt tilbage eller er ved at træde tilbage, simpelthen fordi de er ved at bryde sammen. De er fysisk udmattede, og de har ikke fået nogen kompensation for det enorme arbejde, som de har ydet. Så, vi befinder os bestemt ved et punkt, hvor vi omgående må komme op på hesten igen.

Jeg skrev en artikel i begyndelsen af marts 2020, hvor jeg sagde, at dette er en pandemi, og den eneste måde, hvorpå vi kan overvinde denne pandemi, er, at vi skaber et moderne sundhedssystem i hvert eneste land. Det var meget tydeligt, at man ikke kunne løse problemet i de såkaldte rige nationer, når virusset kunne færdes frit i udviklingslandene. Men efter to år, hvad er situationen? På nuværende tidspunkt har de ti rigeste lande fået omkring 60% af vaccinedoserne, hvorimod Afrika, eksempelvis, kun har vaccineret 7% af dets befolkning. Selvom det er for tidligt at sige noget deltaljeret om denne nyeste mutation, omikron, ser det ud til, at den er mere smitsom; det er ikke klart om den er mere dødelig end deltavarianten. Men dette er i hvert fald en tidsbombe for alle, fordi hvis vi ikke forsyner hvert land med et moderne sundhedsvæsen – ikke blot en vaccine – så vil der være områder, hvor der bliver meget lidt vaccineret, hvor virusser muterer i nogle længere tidsperioder. I sidste ende kunne det nå et punkt, hvor det gjorde de vacciner, som allerede er blevet anvendt, ubrugelige. I sådanne tilfælde har forskellige farmaceutiske firmaer sagt, at de kunne udvikle en ny vaccine på tre uger. Men derefter ville der være tre måneders testning og tre måneders produktion, så det ville vare et halvt år inden den nye vaccine kunne anvendes. I mellemtiden kunne en enorm katastrofe bryde ud.

Hvorfor er det, at USA har mere end 750.000 dødsfald med en befolkning på en smule mere end 300 millioner? Tyskland, med en befolkning på omkring 80 millioner, har haft mere end 100.000 dødsfald? Men Kina, med en befolkning på 1,3 milliarder mennesker har indtil nu ikke engang haft 5.000 dødsfald? Der en en tydelig lærestreg. I en vis forstand, hvis ikke Vesten er villig til at overveje hvad Kina gjorde godt og reflektere over årsagerne til, at fejltagelserne blev begået i Europa og USA, tror jeg ikke, at der kan rettes op på dette. Hvad de gjorde i Kina var, at de øjeblikkeligt anvendte alle de kendte standardtiltag i tilfælde af pandemi: isolation, karantæne, og de lukkede ned for en hel provins – Hubei – og byen Wuhan med 11 millioner mennesker; lukkede det ned i to måneder, anvendte alle tiltag disciplineret og havde derefter et system med en absolut nøje, digital kontaktsporing og omgående isolation, når et nyt tilfælde blev fundet. Argumentet var altid, at Kina er et meget styret land, og at man ikke kan gøre dette i såkaldte liberale samfund. Men i Tyskland blev der begået en masse fejl. Allerførst sagde sundhedsministeriet i begyndelsen, at virusset aldrig ville komme til Tyskland, hvilket var en så meningsløs udtalelse, at det er svært at tro. Derefter var der ingen masker, og vacciner blev bestilt for sent. Dernæst, frem og tilbage, ingen koordinering, selv indenfor ét land. Så, meget af befolkningens tillid gik tabt, og en masse mennesker døde af grunde, som kunne havde været forhindret. Jeg mener, at vi nu bliver nødt til at genoverveje situationen og indse, at denne sygdom kunne blive hos os, og nye sygdomme kunne opstå hvert eneste øjeblik. Der er nogle virologer, der allerede studerer muligheden af, at andre virusser udbredes og bliver til pandemier. Så, det er på høje tid, at vi virkelig påbegynder den slags tiltag, som burde være taget fra begyndelsen. Jeg tror, at det nu dæmrer, at medmindre vi fjerner hele kontinenters modtagelighed – at være en slags petriskål for udbredelsen af virusvarianter og -mutationer – så vil dette ikke blive bragt under kontrol.

Hvad det betyder er, at vi bliver nødt til at drage konklusionen af det faktum, først og fremmest, tror jeg, i Europa og USA, at privatiseringen af sundhedsvæsenet var en stor fejltagelse; fordi sundhedspleje er et af de områder, hvor det almene vel må komme først, og ikke profitmaksimering. Det er simpelthen ligesom uddannelse, ligesom grundlæggende infrastruktur, disse er områder, som tilhører statens domæne. Det kan diskuteres, men jeg tror, at hvis vi ønsker at blive mere effektive i at sørge for folkets almene vel, så er dette hvad der må gøres.

Hvis man betragter udviklingslandene, så er de værste tilfælde lige nu åbenlyst Haiti og Afghanistan. Jeg kunne nævne Syrien og Yemen og andre lande, men lad os blive ved Afghanistan et øjeblik. Dette er et land, som, efter 20 år med krig under NATO-regi, var et land i ruiner, en uge, to uger efter at NATO havde trukket sig ud. Mere end 90% af befolkningen har ingen fødevaresikkerhed, hvilket betyder, at mange millioner kunne dø denne kommende vinter. Mere end 90% af befolkningen har overhovedet ingen medicinske forsyninger. Dette er, midt under en pandemi, åbenlyst en uholdbar situation.

Så, derfor har vi foreslået at begynde dér med et moderne sundhedssystem; det betyder, at man må bygge moderne sygehuse. Kina har bevist i Wuhan, at man kan bygge et moderne sygehus med 1.000 senge på to uger. Vi kunne fremstille sådanne hospitaler i de industrialiserede lande og fragte dem til udviklingslande, som Afghanistan, og bygge dem hurtigt. Men dernæst er der brug for grundlæggende infrastruktur. Det kræver elektricitet; det kræver rent drikkevand. Der er to milliarder mennesker i verden, som ikke har adgang til rent vand. Det må der hurtigt gøres noget ved. Dernæst, for alt dette er der brug for omkring 200 gigawatt fra en stabil og sikker strømforsyning. Og naturligvis kræver alt dette, at der bygges grundlæggende infrastruktur. Så, i en vis forstand, hvis vi forstår, at denne pandemi har lært os, at vi er ét verdenssamfund, en menneskehed, så burde vi begynde med at bygge disse moderne sygehuse i hver nation og betragte det som begyndelsen på overvindelsen af underudvikling, hvilket er grunden til, at denne pandemi kunne hærge på den måde, som den gjorde.

Det betyder, at vi har brug for omkring 30.000 nye sygehuse i hele verden. Vi har brug for omkring 10 millioner nye hospitalssenge i disse sygehuse. Vi har brug for millioner af nye læger og sygeplejersker og sundhedsarbejdere. Dette burde omgående begynde med et træningsprogram, særligt for de unge mennesker, som burde få missionen at hjælpe med at uddanne befolkningen i hvad en pandemi er, hvorfor grundlæggende hygiejnetiltag er nødvendige. Optræningen af disse unge kunne blive begyndelsen på at integrere dem i et uddannelsesprogram for dette moderne sundhedssystem verden over.

Jeg tror, at hvis vi gjorde dette og begyndte i et par lande – vi burde gøre det i alle lande – hvis alle internationale kræfter ville arbejde sammen, herunder alle de største nationer, hvis de ville arbejde sammen om dette spørgsmål om et globalt sundhedsvæsen, så kunne vi øjeblikkeligt begynde at forandre retningen. Vi kunne få pandemien langt bedre under kontrol. Selvfølgelig er der mange tiltag, som også burde tages, såsom at ophæve (vaccine-)patenterne indtil videre, indtil vaccineproduktionen er tilstrækkelig i hele verden. Men jeg tror, at det centrale spørgsmål er at indse, at underudviklingen af hele kontinenter med milliarder af mennesker, at dette ikke er en naturlig tilstand for menneskeheden. Hvis vi ønsker at gøre noget for menneskeheden som helhed, så burde vi begynde med at overvinde denne underudvikling. Den bedste måde at gøre dette på er ved at bygge moderne sygehuse i hvert land og gennemføre de programmer, som hører med til det, hvilket alt i alt ville kræve omkring 1,5 mia. ny arbejdspladser. Hvis du tror, at det er for meget, så har ILO [Den internationale Arbejdsorganisation] udgivet tal, [som viser] at under pandemien, alene i 2020, gik en halv milliard arbejdspladser tabt. Og det tager ikke engang hensyn til undergrundsøkonomien, så 1,5 milliarder nye produktive arbejdspladser er ikke for lidt.

I tilfældet af Afghanistan – jeg tror, at Dennis allerede henviste til det – hvad er mere åbenlyst end at give dette navnet Operation Ibn Sina? Ibn Sina, som levede fra 980 til 1037, var et universalgeni af fortræffelig kvalitet. Han hører til i samme kategori som Platon, Konfucius og Leibniz. Han var ikke blot et universalgeni, der udviklede de dybeste filosofiske begreber, men han er mest kendt for sit enestående bidrag til lægevidenskaben. Den mest berømte af hans mange bøger er Medicinens Kanon, som er en samling af både kroppens anatomi og forbindelsen mellem musklernes og nervernes systemer. Han opdagede mange nye sygdomme, som var fuldstændig skelsættende på hans tid. Han udviklede et helt medicinsk katalog. Hans bøger var delvist standarden indtil det 19. århundrede i Europa. Han er tydeligvis en af de enestående tænkere, som hører til blandt den bedste tradition af folk, hvor han kommer fra. I dette tilfælde er der en vis debat, angående om han tilhører usbekerne, tilhører afghanerne eller tilhører iranerne. Det er ikke så vigtigt, fordi han var fra denne region. Måske var kun hans far født i Afghanistan og han selv i Usbekistan, men det er blot en detalje, der ikke er relevant i forhold til det argument, som jeg fremsætter. Det jeg siger er, at en nation som Afghanistan, der nu er fuldstændig ødelagt efter 40 år med krig, hvor der er en overhængende fare for at miste millioner af mennesker, må have et synonym for den mest stolte og smukkeste tradition, hvor en søn af dette folk bidrog til universal viden. Fra den tilbagemelding, som vi har fået indtil videre fra mange mennesker i regionen, fra Yemen, fra Syrien, fra Pakistan, fra Iran, Afghanistan selv, er det en idé, som kan give denne bestræbelse et navn der inspirerer, og som giver et løfte om en bedre fremtid for hele det afghanske folk.

Så, vores forslag er, at vi mobiliserer vores kræfter omkring Operation Ibn Sina for at sige, at vi omgående har brug for at tage hånd om denne situation, ved at opbygge et moderne sundhedssystem, og at gøre dét til modellen for hvert eneste udviklingsland i verden. På den måde kan vi også begynde at give lande i den såkaldte udviklingssektor, der for det meste ikke ser særligt udviklede ud, at give dem en mission. Fordi en stor del af problemerne, som har ramt vores samfund, ligesom dette enorme tillidstab mellem folket og regeringerne, hvilket er et fremtrædende problem i USA og mange europæiske lande, som regeringernes opførsel i forbindelse med pandemien har bidraget til; det skal der hurtigt rettes op på. Og der er ingen bedre måde at rette op på det, end at give dem en fælles mission.

Dr. Elders, som I vil høre fra om et øjeblik, har skrevet dette brev for at tage hånd om dette spørgsmål, fordi på trods af videnskaben om virusset, så er der stadig et stort antal mennesker, der nægter at blive vaccineret. De har alle mulige forklaringer om, hvad vaccinationens formål er, hvilket er fuldstændig i modsætning til videnskaben om den. I Tyskland ser vi nu, at med de nye regler – den såkaldte G2-regel og andre sådanne regler – er der nu mange folk, som, måske også på grund af omikron-varianten, bliver vaccineret for første gang. Men der er stadig en del af befolkningen, som helt og holdent tror på, at dette er en sammensværgelse for at dræbe dem, og jeg vil ikke engang gå igennem de forskellige argumenter. Dette blander en masse virkelighed og fortolkning sammen, som gør det helt forkert. Så derfor opfordrede Dr. Elders virologer rundt om i verden til at samarbejde for at påbegynde en uddannelseskampagne for at forklare nogle meget grundlæggende fakta til befolkningen, hvilket tydeligvis ikke blev gjort af regeringerne i tide. For eksempel, hvad er forskellen mellem en pandemi og en epidemi? Hvad er standardprocedurerne i tilfældet af en pandemi? Hvordan fungerer et virus? Alle disse spørgsmål, som de fleste mennesker ikke har en klar forståelse af. Bør vi have en obligatorisk vaccination eller ej? Dette er en stor debat i Tyskland lige nu, hvor tendensen fører i retningen af en obligatorisk vaccination. Er det den rigtige idé? Hvad er de etiske spørgsmål, der er involveret? Jeg tor, at det er meget vigtigt at inddrage befolkningen i en dialog, hvor idéen må være at genopbygge tilliden i befolkningen.

Så, jeg tror, at dette er en presserende nødvendighed. Jeg mener, at princippet som igen må stå i forreste række, hvilket jeg synes har meget at gøre med den hippokratiske ed, med lægelig ære, er, at menneskelivet må behandles som værende absolut enestående. Hvis man gerne vil diskutere det fra standpunktet af den religiøse tro, kan man sige at hvert menneskeliv bør betragtes som helligt. Det er helligt og unikt, fordi den menneskelige art er den eneste art i universet, der er blevet begavet med kreativ fornuft. Vi er den eneste art, der igen og igen kan opdage universets fundamentale love, hvilke, når de anvendes i videnskabelig og teknologisk fremskridt i produktionsprocessen, fører til en forøgelse i levestandarden, levetiden og en forbedring af livsbetingelserne. Det er det, som vi burde gøre for hele den menneskelige art. Så, jeg tror at dette menneskesyn bør være i denne diskussions centrum og ikke andre overvejelser – som profit eller andre idéer – som folk kunne have. Jeg ønsker at lade det være ved dette, med denne appel, at vi efter to år bliver nødt til at lære  fra det der er sket, og virkelig bliver seriøse med at opbygge et moderne sundhedssystem i hvert eneste land på denne planet.

1. november (EIRNS) – »Det er ét minut efter midnat«, advarer Boris Johnson og tilføjer, at vi må »overgive kul til historien«. »Den eksistentielle trussel mod menneskets eksistens, som vi kender den,« om ekkoet fra Joe Biden. »Hvad vi behøver, er en vidtspændende omdannelse af måden vi lever, arbejder og driver forretning på«, klynkede den afmægtige kansler, Angela Merkel. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, beskyldte landene for at »behandle naturen som et toilet«, imens han advarede om en truende »klimakatastrofe«.

Führeren for de hekse og trolde forsamlet i Glasgow – ledestjernen for disse såkaldte olympiske guder – er ingen anden end tronfølgeren til det britiske imperium, Charles, prins af Wales, hertug af Cornwall og hertug af Rothesay. »Vores anstrengelser må ikke være en række af uafhængige initiativer, som kører parallelt« proklamerede den malthusianske prins i sin tale i dag. »Størrelsen og omfanget af truslen som vi står over for, kræver en global, systematisk løsning baseret på at omdanne vores nuværende fossil-baserede økonomi radikalt til én, som i sandhed er vedvarende og bæredygtig«.

Men hvem lytter? En anden englænder, Percy Bysshe Shelley, som elskede menneskeheden frem for ønsket om at »udrense bestanden«, skrev engang om en tidligere udgave af sådanne olympiske fremtoninger.

En rejsende fortæller digteren, at han i ørkenen har set et par gigantiske fødder af sten. Ved siden af fødderne ligger de splintrede rester af et ansigt – stadig med et udtryk så hårdt som den sten, det er hugget ud af. Piedestalen bærer inskriptionen: Mit navn er Ozymandias, kongernes konge: Betragt mine værker, I mægtige, og fortvivl! Det gør man så. Og ser intet! Så langt øjet rækker, er der bare sand. Det hele er væk. – Tilbage ved udgangspunktet | Information

(Et link til det oprindelige digt: Ozymandias by Percy Bysshe Shelley | Poetry Foundation)

COP26 – nu kendt som FLOP26 – skulle have været det sidste søm i det industrielle samfunds kiste, afslutningen på menneskets fremskridt, en tilbagevenden til en primitiv tilværelse, hvor vinden og solen ville skænke nok energi til de færre end en milliard personer som overlevede. Romklubbens utopi, »Grænser for Vækst«, skulle være blevet »lovens faste hånd« pålagt de »laverestående racer«.

Men Lyndon LaRouches tilbagevisning af Romklubben – hans bog fra 1983, There Are No Limits To Growth (Der er ingen grænser for Vækst) – er nu som en ånd, en usynlig, optimistisk kraft som vækker nationer og folk rundt om i verden. Størstedelen af den menneskelige befolkning, hvis regeringer bekymrer sig mere om deres borgeres ve og vel end om Casino Mondial, kendt som det vestlige banksystem, har besluttet, at de kongelige og milliardærerne, som styrer Den store Nulstilling, Den Grønne New Deal, ikke har større, reel magt end Ozymandias:

·     Kinas premierminister, Li Keqiang, den 12. oktober: »Energisikkerhed bør være præmissen, hvorpå et moderne energisystem opbygges, og selvforsyningskapaciteten for energi bør udvides… I betragtning af kuls væsentlige rolle i landets energi- og ressourcebidrag er det vigtigt at optimere planerne for kulproduktionens kapaciteter, at bygge avancerede kulkraftværker som passende i overensstemmelse med udviklingsbehov, og fortsætte med at udfase forældede kulkraftværker på en ordentlig måde. Indenlandsk udvinding af olie og gas vil blive intensiveret.«

·     Ugandas præsident Yoweri Museveni, som grundlæggende set talte for Afrika i lederen i Wall Street Journal den 24. oktober, under overskriften »Sol og vind påtvinger fattigdom i Afrika«, skrev: »Afrika kan ikke ofre sin fremtidige velstand for vestlige klimamål. Kontinentet bør afbalancere sin energisammensætning, ikke styrte frem mod bæredygtighed – selv om det nok vil støde nogle af dem samlet ved næste uges globale klimakonference i Glasgow.«

Med undtagelse af premierminister Narendra Modi fra Indien, vil ingen af lederne fra BRICS-nationerne deltage i Glasgow-gallaen, som prins Charles beskrev som »sidste-chance-saloonen«. (Ironisk nok definerer Collins-ordbogen, som udgives i Glasgow og bruges i størstedelen af Storbritanniens skoler, »sidste-chance-saloonen« som »et sted, der besøges af usmagelige og foragtelige mennesker«.)

Men premierminister Modis tilstedeværelse bringer ingen lettelse til de fejlslagne olympiske guder i Glasgow. Han insisterer, som nærmest hver eneste leder i udviklingssektoren, på at de udviklede lande lever op til deres løfte (ignoreret indtil videre) om at betale 100 milliarder dollars årligt for at betale for »overgangen« væk fra fossile brændstoffer. Dog insisterede Modi på, at pengene ikke bruges på »afhjælpning« for at sænke CO2-udledningerne, men på »tilpasning« for at modvirke skaden angiveligt forårsaget af global opvarmning. Han beskrev fremhævelsen af afhjælpning en »uretfærdighed overfor udviklingslandene, som er hårdt ramte«, og foreslog i stedet at pengene bliver brugt på at muliggøre »rent drikkevand til alle« og indbød alle lande til at deltage i »Koalitionen for katastrofesikker Infrastruktur«.

Men faren er stadig enorm. Bankmændene, som styrer den Grønne New Deal, har ganske enkelt hævdet deres magt over regeringer i bestemmelsen af økonomisk politik verden over, ved at afskære kreditter til fossile brændstoffer og de industrielle- og landbrugssektorer, som de mener har et for stort »CO2-aftryk«. Mark Carney, den tidligere bankdirektør for Bank of England og FN’s Særlige repræsentant angående Klimahandling og -Finansiering, vil tale ved FLOP26 på onsdag den 3. november, om hvordan det globale bankimperium kan diktere afindustrialisering og befolkningsreduktion i verden.

Som Lyndon LaRouche ofte sagde (og som Vladimir Putin gentog sidste uge i en tale i Sochi): Det kan godt være at de såkaldte guder på Olympen udskriger deres krav til menneskeheden under dem, men de er ude af stand til at erkende, at bjerget smuldrer under deres fødder. De er farlige, men ekstremt sårbare over for en oplyst befolkning, som tilslutter sig en International anti-malthusiansk Alliance. Deltag i Schiller Instituttets konference den 13.-14. november for at føje din stemme til denne Alliance.

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/202111_13-14_conference

Se videokonferencen her på denne side.

Videokonference kan også ses bagefter.

Panel 1: Lørdag kl. 16 dansk tid:

Can a Strategic Crisis Between the Major Powers Be Avoided?

Moderator: Dennis Speed (U.S.), The Schiller Institute

Johannes Brahms, Von ewiger Liebe, Op. 43 No. 1
Lisa Bryce, Soprano; Dura Jun, piano

Helga Zepp-LaRouche, Founder and President of The Schiller Institute
Keynote Address: “A Terrible End or a New Paradigm?”

Ms. Chen Xiaohan (China), Deputy Secretary General, The Chinese People’s Association for Peace and Disarmament (CPAPD)
Topic: “Major Country Relations and Global Development”

Ambassador Anna Evstigneeva (Russia), Deputy Permanent Representative, the Russian Federation Mission to the UN
Topic: “Situation in Afghanistan after Foreign Troops Withdrawal”

Dr. Andrey Kortunov (Russia), Director General, Russian International Affairs Council (RIAC)
Topic: “Is There a Pathway for an Improved Relationship Between the U.S. and Russia?”

Question and Answer Session

Part 2 of Panel 1

Col. Richard H. Black (ret.) (U.S.), former State Senator; former Chief of the Army Criminal Law Division, Office of the Judge Advocate General, The Pentagon
Topic: “U.S.-China Relations: Potential for War Avoidance and Cooperation”

Dr. George Koo (U.S.), Chairman, Burlingame Foundation; Retired international business consultant
Topic: “The Survival of Our World Depends on Whether the U.S. and China Can Get Along”

Kirk Wiebe (U.S.), Senior Analyst (Ret.), U.S. National Security Agency (NSA), member, Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS)
Topic: “До́брое бра́тство — лу́чшее бога́тство –Brotherhood is the Best Wealth”

Question and Answer Session to include discussants:

Madison Tang (U.S.), CODEPINK,
Dr. Nikolay Megits (U.S.), President of Institute of Eastern Europe and Central Asia
Earl Rasmussen (U.S.), The Eurasia Center

Panel 2: Lørdag kl. 20 dansk tid:
The Science of Physical Economy

Moderator: Claudio Celani (Italy), Executive Intelligence Review

Felix Mendelssohn: Elijah, No. 14- Lord God of Abraham, Isaac and Israel
Kevin Thompson, Bass; Dura Jun, piano

Paul Gallagher (U.S.), Co-Editor, Executive Intelligence Review
Keynote Address: “Stopping Today’s Hyperinflationary Policies”

Pino Arlacchi (Italy), Sociology Professor at Sassari University, Former Executive Director of the UN Office for Drug Control and Crime Prevention, and former European Parliament Rapporteur on Afghanistan
Topic: “Avoiding the Coming Catastrophe in Afghanistan”

Mrs. Amna Malik (Pakistan), president, Center of Pakistan and International Relations (COPAIR)
Topic: “Socioeconomic Conditions in Afghanistan and the Role of Global Community”

Dr. Shah Mehrabi (Afghanistan), Member of Board of Governors of Central Bank of Afghanistan and Chairman of Audit Committee
Topic: “How to Avoid a Collapsing Economy and Humanitarian Crisis in Afghanistan”

Question and Answer Session with discussants:

Helga Zepp-LaRouche (Germany), Founder and President, The Schiller Institute
Prof. Zaher Wahab (Afghanistan), Former Advisor to the Afghanistan Minister of Higher Education, and
Iliad Alexander Terra, (U.S.) Founder and President, Council on Global Relations

Part 2 of Panel 2

Dennis Small (U.S.), Ibero-American Director, Executive Intelligence Review
Topic: “A Strategy for Destroying Dope, Inc. in the 21st Century”

Billy Anders Estimé (Haiti), Co-Founder Cafe Diplo Haiti
Topic: “Make the Schiller Institute Plan to Develop Haiti Known Everywhere”

Domingo Reyes (Dominican Republic), former professor of Economics, Masters Degree in Higher Education
Topic: “Infrastructure and Education: Key to Developing Haiti and the Dominican Republic”

Dr. Joycelyn Elders (U.S.), former United States Surgeon General
Topic: “The Urgent Need for a World Health System — Not To Care is Unforgivable”

Eric Walcott – Director, Strategic Partnerships at Institute of Caribbean Studies, Washington, D.C
Topic :“Haiti and Afghanistan: Needed Lessons for Nation Building, Not Chaos”

Major General (Ret) Carroll D. Childers (U.S.) former Commanding General of the only light division in the National Guard Reserve Components for VA, MD, MA, CT and NJ
Topic: “The Potential of U.S. Reserve Army Units To Aid in Economic Reconstruction in the U.S. and Around the World”

Dr. Walter Faggett (US.), Former Chief Medical Officer, Washington D.C. Dept of Health, co-chair D.C. Ward 8 Health Council
Topic: “Community Healthcare Workers in DC– Now A Model for the World”

Dr. Khadijah Lang (U.S.), Chairman, National Medical Association (NMA) Council on International Affairs; President, Golden State Medical Association
Topic: “The Committee’s Mozambique Project – Model for What Can Be Done on a Global Scale”

Dr. Ernest Johnson (U.S.) , President Emeritus Louisiana NAACP, attorney, professor of law Southern University Law Center, Baton Rouge, LA
Topic: “Healthcare is a Basic Human Right, Not a Privilege”

Robert Baker (U.S.), Schiller Institute Agriculture Advisor
Topic: Live Report from Convention of The Kansas Cattlemen’s Association

Alf Schmidt (Germany), Independent farmer, Leader of Farmers Demonstrations in Berlin

Jhonny Estor (Haiti), Founder, “Renaissance Haiti”
Topic: “Greetings to The Schiller Institute & Distinguished Guests”

Question and Answer Session – to include discussant:

Richard Freeman, (U.S.), Executive Intelligence Review and co-author of Schiller Institute Plan to Develop Haiti.

Panel 3: Søndag kl. 16 dansk tid:
There Are No Limits to Growth in the Universe

Moderator: Megan Dobrodt, president, The Schiller Institute (U.S.)

Ludwig van Beethoven: Abendlied unter’m gestirnten Himmel, WoO 150
John Sigerson, Tenor; Dura Jun, piano

Jason Ross (U.S.), Science Liaison, The Schiller Institute
Topic: “The LaRouche Movement’s Role in Defeating Malthusianism”

Dr. Augustinus Berkhout (Netherlands), Emeritus Professor of Geophysics, Delft University of Technology, Member of the Royal Netherlands Academy of Arts and Science
Topic: “Message to the Young People at COP26”

Prof. Sergey Pulinets (Russia), Space Research Institute, Moscow, Russia; Russian Academy of Sciences
Topic: “Earthquake Forecasting at the Frontiers of Science”

Prof. Carl Otto Weiss, PhD (Germany), Director and Professor (former), German Principal Institute of Metrology, Braunschweig, Germany,
Topic: “On Sustainability”

Dr. Kelvin Kemm (South Africa), nuclear physicist, former Chairman, South African Nuclear Energy Corporation
Topic: “A COP26 Post-Mortem: End Eco-Colonialism Through Climate Truth”

State Senator Mike Thompson (U.S.-Kansas), Kansas State Senate, Chairman, Senate Utilities Committee
Topic: “Stop the Weaponization of Science”

Prof. Franco Battaglia (Italy), Professor of Physical Chemistry, Univ. of Modena; Member of the Initiating Committee of the Petition on Anthropogenic Global Warming of June 2019
Topic: “Nobel Winners’ Climate Models are Wrong”

Question and Answer Session

Panel 4: Søndag kl. 20 dansk tid:
The Beauty of True Human Culture

Moderator: Diane Sare (U.S.), The Schiller Institute

Traditional Spiritual, arr. Moses Hogan: He’s Got the Whole World in His Hands
Linda Childs, Alto; Dura Jun, piano

Ludwig van Beethoven: Agnus Dei from Missa Solemnis, Opus 123
Schiller Institute NYC Chorus

Jacques Cheminade (France), President, Solidarité et Progrès
Keynote Address: “Squid Game and Other Things to Come”

Xu Wang (China), Executive Dean of Boao Culture and Creativity institute, “On the Aesthetic Education in China”

Prof. Zaher Wahab (Afghanistan), Professor Emeritus of Education; Former Advisor to the Afghanistan Minister of Higher Education
Topic: “Education: Race Against Time”

Denise Rainey (U.S.), retired educator and principal, Rochester, N.Y.
Topic: “The Chinese Commitment to Education as Observed by an American Teacher”

Prof. Ole Doering, PhD (Germany), Sinologist and Philosopher
Topic: “On Education”

Diane Sare (U.S.), Founder, Schiller Institute NYC Chorus

Helga Zepp-LaRouche (Germany), Founder and President of The Schiller Institute

Question and Answer Session

Invitation:

Efter Præsident Richard Nixons opløsning af Bretton Woods-systemet den 15. august 1971 advarede den afdøde statsmand og økonom, Lyndon LaRouche, om, at fortsættelsen på den samme monetaristiske politiks vej uundgåeligt ville føre til faren for en ny depression, ny fascisme og en ny verdenskrig – som denne gang ville være en atomkrig – medmindre en retfærdig, ny økonomisk verdensorden ville blive dannet.

Nu, 50 år senere, er vi på præcis det punkt, som LaRouches fremsynede forudsigelse havde advaret om. Tegnene på finanssystemets hyperinflationære eksplosion er tydelige i eksplosionen i energi- og fødevarepriser, og selv ledende embedsmænd, såsom Raphael Bostic, præsidenten for den Føderale Centralbank i Atlanta, har så sent som den 12. oktober erklæret, at inflationen ikke er »midlertidig«, som nogle har påstået. Finansoligarkiet, der er klar over, at dets spekulative system er færdigt, forsøger, med en sidste gigantisk anstrengelse, at forlænge det skøre kasinospil blot én runde til, gennem bedraget kaldet ”Den store Nulstilling”. Oligarkiet håber på at skabe en ny, sidste boble ved »at skifte billionerne« til de grønne teknologier, som indebærer at stille uret tilbage til det udviklingsniveau, der eksisterede før den industrielle revolution. Med det niveau af energigennemstrømningstæthed pålagt en CO2-fri økonomi, ville befolkningstætheden også falde stejlt til disse førindustrielle niveauer – hvilket er det, som de rent faktisk ønsker.

Formen er anderledes, indholdet er det samme: Det er Hjalmar Schachts fascistiske politik. Det er fra dette forstyrrede synspunkt, at de (hovedsageligt asiatiske) lande, som skyder i vejret, bliver kaldt »rivaler«, »modstandere« og »fjender«. Og det er der faren for en ny verdenskrig opstår.

Heldigvis udvikles alternativet for en retfærdig, ny økonomisk verdensorden allerede. Kinas Bælte- og Vejinitiativ (BVI) er allerede blevet til samlingspunkt for omkring 150 nationer, alle besluttet på at følge den kinesiske model, som overvinder fattigdom og underudvikling gennem hjælp fra videnskabelig og teknologisk fremskridt. Denne politik er i høj grad i overensstemmelse med Lyndon LaRouches og hans bevægelses vision, som han iværksatte i 1970’erne, hvor han udarbejdede konkrete udviklingsplaner for Afrika, Sydamerika, Asien og USA. Disse udviklingsplaner blev fremsat og udgivet af Schiller Instituttet i begyndelsen af 1991, først i form af Den eurasiske Landbro og derefter i studiet »Den nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen« i 2014.

Det er mere presserende end nogensinde at bringe politik tilbage til naturvidenskabens og den klassiske kulturs grundlag. Fundamentet for et nyt paradigme i internationale relationer vil blive skabt, hvis det baseres på en dialog mellem menneskehedens bedste kulturelle traditioner. Disse områder vil blive diskuteret i fire paneler.

Første panel: Lørdag den 13. november kl. 16:00

»Kan en strategisk krise mellem stormagterne undgås?«

Dette panel vil tage følgende op:

·     Konflikten mellem USA og Kina, AUKUS, Taiwan

·     Amerikansk-russiske relationer

·     LaRouches begreb om »firemagtsaftalen« (USA, Kina, Rusland og Indien)

·     Et nyt paradigme i internationale relationer

Andet panel: Lørdag den 13. november kl. 20:00

»Videnskaben bag fysisk økonomi«

Panelet vil tage følgende op:

·     Bevæggrundene bag Den stor Nulstilling

·     Hjalmar Schacht i dag

·     Afghanistan og Haiti som vendepunkter

·     Den globale rolle af Londons »A/S Narkotika«

·     Nødvendigheden af et globalt sundhedssystem

Tredje panel: Søndag den 14. november kl. 16:00

»Der er ingen grænser for vækst i universet«

Dette panel vil tage følgende op:

·     Videnskaben bag klimaforandringer

·     Revolutionen udløst gennem en fusionsbaseret økonomi

·     Menneskeheden bliver voksen: i rummet!

Fjerde panel: søndag den 14. november kl. 20:00

»Det smukke ved en sand, menneskelig kultur«

Dette panel vil tage følgende op:

·     Hvad er mest ødelæggende? Squid-spillet eller stoffer?

·     Afkriminalisering af stoffer og Den nye Opiumkrig

·     Hvorfor Kina vinder den »systemiske konkurrence« med »Vesten«

·     Æstetisk uddannelse

·     Dialog blandt klassiske kulturer

Vi byder spørgsmål velkommen i løbet af konferencen.

Send dem til questions@schillerinstitute.org

Tilmeld dig her for at modtage talerlisten opdateringer og et link sendt til din e-mail.

Ellers kan du også se den her, både live eller bagefter.

Del 1:

Mange tak til Schiller Instituttet for indbydelsen, som jeg accepterede med entusiasme, for at tale om spørgsmålet som jeg har haft med at gøre i et par forskellige roller. I første ombæring fordi Afghanistan er hovedproducenten af narkotikaafgrøder i verden, producent af størstedelen af opium og heroin, som indtages i Vesteuropa, og min rolle på det tidspunkt, som administrerende direktør for FN’s Agentur for narkotikabekæmpelse og kriminalitetsforebyggelse, og dernæst, som et medlem af Europa-Parlamentet, havde med Afghanistan at gøre, som ophavsmand til den Europæiske Unions strategi for Afghanistan. Det er en rapport, som stort set er blevet godkendt af Europa-Parlamentet i 2010, og derefter ignoreret af den Europæiske Kommission i de efterfølgende år.

Så, Afghanistan har et sted i mit hjerte, ikke blot som en studerende i politiske spørgsmål og en sociolog, men også som et land der har rigeligt af betydning og symboler for os alle i Europa og i resten af verden.

Sidste sommer – vi havde bevis derpå – syntes spørgsmålet om Afghanistan at blive den højeste prioritet i verden; [og] blot to måneder senere, et fuldstændigt kollaps i interessen omkring Afghanistan og alt relateret til det. Jeg er forbløffet, disse dage, over det drastiske skifte i interessen for den finansielle og offentlige mening, både politisk og i medierne, om Afghanistan. Så snart den sidste amerikanske soldat forlod landet, efter næsten alle vestlige personer var evakuerede ud af landet, faldt et tæppe af stilhed pludselig ned over Afghanistan. I de sidste to uger læste jeg i de italienske aviser blot én artikel om Afghanistan. Der er ingen, som synes at være særligt interesseret i spørgsmålet.

Og dette er desværre bekræftelsen af en attitude, som vi i den vestlige verden har, om hvad som helst der ikke passer ind i vores syn på verden. Som Hussein [Askary] lige sagde: Der er et komplet, nyt paradigme i verdensordenen og i politiske anliggender, som nu bliver mere og mere tydeligt fra dag til dag. Men dette paradigme startede ikke med krisen i Afghanistan. Det begyndte for flere årtier siden, og hvad der sker nu er bare, at vi bliver klar over denne nye sammensætning af verden.

Min plan tilintetgjorde valmueproduktionen

Min interesse i Afghanistan handlede om kontrol af narkotika, og da jeg fik min position i toppen af FN, mente jeg, at det var en mulighed for at omsætte det til praksis, som jeg som student havde udarbejdet flere år tidligere: Det faktum, at problemet med hårde stoffer, både heroin og kokain, som indtages i Vesten, har sit ophav i det land, som producerer stofferne. Ikke kun fra et fysisk – det er klart, at disse er naturlige stoffer, som er produceret et andet sted, ikke i Europa – men også fra et økonomisk og socialt standpunkt.

Så den bedste strategi var ikke at angribe problemet her, i den sidste fase af narkotikahandlen. Den bedste måde var at gå til kilden af én økonomisk grund: Det faktum, at opiumproblemet, ved kilden, er meget lille, i økonomisk forstand. Opiumspørgsmålet, heroinspørgsmålet, stofmisbrug bliver et stort problem i slutningen af kæden. Hvad der altid har forbløffet mig om tallene for heroinproduktionen i Afghanistan, [er]: 10 kg opium omsættes til 1 kg heroin: 1 kg opiumvalmuer i Afghanistan koster ikke mere end 10 eller 20 dollars. Kiloprisen for heroin i Afghanistan, ved gårdsporten, bliver ikke solgt for mere end 100, 200, 300 dollars. 1 kg heroin her, i København, koster omkring 40.000, 50.000, 60.000 dollars. Så strategisk set gav det langt større mening at gribe ind ved kilden.

Gårdsproduktionen af opiumvalmuer i Afghanistan, da jeg begyndte at beskæftige mig med landet, var omkring 100 millioner dollars om året. Sidste år, i 2020, var det 250 millioner dollars, den samlede produktion af opiumvalmuer i Afghanistan. Det er 90% af verdens opium: Så 250 millioner dollars bliver til 15 milliarder dollars her i Europa og næsten det tilsvarende i USA.

Jeg var ikke den første, som tænkte tanken, at vi kunne gribe drastisk ind med en meget lille mængde resurser, ved kilden, og blot tilintetgøre produktionen af opiumvalmuer, og forsyne de afghanske landmænd med et reelt alternativ i form af andre slags afgrøder; eller vi videreudviklede konceptet. Vi talte ikke længere blot om simpel udskiftning med andre afgrøder, [men] om integreret, økonomisk udvikling.

Jeg udviklede planen, hvormed opiumvalmuer i Afghanistan kunne udryddes i løbet af 10 år – dette var i året 1997. Planen var enkel; den kostede 100 millioner dollars – 20 millioner om året i fem år for at tilintetgøre produktion – 20% hvert år – og så 5 år til for at konsolidere resultatet. Jeg præsenterede denne plan i Wien til alle medlemslande, særligt Danmark og Sverige: De var de eneste lande, som øjeblikkeligt lovede at bidrage 10% af tallet, som blot stolede på den plan, som vi præsenterede dem for. Men jeg fik en solid tilslutning af alle medlemslande, og sågar amerikanerne, som på det tidspunkt var på meget god fod med Taliban.

Taliban havde det år grundlæggende set kontrol over 80% af landet. De var Afghanistans regering. Og selv især USA fortalte mig: »Grønt lys; tag derhen. Dette er et land, som vi ikke er særligt interesserede i længere, så europæerne kan arbejde der. Vi vil støtte dig, programmet og alt« – selv hvis de aldrig troede på udskiftningen af afgrøder.

De eneste lande der troede på udskiftningen af afgrøder var de nordeuropæiske lande – de skandinaviske lande – og Italien og Tyskland. De støttede op om idéen. Mange andre lande støttede den aldrig, enten fordi de ikke forstod idéen, eller fordi amerikanerne altid støttede idéen om at ødelægge opdyrkelsen ved at afbrænde afgrøderne, og de var altid meget skeptiske overfor alle andre alternativer.

Så jeg overbeviste hele tiden amerikanerne, i løbet af Clinton-administrationen, at de i det mindste skulle se på resultaterne af dette program og så tage den derfra. Så de modsatte sig det ikke. Vi taler om et tidspunkt med en unipolær verden; på det tidspunkt var det virkelig kun USA, som var den eneste supermagt på verdensscenen, så man kunne aldrig gøre noget i FN uden deres godkendelse.

Jeg tog til Afghanistan, hvor FN havde en ret stor intervention; ikke kun humanitære programmer, men også mit program, hvilket var et mellemstort program i familien af FN-programmer. [Vi] havde en betragtelig pengesum, særligt havde vi et par hundrede personer, som lavede en optegnelse over produktionen af opiumvalmuer i Afghanistan. Hvert år lavede vi en lokal analyse [i modsætning til én satellitbaseret analyse], provins efter provins, område efter område, af al opiumproduktion.

Forhandlingen med Taliban

Med denne godkendelse tog jeg så til Afghanistan. Og jeg mødte den tids Taliban-ledere. Talibans statsminister på det tidspunkt kom til mødet. Ved begyndelsen af mødet fortalte han mig: »Du ønsker at udrydde produktionen af opiumvalmuer i Afghanistan på 10 år? Hvorfor vil du vente 10 år? Du kan give os de 250 millioner dollars, og vi vil gøre det på et år«.

Jeg afbrød forhandlingerne for at konsultere med mine folk, fordi dette var en stor ting. Og så sagde jeg til ham:

»Nej, det er ikke muligt. For det første har jeg ikke 250 millioner dollars, og jeg bliver nødt til at spørge donorerne for at kunne gøre det. Donorer vil ikke engang give mig blot 1 dollar, på grund af jeres omdømme hvad kvinders rettigheder og narkotikaspørgsmålet angår. I har ikke troværdighed overhovedet på den internationale arena.

Så først må I gå i gang, vis at I er troværdige, og så kan jeg fortælle jer, at jeg vil gøre alt hvad der er i FN’s magt for at støtte jer i dette spørgsmål om at finde alternativer for bønderne. Man skal jo selvfølgelig ikke bruge tvang eller vold mod bønderne, og så videre.«

De fortalte mig, ja, de kunne ikke lide svaret…

»Men for det første,« sagde jeg til dem, »bliver I nødt til at forbyde opiumopdyrkelse, fordi det har I aldrig gjort«. De legede med Koranens fortolkning af »rusmidler«. Det var ikke klart, ifølge dem, om Koranen, med »rusmidler«, hvilket er alkohol og så videre, også inkluderede opium.

Så vi inddrog nogle store, religiøse eksperter fra deres side, Sunni-eksperter i Koranen, som fastslog – vi betalte også studiet udført af disse eksperter – at opium var et »rusmiddel«. Og de lavede et forbud mod opiumvalmuer; vi skrev den faktiske lov, og så begyndte de virkelig at sige, at de ville håndhæve den.

Ved det samme møde besluttede vi så – statsministeren havde taget afsked – og guvernøren for Kandahar blev tilbage, og vi forhandlede os til et slags eksperiment i Kandahar-regionen. De ville tilintetgøre opiumvalmuer i Kandahar-regionen, og vi ville genåbne en hel fabrik, som var ude af drift der, hvilket ville skabe arbejdspladser for 2.000 personer, herunder kvinder. Det var blevet bygget af et tysk firmaer for årtier siden og var blevet efterladt. Men efterladt i god stand. Det krævede blot at blive forsynet med strøm. Vi udførte eksperimentet, og fabrikken fungerede.

Så dette var vores forslag: tilintetgørelsen af opiumvalmuer i Kandahar-regionen og genåbningen af en fabrik og arbejdspladser for folk, herunder kvinder.

På dette tidspunkt var der forhandlinger internt i Taliban, fordi de umiddelbart havde sagt »nej«. De sagde, »Okay, farvel«. Så sagde jeg, at jeg godt ville lave en udtalelse: »I nægtede at genåbne en fabrik, som ville skabe mere end 1.000 arbejdspladser, på grund af spørgsmålet om kvinder, som ikke ville [blive tilladt at] arbejde i fabrikken«. På det tidspunkt konsulterede guvernøren med den øverste leder af Taliban, mullah Mohammed Omar, som boede blot et par kilometer væk, og ved historiens ende sagde de, »ja, kvinder kan arbejde i fabrikken, men i en afskilt del af fabrikken«. Okay, intet problem, men de kunne arbejde i fabrikken, som alle andre.

De begyndte at omsætte aftalen. På et vist tidspunkt stoppede aftalen. Vi var begyndt at arbejde på fabrikken. De sagde: »Nej, nej, I må stoppe fabrikken, fordi vi har solgt den fabrik til en forretningsmand, en udenlandsk forretningsmand, som var en vis mand, der kom fra Saudi-Arabien, ved navn Osama bin Laden, der boede blot en landsby længere væk fra mullah Omar i Kandahar på det tidspunkt. Vi taler om november 1997.

Og da jeg tog hjem fortalte jeg amerikanerne alting. Jeg havde et møde med alle programmets donorer, og de sagde på den tid, hvad jeg siger til jer nu, inklusive om bin Laden. Så ingen kan sige, at de ikke kendte til bin Laden og alle de andre.

I hvert fald, så begyndte der at være meget usikker adfærd fra deres [Talibans] side de efterfølgende år, men vi blev ved med at tilskynde dem, bibeholdt altid en grad af forhandling. Jeg mødtes med dem i Kandahar; jeg mødtes med dem i Pakistan, hvor de har et vigtigt kontor; og de havde også et andet meget vigtigt kontor i New York, hvor de havde med alle lande at gøre, et kontor med to personer, en mand og en kvinde – en kvinde, som ankom i blå jeans, en Taliban-kvinde; jeg spurgte hende: »Hvordan kan du gøre dette? Hvis jeg tager et billede af dig her og nu, og sender det til Afghanistan, hvad ville der ske med dig?« Hun sagde: »Intet. Jeg er her med fuld tilladelse af regeringen, de ved det udmærket. Jeg er en diplomat, og jeg er bemyndiget til at tale med dig og en hvilken som helst anden, og til at klæde mig på denne måde«. Nå, nå.

Del 2:

Nul opiumproduktion

Altså, de begyndte at blive usikre. I nogle områder samarbejdede de med os og modvirkede opdyrkning; donorerne blev temmelig skuffet og trak deres støtte til programmet tilbage. Men jeg fortsatte med at arbejde med programmet; donorer støttede vores begrænsede program for dele af Afghanistan, og støttede andre dele af vores program, men mistede entusiasmen for spørgsmålet indtil sommeren 2001: I sommeren i 2001 var der ingen opiumproduktion i Afghanistan, fordi de under pres fra os, og også fordi de ønskede at genvinde tilliden, som de havde mistet fra os, på grund af deres usikkerhed i de efterfølgende år; jeg krævede også, at FN’s Sikkerhedsråd indførte nogle sanktioner mod dem og så videre. Men vi mistede aldrig, aldrig forbindelsen med dem. Vi havde altid et positivt forhandlingsforhold, også på mange andre områder, hvilket jeg ikke ønsker at sige for mange detaljer om.

Nå men, udfaldet var: Nul produktion i Afghanistan. Vi kunne ikke tro vores egne øjne – der var ingen produktion, nul! Fordi de havde forbudt dyrkning i september/oktober, og der var ingen produktion af opiumvalmuer i landet. Så vi påviste, at det er muligt ikke at producere opium i Afghanistan.

Året 2001, sommeren: 11. september, samme år. USA’s oktoberinvasion af Afghanistan med fuld støtte af det internationale samfund. Vi gav USA fuldt råderum i tiden efter hændelserne omkring 11. september. De invaderede landet og vi håbede at de ville konsolidere resultatet på vores side, som havde med narkotikabekæmpelse at gøre.

Jeg talte med alle embedsmændene i det amerikanske udenrigsministerium, som var ansvarlige for narkotikaspørgsmålet. De fortalte mig, »Jo, jo, jo, vi vil fortælle alle vores militærfolk, at vi fik dette kæmpe resultat, også takket være din intervention«, og alle de andre. »Du kan være sikker på, at dette resultat vil blive opfulgt de i kommende år.«

Nå, hvad der skete, var præcis det modsatte. Toppen af det amerikanske lederskab, begyndende med forsvarsminister [Donald] Rumsfeld, tog til Afghanistan, og han lavede personligt en række aftaler med de førende krigsherrer i Afghanistan, Talibans fjender, lederne af den Nordlige Alliance, angående kampen mod terrorisme, som hovedsageligt ikke var en alliance eller et produkt heraf; til gengæld – ikke skrevet ned og så videre – men de tilsidesatte spørgsmålet om narkotika, og gav i praksis grønt lys for dyrkning, således at [valmuedyrkning] skød i vejret til enorme niveauer året efter.

Ved slutningen af dette år havde vi, gennem data som russisk efterretning gav os, opdaget en hel række af heroinlagre på grænsen mellem Tadsjikistan og Afghanistan. Fyrre heroinlagre, 100 tons heroin i alt. 100 tons heroin er Europas samlede efterspørgsel for et år. Så smuglerne byggede denne række af lagerbygninger, hvor de oplagrede kæmpestore mængder af heroin. Vi havde billedet af disse lagre, og jeg gik til FN’s Sikkerhedsråd og opfordrede til en intervention.

USA, Sikkerhedsrådet og EU triller tommelfingre

Først talte jeg selvfølgelig med amerikanerne og med andre, Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer. Amerikanerne var ekstremt flove; de havde et stort møde med alle de amerikanske agenturer som var involverede, og konklusionen var, at de ville være neutrale. De kunne ikke bekræfte eller støtte vores intervention i ødelæggelsen af disse laboratorier, og de ville ikke modsætte sig den. Grunden var meget simpel, fortalte en højtstående embedsmand fra udenrigsministeriet mig. [Udenrigsminister Madeleine] Albright. Grunden var, at de ikke kunne indrømme, at de ikke havde opdaget det; at vi gjorde det.

Hvis vi går til Kongressen og siger, at dit agentur, som har et budget på 70 millioner dollars, gjorde dette, vil de øjeblikkeligt kræve, at vi og alle andre nedlægges, fordi vi har givet flere milliarder ud på efterretninger om alting. »Hvor meget betalte I for dette?« Jeg fortalte, at det var russiske efterretninger, som havde givet os de data, og de spurgte: »Hvor meget betalte I?« Jeg fortalte dem, »Omkring 200.000 dollars«. »Hvis jeg går derhen [til den amerikanske kongres] og siger at I, FN, med [blot] 200.000 dollars gjorde dette, og at vi ikke havde nogen idé om det, så er der så mange mennesker, som vil miste deres arbejde«. I sidste ende var neutralitet resultatet.

Jeg gik til FN’s Sikkerhedsråd med informationerne, med kortene. Vi viste dem kortene med laboratorierne og så videre, og vi havde flere muligheder hvad handling angik. Det mest enkle var en meget simpel intervention, at ødelægge det – russerne havde på det tidspunkt 10.000 personer på grænsen til Tadsjikistan. De kunne gøre dette med [nærmest] intet, med en ekstremt lille… vi havde mangel på alting på det tidspunkt. Vi kunne finansiere – med en meget lille sum; jeg kunne også gøre det med mine personlige midler, som direktør for programmet.

Vi ville gøre det øjeblikkeligt som aftalt. Men selvfølgelig kræver det et mandat fra Sikkerhedsrådet. Mandatet blev aldrig givet, på grund af briternes direkte opposition. Storbritannien, først fortalte de mig, at de synes at jeg ikke engang skulle tale om det. Da jeg fortalte dem, at jeg arbejdede for FN, og ikke for den engelske dronning, sagde de: »Det vil du få betalt«. Og jeg betalte senere. Men Sikkerhedsrådet lyttede gennem hele denne diskussion, og Storbritannien nedlagde veto mod at fortsætte diskussionen, og alt døde på denne måde.

Hvad vi påviste

Bare lige for at afslutte historien om hvad vi påviste.

Vi beviste, at man med et minimum af investeringer af ressourcer gennem en tæt forhandling med Taliban kan få disse resultater. Vi kunne få disse resultater igen, og det er det som jeg lige har forslået mit land at gøre. Jeg skrev til hr. [Mario] Draghi, statsministeren, og sagde at EU, og Italien i særdeleshed, skulle begynde med at foreslå Taliban at gentage, hvad de gjorde i sommeren 2001.

At finansiere et alternativt udviklingsprogram, som ikke ville koste mere – at gøre dette øjeblikkeligt, ikke på fem år eller ti år – Afghanistan er ikke det samme nu, som for 20 år siden, dette kan gøres nu, egentligt, på et år, med moderate investeringer på mindre end 100 millioner dollars i et år, og kun i tre til fire år. Svaret fra statsministeren var, »Åh, jo, forslaget er meget godt, det giver god mening. Men det er FN, der skal gøre det«. Jeg sagde til ham: »Hør her, FN er ikke verdensregeringen; FN er en sammenslutning af stater. Vi er FN«.

De sagde, at de ville snakke om det i Det europæiske Råd og alle de andre steder.

Grunden til at jeg siger det til jer nu er fordi jeg tror, at dette stadigt kan gennemføres nu, og chancerne for succes er meget større nu end for 15 eller 20 år siden. Fordi… Taliban er stort set det samme. De er ikke det nye eller gamle Taliban og så videre, men grundlæggende set det samme. Men selvfølgelig, som landets regering, bliver de nødt til at have en vis succes, og det vigtigste, fra et europæiske standpunkt de kunne opnå, er udryddelsen af narkotikaproduktion, som rammer direkte ned i hjertet på 1 million unge europæere, mænd og kvinder. Så dette må og skal blive til den højeste prioritet i en humanitær intervention, som min kollega, Hussein [Askary], allerede forklarede meget detaljeret, og som ville være et minimum af omkostninger fra Den europæiske Union. I min rapport påviste jeg, at EU giver 1 milliard euro ud, til ikke-militære interventioner i Afghanistan. 1 milliard euro er nok, hvis de havner i hænderne på det afghanske folk, til at bære en proces af forandring og udvikle Afghanistan.

Forhindringer fra ’lovlig korruption’

Men den største forhindring i denne sag er en anden: det faktum at ud af den ene milliard euro – som jeg opdagede i undersøgelsen, som jeg foretog i forbindelse med min rapport – ud af den ene milliard euro er det kun 20% som kommer frem til Afghanistan. Jeg samlede alle tallene for medlemslandene, og det er 1 milliard euro. Men da jeg tog til Afghanistan og så tallene fra finansministeriet og så videre, var de reelle penge, som kom fra EU, omkring 200 millioner euro. Jeg beregnede, at ud af disse 200 millioner euro ender 50% af dem i lommerne på afghanske ministre, præsidenten og resten af dem. Så kun en tiendedel af denne sum kommer frem den afghanske befolkning.

Man spørger, »Hvor er de 80%?« 80% procent er hvad jeg kalder »lovlig korruption«. Det er ikke korruption, det er spild. Nogle gange er det korruption, nogle gange spild og så videre, hvilket er en stor pengesum, som forbliver i donorområdet. EU giver [alene] mellem 15-20% af hvert projekt ud på konsulentfirmaer – konsulentfirmaer, forundersøgelser, konsulenter, besøg og så videre. De data, som de gav mig, er 15%. Så har man en enorm mængde af spild i kanalen: disse penge går til nogle NGO’er, som så giver pengene til andre NGO’er; eller, man har ikke blot NGO’er – NGO’er er den bedste del af historien. Så går det også til specialiserede firmaer, teknologiske firmaer og så videre, som tager overpris for alt hvad de laver i Afghanistan – så en vej, der ville koste 1 million euro, bliver bogført som 10 millioner euro. Hvad end man laver i Afghanistan opkræves mellem 5-10 gange dens reelle værdi.

Del 3:

Hindring fra ’lovlig korruption’

Men den største forhindring i denne sag er en anden: det faktum, at ud af den ene milliard euro – som jeg opdagede i undersøgelsen jeg foretog i forbindelse med min rapport – ud af den ene milliard euro er det kun 20%, som kommer frem til Afghanistan. Jeg samlede alle tallene for medlemslandene, og det er 1 milliard euro. Men da jeg tog til Afghanistan og så tallene fra finansministeriet og så videre, var de reelle penge som ankom fra EU omkring 200 millioner euro. Jeg beregnede, at ud af disse 200 millioner euro ender 50% af dem i lommerne på afghanske ministre, præsidenten og resten af dem. Så kun en tiendedel af denne sum når frem til den afghanske befolkning.

Man spørger: ”Hvor er de 80%?” 80% procent er, hvad jeg kalder »lovlig korruption«. Det er ikke korruption, det er spild. Nogle gange er det korruption, nogle gange spild og så videre, hvilket er en kæmpestor pengesum, som forbliver i donorområdet. EU giver [alene] mellem 15-20% af hvert projekt ud på konsulentfirmaer – konsulentfirmaer, forundersøgelser, konsulenter, besøg og så videre. De data, som de gav mig, er 15%. Så har man en enorm mængde af spild på vejen: disse penge går til nogle NGO’er, som så giver pengene til andre NGO’er; eller, der er ikke blot NGO’er – NGO’er er den bedste del af historien. Så går det også til specialiserede firmaer, teknologiske firmaer og så videre, som tager overpris for alt hvad de laver i Afghanistan – så en vej, som ville koste 1 million euro, bliver bogført som 10 millioner euro. Hvad end man laver i Afghanistan, opkræves mellem 5-10 gange dets reelle værdi.

En skole i Afghanistan – jeg var i Herat, og jeg så, at den italienske hær var der. Herat var et temmelig sikkert område i Afghanistan, så hæren havde intet at lave, udover at lave nogle sociale projekter, et par projekter på en million dollars hver, som den italienske regering gav dem. Jeg undersøgte alle projekter. Hæren var udenfor kæden af international støtte; det var en hær. Meget enkelt. Jeg undersøgte dette og opdagede, at skolen kostede 100.000 dollars. Et hospital koster et par millioner dollars. Da jeg så regnskaberne for den generelle, internationale intervention, kostede en skole 1 million dollars og et hospital 20 millioner dollars.

På samme tid, som jeg var der, var der blot ét pædiatrisk sygehus i hele Afghanistan, et land på det tidspunkt med lidt under 30 millioner personer – ét pædiatrisk sygehus, og 20.000 kvinder døde i forbindelse med fødsler hvert år, 20.000! Så, det virkelige problem var ikke krigen. Det virkelige problem var sundhed og så videre. Jeg opgjorde denne enorme mængde spild, som må og skal reformeres. Heldigvis, nu efter 20 år, er der et langt bedre hjælpeprogram. Der er internationale erfaringer, som viser, at man med disse penge kan få et langt bedre resultat ved at give pengene direkte, ligesom Brasiliens forsøg viste; det kinesiske forsøg på at udrydde fattigdom er nok det bedste i verden i sin virkning.

Så nu forbedres forsyningskæden . Det er derfor jeg siger, at EU ikke burde anstrenge sig særligt for Afghanistan. Det skulle blot overbringe den internationale hjælp, givet i de sidste 20 år for ikke-militære formål, [men] på en bedre, mere effektiv måde. Narkotika er blot én side af det, ikke den største. Og helt bestemt kan dette være et meget stærkt argument i forhandlingerne med Taliban. Jeg kan garantere jer for, at i forhandlingerne med Taliban, [hvis] anerkendelsen af regeringen og et seriøst program for international støtte lægges på bordet, [da] vil regeringen overgive sig på spørgsmålet om kvinder. Det er jeg sikker på, fordi jeg kender dem. Jeg kender dem.

Spørgsmålet om kvinder er for dem – og jeg kan selvfølgelig ikke lide dette, det er bare indholdet af forhandlinger – at de kan hæve forhandlingernes pris. De ved ganske udmærket hvad vi synes om dem og kvinder; de ved ganske udmærket hvad vi tænker! Og de gør det med et formål, denne restriktionspolitik angående kvinder, fordi de ved, at dette er et vigtigt spørgsmål for os, hvor igennem de får magt, penge og anerkendelse.

Vi må ikke gøre ingenting

Men dette er en operation, som må udføres. Hvilken anden vej er der, udover den beskrevet af Hussein [Askary]? Gør ingenting og landet sulter, folk vil fortsætte med at dø; Taliban kollapser, og atter [vil der opstå] ustabilitet, terrorisme og vold, og det, som Afghanistan havde de sidste 40 år, vil vende tilbage. Det er ikke særlig svært at lave den forudsigelse. Hvis Taliban kollapser, vil landet igen havne i fuldstændig kaos!

Det er muligt at snakke med dem. De er ekstremister, de er ikke, mener jeg, normale folk. De vandt en uafhængighedskrig. De er radikale. Det er naturligt. Man har aldrig set en bevægelse, der kæmpede i 20 år, fik magten, og  være ligesom Danmarks regering. Jeg mener, folk projicerer i forhold til Taliban! De beordrer dem til at være tolerante, inkluderende, at have respekt for folks rettigheder og så videre. Jeg mener – jeg mødte disse folk. De kæmpede i 20 år med en kalasjnikov, en kop te og et stykke brød. De har nu magten og vil ikke – spørgsmålet er, hvis de ikke får hjælp, hvis de ikke presses, så vil de begå fejl. De kan ikke klare opgaven. Dette er også normalt.

Da jeg tog til Sydafrika efter afslutningen på apartheid, umiddelbart efter den store krig mod apartheid, var Sydafrikas regering sammensat af folk, som var endnu mere inkompetente. Jeg må sige, at jeg altid støttede op om deres kamp siden begyndelsen; så jeg tog derhen med en stor idé om det. Det første jeg gjorde var at tage til Soweto, og jeg så en skrækkelig situation, skrækkelig! I Soweto var der rigeligt med vold, stoffer – indtagelse af stoffer overalt og så videre. Jeg snakkede med alle ministrene og så videre, og de var fuldstændig utilstrækkelige til deres opgave! De havde en meget uklar idé om, hvad der skulle gøres. Fordi de var krigere, de var ikke administratorer.

Denne transformationsproces af krigere til administratorer er meget lang [og] svær, men mange andre lande gjorde det, med forskellige resultater. Algeriet er et andet eksempel på en fuldstændig fiasko. Uafhængighedsbevægelsen overtog magten fra en meget stærk kolonimagt, Frankrig, og resultatet var, at de var ude af stand til at opbygge et moderne Algeriet. De forsøger stadig at opbygge det. Så, disse er svære processer, som må forstås, før  der dømmes og vurderes, og alt det andet.

Måske stopper jeg her. Mange tak!

Billede: European Parliament/Pietro Naj-Oleari

On the 50th Anniversary of LaRouche’s Stunning Forecast of August 15, 1971:

So, Are You Finally Willing to Learn Economics?

The LaRouche Legacy Foundation is pleased to invite you to an online seminar with leading international experts to examine the unique contributions of Lyndon LaRouche (1922—2019) to the science of physical economy. The seminar will consist of a morning and an afternoon panel, and it will be held on the 50th anniversary of President Richard Nixon’s fateful announcement of the end of the Bretton Woods system on August 15, 1971.

This is also an urgent invitation to reflect on what went wrong with economic policy in the trans-Atlantic sector over the last five decades, in order to correct those persisting policy blunders and change course before we plunge into a breakdown crisis comparable only to the 14th century New Dark Age.

Some background:

On August 15, 1971, Nixon delivered a dramatic 18-minute national television address in which he announced:

1. the dollar was being taken off the gold standard: the dollar would no longer be redeemable in gold;

2. a floating exchange rate system would replace the existing fixed exchange rate international monetary system;

3. a temporary wage and price freeze would be instituted in the U.S., which quickly became Phase I, II and III drastic austerity measures.

Although Nixon announced these measures purportedly to rein in financial speculation against the dollar, they in fact opened the floodgates to the most massive, lengthy speculative binge in the history of mankind, coupled with physical economic collapse— which continues to this day.

The August 15, 1971 announcement was the most far-reaching and catastrophic economic policy decision of the 20th century in terms of its consequences down to the present. One economist, and one economist alone, called it. He warned that it was coming and explained what it meant within hours of its announcement.

That man was Lyndon LaRouche.

LaRouche spent the next five decades warning that, if those policies were continued, the world would head into a systemic breakdown crisis and the likelihood of fascist economic policies. All the while he presented detailed programs to reverse the crisis, based on the idea of peace through development and on fostering the productive powers of labor of every person on the planet.

For this, LaRouche was reviled and unjustly imprisoned for five years. His policies were not implemented in the trans-Atlantic sector, and the planet today is paying the price for that folly in the form of a hyperinflationary blowout, an uncontrolled and deadly pandemic, and the danger of thermonuclear war. As a result of the campaign to defame LaRouche and silence his ideas, most people in the United States and elsewhere have never studied his writings.

But some people, leading scientists and political leaders in different parts of the world, did listen to LaRouche and did study his works— such as the Russian scientific giant Pobisk Kuznetsov and former Mexican President José López Portillo.

Other specialists and students of LaRouche’s works will participate in the Aug. 14 seminar, and you will be able to hear from them directly about LaRouche’s economic breakthroughs, about his unmatched record of forecasts, and about his programmatic proposals to develop every corner of the planet—and the solar system. The seminar will help you understand why it is past time to exonerate LaRouche’s ideas, both for reasons of simple justice and to be able to at last implement his policies.

As José López Portillo, the former President of Mexico, stated in 1998 in a joint seminar with Helga Zepp-LaRouche: “It is now necessary for the world to listen to the wise words of Lyndon LaRouche.”

Sign up here

Want to know LaRouches nine forcasts?

The Belt and Road Institute in Sweden is organizing a webinar on Wednesday, July 14, 2021, to address the question of the geo-economic significance of the Chinese province of Xinjiang (Uyghur Autonomous Region). Xinjiang, which the Chinese call “the wonderful land” is strategically positioned on three of the six main land corridors of the BRI: 1. The Eurasian Corridor (China-Kazakhstan-Russia-Belarus -EU), 2. The New Silk Road (China-Central Asia-Iran-Turkey), and 3. The China-Pakistan Economic Corridor. This makes Xinjiang the gateway to the West and the hub of most of the land-based logistics and transport from some of the most productive provinces of China, and Europe, South Asia and West Asia and Africa.

Home to the Uyghur and other Muslim minorities, Xinjiang has a special characteristic as it was less developed relative to the rest of China until a few years ago. However, the launching of the BRI and the massive programs for poverty alleviation made this region a growth hub. Many natural resources that are of importance for the industrial production and prosperity of the rest of China are also located in this region. Other interesting developments is the population growth in this region which surpasses that of other parts of China.

Our webinar will explore Xinjiang from the standpoint of four interrelated aspects:

• Importance as an East-West Gateway of the BRI (including a special presentation on the China-Europe rail freight Corridor and China-Pakistan Economic Corridors)
• Potential for industrial development.
• Economic development and poverty elimination.
• A bridge for dialog of cultures with other nations, especially Muslim nations on the basis people-to-people connection principle of the BRI.

The webinar will be a one-session event from 10 am to 1 pm (including Q&A period).

Speakers:

High level officials from China in addition to economic experts from Asia and Europe who will present their own observations of the subject from a personal experience in Xinjiang.

Registration: Participation is free of charge, but pre-registration is necessary. Please register here!

Or, send an email to info@brixsweden.org

Picture: Mathildem16, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons

27. juni (EIRNS) — Repræsentanter for regeringer og valgte embedsmænd, sammen med forskere, økonomer, landmænd, folkesundhedspersonale, pensionerede militær- og efterretningsofficerer og musikere fra hele verden gik sammen i sidste weekend på Schiller Instituttets internationale konference for at analysere den eksistentielle krise, som mennesket står over for i dag, og drøfte de nødvendige midler til at mobilisere verden bag et nyt paradigme, frit for geopolitik og malthusianisme, baseret på ”fred gennem udvikling”. En efter en udtrykte disse "verdensborgere" deres tak til Schiller Instituttet og dets grundlægger og formand, Helga Zepp LaRouche, for at mobilisere konferencen og insisterede på, at der gøres alt for at cirkulere videoen og transskriptionerne så bredt som muligt.

Konferencen havde titlen "Til gavn for alle mennesker, ikke regler til gavn for de få." Fru Zepp-LaRouches hovedtale med titlen, "Hvem guderne ville ødelægge: Krig med Rusland og Kina er værre end MAD!" indledte det første panel. Hun bemærkede, at dette panel var rettidigt, da briterne i sidste uge intervenerede for at sabotere det lille, men kritiske skridt fremad, der blev opnået på Biden-Putin-topmødet, hvor de to ledere fornyede løftet fra præsidenterne Reagan og Gorbatjov på deres topmøde i 1985: "Atomkrig kan ikke vindes og må aldrig udkæmpes". Den bevidste indsættelse af et britisk krigsskib på russisk maritimt område, bemærkede hun, er et andet eksempel på det britiske imperiums forsøg på at trække USA ind i en militær konflikt med Rusland, og viser hvor let en krig – endda en atomkrig – kunne have været udløst af sådanne onde handlinger.

Zepp-LaRouche gennemgik det sidste halve århundredes indsats fra Lyndon LaRouche og hans bevægelse for at afslutte det malthusianske vanvid, og fremstille løsninger baseret på at forene verdens store nationer og kulturer i en ny verdensorden baseret på menneskets værdighed, videnskabeligt samarbejde og æstetisk uddannelse. Hvis der var blevet lyttet til hendes mand, sagde hun, ville denne oprivende globale katastrofe have været undgået – og det er stadig sådan, at enhver løsning kræver, at der lyttes til de “kloge ord fra Lyndon LaRouche. Hun fremhævede gentagne gange igennem hele konferencen konceptet bag Komitéen for modsætningernes Sammenfald, grundlagt af hende selv og den tidligere amerikanske sundhedschef for militæret, Dr. Joycelyn Elders, nemlig at opbygningen af ​​moderne offentlige sundhedsfaciliteter i enhver nation ikke kun er nødvendig for at afslutte pandemien, og fremtidige pandemier – et problem for enhver person på Jorden – men også fordrer en seriøs overvejelse af de andre aspekter af infrastruktur, der kræves for moderne sundhed – nemlig rent vand, energi, transport og mere.

Dr. Andrey Kortunev, generaldirektør for det Russiske råd for internationale Anliggender (den førende tænketank tilknyttet udenrigsministeriet), talte efter Zepp-LaRouche om: "Har topmødet i Genève ændret forholdet mellem USA og Rusland"? Han bemærkede, at forventningerne til topmødet var lave i betragtning af angrebene på Rusland fra USA, herunder fra regeringen, men aftalen om i fællesskab at erklære at atomkrig ikke kan vindes og ikke må udkæmpes, og aftalen om at påbegynde diskussioner på højt niveau om våbenkontrol, cyberkrig og andre spørgsmål, var tegn på håb om forbedrede relationer. Alligevel, sagde han, vil fremskridt ikke være muligt uden nye ideer, og takkede Schiller Instituttet for konferencen og behovet for at komme ud over "konventionel visdom".

Dette indledende strategi-panel omfattede en præsentation af Indiens synspunkter ved ​​Atul Aneja, redaktøren for {Narrative.com}, vedrørende behovet for engagement mellem Indien, Rusland og Kina for at tackle den globale krise. (Pensioneret) Oberst Richard H. Black, tidligere leder af den amerikanske hærs strafferetlige afdeling, talte om emnet "Det amerikansk-kinesiske forhold: En vej til undgåelse af krig og samarbejde". Oberst Black fordømte de tankeløse angreb på Kina fra Kongressen, medierne og institutionerne i USA. Han opfordrede til at forny ånden i åbningen af ​​forbindelser under præsident Nixon, og advarede mod de nylige bestræbelser på at fremprovokere en krise mellem Taiwan og fastlandet, hvilket kunne provokere krig. Han gennemgik terrorhandlingerne i Xinjiang begået af uighur-muslimer med støtte fra Saudi-Arabien og Tyrkiet, hvilket har ført til, at Beijing har leveret omfattende uddannelse og jobtræning for de unge. Denne humanistiske tilgang, bemærkede han, blev undsagt som "folkedrab" af løgnerne og tåberne i Vesten. Som ekspert i situationen i Syrien bemærkede oberst Black, at 4000 trænede uiguriske terrorister kæmper med al Qaida i Syrien. Hvis den amerikanske tilgang – støtte til terroristerne for at opnå regimeskifte mod præsident Assad – får lov til at lykkes, vil terroristerne til sidst strømme tilbage til Kina. Han appellerede til Kina om at bringe Bæltet og Vejen ind i Syrien for at redde nationen fra opløsning. Hvad ville resultatet af en krig med Kina være, spurgte han? "Enten en landkrig i Asien – og vi ved hvordan det er gået førhen, – eller atomkrig og enden på civilisationen".

Dette strategi-panel afsluttedes med Ray McGovern, en tidligere Rusland-ekspert fra CIA og medstifter af 'Veteran Intelligence Professionals for Sanity' (VIPS), der talte om: ”Når et tilbageskridt også et fremskridt: Modsætningers sammenfald”. Han berørte hybris-synden, som er drivkraften for de politiske ledere, der falder i kategorien: "Dem, guderne vil ødelægge, gør de først vanvittige". Han analyserede de nylige amerikanske og britiske provokationer mod Rusland, som til sidst fik Biden og muligvis nogle af hans medhjælpere til at søge topmødet med Putin. Han latterliggjorde dem der tror, at de kan spille Rusland ud mod Kina, og rådede Biden til at fyre den amerikanske militærleder, der for nylig erklærede, at atomkrig nu er "sandsynlig".

Det andet panel, "Den egentlige videnskab bag klimaforandringer: Hvorfor verden har brug for syv terawatt energi", inddrog fremragende og modige forskere fra hele verden, der både tilbageviste den falske videnskab bag påstanden om menneskeskabte klimaforandringer, og opfordrede til at ende den malthusianske kampagne mod fossile brændstoffer, alt imens man forlangte en massiv stigning i kernekraftudvikling og udvidet forskning i fusionskraft. Forskere fra USA, Sydafrika, Italien, Holland, Schweiz og Tyskland bidrog.

Det tredje panel, "Weimar Tyskland fra 1923 vender tilbage: Global Glass/Steagall-politik for at afslutte Hyperinflation", omfattede Jacques Cheminade, leder af ​​LaRouche-bevægelsens søsterorganisation i Frankrig, EIR’s økonomiske redaktør, Paul Gallagher, og EIR’s efterretningsdirektør for Latinamerika, Dennis Small. Gallagher præsenterede LaRouches opdagelse om, at den egentlige kilde til rigdom ikke er råmaterialer eller menneskeligt fysisk arbejde, men ideer og opdagelser omdannet til nye teknologier. Han gennemgik realiteterne bag Green New Deal – bankkartellernes overtagelses af ​​den økonomiske politik fra valgte regeringer – hvad Mark Carney kalder "regimeskifte" – for at afskære kredit fra den produktive økonomi under påskud af løgnen om ​​kulstofinducerede klimaforandringer. Han sammenlignede denne politik med dem af Hjalmar Schacht, Hitlers finansminister, der førte til krig og koncentrationslejre. Den massive pengeudskrivning må stoppes, og Glass/Steagall-bankreformen gennemføres i alle lande for at udslette den falske gæld og indføre LaRouches fire love for global udvikling. Small gennemgik flere af LaRouches opdagelser i fysisk økonomi og den nuværende frygtelige globale krise med pandemien, den økonomiske boble, krigen, sanktionspolitikken samt det kulturelle forfald. Han afslørede også bitcoin-hysteriet som en vildt spekulativ boble.

To mænd fra Kansas talte – en landmand, Mike Callicrate, talte om det presserende behov for at stoppe kartelliseringen af ​​landbruget, og demonstrerede ødelæggelsen af ​​både landmændene og madforsyningen, som et resultat af at landbruget blev overdraget til Wall Street, og opfordrede til en genoplivning af familiebruget. Statssenator Mike Thompson, formand for Senatets 'Utilities Committee', behandlede: "Hvordan amerikanerne bliver gennet ind i 'grøn' energi, med, politiseret, monetaristisk videnskab, der anvendes som et våben". Han sagde, at Kansas nu har 41% upålidelig og stærkt subsidieret vindkraft, mens de pålidelige og billigere kulkraftværker lukkes på baggrund af kulstofbedrageri, hvilket øger energipriserne og efterlader staten konkurrencemæssig udygtig.

Den japanske økonom Daisuke Kotegawa, en tidligere ledende embedsmand ved finansministeriet i Japan, gav en kraftig demonstration af, at Japans allierede, USA og Storbritannien, gentagne gange har undergravet Japans økonomi. Da Plaza-aftalerne i 1985 tvang Japan til at fordoble yennens værdi, var en uforudset konsekvens, at de japanske banker var i stand til at bevæge sig ind i London og konkurrere med de britiske banker, hvilket tvang flere ærværdige britiske banker til at gå ned. De reagerede med en "Basel-regel" indført af BIS, der havde til formål at stoppe de japanske banker. Men da de vestlige banker blev truet med sammenbrud i 2008, blev Basel-reglen ikke anvendt, men derimod ”stresstests”, som ifølge Kotegawa dækkede over, at bankerne allerede var bankerotte, så testene var falske. Således var der ingen vestlige bankfolk, der måtte gå i fængsel, kvantitative lempelser forøgede simpelthen boblen og truer nu med hyperinflation, medmindre der indføres øjeblikkelige Glass/Steagall-foranstaltninger.

Den franske økonom og jurist Marc Gabriel Draghi talte om den spekulative bobles omfattende udslag og 'the great reset' i Europa. Pedro Rubio, præsident for sammenslutningen af ​​embedsmænd fra General Accounting Office i Columbia og langvarig samarbejdspartner med LaRouche-bevægelsen, fokuserede på den katastrofale indvirkning af pandemien og det økonomiske sammenbrud på Columbia, hvilket har ført til ugelange, omfattende demonstrationer, primært af unge, der står over for et liv uden fremtid.

Det sidste panel, "Modsætningernes Sammenfald: Den eneste sande menneskelige tankeproces," var en ekstraordinær samling af amerikanske læger, pensionerede militære linjeofficerer, en russisk diplomat og Helga Zepp-LaRouche, der på stedet bogstaveligt talt sammensatte en international alliance af kræfter til at begynde processen med at opbygge moderne sundhedsfaciliteter i alle lande. Dette vil kræve militærstyrkens færdigheder – potentielt fra flere lande, herunder Rusland – til at håndtere nødsituationer rundt om i verden for at imødegå den mere langsigtede nødsituation med økonomisk tilbageståenhed, begyndende med hospitaler, rent vand, strøm og anden infrastruktur, der kræves for et fungerende sundhedssystem. Zepp-LaRouche åbnede sessionen med at beskrive, hvad den geniale Nicolaus fra Cusa fra det 15. århundrede mente med "modsætninger" – at overvinde tilsyneladende modstridende begreber eller modsatte politiske eller religiøse kræfter ved at hæve sig til en højere platform, hvor menneskehedens fælles mål overstiger de underordnede modsætninger.

Hun hævdede, at den unipolære verden nu er forbi mens verden står i en konflikt mellem den nye multipolære verden, der er baseret på international lov i FN-pagten versus en holden ved den unipolære verden, der har frembragt en ”regelbaseret orden” af egen konstruktion, der ignorerer international lov. To tidligere amerikanske militære sundhedschefer, Dr. Joycelyn Elders og Dr. David Satcher, og to pensionerede officerer, generalmajor Peter Clegg og kontreadmiral Marc Y.E. Palaez, fik selskab af Boris Meshchanov, en rådgiver ved Den russiske Føderations mission til FN. Meshchanov belyste "Det russiske perspektiv på en global bæredygtig og vedvarende genopretning". Efter en rig diskussion spurgte Zepp-LaRouche, om diskussionen kunne føre frem til et konkret resultat, om disse repræsentanter for det medicinske erhverv, militæret og det russiske udenrigsministerium kunne forpligte sig til at sætte gang i en proces med at oprette arbejdsgrupper for at påbegynde processen med at opbygge moderne sundhedsfaciliteter… måske i en udvalgt gruppe lande i Afrika, Sydamerika og Asien. Mens hr. Meshchanov udtrykte støtte til konceptet, mente han, at det strategiske område, som nu er under drøftelse mellem Washington og Moskva, måtte være det første samarbejdsområde i betragtning af de nuværende ekstremt anstrengte forbindelser. Kontreadmiral Palaez hævdede med eftertryk, at rent vand var en væsentlig begyndelse, og at dette var noget militæret kunne gøre, og som ikke skulle skabe splittelse blandt nationer.

Dr. Khadijah Lang og Marcia Merry Baker, medlemmer af Komitéen for modsætningernes Sammenfald, afgav derefter en rapport om "Mozambique Pilot Aid Shipment – Action Diplomacy for World Health Security".

Borgmester David Castro, præsident for Koalitionen af borgmestre uden Grænser i Honduras sendte en video: "Hilsen til konferencen", hvori han udtrykte sin stærke støtte til Schiller Instituttets arbejde.

Konferencen blev afsluttet med en bevægende præsentation af Diane Sare, kandidat til det amerikanske senat i staten New York og grundlægger af Schiller Instituttets NYC Chorus. Hendes præsentation havde titlen "E Pluribus Unum: Hvad vi kan lære af Beethoven". Først fremsatte hun eksempler på mindre fremragende musik, der undgår sammensætning af komplekse stemmer, og sidenhen demonstrerede hun sammenfaldet af modsætninger i Credo-satsen af Beethovens Missa Solemnis ved hjælp af eksempler fra sit eget kors opførelse. Ved først at spille hver vokalstemme alene, derefter adskillige af de instrumentale stemmer alene, og bemærke at der er omkring 29 stemmer i alt, der lyder meget forskellige, når de spilles alene, demonstrerede hun, hvordan Beethoven gør det til en enhed, på en måde der provokerer sindet til at hæve sig til niveauet for komponistens kreativitet. Hun sluttede af med at afspille den endelige forestilling, som en opløftende afslutning på den utrolige konference.

Efter en recitation af USA's uafhængighedserklæring, lettere forkortet for at tjene som erklæring om grundlæggelsen af Schiller Instituttet i 1984, og Rutli-eden fra Friedrich Schillers William Tell, som var baseret på den amerikanske uafhængighedserklæring, blev konferencen afsluttet af Helga Zepp-LaRouche med følgende ord:

”Som vi har diskuteret befinder verden sig i en utrolig spændt tilstand – på kanten af hvad der kunne blive til en atomkrig – gentagne gange… Jeg aner ikke hvis forslaget om at overføre amerikansk militærproduktion til et fredeligt formål – måske er dette utopi. Men jeg er evig optimistisk om, at muligvis kombinationen af disse ideer, og faren for at det ikke kan være i nogens interesse, at dette kommer ud af kontrol, og samtidig demonstrationen her i dag af velvilje fra læger og militærfolk, der tilbyder, at militæret kan hjælpe med til at skaffe rent vand til verden – måske er der ideer nok, til at der kommer noget ud af det”.

Tilmeling her for at modtage opdateringer og linkene direkte til din e-mail.

Ellers ville det kunne ses her på denne side.

Lørdag den 26. juni kl. 15 dansk tid:

Panel 1:

Moderator: Dennis Speed (U.S.), The Schiller Institute

1. Mozart’s, Laudate Dominum, Schiller Institute Chamber Singers
2. Keynote Address, Helga Zepp-LaRouche, President, The Schiller Institute
3. Dr. Andrey Kortunov (Russian Federation), Director General, Russian International Affairs Council: “Has the Geneva Summit Changed Relations Between the U.S. and Russia?”
4. Malik Ayub Sumbal, (China) Geopolitical Analyst, Current Affairs Commentator and Author of Tovuz to Karabakh: A Comprehensive Analysis of War in South-Caucasus: “A Divided World Amid Covid and Future Pandemic Risks & Challenges.”
5. Atul Aneja (India), Editor, India Narrative.com: “Engaging Russia and China as Part of a New World Order-What Can India Bring to the Table?
6. Col.(ret.) Richard H. Black (U.S.), former State Senator (Virginia), former head of the U.S. Army’s Criminal Law Division, U.S. Pentagon: “U.S.-China Relations: A Pathway for War Avoidance and Cooperation”
7. Ray McGovern (U.S.), Analyst, Central Intelligence Agency (CIA-ret.), Co-Founder, Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS): “When One Step Back Is Also One Step Forward: The Coincidence of Opposites” 
8. Question & Answer Session

Panel 2: kl. 20 dansk tid

Moderator: Jason Ross (U.S.), Science Advisor, The Schiller Institute 

1. Megan Dobrodt, President, Schiller Institute (U.S.A.): “Why the Universe Needs More People”
2. Kelvin Kemm, Ph.D. (South Africa), nuclear physicist, former Chairman of the Nuclear Energy Corporation of South Africa: “An Engineer’s Approach to Power and ‘Renewables’”
3. Emanuel Höhener (Switzerland), Consulting Engineer in Energy Sector, Chairman of the Switzerland-based think tank Carnot-Cournot Network: “Swiss Vote ‘No’ to New CO₂ Law”
4. Prof. Augustinus Berkhout (Netherlands); Emeritus Professor of Geophysics, President of the Climate Intelligence Group: “The Good News About CO₂”
5. Prof. Horst-Joachim Lüdecke (Germany), Physicist (Fluid Mechanics), Emeritus Professor, Saarland University for Technology and Economics: “Climate Cycles and Global Warming”
6. Prof. Nicola Scafetta (Italy), Department of Earth, Environmental and Resources Sciences, Università degli Studi di Napoli Federico II: “Why The Climate Models Don’t Work”
7. Ben Greenspan, M.D. (U.S.); Board of Directors, The American Board of Science in Nuclear Medicine; Past President, Society of Nuclear Medicine and Molecular Imaging: “Introduction to Nuclear Medicine”
8. Paul Driessen (U.S.), Senior Policy Advisor, Committee For A Constructive Tomorrow (CFACT), author of Eco-Imperialism: Green Power, Black Death: “The Biden-AOC Green New Deal Fraud: Unsustainable, Unaffordable, Eco-Destructive, Carbon-Colonialist”
9. Vincenzo Romanello, PhD (Italy), Nuclear Engineer, Research Center Rez, Founder, “Atoms for Peace” Czech Republic: “Building a Nuclear Power Platform for the World”
10. Question & Answer Session

Søndag den 27. juni kl. 15:

Panel 3:

Moderator: Harley Schlanger (U.S.), The Schiller Institute 

1. Jacques Cheminade (France), President, Solidarite et Progres, former Presidential candidate: “Why the Challenge of Public Health, Education and Food Policy Are a One”
2. Paul Gallagher (U.S.), Editorial Board, Executive intelligence Review (EIR):  “The Central Banks’ Regime Change and the Great Reset”
3. Dennis Small (U.S.), Ibero-American Editor, Executive Intelligence Review (EIR): “Double or Nothing: The LaRouche Program for Mankind’s Durable Survival”
4. State Senator Mike Thompson (U.S.-Kansas), Chairman of Senate Utilities Committee: “How Americans Are Herded Into ‘Green’ Energy, by Weaponized, Politicized, Monetized Science”
5. Mike Callicrate (U.S. – Kansas), Cattleman, Founder of Ranch Foods Direct, Policy Advocate, Operator of Mike’s “No Bull” Blog: “The State of U.S. Ag and Solutions”
6. Daisuke Kotegawa (Japan), Former Official, Ministry of Finance, Japan; former Director for Japan at the International Monetary Fund (IMF): “Valuable Lessons on the Financial Crisis from Experiences in Japan”
7. Marc Gabriel Draghi (France), Economist, Jurist and Author: “Hyperinflation: A Step of the Great Reset to Destroy Our Freedoms” 
8. Pedro Rubio (Colombia), President of the Association of Officials of the General Accounting Office of the Republic: “COVID and Economic Austerity Are Devastating Colombia”
9. Question and Answer Session

Panel 4: kl. 20.00 dansk tid

Moderator: Dennis Speed (U.S.), The Schiller Institute

1. Dr. Joycelyn Elders (U.S.), former United States Surgeon General, and Dr. David Satcher (U.S.), 16th Surgeon General of the United States, former U.S. Assistant Secretary of Health, former Director, Centers for Disease Control and Prevention (CDC): “The Common Good Of All People Requires a Global Modern Health Care System”
2. Helga Zepp-LaRouche, President, The Schiller Institute
3. Boris Meshchanov (Russia), Counselor, Russian Federation Mission to the United Nations (NY): “The Russian Perspective on a Global Sustainable and Sustained Recovery”
4. Dr. Khadijah Lang (U.S.), Chairman, National Medical Association (NMA) Council on International Affairs; President, Golden State Medical Association, and Marcia Merry Baker (U.S.), Editorial Board, Executive Intelligence Review:  “Mozambique Pilot Aid Shipment — Action Diplomacy for World Health Security”
5. Major General (ret.) Peter Clegg, U.S. Army and Rear Admiral (ret.), and Marc Y.E. Pelaez (U.S.): “National Defense Against Germ Warfare – The Military and Healthcare”
6. Question & Answer Session #1
7. Mayor David Castro (Honduras), President, Mayors Without Borders Coalition: “Greetings to the Conference”
8. Diane Sare (U.S.), Candidate for United States Senate in New York; founder, Schiller Institute NYC Chorus:  “E Pluribus Unum: What We Can Learn from Beethoven”
9. Declaration of Independence and Rütli Oath
10. Question & Answer Session #2

Invitation:

USA's præsident Joe Biden og den russiske præsident Vladimir Putin dukkede frem fra deres fire-timers diskussion på topmødet i dag i Genève, Schweiz, for at præsentere verden for en "fælles erklæring fra USA og Rusland om strategisk stabilitet", hvis korte tekst indeholder følgende centrale forpligtelse: " I dag bekræfter vi igen princippet om, at en atomkrig ikke kan vindes og aldrig må udkæmpes”. Den nøjagtige sætning blev brugt af præsidenterne Reagan og Gorbatjov på deres berømte topmøde i november 1985 på samme sted, på højdepunktet af Den kolde Krig.

Præsidenterne Biden og Putin blev yderligere enige om at etablere en bilateral strategisk stabilitetsdialog for holdene af eksperter på begge sider, for at påbegynde arbejdet med de utallige sikkerhedsrelaterede problemer, som de to lande og verden står over for. Topmødet, som begge ledere var enige om, var konstruktivt, og et første skridt i retning af at forbedre de amerikansk-russiske forbindelser, der er dalet til det laveste niveau i årtier, muligvis nogen sinde.

Strategisk er dette et skridt væk fra afgrundens rand og et presserende nødvendigt skridt. Men det er et lille første skridt, som endnu ikke er sikkert, og som fjender af fredeligt samarbejde mellem USA, Rusland og Kina ihærdigt vil agere for at stoppe. For at fremme fredsprocessen kræves der samarbejde mellem lederne af verdens største nationer, især Rusland, Kina og USA.

Den kommende 26.-27. juni internationale Schiller Institut-konference, 26.-27. juni, med fire paneler er den bedste lejlighed for menneskeheden til at gøre dette til en levedygtig, holdbar forpligtelse. Politiske og institutionelle ledere fra hele verden vil italesætte den bydende nødvendig af at opbygge en anti-malthusiansk alliance for at afslutte både fremstormen mod krig og den sindssyge "Green New Deals" bestræbelser på at standse fremskridt og affolke kloden. Vigtigst af alt vil vi præsentere Lyndon LaRouches idéer, som den eneste levedygtige, langsigtede strategi for at vinde en holdbar fred.

Dagens lille fremskridt må nu, for at lykkes, følges op af gennemførelsen af denne politik: samarbejde om at opbygge et sundhedssystem i verdensklasse i enhver nation på planeten for at besejre pandemien; fælles arbejde inden for rumvidenskab og udforskning; og konkursreorganiseringen af det eksisterende finansielle system for at stoppe den truende hyperinflationære eksplosion i at ødelægge alle fysiske økonomier.

Tilbage i marts 1984 tog Lyndon LaRouche netop fat på disse spørgsmål i et dokument med titlen "LaRouche-doktrinen: udkast til aftalepapir mellem USA og USSR." (https://larouchepub.com/eiw/public/1991/eirv18n02-19910111/eirv18n02-19910111_026-_larouche_doctrine_draft_memo-lar.pdf). LaRouche udarbejdede dokumentet et år efter, at hans drøftelser med Reagan-administrationen havde ført til Ronald Reagans berømte bekendtgørelse af 'Strategic Defense Initiative' i marts 1983, og lidt mere end et år før Reagan tog denne tilgang til topmødet i 1985 med Gorbatjov i Genève. I dokumentet siger LaRouche:

”Det politiske fundament for varig fred skal være: a) Den ubetingede suverænitet for hver eneste nationalstat og b) Samarbejde mellem suveræne nationalstater om at fremme ubegrænsede muligheder for at deltage i fordelene ved teknologisk fremskridt, til gensidig fordel for alle.

”Det mest afgørende træk ved den nuværende gennemførelse af en sådan politik for varig fred er en dybtgående ændring i de monetære, økonomiske og politiske forbindelser mellem de dominerende magter og de relativt underordnede nationer, der ofte klassificeres som 'udviklingslande'. Medmindre ulighederne i kølvandet af den moderne kolonialisme gradvis afhjælpes, kan der ikke være nogen varig fred på denne planet.

”For så vidt som USA og Sovjetunionen anerkender en forøgelse af de produktive arbejdskræfter overalt på planeten som værende af afgørende strategisk interesse for begge parter, er de to supermagter bundet i denne grad og på denne måde af en fælles interesse. Dette er kernen i den politiske og økonomiske praksis, der er uundværlig for at fremme varig fred mellem disse to magter…

”Supermagterne er i fællesskab enige om vedtagelsen af to opgaver som menneskehedens fælles interesse såvel som den specifikke interesse for hver af de to magter: 1) Etablering af fuld økonomisk retfærdighed under overholdelse af betingelserne for det individuelle liv i alle nationer på planeten i en periode på ikke mere end 50 år; 2) Menneskets udforskning og kolonisering af det nærliggende rum som menneskehedens fortsatte fælles mål og interesse under og efter afslutningen af den første opgave. Vedtagelsen af disse to arbejdsmål som den fælles opgave og de respektive interesser til fælles for de to magter og andre samarbejdende nationer, udgør det centrale referencepunkt for udhuling af de potentielle politiske og økonomiske årsager til krigsførelse mellem magterne”.

Spred budskabet!

Baggrund:

En verdensomspændende anti-malthusiansk modstand tager form

Tænk på Mahatma Gandhis uventede, vellykkede knusende sejr over det britiske imperium i Indien, som Lyndon LaRouche, en af medstifterne af Schiller Instituttet, var vidne til, opmuntredes og blev dybt ændret af, som en ung amerikansk soldat i Indien ved afslutningen af ​​2. verdenskrig.

Schiller Instituttets kommende todages online internationale konference den 26.-27. juni vil formidle en hurtig impuls til menneskehedens store håb for at befri planeten for oligarkisk geopolitik en gang for alle. Husk, at tilsyneladende svagere kræfter gennem hele menneskets historie kan og har omstyrtet dumme, grusomme giganter. Vi er nu på kanten af ​​potentialet til at gøre dette over hele verden.

I dette øjeblik under COVID-pandemien, der raser i Indien og spredes over hele Sydøstasien, tager flere og flere stemmer bladet fra munden, forfærdet over den voksende hungersnød, morderiske sanktioner og tilsyneladende uendelig krig. Vi kan med Schiller Instituttet opfylde intentionerne fra folk som Gandhi, Benjamin Franklin og modige enkeltpersoner, der kom før os, og sikre en fremtid for vores eftertid.

25. maj (EIRNS) – I den eksistentielle krise, som menneskeheden står over for i dag, er det meget let at miste enhver udvej af syne, især set indefra den transatlantiske region: boblen i banksystemet – bogstaveligt talt billiarder af dollars i spekulative værdipapirer, der allerede truer med en hyperinflation, som kan udslette alles opsparinger; en regering, der dagligt udsender krigsråb mod de atombevæbnede nationer Rusland og Kina; den vanvittige 'Green New Deal', der allerede lukker ned for den reelle økonomi, baseret på et videnskabelig bedrageri; en pandemi der ekspanderer globalt; og en social krise drevet af narkotika, vold og perversitet.

Men dette er ikke den globale realitet. Faktisk er der et andet paradigme på plads, som vokser hurtigt rundt om i verden og viser tegn på at vinde frem inden for USA og Europa, på trods af den ekstreme fare – eller måske på grund af den ekstreme fare. Kinas 'Bælte og Vej' er hadet og dæmoniseret af det angloamerikanske finansoligarki, netop fordi det tilbyder verden et alternativ til det malthusianske folkedrab med krig, pandemier og ”grøn finansiering” – og nationer i Asien, Afrika og Latinamerika griber dette alternativ. Når det amerikanske udenrigsministerium advarer dem om, at accept af vacciner fra Kina og Rusland er et ondartet forsøg på at ødelægge demokratiet, undrer de sig blot over, hvad der har gjort udenrigsministeriet vanvittigt.

De elleve dages massemord i Gaza i denne måned har skabt et tilbageslag i USA og Europa. Mange har tilsluttet sig massedemonstrationer imod nedslagtningen, herunder ikke-palæstinensere og ikke-muslimer, samt mange jøder, der er syge og trætte af den evindelige fremturen med menneskerettighedskrænkelser rundt om i verden, samtidig med at man ukritisk yder støtte til apartheidstaten, skabt af højrefløjens ledere i Israel. Det er vigtigt at huske, at Netanyahu-ledelsen går tilbage til pro-Hitler Vladimir Jabotinskys "revisionistiske zionisme" i Storbritannien (Bibi Netanyahus far var Jabotinskys personlige sekretær, mens David Ben Gurion kaldte Jabotinsky "Vladimir Hitler"). Det er lige så vigtigt at huske, at de britiske imperialistiske herskere, der skabte staten Israel uden at sørge for en palæstinensisk stat, også skabte Hamas i 1980'erne, da det var nyttigt at have en religiøst baseret radikal palæstinensisk organisation til at modsætte sig Yasser Arafats verdslige Palæstinensiske Befrielsesorganisation. Og selvfølgelig: da Arafat og premierminister Yitzhak Rabin indledte en fredsproces sammen, fik jabotinskisterne Rabin myrdet.

Lyndon LaRouche identificerede gennem sit liv den kunstigt fremstillede "uløselige konflikt" mellem jøder og arabere i Palæstina som central for den britiske imperialistiske opdeling af hele verden i modstridende blokke. Men han insisterede på, at der er en løsning: Fred gennem udvikling. Efter møder med arabere og israelere i 1975 udtænkte han "Oasis-planen" for udviklingen af regionen. Flere gentagelser af planen gennem årene førte til offentliggørelsen af Schiller Instituttets rapport fra 2017: Udvidelse af den nye silkevej til Vestasien og Afrika – se https://schillerinstitute.com/extending-new-silk-road-west-asia-africa/

Faktisk er dette et paradigme for løsningen af den globale krise, der nu truer menneskeheden. 'Komitéen for modsætningernes Sammenfald', grundlagt af Helga Zepp-LaRouche i juni 2020, er baseret på dette princip, udviklet af det 15. århundredes geni, Nicolaus fra Cusa: når forskelle med rod i ideologiske, etniske, religiøse, nationale, territoriale eller enhver anden årsag, fremprovokerer en krise, kan og skal diskussionen løftes til et højere tankeplan, baseret på de fælles kreative kræfter, der er unikke for alle mennesker, og menneskehedens fælles mål, stammende fra menneskets unikke evne til at deltage i Guds fortsatte skabelse af universet.

Umuligt? Cusa skabte en renæssance i Europa baseret på dette princip og overvandt krigens og pestens mørke middelalder. Zhu Xi skabte en renæssance i Kina i det 12. århundrede baseret på nøjagtigt det samme princip, ligesom skaberne af den islamiske renæssance i Bagdad-kalifatet, med begyndelse i det 8. århundrede. Er vi ikke menneskelige væsener, der er i stand til at skabe en fremtid, der er mennesket værdigt?

Det er blevet meddelt, at præsidenterne Joe Biden og Vladimir Putin mødes i Genève den 16. juni. Kreml oplyser, at mødet vil tage fat på "den videre udvikling" af forbindelserne mellem USA og Rusland, samt samarbejde om bekæmpelse af pandemien og løsning af "regionale konflikter”. Det hvide Hus udtaler, at mødet sigter mod at ”genskabe forudsigelighed og stabilitet” i forholdet. I en erklæring fra Det hvide Hus efter mødet i mandags mellem den nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, og hans russiske modpart, Nikolai Patrushev, mandag, hed det, at parterne "udtrykte tillid til, at gensidigt acceptable løsninger kunne findes indenfor en række områder", og "var enige om at en normalisering af forholdet mellem USA og Rusland ville være i begge landes interesse og bidrage til global forudsigelighed og stabilitet”. Erklæringen fra Kreml var helt enslydende.

Vil dette føre til et nyt paradigme for fred og samarbejde, snarere end krig? Vil den samme proces finde sted mellem USA og Kina? Vi kan kun være sikre på, at det britiske imperium og dets krigsførende aktiver inden for USA, i begge partier og i efterretningssamfundet og medierne vil tage drastiske handlinger for at forhindre et sådant resultat. Men fremdriften i en positiv retning er der, og er blevet væsentligt påvirket af LaRouche-bevægelsen i de sidste årtier og især af de internationale konferencer, som Schiller Instituttet afholdt i marts og maj (se https://schillerinstitute.com/, “Konferencer ”). Det er ikke tiden til spekulationer eller forudsigelser om succes eller fiasko. Det er tid for os alle til at opbygge en renæssance.

'Komitéen for modsætningernes Sammenfald', medlemmer af NMA og Schiller Instituttet samler donationer – finansiering og fysiske varer – til en "pilot"-forsendelse, der skal til Mozambique inden for de næste par uger; leverancen kombinerer, medicin, forsyninger, vandrensningstabletter og fødevarer. Selvom den er lille, viser denne indsats, hvad der kan gøres, når folk arbejder sammen til gavn for menneskeheden, og hvordan dette kan inspirere til handling i stor skala.

Marcia Merry Baker behandlede aspekter af denne opskalering. En global kortlægning af sult viser, at 270 millioner mennesker mangler mad, og at 34 millioner kan dø af sult i de kommende måneder medmindre de modtager nødhjælp. Landmænd i nogle af verdens mest produktive regioner – USA, Europa, Australien og Argentina – presses ud af erhvervet pga. lave priser og grønne diktater, netop når denne produktion er presserende. Milliardærer, inklusive Bill Gates, som er den største ejer af landbrugsjord i USA, lukker landbrugsproduktionen ned.

"Kulstofreduktion", ikke-fødevareproduktion, fremmes nu af disse finansielle netværk. Landmænd formodes at skulle sælge "kulstofkreditter" til store finansspekulanter. Vi må forhindre og vende denne erosion af landbruget ved at indføre paritetspriser (produktionspriser –red.) for landmænd og kødproducenter, bryde monopolet for landbrugsvirksomheder og giganterne inden for fødevareforarbejdning samt udvide produktionen med uafhængige familiebedrifter. Verden har brug for opbygning af infrastruktur: I Mozambique afventer flodreservoirer – som Zambezi og Limpopo – forvandling i stil med 'Tennessee Valley Authority'. Den smukke kystlinje venter på høfder og diger til beskyttelse mod de hyppige orkaner.

Der blev vist videoklip med ledere fra tyske landbrugsorganisationer ved de store protester med traktorer tidligere på året. Rainer Seidl, en leder af 'Land Schafft Verbindung, LsV’ blev interviewet den 7. februar ved demonstrationen i Bayern. Han talte imod miljørestriktionerne 'fra gård til bord' og kartellernes, herunder supermarkedernes, kontrol over fødevarekæden. Alf Schmidt, en uafhængig landbrugsleder, talte ved mødet i Berlin den 23. marts. De kritiserede begge det nye Green Deal-program til ”redning af insekterne, ikke mennesker”; programmet kræver kraftige nedskæringer i pesticider og andre input til landbruget og lave priser for deres udbytter. De udtrykte følelsen: "Giv os en rimelig pris for vores produktion, og vi kan brødføde verden!"

Kreativitetens dialog

Antonio Sánchez fra den Internationale LaRouche Ungdomsbevægelse talte både om Venezuela og Chile, og hvordan de amerikanske sanktioner ødelægger den venezuelanske økonomi, hvilket igen påvirker andre lande i Sydamerika. Han diskuterede nogle af statistikkerne – eksempelvis kommer 95% af Venezuelas indkomst fra dets olieeksport (og er stort set i amerikanske dollars); udestående aktiver i andre lande er indefrosne; lønningerne er faldet 24 gange. Både Chile og Venezuela vakler under de økonomiske stramninger og virkningerne af COVID-19. Den eneste vej at gå er at løse dette på højeste niveau igennem omfattende samarbejde mellem nationer med den nødvendige infrastruktur til udvikling af energi- og vandforsyning.

Den livlige og omfattende spørgerunde var centreret omkring spørgsmålet om, hvordan man kan overvinde den politik, der førte frem til disse kriser, og hvordan unge kan blive involveret og bidrage. Der var almen enighed om, at alle – enhver nation – nu står over for disse kriser, og at alle på en eller anden måde må involveres i løsningen og 'modsætningernes sammenfald'. Der er mange muligheder for de unge til at blive aktive med denne indsats. Grundlæggende er den eneste måde at ændre menneskehedens retning på at ændre vores tankegang.

Gang på gang bragte Helga Zepp-LaRouche diskussionen tilbage til menneskets kreative evner, og understregede hvordan imperialistisk politik er afhængig af 'del og hersk'-strategien og at manipulere befolkningerne mod hinanden. Men hvis vi husker, hvor stort universet er, med henvisning til den berømte tale af Sarah Al Amiri, der peger op mod himlen og bemærker, at uanset hvor på himlen din finger peger, er der milliarder af galakser, kan vi reflektere over menneskets evne til at løse problemer.  LaRouche understregede, at der ikke er nogen grænser for menneskets kreativitet. Disse kriser kan løses ved 'modsætningernes sammenfald'.

Hun appellerede lidenskabeligt til deltagerne og seerne, og sagde at menneskeheden er kommet så vidt på meget kort tid (geologisk set); atomkrig vil udslette vores art. Er bestræbelserne fra alle de mennesker, der kom før os, nyttesløse?! Var renæssancen omsonst?! Var de amerikanske grundlæggeres arbejde forgæves?! Hun afsluttede konferencen og sagde, at vi kan forvente at se en dramatisk forværring af verdenssituationen, men krisen kan være en mulighed for at ændre paradigmet. Vi skal gøre 'modsætningernes sammenfald' til en udslagsgivende institution, og vi må påberåbe os en ny og højere moral blandt mennesker, hvis menneskeheden skal overleve.

14. maj (EIRNS) – Følgende erklæring blev frigivet i dag af Komitéen for modsætningernes Sammenfald til det Globale Sundhedstopmøde i Rom den 21. maj 2021 og til almindelig omdeling.

Den eneste måde, hvorpå den langvarige COVID-19-pandemi kan stoppes, er ved at genoverveje løsningen. Vi må have moderne sundhedssystemer i alle lande. Dette betyder infrastruktur til folkesundhed og levering af lægebehandling på moderne standard til alle befolkninger. En model for dette er den amerikanske Hill-Burton-Lov (Lov fra 1946 om undersøgelse og opførelse af Hospitaler – Hospital Survey and Construction Act of 1946”), hvis princip var at angive, hvor mange hospitalssenge pr. 1.000 indbyggere, der skal være på hver lokalitet (på det tidspunkt, 4.5), og derefter handle for at bygge dem, inklusive moderne udstyr og personale.

Se på eksempler på vores evne til at gøre dette i dag. I Wuhan, Kina, blev Huoshenshan-hospitalet med 1.000 senge bygget på 12 dage i 2020. I USA blev flere felthospitaler bygget på rekordtid sidste forår af USA’s ingeniørkorps. Vi må gøre dette samtidigt overalt i verden.

Det betyder, at alle lande skal arbejde sammen for at opnå dette. Vi må foreløbig lægge spændinger og konflikter til side.

Der er nye mutationer af SARS CoV2/COVID-19, der dukker op, som er mere aggressive og mere smitsomme. Disse kan gøre vacciner forældede. ”Mange af disse varianter viser øget overførelsesevner og, i nogle undersøgelser, mere alvorlig sygdom,” hedder det i rapporten fra april af Dr. Dan Barouch, en immunolog ved Harvard Medical School, der hjalp med at udvikle Johnson & Johnson-vaccinen. Han sagde, at varianterne "også har den egenskab, at de er i stand til delvis at unddrage sig antistoffer, og derfor skaber frygt for, hvorvidt de kan reducere vaccineffektiviteten". Vi er i et kapløb mod tiden.

Derfor er vores reaktion på pandemien et spørgsmål af eksistentiel betydning for hele den menneskelige art. Det kræver samarbejde mellem alle større industrialiserede lande. Et nyt paradigme for koordinering mellem USA, Kina, Rusland og andre er centralt.

I denne ånd dannedes en gruppe i juni 2020, der blev kaldt Komitéen for modsætningernes Sammenfald, for at fremme et sådant internationalt samarbejde om en omfattende reaktion på krisen. Medstiftet af Helga Zepp-LaRouche, stifter og præsident for Schiller Instituttet og Dr. Joycelyn Elders, fhv. cheflæge for militærets sundhedskorps i USA, agerer komitéen efter princippet om "modsætningernes sammenfald" fremsat af kardinal Nikolaus fra Kues (Cusanus 1401- 1464), der forsøger at handle på basis af det almene vel og forhindre at sætte grupper op i mod hinanden.

Komitéen har to pilotprojekter i gang, der konkret indeholder dette princip for at fremme større regerings- og institutionelle handlinger. I Washington, D.C. i afdeling 8, arbejder et team – som involverer ungdomsledere – for at nå de fulde COVID-19-vaccinationsrater og igangsætte igangværende folkesundhedsforanstaltninger i det stort set fattige samfund. I Afrika ankommer snart komitéens forsendelse til Mozambique med kombinerede medicinske, sundhedsmæssige, vand-, mad- og frøforsyninger for at pointere, at både nødsituationer og generelle udviklingsforanstaltninger er presserende alle steder på kloden, hvor det behøves.

Sundhedssikkerhed overalt er kun mulig ved at tilvejebringe tilstrækkelig folkesundhedsmæssig infrastruktur og kapacitet til medicinsk behandling. Dette afhænger igen direkte af udvidelse af vand-, energi-, og fødevareproduktion, hvilket er forbundet med opbygning af industriel kapacitet, såvel som at tilvejebringe tilstrækkelige transportforhold, boliger og andre basale forhold. Samarbejde mellem nationer for at håndtere disse opgaver betyder nødvendigvis drøftelser om, hvordan man udsteder kredit og på anden måde håndterer det ustabile og uretfærdige finansielle system. Retningslinjer for et nyt paradigme for økonomisk udvikling blev præsenteret i en rapport: ”LaRouche-planen om genåbning af den amerikanske økonomi; Verden har brug for 1,5 milliarder nye, produktive arbejdspladser, ”(29. maj 2020, EIR, bind 47, nr. 22)

Læs resten af komitéens udtalelse på engelsk:

Global Health Infrastructure

The following are summary elements of what is required for health security. For details, see, “LaRouche’s ‘Apollo Mission’ to Defeat the Global Pandemic: Build a World Health System Now!” from April, 2020, by the Schiller Institute.

Hospital systems. There is currently a huge deficit of hospital beds. Today’s world total of 18. 6 million beds needs to be nearly doubled to some 35 million, along with staff and equipment. This calculation is based on the metric set in the post-WW II U.S. “Hill Burton Act,’ for 4.5 beds per 1,000 residents in the community, in order to provide treatment for both routine and surge circumstances. After the U.S. approached this 4.5 beds per 1,000 standard in 1980, the level then dropped back to 2.8 today, due to privatization and deregulation of U.S. health care. The ratio is 0.7 for the nations in the category of “Heavily Indebted Poor Countries.” For example, South Asia is 0.7. Nigeria has 0.5 beds per 1,000, which has one fifth of the population of Sub-Saharan Africa.

A mobilization is necessary for building strategically located military-style field hospitals, in conjunction with vaccination campaigns, while at the same time, moving to launch longer-term construction of durable hospitals, continuing the crash mobilization mode. E.G. In Ghana, there is the national plan for multiple 100-bed hospitals. Depending on the number of beds in each new hospital, the world faces a need for 35,000 new facilities, especially in Africa, Ibero-America and Asia.

Health corps. Vast numbers of doctors, nurses, public health and related staff—technicians, pharmacists, veterinarians, dieticians, administrators, etc. are required worldwide. Meeting this need demands the spectrum of training, ranging from many more teaching hospitals, to thousands of youth training programs for invaluable community health service, beginning with today’s pandemic emergency. 
Water and sanitation. One fully-equipped hospital bed requires plumbing for at least 110-120 gallons of water a day. Every nation must have adequate water and sewerage. Today more than two billion people lack access to safe water, sanitation or both. The deployment of temporary sanitation facilities (which could be mass-produced and then distributed) will be a stop-gap measure, while durable improvements in infrastructure are constructed. Building largescale water management systems, for example, comprehensive river basin development in Africa and South America, along with littoral desalination—nuclear powered, as soon as possible—will end the extremes of drought and flooding, and provide millions of skilled jobs in the process.

Electricity. Modern medical treatment, including inoculation, is not possible without reliable, ample electricity, which of course is essential at large facilities. A large, modern hospital can use, roughly 19 million kilowatt hours per year of electricity for its many power requirements, including scanning and data devices, refrigeration, oxygen provision, ventilation, as well as lighting, cooking and cooling.

Science and technology. There must be an expansion of both basic research and development of technologies against diseases, including those affecting animals and plantlife. This is best done by collaboration among R and D institutions throughout the world. We must advance our understanding of viruses, such that in the near future we can do more than react to each new outbreak. In the immediate term, full collaboration on mass inoculation, and on anti-viral treatment regimens are essential to save lives.

“Food is medicine.” David Beasley, Executive Director of the World Food Program reported May 7 that nine million people died from starvation in 2020, more than the official death toll of 3.24 million from COVID-19. “Food is the best vaccine against chaos,” he stressed, early in the pandemic. It is urgent to provide the $5 billion requested by the WFP for extra 2021 food relief, over and above current levels of aid. There are over 270 million people in acute need of food, and another 600 million with food insecurity. Ten nations are in terrible famine—with the Democratic Republic of the Congo and other African nations in the lead, as well as Yemen, Syria, Haiti and other locations. In addition, interventions must be made to support independent family farming in many of the most highly productive agriculture regions in Europe, North America, Australia and South America, whose output is vital, but where the family farmer is being driven out of operation by the transnational food monopolies. Modern agriculture must be rapidly developed in Africa and elsewhere. The goal is to double food production, to ensure nutrition and health for all.

The Global Health Summit is the responsible representation of the world population in this moment of a crisis of Biblical dimensions. This meeting must not end without a decision to start a process of worldwide international cooperation for a crash program to build a modern health system in every single country on the planet, including the necessary infrastructure to sustain that system.

Uddrag af Helga Zepp-LaRouches hovedtale (Læs hele talen på engelsk nedenunder):

”Vi afholder denne Schiller Institut-konference med en indtrængende appel til så mange mennesker som muligt, om at hjælpe med at ændre den retning, som den politiske situation har lige nu. Fordi vi i løbet af meget kort tid – meget kortere end nogen sandsynligvis er klar over – er på en kurs mod potentiel udryddelse af civilisationen. Det er ikke klart, hvor den større fare kommer fra; faren for atomkrig, faren for en pandemi, der går ud af kontrol i kombination med en verdensomspændende hungersnød, eller fra en neo-malthusiansk virus, der har plaget hjernen hos så mange mennesker, hvor det ikke er klart, om de er mere ivrige efter at ødelægge industrisamfundet, eller om de er villige instrumenter for den geopolitiske konfrontation med Rusland og Kina.

”Så lad os starte med faren for en atomkrig. Det er ikke kun én udløsende faktor, én strategisk krise. Det er den samlede spænding mellem USA, det såkaldte ”Globalbritannien", NATO, og i stigende grad også Den europæiske Union, og Rusland og Kina. Det bliver så stort, at en hvilken som helst krise rundt om i verden kan blive udløserpunktet. Det kan være en krise med Rusland over Ukraine, der går ud af kontrol, eller med Kina over Taiwan. Det er alarmerende, og det burde skræmme jer alle sammen, at flere og flere mennesker – selv så usandsynlige som Henry Kissinger, der ikke lige har været en ven af ​​vores organisation, som har alt at gøre med det berygtede NSSM-200-, som han skrev, da han var national sikkerhedsrådgiver i 1974 [hvor han krævede befolkningsreduktion i udviklingslande, der har naturrigdomme, som USA har brug for, så de ikke selv gør brug af dem red.]. At han var fjende og modstander af alt, hvad Lyndon LaRouche og hans bevægelse stod for. Men selv Kissinger advarer nu om, at spændingen mellem USA og Kina bliver så altomfattende for hele verden, at den kan føre til et Ragnarok-lignende militært sammenstød, der udrydder menneskeheden i løbet af en begrænset periode. Det sagde han for omkring en uge siden.

”Derefter orienterede chefen for den amerikanske strategiske kommando, admiral Charles Richard, for nylig i februar Pentagon om, at de skulle ændre sandsynligheden for atomkrig fra "ikke sandsynligt" til "meget sandsynligt”. Han gentog dette for nylig foran Kongressen. For bare to dage siden havde New York Times en artikel af Peter Beinart, som sagde, at Biden-politikken over for Taiwan virkelig er hensynsløs, og at vi er meget tæt på krig, primært fordi demokraterne allerede sidste år havde forladt et-Kina-politikken. Biden modtager nu udsendinge fra Taiwan, som han gjorde ved sin indsættelse. Derefter citerer artiklen historikeren Graham Allison, der mener, at der er en fare for en Thukydid-fælde [den konflikt der oftest følger, når en ny magt udfordrer en etableret magts overherredømme – berlingske.dk], som sagde, at folk skal forstå, at Kina ville være mere villig til at gå i krig end at acceptere at miste Taiwan. I lyset af Kinas historie er dette meget sandsynligt. Hvis det ville komme til en sådan krig, i betragtning af at Kina har 39 luftbaser omkring Taiwan regionen, og USA har kun to, ville USA tabe enhver konventionel krig. Hvis USA ville tænke på at bruge atomvåben i regionen, er der fare for, at det vil blive til en global atomkrig…

”Den 21. marts sagde admiral Philip Davidson, lederen af ​​USA’s Indo-Stillehavskommando, at vi skal absolut være parat til at udkæmpe og vinde en sådan krig, hvis konkurrence bliver til konflikt. Derefter udtalte den amerikanske kommandør for Stillehavsflåden, admiral John Aquilino, der vil erstatte admiral Davidson i hans stilling, at vi er meget tættere på en sådan krig end de fleste tror. Og H.R. McMaster, den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver for Trump, sagde, at den farligste tid efter hans opfattelse er perioden mellem Det kinesiske Kommunistpartis kongres senere på året og vinter-OL i Beijing næste år. Så er det virkeligt meget tæt på. Taiwans forsvarsminister har allerede meddelt, at de nu vil masseproducere langtrækkende missiler, der er i stand til at ramme dybt ind i det kinesiske fastland.”

Helga Zepp-LaRouche belyste derefter på samme rystende detaljeret vis den lignende fare for krig over Ukraine; USA's illegale og dødbringende ensidige sanktionspolitik, hvor hun især pegede på Syrien og Yemen; den ødelæggende fødevarekrise, der truer millioner af mennesker, og kraftige stigning i pandemien i Indien, som betyder, at der er en fare for mange nye mutationer.

Hun sluttede således:

”Hvad skal der gøres? Der er en løsning, men det er vigtigt at tage alle disse problemer op samtidigt, for når man har en systemisk krise som den jeg beskriver med disse forskellige elementer, er det ikke nok at løse lidt af den ene og lidt af den anden krise. Man må skabe et helt andet system. Præsident Putin opfordrede i januar 2020 til et hastemøde mellem de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. Jeg mener, ​​at det er hvad der absolut må ske nu. Et sådant topmøde burde indkaldes på grund af faren for 3. verdenskrig, en pandemi ude af kontrol, en global hungersnød samt risikoen for et sammenbrud af det finansielle system. Det må føre til en øjeblikkelig vedtagelse af følgende program:

”I betragtning af pandemien, er den eneste måde at stoppe den og fremtidige pandemier at skabe et globalt sundhedssystem, der betyder et moderne sundhedsvæsen i hvert enkelt land. For hvis man ikke stopper pandemien i selv det fattigste land på planeten, vil den komme tilbage; der vil være nye varianter, nye mutationer, som i sidste ende kan gøre de vacciner, der allerede er distribueret, forældede. Så vi er i et kapløb med tiden. Vi burde gøre i hvert enkelt land, hvad der blev gjort i Wuhan, da pandemien brød ud. Byg hospitaler! Ingeniørtropper kan gøre det sammen med hjælpeorganisationer. Man bygger et hospital til 1000 mennesker på en uge. Derefter har disse moderne hospitaler brug for veluddannede læger og sygeplejersker. Man har brug for masser af rent vand; to milliarder mennesker i verden har ingen adgang til rent vand. Man har brug for masser af elektricitet; dette kan ikke gøres uden infrastruktur. Så opbygningen af​​ et moderne sundhedssystem i alle lande kan og skal være begyndelsen på at overvinde udviklingslandenes underudvikling for bestandig.

”Vi er nødt til at have et program for at komme global fattigdom til livs, nøjagtigt hvad Franklin D. Roosevelt havde til hensigt, da han opfordrede til etablering af et Bretton Woods-system, hvilket aldrig blev gennemført på grund af hans alt for tidlige død. Men nu har vi brug for lige nøjagtig dette. Det skal starte med en global Glass/Steagall-bankopdeling, som derefter må følges op af oprettelsen af ​​et hamiltonisk nationalt banksystem [baseret på USA’s første finansminister Alexander Hamiltons model] i alle lande. Vi har brug for et kreditsystem, som derefter kan blive til et nyt Bretton Woods-system. Så kan vi finansiere udvidelsen af den Nye Silkevej ind i Sydvestasien. Det er muligheden for at overvinde død og sult i Syrien, Yemen, Afghanistan, og Irak; løsningen er indlysende. Da præsident Xi Jinping var i Saudi-Arabien, Iran og Egypten i 2015, tilbød han at udvide den Nye Silkevej ind i hele regionen. Schiller Instituttet har udarbejdet et omfattende program for hele regionen, der kan vedtages ved et sådant topmøde med FN’s Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer. Det vedtages, og så arbejder alle Sydvestasiens store naboer sammen – Rusland, Kina, Indien og USA og de europæiske lande er enige om at samarbejde om genopbygningen af​​ denne region, som er blevet ødelagt af disse endeløse krige. Derefter skal den Nye Silkevej med dette internationale samarbejde, herunder andre lande som Japan, Indien, Sydkorea naturligvis være involveret i genopbygningen af​​ Afrika.

”Vi er nødt til at erstatte geopolitisk konfrontation med et lynprogram for samarbejde om udvikling af fusionskraft, hvor der i den seneste periode er sket store gennembrud…. I stedet for at udvide den geopolitiske konfrontation i rummet, bør vi have internationalt samarbejde om at bygge en landsby på Månen og snart en by på Mars….

Hubble-teleskopet opdagede, at der mindst er to billioner galakser. Jeg vil gerne have, at man virkelig fokuserer på den tanke, og så tænk hvor dumt det ville være, at vi, som en menneskelig art, der er den eneste art, som potentielt kan blive en udødelige art på grund af vores kreative fornuft, ødelægger os selv i en atomar ødelæggelse. Jeg synes, vi skal bestræbe os på ikke at opføre os dummere end dyrene, for der er ingen dyreart, som nogensinde ville udvise en sådan adfærd. Mange tak.

Hele talen på engelsk:

I greet all of you, wherever you may be around the world.

I’m telling you that we are conducting this Schiller Institute conference with an urgent appeal to as many people as possible, to help to change the direction in which the political situation is going right now. Because we are on a course which, in a very short period of time—much shorter than anybody is probably realizing—we are on a course of potential extinction of civilization. It’s not clear where the greater danger comes from—the danger of thermonuclear war, the danger of a pandemic going out of control in combination with a world famine, or with a neo-Malthusian virus which has beset the brains of so many people, where it is not clear if they are more eager to destroy the industrial society, or if they are willing instruments of the geopolitical confrontation against Russia and China.

So, let’s start with the danger of thermonuclear war. It’s not just one trigger point, one strategic crisis. It is the overall tension between the United States, the so-called Global Britain, NATO, and increasingly also the European Union, with Russia and China. It’s becoming so big that any one of the crises around the globe could become the trigger point. It could be a crisis with Russia over Ukraine going out of control, or with China over Taiwan.

It is alarming, and it should alarm all of you that now more and more people—even so unlikely ones like Henry Kissinger, who has been not exactly a friend of our organization, which has everything to do with his infamous NSSM-200 paper which he wrote when he was National Security Advisor in 1974, that he was the enemy and adversary of everything Lyndon LaRouche and his movement stood for. But even Kissinger is now warning that the tension between the United States and China is becoming so all-engulfing for the whole world that it could lead to an Armageddon-like military clash, extinguishing mankind “in a finite period of time.” This he said about a week ago.

Then the commander of the U.S. Strategic Command, Admiral Charles Richard, in February informed the Pentagon that it should change the likelihood of nuclear war from “not likely” to “very likely.” He repeated that in front of the Congress recently.

Just two days ago, the New York Times had an article by one Peter Beinart, who said that the Biden policy towards Taiwan is truly reckless, that we are very close to war, mainly because the Democrats have abandoned the One-China policy already last year. Biden is now receiving envoys from Taiwan, as he did for his inauguration. Then, the article quotes Graham Allison, the historian who thinks that a danger of a Thucydides trap exists, by saying that people have to be clear that China would be more willing to go to war than accept losing Taiwan. In light of the history of China, this is very likely.

If it would come to such a war, given that China has 39 air bases around the region of Taiwan, [and] the United States has only two, the United States would lose any conventional war. If it would think of using regional nuclear weapons, the danger is that it would go into an all-out global nuclear war. I advise those people who don’t think that that is true, to read the papers by Ted Postol over the difference between conventional and thermonuclear war, where it is the logic that once you use one nuclear weapon, all will be used.

View full size

DoE

We are on a course toward potential extinction of civilization—in a time frame much shorter than almost anyone realizes.

And also to listen to what Tulsi Gabbard said recently in an interview with Tucker Carlson, where she said that to have this geopolitical confrontation with Russia is completely crazy. Russia has “thousands of nuclear weapons” which, in a conflict, would hit every U.S. city “in less than 30 minutes.” This would bring about “excruciating death and suffering” over the American people; millions would lose their lives, and “flesh would be burned from their bones.” That would be the end of the world, and this could come much sooner than anybody thinks.

Also, the Australian press is warning that Taiwan may be a trigger for a catastrophic war, and that is not just a question of if, but when, that China has become the enemy for no other reason than it has dared to eclipse the U.S. as the most powerful economy.

On March 21st, Admiral Philip Davidson, the head of the [U.S.] Indo-Pacific Command, said we must be absolutely prepared to fight and win such a war, should competition turn into conflict. Then, the U.S. Pacific Fleet commander, Admiral John Aquilino, who will replace Admiral Davidson in his position, said we are much closer to such a war “than most think.” And [H.R.] McMaster, the former National Security Advisor to Trump basically said the most dangerous time in his view is the period between the Congress of the Chinese Communist Party later this year, and the Winter Olympics in Beijing next year. So, that is, indeed, very close. The Taiwan Defense Minister already announced that they will now mass produce long-range missiles capable of striking deep into the inside of the Chinese mainland.

So, the situation around Taiwan could be the trigger point for a global war. But so could the situation over Ukraine.

Now, with the developments in Ukraine, you had an escalation in the recent years of an incredible demonization of President Putin. But it has nothing to do with Crimea, because as Putin correctly said, if it would not have been Ukraine, they would have found some other reason.

The narrative of what is going on with Russia, Ukraine, Crimea is completely upside-down. It did not start with the so-called annexation of Crimea; it started with the EU Association Agreement for Ukraine at the end of 2013, which was rejected for good reasons. Then, that led quickly to the demonstrations on the Maidan, which escalated into the coup, leading to a Nazi coup, in February 2014. As a consequence of that coup—Victoria Nuland is now again in a position in the State Department—you had the development where the people of Crimea voted to join Russia.

You have right now [U.S. Secretary of State Antony] Blinken and Nuland in Ukraine. This is a very dangerous game, because they’re there to further the building of U.S. bases in Ukraine to support the demand by the Ukrainians to join NATO. That is reaching, then, a point where Putin has recently said that people in the West should not cross red lines, because if it would occur, “the response would be asymmetric, swift, and tough.” Russia is a nuclear superpower, and this could lead, if it would be provoked to answer in such a way, to the annihilation of mankind.

Scott Ritter, who warned that the “weapons of mass destruction” were a fake story in Iraq, recently commented on the DEFENDER-Europe 21 large maneuvers, which are going on right now along the Russian border. He basically said that all that this demonstrates is that NATO is absolutely inferior compared to the Russian troops in a conventional way; that therefore, the danger would be that if it comes to a conflict, it could go nuclear. There was a RAND Corporation study in 2016 entitled War with China; Thinking Through the Unthinkable, in which they basically say it would be better to have the war with China now, than in ten years, because the gap will close and China would probably win such a war later on.

The same RAND Corporation had a study in 2019 called Extending Russia: Competing from Advantageous Ground, which is a 354-page piece in which they describe how one should overextend Russia economically, militarily, and propaganda-wise: Number one, conduct economic warfare. Hinder the oil exports; block export of natural gas; block the construction of pipelines, such as Nord Stream 2; escalate sanctions; escalate the brain drain. Escalate the situation with Ukraine; bring lethal weapons to Ukraine; support the rebels in Syria; topple Lukashenko; increase the cost for Russia in the South Caucasus; go for a color revolution in Moldavia. Discredit the election process in Russia, like [with] Navalny; cause unrest in Russia, go for a color revolution. Put military bombers, missiles at the border to cause permanent stress for Russia. Provoke Russia into a costly arms race. Now, if you listen to that so-called study, you have the exact script for about everything that happened in the last two years.

This conference actually was caused to happen by the urgent appeal by Cardinal [Mario] Zenari from Syria, where he has issued a call saying that as a result of the combination of ten years of war in which the United States was allied with al-Qaeda, al-Nusra, and ISIS—these are my words, not his—which was aimed to topple the legitimate elected government of Syria, the pandemic, and the co-called “Caesar sanctions,” we have now a situation where more than 90% of the Syrian population are below the poverty line.

I just should note that the Caesar sanctions are based on the same kind of fraud as we have seen used as a pretext for all of these endless wars, like the chemical weapons supposedly used by the Syrian government which was a fraud by the White Helmets; or the babies ripped out of incubators [by Iraqi soldiers invading Kuwait] in 1991, which was a lie. Then you had the so-called weapons of mass destruction in Iraq in 2003; the yellowcake from Niger. This was all a complete lie.

Unilateral sanctions such as these Caesar sanctions are, from the standpoint of international law, completely illegal. We will hear about that from Professor Köchler shortly. The only kinds of sanctions which are allowed would be those which are agreed upon by the UN Security Council. Otherwise, unilateral sanctions are a form of warfare, which targets the poor, the old people, the children. It is the idea to drive the pain of the population so high because of lack of food and medicine, that eventually it will cause an uprising and conduct regime change.

Brian O’Toole, who is a senior fellow at the Atlantic Council and a former advisor to the U.S. Treasury, and he worked for the CIA, is an expert in so-called “behavior economics,” He said that this is a strategy to raise the “pain meter”—what an insane expression. For Russia, it would only be 10% of this pain meter, and it would be important to drive it up to 70% by cutting Russia off of SWIFT, the connection to the international financial system, and to cut off Sberbank from financial transactions.

For Syria, a continuation of these Caesar sanctions means the deaths of many thousands, maybe millions of people. But the people who are conducting this say literally, “So what?” I’m not exaggerating! [Former Secretary of State] Madeline Albright said on a “60 Minutes” program with Leslie Stahl, that the half million children who died in Iraq as a result of the sanctions—these were children under the age of 5!—she said, “I think that is a very hard choice, but the price, we think, the price is worth it.”

View full size

FAO/SvenTorfinn

Ravenous locust swarms threaten the food supply of the entire East African region. The UN Food and Agriculture Organization says the crisis is far from over.

David Beasley, the head of the UN World Food Program, just made a documentary about the famine in Yemen, called “Hunger Ward,” which I would urge everybody to watch. He showed how in Yemen, there were little girls with arms as thin as my finger. They had hollow eyes and their skin was like parchment because of the starvation process. But I think Mrs. Albright should have nightmares every single night where each of these 500,000 dying children from Iraq look at her and haunt her, looking at her with their dying eyes, and this would continue until this woman has a human feeling.

The situation is much worse, because according to the UN World Food Program, the new report they published, 2021 Global Report on the Food Crisis, says 55 nations are in extreme need of food. And Syria, because of the sanctions, the war, the depreciation of their pound, there is now a very high number of food-insecure people. The food prices from December 2019 until 2020 increased by 236%.

That means that all together in all of these nations—40 nations—34 million people are in acute danger of starvation in the coming months. Beasley, at the SIPRI—the Stockholm International Peace Research Institute—called on all nations to mobilize urgent support to avert mass deaths of millions of people. Actually, a number of people which is very quickly going to be as much as all of World War II deaths. He mentioned that UN Security Council Resolution 2417 was passed unanimously in 2018, and that resolution states very clearly that hunger cannot be used as a weapon of war. There are, right now, 155 million people in acute food insecurity. These people are in countries like Afghanistan, the Democratic Republic of Congo, Ethiopia, Haiti, northern Nigeria, South Sudan, Sudan, Syria, Yemen, Zimbabwe.

View full size

CC/Mstyslav Chernov

A COVID-19 patient in Chernivtsi, Ukraine, May 4, 2020.

The COVID-19 pandemic in India has already officially caused 238,000 deaths. But according to experts, it is 5 to 10 times higher, because they count only the people who die in hospitals, not the people who die in the countryside. The few planeloads of aid, which are being sent by international countries, is just a drop in the ocean. The head of the African CDC said that they are horrified by looking at India, because most of the vaccinations which came to Africa were produced there, and now with the crisis exploding in India, they are worried that no more vaccine is coming. It is also clear that we are looking at mass deaths in Brazil and many other places.

If you look at this picture as a totality, and that is what we have to do, the chickens are coming home to roost. We are now at the exact point Lyndon LaRouche predicted in 1971 when Nixon destroyed the old Bretton Woods system and went on a course of monetary liberal policies. Lyndon LaRouche at that point said that if you continue on this course, it will come to a point where you are faced with the danger of a new depression, the danger of war, and the danger of a new fascism. My late husband was also absolutely correct when he warned already in 1973 that the IMF conditionalities would mean that new pandemics would come and that would eventually be a total threat to civilization.

The financial system is about to blow. We are looking at a situation where, after the 2008 systemic crisis, nothing was done to remedy the root causes, but just quantitative easing and pumping money by the trillions, and now we are looking at the potential of a hyperinflationary blow-out like it was in Germany in 1923. In 1923, the Reichsbank printed money to pay the war debt and the reparations. First you didn’t see much of it, but then in November 1923, it exploded, and became the complete expropriation of the life work of the people.

Yesterday, Bank of America put out a report saying that we have just a “transitory hyperinflation.” This is visible because all the commodity prices are going up, but this will soon translate to an increase in consumer prices. “A transitory hyperinflation” is as much as being a “little bit pregnant.” However, that hyperinflation is the necessary result of all of this policy of further speculation in the last period, is known to all the big players. And this is the real reason why they are betting to create one last super-bubble by going for the Great Reset, the Great Transformation of the decarbonization of the world economy, the Green New Deal. It is the illusion that if they pump now in the next ten years another $60 trillion into the financial system, that that would somehow save their earnings and their system. But it would just mean a gigantic transfer of wealth again from the poor to the rich.

This is already on the horizon. It’s happening because the EU is implementing the Green New Deal, the Biden administration is doing it. While that only threatens the de-industrialization of the so-called advanced countries, for the developing countries it means mass death on top of the crises I already mentioned. The Indian Energy Minister, Mr. [Raj Kumar] Singh, recently said that the Green deal may be OK for the industrialized nations, but absolutely not for the developing sector. Alone in Africa, 800 million Africans don’t have access to electricity. It would mean—and these are my words now—it would mean an absolutely massive reduction of the population, and it is also clear that this is their intent.

What is to be done? There is a solution, but it is important to take all these problems at once, because when you have a systemic crisis like what I’m describing with these different elements, it is not enough to solve a little of this and a little bit of that crisis. You have to create a completely different system. President Putin, in January 2020, called for an urgent meeting of the Permanent Five Members of the UN Security Council. I think that is what must absolutely happen now. Such a summit should be called because of the danger of World War III, a pandemic out of control, a world famine, the danger of a blow-out of the financial system. It must lead to an immediate implementation of the following program:

Given the pandemic, the only way to stop that and future pandemics, is to create a world health system, which means a modern health system in every single country. Because if you don’t stop the pandemic in even the poorest country on the planet, it will come back; there will be new variants, new strains, which eventually could make obsolete the vaccines which already have been distributed. So, we are in a race against time.

We should do in every single country what was done in Wuhan when the pandemic broke out. Build hospitals! This can be done with the Army Corps of Engineers, with aid organizations. In one week, one can build a hospital for 1,000 people. Then, these modern hospitals need well-educated doctors, nurses. You need lots of clean water; two billion people in the world have no access to clean water. You need lots of electricity; this cannot be done without infrastructure. So, the building of a modern health system in every country can and must be the beginning of overcoming the underdevelopment of the developing countries for good.

We have to have a program of global poverty elimination, exactly as it was intended by Franklin D. Roosevelt when he called for the Bretton Woods [system], which was never implemented because of his untimely death. But now, we need exactly that. It must start with a global Glass-Steagall banking separation which then must be followed by the creation of a Hamiltonian national banking system in every country. We need a credit system which then can become a New Bretton Woods system. Then we can finance the extension of the New Silk Road into Southwest Asia. The possibility to overcome the death and starvation in Syria, Yemen, Afghanistan, Iraq, the solution is obvious. When President Xi Jinping was in Saudi Arabia, Iran, and Egypt in 2015, he offered to extend the New Silk Road into the entire region.

That program, and the Schiller Institute has worked on a comprehensive program for the entire region, can be implemented in such a P-5 UN Security Council meeting. It is agreed, and then all the big neighbors of Southwest Asia—Russia, China, India—all work together and the United States and European nations agree to cooperate in the reconstruction of this region, which has been destroyed by these endless wars. Then, naturally, the New Silk Road with this international cooperation—including other countries like Japan, India, South Korea—should all be involved in the reconstruction of Africa.

We have to replace geopolitical confrontation with a crash program of cooperation for the development of thermonuclear fusion power, where in the recent period, major breakthroughs have occurred. Once we have fusion power, we will have a safe energy source for the whole human population, and we will also tackle the problem of limited raw materials, because you can separate isotopes with the fusion torch procedure and create new raw materials. We have to have international cooperation in space. Rather than extending geopolitical confrontation into space, we should have international cooperation to build a village on the Moon, and soon a city on Mars.

View full size

WEF/Sikarin Fon Thanachaiary

Sarah Al-Amiri, the 34-year-old UAE Minister of State for Advanced Technology and Chair of the UAE Space Agency, inspires the youth of the world with the UAE’s Hope Mars mission. In a TED talk in 2017, she pointed upward, not to single stars, but to the hundreds of billions of galaxies in the universe.

We should listen to the head of the Mars mission and the head of the Space Agency of the United Arab Emirates, Miss Al-Amiri, who already some years ago made a beautiful speech where she stuck her finger in the air like this—please put on the video—people should look at what is at the end of her finger to see what the sky will tell them. Can you put on the video, please?

Sarah Al-Amiri (video): The Hubble Space Telescope was pointed at a region that small [pointing her finger]. And it came up with this image. This image, the dots of light that you see in these images are not stars. They’re galaxies. There are hundreds of billions of stars in each one of those dots in that small region of sky that we look at. [end video]

Zepp-LaRouche: Now, the Hubble Telescope discovered that there are at a minimum 2 trillion galaxies. I would like you to really put your mind on that thought, and then think how stupid it would be that we, as a human species who are the only species which can potentially be the immortal species because of our creative reason, that we would destroy ourselves in a thermonuclear destruction. I think we should have the ambition not to be more stupid than the animals, because there is no animal species which would ever conduct such a behavior. Thank you.

3. og 4. maj (EIRNS) – I over et halvt århundrede er menneskeheden blevet truet af den meget reelle mulighed for selvpålagt udryddelse gennem atomkrigsførelse, igangsat enten forsætligt eller ved et uheld. Denne trussel er tiltaget og aftaget under perioder med næsten overhængende krigsførelse, nogle kendte (den cubanske missilkrise) og nogle ukendte (alarmen fra september 1983, der indikerede en amerikansk affyring af fem missiler, som en sovjetisk oberstløjtnant på egen hånd besluttede, var en falsk alarm).

I dag er truslen ekstrem, men kun få har kendskab dertil, på trods af at admiral Charles Richards, lederen af den amerikanske strategiske kommando, siger, at der er en "reel mulighed" for nuklear konflikt med Rusland eller Kina, og kræver at det "amerikanske militær skal ændre dets vigtigste præmis fra 'atomar deployering er ikke mulig' til 'atomar deployering er en meget reel mulighed".

Henry Kissinger – generelt ingen ven af menneskeheden – advarede den 30. april meget præcist om, at spændingerne mellem USA og Kina truer med at opsluge hele verden og kunne føre til et Harmageddon-lignende sammenstød mellem de to militære og teknologiske giganter. "For første gang i menneskehedens historie har menneskeheden kapacitet til at udslette sig selv indenfor en afgrænset tidsperiode".

USA's og NATO's beføjelser til at indføre et "regelbaseret internationalt system", som det konstant gentages af Biden-administrationen og de britiske "imperialistiske" talerør, består nu i at beordre alle nationer til at slutte sig til USA og Europa for at opgive fossil brændselsenergi, højteknologisk landbrug og husdyrbrug samt energiintensiv industriel teknologi, uanset konsekvenserne for deres befolkninger. Desuden skal de være med til at tæske Rusland og Kina, indtil disse teknologiske stormagter falder til patten. NATO-eliter mener, at det at fremprovokere en atomkrig er en risiko, der er værd at tage for at tvinge deres modstandere til at "dekarbonisere" og skrue tiden tilbage for industri og energi.

Canada angribes nu af amerikanske embedsmænd som en strategisk modstander for at have olierørledninger under Mackinac-strædet. Tyskland straffes med sanktioner indtil det opgiver en gasrørledning fra Rusland. New Zealand skal udvises fra efterretningspartnerskabet "Five Eyes" for ikke at erklære Kina for sin fjende. Østeuropæiske regeringsledere skal bøje sig for NATO/britisk geopolitisk konfrontation med Rusland eller få påtvunget "regimeskifte".

Den dystre virkelighed af denne "store nulstilling" – for dette er "den faktiske karakter af den store nulstilling – er, at NATO vil dynge sanktioner og trusler på og udæske Rusland og Kina til stormagtskrig, en krig som menneskeheden ikke vil overleve, snarere end at lade dem fortsætte med den teknologiske og industrielle udvikling, som de transatlantiske nationer selv er i færd med at opgive. Og Kina og Rusland vil ikke acceptere tilbagegang til ”nul kulstof”.

For drivkraften bag denne trussel skal man dog se på City of London og Wall Street, de største finansielle giganter og centralbanker – og der finder man den store svaghed ved 'the Great Reset'. Disse finansielle kræfter kigger lige ind i et globalt finansielt sammenbrud af en boble af virksomhedsobligationsgæld og kapitalfinansiering; en boble på titusindvis af billioner dollars og yderligere titusinder af billioner i udestående derivater. En dyster milepæl på vej til dette nedbrud er netop blevet nået, med sammenbruddet af en meget stor hedgefond ved navn Archegos, hvilket forårsagede store tab i store europæiske banker; de ved, at enden er nær, mindre end om et år.

Derfor føler storfinansen i London og Wall Street det presserende behov for at undslippe krakket med en ny, gigantisk boble af "grøn finansiering" – vindmølleparker, solcelleanlæg, kulstofkompensationer og kreditter for spekulation, landmænds "kulstofopdræt", kulstofderivater… Og du kommer til at betale for det. Hvis du ikke vil det, kommer deres svaghed for dagen.

Hvis tilstrækkeligt mange borgere og organisationer nægter og i stedet kræver industriel udvikling for alle nationer, kan 'the Green New Deal' knuses.

Men mange borgere og ledere i USA og Europa har ikke længere moral til at efterstræbe industriel udvikling for udviklingslande, i Afrika og Sydvestasien. De er ligeglade, eller gjort ligeglade med den hungersnød, udløst af pandemien, der truer 300 millioner mennesker i år i Sydasien og Afrika. Ligeglade med folk, hvis folkesundhed og hospitalsvæsener er bukket under trykket af COVID-19, fordi deres nationer mangler den moderne sundhedskapacitet, som enhver nation bør og skal have. De er selvoptagede nok til at ignorere en forværret social konflikt, og utroligt nok, den voksende trussel om global, skæbnesvanger krig.

Schiller Instituttets konference, der afholdes lørdag den 8. maj, på 76-årsdagen for fascismens nederlag i Europa, er udtænkt til at samle lederskabet for at afværge katastroferne og indlede et nyt paradigme for relationer mellem suveræne nationer til gensidig gavn for alle.

Tilmeld dig videokonferencen, der starter kl. 15:00 dansk tid: “Den transatlantiske verdens moralske kollaps skriger på et nyt paradigme.” Se programmet og tilmeld dig på https://schillerinstitute.nationbuilder.com/20210508-conference

26. marts (EIRNS) – Inden udgangen af marts frigiver LaRouche-Organisationen første oplag med tusindvis af eksemplarer af dens rapport på 55 sider for massecirkulation, "Det store spring tilbage: LaRouche knuser bedrageriet med "Green New Deal”. Dette kommer på et fremskredent tidspunkt i betragtning af det nært forestående sammenbrud af det døde monetaristiske system, faren for krig samt presset for den grønne dommedagspolitik, "Great Reset".

Denne nye rapport fra USA føjer sig til det momentum, som dialogen på Schiller Instituttets internationale konference den 20.-21. marts udviste – hvilket stadig giver bred genlyd i retning af vejen til "fred gennem udvikling", for en verden der står ved en skillevej.

Et særligt udtryk for udsigterne til at tage den rigtige vej kommer fra internationale medsponsorer, der tilslutter sig Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouches erklæring, som blev frigivet den 21. marts på konferencen med titlen: "Erklæring fra kinesiske eksperter fra hele verden. https://schillerinstitute.com/blog/2021/03/23/declaration-of-china-experts-from-all-over-the-world/

I dag blev erklæringen anerkendt i Beijing på pressebriefingen i udenrigsministeriet af afdelingsdirektør i ministeriet for information, Hua Chunying. Hun blev med henvisning til erklæringens offentliggørelse i Frankrig spurgt af en CCTV-reporter: "Hvad er Kinas kommentar til dette"?

Hua svarede med en vis grundighed, begyndende med: "Vi har taget erklæringen til efterretning. Vi mener, at den repræsenterer og afspejler den rationelle og retfærdige stemme fra det internationale samfund, og det er også en fordømmelse og modstand mod nogle skøre ytringer og handlinger fra visse vestlige anti-kinesiske kredse igennem nogen tid, såsom at se bort fra fakta og angribe Kina og endda foretage falsk bagvaskelse.

”Jeg noterer mig, at medunderskriverne af erklæringen har hundredvis af erfaringer eller objektive observationer af Kina, bor hos os, eller har boet og arbejdet i Kina, eller som ofte har rejst og været i Kina i lange perioder. Mange af dem har været vidne til Kinas store bedrifter siden reformen og åbningen, og på nært hold observeret den kinesiske regerings 'folkecentrerede kinesiske' regeringsfilosofi, der har løftet mere end 800 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom, og for nylig været vidne til sejren for 1,4 milliarder kinesere i kampen mod den nye coronavirus-epidemi. Jeg tror, at deres udsagn igen beviser, at det de ser er sandt …” [Fuldstændige bemærkninger nedenfor].

Fru Huas ord er så meget mere bemærkelsesværdige, i betragtning af at de kom i den samme, brandvarme briefing, hvor ministeriet tog fløjlshandskerne af med hensyn til de seneste afsløringer af, hvordan "spørgsmålet" om menneskerettighedsovertrædelser i forhold til uighurerne bevidst var udklækket fra starten af som en intern destabilisering af Kina og dets regering.

Briefingen begyndte med en visning af et videoklip fra 2018 af oberst Lawrence Wilkerson (pensioneret), tidligere stabschef for den amerikanske udenrigsminister Colin Powell, hvori han redegjorde for tre grunde til, at amerikanske tropper er i Afghanistan, herunder: “Den tredje grund til at vi har tropper i Afghanistan er, at der er 20 millioner uigurer i Xinjiang, Kina. Den bedste måde for CIA at destabilisere Kina på, er at skabe uro i Kina. Hvis CIA kan udnytte disse uigurer og arbejde sammen med dem for fortsat at påvirke Beijing, behøves der ikke eksterne kræfter for at vælte Kina direkte indefra”. Det skal bemærkes, at Wilkerson, siden han forlod regeringen, har været en åbenlys modstander af de "endeløse krige", og han talte ved Ron Paul Instituttet, der er imod krig, så hans ord var mere en eksponering af amerikanske dårlige handlinger, snarere end en insiders “tilståelse” af disse dårlige handlinger.

Hua betonede ikke desto mindre betydningen af denne afsløring og sagde sammenfattende, at ”fakta gang på gang har bevist, at Xinjiang-spørgsmålet ikke er et nationalt, religiøst eller menneskerettighedsmæssigt anliggende, men et anti-løsrivelses, anti-opstands, anti-interventionistisk spørgsmål”, og at USA har udtænkt andre historier og foretaget destabiliseringer andre steder, herunder i Irak og Syrien. Hun konfronterede medierne for deres spredning af løgne og falske oplysninger.

(29. marts – – I dag tweetede Hua Chunying på engelsk: "Hør stemmerne fra de ægte lærde" efterfulgt af et link til erklæringen.)

(27. marts (EIRNS) – Det kinesiske udenrigsministeriums kraftige tilslutning den 26. marts til "erklæringen fra kinesiske eksperter fra hele verden", udarbejdet af Helga Zepp-LaRouche, såvel som den kinesiske generalkonsul i New York, Huang Ping, på Schiller Instituttets konference den 20. marts, demonstrerer yderligere den absolut afgørende betydning af denne organisations arbejde med at forhindre en nedsmeltning til atomkrig mellem verdens to største økonomier ….

Henry Kissinger – bestemt ikke én, der viger tilbage fra at indlede krige, som han gjorde i hele Sydøstasien – bør ikke desto mindre tages alvorligt, når han fortæller sine mentorer i Londons Chatham House, som han gjorde den 25. marts: ”Hvis vi ikke får en forståelse med Kina [for en ny global orden], så vil vi være i en situation som før 1. Verdenskrig, "hvor geopolitiske konflikter får lov til at sprede sig, indtil en af dem på et tidspunkt kommer ud af kontrol". Det er uendeligt meget farligere nu, end det var dengang”.)

Ellers er der andre steder udtryk for fornuft i tilbagevisningen af anti-kinesisk, anti-russisk geopolitik og mod den grønne 'nulstillings-dagsorden'. I denne uge blev der afholdt 2 ud af 4 rundbordssamtaler mellem amerikanske og kinesiske landbrugsorganisationer (online); den amerikanske Heartland-China Association, der er baseret i Missouri og dækker de centrale stater var medvært for drøftelserne. Talerne – regeringsledere, erhvervsliv og landbrugsledere for brancheforeninger – krævede fortsat, udvidet 'win-win'-samhandel og gode relationer de to lande imellem, og talte indgående om mejeriprodukter, svinekød og sojabønner. Ledere for søsterstaterne Hebei og Iowa understregede betydningen af økonomiske bånd og deres særlige venskabshistorie, som inkluderer personlige besøg i Iowa af præsident Xi Jinping, tilbage i 1985. Hovedtalerne, herunder den tidligere guvernør i Missouri, Bob Holden, grundlægger af USDCA i 2003, erklærede, at der skal "være samarbejde ikke konfrontation".

I Europa har syv af EU-landene udsendt et åbent brev til støtte for atomkraft, hvilket strider mod det nuværende grønne regelsæt for fremtiden.

Det, som Schiller Instituttets konferenceproces med dialog tilvejebringer, er det positive koncept – ud over bagtrops-fægterier – at bidrage til ubegrænset fremskridt for menneskeheden og universet. Dette er formidlet i de konkrete programmer, som blev præsenteret ved sidste weekends sessioner, for bælte- og vejinitiativer i Nordamerika og på den vestlige halvkugle, samt projekter i Sydvestasien. Under sin nuværende ugelange rundtur i regionen understregede den kinesiske udenrigsminister Wang Yi i Iran i dag, at 19 lande i den større sydvestasiatiske region nu er en del af Bælte- og Vejinitiativet.

Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, gav oversigten i sine bemærkninger, der afsluttede konferencen i sidste weekend. Den altoverskyggende nødvendighed, sagde hun, er en global Glass/Steagall-opsplitning af banker og multinationale finansinstitutioner, og et ”Nyt Bretton Woods”-kreditsystem. Dette er vejen frem.

21. marts (EIRNS) –  Konferencens fjerde panel, med titlen som i overskriften, havde Dennis Speed som ordstyrer​​ og blev indledt af Dr. Joycelyn Elders, tidligere øverstkommanderende for sundhedskorpset i USA’s militær, og leder, sammen med Helga Zepp-LaRouche, af Komitéen for modsætningernes Sammenfald, der blev dannet i 2020. Elders kom ind på mange temaer, især prioriteten ved at involvere unge i arbejde og håb på fremtiden. Hun bemærkede indledningsvis, at den amerikanske folkesundhedskommission burde være en fortrop for aktiviteter, som 80 til 90 procent af de amerikanske militærstyrker burde være involveret i, i betragtning af dagens kriser.

Efter Dr. Elders præsenterede Marcia Merry Baker, medredaktør for Executive Intelligence Review (EIR), en oversigt over hungersnøden, nødvendigheden af at fordoble verdens fødevareproduktion, og arbejdet i Komitéen for modsætningernes Sammenfald. Hun blev efterfulgt af skiftevise præsentationer af fire medicinske specialister og fem talsmænd for landbruget.

Et særligt højdepunkt var et videouddrag af en tale af Fred Wills, tidligere finansminister i Guyana, i FN i 1976, på et tidspunkt hvor han gjorde en indsats for at etablere Den internationale Udviklingsbank, som Lyndon LaRouche havde foreslået for at erstatte Den internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Wills talte om nødvendigheden af ​​fornuft og suverænitet i udenrigspolitik og behovet for et nyt verdensøkonomisk system.

Under rapporterne fra medicinsk personale og landbrugsledere om sundheds- og fødevareforsyningskriser, sprang et aspekt i øjnene. I løbet af det forløbne år blev en føderal forordning, nr. 1135, vedtaget i USA af Center for Medicare og Medicaid  Services (statslig sundhedsforsikring for fattige) for hospitaler under pandemiens undtagelsestilstand. Det gjorde det muligt at nægte behandling selektivt til udpegede patienter uden sanktioner på plejecentrene, hvis de vurderede, at patienten havde ringe chancer for at reagere på behandling, og behandlingsressourcerne var begrænsede. Dr. Lang beskrev flere hændelser af den type af, hvad hun kaldte "rationaliseret pleje" på faciliteter i Los Angeles, hvor hospitalsmyndigheder nægtede pleje til mennesker med demens, ældre og endda tilfælde uden komplikationer. Dr. Faggett og Dr. Evers-Manley rapporterede også om forordningen og andre betragtninger af den samme selektive behandling.

Zepp-LaRouche advarede om, at omstændighederne for at dette forgår ikke er tilfældige. De "huller i systemet", der har vist sig under pandemien, skyldes ikke uheld. Det er en politik fra London, Wall Street og Silicon Valley, mens de udøver deres styrkede magt. Pas på enhver ligegyldighed over for dette. Husk, hvad jurist Leo Alexander sagde under Nürnberg-retssagerne efter 2. Verdenskrig, hvor han advarede om "små tiltag". Enhver lille ændring af respekt for livets hellighed er et skråplan, der fører til de nazistiske rædsler. Disse ændringer foregår lige nu. Vi er nødt til at mobilisere maksimalt.

To af Komitéen for modsætternes Sammenfalds initiativer blev beskrevet. Dr. Faggett rapporterede om et program i Washington, D.C. til uddannelse og indsættelse af unge som sundhedsarbejdere i samfundet, der udfører forskellige funktioner, især relateret til COVID-19-vaccination. Han sagde, at dette har fungeret godt i Buffalo, N.Y., og at det ligner Dr. Elders’ model for "ungdomsbrigader". De vil gerne fokusere på bydel 8, som på nuværende tidspunkt kun har 4 procent af dets 80.000 beboere vaccineret, det laveste i Washington, D.C. og typisk for forskelligheder af enhver art.

Dr. Lang rapporterede om et samarbejde om at sende en repræsentativ forsendelse med bistand til Mozambique, hvor USA’s National Medical Association indtil 2020-pandemien har været i gang med løbende arbejde for at bekæmpe underernæring, malaria og andre problemer. Hun gav en grundig briefing om Mozambique, herunder om græshoppernes ødelæggelse af afgrøder, og det stigende antal – over 530.000 – af internt fordrevne fra terrorismen i nord. Malaria og kolera forværres. Hun gav nogle detaljer om bundlinjemål, såsom hvad der kan gøres med vandtabletter, basisfødevarer (majsmel, ris) og andre forhold. 950.000 mennesker oplever fødevareusikkerhed – de mangler pålidelig og tilstrækkelig mad.

Dr. Evers-Manley fortalte om mange problemer og kom med anbefalinger om vaccinationskampagnen. Hun rapporterede, at der i 2030 vil mangle syv millioner sygeplejersker på verdensplan. Zepp-LaRouche bemærkede i diskussionen, at en tredjedel af sygeplejerskerne i Tyskland nu potentielt holder op, udbrændt under pandemien.

Mike Callicrate kaldte sin tale: "Vil menneskeheden trives eller forsvinde", og fortalte om nødvendigheden af​​ at holde op med at udnytte mennesker og ressourcer – især landbrugsjord, hvilket sker under det nuværende kartelsystem i verden, men at oprette lokale og regionalbaserede systemer til at tjene samfund og nationer. Dette blev yderligere belyst af Bill Bullard og Nicole Pfrang med hensyn til kvægopdræt, og hvad de store oksekødskarteller gør.

Bob Baker talte om, hvordan kartellerne mere og mere påvirker landmændene med deres grønne økonomiske diktater. Jim Benham gentog ligeledes Callicrates synspunkter om jordforhold og behovet for regionaliseret landbrug. Han sagde: "Kend din landmand, kend din mad", hvilket kræver at kartellerne bliver opdelt. Det er rigtigt, at byboere ikke kan få lokal mad direkte. Men det kan blive god mad, hvis man opdeler kartellerne. Han understregede også behovet for at give plads, så de unge kan blive landmænd. Zepp-LaRouche fortalte, hvordan de tyske landmænd er nødt til at gå på gaden med deres traktorer på grund af en eksistentiel krise, men medierne nægte fuldstændigt at dække det. Hun bestilte en video om landmændenes situation.

I spørgeperioden kom Zepp-LaRouche med afsluttende bemærkninger om hele konferencen. Hun kommenterede i meget stærke vendinger under diskussionen, at vi står over for en ligegyldighedskrise. "Befolkningen er følelsesløs". De er uvidende, og folk er også kun bekymrede "om deres problemer." Vi må tage den samlede situation i betragtning. Vi sidder på en krudttønde af et finansielt system, som kan sprænge i luften, sammen med en social eksplosion. Hun understregede, at "graden af mobilisering" vi kan gennemføre, er kritisk.

Helga Zepp-LaRouche sagde, at denne todages begivenhed har tilvejebragt en "rigdom af viden om de problemer" vi står over for, og har givet os en platform til at samles for at diskutere handling.

Historisk konference i Schiller Instituttet – Kulturernes dialog i dag

20. marts (EIRNS) — Følgende to rapporter giver et kort resumé af de to første paneler ved den historiske konference i Schiller Instituttet, der startede i dag, ”Verden ved en skillevej: To måneder inde i den nye Administration”. I dette kritiske øjeblik, der kræver samarbejde mellem verdens nationer, er der i stedet et sammenbrud med økonomisk, socialt, medicinsk og strategisk kaos. Denne konference er faktisk et enestående forum, hvor førende talspersoner fra Rusland, Kina, Mexico, Argentina, Syrien, Yemen, Europa og USA, med flere, taler om krisen og de nødvendige løsninger, hvilket beviser, at disse løsninger er umiddelbart mulige såvel som nødvendige.

Schiller Instituttets Konference – Panel 1: At forandre den kulturelle ødemark

20. marts (EIRNS) — Et bredt sammensat panel med titlen ”Forandring af den kulturelle ødemark: Nødvendigheden af en ny renæssance, skabelsen af en planetarisk kultur, der er mennesket værdigt”, var åbningspanelet i dag i Schiller Instituttets konference, ’Verden ved en skillevej: To måneder inde i den nye administration’. Jason Ross var ordstyrer for panelet, og hovedtalen blev holdt af grundlægger af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche.

Panelet startede passende med en musikalsk forestilling fra Lyndon LaRouches 65-års fødselsdag i 1986 med violinisten Norbert Brainin, den tidligere førsteviolinist for Amadeus-kvartetten, og pianisten Carlo Levi-Minzi. Helgas præsentation, "Vil menneskets historie ende i en tragedie eller fortsætte med et nyt paradigme?" redegjorde for den ekstremt tumultagtige situation, udtrykt ved eksemplet med at Biden, der for nylig kaldte Putin for en morder; hvilket nu – som i et drama – fører frem til et afgørelsens øjeblik. Nøglen til en løsning er at tilgå et højere princip.

Hun citerede en artikel fra sin afdøde mand, Lyndon LaRouche, fra 2007, da han diskuterede det "fjerde fase-rum" – en kombination af klassisk kunst, videnskab og statskunst, der tilsammen danner et enkelt subjekt, der er det sande stof, som historien er gjort af. Politiske ledere skal have adgang til dette fjerde fase-rum. Hun leverede en historisk gennemgang af udviklingen af Kinas Bælte- og Vejinitiativ, der startede med, at Kina var en af de fattigste nationer i verden i 1968, men ved at anvende fysiske økonomiske principper over 40 år trak 800 millioner kinesere ud af fattigdom. Den 'eurasiske Landbro', udviklet af Lyn og Helga efter Sovjetunionens sammenbrud, var den perfekte fredsplan for det 21. århundrede, men blev afvist af geopolitiske årsager. Alt imens Kina lægger maksimal vægt på innovation og kreativitet hos mennesker, fremmer den malthusianske fraktion i Vesten lavere energi-gennemstrømningstæthed og befolkningsreduktion. Vi er nødt til at vende det kunstigt oprettede malthusianske paradigme, argumenterede hun, og vendte tilbage til princippet om universal-historien. Hver større kultur skabte sin egen renæssance, der hver især bidrog til udviklingen af den menneskelige kultur – det fjerde fase-rum. Gennem universal-historien, der udskiller os som en menneskelig art, giver en dialog mellem disse forskellige kulturer et konkret middel til at løse den nuværende krise.

Dennis Speed holdt derefter en præsentation om 'Det poetiske princip – hvorfor og hvordan amerikanerne må vende tilbage til klassisk kultur'. Den begyndte med George Shirley, der sang den tyske lied “An die Musik” af Franz Schubert. Dennis bemærkede, at der ikke er nogen væsentlig forskel mellem ånden i en lied og den afroamerikanske 'spiritual'. Dette blev demonstreret ved William Warfields udførelse af "Lit'l Boy" af Roland Hayes. Gennem en række smukke kunstneriske valg – herunder bassangeren Simon Estes dramatiske læsning af Abraham Lincolns anden Indsættelsestale, og Gettysburg-talen, Dikran Tulaines recitation af en Hamlet-monolog – samt mange andre, demonstrerede Dennis det universelle princip, at der i sandheden eksisterer en iboende skønhed.

Liliana Gorini, formand for MoviSol, den italienske LaRouche-bevægelse, holdt derefter en præsentation om Dante Alighieri ved 700-året for hans død, og demonstrerede, at udviklingen af et nationalt sprog er dybt forbundet med begrebet nationalstat. Hun diskuterede og demonstrerede, hvordan Dante bevidst skabte det nationale sprog for at befri Italien fra oligarkiet. Komedien, 'Den Guddommelige Komedie', er en afhandling om historie, religion, videnskab, økonomi, poesi. Dante blev nationaldigteren, og mange af hans vers bruges i dag i daglig tale. Dette er et sandt eksempel på dialog mellem kulturer. Takket være Dante kunne vi komme ud af helvede – pandemien og den sociale krise – hvis vi løfter blikket mod stjernerne.

Diane Sare præsenterede derefter: "Beethoven i Getsemane Have". Hun brugte eksempler på Beethovens Heiligenstadt-testamente, Bachs "Es ist Vollbracht" og Beethovens sonate opus 110 for at demonstrere princippet om Kristus’ sublime princip i Getsemane Have.

Carolina Dominguez, en leder i den mexicanske LaRouche-bevægelse, præsenterede på smukkeste vis et uddannelsesprogram for unge, baseret på at arbejde gennem originale opdagelser af historiens store begavelser. Hun opfordrede alle til at underskrive og cirkulere sin underskriftsindsamling for at undervise i LaRouches ideer på universiteter over hele verden.

Dette blev efterfulgt af en opførelse af John Sigerson og Margaret Greenspan af "Abendlied unterm gestirnten Himmel" af L. van Beethoven. Panelet blev afrundet af Schiller Instituttets amerikanske præsident, Megan DoBrodt, der gav en præsentation om de ’Tre Mars-missioner og de galaktiske Arter’. De tre nylige Mars-missioner udsendt af U.A.E., USA og Kina, er menneskehedens udsendinge, der udvider det menneskelige sensoriske apparat til en anden verden. Ironisk nok kan det som sker uden for Jorden være den vigtigste ting på Jorden. Rumrejser ignorerer nationale grænser, som en socio-politisk trosretning har den åndelig appel – det symboliserer, at mennesket ikke har mistet sin evne til at løse den 'gordiske knude'. Mars-missioner er tydeligvis internationale. Denne måned besluttede Rusland og Kina, at de vil bygge en base på Månens sydpol og åbne for samarbejde fra alle nationer. USA vil sende folk til Månen igen. Vi har næsten mistet en fornemmelse af, hvad Lyn og den store Krafft Ehricke kaldte ’godheden ved det menneskelige potentiale’.

Spørgsmål og svar.

Der kom mange gode spørgsmål under spørgeperioden. Spørgsmål om den klassiske kulturs universalitet, studerendes behov for at arbejde med poesi og at memorere, hvorfor det er vigtigt at vende tilbage til ’det gamle’, og hvorfor der ikke er nogen modsætning mellem individuel suverænitet og national suverænitet. Helga afsluttede spørgeperioden og bemærkede, at Nicholas af Cusanus’ begreb om modsætningernes sammenfald ikke er et statisk princip, men et kontrapunktisk begreb – modsætninger rækker ind i hinanden, hvilket resulterer i en dynamisk proces med selvperfektion.

Schiller Instituttets Konference, panel 2: Den strategiske krise som den menneskelige race står overfor

20. marts (EIRNS) — Det andet panel samlede, under Schiller Instituttets konceptuelle rammer, regeringsrepræsentanter fra Folkerepublikken Kina, Den russiske Føderation og Den syriske arabiske Republik samt forskere og tænkere fra Mexico, Argentina, USA, Frankrig og Pakistan.

Helga Zepp-LaRouche advarede i sine indledende bemærkninger om truslen om global atomkrig på kort sigt i betragtning af de nuværende bestræbelser på at globalisere NATO, alt imens Kina erklæres som Vestens fjende. Hun fremsatte udfordringen: er menneskeheden ikke i stand til at sikre en lys fremtid ved at finde kapaciteten til at give sig selv et nyt paradigme?

Generalkonsul Ping Huang fra det kinesiske generalkonsulat i New York City holdt en vigtig tale og slog en pæl igennem vidt udbredte løgne og misforståelser om Kina, dets historie og Kinas kommunistiske Parti. Han beskrev karakteren af demokratiet i Kina, enheden mellem menneskerettigheder og økonomiske fremskridt i Kina og en udenrigspolitik defineret af menneskehedens fælles skæbne. Hvordan kan den nuværende konfrontation mellem Kina og USA erstattes af samarbejde? Han svarede: Vesten må forstå, at Kina aldrig vil opgive sin ret til at blive en moderne, velstående nation, tage skridt til at genoptage samarbejdet inden for bekæmpelse af terrorisme, ikke-spredning, bekæmpelse af finanskrisen og igangsættelse af fælles forretningsprojekter. Han konkluderede, at eftersom de store nationer, USA og Kina, påtager sig et stort ansvar for hele menneskehedens skæbne kan kun de rette valg sikre en lys fremtid.

Førstesekretær Alexej Boguslavskij fra Den russiske Føderations mission til FN advarede om, at den "regel-baserede ordens" geopolitik, snarere end den internationale lov, der er indskrevet i FN-pagten, og dannelsen af militære blokke, kun vil føre til katastrofe. Han sagde, at med den verserende Covid-pandemi kræver verdens befolkninger, at stormagterne samarbejder. Han sluttede sin tale på skarp vis ved at citere John Quincy Adams: "Amerika burde ikke begive sig udenlands på jagt efter monstre at ødelægge".

Dernæst gav Dr. Bouthaina Shaaban, medie- og politisk rådgiver for det syriske præsidentskab, en lidenskabelig diskussion af ødelæggelsen af sit land i løbet af de sidste 10 år af en amerikansk politik, der er baseret på det stygge aksiom om vestligt overherredømme, om anvendelsen af et 'verdens-NATO' og en tvangsforestilling om "Kinas fremkomst". Hun opfordrede til et nyt paradigme for relationer mellem nationer, som anerkender, at Gud skabte os alle – med forskellige kulturer og forskellige historier – som hver især må respekteres og have lov til at udvikle sig frit for at berige verden som helhed. (Helga Zepp-LaRouche bemærkede under spørgetiden, at Dr. Shaabans præsentation til en Schiller Institut-konference i Tyskland i 2016 var ret optimistisk, i stor kontrast til den ødelæggelse af nationen, der har fundet sted siden da.)

Dr. William Happer, professor emeritus fra Princeton Universitetet (der var blevet bragt ind i det Nationale Sikkerhedsråd af præsident Trump for at igangsætte en egentlig videnskabelig debat med fortalerne for klimaforandrings-svindelnummeret, for blot at erfare, at denne indsats blev saboteret af Trumps kabinet), præsenterede et knusende videnskabeligt bevis på svindlen i klimahysterikernes påstande. Han demonstrerede, at CO₂ ikke er et forurenende stof, men en velsignelse for fødevareproduktion, og at hysteriet med vilje er baseret på falske computermodeller. Han beskrev klimaforandrings-bevægelsen som et religiøst korstog, som ikke er baseret på nogen reel videnskab.

Anden halvdel af panelet satte fokus på den nye bevægelse for udvikling i Latinamerika, baseret på den nuværende genoplivning af integrationen af patrioterne og regeringerne i Mexico og Argentina, centreret om hvad Alejandro Yaya fra Argentina kaldte ”industriens industri – rumvidenskab”. Dennis Small fra EIR, Simón Levy og Daniel Marmolejo fra Mexico, sluttede sig alle sammen til Yaya i en dybtgående diskussion om en ny ungdomsbevægelse i Latinamerika: for rumvidenskab, for uddannelse, for at skabe en fremtid for videnskab, økonomisk vækst og latinamerikansk integration. Marmolejo kaldte Kina for nøglelandet i forbindelse med at hjælpe med integrationen af Mexico og Argentina. Yaya beskrev i detaljer alt sit arbejde i Argentina, med uddannelse af unge fra alle klasser inden for fysik, robotteknologi og rumvidenskab; vi må vække nysgerrighedens kvalitet i ungdommen, lad ikke nogen tage den fra dem!

Der blev også givet præsentationer fra Frankrigs side om den globale betydning af russisk-tyrkiske relationer, fra Pakistan om den kinesisk-pakistanske økonomiske korridor (CPEC) og den 'Nye Silkevej', samt af EIR’s Richard Freeman om tilblivelsen af de i lang tid planlagte nutidige fascistiske planer, kaldet 'Global Reset' og 'Green New Deal'.

I sine afsluttende bemærkninger diskuterede Helga Zepp-LaRouche ødelæggelserne under den ​tiårs lange krig, der har opdelt Syrien, og som fortsætter i dag, og koncentrationslejrene i Yemen og i nationer i Afrika, hvor sult og sygdom skaber massedød, selvom de praktiske løsninger er lige ved hånden for stormagter. Hun spurgte: kan vi ikke fremkalde den menneskekærlige kraft, ”agapē-styrken”, i menneskeheden til at bryde denne fascistiske politik, "denne himmelråbende uretfærdighed"? Hun sagde, at vi nu har Den nye Silkevej, Bælte- og Vejinitiativet, Schiller Instituttet og planen for et Nordamerikansk Bælte- og Vejinitiativ (NABRI) som brobygger mellem Kina og USA. Vi kan finde løsninger på et højere niveau, hvis vi anvender Cusanus’ metode til Coincidentia Oppositorum (modsætningernes sammenfald). Hun opfordrede tilhørerne der deltog i denne konference til at vække folk med de historieforandrende ideer, der blev præsenteret her i dag, og til at gennemføre de løsninger, der er lige ved hånden, som de blev udtrykt af regeringerne og tænkerne på dagens konference.

Panel 3

I efterhånden mange årtier har Mellemøsten, mere korrekt kaldet Sydvestasien, været udsat for geopolitiske manipulationer, brutale regimeskifte-operationer og krigsførelse. Forbrydelser mod menneskeheden begås for indeværende mod befolkningen i Yemen og Syrien. Disse akutte problemer blev behandlet i Panel III på Schiller Instituttets konference.

Hovedtalen blev leveret af Schiller Instituttets koordinator for Sydvestasien, Hussein Askary, der kom med en indtrængende opfordring om omsider at bringe retfærdighed til regionen. Sydvestasien består af 500 millioner mennesker, hvoraf de fleste er unge og relativt veluddannede. De har brug for og søger efter et konstruktivt perspektiv som et alternativ til den geopolitik, der har hærget regionen. Askary gennemgik den lange lidenskabelige kampagne ledet af Lyndon LaRouche for at sikre en solid økonomisk udvikling fra 1970'erne, med fremlæggelse af flere konkrete planer og med stærk opbakning på den tid, heriblandt under hans besøg i Irak i 1975 og hans besøg i 2002 til Abu Dhabi. I sidste ende blev dette modvirket af det britiske imperiums fremherskende strategi for at "dele og herske".

Askary, der oprindeligt stammer fra Irak, har været direkte involveret i at uddanne unge i både voldsramte Irak og krigshærgede Yemen om Lyndon LaRouches begreber om fysisk økonomi, og hvordan man har brug for at forstå disse begreber for at befri sine lande for enhver form for oligarkisk styre.

Syriens 'Five Seas-initiativ' fra før krigen pegede i den rigtige retning af regionalt samarbejde, ligesom aftalen mellem Irak og Kina, der blev underskrevet for mange år siden, men først begyndte at blive realiseret i 2018. Den har brug for yderligere opfølgning i dag. Schiller Instituttet fremsatte forslaget om "Operation Phoenix" og at genskabe "Arabia Felix" som vigtige elementer for menneskehedens fremskridt. Geopolitikkernes krige mod Syrien, Irak og Yemen har forværret situationen og må bringes til ophør, og i stedet for må USA, Kina og Rusland samarbejde om genopretning og udvikling af Sydvestasien som helhed.

Den næste taler var Yemens udenrigsminister, Hisham Sharaf, der understregede, at hans nation nu døjer med det sjette krigsår, i en krig der føres af Saudi-Arabien og Emiraterne. Den blokade, de har pålagt, forhindrer fødevarehjælp såvel som medicin og forsyninger til at bekæmpe coronavirus i at komme ind i landet, mens den nylige FN-donorkonference ikke engang indbragte halvdelen af det beløb, som FN anmodede om. Ikke desto mindre forbliver befolkningen optimistisk, med hensyn til at der kan opnås fred, skønt de aldrig vil acceptere forhold, som er dikteret af angrebsmagterne. Han udtrykte håb om, at "når geværerne er tavse", vil hans land aktivt deltage i Silkevejs-projektet, ikke kun for at drage fordel af det, men for at bidrage med positive input til verden.

Udviklingen af hans land inden for rammerne af Kinas Bælte- og Vejinitiativ eller Schiller Instituttets 'Verdenslandbro' blev også taget op af den næste taler, Haidar Al-Fuadi Al-Atabe, medlem af det irakiske parlament. Han understregede vigtigheden af at aktivere aftalen mellem Irak og Kina, der sigter mod at genoprette Iraks infrastruktur, skabe beskæftigelse for den unge generation og overvinde Iraks nuværende afhængighed af indtægter fra dets olieproduktion. Titusinder af unge irakere, sagde han, kunne få uddannelse og beskæftigelse ved at gennemføre større infrastrukturprojekter, herunder Faw Great havnen og jernbanelinjer i hele landet.

Fra den østlige del af Sydvestasien, Pakistan, talte Shakeel Ahmad Ramay, direktør for Kina-centret ved Bæredygtig udviklingspolitisk Institut, om den kinesisk-pakistanske økonomiske korridor, hvis første fase skaber 700.000 pakistanske job, og som vil oprette 4 millioner arbejdspladser inden 2030. Udviklingen af denne korridor, viste han, vil også forkorte transportafstanden mellem Kina og Europa.

Senator Richard Black for staten Virginia talte derefter om "Sandheden bag krisen i Syrien". Black erklærede, at han er kampveteran og en amerikansk patriot, men han afviser helt, hvad amerikanske politik har gjort, ikke kun over for Sydvestasien, men globalt. Amerikansk politik er intet andet end én stor overtrædelse med brug af en regelbaseret orden – udtrykket, som altid brugt i officiel propaganda – og hvad denne politik har været, er en række aggressionskrige, som blev forbudt under Nürnberg-restsagerne efter Anden Verdenskrig. Planlægning af angrebene mod Syrien fandt sted i USA allerede i 2001, med en liste over lande udpeget for destabilisering, regimeskifte og terrorangreb samt andre grusomheder. Før krigen var Syrien et selvforsynende land med hensyn til mad og energi, men ti års aggression med oprørere, der er uddannet og bevæbnet af USA, med selve den amerikanske hær der invaderede det nordlige Syrien, har ødelagt landet. Denne galskab må stoppes, og stoppes nu, erklærede Black.

Syrien: Fred gennem udvikling må og skal være fremherskende!

Fra selve Syrien gav Dr. Ziad Ayoub Arbache, assisterende professor ved Det Økonomiske Fakultet ved Damaskus Universitet, et overblik over den frygtelige ødelæggelse af den syriske økonomi efter ti års krig. Før krigen begyndte i 2011 (fejlagtigt kaldet borgerkrig) oplevede Syrien økonomisk vækst med en stærk handelsbalance inden for landbrugsprodukter, energiuafhængighed og eksport af olie, fravær af udenlandsk gæld og en stigende levestandard. Det er siden blevet udslettet. Dr. Arbache støtter Schiller Instituttets tilgang til "fred gennem udvikling", og sagde at han er overbevist om, at "fælles udvikling" er den eneste måde at afslutte krige og konflikter i Mellemøsten.

Dette perspektiv blev også støttet af Michel Raimbaud, tidligere fransk ambassadør i flere arabiske, afrikanske og latinamerikanske lande, og tidligere direktør for det Franske bureau for beskyttelse af Flygtninge (OFPRA). Han viste, at Syrien klart er et "offer for international aggression", udført af magter som USA og Storbritannien på måder, der falder ind under Nürnberg-tribunalets definition af "angrebskrig". Tabene har været overvældende: omkring 400.000 dødsfald, 2 millioner sårede, 12 millioner flygtninge. Men som ambassadør Raimbaud påpegede, er den syriske nation og folket ikke blevet besejret.

Som afslutning på indlæggene i Panel 3 præsenterede Jacques Cheminade fra Solidarité et Progrès en "opfordring til handling" for at ændre den politik, der, som han sagde, har bragt menneskehedens overlevelse på spil. Dette er et øjeblik med stor tragik, sagde han, men vi må arbejde for at gennemføre en alternativ politik, som han gik videre med at skitsere.

Her er  Helga Zepp-LaRouches tale fra weekendens konference

Del 1

Goddag! Jeg hilser jer overalt i verden, uanset hvor I befinder jer lige nu. Det er en fornøjelse for mig at tale til jer. Da vi valgte titlen på konferencen, ”Verden ved en skillevej: To måneder inde i USA’s nye administration”, forventede vi uro. Alligevel er det uhyggeligt, hvor forudvidende disse ord var. At en siddende præsident for USA kalder Ruslands præsident en morder, som præsident Biden gjorde i et ABC-TV-program, bryder helt sikkert et tabu. Det var et trickspørgsmål af George Stephanopoulos, men det fungerede. Det viser selvfølgelig, hvad såkaldt journalistik er blevet til i disse tider.

Heldigvis viste præsident Putin sig at have god humor ved at invitere Biden til at holde en direkte internetdebat, måske i går fredag, eller på mandag, eftersom Putin ville tage til Taigaen i weekenden. Ellers ønskede han ham et godt helbred. Ikke desto mindre, hvis præsidenten for det mest magtfulde land, der har 5.800 nukleare sprænghoveder, siger sådan noget om Ruslands præsident, der har 6.375 nukleare sprænghoveder (tal fra januar 2020), viser det den fare, vi befinder os i.

Hvis man betragter den lavine af nylige erklæringer og militære doktriner, der mere og mere definerer Rusland og Kina som strategiske rivaler og konfliktfyldte fjender, ser det ud til, at vi er i akt IV eller V i en global tragedie, der hurtigt nærmer sig det, Schiller kaldte et ”punctum saliens”, det springende punkt. Det punkt i dramaet, hvor alle tidligere udviklinger kommer sammen i et øjebliks beslutning. Det afhænger af karakteren og visionen hos de førende aktører på scenen, hvis handlinger betinger, om vi kan finde en løsning på et højere niveau – om vi kan få adgang til et nyt paradigme på et højere plan for tænkning og undslippe det tragiske resultat. Eller hvis de i handling omsætter logikken i deres fejlbehæftede aksiomer, og dramaet ender som en tragedie. Denne gang er det imidlertid ikke på en scene, det er vores historie, vores liv.

Lyndon LaRouche, i en smuk artikel [https://larouchepub.com/lar/2007/3444mask_pelosi_tragedy.html] offentliggjort i EIR, 9. november 2007, kaldet "Tragediens kraft", sagde en forbløffende ting, der vedrører grunden til, at vi besluttede, at denne gang skulle det første panel være tilegnet behovet for en klassisk renæssance. Fordi det er gennem de største klassiske kunstneriske værker, at man kan få adgang til det niveau af tænkning, der kræves for at håndtere denne krise. Derfor placerede vi ikke kulturpanelet i slutningen af ​​konferencen, som vi normalt gør. LaRouche påpegede, at man siden Vladimir Vernadsky og Albert Einstein kender til universets opdeling i strengt definerede fase-rum: det ikke-biotiske, biosfæren, noösfæren [erkendelsesmæssigt liv]. Men at der er et fjerde generelt fase-rum, der kombinerer niveauet af klassisk tragedie, naturvidenskab, klassisk kunstnerisk komposition og statsmandskunst, som kendt af Aischylos, Platon, Shakespeare, Lessing og Schiller, i et enkelt tema. Dette fjerde fase-rum er den egentlige substans i verdenshistorien, sagde Lyndon LaRouche.

Hvis menneskeheden ønsker at finde en løsning på nutidens mange eksistentielle kriser, er politiske ledere på alle samfundsniveauer nødt til at få adgang til den form for tænkning, som findes i dette fjerde fase-rum. Den russiske reaktion på Bidens bemærkninger viser, at de er klar over, at vi befinder os i et sådant punctum saliens, springende punkt. Konstantin Kosachev, vicepræsident for Det russiske Føderationsråd, kaldte det en forkastning: ”Disse ubehøvlede bemærkninger dræber alle forventninger om, at en ny administration vil føre en ny politik over for Rusland”, sagde han. Og i ægte vrede udtalte han: ”Disse bemærkninger kommer fra en præsident for et land, der smider en bombe et eller andet sted i verden hvert 12. minut. Flere end 500.000 mennesker er døde i forbindelse med amerikanske aktioner siden 2001. Kunne du kommentere på det, hr. Biden? ”

Det er forfærdeligt, hvordan disse kriser er taget til i løbet af de sidste mange år, så godt som uden offentlighedens kendskab. Ingen offentlig diskurs; ingen debat blandt intellektuelle, endsige i parlamenterne. Trin for trin mod afgrunden. Inden for militære doktriner var der et stort skift mod konfrontation med Rusland og Kina, i forbindelsen med offentliggørelsen af ​​den Amerikanske nationale Strategi i december 2017, der for første gang definerede Rusland og Kina som geopolitiske rivaler. Dette fortsatte med den Nationale Forsvarsstrategi i januar 2018, efterfulgt af Evalueringen af de atomare Stillinger (Nuclear Posture Review) og oprettelsen af ​​en amerikansk rumkommando og det amerikanske militærs rumstyrke, hvis mål er amerikansk dominans i rummet for at forhindre Kina i at definere de nye regler i rummet.

I marts 2021 offentliggjorde Det Hvide Hus den Foreløbige nationale sikkerhedsstrategiske Vejledning. Dokumentet på 24 sider [https://www.whitehouse.gov/wp-content/uploads/2021/03/NSC-1v2.pdf] angiver hensigten om at rette verdens demokratier ind mod de “ondartede påvirkninger fra Rusland og Kina”, genoprette en regelbunden orden i verden; i det væsentlige globalisere NATO med det klare fokus på at danne alliancer i Indo-Stillehavsområdet mod Rusland og Kina, og hurtigt vende tilbage til internationalt lederskab i den globale dagsorden for klimaændringer, at formindske globale CO2-udledninger, og sikre at USA og ikke Kina laver reglerne. Alt dette formodes at være for "at udkonkurrere et mere selvsikkert og autoritært Kina" og sejre i den strategiske konkurrence med Kina eller enhver anden nation.

Del 2:

Klimaspørgsmålet vil blive til en national sikkerhedsprioritet. Vi vil inkorporere vurderinger af klimarisiko i vores krigsspil, -modeller og -simuleringer; og vi vil styrke missioners modstandsdygtighed og indsætte løsninger, som optimerer evner og reducerer vores eget CO2-aftryk.

Er det ikke spøjst, at kampen mod klimaforandringerne er en national sikkerhedsprioritet? Alt imens disse ”officielle” dokumenter i det mindste forbliver i domænet af professionelt militærsprog, findes dette foregivende ikke længere i skrifter, såsom dem fra London Telegraph, der genudgav et skrift fra d. 28. januar, ”The Longer Telegram”, fra det Atlantiske Råd [ https://www.atlanticcouncil.org/content-series/atlantic-council-strategy-paper-series/the-longer-telegram/ ]. Det er skrevet af et anonymt, tidligere medlem af regeringen med ”dybdegående viden om Kina” og er angiveligt et af de vigtigste dokumenter nogensinde udgivet af rådet. Titlen er en bevidst reference til det ”lange telegram” af George Kennan fra 1946, som opfordrede til inddæmningen af Sovjetunionen.

Dette dokument opfordrer skamløst til et kup indefra mod Præsident Xi Jinping af utilfredse, ledende medlemmer af det Kinesiske Kommunistparti, som dog er villige til at opgive idéen om at forfølge den kinesiske model for udvikling og at underkaste sig USA’s dominans over verden. Hvem er de vigtigste bidragsydere til denne tænketank? Flere af de største amerikanske våbenproducenter, som Raytheon, General Dynamic, Boeing, Lockheed-Martin, Northrop-Grumman, samt NATO.

Af samme natur er den britiske efterretningsoperation omkring Alexey Navalny, som dybest set har samme hensigt – at katalysere et regimeskrifte mod Præsident Putin. Før vi havner i den 3. verdenskrig – for det er dér denne krigsopbygning vil ende – lad os reflektere over hvad der rent faktisk foregår her. Havde vi ikke hørt, blot for kort tid siden, efter Sovjetunionens fald, at vi har nået ”enden på historien”, som var en af de mest idiotiske ting, der nogensinde er blevet sagt? At Vestens demokratier fra det tidspunkt ville overtage verden, og at alle andre ville blive enige med de vestlige værdier, neoliberalistisk økonomi, kønspolitik, dekonstruktion i kunsten, osv. Et hurtigt overblik vil være nyttigt på dette tidspunkt, fordi der er ting at lære, hvis en tragedie skal undgås. Der er faktisk en rivalisering blandt to, konkurrerende systemer; to fuldstændig forskellige anskuelser af verden, menneskets i rolle i denne og en tilknyttet vision af menneskehedens fremtid.

I 1978, da Deng Xiaoping påbegyndte politikken for reform og åbning, som efterfulgte Kulturrevolutionens dybe dal, var Kina et af de fattige lande på Jorden. Ved at anvende de bedste aspekter af traditionen for fysisk økonomi, som denne blev opfundet af Gottfried Wilhelm Leibniz og videreudviklet af Hamilton, List, Carey og Witte, satte han Kina på en kurs med kontinuerlig innovation. Dette har nu, 40 år senere, kastet 850 millioner kinesere ud af dyb fattigdom, hvilket, for én som ikke er forudindtaget, er en af de største, historiske, kulturelle præstationer i verdenshistorien. De opnåede målet om at afskaffe fattigdom inden 2020, mens det modsatte var tilfældet i USA og Europa: fattigdom tog til.

1991 udvidede vi forslaget om den Produktive Trekant (Paris-Berlin-Wien), som var svaret fra Lyndon LaRouche, min afdøde mand, på Berlinmurens fald i 1989, til den Eurasiske Landbro. Systemet af udviklingskorridorer, der bygger på den gamle Silkevej, forbinder Europas befolkninger og industrielle centre med dem i Asien, som en måde hvorpå Eurasiens indelukkede landområder kan industrialiseres. Den idé var åbenlys for en der kom fra den filosofiske tradition af Nicolaus Kusanus, Vernadsky og Krafft Ehricke. Nemlig at livet udvikledes gennem fotosyntese, ud fra havene. At organismer ville udvikle sig gennem en højere metabolisme (energigennemstrømningstæthed), og at en art endelig ville blive udviklet, hvis kreative evner ville etablere en hel ny kategori af eksistens i universet – mennesket.

Evolutionens naturlige gang for denne nye art var at bosætte sig ved havene og floderne og, gennem infrastrukturel udvikling, at bevæge sig længere indlands. Åbningen og udviklingen af vores kontinenters land-omsluttede områder gennem disse udviklingskorridorer var egentlig en åbenlys idé, da Jerntæppet   disintegrerede. Efter at den infrastrukturelle udvikling af alle kontinenter på Jorden var fuldendt, ville den næste fase af denne udvikling være at opbygge infrastruktur i det nære rum, kolonier på Månen og på Mars, som trædesten for menneskeheden på vejen til at blive en galaktisk art.

Som jeg allerede advarede om i mange af mine taler i 1990’erne: hvis man ville begå den fejl at overlejre en ukontrolleret fri markedsøkonomi på en sammenstyrtet kommunistisk økonomi, kunne man måske fortsætte med kasinoøkonomien i et stykke tid, men det ville snart føre til et endnu større kollaps af hele systemet. Hvis den Produktive Trekant og den Eurasiske Landbro var blevet gennemført – der var stor opbakning for dette på det tidspunkt – ville det have været den perfekte fredsplan for det 21. århundrede. Men den blev afvist af Vesten af geopolitiske grunde. I stedet var planen fra USA’s og Storbritanniens, og især Frankrigs, side at forvandle den tidligere supermagt, Sovjetunionen, til et land i den Tredje Verden, der blot producerede råmaterialer.

Jeffrey Sachs’ chokterapi i Jeltsin-perioden skabte faktisk en befolkningsreduktion på 1 million mennesker om året, så det var rent folkemord. I USA blev doktrinen fra PNAC (Projektet for et Nyt Amerikansk Århundrede) etableret i 1992 – Dick Cheneys idé om at USA ville fortsætte med at være den eneste supermagt og aldrig tillade nogen rival på det strategiske plan. I juni 1992 blev den tilsvarende politik foreslået ved FN’s Miljø- og Udviklingskonference i Rio, Brasilien, hvilket var begyndelsen på en omfattende malthusiansk offensiv, der var en genbekræftelse af Romklubbens politik og deres idé om ”Grænser for Vækst”, udgivet i 1972. Den blev på det tidspunkt gendrevet af en mægtig bog af Lyndon LaRouche: ”Der er Ingen Grænser for Vækst”. Topmødet i Rio var også en genbekræftelse af Henry Kissingers NSSM-200-doktrin [ https://pdf.usaid.gov/pdf_docs/Pcaab500.pdf ] fra 1974, som er et enormt skandaløst dokument, der kræver en befolkningsreduktion og idéen om at bruge fødevarer som et middel til befolkningskontrol.

Argumenterne for malthusiansk dominans over en unipolær verden blev ofte forandret: De gik fra begrænsede ressourcer, til ozonhullets forøgelse, til syreregn, til døende skove, til kernekraft = fascisme, og nu, i den seneste tid, klimaforandringer. Men det egentlige mål var altid en oligarkisk, imperialistisk verdensorden, styret af en mindre elite, samt befolkningskontrol.

Det samme år, 1992, kun 14 år efter Dengs reformpolitik blev påbegyndt, havde Kina allerede opnået en vis udvikling, men det var for det meste i kystregionerne. Jeg deltog i en konference i 1996 i Beijing, som vi havde foreslået til den kinesiske regering to år tidligere, med titlen: ”Udviklingen af regionerne langs den Eurasiske Landbro”. Den definerede det langsigtede, strategiske perspektiv for Kina indtil 2010. Denne politik blev dog afbrudt af den asiatiske krise i 1997.

I 2001 blev Kina inviteret til at deltage i Verdenshandelsorganisationen (WTO) med forventningen om, at integrationen i verdens markeder ville betyde, at Kina ville indføre de vestlige værdier, vestligt demokrati og så videre. At de ville acceptere Washington-Konsensussen, den ”regelbaserede” verdensorden, Wall Streets og City of Londons kasinoøkonomi. Men i stedet for at anerkende ”historiens ende”, fornyede Kina sin 5000 år gamle tradition af kinesisk historie og kultur, og i 2013 bekendtgjorde Xi Jinping i Kazakstan politikken for den Nye Silkevej, hvilket, i løbet af syv et halvt år, er blevet til historiens største infrastrukturprogram.

150 lande samarbejder, og som komikeren Bill Maher sagde i en kort video [ https://www.youtube.com/watch?v=2DH4v6FnbvM ]: ”Ikke at anerkende dette betyder, at I er nogle fjollehoveder”. Kina var nemlig i stand til at bygge 40.000 km højhastigheds-toglinjer, 500 helt nye byer til millioner af mennesker, den mest avancerede fusionsforskning, missionen til anden side af Månen og nu til Mars. Og som Xi Jinping udtrykte det for nylig: Kina er i dag tættere på målet om at forny den kinesiske nation end på noget andet tidspunkt i historien, og at blive en af verdens førende magter indenfor videnskab og teknologi.

Putin begyndte først at blive dæmoniseret, som han udstilles af det atlantiske etablissement, efter at han begyndte at vende udviklingen fra Jeltsin-perioden og genetablere Ruslands status som en verdensmagt, og ikke blot en regionalmagt, som Obama respektløst havde insisteret på, da Putin genindtog sit præsidentembede. Så, hvor vil alt dette ende? Hvis Biden-administationen, ”Globale Britannien”, NATO og EU insisterer på at inddæmme Rusland og Kina, hvis strategiske partnerskab bliver styrket i lyset af denne aggressive politik fra den vestlige alliance, vil det uundgåeligt føre til en 3. Verdenskrig, som ingen ville kunne overleve?

Under sin rejse til Seattle i 2005 påpegede Xi Jinping, at der ikke findes sådan noget som ”Thukydid-fælden” i verden. Men skulle de mægtigste lande igen og igen lave strategiske fejlkalkulationer, kunne de måske skabe en sådan fælde for dem selv. Den kinesiske ambassadør til USA, Cui Tiankai, refererede adskillige gange til artiklen af historikeren Prof. Graham Allison, som stillede spørgsmålet, om USA og Kina var i færd med at ende i præcis en sådan konflikt, på den måde som den græske historiker Thukydid havde beskrevet det, og gå i krig.

Thukydid, der levede fra 460 til 404 f.Kr., belyste hvordan det skønne Grækenland brød sammen, pga. konkurrencen mellem Sparta og Athen, som førte til den Peloponnesiske Krig. Efter Perser-krigene fra 500 til 479 f.Kr., og igen fra 470 til 448 f.Kr., hvor Athen havde vist sig som sejrherre over perserne, blev det til en slags supermagt. Dette skabte vrede i det oligarkisk-kontrollerede Sparta, som havde været den dominerende magt indtil da, og som forsøgte at beholde magten ved at tage del i forskellige alliancer. Efter Athens endelige sejr over perserne og den såkaldte Kallias-fred, kunne det faktisk have opløst det Attiske Forbund, men gennem sofisternes indflydelse i Athen forvandledes det til et attisk imperium og transformerede de tidligere frivillige allierede til at betale hyldest og blive vasaller.

Mest berømt og informativt for vores nuværende situation i dag, er historien om hvordan Athen tvang beboerne på øen Milos til den nye aftale. Thukydid beskriver dette i den 5. bog [af hans Historien om den Peloponnesiske Krig] i dialogen mellem den atheniensiske udsending og Milos’ repræsentanter. Athenienseren bemærker, at Athen, med sejren over perserne, skulle have erhvervet sig rettigheden til at regere – og de mægtige gør hvad de har lyst til, og de svage må adlyde. Repræsentanten fra Milos argumenterer, at hvis Athen allerede ikke respekterer loven, burde det overveje, at andre kunne tage dets hårdhed som et eksempel, hvis det en dag selv blev besejret.

Athenienseren svarer, at milosianerne burde underkaste sig Athens overherredømme, eftersom det ville give den største fordel til begge sider. Forbløffet spørger repræsentanten for Milos, hvordan slaveri ville være ligeså fordelagtigt som dominans? Hvortil Athenienseren svarer, at det ville være at foretrække i stedet for at blive dræbt. For dem selv ville det være gunstigt, at de ikke ville være nødsaget til at dræber dem.

Del 3:

Angående spørgsmålet om de ikke kunne forblive neutrale, svarer atheneren nej, da deres fjendskab ville skade mindre end deres venskab, hvilket kunne læses som et tegn på svaghed fra deres side. Under alle omstændigheder ville princippet om de magtfulde gælde i hele verden.

Milosianeren argumenterer, at de ikke kunne opgive deres uafhængighed, som de havde haft i 700 år, men ville ønske at forblive neutrale.

Kort derefter begyndte Athen fjendtlighederne, og befolkningen i Milos måtte ubetinget overgive sig, og athenerne dræbte alle mændene og solgte kvinderne og børnene til slaveri. Yderligere beskriver Thukydid, hvordan athenernes umådeholdenhed tilskynder dem til stadig mere offensiv opførsel, og endelig til den sicilianske ekspedition fra 415-413 f.Kr., hvor de lider et knusende nederlag, hvorfra de aldrig kommer sig.

Så måske skulle man tænke over denne historie, når hr. Blinken kræver, at Tyskland skal opgive Nord Strøm 2.

I atomvåbnenes æra, bør man tænke to gange, hvis man skaber en Thukydid-fælde, hvor der ikke behøver at være nogen. Den vigtigste konflikt kommer fra disse to systemers totale modsætningsfyldte udviklingsbaner. På den ene side Kina, og i princippet de lande der samarbejder med dem i Bælte- og Vejinitiativet, lægger størst mulig vægt på innovation, på deres befolknings levestandard, og på at fremme deres befolknings kreativitet, som kilde til innovation.

På den anden side er kursen for den malthusianske fraktion at gå tilbage i historien til en lavere energigennemstrømning, lavere forbrug og derfor færre mennesker. Centralbankerne kører en koordineret kampagne for at opnå “regimeskift”, efter det berygtede møde i Jackson Hole, Wyoming, i august 2019; den store nulstilling [the Great Reset], for at fjerne CO2 fra verdensøkonomien; og “flytte billioner”, som et dokument fra EU og den tyske regering udtrykte det, for at dirigere alle investeringer ind i grønne teknologier. Hvilket vil betyde en dramatisk reduktion i levestandarden for befolkningerne i USA og Europa, og voksende fattigdom på verdensplan. Og i lyset af den allerede hærgende pandemi og verdensomspændende hungersnød, en massiv befolkningsreduktion i den såkaldte udviklingssektor. Med andre ord: folkedrab.

Aischylos beskriver denne konflikt i sin trilogi Prometheus i lænker, hvor konflikten er imellem den olympiske gud Zeus, der er inkarnationen af det oligarkiske system, og Prometheus, som han straffer, fordi han bragte ild til mennesket, og derfor fremskridt og produktivitet for menneskeheden. Hvad vi beskæftiger os med, og det som ligger til grund for disse to direkte modsatrettede udviklingsforløb, er hver deres forskellige menneskesyn. Det prometheusianske menneskesyn ser hvert menneske som en enorm berigelse for menneskeheden som helhed, fordi hvert individ har potentialet til at gøre grundlæggende opdagelser inden for naturvidenskab, i skabelsen af stor klassisk kunst. En kreativ person, der opdager et universelt fysisk princip, kan skabe en helt ny økonomisk platform, der kan omdefinere hele måden hvorpå menneskeheden producerer, på et kvalitativt højere produktivitetsniveau, såsom dampmaskinen, antibiotika, atomkraft, lasere, og lignende opdagelser.

Det malthusianske menneskesyn ser hver person som en parasit, en byrde for Moder Jord, en CO2-udledende byrde, der bidrager til global opvarmning; og derfor, jo færre sådanne pestilenser der er, jo bedre.

Naturligvis er hele den malthusianske påstand et videnskabeligt bedrageri, da computerprogrammet, som bogen Grænser for Væksts (The Limits to Growth) såkaldte undersøgelse var baseret på, var et fusket program, hvor det ønskede resultat først blev bestemt, og derefter blev programmet designet i overensstemmelse hermed. Forfatterne, Meadows og Forrester, indrømmede senere, at de havde udeladt den rolle, som videnskabelig og teknologisk fremskridt har i at definere, hvad en ressource er.

Den malthusianske påstand er en direkte løgn fra oligarkiet, forstærket af den politiske korrekthed, der spredes af de etablerede medier, som kontrolleres af Wall Street og City of London; og for nylig de sociale medier under IT-giganterne fra Silicon Valley, fonde og tænketanke, der afspejler den finansielle sektors interesser.

Det kunstigt fremkaldte paradigmeskift, ikke indledt, men propaganderet gennem medierne med millioner af dollars på mange sprog, igangsat af Romklubben på vegne af det internationale oligarki, har været meget effektivt. Millioner af menneskers sind er blevet gjort grønne med mangel på videnskabelig stringens, som har gjort dem modtagelige for alle slags løgne, herunder dem om Rusland og Kina. LaRouche skriver i ”The Force of Tragedy” (Tragediens Kraft):

"Her, i denne undertrykkelse af de videnskabelige og relaterede kreative erkendelsesmæssige evner i befolkningens menneskelige sind, ligger essensen af tragediens principielle kraft…" Det er "tragedies usynlige, men alligevel effektive kraft", som LaRouche taler om, "der bøjer viljen hos mænd og kvinder for at undgå den frygtede misfornøjelse hos den magtfulde, sataniske skikkelse, den fiktive Zeus", som må italesættes og ændres.

Lyndon LaRouche påpegede, at nutidens tragedie er baseret på befolkningens totale mangel på en videnskabelig og streng forståelse, men også, at begrebet tragedie må være genstand for en strategisk efterretningsmæssig vurdering, som skal studeres af enhver seriøs iagttager af nutidens amerikanske situation.

Så lad os begynde med en nøgtern vurdering af situationen.

Det er meget tydeligt, at det neoliberale økonomiske og kulturelle systems politik er fuldstændig mislykket. Hvis man betragter pandemien, hvorfor er det så, at alle de asiatiske kulturer har håndteret det meget bedre? Med færre dødsfald og hurtigere tilbagevenden til det normale økonomiske liv. Det er fordi de er baseret på et værdisystem, der sætter det almene vel forrest, i modsætning til den nyliberale idé om individualistisk frihed, hvor alt er tilladt.

Del 4:

Se på hungersnøden i verden — den absolut utrolige humanitære krise i Yemen, i Syrien, i mange afrikanske og latinamerikanske lande. Sult af bibelske dimensioner, der er resultatet af den vestlige nyliberale politik. Hvorfor kom Vesten ikke i gang med det såkaldte vaccinediplomati, som de beskylder Rusland og Kina for? Hvorfor udviklede de ikke udviklingslandene? Da Pave Johannes Paul II blev spurgt i 1990, om Sovjetunionens sammenbrud ville bevise, at det vestlige system er moralsk overlegen, svarede han: Absolut ikke, fordi de er præget af ”syndens strukturer”. Se på Den tredje Verden, sagde han, og så forstår man grunden til, at jeg siger dette.

Vestens fiasko er resultatet af en dyb kulturel krise, som kun kan sammenlignes med forfaldet i slutningen af​​ Det romerske Imperium, Romerriget. Se på vores populærkultur; underholdningen, der spænder fra satanisk til pervers; de åndsdræbende ting som folk anser for underholdning. Vi har set en nedbrydning, næsten et hukommelsestab af den kulturelle erindring om vores store traditioner. Langt størstedelen af ​​de unge har ingen idé om klassisk kultur. De synes, at Rolling Stones er klassisk. Samtiden ved ikke engang, hvad de har glemt.

For at afhjælpe dette, lad os se på universel historie på den måde Friedrich Schiller beskrev den i sin berømte tale i Jena i 1789. Han sagde: Det tog kun et par tusinde år for mennesket at udvikle sig fra en asocial huleboer til den høje klassiske kunst; til Dante, Shakespeare, Bach, Beethoven eller Schiller. Dette har at gøre med den absolutte forskel mellem mennesker og alle andre livsformer.

Beviset for dette er evnen til viljemæssigt at forøge den relative potentielle befolkningstæthed, som i løbet af få tusinde år – måske i alt 10.000 eller 20.000 år – gjorde det muligt for menneskeheden at øge dens befolkningstæthed fra nogle få millioner til næsten 8 milliarder mennesker i dag. Som Lyndon LaRouche mange gange har understreget, har ingen højere abe, intet husdyr nogensinde været i stand til at efterligne menneskets kreative åndsevner. De kan muligvis efterligne aspekter af menneskelig adfærd, men de har aldrig opdaget et fysisk princip.

Og det er den absolut grundlæggende forskel mellem biosfæren og noösfæren [erkendelsesmæssigt liv]. Det kan man forstå, hvis man studerer alle skaberne bag den menneskelige kultur, efterhånden som de udviklede sig, oprindelsen til den kinesiske, indiske, mesopotamiske, egyptiske og græske kultur; hvordan den konfutsianske filosofi lagde grundlaget for de følgende 2500 år af kinesisk historie.

Se på visdommen i de vediske skrifter fra Indien; biblioteket i Alexandria, Egypten; det klassiske Grækenland; Gupta-perioden i Indien. Samarbejdet mellem Haroun al-Rashid og Karl den Store, hvilket førte til Den karolingiske Renæssance, som gjorde det muligt for Europa at genopdage dets fortids skatte. Song-dynastiet; Friedrich Hohenstaufens samarbejde med den arabiske verden; Den andalusiske Renæssance; Den italienske Renæssance; fremkomsten af ​​den suveræne nationalstat, som skyldtes Nikolaus fra Kues (Cusanus) og Ludvig XI i Frankrig. Udviklingen af ​​klassisk musik fra Bach og Beethoven til Brahms; de store poeter Shakespeare, Shelley, Keats, Lessing, Schiller og Edgar Alan Poe. Alle disse kulturer bidrog til det menneskelige fremskridt, og det er helheden og kontinuiteten i de store kunstværker, videnskab, poesi, musik, arkitektur, kunstmaleri og statsmandskunst, som er det fjerde fase-rum i vores univers.

Det er gennem universel historie, der adskiller os som en menneskelig art, og som mange store sind har bidraget til, at menneskeheden bliver udødelig.

Der har i historien ofte været en debat om dyr har sjæle, og enhver ejer af et kæledyr vil insistere på, at disse dyr har en sjæl. Men jeg er enig med Ibn Sina (Avicenna), at ja, dyr har en sjæl, men de har en kollektiv sjæl, fordi man ikke kan erindre den enkelte hund, der var fornøjelsen for nogen, der levede i det 4. århundrede, men man husker meget godt Sokrates’ sjæl. Hvis hvert menneske rekapitulerer den universelle historie, deltager han eller hun i det fjerde fase-rum.

Hvis vi har en dialog mellem disse forskellige kulturer, som vi har brug for blandt repræsentanterne for alle disse, har vi en meget konkret måde at løse den nuværende krise på.

Der er mange konkrete skridt, som vi er nødt til at tage for at komme ud af denne krise:

På det militære område har vi brug for noget der kan sammenlignes med Det strategiske Forsvarsinitiativ – idéen om at gøre atomvåben teknologisk forældede. Og vi har brug for en ny sikkerhedsarkitektur.

For at afslutte kasinoøkonomien har vi brug for en global Glass/Steagall-bankopdeling og et nyt Bretton Woods-system – et nyt kreditsystem.

Vi har brug for et nyt paradigme i forholdet mellem nationer, der respekterer national suverænitet, ikke-indblanding, eksistensen af​​et andet socialt system. Så vil tingene ændre sig fuldstændigt.

Vi har brug for et helt nyt, moderne sundhedssystem i hvert enkelt land for at bekæmpe pandemierne – den nuværende og de kommende – og sygdomme.

Vi er nødt til at fordoble landbrugsproduktionen for at udrydde hungersnød.

Vi er nødt til at udrydde fattigdom for evigt gennem økonomisk udvikling for hele menneskeheden.

Men ingen af disse tiltag vil fungere, hvis vi ikke har et nyt paradigme af klassisk kultur, der vedrører essensen af menneskehedens identitet.

I modsætning til de liberale, der siger, at alt er tilladt, og at alle gør ting efter deres egen smag, siger vi, at mennesket, gennem æstetisk uddannelse, er ubegrænset perfektibelt, moralsk, intellektuelt og følelsesmæssigt. Og med denne metode til æstetisk uddannelse har ethvert menneske potentialet til at blive en smuk sjæl og et geni. Kun hvis vi, menneskeheden som helhed, tager dette spring, vil menneskeheden være i sikkerhed.

Tak skal I have.

20. marts (EIRNS) — Følgende to rapporter giver et kort resumé af de to første paneler ved den historiske konference i Schiller Instituttet, der startede i dag, ”Verden ved en skillevej: To måneder inde i den nye Administration”. I dette kritiske øjeblik, der kræver samarbejde mellem verdens nationer, er der i stedet et sammenbrud med økonomisk, socialt, medicinsk og strategisk kaos. Denne konference er faktisk et enestående forum, hvor førende talspersoner fra Rusland, Kina, Mexico, Argentina, Syrien, Yemen, Europa og USA, med flere, taler om krisen og de nødvendige løsninger, hvilket beviser, at disse løsninger er umiddelbart mulige såvel som nødvendige.

Schiller Instituttets Konference – Panel 1: At forandre den kulturelle ødemark

20. marts (EIRNS) — Et bredt sammensat panel med titlen ”Forandring af den kulturelle ødemark: Nødvendigheden af en ny renæssance, skabelsen af en planetarisk kultur, der er mennesket værdigt”, var åbningspanelet i dag i Schiller Instituttets konference, ’Verden ved en skillevej: To måneder inde i den nye administration’. Jason Ross var ordstyrer for panelet, og hovedtalen blev holdt af grundlægger af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche.

Panelet startede passende med en musikalsk forestilling fra Lyndon LaRouches 65-års fødselsdag i 1986 med violinisten Norbert Brainin, den tidligere førsteviolinist for Amadeus-kvartetten, og pianisten Carlo Levi-Minzi. Helgas præsentation, "Vil menneskets historie ende i en tragedie eller fortsætte med et nyt paradigme?" redegjorde for den ekstremt tumultagtige situation, udtrykt ved eksemplet med at Biden, der for nylig kaldte Putin for en morder; hvilket nu – som i et drama – fører frem til et afgørelsens øjeblik. Nøglen til en løsning er at tilgå et højere princip.

Hun citerede en artikel fra sin afdøde mand, Lyndon LaRouche, fra 2007, da han diskuterede det "fjerde fase-rum" – en kombination af klassisk kunst, videnskab og statskunst, der tilsammen danner et enkelt subjekt, der er det sande stof, som historien er gjort af. Politiske ledere skal have adgang til dette fjerde fase-rum. Hun leverede en historisk gennemgang af udviklingen af Kinas Bælte- og Vejinitiativ, der startede med, at Kina var en af de fattigste nationer i verden i 1968, men ved at anvende fysiske økonomiske principper over 40 år trak 800 millioner kinesere ud af fattigdom. Den 'eurasiske Landbro', udviklet af Lyn og Helga efter Sovjetunionens sammenbrud, var den perfekte fredsplan for det 21. århundrede, men blev afvist af geopolitiske årsager. Alt imens Kina lægger maksimal vægt på innovation og kreativitet hos mennesker, fremmer den malthusianske fraktion i Vesten lavere energi-gennemstrømningstæthed og befolkningsreduktion. Vi er nødt til at vende det kunstigt oprettede malthusianske paradigme, argumenterede hun, og vendte tilbage til princippet om universal-historien. Hver større kultur skabte sin egen renæssance, der hver især bidrog til udviklingen af den menneskelige kultur – det fjerde fase-rum. Gennem universal-historien, der udskiller os som en menneskelig art, giver en dialog mellem disse forskellige kulturer et konkret middel til at løse den nuværende krise.

Dennis Speed holdt derefter en præsentation om 'Det poetiske princip – hvorfor og hvordan amerikanerne må vende tilbage til klassisk kultur'. Den begyndte med George Shirley, der sang den tyske lied “An die Musik” af Franz Schubert. Dennis bemærkede, at der ikke er nogen væsentlig forskel mellem ånden i en lied og den afroamerikanske 'spiritual'. Dette blev demonstreret ved William Warfields udførelse af "Lit'l Boy" af Roland Hayes. Gennem en række smukke kunstneriske valg – herunder bassangeren Simon Estes dramatiske læsning af Abraham Lincolns anden Indsættelsestale, og Gettysburg-talen, Dikran Tulaines recitation af en Hamlet-monolog – samt mange andre, demonstrerede Dennis det universelle princip, at der i sandheden eksisterer en iboende skønhed.

Liliana Gorini, formand for MoviSol, den italienske LaRouche-bevægelse, holdt derefter en præsentation om Dante Alighieri ved 700-året for hans død, og demonstrerede, at udviklingen af et nationalt sprog er dybt forbundet med begrebet nationalstat. Hun diskuterede og demonstrerede, hvordan Dante bevidst skabte det nationale sprog for at befri Italien fra oligarkiet. Komedien, 'Den Guddommelige Komedie', er en afhandling om historie, religion, videnskab, økonomi, poesi. Dante blev nationaldigteren, og mange af hans vers bruges i dag i daglig tale. Dette er et sandt eksempel på dialog mellem kulturer. Takket være Dante kunne vi komme ud af helvede – pandemien og den sociale krise – hvis vi løfter blikket mod stjernerne.

Diane Sare præsenterede derefter: "Beethoven i Getsemane Have". Hun brugte eksempler på Beethovens Heiligenstadt-testamente, Bachs "Es ist Vollbracht" og Beethovens sonate opus 110 for at demonstrere princippet om Kristus’ sublime princip i Getsemane Have.

Carolina Dominguez, en leder i den mexicanske LaRouche-bevægelse, præsenterede på smukkeste vis et uddannelsesprogram for unge, baseret på at arbejde gennem originale opdagelser af historiens store begavelser. Hun opfordrede alle til at underskrive og cirkulere sin underskriftsindsamling for at undervise i LaRouches ideer på universiteter over hele verden.

Dette blev efterfulgt af en opførelse af John Sigerson og Margaret Greenspan af "Abendlied unterm gestirnten Himmel" af L. van Beethoven. Panelet blev afrundet af Schiller Instituttets amerikanske præsident, Megan DoBrodt, der gav en præsentation om de ’Tre Mars-missioner og de galaktiske Arter’. De tre nylige Mars-missioner udsendt af U.A.E., USA og Kina, er menneskehedens udsendinge, der udvider det menneskelige sensoriske apparat til en anden verden. Ironisk nok kan det som sker uden for Jorden være den vigtigste ting på Jorden. Rumrejser ignorerer nationale grænser, som en socio-politisk trosretning har den åndelig appel – det symboliserer, at mennesket ikke har mistet sin evne til at løse den 'gordiske knude'. Mars-missioner er tydeligvis internationale. Denne måned besluttede Rusland og Kina, at de vil bygge en base på Månens sydpol og åbne for samarbejde fra alle nationer. USA vil sende folk til Månen igen. Vi har næsten mistet en fornemmelse af, hvad Lyn og den store Krafft Ehricke kaldte ’godheden ved det menneskelige potentiale’.

Spørgsmål og svar.

Der kom mange gode spørgsmål under spørgeperioden. Spørgsmål om den klassiske kulturs universalitet, studerendes behov for at arbejde med poesi og at memorere, hvorfor det er vigtigt at vende tilbage til ’det gamle’, og hvorfor der ikke er nogen modsætning mellem individuel suverænitet og national suverænitet. Helga afsluttede spørgeperioden og bemærkede, at Nicholas af Cusanus’ begreb om modsætningernes sammenfald ikke er et statisk princip, men et kontrapunktisk begreb – modsætninger rækker ind i hinanden, hvilket resulterer i en dynamisk proces med selvperfektion.

Schiller Instituttets Konference, panel 2: Den strategiske krise som den menneskelige race står overfor

20. marts (EIRNS) — Det andet panel samlede, under Schiller Instituttets konceptuelle rammer, regeringsrepræsentanter fra Folkerepublikken Kina, Den russiske Føderation og Den syriske arabiske Republik samt forskere og tænkere fra Mexico, Argentina, USA, Frankrig og Pakistan.

Helga Zepp-LaRouche advarede i sine indledende bemærkninger om truslen om global atomkrig på kort sigt i betragtning af de nuværende bestræbelser på at globalisere NATO, alt imens Kina erklæres som Vestens fjende. Hun fremsatte udfordringen: er menneskeheden ikke i stand til at sikre en lys fremtid ved at finde kapaciteten til at give sig selv et nyt paradigme?

Generalkonsul Ping Huang fra det kinesiske generalkonsulat i New York City holdt en vigtig tale og slog en pæl igennem vidt udbredte løgne og misforståelser om Kina, dets historie og Kinas kommunistiske Parti. Han beskrev karakteren af demokratiet i Kina, enheden mellem menneskerettigheder og økonomiske fremskridt i Kina og en udenrigspolitik defineret af menneskehedens fælles skæbne. Hvordan kan den nuværende konfrontation mellem Kina og USA erstattes af samarbejde? Han svarede: Vesten må forstå, at Kina aldrig vil opgive sin ret til at blive en moderne, velstående nation, tage skridt til at genoptage samarbejdet inden for bekæmpelse af terrorisme, ikke-spredning, bekæmpelse af finanskrisen og igangsættelse af fælles forretningsprojekter. Han konkluderede, at eftersom de store nationer, USA og Kina, påtager sig et stort ansvar for hele menneskehedens skæbne kan kun de rette valg sikre en lys fremtid.

Førstesekretær Alexej Boguslavskij fra Den russiske Føderations mission til FN advarede om, at den "regel-baserede ordens" geopolitik, snarere end den internationale lov, der er indskrevet i FN-pagten, og dannelsen af militære blokke, kun vil føre til katastrofe. Han sagde, at med den verserende Covid-pandemi kræver verdens befolkninger, at stormagterne samarbejder. Han sluttede sin tale på skarp vis ved at citere John Quincy Adams: "Amerika burde ikke begive sig udenlands på jagt efter monstre at ødelægge".

Dernæst gav Dr. Bouthaina Shaaban, medie- og politisk rådgiver for det syriske præsidentskab, en lidenskabelig diskussion af ødelæggelsen af sit land i løbet af de sidste 10 år af en amerikansk politik, der er baseret på det stygge aksiom om vestligt overherredømme, om anvendelsen af et 'verdens-NATO' og en tvangsforestilling om "Kinas fremkomst". Hun opfordrede til et nyt paradigme for relationer mellem nationer, som anerkender, at Gud skabte os alle – med forskellige kulturer og forskellige historier – som hver især må respekteres og have lov til at udvikle sig frit for at berige verden som helhed. (Helga Zepp-LaRouche bemærkede under spørgetiden, at Dr. Shaabans præsentation til en Schiller Institut-konference i Tyskland i 2016 var ret optimistisk, i stor kontrast til den ødelæggelse af nationen, der har fundet sted siden da.)

Dr. William Happer, professor emeritus fra Princeton Universitetet (der var blevet bragt ind i det Nationale Sikkerhedsråd af præsident Trump for at igangsætte en egentlig videnskabelig debat med fortalerne for klimaforandrings-svindelnummeret, for blot at erfare, at denne indsats blev saboteret af Trumps kabinet), præsenterede et knusende videnskabeligt bevis på svindlen i klimahysterikernes påstande. Han demonstrerede, at CO₂ ikke er et forurenende stof, men en velsignelse for fødevareproduktion, og at hysteriet med vilje er baseret på falske computermodeller. Han beskrev klimaforandrings-bevægelsen som et religiøst korstog, som ikke er baseret på nogen reel videnskab.

Anden halvdel af panelet satte fokus på den nye bevægelse for udvikling i Latinamerika, baseret på den nuværende genoplivning af integrationen af patrioterne og regeringerne i Mexico og Argentina, centreret om hvad Alejandro Yaya fra Argentina kaldte ”industriens industri – rumvidenskab”. Dennis Small fra EIR, Simón Levy og Daniel Marmolejo fra Mexico, sluttede sig alle sammen til Yaya i en dybtgående diskussion om en ny ungdomsbevægelse i Latinamerika: for rumvidenskab, for uddannelse, for at skabe en fremtid for videnskab, økonomisk vækst og latinamerikansk integration. Marmolejo kaldte Kina for nøglelandet i forbindelse med at hjælpe med integrationen af Mexico og Argentina. Yaya beskrev i detaljer alt sit arbejde i Argentina, med uddannelse af unge fra alle klasser inden for fysik, robotteknologi og rumvidenskab; vi må vække nysgerrighedens kvalitet i ungdommen, lad ikke nogen tage den fra dem!

Der blev også givet præsentationer fra Frankrigs side om den globale betydning af russisk-tyrkiske relationer, fra Pakistan om den kinesisk-pakistanske økonomiske korridor (CPEC) og den 'Nye Silkevej', samt af EIR’s Richard Freeman om tilblivelsen af de i lang tid planlagte nutidige fascistiske planer, kaldet 'Global Reset' og 'Green New Deal'.

I sine afsluttende bemærkninger diskuterede Helga Zepp-LaRouche ødelæggelserne under den ​tiårs lange krig, der har opdelt Syrien, og som fortsætter i dag, og koncentrationslejrene i Yemen og i nationer i Afrika, hvor sult og sygdom skaber massedød, selvom de praktiske løsninger er lige ved hånden for stormagter. Hun spurgte: kan vi ikke fremkalde den menneskekærlige kraft, ”agapē-styrken”, i menneskeheden til at bryde denne fascistiske politik, "denne himmelråbende uretfærdighed"? Hun sagde, at vi nu har Den nye Silkevej, Bælte- og Vejinitiativet, Schiller Instituttet og planen for et Nordamerikansk Bælte- og Vejinitiativ (NABRI) som brobygger mellem Kina og USA. Vi kan finde løsninger på et højere niveau, hvis vi anvender Cusanus’ metode til Coincidentia Oppositorum (modsætningernes sammenfald). Hun opfordrede tilhørerne der deltog i denne konference til at vække folk med de historieforandrende ideer, der blev præsenteret her i dag, og til at gennemføre de løsninger, der er lige ved hånden, som de blev udtrykt af regeringerne og tænkerne på dagens konference.

Se alle fire panaler her. Se talerlisterne nedenunder.

Panel 1 – Vend den kulturelle ødemark – den bydende nødvendighed af ny renæssance.

Panel 2 – Den strategiske krise, som menneskeheden står over for: krig eller fred?

Panel 3 – Sydvestlige Asien og Indo-Stillehavsområdet : Omdrejningspunkt for krig eller fredelig udvikling med den Nye Silkevej.

Panel 4 – ’Udfordringen, som menneskeheden nu står overfor – modsætningernes sammenfald eller masseudryddelse’.

(Tidspunkterne har været ændret, fordi USA har skiftet til sommertid.)

Tilmelding her for at modtage opdateringer og et direkt link.

Ellers se konferencen her på denne side.

To måneder efter indsættelsen af Joe Biden som præsident for USA står verden over for en lang række kriser: USA er på vej mod en geopolitisk konfrontation mod Kina og Rusland; bestræbelserne på at begrænse Kinas fremgang ved at forsøge at skabe en alliance i Indo-Stillehavsområdet eller endog en global NATO-alliance besvares med dannelsen af en militær alliance mellem Kina og Rusland. Det finansielle oligarki, centreret i City of London, Wall Street og Silicon Valley, forsøger at udskyde det uundgåelige sammenbrud af det transatlantiske finanssystem ved at pumpe et sted mellem 30 og 50 billioner dollar ind i 'Green New Deals' "Great Reset", den store grønne nulstilling, hvilket ville indebære enden på de industrialiserede lande og, hvis det gennemføres "med succes", føre til en gigantisk befolkningsreduktion over hele verden.

WFP (Verdens Fødevareprogram) advarer om, at der alene i år er risiko for, at 270 millioner mennesker vil sulte ihjel i en situation med alvorlig underudvikling, der forværres af corona-pandemien og nedlukninger, som allerede har ødelagt 500 millioner job. Den mest dramatiske humanitære krise siden Anden Verdenskrig udspiller sig lige nu i Yemen, hvor 20 millioner mennesker er i akut fare for at sulte. Det faktum, at en situation der let kunne afhjælpes, hvis den politiske vilje var til stede, ikke behandles, betyder at dette er folkedrab. I Syrien sulter en tredjedel af befolkningen og er ofre for en stedfortræderkrig, som tilsyneladende udspiller sig mellem Israel og Iran, men i virkeligheden er arnestedet for en potentiel tredje verdenskrig mellem det moderne britiske imperium, Storbritannien og USA på den ene side, og Rusland og Kina på den anden.

Der er tale om en konkurrence mellem systemer: Alt imens ikke bare Kina, men mange asiatiske nationer har genoplivet deres gamle civilisationer og kombineret dem med et yderst optimistisk perspektiv for fremtiden baseret på innovation inden for videnskab og teknologi, er det såkaldte "Vesten" faldet tilbage til en mørk tidsalder ved udøvelse af den mest degenererede kulturelle praksis, en politik med at "alt går an", som får afslutningen af Romerriget til at blegne i sammenligning. Derfor er den eneste måde, hvorpå den menneskelige art har noget håb om at undslippe denne eksistentielle krise, omhyggeligt at indlede en renæssance af klassisk kultur og en dialog mellem de mest ophøjede kulturelle traditioner i den universelle historie.

Schiller Instituttet samler ledende talsmænd fra Rusland, Kina, Afrika, Europa og Amerika til en dialog om at imødegå denne eksistentielle krise for menneskeheden med ideen om ”fred gennem udvikling”, præsenteret af Lyndon LaRouche igennem de seneste halvtreds år; ved at se frem til de næste halvtreds år for at skabe den nødvendige revolution i menneskelige anliggender til både sammen at imødegå disse kriser som én menneskelig art, og at frigøre menneskehedens kreative potentiale til at skabe en verden, der fortjener menneskets værdighed.

Deltag de fire paneler!

Tilmelding her for at modtage opdateringer og et direkt link.

Ellers se konferencen her på denne side.

Program

(Der kan forkomme ændringer.)

Lørdag den 20. marts kl. 15 dansk tid:

Panel 1 – Vend den kulturelle ødemark – den bydende nødvendighed af ny renæssance

– Helga Zepp-LaRouche: (Tyskland) Schiller Instituttets stifter og international præsident: "Hvorfor poesi og musik må erstatte partipolitik"

– Liliana Gorini: (Italien) formand MoviSol, LaRouche-bevægelsen i Italien: "Dantes Komedie: Vejen fra helvede til videnskab og rumforskning"

– Diane Sare: (USA) Schillerinstituttet : “Beethoven i Getsemane haven”

– Video: (Italien) Carlo Levi-Minzi, Pianist [Beethoven sonata]

– Dennis Speed: (USA) Schillerinstituttet: "Det poetiske princip i dialogen mellem civilisationer"

– Lyndon LaRouche: Video om kultur

– Carolina Dominguez: (Mexico) Schiller Instituttet "Hvordan man tackler uddannelseskrisen "

– Megan Dobrodt: (USA) præsident for Schiller Instituttet i USA: "Tre Mars-missioner og den galaktiske art"

Lørdag den 20. marts kl. 19 dansk tid: 

Panel 2 – Den strategiske krise, som menneskeheden står over for

– Helga Zepp-LaRouche: “Verden har brug for et nyt paradigme”

– Taler fra Kina

– Taler fra Rusland

– Taler fra USA

– Dr. Bouthaina Shaaban, (Syrien) politisk- og medierådgiver til det syriske præsidentskab

– 1. diskussionsperiode

– Dennis Small, (USA) Executive Intelligence Reviews redaktør for Latinamerika: "Gør plads til 'Bæltet & Vejen' i Amerika"

– Simón Levy (Mexico): Grundlægger af Kina-Mexico 'Lecture and Fellowship', National Autonomous University of Mexico (UNAM); viceminister for Mexicos planlægnings- og turismepolitik (2018–2019)

– Alejandro Yaya (Argentina): Kemiingeniør, kandidatgrad i nationalt forsvar; vicepræsident for 'Civil Institute of Space Technology'; rådgiver inden for teknisk- og innovationsstyring og overførsel af teknologiske processer samt videnskabelig/teknisk uddannelse

Daniel Marmolejo (Mexico):Undersøgende journalist; vinder af den nationale journalistpris; skriver om det mexicanske præsidentskab; producer af dokumentarserien ”the Hybrid Warfare og programserien ”the Incorruptible”.

– Denys Pluvinage (Frankrig): Næstformand for Den fransk-russiske Alliance

– Sultan M. Hali: (Pakistan): fhv. Colonel, Pakistans luftvåben; journalist,"Den nye Silkevej og Pakistan"

– Richard Freeman (USA) Executive Intelligence Review: "Den store nulstilling: Det store spring bagud"

Søndag den 21. marts kl. 15 dansk tid:

Panel 3 – Indo-Stillehavsområdet og det sydvestlige Asien: Omdrejningspunkt for krig eller fredelig udvikling med den Nye Silkevej

– Hussein Askary: (Sverige/Irak), Sydvestasien Koordinator, Schiller Institute: "Retfærdighed og genopbygningen for nationerne i Sydvestasien"

– Eng. Hisham Sharaf: (Yemen) Udenrigsminister

– Haidar Al-Fuadi Al-Atabe: (Irak) irakisk medlem af 'Council of Representatives',

– Professor Mohammad Ali Ibrahim: (Egypten), Rådgiver, Transport Ministeriet, Egypten.

– Mr. Shakeel Ahmad Ramay: (Pakistan), direktør for Kina-Center ved Det pakistanske politiske institut for bæredygtig Udvikling.

– Senator Richard Black: (USA) fhv. delstatssenator: "Sandheden om den syriske krise"

– Ziad Ayoub Arbache: (Syrien), ass. Prof. Dr. ved Det økonomiske Fakultet, Damaskus Universitet

– M. Michel Raimbaud: (Frankrig), tidligere fransk ambassadør i arabiske, afrikanske og latinamerikanske lande. Tidligere direktør for det franske kontor for beskyttelse af flygtninge og statsløse (OFPRA)

– Jacques Cheminade: (Frankrig) formand for LaRouche-bevægelsen i Frankrig: En opfordring til handling

Søndag den 21. marts kl. 19 dansk tid:

Panel 4 – ’Udfordringen, som menneskeheden nu står overfor – modsætningernes sammenfald eller masseudryddelse’

Komiteen for Modsætningernes Sammenfald, alle fra USA:

– Marcia Baker, medredaktør, Executive Intelligence Review,: "Verdens hungersnød og behovet for at fordoble landbrugsproduktionen"

– Dr. Jocelyn Elders, tidligere direktør for militærets sundhedskorps i USA: ”En global sundhedsmission for de unge“

– Dr. Walter Faggett – tidligere embedslæge, sundhedsvæsenet i Washington D.C., med i sundhedsudvalgets bestyrelse i DC, afdeling 8 – D.C. Project: ”Lokale sundhedsplejeres uundværlige rolle i at besejre pandemien”.

– Dr. Shirley Evers-Manley, midlertidig dekan, Alcorn Universitetets Sygeplejeskole, Mississippi, USA; direktør, Global Health Committee, National Black Nurses Association (Sorte sygeplejeres nationale Sammenslutning)

– Nicole Pfang (USA), Kansas’ Kvægavlerforening

Tilmelding her for at modtage opdateringer og et direkt link.

Ellers se konferencen her på denne side.

5. december (EIRNS) – I betragtning af den intense kamp, der finder sted om spørgsmålet om hvem der bliver den næste præsident for USA, vil det være nyttigt at høre Lyndon LaRouches ord om spørgsmålet om de karakteregenskaber, der kræves for at være en stor præsident. LaRouche var selv præsidentkandidat i 1980 (såvel som syv andre gange). Under det demokratiske primærvalg i New Hampshire i 1980 mødtes LaRouche med den republikanske kandidat Ronald Reagan, og introducerede Reagan til ideen om at afslutte den britiske atomare afskrækkelsespolitik for “gensidig garanteret ødelæggelse” ved, gennem udvikling af partikelstråle- eller laserstrålevåben, at “gøre atomvåben forældede”, som Reagan udtrykte det den 23. marts 1983, da han bekendtgjorde sin vedtagelse af LaRouches forslag og kaldte det Strategic Defense Initiative.

Under denne kampagne blev LaRouche af en interviewer spurgt om, hvem han mente havde været den største præsident. Som svar identificerede han Abraham Lincoln og også Frankrigs Charles de Gaulle, som følger (let redigeret afskrift):

Lyndon LaRouche: ”Charles de Gaulle er sandsynligvis den mest bemærkelsesværdige leder med denne [kvalitet], selvom han fejlagtigt ikke blev værdsat i sit eget land – en stor propaganda mod ham. I midten af 1950’erne, da Frankrig var i en alvorlig krise, trådte de Gaulle frem og sagde, at han måtte blive præsident for Frankrig. Han var ikke valgt til nogen stilling på det tidspunkt; han kom helt udefra. Han sagde, her er en krise, jeg må træde til og føre Frankrig ud af denne krise. Det lykkedes ham; og således blev Den femte Republik konstitueret. Og selvom landet stadig har mange mangler i dag, blev Frankrig bragt ud af denne uhyggelige tilstand, hvor det havde tumlet rundt i årtier, og begyndte at udvikle sig omkring atomkraft, omkring dets rumfart og et par andre ting. Det begyndte at udvikle sig.

”De Gaulle havde en opfattelse af Frankrig, som svarer til min opfattelse af USA. En nations funktion er at lede, at give nationen et moralsk formål i verden. Sidenhen deltager nationens befolkning – igennem nationen – i udformningen af menneskehedens fremtid, hvilket er det, som vores forfatning foreskriver os. Det er livet, friheden og forfølgelsen af lykke for os selv, men vigtigere, for vores eftertid; den verden som vi skaber. De Gaulle havde samme [opfattelse], han forstod det, og var derfor, efter min mening, en af de største ledere i det indeværende århundrede.

”En leders funktion er ikke kun at vedtage love. Det er undertiden nødvendigt med love, men vi har en overdreven afhængighed af love, og det er et symptom på en svag leder at udstede mange love. Den måde man får tingene gjort på, indenfor hvad som helst, især regeringsførelse, er præsidentens funktion, at definere nationale mål og at appellere til den nationale konsensus om disse mål. Derefter finder man en kombination af offentligt og privat initiativ, men især privat initiativ, for netop at få tingene gjort. Og sådan fungerer det. Og det er, hvad der mangler. Præsidentens funktion er at være instrumentet for folkets selvstyre; at yde den form for lederskab som de søger, ved at vælge nationale mål som det overvældende flertal af befolkningen vil stille sig bag, hvilket private initiativer i vid udstrækning vil få gjort, med regeringens opbakning til den handling af privat foretagsomhed ….

”Jeg mener, man bliver nødt til at give fremragende point til Abraham Lincoln. Han var utvivlsomt den største skikkelse – han undervurderes som en slags enfoldig fyr. Han havde ydmyghed, og jeg synes, det er nødvendigt for en leder. En leder er virkelig et instrument for et højere formål, han er ikke en diktator, der har fået absolut autoritet. Han er tjeneren for et højere formål, ligesom en præst eller en pave, samme sag. Og derfor må lederen på sin vis repræsentere den kompetencemæssige ledelse, men han skal have den ydmyghed, der afspejler det faktum, at han er et instrument for et højere formål. Han må udstråle det at tro på dette og leve ud fra dette synspunkt. Lincoln havde netop den kvalitet. Han frelste vores nation, han bevarede det fundament, som grundlæggerne havde forsøgt at give os. Indbegrebet i vores nation er de organiske impulser, som vi kalder Det amerikanske System, den amerikanske måde at gøre tingene på, hvor, til trods for mange fordrejninger pålagt fra oven, alle folk, indtil for nylig, har haft en særlig kvalitet, som vi kalder den amerikanske metode, den amerikanske måde at anskue tingene på. Hvilken, på trods af alle ufuldkommenheder, er den bedste i verden for så vidt som befolkningen angår. Og Lincoln var præsidenten, der sikrede og gav os dette perspektiv. Jeg tror, at disse er eksempler på rigtige ledere”.

Næste weekend, den 12. og 13. december, afholder Schiller Instituttet en international onlinekonference med temaet “Verden efter det amerikanske valg: Skabelsen af en verden baseret på fornuft”. Spørgsmålet om den påkrævede kvalitet af lederskab vil denne gang, i den største civilisationskrise siden mindst Anden Verdenskrig, være et stort diskussionsemne. Tilmeld dig for at deltage i denne onlinekonference. Der vil være fire paneler i løbet af de to dage, hvoraf den første vil være en rapport fra en international kommission om sandhed i forbindelse med valg. Den overordnede idé for konferencen kaldes ‘Modsætningernes Sammenfald’. Ideen er at give folk de intellektuelle værktøjer til at finde ud af, hvordan det amerikanske præsidentskabs principielle magt kan anvendes på vegne af hele verden og især USA.

Billede: Charles De Gaulle, af Ludwig Wegmann. Licens: CC BY-SA 3.0 DE

Vær med på Schiller Instituttets eksemplarisk online-konference, for studerende og unge over hele verden. Deltagerne får mulighed for at gå i dialog med Helga Zepp-LaRouche og andre fremtrædende paneldeltagere.

Unge: Tilmelding for at deltage aktivt via Zoom:
https://schillerinstitute.nationbuilder.com/sept_26_conf

Hvor ville menneskeheden være i dag, hvis Lyndon LaRouche – og hans ideer – ikke var blevet uretfærdigt fængslet, gennem det der er blevet beskrevet som “bevidst og systematisk embeds- og magtmisbrug” og et “tragisk justitsmord”? Hvis hans ideer var blevet hørt uden fordomme i den nationale og internationale politisk debat, havde vi måske allerede udviklet en videnskabelig koloni på Månen, udryddet fattigdom for altid og mestret fusionskraft, hvilket ville have ført til en global økonomisk og videnskabelig renæssance. I dag er behovet for hans frifindelse måske mere presserende end nogensinde.

Schiller Institute indkaldte til en ekstraordinær online-konference for at diskutere LaRouches frifindelse. Deltagerne var unge fra mere end 25 lande fra alle verdensdele. Sagen om LaRouches frifindelse blev præsenteret for dem af nogle af dem, der kender allermest til den;
LaRouches enke, Helga Zepp-LaRouche, ledere, der kæmpede for hans prøveløsladelse og efterfølgende frifindelse – Jozef Mikloško, tidligere vicepremierminister for den tjekkiske og slovakiske føderale republik; Marino Elsevyf, advokat i den Dominikanske Republik; og Theo Mitchell, tidligere statssenator fra North Carolina – samt LaRouches kollegaer, som blev sendt i fængsel sammen med ham, Paul Gallagher og Dennis Small.
Videoklip af LaRouches ledende advokat, Odin Anderson, den tidligere statsadvokat Ramsey Clark og Lyndon LaRouche selv, som alle vidnede i LaRouche-sagen ved de “uafhængige høringer om misbrug af det amerikanske justitsministerium” i 1995, udpenslede de forbrydelser, der var blevet begået.

Programmet på engelsk:
Panel 1: “The World Needs the Exoneration of Lyndon LaRouche”
10:00 AM – 1:00 PM EDT Helga Zepp-LaRouche, Founder and Chairman, Schiller Institute

– Jozef Mikloško, Former Deputy Prime Minister of the Czech and Slovak Federative Republic
– Marino Elsevyf, Attorney-at-Law, Dominican Republic, Member of 1995 MLK Tribunal
– Paul Gallagher, EIR Economics Editor, Former Political Prisoner
– Dennis Small, EIR Ibero-American Editor, Former Political Prisoner

Panel 2: LaRouches idéer præsenteret af unge:
“Videnskab, kultur og store projekter i en global renæssance”

Talere:

– Yao Fei, Ministerråd for Folkerepublikken Kinas ambassade i Spanien: “Kinas syn”.
– Michele Geraci, tidligere italiensk viceminister for økonomisk udvikling.
– Marcelo Muñoz, grundlægger og præsident emeritus, Cátedra Kina, Spanien: “Kina og Vesten: To verdener”.
– Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident, Schiller Instituttet, Tyskland: “Konfutse og Schiller: menneskets æstetiske uddannelse”.
– Dr. Ángel Álvarez, ingeniør, Cátedra Kina, Spanien: “Kinas svagheder i informations- og kommunikationsteknologi i lyset af den aktuelle konflikt med USA”.
– Jacques Cheminade, præsident for Solidarité & Progrès, Frankrig: “Økonomisk sameksistens for at overvinde geopolitik”.

Præsentationer om:

• Verdenslandbroen: udryd fattigdom for altid.

• Tunnellen under Bering-strædet: Forbind verdens kontinenter

• En alliance blandt præsidenter: LaRouches plan for Latinamerika

• LaRouches plan for Afrika: springet ind i et nyt paradigme

• Europas udvikling og en mission for de unge

• Johannes Kepler og sansernes dårskab

• Tænk som Beethoven!

• Kreativitet i en tid med kunstig intelligens

• Alexander Hamilton, LaRouche og kreditsystemet

31. august (EIRNS) – Påmindelse: begivenheden udsendes live på Zoom og YouTube. Der vil være simultantolkning på spansk, fransk og tysk på Zoom-platformen.

Dette opdaterede program udgives også på Schiller Instituttets NationBuilder-websted:  https://schillerinstitute.nationbuilder.com/20200905_conference#program

Bevægelse hen imod krig og Armageddon – eller et nyt paradigme mellem  suveræne nationer, der er forenet af menneskehedens fælles mål?

PANEL I (lørdag 16:00 – 22:00): At overvinde geopolitik: Hvorfor et P-5-topmøde er
presserende nødvendigt nu
1. Helga Zepp-LaRouche (Tyskland), grundlægger og præsident, Schiller Instituttet

2. Andrey Kortunov (Rusland), generaldirektør for Det russiske råd for internationale Anliggender

3. Zhu Feng (Kina), professor i internationale relationer og administrerende direktør, China Center for Collaborative Studies of the South China Sea, Nanjing
University

4. Dr. Edward Lozansky (US), American University i Moskva; Moskow State University

5. Martin Sieff (USA), senior korrespondent for udenrigsanliggender, UPI; Senior Fellow, American University i Moskva

6. James Jatras (USA), tidligere rådgiver, det amerikanske senats republikanske lederskab

7. Spørgsmål og svar, del 1

8. Marco Zanni (Italien), formand, Europa-Parlamentets gruppe for identitet og demokrati

9. Oberst Richard H. Black (USA ret.), Tidligere leder af hærens strafferetlige afdeling i Pentagon; tidligere statssenator, Virginia

10. William Binney (USA), tidligere teknisk direktør, National Security Agency og andre

11. Spørgsmål og svar, del 2

PANEL II (21:00 – 24:00 ): Videnskabens rolle i skabelsen af menneskehedens fremtid
1. Jason Ross (USA), videnskabsrådgiver ved Schiller Instituttet

2. Dr. Bernard Bigot (Frankrig), generaldirektør for den internationale termonukleare eksperimentelle reaktor (ITER), tidligere direktør for den franske
kommission for alternativ energi og atomenergi (CEA)

3. Sergey Pulinets (Rusland), Principal Research Scientist, Space Research Institute, Det Russiske Videnskabsakademi

4. Dr. Stephen O. Dean (USA), præsident, Fusion Power Associates (10)

5. Michael Paluszek (USA), Princeton Satellite Systems

6. Spørgsmål og svar

PANEL III (16:00 – 20:00): Bælte- og Vejinitiativet bliver til 'Verdenslandbroen': Franklin D.
Roosevelts uafsluttede projekt
1. Dennis Small (USA), latin-amerikansk redaktør, EIR

2. Dr. Natalia Vitrenko (Ukraine), præsident for Progressive Socialist Party, tidligere parlamentsmedlem og præsidentkandidat

3. Michele Geraci (Italien), tidligere minister for økonomisk udvikling

4. Hassan Daud Butt (Pakistan), tidligere projektdirektør, CPEC; Administrerende direktør for Khyber Pakhtunkhwa Provincial Board of Investment & Trade

5. Marcelo Muñoz (Spanien), grundlægger og præsident emeritus for Cátedra China, dekan for spanske forretningsmænd i Kina

6. Dr. Björn Peters (Tyskland), fysiker, iværksætter og politisk rådgiver inden for energi, bæredygtighed og råvarer

7. Spørgsmål og svar, del 1

8. Dr. Joycelyn Elders (USA), tidligere chef for USA's sundhedsvæsen m.m.

9. Marlette Kyssama-Nsona (Republikken Congo), farmaceutisk kemiker, politisk leder af Panafrican League UMOJA og specialist i folkesundhedsspørgsmål

10. Spørgsmål og svar, del 2

PANEL IV 21:00 – 24:00): Opbygning af tillid i internationale relationer: Klassisk kulturs
rolle og bekæmpelse af global hungersnød
1. Jacques Cheminade (Frankrig), leder af Solidarite & Progres, tidligere præsidentkandidat

2. Marcia Merry Baker (USA), EIR-redaktionen

3. Bob Baker og amerikanske landbrugsledere

4. Fred Haight (Canada), Schiller Instituttet

5. Michael Billington (US), chef for asiatiske anliggender, Executive Intelligence Review

6. Spørgsmål og svar

7. Beethoven-messe i C-dur, opførelse af Schiller Instituttets kor i New york City.