23. juni (EIRNS) – På en pressekonference umiddelbart efter sin topmøde-diskussion den 16. juni med præsident Biden, blev den russiske præsident Vladimir Putin spurgt om fremtiden for relationerne mellem USA og Rusland.

”Hvad angår sanktioner og økonomiske begrænsninger, har jeg allerede påpeget, at vi ikke er klar over den indenlandske politiske stemning og opstillingen af styrker [i USA], eller rettere vi ved noget, men vi kan ikke fuldt ud forstå udviklingen. Nogle kræfter er imod forbedring af relationerne med Rusland, og andre støtter dette. Jeg kan ikke sige, hvem af dem der vinder”.

LaRouche-organisationen og Schiller Instituttet har været de mest konsekvente og tydelige stemmer for strategisk fornuft, idet de på enestående vis præsenterer Lyndon LaRouches politik for at skabe en holdbar fred baseret på en konkursbehandling, reorganisering, af det globale finanssystem, samt i særdeleshed at sørge for en hurtig udvikling af den fattige udviklingssektor.

Den mest konsekvente og tydeligste stemme for strategisk vanvid og for at drive verden til randen af atomkrig for at forsvare det samme bankrotte finanssystem har været Det britiske Imperium.

I dag krydsede den britiske flådes fjernstyrede missildestroyer, Defender, der opererer i Sortehavet, bevidst 3 km ind i russiske territorialfarvande ud for Krim-kysten og tog først af sted 30 minutter senere, efter at et russisk grænsevagtspatruljeskib to gange affyrede advarselsskud på tværs af boven, efterfulgt af et kampfly, der smed fire bomber foran Defenders kurs.

Som den tidligere britiske ambassadør Craig Murray kommenterede: ”Der er dem, der ser denne aktivitet som bevis for Storbritanniens fortsatte stormagtsstatus. Jeg ser det som bevis på vanvid”.

Sandelig så. Desto mere siden Putin og andre russiske embedsmænd i denne uge har præsenteret USA for konkrete initiativer til at få sikkerhedsdialogen i gang og gentaget deres regerings vilje til at sætte Ruslands hypersoniske og andre avancerede våbensystemer på forhandlingsbordet, så længe der finder seriøst overordnede samtaler sted.

Og ikke desto mindre, eftersom den kinesiske regering på lignende måde har præsenteret Vesten for en hæderlig udgang fra deres 'blindgyde' af økonomisk politik, der har udløst en dødbringende pandemi, som truer hele planeten, og i stedet tilbudt aftaler om økonomisk samarbejde, der kan begynde med etableringen af et verdensomspændende system af avancerede sundhedsvæsner til at tackle den nuværende og sandsynlige fremtidige pandemier.

For en uge siden erklærede Putin: "Jeg kan ikke sige, hvem af dem der vinder", med henvisning til den politiske kamp i USA og Vesten generelt om samarbejde eller konfrontation for at tackle de globale kriser. Svaret på dette spørgsmål vil i væsentlig grad blive leveret af dem, der deltager i den igangværende proces med politisk diskussion på Schiller Instituttets internationale konferencer, herunder den kommende, der afholdes i weekenden den 26.-27. september.

Billedet: HMS Defender: Will Haigh, www.defenceimages.mod.uk

19. marts, 2018 – Ifølge Ruslands Centrale Valgkommission har den siddende statsleder Vladimir Putin høstet 76,65 % af stemmerne i valget 18. marts, med 99,84 % af stemmerne, der er optalt. Stemmeprocenten var 67 %. Direktør for Lenin Statsfarmen Pavel Grudinin, nomineret af Ruslands Kommunistiske Parti, kom på andenpladsen med 11,82 % af stemmerne, alt imens lederen af Ruslands Liberal-Demokratiske Parti (LDPR) Vladimir Zhirinovsky er på en tredjeplads med 5,68 %.

»Hovedområder, som vi vil fokusere på, er emner på den hjemlige dagsorden: først og fremmest forholdsregler til stimulering af Ruslands økonomiske vækst med en impuls fra innovation; udvikling af sundhedssektoren, uddannelse, industriproduktion, infrastruktur og andre områder, der er af vital betydning for yderligere fremskridt i landet og for at hæve levestandarden«, sagde Putin ved et møde med folk, der sammen med ham præsiderede hans valghovedkvarter, rapporterer TASS. »Dette vil vi give stor opmærksomhed.«

»Der er spørgsmål i forbindelse med at sikre landets sikkerhed og nationale forsvarsevne«, udtalte han. »Dette er også afgørende spørgsmål, men det vigtigste for os er den hjemlige dagsorden.«

Da kampagnemedarbejderne sang, »Pu-tin, Pu-tin«, ændrede Putin det kraftfuldt til »Rus-land, Rus-land«.

Putin vandt også stort på Krim, med 92,15 % af stemmerne i det, der var Krims første deltagelse i et russisk præsidentvalg, sagde formand for den regionale valgkommission, Mikhail Malyshev, til reportere. Ifølge de foreløbige data, høstede den siddende præsident Vladimir Putin 92,15 % af stemmerne; 985.117 vælgere stemte på ham.

Foto: Folk vifter med russiske flag, mens de venter på valgresultaterne på Manezhnaya-pladsen, nær Kreml, i Moskva, søndag, 18. marts, 2018.

27. feb., 2017 – I Krim ville befolkningen ønske, at den ukrainske præsident Petro Porosjenko bare ville lade dem være i fred. I en erklæring, udstedt den 26. feb., lovede Porosjenko, at Krim en dag ville vende tilbage til Ukraine.

»Rusland tyede til åben aggression og besatte halvøen, og gjorde millioner af mennesker til slaver. Vi vil ikke efterlade vore borgere i Krim uden støtte under den midlertidige russiske besættelse«, sagde han.

Befolkningen på Krim synes imidlertid at have en anden mening.

»Befolkningen på Krim vil være taknemlig, hvis Porosjenko lader dem være i fred, uden hans indgribende omsorg og opmærksomhed. Beboerne på halvøen har allerede oplevet Porosjenkos såkaldte støtte i 2014, da vandforsyningen til den Nordlige Krimkanal blev suspenderet og en fødevareblokade mod Krim-beboere blev indført«, sagde medlem af den russiske Duma, Ruslan Balbek, der repræsenterer Krim og er tidligere vicepræsident for Krim. Ifølge Balbek fandt højdepunktet af Kievs uacceptable opførsel sted i 2015, da Kiev blev efterladt uden elektricitet i vinterkulden. »Det er grunden til, at Krim-beboerne ville foretrække, at Porosjenko forlod halvøen uden hans faderlige bekymring og omsorg«, sagde han.

17. februar rapporterede Fox News, at, for mange Krim-beboere, er tanken om at vende tilbage til Kievs omsorg »både utænkelig og skræmmende«. Faktisk, fortsætter Fox’ rapport, har Kiev indført straffeforanstaltninger imod alle, der har en registreret Krim-adresse, og dømt dem til at være ikke-beboere, hvilket betyder, at de ikke kan åbne en bankkonto, få statslige ID-papirer eller bedrive forretningsvirksomhed. Denne fjendtlighed, sammen med en indsats fra Moskvas side for at gøre livet behageligere for befolkningen på Krim, har haft til virkning en styrkelse af støtten til den russiske præsident Vladimir Putin på Krim.

Foto: (Fra en mindehøjtidelighed for D-dag) Krim-befolkning siger ’Nej tak’ til den ukrainske præsident Petro Porosjenkos (venstre) faderlige omsorg for Krim samtidig med, at den russiske præsident Vladimir Putin (højre), der rent faktisk har hjulpet Krims indbyggere, har vundet større støtte på halvøen.

Info: Ifølge folketællingen i 2014 er Krims knap 2,3 mio. indbyggere sammensat af 65,3 % russere, 15,7 % ukrainere og resten af de såkaldte Krim-tatarer og andre etniske befolkningsgrupper. Krim-tatarerne, en tyrkisk-etnisk gruppe, var oprindeligt langt større, indtil Stalin i 1944 gav ordre til deres deportation, hovedsageligt til Usbekistan, hvor mange stadig lever.    

26. okt., 2016 – NATO’s forsvarsministre mødes i Bruxelles i dag, hvor de fuldfører planer om at forud-deployere 4.000 NATO-tropper i Polen og de tre baltiske stater. NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, fik det, i sin pressekonference fra i går, forud for mødet, til at lyde, som om NATO gjorde dette, fordi Rusland er flyttet ud til NATO’s grænser, som om NATO altid havde været dér, hvor det nu er, og Rusland var den magt, der ekspanderede – hvilket selvfølgelig er udtryk for en særdeles selektiv læsning af historien.

»Vi har set en betydelig militæroprustning i Rusland hen over mange år, og forsvarsudgifterne er tredoblet i reelle tal, siden år 2000 «, sagde han. »Dette har gjort det muligt for Rusland at investere i nye evner, i nye våbensystemer, at udføre flere øvelser og på signifikant vis øge deres militære evner. Kombineret med det faktum, at Rusland også har været villig til ikke alene at investere i deres Væbnede Styrker, men også til at bruge deres Væbnede Styrker imod naboer, som vi har set det i Krim, Ukraine – dette er grunden til, at NATO nu responderer, og dette er en del af et mønster, der har udløst en respons fra NATO.«

NATO har i de seneste år slået hårdt på sine medlemmer for at få dem til at forøge deres forsvarsudgifter, og nu, hvor dette endelig sker, »viser det, at NATO er i stand til at respondere, at NATO er i stand til at tilpasse sig et Rusland, der hævder sig mere, og til Ruslands forøgede militære tilstedeværelse tæt på vore grænser«, sagde Stoltenberg.

Stoltenberg sagde, at Ruslands nylige deployering af Iskander-missiler til Kaliningrad »er endnu et eksempel på en russisk militæroprustning tæt på NATO’s grænser«, især eftersom de er dobbelt kapable. Så »selvfølgelig er vi bekymrede over russernes militære oprustning tæt på NATO-grænser, og vi ser det østpå; men vi ser det også sydpå, i det østlige Middelhav og i Syrien, tæt på Tyrkiet, en NATO-allieret.«

De fire bataljoner skal ledes af USA, Tyskland, U.K. og Canada, men andre medlemmer, især Frankrig og Italien, forventes at stille tropper til rådighed til at udfylde bataljonerne, som vil blive støttet af NATO’s hurtige indsatsstyrke på 40.000 tropper. I går meddelte U.K.’s forsvarsminister Michael Fallon, at U.K. vil sende 800 tropper til Estland, udstyret med Challenger 2 hovedkampvogne, Warrior kampvogne, samt droner.

»Dette er ikke blot en snubletråd. Dette er en seriøs, militær tilstedeværelse«, påstod han. Ikke direkte i Baltikum, men som en del af NATO’s oprustning, vedtog det norske parlament i går deployeringen af 300 amerikanske marinesoldater til en base nær Trondheim, omkring 400 km nord for Oslo, hvor USA har haft hundreder af militære køretøjer forud-deployeret i grotter med aircondition i adskillige år.

Alt imens den baltiske strategi således går fremad, bemærker Reuters, at NATO har haft vanskeligheder ved at udvikle en lignende strategi for Sortehavet, som russerne stort set kontrollerer fra Krim. Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet forventes snart at fremlægge en plan for at øge patruljerne fra flåden og flyvevåbnet i området, såvel som en multinational NATO-brigade i Rumænien, siger Reuters.

Foto: NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg under pressekonferencen den 26. okt., 2016 forud for forsvarsministermødet den 27.-28. okt. i Bruxelles. (Foto: NATO)

http://www.nato.int/cps/en/natohq/opinions_136581.htm

12. september 2016 – Den russiske præsident Vladimir Putin gav et vidtrækkende interview til Bloombergs John Micklewaithe i Vladivostok den 6. september. Det var en meget selvsikker Putin, der håndterede alle Micklewaithes ofte ironiske spørgsmål. På spørgsmålet om faren for en russisk invasion à la Krim af de Baltiske Stater, svarede Putin, »Det rene vrøvl!«. »Tror De virkelig, vi ønsker at starte en krig med NATO?«, spurgte Putin. »NATO har en befolkning på 600 mio. mennesker, og Rusland har kun 146 mio. mennesker. Åh, vi er selvfølgelig en stor atommagt. Men tror De virkelig, at vi er rede til at begynde en atomkrig, med det formål at erobre de baltiske lande? Det er det rene vrøvl!«, gav han igen.

»Men hovedpointen er noget anderledes«, fortsatte han. »Man kan intet stille op mod folkets vilje. I Krim var der en befolkning, der for 70 % ’s vedkommende var russisk, og resten af befolkningen talte flydende russisk. Og de stemte for uafhængighed. Dette er alt sammen et politisk spil«, sagde Putin. »Hvis de ønsker garantier, kan jeg sige, at vi har til hensigt at forfølge en absolut fredelig udenrigspolitik.« Forespurgt om tilstedeværelsen af russiske tropper i Krim under folkeafstemningen, svarede han, »Jeg har allerede talt om dette. Russiske soldater opretholdt freden under folkeafstemningen. Folk ville ikke komme under trussel fra et maskingevær. Krims parlament vedtog uafhængighed, et parlament, der tidligere var blevet valgt. Så vi handlede i overensstemmelse med international lov og med FN’s charter, og på basis af demokratiske principper.«

Da Putin blev spurgt, om han ønsker at skabe en indflydelseszone, smilede Putin blot og sagde, »Det tog mig ni timer at flyve fra Moskva til Vladivostok, kun en smule mindre end til New York. Tror De, vi har behov for at udvide noget?«, spurgte han. »Men det handler slet ikke om territorier«, fortsatte han. »Vi ønsker, at Ruslands indflydelse skal blive mere åbenlys, mere signifikant, men vi lægger et fuldstændigt fredeligt indhold i dette. Det drejer sig om økonomisk indflydelse, humanitær indflydelse; indflydelse mht. at udvikle ligeværdigt samarbejde med vore naboer.«

Micklewaithe forsøgte at få ham på krogen ved at sige noget om det amerikanske valg og Donald Trump, der roser Putin i sin kampagne, men det faldt Putin ikke for. »Vi er rede til at arbejde sammen med enhver præsident, uanset dennes navn«, gentog han flere gange over for Micklewaithe, der prøvede at få noget andet ud af ham. »Men det afhænger selvfølgelig af den næste regerings holdning over for Rusland. Hvis nogen ønsker at samarbejde med Rusland, hilser vi det velkommen. Men, hvis nogen ønsker at komme af med os, så bliver det en ganske anden fremgangsmåde«, sagde han. »Men vi vil overleve. Og det er slet ikke afgjort, hvem, der har mest at tabe ved en sådan fremgangsmåde«, advarede han. Han sagde, at, alt for ofte i de amerikanske valgkampagner, så kan kandidater godt lide at spille det »anti-russiske kort«. »Jeg mener, at det er en meget snæversynet fremgangsmåde. Den bruges i den hjemlige, politiske kamp, og det er dårligt, mener jeg.«

Med hensyn til Syrien sagde Putin, at vanskeligheden bestod i at kunne skelne terroristerne fra den andre oppositionsgrupper. Men på dette punkt var både Rusland og USA enige om, at det måtte gøres [Interviewet fandt sted, før Syrien-aftalen blev indgået]. Putin havde store lovord tilovers for den amerikanske udenrigsminister Kerry. »Kerry har udført et kolossalt job«, sagde Putin. »Jeg blev overrasket over hans tålmodighed og hans beslutsomhed. Og jeg er overbevist om, at vi går i den rigtige retning.«  

http://www.bloomberg.com/news/articles/2016-09-05/vladimir-putin-on-trump-clinton-oil-economics-japan-and-syria

3. december 2015 – Drevet frem af Putin personligt blev der i går, forud for tidsplanen, tændt for den første »energibro«, der via Kerch-strædet forbinder Krim med det integrerede russiske el-net, og som kan levere 200 MW elektricitet. Den anden 200-MW ledning skulle efter planen blive operationel den 20. dec., men Putin presser på for at dette skal ske tidligere, den 15. dec. eller deromkring, hvis det overhovedet er muligt.

Ukraine forsynede Krim med al Krims elektricitet (ud over individuelle generatorer), 800 MW, indtil det fascistiske regimes bøller sprængte disse forbindelser i luften den 20. november. På det tidspunkt optrappede Putin-regeringen arbejdet med at få noget strøm igennem før den oprindelige startdato, som var den 20. dec. Der kommer yderligere to undervands-el-ledninger i kraft i maj 2016, og der skal bygges to nye kraftværker i 2017-2018.

Ved indvielsesceremonien udtrykte Krims leder Sergei Aksyonov over for Putin Krim-folkets »enorme taknemlighed, respekt og kærlighed til Deres personlighed« i bevidstheden om, at De ikke ville »efterlade dem hjælpeløse«.

Foto: Mørklagte gader i Simferopol, Krim.