Jeg vil gerne sige, at dette virkelig bør være alarmklokken, der ringer for at vække, ikke alene nationen til at respondere til denne umiddelbare katastrofe, men også til, at vi nu begynder at respondere til det intellektuelle lederskab, som hr. Lyndon LaRouche har demonstreret under hele sin karriere – i 40-50 år, eller mere. I dag er en meget passende dag for denne opfordring om, at tiden nu er inde til at lytte til Lyndon LaRouches vise ord, eftersom det i dag, den 8. september, er hans 95-års fødselsdag. Vi ønsker hr. LaRouche Tillykke med fødselsdagen! Men det er vores mission at tage denne opfordring til efterretning og træffe den beslutning, at det nu er tidspunktet for at respondere til denne historiens alarmklokke og tage de nødvendige skridt til at påbegynde et totalt og komplet paradigmeskifte i den måde, hvorpå vi går frem med nationalpolitik og international politik.

Vært Matthew Ogden: God aften. Det er den 8. september, 2017; jeg er Matthew Ogden, og dette er vores ugentlige fredags-webcast fra larouchepac.com. Med mig i studiet i dag har jeg Paul Gallagher, EIR’s økonomiredaktør; og via video har vi Benjamin Deniston fra LaRouche PAC-websiden og vores forskningsteam. Vi vil have en meget rig diskussion, tror jeg. Før vi kommer til det, vil jeg blot sige, at vi nu er to uger, mindre end to uger, inde i katastrofen med orkanen Harvey; og vi har udstedt en nøderklæring, som vi har diskuteret i de seneste par udsendelser, med titlen: »Ikke flere Houston-katastrofer! Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der nu må ske!«

Jeg vil gerne sige, at dette virkelig bør være alarmklokken, der ringer for at vække, ikke alene nationen til at respondere til denne umiddelbare katastrofe, men også til, at vi nu begynder at respondere til det intellektuelle lederskab, som hr. Lyndon LaRouche har demonstreret under hele sin karriere – i 40-50 år, eller mere. I dag er en meget passende dag for denne opfordring om, at tiden nu er inde til at lytte til Lyndon LaRouches vise ord, eftersom det i dag, den 8. september, er hans 95-års fødselsdag. Vi ønsker hr. LaRouche Tillykke med fødselsdagen! Men det er vores mission at tage denne opfordring til efterretning og træffe den beslutning, at det nu er tidspunktet for at respondere til denne historiens alarmklokke og tage de nødvendige skridt til at påbegynde et totalt og komplet paradigmeskifte i den måde, hvorpå vi går frem med nationalpolitik og international politik.

Før jeg begynder, vil jeg gerne opfordre alle vore seere til – hvis I ikke allerede har, og LaRouchePAC har tweetet et link til det – at se den 8 minutter lange video, der blev produceret af New York Times. Den har titlen »Into the Deluge« (Ind i syndfloden), og er en kort dokumentar om den hærgen og ødelæggelse, som orkanen Harvey har forårsaget i Houston, Texas, og det omkringliggende område. Videoen fortæller historien om Kesha Rogers (medlem af LaRouche PAC Policy Committee) og hendes familie, og hendes far og stedmor, der mistede livet i oversvømmelserne efter Harvey. Videoen starter med et uforglemmeligt smukt soundtrack af Kesha selv, der synger en spiritual, »Walk With Me«, lagt hen over utrolige optagelser af de dramatiske ødelæggelser efter orkanen Harvey og oversvømmelserne. Den fortæller, som jeg sagde, historien om ikke alene hendes far og stedmor, men også andre ofre, andre overlevende og de første nødhjælpsfolk, der trådte til efter orkanen Harvey. Den slutter med et citat af Kesha Rogers, som jeg mener, bør være temaet for vores udsendelse her i aften. Jeg viser det på skærmen [Fig. 1]. Kesha siger,

»Det er denne form for tragedier, der får folk til at komme sammen. Der har været en utrolig respons fra hele nationen og hele verden. Men man har ikke tid til at sidde hjemme og græde. Jeg har en mission«, sagde hun. »Jeg har arbejde, der skal gøres; det har vi alle. Det er pointen.«

På skærmen kan I se citatet af Kesha, og det er også nævnt i videoen fra New York Times, der har titlen, »Into the Deluge«. Jeg opfordrer jer til at finde den online og se den. Vi har tweetet linket til videoen, og I kan finde det på vores twitter-feed.

Men, dette er netop pointen; at vi alle har arbejde, der skal gøres, og det er denne katastrofe, der skete i Houston – men også andre, der nu truer os, inkl. med stor sandsynlighed orkanen Irma, der nu stormer af sted med retning mod Florida. Brug dette som alarmklokken til den ’bratte opvågning’ for endelig at samle denne nation og til at påbegynde den form for presserende nødvendige, økonomiske handlinger, der kan sikre, at denne form for tragedier aldrig mere kan ske. Disse orkaner er muligvis nok naturfænomener, og det vil vi diskutere lidt senere med Ben Deniston. Men den katastrofale hærgen i deres kølvand bør aldrig få lov at forekomme. Og de er virkelig menneskeskabte katastrofer, fordi vi har forsømt at tage de nødvendige skridt, som vi på forhånd er vidende om, for at forebygge og beskytte os mod virkningerne af denne form for naturfænomener. Vi kan gøre disse ting, fordi vi er menneskelige, og fordi vi kan forstå og tøjle naturens kræfter, og faktisk ikke alene mildne de ødelæggende virkninger, men sætte disse naturkræfter til at arbejde for det gode; som det, hævet over enhver tvivl, blev demonstreret med Tennessee Valley Authority. Vi dækkede TVA sidste fredag og viste et kort uddrag af en video; men dette er et eksempel herpå. Vi kan som nation gøre dette, fordi vi har en Forfatning og et økonomisk system, der blev grundlagt af Alexander Hamilton med netop dette formål.

Som jeg nævnte, så udstedte vi en nøderklæring, »Ikke flere Houston-katastrofer! Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der nu må ske!«, og den fremlægger et omgående firepunktsprogram: Genindfør Glass-Steagall, bryd Wall Street og dets magt op; skab nationale kreditinstitutioner baseret på FDR’s Reconstruction Finance Corporation og Hamiltons nationalbanker; investér kredit i ny infrastruktur med helt nye teknologier; og vedtag et forceret program for fusionskraft, der kan lade en stor udvidelse af NASA’s rumforskning blive drivkraften bag produktivitet og produktiv beskæftigelse. Selv om dette er en presserende nøderklæring, der blev udgivet for kun en uge siden, og vi vil gennemgå, hvad der er sket på denne front, siden denne erklæring blev udstedt, så er det ikke nyt. Lyndon LaRouche har krævet dette i mindst et årti, eller mere. Så før vi går over til Paul Gallagher og Ben Deniston, vil jeg gerne vise et kort, 3-minutters klip af Lyndon LaRouche selv, i kølvandet på en tidligere naturkatastrofe. Dette var et webcast, som han holdt i dagene umiddelbart efter orkanen Katrina, der ramte New Orleans. Dette er i august, 2005, og her kan I se præcis, hvad Lyndon LaRouche havde at sige dengang, som de nødvendige skridt, der måtte tages, og hvad der er, og ikke er, blevet gjort siden denne historiske storm i 2005. Lad mig afspille dette for jer:

Lyndon LaRouche (video):

»De fleste mennesker forstår ikke arten af situationen, fordi de ikke tænker ud fra standpunktet om, hvad en præsident for USA bør tænke på et sådant tidspunkt. Vi har nu en krise, der hovedsagligt er en menneskeskabt katastrofe i tillæg til det, der ellers ville have været en kontrollabel, men alvorlig, naturkatastrofe. Det er den menneskeskabte katastrofe, som er det hovedproblem, vi må konfrontere og overvinde.

Det, som vi nu må gøre, og årsagen til, at vi nu har denne krise i Louisiana, Mississippi og Alabama, er, at vi opgav politikken om en forfatningsmæssig forpligtelse til fremme af det Almene Vel. Og derfor, fordi vi indførte nedskæringer, nedskæringer af det Almene Vel, med den måde, hvorpå vi udplyndrede de sociale ydelser (til arbejdsløshed, sygedagpenge, sundhedsydelser m.v.), opretholdt vi ikke længere levestandarden og støtten til disse områder, som ville gøre det muligt for dem at håndtere mange af disse problemer. Vi leverede ikke det, der krævedes, i Louisiana, Mississippi og Alabama, selv om vi vidste, det behøvedes, fordi vi ikke ville bruge pengene, fordi vi forsøgte at skære ned på midlerne til vores sociale ydelser, så vi, lad os sige, kunne føre krig i Irak, eller en ny krig, de vil have i Iran – denne form for ting. Vi har nu denne situation for os, som er skabt af vor befolknings lidelser i disse tre stater i særdeleshed. Men det er ikke problemet; det stiller et større spørgsmål til os. Er vi en nation? Hvad definerer os som nation? Vi kan redde denne nation; vi kan bringe dens værdighed tilbage. Vi kan ikke bringe de mennesker tilbage, der mistede livet pga. embedsmisbrug i denne periode, men vi kan redde denne nation. Vi kan sige, at vi vandt denne krig. Det er op til jer. Vi må gå tilbage til Fortalen til USA’s Føderale Forfatning og anerkende, at denne nations grundlæggende lov findes i Fortalen. Ikke alene mht. det nationale forsvar, men også i fremme af det Almene Vel for de levende, og deres efterkommere. Vi har overtrådt princippet om nationens forsvar, åbenlyst. Vi har endnu mere åbenlyst overtrådt politikken for fremme af det Almene Vel. Vi dømmer os selv til foragt, med mindre vi går tilbage, og nu gør fremme af det Almene Vel for de levende og deres efterkommere til regeringsgrundlaget. Tak.«

Matthew Ogden: Dette var altså et webcast med Lyndon LaRouche fra september 2005. Under den efterfølgende spørgsmål-og-svar-tid, forklarede han faktisk mere detaljeret, hvordan man skulle anvende princippet om det Almene Vel for at redde USA. Det kommer her på skærmen [Figurer 2 & 3], to korte klip, og så læser jeg dem. Hr. LaRouche sagde:

»Der er derfor én løsning; og det er at gå til Fortalen for USA’s Forfatning, om nationalforsvar og fremme af det Almene Vel for de nuværende og fremtidige generationer. Regeringer sætter det nationale banksystem under konkursbehandling og bankerot og forhindrer bankerne i at smække dørene i; går igennem en finansiel reorganisering af systemet for at sikre, at folk ikke bliver smidt ud af deres hjem; deres foretagender fortsat er åbne; deres pensioner udbetales; og vi fortsætter med at vokse …

USA er den eneste nation, der har en Forfatning, der pr. tradition kvalificerer os til at gå over til statslig bankpraksis, som det beskrives af Hamilton. De private banker skal under konkursbehandling … de skal reorganiseres. Man rydder op i værdipapirerne, og man skaber ny kredit, der får økonomien til at vokse, gennem investering i infrastruktur og andre ting, der er tilstrækkelige til at sikre, at det, vi tjener om året, overstiger det, vi bruger om året med hensyn til de nuværende regnskaber. Og dét må vi gøre.«

Som I ser, så var dette for 12 år siden; og Lyndon LaRouche var allerede på scenen med præcis den politik, som er fremlagt i denne nøderklæring, som vi udstedte i sidste uge.

Jeg vil nu bede Paul Gallagher om at forklare lidt mere om dette. Hvor er vi nu, siden denne nøderklæring blev udstedt, og hvad mangler der at ske?

Her følger Paul Gallaghers indlæg, der efterfølges af Ben Denistons indlæg, i engelsk udskrift:  

PAUL GALLAGHER:  You mean the emergency statement that we
issued about two weeks or ten days ago.  I’ll come to that, but I
just want to point out, Lyndon LaRouche was making that statement
not only at the end of 2005 immediately after the devastation
from Hurricane Katrina, but also in the then-foreseeable — and
he had foreseen it for sure — preparations for the financial
crash of 2007-2008.  He was saying that in regard to that
oncoming crash and the disaster that had occurred in Louisiana,
Mississippi, and Alabama, the reorganization of the private banks
of the United States under a Glass-Steagall standard, enabling
them to be mediators of credit both from savings and from the
Federal government into the businesses of the economy and also
the creation of national banking and large amounts of national
credit in that way precisely for infrastructure, not just
reconstruction.  Construction of infrastructure that never had
been produced, and had to be produced with new technologies then
in order to prevent future such disasters.  So, he was looking to
both.
There is a memory in the United States obviously of three
major cities being devastated.  And when we put out this policy
statement, we were thinking of the fact that the memory of the
devastation of New Orleans, the devastation of the New York-New
Jersey area a few years later, the devastation now of
southeastern Texas a few years after that, and the threat of
another one in Florida.  These are essentially a single memory, a
single thought in the minds of many millions of Americans about
what has to be done that hasn’t been being done.  When we as a
nation have allowed three of the greatest cities of the country
to be effectively, at least temporarily, destroyed.  In the case
of New Orleans and New York, the long-term damage to their
neighborhoods, to their school systems, to their transportation
systems, is still there.  The long-term damage to their economies
is still there, and it’s getting worse.  So, this has shown
something very clear that if you postpone and do not act on a $25
or $50 billion or even $100 billion infrastructure that must be
made, you will shortly be paying, in one way or another, hundreds
of billions of dollars in economic losses.  Losses of wages,
losses of jobs, losses — tragically — of human lives by the
hundreds and perhaps thousands as in Katrina; because you have
not done that.
In the 1930s, there was a kind of thinking which was driven
by Franklin Delano Roosevelt’s leadership.  We’ve seen in the
last ten days the first — as Shelley would say, the locks of the
approaching storm — the first indications of the revival of that
kind of thinking.  The way they thought then about this was made
clear in the government TVA film that you showed on this program
last week, when the announcer said in showing the devastating
flooding, the raging Tennessee River and its tributaries
destroying buildings, destroying agricultural areas, killing
people.  The announcer described it as devastating effects on
human beings of greed and neglect; not of nature, but of greed
and neglect.  And it’s that neglect which LaRouche was speaking
about there, and it’s that neglect which we’ve seen in New
Orleans and the Gulf Coast, then New Jersey and New York, now
again in Texas and the Gulf Coast in the destruction of whole
cities and killing of people, completely unnecessarily.  This was
man-made, and I think there is a video which has come out down in
Houston, put out by the newspaper, the {Houston Chronicle}, of
the former flood control director of Harris County — which
includes Houston — in which he says very strongly right at the
beginning, “This was a man-made disaster”; meaning the flooding
of Hurricane Harvey and everything that it did.  He knew that
because he was personally involved in trying to get one of the
infrastructure solutions — only one of them — right in the city
of Houston that was necessary in order to prevent this kind of
devastating flooding.  He was unable to get it done because of
political and because of greed and neglect.  Neglect of the
Constitution, neglect of the General Welfare of the population,
he was unable to get it done.  He says this was a man-made
disaster.
Now, things are beginning to change.  I was in a meeting
with a senior figure who works for the House of Representatives
Transportation and Infrastructure Committee immediately after
Hurricane Harvey.  He said that they expected that discussion of
legislation on infrastructure funding would start sometime next
year.  This was only ten days ago.  He was saying it would start
sometime next year that they would begin to discuss the
possibility of legislation to fund new infrastructure in the
United States.  We were then in a situation in which the nearly
year-long and in a certain sense with his candidacy year and a
half-long attack on President Trump to attempt to force him out
as a candidate, and then attempt to force him out of the
Presidency.  That attack — the Soros forces, the British
intelligence initiated attack and the way in which the Democratic
Party leadership had gone along with this — had created a
tremendous division in the country; one which people only have to
remember back to the Charlottesville events of a month ago, to
realize how deep and how that implicit racial division in the
country was being pushed at the same time that war was
threatening from many directions.  We have to realize that, going
all the way back to the 1960s when John F Kennedy was
assassinated after having launched this tremendous infrastructure
program known as NASA and the Apollo Project, and having tried to
get started an equally ambitious Earth-based terraforming and
water management project for the entire West of North America —
the North American Water and Power Alliance program.  That it was
war, it was the Vietnam War and the tremendous economic,
budgetary, and political and social effects of that war which
destroyed those things.  It will consider and push them off the
table from then until now — for 50 years.  That kind of
preoccupation with regime change wars, it will push the General
Welfare off the table over and over again unless the American
people realize that, at a point like this, we can’t let that
happen.  Now we have to build.
So, we have seen some changes.  The one that got the most
publicity, of course, was the sudden agreement between President
Trump and the Democrats in Congress.  On the part of the
Democrats, they had already agreed and acknowledged and more or
less admitted in the days before that, that their strategy of
Resist promotes racial divisions.  Resist tried to impeach the
President.  This strategy was a failure and was dangerous to the
country, and they were going to abandon it if Hillary Clinton
would only shut up.  They were going to try and get something
done instead.  That already had dawned on them before the
terrible lesson of Hurricane Harvey and the perhaps $100 billion
in economic losses; clearly more than 100 precious lives being
lost.  This hit them on top of that.  You then had this agreement
that enable $15 billion in a first down payment of recovery aid
to go through, together with a measure to fund the government for
the next three months and a measure to remove the debt ceiling
for the next three months.  Clearing the decks perhaps for
further expansion of what is going to be done to rebuild.  Not
only to rebuild obviously in east Texas, but to rebuild in
Florida and to rebuild in Puerto Rico and some of the smaller
islands.  Puerto Rico has had for some time a very clear
possibility of a development bank needing only the guarantee of
the Federal government in order to turn development of its port
position particularly into development of infrastructure on the
island; electrical and transportation, which is currently in such
bad condition and which has now been knocked out. So, that door
was opened.
Then already yesterday, we saw the President having a
meeting with a large number of members of the Senate and the
House on the so-called Gateway Project, the major necessary
infrastructure step to repair what Hurricane Sandy left behind it
in terms of inoperable or increasingly deteriorating and failing
transportation; subway and freight rail transportation all around
the New York City area, which has famously been turned into the
Summer of Hell this summer in terms of trying to get anywhere.
You’re taking your life in your hands to get anywhere in New
York.
There was a meeting between Trump and the two governors of
New Jersey and New York, the Senators from New Jersey and New
York, a number of members of Congress of both parties, in which
there was a least a tentative agreement made to proceed with this
Gateway Project.  This involves building two new tunnels — each
one way — under the Hudson River from New Jersey to New York in
the general northeast rail corridor of the United States.  Having
done that, then to be able to repair the tunnels which were made
almost inoperable by Sandy; which incredibly have nonetheless
been used in the five years since.  Also, to replace the bridge
which is in such terrible condition in Hackensack, over which all
of the East Coast passenger and freight rail goes from Florida
all the way to New England.  Supposedly, 10% of the GDP is
waiting to fail when that bridge cannot be hammered back into
line so the trains can go over it.  There are other improvements
in this Gateway Project.  It was given a top priority in the
National Governors’ Association list of major new infrastructure
projects in the country, which they issued earlier this year in
January.
The members of Congress coming out of this meeting made
clear that there was an optimism and a thrust, a potential
commitment of the Trump administration to fund all the funding
that remains to be needed for that; this is on the order of up to
$15 billion from the Federal side that needs to be put in that
investment.  They were, at least on the part of the President,
they were ready to make that commitment, and talked about others
as well for that general area; including reconstruction for the
international airports there and connecting those international
airports — which incredibly, are not connected by transportation
now.  This then started people talking about the potentials for
Congress to meet these bills.  There is not a means, and there
hasn’t been a means really since Franklin Roosevelt’s
administration, there hasn’t been a reliable means by which the
Federal government can create this kind of credit that Mr.
LaRouche was talking about, and on that basis actually fund the
new infrastructure that is needed.
Now you have in Texas as well, members of Congress from both
parties talking about a major new building of flood control for
the cities along the southeast coast of Texas on the Gulf.  I’ll
just read you the comment of one Republican member of Congress.
He said, “There’s going to be another Harvey, and we need to
build at least one more reservoir, maybe two or more reservoirs.
We have to figure out how to get the water out of the Houston
area down to the Gulf of Mexico without flooding.”  There have
been plans for at least 50 years which at least expressed in
general, if you have that slide I gave you [Fig. 4], we could
show one of them, which expressed at least in general how this
has to be done.  It’s very small and can only be indicated in the
broadest strokes that what is involved there is, at the lower
right, the construction of an intercoastal canal.  Essentially a
large canal for moving water either from the northeast to the
southwest along the coast, but behind the cities of the coast.
Moving it in either direction by pumping.  Thereby you can see
generally, the numerous rivers which come down to the Gulf, which
are involved always in the flooding of all of these cities
whenever there is a hurricane. What you probably cannot see
clearly on that slide, is that there are nine new reservoirs
specified in that plan on those rivers, which together with the
canal make it possible to control flood waters that are
threatening the cities on the Texas Gulf coast and to move water
in either direction.  Either for drought relief, if that’s
necessary, but more critically here, for flood relief by bringing
the water eventually all the way down to the Rio Grande at the
Mexican border.  This is one element.  At the top of the screen
is shown another main element canal system to bring flood water
from the Mississippi River across northern Texas into the dry
plains where the Ogallala Aquifer is, which could be recharged.
These were plans of the Texas State Water Authority.  These
were state plans typical of those which were made at the time in
Harris County, within which is Houston.  Other plans were being
made for a channel underneath one of the freeways that was being
built, which would discharge water.  A very large underground
channel, tunnel, which would discharge water from those two
reservoirs which everyone heard and saw overflowing ten days ago.
It would discharge and bring that water down to the Houston ship
channel and into the Gulf.  That was, I think, particularly the
plan which the former Harris County Flood Control Commissioner
was referring to in his interview with the {Chronicle} in which
he said, “This was a man-made disaster that we did not get this
done.”
Now these clearly are, as the New York project is, these are
new infrastructure efforts which will require tens of billions of
dollars in investments.  That is exactly what we have been
circulating in Congress, and circulating this statement now with
them in order to get a national bank created, which can generate
$1-3 trillion in national Federal credit for investment in this
new infrastructure.  And in order to get the existing
Glass-Steagall legislation in both Houses to be passed so that
these disasters are not added to by a looming financial crash
which takes the banks to be bailed out again.  But rather, those
banks can be counted on to take part in this kind of rebuilding
effort because they are taking in deposits and they are lending
them into the economy.
Ben is going to talk more about the contributions here of
the space program.  That also must see not just $100 billion or
whatever it’s going to be in recovery aid for Harvey, but a great
deal more money in accelerating and reviving NASA space
exploration, which went the way of the Vietnam War nearly 60
years ago.
So the view of this is changing.  The Texas governor has now
created a commission to rebuild the state.  As a Republican, he’s
appointed a Democrat to head it.  On all of these levels, there
is the potential now that this lesson will actually be learned,
because the country has been put in a different state of mind as
a result of seeing this kind of disaster occur unnecessarily time
and time again, and the tremendous human costs that it has.  So,
let’s really push that to the greatest extent we can, and do it
in exactly the spirit that LaRouche was laying out there 12 years
ago.  He, by the way, is 95 years old today.  He has lived and is
living an incredibly productive human existence, and we wish him
many more.

OGDEN:  And one of the results of what Lyn has done over the
last 40 years alongside Helga is what’s now emerging
internationally.  You can counter pose what hasn’t been done here
in the United States in terms of these great infrastructure
projects with what is being done now by China and the Belt and
Road Initiative.  It’s a necessary counterpoint to draw.  Look at
what Xi Jinping had to say at the BRICS conference which occurred
— this is the 9th BRICS conference — which occurred in China
over the course of last week and the beginning of this week.  You
look at what China is actually now building.  Obviously, the
Three Gorges Dam is an incredible example; that’s the Chinese
TVA, but on an even grander scale in certain regards.  But look
at now what’s being done abroad, including the example of the
Transaqua water transfer program to refill Lake Chad in Africa.
There’s an excellent video update that was published by Alicia
Cerretani on larouchepac.com just a couple of days ago on that
subject.  But that indeed should continue to be the inspiration,
encapsulating the entirety of this emergency program that must be
done nationally, we also have to follow through on the initiative
for the United States to join this great projects dynamic abroad.
What’s being done by China with the New Silk Road and the Belt
and Road Initiative.
What Paul has just been discussing, and even what I
referenced with what China has done, is an element of the
terrestrial infrastructure that indeed must be built, and should
by built by all means.  But there’s an entirely different
dimension that also must be included in this picture when we’re
talking about these great weather episodes and other aspects of
what it means to understand and harness nature.  I decided to ask
Ben Deniston to come on today because he has a bit of an
exclusive breaking report on what the space weather conditions
are right now as we speak, which are coinciding with the
developments around Hurricane Irma and the other approaching
hurricanes that are now tracking across the Atlantic.  So, Ben,
go ahead.

BENJAMIN DENISTON:  Thank you, Matthew.  So, we are seeing a
very interesting situation with respect to certain activities of
our Sun, our Solar System, and what you might call the cosmic
environment that we’re watching very closely; because these could
play into a strengthening of Hurricane Irma, which could push an
already potentially dangerous situation into something even
worse.  I’m going to get into that a little bit more in just a
second, but I think first and foremost, coming off of what was
discussed, these events — the tragedy of Harvey, the major
earthquake just off the coast in Mexico, the largest earthquake
in Mexico in 100 years.  We have Irma as we just said, coming
towards Florida, which hopefully will avoid a dangerous situation
there, but it does look like it could be potentially very
catastrophic.  All of these events should remind us that what
we’re dealing with as a single mankind on one small planet in the
Solar System and in this Galaxy.  These are unfortunate events,
but also an opportunity to bring people together as we discussed,
not just in the United States, but internationally.  To realize
what mankind can uniquely do to defend ourselves against these
kinds of situations.  Some of that includes a better
understanding of what factors actually play into these things.
In passing, just because there’s so much crazy propaganda
about supposed man-made climate change being a factor in these
storms, that’s just bunk; that should just be said outright.
It’s unfortunate that we even have to say it, but given the fact
that this is being pushed as a major top-down propaganda
campaign, we should just say outright that there is no evidence
at all that storm systems and extreme weather has been getting
worse as a function of increasing CO2 levels in the atmosphere.
There is no evidence of that.  Even just look at the history of
hurricanes in the United States.  Since 1970, we’ve had four
Category 4 or higher hurricanes make landfall on the United
States.  In the 40 years prior to that, we had 14.  So, what’s
all this talk about extreme weather getting worse?  We just
recently exited a very anomalous drought of hurricanes, where we
had no Category 3 plus hurricane make landfall on the United
States for almost 12 years earlier at the turn of this century.
So, there’s no evidence that we’re seeing more extreme
situations; there’s no evidence that human CO2 emissions play any
factor at all.  Again, it’s unfortunate that we have to waste our
time to even address this, but just because it’s being pushed
down the throats of the American people and much of the world
population, we should just make that clear outright.
But what we do have is natural weather and natural storms
and natural extreme events.  Instead of this false blaming of
human CO2 emissions, we should instead be taking a higher
perspective on what factors actually do influence extreme weather
and climate change.  These are factors that go beyond the Earth.
These are factors that go to the Sun, that go to the Solar
System.  That again, forced mankind to realize we are one very
unique species on one very small planet; and we know very little
about what actually determines the conditions we live in here on
Earth.  So, it’s about time that humankind as a whole wakes up,
stops playing these insane geopolitical games to try and compete
over some small amount of wealth developed on the planet so far,
and realizes that if we collaborate as one species, we can uplift
the entire population of this planet to a much higher level.  And
we can collaborate on defending our entire planet from disasters
like this.
So, as Matt mentioned, this is a developing situation that I
briefed him on and Mr. LaRouche and Mrs. Helga Zepp-LaRouche on
earlier this morning about possible space weather effects which
could worsen Hurricane Irma.  Again, this is an ongoing process
that is playing out, so we don’t know exactly what’s going to
happen.  But it is worth highlighting what we know so far.  As we
know, Hurricane Irma is now thought to be a couple of days away
from most likely making landfall on the southern coast of
Florida.  It is already a very extreme and intense hurricane.
Just a few days prior, our Sun — if we can switch over to the
graphic animation [Fig. 5] we have here — our Sun released the
strongest solar flare in about a decade.  This was released on
September 6th.  So that bright flash in the lower right central
region is this explosion on the surface of the Sun.  This was
classified as an X-9 flare; a very strong solar flare.  That was
actually the strongest of a series of intense solar flares that
the Sun has released in the last week.  So, the Sun — despite
going into a bit of a slumber — has decided to send out a
barrage of rather strong outbursts.  These outbursts send a
strong wave of gas and plasma from the Sun barrelling at the
Earth.  As we see in this next graphic [Fig. 6], as is a rather
well-known phenomenon, when the Earth’s magnetic field gets
blasted by these outbursts from the Sun, it causes the Earth’s
magnetic field to begin to fluctuate wildly; what’s called a
“geo-magnetic storm.”  So, a storm in the Earth’s magnetic field.
I’m sure most people know, our entire planet is surrounded
by a magnetic field that is critical to supporting and protecting
life on Earth, providing certain unique electromagnetic
conditions to the biosphere on Earth; it’s part of our regular
Earth system we live with day to day, year to year, etc.  When
the Earth’s magnetic field gets blasted with these outbursts of
solar activity, the Earth’s magnetic field goes into these
fluctuations referred to as “geo-magnetic storms.”  What you’re
looking at here [Fig. 7] is an index provided by NOAA of the
level of geo-magnetic activity over the last three or four days.
As you can see, coming into the night of September 7th and into
the very early morning of September 8th, we saw an explosion of a
very intense geo-magnetic storm, corresponding with these
outbursts of solar activity which are referred to as a “coronal
mass ejection”; an ejection of material from the surface of the
Sun, corresponding with that intersecting Earth’s magnetic field.
As you might intuit from this diagram, what we’ve currently
experiencing is a very intense event; a very intense geo-magnetic
storm classified as severe by NOAA’s metrics.
There’s much that can be said about this.  These
geo-magnetic storms are known to be potentially dangerous to the
Earth’s electrical infrastructure.  That’s something that’s
becoming a very well-known and clear point of concern, that when
we have these types of geo-magnetic storms, this can actually
wreak havoc on our electrical grid.  That’s something we actually
want to keep a very close eye on today and in the coming days.
But another aspect of this, which we see in the next graphic
[Fig. 8] is that when the Earth’s magnetic field is compressed
like this, this actually temporarily increases the shielding of
the Earth from galactic cosmic radiation.  So, we temporarily
have a stronger protection from this continuous flow, this
continuous input of radiation coming from our entire galactic
system.  This is also another well-known phenomenon; this is
referred to as a “Forbush decrease,” named after the scientist
who identified this event whose name was Scott Forbush.  But as
you can see here, from the most recent data being provided, this
is an indication of the level of galactic radiation reaching the
Earth’s atmosphere, and we can see this sharp drop coming
immediately in the context of this geomagnetic storm and the
solar outburst.
These are all well-known phenomena.  These are not
mysterious, these are not unexplained or unknown, but there’s an
element of this that does not yet get enough attention; which is
that, when you have this particular type of activity, geomagnetic
storms, reduction of the cosmic radiation reaching the Earth’s
atmosphere, this is known to very likely be a factor in
potentially increasing the severity and strength of hurricanes
and cyclones.  And what we have on the screen here is one study,
showing that in 2005, this tragic event of Hurricane Katrina
which we heard referenced earlier, was actually partially
strengthened by the activity of the Sun in a very similar way to
what we’re looking at right now. [Fig. 9]  This was a study by
Prof. Sergei Pulinets, and some associates as you can see on the
byline there; where they analyzed a very similar situation where,
when Katrina was a few days off the Gulf Coast for its actually
second landfall, there was a coronal mass ejection, there was a
geomagnetic storm, and that led to a strengthening of Hurricane
Katrina at the time.
What we’re looking at now, today, is a potentially similar
situation, where what we see with these cosmic effects on the
weather system, is that when you have these reductions in cosmic
radiation reaching the atmosphere, that actually can lead to a
greater temperature difference between the surface of the ocean
and the top of the atmosphere, which can lead to a greater rate
of convection and a strengthening of the hurricane.
And so those are the conditions we’re immediately watching
now with Hurricane Irma, which is already a very strong
hurricane.  We’re already seeing a geomagnetic storm. Various
people who are aware of these potential cosmic influences on
these events are watching very closely to see if we will see a
strengthening of Irma in response to these conditions.
This is a developing situation; I’m sure we’ll have more on
this in the coming days, but as I said at the beginning, this is
an unfortunate but valid example of the kinds of lessons we
should take to heart as mankind, and realize that this is for
example the perfect area of study that we, the United States.
should be collaborating on with Russia and with China on
developing greater insights into.
This brings back to mind Mr. LaRouche’s work on the
Strategic Defense Initiative and the revival of that proposal
with the “Strategic Defense of the Earth,” where the same
principle was brought forward; namely, that the United States,
Russia, leading powers need to move beyond a system of conflict
and mutually assured destruction and towards a system where we
realize that mankind as a whole, and especially these leading
most powerful nations, have to come together and provide all the
resources we have available as nations, all of our scientific
capabilities, all of our technologies, and actually bring these
together in joint efforts to defend our planet as a whole from
these types of events.  Better understand these cosmic influences
driving our climate and weather systems, and begin to determine
what we can do to defend our populations from these types of
activities.
So we’ll be watching the situation very closely.  We’ll see
what develops over the coming days, and we’ll certainly have more
on this very dramatic situation with these coming hurricanes as
things develop.

OGDEN:  Thank you, Ben.

GALLAGHER:  Actually, I have two questions, Ben.  The
meteorologists are saying now that there’s an extremely high
temperature differential between the upper atmosphere and the
Earth’s surface in the western Atlantic and the Gulf; they’re
connecting that directly to the great strength of these
hurricanes.  Are you saying this is related? In that work that
you just showed [by Pulinets, et al.], that this is related to
the reduced cosmic irradiation of the upper atmosphere?  That’s
one question.
The other has to do with the space assets that are watching
all this.  Do they need to be increased?  I heard, for example,
that in the case of radar satellite observations of the
development of Harvey, that these were German radar satellites
that were doing this.  Are there missing assets or assets that
should be increased in the U.S., in the NASA program?

DENISTON:  Yes, to take the first question.  Generally, over
time the upper atmosphere will be cooler than the oceans in this
region.  So you have a certain temperature differential that’s
already naturally there.
The role that galactic radiation plays, is that actually
helps to facilitate a higher rate of condensation of water vapor,
and release of latent heat, in this region. So the flux of cosmic
radiation actually helps to facilitate a slight warming of the
upper atmosphere in this region.  If you have that process all of
a sudden halted, you’ll get less warming, and obviously cooling
of the upper atmosphere, which could increase the temperature
difference and lead to an even stronger hurricane.
That process is happening now; the conditions that are being
reported on already are before we’re seeing the effects of this.
Now obviously, this is not a simplistic, mechanical, 1, 2, 3,
process.  There are many factors involved, there’s variations in
the cosmic radiation flux coming in already; there’s many other
factors involved in affecting the hurricane itself.  So we’re not
in a position to absolutely say one way or the other exactly what
the effect of this situation is going to be.  But we can
definitely identify Katrina; and then other hurricanes have been
studied as well, where it’s been shown that there formation or
their strengthening often comes a couple days after these types
of geomagnetic storms and drops in the cosmic radiation flux.
Again, the mechanism, the causal relation that Professor Pulinets
and others have presented, is that relates to this heating of the
upper atmosphere by cosmic radiation flux.
But that directly ties into your second question, is that,
yeah, we need many more satellites and other instruments to be
monitoring these conditions, much more extensively and in real
time around the world.  We do have some very impressive assets up
there;  but much more is needed to really better understand, not
just the Earth’s own atmosphere and weather system, but the
relation to the activity of the Sun and the activity of the
Galaxy.  One of our key assets for directly measuring the
activity coming from the Sun towards the Earth, which is called
the ACE satellite, is already many years past its life expectancy
and expected to fail at any time.  As of now, we have no
replacement ready to send up.  That’s just one example.  That’s a
satellite that sits directly in between the Earth and the Sun,
and intercepts the high-energy radiation, especially the plasma,
coming from the Sun before it reaches the Earth, and at least
gives us a little bit of a warning and analysis of what the Sun
is sending at us.  And that thing is ready to go.  That’s just
one example.
I think this also relates to the question of earthquakes and
earthquake forecasting which we’ve covered on this site before
also. [See interview with Prof. Sergey Pulinets
http://archive.larouchepac.com/node/17944]  We could use
dedicated satellites that could help measure the precursor
conditions, that could alert us to coming earthquakes, like this
devastating earthquake that just hit off the coast of Mexico.
So there are certainly more satellite systems that we could
be developing, more ground-based systems as well,  to get some
better understanding of the intersection of solar activity,
galactic activity, the activity intrinsic to the Earth system
itself;  and actually begin to get a better handle on how all
these factors play together in affecting the climate and
affecting the weather.  And really, to get serious about it,
begin to think about how we can manage these situations and
intervene; and obviously, forecast and give early warning, but
potentially even intervene to change these conditions and defend
life on Earth.
And that should be a top, strategic priority of leading
nations of the world. And I think that just goes hand in hand
with this new paradigm that we’re seeing potentially emerging
with the leadership of China, with its Belt and Road initiative,
and with this idea of “win-win cooperation”; in which we can move
beyond, finally, and put behind us this insane geopolitical games
which you’re still seeing attempting to be rammed down Americans’
throats with this crazy lie about Russian “hacking” and
attempting to make the Russians look like the biggest bogeymen in
the world, and play up this crazy game of conflict against
Russia, economic warfare against China. These are our allies!
We’ve got to put all of this behind us and look at them as
collaborators, for our nation, for other nations in the world
that can help us to defend our species as a whole against these
kinds of conditions.

OGDEN:  Let me pick up directly off what you just
referenced, Ben, and put on the screen the advertisement for the
conference that’s coming up in New York City tomorrow, which will
go directly to that point.  This is a conference as you can see
that’s featuring William Binney, NSA whistleblower; Ray McGovern,
the founder of the Veterans Intelligence Professionals for Sanity
(VIPS) and himself a veteran CIA analyst; and William Wertz from
{Executive Intelligence Review}.  The title of the event, is:
“The Russian ‘Hack’ Inside Job:  Who’s Trying To Destroy the
Presidency and Start a World War with Russia?”  As you can see on
the screen there, there’s still time for you to RSVP and register
to attend, that’s going to be available, http://lpac.co/ytvips .
That link is active now, but it’s going to be available in the
description of the video which is immediately below this video in
the YouTube player.  If you’re in New York City also you can get
in contact, and register for the event in person.
This is going to be an historic event, following up on the
memo, which is becoming a controversial memo which was published
by William Binney, Ray McGovern and others from VIPS, which
documented that according to the metadata the so-called “Russian
hack” of DNC emails could not have been a hack, but was in fact
some sort of inside job, a leak in order to set up the conditions
where, now, you have this so-called Russia-gate, and the mad
drive to undermine the efforts that Trump had at least intended
to initiate to restore the kinds of cooperate relation between
the United States and Russia.
It’s this kind of great powers relationship between the
United States and Russia, the U.S. and China, what we now see
developing in terms of the BRICS, with Russia, China, India,
Brazil and South Africa and other national relationships:  This
is what Lyndon LaRouche has been campaigning for for years, in
that form.  To say, now is the time to abandon and discard this
British Imperial mentality of geopolitics, petty competition over
so-called natural resources, or “limited” natural resources, and
perpetual war; and to initiate exactly what you’re saying, Ben,
this kind of cooperation within the species as a whole: To say,
what are the common aims of mankind and how can we collaborate in
a “win-win” modality to achieve those common aims.
And under that category you would say that common defense of
mankind  from these great natural and terrestrial,
extraterrestrial phenomena, which we see expressed in discrete
ways in the form of these hurricanes, those kinds of natural
disasters; also these earthquakes, which are obviously part of
much broader and much larger kind of terrestrial phenomena, which
we have yet to understand.  And what is the connection of that to
the space weather that our planet exists in?
So that’s a fascinating kind of view.
But just in the same way that we have to abandon those
geopolitics abroad, we also have to abandon the kinds of
British/Wall Street mentality here in the United States, which is
this insane negligence of our physical infrastructure, and in the
interest of mere, monetary speculation; and to return to the
general welfare principle, you heard Mr. LaRouche so beautifully
and emphatically say that, in that webcast excerpt that we have
from 2005, in the aftermath of Katrina; return to the general
welfare and restore the system of Hamiltonian national credit.
So I think that’s a sufficient place to conclude our
broadcast here, today.  I’d like to thank you, Ben, for joining
us, remotely there.  And we’ll stay tuned for developments as
they occur on that front.  And I’d like to thank Paul Gallagher
for joining me here in the studio.
So please tune in on this website tomorrow, at 1 p.m.
Eastern Time, for the historic conference out of New York City,
featuring Bill Binney, Ray McGovern, and Will Wertz; and we’ll be
back with you on Monday for our strategic overview.
Thank you for joining us and please stay tuned to
larouchepac.com.

Leder fra LaRouche PAC, 5. september, 2017 – Øjeblikket er stadig modent for amerikanere til at lære af de enorme menneskelige og økonomiske tab som følge af orkanen Harvey: Byg den nye infrastruktur, der burde have været bygget for længe siden, for at forebygge, at disse katastrofer berøver amerikanere deres hjem, jobs, ufortalt rigdom og endda livet. Vend det sammenbrud, der finder sted i slow-motion, af forældede infrastrukturplatforme, på hvilke den amerikanske økonomi har arbejdet.

For henved 50 år siden lavede staten Texas et udkast til planer for et omfattende system til vand- og oversvømmelseskontrol, som ville beskytte statens Golfkyst-byer fra oversvømmelse – og dens yderste, sydøstlige kyst og øvre sletter fra tørke – ved at koble mange damme og reservoirer sammen via en lang kanal langs kysten, der kunne flytte overskydende vand mellem flodbassiner. Dette var i det samme årti, hvor JFK og RFK arbejdede for en vandmanagementplan i det vestlige USA ved navn North American Water and Power Alliance – det Nordamerikanske Vand- og Elektricitetssamarbejde – et dusin gange større end Tennessee Valley Authority – til overvindelse af ørkendannelse og til kunstig vanding af landbrugsjorder.

Behovet for at bygge sådanne nye og højere teknologiske infrastrukturplatforme mindskes ikke, fordi en økonomi, der køres af Wall Street, og mange krige har blokeret for dem. Der kommer et nyt, historisk øjeblik, hvor de må udføres. Vi er nu blevet bragt til dette punkt, med tre, store amerikanske byer, der er blevet fuldstændig ødelagt af orkaner på lidt over et årti, og med økonomiske tab, der langt overstiger prisen for at bygge disse store projekter.

Dette kræver mere end blot store udgifter, der vedtages af Kongressen til katastrofehjælp – selv om FEMA’s katastrofemidler vil være brugt ved slutningen af denne uge, med endnu en alvorlig orkan, Irma, der nærmer sig. Det vil blive nødvendigt at udstede statslige kreditter for billioner til infrastruktur i de kommende par år, noget, der kun kan gøres gennem statslig bankvirksomhed efter Alexander Hamiltons model og gennem den form for storstilet kredit til projekter, som blev udstedt af præsident Franklin Roosevelts Reconstruction Finance Corporation.

Kongressen må hurtigt skabe begge dele, som det er angivet i LaRouche PAC’s Erklæring om en Nationalpolitik af 30. aug. Kongressen må ligeledes genindføre Glass/Steagall-bankopdeling for at sikre, at private banker trækkes ud af Wall Street-spekulation og er med i en genopbygning af finansiering. NASA må genoplives og spille en førende rolle, som denne udviklings videnskabelige drivkraft.

Dette betyder, at vi må mobilisere for de »Fire Økonomiske Love for at redde nationen« fra 2014, forfattet af EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche. Og Kinas og BRIKS-landenes Bælte & Vej Initiativ for globalt samarbejde om finansiering og byggeri af nye, storstilede infrastrukturprojekter, er den ramme, vi må tilslutte os.

Betænk, at USA konfronteres med tre kriser: Wall Street, som trækker det hen imod endnu et finanskollaps; truslen om atomkrig over Koreahalvøen; og sammenbruddet af fundamentet for dets økonomiske liv, infrastrukturplatforme. Præsident Trumps oprindelige plan for sit præsidentskab, som var at samarbejde med Rusland og Kina og koncentrere os om at genopbygge Amerikas infrastruktur, ville have ført til en anden og bedre situation end disse kriser. Amerikanere må skride til handling, og handling nu, for at komme til denne plan.

LaRouche PAC må gå i spidsen for at få denne påtrængende nødvendige politik; andre vil følge efter.

Foto: Ruslands præsident Vladimir Putin, Kinas præsident Xi Jinping og hans hustru Peng Liyuan før receptionen, hvor formand Xi Jinping var vært for BRIKS-ledere og lederne af de inviterede staters delegationer. 4. sept., 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 4. sept., 2017 – De aftaler, der nu indgås på BRIKS-topmødet, der finder sted 3.-5. sept. i Xiamen, Kina, og som er forbundet med det umiddelbart efterfølgende Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok, i det fjernøstlige Rusland, vil få stor betydning for udformningen af menneskehedens fremtid i resten af dette århundrede. BRIKS er, som Kinas præsident Xi Jinping påpegede her, en helt ny skabelse inden for verdenspolitik – det er ikke en alliance, men et partnerskab, på vegne af interesserne hos både partnere og dem, der ikke er partnere. Og selv om dets medlemmer alle er lande under udvikling, så er BRIKS nu ansvarlig for 60 % af al vækst i verdensøkonomien i officiel målestok – og for meget mere i en sand videnskabelig målestok. BRIKS eksemplificerer, ligesom Bælte & Vej Initiativet, som det er nært forbundet med – såvel som også Shanghai Samarbejdsorganisationen – det nye paradigme, som Lyndon og Helga LaRouche i årtier har været de intellektuelle fortalere for. Geopolitik har totalt slået fejl. BRIKS er den bølge, der fører til fremtiden. Hvor er det uheldigt, at amerikanere og vesteuropæere ikke må læse om dette og stifte bekendtskab med det; i så fald ville den stærke tendens mod en fornyet moral og enhed i nationen, som vi nu ser bryde ud i hælene på katastrofen med orkanen Harvey, være endnu stærkere.

Det er ikke tilfældigt, at endnu en farlig Koreakrise bryder ind på netop dette håbefulde øjeblik, som signaleres af BRIKS-topmødet og disse forandringer i USA, der finder sted fra det ene øjeblik til det næste. Se på, hvor det finder sted – på Kinas grænse, og på grænsen til Rusland, og til USA’s traktatpartner Sydkorea, og tæt på Japan. Vil vi give lov til, at dette potentiale bliver sprængt i luften? – evt. sammen med en hel masse andet? Under diskussioner om denne seneste Koreakrise i dag sagde Lyndon LaRouche, at det var et direkte resultat af »udefrakommende kræfters« ødelæggelse af den succesfulde politik til at forebygge krig gennem udvikling, som han havde fastlagt i 1990’erne.

Under diskussioner i dag påpegede medlem af LaRouche PAC Policy Committee, Diane Sare, det potentiale, der pludselig mærkes i USA, for, at Kongressen, præsidenten og det amerikanske folk kan komme sammen på vegne af dette lands reelle behov, som det udtrykkes i Lyndon LaRouches Fire Love fra juni 2014, og i USA’s tilslutning til den store verdensmission for menneskehedens fremme, som nu anføres af Kina og Rusland.

Vi nærmer os det historiske momentum for fundamentale forandringer, som vi i så lang tid har forberedt.

Foto: Et møde mellem BRIKS-ledere og ledere af delegationer fra inviterede stater. Xiamen, Kina, 5. september, 2017. (en.kremlin.ru)

… denne orkan Harvey, der virkelig er uden fortilfælde mht. ødelæggelser … dette må være momentet for at initiere en fuldstændig ny holdning hos amerikanerne og vores nationale regerings skifte til en helt anden politik, og det er formålet med den nøderklæring, vi har udstedt.

… det må genkalde en holdning, som vi mistede i dette land, der går tilbage til mordet på John F. Kennedy, men faktisk går tilbage til Franklin Roosevelts død. Og den måske mest signifikante case study, vi kan anvende, er TVA, som du nævnte, Tennessee Valley Authority.

Vært Matthew Ogden indleder webcastet med at oplæse Lyndon LaRouches erklæring, »Ikke flere Houston-katastrofer: Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der må ske ’lige med det samme’«

Det efterfølges af en rapport fra repræsentant for LaRouche-bevægelsen i Texas, Brian Lantz, om den aktuelle situation i Houston og en analyse af de nødvendige forholdsregler, der må tages.

Herefter vises et klip fra en film, der blev produceret under Franklin Roosevelts præsidentskab, om det store infrastrukturprojekt, kaldet TVA – Tennessee Valley Authority.

Her følger en dansk oversættelse af dette videoklip og Matthew Ogdens kommentarer.

Efter dette følger komplet engelsk udskrift af hele webcastet.

Min. 31:20 (FDR-klip minuttal 35:15):

Brian Lantz (slutning): Hvor skal pengene komme fra? Det er selvfølgelig det forkerte spørgsmål at stille. Spørgsmålet er, hvad er det for institutioner, vi må skabe? Det er præcist, hvad LaRouche foreslår: Glass-Steagall, statslig kredit, en nationalbank, der kan finansiere strømmen af statslig kredit til at bygge de nye TVA’er, de nye projekter, der kræves for at sikre ikke alene kysten her, men også for at påbegynde en stor, økonomisk genrejsning af USA til dets position i verden.

Matthew Ogden: Netop, og denne orkan Harvey, der virkelig er uden fortilfælde mht. ødelæggelser, som du gjorde det meget, meget klart, Brian – dette må være momentet for at initiere en fuldstændig ny holdning hos amerikanerne og vores nationale regerings skifte til en helt anden politik, og det er formålet med den nøderklæring, vi har udstedt.

Og, som du sagde, så må det genkalde en holdning, som vi mistede i dette land, der går tilbage til mordet på John F. Kennedy, men faktisk går tilbage til Franklin Roosevelts død. Og den måske mest signifikante case study, vi kan anvende, er TVA, som du nævnte, Tennessee Valley Authority.

Hvis vi går tilbage til før Franklin Roosevelt og før New Deal, havde vi hele områder af landet, der var underkastet såkaldte naturkatastrofer, og som simpelt hen var forsømte. Det måske mest signifikante område i landet, det mest bemærkelsesværdige, var den såkaldte Tennessee-dal. Det er meget ironisk, at Tennessee-dalen, der er et helt område ikke blot i Tennessee, men omfatter alle disse tilgrænsende stater, er det område, der har den største totale regnmængde på det amerikanske kontinent.

Og hvad er så den årlige regnmængde i Tennessee-dalen? Den er på 51 inches (ca. 130 cm) om året; det, vi netop har oplevet i Houston, er 51 inches på fem dage eller mindre. Det er simpelt hen en svimlende mængde vand, der kom ned fra himlen! Men Tennessee-dalen var også udsat for meget lange perioder med voldsomme regnmængder, for det meste som følge af orkaner, der spredte sig – virkningen af orkaner, der kom op fra Golfkysten (den Mexicanske) og så fortsatte ind over denne centrale, sydøstlige del af USA.

Hvad skete der? Franklin Roosevelt, der blev citeret i vores nøderklæring, sagde, at det, der behøvedes, er »handling, og handling nu. Nationen kræver handling«. Han sagde: Vi vil ikke tillade denne ødelæggelse, som Tennessee-dalen oplever år efter år, og som skaber et af de mest forarmede områder i hele verden: Dette var Appalacherne – evnen til at læse og skrive var i bund, malaria, det øverste jordlag, der blev vasket bort. Man havde virkelig vilkår som i den Tredje Verden, lige midt i kontinental-USA. Roosevelt sagde, nej, vi vil gøre noget, som ingen før har gjort, og vi vil ikke blot forsøge at kontrollere en enkelt flods strøm, men vi vil tage et helt flodbækken, og vi vil ikke alene kontrollere dette vand hydrologisk, men vi vil indsamle energien fra dette vand og sætte det til at arbejde til gavn for de mennesker, der bor dér.

Jeg har en video, jeg gerne vil vise vore seere, et ca. 4 min. langt klip, som blev lavet af Roosevelt-administrationen. Den blev ironisk nok produceret det år, Roosevelt døde, i 1944. Men den viser, hvad Tennessee-dalen var udsat for, og det bør faktisk minde jer om de videoklip, I netop så fra Houston; men den viser også, hvad der blev gjort fra Roosevelt-administrationens side og filosofien, der lå bag TVA. Her kommer klippet:

Fortæller: Ødelæggelse fra himlen. Sådan var det, år efter år, i et glemt område af USA. Dette var den ødelæggelse, der var forårsaget af grådighed og neglekt, med mænd, der arbejdede alene og uden hjælp mod naturens kræfter. Landbrug, byer, industri – smadret; hundreder druknede, tusinder blev hjemløse. Flodens energi, der gik til spilde – og menneskenes energi ligeså.

[Landmand] Henry Clarks problemer var 3 millioner amerikaneres problemer i Tennessee-dalen. Det blev 130 millioner amerikanere i 48 staters direkte anliggende, en udfordring for demokratiet og dets evne til at drage omsorg for sine egne folk.

Tennesseefloddalen [kort] ligger i det sydøstlige USA. Det dækker et område på 40.000 kvadratmil, næsten lige så stort som England. Det var et problem, der handlede om genopbygning; genopbygning af land og af mennesker. Demokratiet bestod prøven: Det fandt mændene, der kunne overvåge jobbet – James P. Polk, national senator fra det vestlige USA; Harcourt Morgan, præsident for Tennessees Universitet, og som havde udarbejdet et landbrugsprogram for hele området; David Lilienthal, administrator og fortaler for en lov om kooperativ elektricitet; George Norris, en stor, amerikansk statsmand, der længe havde drømt om regional planlægning, om at etablere et nationalt eksperiment i én region, der kunne fungere som målestok for alle regioner. Dette var planen [kort over progressiv udvikling], at tøjle floden gennem en række gigantiske dæmninger, der kunne kontrollere oversvømmelserne, og åbne floden for sejlads fra dens udspring til dens bifloders tilstrømning; at lade fordelene ved moderne videnskab og forskning komme farmerne til gode; at hjælpe dem til at kontrollere vandet på deres jorder og genoprette jordens frugtbarhed, at genbeplante millioner af acres med skov på de hærgede bjergsider, at udvinde områdets mineralresurser; at bruge elektriciteten, skabt af dæmningerne, til at udvikle og rehabilitere industri i byerne, at føre elektricitet til landbrugsejendommene gennem et landligt kooperativ; og frem for alt, at bevise, at menneskelige problemer kan løses gennem fornuft, videnskab og uddannelse.

Tennessee-dalen skulle atter engang blive en fremskudt grænse, denne gang for at blive udviklet, ikke udplyndret; denne gang ikke til fordel for de få, men for de mange, som boede dér. Disse mennesker var de nye pionerer, arkitekterne, forsknings-kemikerne, landbrugseksperterne, elektricitetsfolkene, ingeniørerne, der designede vandkraftværker: Deres metode var at kontrollere naturen, ikke ved at trodse den som i den ødsle fortid, men ved at forstå den og tøjle den til gavn for menneskeheden …

(Slut video)

Ogden: Det var sådan, amerikanere plejede at tænke; dette var Franklin Roosevelt-administrationen, dette var New Deal. Lad mig blot lige gentage for jer, hvad I netop har hørt: Fortælleren sagde, hvad var formålet med Tennessee Valley Authority, dette projekt over alle projekter? »Frem for alt, at bevise, at menneskelige problemer kan løses gennem fornuft, videnskab og uddannelse. Tennessee-dalen skulle atter engang være en fremskudt grænse … for at blive udviklet … ikke til fordel for de få, men for de mange … Disse mennesker var de nye pionerer … Deres metode var at kontrollere naturen, ikke ved at trodse den … men ved at forstå den og tøjle den til gavn for menneskeheden …«

Det er sådan, amerikanere tænker.

Engelsk udskrift:

HOUSTON, WE HAVE A SOLUTION’: WHAT MUST BE DONE NOW

MATTHEW OGDEN:  Good afternoon.  It’s September 1, 2017.  My
name is Matthew Ogden, and I’d like to welcome you to our Friday
evening webcast here on larouchepac.com; our strategic overview
for the end of this week.
This has been a very dramatic week, and I’ve asked Brian
Lantz, who is a LaRouche PAC organizer in Houston, Texas to join
us for our broadcast here today.  He’s been on the ground; thank
you Brian.  Welcome.  He’s been on the ground there in Houston.
He survived Hurricane Harvey, and he has seen firsthand the
devastation.  Those of you who were on the LaRouche PAC Fireside
Chat last night, got to hear a preliminary overview report from
him.  Also, Brian Lantz will be the featured guest at the
LaRouche PAC Manhattan Town Hall meeting tomorrow afternoon in
New York City on Saturday.  But we’ve asked Brian here to review
with us the extent of the devastation and the necessary solutions
that Hurricane Harvey should prompt us to usher in for the
nation.
Before I get to Brian, I am going to read to you in full the
emergency policy statement that has been issued by LaRouche PAC,
which is available at the LaRouche PAC website.  You’ll see the
text here right on the screen from larouchepac.com [Fig. 1].  The
title of this statement is “No More Houstons!  Lyndon LaRouche
Says What Must Happen Right Now!”  So, the statement reads as
follows:
“The catastrophe in Texas is a man-made disaster
accomplished by the criminal negligence of this nation’s elected
officials, who have continued to support Wall Street’s
speculative economy and imperial ambitions while arguing that the
nation cannot afford to rebuild and replace its ancient and
broken-down economic infrastructure. For the third time since
2005, major American cities have been flooded and their people
devastated, because the plans for new infrastructure to protect
the people, requiring tens of billions in investments, have been
ignored and turned down. Hurricane Harvey now looms as the worst
national disaster in our nation’s history and it is a disaster
which did not have to happen.
“In 2005, Hurricane Katrina killed nearly 2,000 people and
wreaked $130 billion in economic losses. Only then, slowly, new
flood-control and sea gate infrastructure was built — at last —
for New Orleans, at a fraction of the human and monetary costs of
the damage inflicted by the storm. How many unnecessary deaths
and suffering could this project have averted?
“Four years later, the American Society of Civil Engineers
met in Manhattan to discuss several storm surge barrier options
for the New York City region. The estimate for the largest of
these was $9 billion. The government decided to do nothing. Then,
in 2012 Superstorm Sandy killed more than 100 people and caused
$65 billion in economic losses. New York area residents now are
going through a ‘Summer of Hell’ as the 100-year-old regional
transportation system, flooded and damaged five years ago, also
was not repaired or replaced at the necessary pace.
“The staggering economic and human suffering caused by
Hurricane Harvey in the Texas and Louisiana Gulf region are not
yet known, and will grow in magnitude as the water recedes; but,
what has been known for many years, is that Texas Gulf cities are
flood-prone, and have repeatedly flooded. Yet, no flood control
or storm protection infrastructure has been built since the end
of World War II. Plans for a new system for the Houston area had
been drafted, but their $25 billion cost was deemed ‘too high’ a
price tag for our Wall Street-dominated agencies and elected
officials. Now, hundreds of billions of dollars, and priceless
human lives, are lost.
All of these disasters, and others in the recent period, could
have been averted for a fraction of their eventual cost in lost
wealth, let alone in lost lives. The media insist to Americans
that each city’s disaster is caused by its particular economic
habits, its choice of location, its squabbling jurisdictions, its
ignoring of climate change, or its being close to water! This is
nonsense. Wall Street, which has been bailed out repeatedly to
the tune of trillions of dollars, with nothing but increased
impoverishment of the American people to show for it, must no
longer be allowed to dictate the economic policy of the United
States of America.
“|’The nation calls for action, and action now!’ in
President Franklin Roosevelt’s words. During his presidency, and
through the 1940s, the new infrastructure to prevent such
‘natural disasters’ — such as the Tennessee Valley Authority —
was funded by national credit, as through the Reconstruction
Finance Corporation and the Works Progress Authority.
“Hurricane Harvey drowning cities in East Texas should be
the national alarm which ends 70 years in which the country has
been without any such national credit institutions.”
The next subhead is titled “A Sea Change Is Required”.
“Lyndon LaRouche on August 30 called for a ‘sea change’ in
policy ‘right now.’ He called for the immediate creation of a
national credit institution for new, high-technology
infrastructure, like that employed by Franklin Roosevelt when the
vast majority of our current infrastructure was built. There is
no alternative to creating a national credit institution, like
that employed by Alexander Hamilton and in accord with our
Constitution, to fund the necessary trillions in new
infrastructure investment.
There must also be action on reinstating Glass-Steagall banking
separation right now, as a new financial crisis looms and Wall
Street speculation continues to prevent actual productive
investment. Allowing Wall Street to eliminate the Glass-Steagall
Act in the 1990s led to a crash that caused {$10 trillion} in
lost wealth, mass unemployment, and untold loss and shortening of
human lives.
“LaRouche insists that his ‘Four Economic Laws To Save the
Nation’ must be implemented right now if this country is to
recover from Hurricane Harvey and prevent similar disasters
stemming from our rotting physical economy now ticking like a
time bomb:
1. Re-institute Glass-Steagall: break up Wall Street and its
power;
2. Create national credit institutions based on FDR’s
Reconstruction Finance Corporation and Alexander Hamilton’s
national banks;
3. Invest the credit in new infrastructure with frontier
technologies, including high-speed rail, fourth-generation
fission and fusion power technologies, and modern storm
protection and water management systems;
4. Adopt a fusion-driver ‘crash program’: Let a great
expansion of NASA space exploration provide a driver for
productivity and productive employment.”
Then, the final section is titled “A New Paradigm Takes
Hold”.
“China’s Belt and Road Initiative, an international program
of new rail ‘land-bridges’ and great projects of infrastructural
development, offers immediate cooperation for the credit and the
building of a new infrastructure in the United States. This
initiative is now moving on great projects they have long
identified as absolutely essential, such as the Kra Canal in
Southeast Asia, and the revival of Lake Chad in sub-Saharan
Africa; projects long championed by Lyndon LaRouche and his wife,
Helga Zepp-LaRouche.
“Helga and Lyndon LaRouche are leading a national
mobilization focused on moving President Trump to immediately
bring America into the China-initiated Belt and Road Initiative
of worldwide building of new infrastructure. That ‘win-win’
initiative, and the United States joining in its worldwide
projects and also building its own new infrastructure, means the
revival of the United States as an industrial power.”
The statement goes on to quote Helga Zepp-LaRouche in her
speech to the Manhattan conference on August 26th.  Then, after
that quote, it concludes by saying:
“LaRouche PAC has taken the responsibility to drive
President Trump and the Congress into this action. But this is
also the responsibility of all Americans that think of themselves
as citizens: those who have been actively supporting the
President, or supporting Sen. Bernie Sanders; those who supported
no one, out of disgust at the manipulation, and continued
manipulation of the election, but who have wanted a drastic
change in the deindustrialization and Wall Street speculation
policy ruling the country; those who know people killed, or made
homeless and impoverished by Wall Street’s induced ‘natural
disasters.’ All must now act and make their voices heard.
Because, watching what is happening, again, to great American
cities, leads anyone sane to the same conclusion: {There is no
alternative}.”
So, that statement, which is available in full on the
LaRouche PAC website, again, under the title “No More Houstons!
Lyndon LaRouche Says What Must Happen Right Now!” is available
for you to circulate.  That is our call to action, which we’re
here to discuss today.
So Brian, I’d like to just introduce you and give you a
chance to give us an overview of what the conditions are on the
ground in Houston; what the impact is on the national economy,
and what must be done.  While you begin, we’re just going to play
some drone footage that was taken and was posted on Facebook by a
user chaseboogie; and we thank him for the permission to use this
footage.  It will just give our viewers a very visceral
on-the-ground sense of what exactly the conditions look like
there in Houston as you speak.  So, Brian, thank you for joining
us here today.

BRIAN LANTZ:  Good to be here.  I think first of all, I
should emphasize that this hurricane and hydrological disaster is
still unfolding.  Just a matter of a few hours ago, this is
Friday; Mayor Sylvester Turner requested more evacuations from
the Atticks Reservoir area, the Atticks Dam area, because of the
continued releases of water in the spillway.  Uncontrolled
releases into the area, which are necessary to relieve pressure
behind these dams.  These dams are in Houston on the Buffalo
Bayou.  Here today, the sun is out; but that doesn’t change
really the picture you’re seeing in this video, this drone
footage.  Just the extent, and what you’re seeing really is only
a small portion of Houston; the devastation extends over 50
counties — {50 counties}.  An area encompassing some 11 million
people.
Now, besides continued rising water on the Buffalo Bayou —
slowly rising; which runs through Houston itself, right through
the downtown area and so forth.  That’s what this footage largely
covers is the area around downtown.  You also have rising water
still coming down the San Jacinto River, but also from the
broader San Jacinto Basin, draining into the San Jacinto River
and on down to the ship canal.  You have the Brazos River and the
Colorado River on the west side of Houston; these are still
continuing, particularly the Brazos, to rise.  There’s been
ruptures of the levees along the Brazos River; that’s something
they’re combatting.  There are mandatory evacuation orders and so
forth that have been placed in parts of that for days.
This all continues to unfold.  Smaller towns, over 300
smaller towns and cities are dramatically affected.  Off to the
east, roughly let’s call it two hours east of Houston down I-10,
going towards New Orleans, is Beaumont and Port Arthur.  You may
have been seeing some footage from there.  Beaumont lost its
water supply.  This is a city of 120,000 people; they’ve lost
their water supply.  They’re now evacuating their evacuation
centers because of the rising Natchez River.  This is a disaster
that’s still unfolding.  Beaumont is largely under water.  Port
Arthur, next door, is under water.  Rescue efforts are ongoing.
Here in Houston, we have over 30,000 people registered in
various evacuation centers around the city.  But of course, far
more are staying with neighbors or relatives.  You can imagine,
hotels and so on and so forth.  Also, out of some of the
surrounding areas down by the coast; Dickinson, for example.  You
had military cargo planes flying people out of the area through
Galveston up to Dallas.  This is still all unfolding.
I guess I could give a couple of just simple examples.  It’s
thought that at least 500,000 cars are lost in the flooding.  I’m
sure that’s an underestimate when you take in the broader area.
I think those figures are regarding Houston itself.
I think also to go to the heart of this, you’ve got to go to
the industrial side of this picture.  So, I’ll do that in just a
second.  But first, I want to just bring forward the other side
of this; which there has been reporting on.  That is, the
outpouring of aid that Houstonians and Texans have provided to
their fellow citizens and our neighbors from as far away at least
as New York.  I believe the first responders who came into
Houston were from New York City; fire teams from New York City to
take part in the rescue.  So, we have them here from Kansas, we
have them of course Fort Worth, Texas; 4.5 to 5 hours to the
north.  We have them from Dallas.  Hundreds of police have now
come in, arriving really as brigades into the city to relieve
policeman who, up until yesterday, hadn’t slept for days and
days.  A tremendous rescue effort; you might have heard about the
“cajun navy”; loosely organized, bringing over their boats, their
high-rise trucks and behind them pulling their boats.  This is
thousands of people, and hundreds and hundreds of boats coming
in, that have been playing a critical role at the request of law
enforcement, of the mayor, or the first responders here in
southeast Texas.
So, if you go to some of the slides, just the first [Fig. 2]
you have a still of some of the damage in downtown Houston.  I
think if you follow that up, you’ll see what Hurricane Harvey
looked like coming in [Fig. 3].  Partly I’m putting that up just
to give you a sense of the extent of this hurricane in terms of
its length and breadth.  Those outer bands — that picture was
taken basically at landfall down near Rockport, which is just
close to Corpus Christi to the south.  Those outer bands,
particularly as you see them on the east side; this is the “dirty
side” as they say, of the hurricane.  This was coming in
simultaneously more or less into the rest of the coast to the
east of landfall there in Rockport; which was, of course, this
small town just devastated along the coast.
If you go to the next picture [Fig. 4], I’m putting these up
partly to give you a sense of the geography in terms of where
we’re talking about relative.  You see there the state of Texas
off to your left, the broader state of Texas.  You see the swath
of area; that was a prediction early on. You see the top of the
monitor there, the peak they’re expecting is 15 inches [of rain].
Well of course, we got between 30 and 50 inches in rainfall in
the course of just a few days.  The next slide [Fig. 5] gives you
a sense of how this process has then trailed off to the east up
through Louisiana; now moving off into Arkansas and Tennessee.
But again, that’s to give you just a kind of sense of the
geography of this.  And all along there, you’re talking about,
across the bottom, you see the Gulf Coast.
So, having spoken a bit about the tremendous effort and so
forth, I want to return to the physical economic impact of this,
if I can.  Think of a compromised human body from disease or
aging, you name it.  Then think of that body being slammed by
some new effect, a shock to the system.  You have to ask, how
many shocks can that person take?  Well, think of our US economy
and the world economy in a different way, but related, in that
context.  For example, as some of you know, the Colonial
Pipeline, which is the largest pipeline in the United States,
which carries oil and gas and so forth; that an other pipelines
have stopped because the refineries are shut down.  20% to 30% of
the nation’s refining capacity is right now shut down here along
the Gulf Coast.  Particularly in Houston, but extending over to
New Orleans, Baton Rouge, the South Louisiana port — which is
the largest port by tonnage in the United States.  All of these
are affected to varying degrees.
That means that New York right now is not getting oil from
the major pipeline serving the New York area; but also serving
Atlanta, Washington DC, and so forth.  Gas prices are spiking and
so forth and so on as a result of this.  That pipeline, the
Colonial Pipeline, is not going to be back online until at least
the end of the weekend.  So, this is not disconnected; we’re
talking about one systemic process here, already weakened by the
horror stories of the Bush and Obama years, the financial
blow-out of 2008, Wall Street’s predatory speculation. The
British Empire’s choking off of the American System increasingly
since the passing of Franklin Roosevelt in 1944.  So, this is
having consequences across the United States.
Just to give you a sense of this, if you skip forward to the
last slide [Fig. 6], you’ll see a map of the ports along the Gulf
Coast.  Just so you have a fair assessment of this, eight of the
twelve largest ports in terms of tonnage are along this coast,
the third Coast, the Gulf Coast.  You see those in red, but also
now of course, Port Arthur; those ports are all still closed,
including the little barge port of Victoria, Texas.  Corpus
Christi is a major port.  You see Houston, it’s also next to it
in that same block as Texas City, which is a separate port also
on the Galveston Ship Canal to Houston.  So, those ports are all
closed down.  This is a long-term disruption.  Rail lines are
disrupted, the Union-Pacific Corporation, Berkshire Hathaway’s
BNSF — Burlington Northern Santa Fe — they are currently closed
for operations.  Likewise Kansas City Southern or regional
railroad.  This is going to have follow-on repercussions, not
only in terms of cargo moving out of the United States, but cargo
moving into the United States.  The Port of Houston just opened
up today for truck traffic; but this is not easy.  You can
imagine the amount of muck they’ve got to clean out of there.
Containers have shifted; they’ve got to be restacked.  This is
not an easy process to put some order back into this chaotic
situation.
The ship canal itself, the currents coming down the ship
canal are such that that itself interferes with the possibility
of ships coming in.  That’s coming down from the San Jacinto
River and the San Jacinto Basin and so on and so forth.  There’s
debris in the ship canal.  How much has shifted underwater?  The
Army Corps of Engineers has got to go in; they’ve got to make
sure that the ships can get up that canal safely.  Is there going
to be emergency dredging required?  All of these things have to
be worked out.
Corpus Christi has opened up to small traffic today; smaller
ships.  But at last report, you still have a major obstruction at
the port there in Corpus Christi.  A ship that broke loose.  Not
some sailing skiff or something; but a major merchant ship broke
loose and is blocking part of the harbor.  So again, these have
knock-on follow-on effects; and I’m hoping that I’m giving you at
least some sense of that.
In terms of the ranking of ports, the port of South
Louisiana, which is 54 miles long, the breadth of it, between New
Orleans and Baton Rouge, is the largest port in the United
States.  The second largest is Houston, Texas — by tonnage.
Third is New York-New Jersey.  Fourth is Beaumont, Texas; that
wasn’t even on that map.  That’s now also shut down.  Then comes
Long Beach, California; then Corpus Christi, which we mentioned.
New Orleans; Baton Rouge; Mobile, Alabama; Plaquemines,
Louisiana; a little bit further down, Texas City.  So, this is
enormous.  This whole area, this entire area is lowlands; people
live on coasts because it’s close to cheap transport and
communications and all the rest.  If you ask people to move, as
some Greens would like to say, “Well, people should move away.”
Well, excuse me, where are they?  Montana?  What are you
suggesting? The lifeblood of the country, its arteries of its
body are still largely these three coasts; and then of course,
the river systems and the canals and so on, including the Great
Lakes and all the rest.  This is what what’s left of the entire
US economy depends on today.  The compromise that’s been made,
the disastrous bloody compromise that’s been made has been to
withhold the resources to build the kinds of systems that would
protect from storm surges and hurricanes like Hurricanes Sandy,
Katrina, Ike and so forth.  That’s one issue; we can take that
up.
But also what we’re talking about here is not simply
meteorology and storms and hurricanes coming in.  Most of the
damage from Hurricane Harvey has been from rainfall; as we
mentioned, 30-50 inches of rainfall in the course of a few days.
All of these low-lying areas — the high point in Houston is 50
feet above sea level.  A dam built here, say on Lake Conroe on
the San Jacinto River, it holds 14% of what the Oroville Dam
holds in northern California; because it’s built on flat land.
It’s a low-lying dam; broad, but shallow.  The capacities of
these dam structures are limited.  What’s required is an enormous
investment in canal building, retention ponds, and a whole
hydrological approach; which the Army Corps of Engineers has
engaged in, but under increasingly tight budget restrictions.
And of course, with this blind-sided approach of politicians and
policymakers looking the other way and ignoring the consequences.
Well, the consequences are now here.
Maybe I should stop there, and we can have some discussion
on this.  But I hope that gives people an essential overview of
what we’ve got to deal with now as a nation; with the Four Laws
of Lyndon LaRouche, with national credit.  This storm is going to
cost more than Katrina that hit New Orleans in 2005.  That was
$130 billion simply in terms of Federal funds; simply in terms of
Federal funds essentially after the fact.  This is going to
outstrip that by far.
Where’s that money going to come from?  Well, obviously,
that’s the wrong question to ask.  The question is, what are the
institutions we have to create? And it’s exactly what LaRouche
has proposed: Glass-Steagall, national credit, a National Bank to
finance that flow of national credit, to build out the new TVAs,
the new projects required to safeguard not only the coast here,
but to begin a major recovery of the United States to its
position in the world.

OGDEN:  Yeah, exactly, and this Hurricane Harvey, which is
really unprecedented in its devastation, as you made very, very
clear, Brian, this must be the moment of initiating an entirely
new attitude among the American and an entirely new change in the
policy of our Federal government, and that’s the purpose of this
emergency statement that we put out on
https://larouchepac.com/20170831/no-more-houstons-lyndon-larouche
-says-what-must-happen-right-now.
And, as you said, it must recall an attitude which we lost in
this country at least going back to the assassination of John F.
Kennedy, but really going back to the death of Franklin
Roosevelt.  And perhaps the most significant case study that we
can use would be the TVA, as you mentioned it, the Tennessee
Valley Authority.
Going back to before Franklin Roosevelt and before the New
Deal, you had whole regions of the country which were subject to
so-called natural disasters, and which were just neglected.  And
perhaps the most significant region of the country, the most
notable, was the so-called Tennessee Valley.  And what’s very
ironic is the Tennessee Valley, which is an entire region, not
just in Tennessee, but it’s all of these bordering states, is the
area of the highest annual rainfall total of any watershed in the
continental United States.
Now, what’s the annual rainfall in the Tennessee Valley
watershed?  It’s 51 inches per year; what we just experienced in
Houston was 51 inches in five days or less.  It’s just
mind-boggling the amount of water that came out of the sky!  But
the Tennessee Valley was also subject to very extended periods of
high rainfall, mostly because of the dissipating hurricanes —
the effect of hurricanes that were coming up off the Gulf Coast,
and then going into this Central Southeast region of the United
States.
But what happened?  Franklin Roosevelt, who as we quoted in
this emergency statement, said what’s necessary is “action, and
action now.  The nation calls for action.”  He said:  We’re not
going to allow this devastation that the Tennessee Valley
experienced year-in and year-out, creating one  of the most
impoverished areas of the entire world:  This was Appalachia —
literacy was through the floor, malaria, top soil was washing
off.  You had a really Third World kind of conditions, right
there in the continental United States.  And Roosevelt said, no,
we’re going to do something that has never been attempted before,
and we’re going to not just try to control the flow of one river,
but we’re going to take an entire river basin, and we’re going to
not just control that water hydrologically, but we’re going to
harness the power of that water, and put it to work for the
benefit of the people who live there.
I have a video I just want to show our viewers, a roughly
four minute excerpt, a video that was put out by the Roosevelt
administration.  Ironically, it was produced the year before
Roosevelt died in 1944.  But it shows you what the Tennessee
Valley was subjected to, and it should actually remind you of the
video footage that you just saw from Houston; but it also shows
you what was done by the Roosevelt administration and the
philosophy that was behind the construction of the TVA.  So,
here’s a clip from that video
[https://www.youtube.com/watch?v=SfJt-W7fwTY]:

[BEGIN VIDEO]
NARRATOR:  Destruction from the sky.  This is the way it
was, year after year, in a forgotten part of the United States.
This was the havoc caused by greed and neglect, and men working
alone and unaided against the forces of nature.  Farms, towns,
industry — smashed; hundreds drowned, thousands made homeless.
The energies of the river running to waste,  — the energies of
the people, too.
[Farmer] Henry Clark’s trouble was the trouble of 3 million
Americans in the Tennessee Valley.  It became the direct concern
of 130 million Americans in the 48 states, a challenge to
democracy and its ability to care for its own.
The valley of the Tennessee River [map] lies in the
Southeastern United States.  It covers an area of 40,000 square
miles, nearly as large as England.  It was a problem of
reconstruction, reconstruction of land, reconstruction of people.
Democracy met the test: It found the men to supervise the job —
James P. Polk, United States Senator from the West; Harcourt
Morgan, president of the University of Tennessee, who had worked
out an agricultural program for the whole area; David Lilienthal,
administrator and champion of legislation for cooperative
electric power; George Norris, a great American statesman who
long had dreamed of regional planning, of setting up a national
experiment in one region which could serve as a yardstick for
every region.  This was the plan [progressively developing map],
to chain the river through a series of giant dams, checking the
floods, to open it to navigation from its mouth to its
headwaters; to give the farmers the benefit of modern science and
research, to help them control the water on their land and
restore the fertility of the soil, to reforest millions of acres
on the ravaged hillsides, to exploit the mineral resources of the
area;  to use the electric power generated by the dams to develop
and rehabilitate industry in the cities, to electrify the farms
through a rural cooperative; above all, to prove that human
problems can be solved by reason, science, and education.
The Tennessee Valley was to be pioneered again, this time,
to be developed, not plundered, this time not for the benefit of
a few, but for the many who lived in it.  These were the new
pioneers, the architects, the research chemists, the agricultural
experts, the power men, the designers of hydroelectric dams:
Their method was to control nature, not by defying her as in the
wasteful past, but by understanding her and harnessing her in the
service of humanity….
[END VIDEO]

OGDEN:  This is how we as Americans used to think, this was
the Franklin Roosevelt administration, this was the New Deal.
Let me just repeat back to you, what you just heard:  The
narrator said, what was the purpose of the Tennessee Valley
Authority, this project above all other projects?  “Above all, to
prove that human problems can be solved by reason, science, and
education.  The Tennessee Valley was to be pioneered again … to
be developed … not for the benefit of a few, but for the
many….  These were the new pioneers… Their method was to
control nature, not by defying her  … but by understanding her
and harnessing her in the service of humanity….”
That’s how Americans think.
So Brian, what lessons can we learn from what Franklin
Roosevelt did?  What do we have to do right now, what should have
been done before this disaster of Harvey, but what do we have to
do now to rebuild the United States?

LANTZ: Well, we’ve already touched on it in terms of Lyndon
LaRouche’s Four Laws, and that’s what’s required. But
specifically, it is up to us, we Americans who understand
ourselves to be citizens of the United States, to now mobilize at
this moment where there’s a receptivity among Americans to face
what has been building as a crisis across the nation, in many
dimensions,  — the opioid epidemic, the crises generated by
continuing storms — not the storms themselves, but the
inadequacy of our ability to respond and defeat them; all of this
and more requires that we step up to the plate and create a
future looking 50 to 100 years into the future, beyond our own
life spans.
I think we have, in the example of China, China that’s
lifted 700 million people out of poverty in the last three
decades.  Looking at the TVA dam footage, obviously, the Three
Gorges Dam that China built on the Yangtze River, an enormous
project exactly to continue the process of taming that river for
mankind, and the upcoming projects for Lake Chad and related
projects throughout Africa.  This should be an inspiration:  We
can unite with the Belt and Road Initiative  of China.  This is a
very important element.
We now have, with the Trump administration, we have a sea
change, at least relatively speaking, from what we have with Bush
and Obama.  Think back to Bush’s response to Katrina in 2005.
Ike hit here in Texas in 2008.  Trump, working with the governor
of the state, Governor Abbott, enormous resources have been
mobilized.  There’s at least 12,000 National Guardsmen in here,
now; there’ll be as many as 24,000, Governor Abbott has stated in
the coming weeks. I spoke earlier about the influx of first
responders as well as volunteers.
That’s a start, but we cannot allow the United States to now
dish out on itself the Haiti treatment:  Look at the island of
Haiti.  What was proposed there by the Joint Chiefs of Staff at
the time, by the LaRouche organization, by Mr. LaRouche himself,
was a massive mobilization of the Army Corps [of Engineers], C-5
cargo planes to rescue Haiti, move people out of the flood areas,
the earthquake areas in 2010, get them onto high land.  Build new
cities, build new infrastructure that never existed there, and
pick up where Roosevelt had left off with his projects in Haiti
among other nations.  Instead, a cold shoulder was given to
Haiti. Obama turned his back on Haiti, and instead, all we had
was NGOs and various private relief efforts — band aids applied
to Haiti, and it’s arguable that the situation in Haiti today is
no better off, fundamentally, than it was before the 2010
earthquake, perhaps worse.
We have to rectify that.  We have to rectify the situation
in Puerto Rico.
So this is a wake-up call to mobilize a national effort.  If
this is left to sports figures and Hollywood stars and a few
billionaires to wave around their largesse in millions of
dollars, and we have “GoFundMe” accounts and the Red Cross and
that’s the extent of it, the whole nation will be further
damaged!  New Orleans has never recovered, has never been allowed
to recover, much less develop.  So we have to address that, as
you said, Matt:  We have to address this now, the American people
have got to mobilize now:  Our congressmen, our senators,  and
President Trump have got to hear very clearly from the American
people that the Four Laws have to be implemented now.

OGDEN:  Well, the truth is that there is a development
dynamic which is already sweeping the globe and you mentioned it,
it is the Chinese New Silk Road: It’s the Belt and Road
Initiative, which frankly was something which was originally
initiated and conceptualized by the LaRouche movement, going back
30 years.  But this is now the policy of the most populous nation
on the planet, and not only are they using it for the development
of China and for the development of the Chinese people, but it’s
also being something which is for the general welfare of the
people of the planet as a whole!
You mentioned the Three Gorges Dam, this really could be
characterized as the Chinese TVA, but if you look at the history
of China and the amount of devastation that the Chinese people
have suffered because of flooding, exactly what you saw in that
drone footage which is happening right now in Houston, exactly
what you saw in that eerily familiar footage from the Tennessee
Valley, prior to the TVA, that we showed just now  — going back
hundreds of years you had that kind of devastation in China.
There’s a very famous flood in 1954, which was the flood of the
Yangtze River, and you’ll see on the screen here a memorial to
the victims of that flood. [Fig. 7]  The Yangtze River flooded,
and killed 33,000 people and displaced 18 million people!  The
city of Wuhan, which is where this memorial is, was a city of 8
million people, and it was literally under water for over three
months.  So, 1954, that was only ten years after that video that
we just saw about the TVA was made.  But this was an absolutely
unprecedented natural disaster.
There was another flood in 1998 in China, which killed over
1500 people and was equally devastating in terms of the flooding
of the Yangtze River.  But the next item that I just had on the
screen there, this is an image of the Yangtze River, before
[1987] and after [2006] the construction of the Three Gorges Dam,
[Fig. 8]. You can see the extent of the engineering marvels that
the Three Gorges Dam is: This is a picture from space.  There was
another flood of the Yangtze River in 2010, but that time, the
Three Gorges Dam and the reservoir created by it was able to
absorb that excess run-off, and in fact, not only did it
alleviate the flooding and the effects of the flooding
downstream, but it was able to hold that run-off for later to be
distributed downstream during the dry months of the year.  So at
the time there was a drought and a necessity for water, the water
was available, and not only was it available for farming and for
use in the cities downstream, but it was also available to
produce electricity, through this magnificent hydroelectric dam
that’s been built there.  The Three Gorges Dam produces almost
100 terawatts of electric power.
So you’re harnessing the power of this river, which before
was a menace, and you’re putting each one of those little water
droplets to work. There’s no unemployed water in the Yangtze
River any more.  Every single water droplet has a meaningful
purpose to its existence.
But that’s what China has built domestically, and then look
at abroad.  You also mentioned what’s being done in Africa.  I
have a slide here from the proposal which was put together by the
Schiller Institute for the Transaqua program. [Fig. 9]  You’ll
see here, this is the Transaqua water transfer project which
would refill Lake Chad, which has been drying up over the past
several decades, by transferring 100 billion cubic meters of
water, a distance of 2,500 km from the Congo River, all the way
northwest to Lake Chad and replenish Lake Chad.  So this is not
just on the books, but in fact, we’ve had the really optimistic
news over the past few weeks that a deal has been reached by a
Chinese corporation, PowerChina, which was involved incidentally
in building the Three Gorges Dam, and an Italian firm, Bonifica
Spa.; they’re going to conduct the feasibility studies, they’re
going to get started with making this Transaqua project a reality
on the ground.  Again, this is something that the LaRouche
movement has been fighting for for decades.
So these are the kinds of projects that are already ongoing.
We could also take a page out of Japan’s book:  There’s a
wonderful project in Tokyo, which is called the Metropolitan Area
Outer Underground Discharge Channel, and Tokyo is very similar to
Houston, in the fact that urbanization has created a very dense
population, but there’s monsoons which creates these flooding
conditions.  So you’ll see a picture here [Fig. 10].  This is one
of the engineering marvels of the world:  This is Tokyo’s
underground floodwater diversion facility.  You could say it’s
the Notre Dame cathedral of flood-water control infrastructure.
There’s some videos you can watch, but it’s the magnitude of what
Tokyo has built underground, under that city, is amazing.  You
have five concrete containment silos, each one of them
distributed at various strategic points around the city; each one
of them could fit the Space Shuttle inside, or the entire Statue
of Liberty. Those containment silos are then connected by 6.5 km
of underground tunnels that are buried 50 meters under the ground
level of the city and then all of those empty into that chamber
that you just saw, which you could see the proportions of it,
with the human being standing in there; it’s 65 meters high.  And
the magnitude of this kind of containment tank has caused every
storm since it was built in 1992, to be something that could be
— they were still devastating storms, but they could be
controlled, through the powers of science and the powers of this
engineering marvel.
So why hasn’t something like that been built in Houston?
Why hasn’t something like that been built in New York City?  Why
hasn’t something like that been built in the various areas of the
continental United States, which are just as much under threat as
Tokyo was?  So all of these projects, the Three Gorges Dam, the
Transaqua water transfer project, which really should be the
model for what we do with the NAWAPA project — the North
American Water And Power Alliance — which is an equal
water-transfer project; and then this Metropolitan Discharge
project in Tokyo, these are things that can be built!  We’ve
already built them!  This is the power that engineering and
mankind have if we just put our minds to it, and if we direct the
necessary national credit to the construction of these.
So you know, President Trump has called for $1 trillion in
infrastructure in the United States. The magnitude of the
investment should be far beyond that, $8, $9, $10 trillion is the
estimate that some people have given, but it’s not a problem, if
you use Hamiltonian credit.  The question has to be asked, could
we have already built some of these necessary projects and
mitigated the disaster, if you hadn’t had 16 years of failed
presidencies, with the Bush/Obama years, and if you hadn’t had
the full-scale mobilization for a political coup against this
current Presidency, in his six months in office up to this point.
But this is now the point of decision:  We have to make the
decision now, this is a sea change in U.S. policy.  Let’s now get
onboard with the great development dynamic which is sweeping the
planet, and {join} with this One Belt, One Road initiative, not
only to build projects abroad, for the benefit of people across
the planet, such as in Africa, but also to build these great
projects right here at home.
So Brian, is there anything that you want to say just in
terms of maybe the specifics of what could be done in Houston,
but also just some of the broader, actual physical projects that
could be built here in the United States?

LANTZ:  First, thanks for correcting me on Three Gorges as
being on the Yangtze, not the Yellow.  But I wanted to say, this
is what great civilizations do, reaching back to the Grand Canal
that connected the Yellow and Yangtze Rivers back 600 A.D. or
thereabouts.  You can go back further to Egypt.  This is what
great civilizations do as opposed to empires, the defining
distinction, this question of the development of mankind.  When
we look today, at the United States, why not build, as Helga
Zepp-LaRouche has proposed, 50 new cities in the United States,
rather a sprawl of concrete that only increases the dangers?  It
does the opposite, by mitigating the danger of these hurricanes
and storms.  For instance, why not build the equivalent of the
Tokyo facility for the greater Houston area?  Why not really
conquer this problem?  We can channel water, we can store it, but
we’ve really got to move it off the area, fast. And what Tokyo
has done is an exemplar.
Likewise, as we’ve discussed on prior programs, Hurricane
Sandy and what has to be done, not just for New York City, but
for essentially a 100-mile diameter area reaching down to
Philadelphia as one great, mega-city of development, modeled on
similar projects in China.  Their process of building mega-cities
and transforming regions into mega-cities.
This is some of what’s occurred.  All of this requires
energy:  It requires nuclear energy, it requires the development
of fusion energy.  And I just wanted to conclude, if Kesha Rogers
could be here today, she would stress the role of science, as you
brought it up in regard to the approach to the TVA project, but
also brought up otherwise.  This hurricane — just think about it
— this hurricane would have been far worse, if we didn’t have
the kind of satellite capacity that we have, the kind of
resolutions in terms of cameras and all of that:  The whole space
program gave us a capability.  Just imagine if this had hit
without forewarning.
And that leads into the broader question of the broader
development of the U.S. space program and our cooperation again
with countries, including the leading country of China, in
advancing mankind’s knowledge of our relationship to our
planetary system, but beyond that to the galaxy, to these larger
processes that we know are at work, that man needs to gain
control of.  And really, it’s from that standpoint that we can
really begin to measure the projects we need to build now.

OGDEN: And that’s reminiscent of the point that was made in
exactly that video produced by the Roosevelt administration on
the TVA, that our human problems can be solved by “reason,
science, and education,” and we can harness nature, control
nature, not by “defying her, but by understanding her,”  and
harnessing those powers for the benefit of mankind and the entire
planet.  So this is done not just through infrastructure on the
ground,  — which absolutely must be built, the hardcore physical
infrastructure on the ground — but also through, as you
mentioned, understanding what are these meteorological processes,
what are the atmospheric processes, how do you direct these
atmospheric water flows?  Is that possible through ionization and
other ways?  And also, how do you understand how Earth’s weather
is created through our interface with the cosmic environment that
we exist in.  And how does this impact the actual large changes
in cycles in terms of our climate and how climate changes over
time, and the relationship that mankind plays to that, in a
positive way?
And we can see instances of that positive power of mankind
to improve nature, in the Tennessee Valley, in the Yangtze Valley
with the Three Gorges Dam, and now what’s happening in Africa
with the Transaqua project:  That’s mankind’s nature and I think
that’s the ultimate point here:  When will mankind recognize what
we are as a species, and change our view of ourselves, in order
to harness the full powers of that unique creative quality that
mankind as a species possesses, which really lies at the core of
all of the science of economics as Lyndon LaRouche has defined
it.
So I would recall for people, these Four Economic Laws,
which are contained in the emergency statement which I read at
the beginning of this broadcast, this is embedded in a larger
policy document that Lyndon LaRouche wrote in which he explores
exactly this question:  What is the noëtic characteristic of
mankind?  How have we progressed over our history as a species?
How have we harnessed the powers of nature, not just through
water control, but also through different forms of fire and
energy; and what is this Vernadskyian idea, the ideas of Vladimir
Vernadsky, of the planet as a “noëtic planet” — the noösphere —
shaped by the creative powers of man?  How can we initiate that
noëtic age of man through these types of great projects which are
typified by the One Belt, One Road initiative out of China, but
which we must now initiate here in the United States, in the wake
of this {horrible} devastation, wrought by Hurricane Harvey.
So, thank you so much Brian for joining us here today.  I’m
glad that you could join us from on the ground there in Houston,
and give us this very visceral picture  of what’s happening, but
also what must be done.  And I’d like to ask all of our viewers
to take this as your call to action, as was said in the statement
on the LaRouche PAC website:  “No more Houstons.”  We must now
initiate this revolution in U.S. economic policy, we cannot watch
and wait for the next Harvey to happen, but we must act now.
“There is no alternative.”
I’d like to invite people to tune in to the broadcast of the
Manhattan Town Hall meeting tomorrow, where Brian Lantz will also
be the featured guest, and it will be the opportunity for some
dialogue with him if you’re there in person in New York City.
And otherwise, please stay tuned to larouchepac.com, as we
issue marching orders over the coming days and weeks.
So thank you one more time, Brian for joining us.  And we
give our condolences to the family of Kesha Rogers, who lost her
father and her stepmother, tragically, in the floods there in
Houston, in the wake of Hurricane Harvey, and we dedicate our
future mission to the memory of not only her father, but also all
who have been lost in these preventable manmade, natural
disasters.
Thank you for joining us and please stay tuned to
larouchepac.com.

Leder fra LaRouche PAC, 31. august, 2017 – I dag udstedte LaRouche PAC en erklæring om, hvad der må gøres i betragtning af, at orkanen Harveys ødelæggelser ikke er en »naturlig« katastrofe, men er et resultat af kriminelle politikker. Erklæringen vil ligeledes udkomme på tryk i næste nummer af The Hamiltonian, LaRouche-bevægelsens plakat-avis, der uddeles i New York, sammen med hele Helga Zepp-LaRouches tale på konferencen den 26. august i New York City, om den amerikanske infrastruktur-nødsituation. Erklæringen kan læses på engelsk her.

Ikke flere Houston-katastrofer:

Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der må ske ’lige med det samme’

Katastrofen i Texas er en menneskeskabt katastrofe, der skete som følge af denne nations valgte repræsentanters kriminelle neglekt; de valgte repræsentanter, der har fortsat med at støtte Wall Streets spekulationsøkonomi og imperieambitioner, alt imens de samtidig fremfører, at nationen ikke har råd til at genopbygge og erstatte sin forældede og nedbrudte, økonomiske infrastruktur. For tredje gang siden 2005 er store, amerikanske byer blevet oversvømmet og deres indbyggere bragt til fortvivlelse, fordi planerne for ny infrastruktur, der kræver investeringer for titals milliarder, til beskyttelse af befolkningen, er blevet ignoreret og afvist. Orkanen Harvey er nu den overhængende, værste, nationale katastrofe i nationens historie, og det er en katastrofe, som ikke behøvede indtræffe.

I 2005 dræbte orkanen Katrina næsten 2.000 mennesker og anrettede økonomiske skader for $130 mia. Først da, og langsomt, blev nye sikkerhedsforanstaltninger til oversvømmelseskontrol og barrierer mod havet langt om længe bygget for New Orleans, til en brøkdel af de menneskelige omkostninger og omkostningerne for skaderne, som stormen forårsagede. Hvor mange unødvendige dødsfald og lidelser kunne dette projekt have afværget?

Fire år senere mødtes det Amerikanske Civilingeniør-selskab i Manhattan for at diskutere flere muligheder for barrierer mod flodbølger i New York City-området. Det økonomiske overslag for den største af disse muligheder lød på $9 mia. Regeringen besluttede ingenting at gøre. Så dræbte superstormen Sandy i 2012 flere end 100 mennesker og forårsagede økonomiske tab for $65 mia. Netop nu gennemlever indbyggere i New York-området »Helvedessommeren«, med det 100 år gamle, regionale transportsystem, der for fem år siden blev oversvømmet og beskadiget, og som heller ikke blev repareret eller erstattet i det nødvendige tempo.

De svimlende økonomiske og menneskelige lidelser, forårsaget af orkanen Harvey i Texas’ og Louisianas golfområde, kendes endnu ikke, men vil vokse i størrelsesorden i takt med, at vandet trækker sig tilbage; men, hvad man i mange år har vidst, er, at Texas’ byer ved golfen er i fare for oversvømmelser, og gentagne gange er blevet oversvømmet. Alligevel er der ikke blevet bygget nogen sikkerhedsforanstaltninger mod oversvømmelser eller infrastruktur til beskyttelse mod orkaner, siden slutningen af Anden Verdenskrig. Man havde udarbejdet planer for et nyt system for Houston-området, men omkostningerne på $25 mia. blev vurderet til at være »for høj« en pris for vore Wall Street-dominerede regeringskontorer og valgte repræsentanter. Nu er hundrede af milliarder af dollars, og uvurderlige menneskeliv, gået tabt.

Alle disse katastrofer, samt andre i den seneste tid, kunne have været afværget for en brøkdel af de sluttelige omkostninger i tabt rigdom, for slet ikke at tale om tabte liv. Medierne insisterer over for amerikanerne, og katastrofen i den enkelte by skyldes byens særlige økonomiske vaner, dens beliggenhed, dens jurisdiktioners indbyrdes skænderier, dens ignorering af klimaforandring eller dens beliggenhed tæt på vand! Dette er nonsens. Wall Street, der gentagne gange er blevet reddet ved statslige midler (bail-out) til billioner af dollars uden, at det har medført noget som helst andet end øget forarmelse for det amerikanske folk, må ikke længere have lov at diktere USA’s økonomiske politik.

»Nationen kræver handling, og handling nu!«, med præsident Franklin Roosevelts ord. Under hans præsidentskab og op igennem 1940’erne blev ny infrastruktur – såsom Tennessee Valley Authority – til afværgelse af sådanne »naturkatastrofer« finansieret af statslig kredit, såsom via Reconstruction Finance Corporation og Works Progress Authority.

Orkanen Harvey, der drukner byer i det østlige Texas, bør være den alarmklokke, der afslutter 70 år, hvor landet har været uden sådanne statslige kreditinstitutioner.

Et kursskifte er nødvendigt

Den 30. august krævede Lyndon LaRouche et »kursskifte« i politikken »med det samme«. Han krævede den omgående skabelse af en national (dvs. statslig) kreditinstitution til ny, højteknologisk infrastruktur, ligesom det, Franklin Roosevelt anvendte, da langt størstedelen af vores nuværende infrastruktur blev bygget. Der er intet alternativ til skabelse af en statslig kreditinstitution som den, Alexander Hamilton brugte, og som er i overensstemmelse med vores Forfatning, til at finansiere de nødvendige billioner i nye infrastrukturinvesteringer.

Vi må ligeledes handle for at genindføre Glass/Steagall-bankopdeling med det samme, med endnu en overhængende finanskrise, og med Wall Street, der fortsætter med at forhindre reel, produktiv investering. At gøre det muligt for Wall Street at fjerne Glass/Steagall-loven i 1990’erne førte til et krak, der var årsag til tabt rigdom for $10 billioner, massearbejdsløshed og ufortalte tab og afkortning af menneskeliv.

LaRouche insisterer på, at hans »Fire Økonomiske Love til at redde nationen« omgående må gennemføres, hvis dette land skal komme sig over orkanen Harvey og forebygge lignende katastrofer, der stammer fra vores rådnende, fysiske økonomi, der er som en tikkende bombe:

• Genindfør Glass-Steagall: bryd Wall Street og dets magt op;
• Skab statslige kreditinstitutioner baseret på FDR’s Reconstruction Finance Corporation og Alexander Hamiltons nationalbanker;
• Investér kreditten i ny infrastruktur med frontlinje-teknologier, inklusive højhastighedsjernbaner, fjerde generations fission, samt teknologier til fusionskraft og moderne systemer til beskyttelse mod storme og til vandmanagement;
• Vedtag et »forceret program« for opnåelse af fusion, som økonomisk drivkraft: lad en stor udvidelse af NASA’s rumforskningsprogram forsyne os med drivkraften bag produktivitet og produktiv beskæftigelse.

Et Nyt Paradigme begynder at virke

Kinas Bælte & Vej Initiativ, et internationalt projekt for nye »jernbane-landbroer« og store projekter for infrastrukturudvikling, tilbyder omgående samarbejde om kreditten til og byggeriet af ny infrastruktur i USA. Dette initiativ iværksætter nu store projekter, som de længe har identificeret som værende absolut nødvendige, såsom Kra-kanalen i Sydøstasien og genoplivningen af Tchadsøen i Subsaharisk Afrika, projekter, som Lyndon LaRouche og hans hustru, Helga Zepp-LaRouche, længe har været fortalere for.

Helga og Lyndon LaRouche leder en national mobilisering, der fokuserer på at få præsident Trump til omgående at bringe Amerika ind i det af Kina initierede Bælte & Vej Initiativ for byggeri af ny infrastruktur i hele verden. Dette »win-win«-initiativ, og USA’s tilslutning til dets projekter i hele verden, samt ligeledes USA’s byggeri af sin egen, nye infrastruktur, betyder genoplivningen af USA som en industrimagt.

Den 26. august talte Helga Zepp-LaRouche på en konference i Manhattan om infrastruktur-nødsituationen i USA, hvor hun kom med følgende forslag:

»Tænk engang på det enorme potentiale, der åbner sig, hvis USA ville samarbejde med Bælte & Vej Initiativet«,

sagde Zepp-LaRouche til konferencen.

»Jeg mener, det er vigtigt, at man forestiller sig et helt andet system. Hvis USA i dag ville gøre, hvad Franklin D. Roosevelt gjorde – en New Deal, Glass-Steagall, samarbejde med Kina – kunne USA opleve en industriel revolution, større end på noget andet tidspunkt i sin historie. Folk må simpelthen forestille sig, at vi nu befinder os ved et systems afslutning, et system, der ikke kan reddes. Vi må erstatte det med et totalt andet system, og det har de fleste mennesker simpelthen svært ved at forestille sig, men der er eksempler på sådanne forandringer. Marshallplanen i Europa var f.eks. et sådant eksempel, og Meiji-restaurationen i Japan var et sådant eksempel – det, som Roosevelt gjorde med New Deal, så folk må simpelthen tænke, at en sådan dramatisk forandring absolut er mulig i dag.«[1]

LaRouche PAC har påtaget sig ansvaret for at få præsident Trump og Kongressen til at udføre denne handling. Men det er ligeledes alle amerikaneres ansvar, der tænker på sig selv som borgere: de, der aktivt har støttet præsidenten eller senator Bernie Sanders; de, der ikke støttede nogen, på grund af afsky for manipulationen, og den fortsatte manipulation, af valget, men som har ønsket en drastisk ændring i politikken med afindustrialisering og Wall Street-spekulation, der styrer landet; de, der kender mennesker, der blev dræbt eller gjort hjemløse og forarmede af de af Wall Street forårsagede »naturkatastrofer«. De må nu alle handle og lade deres stemmer blive hørt.

For, at se på, hvad der, nu igen, sker med store, amerikanske byer, fører alle ved deres fulde fem til den samme konklusion: Der er intet alternativ.

Foto: Oversvømmelser forårsaget af orkanen Harvey nær Houston Downtown. 27. august, 2017. (Youtube Screengrab / Evan Mallett)

[1] Citatet er fra ’Spørgsmål til Helga Zepp-LaRouche’, efter hendes indledende indlæg. (-red.)

Leder fra LaRouche PAC, 30. august, 2017 – I de næste 48 timer vil LaRouche PAC Politiske Aktionskomite udstede en politisk hensigtserklæring om de nødvendige handlinger, der må tages skridt til af USA – dets folk og dets regering – for at adressere den eksistentielle krise, som er blevet bragt i forgrunden af den hen over flere stater eksistentielle krise, som orkanen Harvey og dens følgevirkninger har forårsaget. USA kan ikke længere leve i vrangforestillingernes domæne med skyhøje spekulative værdipapirer og kollapsende, fysisk økonomi. Vi kan ikke længere agere, som om vi på en eller anden måde kan overleve uden at kere os om at investere i broer, dæmninger, jernbaner, kernekraft, kanaler, diger … og mennesker.

De fornødne politiske forholdsregler blev fremlagt af Helga Zepp-LaRouche i hendes bemærkninger til Manhattan-mødet den 26. august, og de omfattes helt af Lyndon LaRouches Fire Love. 

Det er nødvendigt med en kursændring i nationaløkonomisk politik, og det må ske nu.

Bælte & Vej Initiativet bringer allerede en håbefuld fremtid til nogle af de mest formørkede og krigshærgede områder på planeten. Transaqua-projektet i det centrale Afrika har fået grønt lys, og det vil blive udført med deltagelse af det samme, kinesiske selskab, der stod for byggeriet af de Tre Slugters Dæmning. Ligeledes har Kra-kanalen fået grønt lys, et af de store projekter i Verdenslandbroen, der behøves for at skabe et samlet verdensocean for handel og udvikling, som Lyndon LaRouche længe har forklaret. Og i Syrien – hvor russisk militærhandling og/eller diplomatisk handling, i kombination med Kinas Bælte & Vej-initiativer er begyndt at vende tidevandet bort fra folkemorderiske krige og terrorisme – er Schiller Instituttet nu i færd med, i sin fulde udstrækning, at bringe LaRouches politik for Verdenslandbroen til det højeste niveau af dette lands regerings- og uddannelsesinstitutioner, som vi rapporterer andetsteds.[1] Dette er et ægte bevis på principperne i LaRouches politikker og metoder.

Hvis Centralafrika, Thailand og Syrien kan vågne og handle, kan vi så ikke gøre det samme? Er det ikke orkanen Harveys virkelige budskab og lektie? Ved at få USA til at vedtage LaRouches Fire Love og fuldt ud samarbejde med Bælte & Vej Initiativet, kan vi kaste nationen – og med den, verden – frem på et fuldstændig andet niveau. Nu.

Foto: Agenter fra U.S. Border Patrol Mario Fuentes, venstre, og Marc Gonzales undersøger et ødelagt mobilt hjem for evt. overlevende i kølvandet af orkanen Harvey nær Rockport, Texas, 27. aug., 2017. U.S. Customs and Border Protection photo by Glenn Fawcett

[1] Se Ulf Sandmark fra det svenske Schiller Instituts rapport her: http://www.larouche.se/artikel/ulf-sandmark-atervande-till-syrien-med-sidenvagsboken

Leder fra LaRouche PAC, 27. august, 2017 – I dag sagde Helga Zepp-LaRouche, at Trumps tilhængere må mobilisere for, at præsidenten bringer Amerika ind i det af Kina initierede Bælte & Vej Initiativ for byggeri af infrastruktur i hele verden. Spørgsmålet om dette »win-win«-initiativ og om, hvorvidt USA går med i dets globale projekter og ligeledes bygger sin egen infrastruktur på basis af ny teknologi, er afgørende for fred mellem USA og Rusland og Kina; det er afgørende for, at Trump kan overleve det igangværende kup imod ham; og for genoplivelsen af USA som en industrimagt.

Den 20. aug. havde både China Daily og People’s Daily store artikler, der satte fokus på Lyndon og Helga LaRouches rolle, både i udarbejdelsen af konceptet med politikken for den Nye Silkevej, eller Verdenslandbroen, for flere årtier siden, og også i at bringe denne politik til USA og Europa i og med, at den blev vedtaget af Kina. Deres bevægelse er den magt, der kan bringe Trump-præsidentskabet til at vedtage den. Helga LaRouche sagde, at denne bevægelse nu må mobilisere Trump-tilhængere til at få Trump ind i Bælte & Vej. Bestræbelser, med briterne som drivkraften, fra f.eks. Steven Bannons side på at forgifte Trumps bagland imod Bælte & Vej Initiativet, må modgås af denne bevægelse.

Den 26. aug. talte Helga Zepp-LaRouche på en Manhatan-konference med temaet, »En genoplivelse af Alexander Hamiltons Amerikanske System gennem LaRouches Fire Love«, en konference, der bragte kredse med sammenfaldende interesser, bestående af Trump-aktivister og kinesisk-amerikanske aktivister, tillige med ingeniører og borgere, der mobiliserer for at genopbygge New York-områdets smuldrende transportsystem, sammen.

»Forestil jer engang, hvilket enormt potentiale, der åbner sig, hvis USA samarbejder med Bælte & Vej Initiativet«, sagde Helga til konferencen. »Det kunne genopbygge USA’s egen industri på mellemniveau. USA kunne investere i alle projekterne i Latinamerika, Afrika og langs den Eurasiske Landbro. Det ville simpelt hen fuldstændig ændre situationen og også genopbygge USA. Man kunne få en total forandring i USA. Man kunne få 50 nye byer. Hvorfor ikke bygge 50 nye byer? Fra kyst til kyst er der mange stater, der er meget tyndt befolket og næsten ikke har nogen byer; man kunne forbinde disse byer med dem på kysten gennem højhastigheds-togsystemet; man kunne få videnskabsbyer …

Jeg mener, det er meget vigtigt at forestille sig et helt andet system. Hvis USA nu ville gøre, hvad Franklin D. Roosevelt gjorde – en New Deal, Glass-Steagall og samarbejde med Kina – kunne USA opleve en industriel revolution større end noget, landet nogensinde tidligere har oplevet. Folk må simpelt hen forstå, at vi nu befinder os ved afslutningen af et system, der ikke kan reddes. Vi må erstatte det med et fuldstændig nyt system, og det har de fleste mennesker simpelt hen svært ved at forestille sig, men der findes eksempler på sådanne forandringer. Marshall-planen for Europa var f.eks. et sådant eksempel, og Meiji-restaurationen i Japan var et andet – og det, som Roosevelt gjorde med New Deal; så folk må simpelt hen forstå, at et sådant dramatisk skifte absolut er muligt i dag.«

De virkelige problemer, som præsidenten må tackle – det være sig svøben med afhængighed af opiater, eller netop nu, den værste storm over den Mexicanske Golf, der nogensinde har ramt Texas, og som kræver mange tusinde redningsfolk og vidtstrakt genopbygning af hjem og infrastruktur – fordrer princippet om det almene vel, om fælles velfærd for hele menneskeheden. Trump kan ikke gøre dette alene, og under angreb. Amerikanere må mobilisere, så »dramatiske forandringer absolut er mulige i dag«.

Foto: Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping på G20-topmøde, 8. juli, 2017.

(Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouche PAC, 23. august, 2017 – Situationen i USA er særdeles alvorlig og farlig. Kupoperationen er i højeste gear for at tvinge præsident Trump til at gøre præcis det modsatte at det, han har lovet, og af hvilken grund han vandt valget: at genrejse økonomien (og helt specifikt begynde med Glass-Steagall) og standse en udenrigspolitik for krige – Det britiske Imperiums politik.

Trumps stævne i går aftes i Phoenix blev heldigvis ikke den blodige slagmark, som de ’farvede revolutionister’ søgte at opnå. Da folkemængden skulle til at gå hjem, blev et skænderi i gaderne, der blev igangsat af et angreb på politiet af et par demonstranter (sandsynligvis antifa’er), holdt på et minimum. Kup-flokken brugte ufortrødent hændelsen som en anledning til at komme med hysteriske anklager om, at Trump var uegnet, afsindig, sindsforvirret og måtte sættes fra bestillingen, hvis ikke via en rigsretssag, så via det 25. forfatningstillæg.

I spidsen for disse anklager så vi James Clapper, tidligere direktør for den Nationale Efterretningstjeneste (2010-2017) under Obama. Clapper, der ihærdigt mørklagde de saudiske netværk, der stod bag 11. september, optrådte på CNN ud på de små timer den 23. aug., for at kommentere stævnet i Arizona og tale imod, at Trump fortsætter som præsident! »Jeg sætter virkelig spørgsmålstegn ved hans evne til at være – hans egnethed til at være – i dette embede … Hvor længe må landet – for nu at bruge en frase – endnu udholde dette mareridt?« CNN’s vært, Don Lemon, kom med lange fordømmelser af Trump som værende »sindsforvirret«. CNN’s kommentator Ana Navarro tweetede, at Trump »muligvis« udviser »tidlige tegn [sic] på demens«.

Faren i alt dette ligger selvfølgelig ikke ud i fremtiden; dvs., ikke »hvis og når« de fjendtlige operationer vil lykkes med at afsætte Trump og trække USA’s nationale institutioner med i faldet. Faren er her og nu.

Se engang på den amerikanske økonomi. Millioner lider under sammenbruddet. Men Trump er under pres for at blive i Wall Streets klør; i særdeleshed mht., at der ikke kommer nogen Glass-Steagall. I Arizona i går aftes gentog Trump korrekt sit mål med at skabe jobs; han gentog, at dette ville have en »enormt stor virkning på racerelationerne«. Men, bortset fra et par jobs her og der, såsom i kulstaterne West Virginia og Pennsylvania, der blev reddet gennem eksport af kul til Europa, er situationen fortsat dyster. En dramatisk refleksion af kollapset ses i hele godstogssystemets forværrede præstation øst for Mississippi-floden. På CSX (en af de to hovedoperatører) tog en togtur, der normalt tager et par dage fra Chicago til det vestlige Tennessee, hvilket i forvejen er ret længe, for nylig 18 dage! Forsinkelserne og trafikkøerne spreder sig i hele CSX-nettets 21.000 miles.

Se på de internationale konfliktzoner. I Afghanistan kræver den eneste fremgangsmåde, der kan opbygge nationen og skabe fred, samarbejde mellem alle i regionen: Iran, Pakistan, Indien, de centralasiatiske nationer, Rusland og Kina. Men Trump er under pres for at forfølge ensidig handling, og endda at give efter for kneb for at prøve at få Indien i et modsætningsforhold til BRIKS.

Midlerne til at løfte os op og ud af dette sammenbrud og denne geopolitik, er at vedtage det Nye Silkevejsperspektiv, og i særdeleshed i USA at haste-iværksætte Lyndon LaRouches »Fire Love«. Sats på masse-jobskabelse. Som Helga Zepp-LaRouche sagde i dag, så er det afgørende spørgsmål fortsat at erstatte det gamle paradigme med det nye paradigme for udvikling og fred. Husk, som Lyndon LaRouche understregede på det tidspunkt, at Donald Trumps valgsejr den 7. nov., 2016, var ikke et »nationalt« spørgsmål, men var en international begivenhed af stor og historisk betydning.

Se engang på nutidens spørgsmål i lyset af historiens lange bue. Faren for et Maidan II i USA er i slægt med den fare, der var til stede i USA og Europa på tidspunktet for Weimar-republikken. Præsident Franklin D. Roosevelt fik USA ud af depressionen med sin New Deal. Men Europa sank ned og oplevede fascismens fremkomst. Folk må lære af historien.

Under en diskussion af dette i dag udstedte Lyndon LaRouche en opfordring til handling: »Jeg er dybt bekymret over den situation, vi her diskuterer … Men pointen er, at vi må påtage os ansvaret for at bakke det op, jeg har talt om, og som mine kolleger gør … Vi må vinde dette her … USA’s eksistens afhænger af, at vi gør jobbet. Det handler ikke om at komme med forslag, men om at sejre over de ting, der er i færd med at ødelægge USA og afholde det fra at gennemføre sin mission.

«Og held og lykke til os alle!«

Foto: Præsident Donald J. Trump holder en tale til nationen, 21. august, 2017. (Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouchePAC, 21. august, 2017 – USA’s præsident, der i går var et ’instrument for Putins Rusland’, er i dag racist og tilhænger af neo-nazisternes ’hvide overherredømme’, for slet ikke at tale om mentalt syg. Denne forrykte propaganda flyder i stride strømme: fra Obama/Podesta, der styrer »Resist«-bevægelsen, som har overtaget en stor del af det Demokratiske Parti; fra de britiske og amerikanske efterretningstjenester, der har samarbejdet om at fjerne præsident Trump, lige siden han først annoncerede sit kandidatur; og fra alle Wall Street-medieoperationerne. Præsidenten bliver offentligt truet – af kongresmedlemmer! – hvis han vover at tale offentligt i Phoenix tirsdag aften, og hans tilhængere bliver truet, hvis de vover at komme for at høre ham.

Nationen bliver manipuleret hen mod kaos og muligvis sin egen ødelæggelse. Vildskaben i propaganda-spærreilden stammer fra Londons og Wall Streets frygt for endnu et umiddelbart overhængende finanskollaps. De er fortsat bange for, at præsident Trump – som aldrig var under deres kontrol – kunne gå imod Wall Street og samarbejde med Kinas initiativ for global infrastruktur for en reel, »stik spaden i jorden« økonomisk genrejsning for USA.

Ikke som Barack Obama, der indtog embedet og vred armen om på kongresmedlemmer for at vedtage de massive bailouts til Wall Street gennem TARP (Troubled Asset Relief Program) og Federal Reserve, og som fulgte i hælene på London, der førte an i at gøre G7 til en enorm maskine for bank-bailout. Hans og »W« Bush’ krige, bailouts, massearbejdsløshed og sammenbrud i vareproduktionen har siden ført til masseafhængighed af narko og alkohol og øget dødsraterne i Amerika – en virkelig, national nødsituation.

Det, som præsident Trump nu må gøre, er præcis at gå op imod Wall Street og City of London, og han må gøre det som en nødforholdsregel.

Han har netop taget ét skridt: »Millioner af jobs er vejen til at forene amerikanerne«, sagde han den 18. aug. Andrew Young – tidligere FN-ambassadør og veteranleder for borgerretsbevægelsen – sagde det samme under et interview til NBC i søndags. »De fleste af de problemer, vi står med nu, er relateret til spørgsmålet om fattigdom. Men vi ønsker stadig at sætte alt i relation til racespøgsmål … Det var vores opgave at løfte alle op sammen, så vi kunne lære at leve sammen som brødre og søstre snarere end at gå til grunde sammen som tåber.«

Forholdsreglerne for at »løfte alle op« findes, i Lyndon LaRouches »Fire Økonomiske Love til at redde nationen«.

Lyndon LaRouche er den førende økonom inden for det »Amerikanske Økonomiske System« – som Trump har talt om, men ikke forstået. Ved omgående at begynde med at føre en politik for genindførelsen af Glass/Steagall-bankopdelingsloven i Kongressen for at bryde Wall Street op og begynde at udstede statskredit gennem en infrastrukturbank efter Hamiltons principper, kan USA gå sammen med Kinas infrastrukturopsving med den »Nye Silkevej« for at skabe billioninvesteringer i fornyelsen af Amerikas økonomiske infrastruktur. Ligesom i de kinesiske investeringer, må videnskab – rumforskning og fusionskraft – være den økonomiske drivkraft.

I dag understregede Lyndon LaRouche, der har sagt, at den aktuelle, falske racekrig, der nu oppiskes mod Trump, truer med at udløse kaos og national ødelæggelse, »Den økonomiske løsning er det, der skal fremmes«.

Den 18. aug. havde China Daily en lang profil af Helga Zepp-LaRouche og Lyndon LaRouche, der beskrev, hvordan Kinas nuværende »Bælte & Vej Initiativ« udvikledes hen over flere årtier. Nu kører det for fuldt tryk i hele Eurasien, Afrika og potentielt endda i det krigshærgede Mellemøsten. EIR har udgivet USA må tilslutte sig den Nye Silkevej som brochure. Sammen med LaRouches »Fire Love«, er dette den økonomiske løsning.

Trump har ofte talt om »Alexander Hamiltons, Henry Clays og Abraham Lincolns Amerikanske System«. Den første, amerikanske organisation, der var helliget en afslutning af slaveriet og lige muligheder uden hensyn til race eller etnicitet, blev stiftet i 1788, og kørt frem til hans død, af Alexander Hamilton. Hamilton lancerede ligeledes USA’s økonomiske udvikling til at blive verdens største industrination, der sluttelig skabte bogstavelig talt millioner af jobs, med øget produktivitet, ved at opfinde statslig bankkredit til infrastruktur og fremme af varefremstilling. Hans to mål var reelt set forenet: Skab en forenet nation ved at udvikle alle dens menneskelige evner og kreativitet, og ved produktiv beskæftigelse af alle, der levede i denne nation, eller kom til den.

Dette må nu genoplives gennem en nødintervention i denne politiske krise med LaRouches forslag til økonomiske love, og gennem en opkobling til Kinas Nye Silkevej.

Hvis vi tillader, at Trump tvinges ud, vil vi stå over for en umiddelbar krigskonfrontation med Rusland og Kina, hvor det anti-russiske og anti-kinesiske hysteri, der har overtaget Kongressen og det Demokratiske Parti, er det, der bærer ved til bålet.

Foto: Præsident Donald Trump på plænen foran Det Hvide Hus, med bl.a. vicepræsident Mike Pence; 8. aug., 2017. Whitehouse Photo 

I vores tid, det 21. århundrede, bragte de nylige præsidentvalg de »glemte« mænd og kvinder i vores samfund, der var ladt i stikken af årtiers neoliberale politikker, som beroede på grådigheden hos et finansoligarki, og hvor Forfatningens grundlæggende tema om »det almene vel« næsten fuldstændigt forsvandt, frem i forgrunden. »Guds veje er uransagelige« og gav os en ny præsident, Donald Trump, der i sin sejrstale sidste november erklærede: »De glemte mænd og kvinder i vort land vil ikke længere blive glemt. Nu lytter alle til jer.« Han opfordrede dernæst til enhed, til, at både Demokrater og Republikanere gik sammen og reddede landet fra den nuværende krise.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, 17. august, 2017 – Der er både enestående, nye muligheder og store farer i det aktuelle, hidtil usete historiske sammenfald af begivenheder.

Til en begyndelse, så ses mediehistorierne om Charlottesville, og at præsident Trump skulle være racist, som ’fake news’ af flere og flere amerikanere, på trods af, at denne kupoperations britiske afstamning endnu ikke er gået op for dem. Der har været et skifte i denne retning, med at fatte aspektet med ’fake news’, blot fra tirsdag og frem til i dag. Mange har set Trumps pressekonference den 15. aug., hvor han ikke fik lov at tale om infrastruktur, men blev overdøvet af pressens mænader. Men han kæmpede imod meget effektivt og sandfærdigt. Trump kæmper, og det er med til at vende befolkningen fra frygt til vrede. »Vi støttede ham. Vi er ikke racister. Vi mener ikke, han er racist.«

Men økonomien er Akilleshælen. Livsbetingelserne er faldende for millioner af mennesker, og der synes ikke at være nogen lettelse i sigte. Det er fortsat vores opgave at udbrede kendskabet til de handlinger – som det skitseres i Lyndon LaRouches »Fire Love« – der vil genoprette kursen mod fremskridt. Folk kan løftes til at forstå Alexander Hamiltons principper om statskredit. Man kan se dette princip virke i Eurasien, langs den Nye Silkevej! Store og skønne projekter. Amerikanere bør stille sig selv spørgsmålet – som der nu også er nogle, der gør: Hvis Silkevejen kan bygges derovre, hvorfor så ikke her?

Folk søger et lederskab, der kan dirigere løsningen på krisen. Dette er et »LaRouche-øjeblik«. For, mange mennesker, især dem, der var blandt de første til at respondere til LaRouchePAC’s nye appel (»Præsident Trump, efterforsk britisk underminering af USA«), har allerede kendt til Lyndon LaRouches lederskabsrolle og historie, som går mange år tilbage. Det er, som om LaRouches identitet som en stor leder nu er i færd med at tone frem, nærmest spontant, gennem denne stormfulde periode.

Da Lyndon LaRouche i dag blev briefet om dette, svarede han, i store træk: »Ja. Eftersom folk roser mig lige nu, bør jeg igen lade min stemme høre. Eller i det mindste gennem nogen, der er i det her. Det er den eneste måde, hvorpå man kan få en indvirkning på de ændringer, som folk nu efterspørger. Jeg lever, og jeg kan gøre det, jeg hidtil har gjort i hele mit liv. Og det har ikke ændret sig. Det er ikke bare mig, som person. Det er det, jeg repræsenterer, som en akse for at slå til der, hvor det er nødvendigt. Det er det eneste, jeg faktisk nogensinde har gjort, som var vigtigt. Og jeg gjorde det – og jeg håber, vi kan gøre det nu.«

USA burde for længst have tilsluttet sig den Nye Silkevej – det største program for infrastruktur og udvikling i menneskehedens historie. Blot fordi det ikke bliver rapporteret i de amerikanske medier, betyder det ikke, at det ikke eksisterer!

Foto: Lyndon og Helga LaRouche under en Schiller Institut-konference i Berlin, juni, 2016.

Leder fra LaRouche PAC, 14. august, 2017 – Verdenssituationen er meget alvorlig. Man kan sige, er der i øjeblikket kører tre scenarier, der hver har det samme formål: at afsætte USA’s valgte præsident. I den rækkefølge, de er kommet frem, hævder de, at Donald Trump bør forlade embedet: 1) fordi han indgik et ’aftalt spil’ med Rusland for at underminere de amerikanske valg; 2) fordi han er sindsforvirret og vil anstifte atomkrig over Nordkorea; eller 3) fordi han er racist. Eller sagt med andre ord: »Russia-gate«, »fingeren på atomknappen« og nu, »Charlottesville«.

Den af LaRouchePAC initierede mobilisering for at udbrede kendskabet til juli-rapporten, »Var det ’russiske hack’ et inside-job?«, udarbejdet af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), er slet ikke blot et træk for at »sætte tingene på plads« omkring en beskidt operation, men er derimod et fremstød, der har til formål at knuse hele den forræderiske kupoperation imod USA og besejre det britiske neo-imperialistiske slæng, der står bag.

Hvorfor gør de disse ting? Fordi der er så stort et potentiale for det stadig stærkere fremstød for, at USA – og sammen med det, de amerikanske lande – bliver involveret i den Nye Silkevej, og omsider, og endegyldigt, fordriver det rådne, monetaristiske system. Trump har givet udtryk for glæde ved at arbejde sammen med lederne af dette nye paradigme – præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin. Trump har offentligt udtalt sig til fordel for de involverede økonomiske hovedforholdsregler, nemlig Glass-Steagall og infrastruktur. Lyndon LaRouches »Fire Love« er udgivet for at levere anvisningen.

Men det er et farligt øjeblik. I anti-Trump scenarierne finder der nu åbenlys tale sted om mord som en plausibel eventualitet. Den seneste begivenhed i denne henseende kommer direkte fra London.

Den 9. og 11. august havde Londonavisen The Guardian indlæg af sin korrespondent Jonathan Freedland, hvor det første indlæg havde overskriften, »Trump har bragt os til randen af atomkrig. Kan han stoppes?« Forfatteren fremfører, at man ikke skal gøre sig håb om, at »Deep State vil afsætte en sindsforvirret amerikansk præsident, før der udbryder generel krig med Nordkorea«, og man bør heller ikke forlade sig på, at Trumps »tre generaler – Mattis, Kelly og McMaster«, vil være i stand til at »inddæmme« Trump. Freedland antyder, at man må håbe på, Bob Mueller (den særlige anklager) kan få ram på Trump. Hvis ikke, så …

Den mulighed, artiklen ikke nævner ved navn, er »mord«, men dette bliver derimod tydeligt forklaret i Freedlands nye bog, To Kill the President (At myrde præsidenten), der blev udgivet for blot en måned siden (under pseudonymet Sam Bourne). I bogens story-line udklækkes et mordkomplot mod en sindsforvirret præsident – for at forhindre ham i at starte en atomkrig mod Nordkorea – af hans forsvarsminister og stabschef, efter at de to har konkluderet, at det ikke vil gå hurtigt nok at bruge det 25. forfatningstillæg, eller afsætte præsidenten ved en rigsret – impeachment.

Dette er et opkog, som en »politisk thriller-fiktion«, af Londonavisen Spectators erklæring om mord, blot én dag efter Trumps indsættelse, i avisens artikel af 21. januar med overskriften, »Vil Donald Trump blive myrdet, afsat ved et kup eller blot ’impeached’?«

Dette må stoppes. Der er ingen tid til pauser, i betragtning af den hastighed, hvormed opløsningen af hele det transatlantisk-centrerede finanssystem nu finder sted, hvilket, uden de rette nødforholdsregler, betyder kaos. Der blev den 13. aug. atter slået alarm om finansboblen, der nu er på bristepunktet, af Giulio Tremonti, tidligere italiensk økonomiminister, i et interview til Corriere della Sera. Tremonti sagde: »Efter 2007 er årsagerne til krisen her stadig. Overfloden af likviditet, der forårsagede krisen for 10 år siden, er i dag eksponentielt større. Finanssektoren gennemgår for tiden en frygtindgydende genetisk mutation. Alle elementerne, der frembringer de famøse bobler, er alle til stede.« Folk ser ikke virkeligheden i øjnene. Han nævnte Tulipan-boblen, Louisiana-boblen og den Franske Revolution – hvor folk mistede hovedet, fordi de ikke så virkeligheden i øjnene.

Benjamin Deniston: Vi har et par vigtige afsnit til jer i dag, inklusive annonceringen af en nødmobilisering, der i dag lanceres af LaRouchePAC, med et krav om forebyggende handlinger, der er nødvendige for at standse et nyt finanskollaps – et kollaps, der er værre end krisen i 2008. Det kommer vi til.

Vi vil også afspille en video med en appel fra fr. Helga Zepp-LaRouche, der taler direkte til det amerikanske folk; med en opfordring til, at det amerikanske folk rejser sig og forsvarer præsident Trump, især med hans løfter om at genopbygge den amerikanske økonomi gennem at vedtage Glass-Steagall og satse på det Amerikanske Økonomiske System. Videoen kommer lige om lidt.

Vi vil afslutte med nogle rapporter direkte fra gaden om LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) i hele landet. Så bliv her på kanalen, for dette får du med sikkerhed ikke i medierne i dag, og som er en ægte aflæsning af, hvad det faktisk almindelige, patriotiske, amerikanske folk ønsker; hvad de tænker nu, og hvad de ønsker at gøre.

Men før vi kommer til disse to sidstnævnte afsnit, har vi i dag en meddelelse om, at LaRouchePAC udsteder en nødmobilisering og kræver, at de relevante regeringer griber til forebyggende handlinger for at standse et nyt kollaps af det transatlantiske finanssystem. I løbet af de seneste 24 timer har både Lyndon og Helga LaRouche krævet denne nødmobilisering; der skal føres både i USA og i nationerne i hele Europa for at kræve, og gennemtvinge og forlange, at de relevante regeringer – inklusive præsident Trump – griber til de nødvendige, forebyggende handlinger for at reorganisere finanssystemet og reorganisere det økonomiske system. Og at gøre dette, før den nye sammenbrudskrise rammer. Alle, der følger os her på LaRouchePAC, ved, at de forebyggende handlinger, der må foretages omgående, er absolut krystalklare. Vi har LaRouches økonomiske genrejsningsprogram, Fire Love, der begynder med vedtagelse af Glass-Steagall som blot det første, indledende skridt.

Før vi kommer nærmere ind på dette, vil vi belyse den kendsgerning, at der er nye diskussioner og nye bekymringer om mange mulige udløserpunkter for denne nye finanskrise. Vi har f.eks. nye udviklinger i den såkaldte italienske bankkrise; der faktisk ikke er begrænset til Italien, men det er, hvad man diskuterer. I de seneste par dage har diverse finanseksperter advaret om, at 16 ud af 19 italienske banker – det er 85 % af bankerne i Italien, 16 ud af 19 – i øjeblikket ikke kan leve op til de europæiske standarder mht. misligholdte lån (Non-performing Loans; NPL)[1]. Det rapporteres, at disse banker skal rejse $32 milliard for at leve op til EU-standarder. Denne helt nye udvikling kommer i sammenhæng med en igangværende krise i eurozonen. For eksempel har Marco Zanni, både i sine egne interviews med andre publikationer og i interviews med LaRouchePAC, advaret om, at vi nu har kurs mod en ny bankkrise. Han har udtalt sig offentligt imod dette og har meget nøje overvåget situationen med de italienske banker og eurozone-bankerne. Under diskussionen i morges med fr. Helga Zepp-LaRouche, kom hun med en meget klar pointe. Hun sagde: »Hvis der er amerikanere, der tror, at dette er et italiensk spørgsmål, eller dette er et europæisk spørgsmål, så må I hellere tro om igen og indse, hvad situationen er.« Det er almindeligt kendt, at amerikanske banker har en derivateksponering på over $2 billioner over for europæiske banker. Det er ikke noget nyt; vi så det i 2007, 2008, 2009. Det transatlantiske banksystem er så indbyrdes sammenflettet og afhængigt, at en nedsmeltning i en hvilken som helst af disse regioner let kan sende hele systemet til tælling.

Det er den situation, vi ser på i Europa. I USA er der signaler over det hele. For eksempel situationen i Texas, hvor, den 11. juli, Houston Cronicle rapporterede, at selskabers misligholdelse af lån i hele staten Texas i dag allerede er højere, end den var under krisen i 2008-2009. Så selv om vi angiveligt ikke er i en krise – det er, hvad man fortæller os – så er graden af selskabers misligholdelse allerede højere i Texas i dag, end den var under krisens højdepunkt, da den sidst voksede frem. Dette omfatter visse helt enestående situationer. For eksempel, en situation, der beskrives som »uhørt«, en begivenhed uden fortilfælde; og det var sammenbruddet af en Houston-baseret, privat kapitalfond ved navn EnerVest, Limited, der vurderedes til $2 milliard. Men, efter dens kollaps, vurderedes den helt ned til nul. Før denne begivenhed ville typiske tab fra denne form for situation, hvor en privat kapitalfond går ned, ende med et tab på 25 %. Her har vi tab på 100 %. Dette bliver åbenlyst indrømmet som en begivenhed uden fortilfælde. Wall Street Journal interviewede under sin dækning af det eksperter, der advarede, »Flere andre energi-fokuserede fonde er i fare for en lignende situation«.

Ud over denne specifikke situation i Texas er det velkendt, at graden af selskabers misligholdelse i hele landet allerede var i støt stigning i hele 2016 og fortsættende i 2017. Der er endnu en situation omkring restancer i billån, der nu er på et niveau, der kan sammenlignes med restancerne i ejendomslån i 2006, umiddelbart inden kollapset af boblen i ejendomslån. Jeg håber, vore seere er klar over, at billån er blevet brugt til en lignende virkning med at skabe værdipapirer og andre bjerge af svindellån på basis af disse oprindelige lån. Man er bekymret for, at restancerne på billånene på samme måde kunne udløse en krise.

Og så har vi selvfølgelig den igangværende saga om de uophørlige bailouts med politikken for kvantitativ lempelse. I Europa sender enhver blot antydning eller diskussion om, at den Europæiske Centralbank skal nedskære deres QE – kvantitativ lempelse – bailout-program omgående markederne ud i uro. Så her otte, ni år inde i dette fortsatte bailout-program, sender den blotte nævnelse af at nedskære dette en lille smule markederne ud i krise; for blot at give jer en fornemmelse af, hvor følsom situationen er dér.

Vi bringer disse punkter frem, fordi de blot er nogle mulige punkter, der kunne udløse denne krise. Jeg vil gerne understrege, at Helga Zepp-LaRouche her til morgen specifikt satte fokus på den italienske banksituation som et kritisk område, man skulle overvåge. Men dette er blot mulige udløserpunkter; ikke ét af dem er i sig selv årsagen. Ethvert af disse punkter kunne gå af, de kunne udløse nedsmeltningen; eller, det kunne blive noget helt andet. Som vi drøftede det med Lyndon og Helga LaRouche, så er årsagen den samme, systemiske fallit i hele det transatlantiske system, der stod bag krisen i 2008, og som ikke blev løst på nogen som helst måde af bailout. Helga understregede her til morgen, at, ikke alene løste bailout ingenting; det førte faktisk systemet over i en fremgangsmåde med reel, accelereret udplyndring af befolkningen i USA og Europa. Udplyndring af det amerikanske og europæiske folk i et desperat forsøg på at opretholde og fortsætte denne boble. Vi har nu nået et nyt vendepunkt i denne krise.

Vi kunne nævne mange ting om dette, men blot et par udviklinger, der er sket i de seneste dage: Nye rapporter om de ødelæggende virkninger af nedskæringer af pensioner, som et resultat af Obamas politikker. Vi har især et tilfælde med Multi-employer Pension Fund Reform Act[2], som Obama underskrev og satte i kraft i 2014; hvilket angiveligt skulle have været et forsøg på at redde mange pensioner fra at gå ned, til trods for, at disse pensioner angiveligt skulle være garanteret til de mennesker, der indbetalte til dem og havde tjent dem. Vi hører nu, at nedskæringer på op til 63 % af disse pensioner er blevet annonceret over for medlemmerne af Cleveland Stålarbejdere Lokal 17. Dette er blot ét eksempel, og det første eksempel, på, hvad der kunne blive en hel bølge af massive nedskæringer af pensioner for denne form for arbejdere, som et resultat af disse politikker fra Obama-æraen. Det er sikkert overflødig at sige det, men det er altså en massiv nedskæring; man tager folk, der har planlagt en anstændig middelklasse pensionisttilværelse, og nu kastes de ud under fattigdomsgrænsen. Dette truer med hjemløshed for mange af disse mennesker.

Det er blot ét eksempel. Mere generelt er det også blevet annonceret, at 33 forskellige stater i hele nationen nu rapporterer om nedgang i deres forudsete indtægter. Hvilket betyder, at vi må være forberedt på fornyet diskussion om nedskæringspolitik i hele landet i diverse stater, som respons hertil. Og, som vore seere er udmærket klar over, så har vi selvfølgelig det igangværende, fysiske sammenbrud af USA; hvilket er et absolut indbyrdes forbundet og indbyrdes afhængigt spørgsmål. Den basale, nødvendige finansiering for blot en minimal, basal vedligeholdelse af vore infrastruktursystemer – de systemer, der holder vores økonomi i gang, der holder folk i live – er blevet nægtet; er blevet fjernet under dette sindssyge, Wall Street-kørte, spekulative system.

Pointen er, at dette system er mere råddent, end det var i 2008. Ethvert af det amerikanske folks fysiske vilkår er værre, end det var i 2008, som et resultat af Bush’ og Obamas politik. Vi er nu ved et punkt, hvor boblen igen er rede til at briste; der er mange mulige udløsere. Som respons til denne situation har Lyndon og Helga LaRouche understreget, at vi må kræve forebyggende handling. Vi kan ikke vente på, at krisen rammer og så respondere i sammenhæng med et krisescenarie. De relevante regeringer må gå ind og intervenere og forhindre et sammenbrud med LaRouches Fire Love-programmet. Hvis vi venter på et kaotisk kollaps, kunne det være for sent.

LaRouches Fire Love-program er ganske enkelt, det er meget klart. Man kan finde mere information på LaRouchePAC-websiden. Programmet begynder med 1) Glass-Steagall; en anerkendt, kraftigt støttet handling for at omstrukturere banksystemet ved at rejse en brandmur mellem legitim, standard, kommerciel bankpraksis og så de mere spekulative hasardspilspraksisser af den type, der praktiseres af investeringsbanker og Wall Street. Simplet hen adskille dem; det er alt, man behøver gøre som første skridt.

Hr. LaRouches trin 2 er at komme ind med et statsligt banksystem i Hamiltons tradition. Skab en ny nationalbank, der kan udstede kredit til disse kommercielle banker og andre banker til at finansiere et finanssystem, der er frit og uafhængigt af Wall Street, City of London og disse internationale finansoligarker. Det er, hvad vor nation har gjort på forskellige tidspunkter i hele vores historie; det er en politik, der er rodfæstet i den Amerikanske Forfatning og vor nations grundlæggelse, for at have statslig, national kontrol over det monetære system, over vores kreditpolitik. For at sikre, at vi kan kontrollere, hvordan vi bruger vores penge, hvorhen vi dirigerer vores kredit, og at vi ikke er prisgivet Wall Streets eller et internationalt finanskartels luner.

Men det bringer os frem til punkt 3, som virkelig er afgørende for hr. LaRouches enestående indsigt i realøkonomisk vækst og genrejsning; og det er at sikre, at vi ikke blot skaber kredit til jobs som sådan, men at kreditten må gå til produktive jobs, der øger arbejdskraftens fysiske produktivitet; der øger den fysiske nettoproduktion af de varer, der er nødvendige for at det amerikanske folk kan opretholde samfundet. Der må være en forståelse og en prioritering af kreditudstedelse til ting, der med garanti har denne fysiske væksteffekt, der vil skabe en anti-entropisk forøgelse af vækst i den amerikanske økonomi. En fremtrædende komponent i dette er infrastruktur; en genopbygning af infrastrukturen; opbygning af en ny infrastrukturplatform for vores land, på et højere niveau. Det er denne form for fysiske investeringer, der behøves. Som et nationalt, højhastigheds-jernbanenet, der helt vil forandre transport i hele landet. Nye vandsystemer, nye energisystemer; sådanne ting.

Det 4. punkt i LaRouches Fire Love er et forceret program for termonuklear fusionskraft; og dens anvendelse til at støtte en ny rummission, med videnskab som drivkraft, for udvikling af Månen og udvidelse af menneskehedens snarlige aktivitet i Solsystemet. Og igen; dette er rodfæstet i hr. LaRouches erkendelse af, at dette er en form for investeringer, der ikke bare koster penge. Men de fremmer og fremtvinger faktisk den form for teknologiske og videnskabelige revolutioner, der rykker hele samfundet opad. Apolloprogrammet, det forcerede Måneprogram, betalte mange gange den oprindelige investering tilbage gennem effekterne af de nye teknologier, der blev udviklet til denne mission, og som dernæst blev benyttet i hele økonomien. Det er basal, økonomisk vækst; og hele denne pakke er nødvendig, som et hele, som en totalitet, for at komme ud af denne krise.

Det er, hvad hr. LaRouche har sagt siden før nedsmeltningen i 2007-2008; og nu siger han det igen. Tiden er nu inde til, at folk lytter og griber til handling omgående, og ikke venter på, at dette her skal ske igen.

Vi ved alle – vi har diskuteret det– at præsident Trump viser en åbenhed over for at satse på dette program. Han har åbent udtalt sin støtte til Glass-Steagall. Han har åbent diskuteret det Amerikanske System for politisk økonomi; noget, der sandsynligvis ikke er blevet omtalt af nogen præsident i godt og vel 100 år. Spørgsmålet er sandsynligvis, om der overhovedet har været en præsident i dette tidsrum, der forstod, hvad det ville sige; vi skal nok tilbage til Franklin Roosevelt. Men Trump har lagt disse ting på bordet; han har opfordret til at støtte disse politikker. Men, det amerikanske folk må indse, at dette er en kamp. Han går op imod Wall Street; han går op imod City of London; han går op imod det britiske establishment med denne politik. Han har brug for den nødvendige støtte til at sikre, at han rent faktisk kan bringe dette program til at bære frugt.

Og vi er nu kommet til en særlig videotale, som Helga Zepp-LaRouche optog tidligere på ugen som en direkte appel til det amerikanske folk om ikke blot at læne sig tilbage og klage eller håbe. Men derimod at gribe til omgående handling for at sikre, at vores præsident har støtten til disse særlige spørgsmål og har mulighed for at gennemføre sit økonomiske revolutionsprogram. Det er ikke nogen let kamp; det er ikke en kamp, hvor hverken det ene eller andet udfald er garanteret. Lige nu er det en kamp, hvor udfaldet er åbent. Så vi afspiller nu Helga Zepp-LaRouches bemærkninger for jer.

(Se: Helga Zepp-LaRouches videotale, med dansk oversættelse: http://schillerinstitut.dk/si/?p=20761 )

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

DENISTON:  So I think that was a very clear and appropriate
message, and I think that transitions us directly to our
concluding brief segment on the show today; which is the response
that we’re getting from the American people when we take this
message to them.  As you hopefully know, LaRouche PAC is not a
news service; we’re not just here providing information.  We are
a political action committee; we are active all around the
country, online, social networks; but also in the streets around
the nation.  What we are getting is a very clear and strong
response when the proper leadership — as Helga just displayed —
is brought to the American people.  Despite all of this crazy
media bombardment and what Helga referenced in terms of the
top-down control of the political parties trying to maintain
these different narratives about Trump, about the election, about
Russia, etc., etc.  The reality is, the common American person
has a very clear and immediate response when the actual issues of
the economic breakdown, the fight against Wall Street, and the
need to rebuild the country along the lines of LaRouche’s Four
Laws are brought to them.  When these points are brought to them,
they respond.  Democrat, Republican, independent, Green,
whatever.  There is a unity in the American people that needs to
be mobilized, built upon, and rallied to support Trump on these
specific measures, so he can take on Wall Street; take on the
City of London; and preempt this crisis with the entire Four Laws
program.  So, with that, we have a very short additional video
report we want to bring to you, featuring LaRouche PAC organizer
Kevin Pearl from the Boston, Massachusetts area.  He has a report
on the activity and response he’s getting from his direct
activity with the American people.

KEVIN PEARL

:  Hi.  Kevin Pearl with the LaRouche
Political Action Committee in Raynham, Massachusetts.  I just
wanted to give people a quick report of the responses that we’ve
been getting out in the streets over the course of the last week;
which is very different from what you might expect from the media
reports.  The reality is, a huge number of Democrats —
particularly blue-collar Democrats — are thrilled to see us out
here defending Trump.  This is not a Republican-Democratic
question.  There’s a division between those who want to
reindustrialize and rebuild the country and are thrilled at the
idea of Trump investing $1 trillion or more in American
infrastructure, versus those who are willing to defend the Wall
Street financial casino at all costs.  People are disgusted by
the propaganda that Russia somehow stole the election.  Many
people sheepishly say, “Frankly, I like Putin.  I think he’s
doing more to stop terrorism than Obama did or Bush did.”  Many
people sheepishly admit that they themselves are Democrats;
because they think that only Republicans support the President,
because of the media brainwashing.  The reality is, Americans
want to rebuild the country along the lines of Republicans that
think like Lincoln and Eisenhower, and Democrats that think like
Franklin Roosevelt and John Kennedy. It’s time to cut the
partisan crap and do that.
So, that’s the sense that we’re getting in the streets out
here. That’s my quick report for today.  Keep in touch.

DENISTON:  So, as you saw there, that’s one taste of what
we’re getting.  We also had similar reports from around the
country.  I’ll just highlight very briefly a fun report we got
from the greater New York Manhattan area; where one of our
organizers was approached by a somewhat suspicious character who
was asking very probing questions and kind of trying to get under
our skin a little bit.  At a certain point, when provoked, she
said, “Well actually, I was told to come down here and harass you
guys, because you have some support of Trump as part of your
presentation here on our street corner.  I was alerted through my
Facebook group that we should go down here and harass you for
being Trump supporters.”  We got into a basic discussion with the
woman; she agreed with us on everything we were talking about.
She wants Glass-Steagall, she wants the Four Laws program, she
wants to rebuild the country.  So, it’s another example of how
thin this propaganda is that’s being put out by the media.  What
cuts through it is the economic reality of the situation and the
actions needed.  So, if we can mobilize the American people —
and that is your job out there as our audience, as our activists,
as our supporters.  One leading item we still have is our
petition, calling on the Congress to support this activity to
rebuild the country.  We need to continue to build support around
that; build support for the Four Laws program as a whole.
Again, just to reiterate, we are now launching an emergency
campaign to call for preemptive action.  There are new signs that
this system, which has been rotted to the core for many years
now, and is only being supported by the looting of the general
population; that this system is now coming to the point where it
is ready to blow out again.  It could be tomorrow; it could be
next week.  It’s not a mechanical scenario where one particular
event is going to trigger it; it could be any event.  The problem
is in the inherent nature of the system itself, not in any of
these particular scenarios we cited earlier — although those
should be watched as potential triggers.
So, that’s our situation now.  That’s our task before us.
We are happy to bring you this show this week, and we will
continue to bring you more information as things develop.  Thank
you for joining us at larouchepac.com.

[1] Et banklån regnes for misligholdt, når der går mere end 90 dage, uden at låneren betaler de aftalte afdrag og renter. Misligholdte lån – NLP’er – kaldes også »dårlige lån«.

[2] Multiemployer Pension Reform Act fra 2014 er en føderal lov, der havde til formål at tillade visse amerikanske pensionsordninger, der har utilstrækkelige midler og dermed risikerer insolvens, at reducere de udbetalinger, de skylder pensions-indbetalerne.

Leder fra LaRouche PAC, 20. juli, 2017 – Topmødet mellem Trump og Putin følges nu op af yderligere våbenstilstande i Syrien, som optakt til, som præsident Trump har sagt, en våbenstilstand i hele landet – således, at det snart kun vil være skuddene mod terroristerne, der løsnes i Syrien, indtil de er overvundet. Samtidig har USA’s Udenrigsministerium og Ruslands Udenrigsministerium indledt to langsigtede, strategiske dialoger. Desuden bliver udvekslingen af nye ambassadører mellem Washington og Moskva fremskyndet, som de to præsidenter aftalte den 7. juli.

Men samtidig tromler en ukontrolleret, ude-af-kontrol global finansiel-økonomisk krise fremad, mod kaos og katastrofe. Italien konfronteres af deadlines for bankerot, og med deadlines for valg, der kunne optrævle hele eurosystemet, og sammen med det, hele det globale system. Sammenbrud i transport intensiveres og spredes i New York City, som, hvis det ikke imødegås med en overordnet plan for opgradering, vil spidse til på Labor Day (4. september), hvor passagertrafikken normalt stiger betydeligt. Og, som Diane Sare, under LaRouche PAC Policy Committee-webcastet mandag, 17. juli, påpegede, så er en infrastrukturkatastrofe i New York City en national og international katastrofe, og ikke en lokal affære.

Præsident Trump er under kraftig beskydning fra løgnene omkring »Russia-gate«, men han kæmper imod med kampgejst.

Freelancejournalisten Finian Cunningham skrev i RT for to dage siden, »Det er åbenbart, at Trump er lammet af den giftige atmosfære af russofobi i Washington«. Men, selv om Trump-administrationen er under angreb, så er den tydeligvis ikke »lammet«. Det er Demokraterne, der er lammet pga. Russia-gate. De fleste Demokrater får ikke lov at gøre noget som helst på vegne af deres vælgeres interesser, der er et spørgsmål om liv eller død; det eneste, de må, er at rende rundt og råbe op om vrøvl om Rusland!

Men alt taget i betragtning, så, som Helga Zepp-LaRouche har påpeget, går den mest presserende del af præsidentens dagsorden – nemlig om de venskabelige relationer med Rusland og Kina, som kræves for at forhindre atomkrig og fremme samarbejdet om Silkevejen – på afgørende vis fremad. Men, den anden del af dagsordenen: Glass-Steagall, storstilet infrastrukturudvikling, og Lyndon LaRouches Fire Love – denne vitale del af dagsordenen er gået i stå. Derfor det fortsatte, ja, faktisk fremskyndede, styrt ud over klippekanten, med finansielt og økonomisk kollaps.

Af denne årsag fortsætter de hjerteskærende »dødsfald som følge af fortvivlelse« hos vore amerikanske medborgere, og som blev udløst som en lavine af George W. Bush’ og Obamas administrationers politikker, tilsyneladende stadig med at vokse i dag. Med flere end 90 dødsfald om dagen pga. narkooverdosis alene, er disse narkooverdoser nu, utroligt nok, blevet den førende årsag til dødsfald blandt amerikanere under 50 år. Dødsfald som følge af alkoholisme kunne endda overgå disse tal – alt imens tilfælde af decideret selvmord ikke kommer langt bagefter. Hvilket utroligt blodbad i fredstid!

Og hvad siger vi så?

Vi siger, at spørgsmålet ikke handler om, hvad præsidenten har gjort. Spørgsmålet er derimod, hvad DU har gjort – i ånden fra Helga Zepp-LaRouches telefonkonference med aktivister i hele landet sidste søndag, 16. juli. Husk, hvad Lyndon LaRouche gjorde sammen med Reagan-administrationen i sidste århundrede. Hvad har du gjort for at skabe en bevægelse, der ikke lader sig standse, af mennesker, der forstår Lyndon LaRouches Fire Love og den presserende, dødelige nødvendighed af disse loves gennemførelse, og som disse mennesker nu kæmper for at få vedtaget?

Helga siger, at vi må skabe en mobilisering for kampen mod Wall Street, der forsøger at forhindre Glass-Steagall og de Fire Love. Vi står over for det samme i Europa, hvor Det britiske Imperium og dets allierede forsøger at standse den Eurasiske Landbro – en del af Verdenslandbroen – og det Nye Paradigme; de forsøger med alle midler at lægge det på is.

Vi må opfordre befolkningen til at træde frem – præsident Trump kan ikke gøre det alene. Han kæmper mod enorme odds – og hele formålet med »Russia-gate« er at forhindre ham i at opfylde sine valgløfter.

Vi må kæmpe for de $4,5 billioner, der behøves til infrastruktur, ifølge det Amerikanske Civilingeniørselskab, eller endnu bedre, for de $8 billioner, som er det skøn, der kommer fra China Investment Corporation. Hvis der udbryder kaos og panik i New York efter Labor Day eller tidligere, kunne ukontrollabelt kaos producere en uigenkaldelig katastrofe, endda en national katastrofe, eller værre endnu.

»Wall Street ER problemet«, sagde Lyndon LaRouche på dette tidspunkt i diskussionen. Senere tilføjede han, »Dette er et hovedspørgsmål, der må skubbes helt op til toppen, og som må gennemføres for at forhindre denne fare for økonomien som helhed.«

Helga fortsatte: »Vi må have en national og international hastemobilisering. Når vi først har et kaotisk sammenbrud, kan alt ske. Vi sidder lige nu helt ude på kanten. De, der ikke går ind for Glass-Steagall, er kriminelle.«

Lyndon LaRouche tilføjede: »Vi må tvinge det igennem i vid udstrækning og få det gjort. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan få reel handling.«

Lyndon LaRouche afsluttede diskussionen: »Jeg mener, vi sandsynligvis kan få noget i gang. Det er bestemt nødvendigt at tænke på at gøre det, og at handle på det.«

Foto: Præsidenterne Putin og Trump. 6. juli, 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 18. juli, 2017 – Udviklingerne i USA i dag er et yderligere bevis på, at præsident Donald Trumps planer om at genopbygge den amerikanske økonomi og vende kollapset i den amerikanske levestandard, alt imens hensigten er god, umuligt vil kunne realiseres uden at løse det fremstormende kollaps af det vestlige finanssystem. En genrejsning vil ikke være mulig uden skabelsen af en moderne udgave af kreditsystemet i Hamiltons tradition, for at skabe den massive mængde kredit, der behøves for blot at rokke den sårede kolos, som er den amerikanske økonomi. Det Amerikanske Civilingeniørselskab skønner, at der behøves tæt ved $5 billioner hen over de næste otte år for blot at genoprette den forfaldne infrastruktur til en anstændig standard, alt imens Kinas Investeringsselskab, en statslig investeringsfond, der ønsker at investere milliarder i USA (hvis de nødvendige, finansielle strukturer kan skabes), skønner, at investeringsunderskuddet er $8 billioner.

Hvor efterlader det så Trumps forslag om en $1 billion stor infrastrukturfond? Eller, for den sags skyld, hvor skal kreditten til at fikse det ødelagte, amerikanske sundhedssystem komme fra, eller til at genoprette vore nedgraderede varefremstillingskapaciteter, eller vores forskning og udvikling inden for fremskudte områder, såsom kernefusionskraft og udforskning af rummet?

Trump har udråbt mandag til at være »Made in Amerika Day«, Fremstillet i USA-dag, hvor han i Det Hvide Hus vil ære førende producenter og lover at genoprette Amerikas tidligere varefremstillingsekspertise. Men, han nævnte ikke noget om sit løfte om at genindføre Glass-Steagall for at gøre en ende på hasardspilskasinoet på Wall Street, der nu har opbygget en derivatpulje af værdiløse spekulationspapirer, der er næsten dobbelt så stor, som den, der førte til krakket i 2008. Uden dette første skridt med Glass-Steagall for at muliggøre en statsdirigeret kreditpolitik, vil de øvrige forholdsregler, som Trump har nævnt – fjernelse af regler og afslutning af handlepolitikker, der ikke er fair – end ikke tilnærmelsesvis kunne begynde at vende sammenbruddet.

Eller, lad os se på fiaskoen med sundhedssystemet. Det seneste forsøg for at ophæve Obamacare-katastrofen og erstatte den med noget, der er lige så dårligt, er faldet fra hinanden, idet hverken Republikanere eller Demokrater kunne udholde lugten. Trump responderede, at Obamacare nu ville kollapse på egen hånd, og at dette kunne åbne for muligheden for at arbejde sammen med Demokrater for at skabe en brugbar løsning.

Men, der findes ingen brugbar løsning, så længe, det er Wall Street, der kører sundhedssystemet gennem de forsikringskonglomerater, der udelukkende drives ud fra en maksimering af aktieindehavernes værdi med det formål at udtrække rigdom af systemet. Her er problemet igen manglen på kredit, der kan adressere kollapset i sundhedssystemets tjenesteydelser – det er ikke et forsikringsproblem, men et sammenbrud i det fysiske system for tjenesteydelser.

Én af de Republikanske senatorer, der vendte sig imod GOP-planen i dag, Jerry Moran, er fra Kansas, en stat, hvor årene med nedskæringer inden for sundhedsvæsenet har efterladt statens landdistrikter med bogstavelig talt ingen adgang til akut lægebehandling, som det også er tilfældet i mange af de indre byområder i det engang så blomstrende, industrielle hjerteland. Hill-Burton-politikken, som blev initieret af Franklin Roosevelt, adresserede ikke forsikring, men levering af ydelserne. Alle borgere havde ved lov adgang til hospitaler og lægefagligt personale op til en given standard – hvis den private sektor leverede dette til et lokalsamfund, så fint nok, men hvis ikke, var det pålagt de lokale og nationale regeringer at gøre det. Det er denne fysiske virkelighed, der må adresseres, og som udelukkende kun kan adresseres gennem Glass-Steagall og genoplivelsen af et statsligt kreditsystem således, som det skabtes under Det Amerikanske System i Hamiltons tradition. Dette Amerikanske Systems nærdød, især siden mordet på Jack Kennedy, kan og må vendes i de kommende uger og måneder.

Præsidenten har næsten knækket ryggen på Det britiske Imperiums imperieopsplitning af verden i krigsførende magter, ved at indgå partnerskaber med Rusland og Kina for at bekæmpe terrorisme og opbygge verden gennem den Nye Silkevej. Men, briterne har altid kørt deres imperium ved hjælp af magt over strømmen af kredit, under det »private« banksystem. Deres had til Trump, og deres lancering af den ’farvede revolution’, der nu føres for at fjerne eller myrde ham, drives både af hans afvisning af den imperiale opsplitning af verden, men endnu mere af hans trussel om at genindføre Det amerikanske System for statskredit, der vil knuse Wall Streets og City of Londons magt. Alle amerikanere må handle for at gennemføre dette nye paradigme i dette mulighedernes øjeblik. Det vil ikke vare ved.

Photo:Made in America Product Showcase | July 17, 2017 (Official White House Photo by Evan Walker)

Leder fra LaRouche PAC, 17. juli, 2017 – Hvis der er ’forrædere’, der forråder USA’s overlevelse, ville det være de politikere og medier, der fortsat promoverer et vanvittigt »Russia-gate«-kupforsøg imod præsident Trump for hans politik for samarbejde med Rusland og Kina.

Hvis denne præsidentens strategiske politik for fred ødelægges, vil resultatet blive en spredning af krige og en potentiel krig mellem atommagter. Selv, hvis vi undgår det absolut værste, så er kendsgerningen den, at, i Bush/Obama-æraen med krige for regimeskifte – permanent krig – har USA undergået økonomisk, social og kulturel ødelæggelse. Trump forsøger at afslutte denne katastrofale æra gennem samarbejde med præsidenterne Putin og Xi, og han følger en kurs, der er klart succesrig. Han er desuden fast besluttet på at fortsætte med denne kurs, på trods af, at der skriges »impeachment« (afsættelse ved en rigsretssag), og på trods af trusler fra efterretningstjenesterne og deres britiske efterretningsmentorer.

Men, USA kunne også blive ødelagt af det nu truende finanskrak og økonomiske kollaps, med bobler, samlet set større end dem i 2007, der er i færd med at kollapse. USA’s økonomi er i færd med at synke, og det skyldes først og fremmest, at landets forfaldne, økonomiske infrastruktur er ved at falde fra hinanden, med reparationer, der ikke udføres, for slet ikke at tale om udskiftning på et højere, teknologisk niveau.

I denne situation, hvad betyder det da, når visse politiske ledere siger, »Kom ikke her med en alternativ politik for det amerikanske folk; bare ’afsæt’ – og retsforfølg! – præsidenten for at mødes med russere!« Dette er en opskrift på kaos.

Det er økonomien, dumme, og tilstanden i den amerikanske økonomi – omkring arbejdsløshed, produktivitet, livskvalitet – forringes hastigt.

Det amerikanske folk må her »overtage« præsident Trumps planer, som man har afsporet, om at »gøre Amerika stort igen«. Det er op til os at overvinde Wall Street-banker, der har skubbet ham ud af førersædet.

»Det Amerikanske Økonomiske System« er, hvad han er fortaler for. Han har ikke gennemført det. Det er, hvad vi har brug for, for at redde denne nation, så vi må få præsidenten til at gennemføre det.

EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, har fastslået dette Amerikanske System i fire, politiske tiltag, der må gennemføres nu, med begyndelse i en genindførelse af Glass/Steagall-loven for at »uddrive vekselererne fra vor civilisations tempel«, som Franklin Roosevelt udtrykte det. Det, vi lærte i Apolloprojektet, må anvendes til at udvide rumforskning og til fornyelse og genopbygning af Amerikas økonomiske infrastruktur på nye, teknologiske niveauer. Vi må skabe det forcerede program, der aldrig blev skabt, for at opnå målet med at udvikle fusionskraft.

Det Amerikanske System kan få os tilbage til »USA’s produktive guldalder«, der begyndte med FDR og sluttede kort tid efter mordet på JFK; og som fremkom gennem den næsten uafbrudte fornyelse af amerikansk, økonomisk infrastruktur på stadigt avancerende niveauer.

Eller, vi kunne stå over for strategisk krise og krig, hvis vi lader økonomien kollapse. Ignorér dem, der promoverer »Russia-gate«; det er, hvad det drejer sig om.

Foto: Et møde mellem den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump fandt sted på sidelinjen af G20-topmødet i Berlin, 7. juli, 2017. (en.kremlin.ru)

Med næstformand Michelle Rasmussen

Læs her en anden rapport om koncerten:

I New York City, i det historiske Carnegie Hall, blev en stor kunster og digter æret med en koncert i anledning af hendes 100-års dag: Sylvia Olden Lee, der blev født på dagen for koncerten, den 29. juni, i 1917. En hyldest til hendes minde og til forevigelse af hendes levende eftermæle blev sponsoreret af Fonden for Genoplivelse af Klassisk Kultur, med deltagelse af Schiller Instituttet, for et totalt fuldt hus og et publikum, der var passioneret involveret i mindet om og fejringen af arven efter denne utrolige kvinde.

Koncerten, »En hyldest til Sylvia Olden Lee, mester-musiker og lærer« bestod af arier, der blev sunget af førende elever af Sylvia Olden Lee i hele USA, og som nu er førende operasangere, og af mennesker, som hun havde rørt, og som havde lært af hende og levet ved hendes side. Den verdenskendte Simon Estes sang også. Der var arier og lieder af Verdi, Donizetti, Brahms, Schubert; men der blev også sunget afroamerikanske spirituals, der var så stor en del af arven efter denne kvinde. Sylvia Olden Lee, der var den første afroamerikanske stemmetræner, som blev ansat af Metropolitan Opera. Hun skabte ligeledes muligheden for, at operasangerinden Marian Anderson kunne bryde farvebarrieren og blive den første, sorte sanger til at synge på Metropolitan Opera, med mange andre, der sidenhen fulgte. Der var også udvalgte korstykker af spirituals, der blev sunget af et 220-mand stort kor, der omfattede Schiller Instituttets kor, og som også sang Ave Verum Corpus af Mozart og Halleluja-koret fra Beethovens Kristus på Oliebjerget. Det var en absolut fantastisk musikalsk begivenhed, men også en begivenhed, der bærer vidnesbyrd om den menneskelige sjæls udødelighed. For jeg tror, at, som alle, der deltog i denne hyldestkoncert kan fortælle jer, så blev Sylvia Olden Lee ikke blot mindet på denne koncert; hun var fysisk og åndeligt til stede for dem, der var samlet i dette lokale til hendes ære.  

Leder fra LaRouche PAC, 16. juli, 2017 – I dag talte Helga Zepp-LaRouche om det historiske faseskifte, der finder sted i verden, i retning af det Nye Paradigme, som LaRouche-organisationen har promoveret i de seneste 50 år, og det ansvar, som denne lille, men afgørende organisation må leve op til for at sikre, at dette nye paradigme, og ikke et globalt, økonomisk sammenbrud og en ny verdenskrig, kommer til at afgøre menneskehedens skæbne. I parafrase lyder hendes budskab som følger:

På den positive side sagde fr. LaRouche ved årets begyndelse, at Donald Trump kunne blive en af de største præsidenter i hele USA’s historie, hvis det lykkes ham at få USA til at samarbejde med den Nye Silkevej. Dette finder nu sted med Trump, der arbejder tæt sammen med Xi Jinping om at integrere USA i Silkevejsprocessen, en proces, i hvilken LaRouche-organisationen har spillet en afgørende rolle siden 1990’erne. Overvej engang mødet på Mar-a-Lago, det faktum, at Trump sendte en delegation på højt niveau til Bælte & Vej Forum i Maj, samt det faktum, at Trump nu siger, at han kender Xi Jinping temmelig godt, og at de har etableret en meget god relation og er mødtes flere gange – det er en meget solid basis for samarbejde.

Den kendsgerning, at Trump-Putin-mødet i Hamborg i denne måned gik fremragende godt, især konfronteret med et massivt forsøg på et kup imod Trump fra Det britiske Imperiums og dets amerikanske aktivers side; begge præsidenter manøvrerede meget vist og meget godt. Den kendsgerning, at Putin bagefter sagde, at Trump er meget anderledes end det billede, medierne fremstiller af ham, og at dette kan blive grundlaget for en fortsat, stærk relation – dette er fremragende. Forestil jer blot, hvis der havde været en Hillary Clinton i Det Hvide Hus – så ville vi allerede have haft Tredje Verdenskrig.

Så på dette plan gør Trump det virkelig godt – lyt ikke ét sekund til det, de liberale i USA siger; dette er komplet irrelevant, for det, der tæller, er den strategiske situation. Får vi Tredje Verdenskrig, eller ej? Så, hvad så siden, der foregår internt i USA, er relativt sekundært i forhold til den strategiske situation; og her har Trump gjort det fremragende godt.

Overvej det faktum, at Trump blev inviteret af præsident Macron til at være æresgæst i Frankrig – og dette var hans første besøg til udlandet – i anledning af den nationale Bastilledag, og til at spise middag med Macron på en meget fin restaurant på toppen af Eiffeltårnet. Bagefter sagde Macron, at Frankrigs relationer i lige grad er tætte til USA og til Rusland. Dette er meget vigtigt. Hvis man ser på resten af Europa: Østeuropas og Centraleuropas holdning til at deltage i Silkevejen; Italien, Spanien, Portugal går alle i retning af samarbejde med Kina. Macron, der sendte tidligere premierminister Raffarin, en stærk fortaler for samarbejde med Kina, til Bælte & Vej Forum, og nu, Macron, der inviterer Trump på denne måde – dette betyder tydeligvis, at krigskoalitionen mellem Theresa May og Angela Merkel – der mødtes med Obama kort tid efter Trumps valgsejr, netop for dette formål – at det ikke virker.

Det bedste trumfkort, Trump har, er netop disse globale spørgsmål. Dette er ikke en kamp internt i USA. Som Lyndon LaRouche har fremført, siden begyndelsen af Trump-fænomenets fremvækst: Dette er strategisk, dette er internationalt, ikke et strengt nationalt spørgsmål, og denne kamp vil blive vundet, eller tabt, på international skala. Tænk ikke småt, tænk ikke lokalt; det er ikke sådan, historien fungerer på dette tidspunkt.

Når dette er sagt, må man imidlertid også meget klart bemærke, at den store ’Akilleshæl’ er Trumps økonomiske politik. Syv måneder inde i sit præsidentskab, har han endnu ikke bedrevet noget, der virkelig understøtter budskabet om, at han mener, hvad han siger, med hensyn til sine valgløfter – Glass-Steagall, det Amerikanske System, økonomisk praksis i Hamiltons tradition, $1 billion i infrastrukturinvesteringer. Det er sandsynligvis stadigvæk, hvad han har til hensigt at gøre, men det er stadig ikke sket. Og han er stadig omgivet af Wall Street-folk som finansminister Steve Mnuchin – det er helt klart den svage flanke.

Vi befinder os under et Damoklessværd i form af et sammenbrud, værre end i 2008. Der er mange røster ud over LaRouche-organisationen, der advarer om, at alle centralbankernes redskaber er opbrugt; kvantitativ lempelse har blot ført til en forøgelse af spekulanternes profit, på bekostning af den almene befolkning. Svælget mellem rig og fattig vokser til stadighed; selskabernes gæld, statsgælden, alle disse faktorer er meget værre end i 2008. Hvis det her kollapser, har vi omgående kaos. Vi er ikke ude over faren for en trussel mod civilisationens eksistens. NATO-øvelser finder stadig sted tæt på Ruslands grænser, og det er stadig en kilde til fare. Men lige nu er den største fare finanssystemets sammenbrud, der ville føre til omgående kaos.

Hvis man vil have en forsmag på, hvordan det ville se ud, så se engang på sammenbruddet af New Yorks undergrundsbane og anden infrastruktur i New York City, hvor New Yorks guvernør indrømmer, at dette er »Helvedessommeren«. På ingen tid kunne man få et kollaps i infrastrukturen lige så vel, som man kunne få et kollaps af finanssystemet. Tro endelig ikke, at vi er ude over farezonen!

Denne krise vil næsten sikkert udspilles ved slutningen af denne sommer. Denne magtsituation med sine to sider – ud fra standpunktet om Trump som præsident, men med et samtidigt, igangværende kupforsøg mod Trump som præsident, der er styret af briterne. Dette kan ikke vare ved; én af siderne vil vinde.

Vi er fremragende placeret for at kunne vinde, men det kræver en ekstraordinær forpligtelse fra det amerikanske folks side, som denne organisation må påtage sig ansvaret for, med en helt ny opfattelse af sin mission.

Foto: Helga Zepp-LaRouche, juli, 2017.    

Leder fra LaRouche PAC, 15. juli, 2017 – Under sit todages besøg til Frankrig er præsident Donald Trump fortsat med at opbygge arbejdsrelationer med præsident Xi Jinping fra Kina; med præsident Vladimir Putin fra Rusland; og med andre, fornuftige statsoverhoveder, der er ved at vågne op til det faktum, at menneskehedens fremtid ligger uden for det, af Det britiske Imperium kontrollerede, geopolitiske spil.

Med den franske præsident Emmanuel Macron ved sin side under en fælles pressekonference i går, roste Trump Kinas Xi som »en dygtig mand, [der] elsker Kina«. Han beskrev Ruslands Putin som en person, der »ønsker det, der er godt for Rusland, og jeg ønsker det, der er godt for USA«. Og Trump forsvarede stærkt sit nylige møde med Putin, som han forklarede, allerede havde frembragt vigtige resultater i Syrien: »Jeg mener, i en sag som Syrien, hvor vi kan komme sammen, aftale en våbenstilstand, og der er mange andre sager, hvor det, at komme overens, kan være en meget positiv ting.«

Det er fint nok alt sammen, lød Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag; men dét, der er en presserende mangel, er et industrialiseringsprogram for USA for at standse det fremstormende kollaps af den fysiske økonomi – der intet steds ses tydeligere end i New York City. Trump-administrationen har endnu ikke handlet på sin annoncerede politik for en infrastrukturplan til $1 billion, og heller ikke den presserende nødvendige Glass-Steagall konkursbehandling af de amerikanske og transatlantiske banksystemer. Hvis man ikke gennemfører et forceret program, opbygget omkring Lyndon LaRouches Fire Love, erklærede hun, vil intet andet virke: USA må gå sammen med Kina, Rusland og andre nationer om byggeriet af Verdenslandbroen, inklusive internt i USA. »Det er økonomien, dumme!«, fremførte Zepp-LaRouche.

Overvej engang det følgende: I løbet af det seneste årti har Kina skabt henved $10 billion i kredit, og med en voksende del heraf, der kanaliseres til udlandet som en del af Bælte & Vej Initiativet. Ved hjælp af denne kredit har de løftet 700 millioner mennesker ud af fattigdom, bygget henved 22.000 km højhastighedsjernbaner og lanceret planetens mest avancerede, videnskabelige aktivitet inden for områderne rumforskning, fusionskraft osv.

I det samme årti har den transatlantiske sektors (plus Japan) finansinstitutioner udstedt mere end $15 billioner i akkumuleret »kvantitativ lempelse«, en halv gang mere end det, Kina har udstedt i form af produktiv kredit – angiveligt for at øge bankudlån. Men, i mangel af Glass-Steagall og LaRouches Fire Love, er intet af dette gået til produktiv investering. I stedet har vi kollaps inden for infrastruktur og industri; voksende fattigdom og reel arbejdsløshed, en himmelstormende selvmordsrate og dødsrate som følge af narko og alkohol; og en opgivelse af videnskabelig indsats, som det bedst repræsenteres af NASA-missionen.

Dette er den store svaghed i den strategiske situation, understregede Zepp-LaRouche, en svaghed, som LaRouche-bevægelsen kan være med til at udbedre ved at få den amerikanske befolkning til at fokusere på de nødvendige løsninger på sammenbruddet, ligesom det lykkedes os at gøre med den nylige New York-konference om »Mad for Fred og Tanker«. Nu må de nødvendige infrastrukturprogrammer komme i gang, og kredit til udvikling må begynde at strømme.

Wall Street og City of London vil ikke synes om det. Men det vil alle andre.

Foto: Præsidenterne Trump og Macron taler på en fælles pressekonference i Paris, Frankrig, 13, juli, 2017. 

Med formand Tom Gillesberg

»Velkommen til det fortsatte drama, hvor vi forhåbentlig er i gang med at skrive nye, meget mere spændende kapitler i menneskehedens historie; specielt på baggrund af det meget succesrige møde, der fandt sted i fredags mellem Donald Trump og Vladimir Putin, [i] kulissen af et ellers rimelig forfærdeligt G20-topmøde, der fandt sted i Hamborg. At rammerne for G20-topmødet var frygteligt, når det blev holdt i Tyskland, var ikke særlig overraskende. Der var ligesom blevet lagt op til – lang tid forinden, det sidste år, har man i Tyskland ikke snakket om andet, end at, nu skulle man få klimapolitikken tilbage på dagsordenen; det her skulle være mødet, hvor vi ligesom skulle re-fokusere, komme væk fra det her med diskussion om økonomi og udvikling og alt det her pjat, som Kina snakker om, og så komme tilbage til det, der virkelig betyder noget, nemlig, hvorledes vi kan få lagt skatter og afgifter på og reduceret menneskets aktiviteter her på jorden, således, at vi kan mindske mængden af CO₂ i atmosfæren; ja, ikke menneskemængden af CO₂ i atmosfæren, for det har vi mennesker jo ikke rigtig magt til at gøre måske; men i hvert fald måske reducere den menneskelige udledning af CO₂ med en eller anden brøkdel, og på den måde, håber vi, måske påvirke Jordens klima om hundrede år. Som jo er hele denne klimadagsorden, som har fyldt ufattelig meget, og som det jo var meningen skulle overtage alt her ved COP15-mødet her i København i 2009, og det skete heldigvis ikke. Og vi her på kontoret er meget stolte af, at vi var meget aktive desangående; at vi stod ude i bitter kulde foran Bellacentret og uddelte flyveblade i hobetal om, at det, klimadagsordenen drejede sig om, det var ikke at forbedre Jordens klima; det var at reducere antallet af mennesker her på Jorden. At det her var god, gammeldags malthusiansk politik; at man brugte CO₂ som en undskyldning for at sige, at vi skulle begrænse den menneskelige aktivitet her på Jorden; at vi skulle forhindre udvikling … «

Hør mere:

Video 2. del:

Lyd:

Leder fra Larouche PAC, 21. juni, 2017 – Med det rette lederskab afviser amerikanere det britisk-ansporede forsøg på at »kuppe« præsident Trump, tvinge ham ud af embedet gennem impeachment, tilbagetrækning eller endda mord, fordi han ønsker samarbejde med Rusland og Kina. Dette kup, der implicerer Obamas efterretningstjenester og FBI-direktør, har drevet det Demokratiske Parti vanvittigt med antirussisk McCarthy-isme imod Trump – og det taber fortsat valg på grund af det.

Med hensyn til anti-Trump-intrigemagernes motivering, lyt blot til den fanatisk nærige, tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, der i går angreb Trump i en tale i Berlin:

»Jeg tvivler på, at USA virkelig mener, at verdensordenen ville være lige så god, hvis Kina eller Rusland … simpelt hen fik frie hænder til at dominere de indflydelsessfærer, de har defineret for sig selv. Det ville være enden på vores liberale verdensorden.«

Fuldstændig rigtigt – den »liberale« verdensorden, som afindustrialiserede USA’s økonomi og gjorde den til en rustbunke, og som amerikanerne stemte for at blive af med. De betroede Trump atter at gøre Amerika til en industrimagt, en teknologisk magt, en magt i den nuværende og fremtidige udforskning af rummet. Kongressen – begge partier – skal omgående gå i gang med at genopbygge og erstatte nationens forældede, økonomiske infrastruktur. Samarbejde med Kina, med dets »Bælte & Vej Initiativ«, der er mange gange større end Marshallplanen, kan på dramatisk vis hjælpe, lige fra højhastigheds-jernbanenet og til Månelandinger.

I en tale for USA’s Handelskammers »topmøde« for udenlandsk investering i mandags, sagde finansminister Steven Mnuchin:

»At arbejde med udenlandske investorer vil blive en afgørende del af enhver infrastrukturplan, vi fremlægger.«

Fint. Mange kinesiske ledere af foretagender blandt de 1.200 deltagere ønsker at se Kina investere i byggeri af ny, amerikansk infrastruktur, gennem amerikanske, statslige kreditinstitutioner som de fire, store nationalbanker, der har finansieret Kinas utrolige infrastrukturgennembrud i de seneste tyve år.

Men dernæst sagde Mnuchin:

»Partnerskaber mellem det offentlige og det private er afgørende …«

for byggeri af ny infrastruktur – den mislykkede »liberale verdensorden«. Såkaldte PPP’er (Public Private Partnerships), hvor investeringsselskaber vil have deres kapital tilbage inden for 10 år, og 10-12 % årligt afkast, bygger IKKE nye infrastrukturplatforme.

Et netværk af højhastigheds-jernbanelinjer over hele nationen?

Systemer af sluseporte, der ville have beskyttet New Orleans fra orkanen Katrina, og New Yorks transportsystem fra superstormen Sandy?

Afsaltningsanlæg og vidtrækkende vandføringssystemer til kunstvanding af det vestlige USA?

Baser til menneskelig beboelse på Månen?

PPP’er skaber ikke sådanne ting!

Men det gør statskredit. EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, sagde for et par år siden:

»Vi taler om en investering over mere end én generation. Alle de store projekter, som vi nu behøver, ligesom i fortiden, er projekter, der kræver flergenerationsinvestering. Det er at påtage sig gæld, en gæld, der løber over flere generationer. Og én af de ting, vi må mestre i denne henseende, er, hvad er menneskets natur …

For det første, så er ideen om kredit menneskelig. Det eksisterer ikke for noget som helst, undtagen for mennesket, så vidt vi ved. Vi udarbejder derfor et monetært system, eller et finanssystem, baseret på et system med kredit, hvilket vil sige udviklingen af en person, der videregiver noget, der er til fordel for den næste generation. Og dette er ikke en proces, hvor noget fortsætter; det er en proces, hvor noget udvikles. Og udviklingsenheden er det, vi bør kalde ’kredit’.«

Store projekter ved hjælp af statslig kredit, en gæld, som den næste generation vil kunne »tilbagebetale« ved at bruge infrastrukturen på et højere, teknologisk niveau til at producere og til at leve på et højere, og mere produktivt, menneskeligt niveau. Kun nationer kan skabe den form for kredit, individuelt og gennem internationale udviklingsbanker, som LaRouche har foreslået det i femogfyrre år.

Der er ikke mere tid til at »tale om at bygge en ny infrastruktur«. En nationalbank i Hamiltons tradition til sådan kredit, må skabes nu.

Foto: Finansminister Steven Mnuchin aflægger ed i det Ovale Kontor. (Photo V.P. Mike Pence’s Twitter)

Leder fra LaRouche PAC, 15. juni, 2017 – Briterne har gentagne gange myrdet amerikanske præsidenter, efter at de først myrdede vort forfatningssystems fader, Alexander Hamilton. Men man skal helt tilbage til Abraham Lincoln for at finde den slags gentagne trusler mod en præsident, i særdeleshed trusler om mord, som nu fremsættes mod præsident Trump, mens dette læses – under britisk direktiv. En »komiker« cirkulerer et fotografi af sig selv på Internet, hvor hun fremviser en kopi af præsidentens afskårne hoved. Samtidig opføres jævnligt det langtrukne knivmord på præsident Trump foran stort publikum i New Yorks Central Park, stolt sponsoreret af, og med gentagen energisk støtte fra, forræderne i det britisk-elskende New York Times – under absurd forklædning af Shakespeares »Julius Cæsar«. »Skuespilleren«, der angiveligt portrætterer Julius Cæsar i denne blodige farce, er udklædt og udstyret til fuldstændigt at ligne præsident Trump – alt imens hans hustru taler med slavisk accent og ser ud som og klæder sig præcis som præsidentens kone, Melania. Der er selvfølgelig ingen, der tror på New York Times, at dette skulle repræsentere »ytringsfrihed«. Det repræsenterer overlagt ansporing til politisk mord, eller endda ’ret til at dræbe’ (license to kill) – og det endda samtidig med, at et uskyldigt amerikansk kongresmedlem, og endnu en uskyldig mand, befinder sig i kritisk tilstand på et hospital i Washington efter at være blevet skudt i går morges af en gal skytte, der leder efter »Republikanere« at dræbe.

Der kunne fremføres meget mere som dette, som I alle ved.

Det Britiske Imperium, hvis blodtørst står bag alt dette, har netop her til morgen opfordret til Trumps afsættelse ved en rigsretssag i deres flagskib, Londons Financial Times.

Årsagen til parallellen til det samme, morderiske hysteri, der blev pisket op mod Abraham Lincoln, er, at nutidens spørgsmål i realiteten ikke er mindre vigtige nu, end de var dengang. Dengang drejede det sig om spørgsmålet om denne Republiks overlevelse i lyset af dette samme, Britiske Imperium – et spørgsmål, der involverede fremtiden for hele menneskeslægten. Lyndon LaRouche har nu gjort det klart, at en sejr for Jim Comey og Bob Muellers FBI, med deres kupforsøg mod præsident Trump, ville kaste verden ud i atomkrig, der ville ødelægge vor civilisation, og muligvis vor art.

På den anden side, så bevæger fortsættelsen af den forfatningsmæssige institution, som er præsidentskabet under den legitime præsident Donald Trump – og retsforfølgelsen af og domsafsigelsen over de udenlandsk sponsorerede forrædere, der ønsker at ødelægge denne institution – USA ind i det »Nye Paradigme«, som Lyndon og Helga LaRouche har kæmpet for i næsten et halvt århundrede, gennem præsident Trumps åbne og oprigtige forpligtelse til fred og partnerskab med Rusland og Kina. Vi må genindføre Roosevelts Glass/Steagall-lov, som præsident Trump har lovet, som en del af Lyndon LaRouches »Fire Love« fra juni 2014, og som indbefatter statslig bankpraksis, massiv udstedelse af statskredit, udvikling af fusionskraft og et komplet rumprogram i en international samarbejdsindsats.

Valget ligger nu foran denne generation, foran hver enkelt af os, og foran dig, personligt.

Foto: Lincoln Memorial.

Leder fra LaRouche PAC, 14. juni, 2017 – I de seneste par uger har en teater/nyhedskommentator holdt et billede frem af præsident Trumps blodige, afskårne hoved; »Shakespeare in the Park«-teaterkompagniets opsætning af Julius Cæsar i New Yorks Central Park portrætterede Cæsar som Donald Trump, som dernæst blev udsat for en langvarig, brutal og blodig mordscene; og i dag åbnede en 66-årig mand fra Illinois ild mod et baseball-træningshold fra det Republikanske Parti i Alexandria, Virginia, efter en bekræftelse af, at de var Republikanere, og skød fire personer (inklusive det tredjehøjest rangerende medlem af det Republikanske Part i Repræsentanternes Hus), før han blev dræbt af politiet. Skyttens Facebook-side inkluderede: »Trump er en forræder. Trump har ødelagt vores demokrati. Tiden er inde til at ødelægge Trump & Co.«

Sindssyg handling, begået af en galning? Måske, men politiske mord bliver altid fremstillet som »enlige mordere«, og efterforskningerne bliver altid omhyggeligt kontrolleret for at opretholde sådanne dækhistorier – med JFK-mordet som blot det mest berømte, og mest åbenlyse, eksempel. I 2008 udgav EIR en brochure med titlen, »Hvorfor briterne myrder amerikanske præsidenter«,[1] og som rapporterede om briternes rolle og motivering bag mordene på præsidenterne Abraham Lincoln, James Garfield, William McKinley[2] og John F. Kennedy.

Husk, at det aktuelle McCarthy-hysteri, der forsøger at male præsident Trump som en naiv tåbe eller agent for russerne, medskyldig i angivelig underminering af amerikansk demokrati, osv., blev indledt af den britiske MI6-agent Christopher Steeles kompendium af vilde fabrikationer om Trump og russerne. Dette »uærlige og upålidelige dossier« blev dernæst brugt af den nu miskrediterede, tidligere FBI-chef, James Comey, i et selvudnævnt »J. Edgar Hoover-moment«, hvor han viste Trump Steele-dossieret og angiveligt antydede, at det ville blive offentliggjort, hvis Trump ikke bøjede sig mht. at stoppe oprettelsen af venligtsindede relationer mellem USA og Rusland. Dernæst lækkede han næsten sikkert dossieret, eller sørgede for, at det blev lækket, dagen efter.

De korrupte efterretningsfolk fra Obama-administrationens tid – James Clapper, John Brennan og James Comey – havde, selv før, de blev afskediget fra embedet, ført et korstog for at portrættere Rusland (og Kina) som fjender af Amerika; som militære aggressorer, og som en alvorligere trussel mod den vestlige verden, end ISIS! Disse løgne tjente som dækhistorie for, at præsident Obama og hans klon, Hillary Clinton, kunne bringe verden på randen af atomkrig og forsikre de bankerotte, vestlige finansoligarker, at USA aldrig ville gå sammen med Rusland og Kina i byggeriet af den Nye Silkevej og opbygning af en ny, global finansarkitektur. Sådanne revolutionerende skridt ville, til [City of] Londons og Wall Streets rædsel, give infrastruktur og industri til den Tredje Verden, og endda til de vestlige nationer, snarere end gæld og nedskæringer, påtvunget dem af Londons og Wall Streets spekulanter.

Men, oligarkerne havde ikke forudset, at det amerikanske folk havde fået nok af permanent krigsførelse, økonomisk disintegration, narkotika- eller opiatepidemien, der rammer stort set hver eneste familie i nationen, og massemedier, der vedholdende løj om stort set alt. Valget af Trump blev resultatet.

Foreløbig har Trump lovet at gøre mange af de ting, som Lyndon H. LaRouche længe har foreslået, som det fremlægges i LaRouches Fire Love , men han har ikke taget de fundamentale skridt, der er nødvendige for at gennemføre disse løfter. Han har aflagt løfte om at genopbygge den forfaldne, amerikanske infrastruktur, men har ikke handlet på sit løfte om at genindføre Glass-Steagall – det absolut nødvendige, første skridt til at skabe den nødvendige kredit til opfyldelse af sit løfte om infrastruktur og gen-industrialisering. Han har etableret samarbejdsrelationer med Kina, men har ikke fuldt ud tilsluttet sig Bælte & Vej Initiativet for atter at få gang i amerikansk industri omkring opbygning af verdens nationer, inklusive vores egen. Han har krævet en genopretning af amerikansk førerskab inden for rumforskning og -fart, og inden for videnskabelige opdagelser, men, igen, finansieringen af disse projekter kræver, at han omgående lukker den spekulative boble ned og genindfører statskredit i Hamiltons tradition.

Det er, fordi præsident Trump offentligt har forpligtet sig til disse ting, og til at gøre en ende på britisk imperieopsplitning af verden i »Øst vs. Vest«, at skydevåbnene nu trækkes for at fjerne ham fra embedet – eller, som det antydes gennem dagens skudepisode, fjerne ham fra Jordens overflade. Han må handle meget hurtigt for at sætte gang i den økonomiske genrejsning gennem statslig kredit; for at tilslutte sig den Nye Silkevej og for fuldt ud at samarbejde med Rusland og Putin om at knuse terrorist-svøben.

Jo flere amerikanere, der følger med i serien af Oliver Stones fire timelange interviews med præsident Vladimir Putin desto hurtigere vil dæmoniseringen af Putin blive grinet ind i historiebøgerne og gøre den sorte historie med J. Edgar Hoovers beskidte tricks med den »røde skræk« og politiske mord, selskab.

Foto: Justitsministeren og FBI’s direktør på visit. Præsident John F. Kennedy, J. Edgar Hoover og Robert F. Kennedy. Det Hvide Hus, det ovale kontor, 23. februar, 1961.

[1] Se (engelsk): »Why the British Kill American Presidents«

[2] Se (dansk): »Londons mord på McKinley lancerede et århundrede med politiske mord«

Leder fra LaRouche PAC, 13. juni, 2017 – Mandag skar Lyndon LaRouche igennem al snak frem og tilbage om infrastruktur – og hysteriet omkring ’Russia-gate’ – og understregede: Statskredit! Se at få udbetalingerne i gang! Om nødsituationen i New York sagde han: »Der skal omgående udstedes statslig finansiering til byggeri af ny infrastruktur i New York City. Staten (i USA, ’federal government’, -red.) må gå ind og overtage krisen; det er den eneste kilde til en lovmæssig form for kredit til dette problem … Vi har hørt nok tale uden konkrete specifikationer, uden, at der kommer reelle betalinger på bordet. Det skal vedtages – både midlerne, og deres anvendelse – nu.«

Uden for New York City – som udgør en vigtig national krise, og hvis løsning hele nationaløkonomien afhænger af – indløber der dagligt anmodninger om indgriben pga. de forfaldne tilstande inden for transport, vand, elektricitet og alle andre nødvendige, offentlige tjenesteydelser.

I går var senator Bob Casey (Dem.-Pennsylvania) ved Monongahela-floden (nær Pittsburgh) for at opfordre Kongressen og præsident Trump til at finansiere restaureringen af tre gamle sluser, før der sker en fatal fejlfunktion. Disse strukturer daterer sig tilbage til 1917, på en vandvej, der endnu i dag, f.eks., fører 6 million tons kul om året til U.S. Steel koksovnene i Clairton til det, der er tilbage af områdets stålindustri. Restaureringen af sluserne begyndte for 25 år siden og er endnu i dag ikke færdig efter gentagne udskydelser. Senator Casey fremlægger imidlertid ingen overordnet plan for, hvordan de nødvendige arbejder skal finansieres.

Der er ikke muligt, at nogle af de punkter, der ofte tales om – det være sig partnerskaber mellem det offentlige og privatsektoren (PPP’er), lokal- eller delstatsfinansiering, og heller ikke ’frimarkeds-wing-dings’, kan, eller vil, finansiere en genrejsning af nationaløkonomien. Wall Streets krav om 10 + % i afkast, der skal komme fra bompenge, told, afgifter, billetter osv., er fuldstændig umuligt. »Få kendsgerningerne i orden« omkring dette, som LaRouche atter i dag understregede.

Vi må løfte folk op til den rette fremgangsmåde. Dette begynder med at genindføre Glass-Steagall til beskyttelse af gavnlig, kommerciel bankvirksomhed, og fryse spekulativ finansvirksomhed ud; etablér dernæst en statslig, national kreditinstitution og udsted statslig og privat kredit til storstilede, prioriterede projekter og aktiviteter, og lancér en videnskabsmotor til fremme af rumforskning og forskning i fusionskraft.

I New York City responderer ’folk på gaden’ med stor forbløffelse og lettelse til ideen, ’Vi kan gøre dette her!’ Til gengæld stikker fjenderne af denne fremgangsmåde så meget desto mere grelt ud.

I Senatet i dag var finansminister Steven Mnuchin ’en rotte i hjørnet’ mht. Glass-Steagall. Under en høring om statsbudgettet responderede han til spørgsmål fra senator Bernie Sanders (Uafh.-Vermont) ved at sige, at der er tre forskellige »Lovforslag til det 21. Århundredes Glass-Steagall«, og han er modstander af sen. Elizabeths Warrens lovforslag om genindførelse af Glass-Steagall, og også forslaget fra Republikanernes partiprogram. Mnuchin sagde, at der ikke bør være nogen tvungen adskillelse mellem kommerciel bankvirksomhed og investeringsbankvirksomhed: »Vi mener, det ville skade økonomien, at det ville ødelægge likviditeten på markedet.« Med andre ord, Mnuchin er en dræber. Han støtter med fuldt overlæg finansielle betingelser, der fører til tab af liv og tab af fremtid for nationen.

I direkte opposition så vi lidt af »ånden fra Silkevejen« i Iowa i går. Under et Iowa-Kina-symposium i Des Moines blev et forståelsesmemo underskrevet mellem repræsentanter for kinesiske og amerikanske tænketanke om at fortsætte med at udveksle ideer for sammen at fremme deres respektive økonomier. Den kinesiske generalkonsul fra Chicago rapporterede om kinesisk involvering i varefremstilling, handel og landbrugsanliggender i de ni midtvestlige delstater, som han relaterer til. Trump-administrationen annoncerede færdiggørelsen af Kina-USA-handelstraktaten, under hvilken amerikanske eksport af oksekød til Kina nu kan begynde. Xinhua, CGTN og andre kinesiske medier spørger, ’Er Iowa-Kina modellen for den nye amerikansk-kinesiske relation?’

Den 21. juni vil Trump tale i Cedar Rapids, Iowa, ved et møde i anledning af Terry Branstads, den tidligere guvernør for Iowa, udsendelse til Kina som den nye amerikanske ambassadør til Kina. Branstad er mangeårig ven til præsident Xi Jinping.

Vi opfordrer folk til at hæve sig op over, og besejre, Trumpgate/Russiagate-operationen og den onde, britiske imperieflok, der står bag den. Som Vladimir Putin sagde herom, i første afsnit af hans interview til Oliver Stone i går aftes: Den anti-russiske hype i USA er tåbelig. Det kan måske give dem en fordel på kort sigt, men problemet med dem er, at de nægter at se 25, 50 år ud i fremtiden og konsekvenserne af deres handlinger. Vi må have samarbejde.

Foto: Lyndon LaRouche, her i diskussion med Diane Sare og Michael Steger fra LaRouche PAC Policy Committee. 

https://soundcloud.com/si_dk/kinas-nye-silkevej-larouches-nye-okonomiske-verdensorden-vil-vi-fa-larouchenomics

v/ formand Tom Gillesberg.

Video og lydfil.

Velkommen til dette fortsatte drama, som vi forhåbentlig vil se tilbage på om et par år og sige:

»Det var dengang, verden var på kanten af at udrydde og udradere sig selv; men lige pludselig, så lyttede menneskeheden til de fantastiske mennesker, de ikke ville lytte til før; så lyttede man til de vise ord fra Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttet og Tom Gillesberg og Jacques Cheminade. Det her er folk, som igennem årtier havde kæmpet for at få vendt udviklingen og få verden sat på ret kurs. Og vi troede aldrig, det ville ske. Og lige pludselig, så begyndte man at lytte; og ikke nok med, at man lyttede til det her, man begyndte faktisk at gøre det.

Det var først kineserne, der for alvor så lyset og begyndte at gøre noget ved det. Men da først Kina satte sig i spidsen for dette udviklingstog, for den Nye Silkevej, så gik der ikke lang tid, så kom resten af menneskeheden med om bord, og så skete der noget. Og selv i de tidligere håbløse områder, som f.eks. New York City, hvor det var et mareridt, hvor man knap nok kunne bevæge sig fra A til B, fordi der var så mange folk, der skulle transporteres, og hele infrastrukturen var 100 år gammel; jamen, så i løbet af bare ganske få år med kinesisk hjælp, så lykkedes det faktisk at bygge en helt ny, fantastisk infrastruktur.

Og Donald Trump, som man forsøgte at gøre grin med, som man forsøgte at få afsat, som man forsøgte at få fjernet med alle midler; jamen, det viste sig, at han faktisk indgik et strategisk partnerskab med Kina, med Rusland og blev til en af USA’s rigtig store præsidenter.«

Og det er det, vi må håbe er fortællingen om ganske kort, for det er det potentiale, der er i tiden. Igen, man forsøger ved hjælp af ’fake news’, dvs., de veletablerede mediekanaler i den vestlige verden, hele tiden at have en pseudodagsorden; hele tiden at få folk fikseret på det ting, der ikke er de store spørgsmål, mens de virkelige, revolutionerende, afgørende begivenheder, der sker i verden rundt omkring, jamen, dem forsøger man ikke at snakke om.

Altså, hvor mange har læst i danske medier, en udførlig rapport fra Bælte & Vej Forummet, 14.-15. maj, (i Beijing); denne verdenshistoriske begivenhed, hvor 130 nationer var til stede, og hvor Bælte & Vej Initiativet så at sige gik ind i næste fase, og hvor sågar USA, som under Obama havde gjort alt for at sabotere dette udviklingsmomentum, faktisk gik med om bord; at man havde Pottinger som Trumps repræsentant; at man nu har etableret en samarbejdsgruppe, USA’s Bælte & Vej Samarbejdsgruppe, som skal få integreret USA i Bælte & Vej politikken.

Tilmed i Danmark; Karen Ellemann blev sendt som Lars Løkkes personlige repræsentant: Hvor mange danskere tror I ved det? At Danmark var med på Bælte & Vej Forummet? 1 procent; 1 promille? 5 Mennesker ud af fem millioner? Det er meget få, for der har ikke været en lyd om det. Intet. Og det er ligesom måden, man forsøger at behandle det her på; man forsøger ligesom fanatisk at sige, i den gamle optik, i den gamle verden, at der ikke er sket noget; verden er, som den altid har været. …