Vi går frem fra et fordelagtigt udgangspunkt:
LaRouche PAC’s 2018 Platform
– »Valgkampagnen for at vinde fremtiden«

Leder fra LaRouche PAC, USA, 16. jan., 2018 – Vi bliver presset fra alle sider, i USA og i den transatlantiske sektor, til at synke ned på et lavpunkt, med hensyn til økonomi, kultur og moral. Under angreb fra dem, der forsvarer City of Londons/Wall Streets døende, monetaristiske system, presses vi til at fiksere på spørgsmål og »emner«, der har til formål at holde vores tankegang fangen, som i en fælde: »Hvad sagde Trump, eller hvad sagde han ikke?« Alt imens kendsgerningerne står klart: Vi må gå med i den Nye Silkevejs impuls for udvikling. USA skal med om bord. LaRouche PAC’s 2018 Platform; »Kampagnen for at vinde fremtiden«, blev udgivet i går for at mobilisere en styrke, der kan få dette til at ske.

En ny erklæring er nu under udarbejdelse, om at bringe den Nye Silkevej til de amerikanske kontinenter. Se på størrelsesordenen af krisen i Caribien og Mellemamerika! Fejlernæring af børn er f.eks. på over 17 % i Caribien. I Haiti er 47 % af børn fejlernærede; 80 % lever i fattigdom. I dele af Mellemamerika ser vi samme billede. Dette er de rene helveder på vores halvkugle.

Der findes ingen måde, hvorpå vi kan »løse« de »dagens spørgsmål«, der er åbenbare i USA – dvs., narkoepidemien, »migranter«, grænsesikkerhed, mistede jobs osv. – uden samtidig også at styrke Caribien, Mellemamerika og Mexico; samt de amerikanske kontinenter i deres helhed.

Det samme kan siges om Afrika, Sydvestasien og Europa. I Subsahara-Afrika har vi en fejlernæringsprocent på 22. Lægehjælp er en sjældenhed. De kampe, der er en følge af den onde politik for »regimeskifte«, har gjort millioner af mennesker fra Nordafrika og Sydvestasien, i Libyen, Irak, Syrien og Yemen, hjemløse. Godt og vel 1 million mennesker har søgt tilflugt i Europa siden 2015. I 2017 druknede flere end 3.000 mennesker, mens de forsøgte at krydse Middelhavet.

Se så på, hvad Kina gør i samarbejde med nationer i Afrika. Foreløbig har man bygget 6.200 km moderne jernbaner, eller de er under konstruktion, sammen med også kraftværker, dæmninger og andre projekter. Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi har netop afsluttet en turne til fire afrikanske nationer, hvor flere projekter blev planlagt. Præsident for Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), Jin Liqun, udtalte i denne uge, på toårsdagen for bankens oprettelse, at den vil udvide lån til Afrika og også til Sydamerika. (Se Schiller Instituttets Specialrapport: »Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika: En vision for en økonomisk renæssance«,  af Hussein Askary[1] og Jason Ross.)

Se så på de amerikanske lande, og på, hvad Kina gør dér. Den 19.-22. jan. vil Wang Li deltage i Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Staters (CELAC) møde for at diskutere udviklingsplaner og øge det strategiske samarbejde mellem de to områder »til et højere niveau«, hvorefter han vil tage på statsbesøg til Chile og Uruguay, der begge er entusiastiske tilhængere af Bælte & Vej Initiativet.

Forestil jer en »rygrad«, der består af en udviklingskorridor, som løber fra Sydamerikas sydligste spids mod nord gennem Darién-gabet (en sump- og skovafbrydelse af den panamerikanske hovedvej mellem Panama og Columbia, -red.) og Mellemamerika, fortsætter mod nord over USA’s og Canadas højsletter og ind i Alaska og videre til Beringstræde-tunnelforbindelsen til Asien og Europa. I USA ville denne nye korridor skabe en vej til at »genbefolke« (med nye byer, industri og landbrug) landbrugsamterne i de centrale, amerikanske stater, som i de seneste år har haft de højeste rater af udvandring, narkomisbrug og selvmord i nationen.

At virkeliggøre udvikling på en sådan skala kan ikke simpelt hen gøres »fra bunden og op«, men kræver derimod prioriterede forsknings- og udviklingsprojekter og lokaliteter, der har evnen til at hæve produktiviteten med en kvantespringsvirkning. Blandt de vigtige centre er centrene for rumraketopsendelse i det ækvatoriale, nordøstlige Sydamerika. I Puerto Rico – som stadig er hjemsøgt efter orkanerne Irma og Maria, samt af manglen på genopbygning – er der mulighed for en »Indfaldshavn til de amerikanske lande« på øens sydkyst ved Ponce, som vil være et knudepunkt på den Nye Silkevej.

Dette storslåede perspektiv for de amerikanske kontinenter blev i dag beskrevet af Helga Zepp-LaRouche, der pointerede, at vi må arbejde ud fra et fordelagtigt udgangspunkt. Fra et økonomisk perspektiv, fra et moralsk perspektiv: positionér jer fra et fordelagtigt udgangspunkt.

[1] Se Husseins Askarys tale (dansk) over samme emne




USA: Kandidat fra LaRouche-bevægelsen Kesha Rogers’ kampagne
ryster Demokrater; gør banen klar for Obamas Impeachment

27. feb. 2014 – Der er adskillige indikationer på, at LaRouche-bevægelsens demokratiske kandidat, Kesha Rogers, ryster Det demokratiske Parti i Texas, og utvivlsomt også Det hvide Hus, ved at demonstrere, at der er udbredt opbakning til en impeachment (rigsretssag) af/mod Barack Obama.

Rogers, som to gange har vundet de demokratiske primærvalg til den amerikanske Kongres i 22. distrikt i Texas, er velkendt for sin fastholdelse af, at der ikke findes nogen løsning på den dybe krise, som truer liv (generelt, –red.) på vores planet, så længe præsident Obama beklæder embedet som præsident, og Wall Streets ’Too Big to Fail’-finansenheder (‘TBTF’– kæmpe ’universalbanker’, hvor traditionel, kommerciel bankvirksomhed med ind- og udlån, kredit til opbygning af den lokale, fysiske økonomi og erhvervslivet, lån til almindelige husstande osv. er blandet totalt sammen med spekulativ handel med ’værdipapirer’, herunder derivater, swaps o.a. –red.) fortsat er ureguleret, og deres svindelnumre beskyttes af hans regering. Hendes støtte til impeachment og til en genindførelse af præsident Franklin Roosevelts Glass/Steagall-banklovgivning – som ville lukke TBTF-bankerne ned og sætte deres chefer og allierede forbrydere i fængsel – vinder voksende støtte blandt vælgerne i Texas iflg. en nyligt offentliggjort meningsmåling, såvel som flere private undersøgelser.

En førende demokratisk skikkelse fra Houston sagde, at »det ikke ville forbavse ham«, hvis Kesha blev nummer ét ved primærvalgende den 4. marts, når man tager »de øvrige kandidaters ekstremt ringe kvalitet, samt Keshas hidtidige præstationer« i betragtning. Han sagde, at Det demokratiske Parti traf en beslutning om IKKE at gøre et stort nummer ud af Kesha, af frygt for, at offentlig støtte til hendes standpunkter »ville øge hendes opbakning«, idet man erkender, at opbakningen til Obama blandt vælgerne er faldende. I stedet støtte de en millionær, David Alameel, en ubetydelig person, som spenderede over 4 mio. dollars af egne midler på det demokratiske primærvalg i 2012, men alligevel blev nummer fire. Denne kilde sagde, at man satsede på Alameels villighed til at spendere enorme summer på annoncer med det formål at slå Rogers, selv om han aldrig nogen sinde har nævnt hende i sine annoncer. Han konkluderede, med en kluklatter, at den strategi »ikke har virket før og heller ikke synes at virke denne gang.«

Der er imidlertid en refleksion af, hvor dominerende, Rogers’ principielle standpunkt imod City of London-/Wall Street-finanssvindlerne og deres marionet Obama er, selv i Alameels kampagneannoncer, hvori han kommer med en vag kritik af Wall Street ved at sige, »vi må tage landet tilbage fra Wall Street«, men uden at fremlægge en plan for at gøre dette. En af de andre modstandere, advokaten Maxey Scherr fra El Paso, som stiller op som en anti-Ted Cruz[1]-populist, sagde til et publikum i San Antonio, i overværelse af Kesha, at, »Ulig Kesha kræver jeg ikke, at præsident Obama skal stilles for en rigsret (impeachment.)« Hun tilføjede dog en tydelig advarsel, idet hun sagde, at »hvis præsidenten handler i dette lands interesse, er jeg for ham. Hvis ikke, er jeg ikke for ham«, som af mange blandt tilhørerne blev opfattet som, at det betød, at hun, som mange Demokrater, i sin kampagne tog afstand fra den farlige Obama.

Med kun en uge tilbage før primærvalgene vil Rogers-kampagnen blive optrappet over hele staten samtidig med, at den vil fokusere på faren for en atomkrig, hvis Obama forbliver i embedet, samt nødvendigheden af at knuse Wall Street. I dag publicerede kampagnen en 30 sekunders annonce for at fastslå denne pointe. Annoncen, som vil køre hele ugen på kanaler i Houston og Dallas, fremstiller kandidaten, som siger følgende:

»Jeg er Kesha Rogers, kandidat til det amerikanske Senat. Barack Obama bringer dit og dine kæres liv i fare ved at omfavne afsættelsen af den ukrainske regering og støtte regulære nazister.

Dette kommer ikke som en overraskelse. Han støtter bailout (statslig bankredning) af de bankerotte Wall Street-banker, som støtter denne politik i Ukraine for at ødelægge Rusland, således, at banksterne kan stjæle landets ressourcer.

Stem på mig ved de demokratiske primærvalg for at stille Obama for en rigsret og knuse Wall Street.

Mit navn er Kesha Rogers, og jeg har autoriseret dette budskab.«

Lyndon LaRouche kommenterede her til morgen disse udviklinger, idet han sagde, »Jeg forventede at høre noget i denne retning. Selv totale idioter (’shitheads’) indser, at en atomkrig er en alvorlig fare. Fortsæt ad samme spor, vi må få folk til at forstå, at Wall Street er deres fjende.«

(SI-Danmark vil følge op på rapporteringen af Kesha Rogers’ spændende kampagne i USA i den kommende tid, i forbindelse med LaRouche-bevægelsens særdeles aktive kampagne for at få Obama smidt ud af Det hvide Hus, som den dødsensfarlige krigsmager, han er. –SI-red.)