Ulf Sandmark fra Svensk Schiller Institut til det iranske Tasnim:
Saudi-Arabien bringer sine ISIS lejesoldater til Yemen;
Stop krigen; bring BVI ind
30. jan., 2018 – »Den største, potentielle fare nu er en fornyet saudisk politik for at flytte hærdede ISIS-lejesoldater fra Syrien og Irak til Yemen«, sagde Ulf Sandmark fra det Svenske Schiller Institut i et interview til den iranske nyhedstjeneste, Tasnim, i denne uge. »Der bør ske en international opstand imod den fortsatte anvendelse af disse ISIS-forbrydere, der bør stilles for retten og fængsles for deres forbrydelser mod menneskeheden«, understregede han.
Tasnim identificerede Sandmark, til dels, som en »svensk økonom og menneskerettighedsaktivist, såvel som en årelang samarbejdspartner til den amerikanske, politiske person, Lyndon H. LaRouche. Han er bestyrelsesmedlem af Schiller Instituttet i Sverige og Stockholmkorrespondent for Executive Intelligence Review (EIR).«
Sandmark svarede på flere spørgsmål. Her er delvise uddrag:
Om de saudiske forbrydelser mod børn og Yemens befolkning: »UNICEF og andre organisationer har slået alarm, men det er imidlertid op til regeringer at træffe beslutninger i FN’s Sikkerhedsråd; nationerne gøres tavse af strategiske trusler … «
Om Londons og Washington, D.C.’s, rolle: »Riyadh-regimet har aldrig stået alene, siden dets start som de britiske maharajaer, der skulle kontrollere regionen. Krigen er en del af den britiske politik for at true med at kvæle Indien, Kina og Japan ved at bringe destabilisering til energistrømmen fra området i den Persiske Golf. Med krigene i Irak og Syrien, der nærmer sig deres afslutning, skabes der fornyede spændinger i området gennem briternes anstiftelse af stadig nye kriser, af hvilke nogle har til formål at lokke den amerikanske præsident ind i krig mod Iran. Den gamle, britiske politik for at svække og knuse Iran udgør nu en belejlig del af det umiddelbare britiske mål for at knuse Trumps præsidentskab og holde USA adskilt fra Rusland og Kina …«
Om Saudi-Arabien – de når ikke nogle mål? »Den saudiskledede koalition kan stadig ikke vinde imod de yemenitiske patriotiske barfodssoldater, da det beror på lejesoldater, der blot bliver slagtet. Den største potentielle fare nu er en fornyet saudisk politik for at flytte hærdede ISIS-lejesoldater fra Syrien og Irak til Yemen. Der bør ske en international opstand mod den fortsatte deployering af disse ISIS-forbrydere, der bør stilles for retten og fængsles for deres forbrydelser mod menneskeheden.«
Om Yemens fremtid? »Hvis krigen slutter, er fremtiden for Yemen lys, med Kina, sammen med 70 nationer, der har lanceret Bælte & Vej Initiativet (BVI) med løfte om at afslutte fattigdom i verden … Visionen om BVI udgør også kernen i en strategi for Yemen for at afslutte krigen. Yemen kan allerede nu søge at etablere internationale alliancer til beskyttelse og udvikling af BVI i regionen. Selv om en sådan politik tager lang tid for at materialisere sig som fysiske bygninger og infrastruktur, så kan denne politik skabe omgående politiske alliancer med betydningsfulde magter, såvel som med hjemlige grupper, og som kunne være stærke nok til at stoppe krigen meget hurtigt. En presserende nødvendig beslutning fra den yemenitske regerings side er at garantere for evigt en national forpligtelse til at sikre den nærliggende Maritime Silkevejs sikkerhed og være med til at afslutte sørøveri … «
Hele interviewet kan ses her: https://www.tasnimnews.com/en/news/2018/01/29/1641005/swedish-activist-warns-of-saudi-policy-to-relocate-daesh-to-yemen
Foto: Ulf Sandmark fra det svenske Schiller Institut.