USA høster af Trumps besøg i Kina;
Det må også så

Leder fra LaRouche PAC, USA, 8. nov., 2017 – Rapporter fra første dag af præsident Donald Trumps besøg i Kina lyder, at der er udarbejdet papirer om for henved $250 mia. i aftaler om handel og investeringer, som fokuserer på salg af landbrugsvarer og teknologi- og energiinfrastruktur, og som vil være til betydelig fordel for USA. Præsidenten og hans familie fik en sjælden fremvisning af alle dele af den Forbudte By i Beijing, som omfattede opførelser af traditionel opera og en virkelig fornemmelse af historien og kulturen i den store nation, han har med at gøre.

Præsident Xi Jinpings koncept om relationer mellem store magter er et koncept, der går ud på gensidig fordel og gensidigt samarbejde sådan, som det præsenteres for præsident Trump i disse dage. Præsident Trump burde gøre gengæld. USA bør ligeledes føre sine relationer med andre nationer efter et sådant koncept; og under de bedste dele af USA’s historie, har det gjort netop dette.

Præsidenten kunne indgå aftaler med Kina om fælles projekter inden for infrastruktur og industriel udvikling i andre lande, såvel som også bringe sådanne fremskridt med tilbage til USA. Vi venter på, at præsident Trump tilslutter Amerika til Bælte & Vej Initiativet, med dets store projekter for infrastruktur og produktivitet i en stor del af verden.

Det bør bemærkes, at koordinering for et bilateralt møde med den russiske præsident Putin under rejsen nu også er blevet bekræftet. Præsident Trump kan og bør lade hånt om den miskrediterede »Russiagate«-plan fra britiske og amerikanske efterretningstjenesters side, samt deres juridiske morder, Robert Mueller.

Det har faktisk været miskrediteret lige fra begyndelsen – hvis Trump-teamet havde været »under indflydelse af«, eller havde et »aftalt spil« med regeringsfolk fra mange andre, betydningsfulde nationer, ville ingen have sagt et ord. Men efterretningscheferne brugte et falsk »dossier« til at forsøge at afpresse præsidenten ind i en farlig politik, der er antirussisk, antikinesisk og går ind for »eneste supermagt«, og Mueller, der har baggrund i denne afpresning, bør træde tilbage.

I stedet kan Trump få et samarbejde, der ville afslutte de britisk- og saudiskanstiftede krige og i stedet sprede højteknologisk udvikling.

Præsidenten, der førte kampagne omkring Amerikas nedbrudte infrastruktur, synes nu at have glemt, at USA’s økonomi også har hårdt brug for dette. Det er kun Wall Street, der ønsker lavere skatter og højere selskabsprofitter i et forsøg på at dække over gældsbobler, der ikke kan betales. Det øvrige Amerika har brug for højere lønninger og større produktivitet, der skal komme fra ny infrastruktur og en Glass/Steagall-bankreorganisering.

At acceptere Kinas tilbud om at »være til fordel for den anden nation« kræver, at samme idé tilbydes som modydelse. Gå med i Bælte & Vej Initiativet. Glem Wall Street-markederne, inden de krakker. Byg den nye infrastruktur, som USA så desperat behøver, og resten af verden med.

Foto: Den 9. november afholdt den kinesiske præsident Xi Jinping en velkomstceremoni på pladsen foran Folkets Store Hal, for at byde den amerikanske præsidents og hans hustrus besøg velkommen. (www.news.cn)          




Kreativitet sluppet løs: Xis tid

Forestil jer engang den kombinerede virkning af den Europæiske Renæssance, den Industrielle Revolution, Marshallplanen og Apollo-programmet. Gang dette med en faktor på tusind, og I vil begynde at få en idé om størrelsesordenen af den globale forandring, som Kinas præsident, Xi Jinping, har initieret. De politiske, økonomiske, videnskabelige og kulturelle transformationer, der er under udvikling, overgår allerede alt, hvad mennesket hidtil har oplevet.

China: Time of Xi, en dokumentar, der udkom 14.-16. oktober i tre afsnit, giver blot en antydning af de forbløffende udviklinger, der nu finder sted i Kina. …

Der er en lang historie med amerikanske, og amerikanskallierede, grupper, der står bag forholdsregler, som er taget for at promovere udviklingen af stærke, uafhængige nationer på de amerikanske kontinenter, i Asien og Afrika, og som kunne blive allierede imod det prædatoriske, politiske og økonomiske, britiske imperiesystems hærgen.

Imperialisme er nu ved at blive overtaget af det, John Quincy Adams[1] kaldte et fællesskab af suveræne republikker. Xi refererer til »fællesskabet for en fælles skæbne«.

BRI er på mange måder uden fortilfælde. Kina er aldrig tidligere trådt frem på verdensscenen og har taget en ledende rolle i globale anliggender. Men Kina er nu stærkt nok rent fysisk, og har tilstrækkelig tillid til sine demonstrerede, økonomiske metoder, til, at det tilbyder at dele sine beviste, succesfulde metoder med hele verden.

 

Download (PDF, Unknown)




Xi Jinping præsenterer vision for
»Menneskehedens fælles skæbne
for de næste 30 år«

Leder fra LaRouche PAC, USA, 18. okt., 2017 – I sin med spænding ventede hovedtale til Kinas Kommunistiske Partis 19. Partikongres, leverede præsident Xi Jinping en eksplosion af optimisme om sit lands og verdens fremtid, baseret både på Kinas nylige præstationer og på den kurs, han afstak for de næste tredive år. Idet han lagde vægt på betydningen af Bælte & Vej Initiativet og den rolle, som videnskab og innovation spiller som drivkraft bag reel, økonomisk udvikling, understregede Xi, at »det kinesiske folks drøm og andre folkeslags drøm i hele verden er tæt forbundet«. Kina, sagde han, stræber efter opfyldelsen af »menneskehedens fælles skæbne og varig fred og stabilitet«.

Præsident Xi accelererede også dramatisk Kinas egen tidsplan for udvikling i forhold til tidligere strategier. Efter opnåelsen af et »moderat fremgangsrigt samfund« frem til år 2020 – inklusive den totale udryddelse af fattigdom – vil de næste 30 år blive opdelt i 2 stadier à 15 år: frem til år 2035 vil Kina opnå fuld modernisering; og dernæst, frem til år 2050, vil det »blive transformeret til et storslået samfund, hvor Kina vil opnå nye højder … en stærk, demokratisk, kulturelt avanceret, harmonisk og skøn nation, og Kina vil være blevet et fuldt ud aktivt medlem af samfundet af nationer«.

Som talsmand for Kinas Kommunistiske Parti, Tuo Zhen, så veltalende udtrykte det på en pressekonference den 17. okt.: »Det bliver første gang i historien, at over en mia. mennesker bliver løftet ind i modernitet på så kort tid.«

Xi Jinpings vision for de næste 30 år minder på mange måder om Lyndon LaRouches bog fra december, 2004, »En dialog mellem civilisationer: Jordens kommende halvtreds år«, hvor der i bogen lægges vægt på at basere den nutidige optimisme på en videnskabeligt sund slagplan for udformning af fremtiden. Det er ligeledes værd at bemærke, at, i det ene land efter det andet, lyder den næsten universelle, første respons fra seerne til Helga Zepp-LaRouches ugentlige webcast om »Den Nye Silkevejsånd« noget i retning af: Sikke en optimistisk vision for menneskehedens fremtid!

Xi Jinpings tale har introduceret et kvalitativt nyt element i den strategiske situation, lød Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag i en diskussion med medarbejdere. Uanset den absurde, melodramatiske adfærd i de vestlige medier imod Xi, så er Bælte & Vej Initiativet blevet den på globalt plan ustoppelige hoveddynamik. Regeringer, partier, erhvervsfolk og befolkningen generelt kan ved eget selvsyn konstatere, at Kinas fremgangsmåde virker og tilbyder dem udsigten til at blive delagtig i denne økonomiske vækst og velstand. Som en erhvervsmand ligefremt kommenterede: Ja, det er fuldkommen klart, at enten, så springer vi med om bord på Bælte & Vej-toget, eller også må vi ynkeligt stå og se lysene fra kabyssen forsvinde i det fjerne.

Vi må gribe øjeblikkets optimisme, fortsatte Zepp-LaRouche, gennem at befri præsident Trump fra lejemorderen Robert Muellers svindelefterforskning, så Trump fuldt ud kan udnytte fordelene ved sin forestående rejse til Asien den 5.-14. nov., som omfatter et møde med Kinas præsident Xi den 8. nov.

Lad os vække befolkningen til denne gyldne chance og indgyde i den en følelse af glæde over den fremtid, menneskeheden kan skabe – som Xi Jinping gør det i Kina.

Foto: Xi Jinping på vej til til at aflægge beretning for Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres på vegne af Partiets 18. Centralkomite, i Folkets Store Hal i Beijing, Kinas hovedstad, den 18. okt., 2017. (Xinhua/Pang Xing)