19. sept., 2017 – Næsten en måned efter, at en ny runde vold brød ud i Myanmars nordøstlige stat Rakhine, og tusinder af muslimske Rohingya-indbyggere havde samlet sig langs grænserne til Bangladesh i søgen efter tilflugt, talte Myanmars statsrådgiver, en stilling i lighed med premierminister, Aung San Suu Kyi, for første gang til nationen, siden rapporterne om volden begyndte den 25. august. »Vi fordømmer alle krænkelser af menneskerettigheder og ulovlig vold. Vi er forpligtet over for genoprettelsen af fred og stabilitet og overholdelse af retsstatsprincippet i hele staten … Vi er bekymrede over at høre, hvor mange muslimer, der flygter fra områderne til Bangladesh … Had og frygt er den største svøbe i verden. Vi ønsker ikke, at Myanmar skal væren en nation, der er splittet af religiøse eller etniske tilhørsforhold … vi har alle ret til vore forskellige identiteter«, sagde hun.

I sin tale inviterede Suu Kyi diplomater til at besøge muslimske Rohingya-landsbyer. »Flertallet af muslimerne har ikke tilsluttet sig udvandringen«, sagde hun. »Vi ønsker at finde ud af, hvorfor denne udvandring finder sted.« Myanmars myndigheder, inkl. Suu Kyi, er under alvorligt angreb fra muslimske nationers, FN’s og Vestens side for at føre en kampagne for at drive Rohingya-muslimerne, der siden 1982 ikke har været borgere i Myanmar, ud af landet. Bangladesh hævder, at mindst 300.000 Rohingyaer nu befinder sig i flygtningelejrene langs landets grænser til Myanmar, inde i Bangladesh. Rohingya-muslimer udgør omkring 1 mio. ud af 8 mio. muslimer, der er indbyggere i Myanmar, som har en overvejende buddhistisk befolkning på 53 mio.

Krisen ses imidlertid i et andet lys af Myanmars største naboer, Kina og Indien. Indien har officielt hævdet, at Rohingyaerne er blevet infiltreret af internationale jihadi-grupper, og at kernemedlemmerne af deres gruppe er blevet uddannet i Pakistan og Saudi-Arabien og har fået støtte fra personer og myndigheder i disse to lande. I Kina citerer en artikel i Global Times udtalelser fra Zhu Zhenming, en professor ved Yunnan Akademiet for Samfundsvidenskaber: »Vesten har stærkt kritiseret Suu Kyi, fordi de forventer, at hun fremmer demokrati i Myanmar, men er blevet skuffet. Og Vesten ønsker også at bruge Rohingya-spørgsmålet til at advare Suu Kyi mod at komme for tæt til Kina.«

Zhu sagde yderligere til Global Times, at Suu Kyi har forsømt at alliere sig med Vesten, som de havde forventet, hun ville, efter hun kom til magten, men at hun i stedet søgte tætte bånd til Kina og samtidig håbede at bevare gode relationer med Vesten. »Vesten, der mener, at militæret repræsenterer et ekstremt regime, ønsker også at undertrykke Myanmars militær«, sagde Zhu og forklarede, at de islamiske ekstremister også kunne udnytte situationen til at strække sig ind i Myanmar, hvis konflikten i staten Rakhine fortsætter.

Foto: Myanmars statsrådgiver, Aung San Suu Kyi, taler til nationen om Rohingya-krisen.

19. august 2016 – Med et løfte til den besøgende leder fra Myanmar, Aung San Suu Kyi, om, at Kina ønsker at sikre, at landenes relationer udvikler sig i den »rigtige retning«, sagde Kinas præsident Xi Jinping i dag, »folket i Myanmar står ved et nyt begyndelsespunkt for en strålende fremtid for landet«, rapporteres det i Singapores Channel News Asia. »Vi bør knytte os til den rigtige retning og satse på nye fremskridt i bilaterale relationer og på at bringe mærkbare, gavnlige effekter til de to folkeslag«, tilføjede Xi iflg. nyhedsrapporteringen.

Som respons til Xis udtalelser understregede Lyndon LaRouche, at dette er godt for hele området.

Forud for sit møde med Xi i dag sagde Suu Kyi til reportere i Beijing, at hun »forventer, at Kina vil støtte historiske fredsforhandlinger med bevæbnede grupper nær landenes urolige fællesgrænse«, rapporterede The Straits Times. »Vi er overbevist om, at Kina, som en god nabo, vil gøre alt, hvad der er muligt, for at fremme vores fredsproces. Kina er, som en nabo, der har en meget vigtig, fælles grænse, langs med hvilken der er mange bevæbnede, etniske grupper, vigtig mht. sin goodwill«, tilføjede hun iflg. The Straits Times. Der er planlagt en fredskonference i Myanmar senere på måneden.

Alt imens medierapporteringerne var nødtørftige mht. den brede diskussion mellem Xi og Aung San Suu Kyi, så tales der meget om Myitsone-vandkraftværket tæt på grænsen mellem Kina og Myanmar, hvor de to, nordlige floder i Irrawady-flodbækkenet løber sammen. Kina havde investeret US$ 3,6 mia. i dæmningsprojektet, før arbejdet blev suspenderet i 2011 af den tidligere præsident for Myanmar, Thein Sein, pga. udbredte protester, der var arrangeret af etniske grupper og miljøfolk. Kina har arbejdet på at genoptage arbejdet på dæmningen, der iflg. den oprindelige plan ville have sendt 90 % af sin elektricitet til Kina, rapporterer Channel News Asia. Man fornyer nu engagementet i projektet, så vel som også andre infrastrukturprogrammer, til de to landes fælles fordel.  

4. januar, 2016 – Det kinesiske selskab CITIC Group Corporation har vundet to kontrakter, en for en dybvandshavn, og en for en økonomisk zone, begge i den såkaldte særlige økonomiske zone Kyaukpyu beliggende i det vestlige Myanmar ved Den Bengalske Bugt. CITIC’s konsortium inkluderer den thailandske gigant Charoen Pokphand Group (CP Group), samt de kinesiske firmaer China Harbor Engineering Company, China Merchants Holdings, TEDA Investment Holding og Yunnan Construction Engineering Group.

Xinhua rapporterer, at kontrakterne også inkluderer en vej og en bro, der vil forbinde industriparken med dybvandshavnen. Projektet vil blive udført i faser og skal fuldføres i løbet af 20 år. Den færdige havn vil blive i stand til at håndtere 4,9 mio. TEU containere, hvilket er sammenligneligt med størrelsen af Los Angeles’ havnesystem. Det anslås, at projektet vil skabe 100.000 jobs om året.

Kina er på nuværende tidspunkt engageret i adskillige havne i det Indiske Ocean, inklusiv Chittagong i Bangladesh, Gwadar i Pakistan og Colombo i Sri Lanka. Reuters emmer af Imperiets anti-kinesiske hysteri og refererer til havnene som ”Kinas militære perlerække” i det Indiske Ocean.

Olierørledningen fra Den Bengalske Bugt til Yunnan-provinsen i Kina, fuldført i 2015, starter i Kyaukpyu, og der er planer om at bygge en jernbanelinje langs samme rute (planerne er udsat for øjeblikket, men vil blive diskuteret igen, når den nye regering i Myanmar tager over senere i denne måned). En jernbaneforbindelse vil gøre det muligt at undgå Malaccastrædet, i det mindste for visse importtypers vedkommende, og vil dermed spare en distance på omkring 5.000 km’s sejlads.

Reuters rapporterer, at “Kyaukpyu projektet, der blev godkendt af parlamentet i Myanmar sidste år, “for visse mennesker giver anledning til bekymring ”. Det turde være åbenbart, at disse ”bekymringer” har deres udgangspunkt tilbage i London.

Foto: Den indledende fase af Kyauphyu SEZ-udviklingsprojektet har tre elementer: en dybvandshavn, en industripark og et integreret beboelsesområde.