Modi forklarer Ban Ki-moon, at fattigdom, ikke CO2-udslip, er vigtigst

Den 27. september 2015 – Da Indiens premierminister Narendra Modi d. 25. september diskuterede med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon under FN’s møde om mål for bæredygtighed, bragte han emnet om manglende tillid op. Ifølge talsmanden for Indiens udenrigsministerium Vikas Swarup bruger industrilandene tilsyneladende klimaemnet til at holde udviklingslandenes befolkningers levestandard nede, med påskud om at kontrollere CO2-udslippet, rapporterede Indo-Asian News Service (IANS) i dag.

Modi sagde, at udviklingslandene skal have mulighed for at udvikle sig, og at industrilandenes politik om at indføre restriktioner og kontrol af udviklingen ikke var vejen frem. »Der var brug for positive foranstaltninger, som f.eks. lempelser af finansieringen for projekter relateret til klimaforandringer, samt overførsel af teknologi, for at fremme bæredygtig udvikling, frem for negative foranstaltninger, der fokuserede på at begrænse CO2-udslippet«, sagde han ifølge IANS.

Senere på dagen, da han talte til et særligt FN-topmøde, betonede Modi, at lande som Kina, Indien og Brasilien huser millioner af mennesker, der lever under ekstrem fattigdom (mindre end $1.25 om dagen) – hhv. 80, 280 og 10 millioner. Det handler ikke kun om at opfylde de fattiges behov og om at opretholde deres værdighed eller tage moralsk ansvar, men at indse, at målet for en bæredygtig fremtid ikke kan opnås, hvis ikke dette fattigdomsproblem bliver adresseret, sagde han ifølge BRICS Post. Næsten 60 % af landbefolkningen i Indien lever i »afsavn« ifølge en måling, der måler syv socialøkonomiske forhold fremlagt i en regeringsundersøgelse fra tidligere i år, skrev BRICS Post.

 

 




Indiens Modi lancerer revolution i Australien

17. nov. 2014 – Den indiske premierminister Narendra Modis tale til et overvældende stort publikum på flere end 20.000 mennesker (ud af måske 450.000 mennesker af indisk herkomst i Australien) har skabt sensation i landet. Avisen Hindustan Times rapporterer, at

»begivenheden i Sydney endda tiltrækker sig den australske etablerede presses opmærksomhed pga. den blotte publikumstørrelse.  Ingen udenlandsk politiker har nogensinde fået en sådan rockstjerne-lignende modtagelse i Australien i mands minde.«

Modi sagde, i en elementær engelsk oversættelse fra hans hindi:

»Dette overfyldte hus i Sydney er netop nu i færd med at revolutionere hele Indien. Der var så meget forudseenhed i Swami Vivekanandas ord. Han sagde dette, 50 år før Indiens uafhængighed: at de, i de næste 50 år, burde glemme deres guder og gudinder. Det var overraskende, da det kommer fra en sanyasi [en religiøs asket]. Det var en spirituel person, som sagde dette. Han sagde, at hvis du ønsker at bede, så bed kun for Moder Indien.«

»Umiddelbart efter de 50 år blev Indien uafhængigt. Hans ords magi. Der er mange mennesker her, som er født i et uafhængigt Indien. Jeg har den lykke at være den første premierminister, der er født i et uafhængigt Indien. Jeg føler, at mit ansvar er så meget desto større af denne grund.«

»Vi havde ikke den lykke at kæmpe i frihedskampen. Vi fik ikke chancen for at tilbringe vort liv i fængsel. Der bør være et mål af smerte i os. Vi døde ikke for landet; vi kan i det mindste leve for nationen. Det er ikke enhver beskåret at dø for sit land, men mange har den store lykke at kunne leve for deres land.«

»Gud havde mange hænder, men Moder Indien har 250 crore (2,5 milliarder) hænder. Og hvis man har så mange hænder, hvoraf flertallet er under 35 år, så har man en enorm kapacitet. De unge kan mejsle en streg i klippen. Swami Vivekanandas ord er blevet til sandhed, ser jeg her. Hans anden drøm var, at Indien skulle blive Vishwa Guru [den universelle lærer]. Jeg ser det her, Moder Indien er faktisk blevet til Vishwa Guru. Hun er repræsenteret over hele verden gennem alle jer, og I bærer på en enorm kapacitet. Denne forudseenhed af Swami Vivekananda er blevet til virkelighed.«

»At sidde i regering i seks måneder er ingenting, men min erfaring siger mig, at landet faktisk er velsignet af Moder Indien. Denne nation vil rejse sig, og den vil hjælpe verden med sine 250 crore hænders evner. Hvis I er enige i dette, så bliver almenhedens røst til en guddommelig røst. Der er ingen grund til, mener jeg, at vort land vil forblive tilbagestående. 250 crore hænder vil arbejde sammen hen imod global fred og fornægte lidelse i verden.«

»Verden behøver en stor arbejdsstyrke. Teknologi kan ikke alene gøre det uden den passende arbejdsstyrke. Vi har den lykke at have mennesker i stort antal, som kan imødekomme verdens behov. Men udvikling af faglig kompetence er også nødvendigt. Behovet for arbejdskraft over hele verden må kortlægges, og dernæst imødekommes. Der er en enorm efterspørgsel på sygeplejersker, og på matematik- og fysiklærere over hele verden. Ædelstene og smykker, kartofler og tomater er ikke det eneste, vi kan eksportere. Vi må, gennem vor udvikling af de menneskelige ressourcer, fokusere på at forberede os til verdens behov. Dette vil føre til bifald for Indien.«

»I vor nuværende tidsalder vil territoriale konflikter ikke afgøre, hvem, der vinder, og hvem, der taber; men det vil arbejdsstyrken. Det vil blive afgjort af evnerne hos en nation af borgere, som er villige til at arbejde. Jeres drøm er min drøm. Jeres ønsker og håb er også mine. En nation er til på grundlag af sine borgere.«

http://indiatoday.intoday.in/story/narendra-modi-sydney-pm-in-
oz-australia-visit-allphones-arena/1/401197.html