19. juli, 2017 – Kinesiske flådefartøjer vil fredag sejle ind i Østersøen for første gang, for at afholde fælles øvelser med Rusland, midt i vestlig mistænksomhed over øvelsernes formål, rapporterer Global Times.

Første stadie af Joint Sea-2017 vil blive afholdt fra 21. juli til 28. juli i Østersøen, citerer det russiske nyhedsbureau, Sputnik, det Russiske Forsvarsministerium for at rapportere. Næsten 10 skibe og flere end 10 fly og helikoptere fra den russiske og kinesiske flåde vil indgå i disse øvelser, sagde Sputnik. Kinas mest avancerede destroyer med missilkampsystem, 052D-krigsskibet, der er udstyret med multifunktionsradar og et vertikalt affyringssystem, vil ligeledes deltage i øvelserne.

»Dette er første gang, den kinesiske flåde sejler ind i Østersøen, et hav på en ’høj breddegrad’« (dvs., nord for 60 grader nordlig bredde – København ligger på ca. 55 grader nordlig bredde, -red.), sagde Li Jie, en flådeekspert med base i Beijing, til Global Times og tilføjede, at øvelserne vil hjælpe Kina med at håndtere maritime trusler i fremtiden. Østersøen er en signifikant, maritim handelsrute mellem Rusland og Europa, med mulige konfrontationer mellem lande, såsom USA og Rusland, sagde Li. Han bemærkede, at Rusland har skiftet sin opmærksomhed fra Europa og over til det asiatiske Stillehavsområde i de seneste år pga. pres fra USA, og det ønsker at bruge området som et gennembrud for at håndtere USA.

Jens Stoltenberg, generalsekretær i NATO, sagde i juni måned, at NATO nøje ville overvåge Ruslands militærøvelser nær de baltiske landes grænser og krævede gennemskuelighed i de fælles kinesisk-russiske øvelser og fælles øvelser mellem Rusland og Belarus i Zapad 2017-øvelsen til september.

Li understregede imidlertid, at øvelserne mellem Kina og Rusland i Østersøen har til formål at hjælpe dem til at håndtere mulige trusler og beskytte skibe og last på søen i fremtiden med udviklingen af Bælte & Vej Initiativet, såvel som også det 21. Århundredes Maritime Silkevej. Kina og Rusland har afholdt fælles øvelser hvert år siden 2012. Det Kinesiske Forsvarsministerium sagde, at dette års øvelser vil fokusere på fælles redningsøvelser og beskyttelse af fragtskibe.

Foto: Kinesisk krigsskib i dansk farvand, 19. juli, 2017. I alt tre skibe passerede igennem dansk farvand. (foto: Det danske Forsvar.)

30. maj, 2017 – I sidste uge krævede den amerikanske præsident Donald Trump, at hans allierede i NATO styrkede deres forsvarsudgifter for at kompensere for de amerikanske skatteborgere, der punger flere penge ud, end alle de andre NATO-nationer tilsammen. For Danmark kunne dette betyde uoverstigelige vanskeligheder, skriver Sputnik i en artikel i dag. https://sputniknews.com/military/201705301054113375-denmark-military-budget-nato/

Alt imens, skriver Sputnik, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen gentagne gange har bekræftet, at han føler sig »tryg« med USA’s beskyttelse, gik den amerikanske præsident Donald Trump, under det nylige NATO-topmøde i Bruxelles, atter en gang i rette med sine NATO-fæller for ikke at leve op til målet om at bruge mindst to procent af deres BNP til forsvaret. Danmark, der rangerer blandt NATO’s mest sparsommelige medlemmer, med militære udgifter, der blot udgør 1,14 procent af landets BNP, kunne finde det særlig vanskeligt at imødekomme sine NATO-forpligtelser.

I dag beløber Danmarks forsvarsudgifter sig til 22 mia. d.kr. årligt, ifølge Sputnik. En udgift på mindst to procent ville derfor koste de danske skatteydere 17 mia. d.kr. årligt.

Ifølge Enhedslistens udenrigs- og beredskabsordfører, Nikolaj Villumsen, ville dette på dramatisk vis underminere den danske velfærdsstat.

Forsvarsordfører for det Radikale Venstre, Kristian Hegaard, kaldte målet for »komplet urealistisk« og foreslog, at Danmark ikke skulle opføre sig som en logrende hund for Trump-administrationen.

Og ifølge Jens Ringsmose, chef for det Danske Forsvarsakademis Institut for Militæroperationer, ville »en pose penge af denne størrelsesorden« uvægerligt sætte det danske forsvar under pres. Men, fremførte han, med kreativ tænkning ville de Danske Bevæbnede Styrker med lethed finde måder, hvorpå de kunne bruge to procent af BNP.

Foto: Den topmoderne fregat, Peter Willemoes, nr. to af tre, overdrages til søværnet på Flådestation Korsør, en regnvejrsdag i januar 2014. Målet er, at fregatten skal kunne indsættes i internationale operationer.

26. maj, 2017 – Efter sit møde med præsident Donald Trump i går aftes, sagde formand for Det europæiske Råd, Donald Tusk, under en kort pressebriefing, at »det er ikke hundrede procent sikkert, at vi – dvs., præsidenten og jeg – i dag kan sige, at vi har en fælles holdning, en fælles mening, om Rusland«. Ifølge alle iagttagere var dette en måde at sige, at der hersker dyb uoverensstemmelse mellem EU og Trump om det russiske spørgsmål. Bemærkninger fra Trumps økonomiske chefrådgiver, Gary Cohn, på flyet til Bruxelles, om, at USA undersøger spørgsmålet om sanktioner, alt imens, sagde han, der endnu ikke er nogen afgørende beslutning, læses som endnu en antydning af, at Trump har andre synspunkter om Putin end europæerne. Klimaforandringer og handel er endnu to punkter, hvor der ikke eksisterer nogen fælles holdning mellem EU og USA.

Med dette, og med Trumps uventede kritik af mange NATO-lande, der skylder USA en masse penge for forsvar, eftersom amerikanerne forsvarer Europa uden, at europæerne nogensinde yder en passende betaling, vidste de EU-ledere, der tog til G7-topmøde i Taormina, Italien, i dag, at de måtte forvente det vanskeligste topmøde nogensinde. Det faktum, at Trump mødtes separat med Japans Abe, umiddelbart før G7-topmødet begyndte her til middag, er ikke engang blevet rapporteret af de europæiske mainstream-medier, til trods for, at det indikerer, at Trump også har en dagsorden for Japan, som Europa synes ikke at bemærke.

Foto: Donald-krigen? Det er næppe ærbødighed, de to Donald’er viser hinanden, men de synes at være meget optaget af borddækningen …    

25. maj, 2017 – I noget, man kun kan beskrive som et slagsmål, modstod præsident Trump ethvert angreb med hensyn til Rusland, både udtrykkeligt, over for EU-præsident Donald Tusk, og på NATO-topmødet.

Ifølge Bloomberg News »sagde præsident for EU Donald Tusk, at forhandlinger med USA’s præsident Donald Trump torsdag afslørede, at man ikke havde ’en fælles holdning’ mht. Rusland.«

I stedet insisterede præsident Trump på NATO-mødet, at NATO’s mission først og fremmest var at nedkæmpe terrorisme. I kølvandet på sine interventioner i Mellemøsten har præsident Trump insisteret på, at ISIS er spørgsmålet.

Som en bekræftelse på denne holdning indikerede NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, at NATO vil øge sin deltagelse i anti-terrorkrigen imod ISIS i Syrien, men ikke vil anmode om en styrkelse af NATO’s militære tilstedeværelse på Ruslands grænser, en skarp kontrast til NATO’s nylige politikker.

Foto: Præsident Donald Trump og NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg i Bruxelles. 

12. april, 2017 – Den 11. april, aftenen før sit officielle besøg til Kirgisistan, gav den russiske præsident Vladimir Putin et interview til Mir Tv- og Radiokanal, som vil gå i luften i aften, den 12. april. Pointen kom til slut, hvor Putin sagde, at relationer »sandsynligvis er forværret« til et punkt, værre end selv under Obama. Kreml oversatte udskriftet og lagde det ud på sin webside: http://en.kremlin.ru/events/president/news/54271

I betragtning af, at 2017 er 25 års jubilæet for grundlæggelsen af Organisationen for Fælles Sikkerhedstraktat (CSTO), og at Putin rejser til en medlemsstat, handler meget af interviewet om Samfundet af Uafhængige Stater (CIS) og spørgsmålet om sikkerhed, og Putin kommer med nogle stærke udtalelser med relation til USA’s angreb mod Syrien, og nogle med relation til NATO.

På flere punkter erklærer Putin meget klart, hvad de alvorligste trusler, der konfronterer CIS generelt, og Rusland i særdeleshed, er.

Som svar på et spørgsmål om de alvorligste trusler sagde Putin: »Først på listen står terrorisme og ekstremisme af enhver art. Jeg vil inkludere narkohandel og forbrydelser over grænserne, og vi må ikke glemme de mere globale trusler, naturligvis. Vi kender de forskellige teorier, der afprøves i hele verden og forårsager alvorlig destabilisering i de berørte områder. Vi kan selvfølgelig ikke tillade, at sådanne ting finder sted i vores område, og vi vil træffe de fornødne forholdsregler i selve Rusland, samt støtte vore partnere i CSTO.«

Med hensyn til kampen imod Islamisk Stat (ISIS) sagde han: »Vort (militære) kontingent i Syrien forfølger præcis dette mål. Vort tjenstgørende mandskab bekæmper terrorister på fremmed jord, ikke russisk jord, for netop at sikre, at ingen af dem vender tilbage hertil. Når dette en gang imellem sker, er det yderligere bevis på, at vi traf det rette valg, og at vi må gøre alt, vi kan, for at mindske enhver mulig tilbagevenden …«

Da Putin blev bedt om at sammenligne CSTO med NATO, svarede Putin: »NATO blev oprettet under den Kolde Krig, i en tid med konfrontation mellem to blokke. I dag har tingene ændret sig … NATO bærer imidlertid stadig modermærkerne fra den æra, der gav anledning til organisationens fødsel, og den lever fortsat i et paradigme med blokbaseret konfrontation. Det er en højst ideologisk organisation, på trods af de diverse udtalelser om behovet for forandring under de nuværende omstændigheder. Vi har hørt mange sådanne erklæringer, men vi ser ingen reel transformation.«

»Vi var alle vidne til USA’s nylige luftangreb mod Syrien. Hvordan reagerede Amerikas NATO-allierede? De nikkede alle sammen i føjelig enighed, uden overhovedet at gøre sig den ulejlighed at analysere, hvad det var, der faktisk var ved at ske. Hvor er beviset for, at de syriske regeringsstyrker brugte kemiske våben? Der er ingen beviser. Men der har imidlertid fundet en overtrædelse af folkeretten sted. Dette er en klar og indlysende kendsgerning. Et luftangreb er blevet udført imod en suveræn stat uden godkendelse fra FN’s Sikkerhedsråd. Men, på trods af denne åbenlyse overtrædelse af folkeretten, så nikker de bare alle sammen til enighed og giver deres støtte … Det samme skete tilbage i 2003, da man bryggede et påskud sammen for at retfærdiggøre afsendelsen af tropper til Irak. Som resultat blev landet ødelagt, og det var efter dette, at vi så en hastig fremvækst af diverse terroristorganisationer og grupper, fremvæksten af ISIS og andre organisationer. Dette ved alle, men nu begår de igen de samme fejltagelser. Det er sådan, NATO fungerer. CSTO fungerer anderledes.«

Han sagde, at CSTO i modsætning hertil (til NATO) blev skabt for at tage sig af aktuelle sikkerhedsspørgsmål, især terrorisme, narkohandel, destabiliseringer. Men, fortsatte han, »vi kan samtidig ikke ignorere de globale spørgsmål, der skaber en trussel for hele verden. Vi har gentagent erklæret vores modstand mod deployeringen af missilforsvarssystemer, deployeringen af våben i rummet, og så fremdeles«.

Med hensyn til USA’s bombning i Syrien sagde Putin, »hændelsen må grundigt efterforskes. Der er ingen anden mulighed. Og det er præcist, hvad vi har foreslået, må finde sted«.

»Desuden ved alle udmærket, at et stort projekt blev fuldført, på initiativ af Rusland og USA, for at tilintetgøre de kemiske våben, der var i de syriske myndigheders besiddelse. De har udført deres del af arbejdet; de har implementeret alle deres forpligtelser, så vidt vi ved. Dette har en FN-specialenhed bekræftet. Men, hvis der er tvivl, så kan er inspektion for at verificere det organiseres.«

I betragtning af eksistensen af sporingsteknologi, sagde han: »Det burde være ganske enkelt: tag ud til den flyvebase, som USA bombede, og fra hvilken fly med kemiske våben angiveligt skulle være fløjet af sted, og inspicér den grundigt« for at afgøre, om der er spor eller ej af sådanne våben.«

»For det første, så ramte de syriske bomber en hemmelig fabrik til fremstilling af kemiske våben. Dette er en rimelig mulighed i betragtning af, at terroristerne mange gange har anvendt kemiske våben, og det er der ingen, der bestrider. De har brugt disse våben i Irak imod den internationale koalition og den irakske hær. Disse angreb er registreret, men man har dysset det ned. Der er ikke noget oprør over det, selv om alle er enige om, at terroristerne har brugt gift. Det betyder, at terroristerne har disse våben, så hvorfor skulle de ikke kunne have dem i Syrien? De er alle med i det. Dette er min første version.

Med hensyn til den anden version, så var det en iscenesat provokation, en overlagt handling, der havde til formål at skabe et påskud for øget pres mod de legitime, syriske myndigheder. Det er det hele. Men det må efterforskes. Vi mener, at der ikke skal træffes nogen forholdsregler, eller udføres handlinger, imod de syriske myndigheder, uden en efterforskning.«

Da Putin blev spurgt, om de russisk-amerikanske relationer er forværret til et endnu lavere punkt end før Trump kom til magten, svarede han: »Vi kan sige, at, på det praktiske plan, er graden af tillid faldet, især i det militære felt. Det er ikke forbedret, og er sandsynligvis forværret.«

29. mrs., 2017 – Wolfgang Bittner, fremtrædende forfatter af bøger og artikler i Tyskland, havde nogle barske kommentarer til NATO og anti-Trump-kampagnen i et interview med Deutsche Wirtschaftsnachrichten. Han advarer om, at den igangværende NATO-oprustning i det østlige Europa ikke skal tages let, og at der altid er en fare for en direkte konfrontation med Rusland, og bekræfter, at Mikhail Gorbatjov med god grund har advaret om, at Tredje Verdenskrigs Damoklessværd hænger over planeten.

Den farligste, mest akutte trussel kommer fra USA, advarer Bittner: »Man kan frygte, at militærindustriens hardlinerne og lobbyister i USA’s Kongres faktisk satser på krig. Efter regeringsskiftet i Washington, D.C., er et skifte i relationerne med Rusland blevet antydet. Hvorvidt den nye præsident Donald Trump kan virkeliggøre sine ideer er imidlertid et stort spørgsmål. Allerede nu, få uger inde i hans embedsperiode, er det åbenlyst, at hans fjender, som han beskyldte for dårlig ledelse og korruption i sin indsættelsestale, er i færd med at forhindre det lovede tøbrud og fortsætter med at hælde benzin på bålet, igen og igen.«

»Der synes at eksistere en slags separat regering i USA, der består af storfinansielle interesser i forbindelse med det militær-industrielle kompleks, efterretningstjenesterne, Federal Reserve og andre institutioner i magtapparatet. De ønsker ikke fred i verden, og heller ikke et fredeligt og fremgangsrigt Europa.«

Geopolitikere som John McCain, tidligere NATO-øverstbefalende, general Philip Breedlove, Hillary Clinton og George Friedman (politolog) har altid haft denne strategi, siger Bittner, og påpeger en tale, som Friedman engang holdt, hvor han åbent erklærede, at USA gik med i to verdenskrige for at forhindre en alliance mellem Tysklands teknologi og Ruslands udstrakte råmaterialer.

Bittner angriber mainstream-medierne for deres propagandafremstød mod Rusland og siger, at mange journalister er ansat af, eller i det mindste står i nær forbindelse med, NATO-propagandanetværk, såsom Atlantic Bridge, Goldman Sachs Foundation, American Interest, Tysk Udenrigspolitisk Sammenslutning, Atlantic Initiative og München Sikkerhedskonferencen.

Foto: Wolfgang Bittner.

18. mrs., 2017 – Det første kontingent britiske tropper, i alt 120, som vil udgøre det britiske bidrag til NATO-battaljonen, ankom til Amari, Estland, i går aftes, midt om natten. »NATO optrapper sit engagement for kollektivt forsvar«, udtalte den britiske forsvarsminister Michael Fallon ved ceremonien i forbindelse med troppernes afrejse ved RAF Brize Norton. »Britiske tropper vil spille en ledende rolle i Estland og støtte vore amerikanske allierede i Polen, som en del af den bredere indsats for at forsvare NATO.«

Nogle timer tidligere var NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg i København, hvor han mødte danske regeringsfolk om deres bidrag til NATO. Mens han var dér kom han med udtalelser, der indikerede, at sådanne deployeringer ikke er nødvendige. Ifølge en rapport fra Associated Press sagde han, at Alliancen »ikke ser nogen umiddelbar fare« for et konventionelt militærangreb i området omkring det Baltiske Hav. Men, sagde Stoltenberg, »vi er bekymrede« over Ruslands handlinger og mulige hensigter, men samtidig »er det vigtigt, at vi ikke dramatiserer situationen«. Stoltenberg sagde i går, at den 28 medlemmer store alliance »næsten hele tiden« ser frygt for terror og cyberangreb, men intet, der indikerer »et konventionelt militærangreb mod et NATO-land, og ikke engang i de baltiske lande.

Stoltenbergs udtalelse rejser derfor spørgsmålet om, hvorfor det lige er, at briterne og andre NATO-medlemmer sender tropper af sted til de Baltiske Stater, hvis der ikke er nogen russisk trussel mod disse nationer?

Foto: Soldater fra 5. bataljon The Rifles Battlegroup ankommer til Amari-flybasen i Estland.

12. marts., 2017 – Det Londonbaserede Royal United Services Institute (RUSI) har udgivet en ny rapport, forfattet af to amerikanske, tidligere NATO-kommandører, og som fremfører, at NATO må tage skridt i det nordlige Atlanterhav, der svarer til og støtter NATO’s handlinger i det østlige Europa.

Forfattet af de tidligere NATO-kommandører, den amerikanske flådeadmiral James Stavridis (pensioneret) og den amerikanske general Philip Breedlove (pensioneret), hævder rapporten, at der er en voksende russisk trussel i det norlige Atlanterhav, som er blevet prøveområde for Ruslands voksende sofistikerede ubåde og fly, og som derfor spiller en vigtig rolle i russiske militære, strategiske beregninger, som kunne nægte NATO-medlemmer sejladsfrihed på havet.

Breedlove bemærkede, at NATO har overset det nordatlantiske havområde og i stedet fokuseret på andre områder, inklusive Afghanistan, spændinger i Ukraine og en indsats fra alliancens side gennem de seneste to et halvt år for at opbygge landstyrker langs med dens østlige grænser med Rusland.

Som svar på den provokerende rapport, sagde Nikolai Topornin, en tilknyttet professor i europæisk ret ved det Russiske Udenrigsministeriums Statsinstitut for Internationale Relationer, til Radio Sputnik, med reference til Breedlove: »Alt arbejde er betalt, og denne rapport er ingen undtagelse. Hvor objektiv, den er, og kompetencen hos den person, der udarbejdede den, er en anden sag. Det er én ting at forsøge at give et objektivt billede, men hvis formålet var at sprede frygt og opdigte nogle historier, så er det noget ganske andet, og for mig ser det ud som om, i dette tilfælde, det sandsynligvis er nummer to.«

»Manden har simpelt hen sat sig den opgave at fortælle alverden, at Rusland overtræder en eller anden form for strategiske standarder, er ved at styrke sin militære tilstedeværelse, inklusive til havs, og at de kunne udgøre en eller anden form for trussel«, sagde Topornin til Radio Sputnik.   

Foto: Atomdrevne ubåde på en base i Ruslands Murmansk-region. Moskva har øget patruljeringen med ubåde i det seneste år. Foto fra april, 2016. 

22. feb., 2017 – Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu holdt en vidtrækkende tale til et møde i Ungdomsforum for Hele Rusland i Moskvas Statslige Institut for Internationale Relationer, med titlen, »Internationalt militær-politisk og militær-økonomisk samarbejde: moderne tendenser«.

»Relationer mellem staterne bliver mere og mere anstrengte«, rapporterede Shoigu ved begyndelsen, iflg. udskriftet, der er udlagt på det Russisk Forsvarsministeriums website. »Bestræbelserne fra det amerikanskledede Vestens side for at forhindre etableringen af en ny, fair verdensorden er i færd med at føre til voksende kaos og anarki og møder protester i mange lande.«

Internationale institutioner er ustabile, og terrorisme er fortsat en global trussel, sagde Shoigu. »Under disse betingelser er det nødvendigt at forene offentlige og sociale institutioners indsats for at levere beskyttelse af nationale interesser og styrke forsvaret for dette land«, fortsatte han. »Her er udviklingen af de Strategiske Atomstyrker fortsat den absolutte prioritet. Russiske atomvåben garanterer afskrækkelse af enhver aggression fra ethvert fremmed land.« Modernisering af atomstyrkerne har derfor fortsat højeste prioritet. Men atomvåbnenes fremtidige rolle som afskrækkelse over for en potentiel aggressor vil imidlertid reduceres. »Den vil primært blive reduceret pga. udviklingen af højpræcisionsvåben«, sagde han. »Den potentielle indflydelse af vore højpræcisionsvåben vil forøges firfold frem til 2021.«

Shoigu fortsatte med at beskrive det russiske militærs præstationer i Syrien, der inkluderer levering af humanitær hjælp og udbredelse af forsoningsprocessen. Han sagde, at, som resultat af de Russiske Luftstyrkers operationer, »er kæden af farvede revolutioner, der er blevet gentaget i de mellemøstlige og afrikanske lande, blevet brudt«

Dernæst langede Shoigu meget hårdt ud efter NATO: »Med hensyn til relationerne med NATO, så fortsætter Alliancens lederskab med at afvise alle former for praktisk samarbejde med den russiske part«, sagde han. »I stedet for at gøre fælles indsats for at bekæmpe det fælles onde – international terrorisme – så erklærede NATO, at Rusland var hovedtruslen og fortsætter med at opbygge sit militære potentiale tæt på vore grænser. NATO har i betydelig grad forøget antallet af militære øvelser i Østeuropa, det Baltiske Hav (Østersøen) og Sortehavet. De fleste af disse øvelser har et antirussisk sigte.«

»NATO-landes efterretningsaktivitet er blevet intensiveret langs med Ruslands grænser. I løbet af de seneste 10 år er antallet af rekognosceringsflyvninger tæt på Ruslands grænser forøget næsten 3 gange, og i det sydvestlige Rusland 8 gange. Til sammenligning blev der fløjet 107 sådanne flyvninger i 1990’erne, 298 i 2000’erne og i 2016, 852«, fortsatte Shoigu. »Vi har hyppigere og hyppigere registreret NATO’s skibe, udstyret med missiler, i Sortehavet. USA’s missilforsvarssystem i Europa er blevet sat på niveauet for indledende operationelt beredskab.« Han bemærkede, at alle NATO-staternes samlede militære budget rangerer i størrelsesordenen $900 milliard, mere end ti gange så stort som Ruslands militærudgifter. Men på trods af alt dette »er vi rede til at etablere en ligeværdig dialog med Bruxelles om alle aktuelle spørgsmål om global og regional sikkerhed«, sagde han.

Foto: Den russiske forsvarsminister, Sergei Shoigu.              

17. feb. 2017 – Under et møde i Kreml den 16. feb. med bestyrelsen af statens sikkerhedstjeneste (FSB), kom den russiske præsident Vladimir Putin offentligt med anklager om, at NATO »provokerer os konstant og forsøger at trække os ind i en konfrontation. Vi ser fortsatte forsøg på at blande sig i vore interne anliggender i et forsøg på at destabilisere den sociale og politiske situation i selve Rusland.«

Putin anklagede, at situationen var blevet forværret, siden NATO-topmødet sidste juli i Warszawa, Polen, hvor »Rusland blev udråbt til at være alliancens hovedtrussel, for første gang siden 1989, og hvor NATO officielt erklærede, at inddæmningen af Rusland var alliancens nye mission. Det er med dette sigte, at NATO fortsætter sin ekspansion. Denne ekspansion har tidligere været i gang, men nu mener de, at de har alvorligere grunde til at gøre det. De har optrappet deployeringen af strategiske og konventionelle våben ud over grænserne af NATO’s hovedmedlemslande«.

Det er, fastslog Putin, »ikke desto mindre i vores fælles interesse at genoprette dialogen med USA’s efterretningstjenester og med andre NATO-medlemslande. Vi er ikke skyld i, at disse bånd blev afbrudt og ikke udvikler sig«. Putin har ved forskellige lejligheder udtalt, at han håber, at denne forværring fra Obama-årene ville blive rettet under præsident Putin.

Ruslands ambassadør til NATO, Alexander Grushko, havde lignende kommentarer, da han talte med pressen efter sin deltagelse i mødet i Rusland/NATO-rådet i Bruxelles. Grushko bemærkede, at der synes at være en vis erkendelse i NATO af »faren ved ikke at have nogen kommunikationskanaler med os«, men hidtil er der ikke opnået meget. Han angreb også NATO’s provokationer og sagde, at »beslutningen om at forøge NATO’s flådetilstedeværelse i Sortehavet under alle omstændigheder er endnu et skridt hen imod en optrapning af spændingerne i regioner, der er af vital betydning for Rusland«. Han tilføjede, at Rusland er i færd med at forstærke sine styrker mod syd og i Krim, som respons til NATO’s øgede tilstedeværelse. »Vi er i færd med at genvæbne vores gruppe i Krim. Vi vil selvfølgelig træffe alle nødvendige forholdsregler for på passende vis at sikre Ruslands interesser i disse områder.«

Foto: NATO-krigsskibe under en militærøvelse i Sortehavet.  

Sea Shield 2017 flådeøvelser med deltagelse af syv NATO-lande og Ukraine begyndte den 1. februar i Sortehavet. 

14. feb., 2017 – Deutsche Welle ledsager sin rapport om München Sikkerhedskonferencen med en analyse, baseret på kommentarer fra Jack Matlock, den sidste amerikanske ambassadør til Sovjetunionen (1987-91), og fra Joachim Bitterlich, Tysklands ambassadør til NATO i slutningen af 1990’erne.

»Er NATO forældet? Absolut!«, sagde Matlock. »NATO blev dannet for at forhindre et kommunistisk Sovjetunionen i at trænge ind i Vesteuropa. Rusland er ikke i stand til at konfrontere og dominere resten af Europa«, sagde han. »At tro, at vore uoverensstemmelser vil blive løst gennem militær poseren, er en farlig illusion«, fortsatte Matlock. »At ride den form for militære kæphest, som NATO og Rusland i dag hengiver sig til, minder mig om nogle af de geopolitiske spil, som blev spillet af de Store Magter i 1914.« Bitterlich ville ikke gå så vidt som til at kalde NATO for forældet, men han sagde, at han mener, NATO har »behov for reformer«.

De var begge enige om, at Rusland ikke vil angribe Europa. Matlock sagde, at Rusland har skadet sine egne interesser med sine handlinger i Ukraine, men, havde der ikke været »nogen vestlig eller amerikansk involvering i Ukraine under Maidan-opstanden, ville der sandsynligvis ikke have været en russisk annektering af Krim, eller støtte til opstanden i Donbass«. Bitterlich tilføjede, at Rusland ikke er interesseret i Polen eller De baltiske Stater, men Putin ser Kaukasus og Ukraine som sin »røde streg«, en pointe, der er totalt misforstået af USA og dets europæiske allierede, sagde Bitterlich.

»Jeg mener, at både amerikanerne og europæerne simpelt hen har begået for mange fejl over for Rusland siden århundredets begyndelse: at de fejlvurderede Rusland; trængte det unødvendigt op i en krog og overhørte advarslerne, advarslerne om NATO’s ekspansion; om Georgien, og om Ukraine«, sagde han.      

10. feb., 2017 – NATO’s vicegeneralsekretær Rose Gottemoeller holdt i går en fælles pressekonference i Bruxelles med den ukrainske premierminister Volodymyr Groysman, efter et særligt møde i NATO-Ukraine Kommissionen aftenen før, hvor hun lovede ham fuld støtte fra alle NATO’s 28 medlemmer (snart 29). »Siden Ruslands aggressive handlinger begyndte for tre år siden, har NATO støttet Ukraine«, udtalte hun. »Dette vil ikke ændre sig.« Under mødet sagde Gottemoeller, »Hver eneste allierede tog ordet for at udtrykke sin stærke støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet.« Gottemoeller understregede, at NATO ikke anerkender, og ikke vil anerkende, den ulovlige annektering af Krim, og vi fordømmer Ruslands fortsatte destabilisering af det østlige Ukraine.«

I et interview med Izvestiya understregede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, som han havde gjort det tidligere på ugen, at de daglige rapporter fra OSCE viser, at Kiev-regimet står bag optrapningen af volden i Donbass-regionen. »Ukraine krænker åbenlyst sine forpligtelser iht. Minsk-aftalerne, som det tilsyneladende ikke har til hensigt at implementere. I stedet for bestræbelser for at nå frem til en stabil fred, forsøger Kiev-myndighederne meget hårdt at opnå en militær løsning«, sagde Lavrov.

OSCE’s Særlige Overvågningsmissions rapport, der blev udlagt 9. feb., indikerer, at niveauet af vold er faldet tilbage til niveauer, der er nærmere det, det var, før optrapningen den 30. jan. – 2. feb. Overvågningsfolkene talte kun 700 eksplosioner langs frontlinjen, sammenlignet med 10.000 på en enkelt dag for omkring ti dage siden, selv om deres rapport stadig indikerer stor aktivitet langs frontlinjen mellem de to sider. De har også fortsat observeret betydelige mængder af meget tunge våben inden for tilbagetrækningslinjen, på begge sider af frontlinjen. De bemærkede ligeledes, at de ikke havde modtaget nogen information om tilbagetrækninger mellem Donetsk lufthavn, Avdiivka og Yasynuvata, som blev aftalt den 1. feb. af den Trilaterale Kontaktgruppe.

Foto: NATO-vicegeneralsekretær Rose Gottemoeller og Ukraines premierminsiter Volodymyr Groysman under den fælles pressekonference i Bruxelles.   

10. feb., 2017 – USA/NATO’s militære oprustning, der blev sat i gang under Barack Obamas præsidentskab, fortsætter på autopilot. Den 7. feb. blev hundreder af tyske tropper budt velkommen til Litauen af den litauiske præsident, Dalia Grybauskaite. De tyske tropper skal danne kernen i NATO-kampgruppen for Litauen. Den 10. feb. blev de fulgt af et pansret kompagni med 120 amerikanske tropper, der medbragte 10 M1 tanks og 5 Bradley kampvogne. De baltiske Stater kræver imidlertid endnu mere fra NATO, og bruger den russiske Zapad 2017-øvelse, der skal finde sted til september, som påskud. »Vi ser, at risiciene øges, og vi er bekymrede over den forestående ’Zapad 2017’-øvelse, som vil deployere en meget stor og aggressiv styrke (på vore grænser), som meget demonstrativt vil forberede krig mod Vesten«, sagde Grybauskaite efter samtaler med sine modparter fra Letland og Estland i Riga, iflg. en rapport fra Reuters. »Dette betyder, at vi vil forhandle med NATO om skabelse af yderligere stående forsvarsplaner, om at udstationere yderligere militære midler og om at skabe en hurtigere beslutningstagningsproces«, sagde hun. Reuters tilføjede, at de tre, baltiske ledere vil udføre lobbyisme over for den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, om yderligere amerikanske tropper, under München Sikkerhedskonferencen den 17.-19. feb.

Ikke overraskende responderer russerne til den fortsatte NATO-oprustning. »Alliancen vides at have deployeret hundreder af militærbaser langs den temmelig store omkreds af Rusland. Den reelle forøgelse af antallet af NATO-tropper i lande, der støder op til Rusland, gennem permanente rotationer af mandskabskontingenter, så vel som også fraværet af en konstruktiv dialog med os, tvinger Rusland til at tage seriøse gengældelsesskridt«, sagde Ruslands ambassadør til Litauen, Alexander Udaltsov, her til morgen til Sputnik. Samtidig holdt han imidlertid en dør åben for russisk-litauisk samarbejde om spørgsmål af fælles interesse. »For øvrigt kan Rusland arbejde tættere sammen med Litauen mht. at indskrænke terrortrusler og fremme grænsernes sikkerhed. Vi har sådanne forslag, så det er muligt at gå frem med deres realisering«, sagde Udaltsov.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov adresserede ligeledes i dag NATO’s oprustning. »Alliancens igangværende aktiviteter i de områder, der grænser op til de russiske grænser, er helt bestemt provokerende og destabiliserende«, sagde han til Izvestiya i et interview. Lavrov sagde, Rusland ville forme sin respons til de fremvoksende risici i overensstemmelse hermed og »er i færd med at tage skridt til at neutralisere potentielle og reelle trusler«. »Rusland er et fredeligt land. Men vores fred er baseret på evnen til at garantere landets sikkerhed i enhver situation. Vi er fortsat fortalere for en snarlig deeskalering af den militærpolitiske situation i Europa«, tilføjede han.

Foto: Tirsdag, 7. feb.: Den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen, højre, og Litauens præsident Dalia Grybauskaite, taler med en soldat under velkomstceremonien for NATO’s forstærkede, fremskudte bataljon, som fandt sted på Rukla-militærbasen omkring 130 km vest for hovedstaden Vilnius, Litauen.   

31. jan., 2017 – Forsvarschefen for de Norske Bevæbnede Styrker, admiral Haakon Bruun-Hanssen, krævede, i et interview med nyhedstjenesten Norsk Telegrambyrå (NTB), en direkte dialog med Rusland for at nedskalere de spændinger, der er opbygget i relationerne mellem USA og NATO på den ene side, og Rusland på den anden.

»Det er vigtigt for Norge, USA og NATO at kombinere forholdsregler for begrænsning med en dialog i relationerne med Rusland«, sagde Bruun-Hanssen, da en reporter spurgte ham, hvad han mente om udsigterne for de russisk-amerikanske relationer efter den første telefonsamtale mellem præsidenterne Vladimir Putin og Donald Trump. »Dette [kombinationen af begrænsning og dialog] er nødvendigt for at nedskalere de spændinger, der er opstået i sikkerhedssfæren«, sagde han.

Bruun-Hanssen advarede ligeledes imod russisk aktivitet i Det arktiske Område og sagde, at Norge burde tage skridt, og allerede gør et, med henblik på at afvise disse hypotetiske, nye trusler. Norge vil ligeledes udvide sin kapacitet for indsamling og analyse af situationen i havene i Det arktiske Område, iflg. en rapport fra TASS.

Samtidig sagde Bruun-Hanssen, at det norske militær ikke havde nogen klager imod deres russiske modparter i 2016, idet russerne havde udvist en professionel tilgang til deres aktiviteter.

Foto: Forsvarschefen for de Norske Bevæbnede Styrker, admiral Haakon Bruun-Hanssen.

Med formand Tom Gillesberg

27. jan., 2017 – Fra første øjeblik, hun åbnede munden på et møde i det Republikanske Parti den 26. jan., gjorde den britiske premierminister Theresa May det klart, at hendes besøg i Washington havde til hensigt at sikre, at præsident Donald Trump ikke forvilder sig bort fra den britiske, geopolitiske fold. Med stor fanfare meddelte hun i en fælles pressekonference i dag i Det Hvide Hus, at Hendes Majestæt Dronningen havde inviteret Trump til et statsbesøg senere på året, og at han havde accepteret indbydelsen.

May kartede rundt i den »særlige relation« ad nauseam (så man var ved at kvæles i det …) og nævnte Ronald Reagans og Margaret Thatchers samarbejde og udgød, at »vi har gjort alting sammen … vi skabte den moderne verden«, og nu »har vi muligheden for – ja, ansvaret for – at forny den særlige relation for denne nye tidsalder – muligheden for atter at lede sammen.«

Lede hvorhen? Hen til at støtte NATO 100 %, f.eks. I dagens pressekonference erklærede May, at dette var Trumps standpunkt, selv om han knap nok nævnte dette. Som hun sagde i går aftes, »Amerikas lederskabsrolle i NATO – støttet af Storbritannien – må være det centrale element, omkring hvilket Alliancen er bygget.«

May advarede skarpt Republikanerne om, at politikken over for Rusland bør være den, »at engagere, men være varsom« – engagere med Rusland ud fra en styrkeposition og forsikre de østeuropæiske nationer om, »at deres sikkerhed ikke står på spil«. I dagens pressekonference svarede Trump på et spørgsmål om den mulige ophævelse af sanktionerne mod Rusland, at, alt imens det var for tidligt at sige noget om dette, så »håber jeg, vi får et fantastisk forhold til Rusland. Hvis vi sammen går efter ISIS, vil jeg anse det for at være en god ting … Hvis vi kan få et fremragende forhold til Rusland og Kina, er jeg helt for. Det ville være en enormt aktiv.«

May indskød hurtigt, at hendes regering insisterer på, at sanktionerne fortsætter, indtil Rusland fuldt ud agerer i overensstemmelse med Minsk-aftalerne. Uenighed omkring nogle spørgsmål er naturligt, tilføjede hun koket, men formindsker ikke den tætte relation.

Under drøftelser af kampen mod Daesh og islamisk ekstremisme, sagde May ved GOP-mødet, at »vi må arbejde internationalt«, men dette betyder tilsyneladende ikke en afvisning af regimeskift. Hun understregede, at et sådant samarbejde betyder ikke alene en sikring af »en politisk løsning i Syrien, men også at udfordre alliancen mellem det syriske regime og dets støtter i Teheran«.

May udtrykte sin bekymring over, at lande med »meget lidt tradition for demokrati, frihed og menneskerettigheder – især Kina og Rusland – er blevet mere selvhævdende inden for globale anliggender« og rejste frygten for, at der kunne komme en ’formørkelse’ af Vesten i betragtning af den finansielle krise »og dens nedfald«, tab af tillid i Vesten i kølvandet på 11. september og »vanskelige militære interventioner i Irak og Afghanistan«. »Ansvaret for at lede« betyder ikke en tilbagevenden til »fortidens forfejlede politikker«, sagde hun. Men vi kan ikke stå passivt og se til, »når truslen er reel. Vi må altid gå i brechen for vore venner«.

Foto: USA’s præsident Donald Trump og Storbritanniens premierminister Theresa May i Det Hvide Hus under hendes besøg. Over deres hoveder ses et protræt af Thomas Jefferson, en af USA’s grundlæggende fædre og hovedforfatteren af Uafhængighedserklæringen (fra britisk koloniherredømme, selvsagt), og senere USA’s tredje præsident, og over ildstedet et portræt af George Washington, en anden af de grundlæggende fædre, der stod i spidsen for den amerikanske hær i Uafhængighedskrigen mod briterne, og senere blev USA’s første præsident …  

Leder fra LaRouchePAC, 22. januar, 2017 – Fra Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier lyder et klagende, men sandt råb, i en kronik i dag i Bild am Sonntag: »Der er meget, der står på spil i dag – med valget af Donald Trump er den gamle, 20. århundredes verden endegyldigt forbi.«

Og fra Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets grundlægger, som i Kina bliver kaldt »Silkevejsladyen« på grund af, at hun i 30 har været forkæmper for projekter og institutioner i Verdenslandbroen, lyder det: »Steinmeier ved imidlertid ikke, hvad den nye orden er, men det gør vi. Han erkender, at en ny æra er indvarslet. Men formålet med denne nye æra er, kan vi etablere en ny orden for menneskedens almene vel?«

Uanset, hvor ofte præsident Donald Trump gentager, »Amerika først«, så er og bliver valget af ham et internationalt fænomen, som drejer sig om en igangværende, global bølge af mange forestående valg, hvor Wall Street/City of Londons orden, med »globalisering, afindustrialisering og imperiekrige«, bliver smidt på porten.

NATO er forældet, og det samme er Den europæiske Union; det samme gælder Obamas »vi fastsætter reglerne« og afsættelse af regimer, »vi« ikke kan lide, gennem krig.

Præsident Trump har erkendt, at Putins Rusland er ansvarlig for den mulige afslutning af 15 års uafbrudt krig i Mellemøsten og Nordafrika, og for et nyt sikkerhedskoncept, i fællesskab med Xi Jinpings Kina, som kan knække nakken på international terrorisme.

Han må komme til at erkende, at Xi er ansvarlig for at tilbyde »et fællesskab for en fælles skæbne« gennem Den Nye Silkevejs infrastruktur; gennem at anføre forskning og udvikling; og gennem at anføre udforskning af Månen.

Vil den amerikanske befolkning, der har stemt for en afvisning af det gamle paradigme med »globalisering og afindustrialisering«, få den nye administration og Kongressen til at gøre det, der er nødvendigt, for at gå med i de nye fremstød for og drivkraft bag vækst og videnskabeligt fremskridt?

Prøverne er allerede i gang. Kampen for at genindføre Glass/Steagall-loven kræver, at Trump formås til at handle, og at han adskilles fra sin udpegede finansminister, der offentligt er imod Glass-Steagall. En national, tværpolitisk appel er i gang – og er på denne webside.

Der er allerede lovforslag til diskussion og introduktion i Kongressen, for en »national infrastrukturbank«, men det må blive af en helt anden størrelsesorden, langt dristigere, og må omfatte fremskudte grænser såsom udvikling af fusion, udforskning af rummet og kontinentale højhastigheds-jernbaner. Og det må være en national kreditinstitution, der er forbundet med denne nye ordens internationale udviklingsbanker, for virkeligt store projekter, der spænder over lande og kontinenter.

I et heldigt øjeblik talte Trump om »ikke at dominere, men lede gennem et lysende eksempel«. Det findes allerede, for ham at gå med i. 

16. jan., 2017 – Det transatlantiske establishment er blevet kastet ud i endnu en runde, hvor de må bide i gulvtæppet, af nyvalgte præsident Donald Trumps første interview med europæiske medier, et fællesinterview, han gav til Londonavisen The Times og den tyske avis, Bild Zeitung, udgivet den 15. og 16. januar. Ledere lige fra Frankrig til Storbritannien og videre udtrykte oprør over, at Trump vovede at foreslå en ophævelse af sanktionerne mod Rusland til gengæld for en atomvåbenaftale, over, endnu engang at kalde NATO for forældet, og for at antyde, at, ikke alene var Storbritanniens udgang, Brexit, af Den europæiske Union en »fremragende ting«, men »hvis man spørger mig, vil flere andre lande også gå ud«.

»De har sanktioner mod Rusland – lad os se, om vi ikke kan indgå nogen gode aftaler med Rusland. For det første mener jeg, at atomvåben skal være langt færre og reduceres væsentligt, det er en del af det«, sagde Trump til sine interviewere.

Der vil også komme forandringer i NATO, annoncerede Trump: »Det er forældet, for det første, fordi det blev designet for mange, mange år siden«, for det andet, fordi europæiske »lande ikke betaler, hvad de skal«, og også, fordi NATO-alliancen »ikke håndterede terrorismen«.

Trumps kritik af Ruslands intervention i Syrien som værende en »meget dårlig ting«, der førte til en »forfærdelig humanitær situation«, oprørte ikke den transatlantiske elite, og det gjorde hans gentagne erklæring om, at det var »en stor fejltagelse« af Tyskland at have taget syriske flygtninge ind, heller ikke.

Men det samme kan bestemt ikke siges om Trumps påmindelse om, at det, der oprindeligt skabte denne krise, var USA’s intervention i Irak.

»Hele denne sag burde aldrig være sket. Irak burde ikke være blevet angrebet … Det er ligesom at kaste sten mod et hvepsebo. Det er alletiders værste roderi«, sagde Trump. Hans prioritet, som militær øverstbefalende? »ISIS«, svarede Trump.

Obamas ambassadør til Den europæiske Union, den »indflydelsesrige finansekspert«, Anthony Gardner, var allerede apoplektisk over, at det første spørgsmål, som EU-embedsmænd, Trumps overgangsteam havde talt med, blev spurgt, var, »Hvilket land efter UK er det næste til at forlade [eurozonen]?«, og således udbredte den idé, »at 2017 er året, hvor EU vil falde fra hinanden« (Time-magasinet, 13. jan., 2017).

Fra Trump selv kom den påstand, at »Brexit vil ende med at være en god ting«.

Det faktum, at interviewet til The Times blev udført af Michael Gove, er ved at drive City og London-kredse amok. Gove er den førende Brexit-tilhænger i det Konservative Parti. Efterson han blev fyret sidste år af premierminister Theresa May, ses det som endnu et nap i næsen, i lighed med, at Trump mødtes med Nigel Farage, stifter af anti-EU partiet, Independence Party (UKIP). Trump dryssede også her salt i såret og spurgte Gove mod slutningen, »Hvordan har vores Nigel det? … Jeg synes, han er en storslået fyr.«

Det, der blev rapporteret i The Times, men ikke i Bild, var hans referencer til Tyskland og dets kansler.

»Hvis man ser på Den europæiske Union, så er det Tyskland. Grundlæggende set, et instrument for Tyskland. Det er derfor, jeg syntes, det var intelligent af UK at udtræde«, sagde han til de to redaktører. »Jeg mener, andre også vil udtræde. Jeg mener ikke, det bliver så nemt at holde sammen på det, som mange mennesker mener.«

Leder fra LaRouchePAC, 16. januar, 2017 – Nyvalgte præsident Trumps seneste og mest substantielle interview gør det ganske klart, hvad det nye paradigme for verden er, i den umiddelbare fremtid. Trump prioriterer en aftale om reduktion af atomvåben og sandsynlige reduktion af sanktioner mod Vladimir Putins Rusland. Han erklærer, at NATO er »forældet«, og at dets europæiske medlemmer hverken støtter dets militær eller bekæmper jihadistisk terrorisme. Han forudsagde, at Den europæiske Union sandsynligvis vil opløses, og at dette vil være en god ting.

Til trods for de hysteriske udbrud, som dette interview med Londonavisen Times og det tyske Bild Zeitung har frembragt fra den europæiske elite og Obamas ambassadører dér, så ser Donald Trump ganske enkelt den nye virkelighed – det nye paradigme – og indikerer, at han muligvis vil være med til at skabe den.

Putins Rusland er ansvarlig for muligheden af at afslutte 15 års uafbrudte krige i Mellemøsten og Nordafrika, og for et nyt sikkerhedskoncept, som han deler med Xi Jinpings Kina, og som kan brække ryggen af international terrorisme. I morgen vil Xi holde hovedtalen på Davos Verdensøkonomiske Forum. Han er ansvarlig for at være drivkraft bag en meget stor andel af den økonomiske og produktive vækst i verden, og for at tilbyde »et fællesskab af en fælles bestemmelse« gennem den Nye Silkevejsinfrastruktur, gennem at lede forskning og udvikling af fusion, og gennem at lede udforskning af Månen.

Et USA, der er blevet af med Nobels Krigspris-præsident Obama, tilbydes at tilslutte sig dette nye paradigmes institutioner og handlinger.

Frygt for og had til denne udsigt er kilden bag den intense kampagne for anti-russisk, anti-Trump propaganda i USA, der dirigeres fra britisk efterretning, men rækker dybt ind i en »få Trump ned med nakken-specialenhed« i efterretningstjenester under Obama. Denne kampagne er forgæves og destruktiv, og amerikanske »progressive« bør ikke lade sig forlede til at tilslutte sig den.

Som EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche udtrykte det, »Som Trump i øjeblikket går frem, vil der komme en stor forandring internationalt. Det er ikke kun Trump. Det er de andre elementer i systemet, der kommer sammen for at bringe en kraft i spil, som vil dominere planeten.«

Vil den amerikanske befolkning, der har stemt for at afvise det gamle paradigme med »globalisering, afindustrialisering«, få den nye administration og Kongressen til at gøre det, der er nødvendigt for at tilslutte sig den nye drivkraft for vækst og videnskabeligt fremskridt?

En bevægelse fra en national, upartisk appel er i gang – og er på denne webside – som kræver, at Trump, der lovede »det 21. århundredes Glass/Steagall-lov« under sin valgkamp, foreslår dette for Kongressen i sin første tale til dem. At gøre en ende på Wall Street-kasinoets forgiftning af den amerikanske økonomi er et første skridt. Men så findes der ingen statslig kreditinstitution efter Hamilton-princippet, til at genskabe Amerikas forældede, økonomiske infrastruktur – selv, når Kinas statsmidler, som det her rapporteres, netop søger at få en sådan institution, som gør det muligt for dem at investere i en ny, amerikansk infrastruktur. Obama sagde til vælgerne, at han anså revolutionen med fusionskraft/plasmateknologi for totalt unødvendig, og privatiserede NASA’s store udforskningsprogrammer, med en forværrende virkning.

Tiden er nu inde til, at amerikanerne handler for deres fremtid, ikke deres frygt.       

14. jan., 2017 – NATO-vicegeneralsekretær Rose Gottemoeller, en tidligere højtplaceret embedsmand i præsident Obamas Udenrigsministerium, var i Litauen til en sikkerhedskonference den 12.-13. jan. Mens hun var der, gav hun et interview til Baltic Times, hvor hun faktisk hævdede, at NATO’s troppedeployeringer til de Baltiske Stater og Polen havde forhindret en russisk invasion af disse lande. »Der var ingen planer om, at amerikansk militær skulle komme tilbage til Europa, før Ruslands truende opførsel over for de Baltiske Stater, over for NATO-alliancen generelt, og før den oprustning, der har fundet sted, som jeg refererede til for et øjeblik siden, såvel som også deres annektering af Krim«, sagde hun, med reference til ankomsten af en amerikansk, pansret brigade til Polen i denne uge. »Det, NATO-alliancen gør, understreger vi altid, er i proportion og afmålt og defensivt, og det er virkelig sådan, NATO går frem på en meget, også bevidst måde, hvor vi ikke haster ind i noget.«

Som sædvanligt for NATO’s vedkommende, så begyndte historien omkring marts måned, 2014, da Rusland angiveligt skulle være rykket ind i Krim (fakta er, at de aldrig havde forladt Krim, da de opretholdt flådebasen i Sevastopol), og de (NATO) udelukker således NATO’s ekspansion af historien, kontroversen over missilforsvaret, den voldelige afsættelse, støttet af Vesten, at den demokratisk valgte regering i Ukraine og mange andre tegn på NATO’s aggression over for Rusland over en periode på mere end 20 år. Ved at udelukke denne del af historien, kan NATO komme med det argument, at det »responderer« til russisk »aggression«, når kendsgerningen er, at de russiske forholdsregler faktisk er responser til den trussel, det ser komme fra NATO.

Foto: NATO-vicegeneralsekretær Rose Gottemoeller, i Litauen. 

13. jan., 2017 – Henved 2700 amerikanske tropper (ud af forventede 3500) ankom i denne uge til Polen for at overtage de Abrams tanks og andet udstyr, der blev losset i Bremerhaven, Tyskland, for en uge siden og dernæst sendt via jernbane til Polen. Der er allerede små grupper af amerikanske specialenhedsstyrker i hver af de Baltiske Stater, og man er ved at lægge grunden til en formation af en amerikanskledet NATO-bataljon i Polen.

Det ses alt sammen i Moskva som en provokation, ikke alene mod selve Rusland, men også mod fremtidige amerikansk-russiske relationer.

»Vi anskuer disse handlinger som endnu et eksempel på provokerende militær aktivitet tæt på Ruslands grænser inden for rammerne af en berygtet linje, der går ud på at inddæmme Rusland«, sagde talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova i går under sin pressebriefing. Hun sagde, at formålet med disse bestræbelser er forsøget fra den afgående Barack Obama-administrations side på at »komplicere så meget som muligt situationen i de bilaterale relationer og gøre de nye, amerikanske myndigheder til gidsel for dens systematiske og temmelig fjendtligtsindede politik over for Rusland«. Rusland må tage denne amerikanske militæropbygning tæt på sine grænser i betragtning i sin egen militære planlægning, bemærkede hun. »Vi håber, at den nye amerikanske regering ikke vil handle i overensstemmelse med denne linje, som er et åbenlyst dødvande, og som fremprovokerer konfrontation mellem vore lande«, sagde hun.

Talsmand for Kreml, Dmitri Peskov, sagde ligefremt til reportere i går, at ankomsten af tropperne i Polen udgør en trussel mod Rusland.

»Ethvert land kan anse en opbygning af udenlandsk militær tilstedeværelse tæt på sine grænser som noget negativt, og vil gøre det. Det er præcis sådan, vi ser det«, sagde han. »Vi fortolker dette som en trussel mod os og som handlinger, der udgør en fare for vore interesser og for vores sikkerhed.« Peskov påpegede, at »et tredjeland er i færd med at opruste sin militære tilstedeværelse tæt på vore grænser i Europa«. »Dette land er ikke engang selv europæisk«, sagde han og tilføjede, at størrelsen af det militære kontingent var ligegyldigt. »Om det er et tusinde eller ti tusinde, det er det samme«, understregede han.

Foto: Talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium Maria Zakharova under en af sine ugentlige briefinger til pressen.    

Lyd:

7. dec., 2016 – I går aftes rapporterede formanden for USA’s Senatskomite for Udenrigsanliggender, Bob Corker (R-Tenn.), som er blevet nævnt som værende på nyvalgte præsident Trumps voksende liste over navne, han overvejer til posten som udenrigsminister, enstemmigt fra sin komite, at Montenegro var blevet ratificeret som NATO’s 29. og seneste medlem. Corker sagde, at Montenegro skal være indstillet på at bære sin del af vægten. Problemet er, at den lillebitte Balkanstat, med færre en 650.000 indbyggere, næsten ikke har nogen vægt, de kan bære, bortset fra en dybvandshavn, som NATO åbenbart begærer.

I Moldova, endnu et af NATO’s mål, er en træfning brudt ud pga. NATO-forbindelseskontoret, som Stoltenberg den 29. nov. bebudede oprettelsen af i hovedstaden Chișinău. Ifølge den rumænske nyheds-webside EurActiv.com er Moldovas nyvalgte (men ikke indsatte), socialistiske præsident, Igor Dodon, modstander af NATO-kontoret og har fremført anklager om, at præsidentvalget og hans indvielse med overlæg blev forhalet således, at NATO-kontoret og nogle andre projekter kunne køres hurtigt igennem, før han indtræder i embedet.

Foto: Montenegros udenrigsminister Igor Lukšić (venstre) sammen med NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg.

7. dec., 2016 – Udenrigsministrene i NATO-landene mødtes i dag i Bruxelles for anden dag for at drøfte Ukraine og Afghanistan, og fortsætter med at agere, som om verden ikke har ændret sig. NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg sagde, at der fortsat må lægges økonomisk pres på Moskva pga. Ruslands angivelige involvering i Ukraine.

Mødet i går producerede en 42-punkts plan for sikkerhedssamarbejde med den Europæiske Union, en opfølgning af Fælleserklæringen, som blev udstedt af de to organisationer ved NATO-topmødet i Warszawa i juli måned. Aftalen, rapporterer Reuters, gør det muligt for de seks EU-stater uden for NATO at drage fordel af noget af den militærstøtte, som Trump har foreslået, kunne blive betinget af større forsvarsudgifter fra europæernes side. Forslagene har også til hensigt at berolige Europa mht., at USA er forpligtet over for regionen, på trods af nyvalgte præsident Trumps bemærkninger under sin kampagne, som har foruroliget allierede, sagde NATO-folk.

»Der er blevet stillet spørgsmålstegn mht. styrken af det transatlantiske forbund«, sagde Stoltenberg med henvisning til Trumps karakterisering af NATO som værende »forældet« under sin kampagne. »Jeg mener, at den bedste måde at respondere til disse spørgsmål, er at levere et stærkere NATO-EU-samarbejde«, sagde han.

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry på sin side forsøgte at forsikre NATO om, at USA’s forpligtelse over for alliancen ikke vil ændre sig under den tiltrædende Trump-administration. Kerry indrømmede, at billedet her ikke er helt klart, i betragtning af, at Trump stadig mangler mange udnævnelser, såsom til udenrigsministerposten, men, »Jeg har tillid til de personer, jeg hidtil har set«, sagde Kerry og nævnte i denne forbindelse general James Mattis, Trumps valg af forsvarsminister.

Foto: NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg (højre) og EU’s højeste repræsentant for EU-udenrigspolitik, Federica Mogherini, under hvis overværelse NATO’s udenrigsministre støttede flere end 40 forslag til at styrke samarbejdet omkring cyber-sikkerhed, søfartsoperationer og hjælp til nabolande for bedre at kunne forsvare sig.

30. nov., 2016 – Alexander Grushko, Ruslands NATO-ambassadør, sagde i går, at der ikke er tegn på, at NATO er rede til at opgive sin myte om »russisk trussel« i den nærmeste fremtid.

»NATO forfølger stadig den politik, der blev besluttet under topmøderne i Wales og Warszawa. Denne politik har til hensigt at opnå den centrale rolle i atter at sikre den euro-atlantiske sikkerhed gennem at bruge myten om den såkaldte ’russiske trussel’. Der er endnu ingen tegn på, at NATO-lande er villige til at opgive denne kurs«, sagde han.

Hvad der gør sagen værre, sagde han, er NATO’s afbrydelse af samarbejde med Rusland, selv inden for områder, der har fælles interesse, såsom kontra-terrorisme.

»Hvis vi taler om at løse den nuværende krise mht. europæisk sikkerhed, så bør vore bestræbelser naturligvis især rettes mod at genoprette samarbejdet inden for fælles interesseområder«, sagde han. »NATO bør naturligvis opgive den miskrediterede politik med at begrænse Rusland og ophøre med at styrke sin østlige flanke, da disse aktiviteter ikke fremmer NATO-medlemmers sikkerhed, men tværtimod skaber nye sikkerhedsspørgsmål og sikkerhedsmæssige udfordringer«, sagde den russiske ambassadør. »NATO har i realiteten forsøgt at påtvinge os et sikkerhedssystem fra koldkrigsæraen.«

Synlige udtryk for det, Grushko talte om, fortsætter i form af igangværende NATO-øvelser, der som mål har angivelig »russisk aggression«. I det nordlige Norge foregår der en øvelse med deltagelse af det amerikanske marineinfanteri og det norske militær, for at træne i, hvordan man skal imødegå et scenarie »à la Krim«. CNN siger i sin dækning intet om, hvor tæt marineinfanteristerne, med deres Abrams-tanks, kommer til Norges grænse med Rusland, men det kan ikke være langt væk, eftersom de rapporterer om diskussioner med norske grænsevagter, der kan se over til russisk territorium. Og man mener, at russerne overvåger øvelsen intenst.

»Det norske politi undersøger flere end 10 observationer af uidentificerede droner, som man har set observere den amerikanske og norske manøvre«, rapporterer CNN.

I Litauen har NATO-øvelsen ’Iron Sword’ (jernsværd) været i gang siden den 20. nov., med 4.000 tropper fra 11 NATO-medlemslande, inklusive alle de tre baltiske stater, såvel som også USA, UK, Tyskland, Canada, Polen, Rumænien, Slovenien og Luxembourg. Scenarierne omfatter offensive og defensive operationer imod et simuleret angreb på to litauiske træningsområder, af hvilke det ene ligger inden for 10 km fra den russiske grænse.

Og, på trods af det nylige valg af en ny præsident i Moldova, der ønsker bedre relationer med Rusland, har NATO til hensigt at åbne et forbindelseskontor dér. NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg sagde, at forbindelseskontoret i Chişinău var et vigtigt, politisk og praktisk skridt for, at NATO kunne styrke og bedre støtte regeringens reformbestræbelser.

»Dette er et lille, civilt kontor, ikke en militærbase«, sagde han efter forhandlinger i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles med den moldoviske premierminister, Pavel Filip.