En militariseret nation, eller et inkluderende globalt nyt paradigme

Den 19. januar 2021 (EIRNS) – Det skue der finder sted den 20. januar i nationens hovedstad, når den 46. præsident for USA indsættes for et ”publikum” på 26.000 væbnede soldater, stiller nationens og verdens borgere over for et eksistentielt spørgsmål: Vil USA bevare sin suverænitet – som Ben Franklin sagde, "en republik, hvis I kan beholde den" – eller vil briterne endelig være i stand til at realisere deres 245-årige intention om at knuse den oprindelige republik og returnere den "nye verden" til imperiets gamle verden?

Briterne er afhængige af tilskyndelsen til massekaos inden for republikken, svarende til en borgerkrig mellem hyperdemokraterne og de hyperkonservative, der begge definerer frihed og demokrati som at enhver autonom person har den ’demokratiske’ ret til at ødelægge samfundet, hvad enten det er anarkistiske oprørere, der plyndrer og brænder byer over hele nationen for at protestere mod "institutionel racisme" eller et angreb på landets kongres-bygning for at protestere mod et stjålent valg. Hvad der historisk er kendt som 'gang-countergang' imperialistiske metoder til at dele og herske, ses for fuld udblæsning i nationen i dag. Mens denne tragiske afledning finder sted, har City of London og Wall Street allerede påbegyndt indførelsen af ​​et nyt fascistisk diktatur, der erstatter en valgt regerings beslutninger om økonomisk politik baseret på samtykke fra de styrede, sådan som forfatningen definerer, med et netværk af centralbankfolk og finansinstitutioner, 'too big to fail', med absolutte beføjelser til helt at omgå regeringen og lede kredit væk fra realøkonomien og over i en ny 'grøn boble'. Alt hvad der kræves er, at den falske præsident bekendtgør den grønne nye plan, 'the Green New Deal', og at bankfolkene simpelthen tager over.

Det Verdensøkonomiske Forum har planlagt en kæmpestor konference den 25.-29. januar kaldet "The Davos Agenda" for at udrulle ”Initiativet for den store Nulstilling”, "The Great Reset Initiative", og for at fejre den grønne finans' overtagelse af den amerikanske økonomi og den vestlige verden, som det er blevet forberedt igennem de sidste årtier af prins Charles, Mark Carney, tidligere nationalbankchef for Bank of England, BlackRocks administrerende direktør, Larry Fink, Michael Bloomberg og deres oligarkiske venner. BlackRock, der styrer næsten 8 billioner $ af rige folks penge, har allerede påbegyndt processen og beordret energivirksomheder i Sydkorea, Australien, Sydafrika, Filippinerne med flere til at ophøre med at fremstille kulfyrede kraftværker eller gå konkurs ved en pludselig tilbagetrækning af deres investorers egenkapital.

Er dette for at "redde planeten", som de britiske baroner og baronesser insisterer på, som de falske nyhedsmedier fastholder, som Joe Bidens kontrollører insisterer på? Eventyr for de godtroende! Blev vores borgere ikke berøvet skønhed, udsat for Lady Gaga snarere end Marion Anderson, for rockmusik og rap snarere end Beethoven og Schiller, ville de ikke så nemt blive narret af falsk videnskab. De ville heller ikke tolerere, at nogle få teknologivirksomheder, der er underlagt "overvågningsstaten" under NSA og CIA, til bogstavelig talt at erklære sig for ’herrer over information', at de 88 millioner amerikanere, der ønsker at vide hvad præsidenten for USA har at sige, kan rende og hoppe – eller, som Hillary Clinton fortalte Nancy Pelosi i dag, at præsident Trumps "kultiske følgere" burde undersøges af en ny '11. september-kommission'. Blot at diskutere stemmesvindel er nu blevet erklæret verboten af Big Brother.

Fascisme – ikke alene i denne politiske censur eller i truslen om en politistat eller i den militariserede nation, som vi ser i Washington i dag. Dette er de sociale strukturer, der kræves for at håndhæve fascisme, som i det væsentlige er fascistisk økonomi, som i Great Reset, Green Finance.

Nationen og verden vil nu blive udsat for denne nye fascisme. Men den vil snart afsløre sig selv. Helga Zepp-LaRouche bemærkede i dag, at ideologi i sidste ende rammer ind i virkeligheden. I det han talte om en kombination af kriser som vi oplever i dag, sagde digteren Percy Shelley: "I sådanne perioder er der en ophobning af evner til at modtage og formidle dybe og lidenskabelige forestillinger om mennesket og naturen". Verden er chokeret over denne udvikling i USA. Det er et øjeblik, hvor sjæle må opløftes med skønhed, håb og mod til at bryde splittelserne, skabe enhed om menneskets kreative ånd, forene de store nationer i verden for visionen om et nyt paradigme, sådan som Lyndon LaRouche præsenterede denne idé og midlerne til at opnå det.

Billede: Joe Biden – Rights: Eric Haynes, CC BY-NC-ND 3.0




Helga Zepp-LaRouche webcast: Stop den amerikanske valgsvindel
for at besejre det grønne, globale bankdiktatur

Mens kampen for at stoppe valgsvindlen, der er udformet til at gøre krigshøgen Joe Biden til præsident, går ind i den tredje uge, kommer City of Londons rolle atter ind i billedet. I sit resumé, der blev præsenteret i hendes ugentlige dialog om kampen for at vende bedrageriet, afslører Helga Zepp LaRouche Lord Malloch-Brown – bestyrelsesformanden for firmaet Smartmatic der fremstiller afstemningsmaskiner – som en vigtig britisk operatør, med bånd til regimeskifte-fanatiker George Soros, der har været en førende bagmand i den beskidte kampagne mod Trump. Smartmatic er blevet identificeret af Trumps advokat Sidney Powell som genstand for hendes efterforskning af, hvordan bedrageriet blev kørt mod præsident Trump; firmaet er blevet afvist af flere nationer, på grundlag af hvor let det kan programmeres til et bestemt udfald af et valg.

Hun roste NSA-whistleblowerne Bill Binney og Kirk Wiebe som “absolutte helte” i deres mangeårige forsvar af personlig frihed mod overvågningsstaten og ukrænkeligheden af retfærdige lovlige valg, og støttede opfordringen til Trump om at tilbyde benådninger og frit lejde i USA til Edward Snowden og Julian Assange for at hjælpe med at udrense overvågningsstaten og dens aktiver indenfor ‘Big Tech’.

Hun dissekerede også City of Londons rolle bag bestræbelserne på at etablere et globalt fascistisk bankdiktatur, der giver bankfolk kontrollen over regeringers finanspolitik, og hvordan disse bankfolk har til hensigt at bruge denne magt til at vedtage en dødbringende international miljøpolitik, ‘Green New Deal’. Hun opfordrede seerne til at registrere sig til Schiller Instituttets onlinekonference den 12.-13. december, som vil præsentere en oversigt over, hvad der er nødvendigt for at trække verden tilbage fra en geopolitisk, neoliberal march imod krig og depression, og etablere et nyt paradigme for fredeligt samarbejde mellem suveræne nationalstater.




Præsident Trump har kastet handsken – vi må tvinge kampen op til overfladen

11. oktober (EIRNS) — I løbet af den sidste uge har præsident Donald Trump, alt imens han kom sig efter sin kamp med coronavirus, udsendt et kampråb mod en langt mere formidabel fjende: den forræderiske kabale af amerikanske og britiske agenter – efterretningssamfundet, repræsentanter for det militær-industrielle kompleks, medierne og politiske ledere fra begge partier, herunder inden for hans eget kabinet. Det står i stigende grad klart, at præsidenten har opfordret sin nyudnævnte direktør for national efterretning, John Ratcliffe, til at bryde igennem blokeringerne mod hans forsøg på at afsløre navnene på dem, der kørte det angloamerikanske kupforsøg, kendt som Russiagate, og at bringe dem for retten – nu, ikke efter valget. Ratcliffe er begyndt på processen, men som præsidenten sagde i et tweet den 6. oktober: ”Jeg har fuldt ud godkendt den samlede frigivelse, afklassificering, af alle dokumenter, der vedrører den største enkeltstående politiske FORBRYDELSE i amerikansk historie, den russiske ‘and’. Ligeledes Hillary Clintons e-mail-skandale. Ingen redigeringer!

For mange måneder siden udsendte LaRouches Politiske Aktionskomité en underskriftsindsamling med titlen: “President Trump: Declassify All Documents & Information Concerning British Subversion of Your Campaign,” (frigiv alle dokumenter og informationer vedrørende britisk undergravning af din kampagne), en indsamling som har tusindvis af underskrifter, men som kunne bruge tusinder flere på dette afgørende tidspunkt.

Præsidenten har i flere år nævnt navnene på dem i Bush- og Obama-administrationerne og deres militær- og efterretningsembedsmænd, der kørte eller støttede oprøret, og opfordret justitsminister Barr til at undersøge og forberede strafferetlige retsforfølgelser. Men der har stort set ikke været foretaget handlinger, eftersom valget nærmer sig. Trump har sagt klart, at hvis han skulle tabe valget, vil der blive dækket over denne eksplosive sag – måske den største forbrydelse i nationens historie – ligesom Obama-teamet agerede ustraffet for at sabotere Trump-kampagnen, med den sikkerhed at Hillary ville vinde i 2016, og deres forbrydelser aldrig ville blive afsløret.

LaRouchePAC har fortsat med at bringe spørgsmålet op, og arbejdet med eksperterne, der ved hvor skeletterne er skjult – William Binney og Kirk Wiebe, NSA-whistleblowers, der beviste, at der ikke var noget russisk hack af demokraternes e-mails; Oberst Richard Black (fhv.), tidligere chef for straffelovsafdelingen i Pentagon, der afslørede de forberedelser, der finder sted på det højeste niveau af amerikansk militærledelse – hos dem, der bragte os de “endeløse krige” i Bush og Obama-æraen – for et militærkup mod præsident Trump; og Roger Stone, nær ven af præsident Trump, der talte på LaRouchePAC’s symposium den 1. august og advarede om “Bushites” (tilhængere af tidligere præs. Bush, red.) i det Republikanske Parti, der forsøgte at sabotere præsidentens politik – se Binney og Wiebe sluttede sig til LaRouchePAC-webcastet: “British Hands Off the American Presidency! (“Væk med de britiske fingre fra det amerikanske præsidentskab!) i lørdags, alt imens oberst Black henvendte sig til det filippinske folk på Filippinerne og rundt om i verden i Butch Valdes video- og radioprogram i morges i Manila (Senator Black starter ved 1:10:28).

Den kommende uge er afgørende for at skabe det offentlige ramaskrig for at få frigivet alle dokumenter nu. Det er klart, at de der blokerer frigivelsen frygter, at deres egen medvirken meget vel kan blive afsløret i takt med, at “alle træerne i skoven falder.” Lad det ske, og lad os fortsætte med den virkelig menneskelige opgave med at opbygge et nyt paradigme for hele menneskeheden, på jorden og i universet.




“Hvert træ i skoven vil falde”

Den 7. oktober 2020 (EIRNS) – Den 27. juli 2017 udgav LaRouche en rapport med titlen “Hvert træ i skoven vil falde”. Bill Binney, fhv. teknisk chef for USA’s NSA (Det Nationale Sikkerhedsagentur), havde da netop frigivet det kriminaltekniske bevis for, at historien om ‘russisk hacking’ af e-mails tilhørende det demokratiske partis nationale komite (DNC) og leveringen af disse e-mails til Julian Assanges Wikileaks var et svindelnummer.

Binney beviste der slet ikke havde været et hack, men at det rent faktisk var en læk fra en insider, sandsynligvis en demokrat, der var rasende over, at DNC havde saboteret en af sine egne kandidaters (Bernie Sanders) præsidentkampagne, for at sikre nomineringen af en anden (Hillary Clinton).

Rapporten citerede Schiller-Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche: “Vi er nået et punkt, hvor vi kan tilintetgøre hele Trump-Russiagate svindelnummeret på begge sider af Atlanterhavet og skifte den strategiske dynamik fra defensiv til offensiv. Denne offensiv vil sige at begrave Wall Street og Londons morderiske spekulative system og bringe USA og Europa ind i et samarbejde med Kina og Rusland i Bælt og Vej-initiativet”.

Nu, mere end tre år senere, er disse træer endelig klar til at falde takket være indsatsen fra præsident Donald Trump og hans nye direktør for den nationale efterretningstjeneste John Ratcliffe, der er begyndt at frigive dokumenterne der beviser forbrydelsen. Det vigtigste i blandt de der blev frigivet tirsdag er den håndskrevne note skrevet af den korrupte John Brennan, Obamas CIA chef, blev skrevet efter at Brennan havde orienteret Obama om, at Hillary Clinton (i Brennans ord) havde godkendt “et forslag fra en af hendes udenrigspolitiske rådgivere, om at bagvaske Donald Trump ved at vække en skandale med den påstand, at Ruslands sikkerhedstjeneste var indblandet”.

Et andet frigivet memo, adresseret til tidl. FBI direktør James Comey og FBI agent Peter Strzok, to ledere af Russiagate kupforsøget, var fra en leder i en CIA indsatsrapport, som sagde, at Hillary Clinton havde godkendt en plan “vedrørende præsidentkandidat Donald Trump og russiske hackeres underminering af valget, som en måde at distrahere offentligheden fra hendes brug af en privat e-mail server”. Obama var medvidende lige fra starten.

Som Trump tweetede i går “Kan ikke forstå, at disse svindlere endnu ikke er blevet retsforfulgt. Ynkeligt!”. Men Trump skrev også i et tweet “Jeg har for længst frigivet al information om Russia-fup skandalen. Desværre for vores land har folk handlet meget langsomt, især fordi det måske er den største politiske forbrydelse i vores nations historie. Agér nu!!”
Det er bemærkelsesværdigt at LaRouchePAC udstedte en underskriftindsamling i juni 2018 med titlen “Præsident Trump: Offentliggør alle dokumenter og al information om britisk undergravning af din kampagne”.

Her har vi ikke blot med forbrydelser begået af Obama og hans efterretningstjenester at gøre, men med de vedblivende forbrydelser af folk i efterretningstjenesterne i dag.

På den ene side har vi tidl. CIA direktør og nuværende Udenrigsminister Michael Pompeo og hans kammerat forsvarsminister Mark Esper såvel som FBI direktør Christopher Wray, som sammen har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at forpurre præsident Trumps forsøg på at afslutte de “uendelige krige” og oprette venskabelige forhold med Rusland og Kina.
Da Pompeo var CIA direktør blev han, på Trumps opfordring, informeret af Bill Binney om svindelnummeret bag DNCs “hacking historie”, men Pompeo sørgede for at Binneys bevismateriale hverken nåede præsidenten eller massemedierne (som Præsident Trump kalder “the lamestream media”).

Så er der den nuværende CIA direktør, Gina Haspel, som var chef for CIA-basen i London fra 2014 til 2017, hvor hun hjalp til med at fremstille løgnene om Trumps “hemmelige samarbejde” med Rusland. Chris Farrell fra Judicial Watch, og en tidligere militær efterretningsagent, udgav en rapport den 6. oktober ved navn “Analyse: CIA direktor Gina Haspel og den britiske rolle i anti-Trump plottet” (https://worldisraelnews.com/analysis-cia-director-gina-haspel-and-the-british-role-in-the-anti-trump-plot/). Haspel mistænkes nu for at være nøglepersonen, der blokerer for Trumps gentagne krav om at frigive alle Russiagate-dokumenterne “uden ændringer!” (som Trump understregede).

Trump er klar over sabotagen fra hans administration. Han har allerede åbent fordømt det “militærindustrielle kompleks” og identificeret lederskabet af Pentagon som værende ansvarlig for ikke at adlyde hans ordrer om at bringe en ende på de “uendelige krige”.

Han ser ud til at tøve med at smide dem og skurkene fra efterretningstjenesten ud inden valget. Men ligesom LaRouchePAC brød igennem med Bill Binneys afsløring af Russia-fupnummeret, bryder vi nu igennem med historien om militærkupplanerne, udklækket af det demokratiske partis lederskab og de generaler, som gav os de sidste to årtiers morderiske regimeskifte krige – bogstavelig talt har hundredetusindvis af folk over hele verden hørt forhenværende Oberst Richard Black dokumentere de kriminelle forberedelser til at fjerne præsidenten ved brug af magt.
Se “En stærk advarsel om et forestående kup; opspor og arrester de sammensvorne!” https://larouchepac.com/20200916/stark-warning-impending-coup-track-and-arrest-conspirators
Faren for en global krig øges dagligt, så længe den “femte kolonne” har frie hænder til at spille deres dødelige spil. Trump arbejder på det, men som vi har set det før både på udenrigs- og indenrigsområdet bliver hans instrukser ofte ignoreret.

Nu da hele den kriminelle kabale og deres britiske partnere i stigende grad er afsløret af præsidenten for verdenen – som de også de sidste mange år er blevet udpeget og afsløret af LaRouche bevægelsen – er det op til den amerikanske befolkning, og folk med god vilje i resten af verden, at demonstrere over for præsidenten, at han har fuld opbakning til at “vælte alle træerne i skoven”.




Sandhedens styrke – transatlantiske initiativer imod det britiske overvågningsnetværk

6. oktober (EIRNS) — Domstolen for Den Europæiske Union (EU-Domstolen) afsagde I dag i Luxembourg dom over Storbritanniens overvågningspraksis med massedataindsamling og -lagring, og fastsatte restriktioner for dataindsamling baseret på “alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed”. Denne domstol har tidligere besluttet, at pagten mellem EU og USA om deling af overvågningsdata er ugyldig, fordi amerikansk national sikkerhedslov og praksis ikke beskytter europæere ordentligt. Dette kommer kun måneder efter at en skandale brød ud i Danmark om, at den amerikanske Nationale Sikkerhedstjeneste, NSA, samt britiske forbindelser i årevis har høstet data fra en kommunikationscentral i Danmark, hvilket muliggør masseovervågning af mennesker i hele Eurasien. Der har været flere skandaler i de sidste årtier, herunder at den amerikanske efterretningstjeneste tappede data fra den tyske kansler Angela Merkels mobiltelefon.

EU-Domstolen er ikke et magtfuldt agentur til håndhævelse, men sagen er, at dens afgørelse i dag ligger i tråd med skridt fra præsident Donald Trump og andres side for at afsløre omfanget og hensigten med de lovløse, tværnationale efterretningsnetværk. Deres herkomst er de britiske efterretningstjenester. De må lukkes ned.

I går sagde stabschef i Det Hvide Hus, Mark Meadows, at han har ordrer fra præsident Trump om at fremskynde frigivelsen af dokumenter til offentligheden – for indeværende hemmeligstemplede – hvilket vil afsløre overvågning og beskidte operationer, der blev brugt imod hans kandidatur og præsidentskab, på kritiske tidspunkter i 2016 og siden da. “Oprigtigt har han bedt mig om at få sat gang i afklassificering som opfølgning på nogle af de anmodninger, som kongresmedlem Devin Nunes og andre har fremsat”. Nunes (R-CA), højtstående medlem af Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, talte den 4. oktober på Fox TV, og beskrev hvilket materiale der skulle frigives, hvis ikke de agenturer, der er involveret i hemmeligholdelsen, skal suspenderes fra at arbejde i det hele taget.

Dette er tegn på sandhedens styrke. At afsløre og stoppe de lovløse netværk har været missionerne for de tidligere eksperter fra NSA og ‘whistleblowers’, William Binney, Kirk Wiebe og andre, der i tæt samarbejde med LaRouche-bevægelsen har leveret detaljerede “retsvidenskabelige beviser” for, hvordan netværkerne fungerer.

Se på, hvorfor general Michael Flynn (fhv.) er blevet så ubarmhjertigt, lovløst forfulgt – fordi han vidste besked om disse beskidte netværk og blev udnævnt af Trump som national sikkerhedsrådgiver. Dokumentationen for dette er beskrevet i et nyt indlæg i dag på LaRouchePAC, “Why Won’t They Give Up on Flynn? Because It Leads Right to Obama/Biden”. (”Hvorfor lader de ikke Flynn være? Fordi det leder direkte til Obama/Biden”).

I dag, den 6. oktober, markerer en særlig dato i den forræderiske historik for undergravende viksomhed, idet der for 34 år siden blev gennemført et væbnet angreb fra FBI og andre agenturer mod boligen i Virginia og kontorer tilknyttet Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, med det formål at lukke fuldstændigt ned for deres organisationer og indflydelse, og endda – hvilket senere blev afsløret – at fremprovokere skyderi, hvor de kunne blive dræbt. Skønt dette ekstreme udfald heldigvis ikke skete, var de følgende år vidne til domsfældelse og fængsling af LaRouche og flere af hans medarbejdere. Se “LaRouche and Trump: The Time for Reckoning Is Now.” ( LaRouche og Trump: Afregningens time er kommet).

Helga Zepp-LaRouche reflekterede i dag over razziaen om morgenen den 6. oktober 1986, og pointerede overfor kollegerne, at ”vores organisations historie er absolut vævet sammen med nutidens begivenheder… Dette er ikke bare nogle historier fra fortiden, men noget, der virker ind i nutiden”. Og, sagde hun, hvad vi gør nu vil være bestemmende for fremtiden. Det fremgår klart af alt dette, at Lyndon LaRouches oprejsning er afgørende. Det er et spørgsmål om lederskab. Der kommer intet lederskab fra G20 eller lignende formationer. Vi er kaldet til at mobilisere imod det globalistiske overvågningsapparat som en del af optrapningen for en kursændring blandt nationer, væk fra centralbankernes forfejlede program, digital valuta, grøn galskab, og hen imod samarbejde mellem nationer for at besejre pandemien, det økonomiske sammenbrud samt krigsfaren, og opbygning af en lys fremtid for alle.




Helga Zepp-LaRouche:
Forbundsdagsvalg i Tyskland: Fremtiden bliver ganske anderledes;
osteklokken over Tyskland sprænges!

21. september – Forbundsdagsvalgkampen i Tyskland 2013 vil engang gå over i historien som det mest ekstreme eksempel på, hvordan et etablissement, der af historien principielt allerede er sat ud af spillet, skruppelløst har forsøgt at holde enhver virkelighed ude af debatten for ikke at sætte sin egen forbliven ved magten på spil. For det måtte være bange for, at den politiske stilling ville blive forskudt, hvis vælgerne havde begrebet, hvad det virkelig drejede sig om. Ironisk nok gjorde det derfor heller ingen grundlæggende forskel, hvilken koalition, der kom til at stå ved roret, fordi ingen koalition rent intellektuelt var i stand til at sprænge grænserne for det postdemokratiske akvarium, som Tyskland var forfaldet til.

Da der ikke er nogen tvivl om, at alle de ledende repræsentanter for disse partier udmærket vidste, at de af EU og finanseliten anviste drakoniske forholdsregler ville skære befolkningens levestandard ned og sågar forkorte dens liv, drejer det sig om et bevidst bedrag, om svig over for vælgerne. For efter valget vil det, i forbindelse med finansårets afslutning, meget hurtigt stå klart, at ikke kun Grækenland behøver en ny redningspakke. Det eskalerende, økonomiske sammenbrud af alle de sydeuropæiske lande vil bringe det mislykkede euroeksperiment frem for dagens lys. Alt tyder på, at der meget snart forestår en disintegration af hele det transatlantiske finanssystem, fordi det ikke er en enkelt bank, men derimod hele systemet med »Too-big-to-fail«-bankerne, der angiveligt er for store til, at man kan lade dem gå bankerot, som truer med at gå ned.

For netop dette tilfælde kører Federal Reserves, ECB’s (Den europæiske Centralbank), Bank of Englands, EU-kommissionens, FSB’s (Federal Stability Board), BIS’ (Den internationale Betalingsbank) og finansministeriernes forberedelser på højeste gear for at sætte den såkaldte »Bail-in«, også kaldet Cypern-modellen, i værk. Gennem denne skal, nøjagtig, som det er sket i Cypern siden marts måned i år, bankernes kontoindehavere – i Detroit ramte det de kommunale pensionsfonde – betale, og en stor del af deres anbringelser skal, efter et kreditorhierarki, der begunstiger bankerne og derivatspekulation, eksproprieres. Hvis disse planer kommer til udførelse, vil det resultere i en kold ekspropriering af befolkningen, der radikalt vil reducere realøkonomien og befolkningens levestandard.

Den himmelråbende skandale består i, at planerne for den tiltænkte ekspropriering af borgerne først og fremmest blev holdt ude af valgkampen af de partier, der hidtil har været repræsenteret i Forbundsdagen. Protagonisterne har – som f.eks. den tidligere chefnationaløkonom for Deutsche Bank Thomas Mayer og den hessiske finansminister Thomas Schäfer gjorde det ved et arrangement i Konrad Adenauer-stiftelsen i Wiesbaden – udelukkende på »interne« møder istemt inderkredsen, at Cypern-metoden er »uden alternativ«. Kun, når aktivister fra BüSo1 bragte emnet op på andre partiers valgarrangementer, blev det kommende krak og hensigten om at vælte spekulationsgælden over på borgernes formuer præsenteret for det vantro publikum. Fuldstændig kynisk – og et bevis på, at den planlagte ekspropriering på forhånd var aftalt spil – var derimod den vittige bemærkning i et Heute-show om, at en kommende, stor koalition efter valget ville sende vore konti på en »Cypern-ferie«. Federal Reserves chef, »Helikopter-Ben« Bernanke, vovede da heller ikke på Federal Reserves seneste »FOMC«2-møde at fjerne sig fra politikken med den vidunderlige (hyperinflationsskabende) pengetrykning, vel vidende, at sammenbruddet, uden en permanent tilførsel af praktisk talt ubegrænset likviditet, øjeblikkeligt ville være blevet udløst. De, der forfægter globaliseringens højrisikospekulation, har allerede længe opført sig som junkies, der ikke kan klare sig uden det næste skud.

Men endnu et korthus vil styrte sammen i Tyskland: den model for energiskift, som hele verden griner ad, hvor nedlæggelse af atomkraft blev besluttet over hals og hoved, uden at man blot tilnærmelsesvis havde udarbejdet et praktisk gennemførligt koncept for et økonomisk alternativ. På vegne af forbundsregeringen kræver institutter og eksperter nu en såkaldt præmiemodel, med Loven om fornybare energiformer (EEG, Erneubare-Energien-Gesetzes) som forbillede, en slags ophugningspræmie for opvarmningsmodernisering, der truer med at blive endnu dyrere end fremstødet for øko-strøm. Heinrich Böll-stiftelsen, der står De Grønne nær, ved også allerede, hvem der skal betale for det: Et fordelingssystem skal vælte udgifterne over på alle kunderne. De mellemstore foretagender, som har mulighed for det, forsøger at flytte deres virksomheder til udlandet, og mange andre trues af snarlig insolvens.

Tyskland står i flere henseender foran GAU (»grösste anzunehemende Unfall«, det værst tænkelige uheld). Fru Merkels succes, gennem sin »asymmetriske demobilisering« af befolkningen, hvor hun har haft held til at holde enhver virkelighed ude af valgkampen til fordel for de skindebatter, som PR-eksperterne har udvalgt, truer med at hævne sig, når den del af befolkningen, som det endnu går godt for, meget snart styrter ned på sammenbruddets hårde gulv fra eventyrtimen i luftkastellet, som er blevet understøttet af medierne. En anden, voksende andel af mennesker i vort land har imidlertid længe vidst, at de bogstavelig talt bliver forrådt og solgt – fra Hartz-43 og Én-euro-jobs4 til nedskæring af pensioner og planlagt konfiskering. Men krisen i Tyskland har en endnu mere dybtgående dimension.

Skandalen med NSA (National Security Agency) har endnu engang råbt det smerteligt ind i bevidstheden: Vi er ikke en suveræn nation, og – hvilket hænger nøje sammen hermed – en stadig større del af befolkningen svæver i et virtuelt, historieløst vakuum, tilsyneladende uden noget som helst forhold til de kulturelle rødder, som yngre mennesker ofte ikke engang kender navnene på. Forandringen af adfærden, gennem »Kongressen for Kulturel Frihed«, en gigantisk CIA-operation efter Anden Verdenskrig med det formål at forandre den tyske bevidstheds aksiomatiske fundament ved hjælp af socialteknik, har præsteret et godt stykke arbejde: Kun relativt få identificerer sig i dag med den bedste epoke i tysk historie, den tyske klassicisme, eller med den virkelig enormt lange liste af banebrydende videnskabsmænd og opfindere, som tilsammen virkelig ville placere Tyskland på en af førstepladserne blandt denne planets nationer.

Fraværet af en kollektiv følelse af national identitet, forstærket gennem en stadig dybere mistillid til politik, hvis repræsentanter bliver opfattet som finansoligarkiets udøvende embedsmænd, har produceret en farlig tilstand af politisk afmagt, som igen befordrer flugten ind i en åndsforladt forbrugsmentalitet og et indbildt fornøjelsessamfund. Med andre ord, så er det tyske samfunds identitet ekstremt skør, og i det øjeblik, hvor jorden forsvinder, og hverken de tekniske legetøjs sniksnak eller illusionen om ekstraferie hjælper med til at overkalke en indre tomhed, truer en implosion med uoverskuelige konsekvenser.

Der findes dog håb. Præsidents Obamas og hele den amerikanske og britiske krigsfraktions stjerne er i færd med at synke, der bliver flere og flere røster, der, ligesom den tidligere CIA-analytiker Philip Giraldi, kræver en rigsretssag imod Obama, fordi efterretningstjenesten efter hans ordre arbejdede sammen med USA’s erklærede fjender, nemlig de af Saudi-Arabien finansierede al-Qaeda-grupperinger. Sandheden om terrorismens virkelige sponsorer, og først og fremmest Saudi-Arabiens efterretningschef og tidligere ambassadør i Washington, Prins Bandar bin Sultans uheldsvangre rolle, trænger ind i selv Wall Street Journals spalter, og så meget desto mere forstærkes Kongressens vilje til at komme til rette med de forræderiske elementer i egne rækker. Virkeligheden vil slå igennem, også selv om de tyske medier opfører sig, som DDR’s Schwarze Kanal i sin tid gjorde.

Der er også håb af den grund, at BüSos idéer slår igennem, også selvom valgresultatet snarere genspejler det postdemokratiske akvariums dynamik end den strategiske virkelighed. For den kinesiske præsident Xi Jingping har på den seneste konference for Shanghai-organisationen for Samarbejde (SCO) sat opbygningen af Den nye Silkevej mellem Kina, Centralasien og mange nabostater på dagsordenen, og dermed det program, som BüSo efter Sovjetunionens opløsning har udviklet i form af Den eurasiske Landbro. For Tyskland bliver samarbejdet med nationerne omkring Stillehavet løsningen, når det transatlantiske finanssystems og euroens sammenbrud, såvel som det mislykkede energiskift, har gjort det klart, at det postindustrielle, grønne, monetaristiske paradigme var en tragisk vildfarelse.

Der er gode chancer for, at USA atter indfører Glass/Steagall-bankopdelingssystemet – til fordel for dette taler bl.a., at de seks store Wall Street-banker stille og roligt allerede satser på det og flytter deres mest risikobetonede derivatforretninger til offshore-markeder. Når dernæst et USA, der er vendt tilbage til sine republikanske traditioner, Rusland, Kina, Japan, Sydkorea, Indien og andre nationer sætter et forceret program for udviklingen af kernefusion i gang og virkeliggør den næste, højere, økonomiske platform, så har det suveræne Tyskland, som har befriet sig fra EU-diktaturets krampegreb, fornuftige partnere til udviklingen af vor planet, som ikke er noget akvarium, men en del af vort solsystem og vor galakse. (For øvrigt har Voyager 1 netop forladt vort solsystem og er gået ind i det interstellare rum.)

Tyskland kan atter finde sin identitet! Vi kan igen blive digternes, tænkernes og opfindernes folk!