Kan menneskeheden, konfronteret med alle de kriser, vi ser for vore øjne, etablere et verdenssystem, i hvilket folkene kan leve sammen i fred? Er menneskeheden i stand til at definere et højere fornuftsniveau, eller er vi tvunget til – ved at holde os til de vante, og veltrampede, stier – at ramle ind i en stenmur og muligvis miste civilisationen for altid?

Jeg er overbevist om, at det er muligt at finde dette højere fornuftsniveau, og at gøre det til virkelighed. Ligesom den gamle Silkevej, under Han-dynastiet for hen ved 2.000 år siden, ikke blot var et middel til vareudveksling, men også til udveksling af teknologi, kultur og filosofi – og således førte til en enorm forbedring af levestandarden i alle de nationer og regioner, der deltog – således er jeg også overbevist om, at det er muligt at sætte en Ny Silkevej, en ny politik for at knytte nationer sammen, på dagsordenen i dag.

Download (PDF, Unknown)

29. okt., 2016 – Femten journalister fra ti ASEAN-lande deltog i ASEAN-Kina Centrets konference om det 21. Århundredes Maritime Silkevej i den vestlige Yunnan-provins den 27. okt., og besøgte flere byer, der ligger langs den gamle Silkevej i provinsen Jiangsu; disse områder har fælles grænser med ASEAN-lande i sydvest. Journalisterne fik et glimt af det 21. Århundredes Maritime Silkevej med besøg på flere industriparker; havne ved vandet og på land; industricentre, universiteter og lokaliteter for kinesisk kulturarv; såvel som de også lærte den lokale kultur og de lokale traditioner at kende, rapporterede Indonesiens Antara News Agency den 28. okt.

Antara rapporterede, at mediebesøget i 2016 til Kina er det andet år, hvor et sådant program er blevet arrangeret af ASEAN-Kinacentret. Sidste år var en gruppe ASEAN-journalister blevet inviteret til Kina, hvorefter flere end 50 artikler om Kinas initiativ for Ét bælte, én vej (OBOR) blev udgivet, bemærkede artiklen.

I kølvandet på journalisternes besøg i år rapporterede Antara om reaktionerne hos flere af dem: Anas Bin Abu Hassan fra Malaysia sagde, at den mest interessante del af besøget var muligheden for at lære det kinesiske folks kultur at kende. »Vi fik mulighed for at lære historiske værdier, bortset fra Kinas storhed.« En anden journalist, Stephen Joel Paredes fra Filippinerne, sagde: »Vi er blevet overbevist om Kinas hastige udvikling. Selv om Kina har været et udviklet land, udvikles det stadig lige som andre ASEAN-lande.« Keuthuanchai Malychansy fra Laos håbede, at Bælt-og-vej-initiativet vil bringe fælles fordele til alle ASEAN-lande, og især til hans land. »Jeg håber, det vil styrke turismen og infrastruktursektorerne i Laos«, sagde han.     

Leder fra LaRouchePAC, 26. oktober, 2016 – Erkendelsen af, at verden er på randen af verdenskrig, er nu ved at komme åbent til udtryk i den amerikanske og europæiske befolkning. Breve til avisredaktører skriger, at Obamas rænker for at optrappe krigen i Syrien vil bringe os i konflikt med Rusland. LaRouchePAC-aktivister på universitetsområder rapporterer, at studenter pludselig rejser børster, med ængstelige diskussioner om truslen om krig. Selv Donald Trump, der vil bruge enhver mere eller mindre fornuftig, populistisk idé til at fremme sin kampagne, har nu advaret om, at valget af Hillary Clinton, med hendes trusler om krig mod den syriske regering, vil antænde gnisten til »Tredje Verdenskrig«.

Borgerne er med rette bange. Obama fortsætter i embedet, trods det, at alt, hvad han har rørt ved, er brudt sammen: Obamacare er kollapset i takt med, at forsikringsselskaberne dropper ud og præmierne stiger til tårnhøje niveauer, i nogle stater med næsten 100 %; Deutsche Bank og Italiens Monte dei Paschi er ved at kollapse i Europa, samt med smitten, der er klar til at ramme Wall Street, hvor Obamas obstruktion af Glass-Steagall har skabt en boble, der er langt større end den var ved sammenbruddet i 2008; narkotika truer nu med at ødelægge en generation af unge, alt imens præsidenten prædiker legalisering og »ingen retsforfølgelse« af banker, der er taget i hvidvaskning af narkopenge; og med Bush’ og Obamas »uophørlige krige«, der nu truer med at blive til atomkrige.

Der er grund til at være bange. Begge kandidater har allerede vist sig at være totale fiaskoer, en kendsgerning, som næsten alle amerikanere og det meste af verden erkender. Men, insisterede LaRouche i dag, katastrofen kan afværges ved netop at fjerne Obama, før han kan trykke på knappen; og ved at gennemføre Glass-Steagall og et kreditsystem for udvikling efter Hamiltons principper – nu, før sammenbruddet af finanssystemet fører til kaos. Både det Republikanske og det Demokratiske Parti vedtog Glass-Steagall i deres valgplatform – ikke, fordi kandidaterne støttede det, men for at formilde de enorme understrømme i befolkningen, som er rasende over statens redning af Wall Street (bail-out), og som kræver, at spekulanterne nu afvises. I dag responderede Trump atter til det folkelige raseri og krævede gennemførelsen af en version af Glass-Steagall »for det 21. århundrede«.

For at opnå dette, må vi inspirere folk til at rejse sig og erklære, »Jeg nægter at være bange«. Det skete i september måned, da, på trods af, at Obama, Wall Street og saudierne kørte en frygtkampagne, det amerikanske folk fyrede op under deres repræsentanter i Kongressen med henblik på at tilsidesætte Obamas veto af JASTA-loven, som giver ofre for de saudiskledede terrorangreb på USA den 11. september (2001) mulighed for at lægge sag an imod dem, der var ansvarlige i den saudiske regering og det saudiske kongehus.

I normale tider vil dagene efter et præsidentvalg være kendetegnet ved en forlænget pause, en ’afdragsfri’ periode, mens den nye præsident udvælger en administration og formulerer en politik, og mens borgere tager mål af denne politik. Men dette er selvfølgelig ikke normale tider. Begge kandidater er så forhadte af befolkningen – der i de fleste tilfælde hader begge kandidater lige meget – og deres politik er så moralsk depraveret og morderisk, at dagen efter valget vil blive en dag med raseri, måske endda kaos. I endnu højere grad end før valget, vil der hos de fleste amerikanere findes en forudanelse om den fare, som konfronterer Amerika og verden. Den kendsgerning, at der kun findes én løsning – nemlig, at Obama fjernes, og LaRouches uopsættelige love gennemføres – vil ikke ændre sig på grund af valget, men vil være endnu mere indlysende og nødvendig.

I hele den næsten to år lange valgproces har der stort set været nul dækning af det faktum, at verden uden for det transatlantiske område er blevet transformeret, et spørgsmål, der nu aktivt diskuteres på Valdai Internationale Diskussionsklubs 13. årlige konference i Sotji, Rusland. BRIKS, den Nye Silkevejsproces og de nye internationale finansinstitutioner, der er etableret af Kina, Rusland og deres partnere på alle kontinenter, har bragt resten af verden sammen omkring et nyt paradigme for harmoni, udvikling af infrastruktur, samarbejde om rummet og en fælles front mod den terroristsvøbe, som er skabt af de amerikanske og britiske, ulovlige krige i Sydvestasien. Viden om dette nye paradigme, som EIR-rapporten Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen indfanger det, udgør den gnist, der behøves for at vende frygt og raseri til optimisme og kreativ tænkning, med henblik på at bygge en fremtid for menneskeheden.

Vi har intet valg.

Foto: Præsident Franklin D. Roosevelt udsender sin første 'Fireside Chat' om bankkrisen, fra Det hvide Hus, Washington, D.C., 12. marts, 1933.

22. okt., 2016 – Med en understregning af betydningen af initiativet med den Nye Silkevej, afholdt Schiller Instituttet to seminarer; den 19. okt. i Lyon, Frankrig, og den 21. okt. i Essen, Tyskland.

Lyon-seminaret var et fællesarrangement mellem Schiller Instituttet og Club China EMLyon FOREVER, et selskab af tidligere elever fra Lyon École de Management (EM), en prestigiøs, national erhvervsskole, der også driver en læreanstalt i Shanghai. Talerne inkluderede Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets præsident, professor Shi Ze fra det Kinesiske Institut for Internationale Studier (CIIS), Christine Bierre, chefredaktør for Nouvelle Solidarité, partiet Solidarité & Progrès’ avis i Frankrig, og Jean-Christophe Vautrin, præsident for Club China EmLyon FOREVER.

Denne begivenhed var en del af en togrenet offensiv fra Schiller Instituttets side for at få europæiske lande, Frankrig og Tyskland i særdeleshed, til at tilslutte sig Kinas Nye Silkevejsprojekt. Til den ende blev der arrangeret konferencer i to højst symbolske byer: Essen, nær Duisburg i Tyskland, og Lyon i Frankrig.

Duisburg er Europas største, internationale havn og første stop for toget fra Wuhan, Kina, som ankommer tre gange om ugen; Lyon er endestationen, ligesom byen også var det for den gamle Silkevej. Toget transporterer kisel til dæk, elektronisk udstyr, LED-lamper og sportsudstyr fra Kina. Det vender tilbage med vin, kosmetik og fødevarer. Togets ankomst er et lille mirakel; det har tilbagelagt 11.300 km, krydset seks lande, skiftet lokomotiv otte gange og blevet læsset om tre gange.

Foto: Det første godstog, der forbinder Wuhan, hovedstaden for det centrale Kina, med Frankrig, nåede frem til Vénissieux Saint-Priest inter-modale terminus nær Lyon den 21. april, 2016, efter at have tilbagelagt 11.300 km på 15 dage. Toget transporterede 41 containere læsset med mekaniske, elektroniske og kemiske produkter på den Nye Silkevej og passerede Kasakhstan, Rusland, Belarus, Polen og Tyskland.  

Leder fra LaRouchePAC, 23. oktober, 2016 – Søndag fremkom Kina med den samme mening, som LaRouche i månedsvis har fremført – nemlig, at Obama er så afsløret og isoleret internationalt, at han er færdig politisk, men derfor også endnu mere farlig, idet hans eneste valgmulighed (bortset fra at træde tilbage) er at lancere en krig mod Rusland og Kina, en krig, som med sikkerhed ville betyde en atomar udslettelse af en stor del af menneskeslægten.

China Daily, som er det kinesiske lederskabs hovedmedie, havde søndag en leder om »sejladsfriheds«-provokationen fredag, hvor Obama og forsvarsminister Ash Carter sendte et krigsskib med styrede missiler gennem kinesiske vande, uden forudgående advis, i nærheden af Kinas Xisha-øer (Paraceløer) i det Sydkinesiske Hav. Lederartiklen bemærker, at Filippinerne, under deres modige nye præsident Duterte, har afvist Obamas krigspolitik til fordel for samarbejde om udvikling med Kina. Ved at deployere krigsskibet, fortsætter lederartiklen, og hermed overtræde både kinesisk og international lov, »siger Obama til verden, at USA hverken kan tolerere et fredfyldt Sydkinesisk Hav, eller et fredeligt og stabilt asiatisk Stillehavsområde. Da USA ikke længere kan finde en marionet-ballademager, er det rasende Washington nødsaget til selv at skabe en forstyrrelse.«

Alt imens Kina fokuserer på de strategiske fiaskoer af Obamas krigspolitik, så udgør det økonomiske kollaps, skabt af Obamas mislykkede politik med at yde Wall Street kunstig støtte, i stedet for at opbygge realøkonomien, den anden gren af Obamas, samt af hans klon Hillarys Clintons, uafvendelige politiske undergang. Administrationen forsøger hektisk at udsætte det vestlige finanssystems krak til efter valget, ved at ignorere Deutsche Banks død, opløsningen af det italienske banksystem, virkningen af Brexit-valget og den »smitteeffekt«, som disse og andre krisepunkter har på Wall Street- og Londonbankerne. Men, hvad der er mere ildevarslende, så arbejder Obama på at starte en krig, før han forlader embedet, eller endda før valgdagen den 9. november – en krig over Syrien, Ukraine eller muligvis Korea; og en hvilken som helst af disse muligheder vil betyde krig med Rusland og Kina.

Krigens mål er ikke Ruslands eller Kinas mytiske »aggression«, men derimod det stik modsatte – nemlig den udviklingsproces, som allerede er sat i gang af Kina og Rusland, og som direkte bringer nationer i hele udviklingssektoren ind i et samarbejde omkring Kinas win-win Silkevejsudvikling, og som endda når helt ind i Europa, hvor det tilbyder de europiske nationer et alternativ til NATO’s krige og deres økonomiers disintegration. For at fremme denne samarbejdsproces afholdt Schiller Instituttet i sidste weekend to konferencer, én i Essen, Tyskland, og én i Lyon, Frankrig. Formålet med de to konferencer, der begge adresseredes af Schiller Instituttets stifter, Helga Zepp-LaRouche, er at bringe Tyskland og Frankrig tilbage til de Gaulle/Adenauer-traditionen, gennem samarbejde med Rusland og Kina. Essen og Lyon er europæiske hovedpunkter på Kinas Silkevejs-jernbanelinjer, som nu tjener til at udvide øst-vest handel og samarbejde. Konferencen bød på talere fra Kina, Mellemøsten og Europa, inklusive repræsentanter for institutioner fra industri, videnskab og ingeniørvidenskab, omhandlende det presserende behov for globalt samarbejde for at genrejse Europas og verdens økonomi. Kinesiske sange og Schuberts Lieder, der begge blev sunget at en kinesisk bel canto-sanger, og begge akkompagneret af klassiske, kinesiske instrumenter, anslog tonen for udveksling af kultur gennem Silkevejsprocessen.

Den samme proces finder sted i Manhattan, gennem Lyndon LaRouches Manhattan-projekt, som bringer nationer sammen for sammen at konfrontere den verdenshistoriske opgave, som menneskeheden i dag står overfor – enten et samarbejde om at opbygge verden og knuse terroristsvøben, eller også et fald ned i global krig under Jordens aspirerende, nye imperieherrer. Obama og hans controllers er svage og afslørede – tiden er inde til at skubbe dem ud.  

Foto: Krigsskibet USS Momsen, med styrede missiler, på afstand, det Sydkinesiske Hav, juli 2016. (Foto: Den amerikanske Flåde.) 

Fredag, den 21. oktober, 2016, afholdt Schiller Instituttet et heldags-symposium i Essen, Tyskland, om Tysklands prospekter i den Nye Silkevej. Ved begivenheden, med 120 deltagere fra det videnskabelige, industrielle og diplomatiske samfund, var der talere fra Tyskland, Frankrig, Kina og Etiopien, som alle fokuserede på mulighederne for økonomisk og videnskabeligt fremskridt, baseret på deltagelse i Kinas program for Ét bælte, én vej (OBOR), som blev initieret af den kinesiske præsident Xi Jinping, og ligeledes baseret på årtiers indsats fra Schiller Instituttets stifter, Helga Zepp-LaRouche og hendes mand, den amerikanske, politiske økonom og statsmand, Lyndon LaRouche, for at promovere et nyt paradigme for relationer imellem nationalstater på hele planeten, baseret på menneskehedens fælles mål, inklusive fremskridt inden for alle pioner-områder inden for videnskab.

Konferencens hovedtale blev holdt af Schiller Instituttets stifter og præsident, Helga Zepp-LaRouche, der fokuserede på det presserende nødvendige i, at Tyskland bliver fuldt ud engageret i projekter i Ét bælte, én vej, som allerede har transformeret Eurasiens økonomiske og politiske landskab. Hun understregede, at fordelene for Tyskland og Europa ville gå langt videre end til den åbenlyse økonomiske fremgang og også et langt stykke hen ad vejen ville nedkæmpe det fremstød for krig med Rusland og Kina, som for nylig har nået et farepunkt ud over noget som helst, vi har set siden Cubakrisen i 1962.

Så længe, Obama-administrationen fortsat er ved magten i Washington, vil fremstødet for en strategisk konfrontation med Rusland og Kina imidlertid eskalere, og kunne overskride tærsklen til en »varm« krig – endda til en atomkrig, med udslettelse til følge. Det faktum, at EU-statslederne, der mødtes i Bruxelles i sidste uge, ikke kunne nå til enighed om nye sanktioner mod Rusland, er et fingerpeg om den voksende frygt for, at udbruddet af en strategisk konfrontation er umiddelbart forestående.

Zepp-LaRouche præsenterede en detaljeret gennemgang af fremskridtene mht. gennemførelsen af den Nye silkevej og den Maritime Silkevej, de to hjørnesten i OBOR-projektet.

Flere af de andre prestigiøse personer fra det diplomatiske og videnskabelige samfund holdt også taler under panelsessionerne. Talerne inkluderede to kinesiske regeringsfolk, inkl. Zhang Junhui, som repræsenterede den Kinesiske Ambassade i Tyskland; og professor Shi Ze fra Kinesisk Institut for Internationale Studier, der også er direktør for Kinesisk Center for Shanghai Samarbejdsorganisations-studier. M.M. Haile, Etiopiens generalkonsul i Frankfurt, holdt en tale, så vel som også den franske præsidentkandidat, Jaques Cheminade fra partiet Solidarité & Progrès. Flere prominente tyske videnskabsfolk og industrifolk talte ligeledes under panelerne, inkl. prof. dr. Reinhold Meisinger, professor i mekanisk ingeniørvidenskab ved Nürnbergs Universitet og en verdensførende ekspert i maglev højhastigheds-transportsystem (maglev: magnetic levitation: ’svævetog’, -red.); Willi Pusch, der er en førende fortaler for et Bonn-Rhin-Mainz-tunnelprojekt; Dieter Ameling, tidligere præsident for Tysk Stålforbund og formand for Stålinstituttet VDEh (ty: Stahlinstitut VDEh); samt prof., dr. Reinhart Poprawe fra Frauenhofer Institut for Laserteknologi i Frankfurt.

Konferencen, i hvilken også den amerikanske økonom og statsmand Lyndon Larouche deltog, blev animeret af en dyb følelse af optimisme mht. Tysklands og Eurasiens fremtidsudsigter, hvis Forbundsrepublikken (Tyskland) bliver fuldt ud integreret i visionen for Ét bælte, én vej. Under panelet med prof., dr. Poprawe fik man en lang dialog om forholdet mellem klassisk musik og klassisk kultur og promoveringen af videnskabelig opdagelse og innovation.

Foto: Stifter og præsident for Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, holder hovedtalen i Essen.     

Uddrag af LaRouchePAC Internationale webcast, 21. oktober, 2016.

Efterfølgende kan udskrift af hele webcastet læses på engelsk.

Matthew Ogden: Vi vil begynde med en kort gennemgang af verdenssituationen; men vi har også et særligt ’traktement’ til jer i dag, som er at give jer de redskaber, I behøver for at blive de aktivister, som I må være for at gå med i vores presserende mobilisering omkring LaRouches Fire Love.

Men til en start mener jeg, at vi kan bedømme vores situation som følger: Til trods for valggalskaben, som virkelig dominerer den gennemsnitlige amerikaners psyke lige nu, og, tror jeg, som forårsager en hel del psykologisk trauma, så er den virkelige, store historie den, at den globale omorganisering nu skrider frem. Vi ser noget, som er hidtil uset i nyere historisk tid. Denne globale omorganisering af historiske proportioner er åbenlys for alle at se. Den finder virkelig sted langs linjerne af det, som hr. og fr. LaRouche i årtier har ført kampagne for, omkring et nyt, økonomisk og strategisk paradigme for planeten. Dette sås i meget skarpe vendinger, som helt sikkert overraskede mange folk i Obama-administrationen, med den filippinske præsident Dutertes besøg i Kina; hvor han, i meget klare vendinger, meddelte, at han skiftede kurs, og skiftede Filippinernes kurs, hen imod det, han kaldte »Kinas ideologiske strømning«, og ligeledes Ruslands. Dette er blot det seneste i et mønster af lande, der engang ansås for at være solide og indiskutable, amerikanske allierede, og som skifter kurs og kommer på linje med BRIKS, det Nye Paradigme og perspektivet for den Nye Silkevej. Det skal siges, at dette ikke er et spørgsmål om, hvem, der bliver præsident om tre uger eller tre måneder; men det er i virkeligheden et spørgsmål om, hvem, der har været præsident i de seneste syv et halvt år.

Dette er, på trods af alt det, Obama forsøger at gøre krav på, i form af hans store, økonomiske successer osv., Obamas sande eftermæle på verdensscenen. Pointen er, at disse nationer, der ser den disintegration, som nu finder sted i Europa og i det transatlantiske system, samt spredningen af kaos og evindelige krige og terrorisme osv.; disse nationer har set, at der findes et alternativ derude, som nu er fremme på bordet; og det er et både økonomisk og strategisk levedygtigt alternativ, der er vokset frem. De er ved at beslutte at springe med om bord og opgive dette døde og døende system; og i stedet gå med i et nyt paradigme, som klart viser sig at være fremtidens bølge.

Det bør understreges, at dette på ingen måde er en ekskluderende, geopolitisk blok, og heller ikke er en slags forældet geopolitik i kynisk koldkrigs-stil. Som Xi Jinping gentagne gange har sagt, så er dette et fuldstændigt nyt paradigme for internationale relationer, og det er et »win-win«-paradigme; det er noget, som alle kan tilslutte sig, inklusive USA – som Xi Jinping udtrykkeligt har indbudt, under en fælles pressekonference med Obama for næsten to år siden. Obama afviste det; men det betyder ikke, at USA ikke kan gå med i dette nye paradigme.

Det er vores ansvar, og det er vores job at skabe præcis dette dramatiske skift i amerikansk politik. Det bringer os frem til denne afgørende kampagne omkring den mobilisering, som vi nu er engageret i, for at få LaRouches Fire Økonomiske Love vedtaget og sat i kraft, og for at vende tilbage til Alexander Hamiltons principper, som det forklares i hans fire, banebrydende økonomiske rapporter til Kongressen. Vi vil foretage en ny gennemgang af substansen i disse rapporter; og vi vil også præsentere jer for en ny kampagneside på vores handlingscenter (på LaRouchePAC’s hjemmeside), som vil give jer redskaberne til at gå med i denne mobilisering og til at opnå den form for fast baggrund, som I behøver til at aktivere jer selv omkring.

Men før vi kommer til det, så er der et par afgørende udviklinger, der er sket blot inden for de seneste par timer – 24 timer eller mindre – omkring LaRouche-bevægelsens aktiviteter, både her i USA og internationalt. For det første, så er de første rapporter om en begivenhed i Tyskland, der stadig er i gang, ved at løbe ind; et Schiller Institut-seminar, der finder sted lige nu i Essen. Et seminar med 80 deltagere; med folk, der deltager, og med en hovedtale af Helga Zepp-LaRouche, hvor hun understreger denne dramatiske omorganisering og nødvendigheden af, at Europa går med i den Nye Silkevej. Højtplacerede repræsentanter deltog i begivenheden. De navne, vi foreløbig har fået, er: en embedsperson fra den Kinesiske Ambassade i Berlin, Tyskland; en repræsentant fra en førende, kinesisk tænketank, Kinesisk Institut for Internationale Studier; en repræsentant fra Etiopien; og også nogle eksperter fra den teknologiske sektor – en ekspert i maglev-teknologi, en ekspert i laserfysik og flere andre personer af denne kaliber. Vi vil få flere rapporter om begivenheden, og en audio af begivenheden vil blive tilgængelig, forhåbentlig ved dagens slutning, som I kan lytte til.

Der har også fundet en meget spændende begivenhed sted, som foregik i går aftes i New York City; hvor Jason Ross, medlem af LaRouchePAC Videnskabsteam, var inviteret til at fremlægge en meget detaljeret gennemgang af dette Nye Paradigme, den Nye Silkevej, BRIKS-perspektivet og alle de store infrastrukturprojekter, der er i dette program, ved et møde i New York-afdelingen af det Amerikanske Civilingeniør-Selskab. Jason Ross var hovedtaler ved denne begivenhed, med en detaljeret præsentation, før middagen, af udviklingen med Suezkanalen i Egypten, og ligeledes en endnu mere detaljeret gennemgang, efter middagen, af hele perspektivet med den Nye Silkevej og dennes implikationer mht. en potentiel fremtid med Verdenslandbroen. Dette var et meget aktivt forum med nogle højt kvalificerede ingeniører, der var engageret i en meget livlig og aktiv dialog. Så videoen af denne begivenhed vil forhåbentlig også blive tilgængelig på et tidspunkt; og vi vil også have en rapport om dette.

Jeg tror, dette giver jer en forsmag på præcis den form for aktiviteter, som vi hele tiden må være engageret i; og hold jer gevinsten for øje, som er det økonomiske program med LaRouches Fire Love efter Hamiltons principper. For, vi befinder os midt i en historisk omorganisering af globale proportioner, og som vil bestemme fremtiden for den kommende menneskehed.

Jeg tror, vi kan gå over til at diskutere disse ting, og så vil vi også, på et tidspunkt i udsendelsens forløb, præsentere denne nye kampagneside.

Engelsk udskrift:

LaRouche PAC Friday Webcast, October 21, 2016

           USE THE ACTION CENTER ON LAROUCHEPAC.COM
            TO MOBILIZE EVERYONE — EVEN YOURSELF!

        MATTHEW OGDEN:  Good evening, it's October 21, 2016.  My
name is Matthew Ogden and you're joining us for our weekly
broadcast here on larouchepac.com on Friday evening for our
weekly webcast.  I'm joined in the studio by Benjamin Deniston —
my colleague from the LaRouche PAC Science Team; and via video by
two members of the Policy Committee: Bill Roberts from Detroit,
Michigan; and Diane Sare from New York City.  We're going to
begin with a brief overview of the world situation; but we also
have a special treat for you tonight, which is to give you the
tools to become the activist that you need to be to join us in
our urgent mobilization around LaRouche's Four Laws.
        But just to begin, I think we can situate ourselves as
follows:  Despite the election madness which is really dominating
the psyche of the average American right now, and I think causing
quite a bit of psychological trauma, the real story is the global
re-alignment that is now in progress.  We are looking at
something which is unprecedented in recent historic memory.  This
global re-alignment of historic proportions is obvious for anyone
to see.  It really is right along the lines of what Mr. and Mrs.
LaRouche have been campaigning for, for decades, around a new
economic and strategic paradigm for the planet.  This was seen in
very stark terms and which certainly caught a lot of people in
the Obama administration by surprise, with the recent trip by
Philippine President Duterte to China; where he announced in very
clear terms that he is re-aligning himself and re-aligning the
Philippines with what he called the "ideological flow of China"
and of Russia, too.  I think this is just the latest in a pattern
of countries which were once considered to be solid and
unquestioning US allies, re-aligning themselves with the BRICS,
the New Paradigm, the New Silk Road perspective.  It has to be
said that this is not a question of who is going to be President
in three weeks or three months; but this is really a question of
who has been President for the last seven and a half years.
        This, despite everything that Obama is trying to claim in
terms of his great economic successes and so forth, this is
really Obama's true legacy on the world stage.  The point is that
these nations, seeing the disintegration that's now happening in
Europe and the trans-Atlantic system and the spread of chaos and
perpetual war and terrorism and so forth, have seen that there is
an alternative out there that's now on the table; and it's a
viable alternative that's emerged, both economically and
strategically.  They are deciding to jump on board and abandon
this dead and dying system; and rather, join a New Paradigm which
is clearly demonstrating itself to be the wave of the future.
This should be emphasized that this is in no way an exclusive
geopolitical block, or some sort of old, cynical Cold War-style
geopolitics.  As Xi Jinping has repeatedly said, this is an
entirely new paradigm of international relations, and it's a
"win-win" paradigm; it's something which everybody can join,
including the United States.  Which Xi Jinping explicitly
extended the invitation for, at a joint press conference with
Obama almost two years ago.  Obama rejected it; but that does not
mean that the United States cannot join this New Paradigm.
        That's our responsibility, and it's our job to generate
precisely that dramatic change in US policy.  That brings us to
this crucial campaign around the mobilization that we are now
engaged in to institute Lyndon LaRouche's Four Economic Laws, and
to return to the principles of Alexander Hamilton, as was
elaborated in his four watershed economic reports to Congress.
We will be revisiting those in their substance; and we will also
be presenting you with a new campaign page on our action center,
which is designed to give you the tools to join that mobilization
and to obtain the kind of substantive background that you need to
activate yourself around that.
        But before we get to that, there's a couple of very crucial
developments that have occurred just in the last few hours — 24
hours and less — around the activities of the LaRouche Movement
both here in the United States and internationally.  First of
all, we are just now receiving the first reports of an event
which is still ongoing in Germany; a Schiller Institute seminar
which is occurring right now in Essen.  An eighty-person seminar;
people who are participating in this with a keynote speech by
Helga Zepp-LaRouche, where she emphasized this dramatic
re-alignment and the necessity of Europe to join the New Silk
Road.  There were very high-level representatives participating
in this event.  The names that we have so far, are: an official
from the Chinese Embassy in Berlin, Germany; an official from a
leading Chinese think tank, the Chinese Institute on
International Studies; a representative from Ethiopia; also some
experts in terms of the technology sector — an expert in maglev
technology, an expert in laser physics, and several other people
of that caliber.  We will be receiving more reports on that, and
the audio of that event will be made available, hopefully by the
end of the day today, for you to listen to.
        Also, we had a very exciting event that happened just last
night in New York City; where Jason Ross, a member of the
LaRouche PAC Science Team, was invited to present a very in-depth
overview of this New Paradigm, the New Silk Road, the BRICS
perspective, and all of the great infrastructure projects that
are coming out of that program, to a meeting of the New York
division of the American Society of Civil Engineers.  Jason Ross
was the featured speaker at this event, with a pre-dinner
presentation in detail on the Suez Canal developments in Egypt,
and also an after-dinner more in-depth overview of the entire New
Silk Road perspective and what this implies in terms of a
potential future with the World Land-Bridge.  This was a very
active forum, with some very highly qualified engineers engaging
in a very excited and active dialogue.  So hopefully, the video
of that will also be available at a certain point; and we will
have a report on that.
        But I think that just gives you a flavor of exactly the kind
of activities that we need to keep engaged in; and keep our eyes
on the prize around this Hamiltonian-LaRouche Four Laws economic
program.  Because we are in the midst of an historic re-alignment
of global proportions, which will define the future of humanity
to come.
        So, I think we can have a little bit of a discussion on
that, and then we will also present this new campaign page which
I mentioned, at a certain point during this broadcast. We're going to
begin with a brief overview of the world situation; but we also
have a special treat for you tonight, which is to give you the
tools to become the activist that you need to be to join us in
our urgent mobilization around LaRouche's Four Laws.
        But just to begin, I think we can situate ourselves as
follows:  Despite the election madness which is really dominating
the psyche of the average American right now, and I think causing
quite a bit of psychological trauma, the real story is the global
re-alignment that is now in progress.  We are looking at
something which is unprecedented in recent historic memory.  This
global re-alignment of historic proportions is obvious for anyone
to see.  It really is right along the lines of what Mr. and Mrs.
LaRouche have been campaigning for, for decades, around a new
economic and strategic paradigm for the planet.  This was seen in
very stark terms and which certainly caught a lot of people in
the Obama administration by surprise, with the recent trip by
Philippine President Duterte to China; where he announced in very
clear terms that he is re-aligning himself and re-aligning the
Philippines with what he called the "ideological flow of China"
and of Russia, too.  I think this is just the latest in a pattern
of countries which were once considered to be solid and
unquestioning US allies, re-aligning themselves with the BRICS,
the New Paradigm, the New Silk Road perspective.  It has to be
said that this is not a question of who is going to be President
in three weeks or three months; but this is really a question of
who has been President for the last seven and a half years.
        This, despite everything that Obama is trying to claim in
terms of his great economic successes and so forth, this is
really Obama's true legacy on the world stage.  The point is that
these nations, seeing the disintegration that's now happening in
Europe and the trans-Atlantic system and the spread of chaos and
perpetual war and terrorism and so forth, have seen that there is
an alternative out there that's now on the table; and it's a
viable alternative that's emerged, both economically and
strategically.  They are deciding to jump on board and abandon
this dead and dying system; and rather, join a New Paradigm which
is clearly demonstrating itself to be the wave of the future.
This should be emphasized that this is in no way an exclusive
geopolitical block, or some sort of old, cynical Cold War-style
geopolitics.  As Xi Jinping has repeatedly said, this is an
entirely new paradigm of international relations, and it's a
"win-win" paradigm; it's something which everybody can join,
including the United States.  Which Xi Jinping explicitly
extended the invitation for, at a joint press conference with
Obama almost two years ago.  Obama rejected it; but that does not
mean that the United States cannot join this New Paradigm.
        That's our responsibility, and it's our job to generate
precisely that dramatic change in US policy.  That brings us to
this crucial campaign around the mobilization that we are now
engaged in to institute Lyndon LaRouche's Four Economic Laws, and
to return to the principles of Alexander Hamilton, as was
elaborated in his four watershed economic reports to Congress.
We will be revisiting those in their substance; and we will also
be presenting you with a new campaign page on our action center,
which is designed to give you the tools to join that mobilization
and to obtain the kind of substantive background that you need to
activate yourself around that.
        But before we get to that, there's a couple of very crucial
developments that have occurred just in the last few hours — 24
hours and less — around the activities of the LaRouche Movement
both here in the United States and internationally.  First of
all, we are just now receiving the first reports of an event
which is still ongoing in Germany; a Schiller Institute seminar
which is occurring right now in Essen.  An eighty-person seminar;
people who are participating in this with a keynote speech by
Helga Zepp-LaRouche, where she emphasized this dramatic
re-alignment and the necessity of Europe to join the New Silk
Road.  There were very high-level representatives participating
in this event.  The names that we have so far, are: an official
from the Chinese Embassy in Berlin, Germany; an official from a
leading Chinese think tank, the Chinese Institute on
International Studies; a representative from Ethiopia; also some
experts in terms of the technology sector — an expert in maglev
technology, an expert in laser physics, and several other people
of that caliber.  We will be receiving more reports on that, and
the audio of that event will be made available, hopefully by the
end of the day today, for you to listen to.
        Also, we had a very exciting event that happened just last
night in New York City; where Jason Ross, a member of the
LaRouche PAC Science Team, was invited to present a very in-depth
overview of this New Paradigm, the New Silk Road, the BRICS
perspective, and all of the great infrastructure projects that
are coming out of that program, to a meeting of the New York
division of the American Society of Civil Engineers.  Jason Ross
was the featured speaker at this event, with a pre-dinner
presentation in detail on the Suez Canal developments in Egypt,
and also an after-dinner more in-depth overview of the entire New
Silk Road perspective and what this implies in terms of a
potential future with the World Land-Bridge.  This was a very
active forum, with some very highly qualified engineers engaging
in a very excited and active dialogue.  So hopefully, the video
of that will also be available at a certain point; and we will
have a report on that.
        But I think that just gives you a flavor of exactly the kind
of activities that we need to keep engaged in; and keep our eyes
on the prize around this Hamiltonian-LaRouche Four Laws economic
program.  Because we are in the midst of an historic re-alignment
of global proportions, which will define the future of humanity
to come.
        So, I think we can have a little bit of a discussion on
that, and then we will also present this new campaign page which
I mentioned, at a certain point during this broadcast.

        DIANE SARE:  Good.  Well, I'll just add that what's come out
in the last days is the question of the Obama administration's
obsession with Lyndon LaRouche, through various of the Hillary
Clinton emails that have recently been released.  One, LaRouche
is mentioned over 40 times in these emails; in particular around
the question of Obamacare, which is just in its complete meltdown
phase.  I think they're trying to cover over the meltdown by
having doctors do 20 times more paperwork than they've already
been saddled with for their Medicare patients.  The whole thing
is insane; and what LaRouche had identified was that this was a
program like Adolf Hitler's T4 program to target these so-called
"useless eaters".  Ezekiel Emmanuel, Rahm Emmanuel's brother, who
was key in drafting the bill, in some of his writings made it
very clear that in his mind it was a real question; if a person
could not become a fully participating member of society, if they
were suffering dementia or other terminal illnesses, whether it
really was worth trying to save them at all financially, from a
dollar standpoint.  What happened — I'll just say to the credit
of the American people — is that in 2009, people may remember,
everybody came out with their pitchforks to skewer their
Congressmen; you had all of these completely raucous town hall
meetings in which the Congressmen were calling the police to
escort them home, because they were so afraid.  You had a quality
of fight.
        We also saw again a certain quality of fight around the
question of the Justice Against Sponsors of Terrorism Act
[JASTA], where the American people, led particularly by the
LaRouche Movement and the 9/11 Families, made it very clear that
there just are certain things that we are not willing to
tolerate; namely, the cover-up of who was responsible for
murdering Americans on that date, and the death toll in the
aftermath.  But I bring that up, because as Matt referenced early
on, there is enormous frustration, fear, and anxiety about the
fact that we have arguably the two worst candidates that we have
ever had in the history of this country; and we've had some
pretty bad ones.  People are thinking, "Well, how is this going
to work?  This is a disaster."
        I think people should also look at themselves, because: 1)
Had Bush been impeached when that was being discussed and was put
on the floor by Kucinich, and Nancy Pelosi took it off the table.
Had Cheney and Bush been impeached for all of their crimes — the
illegal wars, torturing people, and so on — you never would have
had an Obama administration.  The fact that Obama has not yet
been thrown out of office, when every single Tuesday he is still
holding meetings to decide who he is going to assassinate with
drones; and somehow this is not considered grounds to throw him
out and frankly put him in prison or put him in the criminal wing
of a mental institution or something.  In other words, that's the
cause of this crisis, not the so-called people who are before us
now in the elections.
        What we've seen in Manhattan is a shift; I think it's
dawning on people that perhaps if they want to change things,
they should start by changing themselves and changing the level
of their understanding and their thinking about what it means to
be a citizen in the United States.  We've started reading
Alexander Hamilton's original papers, which are posted now on the
website: "Report on Public Credit"; "Report on a National Bank";
"On the Constitutionality of a National Bank"; and "Report on the
Subject of Manufactures".  [We’re doing this] as a way of
qualifying ourselves to shape the policy of the nation.  This is
very important, because the United States in this way is
relatively unique; that is, the citizens of the United States do
have an enormous amount of power, which is not the same as what
you have in parliamentary systems.  The citizens are able, if
they are informed, to cause policy to be changed.
        That's why Obama's and Hillary's advisors were so freaked
out about Lyndon LaRouche.  Because LaRouche has demonstrated a
capacity through what he termed "the power of reason" to move the
American people.  We saw that with the concerts on September 11th
in memory of the 9/11 attacks; and we're seeing that now.  So, I
think this is a very important factor not to be left out of the
equation in terms of the shift which is occurring globally in the
direction of the BRICS.  Probably Bill or someone will something
[to say] about the situation in the Philippines, which I think is
remarkable in that regard, but we are absolutely I think in a
pre-revolutionary situation in the United States; and it's up to
us to put it in the proper domain.

        BEN DENISTON:  Because it's coming up now, I think it's
really worth just emphasizing for our viewers, for our
associates, for our activists that this issue around Mr.
LaRouche's role in the Obama campaign is just typical of what
makes Mr. LaRouche and our movement so unique.  Mr. LaRouche
acted in the future; he didn't respond, he didn't wait for the
kill lists to come out.  He didn't wait for Obamacare to be fully
demonstrated as it's being demonstrated now with people's rates
going up; the care people are getting is collapsing.  Even Bill
Clinton, who's been completely shackled under the Hillary/Obama
policy, came out saying this thing is insane and then backed down
from that when he was asked about it; but it's on video, you can
see it.  [LaRouche] didn't wait for that; he came out right way
and didn't just say it was going to be bad.  He said, "This is a
Hitler policy."  He forced the issue {before} it came up.  And
the reason why we put the Obama administration on its heels from
Day One, is because Mr. LaRouche took the lead; and didn't say,
"Oh, well this is the first black President, so we have to be
polite.  He's a Democrat, so we have to be polite."  He said,
"No, we can see now, this guy's going to implement a killer
policy, so we're going to call him out on the principle, on the
hardest level of the reality of what he's doing. This is a Hitler
healthcare policy. We're going to force the issue, and take the
fight to him right up front." That's what makes our Movement
effective. We act in the future, we don't wait for events to
come, and respond to them. We act on what the future is going to
be and what it needs to be.
        I think that's a really important precedent for what we're
facing right now, again, in this insanity around the "election
process," this Jerry Springer Show repeat of these "debates."
We're not responding to that. We're responding to the future, to
reality, what we're talking about with the world {shifting},
completely towards China's leadership on this New Paradigm, on
the absolute necessity for LaRouche's Four Laws for this
Hamiltonian program to save the United States.
        Those are the issues that are going to shape the future, not
responding to how ridiculous these debates are, who's saying
what. [With] the level of insanity going on in the United States
right now, it's worth instilling in people a sense of how you
actually fight to change history. It's this kind of process. It's
taking the lead, based on where history is moving, where society
is moving, what are the actual underlying principles driving the
process forward? — and acting on those, acting on the future,
not responding.
        Mr. LaRouche is mentioned in the Hillary Clinton emails.
That's no surprise. He came out, right out front, and forced the
issue, and drew the line, and that's been a critical factor in
ensuring the Obama administration didn't go full-scale Hitler
policy, even though they've gone that [way] to a very large scale
across many domains — healthcare, foreign policy, etc. But
that's leadership! That's what we're doing. That's why people
need to drop everything and work with our Movement more closely
and really get involved in our campaign, especially on this
Hamiltonian program. Because that's what's going to matter. Not
who has the best commentary on what's happening today, or
yesterday, or last week, but who's got an idea for where we need
to go and how to make that happen.

        OGDEN: The other thing that you can measure, in terms of
what the Obama Presidency has been, is how much closer to World
War III are we right now, than we were when Obama entered office.
If you look at the progression of history since the overthrow and
killing of [Libya’s Muammar] Qaddafi, and the spread of that
policy throughout North Africa and the Middle East, and the
attempt to do the same thing in Syria and elsewhere, {how much
closer we actually are}, right now, to an eruption of what would
become, in a very short period of time, thermonuclear war. And
this is being acknowledged by {everybody}, I mean [former
President of the Soviet Union Mikhail] Gorbachov, Kissinger,
people who you would not necessarily expect. It's a very
dangerous prospect.
        Americans should {resent} the fact that they're really being
{set up} by this election campaign, where there is a new
McCarthyism almost which is being instituted against the American
people, where if you question the no-fly zone [proposal for
Syria] or this Russia bashing propaganda or any of these
policies, then you are automatically classified as "Oh well, you
must be a Trump supporter," which is a ridiculous. Americans
should {resent} that kind of situation, and should say, "No!
Absolutely not. Not in our name. We do not accept being used and
manipulated into this kind of new Cold War, but really World War
III kind of program." It must be said that over the last 7-1/2
years, we have gotten perilously close to that threat. Again, Mr.
LaRouche was quite outspoken and quite explicit on that from the
very beginning. As soon as the Libya invasion happened, and as
soon as the death of Qaddafi occurred, Mr. LaRouche was on record
saying this is taking us down the slippery slope towards World
War III.

        BILL ROBERTS: I would also emphasize that there have been
important Presidential elections. There have been Presidential
figures who were effective such as Franklin Roosevelt, largely
because their Presidential campaigns were actually used to create
a current of real leadership in the population to be ennobled and
encouraged to fight. We haven't had an election like that for
years. There hasn't been a figure like that running for
President. Mr. LaRouche ran, literally, all of his [Presidential]
campaigns in this way, to educate and build up a constituency for
policies.
        Obviously [the current] election process is the complete
opposite. It's a psychological warfare operation on the
population. But we have an opportunity to create and educate the
kind of current of citizenry that can actually win the policy
fight, despite how insane this election is. This should be one of
the lessons of what Putin has effectively done, what Xi Jinping
[has done], this entire BRICS process. We have to actually build
up a capacity within the population to respond, now, on the basis
of knowing exactly what to do, to implement an economic solution.
        That's the Fourth Branch of government. That is the sense in
which Mr. LaRouche actually has been the Presidential figure
during this period. These emails, the process that's been
unleashed in the BRICS, has largely come out of Mr. LaRouche's
and Helga's life's work to educate the world on the principles of
economics, real economic development. Americans just have to be
encouraged to locate their responsibility and their duty in
something which is much, much higher that just voting in an
election. That doesn't require any courage at all. The fight for
ideas {does} require a little bit of courage, because we have to
challenge people to face their fears and confront the crisis that
requires specific qualities of ideas.

        OGDEN: Along the lines of exactly that "quality of ideas,"
our last two webcasts, here, the previous two Fridays, have been
focused around Mr. LaRouche's Four Economic Laws, and Alexander
Hamilton's four economic reports. We've really encouraged you, as
Diane said I think very correctly, "to qualify yourself as a
leading citizen in this campaign." And the way that you can
"qualify yourself" is to use that material to educate yourself
and to also engage in a mass-education process of the rest of the
American people.
        The average American citizen of that time, who Benjamin
Franklin proudly referred to as the "Latin farmer," was a very
literate, classically educated individual, who understood the
essential questions of the revolution, and prided themselves in
that. Hamilton educated those Americans about his ideas. He used
{The Federalist} letters. He used the media of his day — the
print media and otherwise.
        We're using the media of our day to do exactly the same
thing. That's what the LaRouche PAC website has been. It's been a
hub for that kind of self-education, and mass-education. The
community coming together around that kind of process,
nationally, is carried in the LaRouche PAC Action Center. On the
Action Center, we are proud to announce the launch, today, of a
new tool for you to use in that regard, and we're going to have a
little bit of a guided tour led by Ben Deniston, of this new
campaign page on our Action Center. This is on the
LaRouche-Hamilton Four Laws. We're going to walk you through that
here, but we also encourage you to immediately, on your own, get
onto this website, to sign up, and to be an active participant in
this new educational hub.

        DENISTON: We should be able to pull up the webpage for
people directly, so they can see it. What you'll see, if you're
newly visiting to the site, is right at the very top we have a
banner, advertising this new campaign page Action Center. This
could be, as Matt said, the hub, the mobilization center, to get
this policy through. If you don't see this banner, we will have
it featured in many other ways, including LaRouche's 4 Laws under
Our Policies. You can see this takes you immediately to a new
page, which is the landing page for this new campaign. Right
away, we're encouraging people — yourself, if you haven't done
so already, but if you have, encourage your friends, your
colleagues, your neighbors to do so — to sign up, to join the
mobilization. If you know LaRouche PAC, we're not just a news
service to throw things out to you; we're not just a commentary
service; we're a political {action} committee. We're putting the
emphasis on {action} in political action committee, and we're
asking {you} to make sure you get involved.
        We're doing stuff all around the country. Manhattan is a
major center of activity. We're leading the fight. But we also
have activity from around the nation, getting congressmen, labor
unions, state legislators, whatever groups, farm groups, all
kinds of organizations, on board in support of LaRouche's
economic reform program. We're asking you to get involved in that
process. Help make it happen, take action yourself. And its
starts here — on this page.
        If you return to the page, we can see that, right away,
there are three main sub-pages to this main landing page. On the
far left we see What You Can Do. If you simply click on that,
again, we're encouraging people to sign up, because the most
effective action activity is going to be in coordination with us,
nationally and, really, internationally. Again, we're running a
top-down coordinated campaign on this.
        But there's a series of measures that are being taken around
the country, and we're asking you to take also. There's a major
push to get elected officials on board with this, obviously.
There are bills to reinstate Glass-Steagall in both the House and
the Senate. That is a very straight-forward and easy task that
you can get your congressman to do — sign on to those bills, and
then push them to go farther, to understand the whole Hamiltonian
campaign. We'll get into that in a second. Intervene into local
meetings. Write a "Letter to the Editor." Under Print and
Distribute, we're going to feature, here, some leading material
which you can print out and take to these meetings and organize
with. So, these are some of the many things you can do.
        If you return back to the landing page, on the right side,
we're encouraging people to engage in a real social dialogue
around your activities. So, Report Back. We're going to be having
some breaking reports coming in, in just the coming days and
week. We've got some of the activity that Jason Ross was involved
in, which will be featured here, as was reported earlier. There's
other activity from Kansas, on major support from the Kansas
State Cattlemen's Association, in support of Glass-Steagall, and
LaRouche's program. Which is just a good illustration. If you go
out and organize these groups, people recognize that we need this
kind of reform, and we can bring these kinds of organizations on
board in support of this. So here is going to be our location to
report back, to comment on reports, to engage in discussion about
the campaign and the activity you are doing.
        Essential to this whole thing is the relevant background and
material you need to understand this campaign and to organize
around it. So, as you'll see, linked all over this page and the
sub-pages, including right here on the main landing page, the key
document is Mr. LaRouche's Four Laws paper. If you haven't read
this yet, this is a priority to read. You can access it directly
from here. It is a relatively short, very dense, very
well-composed presentation of the necessary program, in its
entirety. And it's the source of these Four Laws, four
components, but as Mr. LaRouche presents it.  If you understand
the necessity of this program, it's not four separate elements;
it's one policy, rooted in one scientific understanding of
economics.  Something rooted in Hamilton's work and developed
further by Mr. LaRouche in his work.  This is obviously the
central document to this entire campaign; and you can find it
linked all over the page.
        If you want more background, we have plenty of resources on
"Know the Full Story".  Some background on the crisis; again, Mr.
LaRouche's Four Laws paper linked multiple times.  And then
relative background on each of the Four Laws.  So, some of the
background needed for Glass-Steagall, for example; information
about the bills that currently exist in the House and the Senate.
Other resolutions and support for Glass-Steagall from all over
the country and internationally; if you haven't seen that, it's
quite impressive — the whole level of support already.  And
other relevant background, including some of the Obama campaign's
lies about Glass-Steagall; their Wall Street lies that it has no
relevance to the crash.  Something you've properly heard spread
throughout the media.  We debunk these kinds of things.  The
fraud of the Dodd-Frank issue, etc.  So again, relevant material
for people who are really organizing around this.
        Regarding the second policy point of Mr. LaRouche's Four
Laws — a Hamiltonian national banking system, again, we have
relevant background information for you here.  Mr. LaRouche's own
writings on the subject of national banking and credit, here and
featured in other locations, we have Alexander Hamilton's own
four reports to Congress; which as was mentioned by Diane and
Matthew, are a major focus of educating the American people on
the needed program today.  So again, we encourage to go directly
and actually read these reports; study them.  If you have
questions, or you want to get more information, engage with us.
The point is, we need people to understand the real roots of
American economics as Hamilton developed it and presented it; as
it was the founding core of our nation; and as Mr. LaRouche has
developed it to further degrees in the present period.  This is
what's needed in its entirety today.  Additional background on
how this Hamiltonian program has been brought to bear at multiple
points in the history of the United States: under John Quincy
Adams; under Abraham Lincoln; in certain degrees, under Franklin
Roosevelt operating under the constraints he could work in at the
time.  It's no secret to people who really know American history,
that this policy has returned repeatedly in any period of
economic recovery or upsurge.  That's what's needed today.
        Regarding the role of credit as Mr. LaRouche defined it,
specifically for the increases in the productive powers of labor
and the increases of energy flux density, we have some relevant
background material to understanding Mr. LaRouche's science of
physical economics and the role of credit in increasing these
critical metrics of real human economic progress.  So,
understanding Mr. LaRouche's concept of energy flux density,
understanding Mr. LaRouche's concept of the productive powers of
labor, this information is all available here for you to study;
some in video format, some in written form.  I would even
highlight Mr. LaRouche's own 1984 economics textbook, {So, You
Wish To Learn All About Economics?}; which is an excellent source
to understand the real science of economics as it is needed to be
understood today.
        And the fourth point, Mr. LaRouche highlights a science
driver program for fusion power and space exploration.  Again,
some background work from Mr. LaRouche directly on these
subjects; relevant material on fusion power; the role of a fusion
driver program for the economy — why this is critical.  And
similarly with space; why the space program is a critical
component to driving the economy forward.
        So, I would just restate that while we break down here
relevant background material for each of these four laws, these
four components, it is one program as Mr. LaRouche presented it.
What we're doing here is presenting you with secondary, tertiary
background material to understand all the elements.  But the
challenge we have before us is this Hamiltonian conception; we
have to educate the American people on this Hamiltonian-LaRouche
conception of real economics.  Most people probably know —
especially viewers of our channel, our website — there is major
support for Glass-Steagall out there; it's massive.  It's moving
forward; it's been moving forward, and that's critical.  But that
along is not enough.  Just Glass-Steagall alone is an absolutely
indispensable step, but it's only a step; it's a component of the
whole program.  We need to cut off Wall Street; we need to
separate speculation from the financial system; we need a stable,
regulated commercial bank system.  But, we need to actually
utilize that with a Hamiltonian program, with a National Bank,
with public credit to actually drive increases in the economy.
If we don't do that, we're not going to make it as a nation.
Glass-Steagall alone will not do that; it requires the
understanding that Hamilton understood.  We need to increase the
productivity of the labor force; we need to increase the energy
flux density of the economy as a whole; and people need to know
the science underlying these policies.
        I think we have a multi-faceted, but unified campaign here;
leading with Glass-Steagall as the first step, but then building
support among these people who support these reforms around a
real science of what it's going to require to grow again.  We
need real growth; we need real leaps in the productivity, the
value created by the US economy, by the US labor force.  We have
a wide-open opportunity to join with China, Russia, other
nations, in collaborating around those kinds of programs; but
it's going to require that shift in the United States to
recognize that's where we need to go.
        So, we have this new campaign page; it's an Action Center
location, it's a place for you, the activist, the members of the
LaRouche PAC to get involved in making this full Hamiltonian
program known to the American people.  Make it so you understand
all the elements integrated in their totality yourself, and you
can organize other leaders in your community — from regular
citizens all the way up to Federal elected officials around this
program.
        Just to reference back to some of the discussion, we're
acting in the future; this is what needs to happen in the future.
This is what you need to take action on now to shape where this
country goes; not responding to the insanity that's currently
called the news cycle, but getting active in shaping the future
of the country.  That's what makes this movement unique; that's
what gives us the chance to save this country at this late hour.
We would encourage you to get on these pages, to share these
pages; to get intimately connected to them and understand them.
And to get more involved in this campaign.

        OGDEN:  To accomplish this, we need to create the qualified
leadership.  This is not something where you can depend on
somebody else to do this; you can't depend on the "political
class" — so-called — to accomplish this.  We are going to need
to create a citizens' intelligentsia; and there is work that
needs to be done.  As Ben just went through, all the tools are
available to you.  You can attend these Congressional town hall
meetings; you can set up with your Congressional offices in the
districts and in Washington.  You can write letters to the
editor; this is a very important institution in the United
States.  Share your ideas with a mass-based readership of your
local newspaper, or national newspapers; and communicate the
substance of these principles — the Four Laws and the
Hamiltonian economic reports.  You can set up house meetings to
read Hamilton's papers in their entirety.  We've already begun
that process in Manhattan; there are weekly meetings now, every
Saturday, where some of the leading activists and leading
citizens in Manhattan come together and read these Hamilton
reports and discuss them, and discuss their implications for
today.  What's wonderful is that these are largely the same
activists who were involved in the presentation of the Mozart
{Requiem} on the anniversary of 9/11.  We are witnessing the
creation of this citizens' intelligentsia — a qualified
leadership for this country who are going to take the
intellectual responsibility to develop the knowledge they need to
exert the kind of leadership that's necessary.
        I might invite Diane to just say a little bit more about
this process of these weekly readings in Manhattan, as a model
for what can happen elsewhere in the country.

        SARE:  I know some people have discussed organizing such
readings; and I think that would be absolutely appropriate,
because that is in a sense, how the American Revolution was
organized.  In small circles of people discussing ideas; and it
is how Alexander Hamilton organized the republic with his
{Federalist Papers} with his collaborators John Jay and others.
I also just want to say, because part of the attempt to
intimidate and demoralize the American people is this big
promotion of this nonsense about Obama's great popularity and his
brilliant legacy of — as he himself puts it — "the greatest
economic recovery ever to happen in memorable recorded history of
mankind and civilization in general".  Which no one is
experiencing whatsoever.  And as far as his great surge in
popularity, the override of his JASTA veto in the Senate was 97 –
1; I would not say that 1 out of 100 constitutes a great spike in
popularity.
        I do think this case of the Philippines, I want to bring it
up because it's significant.  The Philippines, as people may
know, is not a particularly large or powerful nation. It's had a
special relationship with the United States, which had been
better when Douglas MacArthur was living.  The President has just
said to the US, "No, I am shifting our relationship to China.
We're not going to have a special relationship with the US
anymore; it's going to be with China, and with Russia."  What can
the United States do about this?  Absolutely nothing; we have
nothing to offer.  All we have is a lunatic who is having his
Vice President on his behalf and on behalf of the dying British
Empire, make threats about covert cyber-war attacks on Russia.
Of course, Ed Snowden asked the relevant question — maybe
someone should explain what "covert" means to these idiots.  I
think Americans should really take heart.  There is no reason for
you to be suffering, except a decision to go along with this
crap.  As we inform and educate ourselves as to what the Founding
Fathers actually intended with our republic, which is that
knowledge which is the bedrock of Lyndon LaRouche's life's work;
which he has taken to even higher levels in the realm of physical
science and physical economy.  That's our power; that's our
strength.
        And in these last two weeks before this dreaded election,
when it's clear to everybody that we are the best hope of the
United States, we should just be organizing.  I think that
webpage looks fantastic; that is a great resource.  So, we should
make use of it; everyone watching should forward it to all your
friends and neighbors.  Take this material and get on the warpath
a little bit.  There's no need to sit back and take this.  And by
all means, you certainly don't have to vote for either one of
these idiots.  So, I think it's a great moment of opportunity;
and the shift is being led right now by Putin and Xi Jinping and
Lyndon LaRouche.  We are the leaders of that in the United
States; and that's really your role and our role right now.

        OGDEN:  Wonderful!  So, I think that's sufficient for today.
Again, please become an active member of this new community that
we've set up with its hub on the LaRouche PAC Action Center.
There will be a free flow of ideas; report back, there's a field
there where you can type in your reports.  We want to share these
with as many people as we can to just sort of inspire people as
to what are the kinds of things that can be done.  There's
probably new ideas out there that haven't even been thought of
yet, but there's a lot that can be done right now.  All of the
material is available; this is something that you can use to pull
your friends into this orbit and lift people up out of the swamp
of this psychological trauma of this election period.  You can
inspire people and say, "No.  Don't become cynical; don't become
demoralized."  We have a lot that we can do.  This is an historic
and potentially wonderful time in human history; it is a
pre-revolutionary kind of situation on a world scale.  This is
your tool in order to become an active part of that.
        So again, it's on the LaRouche PAC Action Center, there's a
big banner right on the top of the larouchepac.com website right
now.  You can access it right there.  Please, sign up.  You will
receive updates and become part of the network; you can join the
Thursday Fireside Chat activists' calls; share your ideas, ask
questions to leading members of the LaRouche Political Action
Committee.  You can receive daily emails; you can receive the
weekly updates from LaRouche PAC in your email inbox.  You can
subscribe to both the LaRouche PAC Live and the LaRouche PAC
videos YouTube channel.  Just get everything that you can, and
become an active member.  You can expect some reports, I think,
from this historic seminar that occurred today in Essen, Germany
that was sponsored by the Schiller Institute; so please stay
tuned to the LaRouche PAC website for that, and for that numerous
other developments that we don't even know yet to have occurred.
But I'm sure that there will be a lot that will change over the
coming days and weeks.
        Thank you very much for watching today.  We look forward to
seeing you on the LaRouche PAC Action Center.  Stay tuned to
larouchepac.com, and good night.

13. oktober 2016 – Den russiske præsident Vladimir Putin opfordrer til et stort, Eurasisk Partnerskab i et interview med Sputnik.  »I denne sammenhæng har vi også foreslået, at arbejdet med at oprette den Eurasiske Økonomiske Union bør integreres med arbejdet på det Økonomiske Silkevejsbælte. Denne proces kunne sluttelig udgøre en basis for det Store Eurasiske Partnerskab, som ville involvere en bred vifte af stater fra den Eurasiske Økonomiske Union, SCO (Shanghai Samarbejdsorganisationen) og ASEAN (Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer)«, sagde Putin.

Han understregede, at et sådant partnerskab ville være åbent for adgang for alle berørte lande og ville blive bygget op omkring principperne om gennemskuelighed og gensidig respekt. »Samarbejdspotentialet i BRIKS kan også bruges til at gennemføre dette initiativ. Vi ser frem til støtte fra Indien, som er seriøst interesseret i dette forslag.«  

27. sept. 2016 – I en tale på et seminar om initiativet for Bæltet-og-Vejen, med temaet, »Fælles minde, fælles udvikling«, i Xi’an, Kina, den 27. september, opsummerede Liu Qibao, leder af Kinas Kommunistiske Partis Centralkomites PR-afdeling, resultatet af de første tre år af initiativet for Bæltet-og-Vejen.

Liu sagde: »Efteråret er høsttid. Det glæder os at se, at, siden Bæltet-og-Vejen blev vedtaget, har landene langs med ruten gennemført et stigende samarbejde omkring kommunikation af politik, handel og aktivers konnektivitet, samt udveksling folkene imellem. Som et resultat har den første høst været frugtbar. Et voksende antal lande og internationale organisationer har deltaget i opførelsen af Bæltet-og-Vejen. Kina har underskrevet aftaler med flere end 30 lande og lanceret samarbejde om varefremstilling og produktionskapacitet med flere end 20 lande langs ruten. Det finansielle samarbejde, repræsenteret af Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og Silkevejsfonden, gør stødt fremskridt. Flere milepæle-projekter er blevet gennemført. Mellemfolkelige interaktioner inden for kultur, uddannelse, videnskab, turisme og handel øges.

»Vi bør bemærke, at resultaterne af tempoet og skalaen af initiativet for Bæltet-og-Vejen har været bedre end forventet. Vi har nu en klarere vision af dette initiativs udsigter og har større selvtillid mht. at opnå den. I øjeblikket har Bæltet-og-Vejen for det meste fuldført planlægningsstadiet og tager nu skridt til konkret implementering og vedvarende udvikling.

Der er en mere udbredt konsensus i det internationale samfund om, at initiativet besvarer vor tids kald og lever op til de relevante landes forhåbninger om at fremskynde udvikling. Det vil være med til at fremme økonomisk vækst langs ruterne og forøge den globale, økonomiske fremgang og således være med til at opretholde regional stabilitet og verdensfred. Dette er blevet tilskyndelsen til alle parter om at tilslutte sig.«

Liu understregede også, at Bæltet-og-Vejen repræsenterer en ny model for win-win-samarbejde.

»Den gamle Silkevej er en stor, historisk skat, og Bæltet-og-Vejen-initiativet er en kinesisk løsning med orientalsk visdom, designet til at forfølge almen fremgang og udvikling. Selv om Kina er fortaler for Bæltet-og-Vejen og fremmer den, så er den en fælles sag for alle parter. Opbygningen af Bæltet-og-Vejen vil sige at etablere et samarbejdsnetværk til gensidig fordel, snarere end det betyder at skabe en indflydelsessfære. Vi opmuntrer alle blomster til at blomstre sammen snarere end at opføre et soloshow; vi er fortalere for fælles udvikling, og ikke et nulsumsspil. Bæltet-og-Vejen udgør brede og åbne alleer, ikke private, ekskluderende veje«, sagde han.

Med henvisning til temaerne på det nylige Hangzhou-topmøde (G20), understregede han nødvendigheden af innovation.

»Grundlaget for Bæltet-og-Vejen ligger i inter-konnektivitet, og drivkraften udgøres af fornuftigt arbejde og innovation. Imod et bagtæppe af risici og udfordringer, som verden står overfor, er samarbejde om innovation nøglen til at styrke en global, økonomisk genrejsning og besvarer vor tids behov for at kunne klare disse spørgsmål og opnå en vedvarende udvikling.«

Liu understregede også det kulturelle tema med »dialog mellem kulturer«, som var grundlaget for konceptet med Bæltet-og-Vejen.

»Med den fælles indsats fra alle parters side, vil fundamentet med konnektivitet mellem veje og folkenes hjerter blive konsolideret. Det vil være med til, at forskellige kontinenter med forskellige kulturer og overbevisninger går sammen om opbygningen af Bæltet-og-Vejen. Under denne proces vil vi skabe en situation, hvor folk fra alle lande langs med ruten kommer til at lære hinanden bedre at kende, nærer venskaber og blive mere forstående og respektfulde over for hinanden.« 

24. sept. 2016 – På den netop afsluttede, internationale transportudstilling i Berlin, »InnoTrans«, udstillede det kinesiske selskab CRRC en model af et nyt, interkontinentalt højhastighedstog, »Intercon«, designet til at gøre tjeneste på fremtidige landbro-jernbanestrækninger mellem Kina og Europa. Som International Railway Gazette rapporterer, har CRRC bygget på sin ekspertise fra forskellige transportudstyrsvirksomheder til passager- og godstransport, til at udvikle et dobbeltdækker-togsæt, der er indrettet til passagerer på øverste dæk og har plads til modulgodscontainere i stil med flytransport for neden.

Intercon-togsættet trækker på CRRC’s familie af højhastighedstog efter »kinesisk standard«, af hvilke varianten til 350 k/t opnåede en hastighed på 420 k/t i juli under en prøvekørsel på pilotstrækningen af højhastigheds-jernbanelinjen Zhengzhou-Xuzhou. Fem forløber-togsæt i serien er nu i kommerciel drift på ruten Harbin-Dalian, og CRRC forventer at påbegynde serieproduktion før årets afslutning. Udviklingen af en 250 k/t-variant er i øjeblikket i gang, og det første tog forventes at rulle ud til næste år. CRRC viser også modeller af sit 200 k/t elektriske passagerlokomotiv, såvel som mellemhastigheds-inter-city EMU (electric multiple unit), og et koncept til at operere China Railway’s planlagte regionale tognet.    

Europas regeringer og betydningsfulde kræfter i USA må tilslutte sig det koncept, som Kina og BRIKS-landene fremlagde i forbindelse med det nylige G20-topmøde i Hangzhou: et »win-win«-samarbejde mellem alle verdens nationer, for at løse menneskehedens fælles problemer og omgående realisere en ny finansarkitektur og skabe en ny orientering for verdensøkonomien, der er baseret på videnskabelig og teknologisk innovation. Kort sagt: de gamle præmisser med geopolitik må smides over bord, og hele menneskehedens almene vel må udgøre udgangspunktet for løsningen af alle disse kriser.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 20. sept., 2016 – På sidelinjen af FN 's Generalforsamling underskrev Kina i dag sin første aftale med en international institution, nemlig FN’s Udviklingsprogram (UNDP), vedrørende samarbejde om at fremme og gennemføre Bælt-og-Vej-initiativet (BRI). Helen Clark, administrator af UNDP, sagde: »Bælt-og-Vej-initiativet repræsenterer en stærk platform for økonomisk vækst og regionalt samarbejde, der involverer mere end 4 milliarder mennesker, hvoraf mange bor i udviklingslandene. Det kan blive en vigtig katalysator og accelerator for målene for bæredygtig udvikling.«  Kinas koncept om »bæredygtig udvikling« er tydeligvis dagens vinder i FN.
Men det har ikke vundet USA for sig, som det ses af præsident Obama, der i sin tale til FN’s Generalforsamling i dag afslørede en rablende psykose. For et tavst publikum, der ikke applauderede, ignorerede Obama det nye paradigme, der under Kinas ledelse er blevet til i de seneste uger, og hævdede i stedet, at hans ledelse, og hans angrebskrige (beskrevet som »beskyttelse af de sårbare«) og hans sponsorering af ’farvede revolutioner’ (beskrevet som forsvar af menneskerettigheder og demokrati, i Ukraine og Mellemøsten), havde skabt en verden, »der er mindre voldelig og mere velstående end nogensinde før«. To gange angreb han Rusland og beskrev det som en imperialistisk magt, der »forsøger at genvinde sin tabte storhed ved brug af magt«. Det er overraskende, at de forsamlede verdensledere ikke gjorde noget for at få ham fjernet, enten til et fængsel eller en sindssygeanstalt.

Obamas formand for generalstabscheferne, general Joe Dunford, er i mellemtiden kommet meget tæt på at indrømme, at USA sidste lørdag med overlæg bombede den syriske hær – og at de måske kunne gøre det igen. »Måske skulle vi – før vi slår ind på vejen med 'hvad gik der galt’ – foretage en undersøgelse og rent faktisk sikre os, at noget gik galt«, sagde han til journalister, der rejser med ham. »Det kunne være … når man undersøger det, at fakta vil fortælle, at vi ville gøre det, vi gjorde, igen.«

Den anden ugerning, der har fundet sted i Syrien i denne uge – ødelæggelsen af en FN/Røde Halvmåne-konvoj med humanitær hjælp – fik Rusland omgående skylden for af embedsmænd fra USA’s Udenrigsministerium, hvis talsmand sagde, at USA ville »revurdere fremtidsudsigterne for samarbejde med Rusland«. Dette er præcis, hvad krigspartiet i Det Hvide Hus og Pentagon har til hensigt – at forhindre ethvert amerikansk-russisk samarbejde.

Men de beviser, der findes ved selve angrebet på hjælpekonvojen, siger noget helt andet. Det russiske Forsvarsministerium erklærede, at der ikke havde været nogen russisk eller syrisk luftdeployering i området, men at al-Nusra havde lanceret en offensiv, der sigtede i den retning. Faktisk blev lastbilerne ødelagt af en brand, udløst af artilleri-beskydning, og ikke bomber, viser en video af scenen.

Vil det lykkes Obama at lancere en krig imod Rusland, og gennem forlængelse mod Kina? Det kan stoppes. I dag fandt en demonstration og en pressekonference ved familierne til ofrene for angrebet d. 11. september sted ved det Hvide Hus, med krav om, at Obama ikke gennemfører sin intention om at nedlægge veto imod JASTA-lovforslaget, som vil gøre det muligt for ofrene at sagsøge saudierne for deres rolle i 11. september-angrebet på Amerika. Og Senatets ledere bekræftede, at de har de nødvendige stemmer samt viljen til at gøre Obamas lovede veto ugyldigt.

I kølvandet på rapporten fra den britiske Chilcot-kommission, der anklagede George Bush og Tony Blair for deres angrebskrig i Irak, som lancerede det nuværende helvede på jorden, og Parlamentets rapport, der anklagede Cameron og Obama for aggressionskrigen mod Libyen, som dermed udvidede dette helvede og skabte den flygtningekatastrofe, der nu er ved at rive Europa fra hinanden; hvorfor har da det amerikanske folk og dets repræsentanter ikke taget skridt til at stille for en rigsret og fængsle, massemorderen i Det Hvide Hus? Hvis Kongressen udviser det samme mod, som de gjorde ved enstemmigt at vedtage JASTA-lovforslaget, til også at afholde høringer om Obamas medskyldighed i, sammen med saudierne og briterne, at støtte terrorister, og hvis Kongressen ville vedtage Glass-Steagall (på trods af Obamas visse veto), så kan den globale, mørke tidsalder, som menneskeheden nu står overfor, erstattes med det nye paradigme for fred gennem udvikling, der nu spreder sig fra Kina og Rusland.

Foto: Et enkelt kort, der viser de nationer, der er med i det landbaserede »Økonomiske Silkevejsbælte« og den søfartsbaserede »Maritime Silkevej«. [image af: Tart/Xxjkingdom/CC BY-SA 3.0]

16. september, 2016 – Det er afgørende, at De forenede Nationers Generalforsamling, der nu træder sammen i New York, bygger videre på de fremskridt, der er opnået ved G20-topmødet under Kinas lederskab. Kursen mod en ny, finansiel arkitektur er sat, og chancen er større end nogensinde for, at alle nationer kan deltage i opbygningen af den Nye Silkevej på basis af et win-win-samarbejde, og at verdensøkonomiens produktivitet vil stige på basis af innovation, alt imens fattigdom og konsekvenserne af krig overvindes.

Download (PDF, Unknown)

In English, with vice-president Michelle Rasmussen
På engelsk med næstformand Michelle Rasmussen

See slides below.
Se dias herunder.

Videos after the slides:

* The gala concert after the G20 meeting in China, including Beethoven's and Schiller's Ode to Joy

  Galakoncerten efter g20-topmødet i Kina, inkl. Beethovens og Schillers Ode til Glæden

* A 20-minute video introduction to the World Land-Bridge, introduced by the president of the Schiller Institute, Helga Zepp-LaRouche

  Se også den 20-minutter-lang video om Verdenslandbroen, efter diabillederne.

Dias from the meeting: Click on the slide to make it full-sized. 

Klik på diabilledet for at gøre det større.

Video: 

The gala concert after the G20 meeting in China: The Beethoven/Schiller Ode to Joy section begins at 43:30

The 20-minute video introduction to the World Land-Bridge, introduced by the president of the Schiller Institute, Helga Zepp-LaRouche:

Denne dramatisk ændrede, strategiske situation betyder, at der findes fuldstændigt nye politiske muligheder for Tyskland, nemlig gennem et økonomisk samarbejde med Kina og de andre asiatiske lande omkring opbygningen af Sydeuropa, Mellemøsten og Afrika, og hermed vælge den eneste vej, gennem hvilken man både kan løse flygtningekrisen på en human måde, og samtidigt kan udtørre grobunden for terrorismen.

12. september 2016 – I de to forløbne uger har der fundet en strategisk forandring sted, som i Tyskland er gået upåagtet hen, eller snarere, er blevet bevidst undertrykt af massemedierne – en forandring, der for første gang i lang tid lader et berettiget håb om, at der eksisterer gode løsninger for vor tids sværeste problemer, opstå. En række topmøder i Vladivostok, Beijing og Vientiane (Laos) har skabt en fuldstændig ny retning for relationerne mellem et flertal af verdens nationer. Denne nye strategiske situation er også for os i Tyskland en mulighed, og en udfordring, der på ny kan gøre vort lands økonomiske og kulturelle potentiale produktivt.
På det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok den 2. og 3. september blev integrationen mellem den Eurasiske Økonomiske Union og Kinas initiativ for det økonomiske Silkevejsbælte sat i gang, og hermed tog også et potentielt, fælles, økonomisk rum fra Atlanterhavet til Stillehavet et gevaldigt skridt fremefter. Den japanske statsminister Shinzo Abe talte til konferencens 3000 deltagere, hvor han understregede, at hensigten var at udvikle det russiske Fjernøsten til at blive et eksportknudepunkt for hele det asiatiske Stillehavsområde.
Et yderst vigtigt sideaspekt ved denne konference var de fremskridt, som præsident Putin og statsminister Abe nåde frem til mht. det russisk-japanske forhold, og som skal konsolideres i december i år ved præsident Putins statsbesøg i Japan. Man drøftede blandt andet en konkret fredsaftale mellem de to lande. Herved forbedres omstændighederne for, at vi også for Tyskland vil kunne kræve en fredsaftale med USA af den næste amerikanske præsident.
Det umiddelbart efterfølgende G20-topmøde i Hangzhou, Kina, den 4. og 5. september, som Kina omhyggeligt havde forberedt i over et år med mange forudgående konferencer, betyder – i total modsætning til det, der berettes i Vesten – en fuldstændig ny orientering i relationerne mellem de asiatiske lande, og videre endnu. Præsident Xi Jinpings plan om at forvandle G20-topmødet fra at være en sammenslutning af stater, der blot reagerer på kriser, til at blive en alliance af lande, der vedvarende kan styre menneskedens skæbne til gavn for alle, er kommet et stort skridt fremad. Som præsident Putin korrekt kommenterede: G20-topmødets resultater er ikke juridisk bindende, men de udgør en tendens for statsfællesskabet, og enhver stat, der arbejder i den modsatte retning, vil skille sig ud.
Den nye trend, der er blevet etableret i Hangzhou, hedder innovation som grundlag for en global, økonomisk vækst, og det vil frem for alt sige, at udviklingslandenes udvikling skal fremmes på den bedst mulige måde ved, at de får del i de videnskabelige fremskridt – en plan fra Kinas side, som blev demonstreret derved, at et langt større antal udviklingslande end nogen sinde før var blevet inviteret som gæster til G20-topmødet. Xi Jinping understregede, at Kina havde forpligtet sig til at virkeliggøre industrialiseringen af Afrika som en hovedprioritet, og flere regeringstalsmænd hilste Indiens og Japans forøgede investeringer velkommen. Xi krævede, i betragtning af de problemer, der længe har ulmet, den umiddelbare virkeliggørelse af en ny, global finansarkitektur, der tjener en vækststrategi med innovation som drivkraft, og som skal bringe produktiviteten op på det højest mulige niveau.
Det umiddelbart efterfølgende ASEAN-plus-Kina-topmøde tildelte præsident Obama en tilintetgørende afvisning, da han forsøgte at bevise, at »det er USA, der bestemmer reglerne, og ikke Kina«. ASEAN-landene fulgte ikke Obama i hans forsøg på at få dem til at acceptere som bindende, den Internationale Voldgiftsret i Haags nylige afgørelse vedr. den territoriale konflikt i det Sydkinesiske Hav. I stedet gik ASEAN-landene ind på Kinas forslag om i fremtiden at løse alle konflikter gennem venskabelige forhandlinger og en diplomatisk proces, som det i øvrigt også fastlægges i FN's havretskonvention fra 1982. Selv Filippinerne, som under den tidligere præsident havde henvendt sig til Haag, tog afstand fra denne afgørelse og besluttede sig for en fredelig dialog med Kina.

I stedet for at tilslutte sig Obamas krav om et samarbejde i frihandelszonen Trans-Pacific Partnerskab, TPP, som han har promoveret, bekræftede de deres beslutning om, at samarbejde i det omfattende regionale, økonomiske partnerskab (RECEP) Kina og med det økonomiske Silkevejsbæltes institutioner, som Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB, den Nye Udviklingsbank, NDB (’BRIKS-BANKEN’), diverse Silkevejsfonde osv. På det helt rigtige tidspunkt på topmødet bekendtgjorde Canada sit medlemskab af AIIB, noget, Obama havde forsøgt at forhindre.

Forskellige internationale medier, som Forbes Magazine og Time Magazine, konstaterede Obamas totale, diplomatiske isolation. Rent faktisk stemte de asiatiske lande enstemmigt imod Obamas konfrontationspolitik og gjorde det umiskendeligt tydeligt, at de entydigt foretrækker Kinas tilbud om at bruge den kinesiske, økonomiske model for sig selv, i samarbejde med den Nye Silkevejs internationale projekter. Og af Obamas »sidste mulighed«: gennem vedtagelse af de amerikansk dominerede frihandelsaftaler TPP og TTIP, alligevel at gennemtvinge reglerne, er der intet blevet tilbage, eftersom begge formænd i det amerikanske Senat og Repræsentanternes Hus, Mitch McConnell og Paul Ryan, af valgtaktiske grunde i mellemtiden har erklæret, at de to lovforslag ikke vil komme på dagsordenen igen i dette år, og at både Hillary Clinton og Donald Trump allerede har sagt, de er modstandere af dem.
Og på endnu et område har Obama trukket dårlige kort: Den 9. september, altså umiddelbart før 15-års dagen for angrebene den 11. september 2001, vedtog Repræsentanternes Hus enstemmigt det såkaldte »JASTA«-lovforslag, der giver amerikanske borgere ret til at lægge sag an mod Saudi-Arabien på grund af dets rolle i 11. september, hvilket allerede tidligere var blevet enstemmigt vedtaget i Senatet. Hermed befinder Obama sig, som avisen The Hill konstaterede, i det upopulære dilemma, at han, med et veto eller et såkaldt »pocket veto« (dvs. udsættelse i indeværende kongressamling ved ikke at underskrive forslaget) enten vil pådrage sig vrede fra familierne til ofrene for 11. september, og endvidere fra dele af befolkningen, eller også, i tilfælde af en retslig undersøgelse af Saudi-Arabiens rolle, selv at blive genstand for en undersøgelse af, hvorfor han – i bedste Bush- og Cheney-tradition – selv har mørklagt denne uhyrlige skandale under hele sin embedstid.
Og hvilken betydning har så denne ændrede strategiske konstellation, hvor man tilmed kan henregne en lovende udsigt til en aftale om våbenhvile for Syrien, gennem fælles amerikansk og russisk militærindsats, og som netop er blevet aftalt mellem udenrigsministrene Kerry og Lavrov, og som giver håb om en afslutning af krigen i Syrien? Siden Ruslands militære indgriben i Syrien og Kinas og Indiens diplomatiske og økonomiske engagement i Syrien, er der også håb om en økonomisk genopbygning, som en del af opbygningen af den Nye Silkevej i området.
Denne dramatisk ændrede, strategiske situation betyder, at der findes fuldstændigt nye politiske muligheder for Tyskland, nemlig gennem et økonomisk samarbejde med Kina og de andre asiatiske lande omkring opbygningen af Sydeuropa, Mellemøsten og Afrika, og hermed vælge den eneste vej, gennem hvilken man både kan løse flygtningekrisen på en human måde, og samtidigt kan udtørre grobunden for terrorismen.

Den italienske statsminister Renzi har åbenbart indset tidens tegn, idet han netop har fremlagt disse perspektiver i et interview med den kinesiske Tv-kanal CCTV, nemlig, at Italien, i Marco Polos og Matteo Riccis tradition, bør indgå i et omfattende samarbejde med Kina om den Nye Silkevej, og ikke mindst omkring udviklingen af Afrika.
På denne baggrund er udviklingsminister Gerd Müllers tale under Forbundsdagens seneste budgetdebat meget bemærkelsesværdig, hvor han sammenlignede Afrikas forfærdelige situation med den forarmelse af store dele af befolkningen, der fandt sted under den tidlige kapitalismes fase, og krævede en storstilet Marshallplan for dette kontinent og andre udviklingslande. Dette kan kun lade sig gøre rent praktisk, hvis Tyskland, Italien og de andre europæiske lande, i samarbejde med Kina, Indien, Japan og andre nationer, udbygger den Nye Silkevej til Verdenslandbroen, sådan, som Schiller Instituttet, LaRouche-bevægelsen og (i Tyskland) Bürgerrechtsbewegung Solidarität (BüSo), længe har krævet.
Fru Merkel står med håret ned ad nakken, EU befinder sig efter Brexit i en fremskridende opløsningsproces, og i mange europæiske lande får populistiske og ekstremistiske højrepartier øget tilstrømning. Alt dette ville ikke være sket, hvis menneskene kunne se et perspektiv for fremtiden. AfD ville ikke være kommet foran CDU i det nylige valg i Mecklenburg-Vorpommern, hvis fru Merkel havde sagt: »Vi kan klare det, sammen med Kina og de asiatiske lande; vi gennemfører en ny Marshallplan ved hjælp af opbygningen af den Nye Silkevej i Mellemøsten og Afrika.«
Men vi siger: Vi bør ikke forpasse denne store, historiske chance for at opbygge en virkelig ny og retfærdig, økonomisk verdensorden, sådan, som vi forpassede den store, historiske chance i 1989 (med Berlinmurens fald, -red.). Dengang påtvang Storbritannien, USA og Frankrig os euroen som prisen for tysk genforening. I dag kan selv den dummeste se, at euroen er et mislykket eksperiment, med negative renter, en latterlig vækst på 0,3 % i eurozonen og bankerotte banker i hele Europa.
I dag står Storbritannien udenfor, USA er isoleret, og Frankrig er økonomisk set færdigt. Så Tyskland ville altså gøre alle, såvel som sig selv, den største tjeneste ved at erstatte den gamle, »ikke længere bæredygtige model«, som Xi Jinping udtrykte det, med et win-win-perspektivfor alles udvikling. Det er på allerhøjeste tid, at Tyskland varetager sine egne interesser.

Med formand Tom Gillesberg:

»Og vi må få USA til at opgive geopolitik; vi må få EU, der alligevel er ved at disintegrere efter Brexit, vi må få disse lande til at opgive geopolitik og mobilisere USA’s og Europas befolkning til at tilslutte sig et nyt paradigme, der begynder med den idé, at menneskeheden er forenet, og at folk kan og bør være patrioter, men de bør også samtidig være verdensborgere. Og, som den store digter Friedrich Schiller sagde, »Der ligger ingen modsætning i at være en patriot og en verdensborger«.

10. september 2016 – Dennis Speed: På vegne af Schiller Instituttet vil jeg gerne byde jer velkommen til dagens konference, »Vi kan sikre verdensfreden ved at omfavne menneskehedens fælles mål«.

Schiller Instituttet blev stiftet i 1984, og forud for dette, den 27. september 1976, talte en af Schiller Instituttets medstiftere og samarbejdspartnere, nu afdøde Fred Wills, der dengang var Guyanas udenrigsminister, til FN’s Generalforsamling som repræsentant for FN’s Sikkerhedsråd, for 40 år siden, hvor han fremlagde et af de tidligste udtryk for økonomen og statsmanden Lyndon LaRouches politik for udvikling. LaRouches hustru, Helga, grundlagde Schiller Instituttet i 1984, og vi er alle lykkelige og stolte over at have været tilknyttet disse årtier lange bestræbelser.

Vi vil indlede konferencen med et videoindlæg fra Helga LaRouche, stifter og forkvinde for Schiller instituttet:

Helga Zepp-LaRouche: God eftermiddag. Kære deltagere på konferencen: Hr. LaRouche og jeg ville selvfølgelig meget have foretrukket at være personligt til stede på jeres konference, men vi overbringer vore hilsener på denne måde, for vi er i øjeblikket i Europa, hvor vi har meget vigtige ting at gøre.

Lad mig ikke desto mindre overbringe jer et budskab med meget gode nyheder. For, hvad der stort set er gået upåagtet hen i massemedierne i USA og Europa, så har verden ændret sig i løbet af de seneste dage, og til det bedre. Der har været et par internationale konferencer i Asien. Den første var i Vladivostok med meget prominent deltagelse af præsident Putin, premierminister Abe fra Japan, præsident Park fra Sydkorea; og fokus for mødet var at indgå aftale om meget, meget store, økonomiske projekter og en økonomisk integration af den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) og initiativet for Silkevejen/Bæltet-og-Vejen. Det betyder en enorm udvikling af Fjernøsten og en økonomisk integration af alle disse asiatiske lande for et fredeligt samarbejde. Der var endda drøftelser om en mulig fredstraktat mellem Rusland og Japan, hvilket ikke er sket i 70 år, så dette er meget, meget vigtigt.

Men hvad der er endnu vigtigere, så var der G20-topmødet, der netop har fundet sted i Hangzhou, Kina. Se, Kina havde en meget, meget ambitiøs plan for G20-topmødet. De havde forberedt det intenst i over et år, gennem mange konferencer på ministerplan, og med tænketanke og diverse grupperinger, og planen var at transformere G20 fra at være en alliance af lande, der blot ville tale om kriser, som finanskrisen i 2008, og til at være en alliance af lande, der vil danne en organisation for den globale styrelse, for i fællesskab at tage sig af spørgsmålene omkring denne Jord. Og dette lykkedes de med.

I har måske ikke hørt om det i medierne, eller, hvis I har, så er det med en ondskabsfuld drejning, men det, der virkelig skete, er, at Xi Jinping allerede i et møde for erhvervsledere, det såkaldte B20, og også ved det egentlige G20-møde, fremlagde en plan for at sætte innovation i centrum for den globale økonomi; og allervigtigst, at invitere især udviklingslande og fremvoksende lande til fuldt ud at få del i frugterne af videnskab og teknologi, af innovation, med det formål, ikke at forhale disse landes udvikling.

Dette har fuldstændig ændret dynamikken i verden, for nu har man en situation, hvor en stor del af Asien – og dette fortsattes ved det efterfølgende ASEAN-topmøde – arbejder sammen for fredeligt samarbejde om et »win-win«-perspektiv, gennem grundlæggende set at vedtage den kinesiske model for økonomi.

Alle de af jer, der nogensinde har været i Kina, vil bekræfte, at Kina har undergået den mest utrolige, økonomiske transformation i noget land på denne planet. For 40 eller 45 år siden var Kina, under kulturrevolutionen, fuldstændigt tilbagestående og fattigt, og folk havde det elendigt, og så, med begyndelse i Deng Xiaopings reformer, begyndte Kina at lægge meget vægt på sin egen arbejdsstyrkes intellektuelle udvikling, på innovation, på at foretage syvmileskridt; og der var en lang periode, hvor Kina blot kopierede teknologier fra andre lande; den periode er nu ophørt, og Kina er nu spydspidsen inden for rumteknologi, højhastighedstog, elektronik og inden for diverse andre områder med avanceret videnskab og teknologi.

Kina har nu tilbudt resten af verden at blive en del af dette kinesiske, økonomiske mirakel, i et »win-win-samarbejde« gennem udviklingen af initiativet for den Nye Silkevej/Bæltet-og-Vejen, som et globalt udviklingsperspektiv til hele verden.

Denne idé har en sådan tiltrækningskraft, at, f.eks. alle ASEAN-landene, på ASEAN-konferencen i kølvandet på G20-mødet, grundlæggende set vedtog den kinesiske dagsorden om at gøre en ende på konflikten over det Sydkinesiske Hav og sagde, at, i fremtiden vil alle territoriale og andre konflikter blive løst gennem forhandling og dialog. Der vil blive samarbejde mht. at bekæmpe spørgsmål, der vedrører sikkerhed, såsom bekæmpelse af terrorisme, og mht. at udvikle andre midler til hinandens gensidige udvikling. Og derfor er hele denne truende konflikt over det Sydkinesiske Hav faktisk afsluttet.

Dette er vidunderligt nyt! Og det demonstrerer, at, hvis man sætter et udviklingsperspektiv »i den andens interesse« på dagsordenen, så er der intet problem på denne planet, der ikke kan løses. Dette betyder, at vi nu, for første gang, har mulighed for virkelig at gå over til et nyt paradigme. Udviklingssektorens, USA’s og Europas problemer er selvfølgelig stadig gigantiske, og der har hidtil ikke rigtig været en løsning på den kendsgerning, at banksystemet i øjeblikket er lige så truet, som det var i 2008 med Lehman Brothers’ kollaps. For eksempel har Deutsche Bank nu de samme omkostninger for CDS, credit default swaps, til sikkerhedsstillelse for derivater, som Lehman Brothers havde i 2008; hvilket betyder, at spekulanter spekulerer, vædder på muligheden for, at Deutsche Bank krakker. Rentepolitikken, nulrenten, negative renter i alle centralbankerne, som har anvendt det, har nu fået en ende. Mulighederne er opbrugt; hvad vil man mere gøre, end have negative renter? Hvor banker og kunder må betale penge for at indsætte deres penge i banken, i stedet for at få renter? Hele politikken med kvantitativ lempelse har i virkeligheden skabt en skjult hyperinflation, og »helikopterpenge« er virkelig vejs ende.

Den indsats for at gennemføre Glass-Steagall, der i øjeblikket gøres i USA og Europa, må blive gennemført, og vi må mobilisere Europa og USA til simpelt hen at tilslutte sig dette perspektiv med fælles udvikling. USA må vende tilbage til Franklin D. Roosevelts reformer; Europa må vende tilbage til den politik, der, f.eks., eksisterede med Adenauer og de Gaulle; og så kan alle problemerne blive løst, for den Nye Silkevej skaber ikke alene et perspektiv for økonomisk udvikling, men har også allerede skabt et alternativt banksystem: Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), den Ny Udviklingsbank (’BRIKS-banken’), den Nye Silkevejsfond, den Maritime Silkevejsfond, Shanghai Samarbejdsbanken og mange flere sådanne institutioner, der virkelig applikerer økonomisk politik i traditionen efter [Alexander] Hamilton, ved at have en kreditpolitik i stedet for en pengepolitik.

Dette er særdeles gode nyheder. For dette er noget, som hr. LaRouche og hans bevægelse har kæmpet for i over 40 år. Dette er præcis, hvad hr. LaRouche foreslog i 1975 med den Internationale Udviklingsbank. Det var ideen om, at IMF skulle erstattes af en international udviklingsbank, der skulle organisere en overførsel af teknologi til omkring $400 mia. om året, for at overvinde udviklingslandenes underudvikling.

Dette blev fuldstændig vedtaget af den Alliancefri Bevægelse i 1976 på den berømte Colombo-konference i Sri Lanka. Dengang led indsatsen for at skabe en retfærdig, økonomisk verdensorden et enormt tilbageslag: Man fik en destabilisering af de ledere, der have påtaget sig denne sag som deres. For eksempel blev fr. Indira Gandhi destabiliseret; fr. Sirimavo Bandaranaike fra Sri Lanka blev fordrevet fra embedet; den pakistanske premierminister Zulfikar Ali Bhutto blev væltet og sluttelig myrdet.

LaRouche-bevægelsen fortsatte imidlertid sin kamp for dette, med ideen om at udvikle de underudviklede lande i verden; for, vi kan ikke bare leve med en sådan uretfærdighed, som vi i øjeblikket ser i Afrika. Hr. LaRouche foreslog således i 1982 det berømte Strategiske Forsvarsinitiativ, der blev vedtaget af præsident Reagan i 1983, og som var officiel amerikansk politik i omkring otte måneder. Kernen i denne politik var præcis samme idé, der lidt senere blev formuleret af hr. LaRouche som supermagternes protokol, og som grundlæggende set var ideen om at nedlægge de militære blokke, opgive NATO, opgive Warszawa-pagten, og så dernæst, gennem et program med videnskab som drivkraft, udvikle den yderligere produktivitet, bestående i at gennemføre en gigantisk teknologioverførsel til udviklingslandene, med det formål for altid at overvinde deres underudvikling.

Hold op med at behandle den Tredje Verden som stedfortræderlande for krige, og få i stedet et fælles udviklingsperspektiv. Dette var naturligvis også ideen, da vi i 1991, med Sovjetunionens kollaps, foreslog den Eurasiske Landbro/Silkevejen, der var ideen om at forbinde industri- og befolkningscentrene i Europa med dem i Asien gennem udviklingskorridorer. Dette førte vi kampagne for i 25 år, hvor vi afholdt hundreder af konferencer.

Vi var derfor ekstremt glade, da Xi Jinping i 2013, i Kasakhstan, satte den Nye Silkevej tilbage på dagsordenen. Og det er nu, efter tre år, eksploderet mht. at skabe et helt nyt paradigme for udvikling, for en reel indsats for at overvinde fattigdommen i store dele af verden.

Tag for eksempel Afrika: Afrika er i øjeblikket i en forfærdelig forfatning, hvilket er grunden til, at folk i tusindvis drukner i Middelhavet i forsøg på at nå til Europa, eller de dør af tørst i Sahara, når de forsøger at krydse ørkenen.

Den tyske udviklingsminister Gerd Müller har netop holdt en lidenskabelig tale i den tyske Forbundsdag, hvor han sagde, at det, der foregår i Afrika og andre udviklingslande, er, at de er ved at blive flået i stykker at noget, som han sammenlignede med tidlige former for kapitalisme, hvor de rige bliver rigere; hvor 10 % ejer og forbruger 90 % af alle ressourcer, og hvor 80 % af alle afrikanere ikke har adgang til elektricitet; og dette har skabt en utålelig situation. Gerd Müller krævede dernæst en Ny Marshallplan for udvikling i Afrika og andre udviklingslande. Og den rette måde at forfølge dette på er selvfølgelig en forlængelse af den Nye Silkevej ind i Afrika, ind i Mellemøsten, for at genopbygge de krigshærgede lande Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen og Yemen, og de tilstødende områder.

Dette kan gøres med det samme, og det forudsætter blot, at vi får USA til at opgive den idé, at de må insistere på en unipolær verden, for denne unipolære verden eksisterer ikke længere: Efter G20-topmødet kan alle i hele verden se, at »omdrejningspunkt« Asien (doktrinen Asia Pivot), som Obama forsøgte at gennemføre for at udøve amerikansk indflydelse i Sydøstasien og disse områder, ikke fungerede. ASEAN stillede sig på Kinas side. TPP-handelsaftalen, om hvilken Obama i Washington Post sagde, at USA »laver reglerne« for handlen, ikke Kina.

Det virkede ikke: Formændene for begge Kongressens huse, Repræsentanternes Hus og Senatet, sagde, at TPP ikke kommer på dagsordenen i år; og de to præsidentkandidater har allerede sagt, at de er imod TPP. Så den er død. Og TTIP, den tilsvarende frihandelsaftale for Europa, er ligeledes allerede erklæret død af den franske regering og den tyske økonomiminister.

Så der er i øjeblikket en ny mulighed for at bruge G20-topmødet til at fastsætte et nyt regelsæt for handel, for samarbejde, for et »win-win«-perspektiv mellem landene. Og jeg mener, at, hvis vi på kort sigt kan få USA til at gå med i dette kor af nationer for skønhed, for samarbejde, så kan verden virkelig i løbet af meget kort tid opleve et nyt paradigme. Grunden til, at jeg siger »skønhed«, er den, at gallaaftenen inden åbningen af G20-topmødet var en vidunderlig dialog mellem kulturer, meget lig det, vi forsøger at gøre med rækken af koncerter i denne weekend i anledning af 11. september; denne gallaaften begyndte med meget smukke, kinesiske folkesange; der var en smuk scene fra balletten Svanesøen af Tjajkovskij; og sluttelig kulminerede forestillingen med en meget smuk opførelse af dele af Ode til Glæden, baseret på Friedrich Schillers digt til Ludwig van Beethovens musik. Jeg mener, at det var klogt af den kinesiske regering at vælge Ode til Glæden, hvor teksten på et sted proklamerer, »Alle mennesker forbrødres« (»Alle Menschen werden Brüder«), som et kulturelt udtryk for denne idé om et »win-win-samarbejde« mellem alle civilisationer.

Så mit fundamentale budskab til jer er et budskab om absolut optimisme. Jeg siger ikke, at alle problemer er blevet løst. Vi har stadig eksistentielle problemer; vi har stadig faren for krig; vi har stadig faren for en finansiel nedsmeltning, muligvis i dette efterår. Men alternativet er allerede etableret af en magtfuld gruppe nationer, der tilsammen repræsenterer flertallet af menneskeheden, flere end 4 mia. mennesker.

Og vi må få USA til at opgive geopolitik; vi må få EU, der alligevel er ved at disintegrere efter Brexit, vi må få disse lande til at opgive geopolitik og mobilisere USA’s og Europas befolkning til at tilslutte sig et nyt paradigme, der begynder med den idé, at menneskeheden er forenet, og at folk kan og bør være patrioter, men de bør også samtidig være verdensborgere. Og, som den store digter Friedrich Schiller sagde, »Der ligger ingen modsætning i at være patriot og verdensborger«.

Tiden er virkelig inde til, at vi forstår, at løsningen for menneskeheden kun kan findes på det højeste fornuftsplan, og ikke i en eller anden sideorden eller en eller anden angivelig interesse hos én nation imod en anden nation, eller gruppe af nationer.

Jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at vi kan foretage dette spring og skabe et nyt paradigme; og alt imens I senere på dagen vil lytte til Mozarts skønne musik (Rekviem), til minde om dem, der døde under angrebet 11. september, mener jeg, at vi kan gengive dem liv og gøre dem udødelige ved at sige, at vi højtideligt vil forpligte os til at bringe USA ind i dette nye paradigme, og så vil deres liv have bidraget til noget udødeligt, og de vil forblive i vort minde for altid.       

9. september 2016 – Stefan Tolksdorf, der er spidskandidat på en liste med otte kandidater til valget til delstatsparlamentet (Landdagen) i Berlin, der finder sted den 18. september, introducerede i går de optimistiske perspektiver med den Nye Silkevej i den traditionelle, halvanden time lange udsendelse, der dækker de »mindre partier«. (Stefan Tolksdorf repræsenterer det tyske parti, Bürgerrechtsbewegung Solidarität (BüSo), Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet, med Helga Zepp-LaRouche som stifter og forkvinde, -red.). Denne gang blev 15 præsenteret, og de fik hver fem minutter til at besvare ordstyrerens spørgsmål. Før spørgerunden blev der spillet et fem minutter langt videoklip for hver enkelt. Partierne blev præsenteret i alfabetisk orden, så BüSo’s Tolksdorf var heldigvis nummer 4 i rækken, midt imellem for det meste esoteriske eller ligefrem vanvittige partier.

I modsætning til alle de andre partier, hvis websider blev kritisk inspiceret, valgte udsendelsens ordstyrere at sætte fokus på vore valgplakater med hovedsloganet, »Vi tyskere kan forhindre Verdenskrigen« og »Berlin må blive indfaldsporten for den Nye Silkevej«, samt de afgørende pointer: »Genopbygning i stedet for Krig – Dialog mellem kulturer i stedet for Barbari«, og ligeledes vore kampagneflyvesedler med hovedkrav om at integrere Berlin i det Ny Silkevejsperspektiv. Det lykkedes Tolksdorf at forklare om Silkevejen, efter at ordstyreren spurgte, hvordan kan dette have nogen relevans for Berlin, der ikke er en industriby (!) og ikke har nogen havn?

Tolksdorf forklarede, at Xi Jinping i 2013 kom for at udstrække en invitation til Tyskland om at gå med i dette strategiske perspektiv, og at Berlin selvfølgelig atter må blive en industriby, og han nævnte, at han havde været i Kina tre gange i løbet af de seneste par år, og at optimismen dér er noget, der fuldstændigt mangler i Tyskland, og at dette må ændres. Han påpegede også, at BüSo har kæmpet for dette koncept siden 1990’erne, og at, med G20-topmødet i Hangzhou, med Tyskland, der er gået med i AIIB-banken, og med den Eurasiske Økonomiske Union og Silkevejsprojektet, der samarbejder med hinanden, så giver dette os en perfekt anledning til at gå med i denne kurs for udvikling. Ordstyreren forsøgte at sige, at de store, tyske selskaber i forvejen gør mange forretninger med Kina, men dette afbøjede ikke virkningen af Tolksdorfs bemærkninger.

Ordstyreren påpegede desuden, at BüSo har en innovativ løsning på det store problem med den stadigt ufærdige Berlin Brandenburg Lufthavn (BER), eftersom BüSo siger, at BER bør blive en regional lufthavn, og at Sperenberg (syd for Berlin) i stedet bør blive den internationale hovedlufthavn, der er forbundet til byen Berlin via magnettog.

Slutteligt nævnte ordstyreren, at BüSo ikke alene har store planer for Jorden, men også foreslår en kolonisering af rummet, og han ønskede at vide, hvad det har med Berlin at gøre! Tolksdorf lo næste ad ham og sagde, at uden sådanne rumpionerer som den indfødte berliner Krafft Ehricke, hvis 100-års fødselsdag vi fejrer til næste år, ville rumrejser have været umuligt, institutioner som ESA og NASA ville ikke eksistere, og at dette er, hvad ungdommen behøver – et sådant optimistisk og spændende verdenssyn for fremtiden. Den store Adlershof teknologipark er allerede en fremragende base for dette, og dette bør udvides.

Hele interviewet kan ses her, med Tolksdorf fra 18:48 – 24:38 minutter.

http://www.rbb-online.de/politik/wahl/berlin/hintergrund/
wahlhearing-rbb-fernsehen-kleine-parteien.html

8. september 2016 (Leder) – Det Britiske Imperium har, ligesom alle tidligere imperier, opretholdt sin evne til at plyndre og dræbe i hele verden gennem »del og hersk«-operationer, der satte potentielle venner og partnere op imod hinanden ved hjælp af religiøse, etniske, nationale eller andre geopolitiske brudlinjer. Denne politik for evindelige krige kan ikke med held imødegås på en én-til-én basis. Den eneste vej til fred og udvikling er et nyt globalt paradigme, som demonstrerer overfor alle og enhver, at det, at blive manipuleret ind i en konflikt, er en sikker metode til selvdestruktion, alt imens det, at finde og gennemføre politikker, er i ens egen, de »andres« og den menneskelige race som helheds fælles interesse.

Dette er præcist, hvad der nu finder sted i et utroligt hurtigt tempo i hele verden, i takt med at vi ser, at selve tiden bogstaveligt talt går hurtigere. Vladimir Putin og Xi Jinping har interveneret i næsten hver eneste imperialistiske krise, med »win-win«-politikken for store infrastrukturprojekter til erstatning for imperialistiske krige. De tre på hinanden følgende konferencer i Asien i den seneste uge – Vladivostok Østlige Økonomisk Forum om fælles udvikling af det russiske Fjernøsten; G20-topmødet i Kina; og ASEAN og Østasiatisk topmøde i Laos – har indført et nyt paradigme, centreret om selve begrebet kreativitet, sådan som Lyndon LaRouche længe har insisteret på (Xi Jinping har valgt at kalde det »innovation«), for at erstatte det knækkede og destruktive Britiske Imperium med et fællesskab af nationer, dedikeret til menneskehedens fælles mål.

I løbet af de seneste uger har vi set den imperialistiske kontrol over Tyrkiet blive brudt, da Tyrkiet oplevede at se sig selv truet af kaos og ødelæggelse og vendte sig mod Rusland, der nu arbejder sammen med Tyrkiet om at bygge atomkraftværker, gasledninger og universiteter, og selvfølgelig tager skridt til at knuse terroristsvøben i Syrien.

I Asien har vi set den imperialistiske kontrol over Filippinerne blive brudt af en ny regering, som modigt har identificeret den kendsgerning, at fred og udvikling med Kina er den eneste fornuftige fremtid, fremfor Obamas økonomiske udplyndring af landets ressourcer og udnyttelse af billig arbejdskraft, mens landet bruges som base for militær konfrontation med Kina.

Selv i Europa og USA er potentialet for et dramatisk skift i retning af fornuft i sigte. Den tyske udviklingsminister Gerd Müller undsagde i går de »primitive kapitalistiske strukturer, der er skabt gennem en globalisering uden begrænsning og værdier«, og som har skabt »en situation, hvor 10 procent af verdens befolkning ejer 90 procent af værdierne, og 20 procent opbruger 80 procent af råvarerne og ressourcerne. Det kan ikke fortsætte med, at denne saks gaber mere og mere. Det er nemlig grundlaget for konflikter, spændinger og krige, og er årsag til, at millioner af mennesker bliver flygtninge«. Udviklingspolitik er fredspolitik, understregede Müller.

Og talskvinde for det russiske udenrigsministerium Maria Zakharova meddelte onsdag, at Bibi Netanyahu og Abu Abbas i princippet havde aftalt at mødes i Moskva. »I respons til appellerne fra palæstinenserne og israelerne, bekræftede vi vores beredvillighed til at arrangere et møde i Moskva. Vi er overbevist om, at der er behov for at genoptage forhandlingerne.« Ingen dato er blevet fastsat. Alt imens sagde et typisk vestligt orakel, prof. Elena McLean, at »sandsynligheden for succesfulde drøftelser er ikkeeksisterende«, da angiveligt »intet fundamentalt har ændret sig« mellem Israel og palæstinenserne. Men den »fundamentale ændring« er faktisk sket i verden som helhed og har brudt de imperialistiske kontrolmekanismer, hvilket netop er grunden til, at der er en chance for en reel løsning på selv denne betændte krise.

Og i dag ser vi dramatiske, om end forsigtige, skridt til at inddrage selv de mest dødbringende af det Britiske Imperiums dræber-satrapper – Saudi-Arabien og Israel. Efter at Putin mødtes med prins Mohammed bin Salman (saudisk forsvarsminister og anden vicepremierminister) i Kina sidste søndag, underskrev de to nationers energiministre en historisk aftale om at samarbejde om udvikling og markedsføring af olie, mens Rusland har tilbudt at bygge 16 atomkraftværker i kongeriget. Xi Jinping har også tilbudt saudierne en central placering i forhold til Silkevejen – men at føre krig mod naboerne Yemen og potentielt Iran, mens man sponsorerer terrorisme i hele verden, vil ikke kunne sameksistere med et reelt udviklingsprogram for landet, med russisk og kinesisk hjælp.

I USA er Kongressen trådt sammen, med en underdønning af en folkestemning for en genindførelse af Glass-Steagall, for at afslutte Wall-Streets kasino-økonomis ødelæggelser og genoprette produktive investeringer – en folkestemning, der tvang Glass-Steagall til at blive optaget på begge partiers valgplatforme. De Glass-Steagall-lovforslag, der er fremsat i begge Kongressens huse, kan og må blive tvunget til at komme til afstemning og omgående blive vedtaget.

Få hele historien om Glass-Steagall

Vil Obama nedlægge veto imod Glass-Steagall? Lige så sikkert, som han har skabt den ene krig efter den anden, myrdet utallige uskyldige og støttet terrorister for at nå sine mål med »regimeskift«. Det er derfor, Obama må fjernes nu – og ikke efter en vanvittig valgproces mellem to værktøjer for Wall Street. Der er ingen tid at spilde, men al mulig grund til at være optimistisk, eftersom »forandring« er blevet det nye normale.

Foto: Solnedgang over London. [foto: ytulauratambien CC-SA]

Med formand Tom Gillesberg

Video: Kan ses på: https://www.youtube.com/watch?v=YpTh6MNYlas

Lyd:

5. september, 2016 (Leder) – De afgørende uger, som vi nu har for os, stiller dette spørgsmål til alle amerikanere (blandt andre): Hvordan er det muligt, at det kan lykkes for det enkelte individs inderste, private tankers »lille hjul« at dreje det »store hjul« i den historiske proces, der involverer den kurs og skæbne, som nationen, og menneskehedens mere end syv milliarder individer generelt, i fremtiden, i de kommende århundreder, vil få?

Den virkelige historie om det netop afsluttede G20-topmøde i Kina er den, at den kinesiske præsident Xi Jinping, sammen med Ruslands Putin og udviklingslandene under anførsel af BRIKS, samt Japan m.fl., fremtvang spørgsmålet om udskiftningen af det nuværende finansielle system. De insisterede på, at Wall Street/London-systemet, baseret på hasardspil, har kurs mod en ny krise, og at det må erstattes af et produktionsorienteret system, funderet i videnskab og store internationale, avantgarde-projekter: det system, der er centreret omkring Kinas Nye Silkevejs-politik, som præsident Xi kalder »Ét Bælte, Én Vej«.

Det finansielle fundament for dette nye, menneskelige system leveres af en række udviklingsbanker, som Kina har været med til at lancere, såsom den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), og BRIKS’ Nye Udviklingsbank (NDB).

Som Helga Zepp-LaRouche i går bemærkede, vil det, efterhånden, som resultaterne af G20-topmødet og det forudgående Vladivostok-topmøde i løbet af de næste par dage bliver kendt, blive klart, hvem, der forsvarer menneskehedens sag, konfronteret med udsigten til økonomisk udslettelse, og hvem, der forsøger at lægge hindringer i vejen. I løbet af disse dage vil den amerikanske Kongres, den 6. september, træde sammen, og FN’s Generalforsamling træder sammen den 13. september. Samtidigt vil rækken af topmøder på højeste niveau fortsætte i Asien.

Det, som den amerikanske Kongres må gøre, når den atter træder sammen, er at vedtage Glass-Steagall, for hvilken lov der er fremsat tværpolitiske lovforslag i begge Kongressens huse. Kongressen må ligeledes handle på de kendsgerninger, der er blevet afsløret i de »28 sider« af den Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september (2001): den må handle med henblik på at fjerne Obama for hans beviste, overlagte mørklægning af saudiernes (og briternes) ansvar for 11. september, og samtidig fremtvinge flere skjulte fakta om den britisk/saudiske sammensværgelse, og om Bush’ og Cheneys – men først og fremmest Obamas – medskyldighed. Det faktum, at vi ikke fjernede Bush og Cheney, gav os Obama, som er endnu værre. Hvis vi nu ikke fjerner Obama, vil vi få noget, der er værre endnu, hvis vi da ellers stadig vil være i live til at opleve det.

Netop nu, hvor omgående, politisk handling er presserende nødvendig, forbereder ledelsen af Lyndon LaRouches bevægelse, der er lokaliseret på Manhattan, det, som LaRouche har kaldt for et »levende mindesmærke« for ofrene for 11. september – først og fremmest de direkte ofre og deres familier, men også USA og enhver del af verden, som er blevet offer for forbrydelsen og dens mørklægning. Centrum for dette »levende mindesmærke« vil blive opførelser af Mozarts Rekviem, i hvilken en stor skaber fejrer, ikke døden, men det uforgængelige liv og dets mission, konfronteret med døden, igennem alle århundreder i fortid og fremtid.

Med dette »levende mindesmærke«, og ud over dette, arbejder den Manhattan-centrerede LaRouche-bevægelse på at genskabe et funktionsdygtigt præsidentskab for USA, ud fra selvsamme Manhattan-lokalitet og gennem de samme principper, som Alexander Hamilton anvendte til at skabe det oprindelige George Washington-præsidentskab for USA.

For at vende tilbage til vores indledende spørgsmål om »det lille hjul« og »det store hjul«: Politikken med Den Nye Silkevej begyndte som en idé: ideen om den Europæiske Produktive Trekant, som Lyndon LaRouche udviklede i slutningen af 1980'erne, og som han, sammen med sin hustru Helga, videreudviklede til den Eurasiske Landbro, Den Nye Silkevej og Verdenslandbroen. Og det, der udløste det kinesiske rumprogram, som i 2018 for første gang nogensinde vil lande en robot på Månens bagside – var også først en idé. Det var Ronald Reagans Strategiske Forsvarsinitiativ (SDI), der overbeviste det kinesiske lederskab om behovet for et forceret, videnskabeligt udviklingsprogram, inklusive et forceret rumprogram, som vi vil gå i dybden med i det næste nummer af EIR, 9. september. Det Strategiske Forsvarsinitiativ var en politik, der helt fra bunden af blev opfundet af Lyndon LaRouche, og som overbeviste Reagan.

Og de udviklingsbanker, der i dag bliver lanceret, blev udtænkt af Lyndon LaRouche i 1970'erne, hvor de blev forelagt FN’s Generalforsamling af Guyanas agtværdige udenrigsminister, nu afdøde Fred Wills.

Som den store, russiske videnskabsmand Vladimir Vernadskij viste i første halvdel af det tyvende århundrede, så er den menneskelige noesis, eller kreative tænkning, den mest magtfulde kraft i universet. Der er ingen kraft, der kan måle sig med det menneskelige intellekt med hensyn til kreativ opdagelse.

Foto: Brasiliens præsident Michel Temer, Indiens premierminister Narendra Modi, Kinas præsident Xi Jinping, Ruslands præsident Vladimir Putin og Sydafrikas præsident Jacob Zuma ankommer til Kina for at deltage i G20-topmødet, der finder sted 3. – 5. september, 2016 [www.gcis.gov.za/flickr]

Med formand Tom Gillesberg:

4. september 2016 (Leder) – Søndag, den 4. september, gav præsident Xi Jinping startskuddet til G20-topmødet for statsoverhoveder i Hangzhou, Kina. Åbningsceremonien omfattede en bevægende opførelse af Ode til Glæden, der anslog den inspirerende tone for hele topmødet. I sine åbningsbemærkninger gentog præsident Xi sit krav fra den foregående dag ved B20-forum for erhvervsledere om, at hele det globale finanssystem må gennemgribende ændres, for at vende den aktuelle, globale krise omkring, og at G20 må tage føringen med hensyn til at skabe de nødvendige ændringer, der må have innovation og samarbejde mellem nationer som drivkraft.

Præsident Xis tale lørdag ved B20 var en stærkt ekko af den politik, som Lyndon og Helga LaRouche har udviklet hen over årtier, inklusive Helgas seneste opfordring til, at G20-mødet tager skridt til fuldt og at virkeliggøre Verdenslandbroen. 

Den signifikante opførelse af Ode til Glæden, et digt af Friedrich Schiller med musik af Ludwig von Beethoven, var en yderligere indikation på Xis forpligtelse over for principperne om videnskabeligt og teknologisk fremskridt og »win-win«-samarbejde mellem alle verdens nationer.

Den kinesiske præsident Xi Jinping holder hovedtalen ved Business 20-mødets åbningsceremoni (B20.)

Se uddrag på dansk af talen her.  

Forud for G20-mødet blev der afholdt et uformelt møde for BRIKS-nationernes statsoverhoveder, hvor der blev gjort yderligere forberedelser til BRIKS-topmødet den 15. – 16. oktober, med den indiske premierminister Modi som vært, i Goa, Indien. BRIKS- og G20-begivenhederne begyndte umiddelbart efter afslutningen af det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok, Rusland, med præsident Vladimir Putin som vært, hvor den samme dagsorden med eurasisk udvikling og en samarbejdsånd mellem verdens ledende nationer blev promoveret. De to æresgæster ved Vladivostok-forummet var Japans premierminister Abe og Sydkoreas præsident Park, der således udvider alliancens samarbejde.

I stærk kontrast hertil brugte USA’s præsident Barack Obama anledningen til at promovere alle de konfliktområder, der splitter USA og Kina, inklusive den Permanente Voldgiftsrets ulovlige afgørelse om det Sydkinesiske Hav, beskyldningerne om, at Kina skulle dumpe stål på verdensmarkedet, samt andre friktioner. Obama dukkede op i Hangzhou for at forsøge at genoplive det, som er dødt – hans svindelnummer med Trans Pacific Partnerskab (TPP) – såvel som også for at fremprovokere konflikt. Obama kunne ikke engang modstå fristelsen til at kaste kold vand på sin egen udenrigsminister John Kerrys indsats for at indgå en aftale med Rusland om fælles militære operationer imod Islamisk Stat og al-Qaeda.

G20-topmødet fortsætter mandag, efterfulgt af endnu et asiatisk, økonomisk topmøde i Laos, den 6. – 9. september, der efterfølges af et møde mellem de 10+1 – de ti ASEAN-nationer og Kina.

Alt imens præsident Obama fortsætter med at isolere sig selv fra det voksende flertal af nationer, der forsøger at fremkomme med løsninger på det fremstormende kollaps af det transatlantiske område og fremstødet for krig, der kommer fra det døende britiske imperiesystem, så afsluttes denne uge med et intenst højdepunkt, med rækken af fire opførelser af Mozarts Rekviem i New York City-området, for at mindes 15-års dagen for angrebene den 11. september, 2001, på World Trade Center og Pentagon, hvor 3000 mennesker blev dræbt. Schiller Instituttets kor og orkester vil deltage i disse koncerter.

Med tidligere senator Bob Grahams pressekonference sidste onsdag i Washington, D.C., og med en afstemning i Repræsentanternes Hus om Justice Against Sponsors of Terrorisme Act (JASTA) (Loven om Retsforfølgelse af Sponsorer af Terrorisme), der skal finde sted, når Kongressen genoptager arbejdet den 6. september, vil spørgsmålet om juridisk retfærdighed dominere denne uge. Som senator Graham sagde til medierne i Washington i sidste uge, så er proppen taget af flasken, med frigivelsen den 15. juli af det 28 sider lange kapitel af hans oprindelige Fælles Kongresundersøgelses-rapport om 11. september, og nu må den fulde sandhed om Saudi-Arabiens rolle i historiens værste terrorangreb på amerikansk jord komme frem. Det betyder, at hele det anglo-saudiske terrorapparat nu kan bringes til fald, og det betyder igen, at de primære kræfter, der er ude på at forhindre virkeliggørelsen af Verdenslandbroen og et nyt paradigme for relationer mellem Jordens nationer, kan besejres, én gang for alle.

Titelfoto: 2016 G20-ledere. (Foto: RIA Novosti)      

3. september 2016 – »Efter Silkevejen, Verdenslandbroen«, lyder overskriften på en artikel, der beskriver Schiller Instituttets stifter, Helga Zepp-LaRouches forslag, som hun fremlagde forud for G20-topmødet i Hangzhou«. Artiklen blev publiceret på Khan Study Group’s webside i Indien.

Ledsaget af et farvelagt kort over Verdenslandbroen, taget fra EIR’s Specialrapport, begynder artiklen således: »Kinas initiativ med Bæltet-og-Vejen-konnektivitet, der er meget stærkt præget af den Eurasiske Land-korridor – et udkast, som Schiller Instituttet stod for – bør følges op af en Verdenslandbro, der vil forbinde Nordamerika med den Nye Silkevej, siger medstifteren af en top-tænketank. Forud for G20-topmødet i Hangzhou siger Helga Zepp-LaRouche, medstifter af Schiller Instituttet [sic], at Verdenslandbroen er den naturlige efterfølger til den Eurasiske Landbro, det store initiativ for konnektivitet for at genoplive den gamle Silkevej i alle dens dimensioner, inklusive dens tabte kulturelle og civilisatoriske attributter.«

KSG India beskriver sig selv som et af landets topprogrammer for uddannelse og topinstitutter for coaching, for at hjælpe ansøgere med at bestå eksamen i Indian Administrative Service (IAS). Artiklen om Schiller Instituttets forslag var udlagt i websidens sektion for »Undervisningsmateriale/-nyheder for aspiranter«.    

Download (PDF, Unknown)

Lars Løkke Rasmussens fremlæggelse af regeringens 2025-plan er endnu en understregning af det ufatteligt lave niveau, dansk politik er faldet ned på. Det er en redningsplan for en skrøbelig Venstreregering, gennem at forsøge at give partierne, der udgør regeringens parlamentariske grundlag, nogle gode kødben at tygge på, uden at reflektere de virkelige trusler og muligheder, som Danmark og resten af verden står overfor.