14. april, 2017 – Den 10. april udgav Bulletin of the Atomic Scientists uddrag af Siegfried Heckers seneste bog, »Doomed to Cooperate: How American and Russian Scientists Joined Forces to Avert Some of the Greatest Post-Cold War Nuclear Dangers« (Dømt til samarbejde: Hvordan amerikanske og russiske videnskabsfolk gik sammen for at afværge nogle af de største atomare farer efter den Kolde Krig). Det udgør en vigtig intervention i det aktuelle, anti-russiske hysteri og den britiskorganiserede og farlige »forværring« i de amerikansk-russiske relationer, med Hecker, der relaterer, hvordan tidligere våbenforskere fra begge lande opbyggede tillid og engagerede sig i banebrydende eksperimenter og forskning i udfordrende videnskabelige spørgsmål. Ud over at mobilisere samarbejde med videnskabsfolk fra det sovjetiske atomvåbenprogram, som han beskriver som værende »bygget på skuldrene af videnskabelige giganter«, har Hecker udført en diplomatisk mission med møder med nordkoreanske ledere, i et forsøg på at gøre fremskridt hen imod en tilbagetrækning af atomvåben i dette område.

Hecker var direktør for Los Alamos Laboratoriet fra 1986 til 1997, og selv før Sovjetunionens opløsning, havde han skabt samarbejde mellem videnskabsfolk fra Los Alamos og videnskabsfolk fra Ruslands allerhemmeligste våbenlaboratorier. »At atomvåbenforskere, gennem videnskabeligt samarbejde, fik mulighed for at komme ud af skyggen fra den Kolde Krigs hemmelighedskræmmeri, fik os til at indse, hvor meget, vi ligner hinanden«, siger Hecker.

25. feb., 2017 – China International Studies, en engelsksproget publikation fra Kinesisk Institut for Internationale Studier, som arbejder under det Kinesiske Udenrigsministeriums regi, udgav i deres januar-februar 2017 udgivelse (nr. 62) en artikel af EIR’s Bill Jones, med titlen, »Bælt & Vej-initiativet – Kortlægning af en ny kurs for menneskeheden«.

I artiklen gennemgår Jones ’Bæltet & Vejens’ historie og bemærker Helga Zepp-LaRouches og Schiller Instituttets arbejde i begyndelsen af 1990’erne for at promovere projektet med den Eurasiske Landbro efter Sovjetunionens fald, og som førte frem til konferencen i 1996 i Beijing, der blev sponsoreret af det Kinesiske Ministerium for Videnskab og Teknologi. Jones nævner også arten af dirigistisk politik, i Hamiltons tradition, som Kina (og andre asiatiske lande) har benyttet til at gennemføre sin strategi for udvikling. Jones diskuterer også finanskrisens art i løbet af de seneste to årtier, hvor verden blev sat på en nedadgående kurs, som blev vendt omkring af Kinas lancering af ’Bæltet & Vejen’ og oprettelsen af nye finansinstitutioner, som Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og den Ny Udviklingsbank (’BRIKS-banken’).

Jones bemærker, at Kinas udvikling og den fortsatte udvikling af lande som Rusland og Indien, har skabt en situation i verden, hvor USA’s traditionelle rolle som en »verdensleder« har ændret sig og skabt et behov for en ny form for global styrelse. Idet han skitserer udviklingen af finanskrisen og G7’s manglende evne til at løse den, viser han, hvordan det blev nødvendigt at samle en bredere gruppe af nationer for at tackle denne krise. Dette var oprindelsen til G20, der under deres seneste møde, med Kina som vært, vedtog et program for eliminering af fattigdom på globalt plan. Post-Bretton Woods-strukturen er slut, skriver Jones, og der er derfor behov for at skabe en økonomisk verdensorden af en anden art.

Han bemærker Kinas vægt på en win-win-situation, der, idet den kommer fra en anden, kulturel matrix, ikke ønsker at videreføre geopolitikkens gamle nulsumsspil.

Artiklen slutter med et citat af Konfucius,

»Det overlegne menneske er sig retfærdighed bevidst, det underlegne menneske er sig fordelagtighed bevidst«. (Kursivering red.)

Jones skriver: »Bælt & Vej-initiativet handler, på et dybt plan, om spørgsmålet om ’retfærdighed’ inden for økonomiske anliggender, og som karakteriseres af præsident Xis uophørlige understregning af ’Bæltet & Vejens’ fremtræden som et ’win-win’-samarbejde. De regionale projekter udvikler sig således til at blive en verdenslandbro, skriver han, og den nye Trump-administration, med sin vægt på byggeri af infrastruktur i USA, kunne meget vel udvide Bælt & Vej-perspektivet til at omfatte Nordamerika, som således ville være til fordel for USA selv, og for verden.«     

Foto: EIR-korrespondent, og leder af EIR’s Washington-kontor, Bill Jones, her som taler ved en konference i World Forum of China Studies, november, 2015.