I en tid, hvor der er alt for meget politisk splid i verden, og verdens lande i stedet burde arbejde sammen om menneskehedens fælles mål, er det ekstra vigtigt, at vi på alle måder bygger bro mellem verdens nationer og de mange forskelligartede kulturer. Når vi oplever det skønne i andre kulturer, skaber det gensidig forståelse og et grundlag for samarbejde og fred. Klassisk kunst er derfor en vigtig nøgle til en sådan dialog mellem  kulturer, og det er grunden til, at vi afholder denne koncert.

Info: 25 12 50 33.

Arrangører: Schiller Instituttet, Russisk-Dansk Dialog, Det Russiske Hus og Det Kinesiske Kulturcenter.

Tid: 28. juni kl. 19.

Sted: Russisk Center for Videnskab og Kultur, Vester Voldgade 11, København (ved Rådhuspladsen).

Gratis adgang.

Program:

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 14. juni, 2018 – Denne lederartikel er taget fra dagens ugentlige strategiske webcast med Schiller Instituttets stifter og præsident, Helga Zepp-LaRouche, og som reflekterer over den forgangne uges historiske møder – Trump-Kim-topmødet og SCO-topmødet – og som, sammen med det interne kollaps af G7 og G7-topmødet, demonstrerer det gamle paradigmes død og fremkomsten af det nye.

Helga Zepp-LaRouche: Jeg er faktisk temmelig glad over at kunne fortælle jer, at to norske parlamentsmedlemmer har foreslået at tildele Nobels Fredspris til præsident Trump. Dette finder jeg særdeles passende, i modsætning til den Nobels Fredspris, som blev tildelt Obama for absolut ingenting, tværtimod. Denne udvikling, hvor Nordkorea og USA finder en måde, hvorpå de fuldstændig kan transformere en gammel, fjendtlig relation til en relation for samarbejde og en lysende fremtid, mener jeg, virkelig er en fantastisk udvikling. Jeg ved, at alle mainstream-medierne i Vesten er ved at få et apoplektisk anfald over dette, men ser man på det, mener jeg, det er absolut lovende.

For det første, de fakta, I alle er bekendt med: De aftalte en total atomafrustning af Nordkorea til gengæld for udsigten til at gøre Nordkorea til et fremgangsrigt og velstående land.

Jeg finder det meget interessant, at Det Hvide Hus, med Trump og det Nationale Sikkerhedsråd, producerede en fire minutter lang video[1], hvor de to valgmuligheder for Nordkorea blev fremstillet: Den ene mulighed er den gamle status og krig, eller i stedet at få en total modernisering af landet, med moderne jernbaner – de viste endda et kørende, kinesisk maglev-tog (magnetisk svævetog) og folk, der var fremgangsrige og produktive. Dette var virkelig godt, for denne video viser præcist, hvad der vil ske …

Jeg så hele hans pressekonference[2], og jeg må sige, at jeg vil råde alle vore seere til også at se den. For man hører så meget om, at Trump er dit eller dat; og den måde, han opførte sig på, på denne lange pressekonference, hvor han afparerede den mest typiske, gammeldags tankegang og spørgsmål fra hovedsageligt amerikanske journalister og ikke lod sig provokere … han sagde ganske enkelt, at han var fortrøstningsfuld med hensyn til, at denne proces var på en god kurs.

Det var meget vigtigt, at han også annoncerede, at USA ville stoppe det, han kaldte »krigsspillene«, de amerikansk-sydkoreanske militærmanøvrer, og dette er naturligvis psykologisk meget vigtigt for nordkoreanerne, for, hvis man hele tiden har disse krigsspil på ens dørtærskel, så skaber det en permanent, psykologisk terror.

Folk, der endnu ikke har dannet sig en vurdering af, hvordan de skal se på dette, bør blot tage i betragtning, at det sydkoreanske folk var totalt entusiastisk. De gik glade rundt i gaderne. [Den sydkoreanske] Præsident Moon [Jae-in], der så live-streamingen fra konferencen i Singapore, klappede flere gange. Husk den tyske genforening, der fandt sted for nu snart 29 år siden; folk i Tyskland husker nok den totale jubel og glæde hos familier, der ikke har set hinanden i rigtig mange år, kramme hinanden; venner, der omfavner hinanden og kysser hinanden. Og det var en fryd!

At den tyske genforening ikke kun frembragte glæde bagefter, havde at gøre med det overordnede, geostrategiske miljø: I ved, med Bush og Thatcher og Mitterand, der alle var ekstremt fjendtlige over for processen med tysk genforening, og derfor blev de østtyske stater praktisk talt økonomisk afmonteret, i det store og hele. Men omstændighederne, miljøet, i Nordkorea er selvfølgelig totalt anderledes.

Så jeg vil gerne sige, at jeg er meget forhåbningsfuld med hensyn til, at denne proces vil lykkes, af den meget simple grund, at den finder sted i en fuldstændig anden, strategisk sammenhæng, nemlig med Bælte & Vej Initiativet, integrationen af Bælte & Vej Initiativet med den Eurasiske Økonomiske Union og denne form for økonomiske udviklingsplaner, som Rusland også talte om, og som Kina sagde, de ville bidrage til, og ligeledes sammen med USA overtage sikkerhedsgarantier for Nordkorea; disse økonomiske planer finder sted i sammenhæng med planen om at udvikle Ruslands Fjernøsten for at integrere det med hele Asien, og som blev diskuteret på det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok sidste september, og det blev ligeledes diskuteret i den inter-koreanske dialog i april mellem de to præsidenter for de to Korea’er.

Jeg mener, Trump har fuldstændig ret: Han sagde, at fortiden ikke behøver bestemme fremtiden. Reel forandring er mulig. Dette er en virkelig god udvikling, og alle nejsigerne skal bare gå hjem og tænke sig om …

Jeg mener, at denne ånd er klart fremherskende i Asien. Det var ligeledes den kinesiske udenrigsminister Wang Yis udtrykkelige anskuelse efter SCO-topmødet i Qingdao, Kina. Dette topmøde var en ekstraordinær milepæl, hvor Wang Yi bagefter sagde, at SCO repræsenterer 3,1 mia. mennesker og allerede nu er et fuldstændig nyt system for internationale relationer, opbygget på gensidig tillid, samarbejde, venskab og fælles mål, og det er en ny model, der lader tilbage og transcenderer den gamle, geopolitiske orden, Kold Krig, ekskluderende klubber og civilisationernes sammenstød – alt dette lades tilbage, og en ny æra med samarbejde er blevet etableret.

Dette var meget smukt, for topmødet med den indledende banket blev åbnet af præsident Xi Jinping med reference til Konfutse. Han sagde, at Qingdao er i Shandong-provinsen, som er Konfutses hjemegn og hjemstedet for konfucianisme, og at Konfutse bør stå som vejleder for Shanghai Samarbejdsorganisationens fremtid.

Jeg mener, at Xi Jinping er en filosof, og sæt blot dette i modsætning til – kan I forestille jer, at nogen som helst europæisk leder ville åbne et EU-topmøde med ordene, »vi bør have ånden fra Platon, eller fra Shakespeare eller Schiller, som vejleder for den Europæiske Union«? Intet er mere umuligt at forestille sig end det, på nuværende tidspunkt.

Så fremtiden ligger i Asien. Den form for samarbejde og faste beslutning om at skabe en bedre verden for alle mennesker, der lever på denne planet, bliver netop nu virkeliggjort i Asien.

Det er en virkelig god ting, at præsident Trump afgjort hjælper det bedste, han kan, for at denne orden skal lykkes, på trods af handelsspændingerne og på trods af de resterende problemer, der stadig eksisterer. Jeg er fuldstændig fortrøstningsfuld med hensyn til, at ånden og dynamikken i dette nye fænomen, disse nye kræfter, som Wang Yi talte om – han sagde, at der er nye kræfter i arbejde, som gør alt dette muligt – og jeg mener, dette er vor tids dynamik, vor tids tendens. Og det er en god ting. Det er vidunderligt, og alle, der elsker menneskeheden, og som elsker fred, bør være absolut glade.

Se hele Zepp-LaRouches webcast, inkl. engelsk udskrift. 

[1] https://www.youtube.com/watch?v=A838gS8nwas

[2] https://www.youtube.com/watch?v=E0BWMd1R7wE

»Velkommen til disse uhyre dramatiske tider i dag 2 efter, at der var et topmøde mellem Donald Trump og Kim Jong-un, den store leder fra Folkerepublikken Korea, i Singapore, og som helt klart markerer et skifte, hvor den kamp, vi har været i gang med fra Schiller Instituttets side i nu efterhånden en hel del årtier, siden vi blev grundlagt i 1984, og som er fortsættelsen af en kamp, der fandt sted i årtier inden med LaRouche-bevægelsen; jamen, så repræsenterer det topmøde, der fandt sted i Singapore, et afgørende brudpunkt, hvor vi er i gang med at se den amerikanske præsident meget symbolsk forlade det gamle paradigme – man kan også sige G7-geometrien helt konkret – med G7-topmødet, og i stedet vende sig mod Asien og lade USA, i hans egenskab af USA’s præsident, markere, at USA nu er i gang med at melde sig ind i det Nye Paradigme under asiatisk ledelse. Og det er stort – vi er i gang med at besejre Det britiske Imperium; vi er i gang med at etablere nogle helt nye principper for, hvordan menneskeheden skal ordne sine forhold i de næste mange årtusinder. Arbejdet er ikke gjort færdigt; der vil være mange, der sparker bagud og forsøger at forhindre, at det her sker. Men den proces, der er i gang i verden, den her ’ånden fra Silkevejen’, er i gang med at overtage planeten Jorden, og dem, der har fuldt med her i lidt længere tid end bare de sidste par år, vil vide, at denne ånd fra Silkevejen i allerhøjeste grad udspringer af det arbejde, vi i Schiller Instituttet og LaRouche-bevægelsen har lavet igennem de sidste mange årtier. At, når man snakker med folk i Kina, der har været med, vil jo huske på, at jo, det er rigtigt, at Xi Jinping satte Bælte & Vej Initiativet i gang – One Belt, One Road osv., OBOR; det har lidt forskellige navne – i 2013 i Kasakhstan; men forhistorien er altså det intensive arbejde, som bl.a. Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, lavede i Kina allerede i årtiet inden ved at forsøge at engagere og mobilisere og ’entusiasmere’ Kina og resten af verden for en Ny Silkevej … «

Kontrasten kunne ikke have været større. Alt imens den dysfunktionelle natur af det døende G7, eller G6, eller G5 (!) – et levn af britisk geopolitik, som har domineret efterkrigstidens politik – blev totalt udstillet i Canada, gik et alternativt, globalt system fremefter i Qingdao, Kina, med Shanghai Samarbejdsorganisationens (SCO) møde, baseret på Kinas Nye Silkevejspolitiks »win-win«-livssyn. Og, alt imens de destabiliserede ledere af det i stigende grad irrelevante G7 blev ladt tilbage til at jamre over, at præsident Trump forlod dem – i både figurativ og bogstavelig betydning – så var Trumps ekstraordinære topmøde med Nordkoreas leder Kim Jong-un et spejlbillede af hans orientering mod Eurasien, da mødets succes til dels skyldes hans samarbejde med ledere fra Kina, Rusland, Sydkorea og Japan.

Og hvad ved folk, der lever i det transatlantiske område, om denne nye, eurasiske dynamik, der er i færd med at forme fremtiden? Desværre, eftersom de fleste af de valgte repræsentanter for Vestens »gængse«, politiske partier fortsætter med at handle i den geopolitiske doktrins interesse, som skabtes af Det britiske Imperium, og medierne udspyr ’fake news’ for at bakke det op, så er kun ganske få bevidste om virkeligheden med den store, globale transformation, der er i gang.

Hver uge giver Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter, en kortfattet og dramatisk præsentation, der er tænkt at skulle sætte hendes seere på historiens scene. I disse ugentlige webcasts har hun leveret både en gennemgang af begivenhederne, fra toppen og ned, og også en analysemetode, der giver hendes seere en mulighed for at spille en rolle i denne transformation. Gå ikke glip af hendes præsentation i denne uge – og sørg for at informere så mange andre som muligt om, at dette er deres mulighed for at bryde ud af boblen af løgne og misinformationer, så de kan blive smittet med den Nye Silkevejsånd.

Engelsk udskrift:

Schiller Institute New Paradigm Webcast, June 14, 2018
With Helga Zepp-LaRouche

Trump and His Eurasian Allies Outflank the Dying British Empire

HARLEY SCHLANGER: Hello I’m Harley Schlanger with the
Schiller Institute. Welcome to this week’s webcast with our
founder and President Helga Zepp-LaRouche.
At the end of last year, at the end of 2017, Helga forecast
that 2018 will be the year in which the era of geopolitics is
ended.  I think the developments of the last week have been a
major step toward that actually coming into fruition, with the
extraordinary summit which took place in Singapore between
President Trump and Chairman Kim Jong-un of North Korea, as well
as the Shanghai Cooperation Organization summit in China.  And
then, with the collapse of the old order, with the G7, or G6 or
G-whatever in Canada.
So Helga, why don’t we start with the developments that took
place in Singapore, because these were earthshaking and worthy of
being the first topic of our discussion today.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  I’m actually quite pleased to tell
you, and you may know it already or not, that two Norwegian
parliamentarians have proposed to award  the Nobel Peace Prize
for President Trump.  Now, I find this very appropriate, in
contrast to the Nobel Peace Prize being given to Obama for
absolutely nothing, just the contrary.  But I think this
development of North Korea and the United States finding a way to
completely transform an old adversary relationship into one of
cooperation and a bright future, I think this is really a
fantastic development.  And I know that all the mainstream media
of the West are having apoplectic attacks over this, but if you
look at it, I think it is absolutely promising.
First of all, the facts you all know:  They agreed on the
complete denuclearization of North Korea, in return for the
prospect of making North Korea a prosperous and wealthy country.
Now, I find it very interesting that the White House,
between Trump and the National Security Council produced a
four-minute video, where the two options for North Korea were
portrayed:  One is the old status and war, or to have a complete
modernization of the country, with modern railway — they even
showed the Chinese maglev running, and people prosperous and
productive.  I think this was very good, because this video is
exactly what will happen, and it goes very far beyond a similar
video which was produced by South Korea in the past.  Trump
showed it to Kim Jong-un in the meetings, and then he also showed
it before giving his press conference.
I watched his entire press conference, and I must say, I
would advise all of you, our viewers, to do likewise. Because you
hear so much about Trump being this and that, and the way he
conducted himself in this lengthy press conference, fencing off
the most typical, old-fashioned thinking, questions from mainly
American journalists, he did not let himself be provoked — you
know, journalists try to ask him, “what will you do, what is you
punishment if North Korea does not comply?” but he wouldn’t go
into this trap; but he just said that he was very confident that
this process was on a good way.
[https://www.youtube.com/watch?v=E0BWMd1R7wE]
And very important was that he also announced that the
United States would stop what he called the “war games,” the
U.S.-South Korea military maneuvers, and obviously, this is
psychologically very important for the North Koreans, because if
you have these war games on your door step all the time, this
creates a permanent psychological terror.
People who have to still form their judgment about how to
look at this, they should just consider that the South Korean
people were absolutely enthusiastic.  They were happy in the
streets.  President Moon who watched the live stream coming from
the conference from Singapore, applauded several times. And given
the fact that the German unification which took place now almost
29 years ago, people in Germany may remember the absolute
jubilance and happiness of families hugging each other, who
haven’t been together for very many years; friends falling into
each other’s arms, and kissing each other.  And it was a joy!
That the German unification did not produce only happiness
afterwards had to do with the larger geostrategic environment:
You know, like Bush, and Thatcher and Mitterrand, they all were
extremely hostile to the process of German unification, and
therefore the east German states were practically economically
dismantled, pretty much.  And the environment in North Korea is
obviously completely different.
So I would like to just say that I’m very optimistic that
this process will succeed, for the very simple reason that this
is taking place in a completely different strategic context,
namely of the Belt and Road Initiative, the integration of the
Belt and Road Initiative with the Eurasian Economic Union, and
these kinds of economic development plans, which also Russia
spoke about and China said they would contribute, and also
together with the United States take over security guarantees for
North Korea, these economic plans take place in the context of
the intention to develop the Far East of Russia, to integrate it
with all of Asia, which was discussed at the Eastern Economic
Forum in Vladivostok last September, and it was also discussed in
the inter-Korean dialogue in April between the two presidents of
the two Koreas.
So I think the perspective that North Korea, soon, will be
integrated into the Eurasian transport system, the two railways
connecting to the Trans-Siberian Railway, to the Chinese railway
system, and that you will have a complete transformation of this
part of the world.  And I think Trump is absolutely right:  He
said the past does not determine the future.  Real change is
possible.  And I think this is a very good development, and all
the nay-sayers they should just go home and think.
SCHLANGER:  The point you just made I think was one of the
most important:  That both presidents talked about overcoming the
past.  And Kim Jong-un said that we need to develop a new
friendly attitude between our peoples, as opposed to the animus.
And of course, that’s what Trump has displayed in both the
lead-up to the summit and in the aftermath of the summit.  And
this is one of the things that angering the people you mentioned
that aren’t happy about this: The fact that he’s saying, look
this is a new period, it’s a new time.
And I think, Helga, this probably the most important thing,
this idea of entering into a new era.  And this is, of course,
what you’ve been talking about for the last years, and we now are
on the verge of a new emergence of a Eurasian Century.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  I think that spirit is clearly
prevalent in Asia.  It was also the expressed view of Chinese
Foreign Minister Wang Yi after the SCO summit Qingdao in China.
This summit was an extraordinary milestone, where Wang Yi
afterwards said, the SCO represents 3.1 billion people, and it is
already now a completely new system of international relations,
built on mutual trust, on cooperation, on friendship, on common
aims, and it is a new model, that leaves behind and transcends
the old geopolitical order, Cold War, exclusive clubs, clash of
civilizations — all of these are left behind, and a new era of
cooperation has been established.
This was very beautiful, because the summit, the initial
banquet was opened by President Xi Jinping with a reference to
Confucius.  He said Qingdao is in Shandong province, which is the
home of the Confucius and Confucianism and he should guide the
future of the Shanghai Cooperation Organization.
Now, I think Xi Jinping is a philosopher and just contrast
that — can you imagine that any European leader would open an EU
summit with the words “we should have Plato’s spirit, or
Shakespeare’s spirit, or Schiller’s spirit guide the future of
the European Union”?  Nothing is more impossible to think than
that at this moment.
So, I think the future lies in Asia.  And the kind of
cooperation and determination to create a better world for all
people living on this planet is being realized in Asia right now.
And I think it was very good thing that President Trump is
definitely helping the best he can to make this order succeed,
despite the trade tensions and despite the remaining problems
which are still there. I’m absolutely confident that the spirit
and the dynamic of this new phenomenon, these new forces which
Wang Yi spoke, he said, there are new forces at work which make
this all possible, and I think that that is the dynamic of our
time, the trend of our time.  And it’s a good thing.  It’s
wonderful and everybody who loves humanity and who loves peace
should be absolutely happy.

SCHLANGER:  I knew what would make you happy in particular
is that it wasn’t just a discussion of trade deals or security
concerns, but the Shanghai Cooperation Organization did take
place on a philosophical level.  And this is spilling over into
the talks between President Trump and the North Korean President,
for precisely the reason that the other countries are involved in
the Korean summit, and President Trump made a point to thank
China, Japan, South Korea, and Russia.
Helga, I think there may be a couple more things you want to
bring up on the Shanghai Cooperation Organization meeting:  India
and Pakistan participated — this really has become something in
big contrast to the morose gathering that took place in Canada,
the declining G7.  Why don’t you give us your thoughts on that,
the difference between these two summits?

ZEPP-LAROUCHE: The SCO summit is the result of a conscious
effort to create a more human world, and I really think that the
fact that — as we discussed it already on this show — Modi and
Xi Jinping have reset the policy between India and China;  that
Pakistan and India, under the umbrella of the SCO, can now talk
about issues, is a wonderful development as well.  The whole
dynamic is one of cooperation, mutual trust, and how countries
should relate to each other:  That is a normal thing.
As a matter of fact, many years, 34 years ago, I created the
Schiller Institute, with the idea that we need a new foreign
policy, that nations should relate to the best tradition of each
other, and not the worst.  And that is what I see now.  You have
a deep discussion about the fundamental principles of each
culture.  In China, you have Confucius and Mencius, which were
both mentioned by Xi Jinping; in India, you have the Vedic
tradition, the Gupta period, you have the Indian Renaissance —
much of this was referred to by Modi in his previous speech at
the [June 1-3] Shangri-La Dialogue in Singapore which took place
just a little bit before.
You have on the side of these leaders an understanding that
you have to look for the most profound image of man in the
respective culture, and what follows for politics out of that.
Out of Confucius, the ideal of eternal learning, of lifelong
learning and character improvement comes the harmony in the
family.  And out of harmonious families comes harmony in the
nation, and among nations as well.  And there are similar ideas
in the idea of a cosmic order in the Indian philosophy, which
should guide our behavior on the planet.  And you have the idea
of {ahimsa}, that man has to educate himself up to the point
where he is incapable of having any harmful thought.
Now, this happens to be the same idea like you find Nikolaus
of Cusa, or Leibniz or Schiller — Schiller’s conception of the
beautiful soul — but naturally, that kind of thinking is
completely absent in the Western world right now, in the G7 or G6
against 1, or G4.  Because, actually the G4, there are only four
countries left which are absolutely determined to keep the
sanctions against Russia and similar things:  Germany, France,
Great Britain and Canada, so it’s not exactly a strong alliance.
The contrast between the SCO meeting and the really
catastrophic failure of the G7 meeting in Canada could not be
more obvious. And I think the fact that they can only be
negative, and are also having huge fights among themselves is a
reflection that this old order is collapsing, and it’s collapsing
very fast, and one big area where you can see that is the refugee
crisis in Europe, which has come back in full force.

SCHLANGER:  How significant is it do you think that
President Trump brought up bringing Russia back into the G7 to
make it the G8 again?

ZEPP-LAROUCHE:  Well, you know, Putin was very funny:  He
said he would invite the next G7 meeting to Moscow.  But I don’t
think they are naturally putting a huge priority of being part of
something which is clearly not the most dynamic model in the
world.  And I think much more important is the orientation
towards Asia for Russia at this point.
Foreign Minister Lavrov made an important point after the
Singapore meeting:  He said, in order to really guarantee that
this process succeeds, one has to bring back the six power talks,
which involves the two Koreas, Japan, China, the United States,
and Russia.  And I think that that is absolutely to the point.
I think that the whole situation will change because you
have now complete disunity in Europe.  You have two new
governments, which are absolutely in favor of restoring relations
with Russia.  One is Austria, which just hosted a very important
summit for President Putin; and the other one is the new Italian
government, where Deputy Prime Minister Matteo Salvini just came
out and called for an alliance with Russia to fight terrorism,
and saying basically that you cannot deal with extremism of all
forms unless you cooperate with Russia.
So this is all changing very rapidly, and I wouldn’t be
surprised if things get really turbulent in Europe much, much
more, and changes will occur, and one can only hope that they go
in the direction of cooperating with the New Silk Road and not
just in the direction of chaos, which is also an imminent
possibility.

SCHLANGER:  You mentioned the refugee crisis which is once
again back on the front burner, even though it’s not the same
numbers as a couple of years ago.  What’s happening with this?
How has this become an issue once again?

ZEPP-LAROUCHE:  First of all, there are many refugees,
because the weather was bad for some time; now it’s better so a
lot of refugees are just lined up and waiting to be put by human
traffickers in these boats.  One ship, the {Aquarius}, just was
refused to enter a port in Italy; then there was a huge brawl,
because Macron attacked the Italian government because of it.
And then the Italians answered about the high horse Macron was
sitting on, given the fact that they had had terrible treatment
of tens of thousands of refugees over the years.  Finally, Macron
and Italian Prime Minister Conte talked on the telephone, and a
state visit will occur on Friday, so we have to see how that
goes.  And the refugees were finally accepted by the new Spanish
government of Sánchez government.
But, what happens when the next ship comes?  So this crisis,
this has now led to a huge crisis in the coalition government in
Germany; where Interior Minister Horst Seehofer [CSU] and former
Bavarian minister President, wanted to present his master plan.
Merkel basically forbid him to, whereupon Seehofer and Chancellor
Kurz from Austria, and Salvini from Italy all got on the
telephone, and Kurz was talking about a “coalition of the
willing” to agree to basically send refugees back at the border,
if they’re already registered in any one European country.  And
Merkel, on the other side, together with the SPD, wants to find a
European solution.
This has created a complete turmoil, because only three
members of parliament of Merkel’s own CDU party are backing her.
The SPD, on the other side, says, if Merkel capitulates to
Seehofer, they may even go for a vote of confidence and new
elections.  So this is highly unstable, and I cannot see how
either of these solutions should function.  Because if you close
the borders — that’s what they want, to make a “Fortress
Europe,” to increase the coast guard, to make sure that no
refugees can come in; if you close the internal EU borders, there
goes the Schengen agreement, and that was the basis on which the
euro actually was possible, because if you don’t have open
borders within Europe, a common currency doesn’t make sense.
So I think this thing could explode at any moment, and all
of these ideas are unworkable, and are a reflection of these fact
that these establishments just don’t understand that the only way
how you can solve the refugee crisis in a human way, would be a
large-scale development of Africa.  And China is doing that
already, so if the European governments would be intelligent,
they would just say:  We’ll take the offer of China to cooperate
in large-scale infrastructure and other development plans for
Africa so that we can create an incentive that all the young
people from Africa will want to stay home and build their
countries, rather than risking their lives by crossing the Sahara
and dying of thirst, or crossing the Mediterranean and drowning.
So you know, you have to change the policy towards Africa if
you want to solve this problem.

SCHLANGER:  And Helga, on that note, it does appear there
are people in the Italian government who are making that point.
One of the new ministers, Prof.  Michele Geraci has a document
out where he talks about this idea of Italy and other European
countries working with China to provide the infrastructure and
create the means by which people can stay in their homes and
actually have a future.
What else do you see in the emergence of this new Italian
government as a positive part of the transformation of Europe?

ZEPP-LAROUCHE:  There was first the appointment of
ministers, several of whom have very decent positions on
Glass-Steagall, on the creation of a national bank, on
renegotiating the Maastricht Treaty conditions to not accept the
austerity but going for an investment program.  So there are many
interesting points.  They’re not completely unproblematic,
because there are also many greenie ideas in it.
But now, the second round of people have been appointed in
the positions undersecretary in ministries, and there you have —
I don’t know the total number — but something between 6, 8, or
10 of them who have signed an appeal by our sister organization
in Italy, the Movisol, for Glass-Steagall — a letter to
President Trump for him to implement Glass-Steagall.
So I expect that given the fact that the financial system is
in a very precarious condition, that once this government
consolidates, which it is in the process of doing right now, that
you will see a lot more motion towards Glass-Steagall.
Now, Glass-Steagall and the laws of the European Union are
incompatible.  But it’s a very promising development, and one
reflection that good things are going on, is the fact that the EU
representative for the negotiation of the Brexit, former Belgian
Prime Minister Guy Verhofstadt just came out with a huge attack,
saying the following people are stooges of Putin — [U.K.
Independence Party leader] Nigel Farage, Le Pen, Salvini, and
[Hungarian Prime Minister] Viktor Orban.  There are already some
people now suing him, and you cannot just claim that somebody is
a stooge and paid agent, when they are not.
I mean, you can see the freakout level is really quite big.
But I think the potential is also there, given the fact that
there is a motion towards cooperation with Russia coming from
several places in Europe, now.  And there is also a softening,
and some people are reviewing and saying:  Look, there is the
biggest infrastructure development in history which is already
writing the rules.  The new WTO will be written by the New Silk
Road.  Why not join it, and profit from all of these
developments?  And the hidden champions in European Mittelstand
and so forth, they have so much to contribute to solve the
problems of this world, that rather than making a Fortress
Europe, and trying to keep every foreigner out, we should just
really change the policy.
And I think the time has come where all these arrogant
people, who think they are the best and the brightest, when in
reality, they are not so smart at all, and they don’t what to
acknowledge that the neo-liberal, neo-con, geopolitical system is
just going under.  It’s going under because it favors only an
elite, a financial elite, an establishment, and it is harmful to
the majority of the people.  And therefore, the model of the New
Silk Road, the Shanghai Cooperation Organization model, the BRICS
model, all of these are more attractive, especially to the
developing countries. And the West would just do so much better
if they would say, “OK, we have to rethink, and maybe we can
reinvent ourselves if we cooperate with this new dynamic.”
The breakthrough of Singapore has created an example that
you can do it!  You can change history if you want and if you
have the will and if you have the good intention.  And I think
people should follow this example.

SCHLANGER:  There’s one other place where change is needed,
and that is the continuing war on the people of Yemen coming from
the Saudi Arabian government, the United Arab Emirates  — with
some support from the United States and the United Kingdom.
There’s a battle that’s underway right now for the city of
Hodeidah, where there was a bombing of a Doctors Without Borders
hospital.  This is the port where most of the food comes into the
country, and it’s already a country where 60% of the people are
food insecure.
Helga, what can be done?  There are some Congressmen who
signed a letter calling for an immediate move for an
Authorization for the Use of Military Forces (AUMF) with the idea
being that the United States {would not} participate in this, but
move to stop it.
This is something that also needs to be brought also before
the population of the world, isn’t it?

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  Already before this bombing against
Hodeidah started, Yemen was characterized by the United Nations
as the worst humanitarian catastrophe on the planet, and the
Russian Foreign Ministry just commented on the fact that the
bombing against this port has started, saying that this will make
a political solution that much harder.
But there is one country right now, which really could stop
it, and that is the United States.  If the United States would
just make sure Saudi Arabia does not have the means to continue
this, it would!  And I find it promising that even two members of
the Israeli Knesset, the parliament, basically commented on the
Singapore summit by saying that this could be a model to solve
the Middle East crisis, including the conflict between Saudi
Arabia and Iran.
Now, that is the way to go.  I think military solutions just
don’t function.  And we have to  — when I said at the beginning
of the year that geopolitics must be overcome, because
geopolitics is the basis of war.  In the last century, it was the
basis of two world wars, and I think we have to come to a
situation where, given the fact that nuclear weapons exist, which
could lead to the annihilation of civilization, I think we have
to move to a world where war is absolutely outlawed as a means of
conflict resolution.
This is why I think now, with this changed dynamic, a summit
between President Trump and President Putin, is of the absolute
urgency and should follow.  I know that the spokesman of the
State Department basically said that both sides are looking at
it, and looking at preparations — but I think it’s very urgent.
And I think this idea that Middle East must find a similar
approach to the Korea situation, is absolutely to the point.

SCHLANGER:  Well, on that point, I’d like to finish by
asking you to say something about this wonderful conference that
the Schiller Institute sponsored this last weekend in New York
City, under the theme “Dona Nobis Pacem.”  You participated in
it.  What are your thoughts about how this kind of event points
the way to this change as well, with the New Silk Road Spirit
taking over?

ZEPP-LAROUCHE:  I think it was a quite successful
conference.  There was a student meeting on Friday, with U.S.
students for the New Silk Road.  And then we had on Saturday a
very important conference where we had the deputy ambassador to
the United Nations from the Russian mission, who I think was very
important for people to see, that these Russians are not the way
the {New York Times} describes them, but they are human beings
who are funny and have a lot to give.  And then we had a lot of
strategic discussion over the day.
And then the next day, we had a beautiful concert, with
African American Spirituals and then the Beethoven Mass in C
Major, which was performed by the chorus of the Schiller
Institute.  And the church where the concert took place was
completely full, and people were really inspired, and understand
that you need Classical culture to elevate people to bring out
the most noble aspect of humanity.  And in that spirit, you can
solve any problem.
So I would like to ask you, again: join the Schiller
Institute, become part of the Renaissance movement, and help us
to bring the Silk Road Spirit; or as they were saying, in the
Shanghai Cooperation Organization meeting, the “Shanghai Spirit”
which is really the spirit of Confucius, and Mencius, and
Schiller, and Leibniz — bring this spirit to the Western world,
because we can only all profit from it.

SCHLANGER:  With that, I think we’ll conclude.  Helga, thank
you very much and we’ll see you next week.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, till next week.

Leder fra LaRouchePAC, 14. juni, 2018 – Gårsdagens topmøde i Singapore demonstrerede, at der er en kursændring i gang, en kursændring, som bortfejer de gamle, dekadente, geopolitiske strukturer og i stedet indvarsler et Nyt Paradigme, der nu slår rødder, først i Asien, omkring den Nye Silkevejsånd.

Verden er splittet, lød Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag, mellem på den ene side dem, der forstår, at Trump-Kim-topmødet er begyndelsen til en ny form for proces for fred gennem udvikling; og så dem på den anden side, hvis hysteriske reaktion til topmødet vidner om det faktum, at de ville foretrække selv atomkrig frem for at se deres spilleregler ændret. Sidstnævnte gruppe omfatter Det britiske Imperium, dets neokonservative og neoliberale allierede i USA og de apoplektiske, vestlige medier, der lyver vildt om det, der fandt sted i Singapore.

Den nye virkelighed er imidlertid ikke gået hen over hovedet på skarpe iagttagere. Kinas Global Times udgav i dag en lederartikel om topmødet og bemærker, at »en vis kraft arbejder for, at sådanne tilsyneladende umulige ting kan blive mulige. Denne kraft er den nye logik i international politik i det 21. århundrede«. Dernæst refererede lederartiklen til den diskussion om Konfutse og Mencius, som den kinesiske præsident Xi Jinping førte på det netop afsluttede SCO-topmøde i Qingdao: »USA har måske brug for at låne noget visdom af Østens filosofi«, skrev Global Times.

Det er præcist, hvad det drejer sig om, understregede Zepp-LaRouche, og det tjener til at fremhæve de dybe, filosofiske rødder til den bølge af kulturel optimisme, der nu er fremherskende i Asien, og som hurtigt må spredes til USA og Europa. Nøglen til, at dette kan ske, er, at Vesten tilslutter sig den Nye Silkevej, og at Vesten kan opleve den hurtige, økonomiske transformation på planeten, som den Nye Silkevej skaber. Det er denne politik, der har løftet over 700 mio. kinesere ud af fattigdom på henved 30 år; og det er samme politik, og samme optimisme, som kineserne nu bringer til Afrika sammen med betydelig investering i infrastruktur. Denne fremgangsmåde har allerede reduceret fattigdomsraten i Afrika fra 50 % til 40 % i løbet af de seneste 15 år – noget, som den britiskinducerede pessimisme i Vesten mente, var umuligt.

Men, som Global Times bemærker, dette er tider, hvor det tilsyneladende umulige bliver muligt – når vi bare fjerner den sten på vejen, der hedder Det britiske Imperium.

Foto: Præsident Donald J. Trump og Nordkoreas leder Kim Jong-un deltager i deres bilaterale møde, tirsdag, 12. juni, 2018, i Capella Hotel i Singapore. (Official White House Photo by Shealah Craighead) 

Leder fra LaRouchePAC, 12. juni, 2018 – Denne dag vil gå over i historien, ikke alene på grund af den ekstraordinære bedrift i Korea, der blev skabt af Donald Trump, Kim Jong-un, Moon Jae-in, Xi Jinping, Shinzo Abe og Vladimir Putin, men også, fordi den »Nye Silkevejsånd« har taget endnu et gigantskridt fremad for virkeliggørelsen af fred og udvikling for hele verden.

Den fælles erklæring, som blev underskrevet og offentliggjort af formand Kim og præsident Trump, kan læses nedenstående. Den siger utvetydigt, at den nye relation mellem USA og D.P.R.K. »vil bidrage til fred og fremgang for Koreahalvøen, og for verden«. I en pressekonference efter topmødet, talte præsident Trump på en dyb måde om den transformation, der finder sted i verden som helhed. Han begyndte: »Jeg står foran jer som repræsentant for USA for at give jer et budskab om håb og vision, og et budskab om fred«. Han sagde, at det succesfulde topmøde beviste, at »reel forandring er muligt«; at »fortiden ikke behøver definere fremtiden«; at »enhver kan skabe krig, men kun de modigste kan skabe fred«. Han konkluderede, korrekt, at »Det er et meget stort øjeblik i verdenshistorien«.

Det bliver opfattet i hele verden, at denne historiske begivenhed i Singapore, og det på lignende vis transformerende møde i Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), der fandt sted i weekenden 9.-10. juni i Qingdao, står i skarp kontrast til kaosset på G7-mødet i Quebec, hvor Trump udtalte, at Putin burde sidde med ved bordet, hvis der skulle opnås noget som helst af betydning. Trump fik fuld opbakning fra den nyvalgte italienske premierminister Giuseppe Conte, alt imens Shinzo Abe ligeledes nægter at gå med i de verbale angreb mod Rusland og arbejder tæt sammen med præsident Putin omkring fælles udviklingsprojekter. Det, der er tilbage af G7 – Frankrig, Tyskland, Canada og UK – kunne ende med at blive G4, hvis de ikke bryder ud af Det britiske Imperiums desperate bestræbelse på at opretholde opsplitningen af verden i Øst og Vest.

Der skabes historie i Asien, og ikke i Vestens affældige økonomier og kulturelle forfald. Trumps anerkendelse af Kina og Rusland reflekterer hans erkendelse af, at, med samarbejde, kan store forandringer skabes for en forbedring for menneskeheden som helhed, og at USA selv kun kan genrejses til sin tidligere storhed ved at blive en del af den Nye Silkevejsånd, som Helga Zepp-LaRouche har udlagt det. Denne ånd er smitsom og inspirerer kulturel optimisme og står i skarp kontrast til den kulturelle pessimisme, der i stigende grad har inficeret Europa og USA i løbet af de seneste halvtreds år.

Efter at have set Trumps pressekonference i Singapore, kom fr. LaRouche med den iagttagelse, at Trump havde nægtet at lade sig provokere af de hysteriske, vestlige krigsmager-medier, men snarere demonstrerede en fuldstændig tillid til, at det nye paradigme for fred gennem udvikling var både muligt og nødvendigt. Det er, hvad Lyndon LaRouche og denne bevægelse har kæmpet for i løbet af de seneste halvtreds år. Det er en tid for historiske transformationer, et faseskifte i de kvalitative egenskaber af menneskehedens udvikling, i hvilken det enkelte individs handlinger kan forandre verden. Man bør ikke stå og se til fra sidelinjen. Folk bør, på en ligefrem måde, få at vide, at de skal gå med i LaRouche-bevægelsen med det formål at bringe den Nye Silkevejsånd til hele menneskeheden.

Foto: Præsident Donald J. Trump med Nordkoreas leder Kim Jong-un. 12. juni, 2018. (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Ved udgangen af 2017 foreslog jeg, at året 2018 skulle være året, hvor menneskeheden omsider ville gøre en ende på geopolitik og søge et nyt grundlag for relationer mellem nationer, som er mennesket værdigt. Dette mål, med samt den nødvendige udryddelse af fattigdom, det ville kræve, var selvfølgelig også den gentagne, erklærede mission for både Martin Luther King, jr., og Robert F. Kennedy. I 1968 blev de begge brutalt myrdet, men, snarere end at tage den udfordring op, som denne tragedie skabte, valgte folk på begge sider Atlanten at tilpasse sig til det, og vi har, i løbet af de seneste 50 år, smagt den bitre frugt af denne tilpasning. Vi oplever nu en voldens og fortvivlelsens kultur, og hvis vi bliver ved med at begrave vore næser i dagens populær-nyheder og ditto underholdning, kan vi lige så godt opgive ævred først som sidst.

Da jeg således foreslog, at året 2018 ville indlede en ny æra – et nyt paradigme for menneskeheden – blev det mødt med stor skepsis fra mine europæiske og amerikanske kollegers side. Det, som disse skeptikere ikke havde taget i betragtning, er, at flere end 100 lande siden 2013 har tilsluttet sig Kinas Ét Bælte, én Vej-initiativet for forøget konnektivitet og samarbejde mellem nationer, gennem opførelse af moderne infrastruktur og transportkorridorer, og hvor målet er, at, frem til år 2050, skal fattigdom være fjernet fra planeten. Denne nye, optimistiske fremtidsdynamik fejer hen over planeten, og blot her de seneste par dage har vi set lovende udviklinger med topmødet mellem USA og Nordkorea, og, hvilket forhåbentlig vil finde sted i ugen efter vores koncert, forhandlinger mellem Indien og Kina og en fælles forpligtelse til at stabilisere Afghanistan gennem genopbygning, samt det nok mest signifikante, et potentielt topmøde mellem USA og Rusland, som kunne begynde at løse de farlige kriser i Ukraine og Syrien.

Vi befinder os således ved det, man har kaldt en »Stjernestund for menneskeheden«, hvor vore handlinger i nutiden vil bestemme fremtiden, eller manglen på samme, for de kommende generationer. Om den blodige, franske revolution skrev den tyske digter Friedrich Schiller, »Et stort øjeblik fandt et lidet folk«. Vores deltagelse i denne opførelse af værker af Bach, Beethoven og de afroamerikanske spirituals, det være sig som artist eller tilhører, giver verden håb om, at dette store øjeblik må finde et inspireret folk, der vil gå sammen med mig og Schiller Instituttet og handle for at sikre, at dette øjeblik ikke forpasses.

Talere: Dennis Speed, nordøst-koordinator for Schiller Instituttet: »LaRouche-metoden – podekrystallen for en ny kultur«;

James George Jatras, tidligere amerikansk diplomat og tidligere rådgiver til det Republikanske senatslederskab: »Det presserende nødvendige Trump-Putin-topmøde«;

Richard Black, senator for staten Virginia: »Den strategiske betydning af sejr, fred og udvikling i Syrien«.

En livlig Spørgsmål & Svar-session følger herefter.

Se også: Konferencens hovedtale af Helga Zepp-LaRouche: »Silkevejsånden er smittefarlig« (pdf., dansk), samt video med hele Panel I: http://schillerinstitut.dk/si/?p=25347

Jeg er faktisk meget optimistisk med hensyn til situationen. Jeg mener, der absolut er en mulighed for, at vi i den nærmeste fremtid vil se fremkomsten af et fuldstændig Nyt Paradigme for civilisation. For allerede på nuværende tidspunkt samles flertallet af nationer omkring ideen om, at der findes én menneskehed, og som tilhører en højere orden end nationale interesser og end selv geopolitisk konfrontation. Aldrig før har modsigelsen mellem og åbenheden i kampen mellem det Nye Paradigme og det gamle paradigme været mere åbenlys end netop nu. Denne konference blev oprindelig planlagt for at fremskynde denne proces …

Download (PDF, Unknown)

Øvrige talere på Panel I:

Jason Ross, medforfatter af rapporten “Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika; En vision for en økonomisk renæssance”.

Dr. Xu Wenhong, vicegeneralsekretær for Bælte & Vej-studier, det Kinesiske Akademi for Samfundsvidenskaber, Ét Bælte, én Vej-initiativet.

Dmitry Polyanskiy, første permanente vicerepræsentant for den Russiske føderation til FN.

Diskussion.

Leder fra LaRouchePAC, 8. juni, 2018 – Det britiske Imperiums verden af det 20. århundrede – ofte fejletikkeret »det Amerikanske Århundrede« – er nu i færd med at smuldre så hurtigt, at selv BBC’s overskrift på dagens nyhedsdækning lød: »Har Trump brudt den Særlige Relation?« I morges holdt præsidenten en improviseret pressekonference på græsplænen foran Det Hvide Hus, før sin afrejse til G7-mødet i Quebec, og hvor han til pressen sagde, at »Rusland burde være med til mødet … Det er måske ikke politisk korrekt, men vi har en verden at styre«. Den nyvalgte italienske premierminister Giuseppe Conte tweetede omgående: »Jeg er enig med præsident Trump. Rusland bør atter indtræde i G8«.

Den franske præsident Macron havde i går grundlæggende set ekskluderet USA af G7, selv inden Trumps »ugudelige« invitation til Rusland. Macron sagde, vi kan fortsætte som G6 uden USA, mens den tyske udenrigsminister Heiko Maas sagde, at uenigheden mellem Europe og USA ikke længere kan fejes ind under gulvtæppet, og at Europa nu må søge andre alliancer. Med hvem, tør man spørge?

I går roste præsident Trump, under sin fælles pressekonference med den japanske premierminister Shinzo Abe, Kina og beskrev Asien, som det virkelig er – en samling af »suveræne nationer« (ikke »demokratier«), der lever efter »kerneprincipper, der gør det muligt for forskellige nationer at trives og få fremgang sammen i én smuk, fredelig atmosfære. Det er vi alle glade for. Det er, hvad der nu sker!«

Putin på sin side nød et statsbesøg i Beijing i dag, dagen før SCO-topmødet i Qingdao. Præsident Xi Jinping tildelte Putin nationens første Venskabsmedalje under en storslået ceremoni i Folkets Store Hal og kaldte Putin for »min bedste, inderligste ven«.

G7 er et værre rod. The Telegraph udlagde her til morgen en rapport fra »allierede« til præsident Trump, der sagde, at Trump havde afvist premierminister Theresa Mays anmodning om et bilateralt møde på sidelinjen af G7. »Ikke for noget«, sagde en af Trumps allierede, »men hun er grundlæggende set en skolefrøken. Jeg tror ikke, der er nogen, der kommer godt ud af det med hende.« Macron på sin side havde planlagt et bilateralt møde med Trump, men Trump kom sent til Quebec, og mødet blev aflyst.

Trump meddelte ligeledes, at han ville forlade G7 tidligt søndag morgen og sprang over sessionen om klimaforandring og miljø for at flyve til Singapore til sit (vigtigere) topmøde med Kim Jong-un, planlagt til tirsdag.

G7 er blevet afsløret som en anakronistisk enhed, som er ude af trit med det nye paradigme, der er centreret omkring Asien, men som også når ud til hele verden gennem den Nye Silkevejsånd. Trump er ved at bryde ud af Russiagate-svindlen, som blev opsat af britisk efterretning og deres agenter i Obama- og Bush-kredsene, hvilket vil sætte ham fri til at deltage i opbygningen af en ny, økonomisk verdensorden. Denne nye orden er hastigt ved at blive skabt og reflekterer konceptet med de »Fire Magter«, som Lyndon LaRouche fremlagde i 1990’erne – Rusland, Kina, Indien og USA, og som skaber en ny, global, økonomisk struktur, baseret på kredit til den reelle, fysiske udvikling af alle nationer og giver den nødvendige og passende styrke til at afslutte selve konceptet om Imperium, én gang for alle.

Dinosaurerne skriger op, men menneskeracen er endelig ved at overvinde sin frygt for uhyret. Lørdag, 9. juni, afholder Schiller Instituttet en konference i Manhattan, med Helga Zepp-LaRouche som hovedtaler, og med talere fra Øst- og Vesteuropa, USA, Rusland, Kina, Afrika og Sydvestasien. Temaet, Dona Nobis Pacem (Giv os fred), tilsigter at give den optimisme og kampånd, som kræves for at opnå denne historiske sejr for menneskeheden. Opførelsen af Beethovens heroiske Messe i C-dur, af Schiller Instituttets kor, vil give den nødvendige skønhed, der, som Friedrich Schiller sagde, er den nødvendige vej til sandheden.

Foto: Præsident Donald J. Trump ankommer til G7-topmødet. 8. juni, 2018. (Official White House Photo by Shealah Craighead)      

Momentum ligger derfor i Asien, og det er grunden til, at Schiller Instituttet insisterer på, at USA og de europæiske nationer simpelt hen bør alliere sig med de asiatiske lande for at udvikle planeten, overvinde fattigdom, få win-win-samarbejde mellem alle verdens nationer og opbygge et nyt fællesskab, et nyt samfund, for menneskehedens fælles fremtid. Dette ligger så meget inden for rækkevidde, at, hvis blot folk kender til dette Nye Paradigme, der nu vokser meget, meget hurtigt frem, vil de omgående blive optimistiske! Det skyldes udelukkende manglende kendskab til det, der foregår i disse dele af verden, og det er årsagen til pessimisme og til, at mange mennesker ikke kan se nogen måde, hvorpå det kan ændres.

Download (PDF, Unknown)

En virkelig spektakulær transformation i menneskehedens historie er nu i sigte i den nærmeste fremtid, hvis verdens borgere har tilstrækkeligt mod til at gribe chancen. Man husker på Friedrich Schillers berømte epigram, »Øjeblikket«, der reflekterer over udfaldet af den franske revolution: »En afgørende epoke har århundredet skabt, Dog, dette store øjeblik fandt et lidet folk.« Kan menneskeheden i dag leve op til dette øjebliks storhed?

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 4. juni, 2018 – Tre Schiller Institut-begivenheder viser, at det nye paradigme for økonomisk fremskridt og samarbejde mellem nationer, som er vokset frem fra Asien og nu er begyndt at transformere Afrika, kan nå ind i Europa, ind i det krigshærgede Sydvestasien og kan engagere præsident Donald Trumps Amerika.

Den 30. maj gik Instituttet sammen med den kinesiske ambassade i Sverige og det Kinesisk-Svenske Erhvervsråd for at samle et stort diplomat- og erhvervspublikum og gøre det klart, hvorfor Kinas Bælt & Vej Initiativ har fanget Østeuropas opmærksomhed og ligeledes tilbyder økonomisk genoplivning til Vesteuropa. 6. juni vil Schiller Instituttet og Yemens Almene Investeringsmyndighed præsentere en ny rapport om, hvordan Yemen kan genopbygges med Bælte & Vej Initiativet, selv med Saudi-Arabien og dens »koalition«, der angriber og bomber den eneste havn, der udgør landets livline, den yemenitiske havn Hodeidah.

Og på Schiller Instituttets konference 9. juni i New York vil Instituttets stifter Helga Zepp-LaRouche få følgeskab af talere fra FN-konsulater og amerikanske ledere, der vil arbejde for, at præsident Trump får et topmøde med den russiske præsident Putin – hvilket er helt uundværligt for fred i Mellemøsten og sikkerhed i hele verden.

At præsidentens topmøde med Nordkoreas Kim Jong-un næste tirsdag kunne føre til et tøbrud i verdens ældste »uopløselige«, frosne konflikt, er et vidnesbyrd til fordel for det nye paradigme for nationalt samarbejde, der har udviklet sig i Asien. Kina, Rusland, Japan, Indien og naturligvis Sydkorea arbejder alle for præsident Trumps succes og giver ham større frihed til at ændre sin indstilling til en udvikling på topmødet i retning af en atomafrustning.

Hans succes vil også være deres succes pga. gennembruddene i infrastruktur-konnektiviteten i hele Eurasien, som kan følge efter fred på Koreahalvøen.

Senere kunne et topmøde mellem Trump og Putin, der nu arbejdes på, imod britisk geopolitiks og dens tilhængeres hylende opposition, bringe den samme udvikling til selv Sydvestasiens krigszone.

I dag beskrev Helga LaRouche udsigterne for arbejdet hen imod »principper for en fælles skæbne for menneskeheden« som forhåbningsfulde. Vesteuropa vil, tilføjede hun, enten erstatte sine nuværende principper (for nedskæringspolitik over for menneskeheden), eller også eksplodere. Selv de haltende tegn på økonomisk vækst i Amerika under Trumps præsidentskab har været tilstrækkeligt til at forårsage, at finanskredse fordømmer en »afkobling« fra et Europa, der atter falder bagud mod nulvækst, eller det, der er værre.

Og de halter, kombineret med kulturelle og postindustrielle sygdomme, der får den forventede, gennemsnitlige levealder i Amerika til at falde og store missioner, som udforskning af rummet, til at gå tabt.

Vi vil føre kampagne for Lyndon LaRouches metode til en økonomisk genrejsning, »LaRouches fire nye økonomiske love«. Glass-Steagall, for at bryde Wall Street op, og en statslig nationalbankpraksis, der skal erstatte det med produktiv kredit, er allerede blevet forsigtigt rejst i Italiens nye regering. I USA har de ført til »videnskabsdrevet økonomi«, forcerede programmer for fusionskraft og udforskning af Solsystemet, som bringer eksplosioner i produktivitet.

Dette er det nye paradigme, omkring hvilket de asiatiske magter ønsker USA’s samarbejde.

Foto: Frivillige aktivister fra LaRouchePAC i det nordlige New Jersey mobiliserer for LaRouches Fire Love. Maj 2018. (Photo Sylvia Rosas / LaRouchePAC)

Leder fra LaRouchePAC, 3. juni, 2018 – En virkelig spektakulær transformation i menneskehedens historie er nu i sigte i den nærmeste fremtid, hvis verdens borgere har tilstrækkeligt mod til at gribe chancen. Man husker på Friedrich Schillers berømte epigram, »Øjeblikket«, der reflekterer over udfaldet af den franske revolution:

»En afgørende epoke har århundredet skabt,

Dog, dette store øjeblik fandt et lidet folk.«

Kan menneskeheden i dag leve op til dette øjebliks storhed?

Den Nye Silkevejsånd, en udvikling, der blev initieret af Lyndon og Helga LaRouche i 1990’erne, og som Xi Jinping så stærkt vedtog for fem år siden, har frembragt dette store øjeblik sammen med de amerikanske og europæiske befolkningers historiske opstand imod det kulturelle og økonomiske forfald i hele den vestlige verden. Dette reflekteres i Brexit, valget af Trump, det nylige italienske valg og lignende bevægelser andre steder.

I dag smuldrer opdelingen af verden i geopolitiske blokke – kernen i Det britiske Imperiums evne til at bevare finansoligarkiets magt, i City of London og på Wall Street – for øjnene af os. Præsident Donald Trump har lanceret en freds- og udviklingsproces på Koreahalvøen i tæt samarbejde med Kina, Rusland og Japan. Den amerikanske ambassadør til Rusland Jon Huntsman har meddelt, at det presserende nødvendige topmøde mellem Trump og præsident Vladimir Putin omsider er ved at blive arrangeret med en dagsorden for at løse de tilbageværende »krigsskuepladser for arrangerede tvekampe« i Sydvestasien og Østeuropa, især i Syrien og Ukraine. I alle disse brændpunkter vil et heldigt udfald være totalt afhængigt af, at alle parter følger Lyndon LaRouches vise ord – få traktorerne i gang omgående, brug lige fra begyndelsen udviklingsprocessen som den nødvendige betingelse for alle politiske aftaler. Dette er den Nye Silkevejs præmis – win-win-troen på alle menneskers fælles mål og fælles rettigheder og skabelsen af fred gennem udvikling.

Indiens premierminister Narendra Modi gjorde det i sin hovedtale til Shangri-La-dialogen i Singapore den 1. juni klart, at Indien vil være en del af denne win-win-fremgangsmåde og kom med en passioneret appel for, at asiatiske nationer, og alle nationer, skulle være færdige med »stormagts-rivaliseringer« og understregede: »Et rivaliseringens Asien vil holde os alle tilbage. Et samarbejdende Asien vil forme dette århundrede«.

Ambassadør Huntsman sagde her til morgen til »Fox and Friends«, da han blev spurgt om planer for et Putin-Trump-topmøde, at »begge sider ser favorabelt på dette«, og at: »Det er utænkeligt at konkludere, at man kan få Mellemøsten til at falde til ro uden, at USA og Rusland behandler spørgsmålet om den hvepserede, der hedder Syrien. Og det er utænkeligt, at man rationelt kan behandle spørgsmålet om strategisk stabilitet og atomvåben, når vore to lande er i besiddelse af 90 % af verdens atomvåben. Isolation fikser ikke tingene. Det gør det, at vi kommer sammen.«

Trump tager dristige skridt. Russiagate-svindelen fortsætter med at blive optrævlet, med LaRouche-organisationens afsløring af briternes rolle i kupforsøget mod USA’s præsident, der nu er et hovedemne i selv mainstream-medierne. De medskyldige spillere i Obama-administrationens efterretningssamfund står nu selv over for mulig retsforfølgelse og afslører yderligere sig selv i deres panik. Obamas efterretningschef James Clapper pralede i bogstavelig forstand til Bloomberg News 2. juni, at han og andre »manipulerede« valg i udlandet og regelmæssigt »væltede regeringer«, men at dette var OK, eftersom »det blev gjort med henblik på det pågældende lands befolknings bedste interesse – i betragtning af den traditionelle ærbødighed for menneskerettigheder«. Historien vil redegøre for de »menneskerettigheder«, som den anglo-amerikanske klike gav befolkningerne i Vietnam, Irak, Libyen og Syrien, blandt andre. Det er præcist denne mentalitet med »regimeskifte« – simpelt hen en ny term for Det britiske Imperiums geopolitikker – som Trump har afvist, og som er en hovedgrund til det britiske panikforsøg på at ødelægge ham.

Det nye paradigme, der nu er ved at blive virkeliggjort, er truet af det vestlige finanssystems hastigt forværrende tilstand. Dette systems europæiske sektor konfronteres med opstanden i Italien, krisen i Deutsche Bank og andre potentielle gnister, der kunne antænde den massive derivatboble, der kunstigt støtter hele konstruktionen. Med Trump, der bryder fri af det britiske kupkomplot, må han handle hurtigt for at gennemføre en reform af finanssystemet i Hamiltons tradition, som det fremlægges i LaRouches Fire Love, for at gøre det muligt for nationen både at blive en del af og også bidrage til udfoldelsen af den Nye Silkevejs-udviklingsproces i alle dele af verden, og videre endnu.

Foto: USA’s udenrigsminister Mike Pompeo skåler med viceformand for DPRK’s Centralkomite Kim Yong-chol under en arbejdsmiddag i New York City, 30. maj, 2018. [State Department photo/ Public Domain]    

Jason Ross: »Vi har virkelig en utrolig mulighed netop nu for at ændre de koncepter, der udgør grundlaget for, hvordan vi træffer beslutninger – politiske beslutninger, økonomiske beslutninger, selv kulturelle beslutninger. Der har været et angreb på det aspekt af os, der gør os menneskelige. Hvis vi ikke havde en forbindelse til udødelighed; hvis vore liv ikke var i stand til at efterlade noget, til at gøre noget, der går ud over vores egen død, ville vi faktisk, rent kulturelt, ikke være andet end dyr. Vi ville være ligesom en slags dyr; vi ville udsøge os dejlige ting, og det er da rart at have god mad, jeg kan godt lide god mad, og det er en god ting, det er dejligt at have det sjovt; men uden denne evne til at leve på en måde, så man, mens man lever sit liv, ved, at det vil have værdi for altid, så er man ikke et helt menneske. Og man kan ikke fylde det tomrum ved at forsøge at have travlt for at skubbe denne følelse af tomhed væk, eller at forsøge at købe ting for at skubbe denne følelse af tomhed væk; man må adressere det ved at gøre noget meningsfuldt. Og jeg mener, det er den største grusomhed ved det nuværende økonomiske system, som vi har i de fleste vestlige nationer; det skader økonomien; det gør folk fattigere; det koncentrerer rigdom hos mennesker, der arbejder i finansverdenen og assisterer den; det fortsætter Det britiske Imperium; og dets mest tragiske aspekt er, at det stjæler fra os, det tager fra mennesker det, der var blevet udviklet hen over århundreder som en kultur; en kultur, der gjorde det muligt for folk at gøre noget, der ville have mening efter deres død. Og det er det, vi må bringe tilbage som en del af at skabe et nyt paradigme. Det betyder, at vi har koncepter, der går længere end til det, Kina har foreslået med Bælte & Vej Initiativet. Det er et godt forslag. Der er mere at gøre. Det vil jeg komme nærmere ind på, og jeg vil, som denne rapport viser, specifikt tale lidt om Afrika som en case study, ved at sammenligne, hvordan det gamle paradigme har relateret til dette kontinent, og hvordan det nye paradigme relaterer til det.«

Video I: Jason Ross’ præsentation

Video II: Diskussion

Se også den danske introduktion til rapporten:

»Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika: en vision for en økonomisk renæssance«.

Part 1:

Part 2:

»Det bliver mere og mere tydeligt dag for dag, selv for folk, der ikke har deres daglige gang her nede på kontoret, at den verden, der var engang for lang, lang tid siden, inden der var en Brexit-afstemning i Storbritannien; inden den italienske befolkning dengang sagde nej til en ny forfatning for Italien; inden Donald Trump blev valgt til præsident; dengang for lang tid siden; den verdensorden, som vi har forladt, den kommer aldrig tilbage. Illusionen om, at den kommer tilbage, altså, at man kan gå tilbage til de ’gode gamle dage’, hvor Barack Obama var en fantastisk, super, liberal præsident, som bare ville det bedste for verden, og hvor vi i den vestlige verden havde det bedste finanssystem, der kunne tænkes, hvor man kun gjorde alt muligt godt for resten af verden, osv.; den fantasi er væk, og den kommer ikke tilbage.

Det, vi står med lige nu, det er et sammenbrud; fortsættelsen af det finansielle sammenbrud, sammenbruddet af det transatlantiske, finansielle system, som vi så i 2007-08, og som så blev udsat gennem, at man simpelthen bare oversvømmede de finansielle markeder med såkaldte kvantitative lempelser i mange forskellige omgange og lod staterne overtage en stor del af finansmarkedernes spillegæld; jamen, det sammenbrud er nu på vej tilbage med forrygende hast. Og det er meget ironisk, at det, der ligesom har udløst – men det er kun udløseren, der er ikke selve årsagen – den seneste krise, jamen, det er denne her hybris, som findes i en arrogant, vestlig elite i folk, der sidder nede i EU’s hovedkontor og siger, jamen, vi styrer, hvordan det her foregår, og der er ikke nogen befolkninger, der skal få lov til at lade deres ’demokratiske rettigheder’ blande sig i de dispositioner og beslutninger, som VI træffer! …«

Video, del I og II:

Jason Ross vil præsentere Schiller Instituttets vision for, hvordan verdens lande sammen kan overvinde det gamle, geopolitiske paradigme, bedst repræsenteret ved Det Britiske Imperium, og indlede en ny æra for menneskeheden. Med konkret afsæt i, hvordan vi kan løfte det afrikanske kontinent op til dets retmæssige plads i et fællesskab blandt ligeværdige nationer, vil der i den efterfølgende diskussion være rig mulighed for at overveje, hvordan vi kan nytænke fremtiden for hele menneskeheden, når vi ikke længere er bundet af idéerne om grænser for vækst, begrænsede resurser og opdigtede fjendebilleder.

Der er begrænsede antal pladser, og mødet afholdes primært for unge mennesker. Gratis adgang.

Tid: Lørdag 2. juni kl. 15-18.

Sted: Studenterhuset, Købmagergade 52, 1150 København.

Leder fra LaRouchePAC, 15. maj, 2018 – Benjamin Netanyahus israelske regering har begået en utilgivelig massakre på palæstinensere i Gaza i løbet af det seneste døgn; og de har hermed øget faren for en ny og generel krig i Mellemøsten, som allerede er rykket alt for tæt på. Den fare, som dette udgør for verdensfreden, bør ikke undervurderes – og det samme gælder for den katastrofe, det kunne blive for den økonomiske genopbygning og ditto fremskridt, der potentielt står til rådighed for Mellemøsten og Afrika, på basis af Bælte & Vej Initiativet, der spreder sig i hele Eurasien.

Netanyahu er ikke den, der primært får tingene til at ske i denne optrapning, selv ikke med sin åbenlyse aggression mod Syrien og krigstrusler mod Iran og Libanon. Det er heller ikke præsident Trump, hvis hasarderede fejltagelse med hensyn til Jerusalem kom, mens han kæmpede for sit politiske liv imod en kampagne for hans afsættelse og retsforfølgelse.

Det er britisk efterretning og eliten i den britiske regering, der er de primære aktører i krigsfremstødet, og som af Trump kræver en krigskonfrontation med Rusland samtidig med, at de anstifter og optrapper kupforsøget imod ham.

Igen i dag belærte chefen for britisk efterretnings MI5, Andrew Parker, efterretningsrepræsentanter fra den Europæiske Union om nødvendigheden af at bekæmpe Rusland på enhver tænkelig måde. Siden marts måned har den britiske regering oppisket krigssvindelnumre og anti-russiske konfrontationer – Skripal-forgiftningsaffæren; det særdeles tvivlsomme »angreb med kemiske våben« i Douma, Syrien. Britiske aktiver i Israel og Saudi-Arabien har iscenesat deres egne svindelnumre imod Iran samtidig med at angribe Syrien og føre en etnisk udrensningskrig mod Yemen.

Så rædselsslagne er britiske geopolitikere over udsigten til et samarbejde omkring den Nye Silkevej mellem Kina, Rusland, Indien og Trumps USA, sammen med også Japan, Sydkorea og andre, at de med overlæg har promoveret krige imod det.

Lige nu kan truslen om generel krig i Mellemøsten kun vendes på basis af, at præsident Trump og præsident Putin mødes og samarbejder om det, som de begge ønsker. Disse to præsidenter kan stoppe denne nedstigning. Men faren kan i virkeligheden kun fjernes gennem en omfattende plan for økonomisk udvikling fra Afghanistan til Middelhavet og fra Kaukasus til Golfen, inkl. skabelse af afgørende ny infrastruktur og ved anvendelse af Kinas metoder til bekæmpelse af alvorlig fattigdom.

Dette vil være muligt gennem Bælte & Vej Initiativets nye paradigme, hvis de fire, store hovedmagter, vi tidligere nævnte, kan samarbejde om det, assisteret af de andre asiatiske nationer. Præcis et sådant niveau af – tilsyneladende umulige – gennembrud har vist sig mulige gennem fremskridtet mod fred og genopbygning på Koreahalvøen. Det er fremkommet ud fra viljen til at samarbejde mellem Trump, Kinas præsident Xi, Putin, Sydkoreas præsident Moon og Japans premierminister Abe. Denne mulighed, inkl. Indiens afgørende bidrag, må holdes frem som eksempel for Sydasien, Mellemøsten og Nordafrika.

For USA skal der mere til. Det britiske angreb på præsidentskabet er en krig imod samarbejde med Rusland og Kina; men det er ligeledes et angreb på lederskab som sådan. Det er et halvt århundrede siden, at USA havde et præsidentielt lederskab, der blot delvist trodsede britisk geopolitik; og dette lederskab blev myrdet. I løbet af dette halve århundrede har amerikanerne i stigende grad ladet Wall Street tage over fra præsidenter og styre kongresser; de har mistet fornemmelsen for produktiv beskæftigelse og er blevet kulturelle pessimister.

»Jeg synes om denne leder, eller den leder« eller, »Jeg synes ikke om alt det kaos og al den interne strid«, vil ikke løse noget som helst. Amerikanske borgere må selv blive ledere og selvstændigt tænkende mennesker, som de engang brystede sig af. At tage deres økonomi og regering tilbage fra Wall Street er det formål, for hvilket LaRouche-bevægelsen forsyner dem med værktøjet.

Foto: Borgere i Gaza demonstrerer ved en barriere mellem Gaza og Israel 11. maj, 2018. (IDF Spokesperson Unit)

I betragtning af tilstanden i hele Mellemøsten, efter de destruktive krige i Irak, Syrien, Yemen, Afghanistan, er det selvfølgelig meget klart, at det eneste, der virkelig vil løse problemerne i dette område, ville være det, jeg har sagt så mange gange før: Der er brug for en forlængelse af den Nye Silkevej ind i hele dette område, fra Afghanistan til Middelhavet, fra Kaukasus til den Persiske Golf, og for at have en udviklingsplan for alle disse lande som en integreret plan. Dette ville kun kunne fungere, hvis Rusland, Kina, Indien, Iran, Egypten, USA og forhåbentlig europæiske lande, alle aftaler, at dette område må opbygges økonomisk. Den eneste måde, hvorpå man kan få fred i det område og virkelig blive terrorismen kvit, er, hvis man har et perspektiv for et håb om fremtiden.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 8. maj, 2018 – Alt imens massemedierne sørgede for, at den vestlige verdens opmærksomhed i dag var naglet til præsident Trumps tale, hvor han annoncerede, at USA trak sig ud af Iranaftalen – baseret på endnu en række britiskfabrikerede Store Løgne – så foregik dagens store begivenheder, der faktisk ændrer verdenshistorien, alle sammen på den asiatiske front.

* Den kinesiske præsident Xi Jinping holdt et todages overraskelsesmøde den 7.-8. maj med den nordkoreanske leder Kim Jong-un i den kinesiske havneby Dalian, hvor de diskuterede vejen frem på Koreahalvøen. Kim erklærede: »Så længe, relevante parter opgiver deres fjendtlige politikker og fjerner sikkerhedstrusler mod D.P.R.K., er der ingen grund til, at D.P.R.K. skal være en atomvåbenstat, og atomvåbenafrustning kan realiseres … Jeg håber at opbygge gensidig tillid med USA gennem dialog.«

* Den sydkoreanske præsident Moon Jae-ins forslag til nordkoreanerne om et »Nyt økonomisk kort over Koreahalvøen« skal angiveligt involvere byggeriet af »tre bælter«: en jernbane fra Sydkorea gennem Nordkorea og videre ind i Rusland; en jernbane, der løber i øst-vestlig retning langs det, der nu er den demilitariserede zone, eller DMZ; og endnu en nord-sydgående jernbane, som forlænges ind i Kina – og herfra kobler op til hele Bælte & Vej. Asiatiske medier promoverer ligeledes det historiske projekt for Tumen-floden som en del af pakken for politikken for Koreahalvøen.

* Den kinesiske premierminister Li Keqiang ankom i dag til Japan til det første besøg af den kinesiske premierminister i otte år, til bilaterale diskussioner og til dernæst at deltage i det 7. ledermøde for Japan-R.O.K. (Republikken Korea; Sydkorea) den 9. maj. Li udtrykte sine forventninger om, at »de tre lande vil cementere tillid og søge samarbejde og bidrage til regional udvikling, fremgang og fred«.

Asien er stedet, hvor fremtiden i dag bygges, erklærede Helga Zepp-LaRouche. Det er den eneste del af verden, der vokser økonomisk, så meget, at det er lokomotivet, der trækker de øst- og centraleuropæiske økonomier og enhver anden nation, der er begavet nok til at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet. Der finder ingen reel økonomisk vækst sted i Europa eller USA, og der kan heller ikke komme nogen, før også de opgiver Det britiske Imperiums finanssystem, tilslutter sig Bælte & Vej og følger Lyndon LaRouches politik, der er nedfældet i de Fire Love.

»Det, der er ved at vokse frem, er et nyt sæt relationer mellem nationer«, understregede Zepp-LaRouche, »nye relationer, baseret på win-win-samarbejde med færdsel i begge retninger«. Disse nye relationer er allerede i kraft, og de udgør kernen i det Nye Paradigme, som på lang sigt alene kan sikre den menneskelige races overlevelse.

De projekter, der nu diskuteres og bygges – Tumen-floden, Koreas »tre bælter«, Transaqua i Afrika – er alle sammen vore projekter og politikker, som i årtier er blevet specificeret og promoveret af Lyndon LaRouche og hans medarbejdere. Og nu bevæger verden sig i denne retning; vores retning.

Det er tåbeligt og selvmorderisk at lade som om, dette fremvoksende Nye Paradigme ikke eksisterer, erklærede Zepp-LaRouche. De, der, ligesom Tysklands Angela Merkel, der belærer nationerne i Øst- og Centraleuropa om, at de ikke bør tilslutte sig Bælte & Vej, fordi EU har en bedre, mere »gennemskuelig«, mindre »korrupt« »Europæisk-asiatisk Plan for Konnektivitet«, gør sig selv til grin over hele planeten. Selv enhver struds med respekt for sig selv er begyndt at hive hovedet op af sandet, for ikke at blive sammenlignet med Merkel, Macron og May.

Koreahalvøen, understregede Zepp-LaRouche, er et bevis på princippet om, at de værste situationer i verden kan transformeres til de bedste, så længe den politiske vilje er til stede – og i Korea har denne vilje vist sig at være der, kommende fra Kina, Rusland og USA.

Med det Nye Paradigme, der nu er ved at blive til virkelighed, og med Det britiske Imperiums finanssystem, der er ved at kollapse, er Imperiet nu i en situation, hvor de ikke kan vinde; men de kunne stadig lykkes med at få hele verden til at omkomme i flammehavet sammen med dem. De står tilbage med muligheden for at fremprovokere krige – som det er deres plan med den Iran-politik, som Trump i dag formulerede – og forlade sig på befolkningens godtroenhed med f.eks. at tolerere Det britiske Imperiums statskupforsøg mod Trump-administrationen.

Det er vores opgave, ifølge Zepp-LaRouche, at »uddanne befolkningen i det strategiske billede, hele billedet«, så de indser den eksistentielle fare, som britisk geopolitik frembyder, og således, at de kan handle på grundlaget for, at dette er den bedste, og muligvis sidste, mulighed for at redde civilisationen.

Foto: Præsident Moon Jae-in (højre) og den nordkoreanske leder Kim Jong-un havde en kort samtale forud for deres topmøde, i lobbyen i Peace House, stedet for det Interkoreanske Topmøde 2018, i Punmunjeom den 27. april. (2018 Inter-Korean Summit Press Corps)

Leder fra LaRouchePAC, 7. maj. 2018 – Det af britisk efterretning anstiftede forsøg på at »kuppe« præsident Donald Trump gennem afsættelse eller lyssky retsforfølgelse, udkæmpes nu med mere og mere kraft. Lyndon LaRouches bevægelse har bidraget bravt til denne kamp gennem sit »Mueller-dossier«.

De britiske geopolitikeres fremstød for at tvinge Trump ud af præsidentskabet er nu blevet en total krigskonfrontation med Rusland og Kina, som bruger iscenesatte begivenheder til at forsøge at tvinge Trump ind i krige, hvis de ikke kan tvinge ham ud. De »udbryder-allierede« Israel og Saudi-Arabien bedriver krigsmageri imod Iran, Syrien og Libanon og begår folkemord imod Yemen; men de virkelige mål er Rusland og Kina.

Husk, at formålet for kampen mod det britiske anti-Trump-kup var et nyt paradigme for internationalt samarbejde mellem store nationer, for fred og en genopretning af den økonomiske proces efter det ødelæggende London/Wall Street-krak i 2007-08 og Bush- og Obama-administrationernes konstante krige. Trumps planer for et sådant samarbejde og en sådan genopbygning, og imod sådanne krige, var grunden til, at amerikanerne kæmpede for at bevare ham i embedet. Det var grunden til, at de britiske geopolitikere og eliterne fra »Gamle Europa« erklærede ham krig.

For faktisk at besejre det britiske kup mod præsidenten kræver det, at vi besejrer den britiske krigskonfrontation mod Rusland og opnår dette nye paradigme. Og amerikanere kan ikke søge fred og økonomisk genoplivning samtidig med, at de tolererer forsøget på at tvinge præsident Trump ud – for i stedet at bringe en krigspræsident ind, som vi ikke behøver nævne her, og en Kongres, der forsøger at vedtage sanktioner, der fører til krig.

I det årti, der er gået, siden dette forfærdelige, globale krak og økonomiske kollaps i 2008, har Kina båret faklen for økonomisk vækst og for kredit til ny og mere produktiv vækst, næsten alene. I Bælte & Vej Initiativet, der har eksisteret siden 2013, og som Rusland har tilsluttet sig, og med voksende støtte fra Japan og samarbejde fra Indien, ligger det nye paradigme, som menneskeheden behøver.

Det boomer: Handel mellem Kina og de 71 nationer, der nu på signifikant vis deltager i Bælte & Vej, røg op på $1,45 billion i 2017 med en stigning på mere end 10 % om året. Det er mere end handlen mellem USA og Kina og handlen mellem Vesteuropa og Kina lagt sammen, og med en næsten ligelig balance mellem eksport og import til og fra Kina. Disse lande bygger i fællesskab nye, højteknologisk infrastruktur, der øger deres befolkningers produktivitet.

I modsætning hertil klagede tyske industriselskaber i denne uge bittert til deres regering over, at de seneste, anti-russiske sanktioner gav dem store tab og sagde, »Behovet for en politisk strategi for deeskalering er åbenlyst klart. Der er politikere nok, der forårsager konflikter eller vælger en konfronterende fremgangsmåde. Vi har brug for folk, der bygger broer, folk, der har modet til at indsætte deres politiske kapital til fordel for gensidig forståelse.« En sjælden indsigt for Tyskland.

Ved ikke at vedtage et nyt paradigme, står USA over for endnu et finanskrak; og det spilder den stærke relation, præsident Trump har med Kinas præsident Xi Jinping og tydeligvis ønsker at have med Ruslands præsident Putin.

Produktivitet er det, den amerikanske, såkaldte »genrejsning« mangler; produktivitet og kreativitet i betydningen af Lyndon LaRouches »Fjerde Lov«, som kræver et »forceret program for fusionskraft og rumforskning«. LaRouchePAC’s brochure, Amerikas fremtid på den Nye Silkevej[1], er nu ude i en tredje, massecirkuleret udgave til dette formål.

[1] Se også LaRouchePAC Monday Update: A Strategy for Victory: LaRouchePAC’s 2018 Campaign to Win the Future, https://www.youtube.com/watch?v=3geTipW7Wkw

Foto: Præsident Donald J. Trump går om bord på Marine One på Joint Base Andrews. 5. maj, 2018.  (Official White House Photo by Andrea Hanks)

Blot 73 år efter Anden Verdenskrig, hvor folk responderede til denne forfærdelige katastrofe med det højtidelige løfte, »Aldrig mere«, står vi atter en gang på randen af en mulig varm krig.

Med den ene provokation efter den anden, der er mere gennemskueligt falsk end den foregående, fortsætter City of Londons imperie-oligarkers krigsparti og deres Wall Street-neokonservative/neoliberale partnere deres bestræbelser for at sabotere muligheden for det Nyt Paradigme, som vokser frem i Eurasien til, i åndeløst tempo, at blive en verdensomspændende bevægelse. Til trods for, at det nu er afsløret, at alle svindelnumrene under falsk flag, med Russiagate, Skripal-forgiftningen og de kemiske våben i Douma, har deres oprindelse i britiske efterretningskredses syge hjerner, så er de atter i gang, denne gang med Netanyahu, der hævder, han har »bevis« for, at Iran aldrig afsluttede sit atomprogram, i et forsøg på at få USA til at gå i fælden med endnu en katastrofal krig i Mellemøsten og en mulig atomar konfrontation med Rusland. Mange i Vestens regeringer er nu atter trådt ud på denne glatte glidebane, som Nürnbergprocessen advarede om, gennem at overtræde folkeretten og de principper, der er fastlagt i De forenede Nationers charter.

Men deres magt svinder i takt med, at de i stigende grad er blevet tvunget til at agere i deres eget navn, og således afslører sig selv. Deres evne til at bevare kontrollen har også været for nedadgående, pga. udfordringen fra den Nye Silkevej og det Nye Paradigme, som den repræsenterer. I løbet af de seneste uger har diplomatiske og økonomiske begivenheder og topmøder i høj grad fremmet dette Nye Paradigme. Det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina og integrationen af Bælte & Vej Initiativet og den Eurasiske Økonomiske Union har skabt håb for især udviklingslandene, der ser en chance for, for første gang, at overvinde fattigdom og underudvikling.

Den bedste måde at mindes tabene, lidelserne og heroismen hos de personer, der mistede livet i den Store Patriotiske Krig, er ved at skabe en ny æra for menneskeheden, der sætter konceptet om én menneskehed i første række og på denne måde skaber en ny, international orden, der for altid overvinder geopolitik. Imperialisme må besejres som et levn af et dyrisk menneskebillede og erstattes med det ædle billede af mennesket som den eneste, hidtil kendte, skabende art i universet.

Lad os fejre menneskehedens fremtidige ånd, der så smukt er udtrykt i Ode til Glæden af Friedrich Schiller og Ludwig van Beethovens 9. symfoni:

»Alle mennesker forsones … Favnet være millioner! Glædens kys til hver især! Brødre – over stjerners hær må der bo en mild forsoner.«

Leder fra LaRouchePAC, 6. maj, 2018 – Den fremvoksende løsning på den længe betændte Koreakrise frembyder en positiv model: uanset, hvor umedgørlig, en situation synes at være; hvis verdens store magter kan arbejde sammen, kan ethvert problem overvindes. Donald Trump, Xi Xinping og Vladimir Putin arbejdede sammen hen mod et fælles mål, der giver alle sider, inklusive Kim Jong-un, mulighed for at have tillid til processen som helhed. Med den Nye Silkevejs udviklingsproces, der ligger bag den politiske dialog, kan win-win-resultatet klart ses af alle partier.

Hvorfor kan denne proces ikke anvendes på de andre krisepunkter? Det britiske Imperium har altid været beroende på sådanne regionale kriser, som i de fleste tilfælde oprindeligt blev skabt af briterne selv, for at tvinge de globale magter til at stille op på modsatte sider – arabere versus jøder; sunni versus shia; Øst versus Vest. Hvis USA ophørte med at spille håndhæver for disse britiskkontrollerede konflikter og i stedet gik sammen med Kina og Rusland i den Nye Silkevejsånd, kunne alle disse konflikter relativt hurtigt blive løst, som i Korea.

Trump har insisteret på, at USA må ophøre med sin rolle som »verdens politibetjent« på vegne af Imperiet – og alligevel skriger krigspartiet i USA nu på krig mod Iran, krig mod Rusland over Ukraine og på en permanent kolonialistisk besættelse og opsplitning af Syrien. USA’s flåde har netop gendannet den Anden Flåde til at afpatruljere Nordatlanten – flåden var blevet de-aktiveret i 2011 – baseret på det vanvittige forslag, at Rusland og Kina pludselig er blevet »stormagtstrusler« mod USA, som den nye Nationale Forsvarsstrategi erklærer. Det samme krigsparti giver også troværdighed til de svindelagtige påstande, som Bibi Netanyahu har præsenteret, nemlig, at Iran »stadig« fremstiller atomvåben, på trods af IAEA’s offentlige tilbagevisning af denne løgn.

Alt imens Kinas Bælte & Vej danner grundlaget for det store potentiale for et nyt paradigme for menneskeheden, baseret på udvikling og fælles fremskridt, så er det vestlige banksystems risikable system det, der danner grundlaget for briternes og deres aktiver i USA’s fremstød for krig. Økonom og historiker Nomi Prins skrev i sidste uge: »I dag står vi meget tæt – hvor tæt, ved vi endnu ikke – ved randen af en farlig, finansiel afgrund. De risici, som de største af de private banker udgør, eksisterer stadig, men nu er de endnu større, end de var i 2007-08 [henved 40 % større, -red.], og opererer nu i en arena af endnu mere gæld.« Uden en gennemførelse af det totale LaRouche-program – med en genoprettelse af et videnskabsdrevet program for fusionskraft og udforskning af rummet, skabelse af statslig bankpraksis for at skabe statslig kredit til realøkonomien, samt en Glass/Steagall-reform af det bankerotte finanssystem – er der ingen mulighed for, at denne boble ikke snart brister. Imperiets finansherrer ville foretrække krig – ikke blot en lokal krig, men en krig med Rusland og Kina, hvis samarbejde i Bælte & Vej truer deres plyndringsrettigheder i udviklingslandene.

Den største fare for Imperiet er, at Trump vil leve op til sin plan om at etablere venskabelige relationer med både Rusland og Kina og således bryde denne imperieopsplitning. Russiagate-kupforsøget mod Trump er britisk efterretnings respons til denne fare. I den forgangne uge tildelte den amerikanske føderale dommer T.S. Elliott III dette kupforsøg et slag og sagde til Muellers heksejagt-team, at de langt havde overskredet deres mandat og havde anklaget Trump-medarbejdere, der overhovedet intet som helst havde at gøre med nogen som helst forbindelse til Rusland, udelukkende for at tvinge dem til at »synge« eller »komponere« information, der »ville reflektere tilbage til hr. Trump og føre til hans retsforfølgelse eller afsættelse, eller hvad som helst«.

Retssystemet i USA er blevet undergravet, med begyndelse i George Bush’ Patriot Act, NSA’s masseudspionering af befolkningen og efterretningssamfundets korruption under både Bush og Obama. Dette korrupte system er nu selv på anklagebænken.

Spørgsmålet om krig eller fred vil ikke blive afgjort på baggrund af nogen af disse krisesituationer, men derimod af, om det amerikanske folk i sig finder viljen til at adressere dem alle på én gang, for at skabe det Nye Paradigme, med LaRouches Fire Love og USA’s deltagelse i den Nye Silkevej, på globalt plan. Den reviderede LaRouchePAC-brochure om denne nødvendighed, LaRouche’s Four Laws – America’s Future on the New Silk Road (LaRouches Fire Love – Amerikas Fremtid på den Nye Silkevej), er nu udgivet og tilgængelig for distribution. Gå til den som død og helvede.

Foto: Præsident Moon Jae-in og formand for Kommissionen for Statsanliggender Kim Jong-un inspicerer æresgarden under den officielle velkomstceremoni foran Fredshuset, Panmunjeom. 27. april, 2018. (Inter-Korean Summit Press Corps)

Lyndon LaRouche: Opgaven, som jeg har defineret den, er: Hvis Rusland og USA, og Kina og Indien, som en gruppe af lande aftaler at initiere og gennemtvinge en reorganisering af det globale finans- og kreditsystem, under disse betingelser med langfristede aftaler af samme type, som Franklin Roosevelt havde ytret før sin død i 1944, indgået mellem hovednationer, kunne Roosevelts plan være blevet realiseret alle disse år senere, og vi kan gøre det i dag. Det er vores chance. Enten gør vi dette, eller også går vi under. Jeg kan forsikre jer for, at, hvis I tror, der findes nogen mulighed for, at det nuværende system kunne fortsætte ind i det forestående år, som et system, man kan arbejde med, og at der ikke vil være en fortsat generel krise, der forværres, på nuværende tidspunkt, vil der ikke komme nogen økonomisk genrejsning i nogen del af planeten, under de nuværende betingelser.

Download (PDF, Unknown)

Download (PDF, Unknown)

Tom Gillesberg: »God aften og velkommen til disse dramatiske tider, hvor vi faktisk står med muligheden – og når jeg siger ’vi’, så mener jeg menneskeheden, størstedelen af menneskeheden – med muligheden for at befri menneskeheden fra den største svøbe og trussel, som har eksisteret mod menneskeheden i lang tid, og det er geopolitik; det er Det britiske Imperium; det er, at man har kunnet sidde med centrum i finanscentrene i London og vedhænget, der befinder sig på Wall Street, og rundt omkring i verden har man haft denne her kræftsvulst med en masse metastaser rundt omkring, som simpelt hen har kunnet få lov til at tage kontrollen over, hvad der foregik her på kloden og i den senere tid har bragt menneskeheden meget tæt på en konfrontation mellem atommagter, som, hvis den bliver realiseret, sandsynligvis betyder menneskehedens endeligt.

Chancen for, at vi kommer ud af det her; chancen for, at Det britiske Imperium bliver lagt i graven, er større end nogensinde før; men den krig er ikke vundet endnu. Det er det, man ligesom skal forstå, når vi ser disse vedvarende kampagner i medierne … baseret på løgne. Først så vi Russiagate: Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, har manipuleret tingene. Og igen, der har været så mange historier om det, og kigger man på substansen, kigger man på beviserne, så er de eneste beviser, vi har for noget, nemlig disse såkaldte ting, som kom fra DNC, den Demokratiske Nationalkomites server, som blev præsenteret på WikiLeaks, så var det ikke et hack, det var et læk; det var nogen i DNC, der havde adgang til DNC’s server, som lækkede det til WikiLeaks. På trods af det, så har vi hørt historien til uendelighed om, at Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, og det brugte man jo så som basis for at sige, ved hvert eneste valg, vi har haft siden, ’Rusland forsøger at gribe ind i valget’, på trods af, at vi NUL beviser har set på noget tidspunkt, for disse påstande …«

https://soundcloud.com/si_dk/nord-og-sydkorea-kina-og-indien-finder-sammen-om-fred-og-udvikling-i-stedet-for-krig