Verdensordenen efter pandemien: ’Menneskesynet er nøglen’
af Helga Zepp-LaRouche

Den 29. november (EIRNS) — Det følgende er den 28. november blevet oversat fra Helga Zepp-LaRouches ledende artikel, der vil blive bragt den 3. december i det tyske ugemagasin Neue Solidarität.

Selvom de etablerede medier overgår hinanden i at præsentere Joe Biden og hans forventede kabinet med super-krigshøge som den næste amerikanske regering, og præsident Donald Trump som et populistisk monster, der bavler løs om valgsvindel, venter der muligvis de samme medier en slem overraskelse. De edsvorne vidneerklæringer dokumenterer forskellige aspekter af valgsvindel i ”sving-staterne’, og udgør juridiske beviser. Statslige repræsentanter og senatorer i Pennsylvania har netop meddelt, at de agter at gøre brug af deres forfatningsmæssige ret til selv at udnævne valgmændene til valgkollegiet.

Der er adskillige muligheder for, at der i tide kan fremlægges bevis for elektronisk stemmesvindel via Dominion og Smartmatic-stemmemaskiner, og at dette bevismateriale vil være tilstrækkeligt til at vende valgresultatet. Skulle dette ske, vil verden være på randen af et dæmningsbrud, så der bogstavelig talt ikke længere vil være to sten, der hænger sammen, og de fleste af de nuværende antagelser om den politiske virkelighed i den transatlantiske verden vil blive fejet væk. Formodentlig vil vi i løbet af de næste to uger, der leder frem til Valgkollegiets beslutning om bekræftelse af den næste præsident for USA, se mange aspekter af valgsvindelen blive bragt frem i lyset på trods af forsøg på censur.

I forbindelse med dette spørgsmål bemærkede præsident Putin i sin tale til det nylige årlige møde i Valdai Club, idet han berørte de dybere årsager til den nuværende civilisationskrise, at vi lever i en æra med åbenlyse internationale chok og kriser. Som årsag til denne krise citerede han det paradoks, at menneskeheden på den ene side har nået et højt niveau af teknologisk og socioøkonomisk udvikling, men på den anden side står over for en erosion af moralske værdier og referencepunkter, og følelsen af at dens eksistens ikke længere giver mening, eller at formålet med menneskeheden på denne planet Jorden er gået tabt. Denne krise, fortsatte Putin, kan ikke løses gennem diplomatiske forhandlinger eller selv en stor international konference, men kræver en komplet revision af vores prioriteter og mål. Og dette må begynde med hvert enkelt individ, forklarede han, ethvert samfund og enhver stat, og først da kan der oprettes en global struktur. Udgangspunktet for en sådan transformation, sagde han, kunne være Covid-pandemien.

Reaktionen på pandemien fører os faktisk til hjertet af problemet. Asiens relative succes og Vestens manglende evne til at bringe Covid-19 under kontrol er så indlysende, at selv almindelige aviser som Neue Zürcher Zeitung eller Die Zeit nu taler om Europas arrogance og stædighed, der forhindrer det i at uddrage lærdom af metoden, der blev brugt i flere asiatiske lande til at udrydde pandemien, snarere end blot at prøve halvhjertet at inddæmme den. Som et resultat af disse to forskellige tilgange har der været et ekstremt lavt niveau af nye infektioner og dødsfald i Kina, Taiwan, Vietnam og Sydkorea, mens pandemien i Europa og USA truer med at nå eksponentielle vækstrater i flere lande og helt overvælde de medicinske kapaciteter. Hvad er forskellen?

Helt fra starten af gjorde præsident Xi Jinping det klart, at den kinesiske regerings absolutte prioritet var at redde hvert eneste liv, og at det især var vigtigt at beskytte de ældre, og derfor dem der er mest udsatte. Efter strenge foranstaltninger, der blev truffet i starten, såsom massetestning, kontaktsporing, isolering og karantæner i Wuhan og Hubei-provinsen, var det muligt at bringe pandemien under kontrol, og derefter ved hvert nye udbrud, såsom i Beijing og Qingdao, at finde og isolere de smittede individer takket være testning og effektiv digital kontaktsporing, og dermed stoppe spredningen af virusset.

I Asien generelt, hvor befolkningerne allerede har haft oplevelsen af at bekæmpe udbrud af SARS- og MERS-vira, var der hverken det irrationelle afslag af at bære ansigtsmasker eller den vestlige mistillid i forhold til at bruge mobiltelefonappen, skønt Vesten bevidst ignorerer den totalovervågning, der udføres af NSA og GCHQ. I mellemtiden er den økonomiske vækst i Kina tilbage på 4,9% i fjerde kvartal, og folk er vendt tilbage til deres normale sociale liv.

På samme måde prioriterede Rusland bevarelse af liv som en nøgleværdi i landets kultur og åndelige tradition. Under henvisning til de dramatiske demografiske tab, som Rusland led i det 20. århundrede, understregede præsident Putin i Valdai, at det var uomgængeligt at kæmpe for hver enkelt person og for enhver russisk families fremtid. Han understregede også, at et traditionelt, væsentligt træk ved russisk kultur er at prioritere beskyttelsen af menneskeliv mest muligt.

Dette bringer os til kernen i sagen: Den påståede modsætning mellem redning af menneskeliv og “økonomiske interesser” har længe ført til en udhuling af de værdier, der – i det mindste førhen – var forbundet med kristendommen, og som var baseret på menneskelivets hellighed. Årtier før coronavirus, da sundhedssystemer blev privatiserede, var værdierne allerede skiftet over til profit, hvilket er hovedårsagen til, at Europa og USA så katastrofalt blev taget på sengen ved udbruddet af pandemien.

Manglen på masker, beskyttelsesudstyr og intensive sengepladser i starten af pandemien, og den dramatiske mangel på sygeplejepersonale i dag, er resultatet af dette sæt af falske prioriteter. Nye indikationer kommer løbende frem om hvordan den svenske model, som blev så højt rost af nogle, var baseret på at opnå flokimmunitet, hvilket kostede mange ældre på plejehjem livet. I stedet for at modtage dyre behandlinger fik de simpelthen symptombehandling og overladt til at dø. Som SPD’s sundhedsekspert, Karl Lauterbach, udtrykte det: “Groft sagt ofres der mange ældre, så caféerne ikke behøver at lukke”.

Det er ikke mindre skandaløst, at den forudsigelige mangel på lægebehandling i Schweiz, et af de rigeste lande i verden, har ført til en åben diskussion om prioritering af patienter. I Italien var skrækbillederne fra Bergamo, hvor kisterne blev stablet i gaderne sidste forår og til sidst skulle transporteres af hæren, åbenbart ikke tilstrækkelige til at sikre, at der blev truffet passende forholdsregler til den helt forudsigelige anden bølge. Som et resultat heraf protesterer læger i Milano nu over, at de beslutninger de er tvunget til at tage både er klinisk og etisk uacceptable.

Den 26. februar afsagde den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe en principiel dom, om at forbuddet fra 2015 mod fagligt assisteret selvmord var en overtrædelse af grundloven (forfatningen). Da retten til en selvbestemt død er garanteret, hævdede domstolen, at folk skal have lov til at gøre brug af tilbud fra tredjeparter til at gøre det. I denne ånd udsendte tv-kanalen ARD den 23. november filmen “Gott” (“Gud”) som en interaktiv tv-begivenhed, baseret på et skuespil af Ferdinand von Schirach, der skildrer en sund 78-årig mand, der efter sin kones død ikke længere ønsker at leve og søger et medicinsk assisteret selvmord. I lyset af pandemien og de deraf følgende alvorlige risici for ældre og syge, skal dette forsøg – i form af et iscenesat show for at fjerne de historiske forbehold på grund af det faktum, at nazisterne systematisk udryddede “værdiløse liv”- ses som hidtil uset kynisme og som et propagandastunt. Og det lykkedes: Efter begivenheden sagde 70,8 % af tv-seerne, at de gik ind for retten til selvmord.

Som en påmindelse: I Nürnberg-retssagerne advarede Dr. Leo Alexander, en medicinsk rådgiver for anklagemyndigheden, om den pragmatiske tænkning, der ligger bag dødshjælp, idet han sagde, at den begyndte med et ganske subtilt skift i lægernes holdning til omkostningerne ved behandling af patienter, som derefter hurtigt blev kategoriseret som “uværdige liv.” At bevæge sig ud på dette skråplan igen under de samtidige betingelser af en kraftig voksende økonomisk og finansiel krise, kan i et land som Tyskland kun betegnes som historisk hukommelsestab.

Lige nu befinder vi os midt i tektoniske ændringer i den strategiske situation, i en tid hvor det, der i virkeligheden står på spil, er krig eller fred, og hvor først og fremmest den dramatiske udvikling i USA ikke kan forstås, medmindre man betragter den som et udtryk for en eksistentiel kamp mellem det gamle, døende paradigme med en unipolær verden, og et nyt paradigme, der sigter mod at skabe en ny verdensorden, der muliggør den langsigtede overlevelse af den menneskelige art. Som berørt af Putin, må revisionen af de prioriteter og mål for samfundet, der skal blive grundlaget for dette nye paradigme, begynde med et menneskesyn, der betragter menneskelivet som helligt. Hvis man ønsker at skildre dette som en konkurrence mellem værdierne i Kina og Rusland på den ene side og Vestens på den anden, vil vi gøre ret i at genoplive vores kristne, humanistiske tradition, hvis vi skal undgå at tabe konkurrencen i vanære.




International undersøgelseskommission for sandfærdighed i forbindelse med valg

Schiller Instituttet har indkaldt en “International undersøgelseskommission for sandfærdighed i forbindelse med valg”, som mødes lørdag den 28. november 2020 fra kl. 18 – 21 (dansk tid). Et panel med fremtrædende internationale jurister vil høre rapporter fra kvalificerede amerikanere forbundet til den igangværende valgproces i USA, hvilken er genstand for stor international opmærksomhed og bekymring. Dette er ikke et partipolitisk problem. Nogle af deltagerne er efter deres egne politiske synspunkter pro-Trump; nogle er anti-Trump. Men hvad der bringer dem sammen er et langt større emne: En bekymring over den universelle betydning af sandfærdighed i forbindelse med valg og behovet for at holde USA på samme høje standard som dens egen forfatning kræver.

Rapporterne vil dække både uregelmæssigheder i denne valgproces samt cyber-funktioner, der vides at eksistere, og som er blevet brugt i fremmede lande i de senere år, og som muligvis er blevet brugt i USA for første gang i 2020. Rapporterne vil blive leveret af blandt andre:

1) William Binney, tidligere teknisk direktør i USA’s Nationale Sikkerhedsagentur.

2) Oberst Richard H. Black (fhv.), erhvervsadvokat og tidligere formand for kriminalretten i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

3) Advokater involveret i efterforskningen af stemmesvindel i Michigan, Pennsylvania og andre stater (ubekræftede).

En international kommission af jurister vil høre rapporterne og tage stilling til de fremlagte beviser. Panelet kan også vælge at udpege en referent og efterfølgende udsende en rapport om deres resultater. Paneldeltagerne inkluderer:

1) Marino Elsevyf (Den dominikanske Republik): advokat; medlem af 1995 Luther King International Tribunal (med Ramsey Clark, Amelia Boynton Robinson og andre).

2) Simón Levy (Mexico): Doktor i retsvidenskab fra National Autonomous University of Mexico (UNAM); tidligere viceminister for turisme i Mexico; post-doktorand i kunstig intelligens, UC Berkeley.

3) David Meiswinkle (USA): Advokat med over 10 års erfaring i sager om stemmesvindel i staten New Jersey; præsident /administrerende direktør for advokatudvalget for undersøgelse af 11. september.

4) Juan Francisco Soto (Argentina): Forfatningsadvokat; juridisk rådgiver for Yacyretá Binational Entity (paraguayansk-argentinsk Yacyretá Dam).

Udvalgte medier vil blive opfordret til at deltage, som afholdes over Zoom med simultantolkning til spansk og andre sprog. Arrangementet streames også live over Schiller Instituttets YouTube-kanal.




Virksomheder tilknyttet London og George Soros i centrum for striden om stemmefusk

Mens delstaterne endelig har afsluttet deres optælling, med opretholdelse af en tilsyneladende sejr til Joe Biden, er efterforskningen af en anden form for stemmefusk stadig i gang. Ifølge advokat Sidney Powell, der netop har tilsluttet sig Donald Trumps juridiske team, er målene for efterforskningen nu de software- og computer-virksomheder, der har indsamlet stemmerne, og som har forbindelser til ansatte i anti-Trump-efterretningsagenturer, samt til Joe Biden.

Powell hævder, at hun har dokumenteret bevis for, at Trump vandt valget med en jordskredssejr. Hun hævder, at millioner af stemmer blev flyttet af Smartmatic-softwaren, som var designet til dette formål. ”Vi har edsvorne vidnesbyrd (EIR Strategic Alert nr. 47/2020, weekly newsletter 3) fra en whistleblower,” sagde hun, som “har set det anvendt i andre lande” samt i USA.

Dominion-stemmeapparater, der er under efterforskning for uregelmæssigheder under optællingen i Michigan og Georgia, brugte Smartmatic-software, ligesom andre stemmeautomat-virksomheder gjorde. Under tidligere valg rejste de demokratiske senatorer Elizabeth Warren og Amy Klobuchar indvendinger mod brugen af Smartmatic-software – skønt de for indeværende er tavse, da resultaterne fra disse systemer favoriserer deres kandidat, Joe Biden.

Bestyrelsesformanden for Smartmatic Holding, SGO-investorgruppen, er en endnu mere problematisk person: Lord Mark Malloch-Brown, der sidder i den globale bestyrelse for George Soros ‘Open Society. Soros bidrog stærkt til at promovere de fabrikerede anklager mod Trump vedrørende Russiagate, og har finansieret mange af de organisationer der var involveret i støtte til Bidens kampagne, herunder Black Lives Matter. Malloch-Brown fungerer også som medlem af World Economic Forum Global Agenda Council vedr. ‘Global Governance’, som fremmer den grønne dagsorden, som Trump gentagne gange har undsagt. Og han er blevet identificeret af Samantha Power som den “vigtigste kanal mellem Storbritannien og Barack Obama”, mens sidstnævnte var præsidentkandidat.

Billede: George Soros. License: World Economic Forum, CC BY-SA 2.0




De strategiske trusler, der lurer bagved Joe Bidens proklamerede sejr

11. november 2020 (EIR Strategic Alert) – Efterhånden som kampen for at vende kuppet mod præsident Trump intensiveres ved at bestride valgsvindelen på vegne af Joe Bidens kandidatur, sponsorerede LaRouche Politiske Aktionskomité (LaRouchePAC) den 7. november et onlineforum, som gik i detaljer med specifikke områder af svindel, der må undersøges, og svindelens gerningsmænd, der skal retsforfølges, samt skitserede den bredere sammenhæng, hvori dette kup er udført. Da Biden proklamerede sejr, baseret på en bestemmelse truffet af Associated Press, gjorde præsident Trump det klart, at han ikke vil acceptere denne beslutning, der, som han sagde, bedrager det amerikanske folk for deres hellige ret til et ærligt valg. Han lovede at sikre, at “det amerikanske folk har den redelige stemmeoptælling, de fortjener, og som demokratiet kræver”.

Ud over spørgsmålet om stemmesvindel, som vi skitserer nogle få grelle eksempler på nedenfor, er det afgørende at tage det større strategiske billede, hvori kampen for USA’s præsidentskab finder sted, i betragtning.

Én ting er, at faren for et komplet sammenbrud af det håbløst rådne transatlantiske finanssystem ikke er forsvundet, og ikke vil, på trods af de endeløse tricks, der anvendes af det finansielle oligarki. For at forhindre enhver berørt regering i at handle for at beskytte deres befolkning mod de katastrofale virkninger, presser dette selvsamme City of London og Wall Street-etablissement på for en direkte overtagelse af den økonomiske politik af verdens større centralbanker (jf. nedenfor). Og ikke at forglemme var de største donorer til Biden-Harris-kampagnen bankfolk fra Wall Street…

På samme tid – og i forbindelse med et økonomisk sammenbrud – er sandsynligheden for, at en af flere konflikter i verden eskalerer til en verdenskrig voksende. Det “angloamerikanske krigsparti ”regner med, at Joe Biden genaktiverer politikken for ”permanente krige” og ”regimeskifte”, som så stærkt er blevet undsagt af Donald Trump, og som Obama-Biden-præsidentskabet så nidkært gennemførte.

Faren her er så stor, at selv Storbritanniens øverste general er kommet ud og har advaret om en mulig Tredje Verdenskrig ved en fejlkalkulation. I et interview med Sky News den 8. november bemærkede chefen for forsvarsstaben, general Nick Carter, at den globale økonomiske krise forårsaget af COVID-19-pandemien kan føre til nye sikkerhedstrusler, og fra optrapning af regionale konflikter til fejlkalkulationer ende i ”en storkrig”. Med hensyn til truslen om endnu en verdenskrig sagde han varsomt, at ”vi må være opmærksomme på disse risici”.

For at vende tilbage til selve det amerikanske valg, må man forbløffes over hvor hurtigt europæiske ledere, der betragter sig selv som vogtere af “demokratiske værdier”, skyndte sig at lykønske Joe Biden med hans “sejr”, udelukkende på baggrund af mediernes fremstilling. (Den russiske præsident Putin og den kinesiske præsident Xi var mere forsigtige, og foretrækker at vente på den officielle meddelelse om vinderen). Og det peger atter på en anden voksende fare – at de kontrollerede medier og de sociale medier, som er knyttet til ‘det militær-industrielle kompleks’, tiltager sig, eller får tildelt, autoriteten til at beslutte, hvad, hvornår og af hvem borgerne skal informeres, og hvad der hensynsløst skal censureres. (Det faktum, at de store nyhedsnetværk pludselig besluttede at afbryde udsendelsen af præsident Trumps erklæring den 5. november, fordi de anså det for “falske nyheder”, burde sende kuldegysninger ned ad rygsøjlen på alle dem, der værdsætter borger- og menneskerettigheder!)

12. november (EIRNS) – Willy Wimmer, den tidligere parlamentariske sekretær i det tyske forsvarsministerium og tidligere vicepræsident for OSCE, noterede sig Trumps fyring af forsvarsminister Esper, og identificerede præcist hvad der er på spil: ”Pentagon forbereder sig på et oprør ”mod præsident Trump, skrev han i Sputnik Deutschland i går. Det amerikanske militær, tilføjede han, “ønsker ikke at se” licensen til at føre krig” taget fra dem. Men Trump ønsker ikke at se hans eftermæle fjernet, hvilket fyringen af hr. Esper viser.

Helga Zepp-LaRouche talte ved en begivenhed i Schiller Instituttet tirsdag og citerede “Rütli-eden” fra Friedrich Schillers berømte teaterstykke Wilhelm Tell, som Schiller skrev baseret på hans kærlighed til Den amerikanske Frihedskrig og Uafhængighedserklæringen som inspiration til hele verden: “Nej, der ér en grænse for tyrannens magt”. Hun tilføjede: ”Det er det budskab, som alle burde bære med sig i den kommende periode. Og jeg tror, vi har brug for en international mobilisering, fordi resultatet af denne kamp ikke kun er et amerikansk spørgsmål …. Hvis denne kamp tabes, mener jeg, at hele verden vil blive underlagt et diktatur, og jeg tror også, at Biden-holdet, der ville komme ind, står for krig … at hele konfrontationen mod Rusland og Kina, hele NATO’s udvidelse ind i Indo-Stillehavet, omslutningen af Rusland og Kina, der har foregået under Obama, og Bush og Cheney før det, sandsynligvis ville forårsage en virkelig katastrofe. Så alt står på spil, og derfor synes jeg, at vi bør tage ordene fra Uafhængighedserklæringen og Friedrich Schiller til hjertet”.

Billede: Patrick Semansky, AP. License: CC BY-NC 4.0




Londons finansielle imperium kan ikke udnævne den amerikanske præsident

8. november (EIRNS) – De voksende stævner og bilkaravaner, “Trump Train”, der nu spreder sig over hele USA i protest mod forsøget på at stjæle præsidentvalget, har dybe årsager, hvortil LaRouchePAC og EIR bidrager med klarhed og formål.

Når det i de menneskelige begivenheders løb bliver nødvendigt for et folk at løse de bånd, som et oligarki har bundet dem med, og at påtage sig deres umistelige rettigheder til liv, frihed og forfølgelsen af lykke, kræver respekt for andres meninger, at de bør erklære årsagerne til at de tvinges til denne handling.

Den oligarkiske elite i bankerne i City of London og det britiske finansielle imperium forsøger nu at påtvinge USA deres nøje plagierede kandidat, Joe Biden, som ny præsident. Ved at gøre dette, fortsætter de “en lang række af overgreb”, der ødelægger Amerikas industri, angriber dets teknologiske fremskridt, krænker dets videnskabelige optimisme og dets missioner i rummet, kontrollerer dets banker og underminerer dets valuta og kredit i verden.

De har erhvervet kontrol over amerikanske medier via konglomerater, der er baseret i de finansielle hovedstæder i deres Commonwealth eller deres anglofile partnere i Amerika. De har pålagt os karteller, for at kontrollere vores mad og de landmænd, der producerer den.

De ophævede Amerikas Glass/Steagall-lov, der regulerede bankvirksomheden og dermed sikrede kredit til vore borgere og virksomheder, og som fremstod som et eksempel for verden. Sidenhen straffede de os med et økonomisk sammenbrud, som efterlod os arbejdsløse og i økonomisk krise i et årti.

De har siden præsident Franklin Roosevelts død nægtet os en nationalbank, så vi ikke har kunnet opbygge vores infrastruktur og stimulere vores industri. De ødelagde for længe siden det guldbaserede valuta- og kreditsystem, som præsident Roosevelt iværksatte efter 2. verdenskrig, som tillod vores økonomi at vokse kraftigt, i takt med at vi blev mere produktive og vores industrielle færdigheder og vores middelklasses levestandard blev væsentligt forbedret. Vi har lidt under deres spekulative virksomhed lige siden.

De har nedgjort alle landes indsats for menneskets udforskning af rummet, især Amerikas. De har støttet energiteknologier, så tilbagestående at selv republikkens grundlæggere ikke ville have brugt dem i deres tid – solceller, der slår fra om natten og i tåge, og vindmøller, der falder sammen i både storm og stille vejr. De har tvunget os til at bruge vores naturgas til at drive turbiner for at understøtte den vaklende elforsyning fra disse fortidslevn.

De har fået Wall Street-banker af uhyrlig størrelser til at vokse op iblandt os, som indsætter vores penge nægter at låne dem ud, og ruinerer os gentagne gange med deres ukontrollerede spekulationer. De kontrollerer vores centralbank, der altid dækker disse monstres tab, men ikke vores.

Disse overgreb truer nu alle suveræne nationer: En global kombination af centralbanker er i gang med at tiltage sig fuldstændig kontrol over valutaer og kreditter, og bruge det til at sætte menneskehedens teknologiske fremskridt i bakgear – for at ofre den menneskelige befolkning for at “redde planeten”.

Præsident Donald Trump har, som næsten det eneste statsoverhoved, bevidst og fuldstændigt afvist dette centralbankernes diktatur over deres suveræne regeringer, og trukket USA ud af Paris-klimaaftalen, som er et vigtigt våben for diktaturet. Denne aftale blev planlagt i 2015 af den britiske kronprins Charles, Prince of Wales, og hans nære venner og samarbejdspartnere, den tidligere britiske centralbankchef Mark Carney og City of London/Wall Street-milliardæren Sir Mike Bloomberg.

Nu har Charles og hans sammensvorne, sammen med IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva, og andre centralbankfolk, i juni i år erklæret, at denne Green New Deal er den “store nulstilling” (‘The Great Reset’) af alle økonomiske og monetære anliggender. Britiske regeringsembedsmænd på tværs af spektret, har, for at narre borgerne, givet det navnet “Build Back Better” – som om det er svar på COVID-19-pandemien. De har dikteret dette slogan til deres altid plagierende, aspirerende præsidentkandidat, Joe Biden, der troligt tog det op i sin haltende kampagne.

Vi vil ikke desto mindre tiltage os vores rettigheder. Vi vil tage vores ret til at regulere vore banker tilbage, og til at have nationalbanker for produktive kreditter. Vi vil, til det yderste, udføre vores missioner for udforskning af rummet. Vi vil forhandle med andre nationer om et nyt internationalt kreditsystem, der holder Londons finansielle oligarki udenfor, og bringer industrialisering til underudviklede regioner.

Vi ser, at Mexico, Bolivia, Argentina, Hviderusland og andre lande i de seneste år alle har været udsat for stjålne valg, “farverevolutioner” og direkte kup som dette, og har besejret dem; Afrikas største nation, Nigeria, kæmper nu med et forsøg på farverevolution mod sin præsident. Vi beder andre nationer om at støtte et retfærdigt og lovligt resultat af dette amerikanske præsidentvalg, som præsident Trump rent faktisk har vundet klart

Billede: City of London. Credits: Michael Garnett, License: CC BY-NC 2.0




Helga Zepp-LaRouche Webcast: Trump kan bevise, at der gøres forsøg på at stjæle valget.

5. november – ugentlig webcast med Helga Zepp-LaRouche

HARLEY SCHLANGER: Hej, mit navn er Harley Schlanger. Velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche. I dag er det torsdag den 5. november 2020 – to dage efter det amerikanske valg, og selvfølgelig er tingene stadig meget urolige i USA, og jeg synes, at det er der hvor vi skal starte, Helga. Linjen, der kommer ud er, at det ser ud til at Biden er på nippet til at få valgmandsstemmerne, men der har været mange uregelmæssigheder. Præsident Trump rejser nogle retssager. Jeg ved, du har det nyeste billede. Hvad er det seneste, du kan fortælle os?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at hvis alt går godt, så skulle præsident Trump være i stand til at bevise, at der var et utroligt forsøg på at stjæle valget fra ham. Mange mennesker har efterfølgende meldt ud: Sådanne personer som Paul Craig Roberts, Willy Wimmer, Roger Stone og flere andre, der alle peger på den usandsynlige begivenhed, at der i Wisconsin og Michigan var en vis føring til Trump, hvorefter Bidens statistik pludselig sprang forbi, ved en enkel lejlighed med 130.000 stemmer og 0 i Trump-søjlen! Så var der den meget mærkelige omstændighed, at resultaterne fra landdistrikterne – der normalt kommer sent ind i USA, fordi det er mere langvarigt at samle dem ind osv. – i dette tilfælde kom valgresultaterne fra svingstaternes landdistrikter ind først, og det var dem, der var afgørende for udfaldet af afstemningen; men for alle de større byer som Milwaukee, Detroit, Pennsylvania og Atlanta, de store byområder, kom resultaterne ind sent efter en vis forsinkelse. Som om den eller de, der fuskede med afstemningen, måtte se med hvor megen margen Trump var foran, så de kunne beslutte, hvor mange ekstra stemmer der var nødvendige for at tippe det i Bidens favør.

Så jeg synes, at det er åbenlyst. Jeg mener, det er indlysende. Og man kan kun karakterisere det på én måde: At det utrolige kupforsøg, der først fandt sted mod kandidaten Trump i 2016 og derefter gennem hele hans fire års præsidentskab; dette forsøg på at stjæle valget fra ham, er bare den sidste fase af dette kup.

Se, man vil næppe tro dette, hvis man lytter til de almindelige medier, New York Times, Washington Post, BBC, CNN, alle disse medier – der foregår en forbløffende ensretning af de internationale medier, hvis linje det er at fremstille Trump som den absolut ukontrollerede populist, der opfinder disse ting til lejligheden. Men hvis man ser på detaljerne, er der ingen tvivl om, hvad der foregår, og jeg vil virkelig opfordre vores internationale publikum til ikke at falde for denne grundlæggende ensretning – det var sådan at medierne fungerede under Goebbels ledelse – sæt ikke lid til det, men studér detaljerne. Og jeg mener, at meningsmålingerne, der især i den sidste periode forudsagde en stor sejr for Biden, mildt sagt, igen blev taget på sengen – som de blev det i 2016, hvilket man kan fortolke på to måder: at de igen var så arrogante at mene, at folk på grund af atmosfæren af hysteri og anti-Trump-stemningen ikke åbent ville sige, hvem de ville stemme på; det kan også være en del af et forsøg på at demoralisere de potentielle Trump-vælgere ved at lade dem forstå, at “det ikke er din indsats værd, Trump taber alligevel”. Under alle omstændigheder var meningsmålingerne helt forkerte – igen – som de var i 2016.

Og selvfølgelig er dette en heftig kamp. Vi ved, at det blev planlagt for længe siden. Folkene i ‘Transition Integrity Project’ forudsagde netop dette. Jeg mener, at man har en 50/50 splittelse i den amerikanske befolkning, og at halvdelen af befolkningen stemte på Trump; man kan ikke udrydde 50% af befolkningen! Så der er faktisk en ganske god chance for, at dette kan vindes, og jeg mener, at I alle skal være med til at hjælpe med at opnå præcist dette.

SCHLANGER: Der er allerede blevet rejst juridiske indvendinger, der er indgivet i et par stater. Og jeg synes, at den pointe du lige kom med, om at dette var planlagt i forvejen, virkelig er værd at understrege: At vi uger før valget fik at vide, at brevafstemningen ville gøre en forskel, at Trump ville være foran på valgaften, hvilket er præcis, hvad der skete; men da brevstemmesedlerne blev talt, ville det vende, så Biden ville komme foran, hvorefter Trump ville hævde valgsvindel. Så de havde på forhånd planlagt alt dette. Men de forberedte sig også på muligheden for, at de skulle have ‘støvletramp på gaden’ – hvad enten i form af Antifa eller Black Lives Matter – for at skabe kaos.

Nuvel Helga, jeg tror, at en af de ting der virkelig er interessant, er kontrasten mellem det Trump gjorde, med en hel række vælgermøder med meget store menneskemængder versus Biden, der dybest set kun talte med sine medarbejdere og næsten ikke kom ‘op ad kælderen’. Jeg tror slet ikke, at dette er blevet dækket i Europa, er det?

ZEPP-LAROUCHE: Nej. Der blev absolut ikke rapporteret om bil-karavaner, mobiliseringen af Trump-basen. Og netop i dag, på denne side af valget, havde Münchner Merkur, som er en avis i München, for første gang historien om, at Biden åbenbart er ‘rundt på gulvet’, fordi han blandede sit barnebarn og sin søn sammen, han kunne ikke huske Trumps navn, han nævnte ”George, George et eller andet” – så der er en klar bevidsthed, og alle de politisk interesserede mennesker, der så videoerne fra kampagnen, kendte naturligvis til det. Men det er meget tydeligt at ”spilleplanen” er, at Biden ikke formodes at skulle være præsident – måske i et par uger – så vil Kamala Harris blive præsident, og med hende naturligvis hele apparatet fra Obama/Hillary Clinton-slænget. Og det vil helt klart indebære en optrapning af krig mod Rusland og Kina.

For man skal huske på – og det er også noget, der går det internationale publikum forbi på grund af denne utrolige ensretning af medierne – at Trump, som tydeligvis ikke har gjort alt rigtigt, og man kan strides om visse punkter, men det vigtigste strategiske spørgsmål er spørgsmålet om krig og fred. Og enhver, der befinder sig i virkelighedens verden, vil forstå, at hvis der, i en tidsalder med atomvåben, forekommer en konfrontation mellem supermagterne, betyder det civilisationens udryddelse. Og jeg tror, at mange mennesker, også på venstrefløjen, som [tidligere amerikansk senator] Mike Gravel – jeg lyttede netop til et program med ham på Consortium News – og han havde den rigtige pointe, at med et Biden-præsidentskab, er en krig med Kina så godt som givet. Hvis man ser på hele udrulningen af krigshandlinger for at omringe Rusland, indkredse Kina, hele bestræbelsen på at udvide NATO til Indo-Stillehavet, konfrontationen omkring Taiwan, det Sydkinesiske Hav – så mener jeg, at denne ting med et Biden-præsidentskab kunne udvikle sig til en konfrontation på meget kort tid.

Så jeg synes virkelig det er vigtigt, at folk minder sig selv om, eller virkelig studerer og genovervejer, og ikke er så absolut kategorisk imod Trump, blot fordi det er det som medierne prøver at fortælle én; det egentlige spørgsmål er, med hvilken præsident for USA er der en mulighed for at have et fredeligt forhold til Rusland? Og forhåbentlig ville Trump også være i stand til at trække sine beskyldninger tilbage mod Kina, som var helt ubegrundede, og dette må der rådes bod på. Men med Biden/Kamala Harris-slænget er der absolut ingen måde, hvorpå man kan have et fredeligt forhold til de andre store atommagter.

Så jeg synes, at folk virkelig skal gentænke hele denne situation og ikke lade sig manipule af denne iscenesættelse af den helt sikkert største mediemanipulation, som jeg har set i mit liv.




Præsident Trumps massebevægelse vokser

3. november (EIRNS) – Her på eftermiddagen for præsidentvalget – tidspunktet for frigivelsen af denne opdatering – opfattes og udtrykkes følelsen af valgets betydning dramatisk af millioner af amerikanere. Det hidtil usete antal stemmeafgivelser før valget, per mail og personligt, i alt næsten 100 millioner, er ikke alene en afspejling af at undgå virusset, men reflekterer ønsket om involvering, hvilket i dag modsvares af det massive fremmøde ved valgstederne.

Billedet indtil videre er, at vælgerne møder op i flok. For eksempel rapporterede en mand fra landet i det centrale Pennsylvania – en stat, der er afgørende for udfaldet – at stemningen ved hans valgsted i Susquehanna-dalen i morges var “dyster – som at gå til messe”. Han sagde, at han aldrig før har oplevet denne atmosfære ved valgstederne. I de store byer dukkede tusinder af mennesker op før daggry, i mørke, langt før afstemningerne blev åbnet kl. 6 i morges. Der er en grund til folks frygt for valgets betydning, selvom de ikke er fuldt informeret om, hvad der følger af valget, på grund af løgne og manipulationer for at stjæle valget af netværk, der er fjender af nationen.
For det første, se på hvordan tingene står; derefter hvad der står på spil.

Mens der endnu er mange timer tilbage, baseret på lukketiden for staterne på Stillehavskysten, er situationen fortsat på højkant i de forskellige svingstater, hvis forskellige konfigurationer kan løbe op i de nødvendige 270 valgstemmer, der giver vinderen sejren. Der er forskellige sammensætninger af ‘Sunbelt’ og ‘Great Lakes’ og et par andre stater, der kan frembringe dette resultat for begge deltagere. Alt imens meget vil være kendt efter optællingen i aften, kan optællingen af brevstemmer trække udfaldet ud.

Alt dette er inden for det objektive domæne. Hvad der også er i spil i ekstrem grad, er uforudsete eventualiteter – for præsident Donald Trumps vedkommende, ved at forsinke stemmeoptællingen, ulovlig manøvrering i Kongressen og vold på gaden – ligefrem et ‘regimeskifte’- scenario. I de sidste 36 timer har der været mange utilslørede henvisninger til aspekter heraf. Husets formand Nancy Pelosi, understregede over for NPR den 2. november, at hun er klar til, at Kongressen, “og i særdeleshed Repræsentanternes Hus, agerer, når det kommer til optælling af stemmerne”. Jennifer O’Malley Dillon, leder af Bidens kampagne, meddelte i går aftes, at Donald Trump “under ingen omstændigheder vil kunne erklære sejr på valgaften”. I Washington, DC og andre byer er der til aften afholdt velfinansierede protestaktioner under sloganet om at fortsætte på ubestemt tid ”indtil retfærdigheden er sket fyldest”, som defineret af manipulatorerne bag pøbelen.
Som tilfældet har været i mange måneder, er den specifikke linje: Hvis Trump vinder afstemningen på valgdagen, så lad ham ikke tage sejren. Kald det for en “rød illusion” og indled helt vildt retssager og gadeaktioner. Trump-kampagnen udsendte en erklæring i går aftes, der specifikt advarer om dette scenarie med “rød illusion”.

I tilfælde af uregelmæssigheder i Bidens stemmetal og Trump-kampagnen tager juridiske skridt, siger anti-Trump-scenariet: beskyld Trump for at have foretaget et kup. Udsend røg. Gå i medierne. Indled retssager og gadeaktioner. Sæt militæret ind imod Trump. Dette blev specifikt diskuteret i august i en artikel i The Atlantic, der opfordrede til et militært beredskab for at afsætte Trump i november. Sidenhen kørte det samme tidsskrift en artikel med overskriften: ”Hvordan Trump muligvis vil forsøge et kup; Biden-teamet forbereder sig på det værste”; artiklen understreger beredskabet for et juridisk angreb på en eventuel sejr til Trump. The Atlantic ejes af Lauren Powell Jobs, enken efter milliardæren Steve Jobs, grundlægger af Apple. Disse højtstående personer fra Silicon Valley og andre forræderiske kredse er dokumenteret af LaRouchePAC, f.eks. i udgivelsen den 2. november, “Et memo vedrørende apparatet bag valgsvindel, identificeret af Roger Stone – Lad lyset falde på dem”. Disse mennesker har dybe forbindelser ind i hjertet af det neo-britiske imperiums cirkler, hvis finansielle aspekter de tjener til at opretholde.

Dette leder frem til, hvad der står på spil. Trumps massebevægelse har potentialet til succesfuldt at bryde med denne fjende. Folk reagerer som bare fanden på denne udsigt. Ved den nylige runde af Trumps lufthavnsmøder var mange af folkemængderne for store til selv flyvepladserne. Lørdag aften var der næsten 15.000 mennesker i lufthavnen i Butler County i den tidligere industrialiserede Ohio-dal vest for Pittsburgh, og de jublede, da Trump sagde, at han elsker dem, taler deres sag, og forsvarer dem mod den elitære klasse. Han forpligtede sig til at gå fuldt ind for økonomisk udvikling.

Trump henviste til denne voksende følelse af, hvad der kan gøres, ved et personligt besøg i dag, for at se og takke kampagnearbejdere ved den Republikanske nationale Komité i Arlington, Virginia. Han sagde, at de samlede effekter af den sidste præsidentdebat og de mange vælgermøder danner en ny kollektiv følelse af enighed, om at få tingene gjort.
Der er ingen tid at spilde. Det finansielle system må omgående reorganiseres for at støtte dannelsen af en fungerende økonomi med henblik på at gøre en ende på COVID-19, sultpandemien og det igangværende sociale sammenbrud. Dette kræver opmærksomhed overfor USA og samarbejde mellem nationer. Se eksempelvis på USA og Rusland. I sidste uge tilføjede præsident Putin yderligere – efter at han diplomatisk sagde, at han “slapper af” i forhold til det amerikanske valg – at USA og Rusland har arbejdet sammen om nogle spørgsmål, og at præsident Trump personligt deltog i denne proces “aktivt og effektivt”. Han sagde, at “i de situationer, hvor vi kan forene vore kræfter, handler vi temmelig effektivt, og der er områder, herunder økonomien, der er af fælles interesse for vores lande”.

Sent i går aftes sluttede præsident Trump sit sidste vælgermøde i 2020-kampagnen i Grand Rapids, Michigan, ved igen og igen at gentage, at “karrierepolitikerne bryder sig ikke om jer”. Han udtalte, ”Jeg er jeres stemme. Sammen vil vi besejre det korrupte etablissement”.

Billeder: Donald Trump. License: Gage Skidmore from Surprise, AZ, United States of America, CC BY-SA 2.0




Det kan ske her

28. oktober (EIRNS) – Truslen om fascisme er helt reel i USA og kan ses i det enorme institutionelle pres for at sikre et nyt præsidentskab under uheldige Joe Bidens nominelle myndighed. Den voksende censur, udøvet af tech-giganterne (og krævet af tåbelige politikere), truer folks frihed til at kommunikere om de vigtige ting de står overfor og til at blive konfronteret med modstridende synspunkter.

Tænk blot på, hvordan stadig mere omfangsrigt materiale om Joe Biden og hans families korrupte økonomiske forbindelser, centreret om hans søn Hunter, bliver hemmeligholdt. Dette materiale bliver der dækket over (i det mindste indtil Kamala Harris i sikkerhed kan overtage landet) ved hårdhændet blokering af opslag (facebook og twitter), ansættelse af en titusind mand hær af “indholds-mæglere” og “hints” fra FBI. Lederne af Google, Facebook og Twitter bevidnede i senatets handelsudvalg i onsdags og anerkendte, at de ikke har noget reelt bevis for, at historierne om Hunter Bidens ”laptop fra helvede” er falske eller russisk disinformation.

Præsident Donald Trump, der i stigende grad er blevet angrebet og kneblet af de sociale mediegiganter, er kommet svingende ud og kræver en undersøgelse af, hvorvidt afsnit 230 i loven om kommunikationsanstændighed er anvendelig for disse indholdsudbydere, der er afveget fra deres oprindelige opgave som en offentlig opslagstavle, til at være håndplukkede leverandører af foretrukket indhold.
Hvem vil tro på, at en Biden-Harris administration vil kæmpe mod dette destruktive censur-regime, som er skabt for installere dem i det hvide hus?

Hvordan kan kuppet mod Trump – ledet af de britiske og amerikanske efterretningsbureauer – blive besejret og borgernes ret til frit at vælge deres ledere blive gendannet, hvis gerningsmændene ikke efterforskes, afsløres, retsforfølges og straffes?

En sejr over kuppet vil føre til en sund gennemtænkning af det britiske imperiums bredere natur og dets indflydelse over USA og verdenspolitikken; en gennemtænkning der vil være vigtig for at sætte en ny økonomisk kurs i den transatlantiske verden, en kurs baseret på fysisk-økonomisk udvikling der adskiller os fra dyrene, snarere end en baseret på økonomisk tyveri – affødt af et ønske om at herske over en uforanderlig umenneskelig verden – det ville modtage Satans bifald?

Behovet for en radikal ændring i økonomi og statskundskab er hårdt tiltrængt. Tænk på de enorme svindelnumre der begås på Wall Street og i “City of London”, hvor penge skabes af det bare ingenting i en proces der plyndrer den fysiske økonomi. Tænk på de millioner af mennesker der allerede er døde af hungersnød i år og de yderligere titusindvis, hvis liv står på spil. Og dette er blot, hvad der sker her og nu!
Hvad med de hundrede millioner af mennesker der døde unødigt eller aldrig blev født i løbet af de sidste par årtier, hvor en stor mulighed for fremskridt blev spildt og forhindret?

Og overvej faren for krig der eskalerer hver uge på grund af provokationer fra agenter med et imperie-synspunkt, som ikke er i nogen nations interesse.

Afslutningen af ABM- og INF-traktaterne, faren for at den nye START-traktat udløber, kuppet i Ukraine og selvfølgelig bedrageriet omkring Russiagate skaber voksende og totalt unødvendig konflikt med Rusland.

Angrebene på Kinas fremgang og dets Bælte- og Vej-initiativ, som skulle bringe deres egne erfaringer til resten af verden (udvikling af nye markeder for deres nuværende og fremtidige produkter), havde nået et højdepunkt under Obama, men var trådt i baggrunden med Trumps valgsejr og hans ofte gentagne erklæring om, at et godt forhold til Kina og Rusland er “en god ting, ikke en dårlig ting.” Men direkte løgne og vilde overdrivelser om Kinas ansvar for spredningen af COVID-19, samt britiske og amerikanske efterretningsoperationer, skaber en fjendtlig atmosfære, kombineret med militære provokationer.
Da FBI-direktør Christopher Wray onsdag meddelte, at fem kinesiske statsborgere i USA var blevet arresteret, gentog han sit syn på verden: Kinas vækst i retning af at være den mest magtfulde nation på planeten skal stoppes og FBI anser sit bidrag til dette som værende en af dets primære missioner.
Men den største trussel mod USA og verden er hverken Rusland eller Kina. Det er de sidste 50 års tolerance af en økonomisk, social og politisk tankegang som nu kulminerer, i takt med at den splintres, i et hysterisk forsøg på at forhindre enhver form for forandring.
Den politiske førsteprioritet i dette forsøg? Kuppet mod Trump.

For at skabe en verden, som fremtiden vil være stolte af at vi vandt, kræver det en
langsigtet økonomisk vision.




Folk testes: Krig eller fred afhænger af enkeltpersoner, der handler for det almene vel.
Schiller Instituttets ugentlige webcast med Helga Zepp-LaRouche den 22. oktober 2020

Helga Zepp LaRouche sagde, at de konvergerende kriser, som menneskeheden står over for betyder, at borgerne nu skal handle med en bevidsthed om, at krig eller fred vil afhænge af de beslutninger de træffer, og de handlinger de tager. De kræfter, der er allieret med det globale imperium centreret i City of London og Wall Street, fortsætter deres pres for geopolitisk konfrontation med Rusland og Kina. Deres allierede fra Bush-Clinton-Obama-krigsfraktionen er blevet tvunget til at samle sig bag deres ynkelige præsidentkandidat, Joe Biden, som er blevet afsløret i at have kørt en kriminel afpresningsfidus mens han var vicepræsident. For at hjælpe hans kandidatur sætter de deres lid til censur og en genoplivning af løgnene mod Rusland, idet de hævder, at Hunter Bidens computer, der viser en udbredt kriminel aktivitet, er en “russisk operation med desinformation”. Tilbageslaget mod disse løgne kom fra chefen for den Nationale Efterretningstjeneste, Ratcliffe, med stærk opbakning fra LPAC’s pressebegivenhed med NSA-whistleblowerne, Bill Binney og Kurt Wiebe, der advarede om, at en borgerkrig allerede er i gang

Samtidig presser forsvarsminister Esper på for en militær omringning af Rusland og Kina, en operation der inkluderer oprettelsen af en fire-magts konstellation i Stillehavsregionen, for at slutte sig til en udvidelse af NATO i Stillehavet!

Måden at imødegå disse vanvittige krigsplaner blev præsenteret på en onlinekonference, sponsoreret af Schiller Instituttet og Cátedra China, en konference der samlede mennesker fra 30 lande, som hørte et ekspertpanel, herunder Helga Zepp-LaRouche, Jacques Cheminade og allierede til Schiller Instituttet. I større præsentationer udvikledes idéen om de fælles principper, der har styret udviklingen af Kina såvel som nationer i Vesten, og at forskellene, der eksisterer mellem dem, ikke alene er ikke-uforenelige, men modtagelige for en løsning baseret på idéen om det almene vel. Udskrifter fra denne konference følger.

Se videoen her.




Stop kuppet mod Trump nu, i tide til at stoppe den
britiske march mod krig og økonomisk nedsmeltning

8. oktober (EIRNS) – set gennem prismen af den globale strategiske realitet – altid en god idé – kom det mest betydningsfulde øjeblik under vicepræsidentdebatten den 7. oktober hen imod slutningen, da vicepræsident Mike Pence tog meget præcist sigte på demokraternes og efterretningssamfundets operationer for at vælte Trumps præsidentskab. Pence henviste specifikt til de eksplosive nye dokumenter, der er blevet frigivet, afklassificeret, i denne uge, og som peger på den kriminelle skyld hos Barack Obama, Joe Biden, Hillary Clinton og deres kumpaner i efterretningsvæsenet, som tidligere CIA-chef John Brennan, ved at iværksætte, og derefter hemmeligholde, et komplot med henblik på at vælte USA’s forfatningsmæssige præsident.

I de to dage der ledte op til vicepræsidentdebatten, havde præsident Donald Trump udsendt en ilter strøm af tweets om sagen, og afsløret det britisk orkestrerede plot (som han tidligere nøjagtigt har beskrevet det) og krævet øjeblikkelig handling – hvilket betyder inden valget den 3. november. Dagen efter debatten var præsident Trumps første presse-interview med Maria Bartiromo fra Fox, og Trump brugte interviewet til at lange ud efter de højtstående embedsmænd i hans egen administration, der slæber på fødderne i forbindelse med afklassificeringen, og i øvrigt fungerer som femte kolonne: udenrigsminister Mike Pompeo, justitsminister William Barr og FBI-direktør Christopher Wray.

At fjerne blokeringerne for en sådan afklassificering har længe været et krav og mobiliseringspunkt for LaRouchePAC – tillige med at gøre en ende på Pompeo og sådannes katastrofale politik, herunder hans stræben efter konfrontation med Kina og Rusland.

Trumps trussel om at fælde ethvert træ i skoven med mindre end en måned til præsidentvalget fremkaldte en afslørende eksplosion af hysteri fra etablissementets vagthunde i medierne og andre steder. Formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, meddelte for eksempel straks, at hun “i morgen” ville drøfte påberåbelse af den 25. forfatningsændring for at fjerne Trump; den 25. forfatningsændring indeholder bestemmelser om udskiftning af præsidenten, hvis han bliver ude af stand til at udføre sine pligter på kort sigt eller på anden vis.

Det der står på spil i dette er af den højeste strategiske betydning. Den russiske præsident Vladimir Putin bemærkede i et interview den 7. oktober med Rossiya-1 TV – som han tidligere har gjort – at Trump gik ind til embedet med den hensigt at samarbejde med Rusland om at løse de kriser, som planeten står overfor. ”Vi ved alle godt, at den nuværende præsident Trump gentagne gange talte for at dyrke russisk-amerikanske bånd. Og vi sætter stor pris på dette… Imidlertid blev de intentioner, der blev fremsat tidligere af Trump, bestemt ikke gennemført fuldt ud… hovedsagelig på grund af en vis tværpolitisk enighed om behovet for at inddæmme Rusland og bremse udviklingen af vores land… Oven i det hele er denne position en altomfattende holdning til at inddæmme [Rusland] inden for alle områder af dets udvikling. Så vidt vi forstår, fungerer det bestemt som en fastholdelsesanordning for den nuværende amerikanske administration”.

Det er denne “fastholdelsesanordning”, som nu er ved at briste. Helga Zepp-LaRouche understregede i dag, at netop dette må og skal ske, og det forinden præsidentvalget 3. november. Hele planetens evne til at undgå den britiske march mod krig og det voldsomme økonomiske nedbrud, såvel som at samarbejde i fællesskab om at besejre COVID-19-pandemien, er alt sammen på vippen.

For yderligere diskussion og mobilisering omkring de aktuelle opgaver, lyt til ‘Fireside Chat’ (kaminpassiar) den 8. oktober og det kommende ‘National Town Hall Meeting’ (borgermøde) den 10. oktober.




“Hvert træ i skoven vil falde”

Den 7. oktober 2020 (EIRNS) – Den 27. juli 2017 udgav LaRouche en rapport med titlen “Hvert træ i skoven vil falde”. Bill Binney, fhv. teknisk chef for USA’s NSA (Det Nationale Sikkerhedsagentur), havde da netop frigivet det kriminaltekniske bevis for, at historien om ‘russisk hacking’ af e-mails tilhørende det demokratiske partis nationale komite (DNC) og leveringen af disse e-mails til Julian Assanges Wikileaks var et svindelnummer.

Binney beviste der slet ikke havde været et hack, men at det rent faktisk var en læk fra en insider, sandsynligvis en demokrat, der var rasende over, at DNC havde saboteret en af sine egne kandidaters (Bernie Sanders) præsidentkampagne, for at sikre nomineringen af en anden (Hillary Clinton).

Rapporten citerede Schiller-Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche: “Vi er nået et punkt, hvor vi kan tilintetgøre hele Trump-Russiagate svindelnummeret på begge sider af Atlanterhavet og skifte den strategiske dynamik fra defensiv til offensiv. Denne offensiv vil sige at begrave Wall Street og Londons morderiske spekulative system og bringe USA og Europa ind i et samarbejde med Kina og Rusland i Bælt og Vej-initiativet”.

Nu, mere end tre år senere, er disse træer endelig klar til at falde takket være indsatsen fra præsident Donald Trump og hans nye direktør for den nationale efterretningstjeneste John Ratcliffe, der er begyndt at frigive dokumenterne der beviser forbrydelsen. Det vigtigste i blandt de der blev frigivet tirsdag er den håndskrevne note skrevet af den korrupte John Brennan, Obamas CIA chef, blev skrevet efter at Brennan havde orienteret Obama om, at Hillary Clinton (i Brennans ord) havde godkendt “et forslag fra en af hendes udenrigspolitiske rådgivere, om at bagvaske Donald Trump ved at vække en skandale med den påstand, at Ruslands sikkerhedstjeneste var indblandet”.

Et andet frigivet memo, adresseret til tidl. FBI direktør James Comey og FBI agent Peter Strzok, to ledere af Russiagate kupforsøget, var fra en leder i en CIA indsatsrapport, som sagde, at Hillary Clinton havde godkendt en plan “vedrørende præsidentkandidat Donald Trump og russiske hackeres underminering af valget, som en måde at distrahere offentligheden fra hendes brug af en privat e-mail server”. Obama var medvidende lige fra starten.

Som Trump tweetede i går “Kan ikke forstå, at disse svindlere endnu ikke er blevet retsforfulgt. Ynkeligt!”. Men Trump skrev også i et tweet “Jeg har for længst frigivet al information om Russia-fup skandalen. Desværre for vores land har folk handlet meget langsomt, især fordi det måske er den største politiske forbrydelse i vores nations historie. Agér nu!!”
Det er bemærkelsesværdigt at LaRouchePAC udstedte en underskriftindsamling i juni 2018 med titlen “Præsident Trump: Offentliggør alle dokumenter og al information om britisk undergravning af din kampagne”.

Her har vi ikke blot med forbrydelser begået af Obama og hans efterretningstjenester at gøre, men med de vedblivende forbrydelser af folk i efterretningstjenesterne i dag.

På den ene side har vi tidl. CIA direktør og nuværende Udenrigsminister Michael Pompeo og hans kammerat forsvarsminister Mark Esper såvel som FBI direktør Christopher Wray, som sammen har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at forpurre præsident Trumps forsøg på at afslutte de “uendelige krige” og oprette venskabelige forhold med Rusland og Kina.
Da Pompeo var CIA direktør blev han, på Trumps opfordring, informeret af Bill Binney om svindelnummeret bag DNCs “hacking historie”, men Pompeo sørgede for at Binneys bevismateriale hverken nåede præsidenten eller massemedierne (som Præsident Trump kalder “the lamestream media”).

Så er der den nuværende CIA direktør, Gina Haspel, som var chef for CIA-basen i London fra 2014 til 2017, hvor hun hjalp til med at fremstille løgnene om Trumps “hemmelige samarbejde” med Rusland. Chris Farrell fra Judicial Watch, og en tidligere militær efterretningsagent, udgav en rapport den 6. oktober ved navn “Analyse: CIA direktor Gina Haspel og den britiske rolle i anti-Trump plottet” (https://worldisraelnews.com/analysis-cia-director-gina-haspel-and-the-british-role-in-the-anti-trump-plot/). Haspel mistænkes nu for at være nøglepersonen, der blokerer for Trumps gentagne krav om at frigive alle Russiagate-dokumenterne “uden ændringer!” (som Trump understregede).

Trump er klar over sabotagen fra hans administration. Han har allerede åbent fordømt det “militærindustrielle kompleks” og identificeret lederskabet af Pentagon som værende ansvarlig for ikke at adlyde hans ordrer om at bringe en ende på de “uendelige krige”.

Han ser ud til at tøve med at smide dem og skurkene fra efterretningstjenesten ud inden valget. Men ligesom LaRouchePAC brød igennem med Bill Binneys afsløring af Russia-fupnummeret, bryder vi nu igennem med historien om militærkupplanerne, udklækket af det demokratiske partis lederskab og de generaler, som gav os de sidste to årtiers morderiske regimeskifte krige – bogstavelig talt har hundredetusindvis af folk over hele verden hørt forhenværende Oberst Richard Black dokumentere de kriminelle forberedelser til at fjerne præsidenten ved brug af magt.
Se “En stærk advarsel om et forestående kup; opspor og arrester de sammensvorne!” https://larouchepac.com/20200916/stark-warning-impending-coup-track-and-arrest-conspirators
Faren for en global krig øges dagligt, så længe den “femte kolonne” har frie hænder til at spille deres dødelige spil. Trump arbejder på det, men som vi har set det før både på udenrigs- og indenrigsområdet bliver hans instrukser ofte ignoreret.

Nu da hele den kriminelle kabale og deres britiske partnere i stigende grad er afsløret af præsidenten for verdenen – som de også de sidste mange år er blevet udpeget og afsløret af LaRouche bevægelsen – er det op til den amerikanske befolkning, og folk med god vilje i resten af verden, at demonstrere over for præsidenten, at han har fuld opbakning til at “vælte alle træerne i skoven”.




Putin gentager, at FN’s Sikkerhedsråds permanente fem ledere
forventer at mødes personligt, så snart pandemien aftager

22. september (EIRNS) – Den russiske præsident Vladimir Putin gentog i dag, at lederne for FN’s Sikkerhedsråds Permanente Fem medlemslande – som han kaldte G5 – vil mødes personligt, så snart pandemien tillader det. Dette sagde han i sin tale ved den generelle diskussion ved FN’s Generalforsamling, der åbnede i morges og løber til den 29. september. Han efterfulgte to af disse ledere, præsident Donald Trump og præsident Xi Jinping, der var blandt syv andre nationale ledere, der talte til generalforsamlingen forinden Putins bemærkninger. Alt imens der kan bemærkes tydelige forskelle i deres taler, forbliver grundene til G5-mødet meget tydelige og presserende, såvel som de alvorlige problemer, der er involveret i mellemtiden.

Putin sagde, ”I det nuværende udfordrende miljø er det vigtigt for alle lande at vise politisk vilje, visdom og fremsynethed. De permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd – de magter, der nu i 75 år har haft særligt ansvar for international fred og sikkerhed, bevarelsen af grundlaget for international lov – bør tage føringen her”.

Idet Rusland fuldt ud vedkender sig dette ansvar har det foreslået at indkalde til et G5-topmøde. Det vil sigte mod at bekræfte nøgleprincipperne for adfærd i internationale anliggender og uddybe måder til effektivt at tackle nutidens mest brændende spørgsmål. Det er opmuntrende, at vores partnere har støttet initiativet. Vi forventer at afholde et sådant topmøde – personligt – så snart den epidemiologiske situation gør det muligt”.

Putin talte om “vores fælles ihukommelse af historiens erfaringer og ånden fra alliancen, der styrede deltagerne i anti-Hitler-koalitionen, som fandt det muligt at hæve sig over forskelle og ideologiske præferencer af hensyn til sejr og fred for alle nationer på jorden”.

Der er også sammenhæng mellem idéen om et G5-topmøde og en del af præsident Trumps budskab i FN i dag, der fokuserede på det han på et tidspunkt kaldte “Amerikas skæbne som fredsmager”. Han gennemgik områder i verden, hvor han har bragt “modsatte parter sammen”, som i de nylige Abraham-aftaler (Israel, U.A.E. og Bahrain), aftalen Serbien-Kosovo og “arbejdet for at afslutte krigen i Afghanistan”. De samme temaer og yderligere eksempler (Nordkorea) blev fremført i en bemærkelsesværdig lang (live) introduktionstale til Trumps video, holdt af den amerikanske FN- ambassadør, Kelly Craft.

Imidlertid var det andet tema i Trumps bemærkninger at “holde Kina ansvarlig” for COVID-19-pandemien, for forurening og for andre opregnede forseelser, herunder skabelse af plastikaffald, overfiskeri, ødelæggelse af koralrev, anbringelse af giftigt kviksølv i atmosfæren med mere.

Trump var så stridbar i sin kritik af Kina – åbnede sine bemærkninger ved at gentage falske anklager om, at Kina spredte “Kina-viruset”, at da den kinesiske ambassadør i FN senere gav sin korte (live) introduktion til Xi Jinpings video, begyndte ambassadøren med at fordømme ”unilateralisme, protektionisme og tyrannisering”. Han sagde, ”verden står ved en korsvej. Verden har brug for mere solidaritet og ikke konfrontation”. Han sagde, at “Kina afviser de grundløse anklager” mod landet, og vil gøre formel indsigelse.

Set ovenfra er det klart, at alle tre stormagter – Rusland, Kina og USA – er under uophørligt angreb fra de geopolitiske netværk fra det døende britiske monetaristiske system, med det formål at hindre netop det samarbejde, som Putin har foreslået med hans opfordring til et G5-topmøde. For Ruslands vedkommende ser vi episoden med forgiftningen af Navalny og den åbenlyse Hviderusland-operation i dette lys. I tilfældet med Kina skal man se på urolighederne i Hongkong og Taiwan.

I USA’s tilfælde er de fire års angreb på præsidentskabet og Donald Trump dramatiske: Russiagate, rigsretssag, “racisme” og hele tiden “Kina, Kina, Kina”. Trump er omringet. Se bare på denne uge. I går blev der udgivet en ny rapport på 95 sider af Kongressens udenrigsudvalg, ‘House Foreign Committee’ (Minority), om hvordan Kina er ansvarlig for at dække over og sprede COVID-19. I morgen taler udenrigsminister Mike Pompeo ved en betydelig begivenhed i Madison, hovedstaden i Wisconsin, for at fortælle det amerikanske folk, hvordan Kina skal imødegås.

Den politiske modgift forbliver afsløringen af den britiske oprindelse og onde natur af faren, og ageren for forståelse og fremme af reel udvikling. Arven efter Lyndon LaRouche er uovertruffen i forhold til opgaven. Få mest muligt ud af det internationale ungdomstopmøde den 26. september – en konference for alle aldre, “Verden har et valg – udryddelse eller LaRouches tidsalder?”