Med formand Tom Gillesberg

Diskussion:

Lyd:

Lyd:

Den 21. maj (EIRNS) – I sin åbningspræsentation d. 27. april i den igangværende studiekreds i LaRouche PAC-regi om “Jordens sidste halvtreds år og Jordens næste halvtreds år”, som er dedikeret til Lyndon LaRouches liv og arven af revolutionære ideer fra ham, fremhævede Helga Zepp-LaRouche en tale, som hendes mand holdt i maj 1997, en tale hvori han understregede den overordnede strategiske betydning af samarbejdet mellem USA og Kina for at skabe global økonomisk genopretning. LaRouche udtalte:

“Der er kun to respektable nationer tilbage på denne planet. Det vil sige nationer med respektabel magt. Det er USA, i særdeles USA ikke som repræsenteret af Kongressen, men af præsidenten. Det er USA’s identitet som en politisk magt, ikke sammenkædningen af dets dele. USA er i dag alene repræsenteret ved dets præsident, som en politisk institution …

“Nu er der kun én anden magt på denne planet … og det er Folkerepublikken Kina. Kina er i øjeblikket involveret i et stort byggeri af infrastruktur, som min kone og andre løbende har været beskæftiget med i en årrække…

“Hvis derfor USA, USA’s præsident, og Kina deltager i at fremme projektet, som undertiden kaldes ‘Silkevejsprojektet, undertiden ‘Landbro’-projektet – hvis dette projekt, med udvikling af industrikorridorer på tværs af Eurasien, til Afrika og ind i Nordamerika, forlænges, kan det skabe tilstrækkeligt arbejde til at bringe hele denne planet ind i en økonomisk genopretning.”

Selv om den blev fremsat for 22 år siden, er denne strategiske evaluering af Lyndon LaRouche fuldt ud gyldig i dag, og er nøglen til at forstå såkaldte “aktuelle begivenheder”.

Det nylige sammenbrud i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, og endnu mere den økonomiske krigsførelse, som nu er blevet erklæret imod teknologi- og kommunikationsgiganten Huawei, er en politik udtænkt af det Britiske Imperium for at sikre, at en sådan USA-Kina-alliance ikke bliver realiseret – trods det faktum at det er ønsket af begge nationers præsidenter, hvilket de hver især – offentligt og gentagne gange – har givet udtryk for. Kinas halvofficielle medier, herunder Xinhua og Global Times, advarer nu om, at medmindre de økonomiske forhold mellem Kina og USA kommer tilbage på sporet, kan hele den globale økonomiske orden falde sammen. “Denne farlige udsigt,” understregede Xinhua, “er ikke i nogens interesse.”

Ud over de umiddelbare konfliktproblemer bemærkede Helga Zepp-LaRouche i sidste uge, at en stor mulighed er blevet forpasset – i hvert fald for øjeblikket – for at præsidenterne Donald Trump og Xi Jinping kunne holde et nyt topmøde, hvor de kunne blive enige om handelsspørgsmål, og derefter tage nye skridt i retning af en global alliance for økonomisk genopretning, af den slags der er beskrevet af Lyndon LaRouche. Men denne mulighed kan stadig genoplives i forbindelse med et muligt møde i slutningen af juni på G20-mødet i Osaka, hvor præsident Trump har sagt, at han gerne vil mødes med præsident Xi og også med den russiske præsident Vladimir Putin.

Derudover er der en bredere strategisk udvej for at afslutte det Britiske Imperium helt og skabe en retfærdig ny verdensøkonomisk orden. En af hovedårsagerne til dette er det potentiale der ligger i Donald Trumps kampberedte præsidentskab i Washington, som fortsat er engageret i at tøjle ‘det militær-industrielle kompleks’ (ingen amerikanske præsident siden Eisenhower har vovet at udfordre dem direkte); i et godt samarbejde med Kina og Rusland; og i at genoplive NASA’s mission for at udforske Månen, Mars og hinsides. NASA’s seneste fire-minutters video “We Are Going” har allerede 5,7 millioner visninger – hvilket angiver niveauet for opbakning til en sådan politik i befolkningen.

Trump er hæmmet i dette potentiale af to ting. For det første forbliver briterne opsatte på at vælte hans regering ved at bruge deres indflydelsesagenter, både udenfor og indenfor Trump-administrationen, herunder ved at fremkalde konflikter og krig med Kina, Rusland, Iran og andre.

For det andet er der ingen vej uden om det faktum, at de nye strategiske politikker der kræves ikke kan udvikles i deres nødvendige dybde uden det centrale input fra Lyndon LaRouches revolutionerende ideer – de selvsamme ideer, hvis overvejelse og forståelse kræver LaRouches frifindelse. Som Helga Zepp-LaRouche opsummerede argumentet i hendes studiekreds d. 27. april:

“Formålet med denne serie af lektioner er blandt andet at bidrage til kampen for frifindelse af min afdøde ægtemand. Jeg er dybt overbevist om, at USA’s fremtid, og underforstået verdens fremtid, og Lyns frifindelse er helt tæt forbundet. Grunden er meget enkel: Først og fremmest er det apparat, der har været ansvarlig for retsforfølgelsen af min mand – sandsynligvis siden 1950’erne, men virkelig for alvor siden 1980’erne – det samme apparat, som står bag kupforsøget mod Præsident Trump, og igen det samme apparat, der går ind for konfrontation med Rusland og Kina, og modarbejder præsident Trumps hensigter på næsten hvert eneste punkt. Og hvis dette apparat ikke stoppes, er faren for at disse konfrontationer fører til en krig med Rusland og Kina faktisk meget stor.

“I den forbindelse er spørgsmålet naturligvis, at kun hvis min mands navn bliver fuldstændig renset for eftervirkningerne af disse år med retsforfølgelse – år, faktisk årtier med bagvaskelse af ham – kun da vil det amerikanske folk have uhindret adgang til hele hans tankegods af ideer. Og jeg kan sige Jer, at hvad min mand har produceret med hensyn til begreber om naturvidenskab, klassisk kunst og universel historie, er så værdifuldt, at jeg tror, at alle nulevende amerikanere, og for den sags skyld alle andre mennesker rundt om i verden, bør absolut have adgang til det, fordi det er det næste niveau af viden, som folk bør have kendskab til”.

Med Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg, og Schiller Instituttets Venners kandidater uden for partierne Tom Gillesberg i Københavns storkreds og Hans Frederik Brobjerg i Nordsjællands storkreds.

Lyd:

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

Med formand Tom Gillesberg

Inklusiv:
Trumps nye Måne-Mars-program kan øge det internationale rumsamarbejde både på Månen og på menneskets færd ud i solsystemet og resten af Galaksen.

Den amerikanske justitsminister Barr lægger op til en undersøgelse af iværksættelsen af anklagerne imod Trump om sammensværgelse med Rusland, inkl. de amerikanske efterretningstjenesters spionage imod Trump og hans folk.

Vil Trump stoppe sabotagen af hans politik fra sikkerhedsrådgiver Bolton, udenrigsminister Pompeo og vicepræsident Pence?

Italien tilslutter sig Kinas Bælte og Vej-Initiativ, og Xi Jinping forsøgte på mødet i Paris med Macron, Merkel og Junker at få skeptikerne i EU med.

Panda-diplomatiet mellem Kina og Danmark.

Brexit: Theresa May byder op til den samme dans en gang til.

Videoen ovenover:

Grundet tekniske problemer mangler de første minutter af udsendelsen. Derudover er lyd og billede ikke sammen før 3:25. Vi beklager. En fuldstændig lydoptagelse findes her:

Lyd:

Den April 8 (EIRNS) — Et dokument med ovenstående titel bliver udgivet i dag af EIR, som dokumenterer, at Robert Muellers rapport, samtidig med at indrømme at der overhovedet ingen beviser var for “aftalt spil” mellem præsident Donald Trump og Rusland, ikke desto mindre fortsatte den “livsfarlige løgn”, at russere med forbindelse til Kreml hackede den Demokratiske Nationale Komités (DNC) e-mails, og gav dem til WikiLeaks. (Se LaRouche PAC website: “The British Role in ‘Russiagate’ Is About To Be Fully Exposed”). Dette er grundlaget for påstanden om, at “russerne blandede sig i valget.”

Som der står i vores dokument: “Sandheden er, at en fremmed regering faktisk blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i et mislykket forsøg på at manipulere resultatet. Det var ikke russerne. Det var City of London og de imperiale britiske efterretningstjenester, sammen med forræderiske konservative amerikanske elementer.”

Hvor langt briterne er villige til at gå for at stoppe præsident Trumps hensigt om at USA bliver venner med Rusland og Kina, blev demonstreret igen i dag, da premierminister Theresa Mays regering tog tid fra de psykotiske Brexit-debatter for at bekendtgøre det mest åbenlyse program for tankekontrol og autoritær censur af enhver nation på Jorden, herunder dem der konstant rakkes ned som “autoritære regeringer” – Rusland og Kina. May selv optrådte på en kort video for at annoncere udgivelsen i dag af “Online Harms White Paper” fra indenrigsministeriet og andre. May forklarede, at hun var “dybt bekymret” over det “skadelige indhold”, der optræder på sociale medier og online nyhedssider. “Så i dag forpligter vi disse virksomheder juridisk til at beskytte dem. Hvis de undlader at gøre det, vil der blive pålagt hårde straffe.”

Hvidbogen er ganske forbløffende i sin skamløse erklæring om, at “fjendtlige aktører”, der bruger “online misinformation til at underminere vores demokratiske værdier og principper”, skal knuses og blokeres fra offentliggørelse i Storbritannien, og hvor som helst der kan pålægges censur. Dette er stort set det samme sprog, der anvendes af det nu afslørede Integrity Initiative, den britiske militære efterretningsoperation (med grupperinger i alle vestlige lande), der planter anti-russisk og anti-kinesisk propaganda i mainstream-pressen, under dække af at modvirke russisk og kinesisk “misinformation”. Integrity Initiative har nu en statslig institution til at håndhæve dens diktatur over informationsstrømmen.

Det er klart, at det britiske og amerikanske “etablissement” er skrækslagne over, at deres kontrollerede medievirksomheder ikke formår at kontrollere befolkningen. Vi oplever et fænomen, som Lyndon LaRouche kaldte en “politisk massestrejke”, en proces der kommer til udtryk i: Brexit-afstemningen; valget af Donald Trump; de Gule Vestes oprør i Frankrig; og valget af en italiensk regering der afviser EU’s diktater og har sluttet sig til Kinas Nye Silkevej, samtidig med at den modsætter sig sanktionerne mod Rusland. Næsten alle udviklingslande i Asien, Afrika og Latinamerika har sluttet sig til Kinas Nye Silkevej, som deres første mulighed for at undslippe kolonial og neo-kolonial påtvungen tilbageståenhed under diktater fra IMF – for at blive moderne industrilande og eliminere fattigdom, som det sker i Kina.

Vigtigst af alt har præsident Trump afvist det “særlige forhold” til Storbritannien. Han har til hensigt at genoprette den industrielle infrastruktur, som var blevet ødelagt under Bush og Obamas regimer; afslutte de “endeløse krige”, igangsat af Bush og Obama, genoprette USA’s bemandede rumforskning, som havde været stort set lukket ned under Obama; og til at samarbejde med Rusland og Kina, både om terrorbekæmpelse og økonomisk udvikling. Han er blevet holdt tilbage af den britisk iscenesatte skrøne, Russiagate. Mens fupnummeret om “aftalt spil” er blevet afsløret, klynger briterne og deres aktiver i USA’s efterretningstjeneste sig til løgnen om, at Rusland og Kina er “fjendtlige aktører”, der angiveligt blander sig i vores valg og truer vore “demokratiske værdier og principper” — dvs. de samme ord som i hvidbogen “online Harms”. De foretrækker diktatur og krig frem for at se enden på deres imperiale opdeling af verden.

Trump har udløst optimisme i det amerikanske videnskabssamfund ved at forpligte nationen til at sætte mænd og kvinder på månen om fem år, og til at forberede en månebaseret mission til Mars. Denne optimisme kan og skal spredes til hele befolkningen med Lyndon LaRouches vision for de næste 50 år.

Alt imens et af imperiets favorit læk-organer, Buzzfeed, udstillede sig selv med dets seneste løgnehistorie om præsident Trump, åbnede han udsigten til, at LaRouche’s SDI  design (Strategic Defence Initiativ, red.) kunne komme tilbage på dagsordenen. Og mens May og Macron fortsætter i deres forgæves forsøg på at opbygge den sammenfaldende neoliberale model, fortsætter italienerne fremad.

Denne uges Schiller Institut webcast med Helga Zepp LaRouche præsenterer et optimistisk perspektiv på, hvad der skal til for at afslutte æraen med britisk imperialistisk geopolitik

Den 20. januar (EIRNS) – Under Helga Zepp-LaRouches ugentlige strategiske webcast den 19. januar blev hun spurgt af værten Harley Schlanger, om præsident Donald Trumps netop annoncerede missilforsvarsplan kunne blive noget lignende Lyndon LaRouches og Ronald Reagans SDI? (Strategic Defense Initiative, red.)

Fru LaRouche svarede: “Selv om det er meget interessant, og mange medier faktisk henviste til præsident Reagans SDI, ville jeg sige, jeg ville gerne vente og se om dette udspil også omfatter et tilbud til Rusland og Kina, fordi det faktisk er hvad Reagans SDI gjorde, eller er det, som nogle af kommentatorerne – også i Rusland og de kinesiske medier – er bekymrede for, et forsøg på fra hvad man generelt kan kalde ‘krigsfraktionen’ i USA at etablere overlegenhed i rummet; og som Global Times for eksempel sagde, et forsøg på at sikre at USA muligvis kunne angribe et land med atomvåben og ikke være bange for, at USA selv ville blive udsat for et modangreb? De kalder dette en illusion, som ikke vil fungere, at det vil føre til annullering af princippet om “garanteret gensidig ødelæggelse” og afskrækkelse. Nu er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, for hvis man husker tilbage… da min mand udviklede, hvad der blev SDI, var det den eksplicitte ide at erstatte princippet om gensidig sikret ødelæggelse med begrebet gensidig sikret overlevelse.

“Det var min mands reaktion på krisen med mellemdistanceraketterne i Europa, SS-20 og Pershing II, som i begyndelsen af 80’erne havde et ‘launch-on-warning-beredskab, hvorved faren for en utilsigtet atomkrig var ekstremt høj. Så min mand påbegyndte i slutningen af 70’erne at udvikle dette forslag om at de to supermagter sammen skulle udvikle nye våbensystemer baseret på ‘nye fysiske principper’… udvikle dem sammen, installere dem sammen, og på den måde – for første gang – gøre defensiven mindre kostbar end offensiven, og i den proces gøre atomvåben overflødige.

“På det tidspunkt havde vi såkaldte diskussioner ‘bag kulisserne’, på vegne af USA’s Nationale Sikkerhedsråd, med officielle repræsentanter for Sovjetunionen, og min mand og jeg var involveret i disse drøftelser igennem et helt år. Og så i februar ’83 kom der svar tilbage fra Moskva om, at de ikke kunne lide dette forslag, med argumentet, at det ville bringe Vesten flere fordele end Sovjetunionen; hvilket i øvrigt ikke var sandt, fordi præsident Reagan tilbød to gange, en gang i marts 1983 og igen otte måneder senere, at USA ville hjælpe Sovjetunionen med at anvende gennembruddene i den nye militære teknologi, genanvendelse af dem i civilsektoren, og på den måde overvinde visse flaskehalse i Sovjetunionens civile økonomi. Og min mand uddybede dette forslag og gjorde det til et såkaldt “udkast til protokol for supermagterne”, hvorved de ville gå sammen om et fælles ‘science-driver’-program, øge verdensøkonomiens produktivitet og gennem en gigantisk teknologioverførsel til udviklingslande overvinde underudviklingen i Den tredje Verden. Dette var det oprindelige, ‘rigtige’ SDI ….

“Så det var derfor en fantastisk ide, der kunne have afskaffet både Warszawa-pagten og NATO, og det ville have ændret kursen for menneskeheden, hvis det ikke var blevet afvist af ‘høgene’ på begge sider – både Bush-fraktion i Reagan-administrationen og Ogarkov-fraktionen i det sovjetiske lederskab.

“Nu, eftersom Trump kun har givet en indledende erklæring, og de tre repræsentanter fra USA, der præsenterede dette for pressen, sagde også dybest set ting – en af dem sagde, at dette bare er en reaktion på Ruslands og Kinas hypersoniske missiler; en anden sagde grundlæggende, at dette ikke er en hyldevare, men at det vil blive udviklet – så det ser ud til, at det på dette stadium er et gigantisk forsknings- og udviklingsprogram. Men det centrale spørgsmål er, og det insisterer jeg på: Vil det omfatte et samarbejde med Rusland og Kina, eller vil det være rettet imod dem? Dette vil afgøre spørgsmålet om, hvorvidt det er i SDI’s fodspor eller ej; og lad os håbe på det bedre, fordi præsident Trump søger et bedre forhold til Rusland; han laver meget gode ting med Kina nu; han vil trække sig ud af Syrien og Afghanistan. Så jeg giver ham absolut fordel af tvivlen, og lad os så se hvad det viser sig at være.”

Hvis man lytter til de vestlige nyhedsmedier, skulle man tro, at verden er helt kaotisk og uden noget ordnende princip overhovedet. Ved imidlertid at træde to skridt tilbage og sætte amerikanske og europæiske “aktuelle begivenheder” i sammenhæng med det der sker i resten af verden, er det lettere at se, at hvad der foregår i Vesten er etablissementets reaktion på de positive kræfter for forandring, der er på spil over hele kloden. Samtalerne mellem Xi og Kim bevæger sig fremad, og foregriber et muligt andet topmøde mellem Trump og Kim; potentielle fremskridt i samhandelsdrøftelserne mellem USA og Kina; Trumps beslutning om at trække USA ud af Syrien i forbindelse med Astana-processen; Kinas succesfulde landing af Chang’e 4-fartøjet på den fjerne side af månen, og meget mere. Hør med når Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, og Harley Schlanger diskuterer alt det, som medierne forsøger at skjule for dig!

Med formand Tom Gillesberg

Lydfil:

Det er værd at understrege, at der i løbet af den sidste uge har været to fremragende strategiske udviklinger, bemærkede Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche i dag. Den første er den epokegørende præstation af Kinas Chang’e-4-Månemission, som allerede frembringer en “Sputnik”-lignende effekt internationalt, lige fra entusiastiske lykønskninger og invitationer til løbende samarbejde fra Afrika, Latinamerika, Asien og dele af det videnskabelige samfund i Vesten til tænderskærende frustration fra det tyske formiddagsblad Bild Zeitung, som er forfærdet over, at Kina på denne måde har fået forspring overfor Vesten.

Hvad Chang’e-4 viser enhver der er parat til at åbne øjnene, sagde Zepp-LaRouche, er, at Kina er på den rette vej til videnskabsbaseret fysisk økonomisk udvikling, herunder Bælte- og Vej Initiativet; og at Vesten er idiotisk galt afmarcheret og må bringes til fornuft – en opgave der vil være i centrum for Schiller Instituttets kommende konference.

Den anden større udvikling var aflysningen af NASA’s invitation til topchefen for Roscosmos, Dmitry Rogozin, som havde planlagt at komme til USA for at tale til ledere fra NASA og holde møder med hans kolleger. Denne handling, der skete på foranledning af demokratiske senatorer og andre, er fuldstændig sindssyg, sagde Zepp-LaRouche: USA kan ikke engang komme til den internationale rumstation uden russiske raketter! Vi saver den gren af, som vi selv sidder på. Hvis vi skal skabe en global alliance for udvikling, der ledes af de fire stormagter specificeret af Lyndon LaRouche – USA, Rusland, Kina og Indien – er aflysningen af Rogozins besøg det værst tænkelige, man overhovedet kunne gøre.

Disse to udviklinger afspejler de igangværende, modsatrettede processer; og som sådan indkapsler de den opgave, som planeten står overfor i dag.

De foregår i forbindelse med en ulmende massestrejke, der – om end ujævnt – fejer hen over planeten, en ulmen der stædigt undviger britisk kontrol. Dens udtryk omfatter:

• Chang’e-4-missionen: Briterne finder til deres forfærdelse ud af, at når menneskelig kreativitet som sådan fanger menneskers fantasi, er det smitsomt.

• Brexit processen: I takt med at Storbritannien slingrer mod en “hård-Brexit” i forhold til EU den 29. marts, er en større kapitalflugt fra City of London allerede påbegyndt, hvilket – ifølge nogle regnskaber – udgør mere end 10% af aktiverne i den britiske banksektor, for ikke at nævne den langt mere signifikante derivat-spekulationsboble, der drives af London.

• Trumps præsidentskab i USA: Trump fortsætter med at modstå de støjende forsøg på at stoppe hans fastlagte politik om at afslutte de “uendelige krige” overalt. Det er ikke kun Syrien, der står på spil, eller hele Sydvestasien for den sags skyld; det er hele det “specielle forhold” med briterne og deres geopolitiske og økonomiske vanvid.

• Protestdemonstrationer med De gule Veste: Som LaRouche-allierede og tidligere franske præsidentkandidat Jacques Cheminade har understreget, er det et ulmende massestrejke-fænomen, der finder sted i Frankrig, men det udspringer ikke fra Frankrig – det er en del af den samme globale proces med afvisning af de mislykkede institutioner, som også ses andre steder.

• López Obrador-præsidentskabet i Mexico: AMLO (Andrés Manuel López Obrador, red.) fører støt Mexico tilbage til sin historiske, nationalistiske politik med økonomisk vækst, et stærkt præsidentskab og respekt for national suverænitet samt ikke-intervention i andre nationer. London troede, de havde dræbt dette Mexico – men de tog fejl.

Ligesom briterne erfarer, mere generelt, at det ikke er så nemt at dæmme op for og dræbe menneskelig kreativitet, når først den er begyndt at brede sig.

Den 3. januar (EIRNS) – Som hele verden nu ved, landede Chang’e-4 i dag på den anden side af månen, menneskehedens første landing dér nogensinde. Som EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche korrekt havde forudsagt, selv før Chang’e-4-missionen formelt blev annonceret i december 2015, er en ny æra begyndt for menneskeheden. Ouyang Ziyuan, fader til og leder af Kinas program for udforskning af Månen, gav i dag et interview til CGTN-TV, hvor han diskuterede sin opdagelse af, at Månens Helium-3 vil forsyne menneskeheden med fusionskraft som energi i de næste 10.000 år. På samme tid blev den store mulighed, som månens bagside tilbyder for lavfrekvent radio-astronomi – flere gange beskrevet af LaRouche PAC’s forskerhold – udnyttet allerede i går, da det kinesiske månefartøj blev koblet sammen med missionens Queqiao-relæstation, hvorved man dannede et sammensat lavfrekvent radioteleskop, der rækker langt ud over vores galakse, idet månens masse beskytter det mod jordens interferens.

Samtidig måler månefartøjet den lokale vandkoncentration med henblik på en fremtidig bemandet landing. Men endnu vigtigere er Chang’e-4’s rolle i vores arts historiske fremskridt fra jorden og ud i solsystemet, galaksen og hinsides, der blev indledt mod enorme odds af heroiske tyskere, russere og amerikanere i det 20. århundrede. Men det blev brutalt lukket ned af Storbritannien efter de amerikanske bemandede månelandinger i 1969-72. Endeligt, efter to tabte generationer, er denne menneskehedens store kamp atter genoptaget. Vi erindrer ordene fra den store sovjetiske rumforsker Sergei Pavlovich Korolyov til hans hold på Baikonur den 4. oktober 1957, da Sputnik blev opsendt med succes: »Menneskehedens bedste sønners drømme er blevet til virkelighed – stormen mod rummet er begyndt.«

En ny æra er begyndt, hvis… – hvis, og kun hvis, vi drager klar fordel af den. Hvis vi i stedet går glip af denne sidste chance, kan menneskeheden falde tilbage til forrige århundredes mørke eller værre. På samme dag som månelandingen, den 2. januar (EST – red.), drev præsident Donald Trump den britiske fjende til raseri i et halvanden times TV-transmitteret kabinetmøde, hvor han placerede ansvaret for fred i både Afghanistan og Syrien på disse lande samt deres naboer, herunder Indien, Pakistan og Rusland for Afghanistans vedkommende, Tyrkiet og Rusland, måske også Iran, for Syriens. Præsidenten sagde, at Sovjetunionen i 1979 var i sin gode ret til at intervenere militært i Afghanistan, hvorfra terrorisme oversvømmede unionen. Som Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche har bemærket, åbner præsident Trump døren til en Westfalsk fredsløsning for Sydvestasien – en løsning som Kissinger, der taler for sine britiske herrer, udelukker. Disse britiske herrer vil aldrig tilgive Donald Trump for dette, så længe han lever. Den fuldstændige afskrift af præsidentens udveksling med sit kabinet er offentliggjort på det Hvide Hus’ hjemmeside. Men endnu engang er det, der er yderst vigtigt om denne store forandring, ikke de faktiske omstændigheder i sig selv (endnu mindre kommentarer om dem), men snarere hvad vi, menneskeheden, gør med dem – eller undlader at gøre.

Den udgave af EIR, der udkommer 4. januar, indeholder en tale af Lyndon LaRouche fra marts 1998 med titlen »Mod et Nyt Bretton Woods.« Han talte blandt andet til embedsmænd og rådgivere for daværende præsident Bill Clinton og dermed indirekte til præsidenten selv. Efter at have tegnet et samlet levende billede af ideén om det Nye Bretton Woods-system ud fra dets bestanddele , herunder komponenter som maskinværktøjernes rolle og Den Eurasiske Landbro, var LaRouches ord, når man sætter dem på spidsen: »I siger, at det er alle gode forslag. I indrømmer, at idéerne er smukke. Men I siger, at det ‘ikke ligger i kortene’. Lad mig sige jer noget: Tag lederskab eller kom af vejen!« I en artikel i samme udgave af EIR skriver Dennis Speed fra LaRouchePAC’s ledergruppe med et kinesisk ordsprog, der peger i samme retning: »De, der siger, at det er umuligt, bør ikke forstyrre dem, der gør det.«

I den nævnte tale fortæller LaRouche den usminkede sandhed om, hvad lederskab er, og hvad det ikke er. Er lederen den, der omhyggeligt analyserer og genanalyserer midlerne (eller tabene) for minutiøst at kunne veje oddsene for succes og fiasko mod hinanden? Vil Trump blive sat for rigsretsdomstolen? Vil denne eller hine forfærdelige ting ske? Eller markerer han dristigt den hidtil usynlige, kritiske vej og sætter alt på spil for sejr, som Tysklands general Alfred von Schlieffen gjorde det i første verdenskrig? Kæmp utrætteligt for at vende flanken, spar ingenting, selvom – som det ofte er tilfældet – slagets fremtidige udvikling endnu ikke kan forudsiges. Dette er den måde, kampen skal føres, på mange fronter, for LaRouches Nye Bretton Woods.

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

1. del: Indlæg:

2. del: Diskussion:

Jeg mener, der også er en aftale mellem USA og Rusland om sammen at bygge en rumstation på Månen. Og Trumps beslutning – jeg mener, man kan virkelig se, hvem, der er hvem, når man ser, hvordan folk reagerer til dette. ESA, det Europæiske Rumagentur, var fuldstændig entusiastisk og hilste dette velkomment; den kinesiske regering udtrykte glæde over denne beslutning. Alt imens de europæiske medier dækkede dette, som om Trump var fuldstændig sindssyg for at ville tage tilbage til Månen – dette er virkelig utroligt! Alle mennesker, der har været i rummet, astronauterne, de kommer altid tilbage og siger, dette er en utrolig oplevelse, for i rummet betyder det ingen ting, hvilken nationalitet, man har, for man må stole på hinanden, ellers kan man ikke gennemføre en så ekstremt udfordrende mission. En russisk kosmonaut har netop sagt: Vi bør udvikle en holdning til at løse problemer på Jorden i samme ånd, med hvilken vi samarbejder i rummet.

Download (PDF, Unknown)

http://newparadigm.schillerinstitute.com

12. dec., 2017 – Den 11. dec. underskrev præsident Donald Trump et nyt direktiv for rumfart, som åbner døren for en udvidet vision for USA’s bemandede rumfart. I sin meddelelse sagde han, »Denne gang vil vi ikke blot plante vores flag og afsætte vore fodspor. Vi vil etablere et grundlag for en eventuel mission til Mars, og måske en dag mange verdener hinsides Mars.« Samtidig med, at præsidenten kom med denne meddelelse, fandt et møde sted i den Kinesisk-Amerikanske Civile Rumfartsdialog, der bragte kinesiske og amerikanske regeringsfolk sammen i Beijing for at drøfte en genåbning af samarbejde om rumfart. Frygten blandt imperiefortalerne for en unipolær verden er, at denne form for initiativ fra Trump-administrationens side ville bevæge USA ud af de dødbringende, endeløse konflikter, som de, igennem Bush- og Obamaadministrationerne, og som står bag den nu fejlende Mueller-efterforskning med det formål at fjerne Trump for enhver pris, har gennemtvunget.

For at realisere et sådant løfterigt samarbejde – som er på linje med det nye paradigme for internationale relationer, som nu vokser frem omkring Bælte & Vej Initiativet, lanceret af Kinas præsident Xi Jinping – er det afgørende, at Amerika mobiliseres til at lukke det britiskorkestrerede kup imod præsident Trump ned. Samtidig er det nødvendigt, at Lyndon LaRouches Fire Love bliver grundlaget for Trump-administrationens økonomiske politik. Disse Fire Love leverer på enestående vis fundamentet for en genoplivelse af det Amerikanske [Økonomiske] System, som er forudsætningen for de videnskabelige og teknologiske fremskridt, der er nødvendige for at genoplive en amerikansk rolle i rumforskning. Ved at bringe den Nye Silkevejsånd til et bredere publikum, der består af aktive borgere i hele verden, er sådanne mål nu inden for vores rækkevidde.

I sin ugentlige, strategiske webcast vil dette være blandt de spørgsmål, Helga Zepp-LaRouche kommer ind på.

»Tiden er inde til at forsvare præsidenten, overvinde kuppet, overvinde Det britiske Imperium og gå ind i en totalt ny og fremgangsrig, skøn fremtid. Jeg mener, dette er et vidunderligt perspektiv.« (Citat af Helga Zepp-LaRouche.)

Vært Matthew Ogden: God aften. Det er 8. december, 2017; jeg er Matthew Ogden, og dette er vores fredags-webcast med en strategisk oversigt fra larouchepac.com.

Jeg vil straks lægge ud med en meddelelse, som nogle af vore seere måske så i går, fra Kesha Rogers; nemlig, at hun opstiller som uafhængig kandidat til USA’s Kongres, for en plads i Texas’ 9. Kongresdistrikt. Mange af jer kender Kesha fra hendes tidligere kampagner for føderalt embede. Hun har to gange tidligere stillet op som demokratisk kandidat, både i 2010 og i 2012, hvor hun stillede op til USA’s Repræsentanternes Hus. Dernæst stillede hun op som kandidat til USA’s Senat i 2014. I denne kampagne fik hun stemmer nok til at fremtvinge en anden valgrunde (mellem de to kandidater, der får flest stemmer). Alle disse tre kampagner for føderalt embede tiltrak national, og faktisk international, opmærksomhed, pga. den valgplatform, på baggrund af hvilken Kesha dristigt kørte sin kampagne.

For nylig har Kesha været omtalt i en video fra New York Times, om orkanen Harveys ødelæggelse i Houston, Texas, og som på tragisk vis kostede Keshas far og stedmor livet. Hun har nu registreret som kandidat til USA’s Repræsentanternes Hus, hvor hun igen opstiller i Texas’ 9. Kongresdistrikt som uafhængig kandidat. Jeg vil nu afspille Keshas video, som hun optog ved Udenrigsministeriet, efter at have indgivet sit kandidatur med det nødvendige papirarbejde. Kesha Rogers:

(Video)

Her følger engelsk udskrift af Keshas video og resten af webcastet:

KESHA ROGERS:  Good afternoon everyone.  This is
Kesha Rogers, and I’m here to announce some very exciting news to
you.  I have just filed here in Austin, Texas with the Secretary
of State for an independent candidacy for the House of
Representatives District 9 for the US House of Representatives.
I look forward to bringing more news and information concerning
this campaign that I’m launching at a very timely and needed
circumstance as we find ourselves with a void of leadership in
the country.  Where the discussion of real economic policies,
real solutions for the country are being avoided and you have
much grandstanding going on by political media [inaud; 02:57] and
Congressional representatives.
But what is clear is that there is a shift going on in the
world that’s ready for economic development and cooperation, and
I’m ready to lead the fight in the United States.  Many of your
recognize my campaigns from before, of providing real solutions
to the American people.  So, as I said, I wanted to just bring
that information, that bit of news to you, that I will be running
an independent candidacy for the 9th Congressional District from
the state of Texas for the US House of Representatives.  So, look
forward to more breaking developments around the campaign.  Thank
you.

OGDEN:  Kesha Rogers said in that video announcement, and what
has in fact been the reality over the last few months, is that
there is, indeed, a shift going on in the world in the direction
of economic development.  Of course, led by the initiatives from
China, the Belt and Road Initiative and the New Silk Road.  That
is absolutely the paradigm shift which the United States must
join, and we need leadership that will bring us into that
paradigm.
Now, there’s one thing to note about this announcement by
Kesha Rogers, who made saving NASA and the US manned space
program, the restoration of the US space program, a central
feature of all of her Federal election campaigns.  This
announcement by Kesha Rogers came on the 45th anniversary of the
Apollo Moon landing; that occurred December 7, 1972.  This was
the last time that human beings walked on the surface of the
Moon.  The last living astronaut of that Apollo 17 mission,
Harrison Schmitt, gave an interview which was published also
yesterday, to the {Albuquerque Journal}, in which he outlined the
tragedy of the decision that was taken in the aftermath of the
assassination of John F Kennedy to abandon the US commitment to
the manned space program.  To make the next step after the hugely
Apollo missions to the Moon, the logical next step would have
been a permanent settlement on the Moon and manned missions to
Mars.  What Harrison Schmitt said is that the decision that was
made by the Johnson administration to cut NASA’s budget, and
especially to cut back on the Saturn V class program, the Saturn
V rocket program, the heavy lift rockets; in effect killing the
US space program and preventing us from taking those next steps.
The permanent settlement on the Moon, and the landing of a man or
a woman on Mars; both of which, he said, could have already been
accomplished in the last 45 years.  So, the article in the
{Albuquerque Journal} began by saying the following, and I think
this was right to the point.  It said, “A settlement on the Moon;
mankind well on its way to Mars.  A potential clean power source
so powerful that about 200 pounds could provide electricity to a
major city for a year.  New Mexico astronaut Harrison Jack
Schmitt says that these are a few of the possibilities that might
well have been a reality by now, had the administration of
President Lyndon Johnson not decided to limit production of the
massive Saturn V rockets that carried Apollo astronauts —
including Schmitt — to the Moon.”  The article quotes Harrison
Schmitt, and I’d like to put that quote on the screen [Fig. 1]
here.  He says, “We really gave up on deep space exploration.
Had things gone differently, we could be much farther along now
than we are today.  No question, we would have had a settlement
on the Moon, and would seriously have a program going to Mars if
not already there.”
Then, Harrison Schmitt pointed out in the interview the
importance of mining resources on the Moon which are not readily
available here on Earth; most notably, Helium-3.  He said, “Those
are resources derived from the solar wind and particles of the
Sun.  One of those, Helium-3, isn’t readily available on Earth,
but is embedded in the lunar soil.  It is a nearly ideal fuel for
fusion power.  If we had it here on Earth, I’m convinced we would
be using it right now.”  He went on to say, “It doesn’t produce
neutrons, but it does produce alpha particles and protons; and
those can be converted directly to electricity without any waste
products.  We would have a plentiful, clean power source.  It’s
still there, and it’s not going anywhere.  Two hundred and twenty
pounds of Helium-3 would provide the power necessary to serve
Dallas for a year.”
Then later, the article actually points out that China is
already working on plans to mine Helium-3 on the lunar surface.
Then it concludes by saying the following:  “Schmitt believes
that the current administration” — the Trump administration —
“is committed to continuing construction of a large rocket for a
space launch system.  He said that this new spacecraft, which is
larger and much more powerful than the original Apollo capsules,
is ‘built to take humans farther than they’ve ever gone
before.’|”  Then it ends by quoting Harrison Schmitt, saying that
another benefit of America having this large rocket system is,
“Settlements off the Earth can be very important philosophically
into the future.  It is one way in which the human species can
perpetuate itself against the very remote possibility of a very
large asteroid impact on the Earth.”
So, this is an extraordinary interview with Harrison
Schmitt, talking about the kinds of manned missions to the Moon,
lunar settlements, manned missions to Mars, Helium-3 mining on
the Moon, fusion power here on Earth, and the idea that we have
to protect mankind against the possibility of an asteroid impact
here on planet Earth.  So, I think that’s a very clear statement
of exactly the sort of vision which is needed right now.  And it
really requires the type of political leadership that you heard
from Kesha Rogers to make that happen.  Absolutely, those are a
number of the things that the LaRouche Movement has been focusing
on and calling for, really for decades; going all the way back to
Lyndon LaRouche’s initiative back in the 1980s around his
nationally televised video “A Woman on Mars”, and all of the
crash programs for fusion and space exploration that the LaRouche
Movement has led for decades.
With everything else that we reported on in the recent
period in terms of the New Silk Road and the mega-projects which
have been initiated by China, the same really is true of space.
In that article, they did point out that China has already taken
the initiative to begin a program for exploring the mining of
Helium-3 on the Moon, and really some breakthrough projects in
terms of lunar exploration.  The article that I pointed out, that
article cites the fact that the future is being led by China.
And you can really look at space exploration, I think, as the
fourth facet of this Belt and Road Initiative.  We focus mainly
on the aspects here on Earth.  We can look at the rail
connections over land, that’s the One Belt, One Road.  We can
look at the Maritime Silk Road via sea, we’ve even discussed the
idea of the Silk Road on Ice for the development and exploration
of the Arctic.  But look at the fourth aspect here, and you can
see that China is also leading the way.  The Interplanetary Silk
Road in Space you could call it, for the development of cislunar
space — that’s the space between the Earth and the Moon — not
just low-Earth orbit where the ISS [International Space Station]
is right now, but the other aspects of this cislunar space.  The
settlement and development of the lunar surface, which includes
this Helium-3 mining; and the manned exploration of Mars and
beyond.
In fact, this was said really beautifully in an interview
with a former astronaut from Romania, which was published in
Xinhua this week.  This is Dumitru-Dorin Prunariu; he was the
first man in space from that country, from Romania.  He said the
following.  This is the interview [Fig. 2] “China Values
Cooperation in the Aerospace Industry”.  This is the quote:
“After the Belt and Road Initiative, I think China has a Galactic
Initiative in mind.  China has invited all developing countries
to conduct experiments on its space station, planned to operate
in orbit in 2022.  In 2022, China will have its own space
station, and it is currently encouraging the developing countries
to take part in space programs for the benefit of mankind.”
So, that’s a beautiful quotation.  He says, “After the Belt
and Road Initiative, I think China has a Galactic Initiative in
mind.”  And indeed, the Chinese have just announced that they are
actively planning the next steps of their lunar exploration
program.  This will follow the robotic missions to the Moon that
are being launched over the next two years.  There are various
possibilities that are being discussed in terms of a permanent
lunar research station to be built by the Chinese.  Either
unmanned with robots carrying out scientific research and
technical experiments on the surface of the Moon, or a manned
permanent research station there on the lunar surface.
A Chinese space science professor by the name of Joao
Weixing from Beijing University was quoted in an article by the
{Global Times} saying the following:  “By constructing lunar
research stations, we can carry out lunar explorations which
would be much larger in scale and richer in content than are
possible with short-term forays.  Such a station could slash the
cost of returning rock samples to the Earth.  It would enhance
lunar geology studies,” he said, “and would have better energy
efficiency than lunar rovers, as the station can deploy a much
bigger solar power generator.”  So, in other words, the lunar
rovers could be stationed at that station, and could go out on
exploration missions, but then come back to recharge; leading to
a much more permanent presence there for research purposes and
exploration on the surface of the Moon.  So, with the
construction of that lunar station, obviously that would require
a heavy lift rocket, similar to those Saturn V class heavy lift
rockets which carried the Apollo astronauts to the Moon almost 50
years ago.  But indeed, China already has a rocket of that
magnitude under development.  In the meantime, China is moving
right along with its other lunar programs, the Chang’e V mission,
which would bring back lunar samples from the Moon, from the
Earth-facing side of the Moon.  And also, a Chang’e 4 mission
which is still in operation and on board, which will land on the
completely unexplored far side of the Moon, which has never been
done before.
So, those two missions by China are already in motion, and
may be launched as soon as next year.  Then close on the heels of
those two missions, there are reports that there a number of
other very significant missions by China that are on the books,
to investigate the geological structure and the mineral
composition of the Moon’s South Pole which has never been
explored before; and to return samples from the Moon’s polar
region.  So, extremely ambitious and extremely important lunar
research missions.  That’s exactly what we would have already
been doing over the last 45 years, Harrison Schmitt said, if we
had not abandoned the commitments that the United States had
under the Apollo Project.
Now, not coincidentally, the LaRouche Political Action
Committee has just announced the pending publication of a new
pamphlet, which is a revival and a further exploration of the
immediate necessity of the implementation of Lyndon LaRouche’s
Four Economic Laws.  And the final of those four economic laws is
to adopt a fusion-driver crash program; which really encapsulates
the subsuming principle from which the other three of those four
laws flow:  1.  Reorganizing this bankrupt financial system with
an immediate Glass-Steagall reform.  2.  The creation of a
Hamiltonian national bank.  3.  The issuance of massive amounts
of Federal credit to swiftly upshift the productive powers of the
US labor force.
But all of those are towards the goal of achieving a giant
leap in the technological platform of our economy as a whole, by
means of this fusion-driver crash program.  That’s the fourth law
as Lyndon LaRouche stipulated it in those Four Laws in his
original 2014 document.  As he states in the conclusion of that
document, and I’m going to put the quote right here up on the
screen [Fig. 3].  This is Lyndon LaRouche’s description of what
the ultimate goal of this program is.
“Man is mankind’s only true measure of the history of our
Solar System and what reposes within it.  That is the same thing
as the most honored meaning and endless achievement of the human
species now within nearby solar space, heading upwards to mastery
over the Sun and its Solar System; the one discovered uniquely as
a matter of fact, by Johannes Kepler.  A fusion economy is the
presently urgent next step and standard for man’s gains of power
within the Solar System and later, beyond.”
So again, that’s Lyndon LaRouche in his June 10, 2014
document, “Four Laws To Save the United States Now”.  And that is
the subsuming principle behind the entirety of that integral
document, that Four Laws vision in terms of what must be done to
immediately mobilize an economic recovery and a dramatic
transformation in the economy of the United States.  Now, since
LaRouche published that document, there have been extraordinary
breakthroughs in terms of the commitment to exactly that kind of
vision that’s coming out of China.  That is this New Paradigm
that we continue to discuss, with these mega projects and the
development of these completely undeveloped parts of the planet.
That’s coupled together with what I just demonstrated as China’s
commitment to a lunar and extra-terrestrial exploration for their
space program there.
Now, what Kesha Rogers stated in that video announcement,
and what she has consistently stood for in her campaigns for
Federal office, is exactly that kind of vision.  We see the
continued campaign to bring the United States into this New Silk
Road; and there have been major advancements along those lines
just even over the last few weeks.  Including with President
Trump’s recent “state visit-plus” to meet with President Xi
Jinping, and their very important personal relationship and this
new era of cooperation in US-China relations.
Now, I should state that 50 days from now, President Trump
will be delivering his first State of the Union address to the
Joint Session of Congress.  It’s been announced that this State
of the Union will take place on January 30th; this will be
President Trump addressing both the House of Representatives and
the US Senate, in addition to the other representatives of the
branches of government — the Supreme Court and the Cabinet.
This will be his first speech to this full Congressional body
since his Joint Address which he delivered in February of this
year.
Now, I think it’s worthwhile to go back and recall a few
aspects of that speech that President Trump made.  Both in terms
of demonstrating what his commitment was when he first came into
office, which he in large measure has retained this commitment,
despite the kind of ongoing, 24-hour around-the-clock attacks on
his Presidency.  But also as sort of a measuring rod against
which we should hold up this next 50 days, as we now initiate
this countdown to the first State of the Union address on January
30th, and recommit ourselves to the implementation of this Four
Laws, Hamiltonian economic program that the LaRouche Political
Action Committee has been leading the fight on over the last
year.
So, let’s recall a few aspects of President Trump’s speech
in February of this year to the Joint Session of Congress.  In
that speech, he said the following — and I’ll put the quotes up
on the screen here [Fig. 4]:  “In nine years, the United States
will celebrate the 250th anniversary of our founding.  250 years
since the day we declared our independence.  It will be one of
the great milestones in the history of the world.  But what will
America look like as we reach our 250th year?  What kind of
country will we leave for our children?  I will not allow the
mistakes of recent decades past to define the course of our
future.”  Then he listed a series of promises [Fig. 5].  He said,
“Dying industries will come roaring back to life.  Crumbling
infrastructure will be replaced with new roads, bridges, tunnels,
airports, and railways gleaming across our very, very beautiful
land.  Our terrible drug epidemic will slow down and ultimately
stop.  And our neglected inner cities will see a rebirth of hope,
safety, and opportunity.”
Now, to accomplish these goals, President Trump referenced a
few key aspects of what he would later identify, correctly, as
the American System of economics.  He quoted Abraham Lincoln,
stating the following.  President Trump said [Fig. 6] “I believe
strongly in free trade.  But it also has to be fair trade.  It’s
been a long time since we had fair trade.  The first Republican
President, Abraham Lincoln, warned that ‘The abandonment of the
protective policy by the American government will produce want
and ruin among our people.’  Lincoln was right, and it’s time we
heeded his advice and his words.”  Then later in the speech,
President Trump cited Dwight D Eisenhower [Fig. 7]. He said,
“Another Republican President, Dwight D Eisenhower, initiated the
last truly great national infrastructure program — the building
the interstate highway system.  The time has come for a new
program of national rebuilding.  America has spent approximately
$6 trillion in the Middle East.  All the while, our
infrastructure at home is crumbling.  With this $6 trillion, we
could have rebuilt our country twice, and maybe even three times.
To launch our national rebuilding, I will be asking Congress to
approve legislation that produces a $1 trillion investment in
infrastructure of the United States, creating millions of new
jobs.”
Then later in the speech, he returned to his theme of the
coming 250th anniversary of the founding of our country with the
Declaration of Independence [Fig. 8].  He said, “On our 100th
anniversary in 1876, citizens from across our nation came to
Philadelphia to celebrate America’s Centennial.  At that
celebration, the country’s builders and artists and inventors
showed off their wonderful creations.  Imagine the wonders our
country could know in America’s 250th year.  Think of the marvels
we can achieve if we simply set free the dreams of our people.
Cures to the illnesses that have always plagued us are not too
much to hope.  American footprints on distant worlds are not too
big a dream.  This is our vision.  This is our mission.
“But we can only get there together.  We are one people with
one destiny.  The time for small thinking is over.  The time for
trivial fights is behind us.  We just need the courage to share
the dreams that fill our hearts.  The bravery to express the
hopes that stir our souls.  And the confidence to turn those
hopes and those dreams into action.  I am asking all members of
Congress to join me in dreaming big and bold and daring things
for our country.  I am asking everyone watching tonight to seize
this moment.  Believe in yourselves, believe in your future, and
believe once more in America.”
Now, that was February of this year.  Again, we have 50 days
until the State of the Union address.  But I think that for any
{honest} member of Congress, or political-minded citizen of this
country, this is the yardstick according to which President Trump
and President Trump’s actions should be measured.  Has he
accomplished these stated objectives for the good of the people
of the United States?  Granted, those are very ambitious and
beautifully stated visions for what the United States could
accomplish over the coming eight, nine years until our 250th
anniversary celebration.  Indeed, over the last several months,
President Trump has repeatedly returned to some of those stated
missions and has clearly retained his commitment to that kind of
bold vision for the United States.  But indeed, we have yet to
see an significant action along the lines of the central core
aspect of what he called for in that speech to Congress, which
was the $1 trillion infrastructure investment.
Now, this must come not in the form of public-private
partnerships or PPPs, or any of those kinds of ill-conceived
concepts; but must come in the form — as we’ve repeatedly made
clear — of a Hamiltonian national infrastructure bank.  This was
stipulated as such in Lyndon LaRouche’s Four Economic Laws.  The
necessary precursor to that is absolutely the restoration of
Glass-Steagall.  We are on the cusp of what could possibly be
another massive trans-Atlantic financial crisis.  So in
anticipation of that, we must immediately erect that kind of
Glass-Steagall firewall.  But, an infrastructure bank, or a
national bank of the form that Alexander Hamilton created, could
then secure these massive amounts of Federal credit flows for the
rapid increase of the productive powers of our labor force;
exactly what is spelled out there in Lyndon LaRouche’s Four Laws
document.
That’s not to say that the kinds of joint investments that
President Trump secured from China, as in the case of the $87
billion in investment in the state of West Virginia; that’s not
to say that that’s not significant.  Of course, that very much is
significant.  But that comes nowhere near the $1 trillion plus
that’s necessary in terms of this massive Hamiltonian Federal
credit investment in the infrastructure of the United States.
But what should be said, and this directly goes to the core of
what we must be telling members of Congress, including those
Democrats such as Al Green from the 9th District of Texas who
would rather spend their time introducing completely unfounded
articles of impeachment against this President.  These articles
of impeachment, by the way, failed miserably; notably the day
right before Kesha Rogers announced her candidacy to run in Al
Green’s district.  These members of Congress should be ashamed
that instead of getting to work, accomplishing jointly in
collaboration — Republicans, Democrats beyond these party
factions.  Instead of getting to work accomplishing these goals
that were set out by President Trump in this speech 10 months
ago, they have spent the majority of their time engaged in
partisan politics and getting swept up in this political hit-job
or witch hunt against President Trump around the so-called
“Russia-gate” collusion.
We have a 50-day countdown, and we should seek to make very
rapid progress in securing these very specific goals that are
contained in the Four Economic Laws of Lyndon LaRouche, between
now and the State of the Union address on January 30th.  And
indeed, this is the context for Kesha Rogers’ announcement for
her candidacy for the US Congress.
Now, this is what should be being discussed on the morning
talk shows, in the editorial pages of the leading national
newspapers and magazine covers. But rather, what are you hearing,
day in and day out?  Russia-gate, collusion, Mueller
investigation, etc., etc.  How much coverage did this ill-fated
impeachment resolution receive, despite the fact that the
majority of the House of Representatives voted against it,
including two-thirds of the Democratic Caucus.  And in spite of
the fact that a CBS poll has just put out that nearly 50% of all
Americans are very clear that this Russia-gate investigation is
100% politically motivated; it has nothing to do with justice.
But what are you hearing about?  Al Green’s grandstanding speech
was played over and over again on Wednesday.  That’s what you’re
hearing about.
What are you not hearing about?  Well, what’s not being
reported is the fact that the entire Mueller apparatus is coming
apart at the seams.  This entire thing is taking on water; and as
the {Wall Street Journal} rightly but uniquely stated in a signed
editorial earlier this week titled “Mueller’s Credibility
Problem; the Special Prosecutor Is Stonewalling Congress and
Protecting the FBI”.  This editorial is the notable exception to
the rest of the propaganda and hype out there from these national
news outlets.  But this is the quote from the {Wall Street
Journal} [Fig. 7].  It says, “The public has a right to know
whether the Steele dossier inspired the Comey probe, and whether
it led to intrusive government eavesdropping.”  Then they say
that they doubt “that Mr. Mueller’s ability to conduct a fair and
credible probe of the FBI’s considerable part in the Russia-Trump
drama.”  This of course is with regards to the bombshell
revelation that has come out about the now-fired FBI agent Peter
Strzok; who was not only responsible for changing the language in
the Clinton prosecution announcement, which led to her being
taken completely off the hook.  But also was central in the
operation to set up General Flynn.  It’s come out through his
text messages and his emails to his mistress, that he was 100%
virulently politically biased against President Trump and in
favor of Hillary Clinton.  But also, it’s not only him; it’s the
entirety practically of this Mueller team, which is hopelessly
biased and conflicted when it comes to their anti-Trump politics.
This was elaborated in detail by Representative Justin Amash
during the hearings yesterday in Congress; also by Representative
Jim Jordan.
Then, as the {Wall Street Journal} goes on to say, “The
latest news supports our view that Mr. Mueller is too conflicted
to investigate the FBI, and should step down in favor of someone
more credible.  The investigation would surely continue, though
perhaps with someone who doesn’t think his job includes
protecting the FBI and Mr. Comey from answering questions about
their role in the 2016 elections.”  So, this should really serve
to demonstrate, along with all the other initiatives that are not
being reported but are steadily proceeding in the US Congress by
Senator Chuck Grassley and others, this should serve to
demonstrate how effective the LaRouche PAC campaign to expose
this entire coup network has been.  With the special
investigation dossier, the “Robert Mueller Is an Amoral Legal
Assassin”, that special report which came out from LaRouche PAC;
this is now going into its second printing.  This has penetrated
the very highest levels of the US Congress and those who are
involved in this investigation on both sides.
So, this is the fight of our lives in terms of the battle
which is now raging over the heart and soul of the US Presidency
and what policy the United States will adopt.  I think if we
juxtapose these two channels, in terms of on the one side, this
ongoing daily ghost of Russia-gate McCarthyism-style propaganda
that you’re being inundated with.  But then on the other side,
this clearly inspired commitment of this reinvigoration of the
vision of the United States.  What Kesha Rogers stands for, and
what she has now initiated in terms of her campaign for US
Congress once again; and then also what is coming from abroad in
terms of the initiatives from China and elsewhere, in terms of
this One Belt, One Road initiative.  And then, as was
characterized, a Galactic Initiative that China has now
undertaken.  This is what Harrison Schmitt is calling for us to
rejoin now 45 years after the shutting down of the Apollo
mission.  The last man to walk on the Moon, 45 years ago today.
So, let me end this broadcast with the words of Helga
Zepp-LaRouche.  She said, during a discussion earlier this week
with associates the following:  “Countries which do not cooperate
with the Belt and Road Initiative are going to be sidelined to
the detriment of their populations.”  She said that this tectonic
shift which is now underway globally with the collapse of the old
trans-Atlantic financial system of speculation and short-term
profit, she said the collapse of that system and then the
tectonic shift which is occurring with the rapid rise of the new
system, this Belt and Road Initiative, we’re seeing an
unbelievable dynamic which is now going on.  She said, as we
covered extensively, “There are conferences every single day from
all across the world; be it South America, Africa, Europe, Asia.
There are more countries, more forces, more businesses and
industries now joining this New Paradigm.  The recent statement
by Japanese Prime Minister Shinzo Abe,” she said, “that Japan
will cooperate with the Belt and Road Initiative is extremely
important.”  She said, “Countries which do not cooperate, indeed,
are going to be sidelined and left in the dust of history.”  She
said that “The Chinese policy, contrary to what you’re being fed
in the Western media, is not a policy geopolitically against any
nation.  Nor is it somehow a conflict between the United States
and other countries.”  She said “This is a question of joining
the future, joining this vision for an absolutely fantastic
perspective of ‘win-win’ cooperation and development for the
entire world.”
So, she said, “Our campaign must be focused on Lyndon
LaRouche’s Four Economic Laws; on LaRouche’s economics.  On the
United States joining the New Silk Road; on US space cooperation
with other countries.  And I think,” she said, “this is a perfect
moment to turn all of the United States towards an optimistic
campaign.  This can become the absolutely decisive turning force
for the whole United States.  Now is the time to defend the
President, to defeat the coup, to defeat the British Empire, and
go into a completely new and prosperous, beautiful future.  I
think this is a wonderful perspective,” she said.
So, with that as our final word, I’d like to thank you for
joining us here in our broadcast today.  There are going to be
rapid developments that occur over the coming days and weeks, and
we implore you to continue to stay tuned to larouchepac.com.  To
keep your eyes out for the second printing of this dossier on the
Mueller coup apparatus, and to also keep your eyes out for the
coming publication of a new pamphlet on Lyndon LaRouche’s Four
Economic Laws.   We enter now a 50-day countdown between now and
the State of the Union address, and I think we have our work cut
out for us.  So, thank you again for tuning in, and please stay
tuned to larouchepac.com.

7. okt. 2017 – Kina promoverer aktivt den fredelige anvendelse af rummet og åbner sine egne rumfartsmissioner for andre lande, sagde Simonetta Di Pippo, direktør for FN’s Afdeling for Rumfartsanliggender (UNOOSA). Di Pippo kom med disse bemærkninger i et interview med Xinhua under den 68. Internationale Rumfartskongres (IAC) i Adelaide, South Australia. Di Pippo sagde, at Kina, som et aktivt medlem af komiteen, havde deltaget med meget solide delegationer, og ligeledes – mht. teknologisk ekspertise – havde »præsenteret mange nye initiativer og ideer«.

Et af de nye initiativer er Bælte & Vej Initiativet, som Kina foreslog i 2013, og som tilsigter at opbygge handels- og infrastrukturnetværk, der forbinder Asien med Europa og Afrika langs med, og hinsides, den gamle Silkevejs ruter. Det omfatter det Økonomiske Silkevejsbælte og det 21. Århundredes Maritime Silkevej.

»Vi forsøger at forhandle bilateralt mellem UNOOSA og den kinesiske regering om, hvordan vi kan blive en del af Bælte & Vej Initiativet, et vigtigt initiativ, som Kina foreslår. Vi fokuserer naturligvis på rumforskningsdelen, rumfartsdelen, rumelementerne af Bælte & Vej Initiativet«, sagde Di Pippo.

»Vi har underskrevet flere aftaler med diverse kinesiske institutioner, der strækker sig fra katastrofemanagement og nødrespons, anvendelsen af rumbaserede data og infrastruktur til katastrofemanagement og nødrespons, og til spørgsmål relateret til at åbne de videnskabelige data for alle i verden og samarbejde om udforskning og innovation«, sagde Di Pippo.

Di Pippo er særligt imponeret over Kinas indsats for at forsøge at åbne sine rumfartsmissioner for alle, især for udviklingslandene, gennem samarbejde med UNOOSA. »Vi har siden sidste år haft en meget interessant aftale med China Manned Space inden for området for bemandet rumfart. Gennem vores aftale åbner China Manned Space Kinas fremtidige rumstation for alle i verden, især for udviklingslandene og de fremvoksende lande.«

En annoncering af det forestående eksperiment for udviklingslande, der benytter den kinesiske rumstation, forventes senere i år. Di Pippo sagde, hun forventede, at Kina ville blive en stor spiller inden for udforskning af Solsystemet og hinsides, inklusive at sende automatiserede rumfartøjer og rumskibe mod andre legemer i Solsystemet, og på et givent tidspunkt, at sende mennesker.

»Kinas fortsatte og øgede engagement i den fremtidige udforskning af solsystemet vil hjælpe landet med yderligere at udvikle sig, og vil med sikkerhed hjælpe os gennem de stærke aftaler, vi har med den kinesiske regering om at hjælpe udviklingslande«, sagde hun.

»Det er en virkelig god, global fremgangsmåde. Vore diskussioner i Komiteen for den Fredelige Anvendelse af Rummet er altid meget konstruktive fra den kinesiske delegations side, for den globale udforskning af Solsystemet kan selvfølgelig kun være global. Så alle hovedaktørerne må arbejde sammen.«

Foto: Simonetta Di Pippo, italiensk astrofysiker og nuværende direktør for UNOOSA.

Kære Vælger,

Mener du, at ideer er vigtige? Så er BüSo det rigtige parti for dig! For BüSo adskiller sig frem for alt fra andre partier derved, at vi forandrer verdenshistorien ved hjælp af ideer og ikke, gennem ’de små skridts politik’, pragmatisk forsøger at opretholde en verdensorden, der muliggør en udvidelse af privilegier for en lille elite og til gengæld berøver flertallet af menneskeheden et fremtidsperspektiv. Det program, som vi i 1991 foreslog som respons på Sovjetunionens opløsning, nemlig den økonomiske integration af Eurasien gennem den Eurasiske Landbro – en Ny Silkevej – som kernen i en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, er nu i færd med at blive virkeliggjort af Kina og yderligere 110 nationer, altså flertallet af menneskeheden. Det, vi dengang udviklede som et udkast til en fredsorden for det 21. århundrede, og som vi i de 26. år, der er gået siden da, har præsenteret på hundreder af konferencer og seminarer i hele verden, er nu, i de seneste fire år, siden den kinesiske præsident Xi Jinping i september 2013 satte den Nye Silkevej på dagsordenen, med en fantastisk dynamik vokset til at blive en helt ny model for verdensøkonomien.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, 14. sept., 2017 – Det faktum, at præsident Trump er begyndt at arbejde med top-Demokrater i Kongressen, siden orkanerne Harvey og Irma, for i fællesskab at opnå de presserende nødvendige resultater for det amerikanske folk, har overrasket mange – men ikke os. Lyndon LaRouche forudsagde, i anledning af sin 90-års fødselsdag, for blot fem år siden, at »topartisystemet«, som var en vederstyggelighed for vor Forfatnings grundlæggere, var i færd med at blive fjernet. En række hidtil usete begivenheder, som har været totalt uventet af andre, men som i princippet blev forudsagt af LaRouche, har bragt os tættere på dette resultat i dag, end nogen andre havde forventet, selv på så sent et tidspunkt som for blot et par uger siden!

Et umiddelbart resultat af denne forandring er, at det må hjælpe i kampen for Lyndon LaRouches Fire Love, med start i genindførelsen af den oprindelige Glass/Steagall-lov, under omstændigheder, hvor præsidentens kampagne for embedet lovede at genindføre loven, alt imens også mange Demokrater offentligt er gået ind for det. Og det sker på et tidspunkt, hvor selv Storbritanniens ekstremt liberale Adam Smith Institute, som vi bemærkede i går, advarer om en nært forestående nedsmeltning af finanssystemet. Sagen kunne ikke haste mere.

Men briterne har ikke tænkt sig at opgive at sænke dette præsidentskab, ligesom de heller aldrig opgav at sænke Franklin Roosevelt. Vi må fortsætte vores kampagne for VIPS-rapporten, der afslører svindelnummeret med Russiagate. Langs retningslinjerne af de kampagner, der blev drøftet på EIR’s Manhattan-konference den 9. sept., bør VIPS-rapporten læses ind i Kongressens optegnelser (Congressional Record). Præsident Trump bør tvinge sin CIA-direktør, Mike Pompeo, til at fremstille den relevante, sandfærdige dokumentation.

En smuk illustration af betydningen af den indre konsekvens af Lyndon LaRouches Fire Nye Love fra juni 2014, kom frem under en højtideligholdelse den 12. sept. i det oversvømmelseshærgede Houston, og som medlem af LaRouche PAC Policy Committee, Kesha Rogers, rapporterer om i dag. Som hun skriver, så samledes en overraskende stor flok, 1000 mennesker, på Rice Universitet for at fejre præsident Kennedys berømte »Månetale« præcis 55 år tidligere, og for at høre Apollo 13-astronaut Fred Haise. Blandt andre sigende bemærkninger, genkaldte oberst Haise, hvordan Apollo-programmet havde genopfundet sig selv efter det tragiske tab af tre Apollo 1-astronauter i en brand i rumfartøjet på jorden i 1967. Jeg ville tilføje her, at deres genlancering af sig selv var så succesfuld, at, i alle de efterfølgende rummissioner, mistede man ikke ét eneste menneskeliv frem til katastrofen med rumfærgen Challenger i 1986.

I deres monografi om »Apollotraditionen« sagde Seamans og Mueller, to Apollo-topadministratorer, at det program, der blev gennemført efter Apollo 1-tragedien, krævede, at alle i programmet – omkring 30-40.000 mennesker – gentagne gange afkrævedes at genopfinde sig selv, som nye, bedre og mere kapable mennesker, inden for rammerne af et tværfagligt team.

For at sige dette på en anden måde – de var, i det mindste i en periode, i stand til at besejre middelmådighed. Middelmådighed dræber. Heri finder traditionen efter John Kennedy, Apollo-traditionen, sin plads inden for Lyndon LaRouches Fire Nye Love.

Foto: Helga og Lyndon LaRouche, ved sidstnævntes 95-års fødselsdag, september, 2017.

Af Kesha Rogers, Houston; medlem af LaRouche PAC Policy Committee.

»Vi vælger at tage til Månen. Vi vælger at tage til Månen i dette årti og at gøre de andre ting, ikke, fordi det er let, men fordi det er svært …«

Tirsdag, den 12. september markerede 55-års dagen for præsident John F. Kennedys »Månetale« på Rice Stadium.

For at højtideligholde denne historiske begivenhed, der har inspireret så mange, stuvede næsten 1000 mennesker sig sammen i Stude Concert Hall på Rice Universitetet. Begivenheden, der skulle markere denne historiske dato, havde titlen, »Fiasko er ikke en mulighed: Legemliggørelsen af credoet, ’Vi gør dette, ikke, fordi det er let, men fordi det er svært’«. Gæstetaler var Apollo 13-astronaut Fred Haise. Ellen Ochoa, direktør for Johnson Space Center, talte ligeledes under en kort, ledet spørgsmål-og-svar-session, sammen med Haise.

Præsidenten for Rice Universitet, David Lebron, citerede i sine åbningsbemærkninger de samme ord, som præsident John F. Kennedy udtalte i sit første foredrag på Rice Universitet den 12. sept., 1962:

»Vi mødes på et universitet, der er kendt for sin viden, i en by, kendt for fremskridt, i en stat, kendt for styrke, og vi har brug for alle tre ting, for vi mødes på et tidspunkt for forandring og udfordring, i et årti for håb og frygt, i en tidsalder for både viden og uvidenhed. Jo mere, vor viden øges, desto mere udfoldes vor uvidenhed.« Hr. Lebron forklarede, at, i kølvandet på orkanen Harvey, der har hærget Texas-området – som Irma nu har hærget Floridas kyster – er disse ord af John F. Kennedy lige så relevante i dag, som de var, da de først hørtes for 55 år siden.

Fred Haise, der er 84 år gammel, holdt en ærefrygtindgydende tale for den tætpakkede forsamling, hvis antal overgik alles forventninger. Han talte om USA’s bemandede rumfartshistorie og den rystende historie om Apollo 13-missionen i 1970. Haise var Apollo 13’s pilot i månemodulet. Apollos 13’s mission var at lande i Fra Mauro-området på Månen, men en eksplosion om bord på rumfartøjet tvang besætningen til i stedet at gå i kredsløb om Månen uden at lande, og Fra Mauro-målet blev flyttet til Apollo 14. Da Haise talte om sin oplevelse om bord på Apollo 13, fortalte han om det tragiske tab af liv i Apollo 1 i 1967, efter en ildebrand brød ud i cockpittet, mens rumfartøjet endnu befandt sig i affyringsrampen, og alle tre astronauter omkom. Læren af denne tragiske begivenhed, og den forpligtelse, der blev indgået dengang, at »fiasko er ikke en mulighed«, reddede Haises og hans besætningsmedlemmers liv senere, som han forklarede. De, hvis liv tidligere var blevet ofret, kan meget vel have reddet livet for dem, der fulgte efter.

Jeg mener, dette er en bemærkelsesværdig lære for nutiden. Vil vi tage ved lære af Harvey? Vil vi bygge den infrastruktur, vi behøver for at sikre, at ikke ét eneste yderligere liv vil gå tabt pga. menneskeskabte fejl og forsømmelse? Så meget er blevet tabt, så mange har ydet ofre – hvordan vil vi rette op på uretten og gøre de nye opdagelser, der vil sikre en bedre fremtid foran os?

Jeg spurgte oberst Haise om den lære, man kunne uddrage af rumprogrammet og Apollo, som kunne være med til at lede nationen i denne kriseperiode, i kølvandet på orkanerne. Han svarede ved at understrege betydningen af at have den rette leder, nødvendigheden af teamwork for genopbygning og infrastruktur, og behovet for at indsprøjte tilstrækkelige resurser i denne genopbygning – som kun kan komme fra en føderal mission af den art, som Kennedy forstod, var nødvendig for at gøre Apollo til en succes. Under spørgsmål-og-svar, hvor Ochoa syntes at indordne sig under den linje, hvor NASA i stigende grad skifter over til at bero på privatiseret rumflyvning, påpegede oberst Haise ligefremt, at disse private selskaber kun eksisterer pga. NASA, og at, i modsætning til NASA, hvis de ikke tjener profit, ophører de med at have en mission.

Oberst Haise konkluderede med at sætte fokus på menneskets enestående evne til at gøre opdagelser, som intet dyr er i stand til. Hverken gris eller delfin kan bygge et rumfartøj, sagde han, men det kan vi. Han fik stående ovation for sin tale, og tilhørerne forlod meget inspireret lokalet, med store forhåbninger til fremtiden.

Foto: JFK holder den berømte ’Månetale’ på Rice Stadium, 12. sept., 1962.  

28. juli, 2017 – Det Kinesiske Videnskabsakademi meddelte den 26. juli, at en »Mars-simuleringsbase« vil blive bygget i det tibetanske, autonome, administrative område, i »baglandet« af Qinghai-Tibet-plateauet. Mange træk i det 95.000 kvadratkilometer store område, såsom Gobiørkenen, kan fungere som brugbare analogier til Mars. Andre lande har brugt andre områder, inkl. de meget kolde, antarktiske, tørre søbunde, og Chiles Atacama-ørken, verdens tørreste, til samme formål. Området, der er udvalgt til at simulere Mars i Kina, beskrives som også værende »beliggende ved siden af mange turistattraktioner langs Haixi-korridoren, en del af Silkevejen i Gansu-provinsen.«

Basen vil have to funktionsområder: et Mars-samfund og en Mars-lejr. Liu Xiaoqun, Videnskabsakademiets direktør for udforskning af Månen og det dybe rum, forklarer, at basen vil udfylde hullet i videnskab og uddannelse og kombinere områderne rummet, astronomi, geologi, meteorologi og ny energi. Kinesiske medier tilføjer, at basen muligvis vil omfatte et studie til at optage film til uddannelsesformål og Tv-shows.

Kina har planlagt at lancere sin første robotmission til Mars i sommeren 2020. Det er et meget ambitiøst første skridt, der vil omfatte et kredsløbsfartøj, et landingsfartøj og et overfladekøretøj. Dette ville være det første forsøg på at gennemføre en sådan tregrenet mission under et lands første rumfærd til Mars.

19. juli, 2017 – Efter en tale i Huntsville, Alabama, den 14. juli, blev tidligere NASA-administrator, Charlie Bolden, interviewet af Lee Roop fra al.com Han kom med en særdeles interessant pointe angående Månen, hvor Bolden kastede sine år, hvor han måtte forsvare Obamas rumprogram, til side, og som havde fjernet bemandede månemissioner fra fremtiden, og i stedet havde han (Bolden) foreslået, at en sådan mission burde gennemføres, og i samarbejde med Kina: »Vi har ikke brug for dem til at komme til Mars lige nu«, sagde han. »Men vi har brug for dem til at hjælpe os med at få mennesker tilbage til Månens overflade inden for et årti, 2020’erne, hvor vi virkelig har brug for at sikre, at teknologien til at bringe os til Mars vil virke.«

Mod slutningen af sine år i NASA, der strakte sig over begge Obamas embedsperioder, så Bolden alle andre rumfartsnationer i verden begynde at planlægge bemandede månemissioner. Med hensyn til samarbejde med Kina blev han i årenes løb mere og mere frustreret over Kongressens forbud mod samarbejde, en frustration, han gav offentligt udtryk for uden at have mulighed for at gøre noget ved det.

Boldens råd til præsidenten var direkte.

»Alle synes om rummet«, sagde han, men »pengene skal følge ordene. Hvis man vil vide, hvad der er vigtigt for én, så kig på budgettet.« Han rådede også til, at tidligere direktør for Marshall Space Flight Center i Huntsville, Robert Lightfoot, der har været fungerende administrator, blev udnævnt til posten, således, at NASA har det lederskab, det har brug for, for at udføre opgaven.

Foto: Tidligere NASA-administrator Charles Bolden jr. diskuterer rumagenturets fremtid med AL.com under et interview 14. juli, 2017 på U.S. Space & Rocket Center (photo by Pat Ammons).

5. juli, 2017 – Gid andre møder mellem internationale ledere var lige så lovende for deres nationers befolkninger, som det netop afsluttede topmøde mellem Xi Jinping og Putin!

De 40 bilaterale aftaler, der blev underskrevet, drejede sig om alt fra landbrug til samarbejde inden for Bælte & Vejs globale udviklingsinitiativ, med et par private kontrakter, der også blev underskrevet på sidelinjerne af topmødet. For at støtte disse økonomiske udviklingsinitiativer, gav præsidenterne deres støtte til aftalen mellem den Russiske Direkte Investeringsfond og Kinas Udviklingsbank, for at skabe en fælles investeringsfond på næsten $10 mia. (65 mia. yuan). Præsident Putin rapporterede, at de også havde aftalt »at fortsætte med konsultationer om den udvidede anvendelse af vore nationale valutaer i gensidige transaktioner og i investering«, og at de havde »sat sig den opgave mere aktivt at udvikle kreditsfæren og den finansielle sfære, samt samarbejdet i dette felt«.

Højteknologi og videnskabeligt samarbejde stod højt på deres dagsorden. Under deres pressekonference bagefter, nævnte Putin den succesfulde konstruktion af den første enhed af Tianwan-kernekraftværket (den største i drift i Kina, bygget med russisk teknologi) og sagde, at endnu to enheder ville komme i drift i 2018. De to præsidenter instruerede ligeledes det russiske atomenergiagentur Rosatom »om at underskrive en pakke af dokumenter om fire projekter for kernekraftværker i Kina før udgangen af 2017«, rapporterer Sputnik.

»I dag har vi særligt fokuseret på højteknologiske industrier – primært fælles rumforskning. Vi arbejder på det næste rumprogram for 2018-2022«, rapporterede Putin ligeledes.

Idet han nævnte Moskva-Kazan-højhastighedsjernbaneprojektet som blandt de fælles hovedprojekter, sagde Putin ligeledes, at de to havde drøftet »lokaliteten for rullende materielfremstilling i Rusland«.

Han rejse også spørgsmål om voksende videnskabelige og uddannelsesmæssige bånd mellem Rusland og Kina, og der er 17.000 russiske studenter i Kina, som præsidenten ser vokse til 100.000 studenterudvekslinger frem til 2020. For eksempel vil det første russisk-kinesiske universitet begynde at optage sine første studerende i september måned.

Under deres fælles pressebriefing understregede Putin atter engang, at deres fælles, økonomiske projekter udgør en del af deres bestræbelser for at »forbinde aktiviteterne i den Eurasiske Økonomiske Union med det kinesiske initiativ for det Økonomiske Silkevejsbælte«, som de diskuterede »i dybden … i overensstemmelse med vores idé om at danne et bredt, eurasisk partnerskab«.

Putin forklarede:

»Vi se et stort potentiale i den fælles anvendelse af den Nordlige Søfartsrute og den Transsibiriske Jernbane og Baikal-Amur-jernbanen. Dette er i vid udstrækning i overensstemmelse med vore kinesiske partneres initiativer, der blev drøftet under det nylige Bælte & Vej Internationale Forum i Kina. Den kinesiske leders initiativ fortjener omhyggelig opmærksomhed og vil blive støttet af Rusland på enhver måde.

Jeg er overbevist om, at disse storstilede projekter vil resultere i intensiv handel, moderne produktion og jobs og den hastige udvikling af russiske og kinesiske områder.«

Leder fra LaRouche PAC, 29. maj, 2017 – Det historiske Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde, den 14.-15. maj i Beijing, og hvori Helga Zepp-LaRouche deltog, efterfulgtes af præsident Trumps rundrejse til fire nationer, med anti-terrorisme og fred i Mellemøsten som dagsorden, og dernæst af NATO- og G7-topmøderne, hvor præsident Trump afviste både Rusland som fjendebillede og svindelen med menneskeskabt, global opvarmning.

I morgen, mandag, finder der et topmøde sted mellem præsidenterne Vladimir Putin fra Rusland og Emmanuel Macron fra Frankrig, et topmøde, der pludselig blev fremrykket mere end en måned. Den nyvalgte præsident Macron har ageret, som Lyndon LaRouches ven og tidligere franske præsidentkandidat Jacques Cheminade havde adviseret om, at han ville, ved at flytte koordinering med Vladimir Putin til toppen af sin dagsorden. Det kan der komme flere overraskelser ud af.

Dernæst vil et ekstraordinært årligt møde i Skt. Petersborg Økonomiske Forum (SPIEF) begynde kommende torsdag, den 1. juni, som vi rapporterer mere om nedenfor. Blot dagsordenen (der i sig selv er på 63 sider) for dette forum udtrykker den nye ånd fra den Nye Silkevej og fra amerikanernes afvisning af britiske imperiediktater, med deres valg af Donald Trump. Det er tilstrækkeligt lige nu at nævne blot et enkelt panel af de sandsynligvis flere end 100 paneler. Det bærer titlen: »Fremtiden, der fødes i dag: Integrations-og Infrastrukturprojekt i Eurasien«. Det vil faktisk blot være ét af flere Skt. Petersborg-paneler om netop dette emne. Blandt paneldeltagerne finder vi Lyndon LaRouches gamle ven, Vladimir Yakunin, formand for den overordnede bestyrelse for Instituttet for Forskning af Dialog mellem Kulturer, og som vil være en fremtrædende deltager under hele Skt. Petersborg Forum.

Dernæst vil Gruppen af 20 afholde topmøde den 7.-8. juli i Hamborg, under hvilket – med mindre det rykkes frem – præsidenterne Trump og Putin vil holde deres første, personlige møde. Den kinesiske præsident Xi Jinping skal besøge Rusland i begyndelsen af juli måned, til sit andet topmøde i år med præsident Putin. Herefter følger BRIKS-topmødet den 3.-5. september i Xiamen, i Kinas Fujian-provins.

De stats- og regeringsoverhoveder, der deltager i SPIEF med præsident Putin i denne uge, bliver den indiske premierminister Narendra Modi, den japanske premierminister Shinzo Abe, den østrigske kansler Christian Kern og den moldoviske præsident Igor Dodon. Der bliver paneler om samarbejde inden for BRIKS, den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) og inden for Samfundet af Uafhængige Stater. Og om EAEU-samarbejde med Europa, med Shanghai Samarbejdsorganisationen og med Central- og Sydamerika. Om russisk samarbejde med Frankrig, Italien, Sverige, Schweiz, Serbien, Indien, Japan, USA og Afrika, og flere paneler om russisk samarbejde med Tyskland, især om gennembrud i metoder til varefremstilling. Der bliver paneler om rumteknologi og atomkraft, og adskillige paneler om forbedret sundhedspleje, inklusive om, hvordan lægevidenskaben kommer ud over antibiotika i betragtning af spredningen af antibiotikaresistente bakterier – på høje tid, at dette diskuteres seriøst. Der bliver adskillige paneler om byggeri af byer og urban infrastruktur – præcis det, vi er begyndt at diskutere omkring New York City.

Vi har nu muligheden for at virkeliggøre John F. Kennedys vision, Kennedy, der blev født for 100 år siden, den 29. maj, 1917. Hvis vi kæmper for det, kan vi sandsynligvis få det til at ske. I sin anden tale for FN’s Generalforsamling den 30. september, 1963, foreslog John Kennedy, at USA og Sovjetunionen gik sammen om at sende en mand til Månen inden årtiets udgang.

»I et felt, hvor USA og Sovjetunionen har en særlig kapacitet – feltet for rumforskning – er der plads til nyt samarbejde om yderligere fælles indsats i fastlæggelse af lovene for rummet, og for udforskning af rummet. Blandt disse muligheder inkluderer jeg en fælles ekspedition til Månen. I rummet er der ingen suverænitetsspørgsmål; gennem en resolution i denne Forsamling, har De forenede Nationers medlemmer afsværget ethvert krav på territoriale rettigheder i det ydre rum eller på himmellegemer og erklæret, at international lov og FN’s charter vil gælde. Hvorfor skulle derfor, menneskets første flyvning til Månen være et spørgsmål om konkurrence mellem nationer? Hvorfor skulle USA og Sovjetunionen, som forberedelse til sådanne ekspeditioner, blive involveret i en enorm fordobling af forskning, konstruktion og omkostninger? Mon ikke vi bør udforske, om det ikke skulle være muligt for vore to landes – ja, hele verdens – videnskabsfolk og astronauter at arbejde sammen om erobringen af rummet og, i dette årti, da en dag at sende til Månen, ikke repræsentanterne for en enkelt nation, men repræsentanterne for alle vore lande.«

Foto: Præsident Donald J. Trump og førstedame Melania Trump rejste til Bruxelles, Belgien, onsdag aften for deres fjerde stop under deres udenlandsrejse. Præsident Trump mødtes med ledere fra hele verden, før NATO-topmødet i Bruxelles.