27. marts, 2018 – Udvisningen af russiske diplomater fra Europa er resultatet af en afpresningskampagne og et pres fra USA, sagde udenrigsminister Sergei Lavrov i dag i respons til et spørgsmål fra TASS. »Den konklusion, der umiddelbart må drages, er, at vi havde helt ret, da vi mere end én gang sagde, at virkeligt uafhængige lande i den moderne verden og i det moderne Europa er meget få«, sagde han. »Når én eller to diplomater bliver bedt om at forlade landet, med undskyldninger, der hviskes i vore ører, så ved vi med sikkerhed, at dette er et resultat af et kolossalt pres og en kolossal afpresning, som er Washingtons hovedværktøj på den internationale scene.« Disse handlinger er i realiteten ikke engang »demokratiske«. De er resultatet af, at eliterne ignorerer befolkningen. Han rapporterede, at Die Welt i Tyskland har gennemført en opinionsundersøgelse, der sagde, at mere end 80 % af respondenterne var imod flere russiske sanktioner.

Også viceudenrigsminister Sergei Ryabkov kom i dag med skrappe kommentarer til Sputnik, men han udtalte, at Rusland ikke ville opgive forhandlingerne med Washington om strategisk stabilitet. Han gav udtryk for det synspunkt, at »den aktuelle situation vil ikke vare ved«. Han sagde, »Vi har brug for denne dialog« og forklarede, »vore landes præsidenter sagde … i en telefonsamtale for et par dage siden, vi opgiver ikke denne dialog, vi bevarer den«. Og Ryabkov udtrykte »håb« om en »sund start«, der »før eller senere vil få overhånd«.

Ryabkov angreb Theresa May for at fremlægge flere end 20 teorier, der angiveligt skulle være leveret af Moskva, med hensyn til Skripal-forgiftningen. UK-regeringsfolk, sagde han, »taler fortsat nonsens«. Han gav dem det råd, at de »holdt op med uophørligt at surfe på Internettet, læse aviser, se TV og læse alle udtalelser fra enhver person med et russisk pas, og så fremstille det, som om det repræsenterer Moskvas officielle teori«.

Foto: 14. marts sagde Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov til TASS: »Der har været en meget nervøs reaktion på Ruslands comeback som en ligeværdig partner, der ikke påtvinger andre noget som helst, men som ikke vil tolerere diktater eller ultimatummer. Vore vestlige partneres reaktion på dette er meget smertefuld … «.

25. marts, 2018 – En talsmand for den russiske ambassade i London fremførte i dag, at en udtalelse fra chefen for Storbritanniens Porton Down, Gary Aitkenhead, faktisk bekræfter, at de er engageret i udvikling af giftige kemikalier til militærbrug. Aitkenhead, der for to dage siden blev spurgt af BBC, om der var nogen mulighed for, at nervegiften Novichok kunne være blevet taget fra Porton Down, svarede: »Vi ville ikke få lov at operere, hvis vi manglede kontrol, som kunne resultere i, at der var noget, der forlod vore faciliteters fire mure her.« Til hvilket den russiske diplomat responderede: »Den britiske side har faktisk bekræftet, at udvikling og forskning af nye, giftige substanser til militærbrug er i gang i denne hemmelige facilitet. Desuden benægtede Aitkenhead ikke, at der var et lager af kemiske våben, som angiveligt skulle omfatte nervegiften A-234, der, i overensstemmelse med de officielle forsikringer fra den britiske side, var blevet brugt til at forgifte Skripal og hans datter … «

Ifølge TASS mindede den russisk ambassades pressesekretær om, at den britiske udenrigsminister Boris Johnson antydede, at UK havde sådanne prøver, i respons til et spørgsmål fra 19. marts om, hvorvidt Porton Down havde »nogen prøver på Novichok, med hvilke man kunne sammenligne beviserne. Johnson svarede, »Det har de«.

»Disse udtalelser efterlader os intet andet valg end at forstærke vore krav om, at vi får udleveret fuld information om undersøgelsen, og at programmet for at fremstille kemiske stoffer i Porton Down, til militærbrug, offentliggøres«, sagde diplomaten fra den russiske ambassade.

Foto: Giftgas, 1. Verdenskrig.

Vært Matthew Ogden: Det er i dag den 23. marts, 2018, en meget gunstig dato: Det er nemlig 35 års dagen for en meget vigtig dato, som var 23. marts, 1983, hvor præsident Ronald Reagan annoncerede vedtagelsen af det Strategiske Forsvarsinitiativ  (SDI; Strategic Defense Initiative). I dag er det et meget passende tidspunkt for at bedømme den stadigt mere presserene nødvendige vedtagelse af en ny sikkerhedsarkitektur for planeten, og den samtidige nye økonomiske arkitektur, som må ledsage den.

Vi befinder os i et meget dramatisk øjeblik i verdenshistorien, og jeg mener, at, hvis vi træder et skridt tilbage og ser på det store billede, så står det klart, at verdensordenen, som vi har kendt den i de seneste 70 år, er i færd med at undergå en total transformation. Og udfaldet af de strategiske kampe, der raser netop nu, både på den nationale scene her i USA, men især på den globale scene; udfaldet af disse strategiske kampe vil afgøre menneskehedes historie i mange generationer fremover.

Med de begivenheder, der har fundet sted i løbet af de seneste tre uger, siden den russiske præsident Vladimir Putin den 1. marts annoncerede, at Rusland havde udviklet en helt ny generation af strategiske våben, baseret på avancerede fysiske [principper], og som er i stand til at gennemtrænge alle kendte forsvarssystemer, har vi set, hvor dramatisk nødvendigt det er, med det presserende i en sådan ny sikkerhedsarkitektur. Ikke én, der bygger på Mutually Assured Destruction (MAD; garanteret gensidig ødelæggelse), men derimod én, der bygger på win-win-overlevelse og økonomisk fremskridt for alle nationer på denne planet; nødvendigheden heraf bliver i stigende grad mere presserende. Jeg vil gerne fremhæve, hvad præsident Putin selv sagde i denne tale 1. marts til den føderale forsamling:

Han sagde:

» … lad os sætte os ved forhandlingsbordet og sammen udtænke et nyt og relevant system for international sikkerhed og bæredygtig udvikling for menneskelig civilisation. … Dette er et vendepunkt for hele verden og for dem, der er villige til, og i stand til, at forandre sig; de, der handler og går fremad, vil tage føringen.«

http://en.kremlin.ru/events/president/news/56957

Men, snarere end klart og nøgternt at vurdere denne ændrede, strategiske virkelighed, med denne game-changing tale af Ruslands præsident, og besvare dette tilbud for at forhandle, med hans ord, »et nyt og relevant system for international sikkerhed og bæredygtig udvikling for menneskelig civilisation«, for endelig at bringe denne nihilistiske dødsspiral med stadigt mere dødbringende masseudslettelsesvåben til en afslutning; snarere end at gøre dette, har briterne og deres såkaldte »partnere« i Europa forsøgt at oppiske en generel støtte til en krigskonfrontation mod Rusland ved anvendelse af det, Labour-partiets leder, Jeremy Corbyn, meget korrekt karakteriserede som det, han kaldte »fejlbehæftet efterretning« og »uvederhæftige dossiers« af den type, som blev brugt til at retfærdiggøre invasionen af Irak. Og som Jeremy Corbyn advarede om, så bør vi ikke »affinde os med en ny Kold Krig … og en intolerance over for dissens som under McCarthy-perioden«.

Som Helga Zepp-LaRouche i går understregede i sin internationale webcast, så har briterne og Theresa May, i deres forsøg på at gennemtvinge en sådan krigsprovokation, overspillet deres hånd. Deres metoder og deres mål står nu afsløret for hele verden at se. På trods af Theresa Mays bestræbelser på at presse præsident Trump over i et hjørne, hvor han ikke ville vove at forsøge at tage skridt, der ville gøre det muligt for ham at honorere sin forpligtelse til at forbedre relationerne med Rusland; snarere end at lade sig blive bakket ind i et hjørne, som Helga Zepp-LaRouche sagde, så udmanøvrerede præsident Trump imidlertid hele operationen ved at tage telefonen og ringe til præsident Putin og lykønske ham med genvalget og hans næste periode som Ruslands præsident, og fortsatte med en meget sober diskussion mellem de to statsoverhoveder om nogle af de meget vigtige, fælles bestræbelser og fælles udfordringer, som disse to nationer, USA og Rusland, sammen konfronteres med; og som, hvis vi fik lov at gøre det, vi kunne arbejde sammen om at løse, såsom krisen i Syrien; såsom muligheden for et totalt gennembrud for fred på Koreahalvøen; såsom den igangværende situation i Ukraine; og meget signifikant, såsom at forhindre et nyt våbenkapløb.

Umiddelbart efter denne telefonsamtale, blev pressen, som I kan tænke jer, hysterisk, og Det Hvide Hus’ pressesekretær Sarah Sanders holdt en pressekonference i briefing-værelset i Det Hvide Hus, hvor hun ikke mindre end et halvt dusin gange understregede den absolutte betydning af at opretholde en dialog mellem USA og Rusland på lederskabsniveau, omkring fælles interesser og fælles udfordringer.

Jeg vil afspille nogle eksempler på nogle at disse gentagne udtalelser fra Sarah Sanders på denne pressebriefing i Det Hvide Hus.

Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet:

SARAH SANDERS:  We want to continue to have a dialogue with
Russia, and continue to talk about some of the shared interests
we have, whether it’s North Korea, Iran, and particularly as the
President noted today, slowing the tensions when it comes to an
arms race, something that is clearly important to both
leaders….
We want to continue to have dialogue so that we can work on
some of the issues that concern both countries, and we’re going
to continue to do that, while also continuing to be tough on a
number of things….
The President once again has maintained that it’s important
for us to have a dialogue with Russia so that we can focus on
some areas of shared interests…
These are conversations that sometimes take place, and
certainly the President finds there to be an importance in having
that dialogue with Russia so that we can talk about some of the
big problems that face the world….
We disagree with the fact that we shouldn’t have
conversations with Russia.  There are important topics that we
should be able to discuss, and that is why the President’s going
to continue to have that dialogue.
Again the focus was to talk about areas of shared interests.
We know that we need to continue a dialogue.  It’s important for
a lot of the safety and security of people across the globe.  We
would like to be able to work with them on things like North
Korea, on Iran, and also both countries shared interest in
lowering the tensions when it comes to an arms race, recognizing
that that’s not the best thing for either country, and so we want
to be able to have those conversations and that was the point of
today’s call…. [end video]

OGDEN:  So, that’s a very clear message, obviously.  Now, on
the same day, President Trump himself reiterated exactly the same
points in a couple of tweets that he posted, and I would like to
just read you those tweets.  He said:
“I called President Putin of Russia to congratulate him on
his election victory (in past, Obama called him also).  The Fake
News Media is crazed because they wanted me to excoriate him.
They are wrong!  Getting along with Russia (and others) is a good
thing, not a bad thing.”
“They can help solve problems with North Korea, Syria,
Ukraine, ISIS, Iran, and even the coming Arms Race.  Bush tried
to get along, but didn’t have the ‘smarts.’  Obama and Clinton
tried, but didn’t have the energy or chemistry (remember RESET).
PEACE THROUGH STRENGTH!” he concludes.
Now of course that final phrase is a quotation directly from
President Ronald Reagan.   And this direct reference is a very
timely one, and perhaps is not merely a coincidental one:  As I
said, today, March 23rd, is the 35th anniversary of one of the
groundbreaking moments in modern history, and it’s one which
completely reshaped the global, strategic geometry at that time,
and which remains immediately relevant all the way up to the
present day.
That moment, March 23rd, 1983 was representative of a
complete shock, a shock wave which was felt around the world.
This was the surprise announcement by President Ronald Reagan at
the conclusion of a live, national television broadcast which was
an address to the nation, nominally on national security.  But
what President Reagan did at the conclusion of that broadcast, to
the surprise of almost all of his leading advisors in the White
House even, was to announce what came to be known as the
Strategic Defense Initiative, or SDI, what President Reagan
called a “vision of the future, which offers hope.”
In the speech, what President Reagan did was that he
committed the United States to a crash program, a crash
scientific program for the development of advanced technologies
which would be based on new physical principles to
(quote/unquote) “free the world from the threat of nuclear war.”
And so, in so doing, President Reagan completely overthrew the
ideology of retaliatory nuclear deterrence through the threat of
instantaneous, total nuclear response in the event of the
detection of a nuclear attack against the territory of the United
States.  This was what was so-called Mutually Assured Destruction
(MAD).
President Reagan completely rejected the very premise of
Mutually Assured Destruction and in so doing, Reagan shocked the
world, and truly did change the course of world history.  So,
right now, why don’t we wind the clock back 35 years, and listen
to what the world heard on that night, March 23rd, 1983:

My fellow Americans, thank you for sharing your time with me
tonight.
The subject I want to discuss with you, peace and national
security, is both timely and important. Timely, because I’ve
reached a decision which offers a new hope for our children in
the 21st century…
The defense policy of the United States is based on a simple
premise: The United States does not start fights. We will never
be an aggressor. We maintain our strength in order to deter and
defend against aggression — to preserve freedom and peace.
Since the dawn of the atomic age, we’ve sought to reduce the
risk of war by maintaining a strong deterrent and by seeking
genuine arms control. “Deterrence” means simply this: making
sure any adversary who thinks about attacking the United States,
or our allies, or our vital interests, concludes that the risks
to him outweigh any potential gains. Once he understands that, he
won’t attack. We maintain the peace through our strength;
weakness only invites aggression.
This strategy of deterrence has not changed. It still works.
But what it takes to maintain deterrence has changed. It took one
kind of military force to deter an attack when we had far more
nuclear weapons than any other power; it takes another kind now
that the Soviets, for example, have enough accurate and powerful
nuclear weapons to destroy virtually all of our missiles on the
ground. Now, this is not to say that the Soviet Union is planning
to make war on us. Nor do I believe a war is inevitable — quite
the contrary. But what must be recognized is that our security is
based on being prepared to meet all threats.
There was a time when we depended on coastal forts and
artillery batteries, because, with the weaponry of that day, any
attack would have had to come by sea. Well, this is a different
world, and our defenses must be based on recognition and
awareness of the weaponry possessed by other nations in the
nuclear age….
Now, thus far tonight I’ve shared with you my thoughts on
the problems of national security we must face together. My
predecessors in the Oval Office have appeared before you on other
occasions to describe the threat posed by Soviet power and have
proposed steps to address that threat. But since the advent of
nuclear weapons, those steps have been increasingly directed
toward deterrence of aggression through the promise of
retaliation.
This approach to stability through offensive threat has
worked. We and our allies have succeeded in preventing nuclear
war for more than three decades. In recent months, however, my
advisors, including in particular the Joint Chiefs of Staff, have
underscored the necessity to break out of a future that relies
solely on offensive retaliation for our security.
Over the course of these discussions, I’ve become more and
more deeply convinced that the human spirit must be capable of
rising above dealing with other nations and human beings by
threatening their existence. Feeling this way, I believe we must
thoroughly examine every opportunity for reducing tensions and
for introducing greater stability into the strategic calculus on
both sides….
Wouldn’t it be better to save lives than to avenge them? Are
we not capable of demonstrating our peaceful intentions by
applying all our abilities and our ingenuity to achieving a truly
lasting stability? I think we are. Indeed, we must.
After careful consultation with my advisors, including the
Joint Chiefs of Staff, I believe there is a way. Let me share
with you a vision of the future which offers hope. It is that we
embark on a program to counter the awesome Soviet missile threat
with measures that are defensive. Let us turn to the very
strengths in technology that spawned our great industrial base
and that have given us the quality of life we enjoy today.
What if free people could live secure in the knowledge that
their security did not rest upon the threat of instant U.S.
retaliation to deter a Soviet attack, that we could intercept and
destroy strategic ballistic missiles before they reached our own
soil or that of our allies?
I know this is a formidable, technical task, one that may
not be accomplished before the end of this century. Yet, current
technology has attained a level of sophistication where it’s
reasonable for us to begin this effort….
I clearly recognize that defensive systems have limitations
and raise certain problems and ambiguities. If paired with
offensive systems, they can be viewed as fostering an aggressive
policy, and no one wants that. But with these considerations
firmly in mind, I call upon the scientific community in our
country, those who gave us nuclear weapons, to turn their great
talents now to the cause of mankind and world peace, to give us
the means of rendering these nuclear weapons impotent and
obsolete.
Tonight, consistent with our obligations of the ABM treaty
and recognizing the need for closer consultation with our allies,
I’m taking an important first step. I am directing a
comprehensive and intensive effort to define a long-term research
and development program to begin to achieve our ultimate goal of
eliminating the threat posed by strategic nuclear missiles. This
could pave the way for arms control measures to eliminate the
weapons themselves. We seek neither military superiority nor
political advantage. Our only purpose — one all people share —
is to search for ways to reduce the danger of nuclear war.
My fellow Americans, tonight we’re launching an effort which
holds the promise of changing the course of human history. There
will be risks, and results take time. But I believe we can do it.
As we cross this threshold, I ask for your prayers and your
support.
Thank you, good night, and God bless you. [end video]

OGDEN:  That was 35 years ago today.
Now, just as a side note, incidentally, President Trump is
not ignorant of this history.  In 1999, far before he ever was a
candidate for President, in a an interview with none other than
Wolf Blitzer on CNN, President Trump actually addressed what he
thought of as the necessity for the Strategic Defense Initiative,
but also the necessity for sitting down and having talks to work
out the tensions between the United States and Russia.  Here’s
just a quick quote from President Trump.  He said:
“As far as nuclear is concerned, this country, us, we need a
shield….”
Wolf Blitzer said, “A Strategic Defense Initiative?”
And Trump affirmed that, saying, “Because Russia is
unstable. We need a missile defense shield.  People used to
criticize Reagan, but now it’s very developable.  We need a
shield…. We need a change.  The ABM Treaty was 1972.  Who knew
what technology would develop?  We have to sit down with the
Russians and many others.”
So, that was just a side note.  That was Nov. 28, 1999.  But
as I think you can see, now-President Trump remains committed to
that inclination to sit down with the Russians and many others —
North Korea, for example; and to resolve these nuclear threats.
If you just go back again to that date in 1983, this was 35
years ago.  In President Reagan’s own words, he said that what he
announced that night would, indeed, change the course of world
history; and it did.  And, it took most of the world completely
by surprise.  But, it didn’t come out of nowhere, and this
history is very important for viewers to understand.
Let me just read you a portion of what Lyndon LaRouche had
to say at that time.  This is a statement that he issued the
morning following that historic speech, so this is from March 24,
1983.  What Mr. LaRouche had to say was the following:
“Only high-level officials of government, or a private
citizen as intimately knowledgeable of details of the
international political and strategic situation as I am
privileged to be, can even begin to foresee the Earth-shaking
impact the President’s television address last night will have
throughout the world…. [T]he words the President spoke last
night can never be put back into the bottle. Most of the world
will soon know, and will never forget that policy announcement.
With those words, the President has changed the course of modern
history.
“Today I am prouder to be an American than I have been since
the first manned landing on the Moon. For the first time in 20
years, a President of the United States has contributed a public
action of great leadership, to give a new basis for hope for
humanity’s future to an agonized and demoralized world. True
greatness in an American President touched President Ronald
Reagan last night; it is a moment of greatness never to be
forgotten.”
So that was Lyndon LaRouche, March 24, 1983.  Now, as
LaRouche alluded to in that statement, he was no bystander or
casual observer of the events of that night President Reagan
announced the SDI.  In fact, the grand idea behind what Reagan
announced that night, came directly from none other than Lyndon
LaRouche himself.  I would like to play for you a brief excerpt
of Mr. LaRouche, in his own words, speaking about the background
to what had shocked the world that night — March 23, 1983.  This
is taken from a video that LaRouche PAC published about ten years
ago, back in 2008, on the 25th anniversary of the SDI speech.
The video was titled “A Brief History of Lyndon LaRouche’s SDI.”
So, let’s listen to what Mr. LaRouche had to say in that video.

LYNDON LAROUCHE

:  I had been organizing the SDI
operation, including initially from 1977, long before it was
called an SDI.  I was the one who said, “We’re going to make a
project of this thing.”  So, I adopted this and stated this as my
program in 1979, when I was running as a Presidential candidate.
Then, I had this conservation with Reagan, and then as a
follow-up after he was President, we had a follow-up with various
people in the Reagan circle; including his National Security
Council.  I was working with the head of the National Security
Council on this operation, and with people from the CIA and this
and that.  I was sworn to this and sworn to that, so I was doing
the whole thing.  The SDI was my work, which they liked.  And
there was a faction, including the President, who liked it.  He
liked it because he was against, he always hated Henry Kissinger;
and he hated Henry Kissinger particularly because of the
so-called “revenge weapons.”  The idea that you build super
weapons, and if somebody throws a bomb at you, you obliterate the
planet.  That is not considered a good defense, and he was
against that.  When he saw from experts that what I was saying
was accepted experts — military and others — and this was
French intelligence, the leadership of the Gaullist faction in
France; this was the leadership of the German military; this was
the leadership of the Italian military, and all over the world.
So, I was the creator of the SDI.  Reagan liked it, he adopted
it.  I was creating the thing in direct cooperation during the
entire period, with the cooperation of the National Security
Council and the heads of the CIA.  People recognized that I was
right; I had the scientific capability and knowledge to do it,
and we were doing it.

OGDEN:  So, that’s the story in Lyndon LaRouche’s own words.
That is merely the tip of a very fascinating iceberg.  We
encourage you to watch that full video that I cited that that
excerpt was taken from.  But also, to visit the page on the
LaRouche PAC website which gives you the full background of this
story.  As you can see there, the link is larouchepac.com/sdi.
That gives you this full, historic background.  But as you heard
Mr. LaRouche say there in that video clip, this effort on his
part to craft the idea of what then became adopted by the
President of the United States in the form of the SDI, this
effort went all the way back to the mid-1970s.  Here’s an image
of a campaign pamphlet which was commissioned by Lyndon LaRouche,
titled “Sputnik of the ’70s: The Science behind the Soviets’ Beam
Weapon.”  In this pamphlet, Lyndon LaRouche called for an
international crash program to develop a space-based missile
defense system based on new physical principles.  A Manhattan
project-style mission which would provide the economic driver to
fuel global development.  The pamphlet proposed .”.. Long-range
economic and scientific collaboration with the Soviet Union,
among other nations, which would eliminate the danger of world
obliteration,” and it emphasized .”.. Tremendous revolutionary
industrial implications available to this nation and the world if
the political will of the United States forces a recommitment to
technological progress in the form of an International
Development Bank and its national concomitant Third National
Bank.”
So, as you can see, Lyndon LaRouche’s idea of this missile
defense system, was always framed around the idea of not
unilateral defense systems, but rather, a joint missile defense
and joint scientific and economic collaboration between the
United States and the Soviet Union.  To do so, would be to
unleash the revolutionary industrial and economic implications of
such technological breakthroughs as the basis for a new
international, economic order; something which he had been
involved in all the way back to at least 1971 when he first
issued the proposal for a new International Development Bank —
the so-called IDB.  So you can see in LaRouche’s idea, the kernel
of what became the SDI, always had with it a new international
security architecture, overthrowing this entire reign of terror
of Mutually Assured Destruction and revenge weapons.  But
concomitantly, a new international economic order, which would be
driven by the revolutionary, unprecedented economic boom that
would come out of the progress associated with such technological
breakthroughs around these new physical principles in the
collaboration of US and Soviet scientists to develop this joint
missile defense to make International Ballistic Missile and
nuclear war impotent and obsolete.
The history is as fascinating as it is extensive.  Here is
not the time or the place to go through every single aspect of
this history; but the full background, again as I said is
available on that webpage — larouchepac.com/sdi.  But if you
fast forward from that pamphlet “Sputnik of the ’70s” all the way
to the lead-up into the 1980 Presidential campaign in which
Lyndon LaRouche himself was a candidate for President of the
United States.  Let’s take a look at a picture here of Lyndon
LaRouche meeting face-to-face with then-candidate Ronald Reagan
at a candidates’ forum that took place in Concord, New Hampshire.
During this face-to-face meeting and in several other
opportunities to interface with the Reagan campaign team, Lyndon
LaRouche presented this idea, in principle and in detail.
Following Reagan’s victory and his election, Lyndon LaRouche and
representatives of his organization, were brought in for meetings
with first the Reagan Presidential transition team, and then with
leading members of the National Security Council and Reagan’s
intelligence community.  They discussed LaRouche’s idea for this
new strategic doctrine, and the related scientific and energy
policies that would go along with it.  So, Lyndon LaRouche
commissioned numerous reports and campaign pamphlets promoting
this idea.  As you can see here, this is from {Fusion}; this is a
special report titled “Directed Energy Beams; A Weapon for
Peace.”  Here’s the next one; this is an edition of the
{Executive Intelligence Review} magazine from November 30, 1982.
Again, before the March 23, 1983 announcement of the SDI.  This
was titled “Beam Weapons: The Science to Prevent Nuclear War.”
Here’s another one; this is a pamphlet.  “How Beam Weapon
Technologies Can Reverse the Depression.”  So, all along, this
was always an economic idea from Lyndon LaRouche’s standpoint.
As you can see, being an American at this point, in the years
preceding the 1980 Presidential election and then coming out of
Reagan’s victory, 1980, ’81, ’82, the idea of this Beam Defense
system which would be based on new physical principles, was
associated — including in the popular mind — it was associated
with Lyndon LaRouche.  And it had been associated with Lyndon
LaRouche for at least half a decade prior to Reagan’s historic,
groundbreaking speech.
The morning after Reagan’s March 23rd address, the media was
scrambling to try to find experts to interview to explain what it
was that Reagan had presented the night before.  Naturally, they
had to turn to representatives of the LaRouche organization.
Here’s a photograph of Paul Gallagher, who was at that time
Executive Director of the Fusion Energy Foundation, appearing on
CBS’ Evening News program on March 24, 1983 — the day following
Reagan’s address — to explain the science behind Reagan’s policy
that had been announced the evening before.
Immediately following Reagan’s address to the nation, Lyndon
LaRouche launched a mass educational campaign to educate the
American people as to what their President had just presented.
He published and commissioned the publication of numerous mass
circulation reports to inform the American people and also
policymakers on the details of how such a program would work.
This image here is an array of different publications that were
issued by the LaRouche movement, supporting Reagan’s announcement
of the Strategic Defense Initiative and detailing the scientific,
the economic, and the military-strategic implications of the
policy.  There you can see one pamphlet — “Support the
President’s Strategic Defense Initiative; Kill Missiles, Not
People.”
As should be very clear, Lyndon LaRouche was in a leading
position of authority following this groundbreaking announcement,
and the influence that his ideas had come to wield put him in a
position of real power inside the political structure of the
Presidency of the United States.  He used that influence to
launch and to escalate on his campaign to completely reorganize
the entire international economic and strategic architecture of
the planet.  Let’s take a look at a document that Lyndon LaRouche
released exactly one year following Reagan’s March 23, 1983
announcement of the SDI program.  This was called “The LaRouche
Doctrine:  Draft Memorandum of Agreement between the United
States and the USSR.”  This was published March 30, 1984.  Let me
read you some excerpts from what Lyndon LaRouche published under
this title “The LaRouche Doctrine.”  He begins by saying:
“The political foundation for durable peace must be: a) The
unconditional sovereignty of each and all nation-states, and b)
Cooperation among sovereign nation-states to the effect of
promoting unlimited opportunities to participate in the benefits
of technological progress, to the mutual benefit of each and all.
“The most crucial feature of present implementation of such
a policy of durable peace is a profound change in the monetary,
economic, and political relations between the dominant powers and
those relatively subordinated nations often classed as
‘developing nations.’ Unless the inequities lingering in the
aftermath of modern colonialism are progressively remedied, there
can be no durable peace on this planet.
“Insofar as the United States and Soviet Union acknowledge
the progress of the productive powers of labor throughout the
planet to be in the vital strategic interests of each and both,
the two powers are bound to that degree and in that way by a
common interest. This is the kernel of the political and economic
policies of practice indispensable to the fostering of durable
peace between those two powers.
.”.. [T]he general advancement of the productive powers of
labor in all sovereign states, most emphatically so-called
developing nations, requires global emphasis on: a) increasing
globally the percentiles of the labor force employed in
scientific research and related functions of research and
development … b) increasing the absolute and relative scales of
capital-goods production and also
the rate of turnover in capital-goods production; and c)
combining these two factors to accelerate technological progress
in capital-goods outputs.
“Therefore, high rates of export of such capital-goods
output to meet the needs of developing nations are indispensable
for the general development of so-called developing nations: Our
common goal, and our common interest, is promoting both the
general welfare and promoting preconditions of durable peace
between our two powers….
“By supplying increased amounts of high-technology capital
goods to developing nations, the exporting economies foster
increased rates of turnover in their own most advanced
capital-goods sectors of production….
“The importer of such advanced capital goods increases the
productive powers of labor in the economy of the importing
nation. This enables the importing nation to produce its goods at
a lower average social cost, and enables it to provide
better-quality and cheaper goods as goods of payment to the
nations exporting capital goods.
“Not only are the causes of simple humanity and general
peace served by such policies of practice; the arrangement is
equally beneficial to exporting and importing nations….
.”.. [T]he general rate of advancement of the productive
powers of labor is most efficiently promoted by no other policy
of practice.”
Then a little later in the report, he reviews the situation
of strategic tensions between the USSR and the United States.  He
says:
“Since the rupture of the wartime alliance between the two
powers, U.S. military policy toward the Soviet Union has passed
through two phases. The first, from the close of the war until a
point beyond the death of Joseph Stalin, was preparation for the
contingency of what was sometimes named ‘preventive nuclear war.’
The second, emerging over the period from the death of Stalin
into the early period of the administration of President John F.
Kennedy, was based on the doctrines of Nuclear Deterrence and
Flexible Response …
“From approximately 1963 until approximately 1977, it might
have appeared, as it appeared to many, that the doctrines of
Nuclear Deterrence and Flexible Response had succeeded in
preserving a state of restive peace, something called ‘détente,’
between the two powers. This appearance was deceptive; during the
period 1977-83, there was an accelerating deterioration in the
military relationships between the two powers….
“Beginning shortly after the inauguration of President Jimmy
Carter, the deterioration of the military situation
accelerated….
“In response to this direction of developments, the U.S.
public figure Lyndon H. LaRouche, Jr. proposed that both powers
develop, deploy, and agree to develop and deploy ‘strategic’
defensive, anti-ballistic-missile defense based on ‘new physical
principles.’ This proposal was issued publicly by LaRouche
beginning February 1982; he proposed to U.S.A., Western European,
and Soviet representatives that the development and deployment of
such strategic defensive systems be adopted policy, as a means
for escaping from the ‘logic’ of Nuclear Deterrence….
.”.. The true solution must be found in the domain of
politics and economics, and the further shaping of military
relations between the powers must produce military policies by
each coherent with the direction of development of the needed
political and economic solutions….
“On the part of the United States of America, the government
is committed to avoiding all colonial, imperial, or kindred
endeavors in foreign policy, and to establish, instead, a growing
community of principle among fully sovereign nation-states of
this planet. This shall become a community of principle coherent
with the policies of the articles of this draft memorandum. If
any force should endeavor to destroy that community of principle,
or any member of that community of sovereign nations, the United
States will be prepared to defend that community and its members
by means of warfare, should other means prove insufficient. With
respect to the Soviet Union, the government of the United States
offers the Soviet Union cooperation with itself in service of
these principles, and desires that the Soviet Union might enter
fully into participation within that community of principle….
“Under these conditions, provided that all nations share in
development of the frontiers of scientific research, in
laboratories, and in educational institutions, all nations will
be made capable of assimilating efficiently the technological
by-product benefits of the military expenditures on systems
derived from application of ‘new physical principles.’
“To lend force to this policy, the powers agree to establish
new institutions of cooperation between themselves and other
nations in development of these new areas of scientific
breakthrough for application to exploration of space.
“To this purpose, the powers agree to establish at the
earliest possible time institutions for cooperation in scientific
exploration of space, and to also co-sponsor treaty-agreements
protecting national and multinational programs for colonization
of the Moon and Mars.
“At some early time, the powers shall enter into
deliberations, selecting dates for initial manned colonization of
the Moon and Mars, and the establishment of international space
stations on the Moon and in the orbits of Moon and Mars, stations
to be maintained by and in the common interest and use of space
parties of all nations.
“The powers jointly agree upon the adoption of two tasks as
the common interest of mankind, as well as the specific interest
of each of the two powers: 1) The establishment of full economic
equity respecting the conditions of individual life in all
nations of this planet during a period of not more than 50 years;
2) Man’s exploration and colonization of nearby space as the
continuing common objective and interest of mankind during and
beyond the completion of the first task. The adoption of these
two working-goals as the common task and respective interest in
common of the two powers and other cooperating nations,
constitutes the central point of reference for erosion of the
potential political and economic causes of warfare between the
powers.”
That was known as the “LaRouche Doctrine,” published March
30, 1984.  As you can see, what Lyndon LaRouche outlined in that
document was the basis for exactly what we’re calling now a new
international economic and strategic architecture.  In fact, the
one requires the other.  You cannot have a new strategic
architecture without resolving what Lyndon LaRouche characterized
as the root causes behind the conflict between these nations; the
persisting inequalities between nations.  And you cannot have the
kind of cooperation needed for the common, mutual economic
development and the application of these groundbreaking new
physical principles and the technologies that are derived from
those, without the establishment of a new international economic
order.  Elsewhere in that document, Mr. LaRouche described
exactly how such an economic order must take place; with fixed
exchange rates between currencies, massive credits — both
domestically within countries for the upgrading of the
technological and infrastructure platforms within those nations
— but also, international credit treaty agreements in the form
of what he originally described in 1971 as the International
Development Bank, or the IDB.
As you can see, and I think any astute reader of that
document now, almost 35 years later, that document laid the basis
for what we now see as the so-called “win-win” new economic
paradigm.  This idea of the common benefit of all; mutual
cooperation for joint development; the upgrading of the so-called
“developing” nations, which were still suffering under the
effects of colonialism and post-colonial policy.  So, when
President Xi Jinping of China speaks about “win-win” economic
development and a new community of nations with a shared destiny,
I think that the echoes couldn’t be more clear of what Lyndon
LaRouche himself was describing at that time in the middle of the
1980s, almost 35 years ago today.  When Xi Jinping offers the
United States to join this new “win-win” system, the Belt and
Road Initiative, which is already resolving these persisting
inequalities that the world has been suffering, such as in Africa
or Central and South America.  Or, when President Putin offers to
“sit down at the negotiating table and devise together a new and
relevant system of international security and sustainable
development for human civilization,” we should reflect on what
was laid in that document.  That LaRouche Doctrine now almost 35
years ago today, in the wake of that history-changing
announcement by President Ronald Reagan, at which he called a
spade a spade.  The world could no longer survive under the
dictatorship of Mutually Assured Destruction; that reign of
terror that President Kennedy characterized as the Sword of
Damocles hanging by the slenderest of threads over every man,
woman, and child on this planet, threatening nuclear
annihilation.  What Lyndon LaRouche characterized at that moment
as the “LaRouche Doctrine” is the principle behind the new
economic and new security architecture which must be adopted on
this planet today.  Not as a recipe, not taking everything
exactly as it was said, because clearly of course, the world has
changed; and we must apply the principles that lay at the root of
exactly what Lyndon LaRouche had in mind when he proposed the
Strategic Defense Initiative and when he proposed the subsequent
LaRouche Doctrine, and apply those to evolve necessarily to fit
the specific conditions of today.
One thing that Lyndon LaRouche alluded to explicitly in that
document, was the need for joint cooperation in the colonization
and exploration of space.  In fact, that is the form that the
idea of a revived SDI has actually been taken.  The proposal for
not an SDI, but what’s now called an SDE — the Strategic Defense
of Earth — to literally re-tool the strategic nuclear weapons
with these massive payloads that have been accumulated by the
United States, Russia, also other nations — China and India and
other nations.  To re-tool those nuclear weapons and also the
delivery systems, these high-power intercontinental ballistic
missiles, and also the new technologies that Russia has just
announced.  To re-tool these technologies and have what were
offensive weapons become defensive tools against asteroids and
other threats to planet Earth which we may encounter from outer
space.  While this was proposed under that name, the SDE, by
certain individuals inside Russia about five years ago,
coinciding with the 30th anniversary of the original SDI speech.
What this originally actually came out of, had its origins in the
late 1980s and the early 1990s with the scientist Dr. Edward
Teller.  Teller was actually one of the leading scientific
advisors of President Reagan in the 1980s around the SDI
initiative, but following the collapse of the Soviet Union, Dr.
Edward Teller travelled to Russia and visited some of the leading
science cities that had been involved in developing nuclear
weapons and their delivery systems.  He met with some of the
leading former Soviet scientists, the Russian scientists, and
proposed exactly this.  He proposed the idea of the United States
and Russia saying the Cold War is over; let’s now cease this
policy of aiming our nuclear missiles one against the other, and
let’s now aim them against the common threats that mankind as a
whole faces.  Especially with the latest news of an asteroid
which poses a credible threat — what’s called a “non-zero
threat” — to the Earth in the foreseeable future, which was
just discussed in the  media over the past week, this proposal is
all the more timely and all the more relevant today.
So, what I’d like is to just play an excerpt from Helga
Zepp-LaRouche’s international webcast that she delivered
yesterday.  She takes up exactly this idea, so here’s an excerpt
from Helga Zepp-LaRouche.

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  I think that the SDI proposal,
which was absolutely not what the media made out of it, calling
it “Star Wars,” and things like that, the SDI proposal of my
husband, Lyndon LaRouche was an absolutely farsighted vision of a
New Paradigm!  And if you read the relevant papers about it,
especially the proposed draft for a dialogue among the
superpowers, which was published one year later, which you can
find in the archives or in the newer {EIR}s. This was a vision
where both superpowers would develop together, new physical
principles which would make nuclear weapons obsolete.  And I
think what Putin announced on March 1st in terms of new physical
principles applied for new weapons systems, is absolutely is in
this tradition. And Putin also asked, now they have to sit down
and we have to negotiate and put together a new security
architecture, including Russia, the United States, China, and the
Europeans.
This was all envisioned by my husband in this famous SDI
proposal, and it was a very far-reaching to dissolve the blocs,
NATO and the Warsaw Pact,  to cooperate instead among sovereign
republics, which is exactly what the New Silk Road dynamic today
represents. And it was also the idea to use a science-driver in
the economy to use the increased productivity of the real economy
for a gigantic technology transfer to the developing sector, in
order to overcome their underdevelopment and poverty.
And this is what we’re seeing today, also, in the
collaboration between China, Russia, and the countries that are
participating in the Belt and Road Initiative.
So I think, in a certain sense, part of this danger of peace
breaking out, that there is right now the very vivid tradition
and actualization of that tradition of the SDI, and I think we
should circulate this proposal by my husband again.  I think we
should enlarge it to become the SDE, the Strategic Defense of the
Earth, because it was just discovered that very soon, another big
asteroid is already taking course on the planet Earth. So we need
to move quickly to the common aims of mankind, and all countries
should cooperate and be a shared community for the one future of
humanity.
This is the New Paradigm which I think is so obvious.  I
mean, if you look at the long arc of history, we {have} to
overcome geopolitics and we have to move to a kind of cooperation
where we put all our forces together to solve those questions
which are a challenge to all of humanity — nuclear weapons,
poverty, asteroids — there are so many areas where we could
fruitfully cooperate — space exploration is one of them.  And I
think we are in a very fascinating moment in history, but we need
more active citizens.  So please contact us, work with us, and
let’s together make a better world.

OGDEN:  So, that was Helga LaRouche’s call to action, and I
think that’s a perfect concluding point for our webcast today, as
we observe this very auspicious date — March 23rd — the 35th
anniversary of President Reagan’s groundbreaking speech
announcing the Strategic Defense Initiative.  Let’s take that
kind of sense of victory and the optimism that indeed, ideas can
change the course of history, and consolidate this New Paradigm;
this new security architecture and new economic architecture for
the planet.  The opportunity is greater than it ever has been
before; but the need is ever more dire.
Thank you for joining me, and please stay tuned to larouchepac.com.

21. marts, 2018 – I dag gav Vladimir Ermakov, chef for det Russiske Udenrigsministeriums departementet for ikkespredning og våbenkontrol, og major Igor Kirilov, øverstbefalende for Ruslands styrke til beskyttelse mod stråling, kemiske og biologiske agenter, en vidtgående og hårdtslående briefing i Udenrigsministeriet om Skripal-affæren, og om Londons grundløse beskyldninger mod Rusland, til alle udenlandske ambassadører i Moskva. Ifølge rapporterne fra både Sputnik og TASS, var alle ambassadører fra den Europæiske Union, undtagen Storbritannien, til stede ved briefingen. Maria Olson, talsperson for den amerikanske ambassade, sagde til TASS, at ambassadør Jon Huntsman ikke ville være til stede ved briefingen, men at en »deltager på arbejdsgruppeniveau« i stedet ville være til stede.

Sammenfaldende med denne briefing kommer rapporten fra Moskvas ambassadør i London, Alexander Yakovenko, om, at, som resultat af det britiske hysteri mod Rusland, bliver russiske borgere, der bor og arbejder i UK, chikaneret og angrebet og frygter for deres og deres børns sikkerhed.

I deres bemærkninger rejste Ermakov og Kirilov skarpe spørgsmål om Londons irrationelle opførsel og om, at det fremfører beskyldninger, men ikke leverer noget bevis, samt ignorerer de klart definerede bestemmelser, der er fastlagt af Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), om bilaterale konsultationer i sådanne sager. Rusland, sagde Ermakov, skylder ikke nogen noget og kan bestemt ikke gøres ansvarlig for »de britiske myndigheders sløsede handlinger på deres eget territorium«, rapporterede TASS. Han sagde, at London i realiteten nu er ved at blive mere og mere nervøs, fordi de har »trængt sig selv op i en blindgyde; men de vil sluttelig blive nødt til at besvare det voksende antal spørgsmål« om hele denne affære.

Ermakov bekræftede, at »enten er de britiske myndigheder ikke i stand til at beskytte mod terrorangreb på deres eget territorium, eller også iscenesatte de selv angrebet … Hvis den efterforskede sag ikke bestemmes med sikkerhed«, sagde Ermakov, »og man bevidst mørklægger alle fakta, alt imens de reelle beviser måske allerede er forsvundet, eftersom dette er sket mere en én gang i UK, så er det uklart, hvad det drejer sig om fra UK’s side.«

Alt imens han mindede om, at OPCW den 27. september, 2017, bekræftede, at Rusland totalt havde fuldført ødelæggelsen af dets lager af kemiske våben, påpegede general Kirilov, at USA endnu ikke har destrueret sit eget arsenal af kemiske våben. General Kirilov bemærkede ligeledes, at UK ikke har fremlagt nogen beviser for, at gassen, der angiveligt blev brugt til at forgifte Skripal, var fremstillet i Rusland og tilføjede, at UK i 1962 tog patent på fremstilling af et organophosphor-VX-nervestof, og at Porton Down-laboratoriet i London, blot få kilometer fra Salisbury, hvor Skripal og hans datter blev angrebet, var et af de britiske hovedcentre, der udførte research af stoffer til kemisk krigsførelse.

Foto: Vladimir Ermakov under briefingen i det Russiske Udenrigsministerium.   

Leder fra LaRouchePAC, 20. marts, 2018 – Præsident Trump har netop trukket tæppet væk under den skøre lady, Theresa May, og den endnu mere skøre udenrigsminister Boris Johnson. Alt imens disse afdankede forsvarere af det døende, britiske imperium beskylder Rusland for krigshandlinger, beskyldninger, der typisk ikke er baseret på nogen beviser, ringede Trump i dag og talte med den netop genvalgte præsident Vladimir Putin. Trump ikke alene lykønskede Putin for hans valgsejr, men annoncerede til den amerikanske presse, at han og Putin »sandsynligvis vil mødes i en ikke så fjern fremtid« for at diskutere forholdsregler for at forhindre et våbenkapløb og finde fredelige løsninger på kriserne i Ukraine, Syrien og Nordkorea. Kremls udskrift af samtalen lød, at de to ledere »talte for at udvikle praktisk samarbejde inden for forskellige felter, inkl. bestræbelser for at sikre strategisk stabilitet og bekæmpe internatonal terrorisme, med særlig vægt på betydningen af koordinerede bestræbelser på at begrænse et våbenkapløb.« Kreml tilføjede: »Samtalen om økonomisk samarbejde afslørede en interesse i at styrke det. Energi blev diskuteret særskilt.«

Her til aften vil briterne bide i gulvtæppet. Ikke alene har Trump ødelagt deres kneb med at beskylde Rusland for et kemisk krigsangreb på britisk jord; men også svindelnummeret med »Russiagate« i USA, som køres direkte af MI6-agenten Christopher Steele og hans agenter internt i USA, er kollapset. Nu står aktørerne i dette kupforsøg mod den amerikanske regering – inkl. John Brennan, James Clapper, Barack Obama, Hillary Clinton og flere nyligt fyrede FBI-operatører – over for mulige anklager om kriminelle handlinger for det mest åbenlyse forræderi i moderne amerikansk historie, alt sammen på vegne af Det britiske Imperium.

For at gøre det hele værre for den ynkelige, håbefulde »M« og hendes kohorte, har »BoJo«-Labour-leder Jeremy Corbyn, der efter al sandsynlighed ville vinde et valg mod May, hvis det blev afholdt nu, krævet, at May fremlægger beviser (hvis der eksisterer nogen) for den nervegift, der blev brugt i Skripal-angrebet, over for russerne og (ligesom præsident Trump) insisteret på, at forhandlinger med russerne er absolut nødvendigt. I et BBC-interview her til morgen mindede han også landet om de katastrofale resultater af Tony Blairs tidligere forfalskede efterretninger om Iraks masseødelæggelsesvåben.

Og, for lige at banke sømmet dybere ind, så bekræftede talsperson for Det Hvide Hus Sarah Sanders, at nervegiftangrebet i UK slet ikke blev nævnt i telefonsamtalen mellem Trump og Putin!

Det nye paradigme er ved at komme i fokus på globalt plan: ikke alene lykønskede Trump Putin med at vinde seks år mere på posten, men sagde også, at det var godt, at Kina har ophævet begrænsninger af embedsperioder – for, sagde han, Xi Jinping er en storslået leder.

I dag talte Xi Jinping for den afsluttende forsamling i den 13. Nationale Folkekongres og udtrykte tillid til, at den kinesiske foryngelse vil fortsætte og ekspandere, med Kina, der bidrager endnu mere til global regeringsførelse og global udvikling gennem den Nye Silkevej. »Lad solskinnet fra et fællesskab for en fælles fremtid for menneskeheden oplyse verden«, sluttede han.

Helga Zepp-LaRouche sagde i dag, at præsidenterne Trump, Putin og Xi viser sandt lederskab for verden, alt imens Det britiske Imperiums desperate handlinger er begyndt at give bagslag. Tidligere har britiske imperieintriger været støttet af svage, amerikanske ledere, der endda stillede sig i spidsen for håndhævelse af britisk politik, som i krigen i Indokina, Irakkrigen og krigen i Libyen, samt i de radikale politikker for det ’frie marked’, som holdt de tidligere koloninationer økonomisk tilbagestående samtidig med at ødelægge de industrialiserede nationer i Europa og Nordamerika.

Men Trump har nægtet at lade sig udnytte af den »særlige relation« og har i stedet fremført, at imperieopdelingen i Øst og Vest skal være forbi. I sin besejring af kupmagerne kan han også gennemføre sit løfte om at vende USA tilbage til det Amerikanske System for fysisk økonomi og opgive den fejlslagne, britiske »frie markedsmodel« til fordel for en dirigeret kreditpolitik i Hamiltons tradition til genopbygning af Amerikas industrielle infrastruktur. Situationen er stadig ekstremt farlig, men aldrig har vi været så tæt på at afslutte selve eksistensen af Imperium, én gang for alle.

Foto: Trump og Putin hilser på hinanden på APEC-topmødets første dag. 10. nov., 2017, De Nang, Vietnam. 

20. marts, 2018 – I samtale med reportere under sit møde i dag i det ovale kontor med den saudiske prins Mohammad bin Salman, annoncerede præsident Donald Trump rask, at han havde ringet til den russiske præsident Vladimir Putin tidligere på dagen for at lykønske ham med hans valgsejr og foreslå, at de to skulle mødes »i en ikke for fjern fremtid« for at diskutere, hvordan de i fællesskab kunne forhindre et våbenkapløb, blandt andre afgørende spørgsmål.

Som præsidenten forklarede: »telefonsamtalen havde også at gøre med det faktum, at vi sandsynligvis vil mødes i en ikke for fjern fremtid, så vi kan diskutere våben, diskutere våbenkapløbet. Som I ved, så har han erklæret, at det, at være i et våbenkapløb, ikke er så godt. Det var lige efter valget – en af de første udtalelser, han kom med.

Vi vil bruge $700 mia. i år på vores militær, og meget af det er, at vi fortsat vil være langt stærkere end nogen anden nation i verden.

Vi havde en meget god samtale, og jeg regner med, at vi sandsynligvis vil mødes i en ikke så fjern fremtid for at diskutere våbenkapløbet, der er ved at komme ud af kontrol, men vi vil aldrig tillade nogen at have noget, der blot nærmer sig det, vi har. Og ligeledes for at diskutere Ukraine og Syrien og Nordkorea og forskellige andre ting«, sluttede han.

De amerikanske medier, både i »anti-Trump« CNN og »pro-Trump« Fox News versionen, viste deres britiske stamtavle ved at gå bersærk mod Trump, for at tale med Putin.

Kremls udskrift af samtalen var i overensstemmelse med ånden i præsident Trumps rapport om de to lederes diskussioner, inkl. at omtale interessen i at øge det økonomiske samarbejde.

»Donald Trump lykønskede Vladimir Putin med hans valgsejr i præsidentvalget. Lederne talte til fordel for at udvikle praktisk samarbejde inden for forskellige områder, inkl. bestræbelser på at sikre strategisk stabilitet og bekæmpe international terrorisme, med særlig vægt på betydningen af koordinerede bestræbelser for at forhindre et våbenkapløb«, rapporterede Kreml.

»Ordvekslingen om økonomisk samarbejde afslørede en interesse i at styrke det. Energi blev særskilt diskuteret.

Problemet med Syrien blev diskuteret, såvel som også den interne krise i Ukraine. Der var en erkendelse fra begge sider af nødvendigheden af at gøre hurtige fremskridt mod opnåelse af afgørelser.

Der blev udtrykt tilfredshed med den begrænsede reduktion af spændinger omkring Koreahalvøen. Det hensigtsmæssige i at fortsætte med konstante bestræbelser for at løse situationen ved fredelige, diplomatiske midler blev understreget.

Det aftaltes at udvikle yderligere bilaterale kontakter i lyset af ændringerne i det Amerikanske Udenrigsministeriums lederskab. Muligheden for at arrangere et møde på topniveau fik særlig opmærksomhed.

Generelt var samtalen konstruktiv og forretningsmæssig, med fokus på at overvinde de akkumulerede problemer i de russisk-amerikanske relationer«, sluttede det.

Foto: USA’s præsident Donald Trump ringede i dag til præsident Vladimir Putin for at lykønske ham med valgsejren i søndags. Her ses de to ledere under G20-topmødet i Hamborg, 7. juli, 2017.

19. marts, 2018 – Ifølge Ruslands Centrale Valgkommission har den siddende statsleder Vladimir Putin høstet 76,65 % af stemmerne i valget 18. marts, med 99,84 % af stemmerne, der er optalt. Stemmeprocenten var 67 %. Direktør for Lenin Statsfarmen Pavel Grudinin, nomineret af Ruslands Kommunistiske Parti, kom på andenpladsen med 11,82 % af stemmerne, alt imens lederen af Ruslands Liberal-Demokratiske Parti (LDPR) Vladimir Zhirinovsky er på en tredjeplads med 5,68 %.

»Hovedområder, som vi vil fokusere på, er emner på den hjemlige dagsorden: først og fremmest forholdsregler til stimulering af Ruslands økonomiske vækst med en impuls fra innovation; udvikling af sundhedssektoren, uddannelse, industriproduktion, infrastruktur og andre områder, der er af vital betydning for yderligere fremskridt i landet og for at hæve levestandarden«, sagde Putin ved et møde med folk, der sammen med ham præsiderede hans valghovedkvarter, rapporterer TASS. »Dette vil vi give stor opmærksomhed.«

»Der er spørgsmål i forbindelse med at sikre landets sikkerhed og nationale forsvarsevne«, udtalte han. »Dette er også afgørende spørgsmål, men det vigtigste for os er den hjemlige dagsorden.«

Da kampagnemedarbejderne sang, »Pu-tin, Pu-tin«, ændrede Putin det kraftfuldt til »Rus-land, Rus-land«.

Putin vandt også stort på Krim, med 92,15 % af stemmerne i det, der var Krims første deltagelse i et russisk præsidentvalg, sagde formand for den regionale valgkommission, Mikhail Malyshev, til reportere. Ifølge de foreløbige data, høstede den siddende præsident Vladimir Putin 92,15 % af stemmerne; 985.117 vælgere stemte på ham.

Foto: Folk vifter med russiske flag, mens de venter på valgresultaterne på Manezhnaya-pladsen, nær Kreml, i Moskva, søndag, 18. marts, 2018.

17. marts, 2018 – Det Russiske Forsvarsministerium fremførte i dag den anklage, at det amerikanske militær, som opererer ud fra sin illegale base i Al Tanf, Syrien, i nærheden af det sted, hvor den irakiske og jordanske grænse møder den syriske grænse, er i færd med at forberede en provokation med kemiske våben i det sydlige Syrien, og som skal bruges som påskud for amerikanske luftangreb mod syriske regeringsstyrker. Chefen for den russiske generalstabs Operationelle Hoveddirektorat, oberst general Sergei Rudskoy, sagde i Forsvarsministeriet i dag, at »det russiske parti har beviser for, at amerikanske instruktører har uddannet flere oprørsgrupper nær al-Tanf med det formål at udføre provokationer med kemiske våben i det sydlige Syrien«. Disse oprørs-sabotagegrupper blev dernæst deployeret til deeskaleringszonen i Daraa, i det sydlige Syrien. »De er i færd med at forberede provokationer med anvendelse af eksplosive mekanismer, der har monteret giftstoffer«, sagde Rudskoy. »Dette faktum vil i fremtiden blive brugt til at anklage regeringstropperne for at bruge kemiske våben.«

En lignende provokation er ligeledes i færd med at blive forberedt for Idlib, fremførte den russiske militærmand. »De bevæbnede grupperinger Jabhat al-Nusra, med støtte fra de såkaldte ’Hvide Hjelme’, er i færd med at forberede iscenesatte kemiske angreb nær bebyggelserne al-Habid og Qalb Luza, der ligger 25 km nordvest for Idlib. Derfor er 20 containere med kloringas blevet leveret dér«, sagde Rudskoy. »Sådanne provokationer vil give USA og dets koalition belæg for et angreb imod militære faciliteter og regeringsfaciliteter i Syrien.«

»Det Russiske Forsvarsministerium understregede, at der er klare beviser for forberedelser til de mulige angreb«, sagde Rudskoy. »Der er grupper af skibe med missiler, som er deployeret i den østlige del af Middelhavet, den Persiske Golf og det Røde Hav. Det stiller spørgsmålet – hvem er det, USA vil støtte med disse angreb? Vil det være Jabhat al-Nusra og dets søsterafdelinger, som begår uhyrligheder i landet? Den russiske generalstab overvåger fortsat situationen i den Syriske Arabiske Republik.«

Hangarskibet USS Theodore Roosevelt og dets angrebsgruppe, bestående af tre destroyere med styrede missiler og en krydser, opererer aktuelt i den Persiske Golf. U.S. Naval Institute News’ seneste Naval Tracker, opdateret 27. feb., rapporterer, at USA’s Femte Flåde har 20 krigsskibe, som aktuelt opererer under flåden, og hvor den Sjette Flåde, der har hovedkvarter i Napoli, Italien, har 16. En stor del af disse fartøjer vil være i stand til at medføre Tomahawk-krydsermissiler.

Foto: Talsmand for den russiske generalstab, Sergey Rudskoy. (Photo Sputnik News)

17. marts, 2018 – I et interview den 13. marts til Rossiya-1 Tv’s »60 Minutes«-program, dagen efter den britiske premierminister Theresa Mays absurde ultimatum til den russiske regering i sagen om den »forgiftede eks-spion«, sagde talsperson for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, til sine værter, at hun ikke ville tale om London og gift, men snarere »om et giftigt London«.

Zakharova kaldte den britiske PM’s »cirkusnummer« i parlamentet for »et klassisk eksempel på den britiske propagandamaskine … som insinuerer, at ’det kunne have været Rusland, var måske Rusland’«. Men, dette er et meget farligt »cirkus«, gjorde Zakharova det klart. May fremlagde ingen beviser, ingen kendsgerninger, og beordrede dog den russiske regering til at komme med svar inden for 24 timer, sagde hun. »Sådanne udtalelser kommer fra en premierminister, der er et medlem af et land med atomvåben og permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd.«

Zakharova mindede alle seerne om præsident Putins afsløringer den 1. marts af de defensive, strategiske våbensystemer, Rusland har udviklet. »Står det klart for alle, hvorfor vi har brug for disse våben? Efter dette show i Det forenede Kongeriges parlament, må alle forstå, at, efter det, præsidenten har talt om, kan ingen person i parlamentet bare sige, ’jeg giver Rusland 24 timer’.

Jeg gentager. Vi taler om London, hovedstad i et atomvåbenland. Hvem gav de 24 timer? For hvad gav de 24 timer? …

Lad os kalde det, hvad det er. Kald det ikke en hændelse. Det er en storslået, international provokation«, advarede hun.

Hun nævnte Tony Blairs såkaldte undskyldning for de falske efterretninger, der blev brugt til at starte Irakkrigen, og spurgte: »Hvordan skal vi kunne tro på folk, som allerede har undskyldt for hundrede millioner af ødelagte liv?« En »overfladisk undskyldning«, bemærkede Zakharova, som kun blev givet til »dem selv, fordi det hele handler om britiske skatteydere og tab af britiske liv. De har stadig ikke undskyldt over for ét eneste land, hvor deres soldater satte fødderne, hvor civile døde, hvor almindelige liv forvandledes til ruiner pga. deres sammensværgelser og intriger … Ikke én eneste historie af samme art er resulteret i nogen som helst form for sandhed.«

Det samme gælder for tidligere anklager om, at den russiske stat havde dræbt andre russere, der boede i UK (Litvinenko, Berezovskij osv.), bemærkede hun. »Først lancerer de en sindssyg propagandakampagne, og så forsegler de data. Så afsiger domstolene en afgørelse, men der er ingen, der ved, hvad de er, for alting er klassificeret. Hvorfor er de så klassificeret, at vi ikke engang kan diskutere dem?«

Zakharova gjorde det ligeledes klart, at den russiske regering fortsætter med indtrængende at opfordre USA til ikke at bøje sig for »giftige London«. Til en af værternes klage over, at USA, med hvem Rusland har en mekanisme for at dele efterretninger, ikke engang spurgte Rusland, om den nervegift, der angiveligt skulle have været brugt, var Ruslands, svarede hun:

»Hør her, der er terroristangreb i Syrien, så de to sider, Moskva og USA, er kokke i samme køkken. Terrorisme er et fælles problem; det er overalt. Så de forsøger at bringe den form for tillid, vi plejede at have i vore dialoger, tilbage.« Hun nævnte russisk efterretnings tidligere indsats med at advare deres amerikanske kolleger om Boston Maraton-bombemanden, hvor USA desværre »ikke tog denne information alvorligt. Lad os se på de nylige begivenheder … Disse data blev korrekt behandlet, og et terrorangreb blev forhindret. Disse forsøg kritiseres omgående i Washington. Hvorfor? Til hvilket formål? Almindelige mennesker, der intet har med politik at gøre, som går på indkøb, går i skole, går i teatret; de blev reddet. Det er godt!«

Foto: Talsperson for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova.          

16. marts, 2018 – Alexander Vasilievich Shulgin, permanent russisk repræsentant til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), rev de britiske løgne om Skripal-sagen i stumper og stykker. »Der er mange muligheder, og de er alle forklaret i konventionen. Vi håber, vi kan komme til en forståelse, få en dialog med vore partnere og klarlægge denne situation«, sagde han høfligt. Han afslørede dernæst, at Rusland aldrig har udført nogen research af den såkaldte Novichok-gift, alt imens både USA og briterne har. »Det er helt igennem muligt, at dette stof kunne have været brugt fra deres arsenaler, fra deres lagre«, sagde Shulgin.

»Mit gæt er det følgende: Storbritannien kan ikke give os de reelle beviser på og bekræftelse af de påstande, som de fremfører over for os. Vi er parat til en meningsfuld dialog; vi har brug for klar viden om, hvad det er, vi beskyldes for, og hvad det er baseret på, og for at få adgang til de prøver, der blev taget fra scenen i Salisbury.«

Dernæst gik han i kødet på briternes historie for dødbringende løgne. »Vore britiske partnere mener, vi skal tage deres ord for det. Som om alt allerede er blevet defineret af de største eksperter, så bare acceptér vores ord. Men jeg spørger, hvorfor skulle vi stole på briterne? Har vi ikke eksempler på, at højtplacerede, britiske repræsentanter har omgåedes sandheden lemfældigt, for at sige det mildt?« sagde Shulgin.

Han tilføjede, at Moskva gentagent har anmodet London om at give dem beviserne, men kun har modtaget uforpligtende svar. »Lad os håbe, vore britiske partnere får nogle nøgterne øjeblikke og kommer til en forståelse af, at det er nødvendigt at bevare roen uden gensidige beskyldninger og med gensidig respekt«, sagde han.

Foto: Alexander Shulgin har været permanent russisk repræsentant til OPCW siden oktober, 2009.

Leder fra LaRouchePAC, 14. marts, 2018 – Først var det Tony Blairs »uvederhæftige dossier« om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, som udløste, at den ynkelige George W. Bush forvandlede hele Mellemøsten (med Obamas hjælp) til et helvedeshul af terrorister. Dernæst kom påstande om Bashar Assads brug af kemiske våben, som narrede Trump til at gennemføre et missilangreb mod en syrisk flyvebase. Så kom britisk efterretningsagent Christopher Steeles eget »uvederhæftige dossier«, der lancerede et forsøg på regimeskifte mod USA’s regering, baseret på eventyrfortællinger om Trump og Rusland. Nu erklærer Theresa May, typisk uden beviser, at der »ikke er nogen alternativ konklusion«, men at den »russiske stat« er ansvarlig for angrebet med nervegift i London-området Salisbury, »en ulovlig magtanvendelse mod Det forenede Kongerige«. Vi må alle forenes mod de onde russere, hyler May og hendes kontrollers.

Det er alt sammen selvindlysende nonsens, men der er desperation i Det britiske Imperium. I 50 år har Lyndon LaRouche dokumenteret Det britiske Imperiums historiske had mod De forenede Stater og den systemiske overtagelse af den amerikanske regerings politik gennem Wall Street og andre aktiver, i kølvandet på FDR’s død og mordet på JFK. Få lyttede. »Det britiske Imperium er dødt«, lod man os ofte vide, efterfulgt af en påstand om, at det eneste imperium i dag er Det russiske Imperium, eller Det amerikanske Imperium, afhængigt af, hvilket af Det britiske Imperiums kontrollerede miljøer, man valgte at bo i.

Men det fungerer ikke så nemt denne gang. Londonavisen Guardian viste i dag graden af panik i Imperiet. Lederartiklen lyder: »UK arbejdede hårdt hele dagen i Washington for at overtale Trump til at skubbe sit ønske om et forhold til Putin til side og indse, at Rusland var det eneste land, der havde midlerne og motivet til at søge at dræbe Skripal«, den russiske dobbeltagent for MI6, som sammen med sin datter i sidste uge blev ramt af et angreb med nervegift. Men, klynker de, »Trump tilbød kun en modstræbende accept af det britiske tilfælde, men tilskrev ikke direkte Rusland ansvaret … Det ville være et slag mod de angloamerikanske relationer, hvis Trump nægtede at acceptere den britiske efterretningsvurdering, men siden sit valg har han følt sig under belejring pga. beskyldninger om, at han havde indgået et aftalt spil med Rusland for at vinde præsidentskabet, og han mener, at tidligere, britiske efterretningsofficerer har næret disse beskyldninger.«

Det gør han så sandelig, og denne bestræbelse på at bruge løgne, brygget sammen af MI6, for at bringe hans præsidentskab til fald, er nu blevet godt og grundigt miskrediteret. De tidligere efterretningsfolk fra Obamas tid, som bragte disse britiske løgne til torvs, er blevet taget på fersk gerning i at køre et forræderisk angreb mod den amerikanske regering, og de kunne (og burde) snart havne i fængsel.

Premierminister May har heller ikke bare frit løb internt i UK. Det bliver i stigende grad sandsynligt, at leder af Labour-partiet Jeremy Corbyn ville vinde et valg, hvis det kommer dertil, som det kunne, og Torierne sakker bagud i meningsmålingerne over de forestående lokalvalg. I dag udfordrede Corbyn direkte Mays handlinger mod Rusland i parlamentet og spurgte, om hun ville følge reglerne i Organisationen for forbud mod kemiske våben, OPCW, og give Rusland prøver på den nervegift og vente de krævede ti dage. May råbte op om, at hun havde givet russerne tid nok, og at der var konsensus fra alle menige i parlamentet om, at Corbyn trådte ved siden af, og at hun ville udvise 23 russiske diplomater. Med en manøvre, der nok skal jage russerne en skræk i livet, annoncerede hun ligeledes, at kongefamilien ikke ville deltage i World Cup i Rusland.

Men de britiske oligarkers frygt er legitim. Imperiet vil ikke overleve, at USA, Rusland, Kina, Afrika, Latinamerika – og endda befolkningerne i Europa og UK – kommer sammen i det nye paradigme, repræsenteret af den Nye Silkevejsånd. Disse oligarker er villige til at løbe risikoen for en atomkrig for at forhindre dette nye paradigme, men deres tid er ved at være forbi. Dette er et øjeblik med et stort potentiale, hvis den menneskelige race lever op til lejligheden.

Foto: George W. Bush og Tony Blair udveksler håndtryk efter at have modtaget besked om, at Coalition Provisional Authority havde genetableret fuld suverænitet i Irak og overført kontrol over nationen til den midlertidige irakiske regering, 28. juni, 2004. 

14. marts, 2018 – Ruslands Udenrigsministerium har udgivet en officiel respons til de forholdsregler, der i dag blev annonceret af den britiske premierminister Theresa May i hendes hysteriske, Goebbels-lignende tale for Underhuset, og som omfatter udvisning af 23 russiske diplomater. Udenrigsministeriet advarer om, at »vores respons ikke vil lade vente på sig«.

Mays handlinger udgør en »uhørt, åbenlys provokation, der underminerer fundamentet for en normal dialog mellem vore lande«, lød ministeriets erklæring. Med sine handlinger forfølger den britiske regering tydeligvis »usømmelige politiske formål«, fortsætter erklæringen, og »i stedet for at gennemføre sin egen efterforskning og bruge etablerede, internationale protokoller inden for rammerne af Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), har London valgt konfrontation med Rusland«, anklagede Udenrigsministeriet.

»Ved at efterforske denne hændelse på en ensidig, ikkegennemskuelig måde søger den britiske regering tydeligvis at lancere en ubegrundet antirussisk kampagne.

De forholdsregler, vi vil træffe som respons, vil selvsagt ikke lade vente på sig«, sluttede ministeriets erklæring.

Iflg. TASS uddybedes dette yderligere af udenrigsminister Lavrov, hvor han sagde, at, alt imens Rusland ikke har noget motiv for at forgifte tidligere oberst i GRU (øverste efterretningsdirektorat), Sergei Skripal og hans datter, »så kunne sådanne motiver helt bestemt eksistere i hovedet på dem, der ville ønske at fremme den russofobiske kampagne inden for alle sfærer af menneskelig aktivitet, uden undtagelse«. Han påpegede, at, iflg. konventionen om kemiske våben (CWC) var UK forpligtet til at sende Rusland en officiel anmodning om information, »men en sådan anmodning er ikke blevet sendt«.

Topmålet af Londons arrogance, som Lavrov forklarede det, var det faktum, at den britiske repræsentant til OPCW udspurgte den russiske ambassadør til OPCW Alexander Shulgin om, »hvorfor Rusland forsøgte at referere til CWC, for, med hans ord, det var tilstrækkeligt, at den britiske udenrigsminister havde indkaldt den russiske ambassadør [til London] og fortalt ham det hele«. Minister Lavrov sluttede, »I ved, denne form for indbildskhed viser sig i næsten alle skridt, London har taget – og ikke kun i dette særlige tilfælde.«

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov erklærede, at Mays beskyldninger mod Rusland i sagen om Skripal, var ’nonsens’.

11. marts, 2018 – Rusland vil udvide sin tilstedeværelse i det arktiske område for at sikre sine borgeres sikkerhed, sagde præsident Vladimir Putin i en videodokumentar om ham, produceret af VGTRK, rapporterer RT. »Vi vil ikke true nogen, men, ved at bruge vore fordele, som i dette tilfælde er af territorial natur, vil vi sikre Ruslands og dets borgeres sikkerhed. I denne forbindelse er det arktiske område ekstremt vigtigt for Rusland«, sagde han.

»Amerikanske ubåde af Ohio-klassen, der kan medføre 24 Trident-atommissiler, er meget aktive i Norskehavet. Den skønnede ankomsttid for sådanne våben fra Norskehavet til Moskva er kun omkring 15 minutter«, sagde Putin.

Ruslands udvikling af det arktiske område har hastigt udvidet sig i de seneste år, hvor der bygges nye baser og gamle baser renoveres, opstilles langtrækkende radarer og deployeres nye tropper. Rusland har fire anlæg i det arktiske område, inkl. den nordligste militærinstallation, ved navn Arctic Trefoil, rapporterer RT, og at stationen er verdens eneste permanente struktur, bygget på 80 grader nordlig bredde.

»Et nyt antiluftskytskompleks, Tor-M2DT, designet specielt til de ekstreme forhold i regionen, forventes at slutte sig til Ruslands arktiske tropper til vejrtests«, rapporterer de. »Der er ikke ét eneste andet land i verden, der har en isbryderflåde«, sagde Putin. »Sovjetunionen plejede at have det, Rusland har det, og vi har planer om at udvikle en stærk, ny generation af isbrydere.«

Foto: Arctic Trefoil: Specialdesignede bygninger blev brugt til at tackle de ekstreme vejrforhold.  

Vært Matthew Ogden: I sidste uge dækkede vi det, Helga Zepp-LaRouche karakteriserede som et »Sputnik-chok«, med den russiske præsident Putins annoncering af en helt ny generation af strategiske våben, som gør alle ballistiske missilsystemer impotente og forældede, kunne man sige, for på en noget ironisk vis at låne et udtryk fra præsident Reagan. Disse nye våbensystemer, der nu er blevet testet og bevist af det russiske militær, reflekterer et virkeligt gennembrud i fysisk videnskab; det må man ikke se bort fra. Nye anvendelser af højt avancerede principper, såsom Mach 20 hypersonisk flyvning; fremdrift ved atomkraft i miniatureformat; styret laserteknologi; plasmaer, styresystemer; listen fortsætter. De har alle fuldstændig ændret den strategiske spillebane. Som vi fastslog sidste mandag, så har Putins annoncering på meget dramatisk vis lagt den omgående nødvendige skabelse af en ny sikkerhedsarkitektur frem på bordet; en sikkerhedsarkitektur, der ikke er baseret på strategiske magtbalancer som under den Kolde Krig og gensidigt garanteret ødelæggelse (MAD-doktrinen), men én, der i stedet er baseret på gensidigt garanteret udvikling og win-win-samarbejde. Dette anerkendes på forskellig vis af ledende personer i USA og andetsteds, og dette adresseres meget, meget direkte af Helga Zepp-LaRouche, som fastslog denne pointe og krævede denne nye sikkerhedsarkitektur i sin internationale webcast i fredags. Her er, hvad Helga Zepp-LaRouche havde at sige:

»Tiden er inde til at gøre det, udenrigsminister Lavrov og præsident Putin begge har opfordret til – at sætte sig sammen ved forhandlingsbordet om en ny, global sikkerhedsarkitektur, som garanterer alles sikkerhed; USA, Rusland, Kina, Europa og naturligvis også mindre lande som de to Korea’er og mange andre lande, der stadig har mange problemer.

Øjeblikket er virkelig kommet for en komplet ændring af den strategiske organisation mellem nationer, for at satse på en global sikkerhedsarkitektur og gøre det, min mand foreslog med SDI, for sluttelig at gøre atomvåben teknologisk forældede. For, denne kurs, der kunne føre til den menneskelige arts udslettelse, må virkelig absolut forsvinde for evigt.«

Det, hun selvfølgelig refererer til, er de termonukleare våbens konstant stigende destruktive kraft, som kunne udslette ikke alene menneskeligt liv, men alt liv på Jorden, flere gange, hvis disse våben nogensinde faktisk blev brugt.

Den selv samme dag, hvor præsident Putin kom med denne annoncering i sin årlige tale til den føderale forsamling, havde han tilfældigvis et interview med Megyn Kelly på programmet.[1] Hun var tidligere hos Fox og er nu hos NBC News; og naturligvis dominerede præsident Putins overraskelsesmeddelelse hovedparten af interviewet og gav ham en chance for at uddybe netop dette punkt, nemlig de presserende nødvendige, åbne og ærlige forhandlinger mellem USA og Rusland og skabelsen af en eller anden form for ny sikkerhedsarkitektur. Hvor NBC kun udsendte en forkortet og meget redigeret version af dette interview, så blev det komplette udskrift af interviewet imidlertid offentliggjort, og det er vigtigt at høre et par uddrag af denne diskussion om dette spørgsmål, hvad præsident Putin sagde om dette spørgsmål:

Putin: »Alt det, jeg talte om i dag, skete ikke på vores initiativ; det er en respons på USA’s ballistiske missilforsvarsprogram og Washingtons ensidige opsigelse af den Antiballistiske Missiltraktat (ABM) i 2002. Hvis vi taler om våbenkapløbet, så begyndte den i det øjeblik, hvor USA trak sig ud af ABM-traktaten. Vi ønskede at forhindre dette. Vi opfordrede vore amerikanske partnere til, at vi arbejdede sammen om disse programmer. For det første bad vi dem om ikke at trække sig ud at traktaten, ikke at ødelægge den. Men USA trak sig ud. Det var ikke os, der gjorde dette, men USA. Alligevel foreslog vi igen, at vi samarbejdede, selv efter dette. Jeg sagde til min daværende kollega, ’Forestil dig, hvad der ville ske, hvis Rusland og USA slog kræfterne sammen i det afgørende område for strategisk sikkerhed. Verden ville ændre sig i lang tid fremover, og niveauet af global sikkerhed ville nå op på sit hidtil højeste.’ Vær venlig at lytte til mig og bring videre til jeres lyttere, hvad jeg nu vil sige. Vi holder diskussioner med vore amerikanske venner og partnere, folk, der i øvrigt repræsenterer regeringen, og når de påstår, at nogle russere blandede sig i de amerikanske valg, siger vi til dem – det gjorde vi for ikke så længe siden på et forholdsvist højt niveau: ’Men I blander jer konstant i vores politiske liv’. Vil I tro det, de benægter det ikke engang.

Ved du, hvad de sagde til os sidste gang? De sagde, ’Jo, vi blander os, men det har vi ret til, for vi spreder demokrati, og det gør I ikke, og derfor kan I ikke gøre det.’

Mener du, det er en civiliseret og moderne fremgangsmåde i internationale anliggender?

I går talte vi to om atomvåben, og om, at da USA og Sovjetunionen først indså, at de var på vej mod mulig gensidig ødelæggelse, så aftalte de regler for opførsel inden for sikkerhedssfæren, i betragtning af, at masseødelæggelsesvåben var tilgængelige …

Det er stadig uvist, hvad den amerikanske politik over for Rusland vil være under den nuværende administration.

Mange ting er fortsat uafklaret, eftersom det endnu ikke har været muligt for os at etablere normale kontakter.

Det står imidlertid absolut klart, at den nuværende amerikanske præsident vedtog en specifik holdning med hensyn til indenrigspolitikken og besluttede at række ud til de mennesker, der var parat til at støtte hans kampagneløfter. Dette førte til hans valgsejr, og ikke en eller anden form for udefrakommende indblanding …

Jeg mener, han er en erfaren person, en forretningsmand med stor erfaring, og han forstår, at, hvis man må gå i partnerskab med nogen, så må man behandle sin fremtidige eller nuværende partner med respekt, i modsat fald vil intet komme ud af det. Jeg mener, at dette er en rent pragmatisk fremgangsmåde … Selv om dette er hans første embedsperiode som præsident, så lærer han hurtigt, og han forstår ganske udmærket, at udveksling af beskyldninger eller fornærmelser på vores niveau er en vej, der ikke fører nogen steder hen. Det ville kun betyde at fratage vore lande deres sidste chance for en dialog, simpelt hen den sidste chance. Dette ville være yderst beklageligt … Hør her, Rusland og USA bør sætte sig ned og gennemdiskutere det for at sætte tingene på plads. Det er mit indtryk, at dette er, hvad den nuværende præsident ønsker, men han bliver forhindret i at gøre det af visse kræfter. Men vi er parat til at diskutere ethvert spørgsmål, det være sig spørgsmål relateret til missiler, cyberspace eller kontraterrorbestræbelser.

Vi er parat til dette når som helst. Men USA må også være parat til det.

Den tid vil komme, hvor den politiske elite i USA vil blive tvunget af den offentlige mening til at gå i denne retning.

Vi er parate i samme øjeblik, vore partnere er parate.«

Ogden: Jeg mener, at dette er et meget direkte tilbud om, at USA og Rusland kunne sætte sig sammen og genåbne denne form for strategiske diskussioner, som var blevet lukket ned i den følgende periode af Bush-administrationen og især, absolut taget af bordet under Obama-administrationen.

Denne annoncering fra præsident Putin har interessant nok haft en virkning med at vække nogle mennesker her i USA, inkl. folk, der tidligere havde givet sig selv lov til at blive revet med i hele dette Russiagate-hysteri à la McCarthy-tiden, og som absolut bragte os til et punkt for meget farlig konfrontation. Her kommer et eksempel: En erklæring er blevet offentliggjort af nogle ledende, Demokratiske senatorer, der kræver den omgående indledning af nye, strategiske forhandlinger med Rusland. Disse senatorer er Bernie Sanders, Jeff Merkley, Dianne Feinstein og Ed Markey, som man ser af denne pressemeddelelse, som blev udlagt på senator Markeys webside. Her kommer et uddrag af, hvad denne pressemeddelelse siger:

»Midt i en forhøjet spændingstilstand over for Rusland, opfordrede de følgende senatorer Edward J. Markey (D-MA), Jeff Merkley (D-OR), Dianne Feinstein (D-CA) og Bernie Sanders (I-VT) indtrængende udenrigsminister Rex Tillerson til at indlede en ny runde af strategiske forhandlinger med Rusland, uden tøven:

Kære udenrigsminister Tillerson:

Vi skriver for at indtrængende at opfordre Udenrigsministeriet til at sammenkalde til den næste Strategiske Dialog mellem USA og Rusland så snart som muligt. En Strategisk Dialog mellem USA og Rusland er mere presserende nødvendig i kølvandet på præsident Putins offentlige tale den 1. marts, hvor han refererede til flere nye atomvåben, som Rusland angiveligt er i færd med at udvikle, inklusive et krydsermissil og en atomundervandsdrone, og som i øjeblikket ikke er begrænset af New START-traktaten, og som ville være destabiliserende, om deployeret.

USA bør som hastesag engagere i dialog med Rusland for at undgå fejlberegninger og mindske sandsynligheden for en konflikt …

Der er ingen garanti for, at vi kan gøre fremskridt med Rusland om disse spørgsmål. Men selv på højdepunktet af spændinger under den Kolde Krig var USA og Sovjetunionen i stand til at gå ind i en i dialog om spørgsmål om strategisk stabilitet.

Ledere fra begge lande mente, som vi også bør i dag, at atomvåbens utrolige, destruktive kræfter er grund nok til at gøre enhver indsats for at mindske chancen for, at de nogensinde igen vil blive brugt.«

Ogden: Dette er selvfølgelig særdeles signifikant og er en refleksion af det faktum, at Putins annoncering er kommet som en slags alarmopkald. Andre ledende personer har genlydt af den samme alarm; prof. Stephen Cohen har sagt, at vi omgående må indlede denne form for strategiske forhandlinger med Rusland; hr. Ray McGovern har fastslået samme pointe i en artikel, der blev udgivet på ConsortiumNews. Men jeg mener, at det faktum, at disse fire, Demokratiske senatorer har udstedt dette krav, bør ses som et meget signifikant, potentielt brud i hele denne kontrollerede narrativ, som er blevet påtvunget Washington, og især det Demokratiske Parti. Og alt imens Demokraterne har givet sig selv lov at falde ind i denne form for partiske spil og er blevet overtaget i de seneste måneder af denne Obama-Hillary-krigsmagermentalitet; på trods af dette, og på trods af hele denne igangværende Russiagate-narrativ, så har præsident Trump fortsat fastholdt sin overbevisning om, at samarbejde med Rusland og med Kina, for den sags skyld, ville være ’en meget god ting, ikke en dårlig ting’, med hans ord. Der er virkelig reelle kriser, som denne planet konfronteres med lige nu, som kun kan løses gennem denne form for samarbejde mellem stormagterne, og ikke ensidigt gennem et enkelt lands handlinger. Et eksempel er antiterror-styrken, som præsident Putin har opfordret til i form af en alliance mellem USA, Rusland og andre lande for faktisk at bekæmpe international terrorisme; eller, et andet fremragende eksempel, og som nu giver gevinst, er det, præsident Trump har været i stand til at opnå gennem samarbejde med Kina og hans direkte relation til præsident Xi Jinping inden for området for at fremme muligheden for fred på Koreahalvøen i en grad, der går langt længere end vi har set i årtier.

Følg resten af Matthew Ogdens opdatering på videoen. Vi kan desværre ikke udlægge et engelsk udskrift.  

[1] Se https://www.youtube.com/watch?v=9mhi_AyQAyw

Leder fra LaRouche PAC, USA, 11. marts, 2018 – Vesten har »gået i søvne i deres arrogance«, sagde Helga Zepp-LaRouche i denne weekend; først kom de for sent til båden med Kinas Nye Silkevej, og nu er de blevet overlistet af Vladimir Putins dramatiske annoncering den 1. marts om, at Rusland med held har udviklet våbensystemer, baseret på nye fysiske principper, der gør missilforsvarssystemet, der er deployeret omkring Rusland og Kina, ubrugelige og forældede. Det ynkelige forsøg på at miskreditere Putins annoncering som værende et svindelnummer, baseret på den kendsgerning, at de brugte animationer snarere end videoer til at demonstrere det nye, hypersoniske missil, faldt i dag til jorden med det Russiske Forsvarsministerium, der udlagde videoer af den succesfulde testning af Kinzhal aero-ballistiske, hypersoniske missil (se nedenstående rapport).

Responsen fra den kriminelle bande, der udgjorde Obama-administrationen – og som i stigende grad nu afsløres af modige medlemmer af Kongressen som medskyldige i det britiske MI6’s bestræbelse på at bringe Donald Trumps amerikanske regering til fald – har nu åbenlyst bekendt kulør og etableret en ny organisation ved navn, »National Security Action«. Organisationen, en bogstavelig talt ’blå bog’ over persongalleriet i Obama-administrationen, har udtrykkeligt til formål at fjerne Trump fra præsidentskabet og vende tilbage til Obamas forberedelse til krig med Rusland og Kina. Sammensat af 68 af de ledende medlemmer af Obama-administrationen (de bør kaldes »68-erne« til ære for udløsningen af modkulturen i 1960’erne, som drev landet ud i økonomisk og social disintegration), så erklærer deres politiske programmer, at Trump er »uegnet til at lede«, at han har vist »ansvarsløshed« for at have afsløret og udrenset korruptionen i FBI og andetsteds og, det mest åbenlyse, at, »i stedet for at konfrontere Vladimir Putin for dennes skamløse og fortsatte angreb på vort demokrati, så bukker Trump for Moskvas luner« og nægter at »forsvare sig over for Kina«. Mens sandheden er, at Trumps besøg til Beijing sidste november hjembragte $283 mia. i kinesiske investeringer i amerikansk infrastruktur, industri og landbrug som en del af Trumps forpligtelse over for en genrejsning af amerikansk økonomi, så bliver dette ignoreret af de ynkelige »68’ere«, der i stedet klager (uretmæssigt) over, at »Trumps familieforetagender fik særlige aftaler, efter Trump mødtes med den kinesiske præsident«.

Ironisk nok, så går en af deres klager ud på, at »Trumps uberegnelige opførsel har hævet risikoen for en katastrofal konflikt med Nordkorea«. Dette dokument blev udgivet den 27. februar, blot få dage før det historiske gennembrud 8. marts for en løsning af Koreakrisen, da Trump aftalte at mødes med Kim Jong-un til atomnedrustningsforhandlinger. Det var Obama-administrationen, der nægtede at forhandle med Nordkorea – ja, de hilste faktisk Nordkoreas atomvåbenbyggeri velkommen, eftersom det udgjorde et påskud for den massive oprustning af atomvåben og missilsystemer omkring Kina, kendt som Obamas doktrin, »omdrejningspunkt Asien«. Trump har erklæret dette »omdrejningspunkt« for forbi og har opnået gennembruddet i Korea ved at arbejde tæt sammen med Kina og Rusland. Så hvem er det, der »hævede risikoen for en katastrofal konflikt«, og som stadig gør det i dag?

Kendsgerningen er, at Silkevejsånden er i færd med at vinde, og de nationer, der bliver ladt tilbage, har kun sig selv at takke for at holde fast ved City of London og Wall Street snarere end at lytte til Lyndon LaRouches vise ord om at genindføre det Amerikanske System for fysisk økonomi og tilslutte sig den Nye Silkevej.

Foto: Vladimir Putin besvarede spørgsmål fra NBC-ankermand, Megyn Kelly. Interviewet blev optaget i Kreml den 1. marts, 2018, og i Kaliningrad den 2. marts. (en.kremlin.ru)

11. marts, 2018 – Det Russiske Forsvarsministerium rapporterede i dag, at et russisk MiG-31 jagerfly har gennemført en testaffyring af et Kinzhal aero-ballistisk, hypersonisk missil, der ramte et mål på testområdet, rapporterer TASS.

»Et mandskab i et MiG-31 jagerfly fra de Russiske Luftforsvarsstyrker har gennemført en testaffyring af et hypersonisk missil af Kinzhal højpræcisions-luftforsvarsmissilsystemet i det udpegede testområde«, sagde Forsvarsministeriet. MiG-31 fløj ud fra en flyvestation i det Sydlige Militærdistrikt inden for rammerne af en test-luftalarm. »Affyringen foregik normalt; det hypersoniske missil ramte det udpegede mål i testområdet«, sagde ministeriet.

Kinzhal-missilet (Kinzhal betyder »dolk«), der affyredes fra luften, og som præsident Putin nævnte blandt gruppen af nye våbensystemer i sin tale til den føderale forsamling 1. marts, har en effektiv rækkevidde på 2.000 km og kan flyve med en hastighed på op til 10 Mach, ti gange lydens hastighed. Det skal angiveligt være udstyret med sit eget radarsystem, som giver missilkomplekset total uafhængighed og operationelle aktiviteter, som gør det særdeles navigeringsdygtigt.

Ministeriets pressemeddelelse erklærer, at Kinzhal-systemet er blevet testet 250 gange i flyvetogter, under alle vejrforhold, både dag og nat, siden starten af 2018. Kinzhal er ikke blot et koncept; det er under evaluering for sine operationelle evner.

Både RT og Sputnik International har i dag udlagt en to til tre minutter lang video fra Forsvarsministeriet, der viser et Kinzhal testforløb – ikke en animation: piloter, der forlader deres barakker, går om bord i flyet, vinder højde og affyrer Kinzhal. (Se https://www.rt.com/news/420947-russian-hypersonic-missile-tests/)

Til de af vrangforestillinger plagede tvivlere i Vesten fastslår det stille og roligt den pointe, som Putin kom med i sin tale 1. marts: »Nej, der var ingen, der faktisk ønskede at tale med os om kernen i problemet, og ingen ville tale med os. Så lyt nu.«

Præsident Putin understregede, at disse nye våbensystemer, der praktisk taget gør USA’s BMD-system ubrugeligt, er en ouverture for fred og for diskussioner mellem USA og Rusland.

Disse nye våbensystemer, som omfatter lasere og, under selve flyvningen, faktiske plasmadannende fronter rundt omkring nogle af systemerne, har et potentiale for enorme, revolutionerende fordele for den civile, fysiske økonomi.

Foto: Screenshot fra RT’s udlæg af det Russiske Forsvarsministeriums video, der viser en testaffyring af Kinzhal hypersoniske krydsermissil. 

9. marts, 2018 – Fire amerikanske senatorer opfordrede, i et brev af 8. marts, indtrængende Trump-administrationen til at indlede en ny runde forhandlinger om strategi med Rusland, uden tøven.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov responderede allerede i dag, fra sit besøg til Etiopien, og sagde, »Vi er altid gået ind for yderligere dialog om strategisk stabilitet mellem Rusland og USA«.

De fire senatorer, Edward Markey (D-MA), Jeff Merkley (D-OR), Dianne Feinstein (D-CA) og Bernie Sanders (I-VT), skrev til udenrigsminister Rex Tillerson, »En amerikansk-russisk strategisk dialog er mere presserende nødvendig efter præsident Putins tale den 1. marts, hvor han refererede til flere nye atomvåben, som Rusland angiveligt skulle være i færd med at udvikle, inklusive et krydsermissil og en atomundervandsdrone, der i øjeblikket ikke er nogen begrænsninger for iflg. New START-traktaten, og som ville være destabiliserende, om deployeret.«

Senatorernes brev anerkendte, at USA har uoverensstemmelser med Rusland mht. flere spørgsmål, inklusive angivelige overtrædelser af Traktaten om Mellemdistanceraketter og Atomvåbenprogrammer (INF-traktaten indgået mellem Reagan og Gorbatjov, -red.); angivelig russisk indblanding i amerikanske valg og udenrigspolitiske spørgsmål: »Det er imidlertid som følge af disse politiske splittelser, og ikke på trods af dem, at USA som en presserende nødvendighed bør gå i dialog med Rusland for at undgå fejlberegninger og mindske sandsynligheden for konflikt«, skrev senatorerne.

Brevet fortsætter, at INF-traktaten kan løse en angivelig »krænkelse fra Ruslands side gennem eksisterende bestemmelser i traktaten eller nye, gensidigt acceptable bestemmelser«. Brevet erklærer også, at den Nye START-traktat, som trådte i kraft i 2011, og som indeholder bestemmelser om tusinder af dataudvekslinger og on-site inspektioner, »også kunne regulere to af de nye våbentyper, som præsident Putin refererede til den 1. marts«.

Brevet slutter: »Der er ingen garanti for, at vi kan opnå fremskridt med Rusland om disse spørgsmål. Men selv på højdepunktet af den Kolde Krig var USA og Sovjetunionen i stand til at indgå i dialog om spørgsmål om strategisk stabilitet. Ledere fra begge lande mente, som vi også bør i dag, at atomvåbens utroligt destruktive kræfter er grund nok til at gøre enhver indsats for at mindske chancen for, at de nogensinde igen bliver brugt.«

Foto: USA’s præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, afsluttede den Kolde Krig med blandt andet INF-traktaten, der skulle fjerne mellemdistancevåben

Jeg vil gerne opfordre vore læsere til … at læse følgende artikel af min mand, som blev udgivet 30. marts, 1984 … : »Draft Memorandum of Agreement between the United States and the U.S.S.R.« Jeg har altid ment, at dette særlige dokument var et af de mest fremsynede og visionære artikler af de mange, mange skønne artikler, min mand har skrevet i årtiernes løb, for dette var et år efter, at SDI blev foreslået af præsident Reagan. Som vi ved, så var modreaktionen mod dette forslag utroligt. Det kom fra kredsene omkring Bush i Reagan-administrationen, men det kom også fra Ogarkov-lejren i det sovjetiske militær. Så efter et år fremsatte min mand et meget fremsynet forslag, som var ideen om at grundlæggende set at opløse NATO- og Warszawapagt-blokkene; og bruge samarbejdet mellem NATO og Warszawapagten – men i særdeleshed USA og Sovjetunionen – til at udvikle våben baseret på nye, fysiske principper; anvende dem i civilsektoren til at forårsage en videnskabsdrevet virkning; og dernæst bruge den øgede produktivitet i begge økonomier – men især også i den sovjetiske økonomi – til at gennemføre en betydningsfuld overførsel af teknologi til udviklingslandene og overvinde disses underudvikling og ophøre med at bruge udviklingslande til stedfortræderkrige mellem supermagterne. Principperne, der blev fremlagt i denne artikel, for det politiske grundlag for en varig fred, må være alle nationers absolutte, betingelsesløse suverænitet; samarbejde mellem suveræne nationalstater; ubegrænsede muligheder for at deltage i fordelene ved teknologisk fremskridt, til alle og enhvers gensidige fordel; og så fremdeles.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 7. marts, 2018 – Den tidligere russiske udenrigsminister Igor Ivanov, der i går skrev om den russiske præsident Vladimir Putins tale, som hørtes i hele verden, om nye, russiske, økonomiske politikker og strategiske våbensystemer med ny teknologi, understregede, »Rusland tilbyder en olivengren, ikke atomkrig«. Dette er sandt. Den fornuftige respons til Putins annonceringer er klar, og elementer af den fremmes allerede af visse veteraner af præsident Reagans Strategiske Forsvarsinitiativ (SDI). Genopliv SDI som et forceret program, baseret på teknologisk samarbejde mellem USA og Rusland, med det formål at udvikle opsnapning af missiler baseret på nye, fysiske principper og de seneste plasmateknologier og teknologier for dirigeret energi.

Det blev præsenteret i sin helhed i 1984 i »The LaRouche Doctrine: Draft Memorandum of Agreement between the U.S. and the U.S.S.R« om betingelser for fred, teknologi og økonomiske politikker for udvikling af tredjelande, våbenpolitikker og forhandlinger om nedrustning.

Putin tilbyder nu en ny mulighed for dette nye fredsparadigme. Første gang omdøbte kredse omkring Bush og Kissinger SDI til blot »antimissil-missiler«, og trak dernæst USA ud af ABM-traktaten i 2002. Idet de tænkte, at Rusland var ruineret, og med kun sin strategiske missilstyrke tilbage, var Bush-planen – Obama fortsatte den – at omringe Rusland med antimissil-jagerfly og slå Rusland ud af selv af klubben for atommagter. Putin har netop demonstreret, hvilken strategisk fiasko, det var; hans annonceringer frembyder en mulighed for igen at forhandle som ligeværdige stormagter. Det kan føre til en genoplivning af Strategisk Forsvarsinitiativ, og mere – til at bruge nye, fysiske principper for at forsvare Jorden mod asteroide- eller meteornedslag, og til at opgradere energiproduktion, industri, landbrug og medicin, som LaRouche forklarede det i 1984.

Præsident Donald Trump, som forstår gensidigt fordelagtige stormagtsrelationer, på trods af alle angrebene mod ham for det, har også udtrykkeligt udtalt, at hans politik over for Korea er samarbejde med Kina for at få direkte forhandlinger med Nordkorea, atomvåbenfrihed og fred på halvøen. Alene dette kunne skaffe det ønskede resultat, hvis nogen politik kan.

Præsidenten går op imod hele Washington ved at nægte at målrette sine handelsstraffe udelukkende mod Kina og Rusland, som det er blevet krævet af britisk geopolitik i imperiestil. Han må gå videre end det og må tilslutte USA det nye paradigme for økonomisk udvikling og fred, repræsenteret af Kinas Bælte & Vej Initiativ. Dette er afhængigt af, at kandidater og valgte regeringsfolk (Kongres og Senat) kræver det i valgkampagnen i 2018, med en økonomisk politik for USA, kendt som »LaRouches Fire Love«.

I en velkommen overraskelse har vælgerne i Italien netop stemt på nationale kandidater, der stillede op på politiske handlinger, som er foreslået af LaRouche: Glass-Steagall opbrydning af storbanker og statslig bankpraksis for at yde kredit til industri og infrastruktur. LaRouche-bevægelsen i Italien, kendt som Movisol, har i en udtalelse efter valget sagt: »Movisol er den eneste kraft i Italien, der kan samle alle partier, på trods af deres uoverensstemmelser, omkring disse punkter: LaRouches Fire Love og Kinas Nye Silkevej. En regering kan, og må, dannes på basis af dette …«

Dette er afgørende åbninger for et nyt paradigme for menneskeligt fremskridt.

Foto: Den russiske præsident Putin i et møde i Agenturet for Strategiske Initiativers Bestyrelse. 7. marts, 2018. (en.kremlin.ru)  

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. marts, 2018 – Den hastige udvikling omkring den koreanske halvø er en indikation af, hvor hurtigt, den globale, strategiske situation ændrer sig i kølvandet på den russiske præsident Vladimir Putins forbløffende tale til nationen den 1. marts.

Efter at have modtaget en delegation på højt niveau fra Sydkorea, har Kim Jong-uns nordkoreanske regering indvilget i at forhandle direkte med USA; diskutere atomvåbenfrihed, så længe dens sikkerhed er garanteret; og afstå fra alle prøveaffyringer af atommissiler eller ballistiske missiler, så længe dialogen står på. I denne uge vil sydkoreanske topudsendinge rejse til Washington, D.C., for at briefe præsident Trump, og vil dernæst besøge Kina, Rusland og Japan for lignende formål.

Da nyhederne om det koreanske gennembrud først blev offentliggjort den 6. marts, tweetede præsident Trump prompte, at der »blev gjort mulige fremskridt i forhandlinger med Nordkorea«, at »der gøres seriøse forsøg fra alle de berørte parters side«, og at USA er »parat til at satse hårdt i begge retninger«.

Hvad er den dynamik, der ligger bag disse udviklinger?

På en måde kan man sige, at både Rusland og Kina har introduceret »nye politiske principper« – dvs., overraskelsesflanker – i den globale, strategiske situation, som ikke alene har taget Det britiske Imperium og dets allierede på Wall Street og i Washington på sengen, men også har efterladt dem fortumlede, hvor de forsøger blot at finde ud af, hvad det var, der ramte dem. De lider af en nagende frygt for, at fundamentet af deres opbyggede, geopolitiske struktur er ved at smuldre.

Deres frygt er velbegrundet.

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouches ugentlige webcast, der sendes 8. marts, vil diskutere spørgsmålet om »Det iboende strategiske skifte i Putins ’Sputnik-chok’«. I går understregede fr. Zepp-LaRouche i diskussioner, at, i denne ekstremt hastigt skiftende verden, er vore modstandere ved at blive desperate over det faktum, at de tydeligvis kom for sent til båden. Dette er sket pga. deres arrogance – en arrogance, der er affødt af deres dybe helligelse til radikal empirisme. De benægter selve den menneskelige eksistens’ kreativitet, og således også, at noget som Putins militære annoncering, eller Kinas succesrige Bælte & Vej, overhovedet kan eksistere.

Og man kan være fuldstændig sikker på, fremhævede Zepp-LaRouche, at Ruslands videnskabelige præstationer inden for militæret, samt Putins hermed relaterede understregning af kreativitet og teknologisk fremskridt som drivkraft for den fysiske økonomi, er koordineret med Kina. Husk Kinas Sejrsdagsparade i september 2015, med Putin og den kinesiske præsident Xi Jinping, der stod sammen og betragtede det, mindede hun om. Husk, at Rusland og Kina har en omfattende strategisk alliance.

Dette er de skiftende, strategiske realiteter, udtalte Zepp-LaRouche. Vesten er langt bagud mht. den nye, militære realitet, den Nye Silkevej og ligeledes det faktum, at kolonialisme de facto er afsluttet med forpligtelserne omkring Afrikas storprojekt Transaqua.

Briterne er især gået i panik over udviklinger i USA, der viser, at præsident Trump viser sit potentiale til at bryde ud af den geopolitiske kasse i det hele taget – sådan, som det antydes gennem udviklingerne omkring Korea – en kasse, som briterne har lukket de fleste amerikanske præsidenter inde i gennem de seneste 50, endda 100, år.

Men hver eneste af disse situationer – fra Afrika til Rusland, til USA og endda til Kina – kræver det enestående input fra Lyndon LaRouches videnskabelige metode, for at opnå deres erklærede hensigter. Helga Zepp-LaRouche understregede, at vi udgør den eneste kraft, der kan bringe folk fra totalt forskellige ender af spektret – både internt i landene og internationalt – til ét bord, baseret på højere principper.

Med dette formål for øje citerer vi endnu engang i dette forum indledningen af Lyndon LaRouches dokument fra 30. marts, 1984, »LaRouche-doktrinen: Udkast til Memorandum om Aftale mellem Amerikas Forenede Stater og USSR« (The LaRouche Doctrine: Draft Memorandum of Agreement Between the United States of America and the U.S.S.R.), hvis principper fortsat er lige så skarpe og uundværlige i dag, efter Putins »Sputnik-chok«, som de var for 34 år siden, da de blev skrevet. (Hele dokumentet kan, og bør, læses og er genoptrykt i EIR, 9. feb., 2018):

»Det politiske fundament for en varig fred må være:

a) Hver eneste nationalstats ubetingede suverænitet, og

b) Samarbejde mellem suveræne nationalstater med det formål at fremme ubegrænsede muligheder for at nyde godt af de teknologiske fremskridts fordele, til gensidig fordel for alle og enhver.

Det mest afgørende træk for en aktuel gennemførelse af en sådan politik for varig fred er en dybtgående ændring af de monetære, økonomiske og politiske relationer mellem de dominerende magter og så de relativt underordnede nationer, der ofte klassificeres som ’udviklingslande’. Med mindre de uligheder, der stadig eksisterer i kølvandet på moderne kolonialisme, progressivt afhjælpes, kan der ikke være nogen varig fred på denne planet. For så vidt, som USA og Sovjetunionen anerkender, at fremskridt inden for arbejdskraftens produktive evne på hele planeten er i begges vitale, strategiske interesse, er de to magter forbundet, i denne grad og på denne måde, af en fælles interesse. Dette er kernen i de praktiske, politiske og politisk-økonomiske politikker, som er afgørende for skabelsen af en varig fred mellem disse to magter.«

Foto: Både Nord- og Sydkorea har aftalt et tredje topmøde i april. Her, Sydkorea sendte en delegation til Nordkorea i to dage for at sikre et møde med den nordkoreanske leder Kim Jong-un. KOCIS (korea.net) 

Leder fra LaRouche PAC, USA, 5. marts, 2018 – I løbet af den forgangne uge har præsident Trump smadret briternes og deres agenter i det miskrediterede efterretningsapparat fra Obama-tidens bestræbelser på at opfinde en retfærdiggørelse for krig med Rusland og Kina. De vestlige medier udløste en strøm af fordømmelser af Kina og præsident Xi Jinping i særdeleshed efter meddelelsen om, at begrænsninger af embedsperioder ville blive fjernet fra Kinas forfatning, og kaldte Xi en hensynsløs diktator, en ny livstidskejser og en fare for verden. Trump responderede under en privat middag med Republikanere: »Han er nu præsident for livstid. Præsident for livstid. Nej, han er storslået. Og hør engang, dette kunne han gøre. Det skulle vi måske prøve en eller anden dag?« De ynkelige mediehorer gik bersærk.

Den juridiske lejemorder Robert Muellers kupforsøg imod Trump på vegne af britisk efterretning, og som har til hensigt at standse Trumps samarbejde med præsident Putin, er ved at sygne hen. Et af Muellers mål sagde i dag, at han ville ignorere Muellers stævning, kaldte det en »heksejagt« og tilføjede: »Lad ham arrestere mig.« To Republikanske kongresmedlemmer har krævet en særlig anklager til at efterforske FBI’s forbrydelser med at bruge den skandaløse rapport fra den britiske efterretningsagent Christopher Steele til at retfærdiggøre udspionering af Trumps valgkampagne. I dag tweetede Trump selv, at Obama bar skylden for denne heksejagt: »Hvorfor udløste Obama-administrationen en efterforskning af Trump-kampagnen (med nul bevis for forseelser) længe før valget i november? Uhørt. Større end Watergate.«

Samtidig demonstrerer Trump, at han bekæmper de neokonservative i det Republikanske Parti lige så intenst som dem i det Demokratiske Parti. I en tale ved et Republikansk fundraiser-møde i Florida, kaldte Trump invasionen af Irak for »den værste, enkeltstående beslutning, der nogensinde er truffet« og som svarer til at kaste en kæmpesten ned midt i et hvepsebo. Her står vi så, som denne verdens fjolser, fordi vi havde dårlige politikere, der kørte vores land i lang tid. Det var Bush. Endnu et virkeligt geni. Det var Bush.«

Briterne er gået i panik. Denne uges New Yorker-magasin udgav en lang artikel for at dække over MI6-agent Steeles rolle, med overskriften, »Hvordan eks-spionen forsøgte at advare verden om Trumps forbindelser til Rusland«. Interviewet med Steele forsøger at dække over briternes rolle i den forræderiske bestræbelse på at bringe USA’s regering til fald og fremprovokere en krig med Rusland.

Panikken er også fremkaldt af chokeffekten over præsident Putins annoncering den 1. marts af nye, russiske militære kapaciteter, som gør USA’s og NATO’s ring af missilforsvarssystemer rundt om Rusland impotente og ubrugelige, og som Helga Zepp-LaRouche har karakteriseret som en ny »Sputnik«-alarmklokke for verden. Wall Street-spekulanternes systemiske overtagelse af USA’s økonomiske politik siden mordet på præsident Jack Kennedy gjorde det muligt for de narkodopede drenge i City of London og på Wall Street at svælge i deres forlorne penge, men det står nu klart, at ødelæggelsen af Vestens produktive og videnskabelige kapaciteter til fordel for ’funny money’, ’Matador-penge’, har sin bagside i ødelæggelsen af enhver reel rigdom. Putin fastslår den samme pointe ved at insistere på, at det russiske militære gennembrud er et resultat af et kompleks, der »omfatter videnskab, uddannelse, personel og moderne fremstillingsfaciliteter«, præcis det, som USA har opgivet til fordel for hurtige profitter gennem hasardspil. Putin tilføjer: »Det giver os stort håb, at alt det kan bruges og anvendes i civile industrier.«

Langt fra at være en trussel mod Vesten, har Putin opfordret Vesten til endelig at omstøde deres unipolære fantasier og sætte sig sammen med Rusland og andre og udarbejde midlerne til global fred og globalt samarbejde.

Trump arbejder også sammen med den sydkoreanske præsident Moon Jae-in for at skabe betingelserne for at løse den nordkoreanske krise. En sydkoreansk delegation til Nordkorea mødtes i dag med Nordkoreas leder Kim Jong-un, for at »overbringe præsident Moons hensigt om at bevare strømmen af inter-koreansk dialog og forbedre relationerne for at opnå en varig fred og en atomvåbenfri koreansk halvø … så vel som en dialog mellem Nordkorea og USA og det internationale samfund«, som lederen af den sydkoreanske delegation sagde til pressen. I sidste weekend sagde Trump, at der afgjort vil komme forhandlinger mellem Washington og Pyongyang. Briterne og de neokonservative er rædselsslagne, eftersom Koreakrisen er deres primære (kunstige) retfærdiggørelse af deres militære ring rundt om Kina.

Det gamle paradigme er i færd med at smuldre. Italiens parlamentsvalg i søndags smed begge grene af de etablerede, politiske institutioner ud, ligesom de tyske valg for fem måneder siden efterlod de traditionelle partier i total forvirring. Efter fem måneders mundhuggeri, fik de afdankede tyske partier (SPD-CDU-CSU) endelig skruet en regering sammen i søndags, som er lige så stabil som en tobenet stol. Ligesom i USA er den eneste vej til vækst og stabilitet i Europa at erkende det gamle paradigmes død og vedtage de politikker, som Lyndon LaRouche for længe siden har formuleret – Glass-Steagall bankreform; etablering af nationale bankinstitutioner i Hamiltons tradition; skabelse af massiv statskredit til en videnskabelig, økonomisk drivkraft og infrastruktur; og fuldt samarbejde med Kina og Rusland om den Nye Silkevej. Dette er sandhedens time.

Foto: Præsident Donald J. Trump adresserer nationen efter det tragiske skyderi på en skole i Florida. 15. februar, 2018. (Official White House Photo by Joyce N. Boghosian) 

28. feb., 2018 – I en tale i går for et møde i FN’s Sikkerhedsråd, adresserede Ruslands FN-ambassadør Vassily Nebenzia det presserende behov for at fremlægge en meningsfuld fredsproces for Yemen, i betragtning af den »katastrofale« humanitære krise i denne nation.

Under gårsdagens session angreb USA Iran og beskyldte det for at destabilisere situation i Yemen, såvel som også i hele regionen. Tidligere mislykkedes USA og UK med at få en resolution i FN’s Sikkerhedsråd igennem, der beskyldte Iran for illegalt at forsyne de yemenitiske oprørere med våben.

Nebenzias bemærkninger fokuserede på den »særdeles vanskelige og komplicerede situation i Yemen«, som kræver en fredsproces »uden forudgående betingelser snarere end at lede efter syndebukke, [eller] at forsøge at tilpasse det ønskede resultat til en eller andens geopolitiske planer«. Han understregede ligeledes, at humanitærhjælp alene »ikke kan være med til at finde en levedygtig løsning på længere sigt. Situation må bringes ind på en politisk bane. Under de nuværende, kritiske omstændigheder er det vigtigt for FN at have en klar handleplan«.

En ny særlig udsending for Yemen, Martin Griffiths, er netop blevet udnævnt, og Nebenzia understregede, at »vi forventer, han holder rådslagninger med alle konfliktens parter og udtænker sin handleplan, som kan inkluderes i den næste rapport til FN’s Sikkerhedsråd.«

Foto: Ruslands ambassadør til FN Vassily Nebenzia siden juli, 2017.

Leder fra LaRouche PAC, 4. marts, 2018 – Her følger uddrag fra en kommende artikel af Helga Zepp-LaRouche:

I en transatlantisk atmosfære af hysteri over for Rusland og Kina, som kun kan ses som førkrigs-propaganda, kastede Putin en bombe i sin årlige Tale til Nationen, der har omdefineret den strategiske balance:

Han annoncerede, at russiske styrker har fået våben, baseret på nye fysiske principper, inklusive et nyt, ’avantgarde’ interkontinentalt ballistisk missil, der kan bevæge sig med 20 gange lydens hastighed og har et fremragende navigeringssystem. Det kan derfor udmanøvrere alle eksisterende luftforsvars- og missilforsvarssystemer og gøre dem forældede.

Disse nye systemer, der omfatter krydsermissiler, der drives frem af atomkraft, hurtige ubådsdroner og laservåben, er Ruslands svar på den ensidige opsigelse af ABM-traktaten fra USA’s side i 2002, samt på lanceringen af det globale, amerikanske missilforsvarssystem. Siden da har alle forhandlinger blot været tale for døve øren. »De lyttede ikke til os. De vil lytte til os nu!«, understregede Putin.

Responsen fra de vestlige medier og politikere rangerede fra forsøg på at latterliggøre Putins nye arsenaler som værende teknologisk umulige – at latterliggøre dem som ’buldren før valget’ – og til bekymringer over et nyt våbenkapløb; som om et sådant ikke længe har fundet sted, takket være NATO’s udvidelse mod øst.

Disse responser reflekter, igen, det faktum, at tilhængere af det neoliberale dogme kun kan se verden gennem deres geopolitiske, konkave briller. De undervurderer tydeligvis Ruslands militære forskningskapaciteter, ligesom de i årevis har undervurderet den dynamik, der udgøres af Kinas Nye Silkevej …

Faktisk oplever vi i øjeblikket en epokegørende forandring. Den periode på næsten 600 år, siden den italienske renæssance og fremvæksten af den suveræne nationalstat, og hvor oligarkiske regeringsformer og regeringsformer, der var helliget det almene vel, eksisterede side om side, er ved at være forbi. Det nye paradigme, en ny fase i menneskets udvikling, kommer allerede til syne. Det, der kommer nærmest til dette, er Xi Jinpings vision for et fællesskab for en fælles skæbne – det koncept, at ideen om »en menneskehed«, er sendt ud til alle nationer. Den økonomiske ækvivalent til dette er den Nye Silkevej, hvor alle suveræne nationer arbejder sammen på basis af samarbejde til fælles fordel.

Det, vi i øjeblikket oplever, med alle de ubeviselige beskyldninger om »russisk hacking«, »indblanding i demokratiske valg«, »kinesisk overherredømme«, »autoritære systemers trussel mod det vestlige, demokratiske system og menneskerettigheder«, osv., er ikke andet end det sidste gisp fra det nu svigtende, oligarkiske system. Dette systems næste finanskollaps – der har åbnet op for et svælg mellem rig og fattig, og hvis politik for evindelig krig har bragt os både flygtningekrisen og en voldsepidemi blandt unge mennesker og i den såkaldte underholdningsindustri – vil blive værre end den i 2008.

Tiden er inde for fornuftige mennesker til at reflektere. Vi bør bruge dette nye Sputnik-chok og gøre det, Putin nævnte i sin tale: »Lad os sætte os ved forhandlingsbordet og arbejde sammen om at udarbejde et nyt og relevant system for international sikkerhed og en holdbar udvikling for hele den menneskelige civilisation.«

Menneskeslægten er den eneste kreative art, vi kender. Det, der adskiller os fra alle andre væsener, er det menneskelige intellekts evne til uophørligt at opdage kvalitativt nye principper i det fysiske univers og anvende dem i produktionsprocessen, og således forbedre menneskehedens levebrød, produktivitet og forventede levealder. Vi er kommet til et punkt i historien, hvor vi kan og må realisere vores identitet som en planetarisk art, der kollektivt kan garantere sin egen overlevelse på længere sigt.

Foto: Præsident Putins tale for den føderale forsamling, 1. marts, 2018. Moscow (en.kremlin.ru)

2. marts, 2018 – De første responser på præsident Vladimir Putins tale til nationen den 1. marts, hvor han annoncerer de nye, russiske atomvåbensystemer, omfatter udtryk for forbløffelse og ros, og fra andre, hysterisk latterliggørelse.

Helga Zepp-LaRouche, der kaldte Putins fremlæggelse for »utrolig«, understregede, at man »ikke bør undervurdere den chokværdi«, dette har. Hun refererede til dagens Bild Zeitung, der sammenlignede Putins rapport med, hvordan en mus brokker sig over for en løve. Artiklen sagde, at Putin kom med »umulige« påstande. USA’s budget er, trods alt, lød det i artiklen, på $700 mia., sammenlignet med det russiske budget på $60 mia.

I USA latterliggjorde Tv-værten Rachel Maddow fra MSNBC Putin for at bluffe.

Disse eksempler viser, at Vesten er så »arrogant og selvsikker«, sagde Zepp-LaRouche, at de ikke ved, hvad virkeligheden er. Man kan sammenligne russernes præstation med atomvåben med »Sputnik-chokket« i USSR’s bemandede rumfartssucces, der ramte USA og Vesten. Eller med Sovjetunionens sprængning af H-bomben, som slog Bertrand Russells sindssyge planer om verdensdominans af pinden.

Skribenten Paul Craig Roberts begyndte i går sin dækning med, »Putin har holdt en bemærkelsesværdig tale for den føderale forsamling, det russiske folk og verdens folkeslag«. Roberts (»Putins State of the Union, March 1) fortsatte, »I sin tale har Putin afsløret eksistensen af nye, russiske atomvåben, som gør det ubestrideligt klart, at Rusland besidder en enorm atomoverlegenhed i forhold til USA og dets patetiske NATO-vasalstater. Ud fra de russiske kapaciteter står det ikke klart, at USA stadig kvalificerer til at være en supermagt …« Roberts rapporterer, at »Efter at have gjort det klart, at Vestens politik for overherredømme og intimidering er dødfødt, rakte Putin atter en olivengren frem: lad os arbejde sammen for at løse verdens problemer …«

Websiden The Saker (http://thesaker.is) har stor ros til Putins tale. Artiklen fra 1. marts, » Putin’s Stunning
Revelations About New Russian Weapons Systems«, rapporterer om fire kategorier af nye systemer og siger, at de har »forbløffende, virkelig tektoniske implikationer«. Efter at nævne en gæsteanalyse fra en krigsekspert i flåden, konkluderer, »Det er virkelig ‘set, game og match over’ for Imperiet: der er ikke længere nogen militær option over for Rusland«.

Foto: Helga Zepp-LaRouche, der kaldte Putins fremlæggelse for »utrolig«, understregede, at man »ikke bør undervurdere den chokværdi«, dette har.

2. marts, 2018 – Pentagons offentlige respons på den russiske præsident Vladimir Putins annonceringer af nye atomvåbensystemer kunne karakteriseres som en kombination af ringeagt og afvisning. »Vi er ikke overrasket over erklæringen [fra Putin], og det amerikanske folk bør være forsikret om, at vi er fuldt ud parat« til at forsvare os mod angreb, sagde Dana White, Pentagons cheftalsperson, under en briefing i går. »Vi er parat til at forsvare denne nation uanset, hvad Putin måtte føje til sit arsenal af atomvåben«, tilføjede hun.

Pentagons afvisninger blev ledsaget af gentagne benægtelser af, at USA’s globale deployeringer af missilforsvar skulle have noget som helst at gøre med Rusland. »De ved udmærket, at det ikke handler om dem. Vort missilforsvar har aldrig handlet om dem«, hævdede White med reference til USA’s politik for atomafskrækkelse. »Vi må sikre, at vi har en troværdig atomafskrækkelse, og vi er fortrøstningsfulde mht., at vi er parat til at gøre – vi er parat til at forsvare denne nation, uanset hvad.«

I Det Hvide Hus hævdede talsperson Sarah Sanders den 1. marts, at »Præsident Putin har bekræftet, hvad USA’s regering hele tiden har vidst, og som Rusland har benægtet. Rusland har været i gang med at udvikle destabiliserende våbensystemer i over et årti, i direkte overtrædelse af dets traktatforpligtelser«. Dernæst pralede hun, »USA’s forsvarskapacitet er og vil fortsat være uovertruffen, og nu, pga. vores nye forsvarsbudget på $700 mia., vil vores forsvar være stærkere end nogensinde«, sagde Sanders. »Som præsidentens gennemgang af holdningen til atomvåben gjorde klart, så går Amerika frem med at modernisere vores atomvåbenarsenal og sikre, at vore kapaciteter er uden sidestykke.«

I Udenrigsministeriet kaldte talsperson Heather Nauert den 1. marts videoen, som Putin viste om atomkrydsermissiler, der rammer Florida, for »plat«. Hun hævdede ligeledes, at Putins tale viste, at Rusland havde overtrådt sine forpligtelser under traktaten om mellemdistance-atomstyrker, en påstand, der kraftigt benægtes af den russiske side.

Den russiske ambassadør til USA, Anatoly Antonov, sagde, »Vladimir Putins tale fokuserede på strategiske våben, som ligger uden for rammen af INF-traktaten«. Han tilføjede, at Ruslands udvikling af dets atomkapacitet er i fuld overensstemmelse med alle traktater om våbenkontrol og Ruslands internationale forpligtelser. »Den antirussiske propagandakampagne med henvisning til INF-traktaten indikerer i stigende grad, at Washington har kurs mod en tilbagetrækning fra denne aftale, ligesom USA for nogen tid siden forlod traktaten om antiballistiske missiler«, sagde Antonov. »Vi har gentagne gange opfordret til en professionel diskussion om dette spørgsmål med vore amerikanske kolleger. Vi har gentagne gange advaret om, og advarer nu igen om, at et sammenbrud af INF-traktaten ville være et forfærdeligt slag imod bestemmelserne om våbenkontrol og om ikkespredning«, tilføjede han.

Foto: Pentagon-talsperson Dana White: »Vi er parat til at forsvare denne nation, uanset hvad.«