29. jan., 2018 – USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman, har opfordret til en forbedring af de amerikansk-russiske relationer i en kronik i Moscow Times, 26. jan. Huntsman har tidligere været USA’s ambassadør til Kina og Utahs guvernør.

Forespurgt om de amerikansk-russiske relationer efter tre måneder i embedet, sagde Huntsman, »Jo, vi gør fremskridt, og vi kan opnå meget mere ved at smøge ærmerne op og finde en konstruktiv vej fremad. Vi ved, at vejen foran os er vanskelig, og at de spørgsmål, der er kommet imellem os, er komplicerede.«

Huntsman fortsatte, »For en bedre fremtid for russere, amerikanere og verden må vi begynde at finde løsninger på de fælles problemer, der konfronterer os i verden. Hvordan kommer vi dertil? Jeg mener, det kommer an på to ting: tillid og resultater.« Han tilføjede, »Det er ingen hemmelighed, at vore relationer er på sit laveste punkt i årevis. Folk i USA har gjort det klart, at de forventer og kræver en forbedring i de amerikansk-russiske relationer.«

Huntsman sagde, at det er en del af hans job som diplomat at »skaffe resultater«, og at han har aflagt løfte om at »gøre alt, jeg kan, på en åben, ærlig og gennemskuelig måde for at arbejde sammen med mine russiske modparter for at diskutere de vanskelige spørgsmål, der er relateret til vore bilaterale relationer, på samme måde, som jeg er sikker på, ambassadør Antonov gør i Amerika.«

På dagen, hvor den russisk-ortodokse kirke fejrer ’åbenbaringen’ (en særlig russisk-ortodoks helligdag, der angiveligt skal fejre Jesu dåb -red.) den 19. jan., dykkede Huntsman ned i iskoldt vand for at bortvaske synder, en russisk-ortodoks tradition, som præsident Putin også udførte på et andet sted.

Foto: USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 23. jan., 2018 – Der skal ikke herske nogen misforståelser med hensyn til, at de to, modsatrettede udviklingsforløb internt i USA i dag på en eller anden måde skulle være rent tilfældigt.

På den ene side befinder den nu to år lange kampagne for at stoppe Donald Trump, det såkaldte »Russiagate«, orkestreret af den britiske efterretningsagent Christopher Steele og hans aktiver i Obamas efterretningssamfund, sig på randen af kollaps. Denne konspirationsklikes deciderede kriminelle handlinger er nu afsløret – og mange af dem bør ende i fængsel. Peter Strzok, der ledede meget af Ruslands-efterforskningen i FBI, og som medlem af Robert Muellers Russiagate-specialsstyrke, er blevet taget i at prale i en tekstbesked til sin elskerinde (og FBI-agentkollega) om et »hemmeligt selskab«, der skulle bringe Trump til fald umiddelbart efter dennes valgsejr. Strzok er også blevet afsløret i at give udtryk for, at der ikke var noget hold i anklagerne om aftalt spil med Rusland selv, da han gik med i Muellers heksejagt.

På den anden side har de neokonservative høge på begge sider af gulvet og i London, og endda inden for Trumps umiddelbare kreds, udløst et skingert hyl om at forberede til krig mod de falske »trusler« fra Rusland og Kina. Kineserne har taget denne fare til efterretning; russerne har mere end taget den til efterretning. Der er mange advarsler, der kommer fra alle dele af det russiske etablissement, om, at Vesten synes at være gået fra forstanden – at, på trods af Trumps klare og gentagne opfordringer til fredelige og venligtsindede relationer med Rusland, nærmer krigsfremstødet sig hastigt det punkt, hvorfra det ikke er muligt at vende om.

På Davos Økonomiske Verdensforum, der åbnede i dag, sagde Andrei Kostin, adm. dir. for VTB, en af Ruslands førende banker, til Financial Times, at hans største bekymring er den farlige situation, som skabes af NATO’s våbenoprustning i Europa, der kunne udgøre en fare for en »ulykkeshændelse« mellem NATO og russiske styrker. »Vi står ved indledningen til et nyt våbenkapløb«, sagde Kostin, der er meget tæt på Putin. »NATO kræver flere våben og spreder flere våben i Europa, og Rusland vil absolut give igen i samme mål.« Den tidligere amerikanske forsvarsminister William Perry har fastslået samme pointe – at holdningen med »affyr på befaling« og den uforsvarlige amerikanske militære oprustning både i Europa og i Stillehavsområdet, har bragt verden nærmere til krig, end det nogensinde var tilfældet under den Kolde Krig.

Kostin kom med endnu en advarsel, i lyset på trusler i USA’s Kongres om endnu flere sanktioner mod Rusland: »Sanktioner mod institutioner overhovedet ville, siger jeg personligt, være ligesom at erklære krig. Jeg ser ingen grund til, at den russiske ambassadør skulle blive i Washington længere efter det, eller at den amerikanske ambassadør skulle blive og svømme i koldt vand i Moskva. Jeg mener, at dette er en ’værre end den kolde krig’-situation, og det er meget farligt. Og jeg mener, at Kongressen leger med ilden, for relationerne går fra dårlige til værre, og det har vi ikke ansvaret for.«

Der findes kun én måde at stoppe galskaben på. De geopolitiske blænder må rives bort fra de amerikanske og europæiske befolkningers øjne, og i særdeleshed fra deres lederes øjne. Det nye paradigme for menneskeheden, som for længst er blevet foreslået af Lyndon og Helga LaRouche, er ikke længere blot en vision for fremtiden – det ligger lige foran os, i den Nye Silkevej, der allerede er i færd med at transformere flertallet af nationer i verden, i Asien, Afrika, Latinamerika og selv i dele af Europa og USA. At tilskrive denne transformation, der hviler på et tæt samarbejde mellem Kina og Rusland i både økonomiske og strategiske anliggender, onde hensigter, er det rene galskab. Der er intet, der holder de vestlige nationer tilbage fra fuldt og helt at deltage i denne nye organisering af relationer i verden – ikke ved at blive erstattet som den dominerende magt af de fremvoksende magter (sådan, som de sande geopolitiske troende siger, det forholder sig), men derimod som fulde partnere i et partnerskab mellem suveræne nationer, der er forpligtet over for én fælles vision: en bedre fremtid for menneskeheden.

LaRouche Political Action Committee’s afsløring af det britiskorkestrerede »Russiagate« som et kupforsøg imod USA’s regering, er nu brudt ud i offentlighedens søgelys, men City of Londons og Wall Streets finansielle Herrer ville foretrække krig frem for en afslutning på deres imperierige. Denne kamp kan vindes, men desperationen hos den døende art, der kendes som oligarkiet, efterlader meget lidt tid til at opnå denne store transformation. Tiden for handling er nu inde for alle gode sjæle.

Foto: »Kupmagere ’in action’.« (Fotoet er faktisk taget efter Boston-bombningerne; Whitehouse photo)

22. jan., 2018 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og talsmand for den russiske præsident, Dmitry Peskov, giver USA’s politiske opposition skylden for at forhindre USA’s præsident Donald Trump i at forbedre relationerne mellem Rusland og USA.

I et interview med den russiske avis Kommersant sagde Lavrov, at Trump blev tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under pres fra sine nationale opponenter.

»Da den amerikanske præsident Donald Trump modtog mig i Det Hvide Hus; da han talte med den russiske præsident Vladimir Putin i Hamborg, og da de senere havde telefonsamtaler, så jeg ikke den amerikanske præsidents bemyndigelse til at udføre nogen som helst handlinger, der kunne underminere hans slogans under valgkampen om, at han ønskede gode relationer med Rusland«, sagde Lavrov, rapporteret af TASS. Lavrov tilskrev USA’s holdning over for Rusland tre faktorer: Hillary Clintons valgnederlag; Donald Trumps karakter af at være en-der-kommer-udefra, samt et behov for at forklare, hvorfor alting ikke går så godt for USA på den internationale arena.

Trump bliver tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under sådanne betingelser, iflg. Lavrov.

»Man bør sandsynligvis forstå, at, under betingelser, hvor lovforslag vedtages af et flertal af stemmerne (95 %), tænker præsidenten på, ikke indholdet i lovforslaget, hvor reelt, det er, hvor legitimt eller anstændigt, det er, men derimod på, at hans veto sluttelig ville blive kendt ugyldigt«, sagde Lavrov. »Vi er lettede over, at nogle medlemmer af Kongressen, politiske kredse i USA og nogle diplomater for nylig stilfærdigt under deres fortrolige samtaler har erkendt det absolut abnorme i en sådan situation og behovet for at forbedre det.«

Peskov gav, på et Tv-show på Rossiya 1-kanalen, den hjemlige atmosfære i USA skylden for at forhindre Trump i at etablere gode relationer med Rusland. »Det tror jeg … Vi er sikre på det, for alt imens vi, så at sige, næppe befinder os i en position, hvor vi kan komme med vurderinger om interne politikker internt i USA, så er det ikke desto mindre ret åbenlyst, at det interne klima, lad os sige det sådan, er temmelig fjendtligsindet med hensyn til vort land«, sagde Peskov.

Foto:  Ruslands udenrigsminister Lavrov sagde i et interview med den russiske avis Kommersant, at Trump blev tvunget til at træffe anti-russiske beslutninger under pres fra sine nationale opponenter. 

20. jan., 2018 – Den Nationale Forsvarsstrategi, som i går blev udgivet af forsvarsminister Jim Mattis, og som falder ind under den Nationale Sikkerhedsstrategi fra december 2017, er en krigserklæring mod kernen i den politik, på baggrund af hvilken præsident Trump blev valgt, og som er en genoprettelse af gode, amerikanske arbejdsrelationer med verdens stormagter, der var blevet ødelagt af Bush- og Obamas regimer. Og som sådan er det en del af det britiskorkestrerede drive for at enten svinebinde, afsætte ved en rigsret, vælte eller myrde USA’s præsident.

Præsident Trump har gentagne gange sagt, at gode relationer med Rusland og Kina er en »god ting«; hans modstandere i det militære etablissement erklærer, i det Nationale Forsvarsstrategi-dokument, at deres »hovedprioriteter« er at mobilisere USA’s militære, økonomiske, finansielle, diplomatiske, vedr. retshåndhævelse, efterretnings- og »informations«-aktiver imod Rusland og Kina, fordi disse nationer – og ikke terrorisme eller »slyngelregimer« – er USA’s primære modstandere. Og hvorfor? Fordi Rusland og Kina »underminerer den internationale orden«, med dens nedskæringspolitik og permanent krigsførelse, som det amerikanske folk valgte præsident Trump for at afslutte.

»National Forsvarsstrategi vil genopbygge dominans«, lød overskriften på meddelelsen på pressebriefingen, som viceassistent-forsvarsminister for udvikling af strategi og styrker, Elbridge Colby, holdt over dokumentet i går. Den 12 sider lange, ikke-klassificerede »Opsummering af National Forsvarsstrategi 2018« angriber Kina og Rusland igen og igen for at true en unipolær verden – som ikke længere findes. Kinas Bælte & Vej Initiativ nævnes ikke ved navn (i hvert fald ikke i det ikke-klassificerede dokument), men Kina fordømmes gentagent for at »anvende aggressive økonomiske metoder for at intimidere sine naboer«. USA’s allierede og partnere skal klemmes til at yde »større forsvarssamarbejde« og »bidrage med militære kapaciteter« til »koalitioner« i især Europa, Mellemøsten og Indo-Stillehavsområdet; Forsvarsministeriet planlægger at mobilisere tværinstitutionel handling for at »modgå« USA’s allieredes økonomiske relationer med »modstandere«. Rummet erklæres ligeledes for at være et »krigsområde«, alt imens USA’s atomvåbentriade skal moderniseres.

Med en refleksion af den gamle, trætte, oligarkiske, geopolitiske hensigt, der er typisk for dokumentet som helhed, hævder uddrag fra afsnittet for »Strategisk miljø«, at »Kina og Rusland nu underminerer den internationale orden inde fra systemet, ved at udnytte dets fordele samtidig med, at de modarbejder dets principper og adfærdskodeks«. Dokumentet hævder, at den »fornyede tilsynekomst af langsigtet, strategisk konkurrence fra det, den Nationale Sikkerhedsstrategi klassificerer som revisionistiske magter« er »hovedudfordringen mod amerikansk velstand og sikkerhed … Det bliver i stigende grad klart, at Kina og Rusland ønsker at forme en verden, der er i overensstemmelse med deres autoritære model – og opnå at få vetoret over andre nationers økonomiske, diplomatiske og sikkerhedsmæssige beslutninger«.

Det hævder desuden, at »Kina benytter modernisering af militæret, operationer for at opnå indflydelse og aggressiv økonomi som løftestang for at tvinge nabolande til at genindordne Indo-Stillehavsområdet til deres fordel. Med Kina, der fortsætter sin militære opstigning og hævder magt gennem en langsigtet, nationalt omfattende strategi, vil Kina fortsat forfølge et program for modernisering af militæret og søge regionalt herredømme i Indo-Stillehavsområdet i den nære fremtid … Sideløbende hermed søger Rusland vetoret over nationer i dets periferi med hensyn til disses regeringsbeslutninger og økonomiske og diplomatiske beslutninger, for at splintre NATO og ændre europæiske og mellemøstlige strukturer for sikkerhed og økonomi til sin fordel.«

Foto: USA’s forsvarsminister Jim Mattis annoncerer den Nationale Forsvarsstrategi.

20. jan., 2018 – I en vidtrækkende pressekonference i går i New York, sigtede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov efter det, han kaldte USA’s »beklagelige strategiske politik over for Rusland og Kina, hvor USA, »i stedet for at bero på international lov«, føler, det må bevise sit lederskab gennem »koncepter og strategier for konfrontation«. Kremls talsmand Dmitry Peskov kom også med lignende bemærkninger i går.

Rusland er rede til dialog, sagde Lavrov, for at diskutere militær doktrin, ligesom man har gjort i fortiden, »da militærfolk fra begge lande opbyggede tillid«. Der er mange nøgterne mennesker, understregede han, der forstår, at »strategisk stabilitet bør bevares, og alle trusler mod det bør fjernes«. Men, advarede han, dette er umuligt uden amerikansk-russisk samarbejde. Han bemærkede, at USA havde klaget over, at Rusland angiveligt skulle have overtrådt sanktioner imod Nordkorea, men aldrig havde fremvist det mindste bevis på dette.

Det amerikanske dokument for National Sikkerhedsstrategi nævner Kina som den »aggressive« økonomiske magt nummer ét, efterfulgt af Rusland som nummer to, påpegede Lavrov. Sammen med Kina »er vi i færd med at få det internationale system til at kollapse indefra« og »true verdensordenen efter Anden Verdenskrig«, der »angiveligt blev skabt af USA og dets allierede efter krigen«. I virkeligheden, fortsatte Lavrov, bidrog det tidligere Sovjetunionen meget til etableringen af denne verdensorden, der blev udarbejdet af FN.

Lavrov adresserede ligeledes USA’s rolle i det nordlige Syrien, hvor, rapporterer RT, han sagde, at amerikanske styrker var »seriøst involveret i at skabe alternative regeringsinstitutioner på en udstrakt del af det syriske territorium«. Dette modsiger USA’s egne ofte erklærede forpligtelser, sagde han, »om at bevare Syriens suverænitet og territoriale integritet«.

Washingtons inkonsekvens ang. Syrien »er ganske karakteristisk for moderne amerikansk diplomati«, erklærede Lavrov, inklusive årsagerne til, at de er i Syrien og »handlingerne hos den koalition, som de befaler over«. Han sagde, at han ved mange lejligheder med udenrigsminister Rex Tillerson havde diskuteret Ruslands bekymringer over USA’s handlinger i Syrien. Selv om Tillerson har sagt til ham, at USA kun er i Syrien for at bekæmpe ISIS, »ser det nu ud til, at USA har nogle mere langsigtede planer«. »Vi må«, sagde Lavrov, »således tage dette i betragtning og søge løsninger, der ikke vil tillade ødelæggelsen af syrisk suverænitet«.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov under en pressekonference i New York, 19. jan., 2018.

18. jan., 2018 – I et interview med Sputnik sagde den russiske ambassadør til USA, Anatoly Antonov, at Moskva har besluttet at sende en invitation til USA og medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd til at deltage som observatører i Kongressen for Syrisk Nationaldialog, der afholdes i Sotji 29.-30. jan.

»Vi anser kongressen for at være et forum, der er tænkt at skulle give seriøse impulser til forhandlingsprocessen under FN’s regi i Genève, og til at opnå de aftaler, som syrerne selv kommer frem til gennem gensidig enighed og uden forudgående betingelser«, sagde Antonov. »Vi opfordrer internationale og regionale aktører, der har indflydelse på udviklingen af situationen i Syrien, til at indtage en utvetydig holdning til støtte for kongressen.«

Antonov sagde ligeledes, at han er overbevist om, at præsident Trump stadig ønsker at forbedre relationerne med Rusland, men blokeres af interne kampe hjemme. »Donald Trump kom til magten med det mål at forbedre de bilaterale relationer«, bekræftede Antonov. »Jeg er sikker på, at præsidenten ikke har opgivet dette mål. Men han var ikke i stand til at opnå det.« Han sagde, »Relationerne mellem USA og Rusland er forværret i løbet af det seneste år, og de er blevet taget som gidsel i den interne, politiske kamp i USA.«

Foto: Ruslands ambassadør til USA, Anatoly Antonov, i et interview med Sputnik.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 15. jan., 2018 – Præsident Trump har vedvarende og gentagent erklæret, at Robert Muellers Russiagate er en svindel; et forsøg på at vælte nationens vilje i præsidentvalget og i flere aspekter et direkte forræderi. Han har ligeledes, i hele sin kampagne og som præsident, om og om igen gentaget, at det, at have venskabelige relationer med Rusland, er en »god ting« og afgørende for en succesfuld amerikansk politik i verden.

Men politikken over for Rusland køres fortsat af andre. Præsident Putin og udenrigsminister Lavrov siger næsten altid, i forbindelse med diverse protester over amerikanske politikker, der er skadelig for Rusland og amerikansk-russiske relationer, at præsident Trump har forpligtet sig til at forbedre relationerne, men at bestræbelserne på at få ham fjernet holder ham tilbage. Dette er sandt, og må hurtigt ændres.

En gennemgang af den russiske udenrigsminister Lavrovs bemærkninger på sin pressekonference ved årets afslutning i dag demonstrerer, hvor meget det haster med, at LaRouche PAC’s kampagne for at afsløre og ødelægge Robert Muellers britiskdirigerede kupforsøg mod Trump og mod Rusland, lykkes.

Idet han pegede på USA’s ulovlige beslaglæggelse af russisk, diplomatisk ejendom i USA; på truslen om, at det succesfulde samarbejde i Syrien for at besejre ISIS nu forvandles til en opdeling af Syrien eller et fuldskala regimeskifte; på udvidelsen af NATO-militærstyrker til Ruslands grænser; på ensidige sanktioner og ensidig anvendelse af militærstyrke – kom Lavrov med en streng advarsel:

»Vi er vidne til en devaluering af international lov og de multilaterale institutioners svindende rolle.« USA og dets allierede »ønsker stadig at tackle anliggender udelukkende på basis af diktater og udstedelse af ultimatummer. [De] ønsker ikke at høre andre globale politiske centres synspunkter og ønsker i realiteten ikke at anerkende kendsgerningen med den fremvoksende, multipolære verden. De metoder, de tyer til for at begrænse deres rivaler, er for det meste snarere tvivlsomme og skruppelløse. De spænder vidt i deres metoder – fra deployering af et globalt missilforsvarssystem til ensidige sanktioner, ekstraterritorial anvendelse af deres lovgivning og trusler om at tackle alle internationale spørgsmål udelukkende i overensstemmelse med deres eget scenarie, hvor de ikke viger tilbage for noget, inklusive anvendelsen af brutal militærmagt.«

Disse ting er sande – men, det er af yderste vigtighed at understrege, at vi befinder os ved et punkt i historien, hvor denne globale krise kan ændres, at USA kan befries fra den britiske politiks indflydelse og fra britisk ideologi. Geopolitik kan og må tilintetgøres – denne darwinistiske hund-æder-hund-mentalitet med nulsums-konflikter og konfrontation – til fordel for det win-win-koncept, der ligger til grund for den Nye Silkevej. Dette er, hvad Trump favnede på sin rejse til Kina i november. Det er det, som den franske præsident Macron ligeledes favnede på sin rejse til Kina tidligere på måneden. Og det er det, som Lyndon LaRouche igangsatte for halvtreds år siden ved at skabe de nye ideer, der kræves for at løfte menneskehedens tankegang op til et højere niveau: til niveauet for lovene for det fysiske univers og se halvtreds eller tusinde år frem for at opdage, hvad det er, vi i dag må gøre.

Kupmagerne mod Trump er i store vanskeligheder. Den Amerikanske Kongres har nu i sine hænder de dokumenterede beviser på, at hele kampagnen for at dæmonisere Rusland og fjerne Trump fra embedet har været bygget på løgne, på fabrikationer af MI6-agent Christopher Steele og hans medskyldige. Meget af det er klassificeret og kan endnu ikke offentliggøres, men nøglepersoner i Kongressen har haft mod til at gøre det kendt, at alvorlige forbrydelser er blevet begået af FBI, Justitsministeriet og CIA-ledere fra Bush/Obama-æraen, og som i dag opererer som en kriminel klike uden for regeringen.

Bestræbelsen på at redde deres kup ved at erklære, at præsidenten er racist og en galning, udtrykker en tilstand af hysteri og panik fra netop de personers side, der er ansvarlige for de racistiske og sindssyge politikker, der har holdt verden nede i fattigdom og evindelige krige i de seneste to årtier.

Der er ingen tid at spilde. Den Nye Silkevej er vejen til at forene verden bag et højere niveau af tænkning og samarbejde. Det vil kun virke med en hermed parallel kampagne for at omorganisere det korrupte, vestlige finanssystem, gennem Glass-Steagall og de hermed forbundne »Fire Love«, som LaRouche har fremlagt. Det ligger i vore hænder.

Foto: Præsident Donald J. Trump afholder video-telekonference med medlemmer af USA’s militær. 24. dec., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

12. jan., 2018 – Den russiske præsident holdt en vidtrækkende pressekonference med cheferne for den trykte, russiske presse og nyhedsbureauer den 11. jan. i Komsokolskaya Pravdas kontorer.

Idet han kom med kommentarer om den nordkoreanske leder Kim Jong-un, sagde han, at den nordkoreanske leder har »løst sin strategiske opgave – han har atomsprænghoveder, og han har et missil med global rækkevidde på op til 13.000 km, der nu kan nå praktisk talt ethvert sted på planeten og i hvert fald ethvert sted på en potentiel fjendes territorium«, rapporterede Vestnik Kavkaz.

Nu er Kim Jong-un interesseret i at køle situationen, sagde præsidenten: »Han er en absolut kompetent og allerede modnet politiker«, og at den vanskelige opgave med at gøre Koreahalvøen atomvåbenfri kun bør løses gennem dialog, gennem forhandling. »Jeg mener, dette er muligt i længden, uanset, hvor vanskeligt det kan synes, hvis alle deltagerne i denne proces, inklusive nordkoreanere, kan føle sig sikre på, at deres sikkerhed kan garanteres uden atomvåben«, sagde han.

Med hensyn til beskyldningerne om, at Rusland skulle have blandet sig i de amerikanske valg, og at Trump-teamet førte et aftalt spil med Moskva, sagde præsident Putin, at »den hjemlige, politiske situation i USA ikke vil falde til ro. Vi ser og forstår alle, at det russiske kort bliver spillet i USA’s interne politik. Den amerikanske præsident trues konstant med afsættelse ved rigsretssag (impeachment), og denne intimidering bygger på Ruslands angivelige indblanding. Jeg vil gerne understrege endnu engang, at dette er vrøvl. Det er fuldstændig latterligt. Der var ikke noget aftalt spil eller nogen indblanding fra vores side. Ved at understrege dette igen, håber jeg, at dette postyr før eller senere vil slutte, og at der bliver ordentlige betingelser for at forbedre vore relationer«, iflg. udskrift fra Kremls pressetjeneste.

Putin observerede ligeledes, at Ukraine-krisen var ved at blive forvandlet til en »frossen konflikt«, der ikke er i nogens interesse, inklusive Ruslands. »Rusland ville være temmelig tilfreds, hvis Minsk-aftalerne blev fuldt ud gennemført«. Han understregede ligeledes, at, selv i 2014, begyndte Rusland at overføre »adskillige togvogne« med »militær ejendom og militært udstyr tilbage til Ukraine fra Krim«. »Jeg vil gerne sige, at vi er rede til at fortsætte processen. Vi er rede til at overlevere flådeskibe til Ukraine, som stadig befinder sig i Krim, og vi er rede til at overlevere luftvåben og pansret udstyr. For at være ærlig, så er det i en elendig forfatning, men det vedkommer ikke os, det er i samme tilstand, som da vi fik det.«

Putin sagde imidlertid, at, på trods af krisen, så »steg handelen mellem Rusland og Ukraine sidste år, og stigningen var signifikant«.

Foto: Ruslands præsident Vladimir Putin under pressekonferencen den 11. januar, 2018.

Mandag, 1. januar, 2018 – Nedenfor følger en engelsk oversættelse fra Sputnik (oversat til dansk) af den russiske præsident Vladimir Putins nytårstale til det russiske folk, som han holdt nogle få minutter før midnat i hele Ruslands 11 timers zone (med 9 forskellige tider).

Præsident Putin hilser især dem, der er på vagt »på dette højtidelige tidspunkt« og nævner soldater, piloter eller hospitalspersonale, og han opfordrer Ruslands befolkning til at tilgive fejltagelser og ikke bære nag.

Kære venner!

Det nye år, 2018, er over os. Og når vi fejrer denne højtidsdag hvert år, så ser vi hver gang på det som noget originalt, mildt og ønskværdigt; vi tror på, at alt det, vi ønsker os i løbet af disse minutter, vil gå i opfyldelse.

Nytårsaften er først og fremmest en familiehøjtidelighed for os. Vi fejrer den, ligesom vi gjorde, da vi var børn; med gaver og overraskelser, med særlig varme, med forventninger om vigtige forandringer. Og de vil indtræde i vort liv, hvis vi hver især husker vore forældre og kerer os om dem og værdsætter hvert minut, vi har tilbragt sammen med dem; hvis vi lærer at forstå vore børn bedre, deres drømme og forhåbninger; hvis vi støtter vore allernærmeste, dem, der har brug for vores engagement og inderlige gavmildhed.

Evnen til at hjælpe, til at være betænksom og gøre godt, fylder livet med sandt, menneskeligt formål. Hvor som helst, vi befinder os: ved bordet sammen med vores familie, i festligt lag eller med at feste i byen, så er vi alle forenet i vores lystige nytårsstemning, og moderne teknologi gør det muligt for os at dele vore følelser med dem, der står os nær, som måske befinder sig hundreder eller tusinder af kilometer borte.

Og som altid, lad mig sende mine særlige hilsener til alle dem, der i øjeblikket er på arbejde; folk, der opfylder deres professionelle eller militære pligt, er på vagt på hospitaler, eller med at styre tog og flyvemaskiner. Vi er alle samlet i denne nytårsnat, og vi er ligeledes sammen i vore daglige gøremål. Vores solidaritet, venskab og ubetingede kærlighed til Rusland mangedobler vores styrke og giver os kraft til at udføre værdige gerninger og store præstationer.

Jeg vil gerne udtrykke mine inderlige lykønskninger til jer alle, for jeres tro på jer selv og på vort land, for jeres arbejde og dets frugter. Må tillid og gensidig forståelse altid være vores følgesvend.

Kære venner! Året 2018 er blot få sekunder væk.

Tiden er inde til at udtale de mest dyrebare ord til hinanden, til at tilgive fejltagelser og nag, til at omfavne, til at bedyre ens kærlighed, til at give varme, omsorg og opmærksomhed.

Måtte alle mennesker og alle familier opleve en forandring til det bedre i det nye år, og måtte nyfødte børn bringe os glæde. Jeg sender jer mine inderlige ønsker om succes og velbefindende. Fred og velstand til vort store Rusland, elsket og unikt.

Vær glade! Godt Nytår

Foto: Ruslands præsident Vladimir Putin holder sin nytårshilsen til det russiske folk, 31. dec., 2017.

31. dec., 2017 – Præsident Xi Jinping sendte, på vegne af den kinesiske regering og folket, nytårshilsener til præsident Vladimir Putin og det russiske folk. I sit budskab opfordrede præsident Xi til »nye frugter i udviklingen af bilaterale bånd«. Xi sagde, at 2018 og 2019 vil blive år med større samarbejde og udvekslinger mellem de to lande. Han sagde, at det udrindende år havde set vigtige fremskridt i udviklingen af de to landes »omfattende strategiske partnerskab for koordinering«, og at de havde »hentet en væsentlig, indledende høst hjem gennem en sammenkobling mellem Bælte & Vej Initiativet og den Eurasiske Økonomiske Union«. Xi sagde ligeledes, at de to lande havde opretholdt en tæt og effektiv koordinering inden for internationale og regionale anliggender, og har leveret et betydningsfuldt bidrag til bevarelse af verdensfreden og stabiliteten i verden. I sit returbudskab sagde præsident Putin, at der har været betydelige fremskridt i volumen af tovejshandelen og »livlige udvekslinger« inden for områderne teknologi, kultur og mellemfolkelige relationer. Putin aflagde løfte om, at hans land ville tilslutte sig Kinas ihærdige bestræbelser på at intensivere det omfattende, strategiske partnerskab mellem de to lande.

Foto: Præsidenterne Putin og Xi. Arkivfoto.

23. dec., 2017 – I slutningen af sin tale til Forsvarsministeriets Styrelse i går, vendte den russiske præsident Vladimir Putin tilbage til spørgsmålene om de trusler, Rusland står overfor. »Lad os tage den amerikanske militærdoktrin, jeg allerede har nævnt. Den blev for nylig præsenteret for verden og den amerikanske befolkning, og den er afgjort kendetegnet af en fjendtligsindet, for ikke at sige aggressiv holdning«, sagde han iflg. udskrift fra Kreml. »Denne doktrin er ikke blot ord eller et stykke papir; den understøttes af konkrete handlinger og finansiering: USA bruger over $700 mia. på forsvar, eller mere præcist, militære formål.«

Putin forklarede, at det russiske forsvarsbudget faktisk er lavere end året før, og at dette skyldes, at man sidste år besluttede at afbetale gæld, der var blevet optaget i de foregående år for at finansiere køb af militærudstyr; men dette handler ikke blot om militær styrke. »Vi vil ikke kun forlade os på militær styrke, og vi vil ikke haste ind i et sanseløst våbenkapløb, der forkrøbler vores økonomi – det vil vi bestemt ikke gøre«, sagde han. »Hvad skal vi da forlade os på mht. at adressere spørgsmål om forsvarsevne og sikkerhed? Svaret er meget enkelt: på hjerne, intellekt, disciplin og organisation, når vi håndterer relevante opgaver. Vi har et bemærkelsesværdigt fundament, som vi har arvet fra de foregående årtier; men vi har også nye, absolut banebrydende projekter, udviklet af vore forskere, designere og ingeniører.«

Et par afsnit senere understregede Putin, at »vi forlader os på vores fredelige udenrigspolitik. Det er vigtigt, for vi har ikke brug for et uendeligt antal militærbaser over hele verden, og vi har ingen planer om at påtage os rollen som globalt politi.«

Forud for Putins afsluttende bemærkninger havde forsvarsminister Sergei Shoigu givet en detaljeret rapport om Forsvarsministeriets arbejde i det forgangne år, inklusive militærkampagnen i Syrien og fremskridt inden for den generelle opgradering af de væbnede styrker. Med hensyn til trusler, som Rusland står overfor, beskrev Shoigu NATO’s militære oprustning i Polen og de baltiske stater og deployeringen af missilforsvar både i Østeuropa og i Japan og Sydkorea. »Intensiteten af NATO’s rekognoscering fra luften ved vore grænser er steget 250 %, og fra havet, 50 %«, sagde han. »NATO har fordoblet frekvensen af militære øvelser nær vore grænser. I 2014 gennemførte alliancen kun 282 øvelser; i 2017 var det 548. Der gennemføres over 30 øvelser årligt på Ruslands vestlige grænser, hvor scenarierne er baseret på væbnet konfrontation med vort land.«

Shoigu rapporterede ligeledes, at andelen af moderne militærudstyr i de væbnede styrker er firedoblet siden 2000. »Samtidig balancerer militærbudgettet, opfylder de væbnede styrkers krav og vil tegne sig for 2,8 % af BNP, eller $46 mia., til næste år, hvor det vil være over $700 mia. i USA, omkring $60 mia. i Storbritannien og $40 mia. i Frankrig og Tyskland«, sagde han. »I dag er den russiske hær opgraderet, mobil, kompakt og effektiv. Vi befatter os ikke med sabelraslen og har ingen planer om at bekrige nogen som helst. Samtidig vil vi ikke anbefale nogen at afprøve vores forsvarsevne.«

17. dec., 2017 – Den russiske nyhedstjeneste Sputnik gjorde opmærksom på en videoudtalelse, udlagt i dag på USA’s Ambassades Twitter-tjeneste af USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman, og som udtrykker optimisme mht., at amerikansk-russiske, bilaterale relationer kan og vil forbedres, fordi befolkningerne i begge lande »forventer og kræver det«. Budskabet er kort og koncist:

»Jeg mener, vi kan forvente at se yderligere forbedringer i de amerikansk-russiske relationer. Hvorfor siger jeg det? Fordi det amerikanske folk forventer og kræver det. Og det russiske folk forventer og kræver det også. Politik kan undertiden komme i vejen, og spørgsmålene kan være vanskelige. Jo længere, jeg er her, desto mere overbevist bliver jeg om, at amerikanere og russere bør kunne finde fælles løsninger til globale problemer.

Dette ser vi allerede i nogle eksempler på at vinde større sikkerhed i Syrien, vores engagement for spørgsmål med Nordkorea om at modgå spredning af atomvåben, og jeg håber, at vi kan finde det samme mht. Ukraine, for eksempel.

Så vi har meget at se frem til på dagsordenen, og jo mere, vi kan finde fælles fodslag vedr. spørgsmål, der betyder mest, og finde en fælles fremgangsmåde til problemløsning, desto mere vil vi faktisk få at se forbedrede, bilaterale relationer mellem USA og Rusland«, konkluderede Huntsman.

Foto: USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman.

11. dec., 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin mødtes også med den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi i Kairo i dag, for at diskutere både udvikling af de russisk-egyptiske relationer inden for politik, handel og økonomi, energi og humanitære behov, så vel som også det palæstinensiske spørgsmål i sammenhæng med USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad.

Putin sagde: »Vi anser for at være kontraproduktive, alle skridt, der foregriber resultatet af dialogen mellem palæstinenserne og israelerne«, sagde han efter samtaler med el-Sisi. »Vi mener, at sådanne skridt er destabiliserende. De skaber på ingen måde en afgørelse af situationen, men fremprovokerer tværtimod konflikten.«

De to ledere aftalte ligeledes at koordinere politik vedrørende en langsigtet afgørelse af den syriske situation; diskuterede situationen i Libyen og krævede, at man sikrede stabilitet og sikkerhed i dette land ved at genoprette landets suverænitet, enhed og territoriale integritet.

Foto: Egyptens præsident Abdel Fattah el-Sisi (højre) og Ruslands præsident Vladimir Putin på mødet i Kairo den 11. dec. 2017.

11. dec., 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin mødtes med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan i Ankara i dag, til deres ottende møde i år.

»Fokus lå selvfølgelig på situationen omkring afgørelsen i Mellemøsten, som er dramatisk forværret, samt på syriske spørgsmål, hvor vore lande arbejder tæt sammen«, sagde Putin til journalister efter drøftelserne, rapporter TASS. »Vi arbejder sammen for at forberede og sammenkalde til Kongressen for National Syrisk Dialog i begyndelsen af næste år«, sagde han. »Det er ingen hemmelighed, at jeg talte om dette med præsident Assad under mit besøg i Syrien i dag.«

Putin rapporterede ligeledes, at både han og Erdogan var enige om, at den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad har en destabiliserende virkning på regionen. Både Rusland og Tyrkiet mener, at denne beslutning »på ingen måde fremmer afgørelsen af situationen i Mellemøsten. Tværtimod, så destabiliserer den situationen i regionen, som allerede er spændt«, sagde han. Erdogan på sin side sagde, at de havde »aftalt fortsat at holde kontakt i denne henseende«.

Erdogan rapporterede ligeledes, at Tyrkiets køb af det russiske S-400 luftforsvarssystem skal afsluttes »i denne uge«, at handelssamarbejde mellem de to lande bliver stærkere »dag for dag«, og at »vi har et harmonisk arbejdsmiljø på det politiske plan«, rapporterede det officielle Anadolu Nyhedsagentur. Erdogan annoncerede ligeledes, at han, Putin og den iranske præsident Hassan Rouhani snart ville afholde et trilateralt topmøde om Syrien, for at følge op på det topmøde, der blev afholdt i Sotji, Rusland, i sidste uge. De tre lande er garanter for »Astana-processen«, for fred i Syrien.

Foto: Medlemmer af den russiske delegation, under ledelse af Vladimir Putin (midten), mødes med den tyrkiske delegation i Ankara, Tyrkiet, 11. december, 2017.

11. dec. 2017 – På første stop på en hvirvelvind af en rejse til Mellemøsten, der også vil bringe ham til Egypten og Tyrkiet, annoncerede den russiske præsident Putin, at han har udstedt ordrer til det Russiske Forsvarsministerium om at indlede en delvis tilbagetrækning af russiske militærstyrker i Syrien. Meddelelsen kom fra Hmeymim-flybasen, hvor russiske styrker har hovedkvarter, og hvor han mødtes med den syriske præsident Bashar al-Assad.

»Jeg beordrer Forsvarsministeriet og generalstabschefen til at påbegynde tilbagetrækningen af den russiske militærgruppe til permanente lokaliteter«, sagde Putin til en tilhørerskare af militært personel. »Hen over lidt mere end to år har de russiske militærstyrker, sammen med den syriske hær, givet den mest kampdygtige gruppering af internationale terrorister deres marchordrer. På denne baggrund har jeg truffet en beslutning: Det meste af det russiske militærkontingent, der er i den Syriske Arabiske Republik, vil vende hjem til Rusland. I vender sejrrige hjem til jeres slægtninge, forældre, hustruer, børn og venner. Jeres fædreland venter på jer, mine venner. God rejse hjem, og tak for jeres tjeneste«, sagde Putin og advarede dernæst: »Hvis terrorister igen skulle løfte hovedet, vil vi levere dem et sådant slag, som de endnu ikke har set.

Vi vil aldrig glemme de dødsfald og tab, vi har lidt i anti-terrorkampen, både her i Syrien og i Rusland. Men det vil ikke tvinge os til at folde hænderne og trække os. Det er ikke vores nationale karaktertræk. Tværtimod, så vil disse minder give os yderligere styrke til at udrydde denne absolutte ondskab – international terrorisme – uanset, under hvilken forklædning, den måtte skjule sig …

Dette er, hvad militærtjeneste handler om; dette er førsteprioritet for dem, der har helliget deres liv til at tjene deres folk«, sagde præsidenten. »Ved at hjælpe det syriske folk bevare deres statsdannelse og modgå terrorangreb, har I leveret et knusende slag til dem, der åbenlyst og frækt truede vores land.«

Den syriske præsident Assad sagde, idet han takkede Putin for at hjælpe Syrien, »De resultater, vi har fået, er meget signifikante og betydningsfulde for os. Mødets spørgsmål – ødelæggelsen af militante kæmpere fra ISIS – er afgørende for hele verden. Vi tacklede det«, sagde Assad.

Generalløjtnant Sergei Surovikin, øverstbefalende for den russiske styrke i Syrien, rapporterede, at det militære kontingent allerede er begyndt at trække styrker tilbage, inklusive 25 fly og militærpersonel fra militærpolitiet, kommandoenheden, felthospitalet og minerydningscentret. »Den resterende styrke vil kunne tackle sine opgaver lige så effektivt.«

Foto: Den russiske præsident Vladimir Putin (midten) sammen med den syriske præsident, Bashar al-Assad (venstre) og den russiske forsvarsminister, Sergei Shoigu (højre).

21. nov., 2017 – Der skrives historie i Sotji, hvor den russiske præsident Vladimir Putin holdt et ikke-annonceret møde med den syriske præsident Bashar al-Assad den 20. nov. og dernæst introducerede ham til det russiske militære lederskab, der »var med til at redde Syrien«. I dag briefede Putin præsident Donald Trump om sine drøftelser med Assad. I morgen, 22. nov., vil Putin være formand for Astana-forhandlingerne sammen med de to andre garantlande, Iran og Tyrkiet, og vil konsultere med Assad under forhandlingsforløbet. Ligeledes i går talte Putin over telefon med Qatars emir.

Fokus for drøftelserne mellem Putin og Assad var, at sejren over ISIS var begyndelsen på en politisk proces for at bringe fred og forsoning til Syrien. Kreml har udlagt lange uddrag af drøftelserne mellem de to ledere, der giver en fornemmelse af den historiske betydning af forhandlingerne. Her følger uddrag af disse drøftelser:

Putin begyndte: »Velkommen til Sotji. Lad mig først lykønske Dem med Syriens resultater med at bekæmpe terroristgrupper, såvel som med den kendsgerning, at det syriske folk, på trods af meget vanskelige prøvelser, gradvist bevæger sig mod den endelige og uundgåelige besejring af terroristerne.

Hr. præsident, som De ved, skal jeg mødes med mine kolleger – præsidenterne fra Tyrkiet og Iran – her i Sotji i overmorgen. Vi har aftalt at afholde yderligere konsultationer med Dem under vores møde. Hovedemnet på dagsordenen er selvfølgelig en fredelig og varig, politisk afgørelse i Syrien, efter fordrivelsen af terroristerne.

Som De ved, så, ud over de partnere, jeg har nævnt, arbejder vi også tæt sammen med andre lande, som Irak, USA, Egypten, Saudi-Arabien og Jordan. Vi opretholder konstant kontakt med disse partnere.

Jeg vil gerne diskutere med Dem, de basale principper for den politiske proces og den Syriske Nationale Dialog-Kongres, hvis idé De har støttet. Jeg vil gerne høre Deres synspunkter om den aktuelle situation og udviklingsperspektiver og Deres synspunkter vedr. den politiske proces, som sluttelig bør implementeres under FN’s regi. Vi håber ligeledes, at FN vil gå med i [den politiske] proces i sit slutstadium.«

Assad svarede, idet han anerkendte Ruslands rolle i at hjælpe Syrien med at vinde krigen mod terror: »I denne periode har vi opnået stor succes både på slagmarken og på den politiske side. Mange regioner i Syrien er blevet befriet for terroristerne, og de syrere, der måtte flygte fra disse regioner, kan nu vende tilbage.

Det bør anerkendes, at operationen bragte fremskridt til den politiske afgørelse i Syrien. Og processen, som blev igangsat, og som Rusland promoverede med forskellige bestræbelser, fortsætter, frem for alt, baseret på respekt for FN’s charter, statens suverænitet og uafhængighed. Denne holdning er blevet forsvaret på forskellige internationale platforme, inklusive i Astana-forhandlingerne. Det samme gælder planerne om at afholde den Syriske Nationale Dialog-Konference om et par dage. I dag har vi en fremragende mulighed for at drøfte både den forestående konference og det forestående topmøde, og til at koordinere vore synspunkter om de næste skridt.

Først vil jeg gerne benytte anledningen til at overbringe det syriske folks lykønskninger og taknemmelighed over for Dem, hr. præsident, for vores fælles succes i forsvaret af Syriens territoriale integritet og uafhængighed. Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed over for de institutioner i den russiske stat, der ydede hjælp – primært det Russiske Forsvarsministerium, der har støttet os under hele denne operation. Jeg vil også gerne overbringe vores taknemmelighed over for det russiske folk, der fortsat er en venligtsindet nation for os. De har støttet os hele vejen.«

Putin responderede ved at bemærke, at, takket være Astana-forhandlingerne, kunne deeskaleringszoner bygges, og forudsætninger for den politiske proces blev etableret. »Baseret på resultatet af dette møde [med Assad], vil jeg yderligere konsultere med lederne af de lande, jeg netop nævnte. En samtale med emiren af Qatar er planlagt for i dag. I morgen taler jeg med den amerikanske præsident Donald Trump. Derefter taler jeg med lederne af landene i området.«

Assad responderede: »På dette stadium, og især efter vores sejr over terroristerne, er vi interesseret i at fremme den politiske proces. Vi mener, at den politiske situation, der har udviklet sig i regionerne, tilbyder en mulighed for fremskridt i den politiske proces. Vi håber, Rusland vil støtte os ved at sikre de eksterne aktørers ikke-indblanding i den politiske proces, så de kun støtter den proces, der føres af syrerne selv. Vi ønsker ikke at se tilbage. Vi vil acceptere og forhandle med alle, der er virkelig interesseret i en politisk afgørelse.«

Putin sagde, han er »glad for, at De er rede til at arbejde sammen med alle, der ønsker fred og konfliktløsning«.

Foto: Syriens præsident Bashar al-Assad (venstre for bordenden) mødtes 20. nov. med Ruslands præsident Vladimir Putin (i midten) i Sotji, og blev dernæst præsenteret for det russiske, militære lederskab. Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu står på Putins venstre side.         

17. nov., 2017 – Ruslands ambassadør til Washington, Anatoly Antonov, sagde i går, at kontakter mellem Ruslands præsident Vladimir Putin og USA’s præsident Donald Trump i Vietnam viser, at de to stater kan enes om at arbejde sammen. »De nylige kontakter mellem den russiske og den amerikanske præsident på sidelinjerne af APEC-topmødet i Vietnam, samt deres fælles erklæring om Syrien, har bevist, at vore lande har brug for hinanden og kan enes om samarbejde«, sagde ambassadøren under en reception i anledning af præsentationen af hans akkreditiver for USA’s præsident Donald Trump. »Kun ved fælles indsats kan vi komme frem til passende respons til nutidens udfordringer, af hvilke global terrorisme er et hovedspørgsmål«, sagde han.

»Jeg kan forsikre for, at den primære opgave, jeg har fået fra mit lederskab, er at udvikle vore bilaterale bånd fuldt ud for at opbygge en konstruktiv, pålidelig og gensidigt fordelagtig samarbejdsmodel«, fortsatte han. »Jeg er overbevist om, at alle vil have fordel af gode, russisk-amerikanske relationer, i betragtning af vore landes særlige ansvar som permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, for opretholdelse af global fred og sikkerhed.«

Antonov erkendte også, at »det miljø, jeg træder ind i som ny ambassadør, langt fra er favorabelt … Vi må tackle den tunge arv, vi har fået overleveret. Det er ikke desto mindre vigtigt ikke at lukke af for hinanden, ikke se tilbage på fortiden, men snarere have en vision for vore fælles mål«, fortsatte han.

»Selv om mit arbejde er begyndt under vanskelige betingelser, må jeg nævne, at jeg har fået en positiv og varm modtagelse i Udenrigsministeriet og andre institutioner, som jeg foreløbig har besøgt. Og det er værd at bemærke, at mine amerikanske modparter har vist deres beredvillighed til at opbygge en konstruktiv dialog.«

»Det er en stor ære for mig, og samtidig en utrolig, professionel udfordring, at gennemføre en diplomatisk mission i dette land«, sagde Antonov. »Det er værd at nævne, at Washington, D.C., har de mest kvalificerede medlemmer af det diplomatiske samfund, jeg nogen sinde har set. Denne by samler udenlandske udnævnte personer fra topregeringsstillinger, hvilket viser den betydning, alle lande tilskriver deres relationer med USA.«

Foto: Ruslands nye ambassadør til USA, Anatoly Antonov, formelt udnævnt 21. august, 2017 ved præsidentielt dekret.         

11. nov., 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump underskrev en fælles erklæring, der opfordrer alle lande til at opbygge humanitær hjælp til Syrien. Selv om præsidenterne ikke havde noget formelt møde på sidelinjen af APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam, 10.-11. nov., mødtes de kort flere gange og godkendte denne fælles erklæring, hvor de enedes om nødvendigheden af at afhjælpe de humanitære lidelser i Syrien og opfordrede alle FN-medlemslande til at bidrage til indsatsen. Dokumentet blev udarbejdet af de to landes eksperter og aftalt mellem den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, der mødtes tidligere i dag i Da Nang.

Erklæringen gentog, at konflikten i Syrien »ikke har nogen militær løsning«.

Erklæringen siger også: »Præsidenterne aftalte at opretholde åbne, militære kommunikationskanaler mellem militære folk for at være med til at sikre sikkerheden for både amerikanske og russiske styrker og dekonfliktion af partnerstyrker, der er engageret i kampen mod ISIS. De bekræftede, at disse bestræbelser vil fortsætte, indtil den endelige besejring af ISIS er opnået.«

Præsidenterne roste »den succesfulde, styrkede amerikanske og russiske indsats for dekonfliktion mellem amerikanske og russiske, militære professionelle, som i de seneste måneder på dramatisk vis har optrappet ISIS’ tab på krigsskuepladsen …

De gennemgik fremskridt i våbenstilstanden i det sydvestlige Syrien, som blev færdiggjort sidste gang, de to præsidenter mødtes i Hamborg, Tyskland, den 7. juli, 2017«, lød det i deres erklæring. De to præsidenters sidste formelle møde fandt sted under G20-topmødet i Hamborg.

De hyldede ligeledes memorandaet fra 8. nov. mellem USA, Rusland og Jordan, som »forstærker successen med våbenstilstandsinitiativet« i det sydlige Syrien.

De aftalte, at den sluttelige, politiske afgørelse bør finde sted inden for rammerne af Genève-processen i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2254 og bemærkede den syriske præsident Bashar Assads erklæring, hvor han forpligter sig til at holde sig til Genève-processen, en reform af forfatningen og valg, i overensstemmelse med nævnte FN-resolution.

Talsmand for Kreml, Dimitrij Peskov, sagde til Sputnik, at erklæringen specifikt var blevet udarbejdet til mødet i Da Nang.

Præsidenternes erklæring er udlagt på hhv. USA’s Udenrigsministeriums webside https://www.state.gov/r/pa/prs/ps/2017/11/275459.htm

og på Kremls webside http://en.kremlin.ru/supplement/5252.

Foto: Præsidenterne Trump, USA, og Putin, Rusland, samtaler under en fotosession på APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam.

Leder fra LaRouche PAC, USA; 9. nov., 2017 – I sin ugentlige webcast, hvis tema er »Den Nye Silkevejsånd«, i dag, talte Schiller Instituttets internationale formand, Helga Zepp-LaRouche, om den enorme, strategiske betydning, som præsident Donald Trumps statsbesøg til Kina, og hans møde med præsident Xi Jinping, har, og hun beskrev den amerikanske præsidents besøg som »et gigantisk skridt i den rigtige retning«, selv om, som hun bemærkede, »et samarbejde som sådan fra USA’s side om Bælte & Vej Initiativet endnu ikke har været nævnt direkte … Jeg ved, det er præsident Xis tankegang, og også det, der kommer som resultat af Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres, hvor Xi Jinping har fastlagt målet om, frem til år 2050, at bygge ’et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid’«.

Zepp-LaRouche påpegede, at, »jeg mener, at kineserne virkelig formår at fremkalde bevidsthed om Kinas 5.000 år lange historie, og Trump blev virkelig behandlet godt«. Den amerikanske præsidents besøg og det dybere venskab og den personlige relation, han etablerede med Xi, har »bevæget menneskehedens historie fremad«, sagde hun, noget, som de kyniske og absurde, amerikanske og vestlige medier ikke evner at forstå. Vestlige journalister »burde simpelt hen skamme sig«, sagde Zepp-LaRouche, »for de er så kyniske, at intet nogensinde vil røre deres hjerte og sind«.

Kendsgerningen er den, sagde Zepp-LaRouche, at, på andendagen for præsident Trumps historiske besøg til Kina, »mener jeg, at det præcis er, hvad jeg forventede, ville ske: At begge sider er fuldstændig klar over, at menneskehedens fremtid afhænger af relationen mellem USA og Kina, som de to vigtigste atommagter og økonomiske magter i verden. Og jeg mener, det gik virkelig godt. Præsident Xi Jinpings udtalelser, hvor han karakteriserer mødet som en ny, strategisk begyndelse, en gensidig fordelagtig relation af historisk betydning, og som kan løse, ikke alene de to folks, men også hele verdens, problemer, mener jeg virkelig rammer hovedet på sømmet. Og præsident Trump var meget entusiastisk: Han roste Kina og dets store præsident, som han, iflg. sin Tweet, har meget varme følelser for – dette er virkelig godt. For, hvis de to præsidenter forstår hinanden og kan få det til at fungere, så er jeg helt enig i, at der ikke er det problem i verden, der ikke kan takles«.

Af yderligere betydning er det nu meget sandsynlige møde mellem præsidenterne Trump og Putin på sidelinjen af APEC-topmødet i Vietnam, og som, bemærkede Zepp-LaRouche, også kunne repræsentere et betydeligt gennembrud. I en artikel, der blev udgivet i går, og som vi andetsteds rapporterer mere detaljeret om, fremlagde Putin også det forslag, som Rusland vil præsentere for APEC-topmødet, om udviklingen af det Russiske Fjernøsten, og med spændende muligheder for udvidet samarbejde mellem asiatiske nationer i sammenhæng med Bælte & Vej Initiativet og det, Putin kalder det »Større Eurasiske Partnerskab«. Dette er ligeledes noget, USA bør vise større opmærksomhed.

Trump og Xi aftalte ligeledes ikke blot at forbedre og styrke deres personlige relation, men også øge samarbejdet på alle niveauer for at styre de fire permanente dialoger, der blev etableret, da de to mødtes i Mar-a-Lago i Florida i april måned i år. Zepp-LaRouche understregede, »jeg mener således, at et absolut fundament er blevet lagt for en fortsat udvikling af denne relation til fordel for, ikke alene Kina og USA, men reelt set for hele verden«. De to præsidenter blev enige om behovet for at løse det nordkoreanske problem, omkring hvilket de ønsker at samarbejde, og Trump udtrykte sin overbevisning om, at, med hjælp fra Kina og Rusland, kan problemet løses på en positiv måde.

Med præsident Putins meddelelse, der kommer oven i mødet mellem Trump og Xi, understregede Zepp-LaRouche, at »det, der tydeligvis nu vokser frem, er et mere og mere integreret, nyt økonomisk system … det strategisk vigtige centrum flytter tydeligvis over mod Asien i øjeblikket«. Hun udtrykte sin optimisme mht., at, hvis relationen mellem Trump og Xi fortsat udvides, og hvis den amerikansk-kinesisk-russiske trekant kan konsolideres, »så vil Indien måske skifte mening, og måske vil selv europæerne gå med om bord, og så kan vi indlede en totalt ny ramme for relationer mellem lande«. Det er på høje tid, sagde hun, »at vi giver menneskeheden en orden, der er den menneskelige art værdig«.

9. nov., 2017 – Den russiske præsident Putin skrev en artikel i går, der blev udlagt på Kremls webside og udgivet i mange nyhedsagenturer og medier, og som fremlagde Ruslands rolle på det 25. APEC Økonomiske Lederes Møde i Da Nang, Vietnam, med titlen, »Det 25. APEC Økonomiske Lederes Møde i Da Nang: Sammen mod fremgang og harmonisk udvikling«.

Alt imens han indledte med udtalelser om Ruslands planer om at samarbejde med APEC-nationerne og støtte en frihandelsaftale, så udtrykte han forbehold mht. dette og forklarede: »Selvfølgelig bør det storstilede projekt for at skabe APEC-frihandelsområdet udføres med behørig hensyntagen til de erfaringer, der er vundet gennem implementeringen af nøgleformaterne for integration i det asiatiske stillehavsområde og Eurasien, inklusive den Eurasiske Økonomiske Union, hvor Rusland samarbejder med Armenien, Belarus, Kasakhstan og Kirgisistan …

I forbindelse med dette, vil jeg gerne nævne vores idé om at skabe det Større Eurasiske Partnerskab. Vi har foreslået, at det dannes på basis af den Eurasiske Økonomiske Union og Kinas Bælte & Vej Initiativ. For at gentage det, så er dette et fleksibelt, moderne projekt, der er åbent for andre deltagere.

En omfattende udvikling af infrastruktur, inkl. transport, telekommunikation og energi, vil tjene som grundlaget for en effektiv integration. I dag moderniserer Rusland aktivt sine havne og lufthavne i det Russiske Fjernøsten og udvikler transkontinentale jernbaneruter og bygger nye gas- og olieledninger. Vi er forpligtende engageret til implementeringen af bilaterale og multilaterale infrastrukturprojekter, der vil forbinde vore økonomier og markeder. Blandt andre projekter refererer jeg her til Energi-Superringen, der forener Rusland, Kina, Japan og Republikken Korea, samt Sakhalin-Hokkaido-transportforbindelsen …

For Rusland er udviklingen af vores fjernøstlige område en national prioritet for det 21. århundrede. Vi taler om at skabe territorier med avanceret, økonomisk vækst i denne region, og som forfølger udvikling af naturlige resurser i stor skala og støtter avancerede, højteknologiske industrier, såvel som også investerer i menneskelig erfaring, uddannelse og sundhedssektor og skabelse af konkurrencedygtige forskningscentre.

Vi håber, at vore udenlandske partnere, primært fra APEC-økonomier, vil spille en aktiv rolle i gennemførelsen af disse programmer og projekter. Så meget desto mere, fordi udenlandske deltagere på det årlige Østlige Økonomiske Forum, der blev afholdt i Vladivostok, allerede har fået muligheden for at vinde tillid til udsigterne og gennemførligheden af vore planer …«

Om kulturelt samarbejde skrev Putin: »Vi tillægger en styrkelse af vore kulturelle bånd og en udvidelse af vore kontakter inden for videnskab og uddannelse særlig betydning. Vi vil fremadrettet fokusere på at skabe et fælles uddannelsesrum for det asiatiske stillehavsområde, og ét af dettes centre kunne blive det Fjernøstlige Føderale universitet.«

3. nov., 2017 – Præsident Vladimir Putin talte ved åbningsceremonien for et »mindesmærke for ofre for politisk undertrykkelse« i Moskva den 30. okt. »Vi åbner ’Sorgens Mur’ – et stort og spændende monument, både i sin essens og legemliggørelse – i hovedstaden i dag. Den kalder på vores samvittighed, vore følelser og vores forståelse af undertrykkelsesperioden, og på medfølelse med dens ofre«, sagde han, iflg. rapporten på præsidentens webside.

»Selve mindet om, og klarheden og sammenhængen af synspunkter om disse dystre begivenheder, tjener som en magtfuld advarsel mod deres gentagelse.« Han takkede Moskvas myndigheder og de mange personer, der har været ophavsmænd til, og har finansieret, mindesmærket. »Det er vigtigt for os, for hele landet i dag og endnu mere vigtigt for unge mennesker, for Ruslands fremtid.«

Putin, der optrådte sammen med patriarken Kyrill af Moskva og hele Rusland, citerede Natalya Solzhenitsynas ord om undertrykkelsesperioden: »At kende, huske, fordømme og dernæst tilgive.« »Jeg er helt enig i disse ord«, tilføjede Putin. »Vi og vore efterfølgere bør huske tragedien med undertrykkelserne og de grunde, der forårsagede dem. Men det betyder ikke, at vi opfordrer til at afgøre mellemværender. Samfundet bør ikke igen puffes hen imod den farlige konfrontationslinje.«

Uden at nævne Stalin, genkaldte Putin visse historiske fakta om perioden, »hvor alle kunne risikere at blive konfronteret med helt usandsynlige og absolut absurde anklager, og hvor millioner blev betegnet som folkets fjender, skudt eller invalideret og gennemgik pinslerne ved fængsling eller arbejdslejre og eksil«.

»I vort lands, som i så mange andre landes, historie, har der været mange komplicerede og kontroversielle perioder. Man diskuterer og skændes om dem, og man foreslår forskellige fremgangsmåder for at forklare visse begivenheder. Dette er en naturlig proces med at studere og forstå historie og søge efter sandheden; men når som helst, spørgsmålet om undertrykkelse og millioner af menneskers død og lidelser rejses, behøver man blot besøge Butova-marken eller stederne for andre massegrave for ofre for politisk undertrykkelse, og de er mange i Rusland, for at forstå, at der ikke kan være nogen tilgivelse for disse forbrydelser«, sagde Putin.

Han mener, at »politisk undertrykkelse blev en tragedie for hele vort folk, for samfundet og et hårdt slag mod vort folk, dets rødder, kultur og selvidentitet. Vi føler stadig konsekvenserne. Det er vores pligt at forhindre glemsel«, sagde Putin.

’Sorgens Mur’ kan sammenlignes med Tåremindesmærket, som Rusland donerede til New Jersey og USA for at mindes ofrene for terrorisme den 11. september [2001] og andre steder. Ligesom dette bevægende mindesmærke, er også ’Sorgens Mur’ blevet totalt udelukket af amerikansk pressedækning, af dem, der lyver, at Putin er den nye Stalin.

http://en.kremlin.ru/events/president/news/55948

Foto: Putin ved åbningen af ’Sorgens Mur’ i Moskva, rejst til minde om ofrene for politisk undertrykkelse i USSR.

2.  nov., 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin talte med reportere, hvor han udtrykte sin tilfredshed med sin deltagelse i det trilaterale topmøde i Teheran den 1. nov., med Irans præsident Hassan Rouhani og Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev. Sidste års første topmøde fandt sted i Baku, og til næste år, blev statslederne enige om, vil de mødes i Rusland. En engelsk oversættelse af præsident Putins tale er udlagt på Kremls webside.

»Vi har diskuteret vigtige spørgsmål omkring stabilitet, kampen mod kriminalitet og terrorisme, men selvfølgelig stod økonomiske anliggender øverst på dagsordenen«, citerer TASS Putin for at sige. Som et eksempel nævnte Putin Nord-Syd Transportkorridoren, der »allerede er blevet afprøvet. Siden sidste år er de første leverancer begyndt fra Indien til Iran, Rusland og videre endnu. Denne rute har vist sig økonomisk mulig og effektiv«.

Putin fortsatte, »hvis vi arbejder på en åben og velvillig måde og søger et positivt resultat, så vil vores arbejde gøre vore lande og vore folk godt«.

Om diskussionerne med sine kolleger om samarbejde inden for energiindustrien, sagde Putin, »Jeg vil gerne bemærke, at, på trods af den enorme produktion af kulbrintestoffer [som i råolie og naturgas] i hvert af vore lande, så er der en overraskende interesse i at levere denne råvare til hinanden, og som tager intern logistik i betragtning. Vi bekræfter f.eks. vores beredvillighed til at levere gas via ledningssystemet i Aserbajdsjan til det nordlige Iran, hvilket er økonomisk muligt for vore partnere …

Det er velkendt, at Rusland, Iran og Aserbajdsjan er vigtige producenter af kulbrinteresurser, men det betyder ikke, at vi bør konkurrere med hinanden«, sagde Putin. »Det betyder imidlertid, at vi må koordinere vores indsats.«

Med en kommentar til sine samtaler med værten præsident Rouhani vedrørende deres landes samarbejde, sammen med også Tyrkiet, i kampen mod terrorisme, sagde den russiske præsident, »Vi arbejder ganske effektivt med Iran. Vi forhandler standpunkter om Syrien. Takket være vore, og også Tyrkiets, bestræbelser … udvikler situationen i territoriet [i Syrien] mht. kampen mod terrorisme, såvel som også forhandlingsprocessen, der er i gang i Astana [Kasakhstan], sig meget positivt. En fast forhandlingsrunde er netop afsluttet, med godt resultat.«

Han understregede yderligere, »Der er masser af spørgsmål og problemer« inden for dette område. »Ingen af dem kan løses ensidigt. Ingen af landene kan løse dette problem ensidigt.«

Han kommenterede, at hans forhandlinger med Aserbajdsjans præsident Aliyev gjorde det muligt at »synkronisere urene« mht. spørgsmål og udsigter for bilateralt samarbejde.

Foto: Præsidenterne for Iran, Aserbajdsjan og Rusland, hhv. (fra venstre) Hassan Rouhani, Ilham Aliyev og Vladimir Putin, til det trilaterale møde i Teheran.

2017; 1. nov. – Den russiske premierminister Dimitrij Medvedev er i Beijing til regelmæssigt planlagte møder med den kinesiske premierminister Li Keqiang, og han mødtes ligeledes med præsident Xi Jinping. Xi sagde til Medvedev, at Kina og Rusland bør skabe en »Silkevej over isen« og fuldt og helt »integrere Bælte & Vej Initiativet med den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU)«. Ifølge en nyhed fra Xinhua, »opfordrede Xi begge sider til at øge indholdet af teknologisk innovation i deres samarbejde og integrere Bælte & Vej Initiativet med den Eurasiske Økonomiske Union. Kina og Rusland bør samarbejde i udviklingen og udnyttelsen af de arktiske kanaler til sejlads for at skabe en ’Silkevej over isen’, sagde Xi.

Xinhua skriver: »Xi sagde, at Kina er parat til at arbejde sammen med Rusland for at udvide samarbejde inden for forskellige områder, bevare en tæt koordinering i internationale anliggender og fremme byggeriet af et fællesskab for en fælles fremtid … Xi påpegede, at Kina og Rusland bør udvikle premierministrenes regelmæssige møde fuldt ud og styrke samarbejdet om energi, fremstilling af udstyr, landbrug og rumfart.« EAEU er en international organisation for regional, økonomisk integration, og som består af Armenien, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan og Rusland.

Medvedev på sin side overbragte den russiske præsident Vladimir Putins hilsener til Xi og hans lykønskninger med den nyligt afsluttede KKP’s Kongres og Xis genvalg som KKP’s Centralkomites generalsekretær. Kongressen, sagde Medvedev, »indebærer stor betydning for både Kina og verden«.

Under Medvedevs diskussion med Kinas premierminister Li Keqiang sagde Li, at »Medvedev er den første udenlandske leder, der besøger Kina efter KKP’s 19. Nationalkongres«, rapporterer Xinhua. »Dette har vist, hvor tætte og på hvor højt et niveau, de kinesisk-russiske bånd er«, udtalte Li. Han understregede ligeledes, at, som det blev bekræftet på KKP’s 19. Kongres, Kina vil »dele udviklingsmuligheder med lande i hele verden«, rapporterer Xinhua.

Forud for Medvedevs afrejse til Kina, havde Ruslands vicepremierminister Sergei Prikhodko til pressen sagt, at, »I øjeblikket arbejder finanstilsynsfolk i begge lande på at udvide den bilaterale aftale om valutaswap for de næste tre år«. Han sagde, at nogle russiske banker har tilsluttet sig Kinas Internationale Betalingssystem (CIPS), og at det Russiske Nationale Kortbetalingssystem (NSPK) og Kinas UnionPay har aftalt at behandle hjemlige russiske transaktioner ved at bruge UnionPay-kort i NSPK, rapporterede Sputnik.

Selv sagde Medvedev til pressen i Beijing, at, »I øjeblikket diskuterer man, om Karta Mir [Ruslands eget betalingssystem, der er under udvikling] bør knyttes til kinesiske betalingssystemer«. Han sagde også, at det globale finanssystem ville være mere stabilt, hvis det ikke var domineret af dollarenhedsbetalingssystemet.

Foto: Ruslands premierminister Dmitrij Medvedev (venstre) ses her sammen med Kinas premierminister, Li Keqiang, under førstnævntes aktuelle besøg til Kina.

31. okt., 2017 – Lavrov udfordrede i dag europæiske forsøg på at sabotere (endnu) et Rusland-til-Europa gasledningsprojekt. På et møde i Moskva, hvor Lavrov talte for et møde i Europæisk Erhvervssammenslutning, sagde han, at Turkish Stream-gasledningen, som Rusland er ved at bygge til Tyrkiet, kunne forlænges til at levere naturgas til »andre europæiske lande«, men »først efter, at der var opnået betydelige juridiske garantier fra Bruxelles«, med henvisning til EU’s hovedkvarter.

Lavrovs forbehold kommer som respons til den plan, som EU-kommissionen annoncerede i september, om at »forhandle« med Rusland for at få det til at overholde EU-regler mht. Nord Stream 2-gasledningen, og som ville krænke Ruslands mest basale havret. EU-planen, sagde Lavrov, »er absolut uden fundament. Det er ingen grund til at anvende EU’s ekstraterritoriale lov i Østersøen«.

EU-kommissionen kom med den uhyrlige påstand, at den kunne gennemtvinge sine »regler« ud for den del af kysten, hvor Nord Stream-gasledningen løber.

Turkish Stream-gasledningen er en erstatning for South Stream-gasledningen, som efter planen skulle have leveret gas under Sortehavet til Bulgarien, dernæst Serbien, Bosnien og Kroatien, men som blev annulleret af Bulgarien under pres fra EU.

26. okt., 2017 – I et interview i går med Lou Dobbs fra Fox News, fremførte præsident Donald Trump behovet for at forbedre relationerne med Rusland og Kina. Trump sagde til Dobbs, »Jeg vil gerne sige dette: Jeg mener, det ville være virkelig godt, hvis vi kommer godt ud af det med Rusland.

Jeg mener ikke, der er noget galt med – I ved, de er en magt, de er en atommagt. Jeg mener, vi kunne have en god relation. Jeg mener, det ville være lettere at løse situationen med Nordkorea. Og jeg har netop talt med Kinas præsident, hvor jeg lykønskede ham med hans store sejr [på KKP’s Nationalkongres]. Men det ville være virkelig godt, hvis vi kunne tale med Kina og Rusland. For, Kina hjælper os, og Rusland går måske den anden vej og gør skade på det, vi opnår.

Jeg mener, at, når jeg siger, måske, så mener jeg, at jeg nøjagtigt ved, hvad jeg taler om. Hvis vi havde en relation med Rusland, ville det være en god ting, ikke en dårlig ting.«

Dobbs: »Relationer – De blev kritiseret for blot at forsøge at bejle til, om man vil, præsident Xi af Kina. Alle, hele den såkaldte intelligentsia i dette lands udenrigspolitiske establishment, sagde, at De spildte Deres tid, at det simpelt hen ikke kan gøres. Og De har tydeligvis gjort betydelige fremskridt med ham, og – «

Trump: »Talte med ham for blot nogle få minutter siden, lige før, jeg gik ind i dette lokale. I ved, han har fået noget, der aldrig før – det er stort set aldrig før sket i Kina. Han har fået beføjelser, som ingen har –

Han er en magtfuld mand. Jeg er faktisk af den mening, at han er en meget god person. Hermed sagt, så repræsenterer han Kina, og jeg repræsenterer USA, så, I ved, der vil altid være konflikt. Men vi har en meget god relation. Folk siger, at vi har den bedste, præsident-til-præsident-relation – for hans titel er også præsident.

Vi skal til Beijing, og andre steder, hvor han måtte ønske at bringe mig. Vi vil tilbringe to dage dér. Vi skal også til Japan og Sydkorea. Og det bliver, mener jeg – det bliver forhåbentlig historisk og positivt; og vi må løse det nordkoreanske problem. Det er et meget stort problem.

Jeg burde aldrig have fået dette [problem]. Det burde have været løst længe, før jeg overtog embedet, og hvor det ville have været lettere at løse. Men, jeg fik overgivet problemet, og jeg løser det. Jeg løser problemer …«