17. nov., 2017 – Ruslands ambassadør til Washington, Anatoly Antonov, sagde i går, at kontakter mellem Ruslands præsident Vladimir Putin og USA’s præsident Donald Trump i Vietnam viser, at de to stater kan enes om at arbejde sammen. »De nylige kontakter mellem den russiske og den amerikanske præsident på sidelinjerne af APEC-topmødet i Vietnam, samt deres fælles erklæring om Syrien, har bevist, at vore lande har brug for hinanden og kan enes om samarbejde«, sagde ambassadøren under en reception i anledning af præsentationen af hans akkreditiver for USA’s præsident Donald Trump. »Kun ved fælles indsats kan vi komme frem til passende respons til nutidens udfordringer, af hvilke global terrorisme er et hovedspørgsmål«, sagde han.

»Jeg kan forsikre for, at den primære opgave, jeg har fået fra mit lederskab, er at udvikle vore bilaterale bånd fuldt ud for at opbygge en konstruktiv, pålidelig og gensidigt fordelagtig samarbejdsmodel«, fortsatte han. »Jeg er overbevist om, at alle vil have fordel af gode, russisk-amerikanske relationer, i betragtning af vore landes særlige ansvar som permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, for opretholdelse af global fred og sikkerhed.«

Antonov erkendte også, at »det miljø, jeg træder ind i som ny ambassadør, langt fra er favorabelt … Vi må tackle den tunge arv, vi har fået overleveret. Det er ikke desto mindre vigtigt ikke at lukke af for hinanden, ikke se tilbage på fortiden, men snarere have en vision for vore fælles mål«, fortsatte han.

»Selv om mit arbejde er begyndt under vanskelige betingelser, må jeg nævne, at jeg har fået en positiv og varm modtagelse i Udenrigsministeriet og andre institutioner, som jeg foreløbig har besøgt. Og det er værd at bemærke, at mine amerikanske modparter har vist deres beredvillighed til at opbygge en konstruktiv dialog.«

»Det er en stor ære for mig, og samtidig en utrolig, professionel udfordring, at gennemføre en diplomatisk mission i dette land«, sagde Antonov. »Det er værd at nævne, at Washington, D.C., har de mest kvalificerede medlemmer af det diplomatiske samfund, jeg nogen sinde har set. Denne by samler udenlandske udnævnte personer fra topregeringsstillinger, hvilket viser den betydning, alle lande tilskriver deres relationer med USA.«

Foto: Ruslands nye ambassadør til USA, Anatoly Antonov, formelt udnævnt 21. august, 2017 ved præsidentielt dekret.         

11. nov., 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump underskrev en fælles erklæring, der opfordrer alle lande til at opbygge humanitær hjælp til Syrien. Selv om præsidenterne ikke havde noget formelt møde på sidelinjen af APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam, 10.-11. nov., mødtes de kort flere gange og godkendte denne fælles erklæring, hvor de enedes om nødvendigheden af at afhjælpe de humanitære lidelser i Syrien og opfordrede alle FN-medlemslande til at bidrage til indsatsen. Dokumentet blev udarbejdet af de to landes eksperter og aftalt mellem den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, der mødtes tidligere i dag i Da Nang.

Erklæringen gentog, at konflikten i Syrien »ikke har nogen militær løsning«.

Erklæringen siger også: »Præsidenterne aftalte at opretholde åbne, militære kommunikationskanaler mellem militære folk for at være med til at sikre sikkerheden for både amerikanske og russiske styrker og dekonfliktion af partnerstyrker, der er engageret i kampen mod ISIS. De bekræftede, at disse bestræbelser vil fortsætte, indtil den endelige besejring af ISIS er opnået.«

Præsidenterne roste »den succesfulde, styrkede amerikanske og russiske indsats for dekonfliktion mellem amerikanske og russiske, militære professionelle, som i de seneste måneder på dramatisk vis har optrappet ISIS’ tab på krigsskuepladsen …

De gennemgik fremskridt i våbenstilstanden i det sydvestlige Syrien, som blev færdiggjort sidste gang, de to præsidenter mødtes i Hamborg, Tyskland, den 7. juli, 2017«, lød det i deres erklæring. De to præsidenters sidste formelle møde fandt sted under G20-topmødet i Hamborg.

De hyldede ligeledes memorandaet fra 8. nov. mellem USA, Rusland og Jordan, som »forstærker successen med våbenstilstandsinitiativet« i det sydlige Syrien.

De aftalte, at den sluttelige, politiske afgørelse bør finde sted inden for rammerne af Genève-processen i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2254 og bemærkede den syriske præsident Bashar Assads erklæring, hvor han forpligter sig til at holde sig til Genève-processen, en reform af forfatningen og valg, i overensstemmelse med nævnte FN-resolution.

Talsmand for Kreml, Dimitrij Peskov, sagde til Sputnik, at erklæringen specifikt var blevet udarbejdet til mødet i Da Nang.

Præsidenternes erklæring er udlagt på hhv. USA’s Udenrigsministeriums webside https://www.state.gov/r/pa/prs/ps/2017/11/275459.htm

og på Kremls webside http://en.kremlin.ru/supplement/5252.

Foto: Præsidenterne Trump, USA, og Putin, Rusland, samtaler under en fotosession på APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam.

Leder fra LaRouche PAC, USA; 9. nov., 2017 – I sin ugentlige webcast, hvis tema er »Den Nye Silkevejsånd«, i dag, talte Schiller Instituttets internationale formand, Helga Zepp-LaRouche, om den enorme, strategiske betydning, som præsident Donald Trumps statsbesøg til Kina, og hans møde med præsident Xi Jinping, har, og hun beskrev den amerikanske præsidents besøg som »et gigantisk skridt i den rigtige retning«, selv om, som hun bemærkede, »et samarbejde som sådan fra USA’s side om Bælte & Vej Initiativet endnu ikke har været nævnt direkte … Jeg ved, det er præsident Xis tankegang, og også det, der kommer som resultat af Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres, hvor Xi Jinping har fastlagt målet om, frem til år 2050, at bygge ’et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid’«.

Zepp-LaRouche påpegede, at, »jeg mener, at kineserne virkelig formår at fremkalde bevidsthed om Kinas 5.000 år lange historie, og Trump blev virkelig behandlet godt«. Den amerikanske præsidents besøg og det dybere venskab og den personlige relation, han etablerede med Xi, har »bevæget menneskehedens historie fremad«, sagde hun, noget, som de kyniske og absurde, amerikanske og vestlige medier ikke evner at forstå. Vestlige journalister »burde simpelt hen skamme sig«, sagde Zepp-LaRouche, »for de er så kyniske, at intet nogensinde vil røre deres hjerte og sind«.

Kendsgerningen er den, sagde Zepp-LaRouche, at, på andendagen for præsident Trumps historiske besøg til Kina, »mener jeg, at det præcis er, hvad jeg forventede, ville ske: At begge sider er fuldstændig klar over, at menneskehedens fremtid afhænger af relationen mellem USA og Kina, som de to vigtigste atommagter og økonomiske magter i verden. Og jeg mener, det gik virkelig godt. Præsident Xi Jinpings udtalelser, hvor han karakteriserer mødet som en ny, strategisk begyndelse, en gensidig fordelagtig relation af historisk betydning, og som kan løse, ikke alene de to folks, men også hele verdens, problemer, mener jeg virkelig rammer hovedet på sømmet. Og præsident Trump var meget entusiastisk: Han roste Kina og dets store præsident, som han, iflg. sin Tweet, har meget varme følelser for – dette er virkelig godt. For, hvis de to præsidenter forstår hinanden og kan få det til at fungere, så er jeg helt enig i, at der ikke er det problem i verden, der ikke kan takles«.

Af yderligere betydning er det nu meget sandsynlige møde mellem præsidenterne Trump og Putin på sidelinjen af APEC-topmødet i Vietnam, og som, bemærkede Zepp-LaRouche, også kunne repræsentere et betydeligt gennembrud. I en artikel, der blev udgivet i går, og som vi andetsteds rapporterer mere detaljeret om, fremlagde Putin også det forslag, som Rusland vil præsentere for APEC-topmødet, om udviklingen af det Russiske Fjernøsten, og med spændende muligheder for udvidet samarbejde mellem asiatiske nationer i sammenhæng med Bælte & Vej Initiativet og det, Putin kalder det »Større Eurasiske Partnerskab«. Dette er ligeledes noget, USA bør vise større opmærksomhed.

Trump og Xi aftalte ligeledes ikke blot at forbedre og styrke deres personlige relation, men også øge samarbejdet på alle niveauer for at styre de fire permanente dialoger, der blev etableret, da de to mødtes i Mar-a-Lago i Florida i april måned i år. Zepp-LaRouche understregede, »jeg mener således, at et absolut fundament er blevet lagt for en fortsat udvikling af denne relation til fordel for, ikke alene Kina og USA, men reelt set for hele verden«. De to præsidenter blev enige om behovet for at løse det nordkoreanske problem, omkring hvilket de ønsker at samarbejde, og Trump udtrykte sin overbevisning om, at, med hjælp fra Kina og Rusland, kan problemet løses på en positiv måde.

Med præsident Putins meddelelse, der kommer oven i mødet mellem Trump og Xi, understregede Zepp-LaRouche, at »det, der tydeligvis nu vokser frem, er et mere og mere integreret, nyt økonomisk system … det strategisk vigtige centrum flytter tydeligvis over mod Asien i øjeblikket«. Hun udtrykte sin optimisme mht., at, hvis relationen mellem Trump og Xi fortsat udvides, og hvis den amerikansk-kinesisk-russiske trekant kan konsolideres, »så vil Indien måske skifte mening, og måske vil selv europæerne gå med om bord, og så kan vi indlede en totalt ny ramme for relationer mellem lande«. Det er på høje tid, sagde hun, »at vi giver menneskeheden en orden, der er den menneskelige art værdig«.

9. nov., 2017 – Den russiske præsident Putin skrev en artikel i går, der blev udlagt på Kremls webside og udgivet i mange nyhedsagenturer og medier, og som fremlagde Ruslands rolle på det 25. APEC Økonomiske Lederes Møde i Da Nang, Vietnam, med titlen, »Det 25. APEC Økonomiske Lederes Møde i Da Nang: Sammen mod fremgang og harmonisk udvikling«.

Alt imens han indledte med udtalelser om Ruslands planer om at samarbejde med APEC-nationerne og støtte en frihandelsaftale, så udtrykte han forbehold mht. dette og forklarede: »Selvfølgelig bør det storstilede projekt for at skabe APEC-frihandelsområdet udføres med behørig hensyntagen til de erfaringer, der er vundet gennem implementeringen af nøgleformaterne for integration i det asiatiske stillehavsområde og Eurasien, inklusive den Eurasiske Økonomiske Union, hvor Rusland samarbejder med Armenien, Belarus, Kasakhstan og Kirgisistan …

I forbindelse med dette, vil jeg gerne nævne vores idé om at skabe det Større Eurasiske Partnerskab. Vi har foreslået, at det dannes på basis af den Eurasiske Økonomiske Union og Kinas Bælte & Vej Initiativ. For at gentage det, så er dette et fleksibelt, moderne projekt, der er åbent for andre deltagere.

En omfattende udvikling af infrastruktur, inkl. transport, telekommunikation og energi, vil tjene som grundlaget for en effektiv integration. I dag moderniserer Rusland aktivt sine havne og lufthavne i det Russiske Fjernøsten og udvikler transkontinentale jernbaneruter og bygger nye gas- og olieledninger. Vi er forpligtende engageret til implementeringen af bilaterale og multilaterale infrastrukturprojekter, der vil forbinde vore økonomier og markeder. Blandt andre projekter refererer jeg her til Energi-Superringen, der forener Rusland, Kina, Japan og Republikken Korea, samt Sakhalin-Hokkaido-transportforbindelsen …

For Rusland er udviklingen af vores fjernøstlige område en national prioritet for det 21. århundrede. Vi taler om at skabe territorier med avanceret, økonomisk vækst i denne region, og som forfølger udvikling af naturlige resurser i stor skala og støtter avancerede, højteknologiske industrier, såvel som også investerer i menneskelig erfaring, uddannelse og sundhedssektor og skabelse af konkurrencedygtige forskningscentre.

Vi håber, at vore udenlandske partnere, primært fra APEC-økonomier, vil spille en aktiv rolle i gennemførelsen af disse programmer og projekter. Så meget desto mere, fordi udenlandske deltagere på det årlige Østlige Økonomiske Forum, der blev afholdt i Vladivostok, allerede har fået muligheden for at vinde tillid til udsigterne og gennemførligheden af vore planer …«

Om kulturelt samarbejde skrev Putin: »Vi tillægger en styrkelse af vore kulturelle bånd og en udvidelse af vore kontakter inden for videnskab og uddannelse særlig betydning. Vi vil fremadrettet fokusere på at skabe et fælles uddannelsesrum for det asiatiske stillehavsområde, og ét af dettes centre kunne blive det Fjernøstlige Føderale universitet.«

3. nov., 2017 – Præsident Vladimir Putin talte ved åbningsceremonien for et »mindesmærke for ofre for politisk undertrykkelse« i Moskva den 30. okt. »Vi åbner ’Sorgens Mur’ – et stort og spændende monument, både i sin essens og legemliggørelse – i hovedstaden i dag. Den kalder på vores samvittighed, vore følelser og vores forståelse af undertrykkelsesperioden, og på medfølelse med dens ofre«, sagde han, iflg. rapporten på præsidentens webside.

»Selve mindet om, og klarheden og sammenhængen af synspunkter om disse dystre begivenheder, tjener som en magtfuld advarsel mod deres gentagelse.« Han takkede Moskvas myndigheder og de mange personer, der har været ophavsmænd til, og har finansieret, mindesmærket. »Det er vigtigt for os, for hele landet i dag og endnu mere vigtigt for unge mennesker, for Ruslands fremtid.«

Putin, der optrådte sammen med patriarken Kyrill af Moskva og hele Rusland, citerede Natalya Solzhenitsynas ord om undertrykkelsesperioden: »At kende, huske, fordømme og dernæst tilgive.« »Jeg er helt enig i disse ord«, tilføjede Putin. »Vi og vore efterfølgere bør huske tragedien med undertrykkelserne og de grunde, der forårsagede dem. Men det betyder ikke, at vi opfordrer til at afgøre mellemværender. Samfundet bør ikke igen puffes hen imod den farlige konfrontationslinje.«

Uden at nævne Stalin, genkaldte Putin visse historiske fakta om perioden, »hvor alle kunne risikere at blive konfronteret med helt usandsynlige og absolut absurde anklager, og hvor millioner blev betegnet som folkets fjender, skudt eller invalideret og gennemgik pinslerne ved fængsling eller arbejdslejre og eksil«.

»I vort lands, som i så mange andre landes, historie, har der været mange komplicerede og kontroversielle perioder. Man diskuterer og skændes om dem, og man foreslår forskellige fremgangsmåder for at forklare visse begivenheder. Dette er en naturlig proces med at studere og forstå historie og søge efter sandheden; men når som helst, spørgsmålet om undertrykkelse og millioner af menneskers død og lidelser rejses, behøver man blot besøge Butova-marken eller stederne for andre massegrave for ofre for politisk undertrykkelse, og de er mange i Rusland, for at forstå, at der ikke kan være nogen tilgivelse for disse forbrydelser«, sagde Putin.

Han mener, at »politisk undertrykkelse blev en tragedie for hele vort folk, for samfundet og et hårdt slag mod vort folk, dets rødder, kultur og selvidentitet. Vi føler stadig konsekvenserne. Det er vores pligt at forhindre glemsel«, sagde Putin.

’Sorgens Mur’ kan sammenlignes med Tåremindesmærket, som Rusland donerede til New Jersey og USA for at mindes ofrene for terrorisme den 11. september [2001] og andre steder. Ligesom dette bevægende mindesmærke, er også ’Sorgens Mur’ blevet totalt udelukket af amerikansk pressedækning, af dem, der lyver, at Putin er den nye Stalin.

http://en.kremlin.ru/events/president/news/55948

Foto: Putin ved åbningen af ’Sorgens Mur’ i Moskva, rejst til minde om ofrene for politisk undertrykkelse i USSR.

2.  nov., 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin talte med reportere, hvor han udtrykte sin tilfredshed med sin deltagelse i det trilaterale topmøde i Teheran den 1. nov., med Irans præsident Hassan Rouhani og Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev. Sidste års første topmøde fandt sted i Baku, og til næste år, blev statslederne enige om, vil de mødes i Rusland. En engelsk oversættelse af præsident Putins tale er udlagt på Kremls webside.

»Vi har diskuteret vigtige spørgsmål omkring stabilitet, kampen mod kriminalitet og terrorisme, men selvfølgelig stod økonomiske anliggender øverst på dagsordenen«, citerer TASS Putin for at sige. Som et eksempel nævnte Putin Nord-Syd Transportkorridoren, der »allerede er blevet afprøvet. Siden sidste år er de første leverancer begyndt fra Indien til Iran, Rusland og videre endnu. Denne rute har vist sig økonomisk mulig og effektiv«.

Putin fortsatte, »hvis vi arbejder på en åben og velvillig måde og søger et positivt resultat, så vil vores arbejde gøre vore lande og vore folk godt«.

Om diskussionerne med sine kolleger om samarbejde inden for energiindustrien, sagde Putin, »Jeg vil gerne bemærke, at, på trods af den enorme produktion af kulbrintestoffer [som i råolie og naturgas] i hvert af vore lande, så er der en overraskende interesse i at levere denne råvare til hinanden, og som tager intern logistik i betragtning. Vi bekræfter f.eks. vores beredvillighed til at levere gas via ledningssystemet i Aserbajdsjan til det nordlige Iran, hvilket er økonomisk muligt for vore partnere …

Det er velkendt, at Rusland, Iran og Aserbajdsjan er vigtige producenter af kulbrinteresurser, men det betyder ikke, at vi bør konkurrere med hinanden«, sagde Putin. »Det betyder imidlertid, at vi må koordinere vores indsats.«

Med en kommentar til sine samtaler med værten præsident Rouhani vedrørende deres landes samarbejde, sammen med også Tyrkiet, i kampen mod terrorisme, sagde den russiske præsident, »Vi arbejder ganske effektivt med Iran. Vi forhandler standpunkter om Syrien. Takket være vore, og også Tyrkiets, bestræbelser … udvikler situationen i territoriet [i Syrien] mht. kampen mod terrorisme, såvel som også forhandlingsprocessen, der er i gang i Astana [Kasakhstan], sig meget positivt. En fast forhandlingsrunde er netop afsluttet, med godt resultat.«

Han understregede yderligere, »Der er masser af spørgsmål og problemer« inden for dette område. »Ingen af dem kan løses ensidigt. Ingen af landene kan løse dette problem ensidigt.«

Han kommenterede, at hans forhandlinger med Aserbajdsjans præsident Aliyev gjorde det muligt at »synkronisere urene« mht. spørgsmål og udsigter for bilateralt samarbejde.

Foto: Præsidenterne for Iran, Aserbajdsjan og Rusland, hhv. (fra venstre) Hassan Rouhani, Ilham Aliyev og Vladimir Putin, til det trilaterale møde i Teheran.

2017; 1. nov. – Den russiske premierminister Dimitrij Medvedev er i Beijing til regelmæssigt planlagte møder med den kinesiske premierminister Li Keqiang, og han mødtes ligeledes med præsident Xi Jinping. Xi sagde til Medvedev, at Kina og Rusland bør skabe en »Silkevej over isen« og fuldt og helt »integrere Bælte & Vej Initiativet med den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU)«. Ifølge en nyhed fra Xinhua, »opfordrede Xi begge sider til at øge indholdet af teknologisk innovation i deres samarbejde og integrere Bælte & Vej Initiativet med den Eurasiske Økonomiske Union. Kina og Rusland bør samarbejde i udviklingen og udnyttelsen af de arktiske kanaler til sejlads for at skabe en ’Silkevej over isen’, sagde Xi.

Xinhua skriver: »Xi sagde, at Kina er parat til at arbejde sammen med Rusland for at udvide samarbejde inden for forskellige områder, bevare en tæt koordinering i internationale anliggender og fremme byggeriet af et fællesskab for en fælles fremtid … Xi påpegede, at Kina og Rusland bør udvikle premierministrenes regelmæssige møde fuldt ud og styrke samarbejdet om energi, fremstilling af udstyr, landbrug og rumfart.« EAEU er en international organisation for regional, økonomisk integration, og som består af Armenien, Belarus, Kasakhstan, Kirgisistan og Rusland.

Medvedev på sin side overbragte den russiske præsident Vladimir Putins hilsener til Xi og hans lykønskninger med den nyligt afsluttede KKP’s Kongres og Xis genvalg som KKP’s Centralkomites generalsekretær. Kongressen, sagde Medvedev, »indebærer stor betydning for både Kina og verden«.

Under Medvedevs diskussion med Kinas premierminister Li Keqiang sagde Li, at »Medvedev er den første udenlandske leder, der besøger Kina efter KKP’s 19. Nationalkongres«, rapporterer Xinhua. »Dette har vist, hvor tætte og på hvor højt et niveau, de kinesisk-russiske bånd er«, udtalte Li. Han understregede ligeledes, at, som det blev bekræftet på KKP’s 19. Kongres, Kina vil »dele udviklingsmuligheder med lande i hele verden«, rapporterer Xinhua.

Forud for Medvedevs afrejse til Kina, havde Ruslands vicepremierminister Sergei Prikhodko til pressen sagt, at, »I øjeblikket arbejder finanstilsynsfolk i begge lande på at udvide den bilaterale aftale om valutaswap for de næste tre år«. Han sagde, at nogle russiske banker har tilsluttet sig Kinas Internationale Betalingssystem (CIPS), og at det Russiske Nationale Kortbetalingssystem (NSPK) og Kinas UnionPay har aftalt at behandle hjemlige russiske transaktioner ved at bruge UnionPay-kort i NSPK, rapporterede Sputnik.

Selv sagde Medvedev til pressen i Beijing, at, »I øjeblikket diskuterer man, om Karta Mir [Ruslands eget betalingssystem, der er under udvikling] bør knyttes til kinesiske betalingssystemer«. Han sagde også, at det globale finanssystem ville være mere stabilt, hvis det ikke var domineret af dollarenhedsbetalingssystemet.

Foto: Ruslands premierminister Dmitrij Medvedev (venstre) ses her sammen med Kinas premierminister, Li Keqiang, under førstnævntes aktuelle besøg til Kina.

31. okt., 2017 – Lavrov udfordrede i dag europæiske forsøg på at sabotere (endnu) et Rusland-til-Europa gasledningsprojekt. På et møde i Moskva, hvor Lavrov talte for et møde i Europæisk Erhvervssammenslutning, sagde han, at Turkish Stream-gasledningen, som Rusland er ved at bygge til Tyrkiet, kunne forlænges til at levere naturgas til »andre europæiske lande«, men »først efter, at der var opnået betydelige juridiske garantier fra Bruxelles«, med henvisning til EU’s hovedkvarter.

Lavrovs forbehold kommer som respons til den plan, som EU-kommissionen annoncerede i september, om at »forhandle« med Rusland for at få det til at overholde EU-regler mht. Nord Stream 2-gasledningen, og som ville krænke Ruslands mest basale havret. EU-planen, sagde Lavrov, »er absolut uden fundament. Det er ingen grund til at anvende EU’s ekstraterritoriale lov i Østersøen«.

EU-kommissionen kom med den uhyrlige påstand, at den kunne gennemtvinge sine »regler« ud for den del af kysten, hvor Nord Stream-gasledningen løber.

Turkish Stream-gasledningen er en erstatning for South Stream-gasledningen, som efter planen skulle have leveret gas under Sortehavet til Bulgarien, dernæst Serbien, Bosnien og Kroatien, men som blev annulleret af Bulgarien under pres fra EU.

26. okt., 2017 – I et interview i går med Lou Dobbs fra Fox News, fremførte præsident Donald Trump behovet for at forbedre relationerne med Rusland og Kina. Trump sagde til Dobbs, »Jeg vil gerne sige dette: Jeg mener, det ville være virkelig godt, hvis vi kommer godt ud af det med Rusland.

Jeg mener ikke, der er noget galt med – I ved, de er en magt, de er en atommagt. Jeg mener, vi kunne have en god relation. Jeg mener, det ville være lettere at løse situationen med Nordkorea. Og jeg har netop talt med Kinas præsident, hvor jeg lykønskede ham med hans store sejr [på KKP’s Nationalkongres]. Men det ville være virkelig godt, hvis vi kunne tale med Kina og Rusland. For, Kina hjælper os, og Rusland går måske den anden vej og gør skade på det, vi opnår.

Jeg mener, at, når jeg siger, måske, så mener jeg, at jeg nøjagtigt ved, hvad jeg taler om. Hvis vi havde en relation med Rusland, ville det være en god ting, ikke en dårlig ting.«

Dobbs: »Relationer – De blev kritiseret for blot at forsøge at bejle til, om man vil, præsident Xi af Kina. Alle, hele den såkaldte intelligentsia i dette lands udenrigspolitiske establishment, sagde, at De spildte Deres tid, at det simpelt hen ikke kan gøres. Og De har tydeligvis gjort betydelige fremskridt med ham, og – «

Trump: »Talte med ham for blot nogle få minutter siden, lige før, jeg gik ind i dette lokale. I ved, han har fået noget, der aldrig før – det er stort set aldrig før sket i Kina. Han har fået beføjelser, som ingen har –

Han er en magtfuld mand. Jeg er faktisk af den mening, at han er en meget god person. Hermed sagt, så repræsenterer han Kina, og jeg repræsenterer USA, så, I ved, der vil altid være konflikt. Men vi har en meget god relation. Folk siger, at vi har den bedste, præsident-til-præsident-relation – for hans titel er også præsident.

Vi skal til Beijing, og andre steder, hvor han måtte ønske at bringe mig. Vi vil tilbringe to dage dér. Vi skal også til Japan og Sydkorea. Og det bliver, mener jeg – det bliver forhåbentlig historisk og positivt; og vi må løse det nordkoreanske problem. Det er et meget stort problem.

Jeg burde aldrig have fået dette [problem]. Det burde have været løst længe, før jeg overtog embedet, og hvor det ville have været lettere at løse. Men, jeg fik overgivet problemet, og jeg løser det. Jeg løser problemer …«

22. okt., 2017 – I løbet af en fascinerende dialog med Valdai Diskussionsklubben den 19. okt., besvarede den russiske præsident Vladimir Putin et spørgsmål fra en kinesisk deltager om præsident Xi Jinping og den tale, han netop havde holdt til KKP’s 19. kongres.

»Som I måske ved, så kalder vi hinanden venner under vore offentlige møder. Det siger noget om niveauet af det forhold, som har udviklet sig mellem os på et menneskeligt plan.

Men herudover, så hævder vi vore staters interesser. Som diplomater siger, så er de ofte meget lig hinanden eller identiske. En forbløffende situation har udviklet sig, og, om Gud vil, så vil den fortsætte så længe som muligt: vi når altid frem til en konsensus om alle spørgsmål, selv tilsyneladende kontroversielle spørgsmål; vi kommer altid overens, søger kompromisløsninger og finder dem.

Sluttelig er disse aftaler til fordel for begge stater, fordi vi går fremad, ikke bliver fastlåste, ikke stopper, ikke driver situation ud i dødvande, men løser omstridte spørgsmål og går videre, og nye muligheder opstår. Dette er en meget positiv praksis.

Med hensyn til den igangværende partikongres i Kina, så følger vi den tæt, og jeg bemærker den usædvanlige åbenhed på denne partikongres. Jeg mener, der er et hidtil uset antal journalister og medlemmer af det internationale samfund til stede dér. Der er ingen tvivl om, at alt, som Kinas præsident har sagt, hans tale og de igangværende diskussioner, viser, at Kina er fokuseret på fremtiden.

Vi ser både vanskeligheder og udsigter. Som tidligere bemærket, så har Kina vidunderlige økonomiske udsigter: 6,8 % vækst i BNP, mener jeg, i de tre første kvartaler af året. Det er måske lidt mindre end før, men det gør ingen forskel. Jeg mener, at de igangværende forandringer på arbejdsmarkedet og i økonomien som sådan støtter denne vækst. Som helhed betragtet er Kina, på lige fod med Indien, der også fremviser en meget god økonomisk vækst i dag, bestemt en global spiller inden for handel.

Vi har den højeste mellemstatslige handel med Kina og enorme fællesplaner, inklusive nogle inden for meget betydningsfulde, seriøse sfærer, såsom rummet, højteknologi og energi. Alt dette lægger fundamentet for at udvikle vore fremtidige mellemstatslige relationer.«

3. okt., 2017 – NATO er fortsat overbevist om, at sidste måneds russisk-belarussiske Zapad 2017-militærøvelse var meget større, end Moskva og Minsk siger, den var, selv om NATO ikke har kunnet sige, at den involverede 100.000 tropper. Alle, der har fulgt med over det Russiske Forsvarsministeriums webside under Zapad-øvelsen, vil have set, at det russiske militær kørte andre øvelser i samme tidsperiode, inklusive en stor øvelse med den Nordlige Flåde. NATO smækker alle disse øvelser sammen med det formål at hævde, at Rusland klart krænker Wien-dokumentet og andre varslings- og gennemskueligheds-forpligtelser om militærøvelser. »I virkeligheden udgør disse aktiviteter tilsammen én enkelt, strategisk øvelse, der involverer det fulde spektrum af russisk og belarussisk militær«, sagde talskvinde for NATO, Oana Lungescu, til New York Times.

Generalløjtnant Ben Hodges, den amerikanske Europahærs øverstbefalende, hævdede i går, under en optræden for reportere i NATO’s hovedkvarter i Bruxelles, at Rusland og Belarus deployerede »langt over 12.700« personel, rapporter Military Times. »Mit gæt lyder på, at der sandsynligvis var over 40.000 deltagere«, sagde han. Ligesom Lungescu, kombinerede Hodges Zapad-øvelsen med andre russiske øvelser andre steder i landet for at nå frem til disse tal og den konklusion, at Rusland overtrådte sine varslingsforpligtelser. Alle disse øvelser, hævdede han, var forbundne, »fordi det var en total regeringsindsats«.

De tilgængelige beviser indikerer, at, snarere end at være forberedelse til en eller anden form for provokation, så handlede Zapad 2017-øvelsen, der fandt sted fra 14.-20. sept., om, at de deltagende militærstyrker gjorde, hvad alle militærstyrker gør. New York Times citerer analytikere, der siger, at, i løbet af øvelsen, assimilerede russiske bevæbnede styrker ny teknologi og integrerede information bedre end tidligere, for at forbedre militærets dødelighed. »Disse ting er afgørende at træne for den indledende krigsperiode, hvor tid og afstand er afgørende, og hvor den, der kommer først frem, har en stor fordel«, sagde Michael Kofman fra Center for Flådeanalyser ved Wilsoncentret. »Øvelsen gjorde et godt job og viste, hvordan Rusland fortsat forbedrer kombinerede våbenoperationer¸ koordinering mellem forskellige grene af militæret.« (USA’s) Forsvarets Efterretningstjeneste (DIA) opsummerede øvelsen således i en e-mail til New York Times: »Ruslands styrker er ved at blive mere mobile, mere afbalancerede og i stand til at udføre hele spektret af moderne krigsførelse.«

Foto: Generalløjtnant Ben Hodges, den amerikanske Europahærs øverstbefalende.

23. sept., 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov lagde skylden på Obama-administrationen for de dårlige relationer mellem Rusland og USA. »De russisk-amerikanske relationer lider, ikke alene, fordi der er konflikter, men fordi den tidligere administration opførte sig ondskabsfuldt, hævngerrigt og plantede en mine med forsinket udløsning under de russisk-amerikanske relationer«, sagde Lavrov på en pressekonference ved afslutningen af sine aktiviteter på FN’s Generalforsamlings møder, iflg. TASS. »Det ville jeg ikke have forventet af en Nobels Fredspristager«, sagde han ironisk. Lavrov sagde, han var overbevist om, at »det er meget dårligt, at et enormt potentiale for vore bilaterale relationer er lagt i mølposen pga. russofobisk hysteri, og at globale spørgsmål lider, fordi Rusland og USA ikke kan koordinere«.

Lavrov sagde, han ikke kunne tro på USA’s udenrigsminister Rex Tillerson, da denne hævdede at have beviser for Ruslands indblanding i de amerikanske præsidentvalg. »Da jeg spurgte Rex Tillerson, hvordan man kunne bekræfte hans ord om, at Ruslands indblanding i de amerikanske valg er veldokumenteret, sagde han, ’Jeg kan ikke vise dig noget, da det er klassificeret information’«, sagde den russiske udenrigsminister. »Ved du, jeg kan ikke tro på det.«

»Man har kørt en kampagne op over lovligheden af valget af præsident Trump og over det faktum, at Rusland skulle have sikret, at han blev præsident ved at blande sig i valgkampagnen, men de har ikke fremlagt ét eneste bevis«, sagde Lavrov. »Om indblandingen i valget er der, selv om der nu er gået et år, siden diverse kommissioner begyndte at arbejde, ingen, nogen steder, der har fremlagt én eneste kendsgerning for os.«

»Vi har den såkaldte dekonfliktion, men det er sandsynligvis ikke nok, når kampen mod terrorisme skrider frem, når vi ødelægger terrorist-arnesteder i Raqqa og Deir ez-Zor«, sagde han. »For at give terroristerne det faktiske endelige stød, så er ikke kun dekonfliktion nødvendig, men koordination. Men det amerikanske militær er blevet forbudt at koordinere.«

22. sept., 2017 – I sin tale for FN’s 72. Generalforsamling fremhævede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, der talte som leder af den russiske delegation i den russiske præsidents fravær, i begyndelsen af sine bemærkninger kraftigt den amerikanske præsident Trumps stærke betoning af betydningen af princippet om national suverænitet.

Lavrov åbnede talen, der er udlagt på det Russiske Udenrigsministeriums webside, med at henvise til den resolution, som Generalforsamlingen har vedtaget om »Fremme af den demokratiske og ligeværdige internationale orden«, der »klart understreger, at indblanding i suveræne staters interne anliggender er uantageligt, statskup som en metode til magtskifte ikke anerkendes og behovet for at ekskludere fra international kommunikation forsøg fra visse staters side på at udøve ulovligt pres på andre, inklusive anvendelse af national jurisdiktion over fremmede territorier«.

Dette var grundlæggende set en introduktion til den russiske udenrigsministers fremhævelse af Trumps forsvar for national suverænitet: »Ikke desto mindre forandrer verden sig hele tiden. Det er glædeligt at notere sig, at den amerikanske præsident Donald Trump i tirsdags fra denne talerstol utvetydigt erklærede, at det er vigtigt at overholde principperne om national suverænitet i internationale anliggender; det er nødvendigt at sikre lederskab gennem eksemplet og ikke påtvinge andre nationer sin vilje; lande med forskellige værdier, kulturelle mønstre og forhåbninger kan ikke alene sameksistere, men også arbejde hånd i hånd på basis af gensidig respekt. Jeg mener, at alle kan skrive under på disse ord, især hvis USA’s udenrigspolitik føres præcis på dette grundlag.«

Lavrov gentog Ruslands velkendte udenrigspolitiske interesser. Hans angreb på NATO er værd at bemærke: »NATO aspirerer til at genskabe koldkrigsklimaet og nægter at virkeliggøre princippet om ligeværdig og udelelig sikkerhed hen over OSCE-området, der højtideligt blev erklæret i 1990’erne … I det seneste kvarte århundrede har Rusland i god tro gået sin del af vejen mod at eliminere arven efter den Kolde Krig, [og] har gjort meget for at styrke tillid og gensidig forståelse i det euro-atlantiske område, og i verden …

Dette er imidlertid ikke blevet gengældt fra vore vestlige partneres side, der har været overgearet ved illusionen om ’historiens afslutning’, og som stadig forsøger at tilpasse blok-mod-blok-konfrontationens rudimentære institutioner til nutidens virkelighed. Vesten på sin side strukturerede sin politik i overensstemmelse med princippet om »den, der ikke er med os, er imod os« og har valgt »kursen for hensynsløs NATO-udvidelse mod øst og har provokeret ustabilitet i det postsovjetiske område og tilskyndet til anti-russiske følelser«.

Om Ukraine fremlagde han præsident Vladimir Putins forslag om »at etablere FN-missionen til beskyttelse af OSCE-observatørerne i Donbass. Et relevant udkast til en resolution er blevet fremlagt i FN’s Sikkerhedsråd«, og han udtrykte det håb, at »dette vil fremme afgørelsen af den interne ukrainske krise, som brød ud som følge af det forfatningsstridige kup, der blev begået af yderliggående radikale elementer. Vi ser frem til konstruktiv interaktion omkring disse spørgsmål med vore europæiske og amerikanske partnere, uden nulsumsspil«.

Med et angreb mod nynazisterne, formodentlig i Ukraine og de baltiske stater, sagde Lavrov: »Det er en skandale at bruge sit hensyn til tale- og ytringsfriheden som et påskud til at tolerere radikale bevægelser, der bekender sig til nynazistiske idealer og står for en heltedyrkelse af nazister og deres associerede. En konsekvent indsats fordres for at opsætte et sikkert skjold mod nynazisme, revanchisme, ekstremisme og xenofobi og fremme international og interkulturel harmoni … Vi vurderer, at det er nødvendigt omgående at prioritere dette spørgsmål i FN’s Generalforsamling og UNESCO med det formål at frembringe en hertil modsvarende ramme for at forhindre sådanne handlinger. Rusland vil fremlægge relevante forslag.«

Det er ligeledes værd at bemærke, hvad Lavrov sagde om Iran: »I dag ser verden oprørt til, mens USA påtvinger endnu en række restriktioner mod Iran, der, oven i købet, i deres natur er ekstraterritoriale og truer realiseringen af den Fælles Omfattende Handleplan, der blev én af hovedfaktorerne i international og regional stabilitet.«

Og med hensyn til krisen over Koreahalvøen understregede han atter, at de relevante FN-resolutioner, »alle sammen indeholder bestemmelser om nødvendigheden af at genoptage forhandlinger. Vi lancerer en appel om at stoppe blokering af disse bestemmelser. Der er intet alternativ til de politiske og diplomatiske metoder for adressering af atomspørgsmålet på Koreahalvøen, baseret på en dialog blandt alle interesserede parter. Vi opfordrer ansvarlige medlemmer af det internationale samfund til at støtte den russisk-kinesiske køreplan, der er indeholdt i Ruslands og Kinas Udenrigsministeriers fælles erklæring fra 4. juli«.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov taler for FN’s 72. Generalforsamling.

Leder fra LaRouche PAC, 20. sept., 2017 – Abraham Lincolns store økonom, Henry C. Carey, skrev i 1851 en bog med titlen, »The Harmony of Interests« (Interessernes harmoni). Han fremførte, at industriens, landbrugets og kommercielle foretagenders interesser var indbyrdes afhængige, og at det samme var tilfældet for regering, forretningssamfund og arbejderklassen. Lyndon LaRouche har længe været fortaler for, at det samme koncept var afgørende for verdensfred og udvikling blandt nationer. I sin artikel fra 2010, »The Question Before US«, opfordrede LaRouche til, at de »fire magter« (Rusland, Kina, Indien og USA) indleder en »missionsorienteret proces for transformering af verdens økonomiske systemer, bort fra de nuværende, ødelæggende virkninger af underkastelse af et implicit finansielt imperialistisk, globalt, monetært system« og skabe fundamentet for »gensidigt fordelagtigt, globalt samarbejde blandt folkeslagene, der er organiseret som et samfund af henholdsvist suveræne nationalstater«.

Præsident Trump gav i sin tale i FN udtryk for samme tanke: »Hvis vi entusiastisk skal gribe de fremtidige muligheder og overvinde de aktuelle farer sammen, kan der ikke være nogen erstatning for stærke, suveræne og uafhængige nationer – nationer, der er rodfæstet i deres historie og engageret i deres bestemmelse; og vigtigst af alt, nationer, der har patrioter, mænd og kvinder, der er villige til at yde ofre for deres land, deres medborgere og for alt det i den menneskelige ånd, der er bedst.«

Den russiske udenrigsminister var en af dem, der roste talen. »Jeg mener, at det er en meget velkommen erklæring, som vi ikke har hørt fra en amerikansk leder i meget lang tid«, sagde han til AP og TASS efter et frugtbart møde med udenrigsminister Rex Tillerson. Han bemærkede, at den aktuelle, sørgelige tilstand i de amerikansk-russiske relationer skyldes »arven efter Obama-administrationen«.

Præsident Trump har afvist den »unipolære verden«, som den blev promoveret af de neokonservative – både Bush-fraktionen hos republikanerne og Obama/Hillary-fraktionen hos Demokraterne – som mener, at USA er den »eneste supermagt« og må holde andre nationer svage (Rusland og Kina i særdeleshed) for at bevare denne dominerende stilling. Han har insisteret på at blive venner med Rusland, og han har krævet et samarbejde med Kina om den Nye Silkevej. Dette er den grundlæggende årsag til hysteriet omkring ham, centreret i Det forenede Kongerige og de korrupte elementer i Bush- og Obama-æraens efterretningstjenester, der er i færd med at orkestrere et coup d’état imod nationens præsident.

Dette kupforsøg begyndte med en indsats for at oppiske frygt og vrede mod Rusland i den amerikanske befolkning, som udmalede Trump som en russisk marionet. Da dette mislykkedes, forsøgte de at fremprovokere racekrig i Amerika og udmalede Trump som tilhænger af hvidt overherredømme. Også dette mislykkedes. Alt, hvad de nu har tilbage, er Robert Mueller, James Comey og James Clapper, Obama/Bush-håndlangerne, alle notoriske løgnere, der nu er blevet fanget i endnu en stor løgn i deres desperate fremstød for at bringe USA’s regering til fald. Som Trump anklagede i et Tweet fra 4. marts: »Har netop fundet ud af, at Obama har aflyttet mig i Trump Tower lige før sejren. Fandt ingenting. Dette er ’McCarthy-isme’!« Comey og Clapper har højlydt benægtet denne aflytning – men det er nu blevet afsløret, at Trumps kampagneleder, Paul Manafort, der havde en lejlighed i Trump Tower, blev aflyttet i den periode, hvor han ledede kampagnen.

Wall Street Journal, der har oplevet internationalt oprør over, hvordan avisen dækker Trumps præsidentskab, udgav en stærk leder i dag, som direkte afslører: Comeys og Clappers løgne; britisk efterretningstjenestes rolle i Russiagate-efterforsknings-fuphistorien; og FBI’s og Justitsministeriets hindring af retfærdighedens gang med deres blokering af en indsats fra Kongressens side for at efterforske hele roderiet.

I dag sagde Helga Zepp-LaRouche, at al råben og skrigen om Trumps FN-tale, der kun fokuserer på hans barske ord om Nordkorea, Iran og Venezuela, kommer fra dem, der desperat forsøger at klamre sig til det gamle paradigme for den unipolære imperieverden med anglo-amerikansk dominans. Den politiske kamp for at etablere »et samfund af suveræne nationalstater« er nu blevet udtalt af præsidenten, alt imens Vladimir Putin konsekvent har insisteret på, at den Nye Silkevej netop er baseret på et sådant samfund af suveræne nationalstater.

At bringe denne nye realitet i forgrunden har aldrig været så presserende, eller så gennemførligt. Det amerikanske folk griber ud efter midlerne til at løfte deres ånd mod noget bedre, i traditionen efter det nu mistede Amerikanske System for politisk økonomi. Enden på Imperium er inden for vor rækkevidde, og en verden, baseret på menneskets sande værdighed gennem et samfund af suveræne nationalstater, er midlet til dette mål.

Foto: Præsident Donald J. Trump på den 72. FN’s Generalforsamling, 18. sept., 2017. (Whitehouse Photo)

Fredag, 1. september, 2017 – I en artikel med overskriften, »BRIKS: Mod nye horisonter for strategisk partnerskab«, som skal udgives i de førende medier i de fem BRIKS-lande, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, forud for BRIKS-topmødet, der finder sted 3. – 5. september i Xiamen, Kina, har Ruslands præsident Vladimir Putin fremlagt sine diskussionsforslag.

»Vi foreslår, at vi på det forestående topmøde diskuterer en pakke af forholdsregler til at reducere truslen om smitsomme sygdomme og skabe nye mediciner til forebyggelse og bekæmpelse af epidemier«, skrev Putin. »Vore lande er i besiddelse af et stort potentiale i denne henseende, som omfatter en solid og indbyrdes komplementær forskningsbase, enestående tekniske præstationer, uddannet personel og enorme markeder for videnskabsintensive produkter.«

Med et forslag om at skabe en platform for forskning i energi, skrev Putin, »Vi mener, at dette vil gøre os i stand til at koordinere vores information, analyse og forskningsaktiviteter i de fem BRIKS-landes interesser, og som sluttelig ville fremme gennemførelsen af fælles projekter for investering i energi.«

Han opfordrede til samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder (SMV’er), »vi mener, at vi bør integrere de nationale SMV’ers online-resurser til indførelse af crosslinks og anden kommerciel information, og til udveksling af data mellem pålidelige partnere.«

Hans forslag anbefalede ligeledes BRIKS’ udkast til generelle regler for global informationssikkerhed: »Vi foreslår, at vi slår vore bestræbelser sammen for at skabe en juridisk basis for samarbejde og efterfølgende at udarbejde og vedtage generelle regler for staternes ansvarlige adfærd i denne sfære. Et betydeligt skridt i denne retning ville være underskrivelsen af en mellemstatslig BRIKS-aftale om international informationssikkerhed.«

Om internationale finansforhold skrev han: »Vi er rede til at arbejde sammen med vore partnere for at fremme reformer for internationale finansregler og overvinde det begrænsede antal reservevalutaers dominans. Vi vil også arbejde hen imod en mere afbalanceret fordeling af kvoter og stemmeandele inden for IMF og Verdensbanken.

Jeg er overbevist om, at BRIKS-landene vil fortsætte med at handle på en konsolideret måde imod protektionisme og nye barrierer i global handel«, sagde han.

»Målet er at skabe en pakke af forholdsregler for samarbejde for at modarbejde store, multinationale selskabers restriktive forretningspraksisser og krænkelser af konkurrenceregler tværs over grænserne.«

Med hensyn til den strategiske situation, adresserede han Ruslands succes i Syrien og skrev: »Takket være Ruslands og andre berørte landes bestræbelser, er betingelser for at forbedre situationen i Syrien blevet skabt. Vi har leveret et alvorligt slag mod terroristerne og lagt fundamentet for lancering af en bevægelse hen imod en politisk afgørelse og en tilbagevenden til fred for det syriske folk«, og fortsatte, at »kampen mod terrorister i Syrien og andre lande og områder må fortsætte. Rusland opfordrer til, at man går fra debatter til den praktiske skabelse af en bred kontraterrorisme-front, baseret på internatonal lov og under FN’s ledelse.« Han fortsatte, »Vi påskønner naturligvis højt vore BRIKS-partneres støtte og assistance i denne henseende.«

»Rusland anser det multifacetterede samarbejde, der er udviklet inden for BRIKS, for meget værdifuldt. Vore landes konstruktive samarbejde på den internationale scene har til formål at skabe en fair, multipolær verden og lige udviklingsbetingelser for alle«, understregede den russiske leder.

»Rusland står for tættere koordination af BRIKS-landenes udenrigspolitikker, primært i FN og G20, såvel som også i andre internatonale organisationer«, sagde Putin. »Det er indlysende klart, at kun de kombinerede bestræbelser af alle lande kan være med til at frembringe global stabilitet og til at finde løsninger på mange akutte konflikter, inklusive dem i Mellemøsten …«

Om Koreahalvøen skrev han: »Rusland mener, at politikken med at lægge pres på Pyongyang for at stoppe deres atommissilprogrammer, er vildledt og forgæves … Områdets problemer bør kun afgøres gennem en direkte dialog mellem alle de berørte parter, uden forhåndsbetingelser. Provokationer, pres og militaristisk og fornærmende retorik er en blindgyde.« Han beskrev situationen på Koreahalvøen som »balancerende på randen af en storstilet konflikt« og gentog, at Rusland og Kina »har skabt en køreplan for en afgørelse på Koreahalvøen, der er designet til at fremme den gradvise lettelse af spændinger og skabelse af en mekanisme til varig fred og sikkerhed«.

Erklæringen blev udlagt på præsidentens website, http://en.kremlin.ru/events/president/news/55487

Med næstformand Michelle Rasmussen:

»Man kan bruge en linje fra Charles Dickens, hvor han skrev om historien om to byer, men her har vi historien om to verdener, to verdenssyn; det ene er et kollapsende paradigme, hvor man simpelthen har forsømt at investere i moderne infrastruktur, i vedligeholdelse og modernisering af infrastrukturen og har udsultet infrastrukturen, med katastrofale konsekvenser, på den ene side; og så et nyt paradigme … jeg vil fortælle historien om Schiller Instituttets årtier lange kamp for at realisere nogle nøgle-udviklingsprojekter, som nu faktisk er ved at blive til noget, fordi en stor nation som Kina har besluttet at være med.

Så først begynder vi i Houston. I har alle sammen set billeder og nyhedsdækningen. I Houston har vi en kombination af naturkræfter, hvor orkanen Harvey i USA faktisk er blevet en storm, der har den største mængde regnfald for en enkelt storm, 52 inches (132 cm) – kombinationen af virkelig stærke naturkræfter plus menneskelige fejl, fordi Houstons vandkontrol-system er fra lige efter Anden Verdenskrig, og så har der været forslag om modernisering; det seneste forslag vil koste $28 mia., men blev ikke til noget. Og nu har de en storm, hvor det mindste beløb, de snakker om, er $100 mia. Deres system til oversvømmelseskontrol blev her for nylig vurderet og fik et C, som virkelig ringe. Nu er der 50 amter i Texas, som er påvirket. 33 af dem er i nødtilstand, og også 5 amter i Louisiana. Der skulle være 1,7 mio. mennesker, der måtte forlade deres hjem; vi har oversvømmede huse, forretninger, landbrug; ingen elektricitet i tusindvis af hjem; vi har en hel del raffinaderi-kapacitet, der er blevet lukket; vi har en meget vigtig både national og international havn, Houston, som virkelig har taget skade; jernbanenettet, man skønner, at 500.000 jernbanevogne er blevet ødelagt. …

Helga [Zepp-LaRouche] holdt en hovedtale, der er tilgængelig på dansk på vores hjemmeside, hvor hun sagde – og det var samtidig med, at orkanen Harvey ramte – hvor hun sagde, at kun ved, at vi gennemfører Lyndon LaRouches Fire Økonomiske Love, plus, at USA tilslutter sig Kinas Bælte & Vej Initiativ, kunne vi virkelig få gang i de nødvendige investeringer og moderniseringer.

Denne tragedie i Texas og Louisiana kan nu blive en opvågnings-alarmklokke til borgerne, til politikerne, om, at, nu skal der virkelig ske noget drastisk, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi siger, at, nu skal vi ikke bare tale om LaRouches Fire Love; nu skal vi ikke bare tale om, hvor fremragende, det ville være, hvis USA tilslutter sig Bælte & Vej Initiativet, men nu skal det faktisk gøres.…«

Lyd:

Dias til mødet…

København, 28. august, 2017 – Den 21. august skrev Danmarks ambassadør til Rusland, Thomas Winkler, en kronik i Berlingske Tidende med titlen: »Truslen fra Rusland: realiteter og reaktioner«, på anmodning af avisen redaktion, hvor han modgik den vestlige anskuelse, inklusive den danske forsvarsministers, at Rusland skulle udgøre en overhængende, militær trussel. Her følger nogle af de vigtigste punkter:

Alt imens det er sandt, at Rusland styrker sit militær, så bør deres militære kapaciteter ikke overvurderes. Ruslands militære budget er på 48 mia. dollar, alt imens NATO’s er på 915 mia., inkl. USA, der alene står for 616 mia. dollar.

For det andet, så er eksistensen af en militær kapacitet heller ikke det samme som vilje til at anvende den. Rusland, herunder præsident Putin, er ikke mindre logisk end alle mulige andre, og der er intet belæg for, at Rusland vil anvende sine militære kapaciteter, bare fordi det er der. Der må udføres en analyse af, hvorfor Rusland skulle vælge at anvende det, og som må gå bag om både de røgslør, som man fra russisk side lægger ud, samt koldkrigsrygmarvsreaktioner fra alle sider.

Vi må forstå, at årsagen til, at Rusland, ud fra Moskvas synspunkt, indsatte sit militær, i strid med internationale spilleregler, i Georgien, Ukraine og Syrien, var, at de fra Vestens side konfronteredes med akutte og alvorlige trusler mod deres vitale interesser, med få andre muligheder end den militære. I Georgien, frygten for en udvidet NATO-tilstedeværelse langs grænsen samt bevarelsen af den russiske indflydelse i Kaukasus og Centralasien; i Ukraine, bevarelsen af flådebasen i Sevastopol på Krim og en levedygtig Euroasiatisk Økonomisk Union; og i Syrien sikring af russisk indflydelse i Mellemøsten og for at vise USA, at de ikke skal have held til at gennemføre endnu en farverevolution.

Rusland under Putin vil sandsynligvis overveje at anvende sit militær som en del af sin udenrigspolitik, men det er ikke det samme som, at det rent faktisk vil ske. I langt de fleste tilfælde søger Rusland også at sikre sine egne interesser gennem fredelige midler. Man bør derfor være forsigtig med at konkludere en mere generel tese om overhængende, mere omfattende russisk aggression ud fra individuelle situationer.

Set fra Moskva er en direkte udfordring af NATO i sig selv uønsket. Rusland er NATO underlegent og ved det. Kreml vil derfor også i fremtiden være tilbageholdende med miltære skridt, inklusive hybridoperationer, der kan eskalere til en reel konfrontation med NATO eller EU, for den sags skyd.

Set fra Moskva er der intet, der peger på en fordel i militært at true Danmark og dets naboer i Østersøen, Baltikum, Norden, Arktis. Som min analyse viser, siger han, kun, hvis Ruslands vitale interesser blev truet dér, hvilket de i dag absolut ikke er.

Ambassadør Winkler konkluderer med en opfordring til økonomisk samarbejde, der kunne bidrage positivt til at opbygge Ruslands økonomi og til at genopbygge tilliden og reduktionen af spændingerne. En regering, der frygter for sin eksistens, og som primært har militært isenkram i værktøjskassen, er langt farligere end et Rusland med økonomisk vækst. I længden vil Europa og USA derfor få mest ud af økonomisk samarbejde, handel og offentlige og private investeringer i både Rusland og Ukraine, frem for at engagere sig i et nyt våbenkapløb.

Konkrete russiske provokationer bør modgås, men Rusland bør ikke efterlades uden for de internationale samarbejdsstrukturer, og vi har en fælles interesse i øget dialog i forhold til terror-, cyber og narkotikabekæmpelse, samt i kommunikationskanaler for at undgå en udvikling af militære provokationer, samt at Rusland ser sig selv som en del af løsningen på internationale udfordringer, inkl. sikkerhed og stabilitet i Europa.

Kronikken har fremkaldt store politiske bølger i Danmark, inkl. i medierne, med udtalelser som, at det var uhørt, at en fungerende ambassadør modsagde landets forsvarsminister, der har gået og sagt, at ’russerne kommer, russerne kommer’. Alle de enkelte partier har taget et standpunkt for eller imod, og ambassadøren blev grillet på debatprogrammet DR2 Deadline[1], hvor han fastholdt sine synspunkter, men desværre også gav udtryk for, at han troede på historien om russisk hacking. Om fredagen (25. august) udsendte det danske Schiller Institut sin månedlige Nyhedsorientering, som inkluderede en indledning om ambassadørens kronik med efterfølgende analyse, samt også hele den danske oversættelse af VIPS-memoet – den hidtil eneste mediedækning i Danmark, så vidt vi ved. Foruden at blive leveret til alle abonnenter, blev Nyhedsorienteringen leveret både trykt og elektronisk til alle ministre og folketingsmedlemmer og, elektronisk, til de fleste byrådsmedlemmer.

Foto: Danmarks ambassadør til Rusland, Thomas Winkler, optrådte på DR2 Deadline den 22. august, 2017, efter sin kronik i Berlingske Tidende den 21. august. 

[1] https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-tv/deadline-2017-08-22#!/

Min.: 16:57

12. aug., 2017 – I sin tale den 11. aug. på »Kljazma-flodens Nationale Ungdomsuddannelsesforum, Terra Scientia«, fremlagde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov BRIKS, der består af fem nationer, som et alternativ til unipolært kaos. Han refererede til dem, der ønsker at opretholde en unipolær verden, som tilhængere af kaosteori, hvorimod multipolaritet er vejen til fremtiden, der nu anføres af BRIKS.

Alt imens nogle i Vesten hævder, at en multipolær verden ville føre til kaos, så citerede TASS Lavrov for at sige: »Når vi taler om kaos, vil en anden analyse måske være passende her: Der er mange faktorer, der viser, at de, der fremmede teorien om kontrolleret kaos, har mange fortalere blandt de nuværende politikere.«

»Når der nogle steder er konstant uro, må de lande, der er naboer til kriseområderne, være mere engagerede i at løse denne situation end at styrke deres egen økonomi og deres muligheder på verdensscenen«, forklarede han.

»Hvis vi undersøger kendsgerningerne – det kaos, der er blevet sået i Irak og Libyen, i Mellemøsten og Nordafrika som helhed og den impuls til de negative processer fra den udefrakommende intervention med brug af rå magt – så er dette alt sammen kød og blod af den unipolaritet, som vore vestlige modparter forsøger at opretholde«, fortsatte Lavrov.

Lavrov fremsatte som kontrast hertil, at »en ny, multipolær verden er ved at vokse frem. Der er kommet nye centre for økonomisk vækst, såvel som også nye finanscentre, som senere vil vinde politisk indflydelse. Disse lande ønsker at beskytte deres interesser og tage del i at bestemme den globale dagsorden og sætte tonen for internationale relationer, især i områder, hvor disse nye centre befinder sig. Disse områder er Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika for at nævne et par stykker«, sagde Lavrov, idet han her nævnte BRIKS’ fire andre medlemmer ud over Rusland.

Minister Lavrovs bemærkninger i deres helhed blev offentliggjort af Udenrigsministeriet (

se http://www.mid.ru/en/foreign_policy/news/-/asset_publisher/cKNonkJE02Bw/content/id/2835310).

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov på »Terra Scientia«-forummet.

8. aug., 2017 – På sin pressekonference i Manila, blev USA’s udenrigsminister Tillerson, på typisk ’fake-news’ manér, spurgt: »Hvordan responderer De til kritikere, der siger, at De formilder russerne, og at, på trods af deres tidligere angreb og igangværende angreb på vestligt demokrati, så søger De samarbejde i stedet for at afskrække disse angreb?«

Tillerson eftersnakkede indledningsvis »russerne blandede sig i valget« og sagde, han drøftede det med udenrigsminister Sergei Lavrov, men sagde så:

»Men når dette er sagt, så har vi også meget vigtige, nationale sikkerhedsinteresser i Mellemøsten, i Syrien. Vi har en vigtig, national sikkerhedsinteresse i Afghanistan og denne del af verden. Og vi har tungvejende behov for at begynde at adressere situationen i Ukraine. Russerne har antydet, at de er villige til at begynde at forhandle med os om en vej frem mht. Ukraine. Som I ved, så har vi udnævnt en særlig repræsentant til forhandlinger med Rusland, men også koordinering med alle parterne således, at det er fuldt synligt for alle parter, at vi ikke forsøger at indgå en eller anden aftale på sidelinjen, der på nogen måde ekskluderer deres interesse.«

Foto: USA’s udenrigsminister Rex Tillerson under ASEAN-topmødet i Manila, Filippinerne, søndag, 6. aug., 2017.

7. aug., 2017 – Efter sit møde, på sidelinjen af ASEAN-topmødet, med Kinas udenrigsminister Wang Yi, sagde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at Rusland og Kina er enige om holdningen med dobbelt indefrysning af Nordkoreas raket- og atomprøveaffyringer, og amerikansk-sydkoreanske militærøvelser, rapporterede TASS. »Som I ved, så er det Ruslands og Kinas fælles holdning«, sagde Lavrov. »Denne holdning er, som I ved, forseglet i den fælles erklæring af 4. juli fra begge landes udenrigsministre og indebærer, at man går frem mod den politiske proces gennem det kinesiske initiativ om den dobbelte indefrysning: indefrysning af alle missilaffyringer og alle atomprøveaffyringer fra Nordkoreas side, og en samtidig indefrysning af storstilede militærøvelser fra USA’s og Republikken Koreas side.«

For første gang responderede USA’s Udenrigsministerium. Talsperson Susan Thornton sagde, at USA ikke anså den dobbelte indefrysning for at være fair, eftersom de amerikansk-sydkoreanske øvelser er »defensive«, og at det derfor ikke anså løsningen for at være »realistisk«.

»Megen opmærksomhed blev givet til situationen på den Koranske Halvø, inklusive i sammenhæng med en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, der bogstavelig talt blev vedtaget i nat, og som, sammen med nye og ret alvorlige forholdsregler for indvirkning på Pyongyang-lederskabet, med det formål at opnå opfyldelsen af FN’s Sikkerhedsråds resolution mht. Nordkoreas missil- og atomprogrammer, også indeholder FN’s Sikkerhedsråds faste forpligtelse til at genoptage sekspartsforhandlinger om en søgen efter en politik afgørelse«, sagde Lavrov.

Foto: Nordkoreas interkontinentale ballistiske missil, Hwasong-14.

7. aug., 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, mødtes i går på sidelinjen af ASEAN-topmødet i Manila. Iflg. telegrammer fra TASS, drøftede de flere betydningsfulde spørgsmål.

Et spørgsmål var Ruslands vedtagelse af modsanktioner mod de nye, kongresforordnede sanktioner mod Rusland. Lavrov sagde: »Vi havde et langt møde med Rex Tillerson. Han ønskede først og fremmest, og lagde ud med dette, at kende detaljerne i de beslutninger, vi var nødsaget til at træffe i respons til loven om anti-russiske sanktioner, der blev vedtaget i den amerikanske Kongres. Vi gav disse forklaringer. Sådanne handlinger [de amerikanske sanktioner], inkl. den ulovlige beslaglæggelse af vores diplomatiske ejendom siden december sidste år, kunne ikke forblive ubesvaret … Samtidig er vi parat til at normalisere dialogen.«

Et vigtigt, nyt initiativ var etableringen af en dialog om spørgsmålet om traktaten om mellemdistanceraketter (INF). »Vi talte om behovet for at organisere en professionel, afpolitiseret og pragmatisk dialog om spørgsmålene om mellemdistancemissiler«, sagde Lavrov. »Det forekom mig, at vi fandt frem til en forståelse med den amerikanske udenrigsminister, og der vil blive givet instruktioner til vore eksperter.«

Udkast i Kongressen til en ny Lov om Nationalt Forsvarsbudget syntes at have til formål at tvinge Trump-administrationen til at krænke, eller opgive, INF ved at udvikle et nyt mellemdistance-ballistisk missil (IRBM), som krænker traktaten. Det er en handling, der på dramatisk vis ville øge den strategiske spænding med Rusland, og en handling, som Det hvide Hus er imod.

Lavrov bekræftede ligeledes, at »Kontakter om en afgørelse i Syrien mellem vore repræsentanter fortsætter, inklusive som del af aftaler, der er indgået af Rusland, USA og Jordan om etablering af den sydlige deeskaleringszone i Syrien. Vi forventer, at vore kontakter med USA om andre aspekter af en afgørelse i Syrien, både militært og politisk, vil fortsættes. Faktisk har de aldrig været afbrudt.«

Foto: USA’s udenrigsminister Rex Tillerson og Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov under et møde på sidelinjen af ASEAN-topmødet for regional sikkerhed, i Manila, Filippinerne.

Leder fra LaRouche PAC, 6. aug., 2017 – John Pilger, en voldsom kritiker af det angloamerikanske krigsparti, kom lørdag med en skarp advarsel om en fremstormende atomkrig. »Et kup mod manden i Det Hvide Hus er i gang«, skrev han på Truthdig. »Det skyldes ikke, at han er et afskyeligt menneske, men at han vedvarende har gjort det klart, at han ikke ønsker krig med Rusland … De har inddæmmet Rusland og Kina med missiler og et atomvåbenarsenal. De har brugt neonazister til at installere et ustabilt, aggressivt regime i grænselandet til Rusland – den måde, hvorpå Hitler invaderede og forårsagede 27 millioner menneskers død … først Rusland, og dernæst Kina.«

Dette kommer i kølvandet på den tilsvarende, skarpe advarsel fra Oliver Stone i fredags, hvor han påpegede det vanvid, som demonstreredes af den næsten enstemmige kongresvedtagelse af sanktioner mod Rusland (som Trump har erklæret forfatningsstridige og tilføjer, at han ikke vil håndhæve sådanne forfatningsstridige love). Stone konkluderede: »Nu forstår jeg, hvordan Første Verdenskrig begyndte.«

Begge disse mænd ringer med en nødvendig alarmklokke, men forstår ikke, hvad den nødvendige løsning er, som den formuleredes af Lyndon LaRouche den 31. juli:

»Det amerikanske folk må kræve, at det igangværende kup mod det amerikanske præsidentskab og selve nationen stoppes og dets gerningsmænd retsforfølges og fængsles. Det britiske system må opgives, og præsidenten må ikke spare nogen indsats for at redde dette lands befolkning, og resten af menneskeheden, fra yderligere britiskdirigeret forsagelse af deres liv. Opgiv briterne; red folket.«

Den britiskanstiftede Kolde Krig, der blev iværksat umiddelbart efter deres amerikanske nemesis Franklin Roosevelts død, er nu atter på plads, men nu i en verden, i hvilken enhver krig vil være af en termonuklear art og resultere i afslutning af civilisationen, som vi kender den, eller endda menneskehedens udslettelse. Ud over at fortælle Winston Churchill lige op i ansigtet, at USA ikke ville udkæmpe krigen for at redde Det britiske Imperium, indgik Roosevelt også et partnerskab med Rusland og Kina – præcis de nationer, som han vidste, var nødvendige og fyldestgørende for at besejre Det britiske Imperium og den nazistiske svøbe, det havde frembragt. Hans utimelige død og det efterfølgende Harry Truman præsidentskab, fremskyndede Amerikas nedslagtning af titusinder af uskyldige mennesker i en atomforbrænding (for præcis 72 år siden i dag i Hiroshima) samtidig med, at det også hjalp koloniherrerne tilbage i deres tidligere kolonier og således gennemtvang flere generationers anti-kolonikrige og endnu mange hundrede af tusinder af unødvendige dødsfald.

Det, vi i dag konfronteres med, er langt værre.

Det til trods for, at løsningerne ikke alene kendes – de er blevet promoveret af LaRouche i de seneste 50 år – men nu også er for hånden og gennemføres under Kinas og Ruslands lederskab i hele Eurasien, Afrika og Latinamerika, i form af Bælte & Vej Initiativet – den Nye Silkevej, der initieredes af Lyndon og Helga LaRouche efter Sovjetunionens sammenbrud, som et middel til at opnå fred gennem udvikling og afslutningen på krigsførelse som et middel til imperiemagt.

Trump holder stand. Han lagde korrekt skylden på Kongressen for de forværrede relationer mellem verdens to førende atommagter og meddelte, at han vil sende en repræsentant til at mødes med russerne mht. den betændte krise i Ukraine. I dag mødtes udenrigsminister Rex Tillerson i over en time med udenrigsminister Sergei Lavrov på sidelinjen af ASEAN-mødet i Manila, og samtidig demonstrerer fremskridtet i Syrien for verden, hvordan terrorisme kan besejres gennem et tæt, amerikansk-russisk samarbejde.

I mellemtiden demonstrerer Kina, hvordan udvikling kan transformere områder i verden, der i århundreder er blevet udplyndret og i øvrigt ignoreret af de vestlige magter. I denne weekend har de netop indgået kontrakt om at bygge et enormt vandkraftværk i Angola som en del af deres transformation af afrikansk infrastruktur, og de har annonceret investeringer i Haiti til mange milliarder dollar, og som vil omfatte elektricitet, jernbaner, boliger, markeder og endnu mere og skabe 20.000 jobs frem til årets afslutning. Hvor ynkeligt gør det ikke Obamas udtryk for sympati for ofrene for jordskælvet, der ødelagde denne nation i 2010, alt imens han dårligt nok løftede en finger for at genopbygge noget som helst, for slet ikke at tale om at transformere landet til en moderne nation!

De ti sydøstasiatiske nationer og Kina indgik i dag aftale om en ramme for en Adfærdskodeks i det Sydkinesiske Hav og markerede således endnu et skridt hen imod fred og samarbejde i dette område af verden, nu, hvor Obamas indblanding i Filippinerne er blevet afsluttet med valget af Rodrigo Duterte, der er vært for ASEAN-møderne i Manila. Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi roste fremskridtet i området, som fortsat vil gå fremad, sagde han, hen imod et »omfattende strategisk partnerskab«, så længe »der ikke finder nogen alvorlig forstyrrelse sted fra udenforstående parters side«, og således åbenlyst refererede til Obama-årene.

Alt imens faren for krig har nået et kritisk punkt, så har en sådan fare også et enormt potentiale for, at det »nye paradigme« kan feje hen over Europa og USA. Europæerne er rasende over de sekundære sanktioner imod deres økonomier under loven om sanktioner mod Rusland, og mange ledende personer kræver nu en genoprettelse af relationer med Rusland og en afvisning af diktaterne, udstedt af USA’s Kongres. Mens Trump og Tillerson er fortalere for fornuft mht. Rusland og Kina, så er delegationer fra industri og landbrug på besøg i Kina og ser hen til kinesiske handels- og infrastrukturinvesteringer til at være med til løfte landet ud af sine vanskeligheder.

Som LaRouche har fremført, så må Amerika tilslutte sig den Nye Silkevej. Tiden er inde.

3.aug., 2017 – Næste fase af det forræderiske angreb fra Kongressens side mod amerikansk-russiske relationer bliver INF-traktaten (Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty), baseret for den foreløbigt ubeviste påstand om, at Rusland krænker traktaten gennem at teste og deployere et jordlanceret krydsermissil, der falder inden for den forbudte rækkevidde af 500 til 5.000 km. Loven om forsvarsbudgettet for 2018, der er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus og er under overvejelse i Senatet, beordrer Forsvarsministeriet til at påbegynde udviklingen af et jordbaseret krydsermissil, der krænker traktaten. Det ville kræve, at præsidenten afgør, hvorvidt Rusland har, eller ikke har, indledt aktiviteter, der ikke overholder traktaten, og hvis en sådan afgørelse falder, ville det bestemme, at USA ikke længere er bundet af traktatens begrænsninger. Det Hvide Hus har allerede angrebet denne bestemmelse i Husets lov, i en erklæring af 12. juli, fordi den »på en måde, der ikke hjælper, binder administrationen til et specifikt missilsystem, der ville begrænse de potentielle muligheder for militær respons«, og den »ville også vække bekymring blandt NATO-allierede og kunne fratage administrationen den fornødne fleksibilitet til at foretage vurderinger om timingen og arten af at påkalde vore juridiske midler under traktaten«.

Administrationen er imidlertid ikke de eneste, der er bekymret over bestemmelserne om INF-traktaten. »Nu, som før, så har kort- og mellemdistanceatommissiler ingen afskrækkende værdi, alt imens de gør det mere sandsynligt, at fejlslutninger fører til det utænkelige«, sagde senator Patrick Leahy (D-Vt.), der stemte for ratificeringen af traktaten i 1988, i en udtalelse til Politico. Andre eksperter, Politico har konsulteret, påpegede dens åbenlyse forfatningsstridighed. »Den går ud over Kongressens magtbeføjelser«, sagde Mallory Stewart, der var assisterende vice-udenrigssekretær i Afdeling for Våbenkontrol, Verifikation og Overholdelse frem til tidligere i år. »Den ignorerer den magtens deling, som har været anerkendt, siden vor Forfatnings skabelse.«

General Paul Selva, næstformand for generalstabscheferne og normalt en høg mht. spørgsmålet om russernes overtrædelser, satte, under en høring i Kongressen i juli måned, spørgsmålstegn ved den militære nytte af sådanne våben. »I betragtning af stedet og deployeringen af det specifikke missil, giver de ingen fordel i Europa«, sagde Selva. Med hensyn til manglen på et sådant våben i USA’s arsenal, fremførte Selva, at USA’s militær kan udgøre en risiko for ethvert mål, det behøver, ved hjælp af fly- og skibslancerede krydsermissiler, der ikke er omfattet af INF-traktaten.

Foto: USA’s præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens generalsekretær Mikhail Gorbatjov giver hinanden hånden efter ratificeringen af INF-traktaten i 1988.         

2. august, 2017 – På trods af Kongressens vedtagelse af sanktioner og andre stressfaktorer, skitserede den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson Trump-administrationens forpligtende engagement til at fortsætte samarbejde, hvor det er muligt, og arbejde for at forebygge konflikter, hvor det er nødvendigt, sammen med Rusland og Kina i takt med, at landene konfronterer et »omdrejningspunkt« i historien.

Tillerson mødtes med journalister i Udenrigsministeriet i går aftes for at opdatere og forklare Trump-administrationens udenrigspolitik. Han sagde, at, ser man 50 år tilbage i tiden, så har der fundet et betydningsfuldt skifte sted på det tidspunkt, hvor den europæiske kommunisme kollapsede, og at vi nu står over for et »omdrejningspunkt« som følge af den dramatiske ekspansion af Kinas rolle i verden. Han bekræftede administrationens forpligtelse over for »at gøre Amerika stort igen«, men understregede, at, når Trump siger »Amerika først«, så mener han ikke »kun Amerika«. Tillerson understregede, at, på trods af vanskeligheder og uenigheder, så er administrationen forpligtet over for gensidigt fordelagtige og fredelige løsninger af disse vanskeligheder.

Tillerson sagde, at kampen mod terrorisme er »et område af gensidig interesse« og sagde til reportere, »Vi er forpligtet over for stabilitet i Syrien i kølvandet på kampen for at besejre ISIS« og tilføjede, at USA var for »et forenet, ikke delt, Syrien«, såvel som udarbejdelsen af en ny forfatning, frie og fair valg og et nyt, politisk lederskab.

Han sagde, at både USA og Rusland er forpligtet over for at bekæmpe ISIS og dets allierede og over for den fremtidige stabilitet i Syrien. Han sagde, at administrationen finder Ruslands støtte til en fortsættelse på ubestemt tid af Bashar Assads syriske regering »uacceptabel«, og at iranske styrker skal forlade syrisk territorium, »og det er fortsat vores holdning, at Assad-regimet ikke har nogen rolle at spille i den fremtidige regering af Syrien«. Han forklarede, »Vi er åbne over for denne rækkefølge, så længe dette er, hvad slutresultatet bliver«. »Igen, så arbejder vi sammen med Rusland og andre parter for at se, om vi kan komme overens om en vej frem for, hvordan Syrien kan stabiliseres, i verden efter ISIS, skabe zoner med stabilitet og linjer for dekonfliktion, der vil holde, og dernæst skabe betingelser for, at den politiske proces kan udvikle sig i Genève.« Han sagde, at skabelsen af en deeskaleringszone i den sydvestlige del af Syrien, skabt af Rusland, USA og Jordan, var »en lille målestok for succes«, der bør kopieres i hele Syrien.

Om Kina sagde Tillerson: »Hvordan skal vi definere denne relation [med Kina], og hvordan sikrer vi, at økonomisk fremgang til begge landes, og verdens, fordel kan fortsætte, og at dér, hvor vi er uenige – for vi vil være uenige, vi er uenige – at vi vil tackle disse uoverensstemmelser på en måde, der ikke fører til åben konflikt?

Vi afprøver denne relation gennem ting som situationen i Nordkorea«, sagde han. »Kan vi arbejde sammen for at adressere denne globale trussel, hvor vi har et fælles mål? Og dér, hvor vi er uenige – i det Sydkinesiske Hav, og vi har nogle handelsuoverensstemmelser, der må adresseres – kan vi da arbejde os igennem disse uoverensstemmelser på en måde, der ikke fører til åben konflikt og finde de nødvendige løsninger, der tjener os begge?«

Tillerson gik videre med at diskutere det spændte forhold med Rusland over Ukraine, forpligtelser over for NATO, Mellemøsten, cyber-sikkerhed, Iran, uenigheden mellem de Forenede Arabiske Emirater og Qatar, narkokartellerne og de interne vanskeligheder i Trump-administrationen. I hvert tilfælde understregede han at arbejde hen imod samarbejde om vore fælles mål og at forhindre konflikt, både med vore »allierede og partnere« og »vore modstandere«.

Foto: USA’s udenrigsminister Rex Tillerson taler til reportere i Udenrigsministeriets Presseafdeling i Washington, D.C., 1. august, 2017

31. juli, 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin gav den 30. juli et interview til den russiske statskanal, VGTRK, hvor han kommenterede aktuelle relationer med USA og Ruslands beslutning om at kræve, at USA reducerer sin diplomatiske stab i Rusland senest i september, som Udenrigsministeriet annoncerede den 28. juli.

»Med hensyn til andre, mulige forholdsregler, eller om dette er for meget eller ej, så er det ret smerteligt ud fra synspunktet om at operere den diplomatiske mission, eftersom, ud af flere end 1.000 ansatte, diplomater og teknisk personale, der har arbejdet, og stadig arbejder, i Rusland, må 755 personer afslutte deres arbejde i Rusland«, sagde han til VGTRK-værten Vladimir Solovyov.

Putin svarede på, hvorfor disse forholdsregler var truffet, og sagde: »Fordi den amerikanske side endnu engang tog et absolut grundløst – hvilket er vigtigt – skridt for at forværre de russisk-amerikanske relationer og gennemtvinge ulovlige restriktioner og forsøge at presse andre lande, inkl. dets allierede, som er interesseret i udvikling og opretholdelse af relationer med Rusland.

Vi har temmelig længe ventet på positive forandringer [i USA’s holdning over for Rusland]; vi har håbet på, at situationen på en eller anden måde vil ændre sig. Men det ser ud til, at, selv om den engang skulle ændre sig, så bliver det ikke i nærmeste fremtid«, sagde han. »Jeg tænkte, at vi må demonstrere, at vi heller ikke vil lade noget forblive ubesvaret.«

Med hensyn til at gennetvinge nye sanktioner imod USA, sagde Putin: »Spørgsmålet er, om det fremmer sagen at tage yderligere skridt, og hvilke skridt, vi kan tage.

Vi har noget at skulle have sagt og gennemføre restriktioner i sådanne områder af vore fælles aktiviteter, som ville blive meget smertefulde for den amerikanske side. Men, jeg mener ikke, det bør ske, da det ville skade udviklingen af internationale relationer«, sagde han og tilføjede, at det ville skade »ikke alene russisk-amerikanske relationer som sådan, men med sikkerhed ville skade os.

Rent teoretisk kunne den tid komme, hvor tab fra forsøg på at udøve pres på Rusland ville være lig de negative virkninger, der stammer fra visse restriktioner på vores samarbejde. Når et sådant tidspunkt opstår, kan vi se på andre muligheder for respons. Men jeg håber, et sådant tidspunkt aldrig opstår. I øjeblikket er jeg imod det«, sagde Putin.

Præsident Putin sagde imidlertid, at der fortsat er områder, hvor der er samarbejde mellem Rusland og USA.

»Der er meget vigtige samarbejdsområder, inklusive ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben – og her spiller vi førsteviolin, sammen med USA, og styrker denne politik, såvel som kæmper imod terrorisme«, sagde han.

»At dømme efter det, der for nylig er blevet udført (lad os vente os se, hvordan situationen yderligere udvikler sig), så er etableringen af deeskaleringszonen i Syrien et konkret skridt, et konkret resultat af fælles indsats«, understregede han. »Ikke alene i Syriens og Ruslands interesse, men også i Jordans og Israels, og således USA’s, interesse, eftersom dette er et område for amerikansk interesse. Så vi arbejder på og opnår resultater selv nu, i denne temmeligt vanskelige situation.«

Om andre områder for samarbejde fortsatte Putin: »Vi har gode planer for samarbejde i det ydre rum. For eksempel er både vore og amerikanske forskere interesseret i mulige fælles indsatser for at udforske Venus«, sagde han.

Et andet, betydningsfuldt område for samarbejde, som Putin nævnte, iflg. TASS’ rapport, omfatter problemer med cyber-sikkerhed. »Jeg har allerede sagt, at vi gentagne gange har inviteret den amerikanske side til at organisere samarbejde for at sikre vore interesser, både Ruslands og USA’s, og globale, og etablere kontrol over sådanne negative aktiviteter som cyber-kriminalitet«, sagde han. »I stedet for at tage konkrete skridt til at begynde et konstruktivt samarbejde, hører vi kun grundløse beskyldninger om indblanding i USA’s interne anliggender.« Præsidenten fortsatte, at de to lande kan etablere meget inden for økonomisk samarbejde og sagde, »Vi har gjort meget inden for luftfart, inden for rumforskning, og vi har gode perspektiver, for ikke at tale om amerikanske rumfartøjer, der lanceres af vore raketter, og det internationale rumprogram.«