Støt den kampberedte præsident til
at vælge store projekter, og ikke krig

Leder fra LaRouche PAC, 7. august, 2017 – Så langt den mest betydningsfulde rapport om »Russia-gate«, angrebet på præsident Trump, som har kastet amerikanske politiske ledere ud i krigsmageri à la McCarthy-tiden, er rapporten fra 24. juli fra Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS). Rapporten er stadig udelukket af medierne på trods af, at denne gruppe af professionelle seniorefterretningsfolk har bevist, at Demokraternes Nationalkomites kommunikationer ikke blev hacket, men snarere lækket af en insider, og at »Russia-gate« bygger på svindel.

I dag fandt en repræsentant for EIR, der intervenerede i et panel af eksperter i en ledende Washington-tænketank, der diskuterede russisk-amerikanske relationer og »russisk indblanding i vores valg«, at ingen af dem kendte til VIPS-rapporten, der beviste, at det, de diskuterede, var et fupnummer.

»Russia-gate« er et britisk fupnummer, som britisk efterretning initierede allerede, da Donald Trump kom frem som kandidat til præsidentposten i 2015. Formålet med dette fupnummer var at fortsætte og intensivere Barack Obamas politik for militær konfrontation med Rusland og Kina – gennem en krigspræsident Hillary Clinton og, da dette mislykkedes, gennem at drive præsident Trump ud af embedet og oppiske et hysteri mod Rusland i Kongressen.

I sidste uge vedtog Kongressen med et overvældende flertal nye, alvorlige anti-russiske sanktioner, som på forfatningsstridig vis griber ud efter præsidentens beføjelser til at føre udenrigspolitik, og de blot fem senatorer og kongresmedlemmer, der stemte »nej«, har af denne grund været offer for ondskabsfulde angreb fra medierne og deres kolleger.

Truslen om krig mellem atommagter er der, og britiske imperialister er glade for det. Læs denne uges Economist, talerør for City of London, og som udgiver en detaljeret »hypotetisk udredning« af en atomkrig over Nordkorea i 2019, hvor mange millioner dør, men hvor Europa ikke er involveret!

Under konstant angreb, og omringet af krigsscenarier, fortsætter præsident Trump stadig med at forfølge en politik for samarbejde med Rusland og Kina, for at gøre en ende på terrorisme og krige for regimeskifte, og endda for samarbejde om økonomisk fremskridt.

EIR og LaRouche PAC bakker op om præsidenten i dette, ved at gøre VIPS-afsløringen af »Russia-gate-fupnummeret« kendt i hver eneste politiske diskussion og alle valgkreds-borgermøder, og ved at sprede ideen om LaRouches »Fire Love« for et reelt, økonomisk opsving, der begynder med genindførelse af Glass-Steagall og skabelse af en statslig kreditinstitution til infrastruktur og varefremstilling.

Kinas »Bælte & Vej Initiativ« er i færd med at blive til en sådan række af store infrastrukturprojekter i hele Eurasien og Afrika – med så meget produktiv kredit, som tilføres dem, fra Kina, Rusland og med konkurrence fra Japan, at der er alverdens plads for, at USA kan tilslutte sig og se sin egen, økonomiske infrastruktur opbygget på ny i processen. Præsident Trump og hans kerneregeringsfolk kan tydeligvis ikke se, hvordan de skal gøre dette, især ikke med det konstante krigsangreb imod dem.

Amerikanerne må derfor mobilisere sammen med os for at besejre det uhyrlige svindelnummer med »Russia-gate« og give præsidentskabet en strategi for økonomisk genopbygning, der kan lykkes.

Foto: Præsident Donald J. Trump, 22. juli, 2017. (Official White House Photo by Andrea Hanks)




Det er et internationalt anliggende
at stoppe kuppet imod Trump.
LaRouche PAC Internationale Webcast,
4. august, 2017

Zepp-LaRouche: Jeg mener, at dette ikke blot er en vedtagelse i Senatet, eller i Kongressen; men dette handler om præsidenten i amerikansk historie lige fra USA’s grundlæggelse. For det, som denne vedtagelse gør, er, at den fuldstændig omstøder den Amerikanske Forfatning, der giver præsidenten beføjelserne til at bestemme udenrigspolitik. I henhold til den aktuelle situation, efter at Kongressen (Repræsentanternes Hus) og Senatet med dette overvældende flertal vedtog at indføre sanktioner, så, hvis præsident Trump ønskede at omstøde dette, skulle han sende et brev til Kongressen; og Kongressen er forpligtet til at svare inden 30 dage for enten at godkende eller afvise det. Det betyder, at Kongressen kaprer beføjelsen til at bestemme politikken fra præsidenten. Jeg tror, det amerikanske folk hellere må se at vågne op til den kendsgerning, at det, der her bliver fjernet, er den Amerikanske Forfatning.

Download (PDF, Unknown)

Jason Ross: Godaften. Det er fredag, 4. august, 2017. Jeg er aftenens vært, og vi er meget glade for at have med os i studiet som vores særlige gæst, Helga Zepp-LaRouche via video fra Tyskland. Godaften, Helga.

Helga Zepp-LaRouche: Godaften, hvordan går det?

Ross: Fint! Som en lille indledning til aftenens show, før vi hører fra Helga, så så vi i denne uge, at Donald Trump underskrev loven om sanktioner, der blev vedtaget af Huset og Senatet – HR 3364 – der indfører sanktioner mod Iran, Nordkorea og Rusland. En del af loven hævder som selvfølgeligt, at Rusland blandede sig i det amerikanske valg; en del af loven siger, at USA aldrig vil anerkende Krim som en del af Rusland; og loven binder præsidentens hænder på mange måder mht. sanktioner mod Rusland og mange diplomatiske prioriteringer, diplomatiske krav, der er vedtaget af Huset og Senatet snarere end gennem den udøvende gren (præsidenten). Donald Trump underskrev i denne uge loven og udstedte en erklæring i forbindelse med underskrivelsen, mht. de dele af loven, han finder forfatningsstridige. I går tweetede Trump, at »Vores relation med Rusland er på det laveste og farligste punkt nogensinde. Et meget farligt lavpunkt. Det kan I takke Kongressen for«, siger han.

Rusland responderede ved at kræve udvisning af et vist antal amerikanske diplomater ned til samme niveau som russiske diplomater i USA; noget lignende det, præsident Obama gjorde med russiske diplomater og russisk diplomatejendom, osv. Det betyder overordnet set, at det virkelig øger presset på de amerikansk-russiske relationer og gør det meget vanskeligt for Trump at gennemføre ét af sine kampagneløfter, som var en potentiel opnåelse af detente med Rusland. Med hans berømte ord, »Det er ikke dårligt at komme godt ud af det med Rusland; det er en god ting.«

Jeg vil gerne have Helga på nu for at tale om vores syn på dette. Jeg ved, din mand, Lyndon LaRouche, har sagt, at, hvis dette kup mod Trump lykkes, så vil det virkelig lægge truslen om atomkrig op på bordet. Hvad er din mening om situationen?

Zepp-LaRouche: Jeg mener, at dette ikke blot er en vedtagelse i Senatet, eller i Kongressen; men dette handler om præsidenten i amerikansk historie lige fra USA’s grundlæggelse. For det, som denne vedtagelse gør, er, at den fuldstændig omstøder den Amerikanske Forfatning, der giver præsidenten beføjelserne til at bestemme udenrigspolitik. I henhold til den aktuelle situation, efter at Kongressen (Repræsentanternes Hus) og Senatet med dette overvældende flertal vedtog at indføre sanktioner, så, hvis præsident Trump ønskede at omstøde dette, skulle han sende et brev til Kongressen; og Kongressen er forpligtet til at svare inden 30 dage for enten at godkende eller afvise det. Det betyder, at Kongressen kaprer beføjelsen til at bestemme politikken fra præsidenten. Jeg tror, det amerikanske folk hellere må se at vågne op til den kendsgerning, at det, der her bliver fjernet, er den Amerikanske Forfatning. Jeg vil tro, at alle amerikanske patrioter, der elsker Amerika – og jeg ved, at det amerikanske folk generelt er meget patriotisk – de må forstå dette moment. For, dette kan ikke være tilfældet, og forblive ignoreret. Dette har så mange implikationer.

Min mand, Lyndon LaRouche, sagde, at, hvis dette består, er vi tilbage til en umiddelbart overhængende konfrontation med Rusland – og også Kina – som vi var under Obama-administrationen og de neokonservatives kontrol; som har kontrolleret USA’s politik under to embedsperioder under George W. Bush, og to perioder under Obama. Det var disse neokonservative, der var fuldstændig oprørt over, at en systemisk ’outsider’, eller en person, der ikke tilhørte systemet – som Donald Trump – vandt valget. Jeg husker klart, at, den 21. januar, havde den britiske avis The Spectator allerede en overskrift, der lød, at det blot var et spørgsmål om tid, før man ville få Trump ud af embedet gennem impeachment (rigsretssag), gennem et kup, eller gennem politisk mord! Processen frem mod impeachment er helt i gang, som I ved. Det er netop blevet offentliggjort, at Robert Mueller, den særlige rådgiver, allerede har en ’grand jury’ (juridisk enhed, der kan undersøge og afgøre, om der er belæg for at anlægge en strafferetssag, -red.), der angiveligt skulle være hemmelig; men der har igen været et læk til The Guardian og andre medier. Så formålet med dette er tydeligvis at fremme en eller anden historie, der viser bånd fra Trump eller hans team til Rusland.

Lad mig understrege dette helt klart. Sandheden om dette her skal ud. Det er rent historisk af den allerstørste betydning, at VIPS-organisationen – Veteran Intelligence Professionals for Sanity – tidligere højtplacerede efterretningsfolk fra diverse amerikanske efterretningsorganisationer, for omkring en uge siden sendte et memorandum til præsident Trump; hvori de fastslog, baseret på deres indiskutable ekspertise og kriminaltekniske beviser, at der ikke fandt nogen russisk hacking sted. I stedet var der tale om et insider-læk; der var nogen, der simpelt hen downloadede data fra DNC-computerne, og som dernæst maskerede det hele, som om det var blevet udført af russerne. At efterforske dette og diskutere disse resultater fra VIPS-memoet, er den vigtigste måde, hvorpå dette kup kan køres af sporet. Heldigvis har ét af de kongresmedlemmer, der var modig nok til at stemme imod denne uhyrlighed – Dana Rohrbacher – allerede kommenteret VIPS-memoet. Jeg mener, at vi må mobilisere den amerikanske befolkning til at kræve, at Kongressen indbyder VIPS-repræsentanterne til at aflægge forklaring, til at fremlægge deres beviser, og ligeledes bestræbelserne fra sådanne personer som kongresmedlem Nunes, der efterforsker, hvem det var, der afslørede dette, hvem, der lækkede. Og ligeledes senator Grassleys bestræbelser for at gøre det samme; det må støttes. Derudover mener jeg generelt, at denne Kongres fuldstændig har bragt sig selv i miskredit. Kongressens anerkendelses-rate er lige nu, iflg. de seneste opinionsmålinger, kun 10 %; det er ligeledes et historisk lavpunkt, mener jeg.

Men jeg mener, det nu afhænger af det amerikanske folk; og man bør finde alle mulige organisationer og institutioner, der repræsenterer folket, og som støtter præsident Trump. Retfærdigheden må ske fyldest; de, der lækkede, må gøres til genstand for efterforskning; og sandheden må genoprettes. Dette er af den største, strategiske betydning. Dette er ikke blot en intern, amerikansk affære; jeg mener, at russernes karakteristik, at dette er en intern kamp, ikke er korrekt. Jeg mener, at dette er noget langt mere dystert. Den tidligere våbeninspektør i Irak, Scott Ritter, som var våbeninspektør under Irakkrigen, kom med en dybtgående karakteristik. Han sagde, den kendsgerning, at der var denne totale enstemmighed i de amerikanske medier, FBI, andre amerikanske efterretningstjenester og næsten enstemmighed i begge Kongreshuse; hvordan får man en sådan fuldstændig – i Tyskland ville man sige »Gleichschaltung«, ensretning – hvordan får man et sådant enstemmigt kor? Scott Ritter peger på spørgsmålet om, at dette peger på en langt mere generel sammensværgelse, der finder sted i det amerikanske samfund. Jeg ved, at folk normalt bliver meget enerverede, når man nævner ordet »sammensværgelse«, men jeg mener ikke, der findes andre ord, der kan karakterisere det, der foregår. Man har det, folk nu om dage kalder »deep state«, og som forsøger at omstøde valget af en amerikansk præsident; og så har man briternes rolle i alt dette her. Jeg mener, at der er en indsats fra Det britiske Imperiums side, efter en genetablering af kontrollen over amerikanske institutioner, for at gå tilbage til det, vi engang havde med de neokonservative i 1992 – Wolfowitz-doktrinen; og som var ideen om, at USA aldrig skulle give noget andet land eller nogen anden gruppe af lande lov til at overgå USA’s militærpolitiske eller militære magt. Det var et kup, udført af de neokonservative efter Sovjetunionens kollaps, og de gik frem for at forsøge at etablere en unipolær verden. Jeg mener, at dette præcist kommer til udtryk i det, Kongressen gjorde med disse sanktioner, og det betyder gennem implikation, at gå tilbage til konfrontationen med Rusland, og selvfølgelig en genoptagelse af spændingen i relationerne med Kina.

Dette er en krigssti. Dette har utrolige implikationer. Jeg vil blot nævne et par stykker af dem. For det første, så reagerede premierminister Medvedev meget skarpere end præsident Putin. Han sagde, at dette afslutter håbet om en forbedring mellem USA og Rusland. Så var der diverse kommentarer i kinesiske publikationer, der tilbød at hjælpe Rusland mod virkningerne af sanktionerne; og som ligeledes sagde, at dette blot vil betyde en meget tættere forhold mellem Rusland og Kina, og sammen har vi en afskrækkelse imod USA. Det var ikke det, kineserne ønskede; de har tilbudt USA at samarbejde omkring Bælte & Vej Initiativet; men det er, hvad det fører til.

Lad mig blot påpege to yderligere sidevirkninger af dette. Det er relationen med Europa, for sanktionerne har som deres primære mål leveringen af russisk naturgas og ideen om at bygge endnu en gasledning – Northstream II; som Tyskland har brug for, fordi olieforsyningerne fra Mellemøsten er meget lunefulde pga. den ustabile situation dér. Oliereserverne i Nordsøen er ved at være udtømt. Sanktionerne ville selvfølgelig, fordi USA fremfører, at de har ekstraterritorial bemyndigelse, ramme alle de firmaer, der producerer materialer og byggetjenester til projekter med russerne. Dette er fuldstændig umuligt. Det ville f.eks. også ramme europæiske investorer i USA, hvis de gør forretninger med Rusland; de kunne blive eksproprieret i USA, eller deres kapital indefrosset, og sådanne ting. Dette skaber ødelæggelse. Den Europæiske Union og den tyske regering har allerede sagt, at de vil overveje modforholdsregler; at dette kunne føre til en handelskrig. Forbløffende nok har en talsmand for en førende tænketank, der står den tyske regering nær, netop sagt, at dette vil give bagslag, for, hvorfor skulle lande, der rammes af sanktionerne, være med til at gennemføre dem? Så han forudsiger, at der kommer en boomerang-effekt for amerikanerne; men det er selvfølgelig en effekt, der er meget farlig. Forskellige tyske industrisammenslutninger er ligeledes kommet frem og har sagt, at dette er fuldstændig uacceptabelt.

På et mere fundamentalt plan bringer dette hele spørgsmålet om international lov (folkeretten) frem. Hvorfor tror USA, at deres amerikanske lov kan træde i kraft i hele verden? Dette er en krænkelse af international lov, og dette er derfor en krise uden fortilfælde. Den har, som jeg sagde, implikationer for den Amerikanske Forfatning, for international lov, for relationerne med Rusland og Kina; den kan, for første gang, bryde alliancen med Europa. Så jeg tror, folk virkelig forstår, at dette må omstødes.

Ross: Fantastisk! Dette sætter virkelig scenen. Kan jeg bede dig om at forklare et bestemt punkt? Du kom med ideen om, at folk har en »deep state« (omtr. ’staten i staten’,-red.), der kører USA. Hvor det altså ikke kun drejer sig om denne enkelte lov, men, at der igennem længere tid har været en voksende magt fra visse agenters side internt i USA. Lad mig stille dig et spørgsmål om måder, hvorpå folk fortolker disse ting. En måde er, at der simpelt hen er en koldkrigsmentalitet, der ikke er blevet overvundet; folk lever i fortiden og ser stadig Rusland som en trussel, hvor de i tankerne sammenligner Rusland med Sovjetunionen. En anden måde er ideen om »deep state«; at efterretningstjenesterne har udviklet et slags begær efter magt for sig selv. Tag f.eks. eksemplet med J. Edgar Hoover; og at disse tjenester ønsker at køre USA af en særlig grund. Du rejste et spørgsmål, som de fleste kommentatorer ikke rejser, og som er briterne; eller, at der er noget uden for amerikansk indenrigspolitik, der udformer denne opposition til samarbejde med Rusland. Og, med dine mange rejser til Kina og med dit arbejde med Verdenslandbroen – Bælte & Vej Initiativet – har du en meget dyb forståelse af et andet paradigme, der i stigende grad slår rod i verden.

Kunne du sige mere til vore lyttere om, hvad du ser som manglerne i ideen om »deep state« eller den Kolde Krig? Med andre ord, hvad er det, der virkelig promoverer denne opposition til samarbejde med Rusland? Hvad kan vi gøre ved det?

Zepp-LaRouche: Jeg mener, det er en reminiscens af geopolitik, og geopolitik er den idé, at man har en gruppe nationer eller en nation, der har en fundamental interesse imod en anden nation eller en anden gruppe nationer; og, om nødvendigt, så kan man kæmpe for dette i krige. Det var denne tankegang, der førte til to verdenskrige i det 20. århundrede, og det er indlysende, at, hvis vi ikke overvinder dette i atomvåbenalderen, så taler vi om faren for den menneskelige arts udslettelse, hvis det kommer til krig. Vi er meget nærmere ved dette, end de fleste mennesker bryder sig om at tænke på. Da Sovjetunionen gik i opløsning mellem 1989 og 1991, opstod der muligheden for at få en varig fredsorden. Kommunismen var blevet besejret, og vi foreslog på dette tidspunkt den Eurasiske Landbro; allerede dengang kaldte vi det, den Nye Silkevej. Det var ideen om at etablere et nyt paradigme med samarbejde i alle deltagende landes interesse. Det ville have været en politik, der i høj grad ville have ændret historiens kurs, men, på det tidspunkt havde man Margaret Thatcher, man havde Bush senior, man havde Mitterand; og de besluttede, at, for at forhindre Rusland i nogensinde igen at rejse sig, fra at reducere Sovjetunionen, der var en supermagt, og til at blive et Rusland, der blot skulle være et tredjeverdensland, der producerede råmaterialer. De besluttede, at, i stedet for at få en fredsorden, så lad os satse på den gamle, angloamerikanske politik med at styre verden som et imperium; og lad os gennemtvinge en unipolær verden. Det var politikken i 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne; dette var ideen om regimeskifte, dette var ideen om ’farvede revolutioner’. Dette har ligget til grund for krigene, der byggede på løgne, i Afghanistan, Irak, mordet på Gaddafi; disse politikker har ødelagt Mellemøsten. De har været årsag til flygtningekrisen; de har næsten udløst et sammenbrud af den Europæiske Union, for der er ikke tale om nogen Union, som det blev klart under flygtningekrisens forløb.

Denne politik står nu for at eksplodere. Alan Greenspan, af alle personer – den person, der igen og igen advarede mod overstrømmende irrationalitet – er netop trådt frem og har sagt, at der er en ny nedsmeltning af en gældsboble på vej, og at dette vil udløse et krak på aktiemarkedet. Dette imperium er i færd med at kollapse, og jeg mener, det er grunden til, der hersker en sådan desperation for at forhindre Kinas fremvækst; selv om Kina har tilbudt en totalt anden model, der ikke bygger på geopolitik, men derimod bygger på »win-win«-samarbejde; og hvori alle nationer, der samarbejder i Bælte & Vej Initiativet, ville få gavn af det.

Jeg mener, at det, som virkelig står på spil her, er: Går vi tilbage til Det britiske Imperium? Og folk, der kender amerikansk historie, ved meget vel, at Det britiske Imperium aldrig har opgivet ideen om at generobre USA. Kong George III mistede forstanden på tidpunktet for den Amerikanske Revolution, og de forsøgte at vinde Amerika tilbage; først i Krigen i 1812, og dernæst i Borgerkrigen, hvor Det britiske Imperium var allieret med Konføderationen (Sydstats-udbryderstaterne). De finansierede Konføderationen gennem Østkystbankerne. Efter dette indså de, at dette ikke kunne gøres militært, så dernæst forsøgte briterne at underminere det amerikanske establishment og overbevise dem om at styre verden som et imperium, der byggede på den angloamerikanske, særlige relation.

Ser man på hele operationen imod Trump, som i realiteten begyndte længe før Trump vandt valget; det var britisk efterretning, der initierede dossiererne, som fabrikerede efterretninger. Men, de blev så selvfølgelig hjulpet af amerikanske efterretningstjenester, hvor strukturen fra Obama-perioden stadig eksisterede. Så man har virkelig – »deep state« er for kort en formulering, for det inkluderer ikke den kendsgerning, at dette er et britisk kup. Det aftalte spil er ikke med Rusland; det aftalte spil er med Det britiske Imperium. Amerikanere må forstå, at hele deres revolution står på spil; Forfatningen – der stadig, med hensyn til forfatninger, er et af de mest fantastiske dokumenter i verden – den er totalt i fare. Det er allerede blevet overtaget, og dét må det amerikanske folk omstøde.

Ross: Stærke ord. Mange tak. Jeg tror, vores mission står temmelig klart på dette tidspunkt. Vi ser nogle muligheder for, hvad der kan ske, hvis vi skaffer os af med denne mentalitet om global konflikt. Blot et enkelt eksempel ville være, at præsident Trump stoppede Obama-programmet for at bevæbne de såkaldte syriske »oprørsgrupper«. Alene en sådan handling ville være en ændring af den retning, vi har gået i det seneste halvandet årti med de krige for regimeskifte, vi har haft. At sige, det gør vi ikke mere. Vi siger, OK, der kunne blive ting, som hvis vi opgiver dette fremstød for konflikt.

Jeg vil gerne afslutte vores show med nogle ideer til, hvad folk kan gøre, og nogle rapporter om, hvad folk har gjort. Én ting er dette VIPS-memo, som vi har diskuteret og dækket meget på vores webside. Der har været meget aktivitet i landet; vi kan vise jer nogle billeder herfra om et øjeblik, af den form for aktiviteter, vi har været engageret i – stævner på gaden her i New York City. Her er ét til. Det er meget vigtigt, at denne historie kommer ud, for det er absolut eksplosivt; og det virker, det kommer ud. Det er et spørgsmål, som, som vi nævnte, kongresmedlem Rohrbacher har rejst; dette er noget, som bliver rejst af mange af de nye, alternative kilder. Oliver Stone har for nylig igen rejst spørgsmålet, og folk i hele landet rejser det på steder som under møder, der afholdes af kongresmedlemmer. For eksempel havde Ted Lew for nylig et borgermøde i sit valgdistrikt, og han blev af en LaRouche PAC-aktivist spurgt, »Hej, hvis DNC-computerne blev hacket, hvorfor har FBI så aldrig efterforsket dem?« Bare pil denne historie fra hinanden. Der er kommet breve i et pænt antal til avisredaktioner, og som bliver publiceret i aviser i hele landet. Der har været folk, der har indsat annoncer i de lokale aviser, og som siger, at I skal kende til denne historie om, at den russiske hacking var et inside job. Læs VIPS-memoet; gå ind på LaRouche PAC websiden.

Vi har en tilhænger, der har holdt gårdudsalg for at rejse midler til LaRouche PAC. Vi har folk, de afholder stævner i deres hjemby. Et eksempel fra Connecticut, hvor en LaRouche-tilhænger sagde, »Jeg laver et stævne foran mit rådhus«. Det gjorde han, og vi havde et succesfuldt stævne dér, som blev dækket af lokalaviserne og det hele. Byråd, radiointerviews. Der foregår en masse aktivitet. Vi var f.eks. uden for Chuck Schumers kontor i New York; vi spurgte folk, hvor de syntes, vi skulle ’smide’ (chuck) Schumer hen, hvilket ville være en vidunderlig idé. Der er rigtig meget at gøre. Ordet om dette må absolut spredes i sammenhæng med, hvad alternativet kunne blive.

Jeg vil gerne takke Helga Zepp-LaRouche for at være med os her i dag. Jeg vil gerne spørge dig, om du har yderligere kommentarer som afslutning af showet?

Zepp-LaRouche: Jeg mener, at dette er et af de historiske øjeblikke, hvor det er det enkelte individ, der tæller. Jeg ved, mange mennesker er blevet deprimeret, fordi de ikke tror, man kan gøre noget alligevel; men jeg mener, at vi er lige så tæt på Tredje Verdenskrig lige nu, som vi er på et fuldstændig nyt paradigme. Forestil jer blot en fremtid, hvor Amerika igen vil være venner med andre lande. De fleste folk kan godt lide amerikanere; de kan ikke lide det aktuelle kup, og de kan ikke lide de britiske politikker, der er kommet fra den amerikanske regering i de seneste 16 år. Men, det amerikanske folk har givet udtryk for noget meget vigtigt med valget af præsident Trump. Hvis det amerikanske folk omgående ville gribe muligheden for at støtte denne præsident – Trump har indledt en forbedring af relationen med Xi Jinping; han har fundet et godt samtaleniveau med Putin på G20 i Hamborg. Kina har tilbudt at hjælpe med ved genopbygningen af USA’s infrastruktur og indbudt USA til at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet i hele verden. Hvorfor kan USA, Rusland og Kina, som de tre, mest betydningsfulde nationer, ikke arbejde sammen? Hvis dette kan opnås, kan I så forestille jer, at vi kan få en tryg fred i verden? At vi kan arbejde sammen om at fjerne fattigdom, ikke alene i USA, men overalt? Jeg mener, at dette er de spørgsmål, vi bør tale om, og jeg er enormt overbevist om, at der er noget meget godt i det amerikanske folk, der vil sejre.

Ross: Vidunderligt! Godt. Mange tak. Tak til alle for at være med os i dag. Vi beder om, at I bliver medlem af LaRouche PAC; at I følger denne YouTube-kanal og sørger for at modtage besked om alle vore videoer, alt det, vi udgiver. Og det materiale, vi har diskuteret – VIPS-memoet fra Veteran Intelligence Professionals for Sanity, og videoerne, vi har fremstillet om spørgsmålet – kan ses på din YouTube-kanal. I finder mere i videobeskrivelsen, og vi har her et link til en af disse videoer til jer. (dansk: http://schillerinstitut.dk/si/?p=20816)

Tak for at se med; lad os se at komme i gang!




POLITISK ORIENTERING 3. august, 2017:
Stop kupforsøget imod Trump – data viser, at
anklager imod Rusland var plantede beviser.
Se også 2. del her.

Med Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg.

»… Vi har netop haft den amerikanske Kongres, Repræsentanternes Hus, Senatet, som har vedtaget en ny lov, som er totalt ulovlig, kan man sige, bryder forfatningen på en hel masse punkter, men som blev vedtaget i Senatet med stemmerne 98 mod 2, og i Repræsentanternes Hus, 419 mod 3; så vi snakker ikke bare om, at her er et veto-sikkert flertal; vi snakker om, at meget få folk turde stemme imod; og denne lov gik grundlæggende ud på, at man sagde, præsident Trump ikke må have lov til at forbedre relationerne med Rusland, tværtimod, så skal han pålægge Rusland nye sanktioner; og iflg. den amerikanske forfatning er udenrigspolitik noget, der hører ind under præsidenten, det hører ikke under Repræsentanternes Hus; Senatet skal godkende ligesom ministre, præsidenten skal rådføre sig med dem, men grundlæggende set er det præsidenten, der fastlægger udenrigspolitikken. Og her vedtog de så, at der skal nye sanktioner; USA må aldrig nogensinde godkende, med mindre Kongressen beslutter sig for det, at Krim faktisk tilhører Rusland; man må ikke lempe sanktionerne, man skal fastholde de sanktioner, Obama skyndte sig at få igennem, inden han blev fjernet som præsident, så at sige, mere eller mindre til evig tid, med mindre Kongressen beslutter, at de skal fjernes. Og så var der lige nogen sanktioner mod Iran og Nordkorea … Det her skete for en uge siden, og Trump underskrev så i går denne lov, men lavede samtidig en udtalelse som præsident, hvor han sagde, jeg skriver under på denne lov af hensyn til den nationale samhørighed; men jeg kommer ikke til at gennemføre de dele af loven, som er forfatningsstridige. …«

Se også 2. del:

Lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/stop-kupforsoget-imod-trump-data-viser-at-anklager-imod-rusland-var-plantede-beviser

 




Afslør den britiske bluff:
De er bankerot, og de lyver
om Trump og Russia-gate

Leder fra LaRouche PAC, 2. august, 2017 – Fra Seattle til Greenwich, fra Frankrig til Spanien banker den internationale LaRouche-bevægelse løs på Det britiske Imperiums plan om at vælte Trump-regeringen, en plan, hvis præmisser udelukkende er den Store Løgn, at den russiske præsident Vladimir Putin hackede DNC-computere for at det amerikanske præsidentvalg i 2016 skulle vindes af Trump.

Denne mobilisering rammer virkelig hårdt, men den må nu optrappes med en forkortet tidsramme, før Det britiske Imperium lykkes med deres kupforsøg, hvilket ville bringe verden til randen af atomkrig. Vi befinder os i en position, hvor vi kan bryde situationen op på vid gab, med hjælp fra VIPS-memoet, fordi flertallet af den amerikanske befolkning ikke køber hele eventyret om Ruslands rolle, og heller ikke fremstødet for konfrontation og krig med Rusland og Kina. De har ikke en klar idé om, hvilke politikker, der bør vedtages – det er en opdragelses- og uddannelsesopgave, der ligeledes tilfalder os – men de ved, at hele anti-Trump medietumulten lugter ekstremt dårligt.

Den britiske bluff må afsløres; hverken det amerikanske folk eller præsident Trump bør fortsætte med at spille efter deres spils riggede regler. Deres imperium er gennemgribende bankerot og tigger og beder om at blive begravet af FDR’s Glass/Steagall-politik og etableringen af et kreditsystem efter Hamiltons principper, og som opkobler de amerikanske kontinenter og Europa til Kinas Bælte og Vej Initiativ.

I dag bemærkede Helga Zepp-LaRouche, at præsident Trump kunne udmanøvrere hele spilleindsatsen omkring hele Kongressens bissen hen imod sanktioner mod Rusland, Iran og Nordkorea – en lov, der desværre i dag blev underskrevet og sat i kraft [af præsidenten], selv om det skete med en medfølgende erklæring fra præsidenten, der korrekt karakteriserer loven som forfatningsstridig – gennem nye, uventede initiativer, såsom at indkalde til et hastetopmøde med Putin for i fællesskab at adressere fælles interesser mht. økonomien, terrorisme, narkohandlen osv.

I mellemtiden raser der en særdeles synlig politisk kamp i og omkring Trump-administrationen i Washington. Vicepræsident Mike Pence er på turne i nationerne på Balkan for at promovere konflikt med Rusland, hvor han synker helt ned til sådanne absurde dybder som til at karakterisere Montenegro (befolkning 600.000) som »en inspiration for verden« for at gå op imod Rusland og tilslutte sig NATO. Samtidig sagde udenrigsminister Rex Tillerson til pressen, at han og den russiske udenrigsminister Lavrov »forsøger at finde veje til at bringe denne relation tilbage, tættere på hinanden«, og at »vi arbejder tæt sammen med Rusland og andre parter« i kampen mod terrorisme i Syrien.

Hvad det bliver til – krig eller fred, depression eller udvikling – ligger i vid udstrækning i vore hænder.

Foto: LaRouche PAC mobiliserer på en travl gade i Houston, Texas. Dagen igennen standser mange bilister for at diskutere.




Krigsfaren intensiveres –
Vi må »gå til den som død og helvede«
for at afsløre og tilintetgøre Russia-gate

Leder fra LaRouche PAC, 1. august, 2017 – Krigspartiet i USA eskalerer til feberhede for krig, ikke alene med Rusland, men nu også med Kina. Alt imens medierne og Kongressen fortsætter med at finde på nye påskud for at angribe Trump for at underminere hans bestræbelser på at opbygge konstruktive relationer med Putin og Xi Jinping, har briterne og deres aktører i USA smidt enhver foregiven fornuft over bord og kræver forberedelse til en atomar verdenskrig.

Udenrigsminister Tillerson trak frontlinjerne op i en pressebriefing i Udenrigsministeriet i dag. Forespurgt om de nye sanktioner mod Rusland, der med overvældende flertal blev vedtaget i Kongressen, var Tillerson direkte: »Jeg mener, det amerikanske folk ønsker, at de to mest magtfulde atommagter i verden skal have bedre relationer … Hverken præsidenten eller jeg er glad for den måde, hvorpå Kongressen behandlede loven om sanktionerne, men vi kan ikke lade det slå os af kursen med at forsøge at genoprette relationerne.«

Nogle folk i administrationen fattede ikke budskabet – eller er ude på at ødelægge det. Vicepræsident Mike Pence, der mandag talte på en pressekonference i Estland med de tre præsidenter fra de baltiske stater, talte med den koldeste af koldkrigsretorik: »Et stærkt og forenet NATO er mere nødvendigt i dag end på noget andet tidspunkt, siden kommunismens kollaps for et kvart århundrede siden, og der er ingen større, overhængende fare i de baltiske stater end genfærdet af aggression fra jeres uforudsigelige nabo mod øst.« I Georgien i dag hævdede Pence, at Rusland havde besat en femtedel af georgisk territorium (med henvisning til Abkhasien og Sydossetien), og sagde dernæst: »Vi står her i dag i svælget – på frontlinjen for frihed, en frontlinje, som russisk aggression har overskredet for næsten et årti siden.«

Den samme form for slutspilskonfrontation lanceres af Kongressen imod Kina og går direkte efter struben med Trumps bestræbelser på at bringe USA og Kina sammen omkring Silkevejsprocessen. Senator Lindsey Graham (R-NC), der talte på NBC her til morgen, sagde, at »Der er en militær mulighed for at ødelægge Nordkoreas [atom]program, og selve Nordkorea. Hvis der kommer en krig for at stoppe [Kim Jong-un], bliver det dér ovre. Hvis tusinder skal dø, vil de dø dér, de vil ikke dø her.« Han hævdede, præsident Trump var enig og refererede til Trump, der har sagt, at Kina kunne stoppe Nordkoreas atomprogram, men ikke gjorde nok.

For ikke at blive overgået i det britiske »del og hersk« imperievanvid, sendte senator Chuck Schumer (D-NY) et brev til præsidenten med krav om suspendering af »alle kinesiske organisationers fusioner og opkøb i USA«. Husk, at Trump meget viseligt inviterede Kina til at bringe sit Bælte og Vej-infrastrukturudviklingsprogram til USA for at være med til at genoprette nationens ødelagte infrastruktur og industrikapacitet. Schumer rasede: »Det er min vurdering, at Kina ikke vil afskrække Nordkorea, med mindre USA udøver større økonomisk pres på Kina. USA må sende et klart budskab til Kinas regering.«

Også her var Tillerson i dag fornuftens stemme imod krigspartiet: »Vi bebrejder bestemt ikke kineserne for situationen i Nordkorea«, sagde han. »Det er kun nordkoreanerne, der bærer skylden for denne situation. Vi forsøger at formidle til nordkoreanerne: Vi er ikke jeres fjender, vi er ikke en trussel mod jer. Men I præsenterer en uacceptabel trussel mod os, og vi må respondere. Vi håber, de på et tidspunkt vil begynde at forstå dette, og så ville vi gerne sætte os og få en dialog med dem om den fremtid, som vil give dem den sikkerhed, de søger, og den fremtidige, økonomiske fremgang for Nordkorea.«

Det må understreges, at hele russofobien hviler på den nu miskrediterede myte, »Rusland stjal valget«, der var fuldstændigt opdigtet af britisk efterretning og deres kollaboratører i det korrupte Obama-efterretningssamfund. LaRouche-bevægelsen er nu totalt mobiliseret internt i USA og i hele verden, til at cirkulere juli-rapporten til præsidenten fra Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), der på afgørende vis beviser, at russerne aldeles ikke gjorde det, men at vrede Demokrater lækkede de famøse DNC-e-mails til WikiLeaks med det formål at afsløre det Demokratiske Partis lederskabs interne beslutning om at forhindre Bernie Sanders i at vinde partiets nominering over krigspartiets aktiv, Hillary Clinton. Briterne stjal det Demokratiske primærvalg fra Bernie Sanders, og lagde dernæst skylden på Rusland med det formål at stoppe Donald Trump i november-valget. De mislykkedes i deres bestræbelse, men forsøger stadig i dag at bringe hans præsidentskab til fald.

En særlig anklager må udpeges for at bringe disse forbrydere for en domstol, før USA ødelægger sig selv, og verden, i en ny krig.

Russerne har udvist forsigtighed mht. at skelne mellem de ulovlige og farlige sanktioner, som Kongressen har vedtaget, og så præsidentens egne handlinger. Men Trump har meget lidt tid til at tage handskerne af og afsløre Russia-gate-forræderiet imod præsidenten.

Som Helga Zepp-LaRouche har sagt, »Gå til den som død og helvede« for at fremtvinge en komplet efterforskning af de forbrydelser, der afsløres i VIPS-rapporten, som er genoptrykt i EIR af 28. juli – se www.larouchepub.com/other/2017/4430_vips_expose_rus-gate.html

Foto: En militærparade afholdes for at fejre 90-års jubilæet for oprettelsen af Kinas Folkets Befrielseshær (PLA) på militærbasen i Zhurihe i det nordlige Kinas Indre Mongoliet Autonome Region, 30. juli, 2017. (eng.chinamil.com.cn/Photo by Fan Jianghua)




Lyndon LaRouche:
Knus det britiske kup mod præsidenten
– Stil forræderne for en domstol

Leder fra LaRouche PAC, 31. juli, 2017 – Lyndon LaRouche, der i dag talte om implikationerne af det memorandum, der i sidste uge blev offentliggjort af Veterans Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), samt loven om sanktioner mod Rusland, som Kongressen næsten samtidigt vedtog, opfordrede til omgående handling fra det amerikanske folks side for at afvende den britiske plan om krig med Rusland og Kina, en plan, som USA’s Kongres har kapituleret til.

»Det amerikanske folk må kræve, at det igangværende, forræderiske britiske kup mod præsidenten og selve nationen stoppes og dets gerningsmænd retsforfølges og fængsles«, sagde LaRouche. »Det britiske system, der har kontrolleret USA, må aflyses, og præsidenten må gøre alt, hvad der er muligt, for at redde dette lands befolkning, og den øvrige menneskehed, fra yderligere, britiskdirigeret udplyndring af deres liv. Aflys det britiske system; red folket«, sagde LaRouche.

I sidste uge brød den britiskdirigerede myte om Russia-gate sammen, da VIPS beviste, at det var en omstændelig svindel. Demokraternes Nationalkomite (DNC) blev ikke udsat for et russisk hack. I stedet blev materiale lækket af en insider i DNC og fremsendt til WikiLeaks. Nøgledata blev forfalsket for at få det til at se ud, som om russerne hackede DNC.

(Se https://larouchepac.com/20170729/interview-ray-mcgovern-
there-was-no-russian-hack, engelsk, og http://schillerinstitut.dk/si/?p=20816, dansk)

Samtidig vedtog den hjernevaskede og/eller købte Kongres næsten enstemmigt at gennemføre betydelige sanktioner mod Rusland, baseret på denne bedrageriske svindel. Der var to, der stemte anderledes i Senatet, og tre i Huset. Sanktionerne, der har været undervejs, lige siden valget i november 2016, er udtrykkeligt designet til at forkrøble og/eller afslutte enhver mulighed for, at præsident Trump skulle kunne gøre en ende på marchen mod en termonuklear storbrand, som blev anlagt af Barack Obama og hans britiske ’controllers’.

Ruslands og Kinas respons kom omgående i løbet af weekenden. Præsident Xi optrådte i militærmundering, hvor han inspicerede kinesiske tropper og våben; præsident Putin var ligeledes engageret i en lignende, meget stor militærinspektion. De er tydeligvis begyndt at tænke, at Donald Trump er blevet fuldstændig indfanget af den angloamerikanske krigsmaskine, og de forbereder sig i overensstemmelse hermed. Atter tikker uret ildevarslende hen imod Tredje Verdenskrig.

Under diskussioner med kolleger i dag, understregede Helga Zepp-LaRouche, at briterne desperat forsøger at narre USA ind i krig med Rusland og Kina ud fra en position af svaghed, ikke styrke. Deres finansimperium står og vipper på randen af et stort, nyt finanskollaps, langt værre end i 2008.

Præsidenten må have støtte fra befolkning og institutioner til at udpege en særlig anklager, der skal efterforske hele svindlen, som hedder Russia-gate, og retsforfølge dens konspiratorer. Præsidenten må ligeledes omgående gennemføre en Glass/Steagall-bankopdeling og samtidig gå frem med at gennemføre bundlinjen af LaRouches Fire Love for økonomisk genrejsning, for at beskytte folket, de glemte mænd og kvinder, han forsvarede under sidste valg.

LaRouche PAC har på fremtrædende vis offentliggjort VIPS-memoet på vores webside, med vore gadeaktioner i hele USA og på de sociale medier. Vi befinder os i en kampagne for at komme vidt og bredt ud med denne historie, og for at opmuntre præsidenten til atter at trodse den britiske sump i Washington, som han gjorde, da han skabte tætte relationer med præsident Xi, og i Hamborg, med præsident Putin. Vi må nu bringe Russia-gate til et hvinende stop og retsforfølge konspiratorerne, der stod bag. Vi må i denne uge dramatisk udvide vores kampagne, og vi har brug for, at du går med os. Livet, for os alle, afhænger i bogstavelig forstand af denne kampagnes succes.

Sammenhængen, i hvilken oprøret mod Trump finder sted, kunne ikke være tydeligere. Briterne og deres lakajer på Wall Street ønsker at bevare deres Imperium. Rusland og Kina er fremvoksende, økonomiske magter, der er helliget den type økonomiske politikker, der engang gjorde Amerika stort – storstilet infrastruktur, varefremstilling, avanceret videnskabelig forskning og udforskning af rummet. De har bedt USA slutte sig til dem i et stort projekt for at bygge den moderne infrastruktur for verdens kommende 50 år, og præsidenten signalerede oprindeligt sin plan om at gøre dette, og vil muligvis stadig gøre det, og således bringe tusindvis af nye, produktive jobs til USA. Men, dette kan ikke ske, med mindre det nuværende britiske imperieregime på Wall Street/City of London, samt dets ledsagende, udenrigspolitiske samtykke i Washington, D.C., rykkes op med rode og destrueres. Den britiske sump er det, der må drænes.

Vi opfordrer først og fremmest alle, der stemte for præsidenten eller kerer sig om deres fremtidige eksistens, til at lade ham vide, at de med overvældende flertal vil støtte ophævelserne af sanktionerne mod Rusland, fordi de er en svigagtig handling. Ethvert skridt mod positive relationer med Rusland og Kina må tages. Præsident Trump bør pålægge sine efterretningstjenester den opgave at efterforske og afsløre den faktiske sammensværgelse, der er involveret i svindlen med Russia-gate, og bringe fuldstændig frem til offentlighedens kendskab den rolle, som Barack Obama, Obamas efterretningsstab, britiske efterretningstjenester og folk i hans eget apparat, der lækker materiale, spiller. Ring Det Hvide Hus, 2002-45-1414, eller skriv til https://www.whitehouse.gov/contact

For det andet, må I deltage i alle medborgermøder eller andre arrangementer, der involverer jeres kongresmedlem eller senatorer, under Kongressens ferie i August. Sig til dem, at I vil have Russia-gate stoppet og dets gerningsmænd retsforfulgt. Sanktionerne må omstødes. Den britiske regerings rolle i forsøg på regimeskifte i USA bør være genstanden for en efterforskning. Dette er et krav, der ikke står til forhandling, og ikke en anmodning.

For det tredje opfordrer vi præsidenten til at kræve, at der udpeges en særlig anklager, der skal efterforske hele svindlen med Russia-gate. Det er en kriminel opstand imod USA’s præsident og folket, en opstand, der nu synes at have kurs mod en krig, der ville udslette den menneskelige race.




Vi vil besejre dette kup!

Leder fra LaRouche PAC, 30. juli, 2017 – Lyndon LaRouche sagde for nylig, at, hvis det igangværende kup mod præsident Trump lykkes, får vi atomkrig.

Lyndon Larouche er ikke den eneste, der har erkendt dette. I dag fandt der former for militærdisplay sted, der ikke har fortilfælde, i både Rusland og Kina. I Rusland afholdt man, for første gang i Ruslands historie, en Stor Flådeparade – på Flådens Dag, for at fejre Peter den Stores skabelse af den russiske flåde i 1696. For første gang bragte den skibe sammen fra Ruslands Baltiske Flåde, Sortehavsflåde, Nord- og Stillehavsflåde, sammen med landets Kaspiske Flotille, med i alt 5.000 marinesoldater – og, for første gang i Ruslands historie, blev den inspiceret af Ruslands præsident. Hans korte tale begyndte med at bekræfte, at »Ruslands historie er uadskillelig fra dets modige og frygtløse flådes sejre. Vort lands status som en stærk flådemagt er blevet opnået gennem marinesoldaters og officerers tapre handlinger, vore skibsbyggeres opfindsomme talent og havudforskeres vovelige bedrifter«.

Samtidig, i Kina, blev 90-års jubilæet for Folkets Befrielseshær fejret gennem en militærparade, for første gang, siden grundlæggelsen af Den Kinesiske Folkerepublik i 1949. Den fandt sted i Zhurihe, i den autonome region Indre Mongoliet, på Kinas største militærbase, der er specialiseret i at uddanne i avanceret teknologi. Wall Street Journal rapporterer, at nye, mere kapable ICBM’er blev fremvist sammen med andre nye våben, samt 12.000 mekaniserede tropper.

Kinas officielle nyhedstjeneste Xinhua rapporterer, at dette var første gang, præsident Xi Jinping har stået i spidsen for så stor en parade på en militærbase. De bemærkede, at »Afdøde ledere Mao Zedong og Deng Xiaoping også inspicerede tropper i felten på historiske nøgletidspunkter«.

I sin tale sagde Xi: »Verden har ikke helt fred, og fred må sikres.«

I dette afgørende øjeblik er Scott Ritter, den tidligere FN-våbeninspektør i Irak, trådt frem for i realiteten at gå sammen med os for at bruge hovedkonklusionerne i memoet af 24. juli fra Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) til præsident Trump, til at køre det igangværende kupforsøg af sporet (selv om Ritter er uenig i en af VIPS-memoets mindre vigtige konklusioner).

I Truthdig den 27. juli siger Ritter: »Jeg er enig i det argument i VIPS-memoet af 24. juli, der stiller spørgsmålstegn ved Efterretningssamfundets Vurdering (Intelligence Community Assessment, ICA) fra 6. januar, 2017, om russisk indblanding. Denne evaluering fra NIA (National Intelligence Authority) vurderede ’med stor overbevisning, at russisk militærefterretning (General Staff Main Intelligence Directorate, eller GRU) brugte Guccifer 2.0-individet til at udgive data, der har amerikanske personer som mål, i cyber-operationer, både offentligt og specifikt til medier og videregav materiale til WikiLeaks’. De vurderinger, der er indeholdt i ICA om Rusland, og som er selve kernen i den igangværende kontrovers omkring beskyldninger om aftalt spil gennem folk, der er tilknyttet Trumps præsidentkampagne og Rusland, er beviseligt forkerte. VIPS-memoet til præsident Trump er et værdifuldt bidrag til en større diskussion, der ellers mangler, om efterretningssamfundets fejlagtige vurdering.

Implikationerne af de konklusioner, som VIPS-memoet (hvis ikke de faktiske tekniske analyser, det bygger på), er svimlende: DNC-’hacket’ var rent faktisk et cyber-tyveri, der blev begået af en insider, som havde direkte adgang til DNC-serveren, og som dernæst med overlæg forfalskede dokumenter for at få dem til at se ud, som om en russisktalende aktør havde haft adgang til dem forud for deres offentliggørelse. Dette er ikke den narrativ, som fremføres af amerikansk efterretning, Kongressen og mainstreammedierne. Desuden, hvis de er sande, peger de konklusioner, som VIPS er nået frem til, på en mere generel konspiration internt i USA for at underminere troværdigheden hos en ganske vist upopulær, men dog lovligt valgt præsident, og som grænser til oprør.

Der er ingen, der har forbundet tyveriet af DNC-dokumenterne med Guccifer 2.0…

Hvilket bringer os frem til det måske mest mærkværdige aspekt i hele denne sag: DNC-serverne, der er kernen i denne kontrovers, blev aldrig overgivet til FBI til kriminaltekniske undersøgelser. I stedet måtte FBI forlade sig på kopier af data fra DNC-serveren, som blev stillet til rådighed af CrowdStrike. Den kendsgerning, at det var CrowdStrike, og ikke FBI, der tilskrev det til GRU, baseret på undersøgelsen af den angivelige cyber-indtrængen af DNC-serveren, er foruroligende. Som det ses heraf, er der god grund til at betvivle, at CrowdStrike-analysen er realistisk. At FBI, og dernæst USA’s Kongres, USA’s efterretningssamfund og mainstreammedierne blot ukritisk har eftersnakket denne tvivlsomme vurdering som en kendsgerning, er chokerende.

Historien om Guccifer 2.0 er centrum i den igangværende kontrovers, der hvirvler omkring Trumps Hvide Hus i forbindelse med beskyldninger om aftalt spil med Rusland mht. indblanding i præsidentvalget 2016.«

Ritter konkluderer: »Det, der her står på spil, kunne ikke værre større. Det amerikanske folk ville gøre klogt i at kræve en ordentlig efterforskning af, hvad det rent faktisk var, der skete i DNC i foråret 2016. Der har til dato ikke været nogen undersøgelse, der er betegnelsen værdig, med hensyn til de kendsgerninger, der understøtter de anklager, der er kernen i det amerikanske argument imod Rusland – at GRU hackede DNC-serveren og brugte Guccifer 2.0 som afledningskanal for offentliggørelsen af stjålne dokumenter for således at øve indflydelse på det amerikanske præsidentvalg. VIPS-memorandaet af 24. juli, 2017, stiller spørgsmålstegn ved disse påstandes sandfærdighed. Jeg mener, at disse tvivlsspørgsmål er velbegrundede.«

Men på trods af alt dette, vedtog Repræsentanternes Hus en vanvittig lov om russiske sanktioner gennem det utrolige stemmeflertal, 419 mod 3, den 25. juli, efterfulgt af Senatets utrolige stemmeflertal, 98 mod 2, den 27. juli. Det må bestemt have været et utroligt pres fra vælgergrundlaget for dette, for et så skævt flertal. Vælgerne må bestemt have ment, denne lov ville standse tvangsauktionerne af deres hjem – ikke? De må bestemt have troet, den ville skaffe dem jobs? Eller sygesikring? Nej? Men, hvordan gik det så til?

Virkeligheden er den, at det amerikanske folk netop havde valgt en præsident, der stod for venskab med Rusland, og for fred – imod en kandidat, der, om valgt, næsten lovede krig med Rusland.

Dette var et britisk efterretningsjob, og et hovedinstrument brugt af britisk efterretning for at få dette beskidte job igennem, var AIPAC, den såkaldte »American Israel Public Affairs Committee«. Disse ensidige og afpressede folk, der stemmer i Huset og Senatet, er AIPAC’s varemærke. New Yorker-reporter Jeffrey Goldberg rapporterede den 4. juli, 2005, at han nogle år forinden, på en restaurant i Washington, havde spurgt en officiel person fra AIPAC, Steven Rosen, om AIPAC havde mistet indflydelse efter en tidligere skandale. »Et lille smil bredte sig på hans ansigt, og han skubbede en serviet tværs over bordet. ’Ser du denne serviet?’ sagde han. ’På 24 timer kunne vi få 70 senatorers underskrifter på denne serviet’.«

Bliv ikke forvirret her – AIPAC repræsenterer ikke jøder eller Israel. Hverken israelske eller amerikanske jøder er enige i AIPAC’s politikker – som denne vanvittige lov om sanktioner, der blev presset igennem af AIPAC, atter engang gør det klart. AIPAC repræsenterer arvtagerne efter den store kanon i organiseret kriminalitet, Meyer Lansky, samme Meyer Lansky, der blev smidt ud af Israel af den israelske premierminister, Golda Meir. Det repræsenterer organiseret kriminalitet, symbiosen mellem organiseret kriminalitet og J. Edgar Hoovers FBI, og begges herrer i britisk efterretning og de britiske kongelige. Lyndon LaRouche har tidligere forklaret dette. Se f.eks. hans artikel i EIR fra 21. august, 1987. (http://www.larouchepub.com/eiw/public/1987/eirv14n33-19870821/eirv14n33-19870821_060-lets_get_those_ayatollahs_out_of-lar.pdf)

AIPAC tager æren for denne vanvittige lov om sanktioner på forsiden af deres website. Men, de beskriver det som en lov om sanktioner mod Iran – til trods for, at de sanktioner mod Iran, den indeholder, er relativt uvæsentlige i betragtning af alle de allerede eksisterende amerikanske sanktioner mod Iran. De nævner ikke engang Rusland. Hvorfor? Og hvorfor blev sanktioner mod Rusland i det hele taget indført i en lov om sanktioner mod Iran? For at være belejligt for, at AIPAC kunne gennemtvinge den, derfor!

Og, som Diane Sare (medlem af LPAC) i dag påpegede, så hjalp det ikke, at alle kongresmedlemmer ved, at NSA har kopier af alle de billeder, de nogensinde har afsendt eller modtaget på deres mobiltelefoner – som Edward Snowden har vist os.

Vi vil besejre dette kup og få en økonomisk genrejsning i Roosevelts tradition, gennem Lyndon LaRouches Fire Nye Love!

Foto: Præsident Trump går om bord på Air Force One. (Photo: White House Flickr)




Tysk økonomi rystet af kriser – USA’s
sanktioner mod Rusland må afvises!
Af Helga Zepp-LaRouche

Det, vi netop nu oplever, er de forskellige symptomer på det neoliberale, transatlantiske systems fallit, denne model for økonomi og samfund, hvor de nedgjorte »sekundære dyder«, såsom flid, ærlighed, pligtfølelse, pålidelighed, høflighed osv., er blevet erstattet af aktionærers og børsnoteringers værdi, maksimal profit og elitens samtykke om, at den eneste forbrydelse er den at blive fanget. Efter at skatteborgerne og småsparerne allerede i årevis har måttet betale prisen for denne værdiudskiftning, er det nu arbejdspladserne for arbejdere i bilsektoren og bilisterne, der skal hoste op for ulykkerne.

Download (PDF, Unknown)




Brug VIPS-memo til at sprænge
Russia-gate i stykker!
LaRouche PAC Internationale Webcast,
28. juli, 2017

Jason Ross: I dag vil vi dække et spørgsmål, der er af største betydning for nationen. Med mig i studiet i dag har jeg Diane Sare fra New York, fra Manhattan-projektet i New York.

Emnet, vi i dag vil beskæftige os med, er »Russia-gate». Vi har så ofte og så meget hørt sagt om de uigendrivelige, angivelige beviser på, at Donald Trump blev anbragt i Det Hvide Hus gennem Vladimir Putins rænkespil, at det næsten bliver taget for givet. Alle formoder, at det fandt sted; faktisk var det indført i loven om russiske sanktioner, der netop er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus og Senatet, som en antagelse, at vi ved, Vladimir Putin fik Trump valgt til embedet. At Putin beordrede en indflydelseskampagne mod det amerikanske valg.

Det er ikke sandt.

Mandag i denne uge offentliggjorde en gruppe ved navn Veteran Intelligence Professionals for Sanity, eller VIPS, et memo med titlen, »Var russisk hacking et inside job?« I dette memo piller de den centrale påstand om hele historien med Russia-gate ned. Denne centrale påstand er, at russiske hackere var involveret i at få materiale fra Demokraternes Nationalkomite, DNC, materiale, der var meget pinligt for Hillary Clinton, og offentliggøre det via WikiLeaks. Dette har det centrale internet-individ, kendt som Guccifer 2.0, som omdrejningspunkt; den vurdering fra en efterretningskomite, der blev udgivet 6. januar, 2017, i Obama-administrationens sidste dage. Dette er den rapport, som alle har citeret, og som angiveligt alle efterretningstjenesterne er enige i.

Det er ikke sandt.

Kun en håndplukket gruppe af efterretningstjenester var overhovedet involveret i denne vurdering, og deres vurdering er ikke enstemmig. Denne centrale bevisfaktor er, hvad vi i dag, mht. VIPS-memoet, vil tale om.

Vi var så heldige at kunne interviewe et af de stiftende medlemmer af VIPS, Ray McGovern, der er tidligere CIA-analytiker på topniveau, og som i løbet af sin karriere dagligt udarbejdede briefinger til præsidenten, og som talte med os i går aftes. Vi bad ham om at fremlægge, hvad implikationerne af det memo, de har fremstillet, er, og her er, hvad han sagde:

Ray McGovern: Den 12., 15. juni? Så snart, de opdagede, at Julian Assange havde e-mails med forbindelse til Hillary Clinton, hvad gør man så? Jamen sådan, som jeg har rekonstrueret det, så siger vi, »Det kommer fra russerne«. Så Crowdstrike – der arbejdede for DNC – meddeler, »Der er skadelig software, og vi mener, det var russerne«. Dernæst siger Guccifer, omgående, den samme dag, »ja, ja! Vi gjorde det, og vi arbejder for Julian Assange«.

Ideen – det er selvfølgelig, som vi fortolker det – ideen var den, at, eftersom Julian Assange ville offentliggøre e-mails på et eller andet tidspunkt; måske gør han det lige før Demokraternes Nationalkonvent. Gud, det ville være forfærdeligt. Så vi siger, han fik det fra russerne, og på denne måde kan vi aflede opmærksomheden fra det, der står i disse e-mails; for himlen må vide, hvor meget han har; han kunne måske vise, at vi stjal nomineringen fra Bernie Sanders. Det er jo sikkert i materialet. Så lad os foretage dette lille, forebyggende træk; lad os – her i juni, før han overhovedet får dette her ud; før – Julian forfalsker ikke disse ting, han gør det, at han fremlægger dem så man kan søge på dem – det kommer til at tage lidt tid. Så vi har lidt tid, seks uger eller så; de vidste ikke, hvor længe, men lad os gøre det med det samme. Så, når Julian Assange kommer ud med det, er det forberedt til, at de alle siger, »Aha! Det var russerne, der hackede«.

Dette var storslået – jeg husker den gamle film eller bog, Magnificent Obsession (da. Titel ’Den store læge’); dette var storslået afledning. For, så snart Julian Assange kom ud med disse e-mails med relation til Hillary Clinton – det var den 22. juli – tre dage før Demokraternes Nationalkonvent begyndte; så var de forberedt. De var forberedt til at sige, »Aha! Russerne gjorde det; Rusland gjorde det!« Man kan se dem ligesom sidde rundt om et bord. Hillary siger, »Min Gud! Hvad skal vi gøre? Hvad vil Bernie sige? Han har allerede sagt, at han indvilliger, men hvad vil han nu sige?« En eller anden siger, »Jeg ved, hvad vi gør. Vi giver russerne skylden«. »Men det var ikke russerne, det var Julian Assange.« »Det er OK. Vi siger, at Julian Assange arbejdede for russerne.« »Ja, men hvad skulle logikken være?« »Hør nu her! Russerne ønsker, at Trump skal vinde, fordi han har sagt pæne ting om Putin; det bliver nemt at bevise. Nogen bedre ideer?« »OK, det gør vi.« Det virkede perfekt.

Ross: Så her har vi sammenhængen. En kronologi for vore seere, for dette er blevet så tilsløret i tidens tåge, at det ligesom er blevet svært at se de enkelte dele. Vi genopfrisker, at, i juni meddelte Julian Assange, stifteren af WikiLeaks, at han havde fået materiale fra DNC, og at han ville offentliggøre det. I løbet af få dage meddeler DNC’s IT-firma Crowdstrike, at de har beviser på, at Rusland hackede deres computere. Ligeledes er der en internet-hacker, der kalder sig Guccifer 2.0, der dukker ud af det blå og siger, at han er hackeren bag DNC; han kom ind i deres system, og han siger, »Jeg vil bevise det. Her er noget af det, jeg stjal«. I juni blev der offentliggjort dokumenter af denne Guccifer-skikkelse, der omfattede de mest klodsede falske spor, du nogen sinde har set. Disse dokumenter blev med overlæg forfalsket til at indeholde – med kyrilliske bogstaver – »Felix Edmundovich« som dokumentets ’sidst redigeret af’. Se, Felix Edmundovich Dzerzjinskij (død 1926) var stifteren af det sovjetiske hemmelige politi. Man kunne måske mene, at, hvis russiske hackere gør noget, gør de det ikke så åbenlyst som at markere sig på deres computere med dette navn; det er simpelt hen et åbenlyst falsk spor, man skal finde. Der kom yderligere, angivelige beviser med Guccifer 2.0, der forsøgte at skjule sin identitet og foregav at være rumæner, selv om han faktisk ikke kunne tale rumænsk; så folk kunne sige, »Aha! Han skjuler sin identitet. Vi fandt disse absolutte beviser« – som i virkeligheden var ’røde sild’ (misvisende ledetråde) – »disse russiske navne i dokumenterne. Dokumenterne var indstillet til det russiske sprog. Aha! Dette er bevis.«

Det, det i virkeligheden betyder, er, at disse dokumenter blev kunstigt forfalsket. Det er, hvad VIPS gennemgår i dette memo ved navn, »Var det russiske hack et inside job?« Dette memo er tilgængeligt på nærværende videodeskription, såvel som med links på LaRouche PAC’s webside. Som hr. McGovern sagde, så fulgte der en stor udgivelse af dokumenter fra Guccifer engang i september, 2016. Disse dokumenter afslører, iht. de kriminaltekniske analyser, som VIPS har gennemgået, at dokumenterne ikke blev hacket; men de blev derimod lækket; de blev kopieret. Hastigheden i datatransmissionen, hastigheden af skabelsen af filerne, indikerer en hastighed, der overgår, hvad det er muligt at opnå over internettet, hvis man hackede ind i en computer og dernæst udtrak filer. De konkluderer så, at dette indikerer, at disse filer simpelt hen blev kopieret og dernæst offentliggjort, forfalsket med dette Guccifer 2.0 individ for at give det skær af russisk involvering i hackingen. Kendsgerningen er, at der ingen som helst beviser er blevet præsenteret, der kan vise, hvorfra WikiLeaks fik deres materiale. Stifteren af WikiLeaks, Julian Assange, sagde, dette var et læk, det var ikke et hack; det kom ikke fra Rusland, det kom ikke fra en statslig russisk aktør. Det var et læk. Som hr. McGovern sagde, så var der mange mennesker i DNC, der ikke var glade for den måde, man håndterede primærvalgene på. Der mangler ikke motiver for at udgive sandheden om, hvordan DNC havde opereret.

Men, oven i disse fabrikerede beviser, har vi nu en situation, hvor dette anti-russiske hysteri er fænomenalt. I går vedtog man en lov om anti-russiske sanktioner i Huset og Senatet. Denne lov, HR3364, tager det for givet, at Rusland hackede de amerikanske valg og påtvinger meget strenge sanktioner i flere tilfælde, og den forbyder præsidenten at ændre dem. Med andre ord, så fjerner loven præsidentens evne – i dette tilfælde, præsident Trump – til at indlede udenrigspolitik; hvilket rent faktisk er en del af præsidentens job. Sådan arbejder vi i dette land.

Så en af de mest chokerende ting om alt dette er, at denne angivelige handling fra Ruslands side, som er blevet kaldt en krigshandling af flere kongresmedlemmer – folk siger, at, pga. dette, bør Donald Trump afsættes ved en rigsret (impeachment); dette har kongresmedlemmer sagt. For noget af denne størrelsesorden, en krigshandling, der fører til sanktioner og et potentielt udbrud af konflikt med verdens mest magtfulde atommagt ud over os selv, mon dog ikke, man ville have gennemført en solid efterforskning? Det skete ikke. Ja, faktisk, efter DNC-computerne blev hacket, hvem efterforskede dem? Efter den angivelige hacking, hvem efterforskede dem? Ikke FBI. Et privat firma – Crowdstrike – med politiske forbindelser, der gør dets resultater meget mistænkelige.

VIPS afsluttede deres memo med at spørge, hvem er Guccifer 2.0? De siger, »Vi bør måske spørge FBI«. Så jeg spurgte Ray McGovern, »Hvorfor bør vi måske spørge FBI?«

McGovern: Efter det blev afsløret, at DNC var blevet, om jeg så må sige, ’hacket’, ville det, der normalt ville ske, med mindre jeg skulle tage meget fejl, være, at FBI ville blive indbudt til at se på det og finde ud af, hvem, der gjorde det. Eller DNC ville sige, »Vil I ikke nok komme og se, hvem der gjorde dette?« Men ved I hvad? Ingen af dem syntes at være særligt interesserede i at se på det. Så, med al respekt – og vi skylder faktisk ikke meget respekt – James Comey er skyldig i embedsmisbrug, og ikke blot embedsmisbrug. Folk skriger, at dette er en krigshandling, og han læner sig tilbage og siger, »Jeg ønsker ikke at sende mine teknikere ind her«? Hvorfor? Ja, jeg kan fortælle jer, hvorfor. Det ser for mig ud, som om, at, når man er efterretningsanalytiker, så har man tendens til at forbinde punkter; det er, hvad vi kalder en analytiker af alle kilder. Man ser ikke kun på de tekniske detaljer, de kriminaltekniske data, vi nu har, men også på, hvad der sker udenfor; hvad man finder ud af gennem aviserne. Og derfra ved vi, at CIA, med hjælp fra NSA, havde udviklet – det tog dem 15 år – en utrolig evne.

Ross: Denne evne, McGovern henviser til, er det, WikiLeaks afslørede i marts, med Vault 7-programmet. Ét aspekt af dette program hed Marble Framework; noget, CIA udviklede, og som gjorde det muligt at sløre kilden til cyber-angreb. Med andre ord, så havde CIA brugt en enorm indsats – hr. McGovern skønner det til milliarder af dollars, der blev brugt – til at udvikle evnen til at udføre hack, og dernæst at kunne tilskrive dem til andre nationer, til andre aktører. Han siger, at dette Marble Framework gjorde det muligt for CIA med overlæg at plante falske beviser for russisk involvering. De havde tekst med kyrilliske bogstaver, der kunne indsættes; med andre ord, så var det muligt at få det til at se ud, som om angriberne kom fra Rusland. Spørgsmålet er så, er dette blevet efterforsket? Har Trump med sine efterretningstjenester diskuteret en efterforskning for at finde ud af, om denne type evner blev brugt? Hr. McGovern siger, at det er blevet afsløret, at de blev brugt i 2016. Var det dette, de blev brugt til? Det ville en efterforskning kunne vise.

Dette rejser også spørgsmålet: Hvorfor denne fjendtlighed imod Rusland? Er dette en kynisk kampagneplan fra Demokraterne for at komme sig over et valg, som de tabte, og forsøge at afsætte Trump og forsøge at få magten i landet tilbage? Eller hvad andet er der i spil her? Hvorfor blev denne lov om sanktioner vedtaget så enstemmigt, med kun tre kongresmedlemmer (i Huset), der stemte imod, og kun to senatorer? Vi spurgte Ray McGovern, hvad han mente om dette:

McGovern: Det kommer mest fra Demokraterne, sært nok. Og det var oprindeligt, som jeg før forsøgte at forklare, et forsøg på at sværte russerne for at hjælpe Hillary til at blive valgt. Da hun så ikke blev valgt; »Hovsa! Vi kan stadig bruge dette her.« Hvordan kan vi bruge det? Til at vise, at Hillary ikke tabte valget; det kunne ikke skyldes, at hun ikke var en særlig god kandidat, eller at ingen stolede på hende. »Det er russerne!« Så nu tror de fleste amerikanere – ifølge opinionsundersøgelserne – at denne her fyr, Trump, som vi nu har som præsident, er der, fordi Vladimir Putin hjalp ham med at blive valgt. Det er dårligt! Det er virkelig dårligt.

Hvad er så målet nu? Jamen, målet er ikke alene at gøre Trump illegitim, men også at blive ved at fyre op under spændingerne med Rusland, så der ikke kan komme en reel detente; så vi kan sværte russerne og sige, »Se så dér!«

Ross: Det andet mål, eller den anden begivenhed, der forårsagede hele dette Ruslands-hysteri, var det, der skete i Ukraine; hvor et kup i 2014 væltede den valgte præsident af Ukraine og installerede en ny regering. USA’s involvering i dette kup var helt åbenlys; det var klart som dagen. De af os, der så med, så på YouTube videoerne, der dækkede audio-optagelserne af amerikanske regeringsfolk, der planlagde, hvordan den nye, ukrainske regering skulle se ud. Victoria Nuland var involveret i at være med til at etablere en ny regering i Ukraine. Som resultat af hele denne udvikling kom Krims gentilslutning til Rusland. Dette er blevet brugt til at sige, »Vi får aldrig fred med Rusland, før Rusland giver Krim tilbage til Ukraine« – hvilket med sikkerhed aldrig vil ske – »sanktionerne vil fortsætte. Rusland er alles fjende.«

Med dette in mente, at det var USA’s indblanding i Ukraine, der skabte betingelserne for destabilisering i den østlige del af Ukraine, som sluttelig førte til Krims gentilslutning til Rusland, kan vi stille os selv spørgsmålet, »Hvad vej går dette, hvis denne udvikling ikke stoppes?« Her er, hvad hr. McGovern havde at sige om det:

McGovern: Læg alt dette sammen, og man får en syntetisk; en slags kunstig konstruktion af Vladimir Putin som selveste Djævelen. Hele pressen foretager denne ’meme’ (indforstået information), og alle går med på det – især Demokraterne – og det er det mest besynderlige, jeg nogen sinde har set. Her har vi Donald Trump. Han vil gerne tale med Putin; og hvad sker der? De får en aftale om våbenstilstand (i Syrien). Det er ikke det hele, men en lille del af Syrien. Bliver det rapporteret i pressen? Nej, måske på en side inde i avisen.

Ross: De siger, det er at bøje sig for russerne.

McGovern: Så, hvis nogen af os har interesse i at stoppe blodbadet i Syrien, hvilket vi burde gøre; vi burde applaudere Trump for enhver anden indsats for at arbejde sammen med de andre styrker i spil. Ikke alene russerne, men også syrerne, tyrkerne og iranerne. Hvis vi ikke har et fælles mål imod ISIS, hvem har vi så et fælles mål imod?

Så al denne bagtalelse – og det, som nu bliver interessant; Trump besluttede i denne uge, at der ikke kommer mere støtte, ikke flere våben og penge til de såkaldte »moderate« oprørere. De oprørere, som USA har støttet i Syrien. Det er stort! Det er CIA’s pose; det er milliarder af dollar, der er investeret i det. Hvad vil der ske? Jamen, Trump er nu gået op imod CIA i dette spørgsmål. Og jeg genkalder nu, at ingen har arbejdet i Washington længere end senator Chuck Schumer, højest-rangerende Demokrat i Senatet. Han gav et interview til Rachel Maddow –

Rachel Maddow: Han tager disse skud og modsætningsforhold –

Chuck Schumer: Jeps.

Maddow: – som håner efterretningstjenesterne.

Schumer: Lad mig fortælle dig, at, hvis man går op imod efterretningssamfundet, så har de hundrede og sytten måder, hvorpå de kan hævne sig på dig.

McGovern: Rachel Maddow siger, »Åh, vi skal pause.« (McGovern) Giv mig mikrofonen! Hvis det var dig, ville du så ikke sige, »Siger du, at USA’s præsident bør frygte efterretningssamfundet?« Det er selvfølgelig, hvad han sagde. Hvorfor refererer jeg til dette? Juryen er ude. Han er gået lidt op imod dem. Om han gør det mht. det russiske hack, ved jeg ikke. Måske er [CIA-direktør Mike] Pompeo bange for at spørge disse fyre; eller bange for at spørge … Men, hvis han er bange, vil han så følge sin forgængers eksempel? For, Obama var dødsens ræd for John Brennan; det er derfor, han forsvarede ham, da Brennan hackede ind i Senatets computere. Det er derfor, han forsøgte at forhindre offentliggørelsen af memoet fra Senatet om CIA-tortur; for det viste, at Brennan og de andre havde løjet gennem tænderne om effektiviteten af torturteknikker. Så Obama forsvarede i høj grad sig selv, eller forsvarede dem, for sluttelig at forsvare sig. Om Schumer har ret, får vi sandsynligvis at se, snarere før end siden.

Ross: Vi finder ud af det snarere før end siden, baseret på, hvordan præsidenten, og hvordan det amerikanske folk, responderer til dette pres. Prøv lige et minut at tænke: Hvad ville det betyde, hvis Trump blev smidt ud af embedet baseret på noget, vi ved er en fabrikering, en løgn, skabt af efterretningstjenesterne? En løgn, der siger, Vladimir Putin anbragte ham i embedet? Hvis USA’s præsident kan fjernes fra embedet, baseret på nonsens, skabt af efterretningstjenesterne, har vi så en valgt regering i USA? Jeg tror, det er det spørgsmål, som vi må rejse, som en hastesag, ved at få de eksplosive nyheder om dette memo ud, som kommer fra Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS).

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

DIANE SARE:  We are going to ask everybody watching this
program to mobilize to break this story.  I first want to address
some of the questions that people may raise:  “Of course we know
the Russians didn’t hack the election. I voted for Trump; and I
wasn’t told to vote for Trump by Vladimir Putin.  So, what’s new
about this?”  Or people say, “We’re used to being lied to all the
time.  Why does this make a difference?”
First I just want to say a little bit about who some of
these people are.  In case you missed it, Ray McGovern is a
former US Army and former CIA intelligence; I believe he is
fluent in Russian and has a great deal of knowledge on this.
Bill Binney, who is the co-author of this report, is the former
NSA Technical Director for World Geopolitical and Military
Analysis, the co-founder of NSA Signals Intelligence Automation
Research Center — that is the data-mining.  But he designed in
part the technology to be able to spy on everyone; he knows this
very well.  The expert who did the forensics on these so-called
hacks which turned out to be a leak, is someone named Skip
Holden; who’s a retired IBM Program Manager for Information
Technology.  He’s the one who looked at this, who came to the
conclusion — as has been reported earlier — that there was no
hack.  That what happened was that 1976MB of data were copied in
only 87 seconds; which cannot be done over the internet.  That
cannot be done through cyberspace, but only by using some kind of
thumb drive or USB port, some kind of storage device that is
actually inserted into the computer to copy this data.  And that
this was done by someone operating in the Eastern time zone; so
an insider.  Then this was blamed on Russia.
The point is, we have in hand in this report by a group of
certified experts, proof, the documentation that this thing is a
[inaud; 23:49] fraud from the beginning.  That is extremely
important.  We discovered when going to the Congress yesterday,
four LaRouche PAC organizers took about 1000 copies of the VIPS
report to Congress and discovered that nobody there had heard
anything about this; which is outrageous.  You might remember
before the elections that President Obama and others had promised
there was going to be a classified briefing from the Congress,
presenting the alleged proofs that the Russians were hacking into
the Democratic Party and sabotaging the elections; and then such
briefing never occurred.  There never was any evidence presented.
I just want to take a step back for a second, because on the
other hand, to understand this.  When Lyndon LaRouche heard about
Comey’s testimony and the story about Russia, he said “The people
pushing this want thermonuclear war.  If they succeed, we’re
going to have thermonuclear war with Russia.”  I’d like to remind
people that what happened in Ukraine was the direct result of a
deliberate policy, as Jason said.  You remember it was economic,
in terms of whether Ukraine was going to orient economically
towards Russia or Europe.  They were put in a position where they
were allegedly being forced to choose one or the other; as
opposed to working with both.  So, a false crisis was created in
order to bring in virtual actual Nazis.  We can just show one
picture [Fig. 1], the first one which I think has their Svoboda
party, which looks like swastika armbands.  They violently
overthrew the government with $5 billion laundered through the US
State Department; largely from George Soros.  Victoria Nuland,
who was under Hillary Clinton as Secretary of State.  In other
words, we were provoking war with Russia; deliberately moving
NATO eastward, putting Nazis — actual supporters of Hitler and
Stephan Bandera — in power in Ukraine on Russia’s border.  Why?
Because the trans-Atlantic system is on the brink of total
disintegration.  The British Empire, this empire monarchy, is in
its final agony; it will not survive.  They’ve printed trillions
of dollars, they’ve bailed out the banks time and again, they’ve
created a gigantic bubble; it’s going down.  Therefore, there is
a push to expand the ability to loot and to either bluff or
directly have what they think could be  a limited nuclear war
with Russia.
The same thing in Syria. People may remember, Hillary
Clinton was proposing a no-fly zone over Syria so that we could
shoot down Russian planes in defense of ISIS.  As Ray McGovern
mentioned in the interview, one of the positive developments of
the Trump Presidency — a very significant one — is he met with
Putin, got a ceasefire; and we are no longer arming the so-called
“moderate” groups who are running around chopping people’s heads
off and filming it.  It’s a huge breakthrough.
So, I just want to underscore that the fact that we have in
our hands, by a group of highly competent professionals, the
proof that the entire story about Russia hacking the elections
was a fraud, is critical.  What Jason described about this new
round of sanctions against Russia, which is based on crimes that
were never committed.  Russia did not start the violence in
Ukraine; that was launched under Victoria Nuland with funding
from George Soros and the State Department.  It’s a bunch of
Nazis.  They did not illegally annex Crimea.  The people of
Crimea, who are predominantly Russian and Russian speaking, held
a referendum where they voted to leave Ukraine so they wouldn’t
be burned to death in buildings for speaking Russian; which is
what these Nazis did to people in Odessa, for example.  There was
a legitimate vote in Crimea; and there was no hack of the DNC
computers.
The evidence that came out, as Putin said “Why are people so
concerned?  You should be concerned that what was leaked was
actually true”; which was that the Hillary Clinton campaign had
ripped off Bernie Sanders in every imaginable way, and there was
nothing honest or upfront about the way she conducted her
campaign.  People suspected it, and that was then proven.  People
remember that Wasserman-Schultz had to resign.
The point is, we have this in hand; and what we are asking
you to do is several things.  One, obviously the Congress should
stop being a bunch of sold-out, gutless wonders, and they should
hold hearings with the actual evidence.  That is, Ray McGovern,
Bill Binney, Skip Holden; they should be invited to testify in
hearings in the Congress.  You can call into the Congressional
switchboard, which is (202) 224-3121.  You can see on the screen
the petition [Fig. 2] being circulated by the LaRouche Political
Action Committee.  Everybody should sign the petition, but you
should also circulate it on social media.  As I mentioned, what
we discovered in Washington is that no one had even heard of this
report.  We have to change the so-called narrative; that’s one
thing that we’ve run into in DC.  Everyone talks about narrative
this, narrative that, as if there’s no such thing as truth.
Well, the narrative right now is that somehow Vladimir Putin is
responsible for every evil that’s occurred on the planet in the
last 10 years at least; and that therefore, we should impose
sanctions on Russia and even risk a war with that country.  This
is completely insane; it is not true.  The truth of the matter is
that there is a New Paradigm which is being led by China; which
the US can join with China and Russia.  It has the potential, as
President Trump has expressed his intent to make American great
again.  The way we make America great again, is by collaborating
with China, with Russia to go back to a Hamiltonian system of
political economy.
So, our job, as Mrs. LaRouche put it, is we have to get the
truth out on this story.  The Veteran Intelligence Professionals
for Sanity — VIPS — have given us a weapon.  She said,  “You
know the phenomenon where people are marching across a bridge at
such a frequency that the footsteps resonate with the
construction of the bridge; and it creates a vibration that
causes the bridge itself to collapse.  What we want to do with
this mobilization is break the back of this lie.”  The American
people have been lied to for a very long time.  We were lied to
about the Kennedy assassination with devastating consequences to
our republic.  We were lied to about 9/11; we were lied to about
the Saudi and British role in 9/11 explicitly.  We are now being
lied to about the election; and these lies could have the
consequence of running a coup d’etat against a legitimately
elected leader and putting us on a trajectory for World War III.
We can break the back of this by circulating this report.
So, I would urge people to take the material from the
LaRouche PAC website, get it out on your Facebook accounts, send
it out through Twitter.  Call the White House and urge President
Trump to appoint special counsel to launch a Presidential
investigation of what happened in the DNC computers.  That we
have evidence that someone, as Ray McGovern asked, What does the
CIA know about this?  What does Brennan know about this?  What
does the FBI know about this?  Who was it who went into the DNC
computer and tried to make it look like Russia had done this?
President Trump, as President of the United States, has a
legitimate right to demand such an investigation.  You should
call the White House and demand this.  Call your Congressman and
say “Have you read the report from the Veteran Intelligence
Professionals for Sanity?  Have you read that report?  Don’t you
think there should be hearings?  We have to investigate this.”
Get this out to all of your friends; it’s absolutely urgent.
Because when we break the back of this, then we can transform the
nation.
So, I would just say that it is very important that people
take action.  The LaRouche PAC website will be the center of this
mobilization; giving you the ammunition that you need and the
resources that you need to get to your elected officials.

ROSS:  Absolutely!  And that ammunition is available for you
right here.  In the video description you’ll find a link to the
Veteran Intelligence Professionals for Sanity memo —
https://consortiumnews.com/2017/07/24/intel-vets-challenge-
russia-hack-evidence/. The full interview with Ray McGovern
will be available on our website over the weekend; we’ll be
posting it soon.
I just wanted to bring up one more aspect of this in terms
of the coup.  Diane had brought up John Brennan.  Well, John
Brennan, at the Aspen Security Forum just a couple of days ago,
had said that if Trump fires Robert Mueller, the special
investigator, that the intelligence agencies should refuse to go
along with it.  In essence, he’s calling for a coup against the
President based on a political decision that he might make.  So,
ask yourself:  Do you want to have a government?  Or do you want
to have John Brennan and other non-elected people dictating and
determining policy in a way that is to the absolute detriment of
our nation?  If this isn’t removed, the opportunity to work with
Russia, to work with China, and to work towards a better future
as Diane had mentioned, will simply be impossible.  So, get that
memo out; make sure everybody you know reads it.  It’s absolutely
dynamite and it definitively puts to rest the whole Russia-gate
nonsense.  It’ll be great to move on from that, won’t it?
So, thank you for joining us.  I’m looking forward to your
action to make this a reality.  We’ll see you next time.




LPAC afslører den korrupte løgn,
der ligger bag Russia-gate

Leder fra LaRouche PAC, 27. juli, 2017 – Løgnen om, at den russiske regering intervenerede i de amerikanske valg til fordel for Donald Trump, er det, der ligger bag forsøget på nu at arrangere et kup mod ham – ligesom den »farvede revolution« i Ukraine i 2014 – for at vælte præsidenten og USA’s forfatningsmæssige regering. Lyndon LaRouche har sagt, at, skulle dette kup imod Donald Trump lykkes, ville resultatet blive atomkrig på kort sigt.

Dette kupforsøg har endnu ikke haft held til at vælte regeringen, men det har skabt kaos; stækket den politiske proces; afskallet det Demokratiske Parti; og været med til at blokere præsidenten i at opfylde kampagneløfter, der er afgørende for en økonomisk genrejsning – især genindførelsen af Glass/Steagall-loven og genopbygningen af Amerikas infrastruktur.

LaRouche PAC’s internationale fredags-webcast den 28. juli vil blotlægge løgnen om »Russia-gate«. Alle må se det. Her er et par linjer for at forberede jer på, hvad I får at se.

Lad os gå omkring et år tilbage, til oprindelsen til anklagerne om russisk indblanding. De fleste amerikanere er måske ikke klar over dette – eller, hvad der er mere sandsynligt, husker det ikke længere, fordi de er blevet så totalt hjernevasket – men grundlaget for anklagen om russisk indblanding er anklagen om, at den russiske regering – ved hjælp af et online-individ ved navn »Guccifer 2.0« – hackede den Demokratiske Nationalkomites (DNC) e-mail-filer over Internettet og gav dem til Julian Assanges organisation »WikiLeaks«. (I parentes bemærket: husk, at WikiLeaks begyndte at offentliggøre DNC-e-mails online den 27. juli, 2016. Det er værd at bemærke, at disse filers korrekthed aldrig er blevet betvivlet, og at deres beviser for, at DNC havde interveneret i primærvalgprocessen til fordel for Hillary Clinton, og imod Bernie Sanders, var så stærke, at formand for DNC Debbie Wasserman Schultz blev tvunget til at træde tilbage.)

Men det, der med overlæg er blevet sløret i massemediernes dækning og i den fejlbenævnte, såkaldte »Vurdering fra efterretningssamfundet« af russisk indblanding i valget – er, at der var TO separate tilfælde, hvor private DNC-filer blev offentliggjort, og ikke ét. Det ene tilfælde skete gennem Julian Assanges WikiLeaks-organisation, som insisterer på, at de filer, den kom i besiddelse af, blev »lækket« af en insider med legitim adgang til dem, og ikke »hacket« over Internettet. Det andet, og anderledes tilfælde, er det, der associeres til »Guccifer 2.0«-individet, som insisterer på, at han »hackede«, dvs., stjal filerne over Internettet – men denne påstand er, viser det sig nu, falsk!

Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) har gentagne gange forlangt beviser, der forbinder »Guccifer« og Assanges WikiLeaks, men der er aldrig blevet fremstillet nogen beviser!

De kronologiske begivenheder (iflg. rapport http://g-2.space/) begynder med, at Julian Assange den 12. juni, 2016, under et massecirkuleret interview til Storbritanniens ITV sagde, at »vi har e-mails med relation til Hillary Clinton, som vil blive offentliggjort«. Den 14. juni udgav DNC en erklæring om, at de havde opdaget, at deres servere var blevet hacket. Den 15. juni tog en person, der kaldte sig »Guccifer 2.0«, ansvaret for hacket og hævdede at være en kilde for WikiLeaks. De første fem dokumenter, han udlagde, var forfalsket med russiske fingeraftryk.

Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) Memorandum af 24. juli til præsidenten, »Var det ’russiske hack’ et inside job?« anfører kriminaltekniske beviser, der beviser, at:

»Ud fra det tilgængelige materiale konkluderer vi, at den samme inside-DNS kopierings/læk-proces blev anvendt på to forskellige tidspunkter, af to forskellige enheder, og til to klart forskellige formål:

»(1) et inside læk til WikiLeaks, før Julian Assange den 12. juni meddelte, at han var i besiddelse af DNC-dokumenter og havde til hensigt at offentliggøre dem (hvilket han gjorde 22. juli) – med det angivelige formål at afsløre en stærk partisk indstilling over for Clintons kandidatur; og

(2) et separat læk den 5. juli for forbyggende at belaste alt, WikiLeaks senere måtte offentliggøre, for at vise, det kom fra et russisk hack.« Sidstnævnte læk blev associeret til »Guccifer 2.0«-individet.

De data, der var blevet lækket den 5. juli, blev udlagt den 13. september, angiveligt af »Guccifer 2.0«. Der var tilføjet elementer, der skulle involvere Rusland, inkl. for- og mellemnavnet på grundlæggeren af det hemmelige sovjetiske politi – skrevet med kyrilliske bogstaver – samt navnet »Ernesto Che« for Ernest »Che« Guevara (1928-67), en argentinsk-cubansk, marxistisk revolutionær.

For klarhedens skyld skal det bemærkes, at den »kriminaltekniske analyse«, som VIPS refererer til, var en analyse af de data, der blev udtrukket af filerne, udlagt på Internettet den 13. september – og ikke en analyse, der blev gennemført af DNC’s computere. DNC har ikke givet nogen udover deres egne kontrahenter adgang til deres computere. Den fyrede FBI-direktør Comey siger, DNC nægtede FBI adgang, således, at Comey befandt sig i den usædvanlige position af angiveligt at løse århundredets forbrydelse – dvs. russisk indblanding i valget – uden at have fået adgang til gerningsstedet. Han var sandsynligvis bange for, at nogle af hans agenter skulle finde ud af for meget.

Se fredags-webcastet. Vi er i færd med at omstøde denne massive svindel. Kongressen må efterforske det. Intet bliver igen som før.

Foto: Præsident Donald J. Trump og American Legion Boys Nation, 26. juli, 2017. (Whitehouse Photo)         




Hvert træ i skoven vil falde

Leder fra LaRouche PAC, 26. juli, 2017 – Vi befinder os ved et punkt, hvor vi kan sænke hele svindlen med Trump/Russia-gate på begge sider Atlanten, og ændre den strategiske dynamik fra defensiven til offensiven, fremførte Helga Zepp-LaRouche i dag. Denne offensiv betyder at begrave Wall Streets og City of Londons morderiske spekulationssystem og bringe USA og Europa ind i fuldgyldigt samarbejde med det kinesisk-russiske Bælte & Vej Initiativ.

De eksplosive afsløringer, der kan bruges til at sænke Russia-gate farcen, er blevet leveret i det åbne memo, der er sendt til præsident Trump af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), og som rapporterer om professionelle kriminaltekniske undersøgelser, udført på den såkaldt »russiske hacking« af DNC-computere under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016. Disse tekniske undersøgelser viser, at operationen ikke var et »hacking-job«, men derimod et insider-»læk« – dvs., at det umuligt kunne have været udført af Rusland.

Samtidig med, at nyheden om VIPS-memoet begynder at komme ud – anført af aktivister og publikationer fra LaRouche-bevægelsen i hele verden, og på sådanne steder som den russiske nyhedstjeneste RT og i Zero Hedge – har Ray McGovern, en pensioneret CIA-analytiker og VIPS-leder, optrappet affæren ved at rette fingeren direkte mod tidligere FBI-direktør, James Comey, blandt andre. I et videointerview til RT, udgivet på deres website i dag, blev McGovern spurgt, hvorfor han mente, FBI ikke havde undersøgt DNC’s computere og udført nogen kriminaltekniske undersøgelser.

»Svaret på dette er noget, som Kongressen og præsidenten bør forfølge. Det er latterligt, at James Comey, tidligere FBI-direktør, skulle sige, ’Åh, Demokraternes Nationalkomite ville ikke lade os undersøge deres computere’. Vi taler om en krigshandling her, ikke sandt? … Det er embedsmisbrug! … Var han med i denne lille operation, der var mulig gennem CIA’s evne til at ’sløre’? Jeg kender ikke svaret på dette, men præsident Trump skulle kunne være i stand til at finde ud af svaret på det.«

Det er præcis, hvad Trump må gøre. Han må fastslå, hvem, der er ansvarlig; stille dem for retten; og sikre, at »ethvert træ i skoven vil falde« og nedtage alle aktiver internt i USA’s efterretningssamfund, som er i stald hos Det britiske Imperium – og ligeledes dem, der er forskanset i hans egen regering, og som giver ham råd om ikke at opfylde sit kampagneløfte om at genindføre Glass-Steagall og ikke gå fuldt og helt med i Bælte & Vej Initiativet.

Briternes satsning går ud på at sikre, at, når det transatlantiske system disintegrerer – hvilket kunne ske, hvornår, det skal være – så er der ingen stabile, fungerende regeringer, der er åbne over for at vedtage de nødvendige politikker, især, hvis de presses til det af deres vælgere. Dette er grunden til, at briterne er i færd med at destabilisere flere regeringer i hele Europa, og til, at de forsøger at gennemføre et statskup imod Trump-administrationen i USA. Og det er ligeledes grunden til, at vi må sørge for, at det mislykkes for dem.

Foto: Tidligere vicejustitsminister James Comey (venstre) sammen med præsident Barack Obama (midt) og afgående FBI-direktør Robert Mueller (højre) ved Comeys nominering til at blive den syvende direktør for FBI. 2013. (FBI photo)  




’Russisk hacking’ afsløret som internt job.
LPAC kortvideo

Leder fra LaRouche PAC, 25. juli, 2017 – Det ekstraordinære memorandum, fremstillet af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) i går, demonstrerer endegyldigt, at de såkaldte russiske hack af Demokraternes Nationalkomite (DNC), slet ikke var hack, med derimod læk, udført af nogen, der havde fysisk adgang til DNC’s computere. Dataene blev dernæst manipuleret for at belaste Rusland. Læs hele det eksplosive VIPS-memorandum her.

Video, Jason Ross:

»I går publicerede en gruppe ved navn Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) et memo, der destruerede påstanden om, at Vladimir Putin og russerne ’hackede’ det amerikanske præsidentvalg for at anbringe Donald Trump i embedet. De tilbageviser specifikt vurderingen af 6. januar, foretaget af håndplukkede medlemmer af et par amerikanske efterretningstjenester, der havde påstået, at »den russiske præsident Vladimir Putin havde beordret en indflydelseskampagne i 2016, målrettet mod det amerikanske præsidentvalg«, for at anbringe Donald Trump i embedet. Ifølge dette regeringsmemo af 6. januar, så, udover angiveligt at udløse en drabelig hær af internet-trolde, så vel som også at udløse russisk propaganda gennem den snigende benævnte, russiske Tv-kanal, Russia Today, påstår regeringsdokumentet, at russisk militærefterretning benyttede en hacker, kendt som ’Guccifer 2.0’, til at hacke DNC og udlevere materiale til WikiLeaks. Dette materiale viste sig så at være pinligt for Clinton-kampagnen og afslørede, at DNC havde modarbejdet Clintons modkandidat i primærvalgene, Bernie Sanders. WikiLeaks fastholdt, at det materiale, de offentliggjorde, var et læk, ikke et hack, og at det ikke kom fra Rusland. Dengang insisterede VIPS på, at alle beviser pegede på, at materialet var et læk snarere end et hack.

Kort tid efter, at WikiLeak meddelte, at det havde dette DNC-materiale sidste juni, dukkede dette nye, internet-individ, Guccifer 2.0, op på scenen og hævdede, at han hackede DNC, og omgik WikiLeaks ved at udgive flere DNC-dokumenter. Metadataene på nogle af disse dokumenter omfattede en ’sidst ændret’-bruger ved navn Felix Edmundovich, skrevet med kyrilliske skrifttegn, og opkaldt efter Felix Edmundovich Dzerzjinskij, den første chef for det Sovjetiske Hemmelige Politi. Hovsa! Dernæst afslørede klodsede interviews af ’Guccifer 2.0’, der påstod at være rumæner, at han faktisk ikke var bekendt med dette sprog og måske skjulte sin sande identitet. Disse spor blev præsenteret som bevis på, at det var russisk involvering; at ’Guccifer 2.0’ var et russisk hack, der tilsigtede at influere på det amerikanske præsidentvalg.

VIPS-memoet, der blev offentliggjort i går, i hvilke undersøgelser af sites af en computertekniker og af Adam Carter, giver stærke tekniske beviser, der peger på en overlagt anbringelse af russisk metadata og at kilden til filerne, der kom fra ’Guccifer 2.0’, kom fra en direkte, lokal adgang til DNC-netværket. Ikke et computer-fjernhack. Det tempo, hvormed filerne blev overført og senere offentliggjort af ’Guccifer 2.0’, var alt for højt til, at det kunne være gjort via en Internetforbindelse, men som derimod er i overensstemmelse med at kopiere gennem et lokalt netværk til et eksternt USB-stik eller USB-nøgle. Tider, der er lagret i filernes og arkivernes metadata, peger på, at manipulationen med filerne var udført i Østkyst-tidszone (USA). Dette var ikke et hack. Den senere tilføjelse af russiske metadata, inklusive navnet Felix Edmondovich, skete også med fuldt overlæg.

Hvad betyder så alt dette? Efter WikiLeaks meddelte, at det havde materiale fra DNC, blev der lanceret en operation, der skulle tilføje russiske fingeraftryk og frembringe et angiveligt sekundært læk af materiale. Der er mere i alt dette, som jeg vil opfordre til, at I læser i det komplette memorandum, der opfordrer præsidenten til at efterforske CIA, især tidligere direktør John Brennan, samt FBI, for det falske hack og den falske tilskrivning til Rusland. Husk på, at alt dette sker pga. Donald Trumps kurs mod en detente med Rusland og imod den igangværende krigsførelse, der promoveres af aktører, kendt som ’deep state’ (’staten i staten’) i USA. Præsidenten må slå tilbage mod disse tjenester for at kunne forfølge sin egen politik; og, at slå kraftigt tilbage mod dette ’Russia-Gate’ er altafgørende for at få det til at ske.«




SIDSTE NYT: Hr. præsident, efterforsk
omgående dette; det sprænger hele kuppet
imod Dem i stykker!

Leder fra LaRouche PAC, 25. juli, 2017 – Vi afbryder sjældent vores faste nyhedsstrøm på denne webside. Det gør vi nu, fordi det ekstraordinære memorandum, der i går blev fremstillet af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), endegyldigt demonstrerer, at den såkaldte russiske hacking af Demokraternes Nationalkomite (DNC) slet ikke var hacking, men læk, udført af nogen, der havde fysisk adgang til DNC’s computere. Dernæst blev dataene manipuleret for at belaste Rusland. Hele det eksplosive VIPS-memorandum kan læses her.

VIPS, der omfatter NSA’s tidligere tekniske direktør William Binney, støtter op om den uafhængige, kriminaltekniske analyse, som en gruppe, der omfatter Skip Folden, pensioneret IBM Program Manager for Information Technology U.S., har foretaget. En sådan kriminalteknisk analyse blev ikke foretaget i nogen af de såkaldte »vurderinger«, der blev udført af Obamas efterretningssamfund. VIPS erklærer, at der var to interne læk fra DNC. Den første fandt sted i juni, 2016, nogen tid før Julian Assanges meddelelse den 12. juni om, at han var i besiddelse af DNC-dokumenter og havde til hensigt at offentliggøre dem. Det andet læk fandt sted 5. juli, 2016, for at beskadige alt, WikiLeaks måtte offentliggøre, ved at »vise, det kom fra et russisk hack«. Som det er velkendt, så offentliggjorde WikiLeaks sin DNC-guldgrube, der viste, at Hillary Clinton og DNC konspirerede om at rigge det Demokratiske præsident-primærvalg imod Bernie Sanders.

Hovedresultaterne af den kriminaltekniske efterforskning er, at, den 5. juli, 2016,

»i de tidlige aftentimer Eastern Daylight Time, var der nogen, der arbejdede i EDT-tidszonen med en computer, direkte forbundet til DNC’s server eller DNC Local Area Netværk, som kopierede 1.976 megabytes af data på 87 sekunder over på en ekstern lagerfacilitet. Dette tempo er mange gange hurtigere end det, der er fysisk muligt med et hack. Det ser således ud som om det angivelige hack af DNC af Guccifer 2.0 (WikiLeaks selvudråbte kilde) ikke var et hack af Rusland eller nogen anden, men snarere var en kopi af DNC-data over på en ekstern lagerfacilitet. De tekniske undersøgelser, der blev udført af metadata, afslørede, at der efterfølgende skete en syntetisk sammenfletning – et klip-og-klistre-job, der brugte en russisk model, med det klare formål at tilskrive dataene et russisk hack. Dette blev alt sammen udført i Østkystens tidszone.«  

VIPS-memoet opfordrer præsidenten til at efterforske CIA, især tidligere direktør John Brennan, og FBI, for på falsk grundlag at tilskrive Rusland det falske hack. De nævner CIA’s evne til at skabe hack under falsk flag på baggrund af de nyligt afslørede Vault 7-instrumenter, inklusive Marble Framework. I denne forbindelse opfordrede tidligere CIA-direktør Brennan, grundlæggende set, til et kup mod præsident Trump på det nyligt afsluttede Aspen Security Forum, ifald præsident Trump fjerner særlig rådgiver Robert Mueller, hans (Brennans) håndplukkede favorit til at fortsætte deres illegale og forfatningsstridige krig imod præsident Trump. Vi foreslår, at præsidenten kræver en omgående efterforskning af Brennan og hans ligesindede i stedet, både af et nyligt udnævnt specialråd og af Kongressen. Hvis du læser dette og ønsker at gøre noget ved det, så cirkuler venligst denne erklæring så vidt omkring som muligt og ring til din senator eller repræsentant og kræv en efterforskning.

Foto: Tidligere CIA-direktør John Brennan i samtale med daværende præsident Obama. (Photo: Pete Souza/The White House)




Russia-gate afsløret som total svindel –
Det haster med en offensiv for et amerikansk
-russisk-kinesisk Nyt Paradigme

Leder fra LaRouche PAC, 25. juli, 2017 – VIPS-rapporten, som vi dækkede i går[1], viser, at Demokraternes Nationalkomites (DNC) computere ikke blev hacket, men at WikiLeaks’ offentliggørelse blev lækket af nogen, der havde adgang til DNC’s servere. Der blev brudt ind i de samme servere i juli for at miskreditere WikiLeaks’ information, gennem at ændre metadata til at reflektere russisk hacking. En erklæring med flere detaljer er udlagt på LaRouche PAC. Helga Zepp-LaRouche påbød, at denne erklæring, samt nedenstående video, skal cirkuleres internationalt, og på alle tænkelige sprog. »Gå til den som død og helvede«, lød hendes instrukser.

Denne rapport sprænger de ’falske nyheder’ om russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i småstykker, og sammen med dem, den konstruerede russofobi, der har domineret de amerikanske medier og det meste af Kongressen i det seneste år. Det involverer også CIA og FBI i den beskidte operation, da det er blevet afsløret, at CIA har udviklet programmer til at skabe et falsk spor til kilden til hackerangreb, de rent faktisk selv udfører – præcis, som det fandt sted i dette tilfælde. Obamas håndgangne mænd, tidligere DNI-chef James Clapper og CIA-chef John Brennan, som begge stadig er i front af kupforsøget mod præsident Trump, må omgående efterforskes, både af et nyligt udpeget særligt råd og af USA’s Kongres.

I dag påpegede Lyndon LaRouche, at denne forræderiske operation var rettet mod, ikke alene at ødelægge præsident Trumps indsats for at afslutte imperieopdelingen af USA kontra Rusland og Kina, men også at ødelægge hele den amerikanske økonomi. Trump har ført kampagne for en genindførelse af Glass-Steagall, storstilet infrastrukturudvikling og en tilbagevenden til Alexander Hamiltons Amerikanske Økonomiske System. Men, han er blevet tvunget til at bruge sin tid på at forsvare sig mod de løgnagtige og ondsindede anklager om »aftalt spil« med Rusland. Dette har han gjort på beundringsværdig vis og har arbejdet sammen med Rusland for at besejre ISIS samtidig med at arbejde på den Nye Silkevej – men det har været på bekostning af de presserende nødforholdsregler, der kræves for at genrejse den amerikanske økonomi og forberede sig til det fremstormende kollaps af finansboblen, der blev skabt under Obama.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov identificerede dette aspekt af den af Obama skabte krise. I samtale med en kurdisk avis i dag sagde Lavrov, at både USA og Rusland »arvede en bunke problemer« fra Obama-administrationen, som »valgte at gøre ubehagelige ting for at underminere de amerikansk-russiske relationer«, og som skabte det anti-russiske »massehysteri«.

Trump udviser personlig styrke i konfronteringen af disse korrupte efterretningsnetværks forbrydelser. I dag beskrev han det CIA-program under Obama, der bevæbnede og uddannede terrorister i Syrien til at vælte Assad-regimet – et program, som Trump lukkede ned tidligere på ugen – som en »massiv, farlig og ødsel« operation imod en suveræn stat. Tidligere ambassadør Chas Freeman roste Trump for dette træk og sagde, at det illegale CIA-program bidrog til »hundrede tusinder af dødsfald blandt syrere og mange flere millioner fordrevne«.

Dette er et stort mulighedernes øjeblik. En afslutning af »regimeskifte-forræderiet« mod præsident Trump er både mulig og presserende, for at vi kan koncentrere os om at genopbygge den forfaldne, amerikanske økonomi og tilslutte os Kina og Rusland omkring den Nye Silkevej, for at genopbygge hele verden sådan, som LaRouche-bevægelsen har promoveret det i det seneste halve århundrede.

Foto: Præsident Trump taler på en internatonal spejderlejr i West Virginia, 24. juli, 2017. (Whitehouse Photo)

[1] https://consortiumnews.com/2017/07/24/intel-vets-challenge-russia-hack-evidence/

 




Oliver Stones Putin-interviews, sidste del

Vladimir Putin taler med Oliver Stone om valget af Trump

15. juni, 2017 – TASS udgiver visse højdepunkter af den russiske præsident Vladimir Putins interview med Oliver Stone. Ifølge en oversættelse af Salon.com sagde Putin, »Jeg tror ikke, nogen kan udfordre resultatet af dette valg. De, der blev slået, burde i stedet have draget konklusioner af det, de gjorde, af hvordan de byggede deres arbejde; de burde ikke have forsøgt at lægge skylden på noget udefrakommende.«

 

Bemærkninger om Oliver Stones interview med Vladimir Putin, sidste del.

Putin: [Jeg har haft med] fire amerikanske præsidenter at gøre, og der er ikke mange forandringer, bureaukratiet er meget stærkt.

Om indblanding i valget: Dette er meget tåbeligt. Selvfølgelig er vi glade for, at Trump ønsker at genoprette relationer med Rusland. Vil han gøre det? Vi får se. Vi hackede ikke – hvis der var nogen, der hackede (DNC), så kunne det komme fra hvor som helst, men det kunne ikke have fået nogen indflydelse på valget. Under alle omstændigheder var der ingen løgne, kun sande ting blev afsløret, skaber falske historier.

Om den amerikanske befolkning: De fleste amerikanere tror på traditionelle værdier, en puritansk tradition, i hvert fald i mange dele af landet. Dette appellerede Trump til. Jeg synes, han undertiden gik for vidt

– De, der tabte valget, bør tænke over, hvorfor. Obama og hans hold skabte en landmine for den næste administration.

Om den 24 sider lange efterretningsrapport om russisk indblanding: Jeg læste den. Alt dette minder mig om antisemitisme. Alle problemer, »jøderne gjorde det«. Nu er det Rusland.

Om [senator John] McCain [vises en af hans tirader]: Han er patriotisk, ligesom romeren Cato, der afsluttede alle sine tale med, »I øvrigt mener jeg, at Kartago bør ødelægges«. De lever i en bestemt verden, de ser ikke, at verden forandres, kan ikke lægge fortiden bag sig. Og dog var vi allierede i Første og Anden Verdenskrig.

Alle løgnene om russisk indblanding i valget, de er alle våben i den interne krig i USA, der tilsigter at stoppe normaliseringen af relationerne med Rusland.

Mange i USA ved, at dette er falsk. Til syvende og sidst løj hackerne jo ikke – de fortalte sandheden om Amerika. Og der er ikke fremlagt beviser, kun beskyldninger.

Forespurgt om USA’s indblanding i valgene i Rusland i 2000 og 2012: Jeg sagde til både Obama og Kerry, at det er en skandale, at I har regeringsfolk og penge, der åbenlyst støtter demonstrationer imod regeringen [der afspilles et langt stykke med Victoria Nuland, der praler med støtten til oppositionen, støtte til folk i eksil, til journalister, der angriber regeringen, osv.]. De finansierede stævner og NGO’er, der forsøgte at vælte regeringen – også østeuropæiske lande.

[Afspilles et klip fra Stones Snowden-film om aflytning af vore allierede, forberedelser til sabotage af Japan og andre, i tilfælde af, de skulle vende sig mod USA] Putin: For at være helet ærlig, så bekymrede vi os ikke om cyberkrig efter 1990. Vi troede, den Kolde Krig var forbi. Vi købte vestligt udstyr uden at være bekymrede.

Da vi så, at Obama og Biden sagde, at Rusland havde blandet sig i valget, og at de ville respondere på en tid og et sted, de valgte, mindede det mig om det kommunistiske regimes sidste dage, hvor de uddelte æresbevisninger til hinanden.

Om cyberkrig – Vi foreslog en cyber-aftale i august 2015 – det blev afvist.

Om Stalin – Churchill var indædt antikommunist, men da Hitler angreb mod vest, kaldte han Stalin en stor krigshelt. Dernæst startede han selvfølgelig den Kolde Krig. Der har været mange blodige diktatorer i historien; Oliver Cromwell, men der er statuer af ham i hele England. Napoleon, et katastrofalt nederlag, med der er stadig statuer. Så vi har altså stadig statuer af Stalin. Russerne elskede ham under krigen. Vi glemmer ikke grusomhederne, men vi ærer ham. Dæmoniseringen af Stalin i Vesten er i virkeligheden blot endnu en måde at angribe Rusland på. Men Rusland har ændret sig.

Om oligarkerne: Da jeg kom til Moskva, var jeg forbløffet over, hvor mange skurke, der var. Ingen skrupler. Oligarkerne interesserede sig kun for rigdom, ikke for forretninger eller landet. Det var min opgave at skelne mellem forretninger og oligarker. Nu er der halvt så mange, det er ikke et stort problem, men der er stadig for mange.

Forespurgt om rapporter om, at han skulle være den rigeste mand i verden, korruption: At være rig bringer ikke lykke. Man har et talent, og evnen til at bruge dette talent til at gøre en forskel i verden – det er det, der tæller.

De langvarige hilsner mellem Stone og Putin endte således:

Putin: Tak for Deres tid og spørgsmålene. Tak, fordi De har været så grundig. Er De nogensinde blevet slået?

Stone: Slået? Åh jo, jeg er blevet slået.

Putin: Så det bliver altså ikke noget nyt, for De kommer til at lide for det, De har gjort.

Stone: Åh ja, helt sikkert, det ved jeg, men det er det værd. Det er det værd, hvis det bringer mere fred og bevidsthed til verden.

Se opsummering af første og anden del.

———————————–

YouTube, The Putin Interviews, part 1 – 4 (English subtitles):

https://www.youtube.com/watch?v=xejO7e2xUJc

https://www.youtube.com/watch?v=xejO7e2xUJc

https://www.youtube.com/watch?v=GOeOcnng0to

https://www.youtube.com/watch?v=avr4gGxNP4k

 

Showtime:

http://www.sho.com/the-putin-interviews




Sergei Lavrov: Det er de vesteuropæiske ledere,
der forsøgte at influere på USA’s valg, ikke Rusland

19. jan., 2017 – Under en pressekonference i Moskva den 18. jan. med den østrigske udenrigsminister, Sebastien Kurz, og den russiske udenrigsminister Lavrov, fandt følgende ordveksling sted:

Spørgsmål: På det seneste har de vestlige medier svirret med historier om kompromitterende materiale, læk, skræmmehistorier om spionage og plantede historier. Rusland nævnes og anklages for ikke alene hackerangreb, men for næsten alt muligt. Kunne De kommentere på dette?

Sergei Lavrov: Vi er ærligt talt blevet trætte af at diskutere spørgsmålet og russisk indblanding i USA’s interne anliggender, i særdeleshed valgkampagnen, der endte med Donald Trumps valgsejr til præsident. Fordi disse grundløse, ikke-beviste bagtalelsesanklager fortsætter med at cirkulere, vil jeg gerne sige, at det kyniske i denne situation er, at vi bliver anklaget af dem, der rent faktisk selv intervenerede i valgkampagnen.

Rusland har gentagne gange erklæret, at vi er rede til at arbejde sammen med enhver præsident, som det amerikanske folk vælger i overensstemmelse med amerikansk lov … Men, ulig os, så talte flere ledere af USA’s allierede lande imidlertid til fordel for Hillary Clintons kampagne. Den tyske kansler Angela Merkel, den franske præsident François Hollande, UK’s premierminister Theresa May og ledere af andre europæiske stater var aktivt involveret i dette. Hvad mere er, udover direkte at føre valgkampagne for Hillary Clinton, så havde regeringsrepræsentanter for europæiske lande ingen skrupler ved at dæmonisere Donald Trump. For eksempel kaldte min tyske modpart, Frank-Walter Steinmeier, ham for én, der prædikede had. UK’s udenrigsminister Boris Johnson sagde endda, at Donald Trump var utilstrækkelig, alt imens daværende franske premierminister Manuel Valls udtalte, at den Republikanske kandidat blev afvist af hele verden. Og alt dette blev sagt, ikke som en hvisken i en snæver kreds, men højt og for hele verden.

Tiden er måske inde til at indrømme, at det ikke var Rusland, men USA’s allierede, der groft intervenerede i USA’s interne anliggender i valgkampen. Og flere af dem kan i øvrigt stadig ikke beherske sig og dæmpe sig ned. Vi blander os ikke i disse skænderier. Vi holder os, som en principsag, ude af det, der i øjeblikket foregår i USA mellem den afgående administration og Donald Trumps team. Men angrebene fra Barack Obamas team imod den nyvalgte præsident synes imidlertid til tider hykleriske. For blot et par dage siden, den 15. januar, i et interview med The Times og Bild, hvor Donald Trump udtale sin mening om den tyske migrationspolitik, sagde min amerikanske modpart John Kerry, at det var uetisk og udgjorde indblanding i tyske interne anliggender. Og dette siges af mennesker, der forsøgte at prædike for andre lande, inklusive Europa, (f.eks. talte Barack Obama personligt mod Brexit), ikke blot i ord, men som intervenerer i andre landes interne anliggender på en måde, der langt fra er uskadelig, med anvendelse af militærmagt, der har til formål at fremtvinge regimeskifte. Dette er derfor udtryk for ikke alene dobbelte standarder, men sandsynligvis tredobbelte standarder. Vi mener, at de folk, der fremkommer med sådanne anklager imod os, hvor de forsøger at lægge skylden (for egne handlinger) over på en andens skuldre, bør rødme af skam, i det mindste.

Foto: Sergei Lavrov holdt en fælles pressekonference i Moskva med den østrigske udenrigsminister, Sebastian Kurz, der er på statsbesøg i Moskva efter indbydelse fra Lavrov.       

 




Helga Zepp-LaRouches tale på seminar i Stockholm, 11. januar, 2017. Video; engelsk udskrift.

Stockholm EIR/Schiller Institute Seminar Wednesday, January 11, 2017
[The video is available on the Schiller YouTube channel at
https://www.youtube.com/watch?v=cdl0Hxg_Ubc

      Helga Zepp-LaRouche: Donald Trump and the New International Paradigm

        HUSSEIN ASKARY:  Thank you very much everybody for attending the seminar, "Donald Trump and the New International Paradigm." Your Excellencies, and ladies and gentlemen, we are very, very pleased that we have a special guest. It's all clear that the interest for this theme is very big, and this is a very special; there are many expectations on the new administration and new policy, but there are also many challenges around the world.  And we have the honor of having Mrs. Helga Zepp-LaRouche, the founder and chairwoman of the International Schiller Institute, who has not only followed at very close range, followed developments internationally, both strategic, economic and cultural, but she herself and her association were actually contributing to what we call this new paradigm in international politics.  But this new paradigm in international politics of course, we will hear from Mrs. Helga Zepp-LaRouche.
        We will have Mrs. Helga Zepp-LaRouche's presentation and then I will make a short presentation and then we'll have a break…. [applause]

        HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Good day, ladies and gentlemen.  We are in indeed in very, very fascinating times.  And I think there is much reason to be hopeful.  I know that for the last 16 years, most people in the United States and Europe thought there is no great future.  But I think that there is [annulation? 2.29] of
strategic realignments which have shaped up over the last three years, but especially in the last year, where one can actually see the potential for a completely new kind of relation among nations is on the horizon and that we may actually have the chance to bring a peaceful world.
        Now, obviously, in the system of globalization as we have known it, especially since the collapse of the Soviet Union, that system is completely unhinged and this is cause for a lot of freaked out reactions by those people who were the beneficiaries
of that system of globalization, but I will hopefully be able to develop that this is a temporary phenomenon, and it will be replaced by some more optimistic developments.

What we see right now is a completely new paradigm emerging, a system which is based on the development of all, a "win-win" potential to cooperate among nations and obviously the idea for what was the axiomatic basis of the globalization system since '91 to insist on a unipolar world, is failing, or has failed already.  And with that, a system which tried to maintain this unipolar world with the policy of regime change, of color revolution, or humanitarian intervention, or so-called humanitarian intervention to defend democracy and human rights, which obviously has led the world to a terrible condition, but this is now coming to an end.
        So obviously, the statement by Francis Fukuyama at the end of the Soviet Union that this was the "end of history" and that there would be now only democracy, was really pretty sure; because you have a complete backlash right now, which takes
different forms in different in different parts of the world against this system of globalization, and in the Asian countries it takes the form of more and more countries joining with the New Silk Road perspective offered by China, the offer to work
together in a "win-win" cooperation with the Belt and Road Initiative which is now already involving more than 100 nations and international organizations; and is already engaged in the largest infrastructure project in the history of mankind.
        This new paradigm economic system, already involves 4.4 billion people;  it is already in terms of spending, in terms of buying power in today's dollars, 12 times as big as the Marshall Plan was after the Second World War, and is open for every
country to join, including Sweden, including the United States, including every other country on the planet.  And I will talk about that in a little while.
        And in the trans-Atlantic sector you have a different kind of anti-globalization revolt, which is still ongoing, it's not yet settled how this will turn out.  It started in a visible form with the vote of the British population in June last year with the Brexit, which was the first real upset; everybody was totally unexpecting it, except a few insiders.  This anti-globalization revolt was obviously continued with the election of President Donald Trump in the United States; it was continued with the "no" to the Italian referendum organized by Prime Minister Matteo Renzi, to change the Constitution.  And it’s coming to all of these developments, Brexit, Trump, no to the referendum in Italy, is that is caused by a fundamental feeling of injustice of ever
larger parts of the population which were victims of that system, which increasingly made the rich richer, made more billionaires richer, but destroying successively the middle range of society, and making the poor poorer.  It is my deepest conviction that
that revolt will continue until the causes of this injustice are removed, and it will continue, it will hold the measuring rod to President Trump, if he will fulfill his election promises; and if he would not do that I believe the same people would turn against Trump as they turned against Hillary.
        So that means that the future of the European Union and the euro is very doubtful.  We have elections coming in this year in France in April.  This election as of now is completely up in the air.  There is no firm prediction possible.  You have a very tumultuous situation in Italy, where a coup was just attempted by Beppe Grillo and Verhofstadt [in the European Parliament] which failed, trying to get the Five Star Party into the Liberal Group [ALDE] in the European Parliament, which was rejected by the Liberal Group so it didn't function. Then you will have elections in Holland, and in September in Germany which, you know, the star of Mrs. Merkel is also no longer as shiny as it may have been a while ago.
        So we are looking into dramatic changes.
       

Now, let me start with the Trump election. Now, I have in my whole political life, which is now becoming quite long, several decades — I have never in my whole political life, seen such hysteria on the side of the neo-cons, on the side of the
mainstream politicians, on the side of the liberal media, as concerning Trump.  Now, admittedly, Trump does not fulfill the behavior code of Baron von Kligel, who was a German in the 18th century who developed the code for good diplomatic behavior. But what was caused Trump, is that he simply promised end the political paradigm which was the basis of eight years of George W. Bush and eight years of Barack Obama, which was a direct continuation of the Bush-Cheney policy.
        And it was a good thing, because it was very clear that if Hillary Clinton would have won the election in the United States, that all the policies she was pursuing, including an no-fly zone over Syria, and an extremely bellicose policy towards Russia and China, would have meant that we would have been on the direct course to World War III.  If you have any doubts about that I'm perfectly happy to answer questions about that, in the question & answer period.
        So the fact that Hillary did not win the election was extremely important for the maintenance of world peace.  And I think that of all the promises that Trump made so far, the fact that he said, and by the appointment of these different cabinet members, if they all get through the nomination process in the Senate, that he will normalize the relationship between the United States and Russia, is, in my view the most important step.  Because if the relationship between the United States and Russia is decent, and is based on trust and cooperation, I think there is a basis to solve all other problems in the world.  And if that relationship would be in an adversary condition, world peace is in extreme danger.
        So from my standpoint, there is reason to believe that this will happen.  The Russian reaction has been very moderately, but optimistic that this may happen. If you look at the appointments, you have several cabinet members and other people in other high posts who are also for improving the relationship with Russia, such as Tillerson who is supposed to become Secretary of State; General Flynn, who is a conservative military man but also for normalization with Russia, and many others, so I think this is a good sign.
        Now, if you look at the reaction of the neo-con/neo-liberal faction on both sides of the Atlantic to this election of Trump, you can only describe it as completely hysterical.  The Washington Post today has an article "How To Remove Trump from
Office," calling him a liar, just every derogative you can possibly imagine, just an all-in-one unbelievable; the reaction in Germany was — von der Leyen, the Defense Minister, in the morning after the election said she was "deeply shocked," this was "terrible," this was a catastrophe, and it keeps going like that.  So they have not recovered.
        And then naturally, you have the reports by the different U.S. intelligence services, Clapper, Brennan, Comey from the FBI, they all put out the fact that that it was Russian hacking of the emails of the DNC and Podesta which would have stolen the election, because they would have shifted the view of the Americans to vote for Trump.
        Now, I think this is ridiculous.  Not only have many cyber experts, also in Europe but also in the United States, already said that all the signs are that it was not a hacking but an insider leak giving this information out, is more and more likely, and there's absolutely zero proof that it was Russian hacking.  Naturally, what is being covered up with this story is that was the "hacking" about?  It was "hacking" of emails that proved that Hillary Clinton manipulated the election against Bernie Sanders!   That is not being talked about any more; but if there was any thought, I would say, look there, and there are many people who recognize, for example, a very important French intelligence person with the name of Eric Denécé who is a top-level think tanker in France who said: Well, it is quite clear why they put out this story, because the neo-cons had to expect the great cleanup and many of them would lose their positions, and this is why they basically all agreed on this story and changed the narrative.
        The real narrative is that it was the injustice of the neoliberal system of globalization which simply violated the interests of the majority of the people, especially in the "rust belt."   Hillary Clinton in the election campaign was so arrogant that she didn't even go to Ohio or some of the other states which are formerly industrialized.  Where, you have to see that the United States, contrary to what mostly is reported in the Western media in Europe, the United States is in a state of economic collapse.  They have for the first time, a shrinking life-expectancy; there is one indicator which shows if a society is doing good or bad, and that is if the life-expectancy increases or shrinks.  In the United States it's shrinking for the first time for both men and women. In the period of 16 years of Bush-Cheney and Obama, which you can take as one package, the suicide rate has quadrupled in all age brackets; the reasons being alcoholism, drug addiction, hopelessness, depression
because of unemployment.  There are about 94 million Americans who are of working age who are not even counted in the statistics, because they have given up all hope of ever finding a job again.   If you have recently travelled in the United States, the United States is really in a terrible condition; the infrastructure is in a horrible condition, and people are just not happy.
        So the vote, therefore, the narrative, that was the reason why Hillary was voted out because she was being perceived as the direct continuation of these 16 years, and so the attempt to change that narrative by saying it was "Russian hacking" is pretty obvious.
        Now, however, we have now I think ten days or nine days left, until the new President comes in.  And this is not a period of relaxation, because again, in an unprecedented way, the old team of Obama is trying to create conditions for the incoming President Trump to force him to continue on the pathway of Obama. For example, just a couple of days ago, they started a deployment of a U.S. and NATO troops to be deployed at the Russian border in the Baltics, in Poland, and Romania, through the German city of Bremerhaven, where 6,000 troops landed  with heavy military equipment; for example, the U.S. Abrams tanks, Paladin artillery, Bradley fighting vehicles, 2,800 pieces of military hardware, 50 Black Hawk helicopters, involving 1,800 personnel; 400 troops to be attached to the 24 Apache helicopters.
        Now, obviously, the deployment of this is supposed to be a provocation against Russia and it's supposed to make it very difficult for Trump to start to improve relations.
        A second area where you can see this effort to pin Trump down is the question of the THAAD missiles in Korea, where basically now North Korea has claimed to be able to be able to launch their ICBM anywhere, any time; and according to Chinese experts, the United States is entirely to blame why North Korea is behaving this way.
        South Korea with the outgoing President Park Geun-hye, who may be impeached soon, actually in days or weeks, she agreed to have a special brigade of 1,000-2,000 task force which is supposed to eliminate the Pyongyang command under conditions of war, including Kim Jong-un; and obviously this is aggravating the situation because given the history of such things, one is not sure when is the moment of such action.
        Thirdly you can see it with the deployment of the U.S. aircraft carrier group USS Carl Vinson to the Asia, in the vicinity of China.  This aircraft carrier is of the Nimitz-class nuclear-powered, and it will arrive exactly on 20th of January, the day Trump is will take office.  Global Times, the official Chinese newspaper, said that this deployment is set to disrupt potential talks between China and other countries in the region; naturally, also it's supposed to put a sour note on the U.S.-China relations.
        There are other efforts to change and determine the narrative in the post-Obama period.  Ash Carter, the U.S. Secretary of Defense, just gave a press conference where he said that it was only the United States which was fighting ISIS in Syria.  Now, that takes some nerve to say that, because everybody in the whole world knows that without President Putin's decision to militarily intervene in Syria starting in September 2015, and with the tremendous support of the Russian Aerospace Forces for the fighting of the Syrian troops, this military situation in Syria would have never developed.  And it was to the contrary, the very dubious behavior of the United States supporting various kinds of terrorist groups which prolonged this process and slowed it down.
        But also in the attempt to pin down the narrative, of course, John Kerry, who a week or so ago, gave a speech saying that it was the British Parliament which would have prevented the U.S. military intervention in Syria.  Now — I mean, all of these
people must think that the whole world has a very short memory, because I remember very vividly that it was Gen. Michael Flynn, in his capacity as head of the DIA, [Defense Intelligence Agency], who had put out a public statement that it was the
intention of the Obama administration to build up a caliphate in the region, in order to have regime-change against Assad, and he was then fired by [DNI] Clapper.  And it is of a certain irony that just on Friday, when Trump met with Clapper, Brennan and
Comey, in the Trump Tower where these three gentlemen wanted to impress Trump with their story about the Russian hacking; the other person who was with Trump was General Flynn, who is now in the driver's seat [to be National Security Advisor]. So anyway, you can expect the truth not be suppressed forever.  And as a matter of fact, it was in the moment shortly before the U.S. military intervention in 2013, the U.S. military action was prepared to occur Sunday evening; we had gotten that from
well-informed circles in Washington, and then in the very last minute the chairman of the Joint Chiefs of Staff, Gen. Martin Dempsey went to Obama and said, "You should not a start a war where you don't know how it ends.  And if you don't ask the
Congress you will be impeached, or you run the risk of being impeached."  And only because of that Obama went to ask the U.S., Congress, the U.S. Congress voted no, and the U.S. military intervention was prevented.
        So this was quite different.  And you know this attempt to fix the narrative will not be successful.
        Now, I cannot tell you what this Trump administration is going to be. I think I mentioned the one point, I'm pretty confident about: I think we will see probably only by February or even into March who will be actually in his cabinet, who will get approved by the Senate. But there are other interesting elements, for example: Trump had promised in the election campaign to invest $1 trillion into the renewal of the
infrastructure in the United States. That is very good, as I said, because the United States urgently needs repair.  It will, however, only function if at the same time, another promise by Trump, namely, what he promised in October in North Carolina,
that he would implement the 21st Century Glass-Steagall Act, will also be carried out, because the trans-Atlantic financial system remains on the verge of bankruptcy.  You could have a repetition of the 2008 financial crash at any moment; and only if you have a Glass-Steagall law in the tradition of Franklin D. Roosevelt,
what Roosevelt did in 1933 by separation of the banks, by getting rid of the criminal element of the banking system, and then replacing it by a credit policy in the tradition of Alexander Hamilton, can you remedy this situation.  Otherwise, you cannot
finance $1 trillion in infrastructure.
        But one step in a positive direction is the fact that for example the former deputy foreign minister of China, and chairwoman of the Foreign Affairs committee of the National People's Congress, Mme. Fu Ying, made a speech in New York, about
six weeks ago, where she said that indeed the Trump infrastructure program can be a bridge to the New Silk Road program of China.  And that is quite the case:  Just yesterday, Trump met with Jack Ma who is the chief executive of Alibaba, a
Chinese e-commerce firm, and Jack Ma said that he can help Trump to create 1 million jobs in the United States by initiating a platform for U.S. small businessmen to sell to Chinese consumers over the next five years, and vice versa, how the Chinese can invest in the United States. Trump afterwards said this was a great meeting, we will do great things together; and Jack Ma said that Trump was a very smart man and they got along very well.
        So this is very good, because the Schiller Institute already in 2015 published a report for the United States to join the New Silk Road, which is a whole approach how you have to have a fast train system for the United States; as you know, China built as of the end of 2014, 20.000 km high-speed train systems.  China wants to have to 50,000 km by 2020, connecting every major city in China with a fast train system.  And the United States has none.
        So the United States urgently needs a fast train system connecting the East Coast, the West Coast and the Midwest.  Build some new science cities in the South, get rid of the drought in the Southwest, California and the other states.  So there are
many, many things which urgently need to be done.
        OK.  Now, let me make a few remarks about the Schiller Institute, given the fact that many of you may not know much about us. And I want to underline the fact that we are not commentators on this whole question, but that we are responsible for many of the ideas which are now coming into effect.
        The Schiller Institute was created by me in 1984, and it was, at that time we had the still the intermediate-range missile crisis, which brought the world to the verge of World War III; if you remember, the Pershing 2, the SS20, where there was a very
short warning time, in permanent alert; and the relationship between Europe and the United States was really in a terrible condition.
        So I created the Schiller Institute with the idea that you needed an institute, a think tank to put the relations among nations on a completely different basis.  One of the most important aspects of the work was to work towards the establishment of a just, new world economic order, in the tradition of the Non-Aligned Movement.  And there, my husband, already in 1975, had proposed to replace the IMF with an
International Development Bank, which would organize large credits for technology transfer from the industrialized countries to the developing sector, to overcome the underdevelopment.
        That proposal went into the Colombo Resolution of the Non-Aligned Movement in 1976 in Sri Lanka.  So we had the idea that that policy had to come back on the agenda, that we had to create economic development in the southern hemisphere, so that every human being on this planet could have dignified potential their lives, develop all the potentialities embedded in them.
        But from the beginning, we said that such a new world economic order can only function if it's combined with a Classical Renaissance, that we have to reject the popular culture as it is associated with modern globalization, because it is
depraved and degenerate.  And that we had to go back to the revival, a Renaissance of the best traditions of every culture and have a dialogue among them.  For example, in Germany, obviously you would emphasize the German Classical culture of
Schiller, Beethoven, the whole Classical music; in China, you would emphasize Confucius; in India you would emphasize the Vedic writings, Tagore, and so forth.   So you would go and revive in every country simply what they have contributed to universal history and make that known.
        Now, the present policy, of a "win-win cooperation", is exactly an echo of what we had proposed since '84, and to replace geopolitics with an approach of the common aims of mankind.  In 1984, my husband, Mr. LaRouche, also uniquely predicted the collapse of the Soviet Union.  He said if the Soviet Union would stick to their then-existing policies of the Ogarkov Plan, that they would collapse in five years.  Now, there was nobody else who said the Soviet Union would collapse; it was completely unthinkable, but we observed the economic problems and on Oct. 12, 1988, my husband and I made a press conference in Berlin, in the Bristol Kempinski Hotel, where we said Germany will soon be unified — also nobody believed that at the time — and Germany should adopt the development of Poland as a model for the transformation of the Comecon with high technology.
        Now, in '89 therefore, when the Berlin Wall came down, we were the only ones who were not surprised.  As a matter of fact, we immediately published a report, how the unified Germany should develop Poland, and we called this program, the "Productive Triangle Paris-Berlin-Vienna," which is an area the size of Japan; it had the highest concentration of industry and the idea was to develop development corridors from that Productive Triangle to Poland, Warsaw, to Kiev, to the Balkans, and transform the Comecon that way.  It was before the D.D.R. collapsed; and here if that had been picked up, maybe the Soviet Union and the Comecon would not have collapsed.
        Anyway:  Because you had Bush, Thatcher and Mitterrand, they did not like this at all, so in '91, when the Soviet Union collapsed, we immediate proposed to prolong this program of the Productive Triangle into the Eurasian Land-Bridge: The idea that
you would connect the population and industrial centers of Europe with those of Asia, through development corridors.  The Iron Curtain was no longer there, so it was the natural thing to have infrastructure corridors to develop the landlocked areas of
Eurasia.
        Now we proposed at the time to all the countries of Eurasia, and the only country which responded positively was China.  So in 1996, they organized a very big conference in Beijing, called "The Development of the Regions along the Eurasian Land-Bridge," and I was one of the speakers there.  And China at that point
declared the development of the Eurasian Land-Bridge to be the long-term perspective of China until the year 2010.
        As you know, then came '97 the Asia crisis; '98 the Russian GKO crisis, so this whole development became interrupted.  But it basically did not stop us from making conferences about this proposal on five continents, all the U.S. cities, all the
European cities; even in Latin America, São Paolo, Rio, New Delhi, even some African countries, Australia.  We kept organizing for this idea that the natural next phase of the evolution of mankind would be the infrastructure connections of the entire planet.
        Obviously, what happened in '99 also was the repeal of the Glass-Steagall Act in the United States, which gave way to the unregulated speculation, leading to the present bubble.
        Now, in September 2013, when Xi Jinping in Kazakhstan announced the New Silk Road, we simply took all the different studies we had made in these 24 years, and published them, and we called it: "The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge." This is a comprehensive proposal which has the yellow line there in the middle between China and Central Asia; this was the initial One Belt, One Road proposal by China, and we added simply — they had the Maritime Silk Road — but we had a whole infrastructure program for Africa, for the South of Europe, the Balkans, many corridors, including a Bering Strait Tunnel connecting the Eurasian infrastructure with the American system, with highways and high-speed trains all the way to Chile and Argentina.  And eventually, when all of this is built, you can go
by maglev train from the southern tip of South America to the Cape of Good Hope in Africa.
        We published this proposal; and the actual book you can find at the book table, including an early report about this, from 1997.  The first report we published in German, in '91.  This is not just about connection of infrastructure, but it has all the
scientific conceptions of Mr. LaRouche's notion of physical economy.
        Mr. LaRouche is probably the only economist in the West who deserves that name, because all the other neo-liberal economists have been so wrong in their predictions that they should probably take another job.  Mr. LaRouche has given up his own scientific method and in this report you find there such extremely important
conceptions as the connection between energy flux density in the production process and the relative potential population density, which can be maintained with that energy flux density; and there are other such important conceptions.
        So this report was immediately published in China; the Chinese translated it into Chinese.  We presented it in China in 2015.  It was recommended by all the people who presented to all Chinese scholars, as the standard text on the Silk Road; and it
has been sent to all major faculties and universities in China.
        It was also published in Arabic, as you will hear about from Hussein Askary.  And it is now coming out shortly in Korean, in German, and we have requests in other languages to come out also.
        So, while we were publishing these reports, the New Silk Road promoted by China which has a few different names – first they called it One Belt, One Road; now they call it the Belt and Road Initiative; I always call it the "New Marshall Plan Silk
Road," so that people get an idea.  In any case, this policy of China has taken on a breathtaking dynamic. (Next slide)
        In the meantime, many of these proposals are in different phases of realization.  It has the Maritime Silk Road which is the outer line. In the meantime, China is building six economic corridors — as I said, it involves 70 nations, and over 30 international large organization, 4.4 billion people, and trillions in investments.  And as I said, already now it's 12 times bigger than the Marshall Plan was.
        (Next slide).   This is the original One Belt, One Road, connecting China and Central and West Asia through an economic corridor.  In June 2015, China and the five Central Asian governments agreed to build that and additional routes are being
planned to go into Afghanistan.  One is already going into Iran; when President Xi was in Iran last year, he promised,  — or they both promised that they would extend this New Silk Road beyond Iran into Iraq, Afghanistan, Syria, Turkey.
        (Next)  This is the new Eurasian Land-Bridge which connects China with Western Europe and it has shortened already the transport time for cargo, to two to three weeks from China — different cities, Chengdu, Chongqing, Yiwu, Duisburg, Lyon, Rotterdam, Hamburg, from five weeks via ocean.  Already by mid-2016, there were over 2,000 rail shipments from China to Europe, and it is picking up speed.  All the cities in Europe that are termini, such as Madrid, Lyon, Duisburg, they're all
happy; they realize that they have tremendous benefits from it.
        (Next.  No, the next one, the China-Mongolia) This is China-Mongolia-Russia corridor.  In June 2016, the three presidents signed a trilateral economic partnership, at the 11th Shanghai Cooperation Organization meeting; and this corridor alone involves 32 projects.
        (Next)  This is the China-Pakistan economic corridor, which is creating 700,000 new jobs in Pakistan.  It will produce 10,400 MW power capacity and the investment of 46 billion by the Chinese in this corridor equals all the foreign investment since 1970 in Pakistan.
        (Next) This is the China-Myanmar-Bangladesh corridor.  This creating for the first time an express highway between India and China, and it goes through Bangladesh and Myanmar.  This corridor will be 1.65 million km long; it will encompass 440 million people.
        (Next). The China-Indochina Peninsula corridor.  This will be a highway/rail and high-speed transport system connecting the ten largest cities of the region.
        (Next)  Africa — Djibouti-Ethiopia. [showing picture of refugees instead] Leave this picture please; this is very important.  Because as we know Europe has been in large part destabilized by the refugee crisis, and there is a very big incentive, one would think, for Europeans to help develop Africa.
But so far, it is not coming from Europe, it's coming from China, India and Japan.
        So, the Djibouti-Ethiopia railway just opened yesterday, so this is extremely good news.  It opened yesterday, from Djibouti to Addis Abeba, 750 km and it was built by China; it employed about 20,000 Ethiopians and 5,000 Djiboutian, and it will be connected to the standard gauge railway in Kenya, which again, created 30,000 jobs. And this will obviously, among other things, transform the port of Mombasa and it will take cargo and passengers to the Ugandan border in one-tenth of the time it
takes by road.   A professor from the University of ‘Nairobi School of Diplomacy’, Prof. Gerishon Ikiara, said, and I agreed, that this whole program will "radically transform African participation in global trade in the next two decades and will
catalyze the industrial transformation of Africa."
        Now, there is another extremely important project (next), which is the Transaqua project.  Here you see the cover story of a Memorandum of Understanding between the Lake Chad Basin Commission and the Chinese engineering firm PowerChina.  Now PowerChina is the company which built the Three Gorges Dam and several other large projects so they really know what they're doing; and they agreed with this contract to do a feasibility study about the Transaqua project.
        This is the largest infrastructure project ever entertained in Africa.  It was developed in the late '70s by an Italian firm Bonifica, and there, in particular, Dr. Marcello Vichi.  Mr. LaRouche has promoted this project since he got news of it,
because it was a perfect way of solving many problems at the same time.  As you know, Lake Chad is shrinking; it is presently only about less than 10% of its original size, and it affects the life of the entire people, 40 million people, in the Chad Basin.  And naturally, it is already having drought effects and so forth.
        The concept is simply to transfer the water from the Congo River, using the unused discharge of the Congo River water going into the ocean.  Now, the Congo River is the second largest river in the world and it discharges 41,000 cubic meters/second into the ocean — unused.  And the idea is to take only 3-4% of that
water and bring it into Lake Chad. There was a big campaign trying to convince the people in the different states along the Congo River, that it's stealing their water, and so forth, but that was really an effort by the Greenies and it has no substance to it whatsoever.
        First of all, the idea is not to take the water from the Congo River, but from the west bank tributaries at an altitude that allows to bring water per gravity until the C.A.R./Chad watershed, which is an elevation of 500 meters, and then pour it
into the Chari River which is a tributary of Lake Chad.  So this way you would create a 2,400 km long waterway which would bring eventually 100 billion cubic meters of water per year into Lake Chad and also create navigable infrastructure.
        Obviously, the Republic of Congo would be also a big beneficiary because it would give them access to a navigable waterway, electricity production, regulation of rivers and so forth.
        PowerChina is now financing a feasibility study for a first phase of the project which would involve building a series of dams in the Democratic Republic of Congo, the Republic of Congo, and the Central African Republic.  It would also potentially
generate 15-25 billion kilowatt-hours of hydroelectricity through the mass movement of water by gravity; it would potentially create a series of irrigated areas for crops, livestock, of an area of 50-70,000 sq km in the Sahel zone in Chad, in the northeast of Nigeria, in the north of Cameroon, and in Niger.  It would also make possible an expanded economic zone basically creating a new economic platform for agriculture, industry, transportation, electricity for 12 Africa nations.
        So PowerChina has put up $1.8 million for the first phase of the feasibility study and if the construction starts, this is a big project so it's not expected to be finished overnight, but it will take generations:  But it will create livelihoods for 40 million people in the basin.  And this is just one project, but there are many others.  For example, Chinese Foreign Minister Wang Yi is just on a five-nation tour through Africa [Jan. 7-12] and was already in Madagascar, in Tanzania, is going to Zambia,
Nigeria, Republic of Congo, and he's inviting all Africa nations to join the Belt and Road Initiative.
        (Next)  This is the expanded program of railways, nuclear power, just transforming the entire African continent. (Next)  These are development plans for Latin America.  The blue lines you see there, these are the longstanding, proposed
high-speed railway routes in Latin America, which the Schiller Institute has proposed.  In 1982, when Mr. LaRouche was working with President José López Portillo of Mexico on these projects, he called it "Operation Juárez," to refer back to the best traditions of Mexican-American cooperation.  And these are all projects which are obvious.  If you look at the map of Africa or Latin America, you don't see that kind of infrastructure! If you see some railway, you see it as a small line from a mine to the port to exploit the raw materials, but you don't have infrastructure.  And we had this idea, which Alexander von Humboldt, by the way, proposed in 19th century, so it's not that revolutionary; it's sort of obvious.
        The red lines are the various Chinese proposals since the BRICS summit in Brazil in July 2014.  The solid red line is the northern route of the Brail-Peru transcontinental rail line. This was already agreed upon between the governments of Brazil and China a year ago; but then they had the coup in Brazil, Dilma Rousseff was impeached, so this came to a halt; also the new government in Peru is very reluctant.  But there's a big movement:  I just addressed a conference of economists in the Amazon region two months ago, and there's a whole movement, also associated with Fujimori party, who absolutely won the fight for that rail line because it is the step to the future.
        There are three additional lines, one line would be including Bolivia into this rail line, and three additional lines through Argentina and Chile; China also wants to build three tunnels between Chile and Argentina to connect the Pacific and the Atlantic.
        (Next) This is the Nicaragua Canal which is in the early stages of completion, also built by China.  This will increase the speed of global shipping between Belem and Shanghai and cut the current route across the Atlantic and around Africa by 10% of the time.
        So I can only mention the most important projects. There are many, many others.  For example, China and Ecuador are building a science city in Ecuador where President Correa at the recent state visit of President Xi Jinping said that the collaboration between Ecuador and China will mean that Ecuador soon will be on
the same level as all industrialized countries.  They have the idea to overcome poverty forever.  The science city is going to have the most advanced fields of science.
        Bolivia – Bolivia, which used to be a coca producing country, is now cooperating on space projects with China, with Russia, with India.  So there is a completely new mood!  I talked with many Africans — there was a big conference in Hamburg just a
couple of months ago, where the Africans said, there is a completely new mood in Africa, there is a new paradigm:  China, Japan, India are all investing, and the Europeans, if they don't shape up, they will become marginal and irrelevant. So there is a completely new optimism caused by this dynamic.
        Now, just on a diplomatic level, this process of integration is going absolutely rapidly, especially since September last year, when you had on Sept. 2-3, the Eastern Economic Forum in Vladivostok where the integration of the Eurasian Economic Union and the Belt and Road Initiative was on the table. The Japanese Prime Minister Shinzo Abe participated in that conference, and Japan is now massively investing in the Far East of Russia, in terms of energy cooperation.  Putin was just in Japan, as a state visit; Abe will go on a state visit to Russia this year.  They're talking about settling the conflict concerning the Northern islands, the Kuril Islands.  They're talk about a peace treaty between Russia and Japan, and obviously there is a complete
strategic realignment going on.  President Duterte changed the role of the Philippines from being the aircraft carrier for the United States in the South China Sea, to now, collaborate with China on economic cooperation, and also with Russia.  The same by
the way, goes for Turkey, which is now shifting and working with Russia, Iran and Syria, to bring peace to the region.
        So there is a complete strategic realignment going on, which the Western media and Western politicians have just not got it yet.  But this is very, very interesting.
        So, then this continued from Vladivostok, immediately afterwards on Sept. 4-5, the G20 Summit in Hangzhou, where China took real leadership in saying the future recovery of the world economy must be based on innovation and he made very clear that this innovation must be shared with the developing countries, not to hold up or hinder their development.
        So, it's a completely new paradigm, and I'll say something about that in a second.
        Then you continue to the ASEAN meeting in Laos, the BRICS meeting in Goa, India in October, the APEC meeting in Lima in November, and it is involving all of these organizations and spreading very fast.
        Why is Europe not joining this?  Look, Europe is in bad shape.  The EU is collapsing, the people in Italy hate by now the ECB, they hate Merkel, they have Schäuble, they hold Merkel responsible for the suffering of the population in Italy which is now reaching dimensions like Greece; Greece was destroyed — one-third of the Greek economy was destroyed by the austerity policy of the Troika. And you know, there's nothing left of the idea of unity in Europe.  There are borders being built, Schengen is dead; look at the Eastern European countries, they're simply
not — the Eastern European and Central European countries are reorienting towards China!  The 16+1 this is the Central and East European Countries, they have extensive infrastructure cooperation with China. China is building up the port in Piraeus port in Greece; they're building a fast railway between Budapest and Belgrade, and many other projects.
        But the problem with Europe is that at least the European EU bureaucracy and some governments, like the German one, they are still on the old paradigm, the geopolitical paradigm of globalization, of neoliberal policies, and they don't understand that what China has proposed and what is now the basis of a very close and determined strategic partnership between Russia and China they have put on the agenda a different model: To overcome geopolitics by a "win-win" strategy.
Now, most people at least in Europe and in the United States have a very hard time to think that.  They cannot imagine that governments are for the common good, because we have not experienced that for such a long time.  The common idea of all the think tanks, or most think tanks, is "China must have ulterior motives"; "China is just trying to replace the Anglo-American imperialism, with a Chinese imperialism." But that is not true!  I mean, I'm not naïve:  I have studied this extensively.  I was in China for the first time in 1971, in the middle of the Cultural Revolution.  I have seen China, how it was then, I travelled to Beijing, Tientsin, Qingdao, Shanghai, and to
the countryside, and so I know what enormous transformation China has made in this period.
        I went back to China in '96, after 25 years; already then it was breathtaking.  But if you look, the Chinese economic model which has transformed 700 million people from extreme poverty to a decent living standard; and China is now committed to develop the interior region as part of their building of the New Silk Road, to eliminate poverty from China totally by the year 2020, and there are only 4 % left in poverty right now.
        Now, China is offering their Chinese economic model to all participating countries in this New Silk Road conception and it is in the interest of Sweden. It would be in the interest of Germany because Germany is still, despite the Green insanity which has deformed many brains, is still a productive country.
The German ‘Mittelstand’ is still producing, I think, the third largest number of patents in the world.  It is their natural interest to find cooperation not only in a bilateral cooperation, but in investments in third countries.  It would be in the best interest of Germany — if Germany is freaked out about the refugees, which really has meant a complete destabilization of the country, why is Germany not cooperating, with Russia, with China, India, Iran, in the reconstruction of the Middle East?  I think, now that the Syrian government has started to rebuild Aleppo, at least building the hospitals, the schools, the Schiller Institute had proposed already in 2012 a comprehensive proposal for the development of the entire Middle East, from
Afghanistan to the Mediterranean, from the Caucasus to the Gulf States, and it would be in the absolute self-interest because — sure you have to destroy ISIS and the terrorists with military means. But then you have to create conditions where young people in Syria, Iraq, Afghanistan, Yemen, have a reason to become doctors, scientists, teachers, so that they have a future, that that way you drive out terrorism forever!
        And if all the big neighbors would cooperate:  Russia, China, India, Iran, Egypt, Turkey, Italy, France, Germany, Sweden, you could change this region in no time!  And you will hear about that soon from Hussein.
        The same for Africa. The only minister in Germany who is reasonable is the Development Minister Gerd Müller, because he travels all the time to Africa and he says there will be the need for many millions of jobs for the young people of Africa in the next years; if we don't have them to create these jobs, many, many millions of people will flee from hunger and war and epidemics.
        So would it not be in the self-interest that all the European nations join hands with the Chinese Silk Road initiative, and help to reconstruct and build up the economies of southwest Asia and Africa?  I think that that mission would also
really help to overcome the disunity of Europe, because you will not solve that problem by looking at your navel; but you will solve that problem by a joint mission for the greater good of mankind.
        So, I think that this is all possible.  It can happen this year, it can start this year, because China has committed itself to have two big summits this year — one summit will involve all the heads of state of the Belt and Road Initiative, and it can be the year of consolidation of the new paradigm.
        Now there are a couple of elements which are also important for this new paradigm, because we are not just talking about infrastructure, and overcoming poverty.  The next phase of the evolution of man is not just to bring infrastructure to all continents on this planet, but to continue that infrastructure into close space around us. This is the first time formulated in this way by the great German-American space scientist and rocket scientist Krafft Ehricke, who was the designer of the Saturn V of the Apollo project.  He had this beautiful vision that if you look at the evolution over a longer period of time, life developed from the oceans with the help of photosynthesis; then you had the development of ever higher species, species with a higher metabolism, higher energy-flux density in their metabolism.
        Eventually man arrived.  Man first settled at the oceans and the rivers; then with the help of infrastructure, man developed the interior regions of the continents; and we are now with the World Land-Bridge picture — go back to the first image — this
will be, when it is built, the completion of that phase of the evolution of mankind, by simply bringing infrastructure into all landlocked areas of the world, and you will have — with the help of new methods to create water, with modern technologies,
create new, fresh water.  For example, if you have peaceful nuclear energy you can desalinate huge amounts of ocean water; through the ionization of moisture in the atmosphere you can create new waters to solve the problem of desertification.  Right
now all the deserts are increasing; with these new technologies you can reverse that, make the deserts green, and just make this planet livable for all human beings!
        But this is not the end:  Mankind is not an Earth-bound species.  Mankind is the only species which is capable of creative discovery, and the collaboration of all nations for space exploration and space research is the next phase of our evolution. Now China has a very ambitious space program.  They already landed the Yutu rover in 2014.  Next year, they will go to the far side of the Moon, and eventually bring back helium-3 from the far side of the Moon, which will be an important fuel for
fusion power economy on Earth.  Right now, we are very close to making breakthroughs on fusion power. The Chinese EAST program [Experimental Advanced Superconducting Tokamak] has reached, I think, 50 million degrees for plasma for several seconds.  And just a couple of days ago, the stellarator in Greifswald, Germany, reached 100 million degrees for — I've forgotten how many seconds.  But it means that in a few years, we can have fusion power!  And that will create energy security, raw materials security, on Earth.
        So we're looking at a completely new phase of civilization, and the far side of the Moon is very important because will not have the disturbances of cosmic radiation, as you have on the Earth-facing side of the Moon; the Sun and the Earth — this far side is shielded from a lot of this radiation so it will be possible to put up much better telescopes, you will be able to look into Solar System, into the Galaxy, into other galaxies much, much farther than so far.
        And I don't know if any one of you have seen these pictures from the Hubble telescope:  If you have not done that, please, go home or next weekend, take the time to look at these pictures from the Hubble telescope.  I saw them, and I was completely excited, because now we know that there are — at least – 2 trillion galaxies!  Now, I have a good imagination, but I cannot imagine that.  It's just too big.  And when you see these pictures which have already been taken, you have galaxies which look like the Milky Way; then you have totally different nebulas;
you have all formations.  And not one galaxy is like the other. Just imagine how big the Universe is?
        And we know very, very little!  But man is the only species which can know!  No donkey will ever know about the great galaxies or — no dog will ever be able to breed rabbits to have better breakfast.  They all like better breakfast, but they don't know how to do it.  Man is capable of overcoming every limitation, and the mind of man is a physical force in the Universe.  We're not outside of the Universe, but what our mind invents or discovers, is part of the Universe.  And that is a
very exciting thing.
        And there is lots to be found out about what is the origin and essence of life.  What governs the laws of the Universe? What is the role of the mind in the Universe?  I mean, these are all extremely exciting questions, and they all prove that man is not an Earth-bound species.  So there is no need to be a Greenie, because we can bring man's knowledge applied to expand our role in the Universe.  Even the ESA is now talking about a "Village on the Moon."
        Krafft Ehricke at the time had said, that building an industrial center on the Moon as a stepping stone for further travel of space will be important. And you now see the shaping up of new economic platforms. The first platform, Mr. LaRouche has
developed this notion of an economic platform to signify a period of economic development which is governed by certain laws, like for example, the development of the steam engine created a new platform; the development of railway created a new platform; fission is creating a new platform. And that platform is always governed by the most advanced technologies of that time. And you can already see that this infrastructure development of close-by space, the first platform is simply that man is able to reach the orbit! That's not self-evident. If you would have told man in the Middle Ages that you will get on a spaceship and go into orbit, he would have said you're crazy!
        Now we can already see we have manned space travel and we can now connect to where the Apollo project stopped after the assassination of Kennedy, 40 years ago; but now China, India, Russia, they all continue that process. India has also been
extremely ambitious space project.
        And so, the first economic platform will be simply to leave the planet Earth and to go into orbit; the second economic platform of space research will be to have an industrial base on the Moon and to eventually start to produce raw materials from
space. Because you will, as this continues, not always transport materials from the Earth for your space travel, but once you have fusion as a propulsion fuel where the speed will become much larger, you will be able to take materials from asteroids, from other planets, for your production and your requirements in space. And then longer space travel between planets as the third platform, which is already visible.
        Now, I could — this is very exciting, and once you start to think about it, it shows that mankind is really capable of magnificent achievements, and that we should really overcome geopolitics. Geopolitics is like a little, nasty two-year-old
boy who is not yet educated and who knows nothing better than to kick his brother in the knee. Now that's about the level of geopolitics.
        What Xi Jinping always talks about is that we have to form a "community of destiny for the common future of mankind," and that is exactly what the Schiller institute set out in '84, when we said we have to fight for the common aims of mankind. And these common aims of mankind must come first, and no nation should be allowed to have a national interest or the interest of a group of nations, if it violates this higher common aims of mankind. And the areas of working together, a crash program for fusion, space cooperation, and breakthroughs in fundamental science.
        All of this however must be combined with a Classical Renaissance, a dialogue of cultures on the highest level, and we have already very successfully at Schiller Institute conferences, practiced that, where we had European Classical music, Bach,
Beethoven, Verdi, Schubert, Schumann; Chinese Classical music, Indian poetry. You have this coming Saturday in New York, a beautiful event on style of civilizations, of cultures, where we will have a Chinese professor talking about literati painting.
You know, in Chinese painting, you have poetry, calligraphy and painting, in one. And for Westerners, it's a complete revelation, because this does not exist in European painting. People get completely excited because they discover that there
are beautiful things to discover in other cultures! And once you study and know these other cultures, xenophobia and racism disappears! Because you realize that it's beautiful that there are many cultures, because there are universal principles to be
discovered in music, one musician will immediately understand another musician because it's a universal language. Scientists speak a universal language; they understand each other.
        And so the future of civilization will be a dialogue between Plato, Schiller, Confucius, Tagore, and many other great poets, scientists of the past. So, if you give every child access to these things, which is also in reach, I can see that we will have
a new era, a new civilization of mankind. And I would invite all of you to not just look at it, but be part of it.  [applause]




Helga Zepp-LaRouche løfter tilhørere til sublime højder,
på Schiller Institut/EIR-seminar i Stockholm.
Uddrag på dansk af Helgas tale

12. jan., 2017 – Sublimt er det eneste, passende ord til at beskrive Helga Zepp-LaRouches intense og smukke præsentation og den atmosfære, hun skabte hos tilhørerne, med 60 deltagere (lokalet var helt fyldt) på Schiller Instituttets/EIR’s seminar, der blev afholdt i Stockholm den 11. januar, med titlen, »Donald Trump og det Nye Internationale Paradigme«. Helga Zepp-LaRouches optræden var ikke annonceret på forhånd, og hun skabte en stor succes for hele anledningen med arrangementet. Hendes tale bevægede tilhørerne til at adressere den grundlæggende, epistemologiske – erkendelsesteoretiske – dybere mening med Den Nye Silkevej, og meningen med menneskehedens udvikling i universet. Denne dybere mening rørte endda de tilstedeværende diplomater. En ambassadør fra et betydningsfuldt, asiatisk land indledte under diskussionsperioden en diskussion om netop nødvendigheden af at adressere disse bredere kulturelle og menneskelige implikationer.

Alt i alt var sytten diplomater til stede, heriblandt syv ambassadører! (Dette har intet fortilfælde i LaRouche-bevægelsens historie i Sverige.) Fire europæiske lande var repræsenteret, ni lande fra Asien og fire lande fra Afrika. En kinesisk reporter kom til sit andet seminar, talte med Helga og tog billeder. Blandt de øvrige deltagere var kontakter fra forskellige svenske sammenslutninger, der arbejder for venskab med Rusland, Ukraine, Syrien, Yemen, Somalia, området omkring Det baltiske Hav (Østersøen) og en anden gruppe, der arbejder for at forlade EU, så vel som også tre kontakter fra erhvervslivet og mangeårige aktivister i den svenske LaRouche-bevægelse.

Formanden for Schiller Instituttet i Sverige, Hussein Askary, præsiderede seminaret og bød deltagerne velkommen. Dernæst holdt Helga Zepp-LaRouche hovedtalen, der havde en håbefuld vision for verden. Hun gav en vurdering af de aftrædende neokonservatives og etablerede mediers igangværende kamp for at afvise berettigelsen af valget af Donald Trump. Hun påpegede den brede reaktion på den af de neoliberale anstiftede katastrofe, som værende det reelle grundlag for valget af Trump, så vel som også andre lignende reaktioner i hele verden, og sagde, at det er dér, man skal lede efter grunden til, at Trump blev valgt, og ikke i nogen computerhacking. Eftersom tilhørerne for det meste bestod af nye folk, fremlagde hun Schiller Instituttets historie, der samtidig er historien om politikken med Den Nye Silkevej. Hun beskrev processen med, at økonomien udvikler sig fra en platform til en anden og påpegede den kinesiske politik for at satse på den næste, økonomiske platform gennem en Månebaseret industriel udvikling, for menneskehedens videre udvikling som en art, der ikke er bundet til planeten Jord. Kinesernes motivering for deres globale politik kom frem under diskussionsperioden, i sammenhæng med Afrika. Helga understregede her, på basis af sin baggrund med mangeårige studier af Kinas historie og konfuciansk tankegang, at hendes konklusion er, at Kina virkelig forfølger en »win-win«-politik baseret på det konfucianske begreb om at tilstræbe visdom og harmoni. Hun understregede nødvendigheden af en klassisk renæssance for, at det Nye Paradigme kan blive en succes, og at dette ikke er et punkt, vi kan overlade til Donald Trump.

Efter Zepp-LaRouches hovedtale gav Hussein Askary en kort gennemgang af perspektivet for Sydvestasien og Afrika. Dernæst holdt man en pause, hvor man nød kaffe og wienerbrød, der var doneret af en kontakt. Mange af deltagerne brugte lejligheden til at få taget deres foto sammen med Helga, og til at samtale med hende. To ambassadører, én fra Sydøstasien og én fra Sydvestasien, opsøgte Helga for at give udtryk for deres dybeste påskønnelse af hendes præsentation og skønheden i hendes tankegang.

Denne begivenhed var et sandt gennembrud for vores organisering i Sverige, med en kvalitet og intensitet, der vil bevæge vores politiske arbejde i dette land ind i nye dimensioner. 

Uddrag af Helga Zepp LaRouches tale ved Schiller Institut/EIR-seminar i Stockholm, 11. januar, 2017

Lad mig begynde med valget af Trump. Jeg har aldrig, i hele mit politiske liv, der er temmelig langt, flere årtier – jeg har aldrig i hele mit politiske liv set et sådant hysteri på vegne af de neokonservative, på vegne af etablissementets politikere, på vegne af de liberale medier, som med hensyn til Trump. Det skal indrømmes, at Trump ikke opfylder Baron von Knigges regler for god opførsel – han var en tysker, der i det 18. århundrede udviklede reglerne for god, diplomatisk opførsel. Men årsagen til [fremkomsten af] Trump er, at han simpelt hen lovede en afslutning af det politiske paradigme, der lå til grund for otte år med George W. Bush og otte år med Barack Obama, og som var en direkte fortsættelse af Bush-Cheney-politikken.

Og det var en god ting, for det var helt tydeligt, hvis Hillary Clinton havde vundet valget i USA, at alle de politikker, hun forfulgte, inklusive en flyveforbudszone over Syrien og en ekstremt krigerisk politik over for Rusland og Kina, ville have betydet, at vi ville have været på en direkte kurs til Tredje Verdenskrig. Hvis I har nogen tvivl om dette spørgsmål, vil jeg med glæde besvare jeres spørgsmål under spørgsmål & svar perioden.

Så den kendsgerning, at Hillary ikke vandt valget, var ekstremt vigtigt for bevarelse af verdensfreden. Jeg mener, at, af alle de løfter, Trump hidtil har afgivet, så er den kendsgerning, at han sagde – og gennem udnævnelsen af disse forskellige medlemmer af kabinettet, hvis de alle sammen kommer igennem nomineringsprocessen i Senatet – at han vil normalisere relationerne mellem USA og Rusland, efter min mening det vigtigste skridt. For, hvis relationen mellem USA og Rusland er ordentlig og baseret på tillid og samarbejde, så mener jeg, der er et grundlag for at løse alle andre problemer i verden. Hvis denne relation er som modstandere, så er verdensfreden i ekstrem fare.

Så efter min mening er der grund til at tro på, at dette vil ske. Den russiske reaktion har været meget moderat, men optimistisk omkring, at dette kan ske. Ser man på udnævnelserne, så er der flere kabinet-medlemmer og andre personer på andre høje poster, der også går ind for at forbedre relationen med Rusland, såsom Tillerson, der angiveligt skal være udenrigsminister; general Flynn, der er en konservativ militærmand, men også går ind for normalisering med Rusland, og mange andre, så jeg mener, det er et godt tegn.

Hvis man ser på reaktionen fra den neokonservatives/neoliberales side på begge sider af Atlanten, på dette valg af Trump, så kan det kun beskrives som fuldstændig hysterisk. Washington Post har en artikel i dag, »Hvordan man fjerner Trump fra embedet«, og kalder ham en løgner, og enhver nedsættende ting, man kan forestille sig, fuldstændig utroligt; reaktionen i Tyskland var – [forsvarsminister Ursula] von der Leyen sagde morgenen efter valget, at hun var »dybt chokeret«, dette var »forfærdeligt«, dette var en katastrofe, og sådan bliver det ved. Så de er endnu ikke kommet sig.

Og så er der naturligvis rapporterne fra de forskellige amerikanske efterretningstjenester, Clapper, Brennan, Comey fra FBI, og de offentliggjorde alle sammen den kendsgerning, at det var russisk hacking af e-mails fra DNC og Podesta, der skulle have stjålet valget, fordi de angiveligt skulle have ændret amerikanernes mening til at stemme på Trump.

Jeg mener, at dette er latterligt. Ikke alene har mange cyber-eksperter i Europa, og også i USA, allerede sagt, at alle tegnene tyder på, at der ikke var nogen hacking, men at et insider-læk, der røbede denne information, er mere sandsynligt, og der findes absolut ingen beviser på, at det skulle være russisk hacking. Det, der selvfølgelig bliver mørklagt med denne historie, er, hvad handlede »hackingen« om? Det var »hacking« af e-mails, der beviste, at Hillary Clinton manipulerede valget imod Bernie Sanders! Det taler man ikke længere om; men hvis der var nogen tænkning, ville jeg sige, hør her – og der er mange mennesker, der indser, f.eks. en meget betydningsfuld fransk efterretningsmand, Eric Danécé, der er en tænketank-person på højeste niveau i Frankrig, og som sagde: Det er helt klart, hvorfor de udgav denne historie, for de neokonservative måtte forvente den store udrensning, og mange af dem ville miste deres position, og det er grunden til, at de alle blev enige om denne historie og ændrede narrativen.

Den virkelige narrativ er, at det var det neoliberale globaliseringssystems uretfærdighed, der simpelt hen krænkede flertallet af befolkningens interesser, især i »rustbæltet«. I valgkampen var Hillary Clinton så arrogant, at hun ikke engang tog til Ohio eller nogle af de andre stater, der tidligere var industrialiserede. Man må indse, at dér – at USA, i modsætning til, hvad man for det meste rapporterer i de vestlige medier i Europa, befinder sig i en tilstand af økonomisk kollaps. De har for første gang [nogensinde] en faldende forventet levealder; der er én indikator, der viser, om det går et samfund godt eller skidt, og det er, at den forventede levealder stiger eller falder. I USA falder den for både mænd og kvinder. I den 16 år lange periode med Bush-Cheney og Obama, som man kan tage som en samlet pakke, er selvmordsraten firdoblet i alle aldersgrupper; årsagerne er alkoholisme, narkoafhængighed, håbløshed, depression pga. arbejdsløshed. Der er omkring 94 mio. amerikanere i den arbejdsdygtige alder, der ikke engang er talt med i statistikken, fordi de har opgivet ethvert håb om nogensinde igen at finde et job. Hvis man for nylig har rejst i USA, så er USA virkelig i en forfærdelig forfatning; infrastrukturen er i en forfærdelig tilstand, og folk er simpelt hen ikke glade.

Så valget, og narrativen var derfor årsagen til, at Hillary blev stemt ude, fordi hun blev opfattet som den direkte fortsættelse af disse 16 år, og forsøget på at ændre denne narrativ ved at sige, at det var »russisk hacking«, er temmelig åbenlys.

Men nu er der 10 eller 9 dage tilbage, til den nye præsident indsættes. Og det er ikke en periode for afslapning, for igen, Obamas gamle team forsøger på en måde, der ikke har fortilfælde, at skabe omstændigheder for den tiltrædende præsident Trump for at tvinge ham til at fortsætte Obamas kurs. For kun et par dage siden begyndte de f.eks. en deployering af amerikanske tropper og NATO-tropper, der skal deployeres ved den russiske grænse i De baltiske Lande, i Polen og Rumænien, via den tyske by Bremerhaven, hvor 6.000 tropper landede med tungt militærudstyr; f.eks. amerikanske Abrams tanks, Paladin artilleri, Bradley kampvogne, 2.800 stk. militært isenkram, 50 Black Hawk helikoptere, som involverer 1.800 stk. personel; 400 tropper, der skal tilknyttes de 24 Apache-helikoptere.

Denne deployering skal selvfølgelig være en provokation mod Rusland, og det er meningen, at det skal gøre det meget vanskeligt for Trump at begynde at forbedre relationerne.

Et andet område, hvor man kan se dette forsøg på at tvinge Trump, er med spørgsmålet om THAAD-missilerne i Korea, hvor Nordkorea nu har hævdet, at de kan lancere deres ICBM’er overalt, til enhver tid; og iflg. kinesiske eksperter er USA alene ansvarlig for, at Nordkorea opfører sig på denne måde.

Sydkorea med den fratrædende præsident Park Geun-hye, der muligvis snart bliver afsat ved en rigsretssag, måske inden for få dage eller uger; hun gik med til at få en specialbrigade med en 1.000-2.000 mand stor specialenhed, der i tilfælde af krig angiveligt skal eliminere Pyongyang-kommandoen, inkl. Kim Jong-un; og dette forværrer situationen, for i betragtning af sådanne tings historie, kan man ikke vide, hvornår øjeblikket til sådanne handlinger kommer.

For det tredje ses det af deployeringen af det amerikanske hangarskib USS Carl Vinson til Asien, i nærheden af Kina. Dette hangarskib er et atomdrevet skib af Nimitz-klassen, og det vil ankomme præcis den 20. januar, den dag, Trump overtager embedet. Global Times, den officielle kinesiske avis, sagde, at denne deployering har til hensigt at ødelægge potentielle forhandlinger med Kina og andre lande i området; det skal selvfølgelig også slå en sur tone an i de amerikansk-kinesiske relationer.

Der er andre bestræbelser på at ændre og bestemme narrativen i perioden efter Obama. Ash Carter, USA’s forsvarsminister, har netop holdt en pressekonference, hvor han sagde, at det kun var USA, der bekæmpede ISIS i Syrien. Der skal en solid portion frækhed til at sige dette, for alle i hele verden ved, at, uden præsident Putins beslutning om at intervenere militært i Syrien, med start i september 2015, og med enorm støtte fra russiske luftstyrker til de syriske troppers kamp, ville denne militære situation i Syrien aldrig have udviklet sig. Og det var tværtimod USA’s meget tvivlsomme opførsel, hvor de støttede diverse terroristgrupper, der forlængede denne proces og forsinkede den.

Men også som et forsøg på at tvinge narrativen var selvfølgelig John Kerry, der for en uge eller så siden holdt en tale, hvor han sagde, at det var det Britiske Parlament, der skulle have forhindret den amerikanske militærintervention i Syrien. Alle disse mennesker må tro, at hele verden har en meget kort hukommelse, for jeg husker ganske tydeligt, at det var general Michael Flynn, der i sin egenskab af leder af DIA [Defense Intelligence Agency] offentligt udtalte, at det var Obama-administrationens plan at opbygge et kalifat i området med det formål at få et regimeskifte imod Assad, og han blev dernæst fyret af [DNI] Clapper. Og der ligger en vis ironi i det faktum, at her sidste fredag mødtes Trump med Clapper, Brennan og Comey i Trump Tower, hvor disse tre herrer ville imponere Trump med deres historie om den russiske hacking; den anden person, der var sammen med Trump, var general Flynn, der nu sidder i førersædet [til at blive national sikkerhedsrådgiver]. Så man kan forvente, at sandheden ikke bliver undertrykt i al evighed. Det var faktisk kort før den amerikanske militære intervention i 2013, den amerikanske militære aktion var planlagt til at skulle finde sted om søndagen; det havde vi fra velunderrettede kilder i Washington, og i sidste øjeblik tog formanden for generalstabscheferne, general Martin Dempsey, hen til Obama og sagde, »De bør ikke starte en krig, når De ikke ved, hvordan den vil ende. Og hvis De ikke spørger Kongressen, bliver De stillet for, eller risikerer at blive stillet for en rigsret.« Kun pga. dette spurgte Obama den amerikanske Kongres, og Kongressen stemte nej, og den amerikanske intervention blev forhindret.

Så det forholdt sig altså helt anderledes. Og dette forsøg på at fikse narrativen vil ikke lykkes.

Jeg kan ikke sige, hvordan denne Trump-administration vil blive. Jeg nævnte vist det ene punkt, jeg er sikker på: Jeg tror, vi sandsynligvis først i februar eller endda hen i marts får at se, hvem, der faktisk vil være i hans regering, hvem, der vil blive godkendt af Senatet. Men der er andre interessante elementer: Trump havde f.eks. i sin valgkampagne lovet at investere $1 billion i fornyelse af infrastrukturen i USA. Det er virkelig godt, som jeg sagde, for USA har et presserende behov for at blive udbedret. Det vil imidlertid kun virke, hvis et andet af Trumps løfter, som han lovede i oktober i North Carolina, om, at han ville indføre det 21. århundredes Glass/Steagall-lov, bliver ført ud i livet, for det transatlantiske finanssystem er stadig på randen af bankerot. Vi kunne få en gentagelse af det finansielle sammenbrud i 2007-08, hvad øjeblik, det skal være; og kun, hvis vi får en Glass/Steagall-lov i Franklin D. Roosevelts tradition, det, som Roosevelt gjorde i 1933 ved at opdele bankerne, ved at fjerne det kriminelle element i banksystemet, og dernæst erstatte det med en [statslig] kreditpolitik i Alexander Hamiltons tradition, kan man råde bod på denne situation. I modsat fald kan man ikke finansiere $1 billion til infrastruktur.         

Helgas tale kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=cdl0Hxg_Ubc   

Engelsk udskrift af hele talen kan læses her:




Det afgørende punkt er, at menneskehedens
fælles interesse er dens fremskridt.
LaRouchePAC Internationale Webcast,
13. januar, 2017; Leder

Vores udsendelse i aften falder i tre dele. De tre dele er naturligvis indbyrdes forbundne, men første del er et klip fra et interview, som vores ven og kollega Jason Ross lavede med Ray McGovern, en CIA-veteran, der har været analytiker i 30 år, og som nu er medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity.

Udsendelsens anden del er et klip fra en præsentation af Helga Zepp-LaRouche, der var et gennembrud i Stockholm, Sverige, i går (11. jan.), for et publikum, der bl.a. bestod af et bredt udsnit af det internationale diplomatiske samfund.

Og det tredje indslag i aften forfølger vores igangværende understregning af en intensivering af forståelsen af Lyndon LaRouches økonomiske opdagelser; og det vil omfatte en gennemgang ved Rachel Brown af en artikel, som hr. LaRouche offentliggjorde for nogen tid siden, med titlen, »In Defense of Treasury Secretary Alexander Hamilton« (http://larouchepub.com/eiw/public/2017/2017_01-09/2017-02/pdf/32-42_4402.pdf) , som hun komplementerer med en gennemgang af noget af materialet fra hr. LaRouches opgradering og fordybelse af ideen om, ikke infrastruktur (i sig selv), men om økonomiske platforme. Disse tre dele vil udgøre vores udsendelse for i aften.

For at indlede vores første del, kan vi referere til et indslag på LaRouchePAC’s webside i dag. Titlen er, »The Foreign Power Corrupting US Politics Is Britain, Not Russia« (indholdet er dækket i Tom Gillesbergs indledning til Nyhedsorientering januar, læs: http://schillerinstitut.dk/si/?p=17270)¸og det handler direkte om de efterretninger, som vi vil få klarhed over i aften. At de, som virkelig intervenerer i amerikansk politik, ikke er de russiske efterretningstjenester, men snarere direkte er britisk efterretningstjeneste. Det 35 sider lange – hvad man vel må kalde et falsk dossier – om Trumps angivelige forbindelser med Rusland, og som blev citeret af CNN tidligere på ugen i en nyhedshistorie; og som dernæst blev offentliggjort eller lækket af Buzzfeed. Det afsløres nu, at dette blev forfattet af en fremtrædende, angiveligt pensioneret MI-6-efterretningsmand ved navn Christopher Steele; han blev først hyret af operatører fra det Republikanske Parti, der var modstandere af Trump i primærvalgene, og som dernæst blev hyret af Hillary Clintons kampagne for at udføre politisk kontra-research om Donald Trump. Det skulle bruges, ikke som en efterretningsfil, men til at tilsværte Trump under valget. Så dette er slet ikke en efterretningsrapport, som den blev præsenteret for at være af visse amerikanske medier, der lækkede den; men den var snarere blot en politisk misinformationsfil, der, som vi ser, kommer direkte fra britiske efterretningsoperatører. Nyvalgte præsident Donald Trump brugte igen her til morgen twitter til at udfordre dette. Han sagde: »Det viser sig nu, at de falske anklager imod mig blev sammensat af mine politiske modstandere og en mislykket spion, der er bange for at blive sagsøgt. Totalt fabrikerede fakta fra foragtelige politiske operatører, både Demokrater og Republikanere. Falske nyheder. Rusland siger, at der intet findes; det er sandsynligvis udgivet af ’efterretningstjenester’, vel vidende, at der intet bevis findes, og aldrig vil findes.«

Det, der står klart, er, at efterretningssamfundet har erklæret krig mod USA’s nyvalgte præsident, der vil blive indsat om under en uge fra i dag. Dette er en situation uden fortilfælde; og briternes rolle er klar, som det ses af denne mand, Christopher Steele. Som jeg sagde, så, på trods af den narrativ, at det skulle være russerne, der kører en eller anden enorm indflydelses-kampagne for at forsøge at intervenere i og influere de amerikanske valg, så begynder det at se ud som om, at den virkelig misdæder her, var briterne.

Med denne indledning vil jeg nu gerne vise et klip fra interviewet med Ray McGovern. Som sagt har han 30 år som CIA-veterananalytiker bag sig; han var i sin tid ekspert i Rusland eller Sovjetunionen, da han var dér. Han var ansvarlig for at udarbejde nationale efterretningsestimater, og en daglig brief til præsidenten. Efter sin tid i CIA blev han medstifter af en organisation ved navn Veteran Intelligence Professionals for Sanity, der nu har omkring 50 medlemmer, pensionerede efterretningseksperter, der for nylig udstedte en erklæring, der satte seriøse spørgsmålstegn ved den narrativ, der blev offentliggjort om russisk indflydelse og russisk hacking. Hele interviewet vil være tilgængeligt fra søndag (15. jan.), på LaRouchePAC websiden og LaRouchePAC YouTube kanalen; og vi har udlagt andre uddrag af dette interview hen over de seneste par dage. Det uddrag, vi bringer her, er begyndelsen af interviewet, der blev udført af Jason Ross, med hr. Ray McGovern.  

Jason Ross: Det er den 10. januar, 2017; jeg er Jason Ross fra LaRouchePAC. Vi er meget glade for i dag at have Ray McGovern med os i studiet, en veteran, der har været i CIA i årtier, og som i 2003 var medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity. Mange tak for at være med os i dag, Ray.

Ray McGovern: I er meget velkomne. Jeg er glad for at være her.

Ross: Lad os springe direkte til ét af de store spørgsmål, vi hører så meget om i medierne i øjeblikket – spørgsmålet om den angivelige russiske hacking af de amerikanske valg. Jeres gruppe, Veteran Intelligence Professionals for Sanity, udstedte en pressemeddelelse den 12. december, der sagde, at alle beviser pegede på en læk snarere end et hack. Siden da er to rapporter kommet frem; en fra DHS (Department of Homeland Security) og en, der hovedsagligt er forfattet af ODNI, Director of National Intelligence, og som siger, at her er beviset. Vi ved, Rusland gjorde det. Det var tvivlsomt, hvor brugbar denne rapport var. Og for et par dage siden var du så medforfatter af en kronik i Baltimore Sun sammen med William Binney, hvor du gentog dit standpunkt; at alle beviser peger på, at dette er en læk snarere end et hack, og under alle omstændigheder er der ikke blevet fremlagt nogen beviser for, at det skulle være et hack. Hvorfor har du dette standpunkt?

McGovern: Først må jeg sige noget om Veteran Intelligence Professionals for Sanity. Vi oprettede vores organisation, da vi så, at vore kolleger – de kolleger, vi havde arbejdet sammen med – havde ladet sig forlede til at skabe, til at fabrikere efterretninger med det overlagte formål at franarre vore valgte repræsentanter deres forfatningsmæssige, særlige rettigheder til at erklære eller på anden vis bemyndige krig. Det var før Irak; og det kan ikke blive værre.

Bush, Cheney og de andre sagde alle sammen, »Åh, det var en frygtelig fejltagelse.« Det var ikke nogen fejltagelse; det var slet og ret bedrag. Da vi så dette finde sted, dannede vi en lille gruppe – vi var fem til at begynde med – og vi begyndte at gå offentligt. Vi udgav tre memoranda før krigen, hvor vi advarede præsidenten. Vores første memorandum blev udgivet samme dag, som Colin Powell (udenrigsminister 2001 – 2005) holdt sin tale – den 5. februar, 2003 – og vi gav ham et C- for indhold. Og vi advarede præsidenten (George W. Bush), »Efterretningerne bliver manipuleret, og de bør virkelig udvide kredsen af Deres rådgivere«, sagde vi mod slutningen, »til at omfatte andre end dem, der tydeligvis er opsat på at få en krig, for hvilken vi ikke kan se, der skulle være nogen tvingende grund, og de utilsigtede konsekvenserne af hvilken sandsynligvis vil blive katastrofale.« Den kendsgerning, at vi havde ret, fryder os ikke; der var et par andre personer, der sagde det samme, men der var ingen, der kom igennem til de etablerede medier.

Hvis vi spoler lidt frem, så ser vi, at de daværende NSA-folk ikke alene var rystede over, hvor mange penge, der blev smidt ind i programmer, som de vidste, aldrig ville virke; men de var også oprørte over et billigere program, som de selv havde udarbejdet – som blot kostede $330 mio. at indføre. Det andet program, som general Hayden støttede, kostede $3 mia. med et ’b’; så der var ingen sammenligning. Bortset fra, at det ene ikke fungerede; det gjorde dette her. Grunde til, at jeg nævner dette, er, at dette havde masser af beviser for, hvad der ville ske under 11. september; det lå i det. De gik tilbage og så efter; de lukkede dette hovedprogram ned, og da Tom Drake, som stadig var ansat der, gik ind og så efter, så fandt han masser af beviser, der ville have – hvis det var blevet omdelt – forhindret 11. september. Så man var dobbelt oprørt, og Bill Binney havde været teknisk direktør i NSA før han trådte af kort tid efter 11. september. Han tilsluttede sig så os, som så mange andre vidunderlige folk har gjort; og da dette kom på nettet online, dette her med den russiske hacking, så var det mest naturlige for mig at sige, »Hej, Bill. Vi har brug for et memo fra dig; vi har brug for, at du laver et udkast. For du designede de fleste af disse systemer, og du ved, hvad Ed Snowden har afsløret. Disse billeder? De ser virkelig interessante ud for os, men vi har brug for nogen, der kan gennemgå dem for os.« Så sagde han, »Helt i orden«. Så gav han os et udkast, og det, vi typisk gør, er, at vi cirkulerer det blandt de fem, seks eller syv personer, der har særlig interesse i det, eller særlig erfaring; og mellem os fandt vi ud af det rigtige. Vi var én af de første, der kom ud af starthullerne og sagde, »Jo, dette er en spand (lort)! Hvorfor? Af tekniske grunde.« Der var masser af andre grunde, men nogle folk – til deres ære, mener jeg – de er teknisk orienteret, og de vil vide, »Er dette muligt? Kunne russerne have gjort dette?« Svaret er, »Ja, men NSA ville have vidst besked med det.«

Det er chokerende, Jason, det er chokerende. Men NSA sporer alle e-mails på denne planet. Hvis disse går til udlandet, så har de samarbejdende tjenester og regeringer. Ikke blot seks, men de har 13 af dem. Hvis de går igennem USA, så får de dem; hvis de kommer udefra, får de dem alle. Og de kan spore dem; de har disse her små sporingsmekanismer forskellige steder i netværket. Så de ved, hvor hver eneste e-mail kommer fra, og hvor den ender.

Føj hertil den jernovervågning de har af den ecuadorianske ambassade i London, hvor Julian Assange er; og jeg er sikker på, at de overvåger hans kolleger også, uanset, hvor de er. Lad os nu sige, de russiske hack, og de fik det frem til Julian, og til en af hans medarbejdere. »OK, russere er virkelig dårlige mennesker«, siger folk; »Vis os meddelelserne.« »Åh, det kan vi ikke; vi har ikke meddelelserne. Men vi kigger på det.« De fik så præsidenten til, før han tog på ferie på Hawaii, at pålægge sanktioner, baseret på disse flygtige beviser, som de ikke kan vise os. Disse memoer – min første reaktion var at le ad dem, men det er meget sørgeligt at se, hvad efterretningssamfundet er blevet til; meget, meget sørgeligt. For dette er et vigtigt spørgsmål.

Hvad gjorde præsidenten så? Han slog ned på sanktioner; han smed 35 diplomater ud. Alt sammen ud fra hvis udsagn? John Brennans. Hvordan fik så New York Times al denne information? John Brennan. Det ved vi, fordi Wall Street Journal blev lidt sur over det, og de siger, »Ja, det er John Brennan, der taler med de andre fyre; han taler ikke med Wall Street Journal.« Hvad har vi så? Vi har en præsident, der tager en chance på lemfældigt grundlag og forårsager en endnu større fare, mere aggressiv kritik, flere spændinger i vore relationer med Rusland. På baggrund af hvad? Lad mig sige det sådan; jeg vil måske sige det sådan: Jeg sad og så på nogle YouTube-klip; og jeg faldt over et af Christiane Amanpour, der sendte fra London. Hun er i færd med at interviewe Lukyanov, en af de russiske guruer. Hun siger, »Hr. Lukyanov [imiterer Amanpours stemme] De siger, at der absolut ingen beviser er, ingen, siger De. Jamen, når der ikke findes beviser, hvorfor har USA’s præsident så smidt sanktioner på Rusland?«

Ross: Den er god.

McGovern: Jeg husker, at jeg fik stillet det samme spørgsmål omkring masseødelæggelsesvåben. [Imiterer igen Amanpours stemme] »Hr. McGovern, hvis De siger, at der ikke findes beviser for masseødelæggelsesvåben, hvorfor startede Bush og Cheney så en krig mod Irak?« Tja, svaret er det samme, det samme! Det er virkelig et dårligt flashback, for det, de må gøre, er at komme frem med beviserne. Det er min stærke opfattelse, at det vil de ikke gøre; ikke pga. kilder og metoder, men fordi, der ikke findes nogen.

(Engelsk udskrift af hele webcastet):                       

The Crucial Point Is that Our Common Interest As Mankind Is Man's Progress

LaRouche PAC Friday Webcast January 13, 2017

        MATTHEW OGDEN:  Good evening; it's January 13, 2017.  My
name is Matthew Ogden, and you're joining us for our regular
Friday evening webcast from larouchepac.com.  I'm joined in the
studio today by Megan Beets from the LaRouche PAC Science Team;
and via video by two members of our LaRouche PAC Policy Committee
— Michael Steger, joining us from San Francisco, California; and
Rachel Brown, joining us from Boston, Massachusetts.
        We have a three-part show for you today.  The three segments
will obviously be interrelated, but they will feature first a
clip from a feature interview that our friend and colleague Jason
Ross did with Ray McGovern, a veteran CIA professional analyst
for 30 years, and now the co-founder of Veteran Intelligence
Professionals for Sanity.  We have a second segment which
features a clip from a breakthrough presentation that Helga
Zepp-LaRouche made in Stockholm, Sweden just yesterday to an
audience comprised of a large cross section of the international
diplomatic community.  And then a third segment tonight which
pursues our ongoing emphasis on deepening the understanding of
Lyndon LaRouche's economic discoveries; and that will include a
review by Rachel Brown of a paper that Mr. LaRouche published a
while ago, called "In Defense of Treasury Secretary Alexander
Hamilton", complemented by a review of some of the material from
the last few years of Mr. LaRouche's upgrading and deepening of
the idea of not infrastructure, but economic platforms.  So, that
will be our three part show from this evening.
        To begin our first part, I think that we can refer to an
item that's posted on the LaRouche PAC website today.  The title
of that is, "The Foreign Power Corrupting US Politics Is Britain,
Not Russia"; and this goes directly to the intelligence that
we're getting clarity on today.  That the ones who are in fact
interfering in US politics, are not the Russian intelligence
services, but rather, directly, British intelligence.  The
35-page — I guess you could call it dodgy dossier — on Trump's
supposed connections with Russia that was cited by CNN earlier
this week in a news story; and then published or leaked by
Buzzfeed.  This is now being exposed as being authored by a
prominent supposedly-retired MI-6 officer, a man named
Christopher Steele; who was hired first by Republican Party
operatives who were opposing Donald Trump in the primaries, and
then was rehired by Hillary Clinton's campaign to do political
opposition research on Donald Trump.  To be used not as an
intelligence brief, but to politically smear Trump in the
election.  So again, this is not an intelligence report at all,
as it was represented by certain US media outlets that leaked it;
but rather merely a political disinformation brief, coming
directly from, as we see, British intelligence operatives.
President-elect Donald Trump took to twitter again this morning
to call this out.  He said, "It now turns out that the phony
allegations against me were put together by my political
opponents and a failed spy afraid of being sued.  Totally made-up
facts by sleaze-bag political operatives, both Democrats and
Republicans.  Fake news.  Russia says nothing exists; probably
released by 'intelligence', even knowing there is no proof and
never will be."
        What is clear is that the intelligence community has
declared war on the President-elect of the United States, who is
due to be inaugurated in less than one week from the present
moment.  This is an unprecedented situation; and the role of the
British in this is clear, as can be seen by the role of this
character Christopher Steele.  As I said, despite the narrative
that the Russians were running some huge influence campaign to
try to interfere and influence the American election, it's
beginning to look like the real culprit here was the British.
        With that said as a matter of introduction, I'd like to play
a clip of this interview that we did with Ray McGovern.  As I
said, he's a 30-year veteran analyst with the CIA; he was a
Russia or Soviet Union specialist at the time he was there.  He's
responsible for preparing national intelligence estimates and the
Presidential daily brief.  Now, since his time at the CIA, he has
become the co-founder of an organization called the Veteran
Intelligence Professionals for Sanity, which now has about 50
members, retired intelligence specialists who recently put out a
statement seriously calling into question the narrative being put
out about Russian influence and Russian hacking.  The full
interview will be available beginning on Sunday on the LaRouche
PAC website and the LaRouche PAC YouTube channel; and we have
released other excerpts of this interview over the past few days.
This excerpt you're about to see is the very beginning of the
interview, which was conducted by Jason Ross, with Mr. Ray
McGovern.

        JASON ROSS:  Hi!  Thanks for joining us.  It's January 10,
2017; I'm Jason Ross here at LaRouche PAC.  We are very happy to
have in the studio today Ray McGovern, multi-decade veteran of
the CIA and the co-founder in 2003 of Veteran Intelligence
Professionals for Sanity.  Thanks very much for coming today,
Ray.

        RAY McGOVERN:  You're most welcome; I'm glad to be with you.

        ROSS:  So, let's jump right into one of the big issues that
we're hearing about so much in the media today — the issue of
purported Russian hacking of the US elections.  Now your group,
the Veteran Intelligence Professionals for Sanity released a
press statement on December 12th, saying that all evidence
pointed towards a leak rather than a hack.  Since then, two
reports have come out; one from the DHS and one primarily
authored by the ODNI, the Director of National Intelligence,
saying here's the proof.  We know Russia did it.  The report was
of questionable usefulness. Then just a few days ago, you
co-authored an op-ed in the {Baltimore Sun} with William Binney,
where you restated your position; that all evidence points toward
this being leak rather than a hack, and in any case, evidence of
a hack is not been presented.  Why do you take that position?

        McGOVERN:  Well, I need to tell you something about Veteran
Intelligence Professionals for Sanity first.  We established
ourselves when we saw that our colleagues — the colleagues with
whom we had worked — had let themselves be suborned into
creating, into fabricating intelligence for the express purpose
of deceiving our elected representatives out of their
Constitutional prerogatives to declare or otherwise authorize
war.  That was before Iraq; and that's as bad as it gets.
        Bush, Cheney, and the others all said, "Oh, it was a
terrible mistake."  It was not a mistake; it was out and out
fraud.  When we saw that happening, we formed a little group —
there were five of us in the beginning — and we started
publishing.  We published three memoranda before the war, warning
the President.  Our first one was on the day of Colin Powell's
speech — the 5th of February, 2003 — and we gave him a C- for
content.  And we warned the President, "The intelligence is being
manipulated and you really should widen the circle of your
advisors," we said at the end, "beyond those who are clearly bent
on a war for which we see no compelling reason, and from which,
we believe the unintended consequences are likely to be
catastrophic."  We take no delight in the fact that we happened
to be right on that; there were a couple of other people saying
that, but nobody got into the mainstream media.
        So, if you fast forward now, you see that the NSA people who
were in place at the time, not only were appalled at how much
money was being thrown at programs that they knew would never
work; but were outraged when they found out that a cheaper
program that they devised themselves — which only cost $330
million to emplace.  The other one that General Hayden went for,
cost $3 billion with a "b"; so no comparison.  Except that one
didn't work; this one did.  The reason I mention that, is this
had plenty of evidence what was going to happen in 9/11; it was
in there.  They went back and they looked; they closed that main
program down, and when Tom Drake, who was still employed there,
went in and looked, he found plenty of evidence that would have
— had it been shared — prevented 9/11.  So, double outrage
here, and Bill Binney had been the technical director at NSA
before he left shortly after 9/11.  So, he joined us, like so
many other wonderful people have; and when this went viral, this
business about Russian hacking, it was the most natural thing for
me to do to say, "Hey, Bill.  We need a memo from you; we need
you to do a draft.  Because you know, you designed most of these
systems, and you know what Ed Snowden has revealed.  Those
slides?  They look really interesting to us, but we need somebody
to take us through them."  So, he said, "Sure."  So, he gave us a
draft, and what we typically do is, we circulate it around the
five or six or seven people who have special interests in that,
or special experience; and we got it right together.  We were one
of the first ones off the block saying "Yeah, this is a crock!
Why?  For technical reasons."  There were plenty of other
reasons, but some people — and I think it's to their credit —
they're technically oriented, and they want to know, "Is this
possible?  Could the Russians have done this?"  Well, the answer
is "Yes, but NSA would know about it."
        Now, it boggles the mind, Jason, it boggles the mind.  But
NSA traces {all emails on this planet}.  If they go abroad, they
have cooperating agencies and cooperating governments.  Not only
six, they have about 13 of them.  If they go through the United
States, they get them; if they come from outside, they get them
all.  And they can trace them; they have these little trace
mechanisms at various points in the network.  So, they know where
each and every email originates and where it ends up.
        Now, add to that the ironclad coverage they have of the
Ecuadoran embassy in London, where Julian Assange is; and I'm
sure that they monitor his colleagues as well wherever they
happen to be.  So, let's say the Russians hack, and they got it
to Julian, they got it to one of his associates.  "Well, OK,
Russians are really bad people," people say; "Show us the
messages."  "Oh, we can't; we don't have the messages.  But we'll
look at it."  Now, they got the President, before he went on
vacation to Hawaii, to impose sanctions based on this elusive
evidence that they can't show us.  These memos — my first
reaction was to laugh at them, but this a very sad thing to see
what the intelligence community has become; very, very sad.
Because this is an important issue.
        So, what did the President do?  He slapped on sanctions;
threw out 35 diplomats.  All on whose say-so?  John Brennan's.
Now, how did the {New York Times} get all this information?  John
Brennan.  We know that because the {Wall Street Journal} was a
little ticked off about it, and they said, "Yeah, it's Brennan
that's talking to these other guys; he's not talking to the {Wall
Street Journal}."  So, what do we have here?  We have the
President going out on a limb, causing even more danger, more
flak, more tensions in our relationship with Russia.  On the
basis of what?  Well, let me just say this; maybe I'll put it
this way:  I was looking at some YouTube clips; and I happened
upon one of Christiane Amanpour, broadcasting from London.  She's
interviewing Lukyanov, one of the Russian gurus.  She says, "Mr.
Lukyanov, [imitating Amanpour’s voice] you say there's {zero}
evidence, you say {zero}.  Well, if there's zero evidence, why is
it that the President of the United States has slapped sanctions
on Russia?"
        ROSS:  That's good.

        McGOVERN:  I remember being asked that question about
weapons of mass destruction.  [Again imitating Amanpour’s voice]
"Mr. McGovern, if you say there's no evidence of weapons of mass
destruction, why did Bush and Cheney start a war on Iraq?"  Well,
same answer; same answer!  It's a really bad flashback, because
what they need to do, is come up with the evidence.  My strong
view is that they're not going to do that; not because of sources
and methods, but because there isn't any.

        OGDEN:  Well, as I said, that's part of a much longer
interview, and part of it has already been posted on YouTube
under the title "Sources and Methods Versus National Interests";
and you can expect the full interview to be posted and available
coming Sunday, the day after tomorrow.
        But I would like to just use that to invite the other
members of the broadcast here today to just open up a bit of a
discussion on this subject.
        MICHAEL STEGER: In all of this discussion, apparently some
people are not pulling back over so-called "Trump's ties to
Russia." What this whole situation now makes clear, is that the
entire attack on the Trump campaign and the President-elect's
policy towards Russia, has been the target explicitly of British
Intelligence the entire time. The report that was released, this
35-page dodgy dossier, starts in June once Trump consolidates the
nomination, essentially, for the Republican Party, and doesn't
stop until mid-December of this just past year. And so, it's
clear that British Intelligence were the ones pushing this the
entire time. It's clear that Christopher Steele was close friends
with now-head of MI-6, Alex Younger. The British media are
panicking. A former Secretary General of the NATO, a British
Lord, came out and said this is a total panic. We could be
sleepwalking into a complete catastrophe.
        It's clear the British had an explicit intent to manipulate
the U.S. elections, to fabricate false intelligence on a major
candidate, to drum up a conspiracy — so-called "hacking" by the
Russians to disrupt U.S. foreign policy and U.S. interests —
against the welfare of the American people. To those who know
history, and know Mr. LaRouche's role in the last 40-50 years of
American politics, this role of British Intelligence, includes
people who represented British outlooks, like Henry Kissinger, a
public advocate of British foreign policy against the American
outlook; the British hand, not just in an attempt to destroy and
manipulate the Presidential election and alter U.S. foreign
policy changes, but the direct role of the British in support of
the terrorists in Syria, via Saudi Arabia, and other nations; the
direct role of the British, such as David Cameron, who just
high-tailed it out of Downing Street and the British Parliament,
because he was directly exposed in a fraudulent-led campaign
against Libya; the false intelligence of Tony Blair on the Iraq
war, which Ray McGovern was just referring to.
        Besides that, you've got then the international drug trade,
which we documented beginning in the 1970s, with {Dope, Inc.},
and the international drug trade run by Her Majesty, Queen
Elizabeth.  Who, by the way, could be on her death-bed; and that
wouldn't necessarily be a bad thing.
        You've got an international drug trade, and international
war program, international terrorism, and, of course, the
Wall-Street/London nexus of international finance, which has run
this absolute cult of financial policy for decades, for
centuries, in essence. This is the same institution which was
responsible for the assassination of Alexander Hamilton, Abraham
Lincoln, William McKinley, the attempted assassination of FDR,
the backing of Hitler.  By the way, I think the Russian Embassy
in London made it clear that it was the Brits, such as the
Cliveden set, who were responsible for backing Hitler. That
they're coming out now and targeting the potential policy changes
in the United States, one towards Russia, potentially towards
China — to end the threat of nuclear world war.
        They're also attempting to disrupt what could be a very
important — as I think we'll see from Helga Zepp LaRouche's clip
— relationship between the U.S., China, and Russia, on an
economic policy; and, as we know it to be very important that
we'll get to later as well, a fundamental change in U.S.
financial policy. This British nexus is targeting the Trump
campaign and targeting this entire change in U.S. policy. This is
British imperial tactics. This is what they do; they are at the
source of it. If there's going to be a Congressional
investigation of any foreign nations' or foreign agents'
involvement to manipulate U.S. democracy, I think first and
foremost, it has to be the United Kingdom.

        RACHEL BRINKLEY: The fact that on page 15 of these 35 pages,
it attacks LaRouche by name, saying that there were Trump
factions travelling to meet with Putin factions, as part of this
alliance in the summer of 2016. They cite LaRouche directly in
this report has having representatives that went to Russia as
part of this discussion; which did not happen. As this was
authored by the British, this is just the British Empire freaked
out about LaRouche's policies taking over, and the potential of a
United States/Russia/China alliance, especially the Russia/U.S.
cooperation.
        I think it is notable that if you have the United States,
Russia, and China working together, there's no problem on the
planet that can't be solved. That's an unstoppable alliance. I
think the British are desperate, and that's what we're seeing.

        OGDEN: That's exactly what Helga LaRouche presented at this
conference that happened in Stockholm, Sweden just yesterday.
This was an extraordinary conference, and I'm going to play a
clip of her opening speech to you right now. This was a
standing-room-only capacity audience that included 17 diplomats,
a cross-section of the entire planet, including seven
ambassadors. She delivers her analysis of what we've really seen
behind this showdown, as we've been discussing, of the British
and American intelligence establishment vs. the incoming
President-elect. She highlights, towards the end of these
excerpted remarks — and again, this is only an excerpt, in bits
and pieces — the whole speech contains a lot more substance in
terms of what you just said, Rachel.
        The motivation behind ending this confrontational policy
towards Russia and towards China, is that if Russia, China, and
the United States were to join, in a grand alliance, around what
is now a concrete policy initiative coming out of China — the
One Belt, One Road, or New Silk Road project — to bring
development to the interior of not only Eurasia, but also Africa
and the North and South America landmass, and were to reorganize
our relations around what's now being called the "win-win"
paradigm among nations — then everything is possible. She
explores a lot of these questions in the {full} speech, which
will be available in video form in just a few hours.
        In what you're about to hear, she touches on what must be
done, both strategically and economically, to shape the policy of
this incoming new Presidency. I apologize for the quality of the
audio. It was not the best audio recording, but again, in just a
few hours, we will have the full video that will be available.
This is just a taste:

        HELGA ZEPP LAROUCHE (Audio excerpt): … Let me start with
the Trump election. Now, I have in my whole political life, which
is now becoming quite long, several decades  —  I have never in
my whole political life, seen such hysteria on the side of the
neo-cons, on the side of the mainstream politicians, on the side
of the liberal media, as concerning Trump…. But what was caused
Trump, is that he simply promised end the political paradigm
which was the basis of eight years of George W. Bush and eight
years of Barack Obama, which was a direct continuation of the
Bush-Cheney policy.
        And it was a good thing, because it was very clear that if
Hillary Clinton would have won the election in the United States,
that all the policies she was pursuing, including an no-fly zone
over Syria, and an extremely bellicose policy towards Russia and
China, would have meant that we would have been on the direct
course to World War III.
        The fact that Hillary did not win the election was
{extremely} important for the maintenance of world peace. And I
think that of all the promises that Trump made so far, the fact
that he said … that he will normalize the relationship between
the United States and Russia, is, in my view {the most important
step}. Because if the relationship between the United States and
Russia is decent, and is based on trust and cooperation, I think
there is a basis to solve all other problems in the world. And if
that relationship would be in an adversary condition, world peace
is in extreme danger.
        So from my standpoint, there is reason to believe that this
will happen. The Russian reaction has been very moderate, but
optimistic that this may happen. If you look at the appointments,
you have several cabinet members and other people in other high
posts who are also for improving the relationship with Russia,
such as Tillerson who is supposed to become Secretary of State;
General Flynn, who is a conservative military man but also for
normalization with Russia, and many others, so I think this is a
good sign.
        Now, if you look at the reaction of the neo-con/neo-liberal
faction on both sides of the Atlantic to this election of Trump,
you can only describe it as {completely} hysterical. The
{Washington Post} today has an article "How to Remove Trump from
Office," calling him a liar, just every derogative you can
possibly imagine, just on and on unbelievable….
        And then naturally, you have the reports by the different
U.S. intelligence services, Clapper, Brennan, Comey from the FBI.
They all put out the fact that that it was Russian hacking of the
emails of the DNC and Podesta which would have stolen the
election, because they would have shifted the view of the
Americans to vote for Trump.
        Now, I think this is ridiculous. Not only have many cyber
experts, in Europe but also in the United States, already said
that all the signs are that it was not a hacking but an insider
leak giving this information out, which is more and more likely,
and there's absolutely {zero} proof that it was Russian hacking.
Naturally, what is being covered up with this story is what was
the "hacking" about? It was "hacking" of emails that proved that
Hillary Clinton manipulated the election against Bernie Sanders!
That is not being talked about any more….
        The real narrative is that it was the injustice of the
neoliberal system of globalization which has violated the
interests of the majority of the people, especially in the "rust
belt." Hillary Clinton in the election campaign was so arrogant
that she didn't even go to Ohio or some of the other states which
were formerly industrialized. You have to see that the United
States, contrary to what mostly is reported in the Western media
in Europe, is in a state of economic collapse….
        [T]here is one indicator which shows if a society is doing
good or bad, and that is if the life-expectancy increases or
shrinks. In the United States it's shrinking for the first time
for both men and women. In the period of 16 years of Bush-Cheney
and Obama, which you can take as one package, the suicide rate
has quadrupled in all age brackets; the reasons being alcoholism,
drug addiction, hopelessness, depression because of unemployment.
There are about 94 million Americans who are of working age who
are not even counted in the statistics, because they have given
up all hope of ever finding a job again. If you have recently
travelled in the United States, the United States is really in a
terrible condition; the infrastructure is in a horrible
condition, and people are just not happy.
        So the vote, therefore, the narrative, was that the reason
why Hillary was voted out because she was being perceived as the
direct continuation of these 16 years, and so the attempt to
change that narrative by saying it was "Russian hacking" is
pretty obvious….
        I cannot tell you what this Trump administration is going to
be. I think I mentioned the one point, I'm pretty confident
about…. But there are other interesting elements, for example:
Trump had promised in the election campaign to invest $1 trillion
into the renewal of the infrastructure in the United States. That
is very good, as I said, because the United States urgently needs
repair. It will, however, only function if at the same time,
another promise by Trump, namely, what he promised in October in
North Carolina, that he would implement the 21st Century
Glass-Steagall Act, will also be carried out, because the
trans-Atlantic financial system remains on the verge of
bankruptcy. You could have a repetition of the 2008 financial
crash at any moment; and {only} if you have a Glass-Steagall law
in the tradition of Franklin D. Roosevelt, what Roosevelt did in
1933 by separation of the banks, by getting rid of the criminal
element of the banking system, and then replacing it by a credit
policy in the tradition of Alexander Hamilton, can you remedy
this situation. Otherwise, you cannot finance $1 trillion in
infrastructure….

        OGDEN:  Now, Helga continues from there to give a very
inspiring overview of the development projects from the last
three years that have been sparked by the initiative from China
on the One Belt, One Road or the New Silk Road initiative.  But
she also gives an incredible history of the founding of the
Schiller Institute and the role and she and Lyndon LaRouche have
played over the last 30-40 years in the fight for a new, just,
international economic and strategic order.  A fight which is now
coming to a certain point of culmination at least
internationally; but the urgency of winning this fight here in
the United States is something that she continued to emphasize,
and it's exactly what she ended with there in that excerpt.
        Right now, we must have the most urgent mobilization; there
are no excuses for delay from {any} elected representative for an
immediate restoration of Glass-Steagall.  We have now launched
and are in the midst of a national mobilization; we've talked
about this on previous broadcasts.  But as you can see on the
screen right now, we're circulating a petition which is
collecting signatures; it needs to more rapidly accrue
signatures.  But it's accessible at lpac.co/trumpsotu; and again,
this is a petition which originated from some citizen-activists
in Ohio, who are associated with the "Our Revolution" movement,
people who had been associated with the Bernie Sanders campaign
during the primaries.  But who have now taken it upon themselves
to rally behind the initiative that LaRouche PAC has led; that we
must have Glass-Steagall, and we must hold Trump to his word,
when he called for a 21st Century Glass-Steagall at that speech
in Charlotte, North Carolina.  As I said, this has bipartisan
support, and there are no excuses for delay.  The only way this
is going to happen, is if citizens across the United States
decide to participate in this LaRouche PAC campaign and sign your
name onto this petition: lpac.co/trumpsotu — State of the Union.
        Now, we did have a day of action in Washington this week.
The Congress is now officially back in session; they've been
sworn in and business is underway.  There was participation from
many states up and down the East Coast in person.
Representatives coming in from Virginia, from Maryland, from
Pennsylvania, from Connecticut, from New Jersey, from New York.
But there was also a lot of other participation from across the
country in terms of pressure being put on representatives to meet
with members of the LaRouche PAC.  There was a unique
representative from the Manhattan Project, Mr. John Sigerson,
who's the director of the Schiller Institute Chorus in New York
City; who's been participating in some of the recent choral
activities there, including the memorial at the Bayonne, New
Jersey 9/11 Teardrop Memorial, where members of the Schiller
Institute Chorus were joined by the PDNY Honor Guard and the
Honor Guard from Bayonne, New Jersey to honor the tragic loss of
the Alexandrov Choral Ensemble from Russia.  This is just one
example of the kind of power that the music program from the
Manhattan Project, from New York City, has been able to play to
shape the political dialogue in the United States and also across
countries.  In this case, the potential for a far-improved
relationship between the United States and Russia.  So again,
this was a day of action in Washington, DC, but the mobilization
has to continue.  We are in a countdown; it's now a 7-day
countdown until the inauguration.  Then shortly after that, we
will have the State of the Union; and again, this petition is to
insist that Trump put a premium on highlighting the necessity for
a return to the 21st Century Glass-Steagall Act during that State
of the Union.  This has to be one of the number one agenda items
of the first 100 days.
        But, let's discuss a little bit more broadly what Helga
LaRouche brought up at the end of that discussion; that
Glass-Steagall is only the first step, and there's a much more
far-reaching and profound approach to a revolution in the
economic policy of the United States that's necessary and which
has been framed by Mr. LaRouche.

        STEGER:  Well Matt, I think it's important to start with how
Mr. LaRouche initially responded immediately after the Trump
election.  His response was that this was global; and I think
that really does capture this.  The political process that is
shaping the United States in contradiction to this British
intelligence operation to destroy the United States, is really a
global phenomenon; and I'll get to that in a second.  But what
Mrs. LaRouche then touched on in her speech is something that
most Americans are experiencing, but because of that British
intelligence operation, because of this mass-lie campaign that
the American people have been living under; the official lie, in
essence, Orwellian policy that even the Russian Foreign Ministry
now refers to, that Americans have been living in since 9/11.
This has kept them from identifying what is now physically
identified; that the actual quality of life is collapsing at such
rates that life expectancy is now beginning to collapse.
        We have officially, you might say, entered into a Dark Age;
a mini-Dark Age has begun in the United States.  Now, this can be
reversed.  But the level of drug addiction has more than tripled
under Obama's Presidency; the level of opiate addiction, the
abuse of drugs like marijuana has skyrocketed under an
Obama-supported legalization campaign.  Which is of course,
backed by the same drug cartels which are providing the financial
backing to the banking institutions.  This was Obama's program.
You've seen a massive level of homicides and crime and murder
rates escalating in severely impoverished areas, including
Obama's so-called "own neighborhood" of the South Side of
Chicago.  This level of breakdown has never been seen in the
history of the United States; and it is only characteristic of
societies which are beginning to utterly break down.  Long-term
survival is not even a question; what's at immediate risk for an
increasing majority of Americans is short-term survival.  That's
what you see when you have decreasing life expectancy rates,
increasing numbers of people are dying faster and faster; largely
from things like alcohol addiction, drug addiction, diseases
related to despair, suicide and so on.
        That's where Glass-Steagall comes in; and this is what
really has to be captured.  And why it's not simply
Glass-Steagall, but the full Four Laws.  I think Megan and Rachel
can say more, because we're currently working on a project to
make this clear.  But the role of fusion and the space program
really captivate the fourth law in what direction our country has
to take to reawaken a sense of optimism, a sense of development
within the American culture.  To break out, not just of disrepair
— breaking down of bridges, bad roads — we all know the bad
roads and highways, especially on the East Coast.  But that's not
what we have to emerge from.  Building better roads isn't
escaping from the clutches of a Dark Age; something greater has
to capture the real spirit of human identity and creativity.
        Now, this is why it's so important to identify this global
phenomenon; because the steps of the Four Laws:  Glass-Steagall
immediately; shut down this Wall Street banking cartel and
basically a drug operation.  The second is the public credit of a
national banking system, which Paul Gallagher elaborated last
night; we could say more on.  To consolidate, aggregate the US
debt that exists, as well as other financial resources towards
the most important projects of development for the country; the
most advanced levels of infrastructure, or the broader physical
platform of industry and production.  And of course most
importantly, the fusion and space program.
        This phenomenon globally is just somewhat breathtaking; and
Mrs. LaRouche touches on it directly.  The Transaqua project in
Africa is something that we've been promoting for decades; this
is something which begins to take the sub-Saharan area of Africa
from the great lakes near the eastern part of Africa towards West
Africa and Nigeria, up into the southern border of the Sahara
Desert.  It begins to look at how we use major infrastructure
projects of water transportation, the refilling of Lake Chad, and
the development of this central African area.  There's also a
major rail line, which is not initiated — it's been inaugurated;
it's now running from Ethiopia to the coastline of Djibouti.
This rail line is one of the key continental rail passages that
the Schiller Institute and {EIR} have been fighting for, for
decades; to begin to integrate the full potential of Africa's
people and its resources and its industrial capacities into an
integrated economic breakthrough.  A real shift in the
productivity and lifestyle and scientific potential of Africa.
Those things are now unfolding; these are coming from largely
Chinese investments, Chinese engineering companies are directly
onboard.
        The same is true from another project, and I think it's
worth just highlighting, because we have gotten reports recently
that it's practically shovel-ready.  This is Kra Canal.  All this
contention over the South China Sea that everyone's heard about;
and the Americans remain, I'm sure, still somewhat confused.
What's the big deal about a couple of islands in the South China
Sea?  As the President of the Philippines said, we're not going
to eliminate humanity over a couple of fishing spots in the South
China Sea.  The real question is the Kra Canal; this is something
explicitly that the British Empire has prevented by diktat, to
shut down.  Matt, you and others have been involved in video
production specifically on this project and the role of the
British to shut this down over centuries to eliminate this
project.  The Chinese have said that they are ready to begin the
development of the Kra Canal.  The Thai government, with a new
king, seems favorable; the military, the prime minister seem
favorable.  The question of Japan's collaboration is something
that goes back to the 1980s; with Mr. and Mrs. LaRouche directly
involved in this project.  The people we worked with then, in
Thailand, are again promoting and advocating for its initial
construction today.
        So, these projects are transformative.  We've gone through
more on that; I'm not going to give the layout of these projects.
But there are major development orientations taking place that
are gripping mankind.  There was an offer today, apparently, in
the {Hindu Times} in India from a Chinese journalist, which said
"Will Donald Trump Participate in the Silk Road Conference in
China?"  I think that really is the potential which we've got
today.
        So, the Glass-Steagall fight, this question of the United
States deciding that we're going to build our nation again, we're
going to shut down this Wall Street racket and take on this kind
of potential; that's really what has to be ignited.  And there's
no reason Donald Trump should not take that up at the
inauguration and the State of the Union.

        BRINKLEY:  Right!  And on this question of the murder policy
of Obama, there's an attempt now to cover it up and make him the
cute President and Joe Biden getting an award.  No, this is
flat-out murder, and if this mass movement across the world is
properly educated, it won't be stopped.
        So, there was discussion recently around infrastructure, as
Helga brought up, from Trump.  It's still not to the level of
LaRouche's conception of infrastructure.  For example, here's
what Speaker Paul Ryan said about infrastructure:  "In the spring
budget, we believe we will be able to address the infrastructure
issue."  The chairman of the Republican study committee, Mark
Walker, says "I don't know that we've settled on $1 trillion.  If
it's $1 trillion in infrastructure, that is something we'd have
to say, 'There's a portion of this that we're not comfortable
with and come back to the table.'|"  And then Sam Graves, the
head of the Transportation Subcommittee, says "We just simply
can't afford it," adding that "It can't all be done through
public-private partnerships as the President-elect is talking
about."
        They're still looking at this as an issue.  LaRouche
developed this concept.  Helga LaRouche made the point that 2017
should be the year of the rejuvenation or flourishing of
LaRouche's ideas.  He wrote a paper in 2010 called, "What Your
Accountant Never Understood; the Secret Economy".  He goes
through a universal history of the greater concept of
infrastructure.  He starts with the question of transoceanic
travel; navigation across the oceans.  He says, "For example,
look back to the approximately hundred-centuries of the Earth's
last great glaciation.  While some part of the human population
had remained mired in the habits of life of some fixed,
relatively narrow regions free of glaciation, great transoceanic
maritime cultures were also developed.  The requirement of a
stellar mapping for navigation for the existence of maritime
cultures, gave us the stellar notion of the efficient existence
of a functional form of an ontologically-actual universe; as
echoed by such great residual artifacts as the Great Pyramid of
Giza, and by the physical science of spherics.  Now, into this
so-called Platonic long cycle, into the Pythagorean predecessors
of Plato."
        So, you have the concept of how to travel on an ocean.  How
do you navigate?  By the stars.  How do you map the stars?  On a
flat plane?  No, you find you have to use a spherical map; so the
beginning of this spherical foundation of a physical science of
the Universe was discovered.  This was applied to navigate the
oceans.  He says from there it goes on to the idea of inland
travel, not just oceanic, but inland via internal waterways.  He
says this you saw developed with Charlemagne first.  He says,
"Charlemagne's reforms served as a precedent for the development
and role of the great internal system of rivers and canals, which
provided the crucial steps toward modern European economy, and
the application of the same reform within our United States.
Those inland waterways prepared the leap toward the revolutionary
US trans-continental railway systems.  First, inside the United
States; and in turn, the trans-continental rail systems of
Eurasia."  So, this was John Quincy Adams uniting the country
with waterways and with the rail systems.  He was the first to
fully unite the United States as a single territory.  This was
followed by Bismarck in Germany and Mendeleyev in Russia.  That
was the next advancement.
        Then he says, "Now, the prospect of the combined effect of
magnetic levitation mass transport systems and rail, which will
connect the principal continents of the world, would render most
ocean transport of freight technologically obsolete; because the
modern successor of ordinary internal rail transport will have
rendered much of ocean freight technologically, and therefore
economically, obsolete."  We are starting to see the beginnings
of this with things like the North-South transport corridor from
India to Iran to Russia; which cuts off the maritime route by
making it 40% shorter.  There are also new rail lines developing
between China and Europe.  The first train of which, for example,
just went from Beijing to London, starting January 1, 2017; the
first time ever in history.  There are 39 various routes now
between China and Europe; inland rail following the route of the
old Silk Road, but with modern rail.  As LaRouche says, if you
have high-speed magnetic levitation rail, that would be even a
further advancement.
        Next, he says, "Changes such as those, illustrate a general
principle which will be expressed in certain nearby Solar System
locations.  Now, we're going to go to the next step, such as our
Moon and Mars, when they will have come to be considered later,
as within the bounds of our presently still-young, new century's
plausible instances of work and habitation.  Typical problems to
be overcome for the purpose of human transport and dwelling in
nearby solar space, and later beyond, must look to such future
developments already foreseeable for later in the present
century.  We should then recognize that the development of basic
economic infrastructure had always been a needed creation of what
is required as a habitable development of a synthetic, rather
than a presumably natural, environment for the enhancement or
even the possibility of human life and practice at some time in
the existence of our human species."
        So, he's bring up, one, this long-term conception; he says
later, three generations — 75 years — should be our orientation
for space.  We have the questions of habitation and transport as
fundamental challenges; and this is the idea of the next phase.
But in general, also this last question of synthetic versus
natural; that these various new modes of habitation and travel
were based off of new discoveries that created a whole new
platform of existence, of habitation, of travel, where mankind
could reach through these advances.  And those were all creations
of the human mind in the likeness of the Creator.  Infrastructure
is not just making a bridge or something to get from here to
there; it's the question of a new advancement, of a new principle
that is applied throughout your entire society.  So, it's not an
add-on to your economic policy as Paul Ryan was saying.  "We'll
get to that; we'll figure out how to fit it in the budget."  It's
the beginning of your notion of economy.

        MEGAN BEETS:  Yeah Rachel, I think what you just put forward
here from Mr. LaRouche's overview and what you were just saying,
it's a way of thinking that most Americans have forgotten about.
People have lost touch with the kind of big thinking about long
sweeps of human history, and I think that that way of thinking —
the idea that we can consider 50-100-year cycles of human
progress in general — flies in the face of the biggest British
Empire lie which has dominated for some time.  The idea that
human growth is bad; human progress is bad; population growth
destroys the Earth and it's bad.  We have to hold back
technological progress; we have to go backwards.  Instead of
towards nuclear power, we have to go backwards towards solar
power, wind power; and reduce our impact and our presence on the
Earth.  That lie is exactly what's being threatened with both the
rise of the New Paradigm being led from Eurasia and the
potentiality of Mr. LaRouche's ideas; which are really the most
advanced version of the American System ideas of Hamilton,
Franklin Roosevelt, and Lincoln, of putting the creative power
and really the responsibility of the creative human mind to
change nature.  To alter nature to better support human life;
alter the biosphere to higher levels of productivity, as we do by
improving agriculture, for example.
        I just think that what you're bringing up here really is the
crucial point; that our common interest as mankind is man's
progress.  That right now dictates that we can't accept anything
lower than a long-term dedication to the highest forms of
technological advance and growth; which is nuclear fusion power
and its companion, a space program.  The colonization of the Moon
and eventual colonization of Mars.  That would really be a
beautiful renaissance expression of the American people working
with the rest of the world towards the uplifting of humanity
toward our real, true potential.

        OGDEN:  Well, as I said,  we are going to continue the
discussion of the substance — this was, I think, crucial Rachel;
because it's exactly what you're saying.  This insight into the
real meaning of something which has become banalized —
infrastructure; that's the key to all of economic science.  If
humanity is going to make the shift into the next phase of our
global existence as a species, it's only going to be possible if
we have a flourishing of this kind of philosophical understanding
of the science behind real, true economics.  It's a critical
ingredient of the ability of humanity to move forward.  So, I
think we're going to continue this; and there are a lot of
interrelated works that Mr. LaRouche authored over the last
several years which explore this concept of the real meaning of
infrastructure, the idea of the economic platform, and the role
that Hamiltonian credit should play in facilitating all of that.
        So, that said, that's the crucial insight and understanding
that you need to fight with us right now for the necessary policy
revolution here in the United States.  This all revolves around
the initiation of Lyndon LaRouche's Four Economic Laws.  Michael
went through them, but it's Glass-Steagall, number one.  We need
to return to Hamiltonian national banking, number two.  We need
an initiation as Franklin Roosevelt did it, of Federal credit
using that Hamiltonian national banking system to raise the
productive powers of labor of the workforce as a whole.  And this
all has to be driven by a dedication to the breakthroughs in
science; most especially right fusion and space exploration.
        So, there are two things that you need to do before this
program ends tonight.  Number one, you need to immediately sign
the petition that's being circulated by LaRouche PAC.  Again, the
address is: lpac.co/trumpsotu — all one word — trumpsotu for
State of the Union.  If you've already signed this, then it's a
great opportunity for you to spread it to your entire network and
help us reach the goal.  We've set the goal of 10,000 signatures
on this petition.  We are increasing the number of signatures,
but it has to increase at a much more rapid rate.  It's a perfect
opportunity to help us increase the outreach of the LaRouche
Political Action Committee.  Then, number two; immediately
subscribe, if you haven't already, to the LaRouche PAC daily
email list.  For two reasons: 1. in the 7-day countdown between
now and the inauguration, you need to have the daily marching
orders and the daily updates.  This is a very fast moving
situation, as you can see from the intelligence situation that we
presented at the beginning of this show.  Then after that, in the
critical first days of the new Presidency, as things change very
rapidly, you need to have the insight that only LaRouche PAC can
uniquely provide you.  And then, another reason is, as we develop
more crucial and unique, exclusive content like what you got a
taste of here today, especially this interview with Ray McGovern,
the veteran CIA intelligence analyst and the co-founder of
Veteran Intelligence Professionals for Sanity, you will receive a
notice in your email inbox and this is material that you can't
afford to miss.  You really need to know as soon as we publish it
and as soon as we make it available.  So again, you can look for
the full interview that Jason Ross did with Ray McGovern to be
posted on the LaRouche PAC website and our YouTube channel on
Sunday, the day after tomorrow.  And you can also look forward to
the full speech that Helga Zepp-LaRouche delivered at this very
important, breakthrough diplomatic seminar in Stockholm, Sweden.
        So, thank you very much for tuning in tonight.  I think this
was a successful broadcast, and I'd like to thank Megan, Rachel,
and Michael for joining me in the discussion.  Please stay tuned
to larouchepac.com and good night.
 




Ansigt til ansigt med det ukendte

Leder fra LaRouchePAC, 12. januar, 2017 – Ingen mennesker i USA kan undgå at mærke den anstrengte atmosfære af forventning, der gennemtrænger disse første dage af året 2017. På den ene eller anden måde er Bush/Obama-tyranniets seneste seksten, blodige års vante sandheder ved at være forbi; vi står alle ansigt til ansigt med det ukendte. Omkring denne udvikling, og sættende betingelserne for den, er en fuldstændig ny, revolutionær situation på hele det internationale plan, som det store flertal af amerikanere ikke har den fjerneste idé om.

Samtidig er nogle af vore lavereplacerede lakajer for Det britiske Imperium, i takt med, at dagen for indsættelse af den nye præsident nærmer sig (20. januar), hvide i ansigtet af frygt. Vil de miste nogle af deres privilegier? Hvad vil der ske med dem? De synes at være ved at gå fra forstanden med deres skrigeri om stadig mere vilde fupnumre imod den nyvalgte præsident. I stedet for denne galskab skulle de hellere se til, at de »fortryder, angrer og gør godt igen«, som patrioten Andrew J. Bacevich skrev 9. jan. i en artikel.

I mellemtiden håber det, af de store nyhedsmedier ignorerede, og derfor ukendte af dem, der læser disse, store flertal af amerikanere, der har måttet bide i græsset i seksten år og længere, at de omsider kommer på en bedre kost.

Men vi står alle, uden undtagelse, og stirrer ind i ansigtet på det ukendte og uforudsete – det uventede. Og de, der først lander på deres fødder igen, parat til at handle, så det skaber resultat, vil starte ud med en stor fordel. Vi må være disse første. Det bliver ganske bestemt ikke de ynkelige lakajer i pressen, eller bureaukraterne uden samvittighed, og som i øjeblikket (men ikke ret meget længere) står i spidsen for »efterretningstjenesterne«.

Og derfor er der ingen, der ved, hvad de skal gøre. Hvordan kan vi undgå et overhængende kollaps af finanssystemet? Hvordan kan vi få en reel, økonomisk genrejsning? Hvordan passer vi ind i det globale system? Hvor er menneskeheden på vej hen? Kun de af os, der har kæmpet for at gøre Lyndon LaRouches opdagelser til vore egne, kender blot de første skridt til besvarelse af disse presserende spørgsmål.

Det er af disse grunde, at alle lige pludselig lytter til os. De kræver at forstå LaRouches Fire Love – for hvem ellers har svaret? Uden afgørende input fra Lyndon LaRouche, vil vi ikke blive i stand til at komme ud af dette rod. Og læren af gårsdagens LaRouchePAC-mission til Capitol Hill går endnu videre end til en ny modtagelighed for genindførelse af Glass-Steagall, og især for LaRouches Fire Love, efter Hamiltons principper. Den går videre end det, til at omfatte det enorme indtryk, som dér blev skabt, af Schiller Instituttets musikdirektør John Sigerson, med sin briefing om højtideligheden den 7. jan. ved Tåremindesmærket i Bayonne, New Jersey, hvor Schiller Instituttets New York Borgerkor deltog. Dette repræsenterede sjælen i Manhattan-projektet, et af Lyndon LaRouches seneste store bidrag til at redde USA, og menneskeslægten.

Og I har endnu ikke set det halve af det!




»Da vores sag er ny, må vi tænke nyt og handle nyt«. – Lincoln

Leder fra LaRouchePAC, 5. januar, 2017 – For at få et indtryk af LaRouche Manhattan Project’s stormende fremskridt, se pressemeddelelsen på New York Schiller Instituttets forestående begivenhed denne lørdag, 7. januar. Manhattan Projektets voksende, nationale magt, tilsammen med de nye, globale betingelser, som Putin og Kina, og valget af Donald Trump, har skabt, vil gøre det muligt for os at intensivere og udvide en mobilisering for vedtagelse af Glass-Steagall som vejen frem mod LaRouches Fire Love i deres helhed, og for at bringe USA ind i samarbejde med andre nationer som Rusland og Kina.

Helga Zepp-LaRouche er i gang med at lancere initiativer for en intensiv mobilisering for Glass-Steagall og de Fire Love, med langt mere vidtrækkende overskrifter, som vil begynde at give genlyd i de forestående timer og dage.

New Yorks senator Chuck Schumer, der er leder af et Senatsmindretal, angreb den 3. jan. den nyvalgte præsident for at være »virkelig dum« for at modsige chefer for USA’s efterretningstjenester. »Jeg siger jer, hvis man går op imod efterretningssamfundet, så har de utallige måder, hvorpå de kan angribe jer«, sagde senatoren på Rachel Maddox showet. »Så, selv for en praktisk, angiveligt benhård forretningsmand, er det virkelig dumt af ham at gøre dette.« Schumer, sagde, at han forstår, at efterretningsfolk er »oprørte over den måde, Trump har behandlet dem på og omtalt dem«.

Lyndon LaRouche sagde, at efterretningssamfundet er blevet korrumperet; at vi må dumpe al denne korruption, og at Schumers kritik af Trump ikke var værd at støtte.

De bemærkninger fra Trumps side, der i den grad har oprørt efterretningscheferne, var et tweet i tirsdags, der lød: »Briefingen om ’efterretningerne’ om den såkaldte ’russiske hacking’ blev udsat til fredag, måske fordi der var brug for mere tid til at opbygge en sag. Meget mærkeligt!« Men han havde ikke alene ret, for direktør for den Nationale Efterretningstjeneste, James Clapper, samt de andre, har stadig brug for mere tid; det blev klart i dag, at de ikke vil blive i stand til at få deres sag op at stå før i næste uge – og de ved stadig ikke, hvilken dag i næste uge.

I mellemtiden rapporterede Wall Street Journal den 4. jan. fra kilder, der er bekendte med Trumps planer, at han ville omstrukturere og nedskære direktøren for den Nationale Efterretningstjenestes kontor, som nu ledes af Clapper, og som han (Trump) mener, er oppustet og politiseret. (Bare se på Clapper …) Han vil omstrukturere CIA og nedskære personalet på Virginia-hovedkvarteret og få folk ud i poster i marken. »Trump-teamets synspunkt er, at efterretningsverdenen er blevet fuldstændig politiseret. De skal på slankekur.« Trumps tiltrædende nationale sikkerhedsrådgiver, general Michael Flynn, som blev fyret af Obama som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, er i centrum for den planlagte reorganisering.

Clapper blev tilsagt til at aflægge forklaring om »den russiske hacking af valget« for Lindsay Grahams og John McCains Senatskomite for de Bevæbnede Styrker i dag, men han sagde, at, før hans memo var klart, var han ikke indstillet på at sige mere, end han allerede havde sagt. Når dette memo er til rådighed på en ikke nærmere angivet dag i næste uge, sagde Clapper, at han vil aflægge forklaring om det for fire komiteer i Huset og Senatet, dernæst for hele Repræsentanternes Hus og Senatet, og sluttelig offentliggøre en ikke-klassificeret version for hele landet.

De memoer, som Obama hidtil har fået fremstillet om den angivelige russiske hacking, har været temmelig latterlige – professionelle IT-sikkerhedsfolk fra alle politiske tendenser har kaldt dem et sjusket job. Den seneste version, der blev offentliggjort den 29. dec. af Homeland Security og FBI, har denne advarsel skrevet øverst. ANSVARSFRASKRIVELSE: Denne rapport udgives ’som den er’ udelukkende til informationsspørgsmål. Afdelingen for Homeland Security giver ingen garantier af nogen som helst art mht. de informationer, der er indeholdt i rapporten.« Efterretningsveteranerne William Binney og Ray McGovern afslører Clapper som en serieløgner i en kronik i Baltimore Sun i dag. Den 12. marts, 2013, aflagde han falsk vidnesbyrd til Kongressen mht. rækkevidden af NSA’s indsamling af data om amerikanere, som han indrømmede fire måneder senere efter Edward Snowdens afsløringer. Clapper havde tidligere hjulpet Donald Rumsfeld med at opretholde løgnen om de angivelige masseødelæggelsesvåben i Irak.

Ingen af disse anklager mod Rusland vil holde vand – og således rejser den afsluttende del af et radioshow den 3. jan. med prof. emeritus fra New Yorks Universitet, Stephen F. Cohen, spørgsmålet, om »Obama kunne gribe til endnu mere radikale skridt i løbet af sine sidste dage i embedet … « Dette anså Lyndon LaRouche for en relevant og signifikant advarsel.

LaRouche tilrådede også, at den nyvalgte præsident spiller en ledende rolle mht. Glass-Steagall. Giv Trump større juridisk spillerum. Hav en velvillig indstilling til den tiltrædende præsident. Erkend, at han har et vanskeligt job som udgangspunkt, og at vi derfor må give ham en vis opmuntring. Åbn sagen i sin helhed på denne måde, og gå ikke ind i enkelte punkter.      




USA’s nye Kongres åbner i dag, med et land, der forfølges af sandheden

Leder fra LaRouchePAC, 3. januar, 2017 – USA’s 115. Kongres tages i dag i ed i en tid, hvor den sandhed bliver mere og mere åbenlys for ethvert blot nogenlunde menneskeligt væsen, at der må komme et skifte i USA’s politik, bort fra økonomisk kollaps, krig og løgne. Hold af LaRouchePAC-aktivister var på stedet for at modtage kongresmedlemmerne med detaljerne for denne bydende nødvendige proces i form af en handleplan – genindfør Glass/Steagall-loven og sæt USA på en kurs for produktivitet gennem et nyt kreditsystem, og forny det forpligtende engagement over for videnskab og økonomisk udvikling.

Ydermere er sandhedens lys i færd med at brænde huller i Obama-administrationens aktuelle, store favoritløgn, nemlig, at det dæmoniske Rusland er i færd med at ’hacke’ Amerika i stumper og stykker. For det første måtte Washington Post i dag bide i det sure æble og trække sin påstand tilbage, som avisen fremkom med i sidste uge, om, at Rusland havde hacket et elektricitetsselskab i New England, med mulige blackouts til følge. WP’s forsideartikel i dag lyder, »El-selskab i Vermont har tilsyneladende ikke været udsat for russisk hacking«. WP havde urigtigt rapporteret, at selve værket var blevet hacket; at den skadelige software (malware) kunne forbindes til Rusland; og at der var fare for et blackout på værket – Burlington Electric. Intet af dette var sandt.

Man bør huske på, at dette er den samme Washington Post, der, sammen med New York Times, oprindeligt fremkom med den påstand, at Rusland hackede den Demokratiske Nationalkomites computere og opsnappede e-mails fra John Podesta, Hillary Clintons kampagneleder, og med disse e-mails, der senere blev offentliggjort af WikiLeaks og således på ulovlig vis greb ind i valgresultatet (til Trumps fordel).

I denne sammenhæng udtalte WikiLeaks’ grundlægger og redaktør, Julian Assange, sig offentligt imod denne påstand og sagde, at han er 1000 % sikker på, at Rusland ikke leverede hackede e-mails til WikiLeaks. »Vi kan sige, og har sagt, gentagne gange i løbet af de seneste to måneder, at vores kilde ikke er den russiske regering, og ikke er et nationalt parti.« Dette, og mere, sagde Assange i et eksklusivt interview i sidste uge med Sean Hannity fra Fox News, der vil blive udsendt i sin fulde udstrækning (første del) kl. 22 den 3. januar. Dette er første gang nogensinde, at Assange giver et interview til en Tv-kanal, og hans foreløbige kommentarer får allerede stor opmærksomhed internationalt og skaber ravage for Obama-flokken, inklusive for det Republikanske Partis russofober.

Disse afsløringer understreger den pointe, Lyndon LaRouche for nylig kom med, om Obama-præsidentskabets sidste dage: »Husk, hvem, der står bag Obama.« Han refererer til det døende, britiske City of London/Wall Street slæng. Men, tilføjer han, i takt med, at deres system udånder – og så længe der ikke gennemtvinges et skift i politikken for at udslukke det – så er de farlige og i stand til at udføre grusomheder.

I Sydvestasien skal man se hen til dette netværk i forbindelse med de ansvarlige for massenedskydningen i Istanbul nytårsaften. De tyrkiske myndigheders og samarbejdende, asiatiske regeringers efterforskning er stadig i gang og holdes hemmelig, men LaRouche bemærkede: Led efter de britisk-tjetjenske netværks hånd i denne grusomme handling. Ud over visse empiriske ’signatur-fakta’, der er knyttet til hændelsen, er der den grelle realitet med en sådan handlings onde formål – at forsøge at sabotere det igangværende tyrkisk-russisk-iranske samarbejde om en syrisk våbenhvile, forhandlinger i Kasakhstan i næste uge og en politisk løsning. Den tyrkiske vicepremierminister, Numann Kurtulmus, bekræftede imidlertid i dag, at Tyrkiets forpligtelse forbliver resolut.

Samme dag som massenedskydningsforbrydelsen fandt sted i Sydvestasien – hjemstedet for Det gamle, britiske Imperiums »Store Spil«, med alle dets årtier med blodsudgydelser – holdt den kinesiske præsident Xi Jinping i Østasien sin årlige nytårstale, hvor han specifikt udtalte den sandhed, at menneskeheden kan handle på en måde, hvor der er fred i verden. Efter en gennemgang af Kinas præstationer i 2016, især inden for rumforskning, Bælt-og-Vej og præstationen med at løfte 10 millioner borgere ud af fattigdom, sluttede Xi:

»Det kinesiske folk har altid troet på, at verden er et fællesskab. Vi kinesere aspirerer ikke kun til et godt liv for os selv, men vi håber også, at mennesker i andre dele af verden har et anstændigt liv. I øjeblikket plages mennesker i visse lande og områder stadig af krige og uroligheder; mange lider under sygdomme og katastrofer. Vi håber inderligt, at det internationale samfund vil gøre en fælles indsats, arbejde i den overbevisning, at menneskeheden har en fælles skæbne som et fællesskab og bygge vores planet op til at være et mere fredeligt og fremgangsrigt sted at leve.«

Foto: LaRouchePAC-aktivister foran Capitol uddeler materiale under banner for 'Genindfør Glass-Steagall'. Foto fra 2014.




Trump stiller atter spørgsmålstegn ved hacking;
Ønsker ’gode relationer’ med Rusland og Kina

2. jan., 2017 – I en impromptu pressekonference før deltagelse i en nytårsfest i nærheden af sit hjem i Florida stillede nyvalgte præsident Donald Trump endnu engang et stort spørgsmålstegn ved den fratrædende administrations version af begivenhederne omkring den russiske »hacking« af de nylige valg og sammenlignede beskyldningerne med Bush’ fabrikerede anklager om masseødelæggelsesvåben, før invasionen af Irak.  

»Jeg vil gerne have, at de er helt sikre«, sagde Trump, »for det er en temmelig alvorlig anklage, og jeg ønsker, at de skal være sikre i deres sag. Hvis man ser på masseødelæggelsesvåbnene, så var det en katastrofe, og de tog fejl. Derfor vil jeg have, at de er helt sikre. Og jeg ved en del om hacking. Hacking er meget vanskeligt at bevise. Så det kunne altså være nogle andre.«

Trump hævdede også at »vide ting, andre mennesker ikke ved« mht. spørgsmålet og tilføjede, »så de kan altså ikke være sikre på denne situation«. Da han blev yderligere presset af reporteren om hans hemmelige viden, sagde Trump blot, »Det finder I ud af tirsdag eller onsdag«.

Idet han derudover afviste reporternes nysgerrighed omkring spørgsmål om den potentielle politik til efter den 20. januar, så udtalte Trump dog sine »nytårstanker« og sagde: »Det vil forhåbentlig udvikle sig godt. Vi vil forhåbentlig få gode relationer med mange lande … og det inkluderer Rusland, og det inkluderer Kina.« Sluttelig sagde han, »Tiden er inde til, at vi går videre til større og bedre ting«.  




Putin er nøglen i denne krise,
og Trump afviser anti-Putin hysteriet

Leder af LaRouchePAC, 23. december, 2016 – De neokonservative i USA, inklusive Obama og hans controllers, flipper ud over, at det lækkede Trump-Pentagon overgangsmemo ikke opregner Rusland som den første, eksistentielle trussel mod USA, på trods af tågesnakken fra nogle af de højtplacerede inden for det amerikanske civile lederskab under Obama. »I årevis har topregeringsfolk i Forsvarsministeriet og efterretningssamfundet nævnt Rusland som den største trussel på grund af dets enorme atomarsenal, sofistikerede cyber-kapaciteter, sit nyligt moderniserede militær og beredvillighed til at udfordre USA og dettes allierede i Mellemøsten, Østeuropa og andre områder«, lyder det samstemmende i Foreign Policy Journal i en artikel, udlagt den 20. dec. General Joseph Dunford, den nuværende amerikanske generalstabschef, har endda nævnt Rusland som den største trussel mod USA foran ISIS, Iran og Nordkorea!

Vi citerer Myra Ricardel, en af den nyvalgte præsident Donald Trumps overgangsfolk i Pentagon, i et memo, der siger, at Trumps prioriteringer inden for forsvaret er:

  1. Udvikling af en strategi til at besejre ISIS;
  2. Opbygning af et stærkt forsvar;
  3. Udvikling af en omfattende cyber-strategi; og
  4. Finde større effektivitet i Forsvarsministeriet.

Rusland nævnes ikke.

Realiteten er den, at alt, hvad Washingtons udenrigspolitiske etablissement og det amerikanske militær har gjort for en omdirigering imod Rusland, frygter dette etablissement kunne blive omstødt af en Trump-administration, der ønsker bedre relationer med Moskva.  

I dag påpegede Lyndon LaRouche, at nøglen til den aktuelle, strategiske og økonomiske krise ligger hos personen Putin. »Putin gjorde det rigtige«, sagde LaRouche. »Putin generelt, og hans team, gør det rigtige.« Alt imens han måske ikke forstår alting, »så er alt, hvad der er af betydning, noget, som Putin er sig bevidst – eller vil blive sig bevidst.«

Ved at udmanøvrere Obama i Syrien har Putin demonstreret, at terrorisme kan besejres ved at arbejde inden for international lov og med suveræne regeringer, og afslørede herved Obamas kriminelle alliance med de britisk og saudisk sponsorerede terrorister, med det formål at opnå sin kriminelle politik med »regimeskifte«.

LaRouche pegede også på mordet på den russiske ambassadør til Tyrkiet, Andrej Karlov, kort tid efter, at Obama havde truet Putin og Rusland med »gengældelse«, som en faktor, der bør efterforskes. »Jeg mener, at advarslen om det, vi så med mordet, der fandt sted, giver et fingerpeg om det, vi skal bekymre os om«, sagde LaRouche. »Spørgsmålet er ikke, hvad Putin foretager sig, men hvad han har til hensigt at foretage sig – ved at få et kompetent skøn over, hvad han vil gøre. Det er nøglen.«    




Tidligere britisk diplomat og efterretningsmand:
Hensigten med CIA’s påstande er regimeskift i Moskva

18. dec., 2016 – I en lang artikel i Consortium News den 16. dec., skrev den tidligere britiske diplomat og efterretningsmand, Alistair Crooke, at hensigten bag CIA’s lækkede påstand om, at Rusland forsøgte at hjælpe Donald Trump til at vinde præsidentvalget, er at vælte Vladimir Putin og samtidig forhindre Trumps mindre høgeagtige udenrigspolitik endnu inden han indtager embedet. Crooke gav sin artikel titlen, »Politiseret efterretningstjeneste skyder Trump en kugle i knæet«.

For at styrke sit argument, citerer Crooke tidligere præsidentielle medarbejder, klummeskribent og tidl. præsidentkandidat (1969-74), Pat Buchanan: »Bag forsøget på at bagvaske [den udpegede udenrigsminister Rex] Tillerson og aflegitimisere Trump ligger et større motiv. Trump har modstandere i begge partier, der er alarmerede over hans triumf, fordi den er en fare for den udenrigspolitik, som er deres raison d’être, grunden til, at de ’er til’.«

»Disse mennesker ønsker ikke at ophæve sanktionerne mod Moskva. De ønsker ikke at afslutte konfrontationen med Rusland. Som det ses derved, at de har bragt det lillebitte Montenegro ind i NATO, så ønsker de at udvide NATO til også at omfatte Sverige, Finland, Ukraine, Georgien og Moldova.

Deres plan er en permanent inddæmning af Rusland … Deres mål er at vælte Putin og frembringe ’regimeskifte’ i Moskva.«

Crooke konkluderer, at krigen i Syrien har haft en »enormt ætsende effekt på tjenester som CIA og MI6 … ved, at de er blevet ekkorum for påstande, om de så er nok så usandsynlige eller falske, der fremføres af diverse bevæbnede bevægelser og deres sponsorer – med den hensigt at fremtvinge en militær intervention fra Vestens side. Kort sagt, så ophører disse tjenester med at være observatører; de bliver investorer. De farer vild i en labyrint af forvrængede kendsgerninger, falsk propaganda og tilegnet arrogance. Ligesom Prometheus pønser de på i hemmelighed at stjæle fra Zeus, krigens gud: de aspirerer til at diktere krig og fred.

Hr. Trump er brudt ind i denne dominerende verden af ’strategisk kommunikations-krigsførelse’ og har ødelagt deres spilleindsats, Syrien – og lovet afspænding med Rusland. Det må virkelig føles utåleligt.«

Foto: Alistair Crooke.