31. oktober 2015 – Leder at det britiske Labourparti Jeremy Corbyn tager udfordringen op omkring de forestående skotske valg til maj næste år, som kunne blive en hovedmarkør for hans succes som leder. Valgene kommer efter det katastrofale nederlag for det Skotsk Labourparti (SLP) ved det nationale valg sidste maj, hvor partiet næsten blev udslettet. SLP kører en anti-nedskæringskampagne, som Corbyn fuldt ud støtter. Dette er en kamp op ad bakke pga. det Skotske Nationalpartis popularitet, men de kan slå de Konservative, der traditionelt har stået meget svagt i Skotland, ud.

Kezia Dugdale, lederen af SLP, og Corbyn vil tale ved denne weekends årlige SLP-konference, hvor hun vil meddele partiets hensigt om at sætte sig imod skattestigninger, som foreslås af både SNP og de Konservative.

»Et mere ligeligt Skotland er ikke et, hvor alle skal betale mere i skat. Faktisk ønsker vi, at hundrede tusinder af skotter skal betale mindre i skat«, vil hun sige til de delegerede på konferencen, iflg. The Guardian. Hun tilføjede, at skattenedsættelse for lavt betalte arbejdere kunne klares uden at hæve skatterne i Skotland. Det ville blive finansieret ved at afvise SNP’s planer om at nedskære og dernæst udfase flypassagertold (AFD) og modarbejde konservative planer om at sætte indkomstgrænsen for en 40 % ’s skat op.

Dugdale vil sige til de delegerede: »Før valgene i Det forenede Kongerige sagde vore modstandere, at der ikke var nogen forskel på Labour og Toryerne. Jeg håber, de nu kan se forskellen: en Labour-regering indførte skattelettelser, og en Tory-regering fjernede dem.«

Corbyn sagde til The Guardian forud for SLP-konferencen, »Hvis man vil have socialistiske forandringer, må man stemme for det«. Han beskrev Labour som »et socialistisk parti i både ord og gerning«. »Hvis man er godt tilfreds med den voksende ulighed, voksende børnefattigdom og uligheder inden for sundhed, som bliver mere udtalt, så er Labour ikke noget for dig. Hvis man er tilfreds med, at næsten en million mennesker i Skotland er ’brændsels-fattige’, eller at halvdelen af alle boliger i Skotland ikke lever op til officielle kvalitetsstandarder, så er Labour ikke noget for dig.«

Corbyn støttede også opfordringer til, at SLP stemmer imod fornyelsen af Trident-atomubåde og -missiler i denne weekend, på trods af advarsler om, at det kunne gøre den interne splittelse i partiet større. Corbyn sagde, at han mente, en stemme imod atomafskrækkelsen ved SLP-konferencen på søndag ville styrke hans forsøg på at ændre Labour-politikken i Westminster meget.

»Jeg tror, det kunne være en opmuntring for mange mennesker i resten af U.K. at høre meget godt efter det, vi siger på den skotske konference. Der foregår lignende debatter i partiet over hele Storbritannien. Jeg blev selv først valgt for henved 60 dage siden, og jeg har gjort mit bedste for at åbne for muligheden for denne form for åbne debat i partiet.«

Tidligere på ugen turnerede Corbyn rundt om stålværkerne i Scunthorpe, en traditionel stålby i England, der er udset til at miste 900 arbejdspladser som resultat af tre stålselskabers beslutninger om at afskedige flere tusinde arbejdere.

Corbyn angreb regeringens gør-ingenting-politik i dette spørgsmål og sagde, »Stål er grundlaget for alle forarbejdningsindustrier. Det er grundlaget for alt, vi fremstiller i dette land.« Med et angreb på regeringen sagde han: »De har en filosofi, der grundlæggende set siger, at hvem som helst kan producere hvad som helst og sende det hvor som helst i hele verden. Så vi har droppet kinesisk stål, der sælges under produktionsprisen, hvilket selvfølgelig ruinerer vore industrier. Det kræver indgriben fra regeringens side og politisk pres på kineserne. Det kræver også, at WTO gør noget ved det. Ellers bliver vi alle tabere.«

Alt imens han sagde, at han var villig til at rejse til Kina for at drøfte spørgsmålet, så var meget af hans angreb forbeholdt regeringens passivitet, snarere end kineserne.

19. september 2014 – Selv om den skotske folkeafstemning om uafhængighed støttede en fortsat forbliven i Det forenede Kongerige (UK) med 55 % af stemmerne, har folkeafstemningen i sig selv store implikationer for hele UK og vil bidrage til en omskiftelig situation hen over de kommende måneder og år. Spørgsmålene i Folkeafstemningen var ikke blot uafhængighed, men også en general væmmelse ved Westminster-regeringens politik, som er totalt ude af føling med den økonomiske virkelighed, som det store flertal af borgerne i UK står overfor.  Dette er ikke kun rettet imod de konservative, som har magten i øjeblikket. Der er meget vrede i Skotland vendt mod Tony Blairs New Labour for at have forrådt det gamle Labourpartis politik og fortsætte Thatcherismen under et andet navn. Faktisk stemte distrikter, der repræsenteredes af repræsentanter for det Skotske Nationalparti, Nej til uafhængighed, men generelt stemte Labour-distrikter eftertrykkeligt Ja. Alt imens tidligere premierminister Gordon Brown har god støtte i Skotland, hvor han har sin valgkreds, så ses den nuværende leder af Labour, Ed Miliband, i Skotland som intet andet end en forlængelse af Tony Blair, og han blev i den grad hånet af Ja-tilhængere, da han forsøgte at tale i Skotland for tre dage siden, at han måtte gå.

Premierminister David Cameron, som er politisk forpligtet til at love en betydelig udvidet decentralisering, har forpligtet sig til at holde sine løfter, hvilket vil forårsage store eftervirkninger over hele UK, særlig i England. Cameron forpligtede sig til »max decentralisering«, og gav Skotland og det skotske parlament betydelig mere selvbestemmelse over beskatning og andet, oven i de allerede eksisterende, separate juridiske og uddannelsesmæssige systemer. Endvidere vil to alvorlige, forfatningsmæssige spørgsmål blive endnu vigtigere under »max decentralisering«. Det ene er »West Lothian-spørgsmålet«, som tillader skotske MP’er i Westminster at stemme om engelske spørgsmål (inkl. beskatning og sociale programmer såsom NHS, det Nationale Sundhedssystem), alt imens engelske MP’er ikke kan stemme om skotske spørgsmål. Det andet spørgsmål er Barnett-formlen, udarbejdet i 1979, som tildeler Skotland en væsentlig højere udgift per person til sociale programmer fra UK-Finansministeriet end i England, Nordirland og Wales. Cameron forpligtede sig til at fortsætte denne politik, men det bliver ikke vel modtaget i England. Londons borgmester Boris Johnson, som anses for at være en seriøs konkurrent til partiets lederskab, fordømte Camerons løfter (støttet af vicepremierminister Nick Clegg og oppositionsleder Miliband) om at bevare den ekstra finansiering af Skotland.

Cameron vil blive konfronteret med disse spørgsmål ved Tory’ernes årsmøde om et par uger. Han lovede endvidere, at max decentraliseringsprogrammet ville foreligge til marts 2015, hvilket ikke giver meget tid. Der kommer også et almindeligt, nationalt valg i maj 2015.

Skotsk decentralisering kunne føre til betydelige, forfatningsmæssige forandringer i hele UK, som en kilde i London påpegede i dag. Før de første trin af decentralisering plejede der at være en »Skotsk Storkomite« i Parlamentet, som traf beslutninger om skotske spørgsmål. Nu kunne Parlamentet danne en »Engelsk Storkomite«, hvor kun engelske MP’er kunne sidde og stemme om engelske spørgsmål. Det, som dette i virkeligheden ville betyde, er, at UK-parlamentet som helhed faktisk kun ville regere over udenrigspolitikken og forsvarsanliggender, og hele situationen kunne føre til en masse uro i hele landet.

13. september 2014 – Både Royal Bank of Scotland og Lloyds Banking Group advarer skotske husejere om, at skulle de stemme for uafhængighed den 18. sept., kunne det blive vanskeligere for dem at få et huslån.

Man bør huske, at disse trusler kommer fra to finansenheder, som måtte modtage bail-out af skatteborgerpenge til et beløb af 65 milliarder pund, og næppe er eksempler på god finansiel styring, mildt sagt. De har begge sagt, at de vil flytte deres hovedkvarter til London, hvis det bliver et »ja« den 18. sept. De og andre banker farer forvirret rundt og udtænker »nødplaner«, hvis Skotland skulle finde på at bryde ud af Det forenede Kongerige.

British Petroleum og Standard Life taler også hysterisk, rapporterer The Guardian i dag. Med antydningen af, at et uafhængigt Skotland ville være ustabilt, advarede BP’s direktør Bob Dudley om, at de fremtidige udsigter for Nordsøen ville være bedst tjent med, at Det forenede Kongerige forblev samlet, fordi »fremtidige langfristede investeringer kræver skattemæssig stabilitet og sikkerhed.«

Administrerende direktør for Bank of England Mark Carney blev efter sigende grillet af parlamentsmedlemmer i Finansministeriets særlige komite tidligere på ugen, over de finansielle implikationer af et uafhængigt Skotland. Han forsikrede MP’erne om, at Threadneedle Street (Gaden i London, hvor Bank of England ligger, -red.) havde nødplaner til at håndtere skotsk uafhængighed.

Foto: Bank of England, ‘The old Lady of Threadneedle Street’

7. september 2014 – Med ca. 10 dage tilbage, før skotterne afholder folkeafstemning den 18. september, om de skal skilles fra Storbritannien, har den seneste meningsmåling sendt Imperiet til tælling. Tallene fra YouGov-meningsmålingen den 6. sept. viste, fraregnet ved-ikke-stemmerne, at 51 % af skotterne, adspurgt nu, er for uafhængighed; 49 % var imod. Før lørdagens tal kom frem, havde No. 10 Downing Street forklaret tallene fra YouGov-meningsmålingen den 1. sept. – som viste marginen nede med tre procentpoint – som følelse, der overtog forstanden. YouGov har til stadighed bragt lavere tal for Ja end konkurrenter, hævder rapporter fra agenturerne.

Premierminister Cameron responderede på nyhederne ved at meddele, at han i dag ville rådføre sig med Dronningen, som tilfældigvis er forskanset i sit slot i Skotland.

Eftersom tiden er ved at løbe ud, sagde finansminister George Osbourne den 6. sept., at der ville blive udarbejdet planer i de kommende dage for at give Skotland mere autonomi omkring skat og udgifter. Tidligere havde premierminister David Cameron nedlagt veto mod en tredje afstemningsmulighed om større decentralisering og satsede på, at et skarpt valg mellem ja eller nej ville levere en klar sejr til status quo. Cameron er nu sandsynligvis ved at fortryde denne beslutning.

»Man vil i de næste par dage se en handleplan for at give Skotland flere beføjelser … Så vil Skotland få det bedste af begge verdener. De vil både undgå risiciene ved adskillelse, og få større kontrol over deres egen skæbne, hvilket er, hvad mange skotter ønsker, tror jeg«, sagde Osbourne til BBC. »Større beføjelser over skattestigninger, langt større budgetselvstændighed … større kontrol over de offentlige udgifter, over velfærdsydelser, og en mangfoldighed af andre ændringer.«

I tillæg til, hvad Osbourne kunne, eller ville, tilbyde for at dæmme op for tidevandet for uafhængighed, har de bemyndigede i Labour Party – hvis eksistens trues af tabet af 41 parlamentsmedlemmer for Labour fra Skotland – beordret deres MP’ere i Glasgow til at føre kampagne i byens syv parlamentsvalgkredse, som alle holdes af Labour; seks af dem med mere end 50 % af stemmerne.

28. august 2014 – Craig Murray, tidl. britisk ambassadør til Usbekistan, fortalte Ria Novosti i dag, at Storbritannien er en slyngelstat og en fare for verden.

»Den britiske regering er dybt, dybt umoralsk. De er ligeglade med, hvor mange mennesker, de slår ihjel i udlandet, hvis det fremmer dem.
Enhver, som stemmer ’Nej’ [til skotsk uafhængighed den 18. september], stemmer for at støtte en patologisk stat, som er til fare for verden; en slyngelstat og en stat, som er rede til at gå i krig for at gøre nogle få mennesker rige«,

sagde Murray i en tale på St. Andrews Universitetet i Skotland.

»Da vi invaderede Irak, gjorde vi mod FN, hvad Hitler og Mussolini gjorde mod Folkeforbundet … Hvis man ser på Libyen, så er det en katastrofe nu. Vi bombede det, og vi dræbte 15.000 mennesker, da NATO bombede Sirte, noget, de aldrig har fortalt jer på BBC. Gjorde vi det bedre? Nej«, sagde Murray.

Murray er medlem af »Englændere for Uafhængighed«, en gruppe engelskfødte indbyggere, som bor i Skotland, og som støtter skotsk uafhængighed.

Murray siger,
»Jeg var britisk diplomat i 20 år. Jeg var en meget patriotisk brite, og jeg var meget, meget stolt af det.« Blot seks måneder efter at være blevet ambassadør, opdagede jeg, at i det land, hvor jeg var ambassadør, transporterede vi og amerikanerne folk ind for at de kunne blive torturerede. Nogle af dem blev tortureret til døde … Det var på samme tid, som, en måned senere, vi invaderede Irak imod Sikkerhedsrådets vilje. Ikke blot uden Sikkerhedsrådets tilladelse, men i fuld bevidsthed om, at hvis det var blevet forelagt Sikkerhedsrådet, ville vi være blevet stemt ned. Jeg ved med sikkerhed – eftersom jeg var chef for den enhed i Udenrigs- og Statssamfundskontoret, som overvågede irakiske masseødelæggelsesvåben – jeg ved med sikkerhed, at de vidste, at der ikke var nogen. Det var ikke en fejltagelse; det var en løgn«,

sagde Murray.