Vi har brug for en politisk diskussion om, hvor skal menneskets fremtid være om 50 år, om 100 år fra nu, og ønsker vi at blive voksne, som art, hvor folk skatter andre ting end blot materielle ting? Folk bør, mener jeg, tænke over det faktum, at vi befinder os ved en korsvej, hvor, hvis vi gør vores job ordentligt, lige nu, og bringer USA og de europæiske nationer ind i samarbejde med den Nye Silkevej, så kan vi få en totalt ny civilisationsæra, sandsynligvis i vores egen levetid. Og jeg vil appellere til vore lyttere, til dig, om at kontakte os, gå sammen med os, hjælpe vore bestræbelser og gør de ting, vi siger, mere kendt.

Download (PDF, Unknown)

Formand Tom Gillesberg: Godaften og velkommen til disse spændende tider, hvor vi på den ene side har dette utrolige momentum, som Kina har formået at skabe globalt for økonomisk udvikling, for opbygning, for industrialisering, for infrastrukturprojekter, der, i lighed med, at det er lykkedes med at løfte 700 millioner kinesere ud af fattigdom, gør det muligt inden for en overskuelig årrække at flytte alle mennesker, der lever på Jorden i fattigdom i dag, ud af den.

Det perspektiv har nu, som dem, der har fulgt med, vil vide, fået en utrolig vigtig opbakning i form af, at Emmanuel Macron, den franske præsident, har besluttet sig for, at det projekt, som kan skrive ham ind i historiebøgerne – og tro mig, det er, hvad det drejer sig om for Macron som præsident; han skal lave noget ’stort’, han skal blive en stor personlighed – det er at gå med i det kinesiske Silkevejsprojekt, i Bælte & Vej Initiativet …

… Nu er Donald Trump på vej, eller er måske ankommet, til det Økonomiske Verdensforum i Davos i Schweiz, som har fundet sted her fra den 23. jan. og slutter i morgen (26. jan.), og så må Trump jo så give afskedssalutten …

Men der er en meget stor delegation fra Kina, inkl. hans [Xi Jinpings] vigtigste økonomiske rådgiver, Liu He, som netop er blevet valgt ind i Politbureauet i forbindelse med den sidste partikongres, men som allerede i en årrække har været en meget tæt rådgiver til Xi Jinping i økonomiske spørgsmål og i en omlægning af den kinesiske økonomi, hvor man dels sagde meget direkte, at, man har et korttidsmål for den kinesiske økonomi, som er at øge pr. capita-indkomsten fra $8.000 til $10.000 inden 2020, og gerne mere. Jeg vil bare sige, at lige dér, i en nation med 1,4 mia. mennesker, hvor ambitionen er at hæve den gennemsnitlige indkomst med 25 % i løbet af to år; det er ret vildt! I Danmark er man glad, hvis man har en reallønsfremgang på 1-2 % – 25 % på to år, wow! Men det sagde han faktisk. Og så fortsætter man derfra, men på længere sigt, så drejer det sig om at få den kinesiske økonomi fra at være meget statsstyret til at være meget selvkørende i form af udbud og efterspørgsel. …

Men, siger han, så er der tre kampe, der skal kæmpes på vejen: For det første, så skal man forhindre eller stå imod de risici, der er netop nu, frem for alt økonomiske risici; så skal man reducere fattigdommen, og så skal man have udryddet forureningen. Det er det, det drejer sig om for det kinesiske lederskab.

Og som sagt, centralt i det her er risikoen, den finansielle risiko, risikoen på den økonomiske front, som man i Vesten ikke vil tale om! Men som er helt centralt i det, Kina gerne vil diskutere, inkl. nu, i Davos. Chefen for den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og en hel masse andre kinesere, der også er til stede; man vil forsøge at sætte på den økonomiske dagsorden: Hvad gør vi ved disse systemrisici, der er netop nu? Hvordan forhindrer vi, at det går helt amok? Fordi, som bl.a. White, der nu sidder i OECD, men som tidligere også var i Bank of International Settlements (BIS), og som har været ude mange gange med kritik – han er cheføkonom hos OECD nu – jamen, man har et problem. Man er fanget, fra de vestlige regeringers side, fra centralbankernes side, i en meget uheldig situation. Man har, siden 2008, lavet alle disse kvantitative lempelser; man har pumpet penge ud og pumpet penge ud og pumpet penge ud. Nu, med en stigning i inflationen rundt omkring, er der ingen snak; man skal til at trække nogle af de penge hjem igen. Man skal til at have mere normal, økonomisk aktivitet; man skal til at have stigende renter. Problemet er bare, at man har skabt en kronisk afhængighed i store dele af den økonomiske verden af gratis kapital. Man snakker åbent, i Bank of International Settlements eller andre steder om, at disse ’zombie-banker’ eller snarere ’zombie-firmaer’; dvs., at måske 10-20 % af de store firmaer rundt omkring ikke kan overleve, den dag, de ikke kan låne pengene gratis. Det er ligesom danske landmænd, for den sags skyld, de har et kæmpe gældsbjerg, men det er ikke noget problem, så længe renten er lav; skal du så til at betale 1 %, 2 %, 3 %, det samme, som nogle danske husejere kan få grå hår i hovedet over; det gør en mega forskel. Der er stor forskel på at køre rente- og afdragsfrit, og så til bare at skulle til at betale renterne. Når du går fra nul til noget, er det rigtig hårdt. Om det er 10 eller 20 %, det er et enormt højt tal, som står til, at de store virksomheder – allerede nu er der General Electric og en række store firmaer, der allerede nu går ned med flaget, fordi bankerne ikke vil blive ved at låne dem penge. Men det er toppen af isbjerget. Det her venter på at ske …

Hør hele Tom Gillesbergs analyse af de seneste politiske begivenheder: Video og lydfil.

Lyd:

Leder fra LaRouche PAC, USA, 24. jan., 2018 – Sandheden siver ud om Russiagate-svindelen, og om, at den særlige anklager Robert Mueller blev sat ind for at være en »juridisk lejemorder«. Næsten hver dag kommer der nye afsløringer om dette, som åbner op for muligheden for at en optrapning for at besejre hele den britiske kupoperation kan finde sted i takt med den voksende fare for et finansielt blow-out og en krig, der drives frem af de neokonservative.

Blandt de seneste bekræftelser på kuppets modus operandi er tidligere topmedarbejder i den Nationale Sikkerhedstjeneste (NSA) Bill Binneys vurdering, at FBI’s påstand om at have »mistet« fem måneders tekstbeskeder mellem to anti-Trump topagenter i FBI, Peter Strzok og Lisa Page, »stinker langt væk«. Binney har i løbet af denne uge i flere interviews forklaret, hvilke NSA-kapaciteter, der er involveret, til at opfange, sikre og spore kommunikationer.

Én af tekstbeskederne mellem Strzok og Page, der rent faktisk er offentliggjort, og som er fra dagen efter valget 8. nov., 2016, henviser til deres plan om at ty til et møde i et »hemmeligt selskab« nu, da Trump har vundet. I går sagde senator Ron Johnson (R-WI), formand for Komiteen for Indenlandske Sikkerheds- og Regeringsanliggender, at han har en meddeler, der ved, at sådanne private samtaler i et »hemmeligt selskab« faktisk fandt sted, på lokaliteter uden for FBI. Han og senator Chuck Grassley (R-IA), formand for Retsudvalget, sendte et brev i går til Justitsministeriets generalinspektør, og som med frist til 29. jan. krævede at vide alt om disse »mistede« tekstbeskeder, inklusiv, hvorfor Justitsministeriet/FBI med hensyn til dem svarede Kongressen undvigende.

Med hensyn til Robert Mueller selv, så kommer afsløringer af hans forbrydelser i forbindelse med 11. september, 2001, nu i stigende grad frem i offentligheden, med rapporten fra Florida Bulldog fra 18. jan., der siger, at Mueller, som en FBI-topembedsmand, med sin underskrift godkendte FBI’s mørklægning af saudiarabere i Sarasota, der havde forbindelse til angrebene 11. september, en rapport, der nu tages op i andre medier.

Kravet om at få disse forbrydelser og alle andre løgne og tilsløringer frem i dagens lys, og dernæst gøre en ende på dem, vokser. I dag kom kongresmedlem Walter Jones (R-NC) med en erklæring, der støttede det nye memorandum fra formanden for Husets Efterretningskomite, kongresmedlem David Nunes (R-CA), om FBI/FISA’s meddelagtighed i 2016. Jones brugte historiske vendinger: Jeg har altid været stærk tilhænger af gennemskuelighed og åben regering. Jeg ledede de succesfulde initiativer for at afklassificere de ’28 sider’ af rapporten om 11. september og afklassificere tidligere ikke-frigivne statslige filer om mordet på præsident John F. Kennedy …«

I dag gentog senator Grassley sin anmodning til Justitsministeriet om at åbne en kriminel efterforskning af den »forhenværende« britiske efterretningsagent Christopher Steele. Både Grassley og Nunes har et memorandum, som de arbejder for, skal afklassificeres og offentliggøres.

Netop, som Russiagate synker, foregår der en optrapning for et fremstød for regulær krig, og som er anstiftet af den samme hoben britiske kupmagere, gennem neokonservative og neoliberale aktiver. Det seneste udtryk herfor er en ny, multinational enhed, der blev dannet i Paris den 23. jan. og brugt som platform for at angribe Rusland: »Internationalt Partnerskab imod Straffrihed for Anvendelse af Kemiske Våben«. Den syriske regering anklages for at bruge kloringas i denne uge. Desværre gik USA’s udenrigsminister Rex Tillerson med på sagen og sagde, at Rusland er »ultimativt ansvarligt« for angreb med kemiske våben i Syrien. Han sagde desuden, »Ruslands fiasko mht. at løse spørgsmålet om kemiske våben i Syrien sætter spørgsmålstegn ved Ruslands relevans i løsningen af den overordnede krise«.

Det bør bemærkes, at Tillerson kom til Paris direkte fra London, hvor han i sidste weekend mødtes med geopolitikkens inderste kredse. Man ser den britiske hånd i Det Hvide Hus mht. Syrien; og ligeledes i den historiske udredning af den berygtede, britiske efterretningsagent Christopher Steeles involvering i Ukraine, og senere, i Russiagate.

Bagtæppet for alt dette er det monetaristiske finanssystems forestående undergang, som den kendte BIS- og OECD-økonom William White i denne uge identificerede som et »Catch-22«, et Punkt 22, hvor politikken med den kvantitative lempelse (QE) ikke kan fortsætte uden, at der kommet et blow-out; men at stoppe det vil også indebære et blow-out.

Op over alt dette hævede de rapporter sig, der blev aflagt på Davos Økonomiske Verdensforum i dag, på panelet, »Bælte & Vejs indvirkning på verden.

Præsident Xi Jinpings topøkonom, Liu He, talte om, hvad Kina gør på den hjemlige og den internationale front for fælles udvikling. Der er rent konkret et nyt momentum for dette på den vestlige halvkugle, hvor der i denne uge blev lagt planer for Bælte & Vej Initiativet i Syd- og Mellemamerika og Mexico, af Kina og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC).

Ved at bryde det britiske kup, kan dens modstandere, USA, blive befriet til at deltage i den Nye Silkevej i alle de amerikanske kontinenter og videre endnu, til fordel for verden.

Foto: FBI-direktør modtager applaus under præsident Barack Obamas bemærkninger i Det Hvide Hus’ Rosenhave, 21. juni, 2013. Præsidenten annoncerede James Comey, højre, som sin nominerede kandidat til at efterfølge Mueller. (Official White House Photo)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 23. jan., 2018 – Hvordan går det til, at premierminister Shinzo Abes lederskab i Japan nu ser både Kina og Rusland som nære partnere for samarbejde, alt imens præsident Trumps forsvarsminister og nationale sikkerhedsrådgiver erklærer Rusland og Kina for større trusler mod USA, end international terrorisme?

Japan er Amerikas nærmeste allierede i Asien, nærmeste partner mht. at lægge pres på Nordkorea om at blive atomvåbenfrit, og er en umiddelbar nabo til både Kina og Rusland, og til Koreahalvøen. Premierminister Abe er, ligesom Trump, gentagne gange mødtes med den russiske præsident Putin over samme tidsperiode, og har, ligesom Trump, haft en intention om at udvikle samarbejde.

Men, Abe har gennemført denne intention, og gennemfører nu også Japans tilslutning til Bælte & Vej Initiativet; det er Trump blevet forhindret i. Som både Rusland og Kina klart ser, så er han blevet forhindret af sin ’McCarthy’-opposition, som på det bestemteste omfatter det Republikanske Parti og militæret.

»Russiagate«-kupforsøget mod Trump, anført af den juridiske lejemorder Robert Mueller, har lidt alvorlig skade gennem vores egen og andres afsløringer, og kan besejres.

Nu udgør det strategiske vanvid, der omgiver præsidenten – og som det nye udkast til en National Forsvarsstrategi, der blev afsløret af forsvarsminister Mattis – en større fare: for ham, for USA og for menneskeslægten. Tag tidligere forsvarsminister William Perrys advarsel til efterretning, om, at det falske missilvarsel på Hawaii ikke var falsk alarm, men derimod alarmklokken om at vågne op, der ringede, og som fortalte, hvor tæt vi er bare på atomødelæggelse pr. fejltagelse under en konfrontationskrise mellem atommagter. Tag til efterretning de advarsler, der kommer fra kongresmedlem Tulsi Gabbard fra Hawai’i om, at Bush-Obamas »krige for regimeskifte« skal afsluttes – som det var Trumps hensigt – eller også vil truslen om atomkrig ligge foran vores dør.

Selv, hvis vi undgår denne ødelæggelse, så vil strategien for konfrontation mellem stormagter, som for nylig er udtalt af vicepræsident Spence, forsvarsminister Mattis, gale Napoleon’er i GOP (det Republikanske Parti) såsom senatorerne Marco Rubio og Ted Cruz, osv., fjerne enhver chance for samarbejde med Kina i Bælte og Vej Initiativet for store infrastrukturplaner, eller med Rusland om fred i Sydvestasien.

En ny Kold Krig? Glem det. I den Kolde Krig havde USA flere allierede. Med sin erklæring om krig med Kina, Rusland og den »Nye Silkevej«, har Amerika kun én fjende: Storbritannien, den store udnytter af amerikansk militærmagt og store ødelægger, indefra, af amerikansk, økonomisk magt.

Præsidenten bør – hvad han muligvis også vil – erklære den nye Nationale Forsvarsstrategi for ugyldig, og så i stedet benytte muligheden i Davos (Økonomiske Verdensforum, 23.-26. jan., -red) eller med sin State of the Union-tale til at erklære, at USA tilslutter sig den »Nye Silkevej«. Det vil for Amerikas indenrigspolitik indebære det, Lyndon LaRouche har kaldt »Fire Nye Love til Nationens Redning«, som vi nu mobiliserer for at sætte i centrum for de forestående midtvejsvalg.

Foto: Præsident Donald J. Trump underskriver H.R. 2810, National Defense Authorization Act for budgetåret 2018. 12. december, 2017.  (Official White House Photo by Stephanie Chasez)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 21. jan., 2018 – Fra Rusland, fra Kina og fra New York Universitets dr. Stephen F. Cohen i USA taler eksperter om begyndelsen til en ny Kold Krig – og hermed faren for en varm krig mellem supermagterne, og endda atomangreb.

For dem, der gennemlevede det, fremmaner udtrykket »Kold Krig« billedet af et endeløst, endimensionalt mareridt uden mulighed for flugt. Det slår tankeprocessen ihjel – hvilket vi har meget dårligt råd til lige nu.

I realiteten er den historiske parallel helt forkert – men resultaterne af de neokonservatives og neoliberales vilde kasten USA ind i konfrontation med Rusland og Kina i dag kunne rent faktisk være værre end forrige århundredes Kolde Krig. Husk, at, efter forbrydelsen med to atombomber over Japan, blev atomvåben aldrig brugt under den Kolde Krig – selvom der var mange tilløb og tilfælde af ren held. Amerikanske tropper har aldrig kæmpet mod russiske tropper. Selvom amerikanske og kinesiske tropper kæmpede i Korea, var de to nationer aldrig rent faktisk i krig med hinanden. Det var på et hængende hår i missilkrisen på Cuba – hvor civilisationen kun blev reddet af den snart herefter myrdede præsident Jack Kennedy. Men på en eller anden måde blev de galninge, som fandtes i mængder på begge sider, sluttelig holdt stangen – ofte kun lige.

Men, holdes de stangen nu? Er det, hvad vi ser i det aktuelle opgør i regeringen i USA, eller i den demokratiske senator fra Illinois, Dick Durbins obskøne bagvaskelse? Nej, tværtimod! Betydningen er her, at »modstandsbevægelsen« har overtaget galeanstalten, som i Edgar Allan Poes »Doktor Tjære og professor Fjers system«. Deres »strategi« er »bare kom an!« »Jo værre, desto bedre!« Især nu, hvor kendsgerninger er ved at blive offentliggjort, som vil sprænge hele »Russiagate«-svindlen imod præsident Trump og Forfatningen. De håber, imod alt håb, at hvis de simpelt hen endevender alting og smider det ud ad vinduet, så vil det på en eller anden måde føre til fjernelsen af den forhadte præsident Trump.

En mand, der brugte sin hjerne helt, mens han levede det halve af sit liv i den Kolde Krig, er statsmand Lyndon LaRouche. Med forbløffende nøjagtighed forudsagde han vejen ud af skyggerne, kastet af et atomholocaust. Bælte & Vej, den Nye Silkevej, er blot nutidens version af hans vision, der går tilbage til 1960’erne. Selvom hans Strategiske Forsvarsinitiativ aldrig blev virkelig vedtaget af begge supermagterne – selvom vi var tæt på – så bragte det ikke desto mindre den Kolde Krig til en afslutning ved udgangen af 1980’erne sådan, som LaRouche så præcist havde forudsagt.

LaRouche og hans metode, med de Fire Love, som inkorporerer det Strategiske Forsvarsinitiativ i hele hans karriere som en banebrydende videnskabsmand og økonom, kan bringe os gennem denne krise tids nok til at undgå den katastrofe, der truer.

Foto: Præsident Donald J. Trump og præsident Nursultan Nazarbayev fra Kasakhstan under en arbejdsfrokost. 16. januar, 2018. (Official White House Photo by Joyce N. Boghosian)

20. jan., 2018 – Den Nationale Forsvarsstrategi, som i går blev udgivet af forsvarsminister Jim Mattis, og som falder ind under den Nationale Sikkerhedsstrategi fra december 2017, er en krigserklæring mod kernen i den politik, på baggrund af hvilken præsident Trump blev valgt, og som er en genoprettelse af gode, amerikanske arbejdsrelationer med verdens stormagter, der var blevet ødelagt af Bush- og Obamas regimer. Og som sådan er det en del af det britiskorkestrerede drive for at enten svinebinde, afsætte ved en rigsret, vælte eller myrde USA’s præsident.

Præsident Trump har gentagne gange sagt, at gode relationer med Rusland og Kina er en »god ting«; hans modstandere i det militære etablissement erklærer, i det Nationale Forsvarsstrategi-dokument, at deres »hovedprioriteter« er at mobilisere USA’s militære, økonomiske, finansielle, diplomatiske, vedr. retshåndhævelse, efterretnings- og »informations«-aktiver imod Rusland og Kina, fordi disse nationer – og ikke terrorisme eller »slyngelregimer« – er USA’s primære modstandere. Og hvorfor? Fordi Rusland og Kina »underminerer den internationale orden«, med dens nedskæringspolitik og permanent krigsførelse, som det amerikanske folk valgte præsident Trump for at afslutte.

»National Forsvarsstrategi vil genopbygge dominans«, lød overskriften på meddelelsen på pressebriefingen, som viceassistent-forsvarsminister for udvikling af strategi og styrker, Elbridge Colby, holdt over dokumentet i går. Den 12 sider lange, ikke-klassificerede »Opsummering af National Forsvarsstrategi 2018« angriber Kina og Rusland igen og igen for at true en unipolær verden – som ikke længere findes. Kinas Bælte & Vej Initiativ nævnes ikke ved navn (i hvert fald ikke i det ikke-klassificerede dokument), men Kina fordømmes gentagent for at »anvende aggressive økonomiske metoder for at intimidere sine naboer«. USA’s allierede og partnere skal klemmes til at yde »større forsvarssamarbejde« og »bidrage med militære kapaciteter« til »koalitioner« i især Europa, Mellemøsten og Indo-Stillehavsområdet; Forsvarsministeriet planlægger at mobilisere tværinstitutionel handling for at »modgå« USA’s allieredes økonomiske relationer med »modstandere«. Rummet erklæres ligeledes for at være et »krigsområde«, alt imens USA’s atomvåbentriade skal moderniseres.

Med en refleksion af den gamle, trætte, oligarkiske, geopolitiske hensigt, der er typisk for dokumentet som helhed, hævder uddrag fra afsnittet for »Strategisk miljø«, at »Kina og Rusland nu underminerer den internationale orden inde fra systemet, ved at udnytte dets fordele samtidig med, at de modarbejder dets principper og adfærdskodeks«. Dokumentet hævder, at den »fornyede tilsynekomst af langsigtet, strategisk konkurrence fra det, den Nationale Sikkerhedsstrategi klassificerer som revisionistiske magter« er »hovedudfordringen mod amerikansk velstand og sikkerhed … Det bliver i stigende grad klart, at Kina og Rusland ønsker at forme en verden, der er i overensstemmelse med deres autoritære model – og opnå at få vetoret over andre nationers økonomiske, diplomatiske og sikkerhedsmæssige beslutninger«.

Det hævder desuden, at »Kina benytter modernisering af militæret, operationer for at opnå indflydelse og aggressiv økonomi som løftestang for at tvinge nabolande til at genindordne Indo-Stillehavsområdet til deres fordel. Med Kina, der fortsætter sin militære opstigning og hævder magt gennem en langsigtet, nationalt omfattende strategi, vil Kina fortsat forfølge et program for modernisering af militæret og søge regionalt herredømme i Indo-Stillehavsområdet i den nære fremtid … Sideløbende hermed søger Rusland vetoret over nationer i dets periferi med hensyn til disses regeringsbeslutninger og økonomiske og diplomatiske beslutninger, for at splintre NATO og ændre europæiske og mellemøstlige strukturer for sikkerhed og økonomi til sin fordel.«

Foto: USA’s forsvarsminister Jim Mattis annoncerer den Nationale Forsvarsstrategi.

Så vil jeg gerne sige noget om de subjektive grunde til, at jeg, på trods af alle disse farer, er fundamentalt meget optimistisk: Og der er ikke er nogen pointe i at være bekymret. Man må have en vision for, hvor man med sit liv vil bidrage til forbedringen af den menneskelige race. Jeg har en vision, der ikke er helt identisk med Xi Jinpings, men min vision er også meget lig min mands, med hvem jeg i 40 år har arbejdet på dette, at vi har en verden, hvor hvert enkelt menneske på denne planet kan få et anstændigt liv, kan opnå at opfylde hele det potentiale, som det enkelte menneske har, og at menneskeheden kan blive voksen! Vi kan gå tilbage til de værdier, der er karakteristiske for den Amerikanske Revolution, for den Tyske Klassik, for den Italienske Renæssance og andre af kulturens højdepunkter. Jeg er forhåbningsfuld mht., at vi kan få en kulturel renæssance for klassisk musik, klassisk poesi, og eftersom Kina allerede er på denne kurs ved at genoplive den konfutsianske tradition og lægger stor vægt på klassisk kultur og videnskabelige gennembrud, mener jeg, at Vesten virkelig bør gentænke, hvad vore bidrag til universalhistoriens fremme var, og dernæst genoplive dem og få en dialog mellem kulturer med alle landes bedste traditioner.

Jeg mener, at dette er menneskets natur.

Download (PDF, Unknown)

3. jan., 2018 – Top-whistlebloweren fra det Nationale Sikkerhedsbureau (NSA), William Binney, har igen angrebet den farlige »Russiagate«-svindel i et interview med Dennis Bernstein, der blev offentliggjort af ConsortiumNews den 1. jan., med overskriften, »De stadig manglende beviser for Russiagate«. Bernstein talte med Binney den 28. dec., en uge efter, at VIPS (Veteran Intelligence for Sanity) offentliggjorde sit seneste memorandum til præsidenten, som blev udgivet på ConsortiumNews’ reserverede sider til »VIPS Memoer«.

Forespurgt af Bernstein om, hvorfor han er bekymret »over Russiagate-efterforskningen og McCarthy-taktikkerne, der bruges«, gik Binney direkte til sagens kerne:

»Til syvende og sidst er min hovedbekymring den, at dette kunne føre til en reel krig med Rusland. Den kurs bør vi under ingen omstændigheder følge. Vi må komme ud af alle disse krige. Jeg er også bekymret over, hvad det er, vi gør ved vores eget demokrati. Vi tramper på de fundamentale principper, der er indeholdt i Forfatningen. Den eneste måde, hvorpå alt dette kan vendes, er at begynde at lægge sag an mod disse personer, der deltager i og håndterer disse aktiviteter, som ganske klart er forfatningsstridige.«

Binney vil tale i New York City den 5. jan. kl. 19 (EST) sammen med sin kollega i VIPS, Ray McGovern, og Barbara Boyd fra LaRouche PAC, på LaRouche PAC’s borgermøde, over spørgsmålet, »Afslut kuppet, stop den næste krig og byg Verdenslandbroen«. Mødet streames live på LaRouche PAC’s hjemmeside.

Foto: Medlem af VIPS, William Binney.    

Leder fra LaRouche PAC, 19. sept., 2017 – Det følgende er et let redigeret udskrift af Helga Zepp-LaRouches bemærkninger under en diskussion med europæiske kolleger den 19. sept.:

Verden er i meget hastig forandring, og jeg ville sige, at hovedkampen bliver: Vil det finansielle sammenbrud bringe det transatlantiske system ned først, og skabe kaos og uorden, eller vil vi være i stand til at skabe orden i det – med USA og Europas nationer, der går sammen med den Nye Silkevej i et fuldstændig nyt, økonomisk system? Det lyder måske vanskeligt for mange mennesker, men det er faktisk absolut inden for rækkevidde.

Først og fremmest, så er finanskrisen verserende og uafklaret. Der var advarslerne fra BIS, den Internationale Betalingsbank, fra Adam Smith Institute, fra Giulio Tremonti, Die Welt, Der Spiegel osv. De advarer alle om, at den kommende finanskrise er en »ulykke, der blot venter på at ske«. Det tiltager virkeligt i styrke; det står bare ikke klart, hvornår: Bliver det ved udgangen af det indeværende kvartal, dvs. ved slutningen af finansåret? Vil det blive udløst af en anden faktor?

Men hovedsagen er, at finanselitens manglende vilje, eller uvillighed, deres totale uvillighed til at gøre noget ved årsagerne til 2008-krisen, nu hævner sig. Det står langt værre til med alle parametre end i 2008. Hvis de sætter rentesatserne op blot en lille smule, vil »zombie-bankerne«, »zombie-firmaerne« brase sammen med et brag. Og dette er virkeligheden.

De nuværende politikere, der tilslører dette, er enormt ansvarlige, kriminelt ansvarlige, fordi de udsætter den almindelige befolkning for enorme trængsler, hvis dette skulle ske. Det sker allerede i form af, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Og især i Tyskland, hvor vi i øjeblikket har denne såkaldte »valgkampagne«, er mediernes medskyldighed med at holde alle relevante spørgsmål ude af debatten, det er – Goebbels ville skamme sig over at være en sådan amatør og ’nobody’, i sammenligning med, hvad disse massemedier gør i øjeblikket mht. at holde virkeligheden ude af dette: Både mht. faren for det nuværende system, men selvfølgelig også mht. potentialet i det nye system, den Nye Silkevej. Og hvis folk ikke har noget kendskab til det, har de så noget andet valg end at være pessimistiske?

Og det er i sig selv en forbrydelse. Hvis man berøver mennesker de muligheder, der er til rådighed, tvinger man dem til at være kulturelt pessimistiske, og så får man selvfølgelig fænomener som AfD (det højreorienterede parti, »Alternativ for Tyskland«); man får journalister som Jacob Augstein, der sagde, Merkel er AfD’s moder, men dernæst konkluderer, at man da ikke kan gøre noget, så lad være med at stemme, for det giver ingen mening.

Disse mennesker er virkeligt meget onde.

På den anden side har vi den Nye Silkevejsdynamik, som ikke kan standses, med mindre vi får Tredje Verdenskrig; men det skrider fremad. Jeg mener, at ét af de mest håbefulde tegn er det, den tidligere franske premierminister Jean-Pierre Raffarin sagde på den særlige konference mellem Boao Forum for Asien og nogle franske institutioner i Frankrig. Han sagde, at europæerne ikke bør spilde mere tid og se at komme om bord på den Nye Silkevej. De europæiske økonomier har presserende brug for økonomisk genrejsning, og derfor bør de omgående gå i samarbejde med den Nye Silkevej.

Dette er altså hoveddynamikken. Alt andet er en tilsløring og en afledning. Og hovedspørgsmålet for de europæiske nationer og for USA er: Går vi ned sammen med det transatlantiske finansielle ågersystem, der fører til Tredje Verdenskrig? Eller gå vi sammen med det nye system, som repræsenterer det Nye Paradigme for civilisationen?

Dette er altså den sammenhæng, i hvilken alt andet sker, inklusive sådanne virkeligt dramatiske begivenheder som FN’s Generalforsamling, der finder sted netop nu.

Foto: Deltagere i BRIKS-topmødet, Xiamen, Kina. 4. September, 2017. (en.kremlin.ru)

Will Wertz: For mange år siden, faktisk for 2.500 år siden, skrev Platon to dialoger, blandt andre; Timaios og Kritias. Det, han diskuterede i begge disse dialoger, er en oversvømmelse, der udslettede en hel civilisation. I Timaios beretter Platon, at en præst sagde til Solon,

»I hellenere er ikke andet end børn. Der er ikke én eneste gammel mand iblandt jer. Der har været, og vil igen komme, mange ødelæggelser af menneskeheden, der fremkommer af mange årsager. De største er blevet frembragt gennem ild og vand.«

Han påpeger, at grunden til, at disse civilisationer ikke kunne håndtere sådanne naturkatastrofer, er, at

»Gudernes overbærenhed begyndte at svækkes, og de begyndte at opføre sig upassende. De blev inficeret af ondt begær og magtens arrogance«.

Vi har nu heldigvis i USA nogle ’gamle mænd’ – i særdeleshed Lyndon LaRouche; som faktisk er yngre end de fleste mennesker mht. til hans intellekt.

Jeg vil fremlægge præcis, hvad det er, Lyndon LaRouche har kæmpet for, i en kort gennemgang, for jeg har ikke tid nok til at gå i dybden. Men Lyndon LaRouche har, som Dennis antydede, kæmpet imod Det britiske Imperium, en kamp, der mindst går tilbage til hans tid i Anden Verdenskrig på det indiske subkontinent i Burma – som det hed dengang – og Indien. Han så på første hånd briternes folkemordspolitik mod den indiske befolkning. På dette tidspunkt udviklede han et livslangt forpligtende engagement for at besejre Det britiske Imperium, og til at gøre det, Franklin Roosevelt under krigen sagde til Winston Churchill, at han var forpligtet over for at gøre. Roosevelt sagde, vi udkæmper ikke Anden Verdenskrig for at bevare Det britiske Imperium. Efter Anden Verdenskrig vil vi bruge det Amerikanske Systems metoder for økonomisk udvikling til at udvikle resten af verden. Desværre blev denne Roosevelts mission saboteret efter hans død af Winston Churchill og af Harry S. Truman; sidstnævnte var en meget smålig mand. Man fik den første mobilisering mod Rusland, og mere specifikt mod den alliance, som Roosevelt var forpligtet overfor; og som var en alliance mellem USA, Rusland, Kina og andre nationer for at udvikle planeten ved hjælp af det Amerikanske Systems metoder.

Download (PDF, Unknown)

Se hele konferencevideoen her: https://www.youtube.com/watch?v=hzJCl1xnvvU

Foto: Den britiske geopolitiker, Harold Mackinders kort. Den grundlæggende idé er, at man ser på Europa, Afrika og Asien, og det er verdens-øen. Den britiske politik var at omringe det, de kaldte omdrejnings-området eller hjertelandet, som er Rusland, med en intern halvmåne. Mackinders grundtema var, at »den, der hersker over Østeuropa, kontrollerer hjertelandet. Den, der hersker over hjertelandet, kontrollerer verdens-øen. Den, der hersker over verdens-øen, kontrollerer verden«. Grundelementet i Det britiske Imperiums geopolitik, og i deres to ‘Verdenskrige’.

29. aug., 2017 – Nordkorea har affyret et missil over Japans Hokkaido-ø kl. 5:57 lokal tid, hvilket udløste alarmsirener og stærke trusler fra Japans premierminister Shinzo Abe, præsident Donald Trump og europæiske ledere. I dag responderede Rusland og Kina, og tidligere også Tyskland, ved at foreslå, at USA og Sydkorea vedtager en »dobbelt indefrysning« af militære tests og øvelser for at afdramatisere faren for krig.

Tidligt her til morgen gennemførte Nordkorea sin fjerde missiltest på fire dage, og denne gang, for første gang, direkte over japansk territorium, Hokkaido-øen, idet Nordkorea her trodsede FN’s resolutioner, der forbød landets missiltests.

USA’s præsident Donald Trump sagde til ABC News: »Verden har modtaget Nordkoreas seneste budskab højt og tydeligt: dette regime har signaleret sin foragt for sine naboer, for alle medlemmer af FN og for en minimumstandard for acceptabel, international adfærd. Truende og destabiliserende handlinger øger blot det nordkoreanske regimes isolation i området og blandt alle verdens nationer. Alle muligheder er på bordet.«

Japans premierminister Shinzo Abe sagde, at Nordkoreas seneste handling udgør en »hidtil uhørt trussel« mod Japan.

Nordkoreas ambassadør til FN i Genève, Han Tae-Song, sagde til ABC.net, »Nu, hvor USA åbent har erklæret sine fjendtlige intentioner mod den Demokratiske Folkerepublik Korea, ved at gennemføre aggressive, fælles militærøvelser på trods af gentagne advarsler … har mit land enhver grund til at respondere med barske modforholdsregler for at udøve sin ret til at forsvare sig.«

Den russiske viceforsvarsminister Sergei Ryabkov sagde, at i en krig på Koreahalvøen, »ville en absolut ny realitet vokse frem; tragedierne ville være utallige … jeg mener, vi skal bekæmpe denne mulighed så stærkt, vi kan«, rapporterede Sputnik i dag.

Ryabkov refererede til de fælles militærøvelser, som Amerika i øjeblikket afholder sammen med Sydkorea (21.-31. aug.), Ulchi Freedom Guardian-aktiviteten, der involverede computersimuleret krig. Ryabkov sagde, »Vi anser, at de fælles øvelser, der fandt sted i dag, om end de var i en lettere udgave sammenlignet med den oprindelige dagsorden, havde en virkning mht. at provokere Pyongyang til at udføre endnu en missilaffyring. Vi er meget bekymrede over den generelle udvikling«, rapporterede Newsweek.

Ryabkov udtalte, at USA og Sydkorea bærer skylden for Nordkoreas seneste missilaffyring over Japan, og at yderligere sanktioner mod Nordkoreas regime ikke vil forbedre situationen. Damien Sharkov rapporterer i Newsweek i dag, at, i forventning om, at der følger mere af samme slags, sagde Ryabkov til pressen, at USA’s handlinger skubbede regimet mod flere tests; de standsede dem ikke. TASS rapporterede: »Hvis vi skal gå ud fra, hvordan USA og andre vestlige lande har handlet tidligere, så kan vi selvfølgelig forvente nye skridt hen mod en stramning af sanktionerne, men det vil ikke løse problemet. Det er nu klart for enhver, at sanktioner som resurse til at øve indflydelse på Nordkorea, nu er udløbet«, rapporterede Itar-Tass.

The Telegraph rapporterede den 15. aug., at »Nordkorea har altid fordømt øvelserne som provokerende øvelser af en invasion og har tidligere tilbudt et moratorium for yderligere atom- og missiltests til gengæld for en aflysning af øvelserne – en handel, der blev promoveret af Pyongyangs hovedallierede Kina, men gentagent afvist af Washington og Seoul.«

»Tyskland forstår og støtter initiativet med ’dobbelt indefrysning’ [Nordkorea stopper missilaffyringer; Sydkorea og dets allierede stopper militærøvelser], og er villig til at fortsætte med at arbejde med Beijing for at promovere en fredelig afgørelse af Nordkorea-spørgsmålet«, sagde den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel i en telefonsamtale med den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, den 16. aug.

Den 21. august kunne man læse en kronik i Berlingske Tidende, skrevet af Thomas Winkler, Danmarks ambassadør i Rusland, med overskriften: Truslen fra Rusland: realiteter og reaktioner, og tilføjelsen: Rusland og Putin er ikke mindre logisk end alle mulige andre, og der er intet belæg for, at Rusland vil anvende sin militære magt, bare fordi man har den. [Se: https://www.b.dk/kronikker/truslen-fra-rusland-realiteter-og-reaktioner?referrer=RSS]

Kronikken er et brud med den vedvarende skræmmekampagne, der har været i danske og vestlige medier, og som hævder, at vi står over for et farligt og irrationelt Rusland under Putin, der når som helst kan angribe Baltikum, Polen eller andre NATO-medlemmer. Efter at have talt den officielle doktrin efter munden med »Der er ingen tvivl om, at Rusland satser på at opbygge sin militære magt. De russiske væbnede styrker gennemgår en markant modernisering, der gennemføres omfattende øvelser, og russiske kampfly og flåde­fartøjer provokerer bevidst både her og der«, så sætter ambassadøren tingene i perspektiv gennem at lægge lidt tal på bordet: »Man skal dog passe på ikke at overdrive den russiske militære kapacitet. Rusland regner ganske vist med i 2017 at bruge 17 pct. af statsbudgettet på de væbnede styrker, men i købekraft ser det anderledes ud. Det samlede russiske forsvarsbudget for 2017 er således på ca. 48 mia. dollar, mens det samlede NATO-forsvarsbudget er på 915 mia. dollar og det amerikanske alene på 616 mia. dollar – ca. tre gange mere end det samlede russiske statsbudget på 280 mia. dollar.«

»For det andet er tilstedeværelsen af en militær kapacitet heller ikke det samme som viljen til at anvende den. Rusland, herunder præsident Putin, er ikke mindre logisk end alle mulige andre, og der er intet belæg for, at Rusland vil anvende sine militære kapaciteter, bare fordi de er der.« Derefter fremstiller ambassadør Winkler Putin og Rusland som en rationel faktor i den internationale situation, der først, når de ikke har andre muligheder for at forsvare deres vitale nationale interesser, kan finde på at agere militært, som vi så det i Georgien, Ukraine og Syrien, men som hellere vil samarbejde med Vesten end føre krig. Ambassadøren mener derfor, at vi burde have dialog og økonomisk samarbejde med Rusland i stedet for konfrontation.

Ambassadør Winklers kronik er et kærkomment realitetstjek på et tidspunkt, hvor vestlige politikere, med bl.a. den danske forsvarsminister i front, lader sig flyde med den internationale mediekampagne og forsøger at tale den russiske trussel op for at retfærdiggøre, at vi ikke normaliserer relationerne med Rusland og samarbejder om de store fælles udfordringer, men i stedet ruster til krig. En krig, hvor USA og Vesten måske har de største materielle ressourcer, men som ikke kan vindes, fordi vi alle blot ville gå til grunde i et mareridt af eksploderende brintbomber, der kunne udrydde menneskeheden for godt her på jorden.

I ambassadørens udmærkede kronik mangler der dog et realitetstjek på et afgørende punkt, i den nuværende fortælling om, hvorfor vi må ruste os til krig imod Rusland. Ambassadøren gør dog ikke op med den største af de løgne, der er det søm, som hele fortællingen om Ruslands onde intentioner nu hænges op på: Fortællingen om, at Rusland hackede sig ind i det amerikanske valg for at skade Hillary Clinton og fremme Donald Trump, og dermed gjorde sig skyldig i et angreb på selve det vestlige demokrati. Det bliver også brugt som ammunition i kampagnen for at få afsat præsident Trump og forhindre hans forsøg på at normalisere relationerne med Rusland.

Denne store løgn om, at Rusland hackede sig ind i det demokratiske partis servere, er der til gengæld en gruppe patriotiske, pensionerede, amerikanske efterretningsfolk, militærfolk og it-specialister fra organisationen Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) i USA, der endegyldigt har modbevist. Som man kan læse i deres memorandum til den amerikanske præsident (se side 3), så kan det fysisk bevises, at tilvejebringelsen af kompromitterende e-mails fra Den Demokratiske Nationale Komité ikke kunne stamme fra et »hack«, men må skyldes, at en Whistleblower lækkede disse e-mails.

Denne dokumentation er indtil nu blevet mørklagt af størstedelen af den internationale presse og hele den danske, men som vi også skriver i det følgende, så er denne mørklægning ved at blive brudt med en stor artikel i USA’s ældste avis, og et liberalt ikon i kampen for de sortes rettigheder, The Nation, som er blevet efterfulgt af dækning i Bloomberg News og en lang række mindre aviser. Kan dette memorandum bringes til hele offentlighedens kendskab, så vil det korthus af løgne, som bruges til at fastholde verden på en kurs imod kaos og krig, kollapse. Så er vejen banet for en oprydning i den vestlige efterretningssump og den uhørte mediemanipulation, som vi har oplevet det seneste år.

Denne oprydning kræver dog også, at det bliver blotlagt, hvem det egentlig er, der har forsøgt at underminere USA og få afsat Donald Trump gennem »Russia-gate«. Som vi kan dokumentere i det følgende, så er kilden til denne kampagne ikke de amerikanske efterretningstjenester, selv om de har spillet en uhørt forfatningsstridig rolle i deres angreb på præsidenten, men de britiske efterretningsorganer, der har tilvejebragt størstedelen af den falske »dokumentation«, der i pressen er blevet fremstillet som »beviser« på Trumps uetiske relationer med Rusland.

Hvis denne information kommer til offentlighedens kendskab, så er vejen måske banet for, at USA og EU kan stoppe konfrontationen og krigsdansen og i stedet indgå i et direkte samarbejde med Rusland og Kina i det gigantiske Bælte & Vej-Initiativ, der er i gang med at revolutionere verdensøkonomien, gennem at give alle verdens nationer mulighed for økonomisk udvikling. Lad nu derfor også andre institutionelle personligheder med indsigt i de faktiske forhold i verdens brændpunkter hæve deres stemme i lighed med ambassadør Winkler og VIPS-folkene, og få fjernet det løgnens tæppe, der forsøger at forhindre menneskehedens fortsatte samarbejde og fremskridt.

Download (PDF, Unknown)

14. aug., 2017 – General Joseph Dunford, formand for USA’s generalstabschefer, mødtes med den sydkoreanske præsident Moon Jae-in tidligere i dag. Ifølge den sydkoreanske præsidents kontor sagde Dunford til Moon, at de militære muligheder, USA forbereder mod Nordkorea, kun ville være for, hvis diplomatiske og økonomiske sanktioner slår fejl. Da Dunford landede på Osan Flybasen i går, sagde han til reportere, at fokus fortsat ligger på at finde en diplomatisk løsning på krisen over Nordkorea.

»Som en militær leder må jeg sikre, at præsidenten har realistiske, militære muligheder for det tilfælde, at kampagnen for at lægge diplomatisk og økonomisk pres på Nordkorea, slår fejl«, sagde han. »Selv, mens vi udvikler disse muligheder, er vi opmærksomme på konsekvenserne af at udføre disse muligheder, og det giver os en større fornemmelse for, at det er presserende at sikre, at vi gør absolut alt, vi kan, for at støtte udenrigsminister Tillersons aktuelle kurs.«

Moon på sin side opfordrede begge sider til at berolige situationen.

»Jeg opfordrer indtrængende Nordkorea til omgående at standse alle provokationer og trusler, og holde op med at forværre situationen«, sagde han og fortsatte, »Republikken Koreas nationale interesse er fred« rapporterede Yonhap. Med hensyn til USA sagde han, »Jeg er overbevist om, at også USA vil reagere roligt og ansvarligt på den igangværende situation, med den samme grundlæggende holdning som vores. Fred på Den koreanske Halvø vil ikke komme ved magtmidler. Selv, hvis fred og forhandlinger kræver vanskeligheder og tålmodighed, må vi gøre det.«

Efter at have overstået sine møder i Seoul, fløj Dunford videre til Beijing, hvor general Fang Fenghui, chef for generalstabsdepartementet, vil være hans vært. I Beijing sagde Dunford, at hans primære mål ville være at »fortsætte med at udvikle de direkte relationer mellem vore militærstyrker, mindske risikoen for fejlberegninger i regionen og få samarbejde, hvor der findes muligheder for det«. Dunford vil senere på ugen fortsætte til Tokyo som sidste gren af sin østasiatiske turne.

Foto: Mandag mødtes general Dunford med præsident Moon Jae-in fra Sydkorea. 

14. aug., 2017 – I et debatindlæg i Wall Street Journal, der offentliggjordes i går af USA’s Udenrigsministerium, gentager udenrigsminister Rex Tillerson og forsvarsminister James Mattis, at »målet for vores fredelige kampagne for at lægge pres på Nordkorea, er atomafrustning af Koreahalvøen. USA har ingen interesse i regimeskifte eller fremskyndet genforening af Korea. Vi søger intet påskud til at udstationere amerikanske tropper nord for den demilitariserede zone«. De fortsætter, at den diplomatiske fremgangsmåde »deles af mange nationer … inklusive Kina, der har en dominerende økonomisk indflydelse over Pyongyang …« De advarer, at »alt imens diplomati er vort foretrukne middel til at ændre Nordkoreas kurs, så er det støttet af militære muligheder« og beskriver fælles militærøvelser, såvel som deployeringen af THAAD, som »defensive«.

Foto: USA’s udenrigsminister og forsvarsminister, Rex Tillerson og James Mattis, hhv. 

Den kamp, der netop nu udspilles i USA mellem på den ene side denne »u-hellige alliance« og de efterretningstjenester, der stammer tilbage fra Bush/Obama-perioden, og på den anden side, en patriotisk gruppering af ‘whistleblowers’ og Trumps vælgerskare, er ikke et internt, amerikansk anliggende – det er af højeste, strategiske betydning. Hvis de neokonservative får overtaget, er der redt op til en global krig mod Rusland og Kina. Men, hvis det på en anden side gennem efterforskning kan bevises, at hele narrativen om Trumps angivelige »aftalte spil« med Rusland er en »Brennan-operation« sådan, som den ansete journalist Seymour Hersh understreger, så står det amerikanske samfund foran en katarsis, en renselsesproces, der kan sammenlignes med den anden amerikanske revolution. For, det virkelige »aftalte spil« består nemlig ikke mellem Trump og Putin, men derimod i briternes og amerikanske efterretningstjenesters nøjagtigt verificerbare manipulationer i forsøget på at gennemføre et kup mod den valgte, amerikanske præsident.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, 13. august, 2017 – Den strategiske betydning af telefonsamtalen den 11. august mellem præsident Trump og Xi Jinping, som blev understreget af Helga Zepp-LaRouche, blev yderligere åbenlys i gårsdagens publikation i Xinhua af Kinas »udskrift« af denne samtale. Det indeholdt de samme, essentielle punkter, som var indeholdt i det tidligere udskrift fra Det Hvide Hus – inklusive behovet for en fredelig, forhandlet løsning på Koreakrisen – men tilføjede i sin konklusion, at, »mht. spørgsmålet om Koreas atomvåben sagde Trump, at USA fuldt ud forstår Kinas bestræbelser på at løse det og er villig til fortsat at holde en tæt kontakt med Beijing om vigtige internationale og regionale spørgsmål af fælles interesse«.

Så ikke alene spillede den »ekstremt nære« relation mellem de to ledere – som blev skabt på deres personlige møder på Mar-a-Lago og G20-topmødet – en rolle i at forsøge at køle den aktuelle Koreakrise ned og forhindre en britiskanstiftet krig i at eksplodere; men denne relation er ligeledes en erklæret, strategisk faktor for at adressere andre »vigtige internationale og regionale spørgsmål af fælles interesse« i takt med, at disse fremkommer.

Hvad ville der ske, hvis præsident Trump udviklede en lignende arbejdsrelation med Ruslands Vladimir Putin? Hvad om de Tre Store – Trump, Xi og Putin – i fællesskab arbejdede for globale infrastrukturprojekter, baseret på Bælte & Vej Initiativet, og for at bekæmpe menneskehedens fjender, såsom Londons terrorisme- og narkoapparat?

Det britiske Imperium og deres lakajer i Wall Street og Washington kender svaret på disse spørgsmål. Og den blotte tanke herom får dem til at frygte for deres blotte eksistens, og for eksistensen af deres system med finansiel udplyndring og folkemord.

Det er grunden til, at de ikke vil opgive deres korthus-fabrikation om Trumps ikkeeksisterende »aftalte spil«, og med den ikkeeksisterende, russiske »hacking« af DNC’s computere for at fremme russernes ikkeeksisterende indblanding i det seneste amerikanske præsidentvalg. Pyt med, at der aldrig har eksisteret det mindste bevis, der kan bevise nogen af disse anklager; pyt med, at der nu er en voksende lavine af beviser på Det britiske Imperiums styrende hånd bag alle disse løgne, og af komplottet for at vælte Trumps præsidentskab, enten gennem et kup, eller gennem mord.

LaRouche-bevægelsens rolle, der har resulteret i, at dækningen af VIPS-memoet er kommet ud, har været af central betydning i afsløringen af denne britiske plan, med hidtil positive resultater.

Til hvilket Det britiske Imperiums eneste svar har været »sølv eller bly« – Dope, Inc.’s kapoers gennemprøvede teknik for at fremtvinge lydighed. Hvordan skal man elleres forklare de totalt ensidige afstemninger i Huset og Senatet om loven om russiske sanktioner? Kun fem personer stemte i overensstemmelse med deres samvittighed: Resten stemte enten iflg. de »sølvpenge«, de blev tilbudt som støtte fra Wall Street til deres valgkampagner; eller også pga. »blyet«; afpresning fra FBI og skandaler, eller begge dele.

Kort sagt, så lever og organiserer vi midt i kampen mellem to paradigmer, to systemer for, hvad menneskeheden er, og skal blive til. Det gamle paradigme er ved at gå til grunde, og alle problemerne i verden stammer herfra, og fra deres desperate indsats, dømt til undergang, for at overleve.

Så bliv ikke indfanget af detaljerne. Fremlæg det store billede for folk – som er det eneste, der er værd at kæmpe for, i enhver sammenhæng.

Foto: Præsident Donald Trump og førstedame Melania Trump poserer for fotografen sammen med Kinas præsident Xi Jinping med frue, Peng Liyuan, torsdag, 6. april, 2017, ved indgangspartiet til Mar-a-Lago i Palm Beach, Florida. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

12. aug., 2017 – USA’s præsident Trump og Kinas præsident Xi Jinping havde en telefonsamtale om Nordkorea i går aftes, en udveksling, som Helga Zepp-LaRouche vurderede, var af den yderste strategiske vigtighed for at køre fremstødet for Tredje Verdenskrig, der kommer fra Det britiske Imperium og allierede kredse, af sporet. Idet hun tog den i vid udstrækning retoriske – og endnu ikke militære – art af den seneste optrapning af angreb mellem USA og Nordkorea til efterretning, understregede Zepp-LaRouche ikke desto mindre: »Stik ikke jer selv blår i øjnene; situationen er ekstremt farlig«, eftersom briterne forsøger at fremprovokere en reel krig på Koreahalvøen, og globalt.

Kinas CGTN-fjernsynskanal rapporterede, at, under telefonsamtalen mellem Trump og Xi, erklærede begge ledere deres interesse i at opretholde fred og stabilitet på en atomvåbenfri halvø. CGTN citerede præsident Xi for at sige: »Alle relevante parter må nu udøve tilbageholdenhed. Det koreanske atomspørgsmål må løses gennem politisk forsoning og dialog«.

Det officielle udskrift af telefonsamtalen fra Det Hvide Hus bemærkede ligeledes, at de to ledere havde aftalt, at det var presserende nødvendigt at tage skridt hen imod »at opnå fred og stabilitet på Koreahalvøen«, inklusive »atomafrustning af Koreahalvøen«. Det Hvide Hus’ rapport sluttede dernæst med en meget stærk erklæring om den tætte arbejdsrelation mellem de to statsoverhoveder:

»Præsident Trump ser frem til at træffe præsident Xi i Kina senere på året, et møde, der bliver en særdeles historisk begivenhed. Relationen mellem de to præsidenter er ekstremt tæt og vil forhåbentlig føre til en fredelig løsning af problemet med Nordkorea.«

Ud over denne direkte kommunikation mellem lederne af USA og Kina, skal USA efter sigende også have en kommunikations-bagkanal til den nordkoreanske regering. Ifølge en rapport, der blev udgivet i går af Associated Press, er den såkaldte »New York-kanal« mellem USA og Nordkorea, der var blevet afbrudt af daværende præsident Barack Obama i 2016, blevet genoplivet fra og med i år under Trump-administrationen. Dette involverer Joseph Yun, USA’s udsending for Nordkorea-politik, og Pak Song-il, en seniordiplomat ved den nordkoreanske FN-mission. Yun, der også er viceudenrigsminister for Korea og Japan, arbejdede under ledelse af udenrigsminister Rex Tillerson for at sikre udleveringen tidligere på året af den unge amerikaner, Otto Warmbier, der senere døde efter sin hjemkomst.

Ifølge AP foregår der ikke megen forhandling gennem »New York-kanalen« på nuværende tidspunkt, i betragtning af graden af mistillid mellem USA og Nordkorea, men kanalen er fortsat åben som et middel til at sende budskaber og information. Både præsident Trump og Udenrigsministeriet nægtede at kommentere rapporten, da de blev spurgt af journalister.

Foto: Præsidenterne Trump og Xi fotograferet i forbindelse med Xi’s besøg på Mar-a-Lago, april, 2017, der konsoliderede deres tætte relation.

Leder fra LaRouche PAC, 10. august, 2017 – Det ville være en farlig farce at begrænse fokus til internationale brændpunkter. Det er USA, det handler om – og ikke andre ting. Pointen er, at I kan gøre det; I har magten til at organisere folk i denne situation og bringe det hele sammen til en forenet handling. I skal ikke sætte jer hen og vente. Vi må knuse dette problem nu, mens vi stadig har det. VIPS, Veteran Intelligence Professionals for Sanity, er ikke ukendt i Kongressen – hvilket gør det så meget desto mere grotesk, at Kongressen næsten enstemmigt vedtog disse uhørte, forfatningsstridige sanktioner. Man vrider armen om på dem! Det er, hvad der finder sted – Kongressen er rædselsslagen. Vi må få budskabet igennem! »Desværre har nogle af vore kongresmedlemmer mistet hukommelsen!« I kan ikke bare se til – I må sige, »Lige et øjeblik, kammerat! Vi, det amerikanske folk, er den myndighed, der må respekteres!«

Følg denne kurs. Lægt vægt på denne myndighed, der skal respekteres. Det er den eneste måde at gøre det på. Fremlæg støtten fra diverse steder i hele verden, få banket regeringen på plads, og lav en helvedes ballade med alle, der ignorerer dette. Bliv ved, for fuld fart! Tab det ikke af syne! Bliv ved, nu! Det er den eneste måde, dette problem kan løses på! Men I kan løse det, hvis I vil. Det er det eneste, I behøver gøre – så gør det! Det kan sænkes, hvis I gør det rigtigt. Vi må det sætte over et varmt blus – være sikre på, at vi gør det. Og det er den eneste måde, vi virkelig kan løse dette problem på.

Vi er nu ved at runde et vigtigt hjørne i kampagnen for at tvinge memorandaet af 24. juli frem, og ødelægge »Russia-gate« som et instrument for at omstøde valget, og Forfatningen. I dagens LPAC-briefing dækkede vi den udtømmende artikel i The Nation af den fremtrædende, prisvindende journalist, Patrick Lawrence (tidligere kendt som Patrick L. Smith). Inden for få timer blev dette fulgt op at en hel artikel af Stephen Cohen i samme avis, og som citerede VIPS og Lawrence og traf den konklusion, at »Russia-gate«-kuppet imod præsident Trump skaber den reelle trussel om atomkrig.

Her til morgen udgav Bloomberg News en omfattende og meget kompetent artikel af Leonid Bershidsky, »Why Some U.S. Ex-Spies Don’t Buy the Russia Story« 

https://www.bloomberg.com/view/articles/2017-08-10/why-some-u-s-ex-spies-don-t-buy-the-russia-story.

Bershidsky samler alle beviser og citater fra VIPS og deres kilder og siger det uden omsvøb til presse og regeringsinstitutioner: I kan ikke længere dysse dette ned! Alt må komme ud, nu!

Vi må nu presse fremad og gøre det til landets lov.

Foto: Præsidenterne Putin og Trump mødes på sidelinjen af G20 i Hamborg, 7. juli, 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 8. august, 2017 – I dag svarede Lyndon LaRouche, efter en briefing om de seneste, dystre økonomiske overskrifter fra Tyskland, at det, vi ser, er et generelt »kollaps af den fysiske økonomi« i det transatlantiske område. Han talte om, hvad det betød mht. den politiske krise og understregede, at, selv om nogle mennesker har gode hensigter og kommer med specifikke forslag, så fungerer de ikke desto mindre i det samme, mislykkede system. LaRouche opsummerede: USA’s økonomi er ved at synke. Frankrig er i en tilstand, hvor det intet bidrager med. Tyskland er ikke meget bedre stillet. Og det bliver værre og værre. Hele paradigmet må udskiftes, og dét hurtigt.

Da det blev nævnt, at vi var heldige, at præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin ikke er brushoveder, erklærede LaRouche sig enig heri, men understregede, at vores problem er, »andre ønsker ikke at gøre det, som det er deres job at gøre«. Dette er vores »historiske udfordring«.

Vores umiddelbare opgave, især i USA, er at mobilisere kræfterne til at besejre kup-operationen, den »farvede revolution«, som er lanceret mod præsident Donald Trump, selve nationen, og ligeledes mod Rusland. Det kommer fra London, Inc., med det formål at aflive potentialet for gode relationer mellem USA og Rusland, og mellem USA og Kina, og venligtsindede relationer generelt mellem øst og vest til fordel for udvikling og fred for alle berørte. Hvis dette onde slæng lykkes, betyder det ikke alene afsavn, men fuldt optrappet krig. De må stoppes.

Vi er oppe imod en »hade-storm«, er sådan, som en ledende tysk, politisk person udtrykker det. Partiformand for de Frie Demokrater, Christian Lindner, opfordrede i sidste uge simpelt hen til en »konstruktiv dialog« med Rusland og, i særdeleshed, til at sætte det varme spørgsmål om Krim i bero (»in provisium«) under disse konsultationer. I går fortalte Lindner så, at han er blevet angrebet af en »hade-storm« af fordømmelser for sine forslag, som kommer fra Bildzeitung, en stor, tysk avis, og fra andet hold. Bild Zeitungs overskrift var, »Lindners hygge-kurs over for Putin«.

USA’s udenrigsminister Rex Tillerson kom ligeledes i går ud for en hade-storm af fordømmelse for den forbrydelse, man tillagde ham, ikke at aktivere en anti-russisk propagandaenhed i Udenrigsministeriet. Kongresmedlem Eliot Engel (D-NY) offentliggjorde et brev, han havde sendt til Tillerson den 4. august, hvor han anklagede udenrigsministeren for ikke at handle »for at bekæmpe Ruslands og ISIS’ propagandakampagner … Det er ikke acceptabelt for kongresmedlemmerne, at informationskrig fra Ruslands og ISIS’ side forbliver ubesvaret«. Engels brev blev sendt til Tillerson den 4. august, dagen før Tillerson mødtes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i Filippinerne, hvor de aftalte at fortsætte diplomatiske forhandlinger, uagtet uoverensstemmelser.

Disse to hysteriske hændelser, der er typiske for begivenheder, der nu er hverdagskost, er ikke en manifestation af fjendens styrke, men derimod af deres sindsforvirring. Som LaRouche PAC-rapporter fra vores organisering i hele USA viser, hvor som helst folk får grundlaget for at kende sandheden og hvad der kan gøres, så kommer deres humanitet frem. Senere på ugen vil LaRouche PAC udstede en ny appel om nødvendigheden af at handle nu.

Foto: Lyndon LaRouche, amerikansk statsmand, økonom og filosof; sammen med sin hustru, Helga Zepp-LaRouche, ophavsmand til ‘Verdenslandbroen’  – Den Nye Silkevej – som en politik for fred gennem udvikling, og som nu er officiel kinesisk politik i form af Kinas Ét Bælte, én Vej.

8. august, 2017 – Kongresmedlem for New York, Eliot Engel (D), er i færd med at mobilisere for, at Kongressen skal følge op på sin forfatningsstridige anti-russiske lov fra slutningen af juli, der tilraner sig den udøvende grens ansvar for at udøve udenrigspolitik, ved at lovgive, at Udenrigsministeriet nu skal udføre anti-russiske, psykologiske operationer (PSYOPS) som i krigstid.

Denne trussel var indeholdt i et brev, der blev sendt til USA’s udenrigsminister Rex Tillerson den 4. aug. og offentliggjort i pressen i går. Det kom som respons til Politicos rapport om, at Udenrigsministeriet holder $60 millioner, der er øremærket til Udenrigsministeriets »Global Engagement Center«, tilbage, i stedet for at pumpe anti-russisk propaganda ud, som det, i de sidste dage af Obama-administrationen, blev bemyndiget til at gøre.

Idet han sidestiller Rusland med ISIS, raser Engel imod Trump-administrationens afvisning af at lancere krig mod Rusland. »Jeg er alvorligt bekymret over rapporter, der siger, De har besluttet ikke at anvende midler, som Kongressen har bevilget til at bekæmpe Ruslands og ISIS’ propagandakampagner. De trusler, vi konfronteres med fra disse fjender, er klare …

»Atter synes det, som om denne administration simpelt hen ikke fatter budskabet om Rusland, så lad mig sige det ligeud: Rusland er ikke Amerikas ven. Præsident Putin angreb amerikansk demokrati. Han ønsker at splintre vestlig enhed og underminere vore alliancer. Hans handlinger kræver en hård respons, og ikke den forkælelse, som præsident Trump synes fast besluttet på at give ham.«

Og så, truslen: »Vores tværpolitiske lovgivning, der blev vedtaget med et overvældende flertal i Huset og Senatet, blev udformet til at beskytte USA mod Vladimir Putins aggression og straffe Moskva for at intervenere i amerikansk demokrati, invadere Ukraine og andre ondsindede handlinger … Det er ikke acceptabelt for medlemmer af Kongressen, at informationskrig fra Ruslands og ISIS’ side forbliver ubesvaret. At gøre ingenting er ikke en mulighed. Jeg opfordrer Dem indtrængende til at udarbejde en strategi og samarbejde med Kongressen om at implementere den omgående. I modsat fald vil Huset og Senatet finde lovgivningsmæssige alternativer til at dirigere administrationen til at behandle Ruslands og ISIS’ trusler med den alvor, de fortjener.«

Det tværinstitutionelle Global Engagement Center blev oprettet efter en eksekutiv ordre fra præsident Obama i marts, 2016, og havde oprindeligt base i Pentagon med opgaven at koordinere »kommunikationsaktiviteter i hele regeringen, dirigeret mod udenlandsk publikum i udlandet, med det formål at modgå meddelelsesaktiviteten og mindske indflydelse fra internationale terroristorganisationer«, såsom ISIS. Før han forlod embedet, udvidede Obama i december 2016 centrets mission til specifikt at sigte på Rusland, Kina og Nordkorea for »statssponsoreret misinformationskampagner« gennem en bestemmelse i Budgetloven for det Nationale Forsvar (National Defense Authorization Act), der også lagde det tværinstitutionelle center under Udenrigsministeriet.

Amerikanere bør gøre sig fuldstændig klart, at det, udenrigsminister Tillerson her gå imod, er fremstødet for krig. Dette center, som den australske journalist John Pilger skrev den 5. august, er udformet til at være »et sandhedsministerium … med den opgave at levere en officiel narrativ om kendsgerninger, der vil forberede os til den reelle mulighed af atomkrig«.

Sandhedsministeriet var mediehjernevaskcentret i Bertrand Russels ånd, i George Orwells dystopi 1984, og hvis motto lød, »Krig er fred, frihed er slaveri, uvidenhed er styrke«.

Foto: En bronzestatue af George Orwell, den britiske forfatter af romanen ’1984’, (udgivet 1949), af den britiske skulptør Martin Jennings, blev indviet i december 2016 uden for BBC’s hovedkvarter i London. Orwell-citatet på muren lyder, ’If liberty means anything at all, it means the right to tell people, what they do not want to hear’. (Hvis frihed betyder noget som helst, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke ønsker at høre).

George Orwell arbejdede for BBC under Anden Verdenskrig, men opsagde sin stilling i 1943 med begrundelsen, at ’det ikke var umagen værd’.   

7. aug., 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, mødtes i går på sidelinjen af ASEAN-topmødet i Manila. Iflg. telegrammer fra TASS, drøftede de flere betydningsfulde spørgsmål.

Et spørgsmål var Ruslands vedtagelse af modsanktioner mod de nye, kongresforordnede sanktioner mod Rusland. Lavrov sagde: »Vi havde et langt møde med Rex Tillerson. Han ønskede først og fremmest, og lagde ud med dette, at kende detaljerne i de beslutninger, vi var nødsaget til at træffe i respons til loven om anti-russiske sanktioner, der blev vedtaget i den amerikanske Kongres. Vi gav disse forklaringer. Sådanne handlinger [de amerikanske sanktioner], inkl. den ulovlige beslaglæggelse af vores diplomatiske ejendom siden december sidste år, kunne ikke forblive ubesvaret … Samtidig er vi parat til at normalisere dialogen.«

Et vigtigt, nyt initiativ var etableringen af en dialog om spørgsmålet om traktaten om mellemdistanceraketter (INF). »Vi talte om behovet for at organisere en professionel, afpolitiseret og pragmatisk dialog om spørgsmålene om mellemdistancemissiler«, sagde Lavrov. »Det forekom mig, at vi fandt frem til en forståelse med den amerikanske udenrigsminister, og der vil blive givet instruktioner til vore eksperter.«

Udkast i Kongressen til en ny Lov om Nationalt Forsvarsbudget syntes at have til formål at tvinge Trump-administrationen til at krænke, eller opgive, INF ved at udvikle et nyt mellemdistance-ballistisk missil (IRBM), som krænker traktaten. Det er en handling, der på dramatisk vis ville øge den strategiske spænding med Rusland, og en handling, som Det hvide Hus er imod.

Lavrov bekræftede ligeledes, at »Kontakter om en afgørelse i Syrien mellem vore repræsentanter fortsætter, inklusive som del af aftaler, der er indgået af Rusland, USA og Jordan om etablering af den sydlige deeskaleringszone i Syrien. Vi forventer, at vore kontakter med USA om andre aspekter af en afgørelse i Syrien, både militært og politisk, vil fortsættes. Faktisk har de aldrig været afbrudt.«

Foto: USA’s udenrigsminister Rex Tillerson og Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov under et møde på sidelinjen af ASEAN-topmødet for regional sikkerhed, i Manila, Filippinerne.

v/ formand Tom Gillesberg.

https://soundcloud.com/si_dk/britisk-hand-bag-offensiv-i-usa-for-kup-imod-trump-og-forfatningen-og-for-krig-imod-rusland

Leder fra LaRouche PAC, 6. aug., 2017 – John Pilger, en voldsom kritiker af det angloamerikanske krigsparti, kom lørdag med en skarp advarsel om en fremstormende atomkrig. »Et kup mod manden i Det Hvide Hus er i gang«, skrev han på Truthdig. »Det skyldes ikke, at han er et afskyeligt menneske, men at han vedvarende har gjort det klart, at han ikke ønsker krig med Rusland … De har inddæmmet Rusland og Kina med missiler og et atomvåbenarsenal. De har brugt neonazister til at installere et ustabilt, aggressivt regime i grænselandet til Rusland – den måde, hvorpå Hitler invaderede og forårsagede 27 millioner menneskers død … først Rusland, og dernæst Kina.«

Dette kommer i kølvandet på den tilsvarende, skarpe advarsel fra Oliver Stone i fredags, hvor han påpegede det vanvid, som demonstreredes af den næsten enstemmige kongresvedtagelse af sanktioner mod Rusland (som Trump har erklæret forfatningsstridige og tilføjer, at han ikke vil håndhæve sådanne forfatningsstridige love). Stone konkluderede: »Nu forstår jeg, hvordan Første Verdenskrig begyndte.«

Begge disse mænd ringer med en nødvendig alarmklokke, men forstår ikke, hvad den nødvendige løsning er, som den formuleredes af Lyndon LaRouche den 31. juli:

»Det amerikanske folk må kræve, at det igangværende kup mod det amerikanske præsidentskab og selve nationen stoppes og dets gerningsmænd retsforfølges og fængsles. Det britiske system må opgives, og præsidenten må ikke spare nogen indsats for at redde dette lands befolkning, og resten af menneskeheden, fra yderligere britiskdirigeret forsagelse af deres liv. Opgiv briterne; red folket.«

Den britiskanstiftede Kolde Krig, der blev iværksat umiddelbart efter deres amerikanske nemesis Franklin Roosevelts død, er nu atter på plads, men nu i en verden, i hvilken enhver krig vil være af en termonuklear art og resultere i afslutning af civilisationen, som vi kender den, eller endda menneskehedens udslettelse. Ud over at fortælle Winston Churchill lige op i ansigtet, at USA ikke ville udkæmpe krigen for at redde Det britiske Imperium, indgik Roosevelt også et partnerskab med Rusland og Kina – præcis de nationer, som han vidste, var nødvendige og fyldestgørende for at besejre Det britiske Imperium og den nazistiske svøbe, det havde frembragt. Hans utimelige død og det efterfølgende Harry Truman præsidentskab, fremskyndede Amerikas nedslagtning af titusinder af uskyldige mennesker i en atomforbrænding (for præcis 72 år siden i dag i Hiroshima) samtidig med, at det også hjalp koloniherrerne tilbage i deres tidligere kolonier og således gennemtvang flere generationers anti-kolonikrige og endnu mange hundrede af tusinder af unødvendige dødsfald.

Det, vi i dag konfronteres med, er langt værre.

Det til trods for, at løsningerne ikke alene kendes – de er blevet promoveret af LaRouche i de seneste 50 år – men nu også er for hånden og gennemføres under Kinas og Ruslands lederskab i hele Eurasien, Afrika og Latinamerika, i form af Bælte & Vej Initiativet – den Nye Silkevej, der initieredes af Lyndon og Helga LaRouche efter Sovjetunionens sammenbrud, som et middel til at opnå fred gennem udvikling og afslutningen på krigsførelse som et middel til imperiemagt.

Trump holder stand. Han lagde korrekt skylden på Kongressen for de forværrede relationer mellem verdens to førende atommagter og meddelte, at han vil sende en repræsentant til at mødes med russerne mht. den betændte krise i Ukraine. I dag mødtes udenrigsminister Rex Tillerson i over en time med udenrigsminister Sergei Lavrov på sidelinjen af ASEAN-mødet i Manila, og samtidig demonstrerer fremskridtet i Syrien for verden, hvordan terrorisme kan besejres gennem et tæt, amerikansk-russisk samarbejde.

I mellemtiden demonstrerer Kina, hvordan udvikling kan transformere områder i verden, der i århundreder er blevet udplyndret og i øvrigt ignoreret af de vestlige magter. I denne weekend har de netop indgået kontrakt om at bygge et enormt vandkraftværk i Angola som en del af deres transformation af afrikansk infrastruktur, og de har annonceret investeringer i Haiti til mange milliarder dollar, og som vil omfatte elektricitet, jernbaner, boliger, markeder og endnu mere og skabe 20.000 jobs frem til årets afslutning. Hvor ynkeligt gør det ikke Obamas udtryk for sympati for ofrene for jordskælvet, der ødelagde denne nation i 2010, alt imens han dårligt nok løftede en finger for at genopbygge noget som helst, for slet ikke at tale om at transformere landet til en moderne nation!

De ti sydøstasiatiske nationer og Kina indgik i dag aftale om en ramme for en Adfærdskodeks i det Sydkinesiske Hav og markerede således endnu et skridt hen imod fred og samarbejde i dette område af verden, nu, hvor Obamas indblanding i Filippinerne er blevet afsluttet med valget af Rodrigo Duterte, der er vært for ASEAN-møderne i Manila. Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi roste fremskridtet i området, som fortsat vil gå fremad, sagde han, hen imod et »omfattende strategisk partnerskab«, så længe »der ikke finder nogen alvorlig forstyrrelse sted fra udenforstående parters side«, og således åbenlyst refererede til Obama-årene.

Alt imens faren for krig har nået et kritisk punkt, så har en sådan fare også et enormt potentiale for, at det »nye paradigme« kan feje hen over Europa og USA. Europæerne er rasende over de sekundære sanktioner imod deres økonomier under loven om sanktioner mod Rusland, og mange ledende personer kræver nu en genoprettelse af relationer med Rusland og en afvisning af diktaterne, udstedt af USA’s Kongres. Mens Trump og Tillerson er fortalere for fornuft mht. Rusland og Kina, så er delegationer fra industri og landbrug på besøg i Kina og ser hen til kinesiske handels- og infrastrukturinvesteringer til at være med til løfte landet ud af sine vanskeligheder.

Som LaRouche har fremført, så må Amerika tilslutte sig den Nye Silkevej. Tiden er inde.

6. aug., 2017 – Den amerikanske journalist og dokumentarfilmskaber John Pilgers advarsel om »Invitation til atomkrig med Rusland«, som i går blev udgivet af Truthdig, er skarp, korrekt ubehagelig og en opfordring til at gå til modstand. Her følger et ekstensivt citat.

Efter netop at have læst Nevil Shutes efterkrigstidsroman, On the Beach (dansk titel På stranden) fra 1957, anbefaler han:

»Intet, jeg har læst om atomkrig, er så ubøjeligt i sin advarsel. Ingen bog er mere indtrængende … Jeg læste ’På Stranden’ for første gang forleden dag og blev færdig med den, netop, som Kongressen vedtog en lov om at føre økonomisk krig mod Rusland, verdens næststørste, dødbringende atommagt. Denne vanvittige lov havde ingen berettigelse, bortset fra et løfte om udplyndring …

Deres hovedmål synes at være krig – rigtig krig. Ingen så ekstrem lov kunne indikere noget andet. De synes at tørste efter det …

Man udfører lobotomi, det hvide snit, på hver generation. Kendsgerninger fjernes. Historie bortskæres og erstattes med det, Time magasinet kalder ’en evig nutid’.

De, der kalder sig liberale eller tendentiøst ’venstrefløjen’, er ivrige deltagere i denne manipulation og dens hjernevask, som i dag vender tilbage til ét navn: Trump …

Et kup mod manden i Det Hvide Hus er i gang. Dette skyldes ikke, at han er et afskyeligt menneske, men at han vedvarende har gjort det klart, at han ikke ønsker krig med Rusland.

Dette glimt af fornuft, eller simpel pragmatisme, er en bandlysning af forvalterne af national sikkerhed, der vogter et system, baseret på krig, overvågning, våben og ekstrem kapitalisme. Martin Luther King kaldte dem ’de største leverandører af vold i verden i dag’.

De har inddæmmet Rusland og Kina med missiler og et atomvåbenarsenal. De har brugt neonazister til at installere et ustabilt, aggressivt regime i grænselandet til Rusland – den måde, hvorpå Hitler invaderede og forårsagede 27 millioner menneskers død. Deres mål er at splitte den moderne Russiske Føderation …

Det er en samtidig trussel. Først Rusland, og dernæst Kina. USA har netop gennemført en enorm militærøvelse sammen med Australien, kendt som Talisman Sabre. De øvede en blokade af Malaccastrædet og det Sydkinesiske Hav, gennem hvilket Kinas økonomiske livliner passerer …

På toppunktet af den Kolde Krig, var det antikommunistiske hysteri i USA af en sådan grad, at amerikanske regeringsfolk, der var på officielle ærinder i Kina, blev anklaget for forræderi og fyret. I 1957 – det år, Shute skrev ’På stranden’ – kunne ingen embedsmand i Udenrigsministeriet tale verdens mest befolkede lands sprog. Folk, der kunne tale mandarin, blev udrenset under et indskrænkende regime, der nu gentages i den netop vedtagne kongreslov, med Rusland som sit mål.

Loven var tværpolitisk. Der er ingen fundamental forskel på Demokrater og Republikanere. Termerne venstre og højre er meningsløse. De fleste af Amerikas moderne krige blev indledt, ikke af konservative, men af liberale Demokrater.

Da Obama forlod embedet, præsiderede han over rekordmange syv krige, inklusive Amerikas længste krig og en kampagne uden fortilfælde for udenretslige drab – mord – via droner.

Ifølge en undersøgelse af Rådet for Udenrigsrelationer kastede Obama, den modstræbende, liberale kriger, under sit embedes sidste år 26.171 bomber – tre bomber i timen, 24 timer om dagen. Efter at have aflagt løfte om at ’befri verden’ for atomvåben, byggede modtager af Nobels Fredspris flere atomsprænghoveder end nogen anden præsident siden den Kolde Krig …

En af Obamas sidste handlinger som præsident var at underskrive en lov, der bevilgede det rekordstore beløb af $618 mia. til Pentagon … Begravet i detaljerne var etableringen af et Center for Informationsanalyse og Respons. Dette er et sandhedsministerium. Det har til opgave at levere en officiel narrativ af kendsgerninger, der vil forberede os til den reelle mulighed af en atomkrig – hvis vi tillader det.«

Lyndon LaRouche har understreget, at vi nu er ved et punkt, hvor denne sameksistens, denne symbiotiske relation, som man ser i den amerikansk-britiske »særlige relation«, må ødelægges. Menneskeheden må nå til et voksenstadie, hvor man ikke har denne imperiepolitik, der har ligeværdig status med menneskeheden. Zeus må ødelægges – Prometheus sættes fri.

Renée Sigerson (LaRouche-bevægelsen): I ånden af vor umistelige ret til stræben efter lykke, vil jeg blot tilføje et element til denne diskussion, og vi kan forhåbentlig diskutere dette mere fremover. Men det, jeg gerne vil bringe ind, er, at grunden til, at dette historiske øjeblik er så afgørende, er ikke, at der eksisterer atomvåben; men at atomvåben eksisterer, fordi Det britiske Imperium i løbet af det 20. århundrede, gennem folk som Bertrand Russel og H.G. Wells osv., indså, at, uden sådanne ødelæggende, verdensomspændende supervåben, ultimative masseødelæggelsesvåben, ville de (Det britiske Imperium) blive fjernet fra Jordens overflade; at menneskehedens udvikling var ved at nå et punkt, hvor deres pant var ved at udløbe.

Vi må konstant tale om dette, når vi mobiliserer folk til at gå med i organisationen, og i mine diskussioner med folk er mit mentale billede af Det britiske Imperium en brændende fakkel, hvor – til forskel fra Prometheus – ilden ikke organiseres for at hjælpe menneskehedens fremtid, men at de bliver brændt til sod. Det, de prøver at gøre, er at redde sig selv i tide, før det nye, økonomiske system, som Lyn har skabt, fjerner dem fra Jordens overflade.

Spørgsmålet om Lyns personlige rolle i at bringe historien til et punkt, hvor de, bogstavelig talt, må ødelægge menneskeheden for at de selv … I ved, digteren John Milton (1608-1674) sagde om dette, på tidspunktet for det fremvoksende, venetianske, britiske oligarki, han sagde, de ville »hellere herske i helvede end tjene i himlen«. Og de er virkelig så sataniske. Opiatepidemien, som de har opfundet, som HSBC har opfundet i USA[1] – som vi advarede mod; vi skrev en bog om HSBC i 1979, og vi sagde til folk, hvis I slipper disse svin ind i landet, så har vi inden for én generation en opiatepidemi her i USA. Dette er de folk, der kørte Opiumskrigene mod Kina. Og vi havde desværre fuldstændig ret i, at det skete.

Det fantastiske ved Lyn er, at her stod han i Indien, i 1945-46, og han så alt dette! Og jeg er virkelig overbevist om – han har aldrig sagt det præcist – at det var grunden til, at han besluttede, han måtte blive økonom, for disse unge indere kom hen til ham og sagde, »amerikanske soldat, amerikanske soldat? Efter krigen, vil du så gå ud og skaffe os maskiner? Vil du hjælpe os til at blive industrialiseret? Vil du hjælp os med at afkaste dette åg?« Og han holdt sit løfte til dem om, at han ville hjælpe, men han gjorde det ved at hellige sig opdagelsen af et princip, som er, at roden til økonomisk udvikling faktisk er menneskelig kreativitet. Det er noget ikke-fysisk, som er menneskelig kreativitet, som er den faktiske årsag og rod til økonomisk udvikling.

Og det er spredningen af denne idé i verden, inkl. i det folkerige Kina i dag, som nu er i færd med at bringe Det britiske Imperium, og imperieideen om menneskehedens slaveri, til et punkt, hvor det afgår ved døden.

Så de har intet andet valg end at sprænge os alle sammen i stykker, eller også fortsætte med at drive sig selv bankerot og selv brænde, ligesom denne her bygning, som de nedbrændte i London (Grenfell Tower). I ved, den britiske befolkning har nået enden af sit reb: for, man har disse sociale boligbyggerier, som de beklædte med brandfarlig isolering, så hvis man stryger en tændstik det forkerte sted, brænder bygningen ned på 20 minutter, og 100 mennesker dør. I har sikkert hørt om dette; det er en metafor for, hvor sindssyge, de er! De er fuldstændig sindssyge! Og derfor er de så farlige, men også sårbare.

Og jeg mener, at den ånd, Patrick (en tidligere spørger) eksemplificerer, og som vi alle har i os, er, at vi vil opnå vores stræben efter lykke og bringe disse fyre til fald og blive dem kvit, rent faktisk blive dem kvit, og derfor diskuterer vi dem for at indgyde os selv selvtillid mht., at vi kan formidle dette til folk. Det var, hvad jeg ville sige.

Diane Sare (mødeleder): Virkelig godt. Vil du, Will (Wertz), sige noget som afslutning?

Will Wertz (redaktionen, EIR): Det vil jeg blot støtte. Pointen er, at Det britiske Imperiums eksistens ikke er noget, der bør accepteres som »sådan er tingene«. I så fald har vi det, der hedder et manikæisk (sort-hvidt) univers, hvor godt og ondt sameksisterer. Og der er i realiteten et problem, som udviklede sig efter renæssancen, og som er, at man fik udviklingen af nationalstaten; på den anden side, så fik nationalstaten ikke overherredømmet i hele verden, og imperiesystemet blev ved at eksistere. Lyndon LaRouche har understreget, at vi nu er ved et punkt, hvor denne sameksistens, denne symbiotiske relation, som man ser i den amerikansk-britiske »særlige relation«, må ødelægges. Menneskeheden må nå til et voksenstadie, hvor man ikke har denne imperiepolitik, der har ligeværdig status med menneskeheden. Zeus må ødelægges – Prometheus sættes fri.

Hele videoen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=GjttaTmlA9g

Foto: Relief i marmor af ukendt, italiensk kunstner, 3. årh. e. Kr.: Prometheus skaber mennesket under Athenes ledelse. Athene var i græsk mytologi gudinde for visdom. (Louvre-museet).

[1] Se EIR-artikel, februar 2015: Vil HSBC-skandalen sænke Wall Streets Obama-præsidentskab? http://schillerinstitut.dk/si/?p=5202