27. april, 2017 – Under en pressekonference i Berlin sammen med den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel, opfordrede Kinas udenrigsminister, Wang Yi, indtrængende USA og Nordkorea til at trække sig tilbage fra en krig, som ville have »konsekvenser, man ikke kan forestille sig«. »Jeg må endnu engang understrege, at sikkerhed og stabilitet er meget skrøbelige i øjeblikket«, sagde han. »Og der er stor fare for, at nye hændelser, nye konflikter når som helst kan bryde ud. Jeg mener, at vi ikke kan tolerere så meget som 1 % mulighed for krig. Nordkorea er ikke ligesom Mellemøsten. Hvis der udbryder krig på Koreahalvøen, så står vi over for alvorlige konsekvenser, vi ikke kan forestille os. Det er derfor i vores fælles interesse at mindske risikoen for en krig.«

Gabriel på sin side udtrykte støtte til Kinas bestræbelser på at finde en fredelig løsning, men sagde, at de første skridt må komme fra Pyongyang. Han anklagede Nordkorea for at hæve indsatsen med missiltrusler og atomprøvesprængninger, som er en overtrædelse af FN-resolutioner. Med henvisning til Kinas plan om at reducere spændinger, sagde Gabriel: »Jeg mener, at dette kan være et første skridt, i det mindste for at forhindre yderligere eskalering af spændinger.«

Sputnik rapporterede i dag separat, at Kinas Centrale Militærkommissions afdeling for generalstabschefernes vicechef sagde, at Kina foreslår, at der finder et samtidigt stop for Nordkoreas program for atomvåben, og de fælles, amerikansk-sydkoreanske militærøvelser, sted. »Kina har foreslået, at man samtidig suspenderer Nordkoreas aktiviteter for at udvikle atomvåben og missiler, og suspenderer de storstilede militærøvelser«, sagde generalmajor Shao Yuanming ved den Sjette Moskva Internationale Sikkerhedskonference.

Foto: Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi (venstre) og den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel under deres fælles pressekonference i Berlin, 26. april, 2017. (Xinhua/Wang Qing)

Vi befinder os midt i en kamp for USA’s sjæl, for det amerikanske præsidentskabs sjæl. Vi ser denne kamp blive mere intens over spørgsmålet, »Hvorhen, USA?«, med den titel, som Helga Zepp-LaRouche gav den nylige Schiller Institut-konference i New York City – »Hvorhen, USA: Ny Silkevej, eller Atomkrig?«. Der er i løbet af den seneste måned, siden det meget ukloge angreb, som Trump-administrationen beordrede mod Syrien, sket det, at det er kommet offentligt frem, at der rent faktisk finder et britiskanført kup sted i USA imod Trump-administrationen. Indholdet er de løgne, de fabrikerede efterretninger, der er kommet fra britisk efterretning og er blevet bulldozet hen over præsident Trump; meget på samme måde, som Tony Blair brugte løgnene om maseødelæggelsesvåben i 2003 for at bringe USA ind i Irakkrigen.

Vi må bruge det bedste fra alle kulturer og skabe en virkelig universel renæssance!

Vært Matthew Ogden: God aften; det er 28. april, 2017; jeg er Matthew Ogden; velkommen til vores LPAC webcast fredag aften, her på larouchepac.com. Med os i studiet i dag har vi en særlig gæst, Mike Billington fra Executive Intelligence Review (EIR), som vi har inviteret i dag pga. af den aktuelle, strategiske situations ekstraordinære natur.

Vi står naturligvis blot to uger fra det meget betydningsfulde Bælt & Vej-topmøde, der finder sted i Beijing, Kina, den 14. og 15. maj; og det er altså præcis to uger fra i morgen. Flere dusin statsoverhoveder fra lande i hele verden har bekræftet deres deltagelse. Som vi har rapporteret, så er den russiske præsident Putin inviteret som æresgæst til at deltage i Bælt & Vej-topmødet. Vi fortsætter vores kampagne for at opfordre præsident Donald Trump til at deltage i dette topmøde, som særlig gæst; og for at bruge det som hans mulighed for at gengælde præsident Xi Jinpings tilbud om, at USA kan gå med i det nye paradigme for udvikling og fred, som repræsenteres af Bælt & Vej, eller den Nye Silkevej.

Vi befinder os midt i en kamp for USA’s sjæl, for det amerikanske præsidentskabs sjæl. Vi ser denne kamp blive mere intens over spørgsmålet, »Hvorhen, USA?«, med den titel, som Helga Zepp-LaRouche gav den nylige Schiller Institut-konference i New York City – »Hvorhen, USA: Ny Silkevej, eller Atomkrig?«. Der er i løbet af den seneste måned, siden det meget ukloge angreb, som Trump-administrationen beordrede mod Syrien, sket det, at det er kommet offentligt frem, at der rent faktisk finder et britiskanført kup sted i USA imod Trump-administrationen. Indholdet er de løgne, de fabrikerede efterretninger, der er kommet fra britisk efterretning og er blevet bulldozet hen over præsident Trump; meget på samme måde, som Tony Blair brugte løgnene om maseødelæggelsesvåben i 2003 for at bringe USA ind i Irakkrigen.

Men dette var ikke et enestående tilfælde for Irak i 2003, eller for Syrien i 2017. Dette er den måde, hvorpå briterne har spillet deres imperiespil i det ene årti efter det andet; de har brugt USA som deres dumme kæmpe, med det formål, fortsat at holde verden opdelt. Denne del-og-hersk-strategi har været en britisk imperiestrategi i århundreder, og tiden er inde til, at USA bliver intelligent og siger, »Det er slut! Vi vil ikke lade os bruge på denne måde; og vi vil tage imod det Nye Paradigme med ’win-win’-samarbejde«. Briterne og deres rejsekammerater i USA har sandelig været meget ligefremme i deres forsøg på at destabilisere og vælte Trump-administrationen, fordi de var meget bange for, at han ville gennemføre, hvad han har sagt. Ikke flere regimeskift; ikke flere imperialistiske krige, og vi vil samarbejde med Rusland og med Kina. Det sidste var lidt mere komplekst, men det om Rusland var meget klart. Men som vi ved, så har præsident Trump og præsident Xi Jinping fra Kina, siden topmødet med præsident Xi, haft meget tætte, personlige relationer og har regelmæssigt haft samtaler. Denne kommunikationskanal er afgørende, især med det brændpunkt, som nu er vokset frem direkte på Kinas grænse, i tilfældet Nordkorea.

Vi vil bruge tilfældet Nordkorea som en case study, men i sammenhæng med denne meget bredere opfattelse af opgøret over, hvilket system, der i fremtiden vil styre verden: det imperialistiske del-og-hersk, eller et nyt ’win-win’-paradigme for fred og udvikling. I denne sammenhæng har vores gæst her i dag, Mike Billington, netop udgivet en ny artikel, som er en meget vigtig artikel, I bør læse . Den er meget klar. Den har den provokerende titel og stiller spørgsmålet, »Hvorfor er Korea ikke allerede genforenet?«.

(Artiklen findes i EIR’s seneste nummer, men er kun tilgængelig for abonnenter. Andre artikler kan læses gratis – se knappen EIR på vores hjemmeside. Du kan henvende dig til vores kontor mht. at tegne abonnement på EIR, tlf. 35 43 00 33 – red.) 

Hermed giver jeg ordet til Mike og lader ham gennemgå lidt af indholdet, de aktuelle udviklinger, og så spørgsmålet, som han fremlægger i sin artikel:

(engelsk):

MICHAEL BILLINGTON:  Thank you, Matt.  In fact, the purpose
of this article was to show that the answer to that question is
that there is {no} legitimate reason that Korea is not peaceful
and at least on the way to reunification already.  I’ll review
some of that material here.  But let me start.  There were some
extraordinary developments today; so let me give a short update
on the crisis.  It has to be noted that this is a very serious
crisis, in the sense that were something like what happened with
Syria, where Trump was — as Matthew said — lied to coerced into
carrying out an attack against Syria for absolutely no reason; on
totally false intelligence.  Were that to happen in Korea, this
would not be like an attack on an airbase in Syria.  This would
lead to a total disaster throughout all of East Asia and perhaps
even global nuclear war.  Whether or not they could take out
North Korea’s nuclear capacities, North Korea — as I’m sure
people know, because it’s all over the press — they have massive
conventional capacity.  Their armaments lie a total of 30 miles
from the capital [of South Korea] Seoul, this beautiful,
developed, advanced city; which could be just absolutely wiped
out if there were a war.  And they could possibly attack even
Japan, let alone US bases within South Korea; so this would be a
move of insanity.  The Japanese and the South Koreans know this
very well.  I should point out that our friends in South Korea
note that there is no panic in South Korea; because they’ve been
through these kinds of things before, and they simply assume that
nobody is crazy enough to launch a preemptive attack on North
Korea.
But, because of what happened in Syria, a lot of people —
including all of us — were very concerned that the British might
pull off another stunt and get Trump to go with this.  What
happened today is extremely important.  Trump himself did an
interview with Reuters, in which he said on North Korea, “We’d
love to solve things diplomatically, but it’s very difficult.
But Xi Jinping is playing a crucial role in this.  I believe he’s
trying very hard.  I know he would like to be able to do
something.  Perhaps it’s possible that he can’t, but I think he’d
like to be able to do something.”  Then, most extraordinarily, he
said about Kim Jung-Un, the leader in North Korea and grandson of
the founder of North Korea, Kim Il-Sung, he said, “He’s 27 years
old.  His father dies; he took over a regime.  So, say what you
want, that’s not easy; especially at that age.  Now I’m not
giving him credit, or not giving him credit.  I’m just saying
it’s a very hard thing to do.  As to whether or not he’s
rational, I have no opinion, but I hope he’s rational.”  So, this
is useful.  He then returned again to the fact that he has very
good personal relations with Xi Jinping: “I feel that he’s doing
everything in his power to help us with a big situation.  I
wouldn’t want to be causing difficulty right now for him; and I
certainly would want to speak to him first before taking any
action.”  Very useful.
Then Secretary of State Rex Tillerson, who chaired a meeting
at the UN Security Council this morning of ministers, taking the
place of that wacky lady we have in there right now speaking for
the US too often.  But Tillerson was not wacky; not at all.  He
was very clear in his presentation to the UN Security Council.
He said, “For too long, the international community has been
reactive in addressing North Korea.  Those days must come to an
end.  Failing to act now on the most pressing security issue in
the world may bring catastrophic consequences.”  Now, what does
he mean to act now?  The press headlines all over the world are
“Trump and Tillerson Are Threatening War on North Korea; They
Want To Act Now.  It’s the End of Strategic Patience”, which was
the policy of Obama.  But keep in mind, “strategic patience” was
not being patient; it was saying “We will not talk to North
Korea.  We refuse to talk to North Korea; we simply sit back and
constantly increase the sanctions, increase the military build-up
around their border until they do what we say.”  Which, of
course, they won’t do as long as they’re being threatened.
So, the question is, what does it mean to act now?  Does it
not mean, let’s get back to talks, let’s negotiate.  What the
President said about Kim Jung-Un is a very serious comment.
Here’s somebody who’s in a difficult position.
Then, Tillerson said the following: “Our goal is not regime
change.  Nor do we desire to threaten the North Korean people, or
destabilize the Asia-Pacific region.  Since 1995, the US has
provided $1.3 billion in aid to North Korea; and we look forward
to resuming our contributions once the country dismantles its
weapons program.”  Now that 1995 is a reference to something
called the Agreed Framework, which I’m going to mention when I go
through some of the history on this.
Even more powerful, Tillerson — in an interview with NPR
before he went into the UN Security Council — said the
following:  “You know, if you listen to the North Koreans, their
reason for having nuclear weapons is that they believe it is
their only pathway to secure the ongoing existence of their
regime.  We hope to convince them that you do not these weapons
to secure the existence of your regime.  We do not seek a
collapse of the regime.  We do seek an accelerated reunification
of the peninsula; we seek a de-nuclearized peninsula, and China
shares this goal with us.”
Now these are very positive steps; and they refute the
British headlines and the {Washington Post} and {New York Times}
headlines that say “Get ready. We’re going to have a war in
Korea.”  So, this I think is extremely important.  Let me go
through a bit, some of the history of this; because even in my
reviewing to write this article, I was a bit astonished at how
close we were, twice before, to having a peaceful relationship in
the Korean peninsula and potentially even being reunified or
being on the course to reunification.
The key point, I think, is that the British assets in the
White House over the last 16 years — Bush and Cheney, and then
Obama, who served the British purpose of keeping the world
divided East and West, as Matthew was pointing out.  The key to
doing that was making sure the US did not have good relations
with Russia, and making sure the US did not have good relations
with China.  They used the South China Sea, they used Ukraine,
they used Syria; all of these really had nothing to do with the
South China Sea or Ukraine or Syria.  They had to do with
preventing any potential for the US and Russia to work together,
and the US and China to work together.  This is empire; that’s
the way empire works to keep the world divided, especially the
East-West divide.
Let’s go back to what Tillerson was referring to in 1995.
What happened was that the North Koreans were part of the UN
Non-Proliferation Treaty and non-nuclear development agreements;
that they wouldn’t develop nuclear weapons.  Then in the early
’90s, the IAEA — the International Atomic Energy Agency —
believed that they were using small test reactor at Yongbyon.  It
was a graphite-moderated reactor which produces plutonium as a
side-product of producing energy.  So, they believed that they
were hiding the plutonium being produced at the Yongbyon plant
and using it produce weapons.  This led to a very serious crisis.
The Clinton administration and their Defense Secretary at the
time, William Perry — and I’ll mention Perry a couple of times
here — were very seriously considering a strategic take-out of
the Yongbyon plant.  Would that have been as serious as now?  I
don’t think so, but it would have been very serious.  What
happened is quite interesting.  Former President Jimmy Carter
went to North Korea — supposedly on his own; I’m sure this was
very carefully worked out with President Clinton.  But he went on
his own; he met with Kim Il-Sung who was still alive at that
time, the original head of North Korea.  Out of that meeting,
[they] came to an agreement that they would, through
negotiations, come up with an agreement to solve the crisis;
which they did.  It was called the Agreed Framework of 1994.
This was quite extraordinary.  The North Koreans agreed to
dismantle the Yongbyon nuclear plant and to stop construction on
two other plants that also were graphite and could produce
plutonium.  In exchange, the US built a nuclear plant for North
Korea.  The US and the South Koreans were, and they began — they
didn’t get very far — to build a large 1000-megawatt nuclear
plant; but it was going to be a light water reactor that didn’t
produce fuel for nuclear weapons.  It was a safer form of a
nuclear plant.  In the meantime, they did provide oil, until they
got the nuclear plant going, for heating.
They agreed to start negotiations toward a peace agreement.
The US and North Korea are officially still at war.  After the
Korean War, there was not a peace agreement, but just an
armistice to stop the fighting.  Officially, there is no peace
agreement; we do not have normal relations with North Korea.
We’re actually in a state of war with North Korea.  Clearly, the
North Koreans want to have a normal relationship with the US, not
to be constantly threatened.  It was agreed that that would
happen.  This was moving forward quite well; it was slow, there
were problems.  The US didn’t live up to all its agreements; but
it was moving forward.
Then, extremely importantly, in 1998, Kim Dae-jung was
elected President of South Korea.  Kim Dae-jung was a very
interesting character; he had been a very strong opponent of the
military regimes in South Korea.  He had been thrown in jail
several times, and there was a point where he was about to be
executed; the US intervened and saved his life at that time.  By
1998 things had changed; there was more of a move towards getting
away from military regimes.  They weren’t exactly dictatorships;
they were elected, but they were military regimes.  Kim Dae-jung
was elected.  He immediately began to not only democratize
domestic policies, but he set up something called the Sunshine
Policy, which was we will work with North Korea on development;
on opening up economic collaboration as the basis over the long
term to establish peace between us and long-term reunification.
So, Kim Dae-jung was in power.  William Perry, the Defense
Secretary — he had left being Defense Secretary by that time —
but in a recent article on his history in all of this, said that
towards the end of the Clinton administration, they were working
to take that agreement even further.  To have the North basically
swear that they were giving up all weapons programs, in exchange
for having a peace agreement and setting up normal relations
between the two countries.  It was so close that they had
actually planned a Presidential visit to North Korea; that
Clinton would visit North Korea.
Unfortunately, as William Perry points out, the Clinton
administration ran out; and Bush and Cheney came in.  You may
remember that the Defense Secretary under Bush and Cheney was
Colin Powell, a general; a fairly wise gentleman.  He, in his
first press conference, said we intend to engage with North
Korea, and pick up where Clinton left off.  Very important.  The
{next day}, Bush — with Cheney behind him and Paul Wolfowitz
around — said “There will be no engagement with North Korea.
They’re a dictatorship.”  Sounds familiar, right?  Dictators.
“We will not talk to them.  There will be no engagement.”  And
Colin Powell was basically put in his place, and the whole
process began to fall apart; at least in terms of the US working,
collaborating, and playing a key role in collaboration with North
and South Korea, and Russia and China and Japan.
In any case, Kim Dae-jung and the others — Russia, China,
Japan, North Korea, South Korea — continued the process.  They
basically said OK, that’s what Bush and Cheney are saying; but
this is the future lives of our country and really of the world.
They moved forward.  Kim Dae-jung, by 2002, was successful in
setting up an extraordinary process.  I should mention here that
Lyndon LaRouche’s ideas through that period — 2000-2002 — were
all over South Korea.  One of our members, Kathy Wolfe, was going
back and forth; she was meeting with people in the government,
around the government, cultural people in South Korea.  You may
remember that 1992 was when Lyndon LaRouche first came up with
the idea at the time of the fall of Soviet Union, that we should
build a New Silk Road; we should have a Silk Road which would
bridge Europe, Russia, China, and bring them together around a
development process by building the New Silk Road — what the
Chinese called the Eurasian Land-Bridge.
So, Kim Dae-jung, the South Korean President, built a
process he called the Iron Silk Road.  I can assure you there was
an influence there; that term didn’t come out of nowhere.
LaRouche had always said that the New Silk Road should go from
Busan to Rotterdam.  Busan is at the southern tip of South Korea.
In other words, it had to go through North Korea, through Russia,
and also through China into Europe.  So, this idea of the Iron
Silk Road was taking shape.  It was taking shape so much — put
that first map on [Fig. 1].  This is the map.  The plan was to
reconstruct two rail lines from South Korea into North Korea,
which of course had been shut down.  There was an armed
Demilitarized Zone [DMZ] with fences on either side; and a no
man’s land in between.  The idea was to build rail connections as
you can see on the map.  One of them going through the West, that
would go up through Pyongyang and then into China.  One that
would head out towards the West and go up towards Russia into
Vladivostok and hit the trans-Siberian railway in both
directions, actually.
Indeed, they began this process.  Kim Dae-jung went to the
North and met with Kim Jong-Il, who was the son of Kim Il-Sung;
who was in power.  Kim Il-Sung literally died the year they
signed the Agreed Framework; but his son continued it.  They made
this process; they built this process up.  By 2002, they
literally opened up the Demilitarized Zone fences in both of
those spots.  Both the North-South and the [inaud; 21:43]; they
cut the DMZ fences.  Soldiers from both the North and South went
into the DMZ and began clearing the mines that were all over the
place in the DMZ.  They reconstructed the rail line between the
two countries.  In 2002 [Fig. 2] you had the extraordinary event
of a railroad going across the DMZ; going from South Korea into
North Korea.  Symbolic, because there had to be a lot of
construction on the rail lines to make them connect all the way
through.  But as you can see here, they had a big banner in the
front; the Reunification of the Koreas.  This was an
extraordinary event, which we reported in {EIR} at some length;
these pictures were in those articles back in 2002.
It wasn’t just the railroads.  At the same time, Kim
Dae-jung began an industrial park in North Korea — the Kaesong
Industrial Park.  This was across the border in North Korea with
South Korean companies setting up factories in the North with
North Korean labor.  This grew to the point where recently there
were 123 South Korean companies working in the North.  This was
obviously in the direction of setting up collaboration between
the South Korean industry and the skilled but very poor workforce
in the North.  So, this was proceeding forward.
They also set up six party talks.  You’ve probably heard of
the Six Party Talks.  This was where Russia, China, Japan, North
and South Korea, and the United States began a series of talks to
try to regroup from the failure, the collapse, the shutdown by
Bush and Cheney of the Agreed Framework.  These meetings began.
I won’t go through the details of what happened; it’s tedious,
because every opportunity that Bush and Cheney had to say that
the North Koreans were cheating, the North Koreans are lying; you
can’t trust these vicious dictators.  Every opportunity they had
to sabotage forward direction; there were some positive
agreements made.  If you read the history of it from the US
press, it’ll say the North Koreans reneged.  Well, it wasn’t that
way.  It was sabotage by Bush and Cheney every chance they got.
It went into the Obama administration and Obama continued
sabotaging it every chance he got.
So eventually, these fell apart under Obama.  Obama then
began this so-called “strategic patience”; which meant no talks,
build up your military, impose sanctions.  They might have said
that the purpose was that they expected the North Korean regime
to collapse; but that wasn’t it at all.  Bush and Cheney and
Obama {wanted} North Korea to build nuclear weapons.  Now why
would somebody be so insane as to want North Korea to have
nuclear weapons?  First of all, they knew that they wouldn’t use
them, or they’d be blown off the face of the map.   William
Perry, in his recent article, said the North Korean regime is
reckless, but they’re not crazy; they’re not suicidal.  If they
were to use a nuclear weapon preemptively, they know that the
country would be obliterated overnight and their leadership
entirely killed.  They’re not crazy.  But why would the West want
them to have nuclear weapons?  Because the target is not North
Korea; it’s China.  As long as you have this bugaboo of North
Korea threatening the world with their nuclear weapons, you can
go ahead and build up a massive force around China, the way they
were in Europe where they’re building anti-ballistic missiles and
moving NATO right up to the Russian border.  Sending troops,
tanks, planes right up to the Russian border.  And in Asia doing
the same thing, supposedly to counter North Korea.
Most people have read about what’s going on with these THAAD
missiles.  Literally just a couple of days ago, they actually set
up the THAAD missiles in South Korea; claiming that these are
needed for the defense of South Korea against the North.  THAAD
— this is Terminal High Altitude missiles.  North Korea is 30
miles from Seoul; they don’t need to send 8 ICBMs up into space
and back down onto Seoul.  The THAAD is useless against North
Korea; it may be useless in general.  But it’s a threat to China
and to Russia, because with that you have the X-band radar, which
sees deep into Chinese territory and Russian Far East territory.
Which thereby gives them an advantage in a potential first
strike, where they could take out — they fantasize — they could
take out the counterstrike capacity of China.  The Chinese and
Russians are saying this destroys the balance; we’re going to
have to put something together to counter this.
The other thing to point out is the obvious fact that North
Korea sees very clearly what happened to Iraq; what happened to
Libya.  Two countries that voluntarily gave up their nuclear
weapons program with all kinds of praise and promises from the
West, although they lied about Iraq.  But as soon as they did,
their nation was bombed back to the Stone Age, their leaders
killed, and their country turned over to warring terrorist
forces.
So, the North Koreans are not crazy!  And they’re aware
that, were they to give up their nuclear weapons program
preemptively, they’d probably get the same regime change
statement.  Which is why it’s so important Tillerson is saying we
are not going for regime change; which is what Trump had said
throughout the campaign — that they weren’t going to have regime
change.  They also see that the targetting of China, they’re
aware of this, is part and parcel of this operation.  You should
point out that the Obama administration had this TPP — this
Trans-Pacific Partnership — which was also a part of the attempt
to isolate China.  It didn’t work; largely because the countries
there recognized that this was an attack on China, and they
absolutely depend upon and appreciate the infrastructure
development coming from China through the New Silk Road the New
Maritime Silk Road.
That’s where this stood.  And the last thing I’ll bring up
here is that the last administration in South Korea — Park
Geun-hye; I’m sure that everybody has seen that she was recently
impeached and thrown out of office.  The impeachment was upheld
by the Constitutional Court, and there’s now an election which is
taking place in less than two weeks on May 9; which makes it all
the more absurd that the US deployed this THAAD missile system,
literally few days before an election in which the candidates are
both against the THAAD missile system.  They rushed this in, in
order to make it — hopefully, they think — make it impossible
to be reversed.  But we’ll see.  It was a foolish move by the US
to ram this through.
But in any case, Park Geun-hye started her administration —
this is the daughter of Park Chung-hee, who was the brilliant
leader who brought Korea out from being one of the poorest
nations on Earth to being one of the great industrial, nuclear
power producing and exporting countries in the world.  His
daughter, Park Geun-hye, was elected President.  But
unfortunately, she was elected mostly on her name.  However, she
began her administration with what she called the Eurasian
Vision.  This was, in fact, part of the New Silk Road process.
She saw working with Russia, China, and Japan, that Korea
belonged to Eurasia; which obviously meant that it had to work
through North Korea.  Officially, the regime in the South under
her and her predecessor were not allowed to have relations with
North Korea, except for the Kaesong Industrial Park.  But, Park
Geun-hye allowed three major South Korean companies — Hyundai
Merchant Marine, which is their biggest ship company; KoRail,
which is their state rail company; and POSCO, a huge steel
company — to have a consortium with Russia and North Korea.
Literally, a consortium; a business agreement where the Russians
rebuilt a port in the north of North Korea; rebuilt the railroad
from Vladivostok down to that port.  They were shipping Russian
coal into North Korea, where it was picked up by a South Korean
Hyundai ship; shipped to the South, put on South Korean rail and
shipped to a South Korean steel mills.  This was, again like the
Kaesong, it was a model for the kind of collaboration which could
lead towards long-term economic progress and development and
trust; and lead towards a reunification.
Then, without going into details, the North Koreans tested I
think it was the fourth of their nuclear tests.  Everybody knew
it was going to happen for the reasons I said.  They’re not going
to give this up unless they can get an honest pledge that there’s
not going to be a war, a regime change against them.  They did;
and unfortunately, Park Geun-hye who was weak, capitulated
entirely to Obama.  She shut everything down; shut down even the
Kaesong Industrial Plant which had been up for 15 years, which
killed their own industries.  Shut down the [inaud; 31:25]
process of the rail, and basically cut off all ties to the North
all together on behalf of Obama, on behalf of a war against
China.  Despite the fact that in 2015, she had gone to Beijing on
the 70th anniversary of World War II’s victory against the
Japanese and the Germans.  She’d gone there and stood on the
podium with Xi Jinping and Vladimir Putin; the three of them
standing together, honoring the war victory.  Then she comes back
and basically pulls the plug on the whole thing.
She wasn’t impeached because of that; she was impeached
because of a corruption case within South Korea.  But I’m certain
to this led to the loss of any trust in her; that she’d
undermined her own industries; that she’d capitulated to an
American policy, that she was going ahead with this THAAD
deployment.  She lost the industry, she lost the left factions
that were about to win the election, the more liberal side.  So,
this was a real disaster for South Korea, and potentially for the
world.
Now, we have Trump; we have Xi Jinping; we have Abe in Japan
working very closely with Putin.  And we’re going to have a new
regime in South Korea.  I won’t go into exactly who these guys
are; but in general, both the leading candidates want to work
with Russia and China and want to open up better relations with
the North.  So, you have the geometry.  If Trump goes with the
Silk Road process, you have a geometry which is going to end this
last British outpost of destabilization and instability — this
North Korea monster.  The monster issue; it’s not that North
Korea is a monster.  But this has served the British imperial
purpose of keeping the US at a point of conflict with Russia and
China.  If we can solve that, then all of Asia is now unified,
except for the North Korea issue.  With the election in the
Philippines of Duterte, his rejection of the war policy in the
South China Sea, it basically united all the Southeast Asian
countries; all ten of them are now united around working with
China.  Not cutting off ties to the US, but working with China.
So, you have tremendous potential; and it’s all really
coming down to the next very short period.  Weeks, months at
most.  A lot of this is going to be determined in the very near
term.  As LaRouche has always insisted, to look at any particular
crisis — like the North Korean crisis — you have to look at it
in the context of the entire world; and certainly in the context
of the Eurasian potential of the New Silk Road.  I think there’s
every reason to be confident that some sort of talks are being
discussed privately; not just threats.  That this is going to
move forward in the context of the Silk Road.  As Matthew
mentioned, if Trump were to go to this meeting on May 14 and 15,
Abe would probably then go from Japan; and there’s no question
that we would have a peace process that would be almost
unstoppable, no matter what the British claim they’re going to
unleash.
So, this is a very great moment in history.  A dangerous,
but potentially great optimism is in hand.

OGDEN:  And you can tell that the British are definitely
very anxious of what could be lurking around the corner for the
future of their divide and conquer strategy.  I know we were
talking before the show, Mike, about the very appropriate and
incisive statements that were made by the Russian representative
at that meeting at the United Nations Security Council.  Here’s
the quote.  This is the Russian Deputy Permanent Representative
to the UN, Vladimir Safronkov, and he turned to Matthew Rycroft,
who is the British Permanent Representative at the United Nations
Security Council, and he said the following:  “The essence is,
and everyone in the United Nations knows this very well, is that
you are afraid.  You have been losing sleep over the fact that we
might be working together with the United States; cooperating
with the United States.  That is your fear.  You are doing
everything to make sure that this kind of cooperation be
undermined.”

BILLINGTON:  This has had a tremendous impact, because
people know that LaRouche has argued all the last 50 years, that
the problem is the British Empire.  Almost nobody of stature has
ever acknowledged that continuing role of the British Empire
until this, really.
I learned today that Ambassador Rycroft, who was a close
ally and advisor to Tony Blair, and was one of the authors of the
“dodgy dossier” which started the Iraq War in the first place.  I
learned today from our friends in England, that Rycroft was
meeting today with the head of the White Helmets; the terrorist
so-called “humanitarian” group that works with al-Qaeda and
al-Nusra, and who provided the fake evidence of Assad carrying
out a chemical weapons attack.  So, this is confirmation that
this open collaboration with a terrorist organization funded by
the British, and functioning to try to start a war in Syria for
which we can and must prevent that in league with this overall
fight to bring about the New Silk Road, not a new war.

OGDEN:  Let me end with this, and I’ll let you respond to
it.  I think as everybody knows, a very significant personality
in Korea and that area of the world, was the great US General
Douglas MacArthur.  In the aftermath of the original Korean War,
Douglas MacArthur came back to the United States, and he reported
back to Congress.  This is a quote from MacArthur’s speech to a
Joint Session of Congress in 1951.  I think it gets directly at
the much broader point that Helga and Lyndon LaRouche have been
making at the present time about what is really at stake, and
what is necessary if we’re going to move civilization into a new
paradigm of survival.  This is what Douglas MacArthur said:
“Military alliances, balances of power, leagues of nations,
all in turn fail; leaving the only path to be by way of the
crucible of war.  The utter destructiveness of war now blocks out
this alternative.  We have had our last chance.  If we will not
devise some greater and more equitable system, Armageddon will be
at our door.  The problem, basically, is theological and involves
a spiritual recrudescence and improvement of human character that
will synchronize with our almost matchless advances in science,
art, literature, and all material and cultural developments of
the past 2000 years. It must be of the spirit if we are to save
the flesh.”
So Mike, you were one of the speakers at the conference the
Schiller Institute sponsored in New York City two weeks ago.  The
subject of that conference was not only the diplomatic and
strategic cooperation which is necessary between the United
States and China right now, the United States joining the New
Silk Road and the Belt and Road Initiative.  It was also a
dialogue of civilizations; a dialogue of the greatest parts of
these two great cultures — European culture and Chinese culture.
In a form where Helga Zepp-LaRouche, in a really profound way,
stretching across generations, across centuries, across millennia
really put the great German poet, the revolutionary poet and
philosopher Friedrich Schiller in dialogue with the poet and
philosopher who really is the basis of all of modern Chinese
civilization — Confucius.  That dialogue she set up between
Friedrich Schiller and Confucius, speaking to each other across
the span of millennia and across literally two sides of the
world, created the kind of image of mankind, the possibility of a
mankind which could emerge if we were to finally put an end to
this imperial system of dividing the East and the West and
bringing these two great cultures into a dialogue with each
other.
So, you presented at that conference, and maybe just in that
context

BILLINGTON:  Those are available now.  The new {EIR} that
came out today has Helga’s speech and a speech by Patrick Ho, who
is a very good friend of ours from China, from Hong Kong, who is
campaigning all over the world for the New Silk Road.  It’s three
conferences now that we’ve done together.  He gave a presentation
then on Confucian thought and Western thought; but in that
presentation, he showed a very serious problem which I had
addressed over my long years of sabbatical leave in prison, where
I studied extensively the Chinese culture and the relationship
between Confucian culture and the Western Christian Renaissance.
Patrick didn’t take up that challenge for this speech; so he gave
a speech which fell prey to exactly what I then spoke about.
That speech is also in the {EIR} this week; or you can watch it
on the Schiller Institute website.  It’s very important, because
what I learned in studying this, is what the British set about —
as they do in every colony that they took over — in profiling
the backward tendencies within that culture and then grasping
those backwards tendencies that want to stay primitive, stay
backwards; and defining those to be the natural ideology of that
country.
In the case of China, they recognized that Confucianism was
a very great threat to their ability to control and keep China
backwards; because it’s a vision like Platonism in the West.  And
as Helga had brilliantly shown, like the Renaissance thinking in
Europe that professed progress.  It valued the mind of the
individual as that which made him human; it’s the creative power
of the human mind.  Against that, the British said no, no,
Confucianism is keeping you backwards because it’s formal and
it’s structured.  You have to go back to the roots of Taoism,
which basically tells the peasant that he’s a happy peasant; he’s
happy not knowing about science and technology.  Stay backwards.
Or the so-called “legalist” ideology which was punishment and
reward; you treat people like animals.  You punish or reward them
like you do a dog, to make them do what you want them to do.
The unfortunate reality is that the British deployed their
top guns — especially Bertrand Russell — into China; especially
when Sun Yat-sen came along promoting the American System.  They
sent Bertrand Russell in to poison that system; to denounce
Confucianism; to promote the happy peasant and the Taoist
ideology.  Unfortunately, this was deeply ingrained into the
Chinese culture, so that even today, Xi Jinping, who is fighting
to bring that country forward, is faced with this kind of thought
in China.  And, what they presented to the Chinese as “Western
thought” so-called, was not Leibniz and Schiller and Nicholas of
Cusa; the people who gave us the Renaissance, who gave rise to
modern science.  But rather, they said, “We, the British,
defeated you because we have wealth and power.  How do we have
wealth and power?  It’s that we believe in Darwinism, social
Darwinism; that the strong must crush the weak.  That’s the way
you get strong.  So, if you want to be strong, then you should be
like us and believe that Western thought — i.e., British
empirical anti-human thought — is what you should aspire to.
I won’t go into more details, but I encourage you to read
it; because these are fundamental debates.  This question of how
can we create a renaissance, which crosses every great culture;
because every great culture has great moments and bad moments,
bad tendencies.  Weak tendencies, and strong tendencies which
honor the human creative power; the other which tries to keep
people enslaved as master and slave.  We have to pull out the
best of every culture throughout the world.  Islam; Judaism;
Christianity; Confucianism; the Muslim tradition of the Baghdad
Caliphate.  All of these are there — the Indian Gupta period.
We can pull these together and have a Renaissance which is not
this part of the world as opposed to that part of the world; but
is truly universal.  Of man with a common aim for mankind as
Helga likes to say.
This is within our grasp; this could truly be the end of war
for all mankind.  People say, “Oh, that’s naïve; because human
nature is war-like.”  Well, {human nature} is not; human nature
is creative.  It’s the bestial imposition of this backward
ideology on peoples which leads to wars.  If we had a true,
global renaissance based on science and technology, great culture
and great music, there’s no reason to think we could not end the
scourge of war once and for all; as that beautiful quote from
Douglas MacArthur — which I’d never heard — clearly indicates.
These are philosophic and theological issues; but they’re in our
grasp today.  This is what the LaRouche Movement has been about
since its inception; and it’s now literally within our grasp.

OGDEN:  Thank you very much, Mike.  This material is
available; Mike’s article is going to be published.  This is in
the {Executive Intelligence Review}, and it will be made
available through LaRouche PAC as well.  As Mike said, all of the
proceedings of that Schiller Institute conference in New York are
also available.  LaRouche PAC also made a video a couple of years
ago on the question of the reunification of Korea and some of
these initiatives from the 1990s and these reunification efforts.
So, we’ll make that video also available; it will be linked in
the description of this video.  But I think that’s a wonderful
discussion; and it’s extraordinarily valuable for people to have
this view, this depth of background.  But also this vision of
what is possible.  Douglas MacArthur’s point that in essence this
is a spiritual, this is a theological question.  Will mankind
come to know himself as a creative species?  Will we change the
way that man views himself, which is what is necessary if we are
to survive?  The vehicle for doing that is this type of “win-win”
development projects; that’s the true name of peace.  So, I think
we have a wonderful microcosm in what we just used as a case
study in Korea; but this type of thinking is what is so urgently
necessary for the entire world.  That’s absolutely the value of
what the LaRouche Movement has done over the last several
decades, and continues to represent on this planet today.
So thank you, Mike.  And thank you all for tuning in, and
please stay tuned to larouchepac.com.

26. april, 2017 – Den VI Moskva Sikkerhedskonference, som varer til og med den 27. april, begyndte i morges med indledende bemærkninger fra den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu og en velkomsthilsen, der blev oplæst, fra præsident Putin. De mange talere præsenterede et skarpt billede af den krisesituation, som menneskeheden står overfor.

Ifølge Forsvarsministeriet deltager flere end 750 gæster, inklusive forsvarsministre, delegationer fra militærafdelinger, eksperter fra 86 lande, så vel som lederskab af FN, OSCE, SCO, CIS og ICRC.

I sine indledende bemærkninger sagde Shoigu, at, alt imens der er en udbredt diskussion om terrorisme, så har man ikke etableret koordineringen af terrorismebekæmpelse, og nødvendige beslutninger for at udrydde det er ikke blevet truffet. Af denne grund, sagde han, vokser flygtningestrømmene, og oprørere strømmer med dem, med en henvisning til terrorhandlinger i hele Europa. Han henviste til de manglende resultater i stabiliseringen af Libyen, hvor national statsdannelse er blevet ødelagt af kollektive indsatser fra Vesten.

Med hensyn til Syrien sagde Shoigu: »Vi anser missilangrebet for at være en åbenlys overtrædelse af Folkeretten. Desuden udgjorde Washingtons handling en livsfare for vores militære personel, der har bekæmpet terrorisme i Syrien. I lyset af sådanne handlinger har vi truffet yderligere forholdsregler for at sikre vore styrkers sikkerhed«, sagde han. Men, fortsatte Shoigu, hvis USA er seriøs mht. at eliminere ISIS, »er vi rede til at støtte deres indsats«, og tilføjede, at det »kun er muligt at ødelægge IS i Syrien gennem alle interesserede landes fælles handlinger«.

Udenrigsminister Sergei Lavrov tilføjede, at angrebet »forværrer de nuværende problemer og udskyder udsigterne til at etablere en bred anti-terrorismefront«, og han sammenlignede den aktuelle situation med de falske efterretninger i 2003 mht. Irak, der førte til landets ødelæggelse og fremkomsten af ISIS, idet han tilføjede, at der nu finder »lignende uforsigtige skridt« sted.

Russerne gentog deres krav om en fuld efterforskning af anklagerne om kemiske våben i Syrien.

Lavrov advarede også om, at deployeringen af USA/NATO missilforsvarssystemer rent faktisk kunne sænke tærsklen for atomkrig: »Antimissil-paraplyen kunne øge illusionen om usårlighed og straffrihed, og føre til fristelsen af at tage ensidige skridt i løsningen af globale og regionale problemer, inklusive reduktion af tærsklen for anvendelse af atomvåben.«

Om Ukraine sagde Lavrov: »Det er desværre krigspartiet, der hersker i Kiev: bevæbnede provokationer fortsætter på kontaktlinjen, hvilket bevises af rapporterne fra OSCE Særlige Overvågningsmission. Blokaden af Donbass forårsager ikke alene skade på denne region, men også på hele Ukraine.«

Om Korea sagde Lavrov: »Vi er enige i det globale samfunds konsoliderede position om Nordkoreas politik; der er imidlertid ingen tvivl om, at planer om anvendelse af militærmagt, som begynder at komme frem, er fulde af katastrofale konsekvenser for Koreahalvøen og hele Nordøstasien.«

Leder fra LaRouche PAC, 26. april, 2017 – Wall Street er tydeligvis på fortvivlelsens rand over momentummet for Glass-Steagall, ikke alene i Kongressen og i hele landet, men især i Det Hvide Hus. Tidligere chef for FDIC, William Isaac, og tidligere direktør i Wells Fargo, Richard Kovacevich, er troppet op til en kronik i Wall Street Journal i dag med overskriften, »De brodne argumenter for en Ny Glass-Steagall«, som lægger ud med et voldsomt angreb mod præsident Trumps chefrådgiver, Gary Cohn, for at støtte en Glass-Steagall opdeling af investeringsbanker og kommercielle banker.

»Dette er dybt skuffende«, klynker de, efterfulgt af et højtravende opspind om, hvordan »diversificering« af både kommercielle banker og investeringsbanker (dvs., ved at slå dem sammen), har skabt det nu »stabiliserede« banksystem, som en påberåbelse imod Glass-Steagall.

Sådanne desperate skrig fylder nu i bogstavelig forstand finanspressen hver dag. Det må antages, at de er udmærket klar over, at virksomhedernes og selskabernes gældsboble i USA nu er væsentligt større, end boblen på ejendomsmarkedet var forud for krakket 2008, og som nu nærmer sig $14 billion, sammenlignet med $11 billion og lidt småpenge, for huslånsboblen. Tidligere adm. direktør i Goldman Sachs, Nomi Prins, forfatter til Alle the Presidents Bankers, sagde til EIR under et interview for nylig, at gældsboblen i foretagenderne nu er langt større end ejendomsboblen, der var gnisten til kollapset i 2008, og nu er vokset med 75 % i løbet af det seneste årti til næsten $14 billion, og som næsten med sikkerhed vil eksplodere inden årets udgang. Selv IMF advarede forgangne weekend om, at en væsentlig stigning i rentesatserne kunne fremprovokere et kollaps i 20 % af de amerikanske foretagender. Der er panik i luften, og en løsning såsom Glass-Steagall ville betyde, at spekulanterne på Wall Street endelig langt om længe ville blive nødt til at finde sig en nyttig beskæftigelse, snarere end at få endnu en bailout, betalt af skatteborgerne, og samtidig ville den nyttige, kommercielle banksektor blive bevaret for atter at finansiere realøkonomien.

Men, for at redde USA’s økonomi, må præsidenten også tilslutte sig den Nye Silkevej, nu, helst ved at deltage i Forum for Ét bælt, en vej (OBOR), som afholdes i Beijing 14.-15. maj. Den kinesiske ambassadør til USA, Cui Tiankai, fornyede den invitation, som præsident Xi Jinping udstedte under sit besøg med Trump, til, at USA’s præsident kunne besøge Kina, og til, at USA kunne deltage i Bælt & Vej. China Daily citerede i sin rapport om ambassadør Cuis invitation Helga Zepp-LaRouche, der i sin tale ved Schiller Instituttets Forum den 13.-14. april i New York, med titlen, »Amerikansk-kinesisk samarbejde om Bælt & Vej-initiativet«, sagde, »Samarbejde om Bælt & Vej kunne bruge kinesernes erfaring til at opbygge USA’s infrastruktur«, og at Trump kunne blive »en af de største præsidenter i USA’s historie«, hvis han går sammen med Kina og andre nationer i Bælt & Vej-initiativet.

EIR opfordrer vore læsere til at se og cirkulere nedenstående, 35 minutter lange opsummeringsvideo, som giver et overblik over denne ekstraordinære Schiller Institut-konference, inklusive præsentationerne fra Kina og Rusland, fra højtplacerede personer inden for diplomatiet.

I hele verden finder der optaktsmøder til Bælt & Vej Forum sted – alene i løbet af de seneste 48 timer i Polen, Ukraine, Etiopien, Kasakhstan og Pakistan. Kansler Merkel har meddelt, at Tyskland vil sende sin økonomiminister, og den kinesiske udenrigsminister Wang Yi, som deltager i Forum for Oldtidscivilisationer i Athen, Grækenland, har inviteret sin egyptiske modpart og andre til at deltage.

Verden står stadig og vakler alt for tæt på en mulig global krig, som udløses af Det britiske Imperiums dinosaurer, der desperat forsøger at bevare deres opdeling af verden i fjendtlige lejre, Øst og Vest, ved at forhindre præsident Trumps erklærede hensigt om at være venner med både Kina og Rusland som grundlaget for globalt samarbejde og global udvikling. Det er et stærkt og presserende valg – udvikling og globalt samarbejde, eller global krig.

Titelbillede: Bemærk: Denne grafik fra 2015 er en smule forældet, men viser stadig nogle af de væsentligste zoner for økonomisk aktivitet fra Kinas initiativ Ét Bælt, én Vej. Grafik fra merics.org.

Leder fra LaRouche PAC, 25. april, 2017:         

Vi befinder os i en særdeles omskiftelig situation, som mest dramatisk ses af begivenheder mht. Nordkorea; men underliggende har vi den økonomiske sammenbrudskrise og de transatlantiske nationers mislykkede politik. Det, vi har brug for, er, at USA samarbejder med Kina og Rusland, »inden for rammerne af Bælt & Vej-initiativet« – som præsident Xi Jinping sagde til præsident Trump i Florida, den 7. april – for at sætte en kurs mod sikkerhed og tryghed, bort fra de geopolitiske konfrontationer, som er det ’britiske imperiespil’.

Se på Nordkorea, som i dag fejrer sit 85. jubilæum for oprettelsen af sin hær, med ceremoniel og våbenøvelser, midt i en aggressiv retorik imod USA. Med mindre, der finder en proces sted med forhandlinger og overvejelser blandt de berørte nationer (hvad enten det bliver i regi af 4 eller 6 parter), som kommer med en løsning, så er situationen mere end farlig. Trump-administrationen er aktiveret, men foreløbig kun ud fra et standpunkt om pres og trusler, om end behersket.

’Bak ud’, begge to, lød budskabet i dag i den statsejede, kinesiske presse, China Daily, hvis lederartikel bærer overskriften, »Fejlvurdering udgør den største risiko for Halvøen«. Man frygter, at »alt kunne ske, hvornår, de skal være, i det spændte opgør, der har udviklet sig mellem Washington og Pyongyang«. Med hensyn til Nordkorea, gør den kinesiske avis det klart, »så har de politiske beslutningstagere i Pyongyang, at dømme ud fra deres seneste udtalelser og handlinger, alvorligt misforstået FN-sanktionerne (de nye), der er rettet mod landets atomvåben- og missilaffyringsprovokationer, og ikke landets system eller dets lederskab … De må revurdere situationen, så de ikke foretager fejlvurderinger«. Over for USA formaner China Daily, »På samme måde bør Washington fortsætte med at udvise beherskelse og forfølge en fredelig løsning af spørgsmålet«.

Præsident Trump tager usædvanlige skridt i Washington, D.C. I går, den 24. april, var han i Det Hvide Hus vært for et frokostmøde med de 15 ambassadører til FN’s Sikkerhedsråd, hvor han talte om Nordkorea og Syrien. I morgen eftermiddag, den 26. april, er alle de 100 senatorer i den Amerikanske Kongres inviteret til en briefing om Nordkorea i Det Hvide Hus, ved cheferne for forsvars- og udenrigsdepartementerne, stabschef, general Joseph Dunford, og national efterretningsdirektør, Dan Coats. Fredag, den 28. april, vil udenrigsminister Rex Tillerson præsidere et møde i FN’s Sikkerhedsråd om Nordkorea. (USA har det roterende formandskab for april måned.)

Budskabet i alt dette er foreløbig, som Trump i går udtrykte det over for ambassadørerne, at FN og medlemsnationerne af Sikkerhedsrådet må gøre mere mht. Syrien og Nordkorea. Finansminister Mnuchin annoncerede i går, desværre, amerikanske sanktioner mod 270 syriske videnskabsfolk og forskere med den påstand, at præsident Bashar al-Assad havde gasbombet sit eget folk. Dette på trods af, at der ikke har været nogen ordentlig undersøgelse på åstedet. Situationen er således fortsat fyldt med anspændthed, og folk lider og dør.

Se så på, hvem, der ansporer til katastrofe: New York Times og Wall Street Journal – direkte talerør for Det britiske Imperium. 24. april kræver NY Times handling nu over for Nordkorea, fordi »landet er i stand til at producere en atombombe hver seks eller syv uger«. Hvor ved ’The Slimes’ det fra? Fra »en voksende mængde af ekspertundersøgelser og klassificerede efterretningsrapporter«, alle unavngivne. For en god ordens skyld går dagens Wall Street Journal ind med tilføjesen, at enhver investering i Ét Bælt, én Vej er »dårskab«, spild af tid og penge.

Det er vores opgave er gå ud med sandheden overalt. Den franske statsmand og præsidentkandidat Jacques Cheminade talte på valgaftenen til sin kampagne og sagde, »vi tog vor tids udfordringer op«. Med et blik på fremtiden, »kan vi blive katalysator for et reelt skift og en reel inspiration. Men på én betingelse: at I fortsætter med at kæmpe for det …«

Foto: Den 24. april var præsident Trump vært for et frokostmøde med de 15 ambassadører til FN’s Sikkerhedsråd, hvor han talte om Syrien og Nordkorea.  

22. april, 2017 – Prof. Ted Postol, prof. emer. ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), udgav i går en rettelse til sin artikel af 18. april, »Angrebet med nervegas, der ikke fandt sted«[1], og som fremlægger endnu stærkere bevis for, at der ikke var noget angreb med saringas i Khan Sheikhoun, Syrien, 4. april, 2017.

I sin nye artikel, »Vigtig rettelse til ’Angrebet med nervegas, der ikke fandt sted’ af 18. april«[2], skriver Postol, at den vindretning, han nævnte i sin artikel af 18. april, var 180 grader forkert – og blæste i den anden retning – hvilket rent faktisk var i retning af et tæt befolket område. Men der var ingen dødsfald.

Postol skriver: »Når man korrigerer for fejlen i vindretningen, er konklusionen den, at hvis der var et signifikant udslip af saringas ved krateret, som det hævdes i Det Hvide Hus’ rapport, der blev udgivet den 11. april, 2017, ville det omgående resultat have været signifikante dødsfald i området, der støder umiddelbart op til krateret.

De utallige fjernsyns- og andre journalister har aldrig rapporterer om nogen dødsfald, som ville være forekommet inden for et titals til nogle hundrede meter fra det angivelige udslips-sted, uden så meget som en overfladisk undersøgelse på lavt niveau af kommercielle videodata fra stedet, fra den amerikanske efterretnings side«, siger han.

Disse nye detaljer er endnu mere problematiske, fordi Det Hvide Hus’ undersøgelse angiver kommercielle videoer som en informationskilde for dets konklusion om, at der på dette sted fandt et angreb med sarin sted, fra et våben, kastet ned med fly. Men, siger Postol, »Detaljerne om selve krateret viser utvetydigt, at det ikke blev skabt af det påståede våben, som spredte sarin, og som blev nedkastet fra luften.«

Rettelsen af fejlen mht. vindretningen, siger han, viser, at »den forudbestemte retning af sarin-skyen ville føre den direkte ind over et tætbefolket område. Kraterområdet, hvor det påståede udslip af sarin angiveligt skulle have fundet sted, var tæt nok på det tætbefolkede område i vindretningen til, at signifikante mængder af sarin ville være faldet nær krateret under den indledende spredning, og ville have resulteret i en vedvarende sky af giftig sarin, som blev ført ind i dette befolkede område i takt med, at væsken på jorden nær krateret fordampede i dagens løb. Den nære beliggenhed til krateret ville med sikkerhed have medført en høj dødsrate i det befolkede område.«

Postol siger, at hans vurdering af 21. april fører til nye spørgsmål: Hvorfor viste de mange serier af journalister, der filmede ved krateret, hvor det påståede saringas-udslip fandt sted, ikke de mange ofre for det påståede udslip, og som ville være sket i områdets umiddelbare nærhed?

Dette offentligt tilgængelige bevis miskrediterer påstandene i Det Hvide Hus’ rapport om, at giftgas-udslippet fandt sted, og at den giftige substans, der blev udløst, var resultatet af et nedkastet våben.

Postol advarer: »Uden uafhængige medier, der yder nøjagatige og upartiske informationer til borgerne, kan en regering stort set gøre, hvad den vil, uden indblanding fra de borgere, der valgte den … Kendsgerningerne er meget klare – der er meget substantielle beviser for, at præsidenten og hans stab traf beslutninger uden nogen som helst efterretninger, eller, mere sandsynligt, ignorerede efterretninger, som de fik fra det professionelle samfund, for at udføre et angreb … som løb faren for at skabe en utilsigtet militær konfrontation med Rusland«, og yderligere gjorde skade på de amerikansk-russiske relationer, og således underminerede USA’s bestræbelser på at besejre Islamisk Stat – en fælles fjende.«

[1] “The Nerve Agent Attack that Did Not Occur”, http://www.washingtonsblog.com/2017/04/67102.html

[2] “Important Correction to `The Nerve Agent Attack that Did Not Occur, of April 18”

Leder fra LaRouche PAC, 20. april, 2017 – Mens de læser dette, tager briterne skridt til at udnytte et smuthul i de europæiske fredsaftaler for endnu engang at forsøge at narre præsident Trump til at begå en farlig fejl – som denne gang sandsynligvis vil være fatal – ligesom hans missilangreb imod Syrien den 6. april, som var baseret på fabrikerede, britiske beviser for den syriske regerings kemiske krigsangreb.

Husk, at Obama-regeringen sponsorerede regulære nazister til at overtage Ukraine i begyndelsen af 2014. Disse nazister ville allerede for længe siden have kastet Europa og verden ud i krig, havde det ikke været for de fire magter i Normandiet-formatet, hvis ledere fra Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine forhandlede, og som hidtil har forhindret konflikten i at komme ud af kontrol – på trods af alle franskmændenes og tyskernes svagheder.

Normandiet Fire-formatets seneste telefonkonference var den 18. april, for kun to dage siden. Men nu vil det franske præsidentvalg skabe en udsættelse på mindst en måned – den næste, franske præsident forventes at blive indsat omkring ti dage efter den anden valgrunde, der finder sted 7. maj. Briterne har benyttet dette tidssvælg til at udføre en åbenlys udvidelse af deres angreb mod USA – som må knuses på denne basis. Den 18. april bragte de Ukraines præsident Porosjenko til Storbritannien til to dage med forhandlinger bag lukkede døre, og særdeles provokerende offentlige taler – i en tilsyneladende forberedelse til endnu et sådant angreb under falsk flag, eller sådan noget. Endnu et beskidt trick er under opsejling! I går aftes udsendte Bloomberg News en falsk historie med overskriften, »Putin løsriver stille Ukraines oprørszoner, mens USA tøver«, hvor de anvender falske citater fra russiske regeringsfolk.

Lyndon LaRouche har påpeget den rolle, som den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, spiller, som et afgørende surrogat for det britiske system, og som lancerer reelle militære operationer for at støtte dette britiske system og dets tvang om at marchere i krig mod Rusland. Han sagde, at amerikanere må undersøge hendes sag, afsløre hende og komme af med hende.

Med hensyn til de britiske løgne om Syriens kemiske krigsførelse, som narrede præsident Trump og fik ham til at gå i en fælde for to uger siden, så beviser, uden skygge af tvivl, MIT-professor Ted Postols seneste afsløring, at det angreb med saringas, som hævdes i »Det Hvide Hus’ rapport af 11. april«, ikke fandt sted. Han giver også en nøgle – den unikke lokalitet, der kan findes, af grupper af ofre på stedet – som med lethed kan bruges til at optrævle hele den opdigtede paradeforestilling og bevise, præcis, hvordan det blev gjort!

Amerikanere må handle i fællesskab og tæt sammen med allierede i Europa og i hele verden, for at afsløre og fordømme de britiske fælder, og lukke dem for altid!

Foto: Middelhavet (7. april, 2017): Krigsskibet USS Porter (DDG 78) med styrede missiler, udfører angrebsoperationer mod Syrien, mens det ligger i Middelhavet. (photo by Mass Communication Specialist 3rd Class Ford Williams/Released)

… LPAC’s mål  stadig er det samme. Et meget klart mål, der har to sider:

1) At befri USA fra det britiske imperie-systems forsøg på at bruge USA til at bulldoze verden ind i Tredje Verdenskrig; en fare, der netop nu er særdeles reel, med situation i Syrien, der er ved at blive hed efter Trumps-administrationens meget ukloge angreb mod den syriske regering dér, og som var baseret på ukorrekt efterretning. Samt den krigeriske, aggressive optrapning omkring situationen i Nordkorea.

2) Men på den anden side, også at fortsætte kampagnen for at bringe USA ind i det Nye Paradigme, der netop nu vokser frem i hele verden.

Indledning:

Matthew Ogden: Godaften, det er den 21. april, og dette er vores fredag aften webcast.

For blot nogle få timer siden havde vi en diskussion med både Lyndon og Helga LaRouche; og de understregede begge, at vores mål, som LaRouche Politiske Aktions-komite (LPAC), stadig er det samme. Et meget klart mål, der har to sider:

1) At befri USA fra det britiske imperie-systems forsøg på at bruge USA til at bulldoze verden ind i Tredje Verdenskrig; en fare, der netop nu er særdeles reel, med situation i Syrien, der er ved at blive hed efter Trumps-administrationens meget ukloge angreb mod den syriske regering dér, og som var baseret på ukorrekt efterretning. Samt den krigeriske, aggressive optrapning omkring situationen i Nordkorea.

2) Men på den anden side, også at fortsætte kampagnen for at bringe USA ind i det Nye Paradigme, der netop nu vokser frem i hele verden.

Vi befinder os naturligvis i nedtællingen til Bælt & Vej-konferencen, der afholdes i Beijing i maj, om under tre uger; Kinas præsident Xi Jinping er vært for konferencen, men tæt ved 28 forskellige statsoverhoveder fra hele verden vil deltage. Vores kampagne er selvfølgelig stadig, at præsident Donald Trump personligt bør deltage i dette topmøde; og bør gengælde præsident Xi Jinpings tilbud om, at USA går med i Bælt & Vej-initiativet og bliver en del af dette Nye Paradigme for økonomisk udvikling og fred, versus det gamle, døende paradigme med Det britiske Imperiums geopolitiske del-og-hersk-strategi, der har bragt verden på randen af Tredje Verdenskrig.

Kineserne handler nu, har optrappet deres organiseringskampagne, for at organisere verden til denne forestående begivenhed. Det er af stor betydning, at der i USA vises øget opmærksomhed over for dette, i kølvandet på Schiller Instituttets konference, der fandt sted sidste torsdag og fredag, den 13. og 14. april, med titlen: »USA og Kina: Samarbejde om Bælt & Vej-initiativet«.

Der er nogle meget betydningsfulde citater, som vi vil afspille for jer her. Det begynder med et besøg, som formanden for den Nationale Kinesiske Folkekongres’ Stående Komite, Zhang Dejiang, havde, da han rejste til Moskva for at mødes med præsident Putin i onsdags, for at lægge fundamentet for præsident Putins besøg i Beijing. Han sagde:

»Under præsident Xi Jinpings strategiske lederskab har vore bilaterale relationer og omfattende strategiske partnerskab nået et meget højt punkt. Kina ser frem til, og byder velkommen, Deres besøg i maj i år, for at deltage i Ét Bælt, én Vej Internationale Samarbejdsforum. De vil være den højeste æresgæst dér. De vil mødes med præsident Xi Jinping på sidelinjen af forummet, og dette har stor betydning for styrkelse af venskabet og samarbejdet mellem vore lande, og for promoveringen af bilateralt samarbejde inden for alle områder, i særdeleshed i dagens situation.«

Zhangs besøg i Moskva er en del af et større organiseringsfremstød for Bælt & Vej-topmødet, som også inkluderede bemærkninger af præsident Xi Jinping under en turné i Sydkinas autonome region, Guangxi Zhuang, i onsdags. Han sagde:

»Bælt & Vej-initiativet har fået stor anerkendelse i det internationale samfund, siden det blev fremsat; hvilket viser, at det er i overensstemmelse med folkenes vilje. Vi vil fremme Kinas store politik for åbenhed og udvikling inden for rammerne af Bælt & Vej, og vi vil yderligere fremme virkeliggørelsen af Kinas mål gennem to hundrede år, og den kinesiske drøm om den kinesiske nations store foryngelse.«

Sidste del af udskriftet på engelsk:

(Se også: Helga Zepp-LaRouches tale på konferencens første dag: (Fuld dansk tekst.)

»Samarbejde mellem Kina og USA om Bælt & Vej-Initiativet«. 

Together with this, there has been a press conference which
was sponsored by the Transportation Ministry of China, and the
spokesman stated that “Transportation connectivity is the
founding priority of the implementation of the Belt and Road
Initiative.”  This press conference was hosted by the
Transportation Ministry in order to highlight the growing scope
of the Belt and Road projects.  The Transportation Ministry
spokesman stated that more than 130 regional and bilateral
transport agreements have already been signed; 56 international
road routes have been opened.  He said that 4200 direct flights
now connect China with 43 different Belt and Road Initiative
countries.  And finally — and most significantly — 39
China-Europe freight train routes are now currently in operation.
So, this is clearly highlighting the extraordinary scope and
growing magnitude of the Belt and Road Initiative as the paradigm
which is sweeping the planet.  Also, just this past Wednesday,
Xinhua.net published an interview with the President of Greece,
where he said, “The upcoming high-level forum on the Belt and
Road Initiative is of global significance.  The forum is
important not only to China, but also to the rest of the world.
The forum will prove that in the new historical era, China will
play an important role in promoting the harmonious co-existence
of countries in the world.”
Now this theme of the “harmonious co-existence of countries
in the world” is a theme that the Chinese President and the
Chinese government have highlighted on multiple occasions;
comparing the Silk Road Initiative to a kind of symphony
orchestra, where not one voice is more prominent than another;
but the voices of all the instruments mix together in one
harmonious co-existence.  This is a metaphor for the New
Paradigm; not a unilateral world where one country’s, or one
bloc’s, values and system are imposed on another country; but
that the best of what every country has to offer is brought to
the table in dialogue — culturally, economically, strategically.
And that the New Paradigm is based on this kind of “win-win”
cooperation.
Now this was a theme that Helga Zepp-LaRouche, the founder
of the Schiller Institute, took up in multiple ways in both her
keynote on the first day of the international Schiller Institute
conference which I referenced, up in New York City, on US-China
cooperation; but also in a very beautiful way in her speech on
the second day of that conference.  We’re not going to play the
full speech for you here; it’s available on the Schiller
Institute website.  But the theme that she brought up was a very
beautiful theme of the cultural dialogue between the best of what
Western European culture has to offer, and the Confucian
tradition in China.  She compared the writings of Friedrich
Schiller, who is obviously the namesake of the Schiller
Institute, and one of the leading thinkers of revolutionary
Europe at the time of the American Revolution — he was called
the Poet of Freedom; compared to the writings of the thousands’
year old philosopher of Chinese civilization, the philosopher
Confucius.  Both of these two philosophers’ writings converge on
the idea that it is the aesthetical education and the aesthetical
development of the citizens of the country, which allows for
peace and prosperity to become the reigning order of that nation,
or of that land.  She read several extensive quotes from
Confucius in which he developed the idea that the music reflects
and reciprocively reflects back on the state of development of
the mind of the people.  An organized and developed form of music
reflects and organized and developed form of society.  She
compared this to the writings that Friedrich Schiller had in his
writings on {The Aesthetical Education of Man}, which he
published in the wake of the failed French Revolution.  Schiller
elaborated that a republican form of government must make as its
number one priority the aesthetical development of its people.
She said that it’s not a surprise for a country such as China,
where President Xi Jinping has put a premium on the revival of
this Confucian idea.  She said that there’s a renaissance of
Confucian ideas and Confucian philosophy that is now taking place
inside China.  That this metaphor of a symphony orchestra, or of
a chorus of voices joining together, should be one that the
President of China uses in his discussion of what this new
international paradigm of “win-win” mutually beneficial
relationships between countries should be; that this is what is
now organizing the world as an almost gravitational force towards
this upcoming Belt and Road Initiative that’s going to be hosted
in Beijing by China in May.
Now obviously, many countries around the world are now
realizing what time it is; that in fact, China is emerging as the
world’s leading economic power and economic leader, and is
bringing that kind of development perspective that it has already
applied domestically for its own people, to countries around the
world.  Former colonial countries in Africa building trains,
building water projects there.  Bringing this as part of a
dialogue in South America for canal and rail projects there; and
obviously, along the entire Belt and Road Initiative corridor.
What is happening is that many countries are now saying, “We’re
on board!”  The latest is Belarus.  President Lukashenko there is
saying that Belarus is going to become a hub of the One Belt, One
Road Initiative inside Europe.  Helga Zepp-LaRouche joked that
Germany is now being surrounded by countries that wish to become
a part of the New Silk Road.  Whereas those countries are hubs of
development, Germany is a hole of development right now.  But you
have also the announcement in recent weeks that many countries
are now joining the Asia Infrastructure Investment Bank.  This
was an offer that President Xi Jinping directly put on the table
during the APEX summit years ago in a joint press conference with
President Barack Obama.  Obama rejected it.  Xi Jinping offered
that the United States could enter into the Asia Infrastructure
Investment Bank as one of its founding investors.  This obviously
remains an offer which is open, and these offers have been
reiterated in the recent weeks surrounding President Xi Jinping’s
trip to the United States during his bilateral summit meeting
with President Trump in Mar-a-Lago, Florida.  Very significantly,
this was reiterated during the LaRouche Movement’s Schiller
Institute conference in New York City by the Deputy Consul
General representing the Chinese Consulate in New York City.
We’re going to play a very short clip from her speech.  It’s
very clear; she says “President Xi Jinping offers the United
States to join China in cooperation in the Belt and Road
Initiative framework.  This is an opportunity that should be
seized, and it’s an opportunity that will be mutually beneficial
to both countries involved.”  So, here’s that clip:

CHINESE DEPUTY CONSUL GENERAL:  “Last by not least, I want to
quote President Xi as saying that China welcomes the United
States to participate in cooperation within the Belt and Road
framework.  President Xi stressed that both countries have become
each other’s first largest trading partners, and both peoples
have benefitted a lot from it.  China’s economy will maintain a
sound development momentum and enhancement of economic and trade
cooperation between the countries enjoys broad prospects.  Both
countries should really seize the opportunities.”

OGDEN: During that conference, it was very significant that
this representative of the Chinese government attended that
conference, which was on the subject of US-Chinese cooperation
around the Belt and Road Initiative; and again formally extended
the offer to the United States and to President Trump to join
this initiative and to cooperate with China around this New
Paradigm of economic development for the planet.  As the Deputy
Consul General stated during the rest of her speech, and as Helga
Zepp-LaRouche reiterated, this upcoming mid-May meeting of the
Belt and Road Initiative that’s being hosted in China is the
opportunity.  This is the inflection point for the United States
to change its policy.
Very provocatively, at that conference, Helga Zepp-LaRouche
began the entire conference with her keynote presentation that
she has stated that if President Trump were to decide to join
this New Silk Road and to join this New Paradigm, he could become
one of the greatest Presidents in the history of the United
States.  She said that shocked a lot of people when she said that
several weeks ago; and despite the fact that a very ill-advised
action was taken by President Trump to enter into this
confrontational stance with North Korea and also to take the
initiative the Syrian air base in Syria, she said that statement
and characterization still stands.  Because if he were to make
that choice, that would mean that he was deciding to abandon the
British geopolitics of unilateral imperial war and confrontation,
and to become a part of this New Paradigm; which would mean an
end to the British imperial system once and for all.  Since that
point, it’s been very clear that the British Empire has been
involved directly in trying to bulldoze Donald Trump into this
kind of World War III confrontation and away from the kind of
cooperation that was clearly part of his campaign.
At the same time that the Chinese representative at that
conference in New York City made that statement, that formal
offer once again for the United States to join the Silk Road;
also in attendance was the chargé d’affaires for the Permanent
Mission of the Russian Federation to the United Nations.  He made
a very significant point which was similar.  He said the Russian
people do not wish for confrontation with the United States of
America; but wish instead for bilateral cooperation, a
relationship of friendship, of mutual understanding and mutual
development.  And that this is, in fact, the opportunity which is
posed by the types of initiatives that were being discussed at
that conference in New York City; this Schiller Institute Belt
and Road Initiative conference.
Unfortunately, as we’ve documented and as we’ve continued to
document, the Trump administration has been taken in by the kinds
of false propaganda drumbeat that is now being propagated from
many of the leading media organizations in the United States, and
very profoundly from the British government.  From Boris Johnson,
from the military layers inside Great Britain, and so forth.
However, since the time that President Trump made the decision to
launch the airstrikes against the Syrian government, based on the
supposed intelligence that Assad had used chemical weapons
against his own people, increasingly there has been evidence that
has been coming out from very credible sources, that in fact that
intelligence was flawed; and perhaps was even faked as a false
flag initiative in order to pull Trump into this war.  Very
similar to the type of lies that came out of Tony Blair in 2003
in order to pull the United States into the war against Iraq with
the so-called “weapons of mass destruction”.  There was a very
significant interview that was delivered by President Assad to
Sputnik News just yesterday, which is now being circulated today.
We’re going to read a few clips from that interview for you.
What President Assad had to say in this interview, as you
can see on the screen, with Sputnik News, was that this was a
false flag.  He said, “We formally sent a letter to the United
Nations, asking in that letter to send a delegation in order to
investigate what happened in Khan Sheikhun.  Of course until this
moment, they didn’t send anyone, because the West and the United
States blocked any delegation from coming.  Because if they come,
they will find out that all their narratives were a false flag.
So for us, there was no gas attack and no gas depot.  It was a
false flag play, just to justify the attack on Syria.  That’s
what happened.  The attack was already prepared.  They didn’t
want to listen; they didn’t want to investigate.  They only
wanted to launch the attack.  We believe it was a false flag for
one reason and a simple reason.  If there was gas leakage or an
attack, and you’re talking about 60 dead in that city; how could
the city continue its life normally?  They didn’t evacuate the
city.  Even if you look at the pictures, you can see the
rescuers, the presumable rescuers were rescuing people without
masks, gloves.  They were moving freely; how?  This is against
all specifications of sarin gas.  You can fake this image; it’s
very easy.  So you cannot just base your judgment on images and
videos, especially made by al-Qaeda.”
Now this was also reiterated by the Russian Defense Ministry
spokesman, General Igor Konashenkov on April 20, in a similar
argument where he points to the fraud that’s being perpetrated.
He said, “In the past two weeks, not a single OPCW representative
was seen there” at the site of the supposed attack in Syria.
“Where do these samples come from, that the OPCW claims prove
that there was a sarin gas attack?  Who of the OPCW members was
able to study them so fast, while standard procedures stipulate a
complex research which requires time; as we can see in the case
of the mustard gas use in Aleppo.”  Konashenkov ironically then
went after the “charlatans from the White Helmets organization,
who were hustling and bustling inside sarin gas clouds with no
protective gear on. Although independent experts do not believe
that anyone could have remained unharmed in a sarin gas attack,
nevertheless, maybe the head of the OPCW,” he said, “has created
his own periodic table of the elements instead of Mendeleyev’s
one.”
Then over the course of this week, a qualified source, a
professor emeritus from the Massachusetts Institute of
Technology, the former professor Ted Postol, released a series of
very detailed exposés on the facts surrounding this Syrian sarin
gas attack; which prove, according to him, that the White House
intelligence assessment blaming the Syrian government is simply
false.  Professor Postol, who — as I said — is a professor
emeritus at MIT, received his PhD in nuclear engineering from
MIT; and he’s worked at the Argonne National Laboratory; he’s
worked in the Congressional Office of Technology Assessment; he’s
worked as a scientific advisor to the Chief of Naval Operations;
and also at Stanford University to train scientists studying
weapons technology.  He stated in this exposé about the alleged
Syrian sarin gas attack, he said first of all, the details of the
location being cited, the weather patterns at the time, other
things conclude “Without a doubt, the sarin dispersal site
alleged at the April 4, 2017 sarin attack in Khan Sheikhun, was
not a nerve agent site.  It also shows beyond a shadow of a doubt

that the only mass casualty site that could have resulted from
this mass attack, is not in any way related to the sites, which
are shown in video following a poisoning event of some kind at
Khan Sheikhun.”  He continues by saying, “The allegedly high
confidence intelligence assessment issued on April 11th that led
to the conclusion that the Syrian government was responsible for
the attack, is not correct.  For such a report to be so
egregiously in error, it could not possibly have followed the
most simple and proven intelligence methodologies to determine
the veracity of its findings.”
So there you have from several different sources, a
qualified questioning of the facts of the attack on the ground.
None of these obviously is conclusive one way or another, and as
has been stated, an independent, non-biased, United Nations
investigation should take place; and OPCW personnel should be on
the ground.  But the point is, as was realized after the fact,
the lies that came out of the British Empire and from Tony Blair
in 2003, which brought the United States into a completely
unjustified and aggressive war in Iraq, are being repeated at
this point.  There was a story earlier this week which we will
cover more extensively, that in fact, the Chilcot Commission
report which found that Tony Blair was at fault in those lies
that were perpetrated around the 2003 attack; a lawsuit has been
brought against Tony Blair.  But the UK Attorney General has
determined that although aggressive warfare might be against the
law in international law, might be illegal in international law;
in fact, there are no laws on the books in the United Kingdom,
inside England, that say that aggressive war is illegal.  That
aggressive war is a crime.
There you can see that in fact, the British do not believe
that the crime of aggressive war is actually one that should be
prosecuted.
To conclude, there has been an initiative this week from
{Executive Intelligence Review} to begin producing a series of
video shorts which expose the crimes of the British government at
this point to try to steamroll the United States into this kind
of World War III; and to prevent the United States from
participating in the kind of international cooperation that you
see around the New Silk Road.  There is definitely a countdown, a
showdown in these 21 days between now and this Belt and Road
Initiative conference in China; and it should be seen as such.  A
fight for the soul of the United States — what direction with
the US go?  What direction will the Trump administration go?  As
the inaugural video in that short video series, {Executive
Intelligence Review} published a 90-second clip from the
conference presentation by Helga Zepp-LaRouche from last week in
New York City; where she lays out very clearly that what is
happening here in the United States is, in fact, a British
intelligence coup against the Trump administration.  The point
has got to be made: Americans should know their history and
realize that over the course of our entire history, ever since
the American Revolution, the British have been trying to
reconquer the United States to use the United States as its dumb
giant in these wars; in order to assert this imperial agenda.
Now is the time for the American people to recognize this
history; to recognize what is happening, to know who the enemy
actually is; and to say that we will no longer be a tool of this
imperial system.  We are now deciding to become part of this New
Paradigm and to return to our roots — Alexander Hamilton,
Abraham Lincoln, Henry Carey, Henry Clay — and the American
System of Political Economy that Donald Trump, less than three
weeks ago was talking about his model for economic policy for the
United States.
So, I’m going to conclude with this short clip from Helga
Zepp-LaRouche, and encourage you to please tune in to this new
video series that is coming from {Executive Intelligence Review}.
It can be found on the EIR YouTube channel, which you can
subscribe to.  We are also going to be sharing some of these via
social media.  So you can subscribe to these social media pages
— Facebook, twitter, and so forth.
So, thank you very much; and let me conclude with this clip
from Helga Zepp-LaRouche:

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  What happened is, de facto, a coup d’état
inside the United States; which has two elements.  One is the
false flag operation in Syria, combined with what one could call
a palace coup inside the administration.  Now, this coup is a
British intelligence operation; and it must be recognized as such
in order to liberate President Trump from this great danger.
Remember that the American War of Independence, that which
created the United States, was made against the British Empire;
and the British Empire never gave up the idea to reconquer the
United States.  The first time they did that was in the War of
1812; then the British Empire allied with the Confederacy —
British banks financed the Confederacy in this war through their
affiliates in Boston and Philadelphia and so forth.  The British
Empire totally got upset when Trump announced that he wants to go
back to the American System of economy — Alexander Hamilton,
Henry Clay, Lincoln.      

18. april, 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov vil hellere lytte til USA’s præsident Trump end USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Herbert McMaster. Under en fælles pressekonference med den singalesiske udenrigsminister, svarede Lavrov på et spørgsmål om McMasters udtalelse om, at tiden var inde til at have »barske diskussioner med Rusland« om dets skridt i Syrien. Lavrov svarede, at Rusland stoler på præsidentens ord, ikke hans rådgivers.

Ifølge udskriftet fra udenrigsministeriet sagde Lavrov: »Dette er et komplekst spørgsmål. Jeg har intet ønske om at kommentere ubegrundede anklager imod Rusland. Først handlede de om Ukraine, og nu er fokus skiftet til Syrien. Jeg har set medierapporter om, at amerikanske eller britiske regeringsfolk siger, at de kunne samarbejde med Rusland, hvis det [artede sig] i Ukraine, og Syrien, og nu skal Koreahalvøen føjes til listen. Det ser ud, som om vi skal gøre noget for nogen på den Koreanske Halvø også, selv om vi ikke skabte det kaos, der hersker dér.

ISIS, og før det, al-Qaeda og Jabhat al-Nusra, er afkom af opportunistiske projekter, som involverede vore vestlige partnere, primært mange amerikanske administrationer, der begyndte med at støtte mujahedin i Afghanistan og rose dem som frihedskæmpere, og fortsatte denne politik i Irak og Libyen. Og nu, hvor disse lande er ødelagte, ser det ud til, at vi skal betale for konsekvenserne.

Det er ikke sådan, partnere handler. Denne fremgangsmåde er ikke acceptabel for os. Vi vil ikke lytte til, hvad præsident Trumps rådgiver har sagt, men derimod til, hvad præsident Trump selv har sagt, nemlig, at han er optimistisk, når det drejer sig om at forbedre relationerne med Rusland. Vi er rede til dette.«

Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov: Rusland lytter til præsident Trump, ikke hans rådgiver.      

Leder fra LaRouche PAC, 19. april, 2017 – Den britiske udenrigsminister Boris Johnson opfordrede tirsdag til en fælles, amerikansk-britisk bombekampagne for at »hugge hovedet af Assads monsterregime« i Syrien. Johnsons interview med Londonavisen Independant kom tre dage efter, at Londonavisen Times den 19. april forudsagde et amerikansk angreb for fuld styrke med krydsermissiler mod Nordkorea; og det faldt sammen med Londonavisen Guardians rapport af i dag, den 19. april, der siger, at USA planlægger at skyde nordkoreanske missil-prøveaffyringer ned.

Storbritanniens minister Johnson understregede nødvendigheden af at »hugge hovedet af monsteret«, selv, da den mulige erstatning af Assad gennem et islamistisk pro-terroristregime blev rejst.

Både Times og Guardian gjorde det klart, at de handlinger fra Trump-administrationens side, som de »forecastede«, sandsynligvis ville føre til angreb fra Nordkoreas side og til »ødelæggende konsekvenser for USA’s allierede Sydkorea og Japan« og »kunne komme ud af kontrol« – dvs., kunne udløse en termonuklear verdenskrig.

Dette sker samtidig med, at regeringsfolk fra Trump-administrationen fortsat understreger »ikke-militære muligheder« og at »arbejde tæt sammen med Kina« for at fjerne truslen om krig på Koreahalvøen.

Dette er ikke det første forslag fra Boris Johnson side, om amerikansk-britisk bombning af Assads regering; dét fandt sted sidste september, og det britiske Underhus har nægtet at bemyndige det. Han hævder nu, at en sådan bemyndigelse ikke ville være nødvendig. Johnson blev igen afvist af USA’s udenrigsminister Rex Tillerson og de andre G7-medlemslande ved mødet i Rom, den 10. april. Han krævede her, at Tillerson tilsluttede sig hans trusler om at indføre nye sanktioner imod Rusland som straf for at støtte den syriske regering.

Men, den britiske regerings og de britiske mediers konstante forslag og »forecasts« af amerikansk-britiske krige for regimeskifte, der rammer Rusland og Kina, er rettet mod præsident Donald Trumps potentielle nye samarbejdsrelationer med disse to afgørende nationer. På samme måde, som britisk efterretning har overvåget Trumps team i to år og lanceret de »russiske skandaler« i et forsøg på at tvinge ham bort fra embedet, således forsøger Det britiske Kongerige også at ødelægge enhver mulighed for, at Trump vil samarbejde med Rusland og Kina om sikkerhed og økonomisk udvikling.

Dette er et kup imod præsident Trump, og briterne vil endda løbe risikoen for en verdenskrig for at ødelægge hans politik for det »Amerikanske System«. Det må stoppes.

Foto: Udenrigsminister Boris Johnson taler i Chatham House i London, 2. december, 2016.  [flickr/gov.uk/CC BY 2.0]

Leder fra LaRouche PAC, 16. april, 2017 – Flertallet af verdens nationer og folk befinder sig i en tilstand af chok, og frygt, over, at præsident Trumps nylige 180 graders kovending – fra hans afvisning af regimeskifte og en forpligtelse til at arbejde sammen med Rusland og Kina for fred og udvikling, og til et kriminelt og uberettiget militærangreb mod Syrien og en trussel om et førsteangreb mod Nordkorea – kunne fremprovokere en global atomkrig praktisk talt hvornår, det skal være. Denne frygt er fuldt ud berettiget, men for at forhindre en sådan eksistentiel katastrofe for menneskeheden, må de langt om længe komme overens med den kendsgerning, som Lyndon LaRouche længe har identificeret, at kilden til denne krise er Det britiske Imperium og Det britiske System.

Ikke alene pralede Londonavisen Guardian den 13. april med, at Storbritanniens GCHQ (UK’s modsvar til NSA) som de første adviserede amerikansk efterretning om de såkaldte mistænkelige kontakter mellem personel fra Trumps kampagne og russere, som dømtes til at være »mistænkte efterretningsagenter« – som om kontakt med russere var noget dårligt. De klagede også åbenlyst over, at USA ved lov var forhindret i at udspionere sine egne borgere – så briterne måtte gøre det for dem.

Via deres indflydelse over politiske netværk og medienetværk i USA, og deres primære aktiv, George Soros, brugte briterne et komplet forfalsket dossier, fabrikeret af »tidligere« MI6-agent, Christopher Steele, til at skabe en bevægelse for en ’farvet revolution’ imod Trump-præsidentskabet, over angivelige bånd til russerne.

Ved dernæst at bruge falske efterretningsrapporter fra deres terroristtilknyttede Hvide Hjelme-aktiver i Syrien, omgav briterne dernæst Trump med den løgn, at den syriske regering havde brugt kemiske våben imod sin egen befolkning – en absurditet, eftersom det ikke tjente noget militært formål, og den syriske regering allerede var i færd med at vinde krigen mod ISIS og al-Qaeda-terrorister, med russisk hjælp. Husk, at det var Tony Blair, der leverede de falske efterretninger om, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben og således trak G.W. Bush ind i krigen med Irak – som udløste det nuværende terrorhelvede og masseflygtninge over Middelhavet.

Denne britiske medskyldighed blev offentliggjort den 12. april i FN’s Sikkerhedsråd, da den russiske viceudsending til Sikkerhedsrådet, Vladimir Safronkov, vendte sig direkte mod den britiske FN-ambassadør, Matthew Rycroft, som netop havde fordømt Rusland for at støtte Bashar al-Assad i Syrien (og som tidligere havde været en af Tony Blairs assistenter, da briterne lancerede den kriminelle krig mod Irak). Safronkov identificerede korrekt det britiske motiv for deres løgne og krigsmageri: »I er bange for, at vi kunne samarbejde med USA. Det er, hvad I ligger søvnløse over om natten.«

Dette er præcist briternes formål. Briterne har brugt USA som deres dumme kæmpe til at udkæmpe deres kolonikrige, lige siden mordet på John F. Kennedy – fra Vietnam til Irak til Libyen og Syrien, og nu, måske Nordkorea, hvilket ville bringe hele Asien, og verden, ind i et atomart holocaust. Briterne er villige til at risikere en global atomkrig for at forhindre USA i at bryde imperieopdelingen af verden i Øst og Vest i gensidig konflikt, i at forene hele verden bag gensidig fred og udvikling, og i at gøre en ende på imperium, én gang for alle.

LaRouche-bevægelsen og Schiller Instituttet demonstrerede vejen ud af denne katastrofe i Manhattan, den 13.-14. april, med en konference, der havde titlen, »Amerikansk-kinesisk samarbejde om Bælt & Vej-initiativet, og overensstemmende ideer i kinesisk og vestlig filosofi«. Førende kinesiske og russiske diplomater og erhvervs- og andre ledere talte på konferencen og fremlagde det presserende nødvendige i, at præsident Trump går sammen med Kina og Rusland i de Nye Silkevejs-projekter, som nu bringer win-win-udvikling, snarere end krig, til alle dele af verden. Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets grundlægger, talte både om, at det hastede med dette samarbejde som den nødvendige politik for at afværge krig, men også om nødvendigheden af at bringe alle storslåede nationers kulturelle traditioner – og især traditionerne i Kinas Konfucius-kultur og Vestens Renæssancekultur – ind i en harmoni, som grundlaget for at imødekomme menneskehedens fælles mål.

Dette kræver, langt om længe, fuldførelsen af den Amerikanske Revolution imod det Britiske Imperiesystem, hvor dette onde system knuses i USA, og i hele verden, nu, før det lykkes dem at lancere en krig, som ville betyde den omgående afslutning af civilisationen, som vi kender den.

Enhver borger, enhver nation, må handle på baggrund af deres sande menneskelighed på dette, civilisationens krisetidspunkt, og gå sammen med LaRouche-bevægelsen og andre ligesindede borgere i verden, for at knuse det britiske system og virkeliggøre et nyt paradigme, der repræsenteres af den Nye Silkevejsproces for fred gennem udvikling.

Foto: MOAB: Massive Ordnance Air Blast bomb. 

Sekundær leder fra LaRouche PAC, 16. april, 2017 – Igen i dag, som en blasfemisk handling på Påskedag, forsøgte Londons imperiemedier at provokere Trump-administrationen til at gå i krig ved at citere personer fra det britiske establishment, der hævder, at de kender, og endda kontrollerer, amerikanske krigsplaner.

Siden britisk efterretning først forsøgte at lancere »Trump-Rusland«-skandaler i amerikansk politik for næsten to år siden, har dette været britisk imperiestrategi: Forhindr samarbejde mellem et Trump-ledet USA og Kina og Rusland, om et nyt paradigme for økonomisk udvikling og sikkerhed. Kast i stedet Amerika ud i nye krigskatastrofer.

Det amerikanske folk, og andre nationers folk, må afvise og besejre disse britiske ansporinger til krig – med en trussel om termonuklear verdenskrig – og vælge dette nye paradigme.

Dagens Sunday Times hævdede, i en åbenlys opfordring til regulær krig på den Koreanske Halvø, at »man havde fortalt briterne«, at Trump-administrationen stod for at angribe mål over hele Nordkorea for at eliminere Nordkoreas atomvåbenprogram. »Donald Trumps nærmeste militære rådgivere har fortalt Storbritannien, at Amerika har ildkraften til at neutralisere regimets atominfrastruktur – og måske snart ville lancere et førsteangreb for at gøre det. I det, som vil blive set som et forsøg på at lægge pres på Kina – sagde højtplacerede kilder, at USA kunne ’totalt destruere’ hovedmålene ved anvendelse af konventionelle våben.

»’De vil gøre, hvad der skal til’, sagde en højtplaceret, britisk kilde. ’Intet er udelukket. De mener, de har, hvad der skal til, for at udse målene og totalt ødelægge dem. De er overbeviste om, at de ved, hvor alting befinder sig og kan ramme det effektivt.’ En militær kilde, der talte med [nationale sikkerhedsrådgiver general H.R.] McMaster i denne måned, sagde, han var klar over, at ethvert sådant forsøg ville få en meget høj pris, fordi det sandsynligvis ville fremprovokere missilangreb mod Sydkorea.

En højtplaceret [britisk!] regeringskilde sagde: ’De er ved at komme til et punkt, hvor de mener, de må ødelægge faciliteterne forebyggende … De er meget nærmere ved at gribe til militær handling’.«

Idet de gjorde sig alle anstrengelser for at hævde, at et amerikansk angreb mod Nordkorea – og en nordkoreansk krig mod Sydkorea – er umiddelbart forestående, citerede Sunday Times også den tidligere britiske forsvarsminister og udenrigsminister Malcolm Rifkind, der frimodigt, uden nogen beviser, hævdede, at USA udførte et cyberkrigsangreb mod Nordkoreas forsøg på at gennemføre en prøveaffyring af et missil lørdag aften. »Der er en meget stærk overbevisning om, at USA gennem cyber-fremgangsmåder ved flere lejligheder har haft held til at afbryde disse prøveaffyringer og få dem til at mislykkes’, sagde Sir Malcolm Rifkind, den tidligere udenrigs- og forsvarsminister, til BBC.«

Og igen, på Påskedag, hyldede udenrigsminister Boris Johnson på BBC det amerikanske angreb med krydsermissiler mod Syrien og krævede en fælles, amerikansk-britisk militærintervention i Syrien for at fjerne den syriske præsident Bashar al-Assad.

Men, på Twitter sagde præsident Trump den 15. april, »Tingene vil udvikle sig fint mellem USA og Rusland. Der kommer en varig fred.« De britiske, barbariske krigshyl havde ingen relation til Trumps rådgiver McMasters faktiske udtalelser på nationalt Tv søndag.

Alt det, som briterne kræver, er det modsatte af præsident Trumps kampagne for det »Amerikanske Økonomiske System«, som afviste krige for regimeskifte. London er ude på at ødelægge hans præsidentskab gennem »tilbagetræden, rigsretssag eller mord«, som Spectator forudsagde.

»Det, der er galt med Trump-administrationen, er Det britiske Imperium!«, sagde Helga Zepp-LaRouche søndag, samtidig med, at styrker fra LaRouche-bevægelsen nu mobiliserer amerikanere for at besejre dette imperiums provokationer. Hun havde netop holdt hovedtalen på en stor, todages konference i New York City om Kinas Bælt & Vej-initiativ og det nye paradigme for udvikling, som samlede betydningsfulde repræsentanter for Kina og Rusland og ingeniører og videnskabsfolk, for at tale til det amerikanske folk om samarbejde om det nye paradigme.

Foto: House of Parliament, UK.

14. april, 2017 – Det amerikanske luftvåben kastede en af sine ’Massive Ordnance Air Blast’ (MOAB) bomber i Afghanistan i går. Med kælenavnet »Alle bombers Moder« er det den største ikke-atomare enhed, der nogen sinde er udløst i kamp. Det Afghanske Forsvarsministerium sagde her til morgen, at 36 ISIS-kæmpere blev dræbt i eksplosionen, der ramt et netværk af huler og tunneller i Achin-distriktet, i provinsen Nangarhar nær den pakistanske grænse. Afghanske regeringsfolk hævdede ligeledes, at ingen civile blev dræbt, selv om begge påstande fortsat er ubekræftet.

Tidligere præsident Hamid Karzai ser imidlertid anderledes på tingene.

»Dette er ikke en krig mod terror, men det umenneskelige og særdeles brutale misbrug af vort land som prøveområde for nye og farlige våben«, skrev han på Twitter.

General John Nicholson, øverstbefalende for de amerikanske styrker i Afghanistan, hævdede, at beslutningen om at kaste MOAB var helt taktisk.

»Dette var første gang, vi stødte på en større forhindring mod vores fremskridt«, sagde han om en fælles, afghansk-amerikansk operation, der er gået efter Islamisk Stat siden marts måned, rapporterede Reuters. »Det var det rigtige tidspunkt at bruge det taktisk imod det rigtige mål på slagmarken.« Afghanske og amerikanske styrker var til stede ved åstedet for angrebet og rapporterede, at »våbnet opnåede det tilsigtede formål«, sagde Nicholson.

Bortset fra den taktiske virkning, så kunne en overordnet virkning af brugen af MOAB være overskrifterne, som det skabte i hele verden, især, fordi det sker én uge efter det amerikanske missilangreb mod Syrien og samme dag, som der i Washington fremkom rygter om et forestående førsteangreb mod Nordkorea.

Leder fra LaRouche PAC, 15. april, 2017 – Lyndon LaRouche kom i dag med en skarp advarsel om den fortsatte, ekstreme fare, som det strategiske opgør omkring Den Koreanske Halvø udgør, og som er helt orkestreret af Det britiske Imperium.

»Det britiske System startede det hele, og vi må stoppe det«, erklærede LaRouche. Dette er en global krise, ikke noget, der kun finder sted i én del af planeten. De fleste mennesker er imod ideen om krig over Syrien eller Nordkorea, men de har ingen idé om, hvad der i realiteten står bag dette, og heller ingen idé om, hvordan de skal stoppe det. »Uvidenhed skaber en åbning for menneskehedens død«, advarede LaRouche.

Selv om den umiddelbare trussel omkring Nordkoreas fejring af Solens Dag ikke materialiserede sig, så er situationen fortsat meget, meget alvorlig. LaRouche understregede, at han personligt havde været ophavsmand til den programmatiske løsning på konflikten – gennem fælles, økonomisk samarbejde mellem Nord- og Sydkorea, Rusland og Kina – og arbejdet sammen med politiske kræfter i området for at realisere det, men dette blev saboteret af britiske interesser. Vi må standse det aktuelle fremstød for krig, understregede LaRouche, eller også vil de sprænge hele verden i luften. Dette må tages alvorligt: med mindre det britiske system knuses, vil der ikke være en sikker verden for USA, for Europa eller for andre nationer.

Et godt eksempel på en fremgangsmåde, der ikke vil virke og kun vil føre til britiskorkestreret krig, er det, medierne fremlægger som resultatet af Trumps-administrationens to måneder lange, politiske revidering om Nordkorea. I Washington Post af 14. april rapporterer Josh Rogin, at resultatet af revideringen blev lækket til journalister af højtplacerede regeringsfolk, inklusive via en privat middag den 13. april i Washington med en »højtplaceret person i administrationen inden for politikken for Nordkorea, og som talte om den nye fremgangsmåde«. Denne politik går ud på »maksimalt pres«, uden dog at omfatte regimeskifte, for at forsøge at gennemtvinge et totalt atomvåbenfrit Nordkorea. Med hensyn til, hvad Trump-administrationen vil gøre, hvis der finder en yderligere prøveaffyring af atomvåben sted i Nordkorea, sagde regeringsfolkene, at »intet er taget af bordet, men at USA vil ikke på forhånd vil sende et telegram om sin respons«. En højtplaceret regeringsperson sagde til Rogin: »Forudser vi det? Muligvis. Men er valgmulighederne allerede udviklet? Absolut … Med det regime er det ikke et spørgsmål om ’hvis’, det er ’når’. Og vi er vel forberedt til at imødegå dette.«

LaRouche: Ingen trusler, ingen provokationer over Korea. Ordren er, Gør det ikke!

Sekundær leder, 15. april – Med briterne, der søger at sprænge Den Koreanske Halvø i luften, erklærede Lyndon LaRouche, at situationen omgående måtte »dæmpes ned«. Han advarede eftertrykkeligt om, at dette er et vildt område, hvor tingene meget hurtigt kan eskalere ud af kontrol, og det er et område, som han kender meget godt. Der kan ikke være trusler, hverken verbale eller andre. Der bør være forhandlinger uden truende elementer. Problemet må kontrolleres forud, og ikke efter, at krigen er brudt ud.

LaRouche påpegede kineserne, der opererer rationelt, og hvis eksempel vi bør følge. Vi er fuldt ud solidariske med kineserne omkring dette, og med den kinesiske regerings storslåede, dybtgående værdighed, erklærede LaRouche.

For eksempel sagde Kinas udenrigsminister Wang Yi, at det var nødvendigt at forhindre, at situationen på Den Koreanske Halvø antog en kurs, der var uafvendelig. Wang talte under en fælles mediebriefing med den besøgende, franske udenrigsminister Jean-Marc Ayrault den 13. april.

Wang sagde, at en tilbagevenden til forhandlingsbordet var den eneste måde, hvorpå en krise kunne afværges. »USA og Sydkorea og Nordkorea er engageret i øje for øje, med trukne sværd og spændte buer, og stormskyerne har trukket sammen. Vi opfordrer indtrængende alle sider til ikke længere at engagere sig i gensidig provokation og gensidige trusler, det være sig gennem ord eller handling, og pres ikke situationen frem til et punkt, hvor den ikke kan vendes omkring og kommer ud af kontrol«, sagde hr. Wang. »Uanset, hvem, det er, hvis de lader krig bryde ud på halvøen, må de lægge skulder til denne historiske skyld og betale den tilsvarende pris for dette.«

»Militærmagt kan ikke løse problemet«, sagde Wang. »Når krig først virkeligt indtræffer, vil resultatet ikke blive andet end massive tab. Ingen kan blive vinder«, sagde Wang. »Så længe, der pågår en dialog, så kan den være officiel eller uofficiel, gennem en enkelt kanal eller dobbeltsidige kanaler, bilateral eller multilateral. Kina er indstillet på at give sin støtte til dem alle«, sagde Wang.

Kina har sendt sine top-atomvåbenforhandlere til Pyongyang »for at videreformidle, hvor alvorlig situationen for Nordkorea er«, iflg. NBC.

USA’s vicepræsident Mike Pence ankommer til Sydkorea den 16. april, hvilket vil blive fulgt op af et besøg i Japan. En udenrigspolitisk rådgiver til Det Hvide Hus kommenterede, »Vi vil føre konsultationer med Republikken Korea om Nordkoreas bestræbelser på at fremme sit program for ballistiske missiler og sit atomvåbenprogram«.

Den nordkoreanske viceudenrigsminister Han Song Ryol gav et 40 minutter langt interview til Associated Press, der kun publicerede udvalgte citater. AP skrev, at Han sagde, hans land har afgjort, at Trump-administrationen er »mere ondskabsfuld og mere aggressiv end dens forgænger, Barack Obama. Han sagde, at Nordkorea vil fortsætte med at opbygge sit atomvåbenarsenal i »kvalitet og kvantitet« og sagde, at Pyongyang er rede til at gå i krig, hvis det er, hvad Trump ønsker.

Forespurgt, om de vil gennemføre flere prøvesprængninger, sagde Han: »Det er noget, som vort hovedkvarter beslutter. På et tidspunkt og et sted, som hovedkvarteret skønner nødvendigt, vil det finde sted.«

Han sagde, at Trumps ’tweets’ også har kastet benzin på bålet. »Trump provokerer altid med sine aggressive ord«, sagde Han. »Det er ikke D.P.R.K., men USA og Trump, der laver ballade … Uanset, hvad der kommer fra amerikanske politikere, hvis deres ord er beregnet på at vælte systemet og regeringen i D.P.R.K.«, vil Nordkorea respondere, hvis angrebet, erklærede han.

»Vi har allerede en stærk atomafskrækkelse i vore hænder, og vi vil ganske bestemt ikke stå med armene over kors, konfronteret med et amerikansk førsteangreb«, sagde han. »Uanset, hvad der kommer fra USA, så vil vi håndtere det. Vi er fuldt ud forberedt til at klare det.«

I kommentarer til Hans interview sagde talsmand for Kinas Udenrigsministerium, Geng Shuang, at Kina havde noteret sig de erklæringer, der kommer fra Pyongyang, og nøje fulgte Nordkoreas bevægelser. Geng tilføjede, at Kina opfordrede »alle parter« til at undgå at tage skridt, der yderligere kunne opflamme »en meget følsom og kompleks situation. Sådanne handlinger ville være meget farlige, og meget uansvarlige«, advarede han.

14. april, 2017 – I et 40 minutter langt interview med Agence France Presse, sit første interview, siden hændelsen med ’kemiske våben’ den 4. april, benægtede den syriske præsident Bashar al-Assad kategorisk, at Syrien havde udført angrebet.

»Det er 100 % sikkert for os, at det var fabrikeret«, udtalte han. Alle de såkaldte »beviser«, der er blevet fremlagt, inklusive videoer af døende børn, er falske. »Vi ved ikke, om disse døde børn blev dræbt i Khan Sheikhoun. Var de overhovedet døde?« Assad tilføjede: »Det er vores indtryk, at Vesten, hovedsageligt USA, er hånd i handske med terroristerne. De fabrikerede hele historien for at få et påskud til angrebet.« Han opfordrede stærkt til, at man gennemførte en upartisk, international efterforskning og advarede: »Vi kan kun tillade en efterforskning, når den er upartisk, og når vi sikrer, at fordomsfri lande vil deltage i denne delegation for at sikre, at de ikke bruger det til politiske formål.«

Den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche var enig i, at Assads vurdering er »meget sandsynlig«.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov holdt ligeledes en pressekonference efter et møde med sine syriske og iranske modparter i dag.

»Der er voksende beviser for, at dette [det amerikanske angreb] var iscenesat«, udtalte han. »Der er for meget, der ikke stemmer, for mange uoverensstemmelser i versionen til at retfærdiggøre den aggressive handling den 7. april. Lavrov sagde, at dette var et forsøg på regimeskifte i Syrien og rapporterede, at, siden Rusland fremlagde beviser over for OPCW (Organisationen for forbud mod kemiske våben) om, at anti-Assad-oppositionen i Syrien havde brugt kemiske våben i Aleppo, »er der ikke modtaget nogen reaktion fra [OPCW] sekretariatet«.

En dag tidligere, efter et møde med Syriens udenrigsminister, havde Lavrov udtalt: »Jeg vil gerne understrege det amerikanske missilangreb mod Shayrat-flyvebasens ekstremt provokerende rolle. Den amerikanske udenrigsminister og jeg selv gennemdrøftede situationen grundigt, og vi var enige i, at dette ikke skulle ske igen.«

Lavrov tilføjede skarpt, at der var opnået fremskridt mht. en forhandlet løsning i Astana-regi, men »dette fremskridt behager ikke alle. Det er principielt vigtigt ikke at bukke under for provokationer, midt i det hysteri, der er udløst i Vesten, og ikke give det lov til at ødelægge indsatsen inden for rammerne af Astana-processen og Genève-processen.«

Foto: Assad-interviewet med Agence France Presse: ‘Det er 100 % sikkert for os, at det var fabrikeret’.

12. april, 2017 – »Vi forstår hinanden bedre efter forhandlingerne i dag«, lød den russiske udenrigsminister Sergei Lavrovs kommentar efter mødet i dag med USA’s udenrigsminister Rex Tillerson, der også havde et to timer langt møde med præsident Vladimir Putin. Tillerson beskrev sidstnævnte møde som »produktivt«, og iflg. flere rapporter i medierne, rejste Putin spørgsmålet om at genetablere Memorandaet for dekonfliktion, som Rusland annullerede efter USA’s missilangreb den 6. april mod Shayrat-flyvebasen i Syrien.

Alt imens de sædvanlige mistænkte i de løgnagtige mainstream-medier insisterer på, at møderne var fulde af spændinger, »frysende«, uvenlige osv., så indikerer erklæringerne fra begge mænd, såvel som også rapporten om mødet med Putin, at der fandt noget mere substantielt sted – der går i den rigtige retning, om end med små skridt. Syrien var helt klart et væsentligt stridens æble: Tillerson insisterede, at Bashar al-Assad var skyldig i at udføre et angreb med kemiske våben mod sin befolkning og hævdede, at beviserne var »endegyldige«, og at Assad ikke kan have nogen rolle i Syriens fremtid. Lavrov, rapporterer Sputnik, insisterede, at Washington ikke har leveret noget »bevis« for al-Assads angiveligt angreb med kemiske våben i Idlib den 4. april og understregede, at der må være en »formodning om uskyld«, indtil en fuld undersøgelse bliver gennemført.

Men i offentlige bemærkninger, efter at have påpeget, at »der består et lavt niveau af tillid mellem vore to lande«, tilføjede Tillerson, at »verdens to førende atommagter ikke kan have denne form for relation … Vi må forsøge at gøre en ende på denne støtte degradering«. Moskva og Washington, fortsatte han, bør afslutte »øje-for-øje«-strategier, der kan fremprovokere spændinger. Til dette formål aftalte de at etablere en arbejdsgruppe for at adressere løsningen af problemer på et lavere niveau. Lavrov udtrykte håbet om, at den bilaterale, præsidentielle kommission, som »Obama begravede«, kunne etableres.

Lavrov bemærkede ligeledes under deres fælles pressekonference, at USA og Moskva »ikke står milevidt fra hinanden« mht. mange hovedspørgsmål. Men, understregede han, »vi må lære lektierne af fortiden – i modsat fald kan vi ikke lykkes i nutiden«. Han berettede dernæst historien om NATO’s mange interventioner under sin besættelse af at fjerne »totalitære« ledere og nævnte tilfældene med det tidligere Jugoslavien, Libyen, såvel som også den katastrofe, som Obama skabte i Sudan og Sydsudan. »Vi har set alt dette før«, sagde han, og det ender ikke godt.

Ifølge Fox News er de to regeringer blevet enige om at få en seriøs FN-efterforskning af hændelsen i Idlib den 4. april, og mht. anklager mod Rusland om, at det skulle have været »medskyldigt« i det kemiske angreb i Idlib den 4. april, sagde Tillerson, at USA ikke har grund til at tro, at Moskva assisterede eller tilskyndede til dette angreb.

https://www.youtube.com/watch?v=yVsTCEy1IOI

Leder fra LaRouche PAC, 12. april, 2017 – I FN’s Sikkerhedsråd i dag – indkaldt for at stemme om endnu en anti-Syrien resolution fra UK, Frankrig og USA – skinnede det klart igennem, at formålet med Storbritanniens udenrigspolitik er at ødelægge enhver chance for, at USA og Rusland skulle samarbejde. Dette blev eftertrykkeligt sagt af den russiske viceudsending til Sikkerhedsrådet, Vladimir Safronkov, direkte til den britiske ambassadør Matthew Rycroft, der netop havde fordømt Rusland for at støtte Bashar al-Assad i Syrien. Safronkov sagde til Rycroft, at sidstnævnte handlede for at forpurre FN’s særlige udsending for Syrien, Staffan De Misturas fredsindsats, og for at så konfrontation i Sikkerhedsrådet, for »I er bange for, at vi måske samarbejder med USA. Det er, hvad I ligger søvnløse over om natten«.

I realiteten slog den russiske diplomat hovedet på sømmet med hensyn til det døende Britiske Imperiums onde natur, der intervenerer for at udspille ’Øst vs. Vest, og alle mod alle’, i et forsøg på at forblive kongen på bjerget, og at gå helt til grænsen, hvor de risikerer at fremprovokere en atomkrig.

I Moskva skete præcis dét, Storbritannien er så rædde for, om end i behersket skala. USA’s udenrigsminister Rex Tillerson mødtes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, og dernæst med præsident Vladimir Putin. Under den fælles pressekonference bagefter, mellem Tillerson og Lavrov, meddeltes det, at en »arbejdsgruppe« ville blive etableret mellem de to nationer, der ville blive sammensat af udsendinge, som Rusland og USA vil udpege. Arbejdsgruppens mandat bliver at beskæftige sig med mindre spørgsmål, i betragtning af, at der fortsat er så mange uoverensstemmelser; men den gensidigt konsulterende udvikling vil komme i gang.

Lavrov sagde, at de to nationer er fælles om et »særligt ansvar« for det »strategiske ansvar« for verden. Tillerson talte om, hvordan dagens møder »repræsenterer en fortsættelse af vore kommunikationer og drøftelser og dialogen, der begyndte i Bonn« [under G20-topmødet i februar].

Det blev eksplicit udtalt af begge regeringspersoner, at der fortsat hersker dybe uoverensstemmelser om Syrien. Men hr. Lavrov rapporterede, at potentialet for at genoprette memorandaet om dekonfliktion, under de givne omstændigheder, blev diskuteret med præsident Putin.

Samtidig kommer eksperter internationalt frem for at afsløre de britiskorkestrerede løgne om den syriske regering, der angiveligt gasser sit folk. Dette støtter det voksende krav om en reel undersøgelse af anklagerne mod Syrien, på hvilket påskud USA’s bombning af Shayrat-flyvebasen i Syrien den 4. april blev gennemført. Rusland er i færd med at indgive anmodning om en sådan undersøgelse til Haag. Dette har briterne allerede responderet på, med Rycroft, der i dag meddelte, at de vil »vil være i Haag« i morgen, hvor de vil modsætte sig en undersøgelse.

I dag blev en stærk undersøgelse udgivet, der tilbageviste det fire sider lange dokument, udgivet af Det Hvide Hus i går, og som fejlagtigt hævdede, at Syrien er afgørende skyldig i at bruge kemiske våben mod sit folk. Theodore Postol, en teknologiekspert, professor emeritus ved M.I.T., skrev en 14 sider lang, »A Quick Turnaround Assessment« (En hurtig vurdering, der ændrer tingene), af det fire sider lange dokument fra Det Hvide Hus, af 11. april; Postol inkluderede satellitfotos og detaljerede analyser. Han udtaler, at »jeg mener, det kan dokumenteres, uden for enhver tvivl, at [det Hvide Hus’] dokumentet ikke fremviser noget som helst bevis for, at USA’s regering skulle være i besiddelse af konkret viden om, at Syriens regering var kilden til det kemiske angreb i Khan Shaykun, Syrien … den 4. april, 2017«. Postols tilbagevisning får nu international opmærksomhed.

Og endelig, så er der ikke alene skabt en afgørende, ny forbindelse mellem Rusland og USA – på trods af alle Det britiske Imperiums beskidte tricks; men der er ligeledes en forbindelse mellem Kina og USA. Det er vigtigt, at præsident Xi Jinping og præsident Donald Trump i dag talte i telefon om den meget farlige situation mht. Nordkorea, og ligeledes diskuterede Syrien.

Dette er hovedbegivenhederne aftenen før Schiller Instituttets historiske, internationale konference i Manhattan – »Ét Bælt, én Vej: Løftet om en ny, økonomisk platform for verden«.

Foto: Den russiske vicerepræsentant til FN’s Sikkerhedsråd, Vladimir Safronkov, vetoede igen en resolution, fremsat af UK, Frankrig og USA den 12. april, imod Syrien.     

Leder fra LaRouche PAC, 11. april, 2017 – Briterne tager den fulde ære for USA’s kriminelle angreb mod Syrien i sidste uge; for at »overtale« præsident Trump til at vende sig mod Assad og russerne; og for, på vegne af Det britiske Imperium, at udsende den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson til Moskva for at fortælle Putin-regeringen, at den må forlade Syrien, eller også stå over for krig. Sidstnævnte hævdelse – at Tillerson er Londons marionet med sit besøg til Rusland tirsdag og onsdag – er slet ikke sikker, og kan være en total løgn, men der er ingen ende på britiske regeringsfolk og britiske pressehorer (inklusive dem i USA), der forsøger at diktere Tillerson, at han må udfylde denne rolle.

G7-udenrigsministermødet i Italien, der sluttede i dag, leverede et tilbageslag for den britiske plan. Den britiske udenrigsminister Boris Johnson krævede nye sanktioner mod Rusland og hævdede, at regeringen var medskyldig i det angivelige syriske angreb med kemiske våben. Men både de europæiske og japanske repræsentanter afviste dette blankt og krævede i stedet, at en FN-undersøgelse først må afgøre kendsgerningerne omkring hændelsen med kemiske våben. Briternes nødløsning er, at de vil fremprovokere endnu en hændelse i Syrien og atter narre Trump til at begå endnu en militær brøler.

I mellemtiden rapporterede både præsident Putin og det Russiske Forsvarsministerium i dag, at terroristerne i Syrien nu flytter kemiske våben ind i fire, afgørende områder, for at »skabe endnu et påskud til at anklage den syriske regering for at bruge kemiske våben og således udløse endnu et amerikansk luftangreb«. Putin sagde, at dette er en gentagelse af 2003, da Bush-administrationen hævdede, at den irakiske regering havde kemiske våben og atomvåben, med det formål at retfærdiggøre et angreb, »der endte med landets ødelæggelse, en øget terroristtrussel og fremkomsten af ISIS på den internationale scene – hverken mere eller mindre«.

»Det britiske Imperium har været menneskehedens fjende i lang tid«, sagde Lyndon LaRouche i dag som respons på den britiske kampagne. »Luk det Britiske System! USA er en NATION – har altid været en nation, på trods af visse problemer, og vi må ikke bøje os. Vi kan gøre det – mobilisere med VORE instrumenter for at lukke dette her. Vi er amerikanere! Giv ikke efter. Nationer i Asien er involveret; visse folk i Europa. De har RETTIGHEDER – disse skiderikker har ingen rettigheder.«

Han tilføjede: »Vi repræsenterer verdens folkeslag. Det er ikke alle enige i, men vi har autoriteten til at afgøre, hvad relationer mellem folkeslag skal være. Sådanne politikker, som vi nu ser, må fjernes, og folk, der udfører dem, må straffes. Gør det, og vi vinder. Alt andet, og vi taber. Luk dem ned, i særdeleshed briterne.«

Flere amerikanske patrioter advarer nu om, at det vanvid, der kom fra Trump-administrationen i sidste uge, totalt modsiger alt, hvad Trump har forpligtet sig til i løbet af sin kampagne, lige fra »ikke mere verdens politibetjent« til at være venner med Rusland, og til at være præsident for USA, og ikke for verden. Det, de overser, i næsten alle tilfælde, er den åbenlyse, offentlige rolle, som briterne og deres aktiver i USA spiller.

Et åbenlyst tilfælde: Londonavisen The Guardian truede åbenlyst Syrien med den »Libyske behandling« og hævdede, at Tillerson ville »tilbyde Putin-regimet et ligefremt valg mellem at afskrive Bashar al-Assad … eller fortsætte med at støtte ham og risikere et resultat som i Libyen«. De tilføjer: »Den libyske leder, Muammar Gaddafi, blev afsat med vold og dræbt i 2011 af oprørere, der fik luftstøtte fra NATO-magter, inkl. UK.« Denne britiske kloak (avisen) gjorde sig ikke den ulejlighed at nævne, at Libyen, en fremgangsrig og relativ fredelig nation, indtil briterne og deres saudiske kohorter bevæbnede Wahabbi-terrorister for at fremprovokere en borgerkrig, med Obamas velsignelse, nu er blevet til et terrorist-helvede, der er centrum for de millioner af mennesker, der er drevet ud af deres hjem som flygtninge i hele området.

Det bør imidlertid bemærkes, at Tillerson søndag påpegede denne libyske katastrofe som årsagen til, at USA (hvis Tillerson rent faktisk taler for regeringen) ikke vil påtvinge Syrien et såkaldt regimeskifte. Hans møder i Moskva onsdag vil være afgørende for den retning, som denne farlige udvikling vil tage.

Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), (Veteran-Efterretningsprofessionelle for Fornuft) udsendte et memorandum til præsident Trump i dag, der indledes med følgende: »Vi skriver for at give Dem en utvetydig advarsel om truslen om væbnede fjendtligheder med Rusland – der risikerer at optrappes til atomkrig«, underskrevet af 24 tidligere ledende efterretningsofficerer fra amerikanske efterretningsinstitutioner inden for regering og militær. VIPS, der blev etableret i januar 2003 af efterretningsofficerer, der så, at man løj over for daværende præsident Bush mht. Iraks ikkeeksisterende masseødelæggelsesvåben, skriver: »Vore kontakter i den amerikanske hær i området har fortalt os … at der ikke var noget syrisk ’angreb med kemiske våben’«, men at russerne og syrerne siger sandheden; at en fabrik til fremstilling af kemiske våben, tilhørende terroristerne, og som man troede var et depot for traditionelle våben, blev bombet og forårsagede katastrofen. De opfordrer Trump til at kræve, at Tillerson omgående fastsætter et topmøde med Putin, for at »forhindre, at relationerne med Rusland skal gå fuldstændigt i forfald«.

LaRouche konkluderede, at vi er vidne til »forræderi mod USA indefra, som bruger kræfter internt i regeringen til at ødelægge samme regering. Ingen britisk institution har ret til at blande sig i amerikanske anliggender. Obama er et eksempel på dette onde. Menneskeheden må lære at kæmpe for at lukke ting ned, som er forkerte. Det britiske Imperium er forkert – med et par gode mennesker, der gemmer sig under dets skørter. Folk må have modet til at gøre det, der må gøres. Tiden er inde til at knuse denne ting. Få denne nation, og andre nationer, til at blive enige om det«.

Foto: Den britiske udenrigsminister Boris Johnson. (Photo: BackBoris2012 Campaign Team CC-SA)

Leder fra LaRouche PAC, 10. april, 2017 – Kinas præsident stod bogstavelig talt ved præsident Donald Trumps side i et nyt paradigme, der hastigt udvikler sig, med produktiv, økonomisk vækst, videnskabeligt fremskridt og optimisme for fremtiden, som den deprimerede amerikanske befolkning har desperat brug for. I stedet lod præsident Donald Trump sig narre af den britiske imperieillusion om en »unipolær verden« og med briterne, der er besat af ideen om at få Amerika til at gå i krig.

Præsident Trumps chokerende, totale kovending, inden for en enkelt uge, i forhold til sin årelange, stærke opposition mod de katastrofale Bush-Obama-krige for regimeskifte, blev frembragt af britiske svindelnumre. De falske påstande om russisk kontrol over Trump kommer alle sammen fra britisk efterretnings-»rapporter« og »-dossierer« og har bevirket, at han har mistet kontrollen over sit eget Nationale Sikkerhedsråd og fået hans få allierede i Kongressen til at kapitulere. Under hele Trumps kortvarige præsidentskab har britiske regeringsfolk uophørligt krævet »alliancens« militærangreb mod Syrien og nye sanktioner mod Rusland. Med præsidentens meddelelser af 30. marts om, at hans politik ikke gik ud på at »regime-udskifte« Assad i Syrien, gik de britiske og amerikanske allierede, såsom senatorerne McCain og Rubio, amok og kastede sig over »bombningen i Idlib med kemiske våben« i Syrien. Denne kunne i sig selv meget vel have været et svindelnummer, hvis ENESTE kilde til bevis er de af britiske intelligens skabte og finansierede »Hvide Hjelme«, der opererer i syriske territorier, som kontrolleres af jihadistiske ekstremister.

EIR’stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, har, lige siden den dag, da den libyske præsident Gaddafi blev væltet og myrdet af et britisk/fransk/Obama-kup i 2011, advaret om, at disse krige for regimeskifte var en march hen imod et mål, der hedder global krigskonfrontation med Rusland i særdeleshed, og også med Kina. Trump var fast besluttet på at standse denne trussel; nu er den, med denne britiske manipulation, vendt hævnende tilbage.

Som LaRouche bemærkede, så må præsident Trump nu afholde et topmøde med den russiske præsident Putin for at omstøde denne britiske march mod verdenskrig. Kreml har sagt, at Putin ikke vil mødes med den amerikanske udenrigsminister Tillerson i Moskva på onsdag, til trods for, at Tillerson har holdt stand mod den katastrofale politik for regimeskifte. Der må komme et Trump-Putin topmøde.

Det, vi ser her, er, at USA’s præsident lod sig narre af britisk imperialisme, den imperialisme, mod hvilken vi amerikanere udkæmpede vores Revolution, og det angloamerikanske dogme »verdens politibetjent«, som præsident Franklin Roosevelt forkastede.

Det amerikanske folk må nu komme sammen imod krige for regimeskifte – som de gjorde i 2013, da de forhindrede Obama i at bombe Syrien. Men mere endnu: de må komme sammen for den idé, som præsident Trump er begyndt at forsvare: det »Amerikanske Økonomiske System«, der går tilbage til Alexander Hamilton; til Clay og Lincoln; og som i dag betyder et partnerskab med Kinas Nye Silkevej og en gennemførelse af LaRouches »Fire Love til nationens redning«. 

Det er formålet med Schiller Instituttets todages konference i New York City kommende torsdag og fredag; og formålet med vore aktivisters landsdækkende mobilisering for at lægge pres på Det Hvide Hus. Trump må rydde ud i sit hus for fortalere, der er agenter for briternes krigskonfrontation med Rusland; og vende tilbage til kampagnen for det Amerikanske System.

10. april, 2017 – Topmødet mellem USA’s præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping havde til hensigt at skabe grundlaget for en tæt relation mellem disse to, store lande, for at løse deres uoverensstemmelser og samarbejde om menneskehedens fremskridt. Den amerikanske præsidents pludselige beslutning om at bombe Syrien på fuppåskuddet om, at Syrien anvendte kemiske våben, forstyrrede imidlertid ikke forhandlingerne. Alt imens den kinesiske delegation må være blevet totalt overrasket af denne betydningsfulde militæroperation midt i dette vigtige møde, besluttede de ikke at slække på deres fokus, efter at præsident Trump informerede præsident Xi om bombningen efter statsbanketten om aftenen, den 6. april. Møderne fortsatte med den kinesiske delegation den følgende morgen som planlagt og sluttede tidligt på eftermiddagen.

Kemien mellem de to ledere var god. De havde allerede tidligere etableret et godt forhold gennem deres gensidige korrespondance og telefonsamtaler. Der var mange smilende ansigter under pauserne med pressen, under afbrydelserne i de mere seriøse diskussioner. Præsident Trump sagde, at de to ledere havde udviklet et »fremragende« forhold, og at »mange potentielt meget vanskelige problemer vil forsvinde«. Præsident Xi var også meget tilfreds med den modtagelse, som hans delegation, der omfattede fire medlemmer af Politbureauet, havde fået af præsidenten. Topmødet, sagde han, »var af enestående vigtig betydning for de kinesisk-amerikanske relationer«.

»Præsident Trump har gjort fremragende forberedelser til vort lands repræsentanter og gav os en varm modtagelse«, sagde Xi.

»Vi har for nylig haft dybtgående og udstrakte kommunikationer til dette formål og kom til mange fælles punkter for forståelse, af hvilke den vigtigste var at intensivere vort venskab og bygge en form for tillid, der svarer til den kinesisk-amerikanske, praktiske relation og det kinesisk-amerikanske venskab.«

Præsident Trump havde også det meste af sin regering med sig på topmødet, inklusive udenrigsminister Rex Tillerson, forsvarsminister James Mattis, finansminister Stephen Mnuchin og handelsminister Wilbur Ross. Præsident Xi overrakte også en invitation til præsident Trump til at besøge Kina i år, som præsident Trump omgående accepterede. Præsident Xi inviterede ligeledes den amerikanske præsident til at tilslutte sig Bælt & Vej-initiativet.

De to præsidenter etablerede ligeledes en ny ramme på regeringsniveau for forhandlinger, den Omfattende Dialog mellem USA og Kina, som de selv vil styre.     Denne funktion vil erstatte den foregående Strategiske Dialog mellem USA og Kina, som Trumps folk kritiserede som værende en »sludrekomsammen« uden praktiske resultater. Med dette nye format håber de at virkeliggøre konkrete resultater inden for kort tid. Dialogen vil have fire grundpiller: Dialogen om Diplomati og Sikkerhed; den Omfattende Økonomiske Dialog; Dialogen om Retshåndhævelse og Cyber-sikkerhed; og Dialogen om Sociale og Kulturelle Spørgsmål.

De to præsidenter havde diskuteret de vigtige spørgsmål inden for handel og har besluttet at udvikle en 100-dages handleplan for handel med Kina, som ville have »vej-stationer for præstationer langs vejen«, iflg. finansminister Stephen Mnuchin. Der var også en diskussion om investering og fjernelse af de forhindringer, der stadig er for opnåelse af en regulær, bilateral investeringstraktat mellem de to lande. Udenrigsminister Tillerson har ligeledes indikeret, at en længere diskussion havde fundet sted om det nordkoreanske atomprogram, med en fornyet forpligtelse fra begge sider til en atomvåbenfri Koreansk Halvø og øget samarbejde omkring at overbevise nordkoreanerne om at opgive deres program, selv om der ikke var nogen »pakkeaftale« om spørgsmålet, sagde han. Tillerson sagde, at præsident Xi var enig i det amerikanske synspunkt om, at denne situation har nået et meget alvorligt stadie.

Alt imens topmødet syntes at have opnået de afgrænsede mål, det var opstillet, med at etablere en god arbejdsrelation gennem en grundig diskussion af de spørgsmål, der deler de to lande, så er der stadig en skygge fra angrebet mod Syrien. Visse kinesiske analytikere har allerede givet udtryk for en mistanke om, at operationen blev timet til at understrege, at USA er fast besluttet på, om nødvendigt at anvende militær aktion imod den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea), hvis denne trussel består, og således lægge pres på Kina for at indtage en hårdere linje mod dets nordkoreanske nabo. Selv om ingen bør være tåbelig nok til at tro, at et militærangreb mod Nordkorea, i modsætning til Syrien, kunne gennemføres uden en omgående gengældelse fra Nordkorea. Den ensidige udøvelse af amerikansk magt i Mellemøsten sendte også et subtilt budskab om, at »en ny relation mellem stormagter«, som Kina har ønsket, en relation, der bygger på ligeværdighed, stadig er et fjernt mål.

Det Kinesiske Udenrigsministeriums respons på angrebet var usædvanlig tavs. Talskvinde for det Kinesiske Udenrigsministerium, Hua Chunying, gentog 8. april, at Kina er modstander af anvendelsen af kemiske våben »af noget land, nogen organisation eller person, til noget som helst formål og under nogen som helst omstændigheder«. Samtidig sagde hun, at spørgsmålet fortjente en grundig FN-undersøgelse for virkelig at afgøre, hvem, der havde ansvaret, »og som på basis af solide beviser kan nå frem til en konklusion, der kan bestå historiens og kendsgerningernes prøve«.

I øjeblikket synes både »historien og kendsgerningerne« at være beroende på påskuddet for det militære angreb. Præsident Trump bør agte på den amerikanske filosof, George Santayanas ord, »De, der ikke lærer af historien, er dømt til at gentage den«. Og det ser ud, som om dette meget vel kunne blive en gentagelse af George W. Bush’ hasten mod krig, igen baseret på fuphistorien med »masseødelæggelsesvåben«, med mindre den kurs, man er slået ind på, hurtigt lægges om. Og der er ingen tvivl om, at kinesiske militærstrateger nøje vil følge udviklingen i den amerikanske præsidents pludselige skift, for at få frem, hvilken betydning, det har for dem – og hvad konsekvenserne af denne meget uberegnelige og farlige, militære eskalering, er.

(Ovenstående artikel af William Jones vil forekomme i det kommende nummer af Executive Intelligence Review, EIR.)          

Leder fra LaRouche PAC, 9. april, 2017 – Lyndon LaRouche advarede i dag om, at der i USA i øjeblikket er en proces i gang, der køres af briterne, for et statskup imod Trump-administrationen, et statskup, der truer med at forvandle det dumme og farlige luftangreb mod Syrien den 6. april til en fuldt optrappet, termonuklear konfrontation med Rusland og Kina.

Det er de britiske skiderikker, der, med deres løgne og falske efterretninger, fik præsident Trump til at angribe Syrien, hævdede LaRouche. Vi må ødelægge det britiske system og alle deres interesser i USA, udtalte han. Vi må nu samle USA om at komme tilbage til den kurs, som Trump var begyndt at udstikke for landet, med samarbejde med Rusland og Kina omkring det Amerikanske Systems økonomiske politik, inklusive en tilbagevenden til FDR’s Glass/Steagall-princip fra 1933.

Trump og Putin bør omgående afholde et topmøde for at adressere krisen, sagde LaRouche, og dermed kortslutte hele den britiske operation. LaRouche støttede stærkt kommentarerne i denne weekend fra den tyske veteranstatsmand, Willy Wimmer, tidligere statssekretær for det Tyske Forsvarsministerium, som advarede om, at »folk er bange for en global krig, en Tredje Verdenskrig« og fremførte, at »den aktuelle dramatiske situation er en mulighed for, at de russiske og amerikanske statsoverhoveder mødes så snart som muligt«.

Der kan ikke herske tvivl om, at briterne står bag sidste uges chokerende kovending i Trumps politik. Britiske topregeringsfolk kroer sig åbenlyst over deres præstation til dato. For eksempel udgav den britiske forsvarsminister Michael Fallon en kronik i Londonavisen Sunday Times den 9. april, hvor han storpralede med, at »den britiske og amerikanske regering har været i tæt kontakt på alle niveauer før og efter angrebene … USA’s forsvarsminister Jim Mattis ringede til mig for at delagtiggøre mig i deres vurdering af regimets skyld. Sammen gennemgik vi de muligheder, som de overvejede.«

Den 8. april hævdede den britiske udenrigsminister Boris Johnson ligeledes, at han koordinerede alt med sin amerikanske modpart, udenrigsminister Rex Tillerson, inklusive Johnsons teatralske aflysning af sit planlagte besøg i Moskva. »Jeg har detaljeret diskuteret disse planer med udenrigsminister Tillerson«, pralede Johnson.  »Han vil besøge Moskva som planlagt og, efter G7-mødet [i Lucca, Italien, den 10.-11. april], vil være i stand til at levere dette klare og koordinerede budskab til russerne.«

En artikel i dag i Sunday Times, der ledsager Fallons kronik, forklarer, hvad dette budskab vil blive: »Storbritannien og Amerika vil i denne uge direkte anklage Rusland for medskyldighed i krigsforbrydelser i Syrien og kræve, at Vladimir Putin trækker tæppet væk under Bashar al-Assads blodgennemvædede regime.« Fallon skrev desuden: »Rusland har et stedfortræder-ansvar for hvert eneste, civile dødsfald i sidste uge« og tilføjede, at Putin nu må overholde programmet ved at indvilge i at vælte Assad-regeringen.

Chancerne for, at Putin går med til dette britiske krav, er lig nul. Chancerne for, at situationen nu vil gå ind i en opadgående spiral, mod en termonuklear konfrontation – enten i Mellemøsten eller omkring den Koreanske Halvø – er betydeligt større end nul, så længe briterne står ved roret.

Efter at have fået Trump til at angribe Syrien, baseret på deres løgne, er briterne nu også i færd med at orkestrere en oppositionsstorm mod præsident Trump i det Demokratiske Partis Obama-fløj, som kræver, at Trump stilles for en rigsret pga. sin fremfærd i Syrien. Trumps handlinger i denne uge har også svækket ham politisk blandt sit eget, politiske støttegrundlag, både i USA og internationalt, som er chokerede og bestyrtede over, hvad han gjorde – hvilket er vand på briternes mølle.

Den aktuelle situation er ekstremet farlig, understregede LaRouche, og kan føre til krig på kort sigt. Og det skabes udelukkende af briterne, og intet andet. Vi må ødelægge det britiske imperiesystem. USA’s borgere må komme sammen imod dette britiske kup. Intet intelligent menneske vil acceptere det, briterne er ude på; de eneste mennesker i USA, der vil støtte briterne, sagde LaRouche, er hjernedøde mennesker, der er forrædere over for USA.

Vi må slå meget hårdt ned på dette for at standse det britiske kup, der vil overtage Trump-administrationen, og det hermed forbundne fremstød for krig. Schiller Instituttets forestående todages konference [i USA] den 13.-14. april, »Amerikansk-kinesisk samarbejde om Bælt & Vej-initiativet og overensstemmelse mellem kinesisk og vestlig filosofi«, vil fremlægge det politiske alternativ, der kan ødelægge Det britiske Imperium, permanent.

Jeg må begynde aftenens udsendelse med at sige, at, for 24 timer siden, da jeg sad og forberedte denne udsendelse, tænkte jeg, at emnet skulle være de ekstremt positive udviklinger, der fandt sted. Både introduktionen af Glass/Steagall-lovforslaget i USA’s Senat, S881, fremsat af Elizabeth Warren, Maria Cantwell, John McCain og Angus King; som følger direkte i kølvandet på udtrykt støtte til Glass/Steagall-princippet fra et ledende medlem af Trump-administrationen – Gary Cohn, direktør for det Nationale Økonomiske Råd – hvilket fandt sted på nøjagtig samme tidspunkt som et topmøde på højeste niveau, der nu netop er afsluttet, i Mar-a-Lago, Florida, mellem præsident Trump og præsident Xi Jinping; mødet var blevet forberedt af udenrigsminister Rex Tillerson under dennes nylige besøg i Kina, hvor han udtalte sin støtte til dannelsen af et »win-win«-samarbejde og ingen konfrontation, ingen konflikt, mellem USA og Kina.

Matthew Ogden: Det er 7. april, 2017, og dette er vores fredags-webcast fra larouchepac.com. Benjamin Deniston er med i studiet, og via video har vi Diane Sare fra Manhattan, New York City, og Kesha Rogers fra Houston, Texas – begge medlemmer af LaRouche PAC Policy Committee.

Jeg må begynde aftenens udsendelse med at sige, at, for 24 timer siden, da jeg sad og forberedte denne udsendelse, tænkte jeg, at emnet skulle være de ekstremt positive udviklinger, der fandt sted. Både introduktionen af Glass/Steagall-lovforslaget i USA’s Senat, S881, fremsat af Elizabeth Warren, Maria Cantwell, John McCain og Angus King; som følger direkte i kølvandet på udtrykt støtte til Glass/Steagall-princippet fra et ledende medlem af Trump-administrationen – Gary Cohn, direktør for det Nationale Økonomiske Råd – hvilket fandt sted på nøjagtig samme tidspunkt som et topmøde på højeste niveau, der nu netop er afsluttet, i Mar-a-Lago, Florida, mellem præsident Trump og præsident Xi Jinping; mødet var blevet forberedt af udenrigsminister Rex Tillerson under dennes nylige besøg i Kina, hvor han udtalte sin støtte til dannelsen af et »win-win«-samarbejde og ingen konfrontation, ingen konflikt, mellem USA og Kina.

Men desværre, mellem tidspunktet for 24 timer siden og nu, traf præsident Trump beslutningen om at lancere et militært missilangreb mod en flyvebase, tilhørende den syriske regering, som respons på den syriske regerings angivelige angreb med kemiske våben imod syriske civile. Så jeg vil indlede aftenens udsendelse med at læse for jer, i parafrase, nogle af de bemærkninger, som både Lyndon og Helga LaRouche havde om denne situation. Det vil vi følge op på med en opfordring til en mobilisering for at få sandheden at vide om, hvad det virkelig var, der skete, i løbet af disse 24 timer.

Det, Helga Zepp-LaRouche sagde her til morgen, da nyheden netop kom, om, at dette angreb havde fundet sted, var følgende:

»Dette var dumt; et resultat af forvirring i administrationen, og af neokonservative elementer, der ikke ønsker at se de nye relationer mellem magter, som kunne komme ud af en alliance mellem USA, Rusland og Kina.«

Under en senere telefonsamtale med Helga og Lyndon LaRouche, sagde Helga:

»Hvordan skete dette? Der er tilsyneladende et stort slagsmål internt i Trump-administrationen. Det er afskyeligt. Der er en historie her, som vi ikke kender. Nogen må have manipuleret Trump til at gøre dette; eller løjet for præsident Trump. Hvordan kom han frem til dette standpunkt? Vi må anstrenge os for at finde ud af det.«

Helga refererede direkte til en artikel, der blev udgivet på en ledende militær efterretningseksperts blog – en mand ved navn Pat Laing, der har forbindelser til nogle ledende, både aktive og pensionerede militær- og efterretningsnetværk i USA. Denne blog indledte med at sige følgende:

»Donald Trumps beslutning om at lancere angreb med krydsermissiler mod en syrisk flyvebase, var baseret på en løgn. I løbet af de kommende dage vil det amerikanske folk opdage, at efterretningssamfundet vidste, at Syrien ikke smed et kemisk militærvåben på uskyldige civile i Idlib. Her er, hvad der skete«, sagde han.

Han forklarer dernæst flere punkter, inkl.

»3. Det syriske luftvåben ramte målet«

– som man mente var et våbenlager for eksplosiver for islamiske oprørere –

»med konventionelle våben. Alle de involverede forventede at se en massiv, sekundær eksplosion. Det skete ikke. I stedet begyndte røg, kemisk røg, at bølge ud fra stedet. Det viser sig, at de islamiske oprørere har brugt stedet til oplagring af kemikalier, som var dødbringende; ikke sarin. Kemikalierne inkluderede organiske fosfater og klorin, og de blæste med vinden og dræbte civile.«

Dernæst siger han,

»Der blæste en stærk vind den dag; og skyen drev ind over en nærliggende landsby og kostede liv.«

Så siger han,

»Vi ved, det ikke var sarin. Hvordan? Meget enkelt. De såkaldte ’førstehjælpsfolk’ håndterede ofrene uden handsker. Havde det været sarin, ville de være døde. Sarin på huden dræber.«

Helga Zepp-LaRouche citerede direkte fra denne erklæring ved at læse følgende:

»Dette er Tonkinbugten II. Hvor ironisk! Donald Trump kom korrekt med en alvorlig kritik af George W. Bush for at lancere et uprovokeret, uretmæssigt angreb mod Irak i 2003. Og nu gør præsident Donald Trump den samme, forbandede ting. Det er faktisk værre, for efterretningssamfundet havde information, der viste, at der ikke var noget kemisk våben, der blev lanceret af det syriske luftvåben.«

(Her følger udskrift af resten af udsendelsen på engelsk:)

Now, I’m going to let Diane elaborate a little bit more the
mobilization which we’re now calling all viewers of this webcast
to engage in.  But the question is, who in the intelligence
community withheld the truth from President Donald Trump?  Who
lied to the President, and influenced him to make this very bad
decision?  So, Diane, let me hand it over to you.

DIANE SARE:  Good.  I’ll just say the Mr. LaRouche stressed that
this is a fraud; that people on the ground in Syria, from all
accounts we could get, were aware of what happened; which was a
Syrian Army strike on a rebel-held what they believe to be
weapons depot, which turned out to be a chemical weapons
facility.  That Assad did not do this; that Assad would have no
interest in doing this.  This intelligence was kept from the
President deliberately.
As Matt said at the beginning, you have this occurring
precisely at the moment that Xi Jinping is meeting in the United
States to meet with President Trump.  We know that the British
Empire, the cities of London and Wall Street, are clinging
desperately with their fingernails to a bankrupt system.  The
last thing that they want is for the United States to join into
win-win collaboration with China and Russia.  We also know that
there is a history of British operations to bring the United
States into war.  I guess the first one in people’s memories
today might by Maggie Thatcher’s visits to Bush to put so-called
“iron in his spine” to go to war in Iraq.  Then we had Tony
Blair, who has been investigated in the Chilcot Inquiry, having
lied about weapons of mass destruction to start a war.
And now, I’ll just read you an interview with the British
Defence Secretary, published in something called the {East
Lothian Courier}.  Sir Michael Fallon told Sky News, “We’ve been
in close contact with the American government over the last
couple of days following the gas attack.  There have been
intensive consultations in London, in Washington, and the United
Nations.  The American Defense Secretary called me to discuss the
various options early yesterday evening, and once the President
had made his decision, then the American Defense Secretary called
me again to give us advance notice of the strike.  The Prime
Minister has been kept informed throughout.”  Britain is running
American military decisions?  Then he was asked, did this action
catch you by surprise; and the British Defence Secretary said,
“No.  We’ve seen the first test of the Trump administration
here.”  Then I think we have there a tweet from a BBC
correspondent, Katty Kay — I guess that’s an appropriate name
for her.  It says, “On a side note, how to undermine a major
summit with China.”  So, just in case you weren’t clear that the
target of this is actually Donald Trump, the target of this
operation is to destroy his ability to make America great again;
which is what collaborating with China and Russia would do.  The
truth of the matter is, as everyone who has been following this
for some time would know, that President Assad had absolutely no
reason, no motive; not to mention that the chemical weapons were
eliminated three years ago, which was the arrangement that Putin
established which prevented Barack Obama from doing the same
thing at that time.  The President was lied to; the crucial
intelligence was prevented from getting to him; and the actions
taken can jeopardize the success of his administration and the
potential for a global economic renaissance.
We are urging that everybody — we’ll repeat this again, I’m
sure; but people should call the White House, you should contact
Trump on twitter and make the point that we know that lied were
told to the President about the situation on the ground.  The
truth has to come out, and the perpetrators of this
disinformation should be exposed and fired from the Trump
administration.

OGDEN:  I’m going to put on the screen right now the contact
information that you can do just that.  This is the way to
contact the White House:  call 202 465-1111.  You can also tweet
at President Donald Trump; either @POTUS or @realDonaldTrump.
We’re going to elaborate more of the contents of that
mobilization as we proceed with this discussion.  We’ll put that
contact information on the screen for you a few more times during
this broadcast.

DENISTON:  I think that’s a critical thing our viewers need
to understand.  This isn’t a settled thing. There have also been
references to power plays and shifts inside the administration;
there’s obviously conflicting interests coming in from all side,
trying to influence it one way or the other.  So I think this is
indicative of an undetermined process; we’re not just observers
watching history before our eyes.  We need to think of ourselves
as active in this process.  Trump very clearly resonated with the
American people in making it very clear we want to end this
regime change policy; we don’t need these foreign wars.  We also
want a serious effort against terrorism; real terrorism — the
kind of stuff Obama was supporting explicitly — that the British
had been running for decades.  This is clearly a turn in a
different direction.  People who want that policy, who supported
him on that basis, need to become active and vocal and say “We
need this real shift in American foreign policy” as we’ve
discussed.
I think the other point is the irony that people need to
get.  You’re not going to understand the reality of the
situation, what the forces are at play in creating this operation
to get this strike to go through, unless you understand the
significance of these contrary positive developments that we just
referenced.  The meeting between the head of the United States
and China; this is huge.  All the prior discussion about
potentially alleviating tensions with Russia, and having a
positive relationship with Russia, which drove people nuts to
revive the spirit of Joe McCarthy with a new red-scare propaganda
campaign; just shows you how desperate certain factions are to
keep this US Anglo-American unipolar world alliance alive,
requiring the suppression and keeping down of China.  The fact
that that is being legitimately threatened, means that we’re
seeing the potential of real active motion towards a new global
alliance with the United States, China, and Russia cooperating on
a positive basis.  This is showing the signs of potentially
completely changing world history; and Glass-Steagall is
obviously a part of that.  So, all these motions, and then you
have this happen right in the middle of that, that tells you
what’s going on.  You’ve got to understand where things are going
in this positive direction, to understand what a real wrench this
operation is and what forces would be behind trying to completely
up-end this and re-ignite tensions with Russia; and do this at
the exact time Trump is meeting with Xi Jinping.  Blowing this
thing up.
It’s an ongoing fight; and people need to get active and
vocal, and express their support for this real policy shift
underway.  In a sense, this could be an opportunity to rat out
who are the real forces that are running these kinds of
operations.  Who didn’t tell the President the real intelligence?
Who pushed the line that this was Assad running a chemical attack
on his own people?  Just to say it; people know that’s insane.
Assad would have no motivation for launching a small chemical
attack at this point in the situation in Syria.  He’s already
winning the war; he knows that’s going to be the most decisive
thing. He knows that what’s going to draw the most aggression
against him would be any kind of chemical attack.  To think that
this would something Assad would be motivated to do is just nuts.
It’s clear that this is intended to completely up-end a
process that could go in a very good direction.  Whatever
happened, we need to figure that out, and we need a mobilization
to put the pressure on who was behind this.  Who was really
pushing this crazy line that got the President to go with this
thing?  That needs to be uprooted and taken out immediately and
get back on track in the direction that we know we could be going
in.

OGDEN:  The way that you’re going to establish peace on this
planet is through a new power relationship which is completely
diametrically opposite to what has dominated geopolitics for the
last 40-50 years.  That comes in the form of a relationship
between China, Russia, and the United States.  Any effort to
drive a wedge between that, should be seen as an effort to
re-ignite the fires of World War III.  We were right on the verge
of that during the Presidential campaign, during the concluding
years of Obama’s administration.  It was made very clear during
the Presidential debates that Hillary Clinton’s policy of
military intervention into Syria would bring us right up against
the potential for a direct conflict between the United States and
Russia.  President Trump himself made that point, along with
other candidates for President during the Presidential debates.
As has now been repeated by various people, Congresswoman Tulsi
Gabbard, for example, put out a statement this morning, [saying]
any military intervention into Syria threatens to bring us into a
direct conflict with Russia, which is a nuclear power, and would
threaten direct nuclear confrontation.  This is a very dangerous
and very fast moving situation.  We have to get to the truth of
the matter here; and it’s obviously a very complex picture and
something that is not yet clear.  As Helga LaRouche was saying,
what’s clear is that confusion is reigning; and there is an
effort by whatever element in the administration or elsewhere, to
interrupt the potential for new power relationships that could
come out of a US-Russia-China alliance.

KESHA ROGERS:  I think Mr. LaRouche has continued to draw
the line in the sand and identify time and time again, the enemy
of mankind as this British imperial faction; the British Empire.
People have to be very clear, because there are a lot of people
out there who would say “Well, the British are not our enemy; you
have to make compromises with the British.”  We see where this
has gotten us.  Mr. LaRouche, in his statement today, also
emphatically made the point that we have to shut down Wall Street
and all the bastards who do this kind of thing; including Barack
Obama, the apparatus that’s made it number one prerogative to
stop the forward-moving progress and potential that was set into
motion by this President.  When you’re talking about what the
President has made clear his intention, as we saw with the
discussion between Rex Tillerson just last week and China, on
non-confrontation, mutual respect; also the intention that was
stated beforehand.  This was a direct blow already to the control
by the British Empire against the United States; and what they
have continued to keep under their control to stop the alliance
between the United States, Russia, and China.  As Mr. LaRouche
has made very clear on a number of occasions, once you have these
powers come together and form the type of alliance toward the
common aims of mankind, toward economic development; this is the
end of the British Empire, this is the end of the British system.
So, what’s their only recourse?  To create chaos, to create war.
We’ve seen this more than once, as we’ve already expressed here.
So, I think the key right now is, we go back to what we have
emphasized over the recent period; that what we’ve put out as the
immediate standard with Lyndon LaRouche’s Four Laws, bring down
Wall Street once and for all, bring down this British apparatus
that is completely infiltrating against this positive direction.
Start to mobilize the population right now, as we’ve already put
out the numbers on the screen here.  This mobilization is
absolutely critical, because we need to move at a rapid pace to
get everybody to call into Congress to go after those neo-con
warmongers who have been pushing — people like Adam Schiff and
John McCain and others — who have been continuing to push
towards this effort to get the United States into a nuclear
confrontation with Russia.  I think it’s very important that
Congresswoman Tulsi Gabbard is coming out and saying these types
of actions can lead to nuclear war; but we cannot sit back and
wait for this to happen.  We have to directly identify and define
the enemy; and define what they’re absolutely opposed to:  the
United States joining in the New Silk Road; collaboration with
Russia, China, India and creating the four powers of the world
will eliminate the British Empire once and for all.  Again, it is
important that at the moment that you have this escalation taking
place, you have — as Matt mentioned — a bill in the US Senate
for the restoring of Glass-Steagall.  I think this comes at a
very important time, but it really has to be escalated around
that fight.  The mobilization for Glass-Steagall, for LaRouche’s
Four Laws, and for our understanding of what the fight of the
American System truly is; that is the fight to destroy and bring
down this British Empire once and for all.  There’s no other way
around that.

SARE:  I just want to underscore, one, the damage to the
relationship with Russia or potential.  According to coverage, a
Russian spokesman said this stuff deals significant damage to
US-Russian ties, which are already in a deplorable state.  Putin
has suspended the Memorandum of Understanding on deconfliction;
which greatly increases the danger in Syria of a military
conflict between Russia and the United States.  So, people should
be very clear on the intent of the British.  I also want to
remind people what the {London Spectator} said the day that Trump
was inaugurated, or the day after.  They had a headline article
that said, “Will President Trump be removed by assassination, in
a coup, or by impeachment?”  We know the British Empire is
determined to undermine and destroy the potential of this
Presidency.  I also should say that you see the potential —
there was an interview with President Xi Jinping during this
summit which has just ended, between him and Donald Trump.
Obviously, China is very determined, in spite of all these
difficulties, to hold a steady course and bring about the success
of this. What Xi Jinping said, according to {Xinhua News} is that
there are “a thousand reasons to make the China-US relationship
work, and no reason to break it.”  They say it takes “political
resolve and historical commitments from leaders of both countries
to enhance the bilateral relations in the 45 years to come.”  It
should be noted that Xi Jinping invited President Trump to come
to China; and President Trump accepted the invitation for
sometime this year, the time is not clear.  So, the situation
couldn’t be more clear, if you think about the tweet from British
broadcasting that this is a great way to undermine a strategic
summit between the US and China, is to have this sort of thing
happen.  We have to be on a total mobilization to smoke out and
destroy the British Empire faction that misinformed the President
of the actual situation, and would argue for such an
ill-conceived action against a sovereign nation.

OGDEN:  Let me go back and refer again to the blog that I
raised in the beginning from the website of Mr. Pat Lang.  What
he continued to say was “This attack was a violation of
international law. Donald Trump authorized an unjustified attack
on a sovereign country. What is even more disturbing is that
people like Secretary of Defense Jim Mattis, CIA Director Mike
Pompeo, and NSA Director General McMaster went along with this
charade. Front line troops know the truth. These facts will
eventually come out.”  You can’t help but be reminded of what
happened when John F Kennedy was double-crossed by his own
intelligence advisors in the attack on the Bay of Pigs; a very
ill-advised attack which he launched.  It was when he realized
that he had been double-crossed by the intelligence community,
that he decided that drastic action must be taken.  He cleaned
out that entire apparatus; firing the Dulles brothers, and
proceeded from there.  One can’t help but be reminded of that
historical precedent; but the question here is to get the facts,
to penetrate through what in fact did happen; to find out who it
was who propagated these lies or withheld the truth from the
President; how this decision was made, and what the intention of
those actions were.
So, I’m going to put on the screen one more time the contact
information.  Helga Zepp-LaRouche and Mr. LaRouche both
personally called for a direct mobilization of the American
people to raise this very question.  You can contact the White
House at 202 465-1111; or just go ahead and tweet directly
@realDonaldTrump.  Also, the same thing should be done with all
the members of Congress; both sides of this issue.  A total
mobilization should take place from the American people.  This
does not detract, but this feeds directly into the mobilization
that we already have underway to restore the Glass-Steagall Act;
to put this corrupt Wall Street element away for good; to protect
the American economy; and to bring the United States decisively
into this new power relationship.
I think what this situation makes more clear than anything
is that the responsibility is our; the responsibility is yours.
It’s not going to come from sitting back, cheerleading any
political faction or leader; it’s only by keeping a clear-eyed
focus on what the realities of the present situation are, and
what the principles are.  What do you stand for?  What do you
know must be done?  What is the leadership that LaRouche PAC has
provided and continues to provide?  To set a straight and narrow
course along exactly those principles and to mobilize
accordingly.
So, I would like to invite Ben, Diane, Kesha, if you have
anything to add, we can do so briefly and then bring this
broadcast to a conclusion.

ROGERS:  I think this mobilization is very important in the
context that next week it has been confirmed that US Secretary of
State Rex Tillerson is scheduled to go to Russia.  We have to
make clear that we cannot allow for anything to get in the way of
the forward-moving progress of the potential for the US to
actually collaborate as they’ve said; and this is with Russia, to
defeat ISIS, to stop this terrorist network; to collaborate on
economic development and cooperation, as we’re seeing with the
potential of China and the United States.  But it also has to be
made clear that these types of actions cannot be tolerated; and
we have to again make the point that this is an operation that
has been run against the Presidency of the United States.  The
intention has been made clear from the very beginning that it was
the intention of the British Empire to stop this President from
moving in a positive direction.  We have to not sit back — as
you said — and continue to escalate.  Everybody should be
calling their Congress members, calling the White House, and
doing everything that you can.  Those who are leading this fight
in terms of some of the statements that have come out, really
have to continue to make the point that there has been an
operation that has been run against the Presidency with the
intent to create total chaos.

OGDEN:  OK.  Keep your eyes on the LaRouche PAC website.  We
will have more printed and video material as the situation
develops.  Report back to us on the results of your phone calls,
your tweets, your mobilization; we need tight coordination on
this and a very clear focus.
So, thank you very much all of you for tuning in.  Thank you
to Ben, Kesha, and Diane for joining me here today.  Please stay
tuned to larouchepac.com.  Good night.       

8. april, 2017 – Efter revidering af bombningen af Syrien, beordret af præsident Donald J. Trump i går, fordømte Lyndon og Helga LaRouche bombningen i de stærkest tænkelige vendinger. Præsident Trump fik en svigagtig briefing over selve begivenheden, der hævdede, at Bashar al-Assad var ansvarlig for et angreb med kemiske våben mod sin egen befolkning, på trods af det faktum, at amerikanske militærstyrker på jorden i Syrien vidste, at kemikalierne kom fra en al-Qaeda-base, som Rusland og Syrien erklærede. Personer i præsident Trumps nationale sikkerheds- og efterretnings-kommandokæde løj for ham.

Kilderne, der blev brugt til at hævde Syriens skyld for angrebet, er udelukkende britiske, de samme folk, der koordinerer det internationale angreb mod Trumps præsidentskab, i et forsøg på at ødelægge ethvert positivt potentiale for relationer med Rusland og Kina for at genopbygge USA’s og verdens økonomi. Dette var en overtrædelse af folkeretten. Trump var offer for et set-up. »Briterne har sat dette i gang, imod hele menneskeslægten«, understregede Lyndon LaRouche.

LaRouche sagde, at Trump omgående må udskille dem, der var ansvarlige for dette svig, og fyre dem. En FN-undersøgelse af hændelsen må omgående finde sted. I kølvandet herpå vil retsforfølgelse for krigsforbrydelser være passende. Præsidenten bør aldrig lytte til briterne. Det er ikke tilfældigt, at dette set-up fandt sted, netop, mens præsidenten havde møde med Kinas præsident Xi Jinping – et møde, over hvilket briterne og deres Wall Street-allierede er totalt apoplektiske – et møde, der kunne indvarsle et nyt og fredeligt paradigme for økonomisk og videnskabeligt fremskridt.

LaRouche PAC er i færd med at koordinere en mobilisering imod dette svig og sige til præsidenten, at han skal fyre de ansvarlige og vende tilbage til det Amerikanske System som sit præsidentskabs solide præmisser, og ikke Barack Obamas og Hillary Clintons politik for Tredje Verdenskrig. Intet mindre end hans præsidentskabs fortsatte levedygtighed står på spil. Vi kræver ligeledes, at FN omgående indleder en undersøgelse.

Ifølge flere efterretningskilder, der har kommenteret eller er blevet interviewet af LaRouche PAC, så vidste amerikanske styrker i aktiv tjeneste på jorden i Syrien, at dette ikke var et kemisk angreb fra den syriske regering. Syrerne ramte en al-Qaeda-base, der oplagrede kemiske våben, der anvendes af terrorister. Amerikanske styrker på jorden rapporterede, at dette ikke var et syrisk angreb med kemiske våben, der kom fra øverst i kommandokæden. USA var blevet adviseret om den syriske mission, før den fandt sted, og kendte til det syriske mål. Der var nogen, der enten med overlæg løj for præsidenten om denne information, eller også forholdt ham informationen.

De efterretninger på jorden, der påstås at have dokumenteret et angreb med kemiske våben af det syriske luftvåben, kom fra gruppen Hvide Hjelme, skabt af briterne, finansieret af det Britiske Forsvarsministerium, og totalt gennemsyret af, og støttende, ISIS og al-Nusra-terrorister. Det andet »bevis«, der nævnes, kommer fra det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der består af et enkelt individ, der har til huse i London, og som er berygtet for udbredt spredning af ukorrekt information.

Præsidenten har behov for at høre fra dem, der stemte for ham, og andre patrioter, der ikke er interesseret i Tredje Verdenskrig eller evindelig krig i Mellemøsten. Den sump, der skal drænes, er sumpen bestående af Wall Street/London/Washington D.C.-neokonservative, liberale interventionister, der har ødslet nationens rigdom bort og involveret vores ungdom i svigagtige krige og ødelægger en hel generations moral. Hr. præsident, find, fyr og retsforfølg dem, der er ansvarlige for dette.

Ring til Det Hvide Hus på 202-456-1111, som er kommentarlinjen, og ring direkte til dem på 202-456-1414. I kan skrive en besked til Det Hvide Hus på https://www.whitehouse.gov/contact. I kan sende præsidenten en Twitter på https://twitter.com/realDonaldTrump.   

7. april, 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin har advaret om, at det amerikanske angreb mod Syrien »vil gøre stor skade på amerikansk-russiske bånd«. En kommentar fra den russiske præsidents pressetjeneste, udgivet kl. 9:00 her til morgen, erklærer:  

»Ruslands præsident anser de amerikanske luftangreb mod Syrien for at være en aggressiv handling imod en suveræn stat, som blev udført i overtrædelse af folkeretten under påskud, der var langt ude. Den syriske hær har ingen kemiske våben. Ødelæggelsen af alle syriske, kemiske våbenlagre er som kendsgerning registreret og verificeret af OPCW, en FN-specialorganisation. Vladimir Putin mener, at den totale tilsidesættelse af faktuel information om terroristers brug af kemiske våben, på drastisk vis forværrer situationen.

Denne handling fra Washingtons side [det amerikanske luftangreb på en syrisk flyvebase] har leveret et alvorligt slag mod russisk-amerikanske relationer, som i forvejen er i en dårlig forfatning. Hvad der er vigtigere, så vil denne handling ikke bringe os nærmere til det sluttelige mål med at bekæmpe international terrorisme, men vil i stedet skabe en større forhindring for etableringen af en international kontraterror-koalition og for en effektiv kamp imod dette globale onde, noget, som den amerikanske præsident Donald Trump erklærede som ét af sine hovedmål under sin valgkampagne.«

Kremls talsmand Dmitry Peskov tilføjede, at, selv om USA på forhånd adviserede Rusland om angrebet gennem tekniske kanaler, »så var der ingen, der ringede til Putin«.

Peskov tilføjede: »Med hensyn til ændringerne i den geopolitiske situation efter disse angreb, så lad os sammen holde øje med situationens udvikling. Foreløbig kan man definitivt sige, at angrebene har svækket kampen mod terrorisme«, og ligeledes, at angrebene opfattes som en aggressiv handling mod Ruslands allierede.

Peskov bekræftede, at Rusland har suspenderet Memorandaet om forebyggelse af militære hændelser og sikring af flysikkerhed, som blev underskrevet sammen med USA. »Dette memorandum blev uden betydning i går aftes, da angrebet blev udført«, sagde han.

»Det, der er entydigt, er den kendsgerning, at angrebene [af USA mod Syrien] de facto blev leveret i ISIL’s, Jabhat al-Nusras og andre terrororganisationers interesse«, sagde han.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov talte fra Tasjkent og understregede det fabrikerede påskud for luftangrebene. »Dette minder om 2003, hvor USA og UK, sammen med nogle af deres allierede, invaderede Irak uden samtykke fra FN’s Sikkerhedsråd og som en overtrædelse af folkeretten.« Han tilføjede, at, denne gang, »Gjorde de sig ikke engang den ulejlighed at levere nogen kendsgerninger og refererede kun til fotos. De hengav sig til spekulationer over børns fotos, over bevis, der var fremkommet gennem diverse non-guvernementale organisationer, inklusive de såkaldte Hvide Hjelme, der iscenesatte diverse ’hændelser’ for at anstifte aktioner imod den syriske regering.«

Moskva vil kræve sandheden om begivenhederne i Idlib, understregede Lavrov. »Det er beklageligt, at alle disse årsager gør mere skade mod de allerede beskadigede relationer mellem Rusland og USA. Der er fortsat håb om, at disse provokationer ikke vil medføre uafvendelige virkninger. Jeg ved ikke, hvornår vi vil være i stand til at finde ud af, hvordan USA traf beslutningen om at angribe Syrien. Men vi må forlange, at sandheden afsløres, og det vil vi gøre.«

I en militær vurdering af angrebene sagde talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, generalmajor Igor Konashenkov, den 7. april, at kun 23 af de 59 missiler ramte deres mål. »Kampeffektiviteten af USA’s massive missilangreb på Syriens flyvebase var således meget lav«, understregede Ministeriets talsmand. »Ifølge dataregistreringsudstyret nåede kun 23 missiler den syriske flyvebase. Hvor de øvrige missiler faldt, er ukendt.«

»Det er indlysende, at det amerikanske angreb med krydsermissiler mod den syriske flyvebase havde været planlagt i god tid forud«, sagde Konashenkov. »Opvisningen af militære muskler stammede udelukkende fra interne, politiske motiver«, sagde han. Pentagon-samarbejde suspenderet.

Han tilføjede, at det russiske militær nu vil træffe forholdsregler for at styrke det syriske luftforsvar. »For at beskytte den syriske infrastrukturs mest sårbare faciliteter, vil der i den umiddelbare fremtid blive truffet en række forholdsregler for at styrke og højne effektiviteten af de syriske luftstyrkers luftforsvarssystem«, sagde han. »Vi kan måske nu forvente, at amerikanske fly, der flyver ind i Syrien, vil blive oplyst af syriske og russiske luftforsvarssystemer som en advarsel, i det mindste i begyndelsen. Gad vide, hvor mange af USA’s allierede, der så stadig vil være interesserede i at flyve i Syrien.«