Den 22. april (EIRNS) – Dette er en uge med intenst og verdenshistorisk diplomati, nogle af dem giver et stort løfte om en fælles fremtid for menneskeheden; nogle vidner om den ekstreme strategiske fare verden står overfor som helhed; og nogle giver udtryk for de direkte sataniske intentioner, der stammer fra det Britiske Imperiums anti-videnskabelige svindelnummer om klimaændringer. Begyndende med det sataniske: I dag er “Earth Day”, den hedenske tilbedelse af “Moder Jord”, der afviser menneskehedens eksistens som en kreativ art skabt i Guds billede. Greta Thunberg, det mentalt misbrugte barn fra Sverige, der er blevet forvandlet til leder af et “Børnenes Korstog” for at stoppe de onde voksne i verden, som tror på menneskelige fremskridt, ankom til London i weekenden, efter at have afholdt en hedensk sammenkomst langfredag i Rom for 25.000, de fleste børn, med krav om afindustrialisering og affolkning. Hun mødtes endda med paven, som takkede hende for at “tale sandheden”. Pave Frans, der under udarbejdelsen af sin sataniske rundskrivelse {Laudate Si}, som støtter fupnummeret om klimaændringer, naturligvis arbejdende tæt sammen med Hans Joachim Schellnhuber, der anbefaler en reduktion af menneskeheden til mindre end en milliard mennesker. Stakkels Greta er delvist kontrolleret af den britiske ”klima-videnskabsmand” Kevin Anderson, som mener at en halv milliard er det rigtige tal. I England, den sande kilde til ideologierne om befolkningsreduktion, forventes Greta at tale i Underhuset. Vil hun få en audiens hos dronningen og hendes gemal, Philip, inden han får sit ønske om at blive reinkarneret som en dødelig virus opfyldt for at hjælpe med at reducere verdens befolkning?

Om den strategiske fare: Den Internationale Sikkerhedskonference i Moskva begynder tirsdag, med over et tusinde deltagere fra 111 lande. Viceforsvarsminister oberst Alexander Fomin fortalte RT i dag, at “fred, uafhængighed, territorial integritet og suverænitet har tendens til i stigende grad at være skrøbelige i dag …. USA ser ikke passivt til og anvender andre taktikker, herunder en bred vifte af teknikker udviklet til hybride krige og farvede revolutioner …, træning af ledere og medlemmer af ekstremistiske grupper, forøgelse af presset, herunder bestikkelse, mobning og sektorspecifikke sanktioner”. Udenrigsminister Lavrov spurgte hvordan USA kunne klage over få russiske soldater i deres “baggård” (Venezuela), mens ” ingen nævner det amerikanske militær og andet NATO personale – fra Storbritannien og Canada – som i mellemtiden har overfyldt Ukraine”. Samtidig har Trump-administrationens brug af tredjeparts-sanktioner, angreb på selv formodede venner og allierede, der nægter at modtage ordrer om at afskære forholdet til Iran, Venezuela og andre, som for at være fjender, truer økonomisk og strategisk stabilitet i hvert hjørne af verden – og truer dollarens rolle som en troværdig valuta for verdenshandelen.

Men der er også et dramatisk momentum mod et nyt paradigme, for at placere menneskeheden i centrum for en mission for fremtiden baseret på en videnskabelig og kulturel renæssance, centreret om ånden af den Nye Silkevej – en proces sat i gang af Lyndon og Helga LaRouche i løbet af de sidste tredive år. Det andet Bælte- og Vej-Forum finder sted torsdag og fredag i Beijing, med mere end 130 nationer repræsenteret, 37 statsoverhoveder, 360 ministre og 5.000 deltagere. Transformationen af Kina til en førende videnskabelig og industriel nation, der har løftet 700 millioner mennesker ud af fattigdom, er en ubestrideligt kendsgerning, mens Bælte- og Vejinitiativet er dedikeret til at overføre denne proces til hele verden, og glædeligt bydes velkommen af næsten hele verden.

Men de neokonservative dinosaurer, der omgiver præsident Trump, har indtil nu undermineret hans planer om at skabe venlige forbindelser med både Kina og Rusland. Det anti-kinesiske hysteri har nået en ny højde, på trods af Trumps optimistiske syn på Kina og den potentielle “storslåede aftale” med Kina, som nu er tæt på færdiggørelse. FBI har iværksat inddragelse af visa fra Kinas førende forskere – så mange som 200 eller flere – de lærde, der ser sig selv som venner af USA, som er afgørende for opbygningen af de nødvendige kulturelle og intellektuelle bånd for at forme dette venskab. Det samme FBI smider nu ledende kinesiske forskere ud af USA, herunder kræftforskere på det prestigefyldte Texas Medical Center i Houston, hvilket underminerer fremskridtet af menneskehedens sundhed, og forværrer forholdet mellem USA og Kina.

Tiden er knap til fuldstændigt at afslutte kupforsøget mod Trumps præsidentskab. Mueller-rapporten var tvunget til at indrømme, at der ikke var noget aftalt spil, men fastholdt løgnen om russisk indblanding i valget og mulig retsmæssig obstruktion af præsidenten, hvilket giver anledning til at de afdankede Demokrater forfølger en rigsretsmæssig efterforskning af en forbrydelse, som ikke fandtes. Trump blev valgt af en nation, der var træt af økonomisk og kulturelt forfald, evig krigsførelse, og som fuldt ud støttede hans intention om at afslutte Den kolde Krigs splittelse af verden – et program uløseligt forbundet med Lyndon LaRouches arbejde over det sidste halve århundrede. At bringe USA og Europa ind i den nye ånd fra Silkevejen kan og må fremme processen.

Af Alexander Hartmann

Medens den amerikanske præsident Trump er besluttet på at trække de amerikanske tropper tilbage fra Syrien og Afghanistan og arbejder hen mod et helt nyt, produktivt forhold til Kina og mod nye fredelige forhold på den koreanske halvø, så bliver Russiagate-kupmagerne stadig mere paniske. På samme tid, hvor Trump mødtes med Nordkoreas statsoverhoved Kim Jong-un i Hanoi, opførte de et kæmpedrama i Repræsentanternes Hus, hvor Trumps tidligere sagfører Michael Cohen spillede hovedrollen.

Trump udtalte sig den 26. februar over for Fox News angående det skuespil, som demokraterne har iscenesat i det nationale fjernsyn: ”Hvem ønsker ikke fred på Den koreanske Halvø? Det er forrykt. Men de viser, at de virkeligt hader Trump mere, end de elsker Amerika….  De ønsker kun, at Trump går ned, selv om det også skulle indebære, at Amerika går under.”

Rent faktisk så indebærer dette (at Trumps bestræbelser mislykkes) ikke blot at Amerika går ned, men at hele verden glider ind i geopolitiske konflikter, der meget let kan udvikle sig til en verdensomspændende krig. For den transatlantiske krigsfraktion er fuldstændigt indstillet på at ødelægge Trumps diplomati.

En mulig eksplosiv flanke, som de har udvalgt, er Venezuela, hvor De Nykonservative fremskynder deres regimeskiftsforsøg og den selvudnævnte præsident Guaidó allerede kræver åbenlyst, at den siddende regering styrtes af et udefra kommende militært indgreb.

Først og fremmest er der faren for en global magtprøve mellem NATO og Rusland, hvad der er forstærket af USA’s udtræden af IMF-aftalen og kommer til udtryk i præsident Putins realistiske udtalelser på Den russiske Forbundsforsamling den 20. februar. Putin kom i den væsentligste del af sin tale ind på, hvordan levestandarden kan forbedres for det russiske folk og almenvellet beskyttes, men advarede udtrykkeligt mod illusioner om, at Rusland ikke skulle være i stand til at beskytte sig selv militært.

Helga Zepp-LaRouche udspurgtes herom på den engelsksprogede udgave af Sputnik Internatonal, og hendes bemærkninger udkom den 21. februar under overskriften ”Tysk politiker: Europa underskriver en ”selvmordspagt”, når nye amerikanske raketter udstationeres”. Hun citeres her for:

”Trods præsident Trumps hensigt om at forbedre forholdet mellem USA og Rusland, indbefattet muligheden af at erstatte IMF-aftalen med en ny pagt, er Putin nødt til at tage hensyn til de nykonservative i Trumps regering og til den britiske udenrigsminister Gavin Williamson, der truer med ’hård magtanvendelse’ og hævder, at grænserne mellem fred og krig udviskes.” Williamson erklærede den 11. februar, at Storbritannien måtte være rede til at gøre brug af ’hård magtanvendelse’ over for Ruslands og Kinas voksende aggression.

Hvis Europa tager imod USA’s udstationering af ballistiske raketter med middellang og kort rækkevidde, understreger Zepp-LaRouche, så svarer dette til en selvmordspagt, eftersom Rusland har gjort det klart, at det vil bekæmpe sådanne mulige trusler. Europas grundliggende egeninteresse består i at få ophævet sanktionerne mod Rusland og genoprette gode forbindelser til Moskva, idet man forbinder sig med Bælte og Vej-Initiativet og Den eurasiske økonomiske Union og får skabt en sammenhængende økonomisk zone fra Atlanten til Stillehavet. Derved vil der opstå en ”ny sikkerhedsarkitektur”, som Europa så skal opbygge sit samarbejde med De forenede Stater ud fra.

Også Edward Lozansky, rektoren for The American University i Moskva, advarede den 26. februar i Washington Times om, at verden ”vandrer i søvne” ind i en verdensomspændende atomkrig, og at denne proces må stoppes. Han skriver: ”En god begyndelse kunne være et tresidet topmøde mellem stats- og regeringscheferne fra USA, Rusland og Kina – eller endnu bedre, et firpartsmøde, der også medtager Indien -, for at arbejde hen mod et nyt mønster for konstruktivt internationalt samarbejde. Det hele afhænger af Mr. Trump, for de andre trojkamedlemmer har allerede mødtes og vil afgjort tage imod hans indbydelse. Et sådant skridt fra Mr. Trumps side kunne ikke blot afværge den søvngængeragtige vandring hen mod atomkrigen, men ville bidrage til at sikre hans valgsejr i 2020, idet han erindrer os om, hvorfor han overhovedet blev valgt.

Netop et sådant samarbejde mellem Rusland, Kina, Indien og USA havde Lyndon LaRouche længe søgt at fremme, ikke blot for at stoppe Storbritanniens geopolitiske krigsførelse, men også for at skabe en vidtstrakt konstellation af kræfter, som andre nationer med god vilje kunne tilslutte sig, og som kunne indkalde til en ny Bretton-Woods-konference.  Kun et sådant forum kan erstatte det bankerotte vestlige finanssystem med en kreditstruktur, der kan finansiere Den nye Silkevejs globale udvikling. Uden en sådan ny finansorden i stil med Den nye Silkevej er faren for en verdensomspændende krig, der udgår fra det gamle, døende system, praktisk talt uundgåelig.

DEN NYE SILKEVEJ SKRIDER FREMAD

Trods de nykonservatives sabotageforsøg fortsætter Bælte og Vej-Initiativet videre fremad. Stadig flere nationer ønsker at tage del i dette opbygningsprogram eller at udvide deres deltagelse. Her er nogle eksempler:

Myanmar: Statsminister Aung San Suu Kyi ledede sin regerings første møde i det udvalg, der skulle virkeliggøre de sidste september underskrevne aftaler mellem Kina og Myanmar om en økonomisk korridor mellem Kina og Myanmar. Det skal som en del af Bælte og Vej-Initiativet strække sig fra Kunming, hovedstaden i den kinesiske provins Yunnan, gennem begge lande til Myanmars vigtigste økonomiske centre.  Derpå diskuterede begge lande, hvilke projekter der skal havde fortrinsret langs denne rute. Aung San Sun Kyi erklærede under mødet, at regeringen måtte ”sikre sig, at de udvalgte projekter stemte overens med de nationale planer, retningslinjer og indenrigspolitiske forhold.” Men hun understregede også, at Myanmar ”er et land, der har en strategisk beliggenhed i Bælte og Vej-Initiativet. Myanmar må tage del i dette initiativ.” Det 25 mand store udvalg, som består af ministre, lederne af de pågældende distrikter og andre embedsmænd, vil her i april deltage i det andet Bælte og Vej-forum for internationalt samarbejde i Peking, meddelte Irrawaddy-mediegruppen.

Malaysia: Statsminister Mahathir Mohamed har meddelt, at han i april vil anføre sit lands delegation til Bælte og Vej-forummet i Peking. Også den malaysiske finansminister Lim Guan Eng understregede under den kinesiske nytårsmiddag i Malaysia-Kina Business Council, at ”de gode forbindelser mellem Malaysia og Kina bør fortsættes og styrkes” og tilføjede, at Malaysia fortsat ville understøtte Bælte og Vej-Initiativet.

Ny Zealand: Statsminister Jacinda Ardern udtalte, at ministeren for økonomisk udvikling, David Parker, vil deltage som leder af en handelsmission til Bælte og Vej-Initiativet i april. Ardern sagde, at man førte samtaler med Kina om fælles infrastrukturprojekter. Med den afgørelse sætter regeringen sig ud over den tidligere kritik af Bælte og Vej-Initiativet, som blandt andre udenrigsminister Winston Peters har ytret.

Libanon: Der blev talt om Libanons rolle i Bælte og Vej-Initiativet, da den kinesiske ambassadør i Libanon, Wang Kejian mødtes med statsminister Saad Hariri den 18. februar. Hariri har netop dannet sin nye regering, efter at parlamentets tydelige flertal havde udtrykt sin tillid til projektet. Kina vil være rede til at arbejde sammen med Libanon for at styrke den gensidige politiske tillid og koordinere politikken inden for Bælte og Vej-Initiativet rammer, citerede Xinhua ambassadør Wang for. Hariri takkede Kina for dets understøttelse af Libanon på det politiske, økonomiske og humanitære plan og sagde, at han glædede sig til ”yderligere fremskridt i vort samarbejde med Kina på mange planer.”

Iran: Der blev også talt om Irans rolle inden for Bælte og Vej-Initiativet under en omfattende diskussion af landets vanskelige situation, da den iranske udenrigsminister Jawad Sarif mødtes med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi i Peking. ”Initiativet er af stor betydning både for Iran og for Kina”, erklærede Sarif ifølge Xinhua. I følge det tyrkiske pressebureau Anadolu erklærede Wang, at Peking påskønner Irans rolle i de regionale forhold og imødeser med forventning en øget udvidelse af denne rolle. Iran og Kina vil kunne beholde deres strategiske styrke i en region og en verden med dybtgående ændringer, hvis de forstår, at både Kina og Iran er lande med årtusindegamle kulturer og traditioner.

Det er på tide, at Tyskland og Europa opsiger deres ”selvmordspagt” med det nykonservative krigsparti, forlader den hidtidige konfrontationsholdning over for Rusland og Kina og forbinder sig med Silkevejs-initiativet. Et væsentligt skridt i denne retning vil være at offentliggøre den virkelige baggrund for Russiagate-kampagnen mod præsident Trump og fremlægge den for den brede befolkning. Da dette næppe kan forventes fra de ”gængse mediers” side, må borgerne selv lægge hånd på sagen. Hjælp selv med!

Den 27. november (EIRNS) – Den ledende artikel i går på hjemmesiden for “Integrity Initiative”, der for nylig blev afsløret som en propaganda-operation kørt af britisk efterretningstjeneste, er en opfordring til krig mod Rusland for alle i Vesten, som nægter at deltage i denne krig, hvor den ukrainske provokation i det Asovske Hav bruges som påskud for krig. Forfatteren er The Economists tidligere chefredaktør for russiske anliggender, Edward Lucas, der har et upåklageligt skudsmål som Imperiets talsmand imod systemet med nationalstater, der opstod af den Westfalske Fred, og som længes efter krig mod Rusland.

Umiddelbart efter denne opfordring til krig er der en erklæring udstedt af Integrity Initiative samme dag, den 26. november, hvor man erkender, at de nyligt lækkede dokumenter, der afslører det som et skalkeskjul for britisk efterretningstjeneste, er sande. Det hedder sig, at (1): dets “finansiering for 2017 og 2018 blev ydet af et tilskud fra Storbritanniens Udenrigs- og Commonwealth Office”; og (2): at dokumenterne vedrørende dets operationer, der er lækket af ‘Anonymous’ i de seneste dage, er legitime, selv om det “ikke med sikkerhed kan siges om [dokumenterne] alle er ægte, eller om de indeholder falsk materiale.”

Det er så dette ‘foretagende’, der offentliggjorde Lucas’ krigsråbs-artikel, med overskriften “Vesten fejler atter en test fremsat af russisk aggression”. Lucas foreslår, at Ruslands reaktion på Ukraines provokation ses som en parallel til Nazi-Tysklands angreb på Polen i 1939, og at Rusland, i overensstemmelse hermed, imødegås med “kinetiske, symbolske og økonomiske foranstaltninger.” Han foreslår sådanne reaktioner som at sende en NATO-flotille til Ukraines havn Mariupol i det Asovske Hav; øge den militære bistand fra Vesten til Ukraine; indføre et midlertidigt forbud mod officielle og erhvervsmæssige visa for russere samt foranstaltninger til at afskære Rusland fra adgang til det vestlige finansielle system.”

Lucas klager over, at vestlige nationer og endog NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg i stedet opfordrer til tilbageholdenhed og nedtrapning fra begge sider, i modsætning til Canada, som dansede til Hendes Majestæts pibe, og fordømte Rusland som aggressor.

Lucas er mest foruroliget over præsident Donald Trumps manglende reaktion overfor Rusland. “Mest bekymrende af alt (bekymrende for os og yderst glædeligt for Rusland) er, at der ikke kom nogen umiddelbar reaktion fra USA,” klager han. Lucas gør det klart, at den britiske efterretningstjeneste vil aktivere sine aktiver/målpersoner i den amerikanske Kongres, idet det bemærkes, at den amerikanske reaktion” kan blive bedre. Der tales om flere sanktioner. I USA vil Kongressen have noget at skulle sige i den sag… ”

Blot to uger tidligere skrev Lucas en artikel udgivet af folkene på “Integrity” den 19. november, hvori han rablede: “Det er på tide at droppe den fiktion, at Rusland og Kina er normale lande, med hvilke vi kan have et normalt diplomati. De bør ses som slyngelstater, beslægtet med Nordkorea eller Iran.”

Den 4 november 2018

Af Helga Zepp-LaRouche

Bare fem dage efter det forestående valg til kongressen i USA, der bliver afgørende for indstillingen til krig eller fred, mødes præsidenterne Putin og Trump i Paris i forbindelse med årsdagen for afslutningen af første verdenskrig. Der kommer det blandt andet til at dreje sig om USA’s ensidige opsigelse af INF-aftalen og forhåbentligt også om, hvordan disse to førende nationer trods den ekstremt anspændte internationale situation kan sikre, at menneskeheden spares for en tredje verdenskrig.

Denne gang én, der vil udslette menneskeheden.

Under min nylige rejse til Moskva havde jeg under flere samtaler med repræsentanter for førende institutioner lejlighed til at danne mig et førstehånds indtryk af, hvordan den strategiske situation ser ud set ud fra russisk synsvinkel. Den russiske ledelse har draget den ganske klare slutning ud fra Vestens og NATOs forskellige skridt  –  såsom udvidelsen af NATO op til Ruslands grænser, opbygningen af raketforsvarssystemer i Polen og Rumænien, der på meget kort tid kan omdannes til et angrebssystem, opsigelsen af ABM- og nu INF-aftalerne, såvel som de forskellige ”hændelser”, der beskriver Rusland som fjenden og Putin som en dæmon  –  at en kommende storkrig ikke lader sig afvise.

Få dage senere, den 26. oktober, understregede vicedirektøren for ikkespredning og nedrustning i det russiske udenrigsministerium, Andrej Belussov, over for FN i New York: ”USA har for nylig her på dette møde sagt, at Rusland forbereder sig på krig. Ja, Rusland forbereder sig på krig, jeg har bekræftet det. Vi forbereder os på at forsvare vort hjemland, vor territoriale integritet, vore principper, vore værdier, vort folk – vi forbereder os på sådan en krig. . .   Rusland forbereder sig på krig, og USA forbereder sig på krig. Hvorfor vil USA ellers trække sig ud af (INF-) aftalen, opbygge sit atompotentiale og udstede en ny atomvåbensdoktrin?”

Den 31. oktober offentliggjorde Mikhail Khodarenok, militærkommentator på Gazeta.ru i RT.com under titlen: ”Atomkrig: Mulige scenarier samt Ruslands gengældelsesmuligheder” en beskrivelse, der burde kunne slå koldt vand i blodet på folk, der arbejder med, hvordan sådan en krig ville kunne forløbe. Han understregede, at der ikke eksister nogen finansiel, territorial eller ideologisk konflikt mellem USA og Rusland, der burde kunne føre til en massiv anvendelse af atomvåben. Men så fortsatte Khodarenok med at give en detaljeret beskrivelse af forløbet med kodede beskeder, forseglede befalinger lige til affyringen af kærnevåbensarsenalet. I samme øjeblik som et massivt angreb af interkontinentalraketter fra US-territorier og undervandsbåde opfanges, beregnes målene i Rusland samt flyvetiden. Den russiske ledelse beslutter ”launch on Warning” (affyring efter advarsel), og efter 7-9 minutter følger det massive gengældelsesangreb med strategiske kærnevåben fra russisk territorium og omkringliggende farvande.

Den værste mulighed vil være udslettelsen af den politiske og militære ledelse og den deraf følgende umulighed for at udstede de nødvendige befalinger. I dette tilfælde aktiveres perimeter-systemet eller den tilsvarende moderne betegnelse, et atomvåbensføringssystem, der oprindeligt udvikledes og installeredes under den kolde krig, og som automatisk udløser et altomfattende modangreb. Khodarenok understreger til sidst, at samtlige muligheder for anvendelsen af atomvåben betyder en katastrofe for de deltagende parter såvel som for alle andre nationer på hele Jorden. Atomvinteren vil indfinde sig kort tid efter affyringen af kærnevåbnene og true de få mennesker, der måtte have overlevet atomkrigens Ragnarok.

Khodarenok henviser dermed til den aktuelle gyldighed for denne mekanisme, der var en bestanddel af den almindelige viden under den kolde krig. Men i mellemtiden har den veget pladsen for illusionen om en ”taktisk kærnevåbenskrig, der kan vindes”.

Fuldstændigt som om det handlede om et dagligdags konversationsemne udtalte den tidligere kommandant for de amerikanske tropper i Europa, Lt. Gen. Ben Hodges, for nylig på sikkerhedskonferencen i Warszawa, at sandsynligheden for en krig med Kina inden for de næste 15 år var meget høj. På spørgsmål fra den amerikanske internetside Daily Beast svarede Hodges, at det havde været hans hensigt at gøre det klart for europæerne, at størstedelen af det amerikanske våbenarsenal ville blive indsat i Stillehavet under en samtidig krig med Rusland og Kina.

I betragtning af de hyppige krigslystne udtalelser fra diverse militærpersoner, frem for alt amerikanske og britiske, såvel som talrige provokationer som for eksempel den nuværende NATO-manøvre ”Trident Juncture”, der simulerer ”et lands” overfald på et NATO-medlem, er det på høje tid at indse, at enhver indsats af atomvåben sætter hele ”dommedagsmekanismen” i gang. Jeg vil blot her henvise til den amerikanske militæranalytiker Ted Postols argumentation for, hvorfor det ligger i atomkrigens natur, at alle våben vil blive bragt i anvendelse.

Hundredårsdagen for afslutningen på den første verdenskrig, hvis forhistoriske begyndte med afskedigelsen af Bismarck og efterfulgtes af et kvart århundredes britisk inspirerede geopolitiske manipulationer – fra La Entente Cordiale over Tripleententen, den russisk-japanske krig i 1904-05, og frem til balkankrigene, indtil attentatet i Sarajevo endelig blev den vilkårlige udløser. Alt dette burde være en god anledning til at indse, hvor let menneskeheden vandrer som ”søvngænger” ind i katastrofen på et allerede forberedt skakbræt. Ingen af den første verdenskrigs deltagere kunne forudse dens forløb. Men især for de tyske og franske soldater, der nedslagtede hinanden i fire års meningsløse skyttegravskrige, betød denne krig den totale ødelæggelse af en hel generation. Grundstenen var lagt for nationalsocialisternes magtovertagelse og den anden verdenskrig.

I Rusland er erindringen om ”Den store fædrelandskrig”, der kostede 27 millioner russere livet, absolut nærværende – også hos de yngre generationer. I Vesten derimod er holdningen meget forskellig hos den generation, der bevidst har oplevet følgerne af den anden verdenskrig, og de efterfølgende generationer. For mange yngre mennesker er forestillingen om en krig lige så virtuel som deres videospil. Ellers ville det vel være uforklarligt, hvor virkelighedsfjernt konsekvenserne af de udspredte fjendebilleder af Putin og Rusland opsuges af en næsten patologisk ”gruppetænkning” hos de vestlige eliter.

I Rusland opfatter befolkningens absolutte flertal, trods den sidste tids modvilje med hævelsen af pensionsalderen, Putin som den nationale redningsmand, der har befriet landet fra Jeltsin-tidens frygtelige årti. I Vesten er det i stor udstrækning glemt, men i den russiske befolkning står erindringen ganske klart om den fra Vestens side påtvungne chokterapi, hvormed Jeffrey Sachs fra 1991-94 reducerede Ruslands industrielle kapacitet til blot 30 % af det tidligere. Det efterfølgende sammenbrud af den demografiske kurve – den russiske befolkning skrumpede ind med en million mennesker om året – oplevedes af befolkningen som folkemord.

Putin derimod opfattes som den præsident, der har inddæmmet oligarkernes magt, i det mindste på det politiske område, og tilintetgjort Vestens planer om at reducere Rusland fra en supermagt i Sovjetunionens tidsalder til et råstofeksporterende tredjeverdensland. I Rusland elskes og æres Putin for det; for Vestens geopolitiske eliter, der allerede regnede med at have fået fingrene i Ruslands enorme råstofforekomster, ligger her den sande grund til deres dæmonisering af Putin.

Ifølge en nylig rundspørge fra Military Times side blandt aktive amerikanske soldater og officerer er 46 %, altså godt halvdelen, overbeviste om, at deres land i 2019 inddrages i en stor militær konflikt med Rusland. Som pensioneret oberst Rolf Bergmeier, tidligere oberst i generalstaben og viceafdelingsleder for ”planlægning og ledelse” i NATO, endnu engang mindede om i en kritik af NATO-manøvren Trident Junction  –  som han betegnede som en unødvendig provokation  –  så risikerer Tyskland at blive den nukleare slagmark i en krig mellem øst og vest med den nuværende NATO-strategi.

For de tidligere præsidenter Reagan og Gorbatjov, der underskrev IBM-aftalen i 1987, stod det klart, at en atomkrig ikke kan vindes. Med den truede opsigelse af INF-aftalen fra USA’s side, kan vi meget hurtigt glide ind i en situation, der udviser paralleller til mellemdistanceraketkrisen i begyndelsen af 1980-erne. Dengang gik hundredtusinder på gaden, fordi det stod dem klart, at Tyskland ville blive udslettet i en krig mellem Øst og Vest. I dag er den overordnede situation langt farligere. Vandrer vi også denne gang som ”søvngængere” ind i en tredje verdenskrig?

Vi bør bruge årsdagen for afslutningen på første verdenskrig som anledning til den erkendelse, at vi er nødt til at overvinde geopolitikken og erstatte den med et nyt paradigme om den ene menneskehed. Den kinesiske præsidents forestilling om hele menneskehedens skæbnefællesskab, som ligger til grund for initiativet om Den nye Silkevej, beskriver dette paradigme som en helt ny form for internationale forhold, opbygget på samarbejde til gensidig fordel. Såfremt vi har lært noget af det 20. århundredes tragedier, så må vi lære at anskue menneskeheden på en helt ny måde.

LaRouchePAC den 9. september 2018 — Senator Richard Black fra Virginia rapporterer om hans netop afsluttede 6-dages tur til Syrien, herunder hans møde med præsident Bashar al Assad. Black siger, at hvis USA, Storbritannien og Frankrig afstår fra deres position, hvor de hjælper og bevæbner al-Qaida-terroristerne i deres forsøg på at vælte Assad, kunne krigen i Syrien bringes til ophør inden årets udgang.

Leder fra LaRouchePAC, 15. maj, 2018 – Benjamin Netanyahus israelske regering har begået en utilgivelig massakre på palæstinensere i Gaza i løbet af det seneste døgn; og de har hermed øget faren for en ny og generel krig i Mellemøsten, som allerede er rykket alt for tæt på. Den fare, som dette udgør for verdensfreden, bør ikke undervurderes – og det samme gælder for den katastrofe, det kunne blive for den økonomiske genopbygning og ditto fremskridt, der potentielt står til rådighed for Mellemøsten og Afrika, på basis af Bælte & Vej Initiativet, der spreder sig i hele Eurasien.

Netanyahu er ikke den, der primært får tingene til at ske i denne optrapning, selv ikke med sin åbenlyse aggression mod Syrien og krigstrusler mod Iran og Libanon. Det er heller ikke præsident Trump, hvis hasarderede fejltagelse med hensyn til Jerusalem kom, mens han kæmpede for sit politiske liv imod en kampagne for hans afsættelse og retsforfølgelse.

Det er britisk efterretning og eliten i den britiske regering, der er de primære aktører i krigsfremstødet, og som af Trump kræver en krigskonfrontation med Rusland samtidig med, at de anstifter og optrapper kupforsøget imod ham.

Igen i dag belærte chefen for britisk efterretnings MI5, Andrew Parker, efterretningsrepræsentanter fra den Europæiske Union om nødvendigheden af at bekæmpe Rusland på enhver tænkelig måde. Siden marts måned har den britiske regering oppisket krigssvindelnumre og anti-russiske konfrontationer – Skripal-forgiftningsaffæren; det særdeles tvivlsomme »angreb med kemiske våben« i Douma, Syrien. Britiske aktiver i Israel og Saudi-Arabien har iscenesat deres egne svindelnumre imod Iran samtidig med at angribe Syrien og føre en etnisk udrensningskrig mod Yemen.

Så rædselsslagne er britiske geopolitikere over udsigten til et samarbejde omkring den Nye Silkevej mellem Kina, Rusland, Indien og Trumps USA, sammen med også Japan, Sydkorea og andre, at de med overlæg har promoveret krige imod det.

Lige nu kan truslen om generel krig i Mellemøsten kun vendes på basis af, at præsident Trump og præsident Putin mødes og samarbejder om det, som de begge ønsker. Disse to præsidenter kan stoppe denne nedstigning. Men faren kan i virkeligheden kun fjernes gennem en omfattende plan for økonomisk udvikling fra Afghanistan til Middelhavet og fra Kaukasus til Golfen, inkl. skabelse af afgørende ny infrastruktur og ved anvendelse af Kinas metoder til bekæmpelse af alvorlig fattigdom.

Dette vil være muligt gennem Bælte & Vej Initiativets nye paradigme, hvis de fire, store hovedmagter, vi tidligere nævnte, kan samarbejde om det, assisteret af de andre asiatiske nationer. Præcis et sådant niveau af – tilsyneladende umulige – gennembrud har vist sig mulige gennem fremskridtet mod fred og genopbygning på Koreahalvøen. Det er fremkommet ud fra viljen til at samarbejde mellem Trump, Kinas præsident Xi, Putin, Sydkoreas præsident Moon og Japans premierminister Abe. Denne mulighed, inkl. Indiens afgørende bidrag, må holdes frem som eksempel for Sydasien, Mellemøsten og Nordafrika.

For USA skal der mere til. Det britiske angreb på præsidentskabet er en krig imod samarbejde med Rusland og Kina; men det er ligeledes et angreb på lederskab som sådan. Det er et halvt århundrede siden, at USA havde et præsidentielt lederskab, der blot delvist trodsede britisk geopolitik; og dette lederskab blev myrdet. I løbet af dette halve århundrede har amerikanerne i stigende grad ladet Wall Street tage over fra præsidenter og styre kongresser; de har mistet fornemmelsen for produktiv beskæftigelse og er blevet kulturelle pessimister.

»Jeg synes om denne leder, eller den leder« eller, »Jeg synes ikke om alt det kaos og al den interne strid«, vil ikke løse noget som helst. Amerikanske borgere må selv blive ledere og selvstændigt tænkende mennesker, som de engang brystede sig af. At tage deres økonomi og regering tilbage fra Wall Street er det formål, for hvilket LaRouche-bevægelsen forsyner dem med værktøjet.

Foto: Borgere i Gaza demonstrerer ved en barriere mellem Gaza og Israel 11. maj, 2018. (IDF Spokesperson Unit)

Leder fra LaRouchePAC, 15. maj, 2018 – Dødstallet efter det voldsomme, israelske angreb 14. maj mod palæstinensiske demonstranter på Gazas grænse er nu oppe på 61 dræbte mennesker, med 2.700 sårede, heraf næsten halvdelen fra åben ild. Dette fandt sted samme dag som den ceremonielle åbning af den nye amerikanske ambassade, der blev flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem, en handling, man vidste, var en provokation, i betragtning af områdets historie.

Konfliktlinjerne blev oprindeligt trukket op i blod i Sydvestasien af britiske, geopolitiske interventioner for et århundrede siden, for at skabe vilkårlige grænser og fortsættende stridigheder. I dag fortsætter de denne praksis, i betragtning af den Londoncentrerede opposition mod drivkraften for global udvikling, der er knyttet til initiativet for den Nye Silkevej og potentialet for samarbejde mellem de »Fire Magter« – Kina, Rusland, Indien og USA, for at gøre en ende på imperiegeopolitik én gang for alle.

Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets præsident, opfordrede i dag til nødhandling i overensstemmelse med det Nye Paradigme for udenrigsrelationer, for fred og økonomisk udvikling. Hun understregede, at faren for en optrapning til generel krig er stor.

Under samtaler med medarbejdere sagde Zepp-LaRouche:

»Jeg vil blot sige, at denne situation i Mellemøsten er virkelig farlig. Jeg mener, vi absolut også må kræve, at der må komme en efterforskning af, hvad det var, der skete – for det, der synes at være sket, er, at der var disse demonstrationer. For det første, så var resultatet af at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem forudsigeligt, i betragtning af, at begge sider gør krav på Jerusalem, og det er nu desværre sket. Men, da der kom demonstrationer imod dette i Gaza, skød de israelske, væbnede styrker på folk og dræbte 60 og sårede over 2.000. Dette er en grusomhed.

Situationen er naturligvis superspændt og kunne fuldstændig eksplodere. Jeg mener, at dette er meget ulykkeligt. Dette er virkelig slemt, men fremgangsmåden må være den, at man får alle sider til at erkende, at dette kunne være lunten til en virkelig stor krig, hvis ikke den store krig. For, hvis dette fører til en optrapning mellem Israel, Hezbollah og Hamas, så kunne det hurtigt optrappe hele vejen.

Så dette er virkelig noget, der viser os, hvor tæt verden står ved afgrunden, eller Armageddon, for den sags skyld. Folk bør virkelig indse, at vi må have en ændring i den måde, hvorpå man fører politik, til et Nyt Paradigme, hvis verden skal reddes. Dette er virkelig en meget alvorlig situation, og vi bør gøre dette til en forstærket appel om, at vi må have en ændring af politikken, hvor de Fire Magter arbejder sammen om alle disse spørgsmål, for så ville denne form for destabiliseringer ikke kunne forekomme.«

10. maj, 2018 – Kampe mellem Israel og Iran er blusset op, med Syrien, der er blevet krigsskuepladsen. Sent om natten den 9. maj anklagede Israel den iranske Revolutionsgardes Quds-styrke for at affyre 20 raketter mod de israelskbesatte Golan-højder. Talsmand for de Israelske Forsvarsstyrker (IDF), brigadegeneral Ronen Manelis, sagde, ingen af dem ramte israelsk territorium; fire raketter blev opfanget af Iron Dome-systemet, og resten landede på syrisk jord. Israel siger som respons, at det angreb 50 lokaliteter i Syrien, som det hævder, er baser for iranerne, og som Manelis definerede som »en af det Israelske Luftvåbens største operationer i det forgangne årti«.

Det Russiske Forsvarsministerium sagde, at Israel udsendte 28 fly, der affyrede mindst 60 missiler, af hvilke halvdelen blev opfanget; Den Syriske Arabiske Hær rapporterer tre mennesker dræbt. Ruslands viceudenrigsminister Mikhail Bogdanov sagde, hans land var bekymret over voksende militære spændinger mellem Israel og Iran over Syrien. »Dette er alt sammen meget alarmerende, det vækker bekymring. Der bør arbejdes på at deeskalere spændinger«, citerede TASS Bogdanov for at sige.

Manelis sagde, israelske styrker angreb køretøjet, der lancerede raketterne, såvel som også fem batterier fra det syriske antiluftskytssystem. Han sagde også, at IDF advarede den syriske hær om ikke at intervenere og informerede russerne forud for angrebet, gennem dekonfliktions-aftalen mellem Rusland og Israel.

Det Syriske Arabiske Nyhedsagentur, SANA, bekræftede, at Israel lancerede »titals« raketter, af hvilke nogle ramte deres mål og ødelagde en af deres radarstationer.

Pressesekretær for Det Hvide Hus, Sarah Sanders, sagde i et interview til Fox News, at den opblussede situation med Israel i Golan »blot er en yderligere demonstration af, at man ikke kan stole på det iranske regime og endnu en god påmindelse om, at præsidenten traf den rette beslutning om at træde ud af Iran-aftalen«.

Angrebene fandt sted få timer efter den israelske premierminister Benjamin Netanyahus tilbagevenden fra Moskva, hvor han diskuterede sine bekymringer over Syrien/Iran med den russiske præsident Vladimir Putin.

Israels forsvarsminister Avigdor Lieberman sagde om angrebet: »De [Iran] må huske på talemåden, hvis det regner på os, stormer det på dem. Jeg håber, vi har afsluttet denne episode, og at alle forstod.« Lieberman sagde, at Israel ikke ønsker en eskalering, men »ikke vil lade nogen angribe os eller bygge infrastruktur til at angribe os i fremtiden«.

Fra Frankrig blev en erklæring udstedt i præsident Macrons navn, der sagde, at »Han opfordrer til deeskalering« og at Macron ville diskutere sagen med den tyske kansler Angela Merkel, når han mødes med hende i Aachen senere på dagen.

Foto: Israel har lanceret massive missilangreb mod iranske militære mål i Syrien.

Leder fra LaRouchePAC, 8. maj, 2018 – Alt imens massemedierne sørgede for, at den vestlige verdens opmærksomhed i dag var naglet til præsident Trumps tale, hvor han annoncerede, at USA trak sig ud af Iranaftalen – baseret på endnu en række britiskfabrikerede Store Løgne – så foregik dagens store begivenheder, der faktisk ændrer verdenshistorien, alle sammen på den asiatiske front.

* Den kinesiske præsident Xi Jinping holdt et todages overraskelsesmøde den 7.-8. maj med den nordkoreanske leder Kim Jong-un i den kinesiske havneby Dalian, hvor de diskuterede vejen frem på Koreahalvøen. Kim erklærede: »Så længe, relevante parter opgiver deres fjendtlige politikker og fjerner sikkerhedstrusler mod D.P.R.K., er der ingen grund til, at D.P.R.K. skal være en atomvåbenstat, og atomvåbenafrustning kan realiseres … Jeg håber at opbygge gensidig tillid med USA gennem dialog.«

* Den sydkoreanske præsident Moon Jae-ins forslag til nordkoreanerne om et »Nyt økonomisk kort over Koreahalvøen« skal angiveligt involvere byggeriet af »tre bælter«: en jernbane fra Sydkorea gennem Nordkorea og videre ind i Rusland; en jernbane, der løber i øst-vestlig retning langs det, der nu er den demilitariserede zone, eller DMZ; og endnu en nord-sydgående jernbane, som forlænges ind i Kina – og herfra kobler op til hele Bælte & Vej. Asiatiske medier promoverer ligeledes det historiske projekt for Tumen-floden som en del af pakken for politikken for Koreahalvøen.

* Den kinesiske premierminister Li Keqiang ankom i dag til Japan til det første besøg af den kinesiske premierminister i otte år, til bilaterale diskussioner og til dernæst at deltage i det 7. ledermøde for Japan-R.O.K. (Republikken Korea; Sydkorea) den 9. maj. Li udtrykte sine forventninger om, at »de tre lande vil cementere tillid og søge samarbejde og bidrage til regional udvikling, fremgang og fred«.

Asien er stedet, hvor fremtiden i dag bygges, erklærede Helga Zepp-LaRouche. Det er den eneste del af verden, der vokser økonomisk, så meget, at det er lokomotivet, der trækker de øst- og centraleuropæiske økonomier og enhver anden nation, der er begavet nok til at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet. Der finder ingen reel økonomisk vækst sted i Europa eller USA, og der kan heller ikke komme nogen, før også de opgiver Det britiske Imperiums finanssystem, tilslutter sig Bælte & Vej og følger Lyndon LaRouches politik, der er nedfældet i de Fire Love.

»Det, der er ved at vokse frem, er et nyt sæt relationer mellem nationer«, understregede Zepp-LaRouche, »nye relationer, baseret på win-win-samarbejde med færdsel i begge retninger«. Disse nye relationer er allerede i kraft, og de udgør kernen i det Nye Paradigme, som på lang sigt alene kan sikre den menneskelige races overlevelse.

De projekter, der nu diskuteres og bygges – Tumen-floden, Koreas »tre bælter«, Transaqua i Afrika – er alle sammen vore projekter og politikker, som i årtier er blevet specificeret og promoveret af Lyndon LaRouche og hans medarbejdere. Og nu bevæger verden sig i denne retning; vores retning.

Det er tåbeligt og selvmorderisk at lade som om, dette fremvoksende Nye Paradigme ikke eksisterer, erklærede Zepp-LaRouche. De, der, ligesom Tysklands Angela Merkel, der belærer nationerne i Øst- og Centraleuropa om, at de ikke bør tilslutte sig Bælte & Vej, fordi EU har en bedre, mere »gennemskuelig«, mindre »korrupt« »Europæisk-asiatisk Plan for Konnektivitet«, gør sig selv til grin over hele planeten. Selv enhver struds med respekt for sig selv er begyndt at hive hovedet op af sandet, for ikke at blive sammenlignet med Merkel, Macron og May.

Koreahalvøen, understregede Zepp-LaRouche, er et bevis på princippet om, at de værste situationer i verden kan transformeres til de bedste, så længe den politiske vilje er til stede – og i Korea har denne vilje vist sig at være der, kommende fra Kina, Rusland og USA.

Med det Nye Paradigme, der nu er ved at blive til virkelighed, og med Det britiske Imperiums finanssystem, der er ved at kollapse, er Imperiet nu i en situation, hvor de ikke kan vinde; men de kunne stadig lykkes med at få hele verden til at omkomme i flammehavet sammen med dem. De står tilbage med muligheden for at fremprovokere krige – som det er deres plan med den Iran-politik, som Trump i dag formulerede – og forlade sig på befolkningens godtroenhed med f.eks. at tolerere Det britiske Imperiums statskupforsøg mod Trump-administrationen.

Det er vores opgave, ifølge Zepp-LaRouche, at »uddanne befolkningen i det strategiske billede, hele billedet«, så de indser den eksistentielle fare, som britisk geopolitik frembyder, og således, at de kan handle på grundlaget for, at dette er den bedste, og muligvis sidste, mulighed for at redde civilisationen.

Foto: Præsident Moon Jae-in (højre) og den nordkoreanske leder Kim Jong-un havde en kort samtale forud for deres topmøde, i lobbyen i Peace House, stedet for det Interkoreanske Topmøde 2018, i Punmunjeom den 27. april. (2018 Inter-Korean Summit Press Corps)

4. maj, 2018 – På en fælles pressekonference den 3. maj i Sotji, Rusland, med Jordans udenrigsminister Ayman Safadi, kommenterede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov udviklingerne i Syrien, særlig med hensyn til USA’s medskyldighed i at træne terrorister – »tidligere« ISIS-kæmpere – til deployering imod de syriske væbnede styrker og til at frembringe en disintegration af det syriske territorium.

Lavrov understregede, at Jordan er observatør i Astana-processen og som sådan samarbejder i at støtte deeskaleringszonen i det sydlige Syrien, rapporterede TASS den 3. maj. Sammen med USA »samarbejder vi for at opretholde deeskaleringsregimet i det sydvestlige Syrien nær grænsen til Jordan«, sagde Lavrov, men pegede også på forsøg fra den syriske oppositions side, Jabhat al-Nusra og Islamisk Stat, på at etablere autonomi i det sydlige Syrien med støtte fra USA.

I sit interview med Italiens Panorama, som også refereres af Syrian Arab News Service (SANA) i dag, hævdede Lavrov, at Washington aktivt er ved at slå sig ned på Eufratflodens østlige bred med det formål at nedlægge Syrien, en fremgangsmåde, sagde han, »som også støttes af flere af USA’s allierede«. Amerikanske styrker, der er placeret i lejre i al-Tanf og al-Rukban i Syriens al-Badiya-ørkenområde, fortsatte han, træner terrorister, der forhindrer humanitærhjælp i at blive leveret til områdets nødlidende folk. »Underlige ting finder sted, inkl. USA’s træning af terrorister«, hævdede han.

Sputnik erindrer om, at gen. Valery Gerasimov, chef for de russiske væbnede styrkers generalstab, sidste december advarede om, at 1.000 ISIS-kæmpere og ISIS-lignende kæmpere under ’nyt flag’ blev trænet og udstyret af amerikanske rådgivere i det østlige Syrien.

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den jordanske udenrigsminister Ayman Safadi. Foto fra september, 2017.

3. maj, 2018 – I et interview til det italienske magasin, Panorama, beklagede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at russofobi og amerikanske eliter blokerer for præsident Donald Trumps initiativer for at forbedre relationer. »Vi har ved flere lejligheder sagt, at vi ser bemærkninger fra præsident Donald Trump om ønsket om at etablere en normal dialog mellem vore to lande i et positivt lys«, citeres han af TASS. »Desuden er vi helt enige i denne fremgangsmåde og er rede til at gå vores del af vejen for at bryde det kunstige dødvande i de bilaterale relationer, som Obama-administrationen styrede dem ind i.«

Lavrov understregede, at »situationen omkring de bilaterale relationer forværres fortsat. Hvis der kommer nogle positive signaler fra den amerikanske præsident, bliver det fuldstændig jævnet ud af grasserende russofobi i det amerikanske etablissement, hvor vores land præsenteres som en trussel. De taler offentligt til fordel for den ’systemiske inddæmning’ af Rusland ved hjælp af sanktioner og andre redskaber til udøvelse af pres. Dette stammer selvfølgelig alt sammen fra interne, politiske fejder i Washington og har intet med vireligheden at gøre«.

Lavrov sagde, at dette havde ført til det faktum, at interaktion omkring vigtige, globale spørgsmål »er gået i stå, alt imens mange i Washington fortsætter med at styrtdykke ned i ’selv-reproducerende’ russofobi. Dette har en skadelig virkning på den globale situation, hvor for mange spørgsmål, der ikke kan løses uden samarbejde mellem Rusland og USA, har hobet sig op«.

Lavrov var forhåbningsfuld med hensyn til, at »sund fornuft sluttelig vil få overhånd i Washingtons magtkorridorer«. »Vi ønsker at etablere normale, forudsigelige og endda, om man vil, venskabelige relationer med USA, men ikke på bekostning af handelsprincipper og Ruslands nationale interesser«, understregede han.

»Det er tydeligt, at den globale situation eskalerer og bliver mindre forudsigelig, desværre«, sagde han. »Vi har gentagne gange bemærket, at denne tingenes tilstand hovedsageligt forårsagedes af igangværende, ensidige handlinger fra USA’s side og fra visse vestlige staters side, som er under indflydelse af USA.« Han sagde desuden, at det forårsager situationer, »hvor et svindelnummer eller en fejltagelse kunne få globale konsekvenser«.

Lavrov påpegede, at Rusland ønsker at stole på de vestlige landes sunde fornuft, skrev TASS, »Men denne ’sunde fornuft’ betyder, at lederne af det kollektive Vesten vil være i stand til at agere på en højst ansvarlig og forudsigelig måde og strengt observere folkeretten, baseret på FN’s charter. På det seneste har vi betvivlet denne evne«.

Det betyder, at Rusland må være den ansvarlige part i at forhindre, at det skrider ud i en konfrontation: »Vi agerer som en garant for global sikkerhed og modsætter os Sikkerhedsrådets beslutninger, der tilsigter at retfærdiggøre planer for den ensidige anvendelse af magt imod uønskede ’regimer’, i overtrædelse af De forenede Nationers charter«, sagde han.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov.

Engelsk udskrift: 

Schiller Institute New Paradigm Webcast, May 3, 2018
With Helga Zepp-LaRouche

The Empire Based in London Won’t Give Up:
They Must, and Can Be Defeated

HARLEY SCHLANGER:  Hello, I’m Harley Schlanger from the
Schiller Institute. Welcome to this week’s Schiller Institute
international webcast, featuring our President and founder Helga
Zepp-LaRouche.
There’s been an incredible density of events over these last
days, both with the motion toward the New Paradigm and the New
Silk Road, but also another one of a string of war provocations,
this one coming from Israel’s Prime Minister Benjamin Netanyahu,
with threats to Iran.  Helga, why don’t we start there, because
this is an extremely dangerous development, what Netanyahu did.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  It’s quite significant that even a
German politician, Mr. Rötgen, who is otherwise quite a hawk,
accused Netanyahu of having committed a conscious fraud and
effort to fool the international community by claiming that Iran
would still be involved in a secret nuclear program.  Now, in the
meantime, the International Atomic Energy Agency has come out and
said that there is absolutely no truth to it, that they conducted
ten different reports, that Iran is fully compliant with the Iran
agreement on nuclear weapons, and that there is absolutely
nothing new in the material presented.
This was said even by a whole series of former security
officials from Israel itself.  So the question is, what is the
purpose of this? Which is clearly a provocation.  And there were
these missile attacks in Syria, where it’s not yet entirely clear
where they came from, but it’s not to be excluded that they did
come from Israel.  And obviously, Netanyahu now has a bill in the
Knesset which in the first reading got an absolute majority,
which would empower Netanyahu to go to war.  There is opposition
in the Knesset against that, because the term “extreme
circumstances” is not specified, and therefore, it’s a sort of
{carte blanches} because he can always declare “extreme
circumstances.”
This is very, very dangerous.  This is obviously a power
game, not really regarding the Middle East as such.  Naturally,
Iran is the thorn in the flesh of Netanyahu, but I think the way
to look at the situation is that the Middle East is once again
the theater for a proxy war, where the real issue is the
confrontation against Russia and China.  Because, rather than
getting caught up in every single provocation, I would encourage
you, our viewers, to think about the strategic long arc of
developments.  I could take it back all the way to the collapse
of the Soviet Union, but let’s start with the election of
President Trump, who, in the election campaign had promised that
he would improve the relationship with Russia, and then
subsequently, he did not stay with the anti-China line, which he
had had in the election campaign, but started to develop a very
good relationship with Xi Jinping, with China.  And from the
standpoint of the geopolitical faction of the Western world,
basically situated in the City of London and their junior partner
in Wall Street, this idea that you would have a good
understanding between the United States President, and the
governments of Russia and China, is a nightmare, because it would
absolutely eliminate the possibility of their divide and conquer,
and playing geopolitical games.
I would say, the origin of all of these developments,
starting with the Russiagate against Trump, which is now
completely out of the window because there was no Russiagate.
Then at the point when the British origin was in the center of
attention in the Congress and various investigative committees,
they looked at the role of the British collusion in the coup
attempt against Trump, then you had the Skripal affair; which, by
the way, now has completely died out, it has disappeared from the
British media, as Russian Foreign Ministry spokeswoman Zakharova
pointed out yesterday, that there is more mention about the
Skripal affair in the British media.  Then, when that fell apart,
you had the so-called chemical weapons attack by the Assad
government, which then turned out didn’t even take place — it
was a complete smokescreen by the British-controlled White
Helmets organization, that fell apart.  Now, you have the
supposed Iranian nuclear program, which also is a fraud. And then
you have, naturally, the developments in Ukraine, where
Poroshenko yesterday announced a military solution for the
liberation of the Donbas.  And there, you have the same group of
organizations involved, which we have pinned down and published
in the past many times.
The whole thing is really one long arc, aimed at the
containment of Russia, the containment of China, and it is quite
interesting that Foreign Minister Lavrov just gave a long, very
important interview to the Italian media, where he said that
every time President Trump impulse to improve the relationship
with Russia, the Russophobia mafia inside the United States is
creating some kind of a provocation again, and that many of the
problems of the world remain unresolved because they would
require a positive cooperation between the United States and
Russia.
People have to really understand, all of these things, while
they have some merit in themselves, some logic, some historical
or ethnic causality, they’re nevertheless being played on the big
chessboard in the larger game, the containment of Russia and
China.  And that obviously, is an impossibility, and therefore,
you have these tensions and very dangerous developments, almost
on a daily basis.

SCHLANGER:  That review is very useful for people, because
you can look at each individual event, but the connection is
what’s important.  And of course, it’s broader than just a
regional war in the Middle East:  If something happens against
the Iranian agreement, that’ll have an implication for what
otherwise looks so positive in terms of the Korean situation,
doesn’t it?

ZEPP-LAROUCHE: Oh, yes.  I think that the North Korea/South
Korea process is one of the most joyful things which are
happening right now.  Many of the details are not so well known,
so let me just mention, that in the meeting between Kim Jong-un
and Moon Jae-in, the latter, the South Korean President brought a
brochure and also gave a memory drive to Kim Jong-un with a
full-fledge development plan for North Korea, which apparently
involves, among other things, two railway lines to be built in
the southern and northern coasts of North Korea, connecting both
with the ancient Silk Road, but also with the Trans-Siberian
Railway through Russia.
This is very positive.  There has been a CIA team in North
Korea for a week, inspecting various sites, and [National
Security Advisor] Bolton commented and said these are all signs
of good will.  And also that three Americans will be released by
North Korea.  President Trump has expressed he is looking forward
to meeting Kim Jong-un very soon; Kim Jong-un, on the other side,
also wants to meet with [Japanese Prime Minister] Abe, and
President Moon of South Korea offered to broker such a meeting.
And then, [Chinese Foreign Minister] Wang Yi is today in North
Korea.  So these are all very, very good developments, because if
the North Korean situation comes towards a peace treaty and
potential unification under Korean sovereignty, this would a
very, very important milestone for all of humanity.
But naturally, as you say there is a danger, because
Netanyahu, among other reasons — namely that he wants to push
the Iranian influence out of Syria — timed his statement
obviously with the deadline of May 12th, which is when the
decision in the United States will be taken to either renegotiate
or cancel the Iranian nuclear agreement, or extend it.  And
obviously, Netanyahu wanted to create a hype so that the United
States would insist on renegotiation, which from the standpoint
of the Iranians is a cancellation and would throw the whole
situation immediately into a very dangerous destabilization; and
may actually lead to the desire of the Iranians to then scrap the
whole deal and go back to building nuclear weapons.
Obviously, if that happens, this could have the danger of
threatening the North Korean situation, because, remember, Kim
Jong-un went into this absolutely intense nuclear testing and
missile testing, because he looked at the Middle East and came to
the conclusion that the only way for him to prevent from
happening to him what happened to Saddam Hussein and Qaddafi,
would be that North Korea is a full-fledged nuclear power and
therefore, there would be a defense against such things.
If he would think it doesn’t matter, even if you have an
agreement with the United States, they can throw it out at the
next occasion, I think this is a very, very dangerous thing.  So
I hope that President Trump is not overlooking that, because
there is very clearly an effort to play on that, to also ruin the
North Korea/South Korea agreement again.
These things hang altogether.  And I can only say, the
International Atomic Energy Agency did say that there is absolute
compliance on the side of Iran, and even [Federica] Mogherini,
the foreign minister of the European Union basically reiterated
that, and said that the International Atomic Energy Agency is the
only institution which should be consulted concerning these
questions, and if there are problems they should be brought to
them, because they are equipped to deal with it, and not some
wild, independent action.
So this is the field of tension in which all of this is
taking place.

SCHLANGER:  And there’s a kind of self-fulfilling prophecy
here that the neo-conservatives play on, which is, once you cut
off negotiations and diplomatic discussion, you create what they
call a “rogue state.” And they say the “rogue state” is dangerous
because it doesn’t adhere to principles, when, in fact, the West
is the one forcing the fear, producing the fear that leads to
backing away and developing weapons.
Now, I think this is also important in the broader context,
where you’ve been pointing out the importance of the meeting
between [Indian] Prime Minister Modi  and President Xi Jinping of
China.  This has extraordinary implications, not just for those
two countries, but going into another part of the Mideast, where
there’s been wars, namely Afghanistan.  What can you tell us
about the progress on that front?

ZEPP-LAROUCHE:  This is really, maybe as important as the
Korea development, because there was the effort to play India in
the so-called Indo-Pacific combination, meaning Japan, Australia,
New Zealand, India, against the New Silk Road and against China.
And for historical reasons, there is a strong British
geopolitical influence in parts of the establishment in India,
which has been susceptible, and it was played upon by the
neo-cons and the British, to say India is the largest democracy,
therefore, they don’t believe in communist China, they believe in
the Western world, and should work with them.
And in a certain sense, it looked for a while as if this
would function; but after the border incident in Doklam, where
both India and China realized how devastating it would be for the
two largest countries in the world if they would get again into
some kind of a military conflict, there obviously was a
rethinking in India, where most people around Modi are now moving
in a direction of working with China.
That does not yet mean that India is supporting the New Silk
Road, because of the issue of Pakistan is really a sticky one for
India; and China is building this very important economic
corridor, from China to the Arabian Sea coast of Pakistan, which
Indian is completely objecting to. And therefore, at the Shanghai
Cooperation Organization (SCO) meeting, the Indian Foreign
Minister did not sign the New Silk Road resolution.  But they now
work together on the China-Nepal-India corridor, which is also
part of the New Silk Road, in reality.
Therefore, now you this meeting between President Xi Jinping
and Prime Minister Narendra Modi in Wuhan, and the two leaders
had six discussions over two days.  And just to realize, India
and China are not only the two population-richest countries —
they have together 2.6 {billion} people, that’s 40% of the entire
human population of the world — but they also have the longest
continuous cultures, more than 5,000 years old, who have, over
the course of universal history, contributed an enormous amount
of knowledge, of poetry, of art, and are both sort of creators of
the human civilization.
What is very exciting is that they agreed in this context,
to have a joint development between India and China, in
Afghanistan.  They will build a railroad from Afghanistan to
Tajikistan, Kyrgyzstan, Iran, China and therefore tie Afghanistan
into the Belt and Road Initiative, which is obviously very
important for Afghanistan.  The President of Afghanistan Ashraf
Ghani had requested several months ago, that the only way to
solve Afghanistan’s problems would be as part of the New Silk
Road, but it also is a way of bridging, so to speak, the
India-Pakistan conflict, because there are obviously close
relations between Afghanistan and Pakistan; China has a better
relationship to Pakistan; and if they now develop Afghanistan
together, it touches on this higher level of reason, what we
always have said the New Silk Road establishes:  that you need a
concept where everybody benefits, where you have a higher level
of cooperation, which is capable of overcoming ethnic and
historical and other conflicts.
So if India and China can work together in Afghanistan for
the improvement of the situation there, this is a typical example
of how the New Silk Road is also a peace initiative which can
solve all kinds of problems.  So I think this is a very, very
good development also.

SCHLANGER:  The Pentagon just released a report on
Afghanistan which said after 16 years, the situation is worse
with the continuous war, and the U.S. deployment, the NATO
deployment. And so, this is the only alternative.
Now, this brings up to me a very important point:  We’ve
just been reviewing in the last couple days, the role that your
husband has played in bringing forward this idea of the Four
Powers.  And it’s interesting, his first actual formulation of
the idea of a Four Power agreement — Russia, India, China, and
the United States  — was in December 2008, right after the crash
in September 2008.  And Helga, I know you’ve been to India,
you’ve been to China repeatedly,  you’re now seeing this
potential becoming real.

ZEPP-LAROUCHE:  Yeah.  I think it’s really very good,
because I remember when my husband, Lyndon LaRouche, first said
these ideas, like a Four Power agreement, everybody was quite
full of disbelief, how could this ever be.  But Lyn, at that
point, said that given the fact that we are dealing with an
empire, which we say the British Empire, which historically is
correct, because as my husband also has developed many times this
empire, the idea that there is an empire with an oligarchical
elite ruling over a preferably backward mass of people, is not
something new.  It’s something that goes way back, even to the
Roman Empire, the Byzantine Empire; then it moved to Venice, and
then it moved to the Dutch-British. And in a certain sense, it’s
like a chameleon:  it remains the same, or a slime mold, which
remains the same in character, but the colors are different
So, people nowadays say, “oh, the British Empire no longer
exists,” but if you look at it from the standpoint of the
geopolitical politics of the financial architecture which rules
the world, which has tried in the past to keep parts of the
developing sector backward and underdeveloped, and which,
especially in the last 20 years, made sure that the rich would
become richer, and the middle class would die out, and the poor
would become poorer, you can see clearly that this is an empire
in a modern form.  It’s quite powerful,  it used the IMF, it used
the World Bank, it keep development in the Third World down. And
only after China emerged and offered cheap credit and actually
donations and infrastructure, did this dynamic start to change.
But my husband basically at that time said, given the fact
that this financial oligarchy is really running so much of the
world, and if you look at the private security services which are
a sort of modern mercenary forces, defending this financial
structure, then he said that you need the four most powerful
sovereign nation-states in the world to ally together to defeat
it.
As I said, people were full of disbelief when he said it,
but if you look at it now, Russia and China have a strategic
partnership which is absolutely solid, and I think there to be
forever — I don’t think it can ever go away.  Then, with the
recent development between China and India, India is moving
closer; India has a very good relationship to Russia, anyway.
And with the potential of President Trump, despite the present
trade negotiations, he just put out a tweet saying he looks
forward to seeing President Xi Jinping in the near future and
that he always  will remain his friend; and also the prospective
of an early meeting between Trump and Putin — I think we are
very close to this combination, where we could really move the
world in a completely different way, in a New Paradigm, where
geopolitics stops!
I mean, in any case, let me just say this, because it’s
obvious that behind all of these affairs which we named — the
Russiagate, the Skripal case, the chemical weapons, now the
Netanyahu case — is obviously an effort to keep the status quo,
to prevent the emergence of China as the rising power, to keep
the illusion that you can contain or regime-change Russia.  But
anybody who thinks that you can keep the status quo, when the
whole world is already moving in the direction of cooperation,
win-win, working together, this is just completely impossible.
So those people in the West who are pushing these
provocations, and also ordinary citizens, you should think:  Can
you imagine how the future should look like, let’s say, in 10, 20
years from now?  Either we have World War III, or will have had
it already, or, we will move into a completely new set of
relations among nations, where the common interest, or as Xi
Jinping always calls it, the “shared community for the future of
humanity” comes first, and then after that you have national
interest.
It is an existential question for humanity that more and
more people start to think, how should the world look like in 10
years, in 20 years, and if you are of the opinion that we must
develop a new face in the evolution of mankind, where we stop
geopolitics, we stop war, and have a New Paradigm, you should
become active.  You should join the Schiller Institute, because
we are trying to cause such a change in the thinking of the
people, and we need many people to help us in this effort:  So,
I’m really appealing to you, join the Schiller Institute and work
with us, because the potential has never been so great, to move
to much, much, much more beautiful period in human history.

SCHLANGER:  And we’ve been talking about the Four Power
proposal of your husband, Lyndon LaRouche.  He also has the four
basic laws which address the economic crisis.  People should not
take their eye off the economy!  There are some new reports
coming out, former FDIC vice chairman Thomas Hoenig, Sheila Bair,
very prominent in her fight against derivatives, and now Nomi
Prins has a new book out:  Obviously, Helga, you ignore this
financial side of things to your own detriment, because this is a
crucial aspect of the strategic situation.

ZEPP-LAROUCHE:  I think we have mentioned this already in
this webcast, but I want to say it again, because Nomi Prins has
this book out, {Collusion:  How the Central Bankers Rigged the
World} — I have not read the book yet, but I have an initial
report about it — where she describes how the quantitative
easing of the central banks, to the advantage of the speculators
in the last 10 years, has created a situation where we are in a
bubble 40% worse than in 2008, which could explode at any moment.
We have talked to some well-placed people in the financial
community who are quite worried that what could happen — and I
think people should take this warning very seriously — that if
the proponents of the old, collapsing financial Western system
realize that this is end-game, that they can’t really prevent
this from happening; that China is rising, that the other
countries are rising with China, that they may actually
deliberately trigger a financial crash, to pull the rug out from
underneath President Trump, destabilize him, blame him, in order
to bring the neo-cons back into power in Washington.
I think that is for sure one of the biggest hidden dangers.
And therefore, the only solution how you can prevent that is the
immediate implementation of Glass-Steagall, but also the whole
package of Lyn’s Four Laws:  a National Bank in the tradition of
Alexander Hamilton; a credit system; a crash program to increase
the productivity of production and the labor force through
fusion, for space cooperation; but also join the New Silk Road,
join the Belt and Road Initiative, and participate with China in
the buildup of infrastructure in the United States, have joint
ventures in third countries.  You need the full package.  Only
Glass-Steagall is not enough.  We need the absolute return to a
sound financial and economic system based on the tradition of
Alexander Hamilton.  And whenever that was applied, as in the
postwar reconstruction of Germany, you had economic miracles, and
this can be replicated any time.
I would again urge you, this is the Damocles Sword which is
hanging over the world, so join our efforts to have a global
Glass-Steagall, because we don’t need speculation.  If we put all
our resources into real production, productive jobs, education,
there are so many important things to be done, that everybody can
have a benefit, and I don’t think we need mega-billionaires,
because I think people should have a decent income, but they
shouldn’t be excessively rich and the majority of the people
poor, and we really need to change that.

SCHLANGER:  Especially when they become rich by creating
things that nobody needs.
Just to conclude, I think it’s important to give people a
sense of the broader scope of what’s happening around the New
Silk Road.  We’re almost the only ones who are reporting on some
of these things, but maybe you have something you’d like to add
— the developments now from the Dominican Republic, on top of
what Panama is doing, which is in our own hemisphere in the West.
Peru has just moved ahead with some agreements with China, and
now Portugal, with the Maritime Silk Road:  The Chinese are
definitely on the move.
So, what do you have from the U.S. Congress?  The Senator
from Florida, whom Donald Trump calls “little Marco Rubio” threw
a fit, saying that China’s about to take over the Western
Hemisphere.
Instead of embracing these initiatives, you see the
hysteria.  But I think, Helga, I think it’s important for you to
emphasize the scope of this development, how it is, as you said,
“unstoppable.”

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  I’m very convinced that this genie is
out of the bottle, never to return. Because it is simply
appealing to the best inspiration and aspiration of the people.
If you look at the world map, the majority of the countries are
already onboard: That’s why I think it’s unstoppable.  And if you
look at Europe, for example, it’s Eastern and Central European
countries who are working with the Silk Road, the Balkan
countries; Italy, Spain, Portugal, all want to be hubs of
development, not only on the Eurasian connections, but also to
the Spanish- and Portuguese-speaking countries in Asia and Africa
and Latin America.  Then Switzerland is onboard.  And Austria,
where the new government has adopted a clause to cooperate
strategically with the New Silk Road, and now, they announced
that they want to take leadership in Europe, to bring the
European Union into connection with the Chinese New Silk Road.
And even Holland and Belgium, the Scandinavian countries — so if
you look at the map, it is really the majority of countries which
are not part of it.
That’s why I’m absolutely optimistic that if you help us to
spread the news that there is a new era of civilization which is
not based on war, subversion, regime-change, coups, but to the
advantage of the other in the spirit of the Peace of Westphalia,
I think the Spirit of the Silk Road is contagious, and it will
catch on:  So, help us to spread this word.

SCHLANGER:  And one of the ways you can help us is to go on
the New Paradigm Schiller Institute website, and we should have
there a box for people to sign up to become members, at whatever
monthly rate you can afford.
[http://newparadigm.schillerinstitute.com/sign-up/] But this is

the most important organization in the world right now, informing
people about these developments, and as Helga keeps emphasizing:
We need your support!  We need your involvement.  So go there,
and sign up and become a part of this.
Helga, is there anything else you want to cover today?

ZEPP-LAROUCHE:  I think people should really have the sense
that we are on the verge of a new hot war, and I would not
underestimate that danger.  The Ukrainian development is
extremely dangerous.  If there is a war between Israel and Iran,
it does have the potential to immediately escalate — so don’t be
complacent.
But, on the other side, I think we have never been so close
to putting all of this behind us, because once the Four Power
agreement comes into being, there is no problem on the planet
which cannot be solved.  So, don’t sit on the fence:  Become
active, and help us to turn this into a winning direction.

SCHLANGER:  Thank you Helga, and we’ll see you again next
week.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, I hope so.  See you then.

Leder fra LaRouchePAC, 1. maj, 2018 – Lad os tage et overblik: Alle bestræbelser fra briternes side på at bringe USA’s regering under præsident Donald Trump til fald er mislykkedes. MI6-agent Christopher Steeles uvederhæftige dossier er nu afsløret som det eneste grundlag for Obamas korrupte efterretningsteams lancering af Trumpgate, og gerningsmændene står nu selv over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger; Skripal-affæren er forsvundet fra medierne, med forbindelserne til selv samme Christopher Steele, der er kommet frem i lyset; svindelen med de kemiske våben i Syrien, som blev brygget sammen af de britiskstyrede Hvide Hjelme, er nu blevet internationalt afsløret som en nazi-lignende, iscenesat hændelse, med det formål at retfærdiggøre et militært angreb. Dette angreb, hvor Trump blev narret til at tilslutte sig briterne og franskmændene, har de facto erklæret den internationale lov, folkeretten, som blev etableret efter Anden Verdenskrig gennem FN for at forhindre endnu en krig, for død.

Imperiet vil ikke tavst forsvinde i natten. Bibi Netanyahus narrestreger – hvor han hævder at have bevis for, at Iran stadig udvikler atomvåben – bliver latterliggjort af selv tidligere israelske efterretningsfolk som ’nyheder’ i ny indpakning, som allerede er kendt af IAEA, og som intet beviser. Men briterne har altid brugt den israelske højrefløj, og den saudiske kongefamilie, til at fremprovokere splittelse og, når dette var nødvendigt, anstifte krige. Med Trump, der har samarbejdet med Putin omkring overvindelse af ISIS i Syrien, og som sværger, at USA skal trækkes ud af Syrien i det hele taget og »holde op med at være verdens politibetjent«, trækker briterne nu i alle tilgængelige tråde for at trække USA ind i flere krige.

Den samme situation eksisterer i Ukraine. I dag lancerede Porosjenko sin operation »Fælles Styrker«, hvor han konsoliderer Nationalgarden, det Nationale Politi og de indbyrdes forskellige, nynazistiske militser under én centralkommando, der er helliget en militær løsning i Donbas.

En ny krig i Syrien eller Ukraine kunne hurtigt eksplodere til krig med Rusland, og en ny verdenskrig, denne gang med atomvåben.

Og dog, når USA arbejder sammen med Kina og Rusland, kan der ske mirakler, som det blev demonstreret i Korea. Den »permanente krise« i Korea, lige såvel som den »permanente krise« i Mellemøsten – både den arabisk-israelske konflikt og konflikten mellem sunni og shia – er med fuldt overlæg blevet opretholdt af briterne og deres aktiver, som ’kamphane-arenaer’ for krig mellem Øst og Vest for at holde stormagterne splittet, til fordel for Det britiske Imperium, der kontrollerer finanssystemet, centreret omkring City of London og Wall Street.

Men den Nye Silkevej er en trussel imod denne »del-og-hersk«-mentalitet. Win-win-politikken i Kinas Bælte & Vej Initiativ, som transformerer den »Tredje Verden« til moderne, agro-industrielle nationalstater gennem moderne infrastrukturudvikling, har demonstreret, at konflikter, baseret på etnicitet, religion, omstridte territorier og lignende, kan overvindes, baseret på fremme af alle nationers og alle folkeslags fælles interesser.

USA’s rolle i denne globale krise er afgørende. Med den indiske premierminister Narendra Modis historiske topmøde med Xi Jinping i sidste uge, arbejder de tre store kulturer Rusland, Kina og Indien nu sammen om skabelsen af en Nyt Paradigme for menneskeheden. Lyndon LaRouche har længe insisteret på, at »Firemagtskombinationen« Rusland, Kina, Indien og USA er nødvendig for at gøre en ende på Imperieverdenen, én gang for alle.

Præsident Trump har gentagne gange understreget, at venskab med Rusland og Kina »er en god ting, ikke en dårlig ting«, hvilket er hovedårsagen til, at britisk efterretning i det hele taget lancerede Russiagate-kupforsøget. Hvis Trump skal overleve, må det amerikanske folk identificere briternes rolle, befri Trump for det britiske kupforsøg og støtte op om hans bedste impulser for fuldt og helt at gå sammen med Amerikas naturlige allierede i Rusland og Kina, gennem fuld deltagelse i den Nye Silkevej.

LaRouchePAC-aktivister i hele USA rapporterer den stærke respons til dette krav om at gøre en ende på Imperiet, gå med i BVI og afslutte det Wall Street-kontrollerede »topartisystem«-s inddæmning af det amerikanske folk. Her har Trump vist vejen ved at angribe Republikanere og Demokrater lige energisk, når de bringer nødvendigheden af at konfrontere Rusland og Kina til torvs. Det Nye Paradigme er ikke alene inden for rækkevidde, men er også absolut nødvendigt, hvis briternes krigsplaner skal besejres.

Foto: Præsident Trump og førstedame ved en statsmiddag med Frankrigs præsident Macron og frue, 24. april, 2018. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

Tirsdag, 1. maj, 2018 – I en udtalelse fra det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) responderede agenturets talsmand afmålt i dag på Bibi Netanyahus vaudeville-optræden « i går med »et halvt ton dokumenter, at IAEA’s bestyrelse grundigt havde undersøgt alt dette før og var kommet til en endelig afgørelse i december, 2015, om at lukke efterforskningen af Irans atomprogram, baseret på IAEA-generaldirektør Yukiya Amanos slutvurdering, der lød, at »agenturet ikke havde nogen troværdige indikationer på aktiviteter i Iran med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed efter 2009«.

IAEA gennemgik slutrapportens resultater. »Agenturet vurderede, at, før afslutningen af 2003, var en organisationsstruktur på plads i Iran, som var egnet til koordineringen af en række aktiviteter med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed.«

Så meget for Netanyahus »nye information«.

IAEA’s erklæring fortsatte:

»Selv om der fandt visse aktiviteter sted efter 2003, så var de ikke en del af en koordineret indsats. Agenturets overordnede vurdering var, at en række aktiviteter i forbindelse med udviklingen af en eksplosiv atomenhed blev udført i Iran før afslutningen af 2003 som en koordineret indsats, og visse aktiviteter fandt sted efter 2003. Agenturet vurderede ligeledes, at disse aktiviteter ikke gik længere end til foreløbige og videnskabelige undersøgelser og tilegnelsen af visse relevante, tekniske kompetencer og kapaciteter. Samme rapport erklærede, at Agenturet ikke havde nogen troværdige indikationer på aktiviteter i Iran med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed efter 2009.«

Bestyrelsen traf sin beslutning på dette grundlag.

IAEA vil ikke yderligere kommentere Netanyahus historie, fastslog agenturet. »I overensstemmelse med IAEA-standardpraksis, evaluerer IAEA al sikkerhedsrelevant information, som er tilgængelig. Det er imidlertid ikke IAEA’s praksis, offentligt at diskutere spørgsmål i forbindelse med nogen sådan information.«

Tirsdag, 1. maj, 2018 – Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas. Det er den nye militære struktur, som den ukrainske regering siger, involverer »drastiske ændringer« med hensyn til at bevæge sig væk fra en anti-terror-holdning og til »at give Ukraines hær yderligere beføjelser og kontrol over enheder af Nationalgarden, Sikkerhedstjenesterne og det Nationale Politi«, som TASS beskriver det, med Sergei Nayev som operationens øverstkommanderende.

Samme dag bekræftede Porosjenko på sin Facebook-side, og USA’s Udenrigsministerium, i en udtalelse til Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL), at U.S. Javelin antitank-missilsystemer var ankommet til Ukraine. Porosjenko skrev, at disse våben er nødvendige »for at slå russisk aggression tilbage«. Den ukrainske forsvarsminister Stepan Poltorak meddelte, at ukrainske tropper ville begynde at træne med dem den 2. maj.

Med sin rapport om missilernes ankomst indrømmede RFE/RL, at »en ladning dødbringende våben ville synes at intensivere USA’s involvering i den ulmende konflikt«, og at det Hvide Hus’ beslutning om at godkende salget sidste december, efter måneders ophedet debat, efter sigende blev truffet »med stor uvilje fra den amerikanske præsident Donald Trumps side«.

Med hensyn til Porosjenkos transformerede militærapparat, sagde den russiske udsending til Kontaktgruppen for Ukraine, Boris Gryzlov, til TASS i dag, at faren ikke kommer fra formatet med, at Ukraines myndigheder bruger de væbnede styrker eller andre grupperinger, men derimod omhandler regeringens annoncering af »en militær løsning på konflikten i landets sydøstlige del. Det store problem er fraværet af skridt til en politisk løsning fra Ukraines side.« Han anvendte betegnelsen »retorik« for at referere til ændringen med Operation Fælles Styrker, men sagde, Rusland »ser denne retorik som destruktiv og som, at den ikke tilskynder til fred«.

Han gentog behovet for at vende tilbage til den såkaldte »Steinmeier-formel«, der blev vedtaget af Normandiet-gruppen bestående af Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland, og ifølge hvilken der bør afholdes valg i Donbas-regionen samtidig med introduktionen af en lov, der anerkender Donbas’ særlige status.

Foto: Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas.   

Leder fra LaRouchePAC, 30. april, 2018 – For at præsident Donald Trumps præsidentskab skal overleve og opnå noget som helst af betydning for Amerikas fremtid, må de britiske angreb mod hans administration blive besejret.

Disse angreb har gentagne gange haft til formål at tvinge præsidenten ind i en konfrontation med Rusland »på britisk side«, eller også blive drevet ud af embedet af en »Russiagate«-skandale, der er opfundet af britisk efterretning.

Og britisk, geopolitisk tankegang internt i Trumps administration skubber ham væk fra enhver politik for at »gøre Amerika stort igen«, som han lovede under sin valgkampagne.

Britiske krav om en krigskonfrontation med Rusland har skabt kriser for præsidenten og den politik, han har i sinde, for samarbejde mellem stormagter for fred og økonomisk fremskridt. Men når dette samarbejde har frembragt afgørende fremskridt hen imod fred og genopbygning af Koreahalvøen, bliver Trump skubbet til at angribe Iran: igen, så er det Rusland, der er målet.

Storbritanniens »Skripal-forgiftningsaffære« og »kemiske angreb i Douma« – der forårsagede masseudvisninger af russiske diplomater og krig mod Syrien – ser nu i stigende grad ud til at have været krigs-svindelnumre, ligesom Tony Blairs »irakiske masseødelæggelsesvåben«. Så nu har den israelske premierminister »Bibi« Netanyahu pludselig hævdet, at han har »100.000 hemmelige filer«, han ikke kan afsløre, om »Projekt Amad«, hvor atomvåben fremstilles af Iran, og som USA må hjælpe Israel med at ødelægge. Fra et Israel, der i hemmelighed anskaffede og udviklede snesevis af leveringsdygtige atomvåben, og stadig lyver om dem, er dette en uhyrlighed. Men dets mål er indlysende: Trump må vælge krig, vælge briternes side imod Rusland, opgive sin politik for stormagtssamarbejde.

Amerikas økonomi får samme behandling.

Præsident Trump bliver skubbet bort fra sine erklærede hensigter – at bryde Wall Streets »gigantboble«, bygge ny, højteknologisk infrastruktur, udvide rumprogrammet og atter sætte »vore fodaftryk i fjerne verdner« – for i stedet at vedtage britiske alternativer. Disse alternativer blev udtrykt af finansminister Mnuchin på Fox Tv mandag morgen, mens han kom med totalt falske påstande om den amerikanske økonomis reelt set særdeles magre resultat. »Skattelettelser«, sagde Mnuchin; den politik for skattelettelser til styrkelse af konkurrenceevnen blandt transatlantiske nationer, som blev lanceret af Storbritannien under Margaret Thatchers regeringer i 1979-90. »Afregulering af bankerne«, lød Mnuchins slagord, og som blev opfundet af en britisk afregulering af bankerne i 1986, der var så gennemgribende, at den blev kaldt »Big Bang« og drev Amerika til at opgive Glass/Steagall-loven og dernæst til at opleve et finanskrak præcis et år senere.

Og »privatisering«, en politik, der blev udviklet i 1970’erne og 1980’erne i UK og i de britiske kolonier New Zealand, Australien og Canada, bliver nu brugt til at ødelægge det amerikanske rumprogram og Trumps forpligtelse til at bygge en ny, økonomisk infrastruktur.

Den 27. april afsværgede lederen af National Space Council, skabt af præsidenten, internationalt samarbejde om rumforskning, alt imens en anden embedsmand sagde, NASA ikke skulle udvikle noget nyt rumsystem, hvis det kunne købe et allerede eksisterende, privat system. Den amerikanske transportminister udelukkede bogstavelig talt under et besøg i Beijing samarbejde med Kina om nye infrastrukturprojekter.

Kinas globale netværk med store infrastrukturprojekter, Bælte & Vej Initiativet, udgør den største mulighed for stormagtssamarbejde – USA med Kina, Indien og Rusland – der nogen sinde har eksisteret.

Hvis USA forsætter med denne stupiditet, vil Kina, Indien, Rusland og Japan snart anføre menneskets udforskning af rummet, mens Amerika kigger frem af mudderet af økonomisk stagnation og omsiggribende narkoafhængighed.

I sit forslag fra 2014, »Fire Nye Love«, specificerede Lyndon LaRouche en »omgående genindførelse af Glass/Steagall-loven, der blev indført af USA’s præsident Franklin D. Roosevelt, [og] en tilbagevenden til et system af et topstyret og gennemgribende defineret, statsligt nationalbanksystem« med det formål at investere i produktivitet gennem højteknologisk infrastruktur, et udvidet NASA og et forceret program for opnåelse af fusionskraft.

Dét repræsenterer »det Amerikanske System«, som de britiske geopolitikere altid har søgt at ødelægge – og som kan besejre dem.

Foto: På sidelinjerne af det 25. APEC-møde for økonomiske ledere. Med USA’s præsident Donald Trump og den russiske præsident, Vladimir Putin. 11. nov., 2017. (en.kremlin.ru)               

30. april, 2018 – Siden den russiske præsident Vladimir Putin den 1. marts på nationalt Tv viste, at NATO’s »antimissil« missilinddæmning af Rusland (og Kina) var slået fejl pga. en ny generation hypersoniske våben, og i stedet opfordrede til forhandlinger, er de, der er hengivne over for britisk geopolitik, blevet sindsforstyrrede. I USA har nogle neokonservative krævet, at man overvejer at fremprovokere en krig med Kina nu, fordi en sådan krig ellers, om ti år, ikke vil kunne vindes. I UK har Royal Institute for International Affairs (Chatham House) krævet en ny, Commonwealth-centreret militær alliance bestående af »de villige« imod Rusland, til at afløse NATO.

Og siden 1. marts er to successive, britiske konfrontationer med Rusland – først over Skripal-affæren med »forgiftning på britisk jord«, og dernæst det »syriske angreb med kemiske våben« i Douma – kommet til at se mere og mere ud som krigs-svindelnumre, der atter fremkalder mindet om Tony Blairs »uvederhæftige dossier«, som udløste invasionen af Irak i 2003.

I den forgangne weekend optrappede den israelske premierminister Benjamin Netanyahu med en tredje konfrontation. Mens han på dramatisk vis aflyste en ferietale på israelsk Tv, annoncerede Netanyahu i stedet for verden, at israelsk efterretning havde stjålet »100.000 hemmelige filer, et halvt ton filer,« fra Iran. Disse beviste, sagde han, at Iran havde et program for atomvåben og løj om det, før landet underskrev Joint Comprehensive Plan of Action i 2015 (JCPOA) (Fælles omfattende handleplan 2015) med fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd plus Tyskland, og som blokerede Iran fra at udvikle atomvåben.

Israel havde, sagde Netanyahu, på overraskende vis netop fået denne information inden for de seneste 10 dage, og hvor der kun er 10 dage tilbage til, at præsident Donald Trump må beslutte sig for, om han vil trække sig ud af denne aftale! Han (Netanyahu) havde briefet Trump den 28. april, udenrigsminister Mike Pompeo den 29. april og europæiske regeringsfolk den 30. april; nu befandt de »belastende dokumenter, kort, præsentationer, planer og fotografier« sig på et »meget sikkert sted«.

Netanyahu syntes ikke at hævde, at Iran overtrådte JCPOA, med sit krav om at opgive aftalen. Han sagde snarere, at han beviste, at Iran havde løjet forud for JCPOA – ja, man kunne vel sige, ligesom Israel i årevis løj, og stadig lyver, om de mange leveringsdygtige atomvåben, det er i besiddelse af.

Men hans formål var tydeligvis at skabe en atmosfære for krig mod Iran, især i Syrien, og samtidig ødelægge JCPOA. Blot få timer tidligere havde ni missiler af fortsat ukendt oprindelse ramt to baser i det centrale Syrien, som Israel siger, bliver benyttet af iranske irregulære styrker.

Truslen om en stedfortræderkrig, som i realiteten sætter Storbritannien og Frankrig op imod Rusland og trækker Trumps USA med ind, er nu blevet rejst.

Foto: Den britiske premierminister Theresa May og den israelske premierminister Benjamin Netanyahu giver hinanden hånden efter Netanyahu ankom til et møde i nr. 10, Downing Street, 6. februar, 2017.

Leder fra LaRouchePAC, 29. april, 2018 – Den betagende proces, der er blevet mest synlig i Korea i løbet af de seneste dage – og hvor mange mennesker forventede for blot et par uger siden, at dette ville ske? – er stadig langt fra den totale sejr, som vi kæmper for. Foreløbig er det stadig en forpost, der kæmpes om. Det britiskledede angreb mod Syrien for to uger siden tilsigtede at forhindre dette fremskridt; det påførte det alvorlig skade, og næste gang, hvis vi tillader en ’næste gang’, kan blive langt mere skadelig.

Men, selv som en omstridt forpost, så har det håb, som Korea-forhandlingerne repræsenterer, ikke desto mindre fejet hen over verden med sin inspiration. Det var fuldstændig naturligt, da tusinder af tilhængere ved præsident Trumps møde i Michigan den 28. april, begyndte at synge, »No-bel«, »No-bel!«, da han nævnte Korea. Uanset partitilhørsforhold eller politiske grupperinger, så, for enhver, der har en smule forståelse og moral, kan det ikke slå fejl at finde nogen grad af inspiration fra Korea i dag. Husk, at den erklærede tilstand af fjendtligheder på Koreahalvøen har eksisteret lige siden 1950, hvor verdens befolkningstal blot var 2,5 mia., i sammenligning med nutidens 7,6 mia. mennesker. Kun omkring 7 % af dem, der lever i dag, var overhovedet blevet født, da denne aldrig afsluttede krig begyndte. Og denne Koreakrig indviede denne Kolde Krig, som dominerede resten af det rædselsfulde 20. århundrede. Og på lignende måde understøtter den frosne koreakonflikt stadig væk det britiske imperiesystem med at sætte alle op mod alle, for at opretholde dets verdensherredømme.

Det, der nu er ved at finde sted i Korea, er blevet muligt gennem det fælles og koordinerede arbejde udført af Kina, Japan, Rusland og USA, sammen med de to Korea’er. Det, der til syvende og sidst har gjort dette muligt, er, at Kina, Japan, Rusland og USA alle har gennemgået dybtgående forandringer i løbet af de seneste årtier, som først nu, i dag, har gjort denne form for samarbejde muligt, hvor det tidligere aldrig havde været muligt. Hvad forårsagede disse ændringer? Præsidenterne Xis, Putins og Trumps, samt premierminister Abes nye politikker af? Jovist; men hvad var det, de alle havde til fælles?

Der foreligger en spirituel faktor. Som Douglas MacArthur så viseligt udtrykte det om bord på slagskibet Missouri i Tokyo Bay, »det må være af ånd, hvis vi skal redde kødet«. Lyndon LaRouche refererede til dette i sit banebrydende arbejde fra 2004, The Coming Eurasian World (Den kommende eurasiske verden), hvor han skrev, »Det, der sker, som jeg ofte, endda på nært hold, således i løbet af mit liv har set, er, at udviklingen af en hel kulturs kollektive bevidsthed drives af gnisten fra interventionerne, gennem tvetydighedens slør, fra relativt få genier og fra de unge mennesker, der gentager geniers oplevelse af opdagelse, i deres egen selvudvikling i den tidlige ungdom«. (»Toward a Second Treaty of Westphalia: The Coming Eurasian World«, EIR, Dec. 17 2004) 

Den »kommende eurasiske verden«, den næste, store fase i menneskets udvikling, som Lyndon LaRouche her forudsagde, er nu ved at komme inden for vores synsfelt, drevet af de geniets gnister, som han har spredt igennem mange årtier. Korea-forhandlingerne tilstår os som muligt, at det kan gøres. Det skiller sig nu klart ud, ligesom den Nye Verden gjorde det for Schillers Columbus. Vil vi nu virkeliggøre det?

Foto: 27. april, 2018, underskrev præsident Moon Jae-in og formand Kim Jong-un Panmunjom-erklæringen for Fred, Fremgang og Genforening på Koreahalvøen som et resultat af topmødet, og de annoncerede erklæringen i fællesskab. (South Korea Gov. / koreasummit.kr)

Det er ganske forbløffende, men der er flere og flere lande, regeringer og også politiske kræfter, der taler offentligt imod det faktum, at mange af disse britiske operationer var orkestreret. For blot at nævne den seneste af disse: den britiske regerings og MI6’s rolle i Russiagate er helt fremme i rampelyset; dernæst stilles der nu også spørgsmål om hele Skripal-affæren mht. hvem, det var, der virkelig udførte angrebet; og dernæst, selvfølgelig, de seneste militære angreb på baggrund af Assad-regeringens angivelige brug af kemiske våben, og som nu også falder fra hinanden. Jeg mener, der er en voksende bevidsthed om, at der i realiteten kun er ét land, der er på krigsstien imod Rusland og, på trods af ’søde’ ord, følgelig også imod Kina. Det er en meget vigtig vending i sagen.

Download (PDF, Unknown)

Vært Matthew Ogden: Som I ser her på skærmen, er titlen på aftenens udsendelse »Storbritanniens forbrydelser er afsløret!«. Som Helga Zepp-LaRouche forudsagde for et par uger siden, så er, med hele litaniet af svindelnumre, der nu er afsløret som totale løgne, fra det ubekræftede og slibrige Christopher Steele-dossier, som er så centralt for Russiagate-operationen her i USA, til den angivelige Skripal-forgiftning i England og frem til Assads såkaldte angreb på sit eget syriske folk med »kemiske våben«, briterne kommet i front og centrum. Som Helga Zepp-LaRouche sagde, »briterne er gået for vidt, og maskerne vil snart falde«. Det var, hvad hun forudsagde. Hun forudsagde, at bagslaget fra disse operationer ville være så stort, at Det britiske Imperiums perfiditet snart ville stå afsløret, for hele verden at beskue.

Vi er nu her i dag, og vi har nu nået dette punkt. Husk, at, på præcis den samme aften for Donald Trumps ukloge beslutning om at foretage luftangrebene, de missilangreb, han lancerede mod de syriske militære installationer, skrev det Russiske Udenrigsministerium kæmpe avisoverskrifter. Dette var for en uge siden sidste fredag. De hævdede offentligt, at de var i besiddelse af beviser, som viste, at det angivelige angreb med kemiske våben mod den syriske civilbefolkning fandt sted under falsk flag; at det var iscenesat og styret af britisk efterretning via deres frontorganisation, kendt som de Hvide Hjelme. Her ser vi hovedoverskriften i New York Post: »Rusland hævder, Storbritannien iscenesatte kemisk angreb i Syrien«. De gik virkelig i detaljer og hævdede, at britisk efterretning havde beordret – lagt pres på – de Hvide Hjelme til at iscenesætte disse videos og bruge dem som provokation for, som det lød, »at få Donald Trump til at gå i musefælden og gå ind i en krig i Syrien«.

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

Vasly Vereshchagin: ‘The Devil’s Wind’

Then, a week prior to that, the Russian Foreign Ministry had
issued a statement calling into question whether British
intelligence had actually been responsible for orchestrating the
nerve agent attack on the Skripals — the father and his daughter
— as a provocation to attempt to start a war with Russia.
Here’s what Sergey Lavrov had to say.  He said, “There are other
explanations besides those that were put forward by our Western
colleagues, who declare that it can only be the Russians who are
responsible.”  He said, “Experts say that it would be highly
advantageous to the British security services as well, who are
well known for their capacity to act with a ‘license to kill’.
It could also be advantageous to the British government, who
clearly find themselves in a difficult situation, having failed
to fulfill their promises to voters over Brexit.  In the times of
the Cold War, there were some rules.  But now, Britain and the
United States have dropped all propriety.”  Then the Russian
Foreign Ministry put out a statement demanding that the burden of
proof lay on the British, not the Russians, to prove that they,
in fact, were not responsible for poisoning the Skripals.  What
the Russian Foreign Minister said is that they demanded that
London prove that British secret intelligence agents weren’t
responsible for poisoning the Skripals.  Here’s the text of a
statement [Fig. 2] that was put out by the Russian Foreign
Ministry.  They said:
“An analysis of all the circumstances, leads us to think of
the possible involvement in the Skripal poisoning by the British
intelligence services.  If convincing evidence to the contrary is
not presented to the Russian side, we will consider that we are
dealing with an attempt on the lives of our citizens as a result
of a massive political provocation.”
So, that was March 28th.  It’s clear.  The Russians are not
pulling any punches when it comes to calling out the British and
identifying the methods that British intelligence is notorious
for using to stage provocations; what they called “massive
political provocations” intended to pull the world into a World
War.  And it has to be understood as such; there is nothing short
of that as the intended goal.  As Theresa May herself declared,
her ambition is to re-establish the British as what she called “a
global Britain”; to re-establish the global power of the British
Empire.
It’s clear that the Russians have made a decision at the
very highest levels of their government, to openly go after the
British Empire by name.  It doesn’t seem that they intend to
retreat from that strategy.
A major development occurred yesterday afternoon, where, in
an extensive press briefing, the spokeswoman for the Russian
Foreign Ministry, Maria Zakharova, waged a full frontal attack on
the British Empire by name, and its record of genocide, coups
d’état around the world, and targeted political assassinations.
She presented a 17-page dossier that went through a litany of
British crimes and British killing.  It was a no-holds barred
presentation.  Now, because you’re guaranteed not to see coverage
of this presentation on your local cable news network, or in the
Washington Post or the New York Times, we’re going to share
with you an extensive selection from this press briefing.  Not
everything, because we definitely would not have time.  But I
just want to give you a taste of what Foreign Ministry
spokeswoman Maria Zakharova when through in this press briefing.
Under the subhead “Political Crimes Committed by the UK”,
this is what she had to say:
“And now I am asking everyone to fasten their belts. During
a briefing on the OPCW report held for the international
diplomatic community on April 13, UK Ambassador to Russia Laurie
Bristow said that ‘the Russian state has a record in
state-sponsored assassinations including in the UK.’ It is not
the first Russophobic statement made by a UK official, or, for
that matter, not the first UK statement that is an offense to
law, standards of decency or any morals. But it’s not the main
point. Let’s put aside morals and the law and talk about something
different. Maybe the UK Ambassador does not know his own country’s
history, role and involvement in processes that took place in
other countries over the past centuries. I don’t think Mr. Bristow
is to blame for absence of law in the UK. He probably just doesn’t
know his country’s history. I think now is the time to fill this
cognitive vacuum and tell the world something about Britain’s
history and its international activities and their consequences.
Let us talk about state contracts, assassinations and Britain’s
reputation.
“Let’s start with modern history. It is not a common subject,
but Britain was one of the most ruthless metropolises in terms of
the repressive actions it took in its colonies and dependent
territories. On November 22, 2017, British journalist and writer
Afua Hirsch wrote in the Guardian that ‘from the Norman
conquest of Ireland in the 12th century, the English began
imagining themselves as the new Romans, persuading themselves
they were as duty-bound to civilize “backward” tribes as they
were destined to exploit their resources, land and labour.’
“This accepted view of Britain’s history completely
overshadows some inconvenient facts. If the motive is what
matters most of all, nobody wants to know the details. But today
we will be speaking about details. The establishment of
concentration camps in the Boer War that later inspired the Nazis
death camps, the cultural annihilation of kingdoms and palaces
from Ashanti to Beijing, British army massacres in Ireland and
the devastation of Bengal, the industrial-scale exploitation of
natural resources and the slave trade. These are only the most
glaring facts.
“The impact of colonial rule in India was extremely
devastating. In 1930, American historian Will Durant published a
book about the history and life in India, The Case for India.
His study of India brought him to the following conclusion: ‘The
more I read the more I was filled with astonishment and
indignation at the apparently conscious and deliberate bleeding
of India by England throughout a hundred and fifty years. I began
to feel that I had come upon the greatest crime in all history.’
“Britain has left fault lines across the globe, which is
most acutely felt in the South Asian subcontinent, where a single
nation was forcibly split into two in 1947. Today each of these
parts is overcoming the consequences of the British colonial
‘legacy’ on its own. Member of Parliament, former UN
Under-Secretary General Shashi Tharoor, an astute statesman who
once ran for UN Secretary-General and deservedly enjoys respect
the world over has repeatedly stated that the British authorities
suffer from ‘historical amnesia’ as regards their imperial
atrocities. One has to agree.  Speaking at Oxford on July 22,
2015, he said: ‘India’s share of the world economy when Britain
arrived on its shores was 23%. By the time the British left it
was down to below 4%. Why? Simply, because India had been governed
for the benefit of Britain. Britain’s rise for 200 years was
financed by its depredations in India.’  According to Dr.
Tharoor, in fact, Britain’s industrial revolution was actually
premised upon the de-industrialization of India. Britain
repeatedly provoked famine in India, which killed between 15
million and 29 million people. The best known famine was that in
Bengal in 1943, when four million Indians died. You could think
this to be just journalistic speculations. But no. Addressing the
Speakers Research Initiative on July 24, 2015, Indian Prime
Minister Narendra Modi stressed that the discourse by Dr. Shashi
Tharoor met the aspirations of his country’s citizens. I am saying
this to you, Mr. Bristow.
“In his book Inglorious Empire released in 2017, Dr.
Tharoor cited the atrocities of the British Empire, stating that
the former British Prime Minister, Winston Churchill, should be
regarded as one of the cruelest dictators of the 20th century.
This is what Churchill said in a conversation with Secretary of
State for India and Burma Leopold Amery: ‘I hate Indians. They
are a beastly people with a beastly religion. The famine was
their own fault for breeding like rabbits.’ This is not what we
are saying, nor are these our inventions. It’s a fact.
“The Russian artist Vasily Vereshchagin has a famous
picture, ‘The Devils Wind.’ This is not a symbolic comparison.
The canvas shows a type of execution invented by the British to
crush the 19th Century Sepoy Mutiny in India (1884) … A victim was tied
to a gun with his back to the muzzle and blown to pieces by a
gunshot. This was one of the most barbaric punishments in the
history of civilizations; aimed not so much at physical
extermination, but intimidation. Even without it, the British had
so many infernal instruments of torture and execution that this
option doesn’t seem so original and, honestly, was rather costly
for the Brits. But from the religious and caste point of view,
this method of putting to death is absolutely unacceptable for
Indians. Their bodies were blown to pieces and the dead were
buried together regardless of caste, which is radically at
variance with the Indian tradition.
“Yet another episode of the same kind occurred in Amritsar,
Punjab, on April 13, 1919, when 50 British troops under
Brigadier-General Reginald Dyer fired their rifles without
warning at pilgrims celebrating Baishakhi, the Punjabi harvest
and New Year festival, at the centrally located Jallianwala Bagh
public garden. The gathering was mostly made up of women and
children. I would like to draw your attention to the fact that
these British subjects were acting on direct orders of the
British authorities. According to the British government, 379
people were killed and over 1,000 wounded. The Indian National
Congress said 1,000 people were killed and 1,500 wounded.
Regrettably, millions of Indians were to fall victim to the acts
committed by the British authorities, including mass executions
by a firing squad, during at least several decades after these
sad events.
“Africa has also suffered its share of British abuses. Some
13 million Africans have been removed from the continent as
slaves. The number of Africans who died in that period is three
or four times larger than the number of those who were removed
from the continent. In other words, the overall number of victims
runs into tens of millions of people. It is notable that English
philosopher John Locke, who advanced the theory of civil society
and whose works influenced those who wrote the US Constitution,
was a major investor in Britain’s slave trade. It is a fact.
“The number of Africans who died in that period is three or
four times larger than the number of those who were removed from
the continent. In other words, the overall number of victims runs
into tens of millions of people. It is notable that English
philosopher John Locke, who advanced the theory of civil society
and whose works influenced those who wrote the US Constitution,
was a major investor in Britain’s slave trade. It is a fact.
“The British were among the first to invent concentration
camps for civilians in the Boer War of 1899-1902. These camps
were created for the civilians who were suspected of sympathizing
with the rebels or who could help them. The British torched their
farms and fields and slaughtered their cattle. Women and children
were separated from men. All this happened long before World War
II. The men were taken to outlying regions or Britain’s other
colonies, such as India or Ceylon.
“When the world learned about this horrible invention of
British military commander, Lord Kitchener, the British
government published an official statement saying that the camps
had been created to keep the peaceful population of the Boer
Republics safe from harm’s way, and the camps were renamed
‘refugee camps.’ This is remindful of the story of the White
Helmets: take militants, extremists and terrorists, put white
helmets on them with ‘Peace’ written on these helmets, and then
use them to stage provocations and present mobile phone footage
of their crimes as evidence of the plight of the civilians who
must be saved. Centuries have passed, yet nothing has changed.
Overall, 200,000 people or half of the white Boer population was
herded into the British camps, where about 30,000 of them died
from disease and hunger.
“Historians believe that Britain is the world’s leader when
it comes to genocide, given the millions of innocent civilians
that have been killed in British colonies.
“According to different estimates, between 90% and 95% of
aborigines were exterminated during the colonization of
Australia. Indigenous Australians were not only killed but also
used for experiments. The British deliberately infected them with
various diseases, primarily pox.
“Remembering the notorious Opium Wars would not come amiss.
London was poisoning Chinese people with drugs for decades.
Britain organized a supply of opium to China making fabulous
profits. The operation also pursued the military-strategic aim of
demoralizing the Chinese army and people, and depriving them of
the will to resist. In a bid to save his country, the Chinese
Emperor in 1839 launched a massive operation to confiscate and
destroy opium stocks in Canton. London retaliated by unleashing
the Opium Wars. China was defeated and had to sign a crippling
peace with Britain.
“|’As long as China remains a nation of opium-smokers there
is not the least reason to fear that she will become a military
power of any importance, as the habit saps the energies and
vitality of the nation.’ This was how Richard Hurst, the British
Consul in China, ended his speech to the Royal Opium Commission
in 1895.   It was not until 1905 that the Chinese authorities
managed to adopt and start implementing a program to gradually
ban opium.
“One more interesting fact: According to the British
national archives declassified in 2014, the British authorities
made wide use of chemical weapons to put down the Arab rebellion
in Mesopotamia (present-day Iraq) in the spring of 1920. Winston
Churchill as Britain’s Secretary of State for War supported ‘the
use of gas against uncivilized tribes.’ According to archives,
Churchill ordered the use of thousands of mustard gas shells
against the rebels. The anti-British rebellion in Iraq claimed
between 6,000 and 10,000 lives, according to various sources, a
negligible number from London’s point of view compared to other
regions.
“Now let’s move on to espionage operations and pinpoint
sabotage and subversive acts. From time immemorial,
representatives of Great Britain have been avid fans of various
kinds of covert operations and targeted subversive acts against
specific individuals as a way to secure political benefits for
Great Britain. This predisposition is richly represented in their
art, things like the James Bond gold collection. This may sound
ridiculous unless you know that the author of the series, Ian
Fleming, had searched through the archives, so Agent 007 in fact
has real prototypes. This anthology of crime, artfully described
by writer and part-time naval intelligence officer Fleming is a
light version for those who are not interested in historiography
“Indeed, the Bondiana is a very symptomatic example of the
British government’s love of such things. Fleming died in 1964,
but what he described lives and thrives. New James Bond episodes
are regularly released, as everyone is used to the superhero.
Times change, the actors and sets change, but the idea remains
unchanged — a British agent, in the service of the Kingdom, gets
nothing less than license to kill. Once again I repeat, this is
not a fictional invention, but a result of work with archival
materials. What we see in the Bondiana is actually taking place
under the cover of MI5 and MI6.
“Thanks to the films, people have a basic understanding of
the license to kill concept — a term denoting the permission
granted by the official government or a state agency to a secret
agent who serves this authority to independently make a decision
on the necessity and expediency of murder to achieve a certain
goal. Once the mission is completed, the agent always returns to
the base.
“It is a pity that in normal life, things are not so
beautiful and dignified.
“And now getting back to reality. The following historical
episodes are not fiction; they are facts. Some of them are
proven, whereas others are highly likely hypotheses put forward
by historians.
“Scotland Yard historians also maintained the British
authorities’ complicity in the murder of Grigory Rasputin.
” [T]here are similar versions regarding the murder of
Russian Emperor Paul I
“Historians also write about the so-called Lockhart
Conspiracy organized in 1918 by the heads of the diplomatic
missions of Britain, France and the USA to Soviet Russia in order
to overthrow the Bolsheviks.
“In 2013, information was made public indicating that the
MI6 intelligence service was the mastermind of the assassination
of Patrice Lumumba, the first democratically elected prime
minister of Congo.
“As time went by, official London and its diplomatic
missions continued to actively meddle in the domestic affairs of
other states and to influence their political regimes. Suffice it
to recall 20th Century events when British secret services ‘took
part’ in staging a coup d’état in Iran in 1953.
“British diplomats working in Moscow are probably listening
and recording all this. They will have to send their report to
London today. I have done my best, and this statement is 17 pages
long. I have one question: Are you proud of your history? Then
you need to make a choice: either you advocate human rights,
international law and democracy, or you are proud of what you did
in the past and continue to do today.
“In August 1953, the CIA and the British Secret Intelligence
Service staged their joint Operation Ajax to overthrow the
government of Mossadegh.
“Although we were members of the Anti-Hitler Coalition, the
UKs behavior during World War II can also hardly be called
equivocal, due to a number of factors. Some historical episodes
give rise to major questions about the essence of the UKs
policies on the international scene. This includes, for example,
Rudolf Hess mysterious flight to the UK on the eve of the German
invasion of the Soviet Union. The history of every country has
some unpleasant facts, for which future generations will have to
pay the price and assume moral responsibility. But the British
secret services have classified all the documents on this case
for 100 years, and this deadline is being extended.
“Another example of subversive operations can be found in
Kim Philby’s book My Silent War, which contains some interesting
evidence. In April 1951, London hosted a meeting of
representatives of the British and US intelligence services
regarding both countries use of Ukrainian nationalist
organizations. Again, everything ties up.  By that time, the
secret services had supported Stepan Bandera’s Organization of
Ukrainian Nationalists (OUN) for many years and used them to
recruit agents and obtain intelligence on the USSR. Cooperation
between OUN and the Intelligence Service grew steadily. In 1949
and 1950, several OUN saboteur squads were para-dropped to
Ukraine. In the early hours of May 15, 1951, British secret
services para-dropped three reconnaissance-saboteur squads.
Everyone knows about the atrocities committed by Banderas
supporters, including mass executions of civilians, hundreds of
thousands of men and women, old people and children, Russians,
Ukrainians, Belarusians, Jews, Poles, Czechs, Slovaks and
Yugoslavs, the Volhynia massacre, the murder of Polish
professors, the Katyn tragedy, punitive operations in Slovakia,
Warsaw, and Prague.
“The British authorities actively recruited professional
criminals during their subversive operations. Remember, they told
us that Russia is a criminal state with which there should be no
cooperation? But the British authorities cooperate nicely with
criminals. We are not even talking about White Helmets and people
recruited into this organization who are supported all the same.
Lets talk about ‘mundane’ things. In 1973, Her Majesty’s
Government officially admitted that Kenneth Littlejohn and his
brother Keith had robbed banks in the Republic of Ireland for
over 12 months in order to discredit the Official Irish
Republican Army (IRA). This amounts to classic tactics. Kenneth
Littlejohn claims that he was instructed to kill Sean Mac
Stíofáin, the former chief of staff of the IRA.
“And here is another example: Howard Marx, an Oxford
graduate who became a drug dealer, was recruited for the purpose
of obtaining information about the IRAs weapons supply chain. In
return, the authorities promised not to prosecute him for
drug-related crimes. These are isolated examples.
“By the way, the British government is known to have created
comfortable conditions in the UK for criminals from other
countries. According to the UK Home Offices information for a
period between 2005 and 2012, there were over 700 war crime
perpetrators living in Britain.
“The British authorities also like to use prohibited methods
for treating prisoners, especially when they need to get
information from them. And, of course, nobody has called off the
license to kill.
“We also remember how Qaddafi was removed and that London
applauded the execution of the head of a sovereign state.
“God knows in how many other such cases the UK government is
involved.
“In conclusion, I will provide the ‘deadly list’ of the
prominent and talented people who died a strange death in the UK
in the early 21st Century.”
And among many others, she includes the following case:
“July 2003: a UK authority on biological warfare, David
Kelly, was found dead in Oxfordshire. The inquiry concluded that
he had committed suicide. I would like to remind you that David
Kelly criticized the Tony Blair government and claimed that the
invasion of Iraq in 2003 was based on falsified data. A decade
later, the UK government admitted that the data was indeed
falsified.”
So, in the immortal words of Hans Christian Andersen: “The
Emperor, indeed, has no clothes.”  The crimes of Britain stand
exposed, and, as Helga Zepp-LaRouche said, they have completely
over-extended themselves.  Now, it is up to us to just rip the
mask away, and let the truth stand on its own.  I guarantee you,
just as the American people have never forgiven Tony Blair and
George W Bush for dragging us into war in Iraq on the basis of
damned British lies and a British intelligence hoax, future
civilization will never forgive us for allowing ourselves to be
duped again; this time into starting World War III on the basis
of these same British lies.  It’s time for all of us to, once and
for all, reject the agenda of the failed British Empire, and to
instead embrace the vision of a New Paradigm of great powers’
relationship for the planet, built as Franklin Roosevelt
intended, following the defeat of Hitler in World War II; that
this partnership would be built on the pillars of a relationship
of the United States, Russia, and China.  That this partnership,
this alliance of great powers, would have the power to end the
reign of the British Empire once and for all, by bringing peace
through economic development, and great projects such as the New
Silk Road to the entire planet.
This is the subject of this pamphlet [holds up Four Laws
pamphlet]; this has been in circulation now for almost a year.
This is “America’s Future on the New Silk Road”.  It goes
extensively into the physical economic principles which could be
applied to bring about this kind of great projects, international
development perspective and finally end the legacy of British
colonialism, enforced backwardness, and genocide. This pamphlet
is now going into a second updated printing.  It is incumbent
upon all of us to use this window of opportunity to go into a
mobilization like we never have before.  It’s clear that there is
still a war waging for the soul of this Presidency in the United
States.  Indications are very clear that President Trump himself
is very reluctant to abandon his inclination towards just such a
great powers relationship; a relationship between the United
States and Russia, and the United States and China, to create a
new strategic economic order for the planet.  Despite the
ill-advised attacks under the influence of war-mongers and
neo-cons and British intelligence fellow travelers inside his own
administration, since then he has made it very clear — despite
Nikki Haley’s declaration that there will be another round of
sanctions on Russia.  Trump has contradicted that, and despite
Nikki Haley’s declaration that no, in fact, we will not be
withdrawing our troops from Syria; Trump has contradicted that,
and accused Nikki Haley of being “confused”.
There is a war waging for the soul of this Presidency, and
the stakes could never be higher.  It is our role here in the
United States to make very clear what the positive vision of the
future can be, now that these British lies stand exposed.
What I would like, is to conclude with a clip from a webcast
which Helga Zepp-LaRouche broadcast yesterday, where she
documents exactly this exposure of British crimes, British
hoaxes, and British lies.  She says that now is the time to act
to usher in a New Paradigm for civilization.  So, here’s Helga
Zepp-LaRouche:

  HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Well, there is right now, in
certain European political layers, a big debate:  Has the “deep
state” in the United States won already, or is there still some
options that Trump could stick to his announced policies?
Well, obviously the “deep state” is, or what people call the
“deep state,” which is this what President Eisenhower already
pointed to as the “military industrial complex” combined with the
intelligence services belonging to the British Empire faction —
obviously, they’re still very strong.
But on the other side, I think they have never been so
exposed, and at a time when ordinary people have the feeling that
everything is falling apart, — the trust in government is
collapsing, pensions are not seen as secure, there is fear of a
new financial crisis much worse than 2008 — people have a sense
that there really is no institution, I mean, in the West, people
have the sense there is no place they can turn to in terms of
trust.  And in such a moment, when people realize who are the
war-mongers, and that they’re pushing war against Russia using
lies, I think this can completely backfire and once these lies
are being dismantled and ostracized; and the people pushing the
lies are being ostracized, I think there can be a real return to
an international relation among nations, not only reviving the UN
Charter, reviving international law.  But also, I think sometimes
you need a shock like this present experience, to move to a New
Paradigm of international relations.  And I think that is
absolutely something on the horizon.
I mean, you see a dynamic where more and more countries are
not going along any more.  The East European countries, the
Central European countries, the Balkans, the South European
countries, Switzerland, Austria — they all want to have a
different kind of relation, and the more countries have that kind
of determination, and the more countries which are not yet there,
like Germany, France, Great Britain, the more people mobilize and
speak out to stick to the truth — you know, there are many
people in motion right now, there are many appeals being
circulated among people who say “we have to return to reason”; we
have to have to have a good relationship with Russia and China.
Without these two countries, no problem on this planet can be
solved.
And the more people start to engage in such a discourse and
get active; I’m in one sense a Leibnizian, believing that a great
evil always generates the potential for an even greater good,
because that’s the laws of the universe.  I think the universe is
made in such a way that there is this tremendous ability to
improve, to become better; to have higher forms of existence.
And it does require the individual action — it’s not a
dialectical materialism, or historical materialism, which goes by
itself. But there is such a thing as the combination of
objective conditions and subjective intervention. And the
objective conditions do exist.  They exist in the form of a New
Paradigm promoted by all the countries participating in the Belt
and Road Initiative; and if you add to that the subjective
factor, which is the courage of the world-historical individual
acting on the basis of his or her knowledge, I think there is all
the chances that we can move humanity into a more safe historical
period.
So therefore, I can only appeal to you:  Join us.  That’s
the best thing you can do.

  OGDEN:  So, as Helga LaRouche said, with these British
crimes now exposed for the world to see, now is the time to move
decisively into a New Paradigm for civilization.  So, with that
call to action, we conclude tonight’s broadcast.  Please stay
tuned to larouchepac.com; the world is changing rapidly, and we
have a lot of work to do.  Thank you very much.    

Paris, 18. april, 2018 – (Nouvelle Solidarité) – I forbindelse med Skripal-forgiftningen og det angivelige »kemiske angreb« i Douma, Syrien, fik Jacques Cheminade, præsident for Solidarité & Progrés (LaRouche-bevægelsen i Frankrig, –red.) en masse dækning i RT France. Den 9. april blev han interviewet om Skripal-affæren i en halv time, og den 14. april, den dag, angrebene blev udført om natten mellem 13. og 14. april, var han inviteret som gæst på et timelangt Tv-nyhedsprogram. Her er et par uddrag, vi kan bruge fra dette vigtige interview:

Bedt om at kommentere angrebet, svarede Cheminade,

»Hvis man ser isoleret på tingene, kan man kalde dette for et ’engangsangreb’, som den amerikanske forsvarsminister James Mattis gjorde, eller et ’begrænset mål’, eller sige, at russerne var varslet på forhånd, som [den franske forsvarsminister] Florence Parly gjorde. Man kan sige så meget, en symbolsk gestus, eller en gestikuleren. Det er imidlertid ikke virkeligheden; virkeligheden er den strategiske eskalering, der ligger bag, og for at se dette, skal vi ikke se på den isolerede handling, men må i stedet se på den globale, internationale situation. Vi står med en situation, hvor de angloamerikanske kræfter arbejder hen imod en storbrand, en krig, og det arbejder de på, fordi deres monetære system truer med at kollapse hvert øjeblik, det skal være. For dem er krig et våben, der kan bruges som en trussel, og i denne strategiske optrapning leger de med ilden hvert sekund, og det er meget alvorligt.«

»Det, der er alvorligt«, fortsatte Cheminade, »er beviser, som regeringen baserede sig på for at træffe en sådan beslutning: Information, leveret af de Hvide Hjelme; en organisation, stiftet af James Le Mesurier, en direkte britisk agent, som alle ved«, og på »kilder såsom det Syrisk Amerikanske Selskab, et amerikansk selskab, der køres af tidligere associerede til USAID, og Unionen af Læge- og Nødhjælpsorganisationer, der køres af saudierne og muligvis af det Muslimske Broderskab«; vores regering baserede sig »på beviser, der kom fra den ene side i konflikten, og ikke den anden … Præsident Macron måtte på et tidspunkt indrømme, at Frankrig ikke havde en prøve på den kemiske substans, der var brugt, og som ville gøre det muligt for regeringen at vurdere; alligevel fandt disse angreb sted, mens OPCW var ved at ankomme til Syrien, og vi angreb før de kom!«

»Lad os klart fastslå, at Syrien aldrig har truet vores territorium. Vi bruger altså her det angloamerikanske princip, der hedder ’ansvar for at beskytte’ (R2P), hvilket vil sige, beskytte deres egne interesser og bruge humanitære bekymringer som påskud. Der er nogen, der har sagt, at man kan komme militære angreb ind i handsker af humanitær hjælp. Det er, hvad vi står overfor.

For det andet, hvornår fandt dette angreb sted? Efter Skripal-affæren, ud fa alle beviser en iscenesat hændelse, en montage, brugt af dem, der ønsker at skabe en situation med provokationer og krig, og Sergei Lavrov sagde det selv, da han beskyldte britiske interesser for at stå bag det; han sagde ikke amerikanske interesser, når det drejede sig om Skripal-affæren, hvilket er meget vigtigt i denne sag. Nogle siger, britisk hjerne og amerikansk råstyrke.«

Er det ikke det samme, spurgte RT?

»Tja, det er en britisk hjerne, der forsøger at skabe en situation, hvor de kan drage fordel af amerikansk råstyrke. Det var, hvad Lavrov afslørede. Præsident Trump har sine egne grunde til at ønske at berolige tingene med Xi Jinping og Putin, men krigsmagerne skubber ham i denne retning, de samme, der tidligere skubbede Hillary Clinton. Nu har vi alle disse neokonservative, der lægger pres på Trump, gennem Russiagate [imod Trump], som blev iscenesat af en britisk agent, Christopher Steele.«

Så vi finder altså briterne på alle hovedpunkter i denne situation, sagde Cheminade.

Foto: Jacques Cheminade interviewes til RT France.  

17. april, 2018 – Et kig på Theresa Mays retorik, siden hun tiltrådte embedet, og på de militærpersoner, hun har valgt til at lede landets forsvarsindsats, er særdeles afslørende mht. de igangværende bestræbelser fra Det britiske Imperiums side på at bruge den aktuelle globale krise – som også, vel at mærke, er en periode med et stort potentiale for forandring – til at gøre et komplet comeback på den globale scene.

Theresa Mays tale den 13. november, 2017 ved Lord Mayor’s Banket er totalt gennemskuelig i denne forbindelse. Hun annoncerede en ny rolle for et »Globalt Storbritannien« i den aktuelle verden »med store forandringer og udfordringer«. Hun proklamerede, »Vi er den femtestørste økonomi i verden … vi har det næststørste forsvarsbudget i NATO … Vi har … det intellektuelle lederskab på vore fremragende universiteter, og det globale finanscentrum i denne storslåede City of London«.

I denne verden »er det globale Storbritanniens opgave klar … at forsvare den internationale orden, baseret på regler, imod uansvarlige stater, der søger at udhule den …« »De fremmeste blandt disse i dag, er naturligvis Rusland«, som hun beskyldte for illegal annektering af Krim, skabelse af konflikt i Donbass i Østukraine, krænkelse af europæiske landes nationale luftrum, cyber-spionage, og at gøre information til et våben.

»Så jeg har et meget enkelt budskab til Rusland«, sagde hun: »Vi ved, hvad det er, I laver; og det vil ikke lykkes jer. For I undervurderer vore demokratiers modstandskraft, den holdbare tiltrækning af frie og åbne samfund og de vestlige nationers forpligtelse over for de alliancer, der binder os.«

Blandt disse alliancer troede May i november, hun måske kunne smiske sig ind hos Kina imod Rusland: »Jeg er forpligtet over for bevarelse af den Gyldne Æra for vore relationer med Kina – ikke blot som en vital handelspartner, men også som en kollega som permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, hvis afgørelser sammen med vore vil forme verden omkring os.«

May lancerede en sluttelig salgstale til The City, Storbritanniens »bløde magt«. (Bemærk: Værten for begivenheden, »Lord Mayor«, refererer til borgmesteren af den kvadratmil, som udgør City of London, og som er adm. dir. for City of London Corp., dvs. vores oligarkiske verdensfjende.) »I er bærere af en vis idé om økonomisk orden, på hvilken det seneste århundredes vækst er baseret: ekspertise … juridiske tjenesteydelser … regnskabsvæsen og finans, inden for hvilke områder denne storslåede City of London leder verden. Så, Lord Mayor, dette er tider med udfordringer. Men jeg er overbevist om, at et globalt Storbritannien har evnen til og ligeledes forpligtelsen til at leve op til øjeblikket.«

(Dette er uddrag fra en komplet CBI-rapport, udlagt på Slack, med titlen, » Global Britain, a Revival of the Empire?«)

Hele Mays tale kan læses her: https://www.gov.uk/government/speeches/pm-speech-to-the-lord-mayors-banquet-2017

Foto: PM Theresa May taler om ‘Global Britain’ ved middagen ved Lord Mayor’s Banquet, 13. Nov., 2017.

»Vi lever i en fantastisk tid, hvor der sker tektoniske forandringer i verden. Og én ting er, denne fantastiske udvikling, vi har set, hvor vi har, en ’stormagt’ er en underdrivelse; vi har et Kina, som er på vej til at blive den største, økonomiske faktor i verden, som har en femtedel af jordens befolkning, som bevæger sig i ekspresfart i en retning, hvor de vil udvikle sig, hvor de vil være og på alle områder vil sørge for at komme ikke bare resten af verden i kap, det er de i gang med; men de vil også sørge for at komme videre og blive den ledende, intellektuelle, videnskabelige magt i verden, koblet til, at de allerede er blevet den ledende produktionskapacitet i verden. Og det fantastiske er selvfølgelig, at Kina i den proces har taget Schiller Instituttets program til sig; at det, som vi som organisation har kæmpet for, allerede inden Schiller Instituttets grundlæggelse i 1982 i form af LaRouche-bevægelsen, men også som Schiller Instituttet fra 1982, nemlig, en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, hvor alle nationer, alle folkeslag, alle mennesker får ret til udvikling og får mulighed for udvikling. Jamen, det er nøjagtig det program, som Xi Jinping satte i gang i form af Bælte & Vej Initiativet fra Kinas side; det er, hvad det drejer sig om, det er så at sige ikke, som man render rundt og snakker om i de vestlige forskellige seminarer og kredse, at det her er geopolitik fra Kinas side; at de bare vil forsøge at dominere og overtage USA’s rolle. Nej, det Kina har gang i, det er eksplicit det, som vi hele tiden har ment, vores del af verden skulle have gang i; det er at erstatte den gamle geopolitik med en ny form for politik, hvor det ikke går ud på at få indflydelse for sig selv, på bekostning af de andre; men hvor det drejer sig om at samarbejde nationerne imellem, til alles fælles fordel … «

Mellem del I og II mangler der omkring 1 minuts optagelse.

Leder fra LaRouchePAC, 17. april, 2018 – Den britiske hånd bag den Store Løgn, som hævder, at den syriske regering gassede sin egen befolkning den 7. april, står nu åbenlyst mere og mere afsløret for hver dag, der går, endnu før Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) overhovedet har påbegyndt sit arbejde på åstedet (forventes påbegyndt 18. april). Denne afsløring skaber favorable betingelser for, én gang for alle, at vælte de londoncentrerede, geopolitiske kræfter bag sådanne afskyelige handlinger, inkl. deres rænkespil for, at det amerikanske præsidentskab skal gå i fælden og deltage i disse løgne og militære angreb.

De første rapporter i dag siger, at LaRouchePAC’s nye erklæring, »Fjern krigens tåger: Løgne, forbandede løgne; forbandede britiske løgne«, i takt med, at den går ud på de sociale medier og uddeles på gaderne omkring De forenede Nationer, bliver forstået og har effekt.

I løbet af de seneste 24 timer er der fremkommet nye rapporter fra flere førstehåndskilder i Douma, som er udlagt på video og på tryk, og som alle rapporterer, at de ikke har set beviser på anvendelse af giftgas i det angivelige angreb med kemiske våben den 7. april. Disse indbyrdes forskellige rapporteringer passer ind i et billede, der viser et scenarie, med folk, der, midt i et bombeangreb, søger tilflugt i et rum under jorden og bliver ramt af støv, røg og vragstumper. Nogle døde på stedet; for andre lykkedes det at flygte. Nogle nåede frem til hospitalet, hvor lægepersonale begyndte at behandle dem for åndedrætsbesvær og andre former for nødsituationer. Pludselig ankom der folk med kameraer og råbte »giftgasangreb«. Nogle begyndte at overspule børn og andre med vand, som alt sammen blev optaget på video. Dernæst forlod filmholdet stedet, og lægepersonalet fortsatte med at behandle folk. Der er kommet rapporteringer fra Pearson Sharp (One America News, 16. april), fra CGTN og andre.

For eksempel interviewede Robert Fisk, der skriver i den britiske avis Independent (16. april), dr. Assim Rahaibani, en syrisk seniorlæge, der talte om den pågældende nat. »Der var en masse beskydning [fra regeringsstyrker], og fly var hele tiden over Douma om natten – men på denne nat var der vind, og enorme støvskyer begyndte at trænge ind i kældre, hvor folk boede. Folk begyndte at ankomme her, som led af delvis iltmangel og iltmangel. Så var der én henne ved døren, en af de ’Hvide Hjelme’, der råbte, ’Gas!’, og der opstod panik. Folk begyndte at smide vand på hinanden. Jo, videoen blev optaget her; den er ægte, men det, man ser, er folk, der lider af delvis iltmangel – ikke forgiftning med gas.«

I Haag i går blev informationer om alt dette, inkl. de Hvide Hjelmes rolle og historie, uddelt på OPCW-mødet til alle deltagerne af den russiske ambassadør Alexander Shulgin. Han sagde bagefter, »Vi uddelte materiale, der viser, at det, der fandt sted i Douma i april, var vel iscenesat. Det Russiske Udenrigsministerium kom med en meget vigtig erklæring. Der blev fremlagt fakta, der viser, hvordan de Hvide Hjelme, denne pseudo-humanitære, ikke-statslige organisation, arbejder på baggrund af penge, de modtager fra vestlige sponsorer, først og fremmest fra USA og Storbritannien, for at iscenesætte diverse former for provokationer.« På deres side kom den britiske udsending og den amerikanske ambassadør til OPCW, Kenneth Ward, med anklager for deres nye, Store Løgn om, at russerne måske manipulerer beviserne på stedet i Douma.

Men, jo større løgn, desto mere afsløring. Ikke alene de russiske, men også kinesiske kilder nævner navne. Den kinesiske, engelsksprogede Tv-kanal CGTN sendte et specialprogram, der afslørede de Hvide Hjelme, af deres fremtrædende Tv-vært, Yang Rui. I dennes program, »Rui mener«, i dag, udtaler han, at de Hvide Hjelme er kendt for om dagen at udføre lægehjælp, og om natten at udføre terrorangreb. Han siger, at, at tro på det, de Hvide Hjelme siger, placerer dig i »post-sandhedens« land.«

I dag bemærkede Helga Zepp-LaRouche, at vi befinder os i en situation, hvor løgnene totalt kan give bagslag. Hvis den rolle, briterne spiller, afsløres – og russerne og kineserne fokusere nu på det – så kan det alt sammen give bagslag. Hun pointerede: »Agenter (og spøgelser) kan godt lide at operere i mørke. Men, rampelyset falder nu på agenterne!«

Det, der nu behøves blandt nationer i stedet for disse løgne, angreb og ødelæggelser, er at handle, i lysets og sandhedens land, til gensidig fordel for alle. Denne mulighed bliver i denne weekend fremmet mellem Kina og Japan, med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi, der har vigtige møder i Tokyo. I dag er præsident Donald Trump vært for Japans premierminister Shinzo Abe i Florida. Det er på høje tid, at Trump mødes med præsident Vladimir Putin.

Helga Zepp-LaRouches krav om dette blev sendt den 13. april af det russiske Satellite News Agency, med hjemsted i Moskva, og blev også udsendt i Kina. Med et citat af Zepp-LaRouche fra et tidligere interview, rapporterer nyheden, »’Som Trump sagde på Twitter, er forværringen af de amerikansk-russiske relationer i det store og hele resultatet af handlinger internt i USA imod ham. De særlige efterforskninger, af Mueller og diverse komiteer i landet i løbet af det seneste år, har ikke fundet nogen beviser på »russiske spor«’. LaRouche konkluderer, ’Jo før, Trump mødes med Putin, desto større mulighed har de for at stoppe provokationen.’«

Foto: Første redningsmandskab på stedet, det Syriske Civilforsvar – bedre kendt som de Hvide Hjelme – bærer liget af et barn ud af en bygning efter et angiveligt angreb med kemiske våben i Douma, Østghouta, 7. april, 2018. (@SyriaCivilDef/Twitter)

16. april, 2018 – Efter at Kina stemte for den russiske FN Sikkerhedsrådets resolution, der fordømte NATO’s angreb mod Syrien, udgav Kinas Global Times den 15. april en lederartikel, som advarede om verdenskrig gennem en aggressiv fejlberegning af Rusland, fra NATO’s og USA’s side. Lederen fastlog ligeledes bestemt, at angrebet med kemiske våben mod byen Douma i Syrien var et bedrageri.

»Det er ikke blevet bekræftet, om angrebet med kemiske våben fandt sted«, skrev avisen, »eller, hvis det gjorde, om det da blev lanceret af regeringsstyrker eller oppositionsstyrker. Internationale organisationer har ikke udført nogen autoritative efterforskninger. Den syriske regering har gentagent understreget, at den ikke havde brug for at bruge kemiske våben for at indtage den oppositionskontrollerede by Douma, og at anvendelsen af kemiske våben har givet et påskud til vestlig intervention. Den syriske regerings argument, eller Trumps anklager mod det ’onde’ Assad-regime; hvilken af disse forklaringer stemmer overens med elementær logik? Svaret er ganske indlysende.

USA har en historie for at lancere krige på bedrageriske grundlag«, erklærede Global Times med en hentydning til eksemplet med Irakkrigen.

Artiklen bliver herefter stadig mere alvorlig. »Washingtons angreb mod Syrien, hvor russiske tropper er udstationeret, udgør alvorlig foragt for Ruslands militære kapaciteter og politiske værdighed … Det er foruroligende, at Washington synes at være blevet afhængig af at håne Rusland på denne måde. Rusland er i stand til at lancere et ødelæggende gengældelsesangreb mod Vesten. Ruslands svage økonomi plages af vestlige sanktioner og af at klemme Ruslands strategiske rum. At Vesten på denne måde provokerer Rusland, er uansvarligt over for verdensfreden.

Situationen bliver stadig mere ophidset. Trump-administrationen sagde, den vil opretholde angrebene. Men hvor længe denne militære aktion vil vare, og hvorvidt, Rusland vil slå tilbage, som det tidligere har proklameret, er fortsat uvist. Vestlige lande fortsætter med at tyrannisere Rusland, men er tilsyneladende ikke bange for Ruslands mulige modangreb. Deres arrogance avler risici og fare.«