29. december, 2015 – ”Det centrale formål med den amerikanske strategi er, med præsident Obamas egne ord, ’at undlade at gøre dumme ting.’ Men de forløbne 10 år har været fyldt med dumme beslutninger, foretaget af USA.”

Sådan siger Zhao Minghao, stipendiat ved Chongyang Instituttet for Finansielle Studier ved Kinas Renmin Universitet i en artikel i Global Times i dag. (Chongyang Instituttet var sammen med EIR medsponsor af den kinesiske version af EIR’s rapport, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen.)

Zhao ser tilbage på den ødelæggelse, der blev fremkaldt af Bush’ og Obamas politik i Irak, Libyen og Syrien, og som igen har skabt ISIS-svøben. Dernæst skriver han: ”Men hvad der er mere bekymrende, er, at Washington, på katastrofal vis, sandsynligvis agter at gøre det Sydkinesiske Hav til orkanens øje i det asiatiske Stillehavsområde. USA’s hyppige såkaldte ’fri sejlads’-operationer nær kinesiske øer og rev, såvel som den nylige ’utilsigtede’ overflyvning af to B-52 bombefly, betragtes af Beijing som alvorlige militære provokationer. Til trods for, at de ikke er parthavere i tvisten om det Sydkinesiske Hav, prøver USA’s allierede, som f.eks. Australien og Japan, også at deltage i det farlige magtspil.

“Mange mennesker er bekymrede for, at det sandsynligvis vil komme til en militær konflikt mellem Kina og USA, idet USA intensiverer sine militære aktioner mod Kina i det Sydkinesiske Hav….Pentagon synes for indeværende at mene, at Beijing fortsat vil beherske sig, uanset, hvor provokerende USA optræder”.

“USA overvurderer sin chance for at vinde en mulig væbnet konflikt med Kina. Kina har meget præcise, langtrækkende anti-skibs missiler. Desuden har Kina fordelen af at kæmpe ud for sin egen dør, mens USA’s flåde skal sejle over lang afstand.”

17. december, 2015 – Det var oprindeligt planlagt til dagen før Obamas ankomst til Manila for at deltage i APEC-mødet den 18. november, at den Filippinske Højesteret skulle træffe en afgørelse om at opretholde den ulovlige og forfatningsstridige aftale mellem præsidenterne Obama og Aquino om at overdrage alle de filippinske militærbaser til amerikansk besættelse. Dette skete imidlertid ikke, fordi en kombination af kræfter, inklusiv den tidligere amerikanske senator Mike Gravel, lederen af den filippinske LaRouche-bevægelse Butch Valdes, nogle venstreorienterede organisationer i Filippinerne samt den filippinske senator Miriam Defensor Santiago, med succes overtalte Senatet til at afgøre, at præsident Aquino og Højesteret ikke på egen hånd kunne gennemtvinge det kolonialistiske kup, men at der er tale om en traktat, der således skal godkendes i Senatet.

På det tidspunkt udsatte Højesteret afgørelsen indtil 16. december – måske i håb om, at det forfatningsmæssige spørgsmål om magtens deling på en eller anden måde ville forsvinde. Men 16. december kom og gik, og der kom ingen beslutning. Faktisk lod flere dommere det vide anonymt, at de var meget bekymrede med hensyn til Senatets forfatningsmæssige ret til at træffe beslutninger vedrørende traktater.

Dette er en delvis sejr, ikke kun for Filippinerne, men for verden, i forsøget på at standse Obamas vanvittige stormløb hen imod krig med Kina, med benyttelse af Filippinerne som en afgørende base i krigen.

Kilder på Filippinerne er bekymrede for, at dræberen Obama måske vil tage skridt til at støtte en særlig forrykt kandidat, Rodrigo Duterte, til det filippinske præsidentvalg, der er berammet til maj 2016, og påvirke ham til enten at orkestrere en ”revolutionær regering” eller, hvis han vinder valget, at erklære militær undtagelsestilstand, med henblik på effektivt at sætte både Retten og Senatet ud af spillet og gennemtvinge Obamas militære besættelse – som grundlæggende set ville udgøre en gen-kolonisering af Filippinerne. Duterte kontrolleres af general Fidel Ramos, der var hitmand for George Schultz i det amerikansk orkestrerede kup imod den nationalistiske præsident Ferdinand Marcos i 1986.

Foto: Præsidenterne Aquino og Obama ved APEC 2015 i Manila, Filippinerne.