Skiftet til det nye paradigme er virkeligheden
– Propaganda for lokale interesser er farligt

four-laws-widget-gsLeder fra LaRouchePAC, 30. november, 2016 – I denne uge kom delegationer fra Manhattan og flere stater i det østlige USA til Washington, D.C., for personligt at inddrage kongresmedlemmer i nødvendigheden af at tage skridt til at genindføre Glass-Steagall og gennemføre LaRouches »Fire Love«, for at håndtere den aktuelle, strategiske krise. Dette politiske initiativ – sammen med pres på kongressen over hele landet – kommer på et tidspunkt med nonstop mediefiksering på nyvalgte præsident Donald Trumps seneste og eventuelle udnævnelser til regeringsposter. ’Hvem er de?… Hvor dårlige er de?’, osv. Mediernes spærreild, og selv selve udnævnelserne, tjener til at forvirre og demobilisere enhver, der lytter.

Det er vigtigt at modstå alle sådanne, »bottom-up« karakteriseringer, der fremhæver lokale interesser, af det, der foregår. Der er intet lokalt her: »Trump«-valgoverraskelser finder sted i hele verden, og flere vil finde sted i de kommende uger. Vælgere over hele verden afviser nu hele »globaliseringsæraen« til fordel for et nyt paradigme, der fortsat er under udformning. EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, understregede dagen efter præsidentvalgene, at valget af Trump ikke var en »lokal« begivenhed. Afvisningen af Hillary Clinton gik længere end til et spørgsmål om selve personen; den var en del af et globalt, dynamisk skifte. LaRouche manede i dag til forsigtighed: »Det er farligt at gøre det muligt for dette [forvirringen som følge af lokalt fokus] at opstå. Man må frigøre sig fra det. Det ødelægger ens evne til at tænke og løse problemer.«

Undgå derfor vrede over enkeltpersoner; tænk på det mulige.

Dette er virkeligheden. Der er en dynamik i gang på internationalt plan, for et nyt paradigme for hele menneskeheden, og som er legemliggjort i den eurasiske Nye Silkevej. Præsident Vladimir Putin og præsident Xi Jinping leverer et stærkt lederskab for vejen frem, en vej, som i årtier er blevet fremlagt af Lyndon og Helga LaRouche.

I dag holdt Putin en tale i Moskva fra dette udsigtspunkt. Han talte om den Eurasiske Økonomiske Union, »der sammenkobles med Kinas projekt for det Økonomiske Silkevejsbælte, som vil gøre det muligt for os at bygge et eurasisk partnerskab«. Han talte i anledning af det andet, årlige »Primakov Readings International Forum« i Moskva, for at mindes eftermælet af Jevgenij Primakovs lederskab. Putin sagde: »Hr. Primakov var ligeledes af den mening, at det ville være meget vanskeligt at håndtere nutidens store udfordringer på tilfredsstillende vis uden et seriøst partnerskab mellem Rusland og USA. Ulykkeligvis er de russisk-amerikanske relationer blevet meget forværret i løbet af de seneste år, men dette er ikke vores skyld. Nu, hvor valgkampen er ovre i USA, og en ny præsident snart vil indtage Det Hvide Hus, håber vi, at dette vil skabe en mulighed for at forbedre disse relationer, der er så vigtige, ikke alene for vore to folkeslag, men også for at sikre international stabilitet og sikkerhed … «

Ideen om nye relationer runger over hele Latinamerika, efter Xis seks dages rundrejse i forbindelse med APEC-topmødet tidligere på måneden. Den mexicanske seniordiplomat Sergio Ley har krævet, at Mexico nu »diversificerer« sine relationer inden for udenrigshandel og ikke længere har 80 % af sin handel, der finder sted med USA. Han sagde, at der nu finder »en ekstraordinær dialog på højeste niveau« sted mellem Mexico og Kina.

I opposition til dette aktive, nye paradigme for internationale, gensidigt gavnlige relationer, kommer de sidste, fortvivlede bestræbelser fra geopolitikkens afdankede repræsentanter, på at forårsage mere skade og død. Især Frankrig, Storbritannien og Obama-administrationen mobiliserer imod Rusland over Syrien. I dag meddelte Frankrig, at det vil være vært for et møde den 10. december, som vil omfatte ledere fra UK, USA, Tyskland, Italien, Saudi-Arabien og andre, om, hvordan man skal modsætte sig »den totale krigs tankegang«, som de hævder, Rusland og Syrien forfølger.

Virkeligheden er den, at den syriske regering i Aleppo med held driver terroristerne tilbage; og Rusland er i færd med at mobilisere støtte og nødhjælpsforsyninger – inklusive felthospitaler – til de tusinder af mennesker, der nu er befriet og nødlidende.

Foto: Udsigt over Capitol fra toppen af Washington-monumentet.




RADIO SCHILLER den 28. november 2016:
Ny dansk regering//Forsøg på at underminere Trump//
Kinesisk og russisk teknologisk samarbejde med udviklingslande

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:




RADIO SCHILLER den 21. november 2016:
Den gamle verdensorden kommer ikke tilbage//
Silkevejen er nået til Syd- og Mellemamerika

Med formand Tom Gillesberg




Bashar al-Assad: Trump kunne blive Syriens naturlige allierede,
hvis han gør alvor af sit løfte om at nedkæmpe terrorisme

16. nov., 2016 – Den syriske præsident Bashar al-Assad sagde i går i et interview til Portugals RTP statslige Tv-station, at USA’s nyvalgte præsident Donald Trump vil blive en »naturlig allieret«, hvis han gør alvor af sit løfte om at nedkæmpe »terrorister«, iflg. en iransk Tv-nyhedsrapportering samme dag, som rapporterede om Assad-interviewet.

Assad uddybede: »Vi kan ikke sige noget om, hvad han vil gøre, men hvis … han vil bekæmpe terroristerne, vil vi selvfølgelig blive allierede, en naturlig allieret i denne henseende med russerne, med iranerne og med mange andre lande.«

Assad sagde, at han bød Trumps kampagneløfte velkomment, om, at USA skulle fokusere mere på at bekæmpe Daesh (ISIS) terrorgruppen. Selv om Trumps kampagneløfte var lovende, spurgte Assad: »Kan han levere? Hvad med de udlignende kræfter i administrationen og massenyhedsmedierne, der var imod ham? Hvordan kan han håndtere dette?«

Assad tilføjede: »Det er derfor, vi er meget forsigtige med at vurdere ham, især, da han ikke tidligere har haft en politisk position.«

Nyheden rapporterede ligeledes, at, i et interview i marts måned, sagde Trump, at USA’s »fremgangsmåde med at bekæmpe Assad og Daesh samtidigt var vanvid, idioti. Man kan ikke bekæmpe to mennesker, de bekæmper hinanden indbyrdes, og bekæmpe dem samtidigt. Man må vælge den ene eller den anden«.

Foto: Syriens præsident, Bashar al-Assad.  

 




Trump skal efter sigende overveje en genoplivelse
af Kerry/Lavrov-aftalen om Syrien

16. nov., 2016Washington Times rapporterede i går, at den nyvalgte præsident Donald Trump overvejer at genoplive planen om fælles militære operationer med Rusland imod al-Nusra-terrorgruppen. Udenrigsministrene for USA og Rusland, hhv. John Kerry og Sergej Lavrov, havde udarbejdet aftalen sidste september efter måneders forhandling, men den blev næsten omgående saboteret af forsvarsminister Ash Carters Pentagon med bombardementet af syriske tropper i det østlige Syrien mindre end en uge efter, at aftalen trådte i kraft.

Pensionerede generalløjtnant Michael Flynn, tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (DIA) og Trumps nationale toprådgiver, råder efter sigende Trump til at satse på en ny æra for amerikansk-russisk, militært samarbejde.

»Vi var klar til at gå i gang, og vi kan blive klar til at gå i gang igen«, sagde en amerikansk embedsperson fra forsvaret.

En embedsperson fra Udenrigsministeriet sagde på denne baggrund, at »Obama-planen« (i realiteten Kerry/Lavrov-planen), der i september måned opfordrede til skabelsen af et Fælles Integrationscenter, med base i Genève og med personel bestående af russiske og amerikanske, militære embedsmænd, efter al sandsynlighed ville blive forelagt den tiltrædende administration. Udenrigsministeriet har rent faktisk mindst to gange i den forløbne uge bekræftet, at diskussioner mellem amerikanske og russiske officerer fortsat har fundet sted i Genève, på trods af selve aftalens fiasko. Embedspersonen understregede imidlertid over for The Times, at der ikke er nogen, der ved, om Trump og hans endnu ikke udnævnte, nationale sikkerhedsteam vil acceptere planen.

»Det er alt sammen spekulationer på nuværende tidspunkt«, sagde embedspersonen og tilføjede, at det ikke står klart, »om de vil bevare strategien, som den er, nappe lidt af den, revidere den eller fuldstændig skrotte den«.

Foto: John Kerry (venstre) og Sergej Lavrov, hhv. USA’s og Ruslands udenrigsminister, udarbejdede i september måned en aftale om fælles militære operationer i Syrien til bekæmpelse af terroristerne.




RADIO SCHILLER den 14. november 2016:
Efter Trumps valg: Skab en USA-Rusland alliance,
gennemfør Glass/Steagall-bankopdeling

Med formand Tom Gillesberg




Ruslands premierminister Medvedev: Amerikansk-russiske
relationer værre end nogensinde; ikke vores ønske

6. nov., 2016 – Den russiske premierminister Dmitry Medvedev sagde i går til Israels Kanal 2-station, at de amerikansk-russiske relationer stort set er de værste nogensinde, langt værre, end han forventede, de ville være, da Obama først blev præsident. »I kølvandet på udviklingerne i Ukraine, og som følge af bestræbelser fra den amerikanske præsident (Barack) Obamas administrations side, er disse relationer desværre sunket til det laveste niveau nogensinde, de har simpelt hen nået bunden«, sagde han, iflg. TASS. Han understregede, at de forværrende relationer med USA »hverken er vores skyld eller vores ønske«. »Vi ønsker, at disse relationer skal være normale«, sagde han.

Medvedev advarede også om den fare, der består i, at tusinder af russere, der har tilsluttet sig jihadisternes rækker i Syrien, sluttelig vil vende hjem. »Disse mennesker kommer hjem fra sådanne ture som perfekte zombier. De kommer tilbage som erfarne dræbere, terrorister«, sagde han. »Vi er totalt imod ideen om, at, efter at have kæmpet i Syrien, så vil de udløse noget tilsvarende her. Det er derfor, vores opgave består i at få dem til at blive der«, sagde han og påpegede, at tusinder af nationale russere og russiske borgere fra andre tidligere Sovjetrepublikker kæmper i terrorgruppen Islamisk Stats rækker og i andre radikale grupper.

Medvedev udtrykte også det synspunkt, at en ny politisk struktur bør fremkomme i Syrien efter krigen. »Vi ved ikke, om Bashar al-Assad eller nogen andre vil have en plads i den, eftersom det ikke er vores anliggende. Lad syrerne bestemme«, sagde han. Samtidig sagde den russiske premierminister, at Syrien må gennemføre et magtskifte på legal vis. »Der bør finde en national forsoning sted«, sagde han. »Diverse krigsførende sider må sætte sig ved det samme bord, undtagen deciderede terrorister, eftersom det er meningsløst at tale med dem. De må nedkæmpes.«    

https://www.rt.com/news/365485-russia-syria-national-security/

Foto: Den russiske premierminister Dmitry Medvedev giver et interview fra sit hjem uden for Moskva til det israelske Kanal 2 Nyhedsprogram.

 




RADIO SCHILLER den 7. november 2016:
Det vigtigste efter valget i USA:
kampagnen for LaRouches Fire Økonomiske Love

Med formand Tom Gillesberg




Ruslands ensidige våbenstilstand i Aleppo slutter,
men kun jihadisterne begyndte at bombe

4. nov., 2016 – ISIS og andre jihadi-oprørere i det østlige Aleppo accepterede eller overholdt aldrig den ensidige, 10 timer lange totale pause i kampene, der blev indledt af Rusland og sluttede kl. 19 lokal tid i Aleppo, Syrien. Våbenstilstanden blev brudt af oprørere i det østlige Aleppo fredag, omkring fire timer før våbenstilstanden sluttede, med mortér- og artilleribeskydning på den humanitære korridor, som Rusland og den syriske regering havde skabt. Ifølge Deutsche Welle nyhedstjeneste rapporterede det russiske forsvarsministerium, at to militærfolk var blevet såret af oprørernes angreb på den humanitære korridor, og iflg. Syriens nyhedsagentur blev en reporter fra en pro-regeringsbroadcaster såret i et mortérangreb, der kom fra det ISIS-besatte område i det østlige Aleppo.

Rapporter i de vestlige medier hele fredag sagde, at de humanitære korridorer var tomme, og at hverken civile i Aleppo eller kæmpere, der fik tilbudt mildhed for at opgive deres våben, brugte muligheden for at forlade kampene. Både Sputnik News og Al Masdar nyhedsagentur rapporterede imidlertid, at ISIS og al-Nusra-jihadister har en historie med at holde civile som fanger i oprørsbesatte områder og ikke giver dem lov til at undfly. ISIS og jihadisterne afviste fra begyndelsen den russiske pause i kampene. »Denne annoncering er værdiløs. Vi stoler ikke på russerne eller nogen af deres billige initiativer«, sagde Yasser al-Youssef, et politbureaumedlem af en oprørsbrigade, der opererer i byen, rapporterede Deutsche Welle i dag.

Kl. 19 EDT, omkring seks timer efter afslutningen af våbenstilstanden, havde der ikke været nogen rapporter om hverken russiske eller syriske angreb på det østlige Aleppo.




Leder af Russisk Sikkerhedsråd fremlægger »Vision for Global Sikkerhed«

Tirsdag, 1. nov., 2016 – I et interview med Sputnik gennemgår lederen af det Russiske Sikkerhedsråd Nikolai Patrushev det, som Moskva betragter som betydelige trusler mod Ruslands sikkerhed og fremlægger en »vision for global sikkerhed« i fem trin.

patrushev»Den er enkel i sin essens og inkluderer, at international lov har forrang, at en fredelig løsning på konflikter  inden for den eksisterende ramme af internationale organisationer, anført af De forenede Nationer, har forrang, at underhåndsaftaler og ensidige handlinger og blokpolitik er uantageligt, og at indblanding i suveræne staters interne anliggender er uacceptabelt«, siger Patrushev.

Sputnik introducerer Patrushev med at sige, at det er, som at høre præsident Vladimir Putin tale: »I betragtning af Sikkerhedsrådets status som et rådgivende organ, der rapporterer til præsidenten, er Patrushevs ord grundlæggende set Kremls politik for sikkerhedsspørgsmål.«

Moskva betragter som betydelige trusler, i denne rækkefølge: NATO’s oprustning, terrorisme og spændinger på Koreahalvøen, siger Patrushev.

Han understreger, at Sikkerhedsrådet er en del af en proces inden for en række institutioner, der omfatter Shanghai Samarbejdsorganisationen og BRIKS:

»Vores hovedformål er at sikre Ruslands interesser – at skabe betingelserne for vedvarende økonomisk og samfundsmæssig udvikling, og at styrke suverænitet og forfatningsmæssig orden.«

Dernæst siger han det følgende om USA:

»Vi er parat til at samarbejde med vore amerikanske partnere på basis af ligeværdighed og gensidig respekt for hinandens interesser. I øjeblikket rangerer Rusland som én af hovedtruslerne mod USA’s nationale sikkerhed. Vi kan kun blive overrasket over den form for kriterier, som Washington tænker i, når de sætter lighedstegn mellem Rusland og Daesh [ISIS] og Ebola i sin nationale sikkerhedsstrategi.« Patrushev bemærkede, »det er desværre næppe muligt at etablere en fuld og omfattende dialog om et bredt udvalg af spørgsmål, når sådanne følelser er fremherskende i amerikanske politikeres tanker, og når disse stereotyper projiceres over på almindelige borgere gennem medierne.«

Han understreger, at amerikanske missilforsvarssystemer på Ruslands grænser kan lancere krydsermissiler, hvis rækkevidde omfatter mange faciliteter i Ruslands strategiske atominfrastruktur.

»USA benægter selvfølgelig denne kapacitet, men kommer ikke med nogen reelle argumenter.«

Når man læser dokumenterne fra det nylige NATO-møde i Warszawa, skulle man tro, at intet er forandret siden den Kolde Krig, siger Patrushev. Ikke desto mindre, så

»fortsætter Rusland med at bruge Rusland/NATO-dialogplatformen, og med at arbejde på bilaterale aftaler om forebyggelse af hændelser på havene og i luften«. Som den evige optimist understregede Patrushev, at han mente, at, med en fælles indsats fra verdenssamfundet, vil det sluttelig blive muligt at bygge en effektiv arkitektur med fælles og udelelig sikkerhed, i hvilken militære og politiske blokke vil blive en ubrugelig anakronisme.«

Det er bemærkelsesværdigt, at Patrushev siger, at indtrykket er, at de russisk-amerikanske forhandlinger om Syrien

»af Washington [blot] blev brugt til at trække tiden ud og give de militante kæmpere mulighed for at omgruppere sig. I dag ser vi resultatet: flere og flere grupper på syrisk territorium, der havde arbejdet med USA, er gået sammen med Nusra.«   




Putin annoncerer pause i kampene om Aleppo.
Opfordrer terrorister til at forlade Aleppo

2. nov., 2016 – Den russiske præsident Vladimir Putin har annonceret en pause i bombardementet af Aleppo, gældende for den 4. november, og opfordrer alle kæmpere til at forlade Aleppo gennem to korridorer, der vi blive etableret af den Syriske Hær, og gentager, at de vil få love at forblive bevæbnet.

General Valery Gerasimov, chefen for den Russiske Generalstab, sagde, at det mislykkedes for kæmperne at bryde igennem blokaden rundt om byen i sidste uge samtidig med, at de nægter at acceptere Ruslands tidligere forslag om at forlade det østlige Aleppo med deres våben.

»Taget i betragtning, at vore amerikanske kolleger ikke var i stand til at adskille oppositionen fra terroristerne, henvender vi os til alle militante ledere direkte og opfordrer dem til at indstille fjendtlighederne og forlade Aleppo med deres våben«, sagde han. »To korridorer vil blive åbnet, hvorfra syriske tropper og våben vil blive trukket tilbage.«

En af korridorerne til kæmperne fører til den tyrkisk-syriske grænse, og en anden til Idlib, sagde generalen.

Under fredagens pause vil yderligere seks korridorer blive åbnet for de civile, der ønsker at forlade byen, sagde generalen.

Foto: Aleppo, 1 dag siden.




Den strategiske fare for krig:
Skænderi mellem USA og Tyrkiet over timing for kampen om Raqqa

Tirsdag, den 1. nov., 2016 – Samtidig med, at irakiske styrker går ind i Mosul i en langvarig kamp for at uddrive Islamisk Stat fra dets irakiske hovedbastion, er der udbrudt en voldsom debat mellem USA og Tyrkiet over timingen og strategien for at drive ISIS ud af Raqqa i Syrien. Den 28. okt. meddelte den amerikanske forsvarsminister Ash Carter, at USA stod over for at lancere et angreb på Raqqa »om nogle få uger«. Dette frembragte stærke klager fra Tyrkiet, som pressede Washington for at udsætte kampen om Raqqa, indtil Mosul er blevet generobret og de tyrkiske styrker har fuldført deres »Eufrat-skjold«-operationer for at sikre grænseområderne i Syrien.

Det underliggende spørgsmål i skænderiet er den kendsgerning, at USA har til hensigt at bero svært på det Kurdiske YPG’s (Folkets Beskyttelsesenheder) styrker, som udgør hovedparten af den Syriske Demokratiske Styrke. I en briefing fra Bagdad til Pentagon-reportere for nylig, forklarede generalløjtnant Stephen Townsend, øverstbefalende for den Kombinerede Fælles Specialenhed – Operation ’Inherent Storm’, at der er solide efterretninger, der indikerer, at ISIS planlægger store, nye, globale terrorangreb ud fra sit Raqqa-hovedkvarter, og at lanceringen af angrebet på Raqqa ikke bør udsættes.

Sidste onsdag, den 26. okt., talte præsidenterne Obama og Recep Tayyip Erdogan fra Tyrkiet sammen i telefon, og iflg. Det Hvide Hus’ redegørelse, sagde Obama udtrykkeligt, at USA støttede den Syriske Demokratiske Styrke (SDF), som er den eneste, pålidelige kampstyrke, der er i stand til at anføre angrebet på Raqqa. Erdogan insisterede på, at YPG – hovedstyrken i SDF – er den syriske gren af det terroristiske Kurdiske Arbejderparti (PKK) og ikke bør støttes af Washington.

Den amerikanske udenrigsminister John Kerry, der er i London for at modtage en pris fra Chatham House for sit og den iranske udenrigsminister Javad Zarifs arbejde med P5+1-aftalen, gjorde det klart, at han er forpligtet over for den samme form for tålmodigt diplomati, der også skaffede Iran-aftalen for Syrien. Han påpegede korrekt, at krigen i Syrien i realiteten er en række krige, der overlapper hinanden – og som alle udspilles på syrisk territorium, hvilket gør det langt vanskeligere at løse dem.

Foto: Obama og Erdogan er ikke helt enige i, hvordan, hvornår og ved hvilke midler, krigen i Syrien skal takles …




FN’s særlige udsending for Syrien anklager jihadister
for krigsforbrydelser i det østlige Aleppo

30. okt., 2016 – Jihadisters tilfældige beskydning af det østlige Aleppo med missiler og kemiske våben er det samme som krigsforbrydelser, sagde Staffan de Mistura, FN’s særlige udsending for Syrien, som erklærede, at han var »chokeret og oprørt« over de angreb, som terrorister har lanceret i løbet af de seneste tre dage mod Aleppos civile befolkning. Selv Amnesty International har krævet et omgående ophør af beskydningen.

I løbet af de seneste tre dage har en brutal offensiv fra Jabhat-al-Nusras og dets allieredes (inklusive den såkaldte moderate opposition) side for at bryde den syriske hærs belejring af det østlige Aleppo dræbt 84 mennesker og såret henved 300, rapporterede Syriens Sana nyhedsbureau. En erklæring, som den syriske generalkommando udstedte i dag, anklagede, at terroristerne affyrede flere end 100 mortérrunder, 50 Grad-missiler og 20 gascylindre, lavet til våben, mod beboelsesområder i Aleppo, ud over at udføre snigskytte-angreb. De fleste tab, siger den, var blandt kvinder og børn. Søndag rykkede oprørere frem til nabolaget al-Hamadaniyeh, som udgør frontlinjen, i tanks og andre pansrede køretøjer, men brugte også selvmords-bilbomber til at bryde hærens forsvarslinjer. Flere borgere blev behandlet for åndedrætsbesvær og kvælning som følge af giftgas.

Mens dette skrives, har den syriske hærs styrker bremset terroristernes offensiv, hvor de nu kun delvis har kontrollen i nabolaget Dahiyet al-Assad, som de trængte ind i sidste fredag.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov advarede i dag om, at de uger, hvor Rusland og Syrien indstillede luftangrebene over Aleppo, har givet USA og dets allierede mere end tilstrækkelig tid til at tvinge den »moderate« opposition til at bryde med terroristerne. At de ikke har gjort dette, erklærede han, betyder nu, at »vore tidligere vurderinger må revideres«. Hvor Rusland tidligere sagde, at det syntes, som om USA og dets allierede ikke var i stand til, eller ikke ønskede, at adskille de moderate fra Jabhat al-Nusra, »så bør vi nu allerede sige, at de i virkeligheden ikke ønsker at gøre dette … vi håber, at selvopholdelses-instinktet vil sejre, eftersom at søge venskab med terrorister og forsøge at bruge dem til sine egne formål aldrig har ført til noget godt«. Alle militante kæmpere, der stadig er tilbage i det østlige Aleppo, advarede Lavrov, vil blive anset for at være al-Nusras medskyldige.

I en af sine periodiske, mentale lapsusser, som han lider under, når han gentager Obamas løgne, sagde udenrigsminister John Kerry til et publikum i Londons Chatham House i dag, at russerne ønskede at »sønderbombe Aleppo, hvor de hævder at ramme terrorister, hellere end at de accepterer den kendsgerning, at der er en opposition dér, der er parat til at efterleve våbenhvilen«. Er det ikke den opposition, som de Mistura anklager for krigsforbrydelser?

Foto: Staffan de Mistura.




Hillarys plan for regimeskift i Syrien betyder atomkrig med Rusland

Leder fra LaRouchePAC, 31. oktober, 2016 – Én ting, som Donald Trump har ret i, er, at Hillary Clintons plan om at gennemtvinge en flyveforbudszone i Syrien og at prioritere »regimeskift« imod Assad frem for samarbejde med Rusland for at knuse ISIS, er en åbenbar og farlig vej til krig med Rusland, en krig, der hurtigt ville blive atomar.

Er amerikanere så demoraliserede og bange, at de ville ignorere denne ekstreme fare og tillade Hillary at blive præsident? Hillarys desperate respons i dag var at udgive en annonce, der sammenligner Trump med Barry Goldwater, der har kløe i fingeren for at trykke på knappen, på trods af Trumps gentagne opfordringer til at samarbejde med Rusland om at bekæmpe ISIS, og på trods af, at det står i åbenlys modstrid med hendes egne fejlslagne forsøg på at fremstille Trump som Putins naive fjols!

Den omskiftelige situation i USA blev eksemplificeret af udgivelsen af en meningsmåling i dag fra ABC/Washington Post, der viser, at Trump haler ind på Hillary nationalt og kun er 1 % bagefter. Den samme meningsmåling viste for kun en uge siden, at Trump var 12 % bag efter Hillary! Alt imens pressehistorierne kun peger på FBI-direktør James Comeys meddelelse om, at de vil genåbne undersøgelsen af Hillarys brud på loven om hemmeligholdelse i sin brug af e-mails, så er den uerklærede kendsgerning den, at Donald Trump den forgangne uge tog en skarp vending ved direkte at identificere Hillarys politik i Syrien som en sikker vej til krig med Rusland samtidig med, at han udtrykkeligt krævede genindførelsen af en version for det 21. århundredes Glass/Steagall-lov, indført af Roosevelt i 1933, og som adskiller spekulative og kommercielle banker.

Den advarsel om truslen om krig, der kommer fra Obama og hans klon Hillary, så vel som kravet om Glass-Steagall, erkendes begge internationalt, og især i den amerikanske Kongres, som spørgsmål, der er introduceret og tvunget ind på den nationale og internationale dagsorden af Lyndon LaRouche. Alt imens borgerne bestemt føler afsky for Hillarys nonchalante misbrug af klassificeret materiale, så har hun i langt højere grad miskrediteret sig selv gennem sin krigsmagervirksomhed og sin underdanighed over for Wall Street. Det er i denne henseende, at hendes svaghed er afsløret, både politisk og intellektuelt, samt moralsk.

Foto: Den russiske præsident Putin inspicerer nyt militærudstyr på den 393. Flyvebase.        




RADIO SCHILLER den 31. oktober 2016:
Valget i USA: Glass/Steagall-bankopdeling og faren for 3. verdenskrig
er nu blevet hovedtemaer

Med formand Tom Gillesberg




Rådgiver til Syriens præsident roser Putins krav om en »Marshallplan« for Mellemøsten

29. okt., 2016 – Bouthaina Shaaban, rådgiver til den syriske præsident Bashar al-Assad, gav et interview til Rossiya-24 russisksproget Tv, hvor hun roste præsident Vladimir Putins krav om en »Marshallplan« for Syrien og Mellemøsten under hans tale til Valdai-klubben den 27. okt.

»En sådan national plan er den eneste måde at redde og genopbygge vores land på. Det vil være et stort bidrag til udviklingen af Syrien og Mellemøsten, og til at sikre fred og sikkerhed i hele verden«, sagde Shaaban, rapporterer Sputnik i dag.

I sin tale i torsdags omtalte Putin specifikt genoprettelsen af ødelæggelserne i Mellemøsten og det absolutte behov for »ligeværdig og udelelig sikkerhed for alle stater«.

»Det er nødvendigt, at vi til den internationale dagsorden føjer spørgsmålet om at genoprette de mellemøstlige landes vedvarende statsskab, økonomi og sociale sfære«, sagde Putin. »Ødelæggelsernes gigantiske skala kræver, at man udarbejder et langfristet, omfattende program, en form for Marshallplan, til at genoplive det krigs- og konflikthærgede område. Rusland er ganske bestemt villig til at deltage i disse team-indsatser.«

Han tilføjede, at »den Eurasiske Økonomiske Unions arbejde« og »koordineringen med projektet for det Økonomiske Silkevejsbælte, som Kina er i færd med at gennemføre«, udgør demonstrationer af princippet om »harmonisering« af økonomiske interesser gennem gennemskuelighed og gensidig respekt for hinandens interesser.

I et andet interview søndag med RT advarede Shaaban om, at USA’s strategi imod ISIS i Mosul synes at være udarbejdet til at »flytte« terroristerne ind i Syrien. »Rusland og Syrien ser med stor alvor på dette spørgsmål«, sagde hun. »Vi vil ikke bare sidde og kigge. Den måde, som de omringer Mosul på, viser, at de ønsker, at disse terrorister flytter ind i Syrien … De navigerer terrorisme fra det ene sted til det andet, hvor de begrænser terrorisme på ét sted og styrer det hen til et andet sted.«

Foto: Flere end 250.000 syrere har mistet livet i den fire et halvt år lange konflikt.       




Rusland kunne bruge alle tilgængelige midler imod terrorister i Aleppo

29. okt., 2016 – Dmitry Peskov, talsmand for den russiske præsident Vladimir Putin, sagde under en pressekonference i går, at Rusland, i nødstilfælde, forbeholder sig ret til at bruge alle tilgængelige midler for at bekæmpe terroristers provokationer i Aleppo. Peskov kommenterede på en briefing fra de Russiske Bevæbnede Styrkers Generalstabs chef for Hovedafdelingen for Operationer, generalløjtnant Sergej Rudskov, der tidligere på dagen havde meddelt, at han havde spurgt de Bevæbnede Styrkers øverstbefalende, præsident Putin, om at genoptage luftangreb versus »illegale bevæbnede grupper« i det østlige Aleppo. Peskov bemærkede, at, »i betragtning af, at terrorister har annonceret den planlagte intensivering af kamphandlinger og også, at de virkelig delvis har skiftet over til aktive, offensive operationer, går den russiske præsident ud fra det faktum, at, i nødstilfælde, den russiske side forbeholder sig ret til at bruge alle tilgængelige styrker og resurser til at bekæmpe terrorist-grupperingernes provokerende aktioner og yde passende støtte til den Syriske Arabiske Republiks bevæbnede styrker«. Ikke desto mindre, så »mener den russiske præsident, at det i øjeblikket ikke ville være tilrådeligt at genoptage luftangreb imod Aleppo. Præsidenten mener, at det ville være muligt at forlænge den igangværende, humanitære pause, for at sårede civile og militante kæmpere, der ønske, at forlade byen, kan trække sig, så vel som også, hvad der er meget vigtigt, at give vore amerikanske partnere en chance for at implementere de forpligtelser, de tidligere har påtaget sig, og de løfter, de har afgivet, med hensyn til at opdele den såkaldte moderate opposition og terroristgrupper.«

Peskov fremførte igen, at »Den humanitære pause kun er i kraft omkring Aleppo«.

Ifølge Peskov er der ingen planer om yderligere kontakter om de nylige udviklinger i Syrien mellem den russiske og amerikanske præsident, hhv. Vladimir Putin og Barack Obama, i den nærmeste fremtid. »Nej, der er ingen sådanne planer«, sagde Kreml-embedsmanden.        




Obamas krige i Mellemøsten forårsager udbredt lidelse i civilbefolkningen

26. okt., 2016 – Den selvretfærdige propagandastorm, der er blevet rettet imod Rusland og Syriens Bashar al-Assad-regering over den angiveligt tilfældige bombning af civile i det østlige Aleppo, har, måske endda med overlæg, haft den virkning, at det har dækket over den udbredte lidelse i civilbefolkningen, der er et direkte resultat af præsident Obamas og hans britiske herrers politik for ’evindelig krig’. Et ukendt antal dødsfald blandt civile er ikke alene et resultat af den direkte virkning af våben, der kastes fra krigsfly og affyres fra artilleri, men også af krigens ødelæggelse af midlerne til opretholdelse af et normalt liv.

Syrien

Amnesty International har fremført, at Pentagon ikke tager tilstrækkeligt ansvar for de civile tab, som dets bombekampagne i Syrien forårsager. Ifølge Washington Post skønner Amnesty, at en række angreb fra september 2014 til juli 2016 dræbte omkring 300 civile.

»Det er vores opfattelse, at der har været langt flere civile dødsfald, end der findes oplysninger om«, sagde Neil Sammonds, en Syrien-efterforsker hos Amnesty. »For det meste ser det ikke ud, som om de har foretaget tilstrækkelige, grundige efterforskninger, så vi vil gerne forvisses om, at disse vil blive gennemført.« CENTCOM har fuldført 62 efterforskninger af angivelige, civile dødsfald og har konkluderet, at i alt 55 mennesker døde i disse angreb. »Det bekymrer Amnesty International, at CENTCOM i væsentlig grad synes at undervurdere den grad af skade på civile, som dets gennemførte operationer på civile mål har gjort«, sagde Amnesty.

Men at kaste bomber ned over civile er ikke den eneste måde, hvorpå man kan slå dem ihjel i krig. RT’s Murad Gazdiev besøgte en cancerklinik for børn i Aleppo og fandt, at disse børn risikerer at dø udelukkende, fordi USA/EU-sanktionerne mod Syrien har gjort det umuligt for klinikken at få de former for medicin, som behandlingen af patienterne kræver. »Næsten alle de børn, der døde af cancer, døde pga. europæiske sanktioner. Vi anmoder den Europæiske Union og humanitære organisationer om at ophæve disse sanktioner og lade medicin mod cancer komme ind, fordi børn lider«, sagde Mizzna al-Ulabi, en leder af Cancer Care Syria, til RT.

Irak

Selvfølgelig har det meste af nyhedsmediernes fokus i Irak, omkring den amerikanskledede kampagne for at genindtage Mosul, været på de grusomheder, som ISIS har begået mod civile. Men de kan muligvis blegne i sammenligning med det, USA foretager sig dér. Jürgen Todenhöfer, den tyske journalist, der er berømt for at have tilbragt flere uger i det ISIS-besatte Syrien i 2014-2015, skønner, i et vredt opslag på sin facebookside, at 15.000 civile i Mosul allerede er blevet dræbt pga. USA’s bombning, som nu har varet i over to år, og dog er verden, ligesom i Aleppo, tavs. Magtbalancen mellem ISIS-styrkerne i Mosul og den brogede hær af 90.000 tropper, bakket op af amerikansk luftstøtte, kan udgøre så meget som 100 til 1, eller endda 1000 til 1, siger han. Endnu ti tusinder af civile vil dø, siger han. Amerikanske bombardementer har allerede ødelagt forsyninger af elektricitet, gas og vand, såvel som også hospitaler og universiteter. Todenhöfer siger, at, siden 2014, er 50.000 civile blevet dræbt af USA’s bombning i Irak (inklusive Mosul), og de byer, der tidligere er blevet »befriet« fra ISIS, ikke så meget er blevet befriet, som de er blevet ødelagt, med intet, som deres tidligere indvånere kan vende tilbage til.

Generalløjtnant Sergej Rudskov, chefen for den Russiske Generalstabs Afdeling for Hovedoperationer, talte i går om den amerikanske kampagne i Mosul i lignende vendinger.

»Vi kender til flere fakta om den amerikanskledede koalitions luftangreb imod beboelseskvarterer, skoler og andre civile infrastrukturbygninger, både i Mosul og i andre bebyggelser i Ninive-distriktet«, sagde Rudkov. »Alene i løbet af de seneste tre dage blev flere end 60 civile, inklusive børn, ofre for disse luftangreb. Flere end 200 mennesker er blevet såret.« Den Amerikanske Centralkommando har hidtil blot responderet ved at bede russerne om mere information om disse specifikke dødsfald.

Yemen

I Yemen hærger hungersnød landet som et resultat af den amerikanskstøttede, saudiske krig imod det, der i forvejen var et af de fattigste lande i den arabiske verden. Reuters rapporterer om en 18-årig pige, der var svært underernæret, i Hodeida-havnebyen ved det Røde Hav, og som udelukkende overlever på en diet bestående af juice, mælk og te, iflg. hospitalspersonalet på det hospital, hvor hun ligger. »Hendes billede er en påmindelse om den humanitære krise i den Arabiske Halvøs fattigste land, hvor mindst 10.000 mennesker er blevet dræbt i kampe mellem den saudiskledede, arabiske koalition og den iranskledede houthi-bevægelse«, siger Reuters.

»Hungersnøden vokser hver dag, og folk har opbrugt alle deres overlevelsesstrategier. Millioner af mennesker kan ikke overleve uden hjælp udefra«, sagde Muhannad Hadi, Verdensfødevareprogrammets direktør for Mellemøsten og flere andre regioner, i går. Torben Due, VFP’s Yemen-direktør, advarede om, at »en hel generation kunne blive invalideret af hungersnød«. Tidligere på året havde FN skønnet, at flere end 14 millioner mennesker, omkring halvdelen af landets befolkning, lider af hungersnød, inklusive 370.000 børn, der direkte trues af sultedød. Før krigen var Yemen for 90 % ’s vedkommende afhængig af fødevareimport, men saudierne gennemtvang en økonomisk blokade mod landet, da krigen begyndte i marts 2015, en blokade, som skibe fra den amerikanske flåde har været med til at opretholde.   

Foto: En yemenitisk mand i sorg …  (Reuters)




Breve til redaktør af Washington Post reflekterer debat om Obamas sindssyge politik i Syrien

26. okt., 2016 – To breve til redaktøren, som er blevet udgivet i Washington Post den 25. okt., reflekterer den debat, der finder sted i og omkring Washington om Obama-administrationens sindssyge politik for Syrien.

Robert E. Hunter, en tidligere amerikansk ambassadør til NATO og tidligere embedsmand i det Nationale Sikkerhedsråd for Mellemøsten og Europa, responderede i sit brev til lederen i WP den 23. okt., skrevet af John Allen og Charles R. Lister, hvor de kræver, at USA’s rolle i Syrien udvides betydeligt, inklusive at udføre målrettede angreb imod syriske militære faciliteter, gennemtvinge flere sanktioner mod Syrien og Rusland og intensivere en gennemgribende undersøgelse af oppositionsenheder, blandt andre ting.

Hunter advarer om, at de to forfattere »laver den samme afgørende fejl, som Obama-administrationen har lavet: de kom ikke med nogen realistisk plan for, hvad der ville ske i Syrien efter afsættelsen af præsident Bashar al-Assad«. Han påpeger, at hverken USA eller andre »foreslår forholdsregler til at beskytte alle de forskellige trosretninger i Syrien, inklusive alawitterne«. Uden dette »vil hr. Assad og hans folk fortsætte kampen«. Desuden, tilføjer han, vil den enkle »Assad må væk«-holdning alliere USA »med sunni-staters geopolitiske mål og fastholde det i den regionale sunni-shia-borgerkrig …«

I den samme ånd advarer Robert R. DePetris fra organisationen Defense Priorities om, at Allen og Lister bør erindres om, at Rusland har etableret en snubletråd i Syrien, »som, dersom den overskrides, automatisk fører til krig, og i atomalderen, med mulige terminale konsekvenser. Forfatternes forholdsregler kan ikke undgå at udløse russernes snubletråd«, advarer han.

Defense Priorities siger i sin hensigtserklæring, at den som prioritet har at informere »borgere, ledere inden for tankegang og politiske beslutningstagere om betydningen af et stærkt, dynamisk militær – der anvendes på en mere klog og forsigtig måde for at beskytte Amerikas snævert definerede, nationale interesser – og for at promovere en realistisk, overordnet strategi, der prioriterer tilbageholdenhed, diplomati og frihandel for at sikre amerikansk sikkerhed«.        




POLITISK ORIENTERING den 26. oktober 2016:
Obamas eftermæle er død, ødelæggelse og økonomisk ruin

Med formand Tom Gillesberg.

N.B.: Pga. en teknisk fejl er der ingen video denne gang.

 

Lyd:




Tysk udenrigsminister forsvarer »Nej« til nye sanktioner mod Rusland

24. okt., 2016 – Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier sagde i går aftes på Tv, at beslutningen på sidste uges EU-topmøde om ikke at vedtage nye sanktioner imod Rusland var den rette beslutning: »En beslutning om nye sanktioner ville have været godt for nyhedsoverskrifterne dagen efter, men ikke have gjort noget som helst for folk i Aleppo.« Det skal indrømmes, sagde Steinmeier, at den humanitære situation dér stadig er meget usikker, og sidste uges våbenstilstand var slet ikke tilstrækkeligt, men sanktioner ville ikke have forbedret noget som helst. Det eneste alternativ, som er diplomatiske forhandlinger for at få en reel våbenhvile og afslutte kampene, må forfølges, indskærpede han.

http://www.tagesschau.de/inland/bab-steinmeier-101.html

 




Den russiske præsidents talsmand understreger, at Syrien må befris i sin helhed

23. okt., 2016 – Talsmand for den russiske præsident, Dmitry Peskov, sagde i går i et interview til Tv-programmet »Vesti V Subbotu«, at Syrien må befris i sin helhed og landet bevares som en forenet stat. »Der findes kun to muligheder: Assad, der sidder i Damaskus, eller al-Nusra, der sidder i Damaskus«, sagde Peskov. »Og Assad må sidde i Damaskus for at sikre en politisk afgørelse.«

»Nogle lande forsøger at lege med djævelen og bruge terrorister til at komme af med Assad, og nogle siger bare tankeløst, at Assad må gå«, fortsatte Peskov, som det rapporteres i Associated Press. »Hvis Damaskus falder, og terrorister sætter sig dér, så bliver der ingen politisk afgørelse.« I betragtning af den internationale situation omkring Aleppo er Peskov dog ikke optimistisk over, at en afgørelse kan opnås i den nærmeste fremtid. »Jeg ville gerne være optimistisk og sige, at det vil komme i fremtiden, men informationen, vi modtager, tillader os desværre ikke at være tankeløst optimistiske«, sagde han. »Det internationale samfund står tydeligvis over for et langvarigt og intenst arbejde«, tilføjede han, iflg. TASS.

»Syriens territorium må befris«, sagde Peskov. »Det må befris, og man må gøre alt for at forhindre landets opsplitning, som kunne få katastrofale konsekvenser for hele regionen.« Med hensyn til den russiske base i Tarsus sagde Peskov, at Ruslands militære tilstedeværelse i Syrien ikke er målet i sig selv. »Målet, som præsidenten sagde lige fra begyndelsen, er at yde de legitime, syriske myndigheder assistance i bekæmpelsen af terrorisme, i bekæmpelsen af IS og andre terroristorganisationer«, sagde han.          




Rusland presser fortsat Obama for at forhindre krig i Syrien

22. okt., 2016 – Ved at indføre en pause i luftangrebene imod terroristmål i Aleppo og åbne op for korridorer, gennem hvilke civile, og selv bevæbnede militante kæmpere, kunne få mulighed for at undfly, har Rusland åbnet op for muligheden af, at kampen om Aleppo kan bringes til en afslutning, hvis terroristgrupperingerne og deres støtter uden for landet benytter sig af denne mulighed.

Den russiske præsidents talsmand Dmitry Peskov understregede i går, at det faktum, at Rusland opretholder pausen i bombningen, helt er en funktion af omstændighederne på jorden. »Situation ændrer sig hurtigt«, sagde Peskov. »Den kunne ændre sig til det værre, så beslutningerne (om at forlænge eller bryde pausen) tages ud fra den aktuelle situation.« Det afhænger af flere parametre. »Beslutningen vil afhænge af, hvordan processen med de militante kæmperes udgang af Aleppo – som desværre foreløbig foregår meget sløvt – vil skride frem; af, hvordan man vil sikre sig sikkerhed for de humanitære nødhjælpskonvojer og af, hvilken politik, de militante kæmpe vil foretrække, nemlig, om de vil fortsætte med deres aggressive fremrykning eller ej, og om denne humanitære pause vil blive brugt til at omgruppere, genbevæbne og yderligere bevæbne terroristgrupperne«, sagde han. Ifølge en rapport fra Sputnik i går, har meget få mennesker foreløbig forladt byens østlige distrikter, fordi oprørere i byen har responderet til åbningen af kontrolposterne med mortérbeskydning.

I Forsvarsministeriet meddelte generalløjtnant Sergej Rudskov, chef for den Russiske Generalstabs Afdeling for Hovedoperationer, i går, at pausen ville blive forlænget i yderligere 24 timer på ordre fra Putin, fra kl. 08,00 til kl. 19,00 i dag. Det Russiske Forsvarsministerium håber, at alle de berørte parter vil øve indflydelse på de bevæbnede mænd for at redde civile i det østlige Aleppo, som »de facto holdes som gidsler af terroristerne«, tilføjede Rudskov, iflg. en rapport fra TASS. Han rapporterede, at jihadisterne vest for Aleppo har opbygget deres styrker til en ny offensiv, i et forsøg på at bryde belejringen af det østlige Aleppo. »Flere end 200 militante kæmpere er ankommet til samfundene i Mansura og Qarasi og kvarter 1070 i løbet af de seneste 24 timer. Alt i alt er en gruppe i et antal af flere end 1200 mænd, inklusive 30 selvmordsbombemænd, blevet samlet til et angreb mod Aleppo fra sydvest. De militante kæmpere har tanks, pansrede køretøjer og 20 pickupvogne med tunge maskingeværer«, sagde Rudskov.

Rudskov bemærkede også, at USA ikke spiller en positiv rolle i forsøget på at afslutte kampene i Aleppo. »Alle vore opfordringer til de amerikanske partnere om at udøve positiv indflydelse på de militante kæmpere i den såkaldte opposition og overtale dem til at stoppe beskydningen og lade civile forlade byen, eller selv forlade byen, er fortsat ubesvaret. Som følge heraf er de humanitære korridorer for, at de civile kan forlade byen, forsat blokeret af terrorister, der sigter og skyder på dem«, sagde han. Terrorister har aldrig standset undertrykkelsen af de civile, understregede han. Således henrettede Ahrar al-Sham-terrorister offentligt, den 20. oktober, 14 lokale, officielle folk fra selvstyret, der havde opfordret folk til at benytte de humanitære korridorer til at forlade byens østlige distrikter.  

Foto: Flere end 1200 militante forbereder sig på at angribe byen Aleppo i Syrien.  

     




Russiske regeringsfolk kommer med hård anklage mod Obama og briterne
for at puste til flammerne for en global krig

20. okt., 2016 – Ruslands ambassadør til FN, Vitaly Churkin, responderede i går med et skarpt modangreb mod beskyldninger om, at Rusland skulle være ansvarlig for at forhindre, at humanitærhjælp nåede frem til Aleppo, og som var blevet fremsat af USA’s viceambassadør til FN, David Pressman.

»Det er ikke sandt«, udtalte Churkin. »Hvorfor nægtede det amerikanske militær at være opstillet langs med Castello-vejen sammen med det russiske militær, for at sikre denne vitale åres nonstop-operation? Hvad er det? Fejhed, eller et ønske om at opflamme lidenskaberne omkring Aleppo, koste, hvad det vil?« Churkin anklagede, at man »kunstigt pustede til konfliktens flammer udefra. Der er et svar til et spørgsmål, der blev stillet i dag, hvem bærer skylden, og det er kendt af hele verden: USA og U.K., som gennemførte en invasion af Irak og, sammen med andre aktører, lancerede en risikabel kampagne, der ikke tog højde for konsekvenserne, for at søge at opnå et regimeskifte i Syrien. For at opnå dette mål skyr de ikke støtte fra åbenlyse terroristgrupper.«

Viceudenrigsminister Sergej Ryabkov talte ligeledes i går for den russiske Duma, hvor han gjorde det klart, at Putin-regeringen ikke vil lade sig kue eller true til kapitulation.

»Hvis USA satser på at indføre yderligere strenge sanktioner [imod Rusland] i modstrid med sund fornuft og ved at se bort fra sine erfaringer, der allerede har været temmelig smertefulde for dem, så vil vi finde midler i vores værktøjskasse, der vil få en smertelig virkning, især mht. Amerikas stilling i verden.« Ryabkov sagde, at USA fortsætter med at udstede trusler imod Rusland »på daglig basis«, alt imens det »fortsætter sine bestræbelser på at bringe sin militære infrastruktur nærmere til de russiske grænser og danner anti-russiske alliancer med sine europæiske allierede«. Han tilføjede, at Ruslands respons hidtil har været »strengt proportional og passende« og »ikke ledet af følelser«, men at Rusland altid kunne skifte over til »asymmetriske« fremgangsmåder, om nødvendigt.

Dernæst angreb Ryabkov Obama-administrationen for at fremprovokere krig: »Under den nuværende administration, blev [den amerikanske udenrigspolitik] endnu mere arrogant, undertvingende og fokuseret på forsøgene på at gennemtvinge sin vilje over for andre lande … Det Hvide Hus kan kun bebrejde sig selv for problemerne i mange dele af verden, så vel som for vanskelighederne i relationerne med Rusland.«     




Er hensigten med Mosul-operation at sende ISIS-kæmpere til Raqqa for at bekæmpe Assad?

18. okt., 2016 – Ifølge den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov har den amerikanskstøttede operation for at befri Mosul, Irak, fra to års besættelse af ISIS, efterladt en åbentstående korridor ud af byen.

»Så vidt jeg ved, så er byen ikke blevet fuldstændigt omringet«, sagde han her til morgen under en fælles pressekonference med Paraguays udenrigsminister. »Jeg kender ikke årsagen til dette, men jeg håber, det blot skyldes, at de ikke var i stand til, snarere end var uvillige til, at gøre det. Den tilbageblevne korridor skaber mindst risikoen for, at ISIS vil forlade Mosul og Irak til fordel for Syrien. Hvis dette sker, og yderligere ISIS-kontingenter dukker op i Syrien, hvor vore styrker, på anmodning fra den legitime regering, har været i gang med at operere, vil vi vurdere situationen og vedtage politiske og militære beslutninger. Jeg håber, at den amerikanskledede koalition, som er aktivt involveret i operationen for at indtage Mosul, også vil fokusere på dette.«

Lavrov er ikke alene om at have mistanke om, at USA muligvis har planer for ISIS-kæmperne i Mosul, ud over at slå dem ihjel. Independants Robert Fisk rapporterer, at den syriske hær har mistanke om, at det er USA’s hensigt at drive ISIS ud af Mosul med det formål at oversvømme Syrien med horderne af ISIS-kæmpere, der vil flygte fra deres irakiske hovedstad til fordel for deres »mini-hovedstad« Raqqa inde i selve Syrien. Fisk rapporterer, at den syriske efterretningstjeneste allerede har hørt om krav fra ISIS’ side i den østlige, syriske provins Hasaka, om nye forsyninger af vand og elektricitet i byer, som ISIS kontrollerer dér, som forberedelse til en indstrømning af ISIS-kæmpere fra Mosul. Det samme skete tidligere på året, da byen Fallujah faldt til amerikanskstøttede, irakiske styrker, og mange af ISIS-kæmperne dér flygtede til Syrien.

»Med andre ord«, skriver Fisk, »hvis Mosul falder, kunne hele ISIS’ kalifathær blive rettet mod Assad-regeringen og dens allierede – et scenario, der måske ville fremkalde en vis tilfredsstillelse i Washington.«