Med formand Tom Gillesberg:

12. januar 2016 – Da Putin i anden halvdel af Bildzeitungs interview blev spurgt om Ruslands hensigt om at vende tilbage til G8, svarede den russiske præsident: »Jeg mener, at Rusland aldrig fuldt ud blev medlem af G8, eftersom der altid var separate forhandlinger mellem udenrigsministre fra de andre syv lande. Jeg vil ikke sige, at denne mekanisme er unyttig. Møder, diskussioner og søgen efter løsninger i fællesskab er altid gavnligt. Jeg mener, at Ruslands tilstedeværelse var nyttig, da vi leverede et alternativt synspunkt omkring nogle spørgsmål under diskussion. Vi undersøger nogenlunde de samme spørgsmål med G20, APEC i Østen og inden for BRIKS. Vi var parate til at være vært for G8-topmøet i 2014. Det var ikke os, der gik et andet sted hen; det var andre lande, der ikke kom til Rusland.«

Det samme kan siges om NATO-Rusland-Rådet – en institution, som den italienske leder Silvio Berlusconi faktisk tog initiativ til (i 2005), forklarede Putin.

Med hensyn til skænderiet med Tyrkiet sagde Putin, at problemerne, der er fremkommet, ikke har noget med Tyrkiets medlemskab af NATO at gøre. I stedet for at forsøge at give os en forklaring på den krigsforbrydelse, de begik – dvs. nedskydningen af det russiske kampfly, der var ude efter terrorister – så skyndte den tyrkiske regering sig af sted til NATO for at søge beskyttelse, hvilket ser noget besynderligt ud og, efter min mening, ydmygende for Tyrkiet.«

Det spørgsmål, der rejser sig, tilføjer Putin, er, om dette betyder, »at Tyskland, som et NATO-medlem, må hjælpe Tyrkiet med at udvides ind i naboterritorier?« Putin håber, siger han, »at sådanne hændelser ikke vil forårsage fjendtligheder i stor skala. Vi indser naturligvis alle sammen, at, hvis Rusland først kom under trussel, så ville hun forsvare sine sikkerhedsinteresser gennem alle til rådighed stående midler, ifald sådanne trusler mod Rusland forekom.«

Forespurgt om beskyldningerne om, at Rusland bombede de forkerte mål i Syrien, svarer Putin: »De fortæller løgne. Hør engang, de videoer, der understøtter denne version, dukkede op, endnu inden vore piloter begyndte at gennemføre luftangreb mod terrorister. Denne kendsgerning kan underbygges. Men det foretrækker de, der kritiserer os, at ignorere. Amerikanske piloter ramte Læger uden Grænser-hospitalet i Kunduz, Afghanistan, ved en fejltagelse, er jeg sikker på. Der var dødsfald og tab blandt både civile og læger. De vestlige medier har forsøgt at dysse dette ned, droppe spørgsmålet, og de har en meget kort hukommelse, når det kommer til sådanne ting. De nævnte det et par gange, og lagde det så på is. Og de par omtaler skyldtes kun udenlandske borgere fra Læger uden Grænser, der var til stede der. Hvem husker nu de udslettede bryllupsselskaber? Over 100 mennesker blev dræbt i et enkelt angreb.«

Med hensyn til Syriens præsident Bashar al-Assad siger Putin, at han mener, »at præsident al-Assad har begået mange fejltagelser i løbet af konflikten i Syrien. Men erkender vi imidlertid ikke alle fuldt ud, at denne konflikt aldrig ville have eskaleret i en sådan grad, hvis den ikke havde fået støtte fra udlandet gennem forsyning af penge, våben og kæmpere? Det tragiske er, at det er civile, der lider i sådanne konflikter. Men hvem er ansvarlig for det? Er det regeringen, der søger at sikre sin suverænitet og bekæmper disse forfatningsstridige handlinger, eller er det dem, der er hjernen bag anti-regerings-opstanden?«

»Med hensyn til Deres spørgsmål angående, om al-Assad er en allieret eller ej, og om vore mål i Syrien«, fortsætter Putin, »så kan jeg nøjagtigt fortælle jer, hvad vi ønsker, skal ske: vi ønsker ikke, at det libyske eller irakiske scenario skal gentage sig i Syrien. Jeg må give den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi den kredit, han tilkommer, for, havde han ikke påtaget sig ansvaret, demonstreret fatning og bragt landet under kontrol, så var vi måske blevet vidne til det libyske scenario i Egypten. Efter min mening bør man ikke spare nogen indsats for at styrke legitime regeringer i regionens lande. Dette gælder også for Syrien. Fremvoksende statslige institutioner i Irak og Libyen må genoplives og styrkes. Situationen i Somalia og andre lande må stabiliseres. Statens myndighed i Afghanistan må styrkes. Det betyder imidlertid ikke, at alt bør forblive, som det er. Denne nye stabilitet ville i realiteten understøtte politiske reformer.«

Med hensyn til Syrien, så, tilføjer Putin, er det politiske mål at få en forfatningsreform, og snarlige valg til præsidentskabet og parlamentet bør afholdes baseret på den nye forfatning, og det syriske folk må selv afgøre, hvem, der skal regere deres land, og hvordan.

»Dette er den eneste måde, hvorpå stabilitet og tryghed kan opnås, for at skabe betingelserne for økonomisk vækst og rigdom, så folk kan leve i deres egne hjem, i deres eget hjemland, snarere end at flygte til Europa.« Forespurgt, om Rusland ville give Assad asyl, svarer Putin: »Jeg mener, at det er for tidligt at diskutere dette. Vi gav hr. Snowden asyl, hvilket var langt vanskeligere end at gøre det samme for hr. al-Assad.«

Præsident Putin imødegik også den vestlige påstand om, at Rusland kun støtter Assad-regimet og bekræftede, at Rusland vil støtte anti-Assad-oprørere, så længe, de bekæmper Islamisk Stat. Putin sagde, »Vi støtter både Assads hær og den bevæbnede opposition. Nogle af dem har offentligt erklæret dette, andre foretrækker at forblive tavse, men arbejdet pågår. Dette er hundreder, tusinder af bevæbnede mennesker, der bekæmper Islamisk Stat. [IS, tidligere ISIS/ISIL]. Vi koordinerer vore fælles operationer med dem og støtter deres offensive aktioner gennem luftangreb i de forskellige sektioner af frontlinjen«, sagde Putin.

Med hensyn til konflikten mellem saudierne og iranerne sagde Putin, at begge sider har skylden, men begge sider bør være klar over, at det »hæmmer indsatsen for at afgøre den syriske krise og kampen mod terrorisme, så vel som også processen med at standse indstrømningen af flygtninge til Europa, så meget er sikkert«. Rusland, der har gode relationer til begge sider, ville hjælpe med en nedtrapning, hvis de blev bedt om det.

Se første del af interviewet: http://schillerinstitut.dk/si/?p=11158

Med formand Tom Gillesberg

8. januar 2016 – General i det italienske luftvåben Mario Arpino, tidl. generalstabschef og kommandør for det italienske luftvåbenkontingent i Irakkrigen, skrev en artikel den 6. januar for Affari Internazionali, en udgivelse fra Instituto Affari Internazionali (IAI), hvor han siger, at militæreksperter i Syrien ser noget helt andet end den propaganda, der udbredes af det Hvide Hus. ”Hvis Obama tror, at Putin trækker Rusland ind i et fremtidigt syrisk hængedynd, forekommer det billede, der slår eksperter – hvilke beviser også deles privat af embedsfolk i regeringer og NATO – i det mindste for indeværende, at være helt anderledes.”

“Missionen er militært velorganiseret, drevet med effektive ressourcer og relaterede kommando- og kontrolsystemer, og opererer ud fra veldefinerede taktiske mål. Strategien ligger også godt på linje med de langfristede mål, der netop er blevet annonceret af Vladimir Putin med hans nye nationale strategiplan: ’… Ruslands prioritet er at bekræfte sin status som en global magt på højeste niveau.’ Altså, ingen tilbagetrækning. Henvisningen til Ukraine og Syrien er temmelig klar.”

Arpino siger imidlertid, at, konfronteret med den operationelle virkelighed, har ”ingen plan nogensinde vist virkelig at gælde”, er Rusland sandsynligvis klar over, at, på længere sigt, vil kun deployering af luft-plus-jord-styrker vise sig succesrig i Syrien; dette betyder stedfortræder- og specialstyrker.

Arpino går igennem nogle detaljer for at vise, hvordan Ruslands militære tilstedeværelse støt er blevet forøget, og hvordan Assads styrker langsomt, men sikkert, avancerer. Han citerer også analytikere, der er blevet interviewet Moscow Times, Yury Barmin og Vladimir Frolov.

”I mellemtiden cirkulerer der ubekræftede rygter om tilstedeværelsen af russiske T-90 kampvogne langt uden for grænserne af Latakia-området, hvor de var blevet indsat for at forsvare basen. Dette betyder ikke, at Moskva allerede intervenerer direkte på landjorden, men gør det indlysende, at luftkampagnen, der ledsager Assads og støttestyrkernes kamp på landjorden, yderligere vil blive udvidet i fremtiden.

Det betyder, at russerne, hverken nu eller i fremtiden, har planer om en exitstrategi. Det ser ud til at være en enkeltbillet.

Barack Obama er imidlertid overbevist om, at, gennem denne fortsatte forøgelse og udvidelse, vil Rusland ende med at låse sig selv fast i et scenario som i Afghanistan. Det kan ingen udelukke. Men i øjeblikket ser det ud til, at den eneste, der er overbevist om dette, er ham.”

Foto: Mario Arpino

Med formand Tom Gillesberg

Videoen er i 3 dele, som er samlet i en playliste.

Lyd:

6. januar 2016 – De pensionerede generaler fra den amerikanske hær, generalløjtnant Robert Gard og brigadegeneral John H. Johns, samt tidligere præsident for Rådet for Udenrigsanliggender, Leslie Gelb, forfattede i fællesskab en artikel, »En genskabelse af den russisk-amerikanske akse« i Foreign Policy, tilbage den 18. dec., hvor de skriver, at nedkæmpelsen af Islamisk Stat (ISIS) »kræver samarbejde mellem Rusland og USA« omgående. De skriver, at »USA bør erkende, at der i Syrien ikke står en leder på sidelinjen og venter på at tage over, og at Assads afsættelse i realiteten kunne føre til mere blodsudgydelse«. Regimeskift i Libyen og Irak, bemærker de, resulterede blot i »øget kaos og ødelæggelse«, og det ville blive det samme, eller værre, i Syrien.

Selvom artiklen blev udgivet for flere uger siden, giver den stadig genlyd internationalt og blev citeret i dag i en artikel i Asia Times af den strategiske analytiker Christina Lin, der ligeledes citerer kongresmedlem Tulsi Gabbards »forhør« af forsvarsminister Ash Carter, om faren for atomkrig, under en Kongreshøring i december.

Spændinger mellem USA of Rusland fortsætter over Krim og Georgien, atomspørgsmål og Syriens fremtidige regering, skrev generalerne, men et samarbejde mellem USA og Rusland er afgørende for at nedkæmpe ISIS. De nævner [den amerikanske udenrigsminister] John Kerrys møder den 14. dec. med den russiske præsident Putin og den russiske udenrigsminister Lavrov som et positivt skridt, men ikke tilstrækkeligt – det, der virkelig er brug for, er en bredere »ny detente«, der inkluderer drøftelser om atomvåben.

28. december 2015 – NATO’s AWACS overvågningsfly skal sendes til Tyrkiet for »at være med til at styrke NATO’s allieredes luftrum mod potentielle trusler fra Syrien«, rapporterede Defense News i går. En Tyrkiet-specialist, med hjemsted i London, hævdede, at trækket har til formål primært at afskrække russisk »aggression« imod tyrkiske fly, der afpatruljerer landets grænse mod Syrien. »Dette er et budskab til Rusland i kølvandet på krisen«, sagde analytikeren. »Det er i NATO’s interesse, at en potentiel tyrkisk-russisk konflikt forhindres.« Det kan meget vel være tilfældet, men der eksisterer mange beviser, der er offentliggjort, og som viser, at, i det ene tilfælde, hvor aggression er forekommet mellem Rusland og Tyrkiet – et tyrkisk F-16 flys nedskydning af det russiske Su-24 bombefly – var det faktisk anstiftet af Tyrkiet som et bagholdsangreb, med opbakning fra Obama, og ikke som respons på nogen trussel fra russiske flyaktiviteter i Syrien.

Samtidig forbereder Rusland yderligere sanktioner imod Tyrkiet som respons på nedskydningen af Su-24 flyet. »Der vil komme yderligere handlinger, som vil blive meddelt senere; premierministeren har allerede givet meddelelse om dem under møder [med regeringen]«, sagde den russiske vicepremierminister Arkady Dvorkovich til den russiske Tv-kanal Rossiya-24. Han bemærkede, at, på trods af dette, så har den russiske regering ikke planer om fuldstændigt at afbryde sit samarbejde med Tyrkiet.

Disse udviklinger kom blot få dage efter en briefing den 25. dec. i Forsvarsministeriet i Moskva, hvor oberstløjtnant Sergei Rudskoy, chef for de Russiske Bevæbnede Styrkers Generalstabs Operationelle Hoveddirektorat, havde identificeret en ny rute, som ISIS-oliesmuglerne bruger for at undgå russiske luftangreb. Denne rute er øst for Raqqah til det ISIS-kontrollerede Mosul i Irak, hvorfra olielastbilerne drejer mod nord gennem Dohuk-provinsen til den tyrkiske grænse. Kifah Mahmoud, embedsmand fra den kurdiske regionale regering, afviste den russiske påstand og hævdede, at den ikke repræsenterede kendsgerningerne. »Peshmerga-styrker bekæmper denne gruppe på fronten for at rydde regionen for terrorister. I denne sammenhæng, er det da muligt, at den kurdiske regering skulle vende det blinde øje til ISIL’s antydede oliesalg til Tyrkiet?«, sagde Mahmoud.

Den russiske luftkampagne lægger fortsat pres på ISIS og andre jihadist-grupper, der kæmper i Syrien. I briefingen fra 25. dec. rapporterede Rudskoy, at russiske luftstyrker havde fløjet 5.240 sortier siden kampagnes begyndelse den 30. sept., inklusive 145 angreb med langtrækkende bombefly. Som et resultat af russisk luftstøtte fortsætter de syriske regeringsstyrker, »så vel som afdelinger af den patriotiske opposition, med at udføre operationer imod illegale, bevæbnede grupper i alle retninger«, sagde han. »De største successer har man opnået i provinserne Aleppo, Latakia og i forstæderne til Damaskus.«

Under en anden briefing her til morgen rapporterede Rudskoy, at det russiske flyvevåben havde fløjet yderligere 164 sortier i de seneste tre dage og havde ramt 556 mål i Aleppo, Idlib, Latakia, Hama, Homs, Damaskus, Deir ez-Zor og Raqqah. Rudskoy fremviste et kort, der viste de områder, hvor den syriske hær er i færd med at udvide sin kontrol, inklusive uden for Aleppo mod Kweires flyvebasen 30 km mod øst; i den nordlige halvdel af provinsen Latakia og i udkanten af Damaskus. Ifølge Rudskoy er den syriske hær endda ved at gå frem mod ISIS-hovedstaden Raqqa i det østlige Syrien.

Med formand Tom Gillesberg

En fjerde New York-hedgefond lukkede i dag for udtræk, som følge af, at hele junk- og højrente-obligationsmarkedet er i færd med at nedsmelte. I takt med, at de raketstore spekulative lån i olie, gas og mineraler løber ind i kollapsende priser under en sløv økonomi, er flere »markedseksperter« (gribbeinvestorer) såsom Wilbur Ross og Carl Icahn kommet med erklæringer, hvor de siger, at de ser en trussel om, at kollapset i junkkredit kan sprede sig til det langt større kreditmarked for kreditvurderings-selskaber – hvilket muligvis kunne få hele det vestlige finanssystem til at krakke.

Under alle omstændigheder står systemet ikke til at redde. Lyndon LaRouche sagde i dag, at alle pengene på Wall Street er nominelle, spekulative værdipapirer, der ikke er en rød øre værd og må afskrives på samme måde, som Franklin Roosevelt gjorde det, da han tiltrådte sit embede i 1933.  FDR kunne dernæst sætte folk i arbejde og atter give en befolkning, der nær var blevet drevet ud i døden, sin værdighed tilbage. Men situationen i dag er langt værre. LaRouche påpegede de tusinder, måske millioner, af midaldrende, aktive mennesker, der er drevet ud af arbejdsstyrken, og som kommer ud i stofmisbrug, hvilket er, hvad der ligger bag den seneste tids voldsomme stigning i selvmord. Han påpegede den italienske borger, hvis livsopsparing blev stjålet under en bank »bail-in« (dvs. ekspropriering af kundernes indeståender) i sidste uge – »et signal om, at gribbene er gået for vidt».

Obama står i vejen for den eneste løsning på katastrofen, som er en gennemførelse af Glass-Steagall og en lukning af »for store til at lade gå ned«-bankerne og den efterfølgende opbygning af et nyt system. Det, der mangler, er lederskab – der kan fjerne Obama, gennemføre Glass-Steagall og skabe en genrejsning af USA’s og verdens økonomi gennem store infrastrukturprojekter sammen med BRIKS og Kinas programmer under den Nye Silkevej. »Det kræver ikke et stort antal mennesker«, sagde LaRouche i dag, »men et antal store mennesker«.

Hvis den rablende fascist Donald Trump og Obama-marionetten Hillary Clinton blev fjernet som kandidater, så kunne de anstændige kandidater og andre fra både det demokratiske og republikanske parti komme sammen for at udføre jobbet, nu, før finanssystemet imploderer, og før Obama kan begynde sin krig med Rusland og Kina.

I dag meddelte (udenrigsminister) John Kerry, efter et møde med Sergei Lavrov og Vladimir Putin i Moskva, at USA ikke længere stillede krav om, at Assad skulle afsættes, før en koalition imod terroristerne kan lanceres og en overgangsproces til en ny regering initieres i Syrien. Som Putin gentagne gange har sagt, så er det kun det syriske folk, der kan beslutte, hvem, der skal regere Syrien, på trods af Obamas kriminelle regimeskift-galskab. John Kerry har nu brudt med denne Obama-politik – men, så længe, Obama forbliver ved magten, så længe eskalerer faren for krig ganske enkelt, alt imens finanssystemets krak kommer stadig nærmere – måske i de næste par dage.

12. december 2015 – Under konferencen i sidste uge i forbindelse med RT’s 10-års jubilæum i Moskva, foretog RT-korrespondent Sophie Shevernadze et live-interview med gen. Michael Flynn, forhenværende chef for det amerikanske forsvars efterretningstjeneste (Defense Intelligence Agency, DIA), og en skarp kritiker af præsident Obamas overlagte, hemmelige aftaler med islamistiske terrorister, gennem ulovlige overførsler af våben fra Benghazi i Libyen til jihadist-oprørere i Syrien. På grund af sine præcise efterretnings-briefinger og sin villighed til at modsætte sig nogle af de mest katastrofale udslag af præsident Obamas politik blev gen. Flynn i 2014 fyret fra sin post.

Shevernadzes interview med gen. Flynn er slået op på hendes webside, både som video og som udskrift.

Her følger nogle af de vigtigste uddrag af den vidtrækkende dialog, der er centreret omkring gen. Flynns karakteristik af ISIS som fjende nummer et, både for Rusland og USA, og hans skarpe kritik af præsident Obamas påståede successer i krigen mod Islamisk Stat.

Sophie Sheverdnadze: Efter hvad jeg forstår, ønsker vi alle ISIS besejret, ikke sandt, det er vores største interesse, dette er en fælles trussel, som vi er oppe imod, vi befinder os i en lang kamp hen over flere generationer imod fundamentalistisk islam, så – tyrkiske forbindelse til ISIS og til oliehandlen med terrorgruppen har været kendt, og har været et problem længe før alt dette her med Rusland skete. Så mit spørgsmål er, kan vi overhovedet forvente, at Tyrkiet, der i nogen grad er en allieret, vil kæmpe mod ISIS, når landet profiterer af dem?

Michael Flynn: Ja, jeg tror, der er mange mennesker, der profiterer på ISIS. Jeg mener, at vi for det første kollektivt må – i fællesskab klart må definere, hvem fjenden, vi er oppe imod, er. Vi må klart definere vores fjende. Dette er en kræftform inden for den islamiske religion, folk har tendens til at bruge udtrykket radikale islamister, og jeg mener, at det er en god definition. Jeg har hørt et ord på arabisk, ’fa’hish’, hvilket betyder ’mere end foragtelig’, og jeg mener, at det er et endnu bedre ord end det andet, vi ser, dette andet ord, der bruges – Daesh. Dette er en fjende, der er udsprunget fra denne region, fra Mellemøsten, og den er nu spredt geografisk, spredt geografisk her i Rusland og spredt geografisk i Europa, og helt bestemt i USA. Vi har set alle disse forskellige angreb for nylig. Rusland havde sine egne problemer i 2001, i teatret i Moskva, i Nordossetien i 2004, hvor den samme ideologi dræbte børn. Jeg mener, dette nylige angreb i Californien, det var imod en social serviceorganisation; jeg mener, det er bare utroligt.

SS: Præsident Obama synes at mene, at han har inddæmmet ISIS.

MF: Ja, jeg ved, at han har sagt det, og jeg er uenig i det. Jeg er absolut uenig i det. Jeg er uenig i forbindelse med, hvordan vi har sagt, at vores strategi virker eller ikke virker. Jeg mener, at USA må indtage en større lederrolle. Et at de store spørgsmål, Sophie, – og jeg mener, dette er vigtigt for denne lytterskare – er, at for et år siden, før Rusland besluttede, før præsident Putin besluttede at tage de skridt, han tog i Syren, var situationen fundamentalt en anden. Der var muligheder, med nogle af os, der virkeligt pressede vores regering til at gøre mere, ikke blot militært, men med at ændre hele det økonomiske system, der eksisterer i Mellemøsten, og det kan jeg sige noget om, hvis du ønsker det. Men da Rusland pludselig dukker op på det mellemøstlige fodboldstadion, om du vil, så bringer Rusland sig selv i spil, og det ændrer fundamentalt dynamikken i dette særdeles geostrategiske spil, som vi befinder os i lige nu. Det er ikke et spil, det er meget virkeligt. Rent taktisk skal man huske på, at dette en fjende, der ikke har jetfly og droner, missiler og alle disse skibe, dette er en fjende, der bliver angrebet med bomber fra himlen – med droner eller jetfly, artilleri – og hvordan går de så til modangreb? De dukker op midt i Paris, midt i Moskva, de dukker op på steder som San Bernardino – det er sådan, de går til modangreb. Så når vi tænker på krigsførelse, og vi tænker på slagmarken, så er det ikke bare en direkte mand-til-mand konfrontation et sted som Raqqa eller Mosul, eller i Fallujah i Irak og Syrien. Dette er en global strid, og denne fjende har besluttet at slå tilbage på den måde, at de indgyder frygt – dette er en terror-bevægelse, det er ikke en bølle-bevægelse, det er ikke en kult, det er ikke en kriminel organisation. Det er en terrorist-organisation, der bygger på en meget radikal form for islamisme.

https://www.rt.com/shows/sophieco/325569-strategy-isis-terrorism-attacks/

14. december, 2015 – Den russiske generalstabschef, general Valeriy Gerasimov, afgav en længere rapport om det russiske militær til forsvars-attachéer i Moskva i morges. ”Tilspidsning af globale og regionale sikkerhedsproblemer karakteriserer situationen i verden nu til dags. Det hænger først og fremmest sammen med udvidelsen af den internationale terrorisme og radikale ekstremisme”, lagde han ud med at sige. ”For det første giver NATO’s uvenskabelige militærpolitik over for Rusland anledning til bekymring. Alliancen udvider sin militære tilstedeværelse og forstærker sine væbnede styrkers aktivitet langs den Russiske Føderations grænser.” Med deployering af et ballistisk missilforsvar og udvikling af nye krigsvåben”, sagde han, ”forværres problemet med ubalancen i de strategiske styrker.”

Andre trusler inkluderer farvede revolutioner (han brugte ikke dette udtryk, men det fremgik klart af hans beskrivelse, at det var det, han talte om) til at omvælte regeringer, spredning af masseødelæggelsesvåben; forbrydelser og narkotikahandel hen over grænser; separatisme; og ukontrolleret folkevandring samt fremmedhad. ”Kombinationen af disse årsager og tilstedeværelsen af en dybt rodfæstet, mellemstatslig spænding skaber en trussel om optrapning af nye og aktuelle konflikter. Desværre bare stiger og stiger antallet af sådanne konflikter”, sagde han. ”En forening af hele verdenssamfundets bestræbelser imod de fælles udfordringer og trusler, først og fremmest international terrorisme, er en tiltagende oplagt nødvendighed.”

Med hensyn til Syrien er Rusland i færd med at smede relationer til mange lande over denne konflikt. ”Så meget desto mere, som den moderne historie udviser eksempler på succesfuldt samarbejde mellem de vestlige lande og den Russiske Føderation. Heriblandt fælles aktiviteter under den Internationale Styrkes Sikkerhedsassistances operation i Afghanistan, løsning af problemet med kemiske våben i Syrien, styrkelse af drøftelser om ”Irans atomprogram”, undertegning og implementering af ”Minskaftalerne” og kampen mod pirater i området ud for Afrikas Horn”, sagde Gerasimov. ”Under disse omstændigheder udgør de russiske væbnede styrker statens hovedinstrument i tilvejebringelse af sikkerhed i enhver situation, såvel som i løsningen af opgaver under militærkonflikter af forskellig intensitet.”

Meget af den resterende del af rapporten var helliget det russiske militærs moderniseringsbestræbelser, som er ganske store inden for områderne bemanding samt uddannelse og udstyr. Af største betydning var Gerasimovs understregning af moderniseringen af Ruslands atom-afskrækkelsesvåben, der, sagde han, vil blive udviklet ”til at opretholde de offensive og strategisk defensive styrker på et niveau, der vil levere den garanterede afskrækkelse af aggression rettet mod den Russiske Føderation og dens allierede.” Andre områder, som Gerasimov rapporterede om, var fremskridt mht. fornyelse af udstyret i de militære tjenester hen imod målsætningen om 70 % ’s moderne udrustning ved år 2020, og professionaliseringen af tjenesternes mandskab.

14. december 2015 – Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu satte, i bemærkninger i Forsvarsministeriet den 11. dec., kød på NATO’s militære opbygning rundt om Ruslands periferi. »Alene i løbet af det seneste år har NATO deployeret tretten gange så mange tropper, otte gange så mange militære fly og op til 300 tanks og infanteri-kampkøretøjer til de Baltiske Stater, Polen og Rumænien«, sagde han. Han bemærkede, at NATO aktivt er i færd med at muliggøre de tidligere jugoslaviske republikkers, Georgiens og Ukraines indtræden i ’forsvars’-alliancen og trække Finland, Sverige og Moldova ind i sin sfære. NATO har ligeledes etableret et cybersikkerhedscenter i Estland og et strategisk propagandacenter i Letland. NATO har 200 atombomber i Europa, og disse bomber er i færd med at blive moderniseret, og NATO har 310 fly, der befinder sig i forskellige stadier af beredskab til at kaste disse bomber, bemærkede Shoigu.

Moskvas bekymringer blev leveret direkte til Washingtons nationale sikkerhedsetablissement i løbet af weekenden i form af en kronik i Defense News, forfattet af Ruslan Pukhov, direktør for Centret forAnalyse af Strategier og Teknologier i Moskva. Pukhov skriver om de fremskridt, som det russiske militær har gjort inden for modernisering af sig selv, konfronteret med sanktioner og andre handlinger fra NATO’s side, og de udfordringer, det stadig står overfor, såsom mht. mandskab. »Samtidig har NATO’s anti-russiske, aggressive militære aktivitet i Østeuropa, som NATO-landene ikke engang gør sig den ulejlighed at lægge skjul på, hidtil ikke ført til nogen håndgribelige ændringer i Ruslands militære planlægning«, skriver han. »Dette får os til at mene, at Moskva ikke anser en militær storkonfrontation med Vesten for at være en reel mulighed.« I stedet forlader Rusland sig på sine strategiske atomstyrker for at modgå Vestens militære trussel, en strategi, som han sammenligner med Eisenhowers »New Look« i 1950-erne.

I Syrien, fortsætter Pukhov, er det fortsat uklart, om den russiske militære intervention vil frembringe det ønskede resultat, alt imens den komplicerer Ruslands relationer med USA, Tyrkiet og andre magter. Ud over alt dette søger regimet i Kijev at sabotere Minsk-aftalerne med det formål at tiltrække mere international opmærksomhed og sympati. »I 2016 vil Moskva blive konfronteret med udsigterne til voksende krise på to fronter samtidigt. I begge tilfælde vil opgaven for præsident Putin være at gennemføre en hårfin balancegang mellem at beskytte russiske interesser og forhindre en endnu større konfrontation med Vesten, konkluderer Pukhov.

Foto: 11. december 2015: Præsident Vladimir Putin taler ved Forsvarsministeriets styrelses udvidede møde i Nationalforsvarets Styrelsescenter i Moskva. 

11. december 2015 – Med det Tyske Udenrigsministerium som medsponsor er Technisches Hilfswerk (THW) begyndt at rekruttere syriske flygtninge til at uddanne og ansætte dem til civil beskyttelse og katastrofehjælp både i og uden for Tyskland, i tilfælde af oversvømmelser, jordskælv og lignende.

Et hundrede lokale enheder fra THW deltager i programmet, der går ud på at finde 1.000 flygtninge, der er interesseret i et sådant program. En fordel ved THW-initiativet er, at der ikke kræves tysk statsborgerskab og heller ikke, at man behersker det tyske sprog, for at en syrer kan blive ansat. THW-specialprogrammet er designet til også at forberede syrere til den senere opbygning af Syrien, med rydning af miner, bomber og andre former for krigsaffald og ammunition, samt genoprettelse af forsyninger af vand og elektricitet, transport og kommunikation.

Foto: Der forestår et enormt oprydnings- og genopbygningsarbejde i Syrien, når der engang kommer fred … Her, Aleppo.

Med formand Tom Gillesberg

https://soundcloud.com/si_dk/vil-finanssystemet-overleve-en-mulig-rentestigning-og-et-kollaps-af-gaeldsboblen-denne-uge

12. december 2015 – I løbet af det seneste døgn har kongresmedlem Tulsi Gabbard optrådt på TV og i radio og talt imod Bush/Obama-politikken for regimeskift, der netop nu er i gang imod Syriens præsident Assad. På National Public Radio (NPR) her til morgen konkluderede Gabbard: »Hvis Assads syriske regering bliver væltet, vil ISIS og al-Qaeda og disse andre grupper tage magten i hele Syrien og skabe en endnu større humanitær krise, så de mennesker, der er flygtet fra Syrien, fortsat ikke vil have noget hjem der. De vil forsat ikke se nogen fred og stabilitet, og truslen mod resten af verden vil være endnu større.«

Gabbard tilbageviste værten Steve Simons linje om, at syrere skulle være flygtet ud af deres land for at undfly Assad, hvilket er den linje, som forfølges af London/Team Obama. Hun sagde: »Hvis vi ser på tidslinjen, så begyndte folk at forlade – folk begyndte at forlade landet, da borgerkrigen gik i gang. Og meget af dette er blevet drevet af den finansiering, udstyring og bevæbning, som er udført af lande som USA, Saudi Arabien, Qatar og Tyrkiet. Og det har været, og er fortsat, en meget grim borgerkrig, hvilket er en af grundene til, at jeg er fortaler for at standse og afslutte denne borgerkrig, så vi kan fokusere vore ressourcer omkring overvindelsen af ISIS.«

I går aftes, på Fox TV News’ program med Greta van Susteren, afviste Gabbard spørgsmålet om, at Assad-regeringen skulle købe ISIS-olie på det sorte marked, som en afledningsmanøvre. »Det er vigtigt at huske på, hvem, der er vores fjende.« Hun sagde, man skulle se tilbage på San Bernadino, på hvem det var, der fløj flyene ind i tvillingetårnene, samt andre terrorhandlinger. Disse mennesker var ikke kæmpere på mission fra den syriske præsident Assad! Gabbard, der er veteran fra Irakkrigen og har rank af major i Hawaiis Nationalgarde, gentog, at vi præcist ved, hvem disse mennesker er – al-Qaeda, al-Nusra og ISIS. Med hensyn til påstandene om, at Syrien skulle købe olie fra ISIS, sagde hun, at »de rapporter, der kommer frem, er et gennemskueligt forsøg på at aflede kritik bort fra Tyrkiet«, som er et hovedtransitsted for salg af ISIS-olien. Erdogans søn og svigersøn profiterer af det. Faktum er, at, hvad enten Syrien køber noget olie eller ej, så har det minimal virkning i sammenligning med Tyrkiets åbne grænse med Syrien, som giver mulighed for, at udenlandske kæmpere, våben, ammunition, penge og olie kommer ind i terroristgrupper.

11. december 2015 – I en tale i dag ved det udvidede møde i Forsvarsministeriets bestyrelse, der inkluderede Ruslands militære topledelse, fremlagde præsident Vladimir Putin og forsvarsminister Sergei Shoigu et detaljeret billede af landets globale militære strategi frem til 2020. Putin indledte med en diskussion om det russiske militærs rolle i Syrien, men understregede mere bredt betydningen af opgraderingen og moderniseringen af Ruslands militære evner, inklusive landets Strategiske Atomstyrker.

Rusland må »bevæbne alle komponenterne i atomtriaden med nye våben, hæve effektiviteten af missilangrebs-advarselssystemet og luftforsvarssystemet«, sagde han. Som Shoigu påpegede, så tager den Nationale Forsvarsplan 2016-2020, som præsident Putin godkendte i november, »alle militære trusler og udfordringer i betragtning og yder beskyttelse til landet i henhold til alle varianter af militære konflikter, der måtte bryde ud med deltagelse af den Russiske Føderation. De Russiske Bevæbnede Styrkers kvalitetsforhold er blevet forbedret«. I denne sammenhæng gav Shoigu en detaljeret rapport over NATO’s provokerende udvidelse op til Ruslands grænser (se separat nyhedsrapportering).

Men hensyn til Syrien understregede Putin, at luft- og flådestyrkerne, der er deployeret dertil, forsvarer deres land.

»Vore handlinger er ikke motiveret af nogle obskure og abstrakte geopolitiske interesser eller et ønske om at træne vore styrker og afprøve nye våben – hvilket selvfølgelig også er et vigtigt mål«, sagde Putin. »Vores hovedformål er at afværge en trussel mod den Russiske Føderation.« Han sagde udtrykkeligt, at enhver styrke, der truede det russiske militær, ville blive ødelagt og opfordrede militæret til at reagere »på den mest barske måde« over for sådanne trusler. Shoigu rapporterede, at ISIS nu kontrollerer 70 % af Syriens territorium og har 60.000 militante kæmpere der. Pr. dags dato har Rusland udført 4.000 sortier og ødelagt 8.000 terroristfaciliteter.

Den russiske præsident rapporterede ligeledes, at militære aktioner er koordineret med politi og efterretningstjenester, såsom FSB, internt i Rusland. »I har set, at FSB’s organisationer i bogstavelig talt hele landet har afsløret hemmelige celler for diverse terroristorganisationer, inklusive den berygtede ISIS.« Folk med russisk nationalitet, ikke kun fra Nordkaukasus, men også fra andre regioner, er aktivt involveret i terroristernes kamp i Syrien, sagde han. »Og dette er en direkte trussel mod Rusland«, sagde han. Shoigu advarede om, at »Islamisk Stats indflydelsesområde ekspanderer. Der er en trussel om, at deres handlinger vil blive overført til Centralasien og Kaukasus.«

Putin roste de ubådslancerede krydsermissiler, der blev brugt imod terrorister i Syrien, og påpegede, at både vandbaserede og luftbårne krydsermissiler har vist sig højst effektive og kan udstyres med både konventionelle og atomare sprænghoveder. »Dette er«, sagde han, »selvfølgelig ikke nødvendigt i kampen mod terrorister og vil, håber jeg, aldrig blive nødvendigt.«

Sputnik rapporterede i dag, at Putin beordrede de Russiske Bevæbnede Styrker til at koordinere med kommandoposter under den israelsk og amerikansk ledede koalition. »Det er vigtigt at fremme kooperation med alle de lande, der virkelig er interesseret i at eliminere terrorister. Jeg taler om de kontakter, der tilsigter at sikre sikkerhed [dekonfliktion, -red.] med det israelske Luftvåbens kommandoposter og med den amerikansk ledede, anti-Daesh koalitions styrker.«

10. december 2015 – Den russiske premierminister Dmitry Medvedev sagde i et Tv-interview i går, at Tyrkiets nedskydning af det russiske Su-24 bombefly i Syrien den 24. nov. var tilstrækkelig »casus belli« til at begynde en krig, men Rusland valgte ikke at gøre det.

»Det var et direkte angreb på en fremmed stat. I den nuværende situation er en krig det værste, der kunne ske. Derfor blev der taget en beslutning om ikke at levere et symmetrisk svar til det, tyrkerne havde gjort«, forklarede han. »Vi var dog nødt til at gøre dem begribeligt, at de vil stå til ansvar for deres handlinger. Af præcis denne årsag, og for at beskytte vore borgeres sikkerhed, blev de relevante beslutninger truffet.«

Man bør indse, at Ruslands handlinger faktisk ikke er sanktioner, men snarere den russiske stats »beskyttende reaktion«, sagde Medvedev.

Paris, 9. december 2015 (Nouvelle Solidarité) – Det tyrkiske luftvåbens nedskydning af Ruslands Su-24 bombefly over Syrien har blot fortsat udviklingen af den franske situation, siden Hollandes møde med Putin i kølvandet på angrebene i Paris 13. november. En indikation for tendensen er de erklæringer, som den franske ambassadør til Rusland, Jean Maurice Ripert, kom med den 7. dec. på en videnskabskonference i Moskva. Ambassadør Ripert talte om samarbejde mellem Rusland og Frankrig, især omkring spørgsmål om terrorisme, rapporterer Sputnik. »Inden for terrorisme har samarbejde mellem de russiske og franske tjenester aldrig været afbrudt … Vi har samme interesser.« »Inden for disse områder«, understregede han, »sparer Putin og Hollande ingen midler for at få håndgribelige resultater. Præsident Hollande og præsident Putin har talt med hinanden 22 gange siden årets begyndelse. Tror I, der er nogen anden statschef, der har talt så tit med præsident Putin?«, spurgte han.

»Det er i nøden, at man kender sine venner. Angrebene den 13. november ramte Frankrig og hensatte landet i sorg … Og jeg behøver ikke understrege, hvor meget, de russiske myndigheders, og også befolkningen i Moskvas, tilkendegivelser af solidaritet har rørt os.« Han nævnte de lange køer af moskovitter, der kom for at lægge blomster og tænde lys foran den franske ambassade i kølvandet på angrebene i Paris.

Ord er en ting, men kendsgerningerne er undertiden noget barskere. Den franske deployering i Mellemøsten har, alt imens den er en del af den amerikanske koalition, en vis grad af autonomi. Franskmændene deployerer fra deres egne baser – hangarskibet Charles de Gaulle og militærbasen i Abu Dhabi, De forenede arabiske Emirater – og ikke fra Incirlik i Tyrkiet. Siden begyndelsen af deres engagement der, har franskmændene sagt, at, alt imens de er en del af koalitionen, så ville de forlade sig på deres egne efterretninger og selv afgøre, hvad deres mål skal være. Militære kilder her siger, at, på trods af, at de aktuelle efterretninger på jorden i Syrien lider under, at franskmændene totalt har brudt med præsident Assad og Syrien, så har de deres egne efterretninger via satellitter og andre midler.

For at gå yderligere frem med alliancen med Rusland, må Frankrig imidlertid bryde med den amerikanske koalition. Problemet er, at, pga. Frankrigs tab af industri og landets genintegrering i NATO, så er det afhængigt af amerikansk udstyr til hovedoperationer derovre. Og alt imens udenrigsminister Laurent Fabius sagde til Le Progrès de Lyon den 5. dec., at han ikke stillede krav om, at Assad skulle gå, før en politisk overgang finder sted – et skridt fremad vis-à-vis hans tidligere holdninger – så har Frankrig endnu ikke besluttet at genoprette samarbejde med Assad, hvilket er, hvad landet burde gøre.

Alt imens det er vigtigt for Frankrig at begynde at bevæge sig væk fra den angloamerikansk dominerede koalition og hen imod Rusland, så kan løsningen tydeligvis kun komme fra afsættelsen af Obama i USA.

Foto: Moskovitter udtrykker deres solidaritet med Frankrig foran den franske ambassade.

9. december 2015 – De amerikanske F-15C luft-til-luft-kampfly, der blev deployeret til Syrien i begyndelsen af november, blev sendt dertil for at være modstandere mod Ruslands tilstedeværelse i Syrien. En unavngiven højtplaceret embedsmand i det amerikanske Luftvåben kom med kommentarer, der faktisk sagde dette, i går, som det rapporteres af The National Interest. Embedsmanden sagde, at kampflyene blev sendt til Tyrkiet, fordi »vi mente, at Rusland var i færd med at optrappe deres krænkelser af grænsen.«

Embedsmanden bekræftede således den erklæring, som kongresmedlem Tulsi Gabbard (D-Hi.) kom med den 1. dec. i Husets Komite for de Væbnede Styrker, da hun udspurgte forsvarsminister Ash Carter om truslen om atomkrig mod Rusland: »Så, den kendsgerning, at vi nu har vores F-15-fly, der afpatruljerer den tyrkisk-syriske grænse, med en primær luft-til-luft-operation – der er ingen luftkamp imod ISIS; de har ingen aktiver i form af luftvåben; så jeg kan kun gå ud fra, at disse flys mål er russiske fly«, sagde hun. Carter svarede aldrig på hendes erklæring om F-15C-flyene, men det er nu demonstreret, at hun har ret.

Den unavngivne embedsmand klagede i øvrigt over, at tyrkerne ødelagde deployeringen af det amerikanske luftvåben med deres nedskydning af det russiske Su-24 fly den 24. november, som det amerikanske luftvåben ikke havde forventet, og det forventede heller ikke den russiske reaktion, dvs. russernes deployering af S-400 luftforsvarssystemet, tættere på den syriske kyst.

Foto: Det russiske krigsskib Moskva krydser nu ud for den syriske havneby Latakia.

7. december 2015 – Veterandiplomat Paul Craig Roberts rejser netop denne frygtindgydende kendsgerning i en artikel i dag med overskriften: »Der er krig i horisonten: Er det for sent at standse det?« På trods af al Ruslands tilbageholdenhed og fornuft – først i Ukraine og nu i Syrien – bemærker Roberts, så er deres tilbageholdenhed blevet behandlet som svaghed, og ved hver begivenhed, især efter Tyrkiets angreb på russernes Su-24 bombefly, har Washington blot øget provokationsniveauet. Dette kan skyldes, som han ildevarslende bemærker i begyndelsen, at, »når mobilisering for krig først begynder, følger det sin egen dynamik og er ukontrollerbart.«

Alt imens han aldrig bruger termen »atomar«, fremlægger Roberts tydeligt kendsgerningen om den globale trussel. »Det er ikke klart, i hvilken udstrækning de russiske og kinesiske regeringer forstår, at deres uafhængige politik, som blev bekræftet af den russiske og den kinesiske præsident den 28. september [på FN’s Generalforsamling], af Washington anses for at være ’eksistentielle trusler’ mod USA’s eneherredømme. Grundlaget for USA’s udenrigspolitik er det forpligtende engagement over for at forhindre andre magter i at rejse sig til en status, hvor de vil være i stand til at begrænse Washingtons ensidige handling. Ruslands og Kinas evne til at gøre dette gør dem begge til mål.«

»Den russiske regering har forladt sig på ansvarlig, ikke-provokerende respons«, siger han. »Rusland har antaget en diplomatisk fremgangsmåde og forladt sig på, at europæiske regeringer kommer til fornuft og erkender, at deres nationale interesser afviger fra Washingtons, og ophører med at gøre Washingtons politik for eneherredømme mulig. Denne russiske politik er slået fejl. Gentagne gange er Ruslands ansvarlige responser med lav profil blevet brugt at Washington til at afbilde Rusland som en papirtiger, som ingen behøver være ræd for. Vi står tilbage med det paradoks, at Ruslands faste beslutning om at undgå krig, er i færd med at føre direkte til krig.«

»Hvad enten de russiske medier, det russiske folk og hele den russiske regering forstår dette eller ej«, siger Roberts som afslutning, »så må det være indlysende for det russiske militær. Det eneste, de russiske militærledere behøver gøre, er at se på sammensætningen af de styrker, der er sendt af NATO for at ’bekæmpe ISIS’. Som George Abert bemærker, så er de amerikanske, franske og britiske fly, der er blevet deployeret, kampfly, hvis formål er luft-til-luft-kampe, ikke angreb på jorden. Kampflyene er ikke deployeret for at angribe ISIS på jorden, men for at true de russiske bombefly, der angriber ISIS-mål på jorden.«

»Der er ingen tvivl om, at Washington driver verden hen imod et Armageddon, og Europa er den, der gør det muligt. Washingtons købte og betalte marionetter i Tyskland, Frankrig og Storbritannien (Det forenede Kongerige) er enten dumme, ligeglade eller magtesløse over for at undfly Washingtons greb. Med mindre Rusland kan vække Europa, er krig uundgåelig.«

8. december 2015 – For første gang har Rusland affyret krydsermissiler fra en ubåd imod ISIS-mål i Syrien. Ubåden Rostov-ved-Don affyrede et uspecificeret antal Kalibr krydsermissiler, mens den var neddykket. Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu sagde til præsident Putin, at både Israel og USA blev adviseret på forhånd om affyringen, hvilket er blevet bekræftet af Pentagons pressesekretær Peter Cook under en pressebriefing her til eftermiddag. Putin bemærkede, at Kalibr krydsermissilet kan armeres med både konventionelle og atomare sprænghoveder og tilføjede, at han håber, atomsprænghoveder »aldrig vil blive nødvendige«.

I øvrigt rapporterede Shoigu, at russiske krigsfly med base i Latakia og Tu-22M Backfire bombefly med base i det sydlige Rusland har fløjet 300 sortier og ramt 600 mål i løbet af de seneste tre dage, og alle sortierne har været ledsaget af Su-30SM kampfly.

Efter fuldstændigt at være blevet taget på sengen af den russiske præsident Putins strategiske flankeoperation i Syrien, som annonceredes den 30. september, har Det britiske Imperium og præsident Obama lanceret en igangværende række direkte militære angreb og provokationer imod Rusland, som eskalerer for hver dag, der går. Dette har de gjort gennem helejede datterselskaber såsom ISIS (der mere ligner en gren af Londons Dope, Inc.), den tyrkiske regering, Saudi Arabien osv. Tag denne korte kronologiske oversigt i betragtning:

* 31. okt.: Ruslands Metrojet sprænges i luften over Sinai af ISIS.

* 24. nov.: Tyrkiet nedskyder et russisk SU-24 over Syrien, med klar godkendelse og forudgående ondskabsfuld hensigt fra Obamas side. Tirsdag modtog præsident Putin flyets sorte boks, som det lykkedes russiske og syriske styrker at bjærge, og meddelte, at den kun vil blive åbnet under internationale eksperters tilstedeværelse, og at den ville vise, at flyet var blevet ramt i syrisk luftrum.

* 1. dec.: Den amerikanske forsvarsminister Ash Carter annoncerede deployeringen af yderligere amerikanske specialstyrker i Irak, under den irakiske regerings højlydte protester.

* 3. dec.: Tyrkiske tropper invaderede det nordlige Irak under den irakiske regerings skingre protester, igen med klar opbakning fra Obama. Dette eskalerede den 7. dec., da der rapporteredes om yderligere tyrkiske tropper, der gik ind i området, hvilket bragte tallet op på 900 iflg. guvernøren for provinsen Ninive, rapporterer Sputnik. Tyrkiet har nægtet at trække sine troper tilbage; deres eneste »indrømmelse« har været endnu ikke at sende yderligere 350 tropper, der er opstillet på grænsen, ind.

* 6. dec.: USA bombede en syrisk militærbase i Syrien og dræbte tre soldater; et yderligere amerikansk bombeangreb dræbte 32 civile. Forsvarsministeriet har afvist ansvaret for angrebet på militærbasen og har modargumenteret med, at russerne gjorde det.

Finnian Cunningham, den anti-britiske, irske, politiske analytiker, hvis artikler jævnligt udgives i de russiske medier, opsummerede situationen i en artikel den 7. dec. i RT: »På trods af de absurde benægtelser, så er den barske konklusion den, at NATO er i krig med Syrien … gennem forlængelse betyder dette, at NATO også har bevæget sig over i en krigstilstand imod Rusland, som den syriske præsident Bashar al-Assads regerings allierede.« Cunningham konkluderede: »Det ser ud, som om Washington er parat til at starte en verdenskrig.«

Og den russiske militærekspert Vladimir Bogatyrev gav et interview til Radio Sputnik den 7. dec., hvor han sagde, at Tyrkiets indrykning i det nordlige Irak er en provokation, de er koordineret med den amerikanske regering. »Vi er gået ind i en helt ny fase i kampen mod Daesh [ISIS] … Det er afgjort en tyrkisk provokation. Og den var selvfølgelig koordineret med USA.«

Men alle disse provokationer på vegne af briterne og Obama går op imod Putins stålsatte beslutning og hans igangværende flankering af provokationerne. Tirsdag meddelte Putin og hans forsvarsminister Shoigu, at Rusland havde lanceret krydsermissiler imod ISIS fra en russisk ubåd i Middelhavet. Putin tilføjede, at missilerne kan armeres med enten et konventionelt sprænghoved eller et atomsprænghoved, men at han håbede, atomsprænghoveder »aldrig vil blive nødvendige«.

6. december 2015 – Talsperson fra det kinesiske Udenrigsministerium Hua Chunying responderede den 4. dec. på spørgsmål om den russiske præsident Putins bemærkninger dagen før i sin tale til nationen, og til Ruslands rolle i Syrien:

»Kinas holdning er konsekvent og klar. Vi er modstandere af alle former for terrorisme og anvendelse af dobbelte standarder i spørgsmålet om kontra-terrorisme. Vi mener, at det internationale samfund bør gennemføre samarbejde omkring kontra-terrorisme efter formålene og principperne i FN’s Charter, så vel som efter andre anerkendte grundlæggende normer, der styrer internationale relationer. Alle parter bør opgradere samarbejde og kommunikation, indsnævre uoverensstemmelser og vedtage omfattende forholdsregler for således at skabe synergi i kampen mod terrorisme. Det internationale samfund bør seriøst gennemføre FN’s Sikkerhedsråds relevante resolutioner for kontra-terrorisme og gennemføre mere effektivt samarbejde i felter, såsom at afskære terroristernes finansiering.

Lederne af Kina og Rusland er nået frem til en stor konsensus omkring en gensidig tilpasning af det Økonomiske Silkevejsbælte og den Eurasiske Økonomiske Union«, tilføjede hun.

Hua Chunying var udtrykkelig med hensyn til et andet spørgsmål, om, hvorvidt Kina var modstander af Ruslands rolle i Syrien, eftersom det ikke skete via FN:

»Med hensyn til Ruslands kontra-terrorisme-kampagne i Syrien har Kina bemærket, at den blev lanceret efter anmodning fra den syriske regering og havde til hensigt at bekæmpe terroristernes styrker i selve Syrien. Den kinesiske side forstår og støtter altid handlinger for kontra-terrorisme, der er på linje med international lov og sker med godkendelse fra den berørte regering … Samtidig mener Kina, at de relevante parter seriøst bør gennemføre FN’s Sikkerhedsråds relevante resolutioner for kontra-terrorisme og fuldt og helt lade FN spille en førende rolle. Præsident Putin opfordrede faktisk også i sin tale til nationen til oprettelsen af en forenet front imod terrorisme i FN’s regi.«

6. december 2015 – Den syriske præsident Bashar Assad advarede igen i dag, i et interview udgivet af Londons Sunday Times, de europæiske nationer om disses aktuelle, katastrofale kurs og pegede som en modsætning på det, Rusland gør:

»De [Rusland] ønsker at beskytte Syrien, Irak, regionen – og endda Europa. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at de beskytter Europa i dag.« Men det, de europæiske nationer gør sammen med USA, hvor de bomber i Syrien uden hans regerings tilladelse, er ulovligt, sagde Assad, og er kun med til at få ISIS-canceren til at vokse.

»Vi ved lige fra begyndelsen, at Storbritannien og Frankrig var spydhoveder i støtten til terroristerne i Syrien, lige fra konfliktens begyndelse«, sagde han. »Vi ved, at de ikke har denne vilje, selv hvis vi vil gå tilbage til kapitlet om militær deltagelse i koalitionen, må den være omfattende, det må være fra luften, fra jorden, for at have samarbejde med tropperne på jorden, de nationale styrker, for at denne indgriben eller deltagelse skal være lovlig. Det er kun lovligt, hvis deltagelsen er i samarbejde med den legitime regering i Syrien. Så jeg ville sige, at de ikke har viljen og de har ikke visionen om, hvordan de skal nedkæmpe terrorismen …

Så jeg ville sige, for det første, så vil de ikke skabe nogen resultater. For det andet vil det blive skadeligt og ulovligt, og det vil støtte terrorisme, som det, der skete efter at koalitionen begyndte sin operation for et år eller så siden, for dette er ligesom en cancer. Man kan ikke skære i canceren. Man må fjerne den. Denne form for operation er ligesom at skære i canceren, som vil få den til at spredes hurtigere i kroppen.«

Assad gentog ikke desto mindre sit tidligere tilbud om at samarbejde med enhver, der er seriøs omkring at ødelægge ISIS: »Hvis de er parat – seriøst og oprigtigt – til at bekæmpe terrorisme, byder vi ethvert land eller enhver regering, enhver politisk indsats, velkommen; i den henseende er vi ikke radikale, vi er pragmatiske.«

6. december 2015 – Den ISIS-allierede Recep Erdogans tyrkiske regering deployeres af Obamaregeringen og briterne for at forsøge at provokere den russiske præsident Putin ind i deres fælde med en konflikt, der eskalerer til atomkrig.

De 150 tyrkiske tropper og 25 tanks, der i denne weekend uindbudt gik ind i det nordlige Irak, er »lige ved siden af Mosul og lige imellem kurderne og ISIS«, direkte på smuglerruten for illegal ISIS-råolie ind i Tyrkiet fra Irak, skrev Tyler Durden i ZeroHedge.com den 5. dec. Den tyrkiske avis Hurriyet tilføjede, at det er planen, at »Tyrkiet får en permanent militærbase i Bashiqa-regionen i Mosul«.

Den irakiske regering protesterede i går over, at den tyrkiske handling var en »invasion« og krævede deres omgående tilbagetrækning og optrappede i dag med en erklæring fra premierministerens kontor, der lød: »Hvis en tilbagetrækning af disse styrker ikke finder sted inden for 48 timer, har Irak ret til at tage alle tilgængelige muligheder i anvendelse, inklusive at ty til FN’s Sikkerhedsråd.« Foreløbig har Tyrkiet kun svaret lakonisk, at det har suspenderet alle yderligere troppeoverførsler.

I betragtning af disse udviklinger spørger Durden: »Dette er sluttelig endnu en optrapning fra Erdogan, og timing, sted og vage forklaringer rejser alle mulige spørgsmål om, hvad disse 150 tropper og 25 tanks foretager sig, men man kan være sikker på, at, hvis Bagdad irettesætter Washington og giver grønt lys til russisk rekognoscering og luftangreb i Irak, vil vi snart finde ud af det.«

Med et par nye hændelser mellem Tyrkiet og Rusland tilbageholdt Tyrkiet tidligere på ugen fire russiske handelsskibe i den tyrkiske havn Samsun pga. angivelige »manglende dokumenter« og overtrædelse af sikkerheden. Tre af de fire skibe blev frigivet den 4. dec., men et skib er fortsat tilbageholdt. Den tyrkiske handling kom iflg. rapporterne efter russerne tilbageholdt fem tyrkiske skibe i Novorossiysk, der siden alle er blevet frigivet. Og det Tyrkiske Udenrigsministerium har protesteret over, at en russisk soldat i går svingede med en raket-affyrer på sin skulder på dækket af et russisk skib under dets passage gennem Bosporus, der deler Istanbul i to.

Foto: Tyrkiets statsminister Recep Tayyup Erdogan.